Page 1


Indhold 7 Indledning 17 Sygeplejerske for den tyske hær: Carla Christensen

Fra Sønderjylland via nazistlederen Fritz Clausen til Østfronten i Ukraine med det tyske 2. SS Panserkorps ved Panserslaget ved Kursk i 1943, til kamp mod jugoslaviske partisaner fra Norditalien og videre til Normandiet i foråret 1944 for at være klar til den ventede allierede invasion, inden hjemkomst til det frygtede retsopgør over for danskere, der havde været i tysk tjeneste.

57 Landsmænd med besættelsesmagten: Gert Hensgen

Efter nazisternes magtovertagelse fandt den tyske familie Hensgen, at landet udviklede sig i en forkert retning, og derfor rejste de i 1937 til Danmark. Men krigen nåede også hertil, og som tyske statsborgere var familien tvunget til at bidrage til den tyske krigstjeneste. En bror blev sendt til Østfronten og vendte aldrig tilbage, mens en søster blev sendt til Hamburg, hvor hun skulle passe lyskastere.

93 I krig for fjenden: Siegfred Matulewski

Fra forsvaret af Polen mod den tyske invasion i september 1939 til tvangsindskrivning i den tyske hær, hvor han blev sendt til i Danmark i 1944. Hjulpet af den danske modstandsbevægelse gik han under jorden frem til befrielsen, blot for at opdage at det var for farligt at vende tilbage til det befriede Polen, som efter krigen blev sovjetisk indflydelsesområde og del af Østblokken.

127 Forelsket i fjenden: ”Inge”

Inge følte som mange andre en passiv modvilje mod den tyske besættelsesmagt, men forelskede sig hovedkulds i den tyske officer Otto og blev gravid. Efter befrielsen var Inge pludselig en af ”tyskerpigerne”, men trods forældrenes pres valgte hun at tage sit spædbarn tilbage fra det børnehjem, hvorfra den lille pige skulle bortadopteres.


159 Natten splittede en familie: Salle Fischermann

Nazisternes jødeforfølgelse ramte familien Fischermann i oktober 1943, da den unikke beskyttelse af jøder i Danmark ophørte, og de blev arresteret af tysk militær og sendt i kz-lejren Theresienstadt. Tre medlemmer af familien undslap arrestationen og forsøgte at flygte til Sverige, men to druknede i Øresund. Familien overlevede kz-lejren og blev reddet ud af De Hvide Busser i april 1945.

199 Kartofler og kærlighed på flyvepladsen: Kristian Øjvind Larsen

Krigen kom i maj 1940 til heden ved Karup i form af en enorm tysk flyveplads, som bredte sig udover bøndernes jorder, herunder også Kristians families. I oktober 1944 blev familien eksproprieret væk fra flyvepladsen, som efter besættelsen blev omdannet til en lejr for tyske flygtninge. Heriblandt var den familieløse Margarete fra Østpreussen, som Kristian tabte sit hjerte til.

251 Flugt fra tysk sammenbrud: Gitta Martischewski

I august 1944 blev den østpreussiske hovedstad Königsberg lagt i ruiner af de britiske luftangreb, og derefter tvang Den Røde Hær Gitta og hendes mor på en lang og farefuld flugt til Danmark. Her endte de i en flygtningelejr i Midtjylland, hvor Gitta forelskede sig i en ung mand fra området. Deres forhold blev afsløret, og herefter begyndte en sej kamp mod de danske myndigheder for at kunne blive genforenet.


Indledning

”Ja, den krig er skyld i mange ting, men det er jo altså den, der har væltet fuldkommen om på min tilværelse.” ”Inge”, født 1923 Hvordan lever mennesker på trods af, at verden omkring dem er midt i en krig? Hvad sker der, når krigen pludselig tager fat i ens liv og vender alt på hovedet? Og hvordan lever man videre efter krigen, når intet er som før, og man må se sit liv forandret af krigens gang med savn over de kære, som man mistede, og fyldt af smertelige minder, som man helst vil glemme? Det er spørgsmål, der blev aktuelle for mig under arbejdet med denne bog. Gennem samtaler med personer, hvis liv blev vendt op og ned af begivenhederne under Anden Verdenskrig, er jeg blevet slået af, hvor vanskeligt det kan være at lægge voldsomme oplevelser bag sig, samtidig med at det kan være hårdt at tale om dem. I løbet af samtalerne bemærkede jeg, at både personen selv og familien rundt om gennem årene havde forsøgt at glemme de ubehagelige oplevelser ved at undlade at tale om dem. Et ordsprog lyder ”ude af øje, ude af sind”. Sådan har mange til-


EN VERDENSKRIG KOM PÅ TVÆRS

syneladende tænkt – ”hvis vi ikke taler om det, så glemmer han/hun det nok snart!” Derfor har ægtefæller, børn og andre i bedste mening forsøgt at skåne den ramte ved at tie stille. Et andet ordsprog siger, at ”tiden læger alle sår”. Men nogle sår kræver åbenbart mere tid for at læges end andre. Fra 1939 til 1945 blev en stor del af verden involveret i den krig, som vi siden har kendt som Anden Verdenskrig. I 2013 er det 68 år siden, at krigen sluttede. En menneskealder eller cirka tre generationer. Alligevel er der fortsat stor interesse for verdenskrigen og de menneskelige omkostninger ved den. I Danmark har filmen om Hvidstengruppen trukket danskere i alle aldre i biografen i et tempo, som er usædvanligt for en film med et så alvorligt historisk emne som modstandskampen under den tyske besættelse. Det samme var tilfældet med filmen Flammen og Citronen om samme emne fra 2008. Eftersom Danmark var besat af Tyskland under krigen, kan man sige, at modstandsfolkene var de danske helte. Derfor er der viet deres roller i krigen meget opmærksomhed. Der er også skrevet om de danskere, der var aktive i allieret krigstjeneste – enten i flåden, luftvåbenet eller i den hemmelige militære organisation SOE (Special Operations Executive). Tilsvarende er der skrevet om de danskere, der gjorde tjeneste for den anden part i den tyske hær, eksempelvis i Frikorps Danmark og Regiment Nordland. Fælles for disse personer var, at de aktivt valgte at tage del i krigen på den ene eller den anden side. Men alt andet lige er der tale om en forholdsvis lille andel af den danske befolkning, som aktivt var involveret i krigen. Det store flertal forsøgte at leve en så normal tilværelse som muligt trods krig og besættelse. Man mærkede krigen i hverdagen på grund af mørklægningsgardiner, rationering på bestemte varer og luftalarmer i de større byer. Bortset fra det gik livet videre, og sammenlig8


Indledning

net med andre lande blev Danmark ikke påvirket i særlig grad af krigens gang. Ikke desto mindre er Anden Verdenskrig en begivenhed, som definerer den danske selvforståelse for de efterfølgende generationer. Jeg kan bruge min egen familie som eksempel. Uden at have været bevidst om det har jeg ofte hørt ældre i familien tale om ”de mørke år” og besættelsen som en særlig periode i deres liv, næsten uanset hvor meget eller hvor lidt de selv blev berørt af det. Selv er jeg født i 1960erne og dermed på stor tidsmæssig afstand af verdenskrigen. Mine forældre var små børn under krigen, og de har kun spredte erindringer om den. Mine bedsteforældre levede på landet og var ikke i nær kontakt med den tyske besættelsesmagt. De levede deres liv i krigens skygge ligesom deres naboer. De mærkede selvfølgelig konsekvenserne af rationering og udgangsforbud, og de oplevede overflyvende tyske fly og forbipasserende soldater, der købte mælk eller æg på deres gård. Man kan sige, at krigen egentlig ikke spiller nogen særlig rolle i min families historie. Den var der som en historisk ramme, men den bragte ikke nogen direkte forandring af familiens liv med sig. Der var ikke familiemedlemmer, som gjorde tjeneste for den tyske hær eller var aktive i modstandsbevægelsen. Der var heller ikke nogen, der arbejdede for den tyske besættelsesmagt eller tjente penge på at handle med den. Alligevel er der i min familie historier om besættelsen, som fortælles ved særlige lejligheder, og som gives videre til nye generationer. Det er for eksempel erindringen om den tyske soldat, som talte venligt til min dengang treårige mor, der ikke forstod noget som helst, og som skrækslagen flygtede ned fra hans knæ og hans velmenende forsøg på at vise soldatens menneskelige side. Det er min fars beretning om, at han ved en børnefødselsdag legede gemmeleg sammen med nogle andre børn og på naboens loft fandt våben gemt – kun 9


EN VERDENSKRIG KOM PÅ TVÆRS

for skuffede at konstatere, at våbnene allerede dagen efter var fjernet fra loftet. Ingen af dem vidste, hvem der havde anbragt våbnene der, eller hvad de skulle bruges til, og drengene turde ikke nævne deres fund for de voksne og fik derfor aldrig opklaret sammenhængen. Det er også beretninger om, hvordan man efter krigen så lokale mænd færdes med frihedskæmper-armbind og våben over skuldrene. Pludselig blev der talt om, hvem i lokalsamfundet der havde hjulpet tyskerne lidt for meget eller lavet gode forretninger på det. Ligesom der blev snakket om de piger, der havde haft lidt for tæt kontakt med tyske soldater, og som pludselig kom ”i ulykke” og stod med en gravid mave, når den tyske soldat for længst var sendt til fronten. Begge dele var noget, man ikke så med milde øjne på, og mange forseelser af den slags blev hverken glemt eller tilgivet i eftertiden. Da min svigermor – født i juli 1942 – begyndte at interessere sig for den far, som hun aldrig havde kendt, viste det sig, at han havde været en tysk soldat, som havde haft en lidt for tæt kontakt med en usikker dansk kvinde, uden at forholdet blev til mere. Bagefter valgte moren at anbringe barnet hos sine forældre, og for min svigermor var hendes bedsteforældre hendes nærmeste familie, indtil hendes mor havde fundet en mand, der accepterede hendes forhistorie og var villig til at adoptere det ”uægte” barn. Andre historier i familien handler om at have set de lange rækker af nedslåede tyske soldater, som uden våben marcherede tilbage til et besejret og sønderbombet Tyskland. Ligesom man så engelske og amerikanske soldater, der tyggede tyggegummi og røg cigaretter, og ivrige unge, der samlede de længste skodder op for at pulse de sidste rester af tobak, mens man forsøgte at se lige så smarte og skødesløse ud som de tapre befriere. Men derefter blev krigen en del af det baggrundstapet, som man levede sit liv videre på. 10


Indledning

Det er på denne baggrund, min interesse for Anden Verdenskrig skal ses. Jeg har godt været klar over, at der var mange flere personlige historier om livet under krigen derude end dem, der optrådte i historiebøgerne, men jeg har aldrig tænkt på selv at undersøge dem nærmere. Ikke før jeg ved et tilfælde kom til at tale med en gammel mand i kvarteret om hans personlige historie. Han havde et veludstyret værksted i sin garage og var meget hjælpsom. Derfor bad jeg ham om hjælp til at reparere min datters klapvogn Den gamle begyndte straks at lede på sine hylder efter en ny nitte og en tang. I garagen fik jeg hans beretning om, hvordan han som polak ved skæbnens ironi blev tvunget i tysk tjeneste i krigens sidste år og lige så tilfældigt endte i Danmark, og om hvordan han efter afslutningen af Anden Verdenskrig ikke havde mulighed for at vende tilbage til Polen på grund af den sovjetiske besættelse af landet. Jeg blev grebet af denne personlige beretning om, hvordan krigen fuldstændig havde vendt op og ned på et menneskes liv gennem en beretning, som jeg tilfældigt stødte på hos en hjælpsom nabo. Derefter begyndte jeg at interessere mig for, om der kunne findes andre lignende eksempler. Om hvordan krigen havde ændret livet for ganske almindelige mennesker, der bare forsøgte at leve deres liv med krigen som baggrund, men uden at ønske at blive en del af den. Efterhånden fandt jeg med venner og families hjælp frem til flere personer, der ville dele deres personlige historie om, hvordan krigen havde påvirket deres tilværelse. Det, der slog mig, var, hvordan krigen spillede ind i disse menneskers liv og fortsat påvirker deres liv. Krigen har aldrig sluppet sit tag i dem, men er blevet en vigtig del af deres livsfortælling. En forholdsvis kort periode, der har formet deres liv på godt og ondt. Et andet forhold, der har slået mig, er, at de alle fandt det hårdt at tale om det selv så mange år efter. Under samtalerne blev de stærkt følelsesmæssigt berørt af minderne 11


EN VERDENSKRIG KOM PÅ TVÆRS

om krigen. Flere af dem har faktisk undladt at tale om oplevelserne i mange år, fordi de rummede smertefulde minder. Alligevel har de valgt at fortælle deres historie her, fordi det kan være med til at kaste lys over sider af Anden Verdenskrig, som ikke fik den fremtrædende plads i historiebøgerne. Man kan sige, at det er historier om, hvordan krigen greb fat i nogle helt almindelige menneskers tilværelse og hvirvlede dem med sig ind i de ødelæggende turbulenser, som følger med en krig, og bagefter slap sit tag og efterlod dem et helt andet sted med ar især på sjælen. Denne bog indeholder nogle meget personlige beretninger om, hvad Anden Verdenskrig har betydet for syv forskellige menneskers liv. De syv personer er: Carla Christensen: født 1922 i Sønderjylland i en dansksindet familie. Blev uddannet som feltsygeplejerske gennem Tysk Røde Kors og kom til fronten med en tysk kampvognsenhed. Da krigen sluttede, forventede hun at blive tiltalt for landsforræderi. Gert Hensgen: født 1929 i Holland i en tysk familie. Flyttede med sin familie til Danmark i 1936. Da krigen sluttede, blev han og hans familie mistænkt for at have støttet den tyske besættelsesmagt. Siegfred Matulewski: født 1915 i Polen i en polsk familie i det daværende tyske kongerige Preussen. Blev tvunget i tysk krigstjeneste. Da krigen sluttede, skjulte han sig på et halmloft hos en polsk familie i Danmark. ”Inge”: født 1923 i Vestjylland. Blev forelsket i en tysk officer og indledte et forhold i hemmelighed. Da krigen sluttede, var hen12


Indledning

des kærestes skæbne ved fronten uvis, hun var selv gravid, og hendes forældre lagde pres på hende for at bortadoptere barnet. Salle Fischermann: født 1929 i København i en jødisk familie. Blev sammen med sin mor og tre yngre søskende taget til fange og sendt til koncentrationslejren Theresienstadt, mens hans far og to ældre søskende undslap og forsøgte at flygte til Sverige. Da krigen sluttede, blev han hentet af Folke Bernadottes Hvide Busser og kørt tilbage til Danmark. Kristian Ø. Larsen: født i 1921 i Vestjylland. Hans forældres gård blev eksproprieret til en tysk flyveplads, der efter krigen blev omdannet til lejr for tyske flygtninge. Her mødte han Margarete, en tysk flygtning fra Østpreussen. Gitta Kristensen: født 1925 i Østpreussen i en tysk familie. Flygtede fra den russiske hær og kom til flygtningelejr i Midtjylland. Her blev hun blev kæreste med Palle, en dansk mand fra området. Fælles for dem alle er, at krigen afgørende ændrede på deres liv. Fælles er også, at selv om de overlevede krigen, mistede de nogle, der stod dem nær. Derfor er mindet om krigen også et minde om dem, der ikke overlevede. Et minde, der er forbundet med savn og med smerte. Jeg vil rette en stor tak til dem alle for at have vist mig den tillid at fortælle deres historie. Det har været meget bevægende at følge de ofte følelsesprægede rejser tilbage i erindringen. Jeg er klar over, at det har været krævende at have mig som gæst, fordi jeg netop spurgte til detaljer og personer, som min samtalepartner i mange tilfælde blev trist over at tænke på. De har hver især fortalt mig meget personlige beretninger om, hvordan de ligesom så mange andre forsøgte at fortsætte 13


EN VERDENSKRIG KOM PÅ TVÆRS

deres tilværelse trods krigens komme. De havde ikke på nogen måde et ønske om at opsøge krigen aktivt ved at melde sig til krigstjeneste eller gå ind i modstandskampen. Alligevel fik det store konsekvenser for deres videre liv, fordi de uventet blev suget ind i krigens strømhvirvler. Gennem læsningen vil man opleve, hvordan de samme historiske begivenheder har grebet forskelligt ind i personernes liv. Nogen vil måske tillægge det skæbnen, andre vil snarere tale om tilfældet. Det vil jeg overlade til den enkelte læser at gøre sine egne tanker om. Hver historie rummer en personlig beretning om, hvordan krig påvirker menneskers liv, og hvordan den påvirkning rækker langt ud over de år, som krigen varede. Derfor er denne bog også en fortælling om, hvordan en verdenskrig kom på tværs af helt almindelige menneskers liv.

Horsens februar 2013 Henrik Nørgaard

14


En verdenskrig kom på tværs - Læseprøve  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you