Issuu on Google+


NATIONERNES VELSTAND / En undersøgelse af dens væsen og årsager

Adam Smith Bog I-III Oversat, kommenteret og præsenteret af Claus Bratt Østergaard

Informations Forlag


INDHOLD

BIND I PRÆSENTATION ved Claus Bratt Østergaard

I. Om Nationernes Velstand på dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . II. Adam Smith . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . III. Den økonomiske tænkning, et kort tilbageblik. . . . . . . . . . . . . IV. Nationernes Velstand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . V. Merkantilismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VI. Fysiokraterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VII. Arbejdsdelingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VIII. Den økonomiske dynamik og den sociale harmoni . . . . . . . . . IX. Økonomi, lov og moral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13 14 16 18 22 24 25 28 31 34

NATIONERNES VELSTAND Bekendtgørelse til første udgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Introduktion til og plan over værket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

FØRSTE BOG Om årsagerne til udviklingen af arbejdets produktive kræfter og om den orden, hvorved dets produkt distribueres naturligt blandt de forskellige klasser.

FØRSTE KAPITEL Om arbejdsdelingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 ANDET KAPITEL Om det princip, der forårsager arbejdsdelingen . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 TREDJE KAPITEL Om at arbejdsdelingen er begrænset af markedets omfang . . . . . . . . 57


FJERDE KAPITEL Om pengenes oprindelse og brug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 FEMTE KAPITEL Om den reelle og den nominelle pris på varer eller deres pris i arbejde og deres pris i penge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 SJETTE KAPITEL Om de forskellige komponenter, der udgør varernes pris . . . . . . . . . 85 SYVENDE KAPITEL Om varernes naturlige pris og deres markedspris . . . . . . . . . . . . . . . . 93 OTTENDE KAPITEL Om arbejdslønnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 NIENDE KAPITEL Om kapitalens profit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 TIENDE KAPITEL Om lønninger og profit i de forskellige engagementer af arbejde og kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 FØRSTE DEL Uligheder, der skyldes beskæftigelsernes egen natur . . . . . . . . . . . 137 ANDEN DEL Uligheder forårsaget af Europas politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 ELLEVTE KAPITEL Om jordrenten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 FØRSTE DEL Om produktet af jord, der altid tillader rente . . . . . . . . . . . . . . . . 183 ANDEN DEL Om produktet af jord, der undertiden tillader rente og undertiden ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 TREDJE DEL Om variationerne i forholdet mellem de respektive værdier af den slags produktion, der altid giver rente, og af den, der undertiden og undertiden ikke giver en rente . . . . . . . . . . . . . . . . 210


Digression om variationerne i værdien af sølv i løbet af de sidste fire hundrede år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 FØRSTE PERIODE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 ANDEN PERIODE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 TREDJE PERIODE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 Variationer i forholdet mellem de respektive værdier af guld og sølv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 Grunde til mistanken om, at sølvets værdi fortsat vil falde . . . . . 248 Forskellige virkninger af forbedringsprocessen af tre forskellige slags uforarbejdet produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 FØRSTE SLAGS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 ANDEN SLAGS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 TREDJE SLAGS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260 Konklusion på digressionen vedrørende variationerne i værdien af sølv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 Virkninger af den stadige forbedring af den virkelige pris på manufakturprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275 Kapitlets konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279

ANDEN BOG Om kapital – dens natur, akkumulation og anvendelse

FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295 FØRSTE KAPITEL Om kapitalens deling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299 ANDET KAPITEL Om penge betragtet som en særlig gren af samfundets almene kapital eller om udgiften til at opretholde den nationale kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307


TREDJE KAPITEL Om kapitalens akkumulation eller om produktivt og uproduktivt arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353 FJERDE KAPITEL Om kapital udlånt med rente. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 373 FEMTE KAPITEL Om de forskellige anvendelser af kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381

TREDJE BOG Om den forskellige progression i velstand i forskellige nationer FØRSTE KAPITEL Om velstandens naturlige progression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 399 ANDET KAPITEL Om den modløshed, der herskede i landbruget i det gamle Europa efter Det Romerske Imperiums fald. . . . . . . . . . . . 405 TREDJE KAPITEL Om de større og mindre byers opkomst efter Det romerske Imperiums fald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 417 FJERDE KAPITEL Hvordan byernes handel bidrog til udviklingen af landet . . . . . . . . . 429


BIND II FJERDE BOG Om den politiske økonomis systemer INTRODUKTION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 445 FØRSTE KAPITEL Om princippet for det kommercielle eller det merkantile system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 447 ANDET KAPITEL Om begrænsningen af importen fra andre lande af den slags varer, der kan fremstilles hjemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 469 TREDJE KAPITEL Om de unormale begrænsninger på importen af stort set enhver slags fra lande, over for hvilke balancen menes at være ugunstig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 489 FØRSTE DEL Om det ufornuftige ved de omtalte begrænsninger selv ud fra det kommercielle systems principper . . . . . . . . . . . . . . 489 Digression om depotbanker, med særlig henblik på den i Amsterdam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 495 ANDEN DEL Om den manglende fornuft i de ekstraordinære begrænsninger på andre principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 504 FJERDE KAPITEL Om godtgørelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 515 FEMTE KAPITEL Om præmier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 521 Digression om kornhandelen og kornlovene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 538 SJETTE KAPITEL Om handelsaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 559


ARTIKEL I. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 560 ARTIKEL II. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 560 ARTIKEL III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 561 SYVENDE KAPITEL Om kolonier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 571 FØRSTE DEL Om bevæggrundene til etablering af nye kolonier.. . . . . . . . . . . . 571 ANDEN DEL Årsagen til de nye koloniers medgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 579 TREDJE DEL Om de fordele, som Europa har fået af Amerikas opdagelse og passagen til Ostindien via Kap Det Gode Håb . . . . . . . . . . . . 603 OTTENDE KAPITEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afsluttende bemærkninger om det merkantile system . . . . . . . . . . . . 673 NIENDE KAPITEL Om de agrikulturelle systemer i den politiske økonomi, der fremstiller jordens produkt som den eneste eller den vigtigste kilde til hvert lands indtægt og velstand . . . . . . . . . . . . . . . . 673

FEMTE BOG Om fyrstens eller almenvellets indtægter FØRSTE KAPITEL Om fyrstens eller almenvellets udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 701 FØRSTE DEL Om udgifterne til forsvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 701 ANDEN DEL Om udgiften til retfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 717 TREDJE DEL Om udgifterne til offentlige arbejder og offentlige institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 730


ARTIKEL I Om offentlige arbejder og institutioner til facilitering af samfundets handel. Og først om dem, der er nødvendige for at facilitere handel i almindelighed . . . . . . . . . . . 730 Om de offentlige arbejder og institutioner, der er nødvendige for at facilitere specifikke handelsbrancher . . . . . . . . 738 ARTIKEL II Om udgifter til ungdommens uddannelsesinstitutioner . . . . . . . 764 ARTIKEL III Om udgiften til institutioner til uddannelse af folk i alle aldre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 789 FJERDE DEL Om udgifter forbundet med fyrstens værdighed . . . . . . . . . . . . . 815 Kapitlets konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 816 ANDET KAPITEL Om kilderne til samfundets generelle eller offentlige indtægt . . . . . . . . 819 FØRSTE DEL Om de fonde eller indtægtskilder, der specifikt kan henhøre under fyrsten eller almenvellet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 819 ANDEN DEL Om skatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 826 ARTIKEL I Skatter på rente; skatter på jordrente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 829 Skatter, der er sat i forhold til landets produktion, ikke til renten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 838 Skatter på husleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 841 ARTIKEL II Skat på profit eller på den indtægt, der stammer fra kapital . . 848 Skatter på profit fra særlige beskæftigelser . . . . . . . . . . . . . . . . 853 APPENDIKS TIL ARTIKLERNE I og II Skatter på værdien af jord, huse og kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . 859


RORD

ARTIKEL III Skat på arbejdsløn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 865 ARTIKEL IV Skatter, hvis mening er, at de skal falde ligeligt på hver eneste slags indtægt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 868 Kopskat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 868 Skatter på konsumvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 871 TREDJE KAPITEL Om offentlig gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 909


Præsentation I. Om Nationernes Velstand på dansk The Wealth of Nations udkom i 1779-80 på dansk på Gyldendals Forlag kun tre år efter den engelske udgave. Værkets danske titel var Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, og med følgende ledsagetekst: ”Af det Engelske oversat og med nogle Anm. oplyst af Frants Dræbye. 1-2. Deel. I anden Deel indeholdes s. 683 til Slutning: Gouverneur Pownalls Brev til Dr. Adam Schmith, hvori adskillige af Grundsætningerne i hans Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag prøves.”1 Den danske udgivelse var, parallelt med to franske (hvoraf den ene var ufuldstændig), den første oversættelse af The Wealth of Nations. Smith blev af danske bekendte fra ophold i Frankrig og Skotland gjort opmærksom på udgivelsen, da den forelå. ”Det giver mig den største glæde at erfare, at mr. Dreby har vist mig den udsøgte ære at oversætte min bog til dansk,” skrev han til Andreas Holt (huslærer og embedsmand) den 26. oktober 1780, og han beklagede, at hans manglende kendskab til det danske sprog forhindrede ham i at læse oversættelsen. Den havde i givet fald næppe bekommet ham vel. Da den udkom, blev den kritiseret for sin mangelfulde forståelse af engelsk og dårlige gengivelse på dansk. Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag vandt kun ringe udbredelse og opmærksomhed. Om dette, men egentlig især om den personkreds, der stod bag den danske udgivelse og forbindelsen til Adam Smith, har Peter Kurrild-Klitgaard skrevet i ”Adam Smith og kredsen bag National-Velstands Natur” i tidsskriftet Libertas nr. 25, juni 1998. I 1976 blev den første af værkets i alt fem bøger udgivet i den idé­ historiske tidsskriftserie på Aarhus Universitet i Per Lyngsaa Olsens oversættelse og med forord af Hans-Jørgen Schanz. Lyngsaa Olsen refererer kort til Frants Dræbye og hans oversættelse, men omdøber ham i samme sætning til Tage Dræbye. Udgivelsen har udeladt Smiths ellers ikke uinteressante Introduction and Plan of the Work, hvor han på godt tre sider opridser værkets overordnede perspektiv. 13


Præsentation

Nærværende fuldstændige danske udgave af The Wealth of Nations er baseret på The Glasgow Edition of the Works of Adam Smith (I–VII) udgivet af R.H. Campell og Andrew Skinner, der er en fotografisk reproduktion af udgaven fra Oxford University Press fra 1976. Alle henvisninger til Smiths værker på engelsk er til denne udgivelse. Hvor et bestemt ordvalg på dansk måske her og der kan forekomme overraskende, har jeg anført dets engelske modstykke i en note. Jeg skylder denne udgivelse henvisninger til Smiths kilder og diverse andre realia af mere kontant karakter. Kommentarerne til den danske tekst er herudover anført med henblik på denne udgivelses formodede publikum og er, bortset fra dette forord, begrænset i omfang og antal. Adam Smith brød sig ikke om noter. II. Adam Smith Adam Smith blev født i 1723 i den skotske by Kirkcaldy som søn af en advokat og embedsmand, der døde tre måneder, efter at Adam kom til verden. Han blev som fjortenårig optaget på universitet i Glasgow og studerede senere ved Oxford, Balliol College. ”Hvis nogen risikerer sit helbred i Oxford på grund af for megen læsning, er vedkommende selv ude om det,” erklærede han. Han blev i Oxford i syv år, men forlod universitetet med en hovedrysten inden udløbet af sit stipendium. På foranledning af lord Kames (Henry Home) afholdt han i 1748-51 en række velbesøgte offentlige forelæsninger i Edinburgh om retorik, retsteori og æstetik, hvoraf nogle blev udgivet efter hans død som Essays on Philosophical Subjects. I 1751 blev han ansat som professor i logik ved Glasgow Universitet og året efter som professor i moralfilosofi samme sted. I 1756 udgav han sit moralfilosofiske skrift The Theory of Moral Sentiments, som han selv opfattede som sit vigtigste arbejde, selv om han i dag i den bredere offentlighed især huskes for Nationernes Velstand. Moralfilosofi bestod på dette tidspunkt af en vifte af emner og discipliner: politisk filosofi, etik og videnskab, erkendelsesfilosofi og retsfilosofi – sågar økonomi, eftersom også økonomi var et menneskeligt anliggende. Man krydsede ret ubekymret de videnskabelige grænser, og den ene disciplin vandrede ofte med fordel over i den anden. Smiths ven David Hume, der også skrev om økonomi, betegnede sine hovedværker, der beskæftigede sig med mennesket slet og ret, som moralfilosofi. Studiet af den menneskelige natur var en grundviden for alle former for virksomhed, mente både Smith og Hume og mange med dem. 14


Præsentation

Efter tretten års akademisk virksomhed opsagde Smith i 1764 sin universitetsansættelse, da han fik tilbudt en plads som rejsende tutor for Henry Scott, tredje hertug af Buccleuch. Smith og unge Scott besøgte Voltaire på det nys opførte slot Ferney, og de opholdt sig samlet i godt to år i Frankrig, især i Toulouse og Paris. Efter endt tjeneste belønnedes Smith med en årlig pension på 300£ – samme beløb, som han modtog som rejsende tutor, og det dobbelte af professorlønnen – hvilket var tilstrækkeligt til, at han frit kunne hellige sig sine skriverier. Nationernes Velstand udkom i 1776 efter en periode med længere forstudier og forelæsninger om emnet, og den kom inden længe i flere oplag og udgaver. I 1778 blev Smith udnævnt til toldkommissær, en stilling, som han bevarede frem til sin død i 1790. Eftertidens relativt begrænsede viden om Smiths indre liv stammer indirekte fra hans skrifter og breve. Kort inden han døde, anmodede han om, at hans personlige papirer blev brændt; ikke blot breve, men også forelæsningsnoter og andet af substantiel interesse. Det var Smiths erklærede opfattelse, at personlige papirer indeholdt meget, der ikke tålte dagens lys. Alligevel er nogle forelæsningsmanuskripter samt en del breve til og fra Smith bevaret og siden udgivet. I Glasgow underviste Smith i naturlig teologi, ”en ren og rationel religion renset for alle meningsløsheder, falsknerier og fanatisme”, hvilket stemte godt overens med, at han i religiøse spørgsmål formentlig var deist (der hersker dog delte meninger herom). Deismen var, mere eller mindre, acceptabel i universitetsverdenen, hvis blot man gik stille med dørene. Smith udsatte dog også samtidens religiøse institutioner for ganske hårdhændet kritik i Nationernes Velstand. Alligevel var han forsigtigere end David Hume, hvis ateisme blev opfattet som skandaløst fritænkeri og gav ham karrierevanskeligheder, selv om også han ”med skam at melde” afstemte sine formuleringer efter sit publikum.2 Ligesom Hume giftede Smith sig aldrig, men forblev som sin ven knyttet til sin mor, som han boede sammen med inden opholdet i Frankrig og efter sin hjemkomst i 1766. Med The Theory of Moral Sentiments placerede Smith sig centralt i den såkaldte skotske oplysning, der blandt sine medlemmer talte hans gamle lærer Francis Hutcheson samt David Hume og lord Kames. Ligesom de franske philosophes var skotterne orienteret mod fornuft og en kritik af autoriteter, der ikke var begrundet i denne. Bevægelsen var reform­ orienteret, verdslig i hele sit anlæg og generelt optimistisk. Ikke mindst var man optaget af de kræfter i individet, der fik det til at danne samfund, 15


Præsentation

og de kræfter i samfundet, der fik dette til at hænge sammen. Sådanne kræfter var for Smith egenskaber som sympati og fellow-feeling, hvis betydning han selv kort præsenterer i den indledende sætning fra The Theory of Moral Sentiments, og som opsummerer værkets hovedtendens: ”Uanset hvad man anser mennesket for at være, findes der åbenbart i dets væsen nogle principper, der gør, at det interesserer sig for andres ve og vel, og som gør, at det betragter deres lykke som afgørende, også selv om dette ikke gavner det selv.” Det er et synspunkt, der umiddelbart synes at stride mod Smiths senere opfordring i Nationernes Velstand til at gøre egeninteressen til et handlingsvejledende princip i det økonomiske liv. En af de bedst kendte udtalelser i Nationernes Velstand lyder: ”Det er ikke på grund af slagterens, bryggerens og bagerens velvilje, vi kan se frem til vores middagsmåltid, men fordi de ser på deres egen interesse. Det er ikke deres menneskelighed, vi henvender os til, men deres egenkærlighed, og vi taler ikke om, hvad vi selv har brug for, men hvad der er til gavn for dem.” Flere forskere har da også insisteret på, at der er en modsætning ikke blot mellem de to antagelser, men mellem deres respektive værker og disse værkers bagvedliggende principper. Denne indvending er blevet benævnt Umschwungstheorie eller Das Adam Smith Problem på grund af de mange tysksprogede repræsentanter for opfattelsen. Måske forventeligt er deres kritik blevet energisk imødegået af britiske Smith-forskere.3 Hvordan Smith selv håndterer denne kontrast, eller konflikt, mellem sine to hovedværker, vil jeg skitsere til slut i denne præsentation. III. Den økonomiske tænkning, et kort tilbageblik Inden den kristne moderkirke endegyldigt splittedes i det 16. århundrede, havde den allerede gennemlevet en række større og mindre dogmatiske sammenbrud, der var stærkt befordrende for den almindelige frigørelse fra middelalderens enetale. Verden blev moderne i disse sammenbrud, har man sagt: Andre former for viden og andre måder at vide noget på dukkede op – først spredt og tøvende, siden mere selvbevidst. ”Mirakler er vidunderværker; men hvad der er et vidunder for den ene, er det måske ikke for den anden,” skrev Thomas Hobbes i Leviathan fra 1651. Med fysikken, astrologien og mekanikken udvikledes et erkendelsesrum, som middelalderkirkens forestillingsverden stod magtesløs over for, og som bandt tanken uløseligt til denne verden. Francis Bacon talte for en em16


Præsentation

pirisk videnskab. De skolastiske syllogismers metafysik blev forkastet ud fra kriterier baseret på nye principper og eksperimentelle teknikker. Aristoteles’ fire årsager blev reduceret til en enkelt: kausaliteten, der blev et grundprincip for udforskningen af al materie. Omkring de fremvoksende naturvidenskaber dannede sig en alternativ forestilling om natur som en universel orden, der indrammede menneskenes verdslige liv. Den moderne, post-skolastiske økonomiske diskurs voksede frem i og af dette stadig mere verdslige perspektiv. ”Ved slutningen af det 16. århundrede havde skilsmissen mellem religiøs teori og realiteter længe været åbenbar,” skriver R.H. Tawney.5 Ligesom Adam Smith taler om ”et særligt told- og afgiftssprog”, kan man sige, at de nye realiteter måtte formuleres i et nyt sprog for en ny økonomisk handle- og tænkemåde: Gevinst og tab, værdi og pris, afgifter, lån, åger, sparsommelighed og akkumulation, formue, investering mv. blev et leksikon over en ny adfærd og en ny mental geografi. Den nye økonomi var på den ene side hæmmet af privilegering, bestikkelse og nepotisme, kort sagt forskelsdannelse og ulige vilkår. På den anden side var den i stigende grad baseret på en handels- og manufakturkapital med vokseværk, der, når den først slap fri af sine vogteres kontrolmekanismer, åbenbarede en indre logik, der på lang sigt var nedbrydende for netop denne type privilegering. Penge er, som man kan læse hos Smith, af væsen offentlige og almene og ”gør enhver til købmand”. Men penge er ikke alt. Skal de yngle, skal de investeres på et marked baseret på fri konkurrence med henblik på profit. Penge bliver kapital, når indtægten deles i en forbrugsfond og en fond til investering på markedet.6 Dette omslag kræver respekt for samfundets love, lige og liberale kreditbetingelser, frihandel samt en fri og fordomsfri tænkning. Adam Smiths Nationernes Velstand indtager en helt særlig plads i den økonomiske tænknings historie. Værket er et teoretisk kampskrift og en frihandelstraktat vendt mod den økonomiske arv fra renæssancen7 og denne privilegieøkonomis fortsatte udvikling under merkantilismen, der var Smiths egentlige skydeskive. Smith var ikke den første til at argumentere for frihandel, men det var ham, der gjorde markedsøkonomien til udgangspunkt for den økonomiske teori og forbandt den med et alment begreb om arbejde som rigdommens kilde.8 Han opfandt heller ikke egenhændigt økonomien som en særlig videnskab: Mange af hans begreber og synsmåder stammer fra forgængere (f.eks. Pieter de Lacourt, 1618-1685) 17


Præsentation

eller samtidige (f.eks. Étienne de Bonnot de Condillac, 1715-1780). Og der var mange andre. Men Smith var den første akademiske økonom og han sammenfattede tidens forestillinger om emnet i en hidtil uset helhed og skabte (under inspiration fra de franske fysiokrater) tanken om den nye økonomi som et selvregulerende system. Økonomien skal ikke blot produceres, men reproduceres. Karl Marx’ opfattelse af økonomien som et selvfrembringende system af indbyrdes forbundne relationer findes i kimform hos Smith. Fælles for de to er troen på fremskridt parret med et skarpt blik for sociale uligheder. Men hvor Smith formulerer en potentiel økonomisk utopi, insisterer Marx på kapitalen som på én gang civilisatorisk og selvødelæggende. Begges politiske økonomi vandt umiddelbart gehør i Europas oplyste kredse, da deres værker udkom. Smith beskriver sin tids samfund som foreløbig sidste stadium i en historisk udvikling, der forløber i faser, begyndende med jægersamfundet, efterfulgt af hyrdesamfundet, og agerbruget, og som kulminerer i handels- og manufakturkapitalismen.9 Måden at organisere arbejdet på definerer de historiske faser og angiver overgangen fra den ene samfundstype til den næste. At bedrive jagt og fiskeri er én måde at arbejde på, at ernære sig ved husdyrbrug er en anden. Smith er i generel forstand materialist, og i et historisk perspektiv er han historisk materialist. Først og sidst er han imidlertid merkantilismens og det gryende industrisamfunds teoretiker, og det er den moderne arbejdsdelte økonomi, der knytter sig til den nye manufakturkapitalisme, der er hans egentlige emne. Det er her, de lovmæssigheder, som han ønsker at blotlægge, er virksomme i reneste form, hvor de formuleres som virkninger af årsager i ét sammenhængende, dynamisk system. IV. Nationernes Velstand Smith beskriver den nationale velstand som baseret på et system af kræfter. Dette systemperspektiv gør, at det ikke er urimeligt at omtale Nationernes Velstand som nationaløkonomiens fødsel. Værkets betydning rækker frem til vor tids diskussion om økonomiens karakter og dens plads i samfundslivet, men Smith er i dag en anderledes kontroversiel skikkelse10 end i sin samtid, hvor hans værk blev set som et svar på et behov. Det betød ikke, at der ikke allerede fra første færd var plads til uenigheder. Jeg har allerede nævnt Thomas Pownalls indvendinger (jf. note 1), og i et brev til Smith dateret den 1. april 1776 skrev David Hume efter først 18


Præsentation

at have lovprist sin vens nys udkomne bog, at ”jeg, hvis du sad her ved kaminen sammen med mig, ville anfægte visse af dine principper. Jeg kan ikke forestille mig, at jordrenten indgår som en del af produktets pris, men at denne helt og fuldt bestemmes af mængden og efterspørgslen. Det forekommer mig [ligeledes] utænkeligt, at den franske konge skulle kunne opkræve en slagskat på 8 procent ved udmøntning. Ingen [i Frankrig] ville transportere guld i barrer til Mønten: Det ville alt sammen blive fragtet til Holland eller England, hvor det kunne blive udmøntet og sendt tilbage til Frankrig. Necker11 siger derfor, at den franske konge kun opkræver to procent.” Smiths moderne kritikere har især bebrejdet ham, at han ikke har blik for det politiske livs og de sociale kampes betydning, men i stedet overlader alt til et marked, hvis mekanismer han idealiserer, generaliserer, hypostaserer og forsimpler.12 Den moderne kritik er – ofte eller til dels – begrundet i en misforståelse af Smiths ærinde. Alt er ikke marked i Smiths optik. Således argumenterer han for statens afgørende rolle for opbygningen af samfundets infrastruktur, han begrunder nødvendigheden af landets forsvar, han vurderer effekten af forskellige beskatningsformer, han understreger betydningen af et ubestikkeligt retsvæsen og nødvendigheden af gode uddannelser. Han har også en stærkt kritisk analyse af f.eks. lærlingenes vilkår, ligesom han giver udtryk for, at staten, under nøjere angivne betingelser, kan gribe ind i økonomien for at fremme bestemte formål. Kort sagt: Politik er relevant. Det er indiskutabelt, at Smith idealiserer markedet. Idealiseringen er dog ikke kun ideologi, men også, som i fysikken, en beskrivelse af en konstrueret idealtilstand, hvor de kausale lovmæssigheder sætter sig rent igennem. Det er således næppe hans hensigt at absolutere markedet, men snarere at fremstille dets mekanik og indre systematik i ren form samt, naturligvis, dets velstandsfrembringende kraft. Smiths værk er på én gang jordnært og teoretisk anlagt – det henvender sig til fornuften og taler i samme åndedræt til pengepungen. Smith understreger direkte og indirekte markedets tjenende funktion. Produktionen finder sin mening i velstanden og i samfundets evne til stadig udvikling og fremgang. ”Forbrug er eneste formål og hensigt med al produktion.” Han skelner mellem marked og samfund og argumenterer for, at førstnævnte er underordnet sidstnævnte. Samtidig er det markedet, der har hans videnskabelige opmærksomhed snarere end samfundet. 19


Præsentation

Men studiet af markedet finder sted ved at analysere dets effekter i og for samfundet, funktionelle som dysfunktionelle. Samfundet bliver dermed alligevel genstand for hans opmærksomhed. Smith skriver i en syntaktisk velformet, ordrig anglolatinsk stil og kommer ind på mange forskellige historiske og samtidige emner med betydelig viden og bid. Men selv om han krydrer sin fremstilling med eksempler og aktører i let typologisk tilskæring, er det ikke nogen prototypisk sociologi eller socialantropologi, han bedriver. Han analyserer fænomener i samfundet led for led i en systematisk anlagt økonomisk betragtning. Når han skriver om minedrift i Sydamerika, er der ikke primært tale om en generel diskussion af emnet, men om en analyse af ædelmetallernes specifikke virkning på Spaniens og Portugals økonomi efter opdagelsen af Den nye Verden. Når han derpå beskriver denne, sker det i lyset af virkningerne heraf på den engelske og franske økonomi, hvilket leder til en diskussion af forskellige former for skatteudskrivning og regulering af eksport og import af ædelmetaller ved forbud eller afgifter mv. Smith bestræber sig på omhyggeligt at fremlægge præmisserne for sine vurderinger og analyser. Han er ofte ironisk, altid illusionsløs, lejlighedsvis indigneret og generelt fordomsfri. Når han eksempelvis omtaler jæger- og fiskersamfundet13 og betegner det som barbarisk, skal dette (primært) forstås analytisk, som en teknisk vurdering, en bestemt måde at arbejde på, ikke som udtryk for en etnocentrisk ringeagt. Denne kombination af nøgtern åbenhed og objektivitet tillader ham også at diskutere konsekvenserne for systemet i forbindelse med atypiske eller ekstraordinære tilstande som krigsøkonomi, piratvirksomhed og svindel, som han opfatter som en parasitdannelse på en allerede uhensigtsmæssigt organiseret national økonomi. Smugleren betragter han ligefrem som ”en mand, der i enhver henseende havde været en god borger, hvis ikke lovene i hans land erklærede den handling for en forbrydelse, som naturen aldrig havde tænkt sig skulle være det.” Et samfund, der afviger fra den sunde fornuft, avler sine egne afvigere. Betydningen af Smiths værk ses af, at det stadig er hans grundantagelser, den senere økonomiske diskussion forholder sig til, hvad enten denne nu er kritisk eller sympatisk indstillet. Dengang som nu drejer det sig om regulering kontra frihandel. Smith var udgangspunkt for så forskellige økonomer som David Ricardo, Thomas Malthus, Karl Marx, John Stuart Mill og Milton Friedmann. Hans ræsonnement er ikke uden indre spæn20


Præsentation

dinger og lakuner,14 og alt andet ville også være mærkeligt. Men for en nutidig læser er disse ujævnheder interessante eller ligefrem vigtige, fordi de beretter om udviklingen i den økonomiske tænknings historie. I denne økonomihistoriske sammenhæng er Smiths værk centralt og uomgængeligt. Hans økonomiske begreber beskriver et menneskeligt liv udspændt mellem stadig skiftende vilkår og almene og indlysende love. Smith analyserer økonomien for den enkelte, for familien, for byen og for landet, for nationen og for verden. Hans perspektiv er individuelt, lokalt, nationalt og globalt på samme måde som den økonomi, der er hans emne. I det ene afsnit begraver han sig i spørgsmål om prisdannelser og pengepolitik, i næste afsnit vender han tilbage til kulturens morgen. Geografisk afstand er et parameter i den økonomiske beskrivelse, ligesom nationale grænser er det. Bestemmelser for lærlingekontrakter er et andet. Formueophobning og investering et tredje. Bankvirksomhed et fjerde. Den historiske udvikling af kornpriser og forholdet mellem kornpriser og anden prisdannelse et femte osv. Han fremlægger den nye videnskab i form af detaljerede beskrivelser, hypoteser, begreber, analyser og, målt efter tidens standard, en opmærksom anvendelse af kilder og brug af empiri. Penge, veksler, gevinst og tab, eks- og import, afgifter, gæld og lån, akkumulation og sparsommelighed, ødsel adfærd, formuer, rigdom og armod mv. bliver i hans penneføring sprogbrug for en ny adfærd og et moderne livssyn. Det er kort sagt den kapitalistiske økonomi baseret på privat ejendom og marked, der beskrives, ikke en universel økonomi, hvilket dog ikke forhindrer, at den netop fremtræder som sådan og også gjorde det for Smith, dvs. som ”historiens afslutning og det sidste menneske”: Når C. Gide og C.A. Rist begynder deres A History of Economic Doctrines (1927) med fysiokraterne og glemmer alt om, hvad der kommer før; eller når Edwin Cannan i en anmeldelse af dette værk i Review of Economic Theory (1929) erklærer, at ”vi ville gå forgæves”, hvis vi forventede at finde ”interessante økonomiske overvejelser i de græske filosoffers skrifter; eller når Eugen Dühring i Kritische Geschichte der National Ökonomie und des Sozialismus fra 1847 kan hævde, at hverken klassisk eller skolastisk tænkning har bidraget med noget til den økonomiske videnskab; eller når Joseph A. Schumpeter i Epochen der Dogmen und Methodengeschichte (2. rev. udg. 1925) ganske vist anerkender græske filosoffers indirekte indflydelse, men ikke tillægger deres bidrag nogen særlig betydning for moderne økonomi, ja, så er dette ifølge Eric Roll (ibid., s. 20) et udtryk 21


Præsentation

for en almindelig konsensus blandt økonomihistorikere om, at kapitalismen udvikler sig efter egne love, der først skal udfoldes, før de derpå i færdig skikkelse kan beskrives af økonomerne: Den politiske økonomi bliver således ikke videnskabelig, før den lukker sig vandtæt om sit emne, hvilket sker i det 17. og 18. århundrede. Som det vil fremgå af denne introduktion, skal det omtalte synspunkt – den fuldt flyvefærdige kapitalismes reproduktion i den dertil hørende politiske økonomi – først og fremmest tilskrives Adam Smith. Skulle man omvendt være af den opfattelse, at den økonomiske videnskab ikke på samme måde som fysikken er baseret på et stabilt objekt, men derimod skal forholde sig til en permanent muterende genstand med permanent muterende lovmæssigheder, vil man ikke finde nogen bekræftelse her. V. Merkantilismen Smith tilhører den naturlige skole blandt filosoffer. Når han med Nationernes Velstand bliver økonom, er han stadig tilhænger af denne grundopfattelse, der ubesværet vandrer fra den ene videnskab med over i den anden og i virkeligheden mere er udtryk for en bestemt indstilling til verden som sådan end en egentlig skoledannelse. Naturen er den gode natur, der er baseret på love, som menneskene gør klogt i at indrette sig efter, når de indretter samfund og økonomi. Naturfilosofien analyserer fænomener, der defineres som almene, hensigtsmæssige og rationelle. Smith taler om ”generelle principper, der burde gennemskære alle nationers love”. Naturen er altings fundament, den yderste grund, et styrende princip for den enkelte videnskab. Som sådan er den ikke, i sig selv betragtet, tilgængelig for videnskabelig analyse. I stedet er den et begreb for begreber og for lovenes lovmæssighed. Den er der, som den guddom, den har erstattet, som giver af verden, et regulativt princip. Også mennesket er natur. Det kan følge denne natur og leve i harmoni med sig selv og omgivelserne, eller det kan, forledt af uforstand og svækket af grådighed, træde ud af den orden, det tilhører, hvorpå det geråder i konflikt med sit eget eksistensgrundlag. Er man uden for naturen, er man uden for sig selv, som individ og som samfund. Det er denne skæbne, merkantilismen må friste i Smiths analyse. Og det er her, han fremfører sin moderne opfattelse. Naturen er der som almen grund, allerede før menneskene danner deres første primitive og barbariske samfund. Men den følger med dem i udformningen af dette samfund og op gennem den kulturelle udvikling, der er kendetegnet ved den stadige 22


Præsentation

forbedring, som udfolder sig i historisk tid. Også forandringen er natur. Naturen er ikke blot fundament for den skabte verden, men for kulturens producerede verden. Den merkantilistiske økonomi er parthaver i denne udvikling, selv om den også er udtryk for en fejludvikling. Økonomien ændrer sit eget fundament, men følger ikke desto mindre stadig de almene love. Ifølge Smith befandt hans samtids økonomi sig, såvel i dens tænkning som i dens praksis, i en overgangsfase mellem en gammeldags reguleret økonomi og en moderne markedsøkonomi. Den ideelle kapitalisme var i skrivende stund endnu ikke fuldt udviklet: Der var tale om en manufakturkapitalisme inkorporeret i en monopolistisk merkantilisme. Renæssancens restriktionsbelagte håndværkerøkonomi herskede således i vidt omfang over store og små kapitaler i det 17. og 18. århundrede, fra mindre håndværk til de pengesiloer og spekulationsforehavender, der dannedes med de store handelsselskaber og de første egentlige industrielle virksomheder baseret på maskinkraft. Merkantilisme betød ofte eksorbitant rigdom, men rigdommens produktionsbetingelser var ifølge Smith dysfunktionelt organiseret og dermed principielt ødelæggende for deres eget grundlag. Han gør ved mange konkrete eksempler rede for, hvordan staten, på grund af uforstand eller kynisme eller begge dele, bliver en tjenende ånd for handels- og manufakturkapitalismen ved et utal restriktioner, tilskudsordninger og reguleringer ofte i en helt absurd detaljeringsgrad: Regeringerne famler i blinde med deres støtteordninger, deres afgiftssystemer og deres prismanipulationer, og opnår gerne det modsatte af, hvad de har til hensigt. I et brev til William Eden dateret den 3. januar 1780 meddeler Smith et illustrativt, selvoplevet eksempel: ”Omtrent en uge efter at jeg var blevet udnævnt til kommissær for toldanliggender, gennemgik jeg listen over forbudte importvarer (som er opslået i ethvert toldkontor, og som man nøje bør studere). Og da jeg derpå undersøgte det tøj, jeg selv havde på, opdagede jeg til min forbløffelse, at jeg næppe havde en halsklud, en kravat, et par manchetter eller et lommetørklæde, som det ikke i Storbritannien var forbudt at bruge eller bære på sin person. Jeg ville gerne sætte et godt eksempel og brændte dem alle. Jeg vil råde Dem til ikke at undersøge enten Deres eget eller mrs. Edens klæder eller møbler, så de ikke kommer i samme knibe.” Statsansatte og politiske aktører begrunder deres unaturlige handlemåde med interessebestemte forestillinger og pseudo-begreber. ”Handels­ 23


Præsentation

balance” omtaler Smith for eksempel altid med foragt, fordi begrebet både motiverer den merkantile interesse (ophobning af penge) og blokerer for indsigten i, hvad der faktisk foregår, når en sådan ophobning finder sted. Det enkelte selskab agerer, som var det det eneste i verden. Men ifølge Smith gælder mellem kapitalerne en indbyrdes forudsætningsforbindelse: Den ene kapital er kun noget, fordi den anden også er. Hvis den enkelte nation betragter penge som den egentlige værdi, vil de, som det skete med Portugals og Spaniens minedrift i Sydamerika, miste værdi i stedet for at øge den: Efterstræbelsen af rigdom vil lede til produktion af national fattigdom. Selv om det af analysen i Nationernes Velstand fremgår, at samtidens økonomi stadig var grundigt indspundet i det merkantilistiske systems heksekunster (som Smith udtrykte det), var han, med enkelte undtagelser, optimistisk på den nye økonomis vegne: Økonomien var nationens motor, den materielle rigdoms sociale maskineri, et særligt system med egne regler, eget sprog og egen adfærd i hjertet af det større omgivende samfund, som den leverede livsfornødenheder til. Bag den merkantilistiske samtidsøkonomi og dens interessebestemte misforståelser gemte sig således ifølge Smith en troværdig økonomisk handlemåde og en naturligt fri politisk økonomi, der stod i begreb med at bryde frem: ”Monopolhandelen hviler som en dødvægt over et mægtigt kildevæld, der igangsætter store mængder menneskelig foretagsomhed,” skriver han. Det lyder som et løfte om bedre tider. VI. Fysiokraterne Stadig kritisk, men mere velvilligt stillede Smith sig til fysiokraterne. På sin dannelsesrejse som tutor for Henry Scott havde han stiftet bekendtskab med en række af den franske Oplysnings hovedskikkelser: d’Alembert, Turgot, Mirabeau, Holbach, Mercier de la Riviere, Helvétius og, i denne sammenhæng ikke mindst Francois Quesnay, den franske konges livlæge, der stod i spidsen for den fysiokratiske skole. Smith var især opmærksom på skolens ændrede syn på rigdommens og arbejdets karakter. Quesnay var af profession læge med særlig interesse for åreladning og ernæring, og han opfattede økonomien som en kraft, der manifesterede sig i en sund eller en usund samfundskrop, alt efter om man fulgte eller modarbejdede dens naturlove. Quesnay fremstillede bl.a. denne tanke i sit Tableau Economique, der udkom i Diderots og d’Alemberts Encyklopædi i artiklerne ”Fermiers” og ”Grains” i henholdsvis 1756 og 1757, og som knap to hundrede år efter William Harveys opdagelse af blodets kredsløb billedliggjorde rigdommen 24


Præsentation

som værdiens kredsløb i den sociale krop. Smith tog billedet til sig, ligesom senere Marx: Rigdommen skulle ikke blot produceres, men reproduceres. Den fysiokratiske tanke, at kun landbrugsarbejdet var produktivt, så Smith imidlertid ikke blot som en begrænsning, men som selvmodsigende – måske ikke mindst i lyset af at fysiokraterne også opfattede andre arbejdsarter som nødvendige for landbrugets rigdomsproduktion. I stedet generaliserede han de mange forskellige arbejder til ét alment arbejdsbegreb, der bandt de forskellige produktive elementer til hinanden i et system af indbyrdes virksomme kræfter i det økonomiske kredsløb. Især interesserede han sig dog for manufakturarbejdet, som han så som den drivende sektor i den kapitalistiske dynamik, eftersom det var her, arbejdets kraftkilde manifesterede sig med størst effekt. VII. Arbejdsdelingen Smiths centrale begreb for den kraft, der driver den manufakturbaserede økonomiske udvikling frem, arbejdsdelingen, præsenteres allerede i begyndelsen af Nationernes Velstand: ”Den største forbedring af arbejdets produktive kræfter, og hovedparten af den dygtighed, de færdigheder og den omtanke, som det overalt anvendes og forrettes med, ser ud til at være en virkning af arbejdsdelingen.” I stedet for en proces, hvor en enkelt arbejder fremstiller et helt produkt, kan arbejdet deles i sine bestanddele. Hver del forrettes af en enkelt mand, og summen af de enkelte delarbejder udgør det færdige produkt. Således i fremstillingen af nåle i en moderne manufaktur: ”Én mand trækker tråden ud; en anden retter den til; en tredje klipper den over; en fjerde spidser den til; en femte sliber spidsen til hovedet …” Arbejdsdelingen resulterer i en eksplosiv vækst i antallet af nåle. Smith havde selv lejlighed til at iagttage fabrikationen, fortæller han. Hvad han så, kunne uden videre generaliseres, mente han. Arbejdsdelingen er økonomiens energikilde, og økonomien er den nationale velstands energikilde. Smith anfører tre forhold, der kendetegner den nye arbejdsmåde: 1) Delarbejdet repræsenterer en forenkling af arbejderens bevægelser og koncentrerer hans færdigheder; 2) det sparer tid og forhindrer sløseri og naturlig dovenskab; 3) det forbindes relativt let med maskineri i manufakturen. Maskinen var ganske vist endnu kun i sin historiske vorden og omtales kun sjældent i Nationernes Velstand, som det sker forbindelse med arbejdsdelingen. Men arbejdsdelingen foregreb 25


Præsentation

i Smiths beskrivelse med sin standardisering, objektivering, forenkling og gentagelse maskinens. Ikke et sekund måtte gå til spilde, og det gjorde det som bekendt i stigende grad heller ikke. Det overskud, der er resultatet af arbejdsdelingens øgede produktivitet, omfatter principielt hele samfundet og dermed også alle dets medlemmer, høj som lav. I Første Bog af Nationernes Velstand skriver Smith: ”I et velreguleret samfund er det den omfattende mangfoldiggørelse af alle de forskellige håndværks produktioner, som kommer af arbejdsdelingen, som forårsager den universelle velstand, der udstrækker sig til også at omfatte folkets laveste klasser.” To forhold er i denne forbindelse vigtige for Smith, eftersom de kan ses som en prøve på, om den nye økonomi faktisk repræsenterer et fremskridt: For det første, at økonomien finder sin mening i forbruget og de materielle fornødenheder og den almindelige nydelse, der kommer heraf. For det andet, at fremskridtet er universelt og dermed også omfatter samfundets underste. Realiseringen af disse to overordnede formål forbinder Smith med den arbejdsdeling, hvis centrale princip han forklarer i Første Bogs første kapitel. Alligevel er forholdene efter Smiths mening langtfra acceptable for the labouring poor. Selv i tilfælde, hvor arbejderne som led i den almindelige fremgang for økonomien også forbedrer deres vilkår, gør Smith sig ingen illusioner om et industrielt liv i lykke, tilfredshed og socialt overskud for alle. I slutningen af Første Bog skriver han: ”Men selv om arbejderens interesse er uadskilleligt forbundet med samfundets interesse, er han enten ikke i stand til at fatte denne interesse, eller ude af stand til at forstå dens forbindelse med sin egen. Hans situation giver ham ingen ekstra tid til at skaffe sig denne information, og hans uddannelse og vaner er normalt af den slags, der gør, at han ikke er egnet til selv at dømme, om så han var fuldt informeret.” Smith står ikke alene med synspunktet, som bl.a. kan findes hos oplysningsfilosoffer som Henry Home (lord Kames), Adam Ferguson og John Millar. Senere, i Femte Bog, genfremsætter Smith sin dystre, for ikke at sige dystopiske fremstilling af arbejdernes situation – og denne gang retter han direkte blikket på arbejdsdelingens ødelæggende virkninger på arbejderen: ”I forbindelse med den fremadskridende udvikling af arbejdsdelingen bliver beskæftigelsen af langt størstedelen af dem, der lever af deres arbejde, hvilket vil sige: størstedelen af befolkningen, reduceret 26


Præsentation

til nogle få enkle operationer, ofte til en eller to. Imidlertid er de fleste menneskers intellekt uundgåeligt formet af deres normale beskæftigelse. Den, hvis hele liv tilbringes med at foretage et par enkle operationer, hvis virkninger måske er de samme eller stort set de samme, har ingen grund til at gøre brug af sit intellekt eller sin snilde til at finde måder at fjerne vanskeligheder på, som aldrig opstår. Altså mister han ganske af sig selv vanen med den slags aktivitet og bliver normalt så dum og uvidende, som det er muligt for et menneskeligt væsen at blive.” Det er påfaldende, eller ligefrem forbløffende, at Smith erklærer, at arbejdsdelingens mentale og eksistentielle forarmelse omfatter størstedelen af befolkningen. Synspunktet strider uden videre mod de første optimistiske beskrivelser af arbejdsdelingen i Første Bog. ”… intet samfund kan blomstre og prise sig lykkeligt, hvis hovedparten af indbyggerne er fattige og miserable,” skriver han. Er velstandsstigningen alligevel ikke universel? Er den alligevel ikke for underklassen? Jo og nej, det både er den, og er den ikke. I realiteten finder vi her Das Adam Smith Problem i en noget anden udgave, en særdeles hårdnakket sådan. Smith gør ikke noget egentligt forsøg på at sammenkæde sine to divergerende opfattelser af arbejderens situation. Men han gør heller ikke noget forsøg på at skjule modsætningen, selv om han nok gør sig forskellige overvejelser over en vis minimal uddannelse – læsning, skrivning, regning – som en kompensatorisk forholdsregel over for den mentale misere, der møder arbejderen i manufakturen. Smiths tanker om kompensation er i vidt omfang blevet godtaget også i den moderne kritik.15 Men denne kompensation er netop kompensatorisk – en velgørenhedsforanstaltning, der aldeles mangler den systembaserede kraftudfoldelse, der ligger gemt i arbejdsdelingen. Smith forholder sig heller ikke til, at den frihed, som han finder i byttet, i manufakturen tilintetgøres i arbejdsdelingens strukturelle absolutisme, således som han selv beskriver denne. Alligevel rummer ikke mindst hans vurdering fra Femte Bog altså denne kritik af det begreb om arbejdsdeling, der er helt centralt for den øvrige analyse og den velstandsopfattelse, den rummer. Smith levede i en tid præget af voldsomme forskelle mellem rig og fattig. Der var intet nyt i dette, og både Smith selv og hans samtid tager social ulighed for givet og ser generelt fattigdom som selvforskyldt. Han benægter da heller ikke, at samfundet ikke blot er rangdelt, men også 27


Præsentation

klassedelt (for så vidt som han gjorde sig denne distinktion klar). Han gør sig stedvis tanker om modsatrettede interesser og sociale kampe om rigdommens fordeling i tilknytning dertil, og han er opmærksom på, at højere løn til arbejderen kan være ensbetydende med mindre profit til kapitalisten og vice versa. Her og der er Smith forsonlig i sin beskrivelse af sociale forskelle, og han kalder det moderne samfund civiliseret trods de mange uhyrligheder, som han intet gør for at skjule. Andre gange formulerer han sig ligefrem harmonisk om de indbyrdes klasserelationer. I The Theory of Moral Sentiments skriver han således: ”De rige forbruger ikke meget mere end de fattige, de ledes af en usynlig hånd til at foretage stort set samme fordeling af livets fornødenheder, som ville være indtruffet, hvis jorden var blevet delt i lige store dele blandt alle sine beboere.” Begrundelsen for denne overraskende vurdering er den, at velhaveren nok lever i sin prægtige bolig, men hans behov mættes snart: Øjet begærer mere, end maven kan fortære – hvorefter han ikke har andre steder at gøre af sit overskud end fordele det blandt fattige og tjenende ånder.16 Den usynlige hånd er her metafor for social udligning. Senere, i Nationernes Velstand, er betegnelsen et billede på markedets ligevægtsprincip. De i egentligste forstand skadelige modsætninger går således ikke mellem aktørerne i det klassedelte samfund, men findes mellem dem, der arbejder for frihandel, og dem, der arbejder for statsintervention og monopoldannelser – eller mellem henholdsvis naturbestemt fornuft og interessebestemt idioti. VIII. Den økonomiske dynamik og den sociale harmoni Smith stiller bl.a. følgende generelle spørgsmål: Hvilke kræfter indgår i rigdomsdannelsen? Hvordan indvirker de på hinanden? Hvordan kan en økonomi tage hensyn til den menneskelige natur og de menneskelige behov? Hvordan løse de problemer, som nationerne slæber med sig fra tidligere tiders forståelse af rigdomsdannelsen og samtidig kompensere for den dysfunktionalitet, som den selv afstedkommer? Svaret på disse spørgsmål meddeler han i økonomiens generelt opløftende perspektiv, dens materielle konsekvenser og den logik (eller systematik), der binder dem sammen. Velstand er en virkning, økonomien er en årsag. Den moderne økonomi udvikler sig tendentielt til en selv­regulerende ligevægtstilstand, hvis ikke den udsættes for indgriben udefra. Som udtryk 28


Præsentation

for denne ligevægt forestiller Smith sig, at produktion og konsumtion kunne variere i samme takt (Bog IV, kap. 3). Dermed ville merkantilismens dogme om at købe billigt og sælge dyrt være kontraproduktivt, og forestillingen om rigdom som ophobning af guld og sølv imødegået. ”Hvis alle systemer baseret på særbehandling eller begrænsning således fuldstændig fjernes, etablerer den indlysende og naturlige frihed sig af egen drift.” Ligevægt er en naturtilstand. Indgriben er generelt intervention, dvs. irrelevant, destruktiv og unaturlig (selv om statslig regulering i specifikke situationer kan være gavnlig, som nævnt). Nationernes Velstand beskriver en revolutionær økonomi udfoldet som en social harmoni. Den økonomiske proces finder ifølge Smith altid sted som et bytte af noget for noget andet. Økonomisk aktivitet er baseret på frivillighed og involverer altid to aktører, der er ligestillet i byttehandlingen. Byttet forudsætter ejendomsret, og ejendomsret forudsætter frihed. Et vist stykke tid – den tid, det tager, mens byttet aftales, og til det afsluttes – danner de to aktører en intern gensidig fælleshed, hvor slagteren er slagter, og bageren er bager og ikke andet, dvs. økonomiske karaktermasker, som de anlægger, idet kontrakten indgås, og som de affører sig, når handlen er gennemført. Gør man indgreb udefra i denne fundamentale bytterelation, om så i bedste mening, er det ikke længere et bytte, hvorefter også den ejendomsret, frihed og retmæssighed, som byttet på en gang forudsætter og bærer frem, tilintetgøres. Byttehandlingen kendetegner alle samfundstilstande, også det primitive jæger- og samlersamfund – det er en naturlig tilbøjelighed, som Smith skriver. Byttet kommer således før og står principielt uden for det historiske samfund, mens eksempelvis arbejdsdelingen er indbefattet i den historiske udvikling: Arbejdsdelingen forudsætter byttet, men byttet forudsætter ikke arbejdsdelingen. Byttet er ikke en social kategori, men en egenskab ved mennesket som sådan. Alligevel gennemkrydser det samfundet på alle niveauer og forankrer det historiske samfund i et fundament af natur. I sin første, bevidst simplificerede skitse af byttehandlingen i Første Bog opridser Smith en model, der senere er blevet betegnet som simpelt varebytte: Slagteren har et overskud af kød, bageren et overskud af brød. Slagter og bager vil gerne bytte med hinanden for at tilfredsstille deres behov for de ting, de ikke selv producerer. Men slagteren har ikke mindre end en hel ko eller ged, der ikke kan deles og derfor heller ikke kan byttes. 29


Præsentation

Altså må han veksle koen til penge, ”cirkulationens store hjul, handels­ livets storslåede redskab”, den generaliserede vare, før han igen kan henvende sig til bageren og erhverve det brød, han ønsker sig. I modellens skematiserede abstraktion genfinder man essensen af det hele: behovene, der motiverer byttet; handlingen, der realiserer det; fri­ heden, der forudsættes af det; ejendomsretten, der opretholder det; fællesskabet, der opstår ved det, og civilisationen, der udspringer af det. Pengene er historiske, og de opstår af den rent naturbaserede byttehandel, der ikke, efter en vis grad af social udvikling, kan komme længere uden. Introduktion af penge i samfundet først som mønt og siden som papirpenge (pengesedler, veksler mv.) er et eksempel på menneskets evne til at udvikle sig hinsides sit primitive naturgrundlag på et stadig højere niveau, en civilisation. I Peru har man guld og sølv, men man bruger det ikke til penge, men til udsmykning, fortæller Smith. Så længe ædelmetallerne kun har brugsværdi, eller man kun bytter brugsværdier med hinanden, kommer samfundet ikke ud af stedet, og mennesket forbliver i en tilstand, som Smith ikke tøver med at kalde barbarisk. Med pengenes indtog i byttehandelen brydes det naturlige barbari, den simple reproduktion accelererer og ekspanderer til en generel omsætningsmodel for den universelle vare i bytteværdiens mange, komplekse formidlinger. En almen historisk, kulturel, udviklingsorienteret dynamik er indtruffet. Med først pengenes ankomst i skikkelse af kvæg eller mønt og senere kreditvæsnets omsiggribende virksomhed befinder den enkelte kapital sig ideelt set i et radikalt konkurrenceforhold til andre kapitaler uden sikkerhedsnet. Samtidig er konsekvensen af den indbyrdes rivalitet en absolut betingelse for det historiske fremskridt og nationernes velstand. I den forstand kan summen af enkeltkapitalernes aktivitet betragtes som et samarbejde baseret på gensidig kamp, hvor det nok er den bedste kapital, der vinder, men hvor den enkelte kapitals sejr som forudsætning har alle de øvrige kapitalers deltagelse. Én kapital er ingen kapital. Går nogen ned, strømmer andre til, drevet af udsigten til profit. For at fungere i denne dynamiske relativitet må den enkelte kapital uophørligt reproducere forudsætningerne for sin videre eksistens i konfrontationen med de andre. Den samlede kapital – i nationen, i byen, i huset, i lommen på den enkelte – udvikler sig til en selvreproducerende helhed sat sammen af dele, der hver for sig stræber efter at maksimere deres individuelle effekt. For at opnå profit bevæger de sig via hinanden, griber ind i 30


Præsentation

hinanden, tilpasser sig til de andre og tilpasser dem til sig. Værdien sættes i cirkulation i en serie byttehandlinger, vender tilbage i reproduceret form og afkaster samtidig løn til alle involverede, rig som fattig. I mødet mellem dem opstår en altomfattende funktionel dynamik – kapitalismen som et system, som det er den politiske økonomis opgave at beskrive. Systemet er på én gang dynamisk og harmonisk. Det var dette dobbelte princip, der ifølge Smith reguleredes af ”den usynlige hånd”. Selv påstod han, at han ikke kunne forklare, hvorfor det forholdt sig på denne udmærkede måde med den økonomiske reproduktion, men at han blot kunne konstatere det. Ikke desto mindre er Nationernes Velstand et stort anlagt og ambitiøst forsøg på at forklare netop dette selvregulerende princip. ”Uden indgriben af nogen art fra lovens side leder folks privat­ interesser og lidenskaber dem ganske naturligt til blandt alle landets mange forskellige engagementer at dele og fordele hvert enkelt lands kapital på en måde, der ligger så tæt som muligt på det, der bedst modsvarer hele samfundets interesse.” IX. Økonomi, lov og moral Økonomien er, takket være konkurrencen, begavet med en evne til selvkorrektion baseret på den information om tab og gevinst, som kapitalis­ ten modtager fra markedet. Eftersom den følger sine egne love, der har deres oprindelse i den menneskelige natur og principielt ikke tåler indgreb udefra, isolerer den sig fra det omgivende samfund i henseende til alle andre funktioner end sit egentlige formål: at ernære det. Denne isolation af økonomien om sig selv er forbundet med dens lovbaserede karakter og antagelsen om den usynlige hånds automatiske ligevægt, og den er utvivlsomt Smiths vigtigste dogme: Samfundet kan kun ernæres af den økonomiske motor, hvis staten afholder sig fra at gribe ind i det kredsløb, der forsørger det. Den økonomiske logik spørger ikke om varens brugsværdi, men koncentrerer sig om dens bytteværdifunktion. ”Cirkulationens store hjul” er helt adskilt fra de varer, der cirkuleres i kraft af det. Følger man økonomiens lov, manifesterer den en upersonlig visdom, intet enkelt menneske kan have. ”Fyrsten friholdes fuldstændig fra en pligt, hvis varetagelse altid vil berede ham utallige illusioner, og hvis rigtige forvaltning ingen menneskelig visdom eller viden nogen sinde vil tilfredsstille – pligten til at overvåge privatpersoners industrielle aktivitet og dirigere den mod de beskæftigelser, der bedst tilfredsstiller samfundets 31


Præsentation

interesser.” Fyrsten er, som repræsentant for staten, ikke i besiddelse af den viden, markedet besidder. Han kender ikke det økonomiske systems lov. Følger han sit eget hoved, går det galt. Holder han sig væk, retter tingene sig af sig selv. Dette synspunkt gør ikke Smith til profet for en absolut økonomisering af hverken samfund eller mentalitet. At tænke på sig selv, når man bytter produkter, er godt, men kun at tænke på sig selv i det hele taget er det ikke. Det menneske, der ifører sig sin økonomiske karakter­maske, kan lægge den væk, når han vil, og være en moralsk reflekterende og socialt indstillet person kendetegnet ved generøsitet, oprigtighed, en evne til venskab og en villighed til at yde ofre uden at få igen med samme mønt. Også dette er natur. Der er en verden af formål, æstetisk følsomhed, fornuft og moral uden for den økonomiske tingslighed. Hermed åbner Smith for det sociale og eksistentielle rum hinsides økonomien, som han analyserede i The Theory of Moral Sentiments. Nægtes kan det ikke, at Nationernes Velstand efterlader læseren med et indtryk af, at mennesket konsumerer for at arbejde og arbejder for at konsumere. At det er andet og mere end sin økonomiske karaktermaske løber ikke desto mindre gennem Nationernes Velstand som en implicit baggrund for den økonomiske egeninteresse. Tingslighed og ikke-tingslighed er indbyrdes forbundne og samtidig absolut adskilte aspekter af den menneskelige kulturs naturlighed. Der er intet mystisk i dette. Das Adam Smith Problem er baseret på, hvad Gilbert Ryle har kaldt en kategorifejltagelse.17 Den økonomiske handlemåde er en simpel konsekvens af den omstændighed, at loven gælder, og aktøren kan hverken forkaste den eller fornægte den, men blot vælge, om han vil følge den. Smiths beskrivelse af det økonomiske menneske, homo oeconomicus,18 refererer ikke til en psykologisk kategori, men til en den position, aktøren indtager i relation til markedsloven. Sammenblander man det økonomiske menneske med arten menneske, fjerner man fundamentet for den indre dynamik, der opstår ved, at de bebor samme hus, men kun kan gøre det, fordi de forbliver fremmede for og upåvirkelige af hinanden. De residerer i samme krop, men taler hver deres sprog. Eller: De taler hver deres sprog, men residerer i samme krop. Lader man sig vejlede af næstekærlighed i økonomiske sager, deformerer man loven i ønsket om at hjælpe næsten, hvorefter økonomien holder op med at være økonomi, i henhold til samme logik som gør, at byttet ikke er et bytte, hvis det udsættes for statens eller monopolkapitalernes indgreb udefra. 32


Præsentation

I sin økonomiske ageren er mennesket uberoende af personlige afhængighedsforhold og hensyn. Ikke fordi det er hensynsløst, men fordi det følger loven, som den fremtræder for ham, dvs. som hans egeninteresse. ”Det er ikke hans hensigt at fremme det almene vel, og han ved heller ikke, hvor meget han gør det. Ved at støtte den hjemlige industri frem for den udenlandske har han alene sin egen gevinst i tankerne, og han ledes i dette som i så mange andre spørgsmål af en usynlig hånd til at gavne et formål, som ikke indgår i hans hensigt.” Smith omtaler den usynlige hånds tilstedeværelse i samfundslivet to gange. Første gang som nævnt i The Theory of Moral Sentiments, som et billede på social udligning. Anden gang i Nationernes Velstand som billedet på markedets harmoniske udvekslinger. Man kan forestille sig, at det var i dette billede, han bevægede sig mellem moralteori og økonomiteori, som to adskilte, men forbundne videnskaber. Den økonomiske maskine arbejder på tværs af alle de forhindringer, som menneskene i deres uforstand måtte belemre den med i bestræbel­ sen på at få den til at makke ret. Markedet besidder sin egen indsigt. Dets ansigtsløse stræben mod utopisk idealitet demonstreres i ægteskabet mellem dets transcendentale utopi og dets faktiske funktionsduelighed. Dette bliver synligt, når lønningerne stiger, varepriserne falder, behovene – fantasiens og mavens – mættes, og velfærden øges for alle som for den enkelte. Smith har sine alvorlige forbehold i forbindelse med arbejds­ delingen, men som vi har set, vælger han ikke at følge sin egen analyse i dens egentlige og yderste konsekvens. Arbejdsdelingens sociale hensynsløshed afficerer ikke den økonomiske aktør. Afficeres han alligevel, er det som menneske. Systemet er hverken underlagt vilje, tænkning eller moral, men er alligevel befordrende for dem alle og indlejret i dem. Den økonomiske maskine og det økonomiske menneskes handlinger har ifølge Smith den gode egenskab, at de foregår, som de nu engang foregår, dvs. efter egne love, hvis eneste krav er, at man efterlever dem. Disse love er nedfældet i dybet af den menneskelige natur og i hjertet af den økonomiske maskine – objektivt og uafhængigt af, hvad man i øvrigt måtte mene om dem. Claus Bratt Østergaard, København 2013


Præsentation

Noter til forordet 1 Thomas Pownall (1722-1805), britisk politiker og koloniembedsmand. Fra 1757 til 1760 guvernør for The Province of Massachusetts Bay og senere medlem af det britiske parlament. Pownall modsatte sig briternes beskatning af kolonierne og forsvarede dem frem til den amerikanske revolution. I det omtalte brev af den 25. september 1776 til Smith skriver Pownall indledningsvis: ”Da jeg første gang så Deres plan og den almene struktur i Deres meget sindrige Traktat om Nationernes Velstand, fik jeg en fuldstændig idé om dette system, som jeg længe havde ønsket, at offentligheden var i besiddelse af. Et system, der kunne etablere nogle første principper i den vigtigste videnskab, en viden om det menneskelige fællesskab og dets virkemåder efter samme måde som den, hvorpå matematik forholder sig til mekanik, astronomi og de andre videnskaber …”. Thomas Pownalls brev er en ganske indgående diskussion af forskellige af Smiths antagelser i Nationernes Velstand, især i forbindelse med prisdannelse, importbegrænsninger og monopolforhold i handelen med kolonierne. Smith besvarede Pownalls brev den 19. januar 1777 og erklærede sig i høflige vendinger villig til at mødes med denne og diskutere divergerende synspunkter. Enes kunne de dog ikke. 2 Hume blev forbigået ved flere lejligheder – eksempelvis fik han ikke professoratet i moralfilosofi i Edinburgh i 1744-45 eller professoratet i logik i Glasgow, da det blev ledigt efter Adam Smith. Smith mere end antyder i et brev til William Cullen dateret den 3. september, at det var Humes syn på religion, der var årsagen. ”Jeg ville foretrække David Hume som kollega frem for enhver anden, men vi bør nok udvise en vis respekt for den offentlige mening,” sagde Smith. Hume selv ventede da også med at få udgivet sin mest uforsonlige religionskritik i Dialogues Concerning Natural Religion til efter sin død. ”Religiøse vildfarelser er farlige, filosofiske vildfarelser er blot latterlige,” erklærede han. 3 Jf. ”Introducton” til The Theory of Moral Sentiments, s. 20 ff, The Glasgow Edition. 4 Historikere (jf. Eric Roll, A History of Economic Thought, kap. 1 og 2; London 1973) taler gerne om følgende perioder i den økonomiske tænkning: 1) den græske økonomi (i realiteten Aristoteles); 2) den skolastiske eller kanoniske diskurs i høj- og senmiddelalderen, der groft sagt tog udgangspunkt i en kirkelig dogmatik (således den vedvarende diskussion af rente og åger); 3) den merkantilistiske økonomi, hvis globale horisonter med opdagelsen af Den Nye Verden baseredes på positiv handelsbalance, dannelsen af store, statsunderstøttede monopoler, ophobning af rigdom i form af penge eller ædelmetaller (treasure), subsidiering af eksport og hæmning af import mv.; 4) den politiske økonomi, herunder fysiokratismen, der interesserede sig for produktion og frihandel, for produktivt og uproduktivt arbejde, og som generelt betragtede økonomiens forhold til samfundet i dets helhed. 5 R.H. Tawney, Religion and the Rise of Capitalism, kap. IV, Pelican Books, 1937. 6 Stock blev som begreb introduceret i den nye økonomi i England’s Treasure by Forraign Trade (1664) af Thomas Mun, en førende merkantilist, ifølge Eric Roll med det formål at skelne mellem penge og kapital. Mun udskiller en bestemt pengesum, der afsættes til produktion af et overskud, hvorefter pengesummen er stock, ikke længere blot penge. Ifølge Eric Roll (Ibid. s. 169) refererer Adam

34


Præsentation

Smiths capital til den del af en given stock, der kan igangsætte produktivt arbejde (jf. Bog I, kap. 3), idet han gør brug af en distinktion mellem produktivt og uproduktivt arbejde, der stammer fra fysiokraterne, men som Mun ikke kendte til. Det skal dog siges, at Smiths kapitalbegreb som fremstillet i Anden Bog af Nationernes Velstand veksler uklart mellem at være blot en sum penge eller en sum penge i et engagement, der gør penge til kapital, således som Mun bestemmer stock. Jf. også note om Smiths brug af betegnelserne stock og capital (Bog I, kap. 8). 7 Udviklingen af de nye nationalstaters interne markeder fandt sted i renæssancens voksende byer, hvis dynamik blev båret frem af den ekspanderende håndværkerstand og et voksende marked for det feudale landbrug. Den nye økonomi organiseredes i produktions- og handelslav og var baseret på privilegier og hierarkier i hver en krog af det sociale liv. Lavene dannede monopoler, fastsatte priser, definerede produkternes kvalitet og mængde, udstedte bevillinger, kontrollerede varernes ind- og udførsel af byen, tillod eller forbød butikkers og bosteders placeringer og omsætning, ophobede formuer og sad tungt på den politiske magt. Jf. Maurice Dobb, Studies in the Development of Capitalism, (London, 1946). 8 ”Arbejdet er det eneste universelle såvel som det eneste præcise mål for værdi. Eller det er den eneste standard, hvormed vi til enhver tid kan sammenligne værdien af forskellige varer til alle tider og på alle steder,” (Bog I, kap. 5) hedder det i en af flere formuleringer af arbejdsværditeorien. Jf. også (Bog I, kap. 5) for en lidt anden formulering. Dette er den rene arbejdsværditeori. I (Bog I, kap. 5) suppleres bestemmelsen af den arbejdsbestemte vareværdi med de modifikationer, der skyldes svingningerne på markedet. En simpel arbejdsværditeori – vareudveksling baseret på lige mængder arbejde – gælder ifølge Smith i primitive samfund. ”Under disse omstændigheder tilhører hele produktet af arbejdet arbejderen.” Denne situation ophører imidlertid ifølge Smith, når samfundet begynder at akkumulere kapital, jf. (Bog I, kap. 6). 9 Tanken om faseinddelt udvikling var udbredt og genfindes bl.a. i lord Kames’ Sketches (1774) og samme forfatters Historical Law Tracts (1758), i Adam Fergusons History of Civil Society (1767) m.fl., jf. Smiths Lectures on Jurisprudence, 1, 27. Smith udvikler sine tanker herom i begyndelsen af Femte Bog. 10 Adam Smith betragtes i bred forstand som åndelig fader til den neoliberalistiske markedsøkonomi, der i tiden efter stiftelsen af Mont Pèlerin Society i 1947 med Friedrich Hayek som formand lanceredes som et modspil til keynesianismen og den socialdemokratiske velfærdsstat. Neoliberalismen kan beskrives som en åndelig bevægelse fuldt så meget som en teoretisk retning, og den kommer i flere forskellige varianter. Siden sin moderne begyndelse i efterkrigstiden har den formeret sig i et vidtforgrenet og radikalt netværk af tænketanke og politisk-økonomiske institutioner, som Vestens regeringer har taget til sig, tøvende eller med åbne arme. Retningen har nået et foreløbigt højdepunkt med Milton Friedmans og James M. Buchanans ækvivalering af marked og samfund (jf. Niklas Olsens artikel ”The Mont Pèlerin Society” i Kritik nr. 206, 2012). 11 Jacques Necker, Essai sur la législation et le commerce des grains (1775). 12 Jf. Michael Bizious opsummering af disse kritikpunkter i Adam Smith et l’origine du libéralisme, Presse universitaires de France, 2003.

35


Præsentation

13 Svarende til jægere og samlere på dansk. Smith er af gode grunde ikke særlig specifik. 14 Jf. Eric Roll s. 154 ff. 15 Jf. eksempelvis Andrew Skinners ”Introduction” til Essays on Adam Smith, bind III i Glasgow-udgaven, s. 10. 16 Forestillingen om dette fælles og egaliserende forbrug mellem rige og fattige genfindes i Nationernes Velstand (Bog III, kap. 4), men forbindes her med en historisk fase uden udenrigshandel og egentlig manufaktur. 17 Gilbert Ryle, The Concept of Mind, 1949. 18 Betegnelsen homo oeconomicus skyldes John Stuart Mills On the Definition of Political Economy, and of the Method of Investigation Proper to it (London and Westminster Review, oktober 1836). ”Karaktermaske” var Marx’ betegnelse for det samme forhold. Man kan rimeligvis sige, at Smith definerede begrebets betydning i Nationernes Velstand, før det blev navngivet af Mill og Marx og fik et kritisk perspektiv.

36


Nationernes velstand læseprøve