Page 1

Anne Sofie Hammer

I bogen kan du bl.a. høre om at stjæle og om, hvor mærkelige voksne kan være, om første skoledag, om motion og dinosaurusknogler, om skolemælk, om tis, om drengefødselsdag og orker og lus. Og selvfølgelig også om en meget nuttet baby!

r a f V s a d a l b l l i V i 0.V y

Illustreret af Dina Gellert

Villads fra Valby i 0.V

Villads Emilio Eskildsen er en helt almindelig sød dreng, som er færdig med at gå i børnehave og glæder sig til at begynde i skole efter ferien. Men glæder skolen sig også til Villads? For Villads er jo virkelig god til at få ideer, også selvom de voksne ikke altid bryder sig om de ideer,Villads får, og det kan nogle gange være svært at forstå …

Anne Sofie Hammer

Høst & Søn

82524_om_villads 2.indd

1

02/03/10

10:19:42


Anne Sofie Hammer

r a f V s a d a l b l l y i V i 0.V Illustreret af Dina Gellert

Høst & Søn


Villads fra Valby i 0.V © Anne Sofie Hammer (tekst), Dina Gellert (illustrationer) og Høst & Søn / Rosinante&Co, København 2010 1. udgave, 3. oplag, 2012 Grafisk tilrettelæggelse: Jette Aagaard Enghusen Sat med Gill Sans ISBN: 978-87-638-1450-8 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2012

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i Rosinante&Co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk | www.hoest.dk


Indledning . ......................................................................................................................... .7 Hvori vi hører lidt om Villads og hans familie Første kapitel ....................................................................................................................9 Som handler om at stjæle og om, hvor mærkelige voksne kan være Andet kapitel .................................................................................................................. .15 Som handler om en meget vigtig dag Tredje kapitel . ............................................................................................................... .22 Hvori Fridas mor skifter mening om kæledyr Fjerde kapitel . ................................................................................................................30 Som handler om skolemælk Femte kapitel . .................................................................................................................37 Som handler om verdens bedste gemmested Sjette kapitel . .................................................................................................................48 Som handler om et meget vellykket loppemarked Syvende kapitel ............................................................................................................ .56 Som handler om orker og om, hvor galt det kan gå, hvis man finder en tryllestav Ottende kapitel ............................................................................................................ .63 Som handler om motion og dinosaurus-knogler Niende kapitel ............................................................................................................... .70 Som handler om tis Tiende kapitel . ................................................................................................................76 Som handler om lus og om julegaver Ellevte kapitel ................................................................................................................83 Som handler om en ret speciel kælketur Sidste kapitel .................................................................................................................. .91 Som egentlig mest er en afslutning, og som man derfor ikke behøver at vente til i morgen med at læse


Indledning

Hvori vi hører lidt om Villads og hans familie Kender du noget, der hedder Valby, og som ligger i København? Hvis du gør, så kender du måske også en dreng, der hedder Villads Emilio Eskildsen. Villads bor nemlig i Valby sammen med sin far og mor og sin storesøster Amalie. Og snart også sammen med en baby, for Villads’ mor har nemlig en baby inde i maven.Villads håber, at det er en lillebror, for så kan han lære ham at spille fodbold.Villads’ mor siger godt nok, at piger også sagtens kan lære at spille fodbold, men det synes Villads ikke er helt det samme. Mens Villads venter på at se, om han får en lillebror eller en lillesøster, leger han af og til med Frida, som bor lige inde ved siden af. Måske kravler de ind i deres hemmelige hule i haven og bygger deres egen bålplads. Eller måske låner de Fridas mors sminke og maler sig som indianere i ansigterne og på armene.Villads finder på rigtig mange af den slags lege. Han er nemlig virkelig god til at få idéer. Det er ganske vist ikke altid, at de voksne bryder sig om de idéer, Villads får. Villads forstår ikke helt hvorfor, og det kan også nogle gange være svært at forstå. Men i denne her bog kan du høre om nogen af de idéer, Villads får, mens han går og venter på at blive storebror. 7


Storebror, det lyder sådan rigtig stort, synes Villads. Og faktisk er han også blevet rigtig stor. Han er nemlig holdt op i børnehaven og skal snart starte i skole. Og det er en anden ting, som Villads virkelig glæder sig til. Men nu er det vist på tide, at vi kommer i gang med historierne.

8


Første kapitel

Som handler om at stjæle og om, hvor mærkelige voksne kan være Inden Villads skulle starte i skole, var han med sin mor ude at købe en skoletaske og et penalhus. Det var noget, han havde glædet sig rigtig meget til, og han havde tænkt længe over, hvordan hans skoletaske skulle se ud. Men da han stod nede i butikken og så på alle de flotte skoletasker, var det alligevel temmelig svært at vælge. Han ville gerne have en med Spiderman, men han ville også rigtig gerne have den med sørøvere og et dødningehoved på. - Mo-ar, sagde han. - Tror du ikke, jeg får brug for mere end én skoletaske? Det troede hans mor ikke, så til sidst besluttede han sig for den med Spiderman. Men så ville han til gengæld gerne have et penalhus med sørøvere på, for det havde han engang set ovre i boghandelen, og det var rigtig flot. Mor var i godt humør og ville gerne købe nogle fine skoleting til Villads, og derfor havde hun ikke noget imod også at gå i boghandelen. Det var mærkeligt sådan at gå af sted med sin nye skoletaske på ryggen. Villads følte sig pludselig meget stor. Godt nok sad tasken lidt underligt højt oppe på hans ryg, men mor sagde, at når han først fik penalhus og bøger i den, så ville den sidde helt perfekt. Da Villads havde fundet et sørøverpenalhus med to forskellige rum fyldt med blyanter og tuscher, gik hans mor hen for at 9


betale. Imens kiggede Villads på nogle computerspil, som hans mor havde sagt nej til at købe, selvom hun var i godt humør. Pludselig kom Magnus, hans bedste ven fra børnehaven, løbende hen til ham. Han var også ude for at købe skoletaske og penalhus, og han havde valgt præcis den samme skoletaske som Villads. Villads blev rigtig glad for at se ham, for de var holdt op i børnehaven inden ferien, så de havde ikke set hinanden i lang tid. Og de skulle ikke engang gå på den samme skole eller det samme fritidshjem, og det er jo ret ærgerligt, når man er bedste venner. Magnus’ skoletaske sad lidt mere almindeligt på ryggen af ham, og den så heller ikke helt så flad ud. Magnus sagde, at det var, fordi hans mor havde været inde i en butik og købe noget tøj, og bagefter havde Magnus fået lov til at bære det i sin taske. Villads tænkte lidt over, om han havde et eller andet, han kunne putte ned i sin skoletaske, men han kunne ikke lige komme i tanker om noget. Han kunne selvfølgelig tage sin sko af og putte dem derned. Men selvom han skulle begynde i skole, var han stadig ikke særlig god til det der med at binde sløjfer, så han ville egentlig helst beholde skoene på. Magnus foreslog, at de kunne låne nogle af de bøger, der stod på hylderne, så Villads lige kunne mærke, hvordan det var at have bøger i tasken. Det syntes Villads var en god idé. Han åbnede skoletasken, og så hjalp han og Magnus hinanden med at fylde den op med bøger. Bagefter var den så tung, at Villads næsten ikke kunne få den op på ryggen, og de blev nødt til at tage nogle af bøgerne op igen. Nu var den helt tilpas, og Villads hoppede lidt op og ned, bare for at mærke, hvor godt det føltes. - HÅRH, sagde han, det er sjovt! Magnus hoppede også lidt op og ned med sin taske på ryggen, og det så så sjovt ud, at Villads kom til at grine. - Jeg kan også løbe med den, sagde Magnus, og spurtede ned 10


11


langs bogreolerne, så han var lige ved at støde ind i maven på en dame. Damen så vredt på ham. Bagefter gik hun sin vej, og så var der fri bane for Villads. - Se, det kan jeg også! råbte han. Skoletasken hoppede op og ned på ryggen af ham, når han løb, og han var rigtig glad for, at de havde fyldt bøger i, for ellers ville det slet ikke have føltes på samme måde. - Men jeg kan løbe ENDNU hurtigere, råbte Magnus, og så drønede han tilbage langs med reolerne. Villads skyndte sig at drøne efter, så Magnus kunne se, at han kunne løbe mindst lige så hurtigt. Det var dejligt at lege med Magnus igen. I det samme væltede Magnus en lille papreol med en masse helt ens bøger på. Villads’ mor tog Villads hårdt i armen og sagde et eller andet meget vredt, men Villads hørte ikke, hvad det var, fordi Magnus samtidig stod og lavede sjove ansigter til ham bag sin mors ryg. En høj, tynd fyr, som arbejdede i boghandelen kom løbende og sagde, at det ikke gjorde noget. Han skulle nok samle bøgerne op igen. Det syntes Villads var rigtig heldigt, for i børnehaven og derhjemme skulle man altid selv rydde op, når man havde rodet. I bilen sad Villads med sin nye skoletaske på skødet og følte sig meget lykkelig. Han tænkte på, hvor flot det ville se ud, når han gik hen til skolen med tasken på ryggen, og han opdagede slet ikke, at de var hjemme, før hans mor åbnede bildøren og løftede tasken ud. Pludselig så hun helt underlig ud i ansigtet. - Hvad har du i tasken? spurgte hun. Først da kom Villads i tanker om bøgerne, han havde lånt i boghandelen. Han havde helt glemt at lægge dem tilbage på hylden. Nu var han kommet til at tage dem med hjem. Og han havde jo slet ikke betalt for dem. 12


- Det er ikke noget, sagde han og prøvede at se ud, som om han slet ikke vidste, hvor tung tasken var. - IKKE NOGET?? Mor så på ham og løftede øjenbrynene meget højt op i panden. Så lynede hun tasken op og begyndte at tage bøgerne ud. - ”50 øl, du skal smage, før du dør”, læste hun på en af bøgerne. - ”Arkitektur i ord og billeder”, ”Mit køkken i Provence”. Hun så mere og mere forbavset ud. - Er det bøger nede fra boghandelen? spurgte hun. - Mig og Magnus skulle bare lige prøve, hvordan min taske ville være, når der var bøger i, forklarede Villads. - Villads, du har jo faktisk stjålet de her bøger, ved du godt det? sagde mor. Villads nikkede. Pludselig var han helt sikker på, at det var noget, man kunne få temmelig meget skældud over. Måske kunne man også komme i fængsel.

13


- Det var altså ikke med vilje, sagde han. - Nej, sagde mor og sukkede lidt. - Men vi er i hvert fald nødt til at køre tilbage og aflevere dem igen. Villads så forskrækket på hende. - Nej, det vil jeg ikke, sagde han. - Jamen det bliver du altså nødt til, sagde mor lidt strengt. Ellers er det tyveri. - Men tror du ikke, de bliver sure, når vi fortæller dem det? - Det er der ikke noget at gøre ved, sagde mor. – Så må du sige pænt undskyld. Det var ikke særlig rart at aflevere bøgerne tilbage til forretningen. Damen så først meget sur ud, da mor forklarede hende, hvad der var sket, og Villads kiggede bare ned på sine fødder. Så blev damen mere venlig og sagde, at det var dygtigt af ham, at han leverede bøgerne tilbage, og så gav hun ham et gratis skoleskema. Han skulle slet ikke i fængsel. Det var meget mærkeligt med de voksne, tænkte Villads. Det var aldrig rigtig til at regne ud, om de ville være søde eller skælde ud. Sådan var det også med hans mor og far. Selvom mor først var blevet vred over det med bøgerne, så grinede hun så meget, at hun fik helt tårer i øjnene, da hun fortalte det til far om aftenen. - Hvorfor griner I? spurgte Villads, for han havde været helt sikker på, at far ville blive sur, når han hørte, hvad der var sket. Og Villads syntes faktisk slet ikke, det var sjovt. Han havde jo været rigtig bange, da han skulle aflevere de bøger tilbage. - Det er svært at forklare, skat, sagde mor og tørrede sine øjne lidt. - Jeg tror bare, vi spekulerer på, hvad du egentlig skulle med ”50 øl, du skal smage, før du dør”. Så grinede de begge to igen. Villads så lidt på dem. Så lod han dem fjolle i fred og gik op på sit værelse for at putte nogle af sine egne bøger i skoletasken. 14


Andet kapitel

Som handler om en meget vigtig dag Så blev det endelig Villads’ første skoledag. Han skulle gå i 0.V, og det var han rigtig glad for, for Villads begynder jo med V. Hans storesøster, Amalie, gik i 4.U. - Så kan du hedde Umalie, sagde Villads til hende og var glad for, at det ikke var ham, der skulle gå i u. Ullads lød i hvert fald underligt. Villads havde glædet sig så længe, at han havde helt ondt i maven, da han endelig gik over til skolen sammen med sin far og mor. Solen skinnede, og Villads havde sin Lynet McQueen T-shirt på og sin flotte, nye skoletaske på ryggen. Han havde øvet sig i at række hånden op, hver gang han skulle sige noget, og han havde tjekket, at alle farveblyanterne var spidsede og lå i farveorden i hans nye penalhus. Far havde kamera med og havde allerede taget en masse billeder hjemmefra af Villads med skoletaske på ryggen og af mors gravide mave, som var begyndt at bule ud. Henne i klassen satte Villads sig ved det bord, hvor der var et navneskilt, der stod Villads på. Hans mor stillede sig ud til væggen sammen med de andre forældre, mens hans far tog så mange billeder, at Villads til sidst fik helt ondt i kinderne af at smile. Pludselig stod der en dame oppe ved tavlen og klappede i hænderne. Der blev langsomt stille i klassen. 15


- Velkommen, 0.V. Det er mig, der er jeres lærer, og jeg hedder Vibeke. Villads rakte hånden i vejret. - Jeg kan se, at der er én her, der allerede har lært, at man skal række hånden op, når man vil sige noget, smilede Vibeke og kiggede på Villads’ navneskilt. - Villads, hvad vil du gerne sige? - Min mormor hedder også Vibeke, sagde Villads. - Nå-å, sagde Vibeke.


17


Så vendte hun sig om mod klassen igen. Men Villads havde stadig hånden i vejret. - Men jeg kalder hende bare for mormor, sagde han. Vibeke nikkede og kiggede igen ud over klassen. - Men dig skal jeg selvfølgelig nok kalde Vibeke, tilføjede Villads. Da forældrene lidt efter gik ud af klassen, satte Vibeke sig på hjørnet af sit skrivebord. - Nå, 0.V, sagde hun og smilede til børnene. – I kan tro, jeg har glædet mig til det her. Jeg har jo mødt jer ganske kort, da I var herovre på besøg inden sommerferien, kan I huske det? - Jaaa, svarede nogle af børnene. Andre så ud, som om de ikke rigtig kunne huske det, og en pige, der hed Emma, sagde, at hun ikke havde været med, fordi hun var ude at rejse. - Her i 0. klasse skal I lære en masse spændende ting, sagde Vibeke. - I skal for eksempel lære bogstaverne. Hun pegede op på væggen, hvor alle bogstaverne hang på en lang række. - I kender sikkert allerede nogle af bogstaverne, men der er nok også nogle af dem, I ikke kender. Vi skal også lære om tal og øve os i at tælle alle mulige spændende ting. Så skal vi også lære noget om planter og dyr. Jeg har for eksempel tænkt mig, at vi skal lære lidt om snegle og prøve at se, om det virkelig passer, at en snegl kan kravle over en skarp kniv uden at skære sig. Og til foråret skal vi så forskellige frø og kerner og undersøge, om det er rigtigt, at små, tynde karsespirer er stærke nok til at løfte en hel mursten. Og der er sikkert alle mulige andre ting, som I er nysgerrige efter at lære, og som vi kan prøve at undersøge sammen. Villads rakte hurtigt hånden i vejret. - Ja, Villads? sagde Vibeke. - Er der noget, du gerne vil lære noget om? 18


- Jeg vil gerne lære noget om dinosaurer! sagde Villads. - Det kan vi sikkert sagtens finde ud af, sagde Vibeke og smilede. - Er det rigtigt, at dinosaurerne havde fjer? var der en dreng i fodboldtøj, der spurgte. - Det ved jeg faktisk ikke, Michael, sagde Vibeke. - Men vi kan jo prøve at læse nogle bøger om det. Og prøv om du kan huske at række hånden op, når du vil spørge om noget. Så så hun ud over klassen og skulle lige til at sige noget mere, men nu var der en pige, der rakte hånden op. - Ja, Dicte? sagde Vibeke. - Jeg vil gerne lære om, hvorfor de døde. - Det tror jeg ikke rigtig, der er nogen, der ved, sagde Vibeke. - Men jeg vil gerne læse nogle dinosaurus-bøger for jer, og det kunne også være, vi skulle tegne nogle flotte dinosaurustegninger og hænge op på væggene. Så vendte hun sig igen om mod resten af klassen. Men nu var der flere, der rakte fingrene i vejret. - Nej, nu er det lige mig, der skal sige noget, sagde Vibeke, vi får masser af tid til at snakke om dinosaurer en anden dag. - Det er bare fordi… sagde én af de andre drenge og viftede med sin finger frem og tilbage. - Hvad er det bare fordi? spurgte Vibeke. - Det er bare fordi. Det er vigtigt, at det ikke er en Flintstones-bog, du læser for os, for dér er der dinosaurer, der går rundt mellem stenaldermenneskene, og det passer jo ikke, for dinosaurerne var alle sammen døde, da der begyndte at komme mennesker. - Okay, Alexander, det skal jeg nok huske, sagde Vibeke. - Men nu skal I høre. De to hæfter, der ligger på jeres borde, er nogle, I altid skal have med i jeres tasker. Kan I alle sammen skrive jeres eget navn? - Jaa, råbte alle børnene. 19


- Godt, sagde Vibeke. Så tag jeres penalhus frem og skriv jeres navn på det brune hæfte. Alle børnene begyndte at rode med deres skoletasker og finde deres nye, fine penalhuse frem. - Min storesøster har lært at skrive sit navn på arabisk, sagde Villads. Vibeke smilede til ham, men sagde ikke noget. - Lærer vi også at skrive vores navn på arabisk? spurgte han. - Nej, det har jeg ikke nogen planer om, sagde Vibeke. - Jeg synes, det er vigtigere, at I lærer at skrive det på dansk. - Men det KAN vi jo allerede, sagde Villads. - Kan vi så ikke lære det andet bagefter? Jo mere han tænkte over det, jo mere fantastisk syntes han, det ville være, hvis han også kunne skrive sit navn på arabisk, ligesom Amalie kunne. Men Vibeke hørte ikke efter, hun var på vej over til en dreng, som havde tabt sine farveblyanter på gulvet. Bagefter var hun nødt til at trøste en pige, som hed Josefine-Mathilde, og som ikke kunne få plads til hele sit navn på den linje, hvor navnet skulle stå. Da de havde skrevet deres navne, legede de en navneleg og sang en sang og den slags, som man nu gør, når det er første skoledag. Til sidst åbnede Vibeke døren og lukkede alle forældrene ind i klassen igen, og så var den første skoledag pludselig forbi. - Hvordan gik det? spurgte Villads’ mor, da de bagefter fulgtes ad hen over skolegården. - Det gik okay, sagde Villads. Han var lidt ærgerlig over, at han allerede skulle hjem. Han ville gerne være blevet i skolen meget længere. 20


- Var hun sød, jeres lærer? spurgte far. - Ja, hun var okay, sagde Villads. - Hun vidste ikke, hvad dinosaurerne var døde af. Så kom han pludselig i tanker om, at Vibeke aldrig havde svaret ham på, om han måtte lære sit navn på arabisk, hvis han allerede kunne det på dansk. - Vent lidt, sagde han og slap sin mors hånd. - Hvad skal du? spurgte mor. - Jeg skal bare lige spørge Vibeke om noget, sagde Villads. - Jeg tror, Vibeke er gået hjem for i dag, sagde far. - Tror du ikke, det er noget, der kan vente til i morgen? Villads nikkede. Så tog han sin mor og far i hånden og begyndte at gå hjemad. Han havde ganske vist ikke rigtig lært noget i dag. Men han skulle jo også herover igen i morgen.

21

Hammer, villads i o v uddrag web  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you