Issuu on Google+


Half Bad – Halvkode af Sally Green Oversat fra engelsk af Kim Langer efter Half Bad Original English language edition first published by Penguin Books Ltd, London Text copyright © Half Bad Books Limited 2014 Cover design by Tim Green, Faceout Studio Cover images @ Tanya Constantine/Blend Images/Getty Images WIN-Initiative/Getty Images Dansk udgave @Forlaget Carlsen, 2014 Sat med Sabon hos Kat Art og trykt hos CPI Books, 2014 Printed in Germany ISBN 9788711377314 1. udgave, 1. oplag www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Half Bad indhold 128x198.indd 6

30/01/14 12.55


Halvkode. Halvt hvid. Halvt sort. Hvordan skal man holde fast i den hvide side af sig selv, når det hvide heksesamfund lægger stadig mere snærende bånd ned omkring en? Og når man mærker den sorte side, sin fars side, trække ubønhørligt i en? Selv om man ved, at den sorte side er lig med anarki og vildskab og – måske – vanvid … Nathan har længe kæmpet imod, men efter en grusom oplevelse hos de hvide hekses råd, bryder han alle bånd og flygter, jaget af de hvide hekses specialkorps. Nathan håber at finde sin far – og måske igen en dag at få bare et enkelt glimt af Annelise, den hvide heks, som han ikke burde være helt så glad for. Allerede mens man læser de første sider af Half Bad, bliver man fanget ind. Fanget ind af den insisterende og stærke fortællestemme og af nysgerrighed efter at finde ud af, hvad der foregår. Og snart sidder man helt fængslet af en hovedperson med så enestående evner og så usædvanlig en skæbne, at man må vide, hvad der komme til at ske, og hvilke valg Nathan vil træffe. Solgt til 42 lande før udgivelse Filmrettigheder solgt til Fox 2000

Half Bad indhold 128x198.indd 3

30/01/14 12.55


Sally Green

P책 dansk ved Kim Langer

Half Bad indhold 128x198.indd 5

30/01/14 12.55


”Der er ikke noget, der er godt eller dårligt i sig selv; det er forestillingen om det, som gør det dertil.” Hamlet, William Shakespeare

Half Bad indhold 128x198.indd 13

30/01/14 12.55


første del

tricket

Half Bad indhold 128x198.indd 15

30/01/14 12.55


tricket Der sidder to drenge mast helt tæt sammen mellem arm­lænene i en gammel stol. Du er ham til venstre. Den anden dreng er varm og læner sig ind mod dig, og han flytter blikket fra fjerneren til dig nærmest i slow­motion. ”Synes du, den er god?” spørger han. Du nikker. Han lægger armen om dig og kigger igen på tv’et. Bagefter vil I begge prøve det fra filmen. I lister den store husholdningsæske med tændstikker op af køkken­ skuffen og løber ud i skoven med den. Du begynder. Du stryger tændstikken og holder den mellem tommel- og pegefinger og lader den brænde helt ned, indtil den går ud af sig selv. Du har brændt fingrene, men du holder fast i den forkullede tændstik. Tricket virker. Den anden dreng prøver også. Han kan bare ikke. Han giver slip på tændstikken. Så vågner du og kommer i tanke om, hvor du er.

17

Half Bad indhold 128x198.indd 17

30/01/14 12.55


buret Tricket er at være ligeglad. Være ligeglad med smerten, være ligeglad med det hele. Det er tricket med at være ligeglad, der er det afgørende: Det er det eneste trick i hele byen, der dur. Bortset fra at det her ikke er en by – det er et bur uden for en hytte omgivet af en masse bakker og træer og himmel. Det er et bur med kun ét trick.

18

Half Bad indhold 128x198.indd 18

30/01/14 12.55


armbøjninger Rutinen er okay. At vågne op til himmel og luft er okay. At vågne op til buret og lænkerne er, som det nu engang er. Du må ikke lade buret få dig ned med nakken. Lænkerne gnaver, men det er nemt og hurtigt at hele, og så kan det vel være lige meget? Buret er hundred gange bedre, nu der er kommet fåreskind i det. Selv når de er fugtige, er de varme. Presenningen over den nordlige ende var også en stor forbedring. Nu er der læ for den værste regn og blæst. Og en smule skygge, hvis det skulle blive varmt og solrigt. Det var en joke! Du er nødt til også at bevare lidt humoristisk sans. Rutinen er altså at vågne før solopgang, når himlen begynder at lysne. Du behøver ikke at røre dig ud af flækken, du behøver ikke engang at åbne øjnene for at finde ud af, om det er ved at blive lyst. Du kan bare ligge og suge det hele til dig. Det er den bedste tid på dagen. Der er ikke så mange fugle her, nogle få, men ikke så mange. Det kunne være rart at kende navnene på dem, 19

Half Bad indhold 128x198.indd 19

30/01/14 12.55


men du kender deres forskellige kald. Der er ingen måger, og det kan man godt tænke over, ligesom der heller ikke er nogen jetstriber. Ofte er der næsten ingen vind i den stille time lige før daggry, og af en eller anden grund føles luften varmere, når det begynder at lysne. Nu kan du slå øjnene op og ligge i et par minutter og nyde solopgangen, som i dag er en tynd, lyserød stribe langs toppen af en smal skystrimmel hen over dunkelgrønne bakker. Og du har stadig et minuts tid, måske endda to, til at få samling på dig selv, før hun kommer. Men du er nødt til at have en plan, og det er bedst at have tænkt det hele igennem aftenen i forvejen, så du kan glide direkte ind i den uden at tænke over det. For det meste går planen ud på at gøre, som man får besked på, men ikke hver dag, og ikke i dag. Du venter, indtil hun viser sig og smider nøglerne ind til dig. Du griber nøglerne, låser fodlænkerne op, gnubber dig på anklerne for at understrege, hvor meget smerte hun er skyld i, låser venstre håndlænke op, låser højre håndlænke op, rejser dig op, låser lågen i buret op, smider nøglerne ud til hende igen, åbner lågen, træder ud af buret – altid med bøjet hoved uden at se hende i øjnene (medmindre det er et punkt i en anden plan) – gnubber dig i lænden og stønner måske lidt, går hen til grønsagsbedet, pisser. Selvfølgelig forsøger hun en gang imellem at køre rundt med dig ved at lave om på rutinen. Sommetider er 20

Half Bad indhold 128x198.indd 20

30/01/14 12.55


det arbejde før træning, men de fleste dage er det armbøjninger først. Det finder du ud af, inden du er færdig med at lyne op. ”Halvtreds.” Hun siger det lavmælt. Hun ved, du hører efter. Du giver dig som sædvanlig god tid. Det er altid med i planen. Lad hende vente. Du gnubber din højre arm. Metalarmbåndet skærer ind i den, når du har lænkerne på. Du heler armen og får et lille sus. Du ruller med hovedet, skuldrene, hovedet en gang til, og så står du lidt, du står bare i et par sekunder og presser hende helt til grænsen, før du lægger dig ned på maven. en

Tricket er

to

at være ligeglad.

tre

Det eneste

fire trick. fem

Men der er

seks

masser af

syv taktik. otte Masser. ni

Hele tiden

ti

på udkig.

elleve

Hele tiden.

tolv

Og det er

21

Half Bad indhold 128x198.indd 21

30/01/14 12.55


tretten nemt. fjorten

For der er

femten

ikke andet

seksten

at gøre.

sytten

Udkig efter hvad?

atten Noget. nitten

Hvad som helst.

tyve HVAD enogtyve SOM toogtyve HELST. treogtyve

Et fejltrin.

fireogtyve

En chance.

femogtyve

En forglemmelse.

seksogtyve Den syvogtyve mindste otteogtyve fejl niogtyve

begået af

tredive

Den hvide

enogtredive Heks toogtredive fra treogtredive Helvede. fireogtredive

For hun begår

femogtredive fejl. seksogtredive

Selvfølgelig gør hun det.

syvogtredive

Og hvis fejlen

otteogtredive ikke niogtredive

bliver til noget,

22

Half Bad indhold 128x198.indd 22

30/01/14 12.55


fyrre

så venter man

enogfyrre

på den næste

toogfyrre

og den næste

treogfyrre

og den næste.

fireogfyrre Indtil femogfyrre det seksogfyrre lykkes. syvogfyrre Indtil otteogfyrre

man er

niogfyrre fri. Du rejser dig. Hun har helt sikkert talt efter, men en anden taktik er at gøre det hver gang. Hun siger ikke noget, kommer bare hen og giver dig en baghåndslussing i ansigtet. halvtreds. ”Halvtreds.”

Efter armbøjningerne er det bare at stå og vente. Det er bedst at se ned i jorden. Du står på stien henne ved buret. Stien er mudret, men du kommer ikke til at feje den, ikke i dag, ikke med den plan. Det har regnet meget de seneste par dage. Efteråret nærmer sig med stormskridt. Men lige netop i dag regner det ikke. Det begynder godt. ”Løb den store runde.” Også denne gang er hun helt lavmælt. Der er ingen grund til at hæve stemmen. 23

Half Bad indhold 128x198.indd 23

30/01/14 12.55


Så lunter du af sted … men ikke endnu. Du skal have hende til at tro, at du er dit sædvanlige vanskelige, men alligevel grundlæggende føjelige jeg, så først banker du mudder af støvlerne, venstre støvlehæl mod højre tåspids efterfulgt af højre hæl mod venstre tå. Du holder en hånd i vejret og ser op og kigger rundt, som om du bedømmer vindretningen, spytter i kartoffelbedet, ser til venstre og højre, som om du venter på et hul i trafikken … du lader bussen køre forbi … og så er det af sted. Du tager stengærdet i et spring, hvor du sætter af på toppen, og så er det hen over stykket med hedejord og videre hen mod træerne. Frihed. Som om! Men du har planen, og du har lært meget de seneste fire måneder. Det hurtigste, du har løbet den store runde, er femogfyrre minutter. Du kan gøre det på mindre end det, måske fyrre, for du holder pause ved bækken i den fjerne ende af runden og drikker og lytter og spejder, og en gang var du helt oppe på højderyggen og se ud over flere bakker, flere træer og en højlandssø (måske er det bare en almindelig sø, men noget ved lyngen og de lange sommerdage får dig til at tænke højlandssø). I dag er planen at sætte farten op, når du er ude af syne. Det er nemt. Nemt. Du spiser fantastisk. Det må man give hende, du er supersund og i fantastisk form. 24

Half Bad indhold 128x198.indd 24

30/01/14 12.55


Kød, grønsager, mere kød, flere grønsager, og glem ikke masser af frisk luft. Se, det er livet. Det går okay. Du holder et fornuftigt tempo. Din topfart. Og du får et sus efter selvhelingen af hendes lille lussing, sus, sus, sus. Du er allerede i den fjerne ende, hvor man kan skære ind og tage den lille runde, der i virkeligheden er halvdelen af den store runde. Men hun bad ikke om den lille runde, og du havde alligevel tænkt dig at tage den store runde, ligegyldig hvad hun sagde. Det må være dit hidtil hurtigste. Og så op på bakkekammen. Og med tyngdekraften i lange skridt ned i vand­ løbet, der fører dig direkte ud i højlandssøen. Nu kommer det svære. Du befinder dig nu lige uden for runden, og inden længe vil du være langt uden for den. Hun ved ikke, at du er forsvundet, før du ikke dukker op. Det giver dig femogtyve minutter, fra du forlader runden – måske tredive, måske femogtredive, men lad os sige femogtyve – før hun kommer efter dig. Men det er ikke hende, der er problemet – det er arm­ båndet, der er problemet. Der går hul på det, når du kommer for langt væk. Du ved ikke, om det er heksekunst eller teknologi, eller hvad det er, men der går hul på det. Det fortalte hun dig den allerførste dag, og hun fortalte også, at der er flydende syre inde i armbåndet. Syren bliver 25

Half Bad indhold 128x198.indd 25

30/01/14 12.55


lukket ud, hvis du strejfer for langt væk, og den ætser lige igennem dit håndled. ”Den kapper hånden af dig,” var de ord, hun brugte. Nu er det ned ad bakke. Der lyder et klik … og så begynder det at brænde. Men du har planen. Du standser og stikker hånden helt ned i vandløbet. Bækken syder. Vandet hjælper, selvom det er en mærkelig blævret og klistret mikstur, som er svær at vaske af. Og der kommer mere af den. Og du er nødt til at fortsætte. Du stopper våd mos og tørv ind under armbåndet. Stikker hånden ned i bækken igen. Propper mere polstring ind under armbåndet. Det går for langsomt. Du skal videre. Ned ad bakke. Følg bækken. Tricket er at være ligeglad med sit håndled. Benene har det fint. Du får lagt nogle kilometer bag dig. Og desuden er det ikke så slemt at miste en hånd. Man kan erstatte den med noget godt … en krog … e­ ller en trefingret klo ligesom ham i I dragens klør … ­eller måske noget med klinger, der kan trækkes ind, men som skydes ud, når man slås … ka-tjing … eller måske endda flammer … en protesehånd skal det i hvert fald ikke være, det er stensikkert … aldrig i livet. Du er svimmel. Men du får også et sus. Din krop 26

Half Bad indhold 128x198.indd 26

30/01/14 12.55


forsøger at hele håndleddet. Hvem ved, måske slipper du herfra med begge hænder i behold. Men derfor er tricket stadig at være ligeglad. Uanset om det er det ene eller det andet, så er man ude. Er nødt til at stoppe op. Dyppe den i bækken igen, putte ny tørv i og så hurtigt videre. Næsten nede ved højlandssøen. Næsten. Åh ja. Pissekoldt. Du er for langsom. Det går langsomt at vade, men det er godt at holde hele armen i vandet. Bare videre. Videre. Den er kraftedeme gigantisk, den sø. Men det er okay. Jo større, jo bedre. På den måde kan hånden være endnu længere tid i vandet. Har det dårligt … urgh … Pis, hånden ser ud ad helvede til. Men der kommer ikke mere syre ud af armbåndet. Du slipper herfra. Du har snydt hende. Du kan finde Mercury. Du vil få tre gaver. Men du er nødt til at fortsætte. Lige om lidt er du nede for enden af søen. Det går fint. Det går fint. Ikke så langt nu. Snart kan du se ned i dalen og …

Half Bad indhold 128x198.indd 27

30/01/14 12.55


strygning ”Du havde nær mistet en hånd.” Den ligger på køkkenbordet og sidder stadig fast på din arm med knogle, muskel og sene, som man kan se i den rå og åbne fure rundt om håndleddet. Huden, der engang dækkede det, har lavet små bække ned til fingrene ligesom størknede lavafloder, som om den har været smeltet og er stivnet igen. Hele hånden er voldsomt hævet og gør ondt som … ja, som en syreforbrænding. Du kan vrikke med fingrene, men tommelfingeren virker ikke. ”Måske heler den så meget, at du kommer til at kunne bruge dine fingre igen. Eller også gør den ikke.” Hun tog armbåndet af dit håndled nede ved søen og sprøjtede såret med en flydende salve, der dulmede smerten. Hun var forberedt. Hun er altid forberedt. Og hvordan kunne hun være der så hurtigt? Løb hun? For hun fløj sgu da for helvede ikke på et kosteskaft? Uanset hvordan hun kom ud til højlandssøen, skulle du stadig gå tilbage sammen med hende. Det var en hård tur. 28

Half Bad indhold 128x198.indd 28

30/01/14 12.55


”Hvorfor vil du ikke tale til mig?” Hun er helt oppe i ansigtet på dig. ”Min opgave er at undervise dig, Nathan. Men du må holde op med dine flugtforsøg.” Hun er så hæslig, at du er nødt til at se den anden vej. Der står et strygebræt på den anden side af køkken­ bordet. Var hun i gang med at stryge? Stryger hun sine militærbukser? ”Nathan. Se på mig.” Du stirrer stift på strygejernet. ”Jeg prøver på at hjælpe dig, Nathan.” Du hakker en kæmpe snotter op, drejer hovedet og spytter. Men hun er hurtig og trækker hovedet til sig, så den lander på hendes skjorte i stedet for at sidde i fjæset. Til en forandring slår hun dig ikke. ”Du skal have noget at spise. Jeg varmer noget gryde­ ret.” Det er også nyt. Du plejer selv at skulle lave mad og gøre rent og feje. Men du har aldrig skullet stryge. Hun går ind i spisekammeret. Der er ikke noget køle­ skab. Ingen elektricitet. Der er et brændekomfur. Det er også din opgave at tænde op og rense det. Mens hun er i spisekammeret, går du hen for at se 29

Half Bad indhold 128x198.indd 29

30/01/14 12.55


på strygejernet. Dine ben er afkræftede, men du er klar i hovedet. Klar nok. En tår vand ville sikkert hjælpe, men du vil tjekke strygejernet. Det er gammeldags, bare en klump jern udformet som et strygejern med jernhåndtag. Det er tungt og koldt. Det skal varmes op på komfuret, for at man kan stryge med det. Det må tage en evighed. Hun bor milevidt fra nogen eller noget, og så stryger hun sine bukser og skjorter! Da hun kommer tilbage få sekunder senere, står du omme bag spisekammerdøren og hamrer den spidse ende af strygejernet hårdt ind i hovedet på hende. Men hun er så skide hurtig og så skide høj. Strygejernet strejfer hendes hovedbund og synker ned i hendes skulder. Du ligger på gulvet og holder dig for ørerne og stirrer ind i hendes støvler, før du besvimer.

Half Bad indhold 128x198.indd 30

30/01/14 12.55


tricket virker ikke Hun taler, men du kan hverken finde hoved eller hale i det. Du er tilbage på plads ved køkkenbordet, du sveder og ryster lidt, og der løber blod fra dit venstre øre ned over halsen. Øret vil ikke hele. Du kan intet høre med det. Og din næse er helt smadret. Du må have slået den, da du faldt. Den er brækket og stoppet og blodig, og den vil heller ikke hele. Din hånd ligger på bordet, og nu er den så hævet, at du ikke længere kan vrikke med fingrene. Hun sidder på stolen ved siden af dig og sprøjter dit håndled med den samme salve som før. Det køler. Gør dig følelsesløs. Og hvor ville det bare være godt at være følelsesløs over det hele på den måde, følelsesløs over for alting. Men sådan kommer det ikke til at gå. Det kommer til gengæld til at gå sådan, at hun låser dig inde i buret igen, lænker dig, og sådan vil det bare fortsætte og fortsætte og fortsætte … Så virker tricket alligevel ikke. Det virker ikke, og du er ikke ligeglad. Du er ikke ligeglad med noget af 31

Half Bad indhold 128x198.indd 31

30/01/14 12.55


det. Du vil ikke tilbage i buret, og du vil ikke længere have tricket. Du vil ikke have noget af det. Såret i hendes hovedbund er helet, men en sortrød sårskorpe sidder bred og ophovnet under hendes lyse hår, og hun har blod på skulderen. Hun snakker stadig løs om et eller andet, hendes fede savlekæft står aldrig stille. Du lader blikket vandre. Fra køkkenvasken, vinduet, der vender ud mod køkkenhaven, og buret, komfuret, strygebrættet, spisekammerdøren og tilbage til den hæslige kvinde med de nystrøgne bukser. Og rene støvler. Og i den ene støvle har hun sin lille kniv. Nogle gange gemmer hun den dér. Du så det, da du lå på gulvet. Du er svimmel, så det er nemt nok at gå i knæ og dejse om. Hun griber dig under armene, men din venstre hånd fejler ikke noget, og den finder skaftet og lister kniven op af hendes støvle, mens hun bakser med din slatne krop, og idet du gør dig endnu tungere, fører du kniven op til din egen strube. Hårdt og hurtigt. Men hun er så skide hurtig, og du sparker og slår og slår og sparker, men hun får vristet kniven fra dig, og så har du ikke flere slag og spark at gøre godt med. Tilbage i buret. Lænket. Du vågnede hundred gange i nat … du sveder … øret dur stadigvæk ikke … du trækker vejret gennem munden, fordi din næse er stoppet. 32

Half Bad indhold 128x198.indd 32

30/01/14 12.55


Hun har endda sat lænke om dit dårlige håndled, og hele armen er så hævet, at håndlænken strammer. Det er formiddag, men hun er stadig ikke kommet ud efter dig. Hun laver noget inde i hytten. Banker. Der kommer røg op af skorstenen. Det er varmt i dag, en let brise fra sydvest, skyerne driver lydløst hen over himlen, så solen dukker op med mellemrum og varmer din kind og kaster skygger fra tremmerne hen over dine ben. Men du har set det hele før, så du lukker øjnene og tænker tilbage på ting. Det må man godt sommetider.

Half Bad indhold 128x198.indd 33

30/01/14 12.55


Omslagslayout - obs - Denne side ikke til tryk! CMYK (s. 2). Lakform (s. 3). Emboss (s. 4) Folieform (s. 5). Softcover 128 x 198mm + 3mm beskĂŚring

Ryg: 28,5mm

9 788711 377314

ISBN 978-87-11-37731-4

Solgt til 42 lande!

halvkode

1

Solgt til 42 lande!

halvkode


Half bad læseprøve