Page 1

Uddrag fra bogen ”Tvillingetab – om at leve med tabet af en medtvilling eller et tvillingebarn” af Abelone Glahn Forlaget Amedia 2014 www.tvillingetab.dk Citat tilladt med kildeangivelse.

Vi er eet æg, og jeg fører nu ægget videre Beretningen kommer fra Gert Nielsen, der på interviewtidspunktet var 42 år. Gerts enæggede bror døde som 34-årig af kræft. Der er julestads over alt i huset i Værløse. Vi er tæt på jul, der er ild i kaminen i stuen, julekalendere, kreative dekorationer udført af barnehånd og af alle arter fylder rummet side om side med legoklodser, legetøj og andet, der viser, at her bor en far, mor og to børn på 6 og 8 år. Gert Nielsen, 42, har lige hentet en stak briketter til ovnen og sidder ved spisebordet med sin PC og kigger på nogle sider fra et taiwanesisk firma, som leverer animerede nyheder. Det er Gerts kerneområde, han er visuel troldmand, webredaktør, og ved alt om grafisk 3D design. Han er også enægget tvilling, men hans tvilling Stig døde for seks år siden. - Min mor vidste ikke, hun skulle have tvillinger. Stig kom som en bonus. Det var først, da jeg var født, de sagde, hun skulle blive liggende, for der kom en til. Der havde godt nok være én læge, som mente, der måtte være tvillinger, men formodningen var ikke blevet efterprøvet. Stig kom ikke hjem med det samme, for han var ikke så godt udviklet. Jeg har ligget og mast ham. Han kom i kuvøse, mens jeg kom med hjem. Det talte han siden meget om, fordi han mente, at han allerede da grundlagde en hospitalsfobi, som han syntes prægede ham meget senere hen Vi var ellers en helt almindelig familie, min mor og far var i gang med at uddanne sig, og så fik de os. Begge stoppede deres uddannelse, blev gift, så de kunne få lejlighed, og vi fik en lillebror fire år senere. - I skolen kom vi ikke i samme klasse. Psykologerne sagde, det var bedst, fordi man skulle kunne danne relationer med andre. At gå i hver sin klasse var fint for Stig og mig, men efter at have talt med andre tvillingefamilier, kan jeg godt være i tvivl, om det var det bedste, for vi var rigtig meget sammen efter skoletid. På den første skole blev vi ikke opfattet som tvillinger, mens den anden skole var mere opmærksom på vores tvillingeskab. Det var lidt irriterende, at man blev opfattet som en person. Det kunne Stig heller ikke lide. Folk kaldte os Stiggert – det var sindssygt irriterende, også til spejdermøde, og selv når der kun var en af os til stede. Folk synes, det er sjovt, og gør det også over for os som voksne, fordi de tror, det er uskadeligt. De ved ikke, hvor meget det kan irritere. At være anderledes Da vi gik i folkeskolen, havde vi forskellige venner. Der var kæmpestor forskel på de to klasser. Mere end man skulle tro. I den ene klasse gik dem, der boede i parcelhusene, og i den anden gik dem, der boede i oplandet. Jeg gik i landklassen, hvor ”de alternative” gik, mens de mere konkurrenceorienterede gik inde hos Stig. Indbydes lå vi ret ens. Vi kunne det samme, og hvis vi ikke kunne det samme, så lærte vi hinanden det manglende. Hvis Stig interesserede sig for fugle, dykkede han ned i emnet, lavede researchen og fik fat i hovedpunkterne, som han så gav videre til mig. Derfor lærte vi superhurtigt meget. Vi havde vores egen "læsegruppe"; havde den ene hørt noget interessant, så vidste den anden det. Jeg ved, at andre tvillinger har en indbyrdes konkurrence, men det har vi aldrig haft. Måske også, fordi vi begge var meget boglige.

Uddrag fra bogen Tvillingetab  

Her kan du finde en af de mange beretninger fra bogen “Tvillingetab – om at leve med tabet af en medtvilling eller et tvillingebarn”. Beret...

Advertisement