Issuu on Google+

N r. 1, 2012

A A U

M AT C H M A K E R

Virksomheder efterspørger nye kompetencer /10 B&O-chef bliver professor på AAU /14 Deltidsuddannelser på Aalborg Universitet /26

Populær ny model knytter forskertalenter til virksomheder | AAU MATCHMAKER UDGIVES TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER I DET PRIVATE OG OFFENTLIGE |


Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellemstore virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighed­ erne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk Med støtte fra:

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende. AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker. De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i regionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk. Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os . Mail indhold eller spørgsmål til beni@adm.aau.dk Abonnementkontakt er Merete Wolder Lange - mwl@adm.aau.dk

D

Deadline for materiale til næste udgivelse er 30. juli 2012

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

Nr. 1, 2012 | www.match.aau.dk | Redaktør Beni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk Layout & Grafik Beni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk Faste journalister Carsten Nielsen cn@adm.aau.dk Frank Jensen fej@adm.aau.dk Fotos Colourbox AAU Abonnementkontakt Merete Wolder Lange

mwl@adm.aau.dk


INDHOLD 4 Ny hjemmeside skal løse pladsudfordringer

8 Aalborg Havn A/S: Inspiration til udvikling af ’Den Intelligente havn’

14 Usædvanlig ordning gør B&O-chef til professor på AAU

19 Materiale-ekspert i spidsen for forskning

23 Fortsat stor værdi af samarbejdet mellem virksomheder og universiteter

6 Beskyt dit varemærke og øg din virksomheds vækst

10 Nordjyske virksomheder efterspørger nye kompetencer

16 Overvågningsteknologi skal give smuk og strømbesparende gadebelysnin

20 Karneval bliver udstillingsvindue for kreative studerende

24 Populær ny model knytter forskertalenter til virksomheder

7 Ny matematikuddannelse giver flere muligheder for ingeniører og økonomer

12 Leverandør til virkeligheden

18 Kæmpeprojekt skal gøre Danmark førende med intelligent elektronik

22 Aalborg Universitet vil booste samarbejde med erhvervslivet

26 Deltidsuddannelse på Aalborg Universitet

3


Ny hjemmeside skal løse pladsudfordringer Danskernes generelle følelse af at have for lidt plads i deres bolig i forhold til, hvad der er ønskværdigt, danner baggrunden for et tæt samarbejde mellem otte virksomheder og Internationalt Center for Innovation på AAU. Af Mia Josiassen, AAU

Det tætte samarbejde har resulteret i lanceringen af en ny hjemmeside: www.spacecreator.eu. Her har du mulighed for at uploade dine idéer til bedre udnyttelse af rum, mens du samtidig kan få inspiration og hjælp fra andre. Space Creator er et netværk bestående af otte virksomheder, der samarbejder med Internationalt Center for Innovation på Aalborg Universitet (ICI), hvis formål er at skabe nye, globale forretningsmodeller, der bl.a. kan sikre virksomhedernes fortsatte vækst. Space Creator består af tre hovedområder: erhvervsfremme, netværk og forskning, hvor forskningsdelen varetages af lektor Poul Kyvsgaard Hansen. Netværket retter opmærksomheden mod pladsmanglen i dagens samfund. - Vi kan se, at i forbindelse med den strøm af mennesker, der sker mod relativt større byer, så vil der være flere og flere mennesker, der har en opfattelse af, at de har for lidt plads i for-

4

hold til, hvad de godt kunne tænke sig. Space Creator er baseret på en bedre udnyttelse af rum. Vi går fra at se et rum som et kvadratmetermål til et kubikmetermål, for der er jo rimelig meget plads i rummet, selvom det ser ud til at være fyldt. Den ubenyttede plads findes blandt andet oppe omkring loftet, udtaler Poul Kyvsgaard Hansen. Da Space Creator er opbygget som et netværk, betyder det, at virksomheder arbejder på tværs med det formål at skabe en innovativ forretningsmodel, der samtidig giver de enkelte virksomheder en bedre kontakt til deres kunder. Kernevirksomheden er trappeproducenten Dolle, som er placeret i Frøstrup i nærheden af Thisted. Dolle har en naturlig interesse for problemstillingen med pladsmangel, da virksomhedens primære arbejdsområde er at skabe elegant adgang til loftsrum, og Dolle ønsker ligesom resten af virksomhederne i netværket at få en bedre kontakt med sine kunder.


WWW.SPACECREATOR.EU

Her har du mulighed for at uploade dine idéer til bedre udnyttelse af rum, mens du samtidig kan få inspiration og hjælp fra andre.

- Når vi sælger et produkt, så går det igennem en forhandler, som sælger det til slutbrugeren. Vi har ikke nogen egen-kontakt med slutbrugeren, og derfor er det svært at vide, hvordan vores produkter bliver modtaget, og det vil vi gerne korte ned, så vi får mere viden om vores slutbrugeres gøren og laden, udtaler BirgitJohanne Andersen, der er industriel designer hos Dolle. Hjemmesiden er tænkt som et forum, hvor interesserede parter kan starte en dialog omkring, hvilke metoder de ser, der er mulige at benytte sig af for at sikre en bedre udnyttelse af rum. - Vi giver befolkningen et redskab, hvor de kan hjælpe hinanden og vise hinanden, hvilke løsninger de selv er kommet op med, og andre kan få inspiration og stille spørgsmål i forhold til, hvordan man kan optimere udnyttelsen af rummet, siger Birgit-Johanne Andersen.

Dolle har et højt ambitionsniveau, da virksomheden håber på at øge sin omsætning med 30 millioner kroner gennem sin deltagelse i Space Creator. Dolle ser en klar fordel ved samarbejdet med de andre virksomheder og AAU: - Vi bruger universitetet i forhold til at udvikle en forretningsmodel og så bringes der nogle kompetencer i spil, som er vigtige i forhold til netværket, for det gør vejen nemmere, at vi bruger hinandens kompetencer, fortæller Birgit-Johanne Andersen. Dolle er som kernevirksomhed det firma, der har taget styringen i netværket, men Birgit-Johanne Andersen vurderer, at samarbejdet med de andre virksomheder er værdifuldt for alle parter. Hjemmesiden er derfor et udtryk for et ønske om, at det gode samarbejde også skal inkludere brugerne, som kan komme med idéer og inputs til en bedre udnyttelse af rum. 

5


Beskyt dit varemærke og øg din virksomheds vækst Ifølge tal fra Økonomi- og Erhvervsministeriet giver det god mening at interessere sig for, om din virksomhed udnytter IPR optimalt. Værditilvækst, omsætning og beskæftigelse er langt større i de danske virksomheder, som er IPR-aktive. Af Louise Schors , AAU

IPR står for Intellectual Property Rights og går kort og godt ud på at beskytte et velkendt varemærke eller en opfindelse og opnå enerettigheder til at profitere på dette. Hermed kan andre ikke udnytte varemærket eller opfindelsen uden tilladelse fra rettighedshaver.

at øge den offentlige bevidsthed om, hvilken betydning IPR har for vores virksomheder og samfundet generelt. Dagen, den 26. april, markeres på AAU i Juraens Hus med aktiviteter, events og kampagner, så kom og vær med og øg din virksomheds chancer for vækst og succes.

AAU og medarbejdere i erhvervslivet har dannet IPR Nord, som er et fagligt netværk for alle, der interesserer sig for eller arbejder med immaterielret i Nordjylland. Da kun fem procent af danske virksomheder er IPR aktive, bør der være grobund for at styrke IPR-kompetencerne og øge væksten betragteligt i det Nordjyske. Netværket omfatter teoretikere og praktikere og er åbent for alle interesserede, som gerne vil styrke og udnytte IPR i deres virksomhed.

Du kan tilmelde dig allerede nu via www.iprnord.aau.dk 

Vil du vide mere, være på forkant med den nyeste viden og forskning inden for IPR og øge væksten i din virksomhed, kan du deltage i et af de mange arrangementer, som afholdes i nærmeste fremtid. Se mere information og tilmeld dig på: http://www.iprnord.aau.dk/arrangementer/ WIPO, World Intellectual Property Organization er en FN organisation, der arbejder med immaterielrettigheder. Hvert år fejrer WIPO og medlemsstaterne World Property Day for

6

KONTAKTPERSON

Birgitte Krejsager Netværkskoordinator og kontaktperson, IPR Nord bikr@law.aau.dk 9940 9866

Læs mere om IPR Nord og dets medlemmer på http://www.iprnord.aau.dk/


Ny matematikuddannelse giver flere muligheder for ingeniører og økonomer Af Frank Jensen , AAU

Både virksomheder og gymnasieskoler mangler personale med højt udviklede matematiske kompetencer, og det gør Aalborg Universitet nu noget ved at oprette en masteruddannelse i Matematik især rettet mod ingeniører og økonomer, der enten arbejder eller ønsker at arbejde inden for undervisning, udvikling eller forskning på et niveau, hvor der stilles høje krav til matematikkundskaberne, og det glæder Kim Emil Andersen fra Vestas. Han er manager i Vestas’ Plant Sitting Forecasting, som er en operationel udviklingsafdeling, som har til ansvar at udvikle matematiske værktøjer og modeller til komplet risikovurdering af nye wind power plants. - I afdelingen har alle ansatte en stærk matematisk baggrund, men vi har længe haft besvær med at rekruttere personale med de fornødne matematiske kompetencer, og derfor har vi i dag ikke mindre end 10 nationaliteter repræsenteret i vores 30 mand store afdeling, siger Kim Emil Andersen.

Gymnasier og erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) byder også uddannelsen meget velkommen, da mange matematiklærere er på vej på pension. - Matematik er det universelle sprog for tekniske og naturvidenskabelige fagområder, og matematik spiller også en stor rolle i formidling og udvikling af økonomisk teori. Vi ser derfor vores nye masteruddannelse i matematik som en rigtig god mulighed for især økonomer og ingeniører, der arbejder eller ønsker at arbejde inden for undervisning, udvikling eller forskning, hvor der kræves omfattende matematikkompetencer. Masteruddannelsen i matematik er et rigtig godt opkvalificerende efteruddannelsestilbud, som dog ikke må forveksles med en egentlig gymnasielæreruddannelse, siger lektor Lisbeth Fajstrup fra Aalborg Universitets Institut for matematiske fag. 

7


Aalborg Havn A/S: Inspiration til udvikling af ’Den Intelligente Havn’ Af Anna-Sofie Olsen, Aalborg Havn

En række medarbejdere ved Aalborg Havn A/S samt en gruppe studerende fra forskellige studieretninger ved Aalborg Universitet gav under to Solution Camps kreative input og løsningsforslag til, hvordan havnen kan arbejde videre mod sit mål om at være ’Den Intelligente Havn’.

8

Ønsket om et tættere samarbejde med AAU

Solution Camps boostede kreativiteten

Udvikling, vækst og innovation er kernebegreber når Aalborg Havn A/S snakker fremtidsplaner. Globaliseringen skaber øget konkurrence fra udlandet, samt øget konkurrence mellem de danske havne. Aalborg Havn A/S vil imødegå disse udfordringer ved at være ’Den Intelligente Havn’. Visionen inkluderer emner af forskellig art, som havnen ønsker at udvikle i samarbejde med Aalborg Universitet. Mere konkret har havnen fokus på implementering af intelligente systemer og løsninger. Der satses stærkt på viden og spidskompetencer indenfor logistik og samarbejde i skærpelse af havnens konkurrenceevne.

Visionen om ’Den Intelligente Havn’ er stadig forholdsvis ny og kræver udvikling. Havnen går derfor målrettet efter, i fællesskab med universitetet, at generere nye ideer og koncepter til havnen. Som et led i udbygningen af samarbejdet med Aalborg Universitet har havnen henover efteråret holdt to workshops, kaldet Solution Camps. Begge Camps forløb over to dage. Alle med interesse havde mulighed for at deltage og bidrage til havnens fremtidige udvikling uanset alder, køn, stilling eller faglige kompetencer.


Deltagerne omfattede både studerende, forskere, en bred skare af havnens medarbejdere samt havnens administrerende direktør. Der var lagt op til et intensivt forløb, hvor der på første workshop blev arbejdet med de kreative processer. En bred vifte af ideer røg på tavlen, hvorefter specifikke emner blev valgt ud og arbejdet med på kryds og tværs i mindre grupper.

Fra idé til forretningskoncept - Det har været nogle intensive dage, og der blev gennemført seks forslag til nye intelligente tiltag for Aalborg Havn A/S. Det har været utroligt spændende at deltage i processen med repræsentanter fra mange forskellige fag fra blandt andet universitetet. Jeg glæder mig til den videre proces, fortæller Mette Schmidt, der er teknisk chef ved Aalborg Havn A/S. Der ser også ud til at være bred enighed blandt de studerende om, at det har været et spændende og lærerigt forløb. -Det jeg har fået ud af at være med på Campen med Aalborg Havn, er en masse spændende indtryk og oplevelser. Jeg er blevet udfordret på mine ideer om kreativitet og har fået synliggjort over for

mig selv, hvilken viden det er jeg har fået opbygget på mit studie. Jeg synes, det har været nogle gode dage, som har givet mig en masse nye indtryk og kontakter, siger Alex Rahbeck, som er studerer International Marketing på AAU. Efter første workshop blev der udarbejdet et idekatalog som blev taget i brug på anden workshop. Ideerne fra første workshop blev her omsat til mere konkrete forretningskoncepter, som kan implementeres på havnen. Aalborg Havns direktør, Claus Holstein, har været godt tilfreds med udbyttet fra de to workshops. Det har været nogle spændende og givende Solution Camps, hvor vi kom godt omkring de spændende muligheder vi har som organisation. Vi går nu i gang med at udarbejde koncepter og regne på forretningsplanerne, fortæller Claus Holstein, administrerende direktør ved Aalborg Havn A/S. 

Læs mere om Solution Camps på solution.aau.dk

9


Nordjyske virksomheder efterspørger nye kompetencer Af Klaus Munkhøj Nielsen, Region Nordjylland

Mange virksomheder i Nordjylland er optimistiske med hensyn til fremtidig vækst og øget beskæftigelse. Til gengæld efterspørges nye og flere kompetencer blandt medarbejderne. Derfor står kompetenceudvikling af arbejdsstyrken højt på den erhvervspolitiske dagsorden i Nordjylland. Når nordjyske virksomheder skal vælge mellem to personer til en ansættelse, hvor den ene er en dygtig håndværker men ikke er så fleksibel, så vælger mange hellere den mest fleksible, selvom personen skal læres op i det, virksomheden laver. Det er blot ét af en lang række interessante svar fra 800 nordjyske virksomheder, som i en ny stor analyse ved navn FremKom er blevet spurgt om deres forventninger til fremtidens vækst og beskæftigelse. Vækstforum Nordjylland er en af parterne bag analysen, der for første gang tager temperaturen på det samlede nordjyske erhvervslivs behov for kvalificeret arbejdskraft. Overordnet viser analysen, at mange virksomheder i Nordjylland ser positivt på fremtiden. Hele 44 % af virksomhederne regner med at ansætte flere medarbejdere frem til år 2016, mens 26 % forventer at have det samme antal. Kun 6 % af virksomhederne forventer at have færre medarbejdere end i dag.

10

Selvom en stor andel af de nordjyske virksomheder melder om positive fremtidsudsigter, og dermed ser ud til at have rystet de største konsekvenser af den globale krise af sig, så lurer en stor udfordring i horisonten. FremKom-analysen viser nemlig også en støt stigende efterspørgsel på flere og nye kompetencer, som for få medarbejdere i den nuværende nordjyske arbejdsstyrke er i besiddelse af.

Nordjysk erhvervsstruktur under forandring Det samlede billede, som FremKom-analysen tegner, er en nordjysk erhvervsstruktur under hurtig forandring. Det skyldes især, at antallet af traditionelle produktionsjob falder, mens der bliver brug for flere hænder og hoveder inden for andre og mere videntunge brancher – heriblandt især service, IKT og sundhed.


Det stiller store krav til kompetenceudvikling af arbejdsstyrken, så Nordjylland også i fremtiden har nok kvalificeret arbejdskraft. I Vækstforum Nordjylland er der stor opmærksomhed omkring udfordringen, og et stort ønske om at skabe langsigtede løsninger. Det forklarer regionsrådsformand Ulla Astman, som er formand for Vækstforum:

bejde med andre om løsninger på de udfordringer, som både små og store virksomheder står over for i et marked præget af stigende konkurrence, globalisering og forandring. 

- Samtidig med at vi holder et skarpt øje med den nordjyske ledighed og forsøger at hjælpe vores virksomhederne bedst muligt gennem krisens efterdønninger, så er der behov for, at vi med det andet øje kigger længere fremad. Det er nu, vi skal satse på uddannelse af fremtidens arbejdskraft og efteruddannelse af den eksisterende, sådan at de rigtige kompetencer også er til stede i Nordjylland, når der igen kommer gang i hjulene, forklarer Ulla Astman.

FremKom: Kompetenceudfordringer i Nordjylland I oktober 2010 igangsatte Vækstforum Nordjylland sammen med en række strategiske aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet i Nordjylland projektet FremKom 2. Formålet har været at analysere fremtidens arbejdskraft- og kompetencebehov fem år frem i tiden i Nordjylland.

Personlige kompetencer er i høj kurs Ud over faglige kompetencer er der også en stor efterspørgsel på personlige kompetencer i de nordjyske virksomheder. Og FremKom-analysen viser en tendens til, at netop disse kompetencer vil blive endnu vigtigere på fremtidens arbejdsmarked. Det gælder bl.a. fleksibilitet, serviceorientering, forretningsforståelse og evnen til at skabe netværk – altså kompetencer som ikke erhverves gennem traditionel uddannelse. Disse personlige kompetencer er højt placeret på de nordjyske virksomheders ønskeliste – faktisk så højt, at flere virksomheder er villige til at give køb på nogle af de mere faglige kompetencer. Guleroden skal være, at virksomhederne i stedet får medarbejdere, som er omstillingsparate og kan samar-

LINKS

FAKTA

Analysen afdækker virksomhedernes kompetencebehov på det samlede nordjyske arbejdsmarked fordelt på 16 sektorer. Projektet har således både undersøgt tendenser og udfordringer på tværs af sektorer og samtidigt set på, hvilke specifikke arbejdskraft- og kompetencemæssige udfordringer de enkelte sektorer står overfor. Analysen er udført af Oxford Research.

LINKS

FREMKOM-ANALYSENS HOVEDRAPPORT

FREMKOM PROJEKTETS HJEMMESIDE

publikationer.rn.dk/rn/104/

www.fremkom.dk

11


Leverandør til virkeligheden Af Frank Jensen, AAU

Glæde på tre fronter. Det er resultatet af et projekt, som seks studerende på 1. semester af Elektronik & IT-uddannelsen på Aalborg Universitet har arbejdet sammen med Center For Døvblindhed og Høretab i Aalborg om. De studerende fik en spændende opgave, CDH fik løst et problem, og børn og voksne med syns- og høretab fik et fantastisk værktøj til at styrke deres færdigheder. - Stolthed! - En følelse af succes! Sådan beskriver de seks studerende de følelser, som de stod med, da de så den entusiasme og glæde, som eleverne på Center For Døvblindhed og Høretab i Aalborg (CDH) viste, da de tog frugten af de studerendes arbejde i brug. De seks studerende, Simon Thorsteinsson, Casper Holst Laustsen, Morten Rosenkilde Lindberg, , Michael Nauheimer, Kim Hylling Sørensen og Simon Verner Østergaard smiler, når tankerne går tilbage til den novemberaften i 2011, hvor de præsenterede ”CDH-væggen” for eleverne på CDH og deres forældre og bedsteforældre. CDH-væggen er en aktivitet, der skal stimulere eleverne fysisk og mentalt. - Det var helt fantastisk at se, at børnene var så utroligt glade for at bruge noget, som vi havde lavet. De ville ikke bare prøve væggen én gang. Når de havde prøvet væggen, stillede de sig om bag i køen for at prøve igen, og mange af forældrene skulle også hen og prøve, griner 21-årige Casper Holst Laustsen. Og der var masser af ros til gruppen.

12

- Mange bedsteforældre og forældre kom hen til os og sagde, at vi havde lavet et rigtigt godt arbejde med væggen, og det var selvfølgelig rigtigt dejligt og stærkt motiverende at få bekræftelse på, at det projekt, som vi har brugt så lang tid på, var blevet vellykket, siger 20-årige Morten Rosenkilde Lindberg.

Motiverende virkelighed Og de unge gutter har virkelig brugt meget tid på projektet, som ikke var et tilfældigt valg. - Da vi skulle vælge et projektemne på 1. semester, valgte vi CDH-væggen, fordi det var et projekt, som skulle bruges til noget, og som løste et reelt problem, og det virkede meget motiverende på os, siger 21-årige Michael Nauheimer. De gik derfor med krum hals i gang med projektet i efteråret 2010. De kendte ikke meget til, hvordan det er at være synsog/eller hørehandicappet, men med hjælp fra CDH-folkene Anders Martin Rundh og Mads Kopperholdt fik gruppen en ide om, hvordan væggen skulle fungere for, at brugerne ville få størst glæde af den, og da semesteret var slut, lå en model af væggen klar. Principperne var i orden, men kun som model, og projektet lå derefter stille et stykke tid, men i april 2011


spurgte CDH-folkene, om gruppen måske kunne lave modellen om til en væg i fuld størrelse?

Sommerferie inddraget Det sagde gruppen ja til og brugte en måned af deres sommerferie på at lave modellen til et fuldt færdigt produkt. Modellen skulle gøres mere brugervenlig, og der skulle laves elektroniske løsninger i fuld størrelse. - Det var spændende, men jeg havde ikke sagt ja til at gøre det, hvis det ikke var fordi, at produktet skulle bruges til noget i virkeligheden. Nu vidste vi, at nogle børn ville få stor glæde af vores arbejde, og det gjorde, at vi arbejdede videre, selv om man af og til havde lyst til at droppe det hele, når der var noget, der drillede, siger 22-årige Kim Hylling Sørensen. Men når det hele drillede, var der stor hjælp at hente. - Ole Kiel Jensen, som var vores vejleder på 1. semester, men reelt ikke længere var vores vejleder, da vi skulle lave modellen om til fuld størrelse, var virkelig fantastisk. Hver gang vi havde problemer, smed han, hvad han havde i hænderne for at hjælpe os videre, siger 20-årige Simon Thorsteinsson. - Og så skylder vi bestemt også de to teknikere, som Institut for Elektroniske Systemer stillede til rådighed, en stor tak for at hjælpe os med at indkøbe dele til væggen og for at hjælpe os med mange øvrige praktiske ting, siger Michael Nauheimer.

Klar en anden gang

- Frem for at ”lege”, at et projekt skal bruges i virkeligheden, så er det bare meget mere motiverende, når vi laver noget, der SKAL bruges i virkeligheden. Det er også den bedste øvelse, for når vi er færdige som studerende, kommer vi jo også til at lave ting, der skal bruges i den virkelige verden, siger Michael Nauheimer. 

FAKTA om CDH-væggen Væggen er ca. 2 X 2,5 m X 40 cm stor med 24 kvadratiske lysfelter. En computer styrer 20 forskellige slags interaktive spil, hvor lysfelterne tændes og slukkes i komplekse mønstre. Spillene kan f.eks. handle om at være hurtig til at slukke lys, som tænder, huske rækkefølgen af lys, der skal slukkes, kryds og bolle, tegnespil, strategiske spil mv. Alt sammen i fysisk vekselvirkning mellem eleverne og væggen. Alle spil i CDH Wall er specifikt udviklet til brugerne på CDH, hvis kompetencer jo varierer meget. Nogle kan lige registrere, at der foregår noget på væggen, mens andre kan spille strategiske spil og konkurrere, så det driver. Derfor findes samtlige spil i flere sværhedsgrader, og spillene er struktureret til centrets brugere og den varierende fysiske rækkevidde, som de forskellige handicap fører med sig. Video + faktaboks 

CDH-væggen er nu afleveret og taget i brug, men gruppen kommer måske til at arbejde videre med den. Et ønske fra CDH er nemlig, at der kommer lyd på den, så brugerne kan høre, når de trykker på felterne på væggen. - Vi har selvfølgelig vores studier at passe og har nok at se til, men hvis det drejer sig om måske 14 dages arbejde, er det da ikke utænkeligt, at vi vil sætte lyd på, så væggen bliver endnu bedre og til endnu større glæde for eleverne, siger Casper Holst Laustsen. Og én ting er gruppemedlemmerne enige om. De samarbejder meget gerne med en virksomhed eller en organisation en anden gang.

13


Usædvanlig ordning gør B&O-chef til professor på AAU Af Carsten Nielsen, AAU

En usædvanlig aftale knytter fremover B&Os ansete forskningschef Søren Bech til Aalborg Universitets store Institut for Elektroniske Systemer. Som nyudnævnt professor med fast ugentlig arbejdsdag i Aalborg skal Søren Bech tilføre efterspurgt erfaring til universitetets forskning i emner, der også spiller en vigtig rolle i B&Os strategier. Den akustiker-uddannede Søren Bech er specialist i brugernes opfattelse af lyd, billede og betjening, og sideløbende med chefkarrieren i B&O hovedsædet i Struer har han gjort sig umage med at fastholde kontakten til forskningsverdenen. - Det har været meget vigtigt for mig at holde min videnskabelige specialistkarriere i gang, og jeg har deltaget aktivt i alle de forskningsprojekter, vi har i B&O. Men i og med at vi har fået flere og flere projekter, er det blevet sværere for mig, fordi jeg også har det overordnede strategiske ansvar. Jeg har ledt efter en model, som kunne give mig bedre mulighed for at fokusere på mit eget specialistspor, og tilbuddet fra Aalborg Universitet passer perfekt med mine ambitioner, fortæller Søren Bech.

14

Ny nødvendig model For institutleder Børge Lindberg fra Institut for Elektroniske Systemer er deltids-ansættelsen af Søren Bech et pletskud, som han vil prøve at gentage med andre kapaciteter. Modellen er ny – men nødvendig: - Det giver os viden og erfaring på seniorniveau på en meget effektiv måde. For de andre forskere i instituttet og for vores mange ph.d.-studerende er det en fantastisk mulighed at kunne samarbejde med og blive vejledt af en kapacitet som Søren Bech. Hans fortsatte tilknytning til B&O baner vej for nogle spændende fælles projekter, og jeg ser lignende aftaler som en god model for, hvordan vi som universitet kan komme tættere på de virksomheder, vi samarbejder med, til gavn for alle parter, siger Børge Lindberg.


Institutlederen er dog ikke blind for, at det tættere parløb med B&O eller en hvilken som helst anden enkeltvirksomhed også rummer nogle udfordringer. - Det har vi overvejet nøje. Der er ikke nogen eksklusivitet i ordningen, og vi samarbejder også meget gerne med B&Os konkurrenter. Det har vi en stærk tradition på AAU for at kunne håndtere, og det kan selvfølgelig betyde, at der er emner og projekter, som Søren Bech ikke bliver involveret i, præcis som der kan være ting, han ikke indvier os i, konstaterer Børge Lindberg.

KONTAKTPERSONER

Søren Bech Forskningschef og professor, Aalborg Universitet og Bang & Olufsen sbe@es.aau.dk 9940 8617

Også gevinst for B&O Rammerne for de fælles udfoldelser er altså på plads, og Søren Bech glæder sig over den faglige anerkendelse og de spændende nye muligheder, der følger med professoransættelsen for ham personligt. Men det er vigtigt for ham at understrege, at ordningen også rummer interessante perspektiver for B&O. - Jeg har naturligvis spurgt den øverste ledelse, om det kunne lade sig gøre, og der har været utrolig stor opbakning. Både for min skyld, men også fordi det giver mening for virksomheden. Den nye kurs for B&O slår fast, at akustik er vores hovedområde, og vi har defineret en heftig forskningsplan på det felt. Derfor passer det som hånd i handske, at jeg får en tæt tilknytning til fagmiljøet på Aalborg Universitet. Vi har et hav af projekter på området, og nogle af dem kommer nu helt naturligt til at køre i Aalborg, hvor de også bidrager til at styrke forskningen og forskeruddannelsen på AAU, forklarer Søren Bech.

Børge Lindberg Institutleder, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet bli@es.aau.dk 9940 8638

De fleste af projekterne er ikke omgærdet af hemmelighedskræmmeri, så de kan sagtens lægges ud til studerende, som erfaringsmæssigt er glade for at samarbejde med en kendt virksomhed som B&O. Omvendt får virksomheden løst nogle konkrete opgaver, og samtidig kan studenter- og ph.d.-projekterne være et vigtigt skridt på vejen til at rekruttere dygtige nye medarbejdere til B&O eller til de øvrige virksomheder i den vidtfavnende danske akustikindustri, som Søren Bech også er optaget af at fremme. Meget symptomatisk er kontakten til Aalborg Universitet opstået i det landsdækkende Netværk for Dansk Lydteknologi, som giver branchen et fælles talerør. Søren Bech og AAUprofessor Søren Holdt Jensen, som er ekspert i digital signalbehandling, sidder begge i netværkets styregruppe, og nu kommer de to til at arbejde tæt sammen om fælles forskningsprojekter. - Vi har en masse idéer, og vi svinger godt sammen, fortæller Søren Bech entusiastisk.

15


Overvågningsteknologi skal give smuk og strømbesparende gadebelysning Af Carsten Nielsen, AAU

Danske lysfirmaer og en tværfaglig forskergruppe fra Aalborg Universitet har benyttet vintermørket til forsøg med ny teknologi, som kan gøre belysningen af gader og pladser mere intelligent, interessant og strømbesparende. Den første testopstilling med varmefølsomme kameraer, justerbare LED-designlamper og specielt udviklet software var i slutningen af januar og starten af februar stillet op på den centralt beliggende John F. Kennedys Plads foran banegården i Aalborg. Pladsen kom dermed til at fungere som udstillingsvindue og testlaboratorium, og erfaringerne fra Aalborg skal i den kommende tid følges op af lignende eksperimenter andre steder i landet. Virksomheder som Riegens, Teamtronic og Alfred Priess bidrager med udstyr og knowhow til projektet, mens en tværfaglig gruppe af byrums-arkitekter, programmører, elektronik og computervision-eksperter har samarbejdet om at udvikle de nødvendige værktøjer til styring af den intelligente belysning. - Vi dækker et helt udsnit af en by, og på den måde kan interesserede kommuner og andre investorer opleve kvaliteterne i en dynamisk belysning, før der investeres i store anlæg. Samtidig kan vi fra universitetet undersøge, hvordan de forskellige effektlys-scenarier opleves, forklarer arkitekt Esben

16

Skouboe Poulsen. Han leder forsøgene som led i sit ph.d.forskningsprojekt ved Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Esben Skouboe Poulsen benyttede også nogle af de kolde aftener på pladsen i Aalborg til at udspørge de nysgerrige forbipasserende om deres oplevelser med den usædvanlige gadebelysning, og tilbagemeldingerne kommer til at indgå i det videre arbejde med projektet.

Kamerainput tænder og slukker Det skiftende lys fra 16 lamper udgør den synlige del af forsøgsopstillingen, men forskernes fokus ligger i høj grad på alt det bagvedliggende, som fodrer systemet med input om brugernes færden og omsætter informationen til en passende belysning. Forskerne har i samarbejde med lysfirmaet Teamtronic udviklet en ny kontrolteknologi, som kan styre større udendørs lysanlæg via elnettet. Teknologien er ellers kun benyttet ved indendørs belysning.


16 sofistikerede lamper, varmefølsomme kameraer og specialudviklet software indgår i forsøget, som er ved at blive stillet op i centrum af Aalborg.

Besøg projektets hjemmeside på www.create.aau.dk/effektlys Videnskabelig assistent Anders Jørgensen og arkitekt Henrik Skouboe Poulsen stillede lamper op og rullede kabler ud på pladsen foran banegården.

- Analyser af optagelserne fra de varmefølsomme kameraer viser os, hvordan pladsen bliver brugt, og samtidig bliver vejrforholdene og energiforbruget monitoreret. Vi kan ikke se, hvem der bevæger sig, men vi kan se opholdstider, hastighed og grupperinger på pladsen. Alt det kan vi bruge som input til design af lyset, så det for eksempel bliver gjort kraftigere i området omkring brugerne. Vi kan også skabe en kold og kraftig belysning på gangstier og en varmere belysning på de steder, hvor folk opholder sig i længere tid. Det giver en mere differentieret byrumsbelysning, der er foranderlig over tid, og det vil gøre det mere spændende at komme på pladsen, siger Esben Skouboe Poulsen. Projektet bliver bakket op af det landsdækkende innovationsnetværk Dansk Lys, som med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen forfølger et mål om at gøre danske virksomheder i lyssektoren førende på globalt plan. Konklusioner fra projektet skal også være med til at inspirere byplanlæggere og arkitekter, der eksempelvis kan få en bedre forståelse af brugen af byens pladser. 

FAKTA Partnerne i projektet er Dansk Lys, Riegens, Teamtronic, Alfred Priess og Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Medieteknologi.

KONTAKTPERSONER

Esben Skouboe Poulsen Arkitekt og ph.d.-studerende på Aalborg Universitet espo@create.aau.dk 4047 7374

17


Kæmpeprojekt skal gøre Danmark førende med intelligent elektronik Af Carsten Nielsen, AAU

Nye intelligente elektronikløsninger kan både øge den vedvarende energiproduktion og mindste strømforbruget i en række af de apparater, vi bruger i hverdagen. Et AAU-ledet forskningsprojekt med et budget på over 100 millioner kroner skal sikre Danmark en førerposition på området via tæt samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Vestas, Danfoss, Grundfos og KK-Electronic er alle med i Højteknologifonds-projektet “Intelligent and Efficient Power Electronics” (IEPE), hvor de får hjælp af Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Center for Elektriske Energisystemer (CEES). Den fælles ambition er at udvikle løsninger til fremtidens intelligente og energieffektive produkter, som opfylder virksomhedernes behov for ny viden og teknologiske forspring. Projektet fokuserer på såkaldt ”effektelektronik”, der bruges til at kontrollere elektrisk effekt, så mindst muligt går tabt som varme. Teknologien spiller en hovedrolle for energiproduktionen fra vedvarende energikilder som vindmøller og solceller, men den kan også bruges til at hente store energibesparelser i alle andre elektriske apparater og installationer. I det konkrete projekt vil der takket være de deltagende virksomheder være mulighed for at demonstrere potentialet på pumper og motorsystemer samt i sol- og vindteknologi. - Ambitionen er at udvikle nye og bedre løsninger til energieffektive produkter. Når eksempelvis en vindmølle producerer ti megawatt, tabes der i dag to procent eller 200 kilowatt, som omdannes til varme. Dels er der et tab, dels skal der bruges energi på at fjerne varmen. Et af projektets mål er at reducere dette tab og dermed udnytte energien bedre, fortæller projektets leder, lektor Stig Munk-Nielsen fra Institut for Energiteknik.

- Vi kommer til at generere en række nye idéer, som vi regner med bliver en del af fremtidige produkter. Der er ikke sikkert, at alle idéerne passer ind i de eksisterende udviklingsplaner, men vores platform vil gøre det lettere at sikre, at idéernes kommercielle potentiale udnyttes i nye sammenhænge. Det kan være gennem oprettelse af nye selskaber, salg af licenser eller ved at involvere andre virksomheder, forklarer Stig Munk-Nielsen. 

FAKTA Projektet ”Intelligent and Efficient Power Electronics” (IEPE) er sat til at vare fem år. Det samlede budget er på 108,3 millioner kroner, og heraf støtter Højteknologifonden med 54,1 millioner kroner.

KONTAKTPERSON

Stig Munk-Nielsen Lektor, Institut for Energiteknik, AAU

Nye idéer skal udnyttes Samarbejdet skal sikre, at den danske viden på området bliver omsat til nyttige løsninger:

18

smn@et.aau.dk 9940 9242


Materiale-ekspert i spidsen for forskning Af Carsten Nielsen, AAU

Den 49-årige AAU-professor Ole Thybo Thomsen, som selv forsker i materialer og design af bl.a. vindmøllevinger, fly, rumfartøjer og andre lette konstruktioner, er udnævnt til ny formand for det indflydelsesrige Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion (FTP). Missionen for formanden og de 17 øvrige medlemmer af rådet er at udvælge de bedste ansøgninger om støtte til forskningsprojekter inden for områderne teknologi og produktion til gavn for det danske samfund.

også en stor fornøjelse, at de tidligere udmeldte besparelser på 2012-budgetterne for forskningsrådene er blevet trukket tilbage, siger Ole Thybo Thomsen. 

- Vi skal sikre den frie forskning, hvor initiativet kommer fra forskerne selv, og hvor den gode idé er altafgørende, forklarer Ole Thybo Thomsen. Han har i forvejen været medlem af FTP i to et halvt år. Det seneste år har han siddet i det fire mand store forretningsudvalg, og nu overtager han altså pladsen for bordenden på et tidspunkt, hvor behovet for dygtig dansk forskning er åbenlyst, fordi det kan være med til at sikre arbejdspladser og konkurrencedygtighed i en kriseramt global økonomi. - Der er ingen tvivl om, at rådets medlemmer er meget bevidste om nødvendigheden af, at Danmark klarer sig godt forskningsmæssigt i den stærke internationale konkurrence. Den frie forskning er generelt under pres i disse år, men vi repræsenterer sammen med de øvrige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd et uhyre vigtigt åndehul. Derfor er det

KONTAKTPERSON

Ole Thybo Thomsen Professor, Institut for Mekanik og Produktion, AAU ott@m-tech.aau.dk 2895 9151

19


Karneval for kreative studerende Af Carsten Nielsen, AAU

Nordeuropas største karnevalsoptog bliver i år udstillingsvindue for AAU-studerendes talent for kreativt samarbejde. Universitetet bliver repræsenteret af en lusefabrik i en hovedbund takket være vinderforslag fra en flok medicinstuderende. Det er en ny samarbejdsaftale mellem Karneval i Aalborg, Aalborg Universitet og Studentersamfundet, som har opfordret de studerende til at arbejde sammen på tværs af studieretninger og nationalitet for at løse en fælles udfordring: At designe og bygge en AAU-vogn til karnevals 30-års jubilæumsoptog i slutningen af maj. Første skridt på vejen var et Camp Carnival arrangement, hvor 100 deltagende studerende samarbejdede i grupper og konkurrerede om at udvikle den bedste idé til design af vogn og kostumer. Vinderforslaget kom fra et hold medicinstuderende, som tog årets karnevalstema ”Verden på hovedet” meget bogstaveligt. Gruppen vil udforme karnevalsvognen som det øverste af et hoved i overdimensioneret størrelse med store hårstrå og masser af lus. De arbejder også på en plan om at forsyne vognen med en ”lusekanon”, som skal sprøjte luseægs-lignende krøyerkugler ud i retning af publikum.

20

Faglighed i festen For Karneval i Aalborg er den nye aftale med universitetet en velkommen anledning til at få en ny form for faglighed ind i festen: - Karnevallet er en kæmpestor kreativ legeplads, hvor deltagerne bruger deres innovative evner til at skabe sjove kostumer og vogne. Med projektet giver vi de studerende mulighed for at knytte venskaber og fællesskaber på tværs af studierne, og vi giver dem mulighed for at vise deres kreative evner frem for et stort publikum. Samtidig sætter samarbejdet fokus på den faglige side af karnevallet. De helt store karnevalsopsætninger i Rio og på Trinidad har både kunstnere, designere, ingeniører og håndværkere involveret i produktionerne. Og da projektet er åbent for alle universitetets studerende, kan alle bidrage med deres særlige kompetencer og idéer, siger Karneval i Aalborgs talsmand, Jacob Risgaard.


Solceller og sjovt tøj Projektleder Birgitte Bisgaard Nielsen fra Aalborg Universitet er godt klar over, at karneval først og fremmest er en stor fest, som de studerende under alle omstændigheder ser frem til og deltager i. - Men det behøver ikke kun handle om at drikke sig fuld iført sjovt tøj. Jeg håber, at det her vil udvikle sig til en fælles årlig begivenhed med en stor blanding af danske og internationale studerende og en stor blanding på tværs af fakulteter og uddannelser, så de studerende supplerer hinanden. For eksempel ved at nogle med forstand på design arbejder sammen med dem fra mekanik og produktion, der ved noget om, hvordan man bygger ting, mens energistuderende sørger for at det hele bliver drevet af solceller. Vi vil gerne have både deres faglighed og deres evne til at tænke ude af boksen i spil, forklarer Birgitte Bisgaard Nielsen.

FAKTA Vinderholdet af medicinstuderende består af Christian Brøgger Stolberg, Daniel Vestergaard, Laura Fuglsang Bech, Louis Nygaard Pedersen og Mathias Leth Kristensen. De får nu sagkyndig hjælp til at føre deres designforslag ud i livet sammen med andre interesserede studerende.

21


Aalborg Universitet vil booste samarbejde med erhvervslivet Af Esben Lind, Conexia

Aalborg Universitet har som et af de første universiteter i Europa kortlagt de enorme forskningsressourcer, som universitetets mange ph.d.-studerende rummer. Potentialet for både virksomheder og forskere er nærmest ubegrænset og til stor gavn for samfundet, mener universitetsledelsen. BrainMatch er overskriften for en ny serie af initiativer fra Aalborg Universitet og BrainsBusiness, som skal booste samarbejdet mellem universitetet og erhvervslivet til fælles gavn. Universitetet er i forvejen kendt og anerkendt som Danmarks mest erhvervsvenlige universitet, men dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet vil meget mere: - Det er vores grundlæggende holdning, at vi driver forskning for samfundets skyld og ikke for vores egen, siger Eskild Holm Nielsen og fortsætter: - Det potentiale, der ligger i øget nyttiggørelse af universiteternes forskning er så stort, at det kan sikre Danmarks vækst og velfærd fremover. Det forsøger vi på løbende, og nu søsætter vi en ny række af initiativer, der skal understøtte denne udvikling – til gavn for både virksomheder og vores forskere og studerende. De nye BrainMatch-initiativer begrænser sig i første omgang til IKT-området (Informations- og KommunikationsTeknologi), der på Aalborg Universitet både omfatter Det TekniskNaturvidenskabelige, Det Samfundsvidenskabelige, Det Humanistiske, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Men dekanen forventer, at initiativerne vil sprede sig til resten af universitetet og til andre danske og europæiske universiteter. Målsætningen er blandt andet, at langt flere ph.d.-studerende skal samarbejde med virksomheder om innovation og i sidste ende patenter og opfindelser: - I dag er det cirka halvdelen af vores ph.d.-studerende, der i løbet af deres studietid samarbejder med en eller flere virksomheder. Det er vores målsætning, at alle – både danske og udenlandske – ph.d.-studerende skal samarbejde med virksomheder i løbet af deres studietid, forklarer Eskild Holm Nielsen videre. Konkret har BrainsBusiness kortlagt de ph.d.-studerendes forskningskompetencer, som nu skal tilbydes virksomheder, der søger kompetencer, øget innovation og/eller viden inden for et givent felt. Kortlægningen og den tilknyttede

22

brugervenlige søgefunktion vil løbende blive vedligeholdt og udbygget, og det hele foregår i tæt samarbejde med repræsentanter fra erhvervslivet. Én af dem er Grimur Lund, der er administrerende direktør i den engelske software-koncern AVEVAs afdeling i Aalborg: - Danske virksomheder skal for alvor søge vækst via deres R&D-afdeling (Research & Development). Og kortlægningen af de ph.d.-studerende bliver en ny døråbner ind til universitetet, som ikke er set før. Det er et digitalt katalog over viden og kompetencer, og en unik mulighed som alle virksomheder bør gøre brug af. Netop ph.d.’erne er jo et oplagt sted at starte, da de pr. definition beskæftiger sig med ny forskning inden for et meget specifikt område. Det skal føre til nye opfindelser og ny teknologi, pointerer Grimur Lund. Også ph.d.’erne er begejstrede. Undersøgelser blandt de studerende viser, at langt de fleste gerne vil i øget dialog med erhvervslivet – dels for at få afprøvet deres studier i praksis, dels som karrierefremmende middel, men også for eventuelt at søge patenter i samarbejde med en virksomhed: - Det er min opfattelse, at mange af mine medstuderende i stigende grad søger hen imod anvendt forskning frem for akademiske problemstillinger, der kan have en vis distance til virkeligheden. Derfor håber jeg, at det nye initiativ blandt andet kan hjælpe med til, at min forskning bliver eksponeret for en lang række virksomheder, siger ph.d.-studerende Rasmus Krigslund, der blandt andet har samarbejdet med Lyngsoe Systems om udvikling af trådløs teknologi til logistikløsninger. Og der er flere konkrete initiativer på vej fra Aalborg Universitet. Blandt andet munder de igangværende projekter ud i en stor national konference den 27. marts 2012 i Aalborg, hvor en lang række danske forskere og virksomheder sætter hinanden stævne, og hvor Aalborg Universitet vil fremvise den nyeste forskning inden for IKT-området. 


Fortsat stor værdi af samarbejdet mellem virksomheder og universiteter Pressemeddelelse fra Danske Universiteter

Universiteterne er værdifulde samarbejdspartnere for danske virksomheder, og hele 99 % af de virksomheder, der har samarbejdet med et universitet, regner med at fortsætte samarbejdet fremover. For andet år i træk har Oxford Research for Danske Universiteter undersøgt, hvorledes universiteternes samarbejdsparter i erhvervslivet oplever forskningssamarbejdet med universiteterne.

Undersøgelsens hovedresultater 97 % er meget eller delvis tilfredse med samarbejdet med universiteterne. Kun 3 % er meget eller delvis utilfredse med samarbejdsforløbet.

KONTAKTPERSON

Jens Oddershede Danske Universiteters talsmand, Rektorkollegiets formand og rektor på Syddansk Universitet jod@sdu.dk 4040 1097

99 % finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil samarbejde med et universitet igen. 92 % mener, at universiteterne i nogen eller i høj grad kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde.

Se den fulde rapport - scan koden med din smartphone

83 % mener, at universiteterne i nogen eller i høj grad tilbyder ydelser af en højere kvalitet, end andre kan tilbyde. 89 % mener, at samarbejdet i nogen eller i høj grad med fører overførsel af viden og kompe-tencer. 86 % mener, at virksomheden i nogen eller i høj grad får skabt nye netværk og kontakter med videnspersoner. Universiteterne udfylder en central funktion i den danske økonomi, da de bedriver relevant forskning, som kan komme samfundet til gode. De danske universiteter har en lang tradition for samarbejde med erhvervslivet, og den gensidige interesse er blevet større i de senere år. I 2010 udgjorde private investeringer i universiteternes forskning 1,37 mia. kr. – en stigning på 450 mio. kr. siden 2007. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har dokumenteret, at virksomheder, der har samarbejdet med universiteter, oplever en markant højere værditilvækst end tilsvarende virksomheder, der ikke samarbejder med universiteterne. De danske universiteter indgik 2.020 forskningsaftaler med private virksomheder i 2010. 

23


Populær ny model knytter forskertalenter til virksomheder Af Tor Asbjørn Thirslund, AAU

En ny støttemodel for samarbejde mellem nyuddannede ph.d.-forskere og private virksomheder er blevet et hit på Aalborg Universitet. De to første succesfulde eksempler på sundhedsområdet får nu følgeskab af tre nye aftaler om elektronik-projekter. Det er Højteknologifonden, der står bag den såkaldte Erhvervspostdoc-ordning. Formålet er at skabe en karrierevej for de nyuddannede ph.d.-er ved at bringe dem sammen med virksomheder, der har brug for en højteknologisk løsning på en konkret problemstilling. I praksis kommer de til at dele deres tid mellem universitetet og virksomheden, så de bliver trænede i at bygge bro på tværs af kulturforskellene mellem erhvervslivet og den akademiske verden. - Det er et rigtig godt værktøj til at skabe samarbejde på tværs. Den virker som overførelsesmekanisme for viden og nyttiggør vores forskning. Det passer perfekt i forlængelse af, at vi sender kandidater og ph.d.-er ud med den nyeste viden på højt internationalt niveau, siger Niels Maarbjerg Olesen, fakultetsdirektør ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Hjertesensor Ordningen blev indført i 2011, og AAU har været flittig til at byde ind med forslag i de to første ansøgningsrunder. Erhvervspostdoc Samuel Schmidt slap gennem nåleøjet i første runde, og han er i fuld gang med at udvikle en sensor til diagnosticering af hjertedefekter i et samarbejde mellem Acarix A/S og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. - Erhvervspostdoc er en spændende mulighed for have et tæt samarbejde med en virksomhed, samtidig med at man laver sin forskning. Man får nogle andre input. En erhvervsvirksomhed skal jo tjene penge, så der skal være et kommercielt po-

24

tentiale i projektet, hvor selve målet for mig som forsker er viden. Men det er fedt, at man kan kombinere, så den viden, man kommer frem til, har en værdi for en virksomhed, siger Samuel Schmidt.

Jernmangel Samme oplevelse har Tina Skjørringe, der laver sit erhvervspostdoc-projekt sammen med Pharmacosmos i Holbæk. Virksomheden fremstiller midler til behandling af jernmangel, og Tina Skjørringe skal forske i dannelsen af nerveceller i den udviklende hjerne. Målet er at finde frem til, hvordan behandling af jernmangel hos mødre kan forhindre hjerneskader hos børn og fostre. - Jeg er glad for at beskæftige mig med grundforskning, men det er også meget tilfredsstillende, at den viden jeg frembringer, kan udnyttes i en virksomhed. Det giver en god motivation, fortæller Tina Skjørringe, som roser den hjælp hun har fået fra AAU i ansøgningsforløbet. Næste ansøgningsfrist til Erhvervspostdoc-ordningen er den 10. april. 

Læs mere om muligheder og betingelser på www. hoejteknologifonden.dk/ansoeger/ erhvervspostdoc


Tom Nørgaard Jensen - Grundfos

Osama Nafeth Saleem - Munin Spot Technology

Liang Hu - Nokia Siemens Networks

Tre nye eksempler på erhvervspostdoc-projekter støttet af Højteknologifonden Til kamp mod vandmangel Vandspild i forsyningsnetværk er en væsentlig medvirkende faktor til, at vandmangel bliver en af fremtidens store udfordringer. Nu går en af Aalborg Universitets forskere i gang med et nyt forskningsprojekt, der ved hjælp af avanceret pumpekontrol skal komme spildet til livs. Vandmangel gør, at der kan opstå mangel på sikkert drikkevand, og det kan blive et problem at vande afgrøder. WHO anslår, at en femtedel af verdens befolkning allerede bor i områder med vandmangel, og at behovet for vand vil vokse i fremtiden. Tom Nørgaard Jensen vil i samarbejde med Grundfos udvikle et avanceret kontrolsystem, som via intelligente pumper er i stand til at styre trykket, således at vandspildet og risikoen for rørbrud bliver minimeret. Vandmangel kommer blandt andet af vandspild i det netværk af rør og pumper, der fører vandet fra kilden og ud til forbrugeren. En stor del af dette vandspild skyldes dårlig kontrol af pumperne i systemet. Pumperne skal sikre et fornuftigt tryk hos vandforbrugeren, men når kontrollen af pumperne er dårlig, kan der ske rørbrud i systemet, som i sidste ende betyder, at en masse vand går til spilde, forklarer Tom Nørgaard Jensen om baggrunden for projektet. - Hvis vi kan styre trykket i forsyningsnetværket optimalt, vil det være en effektiv og billig metode til at reducere vandspild og risikoen for brud på rør. Som en ekstra gevinst vil kontrolsystemet også være i stand til at minimere det elektriske energiforbrug af pumperne i systemet, siger han.

Hjælp til at finde din tegnebog Det er irriterende at miste sin tegnebog eller få stjålet sin cykel, men nu skal små radiosendere gøre det muligt for dig at finde ud af, hvor din cykel, tegnebog eller noget helt tredje er.

Snart bliver det muligt at finde den stjålne cykel eller bortkomne tegnebog uden brug af de større GPS-modtagere. Osama Nafeth Saleem Alrabadi vil i samarbejde med virksomheden Munin Spot Technology Aps udvikle en lille form for radiosender, man kan sætte på de ting, man holder mest af, eksempelvis et værdifuldt maleri, noget dyrt værktøj eller tegnebogen, hvis man har for vane at miste den. Samtidig skal der også udvikles en antenne i miniatureform, som kan monteres i eksempelvis et cover til mobiltelefoner, så man via mobilen kan finde frem til det, man har mistet. Den fungerer sådan, at når f.eks. en pung bliver væk, og den lille radiosender ligger i pungen, kan man først på en computer finde ud af, hvor pungen cirka befinder sig, og når man er i området, kan man med mobiltelefonen finde ud af i hvilken retning, man skal lede. Radiosenderen vil udsende små bip, så det bliver lettere at lokalisere tingen. Altså en slags tampen brænder på højt niveau.

Bedre bredbånd til samme pris Flere og flere bruger deres mobiltelefon mere og mere til at tjekke mail, Facebook, se tv og læse bøger med. Faktisk forventes den samlede mobile datatrafik at være 1000 gange større i 2020 end den var i 2010, og nu går Liang Hu i gang med et projekt, der skal kortlægge, hvordan det bedst kan lade sig gøre at levere den nødvendige netværkskapacitet i 2020, så den mobile bredbåndskapacitet kan blive 1000 gange større, men uden at blive væsentligt dyrere. -Med projektet kan vi eksempelvis finde ud af, om det er mest økonomisk at udbygge de basisstationer, som sidder i eksisterende sendemaster med nye avancerede antenneteknologier, så kapaciteten øges eller om det i stedet bedre kan betale sig at bygge flere mindre sendemaster i landskabet, forklarer professor Preben Mogensen, der kommer til at fungere som mentor for Liang Hu i projektet.

25


Deltidsuddannelse på Aalborg Universitet Af Susanne Smith, AAU

I vores moderne og globaliserede samfund er såvel arbejdsgiveres som medarbejderes viden samt evnen til at tænke nyt, samarbejde og kommunikere i stigende grad afgørende. Det er derfor vigtigt, at både arbejdsgivere og medarbejdere kontinuerligt tilegner sig nye færdigheder på mange forskellige områder og niveauer. Aalborg Universitet ser det som en naturlig opgave at bidrage til denne kompetenceudvikling. Derfor udbyder universitetet en række deltidsuddannelser på videregående niveau. Uddannelserne er tilrettelagt som en kombination af IT-støttet fjernundervisning, projektarbejde og seminarer, og de er mulige at følge sideløbende med et travlt arbejds- og familieliv uanset hvor i landet, man er bosiddende.

26

Deltidsuddannelserne spænder vidt fra kurser af kortere varighed til to-årige diplom- og masteruddannelser. Over 2.000 deltidsstuderende efter- og videreuddanner sig årligt på Aalborg Universitet.

Masteruddannelser Universitetet udbyder masteruddannelser inden for de universitære hovedområder: teknik og naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. En masteruddannelse er en forskningsbaseret og kompetencegivende uddannelse på kandidatniveau, som kobler den nyeste viden med deltagernes kompetencer og erfaringer fra deres daglige arbejde.


Nogle masteruddannelser udvikler lederkompetencer, andre styrker faglighed, enten generelt eller med specialistviden. Alle masteruddannelserne klæder deltagerne på til at varetage højt kvalificerede funktioner i offentlige og private virksomheder. Universitetet udbyder pt. følgende masteruddannelser: Master i Bioteknologi Master of Business Administration, MBA Master i Geoinformationsmanagement Master i Humanistisk Palliation Master i Ikt & Læring Master in Information and Communication Technologies Master i Informationsforvaltning & Records Management Master i IT, linjen Interaktionsdesign og Multimedier Master i IT, linjen Organisation Master i IT, linjen Softwarekonstruktion Master i Læreprocesser Master i Læreprocesser, specialisering i Ledelses- og Organisationspsykologi Master i Læreprocesser, specialisering i Organisatorisk Coaching Master i Læreprocesser, specialisering i Pædagogisk Ledelse Master in Management of Technology, MMT – Executive MBA Master i Matematik Master of Problem Based Learning in Engineering and Science, MPBL Master of Public Administration Master of Public Governance Master i Sundhedsinformatik Master i Teknisk-videnskabelig Miljøvurdering

GymnasielærerFLEX GymnasielærerFLEX er et tilbud til gymnasielærere, der ønsker at efter- og videreuddanne sig sideløbende med deres job. Ordningen giver mulighed for at få tilrettelagt en individuel studieplan i relation til at få undervisningskompetence, få rådgivning om valg af uddannelse og i at kombinere et gymnasielærerjob med uddannelse og få hjælp, hvor det er nødvendigt. Læs mere om ordningen på www.gymnasielærerflex.dk

Andre efter- og videreuddannelsesmuligheder Aalborg Universitet udbyder desuden specielt tilrettelagte deltidsforløb inden for forskellige humanistiske fag, f.eks. Tysk, Spansk, Psykologi og Musikterapi.

Enkeltfag i dagtimerne En anden mulighed for at blive opdateret med den nyeste viden er at følge et enkeltfag på et af universitetets mere end 170 ordinære uddannelser. Det foregår under den såkaldte tompladsordning i dagtimerne på hverdage sammen med de fuldtidsstuderende. 

KONTAKTINFORMATION

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Ø evu@aau.dk 9940 9420 www.evu.aau.dk

Master i Udsatte Børn og Unge Herudover udvikler Aalborg Universitet løbende nye masteruddannelser.

Diplomuddannelser Aalborg Universitet udbyder diplomuddannelser inden for både teknik og naturvidenskab samt samfundsvidenskab. En diplomuddannelse er en kompetencegivende, erhvervsrettet deltidsuddannelse på bachelorniveau. Uddannelserne varer to år og er tilrettelagt enten som fjernundervisning med seminarer eller som tilstedeværelsesundervisning. Universitetet udbyder følgende diplomuddannelser: HD – erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Teknologisk diplomuddannelse i Humanøkologi

Læs mere om uddanneserne på www.evu.aau.dk

27



AAU Matchmaker 1, 2012