__MAIN_TEXT__

Page 1

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV | NR. 1 - SEP 2011

NYTÆNKNING, ENTUSIASME OG GÅPÅMOD

NY VIDEN ER ALFA OG OMEGA

DET BEDSTE AF TO VERDENER

NYE DØRE ÅBNES

NETVÆRK GAVNER FORRETNINGEN


*

AAU MATCHMAKING - HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV

FORORD UDGIVET AF AAU Matchmaking, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Ø Tlf. 9940 7376 E-mail: match@aau.dk www.match.aau.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Janni Rise Larsen, AAU Matchmaking jrl@adm.aau.dk

TEKST Anne Bloksgaard Nielsen, ABNI Communications anne@abni.dk Naia Bang, Texthuset Aalborg Carsten Nielsen, Aalborg Universitet Frank Jensen, Aalborg Universitet Tor Bagger, tidl. Aalborg Universitet

FOTO Aalborg Universitet De medvirkende virksomheder og studerende Lars Horn, Baghuset Shutterstock

Vores moderne Danmark har behov for hele tiden at være i bevægelse og have en innovativ tilgangsvinkel til de nye udfordringer, vores samfund står over for, når eksempelvis arbejdspladser flyttes til lavtlønsområder, og vi dermed skal udvikle nye kompetencefelter. Der skal findes nye og smartere løsninger, hvis vi skal have konkurrenceevne til at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Vi skal satse på at tune de danske virksomheder og hele arbejdsstyrken til at satse på produkter, hvor prisen måske ikke er det eneste vigtige parameter.

For Danmark, og således også Nordjylland, gælder det med andre ord om ikke at konkurrere sig ihjel - vi skal innovere os til sejr. At udvikle nye produkter med eksempelvis et højt videnindhold vil ofte kunne blive til virkelighed gennem et tæt samarbejde mellem de danske universiteter og virksomheder. Aalborg Universitets stærke kompetence er den problembaserede tilgang til undervisning og forskning, og universitetets samarbejde med det omgivende samfund og erhvervsliv er et fundament for værdiskabelse i samfundet. Samspillet mellem virksomheder, institutioner, foreninger og universitetets forskere fører til en hurtig og umiddelbar udveksling af viden og behov – til gavn for alle deltagende parter.

Aalborg Universitet har derfor nedsat enheden AAU Matchmaking, der har til hovedformål at fungere som bindeled mellem universitetet og det danske erhvervsliv – uanset om man allerede har erfaring med samarbejde med AAU eller er interesseret i at indlede et samarbejde for første gang. I magasinet her kan I læse om et udpluk af de mange virksomhedssamarbejder, som AAU har deltaget i. Artiklerne dækker de primære typer af samarbejdsformer, lige fra studenterprojekter til længerevarende forskningsprojekter og faglige netværk, og det er vores håb, at I som virksomhedsrepræsentanter eller erhvervsfremmeaktører kan finde inspiration til, hvordan universitetets viden og kompetencer også kan omsættes til nye produkter og udvikling i jeres virksomhed.

God læselyst!

LAYOUT / DESIGN Henriette Malland henriette@malland.dk

TRYK Formula A/S Trykt i 4000 eksemplarer September 2011

Finn Kjærsdam

Ulla Astman

Rektor, Aalborg Universitet

Regionsrådsformand, Region Nordjylland

AAU Matchmaking er genvejen til samarbejde med Aalborg Universitet. Vi guider jer på vej til den samarbejdsform og de forskere eller studerende, der kan hjælpe med lige netop jeres udfordring eller problemstilling. Læs mere på www.match.aau.dk.

2

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011


*

INDHOLD

AAU MATCHMAKING MAGASIN | NR.1 - SEPTEMBER 2011

NYE OPLEVELSER I FÅRUP SOMMERLAND WHAT DREAMS ARE MADE OF... STORT POTENTIALE I PROJEKT OM FILTSKO STUDERENDES FORSLAG KAN HJÆLPE HANDICAPBILISTER ØGET BRUGERVENLIGHED AF SVEJSEMASKINER NY VIDEN, FAGLIG SPARRING OG STORT ENGAGEMENT NYTÆNKNING, ENTUSIASME OG GÅPÅMOD INSPIRATION TIL AT KOMME VIDERE SATS PÅ INTERNETHANDEL! VERDENSFØRENDE TEKNOLOGI FÅR ET SKUD NYTÆNKNING STUDERENDE PÅ BESØG I DEN VIRKELIGE VERDEN HJÆLPENDE HÅND TIL OPFINDER BEDRE BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AF TRYKSÅR NYE DØRE ÅBNES UNIK OPLEVELSESPORTAL I REBILD BAKKER VÆRDIKUPON TIL NY VIDEN HOS DANPHONE SMARTE LØSNINGER TIL NORDJYSKE VIRKSOMHEDER FORSKNINGSPROJEKT SKAL FØRE NORDJYSK VIRKSOMHED I FRONT MANGEÅRIGT SAMSPIL OG SYNERGI

§

DET BEDSTE AF TO VERDENER FRA INTERESSEGRUPPE TIL EU-PROJEKT NETVÆRK VISER VEJEN TIL NYE MARKEDER NETVÆRK GAVNER FORRETNINGEN STYR PÅ HVERDAGEN - OG STØRRE KAPACITET NY VIDEN ER ALFA OG OMEGA FOR EN VIRKSOMHED I DAG! INFO OM AAU MATCHMAKING

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

4 6 8 10 12 14 15 16 18 19 20 22 24 26 28 30 32 34 35 36 38 4O 41 42 44 46

3


FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Fårup Sommerland Antal medarbejdere: 100 årsværk (25 heltidsansatte om vinteren og ca. 450 ansatte i højsæsonen) Beliggenhed: Saltum Samarbejdstype: studenterprojekt Varighed: 4 måneder Udbytte for virksomheden: - forundersøgelse i forbindelse med indføring af mobilspil som oplevelse i parken - færdigt koncept for mobilspil, der kan fungere som forlystelse - mod på endnu flere samarbejder med Aalborg Universitet Udbytte for de studerende: - erfaring med samarbejde med virksomhed - erfaring med dybdegående markeds- og forundersøgelser samt konceptudvikling - erfaring med kreativ proces bag nyt produkt www.faarupsommerland.dk

Indtryk fra de

Nye oplevelser i Fårup Sommerland

studerendes ar

bejde i Fårup So

mmerland.

Fire grupper af studerende har i foråret 2011 samarbejdet med Fårup Sommerland i projekter om forlystelsesparkens hjemmeside og idéer til nye mobile applikationer. En af grupperne, bestående af fire bachelorstuderende fra kommunikationsstudiet, har udviklet et koncept til en helt ny mobilapplikation, der kan fungere som en selvstændig forlystelse i parken.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

En af skitserne til App’en.

Kontakten mellem de fire studerende, Ditte Carstensen, Cæcilie Fredsgaard Jensen, Charlotte Østergaard Henriksen og Anne-Mette Madsen, og marketingkoordinator hos Fårup Sommerland, Rasmus Mortensen, blev etableret på et matchmaking-seminar afholdt af NoEL - netværk om e-læring i februar 2011. Her hørte de studerende de projektidéer, som Rasmus Mortensen præsenterede, og fattede straks interesse for idéen om at lave en mobilapplikation. Samarbejdet var på plads kort tid efter, og de studerende gik straks i gang med opgaven. OMFATTENDE FORUNDERSØGELSER ”Helt konkret gik opgaven ud på, at vi skulle lave et spil til deres mobile applikation, der ville kunne integreres i

4

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011


parken i sammenhæng med de eksisterende forlystelser. Det betød, at vi skulle tænke en masse forhold ind, f.eks. hvordan de besøgende opfører sig, hvordan de bruger deres mobiltelefoner, hvilke forlystelser de forskellige målgrupper foretrækker og meget mere,” fortæller Ditte Carstensen. Gruppen lavede en række forundersøgelser om disse ting, såsom observationer i parken, fokusgruppeinterviews med familier og undersøgelser blandt konfirmander på en Blå Mandag. Desuden talte de med leverandøren af Fårup Sommerlands eksisterende mobile applikation, virksomheden Ncouraged, for at finde ud af, hvad der ville kunne lade sig gøre på den platform, som spillet i givet fald skulle anvendes på, og hvordan designet så ud, så det nye spil også kunne tilpasses hertil. SPIL TIL ALLE MÅLGRUPPER ”Selve idéen til spillet tog egentlig kun omkring tre dage at udvikle – det gik lynende stærkt! Jeg har egentlig altid tænkt, at kreativitet er noget, man enten har eller ikke har, og at det nok ikke lige var noget, jeg havde, men da vi så skulle i gang, gik det rigtig hurtigt, og inspirationen kom på de mest mærkelige tidspunkter på døgnet – så man kan godt, når man skal!” fortæller Anne-Mette Madsen entusiastisk. ”Det hjælper selvfølgelig også, at vi havde lavet så mange forundersøgelser, så rammerne var på plads,” tilføjer hun. Spillet består af fire baner, der hver især svarer til en af sommerlandets målgrupper, f.eks. ”family” og ”action”. I hver bane skal man hjælpe et af de velkendte dyr fra Fårup Sommerlands reklamer med en opgave, der løses ved at besøge en række forlystelser og finde brikker til løsningen. ”Det skal være noget, alle kan forholde sig til, så der er noget for enhver målgruppe. Vi har fire baner med fire forskellige dyr alt efter sværhedsgrad og typen af forlystelser, man gerne vil prøve. Hele familien skal kunne være sammen om det,” siger Cæcilie Fredsgaard Jensen. De studerende er enige om, at det har været en fantastisk oplevelse at arbejde på projektet med Fårup Sommerland. ”Det var rigtig godt at være derude og har gjort arbejdet meget mere spændende. Vi har været igennem en rigtig god udviklingsproces, også personligt, og så har det, vi har undersøgt, kunnet bruges på en helt anden måde,” siger Cæcilie Fredsgaard Jensen. Ditte Carstensen samtykker. ”Vi har arbejdet sammen på en helt anden måde end normalt denne gang. Det har betydet enormt meget, at vi har været ude at lave vores egne undersøgelser, og at vi selv har udviklet hele konceptet på baggrund af det og ikke med udgangspunkt i en eller anden teoretiker,” understreger hun. ”Og så er der jo tanken om, at det rent faktisk kunne gå hen og blive til noget i parken – så lægger man meget mere engagement i det. Det er spændende at tænke på, og når man arbejder med noget, man brænder for, går man jo rigtigt i dybden med det – og det giver gevinst i sidste ende!” tilføjer Anne-Mette Madsen.

TILFREDSHED I FÅRUP Gevinsten faldt både hos en imponeret censor til eksamen og i Fårup Sommerland, hvor Rasmus Mortensen er meget imponeret over gruppens indsats og resultater. ”Det har været rigtig godt, at de har forstået at inddrage hele produktet. De har ikke kun arbejdet på spillets indhold, men har også indtænkt det økonomiske aspekt, hvordan det giver en samlet oplevelse, og hvad vi i Fårup Sommerland får ud af at lave et mobilspil. Det er ret overraskende, hvad de har klaret, og de har været enormt dygtige!” siger han. ”Vi har haft tre grupper til at arbejde med mobile spil, og vi har fået et helt konkret resultat i form af gode idéer til underholdning i parken, der ikke har form som helt nye forlystelser, vi skal ud og have bygget. I den forbindelse vil vi gerne afprøve mobile spil i stedet for eksempelvis at opstille nogle skærme til at køre denne underholdning på. Vi har lanceret den første mobile applikation i år og er lige nu i gang med at samle erfaringer om det og få testet nogle ting af,” tilføjer han. De fire studerendes spilkoncept - og forslagene fra de andre grupper - vil ikke blive implementeret i indeværende sæson, men Rasmus Mortensen fortæller, at det er noget, man i Fårup Sommerland vil arbejde videre med hen over vinteren. Han understreger også, at fremtiden vil byde på nye samarbejder mellem Fårup Sommerland og Aalborg Universitet. Mulighederne for at få tilknyttet en ph.d.-studerende, måske i samarbejde med Visit Nordjylland, diskuteres for tiden, og Rasmus Mortensen selv vil også være til stede med friske idéer til nye samarbejder med AAU-studerende, når næste års matchmaking-seminar løber af stabelen.

STUDENTERPROJEKT Et projektsamarbejde med studerende varer 4-6 måneder og giver en virksomhed mulighed for at få nye vinkler og løsningsforslag til en konkret opgave eller problemstilling. De studerende er ivrige efter at arbejde med “virkelige” problemstillinger under uddannelsen for på denne måde at få større viden om og erfaring med erhvervslivet, og projektsamarbejder er derfor ofte karakteriserede ved stor entusiasme, faglighed og arbejdsvillighed. Det eneste, virksomheden skal bidrage med i projektforløbet, er tid og viden. De studerende løser opgaven som en del af deres semesterprojekt, og arbejdet sker således i samarbejde med både virksomheden og universitetets vejledere, hvilket sikrer en gratis, innovativ problemløsning af høj faglig kvalitet.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

5


Fra venstre mod højre: Anne Christensen, Mie K. Petersen og Susanne Haals, AAU, Henrik Dam, Hjørring Erhvervscenter og forrest Claus Stig Christensen, BookAclassic.com.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: BookAclassic.com Antal medarbejdere: 1 Beliggenhed: Hjørring Samarbejdstype: studenterprojekt Varighed: 3 måneder www.bookaclassic.com

6

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

Udbytte for virksomheden: › spørgeskemaundersøgelse blandt eksisterende kunder › inspiration til virksomheds- og konceptudvikling › markedsundersøgelse af det tyske marked › marketingplan målrettet det tyske marked Udbytte for de studerende: › brug af teorier fra studiet på praktisk eksempel › indblik i hvordan en virksomhed fungerer i praksis › mulighed for at skrive virksomhedssamarbejde på CV’et


What dreams are made of... Iværksættervirksomheden BookAclassic.com i Hjørring har mindre end et år på bagen, men det afholdt ikke virksomhedsejer Claus Stig Christensen fra at slå til, da Henrik Dam fra Hjørring Erhvervscenter foreslog ham at få studerende fra AAU til at hjælpe med at lave en markedsundersøgelse som forberedelse på virksomhedens indtræden på det tyske marked.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

”BookAclassic.com er så at sige et kontaktbureau for klassiske biler – vi formidler kontakt mellem ejere og lejere,” forklarer Claus Stig Christensen. ”Målet har fra starten været, at det skal være eksport, så jeg søgte om at komme med i det regionale Vækst Iværksætter Program (ViP). Derigennem fik jeg tilskud til bl.a. eksportrådgivning og fik desuden tilknyttet Henrik Dam som vækstguide. I første omgang vil jeg gerne ind på markedet i Tyskland, og derfor havde jeg brug for at få undersøgt grundlaget – hvilke potentialer er der i markedet, og hvordan er konkurrencen? På denne baggrund henvendte Henrik sig til Tinne Tranum på AAU og fik lagt et opslag med et studenterprojektforslag i AAU’s Jobbank,” fortsætter han. Opslaget blev set af tre studerende på Cand.merc. IM (International Marketing), Susanne Haals, Anne Christensen og Mie Killmann Petersen, der stod foran deres afsluttende specialeforløb. ”Vi søgte en praktisk vinkel på vores projekt, så vi kunne koble teori og praksis sammen, og opslaget fra BookAclassic.com lød enormt tiltalende og passede perfekt til vores speciale om internationale markeder, markedsanalyse og marketingplaner,” fortæller Anne Christensen. POTENTIALER OG KONKURRENCE ”Helt konkret lavede vi en markedsundersøgelse blandt BookAclassic.coms eksisterende kunder for at finde ud af, hvordan virksomhedens koncept fungerer på det danske marked, og hvilke ting der kan og bør tages med over på det tyske marked – hvilke trends appellerer konceptet til? Derudover undersøgte vi mulige konkurrenter og fandt ud af, at de lignende hjemmesider, der eksisterer på det tyske marked, enten bare er en samling af links til udlejere eller

personer, som udlejer deres egne biler – der er ikke som sådan et koncept ligesom BookAclassic.com,” fortæller Mie Killmann Petersen. ”Det har vi videre brugt til at lave en marketingplan med gode idéer til, hvad virksomheden kan slå på over for de tyske kunder,” tilføjer Anne Christensen. Claus Stig Christensen er ikke i tvivl om værdien af samarbejdet med de tre studerende fra AAU. ”Det har været meget brugbart! Det er rigtig godt at få lavet sådan en undersøgelse og finde ud af, om jeg er på rette vej. Og det har givet anledning til f.eks. at ændre mit koncept i forhold til bilejernes betaling, der startede som et årsabonnement men nu er ændret til, at der betales et oprettelsesgebyr, og BookAclassic.com så efterfølgende får en procentdel af lejernes betaling for bilen,” forklarer han og tilføjer: ”Det stiller også nogle krav til mig om, at når jeg får en idé, så skal jeg også lave et budget for den – hvor meget kan den generere? Det fører til, at jeg pludselig kan se, at jamen det er sådan, tingene hænger sammen – og det er enormt værdifuldt! Oveni har jeg så fået nogle konkrete idéforslag, som jeg fremadrettet kan arbejde videre med.” PÅ VEJ MOD FREMTIDEN De tre studerende er også meget positive omkring samarbejdet. ”Ét er at få besked på at lave en marketingplan, men her har vi fået en større forståelse for omfanget og kan se, at teorien på nogle punkter egentlig er ret begrænset. Det har givet et indblik i, at der er mange forudsætninger, man skal have for at lave det i praksis,” fortæller Susanne Haals. ”Det har givet en rigtig god praktisk vinkel på vores arbejde at kunne få afprøvet teorierne og metoderne og komme ud og indsamle de informationer, vi har haft brug for. Det er desuden lettere for fremtidige arbejdsgivere at forholde sig til et projekt som dette end rent teoretiske projekter,” tilføjer Mie Killmann Petersen. Mens Susanne Haals, Mie Killmann Petersen og Anne Christensen nu er på vej mod arbejdsmarkedet efter endt eksamen, påtænker Claus Stig Christensen og BookAclassic.com allerede at indlede et større samarbejde med Center for Indlejrede Software Systemer (CISS) på AAU i form af et forskningsprojekt, der skal se på muligheden for at automatisere håndteringen af det stigende antal henvendelser, der vil komme, når virksomheden træder ind på de nye og større tyske og engelske markeder.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

7


Stort potentiale i projekt om filtsko Samarbejdsprojektet mellem virksomheden Glerups, der producerer filtsko, og Helle Mølgaard, som netop har afsluttet sin eksamen som civilingeniør i Industriel Design fra Aalborg Universitet, har givet gevinst på mange måder: Helle Mølgaard har modtaget den nye BIZ Award 2011, fået et flot 12-tal ved sin eksamen og er blevet tilbudt en stilling i virksomheden, og Glerups har fået en gennemarbejdet prototype til et nyt produkt og nye øjne på en række af virksomhedens arbejdsgange og markedspotentialer.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

Nanny Glerup Kristensen, der er grundlægger af og direktør hos Glerups, som ligger i Aars, fortæller: ”Jeg havde i flere år gået rundt med en idé til en ny sko. Det, vi primært laver, er futter af filt, som er et tykt materiale. Jeg ville gerne lave en sko af tyndere filt, som havde et andet udtryk og dermed også henvendte sig til en anden kundegruppe, men jeg vidste, at hvis man skulle gøre dette, skulle man have noget at forstærke filten med udenpå. Her var min idé at anvende et smukt tekstil i naturmaterialer, til forskel fra de kendte metoder, hvor man netop forstærker med et formfast, men knap så behageligt tekstil inden i skoen for at bevare det hyggelige og varme udtryk udadtil.” Det var denne udfordring, der var udgangspunktet for Helle Mølgaards specialeprojekt – men samarbejdet kom til at omhandle langt mere end blot design af og materialer til skoen. ”Helle har egentlig lavet en klassisk industriel designopgave, hvor hun er nået hele vejen rundt. Hun har set på produktion, materialer, miljømæssige hensyn, æstetik, kalkulationer, emballage, reklamemateriale, hvad kunderne synes om produkterne, og hvordan de bruger skoene – og så naturligvis designet af det nye produkt. Samtidig har hun taget det, vi kalder ’lang afgang’, dvs. brugt både 9. og 10. semester på 8

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

sit afsluttende projekt. Dette indebærer, at forløbet også indeholder en forskningsmæssig del, og i Helles projekt har det udmøntet sig i et forskningspaper og to manualer om det, der kaldes ’private labels’; en form for forretningssamarbejde, hvor Glerups producerer sko til en forretningskæde, og hvor forretningskæden så får sit eget logo på skoene,” fortæller Helle Mølgaards vejleder, Lektor Kaare Eriksen fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved Aalborg Universitet. “Vi laver løbende forsknings- og studieprojekter med både teknologiske sværvægtere som Danfoss, GN og B&O, men også med små lokale virksomheder og lettere teknologi. De grundlæggende metoder er de samme, uanset om det drejer sig om en produktion af mobiltelefoner eller filtsko, og jeg er meget stolt af Helles projekt, som tydeligt viser, hvor langt man kan nå i sådan et projekt,” tilføjer han. STOR TILFREDSHED – OG STOR RESPEKT Nanny Glerup Kristensen har været meget glad og tilfreds med samarbejdet med Helle Mølgaard – så tilfreds, at Glerups har sponsoreret BIZ Award prisen på 10.000 kr., der blev overrakt til Helle Mølgaard ved åbningen af årets udstilling af afgangsprojekter fra Arkitektur og Designuddannelsen i Utzon Center d.1. juli. Desuden starter Helle Mølgaard i august 2011 i en projektansættelse i virksomheden.


Nanny Glerup Kristensen har været meget glad og tilfreds med samarbejdet med Helle Mølgaard – så tilfreds, at Glerups har sponsoreret BIZ Award prisen på 10.000 kr., der blev overrakt til Helle Mølgaard ved åbningen af årets udstilling af afgangsprojekter fra Arkitektur og Designuddannelsen i Utzon Center d.1. juli. Desuden starter Helle Mølgaard i august 2011 i en projektansættelse i virksomheden.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Glerups Antal medarbejdere: 6 i Danmark og 18 på Glerups egen produktionsvirksomhed i Rumænien Beliggenhed: Aars Samarbejdstype: studenterprojekt Varighed: 2 semestre Udbytte for virksomheden: › nyt design af produkt samt prototyper › grundige forundersøgelser › nye øjne på produktionsprocesser og arbejdsgange › ny viden Udbytte for den studerende: › flot eksamensresultat › stilling med fremtidsperspektiver › erfaring med forskningsarbejde og færdiggjort forskningspaper › mulighed for at omsætte teori til praksis og idé til prototype

Helle Mølgaard og Kaare Eriksen, AAU.

www.glerups.dk

”Helle har lavet en række undersøgelser og beskrevet nogle ting, som vi aldrig selv ville have haft tid eller overskud til at se på, f.eks. markedsundersøgelser. Det kan vi få direkte gavn af nu, og man kan sagtens forestille sig, at vi vil arbejde meget mere med det fremover. Vi er alle selvlærte, og selv om vi kan rigtig mange ting, så har vi alligevel brug for at have eksperter omkring os i forhold til visse ting. Alle virksomheder har brug for input udefra, så det skal man være meget åben overfor,” siger Nanny Glerup Kristensen og tilføjer: ”Helle har arbejdet meget ihærdigt. Hun har ikke kun fået en fantastisk eksamen og censors respekt – hun har også fået vores!”

sko, og så må tiden vise, om den skal være med fast sål som sommersko eller med blød sål som hjemmesko,” forklarer Nanny Glerup Kristensen.

SOMMERSKO ELLER HJEMMESKO I virksomheden arbejder de nu videre med det nye design til en moderne hjemmesko, som Helle Mølgaard har udviklet – et arbejde hun også selv vil blive en del af i sin nye stilling. ”Vi er ikke færdige med at diskutere planerne for produktet fremover. Skoen er rigtig smart, men det er stadig en hjemmesko. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få udviklet en sommersko, for som det er nu, sælger vi meget lidt i perioden fra april til august. Dog skal Helle sammen med vores sælgere i første omgang undersøge, hvorvidt det er det, vi skal gå efter, eller om vi i stedet skal satse på at lave en hjemmesko til et andet publikum end normalt. Hovedsagen er, at Helle har udviklet metoden og principperne til at lave den nye

”Det har også haft stor betydning, at der var tale om en lille virksomhed, som var meget åben. Jeg kunne få hvad som helst at vide, og det giver en helt anden tilgang at kunne få en dybere indsigt i arbejdsprocesserne, både produktions- og strukturmæssigt. Jeg har haft adgang til at tale direkte med grundlæggeren af virksomheden og hele teamet derude og har kunnet drage stor nytte af deres viden og erfaring,” tilføjer hun.

FRA TEORI TIL PRAKSIS Helle Mølgaard selv lægger ikke skjul på betydningen af samarbejdet med Glerups og især Nanny Glerup Kristensen. ”Jeg har fået rigtig meget ud af at samarbejde med Glerups. Jeg har en masse grundlæggende viden, som man normalt ikke får lejlighed til at teste i praksis, men det har jeg fået her ved at føre produktet helt igennem som prototype,” fortæller hun.

Helle Mølgaard holder lige nu en velfortjent sommerferie og starter umiddelbart efter i en stilling hos Glerups – i første omgang i en tidsbegrænset projektansættelse, men der er allerede nu tale om måske med tiden at udvide stillingen til et tre-årigt erhvervs-ph.d.-forløb. HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

9


FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Handicare (tidligere Handi Mobil) Antal medarbejdere: 80 Beliggenhed: Svenstrup Samarbejdstype: studenterprojekt Varighed: ca. 4 måneder

Studerendes forslag kan hjælpe handicapbilister Gode idéer fra en gruppe ingeniørstuderende kan være med til at reducere handicappede trafikanters besvær med at komme ind og ud af bilen. Projektet og de studerendes selvbyggede prototype får ros fra samarbejdspartneren Handicare, som er specialist på området.

Udbytte for virksomheden: › prototype som videreudvikling af eksisterende produkt › input til virksomhedens udviklingsarbejde og produktion › mod på nye samarbejder med Aalborg Universitet Udbytte for de studerende: › mulighed for at arbejde med en praktisk, virkelig udfordring › mulighed for at samarbejde med en virksomhed med alt hvad dette medfører af krav til indhold i projektet og deadlines › ny positiv holdning til gruppearbejde www.handicare.dk

Af journalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet.

De seks civilingeniørstuderende fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion har udviklet en elmotordrevet løsning, som automatiserer en bevægelig konsol under bilsædet. Prototypen er en videreudvikling af Handicares eksisterende manuelle produkt. Ud over de rent tekniske udfordringer med at få det mekaniske og elektriske til at virke, har de studerende beskæftiget sig indgående med betjeningsvenlighed og sikkerhed. “Det skal være nemt at anvende, så vi har programmeret en simpel og letbetjent fjernbetjening, som kun har fire knapper. For en sikkerheds skyld er den designet, så konsollen kun bevæger sig, når en knap er trykket ind,” forklarer én af de ingeniørstuderende, Claus Døssing. Ud over ham består gruppen af Jesper Hestehave Pedersen, Peter Tinggaard Sørensen, Anders Druedahl Bruun, Daniel Høegh og Lean Ravnkilde Johansen. Projektets resultater vil indgå i Handicares eget udviklingsarbejde, og denne proces er de studerende også kommet med input til. F.eks. anbefaler de at inddrage udvalgte taxachauffører som faste superbrugere, fordi chaufførerne gennem hyppige handicaptransporter har nyttig viden om behovene. Et andet mere vidtgående forslag går ud på at ændre produktionsform og materialevalg, så moderne trykstøbning afløser det nuværende svejsearbejde.

10

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

“Dette kan både give nye designmuligheder, spare materialer og reducere vægten. Det sidste er bilindustrien meget optaget af pga. klimahensyn. Selv reduktioner på få hundrede gram kan være vigtige, således at man kan køre længere på literen, og det kan man f.eks. opnå ved at fremstille dele af konsollen i kulfiber i stedet for at lave det hele i stål,” siger Peter Tinggaard Sørensen. FRIRUM OG RESULTATER Handicare, som tiligere hed Handi Mobil men skiftede navn d.1. september i år, er bl.a. kendt for samarbejdet med den delvist lammede racerkører Jason Watt, hvilket har gjort sidstnævnte i stand til at fortsætte karrieren. Normalt er det dog knap så hurtige biler, som de 80 medarbejdere specialindretter til handicappede rundt omkring i landets kommuner. De ingeniørstuderendes kontaktperson er mekaniker og tekniker Hans Jørgen Larsen fra Handicares afdeling i Nordjylland, og samarbejdet har gjort indtryk. “Jeg er imponeret over dem. De har været dygtige til at spørge og skaffe sig den nødvendige viden om vores produkter, men derefter har de kigget på tingene og dannet deres egne idéer, uden at vi har proppet en masse i hovedet på dem. Man skal have noget frirum for at kunne lave noget nyt, og det har de gjort,” mener Hans Jørgen Larsen. Erfaringerne ryger videre til hovedkontoret i Herning, og de bliver ledsaget af en opfordring til at takke ja til fremtidige


De seks studerende præsenterer deres prototype for Hans Jørgen Larsen fra Handicare og deres vejledere.

tilbud om samarbejder med universitetsstuderende. “Det er første gang, vi har prøvet at samarbejde med studerende fra AAU, og jeg har brugt forsvindende lidt tid på det i forhold til resultatet. Jeg kan kun se positivt på det, og jeg glæder mig til næste gang, nogen kommer og vil samarbejde med os. Vi lærer lige så meget som de studerende,” siger Hans Jørgen Larsen. SKELSÆTTENDE GRUPPEARBEJDE For de ingeniørstuderende har erfaringen også været positiv. “I stedet for at sidde og fedte med en eller anden tænkt problemstilling kommer vi ud og snakker med folk, der arbejder med tingene i praksis. Det betyder også, at der bliver stillet nogle krav til os, så vi har noget at arbejde efter og måle os på,” siger Anders Druedahl Bruun fra gruppen. De fleste af gruppemedlemmerne har i forvejen en håndværksmæssig uddannelse, og det kom dem til gode i det praktiske arbejde med prototypen. Samtidig fandt de efter en vis indledende skepsis mod gruppearbejde frem til en struktur med en klar fordeling af roller og ansvar. I deres rapport betegner de projektet som skelsættende for medlemmerne, fordi erfaringerne har ændret deres holdning til samarbejde i en gruppe. SUNDE UDFORDRINGER Gruppen har haft forskere fra to forskellige institutter tilknyttet. Den tekniske sparring er kommet fra Professor Joachim Danckert fra Institut for Mekanik og Produktion,

mens Lektor Henrik Riisgaard fra Institut for Planlægning har fokuseret på, om de studerende nu også taklede et relevant problem, og om samarbejdet fungerede. “Det er enormt vigtigt, at de studerende hele vejen gennem deres studier lærer at kommunikere med eksterne parter og sælge sig selv. Når en rigtig virksomhed venter spændt på deres projektrapport, giver de den også lige en ekstra tand, og alle vinder på det. De studerende bliver mere motiverede, virksomheden får vigtige input til at nytænke deres produkter og udviklingsproces, og de handicappede brugere får på længere sigt nogle billigere og bedre produkter. Som underviser er det også sjovere at vejlede, når der arbejdes med faktiske udfordringer,” siger Henrik Riisgaard. Vejlederne var med, da de studerende præsenterede deres roste forslag for den tilfredse repræsentant fra Handicare. Men også i tilfælde hvor de konkrete resultater er mindre prangende, får virksomhederne noget med sig. “Selv hvis der ikke kommer noget helt konkret ud af det, tvinger samarbejdet virksomheden til at tænke nogle tanker, som den ellers ikke ville have tænkt, hvilket kan være meget sundt,” siger Professor Joachim Danckert.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

11


Øget brugervenlighed af svejsemaskiner Deltagelse i en temadag om usability og interaktionsdesign afholdt af innovationsnetværket InfinIT førte Martin Damgård Jensen, der på daværende tidspunkt læste Produkt- og Designpsykologi på Aalborg Universitet, sammen med virksomheden Migatronic A/S, som producerer svejseudstyr – til stor glæde for begge parter.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

”Jeg søgte efter en praktikplads til mit 9. semester i efteråret 2010, og i den forbindelse kom jeg i tanke om, at jeg havde deltaget i InfinIT-arrangementet i foråret. Jeg fandt deltagerlisten frem for at se, hvilke virksomheder der var interesserede i mit emne, og her faldt jeg over Migatronic, som laver nogle andre ting end de traditionelle produkter, man normalt tænker usability ind i. De laver svejsemaskiner, så der er tale om en lidt anden gruppe af brugere end for traditionelle elektronikprodukter, og så omfatter deres produkter både indlejret software og forskelligt hardware, så det kunne være en rigtig god udfordring at arbejde med brugervenlighed i den sammenhæng,” fortæller Martin Damgård Jensen. Med hans vejleder, Lektor Lars Bo Larsen fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet som mellemmand blev der skabt kontakt til Anders Hjarnø Jørgensen, der er udviklingschef hos Migatronic A/S. Han kunne hurtigt se potentialerne i at gennemføre et praktikforløb i forbindelse med et af virksomhedens igangværende projekter om design af en grafisk brugergrænseflade til en ny svejsemaskine, og Martin Damgård Jensen startede sin praktik hos virksomheden d.30. august 2010. BRUGERTEST AF PRODUKTER ”Jeg startede med selv at lave en førstehåndsundersøgelse af brugerfladen til den nye svejsemaskine. Denne førte til, at jeg kunne se et antal mulige usability-problemer, som senere blev undersøgt i en egentlig brugertest. Her deltog syv svejsere fra en anden virksomhed, der blev bedt om at løse en række opgaver i brugerfladen, og det gav virkelig meget,” fortæller Martin Damgård Jensen. ”Det var rigtig godt at komme ud til rigtige brugere, hvor man kan få afprøvet den teori, man har lært, og hvor man skal leve op til andre krav. Gennem praktik i en virksomhed arbejder man som oftest med færdige produkter og ikke blot prototyper, så det stiller nogle andre krav, men også rammer eller begrænsninger for, hvad man kan. Nogle gange oplever man, at virkeligheden sparker en i hovedet, når man f.eks. står i en brugertest, og en af brugerne ikke kan læse materialet, fordi han ikke har fået sine briller med. Det har desuden været meget værdifuldt

12

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

at kunne teste med nogle brugere, der kender meget til produktet – det giver mange gode idéer. Så det har været enormt lærerigt, og så giver det en god portion selvtillid at se, at det, man har lært, kan bruges til noget,” tilføjer han. VIDEN OM NYT FELT Hos Migatronic A/S er Anders Hjarnø Jørgensen også meget glad for samarbejdet. ”Vi har fået nogle værktøjer til rådighed, som vi ellers ikke ville have haft kendskab til, og Martin kom med en viden fra sit studie, som vi ikke havde tilgængelig. Det er f.eks. værktøjer til det grafiske design og nogle systemer til brugertests, som vi ikke kendte til. Han har været ude at teste produktet hos slutkunder, hvor vi har fået evalueret designet og har kunnet se, hvilken oplevelse brugerne har haft ved at anvende det, og hvilke ting der burde justeres, fjernes eller tilføjes,” forklarer han. ”Og så har vi fået afprøvet, om det at anvende designpsykologi kunne være noget for os. Vores udviklingsafdeling er ikke af en størrelse, hvor vi kan have vores egen designspecialist, så praktikforløbet har været en god anledning for os til at afprøve, om det vil kunne bidrage med noget og i det hele taget være relevant for os. Ved at gøre det på denne måde i stedet for eksempelvis at hyre et konsulenthus til opgaven, får vi desuden viden om og indsigt i selve processen og metoderne, og ikke blot det færdige resultat,” understreger han og lægger ikke skjul på, at virksomheden er klar til at indgå nye samarbejder med Aalborg Universitet. ”De studerende på de afsluttende semestre har et fagligt niveau, der er meget højt. Det giver os en mulighed for at prøve nye ting af, før vi tager en beslutning om evt. at implementere dem i virksomheden. Ved at afprøve det gennem et studenterprojekt kan vi få noget baggrundsviden, så vi bliver bedre i stand til at træffe beslutninger om, hvorvidt vi skal anvende det eller ej. På denne måde kan vi trække lidt af risikoen ud af de tekniske beslutninger, og samtidig kan vi få en idé om sværhedsgraden af at anvende eller implementere tingene i virksomheden,” afslutter Anders Hjarnø Jørgensen.


Anders Hjarnø Jørgensen, udviklingschef, Migatronic A/S.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Migatronic A/S Antal medarbejdere: 313 Beliggenhed: Fjerritslev Samarbejdstype: studenterpraktik Varighed: 4,5 måneder Udbytte for virksomheden: › test af brugergrænsefladen til nyt produkt › nye værktøjer og metoder › afprøvning af nye metoder til dele af produktudviklingen Udbytte for praktikanten: › indblik i arbejdet i en virksomhed › afprøvning af teorier og metoder med rigtige brugere › større selvtillid www.migatronic.dk STUDENTERPRAKTIK I slutningen af mange af AAU´s kandidatuddannelser er der indlagt et semesters praktikforløb, som giver de studerende mulighed for at arbejde 3-6 måneder hos en virksomhed. Ved at tage en studerende i praktik får en virksomhed uden omkostninger en ekstra arbejdsressource i form af en motiveret medarbejder med en solid faglig baggrund, som kan bidrage med ny viden og input. Et praktikforløb er således en god lejlighed for en virksomhed til f.eks. at udvikle idéer eller gennemføre projekter, der ellers ikke ville være tid eller ressourcer til. Samtidig kan en praktikant være medvirkende til at skabe kontakt til den store mængde af viden og erfaring, som AAU´s undervisere og forskere besidder.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

13


Ny viden, faglig sparring og stort engagement Det er nøgleordene, når erhvervskonsulent Claus Aune skal beskrive, hvorfor Frederikshavn Erhvervsråd i flere omgange har haft praktikanter fra Aalborg Universitet. Af Anne Bloksgaard Nielsen.

”Det er klart, at når vi opfordrer virksomhederne til at tage akademikere ind, så må vi også selv vise vejen. Og vi har jo ligesom alle andre brug for sparring og nye input, og så er studenterpraktik en oplagt mulighed,” fortæller Claus Aune. I løbet af de seneste tre år har Frederikshavn Erhvervsråd tre gange haft studerende fra Aalborg Universitet i praktik. ”De studerende har arbejdet med forskellige opgaver. I første og andet forløb arbejdede praktikanterne primært med ekstern kommunikation – f.eks. i forbindelse med vores nyhedsbrev og i forbindelse med kommunikation omkring nogle projekter, vi kørte på daværende tidspunkt. I tredje forløb havde vi en studerende, der læste Cand.merc. i Organisation og strategi, og hun havde en meget specifik opgave i form af udarbejdelse af en analyse af Frederikshavns Erhvervsråds indsats på iværksætterområdet. Hun lavede både en tilfredshedsanalyse blandt vores brugere og en analyse af vores udviklingspotentiale – f.eks. om vi har de rette ’varer’ på hylderne,” tilføjer han. GENSIDIGT UDBYTTE Praktikforløbet giver de studerende lejlighed til at snuse til, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet, og hvordan en virksomhed fungerer. ”Ud over de specifikke opgaver de arbejder med, mens de er her, har de også altid nogle ad hoc-opgaver, så de får indsigt i, hvad organisationen indebærer. Og så har de den her evne til at skabe det fulde billede – de kan se, hvordan den enkelte opgave er koblet op på helheden, altså hele organisationen. Det abstraktionsniveau er de rigtig gode til, og det betyder, at de kan give os rigtig god feedback på, hvordan helheden fungerer,” tilføjer Claus Aune. Han lægger ikke skjul på udbyttet af at have praktikanter i virksomheden i dagligdagen. ”De kan komme ind og skabe noget merværdi, og det har vi draget stor nytte af. Der er ingen tvivl om, at den viden og sparring de kan give, og ikke mindst det engagement og drive de kommer med, bidrager til hele huset. De kommer med en ny viden, som vi ikke selv har tid til at sætte os ind i, og så bidrager de ikke mindst med andre vinkler og tænker anderledes, så vi bliver udfordret – og det er jo altid sundt. Alt i alt er det en fornøjelse at have praktikanter i huset!” understreger han.

14

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

Lige nu er der ingen praktikanter at finde hos Frederikshavn Erhvervsråd, men Claus Aune er sikker på, at der vil komme flere i fremtiden, når den organisationsudvikling, som erhvervsrådet er i gang med at foretage, er overstået. ”Jeg kan forestille mig en bred palet af akademikere, vi kunne tage ind. Vi kunne også godt forestille os at ansætte ledige akademikere, når videnpilotordningen åbner op igen – vi er bestemt ikke blinde overfor de potentialer, der ligger i at have flere akademikere i huset,” afslutter han.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Frederikshavn Erhvervsråd Antal medarbejdere: 10 Beliggenhed: Frederikshavn Samarbejdstype: studenterpraktik Varighed: 1 semester (3-4 måneder) Udbytte for virksomheden: › ny viden og nye vinkler på organisationen og aktiviteter › engageret arbejdskraft i hverdagen › løsning af konkrete kommunikations og analyseopgaver www.frederikshavn-erhvervsraad.dk


Nytænkning, entusiasme og gåpåmod Op mod 10 gange i løbet af de sidste 20 år har virksomheden CUBIC-Modulsystem A/S i Brønderslev samarbejdet med studerende fra Aalborg Universitet i praktikforløb og studenterprojekter. Seneste skud på stammen er et samarbejde med en kinesisk studerende, der skal hjælpe virksomheden til ekspansion på det kinesiske marked.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

CUBIC har specialiseret sig i fremstilling af et modulsystem til indkapsling af elektriske fordelings- og styretavler. Hovedkontoret ligger i Brønderslev, og virksomheden har datterselskaber i bl.a. Sverige, Australien og Kina. Administrerende direktør Torben Fristrup fortæller: ”Vi har flere gange samarbejdet med ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet i forbindelse med vores produktion, og med Cand.merc.-studerende i forbindelse med salg og markedsundersøgelser. Det har ofte været i forbindelse med nogle projekter eller idéer, som vi gerne ville have undersøgt, men hvor vi ikke har haft lyst til at hyre et dyrt konsulentfirma. I stedet har vi taget studerende ind og givet dem mulighed for at se på det, og vi har erfaring med, at det kan være langt mere inspirerende i visse sammenhænge. De studerende kommer med et enormt gåpåmod og en enorm entusiasme og vilje til at gøre en indsats. De har ingen dukkerter fået og har ikke på forhånd noget forhold til, om deres idéer kan udføres i praksis eller ej, og det betyder, at de frit kommer frem med alle deres tanker og innovative idéer – og nogle kan så ikke bruges, mens andre kan give et fantastisk boost!” MARKEDSUNDERSØGELSE PÅ DET KINESISKE MARKED CUBIC er lige nu i gang med at etablere et samarbejde med en kinesisk Cand.merc.-studerende fra AAU, som skal hjælpe med at lave en markedsundersøgelse på det kinesiske marked. Virksomheden har siden 2009 arbejdet på at etablere en fabrik i Kina med det formål at producere til det kinesiske marked. Indtil nu har kunderne primært været tidligere kontakter i form af europæiske virksomheder, der har afdelinger i Kina, men fabrikken er nu færdigetableret, og en ekspansion på det større kinesiske, og måske med tiden asiatiske, marked er i kikkerten. ”Vi skal til at tænke på, hvordan vi kan udvide salget på det kinesiske marked, og så lå det jo lige til højrebenet at indlede et samarbejde med den kinesiske studerende, da vi gennem Brønderslev Erhvervskontor fik en forespørgsel fra AAU på, om vi var interesserede i et projektforløb. Planen er, at hun skal lave et projekt, hvor hun udarbejder forslag til vores forretningsstrategi på det kinesiske marked gennem bl.a. en generel beskrivelse af markedet for eltavler i Kina, deres forretningskultur – især inden

for vores forretningsområde – og hvilke kundesegmenter og potentielle kunder, der er i landet. Vi håber på at få et brugbart indblik i det kinesiske marked, som vi kan bruge som grundlag for beslutninger om, hvad vi skal gøre for at ekspandere,” forklarer Torben Fristrup. Projektet indledes i efteråret 2011 og løber til semesterets afslutning i januar 2012. GRUPPEARBEJDE GIVER STOR VÆRDI Hos CUBIC er man meget glad for samarbejdet med studerende fra Aalborg Universitet. ”Det er helt super at have universitetet så tæt på, som vi har. AAU har nogle rigtig gode uddannelser, så vi får indsigt i de nyeste tanker inden for de pågældende fagområder. Og de studerende er især værdifulde pga. undervisningsformen. De er enormt brugbare, når de kommer ud, både som medarbejdere og som praktikanter, fordi de er vant til gruppearbejde og til at indordne sig i teams og arbejde sammen med andre. Det er guld værd, og jeg vil klart anbefale andre at tage studerende ind,” afslutter Torben Fristrup.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: CUBIC-Modulsystem A/S Antal medarbejdere: 230 Beliggenhed: Brønderslev/Aabybro Samarbejdstype: studenterpraktik og studenterprojekt Varighed: ca. 1 semester ad gangen (3-4 måneder) Udbytte for virksomheden: › den nyeste viden på de relevante områder › struktureret arbejde med specifikke projekter › entusiastisk og idérig arbejdskraft www.cubic.dk

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

15


FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Business Park Nord Antal medarbejdere: 6 Beliggenhed: Støvring Samarbejdstype: Solution Camp Varighed: 7 timer

Udbytte for virksomheden: › kreativ og utraditionel tankegang – også efterfølgende › idéer og idéforslag › inspiration til videreudvikling af idéer › grobund for nye samarbejder med universitetet www.b-p-n.dk www.flex-office.dk

SOLUTION CAMP AAU’s Solution Camp er en særlig form for studentersamarbejde, som tager udgangspunkt i, at studerende, på tværs af studieretninger, kommer med bud på nye løsninger på en konkret problemstilling fra en eller flere virksomheder. Med AAU’s Kreativitetslaboratorium som facilitator mødes repræsentanter fra virksomhederne typisk med ca. 8 studerende, og i fællesskab arbejder man hen imod en række løsningsmodeller på problemet, som virksomhederne kan gøre brug af. I nogle tilfælde resulterer en Solution Camp endda i konkrete koncept- og produktidéer, som virksomheden kan arbejde videre med.

16

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011


Inspiration til at komme videre Åbn op for kreativiteten, tænk utraditionelt og kom ud af boksen. Sådan lyder indledningen, når Erik Rauff fra Business Park Nord i Støvring skal sætte ord på virksomhedens deltagelse i en af Aalborg Universitets Solution Camps, der blev afholdt d.8. februar 2011. Erik Rauff, direktør,

Business Park Nord.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

Erik Rauff er direktør i Business Park Nord, der er et af de største kontorfællesskaber i Region Nordjylland med omkring 70 virksomheder. Han er desuden en af AAU Matchmakings eksterne matchmakere, som hjælper med at skabe kontakt mellem virksomheder og universitetet. I dette tilfælde var det dog Erik Rauff selv og fire af hans medarbejdere, der søgte ny inspiration hos Aalborg Universitet, og han har langt fra fortrudt, at han sagde ja til at deltage. Business Park Nord arbejder lige nu på at implementere en række af de forslag, der blev arbejdet med i dagens løb. ”En Solution Camp indledes med, at man laver nogle ting for at åbne op for kreativiteten og prøve at tænke utraditionelt, og det er enormt vigtigt for at komme ud af boksen. Det førte til en lang række idéer – jeg tror, vi fik måske 30 forslag – og derfra vælger man så nogle hovedemner, man gerne vil arbejde videre med gruppevis. Det er en rigtig god proces, der giver stor lyst til at komme videre med de idéer, man har haft med, og vi har nu fuld gang i alle de tre hovedemner, vi arbejdede med,” fortæller Erik Rauff. ”Det er ikke nødvendigvis de valgte forslag, man ender med at arbejde videre med hjemme i virksomheden, men processen er i høj grad blevet stimuleret – idéerne arbejder videre, efter at man er kommet hjem,” tilføjer han. VIDEREUDVIKLER FORRETNINGSKONCEPT De tre hovedemner, som Business Park Nord og de studerende arbejdede på i løbet af campen, omhandlede meget forskellige aspekter af virksomheden.”Vores første hovedemne fokuserede på, hvordan vi kan videreudvikle business park-konceptet. Som det er nu, udlejer vi lokaler til en række mindre virksomheder, der til gengæld får adgang til f.eks. møderum, receptionsservice og kantine. Dertil kommer naturligvis det stærke professionelle netværk, som virksomhederne derude har til hinanden. På Solution Campen kom vi frem til idéen om det, vi kalder ’flex-office’, hvor virksomheder, der har kontor hjemme, også får mulighed for at leje sig ind i større eller mindre grad og derved få adgang til at udnytte faciliteterne og indgå i netværket – og herigennem få en meget professionel profilering udadtil,” fortæller Erik Rauff. Hos Business Park Nord har man siden videreudviklet idéen og er nu klar til at igangsætte konceptet. NYT LIV I GAMLE BYGNINGER ”Andet emne var Business Park Nords fysiske udtryk. Vi vil gerne have bygningerne – der jo er tidligere industri-

virksomhed – til i højere grad at afspejle, hvad der foregår i dem nu. I den forbindelse har vi gennem Solution Campen fået skabt kontakt til Institut for Arkitektur og Medieteknologi og ser på muligheden for at få lavet et projekt omkring det sammen med dem. Det handler om at arbejde med nye anvendelser af gamle bygninger, og det kræver en masse kreativ og klog tænkning i forhold til, hvordan man udnytter de gamle rammer til det nye formål. Vi er rigtig spændte på, hvad der kommer ud af det,” forklarer Erik Rauff. Sidste hovedemne på dagen handlede om, at Business Park Nord gerne ville øge sin synlighed, og det har bl.a. ført til udarbejdelse af en ny hjemmeside, der bliver lanceret i sensommeren 2011, samt et muligt studenterpraktikforløb i efteråret, hvor en af universitetets studerende vil få mulighed for at bidrage med gode idéer til markedsføring og profilering, både internt og eksternt i virksomheden. SPARRING OG NYE IDÉER Erik Rauff lægger ikke skjul på, at deltagelsen i Solution Campen har haft stor betydning for de nye tiltag, virksomheden har gjort i de seneste måneder. ”Inden for alle tre emner opstod idéerne og lysten til at arbejde med emnet på Solution Campen, og vi fik stor inspiration til at komme videre – og det er lige netop dét, AAU er en rigtig god hjælp til. Selve arbejdet og udviklingen af idéen er så foregået hjemme i virksomheden efterfølgende. Samarbejde med universitetet på forskellig vis kan være med til at sætte skub i nogle ting, fordi man kan få en sparring med fagfolk – både forskere og studerende – inden for en bred vifte af områder, og man kan arbejde sammen om nogle konkrete opgaver,” siger Erik Rauff. Han understreger, at universitetet ikke kan erstatte en virksomheds udviklingsafdeling, da der ofte er forskel på målsætninger og timing i det arbejde, der udføres på et konkret projekt, men adgangen til viden og ny inspiration, der kan ligge til grund for arbejdet i virksomheden, er af stor værdi: ”Det giver en form for tryghed, at man har den mulighed for faglig sparring. Vi som virksomheder kan have forskellige komplicerede problemstillinger af forskellig art – tekniske, ledelsesmæssige, markedsføringsmæssige osv. – og så er det rigtig godt, at man kan få dialog med universitetet om det og få talt om, hvordan man kan komme videre,” afslutter han. HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

17


Sats på internethandel! Sådan lød budskabet fra langt størstedelen af de deltagende studerende fra Aalborg Universitet, da Decor Jewellery ApS i foråret 2009 deltog i en Solution Camp arrangeret af Frederikshavn Erhvervsråd. Virksomheden fulgte rådet og sælger nu på andet år egen smykkelinje gennem en webshop.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

De to guldsmede Kirstine Pepping og Kenneth Jørgensen startede i 2006 virksomheden Decor Jewellery ApS i Frederikshavn. I de første år arbejdede de primært med at lave smykkereparationer for andre virksomheder rundt omkring i landet, men i 2009 følte de, at der skulle ske noget. ”Vi har jo alle brug for at følge med tiden og udvikle os, og vi gik begge med en designer i maven og havde lyst til at lave vores egen smykkedesignlinje. Vi var dog lidt på bar bund, da det jo var et helt nyt marked, vi skulle springe ud i. Heldigvis kan man i denne situation henvende sig til det lokale erhvervsråd, som har styr på sådan nogle ting, og de foreslog os at tage med på en Solution Camp,” fortæller Kirstine Pepping. Decor Jewellery mødte op på Solution Campen, hvor også virksomhederne Man Diesel og Cqr-it deltog, med en meget enkel udfordring til de studerende: ”Vi vil gerne være kendte!” Underspørgsmålet lød på, i hvilken retning virksomheden skulle gå – skulle de satse på salg gennem internethandel, smykkeforretninger eller privat salg? Svaret fra de studerende var meget entydigt. ”Der kom nok 200 gule sedler med forslag til, hvilken vej vi skulle gå for at komme ud på markedet, og på 70% af dem stod der internethandel. Vi arbejdede videre med det og fik herigennem mange spændende idéer til, hvordan vi kunne markere os på markedet,” fortsætter hun. KOMMER TIL AT TÆNKE ANDERLEDES Den kreative proces, som virksomheden var igennem på Solution Campen, gjorde stort indtryk på Kirstine Pepping. ”Til at starte med bliver man blæst lidt væk af processen - når man er vant til bare at sidde med næsen nede i arbejdsbordet, er det lidt af en omvæltning, men der kom nogle små grin, og det fik absolut åbnet op for kreativiteten og idéerne. Efterfølgende kan man så sortere i de mange forskellige input og forslag og udvælge det, man ønsker at arbejde videre med,” forklarer hun. ”Jeg tror, at det vil være rigtig sundt for andre virksomheder at deltage i en Solution Camp. Man kommer til at tænke anderledes, og det har man tit godt af og ikke mindst brug for at lære, så man kommer ud af det vante,” tilføjer hun. FRA IDÉ TIL HANDLING Idéen om at lave en internetbutik blev solidt plantet hos Kirstine Pepping og Kenneth Jørgensen, der senere på året lancerede deres smykkelinje gennem hjemmesiden

18

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

Kenneth Jørgensen og Kirstine Pepping, Decor Jewellery ApS.

og internetbutikken www.decordesign.dk. ”Solution Campen fik plantet idéen og hele mindsettet omkring en webshop, kan man sige. Det er rigtig sundt at få åbnet op og hæve sig over de daglige ting, så man kan se tingene lidt i helikopterperspektiv og også se lidt ind i fremtiden – og ikke mindst finde ud af, hvad man skal satse på!” understreger hun og lægger ikke skjul på, hvilken betydning det har, at også små virksomheder kan trække på Aalborg Universitets kompetencer. ”Det betyder alt! Mange ved måske ikke, at man har den mulighed, men hvis man er iværksætter, synes jeg, at man bør benytte sig af det. Aalborg Universitet besidder en masse brugbare ting, og de er langt mere med fremme i forhold til, hvad der sker i fremtiden, hvilket er enormt brugbart. Det skal man som virksomhed lære at bruge på den rigtige måde, og jeg kan sagtens forestille mig, at vi vil samarbejde med universitetet en anden gang. Man har tit en tendens til at stå lidt i stampe, og så er det rigtig godt at få nye øjne på hverdagen, og det er lige netop dét, universitetet er gode til!” afslutter hun.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Decor Jewellery ApS Antal medarbejdere: 3 Beliggenhed: Frederikshavn Samarbejdstype: Solution Camp Varighed: 7 timer Udbytte for virksomheden: › indsigt i kreativ proces › nye idéer til markedsføring og salg › inspiration til videreudvikling af idéer www.decordesign.dk


Verdensførende teknologi får et skud nytænkning Hvis man vil fastholde sin førerposition, er man nødt til at tænke nyt. Derfor har Asetek gennem AAU Matchmaking etableret et samarbejde med Aalborg Universitet, som gennem nye materialer, moderne teknologier og radikale idéer skal gøre virksomheden klar til fremtidens konkurrence.

Af journalist Tor Bagger, tidl. Aalborg Universitet. Første gang udgivet i AAU Matchmaker nr. 4, 2009. Afkortet til denne udgave af Anne Bloksgaard Nielsen.

Asetek er på verdensplan den største aktør inden for vandkøling af computerudstyr som alternativ til den mere larmende og energikrævende luftkøling, men for at kunne holde fast i førerrollen er virksomheden på jagt efter ny viden, der kan udvikle deres produkter. ”Vores løsninger i dag er skabt til stationære computere. De passer ikke ind i bærbare computere, og det er et marked, vi gerne vil ind på for at udvikle os. Derfor vil vi gerne bruge Aalborg Universitet til at få nye teknologier ind, som kan være med til at gøre vores produkter mindre, og vi vil gerne bruge universitetet til at få ny viden ind i organisationen, for vi kan ikke nøjes med at ”krympe” de nuværende løsninger til en mindre størrelse. Det kræver helt ny teknologi og nye materialetyper at kunne fungere i en lille bærbar computer og samtidig holde omkostningerne nede,” forklarer Ole Madsen, der er udviklingsdirektør hos Asetek. ”Vores kunder er internationale, og vi har vigtige funktioner placeret på andre kontinenter, så for at det giver mening at holde udviklingsafdelingen i Nordjylland, er vi nødt til at kunne få den nyeste viden tilført. Et af de områder, indenfor hvilket vi gerne vil have hjælp fra forskerne, er, om der er nye materialer, man kan bruge. Vi skal have lidt nytænkning ind i produktet,” tilføjer han. NYTÆNKNING OG KREATIVE IDÉER Det første håndgribelige initiativ i samarbejdet mellem Aalborg Universitet og Asetek blev en Solution Camp i november 2009. Projektkoordinator Lotte Fuglsang fra AAU Matchmaking, to konsulenter fra Aalborg Universitets Kreativitetslaboratorium og en busfuld studerende drog derfor til Brønderslev for at bruge en dag på en Solution Camp, der skulle tvinge udviklerne på Asetek til at tænke anderledes, end de er vant til. Og udviklingschefen fra Asetek er meget tilfreds med, at der med Solution Campen blev sat gang i udviklingen. ”Éns processer bliver nemt meget regelbundne og styret af, hvordan man plejer at gøre. Som fagmand er der en risiko for, at man ubevidst kommer til at synes, at folk ikke kan bidrage med noget nyt til udviklingen, hvis de

Ole Madsen, udviklingsdirektør, Asetek A/S.

ikke har den samme tekniske baggrundsviden. Når der så pludselig kommer nogen udefra med en anden tilgang, er det rigtig godt. Mine udviklere fik en masse ud af processen på Solution Campen, og det er jo ikke kun et spørgsmål om at nå i mål, men også om at få noget ud af turen derhen,” påpeger Ole Madsen, som nu sammen med sine folk skal kigge nærmere på, hvordan de kan anvende nogle af de løsningsidéer, der dukkede op i løbet af Solution Camp-dagen.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Asetek A/S Antal medarbejdere (2009): ca. 50, hvoraf de ca. 25 er i Brønderslev, og de øvrige er tilknyttede salgs- og produktionsafdelinger i hhv. USA og Kina Beliggenhed: Brønderslev Samarbejdstype: Solution Camp Varighed: 7 timer Udbytte for virksomheden: › ny viden og input til produktudvikling › indgang til yderligere samarbejde med Aalborg Universitet › konkrete løsningsidéer www.asetek.com

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

19


Studerende på besøg i den virkelige verden Knap 20 studerende fra Aalborg Universitets humanistiske og samfundsfaglige fakultet benyttede lejligheden til at stifte bekendtskab med en række nordjyske virksomheder, da AAU Matchmaking, Karrierecenteret og Brønderslev Erhverv & Turisme inviterede til Tour De Brønderslev d.13. september 2010.

Målet med turen var at besøge håndplukkede virksomheder, der alle havde konkrete opgaveformuleringer til f.eks. semester- eller specialeprojekter, praktikforløb, studiejobs eller nye medarbejdere. Både studerende og nyuddannede fik således mulighed for at vise flaget og networke. Lotte Fuglsang Nielsen, AAU Matchmaking

FAKTA OM TOUR DE BRØNDERSLEV Ca. 20 studerende deltog Stop på turen: › Brønderslev Rådhus › TOP-LINK ApS › LandboNord › Hjallerup Udviklingspark › Dronninglund Sygehus Arrangører: › AAU Matchmaking › Karrierecenteret, AAU › Brønderslev Erhverv & Turisme

Af journalist Frank Jensen, Aalborg Universitet. Afkortet til denne udgave af Anne Bloksgaard Nielsen.

”Målet med turen var at besøge håndplukkede virksomheder, der alle havde konkrete opgaveformuleringer til f.eks. semester- eller specialeprojekter, praktikforløb, studiejobs eller nye medarbejdere. Det gav både studerende og nyuddannede mulighed for at vise flaget og networke, og samtidig fik kommunen lejlighed til at fortælle om mulighederne for at bo og gøre karriere i området,” fortæller en af initiativtagerne, Lotte Fuglsang Nielsen fra AAU Matchmaking.

PLADS TIL DEN RETTE PERSON Et af besøgene på dagens program var hos virksomheden TOP-LINK ApS. Virksomheden, der tager sig af produktudvikling fra skitse til færdigt emballeret produkt, har i øjeblikket 7 medarbejdere, men forventer at være 11-12 ansatte om to år. Grundlægger af virksomheden, Ejnar Laustsen tog imod og udtrykte et håb om, at der kunne etableres samarbejder med studerende.

Første stop på turen var Brønderslev Rådhus, hvor borgmester Lene Hansen bød velkommen. ”I er her som interessenter, og jeg er rigtig glad for at se jer. I er på udkig efter noget fornuftigt at lave, måske som jeres første job, måske for resten af livet. Jeg håber meget, at I bliver i Nordjylland, for her er vi meget afhængige af folk med en god og lang uddannelse, som den I er ved at tage,” sagde hun.

”Vi har flere projekter, som vi gerne vil have hjælp til. Vi skal have lavet en markedsføringsstrategi, vi skal have analyseret, hvilke muligheder vi har internationalt, og så skal vi gerne have styrket organisationen internt og skabt en fælles forståelse for vejen frem for TOP-LINK, så jeg hører gerne fra jer, hvis det er noget, I har mod på,” lød det fra Ejnar Laustsen, som også fortalte, at TOP-LINK ApS overvejer at oprette udviklingsafdelinger i England og Tyskland.

”Vi har mange små og mellemstore virksomheder i Brønderslev, og der er ingen tvivl om, at højtuddannede mennesker som jer vil kunne få en virksomhed, der går ok, til at blive en tordnende succes, så jeg håber, at denne tur kan være med til at åbne jeres øjne for, at Brønderslev også kan være et sted for jer,” lød hendes budskab til de håbefulde studerende.

DANMARKS STØRSTE Fra en virksomhed med 7 medarbejdere gik turen videre til en markant større virksomhed, nemlig LandboNord med i alt 3500 medarbejdere på landsplan. ”Vi er intet mindre end Danmarks største rådgivningsvirksomhed, men vi kan sagtens bruge jeres hjælp. Vi konkurrerer f.eks. med virksomheder som Deloitte og KPMG, men hvordan

20

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011


Til venstre: Et af dagens besøg gik til Dronninglund Sygehus. Ovenover: Natasja Christensen og Peter Lyck.

Det har været en god dag, og jeg har set det, jeg forventede. Det var fint at se det hele og få udvidet min horisont, men det er LandboNord og Brønderslev Kommune, der er potentielle arbejdsgivere for mig. Peter Lyck, studerende, Organisation og strategi

får vi kontakt til erhvervsdrivende uden for landbruget, når vi har et navn som LandboNord? Det er en af de udfordringer, vi gerne vil have jeres hjælp til,” sagde HR Manager ved LandboNord, Kim Kastrupsen. Han forklarede, at de ansatte er stærkt specialiserede inden for hvert deres område, og det skaber udfordringer. ”Vi kunne eksempelvis godt bruge et bud på, hvordan vi sikrer tværfagligheden her i huset, når nu vi har så mange “fagidioter”. Hvordan sikrer vi, at der bliver talt og arbejdet sammen på tværs, og hvordan sikrer vi en rød tråd i både den interne og eksterne kommunikation? Det kunne være mulige projektopgaver,” opfordrede Kim Kastrupsen. Efterfølgende gik turen omkring Hjallerup Udviklingspark og Dronninglund Sygehus, før de studerende tog retur til Aalborg. HVAD FIK VI UD AF DET? En af dagens deltagerne, Natasja Christensen, der læser Engelsk og Internationale Studier, udtrykte efterfølgende stor tilfredshed med arrangementet. ”Jeg synes især, at det er godt, at vi har været så forskellige steder, som vi har, for det giver et godt indblik i mulighederne for os. Især synes jeg, at TOP-LINKs planer om at lave udviklingsafdelinger i Tyskland og England lød interessante for mig.

Jeg synes virkelig, at det har været godt at få et indblik i, hvad der sker uden for universitetet, og jeg vil afgjort anbefale andre at tage med,” sagde hun. Peter Lyck, der læser Organisation og strategi på 11. semester efter en kandidatuddannelse som landinspektør, var også godt tilfreds. ”Det har været en god dag, og jeg har set det, jeg forventede. Det var fint at se det hele og få udvidet min horisont, men det er LandboNord og Brønderslev Kommune, der er potentielle arbejdsgivere for mig. Jeg kunne sagtens finde på at tage med en anden gang, og et direkte resultat af dagens arrangement bliver med stor sandsynlighed, at Brønderslev Kommune snart får en ansøgning fra mig,” sagde han. Arrangementet blev i marts 2011 fulgt op af en Tour de Hjørring, hvor bl.a. Nordsøen Forskerpark og Hjørring Kommune var på programmet, og AAU Matchmaking har planer om at gentage succesen i flere nordjyske kommuner fremover.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

21


FORSKNINGSPROJEKT Et forskningsprojekt i samarbejde med universitetets forskere er et længerevarende forløb med fokus på innovation, udvikling eller problemløsning i en specifik virksomhed eller inden for et specifikt fagområde. Forløbet planlægges af virksomheden og de tilknyttede forskere i fællesskab, så alles behov tilgodeses. Således målrettes forskningen de specifikke problemstillinger, som virksomheden står over for til hverdag, samtidig med at forskerne opnår ny viden og stilles nye udfordringer gennem virksomhedens erfaring. Forskningsprojekter fører ofte til konkrete resultater i form af f.eks. ny viden, patenter, prototyper eller udviklingsmodeller, og den løbende kontakt mellem forskere og medarbejdere i virksomheden sikrer, at der hele tiden tilføres ny viden, og at de erfaringer, der skabes i projektforløbet, bliver delt.

FAKTA OM SAMARBEJDET Deltagere: Opfinder Hans Holst-Hansen, Hjallerup Ph.d.-studerende Maxine Kwan, Institut for Maskinteknik Centerleder Hans Jørgen Brodersen, CHAT Chefkonsulent Betty Nørgaard Nielsen, Mariagerfjord Erhvervsråd Samarbejdstype: kort forskningsprojekt med ph.d.-studerende Varighed: ca. 1-2 måneder Udbytte for Hans Holst-Hansen: › forskningsbaseret dokumentation for sandsynlig virkning af opfindelse › blåstempling fra forskere og industri af hans opfindelse og tankerne bag › opfindelse sat i produktion af førende dansk producent af murerværktøj

22

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011


Hjælpende hånd til opfinder Kan en hands-on opfinder få hjælp på AAU? Svaret er et klart JA, viser samarbejdet mellem opfinder Hans Holst-Hansen og den ph.d.-studerende Maxine Kwan. Samarbejdet, der kom i stand efter kontakt til Mariagerfjord Erhvervsråd, har ført til, at Hans Holst-Hansens opfindelse nu er kommet på markedet. Af Anne Bloksgaard Nielsen.

Hans Holst-Hansen er murerarbejdsmand og havde gennem sit arbejde bemærket, hvordan det hårde murerarbejde satte sine spor hos hans kolleger. ”Jeg så jo, hvordan folk mødte på arbejde i godt humør, men at humøret blev dårligere i løbet af dagen, og det tydede på, at det skyldtes den belastning, som arbejdet medfører. Desuden ser jeg, at mange murere skifter arbejde i 40-års alderen, simpelthen på grund af nedslidning. Gennemsnitligt lægger en murer måske 800-1000 mursten i løbet af en dag, og det er klart, at det giver et slid gennem et helt arbejdsliv. Så jeg gik hjem og forsøgte at lave en ny murske, der måske kunne hjælpe på problemet – jeg har bl.a. arbejdet med håndtagets placering og udformning, størrelsen af skeen og balancen i hånden,” fortæller Hans Holst-Hansen. ANALYSE MED AVANCERET SOFTWAREPROGRAM Men én ting er at udvikle skeen – noget andet er at overbevise andre om, at den kan betyde en forbedring for murerne. Hans Holst-Hansen var i gang med at søge patent på skeen, men havde brug for hjælp til at få den sat i produktion. Gennem projektet Idécenter Nord fik han kontakt til chefkonsulent Betty Nørgaard Nielsen fra Mariagerfjord Erhvervsråd, som hjalp ham det næste skridt på vejen. Hun foreslog at kontakte AAU for derigennem at få dokumentation for, at skeen virkelig kunne gøre en forskel. Det førte til et møde med Hans Jørgen Brodersen på det daværende Center for Human Appliances and Technology (CHAT). Hans Jørgen Brodersen var straks med på idéen og satte daværende ph.d.-studerende Maxine Kwan på opgaven. ”Maxine brugte softwareprogrammet AnyBody, der også er udviklet på AAU, til at lave en animation af de bevægelser, som murerne laver med skeen, når de tager mørtel fra spanden, kaster det på murstenen og glatter det ud. AnyBody-programmet fungerer som et skelet med muskler, sener osv., og ved hjælp af videooptagelser af murernes bevægelser kombineret med vejninger af den mængde mørtel, som murerne flytter, hver gang de bruger skeen, fik Maxine mulighed for at se, hvilken belastning den pågældende bevægelse lægger på hvert enkelt led,” fortæller Hans Jørgen Brodersen. ”Vi sammenlignede den nye murske med en traditionel, og undersøgelserne viste, at den nye ske højst sandsynligt vil mindske belastningen på murerne, idet den ser ud til at give både en mindre belastning og en flytning af belastningen, så denne fordeles på flere led – håndled,

Betty Nørgaard Nielsen

og Hans Holst-Hansen.

albue og skulder – frem for primært at ligge på et enkelt led. Så forsøgene indikerer, at murerne formodentlig vil opnå et bedre arbejdsmiljø ved at anvende den nye ske,” forklarer han. Disse formodninger blev efterfølgende bekræftet af praktiske forsøg, hvor en række murere har haft lejlighed til at afprøve skeen og sammenligne den med traditionelle murskeer. Her udtrykte en stor andel af murerne, at de oplevede en mindre belastning af håndled og albue, og at det var en positiv oplevelse at arbejde med den nye ske. DOKUMENTATION GJORDE FORSKELLEN Med disse positive resultater i hånden tog Hans HolstHansen og Betty Nørgaard Nielsen kontakt til virksomheden Eskimo A/S i Herning, som er den største leverandør af murerværktøj til det danske marked, hvor murskeen nu er i produktion. Her lægger direktør Arne Jensen ikke skjul på betydningen af AAU’s deltagelse i processen. ”Det, der gjorde os interesserede i murskeen, var dokumentationen fra AAU. Det sker ikke ofte, at der introduceres et nyt stykke murerværktøj – dette er måske første gang i 30 år – men i tilfældet her kunne vi desuden se, at det var noget, ingen havde prøvet før, og som var rigtig godt tænkt. Det er nogle helt små ændringer, som har en vigtig virkning. Der er meget fokus på nedslidning i murerfaget, og hvis vi kan bidrage til at nedbringe det, gør vi det gerne. Og vi kunne jo se, at dokumentationen for virkningen var i orden!” fortæller han. Skeen blev introduceret på markedet i 2009 og har fået en rigtig god start. ”Opstarten gik faktisk bedre end forventet. Der har været et rigtig godt salg til håndværkerbutikkerne, og i 2010 havde murskeen omkring 10-15% af markedet, hvilket er uhørt for et nyt produkt. Desuden har vi delt den ud til murerfagskolerne, så de kommende murerarbejdsmænd kan afprøve den, og her er den blevet taget rigtig godt imod og bruges i undervisningen,” afslutter Arne Jensen. Mens murskeen nu lever sit liv på hylderne i butikkerne og i murernes hænder, arbejder Hans Holst-Hansen videre med nye opfindelser, der måske i fremtiden også kommer et smut forbi AAU, inden de vil være at finde på hylderne. HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

23


FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Decumed Antal medarbejdere: 2 Beliggenhed: Tårs Samarbejdstype: forskningsprojekt (videnkupon) Varighed: start efterår 2011

, Mændene bag Decumed ApS sen. isten -Chr Bak Lars og Jens Ulfeldt

Bedre behandling og forebyggelse af tryksår Dette er målet for et kommende samarbejde mellem ph.d.-studerende Christian Gammelgaard Olesen fra Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet og virksomheden Decumed ApS i Tårs.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

Tryksår, eller liggesår, som det også kaldes, er en meget smertefuld og i nogle tilfælde livstruende lidelse, som cirka en tredjedel af alle indlagte patienter, ifølge en artikel i Dagens Medicin i 2009, oplever. Sårene opstår typisk der, hvor en knogle ligger tæt ved huden, dvs. ved hælene, på ydersiden af hofterne og ved halebenet. Mændene bag Decumed ApS, Lars Bak-Christensen og Jens Ulfeldt, har i samarbejde med virksomheden Tub-Ex, der ligeledes ligger i Tårs, udviklet nogle særlige luftpuder til forebyggelse og behandling af tryksår – den ene, Decuheel™, med form som en støvle til patienter med risiko for hælsår. Luftpuderne giver et blødt underlag, der letter trykket på det sårbare område, og samtidig anvender Decumed en unik fugtgennemtrængelig plastfolie, udviklet af Tub-Ex, der tillader fugt at komme væk fra huden, så luftpuderne hele tiden føles behagelige mod huden og ikke bliver for varme, som det er tilfældet med traditionelle skumgummipuder.

24

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

Udbytte for virksomheden: › dokumentation for virkningen af produkter › ny viden til udvikling af både nuværende og nye produkter › mulighed for at påvirke standarder inden for fagområdet Udbytte for forskeren: › mulighed for at anvende viden og metoder på konkrete produkter › mulighed for at teste teorier på konkrete produkter › mulighed for at trække på Decumeds erfaringer www.decumed.dk

VIDEN SKAL FORBEDRE PRODUKTER I begyndelsen af 2011 deltog Lars Bak-Christensen og Jens Ulfeldt på en konference om tryksår, hvor de mødte Christian Gammelgaard Olesen, der forsker i, hvad der sker i kroppens celler, når tryksår opstår. ”Vi hørte Christian holde et foredrag, som gav et godt indblik i hans forskning og resultater. Vi talte efterfølgende med ham, og det førte til nogle tanker om at kombinere hans og vores viden gennem et samarbejde. Han har markeret sig som ekspert på området og ligger inde med en stor teoretisk viden, der vil kunne bruges til at udvikle vores produkter,” fortæller Jens Ulfeldt. De tre har efterfølgende holdt kontakten, og efter planen skal et formaliseret samarbejde sættes i gang i sensommeren eller efteråret 2011. INGEN STRUKTURERET VIDENSKAB - ENDNU Lars Bak-Christensen og Jens Ulfeldt håber, at samarbejdet, ud over nye og forbedrede produkter, ligeledes kan føre til nye landvindinger inden for tryksårsområdet. ”Der er behov for at få udviklet nogle modeller på området, da der pt. ikke findes nogen standard for målinger eller for, hvad der i det hele taget skal måles


VIDENKUPON Videnkupon er en ordning for virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med vidensinstitutioner. Kuponen giver støtte til køb af viden eller forskning i forbindelse med forsknings-, udviklings- og innovationssamarbejder, der bidrager til at styrke virksomhedens innovations- og vækstpotentiale. Der findes lige nu to former for videnkupon; en basis videnkupon på max. 100.000 kr, der anvendes til kortere samarbejder, og en udvidet på max. 500.000 kr. til brug i længerevarende samarbejdsprojekter.

efter i forhold til tryksår – det har aldrig været kortlagt. Vi har naturligvis nogle erfaringer fra vores felt, men der er ingen struktureret, samlet videnskab om det. Og det står klart, at tryksår er et problem, der er kommet for at blive, og at der med den igangværende demografiske udvikling ikke kommer færre i fremtiden,” siger Lars BakChristensen. DOKUMENTERET VIRKNING Christian Gammelgaard Olesen, der netop er i færd med at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling, ser frem til samarbejdet. ”Det, jeg arbejder med, har en tendens til at være meget grundforskning, men det går i retning af at være noget, der kan bruges ude i virkeligheden. Og så er det jo dejligt at kunne finde nogle interessante produkter, man kan prøve tingene af på. Decumed er meget fremme i skoene og vil virkelig det her samarbejde – til tider oplever man virksomheder, der gerne vil skrive i deres markedsføring, at deres produkter er udviklet og testet i samarbejde med et universitet, men når det kommer til stykket, er de ikke engagerede i samarbejdet alligevel. Det indtryk har jeg langt fra af Decumed,” siger Christian Gammelgaard Olesen.

”Samarbejdet vil give dem dokumentation for, at deres produkter virker. Vi kan analysere, hvorfor det virker, og måske også lave små justeringer, der vil kunne gøre produkterne endnu bedre. Desuden handler det også om udvikling på længere sigt i forhold til nye produkter – de har på nuværende tidspunkt et produkt til fødderne, men man vil også sagtens kunne lave produkter til andre steder på kroppen,” forklarer han. Hos Decumed, der gennem Hjørring ErhvervsCenter desuden er en af deltagerne i det nordjyske Vækst Iværksætter Program (ViP), har man store forhåbninger til det kommende samarbejdsprojekt. ”Om to år har vi forhåbentlig været med til at præge standarderne for målinger for tryksår, så man kan se, hvad der er godt, og hvad der er skidt,” siger Jens Ulfeldt, og hans kollega Lars Bak-Christensen samtykker. ”Og til den tid har vi forhåbentlig udviklet nogle markedsførende produkter, hvor vi har inkorporeret den viden, som Christian kan komme med,” tilføjer han. Partnerne arbejder lige nu på en ansøgning til videnkuponordningen, der skal indsendes i efteråret 2011.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

25


FAKTA OM SAMARBEJDET Deltagere: JELD-WEN Door Solutions Optimera Danmark Henning Larsen Architects INVIDO DENMARK A/S HP3 A/S Abson A/S DI Byggematerialer SmartCityDK Center for Industriel Produktion Institut for Arkitektur og Medieteknologi Institut for Mekanik og Produktion, afdelingen for Byggeledelse

Samarbejdstype: forskningsprojekt under Erhvervs- og Byggestyrelsen Varighed: 2 år Udbytte for virksomheden: › metoder og værktøjer til brugerdreven innovation › model for samarbejde i hele værdikæden fra producent til forbruger › åbenhed overfor input fra brugere og Aalborg Universitet Udbytte for forskerne: › forskning omsat til ny viden og idéer i virksomheder › ny akademisk viden om brugerdreven innovation i netværk af virksomheder › tværfagligt samarbejde og netværk internt på universitetet www.jeld-wen.biz eller www.swedoor.dk

26

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011


Nye døre åbnes Dørproducenten JELD-WEN A/S og en række af virksomhedens underleverandører og forhandlere har de seneste to år arbejdet tæt sammen med Aalborg Universitet i projektet InnoDoors, der skal skabe mere innovation i hele værdikæden fra forbruger til producent.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

Traditionelt er byggebranchen meget konservativ og gør gerne tingene, som de plejer at blive gjort. Den tanke ville JELD-WEN A/S i Løgstør gerne gøre op med, og da idéen om at sætte gang i brugerdreven innovation, hvor brugernes idéer og behov inddrages i udviklingen af produkter, opstod, var det nærliggende at søge hjælp på Aalborg Universitet. Der blev skabt kontakt til Lektor Astrid Heidemann Lassen på Center for Industriel Produktion, og her var man straks med på idéen. HELE VÆRDIKÆDEN MED Brugerdreven innovation foregår normalt i et samarbejde mellem en virksomhed og de brugere, der anvender virksomhedens produkter, men i forhold til JELD-WENs produkter er der mange led mellem producent og bruger, og mange underleverandører leverer enkeltdele eller materialer til dørene. Derfor blev hele værdikæden, herunder både underleverandører og forhandlere, inddraget i projektet. ”Virksomhederne er meget tæt forbundne og afhængige af hinanden, og samtidig er JELD-WEN meget langt fra slutbrugeren,” fortæller Astrid Heidemann Lassen. ”Har en forbruger en idé eller en forespørgsel, rettes denne typisk til forhandleren, og så er der lang vej til producenten selv – informationer og spørgsmål går let tabt på vej gennem de mange led, så derfor var det vigtigt at få alle med i projektet,” tilføjer hun. I løbet af projektet er der blevet afholdt en række workshops og lavet brugerinterviews og videooptagelser. Alt dette har bidraget til mange spændende og innovative idéer, der nu videreudvikles i en række miniprojekter. Blandt de nyskabende idéer er f.eks. en miljørigtig serie af døre, bakteriedræbende håndtag samt en dør, der er nemmere at installere. Astrid Heidemann Lassen understreger, at det er vigtigt, at deltagerne får afprøvet alle aspekter af arbejdsprocessen, herunder også udvikling af prototyper på nogle af produkterne. ”Det er ikke nok for deltagerne at have idéerne på konceptniveau eller som beskrevne metoder – de skal have konkret erfaring med det,” forklarer hun. NY VIDEN SKAL UDBREDES Netop den læring og de metoder, der er udviklet og anvendt i løbet af projektet, nævner Sisse Falkencrone, der er europæisk produktchef hos JELD-WEN, som en af de væsentligste gevinster ved samarbejdet. ”Det har været ufatteligt udbytterigt i forhold til metoder og systematisering af processer. Vi har fået en række metoder til

at anvende brugerdreven innovation, og vi har fået en model for samarbejdet i hele værdikæden. Nu er det så op til os at brede det ud i virksomheden og finde ud af, hvordan vi kan bruge det i regi af det daglige arbejde, så det er en udfordring, der udestår for os. Men der er ingen tvivl om, at mange af metoderne og øvelserne vil blive brugt igen, og de vil blive raffineret og tilpasset vores behov hen ad vejen,” understreger hun. NYE VEJE FOR FORSKERNE For at lette deltagernes arbejde med metoderne fremover, har Astrid Heidemann Lassen og de andre på holdet på AAU udarbejdet en række foldere med beskrivelser af metoder og processer, som deltagerne kan tage med hjem og bruge i deres videre arbejde med brugerdreven innovation. Men læringen er ikke kun gået den ene vej – projektet har også bidraget til nye akademiske input for forskerne. ”Projektet her har vist, at der faktisk er et hul i teorien om brugerdreven innovation. Ofte foregår sådan nogle projekter på en-til-en basis og omhandler én virksomhed og dennes brugere, men her har vi set på en helt anden struktur i kraft af, at vi har inddraget hele værdikæden, hvilket har givet os et helt nyt teoretisk apparat,” fortæller hun. Projektfasen er nu inde i den sidste fjerdedel, men samarbejdet slutter ikke nødvendigvis her. ”Vores datterselskab, der har adresse sammen med os her i Løgstør, har udtrykt interesse for yderligere samarbejde med Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Det bedste, vi har fået ud af det her samarbejde, ud over modellerne og metoderne, er en generel holdningsændring hos alle. Vi har fået øjnene op for, at der er noget at hente derude – både på Aalborg Universitet og hos brugerne!” afslutter Sisse Falkencrone. Materialer om metoder og processer udviklet i projektet kan hentes på hjemmesiden www.innodoors.dk.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

27


Unik oplevelsesportal i Rebild Bakker Enestående natur, spændende historier om røverne i Rold, utallige muligheder for vandring og mountain bike-kørsel samt restauranter i absolut topklasse – området omkring Rold Skov og Rebild Bakker byder på et mangfoldigt udvalg af oplevelser. Rebild Kommune arbejder nu, med hjælp fra Aalborg Universitet, på at oprette en fysisk og virtuel infoportal, der skal fungere som henholdsvis vejviser og samlingspunkt for alle de unikke tilbud, området har at byde på.

. Anne Bloksgaard Nielsen. Af

”Området har på årsbasis 3-400.000 besøgende, så vi kunne se såvel et behov for at servicere de nuværende gæster som et potentiale for at trække flere til. Vores oprindelige idé bestod af to dele: dels ville vi gerne lave et fysisk hus, hvor de forskellige aktivitetsmuligheder, der er her, kunne præsenteres, og samtidig skulle dette have en vejviserfunktion og således lede folk videre til de aktiviteter og oplevelser, som det er muligt at få her i området,” forklarer kommunaldirektør i Rebild Kommune, Erik Odder. ”Vi har tidligere fået udarbejdet en rapport fra Aalborg Universitet om potentialet for turismeudvikling i området, så da tanken om at etablere et center for alvor begyndte at tage form, var det nærliggende igen at tage kontakt til Henrik Halkier fra Tourism Research Unit (TRU) på AAU for at få undersøgt nærmere, hvilke muligheder og udfordringer der kunne være i forbindelse med sådan et center,” fortæller han. På Tourism Research Unit var man straks med på idéen. ”Det var en spændende udfordring, vi fik fra Rebild Kommune. Den traditionelle tilgang er jo at holde folk inde i sådan et center, men her skal folk ligeledes sendes ud til

28

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

de små og store attraktioner, der er i Rebild og omegn,” fortæller Henrik Halkier, som er institutleder for Institut for Kultur og Globale Studier, hvor TRU har hjemme. Han udarbejdede i samarbejde med Thomas Mahler, som på daværende tidspunkt var forskningsassistent ved TRU, en rapport, der bl.a. så på, hvad man i lignende tilfælde har gjort andre steder, på potentielle målgrupper og ikke mindst på, hvad de lokale interessenter syntes om idéen. Desuden indeholdt rapporten forslag til mulige scenarier for, hvordan en sådan infoportal ville kunne opbygges og fungere. GRUNDLAG FOR FINANSIERING Rebild Kommune anvendte efterfølgende rapporten i forbindelse med en ansøgning til Realdania om midler til byggeriet. Efter en yderligere konceptudvikling foretaget af Dansk Bygningsarv A/S fik kommunen tilsagn om støtte fra Realdania og stod dermed klar til næste udfordring: at få udviklet et koncept for den formidling, der skal foregå i og omkring infoportalen. ”Vi tog igen kontakt til Henrik Halkier og præsenterede ham for udfordringen. Han fik et møde i stand med repræsentanter for Institut for Arkitektur og Medieteknologi og Institut for Kommunikation, og efterfølgende arbejdede de sig i fællesskab frem til et formidlingskoncept, der så at sige består af tre dele: en virtuel


del i form af en hjemmeside med de mange muligheder, som det giver, formidling i selve bygningen gennem brug af de nyeste digitale medier, og så en form for formidling ude ved selve seværdighederne og oplevelserne, eksempelvis digitalt i form af lydfiler og billeder, som gæsterne kan få med på deres mobiltelefoner, eller vha. fysiske standere ude i området,” fortæller Erik Odder. Konceptoplægget blev i foråret 2011 anvendt i forbindelse med en ansøgning til Det Obelske Familiefond, der netop har bevilliget omkring 3,5 mio. kr. til formidlingsdelen af infoportalen. ”Det betyder, at vi nu har sikret grundfinansieringen til huset og til formidlingsdelen,” siger en tilfreds Erik Odder. ”Vi har haft rigtig god gavn af de bidrag, som Aalborg Universitet har givet til projektet. Vi har fået, hvad vi har haft brug for, og de har sat en masse tanker i gang, som vi har kunnet arbejde videre med.” SAMARBEJDE ÅBNER DØRE Også på Aalborg Universitet har man været glade for at arbejde på projektet. ”Det har været sjovt at være med til, og vi har fået rigtig meget ud af det. Sådan et projekt gør klart livet nemmere for os som forskere. Når man laver sådan et stykke arbejde med Rebild Kommune i ryggen, er der en masse døre, som åbnes i en højere grad, end hvis man bare selv var kommet ud og havde banket på. Som en del af en større proces får man f.eks. nemmere adgang til at lave interviews og samle data ind,” understreger Henrik Halkier. ”Jeg har været meget glad for at arbejde på projektet, især i sidste fase hvor vi arbejdede sammen med Institut for Arkitektur og Medieteknologi og Institut

for Kommunikation. Dette har været enormt positivt, hvilket også skaber og styrker netværk internt på universitetet,” tilføjer han. DIGITALE MEDIER I NATUREN Peter Kofoed, der er studieadjunkt ved Institut for Kommunikation og tilknyttet AAU´s Center for Interaktive Digitale Medier (InDiMedia), sætter også stor pris på at have deltaget i projektet. ”Der lå en rigtig spændende udfordring i, at vi skulle anvende de her nye medieelementer, da disse skulle opføres udendørs og harmonere med naturen og ikke måtte forstyrre visuelt eller tage opmærksomhed fra selve oplevelsen,” fortæller han og tilføjer: ”Det har været en fantastisk tilfredsstillelse at arbejde på projektet. Der har været et unikt og bredt fagligt samarbejde her på universitetet, og så er processen gået enormt hurtigt. Vi har således kunnet følge kommunens videre arbejde med en vellykket ansøgning om finansiering ganske kort tid efter, at vi lagde sidste hånd på konceptoplægget.” FORTSAT SAMARBEJDE I Rebild Kommune arbejder man på fuld kraft hen imod første spadestik til infoportalen, og Erik Odder håber, at samarbejdet med Aalborg Universitet kan fortsætte i fremtiden. ”Jeg tror bestemt, at vi vil arbejde sammen med universitetet i fremtiden. Begge parter har en god forståelse for, hvad vi hver især bidrager med, og universitetet beriger os med gode og spændende tanker. Det har fungeret rigtig godt, og jeg vil håbe, at vi på forskellig vis kan holde kontakt på projektets videre færd,” understreger han.

FAKTA OM SAMARBEJDET Deltagere: Rebild Kommune Tourism Research Unit på Institut for Kultur og Globale Studier, AAU Institut for Arkitektur og Medieteknologi, AAU InDiMedia på Institut for Kommunikation, AAU Beliggenhed: Rebild Samarbejdstype: forskningsprojekt/konceptudvikling Udbytte for Rebild Kommune: › forundersøgelse om potentialer, målgrupper og lokale holdninger til et nyt center › konceptudvikling på formidlingen i infoportalen › understøttelse af ansøgninger om økonomisk støtte til infoportalen Udbytte for forskerne: › lettere adgang til interviews og indsamling af data › konkret projekt med synligt resultat i form af finansiering af infoportalen › tværfagligt netværk og samarbejde internt på universitetet www.rebild.dk

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

29


Erhvervskonsulent for Jammerbugt Kommune, Søren Westergaard og teknisk direktør hos DANPHONE, Jens Lucassen.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: DANPHONE Antal medarbejdere: 15 Beliggenhed: Pandrup Samarbejdstype: forskningsprojekt (videnkupon) Varighed: ca. 3 måneder Udbytte for virksomheden: › analyse, evaluering og optimering af eksisterende teknologi › kortere time-to-market › produkter af højere kvalitet www.danphone.com

30

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011


Værdikupon til ny viden hos DANPHONE Pandrup-virksomheden har sparet dyrebar tid ved at benytte den særlige videnkuponordning, som giver tilskud til køb af viden hos universitetets hjerner. Af Naia Bang, Texthuset Aalborg. Første gang udgivet i magasinet CISS anno 2010 (2009).

Når britiske togførere skal kommunikere med hinanden, foregår det via radiokommunikation. Og det apparatur, de benytter, stammer fra DANPHONE i Pandrup. Virksomheden er også med til at sørge for, at man kan kommunikere med skibe på søen via Lyngby Radio – de står for den landbaserede del af kommunikationen. Men DANPHONE, der har eksisteret siden 1990, stod i slutningen af 2008 over for nogle teknologiske udfordringer. Og hjælpen skulle vise sig at komme fra en uventet kant – nemlig fra CISS (Center for Indlejrede Software Systemer på Aalborg Universitet), som virksomheden stort set ikke havde hørt om. Og som oven i købet kunne tilbyde DANPHONE en klækkelig rabat på at få adgang til centerets specialister, takket være den såkaldte videnkupon. INVITEREDE SIG SELV PÅ BESØG ”Erhvervscenter Jammerbugt havde inviteret til et gåhjem-møde, hvor CISS holdt oplæg. Jeg havde nok hørt om CISS før, men troede ærlig talt, at det var en slags uddannelsescenter. Det stod snart klart, at det var det ikke – og ydermere spurgte de, om de ikke måtte komme på besøg hos os. Og det måtte de da gerne,” fortæller teknisk direktør Jens Lucassen fra DANPHONE. Sammen med erhvervskonsulent Søren Westergaard fra Erhvervscenter Jammerbugt kom et par repræsentanter fra CISS på besøg, og det blev starten på et frugtbart samarbejde mellem Pandrup-virksomheden og forskere fra CISS. ”Når man bygger så store systemer som vores, hvor alt er computerstyret, må de ikke ”gå ned”. CISS-folkene arbejdede sammen med vores ingeniører om at finde en metode til at opnå redundans, dvs. opbygning af flere ens enheder for at sikre, at anlægget fungerer korrekt og stabilt,” forklarer Jens Lucassen. LØSTE TO PROBLEMER Gennem deres analyse af DANPHONEs problem fandt forskerne ud af, at der ikke fandtes en færdig løsning på markedet, som virksomheden kunne bruge – man måtte altså selv i gang med at udvikle et sådant system. Og det kræver en stor udviklingsindsats. Men CISS viste en anden mulighed, nemlig at skifte styresystem til et såkaldt open source-system, som det er nemmere at ”bygge ovenpå” – og derved skabe den nødvendige redundans - end det er på Windows.

”Problemet er ikke løst – men uden hjælpen fra CISS ville det have taget os rigtig lang tid at nå frem til den konklusion. Vi har fået et svar, vi nu kan komme videre med,” fortæller Jens Lucassen og fortsætter: ”Det tog faktisk ikke ret lang tid – vi havde stadig nogle forskertimer tilbage på vores videnkupon, så vi havde et andet problem, vi bad dem kigge på: Vi er ved at udvikle vores eget Voice over IP-system, som bruges til landtilskib-kommunikation. Kommunikationen skal gå hurtigt, så man ikke skal stå og vente på svar fra den modsatte ende, som man kender det fra satellitkommunikation. CISS var med til at analysere, hvordan talen kan komme frem uden forsinkelse. Og ydermere fandt de ud af, hvordan vi kunne optimere lyden.” IKKE VANT TIL AT SAMARBEJDE MED AAU Jens Lucassen er ikke i tvivl om, hvad mødet med CISS og videnkuponen har betydet for DANPHONE: ”Det har givet os et gevaldigt skub fremad. Vores nye produkter får en kortere time-to-market end ellers, og vi har fået en højere kvalitet i de færdige produkter.” Det glæder Søren Westergaard på Erhvervscenter Jammerbugt, og han ser nye muligheder for områdets virksomheder. ”Der er ingen tvivl om, at mange flere virksomheder i området vil kunne have glæde af at samarbejde med CISS og de andre afdelinger på Aalborg Universitet. Men selv om vi kun befinder os få kilometer fra universitetet, er der i mange virksomheder ikke tradition for at samarbejde med videninstitutioner. Derfor er det flot, at folkene fra CISS er så udfarende. Det har givet os fra erhvervscenteret mulighed for at tage på virksomhedsbesøg sammen med dem, hvor CISS kan fortælle virksomhederne om, hvordan man kan have glæde af at samarbejde med dem,” påpeger Søren Westergaard og fortsætter: ”På Erhvervscenter Jammerbugt har vi hele tiden radaren ude for at se, hvor der kan skabes resultater ud af at parre virksomheder med forskere på universitetet. I det hele taget er det vores opgave at have alle døre åbne for at finde de folk, der kan hjælpe virksomhederne i området – og så er det dejligt, når man som CISS selv kommer og banker på.”

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

31


Smarte løsninger til nordjyske virksomheder Projektet SmartCampus AAU, der har rod på Aalborg Universitets Institut for Datalogi, kobler forskning og produkter tæt sammen i et parløb, hvor universitetets forskning afprøves og fintunes i sammenhæng med de deltagende virksomheders eksisterende produkter og teknologier.

Michael V. Chris tensen,

direktør, MVC-Da ta ApS.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

Lektor Bent Thomsen fra Institut for Datalogi, der står i spidsen for projektet, fortæller: ”Projektet handler om lokationsbaserede services, altså services, der er baserede på positionering, såsom f.eks. GPS-teknologi udendørs eller WiFi indendørs. Især indendørs positionering er en nyhed, hvor den teknologi, vi anvender, bygger på min ph.d.-studerende René Hansens banebrydende ph.d.-projekt, som han netop har forsvaret.” ”Vi har her på instituttet tidligere udviklet vores såkaldte Streamspin-server - en infrastruktur til lokationsbaserede services, hvor brugerne selv kan bygge de services, de har brug for, og desuden gøre brug af andres services. Vi stod så i den situation, at vi gerne ville have nogen til at bruge den i konkrete projekter for f.eks. at afprøve, hvordan den kan skaleres, og hvilke muligheder for nye services den giver. Det ville samtidig give os mulighed for at fintune og optimere systemet. Og det førte til SmartCampus AAUprojektet, hvor vi sammen med en række samarbejdspartnere arbejder på at udvikle nogle forskellige demonstratorer, der kan vise, hvordan den her infrastruktur kan bruges i forskellige sammenhænge,” tilføjer han. Samarbejdspartnerne tæller Utzon Center i Aalborg samt virksomhederne Folia A/S i Frederikshavn og MVC-Data ApS i Nibe. Forskerne fra Aalborg Universitet udvikler en prototype på en service sammen med hver enkelt partner, og der er desuden udviklet en demonstrator i Cassiopeia-bygningen i Aalborg Øst, hvor Institut for Datalogi har hjemme. FIND VEJ INDENDØRS MED GOOGLE MAPS Hos Folia A/S ser direktør Michael Gram store potentialer i projektet. ”Folia er Nordic Google Maps Partner og arbejder primært med udvikling af løsninger og services baseret på Google Maps. Vi vil gerne udvide kortløsningerne, så disse også kan anvendes inden i bygningerne, men det kan ikke umiddelbart lade sig gøre med den teknologi, der i dag er til rådighed på markedet. GPSteknologien kan f.eks. ikke anvendes indendørs, da den dels ikke kan trænge ind i bygninger og dels ikke er præcis nok. Indendørs løsninger kræver for det første, at der skal etableres et kortgrundlag, som viser grundplanen for hver etage i en bygning, og for det andet, at der eksisterer et positioneringssystem, som kan tage over, hvor GPS-signalet ikke længere slår til,” forklarer han.

32

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

”Vi har i Folia udviklet værktøjer og processer til at etablere et indendørs kortgrundlag, som kan integreres i Google Maps, og Aalborg Universitet kan levere teknologi til indendørs navigation ved hjælp af bygningernes WiFidækning. Det samlede koncept kan bl.a. anvendes i webløsninger og apps, som gør brugeren i stand til at søge på et lokale og få leveret en vejvisning frem til lokalet – på samme måde som man nu finder vej til adresser med sin GPS i bilen,” fortsætter han og tilføjer: ”Vi regner med at få rigtig meget ud af projektet her. Vi kan bygge på teknologier, som forskerne på AAU har arbejdet med i flere år. Det betyder, at systemet er gennemtestet, så vi er sikre på, at det kan skaleres til, at der f.eks. er flere tusinde studerende, som bruger det til at finde vej på en universitetscampus. På den måde bringer samarbejdet med AAU os flere hestelængder foran rent teknologisk, og vi håber på med tiden at få systemet kommercialiseret og at kunne udbyde det bredt. Der er store perspektiver i anvendelsen af indendørs navigering på den her måde – på banegårde og universiteter, i lufthavne og hospitaler, eller endda i store butikker, hvor man kan ledes hen til lige netop den vare, man søger,” siger han. DØRLÅSE VED, HVEM DER MÅ KOMME IND – OG UD I forbindelse med demonstratoren udviklet i samarbejde med MVC-Data, der laver intelligente dørlåsesystemer ved hjælp af Bluetooth-teknologi, har projektet fået en hjælpende hånd fra en gruppe studerende. ”Som det er nu, skal hver enkelt dørlås kende de brugere, der må komme gennem døren. Dørene kan styres fra en central server via netværksforbindelse, men det kan være et problem, hvis løsningen f.eks. skal anvendes i ældreboliger eller plejehjem, der ikke nødvendigvis har internetforbindelse. De studerende fandt frem til en løsning, hvor brugerens smartphone benyttes til at etablere den nødvendige internetforbindelse til serveren,” forklarer Bent Thomsen. ”Samtidig har de udviklet en meget avanceret protokol med kryptering, så uvedkommende ikke kan hacke sig vej ind i systemet og derved få adgang til bygningerne,” tilføjer han.


”Vi har i Folia udviklet værktøjer og processer til at etablere et indendørs kortgrundlag, som kan integreres i Google Maps, og Aalborg Universitet kan levere teknologi til indendørs navigation ved hjælp af bygningernes WiFidækning.” Michael Gram, Folia A/S

FAKTA OM SAMARBEJDET Deltagere: Institut for Datalogi, AAU Folia A/S MVC-Data ApS Utzon Center Samarbejdstype: forskningsprojekt Varighed: 2 år

Udbytte for virksomhederne: › adgang til nyeste forskning og teknologier › udvikling af potentielle nye produkter › mulighed for at komme på forkant med ud- viklingen på deres felt

Michael Gram, direktør, Folia A/S.

Udbytte for forskerne: › konkrete afprøvninger af udviklede systemer › indblik i markeder og produkter › forskning omsat til produkter www.folia.dk www.mvc-data.com

Direktør for MVC-Data, Michael V. Christensen er glad for samarbejdet med forskerne i Cassiopeia og den vidensudveksling, der foregår. ”Vi kan som virksomhed trække på den forskning og de idéer, der kommer frem fra både forskerne og de studerende, og til gengæld kan vi bidrage med den vinkel, der hedder, at det skal være noget, som er til at betale for brugerne – altså vores kunder – og ikke mindst, at det skal være til at bruge for dem. Således betyder løsningen udviklet i samarbejde med de studerende eksempelvis, at produktet bliver billigere, hvilket kan have stor betydning for, hvem der kan og vil anvende den,” fortæller han.

”Der er stort potentiale i de her teknologier, og for os som en lille virksomhed er det rigtig godt at have universitetet som sparringspartner til at få afprøvet nogle teknologier og få ny viden. Det er vi meget glade for!” afslutter han. Partnerne i projektet er lige nu ved at lægge sidste hånd på prototyperne, inden projektet afsluttes med udgangen af 2011.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

33


Forskningsprojekt skal føre nordjysk virksomhed i front Med et forskningsprojekt støttet af Højteknologifonden håber Polyteknik A/S i Østervrå at få en stor andel af markedet for teknologi til produktion af store solkraftanlæg. Projektet udføres i samarbejde med Institut for Fysik og Nanoteknologi på Aalborg Universitet samt DTU Mekanik på Danmarks Tekniske Universitet.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

Polyteknik A/S arbejder med produktionsteknologi på to niveauer: dels udvikler man højteknologiske processer og produktionsmaskinel, som bruges til ultratynd nanobelægning – også kaldet ’coating’ – og dels udfører virksomheden selv coating-opgaver på bestilling. Virksomhedens kunder tæller eksempelvis Danfoss, medicoindustrien og en række universiteter. KÆMPE POTENTIALE I SOLKRAFTVÆRKER Senest har Polyteknik A/S rettet opmærksomheden mod den hastigt stigende udvikling af store el- og varmeproducerende solkraftanlæg, især af typen ”Concentrated Solar Power” (CSP), hvor anlæggene bygges op af spejle, der fokuserer sollyset på et antal absorberrør, hvori en væske opvarmes ved hjælp af den varme, sollyset genererer på rørenes sorte overflade. Den varme væske benyttes til at opvarme vand til damp, der driver turbiner, som igen trækker generatorer - og derigennem producerer strøm. Det er lige netop coating til disse absorberrør, der er fokus for det nye Højteknologifondsprojekt. ”Solkraftværker er i dag, hvad vindmøllerne var for 15 år siden, og det er et marked i rigtig stor vækst. Vi leverer produktionsteknologi til de sorte rør, der opsnapper solenergien, og vi håber på, at projektet vil føre til, at vi kommer til at have en rigtig robust markedsandel af de produkter og den teknologi, der bruges til at lave rørene,” siger Jens William Larsen, som er direktør for og grundlægger af Polyteknik A/S. ”Det er et overordentligt vigtigt projekt for os, for det er tænkt ind i strategien for virksomhedens fremtid,” tilføjer han. OPLAGT SAMARBEJDSPARTNER Idéen til forskningsprojektet opstod i 2010, og Jens William Larsen var ikke i tvivl om, hvor han skulle henvende sig for at finde samarbejdspartnere. ”De seneste 5-6 år har vores samarbejde med Aalborg Universitet, især Institut for Fysik og Nanoteknologi, rigtig taget fart. Vi har jævnligt lejet os ind på universitetets måleudstyr og har haft rigtig meget fornøjelse af det. Det spiller en relativt stor rolle i dagligdagen, og vi har jævnligt medarbejdere forbi universitetet for at bruge udstyr til analyser eller 34

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

andre undersøgelser, så faktisk er noget af vores kunnen og noget af den teknologi, vi sender ud af huset, understøttet af ydelser fra universitetets udstyr. Desuden har vi inden for de seneste 6 år ansat to ingeniører, der er uddannet på instituttet,” fortæller han. ”Højteknologifondsprojekter er jo netop baserede på samarbejde mellem en eller flere erhvervsvirksomheder og et eller flere universiteter, så da vi havde fået idéen til projektet, havde det stor betydning, at vi allerede havde relationer til universitetet og ikke først skulle ud og opbygge et fagligt netværk. Det gik hurtigt med at finde de partnere, der ville være relevante, hvilket også betød, at det var en enormt hurtig og effektiv proces at få skrevet og sendt ansøgningen om projektet,” forklarer Jens William Larsen. Ansøgningen blev indsendt til Højteknologifonden i januar 2011, og i juni 2011 blev denne godkendt og arbejdet igangsat. Projektet løber over 3 år og har et samlet budget på 12 mio. kr., hvoraf Højteknologifonden har bevilliget 7 mio. kr. FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Polyteknik A/S Antal medarbejdere: 20 Beliggenhed: Østervrå Samarbejdstype: › leje af laboratorieudstyr › forskningsprojekt under Højteknologifonden Varighed: (Højteknologifondsprojektet) 3 år Udbytte for virksomheden: › adgang til avanceret udstyr › forskningshjælp til udvikling af højteknologisk udstyr og processer › potentielt førende position på stort nyt marked www.polyteknik.dk


Mangeårigt samspil og synergi Hos konsulent- og uddannelsesvirksomheden HYTEK i Aalborg har man, lige siden virksomheden blev grundlagt midt i 1980’erne, haft et bredt samarbejde med Aalborg Universitet, senest med chefkonsulent Mette Herold-Jensen og hendes kolleger på NanoLab på Institut for Fysik og Nanoteknologi.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

HYTEK tilbyder bl.a. kurser, rådgivning og laboratorieanalyser til den danske elektronikindustri, og virksomheden lægger stor vægt på at være på forkant med den teknologiske udvikling, så HYTEK kan tilbyde sine kunder – der nu også tæller et stort antal internationale virksomheder og organisationer, såsom IPC og den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) – lige netop de kurser, tests af udstyr og produkter, analyser eller andre ydelser, de har brug for. FOKUS PÅ KUNDERNES BEHOV ”Vi gik fra starten ud og spurgte virksomhederne, hvad de havde brug for, og brugte derpå vores netværk og kontakter, bl.a. på AAU, til at sammensætte de undervisningsforløb eller rådgivende teams, der var brug for i de enkelte sammenhænge,” fortæller Manager of Electronic Department hos HYTEK, Poul Juul, der er en af virksomhedens grundlæggere. ”Siden da har vi og AAU løbende gjort brug af hinanden i et rigtig godt samspil. Vi har f.eks. lavet fælles konceptudvikling for en uddannelse i kvalitetsstyring, og HYTEK har gjort brug af noget af universitetets laboratorieudstyr til tests og analyser for vores kunder. Omvendt kan vi også hjælpe AAU med den viden og erfaring, vi har – vi holder f.eks. introduktionskurser om ESA-standarder for nogle af de nye studerende inden for rumfartsteknologi,” forklarer han. På den måde giver samarbejdet med AAU også virksomheden synlighed over for potentielle kunder blandt de virksomheder, som de studerende senere hen får arbejde i. TALER SAMME SPROG Poul Juul er ikke i tvivl om betydningen af kontakten til AAU. ”Samarbejdet med AAU er ikke som sådan formaliseret eller systematiseret, men vi ved, hvem vi kan henvende os til, hvis vi har brug for viden eller udstyr. Det har stor betydning at kunne sparre med ligesindede – at kende nogen, der snakker samme sprog. Og så giver det os adgang til de nyeste ting, så vi kan være et skridt foran. Senest f.eks. i forhold til nanoteknologi, hvor vores kontakt til NanoLab giver os adgang til en stor mængde udstyr og knowhow, der ligger ud over det, vi selv har tilgængeligt,” fortæller Poul Juul og afslutter: ”Der er ingen tvivl om, at samarbejdet vil fortsætte fremover. Det giver en rigtig god synergi, som begge parter har stort udbytte af.”

LABORATORIEADGANG Gennem forskningsprojekter eller køb af konsulentydelser fra AAU´s forskere er det muligt at få adgang til at anvende universitetets mange laboratoriefaciliteter og det nyeste højteknologiske udstyr. Laboratorierne kan både bruges til at forske eller udvikle i, eller til at producere nye produkter. Ved at benytte AAU´s førsteklasses faciliteter kan virksomheder spare udgiften til anskaffelse af udstyret, ligesom de kan trække på forskernes og laboratorieteknikernes mange kompetencer og store erfaring undervejs.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: HYTEK Antal medarbejdere: 12 Beliggenhed: Aalborg Samarbejdstype: › videndeling › laboratorieadgang › samarbejde om kursusforløb/ konceptudvikling Varighed: løbende Udbytte for virksomheden: › adgang til den nyeste viden og forskning på universitetet › adgang til avanceret laboratorieudstyr › mulighed for profilering i forhold til potentielle fremtidige kunder Udbytte for Aalborg Universitet: › nye kontakter til virksomheder › viden om erhvervslivets udfordringer og behov › gode råd og viden om at drive erhvervsrettede laboratoriefaciliteter og samarbejdsaktiviteter www.hytekaalborg.dk

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

35


ERHVERVS-PH.D. Erhvervs-ph.d.-ordningen giver virksomheder mulighed for at få en forskerstuderende tilknyttet i de tre år, som ph.d.-uddannelsen varer, og dermed få chancen for at ansætte en af universitetets dygtigste studerende, der vil arbejde målrettet med virksomhedens relevante problemstillinger og udfordringer. Et erhvervs-ph.d.samarbejde medfører en række faglige fordele, såsom f.eks adgang til den store viden, som universitetet besidder, samt den forskning, som den studerende foretager i løbet af uddannelsen. Samtidig vil det være en oplagt mulighed for at forme en mulig fremtidig medarbejder, da den ph.d.-studerende gennem forløbet vil få stor indsigt i den givne virksomhed og branche.

Erhvervs-ph.d.-studerende Thomas Heegaard Langer ved en af Hydremas entrepreneurmaskiner.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Hydrema Produktion A/S Antal medarbejdere: 413 Beliggenhed: Støvring Samarbejdstype: erhvervs-ph.d.-forløb Varighed: 3 år Udbytte for virksomheden: › bred viden om feltet, både teoretisk, praktisk og lovgivningsmæssigt › forbedrede produkter – både nu og på lang sigt › tættere samarbejde med AAU Udbytte for den erhvervs-ph.d.-studerende: › ph.d.-uddannelse, der kombinerer teori og praksis › stort professionelt netværk › bred viden om feltet, både teoretisk, praktisk og lovgivningsmæssigt www.hydrema.dk

36

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011


Det bedste af to verdener Hos Hydrema Produktion A/S i Støvring er erhvervs-ph.d.-studerende Thomas Heegaard Langer netop i gang med at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling. Afhandlingen omhandler tre års forskningsarbejde, hvor målet har været at formindske vibrationer og øge komforten for førerne af Hydremas entreprenørmaskiner, og både forsker og virksomhed kan se tilbage på et vellykket samarbejdsprojekt.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

”Samarbejdet har bragt os rigtig langt,” fortæller udviklingschef hos Hydrema Produktion A/S, Thorkil K. Iversen. ”Det arbejde, Thomas har lavet, har gjort, at vi nu er en af de virksomheder i Danmark, der ved mest om helkropsvibrationer; altså hvordan vibrationer påvirker personer. Og vi har allerede implementeret teknologi i nogle af vores maskiner på baggrund af denne viden, f.eks. affjedringssystemer,” tilføjer han. DÆKKER ET BREDT FELT Gennem de seneste tre år har Thomas Heegaard Langer været vidt omkring i sin forskning inden for området. ”Jeg har arbejdet med alt lige fra differentialligninger, der bruges til at lave computermodeller af maskiner, til lovgivning og normer samt de krav, de stiller til virksomhedens produkter. Desuden har Hydrema og jeg haft et samarbejde med maskinføreruddannelsen ved Ulfborg Kjærgaard/Mercantec i Viborg, hvor vi har undersøgt, hvordan ting som køremønstre og planlægning af entreprenøropgaven også kan spille ind på førerens komfort, så på den måde har vi også bidraget til viden inden for den danske maskinføreruddannelse,” fortæller han. ”Det, at vi har samarbejdet med uddannelserne, har gjort, at vi har fået øjnene op for, hvilke faktorer der, ud over selve maskinerne, spiller ind, så på den måde kan man sige, at vores pakke er blevet meget bred. Vi har ikke kun fået teoretiseret vores eget område men også fået et bredt syn på helheden, og det er en opgave, vi nok ikke kunne have gennemført uden de ekstra ressourcer fra Thomas,” siger en tilfreds Thorkil K. Iversen. ”Det er i mine øjne lige netop en erhvervs-ph.d.s opgave: han skal løfte sig niveauet op i helikopteren, bringe tingene et skridt videre og kigge på nye udviklingsområder og ikke blot på de dagligdags opgaver,” fortsætter han. TEORI OG PRAKSIS FORENES Da Thomas Heegaard Langer i 2008 var færdig med sit specialeprojekt - som i øvrigt også blev udarbejdet i samarbejde med Hydrema - var planen egentlig at forlade universitetet til fordel for en stilling i en virksomhed, men han kom på andre tanker, da han blev opfordret til at lave en erhvervs-ph.d. ”Min specialevejleder fik overbevist mig om, at en erhvervs-ph.d. er et meget privilegeret ingeniørjob, og det er det virkelig! Man får lov at arbejde med den bag-

vedliggende teori, og man er ikke involveret i de daglige deadlines, hvor beslutningerne til tider skal tages meget hurtigt. I en stilling som min er jeg i perioder lidt min egen chef og kan derfor selv prioritere min tid. Og så er det en fantastisk ting at kunne være både på universitetet og i en virksomhed og således få mulighed for at kombinere den viden om produktion og maskiner, man har her hos Hydrema, og den teoretiske viden, der findes på universitetet – og samle det hele til metoder, der kan bruges!” fortæller han. Thomas Heegaard Langer er, når hans ph.d.-afhandling er færdig, på vej mod en stilling hos Volvo Personvagnar i Sverige, men det betyder langt fra afslutningen på samarbejdet mellem Hydrema Produktion A/S og Aalborg Universitet. ”Det her har jo været et forskningssamarbejde, som man må se lidt adskilt fra vores dagligdags opgaver. I fremtiden skal vi måske have afdækket et andet område med en anden forskerprofil, og vi kan levende forestille os, at vi starter et erhvervsph.d.-forløb igen, for vi har været særdeles tilfredse med dette forløb,” siger Thorkil K. Iversen. Samtidig samarbejder virksomheden løbende med universitetet i form af studenterprojekter og praktikforløb, som både virksomheden og de studerende har stor fornøjelse af. ”Det giver rigtig meget at samarbejde med studerende. Vi sikrer os, at vi får nye, friske folk ind i afdelingerne hele tiden. Vi har vores egen store udviklingsafdeling, og der er det rigtig godt at blande erfarne kræfter med nye, så tingene både bevæger sig fremad og samtidig har rod i det, vi allerede går og laver!” afslutter udviklingschefen. HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

37


Daniel Lux, Seluxit ApS

Samtidig får vi tilført viden fra Aalborg Universitet på områder, hvor vi mangler viden. I en lille virksomhed som vores skal vi altid være på forkant med teknologien, og det håber vi, at vi kan være ved at deltage i sådan et projekt.

Fra interessegruppe til EU-projekt Hos Seluxit ApS i Aalborg har man i flere år deltaget i faglige netværk, interessegrupper og forskningsprojekter i samarbejde med Aalborg Universitet. Senest er virksomheden kommet med i et stort internationalt EU-projekt med partnere fra Spanien, Portugal, Italien og Irland. Daniel Lux, direktør, Seluxit ApS.

Af Anne Bloksgaard Nielsen.

”Det startede med, at vi deltog i nogle af de netværk og erfa-grupper, som Jørgen Biegel fra TEKKVA Consult koordinerer i samarbejde med Aalborg Universitet. Herigennem fik vi kontakt til forskerne på Center for Indlejrede Software Systemer (CISS) på Institut for Datalogi,” fortæller direktør for Seluxit ApS, Daniel Lux, der grundlagde virksomheden i 2006 sammen med Morten Pagh Frederiksen. Virksomheden har på nuværende tidspunkt tre medarbejdere. LET FORM FOR VIDEREUDDANNELSE Seluxit ApS har løbende deltaget i forskellige relevante netværk og deltager bl.a. lige nu i interessegrupper under InfinIT; et landsdækkende innovationsnetværk for IT, der ledes af CISS i samarbejde med Alexandra Instituttet A/S. I interessegrupperne samles forskere og virksomheder jævnligt til seminarer med faglige oplæg, diskussioner og erfaringsudveksling på programmet. ”Interessegrupperne giver os et stort netværk, hvilket giver masser af inspiration. Det er rigtig godt at komme ud af huset en gang imellem i sammenhænge, der ikke er konkurrenceeller kunderelaterede. Vi har f.eks. en programmør, der normalt ikke har de store grunde til at komme ud og se noget andet, men interessegrupperne er netop en rigtig god lejlighed for ham,” forklarer Daniel Lux. 38

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

”Desuden giver det os en god mulighed for at se, hvordan andre løser nogle af de problemstillinger, vi støder på. Vi er bl.a. med i interessegruppen Softwaretest, hvor vi får indsigt i, hvad andre gør på området. Jeg ser deltagelse i sådanne grupper og netværk som en let og uforpligtende form for videreuddannelse, hvor vi får input fra både virksomheder og forskning,” tilføjer han. PRODUKTUDVIKLING GENNEM SAMARBEJDSPROJEKTER Kontakten til forskerne på Institut for Datalogi har også bevirket, at Seluxit ApS har deltaget i en række forskningsprojekter. ”Vi laver intelligente løsninger til energibesparelser i bygninger, og vores produkter er baserede på trådløs teknologi, så de ting, vi laver, er meget aktuelle for tiden. Forskerne på CISS havde brug for virksomheder til nogle af de projekter, de var ved at sætte i værk på dette område, så de spurgte, om vi havde lyst til at være med,” fortæller Daniel Lux og tilføjer, at virksomheden nu tænker samarbejdsprojekterne direkte ind i virksomhedens strategi. ”I nogle af projekterne får vi udviklet på nogle ting, enten i samarbejder, hvor universitetet får rettigheder til at publicere artikler herom, og vi får brugsretten, eller i pro


FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Seluxit ApS Antal medarbejdere: 3 Beliggenhed: Aalborg Samarbejdstype: › erfa-grupper og interessegrupper i innovationsnetværk › forskningsprojekter Varighed: løbende Udbytte for virksomheden: › løbende opdatering af viden › stort netværk til forskere og virksomheder – både nationalt og internationalt › udvikling af produkter med nogle af omkostningerne dækket og i samspil med forskere på området INNOVATIONSNETVÆRK

www.seluxit.dk

AAU driver og/eller deltager i en helt særlig form for netværk under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som kaldes for innovationsnetværk. Et innovationsnetværk er et landsdækkende netværk af forskere og virksomheder inden for specifikke fagområder. Gennem deltagelse i et innovationsnetværk får virksomheder mulighed for at finde nye samarbejdspartnere fra hele landet og foretage erfaringsudveksling med andre inden for samme felt. Derudover afholder innovationsnetværkene mange forskellige arrangementer, såsom f.eks. hands-on workshops, seminarer og konferencer, der giver masser af inspiration og indsigt i den nyeste forskning, markedsudvikling og teknologi inden for de pågældende fagområder.

jekter, hvor vi kan få dækket op til 60% af vores udgifter i forbindelse med udvikling, som vi nok alligevel ville have foretaget. Eneste minus, hvis man endda kan kalde det det, er, at detaljerne om produkterne bliver offentliggjort i de videnskabelige artikler, men i mine øjne er dette samtidig en slags reklame for os, da artiklerne er med til at udbrede vores navn,” siger han. INTERNATIONALE FORBINDELSER Seneste projekt, som Seluxit ApS deltager i, er det internationale ENCOURAGE-projekt. Projektet er finansieret af EU-midler fra det internationale ARTEMIS-program, der har til formål at støtte tværnationale forskningsprojekter inden for anvendelse af indlejret software. ENCOURAGEprojektet omhandler forskning i nye intelligente løsninger til energioptimering af huse og til det nye smart grid; det intelligente elnet. Projektkonsortiet tæller 11 virksomheder og forskningsinstitutioner fra fem EU-lande. Daniel Lux ser mange fordele ved at deltage i projektet. ”Dette kan f.eks. både føre til nye netværk og nye kunder. Der er en del større virksomheder med i projektet, og hvis de kender nogen i en lille virksomhed som vores, er der større sandsynlighed for, at de vil kontakte os, hvis de får

brug for en samarbejdspartner med vores kompetencer. Desuden er det vores håb, at vi i konsortiet får udviklet en fælles løsning, som Seluxits produkter er en del af. Det vil kunne åbne op for nye markeder for os, både i og uden for konsortiet,” fortæller han og fortsætter: ”Samtidig får vi tilført viden fra Aalborg Universitet på områder, hvor vi mangler viden. I en lille virksomhed som vores skal vi altid være på forkant med teknologien, og det håber vi, at vi kan være ved at deltage i sådan et projekt.” Afslutningsvis giver Daniel Lux et godt råd til andre virksomheder, der overvejer samarbejde med universitetet: ”Interessegrupper eller andre former for netværk er en rigtig god måde at komme i kontakt med Aalborg Universitet. Det giver mange kontakter på universitetet, og i de fleste tilfælde koster det ikke noget at deltage. I forhold til konkrete forskningsprojekter er det desuden min erfaring, at hvis man som virksomhed kommer med et projekt eller produkt, der har fremtidsperspektiver og ser spændende ud, så kan man sagtens finde samarbejdspartnere på AAU.”

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

39


Netværk viser vejen til nye markeder I fokusnetværket Intelligent Logistik Netværk under BrainsBusiness ICTNORCOM har otte nordjyske virksomheder i samarbejde med AAU lavet et såkaldt Technology Roadmap for at få overblik over, hvordan teknologier og metoder inden for intelligent logistik kan anvendes i sundhedssektoren. Af Anne Bloksgaard Nielsen. Artiklen er baseret på rapporten “Erfaringer og resultater fra udarbejdelse af et Roadmap for Sundheds- og Velfærdsteknologi” udgivet af BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK.

”Målet med innovationsprojektet Technology Roadmapping var at finde ud af, hvordan vi kan styrke sundhedssektoren gennem intelligent logistik. I industrien har vi mange stærke kompetencer inden for intelligente IT-systemer, og de kompetencer skal vi føre over i sundhedssektoren,” fortæller netværkskoordinator Jens Uggerhøj fra UCONNECT ApS. VIRKSOMHEDER SKAL LØFTE I FLOK Blandt deltagerne i innovationsprojektet, der blev gennemført i efteråret 2010, var softwarevirksomheden Intelligent Systems A/S fra Hadsund, som også var en af initiativtagerne til Intelligent Logistik Netværk. Direktør Niki Nicolas Grigoriou fortæller: ”Intelligent Systems er en lille virksomhed, og vi er dybt afhængige af at være korrekt placeret i værdikæden mht. vores projekter. Vi er også afhængige af, at vi har et godt netværk, da ens egen opfattelse af markedet og omverdenen godt kan blive alt for enstrenget, hvis man er alene – man får simpelthen ikke den bredde i sin indsigt, som er nødvendig. Især ikke, hvis man vil begive sig ind på et nyt marked,” siger han og tilføjer: ”Jeg synes, at Technology Roadmapping-forløbet har været spændende, fordi vi har været 8 virksomheder, der sammen skulle tegne et fælles roadmap for, hvordan vi så vejen frem, og hvilke barrierer vi kunne se – og ikke kunne se [i sundhedssektoren, red.]. Ambitionen har jo været, at vi i netværket – med en fælles indsats og på neutralt grundlag – kunne skabe et fundament for fremtidigt samarbejde. Det er spændende, om vi kan løfte den opgave, og om vi nu ser mere ens på markedet for sundheds- og velfærdsteknologi, nu hvor vi har et fælles roadmap. Det vil vise sig. For mig er der ingen tvivl om, at vi nødvendigvis må samarbejde for at få et mere stabilt fodfæste.” KONKURRENTER BLIVER SAMARBEJDSPARTNERE Han lægger ikke skjul på, at deltagelsen i innovationsnetværket og i Intelligent Logistik Netværk har været værdifuld for virksomheden. ”Gennem den viden- og erfaringsudveksling, der foregår i netværket, har vi fået nye idéer og inspiration til at gøre tingene på en ny måde hjemme i virksomheden. Og så handler det også om marketing – ved at gå sammen i et netværk kan vi brande 40

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

os som en klynge med nogle helt specielle kompetencer, man ikke finder mange andre steder i verden. Sammen kan vi løfte langt mere, end den enkelte virksomhed kan alene!” understreger han.

FAKTA OM SAMARBEJDET Deltagere: Intelligent Systems, Gatehouse, Lyngsoe Systems, Logimatic, IBA Systems, AX Services, Qubiqa, UCONNECT ApS, Lakeside A/S, Aalborg Universitet Samarbejdstype: netværk og innovationsprojekt Varighed: (innovationsprojektet) 4 måneder Udbytte for virksomhederne: › indblik i potentialerne i et nyt marked › videndeling og erfaringsudveksling › marketing som klynge www.intelligentsystems.dk

NETVÆRK AAU står bag en lang række netværk inden for en bred vifte af brancher. Fælles for alle netværkene er et fokus på videndeling og på at skabe kontakt mellem virksomheder, forskere og studerende inden for de specifikke brancher og fagområder. Deltagelse i universitetets netværk er således en let og uforpligtende måde at få ny viden og inspiration samt holde sig opdateret inden for både forskning og erhvervsliv på et givent fagområde. Der afholdes jævnligt faglige arrangementer og aktiviteter i netværkene med centrale og relevante temaer inden for de enkelte fagområder som omdrejningspunkt.


Netværk gavner forretningen For Jens Rønholt, direktør for Retail Planit A/S i Hjørring, der leverer softwareløsninger til detailhandlen, er der ingen tvivl: deltagelse i faglige netværk er både givtigt og spændende. Gennem netværket Vækst på Toppen kom han med i et af regionens største faglige netværk; BrainsBusiness ICTNORCOM – netværket, der samler alle Nordjyllands IKT-interessenter.

Af Anne Bloksgaard Nielsen. Jens Rønholt, direktør,

BrainsBusiness ICTNORCOM har sekretariat i tilknytning til AAU Innovation, hvor også AAU Matchmaking har hjemme, og en af netværkets opgaver er at facilitere en række emnespecifikke fokusnetværk, der støtter op om det nordjyske IKT-miljø. Det var gennem et af disse fokusnetværk, at Jens Rønholt første gang hørte om det store IKT-netværk. ”Det startede med, at jeg som bestyrelsesformand for iværksætterhuset Vækstcenter Nord i Hjørring sammen med erhvervschef Bo Geertsen tog initiativ til at etablere netværket IT-Vækst på Toppen (nu Vækst på Toppen), da krisen begyndte at kradse hos de lokale virksomheder. Dette kom efterfølgende ind under rammerne af BrainsBusiness ICTNORCOM som et af deres fokusnetværk,” fortæller Jens Rønholt. Formålet med Vækst på Toppen er at skabe udvikling, der optimerer og styrker medlemmernes B2B-salgs- og markedsføringsaktiviteter. Som fokusnetværk under BrainsBusiness ICTNORCOM fungerer Vækst på Toppen (der netop har åbnet op for medlemskab for virksomheder uden for IT-branchen) som et selvstændigt netværk, men nyder samtidig godt af et tæt samspil med det større netværk. Det betyder eksempelvis, at BrainsBusiness ICTNORCOMs sekretariat administrerer fokusnetværkets hjemmeside og bidrager økonomisk til specielle arrangementer. Desuden får fokusnetværkenes medlemmer gratis adgang til BrainsBusiness ICTNORCOMs mange arrangementer. FAGLIGE INPUT OG VIDENDELING Aktiviteterne i Vækst på Toppen består af jævnlige møder, der afholdes hos medlemmerne på skift. ”Ved hvert møde har vi et oplæg om et relevant emne – det kan f.eks. være, hvordan vi vækster, ansættelse af personale, eller hvordan vi takler den nye strøm af netbutikker og e-handel. Derudover er der god tid til diskussion og erfaringsudveksling deltagerne imellem,” forklarer Jens Rønholt. I hans øjne er værdien af at deltage i faglige netværk høj. ”Da vi mødtes første gang, kendte kun nogle få af os hinanden en smule, men nu er vi nået dertil, hvor vi alle taler frit om udfordringer og hjælper hinanden, hvor vi kan. Det er et af de bedste netværk, jeg har været med i i forretningsmæssig sammenhæng, og jeg mener bestemt, at det hjælper med forretningen – det er enormt givtigt og spændende!” siger Jens Rønholt og tilføjer, at samspillet med BrainsBusiness ICTNORCOM også er overordentligt udbytterigt.

Retail Planit A/S.

”Vi har et rigtig fint samarbejde med deres sekretariat – især i form af udveksling af informationer; de fortæller os, hvad der foregår af relevante ting i BrainsBusiness ICTNORCOM på AAU og andre steder i branchen, og omvendt inviterer vi altid en repræsentant fra sekretariatet med til vores netværksmøder,” fortæller han. Jens Rønholt er nu selv blevet medlem af bestyrelsen for BrainsBusiness ICTNORCOM for derigennem i endnu højere grad at støtte op om netværksdannelsen i Nordjylland. ”Jeg gik med i bestyrelsen, netop fordi jeg godt kan lide tanken om samarbejde på kryds og tværs, og så giver det naturligvis et fordelagtigt link til Aalborg Universitet. Vi har endnu ikke sat noget konkret samarbejde i værk, men vi og andre af virksomhederne i Vækst på Toppen har nogle tanker herom. Vi ved, at hvis der kommer nogle relevante udfordringer, så har vi nu gennem BrainsBusiness ICTNORCOM fået en indgangsvinkel til universitetet, der gør det lettere at søge hjælp, hvis vi skulle få brug for det,” afslutter han.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Retail Planit A/S Antal medarbejdere: 35 inkl. datterselskaber i Norge og Sverige Beliggenhed: Hjørring Samarbejdstype: netværk Varighed: løbende Udbytte for virksomheden: › netværk til virksomheder og forskere på området › nye faglige input › erfaringsudveksling og videndeling www.retailplanit.com

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

41


FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: SEO Nord Antal medarbejdere: 2 + studentermedhjælpere og tilknyttede freelancere Beliggenhed: Frederikshavn Samarbejdstype: ansættelse af akademiker/ studentermedhjælpere Varighed: start marts 2011

Udbytte for virksomheden: › struktur på hverdagen › forbedret projektledelse › øget kapacitet › skalérbarhed ift. opgaver www.seonord.dk

STUDIEJOB Per Allerup og Lene Christiane Jensen,

En virksomhed kan gennem ansættelse af en studentermedhjælper få adgang til en højt kvalificeret arbejdskraft, der kan varetage mange typer af opgaver. En studentermedhjælper ansættes uafhængigt af universitetet, så virksomheden og den studerende fastsætter selv ansættelsesperioden, hvilket betyder, at den studerende kan samarbejde med virksomheden i en længere periode. Fordelene herved er bl.a., at den studerende får et indblik i virksomhedens hverdag samt et indgående kendskab til arbejdsprocesser, produkter og projekter, samtidig med at virksomheden får mulighed for at profilere sig som en evt. fremtidig arbejdsplads.

SEO Nord.

42

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011


Styr på hverdagen – og større kapacitet Én akademiker blev hurtigt til flere, da Per Allerup fra enkeltmandsvirksomheden SEO Nord i Frederikshavn i foråret 2011 søgte en ny medarbejder. Ansættelsen af Lene Christiane Jensen, der er Cand.mag. i Kultur, Kommunikation og Globalisering fra Aalborg Universitet, har ført til, at virksomheden nu også har to studentermedhjælpere fra AAU ansat - med stor succes. Af Anne Bloksgaard Nielsen.

Det var egentlig lidt af et tilfælde, at det lige blev Lene Christiane Jensen, der blev ansat i SEO Nord, som beskæftiger sig med online markedsføring, især søgemaskineoptimering og annoncer i søgemaskiner. På det tidspunkt, hvor Per Allerup søgte ny medarbejder, var hun projektmedarbejder ved Frederikshavn Erhvervsråd, og her anbefalede erhvervskonsulent Claus Aune, at Per Allerup skulle tage en snak med hende. ”Det var som sådan ikke en akademiker, jeg søgte, da jeg skulle finde en ny medarbejder. Derimod gik jeg primært efter de kvaliteter, som vedkommende skulle have. Min måde at arbejde på er ikke særlig struktureret, så jeg manglede en, der kunne tilføre noget struktur og projektledelse til de daglige opgaver. Men jeg kunne hurtigt se, at Lenes kvalifikationer og uddannelse passede rigtig godt ind i det arbejdsområde, jeg beskæftiger mig med. Det er et utroligt specialiseret område, så jeg er godt klar over, at jeg ikke kan gå ud og finde nogen, der har viden og erfaring eller uddannelse heri – nye folk skal oplæres. Og i den forbindelse har nogle af de værktøjer, som Lene har haft med fra uddannelsen, betydet, at dette er gået over al forventning. Hun har været meget hurtig til at forstå og anvende metoderne inden for området!” fortæller Per Allerup. ÉN BLEV TIL FLERE Lene Christiane Jensen blev oprindeligt ansat til primært at lave tekst- og kommunikationsopgaver, men det har sidenhen ændret sig, så hun i stigende grad er kommet til at stå for mange projektledelsesopgaver og nu sørger for, at der er en rød tråd i de daglige opgaver – herunder bl.a. koordinering af opgaver med de freelancere, som virksomheden også har tilknyttet. Nogle af tekstopgaverne er i stedet blevet overtaget af studentermedhjælpere, forklarer Per Allerup, der selv er overordnet ansvarlig for den søgemaskineoptimering, som virksomheden udfører.

egentlig var overkvalificeret til det arbejde, og samtidig kunne vi se, at vi manglede noget kapacitet i forhold til at få produceret tekster. Jeg var ikke vild efter at ansætte endnu en fast medarbejder, da det jo stiller ret store krav til virksomhedens indtjening, så vi gik i stedet efter at finde to studentermedhjælpere, der kunne hjælpe til,” siger han. Studentermedhjælperne blev fundet gennem Lene Christiane Jensens personlige netværk på Aalborg Universitet, hvor de ligeledes læser kommunikation. STUDENTERMEDHJÆLPERE GØR VIRKSOMHEDEN SKALÉRBAR ”Jeg vil selv helst arbejde med forretningsudvikling og kvalitetssikring, så min rolle i virksomheden er, at jeg har den her specialiserede viden, som skal overføres til andre, der så kan udføre tingene. Vi har derfor arbejdet hen imod en model, der passer hertil. Når vi står med nogle opgaver, som er skarpt definerede, kan studentermedhjælperne sagtens udføre dem. På den måde er det også let at skalere virksomheden – de er jo relativt billige sammenlignet med en fastansat, så jeg kan hurtigt skalere op og ned i drift alt efter behov og kunder. Mange virksomheder på min størrelse tager ikke nye kunder ind eller har flere måneders ventetid, fordi de ikke kan overkomme flere opgaver, men dette problem har jeg løst ved at tænke den her nye forretningsmåde ind,” forklarer Per Allerup. Får han i fremtiden brug for mere arbejdskraft, er han ikke i tvivl om, hvor den kan findes. ”Jeg vil bestemt samarbejde med folk med universitetsbaggrund i fremtiden også. Jeg er som nævnt meget specialiseret, så jeg må oplære folk, og så er det rart at få nogen ind, der allerede har bevist, at de kan arbejde målrettet i mere end 14 dage – og det har personer med universitetsbaggrund jo til fulde bevist. Desuden er der de andre gode ting, de tager med sig fra uddannelsen – de er målrettede, strukturerede og evner projektledelse. Det vil være rigtig godt at få flere ind, som har de værktøjer med - det giver kvalitet!” afslutter han.

”Idéen til at ansætte studentermedhjælpere opstod efter, at Lene var blevet ansat og havde arbejdet med tekstopgaver i et stykke tid. Det stod klart, at hun

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

43


Ny viden er alfa og omega for en virksomhed i dag! Sådan lyder filosofien, der ligger til grund for virksomheden ITXPRESS A/S’ ansættelse af Pelle Stenild Coltau, datalog fra Aalborg Universitet, gennem videnpilotordningen i 2010. Virksomheden, der udvikler IT-systemer til bl.a. kvæggenetikbranchen, er nu godt på vej mod nye samarbejder med Aalborg Universitet. Af Anne Bloksgaard Nielsen.

”Vi stod i en situation, hvor vi havde brug for flere ressourcer og besluttede, at vi gerne ville have mere akademisk viden ind i virksomheden. Vi så derfor på, hvilke muligheder der var, og fandt gennem Væksthus Midtjylland ud af, at en lille virksomhed som vores havde mulighed for at få hjælp til at ansætte en akademiker, så vi søgte og fik støtte gennem videnpilotordningen,” fortæller administrerende direktør i ITXPRESS A/S, Leif Mikael Møller. Pelle Stenild Coltau startede i virksomheden d.1. juli 2010, og begge parter er yderst tilfredse med samarbejdet. ”Målet med at få Pelle ind var at hæve kvaliteten yderligere og at få ny viden – og det er lykkedes til fulde!” siger Leif Mikael Møller. ”Kvalitetsforbedringerne er bl.a. sket på vores softwares kildekode gennem etablering af en byggeserver og bedre unittests,” tilføjer han. Pelle Stenild Coltau har desuden arbejdet på et IT-system til kvæginseminører, der gør det lettere at planlægge og afrapportere dagens arbejde ved hjælp af PDA’er. Derudover er han i stor stil med til at bringe ny teknologi ind i virksomheden, herunder Windows Phone-teknologi. ”Gennem min uddannelse har jeg evnen til hurtigt at sætte mig ind i ny viden, og så har jeg erfaring med at sprede denne viden. Fra studiet har jeg lært at stille mig op til en tavle og forklare, hvad jeg har læst, og fra gruppearbejdet har jeg lært at dele viden i en gruppe, så alle har samme niveau,” fortæller Pelle Stenild Coltau. FAGLIGT OVERSKUD Og netop evnen til videndeling er af stor værdi for virksomheden. ”Vi har altid gjort meget ud af videndeling. Vi er en lille virksomhed, så vi skal passe på, hvis en medarbejder pludselig rejser, at vedkommende ikke tager al viden og kompetencer inden for et specielt område med sig. Det har givet os mere fagligt overskud generelt, at vi har fået Pelle ind. Der kommer megen ny teknologi i vores verden, og der er det dejligt med en som Pelle, der bare tager fat i det og kort tid efter begynder at dele viden herom,” siger Leif Mikael Møller. VIDENDELING PÅ KRYDS OG TVÆRS Det kan til tider være en udfordring for begge parter, når en virksomhed ansætter den første akademiker, 44

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

»

men det har langt fra været tilfældet med Pelle Stenild Coltaus ansættelse i ITXPRESS A/S. ”Jeg har ikke følt mig anderledes end de andre. Jeg er kommet med min viden, og de andre har siddet med deres specialiserede viden, så vi har videndelt frem og tilbage,” fortæller han, og Leif Mikael Møller samtykker. ”Det er overraskende, at man oplever den slags barrierer i nogle virksomheder. Vores mål var at få ny viden og en dygtig ny medarbejder ind – vi tænker slet ikke over i hverdagen, at han har en anden uddannelsesmæssig baggrund,” siger han.

MOD NYE MÅL ITXPRESS A/S går allerede med planer om at indlede nye samarbejder med Aalborg Universitet. ”Vi påtænker at sætte et nyt innovationsprojekt i gang, hvor vi gerne vil have Aalborg Universitet på banen. Vi er lige nu ved at se på mulighederne for at ansætte en erhvervs-ph.d.studerende til at arbejde på det, og i den forbindelse har Pelles ansættelse været medvirkende til at vise, at sådan et projekt kunne være godt for os. Og så betyder erhvervs-ph.d.-ordningen jo, at man kan få høj faglig viden ind til en pris, som gør, at man bedre kan få sådan et projekt til at hænge sammen – og er der én ting, der står klart i krystalglasset, så er det, at det er vigtigt med ny viden!” afslutter Leif Mikael Møller.

VIDENPILOT Gennem videnpilotordningen er det muligt for en virksomhed at få økonomisk støtte til ansættelse af en akademisk medarbejder i op til 12 måneder til at udføre en konkret udviklingsopgave i en lille eller mellemstor virksomhed uden eller med begrænset højtuddannet arbejdskraft. Målet med ordningen er at hæve videnniveauet og skabe innovation i virksomhederne, og en videnpilot kan involveres i alt fra eksempelvis forskning og udvikling, rådgivning og sparring til efteruddannelse i forbindelse med gennemførelse af udviklingsprojektet.


»

PRESS

Gør IT til indtjening

PRESS Gør IT til indtjening

PRESS

Gør IT til indtjening

FAKTA OM SAMARBEJDET Pelle Stenild Coltau og Leif Mikael Møller, ITXPRESS A/S.

Det har givet os mere fagligt overskud generelt, at vi har fået Pelle ind. Der kommer megen ny teknologi indenfor vores område, og der er det dejligt med en som Pelle, der bare tager fat i det og kort tid efter begynder at dele viden herom.

Virksomhed: ITXPRESS A/S Antal medarbejdere: 9 Beliggenhed: Ørum, Tjele Samarbejdstype: videnpilotansættelse Varighed: påbegyndt d.1. juli 2010 Udbytte for virksomheden: › fagligt overskud i dagligdagen › højt niveau på produkter og processer › ny viden www.itxpress.dk

Leif Mikael Møller, ITXPRESS A/S

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

45


Info om AAU Matchmaking Aalborg Universitet – genvejen til viden, eksperthjælp og højt kvalificeret arbejdskraft.

Aalborg Universitet er landets førende universitet, hvad angår overførsel af viden fra universitetet til erhvervslivet. Det er vores mål, at den viden, vores forskere og studerende er med til at skabe, skal komme det omgivende samfund til gode. Derfor lægger vi stor vægt på at arbejde tæt sammen med erhvervslivet. Vi tilbyder samarbejde med både forskere og studerende fra alle universitetets institutter, der dækker over mere end 70 forskellige fagområder. Et samarbejde med universitetet kan, som det ses i magasinet, have mange forskellige former, og de enkelte samarbejdsformer kan tilpasses jeres virksomhed, så I får en skræddersyet løsning, der passer til netop jeres ønsker og behov. AAU MATCHMAKING For at gøre det nemt for virksomheder at finde frem til de rette fagfolk på universitetet, har Aalborg Universitet oprettet AAU Matchmaking-programmet, som er forankret på AAU Innovation; en enhed, der arbejder for at understøtte, udvikle og sætte turbo på samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv. AAU Matchmaking-programmet er et samarbejdskoncept, som består af Matchmaking-sekretariatet samt et stærkt netværk af interne og eksterne matchmakere, der alle kan rådgive og guide jer til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Desuden råder vi over en række AAU Matchpoints – fysiske mødesteder til fri afbenyttelse for virksomheder, som gerne vil vide mere om samarbejde med universitetet. MATCHMAKING-SEKRETARIATET De mange forskellige samarbejdsmuligheder med Aalborg Universitet håndteres af Matchmaking-sekretariatet, som har til opgave at iværksætte, understøtte og koordinere netværk og samarbejdsaktiviteter. Sekretariatet holder tråd i de interne og eksterne matchmakere og hjælper med at skabe videre kontakt til forskere eller studerende, så idéer og forestillinger kan blive omsat til konkrete samarbejdsaftaler. INTERNE MATCHMAKERE Interne matchmakere er personer på AAU, som repræsenterer hvert enkelt af universitetets institutter. De interne matchmakere kan hjælpe jer med at finde

46

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011

frem til de forskere eller studerende, der besidder lige præcis de kompetencer, I har brug for, og kan hjælpe med at etablere et samarbejde med dem. EKSTERNE MATCHMAKERE Eksterne matchmakere er personer i lokalområderne, f.eks. erhvervschefer, som I kan henvende jer til for at få en uformel snak om, hvordan universitetet gennem et samarbejde kan hjælpe jeres virksomhed. De eksterne matchmakere kan også hjælpe jer med at finde frem til relevante kontaktpersoner eller forskere på AAU. AAU MATCHPOINTS AAU Matchpoints er mødesteder i jeres lokalområde, hvor I kan finde en masse spændende informationsmateriale om AAU og samarbejde med universitetet, og som også kan bruges til at afholde møder med samarbejdspartnere eller repræsentanter fra universitetet. Vi har også internationale matchpoints i tilknytning til de danske innovationscentre i hhv. Silicon Valley, USA, Shanghai, Kina og München, Tyskland. Her kan danske virksomheder og forskere få hjælp til at skabe kontakt til f.eks. samarbejdspartnere, netværk, teknologi, viden og risikovillig kapital i de pågældende områder. Hvis de forskellige casehistorier i magasinet har inspireret og givet jer lyst til selv at indlede et samarbejde med AAU, er I meget velkomne til at tage kontakt til Matchmaking-sekretariatet på match@aau.dk eller tlf. 9940 7376. for yderligere information og rådgivning om de forskellige muligheder. I kan også læse meget mere om vores samarbejdstilbud på www.match.aau.dk, hvor I også finder oversigter over vores interne og eksterne matchmakere samt vores matchpoints. Kontakt AAU Matchmaking Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst E-mail: match@aau.dk Tlf. 9940 7376 www.match.aau.dk


HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - NR. 1 SEP 2011 |

47


AAU Matchmaking, Aalborg Universitet, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Profile for AAU Innovation

AAU Matchmaking - Historier fra det virkelige liv  

Matchmaking magaziine with case stories about collaboration between Aalborg University and business life

AAU Matchmaking - Historier fra det virkelige liv  

Matchmaking magaziine with case stories about collaboration between Aalborg University and business life