Testrup Højskole Årsskrift 2016 by Testrup Højskoles Årsskrift

SEKTION/TITEL

DET SKETE 2016 02 04 08 12 16 22 34 44 50 56

Forord Et historisk karneval Den sociale krop Muser Tekster Rigets tilstand Krøniken Augukuberetningen 2016 Formandens beretning: Som fugle på træk Skolekredsens beretning

150 ÅRS JUBILÆUM 58 64 70 78 80 82 84 88

Jørgen Carlsens jubilæumstale Hans Jørgen Schanzs jubilæumstale Tidslinje: Testrup Højskoles historie Bertel Haarders jubilæumstale Jubilæumssang Elevernes jubilæumssang Jubilæet i skitser Jubilæet i billeder

DET SKER 2017 104 Auguku 106 Forårsweekend 107 Kurser 2017

REFERENCER 110 112 114 118 120

Årets gang i stikord Bestyrelser Elever Elevbilleder Medarbejdere

SEKTION/TITEL

DET SKETE 2016

Forord

Af Jørgen Carlsen

ret 2016 har været en milepæl i Testrup Højskoles historie. Vi har i år kunnet fejre højskolens 150 års jubilæum. Det er ikke gået stille af. Den faktiske fødselsdag var den 1. november. Den blev markeret på selve dagen med taler, sange og masser af fødselsdagslagkage. Men de grandiose jubilæumsfestligheder fandt sted på elevmødet tre måneder før.

Lørdag den 6. august indfandt der sig op mod 800 personer for at fejre Testrup Højskole – gamle elever, tidligere ansatte, venner af skolen og naboerne i Testrup og omegn. Det var uden tvivl den største logistiske opgave, Testrup Højskole har været stillet over for nogensinde. Både skolens ansatte og medlemmerne af elevforeningens bestyrelse har puklet som bæster for at løse opgaven. Og det gjorde de til ug med kryds og slange. Arrangementet formede sig som en kulturfestival med teater, digtoplæsning, billboardkunst, musik fra en kæmpe overdækket scene, digtoplæsninger, interviews med gamle Testrupelever (Frank Hvam og Martin de Thurah), taler

DET SKETE 2016

og sange, herunder blandt andet præsentationen af en jubilæumssang skrevet af Christian Dorph og Thorbjørn Krogshede. Dertil kom så det kulinariske: Chili con carne og lækker dessert fra køkkenet, Leo, der serverede grillpølser dagen igennem til ud på de små timer, masser af fadøl og vin samt en eksotisk cocktailbar, som var bestyret af John Emil Winberg og hans venner. To gamle elever, Lea Korsgaard og Tilde Bang-Hansen, førte os graciøst igennem dagens og aftenens program. Festen blev ved til langt ud på morgenen, lydniveauet fra rockscenen gav ikke Roskilde Festival noget efter. Der var ingen beboere i Testrup, der klagede over larmen. Det gjorde til gengæld nogle beboere i Tranbjerg, som ligger adskillige kilometer borte. Vi har selvfølgelig undskyldt og forsikret om, at det ikke skal ske igen. I hvert fald ikke foreløbigt. Men helt sikkert om 25 og 50 år. Den tid, den glæde! Et særligt kuriosum var det, da Jakob Fabritius Nørregaard forærede højskolen en dragonsabel og ridepisk fra 1864. Begge dele havde tilhørt hans oldefar Jens Nørregaard, der i 1866 grundlagde Testrup Højskole. Nu hænger de i en montre over døren ved indgangen til foredragssalen. Alt dette er virkelig værd at mindes. For havde han ikke oprettet Testrup Højskole, ville utrolig mange mennesker være gået glip af en utrolig masse glæde de sidste 150 år. Og du, kære læser, ville ikke sidde med dette årsskrift mellem hænderne. Lad os glædes over, at Testrup Højskole findes. God læselyst!

JØRGEN CARLSEN

er mag.art i idéhistorie, medlem af Det Etiske Råd og forstander på Testrup Højskole

DET SKETE 2016

ET HISTORISK KARNEVAL Af Emilie Paaske Drachmann

Om den kollektive erindring af den danske slavehandel og et forslag til et mindesmærke.

en 31. marts 2017 er det 100 år siden, De DanskVestindiske Øer gik fra at være danske til at blive amerikanske under det nye navn U.S. Virgin Islands. Dermed blev den danske tilstedeværelse i Caribien afsluttet. Men kan man uden videre sætte punktum for 250 års fælles historie, eller har den dansk-vestindiske fortid stadig betydning for det danske samfund i dag? Det er spørgsmål, som har været genstand for debat i løbet af de senere år. I december 2015 fremhævede Dagbladet Information, at det ikke er så mærkeligt, at vores kollektive erindring om tiden som slavehandlernation er mangelfuld, ”for vi kan ikke se den nogen steder.” Danmark er godt nok fuld af monumenter og mindesmærker, men ingen af dem fortæller om de 250 år, hvor riget også omfattede tre små caribiske øer.

Tingene har udviklet sig på kun et år, og Danmark ser nu ud til at få som minimum fire mindesmærker over den dansk-vestindiske historie i løbet af 2017. De tre af dem har Holbæk Museum modtaget som en folkegave fra indbyggerne i den tidligere koloni. Gaven består af en statue med navnet Freedom samt to buster: En af Moses ‘Buddhoe’ Gottlieb, lederen af det oprør, der i 1848 førte til slavernes frihed og en af journalisten og fagforeningsmanden David Hamilton Jackson. Det fjerde mindesmærke står kunstneren Jeannette Ehlers bag. Hun har den dansk-vestindiske historie i centrum for sin kunst og har på eget initiativ lavet et forslag til en skulptur, der kan minde os danskere om vores transatlantiske arv.

DET SKETE 2016

Det er på tide, at den store hvide mand får selskab af en stor sort kvinde

ET ØNSKE OM BALANCE Jeannette Ehlers foreslår at placere mindesmærket foran Det Vestindiske Pakhus på Toldboden i København. I dette massive otteetagers bygningsværk opbevarede man kolonialvarer som kaffe og sukker produceret af slaver på De Vestindiske Øer. I dag rummer huset de over 2000 gipsafstøbninger af klassiske europæiske skulpturer, som Den Kongelige Afstøbningssamling består af. Som Ehlers selv påpeger i sin beskrivelse af projektet, er det ”et mærkeligt sammentræf at have den hvide mands hvide kunst udstillet på det lager, hvor varer produceret af sorte slavegjorte afrikanere engang blev opbevaret.” På den ene side af pakhusets facade står i dag en stor bronzeskulptur – en afstøbning af Michelangelos verdensberømte marmorskulptur David. I et interview i Weekendavisen har Jeannette Ehlers udtalt, at ”det er på tide, at den store, hvide mand får selskab af en stor sort kvinde”. Ved at rejse en syv meter høj, irret bronzeskulptur på den anden side af facaden vil Jeannette Ehlers skabe balance i pakhusets udtryk. Den foreslåede skulptur forestiller en slank, ung kvinde, der sidder i en stol med et cirkelformet ryglæn. Ryglænet og kvindens ranke holdning giver nærmest det indtryk, at det er en trone, hun sidder på. Indtrykket forstærkes af statuens titel: Queen Mary.

PROGRESSIV OPRØRSKVINDE Queen Mary var ikke en traditionel dronning – hun var oprørsleder. Sammen med to andre kvinder, var Mary Thomas, som hun retteligt hed, med til at lede et oprør blandt de sorte markarbejdere på St. Croix i 1878. Oprøret fandt sted 30 år efter slaveriets ophør, men de sorte og farvedes arbejdsforhold var ikke blevet forbedret væsentligt i mellemtiden. På den såkaldte skiftedag – den eneste dag, hvor det var tilladt for markarbejderne at skifte plantage – udbrød der i 1878 et oprør blandt arbejderne, hvor 87 personer mistede livet: Tre af dem var hvide, resten var sorte og farvede markarbejdere. De tre kvinder, der efter oprøret blev kendt som queens, blev alle oprindeligt dømt til døden for deres medvirken til oprøret. Efterfølgende blev de dog benådet og sendt til kvindefængslet på Christianshavn i København. Efter omkring fem år i København blev Queen Mary sendt tilbage til St. Croix for at afsone resten af sin straf der. Mindesmærket er dermed stedsspecifikt i dobbelt forstand: Der er en direkte historisk relation mellem Queen Mary og København på grund af Mary Thomas’ ophold i kvindefængslet, men stedsspecificiteten forstærkes også af forbindelsen mellem pakhuset og den trekantshandel, som slavehandlen udgjorde det ene ben af. Samtidig med at mindesmærket låner legitimitet fra historien om Queen Mary, foregår der en leg med at blande historiske fakta med myter og fiktion. Statuens udseende bygger nemlig ikke på illustrationer eller fotografier af Mary Thomas, men derimod på et af Jeannette Ehlers’ tidligere værker, performancen "Whip It Good". I performancen er Jeannette Ehlers iført den samme

DET SKETE 2016

Ved at benytte karnevalets omvendingsfigur kan Queen Mary synliggøre en ulighed, som vi ellers ikke lægger mærke til.

beklædning som skulpturen Mary. Med hvide mønstre malet i ansigtet, på overkroppen og på armene tildeler hun langsomt et hvidt lærred det ene piskeslag efter det andet. Mellem slagene smører hun møjsommeligt piskesnerten ind i sort kul, så lærredet efterhånden bliver stribet af de sorte slag. Jeannette Ehlers har opført værket adskillige steder rundt om i verden, blandt andet også på Afstøbningssamlingen i pakhuset.

DEN SLAVEHISTORISKE SYMBOLIK Hvis vi vender tilbage til skulpturen, er både pisken og Queen Marys beklædning direkte taget fra performanceværket og ikke fra historiske kilder om Mary Thomas. Det er ikke til at sige, om hun rent faktisk har været i besiddelse af en pisk, men på samtidige tegninger ses hun med en sukkerkniv og en brændende fakkel. Når Ehlers vælger at udstyre Queen Mary med en pisk, skal det måske ses som et ønske om at koble skulpturen til slaverihistorien og lade pisken være et symbol på slaveriet som institution. Omvendingsfiguren er helt central for forståelsen af mindesmærket. Skulpturen bygger videre på den omvending, der finder sted i Whip It Good-værket, hvor de mørke striber på den lyse baggrund kommer til at fungere som et negativ af de lyse streger, piskene igennem tiden har sat på den mørke hud. Men omvendingen er også på spil i en videre forstand. På grund af statuens højde

vil Queen Mary altid blive betragtet nedefra. Hermed sker en omvending af adskillige tidligere hierarkier: hierarkiet mellem sorte og hvide, mellem mænd og kvinder, mellem center (forstået som nationalstaten Danmark) og periferi (de tidligere Dansk-Vestindiske Øer). Denne omvending af rollerne giver associationer til karnevalismen og især de romerske saturnalier, hvor herrer og slaver byttede plads for en eller flere dage. Den russiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin har beskrevet karnevalet som ”en tidsbegrænset befrielse fra den herskende sandhed og en midlertidig ophævelse af alle hierarkiske relationer, normer og forbud.” I Bakhtins forstand foregår betragtningen af skulpturen altså som et karneval, hvor rollerne fra kolonitiden bliver byttet om. Indbyggerne i den tidligere kolonistat Danmark er nu henvist til rollen som beskuere af den ophøjede Queen Mary, præcis som indbyggere i det tidligere Dansk Vestindien gennem historien har skullet se op på statuer af danske konger og vigtige mænd.

TIL MINDE OM PATRIARKATET? Ved at benytte karnevalets omvendingsfigur kan Queen Mary synliggøre en ulighed, som vi ellers ikke lægger mærke til. Ifølge historikeren Inge Adriansens store undersøgelse fra 2001 til 2007, er 98 procent af Danmarks monumenter for navngivne personer mindesmærker rejst til ære for mænd. Denne skævhed reflekteres i vores nationale historieskrivning. Antropologen Karen Fog Olwig har vist, hvordan vi i Danmark har en tendens til at fortælle den dansk-vestindiske historie med fokus på de gode ting, danskerne gjorde. Konsekvensen af denne historietradition har været, at kun hvide (mandlige) danskere er blevet fremstillet som handlekraftige aktører, mens den tidligere afrocaribiske slavebefolkning præsenteres som en stor umælende masse. Vi kommer til at betragte historiens gang som et resultat af store mænds store gerninger. Denne måde at anskue fortiden på er i Danmark blevet så fasttømret, at selv Nationalmuseet uden videre gengiver den, når de på deres hjemmeside beskriver enevælden som ”perioden, hvor foretagsom-

DET SKETE 2016

me handelsfolk med støtte fra kongemagten kunne tjene formuer på den indbringende trekanthandel mellem Danmark, Afrika og Dansk Vestindien.” Det er denne fortælling, som mindeskulpturen Queen Mary gennem karnevalets omvendingsfigur vil gøre op med. Det groteske eller ironiske bruges til at udstille og nedbryde magtstrukturerne, så noget nyt kan bygges op. Skulpturens hensigt er ikke at vende fuldstændigt om på magtforholdene i Danmark eller verden og skabe et nyt racehierarki med de sorte øverst og de hvide nederst. Den viser os tilfældigheden i, at det blev netop sådan, og at det kunne have været anderledes. Som Bakhtin skriver, så er karnevalslatteren en ambivalent latter, der er ”rettet mod alt og alle (herunder mod karnevalsdeltagerne selv), hele verden fremstår som latterlig, bliver set og opfattet i dette latterlige lys, i sin muntre relativisme”. Latteren er både munter og alvorlig, opbyggelig og nedbrydende, og den udstiller historiens relativisme eller tilfældigheder. Tilfældigheden i, at vi kun rejser statuer af hvide mænd og ikke af sorte kvinder; tilfældigheden i, at det er Margrethe II og ikke Mary Thomas, der er dronning; og ikke mindst tilfældigheden i de magthierarkier, der opstod i Europa, Afrika og Caribien for mange hundrede år siden, og som vi stadig lever med eftervirkningerne af i dag. Skulpturen kommer dermed til at stå som et alternativ til den standardiserede fortælling om den dansk-vestindiske fortid. Fremfor at fokusere på de driftige og foretagsomme handelsfolk præsenterer den en sort kvinde som en aktiv medspiller i den dansk-vestindiske historie. Den kan dermed bidrage til, at en anden fortælling om den dansk-vestindiske fortid kan finde sted. Skulpturen er indtil videre blevet tildelt 300.000 kroner fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje til formidling af 100-året for salget af Jomfruøerne, og det bliver spændende at følge projektet de næste år frem i tiden.

E M I L I E PA A S K E D R A C H M A N N Er cand.mag i historie fra Københavns Universitet. Emilie gik på Testrup Højskole i foråret 2008. Artiklen tager udgangspunkt i et foredrag afholdt på skolen i 2016.

DET SKETE 2016

Den sociale

krop Af Anne Sofie Rasmussen & Elise Normann Illustrationer af Andrea Krull

Du mærker en varm hånd på din skulder og et lille forsigtigt klem. Du tillægger måske ikke denne berøring en særlig stor betydning, men det har den faktisk – både i forhold til din sundhed og dine sociale relationer. Vi har talt med en række testrupelever om deres forhold til kropskontakt for at finde ud af, hvad der egentlig rører sig i højskolekroppen. Kom med, når vi tager kropstemperaturen på Testrup Højskole.

UDDRAG FRA TUSMØRKEZONEN E16 Testrup Højskoles elevmagasin, der produceres som et led i undervisningen på valgfaget Visuel Kommunikation

kolD

mandag morgen. I foredragssalen på Testrup Højskole står over 100 mennesker, elever som lærere, og krammer. Dagens morgensamling har netop nået sin ende, men før alle spredes for at begynde undervisningen på deres respektive fag, har Morgensamlingsudvalget en sidste besked: ”Rejs dig og giv din sidemand et kram”. Opfordringen vækker blandede reaktioner i salen: Fra lange, inderlige omfavnelser, til hurtige klem – indimellem efterfulgt af en småakavet latter. Herefter forlader alle foredragssalen; nogle med en varm, behagelig følelse efter at have mærket en anden krops nærhed, andre måske nærmere med et træk på skulderen og en lettelse over, at det kejtede kram er overstået.

”Morgenkrammet” er indført af Morgensamlingsudvalget for at give alle en rar og kærlig start på dagen. Men hvorfor skulle denne kærlige, og for nogle mere ligegyldige, omfavnelse, egentlig være god for os? Ved hud-til-hud -kontakt dannes hormonet oxytocin, som giver os en afslappet følelse af velvære –

DET SKETE 2016

hvis vi vel at mærke bryder os om berøringen. Det er påvist, at stoffet reducerer stresshormoner og forebygger angst og depression. Der er altså god grund til at påstå, at morgenkrammet er godt for os og vores velvære, selvom det måske til tider kan føles fjollet, lettere akavet eller endda, ifølge Viktor Schultz, elev på Testrups skrivelinje, ”lidt diktatorisk”. Oplevelsen af kropskontakt afhænger selvfølgelig af sammenhængen og af relationen til det menneske, som rører en. På Testrup Højskole har eleverne ikke bare undervisning sammen, men lever, sover og spiser alle på samme matrikel. Det betyder, at hverdagen foregår tæt op og ned af hinanden, og der er ingen tvivl om, at den konstante fysiske nærhed påvirker alles forhold til kropskontakt. Af samme grund oplever flere, at deres måde at bruge kroppen hurtigt ændrer sig efter at begynde på højskolen: “Jeg gør mere med min krop her, og der er helt klart mere kropskontakt. Jeg rører mere ved andre – det er fedt at være tæt med folk på den måde,” siger Laura Eske, elev på musiklinjen. I forlængelse af dette siger Esben Langer, også musikelev: “Det mest interessante er klart, at man rører ved hinanden hele tiden. Det var vildt, hvor hurtigt det gik med det fysiske her på skolen. Man opbyggede jo en kropslig kontakt efter ikke at have kendt hinanden i særlig lang tid”. Det tager kun en kort gåtur rundt på Testrups areal forat finde ud af nøjagtig, hvad der menes og for konstatere, at fysisk kontakt langt fra er en sjældenhed. Fra opholdsstuerne i husene hvor folk ligger henslængt i sofaerne og nusser hinanden, til pauserne i spisesalen, hvor folk taler sam-

men med armen om hinanden. Når mere end 100 mennesker, der ikke kender hinanden på forhånd, fra den ene dag til den anden bliver sat til leve sammen, bliver kropskontakten i hverdagen en vigtig del af opbygningen og plejen af relationer og venskaber. Med så mange mennesker samlet på ét sted kan kropskontakten også bruges som et middel til at fange folks opmærksomhed og udtrykke fokus i en større forsamling. I den sammenhæng kan en berøring nemlig være nødvendig, mener Esben: “Nogle gange kan man føle, at man bliver nødt til at holde fast i en person for at få deres opmærksomhed. Men det bliver samtidig en måde at sige ‘hey, vi er faktisk ret gode venner!’ Min ven Emil tager mig for eksempel tit i hånden, det er super hyggeligt faktisk. Der er jo kælighedstegn hele tiden.” ”Kærlighedstegn” er ikke noget dårligt udtryk for hverdagens berøringer. Oxytocin har nemlig også den virkning, at den styrker relationer mellem mennesker og giver en følelse at tilknytning til personen, man er i berøring med. Et populært navn for oxytocin er derfor kærlighedshormonet. Når netop dette hormon synes at florere hyppigt blandt højskoleeleverne, kan det altså ses som et udtryk for, at den fysiske kontakt er en måde at styrke relationer på – også til mennesker man ikke har kendt så længe. Umiddelbart virker den lille berøring måske ikke til at have den store betydning – hånden på skulderen når man hilser på hinanden eller et hurtigt stryg over håret – men de tilsyneladende ubetydelige kærlighedstegn øger vores følelse af tilknytning og tryghed. Måske på grund af den følelsesmæssige tilknytning vi associerer med berøring, kan nogle mennesker opfatte

det som grænseoverskridende at have kropskontakt med andre end deres kæreste eller allernærmeste familie og venner, mens andre ser det som noget rart, der kan være medvirkende til at knytte bånd. Maya Andersen, elev på filosofilinjen, placerer sig selv i sidstnævnte kategori: ”Jeg rører bare meget ved mennesker. Jeg kan godt lide at give et lille klem for lige at sige hej og give lidt ekstra.” Boris Hegelund, som er skriveelev, stemmer i: ”Det er jeg også begyndt på her. Men i starten havde jeg det mærkeligt med det.” Her finder vi muligvis forklaringen på den tilbøjelighed til kropskontakt, som rammer mange af dem, der starter på højskole. For en behagelig berøring fra et andet menneske får dig til at føle dig godt tilpas og giver dig en følelse af tillid – en tillid der gør, at du efterfølgende er mere tilbøjelige til spontant at give den næste, du møder, et velmenende klap på skulderen. Hermed forøges omfanget af kropskontakt. I en hverdag svarende til den på en højskole, hvor man konstant er omgivet af andre mennesker, og kommunikationen aldrig sættes på pause, kan en berøring netop være den perfekte måde at møde et andet menneske, når der bliver for mange ord. Eller som Maya udtrykker det: ”Det er den simpleste og mest tydelige måde at vise affektion.” Lige netop dette er vejen til at forstå den pulserende, varme kropstemperatur, som vi kan mærke på Testrup Højskole.

DET SKETE 2016

Af Jørgen Carlsen

Muser Af Emilie Guldborg, Katinka Albrectsen & Nanna Boye

UDDRAG FRA TUSMØRKEZONEN F16 Testrup Højskoles elevmagasin, der produceres som et led i undervisningen på valgfaget Visuel Kommunikation

user hedder egentlig Anne Margrethe Zacher Carlsen. Hun er født 17. juli 1951 i Ringsted, men er opvokset i Grenaa, som hun fraflyttede, da hun blev færdig med gymnasiet i sommeren 1970 for at starte på Aarhus Universitet i september samme år. Hun er cand.mag. i dansk og idéhistorie. Til sin egen overraskelse kom hun til at arbejde som underviser i dansk for udlændinge på Folkeuniversitetet i Aarhus til trods for, at det var litteratur, der interesserede hende mest. Det var et arbejde, hun endte med at blive meget glad for, da det skabte en masse kontakter og bånd. ”Det var en meget spændende tid,” som Muser selv formulerer det. Muser bliver ganske ofte mødt af elever, der stiller spørgsmål til hendes navn, og vi fra Tusmørkezonens redaktion var ikke en undtagelse: Hvorfor Muser? ”Da min far så mig første gang, sagde han: ’Hun ligner jo en lille mus!’, og så kom jeg til at hedde Lillemus og Muser. Da jeg så skulle i skole, tænkte mine forældre: ’NU skal hun hedde Anne Margrethe!’ Men da jeg så blev råbt op, og der blev råbt ’Anne Margrethe Zacher Sørensen’, så råbte hende, der blev min klasselærer, Frøken Olsen: ’Jamen, det er jo lille Muser!’ Og så blev det ved. Og sådan er det blevet ved og blevet ved og blevet ved,” udtaler

DET SKETE 2016

Muser. Så navnet kommer helt fra fødslen og holder ved selv den dag i dag – 65 år efter.

DET TIDLIGE MØDE MED JØRGEN

Muser mødte Jørgen til en fest i Risskov i oktober 1970 efter at være startet på Aarhus Universitet i september. Jørgen bød Muser op til dans og trak hende på et tidspunkt i løbet af aftenen ind i et rum med et flygel. ”’Vælg hvad du vil høre!’ udbrød han, og jeg tænkte: Hvad vil jeg høre? Så jeg sagde et eller andet Mozart, jeg havde hørt i gymnasiet. ’Nej!’ sagde han så, og så begyndte han på noget jazz, fordi det var det, han spillede meget. Han begyndte at synge med sådan en falsetstemme, og jeg tænkte: Hvad Søren er det for noget?” siger Muser og griner. ”Jeg syntes virkelig, at det var mærkeligt, altså han var lidt skør, syntes jeg.” Et stykke tid efter tager Muser hjem på efterårsferie. Da hun efterfølgende kommer tilbage til sit værelse i Risskov, ligger der en bog foran hendes dør og venter på hende. ”Der har han så skrevet: ’Sidder lidt her’, og der har han siddet i flere timer, ’er lidt fuld’. For han havde taget en flaske hvidvin med, som han havde siddet og drukket af, mens han ventede på mig – han vidste ikke, at jeg ikke var der. Det syntes jeg var rørende, ikke? Altså at han havde ventet der i flere timer,” husker Muser. Derefter henvendte hun sig til Jørgen, og så begyndte kærligheden så småt at spire. I marts 1971 bliver Muser gravid. Hun er 19 år og er på det tidspunkt flyttet ned til Jørgen på Trøjborg. ”Min menstruation var gået over tid, og jeg turde ikke gå ned og få en prøve. Og så kan jeg huske, at Jørgen gik derned, på apoteket, og da han kom hjem, så tog han masser af marcipanbrød op af lommerne, fordi han vidste, at jeg elskede marcipanbrød. Men det betød også, at jeg vidste, hvad klokken var slået.”

MUSER OG TESTRUP HØJSKOLE

Muser har selv for en kort stund arbejdet på Testrup Højskole. Hun tog orlov fra sit arbejde og underviste i seks måneder i fagene litteratur og det, der på det tidspunkt hed Skriveværksted. Også så sent som i efteråret 2015 underviste hun to syriske flygtninge i dansk, fordi højskolen havde givet dem et ophold. Muser siger selv, at hun har et nydende forhold til højskolen. Hun kan lide at komme her, og hun holder meget af højskolen, hvilket, tilføjer hun, man slet ikke kan undgå. Men Muser kunne ikke tænke sig at arbejde på Testrup Højskole som fast underviser, for hun savnede både sine kolleger, men også det kollegaforhold, man har på en arbejdsplads, når man ikke er gift med chefen. Som hun siger: ”Det er anderledes at være forstanderkone end at være kollega.” Da Jørgen og Muser første gang kom til Testrup, var her kun 11 elever på skolen. Muser syntes, stedet var deprimerende. Det var mørkt og tomt, der var elever som stjal fra køkkenet og selv brochuren var grim – som Muser siger, var den ”lige så kedelig, som her var.” Skolen trængte i det store og hele til en opstramning. Så Jørgen og Muser gik i gang med et omfattende projekt: At transformere højskolen. De ville skabe en god højskole under nøgleordene faglighed og hjemlighed. Skolen skulle løftes – og det blev den også hurtigt. Parret inviterede alle deres bekendte fra Århus, for eksempel Jørgens kontakter fra idéhistorie, til at komme ud på højskolen og holde foredrag for næsten ingen penge. En dag kom der

DET SKETE 2016

bud fra fjernsynet, og der blev lavet en række udsendelser under aftenens sangtimer. Og efterhånden, lige så langsomt, gik det hele godt. Muser ser tilbage på opstarten som en god tid: ”Det der med at bygge en skole op, det første iværksætteragtige, dét er det sjoveste! Det der med at få den op at stå, og man er glad hver gang, der kommer en elev. Nu kører den jo.”

Til gengæld kan Jørgen også slappe af som ingen andre, fortæller Muser. ”Når vi er i sommerhus, så ligger han oppe i en hængekøje, og så går der ikke lang tid, SNORK – så snorker han.” Jørgen og Muser tager tit i sommerhus på Helgenæs sammen, både for at slappe af og for at kunne se Testrup Højskole lidt i bakspejlet. Ellers laver de mange forskellige ting, når de har fri: ”Vi læser sammen eller læser hver for sig, ser fjernsyn, besøger venner. Og så tager vi selvfølgelig over og besøger vores børn,” siger Muser.

MUSER OG JØRGEN

FRA LAND TIL BY

Jørgen og Muser adskiller sig ved deres temperamenter. Muser er meget tilbagelænet, mens Jørgen altid er i gang. Som Muser beskriver ham: ”Der er jo fuld fart på, prøv lige at læg mærke til ham! Selv hvis han sidder ned, bevæger han sig hele tiden.” Netop Jørgens store temperament kan måske afskrække nogle – men ikke Muser. Hun ser ham som en både generøs og altid meget glad mand. ”Jeg tror, jeg faldt for hans glade øjne,” siger Muser. I hjemmet er de fælles om de huslige tjanser. Jørgen vasker dog altid tøj, hvilket han har gjort lige siden Muser var gravid med deres første datter, Signe. Måske laver Muser til gengæld lidt mere mad, men det er også fordi, hun bedst kan lide sin egen mad. Det hænger igen sammen med Jørgens store temperament. ”Hvis der skal salt i maden, så er det lige sådan der ’woop’ meget salt. I stedet for at prøve forsigtigt og smage det til, så er der altid de der store armbevægelser,” forklarer hun om sin mands madlavningspraksis.

Deres voksne børn, Signe og Gunhild, bor i København, hvor Muser har planer om at flytte over sammen med Jørgen, når Testrup Højskole bliver et afsluttet kapitel. Muser drømmer nemlig, i sjov kontrast til hendes alder, om at flytte fra landlighed til storby. ”Nu kunne jeg godt tænke mig at bo midt inde i byen, hvor det sker. De fleste gjorde nok det som unge, men jeg har aldrig boet midt i en by. Jeg har altid boet, hvor der har været helt stille om natten.” Derfor glæder Muser sig til at trække sig tilbage til storbyens larm. ”Jeg elsker at være i København, hvor jeg kan høre støjen nede på gaden,” siger hun. Og så bliver sommerhuset en måde at bibeholde det landlige og luftige liv, når tiden i Testrup By om halvandet års tid er slut. ”Det er dejligt deroppe, rigtig dejligt,” pointerer hun om deres sommerhus. I forhold til sange og kunstnere er der især to navne, der popper op hos Muser i tilbageblikket på sit og Jørgens liv. ”Jørgen og jeg, det vi hørte sammen var Nashville Skyline med Bob Dylan, og så var det Cornelius Vreeswijk, som vi hørte hele tiden lige der i starten af forholdet. Så får man jo nogle specielle minder, når man lige hører den.” Sangen blev også spillet til deres sølvbryllup, og når vi spørger til næste runde bryllupsdag, får vi blot svaret fra Muser: ”Guldbryllup, det er sådan noget, hvor man tænker ’Ej, så er I lige på dødens rand.’” Forhåbentligt er Muser og Jørgen ikke på dødens rand, men på randen til et nyt kapitel af deres liv sammen.

DET SKETE 2016

Hvis dit hus brændte, hvad ville du så redde? (Laus og Jørgen kan redde sig selv) ”Så ville man jo som regel sige fotoalbum, men faktisk… ikke noget. Jeg har ikke noget, som jeg bare MÅ havde med. På den måde er jeg ikke knyttet så tæt til ting, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er jo alt sammen noget, som man kan købe igen. Selvfølgelig Jørgen og Laus, men hvis det ikke er noget levende, så skal det nok gå.” Hvis du kunne give et råd til dit 20-årige jeg, hvilket ville det så være? "Der blev jeg jo gravid, så det er nok ikke mig, I skal spørge, men – et råd fra min alder nu, og så til mit 20-årige jeg: 'Det skal nok gå.'

Jeg tænker tit, når jeg ser på mine døtre, åh, hvor går de op i mange ting – ’har jeg nu spist for meget’. Det var meget mere afslappet, da vi andre blev gravide. Tag det roligt! Og hvis I kommer til at drikke en øl, så betyder det ikke, at hele jeres verden går under. Der er gået hysteri i det på den måde.” Og hvad hvis du skulle give et godt råd til os elever? ”Det skal nok gå. Man får aldrig nogen tak for de bekymringer, man har haft, som aldrig bliver til noget. Hvad skal man bruge det til? Jeg siger det, fordi jeg let kan bekymre mig, jeg siger det af erfaring. Det kan jeg se nu.”

DET SKETE 2016

tekster Af Rasmus Krone DEL 1

DEL 2

Hver gang Bjarne gik på toilet, scorede det danske landshold et mål. Sådan vandt Danmark Europamesterskabet i 1992. Når Bjarne kunne høre jubel inde fra stuen, styrtede han derind med åbne bukser.

Siden Europamesterskabet i 1992 har Bjarne haft indflydelse på diverse sportsresultater og prisuddelinger. Fem timer inde i det amerikanske præsidentvalg har Arne været på toilet tre gange, men uden videre indflydelse. Det påvirker ham, det fornemmer Pernille, som nu bor sammen med Bjarne. Hun kan se det på måden, han klør sin underarm. Hun forklarer ham, at sådan fungerer demokrati ikke.

Danskernes sejr kunne muligvis tilskrives Bjarnes urinblære. Det blev de enige om i sofaen. De var ikke længere i tvivl om, at det, der foregik i stuen havde, indflydelse på kampen. Når Pernille eksempelvis tog lakridser fra skålen, havde Danmarks målmand en vigtig redning. De snakkede ligefrem om, at der måtte være en åndelig forbindelse mellem stuen og det svenske stadion.

Bjarne prøver at ignorere en tanke. Han rejser sig fra sofaen, bevæger sig rundt i entreen, sætter sig igen. Hvis Arne ingen indflydelse har, hvorfor så blive oppe? Har jeg levet på en løgn siden ’92?

De havde ikke vidst det på forhånd. De var alle gode venner, men det var første gang, de skulle se sport sammen. Derfor kom det som et chok, da Arne gik ud for at tisse anden gang, og danskerne scorede det afgørende mål. Ikke mindst Arne var chokeret. Han havde aldrig afgjort noget før.

Arne får en pludselig lyst til at ryge igen. Han får lyst til at holde en lighter. Selv Jesus tvivlede, tænker han og asker ud på græsplanen. Sådan er mennesket åbenbart indrettet. Man griner og man græder. Man besøger sin gamle folkeskole og bliver melankolsk.

DET SKETE 2016

Af Signe Cygan At ligne. Lignelse. Lig. Ligne. Ligne er lig i bevægelse. Ligne. Lig. Bevægelse. Ligne. Ligne. Ligne. Signe. Ligne. Om et halvt år. Mine cellers alder om et halvt år. Radioaktivt materiale i bevægelse i himmelrummet. Halvt. Halve. Halvering. Halveringstid. Om to år. Vores cellers alder om to år. Vores kollektive alder. Fordoblet eller halveret? Samme alder. Samtidig alder. Samtidsalder. Det tragiske ved fremtiden. At se frem. Tragik. Tra gik. T gik. Tiden gik. Fordoblet eller halveret. Det tragiske ved fremtiden er det komiske ved fortiden. Det komiske ved gentagelsen. Flere gange dagligt gentager vi hinandens handlinger. Forud og bagud for hinanden. Hjernen søger at lave systemer. Men er biologi overhovedet et system? Jeg ville gerne tage tre billeder med mine øjne. Et kort billeddigt på nethinden. Briller med sorte klapper. Når eksponeringerne finder sted, er sansningen så fin, at kroppens lyde skaber baggrundsmusikken til billederne. Musikken skal være en ikke-musik. Eller en altingsmusik. Uden komposition. Hvis jeg ikke var så sansende, ville jeg ikke være tænkende. Engang var jeg celler. Nu er jeg celler. Mit navn er en bevægelse. Jeg hedder. Jeg hed. At have navn er en bevægelse. Navnet er stærkt. Kategorierne er stærke. De skaber vores handlinger. Mellemrummene mellem handlingerne er skrøbelige, porøse. Som stederne mellem kategorierne. Stederne mellem navnene. Det mellemkategoriske er et tredje sted. Mødet mellem to ting er et tredje sted. Det fjerde sted er tingenes skygge. Der kan intet menneske bevæge sig fysisk rundt. Kun i askeskyer kan vi sanse det.

DET SKETE 2016

Af Mads Eslund Ung glad fyr med kort mørkt hår foran bogreol holder et bogomslag med titlen 7/11. Tweets: HAN SKALLADE HONOM MED TUNGEN og HAN BITER JO HONUM. En sværm af store sæbebobler i et udstillingsrum med hvid gipsvæg og råt betongulv. Dreng i footballtrøje øver en stram hiphopkoreografi sammen med otte ældre dansere. Close-up selfie af midaldrende kvinde med hvidt tandsmil og mørkt hår i sideskilning. Ung kvinde i lys frakke cirkler rundt i et nattetomt T-kryds på cykel og råber woohoo. Lupiner i en vejgrøft, de er i modlys, der er et hvidt skær omkring blomsterhovederne. Hun sidder i blå jeans i en klapstol af træ med sine pumps oppe på en klapstol af træ. Stor værftsbygning på den anden side af et havnebassin, jakobsstige, gråvejr, regnbue. Trailer for asiatisk serie med to fyre, de taler sammen og kysser hinanden i sidste klip. En stak børnebøger på et lampebelyst mørkt træbord, en rød kasket og en toiletrulle. Fyr med lang halskæde og T-shirt over en hvid langarmet trøje kigger ud over bjerge. Tegnet blond og brunhåret par og teksten EVERY BLONDE NEEDS A BRUNETTE. Kvinde i lyseblå- og hvidstribet trøje krammer barn i mørkeblå- og hvidstribet trøje. Fem ristede bagels med smøreost på hvid tallerken, en mørkhåret kvinde tager en bid. Tre cyklende ryttere set bagfra, to sortklædte, den bageste med polkaprikkede sokker. Lille dreng med blå kasket, sorte solbriller og collegejakke ved et vindue på en færge. To stole foran en genbrugsbutik, den ene med et spraglet, hjemmestrikket tæppe over. Et håndskrevet Deed of Entitlement-dokument til Lady Galaxia 1. of Chaol Ghleann. Selfie af ung blond kvinde med studenterhue, hun står med hovedet på skrå i en stue. Oval marcipankage med ovalt chokoladeindrammet foto af tre fyre på radioredaktion.

Maven 260614

DET SKETE 2016

Mand på hug i sorte bukser, vest, butterfly, hvid skjorte fotograferer i Den blå lagune. En lille rødhåret pige med krydsede arme i en gul tanktop ser på havet på en stenmole. Undercut-frisure set bagfra, håret stylet op over issen og halvvejs ned ad baghovedet. Beirut-familie med to børn ved gelænder ved havet, en kraftig topløs mand går forbi. Tre fjerdedele af pizza med sorte oliven, sidste fjerdedel er dækket af store pomfritter. Spot for duh. does. pride. Et flow af zooms, mangefarvede trekanter danner en tunnel. En grinende skaldet baby i en hvid body på en hvid dyne med blå og grønne mønstre. En hvid jolle fortøjret ved en træbro i et sund, et hul med blå himmel i gråt skydække. Smilende kvinde foran trappe i spanx, venstre arm på væg, står med badekåbe i højre. Ung kvinde i en ternet skjorte sidder og kigger smilende på en baby i en stribet body. Dreng med mørke krøller synger på benene af en siddende fyr med hat og mundharpe. Asiatisk kvinde i havestol med højre arm bag hovedet, i hullede jeans og strikket top. Tegnet kvinde siger til spejl: JEG SER LIKE JÆVLIG UT SOM JEG FØLER MEG. Ung sort fyr i læderjakke og ung kvinde i læderjakke fester i regnen til en popkoncert. En slank sortklædt kvinde fotograferer primært sort-hvide fotos af en skuespillerinde. Sort kvinde med guldkæde og kort hvid top læner sig op ad et hegn, højre arm i siden. Hjemmelavet fødselsdagskort med tegning af ged mellem græstotter til Kære Roomie. Selfie i en læderstol: ung hvid mand med skæg, et alvorligt blik bag sorte hornbriller. En gammel rød murstensvæg med huller i mørtlen, mørke plamager af sod og snavs. Over en åben mund på en liggende pige i en seng ligger en pige og vifter med et blad. Smilende mand sidder og holder en børnebog i en sofa omgivet af seks smilende børn.

Gingham 280614

DET SKETE 2016

Af Mie Anna Obbekær Scene 4 Syv kroppe på scenen. Peter Plaugborg er der. Tre kvinder, tre mænd og Peter Plaugborg

De er ikke dækket til. De ligger på ryggen side om side. Peter Plaugborg er nummer to fra venstre. Han løfter sig op på den ene albue

- Tre nætter i træk er jeg vågnet ved barnegråd

Han ser direkte på publikum. Han sætter sig helt op. Trækker benene til sig og støtter sine arme på knæene. Hans køn blottes. Mange blandt publikum ser på hans køn

- Gråden kommer udefra. Det er ikke et spædbarn, men et barn på 3-4 år. Barnet forstår sin gråd

Kvinden til højre for Peter Plaugborg løfter armene mod loftet - Jeg står under fuglene og ser op. De flyver i

prikkede mønstre

Peter Plaugborg rejser sig op. Han står med det ene ben foran det andet. Han forestiller sig, at han er en græsk skulptur. Af marmor. Med rødt hår

- Hvis barnet græder i nat, går jeg derud

Kvinden lader armene falde ned langs siden igen

- Jeg holder fast i græsset. Hele dagen. Jeg river ikke rødderne op. Jeg holder bare

Lyssætningen bliver varmere

En hjort kommer ind på scenen fra højre

- En hjort

Siger Peter Plaugborg

DET SKETE 2016

- Den hvide smerte, der kradser i øjet til alt, er sort

RASMUS KRONE (E12) går på dramatikeruddannelsen på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus

Kvinden er melankolsk og ser ikke hjorten. En anden kvinde rejser sig og går efter hjorten. Hun mimer dens bevægelser

Peter Plaugborg ser på hjorten

SIGNE CYGAN (F12) har undervist i foto på Testrup og går på Det Jyske Kunstakademi

- Naturen er anderledes her

En væske flyder fra et hul i væggen. Hjorten drikker af væsken. Kvinden drikker af væsken

Det er mælk og gul frugtfarve, men det ved publikum ikke

MADS ESLUND (F96) er forfatter og har undervist på skrivelinien

Lyset blænder MIE OBBEKÆR (F12) studerer litteraturvidenskab på Københavns Universitet

DET SKETE 2016

Rigets tilstand Af Jørgen Carlsen

er i Grundtvigs og Kierkegaards fædreland er det en fastslået kendsgerning, at livet er skruet sådan sammen, at det ikke kan leves på anden hånd. Det kan kun leves af ”hiin Enkelte” sammen med dem, man har omkring sig. Livet kan heller ikke løsrives fra tid og sted. Livet er fuldt af muligheder, men for dem alle gælder det, at de kun bliver til noget, hvis man gør brug af dem. Livet kan ikke gemmes til bedre tider. Det kan ikke konserveres, nedfryses, syltes og opmagasineres. Livet er her og nu!

JØRGEN CARLSEN Er mag.art i idéhistorie, medlem af Det Etiske Råd og forstander på Testrup Højskole

Ikke et ondt ord om internettet. Det har sine åbenlyse fordele, og det er helt sikkert kommet for at blive. Men dets styrke er også dets svaghed. Styrken i cyberspace er helt klart universaliteten, grænseløsheden og tilgængeligheden. World Wide Web er hævet over tid og sted. I den forstand er det allestedsnærværende anytime og anywhere. Men denne grænseløse universalitet rummer på ironisk vis et kæmpe paradoks. Selv om internettet muliggør en allestedsnærværende kommunikationsplatform, så er omkostningen lige præcis en opgivelse af enhver form for nærvær og tilstedeværelse. Allestedsnærværende kan lige så vel betyde det modsatte: allestedsfraværende. Skal vi hente tankegods fra Kierkegaard kunne man med ham tale om at ”spille fjerbold med tilværelsen”, dvs. gøre livet en overfladisk affære – en leg, et underholdende tidsfordriv. At surfe på internettet koster ikke noget. Det forpligter ikke på nogen måde. Man kan browse sig frem til hvad som helst uden at sige goddag, undskyld eller tak for oplysningen. Først og fremmest er internettet et univers, der sætter det fysiske nærvær mellem mennesker ud af kraft. Det meste af tiden kommunikerer man med en server, som teknisk set har lige så meget ånd og nærvær i sig som en støvsuger. Internettet er en storartet civilisatorisk gevinst, der kan facilitere videnstilegnelse og kommunikation. Internettet er lige præcis facilt, dvs. glat, medgørligt, tjenstivrigt, gnidningsløst, modstandsløst og uden kanter. Internettet er alt det, som suspenderer de egenskaber, som findes hos konkrete menneske af kød og blod i tid og rum. I stedet for et autentisk, selvbe-

DET SKETE 2016

roende menneske med karakter og egenvilje optræder internettet som et facilt medium, der ikke giver modspil eller indgår i en levende vekselvirkning mellem mennesker. Det er måske derfor internettet også inviterer til så meget åndløst bullshit. Internettet er selve inkarnationen af ikke-autenticitet. ”Der er noget ved livet, man ikke finder andre steder!” Det slogan kender alle på Testrup Højskole. Det skal ikke siges for tit, så skrumper det nemlig ind til at blive en vindtør frase. Men det skal på den anden side heller ikke undgås, for frase eller ej, så rummer udsagnet en dyb og vedkommende sandhed. Det liv, vi lever med os selv og hinanden er ganske enkelt enestående og mageløst. Og fokuseringen på dette liv er alfa og omega for Grundtvig. Al menneskelig foretagsomhed – arbejde, opdragelse, uddannelse, politik, kultur, kirke og samfund – retter sig mod et koncentreret brændpunkt. Alt dette sker nemlig til syvende og sidst for menneskelivets skyld. Det er for menneskelivets skyld, vi bygger huse, veje, broer, dyrker korn, fanger fisk, kommunikerer, transporterer, reparerer, organiserer, skriver bøger, spiller musik og går i teatret. Og dette menneskeliv er alt andet end en abstrakt størrelse. Det er noget, der konkret udspiller sig i rummet og tiden som et her og nu. Jo tættere, vi kommer på dette liv, jo tættere kommer vi den autentiske virkelighed. Lige præcis her befinder højskolelivet sig. Livet på en højskole er om noget udtryk for en sådan konkret her-og-nu kultur. Det er intimt forbundet med personers faktiske tilstedeværelse i tid og rum. Livet er noget, der konkret udspiller sig i rummet og tiden som et her og nu. Og højskolelivet er om noget udtryk for en sådan konkret her-og-nu-kultur. En

sådan kultur udfolder sig ikke i et abstrakt og sterilt rum, men i et konkret forpligtende, sanseligt pågående fællesskab. Eller som det hedder i det nyeste fælleskatalog fra Højskolernes Hus: Det værste er, at det ”koster penge… din mor ikke er der til at klare opvask, rengøring og vasketøj… og så kommer du sikkert til at dele værelse med en, der prutter.” Men højskolen er jo en kunstig sammenhæng. Det er en åndelig forlystelsespark, som er så fjern fra det autentiske liv. Her trives folk i en slags gensidig selvbekræftelse afskærmet fra verdens larm og tumult. Sådan lyder undertiden kritikken af højskolen. Den kritik af højskolelivet hører man ofte – især fra folk, der ikke selv har haft deres gang på en højskole. Den kan synes besnærende, men hviler grundlæggende på den præmis, at livet dybest set først er autentisk, når det gør ondt. Enhver oplevelse af glæde og velvære er overfladisk og provisorisk. Er man glad, skyldes det kun, at man ikke har indset, hvor ked af det, man har grund til at være. Man er kort sagt en smule dum. Alt andet end sorgen og melankolien er hallucinerede følelser. Den filosofiske iscenesættelse af denne holdning finder vi hos Arthur Schopenhauer, der anlagde et gennemført pessimistisk syn på menneskelivet. Alt liv er udtryk for en forstyrrethed, der skaber uro og frustration hos mennesket. Man kastes hid og did af længsler og illusioner, som altid ender i en form for skuffelse, en nagende uforløst jagt på lykken. Derfor består den efterstræbelsesværdige tilstand i etableringen af nirvana, en tilstand af tomhed, hvor enhver trang og ethvert begær er udslukt. Eller for at formulere paradokset i dets rene form: Livets høj-

depunkt er dets absolutte lavpunkt, fraværet af liv. Man kan ikke fradømme Schopenhauers tænkning en vis intellektuel fascinationskraft. Den leverer stof til en bohemeagtig, mondæn Weltschmerz, som man kan spore hos forfattere som Henrik Pontoppidan og Thomas Mann. Den kan til nøds trives som baggrundsstemning for et ensom og isoleret kunstnerliv, men den trives usædvanligt dårligt i et fællesskab, hvor mennesker er forpligtet på hinanden. Tænk på en børnefamilie, eller en håndboldklub, eller en brevdueforening. Eller tænk på en højskole. Her befinder Schopenhauer sig helt uden for det livspraktiske frekvensområde. Eller lad os give ordet til Ira og George Gerswin, der i sangen ”Isn’t It a Pity?” Fra 1933 slukøret konstaterer: “My nights were sour, spent with Schopenhauer!” Hvad angår livssyn kan Schopenhauer og Grundtvig næppe befinde sig længere fra hinanden. De er ganske enkelt to åndelige antipoder. I Grundtvigs optik er Schopenhauers tænkning udtryk for det organiserede dødbideri. Det er en tænkning, der stiller sig i dødens tjeneste – en åndløs forståelse af virkeligheden, som udelukker glæden, lysten, lidenskaben, drømmen, venskabet, kærligheden, længslen, håbet og forventningen. Det kan godt være, at livet på en højskole er mere ubekymret og privilegeret end livet udenfor. Men hvor befinder det virkelige og autentiske liv sig så? Er det kun bruttonationalproduktet, trafikulykker, vejsidebomber, tortur, sult og elendighed, der er virkelige? Vel er det ej. Det vil Grundtvig minde os om, når han siger, at "Glædelig er hver en dag, der leves til Guds velbehag, om end vi måtte græde.” Og det vil Poul Henningsen minde os om, når vi synger: "Gem du din avis, der står kun ondt. Verden går sin skæve gang. Søvn sletter ud. Tavlen

DET SKETE 2016

er ren, og dagen begynder med sang.” – Ja netop: Dagen begynder med sang – livet begynder med den lovsang, at det er godt, at man er her – rent bortset fra alt det, som man må se at gøre noget ved. Og det samme gør højskolelivet. Højskolens højeste formål er at være den organiserede protest mod enhver ligegyldiggørelse af livet. Den er et lærested og værested – et udklækningssted for det liv, der leves mellem mennesker. Den er også et samvittighedsværksted for det danske samfund. Et sted, hvor man sideløbende med faglig fordybelse og sjov og ballade kan være med til at drøfte spørgsmålet om, hvad man vil stille op med fremtiden. Og her tænkes ikke først og fremmest på det individuelle privategoistiske karriereperspektiv, men på den fælles fremtid. Den fremtid, som ikke bare er en forlængelse af nutiden, men som faktisk er båret af nogle visioner, nogle utopier om et lykkeligere samfund og en bedre verden. Og så kan det for resten være nok med al den snak om højskolernes berettigelse og fortjenester. Den behøver vi vel ikke spilde tid på i dette årsskrift. For de fleste læsere kender så udmærket til højskolelivet på Testrup – enten som tidligere elever her på stedet eller som medlemmer af skolekredsen, som for manges vedkommende har haft deres gang på skolen i årevis. Lad os blive enige om at lade den ideologiske bragesnak fare. Vi behøver overhovedet ikke sovse det fælles samvær ind i en masse selvlegitimerende udenomssnak. For I ved jo udmærket godt, hvad det hele drejer sig om. Højskole er, hvor der er lys og sang! Så enkelt er det.

DET SKETE 2016

KURSER Det er glædeligt, at vi i jubilæumsåret kan notere det højeste elevtal i skolens 150-årige historie. Vores årselevtal for skoleåret 2015-16 lå på et godt stykke over 130. Og alt tyder på, at vi også i det kommende skoleår vil holde os på samme niveau. I skrivende stund kan vi melde alt udsolgt på Forårsskolen 2017. Til gengæld må vi sige, at vi nu har nået toppen, alle vore sengepladser er udsolgt på så godt som alle vore kurser. Vi er altså nået dertil, hvor vi sammen med Jim Morrison fra The Doors i sangen ”Light My Fire” proklamerer: ”Baby, we couldn't get much higher!” Traditionen tro havde vi to spændende ugekurser i januar. Tag og læs, som i år havde undertitlen ”Litteratur og film”. Montanaprisen gik til forfatteren Dorrit Willumsen. Det var niende gang, Montanaprisen blev uddelt, så vi ser frem til et mindre jubilæum på det kommende Tag og læs kursus i januar 2017. Kandidaterne til den kommende prisuddeling er allerede nomineret og forskellige optaktsmøder er i gang. Dette års filosofiske seminar stod i Shakespeares tegn i 400-året for hans død i 1616. Her var stuvende fuldt i foredragssalen, medens en række inkarnerede shakespeareelskere kastede lys over geniet og hans værker. Her kunne man høre en hel polyfoni af Shakespeare-stemmer – fra filosoffer, idehistorikere, teologer, teaterinstruktører og ikke at forglemme forfatteren og oversætteren Niels Brunse, som er i færd med at oversætte alle Shakespeares værker til dansk. Næste års filosofiske seminar koncentrerer sig om en anden renæssanceskikkelse Martin Luther, som i 1517 kickstartede reformationen ved at slå de berømte 95 teser mod af-

ladshandlen op på døren til slotskirken i Wittenberg. Det bliver heller ikke kedeligt.

FORÅRSSKOLEN

Så begyndte Forårsskolen 2016, som med logisk konsekvens måtte komme til at hedde F16 – lige som det berømte jagerfly, som nu snart er under udfasning. Det jokede vi meget med og gør det stadig. F16 var et forrygende hold, fyldt med søde, sjove og talentfulde elever. En af dem var Eske Touborg, som er en gedigen grafittimaler. Han har bl.a. dekoreret en stor gavl i Grønnegade i Århus med en reklame for Testrup Højskole, og så har han bemalet skolens nyerhvervede varevogn, så den mest af alt bringer tankerne til bage til hippietiden i tresserne. Og så er der én ting til at sige om F16. Største hold nogen sinde i TH’s historie. 129 elever. Det er faktisk en elev mere, end vi har plads til. Forklaring: En af eleverne var dagelev.

SOMMERKURSER Sommerkurserne er gået over al forventning. Selv om vi i 2016 har haft en kursusuge mindre om sommeren, har vi samlet haft flere kursister end tidligere. Kurset Livsfilosofi fokuserede på Idéhistorikeren Johannes Sløk, som ville være fyldt 100 år i 2016. Derefter fulgte de to hæderkronede familiekurser – Musik og Kunsten at more sig, der som sædvanlig var propfyldte med deltagere og gæstelærere. Vi valgte til gengæld at nedlægge vores politikkursus. Det har vist sig vanskeligt at få fat på politikerne i sommermånederne. Det er, som om de laver et forsvindingsnummer efter Folkemødet på Bornholm, og man forstår det godt. Og så har selve Folkemødet givetvis også taget vinden ud af sejlene på et sommerkursus om politik. Politikkurset har så givet plads til et dansekursus, som bliver forestået af Johanna Malene Geiger sammen med Gitte Krogsbæk. I begyndelsen af foråret var vi lidt usikre på, om kurset overhovedet havde appel til publikum. Men alle bekymringerne blev gjort til skamme. Kurset endte med at få over 100 deltagere. Et nyt og spændende sommerkursus på Testrup har set dagens lys. Det vil også være på paletten i sommeren 2017. Kurset Tag og skriv fører sig stadig frem med høj cigarføring. Adskillige andre højskoler har nu også forsøgt sig med skrivekurser, men folk med insiderviden ved godt, hvilken højskole, der er toneangivende inden for litteratur og skrivekunst. Vores skrivekursus er et selvfølgeligt mødested for alle, der lide af skrivekløe og ikke kan få nok af inspiration til at komme videre. Det er vel nok det nærmeste, man kommer noget, man kunne kalde ”litteraturens Roskilde Festival”.

DET SKETE 2016

AUGUKU OG JUBILÆUMSMØDE Og så oprandt Augustkurset, som i år var noget anderledes end normalt. Flere af de faglige aktiviteter rettede sig mod jubilæumsfestlighederne på det efterfølgende elevmøde. Kunstlinjen lavede bild boards og tømrede nogle prægtige øl- og cocktailbarer sammen. Teaterlinjen trænede eleverne til optræde som særprægede figurer i et crazy serveringsteater. Thomas Zeuthen forestod en workshop, der tog sigte på oprettelsen af en kæmpe musikscene med lys- og lydtårne. Folkene fra elevforeningens bestyrelse var her, der og allevegne. Det samme var Morten Grimstrup, der havde rollen som logistisk mastermind under etablering af festivalpladsen. Det hele var en smule nervepirrende. Hvad ville der ske, hvis vejrguderne ikke var med os. Hvad ville vi stille op, hvis det hele druknede i styrtregn? Svaret er: Vi vidste det ikke. Der var ikke nogen plan B. Ikke fordi vi var mageligt anlagte eller noget i den retning. Men simpelthen fordi vi ikke ville kunne rumme så mange mennesker i de lokaler skolen råder over. Det ville være umuligt at skaffe plads til 800 mennesker. Derfor valgte vi at være fatalister – at give os skæbnen i vold. Og hvis regnen så skulle overmande os, ville vi tage situationen med et stoisk smil på læben, imens vi sang ”Regnvejr betyder ikke noget. For her på Testrup bli’r vi våde på den fede måde.” Men gudskelov var vejrguderne os nådige – eller sådan da. Det kunne godt have været lidt varmere, og lidt regn fik vi da, dog kun en kortvarig byge. Vi blev forskånet for det store kollaps – og festen fortsatte til den lyse morgen.

DET SKETE 2016

EFTERÅRSSKOLEN

Og så blev højskolen beriget med milde gaver fra både Elevforeningen og Skolekredsen. Elevforeningen skænkede skolen en tøndeformet sauna med plads til 8-10 personer. Den står lige ved siden af ”Verdens ende” og har fået navnet ”Verdens navle”. Eleverne på Efterårsskolen har taget den til sig og gjort flittigt brug af den. Jo koldere, det bliver, jo mere tillokkende vil den selvfølgelig være. Skolekredsen har skænket skolen en check på 40.000 kr. Vi har endnu ikke besluttet, hvad pengene skal bruges til, men det skorter ikke på forslag. Det er altid rart at have noget til gode. Jeg vil gerne benytte lejligheden til på skolens vegne at takke for disse pragtfulde gaver.

Den sommerkursusuge, vi har nedlagt, har givet mere plads til efterårsskolen, som fra i år er udvidet til 19 uger. Dermed er efterårsskolen en ligeværdig partner i forhold til forårsskolen. Ganske vist er forårsskolen på 21 uger, men ser man bort fra påske og pinse og de forskellige skæve helligdage er det faktiske antal skoledage stort set det samme. Og det er gået over stok og sten her i efteråret. Tiden er fløjet af sted. Det siger i sig selv noget om eleverne på E16. Eleverne strutter af energi og sparer ikke sig selv på nogen måde. Kalenderen er overbroderet med aktiviteter – lige fra servering af nachos ud på de små timer i weekenderne, improvisationsteater til (hold fast!) kollektiv ørerensning. Det sidste fænomen har jeg godt nok i mine 30 år på Testrup Højskole aldrig hørt om før. Men man skal som bekendt høre meget, før ørerne falder af. Og de sidder der endnu. I skrivende stund er der tre uger tilbage af E16 og juleriet er begyndt at indfinde sig. For nogle dage siden lavede vores kære oldfruer deres sædvanlige juleshow, hvor eleverne laver juledekorationer til husene, julepynt til juletræet i spisesalen, alt sammen under indtagelse af klejner, æbleskiver, juleknas og gløgg, medens man lytter til Søren Banjomus med Otto Brandenburg eller Chris Reas Driving Home for Christmas. For at fuldende julehyggen kørte en pejsevideo non stop på storskærmen. Det hele går kun én vej: Mod den totale energiudløsning i den sidste weekend efter afslutningsprojekterne. Det bliver storslået, ingen tvivl om det. Og som et kuriosum kan vi slutte de sidste dage med fire tændte lys i adventskransen. For en gang skyld falder 4. søndag i advent, inden eleverne drager hjem til en velfortjent juleferie.

MEDARBEJDERNE Blandt skolens lærere har det forgangne år været meget præget af grundige drøftelser af ansættelsesvilkårene for en højskolelærer. Moderniseringsstyrelsen, som hører under Finansministeriet, har lagt op til, at den enkelte højskole selv kan afgøre, hvordan man vil definere forholdet mellem den enkelte lærers undervisning, forberedelse og kostskolearbejde. En fuldtidsansat lærer skal som alle andre på arbejdsmarkedet præstere 1650 årlige arbejdstimer, efter at man har fratrukket ferie-, fri- og helligdage. En sådan åbning af ansættelsesbetingelserne kunne på nogle højskoler måske friste til at skrue dramatisk op for lærernes undervisningstimetal, hvilket selvsagt betyder, at forberedelsestiden og kostskolearbejdet bliver tilsvarende nedprioriteret. For at undgå at ansættelsesvilkårene for højskolelærerne bliver undermineret og højskolerne udvikler sig til discountskoler, har højskolernes forening (FFD) udformet et charter, der sikrer en rimelig fordeling mellem undervisning, forberedelse og kostskolearbejde. Chartret sætter et loft for det årlige antal undervisningstimer, en højskolelærer kan pålægges at undervise. For en fuldtidslærer er det maksimale antal 500. Resten af løntimerne fordeles mellem forberedelse og kostskolearbejde på de enkelte skoler ud fra en lokalaftale. Langt de fleste højskoler, heriblandt Testrup, har tilsluttet sig dette charter. Dels for at bevare det særlige ved højskoleformen, at lærerne er sammen med eleverne også uden for undervisningen. Dels for at undgå en uværdig konkurrence mellem højskolerne om at presse lærerne mest muligt og indlede et race to the bottom. På Testrup Højskole er undervisningstimetallet for en fuldtidsansat lærer omkring 450. Så vi må siges at holde os på dydens smalle sti.

DET SKETE 2016

I øvrigt er der tryk på undervisningen og samværet her på stedet. Sidste år blev Johannes Malene Geiger ansat som lærer i bevægelsesfag som dans, performance, yolates. Hun er faldet rigtig godt til og er nu en fast del af Testrups garvede medarbejderstab. Samtidig blev Malte Bang ansat som timelærer i faget politisk aktivisme. Dette fag fortsætter han med – også ind i det nye år.

GAMLE ELEVER OG NYE LÆRERE Fra sommerferien har vi haft fornøjelsen af at få hele tre nye lærere, som alle er gamle testruppere. Lærke Skærlund (F15), som studerer retorik på KU, og som underviser i samme fag på Testrup. Peter Vingum (F14), som overtager Simon Axøs timer i friluftsliv. Peter studerer agrobiologi på AU, og vil dreje friluftsliv, så det fokuserer mere på miljø og bæredygtighed, dog uden at det aktivistiske og evenprægede ved faget helt forsvinder. Morten Grimstrup (F10) er blevet ansat som underviser i faget mainstream (køn og kultur) og i forskellige forløb på både filosofi- og musiklinjen. På en eller anden underlig måde er det, som om Morten altid har været her på Testrup, lige siden han gik her. Vi husker ham som en dejlig hang around, som altid er fuld af ideer, og som en ypperlig formand for Besty (elevforeningens bestyrelse). Men det er bestemt ikke de eneste gamle tessere, vi har i lærerstaben. I faget fotografi har vi tilbagevendende glæde af Signe Cygan Barslund (F12). Simon Jebro (F09) tager sig af undervisningen i volley. Vi må heller ikke glemme Mads Eslund (F96), som vi er begyndt at se oftere og oftere efter at han drog til Norge for nogle år siden. Og så er der selvfølgelig Ida Marie Auken Beck (F11), som undervi-

DET SKETE 2016

ser i visuel kommunikation, der nu for tredje gang materialiserer sig i det sælsomme og bemærkelsesværdige magasin ”Tusmørkezonen.” Desuden fungerer hun som energisk PR-strateg for skolen. Det er også Ida Marie, der er tovholder på redaktionen af dette årsskrift, som har tradition for at være noget ganske særligt i højskoleverdenen – både med hensyn til indhold og layout. Jeg er sikker på, at læseren vil give mig ret. Et stort bravo og en stor tak til hele redaktionen. Navnene står på næstsidste side i årsskriftet. Hvis jeg skulle have skrevet om rigets tilstand for et halvt år siden, ville jeg være nødt til at bringe den triste nyhed, at Hanne Mathiesen måtte opgive sin stilling pga. sygdom. Hun blev i foråret angrebet af en gigtsygdom, som gjorde hende svag og ukampdygtig. Det stod i flere måneder rigtig skidt til med hende. Men nu forholder det sig helt anderledes. I løbet af efteråret fik hun en medicinsk behandling, som har gjort underværker, og vi kan nu glæde os over, at have den gamle Hanne tilbage igen. Lad os sende en taknemmelig tanke til den moderne lægevidenskab. Samtidig en stor tak til billedkunstneren Mette Rishøj, som sprang til og vikarierede for Hanne – også på sommerens musikkursus. Her i efteråret har vi haft stor fornøjelse af to gæstelærere, som har lagt deres praktikforløb på Testrup Højskole. De første måneder af efterårsskolen havde eleverne på musiklinjen stor fornøjelse af Rasmus Hvelplund Kristensen, som er uddannet i musikvidenskab på KU, en fremragende saxofonist og i øvrigt også gammel tesser (F08). På filosofilinjen har vi har vi haft rigtig god gavn af Kasper Vestrup på hele E16. Han har dels kørt sine egne forløb på filosofilinjen, dels undervist sammen med Frank Beck

Lassen i faget livsfilosofi, og så har han påtaget sig alle de forpligtelser (vagter, husgruppemøder mm.), der hører til en stilling som højskolelærer. Alt sammen på en meget moden og kvalificeret måde. Kasper vender nu tilbage for at afslutte sit filosofistudium på AU. Vi siger tusind tak for den flotte indsats. Hans Rubech Christensen har i mange år døjet med en lumsk sygdom, som i perioder har været meget afkræftende. Det har gjort, at han af og til har måttet aflyse sin undervisning i kortere eller længere perioder. Det skete desværre også her på E16, hvor et stort antal elever havde meldt sig til hans fag ”klassikere”. Han måtte aflyse første undervisningsgang. Og den næste. Og den tredje. Hvorefter han meddelte, at han blev nødt til at trække sig. Han havde ganske enkelt ikke energien og kræfterne. Havde det været et fag som filosofi, keramik eller skriveværksted, kunne vi have fundet en vikar for hans. Man faget ”klassikere” var hans egen opfindelse. Det var et originalt forsøg på at lave nogle kulturhistoriske punktnedslag, hvor man fordybede sig i en af de klassiske græske tragedier, i dele af Dantes guddommelige komedie, i et Shakespeare-drama, en opera osv. – alt sammen for at demonstrere, at en ægte klassiker aldrig bliver forældet. Den kan stadig gøres nærværende og vedkommende. Et klassisk værk er et værk, der overlever sine fortolkninger. Hans har været en af de helt stort sejtrækkere i Testrups nyere historie. Han kom hertil i 1990 og har spillet en fremtrædende rolle i skolens lærerkorps med sin solide dannelsesbalast og store teologiske viden. Og så har han som bekendt stået for gudstjenesten i Mårslet Kirke i elevweekenden de sidste 25 år i træk. Vi skylder alle Hans en stor tak og ønsker ham alt det bedste.

Der er endnu et garvet medlem af den gamle lærerstab, vi skal tage afsked med her ved årsskiftet. Torben Nielsen har tilkendegivet, at han trækker stikket, når E16 er slut. Torben har været lærer på skolens teaterlinje i over 17 år. Jeg husker endnu hans ansøgning, der på forsiden bar hans kontrafej med en gøgleragtig grimasse. ”Tør I ansætte denne mand?”, stod der. Ja, det turde vi, og det har vi bestemt ikke fortrudt. Det samme kan en masse elever på teaterlinjen gennem årene skrive under på. Torben har været en alsidig teaterlærer, men hans kærlighed stod meget til de fysiske teater, maskespil, slapstick og gøgl. Hans store forbillede i teaterverdenen var Dario Fo. Og Torben har på alle vores lange hold demonstreret, at han er en forbilledlig Dario Fo-fortolker. Vi håber, at Torben også i sit otium vil vende tilbage til Testrup og traktere med sin Dario Fo-forestilling. Dario Fo nåede at blive 90 år, så vi ses forhåbentlig mange år frem i tiden, Torben. Tak for de 17 år. Skrivelinjen trives stadig i bedste velgående og har de sidste mange år været det største af højskolens linjefag. Der er på hvert af de lange hold omkring 35 elever på ”skriv”, som vi kalder linjen i daglig tale. På skriv er Christian Dorph som altid den gennemgående figur, og han er stadig lige så energisk og pas-

DET SKETE 2016

sioneret som i sine unge dage til trods for, at han har passeret de 50. Med i truppen af engagerede skrivelærere, der tjekker ind og ud på faget, er bl.a. Pernille Abd-el Dayem, Anders Abildgaard, Theis Ørntoft, Hanne Viemose og Mads Eslund. Anders Abildgaard fik i det forløbne år flotte anmeldelser for sin vrede digtsamling ”Ibis”. På vej mod berømmelsens tinde fik Anders Abildgaard Nielsen (debut 2006) aflagt det uklædelige sen-navn og søgte dermed i kategori med bl.a. Per Højholt ( Jørgensen), Ib Michael (Rasmussen) og Michael Strunge ( Jensen). Men samtidig rykkede han jo op allerforrest i alfabetet og vil dermed være en af de første, som en ung lyrikinteresseret støder på, hvis han eller hun ’græsser’ ved hylderne på folkebiblioteket. Takket være stor velvilje fra litteraturprofessor Anne Marie Mai fra SDU blev alle skriveeleverne på E16 inviteret til et møde med Haruki Murakami på Sostrup Slot i efteråret. Murakami gæstede i få dage Danmark i forbindelse med tildelingen af H.C. Andersens litteraturpris. I køkkenet ansatte vi i begyndelsen af året Simon Verner Østergaard, som er kokkeuddannet og har stået i lære på Molskroen hos mesterkokken Michel Michaud. Simon er især orienteret med det finere franske, men er ikke så fin, at han er hævet over at lave en god og gedigen kartoffelsuppe. Pr. den 1. december har vi fået en kær gammel kending tilbage i køkkenet. Det er Maja Glerup Bachmand Andersen, som arbejdede i køkkenet her på Testrup for nogle år siden. Maja er 39 år, oprindeligt uddannet pædagog, men har længe sværget til køkkenregionerne. Det er her, hun kan lide at udfolde sig. Desværre har vi måttet sige farvel til Charlotte Heijkoop, som efter mange års tilstedeværelse på Testrup. Hun begyndte

DET SKETE 2016

som højskoleelev (F08), siden blev hun elev i køkkenet, og fra januar 2016 arbejde hun samme sted som udlært ernæringsassistent. Men Charlotte har ild i røven. Der er så meget fut i hende. Det kommer ikke bag på nogen, at hun vil videre ud i verden. Tusind tak til Charlotte for dejlig mad og fest og farver og højt humør. Thomas Bærentsen Lilleris er stadig i køkkenet, men er nu blevet borger i Testrup. Han er sammen med kæresten Helle og deres fælles barn Alexander på to år flyttet over i Ellas hus, som ligger bag byens gadekær. Tak også til Per Hondsbæk Elling, som det sidste halve år har lagt stor energi i Testrups køkken. Og så skal jeg endelig nævne Nina Lind Balslev, svæver over vandene og sørger for, at køkkenet ikke bare fungerer, men at der er en god stemning. Og hvad med bierne i haven? Lad os give ordet til Benny Andersen: ”Græsset er grønt og vådt, / bierne har det godt.” Endelig er der igen i år grund til at sige tak til de mange unge – primært gamle elever, men også andre – som har givet en uvurderlig hånd med i køkkenet året igennem. Jeg skal hilse fra Nina og sige, at deres velvilje, arbejdsiver, moral, smittende humør og evne til at samarbejde har været helt enestående. Vore kære oldfruer Dorthe Jelling og Karin Andersen har altid nok at se til. Men helt galt har det været i forbindelse med jubilæumsfestlighederne, der i den grad sate kræfterne på prøve. Derfor var det virkelig dårlig timing, da Dorthe var så uheldig at brække sin fod få uger før den store jubilæumsdag. Karin valgte at afbryde sin ferie i utide for at træde hjælpende til. Det kalder jeg virkelig at være ansvarlig og omsorgsfuld over for sit arbejdssted. Tusind tak, Karin. Nu er de begge to i fuld vigør igen. Sidste år kaldte jeg dem skolens ”engle”. Den udtalelse står jeg ved. De er simpelt levende engle – bare uden vinger. Hvad kunne man så kalde pedellerne? Hvad med ”de tre musketerer?” Torben, Jesper og Lars står last og brast og hænger sammen som ærtehalm. En for alle og alle for en.Der er samtidigt sket et kvantespring på pedelfronten i 2016. Højskolen har nu fået sin egen varebil. Den er umulig at stjæle uden at nogen opdager den. Den er nemlig helt unik. Der fin-

des ikke tilsvarende i hele verden. Det skyldes Eske K. Mathiassen (F16), som har udsmykket den med grafitti, der består af motiver, der refererer til Testrup Højskole. Ellers vil jeg bare sige til vores kære pedeller, at man i høj grad lægger mærke til frugterne af deres arbejde – både ude og inde. Om sommeren tager skolen sig ud på bedste vis klippede hække og velordnede bede. Og om vinteren får det indvendige en omgang, der hvor det trænger. En særlig glæde er det, at pedelkorpset er udvidet til fire personer. Lars har fået hjælp til sit arbejde af Sunshine på 21 år. Hendes døbenavn er Stephanie Harritz, men hun kaldes aldrig andet end Sunshine. Hun lever helt op til sit navn. Hun skinner som en lille sol. I sin fritid går hun meget op i musik og gøgl. Det er dejligt at have hende på skolen og se de to arbejde sammen. Men hvad så med ”de tre musketerer”? Måske kunne man kalde holdet for ”de tre måske fire?” På kontoret troner Helle og Gitte hver på sin post. Det er dejligt at se, hvorledes Gitte har fået en masse tavs viden og uskrevne rutiner ind under huden og efterhånden har fået et sikkert overblik over de mange forskellige funktioner, der hviler på hendes skuldre. Mange af opgaverne er svære at beskrive i et manual. Især den direkte, mundtlige kommunikation kræver omtanke, nærvær og tæft. Samarbejdet mellem Gitte og Helle er også en fornøjelse at overvære. What you see is what you get, som man siger. Og det, man ser og får, er højskoleånd. Hvad er der så mere at berette her fra bastionen i Testrup. Sikkert en hel masse. Men i hvert fald dette. Vores viceforstander Simon Axø og hans kæreste Helle Sikjær (F06) har nu i mere end to år boet i højskolens lærerbolig lige over for skolen. Det et med

DET SKETE 2016

andre ord testrup borgere. Men nu til en glædelig nyhed. For et halvt års tid siden blev husstanden forøget med 50%. Helle fødte deres søn Lui onsdag den 22. juni. Det var samme dag, vi vinkede farvel til eleverne fra F16. Det var Simon ikke med til. Man må sige, at han var lovligt undskyldt. Et stort tillykke til Helle og Simon og den lille ny verdensborger Lui.

BYGGEPLANER? Men hvad med byggeplanerne? Kan du ikke fortælle noget om byggeplanerne? – Jeg kan sagtens fornemme utålmodigheden blandt læserne. Det mest præcise svar, jeg kan give, er, at det hele befinder sig på måske-planet. Jeg er selv inderligt overbevist om, at vi på et eller andet tidspunkt får et gennembrud, der giver os midler til storslåede byggeplaner. Der ligger allerede projekter, som sammenlagt nok vil beløbe sig til 100 mio. kr. i omkostninger. Jeg tror, som

DET SKETE 2016

sagt, det vil ske på et eller andet tidspunkt. Men én ting er sikker. Det bliver ikke i min tid. For jeg forlader skolen den kommende sommer. Jeg har været på mit sidste Auguku og mit sidste elevmøde som forstander. Endnu har jeg et par korte og et langt kursus til gode, og så er ballet forbi. Det er selvfølgelig med vemod, jeg konstaterer dette. Men det er også med glæde og fortrøstning. For jeg kommer til at forlade et sted, der lever i bedste velgående – et sted, som man ikke behøver at bekymre sig om, men som man som veteran kan glæde sig over at gense – på akkurat samme måde som mange af jer læsere vender tilbage år efter år for at opleve et gensyn. Snart er I og jeg i samme båd. Og det er ikke nogen kedelig båd at være i. Men for lige en sidste gang at vende tilbage til byggeplanerne. På jubilæumsmødet i august stod jeg i haven og fik en øl sammen med nogle elever fra F16. De havde hørt om byggeplanerne og var en smule bekymrede over, om det ville gå ud over atmosfæren på stedet. Jeg gik straks i defensiven og sagde, at vi netop i projekteringen af det nye byggeri havde taget højde for det arkitektoniske helhedsindtryk, så det tværtimod ville komme til at højne atmosfæren på Testrup og gøre skolen endnu mere attraktiv. Svaret fra eleverne var: ”Jamen, Jørgen. Tror du, det er for bygningernes skyld, vi valgte Testrup?” Ordene gik lige i hjertekulen på mig. Jeg blev ramt af et strejf af lykke.

FORSTANDER I 30 ÅR I går morges den 1. december blev Muser og jeg vækket af fakkeltog og morgensang fra skolens elever og ansatte. Det skyldes, at vi kom til Testrup Højskole for præcis 30 år siden. Det var en bevægende måde at få markeret et 30 års jubilæum på. Men vi har afstået fra at lave en officiel reception i anledning af dagen. Det skyldes, at højskolen et halvt år senere laver en afskedsreception. Det bliver fredag den 23. juni 2017 fra kl. 14.30. Derfor, kære venner, spar på krudtet og kom glad den dag, hvis I har lyst og mulighed. Her på falderebet vil jeg gerne rette en tak til alle, der på den ene eller anden måde bidrager til Testrup Højskoles ve og vel. Tak til skolens bestyrelse, skolekredsens bestyrelse, elevforeningens bestyrelse. Og tak til alle elever og ansatte. De hjerteligste hilsner, også fra Muser Jørgen

DET SKETE 2016

KRÃ&#x2DC;NIKEN

F16 E16

Af Anne-Grethe Severinsen

DET SKETE 2016

EFTERÅRET 2015

Efter forældre-vennedagen begynder projektforløbet, hvor linjefagene intensiveres i tre ugers slutspurt. Alt er ikke helt, som det plejer – man mødes ikke på kryds og tværs i løbet af dagen. I stedet lukker værksteder, øvelokaler, studiegrupper og digterspirer sig om sig selv og deres egen dagsorden. Men højskole er andet end faglighed: vi har stadig gang i et stort socialt eksperiment. Open mic-konceptet tages op igen. Det er om torsdagen, foregår i Store Sal og er nok indbegrebet af hygge. Forskellige mennesker stiller op mere eller mindre spontant, og stemningen er afslappet: akustisk sang og guitar, oplæsning og lignende. Emils æblesang er efterhånden blevet en klassiker. Der arrangeres Harry Potter-fest i Vesterhus. Over en hel uge vises alle syv film. Henover weekenden bliver spisesalen omdannet til Hogwarts med langborde og bannere, og på dagen træder fordelingshatten ind og opdeler eleverne mellem kollegierne. Køkkenet er altid med på den værste og laver mad med uidentificerede grønne klumper i – multismagsbønner? Det er blevet mørkt udenfor, så oldfruernes juleshow med juleklip og hjemmelavede æbleskiver er en kærkommen anledning til samling i spisesalen. Der bliver også lavet juledekorationer, nogle ganske flotte, mens andre bærer præg af, at man vist mistede inspirationen undervejs. Stemningen bliver løftet af Karoline, Niels og Karen Marie,

som trakterer med julesange udsat for tenorsax, trompet og trækbasun. The good old Christmas. Skrivelinjen tager på tur til København for at få nye impulser, mens filosofferne søger isolationen i en øde skovhytte i et par dage. Da de kommer hjem, spiller balkanbandet igen igen, og nu kan vi den snart: Prostituta, yeay, yeay yeay! Morgensamlingerne er i al deres forskellighed det, der holder sammen på dagene. En morgen bliver vi eksempelvis inddraget i et moralsk spørgsmål, da Jakob filosoferer over, hvorvidt han skal slå Jonas, en anden morgen får vi lov at høre Malakas historie.

KRIG OG COHEN

I de sidste dage overværer vi resultaterne af hinandens anstrengelser i de seneste uger. Teaterlinjen har lavet en underholdende soap-komedie, Asylet, hvorfra vi tydeligt husker titelsangen: Asyl, her er dit liv… Kunstlinjen åbner sin udstilling på Århus Rådhus, hvor Nora og Emma synger Skousen og Ingemanns Herfra hvor vi står, hvilket også er udstillingens titel. På et podie står Nicoles ikoniske sorte ulv med lysende øjne, udtryksfuld og anatomisk skarp. Iøjnefaldende er også Nynnes partygirl, der oser af lir og Kirstines kæmpestore runde fotografier, som er inspireret af elementerne jord, ild, vand og luft. Skrivelinjen holder reception og oplæsning i Store Sal fra deres nye B16 bøger – meget stemningsfuldt på sin egen måde. Musiklinjen laver i sagens natur spektakulære præsentationer, filosofilinjen mere, ja, filosofiske. Hver ting til sin tid. Efter leveringen kommer serveringen. Der er nemlig linjefagsfester den sidste lørdag. Det begynder i god ro og orden, men så sker der pludselig noget med busterne fra mellemgangen, som filosofilinjen fra begyndelsen har lånt til at udsmykke deres festlokale med. De hvide buster bliver pludselig tillagt ikonisk betydning og får status af trofæer. Det kan nogle af musikeleverne ikke stå for, så de erobrer H.C. Andersen midt under festen med en strategi á la den trojanske hest. Det finder filosofferne sig selvfølgelig ikke i, og så

DET SKETE 2016

er der krig. Det ender med at H.C. Andersen må lade livet under tumulterne. Hvil i fred.

your glove. Dance me to the end of love. Og hermed tager vi en tårevædet afsked med hinanden.

Der skal ryddes op efter 20 ugers hektisk aktivitet, og da vi er færdige med det, går vi til Himmelbjerget og trækker vejret dybt ned i lungerne. Lærerne vinder volleykampen mod eleverne. Knebent, men alligevel. Så er vi kommet til den sidste sangtime med Jørgen og den sidste tango med Johanna.

FORÅRSHOLDET 2016

Efter at have gjort kærligheden til et afgørende tema på efterårsholdet, citerer Jørgen i sit afslutningsforedrag den eviggyldige Leonard Cohen: Touch me with your naked hand, touch me with

Der tages hurtigt initiativer, f.eks Sig-det-med-blomster-udvalget ved Konrad, Nanna og Franciska, som debuterer iført blomsterhårbånd på det andet fællesmøde. Ideen er, at enhver kan lægge takke- og hyldestbreve i postkassen, i Tårnstuen, hvorefter de bli-

Kun ganske få elever er bekendt med de sange, vi synger den første aften på forårsholdet, men på forunderlig vis er der alligevel masser af klang i den propfyldte foredragssal. Højskoleintuition, måske? Holdet er rekordstort: 127 elever, plus to til marts. Og de griner allerede meget.

DET SKETE 2016

ver læst op på fællesmødet. F.eks. denne her: Kære Laura, jeg elsker, når du ringer med klokken. Du må altid ringe med min klokke. Kh Quasimodo.

ikke sidste - møde med Aksels vokal- og scenetalent i særklasse. Det bliver snart en tradition, at han slutter cafeaftenerne af.

Sportsudvalget har mange ideer og kaster sig glad ud i utraditionelle arrangementer, for eksempel en kæmpe pudekamp i Vesterhus. Mottoet er SPASEN – sport alle synes er nice! Og der er mere sport: mørkeløb om tirsdagen og tilbagevendende latex-lørdag og spandex-søndag – workout til oldtimer-videoer. En fredag eftermiddag underviser Yuki og Anna med stor succes i hiphop og breakdance. Dansen fortsætter hen over weekenden, hvor der arrangeres dansebattle.

FOMO

Snart er der kulturcafé, og temaet er oplagt: F16. Forinden bliver der klippet energisk: mere end 100 jagerfly bliver hængt op i spisesalen som dekoration. Denne aften er vores første – men absolut

Fagene er godt i gang. Man begynder at føle sig hjemme på Loftet, i kunstlokalet og i skriveværkstederne. Musiklinjen laver minikoncert i Store Sal allerede efter 14 dage, og kort efter debuterer teatereleverne med en fin poetisk forestilling til musik af Nick Cave. Opvaskemaskinerne er altid klar til at opfylde elevernes behov for rene kopper og glas – der drikkes umådelige mængder kaffe. For hvis man

vil have det hele med, må man spare på nattesøvnen. Og det vil de fleste. Fear of missing out er en konstant kamp, man har med sig selv, og som der tales meget om, f.eks. i den første fællestime, som Fællestimeudvalget arrangerer. Den tematiserer højskoleopholdet, og hvad man gerne vil have ud af det. Eleverne laver bucket lists, breve til sig selv og små øvelser og opgaver. Noget af det, man gerne vil være med til, er pub quiz med Alexander som quizmaster. Hver lørdag aften kl. 20 teamer man op og battler i forskellige emner. Meget hyggeligt og hjemligt! Bagefter er der som regel fest, f.eks. årtifesten, hvor man tager tilbage til 70’erne i Glædens Hjem eller 80’erne i Borgen. Eller festen i Vesterhus, der tager udgangspunkt i beboernes følelse af at bo på en øde ø (Vesterhus er der, hvor man man vasker tøj og spiller volley, men bor der nogen?). De tager sagen i egen hånd, laver en video, bekæmp ensomheden i Vesterhus, river halvmuren ned, omdanner fællesrummet til et festlokale og kalder sig herefter for Festerhus! Der er også glimmerfesten. Og bagefter er det, som om glimmeret bliver ved med at hoppe fra den ene elev til den anden. Og det gør lusene så også. De er heller ikke til at komme af med. Der er god energi på morgensamlingerne, og vi kommer vidt omkring: Vi hører Gustav fortælle om sin hjemby Wien, Asta om veganisme, kunst-Anders om sit idol Van Gogh, Gowan om sit hjemland Kurdistan, Yuki om at lave en højskole i Japan og i den mindre seriøse ende Cille og Maxwell om kongernes skæg. Når vi synger, bliver der altid sluttet af med en øm treklangsakkord. Den står Thøis, Aksel

DET SKETE 2016

og TT for. Apropos sang: Tirsdagsfællesmødet udvikler sig efterhånden til en sangtime: der skal synges både før og efter orienteringspunktet, før og efter udvalgspunktet og før og efter eventuelt – F16 er vilde med at synge! Man får sovet for lidt, det sætter sig på stemmen, alle har lidt luft på. Så er det godt, man kan finde ro i et uforstyrret spil Dungeons and Dragons i Østerlide under ledelse af Caroline. Ellers er der til enhver tid mulighed for at meditere (eller vegetere) en lang eftermiddag over gulerødder og hvidløg i grøntsagsrummet, mens radioen kører. Her er der ingen præstationsangst. Auktionsudvalget har været i gang i lang tid med at arrangere auktionsaften. Det indsamlede beløb går til Mama Mia, mødrehjælp i Nicaragua. Udvalget laver et lækkert layoutet katalog over de 113 ydelser, der er kommet ind. Man kan for eksempel byde på følgende: en universel undskyldning. Skylder du nogen en undskyldning? Et styks uforbeholden, oprigtig og almengyldig undskyldning sælges: Kan indløses ved passende lejlighed og bestilles rettet mod enhver, i alle sammenhænge. Eller 5 x udlån af Trines bil – og alle ved jo, at det er en ægte Tesla! Højeste pris denne aften trækker dog Sorgenfri for deres ’børnefødselsdag’ den betaler Nørregård hele 2100 kroner for!

KØKKENTYVE

Det bliver forår, Druen og Harald tager initiativ til en arbejdsweekend, hvor drivhuset skal gøres klar til brug. Med foråret kommer også forårsweekenden, hvor skolen bliver fyldt med gamle elever i festhumør. Og til enhver fest skal man høre Emil Stabil i salsaudgaven: Du ka ik frys mig, for jeg’ allerede is. Du ka ik brænd mig, for jeg’ allerede ild. Den kommer også denne lørdag, men nu live, spillet af De’-sgu-cool, vores eget F16-partyband! I løbet af weekenden med temaet langtude-i-skoven, er der hygge og bingo, mere eller mindre gakke-

DET SKETE 2016

de workshops (PlanteZEN – planteVEN, dessert over bål, vokalimpro, sansedanse osv.), foredrag med Jytte Abildstrøm og et drøn af en fest lørdag aften! Søndag eftermiddag efter oprydningen vidner kun træet i gården om weekendens begivenheder med sine pustede og malede æg, der hænger i sytråde fra grenene og svajer smukt i vinden. Stjerneanisen bliver stjålet fra køkkenet. Ingen ved, hvem de skyldige er, og køkkenpersonalet er et stort spørgsmålstegn. Men mange elever har gode tider uden det specielle krydderi. Når vi nu taler køkken: der en meget stor kageglæde på holdet – der forsvinder kolossale mængder smør ned i elevmaver, forlyder det fra køkkenet. Det er også karakteristisk, at eleverne indtager køkkenet om aftenen, når personalet er gået hjem. Der bages simpelthen kager i alle mulige varian-

ter. Og imens lusker de sædvanlige ulve i køleskabet efter natmad. Pludselig er vi kommet til forældre-vennedagen, hvor vi huser omkring 400 mennesker. Logistikken glider utroligt nok som i smør (nogle kløgtige praktiske personaler har tænkt sig godt om), vejret holder sig til den gode side, og det samme gør stemningen. Der er monologer i teatersalen, koncerter i Store Sal, Hitlerudstilling i Lille Sal, oplæsning i Foredragssalen, sangtime med Jørgen, kunstudstillinger, dans og til allersidst synger både kammerkoret og Store Kor i et proppet musikhus. Alle er glade! Nu går vi ind i en periode, hvor det er svært for mange at mobilisere energien og komme op om morgenen. Men ikke så underligt, at man bliver metaltræt efter så massiv påvirkning 24-7 i tre måneder. Samtidig nærmer studieturen sig, og eleverne bliver indviet i turens koncept og indhold i løbet af et par uger. Aftenen inden busserne skal pakkes, når vi lige en kulturcafe, en fantastisk en af slagsen. Den kulminerer med Thomas Lamm som Jim Morrison i en lang jamsession, indlevet og musikalsk – wauw!

Så kører busserne afsted med kurs mod Berlin. Hvad der sker på turen, kan jeg ikke berette om, da jeg ikke var med, men da alle kommer hjem med gylden lød og solskin i håret, kan man se, at vejret har været formidabelt. I den efterfølgende pinseweekend er der rig lejlighed til at få sovet ud og slappet af. Der bliver set Game of Thrones, Eurovision Song Contest og adskillige film rundt omkring steder på skolen. Der bliver spillet rundbold og fodbold. Man cykler til Mårslet efter forsyninger. Der bliver snittet gulerødder og spist kage. Og køkken-Thomas leverer menuen til en vellykket restituering, nemlig hjemmelavede chicken nuggets og pommes frites. Tilbage til hverdagen. Hvis man da kan tale om en hverdag, for der foregår konstant noget, man kan rette sin opmærksomhed mod, hvis man har overskud: Der er koncert med Katinka og med det eksperimenterende, klassiske ensemble Lydenskab. Eske holder fællestime om grafitti og får efterfølgende lov at dekorere pedellernes nyindkøbte varebil. Der er skattejagt, barudskænkning ved Fisseaben og folk, der går i kirke i Mårslet om søndagen. Feministisk udvalg inviterer til endnu en debataften, Leander bliver kronraget, og vi hører ham endelig growle. Nelle og Søren laver et kæmpe modeshow, og Roskilde Festival-udvalget har travlt med at lave skraldeskjuler og bygge musikanlæg. Det skal kunne klare mosten, for virkeligheden på højskolen viser, at anlæg på anlæg køres i sænk. Så må Niels igen ud at købe et nyt for fælleskassen. Inden vi kaster os over de afsluttende faglige anstrengelser i projektugerne, skal vi en tur ud i det fri et par dage. Der er en gruppe, som sejler i kano

DET SKETE 2016

på Silkeborgsøerne, mens andre skal vandre og lave mad over bål. Nogle skal ud til Dorthes kolonihave og drikke kakao, andre skal cykle Samsø tynd. Og så er der endelig dem, der ikke skal for langt uden for civilisationen: de holder picnic i Dyrehaven om eftermiddagen og tager på bar i København om aftenen.

GUILTY PLEASURES, GOODBYE

Så fordyber alle linjer sig i deres respektive projekter og dukker op til overfladen igen tre uger senere. Forløbet munder ud i meget flotte og spændende præsentationer, taget i betragtning, at man samtidig har haft tid til quiz og drinks hos Hans, at spille guilty pleasures og Slut på Sæsonen, gå til vinsmagning og til at hengive sig til de dunkende beats fra Murder on the Dance Floor. Skrivelinjen udgiver antologien ’955 gopler lyser’, teaterlinjen vækker Orla Frøsnapper til live i en udendørs slapstickforestilling, kunstlinjen udstiller på Århus Rådhus – med tilhørende RR (Rødvin og Rodfrugtchips), musiklinjen byder på koncerter med Jazz Lounge, Hej Elektronik og farverig cubansk musik med Jonas som spansktalende entertainer. Og filosofferne udgiver magasinet Set fra Loftet, indeholdende deres tekster om f.eks. kærlighedens vilkår, ensomhed og begrebet autenticitet. En af de sidste dage er der fællesvejning på grisefarmen. Alle elever op på vægten. Det viser sig, at hver elev i gennemsnit har taget 800 g på. Måske har det noget med kagerne at gøre. Og det er sgu en okay pris at betale for et helt højskoleliv! Dagen før hjemrejsen holdes der afslutningsfest i spisesalen, og den bliver typisk for F16. Ligesom holdet helt fra begyndelsen var præget af en gensidig opmærksomhed overfor hinanden, er den sidste fest det samme: der bliver holdt taler, man lytter til hinanden, der er motiverede højskolesange, og der er Lars’ slideshow (hvis tårerne ikke er kommet frem før, så kommer de i hvert fald dér). Clara synger Schuberts Heidenröslein, og musiklinjen spiller trommer og synger ’Kild mig nu, jah’, som et billede på, at musikken kildrer på den gode måde.

DET SKETE 2016

Inden solen står op ved Verdens Ende, har der været nøgenløb på marken og en masse kram og tårer. Og med god grund, for som Søren udtrykker det: vi er et fucking blomkål, et stort hoved med mange små personligheder, eller med Katinkas ord: vi er viklet ind i hinanden på alle mulige måder, som en kæmpe kluddermor. Forskellen er bare, at der ikke kommer nogen og vikler os ud igen. Heldigvis. Og så var det goodbye i stille regnvejr.

EFTERÅRET 2016

August måned lægger ud med fantastisk vejr. Og det passer godt til de nye elever på E16: De er nærmest euforiske i den første tid. De lægger hurtigt en god stil med kys og kram, og man deler rundhåndet ud. Dagene ruller afsted, og det varer ikke længe før linjerne træder i karakter: teatereleverne med en opførelse af små scener, hvor de har arbejdet med retning og fokus, kunsteleverne med et gigaportræt i kul af Karen Blixen, skriveeleverne har haft skrivemarathon – skriv i 24 timer uden at sove, og musikeleverne har afholdt deres første koncerter for hele skolen.

På fællesmødet kan man ikke undgå at se August, som taler dedikeret om film, og som lancerer sin langtidsholdbare matrix. Senere bliver han også talsperson for nachosudvalget, som muligvis – efter deres beskedfrekvens at dømme – har en af de væsentligste dagsordener på skolen. Det er som om, der går vokseværk i skoven af udvalg, som om man ikke kan nøjes med festudvalget, kulturcafeudvalget, studietursudvalget, loungeudvalget og morgensamlingsudvalget. Der er Kanye West-udvalget, sat i søen af Andreas og Rune, hvis ærværdige formål er at sprede Kanyes musik så meget som muligt for eksempel ved at sætte det på til fester. Joakim og Simon opretter et udvalg, som iscenesætter danseaftener – helst på hverdage. Der skal danses igennem, gerne længe, og man går efter trancen!

Smadreudvalget - de pæne drenge Anders, Johan og Ole - arrangerer med jævne mellemrum smadreaften, hvor man lytter til hård rock, techno, hardcore punk. Der indgår efter sigende også moshing, men det er meget vigtigt for initiativtagerne, at det hele foregår i god ro og orden, og der skal være ryddet op bagefter. Katja er helt solgt til konceptet – hun går all in sammen med drengene. Og så er der oplæsningsudvalget, Anna-udvalget, grydeudvalget, gåtursudvalget, strik-og-shots-udvalget, for ikke at tale om kødudvalget (mere herom senere).

Hvis man går på talerstolen ved et fællesmøde, kan man være sikker på at salen kvitterer med en klapsalve. Der klappes faktisk af alt, selv en simpel efterlysning af en cardigan. Boris kalder det klappefascisme og maner til besindighed. Han vil gerne stramme op på de lange meddelelser og foreslår, at der betales til en bødekasse, hvis man siger ’øh’ under en meddelelse. Det tager jo sammenlagt meget af 100 menneskers tid. Ret hurtigt efter den først spisesalsfest finder vi lærere ud af, at E16 er gode til at feste. Stemningen er fantastisk til den første kulturcafe, og måske hænger det sammen med, at temaet er nytår. Efter en overraskende, sjov og rørende indledning ved performanceholdet, begynder det i spisesalen med Vær velkommen Herrens År, sunget af halvprofferne Laura Hilden, Anna og Margrethe. Det var virkelig som at tænde for TV nytårsaften! Så bliver vi rullet igennem Mies billedrige Roskilde Festival-digt, smukt og skarpt fremført, Mustafas tyrkiske kædedans og norske Annes fængslende performance. Og prutterne – de spiller bare vildt godt. Det gode vejr fortsætter langt ind i september. Det er ligesom om, at strømperne aldrig kommer ud af skabet, det er bare ben og sandaler og sommertoppen, der lige skal på en gang til. Man tager til stranden, bader, går i sauna i Verdens Navle og laver bål. Og vejret gjorde også ud-af-huset-turene til succeser. Turene satte det faktum på spidsen, at der er en tid til arbejde (cykling, roning, vandring),og en tid til afslapning (chill og hygge).

DET SKETE 2016

Der er auktionsfeber på skolen: Emil og Cecilie er her, der og alle vegne med deres påmindelser om at lægge ydelser i auktionskassen. Det syder, og vi glæder os. På selve aftenen er der dresscode – avant garde! Her kan man f.eks. byde på en date med køkken-Matias, hennatatoveringer kreeret af Laura, højtlæsning fra avisen ved Marianne, luksus laundry service fra Louie eller shots og lussinger fra Esben

ALTID EN KULØRTVASK OG ET DIGT MERE

Der sker altså rigtig meget på skolen. Hele tiden. Man har fag, man skal forberede sig. Og ved siden af det forbereder man sig til B16, til kulturcafe, til sportsturnering, til bryllupsfesten, til smadreudvalget, til Tusmørkezonen, til studieturen, til tour de chambre, til ølympiade. Man har en middagsopvask, der skal klemmes ind, en kulørtvask, en klipning, et digt, der skal gøres færdigt, en tur, der skal løbes, en morgensamling, der skal forberedes, en runde varulv, der skal spilles i Bedet. Man kan kun hente tid nok ved at skære ned på nattesøvnen, og så skal der mere kaffe til i dagtimerne. Birk oplever, at kaffen føles tyndere og tyndere som ugerne går, og får på et fællesmøde bred opbakning til at sætte bønnedosis op. Næste morgen er der næsten fuldt hus til morgensamlingen, og det er godt, for Hjalmar, Frederik og Jakob holder morgensamling om sympatitis – en sygdom, du gerne vil have. I weekenderne er der ofte program: teaterlinjen skal på teaterfestival i Horsens, der er drivhusjazz fredag aften, der skal skrives og sendes breve (nemlig, for PostDanmark har sponsoreret fri-

DET SKETE 2016

mærker!), og man afholder sten-saks-papir-turnering. Og så er der en hyggelig efterårsweekend, hvor gamle elever kommer på besøg, og man samles om fælles aktiviteter såsom korsang med Morten og ’byg en kastaniehjort i virkelig størrelse’. Turen til Berlin nærmer sig, og et par dage før afgang ligger der en meget indbydende guide fra studietursudvalget med program, appetizers og skønne tegninger. I Berlin er det bidende koldt, men man formår at glemme det ind imellem, for eksempel under besøget på Olafur Eliassons imponerende store værksted. Og da Ludvig stiller sig op og synger Sweet Dreams Are Made Of This på karaokeanlægget i Mauer Park foran hundredvis af mennesker, da slår hjertet lidt hurtigere. Som lovet tilbage til Kødudvalget: Andreas har som talsmand for udvalget foranlediget, at der skal slagtes duer, og Frilufts-Peter donerer hjemmeopdrættede duer til formålet. Men inden man når så langt, bliver fuglene sluppet fri i nattens mulm og mørke af ukendte gerningsmænd i et udslag af selvtægt. Måske har man følt sig en smule provokeret af Andreas’ konstante taler om dyr – helst kæledyr - der skal nakkes og ædes… Den stort anlagte bryllupsfest nærmer sig, og forberedelserne er i fuld gang. Der skrives roller og laves koreografi og planer. Caroline er primus motor, men opdager midt i det hele, at hun ikke selv kan deltage. Hun fortsætter dog ufortrødent og uselvisk og slipper først taget dagen før brylluppet. Her skal Laura giftes med Simon.

Det sker i Mårslet Kirke med Rose som præst og Jakob som autentisk organist. Faktisk en rørende ceremoni, selvom det er teater. Festen bliver et uforglemmeligt rollespil i en smukt pyntet spisesal, med lejlighedssange, taler, bryllupskage, linedance, klirren på tallerkner og et fedt homegrown liveband. Vi forlader E16 lige før en begivenhedsrig forældre-vennedag, efterfulgt af de sidste tre ugers slutspurt.

ANNE-GRETHE SEVERINSEN Er cand. phil. i musikvidenskab og musiklærer påTestrup Højskole

DET SKETE 2016

SAUNA Augukuberetningen 2016

Af Anna Lindblad

SEKTION/TITEL

in hånd glider over min pande for at fjerne de sveddråber, der er på vej ned i mine øjne. Der er mørkt og varmt her. Jeg rykker lidt på mig og mærker, hvordan det svupper under mine baller. Der kommer et prust fra en krop over for mig, som efterfølges af et prust fra en af de andre, der sidder til venstre for mig. En tredje tager baljen med det kolde vand, lægger hænderne ned i den, og kaster det vand, hænderne griber, op i ansigtet. En fjerde sidder og fortæller om det første minde, personen kan huske fra sit liv. Vi er mange - eller akkurat så mange, som der kan være herinde. Vi er i en fortætning, og vores stemmer fylder det cylinderformede rum ud. Jeg ved ikke rigtig, hvem der ejer hvilken krop, og jeg ved heller ikke rigtig, hvem de andre er udover, selvom jeg genkender nogle af stemmerne. Mindet, der bliver fortalt, er tydeligt og klart, og alle lytter.

Vi sidder på gårdspladsen og sluger solen, så den pibler ud som små perler indenunder tøjet, der langsomt fugtiggør os, blødgør os og gør os klar til at indtage noget og udskille noget andet. Varmen fra brændeovnen er trængt ind i vores kroppe, som svarer tilbage ved at åbne svedkirtlerne, så de indre, varme væsker kan komme ud. Det er alle de væsker, der er blevet tilført kroppen i løbet af ugen gennem øl, gulerodspuréer, salater, cava, sovse, frugtsaft, øl, øl, øl og kaffe og øl og så videre. Der er i det hele taget blevet tilført og givet slip på væsker i løbet af ugen: Tirsdag aften til midtvejsfesten på dansegulvet, på forhindringsbanen på fodboldbanen, i foredragssalen

dagen derpå, hvor kroppen kæmper med tømmermændene eller i en seng på et værelse efter klokken 4, hvor det ikke kun er sved, der kommer ud af kroppen eller i gymnastiksalen, når der bliver danset til Queen Bey, eller mens vi sidder på gårdspladsen og sluger solen, så den pibler ud som små perler inden under tøjet, der langsomt fugtiggør os, blødgør os og gør os klar til at indtage noget og udskille noget andet. Det er lige netop det, Auguku handler om. Det handler om at tage imod fællesskabet, sangen og et par gode glimmergamacher og give det tilbage i forskellige former. Sveden er en form, og den samler sig inde i saunaen om natten, mens vi sidder der det første døgn, den er i brug. Elevforeningen har givet saunaen i 150-års jubilæumsgave til Testrup Højskole, og den har nok mere symbolik i sig end først antaget. For mens vi sidder herinde, føles det lidt som om, vi sidder det vigtigste sted i hele Danmark, rimelig nøgne og blottede over for hinanden i al den sved, vi nu producerer. Og rimelig ligeglade med, hvordan vi udstiller os selv, bare det er hyggeligt, som det er, men dog alligevel ret bevidste om, hvordan vi opfører os og fremstår på et relativt lille areal med så mange mennesker. Nogle af stemmerne genkender du, andre er nye, fortætningen er høj, tiden opfører sig anderledes, rummet afgrænser dig, men åbner for din krops egen udskillelse. Den cylinderformede sauna kan ikke ændre sit rum, men den form, der er indeni, er altid forskellig alt afhængig af, hvem der sidder herinde. Nogle gange er det rørende, berigende eller sjovt, og andre gange kan det være grænseoverskridende at være en del af et fællesskab,

På Auguku stikker man fingrene helt ned i det store væskende fællesskab. Man sidder med svedige lår mod svedige lår, mens man fortæller og deler. for ligesom Professor Bondo siger til sine medicinstuderende i Riget: ”Fælleskabet! Hver gang I rykker længere ind til siden på sædet i bussen for ikke at komme til at røre ved den, der sidder ved siden af, hver gang I viger tilbage for at stikke fingrene i en eller anden sygdom, som en patient kommer med, så er det angsten for fællesskabet!” På Auguku stikker man fingrene helt ned i det store væskende fællesskab. Man sidder med svedige lår mod svedige lår, mens man fortæller og deler. Vi rykker tættere sammen, og det får sveden til at dryppe år efter år efter år.

DET SKETE 2016

Der kommer nogle andre ind i saunaen. Jeg har siddet her i lang tid, så det er min tur til at gå ud. Jeg bliver mødt af en mild kulde, da jeg træder ud og trasker tilbage med skoene halvt på. Jeg damper af og føler mig underligt alene, men behageligt mættet på vejen hjem. Jeg tager et glas koldt vand og går i seng.

ANNA LINDBLAD er elev fra E12 og studerer europæisk etnologi på Københavns Univeristet.

DET SKETE 2016

Som fugle på træk Formandens beretning

ANDREAS SIKJÆR Formand for Elevforeningen og cand. it i Digital kommunikation og design.

Af Andreas Sikjær

DET SKETE 2016

å Testrup Højskole siger vi, at højskole er lys og sang. Det er muligvis også det mest beskrivende for det aldeles ubeskrivelige, som skolen er. Andre højskoler har deres egen definition, og i den offentlige debat kan vi finde en tredje, fjerde og femte beskrivelse af, hvad en højskole er eller bør være. Men der har manglet noget centralt i forklaringen på, hvad en højskole er. På Auguku sang vi Lærke smukke jubilæumssang, hvor sidste vers lyder således: Solen hilser med sin krop Og kysser verdens ende Se det vi har bygget op I årelang stafet Navnene i gule sten Som fugle på træk Når vi langsomt flyver ud, Vil tusind tanker fjumre om dig.

DET SKETE 2016/SOM FUGLE PÅ TRÆK

Det, vi har manglet, er netop det: En højskole er at rejse ud og vende tilbage igen som trækfugle. Ligesom det for trækfugle er livsnødvendigt at drage sydpå, er det for mange Testrupelever om ikke livs- så en åndelig nødvendighed at vende hjem en, to eller tre gange årligt. Elevforeningen har i 104 år været en organisering af dette træk og de gør det muligt for Testrup at være med til at forme vores liv – og ikke bare de fem isolerede måneder, vi parkerer i vores fortid. Testrup former os, når vi føler, fantaserer, formgiver, fascineres, filmatiserer, formulerer, farver, forstår, fløjter, forarges og forundres. Både fysisk og mentalt bliver vi skubbet, skræmt, serviceret, sultne og smilende. Når vi bliver skubbet ud af vores komfortzone og giver hinanden rum til at eksperimentere, fejle og blive overraskede, bliver vi tvunget ud i nye vinkler at se verden fra. Elevforeningen umuliggør, at verden bliver et sort-hvidt billede af forsimplede, firkantede og fordomsfulde mennesker.

ÅRET DER GIK

Den sort-hvide verden, som slet ikke er sort hvid, var med til at sætte gang i Elevforeningsåret. Som noget helt nyt begyndte vi i september med en auktion af ting og tjenester på den Grønne Friskole på Amager. Pengene gik direkte til forskellige nødhjælpsorganisationer, og vi fik indsamlet over 27.000 kr og havde for øvrigt en formidabel aften.

Testrup former os, når vi føler, fantaserer, formgiver, fascineres, filmatiserer, formulerer, farver, forstår, fløjter, forarges og forundres.

DET SKETE 2016

Auktionen var knap nok overstået, inden vi tog mod Testrup og Efterårsweekenden. Som altid var der fuldt hus og festmiddag, der fik taget til at lette. Undervejs blev der både bygget sandslotte, fundet en mester i Mario Kart, lavet kartoffeltryk og mediteret. I december fik vi alle sammen et stykke grønt jungle, ind gennem brevsprækken, og bag den smukke indpakning kunne vi læse dette års årsskrift. Igen i år har redaktionen formået at samle digte, fortællinger, artikler og billeder i et knivskarpt og professionelt skrift. Vi har i mange år haft et ekstremt højt niveau, men det gør det ikke mindre imponerende, at vi igen i år stolt kunne vise vores årsskrift frem. For dette skylder vi en stor tak til Ida Marie Auken Beck, Jakob Friis Storborg, Emilie Beck, Alexandra Wedderkopp, Camilla Zuleger og Silke Fensman. I en weekend i april tog vi ”Helt ud i skoven”. Både bogstaveligt og i mere overført betydning. Det blev endnu engang en fantastisk Forårsweekend. Vi dansede med naturen, vandt slag i skoven og gjorde os epifaniske opdagelser. Vores allesammens flyvende farmor Jytte Abildstrøm indtog scenen og vores hjerter, som kun en 82-årig energibombe som hende kan gøre. Køkkenet greb selvfølgelig temaet, som de har gjort så mange gange før, og sendte festmiddagen på skovtur i spisesalen. ”En psykolog, en præst og en bankmand sidder og diskuterer…” Det kunne lyde som begyndelsen af en vittighed, men er i virkeligheden bestyrelsens første tur på Folkemødet på Bornholm. Det, de diskutere-

de, var dog mere alvorligt, nemlig “hvad skal vi leve for” i stedet for “hvad vi skal leve af ”. I samarbejde med Folkehøjskolernes Forening i Danmark afholdt Besty, repræsenteret af Mathias og Simon, en debat mellem direktøren for Merkur Bank Lars Pehrson, Dansk Psykolog Forenings formand Eva Secher Mathiasen og præsten i Marmorkirken Mikkel Wold. Højskolernes telt var fyldt til bristepunktet, og vi er aldeles ikke blevet skræmt væk fra at lave noget lignende en anden gang. Endelig når vi til Auguku. I 2016 var vi 201 personer og ét får. Det er rekord. Men hvad er det, der gør, at billetterne bliver revet væk på fire minutter? Det handler i hvert fald ikke om personlig luksus, for Augukufolket ved godt, at de bliver indlogeret lige så mange mennesker på et værelse, som gulvet kan rumme. Man kunne godt tro, at det var de gode seks daglige måltider. Men måske er det mest af alt, at Auguku stiller skarpt på fællesskabet og et brændende ønske om at skabe noget sammen. Og de helt rigtige rammer for det synes jeg endnu en gang, at Auguku har været. Vi har blandt andet fundet ud af, at techno skal synges a cappella, og at smag kan komponeres med musik og lyde. MAND-workshoppen eksperimenterede med maskulinitet og køn, mens der på Draguku blev skabt smukke divaer. Der er blevet fortalt radiohistorier, kreeret tøj af grøntsager, efterforsket mordsager og meget mere. Auguku Allstars gav koncert i aftes, så det gav genlyd tilbage til mange års traditioner og historier. Apropos traditioner så er

vores traditionsrige Elevmødet i år blevet forvandlet til en festival af dimensioner, vi kun havde turdet drømme om. I dag skal vi manifestere højskolen og fejre Testrups 150 års jubilæum. Det bliver en fantastisk fest, og præcis som Auguku, et udtryk for vores kollektive evne til at løfte i flok. Udover saunaen Verdens Navle, som vi overraskede skolen med i lørdags og navngav torsdag, har Elevforeningen desuden bidraget med 30.000 kr til jubilæet.

BESTY

Vi sidder otte personer i Besty. Der er valg til fire af pladserne hvert år. I år er Emma Næsby, Anders Mølgaard, Frederik Bygballe og Mathias Fallesen ikke på valg. De resterende fire er på valg om lidt. Det er Troels Kortegaard, Simon Hünermund, Lærke Ansgaard Thomas og mig selv. Troels og jeg genopstiller. Lærke Ansgaard Thomsen har siddet i Besty i to år og genopstiller ikke. Lærke har en afsmittende ro, der kan berolige os andre forpustede og forvirrede besty’er i hektiske minutter. Med dit skæve smil og et klap på skulderen får du altid sagt ‘ja ja, det skal nok gå’, og det viser sig altid at være rigtigt. Samtidig har du altid haft et klart overblik over de ting, der havnede på dit bord. Simon Hünermund har ligeledes siddet i bestyrelsen i to år og har valgt ikke at genopstille. Simon, du kom ind i bestyrelsen med 110 km i timen, og selv om du stopper nu, så kan jeg mærke, at det momentum, som du har skabt for at få ting i gang og det engagement, du har lagt for dagen har smittet af på resten af bestyrelsen. I skal begge have en kæmpe tak for jeres store arbejde og dybtfølte engagement. Om lidt er der også valg til skolens bestyrelse. Her er Nanna Rørdam Knudsen og Niels Pugholm på valg. Af de to genopstiller

DET SKETE 2016

Nanna. Niels, du vil blive savnet i bestyrelsen for dit menneskelige og kreative blik for højskolen. Vi håber dog stadig, at vi i fremtiden ser dig på Augukus kunstlinje. I år er det blandt andet også dig vi skal takke for den smukke bar og loungeområde, der har forvandlet haven til en festivalplads. Anders Samuelsen sagde engang, at den danske økonomi er en speedbåd, der er nem at vende. Det ved jeg nu ikke, om den er, men sådan forholder det sig i hvert fald ikke for vores ånd og værdier. Testrup Højskole er et kæmpe containerskib, som er svært at vende og umuligt at kæntre. Og det er heldigt, når nu vi går ind i et år, hvor Jørgen efter 31 år stopper som forstander. Han har været styrmand på vores åndelige containerskib, og når en ny skal overtage håber vi, at det bliver uden drastiske kursændringer. Men det giver ro i maven, at vi har en aktiv og engageret elevforening, der kan afhjælpe den værste søsyge. Tak.

DET SKETE 2016

Skolekredsens beretning F

ørste års kontingent betalt, det var Brugsen i Mårslets generøse tilbud til medlemmerne ved den som altid meget velbesøgte, årlige generalforsamling, der blev afholdt på højskolen. Et dejligt tilbud som 88 af deltagerne ikke kunne sige nej til – og herligt med så mange nye medlemmer. Forhåbentlig vælger rigtigt mange at fortsætte medlemskabet, når selvbetalingstiden indtræffer. Det er uvurderligt for højskolen med en stor og aktiv skolekreds – et tegn på lokal opbakning – og det er også vigtigt at have med i forbindelse med blandt andet ansøgninger og henvendelser til offentlige myndigheder, ikke mindst Kulturministeriet. Åbent hus for medlemmerne i juni måned blev lidt af et tilløbsstykke, og som vanligt var det en inspirerende og grundig rundvisning af Jørgen, der kunne berette om højskolens historie – både det kendte og det mindre kendt. En dejlig eftermiddag som sluttede med musik og sang – herligt! Sikke en flot jubilæumsfest på vores højskole – 150 år på bagen – det skulle fejres, og det blev det! Fra skolekredsen kunne vi overrække en flot gave: En check på 40.000 kroner, som er øremærket noget, der kan pryde og glæde både nuværende og kommende brugere af højskolen. Dejligt at se, at rigtigt mange af skolekredsens medlemmer også havde fundet vej til festlighederne.

Og vi har nu fået en Facebookside. Her er blandt andet et link til jubilæumstalen, og det er også muligt at holde øje med, hvad der sker på højskolen. Suk – Jørgen Carlsen forlader Testrup! Det er en meget tung arv at løfte, men der er ingen vej udenom. Der skal ansættes en ny forstander, som tager over i løbet af sommeren 2017. Jørgen og hans kone Anne Margrethe har lagt et fantastisk stykke arbejde i højskolen. En højskole der for 30 år side var på fallittens rand, lukningstruet og med meget få elever, men som nu er en af Danmarks bedste og højst rangerende højskoler. Med et elevtal der ligger over fuldt hus er Testrup Højskole en skole, der står respekt om, og som tilhører eliten af højskoler. Der kommer naturligvis en afskedsreception, og det ville være så dejligt at se rigtigt mange af skolekredsens medlemmer ved den lejlighed, så vi fra vores kreds kan få sagt et ordentligt farvel og tak og pøj-pøj. Vores årlige generalforsamling er som altid koblet med et godt arrangement, og Jørgen har allerede aftalen i hus, nemlig Martin Bigum. Så sæt allerede nu X i kalenderen den 16. marts 2017. Det bliver endnu en forrygende aften. Husk, at som medlem af skolekredsen, er der halv pris på alle arrangementer, og dem er der herligt mange af ! På vegne af skolekredsens bestyrelse Margrethe Bogner

SEKTION/TITEL

150 ÅRS JUBILÆUM

De ædles æt dør aldrig ud Jubilæumstale Af Jørgen Carlsen

å Jens Nørregaards gravsted på Mårslet kirkegård står to vers af Grundtvig:

Udrundne er de gamle dage

Så lad derpå os syn da fæste,

og hvor sig hviler nu den svage

Ja, lad os kappes med de bedste

men, lovet være Himlens Gud!

At byde den og graven trods

som floder i det store hav,

dér fandt den stærke og sin grav; de ædles æt dør aldrig ud.

hvad ædle kaldte livets lyst!

og vove kækt med død en dyst!

Kan med Guds hjælp og lykkes os.

SEKTION/TITEL

Jeg har tit tænkt på, hvad den gode Jens Nørregaard ville have sagt, hvis han pludselig troppede op en ganske almindelig hverdag på Testrup Højskole her i 2016. Han ville i så fald være en gammel gubbe. Næsten 180 år. Hvad ville han mon sige til det, der nu foregår på hans gamle skole? Musik, teater, filosofi, skriv og kunst? Hvad er nu det for noget? Skulle det være højskole? Ja, hvad ville han mon sige? Det er der selvfølgelig ingen, som kan svare på. Men jeg vil godt alligevel forsøge mig med et bud. Jeg tror for det første, at han vil glæde sig over, at hans gamle skole stadig eksisterer – og tilmed i bedste velgående. Og så tror jeg faktisk også, at han i sit stille sind vil fryde sig over det, der sker på skolen. Han vil glæde sig over, at Testrup Højskole med sine linjefag og hele sin profil stiller sig på det musiskes side. For det var jo der, han selv befandt sig. Det var der, hans hjerte lå. Et er, at han satte livet på spil som officersaspirant blandt dragoner-

ne i 1864. Noget andet er alt det, som det var værd at sætte livet på spil for. Alting har sin tid, som det hedder i Prædikerens Bog. En tid til krig – og en tid til fred. En tid til at klage, men også en tid til at danse. Og faktisk var Jens Nørregaard en eminent danser. Han gik til balletundervisning hos selveste August Bournonville, der spåede ham en karriere som solodanser. Også musikken satte Jens Nørregaard højt. Han var pianist og efter sigende en fremragende kammermusiker og en begejstret sanger. Der lød ofte flerstemmig sang i det nørregaardske hjem. Og da han som ung opholdt sig i København elskede han at gå i Det Kongelige Teater. Udover dette dyrkede han også litteraturen, og det udmøntede sig blandt andet i en doktordisputats med titlen ”Bernhard Severin Ingemanns digterstilling og digterværd” (1886). Alt i alt tror jeg ikke, at alt det, der nu foregår på Testrup ville være fremmed for ham. Jeg tror, han stadigvæk ville føle sig hjemme på stedet.

”De ædles æt dør aldrig ud,” hedder det hos Grundtvig. Udsagnet er ikke udtryk for en vemodig nostalgi, men det modsatte. Det er vel nærmest antinostalgisk. Det er ganske vist rigtigt, at Grundtvig interesserede sig meget for historie. Og vi ved jo også, at han var meget optaget af de gamle nordiske myter om Odin og Thor og Loke og Freja. Han skrev hele to bøger med titlen ”Nordens Mytologi”. Men det betyder ikke, at han dvælede ved fortiden, eller at han fortabte sig i den. Det skete heller ikke, når han fokuserede på nogle af historiens store skikkelser. Tag eksempelvis Luther. Ingen tvivl om, at Grundtvig har hentet stor inspiration fra Luther. Men heller ikke Luther bliver hos Grundtvig genstand for ukritisk tilslutning – endsige nogen ensidig ophøjelse eller dyrkelse. I en mindetale om Luther fra 1842 siger han blandt andet: ”Ja, mine venner, jeg er ingenlunde af dem, der mener, at vi skal stå stille ved, hvad Morten Luther gjorde for 300 år siden. Thi kun døden står stille. Livet er altid i bevægelse. Jeg vil ikke stå stille ved nogen grav. ” ”Jeg vil ikke stå stille ved nogens grav, ” siger Grundtvig. Jeg er sikker på, at Jens Nørregaard og hans gode ven Christoffer Baagø ville sige det samme. Det er nemlig kernen i det grundtvigianske livssyn: at ”vove kækt med død en dyst!” og ”byde den og graven trods. ”Derfor skal vi heller ikke blive stående ved deres grave på Mårslet kirkegård. Livet står nemlig ikke stille. Det går videre. Det allervigtigste her på jorden er livet i sin konkrete skikkelse. Det uudslukkelige liv. Det liv, der leves af alle os, der har det privilegium at være levende til stede her i verden og kunne trække vejret. Dette liv er så at sige reaktorkernen for det, vi kalder virkeligheden. Dette liv betyder alt. Og fordi livet er betydningsfuldt, er alt det, vi bruger livet til selvfølgelig også betydningsfuldt.

150 ÅRS JUBILÆUM

På en måde kan man sammenligne højskolen med det, vi kalder den levende kunst, eksempelvis musik, teater, dans. Den levende kunst er hele tiden bundet til tid og sted.

Opdragelse og uddannelse er betydningsfuld, fordi det klæder de kommende generationer på til at videreføre livet i samfundet. Politik er betydningsfuldt, for politik drejer sig til syvende og sidst også om liv – om de fælles rammer for livsudfoldelsen blandt samfundets borgere. Kunst er betydningsfuld, fordi kunst og musikalske aktiviteter i det hele taget er med til at give livet form og skikkelse. Det gør det, hvad enten man skriver eller læser et digt, spiller eller lytter til et musikstykke eller maler et billboard som en reklame for Aperol spritz. Livet i alle dets brogede og mangfoldige skikkelser er for Grundtvig af umådelig stor betydning. Det er jo også derfor, han ender med at blande sig i alt mellem himmel og jord. Begge dele inklusive. Det er også derfor, Grundtvig nærede en tanke om en skole, der trådte i livets tjeneste. En skole, der ikke først og fremmest hvilede på straf og disciplin og havde frygten som pædagogisk drivmiddel. En skole, der åbnede sig for livet, og satte det fri. En skole for livet. Disse tanker kom til at præge dansk skoletænkning i eftertiden. Og ingen steder var den idé så tydeliggjort som i tanken om højskolen. Højskolen er den organiserede protest mod alle tendenser til at ligegyldiggøre livets betydning. Derfor taler Grundtvig om det levende ord og den levende vekselvirkning mellem lærer og elev. Sådan forholdt det sig her på stedet for 150 år siden, da Testrup Højskole blev grundlagt, efter at Grundtvig havde peget på den unge

150 ÅRS JUBILÆUM

teologiske kandidat Jens Nørregaard. Og sådan forholder det sig stadigvæk. Men selvfølgelig er tiden nu en anden. På en vis måde kan man sammenligne højskolen med det, vi kalder den levende kunst, eksempelvis musik, teater, dans. Den levende kunst er hele tiden bundet til tid og sted. Den levende kunst eksisterer kun, når den praktiseres. Når der ikke spilles musik eller teater eller danses, så venter kunsten i kulissen til næste forestilling. På samme måde med en højskole. Højskolens liv er intimt knyttet til det, der udspiller sig på stedet. Der findes ikke noget mere spooky end en tom højskole. Det, der gør den spooky er, at den er åndsforladt, den savner de ånder, der får den til at leve. Den savner de mennesker, der med deres tilstedeværelse skaber liv på stedet – både elever og de ansatte på skolen. Det er næsten som slottet i eventyret om Tornerose, der går i dvale, fordi livet stivner og fry-

ses fast. Den eneste i eventyret, der drog fordel af dette, var kokkelærlingen, som blev forskånet for den lussing, der blev hængende i luften. Højskolen skal til gengæld ikke vente på prinsen, der befrier Tornerose og får det hele til at vågne op igen. Den skal bare vente en kort stund til det næste elevhold indfinder sig. Så er slottet fuldt igen af en masse prinser og prinsesser – så er der liv og glade dage igen. Og så bruger vi faktisk heller ikke at slå folkene i køkkenet. Når vi derfor fejrer Testrup Højskoles 150 års jubilæum, er det vigtigt ikke bare at mindes de to skikkelser, som tegnede skolen i dens første tid. Altså Jens Nørregaard og hans gode ven Christoffer Baagø. Det er det selvfølgelig også. Det er bestemt også oplagt at mindes alle de mange mennesker, der som ansatte på højskolen har båret budstikken videre og præget livet på Testrup Højskole. Men der er lige så god grund til at mindes alle de prinser og prinsesser, der i de sidste halvandet hundrede år har sørget for, at skolen ikke gik i dvaletilstand.

Når Grundtvig kan tale om, at de gamle dage er udrundne, men at de ædles æt dør aldrig ud, så kan det godt lyde lidt højstemt og patetisk. Det indrømmer jeg blankt. Sådan ville man ikke udtrykke sig i 2016. Men bortset fra det kunne man godt føle sig fristet til at spørge, hvem er de ædle, der aldrig dør ud? Og mit svar vil være: Det er såmænd jer, der nu befinder jer her på Testrup Højskole. ”Tak for komplimenten. Men jeg føler mig helt bestemt ikke særlig ædel,” kan én og anden af jer måske komme til at tænke. ”De andre skulle bare vide hvilke uædle tanker, der ind i mellem farer igennem hovedet på mig. ” Til det vil jeg svare: ”Godt det samme! Godt, at I med Kim Larsen kan synge ”Vi har en svag karakter og en billig fantasi – det er da godt at vi blev født, før aborten den blev fri. Det ville være meget værre, hvis I gik rundt og følte jer åh så ædle. Det ville virke ulideligt selvfedt og hoverende.” Men ikke desto mindre er ”De ædles æt, der aldrig dør ud” sådan nogle som jer. Altså ikke kun jer. Men også jer. Vi kender jer godt nok til at vide, at I til enhver tid vil kæmpe for retfærdigheden og rimeligheden, kærligheden og godheden imod uretten, hadet og ondskaben. Ved at opsøge højskolen og få en historie sammen har I nemlig tilkendegivet, at livet ikke er ligegyldigt. Det er fuld af betydninger. Der er noget, der gælder. Noget er nærmere det sande, det gode og det skønne end andet. I har også valgt at se sådan på livet, at det rummer en undergrund af noget underfuldt. Det er en gave, at man lever og ånder. Det er en gave, at man ser og hører og mærker. Det er en gave at have noget og nogen at holde af. I har alle sammen aktier i livets mysterium.

150 ÅRS JUBILÆUM

Alt dette er værd at huske på ved denne lejlighed. Når vi her er samlet for at mindes skolens grundlæggelse i 1866, er det ikke bare for at mindes noget, der skete for 150 år siden. Det er i taknemmelighed over al den glæde, som det, der skete for 150 år siden har givet anledning til, og som også findes her og nu. Når vi derfor samles her for at fejre Testrup Højskoles 150 års jubilæum, er det også os selv, vi fejrer. Ikke i nogen narcissistisk forstand. For det vi fejrer, er noget, der er større end os selv. Det er det liv, der trives i os og mellem os. Det er dette liv, der er betydningsfuldt. Lad os håbe, at dette liv vil fortsætte på Testrup Højskole og sætte nye skud i tiden, der kommer. Godt begyndt er halvt fuldendt. Og alt i alt må man sige, at de første 150 år har været en god begyndelse. Testrup Højskole længe leve!

JØRGEN CARLSEN Er mag.art i idéhistorie, medlem af Det Etiske Råd og forstander på Testrup Højskole

150 ÅRS JUBILÆUM

Ordet 'ånd' dør i Europa,

men ikke i Danmark - tale til Testrup Højskoles 150 års jubilæum

Af Hans-Jørgen Schanz

en danske højskole er i dag en af de få kulturinstitutioner, hvor ånd ikke bare som ord, men som realitet udfolder sig. Og her er Testrup et absolut fyrtårn.

”Man binder os på mund og hånd, men man ka’ ikke binde ånd” sang Liva Weel (1887-1952) i et revynummer i starten af 2. Verdenskrig. ”Ånd er i mennesket, hvad pengene er i samfundet,” skrev N.F.S. Grundtvig fiffigt, og hos apostlen Paulus lyder det: ”Bogstaven slår ihjel, men ånden gør levende.” En fællesnævner er vanskelig at finde. Ordet ånd er svævende og flygtigt, og det har i ekstrem grad det ved sig, at det næsten altid har sin eller sine betydninger i kraft af kontrasteringer: Ånd er ikke en ting, ånd er næsten aldrig noget dødt, ligesom ånd og åndsbegreber ikke hører hjemme i naturvidenskaberne. I dag kan ordet ånd virke både ophøjet og gammeldags, og i flere europæiske sprog er den på retur.

150 ÅRS JUBILÆUM

I religioner er fænomenet ånd og ånder ganske udbredt – fra animisme til Helligånd. Religion er her taget i bred betydning, altså ikke kun i nutidens inderligheds- og samvittighedsrelaterede religiøsitet, men også i rent kultiske og animistiske former for religiøsitet, fx den japanske shinto. Et gennemgående træk i religionerne er, at liv gives med ånd. Død derimod er fravær eller borttrækning af ånd: I stort set alle religioner betyder ånd livgivende pust eller igangsættende åndedrag, og døden, at det sidste åndedrag forlader mennesket. Betydningen må bygge på en universalhistorisk erfaring af menneskefødsel og -død. Det er to hovedtemaer i al religiøsitet. I øvrigt var det først i 1990, at hjernedødskriteriet blev indført i Dannmark. Derfor findes ordet ånd i alle sprog og har været en fast bestanddel i dagligsprogene og i litteratur, filosofi, kunst og videnskab. I kulturer, der har været præget af monoteistiske religioner sker det oftest, at ånd og ånder fjerner sig fra hinanden. Lidt efter lidt bliver kun ånd i ental ophøjet og agtværdigt, mens ånder i flertal reduceres stærkt og forsvinder eller bliver noget negativt. Som det hedder i det første bud i dekalog: Du må ikke have andre Guder end mig

Jeg kan fx sige, at min bil har sjæl, men jeg ville aldrig drømme om at sige, at den har ånd, ligegyldigt hvor meget den er en Jaguar.

På græsk hedder ånd pneuma, på latin spiritus, på hebræisk ruach, på fransk esprit, på tysk Geist og på engelsk spirit. Der vil ofte være en art familielighed mellem ånd og sjæl. (Sjæl på græsk: psyke, latin: anima, hebræisk: nefesh). Begrebet sjæl er i dag langt mere udbredt end åndsbegrebet, og i moderne sprog har begrebet sjæl overtaget førerrollen. Det hænger sammen med sekulariseringen og med, at ordet sjæl faktisk fra begyndelsen i det græske og det latinske havde en klar antropologisk

betydningsretning. Det angik de enkelte levende væseners og især menneskets sjæl og var ikke som ånd noget, der var uden forbindelse med en krop, transcendent og eventuelt kollektivt. Selv om ordene ånd og sjæl til tider bruges i flæng er der klare forskelle. Fx bruges sjæl ofte ganske deskriptivt, hvilket er sjældent med ånd. Samtidig er sjæl næsten altid knyttet til en krop. Der er også forskelle, når ordene, så at sige, anvendes i overført betydning. Jeg kan fx sige, at min bil har sjæl, men jeg ville aldrig drømme om at sige, at den har ånd, ligegyldigt hvor meget den er en Jaguar. I den klassiske græske filosofi grundlagde man en figur, vi kan genkende som ånd. Det skete imidlertid ikke omkring begrebet ånd (pneuma), men derimod omkring begrebet sjæl (psyke). Den menneskelige sjæl blev som regel bestemt som rummende tre komponenter eller kræfter: en fornuftig del samt en sansende og en vegetativ del. Mennesket var det eneste af alle levende væsener, der havde en fornuftskomponent i sjælen, og derfor havde mennesket en særstatus i kosmos: Det var indfældet i kosmos på en ”åndelig” måde, nemlig en måde, som hverken planten eller dyret var. Dyret og planten var bare til i kosmos, mens mennesket havde et bevidst forhold til kosmos og kunne undre sig over det. Det bevidste eller distancerede forhold var ”åndeligt”, men det kom fra sjælen. Da udgangspunktet i filosofien er sjælen, er ånd altid noget, som knytter sig til det enkelte menneske. Det er aldrig en kollektiv størrelse. Og når der fx hos Platon og Aristoteles tales om det guddom-

150 ÅRS JUBILÆUM

melige, er det guddommelige desantropologiseret – det har mistet de menneskelige træk, der kendes fra folkereligiøsiteten. Det gælder for antikkens filosofi, at ordet ånd vandrer fra den hverdagslige iagttagelse af liv og død – som den kommer til udtryk i folkereligiøsiteten – til en mere abstrakt og sofistikeret betydning. I langt de fleste tilfælde, hvor ånd optræder som filosofisk begreb, viser det hen til liv, både den enkeltes og det kosmiske liv, eller kosmos som en levende organisme. I den græske og romerske kulturverden havde ånd ikke noget at gøre med frelse. Det fik den først med kristendommen i slutningen af romerriget omkring år 400. Hos jøderne (ca. 500 f.Kr) var der en forestilling om ånd, der er helt parallelt med den græske, bortset fra, at det var en Gud, Jahve, der udvirkede det igangsættende åndepust. Hertil kom, at Jahve fra tid til anden udstyrede personer med en særlig ånd, når de skulle lede folket eller fremsætte profetier. På en række områder kom ånd mere i fokus i Det nye Testamente end i det gamle. Det gælder således forestillingen om Helligånden, der antager fastere konturer og får begrebsmæssig soliditet, og det gælder i forbindelse med Guds skabelse af Jesus og hans gerninger. Og endelig får ånden – Helligånden – langt større betydning både for den kristne menighed og for den enkeltes frelse: Helligånden bliver afgørende for og i troen. Det er også i kristendommen, at den trinitariske størrelse, Faderen, Sønnen og Helligånden, bliver artikuleret. Senere førte treenigheden til et utal af

150 ÅRS JUBILÆUM

teologiske og filosofiske problemer og udlægnin- Kierkegaard var i sin selvforståelse antihegeliager. Før Jesu fødsel var Helligånden det primæ- ner, Grundtvig kan vel nærmest betegnes som en re redskab, Gud anvendte i kontakten med men- art folkelig hegelianer, selv om han ikke på nogen nesker. Det blev det også efter Jesu korsfæstelse, måde dyrkede mesteren. Mens Hegels begreb død og opstandelse. Under alle omstændighe- for ånd var historiefilosofisk er Kierkegaards ekder blev Helligånden et centralt træk i den krist- sistentielt: ”Lad os dog frem for Alt ikke forvexle ne tro. Vi døbes her stadig i faderens, Sønnens og menneske-Aandens verdenshistoriske Udvikling med de enkelte Individer,” skrev han i 1846. Og: Helligåndens navn i den danske folkekirke. ”Aandsudvikling er Selv-Virksomhed; det aandeEn vigtig position i åndsbegrebets historie kom ligt udviklede Individ tager i Døden sin Udvikling med kirkefaderen Augustin (354-430). Det helt af- med sig; skal et følgende Individ opnaa den, må gørende ved mennesket som åndsvæsen blev nu det ske ved hans Selv-Virksomhed.” Vi kan sige, at ikke bare bestemt ved, at mennesket havde en sjæl, Kierkegaard resakraliserer åndsbegrebet samtidig der besad fornuft – som grækerne mente. Sjælen havde også et åndeligt forhold ikke kun til verden, men først og fremmest til sig selv. Sjælen var et forDet er Grundtvig, som er årsag til, hold, der forholdt sig til sig selv. Den var ikke bare at danskerne ikke er fremmedgjorte bevidsthed, men især selvbevidsthed. Hos Augustin over for ordet ånd. Det indgår som blev ånd bestemt dels ud fra urbetydningen, nemlig noget naturligt i vores sprogbrug. som livsigangsættende åndepust og dels som selvbevidsthed. Det var en bestemmelse, som fik afgørende betydning for filosofien efter renæssancen, med, at han reindividualiserer og repersonificerer altså nutidens filosofi. det og – stort set – trækker det ud af historie og kul-

tur. For Kierkegaard er åndsbegrebet centralt, når Jeg laver nu et langt skud op i historien og sprinmenneskenes eksistentielle grundvilkår skal blotger en række mellemstationer over. Bolden lanlægges. Fundamentalt er dette vilkår bestemt ved at: der i Danmark i 1800-tallet. I den tyske idealis”Mennesket er en Synthese af det Sjælelige og det me fik ordet ånd en betydning som ikke før set i Legemlige. Men en Synthese er utænkelig, når de filosofien. Efter Hegel og den tyske idealisme fik tvende ikke enes i et Tredje. Dette tredje er Aanden.” ordet ånd ikke bare én, men to betydningstraditiAndre steder hedder det, at mennesket er en synteoner i Danmark, nemlig en fra N.F.S. Grundtvig se af krop og sjæl båret af ånd. At denne syntese er (1783-1872) og en anden fra Søren Kierkegaard båret af ånd betyder, at den henviser til noget uden (1813-1855). Og nu er vi bestemt ikke længere i en for sig selv. En kanin er også en syntese af sjæl og museumsverden, for begge forfatterskaber har bekrop, men den er ikke båret af ånd; den henviser tydet, at åndsordet i Danmark er blevet nærmest et ikke til noget uden for sig selv. Syntesen hos menhverdagsord. Det er ret unikt i forhold til resten af Europa.

150 ÅRS JUBILÆUM

nesket er båret af ånd, og det vil for Kierkegaard sige, at den henviser til Gud.

kristelig og sekulær betydning. Faktisk er det ånden, der binder et fællesskab sammen.

Det helt afgørende i forfatterskabet er spørgsmålet om, hvad kristendommen – rettere Gudsforholdet – betyder for mennesket. Betydningen er netop bestemt ved ånden eller åndsbegrebet. I konstellationer med ånden følger de dybe eksistentielle bestemmelser som angst kontra frygt, skyld kontra synd, ironi kontra humor og frihed kontra nødvendi hed, autenticitet kontra inautenticitet, syndsbevidsthed og arvesynd kontra animalitet eller – netop – åndsløshed. Åndsløshed betyder ikke mangel på store ideer eller dannelse, men slet og ret inautentisk, og det inautentiske menneske findes i alle grupperinger. Fra den laveste dannelse til den højeste, fra dumhedens dale til klogskabens tinder. Hos Grundtvig er brugen af åndsordet meget omfattende. Og det har mange betydninger. Kun få tangerer Kierkegaards. Overordnet har ånd næsten altid noget at gøre med et levende fællesskab hen igennem slægtled. Utallige er de sammenhænge, hvor ordet bruges. Et par eksempler: Folkeaand, Menneskeaand, Aandefang, Aandernes Aand, Helligaand, Lysets Aand, Kærlighedens Aand, og alle Tungers Aand. Det hedder også, at menneskelivet er ”Et guddommeligt Eksperiment af Støv og Ånd.”

Det er blevet hævdet, at Grundtvigs betydning for det danske næppe kan overdrives. Det gælder uden tvivl det forhold, at danskerne bruger ordet ånd uden større forbehold og uden, at det er forbundet med noget patetisk. For danskerne har lært brugen af ordet gennem Grundtvigs sange og salmer fra barnsben. Her synges i skolen, til fester og i kirken sange og salmer, hvor mindst hver tredje sang eller salme rummer ordet ånd. Det er Grundtvig, som er årsag til, at danskerne ikke er fremmedgjorte over for ordet ånd. Det indgår som noget naturligt i vores sprogbrug, altså ordet. Og fænomenet ånd lever i bedste velgående på højskoler og i særdeleshed på Testrup Højskole.

Hos Grundtvig er åndsordet ikke entydigt. Det indgår i utallige alliancer. Men utvetydigt er det, at det altid står for noget positivt. Mange af betydningerne er helt elementære og trækker på urbetydningen fra det jødiske og det græske. Derudover har det næsten altid noget at gøre med liv i modsætning til død. Det levende ord er båret af ånden, både i

Til lykke med dagen

HANS-JØRGEN SCHANTZ

er idéhistoriker og professor på Insitut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet

150 ÅRS JUBILÆUM

TIDSLINJE TESTRUP HØJSKOLES HISTORIE

150 ÅRS JUBILÆUM

1866

1876

1880'ERNE

GRUNDLÆGGELSE

MØNSTERSKOLE

MUSIK PÅ TESTRUP

Den 1. november 1866 blev Testrup Højskole indviet. Den dag sad 18 forventningsfulde karle sammen med folk fra nær og fjern og hørte Jens Nørregaards velkomstforedrag. Digteren Christian Richard havde skrevet en indvielsessang med titlen "Den bonde, som vil lede sin avling med forstand". Eleverne overnattede på hølofterne på de nærliggende gårde.

Elevtallet steg støt, og i 1876 kunne skolen rumme 100 elever med egen kostafdeling, elevværelser, gymnastik- og forsamlingssal. Jens Nørregaard og førstelæreren Christopher Baagø (tv) var begge teologer og kendte for at levere en højt kvalificeret undervisning. Testrup Højskole bliver nu betegnet som en ”mønsterskole”, dvs. et forbillede for, hvordan man laver højskole.

Musik er ikke nogen nymodens opfindelse på Testrup Højskole. Jens Nørregaard var selv en fremragende musiker, og hans hovedinstrument var klaver. Der har i tidens løb lydt meget kammermusik i forstanderboligen.

150 ÅRS JUBILÆUM

1891

1896

1916

25 ÅRS JUBILÆUM

TÅRNET

50 ÅRS JUBILÆUM

I 1891 kunne Testrup Højskole fejre 25 års jubilæum. I den anledning udgav Jens Nørregaard skriftet ”Testrup Folkehöjskole 1866-91”. Her gør Jens Nørregaard status over de første 25 år og forklarer, hvad hensigten er med højskolevirksomheden. Som det fremgår af forsiden, er dette eksemplar en gave til hustruen Elisabeth.

I 1896 blev højskolens karakteristiske tårnbygning opført. Tårnet er tegnet af Christopher Baagø med tårnet i Mårslet Kirke som forbillede. Under opførelsen faldt en murer ned og brækkede halsen. Det så den fromme Jens Nørregaard som Guds straf, fordi man dristede sig til at bygge så meget i højden.

I 1912 stiftede tidligere elever ”Elevforeningen for Testrup folkehøjskole”. Den stod bag etableringen af et mindesmærke, da Testrup Højskole i 1916 kunne fejre sit 50 års jubilæum. Monumentet viser to ørne på søjler foran en pyramideformet stenopsætning. Kunstneren bag er P.V. Jensen Klint. Materialet er bornholmsk granit omkranset af marksten, som lokale bønder havde leveret.

150 ÅRS JUBILÆUM

1924

1933

1953

OBELISKEN

KVINDEGYMNASTIK

MAREN GROSEN

Testrup Højskole efter opførelsen af obelisken i det, der dengang hed Rosenhaven. Obelisken er rejst af elevforeningen for at fejre Genforeningen i 1920. Den blev afsløret på et elevmøde den 29. juni 1924.

Der er en lang tradition for kvindegymnastik på Testrup. Faktisk var Testrup Højskole den første af alle, der indførte kvindegymnastikken som højskolefag i 1872. Efter nogle år gik man over til den såkaldte ”svenske” gymnastik, en mere fri og legende gymnastikform, inspireret af gymnastikpædagogen Pehr Henrik Ling. Billedet her viser en gymnastikopvisning i højskolens gård juni 1933.

Maren Grosen var forstander på Testrup Sygeplejehøjskole fra 1927-47, hvorefter hun overlod pladsen til sin yngre kollega Ingrid Kaae. Begge de to forstanderinder var imponerende personligheder. Maren var folkelig, mens Ingrid var den mere tænksomme og akademiske type. Hun havde bl.a. studeret i Oxford. Her pryder Maren Grosen forsiden på det fashionable magasin ”Tidens Kvinder” fra 1953.

150 ÅRS JUBILÆUM

1970

1980'ERNE

HJEM TIL GRUNDTVIG

SKOLEN HALTER

Hold på hat og briller. Dette er en skitse over Testrup Højskoles fremtidige udseende, hvis det havde stået til Dansk Sygeplejeråd. Tegningen ledsager en artikel af arkitekt K. Kristiansen i årsskriftet for 1970. Men ingen roser uden torne. Forudsætningen for, at disse planer kunne realiseres var,

at Testrup Højskole skulle ophøre som højskole og forvandles til et kursus- og efteruddannelsescenter for Dansk Sygeplejeråd. Der var i disse år et regulært tovtrækkeri mellem Dansk Sygeplejeråd og dem, der mente at Testrup Højskole skulle fortsætte som grundtvigiansk højskole. Alle kender udfaldet.

I slutningen af 1970'erne og starten af 80'erne tager meget af skolen, som vi kender den, form. Elevhusene bygges og spisesalen og køkkenet, kommer til. Og selv om ingen her på billedet bruger stolene i foredragssalen, er det samme uopslidelige slags som i dag. På trods af investeringerne er der i 1985 meget få elever på skolen, som er tæt på at lukke.

150 ÅRS JUBILÆUM

1980'ERNE

1987

LINJEFAG

NY FORSTANDER

De sidste 30 år har Testrup Højskole haft linjefag som hverdagens suveræne omdrejningspunkt. Valgfag har der været mange af, og de har beriget, begejstret og skiftet igennem årene. Anderledes permanent har det været for filosofi, teater og musik. De var med fra starten.

Den 1. december 1986 satte Jørgen Carlsen sig i stolen som forstander på Testrup Højskole. Han er uddannet mag. art. i idéhistorie og tidligere ansat på Institut for Idéhistorie på AU samt på Danmarks Lærerhøjskole.

Højskoleerfaring havde han med fra Ry Højskole, hvor han var lærer i 1982. Sammen med hustruen Anne Margrethe Zacher Carlsen (Muser) og døtrene Signe på 15 og Gunhild på 3 indtog de forstanderboligen Sønderhus.

150 ÅRS JUBILÆUM

1992

1994

1998

AUGUKU

SUCCES!

SKRIVELINJEN

Den dynamiske elevforening er af nyere dato. I 1992 søsatte man Augustkurset, der senere pakkede sig sammen til at hedder Auguku. Sommerkurset udviklede sig hurtigt takket være elevforeningens kreativitet. Her er det Gitte Krogsbæk og Hans Rubech, der holder hof.

Et tydeligt tegn på bedre tider skød frem i 1994. Efter at have stabiliseret elevtallet byggede skolen elevbygningen Nørregård.

Christian Dorph underviste i midten af 1990'erne i faget Skriveværksted, som med ét voksede sig større. I 1998 udvidede skolen med en skrivelinje. Interessen var høj fra starten og er ikke dalet siden. Mon ikke det har haft noget at gøre med de hypermoderne bærbare computere skolen stillede til rådighed?

150 ÅRS JUBILÆUM

2000

2009

2016

MERE PLADS

KUNSTLINJEN

150 ÅRS JUBILÆUM

I år 2000 blev det nye musikhus indviet. Det var tiltrængt. Gennem årene havde alt for mange mennesker stået alt for klemt og spillet sammen. De trange musiklokaler, der nu er hjem for Skrivelinjen, blev skiftet ud med Schmidt Hammer Lassens prisvindende arkitektur.

Keramik, foto og billedkunst har i mange år betydet meget for Testrup Højskole. Gennem årene har Lars Koue Mogensen og Steen Larsen kørt de forskellige valgfag, men i 2009 besluttede de sig for at starte en egentlig kunstlinje.

Testrup Højskoles jubilæum fejres med pomp og pragt lørdag den 6. august. Deltagerantallet nærmer sig 800 personer. Arrangementet er udformet som en festival med mange forskellige indslag. Her befinder vi os på en scene i skolegården, hvor Jørgen Carlsen holder jubilæumstale over temaet ”De ædles æt dør aldrig ud”. Talen er gengivet i jubilæumssektionen i dette årsskrift.

Bertel Haarders tale til Testrup Højskoles 150-års jubilæum

150 ÅRS JUBILÆUM

jerteligt tillykke til Testrup Højskole med de 150 år. I højskolens barndom var der to fyrtårne, som ragede op over de andre, og det var Askov og Testrup. De havde meget med hinanden at gøre, og de besøgte ofte hinanden. De udgjorde sådan en akse, hvorfra den danske højskole udviklede sig sammen med Ryslinge og Askov på øerne. Min morfar var lærer på Testrup Højskole på det tidspunkt, hvor han selv blev forstander på en højskole i Vendsyssel. Den kørte han ned på bare to år, så var der ikke højskole dér mere. Og det siger lidt om de vilkår, som højskolerne eksisterer på. De lever kun, hvis eleverne får nogle oplevelser, som gør, at de anbefaler den til andre. Hvis ikke eleverne anbefaler deres gamle skole, så risikerer den at gå nedenom og hjem, sådan som det er sket for flere hundrede højskoler i tidens løb. Vi har i Danmark haft mere end 300 højskoler i alt, men aldrig mere end 100 på én gang. Nu har vi cirka 70. Den store rorgænger på Testrup var jo Jens Nørregaard, som var en af de store originaler i den danske højskole. Han var krigsveteran fra 1864, han kunne godt lide at gå i uniform, og han holdt nogle gevaldige taler. Han var en fremragende foredragsholder. Engang hvor han havde holdt et af sine fremragende foredrag, skrev en af hans elever senere følgende: “Jeg så Nørregaard gå ned ad gaden efter mødet, og det undrede mig, at der ikke hang flag fra alle huse, og at der ikke blev strøet blomster på hans vej.” Så god havde talen været. Nu har jeg jo heller ikke strøet blomster på Testrups vej, men jeg ville ønske, at jeg kunne, for det er en af de skoler, der bliver allerbedst omtalt af sine ele-

ver. Der er stor forskel på Jens Nørregaard og Jørgen Carlsen. Men der er også den lighed, at Jørgen Carlsen også er en meget fremragende foredragsholder og fortæller, hvad alle der læser dette, utvivlsomt vil give mig ret i. Og hvad er det så, som gør, at der er nogle elever, der anbefaler en skole til andre? Det er jo, at de har den oplevelse, som jeg også selv havde. Nemlig den at øjnene lærer at se, hvad de ikke før kunne se i kunstundervisningen, når man opnåede kunstforståelse; at ørerne lærer at høre, hvad de ikke før kunne høre. Det er jo det, der har med musikforståelse at gøre. Jeg har sunget rigtig meget i kor, og man synger jo som bekendt med ørerne. Og så er det, at man opdager, at man har andre sanser, har følelser, tilmed måske store følelser. Jeg har selv oplevet i en foredragssal, hvordan verden var anderledes, da jeg gik ud af salen, end da jeg gik ind, fordi jeg havde oplevet noget, som forandrede mig. Og jeg kender andre, som har haft den samme oplevelse. Og så skal vi jo ikke glemme alle de kunstneriske ting, man kan lave på en højskole, hvor man også oplever sider af sig selv og udvikler sider ved sig selv. Det gælder også, hvis man vil lære at skrive eller forme eller male, eller hvad det nu er. Der oplever man jo også noget ved sig selv, som man ikke var klar over, før man kom på skolen. Det er det, der er det almene ved højskolen: Man beskæftiger sig med det, der er væsentligst for en selv. Jeg vil ønske alle, der har fået oplevelser med sig selv og andre på Testrup Højskole tillykke med deres højskoleoplevelse. Og jeg ønsker, at skolen får et rigtig langt liv ind i fremtiden som et af fyrtårnene med rødder helt tilbage til 1864, hvor den første forstander deltog.

BERTEL HAARDER MF, forhenværende kultur- og kirkeminister og cand.scient.pol fra Aarhus Universitet

Det grønne lyse land 3 &4

plet grå

nær der

på dig

der var

j œ ˙

hvor et

bag dom

gu kom

Det

˙ grøn

œ ne

E/g #

ver -

den er

land,

buld

œ.

bæst

tet len

bor så

rer

Ó.

œ ˙

œ.

tæ - ve

ver

den

j œ. œ œ œ œ ˙

Ó.

bæst som vi vil

j œ œ œ

Her Her

sad er

œ.

hjer

hvi smukt

de i

œ œ œ

j œ œ

te er

œ œ œ

stør - re end

din

A/c #

#œ œ ˙

no - get svar,

j œ œ œ

bæst

œ.

som

j œ œ œ

œ.

nyn - ne - de en me - lo - di i kor må - de vi kan væ - re sam - men på

tæ - ve

œ /f

dit

G m/b b

der'

œ œ œ œ œ œ

fra,

te ord gen - ting

hvem som kan,

˙.

og den

œ œ ˙

det

ver - den er et

sen gen

˙.

skæl -ven - de hvæl-ven - de

j œ œ œ

gri in -

œ œ ˙

som det vil

– indsats efter hver takt, eller hver anden, derudover opfordres der til, at nogle springer takt 4 og 8 over

j œ œ œ

& .. œ .

Efter sidste omkvæd: Kanon (ad lib.)

hjer him

for - stå

flot in

Ó.

Det

j œ œ œ

næ - ve

& œ.

med med

sto re ef - ter - lod

Thorbjørn Krogshede G7

œœ

œ J

‰ j bœ œ œ œ

˙œ .

og og

og som

mu - re gik

œ. œ ˙

le og

gror lys,

pi - ger un - der el - me - ne star - ten af au - gust F

˙.

net et

kor kys,

j œ œ œ

& œ.

jord ung

œ.

Den En

ver - den er et

det

vil

tæ - ve

j œ œ œ œ ˙

œ.

bæst

som vi vil

Ó.

tæ - ve

De to nedenstående stykker tilføjes en efter en til ovenstående kanon

‰ j‰ j ‰ j‰ j ‰ j‰ j ‰ j ‰ j .. & ‰ j .. œ œœœœœœ œ œ œ œ œœ œœ œœ œ œ œ œ œœ œœ œœ œœ œ œ œœ œœ œœ œ œ œ œ Dm

& .. œ .

skråler til vi bliver vind og

Dan

. & .. œ

œ.

ske

œ.

Når

kar - le

œ.

hjem

skæve, vi

œ.

til

skråler til vi bliver vind og

œ.

dan

ske

skæve, vi

pi - ger

går - de - ne

œ.

kom

skråler til vi bliver vind og

som

œ.

mer

œ. F

fra

kan

œ.

høj

ta - le

œ.

sko

skæve, vi

œ.

skråler til vi bliver vind og

œ œ œ œ œ

hvad

œ.

så

j œ œ œ

den

dan - ske

œ si

skæve

ger

som - mer

Den plet på jord bag gule mure og store flotte ord nær der hvor kornet gror og grisen bor Her sad hvide piger under elmene med hjertet skælvende og nynnede en melodi i kor

En grådig ungdom kom og gik og efterlod ingenting der var et kys, et lys, som ingen så Her er smukt i starten af august med himlen hvælvende den måde vi kan være sammen på Det grønne lyse land, forstå det hvem som kan, dit hjerte er større end din næve Det buldrer indefra, der er ikke noget svar, og //: verden er et bæst som det vil tæve ://

Hun læser Proust, de lærer en sang, han spiller og går i stå én håber han er klog at høre på En står udenfor og ryger sidste smøg, hun fryser i sit tøj og føler sig en kilometer høj

En solsort sidder i et træ og ryster sine fjer og glor på alt det her, imedens det sner Den er herligt ligeglad med al kommers den har sit eget vers og skider på de røde tagsten der Det grønne lyse land ...

En smuk ide blev genfødt i et vingesus af blod da Bismarcks tropper stod ved Dybbøls fod Vi vil kæmpe mod nationalismens pest og sidde højt til hest bevæbnede med lys og sang og mod Det grønne lyse land, forstå det hvem som kan, dit hjerte er større end din næve Det buldrer indefra, der er ikke noget svar, og //: verden er et bæst som vi vil tæve ://

Efter sidste omkvæd: //: Verden er et bæst som vi vil tæve :// //: Vi skråler til vi bliver vind og skæve, vi skråler til vi bliver vind og skæve :// //: Danske karle og danske piger som de kan tale og hvad de så siger :// //: Når de hjem til gårdene kommer fra højskole i den danske sommer :// Christian Dorph. Til Testrup Højskoles 150-års jubilæum 2016 Tak til Peter Laugesen for 'Danske karle og danske piger ...'

150 ÅRS JUBILÆUM

Jubilæet i

skitser

Af Kira Skovbo

KIRA

SKOVBO

Studerer kommunikationsdesign på Designskolen Kolding

150 ÅRS JUBILÆUM

SEKTION/TITEL

DET SKER 2017

104

DET SKER 2017

AUGUKU 29. juli - 6. august 2017

det samme gamle lort

DET SKER 2017

105

25 års jubilæum og alt er, som det plejer

Gensynsglæde og indre rumlen Handlen på mavefornemmelsen Energiske workshops hvor vi trykker den af i fællesskab Majs på stranden Sprutten og boblen til tour de chambres Fællessang til mellemkødet sprækker Svært fordøjelige optrædener til kulturcafé Luft under drømme og idéer Fremvisninger i løse og faste former Generalforsamling i forstoppet storesal og naturligvis masser af kaffe at skylle ud med Puha, hvor skal vi hygge os.

Auguku: 29. juli - 6. august, Elevmødet 4. - 6. August Workshopansøgningsdeadline 6. maj Billetsalg starter 23. maj kl. 17 Læs mere på testrupelev.dk

106

DET SKER 2017

FORARSWEEKEND N O I T U L O REV

REJS JER, FORDØMTE HER PÅ JORDEN! HÅB, VILJE OG OPRØR SPIRER PÅ ÅRETS FORÅRSWEEKEND, HVOR TROPPERNE SAMLES UNDER TEMAET REVOLUTION. HJERTERNE SKAL BANKE OG RETFÆRDIGHEDEN SKE FYLDEST. PÅ HUNDREDEÅRET FOR DEN RUSSISKE REVOLUTION SAMLES BRØDRE OG SØSTRE PÅ MATRIKLEN BEVÆBNET MED HØTYVE, FAKLER OG DEBATDOGMER. OM REVOLUTIONEN BLIVER POLITISK, SEKSUEL ELLER KREATIV SPILLER INGEN ROLLE, BARE DEN FÅR NERVE OG STYRKE OG KAN MÆRKES DYBT I MAGTENS MELLEMGULV. KNYT NÆVEN, HÆV DEN I VEJRET OG KOM TIL TESTRUP DEN 31. MARTS-2. APRIL 2017. KAN NETOP DIN WORKSHOPIDÉ MOBILISERE MASSERNE ELLER TÆNKE OP MOD STIVE VANER? SKRIV TIL BESTY ALLEREDE I DAG.

Billetter frigives 28. februar kl. 17.00 REFERENCER på testrupelev.dk

31. marts- 2. april

DET SKER 2017

107

KURSER2017 Korte kurser Tag og læs! – Dagbøger Arven fra Luther – Et filosofisk seminar Europas sjæl – Aftenlandets undergang – eller … ? Musikkursus Kunsten at more sig (børn fra 7 år) Dans! Tag og skriv!

08.01-14.01 / uge 2 15.01-21.01 / uge 3 25.06-01.07 / uge 26 02.07-08.07 / uge 27 09.07-15.07 / uge 28 16.07-22.07 / uge 29 23.07-29.07 / uge 30

Lange kurser Forårsskolen (21 uger)

26.01-21.06

Efterårsskolen (19 uger) Efterårsskolen (14 uger)

10.08-20.12 14.09-20.12

108

DET SKER 2017

109

REFERENCER

110

REFERENCER

ÅRETS GANG I STIKORD

November 2015

22.11. Art Cinema ’Bladerunner – directors cut’ 23.11.-11.12.Projekt 23.11. Zetland live 24.11. Brevafstemning til EU valget Oldfruernes juleshow 25.11. Sangtime v Jørgen Carlsen ’Hjerte løft din glædes vinger’ 27.11. Reception i anledning af skrivelinjens B16 bøger Julefrokost i husene 29.11. Art Cinema: Rumrejsen år 2001 6.12. Art Cinema: Force Majeure 7.-11.12. Soapforestillinger v teaterlinjen, ’Asyl’ 11.12. Reception på kunstlinjens udstilling på Århus Rådhus April Filosofilinjen præsenterer 12.12. Linjefagsafslutning 13.12. Skrivelinjens præsentation 15.12. Afslutningsfest 16.12. Afrejse

Januar 2016

28.1. 31.1.

Ankomst F16 Fastelavnsfest

Februar

4.2. 5.2. 8.2. 11.2. 12.2 15.2. 18.2.

FT: Da Grundtvig blev Grundtvig, vol I v. Jørgen Carlsen FT: Da Grundtvig blev Grundtvig, vol II v. Jørgen Carlsen FT: Dario Fo monologer v Torben Nielsen FT: Hans Buhl Sfærernes Harmoni FT: koncert v musiklinjen FT: Steen Larsen Roadscapes FT: tableau vivant v Johanna Geiger FT: David Bugge Vi er hinandens verden FT: Sportsudvalget Dance battle Kulturcafe FT: Louis Paredes om sin fotokunst Koncert: Bo Stief trio FT: Rød front om politiske græsrødder i 80erne Teaterforestilling på Svalegangen: Malaga Fernisering v kunstlinjen Inspired by Aros Art Cinema: The Artist + Oscar uddeling. FT: forventninger – v. Fællestimeudvalget

19.2. 22.2. 23.2. 24.2. 25.2. 27.2. 28.2.

Marts

3.3. 4.3. 7.3. 8.3. 9.3. 10.3. 11.3.

FT: kortfilm-tour-de-force I v Karen Rais-Nordentoft FT: foredrag v Jørgen Carlsen om forundringsparathed FT: studievejledningsbazar FT: kortfilm-tour-de-force II v Karen Rais-Nordentoft Skrivelinjen læser op FT: multinational økonomi v fællestimeudvalget Teatertur: familien der kan tale om alt FT: Jørgen Carlsen om Poul Henningsen

Maj

13.3. 14.3. 17.3. 18.3. 21.-23.3 24.-28.3. 29.3. 30.3. 31.3.

Art Cinema: Veronicas liv FT: Charlotte Søborg Olesen om grafisk design Koncert med Lydenskab Teaterforestilling v teaterlinjen Demokratirollespil Påskeferie Intimkoncert med Katinka Koncert m musiklinjen, folkholdet FT: Niels Pugholm om sin videokunst Forfatteraften med Pernille Abd-el Dayem, Anders Abildgaard, Theis Ørntoft og Christian Dorph

1.4.

Koncert med musiklinjen, jazzish og sangskriverne Koncert med Ugens Kunstner: Bahn 4.4. FT: Mette Rishøj om sin malerkunst 5.4. Auktionsaften 8.-10.4. Forårsweekend 11.4. FT: Eske Touborg om graffiti 12.4. Husgruppedag 14.4. FT: Kristian Ditlev Jensen om udkantsdanmark Koncert med Counterfictionals 15.4. FT: minikoncert med musiklinjen 17.4. Art Cinema: Ida 18.-21.4. Linjefagsuge 21.4. FT: Jørgen Carlsen om Shakespeare 24.4. Art cinema: Mummy 25.4. FT: Studietursforberedelse 28.4. FT: Jørgen Carlsen om Milan Kundera 30.4. Forældre-vennedag 1.5. 2.5. 3.5. 4.5. 6.-12.5. 19.5. 20.5. 23.5. 26.5. 27.5. 29.5. 30.-31.5.

Art Cinema: B-filmsaften FT: Studietursforberedelse Monologer v teatereleverne Kulturcafe Studietur til Berlin FT: Anders Haahr Rasmussen om sin single Mikkels Pik FT: Lars Hovbakke Sørensen Danmark i Europa FT: Rub og Stub om madspild, teori og praksis FT: Simon Pasternak og Christian Dorph om dansk krimi Reception på magasinet Tusmørkezonen FT: Nu lyser løv i lunde, sangtime v Jørgen Carlsen Digtoplæsning v skriveelever og koncert v sangskrivere fra musiklinjen FT: udstilling af fotos, malerier, tegninger, keramik Kulturcafe Koncert m funkhold Koncert m verdensmusikhold Ud-af-huset-ture

REFERENCER

Juni

1.-17.6. 17.6. 18.6.

Projekt Linjefagsafslutning Kulturcafe

SOMMERKURSER August

11.8. 12.-14.8. 17.8. 18.8. 19.8. 20.8. 22.8. 24.8. 26.8. 29.8. 30.8.

September

1.9. 2.9. 4.9. 5.9. 7.9. 8.-9. 11.9. 12.9. 15.9. 16.9. 18.9. 19.-23.9. 19.9. 23.9. 25.9. 26.9. 27.9. 28.9. 29.9. 30.9.

Ankomst E16 Introdage FT: Jørgen Carlsen ’Da Grundtvig blev Grundtvig’ – vol I FT: Jørgen Carlsen ’Da Grundtvig blev Grundtvig’ – vol II FT: Optakt til dans v Gitte Krogsbæk Fest i spisesalen FT: Sangtime v Thomas Zeuthen FT: Emilie Paaske Drachmann Danmark som slavenation Koncert v musiklinjen Koncert med Meat FT: Lars Mogensen FT: Rane Willerslev På flugt i Sibirien FT: Johanna Geiger Get into the groove FT: Steen Larsen om sin kunst ’Street’ Kulturcafe Filmklub: Into the Void FT: fællestimeudvalget om Forventninger FT: forfatteraften med Caspar Eric, Liv Sejrbo Lidegaard, Pernille Adb-El Dayem og Christian Dorph Ud-i-det-fri-ture Art Cinema: Trainspotting FT: Jørgen Carlsen om PH Danseforestilling på Granhøj: Stravinskys Petrushka FT: Sangtime v Anne-Grethe Severinsen 8 nye elever ankommer. Koncert med Jakob Anderskov Trio FT: Stratego v. sportsudvalget Filmklub: Her Linjefagsuge FT: Clement Kjærsgaard ’Dannelse anno 2016’ Reception i anl af skrivelinjens B16 bøger Fernisering af kunstlinjens udstilling Koncerter v musiklinjen Filmklub: Boogie Nights FT: Studietursforberedelse Husgruppedag Auktionsaften til fordel for Nafsi Youngsters fra Kenya FT: Maja Hald om radio og podcast FT: ’Rub og Stub’ om madspild i teori og praksis

111

Oktober

2.10 4.10.

Filmklub: Festen Kasper Green Krejberg: oplæg til studieturen til Berlin Forestilling v teaterlinjen over Romeo og Julie 5.10. FT v teaterinstruktør Katrine Wiedemann 6.10. FT: fællestimeudvalget: radiobiograf mm. FT: Michael Ejstrup om sprog og dialekter 7.10. Udflugt til Mols Bjerge Kulturcafe 9.10. Filmklub: Eliten 10.10. FT: Nafsi Youngsters 12.10. FT: Anne Marie Geisler Andersen Psykisk sårbarhed som en styrke 14.-20.10. STUDIETUR TIL BERLIN 23.10. Filmklub: Festen 26.10. Johan Rosdal om forfatteren Haruki Murakami 27.10. FT: Tableau vivant v. Johanna Geiger 28.-30.10. Hvem er jeg, politisk seminar 30.10. Filmklub: Cabaret 31.10. FT: Karen Rais-Nordentoft, kortfilm vol I

November 1.11. 3.11. 4.11. 4.-6.11. 7.11. 8.11. 9.11. 10.11. 11.11.

Testrup Højskoles 150 års jubilæum FT: Dario Fo monologer v Torben Nielsen FT: Film I morgen om klimaforandringerne Efterårs(gensyns)weekend FT: Karen Rais-Nordentoft, kortfilm vol II Amerikansk valgaften FT: Jesper Troels Jensen om politisk retorik FT: Esben Nicolaisen, rap og retorik FT: Dream. Discover. Ride. v Elin Vestergaard Kulturcafe – det bedste og det værste 14.11. FT: Simon Axø demokratisk dannelse 17.11. FT: bloggeren Nazila Kivi om bla køn og queer. 18.11. FT: Frank Lassen om Adolf Hitler 19.11. Den store bryllupsfest 20.11. Filmklub: Mommy 21.11. FT: Jørgen Carlsen om forfatteren Milan Kundera 23.11. FT: Pernille Taagaard Dinesen om kunstneren Joana Vasconcelos 24.11. FT: monologer v teaterlinjen reception i forb m udg af magasinet Tusmørkezonen 25.11. FT: koncerter v musiklinjen 26.11. Forældre-vennedag 27.11. Filmklub: It 28.11. Oldfruernes juleshow 29.11.-16.12 Projekt

112

REFERENCER

BESTYRELSER ÅRSSKRIFTSREDAKTIONEN

Grafiker Korrektør Grafiker Korrektør Grafiker Grafiker Grafiker

Alexandra Wedderkopp F11 Camilla Zuleger F10 Ida Marie Auken Beck F11 Nanna Friis E10 Jakob Friis Storborg E12 Emilie Beck F11 Mikkel Bech-Hansen

40 55 45 65 23 71 24 92 61 65 98 65 29 87 81 85 21 25 30 54 20 95 22 70 28 36 44 44

a.w.emelianov@gmail.com camillazuleger@gmail.com auken@testrup.dk friis_nanna@hotmail.com jakobfriisstorborg@gmail.com ebeckvestergaard@gmail.com mikkelbechhansen@gmail.com

20 21 33 55 29 66 49 64 40 59 99 73 20 20 20 71 25 46 85 48 26 23 32 49 21 77 64 04

ksm@profibermail.dk kaj@lolholm.net jorgen.brandt@hotmail.com margrethe@bogner.dk netes@stofanet.dk emp@dlgtele.dk kch@post6.tele.dk

SKOLEKREDSEN Formand Suppl. Suppl. Suppl. Kasser

Keld Schmidt-Møller Kaj Lolholm Jørgen Brandt Andersen Magrethe Bogner Agnete Salomonsen Margrethe Poulsen Kåre Christiansen

REFERENCER

113

ELEVFORENINGENS BESTYRELSE

Andreas Sikjær Sørensen F10 Formand N. Formand Emma Sophie Næsby P. F10 Kasser Sekretær

20 99 65 62

andreas_ss88@hotmail.com

21 86 65 45

emma_n_petersen@hotmail.com

Troels Kortegaard Ullerup F11

42 28 50 42

troels.ku@gmail.com

Emilie Bernt Haag

30 26 02 89

emiliebernt@hotmail.com

Frederik Bygballe Mikkelsen F12

27 59 93 67

f.bygballe@gmail.com

Anders Holm Mølgaard E09/F13

26 36 71 64

andersholmmoelgaard88@gmail.com

Mathias Estrup Fallesen F12

40 88 52 53

mathiasfallesen@gmail.com

Henrik Bayer Elming

21 72 88 03

elminghenrik@gmail.com

Lærerrepr.

Simon Axø

22 69 12 11

simonaxo@hotmail.com

Lærerrepr.

Hans Rubech Christensen

86 29 24 31

rubechhans50@gmail.com

22 42 12 59 23 32 39 35 20 20 20 71 30 23 68 16 26 28 45 90 20 21 33 55 21 77 64 04

nanna.knudsen@gmail.com lea@zetland.dk margrethe@bogner.dk niels.pugholm@gmail.com erf@outlook.dk ksm@profibermail.dk kch@post6.tele.dk

SKOLENS BESTYRELSE Formand

Nanna Rørdam Knudsen E96 Lea Meyer Korsgaard F00 Magrethe Bogner Niels Pugholm E05 Eske Rauer Frank F96 Keld Schmidt-Møller Kåre Christiansen

114

REFERENCER

ELEVER FORÅRET 2016

Ida Adamsen Nanna Cecilie Agerholm Ida Elisabeth Agerkvist Katinka Albrectsen Helena Bejlegaard Andersen Helena Vestergård Andersen Emilie Guldborg Andersen Martin Birk Andersen Mie Plaugborg Andersen Andreas Bek Mads Bittmann Nanna Boye Franciska Dis Brodersen Harald Brønd Line Veronica Carlsen Sarah Amalie Ejlersen Christensen Mathilde Friis Clemmensen Kirstine Marie Davidsen Anna Juliane Elmquist Deletaille Clara Agathe Ditzel Emilie S. Duelund Frederikke Hult Duvier Amalie Thorup Eich-Høy Konrad Worning Eilenberger Mikkel Eriksen Anna Schroll Feldmeier Cecilie Fink Mikkel Foldager Laura Li-Fan Hald Gundfelt Clara Simonsen Gunge Astrid Edith Hansen Cecilie Flyger Hansen Esben Skaalum Hansen Katinka Rohard Hansen

6069 9045 6126 0865 3133 8864 2479 5904 6017 5027 3082 8815 2530 9815 2341 1305 2751 1030 3132 9076 5010 0525 2011 7147 4050 2648 6075 1944 2857 4001 3171 1506 2678 4373 2757 7069 6126 6136 2588 3881 2512 3850 2984 5067 2364 0895 2426 0542 5271 6009 2830 4223 2262 3844 4574 4890 2830 3768 6069 2502 2032 2683 3168 0504 2217 0036 5045 0171

adamsenida13@gmail.com nannacecilie@hotmail.com idaagerkvist@hotmail.com kkalbrectsen@outlook.dk hele2126@hotmail.com helena.v.a@hotmail.com emguan96@hotmail.com martinbirk@msn.com mieplaugborgandersen@gmail.com andreasbeek@outlook.dk madsbittmann@hotmail.com nanna_boye_lassen@hotmail.com franciska.brodersen@gmail.com haraldbroend@gmail.com line-veronica@hotmail.com sarah.aec@gmail.com friisclemme@gmail.com kirstinemariedavidsen@gmail.com annadeletaille@gmail.com clara.ditzel@gmail.com seriouslyspeaking@live.dk frede_duvier@hotmail.com malle515@hotmail.com stopnoitom@gmail.com mikkel-eriksen@outlook.com afeldmeier@gmail.com super.sille@hotmail.com mikkel.foldager@sol.dk laura.gundfelt@hotmail.com clara.gunge@hotmail.com astridedithhansen@gmail.com cecilieflygerhansen@yahoo.dk ezben2020@gmail.com anna.katinka.rh@gmail.com

Mette Chung Stenander Harndahl Nina Rosendal Hauke Helga Askehave Henriksen Anna Pii Hjørne Cæcilie Holbech Camille Munk Holmstedt Olivia Rode Hvass Julie Lærke Hvidberg Marie Louise Westring Hvidman Camilla Dana Jakobsen Erik Malmqvist Jakobsen Anna Katrine Pil Jensen Christine Riisgaard Jensen Laura Lyng Østergaard Jensen Lene Holm Jensen Sarah Brik Jensen Aksel Harild Jepsen Robert Tøste Lomholdt Jespersen Magnus Hove Johansson Lasse Raagaard Jønsson Elias Paludan Jørgensen Thomas Kaufmanas Asta Katinka Møller Kinch Oliver Sandø Klemmensen Nikolaj Ravn Kluge Anders Kohls Søren Korsholm Emilie Pagh Kristensen Leander Tilsted Kristensen Jonas Balsby Kromand Anne Kærsgaard Agnete Bech Lambertsen Thomas Tandrup Lamm Cathrine Landberg

2234 4864 2464 3596 3095 9703 3011 7576 2217 6821 5190 7378 2121 7531 3151 0313 2970 3923 2057 8920 2270 0062 2327 7844 4028 9126 2143 9460 6178 1438 6171 8914 2133 0367 6061 4376 3137 8807 2896 2681 2186 4241 4018 3424 2325 4817 2611 6515 5052 3645 3063 9190 2762 6470 2367 9850 2078 1948 6168 0438 2678 0880 3113 2906 2213 0490 2628 5898

mette_harndahl@hotmail.com ninahauke1@hotmail.com helga-henriksen1@hotmail.com aphjoerne@gmail.com caecilie.holbech@gmail.com camille2410@hotmail.com oliviarode@hotmail.com julielaerke@live.dk marie-louise-hv@hotmail.com kjcamilla@hotmail.com em.jakobsen@hotmail.com katrinepjensen@gmail.com christineriisgaard@gmail.com projektml@hotmail.com leneholmjensen@gmail.com sarah.brik@hotmail.com plumpefiski@gmail.com robertjespersen@live.dk magnushovejohansson@gmail.com lasse.r.j@outlook.dk elias.paludan@gmail.com thomas@kaufmanas.dk astakatinka@gmail.com oliver.sk@icloud.com claad2@gmail.com anderskohls@live.dk srenpoulsen@hotmail.com e.pagh@hotmail.com leander.tilsted@gmail.com jonaskromand@gmail.com annekaersgaard@hotmail.com agnetelambertsen@gmail.com ttlamm@hotmail.com cathrinelandberg@yahoo.dk

REFERENCER

Andreas Holmgaard Larsen Gustav Frank Larsen Mette Hau Larsen Trine Mors Larsen Betty Lydolph Laursen Mathias Grønning Lindtoft Mathilde Liv Lundgaard Marie Thøis Rosa Lucca Brøbech Mathiasen Eske Touborg Matthiesen Christopher Maxwell Jakob Mellemkjær Astrid Bruun Mikkelsen Cecilie Borritz Milfeldt Alexander Mkandawire Magnus Japhetson Mortensen Olivia Nørgaard Nedergaard Kirstine Hupfeldt Nielsen Mads Nielsen Oliver Zeeberg Nielsen Mette Jørsing Nissen Astrid Louise Olesen Astrid Ankjær Rasmussen Maja Aaby Pedersen Ulrikke Huus Lindberg Pedersen Stephen Brown Petersen Felicia Reintoft Kristiane Legarth Ryge Seline Rørbech Gowan Abdulsalam Ramo Nicolaj Mosgaard Sømod Anders Christian Underbjerg Finn Barup Sørensen Marie Dyssel Stets

2621 5557 +43 6643226419 2213 6206 3025 9102 2818 2418 3070 9327 3013 6354 2424 1135 6076 7727 2395 5285 2217 1315 2530 5985 2147 6903 6160 0695 2018 1455 2143 3087 2679 8640 4242 2194 2628 6059 6015 0491 2154 9829 2940 2918 2211 4543 2624 2170 5125 8338 5136 4041 3027 8581 2782 2096 5337 3563 5089 4403 4156 6692 2916 0120 +61 4000880523 2224 6218

115

andreas3103@hotmail.com lomowien@gmail.com mandelgaven@live.dk trine@letja.dk tebby9@hotmail.com lennygroenninglindtoft@gmail.com mathilde-liv@hotmail.com marie.thois@gmail.com rosabrobech@gmail.com esketm@gmail.com christopheredwardmaxwell@gmail.com jakobmellem@hotmail.com astrid@cxu.dk cecilie@milfeldt.dk matchona1@hotmail.com magnusxp@hotmail.com olivianedergaard@gmail.com kihupni@hotmail.com madseniel@gmail.com mr.mono@live.dk mette@jorsing.dk astrid_olesen@hotmail.com assermus@yahoo.dk mewmaja@hotmail.com ulrikke.h.pedersen@hotmail.com division_84@hotmail.com reintoftfelicia@gmail.com krilery@gmail.com seline.rorbech@gmail.com sll05@helsingor.dk n.soemod@gmail.com anders.underbjerg@gmail.com finn.barup@gmail.com mariedyst@hotmail.com

Esther Stadsholt Michelle Tambour Emilia My Kjærsdam Telléus Søren Therkelsen Peter Møller Thomsen William Frost Thomsen Emilie Damløv Thorsen Thit Buelund Thyrring Mathilde Warming Toft Caroline Frederikke Trinskjær Signe Wulf Tulinius Ida Appel Vardinghus-Nielsen Maja Liv Hougaard Vester Clara Vestergaard-Thomsen Christophe Viés Jørgen Motzfeldt Wangensteen Lasse-Just Bundgaard Weile Emil Østergaard Weis Niels Wilcke Katrine Lykke Wistisen Katja Jul Withen Nanna Wolff Yuki Yamamoto Camilla Lynge Zacho Morten Emil Zuschlag Sofie Amalie Hartvig Mortensen Mikkel Kjær Manicus Emilie Brandt Nissen

4250 7062 2232 4701 2035 5904 6048 5066 5119 5988 5366 1300 2633 0614 5041 1508 2225 2612 3011 2129 5067 2025 2846 2820 2011 7263 2489 9472 2424 2744 +47 47359144 3094 6407 2617 1743 3024 3576 6146 4421 2395 2536 5131 6129 5035 9110 2757 9412 2546 1526 3112 5038 2619 0054 2617 0516

estherrougstadsholt@gmail.com mtambour@live.dk emiliamykt@gmail.com soerent95@gmail.com pmt285@gmail.com williamfrost86@gmail.com emiliedth@gmail.com thitthyrring@live.dk billetoft@live.dk caroline-frederikke@hotmail.com signetulinius@gmail.com spida@live.dk majalivhv@hotmail.com clara_vester7700@hotmail.com christophe.vies@gmail.com joorgenmw@hotmail.com lasse1304@gmail.com emiloestergaardweis@gmail.com nielswilcke@hotmail.com katrinewistisen@yahoo.dk akat11hkjw@hotmail.com nsdw94@gmail.com yama_u888@yahoo.co.jp sommerlighed@gmail.com m.zuschlag@live.dk post@fl-mortensen.dk mikkel.manicus@gmail.com frajakat@gmail.com

116

REFERENCER

ELEVER EFTERÅRET 2016

Helena Krarup Abrams +1 212 866 0132 Julie Adelkvist-Knudsen 26 34 36 12 Anna Kragh Andersen 29 82 17 29 Maxine Andersen 23 91 70 05 Cecilie Miehe Ankerdal 22 57 95 48 Carlos Berceruelo 27 98 23 97 Emilie Bichel-Tuxen 29 90 55 65 Ludvig Boe Bramsen 26 80 96 32 Simon Wøldike Boysen 51 15 18 33 Johan Bølling-Ladegaard 51 53 02 56 Louise Skjøth Christensen 27 12 11 25 Mie Bjerge Christensen 28 59 22 95 Malthe Christiansen 61 33 79 62 Andreas Bøgebjerg Dam 51 95 18 84 Marie Dolmer 61 11 27 01 Emilie Winther Engelsbak 21 38 72 71 Simone Haubro Falkenberg 26 20 33 63 Sofie Timmermann Findalen 21 44 54 65 Jens Schjødt Foged 53 38 02 20 Mostafa Mohamad Hamza 71 56 47 81 Jakob Ferdinand Hansen 42 34 03 70 Kristine Sandal Hansen 50 46 10 96 Jakob Ahlmann Hasselager 60 70 85 02 Boris Hegelund 30 12 69 15 Emilie (Morgan) Hemmingshøj 29 80 28 93 Lisa Fernandes Gram Henriksen 25 78 74 80 Emilie Lærke Boelsmark Henriksen30 82 10 12 Laura Hilden 20 61 67 98 Peter Holm 31 32 55 27

helena.abrams07@gmail.com Maria Louise (Millo) Holst julieadelkvist@hotmail.com Anna Fuglsang Houkjær kragh31@hotmail.com Carl-Emil Helt Haarder sin_1204@hotmail.com Andreas Immisch ceciliemiehe@hotmail.com Amalie Bergstedt Jensen cberceruelo@gmail.com Amalie Pind Jensen emilie@bichel-tuxen.dk Anders Nebeling Jensen ludvigbramsen@hotmail.com Loui Jensen simonboysen@hotmail.dk Marianne Jensen johan-ladegaard@hotmail.com Michala Jensen louise-s-c@hotmail.com Rasmus Kuhr Jensen mephiw@gmail.com Katrine Stine Jensen killermus@hotmail.com Emil Nygård Johansen andreasboegebjergdam@gmail.comSofie Ladegård Jørgensen mariedolmer@gmail.com Marcus Høg Kaiser-Jensen emilie.engelsbak@gmail.com Ole Røndal Kjeldsen simonefalkenberg@yahoo.dk Anne Kathrine Kleine sofiefindalen@hotmail.com Hjalmar Valbjørn Knudsen jens.s.foged@gmail.com Laurids Krudt hanzemostafa67@gmail.com Liv Larsen-Lechuga jakobferdinand1996@gmail.com Rikke Moresco Lange kristinesandal@hotmail.com Sanna Mohr Laursen jakob.hasselager@gmail.com Maja Salhøj Liengaard borongowitch90@gmail.com Lukas Lindgreen emiliemorgan@hotmail.dk Johanne Margrethe Lund lisa.gram@hotmail.com Joakim Kruse Lykke emilie.henriksen@live.dk Markus Bach Meineche laurahildendk@gmail.com Johanne Buus Mosegaard petergholm@hotmail.com Emma Elise Møller

41 81 75 05 31 54 89 61 31 31 94 03 50 57 12 09 60 14 79 66 20 66 33 72 40 61 52 88 42 70 13 10 28 83 95 97 60 89 80 85 61 60 94 33 20 63 19 66 26 37 48 54 27 59 30 80 22 97 97 24 23 96 41 30 27 50 55 28 61 28 81 95 30 26 30 57 60 84 42 25 29 82 77 39 29 93 78 64 23 67 60 51 42 73 07 63 20 47 21 05 42 28 01 94 29 71 29 50 21 22 15 97 41 66 41 41

marialouise96@hotmail.com houkjaerannafuglsang@gmail.com cehh35@gmail.com andreas@immisch.com amaliebjensen@hotmail.com amalie-pind@hotmail.com nebeling17@gmail.com ldj131086@gmail.com marianne_jensen@hotmail.com michala.damsgaard.jensen@gmail.com rasmus.jensen@live.dk katrine.jensen@hotmail.com enj1@hotmail.com chokofie@hotmail.com marcus.kaiserjensen@hotmail.com ole_rondal@hotmail.com ak.kleine@hotmail.de hvalbjoernk@hotmail.com sirdual@gmail.com livlechuga@gmail.com rikke@moresco.dk sannamohr@gmail.com maja.liengaard@gmail.com lukaslindgreen010@gmail.com johannemargrethelund@hotmail.dk joakim@kruselykke.dk markusbm1997@gmail.com johanne.mosegaard@gmail.com emmaelisem@gmail.com

REFERENCER

Margrethe Tougaard Møller Tamara Marie (Mimi) Maayan Caroline Friis Nielsen Ida Ellen Nielsen Jens Dyekær Nielsen Mette Dam Nielsen Rose Maria Scott Nielsen Rune Gabriel Nielsen Stine Stub Nielsen Mathilde Krarup Nilsson Katrine Hørup Noer Elise Normann Frida Rolskov Pedersen Luckas Buhl Pedersen Ragnhild Clod Pedersen Emma Weyde Petersen Marie Estrup Poulsen Mark Staun Poulsen Anne Sofie Rasmussen Esben Langer Rasmussen Eva Raphael Rathje Anne Sveberg Rebbestad Mahamad-Bakher Sabah Tine Kruse Scharling Anna Schauser Jarl Viktor Schultz Ekaterina Schur Caroline Pico Skov Nikolai Storm-Olsen

117

22 95 49 75 +43 69919211376 60 95 18 05 29 44 80 11 28 91 08 08 52 38 08 83 60 14 04 41 27 57 72 18 42 17 36 18 22 34 22 52 31 95 31 46 20 23 21 20 21 14 09 27 22 28 46 15 40 54 48 26 40 23 04 56 40 62 64 71 40 78 9 168 53 25 44 50 26 12 10 66 61 79 45 66 27 24 83 86 51 91 85 86 29 27 96 97 20 61 26 78 21 94 92 22 +7960 254 05 08 53 65 06 23 50 65 92 86

mtm96@live.dk Anne Haaning Standly 29 67 03 05 mimimaayan@gmail.com Emilie Wessel Søgaard 26 25 18 35 caroline.friis.nielsen@gmail.com Anna Hørmann Sørensen 53 78 10 02 ida_ellen@hotmail.com Jeppe Højberg Sørensen 40 47 44 21 jens.dyekaer.nielsen@gmail.com Simon Bavnshøj Trier Sørensen 25 37 35 28 temmad97@gmail.com Frederik Lehrmann Thygesen 60 89 56 30 rosemaria.sn@gmail.com Anders Broch Ulsted 61 27 94 56 rune.gabriel95@gmail.com Nanna Warming Veggerby 60 22 15 19 stine.stub@hotmail.com Monica Wiese 51 90 69 18 mathildekrarup@gmail.com Louise (Louie) Øberg 20 81 68 17 katrine.noer96@gmail.com Oliver Bjørn Ørum-Madsen 91 80 35 42 elisenormann@yahoo.dk Ida Oldmark Østman 28 94 78 20 fridarolskov@gmail.com Andreas Kjeldager Østergaard 27 28 04 63 luckasbuhl@hotmail.com August Engholm Aabo 22 24 64 57 ragnhildclodpedersen@hotmail.comBirk Danø 60 21 44 21 emmaweyde@hotmail.dk Laura Eske Stausbøll Madsen 20 45 46 01 marieestrup@gmail.com Luna Plohmann 53 55 37 70 mark@tomani.dk Maya Jerome Andersen 27 11 93 08 annesofie.rasmussen@hotmail.com Alexander Christensen 40 41 46 03 esben1195@hotmail.com Lærke Lund 51 21 97 07 evarathje@gmail.com Pernille Randrup Pedersen 28 45 02 86 annesvebergre@gmail.com Trine Tarlev Jepsen 42 36 17 87 mahamadbakhers@gmail.com Maria Munch Luckow 51 32 43 44 tine@kruse-scharling.dk Pernille Franch Marker 29 40 50 71 anna.schauser@gmail.com Malte Rune Skov 27 85 93 83 jarl.schultz@hotmail.com Andrea Krull 28 76 31 11 kathleen_93@mail.ru Charlotte Ljungstrøm 30 48 80 33 picoskov@gmail.com Julie Buch Larsen 30 57 28 78 nikostormolsen@gmail.com Clara Malmqvist 28 92 14 03

anne_standly@hotmail.com emiliewesselsoegaard@hotmail.com annahoermanns@gmail.com jeppesoerensen@hotmail.com simontrier@hotmail.com frederikthygesen2608@hotmail.com abulsted@hotmail.com nannaveggerby@gmail.com wimonica@live.dk louiseoberg@hotmail.com ollidelsol@hotmail.com ida.oldmark@gmail.com 1919andreas@gmail.com august.aabo@gmail.com birkdanoe@gmx.com laura.eske@gmail.com lunaplohmann@hotmail.com mayajerome@gmail.com labsander@hotmail.com 4lund@mail.dk pernille_randrup@yahoo.dk trinetarlevjepsen@hotmail.com klatre-maria@hotmail.com pernille-marker@hotmail.com malte_skov@hotmail.com andreaviola@outlook.dk charlotte28_28@hotmail.com jubula76@yahoo.dk claramalmqvist@hotmail.com

118

REFERENCER

119

120

REFERENCER

MEDARBEJDERE Karin Andersen Gry Anita Andreasen Simon Axø Nina Lind Balslev Signe Cygan Barslund Malte Bang Ida Marie Auken Beck Lars Bøgelund Jørgen Carlsen Pernille Abd-el Dayem Lars Dalsgaard Christian Dorph Helle Ehlers Per Haandsbæk Elling Johanna Malene Geiger Morten Grimstrup Kirsten Iversen Simon Jebro Dorthe Jelling Jesper Jelling Anette Ravn Jensen Thorbjørn Krogshede Steen Larsen Frank Beck Lassen Thomas Bærentsen Lilleris Hanne Matthiesen Torben Riis Meyer Lars Koue Mogensen Torben Nielsen Karen Pallisgaard Karen Rais-Nordentoft Tomas Pødenphant Lund Jette Sinding Rasmussen Gitte Krogsbæk Schriver Matias Brogaard Skødt Anne-Grethe Severinsen Lærke Skærlund Nynne Kjærulff Utoft Elin Vestergaard Kasper Vestrup Peter Vingum Gitte Wind Thomas Zeuthen Simon Verner Østergaard

Oldfrue Køkken Viceforstander Køkken Lærer Lærer Lærer/ PR & Kommu. IT-medarbejder Forstander Lærer Pedel Lærer Forretningsfører Køkken Lærer Lærer Bibliotekar Lærer Oldfrue Pedel Køkken Lærer Lærer Lærer Køkken Lærer Pedel Lærer Lærer Bibliotekar Lærer IT-medarbejder Bibliotekar Lærer Køkken Lærer Lærer Køkken Lærer Lærer/praktikant Lærer Sekretær Lærer Køkken

29 62 06 66 28 40 05 75 22 69 12 11 22 15 95 39 27 29 44 69 41 17 47 76 61 65 98 65 42 41 70 10 40 13 03 57 61 37 14 34 26 21 95 70 26 37 78 26 27 26 92 35 20 84 09 60 28 15 61 13 26 79 45 15 51 95 51 06 60 75 73 98 22 93 27 78 28 45 30 67 61 76 29 73 30 11 10 37 20 63 13 98 22 78 70 37 29 63 48 21 21 47 18 71 21 44 98 29 24 25 58 27 20 16 75 70 22 82 13 81 20 30 28 99 27 64 48 66 22 23 71 60 26 82 52 22 30 26 09 07 51 91 65 15 30 25 75 66 30 29 90 39 30 96 57 39 27 28 70 98 26 37 47 22 30 29 96 19 26 15 62 81

karin1973andersen@gmail.com gry.andreasen@hotmail.com axo@testrup.dk lindnina59@hotmail.com signecygan@hotmail.com Malte.Bang@hotmail.com auken@testrup.dk lars@testrup.dk carlsen@testrup.dk pernilleabdeldayem@gmail.com jettelarsdalsgaard@hotmail.com dorph.christian@gmail.com helle@testrup.dk per@elling.dk johannamalenegeiger@gmail.com mortengrimstrup@gmail.com kiviversen@gmail.com simonjebro@hotmail.com dorthejelling@gmail.com jellinghome@live.dk ravnjensen@yahoo.dk tordenbjornen@live.dk mail@steenlarsen-maleri.dk frankbecklassen@gmail.com thomas_lilleris@hotmail.com hannematthiesen@gmail.com pedel@testrup.dk testrup@lkm.dk teatretslapstick@gmail.com karenpallisgaard@yahoo.dk karen@aarhusfilmfestival.dk tlund@elearningspecialist.com sindigjet@gmail.com gittekschriver@gmail.com matiasskodt@gmail.com annegretheseverinsen@gmail.com laerkeskaerlund@gmail.com nynneku@gmail.com elynvest@hotmail.com kaspervestrup@au.dk petervingum@gmail.com testrup@testrup.dk tz@webnetmail.dk simonoestergaard@hotmail.com

SEKTION/TITEL

Testrup Højskoles Årsskrift 2016 er udgivet af Testrup Højskoles Elevforening ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jørgen Carlsen REDAKTION Ida Marie Auken Beck, Jakob Friis Storborg, Emilie Beck, Alexandra Wedderkopp Emelianov, Mikkel Bech-Hansen, Camilla Zuleger & Nanna Friis FOTO OG GRAFIK Lars Koue Mogensen, Ida Marie Auken Beck, Jakob Friis Storborg, Emilie Beck, Alexandra Wedderkopp Emelianov & Mikkel Bech-Hansen Forsidebillede: Laura Hilden TRYK UniTryk under PR Offset Aps, Fredericia