Testrup Højskoles Årsskrift 2014 by Testrup Højskoles Årsskrift

T e s t r u p H Ă¸ j s ko l e 2014

INDHOLD ARTIKLER

2 4 6 10 18 24 30 40 46 50 56 62

Forord Urimeligt blær Der er liv på skolen... X-rum på højskole Bidrag til en ubekvem debat Klogere, kampklar og underholdt på Filosofilinjen Krøniken Kend din besøgelsestid Fire tekster SMS-udveksling fra Auguku 2013 Det bedste & det værste Rigets tilstand REFERENCE

86 87 88 89 90 91 92 94 98 102 104

Auguku 2014 Forårsweekend 2014 Elevforeningens bestyrelse Testrup Højskoles bestyrelse Medarbejdere Skolekredsens beretning Årets gang i stikord Adresser, Forår 2013 Adresser, Efterår 2013 Elevbilleder Kurser 2014

Jørgen Carlsen Johan Davidsen Nina Lind Balslev Gitte Krogsbæk Schriver Jørgen Carlsen Emil Sloth Andersen Anne-Grethe Severinsen Hans Rubech Christensen Nanna Damsgaard-Larsen Nanna Friis & Maria Louise Kræmer Astrid Marie Hansen Jørgen Carlsen

Testrup Højskoles Årsskrift 2014 er udgivet af Testrup Højskoles Elevforening A n s v ar s ha v ende redakt ø r

Jørgen Carlsen R edaktion

Ida Marie Auken Beck, Mikkel Bech-Hansen, Johan Davidsen, Toke Frello, Nanna Friis, Thor Hedegaard, Emilie Beck Vestergaard F oto o g g rafik

Lars Koue Mogensen, Ida Marie Auken Beck, Mikkel Bech-Hansen, Toke Frello, Steen Larsen, Marie Munkner, Thor Hedegaard, Emilie Beck Vestergaard og Mathilde Ravn Melvang T ry k

PR Offset, Fredericia

intro

Tusmørkezonen Af Jørgen Carlsen

Om alt det, der ikke lader sig indfange.

juni måned havde vi på Testrup Højskole besøg af forfatteren og musikeren Kristian Leth. Han holdt et foredrag om noget, han kaldte ”tusmørkesproget”. Tusmørkesproget adskiller sig fra det videnskabelige sprog ved ikke nødvendigvis at ville præstere rationelle og logiske forklaringer på alting. Dette motiv går også igen i hans seneste digtsamling Før og efter videnskaben. Her slutter et af digtene med linjerne: H v is ik k e v ir k el igheden er m ystisk f or står j eg den ik k e

Videnskabelige udsagn påkalder sig en såkaldt ”evidensbaseret” viden – en viden, som hviler på konstaterbare fakta, som kan efterprøves og kontrolleres. Videnskaben forsøger at finde ud af, hvordan virkeligheden hænger sammen. Den udforsker verdens fænomener og installerer dem i en systematisk sammenhæng af indbyrdes forbindelser af årsager og virkninger og den slags. Det er der bestemt grund til at sætte stor pris på. Alle fremskridt i historien baserer sig på denne systematiske viden. Den har skabt betingelserne for nutidens højtudviklede samfund med alle de goder, det rummer. Tænk f.eks. på, hvad vi i dag er i stand til at udrette inden for lægevidenskaben. Kristian Leth er ikke modstander af moderne videnskab, tværtimod. Som ethvert moderne menneske nærer han respekt for oplysning og viden. Men han er modstander af, at videnskaben får tildelt forkla-

intro

ringsmonopolet på alle verdens fænomener. For videnskaben er ikke alt. Som titlen på hans digtsamling antyder, er der noget, der kommer ”før” videnskaben, og noget, der kommer ”efter” den. Der er altså ikke noget i vejen med videnskaben i sig selv. Fejlen ligger i at tro, at videnskaben kan få det sidste ord i alle anliggender. Hvis man tror det, ender man med at behandle verdens fænomener i et tåbeligt og forsnævret perspektiv. Man reducerer noget stort og betydningsfuldt til elementære fysiske, kemiske eller biologiske processer. Lad mig illustrere det med et enkelt eksempel. Man ved f.eks. fra medicinsk forskning, at hormonet oxytocin produceres i store mængder hos personer, der nærer varme følelser for hinanden – og allermest hos mennesker, der er smaskforelskede. I den medicinske verden kaldes oxytocin ligefrem for ”kærlighedshormonet”. Men det er jo ikke ensbetydende med, at kærlighed kan reduceres til kemi. Al respekt for videnskaben, men kærlighed er altså så meget andet end det, der lader sig indfange i konstaterbare videnskabelige processer. Tænk på den poetiske stemthed, der udspringer af forelskelsen: den umættelige længsel efter den anden og den sitrende fornemmelse og kildren i maven, når man er sammen. Her befinder vi os i ”tusmørkezonen”, hvor videnskaben må melde pas og gøre plads for livets poesi, for den uudgrundelige mystik – for oplevelsen af noget underfuldt. Når Grundtvig energisk fremhæver ”livs-

oplysning” som højskolens fornemste anliggende, ligger det helt i forlængelse af disse betragtninger. Livsoplysningen kredser om det gådefulde ved menneskets eksistens. Der findes ikke en autoriseret opskrift på, hvordan man skal leve sit liv. Hos Grundtvig hedder det som bekendt: G å da fr it

en h v er t i l sit

Jørgen carlsen

og st ol e på Gu ds nå de

er mag.art. i idéhistorie,

Vi skal ikke være ens og marchere i takt, men frit kaste os ud i det liv, som er vores. Det er ikke altid lige let og hver især har sit at tumle med. Livet rummer masser af udfordringer og problemer – og problemer kalder selvfølgelig på løsninger. Men livets gåde kan man ikke løse. Den må man lære at leve med. Og det er den grundlæggende udfordring for enhver af os. Det skal vi ikke fortvivle over – tværtimod. Det er netop denne uløselige gådefuldhed, der gør livet så ufatteligt spændende. Både når det udspiller sig på en højskole og alle mulige andre steder.

Råd og forstander på

God læselyst!

medlem af Det Etiske

Testrup Højskole

sidehoved

KLOKKEN

Klokken – et højskolebillede med dybde og vingesus Seminarielærer i billedkunst, Niels Jørgen Thorendal fortæller om at give maleriet Klokken en kærlig kunstnerisk hånd.

Af: Niels Jørgen Thorendahl

KLOKKEN

foredragssalen på Testrup Højskole forefindes et monumentalt freskobillede, 1,80 x 9,40 meter lavet af kunstneren Niels Holmer Trier i 1960, kunstneren havde fået som opgave at udsmykke væggen bag talerstolen med et billedværk, som tog udgangspunkt i H.C. Andersens romantisk, mystiske historie, Klokken, fra ca. 1850. Billedet er, selv om det er skabt til den daværende sygeplejehøjskole, et “ægte” højskolebillede med dybde og vingesus. Det fortæller om purunge mennesker, her konfirmander, der søger noget, som ingen ved, hvad er, men måske er det manifest som lyden af en fjern klokke? I historien inddrages således både noget psykologisk og et filosofisk grundtema, hvor den religiøse tanke ligger for.

N i e l s j ø r g e n t h o r e n d a h l er pensioneret

seminarielærer i faget billedkunst.

I tiden midt i 1800-tallet var der interesse for at opdele mennesker i typer efter, hvad de søger i livet. I eventyret Klokken har alle de personer, der i historiens forløb ophører med at søge, forskellige bevæggrunde for det. Det er kun de udsøgte få, der når bjergets tinde og de højeste mål. Typisk for H.C.A. er der blot to, der kæmper kampen til ende og mødes på klippetoppen i solnedgangen. Det er den fattige dreng og den ædle højbårne kongesøn. Begge rene af hjertet. Billedet er hverken en ren naturbeskrivelse, et symbolsk udtryk eller en allegori, det er nærmere en billedlignelse, der er sammenlignelig med lignelser fra Ny Testamente, for eksempel. De betroede talenter. I rækken af konfirmander møder vi de typer, der som nye voksne skal træffe deres valg for livet. I eventyret finder de en række ting, der optager dem, så de fleste undlader at søge til ende. Det er nærliggende at tænke på, hvad Søren Kirkegaard skriver om en lignende søgen, og han sætter navn på mennesketyperne og beskriver dermed mål for livet: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse. - Dette er

Det fortællende billede er, som det fremgår, ikke en enkel reproduktion eller illustrering af en tekst, men en billedmæssig overskridelse af tekstgrundlaget, hvor der udsiges noget andet og mere end ordene er i stand til

KLOKKEN

naturligvis ud fra en eksistentiel tænkning, og ikke ud fra en romantisk/mystisk tankegang.

kraftige farver. Han udtrykker sig i et kubistisk påvirket billedsprog, der virker ved forenkling og stilisering.

Billedet er interessant ved, at det skildrer en fremadskridende handling, hvor nogle personer optræder flere gange på billedfladen som i en tegneserie eller i visse kalkmalerier. Billedet har fået ekstra finesse ved, at handlingen skal tydes, fra højre mod venstre, imod normal læseretning, ligesom i Edward Munchs Skriget. Denne omvendte og akavede aflæsning antages at give en følelsesmæssig “bremse” på aflæsningen. Det skal således ikke være for let at komme frem til Klokken i skoven.

I forhold til H.C. Andersens blomstrende romantiske beskrivelse med et væld af detaljer og ord-maleri fremtræder Triers værk 110 år senere mere moderne, rent og karsk i sit udtryk og med en klar understregning af eventyrets ide.

Rent og k ar sk i sit udtryk Digterens fortælling og billedkunstneren. Det fortællende billede er, som det fremgår, ikke en enkel reproduktion eller illustrering af en tekst, men en billedmæssig overskridelse af tekstgrundlaget, hvor der udsiges noget andet og mere end ordene er i stand til. Og den følsomme billedkunstner sætter sine personlige fingeraftryk i den billedmæssige version. Holmer Trier (1916-1999) studerede freskomaleri hos professor Elof Riseby 1936-42. Trier er naturalistisk maler, der ofte bruger mørke og

Om at restaurere et billede: 8 gode regler

1 Billedet skal så vidt muligt være rent. 2 Eventuelle huller skal udbedres, eventuelt opfyldes til billedets plantilstand. 3 Overfladens evt. afsmitning konstateres. 4 Lysægte farver vælges med hensyntagen til: transparens, blankhed, viskositet og blandbarhed. 5 Hvor strøgkarakte-

ren mangler lægges strøgene med rette pensel, ved nøje at identificere kunstnerens intention og teknik. 6 Det drejer sig om ved identifika-

tionen at komme tæt på kunstnerens arbejdsmåde og kun udbedre det manglende og ikke tilføje noget, der ikke er belæg for, i modsat fald kalder man det med et tysk udtryk for “bessermachen”, såfremt man skulle falde for fristelsen. 7 Enhver reparation bør så vidt muligt være

reversibel, det vil sige, at den kan omgøres/fjernes, hvis det er ønskeligt. 8 Brug så vidt muligt samme materiale, som på originalbilledet. NB Det er svært at restaurere, man skal helst have et godt materialekendskab og absolut gehør for farve.

Da Holmer Triers billede havde fået en del overfladeskader, der skæmmede dets fremtræden, tilbød undertegnede som en gave til Testrup Højskole at restaurere billedet, hvad jeg var så heldig at få lov til af forstander Jørgen Carlsen. Efter en del gange at have virket som arbejdende gæst i foredragssalen, er jeg kommet så langt, som jeg kan, uden at overgøre min opgave. Jeg siger hermed tak for tilliden.

søs

Den gamle købmandsbutik lukker, et lille stykke danmarkshistorie forsvinder, Søs synonymet med Testrup Højskole - takker af. Men lakridspiber, baglokalesang, og fremragende (røver)historier vil blive savnet mere end hun aner.

fotos: steen larsen

af Nanna Rørdam Knudsen

søs

lting forandrer sig. Selv Testrup Højskole. Hver gang, man kommer, er der en ny lærer eller en ny assistent i køkkenet, en ny farve på væggene i et af husene eller et nyt møbel et sted – for slet ikke at tale om nye elever, der helt naturligt har indtaget skolen og betragter den som deres. Det vænner man sig til. Når alt kommer til alt, er det jo bare sådan: Alting forandrer sig. Men det har altid føltes, som om der var én ting, der bestandigt var det samme: at træde ind i Testrup Købmandshandel og se Søs stå bag disken. Et st ykke danmark shistorie Med lukningen af Testrup Købmandshandel forsvinder ikke bare en del af Testrup, men også et lille stykke danmarkshistorie. Når jeg i den senere tid har nævnt for folk, at købmandsbutikken i Testrup netop er lukket, så har reaktionen typisk været: ”Det bemærkelsesværdige er da ikke at den lukker, det bemærkelsesværdige er, at der har været en butik så længe!” Testrup Købmandshandel var en tråd tilbage til en anden tid, hvor hver en lille flække havde mindst én butik. I dag har landsbyer af Testrups størrelse for længst sagt farvel til butiksliv. Den udvikling kan man selvfølgelig godt begræde, men her må vi nøjes med at konstatere, at det er uundgåeligt, at supermarkeder med store vareudvalg og lange åbningstider allerede for årtier siden blev danskernes foretrukne sted at købe dagligvarer. Testrup Købmandshandel havde en lidt blandet historie frem til 1934, hvor Søs’ far, Viggo, overtog butikken, de første år med en bestyrer og senere – da han var blevet gift med Grethe – som købmand. Han havde ikke nogen købmandsuddannelse, men derimod en klar idé om, hvordan varesortimentet skulle være. Der skulle blandt andet være de varer i butikken, som sygeplejeeleverne fra højskolen efterspurgte. Tobak og chokolade, ikke meget forskelligt fra hvad nutidens højskoleelever efterspørger – og så alligevel: der var også gang i salget af små kasseroller, der kunne bruges på de spritapparater, som pigerne havde på deres værelser til at koge tevand på. Og så var der selvfølgelig alle de varer, en velassorteret forretning skulle ligge inde med: øl og spiritus, mel, sukker, spegesild, brun sæbe i tøndevis, værktøj til landbruget… Kort sagt: en

N a n n a R ø r d a m K n u d s e n er elev fra efteråret 1996. Forlagsredaktør og formand for skolens bestyrelse.

søs

butik af den type, der har lagt navn til udtrykket ”en blandet landhandel.” Allerede dengang udgjorde højskoleelevernes indkøb en stor del af omsætningen, selv om også de lokale bønder, teglværksarbejderne og hvem der ellers boede i nærheden handlede i butikken. Også Søs har altid haft god fornemmelse for, hvad kunderne efterspurgte. Som f.eks. den sommer, hvor hun opkøbte restlageret af kondomer fra den lukkede kiosk i Mårslet og solgte til en yderst konkurrencedygtig pris; det var en populær vare på det års augustkursus... Søs Søs – eller Inga Benedicte, som hun rettelig hedder – overtog butikken i 1980. Og siden har hun så stået der bag sin disk, altid parat med en vandet vits eller lidt tiltrængt omsorg til en højskoleelev. Leo har gennem årene slæbt bogstavelig talt utallige kasser øl for at kunne levere nok til altid tørstige højskoleelever. Sammen har de to og butikken været et evigt uforanderligt fikspunkt: her kunne man købe en forfriskende is under et varmt augustkursus, her kunne man slå en sladder af med Søs, her kunne man købe en øl og drikke den på bænken udenfor, her kunne man få vejet bland selv-slik på en gammeldags vægt, her kunne man få toiletpapir af mere behagelig kvalitet end skolens. Og det mest forunderlige af alt, som mine venner og jeg har gjort i årevis: her kunne man hente en øl, sætte sig ud i baglokalet og spille stueorgel. Lige dét findes der næppe andre forretninger i hele verden, der kan tilbyde. Baglok alet Baglokalet i Søs’ butik er med årene blevet en passende ramme om vores venskab. Når vi mødes andetsteds, er det Baglokalet, der mødes. Vi holder sommerkomsammen i Martins kolonihave, der simpelthen går under navnet Baglokale Øst. Lasses søn hedder Viggo, ligesom Søs’ far. Venskaber er opstået i Baglokalet. Augustkurser, elevmøder og forårsweekender er blevet evalueret der. Vores bedste og oftest fortalte historier stammer fra det baglokale.

søs

Da Søs i sommer fortalte, at hun ville lukke butikken, var det en trist nyhed for os; det var som når ens forældre uden videre sælger ens barndomshjem, og man føler sig en kende fornærmet over, at de ikke tager hensyn til ens egne, sentimentale følelser. Vi var ikke i tvivl om, at vi skulle lukke og slukke butikken og sige farvel, og det gjorde vi så en af de sidste åbningsdage, en lørdag i november. Selv tog Søs det med vanlig coolness, da jeg spurgte hende, om det var vemodigt at gå og pakke butikken sammen. ”Nej, jeg er kold som en kiks”, var hendes kontante svar. Søs er nemlig ikke den sentimentale type, og tidspunktet var det rigtige for at lukke. Men lur mig, om ikke der var en snert af vemod i luften den dag alligevel. Fælles ople vel se Fremover må højskolens elever tage turen til Mårslet efter øl, cigaretter og bland selv-slik. Og mine venner og jeg må finde et andet sted at opholde os, når der er elevmøde. Vigtigst af alt er det, at med lukningen af Testrup Købmandshandel, forsvinder et stykke af skolens historie og identitet. På tværs af årgange, lange kurser, korte kurser, har vi alle haft en oplevelse, der var fælles for os alle: at besøge Søs i butikken. Kære Søs og Leo: det er jer så vel undt at gå på pension. Men vi vil savne jer. Mere end I aner.

af Ida Krogh

FN i en rævesaks af rettigheder og ideologi Næste år fylder FN 70 år. I manges øjne en ældre handlingslammet herre, der ikke har meget at skulle have sagt, hvad angår verdensfreden. Set indefra er der dog vilje og vej på trods af kaos – snarere af nød end af lyst. Ida Krogh Mikkelsen beretter fra New York og den evige debat om menneskerettigheder og fællesskabets forbandelser i bestræbelserne på at nå en konsensus om verdens nye bæredygtige udviklingsmål for 2015-2030.

vert år i september er verdens lande for et øjeblik lige, når de stiller sig i kø til at tale ved åbningen af FN’s generalforsamling i New York. I år var det den 69. åbningsceremoni, siden de Forenede Nationer lagde fra land i asken fra Anden Verdenskrig. Det var en verden med kolonier og kolonimagter og 51 medlemslande mod de nuværende 193. I dag ser verden anderledes ud set fra klodens forsamlingshus. Demokratiske ledere og diktatorer sidder til højbords side om side og læser højt fra deres talepapirer. Varm luft fra talerstolens salver af buzzword stiger til vejrs i den nyrenoverede bladguldsbelagte kuppel: Ja tak til menneskerettigheder, folkeret, retfærdighed, bæredygtighed, grøn vækst, udvikling osv. Men når skåltalerne forstummer, står FN som en stor lyseblå kolos ved East River. Som et monument over en tidslomme i verdenshistorien, hvor FN-Pagten og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder blev enstemmigt vedtaget i henholdsvis 1945 og 1948. Hvor det lyder i den første af de tredive artikler i erklæringen: ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.”

indlysende transnationale problematikker som den globale opvarmning får magthaverne til at rette blikket ned mod egne skosnuder

En ambitiøs hensigtserklæring der efterfølgende affødte staternes overvældende forpligtelse til de internationale konventioner. Initiativer, der næppe, ville være blevet vedtaget den dag i dag, hvor indlysende transnationale problematikker som den globale opvarmning får magthaverne til at rette blikket ned mod egne skosnuder. Via mit daglige arbejde lytter jeg med på vandrørerne, hvad enten det er fra observatørrækkerne i forhandlingslokalerne eller via livestream i min kontor-cubicle på fyrretyvende gade. Jeg arbejder med menneskerettigheder ved FN’s Befolkningsfond (UNFPA) i New York, som er etableret for at fremme seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhed, hvilket i sidste ende vil sige retten til at kunne bestem-

me over sin egen krop. Det betyder, at enhver har midler og viden til at bestemme over sin egen seksualitet, om og hvornår man vil have børn, med hvem og hvornår man gifter sig og at man har ret til at leve sit liv i værdighed fri for kønsbetinget diskrimination, tvang og vold. Jeg er interesseret i fremtiden for menneskerettighedsbeskyttelsen, rettighedsformulering og ikke mindst det politiske spil, der omgærder spørgsmålene om, hvor langt magthaverne tør gå, når det drejer sig om individets bemyndigelse og forpligtelsen til at hæve barren for minimumsrettigheder, der rækker ud over sultne mennesker i Afrika. “FN - familien” Spørgsmålet om menneskerettighedernes almengyldighed har i særlig grad besværliggjort enigheden om Post-2015-udviklingsmålene. De skal afløse de nuværende Millenium Development Goals, som gælder fra 2000 til 2015. Processen imod enighed om de nye mål bliver efter al sandsynlighed den næste store lakmusprøve i spørgsmålet om FN’s eksistensberettigelse. Da FN er det eneste forum, der har alle verdens lande med til bords, vil en manglende enighed være en fiasko. Ved Generalforsamlingens åbning i september emmede sidegemakkerne af diplomaters forhandlinger af resolutionstekster og afstemninger i FN’s seks udvalg. Men i disse år debatterer man mindst ligeså heftigt selve spillereglerne for fremtidens udviklingsstrategi.. Glittede pamfletter og slogans hylder gerne “FN-familien”, og souvenirshoppen i kælderen sælger t-shirts med verdens folk med hinanden i hænderne i rundkreds om kloden. Billedet af verdens 193 lande som en familie giver imidlertid genlyd i rollefordelingen, hvor familiemedlemmerne tegner sig for forskellige roller i tilgangen til menneskerettigheder og de nye udviklingsmål. Den tyranniske storebror, den politisk korrekte søster, religiøse tante, kontrære fætter og konfliktsky moster.

Spørgsmålet om menneskerettighedernes almengyldighed har i særlig grad besværliggjort enigheden om Post-2015-udviklingsmålene

Patriarkerne sidder for bordenden i Sikkerhedsrådet, hvor de fem permanente medlemmer (P5) og ti roterende medlemmer vedtager resolutioner vedrørende konflikt- og sikkerhedsspørgsmål. Principielt guidet af FN-pagten og folkeretten – i praksis styret af den politisk betingede brug af vetoretten hos de fem stormagter, der vandt Anden Verdenskrig: Frankrig, England, Rusland, Kina og USA. I 2014 spørger de nye stormagter sig selv, hvorfor de ikke sidder med i P5-klubben? Indien, Brasilien, Nigeria og Sydafrika er fremadstormende økonomier, og deres modstand mod den forældede magtstruktur rækker fra tid til anden ind i andre forhandlingsprocesser. For hvis man zoomer længere ud fra det internationale territorium bag sikkerhedsvagterne på 1st Avenue og 42nd street, ser verden anderledes ud end i 1945. Nye alliancer opstår blandt de nye økonomier og kontrære initiativer spiller sig ud for at vise ”den gamle verden”, at særligt Vesten ikke har overhånden længere. Fr a 1945 til en post-2015 dagsorden I 2000 vedtog verdens lande “the Millennium Development Goals. Man blev enige om ti mål, der skulle betyde procentuel fremgang for udviklingslandene inden for ekstrem fattigdom, børnedødelighed, ligestilling, skolegang mv. frem til år 2015 . Med den nye ambition om udviklingsmål, der skal gælde 2015-2030, er spørgsmålet om ”universalitet” sat på dagsordenen. I en verdensorden i forandring er der ikke længere en klar skillelinje mellem rige lande i nord og fattige lande i syd, og de nye økonomier er interesserede i at bryde tidligere tiders kategorisering. De udfordrer med andre ord de vestlige lande til at forpligte sig. Ikke bare til at sende bistand mod syd, men til at forbedre forholdene i egne lande med udgangspunkt i det enkelte menneske. Forslaget om at gøre målene universelle har gjort medlemsstaterne ængstelige på bagscenen. Obama taler hellere om at udrydde ekstrem fattigdom – defineret ved at leve for under en dollar om dagen – end menneskerettigheder. For med rettigheder kommer pligter for staten, og i den foreløbige kladde for de nye

udviklingsmål lyder formuleringen for delmål nummer 1: ”End poverty in all its forms everywhere” eller delmål nummer 4 (der er formuleret lige efter Grundtvigs hoved): ”Ensure inclusive and equitable quality education and promote lifelong learning opportunities for all”. “Hvad kommer det til at koste?” ekkoer det, når mikrofonerne er slukket. Hvor Millennium-målene var formuleret på et bagtæppe af nød og hjælp til de svage, er der med udviklingslandenes fremdrift et anderledes krav om at bemyndige individers egne valg og potentiale snarere end bare at møde deres basale behov med en velgørenhedsgestus. Menneskerettigheder påberåbes gerne uden for egne grænser, men relativiteten i menneskerettighedsbeskyttelse er en stadig udfordring, der efter finanskrisen er spidset til. De menneskerettigheder, der koster penge, er en anden sag end ytringsfrihed i Kina og adgang til frie retfærdige valg i Afghanistan. For når Obama træder ud på amerikansk territorium efter sin tale i Generalforsamlingen, er han kun få kilometer fra boligkvarterer i New York, hvor folkesundheden i visse boligblokke isoleret set mønstrer indikatorer på linje med udviklingslandene. “Kontrov er sielle” sek suelle og reproduktiv e ret tigheder Den helt store gordiske knude i de indledende forhandlinger om udviklingsmål er sikringen af seksuelle og reproduktive rettigheder. Konservative kræfter ser dette sæt af rettigheder til egen krop som et knæfald for en trojansk hest af prævention, fri abort, liberalisering af kønsidentitet og homoseksuelles rettigheder. I FN’s korridorer spiller særligt den katolske kirke en stor rolle. Den er repræsenteret ved Vatikanstaten, der ligesom EU har observatørstatus ved forhandlinger. Til manges forundring topper Vatikanstaten listen over flest forslag til tekstændringer i resolutionstekster. Selvom de ikke kan deltage i afstemninger, gør katolikkernes deres inflydelse gældende ved at etablere alliancer med særligt afrikanske lande i kampen mod progressivt rettighedssprog i resolutionstekster. Mange af de

ambitionen om retten til egen krop i form af eksplicitte rettigheder er stadig ikke på tapetet i de nye udviklingsmål, der vedtages næste efterår

mindre indflydelsesrige lande ser en fordel i alliancerne, der kan sikre et fodaftryk i såvel forhandlinger som den endelige resolutionstekst. Ingen tør håbe på, at de nye udviklingsmål kommer til at sikre seksualundervisning, ret til information og adgang til prævention. Heller ikke at målene kommer til at garantere retten til sikre aborter trods det faktum, at 800 kvinder på verdensplan dagligt dør af graviditetsrelaterede komplikationer, hvor en anseelig procentdel af de graviditeter, der ender galt, er uønskede graviditeter pga. manglende adgang til eller viden om prævention. Cirka en ottendedel af moderdødeligheden skyldes usikre aborter foretaget af kvaksalvere med lemlæstelse og død til følge. Ikke desto mindre er seksuelle og reproduktive rettigheder ”kontroversielle” – som oftest for mænd – og ambitionen om retten til egen krop i form af eksplicitte rettigheder er stadig ikke på tapetet i de nye udviklingsmål, der vedtages næste efterår. Det mindst ringe FN-systemet kan mønstre en række eksempler på konsensusdoktrinens ineffektivitet og med de evige to skridt frem og et skridt tilbage, rejser spørgsmålet sig, om vi er tjent med FN? Og ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt FN kan overleve endnu en kold krig, transnational terrorisme, pandemier eller global opvarmning? Alle er prima eksempler på kollektive handlingsproblemer, vi ikke kan løse hver især bag grænsebommene, og pt. er listen over spørgsmål længere end listen over svar. I september 2014 var det samme procedure som forrige år. Som var medlemslandene samlet til 69-års fødselsdag hos en gammel ven af familien, som alle elsker at kritisere for sin langsommelighed, sin dobbeltmoral og konfliktskyhed. Alligevel er det verdens eneste forsamlingshus, hvor både Nordkorea og Zimbabwe sidder med ved bordet. i d a k r o g h m i kk e l s e n

gik på Testrup Højskole i foråret 2005, er uddannet cand.scient.pol og har en master i menneskerettigheder og demokratisering. Til daglig arbejder hun for FN i New York

Det muliges kunst kommer på prøve til den store 70-års fødselsdagsfest i september næste år, hvor de nye udviklingsmål skal vedtages i enstemmighed. I øvrigt med Mogens Lykketoft som præsident for Generalforsamlingen, hvis han overlever afstemningen til juni.

Menneskerettigheder påberåbes gerne uden for egne grænser, men relativiteten i menneskerettighedsbeskyttelse er en stadig udfordring, der efter finanskrisen er spidset til

Danmark

Hvad er danskhed?

vad vil det sige at være dansk – og hvad er danskhed? Det er et spørgsmål, der måske er nemmere for en udlænding at svare på, fordi det nogle gange handler om ting, som mærkes bedre med et blik udefra. Det første danske udtryk vi skulle lære på universitetet var ”rødgrød med fløde”, og man kan godt sige, at denne skandinaviske specialitet, som man spiser til dessert, er Når et sådant spørgsmål skal be- en slags adgangskode til det danske sprog. Endnu et stærkt symbol er Dannebrog. Det danske flag, som man kan finde alle mulige steder i svares, kan et andet, ydre blik være Danmark: på huse, legetøj, postkort, julepynt, fødselsdagskager, aguren både interessant og kærkommen ker og meget mere. Mange danskere kender historien om Dannebrog, nuancering af danskerens eget syn der faldt ned fra himlen, og endnu flere kender Peter Fabers julesang på det yndige, lille land. To russiske ”Højt fra træets grønne top”, hvor man synger: ”Denne fane, ny og god, elever fra E14 giver her deres bud på, giver jeg til Henrik, hvad der kendetegner Danmark og du er stærk, og du har mod, danskerne – lige fra livsnødvendige du skal være fænrik. cykler til flagpyntede agurker. Hvor han svinger fanen kækt! Børn, I skylder ham respekt! Vid, det er en ære Dannebrog at bære.” Et andet dansk begreb, der afspejler den danske kultur, er ”hygge”. Det er svært at bevare den fulde betydning, når man prøver at oversætte

Danmark

ordet til andre sprog. Vi kan oversætte ”hyggelig” som ”cosy”, men på engelsk lige såvel som på andre sprog betyder det noget roligt og stille, mens hyggelig på dansk kan omfatte både en følelse, en stemning eller en handling. Faktisk kan det både være et adjektiv, substantiv eller verbum. Ordet anvendes også i sammensætninger, fx julehygge, som er umuligt på andre sprog. Man kan ikke snakke om danskhed uden at nævne flæskesteg, som man spiser så ofte i Danmark. Flæskesteg er en traditionel ret til julefrokost og til alle andre frokoster. Retten tilberedes med sprød svær og spises med kartofler og brun sovs. Vil du smage den bedste flæskesteg i verden? Kom til Danmark! Man synger rigtig meget i Danmark – især på Testrup, hvor det både er til store fester, små fester og hver morgen. Sangtradition er et dansk hyggesymbol, og på den måde er der også mange danskere, som går i kirke – ikke fordi de tror på Gud, men fordi de synes, at det er meget rart og smukt, når folk sidder sammen og synger salmer. Den sidste danske ting, som jeg har lagt mærke til, er, at danskerne er meget imødekommende og åbne, og det udtrykkes eksempelvis i det testrupske hverdagsliv, hvor man kan tage puder og dyner med til alle mulige steder, børste tænder på vej til spisesalen eller komme til undervisning i morgenkåbe. Af Anastasia Isaeva, E14

elvom det er enormt svært at tro på det, er det allerede snart tre måneder siden, at jeg har kom til Danmark. Jeg kan stadigvæk i detaljer huske den 13. august, da jeg i vild panik samlede alle mine ting og pakkede kufferterne, og den 14. august da jeg tog af sted fra Rusland, fra dejlige Skt. Petersborg. Jeg glædede mig sindssygt meget til denne rejse på trods af, at jeg var en lille smule bekymret over, hvordan jeg skulle klare mig uden min elskede familie og mine venner. Men ærlig talt var jeg sikker på, at det ville blive en megaspændende oplevelse for mig. Indtil da havde jeg ikke haft så mange muligheder for at komme rigtig tæt på danskere og finde ud af, hvad det er, der er så specielt ved dette land. Sidste sommer var jeg på et treugers kursus på RUC, men 21 dage er latterlig kort tid til at dykke ned i en fremmed atmosfære og blive vant til den. Denne gang, hvor jeg besøger Danmark for anden gang, kan jeg dog virkelig mærke, at jeg har fået en dybere forståelse af de mennesker, der bor her.

Danmark er et yndigt l and Som alle andre nationer har danskerne selvfølgelig deres egen unikke mentalitet og deres egne egenskaber. Den første ting, der springer i øjnene, er, at alle danskere på en eller anden måde er fast knyttet til hinanden, ligesom en kæmpestor familie. Jeg tror, at det har noget at gøre med faktum, at Danmark er et lille land. Der findes nogle uvidende, simple personer, som tror, at det danske sprog ikke eksisterer, og at i Danmark taler folk tysk eller

A n a s ta sia I s a e v a studerer dansk i Moskva, og har som elev på Testrup Højskole haft retorik som valgfag. Følgende tale er holdt i den forbindelse.

Danmark

Det er svært at bevare den fulde betydning, når man prøver at oversætte “hygge” til andre sprog

engelsk. Desuden kommer de med noget forfærdeligt sludder og vrøvl om Danmark, og de er absolut sikre på, at hvis et land ikke er stort, så må det være uudviklet og elendigt. Jeg har mødt et par stykker af sådanne mennesker, og deres dumhed pisser mig vildt af. Danmark er et yndigt land, som der står i dets nationalsang – for mig er det ren sandhed. Jeg føler mig enormt tryg her i forhold til Rusland, hvor det er meget letsindigt af en pige at gå rundt om natten alene. Det samme gælder trafikken. Rusland er berygtet for sine åndssvage bilister, som altid haster et eller andet sted hen og bliver ophidsede på grund af talløse trafikpropper. Der sker en masse trafikulykker på grund af alkohol og manglende opmærksomhed. Det er fuldstændig anderledes i Danmark. Bilisterne er i de fleste tilfælde meget pæne og forsigtige, meget høflige mod fodgængere. Danmark er i det hele taget fodgængervenligt, synes jeg. Det er også værd at nævne, at Danmark er cyklistvenligt. Selvom det næsten er alle europæiske lande, der er helt vilde med cykler, er det netop en cykel, jeg først og fremmest kommer i tanke om, når snakken drejer sig om Danmark. Danskere er afhængige af deres cykler. Det bliver verdens største tragedie, hvis ens cykel er blevet stjålet eller bare er gået i stykker. Jeg elsker Dannebrog! Flaget er alle mulige steder, på alle mulige varer. Men nu synes jeg, at det er spændende, hvordan den nationale varefremstilling er så højt udviklet. Der er stadigvæk nogle produkter, der bliver importeret fra udlandet, men ikke så mange som i Rusland. Her er Dannebrog på lagkagen, Dannebrog på flagstangen ved siden af huset, Dannebrog på almindelige varer i butikken – det er tegn nummer et på danskhed! Det op timistiske hyggefolk En gennemsnitsdansker siger ordene ”hygge sig”, ”hygge”, ”hyggelig” 43 gange om dagen. Jeg er ikke sarkastisk. Jeg blev forelsket i dette magiske ord i samme øjeblik, jeg havde hørt det. Ordets charme ligger præcis i det, at det aldrig lykkes at oversætte ”hygge” til andre sprog, fuldkommen håbløst. Jeg ved godt, at alle sprog har et par særlige ord, som ikke direkte kan oversættes til andre sprog. Men det er betydnin-

Danmark

gen af ordet ”hygge”, der får mig til fremhæve det blandt andre. Det er også den måde, det lyder på, så blødt, mildt og glidende – det passer perfekt til ordets betydning. En anden fed ting i min oplevelse af danskhed på Testrup er putning! Jeg er helt vild med at putte, og jeg har aldrig hørt om det, før jeg kom på højskolen. Det bringer mennesker så tæt sammen, de ligger sammen og snakker om livet, siger varme ord til hinanden, stryger hinanden over håret, deler de indtryk, de har fået i løbet i dagen. Jeg elsker, at det som regel altid er så nemt at få kontakt med danskere, de er altid parat, altid åbne for kommunikation. Men jeg må også desværre sige, at det ofte sker, at de undgår at sige, hvad de mener i virkeligheden for ikke at genere andre. Jeg forstår godt, at de prøver at slippe for konflikter, men det er altid forvirrende for mig, for jeg er sådan en type menneske, der gerne vil have sandheden, selv om den er sur.

Denne gang, jeg besøger Danmark, kan jeg dog virkelig mærke, at jeg har fået en dybere forståelse af de mennesker, der bor her

Jeg vil til sidst sige, at jeg beundrer danskernes optimisme. Så mange smilende ansigter har jeg aldrig set i mit liv. Jeg siger det bare, fordi jeg har Rusland at sammenligne med. Venlighed, omhu for miljøet, hvide og røde farver, cyklister i alle aldre, masser af hygge, lakrids overalt – også hvor man aldrig kunne tænke sig at møde det. Det, og en masse andre ting, er det jeg kalder danskhed. Af Ekaterina Alekseevna Kokareva, E14

Ek aterin a A lek see v n a Kok a re va

studerer dansk i Sankt Petersborg, og har som elev på Testrup Højskole skrevet denne tekst i faget Dansk for Udlændinge.

lejlighedssange

LEJLIGHEDSSANGE Uddrag fra Stine Pilgaards kommende roman.

lejlighedssange

Din far klapper i hænderne og råber, så er der pakkeleg. Mine nerver kan ikke klare det, når tvangshygge og konkurrenceelementer kolliderer. Vi skal le og småsnakke, mens vi stjæler pakker fra hinanden. Vi skal drille hinanden lidt, men ikke for meget. Det er signalforvirring, det er skjult krigsførelse, balancegange, jeg ikke kan administrere. Jeg tager opvasken imens, siger jeg, kortvarigt indhentet af selvindsigt. Den spoleres af stemmerne, der beordrer mig på plads ved bordet. Nu skal der leges, og alle skal være med. Uret bliver sat, og terningerne er kastet. Jeg smiler og siger, for pokker da, øv, øv, sørens også, og jeg siger det venligt. Tre gange, fire gange, og så bliver jeg langsomt rasende. Mine bevægelser bliver hårdere og hurtigere, min stemme vibrerer lidt, men kun en anelse. Tanten ved siden af mig har tre pakker og kan ikke skjule sin følelse af triumf. Jeg oplever hendes smil som stærkt hoverende. Da jeg endelig slår en sekser, tager jeg en gave med guldbånd og sniger den ned i mit skød, så ingen skal stjæle den. Mit åndedræt bliver hurtigere, sjælen har forladt min krop, og jeg er blevet en pakkelegsdjævel. Du betragter mig udtryksløst fra den anden side af bordet. Tanten ser den lille bunke af pakker, der vokser op fra mit skød. Hun påpeger det højlydt og ler på en måde, der giver mig indtryk af, at hun har lyst til at slå mig ihjel. Slap dog af, siger jeg, det er bare et spil.

S t i n e P i l g a a r d (1985) gik på Testrup Højskole i foråret 2008 og har efterfølgende undervist på skrivelinjen. Hun er cand.mag. i dansk og uddannet fra Forfatterskolen. I 2012 debuterede hun med romanen “Min mor siger”. Hendes nye roman “Lejlighedssange” udkommer 20. februar på forlaget Samleren.

lejlighedssange

Jeg tager Idas sidste gave. Hendes underlæbe dirrer, og der bliver stille i stuen. Idas mor rømmer sig og spørger, om der ikke er en, der har lyst til at give Ida en pakke. Det er imod reglerne, siger jeg. Hun har glædet sig sådan til pakkelegen, siger Idas far og klapper sin datter på hovedet. Ida snøfter lidt. Jamen, så lad os i stedet for købe gaver til børnene, siger jeg, det er da helt fint, de kan få masser af gaver, store bunker af gaver. Jeg efterlyser noget konsekvens. Vi kan da ikke både lade, som om vi deltager i et spil, fordi børnene synes, at det er sjovt, og så også forære dem gaverne. Jeg siger, at jeg nægter at være statist i et hyggeshow, der får Godmorgen Danmark til at virke som Ondskabens Hotel. Direktøren for det hele er tilbøjelig til at give mig ret, han har heller ikke fået nogen gaver. Det er upædagogisk, de skal jo lære livet at kende, siger han. Tænk på OL, siger jeg, kineserne tabte i badminton med vilje og blev forment adgang til resten af legene, der er ikke noget spil, hvis der ikke er regler. Kom nu ind i kampen, siger jeg til Ida. Der bliver sendt et fad rundt med små marcipanfigurer dyppet i chokolade. Må man smage, siger jeg, eller er det kun til børnene. Idas oldemor rækker hende en gave, mens jeg stønner og ruller med øjnene. Da det er min tur, slår jeg en toer. Jamen, så vil jeg da også gerne have en pakke, siger jeg, ellers begynder jeg at græde. Jeg laver nogle høje hulkelyde og tager oldemorens sidste pakke. Hun ser træt ud og retter lidt på dugen. Haps, siger jeg.

lejlighedssange

Din bedstefar slår en sekser. Han smiler langsomt, og jeg forestiller mig, hvordan tallet synker ind i hans gamle bevidsthed. Han ser overvældet ud over gaverne på bordet. Vælg en pakke, far, råber stemmerne. Han klør sig i skægget. Må æ få a gaw, brøler han ud over stuen og ser henrykt ud. Pas på tiden, bedstefar, råber folk. Terningen går videre, mens æggeuret tikker. Jeg slår en sekser og hviner højt, mens jeg gnider mig i hænderne. Jeg tager den skinnende lilla gave fra kusinen. Musklerne i hendes ansigt kæmper mod hinanden. Det handler ikke om at vinde, det handler om at have det sjovt, siger jeg. Lene Siel synger julen ind fra et anlæg i hjørnet af stuen, og det kører for mig. Mit gavebjerg vokser sig større og større. Den der, siger din bedstefar efter et par minutter og peger over mod mig. Han vil have den lilla gave, og de rynkede hænder rækker ud efter min pakke. Jeg trækker vejret og siger, at så må han være ude i ordentlig tid. Du kan godt få pakken, råber jeg ind i hans høreapparat, men principielt skal du aflevere den tilbage til mig, fordi jeg fik min sekser efter dit slag. Jeg prøver at fange hans blik bag de tykke brilleglas. Han ser meget forvirret ud og klør sig i skægget. Du sparker mig under bordet. Det er din bedstefar, der er manipulerende, siger jeg, han trækker demenskortet. Du ser på mig, længe. Jeg kigger væk og får øjenkontakt med Jesus, der står i et nisselandskab midt i vindueskarmen. Han ser bedrøvet på mig. Jeg rækker modstræbende en pakke frem mod den gamle mand. Lyset rammer papiret og laver et lilla genskin i stuen.

kroppe

t male og mutere kroppe med lys. Det var nok fascinationen af det, der startede processen. At man helt uden Photoshop kunne modellere en krop så meget med bare en lommelygte. Billederne blev til gennem en lang leg med lys i nogle mørke decemberdage på Testrup sidste år, og de er mest af alt et produkt af tilfældigheder. For eksempel opstod de forskellige farvenuancer på grund af min distræthed - den lommelygte jeg brugte var nemlig altid væk eller batterierne var flade. På den måde endte billederne med at blive taget med forskellige lygter og fik derfor forskelli-

kroppe

marie munkner

er 22 år, gik på Testrup Højskole i efteråret 2013, hvor hun for første gang prøvede at arbejde i mørkekammer og endte med at bruge en god del af tiden der. I sommer startede hun på antropologistudiet på Københavns Universitet, så for nu er lugten af fixervæske byttet ud med aromaen på en læsesal.

krøniken

i begynder i Berlin, hvorfra Frank Bech Lassen rapporterer: Alene i Berlin – hedder en fantastisk bog af Hans Fallada. Det er vi nu sjældent, os der er med E13 i Berlin. Ud på ture, op i tårne, gennem parker, rundt på cykel, ind på bar – altid er der en tesser ved din side. Der er aktiviteter for enhver smag, om man så er til moderne kunst, street art, sære fostre på medicinhistorisk museum eller et rask lille indbrud i de forladte hospitalsbygninger i Beelitz. Dagene er hektiske og i et mildt efterårs-Berlin skal der ikke meget til at vende tankerne nordpå. Efter fem forrygende dage savner vi allerede vort hjem på marken. Største highlight i Berlin? Jeg er sikker på, det var på filosofilinjen. Tænk sig, at gå ind på Humboldt-universitetet, op på 2. sal, ned ad hovedkorridoren, fem døre ned for endelig at stå i et brunt, filtbelagt undervisningslokale – der rummer filosoffen Hegels originale skrivebord. Bliver det større? Efterårsweekenden bliver udsolgt til de gamle elever på omkring fem minutter – de må have siddet sprængklar ved tasterne. Weekenden er planlagt til at stå i hyggens tegn, og det gør den bestemt. Fredag efter velkomsten er der quiz i spisesalen, hvor 25 hold konkurrer i forskellige kategorier (”Belgien” var en udfordring, skal jeg hilse og sige). Og det er startskuddet til en solid sammenæltning af gamle og nye, kulminerende med en rigtig testrupfest lørdag aften.

Berlin bider sig om muligt endnu bedre fast som de lange holds favoritrejsedestination. Imens 22 år bliver det nye gammelt og tudetid som altid alt for hurtigt erstatter klappetid. Men på E14 er der dog altid tid til queer. Tre højskolelærere beretter fra årets gang.

af Anne-Grethe Severinsen, Gitte Krogsbæk Schriver og Frank Beck Lassen

Udover de faglige skoledage er der fine lys i mørket: Mathilde, Freja og Helena har gang i et fotoprojekt, kaldet Lys og Sang. De fotograferer samtlige elever, mens de synger deres yndlingssang fra højskolesangbogen – ganske sjovt og fascinerende. Og så er der selvfølgelig fødselsdagene. F.eks. den aften, hvor Mikkel, Theis og Mika – som alle er oppe i årene (dvs. over 22) – holder ”gammelfest” med kolonihavestemning, gangstativer og mimrekort. Alle de grimmeste fordomme om gamle mennesker bliver bragt frem i lyset, men: overdrivelse fremmer jo spasen. Det er også noget særligt, da SM-udvalget (NB: SM står for slik-og-musik) inviterer til jam night i musikhuset – der spilles over koncepter som: dirigent, etnisk, støj og det bliver til tider magisk og varer det meste af natten. Og så må vi ikke glemme bryl-

A n n e - G r e t h e S e v e r i n s e n er cand. phil. i musikvidenskab og er musiklærer på Testrup Højskole.

krøniken

lupsfesten, som i E13s udgave bliver dansk-tyrkisk. Den får ikke for lidt: Mette og Mathias bliver gift i selveste Mårslet kirke. Om aftenen er der gilde i spisesalen med både taler og skandaler, alt sammen tilsat tyrkisk orkester. He y, h va så natur? Så kommer dagen, hvor det sidste husgruppemøde mildt snøftende bliver afholdt. Efter to seje uger med en vild projektenergi, der ikke forhindrer fuld indlevelse i hverken julefrokost eller kulturcafé, bliver dette møde startskuddet til alle de mange ’sidste’-ting der skal rulles ud. Sidste opvask, sidste gåtur, sidste morgensang.

krøniken

Vesterhus 2 er næsten uden varme oppe under taget. Der må lange natbukser og to dyner til for at holde kulden ude. De næste par dage begynder vinteren oveni købet virkelig at få tag i Testrup – det begynder nemlig at sne. Og først da relæfejlen er udbedret og varmen kommet igen, kan vi nyde alt det smukke hvide. Kulturcafeen den første lørdag aften åbenbarer et hold, der på den ene side træder varsomt: der er ingen vilde satsninger på scenen, og man afventer reaktionerne hos de andre med sommerfugle i maven. På den anden side kan man godt ane perspektiverne i horisonten: elever, der har lyst og gejst og mod, plus en hel masse grin og glæde generelt.

Projektpræsentationerne får en morbid start med Dario Fo-stykket Smid ikke liget ud, før kvinden er klædt af og koncert med Dødsstødet. Aftenen forinden er teater tyvstartet med skrig fra kældre og grin fra trapper. Hvor man end bevæger sig, er der Bekendelser – monologer fra den ene halvdel af teaterlinjen. Signe og Ida folder sig ud med deres selvbetitlede stykke og endelig runder Live8 fra musiklinjen en forrygende torsdag af.

Det er rart, at dagene er ritualiserede. Så ved man nemlig både, hvornår det er klappetid, og hvornår det er tudetid

Kunstlinjen åbner sin udstilling – betitlet FriRum – på Aarhus Rådhus understøttet af liflige toner og drikke. Om aftenen præsenterer filosofilinjen magasinet Set fra loftet, der sætter forestillinger om fællesskab til filosofisk debat. På en stille søndag afsluttes de mange præsentationer af skrivelinjen: Med koraloplæsning og antologien Hey, hva så natur bliver der sat et prægtigt punktum for projektugerne på E13. Derefter står det hele i afskedens tegn. Det er rart, at dagene er ritualiserede. Så ved man nemlig både, hvornår det er klappetid, og hvornår det er tudetid. For det er jo slut. Men forude ligger heldigvis en nytårsaften, der skal samle det E13, vi alle er blevet så glade for. For år 2014 Kulden er bidende og blæsten barsk, da 104 forårselever ankommer, med deraf følgende røde næser og blå, stive hænder. Heldigvis er der varmt inden døre. Eller er der? Et relæ er slået fra. Det betyder, at

Nøglerne på bordet er et spil, som i løbet af den første uge bliver udviklet af eleverne om aftenen i spisesalen – sikkert fordi de skal finde på noget at være sammen om, som ikke kræver det store line-up. Det gælder om at få titlen som ”låsesmed”, men pas på: du risikerer at blive låst ude, hvis du har dårlig spilmoral. Pludselig er vi kommet igennem den første uges fag, og en spændende hverdag tegner sig. Ikke mere præs(en)tation for en tid. Hvad er så mere på sin plads end at fejre det med en fest? Det sker den følgende lørdag aften. Vi slapper af, ruller os ud og slipper gækken løs til en stjernefest med god mad og skøn dans. Bordene er pyntet med hver

krøniken

deres særkende, og der bliver holdt taler til pigerne, drengene, Jørgen, lærerne og køkkenet.

Først da relæfejlen er udbedret og varmen kommet igen, kan vi nyde alt det smukke hvide

Så kører fagene derudaf, vi finder ind i dagsrytmen og der drikkes kaffe. Men der er jo også weekenderne, og der lægges stor energi i at fylde dem ud. Mest markante er nok festerne. F.eks. bliver der en aften holdt fødselsdagsfest for drengene – hvilket straks bliver matchet af pigerne med en pigefest. Mens drengene er i det romantiske hjørne og skriver personlige digte til pigerne, lægger sidstnævnte neglelak med Beyoncé i højtalerne. Sidst på aftenen bliver de to fester selvfølgelig forenet. En anden weekend er der hurtigfest, hvor alt hvad man foretager sig skal gå hurtigt: ølstafet, dans, lakridssnørebåndsspisning. Langsomt accepteres ikke. Et vigtigt element i festen er tøjet, som naturligvis også kan kategoriseres inden for et hurtig-langsom spektrum. Under festen gælder det bl.a. om at erobre den gule førertr øje fra den, der har den. Der skal konkurreres i hurtighed, og vinderen er den, der har den på til mokosten dagen efter.

Om søndagen er der altid nogen, der laver noget lækkert til mokost, f.eks. vafler, pandekager, røræg eller bacon. Senere på dagen går de friske i gang med noget: Lise og Mia instruerer fitness i gymnastiksalen, og andre fordyber sig i et musik-album. Initiativet hedder Lyt, og her bliver der lyttet til noget så forskelligt som Bryan Eno, Captain

krøniken

Beefheart og Jacob Bro. Nogen orker ikke al denne koncentration og vil hellere sidde i Kunst og lave perleplader eller stene under dynen til en B-film. Så bliver det mandag igen. Otto og Viktor står for morgensamlingen – som består af 10 minutters stilhed. Der er tid til at tænke. Eller lade være. Eller til at sidde på nåle og trippe. Eller falde i søvn. En forårsdag bliver vi oversvømmet af brøndborere på øvelse i baghaven og et hold gartnere, som sørger for en ordentlig ondulering af skolens mange træer og buske. Det hele får en ansigtsløftning, og man får måske et nyt blik på det hele. Hvis ikke det virker, så virker det i hvert fald, da der kommer 16 nye elever med frisk energi. Så nu er ”Luna fra kunst” pludselig et vidt begreb. De nye bliver kastet ind på linjefaget allerede fredag morgen. Lørdag aften er der alkoholfri bingobanko i spisesalen, med Jens som herlig vært med en historie klar til hvert eneste tal. Ellers er tiden præget af u-days og kvote 2-ansøgninger, der skal skrives. Men selv om fremtiden presser sig på og vigtige valg skal træffes, bliver der også brugt tid og energi på sådan noget som auktion (Ååååh Malawi) og halbal i gymnastiksalen, hvor dydsmønstre, sportsidioter, beboppere og læderjakker sætter hinanden stævne. En dag begynder man at fornemme en vis paranoid stemning i spisesalen. Det skyldes, at den altomfattende morderleg er sat i gang. Det gælder om at myrde hinanden med et kys i nakken – uden at blive set. Så alle er konstant på vagt. Det er faktisk lidt svært at slappe af, for hvem er nu ens personlige morder? Der varmes op til rollespillet, Kampen om Danevang, i god tid. Roller deles ud, kasterne mødes, der holdes præsentationer ved morgensamlingerne, man begynder at lægge personlige og politiske strategier, og det hele begynder langsomt at tage form. Selve spillet bliver afviklet over to dage i påsken. Køkkenet er stærkt med på sidelinjen og sørger for grov grød og suppe til de Nyfrie, mens Borgherrerne beværtes med både steg, vin og dessert. Nikolaj udfylder

krøniken

rollen som baron med stor autoritet og dominerer en stor del af spillet, men han ender med at gå nedenom og hjem. Hovmod står for fald. DEN Mads Mikkel sen G i t t e K r o gs b æ k S c h r i v e r b e r e t t e r

G i t t e K r o gs b æ k S c h r i v e r

er uddannet bachelor i æstetik & kultur, og underviser i teater på Testrup Højskole

Der har aldrig i skolens historie været skabt et så tætpakket program for studieturen til Berlin som i dette forår. Studietursudvalget har proppet dagene med spændende og anderledes ture, som selv de mest garvede og entusiastiske berlinkendere må bøje sig for i respekt. Belitzhospitalet, tUnE-yArDs på Berghain, kalimba- og homeswingerworkshop med efterfølgende koncert, det tilfældige møde med Mads Mikkelsen ( ja, DEN Mads Mikkelsen) og den efterfølgende tur sammen med ham, Ausland, Tauberbach på Berlin Festspielhaus, gadeteater og ja, vi kunne fortsætte i lang, lang tid med opremsning af fede oplevelser fra byen. Og så er den tyske sprog jo er en svær en – det må Anne Louise sande, da hun bestiller ”drei martini”. Det var en dejlig tur, og det på trods af at vejret ikke viste sig fra den bedste side. Det gjorde vi til gengæld. Vi sagde farvel med en superduper Cocktail Night All In. Auf Wiedersehen Berlin. Fødselsdage bliver vi aldrig færdige med, og heller ikke med holdets egen fødselsdagssang: Ååååh så har vi fødselsdag, nu her igeeeen. Det er den bedste dag på hele året. Ooooog det skal fejres med smil, røde hindbærkys og kage. Ooooog hvad der venter hjemme eeeeeer: gaver og glæde, søde venner og familie. (Fløjte fløjte fløjte fløjte). Akkorder: G – E – A, hvis nogen skulle få lyst til en replay. Der spilles bordtennis i musikhuset eller rundt om bordet mellem husene. Vejret er godt, drengene smider trøjen og pigerne sætter solbriller i håret. Vincent lader overskægget stå, snor det omhyggeligt. Glas og kopper hober sig op ude på plænen og i vinduet ved foredragssalen – hjemligheden har bredt sig. Man kender også sin egen og andres morgenrutiner ret præcist: nogen står tidligt op for at have god tid til at komponere et sundt morgenmåltid med yoghurt, frugt og müsli, mens andre kun har brug for fem minutter, fordi de ved præcis, hvad der skal til, nemlig de sædvanlige to kernerugbrødsmadder med ost og syltetøj. I kulissen

krøniken

kæmpes der om udfordringsarmbåndet. På husgruppeplan er der kamp om æren i den kæmpestore sportsturnering, hvor der hver uge er en ny disciplin på banen: bordfodbold, høvdingebold, tovtrækning, volleyball, osv. Vi har stadig en bryllupsfest til gode. Den bliver indledt med et rørende og gennemført frieri fra Nicklas’ side til Julie: Under meddelelsespunktet rejser Josefine sig og begyndte at synge ”Why do birds…”, så istemmer Jaris, Emma, Stine og Vera – og sluttelig kommer Nicklas ind med en stor buket blomster og en ring. Selve festen bliver også en af dem, der huskes, bl.a. på grund af Marc og Lunas (fra kunst. Nå nej. Klostergaard) meget troværdige oldeforældrepar. I de sidste uger snurrer centrifugen hurtigere rundt med os alle. Vi har travlt med at centrere os om hinanden og fællesskabet, samtidig med, at vi slynges i hver sin retning: nogle skriver om kærlighed, Jettes band nogle komponerer elektronisk vokalmusik, andre spiller Daft Punk i hvide malerdragter, og atter andre lader sig inspirere af projektoverskrifter som Storby og Rygsæk. Det hele går alt for hurtigt, og pludselig en dag skal vi rejse hjem. Hvis jeg skal prøve at opsummere alt med en enkelt sætning, tror jeg F14 vil være mere end enig i følgende: Det har været et forår i landsbyen med Love on Top. Ef ter år 2014 Efteråret begynder meget passende med efterårsholdet. Blæst, regn og rusk. Man skutter sig og er måske også lidt frossen og lukket i ud-

Den altomfattende morderleg er sat i gang. Det gælder om at myrde hinanden med et kys i nakken

krøniken

trykket. Men der bliver leget og rystet sammen og spillet spil og gået på visitter, så efterhånden får energi og latter lidt mere frit løb. Queerudvalget bliver de første elever til rigtigt at træde i karakter over for hele skolen. Efter at have været til en meget våd (i hvert fald i vejrmæssig forstand) pride i København, er gruppen gearet og tændt på at sætte en debat i gang om køn og normalitet, og de lægger ud med en morgensamling. Queer-sporet løber herefter hele vejen igennem E14 og giver afsæt til mange snakke og glødende diskussioner. En anden morgensamling står Lise for. Den tager udgangspunkt i en informationstung og meget underholdende plakat: styr din brandert. Her kan man få anvisninger på, hvad og hvor meget alkohol man kan drikke i forhold til køn, alder og vægt, samt hvor mange timers tømmermænd man så kan forvente at få efterfølgende. Et interessant og meget konkret indspil i forhold til den gryende festkultur på holdet.

krøniken

pe igen. Men de andre forløses også på hver deres måde, og vi andre får et indblik i et spændende og for mange mystisk univers, nemlig digtets. Men der er for meget larm, hash og laissez faire på E14. Så vi har store kriser, vi skal igennem med hinanden, før det bliver rigtig godt. Det gør ondt på os alle sammen. Men så kommer de 11 nye elever og ser alt med nye øjne, og det gør vi så også. Begynder på en frisk. Der er masser af spektakulære fester, f.eks. Tour de Hus, hvor hvert hus tematiserer sit opholdsrum. Mest mindeværdigt ved den fest er

Så er der kulturcafe, hyggelig og stemningsfuld, og med mange indslag allerede fra første færd: musik og oplæsning. Bl.a. leverer Frederik og Zarathea en udgave af Forelsket i København, der lægger alle ned. Og så bliver vi blæst bagover af Issas i hans eget nummer Sex mig. Den går rent ind, og der må gives toppoint til autenticitet og engagement i fremførelsen. Det er heldigvis heller ikke sidste gang, vi hører den sang på E14. På linjefagene går det slag i slag, og indimellem får resten af skolen fornøjelsen af et udadrettet arrangement. Teaterlinjen arbejder med konceptet En klassiker skifter spor. Holdet er delt op i to grupper, som hver især bygger et nyt stykke op over Shakespeares Stormen. Resultaterne er forbavsende forskellige: Den ene er blevet til en farce med umiskendeligt højt rokokohår, den anden et komplet ordløst spil. Her må der klappes. Igen. Kort forinden laver skrivelinjen en oplæsningsaften. Den bliver imødeset med en vis nervøsitet af de medvirkende, da det for de flestes vedkommende bliver første gang, de skal læse op for et publikum og oveni købet i mikrofon. Linjen lægges af (råbe-)Gustav, som råber så dejligt længe at vi på et tidspunkt ikke tror han vil stop-

nok Mindebos meget gennemførte kommunekontor med både skranker og tilhørende paver, der kunne tage sig af alt fra bistandshjælp over starthjælp til borgerlige vielser. En helt særlig disciplin er øl-lege, som man kan finde utallige varianter af. Der er også fællestimer. Emnerne rækker lige fra Jørgens Grundtvigforedrag og Franks ideer om Hitler over diverse kunstforedrag og brændpunktsdilemmaer til Clement Kjersgaards eller Jacob Piets (mindfulness) spørgsmålsretorik. Foredragene deler stort set altid vandene. Til gengæld er der mere konsensus omkring perlerækken af koncerter: Kalaha, Chorus Grant, Aymeric Hainaux, Kvindebandet og

Det har været et forår i landsbyen med Love on Top

krøniken

Søren Gemmer. Et helt friskt og originalt initiativ er Fannie og monopolet – en testrupsk version af Mads og Monopolet, der foregår live i Store Sal søndag aften. Både mere og mindre gode spørgsmål samt dilemmaer diskuteres af et specielt indbudt monopol. En meget underholdende og gennemført ide. Den første udgave – hvor monopolet bestod af Nicolaus, Kirstine og Jonathan, og Fannie bestod af Fannie – udmærkede sig ved at handle usædvanligt meget om hår. Energierne samles nu omkring den kommende forældre-vennedag, der ligger først i oktober måned. Alle linjefag + de to kor har koncerter, oplæsninger og fremvisninger, og der er meget på spil, for det er jo de nærmeste venner og familie, der kommer, for at få en fornemmelse af, hvad det hele handler om. Der bliver øvet, lavet lydprøve, gjort rent og dækket bord, inden gæsterne ankommer til husgrupperne for at spise frokost. Det bliver en virkelig god dag – og oveni købet garneret med sol og udespisning – i oktober. Men kort efter står der Berlin i panden på alle elever og lærere. Mojito i regn våde gader F r a n k B e c h Lass e n s k r i v e r

F r a n k B e c k Lass e n

er Ph.D i idéhistorie fra Aarhus Universitet og underviser på Filosofilinjen og i Aikido på Testrup Højskole.

Testrup Højskole har mange venner, men en er ikke som de andre. Vennen er stor, meget større end Testrup. Nok også vildere, selvom det kan blive vildt på Testrup. I denne omgang, da vi besøger vennen, er den også vådere end våd. På den våde måde, men som tiden går også på den fede måde. For skolen er det blevet en tradition at tage til Berlin. For lærere og mange elever er det et kært gensyn. For andre endnu en europæisk storby at erobre. I regnvåde gader går vi på bar efter Mojito mens andre tager på Köpi for at få den ægte ”alternatifscene” at mærke. Som dagene går kommer solen mere og mere frem. Elever, der kender byen laver ture: med Julie på jagt efter plader, med Leander på konditori, med Christoffer på White Trash. Og hver aften er der ”avantgarde’” (som Thorbjørn kalder alt der lugter af elektronisk blokfløjte og gong-gong). Det er herlige dage: vi vælter rundt i Berlin, vælter ind i bussen, da vi skal hjem og vælter ret hurtigt i seng, da vi kommer hjem. Studieturen har tilsyneladende været et tiltrængt op-

krøniken

rusk i nogle lidt forbenede og slidte venskabsstrukturer. Man opdager nye sider ved folk, man måske havde afskrevet og får udbygget de gode relationer i den nye tyske kontekst. Det er ligesom om dørene er blev åbnet, og der er kommet frisk luft ind i stuen. Det bliver mørkt, vi går over til vintertid, og den næste kulturcafe er med Halloween som visuelt tema. Indholdet på scenen er dog mangfoldigt – et nævneværdigt indslag er Tobias og Christian (Nørregård), der springer ud som smørdrenge med øm tostemmighed. ”Would you lay with me?”, bliver der sunget, og svaret er et spontant ”ja!” fra salen – den rammer lige, hvor den skal. Uden for højskolen kan man også lave kulturcafe – eller i hvert fald noget, der lugter af det: den sidste onsdag i oktober er hele højskolen af sted til Zetland Live i musikhuset i Aarhus. Der er mange forskellige folk ved mikrofonen, f.eks. Anders Haahr Rasmussen, der beretter om sin gamle tennishelt Ivan Lendl og om hvorfor man i det hele taget har helte. Det bør man faktisk have, siger han, fordi man herigennem dyrker sin evne til at engagere sig og begejstres. Og det må jo siges at være en god pointe – man kan også blive for cool. I takt med, at queer-dagen nærmer sig, ser vi flere og flere med grydehår i sjove farver. Det spænder forventningen, men der er også meget at glæde sig til: først foredrag med Mads Ananda Lodahl (og senere med normstormerne), diverse workshops: heteronormativt fotoshoot ved Veronica, læseworkshop med Anne og Maja, bibliotek og magasiner, queerpornofilm på loftet, make over-værksted (så man kan blive behørigt klar til festen om aftenen) og sidst men ikke mindst kæmpefest i spisesalen med VJ Molly og diverse DJs. Og så må vi ikke glemme de ganske appetitlige kussekager – eller hvad man nu bedst kan kalde dem. Og således spændt op til lir forlader vi Efteråret 14 og siger på gensyn i næste udgave af årsskriftet.

fritidsakademiet

fritidsakademiet™ Midt i den tr av le, københav nske dagligdag er ele v foreningens sidste nye tiltag v ed at få ben at gå på. Vær med til at giv e det vinger!

Af Morten Grimstrup

fritidsakademiet

vordan virker en elevforening? Hvordan virker Elevforeningen for Testrup Højskole? Når vi er samlet på skolen, er vi ikke i tvivl. Det virker bare. På forårsweekenden, augustkurset, elevmødet og senest på efterårsweekenden overvældes vi sammen af den magi, som kombinationen af glædelige gensyn, gode gamle minder og dugfriske, nye indtryk spreder i kroppen. Vi genoplever det at være på højskole, det at være på Testrup. Vi husker tilbage på vores eget ophold, dyrker minderne, men går ikke blot i stå og dvæler ved dem. Vi vil have mere og opleve nyt.

højskolefix, lidt for hurtigt fortager sig i studieræs, arbejdstravlhed og almindelig kedsomhed. Men måske behøver vi ikke vente helt til næste gang, en mulighed byder sig for at besøge den lille landsby syd for Aarhus. I et forsøg på at imødekomme denne snert af højskoleafhængighed har elevforeningens sidste nye tiltag set dagens lys: Fritidsakademiet™.

Fritidsakademiet™ kan ses som elevforeningens græsrodsorganisation, som dens aktivistiske undergrundsnetværk. Her har københavnske tessere og andet godtfolk indtil videre kunnet nyde godt af byvandring, klatretur, spilaften, fyraftenssang etc. langt fra Testrups bygninger strejfet af rust og sod. At magien ikke gror op af mulden under den Alle kan frit byde ind med arrangemengamle skole, at den ikke er skåret ind i de gule ter, hvad enten det er faglige initiativer eller mursten ligesom vores navne, er ganske ind- fjollede aktiviteter, lys og sang eller tant og lysende. Der vil simpelthen ikke være noget fjas. Der er ikke langt fra idé til udføresel, højskole at (gen)opleve, hvis man sætter sin lid så forhåbentligt kan Fritidsakademiet™ med til rammerne alene. Morgensamling med fæl- tiden virke både som dagligdagens tiltrænglessang er en ret flad fornemmelse, hvis man te højskolefixerum og grobund for virkeliggøkun er én til at deltage. Foredrag, fag og fe- relsen af de spontane indfald, gamle drømme ster ligeså. Det virker simpelthen ikke, og derfor er elevforeningens virke selvfølgelig ikke Bliv en del af Fritidsakademiet™ et solotrip. på facebook, hvor planlægning og Ele v foreningens aktivistiske undergrundsnet værk Dagligdagen for en gammel elev kan nogle gange stå lidt i kontrast til den, som man nu har overladt til nuværende elever på skolen. Ude i den såkaldt virkelige verden kan det godt virke som om virkningen af sidste

annoncering af arrangementer foregår. Find og like også elevforeningen på www.facebook.com/testrupelev.

morten

grimstrup

er formand for Elevforeningens best y relsen på Test r up Højskole og medstifter af Fritidsakademiet™

huse t på klippen

HUSET PÅ KLIPPEN Af Hans Rubech Christensen

Selvom vi ikke handler efter Jesu revolutionære ord og gør dem til virkelighed, er de alligevel i os og virker i os. Hvordan virker de? De virker som en splint i fingeren, man ikke kan få ud. Hans Rubech Christensen om alsidig bibeltro, klimakrise og huse på sand.

Huse t på Klippen

”Jesus sagde: ’Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?’ Og da vil jeg sige dem, som det er: ’Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit ord på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog mod det hus. Og det faldt. Og dets fald var stort.’ Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære, for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge”. (Matthæus, kapitel 7, vers 22-29) Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen”. Og når uvejret kommer, stormen raser, og regnen vælter ned, bliver det hus stående. Hvis man derimod hører ordene, men ikke handler efter dem, så er ens hus som bygget på sand, og det vælter, så snart himlen åbner sine sluser. Man kunne næsten tro, at evangelisten Matthæus var så profetisk, at han her kommer med en kommentar til vores problemer med klimaet. Vi moderne mennesker har jo også hørt en masse videnskabelige ord om den globale opvarmning og dens konsekvenser i form af stigende temperaturer, stigende vandstand på kloden, voldsommere storme, skybrud og oversvømmelser. Selv i det lille og meteorologisk set fredelige Danmark mærker vi en snert af det. Tænk f.eks. på stormene i efteråret. Vi har hørt de videnskabelige forklaringer og frygter vel også,

huse t på klippen

at de er sande, men vi har mere end svært ved at handle efter dem. For det ville måske betyde, at vi skulle opgive noget af vores behagelige lille liv med luksusforbrug og flere flyrejser til eksotiske egne hvert år. Jeg hørte for nogle år siden en højskoleelev sige, at to skirejser om året var da det mindste, man kunne forlange. Og selv er jeg bestemt heller ikke for god. Derfor lytter vi hellere til de falske profeter, om hvem profeten Mika siger: ”Når de får noget at tygge på, udråber de fred”. I vore dage er der også mange, der siger ”fred og ingen fare”. Det er ikke mennesker, der står bag klimaforandringerne, siger de, og det hele er ikke så farligt, som dommedagsprofeterne siger. Fortsæt du kun trygt med at leve, som du plejer. Mange af dem, der siger sådan, har uden tvivl fået ”noget at tygge på”, af de, der mener, at økonomisk vækst er løsningen på alle problemer. Troens tågede forestillinger Ofte sætter man tro og viden op som en modsætning. Og siger, at det er svært eller umuligt at tro, fordi det kristendommen kræver, vi skal tro på, er så overnaturligt og mystisk og strider mod, hvad videnskaben fortæller os. Men som eksemplet med klimakrisen viser, så har vi også mere end svært ved at tro på det, vi ved. På det som videnskaben fortæller os. Tro er nemlig ikke nogle mere eller mindre tågede forestillinger, vi kan have om forskellige ting. F.eks. at Gud er en streng, men i grunden rar gammel mand, der troner over skyerne. Nej, tro er, som teksten siger, at ”høre disse ord og handle efter dem”. Tro består ikke kun i at høre og anse det, man hører, for sandfærdigt. Det betyder også at tage konsekvensen af det, man hører og handle efter det. Men hvad er det for ord, ”disse ord”, som vi skal bygge vort liv på? Det er de ord i Matthæusevangeliet, som vi kalder Jesu Bjergprædiken. Dagens tekst er simpelthen afslutningen på Bjergprædikenen, hvor Jesus opfordrer os til at tage disse ord til hjerte og bygge vort liv på dem. Jeg tror godt, at I kender Bjergprædikenens indhold, men for blot at friske jeres hukommelse op, vil jeg lige nævne nogle eksempler på, hvad der står. Der står bl.a.:

huse t på klippen

Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, For de skal mættes. Salige er de barmhjertige, For de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, For de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, For de skal kaldes Guds børn. Det lyder jo meget kønt. Men der står også: ”I har hørt, at der er sagt: ’Du må ikke bedrive hor’. Men jeg siger jer: ’Enhver, som kaster et lystent blik på sin næstes hustru, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte’”. Det er straks meget værre, for hvem kan her sige sig fri? De fleste kan nok lade være med at gå i seng med naboens smukke kone/mand. Men lysten til det – hvordan med den? Og lidt senere siger Jesus: ”I har hørt, at der er sagt: ’Øje for øje og tand for tand’. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til”. Det lyder jo nærmest unaturligt, og bedre bliver det ikke, når det lidt senere hedder: ”I har hørt, at der er sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: ’Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn’ ”. Og endelig hen mod slutningen af Bjergprædikenen hedder det: ”Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne. Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke, og jeres himmelske fader giver dem føden … Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?” Jamen er det ikke såre unaturligt? Er det ikke snarere sådan, at det at være menneske netop består i at bekymre sig for dagen i morgen? Er

Til syvende og sidst er det ordene om, at Gud er kærlighed, og at han elsker hver enkelt af os syndere, som vi skal høre og handle efter

Huse t på Klippen

det ikke det al vor planlægning og vort arbejde går ud på? Vi vil sikre os og være i kontrol med vores tilværelse. At tro på at der en Gud, der holder hånden over os og tager sig af os, det er alligevel for usikkert.

Hvad gør Vorherre ved det? Han elsker os alligevel! Det er simpelthen det, der er evangeliet. Det er det, der er det glædelige budskab, som ordet ”evangelium” jo betyder, at Gud elsker syndere.

Den re volution ære Jesus Disse – og mange andre – er ordene, som Jesus siger, vi skal høre og handle efter. Det er de mest revolutionære ord, der nogensinde er sagt. Eftersom revolution betyder at vende op og ned på alting. Alt hvad vi almindeligvis anser for naturligt og rimeligt, bliver her vendt på hovedet.

Til syvende og sidst er det ordene om, at Gud er kærlighed, og at han elsker hver enkelt af os syndere, som vi skal høre og handle efter. Det er den klippegrund, vor tilværelses hus skal bygge på: At vi er elskede. Hvis vi virkelig forstår det ret, så handler vi også efter det. For den der er elsket, og som virkelig tror på det, han eller hun kan også elske. Elske sin Gud og elske sin næste, som det hedder i den salme af Kingo, vi skal synge om lidt:

Tror vi så på disse ord i den betydning, som dagens tekst forstår det ”at tro?”. Altså at vi ikke kun hører ordene, men også handler efter dem. Det kan man næppe sige. Hvis vi gjorde, ville verden nok se meget anderledes ud. Men vil det sige, at ordene ingen virkning har? At det bare er ord, vi kan sige, når vi vil udtrykke, at et udsagn bare er mundsvejr uden noget hold i virkeligheden. Tomme ord som det også hedder. Nej, det er heller ikke tilfældet. Selvom vi ikke handler efter Jesu revolutionære ord og gør dem til virkelighed, er de alligevel i os og virker i os. Hvordan virker de? De virker som en splint i fingeren, man ikke kan få ud. Som en stille, murrende smerte, der ikke vil give os fred. Eller som en præst sagde for nogle år siden: Jesus og hans forkyndelse er som ”en sten i skoen”. Enhver ved, hvor ubehageligt det er.

O Gud, din kærlighed optænd Og lad din Ånd det gøre, Og kraftig nåde til mig send, Jeg så mit liv kan føre, At når jeg må Til graven gå, Jeg dør da til mit bedste I hjertens fred Og kærlighedwwww Til dig og til min næste!

Sådan er det altså. Vi hører nok ordene, og de går os også til hjerte. Men fordi vi ikke handler efter dem, skaber de ikke fred i hjertet, men uro. Vi bygger ikke vort hus på klippen, men på sand.

H A NS R U B E C H C H RIS T ENSEN (født 1950) er cand.theol og underviser på Testrup Højskole i fagene Religion myte samfund og Klassiker.

AUGUKU

AT OVERGÅ SIG SELV På Testrup Højskoles AUGUKU 2014

Michael Kvium-reenactment, mellemkødssang, Testrupnostalgi, live-Tinder, grænseoverskridelser, strandaften, forundringsparathed og generel appetit på mere.

Af Emil Christiansen

E m i l C h r i s t i a n s e n fra F12 har været på Auguku for første gang - og det bliver næppe den sidste

AUGUKU

et var knap tre måneder siden, at jeg for første gang, siden mit lange ophold i foråret 2012, var tilbage på Testrup Højskole. At det, jeg ville møde, skulle blive et sansebombarderende og grænseoverskridende ugeophold, var jeg ikke klar over, da jeg i den første augustberusende uge drog mod Sjællands Odde på min jernhest for efter færgeturen at bekrige de testrupske bakker med 30 kg på ryggen. Hvad der viste sig at blive et uforglemmeligt ophold sammensat af et virvar af fortryllende, balletdansende, Medina-iørefaldende, nøgne, lækre, smagfulde, musikalske, maleriske, lyriske, poetiske, selvreflekterende, artistiske, mystiske oplevelser og ikke mindst varme, kærlige tessere såvel som førstegangsbesøgende, stod for døren. Med andre ord: Auguku 2014. ”Klokken er vel 15.40 eller sådan noget”, fik jeg at vide, da jeg prustende og gennembadet af sved mødte Julie og Emma fra mit helt eget F12. Vi stod ved de allerførste i mursten indgraverede navne ved tårnstuen. ”Et pudsigt symbolsk sted at støde på nye, gamle venner”, tænkte jeg, og parkerede min blå gazelle i nærheden af Lars’ keramikovn. Jeg var egentlig lidt tidligt på den, men det var meget rart, så kunne jeg nå et bad i de gamle balladebrusere ved gymnastiksalen. Jeg var lidt nervøs, som jeg stod der i badet, dog ikke så meget som dengang jeg skulle starte i januar ’12, men det var en anden type nervøsitet, mærkede jeg. Jeg blev oprindeligt overtalt i en brandert til at tage med på Auguku, og jeg betalte i selvsamme brandert for at bevise, at denne gang mente jeg, at jeg ville med. Det var den følelse, der pludseligt var lige lovlig virkelig, da jeg stod i badet. Den der følelse af at blive forbavset over en sjælden spontanitet. Spontaniteten, der primært opstår, når man er fuld og tænker ”hvorfor ikke?”, var pludselig blevet overført til en ” jeg-er-ædru-og-har-ingen-idé-om-hvad-der-skal-ske-hvemskal-jeg-overhovedet-bo-med-jeg-snakker-jo-kun-med-Julie-framit-eget-hold-og-jeg-har-ikke-engang-teater-skal-jeg-seriøst-malemen-jeg-kan-jo-ikke-male-og-har-jeg-nu-også-tørret-mig-med-enandens-gamle-håndklæde?”-følelse. Det er sådan en følelse, som er lidt uoverskuelig og irriterende, hvis man tænker for meget over den.

Jeg blev oprindeligt overtalt i en brandert til at tage med på auguku, og jeg betalte i selvsamme brandert for at bevise, at denne gang mente jeg, at jeg ville med

AUGUKU

Men den kan vise sig at være fuld af overraskelser, når man lige får fundet sit eget håndklæde frem og vender den lidt paniske tanke til en, ”jamen jeg er jo på Testrup, så kan det ikke gå helt galt”-tanke. Egentlig vidste jeg ikke rigtig, hvem der ville komme på Auguku, ud over Julie, som havde overtalt mig, og jeg var ret loren ved at skulle have kunst, for jeg kunne og kan kun tegne tændstiksmænd og måger. Det handlede om at være sammen med hinanden, og nyde lige præcis det vores elskede højskole kan: at anerkende og se hinanden med en varme og mangfoldighed, der giver én følelsen af mening og velvære

Her sk al man nok bliv e samlet op Iscenesættelse af to Michael Kvium-værker? Som foto? Hvem er modellen? Mig? Ja, det var åbenbart mig, der havde den mest slaskede og modellérbare krop, og Kviums værker er sgu lidt klamme. Det var nok godt, jeg ikke studsede mere over, hvorfor jeg skulle være nøgenmodel, jeg gjorde det bare. Havde man spurgt mig, om jeg ville bruge en uge på at være nøgenmodel, inden jeg tog på Auguku, havde jeg nok grinet højlydt, men det var altså det, jeg fik ud af en uge på kunstlinjen. I dag er jeg stolt over, at jeg gjorde det trods mine forhåbentligt almindelige mindreværdskomplekser. ”Der er seriøst hvepseinvasion”, hørte jeg en sige, da jeg trådte ud af Vesterhus og begave mig nyvasket mod bænkene i gården. Nervøsiteten var blevet til en spænding over, at det er fedt at være uforberedt og uden forventning, når man er på Testrup Højskole, for træder man forkert her, skal man nok blive samlet op. De første par timer bar præg af gensynsglæde og nostalgi, og tiden til evighedsvelkomsten var ved at være inde. Det er sjovt, som man når at glæde sig til de ubehagelige stole, Jørgen Carlsens pludrende røst, den eventyrlige endevæg og den melodiøse blå bog, inden man går ind i foredragssalen. Når man endelig sidder der, 30-40 personer flere end hvad lokalet tillader, og i den første halve time fryder sig over Jørgens

AUGUKU

milde og rare ansigt, Bestys forventningsfulde blikke og Ramund den Unge, rammer rastløsheden og sveden pludselig selskabet, og selvom man skulle tro, at dette er en kende frustrerende, så hører det sig til i Testrupnostalgien. Den første aften var egentlig ret sløret, ikke på grund af en forhøjet promille, men mest af alt fordi den var så indtryksfuld og indhyllet i nostalgi. Programmet var blevet lagt og lærere og workshopholdere præsenteret, værelse og værelseskammerater uddelegeret, lækker mad og øller serveret, inden trætheden for alvor blev intensiveret. K a n m a n brug e a n dre o rd e n d li vsg l æ de? Jeg kunne have haft patos og været patetisk filmisk eksperimenterende. Jeg kunne have udslynget rim og på Bob Dylansk vis været troubadour dag for dag. Jeg kunne have stået på hovedet og været cirkusartist. Jeg kunne have bygget teatralske sæbekassebiler af Roskilde Festivalefterladenskaber. Jeg kunne have udforsket min krops ulidelige lethed eller mangel på samme. Jeg kunne have bagt så det baskede. Jeg kunne have dyrket yoga med torden. Og her nævner jeg ikke engang linjefagene, og jeg kan meget vel glemme et workshopfag eller to. Så er det sagt! Selv havde jeg kærlighedsworkshoppen ”Love Shop”, hvor temaet giver sig selv – målet var at sprede kærlighed og måske endda være et team af Kirsten Gifteknive. Der var alt fra en analog version af kærlighedsapp’en Tinder til iscenesatte kærlighedsreder og masseproduktion af forhåndsskrevne kærlighedsdigte. Vi kom vidt og bredt omkring i Love Shop, og fik skabt nogle dejligt romantiske og kærlige stunder. I min optik en vigtig workshop på Auguku, da den var med til at gøre os interesserede i hinanden på tværs af årgange og grupper. Hvis jeg havde kunnet, havde jeg valgt alle workshops og alle fag, for jeg hørte ikke én eneste person være utilfreds med ugen, de havde oplevet. Det var, som om alle var overraskede over sig selv, og havde det vældigt over det, de havde brugt tiden på. Det handlede ikke om at føre sig frem, det handlede ikke om at være bedst. Det handlede om at være sammen med hinanden, og nyde lige præcis det vores elskede højskole kan: at anerkende og se hinanden med en varme og mangfoldighed, der giver én følelsen af mening og velvære. På Testrup Højskole er det dejligt bare at være. Kan man bruge andre ord end livsglæde? Jeg skulle af sted tid-

AUGUKU

ligt lørdag morgen, for jeg skulle på arbejde om aftenen, men det, der virkelig har brændt sig fast på min nethinde, er Jørgen Carlsens: ”Det er som om, at Auguku bliver ved med at overgå sig selv år efter år”. Det hænger stadig fast, og jeg gad vide, om det var Auguku, der fik mig til at overgå mig selv, og har givet mig en stædig lyst til at blive ved med at prøve på det. Og så når jeg ikke engang at gå i dybden med de daglige strandture, fuldemandsfællessang i mellemkødet, rollespilsfamiliekriminatteløb, midtvejsfest, kulturcafé (som jeg personligt fik virkelig meget ud af, for ellers havde jeg ikke siddet og skrevet dette), snakke med Søs, som desværre lukker biksen, og søde Nina, en komprimeret udgave af tour de chambre og så mange andre glædelige og kærlige oplevelser. Derfor er det sidste, jeg vil sige, at med Auguku indgår man i en følelsesmæssig og oplevelsesrig sudoku. Alle elementer er vigtige, denne sudoku kan ikke laves forkert, og man har lyst til at lave den igen og igen. Jeg kan derfor ikke se nogen bedre afslutning på denne beretning end et citat fra en af workshoppen Troubadourens Dagbogs sange:

”A-U-GU-KU ku’ jeg godt, du er en dejlig ven, og jeg håber vi skal ses igen.”

formandens beretning

Bestys nyligt afgåede formand gør status over et elevforeningsår, der har budt på alt fra dipfordybelse over hjemmesiderenovering til svaneballerinaer. Med andre ord: Et år der har stået i ubegrænsethedens tegn

Når Testrup er god, er alting godt Af Astrid Marie Hansen

Alle v e je fører til Testrup ådan håber vi i hvert fald, det føles for de gamle elever, der melder sig ind i Testrup Højskoles Elevforening. Det er målet for og idéen med elevforeningen, at gamle elever igen og igen kan mødes og samles både om, med, på og udenfor skolen. Vi kan konstatere, at mange søger tilbage til skolen ved at se på medlemstal, men vi kan kun gisne om hvorfor. Måske er det fordi, at man på Testrup kan det umulige. Her kan man både blæse og have mel i munden. På Testrup Højskole springer man ikke over hvor gærdet er lavest, men til gengæld bliver Rom bygget på en dag. På Testrup Højskole kan man få en pige i hver havn, og så behøver man slet ikke at tale om Testrup, før den skinner – det gør den nemlig bare hele tiden.

formandens beretning

Thoma s Helmig vs. s vaneprinsesser I løbet af den sidste uge er det igen blevet bevist, at det umulige er muligt. Vi har i denne uge fundet ud af, at det er helt okay at kaste med hvepse, hvis man selv bor i en sæbekassebil, vi har fundet ud af, at når det regner på Maren Grosen, så drypper det på The Minds of 99 – og at man ikke skal sælge Medina, før Spice Girls er skudt. At det var regnen, der fik tørisen til at flyde over, og at man ikke skal kaste popcorn for rotter. Vi har også erfaret, at Thomas Helmig i hånden er bedre end ti svaneprinsesser på taget. Endnu en gang har vi på Auguku bevist, at det ikke kun har været hele ventetiden værd, men at der på Testrup Højskole ingen begrænsninger findes. I årets løb arbejder både skolen og elevforeningen for, at gamle elever igen og igen kan komme til at snuse til denne ubegrænsethed. I elevforeningen sker det ofte, at en fjer pludselig bliver til ti høns. Ikke på den bogstavelige eller irriterende måde, men på den gode og idérige måde. Og således startede også bestyrelsens nyeste tiltag, Fritidsakademiet. Fritidsakademiet er tænkt som en bogstaveliggørelse af parolen: Vi laver højskole for hinanden og med hinanden, hvor det hele foregår uden for Testrupmatriklen. Uden at det skal lyde forkert, så går det ud på, at vi udnytter elevforeningens potentialer og skaber arrangementer med og uden fagligt indhold for elevforeningens medlemmer. For selvom man på Testrup Højskole kan bygge Rom på bare

en enkelt dag, så er det sværere, når ens daglige gang ikke er på skolen, men elevforeningens bestyrelse fortsætter med at smede mens jernet er varmt – hvor der er vilje, er der vej. en lykke kommer s jældent alene Nogle vil måske sige: ”Du skal ikke slå et større årsskrift op, end du kan trykke”, men i løbet af efteråret er det alligevel lykkedes redaktionen at lave verdens flotteste årsskrift. Redaktionen bestod dette år af Thor Hedegaard, Johan Davidsen, Mikkel Bech-Hansen, Ida Marie Auken Beck, Maria Kræmer, Nanna Friis, Emilie Beck Vestergaard, Toke Frello og Ida Emilie Nemming. Tak fordi I igen i år har lavet et årsskrift, hvor det er helt ok at dømme det på dets omslag. Men en lykke kommer sjældent alene, og i efteråret blev der også afholdt Efterårsweekend. Den der kommer først til møllen får malet først, og sådan er det også, når tilmeldingen til efterårsweekenden åbner. Igen i år var der udsolgt på bare få minutter. Men hvorfor sidder folk ved tasterne ved tilmeldingen kl. 14.00 for at få en tur til Testrup en weekend i november? Måske var det for at opleve raketter blive fyret af, mens der blev rock’n’rollet der ud af. Måske for at få svaret på det, alle tænker på, hver gang de kommer til Testrup: hvordan det helt nøjagtigt står til med svineproduktionen på den anden side af Testrupvej. Måske for at opleve den hyggeligste formid-

dag der findes, hvor sang, gåture og varm kakao er på programmet. Miniature weekend og visuelle identiteter Det er dog ikke kun efteråret, der er værd at dvæle ved, for også i løbet af foråret vender gamle elever tilbage til deres gamle hjem. Her er det ikke den lune suppe, fordybelsen og de lange gåture foreningens medlemmer hungrer efter, men en mere eksplosiv og energisk weekend. På forårsweekenden blev skolens arkitektur, de ansatte, Shakespeare og vores egne komplekser set på gennem en lup. Måske var det flyvende kameraer, eller sætningen ”…og så dipper vi!”, der fik de gamle elever til at vende tilbage til en udsolgt forårsweekend. Måske var det store fornøjelser og små præmier, eller mødregruppen, der var det tiltrækkende element. Under alle omstændigheder blev der på forårsweekenden, trods temaet MINIATURE, ikke gået med for små sko. Lige børn leger bedst, og når fire computernørder sætter sig sammen, så kommer der en ny hjemmeside ud af det. Ikke kun det ydre blev set efter i sømmene, også indre strukturer – og ikke mindst tilmeldingssystemet – har fået en make over. Fire mand høj, Mads Jarner Brevadt, Thor Hedegaard, Mikkel Bech-Hansen og bestyrelsens egen Andreas Sikjær, har skabt et pragteksemplar af en visuel identitet. Og med det nye testrupelev.dk er det slået helt fast: græsset er grønnere på den anden hjemmeside.Besty deltog i foråret i et

formandens beretning

netværksseminar for landets højskolers elevforeninger. Hovedformålet var at finde ud af, om der er potentiale i et mere eller mindre organiseret samarbejde. Mange bække små gør en stor å, og således blev vidensdeling hurtigt omdrejningspunktet, og det er netop dette, der skal ligge til grund for et videre samarbejde. Det var som om, at denne lørdag i april gjorde mig opmærksom på, at der rundt om i landet findes mange små parallelle ubegrænsede verdner – og at det er muligt at lære en gammel hund nye tricks og blive en endnu bedre elevforening. Selvom vi næsten ikke kan blive bedre. Farv el til Gamle Tobit Om lidt er der valg til både elevforeningens og skolens bestyrelse. Elevforeningens bestyrelse består af otte valgte medlemmer af elevforeningen og en lærerrepræsentant valgt af lærergruppen. I år er følgende fire ikke på valg: Tilde Bang-Hansen, Morten Grimstrup, Emma Næsby og Anders Mølgaard. Af de fire resterende pladser har Andreas Sikjær valgt at genopstille, mens tre ikke genopstiller, og de har således valgt at save den gren over, de selv sidder på.Vi skal sige farvel og tak til Anders Agersnap, der efter to år i bestyrelsen har valgt at stoppe. Anders har på mange måder fungeret som bestys propagandamaskine, for i Anders’ praktikperiode på skolen slog medlemsindmeldelsestallene alle rekorder, og skolens facebookliv så nye højder. Anders har en energi de fleste kan misunde. Også Tobias Trier Hooge Hansen

HØJSKOLE ER UBEGRÆNSET, OG DET MÅSKE NETOP DETTE UMULIGE MULIGE, DE GAMLE ELEVER SØGER

formandens beretning

har efter fire år i bestyrelsen, heraf det sidste som sekretær, valgt ikke at genopstille. Kært barn har som bekendt mange navne, og Tobias er ingen undtagelse. Trier, Trier (engelsk udtale red.) Toby, Tobit, Triksel, Lakaj, Tudse eller varianten Tudsefar høres i flæng, når man skal tiltale bestys personificerede Karnov. Lakajen har været – tør jeg godt sige – primusmotor i projektet: lad os slå rekorden i generalforsamlingslængde med punktet ”Vedtægtsændringer”. For det er både gamle elever og bestyrelsen dig evigt taknemlig. Derudover har jeg selv, efter fire år i bestyrelsen, valgt ikke at genopstille. Der er i år også valg til skolens bestyrelse. I år er to af elevforeningens mandater i skolens bestyrelse på valg. Mette Bock og Anne Mette Borup Jensen har valgt ikke at genopstille i år. Anne Mette Borup Jensen har ydet en ekstraordinær indsats i Testrup Højskoles virke i en lang årrække. Først som elev på skolen i sygeplejetiden, senere i elevforeningens bestyrelse og senest i skolens bestyrelse. Anne Mette har således været aktiv i skolens liv på alle niveauer og har bevist, at gammel kærlighed ruster ikke. Tak for din indsats. Det umulige er muligt Traditionen tro takker vi i elevforeningen altid skolen og skolens personale. Sagt med hånden på hjertet så gør vi det ikke kun, fordi det er en tradition, men fordi alle altid – også dette år – tager imod os med åbne arme. På kontoret har de en evne til at lære selv en

blind besty at finde korn, og lærerne formår at få det hele til at bære, når det er lige ved at briste. Vi kan alle glæde os over, at vi ikke behøver at græde over spildt mælk, for både oldfruer og pedeller er der med det samme. Uden mad og drikke, dur helten ikke, og lige netop det har køkkenet til fulde forstået.Tak er kun et fattigt ord. Ubegr ænsetheden er altså på Testrup Højskole ubegrænset, og det er måske netop dette umulige mulige, de gamle elever søger. Derfor er gentagelse af succeser gentagelsen værd – for når Testrup er god, er alting godt.

a s t r i d m a r i e h a n s e n er cand.mag i dansk, adjunk ved Frederiksborg Gymnasium, hvor hun underviser i danks og drama, og tidligere formand for Elevbestyrelsen. Efter 4 år i bestyrelsen valgte Astrid i år ikke at genopstille.

af Jørgen Carlsen

ri g e t s t i l s ta n d

Skarpe hjørner rundes, store kapaciteter forlader os, og nye stærke kræfter kommer til. Højskolen gentænkes, så det knager for at bevare positionen som samfundets samvittighedsværksted.

or nogle år siden havde Jon Stewart fra The Daily Show en forfatter inde, som havde skrevet en bog om, hvad computeren kan, og hvad menneskehjernen kan. Det gjorde indtryk på Poul Nesgaard, den nu afgåede rektor for Statens Filmskole. Han fortæller følgende: ”Jeg talte med en af mine venner om det, og som min ven formulerede det: »Det, som computeren ikke kan håndtere, er alt det, vi lærte i børnehaven, vores kompleksitet, at forstå vores adfærd, se mellem linjerne, fatte et tonefald, tolke et ansigtsudtryk og så videre. Det, computeren kan håndtere, det er alt det, vi lærer på universitetet, det er alt det lineære, det faktuelle, det, der kan sættes i orden« … Pointen er, at vi har enorm kapacitet til at aflæse meget komplekse adfærdsmønstre. Det er jo dér, kunsten kommer ind. Det er der, kunstskolen kommer ind. Kunstskolen er i virkeligheden et sted, hvor barnagtigheden stadig får lov til at være en del af arbejds- og erfaringsgrundlaget. De, der aldrig holder op med at tegne, har en lige linje af skabende kraft op gennem barndommen og ind i voksenalderen. En kunstskole skal sætte rammer for, at denne kraft, kapacitet og kompleksitet kan udfolde sig. Men folk dyrker jo meget at have styr på tilværelsen. De ønsker ikke at blive bragt fra koncepterne. Og det er vel derfor, TV stadig er en voksende faktor i forhold til, at man føler sig tryg, at man føler sig orienteret, at man føler, man er med. Også selvom man egentlig ikke for alvor er med … I en fuldstændig komplet uoverskuelig verden, hvor vi hele tiden bringes nær ulykker og katastrofer, får vi fornemmelsen af at blive bragt tæt på smerte og alvor, uden at den bliver en egentlig del af vores eget liv, og uden at vi bliver dybt rystede. Hvis vi virkelig tog verden alvorligt med alle dens problemer, så ville menneskeheden gå under i løbet af ti minutter.” (Berlingske Tidende 8.4.11.) Poul Nesgaard taler om kunstskolen, men han kunne lige så godt have sagt højskolen. Og så er vi på hjemmebane. For mig at se er højskolen

Højskolen optræder nu mere end nogen sinde som samfundets samvittighedsværksted – hvis den ellers overhovedet besinder sig på sin oplagte samfundsmæssige opgave

ri g e t s t i l s ta n d

som en kultur- og undervisningsinstitution i enestående grad præget af det, der hos filosoffen K.E. Løgstrup kaldes ”vidde og prægnans”. Den er en af de få tilbageværende modstandslommer mod den tidsånd, der hersker i konkurrencestaten. Højskolen optræder nu mere end nogen sinde som samfundets samvittighedsværksted – hvis den ellers overhovedet besinder sig på sin oplagte samfundsmæssige opgave. Konkurrencestaten rummer en stående dagsbefaling, der dikterer livsprocesserne i samfundet. Den anskuer først og fremmest borgerne i et endimensionalt og lineært perspektiv: Er du agent for den økonomiske vækst eller en hæmsko for samme – er du yder eller nyder? Højskolen står derimod på livsudfoldelsens, kreativitetens og legens side – den inkarnerer et menneskesyn, som ser mennesket som uendelig meget mere end en omvandrende kompetenceprofil. Det er det dannelsessyn, hvis hovedsigte den jødiske tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt forbilledligt har formuleret på følgende måde. Målet må være at nå frem til ”det punkt, hvor vi bliver i stand til at afgøre, om vi elsker verden nok til også at tage ansvar for den”. Det er ikke først og fremmest vækstsamfundet og bruttonationalproduktet, vi skal tage ansvar for. Det er noget langt større og mere betydningsfuldt: livet og verden! Bedre tror jeg ikke, det kan siges. Det er Arendts pointe, at man i dette afgørelsens øjeblik selv må træde i karakter og stå inde for sit forhold til livet og verden. Kærligheden og kampen må komme indefra. Den kan ikke dikteres eller kommanderes frem eller læres som lektie. ”Al sand oplysning er mild og blid / så den vort hjerte må vel behage” som det så klogt og fyndigt siges af Grundtvig (HS 92). Her på Testrup er vi os fuldt bevidst, at vi som højskole har en umådelig betydningsfuld opgave at tage vare på i dagens samfund. Vi skal ikke ligne tidsånden, men se skævt til den og hviske den nogle ilde hørte sandheder i ørerne. Det skal vi gøre i kærlighed til og omsorg for de livsmuligheder, som bliver hæmmet og knægtet i den aktuelle samfundstilstand.

ri g e t s t i l s ta n d

Us ynlig nav lestreng Men kritikken skal ikke kun rettes udad. Vi skal også se kritisk på os selv. Det har vi gjort på en række medarbejdermøder i løbet af 2014. Udgangspunktet er ikke, at det går ned ad bakke, og at vi mangler elever. Udgangspunktet er faktisk det modsatte: Det går os rigtig godt, og eleverne strømmer til vores lange kurser. Vi kan i efteråret 2014 glæde os over en fyldt skole med 114 elever, og hvad mere er: Forårsskolen 2015 er allerede i hus! Det er naturligvis gevaldigt betryggende. Men omvendt skal vi ikke begå den dumhed at lade os hallucinere af vores tilsyneladende succes. Den kunne nemt afføde en ophøjet bedreviden og fornemmelse af, at vi ikke kan gøre det endnu bedre. Derfor stiller vi os på en række planlægningsmøder den opgave, at genbetænke, hvad det er, vi foretager os med eleverne. Meningen med det hele er mentalt at ”genstarte” højskolen, så vi minder hinanden om, hvad det er, vi gør her på stedet, og hvorfor vi gør det – og også hvad det er, vi ikke gør, og hvorfor vi ikke gør det. Og selvfølgelig også, om der er noget, der burde gøres anderledes. Det er også vigtigt, at møderne ikke kun bliver brugt til hardcore planlægning af skema, arrangementer, fællestimer, studietur og den slags. Vi må ikke glemme helheden under diskussionen af detaljerne. Vi må ikke komme i den tilstand, at vi ikke kan se skoven for bare træer. Og meningen med det hele er selvfølgelig, at lave så bragende god højskole som muligt. Det vil altid kunne gøres endnu bedre – og det må vi bestandig holde os for øje. Det går os godt her på skansen i Testrup. En ting fylder os dog med vemod. Søndag den 2. november var sidste åbningsdag i Søs’ købmandsbutik. At der overhovedet har eksisteret en købmandsbutik så længe i et så lille bysamfund som Testrup, hænger selvfølgelig sammen med højskolens eksistens. Søs’ butik og højskolen var forbundet med en usynlig navlestreng. Det blev til en bevæget afsked, hvor Søs og Leo blev overøst med lovord og tak og gaver fra Elevforeningen og tidligere og nuværende elever. Det var en hyggelig afsked, men også trist. Det lader sig ikke nægte: En epoke i både byens og højskolens historie er til ende. Men livet går gudskelov videre. Det skal det jo.

Vi skal ikke begå den dumhed at lade os hallucinere af vores tilsyneladende succes. Den kunne nemt afføde en ophøjet bedreviden og fornemmelse af, at vi ikke kan gøre det endnu bedre

ri g e t s t i l s ta n d

Gut og jente Ser vi ind i egne rækker er der – jeg havde nær sagt som sædvanligt – sket et og andet siden sidst. Mads Eslund, som har haft orlov fra Testrup i mere end et år, har meddelt, at han fratræder sin faste stilling som lærer på skrivelinjen. Han er sammen med Elin og børnene Elmer og Polly faldet så godt til i Norge, at de bliver boende deroppe. Elmer og Polly er allerede blevet en norsktalende gut og en norsktalende jente. Det betyder dog ikke, at Mads har vendt os ryggen, og at vi slet ikke ser ham her på Testrup. Han har bl.a. været skrivelærer på Auguku, ligesom han sammen med Christian Dorph er kursusleder på Tag og læs! til januar, hvor temaet som bekendt er ”Romanen”. Han er også indstillet på at optræde som gæstelærer på skrivelinjen. Det kan let blive aktuelt, for skrivelinjen er den af skolens linjer, der har det største deltagerantal. Her i foråret har der været fire spor på skrivelinjen. Christian har fået hjælp af sine forfatterkolleger Theis Ørntoft (E04), der høstede stor anmelderros for digtsamlingen ”Digte 2014”, Anders Abildgaard og Pernille Abd-El Dayem. I projektfasen kom også Olga Ravn tilbage fra New York for at være med. Theis og Anders har sammen med Christian været gennemgående lærere på E14 med gæstevisit af Stine Pilgaard og Christina Hagen. Vi har på den måde fået oparbejdet en garde af kompetente skrivelærere, som vi kan nyde godt af i tiden fremover. På F14 havde vi på musiklinjen glæde af Molly Balsby (F11) som gæstelærer i disciplinen sangskrivning. Undervisningen i faget retorik blev varetaget af Marie de Fine Licht, som var helt nyudklækket kandidat fra retorikuddannelsen på KU og mødte op med stor viden og entusiasme. Hun er nu videre i sin karriere i en stilling som kommunikationsmedarbejder i et Københavnsk firma. I efteråret er retorikundervisningen lagt i hænderne på Rasmus Jensen (F11), som læser retorik og teologi på Københavns Universitet. Bent Mikkelsen har meddelt, at han ønsker at fratræde med udgangen af juni næste år. Han runder i januar 2015 65 og kan kalde sig folkepensionist, hvis han ellers bryder sig om titlen. Dvs. at forårsskolen 2014 bliver hans

ri g e t s t i l s ta n d

æresrunde. På samme forårsskole har Lars Mogensen studieorlov, så der får vi brug for en vikar på kunstlinjen. Noget af tiden vil kunstneren Niels Pugholm (E05) varetage undervisningen.

kenslager – så der er både til gården og til gaden, hvor hun gør sig gældende – indoor and outdoor. Bettina er efter en skilsmisse vendt tilbage til sit gamle efternavn, som er Vesterskov Forys.

Hans Rubech Christensen er flyttet ud af medarbejderboligen på Testrupvej 115 lige over for højskolen. Men han forlader ikke Testrup. Han flytter nemlig sammen med Hanne ind i Testrupvej 100, dvs. det første hus på højre hånd, når man kommer fra Mårslet. Nu får han mere end fem gange så langt til arbejde, som han skæmtsomt bemærker.

I det sidste halve år har vi på kontoret haft god hjælp af Jane Monrad. Jane er 37 år og kender allerede stedet. Hun har tidligere deltaget i kurset Tag og skriv!, og har faktisk litterær skrivekløe. Også hendes mand Johan kender stedet indgående, og mange af jer kender også ham. Han er rollespilsinstruktør og har stået for de rollespil om demokrati, vi har kørt i påskedagene de sidste par år. Han har også medvirket de sidste mange år på kurset Kunsten at more sig. Jane og Johan har i øvrigt forfattet et nyt rollespil om den globale klimaproblematik, som med stor begejstring blev prøvekørt her på skolen i september. De bor i Bjedstrup, der ligger midt mellem Skanderborg og Ry, sammen med deres datter Sifka på 4 år. Jane har lige som Bettina en dobbelt uddannelsesbaggrund. Hun er uddannet arkæolog fra Aarhus Universitet (Moesgaard), men har siden også taget en kontoruddannelse. Jane har også stået for hjemmeside, nyhedsbreve og pressemeddelelser – altså hele den kommunikationsmæssige side af foretagendet.

Til gengæld flytter Simon Axø og hans kæreste Helle Sikjær (F06) ind i Testrupvej 115. De har solgt deres hus i nabobyen Ravnholt for at komme nærmere skolen og er nu blevet Testrup-borgere. Indoor and outdoor Tomas Pødenphant Lund har ønsket at fratræde stillingen som IT-medarbejder – altså den, der har med hardware, software, trådløst netværk og den slags at gøre. Han har simpelthen for meget om ørerne. Men han har hjulpet os frem til en værdig afløser, som også bor i lokalområdet. Det er Lars Bøgelund, som bor i Mårslet med sin kone Britta og døtrene Rikke på 11 og Laura på 7. Lars er 43 år og uddannet datamatiker fra Odense. Han har tidligere været ansat på Danfoss, Velux, Vestas og er nu ansat på KMB, tidligere kendt som Kommunedata. På pedelfronten er der sket det, at Bettina her i foråret kunne kalde sig anlægsgartner. Hun bestod afsluttende eksamen med glans og kan nu smykke sig med hele to uddannelser. I forvejen er hun udlært blik-

De mest dramatiske ændringer er dog sket i køkkenregionerne. Her sagde vi i forsommeren farvel til Katrine Storgaard, som havde fået en attraktiv projektlederstilling ved landbrugsmuseet ved Gl. Estrup. Men ikke nok med det. Også vores køkkenleder Anders Fisker har forladt os. Han er nu ansat hos Emmerys – den kæde af brødbutikker, som er landskendt for sin høje kvalitet. Vi ønsker ham tillykke med opgaven og alt godt fremover.

ri g e t s t i l s ta n d

Vi har til gengæld fået en ny køkkenleder, som bestemt ikke er ny for nogen af jer gamle elever. Det er Nina Lind Balslev, som indtil nu har været souschef i køkkenet, der har overtaget posten. Det var hun ganske enkelt selvskreven til at gøre. Da vi i sin tid skulle have ny køkkenleder efter Finn Andersen (”så skal vi til det igen”-Finn), henvendte jeg mig til Nina som den helt oplagte person. Nina begyndte som elev i køkkenet i 2005 og afsluttede sin uddannelse på Århusegnens Husholdningsskole (som nu hedder Sansestormerne) med de højeste karakterer i skolens historie. Men Nina sagde dengang pænt nej tak – og det af en bestemt grund. Hun var nemlig lige konstateret gravid igen og mente ikke, at skolen kunne være tjent med at få en ny køkkenleder, der starter med en barselsorlov på et år, i stedet pegede hun på Anders Fisker som en oplagt mulighed. Det var stort tænkt af Nina, og det siger nok så meget om hendes indstilling til Testrup Højskole. Derfor er det en stor glæde, at tingene nu falder i hak. Jeg er sikker på, at køkkenet går en spændende fremtid i møde. Minnesota- kur Da vi havde overstået sommerens travlhed blev der tid til at koncentrere sig om ansættelsen af to nye personer til erstatning for hhv. Katrine og Anders. Der var mange interessante emner blandt ansøgerne, men efter en grundig granskning fandt vi frem til de to mest oplagte personer. De to nye i køkkenet er – ladies first – Hanna Larsen, som overhovedet ikke er ny her på stedet. Hun var ansat på højskolen i 2008-10 og er nu vendt tilbage efter at have været ansat i køkkenet på et hospice og senest som køkkenleder i Norge på Kvitåvatn Fjellstoge. Hanna er uddannet som klinisk diætist på University of Minnesota, USA. Og selvfølgelig giver det anledning til genbrug af min gamle vittighed fra hendes første ansættelse hos os: Nu er man som elev/kursist på Testrup automatisk indlagt til en Minnesota-kur! Den anden nytilkomne i køkkenet er Ulf Møller Astorp, som er 33 år, uddannet kok og inkarneret højskolemenneske. Han gik i 1999 på Køng Folke- og Idrætshøjskole og var i de følgende 10 år næstformand i elevforeningens bestyrelse. Han fuldendte sin kokkeuddannelse som

ri g e t s t i l s ta n d

kokkeelev på højskolen Performers House i Silkeborg – en højskole, som desværre deler skæbne med højskolen i Køng. Ingen af dem eksisterer mere. En af hans lidenskaber ud over maden er revy. Han har for nogle år siden været medlem af ASB-Revyens bestyrelse. Han bor i Them ved Sabro sammen med sin kone Anne Kathrine og deres sønner Norr på fem år og Birk på fem måneder.

ceret i Foredragssalen. Nu fremstår Holmer Triers værk fuldstændig intakt. Samtidig har Niels Jørgen Thorendahl skrevet en artikel om Holmer Triers værk, som kan læses andetsteds i dette årsskrift. Dertil kommer, at Niels Jørgen har tilbudt at restaurere flere af skolens oliemalerier, der godt kunne trænge til en kærlig hånd. Det tilbud har vi selvfølgelig taget imod med kyshånd. Det vil vi benytte os af og glæde os over.

Og medens vi er ved køkkenet, skal jeg lige fortælle, at Anette Ravn Jensen er kommet tilbage efter barselsorlov. Sidste år fødte hun sin søn nummer to, Jeppe, som trives og har det godt. Og en anden ting: Charlotte Heijkoop, som er elev i køkkenet og i øvrigt også tidligere Testrup-elev (F08), er kommet ind i bestyrelsen for Kost- og Ernæringsforbundet. Der gør hun efter sigende rigtig god fyldest. Tillykke med det, Charlotte! Endelig skal der lyde en stor tak til alle de gode køkkenmedarbejdere, vi har nydt godt af i løbet af 2014 – ikke mindst hen over sommeren. De har alle været med til at trække det helt store læs og har været til uvurderlig hjælp for os.

Men der er andre, der yder en påskønnelsesværdig arbejdsindsats i skolens tjeneste, uden at få en øre for det. Det gælder de gamle elever, som står for redaktionen og tilrettelæggelsen af det årsskrift, du sidder med i hænderne. Navnene på medlemmerne af redaktionen står på næstsidste side af årsskriftet. Selv om jeg af gode grunde ikke kan se det færdige resultat, medens jeg skriver dette, er jeg overbevist om, at årsskriftet endnu engang vil imponere os alle.

En stor tak også til vores tidligere pedel Hans Bang og til Hans Ole Hansen, som er trådt til i sommerperioden og har gjort deres til, at omgivelserne har været så indbydende, som tilfældet var. Vores enestående bibliotekar Laila Bach Sørensen, som også er den stedlige ambassadør for Åland, kæmper tappert videre mod sin alvorlige kræftsygdom, godt støttet op af sin mand Skjold og deres tre døtre Sigrid, Maria (E04) og Anna. Familien har bedt mig om at hilse årsskriftets læsere, og vi kvitterer med at ønske dem alt det bedste. Laila hører til dem, der ganske vist har deres arbejde her på Testrup Højskole, men som ikke figurerer på vores lønningsliste. De vil gerne give skolen en håndsrækning ved at stille deres viden og kompetencer til rådighed. Det seneste skud på denne stamme er Niels Jørgen Thorendahl. Niels Jørgen er pensioneret seminarielærer i faget billedkunst. Han har på egen opfordring og uden beregning foretaget en nænsom restaurering af Holmer Triers fresko ”Klokken” i Foredragssalen. Billedet var efterhånden noget skæmmet af ridser fra de skarpe kanter på den vippetavle, der tidligere var pla-

Kritisk og konstruktiv Endelig er der grund til at takke medlemmerne af de tre bestyrelser, der udgør Testrup Højskoles bagland: skolekredsens bestyrelse, elevforeningens bestyrelse og selve højskolens bestyrelse. En særlig tak skal lyde til de afgående medlemmer af Testrup Højskoles bestyrelse: Lise Skjold, Mette Bock og Anne Mette Borup Jensen. Det kan ikke understreges kraftigt nok, hvor vigtigt det er, at der bag højskolen står en bestyrelse, som evner på én og samme tid at være kritisk og konstruktiv i forhold til højskolens ve og vel. Kunsten består i både at holde hjertet varmt og hovedet koldt. Det har I alle til fulde levet op til. Lise har valgt at træde ud af bestyrelsen for at give plads til andre og nye kræfter. Mette har trukket sig, fordi hun ganske enkelt er ved at drukne i arbejde. Ved siden af sit folketingsarbejde er hun også formand for Grænseforeningen, Grundtvigcentret og har mange andre gøremål. Tak for jeres uselviske indsats i højskolens bestyrelse. Det har været en stor glæde at arbejde sammen med jer. Men en helt ekstraordinær tak må jeg rette til Anne Mette Borup Jensen, som i henseende til ildhu og engagement overtrumfer alle andre i Testrup Højskoles bagland. Er der nogen tidligere elev, der

Kunsten består i både at holde hjertet varmt og hovedet koldt.”

ri g e t s t i l s ta n d

har taget sin tørn for Testrup Højskole, er det Anne Mette. Det følgende kan samtidig tjene som en kort repetition af Testrup Højskoles nyere historie. Anne Mette var elev her på skolen foråret 1969, medens der var sygeplejehøjskole på Testrup, og har i mange år været ledende sygeplejerske på Amtssygehuset i Aarhus, nu en del af Aarhus Universitetshospital. Efter sit højskoleophold kom Anne Mette hurtigt ind i elevforeningens bestyrelse og blev formand. Hun besad formandsposten i elevforeningen i umindelige tider helt frem til begyndelsen af 1990’erne, hvor hun tilkendegav, at der burde yngre kræfter til. Og det kom der så. Men ud over sit formandskab i Elevforeningen har hun også i næsten 40 år siddet i højskolens bestyrelse. Anne Mette har været med i tider, hvor der var så høj søgang, at det var tvivlsomt, om skolen overhovedet kunne klare skærene. Hun måtte dengang sande, at en velfungerende højskole med økonomisk tryghed ikke er nogen selvfølge. Personligt er jeg hende selvfølgelig dybt taknemmelighed for, at hun i 1986 i en turbulent tid for højskolen var med til at ansætte mig. Formanden for bestyrelsen var dengang en lokal, meget afholdt gårdejer ved navn Søren Rasmussen, som også undertiden gik under betegnelsen ”den sidste bonde”. I begyndelsen af 1990erne trak formanden Søren Rasmussen sig i en alder af 70 år. Pladsen var nu ledig og bestyrelsen skulle konstituere sig. Her var der et flertal i bestyrelsen, som meget gerne så Anne Mette som formand. Selv var hun ikke alt for ivrig, men lod sig dog overtale. Magten har Anne Mette nemlig aldrig været tiltrukket af. Jeg tror, verden ville være et mere fordrageligt sted at være,

hvis man overlod magten til dem, der ikke personligt ønsker den. Derfor er der heller ikke noget overraskende i, at hun i 2006 meddelte, at hun ville trække sig fra formandsposten for at overlade pladsen til en yngre person, nemlig Eske Rauer Frank (F96). Men sørme nok, om hun så ikke nok engang blev formand i 2010, fordi Eske Rauer Frank af arbejdsmæssige grunde måtte udtræde af bestyrelsen. Altså tog hun endnu en tørn i højskolens tjeneste, indtil bestyrelsen i 2011 kunne konstituere sig med Nanna Rørdam Knudsen (E96) som formand. I de senere år har det været magtpåliggende for Anne Mette, at højskolen fik ændret sine vedtægter. Ellers ville hun pro forma kunne sidde der til evig tid – og det er som bekendt temmelig længe, længere end de fleste mennesker kan holde til. De gamle vedtægter krævede, at et af bestyrelsesmedlemmerne var tidligere forskoleelev fra sygeplejetiden. Og da det selvfølgelig er en mulighed, der svinder år for år, var det Anne Mette om at gøre, at berede vejen for en ny og mere tidssvarende bestyrelsessammensætning. Det er sket i løbet af det seneste år. Jeg vil gerne på højskolens og på egne vegne takke Anne Mette for hendes store arbejde i bestyrelsen – både som formand og som menigt medlem. Jeg kan huske, at Anne Mette engang beklagede, at hun ikke var meget for at stå på en talerstol og tale til store forsamlinger. F.eks. til højskolernes årsmøde. Så meget mere beundringsværdigt må

ri g e t s t i l s ta n d

man sige at det var, at hun alligevel gjorde det på et møde på Silkeborg Højskole for nogle år siden. Vi diskuterede i forsamlingen forholdet mellem uddannelse og dannelse – kompetencer over for lystfuld læring. Her fortalte hun sagligt og nøgternt om, hvordan det havde sine åbenlyse begrænsninger at være elev på en højskole, der sigtede mod faglige kompetencer, altså Testrup Højskole i sygeplejetiden. Det var en modig optræden, og ingen tvivl om, at hendes ord gjorde indtryk. Hun vidste bedre end de fleste, hvad hun talte om. Og én ting til. En af Anne Mettes helt store fortjenester som bestyrelsesformand i 1990’erne var at arbejde, for at alle medarbejdere på højskolen fik gode, og ordnede pensionsforhold. Hidtil var det kun lærerne, der havde pensionsordning. Det var ikke almindeligt på højskoleområdet på det tidspunkt. Her var Anne Mette med til at gøre Testrup til en trendsætter. Det siger noget om den kærlighed og omsorg, hun omfattede sin gamle højskole med. Der skulle være gode og betryggende forhold for alle ansatte på skolen. Anne Mette har været med til med sin indsats at sikre, at skolen lever i bedste velgående. Derfor er der al mulig grund til at sige hende tak! Ånd har ingen alder Og i stedet for de nu afgående er der grund til at byde velkommen til de tre nye medlemmer af Testrup Højskoles bestyrelse: Lea Korsgaard (F00), journalist, forfatter og medstifter af publicistvirksomheden Zetland. Lea bor i København sammen med sin mand Rasmus Meyer (F04) og deres børn Mads, Aske og Bjørn. Kåre Christiansen, også journalist og tidligere højskolelærer, underviser nu i kulturjournalistik på Aarhus Universitet. Kåre, som bor i Mårslet, har en svaghed for teaterarbejde og har spillet med i flere kirkespil i Mårslet Kirke, senest i november 2014. Og hvem er så det tredje nye medlem af bestyrelsen? Eske Rauer Frank, såmænd. Eske er stadig ansat ved Rigspolitiet, men har nu fået mere tid og er rykket tættere på. Han bor sammen med Karin (F99) på Fyn sammen med børnene Ingrid, Asbjørn og Johanne. Sheriffen er tilbage!

j ø r g e n c a r l s e n (født 1949) er mag.art.

i Idéhistorie, medlem af Det Etiske Råd og forstander på Testrup Højskole.

ri g e t s t i l s ta n d

I medarbejderstaben har det regnet med runde fødselsdage i løbet af 2014: Theis Ørntoft passerede de 30, Helle Ehlers og Nynne Kjærulff Utoft blev 40, Thomas Zeuthen 50, og Elin Vestergaard, Birgitte Østerby, Torben Nielsen og Lars Dalsgaard har alle rundet de 60. Det samme har vores faste cykelvikar i Mårslet Ann Sofie Oxenvad. Men ånd har som bekendt ingen alder. Ellers er alt ved det gamle. Andetsteds her i årsskriftet kan du se listen over samtlige ansatte på Testrup. Her er gudskelov masser af liv og glade dage, som det sig hør og bør på en højskole. Men vi er os bevidst, at skolens velbefindende ikke først og fremmest skyldes os selv. Vi gør det selvfølgelig så godt, vi kan – andet skulle også bare lige mangle – men det, der reelt betinger vores fortsatte eksistens, er, om jeg så må sige, vores rygte ude i byen. Hvis ikke, der var nogen, der påskønnede vores indsats – også efter at de har været her – så hjalp det hele ikke så meget. Men til vores store glæde er det sådan, at omkring 75% af de elever, vi får på de lange kurser, kender nogle, der har gået her tidligere. Meget ofte har de været på besøg på højskolen, medens deres venner gik her. Det har gjort, at vi trives i bedste velgående – uden at skulle ofre kæmpe summer til annoncer i aviser og blade. For det koster, skulle jeg hilse og sige. Her kommer man ikke langt for 100.000 kr. De penge kan vi spare og bruge til at lave højskole for i stedet. Og det gør vi så. Det betyder også, at vi kan satse på det, der er allermest betydningsfuldt, nemlig undervisningen. Der findes ingen anden højskole, der bare tilnærmelsesvist har så stort et forbrug af undervisningstimer pr. elev som Testrup. Det koster selvfølgelig ressourcer, og det betyder også, at vi ikke er nogen pengemaskine. Til gengæld kan vi præstere høj kvalitet i mødet med eleverne. Det gælder alt – lige fra undervisningen til maden. Nu tager vi fat på året 2015. Vi arbejder os støt og roligt frem mod 150-års-jubilæet i 2016. Det bliver en fest! Hjertelig hilsen til alle årsskriftets læsere, også fra Muser, Jørgen Carlsen

RIGETS TILSTAND

elevforeningen inviterer

IT IS HAPPENING AGAIN .. DAMN GOOD COFFEE I SPISESALEN · OVERNATURLIGE WORKSHOPS · DRAMATISKE GENERALFORSAMLINGER NYE SKO · DANSENDE DVÆRGE · MYSTIK OG ÅND · DEKADENTE NATTEFESTER · SÅ DIN KÆVLE NOGET DEN NAT?

elevforeningen inviterer

På årets Forårsweekend™ skal vi få det hele til ikke at gå op i en højere enhed. Vi smider Emma Gad på bålet, og skal storsvælge i usømmelige situationer, umanerlige menagerier og anstødeligt stramme kjoler. Årets tema er UPASSENDE, og vi glæder os til at kritisere normen, provokere kunsten, presse ytringsfriheden og undersøge hvad der sker, når ting ikke passer sammen, både abstrakt og helt konkret. Hold øje med testrupelev.dk eller Facebook, hvis du vil sikre dig en plads til forårsweekenden, og hvis du allerede nu tumler med anstødelige workshoptanker, så skynd dig at skrive til Elevforeningens bestyrelse.

Bestyrelser

Elevforeningens bestyrelse Morten Grimstrup ( F m d.) F10 V ø l u n d s g a d e 14 B , s t.t h . 2200

K ø b e n h a v n N

2679 4515 mortengrims trup@gm ail.com Tilde Bang-Hansen ( Nfm d . ) F 0 8 I s t e d g a d e 39, 1. 1650

K ø b e n h a v n V

Skolekredsens bestyrelse Keld Schmidt-Møller (Fmd.) Ovesdal 38 8320 Mårslet 8629 3410 / 2021 3355 ksm@profibermail.dk

2529 5261 tildeba ngh a nsen@gm ail.com Andreas Sikjær Sørensen ( K a s s .) F10 V e s t e r b r o g a d e 62 C , 3.t h . 1620

a n d r e a s _ s s88@ h o t m a i l .c o m Simon Hünermund

Anders Holm Mølgaard

Emm a S o p h i e N æ s b y P e t e r s e n

F 11

E 0 9/ F 13

( S e k r .) F10

E s r o m g a d e 1, 3.t v.

V e s t e r g a d e 31 A , -1

J æ g e r s b o r g g a d e 15, 1.t v.

2200

8000

2200

K ø b e n h a v n N

Å r h u s C

K ø b e n h a v n N

2986 1690

2636 7164

2186 6545

simonhunermund@gm ail.com

a h m88@ s t u d m e d. a u. d k

emm a_n_pe ter sen@hotm ail.com

Troels Kortega ard Ullerup

L æ r k e A n s g a a r d Th o m s e n

Simon Axø

F 11

F13

( L æ r e r r e p r .)

O d i n s Tv æ r g a d e 2 , s t . t v .

G r å s p u r v e v e j 53, s t.

2200

24 0 0

K ø b e n h a v n N

K ø b e n h a v n N V

Jørgen Brandt Andersen (Suppl.) Gyldenkronesvej 33 8320 Mårslet 8629 6264 / 4059 9973 jorgen.brandt@hotmail.com

K ø b e n h a v n V

2099 6562

T e s t r u p v e j 115 8 3 2 0 Må r s l e t

4228 50 42

6170 9678

22691211

troel s.ku@gm ail.com

l a er k e at@g m a il.co m

simon a xo@hotm ail.com

Bestyrelser

Kåre Christiansen Åbakken 18 8320 Mårslet 8629 0773 / 2177 6404 kch@post6.tele.dk Agnete Salomonsen Tranebærkæret 5 8220 Brabrand 8626 2853 / 2546 8548 netes@stofanet.dk

Kaj Lolholm (Suppl.) Jegstrupvej 71 8361 Hasselager 8629 9680 / 2966 4964 kaj@lolholm.net Margrethe Bogner Hørret Byvej 13 8320 Mårslet 8629 2070 / 2020 2071 margrethe@bogner.dk Margrethe Poulsen Testrupvej 102 8320 Mårslet 8629 3249 / 2623 3249 emp@dlgtele.dk

Bestyrelser

TESTRUP HØJSKOLES BESTYRELSE Keld Schmidt-Møller

Nanna Rørdam Knudsen (FMD.) Stadion Allé 27, 4.tv.

Ovesdal 38

8000 Århus C

8320 Mårslet

2242 1259

8629 3410 / 2021 3355

nanna.knudsen@gmail.com

ksm@profibermail.dk

Anne Mette Borup Jensen (NFMD.)

Til 31/12-2014

Lise Skjold

8362 Hørning

8340 Malling

8692 3362 / 4050 3362

2426 6302

annemette@knudenet.dk

skjold.lise@gmail.com

Mette Bock

Til 31/12-2014

Lundshøjgårdsvej 2

Knudevejen 27

Til 31/12-2014

Kåre Christiansen

Sehestedsvej 4

Åbakken 18

8700 Horsens

8320 Mårslet

5219 1812 / 6162 5095

8629 0773 / 2177 6404

bock.mette@gmail.com

kch@post6.tele.dk

Margrethe Bogner

Eske Rauer Frank

Hørret Byvej 13

Holmehøj 18

8320 Mårslet

5750 Ringe

8629 2070 / 2020 2071

2628 4590

margrethe@bogner.dk

erf@outlook.dk

Niels Kjær Pugholm

Lea Meyer Korsgaard

Lundtoftegade 97, 4.tv.

Vesterbrogade 127 A, 1.tv.

2200 København N

1620 København V

3023 6816

2332 3935

niels.pugholm@gmail.com

lea@zetland.dk

Fra 1/1-2015

adresser

MEDARBEJDERE Anders Abildgaard Karin Andersen Gry Anita Andreasen Ulf Astorp Simon Axø Nina Lind Balslev Ina Billeskov Bøcher Lars Bøgelund Jørgen Carlsen Hans Rubech Christensen Lars Dalsgaard Christian Dorph Helle Ehlers Bettina Vesterskov Forys Charlotte Heijkoop Dorthe Jelling Anette Ravn Jensen Rasmus Jensen Thorbjørn Krogshede Hanna Larsen Steen Larsen Frank Beck Lassen Thomas Bærentsen Lilleris Hanne Matthiesen Torben Riis Meyer Bent Mikkelsen Lars Koue Mogensen Jane Mondrup Torben Nielsen Karen Rais-Nordentoft Gitte Krogsbæk Schriver Anne-Grethe Severinsen Laila Bach Sørensen Nynne Kjærulff Utoft Elin Vestergaard Thomas Zeuthen Theis Ørntoft Birgitte Østerby

Lærer Oldfrue Køkken Køkken Lærer Køkken Sekretær IT-medarbejder Forstander Lærer Pedel Lærer Forretningsfører Pedel Køkken Oldfrue Køkken Lærer Lærer Køkken Lærer Lærer Køkken Lærer Pedel Lærer Lærer Sekretær Lærer Lærer Lærer Lærer Bibliotekar Køkken Lærer Lærer Lærer Lærer

Testrupvej 110 Sletholmsvej 3, Pederstrup Viborgvej 105 B, 2.tv. Silkeborgvej 1 A Testrupvej 115 Frøkærparken 14 Jerichausgade 17, 4.th. Mustrupvej 227 Testrupvej 121 Testrupvej 100 Gl. Møllevej 7 Testrupvej 123 Risvang Allé 35 Testrupvej 110 Kongsvang Allé 2, 4.th. Tingskovvej 1 Stenhøjgårdsvej 109 Amager Boulevard 101, 03-54 Obstrupvej 12 G Vitaparkvej 2, 2., -6 Rolfsgade 2 Testrupvej 104 Katrinegade 19, 2. Grenåvej 13 Frøkærparken 90 Svalevej 18 Norsgade 7 E Bjedstrupvej 15 Anes Høj 5, Alken Cort Adelers Gade 12 Lystrupvej 26 Nørresundsvej 8 Landsbyvænget 19 D Helmesvej 6, Aaes Mejlgade 69, 4.tv. Kærvænget 4 Testrupvej 110 Tornhøjvej 106, Stavtrup

8320 Mårslet 8340 Malling 8210 Århus V 8653 Them 8310 Tranbjerg 8320 Mårslet 8000 Århus C 8320 Mårslet 8320 Mårslet 8320 Mårslet 8530 Hjortshøj 8320 Mårslet 8200 Århus N 8320 Mårslet 8000 Århus C 8320 Mårslet 8340 Malling 2300 København S 8320 Mårslet 8300 Odder 8260 Viby J 8320 Mårslet 6000 Kolding 8200 Århus N 8320 Mårslet 8210 Århus V 8000 Århus C 8660 Skanderborg 8660 Skanderborg 8200 Århus N 8240 Risskov 8700 Horsens 8464 Galten 8700 Horsens 8000 Århus C 8310 Tranbjerg 8320 Mårslet 8260 Viby J

6166 5092 2962 0666 2840 0575 6015 7899 2269 1211 2215 9539 2128 0052 2545 4727 4013 0357 3011 8629 2621 9570 2637 7826 2726 9235 2191 3712 4035 1053 2293 2778 6176 2973 2240 1937 3011 1037 2322 9149 2063 1398 2278 7037 2963 4821 2147 1871 2144 9829 3074 5953 2425 5827 2085 7191 2016 7570 2030 2899 8617 5880 3026 0907 2212 7387 3025 7566 3029 9039 3029 9619 6165 3494 2286 8769

andersabildgaard@gmail.com hanand@sport.dk gry@andreasen@hotmail.com ulf.astorp@me.com simonaxo@hotmail.com lindnina59@hotmail.com inaboecher@gmail.com lars@testrup.dk carlsen@testrup.dk rubechhans50@gmail.com jettelarsdalsgaard@hotmail.com dorph.christian@gmail.com helle@testrup.dk bettinawillumsen@gmail.com c_heijkoop@hotmail.com dorthejelling@gmail.com ravnjensen@yahoo.dk rasmusj89@gmail.com tordenbjornen@live.dk kaffekopka@gmail.com mail@steenlarsen-maleri.dk frankbecklassen@gmail.com thomas_lilleris@hotmail.com hannematthiesen@gmail.com pedel@testrup.dk bentomikkelsen@stofanet.dk testrup@lkm.dk jane@kirstinelund.dk teatretslapstick@gmail.com karen@aarhusfilmfestival.dk gittekschriver@gmail.com annegretheseverinsen@gmail.com bachfink@mail.tele.dk nynneku@gmail.com elynvest@hotmail.com tz@webnetmail.dk theisoerntoft@gmail.com birgitteoesterby@hotmail.com

Skolekredsens bere tning

SKOLEKREDSENS BERETNING Af Keld Schmidt-Møller ret 2014 har været det første ”normale” år med de nye vedtægter. Brugen af ordet ”normale” kommer af, at der jo ikke var generalforsamling i 2013; det har der først været i år. Den mest iøjnefaldende ændring er, at generalforsamlingen i år blev holdt i foråret i stedet for i efteråret. I forbindelse med generalforsamlingen var der nyvalg til to bestyrelsesposter, idet Kirsten Grønborg og Lise Skjold ikke ønskede genvalg. I stedet valgtes Kåre Christiansen, Mårslet og Margrethe Poulsen, Testrup. Øvrige valg var genvalg. Da Lise Skjold også sidder i højskolens bestyrelse, skal skolekredsens bestyrelse udpege et nyt medlem til denne, når Lise udtræder ved udgangen af 2014. Kåre Christiansen blev udpeget til nyt medlem af højskolens bestyrelse. Generalforsamlingen plejer at ligge lidt klemt mellem spisetid og det efterfølgende foredrag – således også i år. Der var lige ved at være tidsnød, men det lykkedes trods alt at få generalforsamlingen afviklet i god ro og orden med kyndig hjælp fra dirigenten, Harald Vestergaard Andersen. I år var foredraget efter generalforsamlingen med Tom Buk-Swienty, som i dette efterår har været særdeles aktuel gennem Ole Bornedals TV-serie ”1864” efter Tom Buk-Swientys forlæg. Skolekredsen har sædvanen tro givet tilskud til aftenens foredrag. Til slut vil jeg gerne takke alle medlemmer af skolekredsen for jeres opbakning. Den er uvurderlig for højskolen; en stor og vital skolekreds er et af tegnene på en god og aktiv højskole, og det er særdeles vigtigt ved henvendelse til blandt andet offentlige myndigheder. Tak for jeres støtte. Keld Schmidt-Møller, formand.

k e l d s c h m i d t- m ø l l e r

er formand for Skolekredsen på Testrup Højskole

årets gang

årets gang i stikord

efterår 2013

17. Afslutningsfest Kulturcafé Oktober 18. Afrejse 9. Indsamling til fordel for Folkekirkens 18.-24. Studietur til Berlin Nødhjælp 28. ft: Jørgen Carlsen om Milan Kundera 10. ft: Steen Larsen “Junk Yard” Januar ft: Tom Buk-Swienty om “Kaptajn November 5.-11. Tag og læs! Latter Dinesen”/slaget ved Dybbøl 1.-3. Efterårsweekend 12.-18. Frihed – et filosofisk seminar 13. ft: Scenekunst der blander sig v/ Ditte 4. Torben Nielsen, Dario Fo-fortolkninger Maria Bjerg 6. Wim Wenders-film 15. Højskoledag om 1800 tallet 7. ft: Simon Axø om filosoffen Johannes Januar 17. ft: v/ Elin Vestergaard fortæller “Den Sløk 23. Ankomst udødelige historie” (Karen Blixen) ft: Komponist og sanger Lone 25. Kulturcafé 19. Auktion til fordel for Malawi Tjørnhøj om sit virke “Døden har en 29. ft: “Da Grundtvig blev Grundtvig” 21. ft: kortfilm v/ Karen Rais-Nordentoft lyd” vol. I v/ Jørgen Carlsen 24. ft: fotografen Luis Paredes 8. ft: Ebbe Bertelsen om den aktuelle si- 31. ft: Optakt til dans v/ Gitte Krogsbæk 27. Litteraturaften m. Anders Abildbaard, tuation i Israel-Palæstina Schriver Lars Skinnebach, Pernille Abd-El 10. Art Cinema “Magnolia” Dayem og Christian Dorph 11. ft: Esben Tønder om psykisk sygdom Februar 28. ft: Koncert v/ musiklinjen “Fra barriere til karriere” 1. Fest “Kom-som-du-er-fest” i Gymnastiksalen 14. ft: Foredrag v/ Johannes Møllehave 3. ft: Johs Møllehave om St. Steensen 30. Art Cinema “Annie Hall” Litteraturaften m. Theis Ørntoft, Lone Blicher 31. ft: Studietursforberedelse Aburas, Bjørn Rasmussen og Christian ft: Johs Møllehave om H. C. Andersen Bogreception v/ Skrivelinjen Dorph 5. Sangtime v/ Frank Lassen og Thorbjørn 16. Temadag: SAK online (om Søren Krogshede April Kierkegaard) 7. ft: “Da Grundtvig blev Grundtvig” vol. 1. Husgruppedag 18. Film: “Sorg og Glæde” (Nils Malmros) II v/ Jørgen Carlsen 4. ft: Forberedelse til rollespil 19. Foredrag v/ Nils Malmros 10. ft: Studievejledning 5. Halbal 21. ft: Luis Paredes om sin fotokunst 12. ft: Jens Nauntofte om Syrien 6. Art Cinema 22. Småfagsfestival 14. Studievejledning 7. ft: Nanna Mikkelsen “Oplevelser fra 25. Oplæsning og bogreception v/ 15. Kulturcafé sømandskirken i NY” Skrivelinjen 17. ft: Mads Ananda Lodahl om queer-te- 8. To forestillinger v/ Teaterlinjen 26. Projektstart ori “Civilisation” og “Små kasser” 28. Sangtime v/ Jørgen Carlsen 19. ft: Marie Nipper om Tal R 10. Koncert: NovemberDecember 29. Julefrokost 21. Udflugt til Aros Kunstmuseum (Tal R) 11. ft: Dario Fo monologer v/ Torben Koncert m musiklinjen Nielsen December 23. Art Cinema: “Himlen over Berlin” 12. Kulturcafé 7. Kulturcafé 24.-28. Linjefagsuge 13. Art Cinema “Drowning by numbers” 11. Teatermonologer ft: Præsentationer (teater, koraloplæs- 14.-16. Rollespil “Kampen om Dannevang” 12. Teater: “Smid ikke liget ud…” ning, audiopoesi) ft: Jørgen Carlsen over temaet “Etisk Koncerter v/ Musiklinjen (Dødsstødet Råd” og Live8) Marts 17.-21. Påskeferie 13. Fernisering på Århus Rådhus v/ 1. Årti-fest 23. ft: Kristian Leth Kunstlinjen 2. Fastelavn 25. ft: Brændpunkt om ’fællesskaber som Udgivelsesreception v/ Filosofilinjen 6. Ankomst: 16 nye elever kulturbærere’ 14. Linjefagsfest 7. ft: Jørgen Carlsen om Poul 25.-27. Forårsweekend med gamle elever 15. Koraloplæsninger v/ Skrivelinjen Henningsen 27. Art Cinema: “Enter the Void”

2014

forår 2014

årets gang i stikord 20. Musikkursus (børn fra 10 år) 28. ft: JC om Baader-Meinhof gruppen kunst 27. Den politiske slagmark – Grænser for 25. 29. Optakt til Kulturmødet på Mors v/ Uffe ft: Livet er et andet sted, Jørgen fællesskab Elbæk og Niels Pugholm Carlsen om Milan Kundera 26. Rollespil: Cop 42 August Maj 27. “Tour de Hus” 2. Augustkursus + elevmøde 2. ft: Kapgang v/ sportsudvalget 30. Ud-af-huset-med-huset 2.-3. Musiklinjen på Spotfestival 5. ft: Om studietur Oktober 8. ft: Klaverkoncert med Søren Gemmer 14. Ankomst E14 1. Litteraturaften - oplæsning 10.-16. Studietur til Berlin 15. Sangtime v/ Jørgen Carlsen 3. Koncert: Chorus Grant 18. Art Cinema: “Holy Motors” 16. Det Store Tabernakel (sammenryst 4. Forældre-vennedag Lyt: Jacob Bro ning) 6. ft: Jørgen Carlsen om Baader 19. ft: Jørgen Carlsen om Milan Kundera 21. Sangtime v/ Thomas Zeuthen Meinhof-gruppen mm. ft: Rebecca Adler-Nissen ’Hvad stem- 22. ft: “Da Grundtvig blev Grundtvig” vol. 8. Auktion til fordel for “From Hearts to mer vi om’ om den kommende folkeafI v/ Jørgen Carlsen Hands” stemning 23. Fest! 9. ft: Studietursforberedelse 20. Brevafstemning i Århus 25. ft: “Da Grundtvig blev Grundtvig” vol. 10.-16. Studietur til Berlin 22. Forestilling v/ teatertilvalgsholdet II v/ Jørgen Carlsen 20. ft: Anders Haahr Rasmussen om sin 23. Brændpunkt: “Civil ulydighed og de- 27. ft: Michael Irving om situationen i single “Modellen” mokrati” Israel/Palæstina 22. Koncert: Kalaha 24. Forældre-vennedag 28. ft: Malene Fenger Grøndahl om roma- 23. ft: Frank Bech Lassen om Hitler 26. Afslutningsprojekt erner “Verdens værste tænker” 27. Trommeworkshop med Søren Brynjolf 29. ft: Opstart af studietur 24. Brændpunkt 28. Sangaften “Nu lyser løv i lunde” 25. Kulturcafé September 27. ft: Torben Nielsen Dario Fo Juni 1. ft: Om Ulysses v/ Poul Bangsgaard monologer 4. Kulturcafé 3. “Som i Himlen”, teaterforestilling på 29. Udflugt til Zetland Live i Århus 5. Grundlovsdag Godsbanen 30. ft: Lea Korsgaard om Zetland 7. “Testrup OL” 4. ft: Johannes Møllehave 31. ft: Jørgen Carlsen: Workshop a la Etisk 8. Art Cinema: “Fargo” 5. ft: Steen Larsen “Cars, Landscapes Råd 11. Teatermonologer and a Kind of Blue” 31. Efterårsweekend 12. Teaterforestilling “Gæsten” Koncert v/ Musiklinjen 13. Fernisering på Århus Rådhus 7. Art Cinema: “Dogtooth” November 16. Udflugt til Himmelbjerget 8.-12. Linjefagsuge 2. Art Cinema: Werner Herzog “Grizzly 17. Afslutningsfest 11. ft: Lea Korsgaard om sin bog Man” 18. Afrejse “Orgasmeland” 3. ft: Jens Galschiøt, skulptør 5. Volleyballturnering 12. ft: Visninger: teaterforestilling, kon- 6. ft: Christian Dorph og Gitte K. certer, reception. 22. Livsfilosofi – Kulturen til debat Schriver om venstrefløjen i 1980’erne 14. Art Cinema: “Hana-Bi/Fireworks” 29. Søren Kierkegaard – Lidenskab, valg, 15. ft: Jakob Piet Jacobsen om mindfulness ft: “Jørgens Hjørne” autenticitet 7. Queerdag med foredrag v/ Mads 18. ft: Brændpunkt om civil ulydighed Ananda Lodahl 18. Ankomst nye elever Juli 10. ft: Jørgen Carlsen “Den store krig” 19. ft: Jørgen Carlsen om Poul 6. Kunsten at more sig (børn fra 7 11. ft: Udflugt til Mindeparken, i Henningsen år) anledning af våbenstilstandsdagen 21. Art Cinema: “Funny Games” 13. Tag og skriv! Koncert med “Kvindebandet” 22. ft: Luis Paredes om sin foto-

sommer 2014

efterår 2014

Adresser

AdresseR

AdresseR F ORÅR 2014 • 23/1 - 18/6 (21 ug er )

Kamilla Kirk Andersen Victor Chakravarty Andersen Sigurd Hartmann Andreasen Christian Astrup Frederik Horn Bakkerud Gabriele Carlo Bellinzona Frederikke Held Berg Milena Hanne Cardoso Berg Katrine Kjeldsen Bjergkvist Jens Bodekær Alexander Bruggisser Emma Marie Bruun Louise Rude Christensen Sofie Amalie Ilsø Christensen Elisabeth Bak Christiansen Vera Francine Claver Asta Ravn Cornelius Mia Danielsen Nina Dissing Amalie Møller Dybro Henrik Bayer Elming Anne Tandrup Esbensen Emma Johanne Falk Signe Schroll Feldmeier Ida Fonslet Vibeke Kaae Frøik Martin Lyskjær Frølund Josephine Olivia Gammelgaard Marc Philip Jürgensen Geraci Jaris Gerup Luna Iversen Graedel Hedvig Tygstrup Greiffenberg Kamma Cecilie Hansen Rikke Nørgaard Hansen Thea Louise Munk Hansen Louise Sommer Hendriksen Lise Toft Henriksen Mie Louise Prip Henriksen Thomas Serritslev Hermansen Ida Stricker Hestbech Sara Hougaard Louise Bergine Hvid

Adresser

Skovvejen 44 A, st.tv. Thorkildsgade 24 Elmehøjen 1, Lisbjerg Vestervang 33, st.th. Elmegårdsallé 24 A Via Manzoni 23 Ordrupdalvej 13 Burmeistergade 22, 4. Solvej 1, 1. Borups Allé 33, st.th. Brøndevej 36 Ndr. Frihavnsgade 78, 4.th. Øster Allé 25, st., -107 Møllevangs Allé 83 Fasanvej 28 Peder Hjorts Vej 16, 1.tv. Milnersvej 4 Frederiksgade 92, 1.tv. c/o Rundhøj Allé 66 Elverdalsvej 45 Ryesgade 58, 1., -5 Blegdammen 8, st.th. Skovsbostrand 14 Oslogade 15 Sønder Allé 43 Brigadevej 50, -228 Enghomparken 28 Villavej 1 Mejlgade 45, 1.th. Lundtoftegade 15, 12.th. Nyhavn 31 C, st. Herluf Trolles Gade 3, 4.tv. Pile Allé 19 C, 4.th. c/o Nørgaard, Teglgade 18 Amagerbrogade 163, 1.th. Herningavej 91 Birkedommervej 28, 3.tv. Ringvejen 12 Vestre Tingskovvej 30 Præstestræde 5 Borthigsgade 17 Oddevej 23

8000 Århus C 5000 Odense C 8200 Århus C 8000 Århus C 3400 Hillerød IT-27010 Bornasco (PV ) ITALIEN 2920 Charlottenlund 1429 København K 2000 Frederiksberg 2200 København N 4300 Holbæk 2100 København Ø 2100 København Ø 8210 Århus 5230 Odense M 2500 Valby 3400 Hillerød 8700 Horsens 8270 Højbjerg 8270 Højbjerg 2100 København Ø 8000 Århus C 5700 Svendborg 8200 Århus N 8800 Viborg 2300 København S 4000 Roskilde 8660 Skanderborg 8000 Århus C 2200 København N 1051 København K 1052 København K 2000 Frederiksberg 9550 Mariager 2300 København S 9220 Aalborg Ø 2400 København NV 5900 Rudkøbing 8210 Tranbjerg 4622 Havdrup 2100 København Ø 9990 Skagen

F orår 2014, fortsat

Christine Emilie Piil Jacobsen Ditte Finsten Jensen Pernille Christine Fie Jensen Agnes Lucia Lykke Jeppesen Anders Liingaard Jespersen Nikolaj Skanderby Johansen Martin Jørgensen Alexander Pilgaard Kaiser Laura Kley-Jacobsen Helena Knudsen Eva Viktoria Krause-Jensen Tatjana Kunina Maja Lindholm Kvamm Caroline Langergaard Poul-Louis Bøving Larsen Nanna Høegholm Ernst Lauridsen Asta Julie Stistrup Lauritzen Emma Læssøe Barbara Marstrand Jan Matthiasen Luna Lund Mathisen Anne Salkvist Mejer Anne Martine Aaberg Mortil Anna Hauerslev Munch Josefine Hoberg Munk Laura Nicolaisen Amalie Klæstrup Nielsen Mathias Stoltz Nielsen Eva Noce Naoto Noma Rasmus Krogh Norrild Mia Gyldendal Olesen Emilie Askøe Munch Dahlmann Olsen Martha Skak Tjustrup Olufsen Simon Ørskov Pedersen Marie Schacht Ahlmann Petersen Lucia Previati Niclas Spangegaard Rasmussen Otto Sejer Beim Rasmussen Julie Rind Mie Rosenkilde Vincent Roy

Ifversensvej 42 Krabbesholm Allé 15 Duevej 118 Maltegårdsvej 15 Skejbygårdsvej 68 Fagerlunden 29 Ulsøparken 33, st.th. Hundkærvej 30 Københovedvej 52 Harrestrupvej 171 Åstrup Strandvej 70 Ulitsa Beringa, korp. 1, dom 26, kvt. 23 Havelodden 26 Østtoften 2 Ahlefeldtsgade 23, st.th. Ane Kathrines Vej 6 Godhavnsvej 19 Møllebakken 7 B Amalievej 19, st.tv. Chresten Købkes Gade 3, st.th. Brigadevej 50 -243 Pærebakken 1 Blytækkervej 6, 1., -10 Høyensgade 21 Jarlsmindevej 28 Slamatvej 4 B Parkvænget 14 Elmevej 9 Via Mazzini 16 2-10-17, Nishiyamamototyo,Yao, Carinaparken 41 Nørregade 66 Stubberup Havevej 4 Amagerbrogade 146 Alssundvej 60 Mariagervej 112 Via Barbanta 4 C Lillemarken 7 Slotsgade 4, 5.tv. Råensvej 4 Kærbyvej 5 B 1, rue Paul Vaillant Couturier

9800 Hjørring 7800 Skive 2000 Frederiksberg 2820 Gentofte 8240 Risskov 2950 Vedbæk 2660 Brøndby Strand 8530 Hjortshøj 6630 Rødding 2740 Skovlunde 8541 Skødstrup 199406 Skt. Petersborg, Rusland 4000 Roskilde 8250 Egå 1359 København K 9500 Hobro 8200 Århus N 8300 Odder 1875 Frederiksberg C 8000 Århus C 2300 København S 7600 Struer 2400 København NV 2100 København Ø 8260 Viby J 3100 Hornbæk 5792 Årslev 8723 Løsning IT-22070 Locate Varesino (CO), Italien Osaka 5810868, Japan 3460 Birkerød 8660 Skanderborg 4791 Borre 2300 København S 6400 Sønderborg 8920 Randers IT-42042 Fabbricio, Italien 4000 Roskilde 2200 København N 9000 Aalborg 5466 Asperup F-91170 Viry Chatillon, Frankrig

Adresser

F orår 2014, fortsat

Støvnæs Allé 23 Europaplads 6, 4.tv. Christiansholmsvej 9 Rughaven 9 Kristianslund 164 A Skovhøj 257 Smedievej 255 Violinvej 47 Brorsonsvej 10 Fennebakken 289 Elmegade 15, 1.th. Holmekrogen 31 Runebakken 28 Egernvej 43 Vestre Allé 37 Boltinggårdvej 30 Bjørnsonsvej 77 Skejbygårdsvej 19 D, st., -3 Asnæs Skovvej 57 Øster Hassingvej 133

2400 København NV 8000 Århus C 2930 Klampenborg 9970 Strandby 4000 Roskilde 8361 Hasselager 3400 Hillerød 2730 Herlev 7800 Skive 8800 Viborg 2200 København N 2830 Virum 6500 Vojens 2000 Frederiksberg 9000 Aalborg 5750 Ringe 2500 Valby 8240 Risskov 4400 Kalundborg 9310 Vodskov

F ORÅR 2014 • 6/3 - 18/6 (15 ug er )

Güney Ozcan Nicholas Buhmann-Holmes Benedikte Blokkebak Franz Bonde Fjederholt Majsa Stina Grosen Anna Louise Foghmar Hansen Andreas Halskov Jantzen Ea Honoré Schack Luna Klostergaard Rune Tybirk Kvist Emma Elizabeth Kjær Madsen Julie Rønn Madsen Anna Cecilie Nielsen Barbara Gjerluff Nyholm Frederik Romedahl Poulsen Johanne Riisbjerg Julie Schack Mikkel Weisbjerg

AdresseR

AdresseR Anne-Ditte Løfberg Scheibye Siri-Marie Munch Schrøder Frida Munck Seidelin Marie Thaarup Skov Nanna Skovrind Emil Lundby Spanggård Stine Lindstøl Spørring Jonathan Stanek Ida Olivia Lund Stephansen Amalie Due Svendsen Anna Rosa Vallebo Svendsen Anthon Patrick Søgaard Anna Elisabeth Thomsen Agnete Veit Ida Maria Aunsbjerg Villadsen Peter Vingum Astrid Taudal Vinther Niklas Heidelberg Wammen Emma Marie Wells Helene Zakariasen

Adresser

Vester Farimagsgade 37 B, 5., -3 Rahbeks Allé 9 B Egeskovvej 19, Hald Ege Classensgade 57, 4.th. Søllerødgade 40 Høje Gladsaxe 13, st.tv. Trymsvej 12 Engvej 80, st.th. Silkeborgvej 285, 1., -6 Teglværkssvinget 3 Hovmarksbakken 13 Hjortevænget 8 Hagelskærvej 6 Humlebækgade 47, 1.tv. Ulrikkenborg Allé 26, st.th. Damgårdsvej 55 Eggersvej 14 Vestergade 77

1606 København V 1749 København V 8800 Viborg 2100 København Ø 2200 København N 2860 Søborg 8920 Randers NV 2791 Dragør 8230 Åbyhøj 8620 Kjellerup 4174 Jystrup 2880 Bagsværd 7400 Herning 2200 København N 2800 Lyngby 8660 Skanderborg 2900 Hellerup 7770 Vestervig

E F TE RÅ R 2014 • 14/8 - 17/12 (18 u g e r )

Matilde Radoor Ahnfeldt-Mollerup Emma Berggreen Andersen Kristoffer Schønnemann Andersen Sissel Gylling Andersen Martin Nørgaard Attermann Silja Maigaard Axelsen Anders Baumann Ulla Helene Næser Behrens Amalie Ellekær Bisgaard Carsten Bonde Anne Mari Borchert Signe Vestergaard Borup Marie Vernegreen Christensen Tine Lundsgård Christensen Ida Dyveke Dalbjerg Freja Leonora Grangaard Erlendsson Victoria Amalie Felding Mikkel Friis Sarah Frosh Nina Okholm Gadeberg Gustav Andersson Gammelgaard Anastasiia Gerasimova Louisa Jayne Gray Iver Grimstad Jonathan Grubb Hagens Filip Mørup Hansen Lasse Sønderskov Hansen Lise Bavnshøj Hansen Adam Frederik Riis Hedegaard Stine Samia Wehde Heidicke Olivia Brath Helbing Molly Sofie Henningsen Sandra Møller Henriksen Gustav Johannes Hoder Ida Raunkjær Holm Zaratea Gården Hurtig Anastasia Isaeva Anna Jelletoft Caroline Winberg Jensen Magdalena Jurgo Sebastian Pinstrup Jørgensen

H.J. Poulsens Allé 39 Gjessøvej 17 Fælledvej 14 C, st.th. Nordre Ringgade 88, 1.th. Vesterbrogade 3, 2.th. Mosrosevej 14 Østendalsvej 69, Enslev Lyngvej 19 Kystvejen 25, 3.th. Søhøjen 62, st., -3 Bergthorasgade 37, 5.tv. Syderholm 7 Henrik Lunds Vej 10 Jacob Gades Vej 27 Rosenvænget 9 Skåningevej 9 Åhavevej 68 Oddervej 249 Loxley House, Broadwell, GL56 0TL Nr Moreton in Marsh, Flinthøjen 40 Siimvej 22 Prospect Vernadskogo 37, 821, MGU Longbridge House, Tidmarsh Valdresgata 13 D Humlebækgade 28, 2.th. Bregnevej 4 B Lysalléen 524, 1., -34 Dalgas Avenue 10, 1., -77 Kronprinsensvej 48 Nordahl Griegs Vej 3 Eckersbergsvej 35 Thorsgade 64, 2.th. Kobberbæksvej 79 J.P.E. Hartmanns Allé 53 Møllegade 34, 2.tv. Gustaf Rydbergsgatan 2 422,17/13 Habarovskaya Højsgårds Allé 35 Nordtoften 30 Poniatowskiego 2 A Vinkelvej 52

5250 Odense SV 8600 Silkeborg 2200 København N 8000 Århus C 8000 Århus C 8541 Skødstrup 8983 Gjerlev J 8240 Risskov 8000 Århus C 8381 Tilst 2300 København S 9800 Hjørring 7800 Skive 5610 Assens 4200 Slagelse 3140 Ålsgårde 8600 Silkeborg 8270 Højbjerg Gloucestershire, England 8382 Hinnerup 8680 Ry RU-119 415 Moskva, Rusland RG8 8ER Berkshire, England N-0557 Oslo, Norge 2200 København N 3200 Helsinge 4000 Roskilde 8000 Århus C 2000 Frederiksberg 2860 Søborg 5230 Odense M 2200 København N 5700 Svendborg 2500 Valby 2200 København N S-21755 Malmö, Sverige RU-107065 Moskva, Rusland 2900 Hellerup 8600 Silkeborg PL-11-400 Ketrzyn, Polen 8800 Viborg

Adresser

ef t e rår 2014, fortsat

AdresseR

AdresseR Emma Vestergaard Kallan Vera Køigaard Kempf Kristine van der Keur Issa Ismail Issa Al Khafaji Fannie Cecilie Privat Klint Ekaterina Alekseevna Kokareva Linnea Kristiansen Jonas Lykke Larsen Otilia Leschly Julie Lind Caroline Osland Lorenzen Olga Katrine Lubanski Mette Wielandt Lund Naja Linnea Pousette Lund Nikolaj Lyhne Lone Thurøe Lykke-Jensen Morten Gregers Madsen Sarah Wichmann Matthiessen Rebecca Schollert Mervild Marta Misiak Louise Lykke Mortensen August Nathan Sarah Louise Nicholson Anders Stab Nielsen Christian Borup Nielsen Dann Grotum Nielsen Lasse Hededal Nielsen Trine Spühler Nielsen Rasmus Palludan Pernille Thougaard Paulsen Johanne Aamand Pedersen Christian Bytoft Petersen Laurits Pilegaard Weronika Piskorek Sidsel Sofie Poulsen Leander Quittkat Ingrid Høgh Rasmussen Tilde Stege Rasmussen Alma Guldberg Ravn Uno Bergmann Drougge Rose Mathias Lyø Rosenkilde Sofie Sloth Rousing

Adresser

c/o Møllevej 23, Ulbølle Vagtelvej 52 B Ourøgade 25, st.th. Sigridsvej 29, 3.tv. Strandvejen 622 Budapeshtskaja ulitsa, 48 - 230 Humlebæk Strandvej 78 A Sønder Boulevard 134, 3.tv. Hallelevvej 15 Dalføret 1, 4.th. Carl Blochs Gade 19, 5.tv. c/o Christine Lindgreen Mariendalsvej 52 E, 2.th. Kirkevej 13 A Kirkevej 6, Bjergsted Sletterhagevej 57, 2.tv. Amagerbrogade 163, 1.th. St. Billes Torv 1, kld. Heidesvej 8 Frederiksvej 24, st.th. Wituchowska 42 Kaalundsvej 18 Åbrinken 64 Sortebrødre Kirkestræde 21 Nørre Have 9 Augustvænget 30 Granvej 8 Skodsborgvej 40 Dalgas Have 32, 3.tv. Vestergade 53 Aabenraavej 77 Skriverløkken 21, 2.tv. Søllingsvej 5 Skolebakken 11, st.th. Konstytucji 3, Maja 2/43 Fåborgvej 57 Nørreskovvang 47 C Firkløvervej 8 Skårup Vinkelvej 6 Adelgade 51, 2.tv. Drejøgade 10, 1.tv. Rovsingsgade 43, 1.tv. Vitved Bakker 8

5762 Vester Skerninge 2000 Frederiksberg 2100 København Ø 8220 Brabrand 2930 Klampenborg RU-192286 Sankt Petersborg, Rusland 3050 Humlebæk 1720 København V 4200 Slagelse 2300 København S 8000 Århus C 2000 Frederiksberg 5600 Fåborg 4450 Jyderup 8240 Risskov 2300 København S 8200 Århus N 8270 Højbjerg 2000 Frederiksberg PL-60-427 Poznan, Polen 5230 Odense M 2830 Virum 8800 Viborg 7100 Vejle 6000 Kolding 8450 Hammel 9270 Klarup 2000 Frederiksberg 8660 Skanderborg 8600 Silkeborg 6400 Sønderborg 2920 Charlottenlund 8000 Århus C PL-63-700 Krotoszyn, Polen 4000 Roskilde 3500 Værløse 2400 København NV 5881 Skårup 1304 København K 2100 København Ø 2200 København N 8660 Skanderborg

e f te rår 2014, fortsat

Sebastian Rübner-Petersen Nicolaus Rygner Gustav Elkjær Rødsgaard Esther Prætorius Salling Maja Lindberg Schwaner Freja Sigsgaard-Hansen Karsten Skjellerup Veronika Raagaard Skotting Steen Christian Lindhardt Sperling Anne-Sofie Lautrup Sørensen Signe Teglbrænder-Bjergkvist Sofie Møller Themsen Kirse Juul Thomsen Mette Amanda Tiselius Tobias Risager Villadsen Victoria Vinogradova Eva Riis Wiingaard Tue Winther Ditte Bagger Waaddegaard Lærke Lundskov Eriksen Kristian Frederiksen

Hyltebjerg Allé 80 A Hjelmsgade 8, 4.tv. Vesterbrogade 67 Mølleparkvej 61 Bjelkes Allé 36 B Skt. Peders Stræde 22, 2. Karlskær Allé 5 Silkeborg Plads 4, st.tv. Birkedommervej 11, 4.th. Nørre Allé 75, -517 Baldersvej 18 Follingsvej 131 Åvej 55 Parallelvej 19 Danmarksvej 46 B c/o Sjerbakova 9, 49 Aurevang 7 c/o Søltoft, Jægersborggade 10, 5.th. Låddenhøj 75 Bondehavevej 76 Anders Uhrskovs Vej 7

2720 Vanløse 2100 København Ø 3250 Gilleleje 9000 Aalborg 2200 København N 1453 København K 2610 Rødovre 2100 København Ø 2400 København NV 2100 København Ø 2635 Ishøj 9200 Aalborg SV 5856 Ryslinge 9480 Løkken 2800 Lyngby RU-197375 Skt. Petersborg, Rusland 2900 Hellerup 2200 København N 4000 Roskilde 2880 Bagsværd 3400 Birkerød

E F TE RÅ R 2014 • 18/9 - 17/12 (13 u g e r )

Andreas Brøgger Maria Emilie Halse Gravesen Louise Maria Guglielmi Mads Toft Hansen Rune Højlund Rasmus Gundgaard Mulvad Frank Nielsen Morten Norup Line Thorsen Sieg Camilla Dahl Sørensen Marcus Turunen

pt. Hvidesten, Kingosvej 1 Klokkerbakken 36 Nøjsomhedsvej 5, 1.tv. Møllemoseparken 1 Mosekæret 9 Hedegårsvej 20 Skindergade 34, st., -15 Odsgårdvej 3 Hedevej 15 Fjordbakken 4 Frederikssundsvej 96 B, 1.th.

2630 Taastrup 8210 Århus V 2100 København Ø 3450 Allerød 2880 Bagsværd 7430 Ikast 1159 København K 8800 Viborg 8660 Skanderborg 7620 Lemvig 2400 København NV

E l e v e r E 13

E l e v e r F 14

kurser

KURSER Korte kurser 2014

05.01.-11.01. Tag og læs! Latter 12.01.-18.01. Frihed – et filosofisk seminar 22.06.-28.06. 29.06.-05.07. 06.07.-12.07. 13.07.-19.07. 20.07.-26.07. 27.07.-02.08 02.08.-10.08.

Livsfilosofi – Kulturen til debat Søren Kierkegaard – Lidenskab, valg, autenticitet Kunsten at more sig (børn fra 7 år) Tag og skriv! Musikkursus (børn fra 10 år) Den politiske slagmark – Grænser for fællesskab Augustkursus

Lange kurser Forårsskolen 2014 23-01-2014 21 uger 18-06-2014 06-03-2014 15 uger 18-06-2014 Efterårsskolen 2014 14-08-2014 18 uger 17-12-2014 18-09-2014 13 uger 17-12-2014

2015

04.01.-10.01. Tag og læs! Romanen 11.01.-17.01. Er der et menneske bag facaden?– et filosofisk seminar 21.06.-27.06. 28.06.-04.07. 05.07.-11.07. 12.07.-18.07. 19.07.-25.07. 26.07.-01.08. 01.08.-09.08.

Ideer, der ændrede verden Søren Kierkegaard og den moderne individualisme Kunsten at more sig (børn fra 7 år) Musikkursus (børn fra 10 år). Tag og skriv! Den politiske slagmark – De rykker Danmark! Augustkursus

Forårsskolen 2015 22-01-2015 21 uger 17-06-2015 05-03-2015 15 uger 17-06-2015 Efterårsskolen 2015 13-08-2015 18 uger 16-12-2015 17-09-2015 13 uger 16-12-2015

Forårsskolen 2016 28-01-2016 21 uger 22-06-2016 10-03-2016 15 uger 22-06-2016