__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1


INDHOLD ARTIKLER 2 4 6 10 18 24 30 40 46 50 56 62

FORORD URIMELIGT BLÆR DER ER LIV PÅ SKOLEN... X-RUM PÅ HØJSKOLE BIDRAG TIL EN UBEKVEM DEBAT KLOGERE, KAMPKLAR OG UNDERHOLDT PÅ FILOSOFILINJEN KRØNIKEN KEND DIN BESØGELSESTID FIRE TEKSTER SMS-UDVEKSLING FRA AUGUKU 2013 DET BEDSTE & DET VÆRSTE RIGETS TILSTAND

REFERENCE 86 87 88 89 90 91 92 94 98 102 104

AUGUKU 2014 FORÅRSWEEKEND 2014 ELEVFORENINGENS BESTYRELSE TESTRUP HØJSKOLES BESTYRELSE MEDARBEJDERE SKOLEKREDSENS BERETNING ÅRETS GANG I STIKORD ADRESSER, FORÅR 2013 ADRESSER, EFTERÅR 2013 ELEVBILLEDER KURSER 2014

JØRGEN CARLSEN JOHAN DAVIDSEN NINA LIND BALSLEV GITTE KROGSBÆK SCHRIVER JØRGEN CARLSEN EMIL SLOTH ANDERSEN ANNE-GRETHE SEVERINSEN HANS RUBECH CHRISTENSEN NANNA DAMSGAARD-LARSEN NANNA FRIIS & MARIA LOUISE KRÆMER ASTRID MARIE HANSEN JØRGEN CARLSEN


4

FORORD

FORORD

FOR LIVETS SKYLD Med al respekt for Søren Kierkegaard har Grundtvig mere end nogen anden æren for, at vi her i Danmark har en kultur, der har blik for de menneskelige skalaforhold og livets betydningsfuldhed AF JØRGEN CARLSEN I september havde Testrup Højskole besøg af den danske arkitekt Jan Gehl, der i foråret modtog Nykredits arkitekturpris på 500.000 kr. – en pris, der anses som ”arkitekternes Nobelpris”. Livet mellem husene er titlen på arkitekten Jan Gehls bog fra 1971. Den er en klassiker og et must for enhver, der interesserer sig for arkitektur og byplanlægning. Senere har han uddybet sine synspunkter i andre bøger, men det er Livet mellem husene, der har gjort Jan Gehl verdensberømt.

ning er til for menneskelivets skyld. Mere enkelt kan det vist ikke siges. ”Jamen, skulle det være noget særligt?” kunne man spørge. Nej, i grunden ikke. Og dog. Et af problemerne i det moderne hyperkomplekse samfund er, at vi har en tilbøjelighed til at miste proportionerne i forhold til det egentlige og grundlæggende, nemlig det liv vi lever hver for sig og med hinanden. Monsterarkitekturen er bare det tilspidsede symbol på denne perverse tendens.

Hvad er så Jan Gehls grundholdning? Det er opfattelsen af, at arkitektur og byplanlæg-

At det er livet, det drejer sig om er så elementært og indlysende – ja nærmest banalt – at jeg næ-

sten krummer tæer over at sige det. Men nu gør jeg det så alligevel. Læg dog venligst mærke til, at jeg ikke siger noget om, hvad det gode eller rigtige liv er. Det er jeg nemlig selv i vildrede over. Og selv om jeg skulle være nået til en afklaring og gav min mening til kende, ville der givetvis være andre, der var af en helt anden opfattelse. Og det er alt sammen fint nok. Jeg tror nemlig ikke, at det er nogen af os forundt at have privilegeret adgang til den ultimative sandhed om os selv og det liv, vi lever. Men én ting kan vi forhåbentligt enes om: At livet er væsentligt,


FORORD og at det er værd at tage fat på. Ikke for ingenting begynder Jan Gehls bog med ordet livet. Livet er omdrejningspunkt for enhver diskussion om, hvad der giver mening – både individuelt og samfundsmæssigt. Disse betragtninger og sansen for menneskelige skalaforhold i byplanlægningen har Jan Gehl ikke fra fremmede. Det er nemlig et typisk træk ved dansk kultur og mentalitet. Det blev han for alvor opmærksom på, da han befandt sig i det store udland. Pludselig kunne han se, hvad vi kunne her til lands, uden at vi selv var særlig klar over det. Vi opfattede det egentlig ikke som noget særligt. Vi gjorde bare, som vi gjorde.

laforhold og livets betydningsfuldhed. Liv er et nøglebegreb for Grundtvig. Og fordi livet er grundlæggende betydningsfuldt, er alt det, man bruger livet til, også betydningsfuldt.

Hvad er mon forklaringen på, at vi tænker sådan her i Danmark? At vi tænker det som noget selvfølgeligt? At vores kultur er sådan? Vores kultur består nemlig først og fremmest i det, vi ikke tænker over, men som vi anser som selvindlysende. Det er såmænd N.F.S. Grundtvig.

I 1950’erne havde dagbladet Information en klog og indsigtsfuld bestyrelsesformand. Det var Kaj Thaning, som var præst i Båring og beskæftigede sig intensivt med Grundtvig. I øvrigt var han barnebarn af Testrup Højskoles grundlægger Jens Nørregaard. I 1963 kom hans banebrydende disputats om Grundtvig Menneske først, kristen så. Den var på tre bind og en milepæl i grundtvigforskningen. Af hensyn til alle dem, som syntes, det var lidt for nørdet at skulle pløje sig igennem et akademisk værk på så mange sider, skrev han en forkortet udgave, der mere folkeligt gengav hans synspunkter fra disputatsen. Titlen på hans Grundtvig-bog var For menneskelivets skyld. Denne titel rummer Grundtvig kogt ned til en maggiterning.

Med al respekt for Søren Kierkegaard har Grundtvig mere end nogen anden æren for, at vi her i Danmark har en kultur, der har blik for de menneskelige ska-

Grundtvig og Jan Gehl kan passende tage hinanden i hånden. Begge er de eksponenter for en begavet enfoldighed. Sagen er jo ganske enkelt den, at det i alle

situationer drejer sig om én ting: At sætte menneskelivet i centrum. Det hele drejer sig om at understøtte og udfolde menneskets livsbetingelser. Der findes i Danmark et enestående kulturfænomen, der vedholdende og ukueligt fastholder dette på én gang beåndede og enfoldige perspektiv på vores virkelighed. At jeg her tænker på højskolen, kan vist ikke undre dig, der nu sidder med dette årsskrift mellem hænderne. Højskolens første og vigtigste opgave er at pege på livets betydningsfuldhed. Så enkelt er det såmænd. Dermed ikke sagt at opgaven er let. Meget tyder på, at det er at sejle op mod tidens strøm. Ikke desto mindre understreger det, at højskolens betydning og vigtighed måske aldrig har været større end i dag. God læselyst

Jørgen Carlsen, forstander

5


6

DEBAT

Må en højskole fremhæve sine åbenlyse talenter, altså de talenter, der i offentligheden gør sig bemærket inden for litteratur, film, kunst og i mediebranchen? AF JOHAN DAVIDSEN Det faldt mange tidligere Testrup-elever for brystet, da højskolen i sommer udsendte et nyhedsbrev med titlen ”Urimeligt blær”, hvori man fremhævede en imponerende shortlist af tidligere elever, der har markeret sig inden for bl.a. litteratur, film, kunst og journalistik. Nogen var kommet ind på filmskolen, imens andre havde markeret sig som nyudnævnte medlemmer af den prestigefulde Cavlingkomité. Men andre tidligere elever var forargede over, at en højskole tillod sig at fremhæve de ”dygtigste” elever, for var det virkelig rimeligt på den måde at fremhæve nogen på bekostning af andre? Sendte det ikke et signal om, at de der havde opnået mindre synlige resultater iblandt de tidligere elever ikke var ligeså meget værd som de ”dygtige”? Det medførte bl.a. en debat på Facebook, der indeholdt kommentarer som denne:

URIMELIGT BLÆR? Hvis man bare dygtiggør sig i det man allerede er god til adskiller højskolen sig ikke fra de videregående uddannelser – udover at man samtidigt bor og synger der. Og ironiske alternative fremhævelser af tidligere elevers præstationer såsom: Teaterelev fra foråret 2005 fik en middelmådig juraeksamen i november og er stadig arbejdsløs. Reaktionerne peger på et dilemma. Det handler om, at vi, der laver højskole, har som ideal, at man ikke behøver at kunne noget for at gå på højskole. Vi gør en dyd ud af ikke at være kompetencekrævende. Vi bryster os af, at højskolen er for alle, og at det vi gør, gør vi af lyst. Men midt i dette fællesskab, tilsyneladende blottet for kompetencekrav, fungerer scenen og talerstolen dog


DEBAT som centrale platforme for dem, der har talentet eller dem, der blot tør og vil tale. Dermed kan nogen måske synes, at Testrup Højskole og højskolen i almindelighed på trods af gode intentioner herom ikke til fulde lykkes med at blive et tiltrængt frikvarter fra de krav om succesfuld selvfremstilling, som ”det øvrige samfund” stiller. Men at institutionen i stedet på visse områder synes at spille med på disse krav. Gode intentioner til trods mimer en sådan fremhævelse af individers præstationer i offentligheden unægtelig Facebooks statusopdateringer, der ofte pinpointer personlige narrative højdepunkter i en hverdag, som alle ved egentlig er kaotisk i sin helhed. Også i Testrups fremhævelse af de enkelte tidligere elevers præstationer har man valgt at fremhæve de mest succesfulde sider og samtidig trænge de mindre succesfulde i baggrunden. Som sådan er der i højskoleregi ikke noget nyt i denne fremhævelse af kendte enkeltindividers præstationer, idet Højskolerne nu i nogle år har kørt kampagnen ”Find det, du er god til”, hvor en række kendte tidligere højskoleelever fra forskellige højskoler lan-

det over kommer med udsagn om, hvad netop deres højskoleophold har betydet for deres senere virke. Udsagn der skal fortælle historien om, hvordan disse tidligere elever gennem højskolens muligheder for at gøre lige hvad man har lyst til, fandt deres vej igennem livet. Men det kan være svært at overføre ideerne fra denne kampagne til en målgruppe, der i stedet for kommende elever i det konkrete tilfælde består af tidligere elever. Fremhævelsen af enkeltindividers præstationer giver eksempelvis mening, når den kommer fra Højskolerne og går bredt ud i offentligheden i et forsøg på at hverve nye elever ved at spille på deres associationer til kendte mennesker, og den ville sikkert også kunne fungere som kampagne på Testrup.dk. Men når den udsendes i et nyhedsbrev, som primært når ud til tidligere elever, kan den, hvilket reaktionerne peger på, komme til at virke ekskluderende. Det performative er i høj grad på forhånd inkluderet i højskolen. Der bliver hyppigt optrådt, sat i scene og fremført. Vi hylder den synlige kreativitet, og der er langtfra noget nyt i, at højskolen tiltrækker mennesker,

der kan lide at være på. Men det kan virke voldsomt, når performance og præstationer pludselig bliver italesat og fremhævet som en dyd. Måske fordi selv ikke de, der forarges over det urimelige blær, kan sige sig fri for at have nydt godt af rampelysets glæder. Rampelyset er ikke problematisk i sig selv. Det er derimod problematisk, hvis vi ikke kan tale om, hvem vi retter det imod og hvorfor. Hvis vi ikke kan tale om, hvorfor vi i vores højtbesungne fællesskab i dette tilfælde fremhæver en særlig gruppe mennesker inden for en særlig gruppe af kulturelt elitære institutioner, og man derfor med rette kan spørge os om, hvorfor vi ikke også hylder sygeplejersken, ingeniøren og den ihærdige jobsøgende. Når man laver højskole på Testrupsk niveau, kan det være svært at undgå, at der kommer nogle meget engagerede, målrettede unge mennesker ud i den anden ende, som er klar til at overtage verdensherredømmet inden for netop deres felt. Men det ved vi jo godt. Det behøver vi ikke at blære os med over for hinanden.

JOHAN ER CAND.MAG I MEDIEVIDENSKAB

7


8

BIER

Testrup Højskole har i løbet af året 600-doblet antallet af beboere, og bierne, der er flyttet ind, gør sig nyttige på mange andre måder end ved den honningproduktion, man typisk forbinder dem med. Mens biavlerne i Danmark bliver stadigt flere og yngre, er bestanden af bier på verdensplan dog truet af landbrugets monokultur og udbredte brug af pesticider – med bistaderne i drivhuset gør Testrup Højskole deres til at vende den negative udvikling. AF NINA LIND BALSLEV. NINE ER UDDANNET BACHELOR I ÆSTETIK & KULTUR OG KUNSTHISTORIE, OG ANSAT SOM SOUCHEF I KØKKENET PÅ TESTRUP HØJSKOLE.


BIER

Det går godt på Testrup Højskole! 2013 var nemlig året, hvor højskolen rundede 60.131 individer. Sådan cirka.

forveksler de mere rolige bier med. Nej, vi skal tage fat i et af de mest nyttige dyr, man kan omgive sig med – set ud fra mere end ét aspekt.

anslås værdien af bestøvning til mellem 1 og 3 milliarder kroner. På verdensplan anslås værdien til 860 milliarder kroner”. Det er ikke så lidt! Bestøvning af planterne drejer sig om så hverdagsprægede ting som æbler, løg, gulerødder, squash, blomkål, broccoli, selleri, porrer og agurker, men også mange, mange andre planter, som vi håndterer i vores hverdag.

For at tingene skal give nogenlunde mening, skal du med en lille tur rundt på skolen. Ikke ind i foredragssalen, hvor der ellers er et glimrende grundlag for, at ting skal give mening. Musikhuset dur heller ikke. Så spisesalen da? Næh, vi er tættere på i en vis forstand, men ikke helt der, hvor vi skal være. Dog nærmer vi os! Turen går videre udenfor i den friske luft. Ned i haven, ned til drivhuset. Her står de, de nye beboere på højskolen: bierne.

Det falder os naturligt at associere bien med nyslynget honning og sommerens jordbær, for tænker man på bier, tænker man også på honning. Det er dog lidt af et paradoks, idet honningproduktionen i sig selv rent faktisk er en sød, men forholdsvis lille sidegevinst. Det er i stedet biernes bestøvning af afgrøder på markerne såvel som i frugtplantagerne, der tager de afgørende stik hjem.

Det er bierne, dette skal handle om. Bier. Ikke arrige jetjagere med hidsige sort-gule fartstriber og iltert temperament; det er hvepsene, som mange desværre

”You can thank the Apis mellifera, better known as the Western hoØkologisk Landsforening skriver i en artikel på deres hjemmeside, neybee, for 1 in every 3 mouthfuls you’ll eat today. Honeybees – at ”biernes bestøvning af planter er afgørende for verdens fødeva- which pollinate crops like apples, blueberries and cucumbers – are reforsyning, og alene i Danmark

LANDBRUGSSAMFUNDETS LIM

I forlængelse heraf har det amerikanske tidsskrift Time Magazine belyst samme emne, hvor dette citat stammer fra:

9


10

BIER

Det er biernes bestøvning af afgrøder på markerne såvel som i frugtplantagerne, der tager de afgørende stik hjem. the “glue” that holds our agricultural system together”(…) Efterfølgende tager artiklen i Time Magazine imidlertid en mere ildevarslende drejning ved at beskrive, hvordan denne “lim”, der holder vores landbrugssamfund sammen, er ved at smuldre for øjnene af os. Problemet er, at bestanden af bier på verdensplan er faldende og inde i en kraftig turbulens.

PLUDSELIG MASSEDØD Det er der talrige forklaringer på, og problemfeltet er meget komplekst. Dog er der bred enighed om, at landbrugets udbredte monokultur, brugen af pesticider,

CCD (se forklaring senere) og varroamiden er fire vægtige faktorer, der alle præger billedet i en negativ retning. Kort sagt: jo færre bier, desto sværere bliver det at få bestøvet en stor del af verdens afgrøder (der er naturligvis også en del andre insekter, der bestøver. Undskyld! Vi er glade for jeres indsats – det er bare ikke jer, det handler om her). Lidt lys er der dog for enden af tunnelen: Fra 1. december vil det i EU nemlig være forbudt at bruge en række pesticider, der mistænkes for at fremkalde pludselig bidød, det såkaldte Colony Collapse Disorder; CCD. Det er

nemlig pesticider fra neonicotinoid-familien, der mistænkes for at stå bag de seneste års pludselige massedød blandt bier.

BIER I BYER I Danmark er der de senere år heldigvis sket en vækst i antallet af biavlere. Navnlig kvinderne er kommet mere med end nogensinde før. Fra at have været en hobby for ældre mænd, er antallet af nye og yngre biavlere nu stigende, hvilket afgjort er en positiv tendens. At have bier i byerne er også et hastigt voksende fænomen, som grundet diversiteten af blomster i byerne har gode kår. Faktisk kan bier i byerne hente honning i længere tid henover sommeren, fordi der her fortsætter med at være blomster. På markerne kommer der alt for hurtigt til at opstå det, som i biavlerens vokabularium hedder ”en grøn ørken”.


BIER

Vi på Testrup Højskole har bier, fordi vi har brug for at tage den fortærskede floskel ”at gøre noget” alvorligt. SÅ NOGET GODT SKER DER ALTSÅ OGSÅ! Vi på Testrup Højskole har bier, fordi vi har brug for at tage den fortærskede floskel ”at gøre noget” alvorligt. Vi har brug for at føle, at vi bidrager med en lille brik til det store puslespil, som måske ganske rigtigt føles så uoverskueligt, at det ville være fristende blot at lade stå til. Alligevel fyldes man af en positiv fornemmelse, når man får lov til at handle, agere og mærke, at man trods alt er med til at gøre en forskel – selv på et så relativt spinkelt plan.

Vi har også bier, fordi der opstår en grundlæggende tilfredsstillelse og dybtliggende glæde, når man er med til at skabe en direkte forbindelse fra jord til bord. Jeg blev engang spurgt, om ikke jeg bliver træt af at lave mad. Svaret er nej. Så længe jeg får lov til at lave mad, der siger mig noget, bliver jeg aldrig træt af at lave mad. Nu har vi i køkkenet mulighed for at arbejde med honning fra baghaven. Vores egen honning – i hvert fald fra næste forårs honninghøst – og dét er noget, der i den grad bringer mening og glæde frem. Forhåbentlig kan det også smages.

11


2

AFKLARENDE TEATER

X-RUMMET GIVER HØJSKOLEELEVERNE PLADS TIL UDFORSKNING AF INDIVIDUELLE VALG GENNEM FÆLLESSKABET. MANGE UNGE FØLER UDDANNELSESVALGET ER ET ENSOMT OG SVÆRT, MEN MED X-RUMMET HAR STUDIEVEJLEDNING FÅET EN NY FORM. AF GITTE KROGSBÆK SCHRIVER


AFKLARENDE TEATER

AT GIVE TVIVLEN PLADS X-rum et nyt fag på Testrup Højskoles lange kurser, der blev søsat i foråret 2013. Det er blevet skabt på baggrund af erfaringer og tanker jeg har gjort mig i årenes løb, i egenskab af at være teaterlærer og studievejleder. I efteråret 2012 fik jeg systematiseret og ”sat lidt skik” på projektet gennem en orlovsperiode på fire måneder. Det er en vidunderlig foræring at få nogle måneders ro til at sætte sig dybere ind i et fagområde, som en masse kloge mennesker mener en masse kloge ting om. Jeg brugte denne periode på at undersøge, hvordan jeg kunne anvende mit fag teater i den generelle afklaringsproces eleverne befinder sig i på højskolen. Helt specifikt om teater kunne anvendes som en slags metodefag i studievejledningen. Jeg samlede, videreudviklede og opfandt en række øvelser af forskellig karakter, som jeg syntes egnede sig til eksperimentet og samlede det hele i et idékatalog. På forårsholdet 2013 prøvede jeg i praksis nogle af disse øvelser i et fag, der fik navnet X- rum. Det var en nærmest berusende pionerproces til tider, for både mig og eleverne,

som man måske kan fornemme i min beskrivelse af faget på skolens hjemmeside hen på foråret: ’X’ står for eksperiment og ’rum’ for den plads vi giver os selv og hinanden i eksperimentets navn – tankestregen taler for sig selv. Faget er nærmest i sig selv et eksperiment, hvor vi sammen famler lidt rundt og forsøger at slippe kontrollen for en stund. Vi prøver at se på os selv indefra i stedet for altid at se os selv med andres øjne – udefra! Men det er enormt svært at forklare. Der er timer hvor vi skal tie og alligevel være sammen. Ikke meditation. Bare stilhed. Så er der andre timer, hvor vi koger rundt og synger sange, vi opfinder på stedet. Der fokuseres meget i faget på opmærksomhed og tilstedeværelse lige nu og her. At give tvivlen plads og finde tid til den fælles undren. Det hele skal ikke ende med et facit eller noget eksakt, men måske bliver man lidt klogere på sig selv undervejs. Kodeordet for alt, hvad vi laver, er improvisation. Jeg har tilrettelagt forløbet i forvejen og har tilbudt eleverne en plan over indholdet, men de fleste vil slet ikke vide, hvad vi skal lave på forhånd. De vil hellere overraskes! Det er da

’X’ står for eksperiment og ’rum’ for den plads vi giver os selv og hinanden i eksperimentets navn.

3


4

AFKLARENDE TEATER fedt, at de gider og tør stille sig til rådighed for eksperimentet!” Jeg synes stadig her på efterårsholdet 2013, at det er spændende om de erfaringer vi gør os sammen, kan holde vand i forhold til min oprindelige idé. Den beskriver jeg i min skriftlige evaluering af orloven. Det følgende er et uddrag herfra:

MIN VIRKELIGHED ”Flere og flere unge i Danmark går rundt og føler sig ensomme” sagde Kim Bildsøe i TVA på DR d. 13. november 2012. Og han fortsatte: ”Få af de unge taler direkte med hinanden om det”. Det er vel ensomhedens forudsætning, vil jeg mene. Indslaget redegjorde ikke for, hvorfor ungdommen i dagens Danmark føler sig så ensomme, men understregede det i sin egen kontekst ved at lade en kvinde sætte ord på sin ”mavefornemmelse”. Hun konkluderede på sin egen situation sådan cirka på denne måde: Én, der ikke selvvalgt er alene, er ensom! Det er ikke særlig attraktivt og spændende at føle sig ensom, og derfor ikke noget man skilter med. Det bliver til et tabu, og det bider sig selv i halen.

Ensomhed har vel altid været tabuiseret, men at det er blevet ungdommens lod, at bære rundt på en så tung følelse i en alder, der burde være præget af letsind og berigende fejltagelser i stedet, synes jeg er på godt jysk træls. Vi hører samtidig i stigende grad om stress, depression, angst, ADHD og andre forstyrrelser. Snart sagt alle menneskelige livsproblemer betragtes i dag som behandlingskrævende. Inden for det seneste halve århundrede er antallet af sygdomme i det psykiatriske diagnosesystem tredoblet. Diagnoser som depression, ADHV, OCD, og ord som borderline og lykkepiller omtales mere og mere. Gud og hver mand slynger omkring sig med begreberne. Derfor kan det ikke undre mig, hvis nogen får den klare fornemmelse af, at man gør klogest i at holde kortene tæt ind til kroppen og dukke sig, for ikke selv at blive ramt af en diagnose.

Vi prøver at se på os selv indefra i stedet for altid at se os selv med andres øjne – udefra!

UDDANNELSESVALG ER SVÆRT OG ENSOMT Jeg oplever, som det i øvrigt allerede er beskrevet i Jo Krøyer og Camilla Hutters ”Metodehåndbog i fortælleværksteder,” at uddannelsesvalget for mine elever er et svært og ensomt valg. Mange har oplevelsen af, ”at jeg er den eneste i verden, der har det sådan”. Ansvaret for uddannelsesvalget er blevet individuelt, og der er kun én selv at bebrejde, hvis man gør sig skyldig i tvivl. Hvis jeg ikke ved, hvad jeg vil, er det fordi jeg ikke kan ”mærke” mig selv! Jeg kender ikke mig selv! Jeg skammer mig over mig selv, og jeg bør skamme mig, når jeg har behov for mere tid til at undersøge og tænke efter. For tid er penge og jeg fjumrer bare nytteløst omkring i et fjumreår!


AFKLARENDE TEATER I ”Det diagnosticerede liv,” en artikelsamling, der er redigeret af Svend Brinkmann, citerer Søren Hertz i sin artikel ”There is a crack in everything, that´s how the light gets in” den norske psykolog Tor Johan Ekeland: ”Forventningerne om selvkontrol er øget både i arbejdsliv og i skolen….subjektets største udfordring er at håndtere en frihed, hvor man ikke kan tage sig selv for givet, men hvor man må præstere sig selv…..Du bliver din egen bedrift….Skammen handler om, når du mislykkes med at præstere dig selv….Du er fritstillet til at skabe dig selv, men mislykkes du har du kun dig selv at takke….Du er afhængig af den andens blik for at fastsætte din værdi – og uden værdsættelse fra andre kender du ikke længere din værdi. En støt kurs og et sikkert kompas hjælper ikke længere. At gøre sig synlig, skaffe sig adgang til den andens blik bliver en langt vigtigere kompetence.” Han fortsætter senere med at citere filosoffen Michel Foucault: ”Tidligere tiders undertrykkelse er i det moderne samfund afløst af selv-undertrykkelsen, der sættes i scene af en stadig opmærksomhed hos det enkelte individ på skellet mellem at være indenfor eller

udenfor, at tilhøre de anerkendte og de normale frem for de anderledes og forkerte med en konstant bekymring for udskillelse. Opgaven handler om at udskille sig på den positive succesfyldte måde, og den balancegang er svær”. Socialforskningsinstituttet udgav i 2000 en rapport udarbejdet af Lilli Zeuner: ”Unge mellem egne mål og fællesskab; Værdier og valg blandt elever i de studieforberedende ungdomsuddannelser”. Den understreger i sin konklusion til fulde Foucaults ord. En af de største værdier for de unge i rapporten er: At kende sig selv. Hernæst at være i et fællesskab og

At give tvivlen plads og finde tid til den fælles undren. Det hele skal ikke ende med et facit eller noget eksakt, men måske bliver man lidt klogere på sig selv undervejs.

at kunne dyrke de værdier, man udvikler gennem sin ungdomsuddannelse, sammen med sine venner i skolen og i fritiden. Kort sagt: De ønsker at blive klogere på sig selv og sætter fællesskabsrelationen højt på listen, når de værdisætter ”det gode liv”. I Rie Thomsens ph.d.-afhandling ”Vejledning i fællesskaber – karrierevejledning fra et deltagerperspektiv” gør hun rede for, hvilken betydning fællesskabet kan have i forbindelse med uddannelsesvalg: ”(…)eleverne indbyrdes har forskellige erfaringer med at vælge, med at søge ind på uddannelse, med at være til samtaler og med at tage kurser. Det har betydning for Tine at andre har gjort sig overvejelser om og konkrete erfaringer med at søge ind på uddannelser. Det ser hun som ressourcer, som hun gennem samtaler med andre får indsigt i. En indsigt hun bruger i sit eget overvejelsesog handleprojekt i forhold til at vælge og søge uddannelse: ”Vi kan alle sammen supplere hinanden på en eller anden måde og få rigtig mange indfaldsvinkler på” For Tine bliver de andre højskoleelever usikkerhed og ”fejlslagne” erfaringer med uddannelse til en ressource for fællesskabet. (…)”

5


6

AFKLARENDE TEATER

AKTIVT SØGENDE VIRKELIGHED Eller som Aristoteles har sagt: ”De mange, som ikke individuelt er ekstraordinære begavelser, kan ikke desto mindre, når de bliver bragt sammen, være bedre end de få bedste mennesker, ikke individuelt, men som kollektiv.” Jeg så på et tidspunkt i en udsendelse af mere eller mindre populærvidenskabelig karakter, følgende påstand: I et stort glaskar putter du eksempelvis 2000 marmorkugler. Så går du på gaden og spørger folk, om de kan regne ud, hvor mange kugler, der er i glasset. Efter du har spurgt 10 forskellige mennesker får du et svar, der ligger længere væk fra det rigtige resultat end hvis du spørger 100 mennesker. Og spørger du yderligere 1.000 mennesker om det samme, kommer du endnu tættere på kuglernes faktiske antal. Så mængden af mennesker man spørger er altså en afgørende faktor for at finde frem kuglernes antal. Jo flere der byder ind, jo nærmere kommer du til det faktiske antal. Det er da værd at tænke over! Nu er jeg jo højskolelærer og som sådan ikke forpligtet af tunge, videnskabelige krav. Jeg er for-

pligtet af mine elever på Testrup Højskole, som jeg har i baghovedet, når jeg arbejder med dette skrift. Det sker ikke sjældent, at jeg møder en forvirret, fortvivlet og nærmest, hvad jeg vil kalde, handlingslammet elev i studievejledningsarbejdet på Testrup. Det er i øvrigt også allerede beskrevet og dokumenteret i Finn Thorbjørn Hansens rapport fra 2008. Min ambition er at forsøge at vende denne passive, afventende og anspændte virkelighed eleven befinder sig i, til noget som kunne betegnes mere som en slags afslappet og aktivt søgende virkelighed. Jeg håber, det kan ske bl.a. på baggrund af den erfaring eleven får i det forpligtende fællesskab og gennem oplevelsen af det ”afklarings- og vejledningsrum” vi skaber sammen. Hvor vi slipper selvkontrollen og giver tvivlen et råderum, og en tid til at være i den. Jeg er klar over, at en del elever vil ”stå af” overfor en studievejledning, der for det første insisterer på at tage hele kroppen med og for det andet inkluderer andre mennesker end vejlederen/ læreren. Det skal de have lov til. Mit projekt er ikke at skyde med spredehagl, men derimod at til-

Ansvaret for uddannelsesvalget er blevet individuelt, og der er kun een selv at bebrejde, hvis man gør sig skyldig i tvivl. byde en vejledningsform til netop de elever, der gerne vil prøve en anerledes vejledningsaktivitet. Mit mål er at udfordre individets oplevelse af originalitet: ”Jeg er den eneste i verden, der har det sådan.” Ikke fordi jeg ikke anerkender individets egenart, men for at minimere elevernes oplevelse af isolation i en valg- og afklaringsproces. Det er dybt ulykkeligt, at mennesker i verden kan føle sig ensomme. Når vi møder det, også i den individuelle afklarings- og vejledningssammenhæng på vores egne matrikler, må vi forsøge at grave ned til ondets rod og skabe de forhold, der så at sige kan udfordre ”det moderne menneskes ensomhed”, og insistere på at det skal komme ud og være med. Jeg anser det


AFKLARENDE TEATER melse. Og den håber jeg at kunne mane frem, når jeg forsøger at få eleverne til at ”lege med problemerne” på scenen, og bryde følelsen af apati og modløshed.

Det sker ikke sjældent, at jeg møder en forvirret, fortvivlet og nærmest, hvad jeg vil kalde, handlingslammet elev i studievejledningsarbejdet på Testrup. for den vigtigste kerneydelse for højskolen som institution, at give eleverne mod til at bruge fællesskabet, og opleve sig selv som værende en del af det og i øjenhøjde med det. Ikke den omvendte bevægelse: At se på sig selv udefra med andres øjne. Fra teatrets verden kender vi i høj grad til fristelsen til at spejle sig i publikums øjne og lade dem vurdere, om vi fylder rollen ud. Om man er god eller ser godt ud. Det er det samme i livet. Selvbevidstheden får overtaget, og samvær med andre bliver en krævende disciplin. Fællesskab bliver reduceret til temafester og netværk. Men fra teatrets verden kender jeg også den livgivende selvforglem-

ØMHED FOR SIG SELV OG HINANDEN Vi skal turde stille hinanden og os selv større spørgsmål end ”om jeg er god” eller ”om jeg ser godt ud”. Lad os trække tabuerne ind på hverdagsscenen for et øjeblik at være i selskab med dem. Ikke alene i ensomhed men sammen med hinanden! I denne proces er det meget vigtigt, som det hedder sig i teaterfaget: At have ømhed for sin karakter. Det stiller store krav til os som vejledere. Vi skal kunne skabe en tillidsfuld og åbenhjertig stemning i et trygt rum sammen med eleverne, så de kan føle ømheden for sig selv og for hinanden. Det er forudsætningen for at eleven kan give sig selv tilladelse til at ”stå i det åbne” og lytte til ”et kald”.

Mit mål er at udfordre individets oplevelse af originalitet: ”Jeg er den eneste i verden, der har det sådan”.

I faget X-rum forsøger jeg med vilje at fokusere ”lidt ved siden af” dét, der kan betegnes som et decideret individuelt mål i et afklarings- eller vejledningsprojekt. Mærkeligt nok i et forsøg på netop at rette fokus på individet, men altså ved hjælp af fællesskabet. Min” metode” er den samme man bruger ved ”stjernekiggeri”. Skal man forsøge at se én enkelt stjerne på nattehimlen, må man i stedet for at se direkte på den se ”lidt ved siden af” den netop for at kunne se den mere klart. Jeg vil gerne at eleven kommer til at lave den samme bevægelse en stund for på længere sigt at kunne se lidt klarere på sig selv.

GITTE KROGSBÆK SCHRIVER ER UDDANNET BACHELOR I ÆSTESTIK & KULTUR, OG UNDERVISER I TEATER PÅ TESTRUP HØJSKOLE.

7


8

SIDEHOVED


SIDEHOVED

9


2

DEBAT

BIDRAG TIL EN UBEKVEM DEBAT

AF JØRGEN CARLSEN

Aktiv dødshjælp. Jørgen Carlsen beretter fra indersiden af Etisk Råd, om hvordan dødens dilemmaer, rettidig og utidig indgriben altid er til diskussion. Jeg har nu været medlem af Etisk Råd i tre år og er på vej ind i min anden og sidste periode i rådet. Der er nemlig løbende udskiftning af medlemmerne i rådet, således at man højst kan være medlem i to perioder på tre år. Det sikrer, at afgørelser og anbefalinger ikke stivner i beslutninger, der er taget én gang for alle, men at tingene kan endevendes og anskues fra nye vinkler af nye rådsmedlemmer. Det er også nødvendigt for de mest brændende spørgsmål i rådet kredser om en viden, som er ubekvem og vanskelig at håndtere. Vi er på gyngende grund og kan ikke skjule os bag fromme, etiske helgarderinger. Ofte drejer det sig om en viden, som man allerhelst ikke ville vide af, hvis man kunne

blive fri. Men pointen er jo lige præcis, at det kan man ikke. Når vi drøfter sådanne prekære etiske problemstillinger i rådet, kan man ikke stikke hovedet i busken. Jeg vil i det følgende forsøge at illustrere min forlegenhed ved at fokusere på problematikken omkring ”aktiv dødshjælp”.

DEN VANSKELIGE DØD ”Og endelig døde han da døden, den vanskelige død.” Sådan slutter J.P. Jacobsens Niels Lyhne – et uforligneligt stykke dansk verdenslitteratur. Døden var for Niels Lyhne vanskelig af to grunde. Som fritænker var han aldeles uden illusioner eller trøstende tanker om et efterliv.

Døden var det absolutte punktum. Og så var der naturligvis selve dødskampen, som var hård og nådesløs: ”Smerterne blev heftigere og heftigere for Niels, huggede og huggede ubarmhjertigt derinde i brystet, blev så ulideligt ved. Det kunne have været så godt at have en Gud at klage og bede imod. Imod morgenstunden begyndte han at fantasere, betændelsen var i fuld gang. Og sådan blev det ved i to døgn endnu.” Niels Lyhnes dødskamp varede adskillige døgn. Han var i et smertehelvede, på pinebænken, hjælpeløst overgivet til naturens kræfter, inden døden gav ham fred. Det er en kendt sag, at der i den danske befolkning er et stort fler-


DEBAT tal for indførelsen af aktiv dødshjælp. De fleste tænker nok på smertehelvedet. De finder det forkert, at mennesker skal lide unødigt, når de befinder sig i en uafvendelig dødsproces. Når mennesker eller i det hele taget levende væsner udsættes for unødig lidelse, byder det os imod. Vi afliver dyr, som er anskudt eller påkørt eller på anden måde invalideret, så de ikke længere har mulighed for at klare sig i naturen. Det gør vi uden betænkeligheder. Faktisk vil de fleste betragte det som et etisk svigt ikke at gøre det. Her har aflivningen karakter af en barmhjertighedsgerning. Drejer det sig om mennesker, stiller sagen sig anderledes. Dem afliver vi ikke – ikke engang i de tilfælde, hvor de selv beder om det. Mennesker skal nemlig ikke klare sig i naturen. De har et civiliseret samfund at falde tilbage på. Vi yder dem tværtimod den maksimale pleje og omsorg. Den gode nyhed er, at en dødskamp à la Niels Lyhnes vil høre til sjældenhederne i vore dages Danmark. Vi bør prise os

lykkelige for, at moderne palliativ (dvs. smertelindrende) behandling er i stand til i vidt omfang at minimere lidelserne for døende patienter. Der er på dette punkt ingen grund til at blive alt for høje i hatten. Vi står faktisk noget tilbage i forhold til mange europæiske lande på dette område, så der er bestemt plads til forbedring. Men lad det nu ligge i denne sammenhæng. Man vil typisk ordinere morfinpræparater til at dulme smerterne. Niels Lyhnes dødskamp forløb over forholdsvis få døgn. For andre er det desværre en mere langstrakt affære. Strækker dødsprocessen sig over meget lang tid, dør patienterne som narkomaner, hvad der vel i denne sammenhæng er af underordnet betydning. Forklaringen er, at patientens tolerance over for morfinpræparater tiltager over tid. Der skal derfor stadig større doser til at skabe den smertelindrende virkning. Når man til et vist punkt, er selve smertebehandlingen i sig selv dødbringende, fordi store doser morfin vil bringe hjertet til standsning. I disse tilfælde dør patienten i re-

”Patientens død er ikke målet for behandlingen, men en bivirkning af den. Denne bivirkning skal så at sige være utilsigtet. Ellers befinder man sig på den forkerte side af loven.”

3


4

DEBAT aliteten af en overdosis. Det ved alle, der arbejder med terminale patienter. Den slags dødsfald finder sted nærmest rutinemæssigt på forskellige danske hospitaler eller hospicer. Jamen, har vi dermed ikke de facto indført aktiv dødshjælp her i Danmark? Nej, lyder det officielle svar. For sigtet med behandlingen er ikke aflivning af patienten, men udelukkende smertelindring. Patientens død er ikke målet for behandlingen, men en bivirkning af den. Denne bivirkning skal så at sige være utilsigtet. Ellers befinder man sig på den forkerte side af loven. I visse situationer er forskellen mellem aktiv og passiv dødshjælp i den kliniske virkelighed så hårfin, at den ikke er til at skelne med det blotte øje. Det er ikke nok at se på den faktiske handling. Man skal helst også være tankelæser og kunne afkode lægens skjulte motiver. Det kunne jo være, at den behandlende læge i sit stille sind har tænkt, at fru Hansen har kæmpet længe nok med døden – og at hun nu har behov for at få den fred, hun så længe har bedt om.

Er selve denne tanke formastelig og oprørende? Ikke i mine øjne. Den er såre human og forståelig. Eller sagt på en anden måde: Der eksisterer – om man vil det eller ej – et grænseland mellem aktiv og passiv dødshjælp, en etisk gråzone, som rummer en objektiv ubestemthed mht. handlingens karakter og perspektiv.

JURA CONTRA ETIK Denne etiske gråzone harmonerer umådelig dårligt med den gældende lovgivning på området. Loven opererer med en afgrundsdyb forskel. Passiv dødshjælp er som bekendt tilladt. Man må gerne afkorte eller accelerere dødsprocessen. Det kan man gøre ved at afstå fra en livsforlængende behandling. Man kan sågar standse tilførslen af næring og væske til patienten. Og man kan som nævnt intensivere smertebehandlingen efter lægeligt skøn. Alt dette er helt legalt. Men griber man til midler, som sigter mod at afslutte dødsprocessen, har man begået en forbrydelse. Man har gjort sig skyldig i ”aktiv dødshjælp”. Man er kriminel – ganske uanset hvilke motiver man måtte have for at gøre det, man gjorde. Man kan gøre det i bedste mening, men lige meget hjælper det.

Kommer en sådan sag for retten, viser det sig dog, at domstolene gennemgående behandler lovovertrædelsen med stor kulance. De er naturligvis forpligtet på at dømme i henhold til straffelovens bestemmelser. Til gengæld udviser de som regel en yderst moderat holdning, hvad angår strafudmålingen. De seneste domme vedr. aktiv dødshjælp har været betingede. Måske er problemet dybest set, at næstekærlighed eller barmhjertighed radikalt betragtet vil suspendere enhver tale om lov og ret, hvis situationen kræver det. Måske er etik og jura, når det kommer til stykket, inkommensurable størrelser? I 2012 bad sundhedsminister Astrid Krag Det Etiske Råd om at tage stilling til en evt. ændring af det eksisterende lovgrundlag vedr. aktiv dødshjælp. Af Rådets 17 medlemmer valgte de 15 at afvise en ændring af loven. To medlemmer var til gengæld af den opfattelse, at man i det mindste skulle være åben for en mulig lovændring, bl.a. ud fra en nærmere under-


DEBAT søgelse af de lande, der har tilladt aktiv dødshjælp. Jeg var den ene af de to. Jeg er nemlig af den opfattelse, at det er misvisende og ufølsomt at påstå, at aktiv dødshjælp under alle omstændigheder er en kriminel handling. Det er, som om juraen har fået overtaget over etikken i dette spørgsmål. Det understreges blandt andet af, at 5 ud af de 15 rådsmedlemmer gerne vil medgive, at der findes situationer, hvor aktiv dødshjælp faktisk vil være den etisk mest forsvarlige løsning. Men selv med den indrømmelse vil de ikke tage skridtet. De frygter, som de siger, en ”glidebaneeffekt” ved at åbne op for muligheden af aktiv dødshjælp. Det kan jeg sådan set godt følge dem i et langt stykke ad vejen. På den anden side vil jeg hævde, at angsten for fejltagelsen måske

”Vi er på gyngende grund og kan ikke skjule os bag fromme, etiske helgarderinger.”

kan vise sig at være selve fejltagelsen. For kravet om at holde sig på lovens faste grund blokerer for den barmhjertighedsgerning, det i bestemte tilfælde kan være at efterkomme en døendes ønske om dødshjælp. Man svigter med andre ord mennesker i nød, som har bedt om at få fred.

HVEM HAR PATENT PÅ BARMHJERTIGHEDEN? Jeg må understrege, at jeg naturligvis har den allerstørste respekt for mine gode kolleger i Det Etiske Råd og deres begrundelser for at afvise en lovændring. Men skal jeg følge min dybeste overbevisning, så hverken kan eller vil jeg på forhånd udelukke legitimiteten af aktiv dødshjælp. For mig at se kan dette at efterkomme et andet menneskes begæring om at tage afsked med livet faktisk være en barmhjertighedsgerning, som ikke rigoristisk skal kriminaliseres. Det bør efter min mening også afspejle sig i en lovgivning. Dette er min overbevisning. Af samme grund anbefalede jeg en fremtidig lovændring på området. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg dermed ikke har taget

stilling til det konkrete indhold i en sådan lovrevision. Selvfølgelig skal beslutningen om aktiv dødshjælp udgå fra patienten selv, og naturligvis skal patienten være uafvendeligt døende. Man skal også sikre sig, at patienten er afklaret om sin beslutning og ikke befinder sig i en tilstand af depression eller lignende. Og samtidigt skal mindst to uafhængige lægelige instanser vurdere patientens ønske. Alle sådanne formalia må i givet fald naturligvis endevendes i en omfattende udredning af et lovforslag. Lad os prise os lykkelige over, at nutidens palliative behandling har gjort dødsprocessen mindre lidelsesfuld, end den blev beskrevet i Niels Lyhnes ”vanskelige død”. Men det betyder bestemt ikke, at døden er en let sag. Døden er og bliver vanskelig – også i dag. Det vil den formodentlig altid være. Dødens vanskelige og foruroligende karakter bør kalde på en dyb anfægtelse og ydmyghed hos os alle. Den kalder på alt andet end patenteret jura. Vi må se denne vanskelighed i øjnene og leve med den.

5


6

FILOSOFILINJEN

KLOGERE, KAMPKLAR OG UNDERHOLDT PÅ FILOSOFILINJEN Denne morgensamling blev holdt på Efterårsskolen 2013 kort efter, at vi havde haft en uge med intensiv linjefagsundervisning. For at forstå konteksten kan det være oplysende, at teaterlinjen havde kastet sig over Molières “Den gerrige” for at arbejde med temaer derfra under devisen “En klassiker krydser sit spor”. AF EMIL SLOTH ANDERSEN


FILOSOFILINJEN Jeg vil gerne starte med at fortælle om en pirrende, heftig og ophidsende oplevelse, jeg har haft … i filosofilokalet. Denne oplevelse tager udgangspunkt i et støvfnug. Støvfnugget sidder på Sophias skulder. Da jeg ser det, kommer jeg desværre til at afbryde undervisningen og siger: “Duuuuu, Sophia. Du har et støvfnug på skulderen”. Sophia børster støvfnugget af. Steen sidder tænksomt og kalder det så for “tankestøv”. Herefter tager Bent støvfnugget op, studerer det nøje og starter spontant et foredrag om … støv. Jeg synes, det var en helt speciel oplevelse. Jeg synes, det var smukt, hvordan … ud af det ringeste støv, opstod den største visdom. Jeg synes, det var smukt, hvordan vi spillede det her støvfnug videre til hinanden, som var det en basketball, indtil Bent, høj som han er, scorer et stjernemål. Det her støvfnug startede på Sophia. Sophia betyder visdom. Philosophia betyder kærlighed til visdom. Derfor er der måske en højere mening i, at det netop var Sophia, som tiltrak støv.

Det kan vi kun gætte på. Men tænk nu på, at hvis det støvfnug ikke havde siddet på Sophia fra starten, så var Bent ikke begyndt på sit, nu vil jeg ikke kalde det støvede foredrag, men dog foredrag om støv. Denne oplevelse fandt sted under linjefagsugen. Da linjefagsugen var slut, var jeg rigtig langt nede. Jeg sad tilbage på mit værelse, deprimeret og med våde øjne, for der var ikke mere filosofi til mig. Og så tænkte jeg: Hvis Testrup ikke vil give filosofi til mig, så vil jeg give filosofi til Testrup. I al beskedenhed minder den tankegang mig lidt om, da Kennedy sagde: “Ask not what your country can do for you, but what you can do for your country.”

TYND RØD TRÅD Så jeg besluttede mig altså for, at jeg gerne ville fortælle jer andre om, hvad vi får ud af at sidde oppe i filosofilokalet. Vi har jo oplevet meget fra de andre linjer efterhånden, men ikke rigtig noget fra filosofilinjen. Det vil jeg prøve at lave om på i dag. Og

jeg vil gøre det i bedste filosofiske tradition. Det vil sige, at jeg kommer til at springe sådan lidt fra emne til emne. Sådan er det også i filosofilokalet. Man er kastebold mellem forskellige temaer, og lige pludselig får man fornøjelsen af et foredrag om støv. Men uanset hvad, er der altid en rød tråd i alt, hvad vi siger, selvom man må indrømme, at udgangspunktet for vores diskussioner nogle gange

Hvorfor deler vi verden op i god og i ond? Når det handler om børnefjernsyn, så tror jeg især, vi gør det, fordi vi gerne vil skåne børn for livets skyggesider.

7


8

FILOSOFILINJEN hænger i en meget tynd rød tråd.

TEGNEFILMSTEORIEN For virkelig at lade jer smage på det, efter min mening, bedste af filosofilinjen, vil jeg gerne fortælle om vores afsluttende diskussion i linjefagsugen. Den tog udgangspunkt i Anders Breiviks terrorangreb. Vi kom rigtig vidt omkring den dag, og man kunne fortælle meget. Men jeg vil allerhelst fortælle om en teori, vi skabte sammen den dag. Jeg kalder den tegnefilmsteorien. Tegnefilmsteorien går i al sin enkelhed ud på, at vi har en tendens til at dele verden op i god og ond. Og det kommer allerbedst til udtryk i børnetegnefilm. Let’s go back to basics. Se på Pokémon. Ash er den utvetydigt gode helt, som kæmper for verdensfred og jeg skal gi’ jer. Overfor ham står Team Rocket, der er utvetydigt ondt og altid er en pain in the ass, når Ash skal redde verden. That’s it. Se på Star Wars. Hvorfor er Star Wars så populær hos børn? Nok delvist på grund af lyssværdene – sådan et har jeg da i hvert fald længe ønsket mig. Men tænk

også på at Star Wars-universet ligefrem er delt op i the good and the dark side. På den måde er Star Wars den ultimative manifestation af tegnefilmsteorien. Hvorfor deler vi verden op i god og ond? Når det handler om børnefjernsyn, så tror jeg især, vi gør det, fordi vi gerne vil skåne børn for livets skyggesider. Det ville måske være lige voldsomt nok, hvis børnene sådan en god lørdag aften skulle lære om alle de barndomstraumer, som børnefjernsynsbosserne havde været ude for. Tænk hvis børnene skulle lære om det massive stofog alkoholmisbrug og den incest, som Dr. Drakken fra Kim Possible har lidt under. Det ville måske være lige i overkanten. Men jeg tror også, der er en anden og langt vigtigere grund til, at vi deler verden op i god og ond. Mit bud er, at vi især gør det, fordi det er en let løsning. Vi frygter det, vi ikke kender. Det giver os en falsk, men behagelig forståelse af verden. Det giver os tryghed.

Det var tegnefilmsteorien. Den opstod på under en time. Den var vores produkt. Og jeg synes, vi kan være stolte af den. Hvordan har man det så egentlig efter halvanden time, hvor man har diskuteret Breivik, inddraget et hav af filosoffer og lavet en tegnefilmsteori? Jo. Jeg havde brugt alt mit brændstof. Jeg var decideret smadret. Sagt på den milde måde. Jeg mener lige til skrotafdelingen. Så jeg vælger at begive mig fra filosofilokalet, over gården og hen mod spisesalen for at få noget næring, så jeg ikke falder om. Når man går ind i spisesalen, kan man virkelig mærke, hvordan vi alle sammen er påvirket af de linjer, vi går på. Allerede da jeg åbner døren til spisesalen, bliver jeg mødt af en person fra musiklinjen, der synger til mig: “Always look on the bright side of life”. Jeg spotter straks, at der er kage på langbordet. Men lige som jeg går hen imod bordet, bliver jeg overhalet af fem personer fra teaterlinjen, og de er bare sindssygt gerrige, overdrevet gerrige. De spiser næsten al kagen. Da jeg kommer over til bordet, er der


FILOSOFILINJEN

Det står jeg så og overvejer i nogle sekunder, men ikke længere, for før jeg ved af det har en fra teaterlinjen nappet det sidste stykke kage. kun ét stykke kage tilbage. Jeg napper det straks, men kigger så op og opdager, at min værelseskammerat, Jakob, står foran mig, med hundeøjne. Og her er det, at filosofien sætter mig i et kæmpe problem. For jeg overvejer jo selvfølgelig, om jeg skal give det her stykke kage til Jakob. Og så begynder jeg at spørge mig selv: gør jeg det, fordi det er et egoistisk forsøg på at vinde Jakobs sympati? Gør jeg det, fordi der er en pligtfølelse i mig af at følge de gængse normer? Eller gør jeg det, fordi jeg har en oprigtig god vilje? Det står jeg så og overvejer i nogle sekunder, men ikke længere, for før jeg ved af det, har en fra teaterlinjen nappet det sidste stykke kage. På den måde har filosofien sat mig i ufatteligt mange problemer. Jeg tænker tit, men handler stort set aldrig. I alle livets dagligdagssituationer går jeg konstant og overvejer tunge begreber som egoisme, pligtfølelse og vilje. Det gør mig til et skrøbeligt nervevrag i en tung dunst af

dysterhed. Det tager den nydelse fra mig, som eksempelvis ligger i en god bid kage fra køkkenet. Nu vi er ved det, så synes jeg da også, det er skidetræls at vågne op i mit eget værelse, som går under navnet krematoriet på grund af lugten. Men det er endnu værre at sidde i filosofilokalet i flere timer i træk, hvor udluftningen nærmest er ikke-eksisterende. For til sidst at rejse sig op og tildele sig selv et hovedbrud, fordi loftet er mere skævt end Snoop Dogg på en god fredag aften.

KLOGERE, UNDERHOLDT & KAMPKLAR Og så spørger I måske: hvorfor er det så, at jeg alligevel bevæger mig fra krematoriet til filosofilokalet hver morgen? For det første, fordi jeg bliver klogere af det. Oppe i filosofilokalet stiller vi os selv meget store spørgsmål. Hvem er Gud? Hvad består mennesket af? Er vi alle egoister? For eksempel. Vi når aldrig frem til

svarene på de spørgsmål, men det hænger sammen med, tror jeg, at de allerbedste spørgsmål, kan man sjældent svare på. Men når vi søger mod svarene, bliver vi klogere på den verden, vi lever i. Helt konkret bruger vi de tekster, vi har læst, laver lidt begrebs-bling-bling, og badabimbadabum – så kommer guldkornene. Her kommer et citat fra August: “Det er ikke værd at tænke over, hvad man vil huskes for, hvis man har flere år foran end bag sig.” Her kommer et fra Steen: “Er det ikke bedre at vide, at man tror, end at man tror, at man ved?” Ring til Gajol A/S, for jeg tror, de skal have trykt to nye citater på deres pakker. Oppe i filosofilokalet får man hovedbrud. Nogle gange får man fysiske hovedbrud på grund af det skæve loft. Men heldigvis får man endnu oftere intellektuelle hovedbrud. For det andet sætter jeg mig op i filosofilokalet, fordi det giver underholdning. Der opstår mange komiske situationer, som er afledt

9


10

FILOSOFILINJEN af situationer i filosofilokalet. Det var meget skægt, da Jakob hævdede, at det var Anders Breivik, som var vært på TV2’s Natholdet. Det skal dog siges til Jakobs forsvar, at han meget kort efter rettede det til Anders Breinholt. For eksempel har det været skægt at lave det skilt, der hænger på køleskabet i Minde-Bo. Der står “En øl koster 5 kroner”. Og længere nede et citat af Machiavelli: “Der er intet, der fortærer sig selv så meget som gavmildheden”. Jeg synes også, det har været meget skægt at diskutere børnefjernsyn i 10-pauserne. Man kan for eksempel spørge sig selv, om Emil fra Lønnebergs mor er det, som Max Weber kalder sindelagsetiker, og om hans far er ansvarsetiker? Det er da sjovt. Jeg synes, det er skidesaftig tør humor.

For det tredje sætter jeg mig op i filosofilokalet, fordi det gør mig kampklar. Det kan være rigtig hårdt at læse 10 siders tekst af Kierkegaard og så ikke forstå en brik af, hvad han mener. Men når først Bent har oversat teksten for os, så er det, vi kan gå fra at filosofere med 15 kilometer til 1.500 kilometer i timen. Og pludselig har man brudt den filosofiske lydmur, pludselig er man gået igennem sin filosofiske Pokémon-pubertet, pludselig er man blevet til en filosofi-supersaiyajin.

PUMPE JERN MED KIERKEGAARD, KANT OG WEBER Filosofi handler om at tænke tankerækken videre, selv om de andre stopper. Filosoffer stiller sig ikke tilfredse med standardforklaringer. Når de andre forlader det filosofiske fitnesslokale

Vi pumper jern med Kierkegaard, Kant og Max Weber. Og når man først har pumpet jern med de gutter, så bliver det også nemmere at gå i bokseringen med Helle Helle eller Poul Henningsen uden at blive knockoutet.

kl. 18, så bliver vi ved til kl. 22, vi gymnasticerer vores hjerner, indtil vi er en perfekt blanding af Sokrates og Schwarzenegger. Vi pumper jern med Kierkegaard, Kant og Max Weber. Og når man først har pumpet jern med de gutter, så bliver det også nemmere at gå i bokseringen med Helle Helle eller Poul Henningsen uden at blive knockoutet. Derfor bliver man kampklar af at sidde i filosofilokalet. Nu har jeg sagt, at vi bliver klogere, underholdt og kampklare af at sidde i filosofilokalet. Hvordan kan man huske det? Tænk på, at forbogstaverne til klogere, underholdt og kampklare bliver til KUK. Tænk på, at filosofien giver os KUK i låget. Godt. Nu er der måske nogen, der siger: “Ah Emil, fald nu lige ned. Du står og siger, at du er en blanding af Sokrates og Schwarzenegger. Du står jo og blankpolerer glorien.” Til det har jeg at sige: “Okay. Fair nok. Så lad os gå tilbage til det mindre blanke og det mere snavsede. Lad os gå tilbage til støvfnugget.”


FILOSOFILINJEN Jeg startede med at fortælle om et helt konkret eksisterende støvfnug, som vi fandt på Sophias skulder. Men i virkeligheden plukker vi konstant støvfnug fra alles skuldre. Åndelige støvfnug. Jeg vil gå så langt som at sige, at vi bestøver hinanden. Og når vi ser visdomsfostrene i hinanden, så er vi hinandens jordemødre, som Sokrates ville have sagt det. Først hjælper vi hinanden med at føde visdommen, så giver vi modermælk til visdommen, og så opfostrer vi hinandens fælles visdom.

Vi suger ikke de støvfnug, vi finder på hinandens skuldre ned i en lukket pose. Nej, vi hvirvler støvet op og hengiver os i en fælles ekstatisk visdomstornado. Kære alle sammen, tak fordi I lyttede! Emil Sloth Andersen er elev på efterårsholdet 2013.

11


12

KRØNIKEN

KRØNIKEN AF ANNE-GRETHE SEVERINSEN

E12 Efter Berlinturen er eleverne klar til anden halvleg af E12, og vi begynder med kulturcafeen i november. Temaet er 1001 nat, og stemningen bliver lagt med det samme med en inciterende røgelsesduft, straks man kommer ind i spisesalen. Der er pyntet op med siddepuder, små borde med røgelsespinde og farverige tørklæder på væggene. I hjørnet sidder sultan Lean og Scheherazade. Sidstnævnte fremtryller den ene opvisning efter den anden, for ikke at få hovedet hugget af ved daggry – meget gennemført! Der er søndag formiddage med gang i mokost-køkkene.

Mathilde, tromme-Rikke, Rebecca og Diana har store armbevægelser og store ambitioner, når de kaster rundt med pandekager, omeletter, pocherede æg, bacon, scrambled eggs og de gode gamle blødkogte. Der er også jævnlige møder i Dr. Livingstone-udvalget. Niclas og Kasper mødes med de andre medlemmer under flyglet i spisesalen, for derefter at gå ud og udforske hemmelige steder på skolen: loftet over biblioteket og Borgen, kælderen i hovedbygningen og det gamle vandværk i haven.

EFTERÅRSWEEKEND I starten af november får skolen besøg af gamle elever til den altid hyggelige efterårsweekend. Niclas, Anna og Rebekka byder på for-

nem og gakket vis de nye ansigter velkommen. Sammen med Jørgen og formandinden for elevforeningens bestyrelse, Astrid, markerer de starten på en skøn weekend. Der afvikles en masse aktiviteter: bogproduktion, scrabble, svedehytte og meget mere. Det hele rundes smukt af med gåtur langs vandet fra Tangkrogen til Moesgård i flot efterårsvejr. Så drøner tiden igen af sted med 100 kilometer i timen, mens vi synger morgensang, fryser over gårdspladsen, går til udvalgsmøder og kaster os over lækkerierne på buffetbordet. Indimellem popper dinoen, mumien og bananen op som absurde kommentarer til alt det øvrige meningsfulde. De rare spækhuggere Kira og Lucas er også velkomne kendinge ved såvel badmintonturnering som kulturcafé.


KRØNIKEN

Endnu et år er selvfølgelig igen gået, og alt er som altid ved det gamle. Alligevel beretter Anne-Grethe Severinsen om hidtil usete udskejelser. Om alt fra udfordringsarmbånd over torsdagstwerk til et usædvanligt internationalt islæt.

Filosofilinjen dykker for en tid ned i en analyse af populærkulturen med ’Filosofi mellem Batman og Twilight’. Hvad er underholdning egentlig? Er det rent tankeløst tidsspilde, eller hvilke filosofier kan der ligge bag? Måske er der noget på færde, hvis vi ser på Jokeren fra Batman som normativt nulpunkt? Eller begynder at lede efter de filosofiske antagelser om menneskelivet bag zombier? Og for den sags skyld: hvad ligger der bag tv-serien Matadors succes? Da oldfruerne annoncerer juleklip i spisesalen, opdager vi, at vi nærmer os slutningen. Først skal der dog være julefrokost i husene med snaps og dårlige dansehits – som en julefrokost nu engang skal være. Så skal der også være projekt på linjerne i tre uger. Skrivelinjen tager først en

tur til København for at besøge Forfatterskolen og for at få et indblik i forlagsbranchen. Måske også for at gå en tur i byen? Filosofferne isolerer sig nogle dage i Jørgens sommerhus på Helgenæs, mens de øvrige linjer går i deres respektive værksteder for at male, spille musik og øve replikker. Resultaterne er overvældende i kvantitet, men kvaliteten er der heller ikke noget i vejen med. Teaterholdet inviterer på forestilling i en mørklagt gymnastiksal, hvor man først bliver blændet af lyset fra en lommelygte. Derefter bombarderet med sladder og løse rygter om alt og alle, og herfra kører det af sted med den ene udtryksfulde scene efter den anden. Efter den grumme afslutningsscene sidder man tom tilbage.

HVAD LIGGER DER BAG TV-SERIEN MATADORS SUCCES?

Musiklinjen har skruet op for kreativiteten og krænger de kunstneriske hjerter ud på forskellig vis. Det er alt sammen stærk tobak, og musikerne glæder sig over at puste røg på publikum! Kunsteleverne forholder sig kreativt til deres egen generation via temaet ’Generation 90’, og det kommer der både maleri, tegning, collage, tryk og fotografi ud af. Det bedste udstilles i forhallen på Aarhus Rådhus.

13


14

KRØNIKEN Skriveeleverne lavede koraloplæsninger og producerede desuden en bog ud fra temaet ’krop, exces og ritual’. Køkkenet svinger sig virkelig op på de høje nagler den sidste uge. De er ikke de eneste, der skal udtrykke det allersidste, de har i sig. Til sidst er der ikke andet at sige end farvel, vi ses. Eller måske lige et citat på falderebet: They’re takin’ the hobbits to Isengard, the hobbits, the hobbits, the hobbits!

F13 Så begynder der allerede et nyt år. Med det også endnu et elevhold, der skal sluses ind i højskoleboblen og have en på opleveren. Undertegnede begyndte med ikke at være til stede, idet jeg havde et par ugers barsel. Da jeg kommer tilbage, er det som om eleverne har kendt hinanden i flere måneder, og den første meddelelse ved middagsbordet er, at der strikkeklub på loftet i aften efter kor – ligesom vi plejer om tirsdagen(!)

Festudvalgets første store satsning er en grande version af tour de chambre. De otte huse får hver et land som tema, og der bliver gjort meget ud af oppyntning, udklædning og drinks. Mest original er måske den kolde krig mellem russiske Vesterhus 1 og amerikanske Vesterhus 2.

VI KENDER EGENTLIG IKKE HINANDEN SÅ FANDENS GODT ENDNU, MEN MAN KAN ALLEREDE MÆRKE, AT VI HAR NOGET FINT OG GODT

Den første elevarrangerede kulturcafé begynder med irsk kaffe i baren og slutter med fest i Borgen. Indimellem er der dynger af indslag på scenen – det er helt usædvanligt, at så mange har lyst til og mod på at stille sig op i rampelyset. Der er lyrik, der gør indtryk, f.eks. Albert og Sandra, men først og fremmest er der musik. Johannes springer troværdigt ud som troubadour og entertainer, Malte er på scenen her og der og alle vegne – med og uden cello. Heldigvis altid med charme. Og som Margueritte

siger fra scenen hen imod slutningen: vi kender egentlig ikke hinanden så fandens godt endnu, men man kan allerede mærke, at vi har noget fint og godt sammen. Efter en måneds tid raser virus og influenza på hele skolen. Mange skal igennem en sygdomsskærsild, før man er rustet med antistoffer til at klare alt det nærvær, vi gerne vil præstere med hinanden. Initiativerne blomstrer dog uanfægtet. Om søndagen inviterer Sofie m.fl. til ’Album’, hvor man lytter koncentreret til et udvalgt album uden pauser. Et godt koncept i en zapper-tid. Sportsudvalget inviterer til turnering i høvdingebold med udklædning. Det står hurtigt klart, at det hus, der har Jens Peter på holdet, nødvendigvis må vinde – og det gjorde Nørregård så! Taus initierer ’Forum’, et tværfagligt tiltag, hvor der diskuteres, formidles og læses op. Midt i marts er der både snestorm og kulturcafé under temaet ’påske’. Vinteren ser ikke ud til at ville holde inde foreløbig. Bordene er pyntet med gule lys og chokoladepåskeæg, og i baren kan man få æblejuice og påskebryg. Folk går på scenen og laver


KRØNIKEN

15


16

KRØNIKEN det ene morsomme indslag efter det andet: skuespil, oplæsning og Astrids sang om rengøring på toiletterne i musikhuset. Der bliver i det hele taget grinet igennem. Jeg tror, det var denne aften, Plasticviking lod pandehåret hænge og maskerne faldt på forårsholdet 2013. Nu formår man at se sig selv udefra og at tage det hele lidt mindre højtideligt. Det er hverdag. Der er flere hyggelige huler rundtomkring (vinteren varer åbenbart længe, så man er nødt til at finde på noget), f.eks. tæppehulen med underliggende madrasser i Rolighed og den imponerende igloo mellem husene. Der er stressende frokostopvasketjanser og hyggelige aftentjanser, søndagstjanser med tømmermænd og utroligt langsomme bevægelser. Dem er der ligesom ingen ende på. Søren og Rasmus’ Beatles-band spiller overalt og hele tiden på dette hold. Julius og Velling er stadig ubesejrede mestre i bordfodbold. Nicklas synger ligesom hele tiden i baggrunden. Scoretavlen i Mindebo er altid opdateret og omdiskuteret, når weekenden er forbi. Den er den største attraktion på skolen, når gæster vises rundt.

Udfordringsarmbåndet er baseret på en simpel regel: Når du udfordrer personen med armbåndet til at gøre noget, og han/hun så siger nej til udfordringen, skal du selv gøre det. Det har bl.a. medført at: Hannibal har slået kraftspring, Karen i fuld offentlighed har påstået at hun har fnat, Marie Kjær har spist et halvt kilo feta og Olaf har danset ballet i ømt outfit. Siw har minsæl klemt sin lille krop ind i tørretumbleren i vaskekælderen.

FORÅRSWEEKEND Midt i april kommer ’Forårsweekenden’. Efter flere uges sabelraslen, planlægning af barvagter, værtskaber og udsmykning, kommer endelig de 180 gamle elever og hugger hovedet af alt, hvad der hedder hverdag. De er overalt, med deres kroppe og højrøstede stemmer, deres forventninger, glæde og deres ølposer. Så går der ellers klovn i den – den tænksomme og den morsomme lørdag formiddag med workshops og det mere alvorlige foredrag lørdag eftermiddag. Lørdag aften er totalt løssluppen og festlig, hvor der til lejligheden er indhentet både telt og band. Kiva og David er glimrende toastmastere. Den rigtige

klovn kommer dog først om søndagen lige inden det store kollektive farvel. Så er det chilletid for F13.

BERLIN-STUDIETUR Foråret pumper, kirsebærtræerne er hidsig pink, ugen igennem er der temperaturer omkring 20 grader. Vi besøger et forladt DDR-bryggeri, finder hullet i hegnet til Bärenquell Brauerei, finder gamle regnskabsmapper, inventar og en masse graffiti. Nora plukker en SED-Partei-bog med efterord af Erich Honecker op, vi andre stopper ølbrikker og øletiketter i baglommerne som souvenirs. Senere på ugen er urban exploration rykket til Berlitz, ruinen af et smukt hospital, som russerne benyttede efter krigen. Forvitringen understreger den storslåede arkitektur. Marthaler opfører Horváth-romanen Glaube Liebe Hoffnung på Volksbühne, den forestilling ser halvdelen af højskolen. Informations korrespondent Troels Heeger møder os et par gange til samtaler om gentrificering og Tysklands politiske ståsted i Europa pt. Kunstlinjen


KRØNIKEN besøger lokale kunstneres atelierer, Do It Yourself-holdet besøger den norske kunstner og scenograf Maja Nilsen, og Skrivelinjen er på hjemmebesøg hos den danske forfatter, Kristian Bang Foss, som har slået sig ned i Wedding. Det er bare et udsnit af en masse oplevelser fra en begivenhedsrig og inspirerende studietur til Berlin.

STEMNINGSRAPPORT Så er vi med ét hjemme i Testrup igen. Natascha leverer en stemningsrapport: Er der nogen meddelelser? spørges der ud i spisesalen efter frokost. En skov af hænder ryger i vejret: volleyball og strikkeklub i aften. Kulturcaféudvalget mødes ved klaveret. Studietursudvalget på Loftet. Vil nogen med til udstilling? Eksistenssafari (what?) begynder i gården kl. 14.00. Oplæg ved forfatter Kim Leine på onsdag. Friluftsliv vil lave lejrbål og skumfiduser i næste uge. Bør jeg føle mig stresset? Natascha, vi har opvasketjans! råber Julius fra køkkenet. For fanden, jeg magter det ikke! Du skal høre noget fedt, siger Julius, dybt koncentreret om musikanlægget. Neil Young flyder fra højtalerne, Julius trommer i takt til rytmen med en opvaskebørste. Rend mig i overskud! Efter-

middagens fællestime er en dramatisering af Legenden om Ikaros. På scenen er manden med månen ikke længere Teater-Torben, pludselig hedder han Dædalus, i næste nu genfødes han som græske Kong Minos. Senere i rygeskuret diskuterer et par piger den forestående husgruppedag. De skal besøge Torben. Jeg glæder mig til at se, hvad han har på væggene, siger Sofie og puster røgringe. Det kan godt være svært at slippe solen og den tillokkende grønne græsplæne til fordel for et halvmørkt øvelokale, som kalder på koncentration og dedikation. Indlevelsen kommer dog så snart, vi har spillet det første nummer. Så er vi igen hjemme i et inspirerende univers fyldt med muligheder, nemlig musikkens. Det hele skal ende med en stemningsfuld koncertaften for resten af skolen, så når musikken er slut, diskuterer vi dresscode, scenografi og bandnavn. I solen på græsplænen. Eleverne på de fire andre linjer forsøger også at dele sol og vind lige mellem det faglige og det sociale liv, i de sidste uger. Det lykkes aldrig helt, for man vil altid have mere af den fede rock på begge sider af hegnet, men da

vi ser hinandens slutprodukter bliver vi i hvert fald glade i låget. Den sidste aften er der fest i spisesalen efter alle kunstens regler med taler og sange og grin og tårer og dans på gulvet og krammere i hjørnerne. En værdig afslutning på F13, farvel og tak. Næste stop: Roskilde.

E13 Efter en lang og dejligt travl sommer, er det tid til at sige goddag til det nye efterårshold. Det er bl.a. præget af de mange nationaliteter ud over den danske: polsk, islandsk, tysk, russisk, norsk, tjekkisk og amerikansk. Når der er udlændinge på holdet, er det altid lidt spændende om en frugtbar kulturudveksling vil finde sted – det kommer jo an på åbenheden fra begge sider. Jeg må sige, at der nok ikke findes en bedre udgave af kulturel udveksling end den, vi oplever i dette efterår. Polske Monika er både showgirl og humørspreder, Jordan har meddelelser af væsentlig karakter ved hvert eneste måltid, Adam underviser i salsa-

17


18

KRØNIKEN dans, Mathias øver sig i polske ukvemsord og Rasmus er blevet slyngveninde med Ola. Andre fordyber sig mere i det faglige fællesskab, men summa summarum: der er opstået et helt forbilledligt familiært og glædesfyldt fællesskab på holdet. På morgensamlingerne kan man høre Emil folde sig retorisk ud omkring filosofiens fortræffeligheder, man kan chante A-OUHM i rundkreds ved Verdens Ende med Sven, man kan nyde musiklinjen lave stomp, så det dunker i mellemgulvet. Ved kulturcaféerne kan man: høre Anne Katrine læse sine fængslende kæder af ord, se Theis trylle med dåser, fryde sig over hvordan Jeppe trakterer en mikrofon for første gang, høre og se begejstringen hos de musikalske wannabe’s Music2Choice, beundre og grine af Kødfløjternes vanvittige projekt, se Lucka lave kaffe, høre Mette rappe og opleve strygermusik med Mikkel, Astrid og Pernille. Indimellem det hele, hører man Torolf snakke norsk (han tror selv han taler dansk). Man kan også dvæle et øjeblik ved Christoffers hår.

DER SKAL OGSÅ VÆRE TID TIL BALLET MED LIANN OG CO, TORSDAGS-TWERK MED SISSE-SOFIE OG SOULSISTA SOPHIA, ART-CINEMA, SALSADANS, CROSSFIT, VOLLEYBALL, UDVALGSMØDER, FÆLLESBADNING, LUSEKUR OG HU-SA-KA!

Vi har efterhånden fået et husband, som med Benjamin i front som en ny Erann DD først fyrede et hæsblæsende sæt 90er-pophits af. Dernæst tog de rollen på sig som jazzorkester til den forrygende swingfest i gymnastiksalen. Hvad bliver det næste? Vi glæder os i hvert fald. I linjefagsugen bliver der skabt nye kunstværker til fælles glæde. Kunstlinjens projekt ’Invisible Man’, tager afsæt i kunstværker på Aros, og de færdige fotografier hænger nu på smukkeste vis på endevæggen i spisesalen som en slags nutidige fiksérbilleder. Så kommer de nye 13-ugers elever endelig, og skolen bliver fyldt op. Det kan mærkes ved buffetbordet om aftenen, og man prøver hver især at finde sine strategier for at nå frem til de attraktive fade. Især når der er Vesterhavsost.

STORSLÅET AUKTION Auktionsdagen kommer midt i den vildeste uge på hele efterårsskolen: mandag værkstedsaften og volleyball, tirsdag husgruppeaften, onsdag auktion, torsdag teaterforestilling i Århus, fredag kulturcafe og lørdag swingfest. Jeg tror nok man var træt søndag. Måske også på grund af regningen for en meget festlig og generøs aften. Forældre-vennedagen er det pæne udstillingsvindue til Testrup Højskole, sat i scene for forældre, der gerne vil se, at deres barn klarer sig godt. Det er virkelig godt, det, der bliver vist. Tilmed også klogt, skævt, tankevækkende, morsomt og festligt. De to teaterforestillinger om ’gjerrighed’ kan nævnes som eksempler: Den første som et møde i Anonyme Alkoholikere – her fortalte spillerne på skift om deres egen grådighed i hverdagen, med et stort aspekt af humor.


KRØNIKEN Som publikum blev man gennem forestillingen pinligt bevidst om sin egen uklædelige griskhed. Den anden forestilling havde muligvis også et budskab, men krønikeskriveren fangede det nu ikke. Forestillingen fungerede dog virkelig godt med sit æstetiske billedsprog i form af ordløse kroppe og sorte kasser. Bigbandet forsøger forgæves at få plads i det pakkede program til at øve de to numre, de har på repertoiret. Der er nemlig – som læseren nok kan fornemme – kamp om de få timer, der er i døgnet. Der skal også være tid til ballet med Liann og co, torsdags-twerk med Sisse-Sofie og soulsista Sophia, art cinema, salsadans, crossfit, volleyball, udvalgsmøder, fællesbadning, lusekur og hu-sa-ka! Pludselig er det tid til studietur – vi glæder os til at indtage Berlin. Og det må man læse om til næste år. Anne-Grethe Severinsen er cand. phil. i musikvidenskab og er musiklærer på Testrup Højskole

19


20

SIDEHOVED


SIDEHOVED

21


KEND DIN BESØGELSESTID

“B ES ØG EL SE ST ID”

22

KEND DIN AF HANS RUBECH CHRISTENSEN

Man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvad det er de unge mennesker så desperat prøver at overdøve. Hvad er det inde i dem selv eller ude i verden, som de ikke vil høre? Hans Rubech slår et slag for stilheden og hjertets uro.


KEND DIN BESØGELSESTID ”Da han kom nærmere og så byen, græd han over den og sagde: ”Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.” Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: ”Der står skrevet: ’Mit hus skal være et bedehus’. Men I har gjort det til en røverkule.” Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham” (Lukas, kapitel 19, vers 41-48). Jesus græder over Jerusalem – byen, der ikke ved, hvad der tjener til dens fred. Det gør han lige efter sit indtog i Jerusalem Palmesøndag, hvor han kommer ridende ind i byen på et æsel og

bliver hyldet som en konge af folkemængden, der breder deres kapper ud foran ridedyret, vifter med palmegrene og råber hurra. Hvis vi skal danne os et billede af begivenheden, så har det nok lignet den gang i 1992, da det danske fodboldlandshold blev modtaget på Rådhuspladsen i København. Jeg forstiller mig, at Jesus bagefter den offentlige hyldest og virak har en stille stund med sig selv, og at det er her, han græder over Jerusalem, der ikke kendte sin ”besøgelsestid” – til trods for den stormende hyldest. Lad os se på det lidt sære ord ”besøgelsestid”. Det sker af og til, at man forveksler det med ”besøgstid”, men det er noget ganske andet. Besøgstid har man på sygehuse. Det er det tidsrum, hvor jeg kan besøge mine syge slægtninge og venner. Det er altså mig, der kommer på besøg. I ordet ”besøgelsestid” er det faktisk lige omvendt: Det er mig, der får besøg i en eller anden forstand. Noget hænder mig, overgår mig. Måske noget uforudset. Selvom ordet ”besøgelsestid” lyder lidt gammelt og sært, som

sagt, er det ikke gået ganske af brug. Jeg har f.eks. flere gange hørt det brugt af den tidligere cykelrytter Rolf Sørensen, når han kommenterer Tour de France. Så kan han sige om en rytter, der ikke kommer med i et afgørende udbrud, at denne rytter ”ikke kendte sin besøgelsestid”, og det forstår vi udmærket. Det betyder, at den pågældende rytter sad og halvsov i feltet og ikke opdagede, at nu stak de fire, fem stærke ryttere, der senere skulle vise sig at komme alene til mål.

NU ER LIVET IKKE ET CYKELLØB Rolf Sørensens brug af ordet er meget præcis og siger en del om dets betydning. At kende sin besøgelsestid betyder at have øjnene åbne for de chancer og muligheder, der byder sig, når de byder sig. Det er nemlig langt fra sikkert, at lignende muligheder viser sig senere i løbet.

Rolf Sørensens brug af ordet er meget præcis og siger en del om dets betydning. At kende sin besøgelsestid betyder at have øjnene åbne for de chancer og muligheder, der byder sig, når de byder sig.

23


24

KEND DIN BESØGELSESTID Nu er livet ikke et cykelløb – selv om Jørgen Leth næsten synes at mene det. Alligevel har livet og cykelløbet dog det til fælles, at begge steder handler det om tid. Når det gælder om at se muligheden i det øjeblik, den er der, så er det fordi øjeblikket svinder bort i tiden og bliver fortid for aldrig nogensinde at vende tilbage. Gjort er gjort – og forsømt er forsømt. Måske synes I, det er mindre alvorligt og pjattet af mig at bruge billeder fra sportens verden til at belyse evangeliet med. Her befinder jeg mig faktisk på god bibelsk grund: Paulus gør det samme. I et af brevene til menigheden i Korinth sammenligner han kristenlivet med et løb. Der er mange, der løber på stadion, siger han, men kun én, der vinder sejrskransen. I kristne skal sørge for at løbe – dvs. leve – så I vinder den, fortsætter han. Men jeres ”præmie” er ikke en krans af laurbær, der visner, siger Paulus. Det er ikke en gul trøje, der senere kan tages fra jer, fordi I har snydt. Det er frelsen. Det er selve det evige liv.

INDKROGET I SIG SELV Hvad skal der til, for at man kan kende sin besøgelsestid? Der skal opmærksomhed til, jævn-

før eksemplet med cykelrytterne. Men opmærksomme er vi ikke altid. Man kan ligefrem sige, at noget kan ”stjæle” vores opmærksomhed. Dette ”noget”, der stjæler opmærksomheden kan være mange ting. Det kan være vore egne tunge tanker og bekymringer, der hindrer os i at se og høre, hvad der sker omkring os. Det kværner inde i hovedet, tankerne myldrer, men kommer alligevel ingen vegne. Vi er blinde og døve for andre mennesker og for naturens skønhed. Vi er vore egne fanger. ”Det er forfærdeligt at være i lommen på sig selv”, siger en ung, depressiv pige i en af Nils Malmros’ film med et meget malende og præcist udtryk. Martin Luther beskriver et sted synden som det, at mennesket er ”indkroget i sig selv”. Det er et fantastisk billede. Jeg ser for mig det voksne menneske som et foster: Ryggen beskriver en bue, hænderne er foldet om knæene, der er trukket op, så de næsten når panden. Hovedet er bøjet, så det eneste øjnene ser bogstaveligt talt er ens egen navle. Når et lille barn fødes, rettes det ud. Nu kan det se verden, og udtrykket i et nyfødt barns øjne er

Lige så lidt flinke vi er til at gå i kirke, når vi er hjemme i Danmark, lige så meget elsker vi at besøge kirkernes svale og dunkle rum, når vi er på ferie. et udtryk af intens opmærksomhed. Måske er det derfor, at et af de mange ord, som ”frelse” kan omskrives med, er ordet ”genfødsel”. At blive født på ny – at blive befriet for sin selvoptagethed, at blive rettet ud, så blikket kan vandre frit, og man kan se, at verden er fuld af mennesker og muligheder. Vi kan altså så at sige stjæle opmærksomheden fra os selv. Det kan også være den ydre verden, der stjæler den, fordi den ydre verden kan være så støjende. Støj er opmærksomhedens fjende, mens stilhed er dens ven. Hvad er støj? Det er noget, vi mennesker frembringer. Naturen støjer ikke. Havets brusen og bækkens stille rislen er ikke støj. Det er lifligt! Det giver fred i sjælen. Men maskinernes larm, trafikkens uafladelige brummen, skænderiernes hårde ord, radioens evindelige skvadren, som man både hører og ikke hører, fjernsynet, der er tændt, mens middagen indtages; alt det er støj, og det stjæler opmærksomhe-


KEND DIN BESØGELSESTID

den. Vi bliver ikke døve af det. Vi kan stadig høre, men evnen til at høre efter slides ned.

ad markedspladsen, så vi igen kan høre, hvad vi selv tænker, som man siger.

En markedsplads f.eks. er et støjende sted. Nu tænker jeg ikke på stilfærdige torvedage i stille støvregn her i landet, men på lande som Italien, Frankrig og Spanien. Her er en råben og skrigen. En tingen om priser og diskussion af kvalitet. Det hele er omgivet af larmen fra scootere og biler, der dytter af sløve fodgængere. Det virker vældig festligt og farverigt på os kølige nordboere, men på et tidspunkt får vi nok og søger ind i den kirke, der ofte ligger klods op

Lige så lidt flinke vi er til at gå i kirke, når vi er hjemme i Danmark, lige så meget elsker vi at besøge kirkernes svale og dunkle rum, når vi er på ferie. Og hvis nogen spørger, hvad vi søger i kirken, så svarer næsten alle: Stilhed!

LAD OS SLÅ ET SLAG FOR STILHEDEN Tilbage til dagens tekst. Efter Jesu ord om Jerusalem, der ikke kendte sin besøgelsestid, kommer han ind på tempelpladsen. Ind på

den hellige grund, der var centrum for jødernes gudsdyrkelse, og her ser han, at det hellige sted er blevet til en markedsplads. Det, der skulle have været et bedehus – et stille sted, hvor sjælen kunne åbne sig for Gud – er blevet en røverkule. Markedet er så at sige flyttet helt ind i kirken, og Jesus bliver vred og giver sig til at jage de handlende ud. Jeg tror, der er en indre sammenhæng mellem de to halvdele af dagens tekst. Når Jerusalems indbyggere ikke kendte deres besøgelsestid, som det hedder, så kunne det hænge sammen med,

25


26

KEND DIN BESØGELSESTID

at markedspladsen har bredt sig ud over det hele med sin larm i både bogstavelig og overført betydning. At den har besat også de stille steder, der skulle være rum for opmærksomheden. Der er ingen tvivl om, at markedspladsens støj også breder sig voldsomt i vores moderne verden. For ikke så længe siden blev lukkeloven ændret, ja nærmest ophævet, så vi nu kan købe ind og få tilfredsstillet vore behov hele ugen og næsten hele døgnet rundt. Al tale om, ”at vi skal komme hviledagen i hu, så vi holder den hellig”, er forstummet. At vi måske har brug for denne vekslen mellem aktivitet og hvile som en rytme i livet, tænker ingen på. Rytmen er ophævet og ingen dage adskiller sig fra andre. Alle dage er helliget produktion og forbrug, og ingen er helliget til hvile, stilhed og opmærksomhed. Eller tænk på hvad mange mennesker gør, når de tager på ferie.

At de tager mobiltelefonen med er en selvfølge, men mange tager også iPad’en eller den bærbare med. Måske blot for at følge med i verdens skæve gang, måske for at tjekke arbejdsmails, så man er på omgangshøjde, når man møder ind efter ferien.

Man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvad det er, de unge mennesker så desperat prøver at overdøve. Hvad er det inde i dem selv eller ude i verden, som de ikke vil høre?

”Mit hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig”, siger Det er alt sammen støj, der for- den gamle kirkefader Augustin. vandler hviledagens og feriens Støjen overdøver hjertets uro, frirum og stilhed til en forlæn- men det betyder jo ikke, at den gelse af hverdagens rastløse ak- forsvinder. tivitet. Lad os derfor slå et slag for stilMin søn, der også er præst, har heden – for de stille rum og de fortalt mig, at han plejer at stille timer. De rum og timer, spørge til sine konfirmanders hvor vi kan mærke vort hjerbrug af elektroniske medier. tes uro, hvor vi kan høre, hvad Det viser sig, at de fleste af dem, andre mennesker siger, hvor vi som det sidste inden de falder kan skænke dem vores opmærki søvn, slukker for deres lille somhed. Ja, hvor vi kan høre transportable musikmaskine, og Guds beroligende tale til det de tænder den som det første urolige hjerte. om morgenen. Nogle få trykker Jeg vil slutte med et gammelt endog på knappen ”gentag”, så kinesisk digt, der endda er den samme melodi spilles igen ældre end kristendommen: og igen, mens de sover, og lyden er der, straks de vågner.


KEND DIN BESØGELSESTID

HANS RUBECH CHRISTENSEN ER CAND.THEOL. OG UNDERVISER PÅ TESTRUP HØJSKOLE BL.A. I FAGENE ”RELIGION, MYTE, SAMFUND”, ”KLASSIKERE” OG PÅ FILOSOFILINJEN.

27


28

FIRE TEKSTER

FIRE TEKSTER AF NANNA DAMSGAARD-LARSEN

du hugger firkanter ud af en klippe af hvid marmor, solen skinner den hvidere, du har shorts på i Salzburg, du sætter hammeren til og hugger med den anden hånd, sådan, sådan huggede man sten ud til hitlers skrivebord, fra netop denne klippe, marmor var hans yndlingssten, nu er det din yndlingssten, her tager du et hvil for foden af klippen, dine lunger af fulde af marmorstøv, det er et dyrt pulver, der dækker din hovedbund, det er et dyrt pulver, der ligger hvidt over dine shorts, marmor er nemt at hugge i, det falder af i præcise stykker, det er et

bjerg fuld af hvidt guld, siger du i Salzburg. Du fortæller om de figurer du hugger ud, om skrivebordet der i bunkeren under berlin, om hvordan han ligesom aede bordfladen og hvordan du aer det næste stykke du skal hugge ud. hitler havde god smag, han ville ikke have et skrivebord som nogen andre, det skulle være massivt marmor, derfor fik han nogen til at hugge en skrivebordsformet klods ud af bjerget i Salzburg. hitler sad på en stol og støttede albuen mod en kølig marmoroverflade, her sad han og aede sit bord, sådan var hitler; han aede sine ting.


FIRE TESKTER

vi finder ud af, vi har støvsuget uden støvsugerpose i fem måneder, siden kosmetologen flyttede, det er ikke fordi, vi ikke har kigget efter støvsugerposer i føtex og fakta og så videre, vi har virkelig kigget, men poserne findes kun online opdagede vi forleden, swirl x8 hedder de og kan købes på blandt andet amazon og forskellige tyske støvsugerposesider, jeg vidste slet ikke, der var et marked for vintage støvsugerposer, men det er der tydeligvis, en pose med 3 swirl x8 koster over hundrede kroner på amazon, vi er meget glade for at finde en forhandler, men med fragt oveni er det alligevel for dyrt, og støvsugeren har jo fungeret fint de sidste fem måneder uden pose i, nu flyder gulvet med støv, ikke bare partikler men helt og aldeles synligt støv og madrester, det smarte ved støvsugerposer bliver vi enige om, er, at de forhindrer snavset i at komme ud af støvsugeren igen, vores støvsuger står i hjørnet af køkkenet og blæser lydløst støvet ud af sig, da vi åbnede lå der store grå bolde indeni, ingen pose, konstaterede vi, hun har gjort det med vilje, kosmetologen, bliver vi enige om, som en straf for vores elendige rengøringsdisciplin har hun fjernet posen, før hun flyttede, magen til frækhed, hun tog støvsugerposen med sammen med massagebordet og spejlet i gangen og alle olierne i store dunke, der gik hun ned af trapperne for sidste gang og lagde det hele ind i bagagerummet på sin kærestes bil, og kæresten hed Bo, som jeg altid morede mig over, fordi han var ejendomsmægler, kosmetologen og ejendomsmægleren, og det siger jeg med skjult misundelse, for hvem vil ikke gerne gå rundt med så beskyttede titler, tænk at være kosmetolog eller ejendomsmægler, det ville være så nemt, kosmetologen og ejendomsmægleren kørte af sted med vores støvsugerpose.

29


30

FIRE TEKSTER

du bliver vred over at min burberry jakke blæser op og slukker din cigaret den slukker din cigaret to gange på et loppemarked her møder vi en pige du engang har kneppet men som du siger du aldrig har kneppet hun har fuck me-eyes vi er på udkig efter en kuffert, du præsenterer mig som din kæreste pigen med fuck-me eyesne giver ikke en fuck for den præsentation du har engang taget nogle billeder af pigen med fuck-me eyes hvor hun ligger nøgen i en seng og derfor genkender jeg hende et af billederne hang over din seng og var kunst indtil du en dag sagde at det var da mærkeligt at have en nøgen pige hængende så tog du billedet ned og så var det ikke kunst længere


FIRE TEKSTER

31

vandet de smider over skovbrandene i californien er rødt, alt i amerika er rødt, skovene er røde, og vandet der skal slukke den røde ild er rødt. san fransisco er i undtagelsestilstand og du er i san fransisco, du skal huske at købe vand på flasker for vandet kommer fra skoven, skoven forsyner san fransisco med vand og el, og nu er brandene kun 200 km væk fra byen, du går ned i din kiosk i san fransisco og køber to liter vand, du køber også en cola og nogle appelsiner, du taler med kioskmanden om brandene og han taler meget amerikansk. du går hjem med dine indkøb, du går op på dit værelse og læser nyheder fra danmark, du læser i de danske nyheder at brandene 200 km væk fra dig rykker tættere på, du læser på politiken og ser politikens billeder af brandene der rykker ind over yosemite nationalpark, flere millioner turister besøger parken hvert år, men kun en enkelt vandrerute er blevet indstillet i forbindelse med brandene, på politiken ser du en flyver kaste rødt vand over de røde skove.

Nanna Damsgaard-Larsen læser Moderne Kultur og Kulturformidling på Københavns Universitet, og var elev på Testrup Højskole i foråret 2008.


32

AUGUKU 2013

SMS-UDVEKSLING FRA AUGUKU 2013 Vi elsker alle sammen Auguku. Vi elsker maden, vi elsker at workshoppe, vi elsker tirsdagsfesten, vi elsker strandturen, vi elsker kulturcafeen, og vi elsker, at alt er, som det plejer at være. Men hvad er det præcis, der går ned på akademikernes Sunny Beach? Det følgende er et uddrag af en SMS-korrespondance fra årets Auguku. AF NANNA FRIIS OG MARIA LOUISE KRÆMER Nanna, lørdag 11.17 Kommer du ikke lige til 8320 snart? Maria, lørdag 14.10 Helt sikkert. Skal lige have pakket 40 Billedbladet i Berlingoen, så kører jeg. Nanna, lørdag 14.46 Spisesalen er så småt ved at være bagværksbefængt, skynd dig da herud med mormorjournalistikken Maria, lørdag 18.51 “Kan du li’ din nabo?” Alle i mit hus bruger åbenbart tandtråd hver dag og elsker Thomas H. Hvorfor er der så mange der hedder Emilie?

Nanna, lørdag 19.17 Ku du huske de her generationer: ‘88-’92? Hedder jo alle sammen Emilie. Maria, lørdag 20.34 Hvor lang tid tror du Caspar og Johan bruger på at forberede en præsentation? #cute #BAU #jegtalerlangsomtfordidetlydersåklogt Nanna, lørdag 22.46 Nu sker det her sgu for mig: Urtete på en lørdag. Wtf Maria, søndag 21.08 Jeg spytter på det. Og nu er jeg sygt bange for at gå kold på Roskilde. Eller på Auguku. Jeg synes det er lidt synd for drengene, men de kan også bare stoppe med at være hvide, heteronorme undertrykkere. Ku jeg i øvrigt bære en tyrering?


AUGUKU 2013

Nanna, søndag 21.22 Ananda får godt nok det bedste frem i alle de smukke, stærke drenge. Gud fri mig vel. Al denne snak om queer gør mig drikkelysten Nanna, søndag 14.46 Skal sgu stå i den der bar. Fint nok. Smider du ikke Halo på anlægget? Maria, mandag 00.07 Alice siger vi skal drikke, alle de unge drikker the. Skal vi stikke hånden i bistaden som man siger? Måske kan jeg få en af Langkjærbrothers til at puste på den? Min Halo altså Nanna, mandag 01.18 Tror de er i gang med at snave. Nanna, mandag 08.27 Morgensamling? (Retorisk spørgsmål. Ses til formiddagskaffen) Maria, mandag 12.37 “Idræt 2.0 mødes omklædte i gården og intervaltræner til Mårslet”. Fint man bare skal op og have en kattetunge med de andre mormødre.

Nanna, mandag 14.43 Gulerødder til eftermiddagskaffe?? Maria, mandag 22.04 Seriøst, snavede jeg med Thomas Helmig før? Nanna, mandag 22.59 Nej du forveksler vist americana-oraklet med Helmig. Men han sang (og snavede?) jo også godt Maria, tirsdag 03.15 Jeg går i seng nu Nanna, tirsdag 04.04 Hvor er du? Hvor er jeg? Nanna, tirsdag 04.13 Rakurøv? Maria, tirsdag 04.31 Ej ok ik alligeve fest i billedkust Maria, tirsdag 04.42: Champagne champagne Nanna, tirsdag 11.14 Kæft. Treo. Søs?

33


34

AUGUKU 2013

Maria, tirsdag 12.14 Seriøller, kulmule til frokost??? Nanna, tirsdag 13.38 Strandbussen bliver mit liv Nanna, tirsdag 14.16 Og på en måde: Vi skal drikke igen i aften??? Maria, tirsdag 16.55 Ses om 5, har i fundet på et TDC-tema? Vi overvejer det her: nudist Nanna, tirsdag 17.47 Vi har valgt fluetema. Det kræver minimal indsats efter der har ligget en nektarin på værelset i et døgn. Nanna, tirsdag 19.41 Fluetema skete. Nu skal jeg sgu lige have mig et par shots Maria, tirsdag 21.21 Lækkert, vi har mormor djsæt om 10 kom og dans! Vi går på lige efter Hans aka loungelarven aka dj slowlover

Nanna, onsdag 02.14 Jarners visuals tager mig sgu up above. Assern får tilbud for den der røv Nanna, onsdag 03.10 hey skrid fra oprydning. Har rødvin i vesterkiks 1 Maria, onsdag 03.40 Intimsession med Johnny Madsen (læs: går fandme ingen steder før jeeg får mig et stykke mef fedthår) Maria, onsdag 12.34 Seriøller, ingen frokost? Jeg har aldrig haft så lede tømmerhekse, jeg spiser 10000 pølser på stranden, titlen på min selvbiografi. Maria, onsdag 13.37 Ps. Tror jeg blev interviewet til podcast i går, noget i stil med sjaaaaadaaaa Nanna, onsdag 13.55 Henter lige et parti chips til redaktionen som plaster på fiskesåret


AUGUKU 2013

Maria, onsdag 17.10 De der nordiske mænd får lov at klare harpuneriet helt selv. Kigger bare lige på oppe fra en rede af tæpper og chips. Nanna, onsdag 18.01 Sgu fint at det ikke er dem der skal sørge for aftensmaden i aften Maria, onsdag 18.08 Sand på pølsen? Nanna, onsdag 20.17 Man skal huske at is skal i fryseren Maria, onsdag 23.03 Jeg har sand i underbukserne. Lægger mig selv i seng. Maria, torsdag 18.48 Væddemål: hvor mange piger med guitar tror du der kommer til kulturcafeen? Mit bud: 14 Nanna, torsdag 21.46 Sindssygt akustisk oplevelse. Væddemål: Hvor mange vers er der tilbage af den der sang? Mit bud: 78

Maria, torsdag 22.37 Det der Lorteband skal snart til at slappe en lille smule af Nanna, torsdag 22.46 Troels er lækker Maria, fredag 00.27 Ok jeg er blevet den gamle onkel. Jeg kan ikke konkurrere med de unge kvinder, jeg rammer baren Nanna, fredag 03.01 Burde man gå i seng og dermed opnå et optimalt niveau af veloplagthed til weekenden? (lol!!!!!!!) Nanna, fredag 03.15 kom på lageret, der er en flaske fisk uden låg Maria, fredag 03.56 Yolo fest i v2, alle snaver, jeg har fundet en pose øl Maria, fredag 04.02 Jeg sætter groovy day på om lidt

35


36

AUGUKU 2013

Nanna, fredag 04.42 skal vi snave? Nanna, fredag 05.17 shit godnat Maria, fredag 10.14 Så er Nick Cave stået op. Nanna, fredag 14.49 Rock-Sten og chillout på noget pallekunst. passer mig sgu fint Maria, fredag 17.14 Jeg tror ikke jeg kan drikke den Arnbitter, fuck hvor er der mange personer med bussen om lidt Nanna, fredag 18.18 ok al perlende ærtesuppe, kulmule, sprængte oksebryster og enebærbefængte økopølser aint got nothing on lasagne. mit livs testrupmåltid!!!!!!! Maria, fredag 19.24 Jeg bliver aldrig træt af auguku

Nanna, fredag 19.56 Er der en ting jeg til gengæld ikke skal er det til velkomst. Skrider sgu lige ud og ser lidt solnedgang over ravnholt Maria, fredag 23.09 Ses til generalforsamlingz Nanna, i går 11.16 upsi. stemte jo på asseren i ånden Maria, i går 16.10 Jeg smelter jo til det her tesserpolaris. Var det Creed??! Nanna, i går 16.27 bare rolig P.O.D coming up Nanna, i går 16.56 Skal lige ned og prøve at ligne noget der skal til 3-retters Maria, i går 17.50 Jeg har ikke mere rent tøj Nanna, i går 18.03 Du er næppe den eneste


AUGUKU 2013

Maria, i går 22.18 Skulle aldrig have taget den her nederdel på. kagebordet

 <3 Nanna, 01.39 Når revolutionen kommer: Messingblæsere. Og alle mennesker er nødt til at glemme at Tower of Power har eksisteret Nanna, 02.15 må vi ikke bare høre rihanna? Maria, 03.14 Jeg har en stjernekaster på 50 cm Maria, 03.38 Den brænder nu Nanna, 04.11 endelig pop <3 Nanna, 04.28 den her fest 
<3 Maria, 04.37 Pissefedt feste hemly sikkert

 Nanna, 04.48 Trier giver vodka i teltet

Nanna, 05.58 10000morgenfest på guldstjerne. selena gomez og en lille rest rosé Maria, 06.10 øl Nanna, 07.21 Skal til frokost hos bedsteforældre om 4 timer. tror sgu jeg går i seng Maria, 16.17 jeg har lige kastet op i regionaltoget



37


56

DET BEDSTE OG DET VÆRSTE

ÅRSBERETNING FOR ELEVFORENINGEN 2013 AF ASTRID MARIE HANSEN

I elevforeningen er der plads til meget af det bedste - og meget mere af det allerbedste mere mindre af det næstværste - og mindre mindre af det allerværste.


DET BEDSTE OG DET VÆRSTE Det værste er, når man skal noget og ikke gider det. Det næstværste er, når man skal noget og man godt gider, men når man så gør det, så bliver man skuffet. Det næstbedste er, når man skal noget, og man ikke gider, og når man så gør det, så forstår man ikke hvorfor, man ikke gad. Det bedste er, når man skal noget og bare gerne vil det. Men det allerbedste er, når man skal på Testrup Højskole – igen. At være vidne til alle de initiativer og alt det engagement, vi alle sammen har oplevet – ikke bare de seneste dage, men det seneste år – er nogle af de bedste oplevelser, jeg kunne unde selv min værste fjende. At opleve, at banker banker røver, banker røver røver, at finde ud af, at man som mand ikke nødvendigvis er en mand og opleve, at man rent faktisk elsker at høre Don’t know much about love, spreder højt humør og glæde i lang tid. At høre podcast i en rumkabine og sidde på stranden og grine har været helt fantastisk. Det har simpelthen været dejligt at se Auguku vokse langt ind i himlen.

BOGBINDER-LARS OG BEVERLY CREW I det seneste år har jubilæumsgejsten, som sidste år i høj grad var præget af, næsten ikke fået lov til at lægge sig, og engagementet i Elevforeningen har fortsat været højt. Det ses både i de stigende indmeldelsesprognoser, i medlemmernes lyst til at deltage aktivt i flere initiativer og i bestyrelsens arbejde. November måned er for de fleste den værste, men for Elevforeningen var november en af de bedste. Den første weekend i november åbnede Elevforeningen og Testrup Højskole dørene for gamle elever og inviterede til Efterårsweekend. Ballet blev åbnet med en musikquiz i spisesalen, og med fordybelse som overordnet tema for lørdagen blev folk fordelt på heldagsaktiviteter både på og uden for skolen. Jane fra gården længere ned ad vejen

”At opleve, at banker banker røver, banker røver røver, at finde ud af, at man som mand ikke nødvendigvis er en mand og opleve, at man rent faktisk elsker at høre Don’t know much about love, spreder højt humør og glæde i lang tid.”

inviterede igen til galoptræning, og Bogbinder-Lars lærte folk at binde bøger ind på japansk manér på sit fine værksted i Aarhus. Testrup fik besøg af hele Beverly-crewet, og der blev drukket five o’clock tea hele dagen. Om aftenen forvandlede LAN-partyet sig til et vaskeægte pølseparty. Det var en helt fantastisk efterårsweekend. Det er det allerbedste at være med til selve Efterårsweekenden, men det er næsten endnu bedre, når weekenden samtidig er med til at styrke interessen for elevforeningen på efterårsårgangene. Efterårsweekenden kan man nu med rette kalde en tradition.

HASHTAG100 I november udkom også årsskrift nummer 100. Endnu engang er det lykkedes redaktionen, som bestod af Thor Hedegaard, Mikkel Bech-Hansen, Toke Frello, Ida Nemming, Ida Marie Auken Beck, Klara Christensen og Johan Davidsen, at lave et usædvanligt flot årsskrift. Og som forsiden afslører, er det en redaktion, der har fingeren på pulsen, og som på bedste vis citerer ungdommens nyeste hippe fænomen: Testrup Højskole 2012

57


58

DET BEDSTE OG DET VÆRSTE hashtag100. Elevforeningen skylder redaktionen en stor tak. November fortsatte som november nu engang gør, og Elevforeningen havde endnu et arrangement på plakaten. I samarbejde med Politiken Plus inviterede Elevforeningen til et debatarrangement i Politikens Hus. Arrangementet var en opfølgning på Elevforeningens jubilæumsbog Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt, der udkom på forlaget KLIM sidste år. Panelet bestod af Stefan Hermann, Anders Fogh Jensen, Kathrine Lilleør og Testrups egen Jørgen Carlsen, og ordene blev styret af tidligere bestyrelsesmedlem Rasmus Dyrvig fra F06. Der blev snakket om ”Højskolens berettigelse før, nu og i fremtiden”, og aftenen igennem blev der stillet skarpt på forholdet mellem dannelse og uddannelse. Der blev givet mange forskellige bud på, hvad højskolen skal og ikke skal være, men der var bred enighed om, at højskolen har sin berettigelse, og det er jo langt fra det værste.

GØR DET, DU ER VÆRST TIL Selvom Elevforeningen gør sit bedste, kan vi altid gøre det bedre.

Derfor afholdt Elevforeningen i begyndelsen af marts for første gang et Symposion i København, hvor medlemmerne var inviteret til at videreudvikle Elevforeningen. På vaskeægte konsulent- / (læs: slash) coach-manér blev der udviklet idéer ved hjælp af post-its, whiteboards og plancher. Blandt dem var udvikling af Elevforeningens mediestrategi, hvor en ny hjemmeside, Facebook-grupper mv. blev diskuteret. Derudover blev det foreslået, at Elevforeningen etablerer et vidensudvekslende organ, der arrangerer workshops, seminarer mv. – af gamle elever for gamle elever. Begge initiativer bliver implementeret i det kommende år. Mange tak til alle der mødte op, og var med til at skabe en vidensbank – og som altid når Elevforeningen mødes – var med til at feste. Seneste arrangement, Forårsweekenden med temaet KLOVN, der løb af stabelen i midten af april, havde parolen gør det du er værst til som mantra. På meme-workshoppen så deltagerne et uopdaget potentiale i den kære Dorph, der viste sig at have

både en Dorphinator og Dorph-in gemt i sig. Der blev henrettet dræberklovne, alt imens andre næsefløjtede på livet løs. Midt i al klovneriet var der plads til en mere seriøs snak om en klovn på arbejde. Hospitalsklovnen Angus fortalte om sit arbejde og sine relationer med kræftsyge børn på Skejby. Efter halvanden time i selskab med ham blev det værste på fornemmeste vis det bedste. Weekenden afsluttedes med en klovn, der på god gammeldags manér fik vækket vores lattermuskler. I år valgte vi at have en deltagerbegrænsning på Forårsweekenden for at samle energien – og lade elevmødet være den helt store eksplosion.

EN HOBBIT TAKKER AF Om lidt er der valg til Elevforeningens bestyrelse. Bestyrelsen består af otte valgte medlemmer af Elevforeningen og én lærerrepræsentant, valgt af lærergruppen. I år er følgende fire ikke på valg: Andreas Sikjær fra F10, Anders Agersnap fra F06, Tobias Trier fra F05, og jeg selv, Astrid Marie Hansen fra F06. Af de resterende pladser er fire på valg.


DET BEDSTE OG DET VÆRSTE

” En anden grund til at det også ikke er det værste at lave højskole er, at alt hele tiden er bedre end bedst. Alt bliver fordoblet i bedsthed.” Både Morten Grimstrup fra F10 og Tilde Bang-Hansen fra F08 genopstiller. Men desværre skal vi sige farvel til to af de bedste. Mikkel Bech-Hansen fra F08 har siddet i bestyrelsen i fire år, heraf det seneste som næstformand, og genopstiller ikke. Mikkel kan noget vi andre ikke kan. Mikkel kan layoute årsskrift og hjemmeside så lækkert som ingen andre, og det alt imens han sjofler til både højre og venstre. Han er et sandt festfyrværkeri både som Grunge-Mikkel, Voksen-Mikkel og ikke mindst som Mikkel 2.0.

Benjamin Ask Popp-Madsen fra F06 har siddet i bestyrelsen i fire år, det første år som sekretær, det næste som kasserer og det næstsidste som formand for bestyrelsen – det seneste år har Benjamin være udstationeret i New York. Benjamin har valgt ikke at genopstille. Benjamin: strammeren fra 4 kilo. Han er manden, der formulerer det, vi andre mener. Han

har en ro og et overblik, de fleste kan misunde – og så er det helt umuligt at forestille sig en besty uden en hobbits perspektiv.

ALTID MED PÅ DEN VÆRSTE Det allerværste er, at I ikke genopstiller til Elevforeningens bestyrelse, men det allerbedste er, at I gjorde det engang – at have lært jer at kende og vide, at vi ses igen. Det bedste er at lave højskole. En af grundene til at det ikke er det værste er, at man laver det sammen. Når vi i besty foreslår et tema for en Forårsweekend, eller kommer med et umuligt ønske om en workshop, beder køkkenet om dit og dat, pludselig skal bruge noget hos pedellerne, skal have overblik over værelser og sovesale, skal have svar på alt, så er alle ansatte altid med på den værste. Bestyrelsen takker forstander, lærere, køkkenet, oldfruer, pedeller og de dejlige damer på kontoret. Jeres indsats er uundværlig. En anden grund til at det også ikke er det værste at lave højskole

er, at alt hele tiden er bedre end bedst. Alt bliver fordoblet i bedsthed. På Testrup højskole er en velkomst ikke bare en velkomst – det er en velkommende velkomst, på Testrup Højskole serveres der lækre lækkerier, tilberedt af en kokkererende kok. En fest er ikke bare en fest, men en festlig fest – endda ofte en dansende dansefest. Der samarbejdes i fællesskab når det årlige årsskrift udkommer, og året rundt bestyrer den bestyrende bestyrelse. Så vi har altså valgt at lave en elevforening, der er lidt bedre. Det har vi altså valgt. En elevforening, hvor der hele tiden har været meget det bedste - og meget mere af det allerbedste mere mindre af det næstværste - og mindre mindre af det allerværste. Det er det bedste for mig.

ASTRID MARIE HANSEN ER ADJUNKT, CAND.MAG., OG FORMAND FOR ELEVFORENINGENS BESTYRELSE.

59


A . J NUA A R 26 . F NUA EB R SA 11 . M RU N BO GAF AR AR T W TS MU LIN EN G SE SA UM NG SB AF TE ESØG N

ME

DS

KÆ V

VIN

K

FRITIDSAKADEMIET

FR AK ITID AD SEM IET ™ .J

Fr so itids og rt e aka Tes så, a r for dem stre trup t din mod iet™ – k sset i ny hve ebra er fo ure og og rda nch r e n e m næ g le e r in åsk , til kun n; d vfore Fri e d n e a e fo lid t ta e b t ny ning stru tids en r ræ t for ge ru e a de p-be kad virk brod ge e ! Syn , hva k t k , t evi som de t l es d bro de one em i dd de r ka de iet e! t liv? n af e lle sk du Alle ri ti n s be ™ l br pæ giv ha Så t jæ ud Frit med ygh n en r til fat vnt ga ids ng ak lyst usb de hed form mo h e og a d y esø mell er i å de ggelig årligt dem init g. em køb l at s t alt enh kab læ næ t, åb indk iets™iativ fra avn e T gg kan bo es. ste h ent p alder wlin som ea l a a k lvå nlæ bes tivit bidrag g o rå- Vi h rs e å ver ste be arra gning tyrels ter. e til ng sm en gan d hv r at F em ød til To og ge, or vi ritid ent e, h et finu og ka sak er v n rlig del pla or Du e, e e mød adem n op op kan lev n ma es p iet™ ran date læs e lse sse å tv sa gem ret e m r m fa ær blive mt om ere e ed glig s a r et n på ter , hin e, f f å ko sam Fa t ce es mm t and jolle rbo tru h e en. de ok pe nde olde . le

29

14

42

v.d k

ar- dig


KE L

BILLEDE

43


44

RIGETS TILSTAND

Højskole-Danmark er fortsat farefuldt farvand at navigere i. Testrup holder kursen med ny CO2-neutralitet, motorvej for bier i baghaven og filosofisk networking på DR. AF JØRGEN CARLSEN Højskole handler dybest set om glæde – livsglæde: ”Og glædelig er hver en dag, som leves til Guds velbehag – om end vi måtte græde,” synger vi med Grundtvig. Det er denne glæde, man helst skal leve livet på – og det er helt sikkert den glæde, højskolen grunder sig på. Solskin og godt vejr kan bestemt bane vej for glæden. Men den er ikke betinget af vejrliget. Den kommer fra dybereliggende lag i til-

værelsen. Det er dybest set det budskab, der ligger bag vores tildigtede vers til Gnags’ Danmarkssang: ”Regnvejr betyder ikke noget - for her på Testrup bli’r vi våde på den fede måde.” Glæden er betinget af - ja, af hvad? Tænk f.eks. på den gensynsglæde, der præger Elevforeningens mange arrangementer. Forårs- og Efterårsweekend, Augustkursus og Elevmøde. Glæ-

den er selve det drivende motiv, brændstoffet bag de handlinger, der bevirker, at man tager tilbage til sin gamle skole. Det er selvfølgelig ikke først og fremmest skolen som fysisk realitet, der er kilden til glæden. Det er ikke murstenene, der skaber glæden – selv om de godt kan antage symbolkarakter. Glæden er af åndelig karakter. Det er glæden over det liv, man har tilbragt her, og de mennesker, man har mødt og fået


RIGETS TILSTAND

RIGETS TILSTAND en historie sammen med, der er udspringet til glæden. Gensynsglæden. Skal vi blive lidt filosofiske, kan man sige, at skikken med at lade eleverne ridse deres navne ind i murstenene på hovedbygningen kan ses som et forsøg på at forlene denne åndelige dimension med et fysisk udtryk. Kilroy was not here – but I was here!

PENGE PÅ KISTEBUNDEN Ånd og liv hører jo sammen, ifølge Grundtvig. Ånd er ikke ensbetydende med noget spekulativt og verdensfjernt eller sofistikeret intellektuelt. Ånd betyder simpelt hen, at livet kommer os ved. Derfor kan man i Grundtvigsk forstand aldrig være for åndelig. Man kan kun være for lidt åndelig. En foredragsholder, der er abstrakt og spekulativ og derfor kedelig – er ikke for

åndelig. Han eller hun er for lidt åndelig. Men selv om ånden er det, der bærer højskolen, så er ånden ikke tilstrækkelig til at sikre en højskoles levedygtighed. Og man kan ikke ligefrem sige, at højskolerne lever en forkælet tilværelse. Højskolerne lever under meget barske vilkår. Det seneste 10-20 år har været en omtumlet periode. I 1995 var der 107 højskoler

45


46

RIGETS TILSTAND

”Kærlighed, venskab, livsglæde er ikke politik. Men frihed er til gengæld et politisk begreb – og hvis man som borger negligerer det politiske, kan man ende med at se sig omgivet af et totalitært samfund, der træder friheden under fode.”

i Danmark. I dag er der 67. Tallene taler vel næsten for sig selv. Der er i den periode kommet ganske få højskoler til, men mere end 40 højskoler har måttet dreje nøglen om. Og intet tyder på, at den sidste højskole er lukket. Når en højskole lukker, skyldes det så godt som altid økonomien, der på sin side først og fremmest betinget af elevtallet. Bliver eleverne væk, kommer skolen i en økonomisk klemme. Skolerne bliver dobbelt ramt. For det første mister højskolen selvfølgelig indtægterne fra elevbetalingen, men dertil kommer, at skolerne også mister statsstøtten til de elever, der ikke kommer på skolen. Så begynder skolen at suge på labben, dvs. egenkapitalen. Har man penge på kistebunden, kan man klare skærene i en periode og forsøge at rette skuden op. Men lykkes det ikke, så støder man uvægerligt på grund. Det er sket for rigtig mange højskoler i de senere år – også gode højskoler, som har haft en fornem fortid: Ask Højskole, Båring Højskole, Vestbirk Højskole og mange andre med dem. K.E. Løgstrup sagde engang, at politik er noget, man skal beskæftige sig med for at få tid til at

beskæftige sig med andet end politik. Dermed mente han selvfølgelig, at ikke alt er politik, hvad han har så evigt ret i. Kærlighed, venskab, livsglæde er ikke politik. Men frihed er til gengæld et politisk begreb – og hvis man som borger negligerer det politiske, kan man ende med at se sig omgivet af et totalitært samfund, der træder friheden under fode. Er det tilfældet, kan det ikke undgå at gå ud over såvel livsglæden som venskaberne og kærligheden. Det minder f.eks. filmen Cabaret os om. Lige pludseligt er det ikke ligegyldigt, om den, man elsker, er jøde eller ej. Hvis ikke man beskæftiger sig med politik, kan det ende med, at alt drejer sig om politik – også det, som ikke har med politik at gøre. På samme måde forholder det sig med økonomi. Jeg har nogle gange omformuleret Løgstrups udsagn til følgende: økonomi er noget, man skal beskæftige sig med for at få tid til at beskæftige sig med andet end økonomi. Enhver ved, hvordan det er – eller kan i det mindste forestille sig, hvordan det vil være. Hvis man ingen penge har, kommer alt til at dreje sig om penge. Det kan man forvisse sig om ved at læse Knut


RIGETS TILSTAND

Hamsuns Sult. Højskolens fornemste opgave er naturligvis ikke at tjene penge. Det er vist kun i Oure, man har dette syn. Da man grundlagde idrætshøjskolen i Oure udtalte bagmændene: Vi kunne lige så godt have anlagt en svinefarm. Jeg håber, at vedkommende sagde det med et glimt i øjnene – men hvem ved? Jeg har lige læst en pressemeddelelse, hvor Oure praler af, at have haft 3.000 kursister i løbet af sommeren. Det svarer til en 5-600 kursister om ugen. Det kan man da kalde stordrift.

Nu kan der selvfølgelig være dem, der vil påstå, at jeg bare er misundelig. Men det er jeg ikke. Og det har jeg heller ingen grund til. Vi kan nemlig her på Testrup så let som ingenting slå Oure på deres egen banehalvdel. For skal vi endelig tale kvantitet, så lad os da gøre det. Vi har her på Testrup Højskole sommeren igennem haft mere end 60.000 boende. Ja de bor her faktisk endnu. 60.000 individer? Jamen er manden gal? – vil nogen måske tænke. Hvor skulle de befinde sig henne? Svaret er, at de bor i nogle helt ny-

opførte huse nede i parken i nærheden af drivhuset. Jeg er heller ikke helt sikker på, at der ikke er tale om nærmere 100.000 individer, for de er ikke sådan at få styr på. De er nemlig ikke så store, men på ét punkt ligner de alle andre højskoleelever: de er livlige og elsker at omgås hinanden, ja de ligefrem sværmer med hinanden. De er måske, når alt kommer til alt ikke helt rigtige personer. De er nærmest en slags bipersoner. Men det er nærmest sådan en slags biting. Måske har de fleste gættet det. Vi har fået bier. Køk-

47


48

RIGETS TILSTAND kenet er blevet biavlere. Det er Nina og Anders, der står for projektet, og meningen er selvfølgelig, at vi skal producere vores egen honning. Og så er det i det hele taget godt at have bier – godt for blomsterne og frugttræerne og for naturen i det hele taget. Bierne er meget fredelige og gør ingenting, man skal bare ikke stille sig op lige foran et bistade, så man blokerer deres ”motorvej” ind i boet, som Nina forklarer.

LANGT FRA AFGRUNDEN Nej, Testrup skal selvfølgelig ikke være en forretning. Vi laver ikke højskole for at tjene penge. Vi tjener penge for at lave højskole. Højskolen er grundlagt på ånd, på livsglæde. Men tillad mig alligevel en lidt købmandsagtig betragtning. Heller ikke ånden lever frit i luften. Fundamentet er, at der er en række bygninger, der bliver vedligeholdt, opvarmet, rengjort osv. – og at der i disse bygninger færdes mennesker, som sørger for alt det praktiske – oldfruer, pedeller, køkkenpersonale, kontor og en række lærere, som har noget på hjerte i forhold til eleverne. Hele dette setup af fysiske rammer og 34 personer på lønningslisten kræver en økonomi af et ganske betragteligt omfang.

Vores årlige omsætning er på over 23 millioner kroner. Halvdelen kommer fra elevernes eller kursisternes betaling og resten tildeles i form af statstilskud efter taxameterprincippet. Det er de økonomiske rammer, vi kan udfolde os inden for. Når alle indtægter og udgifter er gjort op, skulle der helst være lidt tilbage i kassen, som man kan polstre sig med ind i en uvis fremtid. Og det er der da gudskelov også. Årsregnskabet for 2012 viste et overskud på 1,3 millioner kroner. Det er bestemt tilfredsstillende og betryggende, og det siger noget om, at Testrup Højskole ikke er i nærheden af den afgrund, som mere end 40 andre højskoler er faldet i siden 1995. Faktisk tror jeg, at Testrup vil være en af de mest sejlivede i højskolernes overlevelseskamp. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at afgrunden findes. Det kan jeg personligt huske, da jeg kom hertil i 1986. Dengang befandt skolen sig på kanten af afgrunden. Siden er det konstant gået den rigtige vej – og vi er nu uden for farezonen. Hvad er forklaringen? Jeg tror forkla-


RIGETS TILSTAND ringen er, at vi hele tiden sørger for at brænde for sagen og holde gejsten oppe. Der er ingen grund til at slå om sig med falsk beskedenhed. Vi ved godt, at vi er rimelig gode til det, vi gør. Men vi bilder os bestemt ikke ind, at det ikke kan gøres bedre. Vi forholder os hele tiden til livet her på stedet – samværet med eleverne, elevernes samvær med hinanden, samværet med kollegerne og samværet med lokalbefolkningen, ikke mindst selvfølgelig Søs. Vi har hver eneste uge lærermøde, hvor vi drøfter livet på skolen, vi har én gang om måneden medarbejdermøde, hvor alle medarbejdergrupper er repræsenteret. Både forud for og efter hvert af de lange kurser har vi daglange planlægningsmøder, hvor vi evaluerer fortiden og drøfter fremtiden: Hvordan gik det? Er der noget, der kan gøres anderledes og bedre? I så fald må vi give det en chance næste gang. Livet leves forlæns og forstås baglæns. Vi er inde i en uafsluttet proces, som hele tiden sigter mod at præstere det bedste, vi kan – mindre er nemlig ikke godt nok. Det skylder vi de elever, der kommer her på stedet og har afsat en periode af deres liv for at være sammen med os. Det skylder vi på en

måde også os selv og hinanden. For hvis man ikke gør sig umage, mister man respekten for sig selv og hinanden. Det, man gør, skylder man at gøre godt! Det var valgsproget for Karen Blixens gartner Pedersen i Rungstedlund. Hver gang vi tager fat på et nyt forårs- eller efterårshold, er det de nye elever, det drejer sig om. De kan ikke nøjes med at høre, at det gik godt sidste gang. Det kan de ikke rigtig bruge til noget – jo, til at afstemme forventningerne. Men også de vil have svesken på disken. Og det er kun rimeligt. Vores held igennem mange år har været, at vores anstrengelser tilsyneladende belønnes. Så godt som alle vore kurser er fyldte eller tilnærmelsesvist fyldte. Sådan har det også været i det forløbne år.

KURSERNE Vi lagde som sædvanligt ud med kurset Tag og læs! i uge 2. Det havde undertitlen Litteraturen og det onde. Blandt de medvirkende var Karl Ove Knausgård, som første gang stod på Testrup Højskoles talerstol om eftermiddagen den 22. Juli 2011, medens bomberne i Oslo og massakren i Utøya fandt sted. Tag og læs! bliver lavet i samarbejde med In-

”Jeg gjorde ganske vist gældende, at vi havde det med i et fremtidigt byggeprogram. Men de lod sig ikke spise af med henholdende snak. Livet er her og nu, påstod de. Og det kan være svært at argumentere imod.”

49


50

RIGETS TILSTAND formations kulturredaktion og indbefatter uddelingen af Montanas litteraturpris. Den gik til lyrikeren Ursula Andkjær Olsen. Dommerkomitéen, bestående af litteraterne Elisabeth Friis, Lilian Munk Rösing, Erik SkyumNielsen, Thomas Thurah og forfatteren Pia Juul, giver følgende begrundelse: ”Montanas Litteraturpris for 2012 tildeles Ursula Andkjær Olsen (f. 1970) for digtsamlingen ”Det 3. årtusindes hjerte”, som i en stram, storladen komposition gennemskriver smertelige erfaringer af adskillelse og forening og indføjer disse i et politisk og almenmenneskeligt rum. Bogen betegner et nybrud i forfatterskabet og et kæmpe skridt frem for dansk poesi gennem sin forening af systemisk stringens med en lidenskab, der uvægerlig forplanter sig til den for hvert nyt afsnit mere bevægede og betagede læser.” Siden fulgte det filosofiske seminar, der i år handlede om Lysten og loven. Her forsøgte vi at tilføre lovbegrebet en filosofisk dimension. Ud over de skrevne love, findes også de uskrevne, som ikke er resultatet af et politisk lovgiv-

ningsarbejde. Det er denne dybereliggende lovsammenhæng, vi var på sporet af. Faktisk er loven ikke nødvendigvis særlig civiliseret. Den kan tværtimod være af en karakter, som et civiliseret samfund vil forsøge at undertrykke og bekæmpe. Prøv at tænke på gengældelsens lov – øje for øje og tand for tand. Det er et lovbegreb, der unddrager sig menneskelig skalten og valten. Helt uomgængelig er selvfølgelig de ti bud, som også prydede forsiden af kursusbrochuren. Men underligt nok manglede der ét bud: det sjette: Du må ikke bedrive hor! Det var vist, hvad man kalder ”a freudian slip!”. Det kom der mange morsomheder ud af. Både Tag og læs! og Filosofisk seminar genopstår i en ny version i januar næste år. Programmet foreligger allerede. Tag og læs! har temaet Latter. Det filosofiske seminar fokuserer på Frihed. I slutningen af januar begyndte så forårsskolen. I år var der 106 elever. Det er lidt færre end de tre foregående år, som til gengæld har været rekordhøje i skolens historie. Til gengæld er det et mere passende antal set i forhold til

”Skal vi blive lidt filosofiske, kan man sige, at skikken med at lade eleverne ridse deres navne ind i murstenene på hovedbygningen kan ses som et forsøg på at forlene den åndelige dimension med et fysisk udtryk. Kilroy was not here – but I was here!”


RIGETS TILSTAND skolens fysiske kapacitet. I hvert fald er der kommet rigtig god højskole ud af det. Forårsskolen rummede mange store øjeblikke. Masser af gode morgensamlinger, spændende diskussioner i fællestimerne og initiativ og idérigdom. I øvrigt bød forårsskolen på et helt nyt fag, forestået af Gitte Krogsbæk Schriver. X-rum har hun kaldt det. Faget udspringer af en uddannelsesorlov i efteråret 2012, hvor Gitte forsøgte at sammentænke studievejledning og en række dramapædagogiske øvelser. Vi havde en formidabel studietur til Berlin, hvor vejret var alle tiders. Inden da havde vi Forårsweekenden, som mange af jer kan huske tilbage på. Og i påskedagene spillede vi det store demokratispil om Danevang. Jeg tror, det er femte gang, vi spiller det. Men det er vel at mærke lige så spændende og engagerende for eleverne, som det var første gang. Som sædvanligt sluttede forårsskolen med en række afslutningsprojekter af høj kvalitet. Inden lærerne gik på sommerferie holdt vi et evalueringsmøde, hvor vi drøftede, om man i 2014 ved siden af de fem linjefagsafslutninger på forårsskolen også skal lave et projektforløb, der lægger

op til deltagelse i Folkemødet på Bornholm næste år. Det kunne f.eks. være ”brændpunktseleverne,” der sammen med Simon Axø forberedte en deltagelse i Folkemødet. Problemet er, at Folkemødet tidsmæssigt falder sammen med de næsten-sidste dage af forårsskolen. Der er, som man vil kunne forstå, både ting, der taler for en sådan deltagelse, og ting, der taler imod. Vi er ikke helt afklarede endnu, men er som sagt gået i tænkeboks.

EN TRIUMF Så kom sommerkurserne, som alle er forløbet godt og med stor tilslutning, endda lidt større end året før. Efter Augustkurset har vi placeret en lidt forkortet udgave af politikkurset Den politiske slagmark. Det rummer en slags fortsættelse af Folkemødet med deltagelse af prominente politikere og politiske eksperter. Kurset endte med at melde alt udsolgt med 99 deltagere. Det må kaldes ikke bare en rekord, men en triumf. En stor tak til de energiske kursusledere: Simon Axø, Frank Beck Lassen og Thomas Emil Jensen. Umiddelbart efter var højskolen rammen om et bryllup og en bryl-

51


52

RIGETS TILSTAND lupsfest for to gamle tessere: Lars Husum (F95) og Ida Ebbensgaard (F98), som også har en fortid som formand for Testrup Højskoles Elevforening. Selve ceremonien foregik ved Verdens Ende, men måtte i første omgang afbrydes pga. et nærmest tropisk regnskyl. Men pyt med det, Regnvejr betyder ikke noget - for her på Testrup bli’r vi våde på den fede måde. Mindre end en time senere brød solen frem igen. Efterårsskolen i år er nu på 18 uger. Den begyndte midt i august og slutter omtrent en uge før jul. De foregående år har omfanget været 17 uger. Vi er ikke i tvivl om, at den ekstra uge er en gevinst for kurset. Vi får nu mulighed for endnu mere fordybelse, og samtidig kommer der mere ro over feltet. Faktisk kan efterårsskolen godt matche forårsskolens 21 uger. For i modsætning til forårsskolen er hverdagen på efterårsskolen ikke punkteret af diverse ferier og helligdage. Efter fem uger er der mulighed for at stige på. Det har i alt ti elever benyttet sig af, så det det samlede elevtal nu er oppe på 104 elever.

KULTURINDSPRØJTNING Vi har haft travlt lige fra dag ét,

for allerede efter tre uger skulle vi optræde på Nordic Food Festival – et arrangement, der foregår på Tangkrogen i den sidste weekend af Århus Festuge. På scenen trakterede vi med foredrag om Karoline-koen, spoken word med Mathias Bundgaard (E10), oplæsning ved Christian Dorph og jazz and poetry ved eleverne fra hhv. filosofiog musiklinjen. Som en appetizer havde teaterlinjen lavet en kostelig parade, som var inspireret af kortslutningen mellem temaet mad og Michael Kviums groteske figurer. Under seancen fik publikum serveret lækkerbiskener fra skolens køkken, der som altid var ude på at udforske og udfordre smagens univers. Også på en anden led gør E13 sig særligt bemærket. Vi har her i efteråret glæden af ikke mindre end 14 uden-


RIGETS TILSTAND landske elever. De kommer fra så vidt forskellige steder som USA, Island, Norge, Polen, Rusland, Tjekkiet og Tyskland. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at de alle kan tale og forstå dansk – nogle selvfølgelig bedre end andre. De deler sig typisk i to kategorier: nogen er af dansk afstamning og vil gerne opleve en dansk kulturindsprøjtning – andre har valgt at studere s k a n d i n av i ske sprog for at kvalificere sig som tolke eller kommunikationsmedarbejdere. Under alle omstændigheder er det betagende at opleve, hvor stor en sproglig progression de udenlandske elever oplever i løbet af et højskoleophold. Det tror da pokker, for de er jo udsat for et permanent sprogligt bombardement fra morgen til aften. I begyndelsen er der nogle af de udenlandske elever, som

er frustrerede over, hvor svært det er at følge med i en almindelig samtale. Det skyldes først og fremmest, at vi danskere er en nation af mumlere. Vi reducerer og afsnapper sætninger og taler ikke særlig distinkt. Men forbavsende hurtigt hægter de udenlandske elever sig på, ikke mindst takket være Elin Vestergaards omhyggelige undervisning i dansk for udlændinge. Efter nogen tid afstår de fra at insistere på overdreven omstændelig udtale fra de danske elever. Som en af de polske elever udtrykte det: ”Vi er udlændinge – ikke handicappede!” Medens dette skrives er efterårsholdet i færd med at forberede sig til studieturen, som selvfølgelig igen går til Berlin. Det kan ikke understreges tit nok – Berlin er for tiden Europas kulturhovedstad: wunderbar – fabelhaft!

VEDTÆGTSÆNDRINGER Elevforeningen har ønsket en ændring af højskolens vedtægter, hvad angår de af elevforeningen valgte mandater i skolens bestyrelse. §5, stk. 1 ændres, så teksten fremover kommer til at lyde sådan:

53


54

RIGETS TILSTAND ”Til Testrup Højskoles bestyrelse vælger elevforeningen, jf § 3, stk. 2, to tidligere elever på Testrup Højskole og to personer med interesse for højskolen.” Dette blev vedtaget. For at træde i kraft skal ændringsforslaget vedtages på to, på hinanden følgende bestyrelsesmøder. Vedtægterne er godkendt uden yderligere formaliteter, end at de blev tilgængelige på hjemmesiden, og er derfor trådt i kraft pr. 24. april 2013.

RAMMERNE Lad os rette blikket mod den fysiske dimension af livet på Testrup. En højskole er ikke først og fremmest en måde at organisere nogle mursten på. Det er i sidste instans et sted, hvor livet mellem mennesker kan udfolde sig. Men selvfølgelig er de materielle betingelser for denne livsudfoldelse alt andet end uvæsentlige. Og lad det være sagt én gang for alle. 2013 har i én bestemt henseende været et epokegørende år i Testrup Højskoles nyere historie. Vi er energimæssigt kommet på den grønne gren, om jeg så må sige. Vi har langt om længe lagt fordums synder bag os, hvad angår skolens varmeforsyning. Den har indtil nu bestået af to store,

buldrende og grådige oliefyr i bunden af Vesterhus. De er nu sat fra bestillingen. I stedet har vi fået etableret en helt ny varmecentral i det nordvestlige hjørne af skolens grund. Den er på 120 m2, har ingen vinduer og virker i det hele taget lidt mystisk og futuristisk. I den ene ende af bygningen står der et kæmpe flisfyr og to buffertanke med hver 5000 liter vand. Samtidig er teknikrummet forberedt for etableringen af et jordvarmeanlæg. I den anden ende har vi fået et stort pedel-depot, hvor Torben og Bettina nu kan parkere havetraktor, redskaber og en masse andre ting, der hidtil har været stuvet sammen i det ene af skurene bag ved Vesterhus. Vi har som i Dantes Guddommelige Komedie bevæget os fra Helvede, gennem Skærsilden til Paradis. Fra at have tilhørt gruppen af miljøsvin har vi fået englevinger på. Med den nye varmecentral er vi blevet CO2-neutrale. Det er i sig selv godt og påskønnelsesværdigt, selvfølgelig. Men faktisk sparer vi også en masse penge på driften. Med den nuværende forskel på olieprisen og prisen på biobrændsel ser det ud til, at vi sparer omkring 500.000


RIGETS TILSTAND kr. om året. Anlægget har kostet i alt godt 4 millioner kroner. Til projektet har vi modtaget et ekstraordinært tilskud fra Kulturministeriet på 400.000 kr. Samtidig er anlægget dimensioneret til en række påtænkte udvidelser af højskolen, så vi har fremtidssikret hele foretagendet. Den indholdsmæssige projektering har påhvilet ingeniørfirmaet Ekolab. Bygningskroppen er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen, som i øvrigt har udarbejdet en omfattende masterplan for kommende byggeri på Testrup Højskole. Tovholder i hele denne proces har været Keld Schmidt-Møller, som er formand for Testrup Højskoles Skolekreds og medlem af skolens bestyrelse. Ham skylder vi stor tak for en grundig og ansvarlig arbejdsindsats. En væsentlig forbedring af undervisningsfaciliteterne i faget fotografi er anlæggelsen af et stort mørkekammer i det gamle fotolokale ved siden af pedelværkstedet. Ifølge Lars Koue Mogensen, som har taget initiativet til udvidelsen, kan vi nu bryste os af Danmarks største analoge fotolaboratorium. Vi har

nu i alt 12 forstørrelsesapparater, hvoraf halvdelen kan tage 4x5” negativer. Det nye lokale hedder selvfølgelig Camera Obscura, som jo er den latinske betegnelse for mørkekammer.

”Vi har som i Dantes Guddommelige Komedie bevæget os fra Helvede, gennem Skærsilden til Paradis. Fra at have tilhørt gruppen af miljøsvin har vi fået englevinger på. Med den nye varmecentral er vi blevet CO2neutrale.”

Camera Obscura er en åbenlys forbedring på den faglige front. Men også hjemligheden har været tilgodeset i det forløbne år. Fællesrummet i Nørregård er blevet udstyret med en hems med adgang via et trappeformet reolarrangement i bedste Bo Bedre-stil. Og Tårnstuen er blevet forvandlet fra et stift undervisningslokale til en afslappet lounge med diverse sofaer, som man kan slænge sig på. Det er sket på opfordring af efterårseleverne, som savnede et fælles opholdsrum. Jeg gjorde ganske vist gældende, at vi havde det med i et fremtidigt byggeprogram. Men de lod sig ikke spise af med henholdende snak. Livet er her og nu, påstod de. Og det kan være svært at argumentere imod. Så derfor … Og endelig. Efter en del parlamenteren frem og tilbage i medarbejdergruppen om faren for et overvågningssamfund og Big Brother, er vi blevet enige om at installere videoovervågning om-

55


56

RIGETS TILSTAND kring Nørregård. Det sker, fordi vi i de senere år har været ude for kedelige episoder, hvor ubudne gæster har benyttet sig af højskoleelevers tillidsfuldhed og utilbøjelighed til låste døre. I hvert fald kan vi konstatere, at der ikke siden har været nogen af de kedelige episoder. Om det så skyldes, at der under ingen omstændigheder ville have været nogen – eller det skyldes afskrækkelseseffekten, kan vi kun gisne om. Måske kunne vi have nøjedes med at opsætte attrapper i stedet for rigtige kameraer. Sådan er der så meget. Man kan altid finde noget at ærgre sig over, hvis man vil. Og det vil vi ikke.

MEDARBEJDERE Den 1. marts 2013 havde Lars Koue Mogensen været lærer på Testrup Højskole i 25 år. Han vidste det faktisk slet ikke – eller havde i hvert fald ikke tænkt over det. Det havde vi andre såmænd heller ikke. Vi havde alle glemt dagen midt i den almindelige travlhed, indtil Lars gennemgik sine gamle fotos, da han kom hjem fra sit arbejde på skolen. Her kunne han se, at de første negativer var dateret marts 1988.


RIGETS TILSTAND Vi fejrede det med en lille højtidelighed i forbindelse med medarbejdermødet den 5. marts. Situationen siger noget om den travlhed, der præger livet på højskolen – en travlhed, der ikke bare skaber forglemmelser, men endog selvforglemmelser. Men travlheden skal ikke forveksles med rastløshed, for rastløshed er, når man farer forfjamsket frem og tilbage uden rigtigt at få udrettet noget. Det kan man ikke sige om medarbejderstaben på Testrup Højskole. Den ved nemlig udmærket godt, hvad det hele drejer sig om. I fokus står selvfølgelig at få lavet så bragende god højskole som overhovedet muligt. Det gør vi så dag ud og dag ind året igennem. Vi har kurser i 48 uger om året. Dertil kommer udlejning til andre formål, planlægningsmøder og andet. Lærerne har i deres ansættelsesbetingelser perioder, hvor de kan udvikle sig fagligt og få nye ideer til undervisningen. Pointen er, at de gerne skal være friske som havørne, hver gang vi tager fat på et nyt langt kursus. Men ikke mindst den praktiske afdeling af skolen er hårdt spændt for året igennem. Pedellerne og oldfru-

erne udnytter de perioder, hvor skolen står tom, til bygningsvedligeholdelse og hovedrengøring. Køkkenet skal også gås efter i sømmene, og kontoret skal betjenes – også mellem jul og nytår.

DYR, JORD OG MAD Lad os starte i køkkenet. Allerførst den glædelige nyhed, at Anette i juni nedkom med en søn, som har fået navnet Jeppe. Samtidig er Anette blevet gift med sin samlever gennem flere år, Søren, og har fået efternavnet Jensen. Det er lige før, hun nu kan lægge navn til en kogebog. Nå, nej: nu er hun jo ikke frøken mere. Anette er fortsat på barselsorlov. Som afløser for hende har vi fået Gry Anita Andreasen, som er i fleksjob og er vældig god på morgenholdet, samtidig med at hun tager sig af opvask og tøjvask i køkkenet. Jannie Hstbech, vores køkkenelev, er nu færdiguddannet og har fået job på en vuggestue. Til gengæld har vi fået en ny køkkenelev, som tilmed er et gammelt bekendtskab. Charlotte Heijkoop var elev her på Testrup i foråret 08. Hun har nu valgt at gå køkkenvejen og går op i sit arbejde med fynd og klem, så det er en fornøjelse både for eleverne, kollegerne i køkkenet

57


58

RIGETS TILSTAND

og alle os andre. Samtidig har vi truffet beslutning om at mande op i den faste stab af køkkenmedarbejdere, så vi går fra fire til fem faste medarbejdere. Det er foruden Anders Fisker (vores køkkenchef), Nina Lind Balslev (souschef), Nynne Kjærulf Utoft og Katrine Storgaard, Thomas Bærentsen Lilleris, som tiltræder pr. 1. november i år. Thomas er 24 år og kokkeuddannet. Han bor i Kolding med sin kæreste. I fritiden er han involveret i forskelligt klubarbejde for unge. Han er endvidere engageret i organisationen 4H, som har til formål at ”skabe selvstændige, nysgerrige,

ansvarlige og engagerede børn og unge ved praktiske og kreative aktiviteter med fx natur, dyr, jord og mad”. Desuden er Thomas domsmand. Som enhver kan fornemme, er Thomas ikke bare kok, men også en interesseret og engageret samfundsborger. Indtil Thomas trådte til har vi haft en dygtig vikar i Susanne Strandby. På pedelfronten har vi stadig Torben Riis Meyer som leder og koordinator og nu Bettina Willumsen, som tiltrådte 1. januar og gør eminent god fyldest med sine mange kompetencer både som VVS’er, anlægsgartner og

altmuligmand m/k. Bettina blev præsenteret i sidste årsskrift som efterfølger af sin onkel Hans Bang, som dog ikke har trukket sig mere tilbage, end at han godt kan tage en tørn i ny og næ for at få de andres ferieplaner til at hænge sammen. Samtidig har vi fortsat stor glæde af Lars Dalsgaard, som meget ofte træffes med en malerpensel i hånden, og som også er mand for at træde til i køkkenet, hvis det behøves. Oldfruerne Dorthe Jelling og Karin Andersen fik sidste år ”verdens mindste kontor” til rådighed – i realiteten i et tofløjet


RIGETS TILSTAND

kosteskab. Her opholder de sig af gode grunde ikke særlig meget, for de er ikke typerne, der sidder på deres hænder. De er i gang hele tiden – og altid med et smil på læben. De fås rent ud sagt ikke bedre. Ina Bøcher og Helle Ehlers bor ikke i et kosteskab, men har hver deres kontor. Helle sidder det meste af tiden på sit kontor på 1. sal og laver regnskaber, kommunikerer med myndigheder og sørger for lønudbetalinger mm., men i middagsstunden stiger hun ned ad trappen for at hjælpe Ina med alle mulige ekspeditions-

sager i elevernes kontortid efter middagsmaden. Helle møder ind om morgenen. Som det første aflytter hun telefonsvareren, dernæst runder hun køkkenet for at sige hej og tanke kaffe op, og så er hun i gang. Ina møder typisk ved 10-tiden, hvor posten som regel er kommet, og bliver meget ofte hængende på kontoret til sent om eftermiddagen. Her er hun involveret i alle mulige gøremål: løbende telefonekspedition, korrespondance med kommende elever, udsendelse af brochurer, udfærdigelse af indkvarteringslister til de enkelte kurser og 117 andre ting. Ina og Helle har hver deres

59


60

RIGETS TILSTAND arbejdsområder, men naturligvis er der et stort overlap imellem dem. Det korte af det lange er, at de er gode til at finde hinanden i et tæt samarbejde og til at sikre en munter og afslappet atmosfære på kontoret, så både elever og gæster føler sig velkomne. På IT-fronten er der også sket nogle personskift. Bjarne Rasmussen, som i flere år har stået for hardware og software her på stedet, herunder også overvågning af det trådløse net, har fået en fuldtidsstilling på Skive Handelsskole. Det ønsker vi ham tillykke med, og vi vil samtidig takke for en god og professionel indsats gennem årene. Stillingen er overgået til Tomas Pødenphant Lund, som sammen med sin ægtefælle Anne Mette tidligere har hjulpet os med forskelligt programmeringsarbejde, teknisk bistand og gode råd. Tomas er snild til software og har sit eget firma e-learningsspecialist, der yder support til foretagender i USA og Kina. Men samtidig er han så tæt på os, som det overhovedet er muligt. Tomas og Anne Mette bor nemlig med børnene Sebastian på 12 og Anna Simone få meter fra højskolen på den anden side af Testrupvej i

det hvide hus lige over for Testrup Købmandshandel. Også Anders Agersnap (F06) har vi måttet tage afsked med. Anders har de seneste år varetaget forskellige kommunikationsfunktioner samt været webmaster på vores hjemmeside. Anders er nu blevet færdig med sine studier og har fået ansættelse på Frederiksborg Gymnasium. Han er også medlem af elevforeningens bestyrelse. En stor tak til Anders for hans idérigdom og engagerede virke på Testrup Højskole. Stillingen som kommunikationsmedarbejder er overgået til Katrine Storgaard, som også arbejder i Testrup Højskoles køkken. Katrine har gjort et stort og prisværdigt arbejde i ”spinatfuglene,” dvs. et udvalg, der foruden hende består af lærerne Mads Eslund, Simon Axø, Lars Koue Mogensen, Christian Dorph og mig selv, sagde hunden. Udvalgets opgave er at slå på tromme for Testrup Højskole på alle mulige platforme – lige fra lavpraktisk plakatophængning og brochureuddeling til digital kommunikation på hjemmesiden og i de sociale medier. Katrine står for tilrettelæggelsen af skolens nyhedsbrev, som er planlagt til at udkomme ti gange årligt og foreløbigt er rea-


RIGETS TILSTAND liseret i fem udgaver. Desuden er hun tovholder for udformningen af en ny hjemmeside. Selve designdelen og programmeringen af samme er lagt i hænderne på firmaet Overtone og dettes indehaver Nicolaj Bak. Medens vi taler om PR-virksomheden er det også oplagt at sende en venlig tanke til Anne Mark Møller fra firmaet Anétmai, som i efterhånden en del år har stået for alt brochuremateriale vedrørende de korte kurser. Annes design oser langt væk af kvalitet og får mange rosende ord med på vejen. Hverken Anne eller Nicolaj er naturligvis ansat på skolen, men de hører med i familien, ligesom vores kære købmand Søs gør det. Til familien hører også skolens bestyrelse, skolekredsen og dens bestyrelse og elevforeningen og dens bestyrelse. Tak til alle bestyrelsesmedlemmer for en god og uselvisk indsats – det gælder både de nuværende og de afgåede medlemmer. Tak også til alle dem, der står for tilrettelæggelsen af dette årsskrift. Jeg er sikker på, at vi endnu engang vil opleve, at årsskriftet fra Testrup er helt i særklasse. Sådan har det været lige siden 1996, da jeg traf den kloge beslutning at overlade

layoutet af årsskriftet til elevforeningen i stedet for selv at sidde og fuske med det. Vi er ikke færdige med den praktiske afdeling endnu. Skolens bibliotek har stadig Laila Bach Sørensen som sin ukronede dronning. Laila har desværre fået en alvorlig sygdom at kæmpe imod. Men det gør hun så også med brask og bram, godt hjulpet af sin ægtemand Skjold. Og faktisk ser hun mere blomstrende ud end nogensinde. Hun har også insisteret på, at det ikke skal gå ud over hendes arbejde her på skolen. Vi er både taknemmelige og fulde af beundring for hendes fighter-instinkt. Vi ønsker hende kraft, styrke og sejr! Så er vi langt om længe kommet til lærerstaben. Den mest dramatiske forandring er, at Mads Eslund og Elin Grinaker samt Elmer og Polly er flyttet til Norge, hvor de skal bo indtil sommeren 2014. Norge er som bekendt Elins hjemland, og det er forståeligt, at hun også gerne vil udfolde sig på hjemmebane og afprøve sine karrieremuligheder. Vi håber, at den lille familie, som nu også er blevet udvidet med hunden Havneboy, befinder sig godt deroppe, men vi

61


62

RIGETS TILSTAND håber også meget at se dem igen næste år, for selvfølgelig savner vi dem. I øvrigt kan jeg nu godt røbe, at Polly i så fald vender tilbage som filmskuespiller. Det er nemlig hende, der spiller babyen i Nils Malmros’ nye film Sorg og glæde. Elin har været scripter på filmen, og da den castede baby måtte trække sig, gjorde hun stilfærdigt opmærksom på, at hun selv havde en datter, som måske kunne være stand in. Det kunne Polly. Hun tog alle med storm og gik direkte i kassen. Gudskelov har vi fået en virkelig god vikar for Mads på skrivelinjen. Det er Olga Ravn-Michelsen (F07), som også er uddannet på Forfatterskolen og i 2012 debuterede med den anmelderroste digtsamling ”Jeg æder mig selv som lyng”. Olga har flere gange optrådt som gæstelærer, men denne gang udfylder hun hele rollen som højskolelærer med husgruppeforpligtelser og vagter. Og det gør hun overbevisende og godt. Her i efteråret har vi sædvanen tro også haft forskellige andre gæstelærere på skrivelinjen: Anders Abildgaard, Majse Aymo-Boot og Morten Okbo.


RIGETS TILSTAND Ann Sofie Oxenvad er tilbage i rollen som det, hun selv betegner som ”cykelvikar” her på stedet. Hun har en sjælden evne til at få eleverne i retorik til at løfte sig, måske fordi hun også har en baggrund som dramatiker. Herudover tager hun med mellemrum Christians Dorphs timer i skriveværksted, når han er på skriveorlov. Simon Axø bør have et par ord med på vejen ved denne lejlighed. I løbet af det sidste år har han virkelig gennembrudt medielydmuren. De er vældig glade for ham på DR – både på radio- og TV-siden. På TV har han medvirket i udsendelser om blandt andet Grundtvig og Løgstrup. Man har sågar prøvet at caste ham som studievært for et eller andet kulturprogram. På radiosiden har han mange gange optrådt i programmet Eksistens på P1, men indgår nu i panelet, der optræder i programmet Netværket, der sendes på P1 lige efter middagsnyhederne. Her tæller lytterskaren flere hundrede tusinde. Her har Testrup Højskole fået en kanal igennem til offentligheden, som bestemt ikke kommer os til skade. For når det regner på præsten …

Ellers er der kun at fortælle, at vi i lærergruppen stadig er den gode gamle garde, der som en velsmurt dieselmotor har mange kilometer tilbage i sig. Ud over de allerede nævnte finder vi på skansen her i Testrup stadig Hans Rubech Christensen, Thorbjørn Krogshede, Steen Larsen, Hanne Matthiesen, Bent Mikkelsen, Torben Nielsen, Karen Rais-Nordentoft, Elin Vestergaard, Thomas Zeuthen, Birgitte Østerby og Anne-Grethe Severinsen, som januar 2013 sammen med Kirse Bock (F09) er blevet mor for tredje gang med datteren Johanne. På min egen hjemmefront er der også sket noget i det forløbne år. Anne Margrethe – Muser – fratrådte efter eget ønske sit arbejde som sproglærer i Aarhus pr. 1. januar 2013. Hun er nu efterlønner. Det betyder, at hun ses mere på højskolen end tidligere. Da vi kom til Testrup for 27 år siden holdt hun fast i sit arbejde som lærer i dansk for udlændinge på en stor sprogskole i Århus. På nær en kort periode lige i begyndelsen har hun ikke været ansat på højskolen. Hun ville til gengæld meget gerne have ”et nydende forhold til højskolen”,

63


64

RIGETS TILSTAND som hun selv har udtrykt det. Det har hun haft gennem årene. Men nu kan hun nyde højskolen endnu mere. Og det gør hun så. Hun har nu tid til at deltage i flere måltider, komme til fællestimer og tage med på studietur. Helt personligt nyder jeg oplevelsen af, at hun nyder det. På en måde er det en dobbelt nydelse, fordi jeg jo også selv nyder Testruplivet og altid har gjort det. Det gør jeg – selvom hverdagene selvfølgelig indimellem byder på andet end højt solskin og California Dreaming. Men de problemer, der af og til kan opstå, er kun små bump på vejen, som aldrig har evnet at forstyrre den grundlæggende glæde. For som bekendt: Regnvejr betyder ikke noget – for her på Testrup bli’r vi våde på den fede måde! Hjertelig hilsen til alle årsskriftets læsere, også fra Muser Jørgen Carlsen


RIGETS TILSTAND

65


66

SIDEHOVED


SIDEHOVED

67


68

AUGUKU 2014

BESTYRELSEN FOR LYS OG SANG ELEVFORENINGSBESTYRELSEN

DE (U)OFFICIELLE AUGUKURÅD 2014 Spis mega meget lækker mad

Bank på, før du går ind

Drik rigeligt med humle

Dans med Peter A.G.

Bliv våd på den fede måde

Scor personer med A-nøgler

Se solen stå op over Verdens Ende

Spis ostemadder hos Søs

Sk(r)ål med!

Tilmeld dig!

AUGUSTKURSUS D. 2.AUG.-8.AUG. * DER ÅBNES FOR TILMELDINGER D. 19.5.2014 KL. 14 * ELEVMØDE D. 8.AUG.-10.AUG.


FORÅRSWEEKEND 2014

69


70

BESTYRELSER

ELEVFORENINGENS BESTYRELSE


BESTYRELSER

TESTRUP HØJSKOLES BESTYRELSE Nanna Rørdam Knudsen (fmd.) E96 Stadion Allé 27, 4.tv. 8000 Århus C

2242 1259 nanna.knudsen@gmail.com

Anne Mette Borup Jensen (nfmd.) F69 Knudevejen 27 8362 Hørning

8692 3362 annemette@knudenet.dk

Mette Bock Sehestedsvej 4 8700 Horsens

5219 1812 bock.mette@gmail.com

Margrethe Bogner Hørret Byvej 13 8320 Mårslet

8629 2070 margrethe@bogner.dk

Niels Pugholm E05 Lundtoftegade 97, 4.tv. 2200 København N

3023 6816 niels.pugholm@gmail.com

Keld Schmidt-Møller Ovesdal 38 8320 Mårslet

2021 3355 ksm@profibermail.dk

Lise Skjold Lundshøjgårdsvej 2 8340 Malling

2426 6302 skjold.lise@gmail.com

71


72

MEDARBEJDERE

MEDARBEJDERE EFTERÅRET 2013

Karin Andersen Gry Anita Andreasen Simon Axø Nina Lind Balslev Ina Billeskov Bøcher Jørgen Carlsen Hans Rubech Christensen Lars Dalsgaard Christian Dorph Helle Ehlers Mads Eslund Anders Fisker Elin Amundsen Grinaker Charlotte Heijkoop Dorthe Jelling Anette Ravn Jensen Thorbjørn Krogshede Steen Larsen Frank Beck Lassen Thomas Bærentsen Lilleris Tomas Pødenphant Lund Hanne Matthiesen Torben Riis Meyer Bent Mikkelsen Lars Koue Mogensen Torben Nielsen Ann Sofie Oxenvad Karen Rais-Nordentoft Olga Ravn Gitte Krogsbæk Schriver Anne-Grethe Severinsen Katrine Storgaard Laila Bach Sørensen Nynne Kjærulff Utoft Elin Vestergaard Bettina Willumsen Thomas Zeuthen Birgitte Østerby

Oldfrue Køkken Lærer Køkken Sekretær Forstander Lærer Pedel Lærer For.fører Lærer (Orlov) Køkken Lærer (Orlov) Køkken Oldfrue Køkken (barsel) Lærer Lærer Lærer Køkken (1. nov.) IT-medarbejder Lærer Pedel Lærer Lærer Lærer Lærer Lærer Lærer Lærer Lærer Køkken Bibliotekar Køkken Lærer Pedel Lærer Lærer

Sletholmsvej 3, Pederstrup Viborgvej 105 B, 2.tv. Ravnholtvej 119 Frøkærparken 14 Jerichausgade 17, 4.th. Testrupvej 121 Testrupvej 115 Gl. Møllevej 7 Testrupvej 123 Risvang Allé 35 Testrupvej 110 Tåstrup Byvej 7 Testrupvej 110 Edouard Suensons Gade 3, 4. Tingskovvej 1 Stenhøjgårdsvej 109 Obstrupvej 12 G Rolfsgade 2 Testrupvej 104 Katrinegade 19, 2. Testrupvej 119 Tværgade 49 Frøkærparken 90 Svalevej 18 Norsgade 7 E Anes Høj 5, Alken Langballevej 32 Cort Adelers Gade 12 Falkevej 11, 3.tv. Lystrupvej 26 Nørresundsvej 8 Sølystgade 25, 3. Landsbyvænget 19 D Helmesvej 6, Aaes Mejlgade 69, 4.tv. Toftevangen 2 Kærvænget 4 Tornhøjvej 106, Stavtrup

8340 Malling 8210 Århus V 8310 Tranbjerg 8320 Mårslet 8000 Århus C 8320 Mårslet 8320 Mårslet 8530 Hjortshøj 8320 Mårslet 8200 Århus N 8320 Mårslet 8462 Harlev J 8320 Mårslet 8200 Århus N 8320 Mårslet 8340 Malling 8320 Mårslet 8260 Viby J 8320 Mårslet 6000 Kolding 8320 Mårslet 8340 Malling 8320 Mårslet 8210 Århus V 8000 Århus C 8660 Skanderborg 8320 Mårslet 8200 Århus N 2400 København NV 8240 Risskov 8700 Horsens 8000 Århus C 8464 Galten 8700 Horsens 8000 Århus C 8320 Mårslet 8310 Tranbjerg 8260 Viby J

2962 0666 2840 0575 2269 1211 2215 9539 2128 0052 4013 0357 3011 8629 2621 9570 2637 7826 2726 9235 2712 0660 4036 4406 2617 1004 4035 1053 2293 2778 6176 2973 3011 1037 2063 1398 2278 7037 2963 4821 2764 4866 2147 1871 2144 9829 3074 5953 2425 5827 2016 7570 2984 0864 2030 2899 5362 2313 8617 5880 3026 0907 2811 7577 2212 7387 3025 7566 3029 9039 2191 3712 3029 9619 2286 8769


SKOLEKREDSEN SIDEHOVED

SKOLEKREDSENS BERETNING AF KELD SCHMIDT-MØLLER Denne beretning er ikke en beretning fra en nyligt afholdt generalforsamling i skolekredsen, som det ellers har været sædvane. Det skyldes simpelthen, at der ikke har været og ikke vil blive holdt generalforsamling i år. Skolekredsens bestyrelse har gennem nogen tid været ked af, at skolekredsens regnskabsår fulgte skoleåret og ikke kalenderåret. Det gav undertiden nogle misforståelser og vanskeligt forståelige situationer. På generalforsamlingen i 2012 fremlagde skolekredsens bestyrelse derfor et forslag til vedtægtsændring; en ændring der som det helt primære formål havde at ændre på regnskabsåret. Men også nogle uklare forhold omkring valg af suppleanter blev rettet. Da vedtægterne blev ændret gennem den procedure med ekstraordinær generalforsamling, der var nødvendig, fulgte også, at generalforsamlingen flyttes fra efteråret til foråret. For ikke at få to generalforsamlinger med et halvt års mellemrum besluttede bestyrelsen, at der som en overgangsordning ikke ville blive nogen generalforsamling i 2013.

Skolekredsen var i 2012 med til at sponsere foredraget med Knud Romer: Omvejen til sig selv. Endnu en gang et helt fabelagtigt foredrag, som vi i skolekredsens bestyrelse med stor glæde var med til at gøre muligt gennem et tilskud. Vi har for nylig fået lavet en ny udgave af skolekredsens informationsfolder. En meget vellykket opdatering, synes vi selv. Formelt er det vigtigste i den nye folder, at der nu ikke er dagsaktuelle oplysninger om f. eks. pris på medlemskab. Sådanne oplysninger gjorde pludselig den tidligere folder forældet, da kontingentet blev ændret. En anden god nyskabelse er, at man med folderen har let ved at tilmelde sig skolens nyhedsbrev. Den nye folder var desværre lidt dyr, så der er ikke givet tilskud til foredrag i år. Til slut vil jeg gerne takke alle medlemmer af skolekredsen for jeres opbakning. Den er uvurderlig for højskolen; en stor og vital skolekreds er et af tegnene på en god og aktiv højskole, og det er særdeles vigtigt ved henvendelse til blandt andet offentlige myndigheder. Tak for jeres støtte.

KELD SCHMIDT-MØLLER (FORMAND) OVESDAL 38, 8320 MÅRSLET 8629 3410/2021 3355 ksm@profibermail.dk LISE SKJOLD (KASSERER/SEKRETÆR) LUNDSHØJGÅRDSVEJ 2, 8340 MALLING 2426 6302 skjold.lise@gmail.com MARGRETHE BOGNER HØRRET BYVEJ 13, 8320 MÅRSLET 8629 2070/2020 2071 margrethe@bogner.dk KIRSTEN GRØNBORG BORGMESTER SCHNEIDERS VEJ 88 2840 HOLTE 4541 4370/2679 3883 kgroenborg@mail.dk AGNETE SALOMONSEN TRANEBÆRKÆRET 5, 8220 BRABRAND 8626 2853/2546 8548 netes@stofanet.dk JØRGEN BRANDT ANDERSEN (SUPPL.) GYLDENKRONESVEJ 33, 8320 MÅRSLET 8629 6264/4059 9973 jorgen.brandt@hotmail.com KAJ LOLHOLM (SUPPL.) JEGSTRUPVEJ 71, 8361 HASSELAGER 8629 9680/2966 4964 kaj@lolholm.net

91


92

ÅRETS GANG

ÅRETS GANG I STIKORD Efterår 2012

Oktober

20. Mandril-fest 22. FT (fællestime): ’Etisk rod’ v. Jørgen Carlsen 24. FT: Peter Aaboe Sørensen ’Kierkegaard og Løgstrup’ 25. FT: Luis Paredes om sin fotokunst 26. FT: Elin Vestergaard fortæller ’Den udødelige historie’ 27. Kulturcafé 28. Koncert: Naura 29. FT: Lars Mogensen om Usbekistan 31. FT: Clement Kjersgaard

November 1. 2.-4. 5. 6. 8. 9. 10. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 19. 22. 23. 24. 26. 27. 28.

FT: Brændpunkt Efterårsweekend FT: Kvinde kend din krop Cafémøde: ’Etisk råd’ FT: Pitstop-elever om at gå på en videregående uddannelse Koncert med November December Fest v. festudvalget FT: Jørgens hjørne Husgruppedag med udflugter FT: ’I livets skjulte spirelag’, sangtime v. Jørgen Carlsen FT: Johannes Møllehave FT: Kristian Thorup: ’Var Emil fra Lønneberg syg i hovedet?’ Kulturcafé FT: Jørgen Carlsen om Milan Kundera FT: Mette Rishøj: ’Virkelighedens dobbelthed’ Koncert v. musiklinjen Forældre-vennedag FT: Taler fra retorikholdet Reception på skrivelinjens B16-bøger og tilhørende oplæsning FT: Forestilling v. teaterlinjen Juleklip med oldfruerne Projektstart

December

4. FT: Ovids Metamorfoser v. fortælleholdet 7. FT: Frank Hvam om sin karrierevej Oplæsning af forfattere: Theis Ørntoft, Morten Chemnitz, Amalie Smith, Julie Sten-Knudsen 8. Tour de chambre med temaet: Årtier 13. Teaterforestilling Koncert v. musiklinjen 14. Fernisering af kunstlinjens udstilling på Århus Rådhus Filosofipræsentation: ’I virkeligheden …’ Teaterforestilling 15. Linjefagsfest 16. Release, musik Bogreception og koraloplæsning v. skrivelinjen 17. Sangtime 18. Afslutningsfest 19. Afrejse

Januar

6.-12. 13.-19. 24. 26. 31.

Februar 1. 2. 4. 7. 8. 9. 11. 14. 15. 18.-22. 22. 23. 25. 27. 28.

Marts

Forår 2013 Tag og læs! Litteraturen og det onde Lysten og loven – et filosofisk seminar Ankomst F2013 Kulturcafé FT: Jørgen Carlsen: Grundtvig vol. 1 FT: Jørgen Carlsen: Grundtvig vol. 2 Fest i spisesalen FT: Jørgen Carlsen: ’PH – en moderne Grundtvig’ Koncert m. Postyr Project FT: ’Road’ v. Steen Larsen Tour de chambre Tøndeslagning mm. Art Cinema FT: Om studieoptag på de videregående uddannelser FT: Frank Lassen: ’Struensee og den radikale oplysning’ FT: Rune Engelbreth: ’Frihed’ FT: Koncert v. musiklinjen Projektuge FT: Projektprodukter Kulturcafé FT: Poul Bangsgaard om Ulysses FT: Jens Nautofte: ’Det arabiske forår’ FT: Sangtime v. Gitte Krogsbæk og Thorbjørn Krogshede

1. FT: Studievejledningsbazar 4. FT: Koncert med Nye Rør 7. FT: Foredrag v. Peter Bastian Koncert med Interfoam 8.-10. Retorikweekend v. Rasmus Jensen 9. Fest i Spisesal 10. Art Cinema: Sort kat, hvid kat 11. FT: Jørgens Hjørne 13. Filmaften: Nanna 14. Brændpunkt: Frisind og blufærdighed ’Forum’, tværfagligt initiativ 15. Rollespilsintroduktion Kulturcafé 17. Art Cinema: Lady Vengeance og Irreversible 18. FT: Louis Paredes om sin fotokunst 20. Auktion 21. FT: Elin Vestergaard: ’Den udødelige fortælling’ (Blixen) 22. FT: koncert v. musiklinjen 25.-27. Rollespil 28.-1. Påskeferie


ÅRETS GANG

April

3. FT: Foredrag v. Kim Leine 4. FT: Mette Rishøj 5. FT: Niels Pugholm 7. Art Cinema: The Art of Killing 8. FT: Dario Fo-monologer v. Torben Nielsen 10. Tue Andersen Nexø om ny lyrik 11. Brændpunkt om politisk deltagelse 12.-14. Forårsweekend under temaet ’Klovn’ 15. FT: Jørgen Carlsen: ’Etisk Rod’ 16. Ud-af-huset-med-huset 18. FT: Sofie Kallan om klimaproblematikken Koncert med Trio Mio 20. Fest på Ry Højskole 21. Art Cinema: ’Oslo 31. august’ 22. FT: Jørgen Carlsen om Milan Kundera 24. Rejsegilde på varmecentral FT: Jørgen Carlsen om Søren Kierkegaard 25. FT: Forberedelse til studietur til Berlin Kulturcafé 29. FT: Forberedelse til studietur v. Thomas Z og Bent M 30. Reception på B16-bøger

Maj

2. 3. – 9. 10. 12. 13. 14. 16. 17. 18. 19. 22. 23. 24. 25. 27.-28. 29.

Juni 2. 5. 9. 12. 13. 14. 17. 18. 19.

FT: Jørgen Carlsen: ’Baader-Meinhofgruppen’ Film: Das Baader Meinhof Komplex Studietur til Berlin ’Polterabend’ FT: Johannes Møllehave om Søren Kierkegaard Ovids Metamorfoser v. fortælleholdet FT: Iben Krogsdal og Morten Skovsted: ’Må livet gøre ondt? Sportsdag Bryllupsfest Art Cinema: ’The Act of Killing’ Natløb Christian Dorph, Line Lyager, Janus Beckmann, Morten Okbo: ’En drøm om kærlighed’ (musik og lyrik) FT: Frank Lassen: ’Autenticitet’ FT: To teaterforestillinger v. teaterlinjen Forældre-vennedag Ud-af-huset Projektstart FT: Forårssangtime v. Jørgen Carlsen Art Cinema: ’Holy Motors’ Grundlovsdag og udendørs kulturcafé Art Cinema: ’The Room’ Debatmøde med Villy Søvndal Teaterforestilling: ’Matador’ Koncerter v. Musiklinjen Filosofipræsentation Fernisering på Århus Rådhus Koraloplæsning v. skrivelinjen Udflugt til Sculptures by the Sea Reception v. skrivelinjen: ’En bog’ Afslutningsfest Afrejse

Sommer 2013 23. 30.

Juli

7. 14. 21. 28.

August

Livsfilosofi – K.E. Løgstrup Kierkegaard – den radikale tænker Kunsten at more sig Musikkursus Tag og skriv! New York Augustkursus

2.-4. 6.

Elevweekend Den politiske slagmark – Er politikerne blevet forvaltere?

15. 17. 18. 22. 23. 24. 26. 28. 29. 30.

Ankomst Kulturcafé Hus med hus på – besøg hos nabohusgrupperne FT: Jørgen Carlsen: ’Da Grundtvig blev Grundtvig’ vol. 1 FT: Jørgen Carlsen: ’Da Grundtvig blev Grundtvig’ vol. 2 Fest i spisesalen FT: Sangtime v. Thomas Zeuthen FT: Jutta Bojsen-Møller om Grundtvigs Marie FT: Steen Larsen, lysbilledeforedrag: ’Road’ Århus festuge

Efterår 2013

September

2. FT: Lars Mogensen om Usbekistan 3. FT: Frank Lassen 6.-7. Food Festival på Tangkrogen 9. FT: Poul Holm Bangsgaard om Ulysses FT: Clement Kjersgaard om mediernes rolle i samfundet 12. FT: Elin Vestergaard fortæller Ovids metamorfoser FT: Jan Gehl: ’Byer for mennesker’ 13. FT: ’Olympiade’ v. sportsudvalget 16. FT: Jørgens hjørne 19. 13-ugers elever ankommer Kulturcafé 20. FT: Jørgen Carlsen om Poul Henningsen 22. Koncert v. musiklinjen 23. Linjefagsuge 27. Reception, kunstlinjen Fest i spisesalen 30. FT: Mads Ananda Lodahl om queer-teori

Oktober 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 16. 17. 18.-24.

Film: ’Testamentet’ FT: Anders Haahr Rasmussen: ’ Modellen’ Koncert v. musiklinjen (komposition og balkan) Forældre-vennedag Temaeftermidddag om PH med Hans Hertel FT: Jørgen Carlsen om etisk råd Husgruppedag Auktionsaften FT: Peter Bastian Kulturcafé Swingfest Filmklub:’ Berlin’ FT: forberedelse til studietur FT: forberedelse til studietur Studietur til Berlin

93


94

ADRESSER

ADRESSER 24/1 - 19/6 2013 (21 uger) Astrid Marie Agger Ida Sandberg Andersen Nora Amalie M. Andersson Tilia Isabella Bagger Emilie Bessing Nicklas Bisbo Laura Bjærge Julius Emil Brinck Frederik Tommerup Bruun Astrid Kerstine Buch Taus Toft Christiansen Aske Færregård Clark Nanna Røes Dahl Christian Stokkendahl Dalgas Johan Møller Dybro Andreas Victor E. Ettrup David Findlay Søren Lund Frandsen Mie Sofie Funder Ida Selvejer Faaborg Katrine Muusmann Gerdes Katrine Lystbæk Gjesse Benedicte Glæsel Nathalie Maria G. Grantzau Andreas Sforzini Graugaard Jakob Kromann Groth Rikke Hamburger Grøngaard Signe Bergmann Hajs

FORÅR 2013

Torvet 6, Skjoldelev Rantzausgade 4, 2.th. Skånbergsvägen 58 Duevej 12, 1.th. Lundtoftevej 289 Havkærparken 7 Sct. Mathias Gade 64, 3. Blålersvej 40 Randlevvej 7 Henrik Ibsens Vej 4 Mimersgade 112, 1.th. Haslevangsvej 2 Kalmargade 40 B, st., -1 Rexebrovænget 15 Bogfinkevej 13, 2.tv. Doktor Priemes Vej 6, st.tv. Enrumvej 1 Niels Bjerres Vej 40 Østerløkke 23 Lyngbyvej 5 Tåstrupvej 4 Paludan-Müllers Vej 44, 2., -1 Skovbakken 61 Svendgårdsvej 61 Berggreensgade 60 Oldemarksvej 8 Ny Moesgårdvej 32 Fiskergårdsvej 11

8471 Sabro 2200 København N S-43497 Kungsbacka, Sverige 2000 Frederiksberg 2800 Lyngby 8381 Tilst 8800 Viborg 2990 Nivå 8300 Odder 1813 Frederiksberg 2200 København N 8210 Århus V 8200 Århus N 8600 Silkeborg 8210 Århus V 1854 Frederiksberg C 5270 Odense N 8270 Højbjerg 6091 Bjert 8000 Århus C 7000 Fredericia 8200 Århus N 3520 Farum 8330 Beder 2100 København Ø 5970 Ærøskøbing 8270 Højbjerg 4000 Roskilde


ADRESSER

ADRESSER

FORÅR 2013

Nicoline E. Hammarberg Charlotte Hansen Elise Marie Harste Katja Andersen Hartvig Gudrun E. H.-Mikkelsen Mathilde Silje Helø Rebekka Davidsen Hestbæk Anne Mette Paulsen Holm Amalie Haarder Malte Jacobsen Morten Berg Jacobsen Anna Maria Jakobsen Margueritte Bjørn Jakobsen Helga Jansson Asta Ingemann Jensen Amalie W. Bovien Jensenius Maiwenn M. Jensen-Guénec Mathilde Grelck Johnsen Lin Degn Juliussen Sofie Jürs Solveig Vedby Jørgensen Sofie Kallan Marie Kjær Nina Liin Kjær Karen Fink Kjærgaard Frederik Vedkiær Knudsen Katrine Christensen Korsbjerg Kiva Maria Krohn

Ahlgade 30 B, 3. Oskar Hansens Vænge 9 Lyngvej 10 Helgesvej 3 A, 3. Øsemarksvej 10 Gammeltoftsgade 20, 1.tv. Nordskov Bygade 30 Schumannsvej 13 Kronprinsensgade 24 Skindegyde 5 Kirkebakken 1 Pilevænget 1 Høegh-Guldbergs Gade 69 C Eskimovej 1 Fredericiagade 50, 4.tv. Stengårdsvej 32 Borups Allé 1 B Abildhaven 42 Vester Allé 20, 4.th. Haslevej 55 Drigstrup Bygade 39 Eghavevej 17 Kalmargade 40 B, st., -1 c/o Solvej 1, 3., -3 Stubbom Landevej 61 Grønnegade 51 Haslevangsvej 2 Oehlenschlægersgade 28, 5.th.

4300 7080 8240 2000 5970 1355 5390 7400 5000 5863 6950 2800 8000 7100 1310 4690 9530 8520 8000 8230 5300 5700 8200 2000 6070 5700 8210 1663

Holbæk Børkop Risskov Frederiksberg Ærøskøbing København K Martofte Herning Odense C Ferritslev Ringkøbing Lyngby Århus C Vejle København K Haslev Støvring Lystrup Århus C Åbyhøj Kerteminde Svendborg Århus N Frederiksberg Christiansfeld Svendborg Århus V København V

95


96

ADRESSER

ADRESSER

FORÅR 2013

Emilie Ørntoft Lange Anne Tscherning Larsen Rasmus Bjørnholt Larsen Andrea Donau Lauridsen Sandra Cecilie Quist Lund Mie Læssøe Laura Bundgaard Mikkelsen Amanda Møller Mortensen Anders Holm Mølgaard Ingrid Nymo Møller Cecilie Helena Neidhardt Eva Maria Lund Nielsen Sofie Bryder Nielsen Olaf Lyse Nielsen Louise Maarup Nykjær Signe Olesen Emilie Palmelund Christoffer Panduro Marie Emilie Pedersen Sarah Marie Winther Petersen Andrea Søndergaard Poulsen Siw Ranis Jens Haugaard Rasmussen Sarah Maria Rasmussen Tenna Buus Rasmussen Emil Bilberg Ravn Cecilie Thaning Rentzmann Albert Ryolf

Hans Broges Gade 7, 1.tv. Fjordsgade 49 Burmeistergade 9, 5.th. Bredesvinget 30 Bøgildshøjvej 41 Møllebakken 76 Nr. Farimagsgade 17, 2.th. Lyngbakken 8, Sdr. Thise Vestergade 31 A Trapsandevej 61 c/o Vestbanevej 6 Nis Petersens Vej 34 Obstrupvej 12 L Dronning Sofies Vej 89 Skolevangs Allé 1 H.C. Lumbyes Vej 117 Vestergårdsvej 15, 1.th. Frederikssundsvej 81 C, 2.th. Vestervang 7, -715 Østerbrogade 117, -310 Birkevej 9 Porsevænget 5 Rosenvænget 85 Vester Allé 20, 4.th. Kvolsvej 4 C.F. Aagaards Vej 18 Lemchesvej 22 Vestervej 3

8000 8700 1429 2830 5260 8300 1364 7870 8000 7700 7184 8660 8320 4000 8240 4700 2400 2400 8000 2100 7620 2800 5250 8000 8831 8270 2900 8462

Århus C Horsens København K Virum Odense S Odder København K Roslev Århus C Thisted Vandel Skanderborg Mårslet Roskilde Risskov Næstved København NV København NV Århus C København Ø Lemvig Lyngby Odense SV Århus C Løgstrup Højbjerg Hellerup Harlev


ADRESSER

ADRESSER

FORÅR 2013

Hjalte Rørbech Ida Schäfer Marta Christiani Skov David A. Hindsgaul Skaanning Frederik Guy Hoff Sonne Kristine Lindberg Steensberg Katrine Svart Rikke Engrob Sørensen Sofie Strøbeck Tarp Mathilde Lolk Thomsen Mia Kamille Frølund Thomsen Rasmus Kjærsgaard Velling Anne Vestergaard Jacob Vilandt Natascha Fonnesbech Vogel Cathrine Thordal Voss Jens Peter Wigh-Poulsen Clara Maria Torp Øckenholt Mara Malene Raun Schmidt Johannes Eske Andersen Marianne Viftrup Hedegaard Peter H. Pape de Neergaard Thomas Alexander Lee Toke Aksel Sebastian Hansen

Nørre Søgade 27, 3.tv. Vester Allé 20, 4.th. Holtegade 10, 1.tv. Bogfinkevej 13, 2.tv. Mindstrupvej 1 Gevninge Bakkedrag 9 Lunavej 1 Blomstervænget 13 Harevej 6 Gerdaslundsvej 13 Fuglevangsvej 33 Apollovej 2 Orionsvej 7 Byager Vænge 146 Tokkekøbvej 52 Søgade 10 A Bogfinkevej 13, 2.tv. Dag Hammarskjölds Allé 11 Solbakken 60 Lærkevej 23 Baggesensgade 3, 2. Schioldannsvej 7 Vigerslev Allé 90, 3.th. Thad Jones Vej 6, 3.th.

1370 8000 2200 8210 2700 4000 2610 7100 8660 5230 3060 7100 8270 3460 3450 8000 8210 2100 8450 3700 2200 2920 2500 2450

København K Århus C København N Århus V Brønshøj Roskilde Rødovre Vejle Skanderborg Odense M Espergærde Vejle Højbjerg Birkerød Allerød Århus C Århus V København Ø Hammel Rønne København N Charlottenlund Valby København SV

97


98

ADRESSER

ADRESSER 15/8 - 18/12 2013 (18 uger) Helle Margit Albrechtsen Nanna Als Emil Sloth Andersen Mika Marie Friis Andersen Lucka Andersen Vibe Buur Andersson Anne Katrine Kjær Bagai Astrid Bang Ida Bechmann Bjørn Sara Bradley Cecilie Mølgaard Bro Frederik Exner Carstens Susanne Christiansen Natalia Czerwczak Benjamin Færge D’Souza André T. Fastrup Freja Forsman Mia Laura Andersen Funder Emilie Gad Mads Grene Ditte Grosen Emil Kjær Hansen Rasmus Astrup Hansen Rasmus Rasmussen Harsbo Jordan Langberg Hastings Simone Breum Herlev Rebekka Davidsen Hestbæk Johanne Hoffmeyer

EFTERÅR 2013

Poul Reichardts Vej 10, 2.tv. Blikfanget 9 Bavnevangen 3 Nørbæk 10 Saltholmsgade 24, st.tv. Nejedevej 38 Berberisvej 12 Sverigesvej 9 A Gl. Nykøbingvej 160 Fynsgade 30, 4.th. R. Hougårds Vej 79 Peder Skrams Gade 5 Rektorparken 1, -412 Marii Konopnickiej 5/66 Moselodden 3 Platanvej 17, 2.mf. Rothesgade 17, 3.tv. Mysundevej 26 Søvej 14 Ternevej 28 Mejlgade 45, 1.tv. Tornhøjvej 17 Skanderborgvej 176, 1. Gammel Strandvej 436 17 Foxwood Avenue Aabenraavej 83 Nordskov Bygade 30 Krusemyntegade 2

2500 Valby 3460 Birkerød 9210 Aalborg 6950 Ringkøbing 8000 Århus C 3400 Hillerød 8541 Skødstrup 2800 Lyngby 4500 Nykøbing S 8000 Århus C 8960 Randers SØ 8200 Århus N 2450 København SV PL-85-124 Bydgoszcz, Polen 8320 Mårslet 1810 Frederiksberg 2100 København Ø 8600 Silkeborg 5750 Ringe 8240 Risskov 8000 Århus C 8260 Viby J 8260 Viby J 3060 Espergærde Keene, NH 03431 USA 8600 Silkeborg 5390 Martofte 1318 København K


ADRESSER

ADRESSER

EFTERÅR 2013

Katrine Balle Hvidberg Torolf Høstmælingen Adam Jelsik Mads Østergaard Johansen Ronja Mie Louring Johansen Jacob Juhl Anne-Sofie Rydahl Jørgensen Magda Kasprzak Cecilie Kehler Tatiana Khalyapina Nanna Kolborg Monika Kowalczewska Rasmus Rønn Kramer Evgeniya Krashenkova Ditte Neergaard Kristensen Marie Claire Labæk Theis Kamuk Larsen Aleksandra Lawska Rose Sofie Levinsen Maja Lidegaard August Toftgaard Madsen Sisse-Sofie Koefoed Madsen Rut Malmberg Katrine Marsi Anne Sophie T. Matthesen Mathilde Ravn Melvang Astrid Tougaard Mikkelsen Sara Amalie Mikkelsen

Grenåvej 664 K Måsåhaugen 80 Kostelni 360/8 Sandmosevej 56 Lundemarken 47 Gl. Kongevej 1 C Blankebjergvej 8 Ul. Wrzesinska 25 B Vodskov Byvej 25 Kaspiyskaya G. 28-41 Ravnskobbel 5 Ul. Roosevelta 117 Knud den Stores Vej 43 D G. Butlerova 4.1, -187 Oddervej 81, 1.tv. Diedesbergweg 5 Fyrreslugten 21 Drewsa 2 Brumleby 118 Vorregårds Allé 119, 1.tv. Bellisvej 22 Mågevej 51, 2.th. Furuhlid 25 Herluf Trolles Gade 35 Petersmidevej 35 Melvangvej 13 Snorresvej 6 Vægtens Kvarter 270

8541 Skødstrup N-2614 Lillehammer, Norge CZ-17000 Praha, Tjekkiet 9440 Aabybro 4400 Kalundborg 6920 Videbæk 4540 Fårevejle PL-63-000 Sroda Wielkopolska, Polen 9310 Vodskov RUS-115304 Moskva, Rusland 6400 Sønderborg PL-62-200 Gniezno, Polen 4000 Roskilde RUS-117485 Moskva, Rusland 8270 Højbjerg D-55413 Weiler, Tyskland 8400 Ebeltoft PL-64-800 Chodziez, Polen 2100 København Ø 8200 Århus N 8500 Grenå 2400 København NV IS-221 Hafnarfjordur, Island 8200 Århus N 9520 Skørping 6600 Vejen NO-1671 Fredriksstad, Norge 5220 Odense SØ

99


100

ADRESSER

ADRESSER

EFTERÅR 2013

Christoffer Myrup Munk Marie Elisabeth N. Munkner Maria Nersting Jeppe Vedel Nielsen Mathias Nielsen Mette Kierstein Nielsen Adam Graafland Nordlund Trine Ottosen Ekaterina Piakshina Natalie Kaas Pontoppidan Maria Proforuk Ea Marie Qvortrup Anne Katrine W. Ramsing Lene Roe Rasmussen Liann Rasmussen Tor Rix Signe Sahner Josefine Schmidt Jacob Philipsen Schneider Nanna Arnborg Schrøder Lærke Schultz Louise Emilie H. Skousen Mikkel Skovgaard Monika Agnieszka Sobaszek Anne Dorte R. Spangsbjerg Amalie Ø. Stewart-Bermann Sigurd Nielsen Svith

Nordre Strandvej 137 A Ternevænget 9 Hjaltesvej 10 Østrigsgade 25, st.th. Vildtbaneparken 107 Skolevænget 7 Vanløsevej 5 Pomosevej 4 Yarmorochnay st. 7, 56 Godthåbsvej 170, st.tv. Leninskiye Gory, 1, DS MGU Almindsøvej 40 Rønne Allé 79 Nørre Allé 13, 2.tv. Strandparken 9, 1.th. Bøhlørevej 1 Krogsbækallé 4 Klokkerhøjen 12, 3. Egebæksvej 111, 1.tv. Ibsgården 158 Enebærvej 17 Vindegade 20 Heeringvej 24 ul. Zielna 19 Klokkerbakken 44 Niels Jensens Vej 6, 2., -74 Montanagade 66, 1.

8240 Risskov 6760 Ribe 3650 Ølstykke 2300 København S 2635 Ishøj 2800 Lyngby 8000 Århus C 6440 Augustenborg RUS-428000 Cheboksary, Rusland 2000 Frederiksberg RUS-119234 Moskva, Rusland 8600 Silkeborg 8600 Silkeborg 2200 København N 8000 Århus C 7790 Jegind 8700 Horsens 2400 København NV 8270 Højbjerg 4000 Roskilde 8600 Silkeborg 5000 Odense C 4690 Haslev PL-27-400 Ostrowiec Swietokrzyski 8210 Århus V 8000 Århus C 8000 Århus C


ADRESSER

ADRESSER

EFTERÅR 2013

Joachim Sømark Sofie Teglbrænder-Bjergkvist Bella Terragni Lærke Ansgaard Thomsen Nanna Cæcilie D. Thrane Anna Rosenkrands Uldall Bertel Rabjerg Vang Emil Højrup Vinther Sophia Wathne Miriam Yamil Svend Hommelhoff Prahl

Bragesgade 20, st.th. Rådmand Steins Allé 23, 2.tv. Gravlevvej 32 Lindenborgvej 10 Brorsonsvej 3 Landlyst 18 Fuglesnags Allé 24, st., -38 Dortesvej 19, 2.tv. Peter Fabers Gade 24, 1.tv. Gammel Sving 5 Heibergsgade 28, 4.th., -4

2200 2000 9520 9200 8260 8541 8210 8220 2200 7100 8000

København N Frederiksberg Skørping Aalborg Viby J Skødstrup Århus V Brabrand København N Vejle Århus C

2000 9881 8000 8000 4550 2820 7700 8600 3720 7300

Frederiksberg Bindslev Århus C Århus C Asnæs Gentofte Thisted Silkeborg Åkirkeby Jelling

19/9 - 18/12 2013 (13 uger) Mikkel Stein Andersen Amanda Bang Jakob O. Christensen Pernille Kaufmann Dorte Limkilde Helena Lysholt Niclassen Line Overgaard Nielsen Jonas Pedersen Steen Sommer Tore Riisbjerg Thomsen

Frederik VI’s Allé 12, 2.tv. Sdr. Bindslevvej 8 Østboulevarden 7, st.tv. Skovbrynet 8 Nordmarken 6 D Vangedevej 99 Hjultorv 10 Julsøvej 190 Pedersker Hovedgade 43 Tornager 13

101


102

EFTERÅR 2012


FORÅR 2013

103


104

KURSER

KURSER 2014 VINTERKURSER

Tag og læs! – Latter, 5.-11. januar Sara Stridsberg, Kim Leine, Pia Juul, Peter Sommer, Jens Blendstrup, Audun Mortensen, Erik Skyum-Nielsen … Frihed – et filosofisk seminar, 12.-18. januar Rune Lykkeberg, Louise Fabian, Jacob Mchangama, Niels Grønkjær, Lilian Munk Rösing, Hans Fink …

SOMMERKURSER Livsfilosofi – Kulturen til debat, 22.-28. juni Marianne Jelved, Bjørn Nørgaard, Sørine Gotfredsen, Adrian Lloyd Hughes, Hans Hauge, Jørgen Carlsen …

Musikkursus (børn fra 10 år) 20.-26. juli Rock, folk, pop, latin, kor, electronica, stemmer og stemning.

Den politiske slagmark – Grænser for fællesskab! 27. juli-2. august Der er fællesskaber alle vegne. Hvilke er vigtige? Hvordan forpligter de os? Er de en spændetrøje? Bertel Haarder, Morten Messerschmidt, Ove Korsgaard, Hans Hauge, Jørn Henrik Petersen m.fl.

LANGE KURSER

Forårsskolen 21 uger, 23. januar – 18. juni Forårsskolen 15 uger, 6. marts – 18. juni Efterårsskolen 18 uger, 14. august – 17. december Efterårsskolen 13 uger, 18. september – 17. december

Søren Kierkegaard – Lidenskab, valg, autenticitet, 29. juni-5. juli Iben Damgaard, Joakim Garff, Kjeld Holm, Povl Götke, Søren Gosvig Olesen, Lilian Munk Rösing, Pia Søltoft … Kunsten at more sig (børn fra 7 år) 6.-12. juli Kunsten at more sig med at få det til at svinge, tage bedre fotos, fortælle historier, klovne, lave gourmet-bålmad, leve i en hval, løse krimigåder, lave teen-teater, nyde køkkenets mad, feste, synge, lege, spille fodbold mm. Tag og skriv! 13.-19. juli Helle Helle, Pablo Llambías, Lars Bukdahl, Line Knutzon, Klaus Lynggaard, Nielsen, Christian Dorph …

KURSER 2015

Tag og læs! 4.-10. januar Filosofisk seminar 11.-17. januar Forårsskolen Forårsskolen Efterårsskolen Efterårsskolen

21 uger, 22. januar – 17. juni 15 uger, 5. marts – 17. juni 18 uger, 13. august – 16. december 13 uger, 17. september – 16. december


Testrup Højskoles Årsskrift 2013 er udgivet af Testrup Højskoles Elevforening Ansvarshavende redaktør Jørgen Carlsen Redaktion Ida Marie Auken Beck, Mikkel Bech-Hansen, Johan Davidsen, Toke Frello, Nanna Friis, Thor Hedegaard, Maria Louise Kræmer, Ida Emilie Nemming og Emilie Beck Vestergaard Foto og grafik Lars Koue Mogensen, Ida Marie Auken Beck, Mikkel Bech-Hansen, Toke Frello, Thor Hedegaard, Ida Emilie Nemming og Emilie Beck Vestergaard Tryk Uni-Tryk, Aarhus

Profile for Testrup Højskoles Årsskrift

Testrup Højskoles Årsskrift 2013  

Testrup Højskoles Årsskrift 2013  

Advertisement