Page 1

Aars Tennisklub – 100 år

Aars

Tennisklub 100 år

Aars

Tennisklub

1913 – 2013


Aars Tennisklub 100 år Udgivet i april 2013 i anledning af Aars Tennisklubs jubilæum med støtte fra Spar Nord-fonden Redaktionskomite: Poul Erik Pedersen Gert Rasmussen Thorkil Christensen © Aars Tennisklub og artikelforfatterne Tilrettelæggelse, sats og tryk: Aars Bogtryk & Offset Kildemateriale: Aars Avis Aalborg Amtstidende Lokalhistorisk Arkiv, Aars Aars Tennisklubs protokoller Stampe Jacobsens familiearkiv m. m.


Indhold Forord................................................................................................................................ 3 Da tennisspillet kom til Aars ..................................................................................... 5 Samarbejdet med sponsorer – og lidt mere ....................................................... 9 Klubben 2013 set fra en senior-synsvinkel ....................................................... 14 Aars Tennisklub – for hele familien ..................................................................... 15 Vejen til eget tennis- og aktivitetscenter ........................................................... 18 Lidt om fordomme omkring Aars Tennisklub .................................................. 21 En lykønskning fra kommunen ............................................................................. 23 En jysk foregangsklub gennem 100 år............................................................... 25 Aars Tennisklub er også for de unge .................................................................. 26 Mit andet hjem ........................................................................................................... 28 Tilbageblik på 22 års bestyrelsesarbejde .......................................................... 29 Aars var med i Himmerlands-turneringen ........................................................ 33 Min tenniskarriere begyndte, da jeg var 10 år ................................................. 35 Jeg kom til klubben som ni-årig i 1991 .............................................................. 39 Fast inventar på tennis-touren i Danmark ..........................................................41 Med tennisklubben i Tyrkiet .................................................................................. 43 Sponsorsamarbejde til gavn for begge parter................................................. 45 Aars Tennisklubs bestyrelse 2013 ....................................................................... 47 Aars Tennisklubs formænd gennem 100 år ..................................................... 48 Æresmedlemmer i Aars Tennisklub.................................................................... 48


3

Forord Af Poul Erik Pedersen Formand

Aars Lawn Tennisklub blev stiftet den 25. april 1913 og kan dermed i år fejre sin 100 års fødselsdag. Klubben ændrede senere navn til Aars Tennisklub. Ved disse større begivenheder er det normalt, at der bliver kikket tilbage på, hvad der er sket gennem et helt århundrede. Dette jubilæumsskrift er tænkt som et forsøg på at skildre nogle af klubbens højdepunkter samt en hyldest til klubbens mange ildsjæle og frivillige, der har været med til at udvikle klubben igennem alle disse år. 1913 var det år, hvor ITF – International Tennis Federation – blev stiftet, så det er et meget passende år, at Aars Tennisklub også blev stiftet. I 1913 begyndte Henry Ford at samlebåndsproducere Ford T, og prisen faldt fra 5.400,00 kr. til 3.500,00 kr. Det var også året, hvor Danmarks nok største erhvervsmand – i hvert fald i nyere tid – blev født, nemlig Mærsk Mc-Kinney Møller. Danmarks største turistattraktion ”Den lille Havfrue” blev i 1913 opstillet på Langelinie, så alt i alt skete der store begivenheder i året både nær og fjern. Selve stiftelsen af klubben foregik på Aars Gæstgivergaard ifølge en annonce i daværende Aars Avis.

Aars Gæstgivergaard. 40 personer var mødt frem til den stiftende generalforsamling, og 30 indmeldte sig. Indmeldelsesgebyret var så højt som to kr., der nok svarede til en normal ugeløn på daværende tidspunkt, og det månedlige kontingent var 50 øre, så det er forståeligt, at det var det bedre borgerskab, der var medlemmer af tennisklubben på daværende tidspunkt. Som i dag måtte medlemmerne dog ved frivillig arbejdskraft selv anlægge en bane. Den blev anlagt ved Præstegårdens have midt i Aars by. Allerede i 1917 blev bane to anlagt.

Omtale fra Aars Avis 1913.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


4

I dag har klubben ca. 250 medlemmer, hvor det yngste medlem er fem år og ældste medlem er 92 år. Klubbens anlæg består af nogle fantastiske rammer på Sports Alle 6, Aars med fem grusbaner, en hard court bane, en mini tennisbane plus slåmur. Hertil kommer en indendørstennisbane og ricochetbane plus nogle flotte klublokaler. Klubben har i de seneste år arbejdet efter nogle klare mål og strategier, som medlemmerne har været med til at sætte på klubseminarer. Siger man Aars Tennisklub, skal associationerne gerne omsættes til: Klubbens motto: ”klubben for alle, i alle aldre” Klubbens værdier: Sammenhold og samarbejde Fairplay Sjovt – for alle Jeg vil håbe, at læserne vil få en god oplevelse i samvær med jubilæumsskriftet, der består af klubbens historie og højdepunkter samt tidligere og nuværende medlemmers oplevelser. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har bidraget med indlæg til jubilæumsskriftet og en speciel tak til Spar Nord Fonden, der har bidraget økonomisk. Sluttelig vil jeg ønsker Aars Tennisklub hjertelig til lykke med de 100 år. Jeg er stolt over at være en del af denne klubs fællesskab, og glæder mig til at se klubbens fortsatte udvikling i takt med tiden.

I 2005 rykkede Aars Tennisklub op i divisionen og træner Mark Frøslev fik en lufttur af Nicolai P. Nielsen, Mads Lundgaard, Jørgen Kristensen, Mads Brink Laursen, Rene Bloksgaard-Samuelsen, Pernille Nikolajsen og Dorthe Rask.

Tennisbanerne gøres klar.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


5

Da tennisspillet kom til Aars Af Thorkil Christensen

Der var engang da tennisspillet ikke var for alle, men hovedsagelig var en sport for det pænere borgerskab. Sådan har det også været i Aars, men som årene er gået siden stiftelsen af Aars Tennisklub i 1913, er tennis blevet en folkesport. I 1980erne kom Aars Tennisklub helt på toppen – med god økonomi, fine baneforhold, velfungerende klubhus, indendørs tennishal, en ung, men velbefaren ledelse, 250 medlemmer – og flere fremragende tennisspillere. Siden er det gået støt og roligt for klubben, som er i topform til 100 års jubilæet. Aars Tennisklub er blandt de ældste sportsforeninger i byen, dog overgået af Aars Idrætsklub, som fyldte 100 år allerede i 2000, og som i det små havde forsøgt sig med både tennis og cricket, uden at det dog blev til mere. 25. april 1913 blev der indkaldt til stiftende møde i Aars Tennisklub. Det skete på Aars Gæstgivergård. 30 ud af omkring 40 deltagere meldte sig ind og gav klubben en forrygende start. Første formand var trafikassistent Gunnar Svindt, men inden der kunne spilles skulle der anlægges en tennisbane. Det blev på ”en strimmel jord” øst for præstegårdens have, hvor nu Aars Rådhus er opført. Medlemmerne gik igang med skovle og spader. Der blev arbejdet hårdt for at få byens første tennisbare

anlagt, og interessen for tennissporten, der i øvrigt var kommet til Danmark fra Storbritannien i 1883, voksede så det blev nødvendigt allerede i 1917 at tage bane nummer to i brug. I de første år havde Aars Tennisklub ikke noget klubhus. Medlemmerne mødte omklædte og ”tilfældigt” på banerne. Banereservation var ikke indført. Tennis blev betragtet som en dyr sport, og det var nok een af grundene til, at tennis i de første år hovedsagelig var for byens borgerskab. En ketcher kostede det meste af en månedsløn, men kontingentet på to kr. i indskud og 50 øre om måneden i sæsonen var rimeligt og fik en del børn og unge til at deltage.

Poul Erik Pedersen fik i 1988 overragt en erindringsplade af Jørgen Torpe Kann, Dansk Tennisforbund, for hæderen ”Årets Tennisklub”.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


6

I 1957 fik klubben sit eget ”rigtige” klubhus, som i øvrigt blev indviet med maner. Det var et lysthus som blev udvidet, ombygget og udstyret med bad og toilet. Tennisklubben blev til en selskabs- og sportsklub med fester, karneval, revy, spisning og så videre udover det sportslige på banerne. Der var efterhånden etableret tennisklubber i mange andre stationsbyer, og det gav grundlag for at gennemføre den populære Himmerlandsturnering med udvalgte hold fra Løgstør, Aars, Nibe, Farsø og Aalestrup. Turneringen blev afviklet på skift mellem byerne. Deltagerne kom frem med damptoget og det var en begivenhed, der blev set hen til hvert år. Baneforholdene i Aars var et kapitel for sig. De første lerbaner tålte ikke vand, men takket være urmager Svend A. Hinrichsen og et stort antal frivillige lykkedes det at få anlagt hardcourt-baner. 40 læs grus blev hentet i Aars Grusgrav og bagefter blev der lagt 25 tons rød belægning på hver bane som forinden var forsynet med et lag slagger transporteret med tog fra Aarhus.

Op til kommunalreformen i 1970 blev der talt om opførelse af et nyt rådhus i Aars. Tennisanlægget var af politikerne udset som stedet til dette byggeri. Det bragte sindene i kog for tennisklubben blev nærmest forvist til et areal ”uden for lov og ret” – nemlig Ryttervej ved Løgstørvej. Planerne mødte stor modstand i klubben. Især ærgrede det Svend A. Hinrichsen, at man blev tvunget til at flytte fra det dejlige centrale baneanlæg med hygge og læ til et forblæst område uden træer og anden beplantning ved Løgstørvej. Han talte ved adskillige lejligheder tennisklubbens sag, og det endte med, at klubben fik en garanti for at den ikke blev stillet banemæssigt ringere efter udflytningen. I 1972 kunne det nye anlæg tages i brug – og der blev brug for kommunens løfter – for banerne vite sig at være bløde og på det nærmeste ubrugelige. Der måtte hårde forhandlinger til for at få banerne lagt om og der blev brug for det tilsagn, som Svend A. Hinrichsen havde fået fra borgmester Holger Mikkelsen og kæmner Aage Christiansen nogle år tidligere.

At gode tennisnavne var med til at gøre Aars Tennisklub attraktiv, siger sig selv. Stjernespillere som Jan Lesley, Carl E. Hedelund, Kurt Nielsen og Torben Ulrich har lagt vejen forbi Aars. Den unge Jan Leschley havde sin far Kai Leschley med til Aars da han spillede i forbindelse med klubhusindvielsen i 1957. Kai Leschley skrev i klubbens gæstebog: – Jeg havde aldrig troet, at det var så skønt at ”komme til Aars”.

Bane nummer tre blev anlagt i 1981. Desuden blev klubhuset renoveret, læforholdene var med tiden bragt på plads og klubben havde medlemsmæssigt vokseværk. Det kom på tale at opføre en tennishal så sæsonen kunne udvides med indndørs tennis. I 1987 stod hallen færdig – med ricochet-baner og gode klubfaciliteter skabt i samråd med Lokale- og Anlægsfonden. Anlægget var i top og der blev lagt mærke til Aars

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


7

Jan Leschley og Axel Mathiasen gav opvisning i Aars Tennisklub i 1957.

Der skulle lægges kræfter i når tennisbanerne i Aars blev tromlet. Bent Stampe Jacobsen og Anders Amager slider i det.

Tennisklub, som havde vind i sejlene, god økonomi takket være stabile sponsorindtægter, men også hårdt arbejde af en ung, men kompetent bestyrelse som har taget lige så meget hensyn til ungdomsspillerne som til seniorerne, så der hele tiden var noget at bygge videre på rent sportsmæssigt. I 1988 kårede Dansk Tennis Forbund Aars Tennisklub som ”Årets Tennisklub”. Ved indgangen til

klubhuset er der indmuret en erindringsplade om hæderen. I de senere år er der i klubben opnået mange flotte sportslige resultater. I 2005 blev Aars Tennisklub for første gang divisionsklub – og i 100-året for klubbens tilblivelse er rammerne om klublivet i orden.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


8

Fra klubhusindvielsen i 1957 ses som nr. to fra venstre Henry Hansen, Svend A. Hinrichsen, Mogens Tange og A. Klein.

Det nye klubhus 1957.

Klubhuset 2013. 1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


9

Samarbejdet med sponsorer – og lidt mere Af Gert Rasmussen

De første mange år Aars Tennisklub eksisterede, var der ikke noget samarbejde med sponsorer, som vi kender det i dag. Men byens forretningsindehavere, som dengang ofte var medlem af tennisklubben, var altid behjælpelige, når der var brug for hjælp til baner eller klubhus. I ”nyere tid” hvis man kan kalder 1987 sådan – blev de første sponsoraftaler lavet. Da klubhuset blev renoveret med nyt køkken, gulv m.m. var der ikke penge tilbage til nye møbler. Flemming Bjerre som netop var valgt til bestyrelsesmedlem, var idemanden bag salg af borde, stole og en reol, som fuldendte det nyrenoverede klubhus. Der blev indkøbt tre borde med stole fra Randers Møbler og de forskellige sponsorer kan stadig ses på undersiden af bordplader og stole, idet møblerne stadig er i brug i stueetagen i vores nuværende klubhus. Udover navne på møbler blev der opsat en ramme i klubhuset med navn på ”møbel-sponsorerne”. Med et renoveret klubhus var alt klar til i 1988 at fejre Aars Tennisklubs 75-års jubilæum.

Op til sæsonen blev vi kontaktet af en sælger, der ville sælge en boldkanon til klubben. Den var alt for dyr efter formanden, Leif Hoffmanns, mening. ”Kanon-sælgeren” vil have os til at lave reklameaftaler og aftale tryk på siderne af kanonen for derved at skaffe penge til købet. Det mente Leif ikke var muligt, men hvis ”kanon-sælgeren” kunne lave aftaler for os, var vi klar til at købe. Der gik ikke mange uger – så var vi ejere af en fin og fornem boldkanon. Fyldt med reklameskilte. Faktisk fik klubben en ekstra indtægt på reklamerne. Kassereren, undertegnede, skulle jo sende regninger ud til de forskellige sponsorer hvert år. Fra start var der et it-firma som sponsor – de måtte have mange penge, tænkte den kvikke kasserer og sendte regning for fire år på en gang. Pengene blev hurtigt betalt, men inden 1 år var it-firmaet gået konkurs. Vi solgte reklamepladsen på boldkanonen til et andet firma og tjente således ”kanon godt”. Jubilæumsåret blev bl.a. fejret med reception på tennisanlægget – dagen var fantastisk med solskin fra morgen til aften og masser af gæster. Flemming Stabell og familien sørgede for bespisningen fra en opstillet pølsevogn. Sparekassen Himmerland blev denne dag den første hovedsponsor i klubbens historie. Alle turneringsspillere, træner- og leder fik nye Hummel træningsdragter samt shorts og poloshirts fra Puma.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


10

Når vejret er godt, er der liv på tennisanlægget ved Sports Alle i Aars.

I årene efter fulgte enkelte nye sponsoraftaler, bl.a. blev der solgt reklameplads på begge døre til klubhuset, og der blev sat skilte op for enden af udendørsbanerne. På et tidspunkt hørte vi om Brøndby IF – en fodboldklub fra Sjælland. De havde reklamer på brevpapir og kuverter. Det kunne vi da også lave!! Vi fik lavet flot brevpapir og kuverter med hovedsponsors og klubbens logo. Senere udvidede vi med flere aftaler med forskellige sponsorer og lagde faktisk grunden til ”Team Aars Tennisklub”, som vi kender i dag. I forbindelse med byggeplanerne for nyt klubhus og tennishal, talte bestyrelsen meget om økonomien i dette projekt. Mange idrætsforeninger, såvel tennis

som andre idrætsgrene, havde pengeproblemer, og vi ville på ingen måde lægge navn til, at klubbens solide økonomi blev sat over styr. Øgede sponsorindtægter var en oplagt mulighed, men kunne vi nu det i Aars Tennisklub? Vi valgte at lave salgsmateriale og gå på jagt efter samarbejdsaftaler i det lokale erhvervsliv. Salget begyndte efter generalforsamlingen i februar 1997, og ved indvielsen af nuværende lokaler i efteråret, var der opsat mange skilte på endegavlen og kæmpeskilte (1x3 m) på siderne i tennishallen. Udendørs blev hegnet omkring banerne – både ”bagenderne” og en del af ”langsiden” – udfyldt med nye skilte. Størstedelen af samarbejdsaftalerne kører stadig,

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


11 og der kommer løbende flere deltagere med på holdet. Faktisk kan vi op til 100-års jubilæet kun have to eller tre skilte mere på hegnet omkring banerne. For at få flere ”varer på hylden” er der lavet aftale med Aars Bolighus, og vi har nu opsat flere kæmpeskilte på bolighusets bagvæg ud mod tennisanlægget. Club-5000 var en anden mulighed for at støtte byggeriet. I klubhuset kan vi stadig se den flotte tavle med 40 messingskilte med navne på både erhvervsdrivende, private og fonde som alle minimum gav kr. 5.000 – ofte endnu større beløb. I år 2000 blev hovedsponsoraftalen mellem klubben og Sparekassen Himmerland ikke forlænget efter gensidig aftale. Det gav klubben mulighed for at lave aftaler om tryk på spilletøj og dragter med forskellige samarbejdspartnere. Til den kommende sæson er der 14 aftaler om reklame på klubbens spilletøj fra Adidas. I 2001 fik klubben så igen en hovedsponsor. Spar Nord Bank overtog Aars Bank og med æresmedlem Børge Bloksgaard-Samuelsen og Jens Chr. Jakobsen fra Spar Nord som ”fødselshjælpere” blev der lavet en aftale, som siden er forlænget flere gange. Fra Spar Nord-fonden har klubben modtaget tilskud til bl.a. tre flagstænger, nyt udendørs-ur på anlægget samt udgivelse af denne fine jubilæumsbog. Meget information fra klubben til både medlemmer, kommunen, idrætsorganisationer m.fl. foregår i dag via elektroniske løsninger. Derfor ændrede klubben reklameaftalerne på brevpapir og kuvert til også at omfatte klubbens hjemmeside og i dag er det på

www.aarstk.dk og på sponsor-tv i klubhuset, at samarbejdspartnerne profileres, udover de opsatte skilte, tryk på tøj, eller navnesponsorer til turneringer m.m. Der er tre årlige turneringer, hvor navnet er aftalt med sponsorer. To landsdækkende turneringer for licensspillere Peugeot Open for juniorspillere og Spar Nord Open for seniorer. Nordjysk Mesterskab med Peugeot er for alle juniorspillere. Levering af bolde/ketchere og tøj til Aars Tennisklub er aftalt med Babolat og Adidas via Intersport, Aars. I årene 2009 til 2012 blev klubben også profileret via en privat sponsorbil. Udover aftaler med sponsorer var der både klubnavn og logo på bilen. Den gav en del opmærksomhed i Aars by og i tennis-Danmark, når folk fra andre klubber så den. Når vi ser på sponsorkredsen i Aars Tennisklub er der i dag en aftale med Spar Nord Bank som hovedsponsor, 22 medlemmer i Team Aars Tennisklub og 55 skilteaftaler. Jubilæumsåret 2013 bliver markeret på flere forskellige måder. Danmarks Mesterskabet for tennisveteraner (fra 40 år og ældre) er en af aktiviteterne. Vi forventer mange spillere og gæster fra hele landet i hele uge 31, hvor DM afvikles. Der er lavet aftale med Egon Hansen & Søn A/S i Aalestrup og Volkswagen Danmark om hovedsponsorat af DM-turneringen. Aars Tennisklub er blevet kendt vidt og bredt i hele tennis-Danmark for sit samarbejde med sponsorer. Formand Poul Erik Pedersen har flere gange holdt

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


12 foredrag på Dansk Tennis Forbunds årlige seminar, hvor tennisinteresserede fra hele landet mødes. I 1977 så jeg selv min første tenniskamp. Østermarkhallen i Aars blev indviet med opvisningskampe i forskellige idrætsgrene – også tennis. Steen Søndergaard fra Aars mødte Carl Edward Hedelund fra Aarhus1900. Begge har spillet på højt plan, både i Danmark og internationalt. De har også begge vundet adskillige danske mesterskab gennem tiden. Jeg blev straks fanget af spillet og træneren fra klubben fortalte, hvornår der var mulighed for at komme til træning. Træneren var ”Tennis-Torben” fra Nibevej. Han var en helt utrolig inspirator og spillede med mig og de andre yngre spillere hele sommeren. Vinterhalvåret blev til ”skum-tennis” – i dag Mini-Tennis – i den lille gymnastiksal på Vesthimmerlands Gymnasium. På trods af den trange plads, var vi over 20 børn som spillede i den lille sal. Min tennis ”karriere” var dog lige ved ikke at komme i gang – da jeg glad kom hjem fra Østermarkhallen til mor og far i ”Banehuset” og fortalte, at jeg ville gå til tennis – svaret fra mor var: ”Nej – det er ikke så godt. Det er kun for dem, som har forretning!!” Heldigvis var jeg – også dengang – stædig og fik lov til at prøve at spille tennis. Det har jeg aldrig fortrudt, og tennisspillet og især Aars Tennisklub har været en stor del af mit liv lige siden. Det skal nævnes, at jeg efter tre eller fire år kom

glad hjem til mor og kunne sige, at jeg havde vundet det første parti over træneren ”Tennis-Torben”. I dag ser vi ikke hinanden ret ofte, men Torben skal have en stor tak for sin tålmodighed, smittende glæde og entusiasme for at spille tennis. Gennem årene har jeg selv prøvet kræfter med mange forskellige ”job” i verdens bedste tennisklub, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige 1000-tak til alle, som jeg har lært at kende siden starten i 1977 til nu. Der er sket en fantastisk udvikling af klubben – fra to baner og det lille klubhus til de nuværende faciliteter. Denne udvikling har været lærerig som klub, men helt sikkert også for mig som menneske. Via kontakt til andre medlemmer, tennisklubber, øvrige idrætsklubber i Aars, Idrætssamvirke og ikke mindst de mange sponsorer, har jeg selv lært meget, som den dag i dag kan være en hjælp i mange situationer. Derfor skal der også lyde en opfordring til alle om at melde sig på banen: ”Du yder selvfølgelig noget, men får helt sikkert også meget tilbage.” Uden klubbens KANON gode samarbejde med erhvervslivet og ikke mindst Vesthimmerlands Kommune, ville det være umulig at drive en tennisklub med vores faciliteter og aktivitetsniveau. Fra Aars Tennisklub skal der lyde en meget stor tak for opbakningen gennem mange år.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


13

S Skiltereklamer er en stor indtægtskilde for Aars Tenninklub. t

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


14

Klubben 2013 set fra en senior-synsvinkel Her i vinterhalvåret er vi for mange til at træne/spille samme dag, så vores træner har beredvilligt stillet sig til rådighed to dage. Som allerede nævnt får vi lært mere eller mindre tennis, men hvad der er ligeså vigtigt er, at vi får grinet af os selv og også somme tider af en medspiller. Det er motion og trivsel på allerbedste måde. Når en klub forstår at favne hele aldersspektret må den siges at opfylde sit formål, og der er derfor god grund til at ønske til lykke og held og lykke med de næste 100 år.

Ældretennis er populært i Aars.

I det herrens år 1913 – med andre ord før 1. verdenskrig, umiddelbart efter Titanics forlis og få år før kvinderne fik stemmeret – var man i Aars så fremsynet, at man startede en tennisklub. Allerede i foråret 2012 begyndte man at forberede det kommende jubilæum bl.a. ved at tilbyde seniorer at spille og få træning på gode vilkår. Et efter cpr-numre – pænt antal – meldte sig løbende. En del uden at have kendskab til, hvordan man holder på en ketcher og i endnu mindre grad håndterer den. Under kyndig og humoristisk træning og vejledning af Dich Hosbond har vi ca. 20 seniorer lært, eller forsøgt at lære, det mest elementære i tennissportens verden for eksempel serve, forhånd, baghånd, pointtælling, mm.

Af pensionister er vi en ganske flok af dem der gerne må gå med stok, men tennis vi meget hellere vil spille vi hinanden meget gerne må drille, sjov og ballade er ugentlig kost selv om det at vinde, er et most. Vi kæmper vore kampe til yderste dråbe noget der kan få enhver til at, ”måbe” træner Dick er også vældig, ”imponeret” kører os rundt i manegen, ”disciplineret” vi snakker til kaffe og hjemmebag for klubben vi slår et ordentlig slag

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


15

Aars Tennisklub – for hele familien Af Anette Kathrine Johnsen

I sommeren 2006 var vi på sommerferie ved Adriaterhavskysten i Italien. Vi boede på en stor campingplads hvor der bl.a. var tennisbaner. Vi prøvede i løbet af ugen dette fantastiske spil mere end én gang og var fascinerede af den runde gule bold. Da vi kom hjem til Danmark var der ingen ”rist eller ro” fra min søn før vi havde fundet en tennisklub. Vi undersøgte markedet omkring Ravnkilde hvor vi bor, og på trods af, at der var klubber i både Hobro og Støvring, som rent geografisk ligger med samme afstand som Aars, faldt valget forholdsvis tilfældigt på Aars, hvor vi kørte forbi en dag. Den dag vi tilfældigt kørte forbi, var vi så heldige at løbe ind i formanden, og fik en god snak med ham og en rundvisning i vores dejlige klubhus. Da sæsonen desværre var ved at gå på held blev vi enige om, at sønnen kunne begynde til den følgende standerhejsning. Det var lang tid at vente, men på det halve år der gik faldt forventningerne ikke, og det greb endda om sig på den måde at både lillesøster og jeg startede samtidig.

Vi blev alle godt modtaget i Aars Tennisklub, og selvom tennis som sport er en relativt individuel sport, blev vi meget hurtigt medlem af den store tennisfamilie, der er i Aars Tennisklub. Der var træningshold til os alle, og sammen med de sociale arrangementer der løbende blev gennemført, gjorde at vi meget hurtigt følte os som en del af klubben. Kasper og Mille kom meget hurtigt ind i turneringsregi, og vi har haft rigtig mange dejlige oplevelser sammen som familie til stævner og turneringer rundt omkring i Jylland, hvor man meget hurtigt kommer til at kende spillere/forældre fra andre klubber. I Aars Tennisklub var det muligt for os at tegne et familiemedlemskab, og først og fremmest var det jo rent økonomisk en besparelse nu hvor både Kasper, Mille og jeg meldte os ind. Men et familiemedlemsskab genererer på sigt også nogle andre fordele. Vi har dels fået min bedre halvdel Michael til at spille tennis også – men mon ikke han dog var startet alligevel – men det har gjort, at selv om Kasper er stoppet med at spille aktivt tennis – så er han stadig medlem – og kan på den måde stadig komme i klubben. Dette er rart i sig selv, men gør det også nemmere at komme i gang igen, hvis det er det han på sigt måtte ønske. Efter et halv års tid i klubben, blev jeg prikket på skulderen med henblik på at komme med i bestyrelsen/ungdomsudvalget. Da jeg ofte har engageret mig i mine børns fritidsinteresser, så var dette jo en

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


16

Kasper Johnsen.

Annette Kathrine Johnsen overrækker medaljer ved Nordjyske Mesterskab.

god mulighed for at forene et arbejde i vores fælles klub og et samvær med klubbens bestyrelse, med en aktiv hjælp i ungdomsarbejdet. Efter kort betænkningstid sagde jeg ”ja tak” og har i løbet af de fire år jeg var i bestyrelsen ikke fortrudt det en eneste gang. Da jeg sagde ”ja tak” til posten var det med en smule usikkerhed i bagagen. Jeg vidste ikke så meget om bestyrelsesarbejde i almindelighed og tennis i særdeleshed. Men det blev ret hurtigt en rutine

Mille Johnsen.

at lave ungdomsarbejde i klubben. Og selvom jeg var rystende nervøs første gang jeg skulle stå for Nordjyske mesterskaber, så følte jeg en stor opbakning i baglandet, og det var naturligvis dejligt. Ud over at jeg håber at have givet Aars Tennisklub noget gennem mit arbejde i klubben, har jeg også fået en masse tilbage, dels gennem en personlig udvikling, men også gennem en masse dejlige oplevelser med glade og positive mennesker.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


17

Købmand Karl M. Jensen blev udnævnt til æresmedlem i 1996. Fra venstre æresmedlemmerne Svend A. Hinrichsen og H. Kold Hansen. Til højre Poul E. Pedersen.

Ungdomsspillere og bestyrelse fotograferet ved klubbens 75-års jubilæum. Til venstre i billedet ses den daværende formand Leif Hoffmann. 1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


18

Vejen til eget tennis- og aktivitetscenter Af Børge Bloksgaard-Samuelsen

Det hele begyndte i 1988, da Gert Rasmussen gik til den daværende formand, Leif Hoffman, og sagde: ”Vi skal have en tennishal i Aars”. Det blev kun ved snakken, men da medlemsskaren var vokset hvert år, blev der lavet tre nye baner, to med rødgrus og en kunststofbane. Kunststofbanen kunne eventuelt overbygges, men nu kunne vi da spille tennis hele året, hvis ikke der var sne, (det var dog lidt koldt, men pyt det gik.) November 1994 prøvede han så igen – der var kommet nye i bestyrelsen – ”vi skal have kunststofbanen overdækket, eventuelt med et oppusteligt telt”. Vi havde en snak herom og satte det mål, at det skulle laves inden år 2000, men hvad med finansieringen? Vi var nu ca. 290 medlemmer og havde en del sponsorer, og i 1995 kom de nye tilskudsregler, hvor man kunne søge fonde m.m. På et bestyrelsesmøde i august blev vi enige om, at arbejde seriøst med en overdækning af bane seks. Udfordringen var at finde penge til en arkitekt for at tegne et forslag og lave et

overslag på prisen. Det var her Gert pegede på mig. Jeg havde tegnet slagterianlæg og huse i min fritid, så bestyrelsen fik mig overtalt til at prøve at lave en skitse noget lig Gug Hallen, der var en stålhal. En forventet besparelse på ca. 300.000-600.000 kr. ved selv at lave det kunne jo også hjælpe. Samtidigt skulle vi have Aars Kommune med på ideen, så vi kunne få krone-til-krone tilskud, hvilket de var begyndt med til Aars Idrætsklub. Så vi kontaktede Peter Laust, daværende formand for handelsstandsforeningen, og Peter Mikkelsen, viceborgmester, for at få dem med på ideen. De spillede jo begge tennis. De så positivt på vort projekt, og jeg gik i gang med at projektere en hal over bane seks, (her kunne man godt have tænkt sig om, inden man havde sagt ja til så stort et projekt for en amatør som mig, nå – men jeg havde jo sagt ja, så måtte jeg også stå ved det, plejer aldrig at løbe fra mit ord). Jeg begyndte at undersøge alt om halbyggeri, lys- og varmekilder, hvad der kunne bruges, og priser. Da det var gjort havde jeg samlet alt det materiale, som skulle bruges for at lave tegningerne til en ”tennishal”, som jeg fremlagde på et bestyrelsesmøde sammen med en tegning. Pris ca. 1.500.000 kr. Men vi havde ikke i bestyrelsen taget højde for Gert. Nu ville han også have et nyt klubhus, da det gamle var for lille til os, som vi havde givet Aars Trim Motion lov til at bruge til omklædning, så det blev brugt hele året. Så om igen – med nye tegninger med et klubhus i to etager, terrasse på første sal

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


19

og en ricochethal intet mindre. Nu satsede vi højt. ”Hvo intet vover – intet vinder”. Februar 1996 begyndte vi at søge fonde og fik samtidig Vesthimmerlands Handicap Idrætsforening med som bruger af hallen i nogle timer. Men nu fik vi problemer med Lokale- og Anlægsfonden, da de fandt ud af, at jeg ikke var arkitekt. Man kunne ikke give tilskud til et projekt uden en arkitekt til at styre det, selv om deres mand, Jørn Kristoffersen, havde været til møde med os og forhåndsgodkendt tegningerne og overslaget fra NCO på 2.755.452,49 kr. + moms. Aars Kommune havde godkendt byggeriet og givet tilsagn om krone-til-krone tilskud, som var nødvendigt for at få tilskuddet. De ville nu, at det skulle laves i sort malet træ i to etager, det sagde vi nej til på grund af vedligeholdelsen. Datoen var nu 9. oktober, og vi havde travlt, hvis vi skulle i gang i 1997, her skal kort nævnes, at tegningerne blev revideret 10 gange og til sidst fremsendte jeg næsten den første skitse med få ændringer, men uden navn på, så ventede vi igen på svar fra dem. Nu blev det nytår, og vi rykkede for svar midt i januar. Den 19. februar kom der svar om at de ville have lavet lidt ændringer. De blev lavet, og vi ventede igen. Den 21. februar fik vi positivt svar telefonisk, for nu skulle licitationsmaterialet laves færdigt, hvis vi skulle bygge i 1997, og vi skulle også have det med på generalforsamlingen den 28. februar. Med baggrund i det mundtlige tilsagn tog

vi det med til generalforsamlingen – anslået pris 4.600.000 kr. med inventar. Det blev enstemmigt vedtaget, og vi kunne forsætte med planlægningen og udbuddet, eget arbejde ca. 700.000 kr. Den 11. marts fik vi endelig skriftlig tilsagn fra Lokale- og Anlægsfonden – Hurra – nu kunne vi sende det i udbud den 18. marts med kort frist. Den 4. maj blev buddene åbnet og NCO i Aars var lavestbydende på hele entreprisen med 3.128.930 kr. + moms. Underentreprenører var Marius Stubberup, Leif Thomsen og Himmerlands VVS. 20. maj 1997 tog borgmester Per Nørgaard det første spadestik, og vi var i gang. Havde jeg ikke haft travlt, så fik jeg det nu som bygherre og tilsyn med byggemøder hver uge, og tilsyn hver dag efter arbejdstid samt fotografering af byggeriet. Heldigvis havde jeg i Nordjyllands Amt en forstående arbejdsgiver, så jeg kunne holde fri (afspadsere) til det. Rejsegildet blev holdt den 12. august, og så kom turen til alle de frivillige fra Aars Tennisklub og Vesthimmerlands Handicap Idrætsforening. I alt 45-50 personer var i sving med at male alt træværket ude og inde 2-3 gange. Vi stod ude ved Leif Thomsens værksted hver weekend. Træer og buske blev fjernet og plantet igen ved hjælp af maskiner fra Gunnar Nielsen A/S. Med stor hjælp fra NCO og de øvrige implicerede byggefirmaer gled byggeriet planmæssig frem og tidsrammen med aflevering af byggeriet til 1. oktober blev næsten holdt til punkt og prikke.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


20

kl. 10. Det var lige ved at gå galt igen. Den 21. om aftenen var vi fire fra bestyrelsen som monterede det sidste og kl. 24 var vi færdige med at male gulvet i depotrummet klar til indvielsen dagen efter. Jeg havde nu brugt over 1.000 timer på byggeriet af centret. Indvielsen – hvilken dag – der startede fra om morgenen med morgenkaffe, indvielsestaler og buffet, og til aftenspisning og dans for alle medlemmer af de to foreninger. Vi var over 120 personer, og de sidste gik hjem næste morgen efter en velfortjent og vellykket fest. Vi overskred kun hele byggeriet med 28.000 kr. Pris alt i alt 4.657.000 kr. for centret. Fra rejsegildet i 1997. Formanden for Vesthimmerlands Handicap Idrætsforening, John Andersen, formanden for Aars Tennisklub, Poul Erik Pedersen, og murermester Bent Olesen, NCO Byg A/S, Aars, skåler.

I 1998 blev vi så kåret til ”Årets Tennisklub” af Dansk Tennis Union, beviset er indmuret ved indgangen.

Der opstod dog nogle få problemer undervejs, når tegningerne ikke lige blev fulgt, men vi fik det rettet. Dog blev det til et par ekstra mursøjler i kantinen. Midt i september meddelte NCO, at de ikke kunne nå det til den 1. oktober. Vi skulle selv lave alt flisearbejdet på gulvet (en del af eget arbejde), så vi prøvede med 1. november, men blev hurtig klar over, at alt ikke kunne være installeret til denne dato. Indvielsen blev derfor udskudt til 22. november 1997

Fra indvielsen af Tennis- og Aktivitscenteret 1997.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


21

Lidt om fordomme omkring Aars Tennisklub Af Johnny Nielsen

Da jeg i 1967 som nyuddannet lærer blev gift med Margit, datter af nu afdøde æresmedlem købmand Karl M. Jensen, havde jeg aldrig rørt en tennisketcher. Som barn i en arbejdsmandsfamilie dyrkede jeg gymnastik og atletik. Måske var det en fordom dengang, at det var umuligt at få råd til at spille tennis. Min første ansættelse var på Vesthimmerlands Gymnasium, som jo stadig ligger over for kommunens rådhus, der ligger på den grund, hvor byens tennisklub i mange år holdt til. Både min kone og min svigerfar spurgte mig, om jeg ville spille tennis, så jeg fik en ketcher, meldte mig ind i klubben og spillede med dem. Efter at have været medlem i et år, ringede min svigerfar til mig en aften og spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive formand for klubben. Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde ja. Jeg kendte stort set ikke andre i bestyrelsen end den afgående formand, Poul Gylling, men jeg fik hurtigt den opfattelse, at det var byens forretningsfolk, som spillede tennis. Sporten var ikke for alle. Det skal naturlig-

vis ikke forstås sådan, at nogen blev holdt udenfor, men det var ikke mange, der blev inviteret indenfor. Som lærer på gymnasiet og senere på Aars Skole og som træner for AIKs ynglingehold havde jeg en stor berøringsflade med dygtige, unge sportsfolk, hvoraf mange meldte sig ind i klubben. De var naturligvis også dygtige til den sportsgren. Lige pludselig var der et vældigt leben på anlægget, og vi deltog meget aktivt i Himmerlandsturneringen, men endnu ikke i DTFs turneringer. Kommunesammenlægningen i 1970 blev lidt af et skæbneår for klubben, for kommunen fortalte os, at de skulle bruge området, fordi der skulle bygges et rådhus der. Da baner og et lille klubhus var etableret for klubbens midler og ved egen arbejdskraft, var byrådet naturligvis indstillet på, at vi skulle have et nyt anlæg. Samtidig var der mange spekulationer over, hvor det skulle ligge. Aars Idrætsklub havde lige fået indviet deres nye stadion med flere træningsbaner. Der var mange overvejelser om, hvor byens nye skole skulle ligge, og da jeg dengang også var formand for ASI, foreslog vi, at skole og tennisklub og andre kommende idrætsfaciliteter skulle ligge i nærheden af idrætsklubbens anlæg. Det blev desværre kun til tennisbanerne. ”Desværre” er naturligvis min egen opfattelse. Disse tanker og planer trak så længe ud, at rådhusbyggeriet startede, uden at vi havde fået et nyt anlæg. De af os, som ikke kunne

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


22

undvære spillet, blev taget godt imod af Farsø Tennisklub, men stort set hele vores nye ungdomsafdeling blev smadret. Efter at have været uden eget anlæg i et år stod der så et nyt klubhus og to nye baner klar til at blive indviet. Den daværende kommuneingeniør havde ingen forstand på tennisanlæg og spørge nogen, som muligvis havde den viden, gjorde han ikke. Derfor blev de første to baner anlagt med stabilt grus under det røde gruslag. Effekten af den beslutning var naturligvis, at vi, hver gang vi satte af for at nå en bold, lavede et stort hul i banen. Efter et års tid gav han sig, og så blev der lagt slagger under gruset, og anlægget blev et rart sted at være, også for børn, som kunne lege på området uden at forstyrre forældrene på banen.

stort arbejde og fået et anlæg op at stå, der kan få øjnene på stilke på besøgende. Det virker også imponerende på mig og min kone, og vi nyder at køre ind på anlægget, når vi er i byen. Rigtig hjertelig til lykke med de 100 år!

Ret hurtigt efter udflytningen blev min efterfølger, Anders Amager, medlem af bestyrelsen. Han og jeg blev enige om, at vi ville noget mere end Himmerlandsturneringen. Derfor tog vi til Aarhus for at deltage i NTUs årlige generalforsamling. Nok er generalforsamlinger ofte ikke velbesøgte, men der sad kun bestyrelsen, og de kiggede noget, da vi i god tid satte os for at deltage i mødet. På det tidspunkt var de næsten færdige med dagsordenen. Heldigvis er de tider forbi, hvor tennis var for de få. I dag er tennis for alle, og de formænd og bestyrelser og frivillige, som er kommet efter mig, har lavet et

Margit og Johnny Nielsen, Nielsen Gerda Bergstein og Bent Stampe Jacobsen, ca. 1973.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


23

En lykønskning fra kommunen Af Jan Dyregaard Formand for Kultur- og Fritidsudsvalget i Vesthimmerlands Kommune

Rigtig hjertelig til lykke med det flotte 100 års jubilæum til Aars Tennisklub skal der lyde fra Vesthimmerlands Kommune. Når man nærmer sig de 100 år, ville der normalt være lidt rust hist og her, men det kan man overhovedet ikke sige om Aars Tennisklub, der i den grad lever og har det godt. I Vesthimmerland har vi et utroligt rigt og bredt udvalg af foreninger og muligheder og det giver sig udslag i, at de ca. 150 foreninger der er, har 19.000 medlemmer. Det svarer til halvdelen af kommunens befolkningstal, så det må siges at være imponerende. Disse foreninger spiller en kæmpe rolle i dagligdagen for alle borgere, uanset alder. Hvor det tidligere kun var et fåtal, der fortsatte med selv at være aktive efter de tredive år, er der nu ingen grænser for, hvor længe man udøver en eller anden form for sport, ja nogle fortsætter til de er tæt på de 100 år! Det handler selvfølgelig meget om, at vi er blevet mere bevidste om, at det er sundt og giver vel-

være at være aktiv, men uanset alder, er der også et vigtigt socialt perspektiv i det kæmpe arbejde, der gøres i foreningerne. Mange kommer selvfølgelig i foreningerne for at dygtiggøre sig indenfor den sport, de dyrker, men mange kommer primært for at møde andre mennesker og være en del af et fællesskab. Den store opgave løser vores mange foreninger på en fantastisk måde. Derfor er det frivillige arbejde, der udføres overalt i Vesthimmerlands Kommune af uvurderlig betydning for os alle. Derfor skal der også lyde en kæmpe tak til Aars Tennisklub for det flotte stykke arbejde, man nu har udført i de sidste 100 år. I er en meget vigtig del af den kæmpe palet af muligheder, kommunens borgere har at vælge imellem. I favner aldersmæssigt bredt med en meget stor og flot juniorafdeling på omkring 100 medlemmer, samt andre ca. 200 medlemmer. I gør jer godt på et højt sportsligt plan, samtidig med, at I plejer bredden. Det gør jer til en aktiv og spændende forening, hvor der altid er aktivitet og udvikling. Da jeg var dreng, kan jeg huske, at tennisbanerne lå nede midt i Aars, der hvor rådhuset ligger nu. Nogle gange kravlede vi gennem buskadset og gennem hegnet ved museet for at komme hen og se, hvad det egentlig var, der foregik der inde på de baner. Det var spændende at kigge på, men dengang var

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


24

det ikke så bred en sport som i dag, så jeg kom desværre ikke selv i gang med ketsjeren, men det kan jo nås endnu!

Bent Stampe Jacobsen med en plakat for tennis.

Senere blev baneanlægget flyttet ud til området, hvor det ligger i dag. I de første mange år gik det stille og roligt fremad og man måtte klare sig med et par baner, men visionære og aktive ledere fik sat skub i udviklingen og pludselig tog det hele fart. Der kom flere medlemmer, der kom flere baner og samtidig var klublokalerne blevet meget utidssvarende og alt for små. Samtidig var der nu også et behov for indendørs baner, så derfor gik man i gang med planerne for det flotte anlæg, klubben har i dag. Ved en kæmpe fælles indsats blev drømmene og ideerne gjort til virkelighed. Da vi i den gamle Aars Kommune skulle arbejde sammen med tennisklubben om virkeliggørelsen af projektet, slog det mig, at klubbens arbejde var – og er præget af en utrolig positiv ånd og en vilje til samarbejde for at få løst udfordringerne. Jeg er ikke i tvivl om, at Aars Tennisklub også fremover vil være en aktiv klub, og det er mit håb, at vi fortsat kan have et godt samarbejde om virkeliggørelsen af fremtidsplanerne. Med disse ord vil jeg på vegne af Vesthimmerlands Kommune endnu en gang ønske klubben hjertelig til lykke med det flotte 100 års jubilæum og samtidig ønske jer al mulig held og lykke med de næste 100 år. Fra Jyske Mesterskaber i herresingle 2003. 1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


25

En jysk foregangsklub gennem 100 år Af Peter Andresen, Formand Jyllands Tennis Union (Kolding, ALTS og Skanderborg)

Aars Tennisklub har 23 jyske storebrødre, når man ser på alder. Der er 40 jyske storebrødre, når vi ser på medlemstal. Men der er meget få storebrødre, når vi taler om være en markant jysk foregangsklub. Nu skal jeg ikke kloge mig på tiden omkring stiftelsestidspunktet i 1913, men i den tid jeg har været aktiv i tennissporten, har jeg altid lagt mærke til Aars Tennisklub. Som barn og ung-senior spillede jeg både turneringer og holdkampe i Aars. Som jysk ungdomsudvalgspolitiker besøgte jeg flittigt hallen, som var rammen om udvalgets møder i en årerække. Som trænerkursus-instruktør har jeg nydt hallen og de gode faciliteter omkring den i forbindelse med uddannelse af nye tennistrænere. Og endelig som tilskuer har jeg kunnet se god tennis på jyske baner lige midt i Aars når for eksempel DM eller JM blev arrangeret til ug kryds og slange i Aars Tennisklub. Mon ikke også de første tennisspillere i Aars, på samme måde som deres efterfølgere, har været en stor skare af dedikerede ildsjæle, der efterstræbte

at skabe unikke rammer for tennissporten i Aars. Som en anden humlebi, der ikke ved, at den teoretisk set ikke kan flyve, glimrer Aars ved at være en storby-klub i et lille samfund. Det er både beundringsværdigt og inspirerende for andre klubber – både de rigtige storbyklubber, som har en stor by omkring sig, og de mindre klubber rundt om i Jylland som drømmer om at have liv på tennisanlægget for børn, unge, voksne og veteraner. Drømmen om god turneringstennis og muligheder for teknisk dygtiggørelse ved veluddannede trænere. Drømmen om at kunne spille tennis året rundt. I Aars drømmer man ikke – her handler man. Aars er foregangsklub indenfor klubudvikling og klubliv på mange fronter. Det er en klub, som er gået forrest og har satset bevidst på at skabe og sikre gode faciliteter, samarbejdet med lokalområdet lykkedes med en stor portefølje af sponsorer, samt holde fokus på at have mange spændende aktiviteter for medlemmerne og velbesøgte turneringer på anlægget. Klubben har i årevis prioriteret at have en fuldtidstræner, hvilket er ikke mindre end utroligt målt op imod byen/klubbens størrelse. Aars er et godt eksempel på hvad cocktailen: Dedikerede ildsjæle, godt engagement i lokalområdet og flittig brug af JTU/DTF tilbud kan føre til. Til lykke med de første 100 år.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


26

Aars Tennisklub er også for de unge at få nye venner, og i tennisklubben taler alle med hinanden. Vi (drengene) synes, det er fantastisk at flere af vores klassekammerater er startet til tennis. Vi er nu rigtig mange drenge fra klassen, som går til tennis. Det er sjovt at spille med dem og lære dem noget.

Af Emma Henningsen, Rikke Bechmann, Victor Linde, Lucas Kjær-Christoffersen og Mikkel Bechmann.

Vi har spillet tennis i mellem fem og seks år. Vi spiller både indendørs og udendørs. Om sommeren deltager vi i holdturneringer. Det er sjovt at komme ud og spille mod andre hold og lære andre tennisspillere og klubber at kende. I år er det gået ret godt. Udover holdturneringerne deltager vi også i andre turneringer/stævner både hjemme i klubben og andre steder. Vi er glade for, at vi har så godt et anlæg og et super klubhus. Når vi kommer ud til kampe i andre klubber, kan vi se, at de ikke har nær så gode forhold. Hos os er der også rent og pænt – det er der i hvert fald ikke alle steder. Vi kan godt lide at komme i klubben, og sommetider mødes vi i klubben og laver lektier sammen eller ser tv og hygger os. Vi (pigerne) synes, det har været dejligt at få nye venner, som vi ikke kender fra skolen. Det er godt

Vi har været heldige med at have en fuldtidstræner i klubben. Det har givet os mulighed for at få ekstra træning og træningen har været professionel. Det er godt, at der er tennis for alle. Play and stay princippet betyder, at alle kan være med, for man spiller på baner og med bolde, som passer til det niveau man er på. Fire af os har været på trænerkursus, og det er fedt at klubben vil sende os af sted, så vi kan lære mere om tennis og lære at undervise andre. Man kommer også til at tænke over nogle andre ting, når man bagefter selv er til træning for eksempel teknik. Det er godt at få trænerbeviset på sit cv. Nu kan vi hjælpe vores venner som lige er startet til tennis og vi får også lov til at være hjælpetrænere. Vi bliver involveret i aktiviteter for klubben. Vi hjælper med at stå ved Kvickly med OK kort, hjælper i køkkenet når der er stævner i klubben, og vi er med til at passe tennisbanen, når der er Jubi-land. Vi bliver behandlet med respekt og får lov til at være med i tingene. I september var vi med til at arran-

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


27

Der er plads til andet end tennis i klubben. Billederne er fra en Lan og Pyfest.

gere deltagelse i Kimbrerfestoptoget 2012 – hvor vi fik førsteplads for sjoveste indslag. Det er sjovt at være med til. I klubben er der stor åbenhed, så man kommer til at kende mange – det er hyggeligt. Om sommeren er der ”spil og spis” om mandagen, hvor alle på kryds og tværs af niveau og alder spiller tennis og derefter

spiser sammen. Det er hyggeligt at deltage i, og det skaber et godt sammenhold i hele klubben. Klubben holder også forskellige arrangementer for os i juniorafdelingen, blandt andet hyggeaftener, hvor vi spiller computer, ser film og spiller tennis. Så overnatter vi i klubben, og det er super hyggeligt.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


28

Mit andet hjem Af Nicolai P. Nielsen Træner

Mit første bekendtskab med Aars Tennisklub havde jeg i 1987/88. Mine ældre søskende tog mig med ud i klubben, hvor de begge spillede tennis som ungdoms-motionister. Her fik jeg en ketcher i hånden og mødte for første gang slåmuren, én af mine vigtigste sparringspartnere. Min familie flyttede til Farsø i 1989, og der gik næsten 10 år før jeg igen var at finde i Aars Tennisklub. Da jeg kom igen føltes det som at komme til en rigtig storklub. Forholdene var fantastiske! Klubben havde udviklet sig meget siden sidst. Der var blevet opført et nyt stort klubhus med tilhørende indendørsbane. Netop muligheden for at spille året rundt var af afgørende betydning for mig som ambitiøs spiller. Hele tennisanlægget var desuden utrolig velholdt og alt virkede velorganiseret. Endvidere var der en sund konkurrence med mange engagerede spillere og klubben havde trænere, som kunne hjælpe én på rette vej. Alt dette tilsat klubbens gode ånd, gjorde at beslutningen om at spille tennis i Aars Tennisklub var nem at tage. Jeg følte mig hjemme i klubben, og fra starten har jeg tilbragt rigtig mange timer der. For mit vedkommende var motivationen

til den brugte tid i klubben ønsket om at blive en rigtig god tennisspiller. Men med i købet har jeg fået det som mange andre i klubben har søgt. Nemlig det at møde nye mennesker, knytte venskaber, få motion på en sund og sjov måde. Selvom det at ”hygge” sig med tennis er den dominerende faktor i Aars Tennisklub, har der også altid været mange gode spillere. I al den tid jeg har været i klubben, har Aars Tennisklub også resultatmæssigt været en del af toppen i Nordjysk tennis, både på junior – og seniorsiden. En del af æren for spillernes flotte resultater skyldes efter min mening, at Aars Tennisklub tiltrækker gode trænere. Aars Tennisklub har fra starten af betydet utrolig meget for mig og derfor ville jeg også gerne give lidt igen. Året efter jeg begyndte som spiller, blev jeg således hjælpetræner og har fortsat trænergerningen lige siden. Jeg har altid været meget glad for at være træner i Aars Tennisklub og føler blandt andet, at det har givet mig en sund evne til ”at se andre spillere end sig selv”. Noget som mange ambitiøse unge tennisspillere ikke altid er så gode til. Da Aars Tennisklub i 2009 var klar til at ansætte deres første fuldtidsansatte træner og tilbød mig stillingen, var beslutningen ikke svær at tage. Jeg var beæret over, at klubben betroede mig opgaven, og ivrig efter at sætte mit præg på den klub, der har præget en stor del af mit liv. Nu efter fire år som klubtræner føler jeg mere end nogensinde, at Aars Tennisklub er som mit andet hjem. Og lige netop det at føle sig hjemme i klubben, tror og håber jeg går igen hos rigtig mange af mine spillere og hjælpetrænere.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


29

Tilbageblik på 22 års bestyrelsesarbejde Af Poul Erik Pedersen

Da jeg for 22 år i siden – 1991 – kom i bestyrelsen for Aars Tennisklub, havde jeg aldrig drømt om, at jeg skulle sidde i bestyrelsen i så mange år og nu som formand i 17 år. Gennem så mange år er der sket rigtig meget indenfor foreningslivet – også med Aars Tennisklub. Selvom jeg gik meget op i sport og sad og så Wimbledon som barn (og voksen), så kendte jeg faktisk ikke ret meget til tennisverdenen, men hele familien spillede på daværende tidspunkt tennis, og gør det stort set også i dag, så vi er vist det, man kalder en rigtig tennisfamilie. Jeg måtte selvfølgelig i 1991 begynde med det grundlæggende i tennis, nemlig at få banerne gjort klar til sæsonen, og netop banerne var det noget af en forpligtigelse at tage over på, efter at Børge Bloksgaard i flere år havde gjort banerne næsten i French Open standard. At holde baner giver en god grundlæggende fysisk form med alle de tunge sække, men vi har i alle årene været heldige med, at have en fast skare på ca. 15 personer, der møder op til forårsklargøring og

nedlukning om efteråret. Den daglige vedligeholdelse klarer en efterlønner, og i de 22 år har vi faktisk kun haft fire personer i alt. I 1996 blev jeg formand efter Gert Rasmussen, der fire år forinden havde overtaget posten fra Leif Hoffmann. Det gik rigtig godt for Aars Tennisklub. Vi havde slet ikke mistet de medlemmer, som andre klubber havde i starten af 90erne. Så det var klart en udfordring at overtage formandshvervet, men den største udfordring var dog at få byggeriet af Aars Tennis- & Aktivitetscenter gennemført. I sommeren 1996 offentliggjorde vi planerne, og i efteråret 1997 stod det hele klar til brug – jeg tror aldrig, at noget er kommet så hurtigt igennem den politiske mølle. Alle der var medvirkende til, at det lykkedes skal have en stor tak – ingen nævnt, ingen glemt – men vi er fortsat meget stolte, når vi viser anlægget frem, og besøgende er meget imponerede over vore faciliteter. Nu var klubben lige pludselig en helårsklub mod tidligere kun at fungere ca. halvdelen af året – dog var der mini-tennis i Østermarkshallen, men det var kun fire timer om ugen. Det gjorde ikke arbejdet mindre, men det gav nogle helt andre muligheder med udvikling af klubben og tennisspillet. Klubben fik også flere ungdomsmedlemmer der begyndte at vise gode takter for spillet og ydede den nødvendige indsats for at blive bedre. Fra at have været en ”motionsklub” begyndte flere at tage ud

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


30

i det ganske land for at konkurrere mod spillere fra større klubber. Dette satte også pres på træningsmængden og kvaliteten af træningen. Klubben havde i mange år haft en træner tilknyttet to dage om ugen og herudover selvfølgelig også mange frivillige trænere fra klubben. Klubben havde i perioden af flere omgange tilknyttet prominente navne som Allan Rasmussen (mange årig elitetræner i Århus 1900 og flere gange verdensmester i veteranrækker) samt Mark Frøslev, der ligeledes har stået i spidsen for nogle af de bedste ungdomsspillere i Danmark. Dette medførte selvfølgelig et pres på hal kapaciteten, og skulle vi gøre byggeriet om, skulle vi have bygget en to-bane hal, men vi havde slet ikke forestillet os, at der skulle være det behov, og der skulle jo også lige være økonomi til det, for de fondsmidler vi fik tilkendt skulle bruges til værerum. I 2007 lavede klubben sin første fire årige strategiplan sammen med klubbens frivillige ledere omkring udvikling af klubben på alle plan. Heri fremkom også ønsker om en hal to samt en fuldtidsansat træner. Hal to er endnu ikke blevet bygget, men den er fortsat på ønskelisten. Men i 2009 lykkedes det klubben, at få tilknyttet en næsten fuldtidsansat træner, nemlig klubbens mangeårige medlem og frivillige træner Nicolai P. Nielsen. Dette at vi har fået en ansat træner, har givet en kæmpe lettelse i forhold til træningsplanlægningen, da vi så kan lave træning på tidspunkter, hvor frivillige trænere er på arbejde.

Skal man se på foreningsarbejde i dag contra, da jeg startede i klubben, er der nogle helt klare forskelle. Klubber af Aars Tennisklubs størrelse og omfang er i dag små ”virksomheder”. Ting sker også meget hurtigt i dag på grund af internettet. Af ændringer kan nævnes: • Klubbladene er næsten forsvundet – det er i dag en hjemmeside med friske opdateringer og billeder. • Booking er ikke mere med to metalbrikker på et stort ugeskema i klubhuset, men sker via klubbens hjemmeside. • Informationstavlen er stort set overtaget af hjemmesider – det er her turneringstilbud m.v. findes. I dag, som jeg ser det, er det alfa og omega, at du kan kommunikere direkte med alle medlemmer hurtigt og effektivt via nettet – hjemmeside, Facebook, mails m.v. • I dag kommer der utrolig mange informationer og tilbud fra offentlige myndigheder, forbund og øvrige interessenter til tennisklubber, som klubben skal tage stilling til. Mange tilbud fra disse er i dag projektorienteret målrettet bestemte målgrupper i samfundet. • Der er kommet meget mere fokus på, at foreninger overholder gældende lovgivning, både regnskabsmæssig (det kræver næsten en lille revisoruddannelse), medlemsregistrering, arbejdsforhold (herunder pædofili) – der er ikke rigtig plads til den ”glade foreningsamatør” mere.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


31

Dette blot for at nævne fem ting med store forandringer. Heldigvis er hovedformålet med en idrætsklub stadig at dyrke sin idræt i et godt socialt og fysisk miljø. Dette mener jeg bestemt, at Aars Tennisklub lever op til. Ikke mange klubber er så bredt favnende, som Aars Tennisklub med en aldersforskel på tæt ved 90 år fra yngste til ældste medlem. Aars Tennisklub har også altid lavet nogle ”skæve” ting, som har givet opmærksomhed omkring klubben. Den største var nok, da vi indviede vores hardcourtbane med en tenniskamp over 48 timer. Klubben lavede et rødt og et blåt hold, der spillede mod hinanden. Folk kom ud midt om natten for at se, om det virkelig kunne passe, at vi spillede tennis hele døgnet rundt. Disse ”skæve” ting har også ofte skæppet godt i klubkassen.

De største præstationer i klubben siden 75 års jubilæet står for mig som følgende: • Opførelse af Aars Tennis- & Aktivitetscenter • Fastholdelse af medlemsantal på stort set uændret niveau, dog med nogle op og nedture, på trods af tennissportens generelle fald i medlemsantal – ca. en halvering over perioden. • Klubben er blevet en etableret divisionsklub • Har i perioden fået flere JM og DM titler i juniorafdelingen, både individuelt og hold (dog ikke DM for hold) • Og ikke at forglemme fastholdelse af en bred skare af frivillige, der er selve hjertet i klubben, dem kan mange ikke sætte nok pris på. Skal man se ind i de næste 25 år, er den største ud-

Konsulent Michael Grube Andersen, Dansk Tennis Forbund, på strategiseminar i Aars Tennisklub. 1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


32

fordring for Aars Tennisklub – generelt alle idrætsforeninger, som jeg ser det – at kunne favne både klubmedlemmet, der ønsker det sportslige og sociale og deltager aktiv i foreningslivet, samt ”købe” medlemmet, der betaler kontingentet og bruger tilbud og faciliteter, men ellers ikke deltager aktivt i foreningslivet. Desværre er det den sidste gruppe, der har fremgang i de fleste idrætsforeninger, og derfor bliver det også sværere og sværere, at finde frivillige ledere til de tunge poster. Heldigvis har vi

ikke oplevet det endnu i Aars Tennisklub. Derfor skal vi også altid huske at værdsætte de frivillige ledere og acceptere, at alting måske ikke er lige professionelt gennemført. Med de ord vil jeg ønske Aars Tennisklub til lykke med jubilæet, og jeg har en rigtig god ”mavefornemmelse” for, at klubben har fundamentet til også at komme godt igennem de næste 25 år.

Klubbladet er afløst af en hjemmeside på Internettet. 1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


33

Aars var med i Himmerlands-turneringen Af Palle Folkerman, formand for Farsø Tennisklub

”Himmerlandsturneringen” var oprindelig en privat turnering mellem Aars, Aalestrup, Hobro og Farsø tennisklubber. Jeg blev gjort bekendt med denne specielle turnering straks efter at jeg i 1972 startede mit ”arbejdsliv” i Farsø, og som noget af det første, som ivrig tennisspiller meldte mig ind i Farsø Tennisklub.

kunne så tilpasse sin egen opstilling efter hvad der ville give flest sejre. Hvis klubben således rådede over en særlig stærk spiller, i nogle år for eksempel Steen Søndergaard fra Aars, blev han i doublerne – for at spare stærkere spillere til andre kampe – sat sammen med de mindst stærke spillere på det samlede hold i den forventning, at han alligevel kunne hale sejren i land. Det lykkedes vist også de fleste gange for netop Steen Søndergaard, der – som en af landets dengang stærkeste spillere – var helt i særklasse.

Opstillingsreglerne var ret særprægede og gjorde turneringen til en kombination af en individuel og en holdturnering på en unik mandskabsbesparende måde for så vidt angik de stærkeste spillere, der måtte stille op i tre discipliner (A-single, double og mix) og samtidig en breddeskabende turnering, idet de mindre stærke (B-rækken) kun måtte stille op i én disciplin hver (senere dog udvidet til to).

Der var tilsyneladende ikke noget nedskrevet turneringsreglement, men reglerne var alligevel helt faste og velkendte. Det skinnede tydeligt igennem, at det var regler designet til klubber med få medlemmer i almindelighed og meget få stærke medlemmer i særdeleshed. Jeg erfarede også hen ad vejen, at grundlaget for turneringen var stærke familie- og venskabsmæssige bånd mellem de fire klubber. Dette gav sig bl.a. udtryk i, at der de første år var mange tilskuere til stede – også medbringende småbørn og babyer i barnevogne. (De børn spiller nok veteran i dag (eller golf!)).

Det var så afgjort holdturneringsdelen, der var det tennismæssige ”drive”, idet de deltagende klubber havde en udtalt ambition om at slå hinanden, hvilket gav sig udtryk i meget taktiske opstillinger på bekostning af individuelle hensyn. Man vidste nøjagtigt hvem der stillede op i naboklubberne, og

Et turneringsreglement blev dog udarbejdet i 1976: ”Vedtægter for Himmerlandsturneringen” dels for, at også andre end de indforståede skulle kende reglerne og dels med det sigte, at åbne for flere klubbers deltagelse. Efterhånden var turneringen allerede udvidet med en veteranrække og tillige en

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


34

særskilt juniorrække, idet der lykkeligvis var sket det, at tennis i de år havde udviklet sig til en populær folkesport med betydelig medlemsfremgang for klubberne. Turneringen fortsatte dog stort set uændret helt op til 1982, hvorefter der begyndte at komme flere klubber med. Dette bevirkede imidlertid, at det holdmæssige ”drive” efterhånden trådte i baggrunden, og turneringen derved ændrede karakter til en almindelig åben individuel turnering. På sit højeste kørte turneringen med deltagelse af 19 klubber, men interessen fadede lige så stille ud, og på grund af manglende tilmeldinger døde turneringen helt sidst i 80erne og gav derved plads til at Aars Tennisklub kunne etablere den nuværende populære åbne turnering ”Spar Nord Open.”

Klubmestre i damedouble 2008. Fra venstre Marianne Egebrønd, Grethe Hansen, Helga Holmager og Anne-Mette Teglskov.

Vinderne i JM herresingle 2003, nr. et Nikolai P. Nielsen og Henrik Kristensen, Aalborg Tennis Klub.

Vindere af klubmesterskabet 1995 – Mads Lundgaard og Jørgen Kristensen.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


35

Min tenniskarriere begyndte, da jeg var 10 år Af Steen Søndergaard

Én af mine venner spillede tennis og boede ved siden af tennisbanen, og af ham blev jeg så lokket over på banerne, hvor jeg prøvede at spille. Og selv om han havde spillet i to år, og jeg aldrig havde prøvet det før, vandt jeg allerede første gang over ham. I vores familie var der ingen, der spillede tennis. Man spillede udelukkende fodbold og cricket, og det var jeg selvfølgelig også begyndt på lige som alle de andre drenge og familien. Jeg må indrømme, at jeg var ikke det store talent. Jeg var heller ikke specielt interesseret, særlig ikke i cricket, da en kamp varende mindst en hel dag. Dem, der kender til cricket ved, at det foregår meget sløvt. I slutningen af 1950´erne var der rigtig mange unge, der spillede tennis i Hjørring. Vi var vel en flok på ca. 10-12 stykker, som spillede dagligt. Dog ikke altid tennis, ofte whist, men ind imellem trængte vi dog til at få rørt benene, og så gik vi på banen. Hjørring Tennisklub havde kun ca. 90 medlemmer, men der var en tradition for, at de bedste seniorer

spillede med de bedste juniorer. Det var de nu også nødt til, hvis de skulle træne nok, for der var ikke så mange andre at spille med. Dermed blev jo så selvfølgelig de bedste juniorer betydeligt bedre, end de ellers var blevet. I forhold til klubbens størrelse var vi juniormæssigt absolut én af de bedste klubber i hele Danmark og havde været det i flere år. Den ene junior-danmarksmester og ynglinge-danmarksmester afløste den anden over en mere end 10-årig periode, og det må man jo sige var flot af en klub med kun 90 medlemmer. Det udviklede sig efterhånden således, at vi deltog i diverse former for holdmesterskaber og træningslejre. Mange af dem arrangerede vi selv uden hjælp fra klubben, og i 1960 blev det så tid til at prøve lykken ved et indendørs Danmarksmesterskab. Vi var ca. fire fra Hjørring, der tog toget 1. Nytårsdag kl. otte om morgenen fra Hjørring, og vi ankom til Københavns Hovedbanegård kl. fire om eftermiddagen. I den aldersgruppe var det temmelig hårdt at komme op kl. otte om morgenen efter en fejring af nytårsaften, men det gik. Vi kunne jo sove i toget. Medbragt mad blev spist i toget, og hvad vi ikke kunne spise fik mågerne, når vi sejlede over Storebælt. Vel ankommet til København skulle vi faktisk alle sammen i aktion ca. en time efter vi var kommet,

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


36

get ind, inden vi kunne komme igang. Vi spillede tit med vanter. Der var ikke ret meget plads uden om banerne, heller ikke bag baglinien, så derfor var Hjørring-spillerne gennemgående berømte for deres netspil, og som det ses var årsagen her jo, at vi ikke kunne spille baggrundsspil, da der ikke var plads til dette bag baglinien.

Steen Søndergaard – på banen.

men vi var som regel meget heldige med vores modstandere i første runde. Hjørring Tennisklub havde en indendørs bane. Den var bygget i 1933 af en tandlæge, som var meget ivrig, og da der ikke var nogen hal, han kunne spille i om vinteren, byggede han én selv og betalte den. Der var ingen varme i hallen overhovedet, heller ikke i omklædningsrummene. Taget var noget utæt, så vi måtte ofte lige feje banen for sne, der var fø-

Dengang var inddelingen af ungdomsspillerne, at man var junior til og med det 16. år og ynglinge til og med det 18. år. Når man vandt ynglingemesterskabet indendørs var det kutyme, at man blev sendt til Wimbledon for at deltage i juniorturneringen. Jeg var så heldig at vinde to indendørsmesterskaber i 1963 og 1964 og var begge år i Wimbledon. Det var meget spændende. Alle ynglingespillere boede sammen. Det var på et vandrehjem. Vi blev hentet i busser og fragtet ud til Wimbledon. Vi havde fri entre til alle banerne og kunne bare gå rundt, som det passede os, afhængig af hvor de bedste seniorer spillede. Maden indtog vi i spillernes kantine, hvor alle de store seniornavne ligeledes spiste, så vi kunne sidde og kigge på dem. Min første optræden i Wimbledon endte meget hurtigt. Jeg tabte allerede første kamp og var dermed ude af turneringen. Det skal lige siges, at træningsmulighederne dette år var faktisk ikke-eksisterende, så jeg havde overhovedet ikke prøvet at spille på græs før, og der er enorm forskel på at spille på græs og grus.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


37

Andet år var forberedelserne lidt bedre. Jeg blev sendt derover en uge før og skulle træne sammen med en svensker, så dette år nåede jeg kvartfinalen. Jeg kan endnu huske, at jeg mødte en lille egypter. Han gik mig ca. til brystet, og jeg tænkte, da jeg så ham, at det må da være en overkommelig opgave. Men jeg blev sendt ud af banen 6-1, 6-1. Han slog så hårdt, og servede så hårdt, så jeg faktisk ikke nåede at se bolden. Det skal lige nævnes, at han hed El-Shafei, og at han senere blev en virkelig god seniorspiller af international format. Jeg kan ligeledes huske, at Wimbledon juniorturneringen det år blev vundet af den berømte fodboldspiller Stanley Matthews søn. Han blev forøvrigt ikke til noget som helst indenfor tennis. Det var ligeledes kutyme, at de to finalister i ynglingerækken om sommeren blev sendt på et seks ugers ophold i Florida på træningslejr med turnering, men det blev desværre slettet begge år i min ynglingetid på grund af pengemangel i Dansk Tennisforbund. Efter studentereksamen i 1964 skulle jeg så læse medicin i Århus, og der var jo i Århus to store klubber, Århus 1900 og ALTS. Dengang – som nu – var det store problem en bolig, men da min gode tenniskammerat Karl Linnegaard har gået i Århus 1900, og jeg ligeledes fik et værelse hos en familie, der hed Rydal, hvor alle sønnerne spillede i Århus 1900, ligesom værelset lå lige i nærheden af klubben, var der jo ikke så megen tvivl om, hvor jeg spillede.

Århus 1900 fik efterhånden tilgang af flere af de bedste jyske spillere, og vi rykkede derfor let op i 1. division, og et enkelt år blev vi nr. to i 1. division. Ellers blev vi som regel nr. tre. Dengang bestod Danmarks landshold af Torben og Jørgen Ulrich og Jan Leslie. Kurt Nielsen var blevet professionel, så han kunne ikke deltage. Torben Ulrich blev professionel i midten af 1960´erne. Det var en protest imod tennisforbundets linie. Overgangssummen var 13 øre. Det skal lige siges, at det var hans far, der var formand for Dansk Tennis Forbund. Det skete af og til, at de før nævnte virkelig gode danske tennisspillere ikke gad at stille op i forbindelse med landskampe mod Norge og Finland. Så kunne vi andre få chancen for at spille landskampe. Jeg var ligeledes så heldig meget ofte at blive udtaget som reserve, min vigtigste opgave i forbindelse med denne reservetjans var at træne sammen med kaptajnen, Søren Højberg, en tidligere virkelig god spiller. Han er den eneste, der har holdt en tale i Ungarn i forbindelse med en Davis Cup match, hvor Ungarn troede han talte dansk, og danskerne troede han talte ungarsk! Han fik forøvrigt et stort bifald efter talen. I 1967 vandt Århus Universitet det uofficielle universitetsmesterskab i Groeningen for hold. Der var kommet en invitation til denne turnering, og den fik jeg overbragt. Det var fuldstændig umuligt at stille hold fra Århus Universitet, så vi ”gravede” tre københavnere op. Den ene var godt nok holdt op med at studere, men det tog vi ikke så nøje. Det kom

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


38

som en stor overraskelse for os, at vi vandt turneringen – så var man jo forpligtet til at afholde mesterskabet næste år, og det var jo komplet umuligt med vores sammenblandede hold, så det løb ud i sandet. Efter afsluttende eksamen ophørte jeg med den store turneringsdeltagelse. Det var uforeneligt med vagter, arbejde og familieliv, men det blev dog til motionstennis både i Ebeltoft, Kolding og Hjørring og ligeledes i Aars, da vi flyttede hertil i 1976. Dengang spillede Aars i serie to.

Steen Søndergaard – med ketcheren kastet i vejret. 1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


39

Jeg kom til klubben som ni-årig i 1991 Af Uffe Mikkelsen

I anledning af Aars Tennisklubs 100 års jubilæum er det en stor glæde og et privilegium, at få lov til at bidrage med et indlæg om klubbens store betydning for mig gennem de mere end 10 ungdomsår, hvor jeg var en del af den. Jeg kom til klubben som ni-årig i 1991, hvor tennisklubber landet over oplevede medlemstilbagegang efter 1980ernes storhedstid. Sådanne udsving i moden havde dog ikke den store indvirkning på den gamle tennisklub i Aars. Tennis var stadig en folkesport i Aars, og medlemstallet var stabilt i den ”store” tennisklub, der trods dens størrelse hurtigt viste sig at være både velkommende og inkluderende, uanset om man var ni eller 69 år, når man havde sit første møde med klubben. Ungdomsarbejdet bød på klubmesterskaber for alle niveauer og aldre, tennisskoler i sommerferien og Himmerlandsmesterskaber. Derudover var der stribevis af turneringshold fra de mindste juniorer og de ældste seniorer til hvad der – i hvert fald for en ni-årig – var de helt store helte: Serie et-holdet.

90ernes Aars Tennisklub var derfor et slaraffenland for en ung tennisentusiast. Straks blev man tilbudt træning, og klubben havde en fantastisk evne til at tiltrække inspirerende trænere både udefra, men så sandelig også fra egne rækker. Jeg havde blandt andet den store fornøjelse utallige gange at blive drevet rundt i manegen i et par timer i 30 graders varme af Steen Søndergaard. Dysten blev fulgt op med en pædagogisk snak om, hvorfor han kun afgav et enkelt parti, og ofte også endnu en underholdende anekdote fra hans flotte tenniskarriere. Det høje niveau for klubbens træningstilbud tror jeg havde afgørende betydning for, at mange unge i Aars valgte tennissporten som deres foretrukne. Reservation af baner skete dengang ved at hænge to numre på et søm i det lille gamle klubhus. Havde man ikke reserveret måtte man op på cyklen og af sted for at undersøge, om der var ledige baner – der var hverken hjælp at hente fra internet eller mobiltelefon. Der var dog som regel plads på en af klubbens fem udendørsbaner. Klubbens fasciliteter var også dengang gode og tilstrækkelige til, at man som ni-årig kunne bruge alle sommerens lyse timer på anlægget uden at kede sig. Og nogle år senere, da den sjette udendørsbane med lysanlæg og hard court underlag blev bygget, var det oven i købet muligt at fortsætte spillet efter mørkets frembrud. Når vinteren bankede på, var det dog slut med de mange timer på tennisbanerne i Aars. Der var ingen baner indendørs, og for at holde formen ved lige gik

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


40

turen til den gamle ridehal i Løgstør. Banen var fin, men det var temperaturen ikke. Ingen varme eller isolering betød, at de mange timers tennis foregik i temperaturer omkring frysepunktet. Da klubbens ledelse modigt kastede sig ud i det store projekt med at bygge det nuværende klubhus med tilhørende indendørsbane, var det derfor til stor glæde for de mange af os, der synes, at det er ærgerligt at skulle lægge ketsjeren på hylden i halvdelen af året. Der blev lagt et imponerende stykke frivilligt arbejde for at gøre projektet til en succes. Mens vi juniorer fortsat nød livet på tennisbanen, lagde Børge Bloksgaard-Samuelsen personligt fliserne i det klubhus, som han i øvrigt også havde lavet tegningerne til. Finansieringen krævede kreativitet i forhold til at sikre de nødvendige bidrag fra klubbens altid trofaste sponsorer, som selvfølgelig også denne gang støttede flot op. De muligheder de flotte nye fasciliteter gav – både sportsligt og socialt – har været uvurderlige. Ud over at nyde godt af klubbens gode træningsforhold som spiller, fik jeg også fornøjelsen af selv at være træner, først som hjælpetræner for de yngste og senere for klubbens elitespillere. Den gode tradition med at engagere klubbens ungdomsspillere i en ung alder ved at give dem træner- og lederansvar, tror jeg har stor betydning for, at mange hurtigt får en stærk tilknytning til klubben.

Efter nogle år blev min storebror og jeg en del af klubbens serie 1-hold. Rutinerede Jørgen Kristensen og Mads Lundgaard var styrmænd på de første to herresingler, hvilket gav en god ro for os unge spillere, der selvfølgelig følte en vis nervøsitet ved at skulle repræsentere byens førstehold. For eksempel blev sæsonen et år skudt i gang med et suk, lidt hovedrysten og bemærkningen ”de ser veltrænede ud” om vore modstandere, hvorefter både holdkampen og senere oprykningen blev sikret. Den store opbakning ved hjemmekampene gjorde, at holdet ofte var i stand til at vende truende nederlag til sejre. Kombineret med de optimerede træningsforhold er det lykkedes klubben at klare turen fra serietennis til divisionstennis og holde niveauet igennem adskillige år. Det er et flot niveau for en by af Aars’ størrelse. Et stort til lykke til Aars Tennisklub med jubilæet. Det har været en stor fornøjelse at have været en del af klubben i 10 af klubbens første 100 år. Jeg håber, at klubben også de næste 100 år vil opleve samme rivende udvikling, byde på lige så mange glade tennisstunder og være et lige så stort socialt samlingspunkt som i de første 100.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


41

Fast inventar på tennis-touren i Danmark Af Lenette Pedersen

Aars Tennisklub har betydet rigtig meget for hele min ungdomsperiode, og gør det den dag i dag. Jeg har i alle mine 23 år brugt mange timer i tennisklubben – ja, man kan vel næsten sige, at jeg ”blev” født ind i klubben. Begge mine forældre og min storebror spillede, så det var oplagt, at jeg også skulle være en del af ”tennis-familien”. Min første tennisketcher fik jeg som tre-årig, og herefter begyndte jeg at benytte de gode træningsmuligheder i klubben. Efter et år med træning/leg i klubben, kom jeg som otte-årig til min første turnering – minitennisturnering i Aalborg. Mine forældre og jeg var dog ikke bekendt med, at vinderen af turneringen røg videre til DM i minitennis i Holbæk nogle weekender efter. Inden længe sad vi i bilen på vej til Holbæk, og jeg skulle prøve kræfter med de bedste spillere fra hele landet. Dette var starten på min ”tenniskarriere”, og jeg kom hjem med en flot tennisfigur som præmie. Med klubbens entusiasme for at få unge spillere til at tage på tennis-touren – sammenkoblet med de gode tilbud i klubben, begyndte jeg i årene herefter at rejse rundt på tennis-touren i hele landet. Når

sommerferien startede, pakkede jeg tennistasken og så var jeg klar til seks ugers tennis, seks-syv forskellige steder i landet. Hvert andet år var jeg den ”heldige” vinder af, at skulle møde Caroline Wozniacki i kvartfinalen ved DM. Hun er et år yngre end mig. Spændende var det at møde Danmarks klart bedste tennisspiller, selvom resultaterne ikke var noget at skrive hjem om. På Carolines 10 års fødselsdag var jeg endda så heldig at få et par ”briller” af hende. Ved mine mange rejser rundt i hele Danmark fik jeg skabt en stor kreds af tennisvenner, som jeg den dag i dag stadig har kontakt med. Vi kunne altid finde ud af at bo ved hinanden. Når vi ”jyder” var til DM på Sjælland, sov vi enten ved en veninde eller på den lokale skole. Så havde Jyllands Tennis Union sørget for, at vi fik morgentræning og noget ordentlig mad i løbet af ugen. Det var kanon hyggeligt – vi var også altid ude og spise en aften hele ”jydekompagniet”. Hvert år samles kommunens sportsudøvere på rådhuset for at blive hædret for de præstationer, de har kæmpet sig til i løbet af året. Det var alt lige fra fodbold, håndbold, BMX, atletik osv. Alle som har ydet noget specielt og fået metal ved et mesterskab blev inviteret. ”Årets Sportsnavn” i kommunen skulle også kåres i samme ombæring. Efter mit klart bedste år på tennis-touren i 2001, hvor det blev til flere medaljer, både guld, sølv og bronze ved Jysk Mesterskab, enkelte medaljer til DM og som vinder af flere af de største turneringer i lø-

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


42

bet af året, blev det min tur til at blive hædret som ”Årets Sportsnavn”. Som 14-årig blev jeg tilbudt at spille divisionstennis i Randers Tennisklub. Det betød, at jeg for en kort periode var et smut væk fra klubben for at prøve nye udfordringer. Men med de gode træningsforhold ved vores egne trænere og klubbens evne til at tiltrække inspirerende trænere udefra, så lykkedes det klubben at vende serietennis til divisionstennis. Og straks herefter vendte jeg ”hjem” for at være med til den flotte udvikling, som klubben havde været igennem.

Lennette Pedersen får overrakt sølv-medalje i single pige U-14 af kulturudvalgsformand Jan Dyregaard. Vinder blev Liv Deleuran-Skjold, Tønder.

Udover at få stor glæde af klubbens træningsmuligheder som spiller, så begyndte jeg også som 12årig med at være hjælpetræner – det har altid været klubbens fokus at udvikle trænere fra egne rækker. Få år efter jeg begyndte som hjælpetræner, tilbød klubben en gruppe af os unge spillere at gennemføre et trænerkursus, så vi enten kunne hjælpe lidt mere til med træningen eller få vores eget hold. Til sidst vil jeg ønske Aars Tennisklub et stort til lykke med jubilæet. Jeg håber, at klubben fremover vil fortsætte de gode takter og medvirke til at udvikle gode tennisspillere.

Lenette Pedersen og Caroline Wozniacki til DM 2001. 1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


43

Med tennisklubben i Tyrkiet Selvfølgelig består turen til Tyrkiet ikke kun af ren afslapning – det er jo en tennistur, så det er en blanding af træning og fornøjelser.

Af Christina Tange

I anledning af Aars Tennisklubs 100 års jubilæum, vil jeg hermed bidrage med nogle af mine oplevelser i klubben. Det hele begyndte da jeg var ca. 12 år, og min mor gav mig en tennisketcher i fødselsdagsgave. På det tidspunkt spillede min mor selv tennis, og da jeg blev meldt ind i klubben blev jeg tilbudt at starte på et træningshold med nogle på min alder – og det var super sjovt. Jeg stoppede for en periode, da jeg skulle på efterskole, og desværre kom jeg ikke rigtig i gang igen, da jeg kom hjem. For ca. fem år siden fortalte min veninde, at hun havde været på en helt utrolig hyggelig ”ferie” med tennisklubben i Tyrkiet. Jeg kom til at fortælle min mor om turen, og til min fødselsdag fik jeg turen i gave. Jeg havde ikke spillet i klubben i mange år, og kendte derfor ingen af de andre, som skulle med. Men det gjorde bestemt ikke turen dårligere, for alle var super søde og imødekommende. Så det endte med at blive en af de bedste ”ferier” jeg har været på.

Club Ali Bey er helt sikkert et besøg værd, med 62 tennisbaner, vandland, strand, flere pools, restauranter, osv., er der noget for enhver smag, også selv om man ikke spiller tennis. Det gode for mig var, at vi havde vores egne trænere med, og der var træning for alle, uanset niveau. En typisk dag for mig ville begynde med morgenmad kl. 9, træning fra kl. 10-12, frokost kl. 13, afslapning indtil næste træning kl. 16-18 og efter et hurtigt bad er der kæmpe stor og god buffet til aftensmad, efterfulgt af en enkelt i baren og så i seng. Men det er selvfølgelig op til en selv, hvordan dagene skal være. For mig har tennisturen helt sikkert gjort det nemmere at starte sæsonen på grus, da jeg har brugt turen som en træningslejr med frynsegoder. Derfor håber jeg, at der også fremover vil være opbakning til turen, da det helt sikkert kun bidrager positivt til en selv og sammenholdet i klubben. Da jeg kom hjem fra Tyrkiet, begyndte jeg igen med at træne tennis i klubben. Efter lidt træning var jeg frisk på at starte med at spille på hold, og har de seneste fire år været med fast. Jeg er nok lidt en ”hyggetrold”, og den søde tand også plejes – derfor sker det ofte, at jeg har en lille kage med, som vi kan samles om og hygge os i klubben. Jeg synes generelt, at vi er gode til at hygge, blandt andet når

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


44

der har været holdkamp, og om sommeren til ”tennis og grill” om mandagen. Jeg vil gerne slutte med at takke alle i Aars Tennisklub for at gøre klubben til et godt samlingspunkt, og ønske klubben et stort til lykke med jubilæet. Jeg håber, at klubben fremover vil bevare den gode ånd, og samle endnu flere som er friske på en tenniskamp og et stykke kage. Aars Tennisklubs ture til Tyrkiet er populære.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


45

Sponsorsamarbejde til gavn for begge parter Af Klaus H. Frederiksen Afdelingsdirektør, Spar Nord, Aars

For mig er det vigtigt, at vi som en lokal bank lever op til vores slogan om at være ”tættere på”. Vi har næsten 5.500 kunder i Spar Nord Aars, og som hovedsponsor i Aars Tennisklub har vi mulighed for at blive endnu mere synlig hos klubbens medlemmer og øvrige samarbejdspartnere. Vi har været hovedsponsor i Aars Tennisklub siden 2001 og det pudsige ved den historie er faktisk, at Aars Tennisklub ikke søgte en hovedsponsor på daværende tidspunkt. Klubben havde også dengang mange forskellige sponsorer, blandt andet tøjsponsorer, og var så veldrevet, at den ikke søgte efter en hovedsponsor. Spar Nord henvendte sig selv til klubben, da vi godt kunne se ideen med et fælles samarbejde til gavn for begge parter. Samarbejdet har fungeret godt gennem alle årerne og sponsoraftalen er blevet forlænget fire gange, senest i 2012.

Aars Tennisklub er en velrenommeret forening med rigtig mange ildsjæle, som hver eneste dag bidrager til klubbens ve og vel. Klubben er ”gammel”, hvad jubilæet jo også viser, men er på ingen måder gammeldags, snarere tværtimod. Det er en yderst innovativ klub, som er rigtig god til at tænke anderledes og har ”skæve” indgangsvinkler til forskellige arrangementer. Her tænker jeg bl.a. på Tennis Tour, Marathon tennis og skoletilbud for de unge mennesker i sommerferien. De tænker også på at synliggøre hele familien i tennisklubbens virke, bl.a. med ugentlige grillaftener, hvor medlemmer og familie har mulighed for at mødes – uanset om du tilhører bredden eller eliten i klubben. På den måde opnår klubben et fællesskab, som er unikt og til gavn for alle – og som læner sig rigtig godt op af de menneskelige værdier, vi selv har i banken. Aars Tennisklub og Spar Nord Bank har i min verden været hinanden en rigtig god doublemakker siden 2001, et makkerskab hvor Aars Tennisklub er god til at markedsføre banken og samtidig god til at markedsføre sig selv.

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


46

Som sagt er hovedsponsoraftalen forlænget sidste år, og i banken ser vi alle frem til at kunne være med til at fejre en rigtig god samarbejdspartner, som fortsat har fokus på at udvikle sin klub – til gavn for klubben, byen og i sidste ende også Spar Nord Bank. Et stort til lykke med jubilæet skal der lyde fra os alle i Spar Nord Bank, Aars afdeling.

Afdelingsdirektør Klaus H. Frederiksen, Spar Nord, Aars og Aars Tennisklubs formand Poul Erik Pedersen underskriver hovedsponsoraftalen. 1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


47

Aars Tennisklubs bestyrelse 2013

Bagerst fra venstre, Jørgen Jensen, Gert Rasmussen, Finn Lund Pedersen, Kenneth Møller Nielsen, Poul Erik Pedersen. I forreste række: Bolette Kristensen og Lene Bechmann. 1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


48

Aars Tennisklubs formænd gennem 100 år 1913 1917 1919 1922 1927 1930 1934 1934 1939 1948 1951

Gunnar Svindt H. C. Schade Carl H. Mogensen Th. Bjørnshave Lærer Sand Købmand Munch Søholt ( 8 månder) A. Klein Christensen Nina Gregersen Einar Sørensen G. Stampe Jakobsen

1952 1954 1966 1968 1973 1976 1978 1982 1986 1992 1996

G. Uhrbrand Nielsen Svend A. Hinrichsen Poul Gylling Johnny Nielsen Anders Amager Ove Olesen Bent Stampe Jakobsen Steen Søndergaard Leif Hoffmann Gert Rasmussen Poul E. Pedersen

Æresmedlemmer i Aars Tennisklub 1988 1988 1988 1988 1994 1996 2007 2008

Ninna Gregersen H. Kold Hansen Erik Gedebjerg Svend A. Henriksen Gerda Bergstein Karl M. Jensen Børge Bloksgaard-Samuelsen Leif Hoffmann

1913 – Aars Tennisklub 100 års jubilæum – 2013


Aars Tennisklub – 100 år

Aars

Tennisklub 100 år

Aars

Tennisklub

1913 – 2013

Aars tennisklub 100 aar  

Jubilaeumsskrift

Aars tennisklub 100 aar  

Jubilaeumsskrift

Advertisement