Page 1

10. Vision om den legende by

Emner: Bevægelse, lege, idræt, sundhed, helbredelse Greb: At fremme en kropskultur der tager afsæt i en kulturel helhedsopfattelse af den skabende og aktive krop som udgangspunkt for fremtidens idræt, fremtidens fritidsliv og fremtidens sundhedsopfattelse. Perspektiver: byrummet som legeplads, byrummet som kropsudfoldelsesarena, ruter i byen og naturen for krop og sjæl, nye hybride former for idræt og natur/ kunst /medier, større utraditionelle idrætsprojekter, nye rammer for kropsudfoldelse, den skabende krop Relevante aktører: Kommunernes børne/unge- og fritidsforvaltninger, idrætsforeninger, folkeskoler, Idrætssamvirket, Sport Aarhus Events, Børn og Unge (RULL), DGI, tekniske forvaltninger, kreative uddannelser, kulturorganisationer og -begivenheder m.fl. EU-relevans: ingen direkte henvisning til idræt og faktisk har ingen af tidl. kulturhovedstadsprojekter formelt inkluderet konkurrenceidræt i deres program. Der peges dog her på den danske tradition for at inkludere idræt som en del af kulturlivet, og at kropskultur i høj grad blandes med livsstilskultur (skatere og street subkulturer) og med sundhedsdagsorden Århus-relevans: Byen har en meget stærk idrætskultur og samtidig udfordres idrætssektoren til fornyelse, som skaber nye muligheder for at tænke utraditionelt i forhold til bypolitik, kulturpolitik, børn og ungdomspolitik mm. Regional relevans: Mange foreninger, mulighed for samarbejde omkring større tværgående satsninger og tiltrækning af større begivenheder, enkelte kommuner, som f.eks. Herning, er yderst interesseret i større begivenheder inden for sektoren, turistmæssigt potentiale, oplagte muligheder for at indtænke fysiske aktiviteter i.f.m. projektruter i naturen m.m. En kobling til sundhedssektoren vil ikke alene være relevant, men også nyskabende i kulturhovedstadssammenhæng. Specifikke satsninger 2013–16: Udvikling af større utraditionelle projekter og events som kombinerer dette legende tema med byudvikling (f.eks. havnen) og alternative events/ruter, fornyelse af idrættens organisering og strukturer

1


Uddybning Ingen af de omkring 50 tidligere Europæiske Kulturhovedstadsprojekter har sat fokus på idræt, og temaet er kun perifert medtaget i enkelte, bl.a. København i 1996. Dels findes der i forvejen mange europæiske platforme og konkurrencer for idrætsudøvere inden for samtlige sportsgrene og på alle niveauer i Europa. Dels har der været en modstand mod at promovere konkurrencer (klubhold/landshold mm) i Kulturhovedstadsregi, da der næppe findes holdbare kriterier for, hvordan man skulle udvælge de sportsaktiviteter, der skulle medtages i programmet. Sidst men ikke mindst er idræt ikke formelt inkluderet i ”kultursektoren” i mange europæiske lande (oftest findes idræt sammen med f.eks. ungdom eller med turisme). I dansk sammenhæng er det dog meget naturligt at se idræt og motion som del af en samlet kulturpolitik. Og i forhold til tidens store fokus på fitness og motion synes inddragelsen af idrætten i projektet særlig relevant. Endelig er der street kultur, hip hop og skaterkultur, som alle er en sammenblanding af stil, musik, sprog, kunst, bevægelse og ikke mindst krop. De nye elektroniske medier kan også tilkobles idrætsaktiviteter, og her findes der rige muligheder for kreative samarbejder. Kroppen er således mere end nogensinde blevet genstand for vores opmærksomhed, og kropskultur er om noget blevet en del af oplevelsesindustriens nye turisme- og velfærdsaktiviteter. Hertil kommer den øgede bevidsthed omkring sundhed, som ikke alene handler om udvikling af behandlingssystemet, men også om at finde frem til alternative behandlingsformer, anvendelse af musik, farver etc. til at skabe sundhedsfremmende miljøer og situationer, der fremmer velvære og helbredelse. Opførelsen af Danmarks største hospitalsbyggeri i Skejby i de kommende år kan sætte fokus på sundhed og dermed livsværdier og kulturværdier mm. Idræt ses dermed som en dimension af kultur og giver anledning til, at kunsten kan udfordre og ændre idræts- og bevægelsesvaner. Ifølge Idrættens Analyseinstituts landsdækkende idrætsvaneundersøgelse fra 2007 samt den netop gennemførte analyse for Århus Kommune i 2010 peges der på markante ændringer ift. idrættens organisering. ”56 % af voksne dyrker regelmæssig sport/motion. De syv mest dyrkede aktiviteter blandt voksne er alle individuelle og bærer præg af at kunne dyrkes med stor fleksibilitet: vandring, jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport. Gymnastik er den eneste af disse aktiviter, som i halvdelen af tilfældene foregår som medlem af en forening, mens flere af de øvrige aktiviteter overvejende foregår i uorganiserede sammenhænge. Styrketræning og aerobic foregår i private centre. Der forekommer for øvrigt et stort frafald fra foreningsidrætten i ungdomsårene fra 13-19… …Foreningsidrætten taber således medlemmer ift. uorganiseret idræt allerede fra ungdomsårene, men efter en nedgang i foreningsaktivitet i aldersgruppen indtil 59 ser det igen ud til at være attraktivt for ældre over 60”. Denne udvikling peger på motionsvaner i storbyen, som især relaterer til en anden livsstil og kropskultur end den, der dannede grundlag for det traditionelle foreningsliv. Samtidig giver det

2


netop mulighed for at forny foreningsidrætten med nye tværgående samarbejder samt nye partnerskaber med kulturlivet/natur og miljø/uddannelsessektor/virksomheder mm. Kortlægningen peger på en række strategiske styrker inden for idræt, et højt antal konkrete initiativer samt en stærk forenings/frivillige sektor i Århus. Kortlægningen bekræftede denne ændrede profil for idrætsaktiviteter i dag, både i Århus og i mange andre storbyer. Samtidig pegede den også på, at en stigende andel af befolkningen deltager i motion og idræt. Kortlægningen pegede også på det stigende potentiale i at anvende det offentlige rum – både det urbane rum og det grønne rum og det blå rum – til kropslige aktiviteter. Planerne for en ny havneudvikling, flere grønne ruter der forbinder Århus med natur, muligheden for at kunne omdanne byrum til aktivitets- og oplevelsesrum er i højere grad med til at placere kroppen som en væsentlig faktor, når der tænkes byudvikling og kulturudvikling. Set i relation til Århus 2017 vil det give mening at beskæftige sig med disse nye og spændende udfordringer i forhold til byens / naturens rum, i forhold til nye teknologier, i forhold til nye typer af kropsbaserede projekter der knytter sig til subkulturer, ungdomskultur mm. og har væsentlige sociale perspektiver. Hertil kan udvikles nye spændende begivenheder i samarbejde med regionale partnere.

3


http://www.aarhus2017.dk/uploads/Vision_den_legende_by  

http://www.aarhus2017.dk/uploads/Vision_den_legende_by.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you