Page 1

OPSAMLINGSDOKUMENT

2017

REGION MIDT: SWOTWORKSHOPS //

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

2


REGIONALE SWOT WORKSHOPS

SKIVE RANDERS

03

LEMVIG STRUER

04

01

VIBORG FAVRSKOV

HERNING

RINGKØBINGSKJERN

02

23. NOV. 2009 SILKEBORG. PERFORMERS HOUSE

03

24. NOV. 2009 VIBORG PALETTEN

04

25. NOV. 2009 HOLSTEBRO MUSIKTEATRET

06

08

05

26. NOV. 2009 HORSENS VOLA ACADEMY

06

27. JAN. 2010 HERNING CARL-HENNING PEDERSEN OG ELSE ALFELTS MUSEUM

07

25. FEB. 2010 LYSTBÆKGAARD IKAST-BRANDE, LEMVIG, STRUER, RINGKØBING-SKJERN

08

09. MARTS 2010 KULTURRING ØSTJYLLAND SLØJFEN

SILKEBORG IKASTBRANDE

02

ÅRHUS SKANDERBORG

HORSENS

05 HEDENSTED

1

19. NOV. 2009 RANDERS RANDERS EGNSTEATER

SYDDJURS

HOLSTEBRO

07

NORDDJURS

01

ODDER

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


INDHOLDFORTEGNELSE

Matrix Forord

Side 03

Introduktion Randers, den 19. nov. 2009, Randers Egnsteater

Side 05

Silkeborg, den 23. nov. 2009, Performers House

Side 30

Viborg, den 24. nov. 2009, Paletten

Side 54

Holstebro, den 25. nov. 2009, Musikteatret

Side 72

Horsens, den 26. nov. 2009, Vola Academy

Side 92

Herning, den 27. jan. 2010, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum Vestjyske kommuner, den 25. feb. 2010, Lystbækgaard - Ikast-Brande, Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern

Side 116

Kulturring Østjylland, den 9. mar. 2010, Sløjfen Opsamling Credits, kolofon

Side 152

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Side 04

Side 06

Side 134

Side 167 Side 173

2


MATRIX

KULTUR / NATUR

UNGDOM

MANGFOLDIGHED

DEN FYSISKE BY

KREATIVE ERHVERV

KUNST

KULTURARV

I ALT SYV TEMAER BLEV DRØFTET PÅ DE OTTE WORKSHOPS. AF NEDENSTÅENDE MATRIX FREMGÅR DET, HVILKE TEMAER, DER BLEV DRØFTET PÅ DEN ENKELTE WORKSHOP.

RANDERS

SILKEBORG

VIBORG

HOLSTEBRO

HORSENS

HERNING

VESTJYSKE KOMMUNER

KULTURRING ØSTJYLLAND

3

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


FORORD

Århus satser på at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 og kommunen har besluttet at forankre denne satsning i et regionalt samarbejde. Derfor er der indledt et samarbejde med Region Midtjylland og en række midtjyske kommuner om forberedelsesprocessen frem til 2011, hvor Århus skal ansøge EU om titlen. Første led i forberedelserne har været en omfattende kortlægning af Århus og regionens styrker, potentialer og udfordringer inden for en række temaer. Som en del af denne proces er der gennemført otte tematiske SWOT analyser i regionen. SWOT analyserne sætter fokus på i alt syv temaer, som de deltagende kommuner har anset som væsentlige at få belyst: Kulturarv, kunst, kreative erhverv, den fysiske by, mangfoldighed, ungdom og kultur-natur. SWOT står for ”Strengths”, ”Weaknesses”, ”Opportunities” and ”Threats” – på dansk Styrker, Svagheder, Muligheder og Trusler. Metoden bygger først og fremmest på den viden, deltagerne kommer med. Der har deltaget mellem 30 og 60 personer i hver workshop. Deltagerne er kunstnere, erhvervsaktører, frivillige organisationer, medarbejdere i kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl. Hver by behandlede 5-6 temaer og deltagerne blev opdelt i grupper efter tema. Her fik de først mulighed for at drøfte styrker og svagheder og blive enige om en række udsagn, som efterfølgende blev fremlagt til drøftelse i plenum. Herefter gentog de øvelsen med muligheder og trusler. De endelige udsagn fra hver workshop blev samlet på plancher og vist på udstillingen ”Her er Aarhus!” i Ridehuset i foråret 2010 sammen med resultaterne af de øvrige kortlægninger. Ud over at indgå i processen frem mod 2017 har SWOT analyserne leveret gode og konstruktive input til den enkelte kommunes egen proces. Den 25. marts 2010 blev der afholdt en opsamlingsworkshop under udstillingen i Ridehuset, hvor deltagere fra de otte workshops udvalgte og diskuterede Styrker, Svagheder, Muligheder og Trusler på tværs af regionen. Se opsamling sidst i rapporten. For Aarhus 2017 sekretariatet har det været en meget værdifuld og lærerig tur rundt i regionen. Der har vist sig markante forskelle men også bemærkelsesværdigt mange ligheder mellem kommunerne, og vi er blevet en del skarpere på, hvilke temaer der skal bæres videre i det regionale samarbejde om Aarhus 2017. Til alle deltagerne vil vi derfor sige stor tak for Jeres medvirken og input. Vi håber at se mange af Jer igen, når vi i august-september 2010 skal formulere visionerne for kulturhovedstadsprojektet. Trevor Davies, projektleder Aarhus 2017 Lene Øster, Region Midt / Aarhus 2017

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

4


INTRODUKTION

Fra november 2009 til marts 2010 blev der som led i Aarhus 2017-projektet gennemført otte SWOT workshops i Region Midtjylland. Formålet var at få lokale aktørers input til en art ”tilstandsrapport”, der indgår i kulturhovedstadssatsningens første fase: den kulturelle kortlægning. Hver SWOT workshop blev indledt med en generel introduktion til Aarhus 2017-projektet og til SWOT metoden. Deltagerne blev fordelt i grupper, der hver havde ansvaret for et tema. Hver gruppe havde en bordformand til at styre processen og en referent, der skrev citater ned fra debatten. Det er disse citater, der er refereret under hvert afsnit. Første del af workshoppen analyserede den nutidige situation – ”styrker” og ”svagheder” inden for et givent tema. Workshoppen startede med, at hver deltager individuelt reflekterede over emnet i fem minutter. Herefter havde gruppen 15 minutter til at drøfte ”styrker” i forhold til temaet. Hver gruppe skulle udvælge tre-fire ”styrker” til fremlæggelse i plenum. Herefter gentog de øvelsen med ”svagheder”. Ved plenumdebatten fremlagde hver gruppe sine bud på ”styrker” og ”svagheder”. De øvrige deltagere havde herefter mulighed for at komme med supplerende kommentarer og udfordre de fremlagte synspunkter. Det er udsagnene fra disse debatter, der er refereret under afsnittene ”plenumdebat”. Efter at have debatteret den nutidige situation gik deltagerne tilbage i grupperne for at drøfte fremtidsscenarier i form af ”muligheder” og ”trusler” i forhold til temaerne. Resultaterne af gruppearbejdet blev igen fremlagt i plenum og drøftet i den samlede gruppe. Udsagnene i publikationen er så vidt muligt refereret direkte fra de otte workshops. Hver workshop har et afsnit i publikationen, der indledes med en kort præsentation af kommunen/området. Sidst i dokumentet er der en opsamling, som er baseret på en fælles workshop i Ridehuset den 25. marts 2010. Opsamlingen er tematisk inddelt på tværs af geografi og skal ikke læses som en konklusion, men snarere som et udvalg af udsagn og drøftelser, der enten går igen i flere workshops eller på anden måde har markeret sig i debatten. God læselyst!

5

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS // NØGLETAL AREAL: 746 km2

ALDERSFORDELING: 8,4 % 0 – 6: 7 – 16: 12,7 % 17 – 64: 65,5 % 65+: 13,4 %

INDBYGGERTAL: 94.828

ANDEL MED ANDEN ETNISK BAGGRUND: 5,6 %

RANDERS

KULTUR- OG FRITIDSBUDGET 2010: 1.621 kr. pr. indbygger

VENSKABSBYER: Akureyri (Island), Ålesund (Norge), Västerås (Sverige), Lahti (Finland) Jelenia Gora (Polen) Mbale (Uganda)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

6


RANDERS // PRÆSENTATION Kort om Randers Randers Kommune er en gammel købstadskommune. Handel og industri har været bærende i udviklingen af Randers by, der er kendt for sin produktion af bl.a. tog, handsker og reb. Siden er der sket en tiltagende afindustrialisering, og kommunen er i dag kendetegnet ved både større og mindre gazellevirksomheder. I bybilledet er der tydelige spor fra byens historie. Den gamle middelalderby med sine labyrintiske, snævre gader og gamle, historiske huse udgør byens centrum, som omkranses af brokvartererne med højhuse, der tidligere var hjemsted for byens arbejdere. Vandet er et centralt element i byen, og en omlægning af infrastrukturen i Randers er under udarbejdelse, således at byen fremover åbnes op mod Gudenåen og fjorden. Kultur i Randers Kulturen i Randers er præget af en dynamisk udvikling i krydsfeltet mellem de producerende og præsenterende kulturinstitutioner. På Randers Kunstmuseum præsenteres dansk kunst og anti-kunst gennem de sidste 200 år, mens GAIA Museum Outsider Art fokuserer på kunst skabt af bl.a. udviklingshæmmede. Kulturhistorisk Museum Randers er kendt for sin levende og nytænkende formidling, hvilket også er fremherskende på Randers Bibliotek, der har slået sig fast som firstmovers på det digitale biblioteksområde. Værket er et af landets førende Musik- og teaterhuse. Her tilbydes kulturoplevelser på et højt nationalt og internationalt niveau. Randers EgnsTeater er landets største, og her produceres både stationære og turneforestillinger for børn og voksne. På Randers Musikskole udbydes et bredt musikskoletilbud samt konservatorieforberedende undervisning i form af MGK. Randers Kammerorkester er Danmarks eneste permanente, professionelle kammerorkester, som desuden er et basisensemble efter Musikloven. Kulturpolitikken i Randers Kommune fokuserer på Børn og Kultur, Rytmisk Musik og Kultur og Identitet. Der arbejdes bl.a. med en kulturgaranti, der skal sikre alle børn mindst én gratis teaterforestilling om året. Gode faciliteter for udøvelse og oplevelse af rytmisk musik er ligeledes et indsatsområde, der skal bidrage til at sikre unges aktive kulturdeltagelse. Endelig er der fokus på kulturens rolle som identitetsformidler og identitetsbærer for et lokalt samfund. Her spiller eksempelvis etableringen af et nyt kunstmuseum en stor rolle.

7

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS - KULTURARV // CITATER

» Der er i Randers mange aktive formidlere og en stor glæde ved at fortælle historier. (Tina Degn) » I Randers er man god til at tage hånd om de svage og udsatte grupper. (Pia Græsbøll Ottesen) » Kunstmuseets formidling er fantastisk. (Keld Jørgensen) » Foreningslivet er en kulturbærer gennem mangfoldighed: Kunst, musik, sport, kulturarv… (Peter Sabroe) » Kulturarven er let at formidle, fordi den indeholder en masse spændende historier. Og der er i Randers en masse

aktører, foreninger, medier og et turistliv, der formidler kulturarven. Den eksisterer. (Lars Boelskifte)

»

I Randers er der stærke vidensinstitutioner med en lang tradition for at opsamle viden, og det er ikke kun etable rede institutioner – der er mange aktører, der gerne vil blande sig. (Tina Knudsen Jensen)

» Randers har en lang og spændende historie med klare kulturarvsspor. (Jørgen Smidt-Jensen) » Hvis man kender sin egen kulturarv, er man ikke bange for det, der kommer udefra. (Pia Græsbøll Ottesen) » Der mangler et kulturarvslink til de unge. Kirkerne og formiddagshøjskolerne besøges næsten udelukkende af

»

BYENS BELIGGENHED OG DENS MIDDELALDERLIGE CENTRUM ER EN STOR STYRKE (Mette Geertsen)

»

DET ER EN SVAGHED, AT KULTURARVEN IKKE ER FORMIDLET TYDELIGERE I BYRUMMET. MAN SAVNER EN TYDELIGERE FORBINDELSE MELLEM Å OG BY. (Tina Degn)

ældre. (Keld Jørgensen)

» Byen lukker kl. 14 lørdag eftermiddag. Hvor bliver Randers af i weekenden? (Eva B. Koch) » Man tænker ofte, at når der kommer en ny idé, så skydes den i sænk. Der skulle i stedet laves plads til det nye. (Pia Græsbøll Ottesen)

» Vi er bange for at kaste os ud i noget nyt, fordi alt skal være stort og flot. (Peter Sabroe) » Hvad angår traditionerne, er det meget de samme temaer, der kører hele tiden. Og så er det en stille by efter lukketid. Der er mange muligheder, men der er kedeligt. (Eva B. Koch)

» Randers er en pendlerby, og så har man ikke kulturarvsbevidstheden med. (Jørgen Smidt-Jensen) » Den lange historie og tradition kan blive en spændetrøje, og den manglende viden og identifikation kan betyde

eksklusion.

»

Randers rummer en masse potentialer, som aldrig har været udnyttet. Hvem ved fx. at navne som Pontoppidan og Blicher er fra Randers? (Keld Jørgensen)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

8


RANDERS - KULTURARV // CITATER

» Der bør oprettes nogle samarbejder mellem de, der formidler kulturarven, og ungdomskulturen, fx i fokusgrupper.

Her kan de unge tilkendegive hvad der kunne være interessant at vide om byen og kulturen, hvordan og hvor, de kunne tænke sig, det skulle ske, og hvordan det kunne formidles for bedre at appellere. (Eva B. Koch)

» Vi skal have styrke til at gå forrest. (Jørgen Smidt-Jensen) » Politikerne skaber ikke visionerne selv. (Jørgen Smidt-Jensen) » Det er meget vigtigt, at vi inkorporerer andre kulturer. (Pia Græsbøll Ottesen)

»

HVORDAN SKABER MAN STÆRKE KULTURELLE BÅND, SOM KAN GIVE PLADS TIL ANDRE? (Peter Sabroe)

»

VI SKAL HÆVE DEN FAGLIGE OVERLÆGGER GENNEM TVÆRFAGLIGHED. MAN TOG IKKE SKADE AF, HVIS EN KOK KOM IND I SKOLEN OG DELTOG I HJEMKUNDSKAB, ELLER EN KUNSTNER I BILLEDKUNST, ELLER EN SPORTSUDØVER I IDRÆT. (Pia Græsbøll Ottesen)

9

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS - KULTURARV // PLENUMDEBAT Styrker » Byens historiske spor er en styrke. der er spor fra tidligere tider i byens struktur og bygninger. Man kan aflæse kulturarven mange steder i byen. Tidsmæssigt spænder den bredt. Der er en middelalderlig bystruktur i midtbyen, men vi har bygningskultur fra alle perioder. « » Der er en sammenhæng i byen mellem professionel formidling af kulturarv og et lag af foreninger, og de fungerer i samspil. En krumtap er her kulturhuset, men der er mindst tre institutioner, der har med kulturarv at gøre. Der er mange aktører på banen, både som leverandører og som brugere af kulturarven. « » Der er rigtigt mange traditioner i Randers, som vedligeholdes, og derved vedligeholdes vores viden om kulturarven også. Men hvad med den levende formidling af kulturarven? «

Muligheder » Lad os få lavet et kulturarvsatlas, som kortlægger den fysiske, men også den immaterielle kulturarv. Vi skal udbygge kulturen. Vi har et fantastisk kulturhus i Randers. Lad os få det udbygget, og lad os få nogle funktioner ind, som et LitteraturHaus, et bibliotek, som er anderledes, som beskæftiger sig med lokal litteratur og fortælletradition. « » Og lad os lave et kulturarvsefteruddannelsestilbud i Randers til folkeskolelærere og andre. « » Vi vil gerne understøtte hele foreningsvækstlaget og få lavet et foreningssekretariat, der kan understøtte alle de gode kræfter og idéer, tage fat i dem og få dem ført ud i livet. Man bør ikke fjerne kulturarven fra industriperioden, fx. Dampmøllen. Der skal førnævnte sekretariat have til huse. «

Svagheder » Vi mangler pyramiderne. Vi river kulturarven ned. Mange af de ting, der er styrker, er også svagheder. De fysiske rammer kan også være en svaghed. De mange traditioner kan blive en spændetrøje i forhold til at udvikle fremover. Hvis man mangler viden om sin egen historie og identitet, så kan det betyde, at man kan komme til at lukke andre ude. Der er alt andet lige ikke ret mange sorte til stede i byen. Kultureliten er jo her lig med den gamle kultur, og ikke den nye. « » Her er måske et formidlingsvakuum. Vores dagspresse beskæftiger sig ikke så meget med kulturarven. Formidlingen kunne godt gøres bedre, når det gælder kulturarv i bred forstand. Der skal stilles viden til rådighed og kommunikeres bredt. « » Der er for meget, der forsvinder, og for meget, der rives ned. Det er en svaghed, at der er rigtigt mange kokke, og der skal nogle gange tages for mange hensyn omkring kulturarven.. «

Trusler » Vi er jo bange for det, som alle er bange for, nemlig visionsløse politikere, som ikke har mod til at holde fast i deres beslutninger. Hvis politikerne ikke har visionerne går det galt i hvert fald for kulturarven. « » En trussel er også det, vi har kaldt sofaeffekten. At kulturarven bliver uinteressant, og ingen gider rejse sig fra sofaen og ingen gider formidle den tilstrækkeligt. « » Centraliseringseffekten er en trussel – altså det, at mere og mere bliver centraliseret i de store byer, og det hele forsvinder fra Randers. « » Det multikulturelle samfund involverer både trusler og muligheder. Det er en udfordring, der kan true vores egen kulturarv, og det kan også være en trussel, hvis ikke vi er i stand til at rumme de nye danskere og de strømninger, de kommer med. «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

DELTAGERE: Jørgen Schmidt-Jensen, Randers Museum Tina Knudsen Jensen, Lokalhistorisk Arkiv Mette Geertsen, Randers Kommune Tina Degn, VisitRanders Lars Boelskifte, Historisk Samfund Eva B. Koch, Ungemiljøet Henrik Bille Krebs, Ungemiljøet Pia Græsbøll Ottesen, billedhugger Peter Sabro, Korby Randers Keld Jørgensen, Randers Kommune Tone Lassen, Randers Kommune

10


11

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS – KUNST // CITATER

» Byen er lille og overskuelig. Der er ikke mange kunstnere, så alle kender hinanden, og det er let at få opmærksomhed. Det er muligt at finde et værksted, som er til at betale. (Mai Kjer)

» Outsiderkunsten er virkelig en styrke. Musiklivet for de unge har profileret sig. Der er børnekultur og teaterfaciliteter, og kunst i det offentlige rum er noget, vi har meget af i Randers. (Per Kjærsgaard Jensen)

» Her er billig bosætning. Der er plads til forskellighed inden for kunstarterne. (Bjarne Riis Nygaard) » Der er projekter for unge mennesker, musik, billedkunst, teatre, museer, koncerter og kunst i byrummet. Der er

»

VI HAR GRATIS ENTRÈ PÅ MUSEERNE. DET KUNNE ANDRE BYER LÆRE NOGET AF. ALLE ER VELKOMNE OG HAR MULIGHED FOR AT BESØGE MUSEERNE. (Mai Kjer)

samarbejde og mange engagerede folk og ildsjæle i byen. (Charlotte Rønneberg)

» Der er mange engagerede mennesker, kunstnere og formidlere. Der er et godt samarbejde på tværs af kunstarterne. Der er gode traditioner for kunst, og borgerne er interesserede og aktive. En stor del bruger kunsten. (Dorthe Hjort)

» Vi har et levende teater- og musikmiljø. Værket er en god ramme for teater og musik. Børnekulturugen er også en styrke. (Ulla Kjærvang)

»

Amatørdelen i billedkunst er meget større end tilfældet er inden for musik og teater. Det er svært at skelne mellem professionelle og amatører. (Claus Ørsted)

» Randers Kommune har gjort meget inden for iværksætteri for kunstnere. (Bjarne Riis Nygaard) » Din Avis kommer altid, når man inviterer. Amtsavisen er sværere at få fat i. Hvad angår fundraising bør der gøres

»

DE FLESTE KULTURMIDLER ER ØREMÆRKEDE TIL KULTURINSTITUTIONERNE. KUN OMKRING 5 % ER FRIE MIDLER. VI MANGLER UDSTILLINGSFACILITETER TIL KUNSTFORENINGEN. (Dorthe Hjort)

mere opmærksom på, hvilke puljer, der findes. Netværkene trænger til at blive styrkede. (Charlotte Rønneberg)

»

Vi skal turde tro på os selv som kulturby. Vi skal lære at skille os ud fra Århus og Ålborg. Der mangler markedsføring og formidling af kulturtilbud. Der er manglende fokus på ungdomskultur. Vi skal have en styrkelse af vækstlag, rekruttering og netværk. (Bjarne Riis Nygaard)

» Der er mangel på visioner og økonomiske satsninger fra kommunen. (Mai Kjer) » Der er for få toneangivende kunstnere i Randers, og der mangler mere eksperimenterende kunst. (Ulla Kjærvang) » Jeg synes, de unge mennesker mangler et ungdomshus. (Mai Kjer) » Der ligger muligheder i samarbejde mellem kultur og erhvervsliv. Der skal være en fælles ramme, et mødepunkt

»

VI VIL HAVE EN PROFESSIONEL ANMELDER MED EN PERSONLIG MENING. (Per Kjærsgaard Jensen)

og et koblingspunkt, og fysiske rammer for at kunne mødes i byen – workshops i byen, hvor vi mødes og udveksler tanker til grund for vidensopsamling og vidensudveksling. (Bjarne Riis Nygaard)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

12


RANDERS – KUNST // CITATER

»

Der skal laves workshops med aktørerne for at finde ud af hvad de enkelte vil, i stedet for at det altid er hvad arrangørerne vil. Få fat i de unge og spørg dem, hvad de vil og hvad de tænker. (Charlotte Rønneberg)

»Der bør være infostandere i byen, hvor information kører om hvad, der sker. (Claus Ørsted) » Vi bør have et lokalt kunsttidsskrift. Dronningborg Maskinfabrik skal være et refugium for kunstnere. Der skal

oprettes kunstnerlegater. Man kunne også have et alternativt kunstmuseum på en flåde i havnen, så udstillingerne er mobile – “Den Gyldne Flåde”. Vi skal ikke bare lave efterligninger af alt andet.

» Dronningborg Maskinfabrik kunne være en ‘kulturby’ i Randers for alle kreative kræfter: Amatører, professionelle,

»

DER SKAL VÆRE FLERE ØKONOMISKE MIDLER TIL DET EKSPERIMENTERENDE OG IKKE-INSTITUTIONALISEREDE. MAN KUNNE UDVIDE MUSIKSKOLEN MED EN UNGDOMSAFDELING, DER ER MERE VÆRKSTEDSORIENTERET.. (Ulla Kjærvang)

formidlere, børn, unge og besøgende. Et ansigt ud mod omverdenen. Det skal være et frirum til eksperimenter. Det må ikke gøres pænt, men skal bruges som det er. Lederen skal ikke være lokal, men én, vi henter udefra. (Mai Kjer)

»

Der er stor åbenhed overfor samarbejde mellem erhvervslivet og kulturen. Men vi skal være bedre til at modtage kreative mennesker i Randers. (Bjarne Riis Nygaard)

»

Randers er en traditionel arbejderby med mangel på uddannelser, og de projektforslag, som kommer, er derfor for abstrakte her. Økonomisk skal vi turde satse. (Per Kjærsgaard Jensen)

» Der er mange gode idéer, men ingen handling. (Bjarne Riis Nygaard) » Koordinering mellem de tilbud, der er, er det, der mangler. (Bjarne Riis Nygaard) » Manglende økonomi er en trussel. Det nye kunstmuseum gør, at midlerne på forhånd er bundet, og der bliver

»

TRUSLER ER MANGEL PÅ HANDLEKRAFT, FANTASILØSHED, VANETÆNKNING, MANGEL PÅ VISIONER OG MOD, MANGLENDE EVNER TIL AT SE MULIGHEDER OG MANGEL PÅ MOD TIL AT TURDE SATSE. (Mai Kjer)

ikke plads til små, frie projekter. Der er mangel på ildsjæle. Der er i foreningslivet en tendens til, at folk ikke vil være medlemmer af foreninger og bindes op på ansvar og tid. (Dorthe Hjort)

»

FOR LIDT SELVKRITIK OG SELVINDSIGT ER EN TRUSSEL, OG DET ER EN TRUSSEL, HVIS VI ER FOR DÅRLIGE TIL AT ÅBNE OP FOR NYT. (Ulla Kjærvang)

13

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS - KUNST // PLENUMDEBAT Styrker » Når vi ser på, hvor kunsten kan udfolde sig henne, er her generelt gode kulturinstitutioner, der rummer musik og kunst, som Værket. Finkulturen har fine fysiske rammer til udfoldelse. « » Der er en stor bredde inden for engagerede ildsjæle. Her er bredde på alle fronter, også i undergrundskulturen, med aktører, der gerne vil arbejde inden for kunsten i alle dens former. « Svagheder » I Randers er vi ikke så gode til at fastholde talenter, for de vil hellere til Berlin eller København. Det er ærgerligt, for det professionelle kunstlag er jo også med til at skabe noget identitet udadtil, som kan være med til at sætte Randers på landkortet. Vi skal dyrke vækstlaget, men vi mangler faciliteter, hvor de unge kan arbejde med kunst og kultur meget bredt. Dronningborg Maskinfabrik ville være et rigtigt godt sted - en synlig platform, hvor man kan komme ind og udfolde sig. Vi har steder, hvor de unge fra folkeskolen kan gå hen og få undervisning, men der er en mangel på noget tilsvarende for de lidt ældre unge. « » Der mangler generelt lidt vilje til nytænkning i kommunen. Der kunne godt være noget mere dialog og mere vilje til at eksperimentere og prøve nyt inden for kunstområdet. Her er meget eksperimenterende kunst, der ikke satses nok på. Vi trænger til at få delt både viden og energi. « » Der mangler anmeldelser af kunst og formidling generelt. I dagspressen kunne man godt være mere orienteret omkring at få noget kvalitet ind i den måde, vi anskuer kunsten på. Én ting er at formidle, men vi skal også vide hvad, der sker i byen. Det er ofte hårdt arbejde at få tingene ud de rigtige steder. Vi mangler en synlig platform, hvor man kan klikke sig ind og se hvad, der sker i Randers.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Muligheder » Der burde generelt være mere støtte til små projekter. Lad dem stå deres prøve. De skal have en vis kvalitet, og det skal være nogle, der har tilknytning til Randers og som kan nå ud til mange. Støtte kan både være at oprette kunstlegater eller at etablere muligheder for rådgivning.« » Der bør også etableres samarbejder med erhvervslivet. Det kan godt være, at de små kunstprojekter er der, men så skal vi have dem kortlagt noget bedre. Der skal være bedre fysiske rammer for kreative professionelle. Lad stedet være urørt, åbn dørene og lad folk komme ind. Ledelsen af sådan noget skal måske være nogle udefra - fx fra Berlin - Der kunne komme og se hvilke muligheder, der er i Randers. « » Vi har en formidlingsplatform i eventsekretariatet, men den er for usynlig. Der mangler eksponering, og man skal kunne finde ud af hvor tingene er henne. Vi vil gerne have et lokalt tidsskrift for kunst og kultur med anmeldelser, kvalitet og kritiske øjne, så vi kan få dialog omkring den kunst og kultur, der er i byen. En del af os er tilflyttere til byen, og der kan gå rigtigt mange år før man finder ud af hvor man skal gå hen for at sætte noget i værk. Det kunne være en god idé med nogle mere formaliserede netværk, så viden kan deles og ny viden kan opstå. « Trusler » Det er fedt med alle initiativerne, men hvis der ikke er nogen koordinering, vil det hele spænde ben for hinanden. Så en trussel er mangel på koordinering af de gode tilbud.« » Det er naturligvis også en trussel, hvis man ikke tør satse økonomisk. Randers er en traditionel arbejderby. Der mangler uddannelser, der kan generere ny viden og kultur. En trussel er, hvis der ikke i tilstrækkelig grad udveksles viden. Vanetænkning er en trussel. Er byen klar til det eksperimenterende? Måske ikke. Det er en trussel, hvis vi laver nogle fede ting, og der så ikke kommer nogen og ser det. «

DELTAGERE: Ulla Kjærvang, Kjærvang Arkitekter Dorthe Hjort, Randers Kunstforening Bjarne Riis Nygaard, Dynamoen Mai Kjer, FOF Bifrost Per Kjærsgaard, kunstner Claus Ørsted, Cykelbørsen Charlotte Rønneberg, Randers Ungdomsskole Anne Mette Svenningsen, Randers Kommune

14


RANDERS - KREATIVE ERHVERV // CITATER

» Her er mange fyrtårne, som Elvismuseet, og her er mange unikke erhverv, der blomstrer. (Mette Berthelsen) » Turismeakademiet og de 200 elever, der uddannes herfra, er en stor ressource. (Søren Jangaard) » Der er i byen en stor branche inden for den grafiske industri. Der er fem gange så mange arbejdspladser inden for

den grafiske industri i Randers Kommune i forhold til andre kommuner. (Søren Jangaard)

»

HER ER MANGE STÆRKE INDIVIDUALISTER I FORHOLD TIL DE KREATIVE ERHVERV. DER ER MOD OG DYNAMIK TIL STEDE. (Mette Berthelsen)

» Vi har en unik beliggenhed ved Gudenåen. (Lars Mathiasen) » Der er en styrke, at vi har mange mindre aktører, i modsætning til fx. ARoS, der er så dyr, at alle pengene bruges

her. (Lars Mathiasen)

» Vi har en fantastisk bymidte og en flot gammel by. (Lars Mathiasen) » Her er mange ressourcer og kreative kræfter. (Maria Fangel) » Randers ligger godt og centralt i landet med 13 indfaldsveje. (Maria Fangel) » Der er gode kulisser i den indre by. (Maria Fangel) » Her er mange professionelle aktører. Randers er en stor kommune, der spænder vidt. (Tine Eibye) » Her er gode samarbejdsmuligheder pga. byens overskuelige størrelse. (Tine Eibye) » Et problem er mentaliteten – » vi kan selv og behøver ikke andre. « (Maria Fangel) » Der mangler koordinering. Her er mange gode kræfter og projekter, men ingen fælles koordinering. (Maria Fangel) » Visse nøglepersoner i de professionelle kulturinstitutioner osv. kan blive for dominerende. (Maria Fangel) » Der er for få, der tør at satse og for få visioner. (Lars Mathiasen) » Et problem er den mentalitet, der går ud på, at vi kan nok ikke levere varen, så vi skal heller ikke råbe op.

»

HER ER MANGE TOMME INDUSTRIBYGNINGER OG TOMTER, DER KAN BRUGES TIL DE KREATIVE ERHVERV, FX. GERNI, BOMBARDIER, M.V. (Søren Jangaard)

»

DET ER EN STYRKE AT VÆRE OG SE SIG SELV SOM EN PROVINSBY. (Tine Eibye)

(Lars Mathiasen)

» Der er mange amatører og en for spredt og ukoordineret indsats. Mange enkeltaktører løfter ikke i den store målestok. (Søren Jangaard)

15

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS - KREATIVE ERHVERV // CITATER

» Når noget først er oppe at køre, fx. Designhøjskolen, så giver man los, og så må de passe sig selv. Man nurser ikke om de kreative erhverv.” (Mette Berthelsen)

» Traditionalisterne bliver i Randers. De modige drages til Århus. (Mette Gadegaard) » Overliggeren ligger for lavt. Det svageste led bliver det styrende. (Mette Gadegaard) » Der er fordele i at være lille, men det er også en svaghed. Anmelderne fra København kommer fx aldrig. (Tine Eibye) » Der sker en polarisering, og det er svært at tiltrække. Man må købe sig til ydelserne, da man ikke bare har lyst til at

»

DER MANGLER BORGERINDDRAGELSE I FORHOLD TIL FORSKØNNELSEN AF BYEN, FX. ØSTERVOLD. HVORFOR IKKE INDDRAGE DE KREATIVE ERHVERV? (Maria Fangel)

komme til Randers. (Tine Eibye)

»

Vi snakker Niels Ebbesen, Elvis, Designmuseum, Planet Randers osv. Der kan oprettes en taskforce. Vi har projekterne, men der skal være et hold, et dreamteam, til at føre dem videre. Aktørerne kan være de beslutningsdygtige og handlekraftige fra kommune og erhverv – det bedste hold, der kan stilles. (Søren Jangaard)

» Vi bør bruge byens industrihistorie som en kulisse. Vi kunne lave vores egen Krøniken eller Matador. (Søren Jangaard) » Man kunne tage en landsby og bygge den om og lave forskellige temaer for forskellige landsbyer. Vi kunne bruge

Randers som et laboratorium, hvor idéerne hurtigt kan afprøves, og hvor der er gode netværk til at drage nye erfaringer, der kan bruges landsdækkende. (Mette Berthelsen)

»

DER MANGLER RISIKOVILLIGHED TIL AT GÅ PÅ TVÆRS AF DET HELE OG SE TINGENE PÅ EN NY MÅDE. (Mette Berthelsen)

» Vi skal fortælle om og prale med det, vi har: Puckstudiet, Designhøjskolen, Turistakademiet osv. (Mette Berthelsen) » Vi skal bruge landsbyernes ressourcer. Kirker, skoler og forsamlingshuse er lokale kraftværk. (Tine Eibye) » Vi skal udvikle nordbyen til et kulturelt centrum. Vi er allerede i gang med Nebles Frise og projektet med købman-

den, skolen m.v. (Maria Fangel)

» Med 150.000 arbejdsløse er ressourcerne til stede. » Det handler om at forstå kræfterne i medierne. Fx. kan X-Factor og talentshows samle folk på nye måder. » Vi skal lave en folkebevægelse via de kreative erhverv. » Hvis det kun er de store historier, der er interessante, så har vi et problem, da Randers lever af de små historier.

»

DER ER EN UKOORDINERET OG SPREDT INDSATS I FORHOLD TIL AKTØRERNE INDEN FOR DE KREATIVE ERHVERV. (Tine Eibye)

(Mette Gadegaard)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

16


RANDERS - KREATIVE ERHVERV // CITATER

» Der bliver styret for meget, og vi lader os styre. Akademikervælde og lovgivning standser for mange initiativer. (Mette Berthelsen)

»

Man må ikke sætte overliggeren for lavt. Vi skal kendes på kvalitet. Alle starter som amatører, men hen ad vejen skal de professionaliseres. (Mette Berthelsen)

» Top-down styring fra kommunen kan dræbe de gode planer. (Søren Jangaard) » Tordenskjolds soldater er en trussel. (Søren Jangaard) » Der er mangel på åbenhed. (Lars Mathiasen) » Vi bruger ikke det, vi har, og vi forstår ikke at råbe i kor. (Lars Mathiasen) » Konkurrerende byer er en trussel. (Maria Fangel) » Man har rundsave på albuerne, også hos de mindre kunsterhverv. (Maria Fangel) » Vi er for små til den landsdækkende formidling. (Tine Eibye) » Når kunstnerne eller erhvervene er blevet gode, rejser de videre og kommer ikke igen. (Tine Eibye) » Det er en trussel, at vi ikke har fælles viden i forhold til de kreative erhverv. Der mangler koordinering. (Tine Eibye)

»

VI BØR LAVE ET VIRTUELT HUS, DER RUMMER VÆRKSTEDER, PENGEFOLK OSV., OG SAMLE IVÆRKSÆTTERI, KULTUR OG ERHVERV PÅ EN NY MÅDE I DET HUS. (Lars Mathiasen)

»

MAN SKAL IKKE BEGYNDE AT OMBYGGE OG FORDYRE DE TOMME INDUSTRIBYGNINGER. MAN SKAL BRUGE DEM SOM DE ER, ELLERS ØDELÆGGES IDÉEN. (Mette Gadegaard)

»

ALT FOR MANGE IDÉER DØR, FORDI MAN ER BANGE FOR AT DELE OG HOLDER PÅ SIT EGET. (Lars Mathiasen)

17

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS - KREATIVE ERHVERV // PLENUMDEBAT Styrker » Vi synes, her er nogle stærke fyrtårne med nogle stærke personligheder, der forstår at drive det frem. Vi har nogle stærke uddannelsessteder og vidensopsamlere. Men der er måske også en tavs viden, der ikke bliver opsamlet.« »Når det gælder formidling mener vi, det er en fordel at være en provinsby. Mange af os kender jo hinanden, så der er et netværk. Vi har også rigtig mange spændende alternative lokaliteter, som kunne blive anderledes platforme for projekter. « Svagheder » Der er en for ukoordineret og spredt indsats. Der er brug for bedre netværk, så man bedre kan samle og udvikle de kreative erhverv. « » En svaghed er manglende mod og muligvis også manglende visioner politisk i forhold til de kreative erhverv. At turde skyde efter de høje bolde og frasige sig janteloven. Metropolen bør kigge den her vej også, så dialogen ikke kun går den ene vej. Der kan være mangel på visioner, så der skal være mod til at hjælpe dem, der har de store visioner. De skal kunne blomstre, og så må der være andre, der tager sig af det praktiske. « » Vi synes, vi mangler vidensdeling. Vi har så meget brugbar viden at dele ud af. Der er for megen god erfaring, der går tabt. « Muligheder » Der ligger muligheder i den viden, vi har. Nu skal den viden bare bæres videre. Vi skal synliggøre og udstille de kvaliteter, vi har. Vi vil gerne lave en pendant til den amerikanske Burning Man festival. Man kunne bruge Krakamarken til en sådan åben, kreativ event. « » Det er en fordel at vi er en lille metropol. Man kan hurtigt realisere et laboratorium, og man kan hurtigt få svar. Vi kunne gøre biblioteksbusserne til en slags mobile plat-

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

forme, så tingene også kommer ud i omegnen. Der kunne foregå interessante ting i de små byers kirker, kroer og forsamlingshuse. « » Vi har idéerne, men mangler holdet. Kræfterne er der, men der skal flere aktører til for at realisere tingene. Vi synes, der er god grund til at brande Randers via de kreative erhverv. Nogle af de processer, vi laver her, kunne være forbilledlige, og der er potentiale i at være en stor provinsby. « Trusler » Man bør lave projekter og produktionssteder alternative steder, men pas på: Det kan nemt ske, at man kommer til at sætte det i stand, og så bliver det dyrt at komme ind, og så bliver det ikke et sted for vækstlaget. Derfor: Hold bygningerne rå. Pas på, at det bureaukratiske ikke kommer til at bremse ildsjælene. Attituden bør være, at vi skal bruge det, vi har, og ikke tale så meget om truslerne. « » Action now! Det handler om at være generøs med idéerne og turde dele dem. Pas på nul-fejl-kulturen. Den bremser alt for meget. Man behøver ikke at vide alt for at gå i gang. Vi skal også passe på, at vi ikke bremses af en forkert selvforståelse. Vi har måske ikke nogen typisk tradition for at vise, at vi kan, og det skal vi passe på ikke bliver en trussel. Det er en trussel, hvis det kun er de store historier, der får opmærksomhed. Vi har i Randers rigtigt mange små succeshistorier. Vi skal passe på, at amatørmiljøet ikke kommer til at styre i den professionelle proces. Der skal være amatører, der kan vokse, men ting skal ikke reddes af, at der bare lige var nogle frivillige, der kunne trække læsset. Kommunen skal ikke føle sig ansvarlig, men som en medspiller. Vi synes, det skal gøres attraktivt for nogle flere at blive eller vende tilbage. «

DELTAGERE: Tine Eibye, Randers Egnsteater Maria Fangel, keramisk designer Mette Gadegaard, Designhøjskolen Søren Jangaard, Dansk Innovation Lars Mathiasen, Dynamoen Mette Berthelsen, Randers Eventsekretariat Lone B. Clausen, Randers Kommune

18


RANDERS – DEN FYSISKE BY // CITATER

» Belysningen af skorstenen og sparekassen er et stort plus. (Leif Bressum) » Vi har bedre tilgang til uddannelse end i Stockholm – vi har to universiteter i byen: Et i Århus og et i Ålborg. (Henrik Bernberg)

» Foreningerne i byen er aktive og vidende, og på museet er de virkeligt gode til at dokumentere viden. (Conny Nielsen) » Der mangler styring – men samtidig er der alt for stramme regler i lokalplanerne. (Ebbe Marxen) » Det er svært at finde vej i Randers, hvis man er tilflytter. (Anja Warrer) » Vi er ikke gode til at fortælle, hvad vi har i byen. (Henrik Bernberg) » Der er for mange bagudrettede oplysninger. Vi skulle hellere se fremad. » Hvor er den bøssebar? (Conny Nielsen) » Skolerne skal have et fag med arkitektur, så eleverne lærer deres by at kende. (Ebbe Marxen) » Vi skal synliggøre byportene ved at lave aktiviteter ved dem. (Anja Warrer) » Vi skal enten forskønne de forfaldne bygninger, eller også rage dem ned. (Inger Skamriis) » Der er masser af muligheder og ressourcer i landsbyerne. » Skal der ske noget, kræver det, at man brænder for det. Og det kan man lære. (Benediks Skov-Petersen) » Når arbejdet skal gøres, forventer vi, at kommunen gør det, og vi bliver selv apatiske. (Leif Bressum)

19

»

ALT FOR MANGE MYTER BLIVER TIL SANDHEDER. I MODSÆTNING TIL HVAD FOLK SIGER, ER VI IKKE VOLDENS BY. VI HAR EN STOR TILFLYTNING AF UNGE, OG VI HAR MANGE UDDANNELSER. (Henrik Bernberg)

»

DET STØRSTE UDSTILLINGSVINDUE, VI HAR, ER RANDERSBRO, HVOR DER KOMMER 45.000 BILER HVER DAG.

»

VI SKAL GØRE RANDERS TIL ET LABORATORIUM FOR BYUDVIKLING. PÅ ALLE TOMTER SKAL DER OPSTILLES TELTE OG STILLADSER MED MIDLERTIDIGE AKTIVITETSMULIGHEDER INDEN FOR KULTUR, HISTORIE OG INTEGRATION.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS – DEN FYSISKE BY // PLENUMDEBAT Styrker » De mange pladser, vi har inde i byen, og Østervold, er store styrker. Disse pladser er det helt store. « » Vi har nogle stærke aktører, der kan håndtere mange arrangementer på én gang. Randersugen er et godt konglomerat af mange ting. Vi har en bredde og en dybde, og vi kan håndtere det hele på én gang. Byens historie kan følges i det offentlige rum, især på de mange pladser. Vi har hele tiden baggrunden med. Stjerneruten er et konkret eksempel. « » Vi har nogle solide vidensinstitutioner og nogle foreninger, som er gode til at formidle vores viden. Der er biblioteket, der er Regnskoven, som også fokuserer på viden, og så har vi et museum, der kan formidle kulturhistorie, så det er interessant for seksårige.. « Svagheder » En svaghed er infrastrukturen. Vi skal være bedre i stand til at åbne byen og lukke den op. Det kunne gøres lettere at se, hvordan man finder byen. Når man kommer kørende ind mod Randers, er det, man ser, en stor trafikmaskine, og når man så kommer til selve byen, ser man en mur. At finde byen er vanskeligt. Man burde også kunne se Randers fra bilen, så man får lyst til at komme ind. Det handler ikke bare om for få parkeringspladser. I det øjeblik, man er kommet af med sin bil, burde man umiddelbart kunne tænke, at man gerne vil ind i den by, og det signal, mener vi ikke, man ser, især ikke hvis man kommer kørende sydfra. « » Byens rum bruges ikke nok til formidling. Randers Bro er fx. et udstillingsvindue, men det bruges ikke nok til at vise hvad byen har. Det er en svaghed, at børn og unge ofte ved for lidt om lokalområdet og deres by. Der er vigtige steder i byen, man kan opleve, at de aldrig har set før.«

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Muligheder » Vi bør have en mere åben by, en åben by mod åen. Tomterne skal bruges. Hvis ikke der er tomter, så er det fordi, der ikke sker noget. Prøv at få stillet tomterne til rådighed. Lav noget plads til unge i en periode, eller et kunstprojekt eller nogle midlertidige projekter, der også kan vedrøre kulturarv og identitet. Og hvis de kan have en lysfest, eller en lysregatta i Silkeborg, så kan vi også lave en Lysets By. Vi skulle have et Lysets By-projekt, der handlede om at lege med lyset og bruge det til kunstprojekter. Brug Østervold til et lysprojekt. « Trusler » En trussel er manglende mod, og en uheldig brug af ordet ”man”, som i ”man (eller nogen) burde gøre noget” osv. Jeg har en god idé, og den burde ”man” gøre noget ved, men i hvert fald ikke mig selv. Det er nødvendigt med personligt engagement i stedet for at overlade det til ”de andre”, som fx. kan være kommunen eller de forretningsdrivende, at gøre noget. « » En mere fysisk trussel er tomme eller nedslidte ejendomme, inde i eller uden for byen. « » En anden trussel er mangel på viden: Hvis vi eller vores ungdom mister viden om vores område, samfund og historie. En trussel er, at vi er for dårligt uddannede; at der ikke er nogen, der vil flytte til Randers; at vi er kendt som voldens by. Vi har ikke fraflytningsproblemer, men tilflytningsproblemer. I øvrigt er det ikke korrekt, at vi ikke har adgang til videregående uddannelsesinstitutioner. Vi er en by med to universiteter: Et i Århus og et i Ålborg! «

DELTAGERE: Henrik Bernberg, Randers Kommune Inger Skamriis, Randers Bibliotek Benediks Skov-Petersen, Nørhald Kunstforening Anja Tofthøj Warrer, Dynamoen Conny Nielsen, borger Leif Bressum, Tante Olga Ebbe Marxen, VMB Arkitektfirma Anders Høgstrup, Randers Kommune

20


21

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS – MANGFOLDIGHED // CITATER

» Vi har ingen etniske problemer. Vi har noget at bygge på. Vi har gode græsrødder og netværk. (Else Norvin Madsen) » Vi har fantastiske fysiske rum for mangfoldighed, natur, by og kulturhistorie. (Allan Midtgaard) » Der er innovation blandt folk her. Der er mange uddannelsessteder. Det er en metropol for mangfoldighed. (Allan Midtgaard)

» Der er en lydhørhed for hinanden, både mellem kommune og indbyggere. (Tove Schou Pedersen) » Her gives hellere tilgivelse end tilladelse. Det åbner for bare at gå i gang. (Finn Sørensen) » Vi har et godt samarbejde mellem professionelle og amatører, og jungletrommerne virker i en by af denne stør-

relse.

(Mitten Ferrar)

»

Randers har nogle demografiske begrænsninger, idet byen er placeret mellem byer. Og byen rummer en landsbytolerance, der kan give begrænsninger. (Allan Midtgaard)

» Vi mangler rekrutteringsmuligheder i forhold til metropolen. (Peter Westphael) » Vi har en for langsom dyrkelse af subkulturen – og for lidt plads til den. (Peter Westphael) » Uddannelsesmulighederne er en svaghed i forhold til mangfoldighed. » De rammer, der findes, er bundne. Vi mangler et sted, der er i evig bevægelse. (Mitten Ferrar) » Byens viden og kompetencer er lidt usynlige. (Mitten Ferrar) » For mange ressourcestærke unge rejser herfra. (Else Norvin Madsen) » Vi er endda usynlige på motorvejen – der er skilte til Ålborg og Århus, men ikke til Randers! (Else Norvin Madsen) » Formidlingen af Randers foregår i små spredte stråler – det kunne med fordel samles til en lidt tykkere stråle.

»

RANDERS ER EN DEJLIG USNOBBET BY, OG HER ER EN VILLIGHED TIL AT TÆNKE I NYE BANER. (Dorte Eiersbo)

»

VI MANGLER MANGFOLDIGHED – EN BØSSEBAR… VI MANGLER RESPEKTEN OM MANGFOLDIGHEDEN. (Peter Westphael)

»

DER ER STADIGVÆK LIDT LANDSBY OVER RANDERS. VI ER PÅ MANGE MÅDER EN FORSTAD TIL ÅRHUS. (Dorte Eiersbo)

(Allan Midtgaard)

» Vi må arbejde med en omvendt jantelov. Vi er så pavestolte af vores by, at vi må ud med det: Kom hid, venner! » Skattefrihed for alle kunstnere! (Peter Westphael) » Vi skal turde anarkismen i vores tankesæt. (Peter Westphael) KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

22


RANDERS – MANGFOLDIGHED // CITATER

» For meget landsbykultur absorberer vores evne til at begribe mangfoldighed.(Allan Midtgaard) » Angsten for det nye er én af de største trusler. (Peter Westphael) » Lav et mangfoldighedsministerium i randers! (Allan Midtgaard)

»

VI VIL HAVE FLERE ONE-NIGHT STANDS: KULTURELLE PROJEKTER, DER AFVIKLES I KORTERE ELLER LÆNGERE PERIODER.

»

KOORDINER, FOKUSER, SAML BUDSKABER OP OG FÅ DEM SPREDT UD. FÅ OVERLÆGGEREN NOGET HØJERE OP. (Allan Midtgaard)

23

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS – MANGFOLDIGHED // PLENUMDEBAT Styrker » En styrke er de mange grupper, der opererer i forskellige sammenhænge. Der er fysisk plads til mange forskellige aktiviteter i hele kommunen. Her er vilje og opbakning til at prøve noget nyt. « Svagheder » Her er manglende fokus på at gøre de ting, vi går og laver, synlige. Vi ved ikke, hvad andre laver, hvis vi ikke læser avis. Her er en manglende demografisk mangfoldighed. Tolerancen er stadig på landsbyniveau, og der mangler nicher til de anderledes. Vi er faktisk en multikulturel by med 17 forskellige nationaliteter. Til gengæld har vi heller ingen indvandrerbander. Men her er mangel på diversitet. « » Vi har mange forskellige uddannelser, men mangler nogle mere identitetsskabende og kreative uddannelser. Vi har egentlig ikke brug for endnu en frisørskole. Og så mangler vi kunstnerkollektiver, hvor man kan flytte ind og lave de mest afsindige ting af en eller anden slags. « Muligheder » Vi skal have nogle ”one night stands” i form af projektmidler, der er risikovillige. Der skal være flere grænsesøgende aktiviteter i Randers Kommune, udover det vi allerede laver. Vi vil omdøbe UnderVærket til UngdomsVærket, et sted, hvor man kan lave musik og teater, og så har vi masser af gode værksteder. Maskinfabrikken omdanner vi til åbne produktionsværksteder. « » Vi skal have fokus på helhedstænkning, når det gælder uddannelser. Vi har det med at tænke smede, frisører og universitetsuddannelser, men der findes faktisk mange gode diplomuddannelser, man kunne trække til Randers.«

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Trusler » Vi skal væk fra landsbymentaliteten, og der skal være plads til de rødhårede og de solbrændte. Jeg fik for nogle år siden høvl i byrådssalen for at foreslå, at vi fik nogle af universitetsuddannelserne til at ligge i Randers. Vi er en gammel industriby, og uddannelsesniveauet i Randers er i det hele taget for dårligt. « » Formidlingen er for snæver, og der er for lidt af den. «

DELTAGERE: Else Norvin Madsen, AOF Peter Westphael, Randers Egnsteater Dorte Eiersbo, Gaia Outsider Art Mitten Ferrar, kunstner Allan Midtgaard, Makers Kommunikation Finn Sørensen, Randers Ungdomsskole Tove Schou Pedersen, Handicaprådet Helga Hjerrild, Randers Kommune

24


RANDERS – UNGDOM // CITATER

»

Afstanden til de unge er kort. Det er let at etablere kontakt til dem via forskellige kanaler såsom fx. Von Hatten, Musikskolen, Ungdomsskolen, teatre og andre steder, de unge kommer. Der er en stor bredde af unge og stor forskellighed. (Lisbeth Nielsen)

» Der er mange kulturelt sultne unge. (Inge Mikkelsen) » Der er en ‘rød tråd’ i vores ungdomsmiljøer. En aktiv skole… (Inge Mikkelsen) » Vi har en aktiv ungdomsskole samt gode og engagerede skoler og gymnasier. (Jens Erik Thomsen) » Der er mange gode initiativer fra Ungdomsskolen, herunder ‘Generatorerne’. (Peter Lauenborg Nielsen) » Der er en stor talentmasse blandt de unge. (Peter Lauenborg Nielsen) » Handelsskolen gør et stort arbejde for de unge. (Peter Lauenborg Nielsen) » I Kaosambassaden styrer de unge det hele selv, og mange skjulte kompetencer kommer frem. (Henrik Bille Krebs) » Der er mange gode synergier i ungdomsmiljøet. (Claus Hansen) » Von Hatten er et godt eksempel på en god måde at drive et ungdomsmiljø på. (Claus Hansen) » ’Generatorerne’ hiver en masse idéer, viden og ønsker ud af de unge. (Claus Hansen) » Randers er fyldt med græsrødder og god vilje. (Peder Vagn Poulsen) » Avisens fokus mangler bredde i beskrivelsen af ungdommen. (Peder Vagn Poulsen) » Der mangler midler til udvikling af ungdomsmiljøerne. (Peder Vagn Poulsen) » De unge mangler politisk indsigt. (Claus Hansen) » Der mangler arrangementer for de unge, fx koncerter, teater og andre arrangementer i Randersugen. (Claus Hansen) » Der mangler mobilitet i faciliteterne, så vi kan nå ud til de mindre byer. (Claus Hansen) » Der mangler et organ for de unge. Der bliver igangsat projekter hen over hovedet på de unge, uden at inddrage dem.

»

DER ER ET GODT UNGDOMSMILJØ OG ET STORT ENGAGEMENT I KAOSAMBASSADEN OG EGNSTEATRET, HVOR DE HAR GODT FAT I DE UNGE. (Peter Lauenborg Nielsen)

»

UNGEOMRÅDET MANGLER POLITISK BEVÅGENHED. DER BLIVER TAGET FOR MANGE ‘OVERNIGHT’ BESLUTNINGER. (Claus Hansen)

»

DER MANGLER ØVELOKALER TIL UFORMELLE AKTØRER. (Claus Hansen)

(Henrik Bille Krebs)

25

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS – UNGDOM // CITATER

» Der er en ringe – eller snarere slet ingen – politik for de unge. (Henrik Bille Krebs) » Der er en stor talentmasse, som vi slet ikke kender til. (Claus Hansen) » Der er for få arrangementer, der stimulerer de unges intelligens. (Christian) » De lokale medier er uambitiøse i forhold til de unge. (Peter Lauenborg Nielsen) » Randersugen er for dem over 35. (Peter Lauenborg Nielsen) » Unge flygter fra Randers, og når de så er flyttet ud, så savner de nærheden i Randers. (Peter Lauenborg Nielsen) » Der er ingen videregående uddannelsesinstitutioner i Randers. (Jens Erik Thomsen) » Randers mangler et udbygget cafémiljø. (Jens Erik Thomsen) » Randers har ikke nok øvelokaler, og der er ikke tilstrækkelig økonomi til at skabe nogle eller i det hele taget for-

bedre ungemiljøet.

(Jens Erik Thomsen)

» Vi mangler mobile rum, som de unge selv kan indrette. (Inge Mikkelsen) » Vi mangler et organ, der kan styre og koordinere de unges ønsker og tiltag. (Inge Mikkelsen) » Der er ingen hjælp til fritidsaktiviteter, hvis forældrene ikke har råd. (Lisbeth Nielsen) » Der kunne være et bedre samarbejde mellem aktørerne, fx Von Hatten og Kaosambassaden. (Peter Lauenborg Nielsen) » Vi skal udnytte faciliteter som fx Turbinen bedre. (Peter Lauenborg Nielsen) » Vi skal etablere et ungeråd. (Inge Mikkelsen) » Vi bør bruge mobile rum, eventuelt containere. (Inge Mikkelsen) » Få nedsat nogle fokusgrupper med de unge for at opnå gensidig viden og indsigt. (Peder Vagn Poulsen) » Søg sponsorer til fx at lave nogle camps, hvor de unge kan brænde igennem. (Peder Vagn Poulsen) » Lav stordrift af faciliteter og koordinér brugen af dem. (Claus Hansen) KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

»

DER MANGLER MIDLER TIL AT SÆTTE FOKUS PÅ HELT ALMINDELIGE, VELFUNGERENDE UNGE. (Henrik Bille Krebs)

»

DE RESSOURCESTÆRKE UNGE REJSER FRA BYEN. (Jens Erik Thomsen)

»

RANDERS MANGLER ET UNGDOMSHUS, HVOR DE UNGE SELV KAN REGERE. (Lisbeth Nielsen)

26


RANDERS – UNGDOM // CITATER

» Lav en klar og synlig ungdomspolitik. (Claus Hansen) » Der skal laves ‘turist i egen by’-information for unge. (Henrik Bille Krebs) » Lav det gamle bowlingcenter om til et ungdomskulturhus og skab der én indgang for de unge og for aktørerne.

»

SKAB NOGLE FLERE ‘JA-KONTORER’ TIL DE UNGE. (Henrik Bille Krebs)

Huset skal ledes af voksne projektledere. (Henrik Bille Krebs)

» Bureaukrati vil kunne true udviklingen. (Jens Erik Thomsen) » Vi kan løbe panden mod muren og er nødt til at satse på andre ud over kommunen. (Inge Mikkelsen) » En trussel kan være de unges manglende engagement. (Peder Vagn Poulsen) » Det er sjovt at være en voksen ildsjæl i en erhvervsklub, men måske ikke i arbejdet med unge. (Peder Vagn Poulsen)

»

»Der kan mangle et økonomisk fundament. (Peder Vagn Poulsen) » Vi kan blive for konservative, så vi ikke får lavet nye ting.

(Lisbeth Nielsen)

EN TRUSSEL ER FORSTOKKEDE OG DØVE VOKSNE, DER IKKE TØR GIVE ANSVARET FRA SIG.

(Claus Hansen)

» Vi voksne gør ikke det, vi siger, vi gør, når det fx. handler om involvering af unge. (Henrik Bille Krebs) » Det er en trussel, hvis vi som aktører ikke er godt nok forberedte (Henrik Bille Krebs) » Vi skal passe på ikke at bruge historikken som holdeplads og undskyldning.”(Henrik Bille Krebs) » Finanskrisen får nogle til at holde igen med de økonomiske tilbud.” (Peter Lauenborg Nielsen) » Det kan forkludre sagen, hvis for mange vil det samme med de unge.” (Peter Lauenborg Nielsen)

»

VI SKAL PASSE PÅ IKKE AT BRUGE HISTORIKKEN SOM HOLDEPLADS OG UNDSKYLDNING. (Henrik Bille Krebs)

27

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


RANDERS – UNGDOM // PLENUMDEBAT Styrker » Spørgsmålet er, om vi overhovedet er de rigtige til at snakke de unges sag. Men vi blev enige om, at Randers er en slags vedudbygget landsby. Vi kender hinanden, så der eksisterer nogle netværk, der gør det forholdsvis nemt at få noget op at stå. Der er nogle ungdomsmiljøer omkring steder som Hatten og KaosAmbassaden. Vi har en talentmasse af kulturelt sultne unge, så der er et stort potentiale. « » Hvad angår de fysiske rammer, er der en rød tråd gennem tingene. Vi har nogle ungdomsuddannelser. Vi laver nogle innovative ting. Der er nogle ting, der kan lade sig gøre. « Svagheder » Vi oplever en manglende indsigt i ungdomslivet fx i medierne. Når de bringer noget, er det for at fortælle en negativ historie i stedet for en positiv. « » Hvad angår den politiske indsigt i hvad det egentlig er vi taler om, kommer der nogle gange nogle halve løsninger. Vi mangler nogle videregående uddannelser. Det har også en betydning i forhold til hvordan ungdomslivet udspiller sig i byen. Vi savner faciliteter og liv i byens rum. Vi savner øvelokaler. Ungdomslivet er her-og-nu-orienteret, og i forhold til det, er det nogle gange nogle gevaldigt tunge institutioner, man skal op imod. Vi har øvelokaler på Værket, men der mangler liv, ikke kun i centrum. Og så burde der være et ungdomshus, hvor det er de unge, der styrer det, uden at der er voksne. « » Der er en mangel på vidensdeling. De unge bliver ikke spurgt nok til råds, og der mangler et slags ungdomsorgan. De unge skal spørges hvad de synes, der skal ske, hvad angår arrangementer o.l. «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Muligheder » Noget, vi tit hører, er, at nogen ikke lige kan finde ud af hvor og hvornår noget sker. Vi skal have én indgang, og vi skal turde tænke de store med og slå nogle ting sammen. Vi bør have én formidlingsportal om hvad, der sker for unge i Randers. « » Udnyt de frirum, der er, og slip tingene løs. Nogle gange skal vi hjælpe de unge. Vi skal hjælpe dem med at iscenesætte sig selv. Vi har faktisk Danmarks eneste kommunale ja-kontor her i byen, nede på KaosAmbassaden, hvor de får et ja, i stedet for nej. Vi skal have nogle flere ja-kontorer. Når vi har med beslutninger omkring de unge at gøre, skal vi sørge for, at vi inddrager dem. Vi skal sikre, at de er med i beslutningsprocesserne. Tingene skal være på deres præmisser, ellers får vi ikke den viden, vi skal have. « Trusler » Vi har nogle udmærkede visioner på ungeområdet, men det kræver, at politikerne tager ansvar for deres egne visioner. Det er nødvendigt, at vi har nogle politikker på området. Nogle gange blander man børne- og ungdomspolitik, og det er ikke smart, for det er to forskellige ting. Vi skal have styr på hvad vi snakker om. Det er en trussel, når vi ikke samarbejder. At folk sidder i nogle magtpositioner og ikke tør afgive deres magt. Det er en trussel, hvis vi er låst på den måde, vi tænker økonomi på. Vi bør tage nye samarbejdspartnere ind. « » 14 af de mest belastede unge her i kommunen koster ca. 100.000 kr. om måneden per styk. Prøv at tænke fremadrettet. Det er en trussel, hvis vi ikke har en gensidig vidensdeling mellem unge og voksne. «

DELTAGERE: Lisbeth Nielsen, Kastalia Inge Mikkelsen, Bureau Substans Jens Erik Thomsen, Randers Musikskole Peter Lauenborg Nielsen, Café Von Hatten Henrik Bille Krebs, Ungemiljøet Claus Hansen, SSP Peder Vagn Poulsen, Sparekassen Kronjylland Christian, Randers Ungdomsskole

28


29

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


SILKEBORG // NØGLETAL AREAL: 864,89 km²

ALDERSFORDELING: 0-6: 9,4 % 7-16: 13,7 % 17-64: 62,1 % 65+: 14,8 %

INDBYGGERTAL: 88.016

SILKEBORG ANDEL MED ANDEN ETNISK BAGGRUND: 3,44 %

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

30


SILKEBORG

Kort om Silkeborg Silkeborg by blev grundlagt i 1846 efter etableringen af Silkeborg Papirfabrik i 1844-45. Arkitektonisk bærer byen præg af sin unge alder. Kommunen har et innovativt erhvervsliv, flere større kulturinstitutioner, højskoler og mellemlange uddannelser. Skønt de unge forlader området for videregående uddannelser, er kommunen kendetegnet ved tilvækst. Frem til 2016 udvikles Silkeborg bymidte kulturelt og trafikalt. Den centralt beliggende Bindslevsplads udvikles til et kulturtorv, som skal rumme og samle flere kulturinstitutioner og danne centrum for kulturaktiviteter og byliv. Desuden arbejdes der med Søtorvet og et stort areal, der i dag optages af parkeringspladser, samt med sammenkoblingen af de to bycentre. I samme periode udbygges motorvejen, hvilket styrker sammenhængen med århusområdet. Kultur i Silkeborg Museum Jorn og dukketeaterfestivalen Festival of Wonder er Silkeborg Kommunes kulturelle fyrtårne. Også det innovative biblioteksvæsen er en stolthed for kommunen. Her ud over har Silkeborg Kommune mange kulturinstitutioner som Silkeborg Museum, KunstCentret SilkeborgBad, Jysk Musik- og Teaterhus samt store attraktioner som AQUA. Festival og foreningslivet er omfattende og byder på oplevelser inden for musik, teater og billedkunst med både lokale og internationale indslag. Kulturpolitisk begunstiges de 0-14-årige børn, og i fremtiden vil unge lettere kunne søge tilskud til nye, kulturelle aktiviteter. En øget indsats for fælles markedsføring af kulturlivet har også prioritet. I regi af Østjysk Vækstbånd afholder Silkeborg Kommune et visionsseminar om fælles satsninger i forbindelse med 2017.

31

Kulturbudget (inkl. sport og fritid ekskl. administration): Udg. til bibliotek pr. indb.: 466 kr. pr. år Udg. til kultur* pr. indb.: 481 kr. pr. år Udg. til sport og fritid pr. indb.: 1.686** kr. pr. år. Udg. til kultur, sport og fritid inkl. bib. pr. indb.: 2.633** kr. pr. år. * Funktionerne vedrører udgifter til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver. ** OBS. i Silkeborg Kommune ligger et 10.-klassescenter i ungdomsskoleregi, hvilket betyder at udgifterne hertil regnes med under udgifter til ’fritid’. Kommunal reduktion Nøgletallene for 2011 og frem vil se væsentligt anderledes ud, da Silkeborg Kommune på budget 2011 skal spare 250 mio. kr. Kultur- og Fritidsafdelingen er pålagt en besparelse på 15 mio. kr., hvilket svarer til 10% på det samlede budget. En væsentlig del af besparelserne tages på kulturområdet, da fritids- og folkeoplysningsområdet er pålagt mange minimums lovkrav.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


SILKEBORG - KULTURARV // CITATER

»

Her er i Silkeborg mange gode rammer i form af institutioner som Silkeborg Kunstmuseum, Blicheregnens Museum, Papirmuseet, Lokalhistorisk Arkiv og Hjejlen. (Mette Thue)

» Der er en god organisering og faste bidrag til institutionerne. (Lis Tavlov) » Det er nemt at skaffe frivillige (Karen Margrethe Boe) » Foreningssamarbejdet i byen er godt. (Kjeld Dalsgaard) » Midtjyllands Avis er en vigtig formidlende aktør. (Peter Mouritsen) » Der er et godt samarbejde og god synlighed bl.a. omkring kulturdagene, især Bygningskulturens Dag og byvan-

dringerne ved Lokalhistorisk Arkiv og museet. (Hanne Arent)

» Der er stor interesse hos modtagerne. (Lis Tavlov) » Museet og arkivet er gode til at være opsøgende i forhold til publikum. (Arne Juhler) » Der formidles til alle grupper. (Hanne Arent) » Den eksisterende viden er fagspecifik og forankret i en identitetsskabende forståelse. (Karen Margrethe Boe) » Der er et udbredt ønske om mere viden. (Kjeld Dalsgaard) » Viden ekspanderes i omfanget i det lokale. (Arne Juhler) » Som bygninger er institutionerne af ældre dato. Det giver en træghed i formidlingen. (Lis Tavlov) » Ressourcerne til de frivillige er små. (Peter Mouritsen) » Man er fastlåst i en bestemt formidlingsform i institutionerne. (Lis Tavlov) » Byen erkender ikke sin lille størrelse. (Kjeld Dalsgaard) » Borgerne ser Silkeborg som provins, mens politikerne stræber efter noget større. Og politikerne lytter ikke. (Hanne Arent)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

»

DER ER ET GODT SAMARBEJDE OG EN ÅBENHED MELLEM PROFESSIONELLE OG AMATØRER. (Arne Juhler)

»

DER ER EN SVAG KONTAKT TIL DE NYE KOMMUNER I STORKOMMUNEN. (Peter Mouritsen)

»

POLITIKERNE TROR VI HAR ET MINI-ÅRHUS, MEN DET ER IKKE MULIGT MED KOMMUNENS ØKONOMI.

»

VI ER VED AT DRUKNE I PORTALER.

32


SILKEBORG - KULTURARV // CITATER

»

Forventning om ikke at få flere penge nødvendiggør hjælp på tværs af institutioner. Man kunne fx lave en foredragsrække og en ‘kulturbillet’ med ønske om, at målgrupper opdager andre tilbud inden for rammerne af samarbejdet. (Karen Margrethe Boe)

» Der er et ønske om fælles publikumsudvikling. Publikum skal behandles som en partner. (Karen Margrethe Boe) » Institutionerne kunne tage ud og opsøge nye publikumsgrupper i publikums lokalområde. (Mette Thue) » Turistsæsonen i Silkeborg er kort. Den kunne udvides. (Karen Margrethe Boe) » Der kunne laves kulturarvsformidling til skoler uden for kommunen. (Lis Tavlov) » Der kunne laves flere tilbud til foreninger som fx Ældresagen. (Hanne Arent) » Man skulle bruge de netværk, der er etablerede, i højere grad. » Man bør finde andre formidlingsformer om fx lokal kulturhistorie og nå bredere ud. Man kunne fx lave en Silke-

borg-wiki. (Lis Tavlov)

» Det er en trussel, hvis kommunen ikke kan skabe sammenhængskraft i den nye storkommune gennem oplys-

»

REKRUTTERINGEN AF FRIVILLIGE ER IKKE FREMTIDSSIKRET. DER KAN BLIVE ET PROBLEM VED GENERATIONSSKIFTET FRA NUVÆRENDE FRIVILLIGE TIL YNGRE. (Lis Tavlov)

»

ET OVERORDNET TEMA PÅ TVÆRS AF INSTITUTIONERNE KUNNE LETTE PUBLIKUMS FORSTÅELSE FOR HELHEDEN I UDBUDDET. (Karen Margrethe Boe)

ning.” (Peter Mouritsen)

» Det er en trussel, hvis lokalområderne ikke føler sig som en del af storkommunen. Herved kan viden gå tabt. (Lis Tavlov)

» Beskæring af økonomien er en trussel. » Der er for meget viden på nettet. (Lis Tavlov) » Lokalområder kan blive underbelyst. (Peter Mouritsen)

33

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


SILKEBORG - KULTURARV // PLENUMDEBAT Styrker » Vi har nogle gode rammer at anskue kulturen ude fra i form af institutioner og foreninger. Der er et godt samarbejde mellem institutioner og foreninger. Der er et godt samarbejde mellem de forskellige kulturarvsprofessionelle og amatørerne, både formelt og uformelt. « » Formidlingen er aktiv og engagerende for alle grupper, dog måske ikke alle etniske grupper. Den generelle viden om kulturarven er stor og ekspanderende, der er mange interessenter, der leverer til den, og vi er ved at opbygge en vidensbank på mange områder. Udover museet er der mange foreninger, der selv har arkiver og som laver lokalhistoriske beskrivelser. Vi er måske ikke supergode til at fortælle historien til de nye, der kommer til byen, men vi er på vej. Fx er formidlingen af Papirfabrikkens betydning fysisk i form af skilte, godt fremme. « » En styrke kan også være, at vi ikke har valgt en bestemt hovedhistorie og sat os fast på, at lige netop den er vores historie. « Svagheder » Det politiske ambitionsniveau er større end de givne rammer. Vi oplever ikke, at politikerne ser nødvendigheden af markedsføring. « » Der er træghed i innovationen. Der er glimrende aktører på banen inden for kulturarvsområderne, men aldersgennemsnittet bliver højere og højere. Det kan give træghed i systemet. Aktørerne skal stramme sig op, så de ikke risikerer at komme til at understøtte trægheden. Vi har nogle gange en lidt for traditionalistisk tankegang. « Muligheder » Vi skal fastholde bestræbelserne på at få fat i børn og unge. Vi skal få fat i det publikum til kulturarvsinstitutionerne, som ikke kommer der i øjeblikket. «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

» Vi skal have gang i en udbredelse af de partnerskaber, der er i gang. De offentlige institutioner skal bruge hinanden. « » Hvad angår viden er der en risiko for, at informationen bliver for omfattende. Vi skal derfor forsøge at skabe overblik vha. wikier af forskellig art. Vi skal have den teknologiske side med på de her områder og større webformidling. Vi skal have mere samarbejde og mere markedsføring, og vi skal have folk, der står uden for vores egen selvforståelse til at se hvor godt det er, at komme på besøg her. Måske man skulle lave kulturrejser til Silkeborg. Det er i øvrigt en del af den aktuelle kulturpolitik at få opbygget en kulturportal. « Trusler » Der er nogle meget store mængder information tilgængelige inden for kulturarven, og det er en trussel, hvis det bliver for uoverskueligt. « » Man kan også frygte, at rekrutteringen af frivillig arbejdskraft ikke rigtig kan følge takten i forhold til, hvornår vi andre står af. «

DELTAGERE: Arne Juhler, Silkeborg Kunstmuseum Kjeld Dalsgaard, Silkeborg Museum Karen Margrethe Boe, Silkeborg Museum Lis Tavlov, Lokalhistorisk Arkiv Peter Mouritsen, Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent, Lokalhistorisk Arkiv Mette Thue, Silkeborg Kommune

34


35

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


SILKEBORG - KUNST // CITATER

» Asger Jorn er et fyrtårn. » Her er flere professionelle institutioner, især inden for billedkunst. » Her er en stærk, lokal formidling af kunst via medier og websites. » Der er i Silkeborg en bred folkelig opbakning og interesse for kunst, og en kulturpolitik, der sigter højt. » Dukketeaterfestivalen kommer ikke særligt langt ud. » Der er for mange mindre foreninger og netværk, der arbejder for hver sin sag og begivenhed. » Vi er alle sammen amatører. Der er for få, der arbejder professionelt med kunst. » Vi er ikke gode nok til vidensdeling. Der er mange flere muligheder for at lære af hinandens gode idéer. » Der er for meget fokus på støttekroner og en indstilling, at vi ikke kan gøre noget, hvis ikke vi får penge fra kommunen. (Michael Hübertz)

» De kulturpolitiske mål er for luftige og ikke knyttet på handlinger. » Kulturspinderiet er ikke aktivt med i koordinering og netværk.

»

AKTØRERNE KENDER HINANDEN, HER ER ET STÆRKT OG GODT SAMARBEJDE, OG STÆRKT DRIVE OG MANGFOLDIGHED.

»

VI BRAGER IKKE IGENNEM MED VORES STYRKER OG GODE HISTORIER. FX VED MANGE DANSKERE IKKE, AT JORNS MUSEUM LIGGER I SILKEBORG.

(Michael Hübertz)

» I dag er der ingen ud over medlemmerne, der aner hvad, der foregår i de etablerede samråd. (Steffen Juhl Hansen) » Vi skal have en øget synliggørelse af aktiviteterne i hele kommunen. Vi har en bred vifte af aktiviteter og arrange-

menter.

» Vi skal brande vores kunstneriske og kulturelle fyrtårne. Det forudsætter bevidste tilvalg og dermed fravalg. Vi

skal skabe få og stærke internationale fyrtårne, som der satses stærkt på, og fortælle de mange gode historier både internt i kommunen og udadtil.

» Vi skal etablere et festivalkontor funderet på uformelle rammer. » Vi skal bringe de nye markedsføringsmedier og IT-værktøjer i spil, fx i forbindelse med en stærkere profilering af vores musikarrangementer.

»

DER ER MANGLENDE POLITISK VIDEN OG INDSIGT OM DET LOKALE KULTURLIV OG KULTURENS VÆRDI.

» Vi skal være bedre til at koordinere, fx når kulturlivet bliver bedt om bidrag til kulturugen. KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

36


SILKEBORG - KUNST // CITATER

»

Der skal skabes nye former for samråd, der åbner op for dialog med ikke-medlemmer. Det er vigtigt at involvere bredt, og at involvere erhvervslivet.

» Der skal etableres fysiske rammer for græsrodsaktiviteter, fx et ungdomshus, der fungerer på brugernes præmisser. » Vi skal udnytte de eksisterende fysiske rammer i stedet for at tænke i nybyggeri. Vi skal finde en ny måde at fylde

»

VI SKAL INDDRAGE DE UNGE I DE TRADITIONELLE INSTITUTIONER, FX I BESTYRELSER.

rammerne ud på, fx Hotel Louisiana og Det Gamle Elværk.

» Vi skal udbygge kulturpolitikken med en langsigtet vision. I dag er der for meget fokus på det, vi har. » Et stærkere samarbejde mellem turisme og kultur vil kunne give et løft. Der bør laves en fælles kulturel markedsføring, også i turistmæssig sammenhæng. Målet er, at alle i Nordeuropa skal vide, at Asger Jorn-museet ligger i Silkeborg.

(Ulla Voss Gjesing)

» Silkeborg drukner let i det store kulturudbud og den store informationsstrøm på kulturområdet. » Der kan være tankemæssige blokeringer og mistillid, der forhindrer en målrettet formidling udadtil. » Det er en trussel, hvis vi stiller for svage krav til den kvalitet og professionalisme, som er en forudsætning for støtte fra fonde o.l.

»

DER SKAL ARBEJDES PÅ AT FÅ KULTUREN TYDELIGERE IND I DET STRATEGISKE ARBEJDE MED UDVIKLINGEN AF KOMMUNEN, BL.A. I RELATION TIL TURISME.

» Der er for få unge i byen, og der skal satses kraftigt på uddannelsesinstitutioner. » Der er mangel på aktiv deltagelse – fra erhvervslivet, og også fra unge. De unge er for passive. Spørgsmålet er, om

de unge er interesserede, eller om de skal hjælpes og nurses.

» Ressourcemangel betyder skarpe prioriteringer. Her risikerer kulturen at blive taber, og aktørerne fortaber sig i interne kampe om ressourcerne.

» Vi vil for meget på én gang og vil ikke vælge til og fra.

»

VI SKAL HELE TIDEN LAVE NYE STRATEGIER, FORDI DEN LANGSIGTEDE VISION MANGLER.

37

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


SILKEBORG - KUNST // PLENUMDEBAT Styrker » Vi mener, vi har et godt netværk i kulturlivet. Vi kender hinanden, og kommunen har gjort meget for at støtte det netværk. Der er et stærkt drive rundt omkring til at producere kunst og kultur, inden for mange kunstarter. « » Det er en stor styrke, at vi har Asger Jorn-samlingen. Kunstformidlingen er fordelt på flere hænder rundt i byen. Vi har en god kulturpolitik og gode fysiske rammer. Her er også stærke fyrtårne i form af festivaler. « Svagheder » Vi slår ikke landsdækkende ordentligt igennem på kunst- og kulturfeltet. Vi er ikke synlige. Vi mener også, at turisme og kultur går for lidt hånd i hånd. Til gengæld er vi synlige, hvad angår håndbold og fodbold. Der er for få fuldtidsbeskæftigede på kunst- og kulturområdet. Disse ting skal der arbejdes på – kontinuerligt og fokuseret. « » Vi har en mangelfuld vidensdeling. Vi sidder hver især og opfinder nogle dybe tallerkener. Dem kunne vi godt dele noget bedre med hinanden. Der er blandt politikerne manglende viden om og forståelse af det lokale kulturliv. Der er mange fine ord, men ingen handling. « Muligheder » Det vigtigste er, at vi skal kunne vælge satsninger til og fra – især fra. Det er nødvendigt at foretage valg for at kunne profilere Silkeborg markant i forhold til omverdenen. Vi har en bred vifte af festivaler. Man kunne godt vælge at have nogle bestemte visioner. « » Vi skal have fundet ud af, hvad vi gør i forhold til ungdommen. De skulle have et ungdomshus, styret på de unges egne præmisser, og som de selv skal udvikle. « » Der er gode muligheder i et større samarbejde mellem erhvervsliv, kultur og politik. Vi skal have nogle politiske visioner. I den forbindelse har kulturlivet en forpligtelse

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

til at informere politikerne om, hvad der rører sig. Langsigtede udviklingsstrategier er meget vigtige. « Trusler » Formidlingen må ikke gå fløjten. Det er en trussel, hvis der er manglende deltagelse og manglende viden. Den vidensformidling skal superoptimeres. « »Vi kan være bekymrede for tilgangen af frivillige, og om de unge forsvinder – enten fordi uddannelsesinstitutionerne forsvinder, eller fordi vi ikke få flere uddannelsesinstitutioner. «

DELTAGERE: Ulla Voss Gjesing, Den Kreative Skole Iben From, Silkeborg Bad Kirsten Tolstrup, Silkeborg Kunstmuseum Anne-Mette Juhl, Silkeborg Kommune Steffen Juul Hansen, Riverboat Jazz Festival Michael Hübertz, Billedkunstsamråd

38


SILKEBORG - KREATIVE ERHVERV // CITATER

» Vi kan trække folk hertil, selvom de ikke bor her. (Troels Witter) » En styrke er, at amatører og professionelle vokser sammen. (Mogens Larsen) » De basale ting skal være i orden – børnepasning og skoler… (Pia Poulsen) » Tiltagene inden for fx. fødevarer og økologi er noget spredte. (Steffen Lange) » Hvordan havde Tollundmanden været formidlet, hvis Disney havde fået ham? (Mogens Larsen) » Vi skal fokusere på nicher og arbejde ud fra vores styrkepositioner. (Thomas Møller Ørum) » Vi har ikke sat scenen endnu. Vi har stadig mulighed for at sætte scenografien. Vi skal vælge de rigtige heste, og

»

» Man skal kunne håndtere de forskellige kulturer i virksomhederne. Ser folk det som en trussel eller en mulighed?

»

DER ER INTET TIL HINDRING FOR AT SKABE FYSISKE MILJØER, HVOR VIRKSOMHEDER KAN UNDERSTØTTE HINANDEN, OG SKABE NYE SAMMENHÆNGE. (Troels Witter)

vi skal vælge noget fra. (Thomas Møller Ørum) (Mogens Larsen)

» Byen er for dyr at etablere sig i for folk i aldersgruppen 20-30. Og så mangler vi tilbuddene til denne gruppe. (Thomas Møller Ørum)

VI ER LANDETS STØRSTE SOVEBY. (Troels Witter)

»

TOLLUNDMANDEN HAR LIGGET I DEN KASSE I DE SIDSTE 30 ÅR. DET ER EN FULDSTÆNDIGT UTIDSSVARENDE FORMIDLING. DER SKAL TRÆKKES NYE BESØGENDE TIL. (Mogens Larsen)

39

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


SILKEBORG - KREATIVE ERHVERV // PLENUMDEBAT Styrker » Vi har mange kreative institutioner. Mange af dem udvikler en kreativitet, som også flyder over i erhvervslivet. Vi mener, at Silkeborg er et brand i sig selv. « » Vi har også et højt uddannelsesniveau og en befolkning, der uddannelses- og indtjeningsmæssigt ligger over landsgennemsnittet. « » Naturen og beliggenheden gør, at mange gerne vil bo her. Vi ligger også centralt og tæt på andre videnscentre.« Svagheder » Vores infrastruktur er en svaghed. Det er svært at komme omkring og løse de radikale udfordringer. Silkeborg kunne gå hen og udvikle sig til landets største soveby, hvis ikke vi passer på. Vi mangler uddannelsesinstitutioner og de input, de giver. Det er fint med højskolerne, men vi har ikke så mange rigtige uddannelser. « » Vi er selvfede og konservative individualister. Vi mangler koordinering af de gode idéer, der kommer op så mange steder. Det er ikke bundfældet nok, at vi er en provinsby og er til leverpostej. Det er som om, vi gerne vil være MiniÅrhus. Leverpostej skal ikke være en hindring for at tænke udad. Vi skal finde det unikke i Silkeborg og ikke have mindreværdskomplekser. Vi har meget mere at byde på. Vi skal være mere handlingsorienterede og have mere just-do-it-mentalitet. Vi skal gå 200 % ind i tingene, og også turde at fravælge nogle ting. Vi skal vælge noget, hvor vi virkelig kan gøre en forskel. Politikerne kom med et visionært forslag til et Kunstmuseum, der blev kørt helt ned af erhvervslivet. Vi har en træghed, som vi ikke vil erkende, og det skal vi overvinde. Vi er ind imellem så smålige, at det gør ondt. « Muligheder » Vi skal ikke nødvendigvis opfinde den dybe tallerken hver gang, men vi skal bygge videre på nogle af de kom-

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

petencer, vi allerede har. Vi kunne blive det kreative paradis i Danmark. Vi har i mange år arbejdet med et kurbyprojekt. Det ligger dødt nu, men vi håber stadig på, at nogen tager det op igen. Storytelling vil vi gerne bringe ind. Vi kunne også producere flere fødevarer og arbejde med økologi og miljø. Vi må se i øjnene, at ikke alle tilhører den kreative klasse. Der er stadig brug for håndens arbejde. Vi bør skabe kreative klynger og vækstkuvøser - hvis vi samler aktørerne, kan det give noget synergi. Tingene skal placeres i naturen, fordi det fremmer kreativiteten. Vi skal lave en kunstbazar, hvor kreative kan formidle deres ting, og etablere nogle hybridsteder, hvor man kan mødes. Vi skal satse på art based innovation. Ferskvandscentret er allerede ved at være en lille klynge. Vi skal skabe et Silkeborg-campus, der kan tiltrække unge og gøre Silkeborg til en ung og fed by. « Trusler » Der er manglende politisk mod til at understøtte de kreative erhverv. Måske er vi ikke så kreative, som vi går og tror, fordi det altid er de kreative, der snakker med hinanden. « » Der er mangel på risikovillig kapital. Man kan frygte, at forskellige virksomhedskulturer kan støde sammen. Og måske er mange af vores virksomheder for små til virkelig at banke igennem. Demografisk kommer vi til at stå med et problem med, at der er for mange ældre og for få unge. Antallet af folk over 65 vil stige med 70 % over de kommende år. Til gengæld vil de ældre gerne være frivillige. Byen er for dyr for mange unge at bosætte sig i, og det er med til at skævvride tingene. « » Vi er analfabeter i den digitale verden. « » Det er også en trussel, hvis vi har mistillid til de politikere, vi har valgt. Det er for nemt at sige, at det bare er deres skyld. Men hvis vi kigger på samfundet generelt, er der sket et skred i den måde politikerne agerer på, og der kan man godt have en mistillid til, hvorfor egentlig de sidder hvor de gør.«

DELTAGERE: Troels Witter, Silkeborg Kommune Steffen Lange, Midtjyllands Avis Pia Poulsen, Bestseller Mogens Larsen, Silkeborg Bibliotek Thomas Møller Ørum, Erhverv Silkeborg Flemming Stentz Poulsen, Silkeborg Kommune Claus Sante, Erhverv Silkeborg Jan Formann, Erhverv Silkeborg

40


SILKEBORG - DEN FYSISKE BY // CITATER

» Her er et nærdemokrati, der rummer dynamik. (Niels Arent) » Papirfabrikken er en styrke, og Søtorvet rummer muligheder. (Julie Wissing Friis) » Vi har en spændende midtby, der har et endnu uforløst potentiale. (Henrik H.K. Jensen) » Motorvejen giver os nye regionale muligheder. (Henrik H.K. Jensen) » I vores karréby kan man gå rundture. Det kan man ikke i konkurrenternes. (Svend Jacobsen) » Vi har masser af kulturinstitutioner. (Niels Arent) » Vi profilerer vores by for dårligt. (Henrik H.K. Jensen) » Kultursatsningen i forbindelse med Bindslev Plads mangler at blive formidlet. (Svend Jacobsen) » Vi mangler et fællesskab, der kan sætte fart på – gerne i makkerskab med erhvervslivet. (Niels Arent) » Vi trænger til at shine vores midtby op – så kan vi skabe mange positive oplevelser i byrummet.(Henrik Kamp Ditlev) » Infrastrukturen er en åbenlys svaghed. Den vil heller ikke være en styrke i 2017. (Henrik Kamp Ditlev) » Der mangler ligefremhed og proaktivitet i det politiske system, specielt i forhold til erhvervsudvikling.

»

DER ER GOD PLADS TIL AKTIV BYUDVIKLING I SILKEBORG MIDTBY. (Svend Jacobsen)

»

VI HAR MASSER AF BYNÆR NATUR I KRAFT AF SKOVEN OG SØEN. DET GIVER OS NYE MULIGHEDER. (Henrik H.K. Jensen)

(Henrik Kamp Ditlev)

» Man kunne lave et nyt Jorn-museum på Søtorvet efter inspiration fra Utzon. (Svend Jacobsen) » Der er mulighed for at få en fortættet by, der samtidig er grøn. (Henrik Kamp Ditlev) » Der er på grund af beslutningen om motorvejen bedre muligheder for erhvervslivet. (Niels Arent) » Der ligger muligheder i at omdanne parkeringspladser til rekreative byer. (Svend Jacobsen) » Få byen og vandet til at spille sammen – der skal være kontakt. (Henrik Kamp Ditlev) » Bykernen og det nærmeste opland giver muligheder, fx i retning mod Funder. (Niels Arent) » Man kunne lave en bywiki og formidle på nye måder. (Henrik H.K. Jensen)

41

»

TRAFIKHÅNDTERINGEN ER EN VÆSENTLIG SVAGHED. LIVET I BYEN FOREGÅR PÅ BILERNES PRÆMISSER, IKKE PÅ KULTURENS OG MENNESKERS VILKÅR. (Julie Wissing Friis)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


SILKEBORG - DEN FYSISKE BY // CITATER

» En letbane kunne give muligheder. (Henrik H.K. Jensen) » Hattenæs og Ludvigslyst kan blive to nye kulturdrivere. (Henrik H.K. Jensen) » Der er en træghed i forhold til store beslutninger. (Niels Arent) » Der er manglende makkerskab omkring sponsorater m.m. (Birgit Bieling) » Har vi de rigtige rådgivere? Er vi for navlebeskuende? (Niels Arent)

»

BYEN VENDER RYGGEN MOD VANDET. (Henrik Kamp Ditlev)

»

INDSTILLINGEN MED AT ‘DET GÅR JO NOK’ KAN VÆRE EN TRUSSEL. (Svend Jacobsen)

»

DER ER EN FARE FOR MANGLENDE IDENTITET OG SAMHØRIGHED I KOMMUNEN. (Birgit Bieling)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

42


SILKEBORG - DEN FYSISKE BY // PLENUMDEBAT Styrker » Midtbyen ser vi som et samlet begreb for en masse forskellige styrker. Vi har et godt torv og en gågade og enkeltområder, der rummer store kvaliteter. De steder rummer store muligheder for at binde tingene sammen, og der er i det hele taget en midtby med et meget stort byudviklingspotentiale. « » Naturen, med både søerne og skovene, giver en god kontrast til midtbyen, og her er gode muligheder for friluftsaktiviteter. « » Motorvejen, der åbner i 2016, og som skal føre direkte til Århus, medfører, at mange områder skal brydes ned og bygges op igen. Dette skaber en masse nye projekter. Denne bynære form for motorvej bliver ret unik for Silkeborg og skaber nogle nye muligheder. « » Der ligger et stort formidlingspotentiale i historien om Drewsens papirfabrik.« » En stor styrke er også, at man kan aflæse historien i gaderne. « » Vi har også et stort projekt, Silkeborg Slot, som vi arbejder på at synliggøre. Det bliver et unikt sted og et grønt område i midtbyen. « » Det kunne være en stor styrke for os, hvis vi indså, hvor ung en by, vi er, for det kunne give mindre berøringsangst over for hvad, vi vil lave om og hvad vi ikke vil lave om. « Svagheder »Trafikken er en svaghed. Her er dårlig fremkommelighed, og det er en by, der er svær at bevæge sig rundt i som blød trafikant. « » Der er en svag politisk ledelse, som mangler mod. Der er manglende fællesskab til at sætte fart på udviklingen i kommunen. Vi vender ryggen til vandet. « » Vi synes ikke, vi er så gode til markedsføring, profilering og formidling. Midtbyen er et stort aktiv, men vi har ikke gjort det klart, hvad vi vil med den og hvad vi vil fortælle. Det er generelt mere formidling af byen, dens rum og pladser, vi mangler. Det er også det, der bliver efterspurgt af turister. Der mangler skilte. « » Silkeborg er en ung by, og det er ærgerligt, at de ældre

43

ting, som har været der i bybilledet, bare er blevet revet ned. Hele arkitekturpolitikken i byen kunne godt trænge til et gennemsyn. « » Vi har fået meget forærende gennem vores beliggenhed, men det er blevet en sovepude. Silkeborgensere kan være enormt selvfede. Det går rigtigt godt og folk flytter jo hertil hele tiden. « » På den positive side har vi mange gode sportsbegivenheder og et godt foreningsliv omkring idrætten. Og de mange, der flytter hertil hele tiden, gør at man bliver tvunget til at være sådan lidt open minded. « Muligheder » Ikke bare den nye motorvej, men også den letbane, vi får, kan blive en stor udviklingsdriver. « » Vi skal kigge på hvad det er for en midtby, vi har, og gøre den lækker. Vi skal have en by der er tæt, men ikke tæt på bekostning af byrummet. Vi skal have en blå og en grøn by, med rekreative muligheder og samspil med vandet. « » Vi skal gøre brug af Web 2.0-principper i forhold til formidling og vidensdeling ved at lave en bywiki og podcaste.« » Vi skal lave flere lysprojekter. « » Der ligger et stort potentielt projekt i de gamle planer fra 60erne til et nyt Asger Jorn-museum, tegnet af Jørn Utzon. Museet skulle lige på Søtorvet. « » Kommunen har to ejendommen til salg, der ligger i naturen. Lad os få tænkt noget kultur ind i dem. « Trusler » Vi skal passe på med manglende tillid til politikerne. Vi skal passe på, at vi ikke prioriterer forkert og ikke er i stand til at være mere målrettede. « » Det er en trussel, hvis vi ikke får inddraget alle aktører.« » Det er en trussel, hvis vi har manglende mod til at sige ja og nej til projekter. Vi skal turde vælge. « » Andre trusler er navlefnidder, selvfedme, træghed og ”det går nok”-attitude. «

DELTAGERE: Svend Jacobsen, Silkeborg Kommune Henrik Kamp Ditlev, Arkitekthuset Niels Arent, Funder-Lysbro Lokalråd Julie Wissing Friis, Silkeborg Kommune Henrik H. K. Jensen, Silkeborg Kommune Birgit Bieling, Silkeborg Kommune Gregers André Pilgaard, Silkeborg Kommune

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

44


SILKEBORG - MANGFOLDIGHED //CITATER

»

Der er gode muligheder for en videre styrkelse af kunst, og for en etnisk styrkelse gennem sprogskoler, Røde Kors og andre frivillige organisationer. Der er også gode muligheder for et godt idrætsliv i foreninger, og i forhold til naturen. (Grete Koch Juhler)

» Her er foreninger med et godt forhold til naturen, og der er mange gode faciliteter, som mange kan bruge. Foreningerne har et godt forhold til kommunen, hvilket skaber gode muligheder og udvikling.

(Jørgen Thyde)

»

Der er en god spændvidde i mangfoldighed – fx. er der et musikliv, som er bredt genremæssigt – og det viser, at der er et godt sammenspil mellem foreninger, kommune og borgere. Der er også et godt forhold mellem by og land. Og så er der et vugge-til-grav-forløb i byen, dvs. folk bliver i byen, de flytter ikke ud. (Michael Andersen)

»

Silkeborg er en stor kommune, som dækker socialt bredt. Vi dækker alle samfundslag, vi har andre kulturer boende, og vi har en international højskole i form af Performers’ House, og et godt musikliv. (Hanne Bach Pedersen)

»

SILKEBORG ER EN NYBYGGERBY, HVILKET ER SPECIELT, OG DET GIVER BYEN ET FLOW, SOM ER ANDERLEDES END I ANDRE BYER I REGIONEN. UDDANNELSESSEKTOREN HÆNGER GODT SAMMEN MED, AT SILKEBORG ER EN UNG BY. NATUREN ER UNIK OG GØR BYEN SPECIEL, OG DEN GIVER ET GODT GRUNDLAG FOR SAMARBEJDE OG UDNYTTELSE. (Peter Birk)

»

Her er et godt foreningsliv med klubber m.m. Der er også et godt kulturliv, hvor der er mange internationale festivaler, som fx. Dukketeaterfestivalen. Etnisk set er der en god sprogskole, men der er også et godt samarbejde omkring integration i GFU-Klubben og Røde Kors. I forhold til livsstil er der naturen, som indbyder til et godt samarbejde med foreninger. Der er også gode samarbejder på tværs af områder. (Dina Dinsen)

» Det er en svaghed, at vi ikke har et ungdomskultursted for unge fra 16 år og op. Vi mangler at få de unge mere på banen. (Dina Dinsen)

»

Det er en svaghed, at man ikke kan få viden gennem én portal, fx. en storskærm på torvet, omkring kulturarrangementer. Der mangler noget med kant. (Dina Dinsen)

» Vi mangler mere interaktion med etniske minoriteter og mere udveksling. (Michael Andersen) » Vi bruger ikke vores uddannelsesinstitutioner nok, og vi skal inddrage dem noget mere fx i kulturlivet. (Michael Andersen)

» Kulturaktørerne kender og bruger måske ikke hinanden nok. Der kunne være brug for et fælles kulturwebsite med input fra alle aktørerne. (Jørgen Thyde)

»

Brugen af naturen er noget ordinær, og den kunne bruges noget mere. Her kunne Silkeborg gøre sig til foregangskommune. (Grete Koch Juhler)

»

VI MANGLER SUBKULTURER. DER SKAL VÆRE MERE PLADS TIL DEM, VI IKKE VIL SE PÅ. (Hanne Bach Pedersen)

»

HER ER FOR MEGET ‘MIDTJYDE MED ULD I MUND’. DET SKABER EN KULTUR, HVOR VI ER OS SELV NOK, OG DET ER NOGET, VI SKAL KOMME UD OVER. (Dina Dinsen)

» Spidskompetencerne skal samarbejde noget mere. Der mangler kulturel koordinering. Der skal nye øjne til. (Hanne Bach Pedersen)

45

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


SILKEBORG - MANGFOLDIGHED // CITATER

» Der er en manglende risikovillighed fra alle aktører i Silkeborg, hvad enten de er store eller små. (Peter Birk) » Ude på skolerne er der masser af viden, men vi bruger den ikke. Vi kan ikke finde ud af det. Der er mange fremmede

i kommunen, men det udnytter vi ikke. Vi får ikke samlet op på den viden og de erfaringer, vi gør os i arbejdet med udlændingene. (Michael Andersen)

» Der er en vi-er-os-selv-nok-mentalitet, der bevirker, at man ikke tør tage chancer. Det medvirker til konformitet på alle områder.

»

Det kunne være fedt med en storskærm på torvet, hvor man kan gå hen og klikke sig ind og se hvad, der sker i byen. Det kunne også være fedt, hvis turistkontoret var i det gamle rådhus. Og man kunne sætte flag ved indfaldsvejene, som reklamerer for events i byen. (Dina Dinsen)

»

DER BØR OPRETTES EN KOORDINATORORDNING MED MENTORER TIL HJÆLP FOR ETNISKE MINORITETER, SÅ DISSE GRUPPER KAN BLIVE EN DEL AF KULTURLIVET OSV. AVISEN ER OK SOM FORMIDLINGSORGAN, MEN BEGRÆNSET, DA DET IKKE ER ALLE, DER LÆSER DEN. VI SKAL TÆNKE I ANDRE FORMIDLINGSSTEDER. (Dina Dinsen)

»

Der bør oprettes en koordinatorordning med mentorer til hjælp for etniske minoriteter, så disse grupper kan blive en del af kulturlivet osv. Avisen er OK som formidlingsorgan, men begrænset, da det ikke er alle, der læser den. Vi skal tænke i andre formidlingssteder. (Dina Dinsen)

»

Udkantsgrupperne kan inddrages ved at give mere frihed til udvikling af lokale projekter. Der er også muligheder i uddannelse. Ved at bruge nye uddannelsesområder, dvs. nye tiltag inden for arkitektur kan der skabes uddannelse i en helt ny retning, som ikke er brugt andre steder. Vi skal have og bruge synergi. (Peter Birk)

» Midtjyllands Avis får penge for at have en portal. Den er ikke særlig god og oplysende nu, så den skal bruge sine

penge på at videreudbygge sig til et videndelingscenter. (Jørgen Thyde)

» Der skal være mere risikovillighed i form af puljer til at udvikle forskellige projekter. (Jørgen Thyde) » Musik- og Teaterhuset skal lukkes op og indbyde mere til brug. For ganske få hundredetusinde mere vil flere kunne bruge det. Det skal mere aktivitet ind i huset, og det skal være mere bredtfavnende. (Jørgen Thyde)

»

Vi skal alle gøre noget mere, så der kan opnås fælles fodslag omkring synlighed. Der skal koordination til. Vi mangler kommunen som opsamlingssted og støtte. Vi er for lukkede, og vi kan lære af andre steder. Vi kan fx etablere et eventsekretariat, hvor folk med idéer kan komme hen og få hjælp til at føre dem ud i livet. (Michael Andersen)

» Vi skal have en KulturNat, som kan få både silkeborgenserne og yderområderne til at bruge kulturinstitutionerne noget mere.

»

MANGFOLDIGHEDEN SKAL SYNLIGGØRES. JEG HAR EN VISION, DER HEDDER GLOBALIA. DET ER EN GLOBAL LANDSBY, SOM REPRÆSENTERER HELE VERDEN, OG SOM SKAL VÆRE ET MIDDEL TIL SYNLIGGØRELSE AF DE ETNISKE MINORITETER OG ET TRÆKPLASTER FOR MULIGE NYE TILFLYTTERE OG TURISTER. DET SKAL VÆRE ET STED I SILKEBORG, HVOR MAN KAN BESØGE HELE VERDEN MED FX STANDE OG BODER. (Michael Andersen)

(Michael Andersen)

» Truslen er konformitet i kulturlivet og på de andre områder, på grund af kravene til præstationen, da det hele drejer sig om et slags ’pointsystem’. (Peter Birk)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

46


SILKEBORG - MANGFOLDIGHED // CITATER

» En trussel er det der med ’de for små sko’ – at Silkeborg på mange måder er lukket. Desuden er der et manglende politisk mod til at gennemføre tingene, hvilket betyder, at der er en tendens til en ensidig breddekultur. En trussel kan også være de lukkede subkulturer, hvis de lukker sig, fordi de er bange for at åbne sig op overfor os. Der er også en kedelig tendens til bedrevidenhed, som fører til lukkethed i forhold til alle aspekter. (Peter Birk)

» Det er en trussel, hvis der er et manglende engagement og manglende handlekraft og iværksætteri. Og også, hvis

man sidder og brænder inde med noget på grund af mangel på hjælp, som kan føre til mangel på iværksætteri. Det er en stor trussel, hvis man har en viden, som er lukket og indkapslet. (Grete Koch Juhler)

» Jeg er bange for, at man ikke kan forvente en fremtidig journalistisk dækning af lokalstof på grund af økonomien,

»

HER I BYEN KUNNE VI GODT LAVE EN KULTURRUTE, HVOR FOLK KAN BLIVE FØRT RUNDT. DET ELSKER DE, OG SÅ KAN DE OGSÅ SE HVAD DER FINDES HER OG LÆRE NOGET SAMTIDIG. (Dina Dinsen)

hvis finanskrisen fortsætter. Det er set mange steder, at de lokale aviser lukker på stribe. Det betyder meget for en mindre kommune, hvordan økonomien er. (Jørgen Thyde)

» Der er en trussel forbundet med ikke at bruge de digitale muligheder, der dukker op i fremtiden. Grunden til at vi ikke bruger dem kan være manglende viden. (Michael Andersen)

» Vi skal altid lære, men vi skal også huske at være. Vi skal være åbne over for verden. (Hanne Bach Pedersen) » Det er en stor trussel, hvis vi glemmer mangfoldigheden, fordi de nødvendige områder som skole, ældre og børn

skal dækkes økonomisk, så der ikke er midler til kulturen, som også er vigtig, men som er nemmere at spare væk. Politikerne skal prioritere kultur, ellers bliver det ikke til noget, men kulturlivet skal også selv være bedre til at brande sig og skabe økonomisk bund. (Dina Dinsen)

»

DET ER EN TRUSSEL, HVIS DER LIGE PLUDSELIG IKKE ER NOGEN, DER GIDER MERE. SILKEBORG BYGGER PÅ, AT FOLK GIDER. (Jørgen Thyde)

47

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


SILKEBORG - MANGFOLDIGHED // PLENUMDEBAT Styrker » Naturen er en ramme for alle aldersgrupper, og naturen omkring Silkeborg er noget, som ingen andre har, i hvert fald ikke i samme målestok. « » Foreningslivet er rigt og bredt, og der er et stort engagement. « » Uddannelsesinstitutionerne er dem, der står for mangfoldigheden. Mangfoldighed er en ophøjet værdi i kulturpolitikken. Der kommer ting udefra, man skal tage stilling til, og det giver mere mangfoldighed. « Svagheder » Vores største problem er manglen på et ungdomskulturhus med kant. Der er manglende risikovillighed. Der er manglende vidensspredning – der er for meget viden, vi ikke får fat i. Det er så pænt og strømlinet i dag, og man kommer pænt og spørger om lov til at starte en demonstration. Der skal vi have gang i nogle mere vilde ting. Vi opfordrer ikke de unge nok til at hærge og klatte maling på en bygning. Sådan noget kan man ikke institutionalisere. Sådan noget må bare komme. Vi kan ikke sætte vildskaben i rammer. « Muligheder » Vi skal blive bedre til formidling på nettet og Web 2.0. Mange har nettet som deres primære informationskilde, men der er også nogle, som ikke bruger det, og der skal vi have nogle utraditionelle mødesteder, hvor man kan komme ind fra gaden uden at være medlem af et eller andet. Man kunne indbygge noget globalisering. Elværket kunne inddrages i det. « » En lavt hængende frugt er musik- og kulturhuset, der nogle gange står tomt. Det skal kunne bruges hele tiden. « » Vi skal også indtænke naturen som ramme for alt det, vi snakker om. «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

» Der skal være nogle åbne økonomiske puljer. « » Vi vil også gerne konkret foreslå en kulturnat, hvor alt kunne blive præsenteret mere uhøjtideligt. « » Vi bør have et eventsekretariat, der udbyder professionel hjælp til nogle, der gerne vil i gang, men ikke ved hvordan man gør. « » Silkeborg burde prale af, at vi har Kirkens Korshær liggende på en så god placering. Jeg er dybt bekymret for al den der tro på den kreative klasse. Det er kun en tredjedel. Vi skal gøre noget alle sammen. Vi skal huske på sutterne og alle de andre. Vi skal være stolte af at vi har den plads til sutterne i form af Kirkens Korshær, i stedet for at de bliver kørt ud af byen. Vi bliver rige af mangfoldighed. « Trusler » Der ligger en trussel i præstationskultur. Hvis der hele tiden ligger sådan et krav om, at det hele skal være så effektivt, så bliver der ikke plads til visse grupper. « » Manglende digitalisering – det er et problem, hvis vi ikke forstår at bruge de unges medier. « » Vi er bange for, at de besparelser, vi ser nu, går ud over kulturen. Centralisering er en trussel, for det kan forhindre folk i at få indflydelse, og det medfører flertalskultur og bureaukratisering. « » Man kan frygte en professionalisering, der gør, at subkulturerne ikke kommer med, og at subkulturerne lukker sig om sig selv. « » Vi skal huske indvandrere, unge, gamle og udsatte grupper. Der ligger en fare i selvfedme – at vi er nok i os selv og ikke gider høre på dem, der er anderledes. Der er en tilbageholdenhed hos dem, der er anderledes, i forhold til at formidle sig selv. «

DELTAGERE. Grethe Koch Juhler, Idræt om Dagen Jørgen Thyde, AOF Michael Andersen, Silkeborg Turistbureau Hanne Bach Pedersen, Børnekultursamrådet Dina Dinsen, Ungdomsskolen Peter Birk, tidl. Stadsbibliotekar Marie Birch Basse, Silkeborg Kommune

48


SILKEBORG - UNGDOM // CITATER

» Her er et mangfoldigt kulturliv for de unge, og her er mange aktører. Byens størrelse giver et lokalt præg på det, der foregår. (Lars Kristensen)

» Her findes et højt aktivitetsniveau af høj kvalitet og gode rammer. (Christian Nørgaard) » Her er mange faciliteter og stor åbenhed for tværgående samarbejde. Det giver mulighed og basis for udvikling.

»

HER ER MANGE AKTØRER, FX DEN KREATIVE SKOLE, PERFORMERS’ HOUSE OG UNGDOMSSKOLEN, SAMT FORENINGER. (Ghita Warrer)

(Allan Agerbo)

»

Vores centrale placering med mange større byer rundt om er vores styrke. Det giver synlighed, og vi har mange gode og gratis tilbud. (Tove Bitsch Andersen)

» På enkeltområder som kor og rytmisk er der høj kvalitet. Der er masser af muligheder og miljøer. (Christian Nørgaard) » Der mangler økonomi til tværgående projekter, sådan at man kunne styrke mangfoldigheden og dermed samarbejdet.

»

Jeg kan ikke se en kunstprofil. Kommer de fra Den Kreative Skole, efterlades de i et tomrum. Man kunne vælge et område og opdyrke det, som fx. nycirkus.

» Der er ikke økonomi til ansættelse af fx. en ungdomskulturkonsulent. Hvor er vores ungdomskultur i forhold til de

»

JEG KAN HAVE SVÆRT VED AT FÅ ØJE PÅ MANGFOLDIGHEDEN. FX FINDES SKATERE OG RAPPERE IKKE SOM SYNLIGE KULTURER. (Allan Agerbo)

svagere? (Niels Kaas)

»

Der er ikke sammenhæng mellem de unge. Viljen til at få ting til at ske er ikke til stede, fordi de voksne pædagoger, lærere og institutioner tager over. (Christian Nørgaard) skal støttes på grund af den regelstyring, der har gjort dem afhængige af voksen støtte. (Lars Kristensen)

»

» Det kommende kulturtorv på Bindslevs Plads giver muligheder for ungdomsmiljøet. (Tove Bitsch Andersen) » Vi skal bringe de unge sammen med henblik på kortlægning af deres behov. (Christian Nørgaard) » Der bør ansættes en ungdomskulturkonsulent. Det vil give mulighed for netværksdannelse mellem mange typer

(Ghita Warrer)

» Vi mangler et ungdomskulturkraftcenter. Vi skal have dem i dialog. De har ikke styrken til selv at iværksætte. De

ungdomsgrupper, for de unge er ikke en homogen gruppe. En konsulent, der kan koordinere, kortlægge, lytte til idéer og udfordre til at iværksætte. (Ghita Warrer)

DER ER MANGEL PÅ REVNER OG SPRÆKKER TIL GRÆSRODSMILJØER. DER ER MANGEL PÅ RAMMER FOR EKSPERIMENTERENDE, UFORMELLE KREATIVE VÆRKSTEDER OG UDFORDRENDE UDERUM.

»

Vi har gode muligheder for at skabe synlighed omkring ungdomskulturen, som man gjorde det i forbindelse med kulturugen. (Lars Kristensen)

49

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


SILKEBORG - UNGDOM // CITATER

» Den Frie Ungdomsuddannelse havde nogle revner og sprækker, som genererede noget god energi. (Niels Kaas) » Byen er bange for, at der kommer noget og slår revner i pænheden. (Allan Agerbo) » Unge har en forudgående forventning om, at kommunen skal støtte initiativer. (Christian Nørgaard) » Når politikerne støtter, gør de sig selv til centrale figurer og tager æren for det, der sker. De skal træde til side. (Christian Nørgaard)

»

VI SKAL VÆRE ET CENTRUM FOR – OG SKABE EN FÆLLES VISION OMKRING – NYCIRKUS. MAN KUNNE ETABLERE ET SAMARBEJDE MED VIA, DER UDVIKLER NYE FORMELLE UDDANNELSER. VI HAR ALLE DE INSTITUTIONER, DER OPLAGT KUNNE KNYTTES TIL DET – DEN KREATIVE SKOLE, GYMNASIET OG BØRNEKULTUROMRÅDET. NYCIRKUS ER TILPAS BREDT OG SÅ GIVER DET FX MULIGHEDER FOR IKKE-SPORTSMINDEDE UNGE. (Allan Agerbo)

»

DET ER EN TRUSSEL, HVIS PÆDAGOGVÆLDET FORTSÆTTER OG TAGER ALT INITIATIV FRA DE UNGE. (Christian Nørgaard)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

50


SILKEBORG - UNGDOM // PLENUMDEBAT Styrker » Vi synes, der er en fantastisk alsidighed i vores tilbud, specielt inden for musikområdet. Styrker er også foreningslivet og idrætten. Der er masser af muligheder og masser af alsidighed. « » Vi har spidskompetencer på musikområdet. Det er noget specielt for Silkeborg. « » Der er en stor åbenhed for samarbejde, institutioner og grupper imellem. « » Vi har en kreativ ungdomsskole. Vi har biblioteket. Vi er især alsidige på det strukturerede og organiserede område for tilbud for unge, men ikke så meget på det uorganiserede. Vi har to højskoler, som er bynære, hvilket også er unikt for Silkeborg. Der kommer læssevis af unge til byen hvert semester, og det giver et pift til byen. «

Trusler » Det er en trussel, hvis pædagoger fortsat tager initiativet fra de unge. « » Og det er en trussel, hvis man tror, at rammerne skaber indholdet. Det nytter ikke bare at bygge en hel masse. Der skal nogle kræfter til at arbejde videre med det. Det er en trussel, hvis man skyder med spredehagl. Man må erkende, at vi ikke har råd til det hele. «

Svagheder » Vi synes vi mangler nogle kreative værksteder, der giver plads til eksperimenter for de unge. « » Vi mangler en kunstprofil og et ungdomskulturkraftcenter. « » I forbindelse med ungdomskultur har vi ikke nogen flagskibe i form af festivaler. Vi har Riverboat Jazz Festival, men det er jo ikke just for unge. « Muligheder » Vi vil have Silkeborg til at blive den store by for nycirkus. Vi har bl.a. Performers’ House og Den Kreative Skole som oplagte steder til at understøtte det. « » Vi ser mange muligheder omkring vores fremtidige kulturtorv, som er en sammenbygning af Den Kreative Skole, Medborgerhuset og Silkeborg Bibliotek. Her skal vi skabe nogle rammer for de unge. « » Vi skal skabe større synlighed omkring de unge subkulturer. Vi skal skabe sammenhængskraft blandt de unge med samme interesse. «

51

DELTAGERE: Mike H. Rasmussen, Musiksamrådet Niels Kaas, Jysk Musik- og Teaterhus Allan Agerbo, Performers House Lars Kristensen, Ungdomsskolen Christian Nørgaard, Ungdomsskolen Ghita Warrer, Silkeborg Kommune Tove Bitsch Andersen, Silkeborg Kommune

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

52


53

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VIBORG // NØGLETAL AREAL: 1.422 km²

ALDERSFORDELING: 7,8 % 0-6: 7-16: 14,6 % 17-64: 62,1 % 65+: 15,5 %

INDBYGGERTAL: 93.310

VIBORG ANDEL MED ANDEN ETNISK BAGGRUND: 5,45 %

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KULTUR- OG FRITIDSBUDGET 2010: 1550 kr. pr. indbygger

VENSKABSBYER: Borgå – Finland Hamar – Norge Lund – Sverige Dalvik – Island Kecskemét – Ungarn Lüneburg – Tyskland Marijampole - Litauen

54


VIBORG

Kort om Viborg Som en af Danmarks ældste byer (dateres til 900-tallet) er Viborg en meget historisk og traditionsrig by. Netop i år fejres 950-året for Viborg som bispesæde og der har gennem historien været stor indflydelse fra den siddende kongemagt. Tilbage i 1800-tallet fik stænderforsamlingen sæde i byen og senere kom også Danmarks første kreditforening og Hedeselskabet. Viborg huser ligeledes Vestre Landsret, ligesom byen er Regionshovedstad. Indtil 2001 var Viborg en garnisonsby. Kommunen overtog herefter kaserneområdet, som nu er under udbygning til et kultur- og uddannelsescenter. Desuden bygges Viborgs nye rådhus på området (tegnet af arkitekt Henning Larsen). Viborg er således præget af historien med brostensbelagte gader og torve, men udvikles tillige med ny og spændende arkitektur.

KULTURBUDGET (inkl. sport og fritid): 1.164 kr. pr. indbygger (folkeoplysning, lokaletilskud, fritidsaktiviteter og kulturel virksomhed) 386 kr. pr. indbygger (biblioteksvæsen) I alt 1.550 kr. pr. indbygger

Kultur i Viborg Viborg by er kendt for et rigt og varieret kulturliv med kunst, musik og sport midt i alt det grønne. Specielt børnekulturen samt byens eliteidrætsklubber spiller hovedroller på Viborgs kulturscene. Men kulturen i Viborg er meget mere end det. Viborg teater, Musikskolen, Kunsthal Brænderigården, Elmuseet, Skovgårdsmuseet og Stiftsmuseet er blot nogle af de mange kulturinstitutioner i kommunen. Herudover er der en stor underskov af kulturelle foreninger spredt over hele kommunen (ca. 70 foreninger er samlet under Kulturelt Samråd), ligesom kommunens 66 forsamlingshuse danner rammerne for et varieret kulturliv. Herudover huser Viborg Animationsskolen, som er Danmarks førende institution på området. Kommunens strategiske rolle vil til stadighed være at skabe grundlag for kultur- og fritidslivet gennem støtte til etableringen af anlæg og lokaler samt til iværksættelse af aktiviteter.

55

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VIBORG - KULTURARV // CITATER

» Her er et aktivt foreningsliv med et stort publikum. (Rikke Schmidt) » Her er mange dygtige ansatte og frivillige. (Flemming Pedersen) » Vi har en højt kvalitativ viden indenfor mange områder, der er en bred, dyb og varieret viden fra fagfolk, og vores

»

DE FYSISKE RAMMER ER DER: GOD HISTORIE OG GODE BYGNINGER. (Søren Hartly)

historie er veldokumenteret.

» Her er mange forskningsinstitutioner, selvom vi mangler et universitet. (Rikke Schmidt) » Vi har forskningssamarbejder med universiteterne. Godt nok er vi en provins, men her er ikke videnstørt. (Iben Overgaard)

» Vi har mange flotte, særprægede og unikke bygninger. (Flemming Pedersen) » Industrihistorien mangler. Der mangler PR og oplysning. Bygningerne bruges til forkerte formål. De historiske

bygninger bruges ikke til at fortælle historie. Der er ingen fælles historisk formidling. (Kristian Johansen)

» Der er for få midler og for lidt ejerskab over den viden, man har. Der er ingen opbakning til at promovere den store

viden overfor borgerne.

» Der er ikke ressourcer til at lave PR. En etnolog har ikke nødvendigvis forstand på PR. (Rikke Schmidt) » Der er et støvet image, der mangler de sidste 10-15 procent. » Vi har intet universitet. » Der er for få midler til at udnytte den store viden. (Flemming Pedersen) » Der mangler et særligt, kendt kunstværk, fx en Rembrandt. » Her er gamle bygninger og dårlig økonomi. Der er for mange små enkeltinstitutioner. (Iben Overgaard) » På forfatterskolen på Hald kunne man lave nogle aktiviteter, der rækker ud over enkeltinstitutioners rammer. (Iben Overgaard)

»

HALD HOVEDGÅRD ER USYNLIG BORTSET FRA ÉN DAG OM ÅRET. (Søren Hartly)

»

HER ER ET MANGLENDE TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. (Iben Overgaard)

»

Der skal laves noget fælles formidling gennem den fælles skoletjeneste. Der skal afsættes økonomiske midler til en bedre tværfaglig formidling. (Hanne Sørensen)

» Skoletjenesten skal tilføres ressourcer, så den kører kontinuerligt og udvikler sig. (Iben Overgaard) KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

56


VIBORG - KULTURARV // CITATER

»

Der skal laves en tværmedial formidlingstjeneste, hvor trådene mellem kulturarvsinstitutioner og andre institutioner kan knyttes sammen.

»

Vi skal have en fælles indgangsportal, hvor brugeren er i centrum. Der skal også oprettes et formidlingsunivers for børn og unge.

»

NYE GENERATIONER OPNÅR IKKE KENDSKAB TIL KULTURARVEN.

»

Museerne skal være strategiske samarbejdspartnere, og alle kompetencer skal udnyttes aktivt i fx den kommunale udvikling. (Iben Overgaard)

» Bare få ekstra midler ville gøre en kæmpe forskel. En større egenfinansiering vil generere større tilskud. » Vi skal have en pendant til ’kulturvidenskabernes hus’ – en ’fabrik’ med viden om kultur og historieundervisning. » Det er en trussel, hvis formidlingspotentialet forbliver uudnyttet og går til spilde. » Enkeltpersoner bliver uvenner, og der er dårlig dynamik. » Institutionerne bliver for små til at modsvare de krav, som stilles af omverdenen. » Bygningerne er slidte, og kunstværkerne kan ikke opbevares ordentligt og sikkert.

57

»

DER ER KUN SPORT I AVISEN.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VIBORG - KULTURARV // PLENUMDEBAT Styrker » Vi har nogle flotte, særprægede og unikke huse til museerne, fx Elmuseet. « » Vi har mange engagerede ansatte og frivillige. « » Vi har en meget levende og engageret formidling, både gennem museernes ansatte og de mange lokale historiske foreninger. Vi har mange kvalificerede fagfolk med en dyb og bred viden om de mange felter, som kulturarvsinstitutionerne dækker. « Svagheder » Vi bor i gamle bygninger og har en dårlig økonomi. Der er en dårlig udnyttelse af de ressourcer, der er til stede. Der bruges ikke meget på kulturarven i Viborg Kommune i forhold til andre steder. Der er mange små aktører, der er kvalt i økonomiske rammer. Der er for få tværfaglige samarbejder. Der er for mange institutioner, og de er for små. Vi, der arbejder med forvaltning af kulturarven, kunne godt løfte den opgave og gøre noget mere ved det. « » Museerne har et støvet image. Vi skal komme ud over grænsen og formidle det, vi har. Men vi har bare ikke midlerne til at gøre det på en måde, så det bliver superattraktivt. « » Vi mangler et universitet, også selvom vi har samarbejder med andre universiteter. « » Og så mangler vi, at en institution har en særlig genstand eller et særligt værk, der er kendt ud over landets grænser. « Muligheder » Vi har arbejdet på et konkret projekt i form af en fælles skoletjeneste for hele Viborg. Den er desværre landet i en kommunal udørk. « » Det skulle være en formidlingstjeneste med en økonomi, så den kunne arbejde kontinuerligt. Den skulle så kunne bruges af alle aktører, der byder ind med indhold. Vi har set lidt på midtbyen og de huse, der er derinde. Når de er solgt, kunne museerne se for sig, at man laver et fælles kulturarvshus, som har formidling som sin primære opgave, med brugeren i cen-

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

trum. Det skulle være et unikt kultursted, hvor de mange kompetenceområder kan være med til at byde ind, og alle fagligheder kan komme i spil. Et kreativt, dynamisk kraftcenter, hvor naturvidenskab, kunst og kulturhistorie skal mødes og gå op i en højere enhed. Man kunne forestille sig en slags kulturarvsklynge med satellitter længere ude. Bare ganske få ekstra midler ville gøre en kæmpe forskel. Vi ville få bedre fondsøgningsmuligheder og i det hele taget få en bedre økonomi. « » Vi skal gå ind i nogle flere samarbejder og udnytte kompetencerne på museerne bedre. « » Vi kunne udnytte den viden om kulturlandskabet og det æstetiske landskab og på mange andre måder få glæde af de kompetencer, der ligger på museerne, hvilket også kunne medvirke til at løse andre problemer med byen. « » Vi skal i gang med noget helt nyt i Viborg – det hedder samarbejde! Vi skal gøre formidlingen af kulturarven dynamisk. « » Der er meget vanetænkning i de små enheder rundt omkring. Der skal komme nye generationer, der kan gentænke tingene. « Trusler » De alt for små tilskud og besparelserne i øvrigt også som følge af finanskrisen, får institutionerne til at miste gejsten. « » De fysiske rammer er også utilstrækkelige. Vi kan ikke bevare vores genstande og udstille dem tilfredsstillende. Vi har ingen lækker café og lækre butikker. Der går viden tabt, hvis den ikke kommer i spil. Institutionerne bliver parkeret ude på sidelinjen. « » Der er en risiko for, at formidlingen forbliver støvet, viden går tabt og potentialet går til spilde. Også hvis de elektroniske formidlingsmuligheder forbliver uudnyttede. For det er sådan, at hvis ikke det findes på nettet, så findes det ikke. « » Det er også en trussel, hvis avisernes kulturdækning kun handler om sport. Den største trussel er manglende ildsjæle og manglende gejst hos dem, der skal bære tingene igennem. «

DELTAGERE: Rikke Schmidt, Stiftsmuseet Søren Hartly Flemming Pedersen, Kulturelt Samråd Kristian Johansen, Bruunshåb Iben Overgaard, Skovgaardmuseet Hanne Sørensen, Hvolris

58


VIBORG

59

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VIBORG - KUNST // CITATER

» Byen har mange kulturhuse og institutioner med markant forskellige profiler. (Hans Henrik Jakobsen) » Den klassiske musik står godt i Viborg. (Hans Henrik Jakobsen) » Her er gode vilkår for uddannelse i billedkunst. (Susanne Mecklenborg) » Der er mange, der har viljen til kreativitet på græsrodsniveau og politisk.(Ole Capion) » Det er en styrke, at Viborg har en historie. (Ole Capion) » Viborgs beliggenhed i midten af regionen er en styrke. (Ole Capion) » Der er mange gode netværk i byen. (Annemette Myrhøj) » Vi har mange biblioteker og også en bogbus i Viborg. (Annemette Myrhøj) » Der mangler noget samarbejde inden for billedkunstområdet.( Hans Henrik Jakobsen) » Der er en skæv aldersfordeling blandt aktørerne og i foreningerne. (Hans Henrik Jakobsen) » Der er for lidt professionalisme og kunst i det offentlige rum, manglende udsyn og politisk forståelse. (Ole Capion) » Man er meget låst fast i sin måde at lave formidling på kommunens website. (Karen Lintrup) » Der er brug for en øget koordinering og samkøring af husene. (Hans Henrik Jakobsen) » Der ligger muligheder i at bruge remisen konstruktivt til de kulturelle vækstlag. (Hans Henrik Jakobsen) » Vi skal bevidstgøre politikerne om de kulturelle muligheder. (Hans Henrik Jakobsen) » Man bør øremærke penge til få, enkelte ting, som derved kan blive store. (Annemette Myrhøj) » Politikernes manglende forståelse for kulturens muligheder er en trussel. (Hans Henrik Jakobsen) » Det er en trussel, hvis politikerne ikke bliver mere positive overfor vækstlagene. (Susanne Mecklenborg) » Økonomien er en trussel. (Annemette Myrhøj)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

»

MAN HAR SAMLET NOGLE GODE KULTURFOLK, SOM HAR LET ADGANG TIL HINANDEN. (Karen Lintrup)

»

DER MANGLER NOGLE FYRTÅRNE. (Ole Capion)

»

DER ER MANGEL PÅ MILJØER FOR VÆKSTLAGENE.

»

MAN KUNNE BRUGE DE GAMLE RÅDHUSE TIL VÆKSTLAGENE. (Susanne Mecklenborg)

»

VIBORG ER IKKE EN BY, DET ER EN TILSTAND. BYEN ER SELVTILSTRÆKKELIG OG INDADVENDT. (Hans Henrik Jakobsen)

60


VIBORG - KUNST // PLENUMDEBAT Styrker » Vi har mange kulturhuse med markante og forskellige profiler i kommunen fx vandkraftværket i Tange og museerne. « » Vi har mange aktive aktører inden for de skabende kunstarter, både professionelle og amatører. Der er en stor deltagelse i kunstneriske aktiviteter. « » Vi synes ikke, vi har nok formidling. « » På bibliotekerne laver vi jo godt nok ikke andet end formidling hele dagen. Der findes ikke det store netværk, men der er enkelte gode formidlingstiltag fx Åbne AtelierDøre. « » Der er amatører, der selv udfører ting, og det er en styrke ved Viborg, at der er en bred folkelig deltagelse, som foregår decentralt. « » Vi har nogle gode uddannelsesinstitutioner, fx Animationsskolen og Musikskolen, der har MGK-overbygning. Der er også Kunstskolen, som dog ikke er professionel. « Svagheder » Vi synes, vi mangler et alternativ til Tinghallen, som er kommunens største koncert- og arrangementshal, hvor det næsten er umuligt at afholde noget på grund af den dårlige akustik. « » Der mangler nogle fyrtårne og vækstmiljøer. « » Der bliver skudt med spredehagl med den økonomi, der er, og der satses for bredt. « » Viborg Kommunes website er en stor hæmsko for formidlingen. Vi har et stort problem med, at vi ligesom er nok i os selv. Vi kommer ikke nok ud over kommunegrænsen. « Muligheder » Vi foreslår, at man bruger remisen og de gamle rådhuse som rammer til det kulturelle vækstlag, for der er faktisk mangel på væresteder. Der skal både være kunstnere og

61

formidlere i disse nye rammer. « » Vi skal have større vidensdeling mellem aktørerne i byen, specielt aktørerne i de kulturelle vækstlag. Vi skal samarbejde mere omkring formidling og lave nogle netværksmøder på tværs. Man bør bruge de gamle rådhuse, som der er fire tilbage af. Hvis man på denne måde skaber plads til vækstlagene, så vil det også medføre mere networking. Vi skal fremme de mere uformelle formidlingsmetoder og oprette et sted for producerende kunstnere. De gamle rådhuse er faktisk 70er-bygninger, så det er ikke fordi de er så gamle. « Trusler » Vi har ikke økonomi til at vedligeholde de fysiske rammer. « » Et andet problem er byens selvtilstrækkelighed og indadvendthed. Kunstneren Erik A. Frandsen sagde engang, at Viborg ikke er en by, men en mental tilstand. « » Det er en trussel, at politikerne mangler forståelse for kunstens potentiale. Der er mangel på vilje til at samarbejde og mangel på udsyn. «

DELTAGERE: Susanne Mecklenborg, Åbne AtelierDøre Annemette Myrhøj, Viborg Centralbibliotek Hans Henrik Jakobsen, Viborg Kunstforening Ole Capion, Viborg Innovationsfond Karen Lintrup, Brænderigården

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VIBORG - KREATIVE ERHVERV // CITATER

» Middelalderbyen Viborg er en styrke. » Viborg har status som regionshovedstad. » Her er mange kulturelle enheder, som skaber et bredt spektrum. » Der er meget stor opbakning, når det gælder kommercielle tiltag som søndagsåbent i Bilka og Open By Night. (Anders Kristensen)

» Samarbejdspotentialet udnyttes ikke. » Her er ingen fyrtårne – kun enheder, som ikke skaber energi. » Infrastrukturen er elendig, både når man skal til og fra byen, og når man er i byen. » Viborg er præget af et landligt snæversyn. » Det er generelt svært at finde personligheder inden for de kreative erhverv i Viborg. (Hans Jagd) » Det går alt for langsomt i Viborg. De andre byer kommer altid før os. (Mona Pedersen) » Viborg sammenlignes altid med de nærliggende byer, som Århus og Herning. Jeg hører ingen sammenligning med

fx Berlin eller New York. (Mona Pedersen)

» Vi har jo Medieskolerne i Viborg, men der er næsten ingen, der kender noget til dem. (Mona Pedersen) » Det er helt bevidst, at jeg ikke har nævnt noget om sport. (Hans Jagd) » Der er masser af uudnyttet potentiale, som kan være med til at styrke kulturen i Viborg. » Jeg synes, remisen er et meget spændende sted, og idéen med en slags basar er god, men jeg tror, at vi er nødt til

at placere fx en Burger King dernede, for også at få de unge mennesker derned. (Anders Kristensen)

»

En gruppe som fx museerne har deres egen selvforståelse i deres samarbejde. Måske de skulle prøve at blandes med nogle andre. (Anders Kristensen)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

»

HER FINDES EN DEL KREATIVE VIRKSOMHEDER OG UDDANNELSER, SOM SKAL BRUGES I LANGT HØJERE GRAD, FX REKLAMEBUREAUER, ANIMATIONSSKOLEN OG MEDIESKOLERNE.

»

MAN ER GENERELT FOR PÆN I VIBORG OG TØR FOR LIDT.

»

DER ER FOR MEGET JANTELOV I VIBORG. (Anders Kristensen)

»

FORHOLDET MELLEM LAND OG BY I KOMMUNEN ER PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT IKKE NOGEN STYRKE FOR KULTUREN I VIBORG. (Anders Kristensen)

62


VIBORG - KREATIVE ERHVERV // PLENUMDEBAT Styrker » Der er gode rammer hvad angår erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Der er et stort vækstlag mange steder, der måske er delvis usynligt, men de har gode fysiske rammer i form af steder som Brænderigården. Der er rigtig mange mindre enheder af aktører, og der er en meget bredspektret profil. Der ligger mange kompetencer skjult. Sjovt nok er Animationslinien mere kendt i København end i Viborg. « » Vi har en lokalavis, og biblioteket sprøjter formidling ud, men spørgsmålet er, om det bliver læst. Der sker meget her, også erhvervsmæssigt. Der er en enorm mængde af små enheder, der gør det rigtigt godt. Men der er for lidt samarbejde mellem de enkelte aktører. Man kunne også inddrage brugerne mere. Vi har et stærkt reklamebureau, der kunne bruges langt mere ekspressivt. Der er i det hele taget mange entreprenører, der kunne komme langt, hvis de gav den lidt mere skrue. « Svagheder » Vi synes, der mangler nerve, vilje, visioner og risikovillighed. Vi skal ikke have store begivenheder bare for at have dem. Dolly Parton var måske ikke så nødvendigt. « » Der er mange små enheder, og der er brug for mere teamspirit og samarbejde. Der er for meget selvtilstrækkelighed. Formidlingen er utilstrækkelig og for spredt.« » Der er rigtigt megen viden, men der mangler noget konkurrence. Vi skal turde noget mere. Der er trang til et større selvopgør. « Muligheder » Her er mange gode fysiske rammer, som er meget forskelligartede, og de lægger op til en bredere udnyttelse.« » Der er mange forskelligartede aktører, og vi skal skabe mere koordinering og dialog mellem dem. Derved kan vi skabe nye produkter og nye tilgange. Der bør etableres en

63

kulturtænketank i Viborg, hvor kultur i bred forstand kan indtænkes i forskellige projekter. Her i dag synes man at have en vis åbenhed over for samarbejde, men der findes samarbejde på to niveauer: Der er det samarbejde, der er det overordnede paraplysamarbejde, hvor man ser kultur indtænkt i Viborg Kommune helt oppe fra toppen og nedad, og så er der det faglige, tværgående samarbejde, hvor lige børn leger bedst. Men det er ikke sikkert, at disse lige børn får skabt den helt store kant og nyskabelse i det større perspektiv. Den nyskabelse skal måske komme fra en helt anden kant. Viden plus viden er lig med ny viden. Generelt er der masser af viden, men vi kan ikke bruge den til noget, hvis den ligger hengemt. « Trusler » VisionHouse var en god vision og er det måske stadig, men hvad nu? « » Det er en trussel, hvis der er for meget lovgivning og ”red tape”, der forhindrer aktørerne i at agere. « » Der skal være relevant konsulentbistand. Lige nu bruges 80 % af tiden på bøvl. « » Der er en manglende udnyttelse af IT. « » Der er mangel på målretning. Der skydes med spredehagl, og man prøver at kopiere naboen. Vi kan ikke det hele. Men vi har talenter, der kan udnyttes. Vi skal lade være med at kopiere Silkeborg, Herning og andre steder. Vi skal være vores rødder bevidste på en kreativ facon. «

DELTAGERE: Hans Jagd Mona Pedersen, Kulturprinsen Anders Kristensen

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VIBORG - DEN FYSISKE BY // CITATER

»

Der er rigtig mange mennesker, der interesserer sig for hvordan byen ser ud arkitekturmæssigt osv. Derfor er borgerne en væsentlig aktør. (Marianne Fauerholdt)

» Uanset hvordan, man kommer ind i byen, ender man på Preislers Plads – byens grimmeste sted. (Peter Q. Rannes) » Den overordnede vision mangler. (Peter Q. Rannes) » Demokrati er besværligt. Alle skal høres, og så drukner udviklingen i detaljer. (Marianne Fauerholdt) » Herning har altid haft en vision om at ville gøre det bedste. Viborgløsningen er altid det halve – janteloven i funk-

tion! (Lars Munkø)

» Der er lidt Korsbæk over det. Mads Skjern flyttede til Herning, og vi har kun ’Damernes Magasin’…

»

KOMMUNEN HAR EN GOD PLACERING. MULIGHEDERNE ER DER, MEN BLIVER DE UDNYTTET?

»

INFRASTRUKTUREN ER DEN STØRSTE SVAGHED VED VIBORG.

(Michael Reventlow Mourier)

» Den manglende udnyttelse af den viden, vi har om Viborg, er et større problem end manglende viden. (Lars Munkø) » Der er ikke noget, man ikke kan finde hurtigere på Google end på Viborg.dk, så det er det, folk gør. (Lars Munkø) » Der er blevet for pænt på Kaserneområdet. Det skulle have været bevaret og udnyttet. (Peter Q. Rannes) » Vi skal sørge for, at de kommende administrationsbygninger bliver indarbejdet i byplanen som kreativt miljø. (Peter Q. Rannes)

» Der er en interesse for hvordan byen tager sig ud. Brug borgernes interesse for kvalitet. (Marianne Fauerholdt) » Hvis nogle faglige og kreative kompetencer arbejder sammen, kan denne kobling give en ny udvikling af byrum-

met. (Marianne Fauerholdt)

» Der mangler formidling i byrummet og nogle skilte, der viser vej og fortæller en historie. (Peter Q. Rannes) » Alt det, der er i Århus, er udnyttet – alt det, der er i Viborg, er uudnyttet. (Anne-Marie Fledelius) » Hvis vi gerne ville flytte Sct. Mogensgade ned til søen, ville Kulturarvsstyrelsen nok blande sig. (Anne-Marie Fledelius) » Den største trussel mod at kunne sprede budskabet om Viborgs fortræffeligheder er, at vi kun har ét fyrtårn.

»

I HERNING DISKUTERER DE EN MOTORVEJ, MENS VI I VIBORG DISKUTERER EN CYKELSTI TIL FOULUM. (Michael Reventlow Mourier)

»

HVIS VIBORG ER SÅ KREATIV EN BY, KAN VI SÅ IKKE FÅ DE KOMPETENCER PÅ BANEN?

(Peter Q. Rannes)

(Marianne Fauerholdt)

» Den historiske bydel i Viborg er en lukket ghetto. (Lars Munkø) KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

64


VIBORG - DEN FYSISKE BY // PLENUMDEBAT Styrker » Den historiske by er en stor styrke, især domkirken. Det er ikke kun selve Viborg, men også omegnen og steder som Finderup Lade og Hald Hovedgård. « » Andre styrker er naturen som ramme samt rammerne for sportsudøvelse. « » Der ligger en stor styrke i borgernes bevidsthed. Der er en stor viden her i byen om vores historie, både omkring religion, omkring forsvaret og landsarkivet. Der sker en stærk formidling gennem kulturinstitutionerne. Vi har en dygtig presse og et godt folkeblad. Der er også god formidling omkring sport. « » Der er en faglig kompetence i byen, især på ingeniørdelen. Vi har alle landets største ingeniørfirmaer repræsenteret i byen. Vi har i øvrigt også 60 arkitekter i byen. « Svagheder » En af vores svagheder er infrastrukturen, som er problematisk. Der er et problem med tilgængeligheden. Det er svært at komme ind til byen, svært at komme ud fra den, og svært at komme rundt i den. Politikerne mangler visioner, og det er ikke bare politikerne fra et bestemt parti. Vi har diskuteret anlæggelse af en cykelsti, mens de i Herning har diskuteret anlæggelse af en motorvej. Det siger noget om niveauforskellen. « » Vi har en svaghed på formidlingen. Der er meget indforståethed i byen. Vi har nok i os selv. Der er lidt Korsbæk over det. Vi har meget viden. Det er en skam, vi ikke bruger den mere. Den befinder sig meget i celler, og vi formår ikke at udjævne den viden, vi har rundt omkring. « Muligheder » Det ligger lige til højrebenet at skabe noget kulturliv i den historiske bydel. En masse gamle bygninger bliver snart forladt, når de embedsfolk, der er der nu, skal flytte ind i det nye rådhus. Det er fint at have den gamle bygning, men der sker ikke noget dernede. « » Der ligger mange muligheder i mere samarbejde. Ingeniører kun-

65

ne arbejde sammen med kunstnere om at lave et mere levende byrum. Vi skal bruge de kreative kræfter og få nogle aktører bragt sammen på en anden måde end normalt. Vi skal vende al den uanvendte viden til anvendt viden. Vi skal skabe vidensnetværk og samle faggrupper bestående af folk, som har forstand på at udvikle byrummet, lige fra vejmand til historiker.« » Der mangler noget vejvisning. Helt konkret bør der udarbejdes skiltning til den historiske by og til kulturbygningerne i byen. Det er som om, vi har gemt tingene væk – som om, man ikke må vide, de er der. Der er et meget rigidt skiltedirektiv i byen. Vi skal benytte muligheden for at formidle, når der er noget fysisk at lægge mærke til. Det største problem er når man nærmer sig Viborg. Hvis ikke man ved hvor man skal dreje hen, ender man i byens værste sted, Preislers Plads. Det giver irritation, og man føler sig ikke velkommen og vejledt. Man kan faktisk opholde sig i Viborg meget længe uden at opdage hvilke ting, der findes.« Trusler » Det er en trussel, hvis vi ikke kan få lov til at bruge den historiske bydel til det, vi godt kunne tænke os på grund af eventuelle klausuler. « » Vi kan risikere, at investorerne går uden om Viborg og placerer deres investeringer et andet sted på grund af den manglende motorvej. « » Trusler er også lukkede dagsordener samt rævekager, som man fx har set det i forbindelse med byens Arenaprojekt.« » Og det er en trussel, at vi kun har et enkelt stort, velkendt fyrtårn, nemlig domkirken. Der er mange andre ting, men det er domkirken, vi er kendt for. Det er meget fastlåst. « » Der er også problemet med en konflikt mellem land og by. Vi kan glemme, at der ligger noget udenfor. Det kan være svært at lave noget stort kulturelt, fordi alle skal have det samme, og der skal være lige meget overalt. Så ender man med at smøre et tyndt lag leverpostej ud over det hele. «

DELTAGERE: Michael Reventlow Mourier, KPF Arkitekter Marianne Fauerholdt, Viborg Kommune Lars Munkø, Viborg Kommune Peter Q. Rannes, Hald Hovedgård Anne-Marie Fledelius, Viborg Kommune

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VIBORG

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

66


VIBORG - UNGDOM // CITATER

» Jeg oplever imødekommenhed i forhold til ungdommen. (Karl Engelbrecht) » Der er fra institutionerne et ønske om samarbejde med ungdommen. (Claus Reiche) » Der er en søgen efter noget nyt. Der er mangfoldighed. (Jesper Raahauge) » Der er et stort potentiale blandt de unge. (Thorkild Andreasen) » Mange områder har gode fysiske muligheder. (Jesper Raahauge) » Kulturpilotnetværket er en stor styrke. (Thorkild Andreasen) » Vi har nogle ’motorer’, fx Kulturprinsen, som er i stand til at skabe netværk. (Claus Reiche) » Der er god gang i de tværfaglige samarbejder. (Claus Reiche) » Der mangler et slagkraftigt talerør. (Karl Engelbrecht) » Der mangler inddragelse af aktørerne. Man har ikke kontakt med de unge. (Claus Reiche) » Vi har en for tilfældig vidensdeling. (Henrik Holm) » Vi mangler et tværfagligt ungdomshus. Man ved ikke hvad, der rører sig blandt de unge. (Thorkild Andreasen) » De unge mennesker skal inddrages og have indflydelse. (Claus Reiche) » Der skal være fælles fodslag. Der skal ikke skelnes mellem unge og ældre. (Jesper Raahauge) » Vi skal have et mere tydeligt netværk, og vi skal vide hvem, der gør hvad. (Jesper Raahauge) » Vi skal have både formelle og uformelle møder. Vi skal have en større dialog. (Thorkild Andreasen) » Der mangler en brobyggerkonsulent. Det har ikke noget med en misbrugskonsulent at gøre. (Thorkild Andreasen) » Der er for meget fokus på det pæne og det overfladiske. (Jesper Raahauge) » Det, der mangler i Viborg, er den professionelle smalle kultur. (Thorkild Andreasen) » Der skal nogle risikopenge ind. Pengene skal tages fra Tinghallen. (Thorkild Andreasen) 67

»

VI HAR MANGE UNGDOMSUDDANNELSER, OG VI HAR ET ORGANISERET UNGDOMSRÅD. (Henrik Holm)

»

DER MANGLER FRIE MIDLER, SOM DE UNGE KAN SØGE. (Claus Reiche)

»

VI SKAL HAVE GANG I NOGET MILJØOPBYGNING. VI SKAL HAVE NOGLE KULTURHUSE MED SATELLITTER. (Jesper Raahauge)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VIBORG - UNGDOM // CITATER

» Viborg i sig selv er den største trussel. Her er et for gammelt og for trægt system. (Jesper Raahauge) » Der er mangel på offervilje. Det er for indspist. Viborg skal turde. Det kan ikke kun dreje sig om lys rundt om søen. (Jesper Raahauge)

»

Det er et problem, at de unge rejser væk fra Viborg. Der er for få uddannelses- og kulturelle tilbud til at holde på dem. (Thorkild Andreasen)

»

DER MANGLER NOGET KOMMUNALT MOD. MAN HAR BERØRINGSANGST OVERFOR DET, DER STRITTER. MAN TØR IKKE SKABE RAMMER, HVOR DE KAN UDFOLDE SIG. (Thorkild Andreasen)

»

I VIBORG LAVES DER PRIMÆRT KULTUR FOR BØRN OG DEM OVER 50. (Torben Teglgaard)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

68


VIBORG - UNGDOM // PLENUMDEBAT Styrker » Der er en imødekommenhed i forhold til de unge til stede. Mange vil gerne stille rammer til rådighed for ungdomskultur. Der er mangfoldighed. Der er en meget bred vifte af aktiviteter for de unge. Vi har tre gymnasier, som har kreative linjefag. Vi har en musikefterskole. Vi har MGK. Vi har Billedskolen, Dramaskolen, osv. Derudover er der også mange idrætstilbud. Der er mange områder, som har fine rammer, især hvad angår rytmisk musik og sport. Der er 31 idrætshaller i kommunen. Her er mange stærke aktører i spil. Der er en institution som Kulturprinsen. Blandt de unge er der også mange stærke vidensaktører.« Svagheder » Der mangler koordinering i kommunikationen, og der mangler en portal for de unge, som de selv styrer, om hvad der sker i byen og hvor det rykker. Der mangler en vis inddragelse og muligheder for medindflydelse. Her er der virkelig et hul. « » Viborg mangler nogle rammer til alternative aktiviteter for de unge. Vi mangler simpelthen et ungdomshus, der kan rumme det vækstlag, der ikke er plads til i de etablerede institutioner. Visse institutioner ligger inde med viden, men den bliver ikke delt nok. « Muligheder » Vi synes, det ville være supergodt at have en portal, hvor de unge er med til at formidle hvor det rykker. Det skal i højere grad være muligt for de unge at få indflydelse. Når man ser på kulturinstitutionerne i byen, er der jo ikke nogen under 30, der sidder i de bestyrelser. Vi skal have et ungdomshus i byen. Det vil være mest oplagt at placere det i kasserneområdet, hvor der i forvejen er fokus på de unge. Der skal være en daglig leder, men ellers skal det være de unge selv, som bestemmer. Der skal oprettes en stilling som ungdomskulturkonsulent i Viborg

69

Kommune. Det skal være en, som arbejder på tværs af børne- og ungeafdelingen. Én, som er ude at have fingeren på pulsen, og som har større viden end vi har i dag. « Trusler » En stor trussel mod ungdomskulturen er sådan en berøringsangst over for det, der stritter. Det gælder fx pressen, når den skriver om de ”sorte” unge, der sidder på torvet og skræmmer folk. Der er også en berøringsangst over for det, der stritter, når vi snakker film og det, der foregår i Tinghallen. Der er en angst mod det professionelle, der er smalt. « » Der findes også en trussel i form af de unges egen modstand mod at arbejde sammen og mod at blive indlemmet i det formaliserede. En kamp mellem vækstlaget og det etablerede ses også hos de unge. « » En trussel er Viborgs pænhed. Det er en pæn og kedelig by. Det eneste graffiti, vi har, er noget, vi har importeret nogen til at komme og lave. Vi har Tinghallen som det såkaldte kulturelle fyrtårn. Vi lægger os meget op ad visse andre provinsbyer. Der er for meget pænhed og ikke plads til det skæve. « » Der er potentiale i byen, og vi har tre gymnasier, der alle har en musisk retning, men så snart folk er færdige med gymnasiet, så flytter de. Vi har virkelig brain drain. Der er ingen til at holde byen gående og dynamisk. Der skulle være grundlag for fx at vise interessante film, men man tør det ikke. I bund og grund er Viborg sin egen værste fjende. «

DELTAGERE: Thorkild Andreasen, Carte Blanche Claus Reiche, Kulturprinsen Henrik Holm, Musikskolen Pauli Lydersen, Viborg Ungdomsråd Jesper Raahauge, Borgerhuset Stationen Karl Engelbrecht, Viborg Kommune Torben Teglgaard, Viborg Kommune

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

70


71

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HOLSTEBRO // NØGLETAL AREAL: 800 km²

ALDERSFORDELING: 0-6: 7.4 % 7-16: 14.3 % 17-64: 64.4 % 65+: 13.8 %

INDBYGGERTAL: 57.065

INDBYGGERE I BYER: 74.0 % INDBYGGERE PÅ LANDET : 26.0 %

HOLSTEBRO KULTUR- OG FRITIDSBUDGET 2010: 1.933 kr. pr. indbygger VENSKABSBYER: Karmøy i Norge Brasov i Rumænien

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

72


HOLSTEBRO // PRÆSENTATION Kort om Holstebro Holstebro sætter den kulturelle dagsorden lokalt, nationalt og internationalt Vi bruger kultur: som drivkraft for udvikling og vækst – inden for erhverv, uddannelse og sundhed som den røde tråd i driftsopgaver og serviceydelser – der er en dråbe af kultur i alt, vi foretager os til at skabe fælles identitet og til at profilere og markedsføre Holstebro Indsatsområder for Holstebro Kommune: - Kultur og fritid - Uddannelse, erhverv og bosætning - Sundhed og velvære - Kernebegreber er bl.a. nærdemokrati, dialog, borgerinvolvering, strategisk udvikling med eksterne partnere, gode vækstbetingelser og attraktiv for bosætning og erhvervsudvikling - Kultur står på et stærkt fundament og integreres i bosætnings-, erhvervs- og turistpolitik, så den tiltrækker tilflyttere, virksomheder og besøgende. - Kultur i Holstebro - Holstebro er kendt for sin indsats for kunst og kultur gennem mange år – kulturmodel Holstebro. Overalt findes kunstværker - Giacomettis skulptur Kvinde på kærre er juvelen. Kulturen er nærværende overalt i Holstebro Holstebro har mange kulturinstitutioner: Egnsteatre: Odin Teatret, Operaen i Midten og Black Box Theatre; Museer: Holstebro Museum med Strandingsmuseet, Holstebro Kunstmuseum med Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet og Hjerl Hedes Frilandsmuseum; Musik: Holstebro Musikskole med Vinderup Kulturskole og Colourstringlinjen og basisensemblet Ensemble MidtVest Talentudvikling: Dansk Talent Akademi med 5 grundkurser i Musik (MGK), Billedkunst (BGK), Dans (GKD), Scenekunst (GKS) og Forfatterskab (FGK) og Det Kgl. Teaters Balletskole Kulturhuse: Musikteatret og Nr. Vosborg

73

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HOLSTEBRO - KULTURARV // CITATER

» Kulturel identitet er et politisk ønske i byen. (Ole Nielsen) » Her er en stor mangfoldighed med både land og by, købstad og fiskelejer. (Marianne Jørgensen) » Kommunens størrelse gør, at kulturarven er mangfoldig. (Ann Bodilsen) » De kulturhistoriske museer i byen er en stor styrke. (Bo Boysen Larsen) » Der sker en afvandring af de unge. (Bo Boysen Larsen) » Kulturarven er udsat for politiske svingninger og ligger langt nede på listen. (Henrik Hoffmeyer) » Kulturarven mangler i de små ‘dråber’ af kultur. (Ann Bodilsen) » Netværket er uorganiseret. Vi kender aktørerne, men tager ikke kontakten. (Ann Bodilsen) » På kulturarvsområdet er der relativt få, der besidder viden og agerer. (Henrik Hoffmeyer) » Vi når ikke de yngste og de unge med de aktuelle formidlingsformer. (Kirsten Marie Hagstrup) » En svaghed er den decentrale aktørstruktur. Måske er enhederne for små til store tanker. (Ole Nielsen) » Kulturarven er ikke kun institutioner, men også 56.000 kulturarvsbærere. Men når man ser på de 99 kulturelle

»

DET ER EN STOR STYRKE, AT BYEN HAR FOKUS PÅ KULTUREN. (Ann Bodilsen)

»

HER ER EN MANGLENDE BEVIDSTHED OM VIGTIGHEDEN AF KULTURARVEN. OG DER SKER EN AFVIKLING AF DEN LEVENDE KULTURARV SOM FX FISKERLEJERNE. (Bo Boysen Larsen)

værdier, der er blevet udpeget i kommunen, hvor er hr. og fru Jensen så henne? (Bo Boysen Larsen)

»

Vi har ikke en levende by, men en by af sten og plastik. Der sker intet om aftenen. Musikteatret er åbent for enkeltarrangementer. Kulturarven er død på samme måde og lever ikke i folks bevidsthed. Der er ingen levende pladser. Fx er Store Torv dødt. (Ann Bodilsen)

» Få fat i de unge – der er potentiale i de uorganiserede unge. (Kirsten Marie Hagstrup) » Vi skal fremelske et levende, kreativt kulturmiljø. (Bo Boysen Larsen) » Brug kulturarven til at gøre byen levende og gør den skjulte historie kendt. (Marianne Jørgensen) » Vi skal skabe kvalitetsplanlægning og lave nye, fysiske tiltag med udgangspunkt i det eksisterende, hvor det eksis-

terende behandles med respekt. Aktørerne skal både være kommunen, private ejendomsejere, brugere, håndværkere og arkitekter. (Henrik Hoffmeyer)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

»

HER MANGLER EN KULTURPOLITIK. (Kirsten Marie Hagstrup)

74


HOLSTEBRO - KULTURARV // CITATER

»

Der bør laves en ‘historic path’ i byen – en byguide, der kan vise det skjulte, historiske Holstebro. (Henrik Hoffmeyer)

» Byens overordnede struktur er kulturarven, og det skal formidles. Kulturarv skal ikke ses isoleret. Vi kunne lave meget sjovt på tværs af genrer. (Ann Bodilsen)

» Den ubevidste kulturarv definerer os. Vi skal gøre det ubevidste mere bevidst » Holstebros traditionelle industrikultur med få store virksomheder er under pres. (Ole Nielsen) » Det er en trussel, at kulturarven glemmes i strukturudviklingen og udviklingstoget, og at der ikke kvalitetsplan-

»

SYNLIGGØR DET USYNLIGE. HVOR LÅ DEN GAMLE KIRKE FX? FORTÆL HISTORIEN DIREKTE ‘PÅ STEDET’ OG UD PÅ ALLE PLATFORME. (Ole Nielsen)

lægges. (Marianne Jørgensen)

» Borgernes manglende viden om kulturarven kan føre til uheldige beslutninger, med ødelæggende konsekvenser for byens fysiske kulturarv. (Ann Bodilsen)

» En trussel er egocentrisme og den attitude, hvor man spørger ‘hvad er der i det for mig?’ (Kirsten Marie Hagstrup) » En trussel er befolkningens manglende interesse i at bevare kulturarven. (Bo Boysen Larsen) » Trusler er den politiske slingrekurs og nedprioriteringen af grundarbejdet med kulturarven. (Ole Nielsen)

75

»

DER ER EN SPLITTELSE MELLEM LANDBO- OG INDUSTRIKULTUR. HOLSTEBRO ER STADIG EN BONDEKULTUR. (Bo Boysen Larsen)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HOLSTEBRO - KULTURARV // PLENUMDEBAT Styrker » Kulturel identitet, og vores identitet som en kulturel kommune, er både et politisk og et folkeligt ønske. Men det er ikke altid nok med de der små dråber af kultur. Der skal et ordentlig skvæt til. « » Men det er en styrke, at der er en folkelig identitet, der siger og ønsker, at Holstebro er et kulturelt sted. « » Der er mange aktører, og der er både institutioner og foreninger, både på professionelt og på fagligt og folkeligt niveau. « » Der er en styrke, at der er flere platforme, både museer og festivaler, der arbejder med kultur. At det ikke bare er én institution, men flere fora, er en fordel. Der findes megen decentral viden rundt omkring i kraft af forskellige foreninger. Men det er ikke sikkert, at de er så mange, når det kommer til stykket. « » Det er de færreste, der som Holstebro har formået at skabe en identitet, der ligesom bliver stærkere og stærkere. Det er interessant, at byens identitet er én, man politisk har villet skabe siden en gang i 60erne. Det har givet en meget present og levende kulturarv. « Svagheder » Vi mangler en politisk strategi for kulturarven. « » Kultur-arven bliver måske ikke formidlet godt nok. Der er for lidt fokus, og resultatet bliver dårligt. « » Vi har manglende viden om viden. Det er godt, at vores viden er decentralt placeret, men svagheden er, at den er lukket. Vi kommer ligesom ikke ud med den. Vidt omkring er der måske manglende viden om formidling. « » Der er en manglende bevidsthed om kulturarv i befolkningen. Det kan til dels skyldes den manglende kulturarvspolitik samt for dårlig kommunikation. Kulturarven, forstået som det, der ligger langt tilbage, fylder meget lidt. Der er et stort fokus på den nyere identitet omkring kulturbyen Holstebro. « » Jeg tror, de fleste ved, at Holstebro er en gammel handelsby med kræmmere osv., men det er ikke det dominerende. «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Muligheder » Vi skal lave kvalitetsudvikling, med afsæt i det eksisterende, i det fysiske byrum. Der skal være en naturlig sammenhæng mellem det nye og det gamle. « » Kulturformidling skal ske på tværs af genrerne. Det kan man gøre i langt højere grad i stedet for at tænke i kasser. Der skal formidles på tværs af kunst, kultur og musik, og vi skal prøve at få fat i nogle andre end normalt. Vi skal synliggøre det usynlige, fx ved at lave en historic path gennem byen, hvor man synliggør det gamle Holstebro, man ikke længere kan se. På denne måde kan historierne gøres mere levende ved at blive fortalt de steder, hvor de har fundet sted. « » Der skal skabes plads til det kreative, det unge og det beskidte. Det er et problem, hvis kultur bare bliver sådan noget man klapper af, og så forsvinder det igen bagefter. Vi skal frem mod en mere konstant kreativitet – noget i stil med Berlin divideret med 25. « Trusler » Det er en trussel, hvis kulturarv forstås som et statisk begreb. Kulturarv skal også handle om videreudvikling. En trussel er afviklingen af de traditionelle industrier. Selvom Holstebro er en gammel handelsby, er vi i gang med en afvikling af jernindustrien og andre gamle erhverv. « » Det er også et identitetsproblem. Flugten af talenter og unge mennesker er en trussel. Har de unge overhovedet en Holstebro-identitet? « » Det er også en trussel, hvis kulturen glemmes i udviklingstoget. «

DELTAGERE: Ole Nielsen, Holstebro Museum Kirsten Marie Hagstrup, Holstebro Bibliotek Bo Boysen Larsen, Holstebro Kommune Henrik Hoffmeyer, Landsforeningen for Bygningsog Landskabskultur Ann Bodilsen, Holstebro Museum Marianne Jørgensen, Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland

76


77

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HOLSTEBRO - KUNST // CITATER

» Vi har mange ressourcepersoner vi kan trække på i Holstebro inden for kunsten. (Anders Leth Damgaard) » Vi har en stærk offentlig kulturprofil. (Flemming Vistisen) » Nærheden er en styrke. Der er kort afstand mellem mennesker og institutioner. (Charlotte Borchhorst) » Kunstmuseets udbygning er en styrke. (Paul M. Cederdorff) » Vi ved hvem vi kan henvende os til. Ildsjælene er her. De skal bare støttes noget mere. (Paul M. Cederdorff) » Et kulturelt ståsted giver vitaminer til de tiltag, som man ønsker at engagere sig i. (Ulrik Skeel) » Der er et stort engagement og mange initiativer i det unge musikliv. (Louise Kongsted) » Musikteatret er så usynligt, at det er helt forfærdeligt. Tidligere var det et af Danmarks store kulturhuse. Miljøet

er gået fløjten. (Paul M. Cederdorff)

» Der er for mange bygninger, der låser kulturlivet fast. Det er mennesker, og ikke bygninger, der giver liv.

(Flemming Vistisen)

» Der er mangel på intime og frie kulturmiljøer inde midt i byen. (Anders Leth Damgaard) » Potentialet udnyttes ikke godt nok og kreativt nok. (Charlotte Borchhorst) » Der mangler et mellemlagsmiljø. (Ulrik Skeel) » Her er en dårlig infrastruktur, og byen er et udkantsområde. (Flemming Vistisen) » Reaktionsevnen er for langsom. (Flemming Vistisen) » Det er de samme folk, der kommer til kulturaktiviteterne. (Jakob Vengberg Sevel) » Kommunikationsplatformene er ikke synkroniseret nok. (Flemming Vistisen) » Byens kulturimage står svagere end vi tror. (Jakob Vengberg Sevel) » Vi skal bruge hinanden, og kulturen skal blande sig med livet i byen. (Anders Leth Damgaard)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

»

HER ER MASSER AF KUNST I BYBILLEDET. (Jakob Vengberg Sevel)

»

DER ER ET STORT ENGAGEMENT OG MANGE INITIATIVER I DET UNGE MUSIKLIV. (Louise Kongsted)

»

DER MANGLER EN LANGSIGTET STRATEGI FOR KULTUREN. DER ER INGEN KLAR LINJE. (Kent Sommer)

78


HOLSTEBRO - KUNST // CITATER

»

Der skal ansættes en kulturmedarbejder på Dagbladet, og der skal hver dag være et dobbeltopslag om kulturen og hvad, der sker. (Charlotte Borchhorst)

» Vi skal have en alternativ, netbaseret avis, hvor unge tager initiativ til kulturformidling. (Dorte Storper) » Vi skal bruge kulturhusene fx Musikteateret, såvel som Sønderlandscentret bedre. Der skal være en brugerdreven

adgang til disse steder og til byens rum.

» Vi skal have noget, der er mere formidlende end en kulturkalender. (Ulrik Skeel) » Der skal være nogle fede plakater og opslag, der gør opmærksom på hvad, der sker. Man kunne måske bruge en af

»

VORES KULTURIMAGE HOLDER OS FAST. DET HELE SKAL VÆRE STORT OG FINT, OG SÅ BLIVER DER IKKE PLADS TIL DET SKÆVE OG DET BOBLENDE. (Ulrik Skeel)

rådhusets vægge. (Paul M. Cederdorff)

» Måske man skal tænke ud over Holstebro og samarbejde og koordinere mere med omkringliggende byer. (Jakob Vengberg Sevel)

»

En trussel er den politisk besluttede afvikling af Holstebro og Nordvestjylland, hvad angår infrastruktur, sygehus, kulturstøtte osv. (Paul M. Cederdorff)

» Det er en trussel, hvis kulturen mister byens opbakning. (Flemming Vistisen) » Det er en trussel, hvis den kreative klasse forsvinder. (Flemming Vistisen) » Det er en trussel, hvis formidlingen reduceres yderligere både internt og eksternt. (Dorte Storper)

»

DEN SAMARBEJDSIDÉ, DER LIGGER BAG FESTUGEN, SKAL UDRULLES HELE ÅRET. (Flemming Vistisen)

»

VI SKAL HAVE HUSKUNSTNERE I PERIODER. DET KUNNE VÆRE EN TRUET FORFATTER, EN BYMALER, EN STADSKOMPONIST… (Ulrik Skeel)

79

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HOLSTEBRO - KUNST // PLENUMDEBAT Styrker » I Holstebro har vi et ret enestående netværk og samarbejde mellem de kulturelle institutioner. « » Vi har et godt vækstforum og kreativt drivhus for de unge. « »Vi har mange institutioner, der dækker bredt, med ekspertise inden for alle kunstretninger. « Svagheder » Vi synes, der er en dårlig udnyttelse af de rammer, der er i byen. Et stort fint bygningskompleks som Musikteatret udnyttes meget dårligt. Vi mangler et miljø, hvor man kan mødes, hvor der er kunst og musik. Det gør man ikke her. « » Vi synes, der er en svag formidling. Vi har mulighederne, for medierne er her, men de bliver brugt meget dårligt. Der er stort set ingen anmeldelser af hvad, der foregår. Vi har efterhånden skrevet mere om ballet-mesteren i Vejle end om hvad, der reelt foregår her i Holstebro. Og så oplever vi et fastlåst billede af Holstebro.« » Et billede af Holstebro som kulturby er nok mere noget, der findes i vores generations bevidsthed end i unge menneskers bevidsthed. Måske bilder vi os noget ind, som ikke er gældende for borgere i andre dele af landet.« Muligheder » Ud fra devisen ”new audience, new methods” synes vi, der skal arbejdes med at udbrede de ting, vi har til et nyt og større publikum. Ung musik kunne udbredes til andre, og opera kunne udbredes til de unge. « » Adgangen til byens rum skal være brugerdefineret. Det handler meget om, at kunne bruge de lokaler, der findes. Foreninger kunne bruge lokalerne til noget. Holstebro skal være en levende by, 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Der skal altid være gang i nogle aktiviteter, ligesom den måde festugen skaber interaktion mellem forskel-

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

lige institutioner og mennesker. Man skulle også arbejde med at invitere kunstnere udefra til at bo i Holstebro i en periode som artists-in-residence. Det kunne være en forfulgt forfatter. Det kunne være en byudsmykningskunstner. « » Man kunne opfordre dagbladene til at ansætte en kulturmedarbejder. Der mangler ligesom den der information og udveksling til miljøerne. Er det lyst og motivation til at engagere sig, der mangler, eller er det medier og kommunikation? « Trusler » En trussel er, at kulturen mister byens opbakning. I og med, at vores identitet er kulturen, så er det værste, der kunne ske, at folk begynder at stemme på et vist parti her i byen, der ikke ønsker at fremme kulturen. Nogle i vores gruppe mener dog ikke, at det er så alvorlig en trussel lige her i Holstebro, hvor mange kulturinstitutioner i højere grad end mange andre steder gør et stort arbejde for kulturen i samspil med byens befolkning. « » Vi er et udkantsområde, det kommer vi ikke uden om. Den er fem i tolv, kære venner, hvis vi skal på banen, med den måde tingene udvikler sig på. Vi har både en akademisk og en kreativ vidensflugt. På hospitalet forsvinder overlægen og på musikskolen forsvinder musiklæreren. Vi finder det en trussel, at der er en flugt af viden på forskellige planer. Det kan have sin rod bl.a. i manglen på frugtbare miljøer. Selvforherligelse er også en trussel. Vi glemmer at tænke fremad. «

DELTAGERE: Anders Leth Damgaard, Billedkunstnerisk Grundkursus, Nordvestjysk TalentCenter Charlotte Borchhorst, Orkesterefterskolen Dorte Storper, Holstebro Kommune Flemming Vistisen, Musikdramatisk Teater Jakob Vengberg Sevel, Holstebro Kunstmuseum Kent Sommer, Balletskolen i Holstebro Louise Kongsted, Billedkunstnerisk Grundkursus Nordvestjysk TalentCenter Paul M. Cederdorff, kunstner Ulrik Skeel, Odin Teatret

80


HOLSTEBRO - KREATIVE ERHVERV // CITATER

» De elektroniske medier står stærkt i byen. » Der er en god stemning i byen, og den er levende. » Her er mange ildsjæle inden for ‘lavkultur’ og sport. » Vestjysk Erhvervsråd er en styrke. » Vi samarbejder og har tillid til hinanden. » Festugen og dens mange aktører er en styrke. » Her er en god møbelindustri og gode håndværkere. » Her mangler et samlingssted for kreative erhverv, et ‘Nupark’ for kreative erhverv. Der mangler et samlingssted

»

NORDVESTJYSK TALENTCENTER (NTC) ER EN STYRKE.

»

ODIN TEATRET OG GIACOMETTIS SKULPTUR ER STORE STYRKER.

for de kreative miljøer og subkulturer.

» Byen lider af talentflugt. » Her er billige lokaler og boliger og masser af p-pladser. » Kommunen og erhvervslivet kan i fællesskab danne et udviklingsrum. » Jobsøgende skal gives mulighed for at være kreative og innovative i projektmagerstillinger i stedet for traditionel

praktik og igangsætning.

» Støt individet frem for institutionen. Ansæt en kreativ formidler. » Holstebro bør blive base for endnu flere korte og mellemlange uddannelser i samarbejde med nabobyerne og

-kommunerne.

» Videndelingen kan forbedres, og netvisualiseringen kan udbygges. » Der skal være storskærme på torve, pladser og i institutioner. » Lokal-tv skal udbygges, og der skal laves kreative plakater og flyers. » En trussel er de lukkede landsbyer og den endnu mere døde by. 81

»

MAN VIL HAVE ‘EN DRÅBE AF KULTUR’ I ALT, OG SÅ BLIVER DET ALDRIG TIL MERE END DRÅBER.

»

DER KAN ETABLERES ET ‘CREATORS’ CORNER’ I DET NEDLAGTE SLAGTERI MED DETS RUSTIKKE RAMMER.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HOLSTEBRO - KREATIVE ERHVERV // CITATER

» Det er en trussel, hvis Odin Teatret lukker og institutioner og uddannelser flyttes. » Tilfredsheden er for høj. Vi er for selvfede. » Der er mangel på kommunikative evner.

»

LAV EN TALENTFESTIVAL HVERT ÅR.

»

DET ER EN TRUSSEL, HVIS VIDENSFLUGTEN FORTSÆTTER.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

82


HOLSTEBRO - KREATIVE ERHVERV // PLENUMDEBAT Styrker » Det kreative udklækningsmiljø i byen er en stor styrke, og det gælder hele vejen rundt. Der er VIA University College og alt hvad der foregår der. Der er hele musikdelen og NTC (Nordvestjysk Talentcenter). Vi er oppe på 10-15 institutioner, der udvikler unge i den ene eller anden retning, hvad enten det nu er sport eller musik. « » Vi ser også en styrke i mediemangfoldigheden. I forhold til Holstebros størrelse har vi mange medier i byen. Man kan så diskutere hvordan vi udnytter dem, men de er til stede i et helt andet omfang end andre steder.« » forhold til kreative erhverv er det en fordel, at vi har naturen uden for døren. Der er kort afstand til utroligt meget inspiration, hvad enten man vil inspireres af havet, fjorden eller skoven. « »Så er der den vestjyske mentalitet. Vi mener, at vi har en større andel af befolkningen, der faktisk virkelig er ildsjæle og kan holde fast tingene og ikke bare lader det flyde ud. Vi kan byde på nogle individer, som fylder meget og er dygtige i forskellige erhvervssammenhænge. « Svagheder » Talentflugt er det største problem. Vi er gode til at udklække talenterne, men vi er helt og aldeles håbløse til at holde på dem. Det har selvfølgelig også noget med vores geografi at gøre. Man kunne lave et kommunikationsmiljø, der ligesom pegede tilbage her mod stedet. « » Der skabes noget, vi har kaldt en kulturel sovepude, ved at man har nogle ambitioner, der slet ikke står mål med de ressourcer, der er afmålt til kultur.« » Man vil gerne have en dråbe af kultur i alting, og så bliver det heller ikke til meget mere end en dråbe.« » Man vil gerne have et stort og flot kulturhus som stedet her, men indholdet er ikke det store. Vi mangler et sted, hvor nogle subkulturer kan mødes. Vi mangler et kreativt miljø. «

83

Muligheder » Måske kunne vi prøve at understøtte individet lidt mere end institutionerne. De skal have en form for kontormiljø, hvor man kan leje sig ind i en periode. Der mangler en instans, der kan binde tingene sammen og skabe et link mellem de forskellige netværk. Vi skal på nettet have noget, der gør det muligt at identificere hvem, der hænger sammen og hvordan, i de forskellige netværk. Over tid ville det kunne give et historisk dokument over netværk og sammenhænge. « » Vi skal arrangere en talentfestival. Vi har alle de her talenter, der lever isoleret i hver deres små huler. Vi skal få dem ud på en scene og via denne festival kommunikere udadtil hvilken talentmasse, vi har, og vi skal have nogen udefra ind for at medvirke til at visualisere det, vi laver. Der skal skabes nogle rammer, hvor kunstnere skal mødes og tale sammen. Vi er allerede godt i gang med at bygge talenterne op nedefra, og videre op i NTC. Det er idéen med Creators’ Corner – det skal være en sandkasse, hvor man kan udvikle talenterne og absorbere en helhed af kreative indslag. « Trusler » Forestil jer Lemvig, Struer, Holstebro og Herning som perler på en snor. Først døde Lemvig, så døde Struer, og Holstebro er i fare for at blive den næste. En trussel er manglen på kommunikative evner. Vi er simpelthen nogle platugler til at kommunikere fra vores by og videre ud i landet. Vi lider også under selvfedme. De, der kan kommunikere, vil og gør det ikke, for de mener ikke, det er nødvendigt. « » Det er en trussel, hvis uddannelses- og kulturinstitutionerne lukker. Vi skal altså have afsat de kreative medarbejdere og deres børn. Vi er i andres opfattelse og den måde, vi fremtoner på, bare én stor, grå grød. Hvis vi skal slå igennem nogen steder, så skal det personificeres. Vi skal have nogle mennesker, der kan udtrykke sig lidt bedre på den nationale og internationale scene. «

DELTAGERE: Camilla Dalager, Belsac Ingrid Hvas, Vestjysk Fortælleteater Jakob Vedsø Vigtoft, designer John Mikkelsen, Proff Art Niels Sparvath, Holstebro Kommune Niels Ole Ørgaard, Holstebro Kommune

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HOLSTEBRO - DEN FYSISKE BY // CITATER

» Byens kunst- og kulturliv er præget af stor faglighed, fx Odin Teatret og valget af Giacomettis skulptur. (Søren Taaning)

» Holstebro har gode fysiske rammer, bl.a. for fysisk udfoldelse, og en væsentlig kulturhistorie. (Niklas Morgenstern) » Storå binder byen og kommunen sammen. (Esben Graugaard) » Byens borgere er vigtige aktører i kulturlivet. (Esben Graugaard) » Naturen med Vandkraftsøen, Storå og skovene er vigtige elementer i byens kulturliv. (Jørn Madsen) » Holstebros kulturhistorie er også historien om vandet og åen. (Find Gravesen) » Skærum Mølle og den aktuelle skovrejsning er væsentlige for byens og kommunens kulturliv. (Find Gravesen) » Turistinformationen er dårligt placeret i Badelandet og understøtter en i forvejen dårlig profilering af Holstebro. (Niklas Morgenstern)

»

Byens erhvervsliv er optaget af at rejse ‘mindesmærker’ og interesserer sig for lidt for at være udviklende og fremadrettet. (Find Gravesen)

» ’Gamle fjer’ præger den private del af byens rum. (Find Gravesen) » Holstebro er kendt som handelsby og for Giacometti, men kulturhistorien går længere tilbage, og det formidles

»

HISTORIEN PRÆGER BYEN OG ER SAMMEN MED ÅEN OG BYENS RUM MED TIL AT GIVE EN FÆLLES FORTÆLLING OM HOLSTEBRO SOM KULTURBY. (Søren Taaning)

»

FORMIDLINGEN AF HOLSTEBROS HISTORIE OG NUTID ER TILFÆLDIG OG UKOORDINERET. (Esben Graugaard)

ikke. (Find Gravesen)

»Der er for mange restriktioner på brugen af byrummene, og det afholder folk fra at bruge byen. (Jørn Madsen) » Byen blev amputeret i 70’erne – af gadegennembrud, nedrivning af bygninger og etablering af p-pladser – og det

»

»Der mangler aktivering af kultur i hele byen, og ikke blot i den indre by. (Søren Taaning) » Byens fysik er kendt og rummer mange historier, som skal formidles. (Esben Graugaard) » Bylivet skal i højere grad rumme alle aldersgrupper og interesser, også skatere. (Jørn Madsen) » Erhvervslivet skal præsenteres for muligheder for at være med til at udvikle byens kultur. (Jørn Madsen)

(Find Gravesen)

giver forvirring i forhold til ‘forside’ og ‘bagside’. (Søren Taaning)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KVICKLYS BYGNING MED BAGSIDEN MOD ÅEN ER ET EKSEMPEL PÅ EN RIGTIGT DÅRLIG UDNYTTELSE AF ÅENS POTENTIALE.

84


HOLSTEBRO - DEN FYSISKE BY // CITATER

»

Mange rum i byen, både udendørs og indendørs, bruges ikke. En ny definition af ‘byrum’ kan være medvirkende til at udvide anvendelsen. ’Rå’ rum kan give muligheder for nye aktiviteter. (Søren Taaning)

» Det er vigtigt, at ikke kun midtbyen er aktiv i kulturlivet, men at også yderområderne inddrages. (Niklas Morgenstern) » Det tværgående samarbejde mellem kulturinstitutionerne kan forbedres. (Niklas Morgenstern) » Der mangler aktivitetsskabende kunst i byen, fx for børn og ældre. Birn kunne fx bidrage med en eksperimente-

»

SLAGTERIGRUNDEN SKAL UDNYTTES, OG DER SKAL SKABES AKTIVITETER I BYEN, FX PÅ TEATER-PLADSEN, SOM ALTID ER TOM. (Jørn Madsen)

rende legeplads. (Niklas Morgenstern)

»

Beslutningsprocessen kan være en trussel mod udviklingen af byens kulturliv, hvis der fx ikke bliver lyttet til ønsket om ‘rå betonrum’, men der i stedet bygges ‘fine’ kulturrum. Hvis brugerne ønsker andre rammer end dem, beslutningstagerne tilbyder, sker der ikke noget. (Søren Taaning)

»

Handlen må engagere sig i og profilere sig på kultur – ellers kan handlen komme til at overtage byen på bekostning af kulturen. (Søren Taaning)

» Det er en trussel, hvis der ikke laves flere ‘kulturnætter’ end bare Open By Night. (Niklas Morgenstern) » Udflytningen af handlen til centre i byens periferi kan true livet i byen. (Niklas Morgenstern) » Den elektroniske overtagelse af handel kræver alternativ tænkning af de handlende og anden indgangsvinkel til

»

’DEN TOMME BY’ ER EN TRUSSEL – EFTER LUKKETID, I WEEKENDERNE OG VED VIRKSOMHEDSLUKNINGER. (Esben Graugaard)

Holstebro som handelsby. (Find Gravesen)

» Hvad sker der, hvis sammenknytningen af byens kulturinstitutioner forsvinder, og hvis fx Odin Teatret forsvinder? (Find Gravesen)

»Langsommelighed i beslutningsprocessen truer udviklingen. Vi bliver overhalet af Herning. (Jørn Madsen)

»

MANGLENDE PRIORITERING KAN BLIVE EN TRUSSEL. DERFOR ER DER BRUG FOR EN MASTERPLAN FOR BYENS UDVIKLING. (Find Gravesen)

85

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HOLSTEBRO - DEN FYSISKE BY // PLENUMDEBAT Styrker » Der er en særlig gruppe af aktører i Holstebro, som er med til at give et særligt snit i byen. Når man går gennem gågaden, står der ofte nogen fra Musikskolen, fra Odin Teatret eller andre og har gang i noget, og det sætter et særligt præg, giver et særligt liv i byen og gør den mere spændende. Byen afspejler en historie om ildsjæle, faglighed og folkelighed. Det er vigtigt, at kunsten og kulturen også bygger på noget faglighed i byen, og ikke bare folkelighed. De mange ildsjæle er et særligt kendetegn.« » Vi synes byens rum er aktive, mangfoldige og åbne for mange aktiviteter. De afspejler kultur, og der sker noget i rummet. Vand er en overskrift, fordi åen er en central del af byen, og er vigtig for byens udvikling. « Svagheder » Turismeformidlingen er dårligt placeret og ukoordineret. Det er meget handel og parkering, der dominerer det fysiske miljø, og det spolerer bybilledet flere steder. Der har været en slags fremskridtsvandalisme. Der var en bestemt periode i byen, hvor man var utroligt optaget af at fjerne ting. Erhvervslivet burde engagere sig mere i at gøre noget for byens samlede udvikling og kulturen, i stedet for bare hele tiden at bruge alle midler på rejse mindesmærker og bautasten til ære for sig selv. Det virker ikke så aktivt bidragende og udviklende. « » Det er underligt, at et supermarked laver en kæmpestor betonmur, der forhindrer os i at se det smukke, der ligger bagved, og en stor parkeringsplads, der spærrer for alting. Det ville være bedre, hvis man havde et miljø, hvor man kunne sidde og nyde cafélivet, eller en hypermoderne legeplads, der bygger på ny teknologi og samtidig er motionsgivende. Sådan noget kunne erhvervslivet gå ind i. Forestil jer hvad man kunne gøre med de millioner. Andre steder går man sammen og laver noget udvikling og tænker innovativt og fremadrettet i stedet for bare at

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

lave smukke mindesmærker over sig selv. Der har været tale om en vis vandalisme, og vi synes faktisk det er en stor svaghed, at man ikke har et fysisk miljø, der afspejler, at Holstebro faktisk er en gammel by. « Muligheder » Vi ser en mulighed i en arkitekturpolitik med fastholdelse af de fysiske potentialer i byen. Man bør arbejde med ny teknologi i byrummet. Fx har man lavet nogle eksperimenter med gratis internet. « » Vi skal levendegøre byen, også gennem undervisning. « » Parkeringspladser og nedlagte virksomheder skal ikke ligge som sådan et omsluttende minefelt, så man ikke kan komme ind til der, hvor livet er. Ny teknologi kunne give nogle nye formidlingsmuligheder. Parkeringspladsen skal væk fra solsiden. « Trusler » En institution som Odin Teatret koordinerer og sikrer gennem sit virke nogle berøringsflader, men hvis der kommer yderligere økonomisk pres på sådanne kulturinstitutioner går det ud over de berøringsflader. Der er en risiko for at få en tom by, hvis virksomhederne flytter ud eller bliver opkøbt. Der mangler en masterplan for byens udvikling. Det er simpelthen utroligt at Kvickly kan få lov til at bygge sådan en kolos. Der er manglende kommunikation i forbindelse med beslutningsprocesserne. « » Det er en trussel, hvis handlen stagnerer, og der ikke sker et teknologisk løft. Hvorfor er byens handlende ikke førende på internethandel? « DELTAGERE: Find Gravesen, VIA University College Søren Taaning, Billedkunstnerisk Grundkursus Niklas Morgenstern, Kulturhuset Jørn Madsen, Holstebro Idrætsråd Esben Graugaard, Holstebro Museum Vibeke Holmbo, Holstebro Kommune

86


HOLSTEBRO

87

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HOLSTEBRO - UNGDOM // CITATER

»

Vi har så mange folk på banen, og især musikundervisningen er langt over gennemsnittet. Det samme gælder eliteidrætten, især håndbold. (David)

»

Der er 1.500 studerende på VIA. Det er en styrke med en så stor samling af unge. Skole-Social-Politi-samarbejdet fungerer utroligt godt og har mange engagerede medarbejdere. Det giver trygt natteliv og god kommunikation. (Ivan)

»

Vi har en sciencekoordinator, der skal sikre, at vi bliver lige så stærke på naturvidenskabelige område som på det kreative. Det går helt ud i folkeskolerne, og Holstebro er en science-kommune. Her er en positiv holdning til talentudvikling. Det er nemt at starte noget nyt op, eksempelvis musikklasser og scenekunst i folkeskolen, der kan trække på Nordvestjysk TalentCenter-uddannelserne. (Solveig Mogensen)

»

Her er mange kulturelle ildsjæle, der gør en forskel i kraft af, at de brænder for noget. Også uddannelsesmæssigt har vi mange muligheder, og det er noget, der gør, at vi kan sige, vi er et skridt foran. Vi har en platform, der kan danne baggrund for, at vi kan komme videre. (Peter Høgsberg)

» For få penge og for meget bureaukrati i et demokratisk system kan virke som svagheder. Der er ikke et centralt

talerør for ungdommen. (Peter Høgsberg)

»

Der er for lidt kendskab til de muligheder, vi rent faktisk har. Der er en svaghed i formidlingen. Ofte er kendskabet til muligheder bedre uden for kommunen. Det er tidskrævende at starte de fornødne netværk, når noget nyt startes op. Vi har mange gode idéer, men hele implementeringsfasen frem til succesen er svær at få ordentligt forankret. (Solveig Mogensen)

»

Der er langt fra tanke til handling, fx i forhold til Dansens Teater og arena og ungdomshus. Der mangler et talerør for ungdommen. Der er altid politisk vilje, men der sker intet. Tilgangen til fodbold i kommunen er ikke elitær, men der mangler unge rollemodeller i fodboldens verden, som de unge mennesker kan se op til. (Ivan)

»

Vi skal få noget bedre ud af de rammer, vi har. Brug fx. Koncertsalen til nogle gode koncerter. Så vil man få et koncerthus, der er bedre end det i teatersalen. Hvis ildsjælene kan gøres fri af de stramme rammer, økonomisk m.v., ville de kunne rykke endnu mere. Man bør samle alle ungeudvalg og subkulturer, gerne officielt støttet af byrådet. Det skal være noget officielt. (David)

»

Sportsarenaen kunne gøres til et centrum for talentudvikling og aktivitet, sådan, at talentudviklingen i Holstebro kan fremmes. De mange unge skal inddrages i højere grad. Man skal få dem med på vognen, så det ikke alene er et politisk projekt. Etablér en ungdomsportal for byen, som stilles op på bl.a. byens uddannelsesinstitutioner, og som samler arrangementer for unge. Man bør lave en ungdommens tænketank, som fører til et ungdomsråd og iværksætter tiltag. (Ivan)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

»

HOLSTEBRO ER HELT PÅ TOPPEN HVAD ANGÅR FACILITETER OG FOLK, DER HAR LYST TIL AT HAVE MED UNGE AT GØRE. VI HAR MUSIKSKOLEN, NORDVESTJYSK TALENTCENTER OSV. (Simon)

»

DET AT BØRN SER NOGEN, DER KAN EN MASSE PÅ NOGLE FORSKELLIGE OMRÅDER, OG AT DE FÅR SNUSET TIL NOGET ER VÆRDIFULDT, FORDI DE SENERE I LIVET FÅR SUNDE INTERESSER OG MULIGHEDER. (Vita Debel)

»

DET ER GODT AT VI HAR SÅ MEGET PÅ ELITEPLAN, MEN PÅ DET LAVERELIGGENDE NIVEAU ER DER INGEN TILBUD. HVIS MAN FX IKKE HAR RÅD TIL UNDERVISNING PÅ MUSIKSKOLEN HAR MAN IKKE MANGE TILBUD. (David)

88


» Vi har faciliteter til rigtig meget, og det giver gode muligheder. Vi har en mangfoldighed, som er uudnyttet. Der er kultur omkring kulturhuset og i trekantsområdet, som ikke udnyttes rigtigt. Vi skal lave kulturnicher eksempelvis på Knudsens. Vi skal ikke satse på store arrangementer. (Svend Ørgaard)

»

Vi skal inddrage alle niveauer af aktører for at komme omkring hele spektret. Vi skal være mere tydelige i vores kommunikation om, hvem vi vil inddrage og have som målgruppe. Vi skal være mere strategiske i måden at gribe det an på. Vi skal hænge det op på en vision og så overveje hvilke skridt, der skal tages for at nå den. Der skal mere fokus og struktur på det, vi gerne vil. (Peter Høgsberg)

»

Hvis vi skal gøre noget for de unge, skal de med i det på en eller anden måde, for vi kan ikke vide hvad de vil have. De skal være med til at udtænke hvad det er, og hvor det skal gå hen. (Vita Debel)

» Udviklingen skal baseres på viden og prioritering. Hvis vi ikke sætter gode rammer for udvikling, sker den bare et andet sted. (Peter Høgsberg)

»

»

BESLUTNINGSPROCESSEN ER URIMELIGT LANG I KOMMUNEN. DER MANGLER RISIKOVILLIGHED. I EN OPLANDSDEL SOM VORES SKAL VI TÆNKE PÅ INFRASTRUKTUR. DET ER SVÆRT AT VÆRE TALENT, HVIS MAN IKKE KAN KOMME TIL HOLSTEBRO OG BENYTTE MULIGHEDERNE. ER VI FOR KONVENTIONELLE OG ELITÆRE I VORES KULTURTILGANG? VI HAR DANS OG BILLEDKUNST M.V., MEN VI KUNNE GODT VÆRE LIDT MERE ÅBNE. (Svend Ørgaard)

Det er vigtigt at bevare ildhuen på trods af de politiske besparelser, der hæmmer ildsjæle. Der er en fare for, at vi affolker fx i forbindelse med flytningen af sygehuset m.v. De fine rammer skal være fleksible, og de skal kunne en masse ting. Vi har meget finkultur, men vi skal bevare nærheden. Kulturperlen og Friluftsteatret Sløjfen er eksempelvis gode ting. (Svend Ørgaard)

»

En trussel er besparelser og manglende politisk vilje til at bakke de fine ord op. Et ungdomshus, lokale spillesteder m.v. skaber gode rammer. Folk, der kommer med en god idé skal opleve, at den tages godt imod. Det er en trussel, at de unge rejser fra byen, så vi kommer til at mangle nogle unge ildsjæle, der kan føre de gode idéer ud i livet. Manglende samarbejde på tværs i byen om at dele viden er også en trussel. (Ivan)

» Der, hvor der mangler noget, er til stadiet mellem ung og voksen med barn. Ellers er der mange tilbud – også noget,

der ikke er finkulturelt. Hvis rammerne ikke udvikler sig, så mister aktørerne interessen, og så dør viden og formidlingen. (Simon)

»

DER ER RISIKO FOR AT ILDSJÆLENE BRÆNDER UD. EKSPERTVÆLDE OG STRAM STYRING KAN HÆMME DET, DER SKAL GRO NEDEFRA. DET FØRER TIL ENSIDIGT FOKUS PÅ FINKULTUREN. DER SKAL TÆNKES BREDERE. (Solveig Mogensen)

89

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HOLSTEBRO - UNGDOM // PLENUMDEBAT Styrker » De unge mennesker har rigtig gode rammer for udøvelsen af kunst. De har rigtigt gode rammer her i huset. Men jeg tror nu ikke, at det gælder alle kunstarter. « » Der er utroligt mange ildsjæle her i Holstebro, i form af musikkoordinatorer, sciencekoordinatorer, alle de kunstudøvende, Kielgasten, der arrangerer fredags-jam, og den slags. « » Musikforeningen Link har et godt website for bands i Holstebro. Store styrker er også NTC og Odin Teatret. « Svagheder » Der er meget, der forhindrer de unge i at nå ud over rampen. Ikke mindst den lange sagsbehandlingstid er hæmmende. « » Vi mener, der er rigtigt mange gode rollemodeller, men de er ret usynlige. « » Der er mange talenter inden for eliteidrætten, men de er svære at få øje på. « » Problemet er talentflugt. Vi er nødt til at få talenterne tilbage til byen igen. De unge har ikke et centralt politisk talerør på nuværende tidspunkt. Der er ikke ret meget viden om hvad de unge foretager sig. « » Generelt er der for få tilbud til at vi kan fastholde de unge. « Muligheder » Det handler om at få mikset de mange talenter. Man kunne arbejde med et koncept om et sted, hvor alle talenterne kunne bo sammen. Et ungdomshus for de helt almindelige unge mennesker kunne også være en god grobund for kulturudvikling. « » Vi skal arbejde med at inddrage aktører på alle niveauer fra børn til de professionelle.«

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

» Det er vigtigt, at vi lærer af hinanden og ikke bare sidder her i Holstebro. Man kunne også godt bruge nogle voksne rollemodeller for talenterne. .« » Vi bør have en website eller en blog for unge mennesker i byen. De medier, vi har i byen, laver ikke formidling til de unge. Der skal tænkes kreativt, og det skal være interaktivt. « » Vi skal også have en ungdomstænketank eller et ungdomsråd, hvor der, udover de unge selv, også sidder nogle mere erfarne til at hjælpe. Men der skal være nogle midler at arbejde med, ellers nytter det ikke. « Trusler » Det er en trussel, hvis der går for lang tid fra de unge får en idé til man kan implementere den. Der skal være et drive til stede, og man må ikke bureaukratisere for meget. « » Det er også en trussel, hvis vi bliver for finkulturelle, og at der ligesom opstår en kulturmafia, og det eksperimenterende ikke tilgodeses. Så rejser man herfra og der forsvinder dermed viden. « » De unge skal være medaktører, og vi skal være hurtigere til at hjælpe dem med deres idéer. «

DELTAGERE: Peter Høgsberg, Holstebro Kommunes Skolebiblioteker Rasmus Byskov, Holstebro Kommune Solveig Mogensen, Nørrelandsskolen Svend Ørgaard, Holstebro Handelsskole Vita Debel, Holstebro Bibliotek David, Grundkursus i Scenekunst, Nordvestjysk TalentCenter Simon, Grundkursus i Scenekunst, Nordvestjysk TalentCenter Ivan

90


91

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS // NØGLETAL ALDERSFORDELING: 0-6: 9,0 % 7-16: 12,4 % 17-64: 63,4 % 65+: 15,2 %

AREAL: 542 km²

INDBYGGERTAL: 82.134

ANDEL MED ANDEN ETNISK BAGGRUND: 9,8 %

VENSKABSBYER: Karlstad, Sverige Moss, Norge Nokia, Finland Blöndóus, Island

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

HORSENS KULTUR- OG FRITIDSBUDGET 2010: Folkeoplysning, idræt og fritidsaktiviteter: 687 Teater: 35 Museer: 119 Eventpuljer/PR: 73 Biblioteker: 458 Øvrig kulturel virksomhed: 285 I alt: 1.657 pr. indbygger

92


HORSENS // PRÆSENTATION Kort om Horsens Horsens var tidligere mest kendt for sit fængsel og som en lidt trist industriby. Dette har ændret sig, så byen nu er kendt for kultur, især for store koncerter. I de senere år er Horsens en af de kommuner, der har haft størst vækst i indbyggertal og i antal arbejdspladser. Byen har mange internationale studerende, ca. 1.000 går på VIA. Horsens har bevaret en rig arkitektonisk arv fra 1700-årene. Selve Horsens By er derudover præget af karrébebyggelse i 4 – 5 etager. Kommunen har også mange naturskønne områder, bl.a. udspringer Gudenåen i Horsens. For de kommende år har Kommunen iværksat initiativer, der skal sikre vækst til trods for finanskrisen. Der arbejdes med at tiltrække tilflyttere og studerende. Horsens midtby og havn er under omdannelse til attraktive områder med mange aktiviteter. Kultur i Horsens Kultur står centralt i kommunens overordnede vision. Blandt målsætningerne er, at Horsens skal afholde kulturelle begivenheder i særklasse, tiltrække kunstnere og kreative ildsjæle og skabe kreative miljøer for viden og innovation. Horsens har i de senere år fået national opmærksomhed på store koncerter. Men byen arrangerer også en række festivaler, bl.a. Holmboe i Horsens for klassisk musik, MiddelalderFestival og Krimimessen. Blandt byens mange kulturinstitutioner kan nævnes Horsens Ny Teater, Danmarks Industrimuseum og Horsens Kunstmuseum. Kommunen har kunstskoler for børn og unge indenfor teater, billedkunst og musik. I de kommende år skal det tidligere statsfængsel omdannes til et oplevelsescenter med bl.a. udstillinger om fængslets historie og et center for kunst og design.

93

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - KULTURARV // CITATER

»

Her er et unikt købstadsniveau. Især 1700-tallet er tydeligt. Byen har et kulturlandskab og fængslet. Det er unikt, at byen har et industrimuseum. Der er naturhistoriske museer i alle byer, men der er ikke ret mange, der har et industrimuseum. (Mogens Svenning)

»

Det er en styrke, at vi har sammenhængende kulturinstitutioner. Institutionerne samler byens historie, viden og uddannelse. (Ole Puggård)

»

DEN FYSISKE BY ER ENESTÅENDE, MED ELEMENTER FRA DET 17., 18. OG 19. ÅRHUNDREDE. (Bodil Møller Knudsen)

»

Ud fra et fagperspektiv er byens styrke dens opbygning med grid, pladser og gader. Byens placering er unik. Der er maks. 6 kilometer til den nærmeste natur. Også byens placering nationalt – vi burde være hovedstad. (Lene Krogh)

» Historisk set har vi Vitus Bering, ‘den danske Columbus’. (Hanne Damgård) » Der er sket en ændring fra at have været Jyllands kirkegård til at være en moderne kulturby. (Ole Gregersen) » Byen har en stærk fælles identitet i forbindelse med ændringen af byens image. (Anne Bjerrekær) » Her er et godt samarbejde om at passe på kulturarven. (Anne Bjerrekær) » Byen rummer stadig en stærk arbejderklassehistorie. (Lene Krogh) » Uddannelsesniveauet i Horsens er lavt i forhold til i andre byer. (Hanne Damgård) » Her er en mangel på produktion af tanker og idéer. (Ole Gregersen) » Byen har kun få brugere af kulturarven. (Anne Bjerrekær) » Byen har mange indbyggere med viden på det tekniske område, men de er typisk ikke så store kulturbrugere.

»

FÆNGSLET ER EN FANTASTISK STYRKE OG RUMMER 150 ÅRS HORSENS- OG DANMARKSHISTORIE. (Anne Bjerrekær)

(Ole Puggård)

» Byen indeholder en stor, usynlig og ufortalt viden, og der er en lav udnyttelse af kulturarven. (Anne Bjerrekær) » Man er dårlig til at udnytte en lang række fantastiske bygninger, der bare står tomme. Mulighederne bliver ikke

udnyttet. (Mogens Svenning)

» Horsens har ingen ‘rig onkel’, der er villig til at putte penge i bevarelsen af kulturarven i byen. (Lene Krogh) » Det store frivillige netværk er sårbart. (Bodil Møller Knudsen)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

»

DE, SOM PRODUCERER VIDEN, TAGER DEN MED SIG, NÅR DE TAGER TOGET HJEM TIL ÅRHUS. (Bodil Møller Knudsen)

94


» Der er manglende styring og politisk strategi for hvordan vi skaber vækst og hvordan vi udnytter kulturarven. (Martin Esbensen)

» Der er mulighed for at skabe et stort, samlet museum, fra Odder til Glud. (Ole Puggård) » Vi skal udnytte uddannelsesinstitutionerne sammen med kulturarven. (Mogens Svenning) » Nye medier giver nye muligheder for formidlingen af kulturarven. Der bør ske en demokratisering via det digitale.

»

FUNDERINGEN PÅ FRIVILLIGE KRÆFTER GØR, AT AMBITIONSNIVEAUET IKKE ER SÆRLIGT HØJT. (Ole Puggård)

(Bodil Møller Knudsen)

»

Der er mulighed for at skabe en fælles kulturportal. Finanskrisen kan give en tænkepause til overvejelser om hvordan vi bevarer kulturarven. (Martin Esbensen)

»

Middelalderfestivalen formår på en fantastisk måde at kombinere kulturarv med det at give folk en oplevelse. Der bliver hele tiden bygget videre på festivalen. (Mogens Svenning)

» Fængslet er en enestående chance for at vise, at byens image kan vendes. (Anne Bjerrekær) » Vi skal have en ændret udnyttelse af havnen og fængslet, og vi skal skabe en ny midtbyplan, der gør, at midtbyen

bliver en levende del af byen. (Ole Puggård)

» Vi skal skabe byliv og kombinere det gamle med det nye. Vi skal bruge kulturarven til at skabe bolig- og jobtilbud.

»

DER MANGLER EN STRATEGI FOR HVORDAN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE BLIVER INFORMERET OG INDDRAGET I KULTURARVEN. (Bodil Møller Knudsen)

Fx kan der skabes loftslejligheder m.v. i gamle bygninger. (Lene Krogh)

» Vi vil gerne have indbyggere, der både bor og arbejder i Horsens. (Bodil Møller Knudsen) » Det er et paradoks, at dårlig økonomi også er grunden til, at vi har så meget velbevaret kulturarv i byen, da gamle

bygninger ikke er blevet revet ned for at bygge nyt. (Lene Krogh)

» Dårlig økonomi giver reducerede ressourcer til bevaring af kulturarven.

95

»

INTERNETTET KAN RISIKERE AT SKABE EN SITUATION, HVOR FOLK BLIVER HJEMME VED COMPUTEREN, FORDI AL HISTORIE KAN FORMIDLES HJEMMEFRA.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - KULTURARV // PLENUMDEBAT Styrker » Vi har et unikt købstadsmiljø specielt med henblik på det 17. århundrede og opbygningen af industribyen. « » Vi har nogle enestående kulturlandskaber. Her er tæt kontakt mellem by og natur. « » Borgerne har oplevet en enestående identitetsændring for byen: Fra at være det, man kaldte Jyllands fængsel, er vi blevet en kulturby. Vi har en stor gruppe af frivillige, som bærer kulturen. « » Vi har en museumspark, hvor der er en tæt beliggenhed og samarbejde mellem museerne. « Svagheder » Der mangler en politisk strategi for udnyttelsen af kulturarven som et vækstparameter. « » Byen er mærket af en tradition, som har medført et lavt uddannelsesniveau i byen. Det bliver der dog gjort noget ved. « » Der er en manglende udnyttelse af tiloversblevne bygninger og anlæg, fx havnen og fængslet. Der er en manglende formidling af kulturarven til nye tilflyttere til Horsens og unge under uddannelse. Etniske grupper, som kommer til byen, kunne vi være bedre til at inddrage i forståelsen af den kulturarv, vi har. Frivillige netværk kan blive en svaghed, hvis der er for meget, de skal bære. De bærer for meget, og der skal noget opbakning til. « Muligheder » For at styrke kvaliteten af formidlingen af kulturarven bør vi lave et samlet museumsvæsen med arkiverne inkluderet. Ikke bare i Horsens, men også i omegnen. Vi har et indtryk af, at museet bør være mere omfattende end det er nu. Vi ser en mulighed i at koble oplevelseshistorien og -økonomien sammen med kulturarven, og vi er i gang gennem Middelalderfestivalen, som både handler om oplevelse og formidling. «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

» Fængslet er et oplagt sted at skabe noget kultur og formidling.« » Vi skal skabe den bedste og mest attraktive midtby, med byliv, mange forskellige funktioner, aktiviteter og en aktiv udnyttelse af vores kulturarv. « » Vi bør lave en fælles kulturportal, som både formidler det, der er, det, der var, og det, der skal komme. Den skal generelt formidle både kulturarv, arrangementer og aktiviteter. « Trusler » Det er en trussel, hvis der skulle opstå mangel på politiske strategier for kulturarven. Mangel på mod og ambitioner er en trussel – i det politiske system, blandt kulturaktørerne og andre steder. Hvis der sker en økonomisk nedprioritering af kulturarven er det en trussel. « » Det er en trussel, hvis lillebykomplekset rammer os og vi kommer til at tvivle på vores evne til at være med i større ting. «

DELTAGERE: Ole Gregersen, kulturudvalget Mogens Svenning, arkitekt Birk & Svenning Ole Puggaard, Danmarks Industrimuseum Anne Bjerrekær, Horsens Museum Bodil Møller Knudsen, Byarkivet Lene Krogh, Horsens Kommune Hanne Damgård, Horsens Kommune Martin Esbensen, Bedre Bymiljø i Horsens Nikolaj Monberg, Horsens Kommune

96


HORSENS - KUNST // CITATER

» Her er mental kapacitet, velvilje og gode intentioner. Det mentale grundlag er afgørende. (Claus Hagedorn-Olsen) »I Horsens findes der mønsterbrydere. Her er plads til, at man kan prøve ting af. (Lene Rikke Bresson) »Der er et ønske om samarbejde i Horsens. (Ulla Lampe) »Det er vigtigt, at vi ikke træder hinanden over tæerne. (Jeppe Vind) »Det er ikke nok med fysiske rammer. Vi har også brug for videnscentre som biblioteket og kunstmuseet.

»

HISTORIEN ER VIGTIG. DET VAR VILJEN TILBAGE I 90’ERNE, DER VAR AFGØRENDE FOR, AT VI FIK DE STORE KONCERTER. DEN VILJE SKABTE DEN KLANGBUND, VI HAR I DAG. (Claus Hagedorn-Olsen)

(Lene Rikke Bresson)

» Mange lider under manglende opmærksomhed. (Claus Hagedorn-Olsen) » Kulturpolitikken er mainstreamorienteret og mangler mod. (Claus Hagedorn-Olsen) » Sloganet ‘Horsens rocker med kulturen’ kan give associationer til ‘med’ som i ‘medløber’, og det er ret sigende.

Det burde ændres til ‘rocker ved’. (Bent Riis)

» Vi er alt for dårlige til at finde medfinansiering i stat, region osv. (Lene Rikke Bresson) » Vi mangler et kraftcentrum. (Lene Rikke Bresson) » Der er mangel på udstillingssteder for alle de, der ligger midt imellem professionelle og amatører. (Ulla Lampe) » Vi lever med en risiko for en kortsigtet succes. (Jeppe Vind) » Man kan savne bredden i udbuddet. (Jeppe Vind) » Problematikken omkring de unge, der flygter, er generel og nødvendig at tage alvorligt. (Claus Hagedorn-Olsen) » Vi får ikke udviklet vækstlaget. (Lene Rikke Bresson) » Der er muligheder i at lave tiltag udenom de store events fx workshops og andet. Vi skal tænke på at få noget

skabende ind i de events, som kan udvikles til noget blivende. (Lene Rikke Bresson)

»

»

SUBKULTUREN I HORSENS ER FOR LILLE – OG DEN MANGLER RAMMER. (Jannik Broz)

»

DET POLITISKE KLIMA I HORSENS ER NOK DEN STØRSTE SVAGHED. (Claus Fisker Andersen)

Vi skal have nogle af den samme slags steder til de kunstnerisk skabende som sporten har i form af Sports College og Langmarksskolen. Vi kan godt låne lidt fra sporten. (Lene Rikke Bresson)

» Vi burde have en kunstfestival i Horsens. (Ulla Lampe) 97

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - KUNST // CITATER

»

Hvis der er gratis boliger, kommer der kreative mennesker. De kunne fx arbejde på kommunens kunstskoler nogle timer mod fri husleje. (Jannik Broz)

» Vi skal væk fra middelmådigheden. Lad os bruge vores eget mentale rum i stedet for kulturministerens. (Claus Hagedorn-Olsen)

»

»

DER MANGLER I DEN GRAD GENNEMSIGTIGHED I ØKONOMI, PULJER M.V. (Claus Fisker Andersen)

Jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, om man kan være både den ‘skabende og rådgivende magt’ i forhold til kulturforvaltning og -politik. (Jannik Broz)

» Det er lige så meget truslen fra Berlin som fra Århus, der er på spil. (Claus Hagedorn-Olsen) » Jeg er bange for, at det ender som tomme mausoleer, dvs. fyrtårnsprojekter ligesom fængslet. Da vi skulle rykke,

rykkede vi ikke. (Lene Rikke Bresson)

» Store prestigebyggerier har vi prøvet. Efter halvandet år ryger det, og efter tre år lukker det. (Claus Hagedorn-Olsen) » Det er en trussel, at de gode rammer mangler. Vi får ikke skabt flere udøvende kunstnere på den måde.

»

EN MULIGHED MED VÆKSTBÅNDET ER AT ETABLERE ET REGIONALT KUNSTRÅD. (Claus Fisker Andersen)

(Ulla Lampe)

» Det er farligt, det, vi har gang i i Horsens. Hvis Århus vil det samme, så gør de det bare. Det kan de sagtens. (Jannik Broz)

» Vi står på en kant nu, hvor det kan tippe til hvilken side, det skal være. (Lene Rikke Bresson)

»

JEG HAR LÆST KOMMUNENS KULTURSTRATEGI. ALDRIG HAR JEG LÆST NOGET SÅ LØST. DET ER SIMPELTHEN FOR UMODIGT. (Lene Rikke Bresson)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

98


HORSENS - KUNST // PLENUMDEBAT Styrker » Vi har et godt mentalt fundament, og vi evner at komme videre, udføre ting og løfte i flok. Fundamentet er stærkt for at lave de ting, vi gør. Vores brand som kulturby er svært at komme uden om, og det kommer os til gode. Mange arbejder med vores attraktivitet. « » Vi ser i byen en stor samarbejdsvilje, kombineret med en lav konkurrencementalitet, hvilket gør, at der ikke er meget negativ bekrigelse af hinanden til stede. Vi har nogle velfungerende kasser, vi arbejder i. « » Vi kan også kigge ud over vores eget område og tænke kulturinstitutioner på tværs. « » De etablerede institutioners rammer er i orden, og vi har nogle gode rammer til at udføre det, som der er sat tid og penge af til. « » Som tilflytter oplever man, at der ikke sættes et skel mellem indfødte og tilflyttere. Det er blevet til noget fedt at være fra Horsens. Folk er blevet to centimeter højere.« Svagheder » Vi er primært forbrugere af kunst og kultur frem for skabere af den. Vi er gode til at tage tingene ind. Vi har en medløberkultur. Der er masser af Blockbusters i biografen, men ingen uafhængige produktioner, som der ellers sagtens kunne være plads til i den lille sal. Tendensen er, at det er de sikre kort, man satser på. Der er manglende støtterammer til det smalle, subkulturen og undergrunden. « » Mange steder bliver der råbt på muligheder for at nå ud. Der er mangel på udstillingsvinduer, mødesteder og netværk for produktion og vidensudveksling. Der er masser af drivkraft i laget af græsrødder. Vi mangler ikke de skabende kræfter. Der bliver bare ikke sat fokus på at eksponere dem. «

99

» Vi kunne godt bruge noget mere street art i byrummet, der får én til at stoppe op, som et alternativ til de sædvanlige kedelige bronceskulpturer. « Muligheder » Vi skal have en både-og-strategi her i byen, hvor vi både kan være en eventby og samtidig opbakke det skabende og det nye. Vi skal anvende det nuværende momentum, konsolidere det og gøre det bæredygtigt på langt sigt. « » Opretholdelsen af netværk giver mulighed for synergi, så det er meget kostbart for os at have disse netværk. « » Vi skal udnytte de allerede eksisterende steder, kulturinstitutioner og bygninger, ikke mindst fængslet og havnen. Derudover har vi en konkret idé om at lave et kunst college, lidt efter modellen fra det Sports College, vi har.« Trusler » Vi skal passe på den kreative flugt, fx til Århus, som vi står i skyggen af. Det er en trussel, hvis alle stikker af og ikke bliver lokket til at komme tilbage. « » Selvfedme kan også være et problem. Der er en risiko for at sejre sig selv ihjel. Vi rider af sted på bølgen, og pludselig er der ikke en bølge længere. « » Det er en trussel, hvis vi glemmer græsrodsnettet. Vi skal ned i de spirende lag for at sikre den kunstneriske udvikling. « » Måske er der problemer omkring armslængdeprincippet i byens kultur. Kan man både være skabende, udøvende og rådgivende på samme tid? Det er ikke en henvisning til en bestemt situation, men vi synes spørgsmålet skal stilles. «

DELTAGERE: Jeppe Vind, Musikstedet Lene Bjarke Skov, Horsens Kommune Saliem H. Bader, kulturudvalget Claus Hagedorn-Olsen, Horsens Kunstmuseum Jannik Broz, Billedskolen Ulla Lampe, kunstner Slottet Lene Rikke Bresson, Team Bresson Bent Riis, fotograf Claus Fisker Andersen, kunstner

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - KREATIVE ERHVERV // CITATER

» Horsens har en god beliggenhed. Infrastrukturen er god, og der er gode muligheder for kundeparkering i midtbyen sammenlignet med Århus. Huslejen er billig for virksomheder, der skal starte op, og det er nemt at komme med i lokale netværk. Her er ikke mange aktører, hvilket giver mindre konkurrence. De mange produktionsvirksomheder giver et bredt kundegrundlag. (Marianne Hejlsberg)

» Her er mange arkitekter og muligheder for netværk. (Helle Laursen) » Her er en stor og positiv opmærksomhed fra kommunen på innovation og vækst. Her er ikke så mange kreative

»

HER ER GOD ENERGI, STOR VIRKELYST OG MANGE GODE BYGNINGER. BELIGGENHEDEN TÆT PÅ ÅRHUS ER OGSÅ EN STYRKE. (Dorthe Rasmussen)

aktører, og derfor mindre konkurrence. Snakken om vækst kan dog nogle gange virke lidt hul. VIA er ikke så synlig, men er dog en styrke. Byen har en god trafikal placering. Her er mange fremstillingsvirksomheder, og dermed mange kunder. (Gry Dinesen)

» Her er gode, perspektivrige rammer med muligheder for vækst i kraft af landskabet, skoven, fjorden og nogle gode bygninger. Der er gå-på-mod og arbejdsomhed i byen. (Robert Hansen)

» Horsens Kommune formulerer sig kraftigt kreativt og lavede en super reklamefilm i foråret 2009. Den kommunale

arkitektkonkurrence virker godt til profilering, og Arkitekturens Dag og Kultuhverv er også gode tiltag. VIA er en kreativ aktør og Innovation Park er en ny, spændende mulighed. Horsens har synliggjort sig meget gennem PR, og det positive image er en styrke, som de kreative kan få medvind af. Det giver gode muligheder at have en stadsarkitekt i byen. (Karin Elbæk)

»

Her er for få kreative miljøer til at skabe synergier. Der er for lidt tilflytning af kreative. Der mangler kreative uddannelser og de kreative erhverv er ikke synlige nok. Ungdommen er heller ikke så synlig – VIA holder sig for sig selv.

»

HER ER GODE NETVÆRKSMULIGHEDER. DEN HÅNDVÆRKSMÆSSIGE BAGGRUND GIVER MULIGHEDER FOR KREATIVITET. HER ER EN LILLEBYMENTALITET, MEN VI HAR DET HELE. (Lene Kamilla Hansen)

(Marianne Hejlsberg)

» Der er i byen et fokus på industrierhvervene og en form for arbejderbymentalitet, hvor man hele tiden spørger ‘hvad koster det?’, frem for at fokusere på kvalitet. (Gry Dinesen)

» Den kritiske masse er lav, og der mangler kreative uddannelser. Vi betragtes ikke som en kreativ by, hverken af os selv eller af andre. Der er manglende puls i midtbyen, og de kreative virksomheder og miljøer mangler plads.

(Lene Kamilla Hansen)

» Vi skal skabe kreative rammer for netværk og klynger. Gerne rå og rustikke fabriksmiljøer, som vel at mærke skal

være nogle, som de kreative iværksættere kan betale. Tomme pladser som fx Slagterigrunden, skal bruges til midlertidige kreative projekter, mens vi venter på, at de store projekter bliver sat i gang. Det vil også kunne tiltrække nye kreative kræfter. (Marianne Hejlsberg)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

»

DER ER EN SELVOPFATTELSE AF, AT VI ER EN PRODUKTIONSBY, IKKE EN KREATIV BY. (Marianne Hejlsberg)

100


HORSENS - KREATIVE ERHVERV // CITATER

»

En arkitekturpolitik kan give karakter og synlighed. Det kreative miljø skal skabes i bymidten – VBI Park ligger langt uden for bymidten. Byrummene skal ændres til at skabe mulighed for kreativitet, og vi skal have et studenterhus i midtbyen. Der skal være mere samarbejde i branchen, og der skal ske initiativer på tværs i byen, hvor de kreative har et fælles initiativ, som de alle støtter, selvom de er konkurrenter, fx en messe. Kommunen kan her være fødselshjælper og bør byde de kreative erhverv ind til en proces. Vi skal have nogle midlertidige eller ikke langsigtede tiltag, der kan give liv og lade nogle ting ske, mens vi venter på Slagterigrunden og Havnen venter på gode tider. (Karin Elbæk)

»

HORSENS ER EN ‘FORSTAD’ TIL ÅRHUS, HVILKET GIVER MULIGHED FOR REKRUTTERING AF MEDARBEJDERE. (Karin Elbæk)

» Det multietniske er en kæmpe mulighed, der ikke rigtigt bliver brugt. (Karin Elbæk) » Der skal være flere kreative uddannelser i Horsens. (Gry Dinesen) » På langt sigt er der en fare for mangel på arbejdspladser, hvis der bliver færre jobs i produktionsvirksomhederne

fremover. Et for lavt fagligt niveau fører på sigt til færre ordrer. (Marianne Hejlsberg)

» VIA-miljøet ligger for langt væk fra byen. (Marianne Hejlsberg) » Hvis Århus får øje på kunder blandt produktionsvirksomheder i Horsens bliver det synligt, at de kreative erhverv ikke har så højt et niveau. (Robert Hansen)

» Det er en trussel, at Vejle har et attraktivt kreativt miljø. (Robert Hansen) » Det er en trussel, hvis vi bliver ved at stå i skyggen af Århus. (Karin Elbæk) » Der er bedre kreative miljøer i nabobyer som Vejle, Århus og Skanderborg, og det kan trække virksomheder fra Hor-

»

VIRKSOMHEDERNE SØGER KREATIVE LEVERANDØRER UDENBYS, HVIS DET FAGLIGE NIVEAU IKKE ER HØJT NOK. (Marianne Hejlsberg)

sens og hindre vækst.” (Gry Dinesen)

»

ERHVERVET MÅ IKKE SIDDE OG VENTE PÅ, AT KOMMUNEN TAGER INITIATIV OG GIVER EN POSE PENGE. (Lene Kamilla Hansen)

101

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - KREATIVE ERHVERV // PLENUMDEBAT Styrker » Vi har gode fysiske rammer og en god infrastruktur. Det er nemt at finde et sted, hvor man kan etablere sig, og det er nemt at komme til. « » Der er natur og det er til at betale.« » Der er altså gode fysiske muligheder for at etablere virksomheder. « » Byen er størrelsesmæssigt overskuelig, og den er nem at komme ind i. « » Der er energi og optimisme. « » Det er let at skabe netværk med andre virksomheder, og der er plads til udvikling. « » Der er ikke så mange inden for de kreative erhverv, så der er færre aktører og ikke så meget konkurrence. Der bliver gjort en indsats for at lave en kreativ kulturel markedsføring og at udvikle et image, hvilket virker godt i forhold til at tiltrække flere kreative erhverv. « Svagheder » For at de kreative fag skal kunne trives bedre er det enormt vigtigt med større synlighed. Tilstedeværelsen af et kreativt miljø og en ungdom skal være mere synligt på gaden, og der kunne i det hele taget være mere leben i byen og flere samlingssteder. « » Det er dejligt for den enkelte virksomhed, at der ikke er mere konkurrence i byen, men for fagene som sådan er det en svaghed. Det kan forårsage mangel på substans og gøre, at vi ikke er skarpe nok. Vi trænger til noget mere konkurrence, for at vi kan vokse som kreative grupper. Selvom Horsens gør en masse for at profilere byen som en kreativ by og som en kulturby, er det ikke vores indtryk, at det er den store kollektive opfattelse, at vi er en kreativ by. Vi har rødder i det industrielle. Når det handler om det kreative, er spørgsmålet ofte, ”hvad koster det?” Der mangler en politisk strategi for de kreative erhverv – noget mere håndgribeligt end bare at tale om dynamik osv. Vi skal skabe mere strategi på det bypolitiske plan. Der er tiltag til nogle kreative klynger i byen, men de er bittesmå, og de har svært ved at gøre sig synlige. «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Muligheder » Noget af det, der burde gøre os i stand til at tiltrække flere kreative fag og virksomheder, er vores placering. Vi er tæt på Århus, som allerede har en livlig kreativ scene. Vi kan tiltrække små selvstændige erhverv. Der står mange tomme, midlertidige grunde, som ikke bliver brugt til noget. Lade de kreative erhverv i byen lege med de pladser og udnytte de grunde. Man bør bruge flere ressourcer på at udnytte de erhvervslokaler, der findes, og som måske står tomme, til at skabe kreative, alternative miljøer, hvor man kan leje sig ind billigt. Det kunne give vækst til de kreative miljøer. « » Det kunne være gavnligt også at få nogle flere uddannelsesinstitutioner inden for de kreative erhverv fx en reklameskole og en webuddannelse. Nogle længerevarende uddannelser, som kan trække unge til. Der er stor forskel på en arkitektvirksomhed og en webvirksomhed, men de skal jo alle uddannes og videreuddannes. Måske man skulle lave boliger, hvor de, der tager en sådan uddannelse, kan bo gratis i to år.« Trusler » Det kan blive en trussel, at miljøerne til at tiltrække de kreative bliver bygget så langt uden for selve byen. Byen bliver drænet for liv ved at alle de store væksthuse placeres udenfor. Det kreative miljø vil gerne være selvskabende og skabe sine egne rammer. « » Der er for lidt konkurrence i byen og kvalitetsniveauet er for lavt, også fordi de kreative bureauer favner så bredt. « » Faren er, at virksomheder rykker til andre byer for at finde kompetencer, så der opstår mangel på brændstof.« » Det, at vi i bund og grund er en gammel industriby, der kigger på prisen, før vi kigger på det kreative vækstpotentiale, kan blive en trussel. «

DELTAGERE: Marianne Hejlsberg, Spirit Aps Dorthe Rasmussen, CityHorsens Lene Kamilla Hansen, VisitHorsens Karin Elbæk, RUMarkitekterne Gry Dinesen, Designstudie Robert Hansen, Designstudie Helle Laursen, Horsens Kommune

102


HORSENS - DEN FYSISKE BY // CITATER

» Vi har faciliteter, der er fleksible og Horsens er så lille, at man lærer hinanden at kende. (Henning H. Jensen) » Her er et godt grundlag for byudvikling og nybyggeri, og her er attraktive og mangfoldige bymiljøer og byrum. (Morten Nielsen)

» Her er en komprimeret bykerne med mange facetter. (Henning Nørbæk) » Horsensianerne holder meget af deres bymidte. Når der er Middelalderfestivalsoptog gennem byen eller Open By

»

HORSENS BYS PLACERING VED VANDET ER EN STYRKE. PLACERINGEN I DET ØSTJYSKE BYBÅND TÆT PÅ BÅDE ÅRHUS OG TREKANTSOMRÅDET ER EN STYRKE. (Vibeke Holdt)

Night, kommer folk strømmende. (Henning Nørbæk)

» Vi er en kulturby. Koncerter vægtes højt i Forum Horsens. (Pia Wilmer) » Der er virkeligt mange interessante etageejendomme i Horsens by. (Ole Wolf) » En del institutioner og foreninger vil gerne bruge byrummet fx Komediehuset, City Horsens og Horsens Oriente-

ringsklub. (Ole Wolf)

» Byplanafdelingen har værdier omkring miljø, liv i byrummet osv. og vil gerne gøre et godt arbejde. (Ole Wolf)

» Her er nogle driftige entreprenørvirksomheder. (Ole Wolf) » Der mangler en idrætspolitik for bredden. (Henning H. Jensen) » Der er et efterslæb i forhold til renoveringen af de fysiske rammer. (Morten Nielsen) » Byens begrænsede størrelse sætter grænser for hvor meget byliv, der kan være. (Morten Nielsen) » Veje og p-pladser dominerer byen. (Morten Nielsen) » Der mangler stier mange steder, og stisystemerne er uden sammenhæng. (Morten Nielsen) » Der er nedslidte byrum på grund af økonomi. (Bo Vestergård) » Der mangler god adgang til de rekreative arealer. Der er dårlige stiforbindelser, dårlig udnyttelse af private skove,

»

HER ER SAMMENHOLD. VI LØFTER I FOLK, OGSÅ ORGANISATIONERNE IMELLEM. (Pia Wilmer)

»

HER ER IKKE TILSTRÆKKELIGT RUM TIL CYKLISTER, OG DER ER FOR MANGE BILER I MIDTBYEN. (Henning H. Jensen)

og der er for langt til stranden. (Vibeke Holdt)

» De omkringliggende småbyers byrum er grimme. (Vibeke Holdt) 103

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - DEN FYSISKE BY // CITATER

» Her er ensidige erhvervsområder. Nye erhvervsområder bruges hovedsageligt til transporterhverv. (Vibeke Holdt) » Der er for få unge og boliger i midtbyen til at få en passende kritisk masse. (Henning Nørbæk) » Husene skal være så pæne og kedelige. Der er ikke nogen, der skejer ud. Der mangler vildskab og mod i byplanlæg-

ningen. (Henning Nørbæk)

» Der er store, tomme pladser, som ingen vil bruge. (Pia Wilmer) » Midtbyen er grim med dens belægninger, affaldsstativer osv. (Pia Wilmer) » Vi har intet fyrtårn a la Randers Regnskov eller Koldinghus. (Pia Wilmer) » Der er for stort et fokus på forstæderne. (Ole Wolf) » Horsensianerne kan ikke se skønheden i forfaldne huse. (Ole Wolf) » Man får en utroligt grim velkomst til byen, når man kommer med toget, der leder hen til landets bredeste gågade,

uden nogen oplevelse af byrum. (Ole Wolf)

» Vi skal skabe en by, hvor sammenhæng og adgang prioriteres. (Henning H. Jensen) » Vi skal gøre brug af eksisterende områder og bygninger. (Henning H. Jensen) » Vi skal lave kunstudstillinger og andre udstillinger på Strøget. (Henning H. Jensen) » Her er masser af byggemuligheder og uudnyttede rammer, og der er mange muligheder for byfortætning.

»

HVERDAGENS TOMHED. GÅGADEN ER VINDBLÆST OG ØDE EFTER KL. 18. DER MANGLER MØDESTEDER OG STEDER, HVOR MAN SKABER BYLIV VED AT GÅ HEN. (Henning Nørbæk)

»

HAVNEN ER DØD OG FÆNGSLET ER DØDT. (Pia Wilmer)

(Morten Nielsen)

» Der kan etableres et centralt rum med primitiv overdækning til marked, idræt og andet. (Morten Nielsen) » Der er muligheder i, at vi bruger fem procent af det, der var tænkt som privat areal til fællesareal i stedet, fem

procent af den tid, vi bruger på at se TV til at være i fællesarealet i stedet, og fem procent af de penge, vi ville bruge på forbrug på caféer i stedet. (Morten Nielsen)

» Vi skal fredeliggøre bymidten og etablere en bilfri bykerne. (Bo Vestergård) » Vi skal indlede et samarbejde med lodsejere om at lave sammenhængende stisystemer. (Vibeke Holdt) KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

»

DER ER FOR MEGET FOKUS PÅ HUSENE OG FOR LIDT PÅ HVAD DER SKER MELLEM DEM. (Ole Wolf)

104


HORSENS - DEN FYSISKE BY // CITATER

» Vi skal lave forsøg med ‘midlertidige aktiviteter’. (Vibeke Holdt) » På havnen bør vi hente inspiration fra den New York’ske Walesa-model. (Henning Nørbæk) » Vi skal markedsføre og informere om byens hemmelige steder. (Ole Wolf) » Vi skal omdanne havnen. (Ole Wolf) » Der bliver færre initiativtagere og frivillige. Man forventer, at andre gør tingene for én ud fra devisen ‘jamen jeg

»

DER SKAL INDFØRES GRATIS, KOLLEKTIV TRAFIK SAMT BYCYKLER. (Bo Vestergård)

betaler jo for det’. Når man selv skal gøre noget for andre vil man kun gøre det, hvis man får penge for det. (Henning H. Jensen)

» Ildsjælene brænder ud eller går på pension. (Morten Nielsen) » Pengene prioriteres til noget andet, og vi risikerer at sætte os mellem flere stole. De sociale områder kræver flere

og flere midler. (Morten Nielsen)

»

Trusler er manglende mod, tivolisering og kommercialisering, manglende politisk vilje, markedskræfterne og manglende samarbejde. (Bo Vestergård)

» Fortsat dårlig økonomi er en trussel. (Vibeke Holdt) » En trussel er afvandringen af unge mennesker til mere spændende byer og den fortsatte centralisering af uddan-

»

VI SKAL MOTIVERE TIL BYIDRÆT. VI MANGLER LEGEPLADSER I BYMIDTEN, OG VI SKAL TILLADE OVERRASKELSER. (Henning Nørbæk)

nede unge. (Vibeke Holdt)

» De nødvendige beslutninger kan risikere ikke at blive truffet, fordi der kommer for mange indover. (Pia Wilmer) » Vi har ikke fortsættelsen på den fælles Horsens-fortælling. (Ole Wolf) » Vi tør ikke lade mangfoldigheden komme til. (Ole Wolf)

»

VI HAR MANGLENDE MOD TIL AT FOKUSERE OG VÆLGE FRA. (Ole Wolf)

105

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - DEN FYSISKE BY // PLENUMDEBAT Styrker » Der er mange forskellige aktører i Horsens, der har en stor parathed til at agere i byens rum. Der er institutioner, der er entreprenører, og i det hele taget mange, der stiller sig til rådighed. « » Horsens har en god placering i det østjyske område. Vi er tæt på både grønt og blåt. Vi synes, det er en stor styrke, at Horsens’ bykerne ser ud som den gør. Der er torve, stræder, brede boulevarder, og der er Søndergade. Byrummet kan udnyttes af mange borgere, brugere og grupper. Vi kan samle folk til musik, festivaler og mange forskellige ting. « Svagheder » En svaghed er vejret! « » Svagheder er også, at husene i denne kommune absolut skal være så pæne og kedelige. Der er ikke mange, der skejer ud. « » Der er et manglende byliv efter lukketid. Man tør ikke og har ikke råd til det liv, der findes efter lukketid. Det er dyrt at gå ud. « » Der mangler sammenhæng og adgang til grønne arealer. Der er ikke struktur nok i det. Hvordan får vi brugerne ud i det, og hvordan kommer vi fra det ene til det andet sted? « » Her mangler plads til midlertidige projekter. Vi har en havn, og nu skal den så ellers ligge de næste 20-30 år og vente på, at det bliver opgangstid og vi kan få nogle initiativrige mennesker til at sætte noget i gang. Her bør vi komme i gang med nogle projekter. « » Vi skal gøre plads til livet efter lukketid. Vi tror på, at borgerne er der til at deltage. « » Bilerne fylder for meget i midtbyen. Hvis vi levnede mere plads til cyklister, ville vi have nogle afledte effekter af det. Det kunne skabe tryghed og en mere positiv bykerne. Vi skal have de biler ud – selvom vi selvfølgelig godt kan se, at det vil give en nedgang i indtjeninger i form af parkeringsbøder. « » Banegården er en plads, der virkelig trænger til at blive gjort noget ved. Det ser skræk-

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

keligt ud, når man kommer hertil. Indfaldsvejene til byen kunne også forbedres. « Muligheder » Vi bør se nærmere på de to potentielle fyrtårne, vi har: havnen og fængslet. Der ligger nogle muligheder. « » Vi skal også arbejde på at forbinde de grønne områder og markedsføre dem. Vi har nogle steder, det er svært at komme ud til, så der skal vi have skabt noget sammenhæng. Vi tror, det er økonomisk muligt. « » Vi skal gøre byen til et udstillings- og aktivitetsrum. Man kunne fx overdække Søndergade, og man kunne også have nogle udendørs kunstudstillinger. Kunsten behøver ikke nødvendigvis at foregå indendøre. Vi skal udarbejde en strategi for at tiltrække det midlertidige: Vi har nogle områder, rum og en bygningsmasse, der ikke bliver udnyttet, og her skal vi lave en strategi for at putte noget midlertidigt ind i dem. Vi skal åbne dem op for initiativer. Fængslet er jo allerede i spil, og på havnen kunne man skabe et kunstnermiljø, det kunne generere noget caféliv osv. « Trusler » Vi mangler rum til initiativer og til kreativitet. Hvis vi venter tyve år inden vi får gang i fængslet og i havnen og får lavet noget strategi, er det en trussel mod udviklingen af byens kultur. Man kan være bange for, at det for visse beslutningstagere handler om at høste nogle kortsigtede gevinster, frem for at lave de langsigtede planer. Vi laver lige en Rolling Stones-koncert for at få en hurtig succes, men udsætter de vigtige spørgsmål. « » Man kan blive bekymret for de initiativrige og ildsjælene, for en ny generation betyder, at der kan blive færre af dem, fordi mentaliteten flytter sig. «

DELTAGERE: Henning H. Jensen, DGI Sydøstjylland Henning Nørbæk, Horsens Kommune Morten Nielsen, Horsens Kommune Vibeke Holdt, Horsens Kommune Bo Vestergård, Horsens Kommune Pia Wilmer, City Horsens og Gadeteaterfestival Ole Wolf, Horsens Kommune

106


107

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - MANGFOLDIGHED // CITATER

»

Horsens har mange kulturinstitutioner for alle aldersgrupper, fx. Horsens Ny Teater, museerne, biblioteket, musikskolen, Musikstedet og de mange kunstskoler.

»

Horsens er kendetegnet ved mange store festivaler og koncertarrangementer fx Europæisk Middelalderfestival, Horsens Børneteaterfestival, den klassiske Holmboe Festival og mange flere. På koncertsiden optræder kendte kunstnere i Forum Horsens, Horsens Ny Teater, på friluftsscenen i Lunden, på dyrskuepladsen m.v.

»

Bibliotekerne i Horsens Kommune har en lang række tilbud. Man kan bl.a. låne bøger, musik, film, læse aviser og få adgang til internettet, ligesom der også er forfatteraftener, udstillinger og andre arrangementer for børn og voksne.

»

HORSENS ER EN STOR UDDANNESESBY, OG ANTALLET AF SKOLER OG UDDANNELSESTILBUD ER STIGENDE, LIGESOM DER OGSÅ ER VIDEREGÅENDE UDDANNELSER PÅ ET INTERNATIONALT NIVEAU. DER ER ET GODT STUDIEMILJØ.

»

Sund By Butikken er et aktivt sted, hvor borgere og ansatte i kommunen kan samarbejde på tværs om projekter indenfor sundheds- og miljøområdet. Butikken huser både kommunalt støttede projekter og lægger lokaler til en lang række foreninger og grupper, som udfører frivilligt socialt og sundhedsfremmende arbejde. Butikken er åben for alle og består af et caféareal, mødelokaler, projektkontorer og et køkken.

»

Erhvervsstrukturen i Horsens er meget bred lige fra den tunge, grove produktionsindustri til den vidensbaserede, højteknologiske finindustri.

»

Horsens Kommune har et blomstrende foreningsliv, der giver alle aldersgrupper mulighed for at dyrke spændende fritidsinteresser. Der er således rig mulighed for at dyrke idræt, gå til spejder eller komme i de mange andre interessebaserede foreninger og aftenskoler.

»

DET SKABER GOD DYNAMIK OG OPMÆRKSOMHED, AT KULTURLIV, ERHVERVSVIRKSOMHEDER OG DE MANGE FRIVILLIGE SAMARBEJDER OM ARRANGEMENTER I BYEN.

»

Der er mange nydanskere i byen, ligesom både uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder tiltrækker udlændinge. Mange udlændinge får en god start i det lokale sprogcenter.

»

Naturen i Horsens Kommune spænder vidt lige fra det blå hav i øst over de grønne marker og skove til de lyngklædte bakker og højdedrag i vest.

» Byen er på mange måder for lille. » Byens placering mellem Århus og Trekantområdet er et minus. » Den kreative klasse findes kun i begrænset omfang. » Horsensborgerne opfattes som reserverede og tillukkede, og har svært ved at tage godt imod tilflyttere og nydan-

»

HORSENS KOMMUNE SKAL PASSE PÅ IKKE AT VILLE FOR MEGET PÅ ÉN GANG.

skere.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

108


HORSENS - MANGFOLDIGHED // CITATER

» Horsensborgerne mangler generelt sprogfærdigheder og savner en international bevidsthed. »Der savnes væresteder for de unge multinationale borgere. » Der mangler et ‘networkinghus’ med café, scene, mødelokaler, værksteder m.v. » Der er behov for en international skole. » Den etniske mangfoldighed og en bedre integration vil være en gevinst. » God innovation i erhvervslivet og uddannelsesmiljøet skal udnyttes. » Den brede erhvervsstruktur skal gerne øge omsætningen og herunder eksporten. » Der er et stort potentiale i at tiltrække og fastholde udlændinge omkring uddannelse og jobsituationen. » Horsens skal være en mere livlig og rummelig by for alle borgere – også tilflyttere, nydanskere, handicappede m.v. » Ved tilflytning af ressourcestærke borgere og innovative virksomheder med mange arbejdspladser øges skatte-

»

DER SKAL VÆRE EN TYDELIGERE INTERNATIONAL TANKEGANG.

»

HORSENS KOMMUNE SKAL FORTSAT HAVE FOKUS PÅ MARKEDSFØRING VIA IØJNEFALDENDE KULTUR- OG FRITIDSTILBUD.

grundlaget.

»

Ved at stille et ‘aktivitetshus’ til rådighed for ‘subkulturen’ i byen ville også denne del af kultur- og fritidslivet udvikles, ligesom et ‘multikulturhus’ også ville være en fordel for alle kommunens borgere.

» Hvis erhvervslivets vækst stagnerer eller går tilbage, begrænses kommunens muligheder for udvikling og vækst. » Hvis der opstår mangel på kvalificeret arbejdskraft, begrænses virksomhedernes muligheder for udvikling og

vækst.

» Horsens Kommune vil være sårbar, hvis der kun fokuseres på kultur og events i forhold til de mange andre gode og positive ting, der sker.

»

Det er kritisk, hvis borgerne opdeles i ‘dem’ og ‘os’, når det handler om nydanskere og udenlandske studerende i forhold til etniske danskere. De særlige grupper må ikke glemmes og overses.

»

STIGENDE INTOLERANCE, NEGATIVE HISTORIER OG TABTE RESSOURCER BØR UNDGÅS.

» Stigende intolerance, negative historier og tabte ressourcer bør undgås.

109

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - MANGFOLDIGHED // PLENUMDEBAT Styrker » Her er virkeligt mange uddannelsesinstitutioner og videregående uddannelser med international karakter. « » Vi har generelt en mangfoldighed af kulturinstitutioner, der har vilkårene i orden. « » Der er også en meget bred vifte af festivaler, der omfatter middelalder, børneteater og meget meget mere. « » Erhvervsbilledet eller erhvervsstrukturen i kommunen er meget mangfoldig. Her er alt fra den videnstunge, over til den mere snavsede, traditionelle erhvervsstruktur med produktionsvirksomheder osv. « » Vores natur er en styrke. Vi har vand, skov, luft, bakker, moser, enge osv. Den kulturelle profil er enormt mangfoldig. Vi er en by, der kan bryste sig af at have et aktivt græsrodsmiljø, der også bliver varetaget af kommunen, med musikere, skuespillere, malere og mange flere. « Svagheder » Vi oplever, at byen markedsfører sig på at have en central placering i Danmark, hvad angår placeringen på landkortet. Men desværre er byen nok for lille, og man kan sige, at vi på mange måder er et sort hul. « » Vi har en mangeårig splittelse mellem at være en del af trekantsområdet og af Århus. Vi er blevet kendt for en generel lukkethed. « » Der er mangel på tilgængelighed af helt basale informationer. Hvad angår det internationale aspekt er vi godt på vej, men vi mangler fortsat en international bevidsthed og åbenhed. Vi burde have en international folkeskole. Det kunne være positivt, hvis man gjorde noget, som kunne have alle borgeres interesse, fx oprettelsen af et multikulturhus for både unge og nydanskere, og de, som er her i kortere tid, fx i forbindelse med en uddannelse, så man derved skaber et mødested. «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Muligheder » Vi ser mange muligheder i at skabe en mere livlig og rummelig by, og det gælder især midtbyen. Der skal være nogle væresteder og aktivitetssteder for alle aldersgrupper og nationaliteter, og også handicappede, som overses i mange sammenhænge. Det Gule Pakhus kunne være et konkret sted, og der er også planer om en kulturstation på slagterigrunden. « » Der ligger muligheder i at udvikle og fokusere på innovation, og det gælder hele vejen rundt: Inden for erhvervslivet og inden for kultur- og fritids-livet. Det handler om fastholdelse på mange fronter: Vi skal fastholde arbejdskraften i erhvervslivet, og vi skal fastholde de studerende, der kommer hertil, og borgerne generelt i kommunen. « Trusler » Vores udvikling er baseret på vækst og udvikling, og det er en trussel, hvis den udvikling går i stå, og hvis man har svært ved at fastholde arbejdskraften. Det er også en trussel, at man i nogle sammenhænge oplever, at Horsensborgerne er intolerante. Vi ser mange ensomme, og mange lukkede grupper. Det kan være nydanskerne, der fremstår som ghettoiserede, og der er andre marginaliserede grupper. Det er en trussel, hvis man ikke har fokus på dem i byens videre udvikling. «

DELTAGERE: Vibeke Johansen, Horsens Bibliotek Annemette Glyngø, VIA Merkantil Anne Louise Mørk, Horsens Gymnasium Signe Maria Schmidt, Horsens Kommune Lene Glyngø, Sprogcenter Midt Karim Tounsi, studerende Ingvard Nørgaard, Horsens Kommune

110


HORSENS - UNGDOM // CITATER

»

De fysiske rammer for unge i Horsens Kommune er rigtigt gode. Vi har både Komediehuset, Musikstedet, Det Gule Pakhus og forskellige sportsinstitutioner. (Kenni Hede)

»

Vi har et højt talentniveau inden for forskellige idrætsgrene, musik og teater. Der er fx Langmarksskolen med eliteidrætslinien. Her er der grobund for at iværksætte nogle interkulturelle aktiviteter og gøre noget på tværs af de forskellige institutioner. (Nikolaj Christensen)

» Den nichekultur, der findes i Horsens, bl.a. omkring Det Gule Pakhus, er en styrke for byens ungdomskultur og -liv.

»

I BILLEDSKOLEN SKER DER EN MASSE TING FX DM I TEGNING. DESUDEN HAR HORSENS EN GOD BELIGGENHED MED NATUR OG TÆT PÅ STORBY I FORM AF ÅRHUS. (Jan Torp)

(Andreas Boesen)

»

Horsens er en universitetsby med et bredt tilbud af uddannelser og et godt grundlag af elitemennesker at se op til. Vi har potentialet og talentet er her. Vi ser, at forskellige subkulturer hele tiden popper op i de kreative miljøer. (Jessie Mogensen)

»

Der var et tværkulturelt musicalprojekt i sommers, hvor både musikere, sangere og skuespillere deltog. Det var et helt forrygende projekt. Sådan nogle fællesprojekter, hvor man arbejder sammen på kryds og tværs, har et frugtbart udbytte, når det lykkes. (Kenni Hede)

» Et tværinstitutionelt samarbejde, hvor folk fra hele Danmark samles en uge i Horsens, og det, at vi har ressour-

cerne til at sætte sådan noget i gang, er helt klart en styrke ved byen. (Jan Torp)

» Ungdomsskolen og VIA er to store videnscentre i Horsens. (Jørn Steffensen) » Samarbejder har en synergieffekt, og det giver en god omgangskreds. (Kim Kyed) » De unge skal også lære at blive aktive borgere i et demokratisk samfund, og her gør Ungdomsskolen en kæmpe

»

TALENTMILJØER OG SAMARBEJDE PÅ FORSKELLIG VIS ER VIRKELIGT UDBYTTERIGT, OG DET ER OPLAGT TIL AT SKABE FÆLLES FODSLAG MELLEM DE FORSKELLIGE MILJØER. (Nikolaj Christensen)

indsats ved at involvere de unge politisk og lære dem om demokratiet og vores samfund. (Kim Kyed)

»

Der er rigtigt mange stærke unge i Horsens. Vi oplever ikke rigtigt nogle store problemer med unge, der ikke ved, hvad de vil. (Jørn Steffensen)

»

Kommunen og Ungdomsskolen er gode til at tackle de unge. Det har jeg selv oplevet i forbindelse med Det Gule Pakhus. Vi fik at vide, at hvis vi vil noget med pakhuset, skal vi selv tage et ansvar. Og vi er blevet behandlet som voksne, der skal tage ansvaret for det, vi gerne vil. (Kenni Hede)

» Musiklivet og alle de store koncerter med bl.a. U2 er én af vores styrker. (Andreas Boesen) » Der er talentmiljøer i Horsens, og ikke bare inden for musiklivet. (Kenni Hede) 111

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - UNGDOM // CITATER

»

Jeg synes, vi i Horsens har skudt for meget med spredehagl hvad ungdomstilbud angår, og alt ligger for langt væk fra midtbyen. (Andreas Boesen)

»

Vi har en kæmpe import, men en rigtig dårlig eksport, af talenter i byen. Vi skal helt klart blive bedre til at udveksle, sparre og videndele med talenter i andre byer. (Kenni Hede)

» Horsens’ største svaghed er, at der rent faktisk ikke bor nogle professionelle i byen. (Jan Torp) » Formidlingen er en svaghed. De unge har måske nok hørt om Kulisselageret, men de ved ikke hvad det er i virke-

»

DET GULE PAKHUS ER MEDVIRKENDE TIL, AT DET KAN LADE SIG GØRE AT HAVE EN LEVENDE UNGDOMSKULTUR I HORSENS. DET ER HER, VI HAR POTENTIALET OG BYGGESTENENE FOR FREMTIDEN. (Jessie Mogensen)

ligheden. (Andreas Boesen)

» Vi mangler et ungdomskulturhus, hvor de unge kan samles. (Andreas Boesen) » I Horsens får kun omkring en fjerdedel af de unge en grundlæggende uddannelse. Det er en stor svaghed. Selvom

vi har mange uddannelsesinstitutioner, ryger alligevel 25 procent af en ungdomsårgang ud af uddannelsessystemet. (Kim Kyed)

» Vi er ikke særligt gode til at medengagere de unge. Det skal vi arbejde mere med. (Nikolaj Christensen) » Meget af det, der går galt for vores kommune, hænger sammen med, at der ofte reklameres for ting på en uper-

sonlig flyer. De unge skal have tingene serveret på et sølvfad af nogle, de kan spejle sig selv i – ellers køber de den ikke. (Kenni Hede)

»

HER ER EN KÆMPE MANGEL PÅ HVERDAGSKULTUR. DER MANGLER ET STED, MAN KAN KOMME HELT IMPULSIVT EN TIRSDAG AFTEN. DER ER IKKE ANDRE STEDER END VÆRTSHUSENE. (Andreas Boesen)

»

Vi sidder alle sammen som minieksperter på vores områder. Dem, vi skal spørge, er brugerne. De skal vide, at de forskellige kulturinstitutioner eksisterer og være med til at evaluere og udvikle på de forskellige kulturelle aktiviteter. (Andreas Boesen)

»

Vi skal finde ud af, hvordan man får integreret alle de internationale unge, som går på VIA, og deres kompetencer med det, vi har i forvejen. Så kunne vi få en høj puls i byrummet. (Jessie Mogensen)

» Vitus Berings Plads indeholder uudnyttede muligheder. (Jørn Steffensen) » En mulighed for at skabe endnu bedre sammenhæng mellem de unge og de kreative miljøer – og de forskellige

miljøer imellem – er et tværgående roteringsprojekt, som skal udvikle sig til en helt konkret performance, hvor ingen må lave det, de plejer at lave, og som de er gode til. (Jan Torp)

»

»

DE UNGE HAR EN RIGTIGT DÅRLIG DEMOKRATISK BEVIDSTHED. VED SIDSTE UNGEVALG DELTOG KUN 13 PROCENT AF EN UNGDOMSÅRGANG.

(Kim Kyed)

Vi skal have et øget fokus på samarbejde mellem ungdomsinstitutionerne. Muligheden i det er også en konkret handling fx at give 50 procent flere unge kendskab til fritidstilbuddene for unge.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

112


HORSENS - UNGDOM // CITATER

»

Vi arbejder netop nu på at få flere med i ungdomsrådet. En ungdomskulturfestival kunne være rigtigt spændende. For ti år siden havde vi en ungdomsundersøgelse for alle unge i Horsens Kommune. 3.000 svarede på spørgsmål om alt lige fra job til kultur, seksualitet osv. Undersøgelsen, der hed ‘Så er det sagt’, gav et godt resultat. Måske var det en mulighed at lave noget lignende igen. (Andreas Boesen)

»

Hvad med at lave en EU-ungdomskulturkonference i Horsens, som har en international vinkel? Så kan man også tilkoble en ny, international Tv-kanal for unge. Det er en mulighed for Horsens for at komme med på det globale landkort. En sådan ungdomskonference skal ses i lyset af den dårlige deltagelse i politik blandt unge. Vi skal gå helt nye veje for at engagere de unge i det demokratisk-politiske liv. Det er en mulighed for at Horsens kan brande sig selv. Vi skal tænke europæisk. (Kim Kyed)

»

VI SKAL KOBLE KLIMA OG KULTUR MEGET MERE SAMMEN SOM DRIVENDE KRÆFTER. ET EKSPERIMENTARIUM KUNNE VÆRE SPÆNDENDE I DEN SAMMENHÆNG. DE UNGE SKAL MEDINVOLVERES, SÅ DE KAN KOMME MED KONKRETE FORSLAG TIL POLITIKERNE. (Jessie Mogensen)

» Konkurrence fra andre byer er en stor trussel for Horsens. (Jessie Mogensen) » Bureaukratiet er et stort problem. De unge når at flytte væk til Århus. (Bo) » Alting fokuseres omkring konkurrence og elite, frem for at lægge vægt på at skabe en værdifuld ungdomskultur.

Her bærer TV og kommercialiseringen skylden. (Jan Torp)

»

Vi skal være klar over de unges foranderlighed. Vi skal være med på beatet, ellers bliver de unge væk. Her er beskæringer på børne- og ungebudgettet en stor trussel. (Kim Kyed)

»

EUROPEADEN, SOM VI HAR HAFT TO GANGE, ER ET RÆDSELSFULDT EKSEMPEL PÅ, AT DER KOMMER FOLK ALLE VEGNE FRA, UDEN AT DER EGENTLIG SKER NOGET FOR BYENS BORGERE. MEN DET HAR GIVET HORSENS ET GODT BRAND. (Jan Torp)

113

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HORSENS - UNGDOM // PLENUMDEBAT Styrker » Der findes i byen en stor vilje til samarbejde mellem institutionerne og på alle fronter. Det er ikke bare mellem fx bestemte uddannelsessteder. Folkeskolen er med, erhvervslivet og turismen er med, og alle vil gerne samarbejde og sidde i stue med hinanden og udveksle idéer. Det hænger også sammen med, at vi er blevet så dygtige alle sammen, at vi ikke er bange for at samarbejde. « » Vi har en mangfoldighed af fysiske rammer til mange forskellige aktiviteter rundt omkring i byen, hvor der faktisk foregår seriøst indhold. Inden i de rammer er der rigtigt mange aktive aktører og dygtige unge mennesker, som gerne vil udfolde sig. « » Vi ser også fx. VIA, VUC, BCH (Business College Horsens), gymnasierne og de mange uddannelsessteder som store styrker, for de er steder med unge og viden, som tilsammen tilfører byen noget væsentligt. « Svagheder » Vi er endnu ikke så gode til at eksponere byen gennem andre ting end Stones og Dylan, som jo tog hjem igen bagefter. « » Der er mange talenter og unge mennesker i Horsens, som kan en hel masse. Vi mangler at få de ting vist frem, både internt og udadtil i landet. « » Vi oplever, at vi er dårlige til at formidle alle de tilbud og aktiviteter, der rent faktisk foregår i byen. Det er langtfra alle, der får oplevet de ting. « » Der er mange ressourcestærke unge mennesker i Horsens, men der er også en stor gruppe af unge, som ikke rigtigt kommer videre efter folkeskolen, og det er selvfølgelig en svaghed. « » Vi savner et sted, hvor der er puls i byrummet, fx. en tirsdag aften, hvor man ikke lige som ung ved, hvor man skal gøre af sig selv. Der mangler man et sted, hvor man ved, der sker noget. «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

» Vi mangler noget mere udvikling af de kreative miljøer i det hele taget. Der bor for få professionelle kunstnere og lærere i Horsens. Der er ikke mange af musikskolens lærere, der ikke er fra Århus. Hvis de boede i byen kunne vi få styrket det kreative miljø. « Muligheder » Vi skal lave en formidlingsstrategi, så vi kan få informeret på en mere samlet, mere professionel og mere vidende måde, og vi skal få den formidling til at køre, så den rammer alle unge. « » Vi skal dyrke samarbejdet endnu mere og samle kræfterne. « » Vi bør arbejde med at lave et ungdomshus og et ungdomsnetværk. En konkret idé er at lave en årlig ungdomskulturfestival med et tema og med et internationalt snit. Det kunne også være en god idé at have nogle talentspejdere, som kan være med til at bane vejen for, at nogle unge mennesker kan udnytte deres evner til fulde. Vi skal udnytte Kulturstationen bedre. « Trusler » Der er en risiko for stagnation, fordi tingene går for langsomt. Hvis vi stadig skal blive ved at vente på de ting, der skal ske omkring fængslet og havnen, er der en fare for at den stemning breder sig. « » Vi skal passe på, at vi ikke taber det drive, vi er inde i nu. Den store trussel er fraværet af unge som deltagere og udviklere. «

DELTAGERE: Jørn Steffensen, Horsens Musikskole Heidi Mølgaard, Horsens Kommune Gitte Østergaard, VIA Erhvervsuddannelser Jessie Mogensen, kulturudvalget Kenni Hede, bruger Musikstedet Jan Torp, Komediehuset Andreas Boesen, byrådsmedlem Kim Kyed, Ungdomsskolen Nikolaj Christensen, Ungdomsskolen Bo Vestergaard, Horsens Kommune

114


115

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HERNING // NØGLETAL ALDERSFORDELING: 0-6: 8,3 % 7-16: 14,2 % 17-64: 59,9 % 65+: 17,6 %

AREAL: 1.323,5 km²

INDBYGGERTAL: 85.217

HERNING ANDEL MED ANDEN ETNISK BAGGRUND: 8%

KULTUR- OG FRITIDSBUDGET 2010: 2468 kr. pr. indbygger

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

116


HERNING // PRÆSENTATION Kort om Herning Herning Kommune er traditionelt et område med tekstil-industri, men rummer i dag i langt højere grad produktion indenfor jern/metal og træ-industrien. Herning har fokus på oplevelsesøkonomi, innovation, IT, grøn teknologi og vidensvirksomheder. Blandt virksomhederne er MCH Messecenter Herning, der - som ét af Skandinaviens største messecentre - hvert år trækker op mod 900.000 gæster til messer, kulturarrangementer, kongresser og sportsbegivenheder. Herning Kommune har i mere end 25 år arbejdet bevist med klima- og miljøproblemer og er i 2009 blevet udnævnt til Energiby af Miljøministeriet. Herning Kommune ligger i hjertet af Jylland. Herning er en stor messe- og kongresby, som er vant til mange gæster og som er kendt for imødekommenhed, vækst, opfindsomhed, driftigt erhvervsliv, gode arbejdspladser, varieret handelsliv, spændende forsknings- og uddannelsesmiljøer, alsidig arkitektur, aktivt sportsliv og et rigt kulturliv – kort sagt en kommune, hvor du finder det hele. Udover dette findes der en alsidig natur med blandt andet store hedestrækninger, plantager, fiskevand og Skjern Å Nationalpark, som giver mulighed for gode vandre- og cykelruter samt kanosejlads. Udviklingen de kommende år peger mod et kompetanceløft for alle, der arbejder i Herning Kommune. Dette skal ske gennem vækstmiljøer, uddannelse, byudvikling, sygehus, oplevelse og event. Kultur i Herning Herning har en række kulturinstitutioner, og her nævnes et udpluk. Internationalt kunstmuseum, HEART – Herning Museum of Contemporary Art Specialmuseum for Cobra-kunstneren Carl-Henning Pedersen og hans hustru, Else Alfelt, CHPEAmuseum. Kulturhistorisk museum, der blandt andet fortæller tekstil-industriens historie, Søby Brunkulsmuseum og Danmarks Fotomuseum. Den Jyske Sangskole – med undervisning af sangligt begavede børn fra hele Midtjylland. Rytmisk musik kan nydes enten på Fermaten eller Rockstjernen. Herning billedskole udvikler billedsproget for alle kursister. MCH – Herning Kongrescenter tilbyder et rigt udvalg af musik, teater, musicals og andre forestillinger og messer. Sundhed og velvære står højt på den politiske dagsorden i Herning. Idrætsanlæg og idrætshaller er prioriteret højt, og i efteråret 2010 åbner Vandkulturhuset, der bliver en del af DGI-Parken, som også blandt andet kommer til at rumme et hotel. Visionen for Herning Kommune fører til flg. Kulturpolitiske fokusområder: Børne- og ungekultur, Kulturelle fyrtårne, Kultur nedefra, Kulturarv, Kulturen og byen, Oplevelser, branding og markedsføring, Kulturen og erhvervslivet og Fritidsundervisning for voksne

117

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HERNING - KULTURARV // CITATER

» KBH er mere udfarende hvorimod Herning er mere tilbageholdende. » Herning er død om sommeren. Dog kunne Bjarne Riis’ flise trække folk til – bare synd, at der stod en karrusel på

flisen.

» Der er en god formidling i landskabet. » Herning har en stærk selvbevidsthed og evner at realisere sine visioner. » Der skal være et større engagement på kulturinstitutionerne. Hvordan når de ud og hvorfor kommer de ikke til

»

HERNINGÅNDEN KAN OVERSÆTTES TIL, AT INGEN HISTORIE ER BLEVET EN TRADITION. VI VIL IKKE BESØGE VORES EGNE KULTURINSTITUTIONER. (Ukendt deltager)

os?

» Herning Museum har fortsat en forpligtelse til forskning, og dét er ressourcekrævende. » Der må være en balance mellem fyrfadslys og fyrtårne. (Peter Vestergaard) » Et sugerør er både til at suge og puste i. (David Hansen) » At fortsætte formidlingen uden ny viden eller forskning, og ikke at satse på de rigtige medier i forhold til de unge,

er en stor trussel.

»

FAGLIGHED, BREDDE OG DEN GODE HISTORIE ER STORE STYRKER. (Ukendt deltager)

» At fange de unges interesse og få dem til at engagere sig, afhænger ikke kun af aktører og brug af nye medier.

»

TANKEGANGEN SÆTTER GRÆNSER, OG DER IKKE MOD TIL AT TÆNKE ANDERLEDES. (Ukendt deltager)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

118


HERNING - KULTURARV // PLENUMDEBAT Styrker » Der er i Herning et stort fokus på indsamling og udvikling, og opbakningen fra det lokale erhvervsliv er en stor styrke. Man har mod på at arbejde med nye og anderledes emner samtidig med forbindelsen til historien om hosebinderen bevares. « » Herning er kendetegnet ved fornuft og stort handelstalent. Der er plads til visionerne og til at realisere dem, mens troen på fremtiden fungerer side om side med de gamle dyder. Byen har en stærk selvbevidsthed og modet til at turde. « » Byen er præget af et stort engagement og en iværksætterånd, der med faglighed og entusiasme evner at starte på bar bund og få tingene til at vokse. Vi har nogle enestående ildsjæle, der har stor betydning for udviklingen i byen. « Svagheder » Formidlingen er alt for nedprioriteret, og i forhold til markedsføring er Herning alt for tilbageholdende. Der større gennemslagskraft udadtil og mere samarbejde omkring de fælles mål og vidensdeling indadtil. « » Der er en stor mangel på ressourcer – såvel økonomisk som med hensyn til arbejdskraft – især i forhold til det frivillige foreningsliv; ingen penge, ingen ledere! Og så er der alt for mange besparelser på området, der generelt også har en meget lav politisk bevågenhed. « » Herning er en meget ung by og her mangler en fornemmelse af historie. Vi har jo faktisk Nordens ældste udgravning indenfor tekstil. « Muligheder » Der skal være et større samarbejde omkring formidling, og bedre muligheder for vidensdeling i forhold til markedsføring. Vi mangler en mere systematisk udveksling af information mellem kulturinstitutionerne og en større

119

anvendelse af medier, når det gælder om at tiltrække de unge. En mulighed kunne være en informationsportal. Vi skal tro på råvarerne og fortælle historien om byen, fx via kulturambassadører. « » Der skal satses mere på turisme – naturen skal markedsføres mere. Oprette en ny info-portal som viser bredde for turister og lokal befolkningen – et helt klart uopdyrket samt til at sprede budskabet for Herning. « » Kulturen er vigtig for den enkelte; den er identitetsdannende. Derfor skal vi arbejde på at gøre lokalhistorien mere levende for netop lokalbefolkningen fx ved at gøre den mere synlig i byrummet. Herning skal vise kulturhistorien på en ny og anderledes måde, nye metoder og medier. Den gode historie skal også fortælles i hjemmet.« Trusler » Der er en mangel på respekt for de kulturelle værdier og en manglende erkendelse af, at ”livet er kort, men slægten lang”. Man tænker hovedsageligt fremad, og på hvad der er in, men glemmer at sætte tingene ind i et større perspektiv. En entydig satsning på det sikre, på events og ikke på ”dagligdagen” og det lokale, er en stor trussel. Eftertænksomheden mangler. « » Politikernes evne til at sætte både i vandet, for derefter at skyde dem ned, er en stor trussel for byen. Der mangler ofte villighed og forståelse i forhold til kulturen, især når det gælder økonomien. De manglende ressourcer udgør en stor forhindring i forhold til indsamling, ny viden og forskning samt formidling via nye medier. « DELTAGERE: Kristine Holm Jensen, Textilforum Chr. Rahbek, Lokalhistorisk Arkiv Kibæk Doris Frederiksen, Lokalhistorisk Arkiv Herning Jens Holt, Hjemstavnshuset Arnborg Laura Jepsen, Herning Kommune Bjarne Meldgaard, Herning Fotomuseum

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

120


HERNING - KUNST // CITATER

» Aktørerne i Herning er i vidt omfang præget af driftighed. Driftighed indeholder så også det element, at ”det skal

kunne betale sig”. Men der er også en høj grad af ukuelighed. Kommer nogen med en god idé, så er der nogen der siger ”lad os gøre det.

»

Der eksisterer i Herning et mindreværdskompleks over, at man er provinsby – derfor kan der ofte være tendens til, at man skruer sig op til at være Jyllands svar på Fælledparken.

» Herning lider af mangel på uddannelsessteder og -muligheder – også på kunst-området. Det er svært at komme op på et højt kunstnerisk, professionelt niveau for unge udøvende amatørkunstnere og talenter uden at forlade Herning.

»

I HERNING ER DER GENERELT HØJ GRAD AF RISIKOVILLIGHED HOS DE FORSKELLIGE AKTØRER – POLITIKERE, DEN KOMMUNALE ADMINISTRATION, ERHVERVSLIVET – PÅ KUNST- OG KULTUR-OMRÅDET. HERNING ER EN BY, DER TØR!

» En mulighed kunne være specialisering, dvs. udvikling af unikke kulturelle tiltag, der kun kan opleves i Herning, f.eks. skabelse af kunstforskermiljø – med udgangspunkt i Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum.

»

Man kan i Herning blive langt bedre til at udnytte det publikums potentiale, der ligger i, at MCH har omkring 800.000 besøgende på årsplan. Skabe synergi mellem kunstlivet i Herning og MCH, hvor messegæsterne præsenteres for kunstlivet, f.eks. gennem stand og aktiviteter på messer.

» Der bør arbejdes for øget synlighed – ”Hvor fanden ligger Herning?” (tv-satire). – Herning er kendt, men for hvad? Organisering af indsats for at markedsføre byen nationalt og internationalt på kunst- og kultur-området er en oplagt mulighed.

» Prioriteringer kan være en trussel forstået på den måde, at i Herning er det ”sjovt” at bygge nyt! Eksempelvis kan etablering af andre nye institutioner – à la Heart – medvirke til at flytte fokus og ressourcer fra det eksisterende.

» Sporten udgør en permanent trussel – igen noget med prioriteringer fra fx erhvervslivets side med hensyn til sponsorering og støtte. Det er sjovere og kan bedre betale sig at støtte noget, der har landsdækkende bevågenhed og medie-eksponering, som FCM og Blue Fox.

121

»

DER ER FOR MEGEN TOPSTYRING – EKSEMPELVIS FRA KOMMUNENS SIDE. DET HELE BLIVER OFTE EN TAND FOR STRØMLINET OG ”TOP DOWN”ORIENTERET. DER GIVES FOR LIDT PLADS TIL OG INITIERING AF ”BOTTOM UP”PROCESSER, HVOR TINGENE GROR NEDEFRA.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HERNING - KUNST // PLENUMDEBAT Styrker » Herning har mange markante kulturinstitutioner der er med til at profilere byen på kunstområdet: Heart, CarlHenning Pedersen og Else Alfelts Museum, MCH, Fermaten, Team Teatret og mange andre. « » Kunsten har en bred politisk og folkelig opbakning, og også i erhvervslivet er der mange gode kræfter, der er med til at støtte kulturlivet. « » Den kommunale forvaltning er lydhør over for nye input og forslag, og der er generelt en høj grad af risikovillighed hos de forskellige aktører. « » På samme måde er der et trofast publikum til at bakke de mange igangsættere og arrangører op. « » Byen har mange og alsidige kulturtilbud inden for alle genrer, et højt professionelt niveau samt gode udfoldelsesmuligheder for amatører inden for en række områder. Der er ikke så mange specialiserede nørder – men flere og flere der tør de smalle ting. « » Og så er der i Herning en stor bevidsthed omkring, hvor man kommer fra. « Svagheder » Herning mangler uddannelsesmuligheder ikke mindst på kunstområdet. Fx en dramaskole, MGK eller rytmisk konservatorium. « » Og så mangler vi den opsøgende kulturjournalistik. Manglende mod til at prøve noget nyt, og der fokuseres alt for meget på det sikre på popkultur og mainstream. Vi er meget traditionsbundne inden for f.eks. teater og musik. Det præger også publikums nysgerrighed i forhold til at prøve noget nyt og eksperimenterende. « » Og så er der for meget fokus på fyrtårnene. Der er for få ressourcer til kultur og kunst. Kræmmermentaliteten giver sig bl.a. udslag i, at ledere af kulturinstitutioner helst skal dække flere fag/arbejdsområder.« » Der er alt for meget ”det skal kunne betale sig”-mentalitet. Og lidt for meget ”bonderøv”. Byen mangler selvironi og er præget af selvhøjtidelighed – det selvfede Herning. Måske kunne en lokalrevy løsne lidt op på det! «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Muligheder » Vi skal være mere helhedsorienterede når det gælder unge og kulturelle arrangementer – organisering af transport til museer, koncerter og andre musikarrangementer mv. Give tilbud til de unge på de unges præmisser. Desuden flere tilbud til børnefamilierne, fx relevante aktiviteter for børnene, mens forældrene er i byen til kunstoplevelser. Barnepige.dk – bestilling af barnepige (med tilskud) via nettet! En mulighed kunne være specialisering; udvikling af unikke kulturelle tiltag, der kun kan opleves i Herning fx.oprettelse af forskermiljø med udgangspunkt i Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. Vi kunne gøre Herning til et tilflugtssted for forfulgte kunstnere. « » Kunst- og kulturområdet skal opprioriteres ved øget tilførsel af ressourcer. Og der skal være mere handlefrihed for kulturinstitutionerne i Herning – bl.a. via langsigtede økonomiske rammer for den enkelte institution.«» Der skal etableres flere fælles projekter, som Kulturfestival Mørket, Vinden og Projekt Herning, på tværs af forskellige kunstområder og kulturinstitutioner; og så skal de kulturelle trends udnyttes med henblik at skabe oplevelser med aktualitet og autenticitet. « Trusler » Politiske prioriteringer, vigende opbakning og en alt for stor afhængighed af de personer, der på et givent tidspunkt udgør eksempelvis kommunens Kultur- og Fritidsudvalg. Af og til også en manglende viden om kunst- og kulturforhold hos politikere, den kommunale administration, institutionsledere og/eller andre aktører.« » De mange nedskæringer inden for kunst- og kultur-området resulterer ofte i færre ledere og færre ressourcer på de forskellige institutioner. Samtidig er der i kulturlivet en stor afhængighed af ildsjæle, der, hvis de brænder ud eller flytter fra Herning-området, efterlader store tomrum. Mange kulturaktiviteter er stærkt personafhængige. «

DELTAGERE: Lene Mikkelsen, kulturelt samråd Kirsten Marie Kjær, Herning Billedskole Hanne Lundgren Nielsen, CHP & EA Museum Brian Bruhn, Fermaten Marianne Helstrup, Teatergruppen Mariekiks Jann Ringtved, Herning Kommune

122


HERNING - KREATIVE ERHVERV // CITATER

»

Jeg har selv en virksomhed og samarbejder med andre kommuner. Derfor kan jeg sige, at samarbejdet med Herning Kommune er noget helt særligt. Jeg får hurtig en tilbagemelding, når jeg taler med kommunen, og er de positivt indstillede, er der ikke langt til handling. (Søren Brøcker)

» Der er nære relationer – alle kender hinanden. (Steen Gyldendal Olsen) » Det, at der er højt til loftet, kan også være en svaghed. Det kan betyde, at man glemmer gulvhøjden og det, som

er i gang. (Ukendt deltager)

»

Der mangler en markedsføring af kreative virksomheder og det miljø, der er i Herning. Vi er ikke gode nok til at formidle og oplyse – vi skal være mere segmenterede. (Jaan Bonde)

»

I HERNING ER DER EN SÆRLIG HERNINGÅND MED DRIVE OG DYNAMIK. (Jaan Bonde)

»

» Vi mangler nogle store (kreative) virksomheder til at drive det og komme med kapital, derfor er der ting, som ikke

DET KREATIVE ERHVERVSMILJØ ER HER IKKE, SOM FX IT. VI SAVNER ET MILJØ SOM LYNFABRIKKEN I ÅRHUS.

» Lad os få et komplet vestdansk universitet – lad os flytte RUC til Herning.

(Steen Gyldendal Olsen)

kan realiseres. (Søren Brøcker)

Lad os få et nyt image, der er mere rundt og voksent. (Morten Mathiasen)

» Lad os bruge drivkraften til at etablere nye fokusområder. (Steen Gyldendal Olsen) » Det giver en særlig opmærksomhed til Herning, når millionbysaktiviteter sker her – derfor er der muligheder i stør-

relse og impact. (Søren Brøcker)

» Vi kan ikke blive ved med at bygge. Vi har behov for et projekt, som ikke er baseret på mursten og mørtel. Vi har

behov for en parallel identitet. (Søren Brøcker)

» Kan vi bibeholde drivet og fortsat se muligheder – kan vi sikre en udvikling af de erhverv, der drives her på egnen?

»

VI HAR EN SUPER INFRASTRUKTUR – DEN MÅ VI KUNNE BRUGE TIL NOGET. (Peter Albek)

(Morten Mathiasen)

» Det er en trussel, hvis vi ikke kan være nytænkende og bevare drivet. (Jaan Bonde)

»

VI ER IKKE SYNLIGE PÅ DEN GLOBALE MARKEDSPLADS. (Peter Albek)

123

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HERNING - KREATIVE ERHVERV // PLENUMDEBAT Styrker » Vi er handlekraftige i Herning. ”Vi gør det!” Der er altid nogen, der finder løsninger og gennemfører idéerne. Her er pioner- og entreprenørånd, og det skaber et innovativt og dynamisk miljø. Byen er en aktiv erhvervskommune med en høj udviklingshastighed. Der er en særlig Herning-ånd.« » Der er sammenhold, viljestyrke og en høj grad af accept, når det gælder byens rolle i oplevelsessamfundet.« » En åben og tilgængelig kommune afhænger af den gode ide. Kommunen giver hurtigt feedback, men det er selvfølgelig ikke alle ideer, som får ja. Det gør de heller ikke i andre kommuner, men der tager det længere tid, inden de giver et svar. « Svagheder » Befolkningen i byen bruger ikke de kreative miljøer som f.eks. Heart. De vil have det– men ikke bruge det. Der mangler opbakning til de kreative miljøer og en kritisk masse, som fx Filmbyen eller Lynfabrikken i Århus. Der er som sådan ikke noget naturligt blomstrende miljø.« » Der er for få iværksættere og for få små kreative arbejdspladser; fundamentet mangler, og det er svært at finde samarbejdspartnere. Der savnes rotation og fokus i innovationen. Kombinationen af en manglende synlighed og markedsføring samt en slags Korsbæk-mentalitet gør, at der er opgaver, som bliver svære at løfte.« Muligheder » Den enorme kommunale og lokale opbakning giver muligheder. « » De mange ildsjæle skal udnyttes bedre. « » Vi skal tænke i nye ideer for at bevare drivkraften, ikke bare fokusere på størrelse men også på nye tiltag. « » Der er gode muligheder for at profilere byen på ny; et

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

nyt image og en ny identitet. Vi har en unik mulighed for PR, fordi vi trods størrelsen kan tiltrække store aktiviteter.« Trusler » Den generelle søgning mod de større byområder blandt især de unge er en stor trussel for Herning. « » Når vi sammenligner os med andre, har vi behov for en ny branchesammensætning. Vi har en industriel demografi og kan få vare billigere andre steder fra. « » Det erhvervsmæssige image må opdateres. Vi mangler synlighed på den globale markedsplads. Vores profil har i lang tid været lig byggeri – der er behov for en parallel profil i Herning. Men besidder vi nok viden til et paradigmeskifte? Og er vi klar til de nye erhvervstendenser? Vi skal sikre de erhverv, der kan drives på egnen. « » Herning bliver betragtet som klassens frække dreng, der tager meget. Vi har behov for at være rundere. «

DELTAGERE: Morten Mathiasen, Herning Folkeblad Peter Albek, Egetæpper Jaan Bonde, Team Teatret Søren Brøcker, Avila Steen Gyldendal Olsen, El Corazon

124


HERNING - DEN FYSISKE BY // CITATER

» Industrien/erhvervslivet har en stor del af æren for udviklingen. » Vi har en åben og venlig forvaltning med gehør, og det betyder, at der skabes noget. » Der mangler parker og rekreative byrum, f.eks. kunne Knudmosen integreres mere i byen. » At der er højt til loftet kan være både positivt og negativt. » Kraftvarmeværket er ikke et smukt vartegn ved indkørslen til byen. » Rådhuset skal væk fra Torvet og give plads til kulturen eller uddannelser; noget der kan samle folk og trække en

masse mennesker til byen.

» Det nuværende hospital kunne anvendes til ungdomsboliger eller lignende. » Unge bør inddrages noget mere i planlægning. Kolde bænke på rad, som på Studenterstrøget indbyder ikke til

samtale.

» Vær klar når udviklingen vender, når der igen kommer gang i byggeriet. Nyt momentum!

125

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HERNING - DEN FYSISKE BY // PLENUMDEBAT Styrker » Herning er mulighedernes by. Der er masser af plads og stor åbenhed overfor nye initiativer og projekter. Byen er ambitiøs som i forbindelse med Multiarenaen, Heart og Århus Universitet filial, og en imødekommende forvaltning betyder, at tingene kan realiseres. « » Birk, ”den hvide by”, er unik og med til at understrege, at Herning er nået langt på uddannelsesområdet. « » Herning har mange grønne områder og stier, som Fuglsang Sø, og generelt en god infrastruktur, der gør Herning til et godt sted at bo. « Svagheder » Vi har nogle svagheder vi ikke kan gøre noget ved, eksempelvis er der ingen gamle bygninger. « » Byen er usammenhængende og funktionsopdelt, infrastrukturen er forvirrende og man savner en overordnet trafikplan. Den offentlige transport er utilstrækkelig. « » Der er alt for lidt liv og stemning i bymidten især om søndagen, hvor byen ligger øde hen. Der er for få unge i byen og en dårlig kommunikation til de unge i Birk. Her spiller også caféernes åbningstider ind. Desuden ligger kultur og idræt alt for spredt. « » Der mangler et kreativt miljø og på grund af byens størrelse er den kritiske masse ligeledes fraværende. « Muligheder » Institutionerne skal samarbejde på tværs og skabe bedre og mere interessante byrum i form af et kendetegn for bymidten. Der skal tages initiativ til byfornyelse; især Torvet skal renoveres og gøres mere attraktivt for at få et mere levende centrum. « » Herning skal være grøn, satse mere på brint og udvide den offentlige transport i form af en undergrundsbane mellem Birk, Herning Centret, Messecentret og Gødstrup. Det nye sygehus vil afføde en stigende efterspørgsel på

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

boliger, arbejdspladser og kulturtilbud men også projektet Futopia 7400 vil både stille krav og åbne op for nye muligheder. « Trusler » Der sker en centralisering af uddannelser og virksomheder i større byer end Herning, grundpriserne er for høje set i lyset af finanskrisen og vi risikerer at tilflyttere bosætter sig i nabokommunerne. « » De manglende grønne pladser og en tivolisering af bymidten er væsentlige trusler i fremtiden. « » Der er for få penge til fornyelsesprojekter, beslutningsprocessen er af og til for kort og der er ofte manglende vedholdenhed i forhold til planerne. Den liberale tankegang er for dominerende i byrådet.«

DELTAGERE: Lena Baungaard, Peter Troelsen David Hansen, Studenterhuset Birk Aksel Fyhn, Arkitec A/S Jan Thinggaard, Café Poulsen Rune Krøjgaard, Studerende Mette Berggreen, Herning Kommune

126


127

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HERNING - MANGFOLDIGHED // CITATER

» Etnisk mangfoldighed er en ressource. (Gagendran Sisurendran) » Kulturelt Samråd er en styrke i mangfoldigheden og får ting til at ske. (Rene Foshammer) » Herning har en mangfoldig befolkningssammensætning lige fra polske håndværkere til højtuddannede akademi-

kere med forskellige etniske nationaliteter. (Anja Harbo Voller)

»

KULTURELLEN ER ET HUS FYLDT MED MANGFOLDIGHED - EN KÆMPE STOR OG BRED PALETTE. (Peter Vestergaard)

» Svagheden er det, der præger vores hverdag. (Rene Foshammer) » Vi ser alt i Herning, som om det ligger langt væk. Når vi er inde i byen og skal ud i Vestergade, skal vi helt ud i

Vestergade. (Peter Vestergaard)

» Hvad skete der med byporten/lamabjerget? (Rene Foshammer) » Hvad skete der med svævebanen og skidome? (Peter Vestergaard) » Så finder vi bare på noget. (Anni Jeppesen) » Vi sender folk på teaterskole, der er bare ingen, der ved det. (Rene Foshammer) » Herning -Tænk, hvis du dør her. (Rene Foshammer) » Herning, her stopper det. (Peter Vestergaard) » Flyt til Herning og få mulighed for et ridderkors. (Rene Foshammer) » Ved enhver indlæggelse begynder udskrivningen med det samme. (Rene Foshammer) » Schhy, Herning sover (Rene Foshammer)

»

DER ER MEGET JALOUSI OG MANGEL PÅ SAMARBEJDE I FORENINGSLIVET FX FODBOLDKLUBBERNE IMELLEM. BESTYRELSERNE HAR MEGET AT LÆRE. (Admir Muratovic)

»

ENSPORETHED MEDFØRER MANGEL PÅ GENSIDIG INSPIRATION. GODT AT BLIVE TVUNGET TIL MANGFOLDIGHED I STEDET TIL AT KUN AT VÆLGE ÉN KANAL (DABRADIO).

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

128


HERNING - MANGFOLDIGHED // PLENUMDEBAT Styrker » Vi har visioner, og vi har mange mennesker, som er idérige og villige til at ændre på mentale modeller. Vi kan inspirere hinanden fx Mediehusets tidlige tirsdagsarrangementer, hvor der sættes fokus på ledelse. Denne type vidensdeling kunne med fordel overføres til andre sammenhænge og give inspiration i andre miljøer. « » Vi har en rigtig iværksætterånd/entrepreneurship, og der sker rigtig meget på mange områder både inden for erhverv, uddannelse, kultur og fritid. Vi brænder for det, vi arbejder med, og vi har viljen til at føre tingene ud i livet. « Svagheder » Det er en svaghed, at det styrende led i Herning Kommune er pendlere. Det sender et uheldigt signal om, at folk ikke har lyst til at bo her. « » Der er fortsat mangel på videregående uddannelser og et fravær af mangfoldighed i forhold til uddannelsestilbud. « » Herning er for meget et A og et B hold. Enten er du med os, ellers er du mod os. Jalousi frem for samarbejde præger mange områder ikke mindst forenings- og kulturlivet. « » Byen er meget ensporet mentalt, og der mangler samarbejdsfora med henblik på gensidig inspiration og vidensdeling. MCH er en svaghed i forhold til kunstudviklingen i området. Der er monopolisme på kulturområdet, hvor få bestemmer. « » På integrationsområdet bliver det ikke gjort nok. Der er meget lang sagsbehandlingstid, og der er skævhed i forhold til fordeling af ressourcer og opmærksomhed. Der mangler en overordnet koordination i forhold til integrationsområdet. «

129

Muligheder » Herning er hedens hovedstad og skal dyrke sin unikhed og måske i fremtiden satse på Hedesafari og stilhedens marked. Vi har mod til at springe ud i radikaliteter, og vi skal turde tænke langsigtet og i helheder i forhold til udvikling og bæredygtighed.« » Erhvervslivet tænker bredt, og vi har en god ildsjældynamik, som bakkes op politisk. « » Vi skal være brobyggere, skabe værditilvækst og få markedsført tingene, så de klinger i samtiden. Og så er det vigtigt at inddrage de unge. « » Vi skal skabe en sammenhængende uddannelsesby samt gode og mangfoldige uddannelsestilbud, der kan øge byens tiltrækningskraft. « Trusler » Herning er præget af politisk inkompetence og manglende åbenhed omkring politiske beslutningsprocesser. Der er en manglende mulighed for deltagelse i demokratiske processer, men man må acceptere, at der er nogen der har valgt at stemme på dem. Der er for meget personafhængighed og for lidt politisk kontinuitet. « » Vi har en ridderkorsmentalitet og er præget af ensretning og for meget kræmmermentalitet. Er vi klar, når trenden ender? « » Vi ser det som en stor trussel, hvis Herning ikke ser sig i stand til at tiltrække eller skabe mangfoldighed, og hvis store virksomheder lukker – hvis Herning mister sin egenart, sine gode vilkår for ildsjæle og ikke længere er attraktiv for internationale virksomheder. « »Konkurrencen fra de større byer er ligeledes en trussel. «

DELTAGERE: Gagendran Sisurendran, Vores Holtbjerg Anja Harbo Voller, Erhvervsrådet Admir Muratovic, Get2sport René Foshammer, Teatergruppen Replikken Anni Jeppesen, Børneskolen Bifrost Peter Vestergaard, Kulturellen

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


HERNING - UNGDOM // CITATER

» Der er masser af muligheder for at formidle sig i Herning. (Ida Mie Kjellstrøm) » Der er fokus på fornyelse. Derfor sidder vi her i dag! (Jakob Knudsen) » I Herning er vi rigtig gode til at skabe fordomme.(Ida Mie Kjellstrøm) » Der er mange ting, jeg ikke ved om Herning, fordi jeg er tilflytter. Det er måske fordi, der er et problem med oplys-

»

I HERNING FÅR DE UNGE LOV TIL AT KOMME TIL ORDE. (Ida Mie Kjellstrøm)

ning og kommunikation.

» Der mangler anerkendelse af de unge aktører. Især generationen over os er gode til at sige NEJ! (Ukendt deltager) » De unge bliver ikke spurgt i forbindelse med beslutninger, der i sidste ende vedrører os. Hvis de spurgte os, kunne

vi sige, hvad vi har behov for, og hvad der er relevant for os.

» Man kunne satse på 50 små ting frem for 1 stor! » De unge skal have et sted at være for at få dem væk fra gaden. (Anne Andersen) » Vi unge vil høres, så vi kan være med til at præge beslutningerne. » Lad os få nogle initiativrige Herningensere ud og sige: YES!!!” (sagt ift. jysk beskedenhed) (Ida Mie Kjellstrøm) » I Herning tænker man helhed på bekostning af enheden. (Camilla Møller Petersen)

»

UNGDOMSHUSET ER PRIMÆRT FOR DE 18-30ÅRIGE. DER MANGLER NOGET FOR DE 14-18ÅRIGE – ET LIGNENDE STED, HVOR DER BARE IKKE KAN KØBES ALKOHOL.

»

DÅRLIG BESKÆFTIGELSE FOR UNGE ER EN KÆMPE TRUSSEL. (Jakob Knudsen)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

130


HERNING - UNGDOM // PLENUMDEBAT Styrker » Herning er en supergod uddannelsesby. Her er et rigtig godt og samlet studiemiljø. De fysiske rammer er gode og nye, og de bliver løbende fornyet. Mange unge mennesker i Herning tør stå frem, sige deres mening og tage ansvar og initiativ. « » Og så er der stor mangfoldighed blandt aktørerne, så de initiativer, der tages, er forskellige og appellerer bredt . « » Herning Kommune er god til at realisere de forslag og idéer, der kommer fra de unge. Rammerne er brede, og man bliver hørt. « » Formidlingsmulighederne er generelt ret gode, og de unge udviser stor opfindsomhed og kreativitet i deres formidlingsmetoder. « Svagheder » Kommunen fokuserer på hotte emner og overser derved mindre prestigefyldte områder, som også er vigtige for mange mennesker. Rammerne og tilbuddene til unge med særlige behov/udfordringer er for dårlige – de bliver isoleret. « » Der fokuseres for meget på centrum. Lokalsamfundene trænger til et større fokus, og formidlingen til dem skal forbedres. Og så mangler der et internt formidlingsforum, hvor alle informationer af relevans for de unge er samlet. « » ”Almindelige” interesser som fodbold, klaver etc., er stadig de mest velansete blandt de voksne. Der mangler oplysning og åbenhed på tværs, men åbenheden og interessen skal være gensidig – både de unge imellem men også mellem generationerne unge skal flytte fra byen, hvis de vil videre. « » Der er grænser for bredden i uddannelsestilbuddene især på videregående niveau. Der er stor adskillelse mellem by og Birk. De unge mødes ikke på tværs på grund af denne fysiske adskillelse. «

131

Muligheder » Vi skal tiltrække flere uddannelser til Birk og derved skabe et mere mangfoldigt studiemiljø – også gerne med ungdomsuddannelser. « » Vi skal sikre at folk ikke flytter fra byen, skabe attraktive, billige boliger, så folk kan pendle herfra til Århus og andre uddannelsesbyer. « » Gratis transport i byen Fx til store begivenheder i udkanten af byen, og gratis transport mellem Birk og midtbyen. « » Arrangørerne skal være mere synlige og satse på markedsføring på uddannelsesstederne, f.eks. til morgensamlingerne. « » Inddragelse – de unge skal spørges og høres, så de kan være med til at præge beslutningerne. « » En avis på print og web skabt af de unge, for de unge. Vi kunne godt bruge en nyhedsavis – en samlet kulturkalender, der kan rumme alle informationer, som er relevante for unge i Herning. « » Vi mangler udendørs opholdssteder, hvor folk kan samles og dyrke idræt m.m. Fx i Sdr. Anlæg. Disse samlingssteder skal være MIDT i byen og for ALLE. « Trusler » De videregående uddannelser er for få – f.eks. ift. Århus. Der mangler et bredere udvalg samt uddannelser på masterniveau. Der mangler generelt oplysning og information om praktikpladser, hvilket resulterer i, at de unge ikke kender til de muligheder, de har, og derfor kan træffe nogle forkerte valg. « » Opdelingen af de unge er en trussel – sammenhængskraften i byen går fløjten. Her er en dårlig standart for folkeskolerne og offentlige institutioner generelt. « » Håndværkerpakken mislykkedes – hvorfor ikke sætte pengene i skolerne i stedet? Man vælger at putte pengene i fine, flotte prestigeprojekter i stedet for at skabe noget mindre, der gavner flere.« » Der mangler Århus-mentalitet, jysk beskedenhed er en trussel. Der mangler nogle, der tør vise deres entusiasme også offentligt. «

DELTAGERE: Anne Rasmussen, Birk Campus Camilla Møller Petersen, Ungdomshuset Kontrast Jakob Knudsen, Parkour Herning Anne Andersen, KFUM spejder Ida Mie Kjellstrøm, A New Hope Jonas , Rytmisk Musik Herning

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

132


133

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VESTJYSKE KOMMUNER

AREAL: Ringkøbing-Skjern: 1.488,82 m2 Ikast-Brande: 736,41 m2 Lemvig: 508,17 m2 Struer: 250,84 m2 I alt: 2.984,2 m2

INDBYGGERTAL: Ringkøbing-Skjern: 58.439 Ikast-Brande: 40.312 Lemvig: 21.790 Struer: 22.483 I alt: 143.024

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

134


VESTJYSKE KOMMUNER

Kort om området De fire kommuner Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer har et samlet indbyggertal på. 143.024 borgere. Kommunerne dækker et areal på godt 2984 km2, som er præget af få større byer, mange små byer og tyndt befolkede områder. Det er en særlig udfordring at fastholde kunst og kultur som et vartegn og en aktiv bidragsyder for identitet, bosætning, erhverv, arbejde og fritid. Området er kendetegnet af en igangsætterkultur og stærke aktører præger det kulturelle landskab fra det topprofessionelle til vækstlaget. Kultur Kommunerne er præget af såvel frivillige som professionelle aktører og af den kant og spænding, som dette samvirke indebærer. Kommunernes parter virker for at øge den gensidige kompetenceudvikling mellem frivillige og professionelle for dermed at udbrede kredsen af borgere, der yder til og nyder godt af kulturlivet. Kommunerne er rige på kulturinstitutioner, som understøttes af lokale og statslige tilskud. Herudover findes i kommunerne et righoldigt og meget varieret kulturelt foreningsliv inden for billedkunst, drama- og teater, mange musikalske genrer – rock, jazz, blues – rytmiske og klassiske genrer. Der er mange steder opsætninger af musicals, musikfestivaler i mange genrer m.m. Området har en mangfoldig underskov af mindre steder, huse, museer, institutioner og attraktioner, som drives eller understøttes af foreninger.

135

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VESTJYSKE KOMMUNER - KULTURARV // CITATER

» Kulturarven giver borgerne identitet, forståelse og oplevelser og tidsmæssig sammenhæng. (Søren Poulsen) » Ringkøbing-Skjern Museum, Danmarks største og første øko-museum med 110.000 besøgende/år. (Kim Clausen) » Limfjorden og fiskeri. Der er masser af kultur omkring fjorden og fjordens historie. En vigtig kulturarv for os må da

være FJORDENE i det hele taget! (Lasse Øland)

»

KULTURARV DET ER FOR MIG: HAVETS FORTÆLLINGER, REDNINGSBÅDENE, DRAMAET! (Anne-Marie Helfer)

»

Rumlige aftryk i landskabet, industrilandskaber, råstofindvinding Perler i undergrunden.” Det vil sige alt det skjulte. Der er noget undergrundskultur over det for tilflytterne. Både den levende kultur og landskabets historier er noget, man ikke får kastet i ansigtet, men som man kan gå på opdagelse i. (Marianne Vistisen)

»

Hvis kirken i Sahl og Hover Kirke lå ved Paris, så var det noget man rejste efter! Det er kirker, som er 1200 år gamle og som i al den tid er brugt af en levende menighed. (Lars Ebbensgaard)

» Her er en helt unik historie om, hvordan kirken har spillet en levende rolle i lokalsamfundet – og stadig gør det,

bare på en helt anden måde nu. (Lasse Øland)

»

Det er det menneskeskabte landskab og ikke kun bygningerne. Vi har indviklet og udviklet og vundet land og forsøgt at tjene penge på det hele. (Lasse Øland)

» De unge mennesker vil jo øst på og de vil ikke snakke om at de kommer fra Vestjylland. (Lasse Øland) » Hvis ikke det bliver værdsat inden man tager af sted, så er der heller ikke noget at komme hjem til. (Kim Clausen) » Man føler sig ikke som midtjyde men som Hee-bo. Hvis vi har så små fællesskaber, så bliver pengene spredt me-

get. (Anne-Marie Helfer)

»

DER ER STADIG EN LEVENDE DIALEKT I VESTJYLLAND, SOM FÅR OS, DER FORSTÅR DEN, TIL AT SMILE OG ANDRE TIL AT UNDRES. (Ingeborg Svennevig)

Den evindelige centralisering og deraf følgende fraflytning fra egne udenfor centrene. Sundhedsvæsen og afstande kan gøre det svært at få folk til at flytte til. Der er mangel på veluddannet arbejdskraft. (Lars Ebbensgaard)

»

» Der er meget monotoni, tingene bliver for ensartede, der er for lidt der skejer ud. (Kim Clausen) » Det er svært at finansiere forskning og formidling i kulturarven. Sporene forsvinder under store landbrug og struk-

(Marianne Vistisen)

»

DER ER EN ELLER ANDEN BLUFÆRDIGHED; MAN KAN IKKE VÆRE HELT STOLT OVER, HVOR MAN KOMMER FRA.

turudvikling. I Vestjylland er folk ”nybyggere” der er ikke så meget sans for at sætte gammelt i stand, hvis man for de samme penge kan bygge noget nyt. (Ingeborg Svennevig)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

136


VESTJYSKE KOMMUNER - KULTURARV // CITATER

»

Vi har arbejdet i mange år med kulturarvspædagogik. Der skal være identitetsskabende aktiviteter for børn og unge. Vi skal uddanne deres lærere. (Ukendt deltager)

»

Vi har en mulighed for at skabe større national forståelse for vilkårene her. Måske skal vi gå direkte til Folketinget. (Lars Ebbensgaard)

» Vi skulle lave den årligt tilbagevendende festival: UDKANTS-FESTIVALEN. (Anne-Marie Helfer) » Vi har nogle fantastiske muligheder for kulturoplevelser under åben himmel. » Vi har tætte, personlige netværk, som har god mulighed for at deltage i flere internationale fortællinger. Dem, der

er bundet i kulturarven, er studedriften og strandingerne. ( Ingeborg Svennevig)

»

Anden klasses internetforbindelse. Det må vi netop ikke have i de tyndt befolkede områder, der har allermest brug for det! (Ukendt deltager)

» For stort fokus på taxameterstyringen – alle bevillinger gives per bruger, per elev, per sognebarn, per gæst, per .. » Danskerne – og vestjyderne! – fokuserer mest på Østjylland og København. (Lasse Øland) » Måske skulle gymnasiet satse på at efteruddanne voksne – måske er det dem, vi skal have her på egnen. (Lars Ebbensgaard)

» Skulle vi prøve at efterligne Tvind empiriet? Samle ind og lave kooperativer, der investerer i Vestjylland?

»

DER ER STOR GEOGRAFISK SPREDNING PÅ DE HISTORISKE SAMMENHÆNGE OG EN MEGET STÆRK SOGNEMENTALITET. (Ingeborg Svennevig)

»

JEG TROR, VI SKAL FREMME VORES SÆRPRÆG, VORES STAMMEIDENTITET. DET KAN GODT MINDE LIDT OM AFGHANISTAN: DER ER LOKALE STAMMER, SOM HVER ISÆR BÆRER EN STOLT TRADITION. KULTURARVEN I VESTJYLLAND ER MEGET MERE INTERNATIONAL END NUTIDENS LIV – VI HAR SIMPELTHEN TRADITION FOR GLOBALT UDSYN. (Kim Clausen)

(Lars Ebbensgaard)

»

NEGATIV VÆKST, ERHVERVSMÆSSIGT OG PÅ ALLE ANDRE OMRÅDER. VI HAR FALDENDE HVAD SOM HELST. (Søren Poulsen)

137

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VESTJYSKE KOMMUNER - KULTURARV // PLENUMDEBAT Styrker » Vi har nogle meget unikke romanske kirker og en stærk kultur omkring kirkernes historie. Enestående er eksempelvis det gyldne alter i Sahl Kirke, som har hængt det samme sted siden 1200-tallet; og den religiøse kultur omkring Harboøre Kirke, hvor nogle blev begravet inden for murene og andre udenfor. « » Menneskets kamp mod naturen; livet ved fjordene, havet og de vestjyske ådale. Det handler om, hvordan mennesket har ændret landskabets former. Folkelivet i området som det kommer til udtryk i dialekter og kunsttradition fx den jyske fortællekunst. « » Det er et tyndt befolket område, som skal formidles, så det bliver vedkommende, og så man mærker det levede liv i naturen. Hvordan naturen til stadighed sætter sit præg på hverdagen, livet, identiteten og kulturen, og hvordan folk har levet med de givne vilkår, aktiviteter og fortællinger. Man burde kunne tage ud med redningsbåd, fiske som man gjorde engang og høre de samme fortællinger – eller nogle nye af slagsen om oplevelserne. « Svagheder » Det kan være svært at skabe en balance mellem mindreværd og mereværd; at undgå underdrivelse og jantelov. Der hersker stadig en vis misundelse og sognementalitet formuleret i tanken om ”at det altid er de andre, der får tildelt midler”. « » Stor afstand til resten af regionen og resten af landet; der er langt til Vestjylland, både mentalt og fysisk. Store afstande internt. Der er langt til arrangementerne i yderområderne, især for folk uden bil. Den offentlige transport er for utilstrækkelig, og der mangler en kulturbus eller lignende. « » Der eksisterer en mangel på respekt omkring vores kulturarv og ikke mindst en manglende bevidsthed. «

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Muligheder » Vi skal udvikle det eksisterende særpræg og skabe større synlighed omkring kulturarven. Et bredt samarbejde, mellem kommuner og mellem udkantsområder i Norden og i resten af Europa. Det kunne være interessant at se, hvad der sker i yderpunkterne, og på den måde skabe nogle større netværk. Der har tidligere været et formidlingsprojekt omkring hedekultur i EU-regi, men det strandede på, at ingen institutioner magtede at være administrator eller ansvarlig. De små enheder harmonerer ikke med 5-6 års planlægning. « » Et landdistriktsuniversitet eventuelt som en afdeling af Århus Universitet, hvor man forsøger at udvikle på eksisterende kompetencer ved fx at efteruddanne dem, der ikke længere kan leve af deres erhverv. « Trusler » Negativ vækst i forhold til befolkningen og i forhold til turisme. « » Der er mange små kulturinstitutioner, små en-heder, hvilket mindsker mulighederne for forskning. Man risikerer, at kulturarvens spor forsvinder. « » Alt for ringe lokalpolitisk interesse; det er ikke så attraktivt at søge ind i politik, og de lokale medier er under pres økonomisk og personalemæssigt. Infrastruktur og internet: Man varsler nye og hurtige netværksforbindelser, men denne udvikling gælder ikke for Vestjylland, den når ikke herud. « DELTAGERE: Lars Ebbensgaard, Lemvig Gymnasium Kim Clausen, Ringkøbing-Skjern Museerne Lasse Øland, Nordvestjysk Fjordkultur Marianne Vistisen, Lemvig Kommune Søren Poulsen, Klosterlund og Vester Palsgaard Museer Anne-Marie Helfer, forfatter og fortæller Ingeborg Svennevig, Lemvig Kommune

138


139

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VESTJYSKE KOMMUNER - KUNST // CITATER

» Der er mange ildsjæle – og der er kort fra tanke til handling. (Gerd Rathje) » Her er plads til kreativitet, udfoldelse og nytænkning. (Jens Chr. Jensen) » Der er nogle gode netværk, f.eks. Åbne Døre, et fælles arrangement for kunstnere på Lemvig-egnen. (Agnethe Maagaard)

» Det kan være svært at få pressen til at interessere sig for kulturen vestpå: Den landsdækkende presse afviste at

anmelde en udstilling skabt af Museet for religiøs kunst, da det var for langt væk. Da museet sendte udstillingen videre til Trapholt, fik den omtale på en hel side (og Museet for religiøs kunst blev end ikke nævnt). (Gerd Rathje)

»

Kultur og kunst har lav politisk status; der er en økonomisk skævdeling i forholdet mellem Øst- og Vestdanmark vi har fattige kommuner og faldende befolkningstal.

» Der er en dårlig økonomi - kunst bliver ikke prioriteret højt i de små vestjyske kommuner, så der bliver en skævv-

»

HER ER GODE MULIGHEDER FOR AT UDVIKLE NOGET ENESTÅENDE OG EN NÆRHED TIL POLITIKERNE OG DET DEMOKRATISKE SYSTEM. (Klavs Weiss)

»

NATUREN ER EN INSPIRATIONSKILDE. (Agnethe Maagaard)

ridning mellem land og by i Danmark. Der er få kolleger og lang til storbyernes udstillingsliv. Pressedækningen er ikke-eksisterende! (Karen Havskov Jensen)

»

Centralisering omkring de store byer. Manglende Netværk. Oplysning og PR. Det kræver mange kræfter at slå igennem. (Agnethe Maagaard)

» Kunst-demokratisering fører til billige lærreder og farver fra Bilka og mange små gallerier med amatørkunst. Der

mangler gode (offentlige) udstillingssteder med høj faglig standard. (Jean-Francois Thierion)

»

Der er for mange “kulturQuinder” med store tørklæder, strithår og smarte briller - de sidder tungt på posterne og sætter dagsorden. De er erfaringsramte og det giver for lidt nytænkning! Her er for mange restriktioner og for lidt plads til det anderledes - og provokationerne er ikke-eksisterende. (Dennis Hensel)

»

Afstande er en væsentlig svaghed - på mange måder: Der er meget langt fra den ene ende til den anden ende af regionen - både i kilometer og mentalitet. Der er langt fra land til by - og endnu længere fra by til land (Marie Louise Birch-Jensen)

»

»

POLITIKERNE HVILER FOR MEGET OP AD DEN FRIVILLIGE ARBEJDSKRAFT, OG DEN DAG DE FRIVILLIGE IKKE LÆNGERE ER DER TIL AT BAKKE OP, RISIKERER TINGENE AT FALDE. POLITIKERNE GLEMMER DET PROFESSIONELLE NIVEAU PÅ BEKOSTNING AF MANGFOLDIGHED. DER ER LANGT MELLEM KUNSTNERNE OG POLITIKERNE. (Bente Jensen)

De små enheder hæmmer samarbejdet, fordi mange ressourcer skal bruges på de administrative ”skal”-opgaver (økonomi, PR mm.). Det begrænser udviklingsmulighederne.

»

Brug de eksisterende ressourcer - hvad med at bruge de ruiner i naturen som ”lærreder” - de har allerede en historie, der kan fortælles. (Dennis Hensel)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

140


VESTJYSKE KOMMUNER - KUNST // CITATER

» Brug internationale forbindelser - vandreudstillinger og samarbejder. (Agnethe Maagaard)

»

Det politiske niveau skal have mod til at skelne mellem skidt og kanel. Alt ER ikke lige godt. Alle der kan male ER ikke kunstnere. (Bente Jensen)

» Prioritér! Støt indholdet i kulturhusene før branding. (Klavs Weiss) » Gode ideer dør inden udførelsen pga. kommunale og økonomiske begrænsninger. (Agnethe Maagaard) » Det altoverskyggende problem er ”den rådne banan”. Alt lukker og slukker, og det hele bliver ét stort naturreser-

»

HELHEDSTÆNKNING - OPBLØDNING AF GRÆNSER MELLEM POLITISKE ”KASSER” OG SYNLIGGØRELSE AF EKSISTERENDE RESSOURCER. (Marie Louise Birch-Jensen)

vat.

»

Meget hviler på enkeltmands indsats og projektbasis, hvormed der er stor risiko for udbrænding og demotivation. Enkeltmandsprojekterne bærer også præg af mindre kompetence og manglende vidensdeling. Meget lader sig gøre på trods. (Bente Jensen)

» Alt måles i økonomi og succes (antal publikummer). (Jens Chr. Jensen) » Amatører og frivilligheden tager magten fra/i lokalpolitikernes beslutninger. Lokalpolitikernes beslutninger træf-

»

ALT MÅLES I ØKONOMI OG SUCCES (ANTAL PUBLIKUMMER). (Jens Chr. Jensen)

fes ikke ud fra en kunstfaglig betragtning. (Klavs Weiss)

»

DER ER FARE FOR AT BLÆSE VÆK MED VESTENVINDEN. VI ER FOR SMÅ I DET STORE LANDSKAB TIL AT BLIVE SET. VI HAR FOR FÅ BLÆRERØVE! (Tove Lauridsen)

141

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VESTJYSKE KOMMUNER - KUNST // PLENUMDEBAT Styrker » Området har drivkraft og masser af ildsjæle, som er med til at skabe mange tværfaglige samarbejder. « » Desuden er der et godt samarbejde mellem professionelle og amatører, på tværs af kommuner og på tværs af kunstarter. Samarbejdet er med til at forbedre vilkårene for de små enheder fx i form af en fælles PR indsats. En vigtig styrke er Kultursamarbejdet, som har øget dialogen og kendskabet til hinanden. « » Der ligger en stor frihed i naturen – der er højt til loftet – og dette forhold mellem kunsten og naturen er ret særegent for området. « » Der er originalitet i kraft af mangfoldigheden; De små enheder gør, at der bliver skabt nogle ret unikke ting. Vi har enestående steder i området fx Bovbjerg Fyr og Klosterheden, samt institutioner som Museet for religiøs kunst og Remisen i Brande. « Svagheder » Vi er alt for kedelige og pæne! Vi er ikke særlig gode til at opfinde noget nyt, være provokerende eller til at efterspørge provokationen. Vi er en rådden banan! Det er blevet sagt om os, og så må vi tage provokationen til os! Det hænger ikke sammen. For 25 år siden følte vi at Vestjylland brusede frem; i dag går det den anden vej, men selvforståelsen er intakt. Vestjyder kan tænkte skævt på den gode måde, men der er for stor tilbageholdenhed. Vi mangler den begejstring, som gør at tingene kommer ud over scenekanten. « » Det politiske fokus på kunsten er for småt – ikke mindst i forhold til økonomien. Der er for stor afstand mellem politikere og kunstner, men også pressen kunne bidrage med lidt mere opmærksomhed. Der mangler en professionel struktur på kunstinstitutionerne - de eksisterende er langt hen ad vejen opstået på trods og/eller ved hjælp af frivillige kræfter. « » Kunsten er typisk på forenings- og hobbyniveau - på godt og ondt. Der er for

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

langt til innovationscentre, viden og forskning - for langt til universitetsmiljøer og akademiske miljøer. « Muligheder » Vi skal styrke det tværfaglige samarbejde omkring PR, evt. i regi af et eksisterende samarbejde, som fx Kultursamarbejdet. Det ville give kunstnerne i regionen et bedre fundament og mere synlighed. Få specialisterne frem i lyset, så kunstnerne kan få arbejdsro. Opret en administrationsservice, der tager sig af markedsføring og økonomi, så kunstneren får bedre tid til at være kunstner. « » De allerede etablerede innovative kunstcentre skal sikres, så der bliver et reelt grundlag for deltagelse i internationale samarbejder. Kompetence- og uddannelsesniveauet skal højnes, f.eks. gennem inspirationsrejser eller gæsteforelæsninger. Også når det gælder mellemlaget, de semiprofessionelle. Vend ulemper til fordele! Tænk ud over de fysiske og faglige grænser. Brug de faldefærdige huse, til noget konstruktivt og fokusér på de mange fantastiske historier, disse ruiner har at fortælle. Forfaldet skal synliggøres og iscenesættes. « » Her handler det om at styrke individet; i Århus handler det om bygninger. « Trusler » En stor trussel er, at alt ender som naturreservat; at det ender med hjerneflugt, fraflytning og lukning. Det politiske fokus er en trussel. « » Vi skræmmes i alt for høj grad af erfaringer og glemmer, at vi er midt i en proces, en udvikling, der tager mange år. Der opereres ofte med en alt for kort tidshorisont. « » Amatører og frivillige stjæler det politiske fokus fra kunstnere, og der er alt for megen udenomsstøj i forhold til, at det er et onemanshow at være kunstner i regionen. «

DELTAGERE: Tove Lauridsen, Billedskolen Tryllestaven Dennis Hensel, kunstner RISKKUNSTDK Klavs Weiss, ET4U Karen Havskov Jensen, ET4U Agnethe Maagaard, Maagaard Glas Jens Chr. Jensen, billedkunstner Bente Jensen, Kunstpakhuset Gerd Rathje, Museet for Religiøs Kunst Jean-Francois Thierion, keramiker Linda Stenholdt Jensen, Kulturremisen Marie-Louise Birch-Jensen, Ikast-Brande Kommune

142


VESTJYSKE KOMMUNER - KREATIVE ERHVERV // CITATER

» Det er mig meget i mod, at man kalder noget et kreativt erhverv. Betyder det, at andet ikke er? (Gunnar Thorup) » Skal der ske noget, er vi nødt til selv at gøre det. (Dorthe Frydendahl) » Mere synlighed og mere kendskab til de formidlingsmuligheder der er. » Vi har en spredt befolkningssammensætning, hvilket kræver mere markedsføring af butikker end i de tætbefol-

»

KENDETEGNENDE FOR VORES OMRÅDE ER, AT DER IKKE ER LANGT FRA TANKE TIL HANDLING. (Jette Sørensen)

kede områder. (Dorthe Frydendahl)

» Der er mangel på højere læreanstalter og de unge forsvinder. (Jette Sørensen) » Vi har oversete geografiske problemer, når det gælder brand og omdømme. (Gunnar Thorup) » Mere samarbejde mellem erhverv og kommune – de skal hænge sammen, ønsker bredt samarbejde. (Ulrich Helledie.) » Der er længere fra Århus til Vestjylland end fra Vestjylland til Århus. (Gunnar Thorup) » Manglende økonomi til kulturområdet er en svaghed. (Gunnar Thorup) » Erhvervslivet kan være med til at sprede nyheden om kulturaktiviteterne. Også i form af sponsorsamarbejde mel-

lem erhvervsliv og kulturarrangementer. (Ulrich Helledie)

»

DER MANGLER OVERORDNET SAMARBEJDE INDEN FOR KREATIVE ERHVERV, FX ET WEBSITE, EN FÆLLES PLATFORM OG MERE SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG KOMMUNE OMKRING ØKONOMI. (Ulrich Helledie)

» Bedre synliggørelse – vi skal gøre mere opmærksom på os selv og styrke netværket i lokalområdet. (Susanne Aaes)

»

Vækstpotentialet i de mindre virksomheder skal gødes. Udvide Career Campus-modellen fra Ringkøbing-Skjern Kommune, få studerende fra de højere læreranstalter ud i praktik i de mindre virksomheder. (Jette Sørensen)

» Det eneste der truer dig, er dig selv. – ”Du er din egen største trussel (Gunnar Thorup.) » Man skal ikke se trusler kun muligheder. (Gunnar Thorup.)

»

SMID DE DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER VÆK – KOM I GANG! (Gunnar Thorup)

143

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VESTJYSKE KOMMUNER - KREATIVE ERHVERV // PLENUMDEBAT Styrker » Vi har rigtig mange virksomheder med udviklingspotentiale. Der er mange små virksomheder, som med den rette gødning kan eksplodere. En fantastisk iværksætterkultur. ”Kommunen kommer ikke og gør det for os” mentalitet. Styrkerne er i høj grad forbundet med en menneskelig kapacitet og vilje. « » Stor handlekraft og ikke langt fra tanke til handling. Man gør det! Det ligger i kulturen, at man ikke venter ikke på tilskud, for så kan man selv kan bestemme. Der er gode lokale netværk; man arbejder sammen og er ikke bange for at sige, hvilken vej, man går. « Svagheder » Folk udefra opfatter Vestjylland som et mørkt sted, hvor det ikke sker noget, men de bliver generelt positivt overrasket, når de så endelig kommer. Vi er alt for beskedne, når drejer sig om at vise, hvad vi kan. Vi har haft pasningsgaranti mange år før begrebet blev indført! . « » I forhold til image og branding er der stor usikkerhed omkring vores naturlige enhed. Hvilket begreb kan vi samle os under? « » Identiteten og de traditionelle fællesskaber er under opbrud, og vores byer er ikke store nok til at få en stærk identitet. ’Den rådne banan’ er et utrolig negativt ladet udtryk! Hvorfor ikke ’den grønne agurk’? « » Der er et uddannelsesproblem, når vi snakker kreative erhverv; der er nærmest ingen steder at gå hen. Man kunne godt ønske sig en designeruddannelse eller lignende. « Muligheder » Vi skal ud over grænserne og kommunikere med dem fra Århus, især når det gælder erhvervslivet. Begge parter kunne gøre nye erfaringer: dem i Århus er ikke farlige og

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Vestjylland har også noget at byde ind med. « » Vi har mulighed for at smide de dårlige undskyldninger væk, komme i gang og lade være med at have ondt af os selv. « » Vestjylland skal brandes! Det negative billede af Vestjylland skal fjernes, og vi skal vise, at der her findes en ny indgangsvinkel til den store verden. Det kunne f.eks. ske ved hjælp af historiefortælling. Koncerter og kunstevents kunne fungere som personalegoder og på den måde skabe mere opmærksomhed. « Trusler » Se bort fra begrænsninger – og tag hænderne op af lommerne! «

DELTAGERE: Gunnar Thorup, billedkunstner Jette Sørensen, Ansatz Kommunikationsbureau Dorthe Frydendahl, Holmsland Klit Turistforening Ulrich Helledie, Struer Går Live Susanne Aaes, glaskunstner

144


VESTJYSKE KOMMUNER - KULTUR / NATUR // CITATER

»

Der er mange ildsjæle og megen frivillighed omkring kultur- og naturliv. Det er det der bærer tingene i regionen. Både i form af foreninger og individuelle ildsjæle, der brænder for tingene.

»

Vi er forholdsvis få mennesker i forhold til områdets meget store arealer, og området er dermed også kendetegnet ved store åbne og øde arealer - naturens storhed og tilgængelighed.

»

Her er mange aktører inden for kulturområdet, der forsøger at samle op efter amternes forsvinden. Men naturen er nok det der har savnet amtet mest.

»

HER ER ET SÆRLIGT FOLKELIGT LIV, FX ER DER I LEMVIG KOMMUNE OPRETTET EN FORENINGEN TIL GLÆDEN OVER AT KORNET GROR OG ÉN TIL MARKSTENENES BEVARELSE. SÅDANNE TILTAG ER MEGET KARAKTERISTISK FOR OMRÅDET.

»

Vi har ting nok, men infrastrukturen er alt for dårlig. Der skal være støttepunkter for havkajakker, vandrere, udgange og i det hele taget information.

» Hestemotel og gårdbutikker er gode eksempler på nytænkning. » Vi skal lave en pendant til Kulturnaut.dk: NATURNAUT.DK. » Den positive udvikling må fortsætte og blive en blomstrende generator for området og give ny liv og muligheder. » Vær mere opmærksom på mulighederne i LAG (Lokal Aktionsgruppe); de kan være en vigtig faktor i forhold til at

projekters gennemførelse.

»

Vi er selv vores værste fjende – ser ikke altid mulighederne. Vi bliver for lokale og holder armene for meget ind til os selv. Bruger tid på at opfinde den dybe tallerken i stedet for at lytte til andres erfaringer.

»

DER MANGLER PLEJE AF NATUROMRÅDER, OG RUINERNE I LANDSKABET ER SKÆMMENDE. DET KAN VI IKKE VÆRE STOLTE AF, NÅR VI GERNE VIL PROMOVERE OMRÅDET. MAN KAN SE FORFALDET I LANDSBYERNE.

»

EN STOR TRUSSEL ER ENSRETNING AF DET ÅBNE LANDSKAB: VILD NATUR PÅ RETUR!

145

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VESTJYSKE KOMMUNER - KULTUR / NATUR // PLENUMDEBAT Styrker » Naturen er stor, unik og alsidig. Vi har store områder – fjordene, hedearealerne og plantagerne – der ikke findes andres steder, og der er alsidighed i kraft af de store afstande og forskellige mentaliteter. Naturen er nogle steder rå og barsk, andre steder helt anderledes. En stor andel af skovene er statsejede, og det gør naturen tilgængelig for alle. Der er plads til kultur i naturen, og til friluftsliv og motion. Men først og fremmest er der ro! « » Landbrugs- og fiskerierhvervet præger egnen, med store landbrugsarealer og havne. « » Egnens naturprodukter, som fx ost, svampe, fisk, tang og uld, er en styrke. Det er noget man kan bruge, noget man kan tage at føle på. « » Området har et stort udviklingspotentiale og gode muligheder for at skabe forbindelse mellem fortiden og fremtiden. « Svagheder » Markedsføringen er for utilstrækkelig. Vi bliver let overset af omverdenen, og kendskabet til naturen og dens attraktioner er ofte lille selv for de lokale – naturen tages for givet. Der er mange potentialer i at markedsføre naturen, og det er en fællessag på tværs af kommuner, institutioner og faggrænser, for at sikre gennemslagskraft såvel lokalt som nationalt og internationalt.« » Infrastrukturen er mangelfuld. Tilgængeligheden er for dårlig, og der er for få støttepunkter i naturen. Det er ærgerligt, fordi der er gjort rigtig meget på dette område de sidste år, men folks behov og forventninger er også steget. Det er ikke nok bare med en rød, grøn og blå rute. Her er langt til alting og langt hertil – de offentlige transportmuligheder er utilstrækkelige. Store afstande kan dog være en kvalitet i forhold til naturen.« » Naturplejen mangler fokus. Der mangler fisk i fjordene og den intensiverede landbrugsdrift går ud over især vandmiljøet. « » Dertil komme de mange bygninger, der står ubenyttede og sender KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

et signal om forfald. Både kulturen og naturen er under afvikling. Muligheder » Der skal udvikles nye formidlingsmuligheder og -portaler med fortællinger, beskrivelser, kort mv. F.eks. à la Ud i Naturen under Skov- og Naturstyrelsen. « » Der skal være en bedre formidling og markedsføring gennem samarbejde på tværs af kommuner og mellem institutioner og aktører. « » Vi skal have tværgående oplevelsespakker i naturen. Vi har ekspertiserne til at arrangere natur- og kulturoplevelser – vi skal blot udnytte det; tænke i events og nye samarbejdsformer.« » De frivillige skal inddrages i naturpleje og formidling og optræde som ambassadører for området, som ved f.eks. bekæmpelse af bjørneklo og i form af ”dyreholdere” – folk, der går sammen om at have kreaturer til afgræsning af naturen. Kunsten skal være med til at vise naturen på en anden måde – og omvendt! Landart, musikevents i forbindelse med naturar-rangementer og kunstneriske performances i landskabet. « Trusler » Der er mange både økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. I sparetider er det ofte pynten, der skæres væk, men det er netop i det ekstraordinære, at de største perspektiver ligger.« »Der foregår en kamp om jorden; der mangler armslængde, og ofte er der for langt mellem interessenter og beslutningstagere. Skattestop og økonomisk krise giver risiko for væsentlige færre økonomiske midler til naturpleje og kultur.« » Udefrakommende belastning af naturen er en stor trussel. F.x et overforbrug af mountainbike og drageflyvning på bekostning af fred og ro. Der er en manglende naturrespekt og et manglende medansvar, når det gælder affald i naturen. Landbruget i sin nuværende form er en trussel mod naturen. Vi må ikke være vores egen begrænsning – vi kan jo netop noget! «

DELTAGERE: Søren Sørensen, Struer Kommune Poul Gregersen, Ringkøbing-Skjern Kommune Berit Kiilerich, Lystbækgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Hans Morten, maler af bogbus bl.a., Lemvig Kommune Jesper Kallesøe, digter, Lemvig Kommune Thomas Borup Jensen, Skovrider i Klosterheden Jens Erik Petersen, Landdistriktsrådet i Ikast-Brande Kommune Jytte Gottlieb Turistchef, Ikast-Brande Kommune Julie K. Olsen, LAG-koordinator, Ikast-Brande Kommune Flemming Jørgensen, Struer Kommune Finn Pajbjerg, Nordvestjysk Fjordkultur, Struer Kommune

146


147

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VESTJYSKE KOMMUNER - UNGDOM // CITATER

» Naturen er en fantastisk styrke – vi har skov, hav, strand, fjord, hede og meget mere. (Bent Nielsen) » Vi har Folkets Hus i Struer og vi har fjorden. (Kim Vennevold) » Vi har nogle meget aktive foreninger – meget fokus på kost og motion. (Lisbeth Daugbjerg) » Lederne er med og ikke bare på sidelinjen. Kendskabet er meget større og de bliver gode rollemodeller.

»

DER ER ET STORT AKTIVITETSNIVEAU BLANDT DE UNGE – MASSER AF UNGE GÅR TIL MANGE TING. (Bent Nielsen)

(Bent Nielsen)

» Vi har en decentral musikskole i Lemvig. (Kirsten Borre) » Hvad vil de unge? – spørg dem! De unge skal med i beslutningerne. (Kim Vennevold) » Mere opmærksomhed på ikke-sportslige aktiviteter, også økonomisk. (Bent Nielsen) » Der mangler et værested, hvor de unge kan komme og spille deres musik og bare være. (Bent Nielsen) » Skab rammerne, et sted de unge kan kalde deres eget, så lever de nemlig op til ansvaret. (Bent Nielsen) » De unge skal opdage, at fællesskabet er fint på kryds og tværs af genrerne (Bent Nielsen) » Vi skal give de unge mulighed for at vise, hvad de kan – måske i en professional ramme. (Bent Nielsen) » Vi mangler et kulturhus – nogen af de ting, vi vil, kan kun lade sig gøre, hvis vi har et sted at være. (Kirsten Borre) » Udbygge og forbedre hvad vi allerede har – nye vinkler på ”gamle” ting eventuelt ved samarbejde med andre kom

»

DE 18-21-ÅRIGE ER SVÆRE AT FASTHOLDE I OMRÅDET. DER ER MANGEL PÅ UDDANNELSESSTEDER, MEN MAN VIL OGSÅ BARE VÆK OG TIL EN STØRRE BY.

(Kirsten Borre)

muner og/eller foreninger. (Kirsten Borre)

» Venskabskommuner er noget mange har – hvorfor har vi ikke en kommune, der lægger op til det? (Kirsten Borre) » Ungdomsuddannelser – vi skal have flere! Fx i form af en kunstlinje på gymnasiet eller HF. (Lisbeth Daugbjerg) » Udveksling af idéer og erfaringer ved besøg og samarbejde med andre kommuner. (Lisbeth Daugbjerg) » Meget mere kan lade sig gøre hvis man får medansvar også vedrørende økonomien. (Kirsten Borre) » Manglede tilskud tll kulturelle aktiviteter – og et alt for stort fokus på andre steder. (Bent Nielsen) » Politikkerne i Vestjylland tør ikke satse! (Kirsten Borre) KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

148


VESTJYSKE KOMMUNER - UNGDOM // CITATER

» Den gamle Grundtvig sang holder stik ”Det folk som ingen sange har, er intet folk. (Bent Nielsen) » Et mindre befolkningsgrundlag gør det sværere at finde ildsjælene, der desuden brænder hurtigere ud. (Kirsten Borre)

»

BYRÅDET SKAL TURDE BRUGE NOGLE PENGE PÅ TING, SOM IKKE NØDVENDIGVIS GIVER OVERSKUD PÅ BUNDLINJEN INDEN FOR 12 MDR. (Lisbeth Daugbjerg)

»

UNGE FORLADER OMRÅDET OG EFTERLADER OS GAMLE HER – VI ENDER SOM ÉT STORT HJERL HEDE MED GANGSTATIVER! (Bent Nielsen)

149

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


VESTJYSKE KOMMUNER - UNGDOM // PLENUMDEBAT

Styrker » Der er gode muligheder for aktiviteter i naturen Fx mountainbike og klatring, naturen er tilgængelig, og den har mange brugere. Stort idrætsudbud og andre fysiske aktiviteter; masser af sportsforeninger, haller og efterskoler. Idrætten er ofte udgangspunktet for dét at mødes. Kulturen kommer efterfølgende og udvikler sig ud fra det idrætsmæssige sammenhold. Mange Idrætscentrene udvikler sig dog langsomt til kulturcentre. « » Lokalt forankrede ledere, der fungerer som gode rollemodeller, netop fordi de er kendte af de unge. Sammenholdet blandt de unge holder ved efter at de har forladt området, og de bliver en slags ambassadører for området. En styrke er, at en stor procentdel af de unge gennemfører deres uddannelse. « » Der findes også rytmisk musik og teater herude! Det er ikke kun idræt. Vi har Fx en veletableret festival, Haze, som trækker mange til. « Svagheder » Der er alt for stor fokus på idræt. For de unge, der interesserer sig for Fx musik, teater og litteratur, er udbuddet af aktiviteter slet ikke på højde med idrætten. Der mangler steder for de unge, der vil andet end at spille håndbold. De boglige risikerer at blive mobbet eller marginaliseret og glæder sig til at forsvinde herfra.« » De voksne, der agerer rollemodeller, er næsten alle forankrede i idrætslivet, og det sender et meget ensidigt signal til de unge. « » Hvis vi kunne give de unge noget ansvarlighed og få dem til at tage initiativ. Sige: ”Her er rammerne, nu er det jer der skal fylde dem ud!” De mangler et sted, hvor de kan være kreative. « » En konflikt mellem land og by. Fordi Lemvig i mange år havde et opland, der var stærkt repræsenteret i byrådet, har man forsømt at gøre centerbyen stærk. Derved

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

mangler der et stærkt midtpunkt, der kan fungere som dynamo for området. « Muligheder » Et kulturhus der kunne samle de ting, der ikke handler om idræt. F.eks. i form af et fælles regionalt projekt, hvor de unge kunne møde hinanden og udvikle de kreative genrer. « » Nye muligheder i økonomien. Ryst posen og få folk til at se anderledes på, hvad pengene skal bruges til. Man skal turde sige nej til gengangere! Flere kreative uddannelser for de unge, som f.eks. animationsuddannelsen i Viborg. På den måde ville man også kunne tiltrække unge udefra. « » Vi skal skabe en tradition for, at man investerer i det fælles og ikke bare for at få en god rente. Idrætten benytter sig i høj grad af denne offervilje og det kan kulturen lære noget af. Der skal skabes en større vilje til at investere i det lokale kulturhus. « » Vi skal få billedkunst, musik, teater og sport til at spille sammen, så de unge får en oplevelse af, at det nytter at gå sammen. Der skal være tovholdere, der arbejder på hver sit og derefter samler sig! Det er også måde, hvorpå man kan imødegå individualiseringen. « Trusler » Befolkningsgrundlaget skal der gøres noget ved. Det går den forkerte vej. « » Og så er der en akut mangel på frivillige; der bliver færre, fordi de unge familier er ikke så interesserede i det frivillige arbejde som de 45-50-årige. « » Der er en parole, der siger, ”at det skal kunne betale sig”, og at det skal kunne give hurtige resultater. Derfor investerer man alt for ofte i sikre erhverv. Men man skal også investere i kunst og kultur, der ikke altid giver afkast her og nu. «

DELTAGERE: Lisbeth Daugbjerg, lærer og BUKS næstfmd. Kirsten Borre, Lemvig Musikskole Kim Vennevold, Ungerådet og Ungdomsskolen Struer Bent Nielsen, Kongensgaard Efterskole Ulla Fløe Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune

150


151

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KULTURRING ØSTJYLLAND

AREAL: 2732,4 km²

INDBYGGERTAL: 209.308

ALDERSFORDELING: 0-6: 8,9 % 7-16: 14,2 % 17-64: 60,5 % 65+: 16,4 %

ANDEL MED ANDEN ETNISK BAGGRUND: 4,6 %

KULTUR- OG FRITIDSBUDGET 2010: 1411 kr. pr. indbygger.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

152


KULTURRING ØSTJYLLAND // PRÆSENTATION Kort om Kulturring Østjylland Kulturring Østjylland er et samarbejde mellem Kulturministeriet og følgende seks østjyske kommuner: Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Skanderborg, Odder og Favrskov. Samarbejdet er udmøntet i en kulturaftale. Formålet med kulturaftalen er at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem det statslige og det kommunale niveau og øge samarbejdet på tværs af de almindelige grænser mellem kommunerne. Kommunernes umiddelbare fortrin er en smuk natur, en rig kulturarv og et traditionelt rigt foreningsliv drevet af en stor frivillig og ulønnet indsats. Visionen for kultursamarbejdet er, at Kulturring Østjylland er ”Et godt sted at være”. Kulturregionen vil sikre en positiv udvikling på kulturområdet fremover, der også medvirker til at udvikle Kulturring Østjylland som et attraktivt sted for bosætning og erhvervsudvikling.  Kultur i Kulturring Østjylland: Kulturring Østjylland aftalens formål er at generere ideer, der kan omsættes til projekter af høj kvalitet, og projekter der kan fremme kommunernes udviklingsstrategi. Kulturaftalen indeholder projekter indenfor følgende temaer:   Musik-, kunst- og kulturskoler Museer Børn og Kultur Forsamlingshuse Kultur i naturen Kunst og kultur   Der er nedsat tværkommunale arbejdsgrupper, der skal skabe kulturprojekter på hvert af de seks områder til glæde for borgerne i Kulturringens kommuner.

153

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KULTURRING ØSTJYLLAND - KULTURARV // CITATER

»

Kulturringen har vigtige kulturhistoriske museer, der formidler oplevelser og viden om kulturarven, landbrugshistorien og kulturlandskabet.

» Naturen og herregårdenes beliggenhed burde udnyttes bedre; man burde åbne mere op for publikum. » Der savnes politiks engagement og investeringsvilje. Det er oplagt, at sammenligne os med Vestjylland, hvor de

kun har sig selv og derfor er nødt til at gøre noget. Favrskov og de øvrige østjyske kommuner læner sig alt for meget op ad Århus. (Poul Nørgaard Jensen)

»

De lokale aktører har ikke råd til at annoncere, hvilket gør det svært at nå publikum i de større byer. Man savner en fælles pressekoordinator for hele Kulturringen. (Claus Sørensen)

» Der er et utilstrækkeligt vedligehold af mindesmærker og en ringe publikumsopbakning. (John Bahl)

»

Der er behov for et politisk skabt fundament. Der er brug for en jysk kulturmafia, ligesom der tidligere var en jysk motorvejsmafia, der udøvede pression på landpolitikerne. Ildsjæle, der kan bremse pengeflugten mod de store byer som København. (Hans J. Petersen)

» Man kan lukrere på krisen og give de arbejdsløse nye kompetencer inden for kulturarvsområdet.

»

LAV DE GAMLE HUSE I STAND. MANGE HØJTUDDANNEDE VIL GERNE ARBEJDE MED OMRÅDET. DET GÆLDER BARE OM AT FÅ FAT I DEM. (Jon Bahl)

»

SKÆVVRIDNING MELLEM KØBENHAVN OG PROVINSEN ER ET STORT PROBLEM, OG KULTURRING ØSTJYLLAND ER BARE ET HOLDKÆFT-BOLCHE, DER SKAL DÆKKE OVER, AT KULTURMIDLER FLYTTES FRA PROVINSEN TIL KØBENHAVN. (Brita Mosdal)

(Poul Nørgaard Jensen)

»

Støtten til herregårde dækker ikke de faktiske udgifter. Fx skal fonden, der driver Ulstrup Slot, selv bekoste nyt tag og andre store udgifter i forbindelse med bygningsvedligeholdelse. Midler fra Kulturarvsstyrelsen betaler kun lige det lovpligtige arkitekthonorar. (Marie Marqvard)

» Der savnes politisk engagement i kulturlivet og kulturarven – der skal investeres i mere end blot lokalidræt. » Det er et problem, at det især er ældre, der administrerer kulturpengene, og at de har svært ved at nå de unge.

»

DER MANGLER GODE GRUNDE TIL, AT TURISTER SKAL VÆLGE ØSTJYLLAND FREM FOR F.EKS. VESTERHAVET. DER SAVNES EN FÆLLES IDENTITET ELLER PROFIL I MARKEDSFØRINGEN. OG MÅSKE SAVNES DER OGSÅ NOGET KVALITET. (Marie Marqvard)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

154


KULTURRING ØSTJYLLAND - KULTURARV // PLENUMDEBAT Styrker » De bærende elementer er de mange mindesmærker, herregård, kirker og andre bygninger af stor skønhed og historisk værdi. Især er de mange herregårde og herregårdskulturen en af Kulturringens helt store rigdomme. Dertil kommer de mange enestående kirker som Fx Skanderborg Slotskirke og rundkirken i Thorsager. Der er en stor periodemæssig diversitet; mentalt springer man meget, når man befinder sig i byen og på de store stræk, er man hensat til fortiden. « » Kulturarv er ikke bare samlinger og museer – det er og hukommelsen og de levende fortællinger. Det mentale historiske rum er en styrke, Fx kyststrækningen med bådene, de sammenhængende godsarealer og kulturlandskabet generelt. Området er rigt på naturminder, som trækstier, gravhøje og andre spor i landskabet. Og så er der en enestående natur med bl.a. Søhøjlandet, Danmarks højeste ”bjerge” og fantastisk fiskevand for lystfiskere omkring Gudenåen. « Svagheder » Vi har store afstande, og med en dårlig vedligeholdt infrastruktur er det svært at komme rundt for dem, der ikke selv har en bil. Det er svært at trække publikum ud fra de større byer, og kulturarven har ofte en lidt besværlig beliggenhed. « » Der mangler en højere grad af koordinering i forhold til markedsføring og formidling. Annoncer kommer ikke i aviser/medier i Århus, og vores tilbud overskygges af, hvad Århus kan tilbyde. « » Der er en politisk nedprioritering af kulturarven i lokalsamfundet, og det går bl.a. ud over vedligeholdelsen. Den dårlige økonomi skaber heller ikke flere jobs på et i forvejen trængt område. «

155

Muligheder » Flere tværinstitutionelle samarbejder, Fx i form af netværk mellem skoler, idræt og erhverv. Særligt i forhold til kulturarven er der et kæmpe potentiale i at samarbejde med skoler. « » Der skal en kulturmafia til, der kan modarbejde Københavns status! Vi skal stå sammen om at påvirke landspolitikerne. Der er store muligheder i at formulere en fælles politisk strategi, som har til formål at fremme vækst og uddannelse i området samt flere arbejdspladser. Midlet er at tiltrække flere midler! « » Der er behov for en øjeblikkelig investering i moderne, digital formidling. Formidling af kulturlandskabet skal foregå via digitale netværk, GPS, mobil og lignende. Der skal være mulighed for en sammenhængende kulturrejse. Og så skal der åbne op for vidensdeling og fælles udvikling. « Trusler » Det er paradoksalt, at vi er ansvarlige for den nationale kulturarv men samtidig er truet af lukning. Det er en stor trussel blandt de små kulturinstitutioner. Reelt skal vi gøre det samme som i København for en tiendedel af pengene. « » Der er mangel på politisk engagement og forståelse for, at hvis kulturarven skal bevares, kræver det større støtte. « » København er en trussel i den forstand, at Nationalbiblioteket og andre har monopol på billeder, som vi skal betale for at bruge og forske i. Det giver en skævvridning, at vi betaler penge til de skatteyderstøttede institutioner i Købehavn. « »Samtidig er der rigtig mange projektansættelser og en stor afhængighed af de frivillige kræfter. «

DELTAGERE: Marie Marqvard, Ulstrup Slot, Favrskov Claus Frederik Sørensen, Renæssancearkæolog Gl. Estrup, Norddjurs Lone Bording Jensen, museumsformidler Gl. Estrup, Norddjurs Brita Mosdal, Djursland Museum, Norddjurs Jon Bahl, Kunstrådet Odder Kommune Helle Reinholdt, Skanderborg Museum Hans J. Pedersen, Kulturelt Samvirke, Favrskov Poul Nørgaard Jensen, leder af Favrskov Lokalarkiver Peter Studstrup, Kultur- og fritidskonsulent, Favrskov

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KULTURRING ØSTJYLLAND

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

156


KULTURRING ØSTJYLLAND - KUNST // CITATER

» Vi skal have nogle oplevelser, hvor intet er relativt. Hvor der ikke er baggrundsstøj. » Det med at få markedsført, det der i virkeligheden sker; at få markedsført vækstlaget er der ikke så mange penge

til.

»

Iscenesættelse. Som Pink Floyd i Pompeji! Vi skal tænke nyt og sætte tingene i nye sammenhænge. Busserne med japanere skal måske ikke bare se Kalø eller Mols Bjerge.

»

HVEM HAR FÅET SØLVMEDALJE I BILLEDKUNST? VI SKAL HØJERE OP OG BEVISE, AT DET BETALER SIG AT LAVE ANDRE TING END FODBOLD.

» Den største trussel er, at denne her proces falder til jorden. Det er vigtigt at snakke sammen og samarbejde.

»

SMÅ EKSPLOSIONER SES TYDELIGERE I VAKUUM!

157

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KULTURRING ØSTJYLLAND - KUNST // PLENUMDEBAT Styrker » Stor mangfoldighed og stor diversitet. Her er rigtig mange udøvere; høj, bred, smal og lav inden for alle genrer. Især på Djursland, der jo er gammelt hippieland, er der en stor kreativ masse, især inden for billedkunst. Gudrun Steen Andersen landskendt for sine skulpturer. « » Der er gode eksisterende kulturnetværk og -rammer, mange foreninger for musik, kunst osv. og en del uformelle netværk. Mange af dem er startet i de små, som fx Kulturpavillonen og Kulturministeriet. Af andre kan nævnes Nørre Djurs Kunstforening, Liv i Forsamlingshusene, Spor i Naturen og Kulturraketten, som arrangerer koncerter i kirker og rundt omkring. « » På Samsø er der stilhed til at skabe. Det er dét, omegnskommunerne kan. Mange kommer op til overfladen i de her kulturer og miljøer, hvor det åbne land er en enorm stor ressource i forhold til de kreative tanker. De flytter fra Mejlgade inde i Århus; ude hos os er der plads. « Svagheder » Der er alt for meget lokal vanetænkning fra aktørerne og kommunerne. De regionale kasser giver opstartskapital, og så skal kommunen tage over, så man lever fra den ene pulje til den anden. Men meningen med kultur er jo, at den skal blive ved! Kulturbudgetterne er for små. Man skal kunne trylle for at få det til at løbe rundt, og når det så lykkes, bliver man låst fast på det niveau med fare for at gå ned. Et eksempel er Nord- og Syddjurs betaler hver borger 2,50 kr. til Liv I Forsamlingshusene for at få 30 arrangementer pr. år. Der også logistisk vanetænkning: Århus er jo ikke så langt væk fra f.eks. Grenå, hvis man er vant til store afstande. « » Kulturen er under pres: vi skal have folk til at interessere sig for os. Her er ikke en prioritering af idræt, fordi der går det heller ikke godt. Og idræt er altså også kultur.«

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

» Der er visse ting, der bliver prioriteret højt. Eksempelvis er man meget villig til at give tilskud til helsidesannonce for fedmekampagner, men ikke så villige til på samme måde at støtte kulturen og formidle, hvad der sker i området. Det gør også, at vi bliver opfattet som provinsielle; som nogen der er fede og ikke kan noget. « Muligheder » Vi er ikke en storby! Der er længere mellem events, så derfor ser man det tydeligere, når der endelig sker noget. Men vi har muligheden for at satse på og skabe ikonoplevelser fx ude i landskabet. Vi kan bruges som satellit for Århus. « » Stilheden skaber opmærksomhed og vi har mulighed for at få beskueren helt tæt på. Vi skal vise forskellen mellem land og by og vise forskellen til den kunst, vi oftest ser. Man kan jo se kunst alle steder. Lad os gøre noget unikt i forhold til kunst, mennesker og politik. Vi skal vende fokus, så det landlige bliver hovedattraktionen. « » Vi skal ikke indrette os på at få de samme ting i miniudgaver. Det giver flere, andre og større muligheder. « » Folk i Århus arbejder f.eks. ikke sammen med spejderne, og kunst i landskabet griber jo skaber jo netop en ny dimension. « » Og så skal vi dyrke hemmelighederne, forventning og udforskning, det rene møde med oplevelse og indlevelse. Vi skal markedsføre det ubevidste og det overraskende. « Trusler » Janteloven er en stor trussel sammen med en manglende gennemslagskraft og kompromisløsninger i forhold til kvaliteten. Man kunne godt frygte en yderligere x-factorisering med hensyn til, hvad der er kunst. «

DELTAGERE: Thorkild Petersen, Kulturelt Samvirke/ Kunstudvalget, Favrskov Carsten Langkilde, kunstner, Samsø Ole F. Olsen, kunstner, Samsø Bo Jacobsen, Liv i forsamlingshusene, Norddjurs Lars Aastrup Jensen, Art House of Djursland Kristian Krog, Ebeltoft Kulturhus Pia Frandsen, Glasmuseet i Ebeltoft Anders Baslund, Syddjurs Billedkunstråd

158


KULTURRING ØSTJYLLAND - KREATIVE ERHVERV // CITATER

»

I Odder er vi langt med hensyn til den digitale og virtuelle udvikling. Vi har et godt erhvervssamarbejde, hvor én erhvervs-/kulturklub samler det hele. (Steen Rågård)

» På Samsø har vi nicheproduktion, mange kendte kunstnere og dygtige kunsthåndværkere. (Ingrid Lankstead) » Der er en høj koncentration af seværdigheder omkring Ebeltoft, og vi er gode til formidling af kunst til det store

publikum. (Pia Frandsen)

»

VI BRÆNDER FOR KUNSTERHVERV; VI HAR EN STOR SELVBEVIDSTHED I ØSTJYLLAND, SYNERGIEFFEKTEN ER HØJ OG MENTALITETEN ER ÅBEN. (Skjold Fink)

»

Vi er forskellige og i konkurrence; vi positionerer os hver for sig. Har vi beslutningshastighed og mod til 2017-projektet? (Marianne Purup)

» Der er alt for mange konkurrerende tiltag uden koordinering. (Bent Nielsen) » Der skal være et større fokus på fornyelse, på de nye kulturformer. Hvad vil de unge? Samtidig må der være en

bedre udnyttelse af 50+ i form af overdragelse af kultur og viden. (Ingrid Lankstead)

» Der er behov for et værktøj, der kan organisere hele kulturscenen. (Steen Rågård) » Større mulighed for uddannelse i fx projektledelse til ildsjæle samt et bredere kultur- og erhvervssamarbejde. (Skjold Fink)

» Metropolerne spiser det hele; der er ingen interesse for at bo i de små byer. (Skjold Fink)

»

MANGLENDE KVALITET MEDFØRER SKEPSIS HOS TURISTER OG ERHVERV. OG EN MANGLENDE FORSTÅELSE FOR, HVAD TING KOSTER, HVAD KVALITET KOSTER. (Hanne Smedegård)

»

DET SKAL VÆRE LETTERE AT SAMARBEJDE MED POLITIKERNE; PLADS TIL AT LAVE HURTIGE PROJEKTER, SMÅ LYNSUCCESER. (Hanne Smedegård)

159

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KULTURRING ØSTJYLLAND - KREATIVE ERHVERV // PLENUMDEBAT Styrker » De kreative erhverv er understøttet af kunsten og de mange tilbud rundt omkring. « » Der er en stor underskov af kunstnere og mange ildsjæle og foreninger; ikke alle er så formaliserede men man mærker tydeligt nærheden til Århus. Der er et stort kreativt netværk i og omkring Skanderborg. Der er f.eks. blevet udarbejdet et kreativt landkort med Ry som centrum. Der er mange uformelle samarbejder, som ikke er en del af de store strukturer, men som er meget betydningsfulde for området.« » De elektroniske netværk er meget virksomme, og meget kommunikation, formidling og vidensdeling mellem netværk foregår via nettet. Det er her man finder hinanden, Det menneskelige netværk supplerer naturligvis i form af udvikling og inspiration.« » Vi skal udnytte, at de kreative uddannelser i Århus ikke er langt væk og bruge det som et inspirerende landskab. Kulturringen er haven, Århus er huset! « Svagheder » Der er tendens til provinsialisme og manglende selvtillid. Vi er for spredte og optaget af vores eget. Der er stor konkurrence om vækst og kunder, og de enkelte initiativer kæmper om det samme. « » Vi skal skabe noget mere samarbejde omkring formidling og markedsføring for at nå ud til flere publikummer. Der skal skabes et mere entydigt og fokus ved f.eks. at pulje oplevelserne sammen. « » Ildsjælene 50+ har rigtig meget at byde på, men der er for få unge. Der kommer ikke lige så mange ind, som der går ud. Vi mangler nogen til at tage over, men de unge engagerer sig jo på anden vis fx på nettet; det er svært at fastholde de unge i oplandet. « » Infrastrukturen, især i forhold til nettet fungerer ikke optimalt. Folk kommer til Samsø for at arbejde, og så er forbindelsen for ustabil til, at man kan drive en virksomhed. Politikken omkring højhastighedsforbindelser - at det kun er store byer, der skal

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

tilgodeses – resulterer i en markant marginalisering. « Muligheder » Vi skal give hele kompetenceområdet inden for kulturarbejde et boost; hvis alle er lige dårlige, er det vigtigt at snakke sammen. Det handler f.eks. samarbejde mellem kultur og erhverv, om at forstå andre verdener end sin egen, respektere hinandens kompetencer og bruge dem. « » Den elektroniske kommunikation skal styrkes for at nå ud til nye målgrupper. Vi må lære at gå mere sammen i forhold til markedsføring og ressourcer generelt. Man kunne lave nogle fælles templates. Internettet er et nervesystem, der binder os sammen, og det kan udnyttes meget bedre. « » Vi skal gøre Århus’ svagheder til Kulturringens muligheder! Hvad kan Århus IKKE? Hvilke muligheder er der her ude på landet? F.eks. Samsøs ambition om at være energineutral. Hvad kan vi tilbyde af lokale fødevarer, lokale særkender, natur m.m. « » Hvis man turde lave en skolepolitik, der bragte kunstnere, kulturfolk og elever sammen i nogle nye fag, ville man kunne se, hvor stort et potentiale, der er. Der skal også være plads til og projekter for de unge, der ikke er boglige. Her kunne man også tænke i et nordisk samarbejde. « Trusler » Centraliseringen er en stor trussel, fordi fraflytning og skrantende økonomi resulterer i en mangel på kritisk masse, både økonomisk og kulturelt. Al nytænkning forsvinder. « » Der er en insisteren på at holde fast i middelmådigheden i stedet for at tænke i nye baner. Vi har jo faktisk en bæredygtig identitet, en fælles landsbyidentitet, men vi er for dårlige til at udnytte den. Vi mangler simpelthen ambitionerne. « » Der mangler ligeledes kompetencer inden for marketing. «

DELTAGERE: Hanne Smedegård, Favrskov Landsbyråd Ingrid Lankstead, Samsø Kommune Steen Rågård, arkitekt, Odder Skjold Fink, eget konsulentfirma, Skanderborg Marianne Purup, Søhøjlandets Turistforening, Skanderborg Bent Nielsen, arkitekt, Skanderborg Inger Nehm, Favrskov Kommune Peter Kromann-Andersen, Odder Kommune

160


KULTURRING ØSTJYLLAND - KULTUR / NATUR // CITATER

» Krydstogtsskibenes gæster skal også tilbydes ture ud i landskabet i omegnen af Århus. (Alfred Borg) » Der er stor investorvillighed med Ree Park og Lübker Golf Resort som gode eksempler. (Karen Just) » Landbrugskulturen og kulturlandskabet tages for givet, fordi det omgiver os hele tiden. Risiko for at det glemmes

– det skal formidles! (Marie Christensen)

»

HER ER MASSER AF NYT OG UOPDAGET LAND EFTER KOMMUNESAMMENLÆGNINGERNE. (Rikke Kroier)

»

Vi har mange attraktioner, men de er små og spredte, hvilket gør det vanskeligt at modtage store besøgsgrupper som f.eks. krydstogtsturister. (Lars Andersen)

» Denne del af kulturen er overset, fordi den hele tiden er der, og er sværere at markere og markedsføre i aviser. » Tænke nye målgrupper og i det hele taget tænke målgruppeorienteret – Vi skal væk fra tilgangen ”hvad vil vi gerne fortælle jer” og i stedet gå ud fra ”hvad vil I gerne have, at vi fortæller jer?” (Peter Hesselberg)

» Vi skal skabe en fælles oplevelsesgenerator – bred vifte af kulturtilbud, som borgerne kan vælge i mellem. (Rikke Kroier)

» Private lodsejere, der ikke ønsker offentlighedens adgang, er en stor trussel. (Peter Hesselberg) » Det er en trussel, hvis Århus ikke bliver kulturby i 2017. (Rikke Kroier)

161

»

DER MÅ ALTID VÆRE EN AFVEJNING MELLEM BENYTTELSE OG BESKYTTELSE AF NATUREN. (Rikke Kroier)

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KULTURRING ØSTJYLLAND - KULTUR / NATUR // PLENUMDEBAT Styrker » Kystlinjen fra Odder i syd til Norddjurs er en stor styrke med de muligheder det giver for sejlads og udsyn. Vi har både Mols Bjerge, Kolind Sund, Søhøjlandet og Gudenåen; alle de fantastiske områder omkring Skanderborg og Ry med bakker, skove, søer og åer. Der er rigtig mange naturoplevelser at hente, også af den rekreative slags, med de mange stisystemer og muligheder for friluftsaktiviteter. Og så er der Margueritruten og den gamle jernbane på Norddjurs. « » Kulturlandskabet er fyldt med monumenter og spor. Der er de unikke godslandskaber, herregårdene, kirkerne og de gamle landsbyer. « » Der er generelt en god formidling af de historiske bygninger, og på Frijsenborg Slot har man siden 2002 dannet ramme om Frijsenborg Explorer – et årligt tilbagevendende gamefair med jagt, sportsfiskeri etc. Menneskene. Lokalbefolkningen, som man møder; molboerne i deres nationaldragter; landmanden, der åbner for besøg; den gamle dame, der sælger frugt på vejen. « Svagheder » Der er en stor mangel på samarbejde på tværs af kommunerne og mellem institutioner og kommuner. Man er bange for konkurrence og går ikke sammen om at formulere fælles mål og visioner. Det politiske system er for rigidt – der er alt for meget arbejde i forbindelse med ansøgninger o.l. « » Formidlingen af især naturseværdighederne er utilstrækkelig og drukner i ”larmen” fra alle Århus’ kulturtilbud, især på grund af manglende ressourcer. Hvordan får man kontakt til en guide, og hvor er den samlede oversigt over naturarrangementer? « » Tilgængeligheden, adgangsveje til og stier i naturen samt ikke mindst den offentlige transport er utilstrækkelige. Hvor starter sporet i landskabet, når man ikke er naturkyndig? Og så er der et problem med den private ejendomsret og private lodsejere, der

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

ikke vil give offentligheden adgang til deres områder. « Muligheder » Der skal udvikles en fælles friluftspolitik – hvad vil vi med naturen? – nogle nye netværk og en fælles portal eller brochure for kulturtilbud i naturen. Der skal være en aktiv formidling i form af flere naturvejledere og en større synliggørelse af disse samt en passiv formidling med bedre skiltning og digitale tiltag som fx GPS, mobiltelefoni o.l.« » Man må tænke i nye målgrupper; handicappede, børnefamilier, fitnessinteresserede og unge. Koble kunst og natur, f.eks. en strygekvartet i den dunkle granskov, bavnehøje med bål langs kysten, land art og huler e.l. til børn og unge lavet af kunstnere. Man kunne også arbejde med stemning og atmosfære; vikingetids- eller middelalderstemning.« »Visit Århus kunne udvides til Visit Østjylland. Der kunne være ture, der viser det særegne ved landskabet og viser konflikten mellem natur og kultur, og hvordan vi takler det i Danmark. En kobling mellem krydstogtsfærgerne i Århus havn og Mols Bjerge? Koble sig på busserne, der kører til den gamle by? Naturen kunne være et anderledes tilbud i programmet. « Trusler » Der er alt for meget stordrift; fx store landbrugsenheder og en uhensigtsmæssig forandring af skovene. Monokulturerne truer naturens diversitet og unikke biotoper. Vi risikerer, at der kommer fokus på andre indsatsområder end natur- og kulturlandskaber, og at der på den måde sker en nedprioritering ressourcemæssigt. « » Trægheden i det politiske system er en trussel, der giver for lidt handling og for meget arbejde med ansøgninger; alt for lidt samarbejde og for meget bureaukrati. Det giver ikke flere ildsjæle. «

DELTAGERE: Peter Jeppesen, centerleder FDF Sletten, Skanderborg Marie Christensen, leder Den Økologiske Have, Odder Rikke Kroier, landskabsarkitekt Norddjurs Kommune Kaj Hansen, leder Naturcenter Norddjurs Lars Andersen, naturvejleder Favrskov Friluftsliv Alfred Borg, formand Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling, Favrskov Egil Jørgensen, bestyrelsesmedlem Landsbysamvirket, Skanderborg Karen Just, Koordinator, LAG Djursland Peter Hesselberg, projektkoordinator, Gammel Estrup Herregårdsmuseet

162


163

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KULTURRING ØSTJYLLAND - UNGDOM // CITATER

» Vi har mange kreative events og projektmedarbejdere til at motivere aldersgruppen op til 18 år. (Charlotte Persson) » Kulturring Østjylland giver en økonomisk ramme og mulighed for erfaringsudveksling. (Julie Heebøl Clausen) » Når de unge kommer i kontakt med det kommunale flaskehalssystem, trækker det energien ud af dem. (Ukendt deltager)

» Unge mellem 12 og 25 år mangler et sted at udfolde deres kreative talenter eller bare et sted at mødes.

»

DE UNGE SKAL INVOLVERES OG VÆRE MEDBESTEMMENDE PÅ DERES EGET OMRÅDE – HERUNDER UNGERÅDSARBEJDE, UDVIKLING AF ALTERNATIVE OG KREATIVE EVENTS OG PROJEKTER. (Daniel Skjødt)

(Daniel Skjødt)

» Det skal italesættes, at man har en forpligtelse over for sit bagland – de unge skal vende tilbage! » De unge ved ikke altid, at de har kompetencerne - det finder de ud af ved at komme i gang. » Der er godt perspektiver i at være tværgående, men vi mangler nogle steder, hvor netværk kan etableres. » De ressourcestærke unge bliver favoriseret med hensyn til mængden af tilbud. Man glemmer andre og vigtigere

indsatsområder.

»

TRANSPORTMULIGHEDERNE ER FOR RINGE; HVIS TILGÆNGELIGHEDEN IKKE ER DER, SKER DER IKKE NOGET. SÅ ER ARRANGEMENTERNE LIGEGYLDIGE.

»

HVIS DE UNGE DEFINERER PROJEKTERNE, SKAL MAN OGSÅ KUNNE RUMME DISSE PROJEKTER; DE RODER OG LARMER MERE OG HAR MÅSKE SVÆRT VED AT PASSE IND I DE FASTE RAMMER.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

164


KULTURRING ØSTJYLLAND - UNGDOM // PLENUMDEBAT Styrker » Der er stor viden og kompetencer inden for området i institutioner og kommuner. Der er kvalificeret arbejdskraft og rigtig mange aktører på området: musikskolen, kulturkonsulenter, ungenetværk og ungdomsfestivaler. Ungdomsskolerne er velorganiserede og ressourcestærke. « » Der er hos de unge en masse opfindsomhed, kreativitet og impuls! Der er et stort elevgrundlag og en masse viden til potentiel udnyttelse i foreninger og institutioner. « « Mange gode netværk og samarbejder på tværs, mellem institutioner af forskellig art, mellem kommuner og inden for kommuner.« » Der er også landsdækkende netværk, og man er generelt gode til at få udvekslet erfaringer. « » Vi har en stærk frivillighedskultur og et engageret foreningsliv. Mange aktører, der har beskæftiget sig med unge og ungdomskultur. Der er en uærbødighed og et mod. Vi tænker nyskabende og uden for rammerne, og der er ikke langt fra ord til handling. Vi tør godt prøve noget nyt og behøver ikke at please! « Svagheder » De fysiske rammer er for dårlige. Man låner folkeskolens lokaler, som ikke er særlig inspirerende. Musik og teater kræver jo ordentlige lysforhold, udluftning osv. « » I Norddjurs mangler de unge et sted, hvor de kan mødes, hvor projekter kan udspringe fra og hvor de kan få råd og vejledning om tilladelser, bevillinger og økonomisk støtte. « » Der er en skævvridning mellem sport og kunst/kultur: der fokuseres på, at håndboldholdet skal have en hal, men ingen tænker på, at de unge bands skal have et sted at være. Der er alt for mange strukturelle og institutionelle barrierer, der sætter grænser for, hvad man kan. Man glemmer helt, at det handler om den enkelte unge og ikke om kommunen. Tingene skal komme nedefra, men så skal de også realiseres. Undgå bureaukratiske processer og at tingene strander. Vi, der arbejder

165

med kunst og kultur i kommunalt regi, har en tendens til at ville holde de unge i hånden. Men de SKAL have lov til at skvatte igennem, de skal selv have lov til at prøve. Der er for meget service og mistro; for få unge får lov til at være selvkørende. « Muligheder » Det er vigtigt med et rum, hvor de unge kan sætte en dagsorden og være med til at skabe. Vi har jo en masse tomme forsamlingshuse, som kunne bruges som væresteder. Eller hvad med en projektbus? Og så skal der skabes rum for refleksion og for netværksdannelser. Vi mangler stadig at få de unge på banen. De skal inddrages i langt højere grad. Kunsten skal ud i landskabet! De unge skal selv komme med idéerne; de skal fortælle, hvad de brænder for, og de skal være bedre til at sælge deres projekter. Til gengæld skal der være hjælp at hente i forhold til hvor og hvordan. Vi mangler noget mere risikovillig kapital; noget der kan søges af dem, der vil gå meget mere på tværs. I den henseende er der alt for mange kasser. Unge lever i kunst og kultur i langt højere grad end voksne. Det er en del af dem, og det skal italesættes. Kunst og kultur er det vigtigste redskab i forhold til samfundsmæssig og menneskelig udvikling.« Trusler » Udsultning og fraflytning er de største trusler på ungeområdet. « » Hvis modet svigter, og man begynder at afvikle frem for at udvikle. Der skal overskud og energi til at skabe noget nyt. Hvis det er kommunen, der holder liv i det, skal det afvikles! Man skal huske at skabe plads til nye projekter og tiltag. Og ikke mindst have modet til at lukke ting ned. « » Brugerbetaling på musikskolen er en stor trussel for kulturlivet. «

DELTAGERE: Line Rothmann, Væksthuset for Kunstnerspirer, Odder Camilla Smidt, Væksthuset for Kunstnerspirer, Odder og Ungdomspolitik Jesper Simonsen, Fagsekretariatet for kultur og borgerservice, Skanderborg Mette Sandahl, Favrskov Musikskole Julie Heebøl Clausen, Skanderborg Musikskole Daniel Skjødt, Norddjurs Ungdomsskole Charlotte Persson, Norddjurs Ungdomsskole Irene Bartholin Poulsen, Sløjfen og Hadsten Bibliotek

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


OPSAMLING // PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS Otte workshops, 16 kommuner og ca. 350 deltagere. Det er et omfattende og komplekst materiale, der står tilbage efter de regionale SWOT analyser. En del af resultatet kan vanskeligt måles eller vises frem. Det er de gode diskussioner, de tværfaglige møder og ikke mindst den enorme videndeling, der har fundet sted. Vil man være kulturhovedstad, er det vigtigt, at mennesker med forskellige ståsteder og forskellige opgaver formår at arbejde sammen. Og et af formålene med SWOT analyserne var netop at prøve at belyse mulige samarbejdsfelter på tværs af institutioner, kommuner og faggrænser. På den opsamlende workshop i Ridehuset den 25. marts 2010 gik deltagerne på jagt i samtlige SWOT plancher for at finde de udsagn, der enten gik igen i flere kommuner eller som af andre årsager var særligt interessante. De udvalgte udsagn blev herefter drøftet og udfordret i plenum, og det er i vid udstrækning disse drøftelser, der ligger til grund for følgende opsamling.

KUNST Regionen har en stærk infrastruktur inden for kunst. På samtlige workshops fremhævede deltagerne de mange institutioner med gode rammer til formidling af kunsten. Som supplement til kunstinstitutionerne er der en række kulturhuse og der kommer stadig flere til. Disse fungerer ofte som en kombination af bibliotek, galleri, spillested, forsamlingshus m.v. og udgør dermed et kulturelt knudepunkt i lokalsamfundet. Regionen har mange udøvende kunstnere på forskelligt niveau, og der er såvel et stærkt vækstlag samt nogle flotte fyrtårne. Generelt italesættes naturen som en stor styrke i forhold til den udøvende del af kunstfeltet og særligt i landdistriktskommunerne understreges stilhed og rum til at skabe som en helt afgørende styrke. En gennemgående svaghed er det manglende politiske fokus på og prioritering af kunstfeltet. Mange af kommunerne har forsvindende små kulturbudgetter, hvilket svækker institutionerne, men også den gødning af vækstlaget, der er nødvendig, hvis man skal opretholde fødekæden og sikre nytænkning inden for feltet. Der er alt for få fuldtidsbeskæftigede inden for kunstens verden. Hvordan kan man så styrke kunstfeltet og skabe større synlighed på trods af knappe ressourcer? Flere nævner en fælles indgang i form af en internetportal som en mulighed. Der er også en bred erkendelse af, at samarbejde på tværs – både på tværs af kunstarter, institutioner og grænser – kan bidrage til udvikling og synliggørelse af feltet. En højere grad af international orientering anses for helt nødvendig. Vi skal hente international inspiration frem for at kopiere hinanden. Dette skal bl.a. ske ved at indgå i internationale netværk og samarbejdsprojekter. Endelig er der bred enighed om, at kunst og kultur med og af de unge skal have langt mere plads end tilfældet er i dag. Blandt truslerne for den videre udvikling af kunsten i regionen nævnes mange steder et skisma mellem på den ene side en manglende politisk vilje ift. kunsten og forståelse af kunstens muligheder og på den anden side kunstfeltets egen mangel på gennemslagskraft – både ift. det politiske niveau og ift. medierne. I relation til den manglende synlighed

167

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


i medierne nævnes også afstanden mellem centrum og periferi. I takt med at redaktionerne samles i de større byer, bliver det stadigt mere vanskeligt for kunsten i yderområderne at råbe medierne op. Samtlige kommuner nævner talentflugt som en trussel. I regionen flygter de unge talenter til Århus og i Århus flygter talenterne videre til København eller udlandet. Der er dog enighed om, at denne flugt er helt nødvendig for de unge talenters udvikling; problemet opstår, hvis ingen af dem vender tilbage igen.

KULTURARV På kulturarvsfeltet er der, som inden for kunsten, mange aktører – museer, foreninger, lokalhistoriske arkiver og frivillige. Især det stærke foreningsliv og de mange lokalhistoriske arkiver fremhæves som styrker. Mange kommuner betoner det gode samarbejde mellem de forskellige grupper – særligt fremhæves samarbejdet mellem amatører og professionelle inden for feltet. Regionen rummer en rigdom af historiske bygninger og kulturlandskaber, som giver et godt udgangspunkt for spændende kulturarvsformidling. Der er en stor og ekspanderende viden på området, men i den forbindelse også en markant udfordring ift. formidling og videreførelse af denne viden – især i forhold til den næste generation er det en udfordring med kulturarvens lidt ”støvede image”. Dette leder frem til svaghederne, hvor manglende formidling og innovation beskrives som et udbredt problem. Der er ikke nok midler til at løfte opgaverne og det politiske fokus på kulturarv er fraværende. Qua de mange foreninger og frivillige er en stor del af kulturarvsformidlingen uden for museerne baseret på ildsjælenes engagement. Men ildsjælene slides, og der er en stor bekymring ift om næste generation vil kunne mobilisere et tilsvarende engagement. Der er ikke tilstrækkeligt fokus på tværfaglighed og tværinstitutionelt samarbejde. Inden for kulturarven ligger der således en stor mulighed i at fokusere på tværgående samarbejder. Det drejer sig både om samarbejde mellem institutioner og kommuner, men også politisk. Det tværgående samarbejde kan handle om udvikling af nye værktøjer og metoder til formidling, og flere steder fremhæves fælles markedsføring og information via en samlet portal som en oplagt mulighed. Hvis formidlingen af kulturarven ikke når ud over rampen, forbliver feltet ”støvet” og lidt usynligt. Dette betyder i sidste ende tab af viden, da det vanskeliggør rekruttering. Kulturarven interesserer bare ikke de unge.

KREATIVE ERHVERV De kreative erhverv i regionen præges af et stort og mangfoldigt vækstlag – der er rigtig mange små iværksættere. Kendetegnende for disse er en høj grad af handlekraft. Man venter ikke på evt. støtteordninger og erhvervsfremmetiltag, men går bare i gang. De kreative erhverv har gode fysiske rammer. Der er i de senere år sket en mentalitetsændring i relation til samarbejde på tværs og indgåelse i netværk. Både kommuner og region er engagerede i udviklingen af de kreative erhverv, hvilket

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

168


betegnes som en stor styrke. Mange steder nævnes naturen som en styrke i relation til at tiltrække virksomheder. De kreative erhvervsaktører peger på manglende kreativt netværk/forum og manglende koordinering som en stor svaghed. Derudover peges der på talentflugt til de større byer og udlandet med deraf kommende braindrain – især i landdistrikterne. De ofte små erhvervsaktører er ikke synlige nok og mindreværdskomplekser bevirker, at visionerne tabes. På næsten samtlige workshops påpegede man mulighederne i kommunernes omdannelsesområder – fx havnene. De tomme grunde og gamle industribygninger udgør et potentiale ift. de kreative erhverv – især vækstlaget. Ved at stille fysiske rammer til rådighed kan man skabe nye mødesteder for de kreative erhvervsaktører – også på tværs af brancher - og dermed udfordre faggrænserne. En anden mulighed er afholdelsen af en regional talentfestival, hvor de kreative talenter spottes og viden bæres videre. Også de kreative erhverv peger på manglende synlighed som en central trussel. Der ligger et stort potentiale hos disse aktører, men gennemslagskraften mangler.

DEN FYSISKE BY De seks kommuner, der har behandlet temaet på deres workshops, fremhæver alle den bynære natur – de grønne og blå områder - som en stor styrke. Derudover fremhæves flere steder den historiske by, de historiske bygninger og indbyggernes bevidsthed om historien som en styrke ift. byens identitet. Der ligger et stort formidlingspotentiale i det historiske perspektiv. Flere byer fremhæver utydelighed i byrummets organisering som en stor svaghed. Byen vender ryggen til – fx til den besøgende eller til naturen – og de bedste pladser i byen bruges til parkering og handel. Det betyder også, at byen stort set er død fra lørdag kl. 13.30, når butikkerne lukker. Infrastrukturen er indrettet til biler, der dominerer bybilledet på bekostning af cyklister og gående trafikanter. Politikerne mangler mod og visioner, når det kommer til byplanlægningen og er i stedet optaget af at få rejst bautasten. Der ligger således store muligheder, hvis man åbner byrummet op. Der skal i højere grad gives plads til midlertidige projekter – fx lysprojekter. En anden måde at åbne op på er gennem bedre formidling via inddragelse af ny teknologi og web 2.0. Parkeringspladserne skal væk fra solsiden og naturen skal i endnu højere grad drages ind i byrummet. Endelig skal vi have aktivitetsskabende kunst i byrummet, så borgerne kan interagere direkte med byen. En trussel ift. at realisere byrummenes potentialer er manglende politisk mod – både ift. at tænke visionært og ift. at inddrage alle de relevante aktører i processen. Der skal være rum til initiativ og kreativitet, men krav om lighed bevirker, at der smøres et tyndt lag leverpostej ud over det hele.

169

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


MANGFOLDIGHED Som en helt afgørende styrke inden for mangfoldighed i regionen nævnes de mange foreninger og diversiteten i disse. Især i landdistriktskommunerne står foreningslivet stærkt. Naturen er også mangfoldig – vestkysten, søhøjlandet, hede, bøgeskove, ”bjerge” og åer – grøn, blå og hvid. I denne sammenhæng ser man mangfoldighed i forhold til lokalområdernes historie og geografiske placering. Der er også en mangfoldighed af kulturinstitutioner – mange steder halter det til gengæld med plads til den ikke-institutionaliserede kultur. Definerer man mangfoldighed ud fra et globalt perspektiv, hvor man vurderer ud fra bredere kulturelle, etniske, sproglige og religiøse parametre, er billedet knap så positivt. Under svagheder nævnes bl.a. intolerance – det mentale frirum er for småt til at mangfoldigheden for alvor kan blomstre. I de vestlige kommuner fremhæves pendlervilkåret som en barriere for mangfoldighed i befolkningssammensætningen. Der mangler nicher til det anderledes og der mangler især risikovillighed. Alt bliver så pænt og strømlinet, og der er ikke rum til det de ”vilde” kulturelle udtryk. Endelig påpeges en mangel på international bevidsthed som en væsentlig svaghed. De vestjyske kommuner fremlagde idéen om et landdistriktsuniversitet som en vej til at integrere by og land og overkomme problemet med braindrain. Et multikulturhus med plads til alle aldersgrupper og nationaliteter kan også være med til at styrke og synliggøre mangfoldigheden. Det er mangfoldigheden, der gør os rige – der er al for megen fokus på den kreative klasse. Kommunerne skal derfor prioritere risikovillige midler til det anderledes og til grænsesøgende aktiviteter. Hvis mangfoldigheden skal dyrkes, skal vi væk fra landsbymentaliteten med ”nok i os selv”. En anden trussel er præstationskultur – krav om effektivitet og målbare resultater udelukker nogle grupper fra aktiv deltagelse. Det er en trussel, hvis subkulturerne udelukkes og derfor lukker sig helt om sig selv. De politiske beslutningsprocesser skal åbnes op og der skal større fokus på de marginaliserede grupper i den videre udvikling.

UNGDOM Mange kommuner er meget optaget af dette tema, fordi det på mange måder er nøglen til fremtidsudvikling. Som udgangspunkt er der generel enighed om, at der er en stor talentmasse – et stort potentiale i de mange kulturelt sultne unge i regionen. I mange kommuner er der et rigt foreningsliv med gode rollemodeller – dog domineret af idrætsforeninger – og flere kommuner har et godt udbud af kreative skoler, hvor talentmassen kan dyrkes. De fleste kommuner fremhæver gode og alsidige uddannelsesinstitutioner som en styrke. Mange kommuner oplever, at de unge søger væk. Det skyldes bl.a. manglende udfoldelsesmuligheder og rammer til de alternative aktiviteter. Det skyldes også, at mens mange kommuner har været meget fokuseret på børnekultur, så er der et ”hul” ift. tilbud til de 16+ årige. Der er en skævvridning i tilbuddene mellem sport/idræt og kunst/kultur. Der er gode faciliteter til idræt, men de mange kreative talenter mangler øvelokaler. Det er en stor svaghed, at beslutningstagere og administratorer mangler indsigt i

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

170


ungdomslivet og de unges kultur, og at de unge ikke i tilstrækkelig grad inddrages i beslutningsprocesserne. Flere kommuner nævner en regional formidlingsportal specifikt målrettet de unges kulturaktiviteter som en oplagt mulighed for at synliggøre ungdomskulturen. Som supplement hertil kunne man indføre en årlig ungdomskulturfestival. Hvis de unge for alvor skal på banen, skal vi have flere ”ja-kontorer”, hvor projekter kan gennemføres uden at drukne i bureaukratiske processer. I det hele taget var skismaet mellem manglende rammer og for veldefinerede rammer centralt for drøftelserne af ungdomskultur i regionen. Næsten samtlige kommuner efterlyste et ungdomshus, hvor de unge selv sætter dagsordenen og får lov at prøve kræfter med forskellige projekter. En afgørende trussel er netop ”pædagogvældet”, der tager initiativet fra de unge. Det er også en trussel, hvis man tror, at rammerne skaber indholdet og hvis man er angst for at give en del af magten fra sig. Så udfordringen er at definere rammerne så tilpas løst, at der er plads til at de unge kan udfolde deres aktiviteter. Det er også en trussel, hvis man tror at ungdomspolitik er det samme som børnepolitik. Der skal større fokus på de unges kultur, hvis man vil forhindre braindrain, især når man tager den demografiske udvikling i betragtning.

NATUR-KULTUR Dette tema blev drøftet af de mindre øst- og vestjyske kommuner. Der er enighed om, at god plads er en styrke både i øst og i vest. Der er fokus på benyttelse og beskyttelse af naturen – hvorvidt de to nationalparker udgør en styrke eller en svaghed i den forbindelse, var der bred uenighed om.Naturen i regionen er stor, unik og alsidig med markante forskelle mellem øst og vest. Der er mange muligheder for at benytte naturen til rekreative oplevelser. Der er mange ildsjæle, som tager initiativ til aktiviteter i naturen og mange kunstnere, der bruger naturen i deres virke. I Vestjylland er en stor del af skovene statsejede, hvilket betyder at de er tilgængelige for alle. Og så er der ro! En afgørende svaghed er det manglende samarbejde på tværs af kommunerne og institutionerne. Formidlingen og markedsføringen af de mange muligheder er utilstrækkelig. Det er ikke nok med en blå, rød og grøn rute. En samlet formidling ville give større synlighed og styrke feltet. Der mangler guides og andre formidlingstjenester, som brugerne kan interagere med – gerne via internettet og mobiltelefonen. Den intensiverede landbrugsdrift går ud over miljøet – især vandmiljøet. Der er i det hele taget manglende fokus på naturpleje. Man kunne med fordel inddrage frivillige i naturpleje og formidling af naturen. I Østjylland er der et problem med tilgængelighed, fordi private lodsejere ikke vil tillade offentligheden at få adgang til deres arealer.  

171

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD


En mulighed for at forbedre formidlingen er at lave en naturens pendant til Kultunaut, hvor kommuner, organisationer og frivillige kan samle formidling og arrangementskalender. Man kan lave tværgående oplevelsespakker i naturen og bruge kunsten til at vise naturen på en anderledes måde. Og så skal naturen i langt højere grad ind i turistformidlingen. Deltagerne var enige om, at vi har alt for lidt respekt for naturen - vi tager den for givet. Det betyder, at der tages for lidt medansvar, når vi benytter naturen. Det manglende medansvar gælder også for landbruget i sin nuværende form. Blandt truslerne nævnes også svag politisk bevågenhed og manglende medindflydelse. Der er alt for langt mellem interessenter og beslutningstagere og en træghed i det politiske system. Det giver ikke flere ildsjæle, og netop ildsjælene er en af regionens store styrker.  

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

172


CREDITS / FOTOGRAFER: Mikael Lyk Madsen Mingo Foto Theis Poulsen Bent Gregers Jensen Roland Halbe Q´komma Anne-Mette Kleis-Kristoffersen Hans Jørgen Lysholm Henrik Laursen Troels Mikkelsen / Wing Foto Peter L. Nielsen Svend-Åge Ekberg


KOLOFON // REDAKTION : Trevor Davies, projektleder Aarhus 2017 Lene Øster, regional konsulent Aarhus 2017/Region Midt Mette Petersen, projektmedarbejder Aarhus 2017 Kirsten Elkjær, projektkoordinator Aarhus 2017 GRAFISK LAYOUT : Trine Kobborg, trinekobborg.dk Publikationen kan downloades på aarhus2017.dk KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

2

http://www.aarhus2017.dk/uploads/SWOT-rapport,%20Regionen%20til%20web  

http://www.aarhus2017.dk/uploads/SWOT-rapport,%20Regionen%20til%20web.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you