Issuu on Google+

20 17

EN VUGGE FOR SPIRENDE KULTURPROJEKTER

TRO HÅB OG FULD FART FREM! - KORTLÆGNING AF FRONTLØBERNE I ÅRHUS

7 1 20

2017

KORTLÆGNINGSPROCESSEN

Kortlægningen er foretaget gennem to workshops med nuværende og tidligere Frontløbere i løbet af vinteren 2010. Kortlægningen inddrager også pointer fra samtaler med nøglepersoner i miljøet samt uddrag af skriftligt og visuelt materiale.

I en baggård i Mejlgade 35 B i Århus C bor Frontløberne – et hus og et miljø, der i nu 20 år har været platform for en lang række kulturprojekter, som har sat deres umiskendelige aftryk på byen og på de unge, der har haft deres virke i miljøet. Frontløberne er organiseret som en forening, men har gennem tiden ageret fødselsstue for en lang række initiativer, foreninger og virksomheder, der efterfølgende har fået deres eget selvstændige liv.

Karakteristisk for mange af dem, der er aktive i miljøet er, at de søger et alternativ. Et alternativ til en vej gennem livet, som for mange unge i dag går i lige linje fra folkeskole, videre til ungdoms- og voksenuddannelse og direkte ud i et job og et liv med faste rammer.

De to workshops er tilrettelagt omkring tre overordnede temaer:

NYE DØRE, NYE VEJE !

De unge, der opsøger Frontløberne, er typisk unge mennesker, der ønsker en vej med flere krumspring og kruseduller. Det er unge, som er drevet af en længsel efter at være en del af et fællesskab, og som har en stor lyst til at eksperimentere og prøve kræfter med at skabe konkrete projekter – og lære af det.

1 0 2

Tiden hos Frontløberne opleves af mange som en intens tid, hvor faglig og personlig udvikling går hånd i hånd. Flere fremhæver, at det er en tid, hvor der sker et markant skift i selvopfattelsen - et skift der blandt andet indebærer en fornyet tro på sin evne til at gøre en forskel og en evne til at sætte handling bag sine ideer.

VI GØR DET SGU !

2017

”Jeg har lært meget om, hvordan man sætter kulturprojekter i gang, og særligt har jeg lært, at kunsten det er at gøre det!”

Hvorfor er en kortlægning af Frontløberne interessant set i et Kulturhovedstad 2017 perspektiv? Det første fokus er deltagernes personlige historie i form af en række ”roadmaps”, der beskriver centrale begivenheder fra tiden lige inden man træder ind i Frontløbermiljøet og frem til nu. Det er dermed en udforskning af, hvad der har motiveret deltagerne til at opsøge Frontløberne, hvad de har lært som aktive i Frontløbermiljøet, og hvad dette har betydet for dem senere i livet

Det er i høj grad fra de spirende og eksperimenterende ungdomsmiljøer, at fornyelsen af kulturlivet kommer. Derfor er det vigtigt at få indsigt i, hvad der kendetegner disse miljøer, og hvordan miljøet indvirker på udviklingen af de unge og de kulturprojekter, de sætter i verden. Frontløberne er et konkret eksempel på et sådan miljø i Århus. Et større indblik i dette miljø kan derfor være en hjælp til at beslutte, hvor og hvordan man skal sætte ind for at understøtte denne udvikling.

“ Nogle gange er jeg bare så pisse glad og stolt og samtidig ved at brække mig af stress, og det gør det specilet.”

Derudover kan man tage de lokalpatriotiske briller på og rette blikket mod det forhold, at Århus tiltrækker mange af de kreativt søgende unge fra andre egne af Jylland. Imidlertid bliver byen for manges vedkommende blot et skridt på vejen mod København, Berlin eller New York. Hvis man som by har et ønske om at fastholde disse unge i byen, kræver det for det første en afkodning af miljøerne, og derefter en målrettet indsats for at skabe rum og rammer, hvor de unge kulturiværksættere har mulighed for at udfolde sig.

Det tredje fokus har til hensigt at tage det første skridt mod at skabe et frugtbart miljø for ungdomskultur i fremtiden. Her er der set på spørgsmålene om, hvordan drømmescenariet vil se ud, og hvad der kendetegner det bedst mulige miljø for spirende kulturprojekter, og hvilken forskel et sådan miljø gør for byen.

Fakta om Frontløberne: - Frontløberne har eksisteret i 20 år under skiftende former. - Frontløberne er organiseret som en forening med en bestyrelse og to fastansatte. - Der laves både små og store projekter på Frontløberne – to af de største i 2009 var Mejlgade for Mangfoldighed og Flirkus hver med flere hundrede aktive unge og publikum der tælles i tusinder. - Frontløbernes hus rummer pt. bl.a. et produktionsskoleforløb kaldet F16, som har en ansat projektkoordinator og har tilknyttet ca. 15 unge. - Frontløberne danner rammen om et kontorfællesskab for en række foreninger har deres base. -Frontløberne finansieres dels ved et kommunalt driftstilskud, dels af offentlige og private fondsmidler til specifikke projekter, samt i mindre grad via salg af ydelser.

Deltagerne har her bidraget med deres ideer og bud på, hvordan et sådan miljø kan tage sig ud og blive til virkelighed i Århus. Uddrag af denne del af workshoppen er præsenteres i forbindelse med udstillingen “Her er Aarhus!” i Ridehuset i foråret 2010.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

2/12

”Jeg tror Frontløberne er et sted for unge mennesker med mod på at gå alternative veje uden at vide, hvor de ender. Det er en baggård fyldt med labyrinter og muligvis blindgyder, hvor man orienterer sig uden kort og kompas, og hvor det ligefrem er meningen, at man kan fare vild, fortabe sig og nå i hus med flere spørgsmål, end da man startede.”

Det andet fokus er en undersøgelse af, hvad der særligt kendetegner Frontløberne, og hvilken ramme miljøet skaber for spirende kulturprojekter. Dermed er det også en dialog om, hvad der fungerer godt, hvad der kan udvikles, og hvad der skal afvikles i miljøet.

Denne folder uddrager essenserne af disse workshops og samtaler, og præsenterer disse som en række temaer, der har vist sig i løbet af kortlægningsprocessen. Formålet med denne folder er dermed at fremhæve en række temaer samt tegne konturerne af fortid, nutid og fremtid for Frontløberne, som et eksempel på et levende miljø for ungdomskultur i Århus.

3/12

Et motto på Frontløberne er ”learning by doing” eller med andre ord at lære gennem handling. Det er ikke så meget en pædagogik, som det er en tilgang til verden, der gennesyrer hele kulturen i baggården. I stedet for at fylde en masse teori og modeller på inden projekter sættes i søen, starter man i stedet med at handle og prøve sine ideer af i praksis.

7 1 0 2

UDEN LIVREM OG SELER !

HÆNDERNE OP AF LOMMEN !

At lære gennem handling betyder også, at man sommetider kommer til at handle med hovedet under armen. Og måske er det netop der, hvor det går galt, at man lærer ekstra meget. Flere fremhæver, at tiden på Frontløberne har givet dem modet til at kaste sig ud i projekter billedligt talt uden livrem og seler, og det har givet dem så stor en portion tro på sig selv, at det altid er muligt at komme videre, selv efter et stort nederlag.

Mange Frontløbere fortæller, at en del af selvforståelsen i miljøet handler om at være et alternativ, og sommetider være i opposition, til de etablerede kulturinstitutioner i byen. Det er vel at mærke en hænderne-op-af-lommen opposition, hvor man ikke slipper af sted med bare at brokke sig over tingenes tilstand.

”På Frontløberne lærer man, at man skal vide, at det ikke går galt, selvom det går galt!”

Denne attitude kommer også til udtryk i holdningen ”det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse”, hvilket er med til at placere Frontløberne blandt klassens uartige børn.

”Der hvor jeg kom fra, fra gaden, var holdningen, at tingene var for dårlige. Kommunen skulle bare levere et hus, og der var alle mulige folk, der ligesom skulle levere tingene for os. Frontløberne har lært mig, at jeg selv kan gøre byen til det, jeg gerne vil og tage lederskab for mit eget liv.”

”Noget af det jeg altid har synes har været sådan en ”driving factor” for at lave kulturprojekter på Frontløberne, det har været, at jeg har følt, at jeg er nødt til at gøre en forskel, hvis jeg skal nyde at være ung i Århus. Jeg er selv nødt til at gøre noget for at gøre Århus til en fed by at udfolde sig i og være i.”

Flere fremhæver, at de er blevet tiltrukket af miljøet ud fra en følelse af ikke at passe ind i det etablerede uddannelsessystem. De er drevet af en lyst til at finde andre veje end ’den rigtige vej’, som de oplever, er lagt an af samfund, familie og venner – og denne vej er ofte en vej ind i det ukendte.

En gennemgående træk er også, at mange er trådt ind på Frontløberne efter personlige møder med andre unge, som er en del af miljøet. Disse møder er ofte opstået i forbindelse med projekter, som er skabt af unge fra huset. Flere fremhæver, at de er blevet tiltrukket af det vilde og ekstraordinære i de projekter, der udspringer af miljøet,

Man lærer og udvikler sig således i takt med at projektet udvikler sig. Samtidig er denne tilgang med til at gøre afstanden fra ide til virkelighed mindre. En force for denne måde at gribe projektarbejdet på er, at man giver de unge håndgribelige oplevelser af, hvad det kræver at lave et projekt, samtidig med at man gennem konkrete erfaringer opbygger den enkeltes tillid til, at de har alt det, der skal til for at få et projekt til at lykkes.

”Det med at lave store projekter i byen kan virke sådan stort og svært at opnå, lige indtil man har prøvet at være med til at lave et selv. Det er ligesom med politikerne, at det kan virke som om, de er langt væk og svære at nå, lige indtil man har ringet og snakket med dem.”

Et fælles træk er også, at tiden på Frontløberne er præget af en løbende udforskning af grænsen for det mulige. Det er et miljø, hvor man opmuntres til at tænke stort, og til at slippe drømmene fri og kaste sig ud i det. Set i det lys handler det om at lære at se på sine egne forestillinger om, hvad der er muligt, når vi sætter gang i noget nyt.

”Vi tør tage nogle chancer og vi tør fejle. Det betyder jo også, at alle kender Frontløberne, hvad enten det er for det gode eller det dårlige. Og i bund og grund handler det jo om at gøre sig bemærket og skabe noget bevægelse i byen.”

Mange oplever, at man på Frontløberne både opmuntres og opfordres til at tage sagen i egen hånd og til selv at skabe de forandringer, man ønsker se ske. Det fremhæves, at den helt store forskel er, at man på Frontløberne opfordres til at tage lederskab i sit eget liv, og at se sin egen rolle som aktiv medskaber af den by, man ønsker at bevæge og udvikle sig med.

”Når man kommer ind på Frontløberne og ser de projekter andre har lavet hernede, så giver det også sådan en ”WAW” følelse! At fuck, det vil jeg også kunne det der! Jeg vil også have mulighed for at lave de der projekter!”

Mange Frontløbere fortæller, at de er blevet draget af en særlig mystik, som omgiver baggården og de ildsjæle, der har deres gang her. Det betyder også, at de opsøger miljøet uden på forhånd at have et klart billede af, hvad Frontløberne er, eller hvad de kan forvente. Det kræver en god portion nysgerrighed, engagement og gå på mod – og det kræver, at de bliver mødt med tilsvarende.

”På Frontløberne der er tillid og ansvar givet fra starten, det skal ikke vindes først. Det gør at man tør tage chancer.”

Det er kendetegnende for de, der har været igennem Frontløberne, at de føler, at de blevet mødt med stor tillid og mulighed for at påtage sig et stort ansvar i forhold til de projekter, de har været med til at skabe.

”Lad os hoppe ud i faldskærm! Lad os tro på, at vi kan det vildeste! Og selvom vi får en ide, der er fuldstændig absurd, så hopper vi ud i det, og mens vi flyver ned mod jorden, så ser vi, hvad der kan lade sig gøre, og så landet vi et eller andet sted. Det er en helt anden måde at tænke det mulige på.”

Når lysten til at eksperimentere går hånd i hånd med det umulige som pejlemærke, så betyder det måske, at Frontløberne sommetider opfinder den dybe tallerken gang på gang – men måske er det at få lov at skabe sin egen tallerken og sende den af sted i flyvende fart netop en af nøglerne til at opbygge ejerskabsfølelse og indgyde tro på egne evner blandt de spirende kulturiværksættere i byen.

”Det er den her indstilling man får med sig, at hvis man f.eks. synes der er noget politisk, der er forkert, så får man at vide: ”jamen så ring til dem på Rådhuset, snak med dem og fortæl, hvad du mener, for længere væk er de rent faktisk ikke.” Og så finder man jo ud af, at de rent faktisk gerne vil snakke med én. Så det at få oplevelsen af, at du kan gøre en forskel og kan få indflydelse, det er rigtigt vigtigt at bevare, for det er en stor del af det, det handler om, når man skal få noget op at stå i byen.”

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

4/12

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

5/12

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

6/12

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

”Det at man får pumpet ind i sig, at du som menneske kan gøre en helt vildt stor forskel her hvor du er, og at du rent faktisk kan være med til at sætte dagsordenen er vildt vigtig.”

7/12


7 1 20

”Det er sjovt at se, hvordan den energi, det lys, der et tændt mens man er på Frontløberne, det lever videre i én bagefter..”

..Det er også lettere at få hænderne op af lommen, når man samtidig gerne må lege - en holdning der fanges i mottoet ”Leg hårdt, dø af grin.” Leg er for mange Frontløbere en naturlig del af en arbejdsproces – og der behøver ikke at være langt fra leg til arbejde. Der er masser af entusiasme, mange grineflip og megen leg på Frontløberne, når der brainstormes uden hæmninger, når man fejrer de små sejre, og når man søger et naturligt afbræk fra opgavebunkerne.

2017 Frontløbere taler meget varmt om Frontløberne! Men samtidig kæmper stedet en smule med sit rygte ude i byen. Det fremhæves, at miljøets ”vi gør det sgu” attitude og husets evne til ”selfhype” ind imellem be- tyder, at broer bliver afsvedne - når tingene ikke lige flasker sig som planlagt, og når den ret til at fejle, man påberåber sig, viser sig at have konsekvenser for andre.

Denne livsglade tilgang til dagligdagen og projektarbejdet farver miljøet og er for mange nuværende og tidligere Frontløbere en vigtig del i oplevelsen af at være end del af baggårdsmiljøet og samtidig en måde at møde verden på.

”Blær er en vigtig ingrediens i ethvert projekt. Det der kan blive opfattet som arrogance kan godt være bare at brænde for et projekt, være stolt af det og have et ønske om at dele det med andre…”

”Hvis man har involveret en masse mennesker og sat en masse i gang og så ikke følger det til dørs, så giver det jo et rygte om, at Frontløberne er nogle amatører. Og man er jo også amatører, men på en god måde. Derfor synes jeg, det kan være godt, at vi stræber efter at være profes-sionelle amatører.”

”Rammerne er der i form af faciliteter og mennesker, men du gør også denne ramme til det, den er, ved den måde, du ser og bruger den på. Du udfylder den ramme med det du brænder for og det du sætter dig for. Rammerne bærer derfor rigtigt meget præg af dem, der bruger dem.”

”Jeg tror på den ene side, at det, at der er et vist kaos her, kan skabe noget, men jeg tror også, at det kan begrænse, fordi det kan være svært at handle, hvis rammerne bliver for uklare. Så rammer skal være noget, der er åbent og spirer kreativitet, men rammer skal samtidig være noget som har en fasthed og en klarhed, der gør at man kan agere.”

Forandringsparathed og evnen til selvorganisering er centrale for at kunne agere i dagligdagen på stedet, og et vist mål af kaos er at forvente, hvilket opleves som både godt og skidt.

På den måde er miljøet meget mobilt, og de fleste projekter bliver da også lavet ”ud af huset” - gerne i det offentlige rum og i interaktion med mange samarbejdspartnere fra byen. Mobiliteten og den udadvendte aktivitet, samt det konstante flow af aktører, der sætter deres aftryk på huset, er med til, at Frontløberne ikke gror fast i en bestemt form.

Samtidig er det som om Frontløberne er det samme i dag som for 20 år siden. Det er et sted for identi-tetsdannelse og uformel læring, hvor udtrykket ”vi gør det sgu” er dybt forankret i kulturen. Det virker også som om, den stationære base i Mejlgade er ekstrem vigtig for, at man kan føre en positiv ”kulturel guerillakrig”.

Ungdomskulturmiljøerne er energifyldte og eksperimenterende. Der er kort vej fra tanke til handling, og der er stor omskiftelighed i form og indhold. Hvis man som kommunal instans skal følge med her, skal man have en stor grad af fleksibilitet i systemet. Dette vil blandt andet sige korte deadlines mht. ansøgninger, mod til at tage chancer, vilje og evne til at samle op når noget går galt og til at opfange energi i miljøerne, man skal evne at formidle systemets præmisser i øjenhøjde – og ikke mindst viljen til at komme ud og opleve det der foregår.

Frontløberne er på mange måder en foranderlig størrelse. Gennem årerne har der været forskellige ledere af huset, der hver især har sat deres præg. Udskiftningen af husets aktører sker konstant, hvilket blandt andet betyder, at der har været skiftende trends i miljøet omkring, hvordan man laver projekter, og hvad de skal indeholde. Samfundsmæssige aspekter, såsom antallet af arbejdsløse og regler for aktivering, har også været skiftende, hvilket har sat sit aftryk på huset.

”Jeg tror det er helt vildt vigtigt, at seriøsiteten bliver holdt i top, fordi det kan godt være, at der er en åben dør på Frontløberne, og at alle kan være med, men det handler altså også om at mærke, og at vise, at man virkeligt vil det her. Der kan være en tendens i miljøet til at lukke en helt masse mennesker ind, som måske viser sig ikke rigtigt at ville noget med det. Det synes jeg nogen gange har været problematisk.”

Man kan også spørge, om det er vigtigt, at miljøet er forankret i et fysisk sted, som det jo er på nuværende tidspunkt, og om det er vigtigt, at det ser ud på en bestemt måde. Meget tyder på, at de fysiske rammer er med til at skabe miljøet, men det er ikke alt.

”Jeg tror ånden er endnu vigtigere. Her mener jeg, de fortællinger man deler, de mennesker, der møder én, når man træder ind, og de drømme og de ambitioner de mennesker har.”

Hvis man vælger at se verden som en størrelse med en top og en bund, ville man nok placere Frontløberne som en livsform, der vokser nedefra og op. Herfra er det en del af den organiske udvikling af byens kulturmiljø og ser sig samtidig som en modpol til det (i miljøets øjne) mere statiske, og interessestyrede etablerede kulturliv.

”Det er vigtigt, at et ungdomsmiljø er meget inkluderende. Det er vildt vigtigt, og samtidig vildt svært, for når man skal lave noget, der er inkluderende, så ekskluderer det også samtidig nogen. Det er nogen, der synes det går ud over det særlige i miljøet, hvis alle har lov til at være der, og der er derfor nogen, der synes, at der gerne må være krav i forhold til at være en del af det.”

”Jeg oplever nogen gange, at det i miljøet nærmest er et udgangspunkt at være uprofessionel, og så får jeg lyst til at sige: Hør her! At være del af en undergrund betyder ikke, at det er uprofessionelt, tværtimod! Jeg tror vi bliver nødt til at ændre den holdning i miljøet, netop så vi skabe det, der rykker i byrummet.”

Der kan også ligge noget i selvforståelsen som en ”outsider”, der kommer til at konflikte med også at agere professionelt i forhold til samarbejdspartnere – en holdningsændring flere oplever, rører på sig i miljøet.

”Jeg har lært en masse om at skabe gode rammer for at ting kan ske. Det er fascinerende så langt man kan komme bare ved at sætte en ramme op med en bestemt intention, og så bare have tillid til, at der opstår et billede.”

På et andet niveau synes det at arbejde i så bevægelige rammer også at skærpe en evne til netop at skabe de rette rammer omkring et projekt og have tillid til at det udvikler sig.

Århus tiltrækker en masse unge kreative fra hele Jylland. Miljøer som Frontløberne kan være med til at fastholde og udvikle de unge, og det kan både på kort og lang sigt gøre Århus til en mere spændende og bedre lokalt forankret kulturby. Århus har med sin status som universitetsby og magnet for unge kreative energier en enestående mulighed for at skabe sig selv som en unik kulturby – indefra!

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

På Frontløberne har der altid været en i princippet åben dør. Om døren så reelt er åben, og i hvilket omfang Frontløberne har en inviterende energi overfor alle, er et åbent spørgsmål, det er svært at svare på. Det virker som om, at man skal være lidt ”fremme i skoene” for at finde ind til Frontløberne og være velkommen. Det åbner samtidig for overvejelser om, hvad det kræver at være en del af miljøet.

Workshops/interviews: Christian Dietrichsen og Tina Broberg (StrategyLab) Tekst: Tina Broberg og Christian Dietrichsen Billeder: Christian Dietrichsen, Tina Broberg samt arkivbilleder fra Frontløberne.

12/12

Frontløberne er en konstant øvelse i at bevæge sig i spændingsfeltet mellem at sætte rammer og at give ansvaret fri, mellem orden og kaos, og det opleves som en balancegang af stedets brugere. Kunsten synes at være at have en enkel struktur, der støtter op om den dynamiske kultur, der kendetegner miljøet og samtidig en bevidsthed om, at rammerne skabes af de mennesker der bruger dem.

Vedtægterne for foreningen siger, at enhver der er aktiv i huset er Frontløber, men derudover har hver enkelt sin egen definition omkring hans/hendes tilhørsforhold til stedet. Det betyder også, at der ikke er nogen, der er overordnet garant for de projekter, der bliver sat i søen. Flere udtrykker således en oplevelse af, at princippet om den åbne dør sommetider kan gå ud over projekterne og stedets integritet.

”Du skal også være klar over, at det hedder Frontløberne, fordi du skal turde gå i front. Det skal være noget fucking sejt, og du skal være stolt af at være Frontløber! Som Frontløber er du kulturaktør, du vil noget og du tør gå til kanten. Hvis ikke vi tør det, så kommer vi bare til at være ligesom alle mulige andre.”

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

2017

8/12

9/12

REFLEKTION

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

10/12

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

”Kom så Århus. Vi gør det sgu!!”

11/12

UNGDOM OG VÆKSTLAGET - KORTLÆGNING AF FRONTLØBERNE

“Du vælger selv dit humør, og det smitter. Så træf et valg.”

Kortlægningsprocessen er foregået som et samarbejde mellem Frontløberne og Sekretariatet for Aarhus 2017.

7 1 0 2

FLEKSIBLE RAMMER!

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

“Vi har gnist, glød og ild i røven, vi får julelys i øjnene af gode ideer, Vi løber med faklerne i front, vi er selvantændelige og brænder aldrig ud, men giver flammen videre.”

VARM LUFT OG VARME ØRER !

2017

2017

KOM OG LEG !


Aarhus 2017_unge_Frontløberne_web