Issuu on Google+

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // INTRODUKTION Aarhus 2017 har valgt at sætte fokus på demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed. Det vil vi gøre gennem tre kulturelle kortlægninger, som afdækker styrker, potentialer og udfordringer på de tre områder. Kortlægningerne vil i løbet af foråret blive samlet i tre rapporter, som bl.a. kommer til at bestå af en antologi med indlæg af og interviews med forskellige ressourcepersoner. Derudover kommer rapporterne til at indeholde hver sin SWOT-analyse. De tre kortlægninger tegner på hver sin måde et kulturelt tværsnit af byen og understreger dermed Århus 2017s fokus på et komplekst og dynamisk kulturbegreb. Et kulturbegreb, som ikke kun omfatter musik, dans, kunst, teater og litteratur, men hele byen som kulturelt og kreativt fænomen. Det kommer f.eks. til udtryk i måden, hvorpå vi bosætter os, uddanner os og bevæger os rundt i byen. Derfor indgår også byens vaner, mønstre og rutiner i de tre tværgående kortlægninger. Både borgere, kommune, foreninger, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner er repræsenteret. De kommer hver især med interessante bud på, hvordan Århus kan træde i karakter som Europæisk Kulturby indenfor demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed. VEDRØRER OS ALLE Alle tre kortlægninger vedrører på den ene eller anden måde alle byens borgere. Både demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed er så at sige en naturlig del af byens rum. De tre kortlægninger kan derfor bidrage til at skabe nysgerrighed og engagement hos byens borgere og dermed fremme deres aktive deltagelse i byens kreative og kulturelle rum. Derudover er demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed del af mange forskellige sektorer, om det så er politik, forskning, foreningsliv, erhvervsliv eller kulturinstitutioner. De tre kortlægninger er derfor særlig interessante i kraft af deres overskridende karakter, som giver muligheder for at skabe interessante synergier på tværs af gængse sektorinddelinger.

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.1 INTRODUKTION


EUROPÆISK DIMENSION Demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed er ikke kun en vigtig del af århusianernes hverdag. Også i europæisk sammenhæng spiller de en stor rolle. Det blev bl.a. understreget i EU’s temaår i 2007 og 2008, som havde fokus på hhv. lige muligheder for alle og interkulturel dialog. 2007 var desuden officielt miljøår i Ingeniørforeningen i Danmark.

Også i analyseprojektet European Smart Cities vægtes områderne højt. Her vurderes udviklingspotentialet i en række mellemstore europæiske byer på baggrund af 6 hovedkategorier, herunder demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed. De tre områder hører således til tidens mest omdiskuterede emner og understreger Århus 2017s relevans, ikke bare i national forstand, men også som del af en større international sammenhæng med interesse for både århusianere, danskere og europæere. LANGSIGTET PLANLÆGNING Hverken demokrati, mangfoldighed eller bæredygtighed er flygtige overgangsfænomener. De peger derimod både fremad og tilbage i tid og bygger på værdier og idealer, som mange af os gerne vil sikre i fremtiden. I en spørgeskemaundersøgelse, som Århus 2017 har gennemført hos 546 midtjyske kulturinstitutioner fremgår det, at både mangfoldighed og bæredygtighed betragtes som vigtige indsatsområder i institutionernes fremtid. De tre kortlægninger kan derfor være med til at udstikke forslag til en varig og langsigtet kulturel strategi på områderne demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed. METODE Vi har valgt at kortlægning sker ved at vi har fundet frem til 45 udvalgte personer som ser på de tre begreber fra eget ståsted. Samtlige deltagere har netop en hverdag hvor de begreber er centrale. Den samlede antologi giver meget stof til eftertanke.


MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // MANGFOLDIGHED / INTRODUKTION Århus har erklæret sig som en rummelig og inkluderende by med plads til kulturel mangfoldighed.

manglende indsats og manglende indlevelse i andre kulturnormer har præget dette.

Aarhus 2017 har derfor valgt den mangfoldige by som tema for en af de tværgående kortlægninger. I globaliseringens tidsalder betragtes mangfoldighed som et grundelement i storbyens udvikling og vækst, bl.a. som den meget omtalte ”kreative klasses” logik af den amerikanske analytiker Richard Florida.

Begrebet ”mangfoldighed” dækker ikke alene kulturel mangfoldighed (defineret gennem religion, etnicitet, nationalitet, race, normer/værdier og kulturel praksis mm) men også seksuel mangfoldighed, social mangfoldighed og en mangfoldighed der inkluderer både fysisk og mentalt handicappede. Der er i forhold til mangfoldighed både et aspekt af ”inklusion” og et aspekt af ”respekt for forskellighed” i forhold til livsførelse.

Erkendelse af mangfoldighed er på mange måder udgangspunktet for det moderne bysamfund. Den tager afsæt i de grundlæggende demografiske, kulturelle og fysiske karakteristikker, som er både medførte, selvvalgte og påførte. Globaliseringen har naturligvis forstærket vores opfattelse af mangfoldighed som en grundlæggende forudsætning for samfundet i den moderne tid, idet udgangspunktet for vores samfundsforståelse netop er den mangfoldige globale virkelighed frem for den mere monokulturelle nære virkelighed. Set med historiske briller er der dog med hundrede års videns- og kulturoverførelse, folkevandringer, immigration og emigration mm. tale om, at denne mangfoldighed vi nu ser også er stærk betinget og formet af historiske bevægelser – fysiske såvel som åndelige. Den moderne tænkning omkring det moderne bysamfund har i længere tid fremhævet mangfoldighed som en forudsætning for udvikling. Men samtidig er det storbyen og det moderne samfunds manglende forståelse og håndtering af netop mangfoldighed, der stiller især de større europæiske byer overfor udfordringer. Her har dagsordenen for længst været at skabe et sammenhængende bysamfund, men manglede viden,

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

I forhold til 2017 er udgangspunktet den bredt definerede kulturelle mangfoldighed, hvor afsættet er i den moderne urbane kulturelle virkelighed og hvor kulturelle ”vaner” afspejler denne mangfoldighed. Mangfoldighed i forhold til det moderne urbane samfund i Europa er nok det tema, som i de sidste 20 år har sat det mest afgørende præg på den (kultur)politiske tænkning. Dels i forhold til kulturens udvikling, og dels i forhold til genoprettelse af byer, der er klaustrofobiske og ”segregerede” frem for byer, der bevidst har udbredt mangfoldighed. Den amerikanske sociolog Richard Sennett har kendetegnet den moderne by som ”den segregerede by” og sagt at opgaven nu er at skabe den integrerede by. Hans udgangspunkt er, at vi har inddelt vores byer i funktioner i forhold til zoner og netop denne fysiske opdeling har skabt en bevidsthed i det 20. århundrede som har præget hele vores måde at tænke på. Vi har adskilt industrien fra kontorer, fra boliger, fra fritid, fra butikker og indkøb og fra beboelsesområder. Vi har adskilt de gående fra cyklister og fra biler. Samtidig har vi opdelt befolkningen i klasser, enklaver og ghettoer, dels via

en nyindretning af byen med monotone byggerier med ensformede, sociale byggerier eller énfamiliehuse og at det forstærkes af markedsmekanismen. Denne fysiske indretning af byen bygger på en moderne og funktionalistisk tankegang, som endelig i de sidste år er blevet udfordret af en mere humanistisk og kulturel bevidsthed. Her stilles der krav om, at storbyens kernekompetence, som netop er ”forskellighed i byen” og ”forskellighed” mellem byerne, er nøglen til en urban identitet. Forskellighed skal både kunne ses fysisk og den skal også findes i forhold til byens organisationer, virke og praksis. Den danske kultursociolog Dorte Skot Hansen skitserer en kulturpolitisk model med tre forskellige kulturpolitiske greb i forhold til mangfoldighed. Modellen rummer begreberne: ”enhedskultur, hvor udgangspunktet er at integrere forskellighed i det allerede eksisterende”; ”det flerkulturelle, hvor udgangspunktet er en dynamisk samfundsmodel, hvor mangfoldighed understøttes og synliggøres; ”hybridkultur; som bygger på netop interaktion og dynamik mellem de forskellige samfundsgrupperinger”. På trods af at de tre begreber kan spores tilbage til henholdsvis 70´erne, 90´erne og 00’erne, er der brug for alle tre ”greb” i forhold til at fremme en positiv mangfoldighed. Den amerikanske analytiker Richard Florida har om nogen placeret mangfoldighed ind i den postmoderne storbykontekst med hans mantra om de tre ”t´er ”, ”tolerance, talent, technology”. Den overordnede vision i Århus Kommunes integrationspolitik er ”Århus – en god by for alle. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed”. Byen er på


denne måde kendetegnet ved en rummelig og progressiv tilgang til mangfoldighed. Ser vi primært på kulturel mangfoldighed har Århus et stærkt udgangspunkt. Århus er nemlig kendetegnet ved sin store andel af borgere med udenlandsk herkomst. De udgør således 43.785 ud af byens 306.650 indbyggere. Det er 14,3 % af den samlede århusianske befolkning, hvilket er en del over landsgennemsnittet på 9,5 %. Århus har desuden en større andel af borgere fra lande udenfor EU end de øvrige danske byer, hvilket er med til at styrke byens profil som mangfoldig by.

[Annette Damgaard]

[Annette Damgaard]

At mangfoldighed er en europæisk prioritering, kan ses i lyset af, at 2008 var udnævnt til ”The Year of Intercultural Dialogue” af EU. Danmark har underskrevet et FN-charter om netop ”kulturelle rettigheder”. I ansøgningen til Kulturhovedstadsprojektet skal man desuden beskrive, hvordan man har sikret inddragelse af minoriteter og særlige befolkningsgrupper, og i det hele taget er dette et nøgleemne for Kulturhovedstæderne. Ser man på tidligere Kulturhovedstæder, er denne tilgang dominerende i de senere år og naturligvis især i de byer, der selv har en ”mangfoldighedsagenda” - bl.a. København 1996, Stockholm 1998, Lille 2004, Ruhr 2010; Istanbul 2010, Marseilles 2013. I samtlige SWOT-analyser i Århus blev mangfoldighed nævnt som en kvalitet ved byen, men samtidig som noget man fortsat skulle arbejde med, da denne mangfoldighed normalt har svært ved at manifestere sig i det kulturelle og det urbane landskab. Analysen af kulturinstitutioner pegede f.eks. på et behov for nye redskaber for i højere grad at kunne involvere ”minoritetsgrupper”. [Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED


Med en mangfoldig befolkning, et internationalt udsyn m.m. er mangfoldighed et centralt aspekt af kommunens helhedsstrategi med bl.a. en aktiv ”integrationspolitik”, ”medborgerskab” samt engagement i forbindelse med byfornyelse v/ Gellerup / Toveshøj. SWOT-analyserne fremhæver temaet samt Gellerup som udgangspunkt for en kulturel indsats. Mangfoldighed er et tværgående tema i regionale udviklingsstrategier, hvor flere kommuner har interesse i at udvikle en kulturpolitik der rummer mangfoldighed Specifikke indsatser 2013-16: Udvikling af kompetencer hos kulturinstitutioner / aktører, udvikling af platform for interkulturalitet. Byen har et ”International Community”, der forsøger at skabe kontakter for de erhvervsaktive tilflyttere. Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj har en central plads i dette tema. Det anbefales, at man sigter mod et tæt samarbejde, så Gellerup bliver en betydningsfuld arena for afvikling af 2017-projektet. Desuden kan 2017-projektet bidrage i forbindelse med udvikling af planerne. Mangfoldighed kan fortolkes bredt eller snævert. Begrebet rummer ikke blot det at acceptere forskellighed, men også at drage fordel af forskellighed. Dels er det et spørgsmål om ”tilgængelighed” dvs. at sikre sig, at der ikke findes barrierer for deltagelse, dels er det et spørgsmål om ”inklusion” og mainstreaming, dels et spørgsmål om at kunne videreudvikle elementer af sin ”egen” kultur i en storbykontekst, og endelig er det et spørgsmål om at fremme dialog eller interkulturalitet for at undgå ”parallelle samfund”.

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

I Århus har 14 % af befolkningen indvandrerbaggrund, og denne kendsgerning udgør et essentielt aspekt af byens mangfoldighed. Der findes et stigende antal internationale studerende på universitetet, og erhvervslivet bygger i stigende grad på international kunnen. Århus Kommune har en fremsynet integrationspolitik, som er blevet en rost. Kommunens politik bygger på begrebet ”medborgerskab”, der i sig selv bygger på et syn på det inkluderende lokalsamfund, hvor der er plads til netop mangfoldighed. Denne mangfoldighed kendetegner en klar fornyelse af ”integrationsbegreb”, som tager afsæt i det monokulturelle samfund. Alligevel bliver Århus i europæisk sammenhæng betragtet som en forholdsvis homogen størrelse. Det fremgår af European Smart Cities, hvor Århus rangerer lavt på områderne kreativitet og mangfoldighed. På workshoppen ”Mangfoldighed og byen”, som Aarhus 2017 afholdt i juni 2009, blev fraværet af mangfoldighed i byens gadebillede også fremhævet. Bazar Vest og Globus1 blev dog fremhævet som gode og synlige eksempler på byens kulturelle mangfoldighed. Det mislykkede projekt Global City understreger desuden behovet for et globalt kulturog videnscenter i byen.

EN BY MED MANGE INITIATIVER MED AFSÆT I MANGFOLDIGHED Der er mange, der netop peger på Aarhus 2017 som en oplagt mulighed for at få synliggjort de mange multiog interkulturelle tiltag i byen, som f.eks. Lærdansk, Opgang2, World Music Center og Mejlgade for Mangfoldighed. Århus Kommune og Aarhus Universitet står bag initiativet ”International Community” i samarbejde med en række lokale virksomheder såsom Vestas, Danisco og Bestseller. Formålet er at tiltrække international viden og arbejdskraft til byen. Projektet hjælper derfor nye århusianere med at skabe en hverdag i byen og opbygge et professionelt netværk. Især Aarhus Universitet har de seneste år gjort en stor indsats for at styrke sin internationale profil. Således er 2.938 ud af universitets 30.414 studerende udlændinge. Århus Kommune og Brabrand Boligforening har sammen udarbejdet ”Helhedsplan Gellerup og Toveshøj.” Formålet er at ændre området fra socialt udsat til åbent og attraktivt. Gellerup og Toveshøj består af 2400 almene boliger med 7377 beboere. Heraf har 87,7 % udenlandsk herkomst. Århus er kendetegnet ved en høj koncentration af borgere med udenlandsk herkomst. De bidrager alle til byens kulturelle diversitet. De 8 største udenlandske nationaliteter i Århus er fra hhv. Libanon, Tyrkiet, Somalia, Irak, Vietnam, Iran, Polen, Tyskland og Afghanistan. Der ligger altså et stort kulturelt potentiale i områdets etniske, sproglige og religiøse forskelle. Den 31. marts åbner Gellerup Museum i en 5-værelses lejlighed på Gudrunsvej. Her fortælles historien om alle de forskellige mennesker, der har præget Gellerup og Toveshøj i


de 40 år, området har eksisteret. I forlængelse heraf vil Aarhus 2017 kunne bidrage til i endnu højere grad at få åbnet op for områdets mangfoldige kultur- og foreningsliv med det formål at skabe større samspil med byens øvrige kulturinstitutioner. Som en del af Danmarks største netværk af sprogcentre underviser ”Lærdansk Århus” flygtninge og indvandrere i dansk sprog, kultur og samfund, som de for en kortere eller længere periode er del af. Pt. har ”Lærdansk Århus” ca. 2200 kursister fra 116 nationer, hvoraf langt de fleste, nemlig 81 %, er selvforsørgende. Teaterensemblet Opgang2 har siden 2001 arrangeret debatskabende film, foredrag og teaterforestillinger for unge, voksne og ældre om integration og mangfoldighed i Danmark. Ofte opføres teaterforestillingerne udenfor det traditionelle teaterområde med det formål også at få teateruvante publikumsgrupper i tale. I en nedlagt varmekedelfabrik i Gellerup ligger Bazar Vest. Et multietnisk indkøbscenter med købmænd, grønthandlere, spisesteder, genbrugsbutik, møbelforretning osv. Efter en større udvidelse i 2009 dækker Bazaren nu et areal på 16000 km2 fordelt på 110 butikker med ca. 200 beskæftigede. Bazar Vest har op mod 30.000 besøgende om ugen.

Projektet International Community blev etableret i 2008 af Erhverv Århus og bakkes op af bl.a. Vestas, Danisco, Aarhus Universitet og Århus kommune. Siden er Arla Foods og Bestseller indgået i projektets rådgivningspanel. Der er flere end 580 medlemmer i IC. Initiativet er primært skabt til at understøtte udenlandske personer der kommer til Århus for at arbejde eller studere og virksomheder der satser på at tilknytte international arbejdskraft. Kulturinstitutioner, kulturprojekter og kunstnere er naturligvis essentielle i forhold til kulturel mangfoldighed og dermed indgår det som et centralt element i kommunens gældende kulturpolitik. De er naturligvis også udgangspunktet for væsentlige dele af 2017 tænkningen. Set i relation til både SWOT analyser i Århus og Regionen, i forhold til den landsdækkende kulturvaneundersøgelse fra 2004 og Kulturarvstyrelsens analyse fra 2008, peges der utvetydigt på, at der er behov for en indsats på flere niveauer. Med hensyn til at sikre et mere mangfoldigt publikum, en mere mangfoldig kunst og kulturproduktion og mere mangfoldige kulturinstitutioner (i form af ledelse, medarbejdere, tænkning mm.).

[Annette Damgaard]

I antologien er det netop mange af de ovenstående vinkler, der afspejler sig i de 15 udvalgte personers tilgang og refleksioner over ”mangfoldighed”.

I 1997 gik IndvandrerTV i luften i Mediehus Århus som den første flerkulturelle tv-station i Danmark. Formålet var at lade etniske minoriteter komme til orde i det danske medielandskab. Tv-stationen viser diversiteten i en gruppe mennesker, man typisk betragter under ét, og fungerer således som et vindue til det multikulturelle Århus. [Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2

MANGFOLDIGHED


MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // MANGFOLDIGHED / INTERVIEWS IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, journalist peger på betydningen af, at man nu i Århus taler om ”inklusion” frem for ”integration”.

MARGIT JOHANSEN, integrationskonsulent, Århus Biblioteker fremhæver den manglende mangfoldighed i kultur og byliv i Århus.

”Da Århus for et par år siden vedtog en ny integrationspolitik, var det for mig at se helt exceptionelt. Der var tale om et paradigmeskifte, fra alene at se økonomisk selvstændighed som målet for integration, til at se inklusion af alle minoriteter som målet. Vi skal alle være aktive medborgere med rettigheder og pligter. En af de afgørende metoder er servicedifferentiering.

”Der hvor jeg synes, det er rigtig dejligt, at man i større omfang begynder at snakke om inklusion i stedet for integration, det er den betydning, som integration meget har fået i hvert fald i politisk- og medieregi… Det med at droppe integrationsbegrebet og snakke om inklusion i stedet for, der bliver det lettere igen at tale om, at det er en fælles proces. Det er en skabelse af et nyt Århus.

Mange i Århus arbejder målrettet og bevidst med at tilpasse deres tilbud, så de inkluderer de forskellige borgergrupper. For eksempel har biblioteker tilbud, som rent faktisk interesserer de borgerne i det enkelte lokalområde. Men desværre er der også fortsat institutioner og organisationer, som operer efter devisen: ”vi behandler alle ens – og tager ikke særlige hensyn til nogen”.

Så har jeg personligt det, at det som tit skaber overskrifter og problemer med integration, det er jo ghettoerne. Jeg er antropolog af uddannelse, og der er jo store dele af den antropologiske faglitteratur, som siger, at der er ikke noget specielt dårligt ved at bo i ghettoer. Det gør vi jo faktisk alle sammen, for mange af de ældre bor jo i samme områder, og de rige bor i samme områder, og alle de faglærte.

I min tid som netværkskoordinator i KVINFOs mentornetværk på Kvindemuseet i Århus så jeg, hvor effektivt fordomme nedbrydes, og hvordan gensidig kendskab udvikles til venskab. Fælles for mange af de etnisk danske kvinder, jeg interviewede, var, at de ikke mødte kvinder med anden etnisk baggrund i deres hverdag. De havde engagementet og nysgerrigheden og søgte derfor en organiseret mulighed for at lære disse ”andre” at kende. Omvendt mødte jeg kvinder med udenlandsk baggrund, som havde boet i Danmark både 12 og 15 år uden, at have de havde besøgt et eneste dansk hjem. Det ikke er lysten, der er noget i vejen med. Men at vi i vores hverdag færdes i fastlåste cirkler – og det løser en helhedsplan for Gellerup ikke på Århus vegne.” 4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

Mangfoldighed præger ikke gadebilledet ret meget, og det kunne jeg godt tænke mig, at den gjorde noget mere… Men hvis man kigger på centrum af byen, så synes jeg, at det er rigtig rigtig svært at se, at det er en by, som har den befolkningssammensætning, som vi har. I forhold til kultursektoren i Århus synes jeg at det rytmiske musik miljø er meget mangfoldigt. Men ellers synes jeg ikke at mangfoldighed præger kultursektoren ret meget... Der synes jeg, at kulturinstitutionerne godt kunne blive bedre.”

[Annette Damgaard]


KELD HVALSØ NEDERGAARD, medlem af Handicaprådet i Århus og Anne Bech Voldstedlund, Landsforeningen Ligeværd tager afsæt i både den inkluderende kulturdefinition og mangfoldighed som udtryk for hele samfundet. ”Men hovedpointen i Kulturhovedstadsprojektet bør netop være, at kultur også er de kommunale kerneydelser, og citerer Scharnberg ”Kultur er også teater, og sange, danse og spil. Kultur er hele den samlede sum, af det, vi kæmper os til. Kultur er hele vor viden. Vor måde at leve på. Kultur er hele den samlede sum. Af det, vi slås for at nå. Århus kan fremvise byens mangfoldige arbejdspladser, hvor også dem, der aldrig har fået en chance i uddannelsessystemet, har arbejde. Den offentlige transport kan fremhæves, der hvor der er fuld tilgængelighed. Ligesom mangfoldigheden, når det for eksempel handler om alder og funktionsevne, vil kunne findes blandt andet i regionens lokalcentre for ældre; Hvordan vi giver unge med særlige behov mulighed for uddannelse, gennem den særlige tilrettelagte Uddannelse; Hvordan de kommunale handicapråd kan være med til at sikre de kommunale demokratiske processer også anskues ud fra en handicap vinkel; boligområder, hvor mennesker lever og arbejder side om side med hinanden, uanset om man er professor eller udviklingshæmmet; de lokale beboerhuse som et naturligt kulturelt samlingspunkt.”

PURNIMA KUMARATHAS er formand for Århus Kommunes Integrationsråd og ser på integrationens tilstand i Århus i dag. ”Århus er på mange måder mangfoldig. Mangfoldighed er en bred vifte af kulturer, religioner og etniske ophav, men det er mere end det. Det kan også indebære forskellige handicaps, seksuel orientering, alder og køn. En udfoldelse af mangfoldigheden leder tankerne videre til overvejelser om begrebet kultur. Mangfoldighed skaber dynamik i kulturen, og kan være med til at flytte grænser og kulturelle rammer - kulturen og de handlinger og præferencer vi ser som naturlige påvirkes konstant, både inde- og udefra. Jeg tror udfordringerne i forbindelse med kulturmødet har eksisteret siden de første immigranter kom til Danmark, men i dag er der formentlig mere fokus på problemstillingerne, og udfordringerne og synspunkterne er i højere grad synlige nu. En af styrkerne ved Danmark er den reelle mulighed, man har for at bruge sin stemme,og Århus skaber i mange sammenhænge rammerne for en vedkommende borgerinddragelse. Integrationsrådet er en af de muligheder, man som borger med etnisk minoritetsbaggrund har for at komme til orde, og rådet kan bidrage til at frigive de styrker, der er blandt byens etniske minoriteter. Rådet fungerer på mange måder som et vigtigt bindeled imellem Århus Byråd og bysamfundet, og synergien generer forhåbentlig viden og relevans begge veje.

Et konkret eksempel på Århus Kommunes målsætning om at etniske minoriteter reelt skal have de samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere er mainstreamingen. Dette betyder at integrationspolitikken og dens målsætning om at ”Århus skal være en god by for alle med plads til forskellighed og mangfoldighed” skal tænkes ind overalt og på alle niveauer i Århus Kommune. Mangfoldighed kan være med til at flytte grænser, og det er nødvendigt, at vi flytter os. Vi skal give plads til, at de mange kulturer i Århus kan udfolde sig, og at mangfoldigheden derigennem kommer til sin ret. Fra tid til anden oplever jeg en misforstået respekt for kultur. I min optik er det ikke respekt for en given kultur at isolere kulturen og dens udfoldelsesmuligheder i en bestemt del af byen. Ingen gavner af misforstået hensyntagen og isolation – hverken kulturer eller enkeltpersoner. I stedet bør vi gå i dialog med hinanden, og skabe mulighed for at kulturer kan mødes og påvirke hinanden. Her er det oplagt at tænke bl.a. byens kulturinstitutioner, skoler og sportsfaciliteter ind. Som jeg ser det, er Århus absolut styrket igennem den mangfoldighed byen rummer på mange niveauer, og vi kan bruge hinandens forskellighed til i fællesskab at skabe de absolut bedste betingelser for byens borgere og byens udvikling.”

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED


Internationale Koordinator KRISTIAN THORNING v/ Aarhus Universitet ser på viden som det mangfoldige råstof som byen skal leve af i de kommende år.

ANETET SÄLLSÄTER CHRISTIANSEN. Forfatter, pædagog og beboer i Gellerup peger på den mangfoldighed i Gellerup som en plus for både Gellerup og for byen og at ”Gellerup er for alle” ”Velkommen til Gellerup, der ligger i Århus og velkommen til mangfoldighedernes land, der på en magisk måde ofte bliver en magnet i begivenhedernes centrum, et parallelsamfund og et projekternes land. De unge, omtaler området Beverly Hills 8220 eller 8220 Århus V. Kært barn har mange navne. Men det vi har til fælles er, at vi er naboer og vi bor i Gellerup, identiteten er 8220 også når medierne dyrker os. Et multikulturelt samlingssted er i Gellerup kirke, her findes et tæt samarbejde mellem de danske præster og områdets imamer. Temaet religion fylder ikke ret meget, det er snarere de konflikter omkring traditioner, normer og værdier der spænder ben, end det er den gældende trosretning i området. Nogle taler om segregation, der var meget markant, men tiden har ændret familiemønstrene via uddannelse og arbejde.

At trave rundt i et Gellerup fyldt med ro en sen aften i et selskab med en imam og en præst, hvor vi taler om alt mellem himmel og jord - er og forbliver en meget særlig oplevelse, også for dem som vi møder af de unge på gaden og de andre frivillige. Helhedsplan er ikke nok. Det kræves en indsats fra begge sider at nedbryde fordomme om hinanden og images ved at lade omverdenen komme tættere på. Gellerup har en enorm vidensbase af kulturer og har den fordel at kunne bidrage med initiativer. At slippe dialogen løs og bytte kulturer med hinanden, vil måske åbne andre døre til at mangfoldiggøre en international by og give den en identitet udenfor både by- og landegrænser og for alvor sætte Århus på verdenskortet.”

Selvfølgelig er Gellerup ikke altid rosenrødt, ej heller verdens navle. Der findes faktorer der gør, at nogle har det svært og som er et samfundsansvar at løse. Vi har alle forskellige oplevelser af en virkelighed, men det at være beboere i en tid, kræver en anden tolerance og frem for alt forståelse for kulturer og traditioner, specielt hvor en hel verden er til stede i en og samme bydel. Hvis man vælger at se det som en positiv ting bliver det til en unik indsigt i en ellers tavs viden. Identiteten sidder i mennesket og i området. Kulturen drejer rundt omkring dig og den findes lige foran dig. - grib den!! [Ane Nygaard Meyer]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

”I den globale verden er viden, kompetencer og færdigheder meget vigtige ressourcer – og ressourcer, som vi i Danmark og i Århus modsat guld og diamanter faktisk har som råstof. På Aarhus Universitet er vi meget bevidste om, at vi på langt sigt skal kunne leve af den viden, vi kan producere. Viden er en vare, som i stigende grad efterspørges, og personer/institutioner/byer som kan producere den nyeste, den bedste, den mest innovative viden, klarer sig bedst i konkurrencen ikke bare lokalt men også globalt. Viden er mange ting og kan opstå i mange forskellige kontekster. Aarhus Universitet ser diversitet som en meget vigtig forudsætning for at skabe kvalitet i viden. Mangfoldighed i tilgange, i fagdiscipliner og i iderigdom er helt nødvendig, når der skal skabes udvikling og innovation. Derfor er evnen til at tiltrække internationalt talent i stigende grad blevet en konkurrenceparameter for såvel offentlige som private virksomheder. Det er i mødet mellem forskelligheder, når vi bliver udfordret på de indgroede selvfølgeligheder, at den nye viden opstår. Aarhus Universitet er hvert år vært for mere end 1.100 udvekslingsstuderende og 2.400 internationale studerende, som gennemfører en hel uddannelse på universitetet. Internationalt Center ved Aarhus Universitet arbejder målrettet for at bidrage til at skabe en by, hvor internationale studerende og forskere føler sig velkomne, hurtigt får det praktiske og logistiske på plads, kommer i gang med det faglige indhold og socialt kommer til at føle sig hjemme.”


RENÉ DYBDAL PEDERSEN, cand.mag., Ph.d. har gennemført en omfattende kortlægning af den religiøse mangfoldighed der kendetegner Århus. ”Hvor mange religioner har egentlig til huse i Århus og hvad kendetegner det religiøse miljø i byen? Jo, udover de godt 85 folkekirker og frikirker (63 folkekirker og godt 20 frikirker), som findes i Aarhus Stift, er det lykkes at registrere mere end 50 selvstændige religioner eller religiøse grupper i byen. Blandt disse er der godt ti muslimske bedesteder til byens godt 19.000 muslimer. Selvom de fleste ved første øjekast overraskes over, at det i en by som Århus er muligt at deltage i religiøse aktiviteter mere end 130 steder, så siger antallet af religioner dog kun ganske lidt om det, man kunne kalde ’religionernes liv’ i byen. Tallene i sig selv fortæller ikke om, hvad det vil sige at være religion i Århus. For at få sådanne nuancer med må man dykke ned på gadeplan og se religionerne dér. Jo, det viser bl.a., at Århus er en dynamisk by. En by hvor mange religioner og kulturer mødes og hvor byens borgere med tiden er blevet vante til at møde og forholde sig til forskellige livsanskuelser, til forskellige måder at se og handle i verden på. Religionerne findes ikke bare isoleret side ved side, men forholder sig til og deltager aktivt i hinandens virke. Og netop det punkt kan være vigtigt i forhold til at definere Århus som by. Er det en storby eller er det ikke? Århus adskiller sig her fra de fleste større provinsbyer i Danmark. Her er der netop en udbredt grad af interaktion, hvilket gør Århus til en multikulturel og multireligiøs by - på det punkt ligner Århus derfor mere København, London og Paris end Køge, Thisted og Sønderborg.”

KIRSTINE ALEXANDERSEN fra Lær Dansk er en varm fortaler for sproglig mangfoldighed i Århus ”Jeg synes det er rigtig fint det med bl.a. Toldboden med International Community, hvor man ligesom har skabt et internationalt center. Det synes jeg er en rigtig god idé. Det at man ved, at der kan man gå ned, både som etnisk dansk og som ikke-dansk. Det er et sted, hvor man ved, man kan mødes, at der kan man gå ned, hvis man er interesseret i forskellige kulturer og sprog osv. Så vil man sikkert kunne finde det dernede.

Hvor meget det egentlig også er det samme, de fokuserer på. Så der er også de der krydsningspunkter, hvor der bare er et eller andet universelt, vi samles om og synes om, samtidig med at der er forskellige vinkler på meget. Det synes jeg kunne være rigtig spændende, hvis man kunne bruge det, italesætte det eller vise det frem. I forhold til 2017 er det jo også oplagt, at der sker ting nede hos os. For her er mangfoldigheden og det interkulturelle bare så tydeligt.”

Så gerne flere områder, som lægger op til den her interkulturelle dialog. Det synes jeg kunne styrke byen. Og hvor man ligesom sætter rammen for det. At det er i orden, at det hele ikke er på dansk og på dansk præmis. Det synes jeg kunne være rigtig spændende. Så mere synlighed og flere initiativer af den art.” Det er det der med de spontant opståede steder at mødes. Altså det med, at der åbnes op, f.eks. som i Mølleparken. Der er simpelthen bare et liv dernede på godt og ondt, som kunne være spændende at inddrage i kulturbyen. Så steder at mødes med kultur og interkultur som samlingspunkt. Kursisterne nede fra os har jo simpelthen så mange forskellige ressourcer at kunne inddrage i sådan noget. Så der håber jeg, at man vil kunne bruge dem, for der vil kunne komme noget andet frem, end vi normalt er vant til i Århus. Alle de der forskellige udtryk alt efter, hvor i verden, de kommer fra. Det er så fascinerende. Men egentlig også at se de der ting, hvor man er ens, f.eks. når folk får en opgave om at gå ud og tage billeder af Århus og beskrive byen gennem billeder.

[Ane Nygaard Meyer]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED


LUCA RASMUSSEN, Mejlgade for Mangfoldighed: Tør Århus slippe mangfoldigheden løs?

RUI MONTERO spørger om Århus kan brande sig som en mangfoldig by ?

”Århus er en by med potentiale og gåpåmod. Den måde som folk har støttet op om et projekt som Mejlgade for Mangfoldighed på er fantastisk.

”Her har man et kulturpolitik (2008 -2011), hvor man sætter fokus på kulturel mangfoldighed. Det hilser jeg meget velkommen, men kulturel mangfoldighed handler ikke om, at alle kulturtilbud skal være for alle, men netop, at der skal eksistere en mangfoldighed af kulturelle institutioner og aktiviteter, som kan dække de mange behov, herunder også behovet for fordybelse og for udfordring. De etniske, aldersspecifikke, eller subkulturelle kulturudtryk skal sikres plads og synlighed i bybilledet. De unge netværksprægede vækstlag mellem kunst, multimedier og kreativ industri skal have en arena til udfoldelse.

Alle disse positive og dejlige oplevelser skabt af folk fra nær og fjern, som samledes om lysten til kreation og mangfoldighed. Århus vil jo gerne, så længe man ikke dikterer, hvad der skal ske, men i stedet skaber er rum, hvor folk selv kan skabe. Er man klar til for en gangs skyld at bede om noget og ikke bestemme hvad man får? Det er altid nemt at ville have kultur og mangfoldighed, men er man i så fald klar til at lade for eksempel godsbanen være præcis som den er, og så se hvad den ”efterspurgte” kulturelle mangfoldighed så finder på? Den største udfordring, som vi ser for Århus er at give slip. Lade kontrollen blive derhjemme, og lade drømmene og fantasien indtage byen. Spørgsmålet er om man vil lade mangfoldigheden udvikle sig naturligt i sit eget tempo eller om man forcerer, retningsbestemmer og strømliner, for at opnå det, i så fald, konstruerede mangfoldige image.

[Annette Damgaard]

Så, kan Århus brande sig som mangfoldig by? Jo, det kan den, og det betyder, at der skal planlægges med kultur i den forstand, at kunst og kultur inddrages ikke kun som glasur på lagkagen, men som et integreret aspekt i andre sektorer (f. eks. integration og byplanlægning).”

Som vi ser det, har Århus alt mulig grund til succes med ønsket om en kulturel mangfoldig by, men vi skal være utroligt opmærksomme på, at alle folk har muligheden for at lave det de brænder for, for det er nu engang det, der er det sjoveste og mest motiverende.”

[Simona Conti]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

Byens kulturelle, etniske og sociale forskelle må afspejles og synliggøres i byens rum og tilbud. Jo bedre muligheder borgerne har for at deltage i en mangfoldighed af kulturelle og kunstneriske tilbud og for at udtrykke sig selv æstetisk og kulturelt ( her tænker jeg bl.a. på Huset, som blev reddet i sidste øjeblik) desto mere dynamisk, komplekst og oplevelsesrigt vil byen fremstå, både for århusianere og for tilrejsende.


SØREN MARCUSSEN, Teaterchef, og LISE ØRSKOV, Udviklingschef, hos Opgang 2 Turnéteater kommenterer på kulturinstitutionerne og mangfoldighed ”Kulturinstitutionerne har et ansvar, fordi de er pålagt et ansvar. Vi er som kulturinstitution pålagt et ansvar om at arbejde med mangfoldighed. Og hvis man får støtte af Århus Kommune, så er man helt sikkert pålagt et ansvar om at forholde sig til og arbejde med mangfoldighed på alle niveauer. Men jeg kan da godt have en forestilling om, at der er nogen, som slet ikke gør det. Der er sikkert også nogen, som er meget i vildrede med, hvordan de skal gøre. Det vigtigste for mig er, at man gør op med sig selv, hvem man gerne vil have til at komme i ens kulturinstitution. Måske skulle man måske bruge året til at lave nogle statements omkring mangfoldighed. Hvor er vi henne lige nu? Hvor vil vi gerne hen? Hvad er mangfoldighedens historie? Hvordan kommer den til udtryk? Hvilken historie, vil vi gerne fortælle? Hvad skal der til? Hvad ville det betyde for byen?”

TABISH KHAIR peger på de globale litterære forbindelser til Århus. “There is something deceptive about Århus. It comes across as a large provincial town in very Danish settings at times… But I am also surprised by the many international literary links to Århus, for instance the interest that Århus would evoke in any scholar of Shakespeare’s Hamlet, for the original ‘Hamlet’ came from these regions… The role Århus plays in the seminal ‘bog’ poems of the Irish Nobel Laureate, Seamus Heaney: “Some day I will go to Aarhus, To see his peat-brown head, The mild pods of his eye-lids, His pointed skin cap…” Seamus Heaney, ‘The Tollund Man’. There was also a time when Århus University led Europe – that is, European countries other than UK – in what came to be called postcolonial studies, with writers like Salman Rushdie performing here… the Black British novelist, Jamal Mahjoub, who lived here or the French novelist and poet, Sebastien Doubinsky”

Lise Ørskov: ”Der, hvor jeg synes, det bliver interessant, er, når det fjerner sig fra folklore. Jeg synes, folklore er fint. Al respekt for det og al respekt for et projekt som [REAL]*, som stiller scener til rådighed for musik med tyrkiske, afrikanske, palæstinensiske oma. rødder. Den type projekter har en stor berettigelse. Men der, hvor det bliver interessant for mig, er, når man går i samproduktion. Det er, når kunstnere med forskellige baggrunde mødes og får skabt nogle helt særlige udtryk sammen. I dansen og musikken har man gjort det i mange år, så det er det, vi forsøger med Opgang2 Turnéteater” [Annette Damgaard]

En interview med ESBEN TRIGE, Formand for bestyrelsen i Beboerhuset Tousgårdsladen ser på mangfoldighed i en lokal sammenhæng. ”Jamen, det tror jeg nok, Århus er ved at være mere mangfoldig . Århus har været en lille storby i mange år, men så blev den pludselig noget andet. Århus er, selvom det går langsomt, måske nok ved at blive lidt mere metropolagtigt. Så den mangfoldighed, som rent faktisk er i Århus, får ligesom mere lov til at udfolde sig. Nu hænger der en meget stor og flot plakat herovre, som hedder helhedsplan. Der er fandeme ikke meget helhed over det. For det handler jo kun om Gellerup. Politikerne tør ikke give slip. Aarhus 2017 handler vel ret beset om at vise mangfoldigheden. Og det, vi ville kunne gøre herude i Gellerup, det er jo lige præcis at vise, at mangfoldigheden trives i mange forskellige sammenhænge. Man kunne sagtens forestille sig, at området kunne lave nogle selvstændige initiativer i sådan en sammenhæng. At være del af en stor by i et område som det her, er jo også del af en større mangfoldighed i byen. Mangfoldigheden er her allerede, og så kan man støtte op om den og udvikle den. Men jeg synes bestemt, der er et stort potentiale for at få udfoldet Århus som mangfoldig by. Det, Århus mangler at erkende, er, at Gellerup er der. Det er på en måde to forskellige byer. Det er forskellige folk, der bor der. Det er klart. Sådan er det. Inde i byen handler man en hel masse, og det gør man også i Bazaren og i City Vest. Det er organiseret på forskellige måder. Men der kommer jo utrolig mange danskere over i Bazaren. Så jeg tror egentlig, man kan sige, at det er nok et af de allerbedste integrationsprojekter, der nogensinde er lavet, for der mødes man.” 4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED


MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // MANGFOLDIGHED / OPSUMERING

Århus kommune har sat mangfoldighed på dagsordenen. Det er vigtigt for byens udviklingsmuligheder, tiltrækningskraft og kulturelle kvaliteter at netop mangfoldighedens terminologi og politiske tænkning forfølges, men ambitionerne om at fremme byens potentiale som en mangfoldig storby kræver det rette afsæt. Mange af indlæggene i debatten fremhæver, at indsatsen er baseret på den rette indstilling og gode hensigter. Men andre peger på, at flere dårlige erfaringer og til dels mislykkede indsatser har belastet udgangspunktet for fremtidige initiativer. Århus står næppe alene med denne problematik, men spørgsmålet er om man i de kommende år kan skabe en platform, hvor de mange aktører kan tage lære af fortiden og omsætte erfaringer og engagement til mere positiv og fremadrettet handling. De nævnte eksempler i indledningen er netop enkelte initiativer der kendetegner en ny proaktiv indsats der efterlyses f.eks. Bazar Vest, International Community, Indvandrer TV og Radio, Mejlgade for Mangfoldighed osv.

[Århus Kunstbygning]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

Kortlægningen peger også på, at mens disse initiativer er vigtige og vellykkede, at der fortsat en efterspørgsel efter nye greb, metoder i kulturlivet. Det gælder om at udvide vores kulturbegreb, udvide vores aktiviteter, udvide vores institutioner, således at de tænkes og opbygges som mere mangfoldige virksomheder. Et godt skridt på vejen kunne være at erhvervssektoren, uddannelsessektoren og kultursektoren i højere grad end i dag kunne udveksle erfaringer og samarbejde om fremtidige indsatser.

I forhold til 2017 vil det være oplagt, at mangfoldighed placeres som en central dimension af kulturlivet, i forhold til eksisterende institutioner især. Her efterlyses der mere handlekraft, større opfindsomhed og stærkere social bevidsthed. Det tredje mangfoldighedsbegreb, hybriditet, giver anledning til idéer om nye, hybride kulturinstitutioner og projekter, som kan tage afsat i en eksplicit mangfoldighed. Her er modeller som Verdens Kulturhus i Göteborg et fremragende eksempel, der tager et globalt perspektiv som afsat for sin virksomhed i stedet for en lokal horisont. Netop sammenhængen mellem det internationale og det lokale udgør en interkulturalitet. Projektet Global City lykkedes ikke, men det betyder bestemt ikke at behovet ikke findes. Tværtimod vidner forsøget om at der potentielt er en væsentlig rolle at spille for et mangfoldighedscenter for viden og kreativitet. Et center som forener indsatser inden for både kultur, erhverv, uddannelse og medier. Her kunne Århus overraske ved at finde en model der kunne realiseres i de kommende år. Ser man på byrummet, har flere kommenteret at den fysiske by ofte forstærker opdeling og adskillelse. De fremtidige planer for både de bynære havnearealer samt til en nytænkning omkring eksisterende byrum bør således bidrage til at fremme mangfoldighed og kulturel inklusion. Alle byens borgere skal føle et reelt tilhørsforhold til den fysiske by, og de skal have plads til at bruge byen på egne betingelser. Denne tænkning kræver både nye samarbejder, nye designmodeller og nye procesdrevne metoder til at inddrage og aktivere borgerne. Borgerne skal ikke alene


inviteres til at kommentere planerne, men også deltage i udformning og realisering af planerne. Visionen om brugerdreven innovation og planlægning forudsætter at såkaldt kulturel planlægning eller ”cultural planning” anvendes som den centrale metode. Det kræver desuden at man er parat til at eksperimentere med utraditionelle modeller. Her er det vigtigt at infrastruktur tænkes sammen med både den sociale og den kulturelle dimension. Ligeledes er det indlysende at der i langt højere grad satset på den kulturelle dimension i forhold til byfornyelse, f.eks. i ”helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj”. De utallige erfaringer fra andre storbyer peger på, at den fysiske planlægning, indretning eller ligefrem nedrivning langt fra er tilstrækkelig. Hvis man ønsker sig velfungerende lokalsamfund, skal kulturperspektivet medtages på sammen niveau som det tekniske. Ikke alene den sociokulturelle forståelse for områdets befolkningsgrupper, men også kulturelle og kreative processer og aktiviteter samt den interkulturelle dialog må være væsentlige indsatsområder. Dialogen er nødvendig både internt i bysamfundet og i mødet mellem lokalsamfund og resten af verden.

udfordring. Set udefra er Århus i høj grad fortsat en østjysk mellemstor by midt imellem provinsialisme og den europæiske storby. Der skal satses på fortællinger om dynamik, mangfoldighed og om en by med internationalt og interkulturelt udsyn. Her vil 2017 naturligvis kunne spille en afgørende rolle.

[Annette Damgaard]

Med hensyn til den producerende dimension foreligger en klar udfordring i forhold til både de kunstneriske fag, de kreative erhverv, og innovation som et bredere begreb. Man kunne forestille sig at kompetenceudviklingsforløb igangsættes, og at sprogskoler o. lign. udvikler sig til steder hvor den kulturelle kompetence kan omsættes til projekter og aktiviteter. Byen Århus er, jf. de foreliggende turistanalyser, meget ringe belyst af informationer og formidling der afspejler byens voksende mangfoldighed. Heri findes en klar

[Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED


MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // BÆREDYGTIGHED / HVAD ER BÆREDYGTIGHED? Bæredygtighed var oprindeligt ikke medtaget som én af de tværgående kortlægninger sammen med demokrati og mangfoldighed. I løbet af kortlægningsfasen har der dog vist sig en stor interesse for emnet, som dels manifesterede sig i flere af de afholdte SWOT-workshops i 2009, dels i spørgeskemaundersøgelsen med deltagelse af over 200 kulturinstitutioner i Århus og Regionen. Derudover er der for alvor kommet fokus på klima, miljø og bæredygtighed i forbindelse med COP15. Det har resulteret i, at bæredygtighed nu dukker op i nye sammenhænge, om det så er inden for kunst, design, turisme, forskning, arkitektur eller fødevareproduktion. Bæredygtighed er på den måde blevet en samlebetegnelse for en helt ny måde at bo, leve og organisere sig på, hvor ansvarlighed og global bevidsthed er i centrum. Kortlægningen af den bæredygtige by har dels til formål at vise byens potentialer på området, dels at demonstrere en kulturel tilgang til klima, miljø og bæredygtighed. Kortlægningen af den bæredygtige by består af to dele: en SWOT-analyse og en antologi. Swotanalysen bygger på en workshop afholdt i Ridehuset under udstillingen ”Her er Aarhus!” i marts-april 2010. Her mødtes en række ressourcepersoner på området for at diskutere styrker, svagheder, muligheder og trusler ved Århus som bæredygtig by. Antologien består af 15 artikler af og interviews med enkeltpersoner, der til dagligt beskæftiger sig med bæredygtighed. På baggrund af deres specifikke fagområder giver de hver især deres bud på, hvordan bæredygtighed kan blive en mere integreret del af byens image som bæredygtig by.

[Annette Damgaard]

På baggrund af workshops, artikler og interviews kommer kortlægningen af den bæredygtige by vidt omkring. Deltagerne kommer fra såvel kommune, erhvervsliv, studenterliv, foreningsliv og det kreative vækstlag, hvor de beskæftiger sig med så forskellige områder som arkitektur, byplanlægning, energiforsyning, møbeldesign, cyklisme, kollektiv trafik, digital kunst, fødevareinnovation, turisme, tekstildesign, økologisk livsstil, ingeniørvirksomhed, folkeskole, studenterliv, museum, hotel og konference samt formidling, vejledning og information. [Annette Damgaard]

[Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED


MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // BÆREDYGTIGHED / OPSUMERING Udsagnene i workshoppen, artiklerne og interviewene samler sig omkring nogle generelle tendenser i byen, tiden og samfundet. På den måde kan man udlede udsagn om byens tilgang og forhold til en bæredygtig byudvikling. De fælles tendenser omkring bæredygtig byudvikling kan sammenfattes indenfor følgende 5 områder: ÅRHUS KOMMUNE Århus Kommune har en række tiltag og visioner på området, som langt de fleste vægter positivt. Det gælder bl.a. CO2030, Cykelhandlingsplanen, Multimediehuset, Letbanevisionen og Lavenergiklassebyggeri. Der er dog bred enighed om, at Århus Kommune er for dårlig til at skabe synlighed omkring sine mange tiltag og handlingsplaner. Det gør, at den enkelte borger har svært ved at opnå en følelse af ansvar og ejerskab for byens bæredygtige udvikling. Der ligger således en udfordring i at skabe mere synlighed og større folkeligt ejerskab omkring byens bæredygtige udvikling. Kunne man forestille sig 2017 som et skridt på vejen mod 2030.

CIVILSAMFUNDET Mange er enige om, at Århus Kommune har ansvaret for at skabe de overordnede rammer for en bæredygtig udvikling, men at de pågældende rammer må være så rummelige, at den bæredygtige udvikling også kan vokse op nede fra gennem foreningslivet og det kreative vækstlag. I forbindelse med Aarhus 2017 kunne man tematisere en ny grøn civil kultur ved at skabe interessante synergier og samarbejder omkring kultur og bæredygtighed på tværs af gængse sektorer og områder. INFORMATIONSKANALER De globale klima- og miljøudfordringer kræver, at man breder diskussionen om bæredygtighed ud til nye fora, medier og informationskanaler. På den måde bliver bæredygtighed ikke kun et politisk anliggende, men giver også den almindelige borger mulighed for at indgå i netværk og samarbejder omkring bæredygtighed. Det handler således om at synliggøre og konkretisere bæredygtige tiltag og problemstillinger for den almindelige borger, og her kan kunst og kultur gå ind og spille en afgørende rolle. I en Aarhus 2017-sammenhæng kunne man eventuelt arbejde med at skabe en virtuel kulturby som parallel til den fysiske kulturby, hvor alle europæere havde mulighed for at deltage uanset fysisk tilstedeværelse.

BYRUMMET Byrummet spiller en væsentlig rolle for byens bæredygtige udvikling. De fleste peger på, at en bæredygtig byudvikling nødvendigvis må afspejle sig som oplevelser i gadebilledet og byrummet. Flere foreslår derfor, at man bruger Aarhus 2017 som showcase eller udstillingsvindue for byens bæredygtige tiltag. KULTURINSTITUTIONER Kombinationen af kultur og bæredygtighed kan foregå på tre måder: Kunstnerisk udtryk, Organisation og Formidling. Ikke desto mindre har de enkelte kulturinstitutioner svært ved at se sig selv som aktiv deltager i klima- og miljøspørgsmål. Kunsten og kulturen burde se sig selv som katalysator for implementeringen af en bæredygtig byudvikling, fordi de netop kan konkretisere abstrakte problemstillinger og dermed gøre dem tilgængelige for den almindelige borger i hans eller hendes hverdag. Aarhus 2017 kunne således bruges til at demonstrere en kulturel tilgang til bæredygtighed. Samtidig ville Aarhus 2017 kunne styrke byens grønne og kreative identitet, hvor ansvarlighed, bevægelse og oplevelser blev en integreret del af byens kulturelle værdier, mønstre og rutiner.

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED


MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // BÆREDYGTIGHED / SWOTANALYSE Workshoppen Den Bæredygtige By blev afholdt i Ridehuset under Aarhus 2017’s formidlingsarrangement ”Her er Aarhus!” i marts-april 2010. Deltagerne blev opdelt i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til bæredygtighed ud fra en specifik vinkel, som var hhv. Byggeri og arkitektur, Trafik og infrastruktur, Blå og grønne områder samt Tværfaglige grønne projekter. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Der var bred enighed om, at Århus har potentialet til at blive en bæredygtig by. Byen står stærkt på områderne trafik, energi, byggeri, forskning og arkitektur. Derudover blev byens mange blå og grønne områder fremhævet som værende af stor betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling. Der blev peget på byens mange grønne forbindelser og de mange muligheder for leg og bevægelse i natur, skov og parker, hvor de mange cykelstier, fitnesspladsen i Riis Skov samt Sculptures by the Sea blev fremhævet som gode eksempler. Der blev opfordret til også at indtænke det urbane i det grønne. Byen må ikke blive for pæn og velfriseret, men man må gerne kunne skimte det rå og grimme bagved alt det grønne. Byens størrelse blev ligeledes fremhævet som en stor styrke. Der er kun ét centrum, hvor man hele tiden møder hinanden. Det er derfor nemt at skabe sig et overblik og opbygge et netværk omkring emnet bæredygtighed. Fordi alle kender alle, er der desuden en enorm vilje og parathed til i fællesskab at få sat skub i tingene. Selvom Århus er en lille storby, huser byen mange aktører på forskellige områder inden for bæredygtighed, f.eks. Vestas, Skykon, Agro Tech, Økologisk Landsforening, Foreningen Ingen CO2, Boligforeningen Ringgården, Designfirmaet Grünbag, Andelssamfundet i Hjortshøj, Organisationen for Vedvarende Energi og Bæredygtig4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED

hedsbureauet World Perfect. Dertil kommer forskning i klima, miljø og energi hos byens uddannelsesinstitutioner. Det er således ikke nødvendigt at gå ud og ”opfinde” nye aktører for at få et samarbejde op at stå. Århus Kommunes vision om CO2-neutralitet i 2030 blev langt hen ad vejen vægtet positivt. Kommunen blev rost for sit stærke fokus på miljø og klima, f.eks. i sin vision om cykelbyen, fokus på formidling og miljøcertificeringsprogrammer, vejledning omkring el og varme samt udbygningen af havnen med Navitas og Multimediehuset. På den anden side blev kommunen kritiseret for at være sig selv nok og tage for let på hele aspektet omkring borgerinddragelse. I forlængelse heraf blev det påpeget, at der i høj grad mangler synlighed og markedsføring af byens bæredygtige tiltag, visioner og målsætninger. Den manglende synlighed skaber usikkerhed omkring fælles mål, vej og visioner, som gør det svært for den enkelte borger at opnå ejerskab og ansvarsfølelse for byens bæredygtige udvikling. Tid, økonomi og tomme ord blev betragtet som de største trusler på vej mod en bæredygtig byudvikling. Der blev udtrykt bekymring for, om byen overhovedet har de politiske og økonomiske ressourcer, der skal til for at realisere ambitionerne om en bæredygtig by. Det blev flere gange understreget, at CO2- neutralitet er et stærkt, men ambitiøst mål. Hvis man vil tematisere bæredygtighed i 2017 og 2030 må man derfor snarest i gang med at formulere en skarp og synlig retning og målsætning for indsatsen. Derudover blev det understreget, at byen ikke kan favne alt. Det er derfor nødvendigt, at nogle få tager ansvaret for koordinering og prioritering.

DELTAGERLISTE Anders Dyrelund, Rambøll Andreas Hansen, Grønt AU Anne Bach, Letbanesekretariatet Anne Mette Benzon, COWI Annette Damm, Moesgård Museum Birte Buhl, Grønne Guider, FO Århus Brian Strandbygaard, Niras Carl Damm, World Perfect Gøsta Knudsen, Teknik og miljø Jacob Baungaard, World Perfect Jacob Worm, Energitjenesten John Christensen, Teknik og miljø John Erik Kristensen, Grønlykkeskolen Kristian Rødbro, Visit Århus Kaare Eriksen, Det Grønne Møbel Maja Rottbøll, World Perfect Martin Thim, World Perfect Michael Troelsen, Teknik og miljø Pablo Celis, Teknik og miljø Peter Christensen, Samsø Energiakademi Rasmus Hørsted Jensen, World Perfect Thea Green, World Perfect


”ÅRHUS ER KENDT SOM EN CYKELBY. DET ER ET GODT BRAND FOR BYEN.” [Anne Bach] ”Århus er en lille, men stor by. Man kender hinanden, og der er et stort netværk samtidig med, at der er stor volumen. Vi kan få ting til at ske, hvis folk finder hinanden.” [Jacob Baungaard]

”DER ER PROBLEMER MED AT ENGAGERE BORGERNE OG SKABE EJERSKAB OG FORANKRING OMKRING DE POLITISKE INITIATIVER OG HANDLINGSPLANER.” [Maja Rottbøll]

”VI SKAL HAVE DET GRØNNE IND I BAGGÅRDENE OG OP PÅ TAGENE.” [Martin Thim] ”Når man bygger nyt udenfor byen skal man sørge for, at de bæredygtige transportmuligheder er med fra starten. Hvis folk først har været ude og købe en bil, er det meget svært at flytte dem over til offentligt transport.” [John Kristensen] ”Der er for mange både-og-løsninger. Der er letbane OG dejlige brede veje. Det bliver for nemt at vælge bilen. Folk vælger kun offentlige transportmidler, hvis de er presset ud i det.” [Kristian Rødbro]

”Vi kan ikke bare gå ind og ændre alt. Vi må arbejde frem mod nogle områder, som vi gerne vil fremhæve.” [Annette Damm]

”VI SKAL INDTÆNKE DE GRØNNE OMRÅDER SOM URBANE STEDER. DET ER IKKE FARLIGT, AT DER ER CEMENT INDBLANDET. MAN MÅ GODT KUNNE SKIMTE DET RÅ BAGVED.” [Thea Green] ”INDTÆNK SAMSØ-MODELLEN I ÅRHUS I TILRETTET FORM: INDDRAG BORGERNE, STYRK LOKAL ØKONOMI OG OPSÆT KONKRETE DELMÅL.” [Jacob Baungaard]

”Borgerinddragelse skal besluttes og slås bredt an helt fra begyndelsen. Det skal ikke påklistres hen ad vejen.” [Birte Buhl] ”Vi skal passe på med at ville favne det hele. Der skal være en balance mellem de små økologiske caféer og de store byggeprojekter, som kan genkendes i hele verden. Vi skal ikke favne alt, men skal sælge byen på en række unikke højdepunkter.” [Gøsta Knudsen]

”DET ER SVÆRT AT DIFFERENTIERE SIG. BÆREDYGTIGHED ER ET BUZZWORD, OG DER ER MANGE OM BUDDET.” [Brian Strandbygaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED


MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // BÆREDYGTIGHED / ARTIKLER OG INTERVIEWS Til forskel fra workshoppen giver artiklerne og interviewene mulighed for, at enkeltpersoner kan komme med forslag og uddybende kommentarer til byens potentialer og udfordringerne som bæredygtig by. Ligesom i workshoppen er der bred enighed om, at bæredygtighed nødvendigvis må integreres i en kulturbysammenhæng. Bæredygtighed betragtes som et grundvilkår, der vedkommer os alle sammen. Bidragsyderne er således enige om, at begrebet bæredygtighed er kommet for at blive. Det er ikke bare et modefænomen, men beskriver fremtidens udvikling af bysamfundet. Der er enighed om, at byen på nuværende tidspunkt ikke syner særlig bæredygtig, men at potentialet i den grad er til stede og til at få øje på. Bæredygtighed er et område, hvor byen står stærkt og et område, som byen med fordel kan bruge til at profilere sig med i fremtiden. Mange peger på, at man skal huske at tænke i helstøbte løsninger og peger på betydningen af en holistisk tilgang til bæredygtighed. I de enkelte artikler og interviews fremhæves byens mange bæredygtige tiltag og initiativer gang på gang, som f.eks. CO2030, bycyklerne, fødevareinnovation, lavenergibyggeriet, kommunens grønne kontorhus, de grønne parker og områder, de grønne foreninger, den store mængde viden og knowhow, skoven, stranden og vandet, byens størrelse, udstillingen ”100 Places to Remember Before They Disappear” fra 2009 samt letbanevisionen. Der er således enighed om, at der ligger et stort potentiale for bæredygtig udvikling i byens allerede eksisterende tiltag og visioner. Der peges dog også flere gange på byens problemer med skrald og affald i gaderne, hvilket der også må tages hånd om, hvis byen skal fremstå som bæredygtig destination.

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED

Mange fremhæver det gode samarbejde, der er mellem de eksisterende aktører på området. Der er mange bæredygtige ressourcer at bygge videre på, som lægger op til et tværsektorielt arbejde som svar på de globale klima- og miljøudfordringer.

den måde kan man få gjort økologi og bæredygtighed til en naturlig og integreret del af hverdagen. Målet er således at integrere bæredygtighed i en hverdagssammenhæng, så det bliver en naturlig del af borgernes dagligdag.

Ligesom under workshoppen er et af kritikpunkterne, at byens bæredygtige tiltag og initiativer ikke er synlige. Selvom byen har potentiale, understeger mange samtidig, at det ikke præger bybilledet, og at byen som sådan ikke fremstår som en bæredygtig destination. Den almindelige borger søger ikke information om bæredygtige tiltag af sig selv, men bliver nærmere inspireret, hvis de er synlige i gadebilledet og byrummet. Mange peger på, at profileringen af bæredygtighed ikke må blive til løftede pegefingre, for det gider ingen ikke høre på. Man skal i stedet integrere bæredygtighed i oplevelser og oplevelsesbaserede tiltag, så den almindelige borger opnår ejerskab og ikke bare ser det som en sur tjans at være bæredygtig. Formidlingen skal således fungere som bindeled mellem borgere og kommune. Der er generelt enighed om, at kommunen har ansvaret for at skabe de overordnede rammer for en bæredygtig byudvikling, men at der også skal være plads til, at den bæredygtige udvikling kan vokse op nedefra gennem foreninger og det kreative vækstlag. Det kræver modige og visionære politikere, som tør satse på innovative og alternative løsninger. Derudover er der bred enighed om, at en bæredygtig udvikling kræver, at byen løfter i flok. Den enkelte borger bærer derfor også en stor del af ansvaret, da han eller hun er med til at skabe billedet af en bæredygtig destination. Der opfordres derfor til i højere grad at få engageret borgerne og lokalområderne, så de føler ejerskab og ansvar for byens grønne profil. På

[Annette Damgaard]


”Folk har haft et kæmpe forbrug, men nu tyder det på, at de har fundet ud af, at det faktisk ikke var fladskærmen eller de store åbne køkkener, der gjorde dem lykkelige.” [Anja Dalby, Place Design]

”JEG TROR, DET HANDLER OM AT FÅ GJORT FOLK OPMÆRKSOMME PÅ, HVAD DERES MULIGHEDER ER. FOR JEG SYNES FAKTISK, DET ER MEGET, MEGET NEMT AT VÆRE GRØN I EN BY SOM ÅRHUS.” [Andreas Hansen, Grønt AU] ”Koblingen af kunst og nye digitale teknologier vil fremover have meget at tilbyde i diskussioner om bæredygtighed og klima.” [Anne Sophue Witzke, Alexandrainstituttet]

”BÆREDYGTIGHED KUNNE VÆRE DET, DER SKABER HOMOGENITETEN, HVOR VI GÅR IND OG FINDER VORES FÆLLES KONKURRENCEEVNE.” [Kristian Rødbro, VisitAarhus]

”ÅRHUS SOM MODEL FOR FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BYSAMFUND – DET ER GRUNDTONEN, DYNAMIKKEN, FREMTIDSPERSPEKTIVET OG DEN SAMMENBINDENDE KRAFT, SOM KAN GIVE KULTURBYPROJEKTET POWER.” [Rie Øhlenschlæger, AplusB] ”Man kunne med fordel inddrage byens mange og forskelligartede niveauer: byens tage og facader; byens ’mellemrum’ (gaderne) og byens ’huller’ (gårdrummene). Fortæt i højden, byg broer over byen med hængende haver og begrønnede flader. Skab fortætning med bæredygtige og kvalitative tiltag.” [Lars Sylvester, Aarhus Arkitekterne]

”JEG TROR, DET ER ATTRAKTIVT AT VÆRE BÆREDYGTIG. JEG TROR, DET ER NOGET, MAN SOM DESTINATION KAN SLÅ PÅ.” [Peter M. Laursen, Radisson Blu]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED


MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // DEMOKRATI / INTRODUKTION OG BAGGRUND Kortlægningen af demokratiet i Århus er en af tre tværgående kortlægninger sammen med mangfoldighed og bæredygtighed. Den består af en antologi, hvor indledningen belyser relevante emner inden for området, efterfulgt af en række interviews og skriftlige indlæg og slutteligt en opsummering over de vigtigste tendenser, der viste sig under udarbejdelsen af kortlægningen. De to centrale temaer i kortlægningen er nærdemokrati og borgerinddragelse. I Danmark har vi tradition for et stærkt udviklet foreningsliv, og Århus er ingen undtagelse. I Århus findes der en forening for hver 267 indbyggere, hvor dette tal i Ålborg og Odense er hhv. 377 og 351, mens der i København er en forening for hver 434 indbyggere. (6-bys nøgletal, 2009) Medlemmerne i disse foreninger kan deltage i nærdemokratiet, hvad enten der er tale om en brugerforening, idrætsforening eller lignende, via generalforsamlinger, møder eller netværk. [Århus Kunstbygning]

Tidens satsninger på borgerinddragelse, på kravet om synlighed i beslutningsprocesser, på begrebet medborgerskabet, på brugerdreven innovation mm. er alle tegn på, at konsensussamfundet omdefineres. Derudover kan storbyens pluralitet og mangfoldighed kun håndteres, hvis de demokratiske spilleregler kan omsættes til positive rammer og processer for engagement og ytring. Den kulturelle profil af en by skal afspejle byens mange forskelligheder, og der skal fremmes kontakt og engagement på tværs af sociale grupperinger, indkomst, lokalgeografi, religion og kulturel baggrund.

[Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI


DEMOKRATIET I ÅRHUS Der behandles i kortlægningen en række områder med relevans for det samlede billede af demokratiet i Århus. INTERNETTET OG SOCIALE MEDIER Med den øgede adgang til internettet samt dets kolossale udvikling over de sidste bare 10 år, har borgernes og brugernes vaner, når det kommer til demokrati, ændret sig. Hvor man tidligere ikke har haft den store mulighed for at give sin mening til kende, undtaget ved folkeafstemninger, læserbreve eller demonstrationer, findes der i dag mange måder at søge at påvirke den offentlige mening, eller for at organisere demonstrationer og lignende via de elektroniske medier. Ligeledes er traditionelle underskriftindsamlinger stort set ikke længere eksisterende, men erstattet af digitale, enten på specielle hjemmesider eller via sociale medier såsom Facebook. FRA HELHEDSPOLITIK TIL ISSUES Ifølge Magtudredningen fra 2004 er der sket en ændring i måden, hvorpå borgerne involverer sig i politik. Hvor man tidligere identificerede sig med et parti eller en ideologi, er man i dag i højere grad fokuseret på enkeltsager. Dette kan også ses på partiernes medlemstal, der i perioden fra 1980 til 2000 faldt med 26 %. RESULTATER AF KOMMUNESAMMENLÆGNINGER Med en centralisering af magten kommer politikerne i kommuner og regioner til at koncentrere sig om større opgaver, der berører flere borgere. Dette medfører, at mindre beslutninger, som tidligere blev taget af byrådene, nu i højere grad, ligger hos de enkelte institutioner og foreninger. Dette kan ses som en styrkelse af nærdemokratiet, da beslutningerne nu tages tættere på lokalbefolkningen.

De senere år har vi i Danmark set en centralisering af den demokratiske magt i form af kommunesammenlægninger og amternes nedlæggelser. Der er blevet markant færre politikere, der samtidig dækker større geografiske områder. Der er så at sige blevet længere mellem borgerne og politikerne. Dette problem gør både, at borgerne føler, at det er sværere at træffe politikerne, og politikerne har samtidig ikke den samme mulighed for at have en føling med, hvad der sker i deres kommuner og regioner. BORGERINDDRAGELSE, BRUGERDREVEN INNOVATION OG CO-CREATION Borgerinddragelse er en mulighed for Århus Kommune og andre institutioner at engagere de enkelte borgere og brugere og dermed skabe en følelse af ejerskab. I Århus Kommune har man udviklet en model for dette, den såkaldte Århusmodel. Der er meget, der tyder på, at borgerinddragelse kan udvikles til ”borgerdreven innovation” og ”co-creation” i en by som Århus, hvor de formelle rammer findes, hvor engagementet er til stede, og hvor borgerinddragelse handler om inddragelse af borgeren i forskellige processer. For det første sikrer borgerinddragelse et ejerskab hos borgerne, således at de føler sig knyttet til stedet og ønsker at bidrage til stedet med enten økonomi, viden, frivilligt arbejde eller andet. For det andet har det, i visse tilfælde, til formål at redde eller søge at redde en kulturinstitution, hvis denne er truet af lukning, har økonomiske problemer, eller oplever andre former for modgang. Dette oplevede man f.eks. i Århus, da Aktivitets- og Kulturcentret Huset var truet af lukning. Her demonstrerede tusindvis af århusianere mod denne lukning, da de følte et ejerskab over for stedet. Hvis man tager borgerinddragelsen et skridt videre, kan man kalde det brugerdreven innovation. Dette er

traditionelt kendt fra erhvervslivet, hvor firmaer bruger deres kunder i innovationen af nye produkter. Man nøjes ikke med at inddrage dem i en proces, men bruger dem aktivt i innovationen. Næste skridt, efter borgerinddragelse/brugerinddragelse og brugerdreven innovation, kaldes co-creation. Hos virksomheder er dette et værktøj til at indsamle specifik viden om den enkelte brugers ønsker, og sammen med brugerne udvikle produktet, der efterspørges. Når der er tale om at inddrage brugerne i udviklingen af produkterne ligger der en barriere i, at brugerne ikke nødvendigvis har den viden, der behøves i udviklingen. Det er derfor, som oftest, nødvendigt at arbejde inden for rammer definerede af virksomheden eller institutionen, og der er sjældent tale om et ligeværdigt samarbejde. ÅRHUS I EUROPÆISK PERSPEKTIV I undersøgelsen ”Smart Cities” sammenlignes mellemstore europæiske byer på flere forskellige områder. At Århus opnåede en plads som nummer to i undersøgelsen, skyldes, at byen klarede sig rigtig godt på flere af områderne. I kategorierne ”Smart People”, ”Smart Economy” og ”Smart Governance” ligger Århus i top ti. På området Smart Governance er Århus placeret som nummer seks. Denne kategori dækker bl.a. over antallet af medlemmer i byrådet pr. indbygger, borgernes aktive deltagelse i politik samt hvordan borgerne mener at kunne gennemskue bureaukratiet. At Århus er placeret i den bedste tiendedel af byerne i undersøgelsen, er et udtryk for, at borgerne har en stor tiltro til det lokale demokrati, og at der er et velfungerende nærdemokrati med et højt antal folkevalgte i forhold til antallet af borgere.

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI


MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // DEMOKRATI / INTERVIEWS OG ARTIKLER Filosoffen PREBEN ASTRUP tager afsæt i indvandrere og nydanskere i sit indlæg og peger på, at den største udfordring i forhold til vores demokrati er ”evnen til, eller måske rettere graden af hvorvidt man i demokrati formår at anerkende og respektere de nedstemtes behov for at udfolde det liv, de drømmer om og tror på, er en meget god indikation for, om et givent nærdemokrati er mere eller mindre velfungerende; mere eller mindre generøst!” ”Jeg vil derfor foreslå, at vi bruger 2017 som anledning til påbegyndelsen af en demokratisk generøsitet, der gør forhandlingen af vores stadig mere forskellige (globale) referencer og erfaringer til centrum for vores demokratiske handlen.” Fremtidsforsker ANNE-MARIE DAHL erkender, at ”Vi er kendt for at have et sprudlende foreningsliv med lokale idrætsforeninger, spejderliv, interesseorganisationer og politiske markeringer. Men det frivillige foreningsliv får stadig sværere ved at tiltrække de unge til aktiviteterne, men måske især til forskellige tillids- og bestyrelsesposter… I undersøgelser og ved interviews med unge viser det sig nemlig, at mange faktisk drømmer om at gøre en forskel. De vil have en vigtig mission, men også kunne se sig selv i det. De vil gerne kaste deres energi ind på et fedt og meningsfuldt projekt, men til gengæld vil de også bruges fra dag 1; use me or loose me. De skræmmes væk af for meget struktur og ufleksible deltagelsesformer” ”Måske en af opgaverne for Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 bliver at skabe de virtuelle og fysiske platforme, der kan facilitere popstars-generationens hang til her og nu-aktiviteter. En fed kulturby er for de unge også en fed eventby – med plads til spontanitet og sværmkløgt.”

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI

Museumsinspektør MERETE IBSEN tager afsæt i særlige befolkningsgrupper – børn, handicappede og kvinder med anden etnisk baggrund – og ser som en oplagt opgave i den kommende tid, at de inddrages mere i de demokratiske processer i byen. ”Koordinering af skolefester, så er det måske alligevel ikke udfordrende nok for børn. Det kunne være et interessant eksperiment at nedsætte et børneråd af børn i alderen fra 10-14 år, og som fik ansvar for at drøfte emner, som er til debat i Århus Byråd.” ”Der er ressourcer at hente i den store, brogede skare af kvinder med anden baggrund end dansk, som kunne komme ind og sætte farver og kraft på det demokratiske liv – hvis vi tør give dem en stemme. ”. Forvaltningschef ROLF HAPEL, Århus Kommunes Biblioteker, redegør for planlægningsprocessen omkring byens nye og visionære Multimediehus – borgerne hus. Han understreger at huset skal være et ”sted for menneskelig udvikling og interaktion, som skal fremme oplevelse, tilegnelse, læring, innovation, sansning, fordybelse og inspiration gennem en flexibel og programmérbar bygning med specielt fokus på børn og familier”. Her gives der praktiske eksempler på, hvordan en sådan proces kun kan lade sig gøre ved at inddrage de kommende brugere i alle faser af tilblivelsen af stedet, og her arbejdes med mange metoder, som evt. kunne overføres til andre større projekter i byen.

JENS RETBØLL er formand for Skødstrup Fællesråd, et af de i alt 30 fællesråd som udgør et samlingspunkt i den lokale demokratiske struktur i Århus. Fællesråd består af repræsentanter for det lokale foreningsliv, og dermed fungerer fællesrådene som en afspejling af civilsamfundet. Sammen med det partipolitiske system skaber fællesrådene forankring og sikrer mod- og medspil byens beslutningsprocesser. Her har byen netop en af dens absolutte styrker, og Retbøll foreslår derfor, at 2017 inddrager lokalrådene for at sikre en aktiv deltagelse på det lokale plan. Domprovst P.H. BARTHOLIN behandler i sit indlæg emnet religion, og diskuterer, hvorvidt det er at betragte som en med- eller modspiller i forhold til demokratiet. ”Demokratiet er i dag præget af en række indbyrdes modstridende forhold. Politikerne er kendt fra medierne som aldrig før. Deres budskaber kommer let frem, men i en meget forenklet form. Politik ligner af og til underholdning. Folketing og regering går i lovgivningen af og til ned i mindste detalje og foreskriver normer på en lang række områder. Der udstedes flere og flere krav centralt, og flere kontrolrapporter skrives og læses.” ”Det forekommer evident, at både demokratiet og de forskellige religioner lider under de nuværende globale og lokale forhold, hvor man gensidigt mistænkeliggør hinanden og lægger hinanden for had i en som hovedregel uforsonlig debat. Det kan forekomme mærkeligt, fordi både demokratiet og religionerne rummer en forståelse for og anerkendelse af det anderledes og fremmede.”


JØRGEN CARLSEN, idéhistoriker og forstander for Testrup Højskole, debatterer den demokratiske kultur i Århus. ”Er det ikke en demokratisk falliterklæring, at borgere vægrer sig ved at påtage sig ansvar? Svaret er nej! Demokrati er ikke til for sin egen skyld. Det er ikke et tomt ritual, der blot skal overholdes for enhver pris. Demokrati er en mulighed for medindflydelse. Denne mulighed skal til enhver tid stå åben. Men den skal ikke proppes ned i halsen på folk. I stedet for at beklage den manglende folkelige deltagelse bør man nøgternt notere sig, at „det tavse flertal“ har valgt at tale ved at tie.” ”Den demokratiske kultur i Århus har vist sig som en høj grad af borgerinddragelse i en række markante sager. Senest i forbindelse med det forestående byggeri af Multimediehuset ved havnefronten.” Videre udvikling af det lokale demokrati i Århus er titlen på indlægget fra PALLE SVENSSON, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han diskuterer bl.a. nedlæggelsen af magistratsstyret i Århus, med de fordele og ulemper dette måtte medføre. ”Nogle mener, at det vil gøre det kommunale styre mere gennemskueligt, således at det bliver klarere, hvem man skal holde ansvarlig. Andre mener, at det vil øge risikoen for blokpolitik, og at det går imod den danske tradition for at tilgodese mindretal og søge brede løsninger. Under alle omstændigheder er der ikke tale om noget vidtgående forslag, idet det ikke bryder med det grundlæggende princip, at det kommunale demokrati i Danmark er et indirekte demokrati.” Ydermere lufter han ideen om en mere direkte form for demokrati. ”Kunne man ikke i en kommune som Århus give et antal vælgere ret til at stille forslag, som byrådet skulle tage på dagsordenen? Kunne man ikke give et antal borgere ret til at begære en folkeafstemning om beslutninger med vidtrækkende konsekvenser...?”

Interviewet med ERIK MEISTRUP, Direktør & chefredaktør hos Mediehus Århus, havde titlen Borgerinddragelse og nærdemokrati i Århus. ”Der hvor nærdemokratiet måske mest finder udtryk, det er jo igennem fællesrådene, hvor der er en løbende diskussion, som er godkendt af kommunen, mht. at her er der et formelt diskussionsforum omkring områder, veje eller enkelte huse. Så på den måde er der jo en formel måde at forsøge at tackle en række af de forhold, der er i bybilledet. Det viser sig dog bare gang på gang, at når der opstår et eller andet nyt, så hagler det ned med protester, og det er som regel udenom de her formelle organisationer.” ”Det må være institutionerne, der prøver og række ud og tale til borgerne og ikke tale til publikum, og der tror jeg, man kan sige, at både Aros og Århus Teater viser en krise, fordi man har fokuseret på, at det er publikum, man er interesseret i. Man er ikke i så høj grad interesseret i at have en dialog med borgerne om, hvad det her er for nogle institutioner, og det de gør har en klangbund hos borgerne i nærområdet.” RUTH MORELL er daglig leder af Aktivitets- og Kulturcentret Huset og stillede op til et interview med titlen Borgerinddragelse og nærdemokrati – den aktive borger. ”Der er ikke så mange demonstrationer som i de glade 80ere og 90ere, men man gør det på en anden måde nu. Der er meget mere, der foregår digitalt via Facebook, og jeg synes egentlig, at evnen til at danne netværk og til at samle nogle grupper - den er mindst ligeså stærk som tidligere.” ”Jeg har selv været med til at arrangere nogle udendørsfestivaller her i Århus ... Århus Teater var meget modtagelige for, at der kom nogle initiativer udefra. Det mener jeg, man skal være som kulturinstitution.”

STEFFEN HARTJE, sekretariatschef for Fritid & Samfund samt for Folkeoplysningssamfundet, behandler i sit indlæg det deltagende demokrati i Århus. Med udgangspunkt i Århusmodellen for borgerinddragelse foreslår han, at man tager deltagelsen et skridt videre med netværksstyring. ”Bortset fra indførelsen af Århusmodellen for borgerinddragelse har kommunen ikke været særlig god til at udvikle nye tanker om, hvordan man kan udvikle samspillet mellem det repræsentative og det deltagende demokrati f.eks. ved hjælp af it-teknologien og netværksstyring. De vigtigste kommunale arbejdsgrupper er stadig i høj grad domineret af deltagere fra de store og ofte lidt tunge organisationer i kommunen.” ”Netværksstyring kan defineres som en ny model for borgerinddragelse, der overskrider den repræsentative tankegang, så man åbner for, at borgere kan bidrage i løsningen af enkeltstående opgaver, hvis de har interesse og virkelyst. En netværksstyring kræver en tilvænning af både kommunalpolitikerne og de foreningsrepræsentanter, der deltager i netværket.”

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI


Projektleder på etableringen af et Kulturproduktionscenter for scene-, billedkunst og litteratur i den gamle Godsbanegård i Århus Midtby, LARS DAVIDSEN, blev interviewet under titlen Borgerinddragelse i Århus – Godsbanen og byen. ”Jeg tror altid nogen bliver hørt mere end andre, men for lige at vende tilbage, så noget af det der er sjovt, det er, at selvom man i Århus Kommune har alle de her udvalg, hvor man kan få foretræde, der er faktisk ikke særligt mange der er klar over, at man bare kan møde op i udvalget eller søge om foretræde. Jeg siger det, hver gang nogen spørger om, hvordan og hvorledes man kan komme i kontakt med dem – men man kan hele tiden søge om foretræde for udvalg og komme i kontakt med udvalget i forhold til, hvis der er nogle sager. Så selve den formelle del kunne man godt gøre en større dyd ud af at sige, at man har alle de her muligheder.” ”I forhold til andre byer, så det man har en styrke i i Århus, det er sådan set, at man er rigtig god til at samarbejde, samtidig med at man faktisk har nogle, for mig at se, meget kompetente mennesker indenfor uddannelseslivet, erhvervslivet, det politiske liv, kulturlivet og så videre, så man har faktisk en høj grad af kompetence, samtidig med at man har en udpræget historie og tradition for at samarbejde på tværs, så det i sig selv, synes jeg, er styrkende for både borgerinddragelse og også for demokratiet, fordi man har noget at spille bold opad.”

LINE DAUGBJERG CHRISTENSEN er til daglig direktør for Øst for Paradis. Hendes interview tog udgangspunkt i brugerinddragelsen i biografen, nærmere bestemt støtteforeningen Paradisets Engle. Omkring kulturhovedstadsprojektet havde hun bl.a. flere anbefalinger: ”Jeg synes, at Kulturby 2017 er rigtig vigtig, men kulturby 2016, og 17½ og 15 er ligeså vigtig, for at der bliver en kontinuitet af noget, vi skaber. Selvfølgelig kan man godt sige, at nogle ting skal være færdige omkring 2017, men det skal være byen, vi viser, som den er. Vi skal ikke lade som om...”Se hvad vi kan”, for så bliver det ikke ægte. Hvad vil folk huske? De vil huske, hvis det var ægte, de vil huske, hvis det var spændende, og man var inddraget, de vil ikke huske, hvis det bare var flot og skinnende, Festugen og øller eller et stort fyrværkeri. ” I interviewet med PREBEN MEJER, direktør for Innovation Lab, var der i høj grad fokus på nærdemokratiet i Århus. ”Det der er Århus’ udfordring i dag, det er, at nu sagde du Smilets by før, det er jo det mest tåbelige brand... Det afspejler jo lige præcis det problem, der er, nemlig at det her er en landsby, der ligger rundt om et universitet. Et universitet i verdensklasse, som er vokset ud over alle grænser, hvor der har været en spændende udvikling omkring det, og så ligger der så en landsby omkring, der prøver at vænne sig til deres ånd. Der er vi stadigvæk.” ”Det der sker ud af nærdemokratiet, er også, at vi i de kommende år vil se community-tankerne blive styrket, altså det der med hvordan man hjælper hinanden og arbejder sammen i nærmiljøer og sådan noget, tror jeg, kommer til også at vil betyde mere og mere i den her udvikling.”

[Annette Damgaard]

[Annette Damgaard]

[Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI


MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // DEMOKRATI / KONKLUSION OG ANBEFALINGER På baggrund af kortlægningsarbejdet vedrørende demokrati har det været muligt at sammenfatte en række konklusioner og anbefalinger. På den overordnede politiske plan kan den forestående afskaffelse af magistratsstyret i Århus betragtes som et skridt mod en mere gennemsigtig styreform, hvor ansvaret er lettere at placere, selvom det dog indebærer en risiko for blokpolitik uden bredt samarbejde. Man kunne overveje at gøre demokratiet i Århus endnu mere direkte ved at gøre det muligt for et udvalg af borgere at stille forslag til byrådet eller at bruge folkeafstemninger på visse kernespørgsmål. Generelt er holdningen hos ressourcepersonerne i antologien, til bl.a. Århusmodellen for Borgerinddragelse, at borgerinddragelsen i Århus er god og effektiv, selvom den ikke i alle tilfælde bruges nok eller i vid nok udstrækning. Den forslåede sammenkobling mellem den repræsentative og den deltagende model for demokrati, dvs. ”Netværksstyring” synes at rumme et stort potentiale. Den foreslås som en mulighed for at få flere med, samtidig med at man ad denne vej kunne få flere kompetencer ind i processerne udefra, som man måske ikke besidder i de store kommunale organisationer. Ligeledes foreslås det at oprette en model for kulturel inddragelse, således at det i højere grad er muligt at få kulturen og demokratiet til at smelte sammen. Her kunne Århus markere sig positivt. Flere af bidragsyderne til antologien har ønsket øget fokus på de demokratiske mindretal, såsom indvandrere, handicappede og børn. Der opfordres til en øget demokratisk generøsitet og en højere grad af positive

forventninger af disse mindretal, så de i videre udstrækning kan være med til at bidrage til og forme det politiske system, de er en del af. Netop i forhold til 2017 vil det kunne udvikles specifikt. Brugen af sociale medier og internet generelt har været i kraftig vækst de sidste mange år. Hjemmesider som Facebook har gjort det let at vise sine meninger, danne grupper og organisere projekter og lignende. Dette kan ses som et udtryk for, at de unge i dag arbejder med en kortere tidshorisont, hvor impulsivitet og spontanitet er i højsædet, mens langsigtet planlægning og lange seje træk er røget i baggrunden. Der er dog en risiko for at miste meget af denne energi, da disse projekter ofte har brug for offentlig støtte, hvilket gør, at mange opgiver, da de ikke orker at gå igennem de mange instanser, det kræver at søge støtte og skaffe eventuelt nødvendige tilladelser. Man kunne forstille sig en model, der lettede denne proces for kortsigtede og relativt små projekter, så man ikke mister den energi, spontanitet og de visioner, der ligger indlejret i dem. Ligeledes kunne man forestille sig, at store kommunale projekter i højere grad lærer af disse mindre initiativer og måske endda, at der opstartes samarbejder mellem de to former for projekter.

skyldes, at de ikke føler ejerskab over den, eller at de ikke er en del af målgruppen. Frem for at søge at trække folk til diverse kulturoplevelser, kunne man forestille sig, at kulturlivet (kulturinstitutioner, foreninger mm.) i højere grad skabte flere forskellige kontaktflader med samfund, og dermed sikrede en mere dynamisk og deltagende rolle. Som nævnt er der under kortlægningsfasen af blevet inddraget rigtig mange borgere og ressourcepersoner. En anbefaling fra mange af bidragsyderne til denne kortlægning har været, at dette fortsættes og udvikles. Ydermere kunne man forstille sig, at lokalrådene i Århus involveres i projektet, for på den måde at sikre en forankring i store dele af befolkningen, samtidig med at man ville kunne trække på erfaringer fra rådene, der ofte har været med til at kvalificere og realisere store projekter.

Der ligger en stor udfordring for kulturinstitutionerne i Århus i at søge at demokratisere kulturtilbuddene. De offentlige kulturinstitutioner er jo i sidste ende ejet af borgerne. En af opgaverne ligger i at ændre kulturvanerne hos borgerne, således at kulturen i højere grad henvender sig til alle. Der er en stor gruppe af ikke-brugere, der af forskellige årsager ikke benytter de eksisterende kulturtilbud. Årsagerne kan være geografiske eller økonomiske, hvilket er de to primære begrænsninger, men at denne gruppe ikke bruger kulturen kan også 4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI


Kortlægning_MangBaereDemo