Issuu on Google+

SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Musik og byen


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.


Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”. Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.

LITTERATUR OG BYEN

IDRÆT, KROP OG BYEN

BØRN OG BYEN

ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN

MEDIER, FILM OG BYEN

SCENEKUNST OG BYEN

MUSIK OG BYEN

BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN

MANGFOLDIGHED OG BYEN

DEMOKRATI OG BYEN

HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

TEMAER:

Trevor Davies, projektleder 2017

BESKRIVELSE AF SWOT:

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

SWOT kort

Opsummering

Referat af paneldebatten

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 7: MUSIK OG BYEN Introduktion

Århus har en veletableret og velfortjent status som en stærk og markant musikby. Især indenfor den populære rytmiske musik har byen medvirket til at sætte dagsordenen på landsplan. En mangeårig status, der rækker helt tilbage til 70’erne og 80’erne. Generation har afløst generation, og her er derfor naturligvis en masse erfaringer og ballast at trække på, og at bygge videre på. Byens kulturpolitik har været en aktiv faktor og medspiller i at bakke op om især den levende musik med banebrydende støtteordninger og dialog med miljøerne. Den rytmiske musik står stadig højt på dagsordenen med især det kommende rytmiske produktionscenter som endnu et flagskib, der snart sættes i søen. Fra klassisk hold kunne man – oveni glæden/euforien over den nye koncertsal - godt ønske sig en konklusion på, og politisk vilje til, den længe ventede udvidelse af orkestret til fuld symfonisk størrelse. Hvordan går det så aktuelt i dag? Hvor ligger styrkerne, der kan bygges videre på? På hvilke områder står scenen i stampe? Hvor kan vi udvikle os hen indenfor de kommende år? De musikalske vækstlag i byen lever og har det rigtig godt. Der menes at være flere orkestre i Århus pt. end nogensinde før. Alligevel forekommer miljøet overskueligt, og der er gode netværk. Formidlingen og samarbejdet med pressen har også gode kår, ikke mindst grundet de to Århus-forankrede musikmagasiner, Gaffa og Geiger. Med tre regionale spillesteder samt en lang række andre store og små scener for levende musik, kombineret med særlige tilskudsordninger er der solide rammebetingelser for den rytmiske musik i byen. Dog har jazzmusikken, såvel som verdensmusikken, længe savnet et spillested dedikeret til disse vigtige genrer. Et sådant spillested etableres i forbindelse med det kommende Produktionscenter for Rytmisk Musik i Vester Allé 15. Røster fra vækstlaget og up and coming-scenen slår desuden til lyd for, at der mangler en eller flere fuldstændig åbne scener med de nødvendigste faciliteter, hvor nye bands kan ”gå lige ind” og spille. I stedet for, som nu, at skulle gennem programlæggere og booking-folks filtre og nåleøjer. Århus bør satse på at øge det musikalske udsyn. Både hvad angår kontakten til herboende internationale musikere og ensembler, og der bør også satses på at videreudvikle forbindelserne og kontakten til musikalske scener og miljøer i 3.verdenslande.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Benny Morthorst Bjarke Svendsen Christian Vuust Jørn Okbo Louise Jensen Tina Broberg

World Music Denmark Voxhall og LJUD Det Jyske Musikkonservatorium Århus Jazzklub NYX Strategy Lab, Aarhus School og Business Offday Eventbureau Det Jyske Musikkonservatorium Danmarks Radio DJM Musikforeningen MONO Strange Ears ROSA Musikhuset Århus Rock Århus RMT Musikhuset Århus LJUD Musiker Klüvers Big Band DMF Kulturforvaltningen, Århus Kommune Musikcafeen Strange Ears/Metal Royale DAO og EBBA Århus Musikskole/ PianoRAMA-comp. Den Jyske Opera Århus Sinfonietta Århus Symfoniorkester Det Jyske Musikkonservatorium SF

1 1 1 1 1

Anne Sofie van Nord Astrid Elbek Carsten Ortmann Jesper Mardahl Lene Ethelberg Jensen Thomas Lassen Conny Jørgensen Ilse Bagge Vestergaard Jacob Edut Lene Kryel Marianne Bedsted Thomas B Jørgensen Benjamin Trærup Jens Klüver Lars Kiehn Ole Jørgensen Robert Ulrich Steffen Rasmussen Carsten Hering Nielsen Dominik Falenski Jens Krogsgaard Kasper Hemmer Pihl Palle Kjeldgaard Thomas Winther Kim Mikkelsen

1 2 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 5 5 5 5 5 5


Den klassiske musik har også generelt gode rammer, med god kommunikation ensemblerne imellem. Men i begyndelsen af ’fødekæden’ er der problemer, da der for alvor mangler plads på musikskolerne. Organisatorisk og forretningsmæssigt savnes der indenfor den rytmiske musik en professionel tilgang, især på udgivelsessiden. Ingen større pladeselskaber findes mere i byen. Der savnes generelt en bedre kobling mellem musik og erhverv. Der blev udtrykt bekymring for, at der ikke gøres nok for at vække musikinteressen hos børn og unge. Det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelister. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen af talentmassen, og for meget talent går til spilde. Miljøerne ser en spændende mulighed i at udvikle et fælles sted for vidensopsamling og -deling: en netværksportal. Her kunne udnyttelse af ressourcer og viden optimeres. Der er et udtrykt ønske fra mange sider om i højere grad at udnytte det internationale potentiale og styrke internationale samarbejder i det hele taget. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Der er store forhåbninger til de muligheder, de to kommende produktionscentre åbner op for. Her tænkes især på åbningen af et spillested for jazz og verdensmusik i Produktionscentret for Rytmisk Musik. En scene, som byen har savnet længe.

-

Opbygning af en fælles webportal til deling af ressourcer og viden.

-

Der efterlyses en eller flere scener/spillesteder med det nødvendigste udstyr og mulighed for bardrift - til brug for præsentation af up and coming bands.

BORD 1 Undertema: Formidling

BORD 2 Undertema: Organisatorisk BORD 5 Undertema: Klassisk ny musik

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4 Undertema: Rammebetingelser


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 7: MUSIK OG BYEN SWOT kort Kunstnerisk mangfoldighed - mange festivaller - foreninger, underground, internationale tilbud - jazz festival , SPOT, festugen - alle genrer repræsenteret Fokus: Kunstnerisk indhold


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 7: MUSIK OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”Århus har to musikblade (Gaffa og Geiger), som sørger for en god formidling.” ”Musiklivet har et stort mangfoldigt og kvalitetsbevidst publikumsmiljø, bl.a. fordi byen har et stort studiemiljø.” ”Der er mulighed for positivt engagement fra pressen.” ”DER ER EN MANGEÅRIG MUSIKTRADITION OG STÆRK MUSIKKULTUR US SIIK KKUL KK U UR I BYEN. YE EN D DER ER E RF FIN FINDES N ES E ET

KREATIVT MILJØ MED STOR ERFARING, OG DER ER DRIVKRAFT RAF F OG GF FORNYELSE, NYE NY YELSE MANG AN AN NG G ILDSJÆLE OG G STÆRKE TÆ ÆRK ÆR RKE ORGANISATIONER.” RG N SA O E ER R”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Der er en mangeårig musiktradition og stærk musikkultur i byen. Der findes et stærkt kreativt miljø med stor erfaring, og der er drivkraft og fornyelse, mange lokale ildsjæle og stærke organisationer.” ”En mangfoldighed af netværk, institutioner, arrangører mm.”

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Det musikalske vækstlag består af mangfoldighed, talent og høj kvalitet. Der er mange forskellige netværk og gode samarbejder.” ”Gaffa og Geiger giver mulighed for at sprede budskabet. Der er national adgang for lokale musikere. Der findes et overskueligt antal ”mediekanaler”.” ”Musikmiljøet er overskueligt med varierede og forskellige spillesteder og mange muligheder for at præsentere musik. Det er særegent for Århus, at der findes et rytmisk udvalg med armslængdeprincip g p p ogg ggode tilskudsmuligheder. g Det er en meget g levende by med mange studerende.” ”MEGEN MUSIKVIDEN PÅ GRUND AF BYENS MUSIKUDDANNELSER SER ER OG G DE D DET KREATIVE TV M MUSIKMILJØ.” LJJØ Ø” ”Kunstnerisk mangfoldighed med mange festivaler (Jazzfestivalen, Spot, Festugen), foreninger, undergrund, internationale tilbud – alle genrer er godt repræsenteret.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Støtteordninger er gode: rytmisk udvalg og differentierede indsatspuljer. Et varieret udbud af bygninger fra fx Atletion til Fatter Eskild. En mangeårig tradition for musik i byen og en stærk musikkultur.” ”Det musikalske vækstlag har stor talentmasse, mangfoldighed og kvalitet.” ”Megen musikviden på grund af byens musikuddannelser og det kreative musikmiljø.” ”Byens størrelse, strukturer og beliggenhed. Koncentrationen indenfor Ringgaden. Studieby.” ”MUSIKKEN HAR ET KVALITETSBEVIDST PUBLIKUM. BYENS INSTITUTIONER HAR EN KVALITETSPARATHED.” ALIT ALIT TE ETS TS SP PAR RA HED D ”Samspil og tværgående kommunikation.” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”GODE RAMMER GENERELT, MEN MUSIKSKOLERNE K M MANGLER FOR OR A ALVOR LVO VOR P VO PLADS.” AD D ”Der findes gode rammer og institutioner og en fornuftig tværgående kommunikation.” k i ” ” Efter mange års stilstand sker der nu noget indenfor det kompositoriske område. De studerende driver det.” ”Musikken har et kvalitetsbevidst publikum. Byens institutioner har en kvalitetsparathed.” ”Indenfor det klassiske er der et fælles ansvar for fødekæden, en fornuftig, tværgående kommunikation og samspil mellem


amatører og professionelle. Der er et mangfoldigt kernepublikum. Der er opbrud i genrer og et ungt, skabende musikmiljø.” ”Gode rammer generelt, men musikskolerne mangler for alvor plads.” SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Det er svært at få engageret kulturjournalistikken. Den formidler historier frem for kultur. Det er svært af få kritik, især for jazzen. De enkelte kulturredaktioner besidder ikke nok viden om kulturens fagområder.” ”Er Århus for meget provinsby til at kunne komme ud i verden? ” ”Fokus på institutioner frem for på initiativer.” ”Manglende nytænkning i markedsføring og publikumsudvikling.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Netværket trænger til udvikling: Der mangler vilje, viden og evne til at komme ud, og der mangler videndeling.” ”Der mangler professionelle (f.eks. pladeselskaber), som kan udvikle musikken til forretning. Management, bookingbureauer etc. flytter til København.” ”Der mangler en kobling mellem musik og erhverv. Vi efterspørger mæcènagtige tiltag og erhvervskroner til miljøet for at EN N DE DER R ER ER F FOR OR R ME MEG GE ET DR DRYP RY YP PP P PE PER ER RII OG IK R KKE NO OK S fastholde talentet og udvikle det.” ”Mere fokus på internationale navne og bedre udnyttelse af dem, der kommer til byen, fx masterclasses.”

ORE PE E REGNSKYL.” R EGN NS S

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Netværket er ikke tværgående nok.” ”Internationale navne skal udnyttes til fx masterclasses.” ”Der mangler nytænkning indenfor markedsføring.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Udendørs-arrangementer vanskeliggøres af myndigheds-begrænsninger.” ”Gode støtteordninger, men der er for meget drypperi og ikke nok store penge-regnskyl.” ”Århus investerer ikke nær så mange kulturpenge som byer, vi kan sammenligne os med (Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers).” ”DER MANGLER RUM M TILL FRIE FR AKTØRER,, - RUM RU RUM MED MED ME D BASISNØDVENDIGHEDER.” BASIS SNØDVEND ØDVEND DIGH GH D R. ”Der mangler rum til frie aktører, - rum med basisnødvendigheder.” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”Århus mangler erkendelse af egne svagheder og falder på halen for det udenlandske.” ”Århus er meget isoleret i forhold til samarbejder, og der mangler dialog med København.” ”Der er en markedsgøring af lokalerne.” ”Musiklivet består af en masse små lukkede celler og orkestre, som ikke har kontakt med hinanden.” ”Organisatorisk mangler der kontakt til de statslige kasser og mellem stat og kommune.” MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Der findes netværk mellem kulturbrugere og kulturaktører.” ”Det er vigtigt at fokusere på de spin-off værdier, der er i debatten om 2017 og vigtigt at have netværk og distributionsstrategier. Det må ikke blive et kultureliteræs. Man skal have mulighed for at være med hele vejen. Det er vigtigt at turde formidle mest


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

muligt af det, der sker i processen fra nu – også lærepengene – altså de gange vi tager fejl. Vi skal fastholde alle initiativer og erfaringer.” ���Nye teknologier giver mulighed for formidling i mere atomiserede netværk, og folk kan involveres fra start.” ”Støtte eksperimenter. Skabe nye historier via succeser og fiaskoer. Formidle processerne.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”En koordinering af netværk og miljøer.” ”Udvikling af et sted for vidensopsamling og videndeling, fx etablering af en netværksportal (”døgnvagt for kultur”), hvor man kan udveksle ideer, erfaringer og udnytte hinandens viden, spørge til råds, have mentorordninger etc. på frivillig basis. Udnytte ressourcerne og akkumulere viden med henblik på rådgivning.” ” ”Glokalisme” - udnytte det internationale potentiale og styrke internationale samarbejder – f.eks. Århus - Berlin.” ”Styrke pressen og koblingen til erhvervslivet.” ”Kortlægge og udnytte verdensmusik i Århus.” ”Lade sig inspirere af fx Roskilde Festivalen og Tversted Jazzfestival.” ”Spotfestivalen er det eneste sted i Danmark,, hvor branchen mødes. Det ville være fint med flere steder.”

” ”GLOKALISME” - UDNYTTE DET INTERNATIONALE POTENTIALE OG STYRKE INTERNATIONALE SAMARBEJDER ER E R–F F.EKS. ÅRHUS U - BERLIN BERLIN.” N. BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Der skal opbygges netværk og et sted, hvor det er muligt at mødes, hvor de formelle krav til lokalet er godkendt og i orden, et sted hvor undergrunden kan mødes, hvor der er en scene og en bar etc.” ”Frirum der er brugerstyrede.” ”I Gellerup skulle man arbejde med vaner, berøringsangst og fordomme blandt arrangører og publikum.” ”Der er et stort potentiale for kunstnerisk og publikumssamarbejde på tværs af institutioner mellem forskellige kulturelle institutioner fx jazz på Aros.” ”Foreningslivet skal udvides til at gå på tværs af institutioner og områder.” ”Samarbejde på tværs af institutioner – uanset etableringsgrad ogg p på tværs af p privat/offentligt skal udbygges.” g g / g ejerskab j ygg

”NETVÆRK ER EN LØFTESTANG PÅ TVÆRS. MAN SKAL TÆNKE UD AF AF BOKSEN, BOKS OK K - TÆNKE ÆN Æ N GRANDIOST.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Etablering af produktionscentre, som kan være et omdrejningspunkt for de aktive: fx Godsbanen.” ”Bruge 2017 som løftestang.” ”Der er uudnyttede muligheder indenfor netværk, der kan udbygges og store potentialer i det differentierede vækstlag og dets samspil med erfarne produktionssteder. ”Netværk er en løftestang på tværs. Man skal tænke ud af boksen, - tænke grandiost.” ”Netværk er foreningskonstruktioner og større institutioner. Man skal passe på med at formalisere for meget.” ”Et stort netværk er ikke en god idé, men det er fx et flydende projektorienteret netværk.” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”Et tværæstetisk systemskifte. Man kunne overveje at mikse de forskellige kulturelle genrer og evt. have et overordnet tema, der f.eks. hedder systemskifte – som tiltag i byen. Det kunne definere regionen som en dynamisk talentregion.” ”De regionale sammenhænge er bange for os. For at nedbryde barriererne kunne man starte med talentudvikling.” ”Samarbejde med amatører.” ”Talentudvikling internationalt: strategisk samarbejde mellem musikskoler, uddannelsesinstitutioner, de udøvende lag osv. Fx et samarbejde som det, der er mellem Oslo/Stavanger, Manchester og Århus.”


TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Vi skal undgå at komme til at sidde fast i de gamle historier om 80’erne og lillebror-forholdet til København, - mageligheden og arrogancen hos erhvervslivet.” ”Vi skal undgå for meget snak, for lidt handling.” ”Det er godt med nye medier, men vi skal også nå dem, der ikke bruger disse. Der skal formidles til alle grupper.” ”Der kan let opstå manglende tillid til processen, hvis man kun kan se kortsigtede resultater.” ”Det er en udfordring at skabe liv og få sat processer i gang, der ikke nødvendigvis skal præstere det fine resultat med det samme.” ”Fejlfri kunst er kedelig.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Ressourceknaphed der medfører, at visionerne omkring Århus’ enestående kobling af uddannelser, orkestre og spillesteder ikke virkeliggøres.” ”Branchen rejser væk og viden og økonomi forsvinder.” ”Der mangler samarbejdsvilje mellem organisationer og institutioner i Århus, Jylland og Danmark.” BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Det er en trussel, hvis man ikke får udviklet publikum.” ”Manglende tilhørsforhold og angst for det nye. Det gælder unge, det gælder mennesker med anden etnisk baggrund ogg ggg ”P ”PR PRO PR RO RO OD DUKT DU KTION NS SCEN SC ENT TR T REN RE EN NE E MÅ mennesker indenfor det kunstneriske segment.” ”Manglende åbenhed fra de bevillgende myndigheder, brandvæsen, politi m.fl.”

KKE BL BLIV LIV

US

BASE SER R

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Produktionscentrene må ikke blive huslejebaserede.” ”Den musikalske fødekæde må ikke brydes.” ”Der ønskes åbenhed fra de bevilligende myndigheder.” ”Angsten for det nye er en udfordring, ligesom når man går ind ad døren på tværs af institutionerne.” ”UDFORDRENDE DE AT U UDVIKLE STREET-KULTUREN, ET-K E T-K KU K ULLT UL LTU TUREN TU URE UR EN,, AT BEVARE B VARE FØDEKÆDEN.” FØD ØDE DE DE EK KÆDEN.” ”Der er en berøringsangst for at få fat i alle grupperinger.” ”De bevilgende myndigheder er en udfordring.” ”Lokaler der kommercialiseres og ikke er brugerstyrede. Der er en risiko for, at ’hjemløse’ får et sted uden, at det bliver knyttet til en bestemt gruppe.” ”Udfordrende at udvikle Street-kulturen, at bevare fødekæden.” ”Svært at få musikerne til at blive på musikskolerne, især blandt nicheinstrumenterne.”

”SVÆRT AT FÅ MUSIKERNE TIL AT BLIVE PÅ MUSIKSKOLERNE, USI S KSK SI SIK KSKOL OLE LERN ERNE RNE NE N E, ISÆR ISÆ ÆR B ÆR BLANDT L AN NDT DT TN NICHEINSTRUMENTERNE.” ICH IC CHE EIIN EIN INS NSTR N STRU STRUM RUM UM ME M ENTER RNE ” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”Provinsiel elefantitis - 2017 må ikke blive på bekostning af sustainability.” ”Festugesuppedas, vi har fadøl nok til hverdag – vi skal spænde buen og spidse pennen.” ”Business as usual? (isolation og snæversyn).”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 7: MUSIK OG BYEN Referat fra paneldebatten

Palle Kjeldgaard Det var ret kendetegnende i eftermiddags, at de rytmiske folk og de klassiske sad hver for sig. Ret typisk, desværre, med sådan en måde at dele sig op på, der egentlig er det modsatte af ønsket om at have en bred debat. Men jeg er jo repræsentant for en af de ”dyrere” kulturinstitutioner, og jeg har endda taget noder med. Vi er for øjeblikket ved at indspille og øve musik af Carl Nielsen, der faktisk i sin tid blev spurgt, om han ville komponere en kantate til Landudstillingen i Århus i 1909. Han var yderst skeptisk og skrev bl.a., at ”jeg har aldrig her i landet set en fest, hvor man oplevede noget, der bare lignede ånd og talent”. Men han skrev kantaten, kom over og dirigerede den og var faktisk positivt overrasket over ensemblets kvalitet. Der var så også hjælp fra Göteborg. I kantaten synges bl.a., at ”vi trænger til at tro på vores styrke”. Her i forbindelse med 2017 står vi måske i en lignende situation. Vi bør spørge os selv: Skal vi være det, og vil vi være det? Jævnfør kommentaren i eftermiddags om ”provinsiel elefantitis”. Jeg går meget ind for et Kulturhovedstadsprojekt. Problemet er lige nu, om vi er tændte nok på processen. Det, der er Symfoniorkestrets elementære problem, det er, at vi kører med underskud. Når vi snakker Kulturhovedstad, må vi tage afsæt i, hvad situationen er til den tid. Der er en vis grund til bekymring. Er der politisk vilje? Hvis den er til stede, skal den altså vise sig inden alt for længe. Ellers bliver det håbløst. Det er også vigtigt at huske på, at vi ikke kun skal være Kulturhovedstad i 2017. Vi skal være det i dag, og vi skal være det i 2018. Vi håber, at orkestret skal udvides, og at vi får muligheden for at udnytte de nuværende ressourcer bedre. Man har i Århus bygget et fantastisk musikhus, for meget få kommunale midler i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium. Det hus udnytter vi alt for dårligt, og hvis vi vil satse på kultur, så kan de synergier udnyttes endnu bedre. Alting har været sådan lidt på husmandsniveau: ”Vi vil gerne have det, men det må ikke koste noget.” Sådan kunne det også gå hen og blive for Kulturhovedstaden. Det er mit indtryk, at det klassisk-symfoniske musikliv i Århus er velfungerende i forhold til byens størrelse. Den Jyske Opera har base i Århus, og vi har et godt musikliv i kirkerne. Vi er på den rigtige side af den kritiske masse. Og hvis der skal være en Kulturhovedstad, så er Århus det rigtige sted. Men uden den politiske opbakning går det ikke. Uden den er jeg bange for, at Carl Nielsen får ret. Astrid Elbek Jeg har mest forholdt mig til, hvor vi er lige nu, og så kommer 2017 jo alligevel, hvad enten vi piber eller synger. Forudsætningen er, at vi får den opbakning, der skal til, for vi kan ikke udrette så meget i øjeblikket, hvis ikke vi får midler. På Det Jyske Musikkonservatorium dækker vi bredt med både klassisk, rytmisk og elektronisk musik, og det tror jeg efterhånden, alle er glade for. Jeg spurgte de nye studerende, om de havde valgt dette konservatorium, fordi det var for svært at komme ind på et af de andre. Og det var klart flertallet, der svarede, at de havde tilvalgt dette konservatorium bevidst pga. bredden. Vi vil gerne kende til noget andet, end det, hvor vi kommer fra. Det synes jeg er væsentligt, at de unge mennesker tænker sådan.

I PANELET: Palle Kjeldgaard, chef, Århus Symfoniorkester Astrid Elbek, prorektor, studieleder og docent Det Jyske Musikkonservatorium, formand for bestyrelsen for Voxhall Bjarke Svendsen, Foreningen LJUD, medlem af bestyrelsen for Voxhall Jakob Edut og Sine Maria Vinther, koncertarrangører, Rock Århus


Der er tre vigtige ting at holde sig for øje, når vi taler om at styrke musiklivet. Den første handler om bredde og talent. Et konservatorium er selvfølgelig afhængigt af, at der findes nogle talentfulde mennesker. Det skal være let at komme til at spille, uanset hvor man bor. Man skal kunne møde nogen, der spiller musik. Og det er faktisk et problem: Der er for mange, der ikke møder musik helt tæt på. Vi giver ikke børnene en måde at hægte sig fast på. Vi gør ikke nok for at vække interessen. Det gælder også uddannelsen af musiklærere til folkeskolen. Og musikskolerne har, så vidt jeg ved, landets længste ventelister. Der går for meget talent og musikinteresse spildt. Man har talt om, at det generelle musikalske dannelsesniveau i landet er dalet siden 70’erne. Folk synger simpelthen ikke så godt, som de har gjort. Eliten klarer sig stadigvæk, men det er amatørniveauet, der er faldet. Og det er måske godt nok for konservatoriet, men det er ikke godt for landet. Så jeg kunne ønske mig et løft af de almene kompetencer. Der burde være flere tilbud. Noget mere klubagtigt. For det skal ikke nødvendigvis være finkulturelt, eller en bestemt stilart. Niveauet skal have et løft. Den anden ting, som er i samme boldgade, har noget at gøre med det uetablerede og det etablerede. Der er nogle, der slet ikke indgår i en etableret sammenhæng, men som har nogle rigtigt væsentlige musikalske bud. Og dér tror jeg, at vi som etableret institution er for dårlige til at række ud efter folk. Man tvivler på, om man overhovedet vil ind på konservatoriet, læse noder osv., og om man overhovedet kan snakke med de mennesker, der er derinde. Vi bør skabe en fælles legeplads. Måske kunne det nye produktionscenter blive sådan et mødested, det håber jeg i hvert fald. Vi må finde ud af at bruge hinandens styrker. De etablerede institutioner får mange opgaver. Jeg bliver spurgt om mange ting, som jeg ikke kan svare på. Vi bør have nogle kontakter udadtil. Det er noget, jeg synes vi har en forpligtelse til. Men jeg ved også, at vi løber stærkt i forvejen. Vi har nogle erfaringer med visse ting, men ikke med andre, og der skal vi kunne indoptage. Det skal være en konstant proces, der kan give energi. Det tredje er det, vi har kaldt glokalisering. Der er det paradoks, at omkring en sjettedel i Århus er indvandrere, men vi kender uendeligt lidt til alle de musikkulturer, de har. Det er et spild, også af talent. De føler ikke, at symfoniorkestret eller konservatoriet kan være noget for dem, hvis ikke vi formår at række ud. Vi har samarbejdet med bl.a. Det Danske Institut og konservatoriet i Damaskus. Vi fik lavet en masse forskellige typer samarbejder, og det var enormt givende for alle involverede. Én af udløberne er, at konservatoriet nu prøver at opbygge et mere globalt musiknetværk, og det gør vi ved at samarbejde med tre andre skandinaviske musikkonservatorier. Alle har forskellige kontakter i Mellemøsten og i Afrika. Så nu prøver vi at samle alle de venner fra mange forskellige lande og steder, og de skal så mødes og spille sammen på en camp, et unikt sted, som er World Heritage Unesco Site, fordi det rummer en kombination af usædvanligt mange kulturer. Måske kan den slags projekter på sigt føre til, at vi lettere kan snakke med vores venner i Gellerup. Det tror jeg er noget af det, Århus skal satse på. At få et stort udsyn, som vi kan bruge i vores mikrokosmos. Bjarke Svendsen Som alle andre synes jeg selvfølgelig, det er et drømmescenarie, hvis Århus kan blive Kulturhovedstad, fordi det kan skabe en diskussion og få etableret noget, der kan overleve efter det år. Men før alle bliver for ivrige og begynder at diskutere en masse indhold, vil jeg sige, at det er vigtigt først at få nogle rammer på plads. Her er der forskellige niveauer. For det første pressen: For mig at se, er det vigtigt så tidligt som muligt at få engageret pressen positivt i det her projekt. Det er meget vigtigt for at komme helskindet igennem det. Fordi kulturpenge ofte er lidt upopulære penge, der er nemme i stedet at omdanne til børnehavepenge osv.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Det er vigtigt at få fortalt nogle positive historier om kulturpengene. At give folk mulighed for at engagere sig. Derfor skal vi hjælpe pressen. Vi er privilegerede i Århus, fordi det er en by med mange uddannelsesinstitutioner. Vi burde kunne få uddannet unge i at skrive kulturjournalistik, gennem fag som Æstetik & Kultur og humaniora generelt. Det kan resultere i en god sparringspartner i pressen. Det er vigtigt at få opkvalificeret kulturjournalistikken til at blive en journalistik, der ikke bare er interesseret i historier, men faktisk i kultur. På politisk niveau: Politikerne bærer en meget stor del af ansvaret for, at det her skal lykkes. Man skal opstille nogle differentierede mål for, hvad musikken skal, og for hvad, der skal være af arrangementer for børn, hvad der skal være af avantgarde osv. Hvis ikke man gør det på et tidligt tidspunkt, ender man hurtigt i en mudret diskussion. Det betyder ikke, at man skal afmontere armslængdeprincipperne. Det skal bare bevirke, at de folk, der skal arbejde frem mod det her, får en idé om, hvad det er, de skal arbejde frem mod. Ellers får man hurtigt en situation, hvor folk står og slår hinanden i hovedet med hvem, der skal fremhæves, hvem der skal have midler osv. Man bør fra politisk hold gøre det meget klart for disse personer, at det ikke handler om at arbejde for at fremme et bestemt miljøs interesser. Det her skal først og fremmest arbejde for Århus. Man skal ikke bare sørge for, at der bliver præsenteret mest muligt avantgarde. Det er en fest for århusianerne, simpelthen. Det handler om at få processen til at blive god. Mere konkret i forhold til musikken kunne jeg, derfra hvor jeg kommer, godt tænke mig en større anerkendelse af det arbejde, vi laver. Der er et skel mellem institutioner og selvstændige aktører. Og når man skal opkvalificere i Århus, gøres det ofte ved at styrke institutionerne. Mange af de væsentlige musikalske bidrag kommer også fra de selvstændige aktører, men det afspejles ikke i den måde, man kulturpolitisk satser på. Nogle gange burde man have bedre øje for de store vækstpotentialer her – vækstpotentialer, der ofte kan være større end i institutionerne. Det, synes jeg ville være modigt og vigtigt. Den rytmiske musik er en meget autodidakt kultur, som måske bedre kan håndteres af de små arrangører. Derfor burde man give dem bedre vilkår for at udføre deres arbejde. Det har man gjort med succes i fx Göteborg og Stavanger gennem bidrag til arrangørforeninger. Et sted som Musikcaféen har været gode til at præsentere vækstlaget. Men vækstlaget må gerne slide for det. Jakob Edut og Sine Maria Vinther Vi er nye koncertarrangører i Århus. Vi startede med at booke Voxhall med stor succes ved det første arrangement med to upcoming Århusorkestre sidste år. Vi har siden arrangeret to koncerter bl.a. i et samarbejde med Frontløberne og SPOTfestivalen. Det er gået meget hurtigt, og det har været en turbostart at komme ind i byens musikliv. Hvis man vil, og vil tage chancer, så kan man. Det har måske været let, fordi der er tale om rockmusik. Vi bruger Facebook som kanal til at komme ud blandt publikum, og har en base af frivillige, som vi kan kontakte, når vi har brug for hjælp. Vi har kun søgt underskudsgaranti fra kommunen et par gange, uden at skulle bruge den. Vi er blevet taget godt imod af ROSA, som med det samme tog imod vores engagement. Det var et dejligt skulderklap for en nystartet forening. Diskussion TREVOR DAVIES: Hvilke træk ved Århus er positive for musikere? UKENDT DELTAGER: Århus er indenfor rytmisk kor det største miljø i Norden, måske i Europa.


OLE JØRGENSEN: Århus savner virkelig mindre spillesteder til fx jazz. Der mangler en erstatning for Bent J, som brandede Århus udadtil bl.a. i nordiske sammenhænge. TREVOR DAVIES: Hvad indbefatter et musikalsk produktionscenter? BJARKE SVENDSEN: På tværs af genrer eftersøges fire vægge, et PA-anlæg og en bar. TREVOR DAVIES: Hvilke forpligtelser ligger der, når man definerer et sted som et produktionscenter? ASTRID ELBEK: Voxhall spiller rock på én scene. Så kommer der en scene for verdensmusik, og så kommer der endnu en scene og et produktionscenter med øvelokale m.m. Billedet på, hvad man egentlig har brug for er vel egentlig et forsamlingshus. Det er ikke det, der ligger i Voxhalls anden scene og produktionscentret. Men Voxhall er ikke færdigudviklet. MARTIN LAI: Fatter Eskild kunne være en erstatning, som et sted med fire vægge, en bar og et anlæg. OLE JØRGENSEN: Der findes et vækstlag, der kaster sig ud i at spille på mindre steder. TREVOR DAVIES: I Amsterdam tænker man spillesteder meget større, med flow og kredsløb. KIM MIKKELSEN: Det er et stort problem i Århus, at der ikke er plads til upcoming bands. Der er et kæmpe behov for, at kommunen tilfører den rytmiske musik nogle flere midler. Det er meget svært for de unge bands at trænge igennem nogen steder. Vi skal støtte forskellige steder ude i byen – forskellige små steder, og netop ikke centre. Orkestrene skal sælge sig efter krone-til-krone-princippet. TREVOR DAVIES: Vi har institutionaliseret musiklivet. De, der ikke er i disse lag, er efterladt i et tomrum. Spørgsmålet er, om byen vil have et musikliv, der er pakket ind i institutioner eller er frit udviklende. UKENDT DELTAGER: Vækstlaget er lidt for mageligt, selvom jeg har vildt stor respekt for det. Der er rigeligt musikliv, der skal være plads til. Men det skal ikke være for let. Man skal arbejde for det. Sker filtreringen tilfældigt nu? Er det den bedste, der overlever? BJARKE SVENDSEN: Mange genrer har overlevet, selvom de ikke har haft et spillested. Mulighederne for at lave koncerter er der. Der findes også midler, man kan søge. Kendetegnet for Århus er, at man slider lidt for det. Danske upcoming musikere opfører sig en lille smule forkælet, når man sammenligner med udlandet. Der kommer man ind i miljøet ved at spille koncerter nok og rende folk på dørene. Det nytter ikke at læne sig tilbage for at vente på telefonopkald. ASTRID ELBEK: For mange år siden traf man en form for politisk beslutning for den rytmiske musik som pendant til den klassiske musik. I slutningen af 70’erne forsøgte man at institutionalisere nogle bands. Det faldt ikke ud til musikkens fordel. Dette erstattede man derfor med støtte til nogle spillesteder. Men spillestederne er ikke altid ledet af folk, som er uddannede til at vælge den rigtige musik. Vil man få mere kvalitativt ud af at støtte udvalgte musikere og orkestre? MARTIN LAI: Tiden er til, at der kommer et par spillesteder, som er mere åbne og ikke så institutionaliserede.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

ASTRID ELBEK: Hvis der var mere støtte i ryggen på musikerne, ville det ikke være så risikofyldt for spillestederne, at tage dem ind. PALLE KJELDGAARD: Hvem skal have lov at komme på scenen? Der er mange, der vil, og der skal være en vis udvælgelse. Man kan overveje halv tarif. Eller man kan prøve at lave institutionaliserede ensembler, som tidligere. Jeg sidder som en magtbastion, som har været med til at ansætte over 100 musikere som er livstidsansatte, der får en ordentlig løn fra nu og frem over i mange år. Jeg vælger hele tiden musikere blandt mange andre. Dette er dyrt uddannede musikere. Ud af 17 var der sidste gang ingen, der var gode nok. Det hele kommer an på, hvor man vil have, at niveauet skal ligge. Generalsekretæren for Kulturhovedstaden i Stavanger var udsat for meget negativ presse. Kulturjournalisterne talte ikke om kunsten, men om hvad der mangler i pengekassen. De vil garanteret have den samme indfaldsvinkel til Århus som Kulturhovedstad 2017. Hvor er de begavede musikskribenter, når de få gamle og gode er døde? Vi burde kunne komme i kontakt med Journalisthøjskolen og ad den vej få en bedre pressedækning. TREVOR DAVIES: Hvad skal der til og hvad skal du, Palle, bruge for at udvikle Symfoniorkestret frem over? Hvordan ser du din opgave? PALLE KJELDGAARD: Det er en tostrenget opgave for at få succes som symfoniorkester. Selvom det er blevet mainstream, så er der også blevet et større publikum til det specielle. Vi skal udvikle det specielle. Vi skal formidle. Vi skal lave opsøgende koncerter, produktudvikle, tage ejerskab for talentudvikling, lave Rap-o-Phonia… Vi skal vide, hvad vi gør, hvornår. Vi skal være ekstremt gode til at fortælle, hvad vi gør, hvornår. TREVOR DAVIES: Kan man overføre den tilgang til det rytmiske? UKENDT DELTAGER: Den rytmiske musik kan ikke gøre det, for den har ikke den hierarkiske struktur. Hvordan får man en klarere strategisk tænkning indenfor det rytmiske? ASTRID ELBEK: Jeg kan ikke svare på spørgsmålet. Der er ting, der har kunnet eksistere på private vilkår, med privat initiativ, med en smule subvention. Der mangler et jazzsted. Det er nødvendigt med støtte, men så mister man også noget af anarkiet og initiativet. Der er risiko for at splitte miljøet ved at institutionalisere. Derfor er det måske også bedre at støtte musikerne. Det kræver en eller anden form for vurdering og nogle til at bedømme, hvem der kan gøre sig fortjent til støtte. UKENDT DELTAGER: Der er ildsjæle som har fingrene nede i mulden, som ved, hvad der er noget værd i miljøet. De finder talenterne, præsenterer dem og hjælper dem på vej. Det er en slags kuratorvirksomhed. Det kunne være en af vejene frem. Man kunne have nogle personer, som havde den slags funktion. Det ville give en form for anerkendelse. THORKILD: Hvis jeg skal opleve noget stort føler jeg, at jeg selv skal rejse efter det, fx opera. Er det også sådan indenfor den rytmiske musik? PALLE KJELDGAARD: Vi satser også på store internationale stjerner, som skal være her indimellem, men vores egne skal også plejes, og midlerne er ikke til meget af den slags. Stjernerne koster meget, meget mere end de lokale. Gæstende opera er for dyrt at bringe til Århus. Den Jyske Opera har fået et markant kvalitetsløft de seneste tre år, efter der er kommet ny chef. Men


Den Jyske kan ikke konkurrere med den Kongelige Opera eller udenlandske, fordi midlerne er markant færre. SIGNE: Hvis man skal have store oplevelser inden for rock, så skal man udenfor Århus til London, Aalborg, København… BJARKE SVENDSEN: Jeg oplever mange meget vigtige navne i Århus. PALLE KJELDGAARD: Græsset er altid grønnere andre steder. Der er en udpræget Horsensificering, der gør sig gældende i vores kulturliv. ASTRID ELBEK: Det er ligegyldigt, om de største kommer til Århus. Man kan køre efter dem, hvis man vil se dem. Det nødvendige skal være i byen, og det går sådan set godt nok. Men der er nogle genrer, der er udsultet, som fx. jazz. UKENDT DELTAGER: Det er de små nye, der skaber kulturen. Det er et spørgsmål om hvem, der kommer hvornår. Hvornår kan de skabende give input? Hellere give midler til de små skabende. Man behøver ikke give midler til de store navne.


Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk


http://www.aarhus2017.dk/uploads/090914_OpsamlingSWOT_dokument_SWOT_7Musik_web.indd