Page 1

Aarhus Roklub

Aarhus Roklub 1886 - 2011

125 책r og stadig fuld af liv! 1


Aarhus Roklub 1886-2011 - 125 år og stadig fuld af liv!

Udgivet af Aarhus Roklub i anledning af foreningens 125 års jubilæum 29. oktober 2011.

Aarhus Roklubs leve:

Anvendes ved generalforsamling, standerhejsning, standerstrygning og andre mærkedage i foreningen, oftest som afslutning på en tale. Mens alle står oprejst, udtaler taleren første linie alene og alle falder ind på resten: Aarhus Roklub længe leve Hurra Hurra Hurra Hurra-hurra-hurra Hold jer livlige!

Aarhus Roklubs skåltale:

Anvendes i festligt lag, idet alle deltagere rejser sig, løfter deres glas og sammen udtaler ordene: Du gamle ven som for mig står Nu skal du vejen vandre Vi ses ej mere på denne jord Du blandes med de andre Af vejen for helvede Der kommer en skøller En dobbeltskøller Sæt i Sæt hårdt i Skod væk SKÅL! 2


Indholdsfortegnelse Disclaimer ..................................................................................................................................2 Bestyrelsen anno 2011...............................................................................................................4 Tillykke (Formanden, DFfR)....................................................................................................5 Aarhus Roklub gør os gladere (Borgmesteren, Aarhus).......................................................6 En af de ældste bliver ældre (Formanden, Idrætssamvirket i Aarhus)................................7 125 års jubilæum (Formanden, Aarhus Roklub)...................................................................9 Om dette jubilæumsskrift........................................................................................................10 Begyndelsen..............................................................................................................................11 Udflytning fra Søsporten.........................................................................................................13 Kampen om Søsporten............................................................................................................18 Aarhus Roklub 1987-1991.......................................................................................................21 Succesrig langtur til Stockholm..............................................................................................25 Eftermiddagsdamerne.............................................................................................................28 Morgenroerne...........................................................................................................................31 Bogensholmsangen 2009.........................................................................................................34 Video om seniorroning i Aarhus Roklub..............................................................................37 Langdistancekaproning...........................................................................................................38 Danske robåde til Hong Kong................................................................................................41 Roture i udlandet......................................................................................................................44 Medlemskriser..........................................................................................................................47 Nye lokaler ved Rostadion, Brabrand sø...............................................................................51 Ungdomsroning 1986-2011....................................................................................................57 Kaproning 1986-2011..............................................................................................................66 Maria og de mange kasketter ….............................................................................................77 Et VM-Gulds reflektioner.......................................................................................................81 Indendørsroning og Åbne Jyske Mesterskaber 2004-2012 ................................................89 Sommer Otter Grand Prix......................................................................................................93 Veteran kaproning ...................................................................................................................96 Aarhus Roklubs Venner...........................................................................................................98 Medlemstal..............................................................................................................................100 Æresmedlemmer....................................................................................................................103 Andre æresbevisninger..........................................................................................................105 Mesterskaber...........................................................................................................................108 Materiel....................................................................................................................................112 Bestyrelser...............................................................................................................................116 Korttursfarvand anno 2011...................................................................................................122

3


Bestyrelsen anno 2011

Flemming Niebuhr Formand

Heidi Christensen NĂŚstformand

Mikkel Kristensen Kasserer

Lene HalgĂĽrd Aktivitetschef Havn

Mette Iversen Aktivitetschef Brabrand 4


Tillykke På vegne af Dansk Forening for Rosport ønskes Aarhus Roklub hjertelig tillykke med 125 års fødselsdagen. Med jubilæet markeres en hjørnesten i dansk idrætshistorie og ikke mindst i dansk rosport, da Aarhus Roklub er af de ældste og mest traditionsrige i Dansk Forening for Rosport. Ledere og frivillige takkes for det store arbejde, som lægges i klubben, ved Aarhus Rostadion samt Henning Bay Nielsen Formand, DFfR i Dansk Forening for Rosports hovedbestyrelse og tilhørende udvalg. Aarhus Roklub er en handlekraftig klub med mod til at afprøve nye grene af rosporten, hvilket har været medvirkende til at præge udvikling i andre roklubber. Aarhus Roklub deltager i alle rosportens tilbud med både indendørs og udendørs roning på hav og sø, hvor Aarhus Rostadion er til glæde for klubbens bredde og eliteroere. Klubbens mange aktiviteter kan også ses ved, at Aarhus Roklub de senere år har høstet Danmarksmesterskaber og netop i jubilæumsåret var Aarhus Roklub repræsenteret på letvægtsdobbeltfireren, som blev U23 Verdensmestre. Det vidner om en fremgangsrig klub med et meget stort potentiale. Rigtig hjertelig tillykke med de 125 år. Henning Bay Nielsen, Formand Dansk Forening for Rosport

5


Aarhus Roklub gør os gladere På byens vegne er det mig en stor glæde at ønske Aarhus Roklub tillykke med 125 års jubilæet.

Jacob Bundsgaard Borgmester, Aarhus

Aarhus Roklub er et fint eksempel på den mangfoldighed inden for foreningslivet, som kendetegner Aarhus - og som giver Aarhus og aarhusianerne så mange muligheder. Samtidig er klubben også eksponent for den enestående rummelighed, der er i det danske foreningsliv; her er plads til alle – unge, gamle – kvinder, mænd – nybegyndere og erfarne, motionisten og eliten.

Aktiviteterne i Aarhus Roklub viser desuden, at store oplevelser ikke nødvendigvis behøver at koste mange penge. Aarhus har så meget at byde på; det gælder bare om at udnytte de mange muligheder. Aarhus Roklub har nu i 125 år sørget for, at roglade aarhusianere kan få deres lyst stillet, både når det gælder sportslige ambitioner, motion, dejlige naturoplevelser og godt kammeratskab. Når man går en tur langs vandet, ser man ofte en flok ivrige roere, der baner sig vej gennem bølgerne. På vindstille dage, hvor vandet ligger spejlblankt hen, giver det et betagende indtryk af liv og bevægelse. På andre mere blæsende dage giver roerne et fascinerende indtryk af styrke og udholdenhed. Vi har en fantastisk levende og spændende by, og i gå- eller cykelafstand har vi en ubeskrivelig dejlig natur. Det skal vi påskønne og værne om. Det gør Aarhus Roklub, og derfor er klubben trods sin høje alder fuld af liv og aktivitet. Jeg vil sige tak, fordi klubben nu i 125 år har været med til at få blodet i Aarhus til at rulle lidt hurtigere - og har gjort så mange aarhusianerne friskere og gladere. Jacob Bundsgaard, Borgmester i Aarhus 6


En af de ældste bliver ældre – Aarhus Roklub En boghandler, en bryggeriejer, en apoteker, en konsul og andre fremsynede mennesker havde i 1886 sikkert ikke drømt om, at ideen om en roklub i hjertet af Aarhus også skulle eksisterer 125 år efter. Du skal være godt oppe i årene, hvis du kan huske, at Aarhus Roklub har ligget andre steder, end hvor Søsporten ligger i dag. Fra åens udløb Nels Møller Formand, IdrætsSamvirket i Aarhus Havn flyttede foreningen i 1935 ind i Søsporten i bunden af Træskibs-, Lystbåde og Fiskerihavnen. Denne gamle bygning oser stadig af aktivitet og atmosfære. Ligeledes er de moderniserede og flotte faciliteterne ved Brabrand Sø stadig en del af Aarhus Roklubs aktiviteter. Det har det faktisk været siden ca. 1938. Foreningen har selvfølgelig udviklet sig gennem årene, men tanken om at give medlemmer af foreningen mulighed for at øve roning som motion, og deltage i kaproninger er stadig den fremherskende ide i klubben. Foreningens aktiviteter spænder fra roere i den internationale elite, over motionskaproning til almindelig hyggeroning. Et bevis på at 200 medlemmer i alle aldersklasser sagtens kan forene bredde og elite i samme forening. Skal en idrætsforening overleve i 125 år skal foreningen bygge på fællesskab og aktiviteter som er interessante og vedkommende for medlemmerne. Fornyelse og forståelse fra omgivelsernes ønsker og behov er ligeledes centrale elementer. Et bevis på jeres engagement i rosporten er jeres deltagelse i Aarhus Open Regattaen ved Brabrand Sø. I samarbejder med de øvrige roklubber, og sammen organiserede i de danske mesterskaber. Et stort og flot arrangement, som har høstet stor ros. Endnu et bevis er jeres website. Enhver forening med respekt for sig selv har selvfølgelig en website, som informerer medlemmer og andre interesserede om aktiviteter og andet. 7


Kigger man siderne i gennem, ser man en masse aktiviteter, der er tilrettelagt af frivillige i en velorganiseret forening. Der er aktiviteter for både breddeidrætten og for eliten, og mulighederne er mange. Aarhus udvikler sig hele tiden, og udviklingen på Aarhus Havn får også betydning for Aarhus Roklub. Hele moderniseringen af havneområdet borer sig ind i Aarhus Roklubs historie. Roklubben ønsker, sammen med de øvrige idrætsforeninger på havnen, at området stadig skal være et aktiv for byens idrætsliv. I Idrætssamvirket Aarhus ved vi, at Aarhus Roklub vil arbejde aktivt for liv på havnen og sin eksistens i Søsporten. Mon ikke boghandleren og bryggeriejeren og alle de andre fremsynede mennesker ville være stolte af den forening, som de selv tog initiativ til, og som engagerede mennesker i dag arbejder målrettet og engageret for at udvikle og bevare i fremtiden. Nels Møller Formand i Idrætssamvirket Aarhus

8


125 års jubilæum

Flemming Niebuhr Formand, AR

De sidste 25 år har været kendetegnet ved at Søsporten har skullet nedrives. Jeg sad selv i bestyrelsen dengang i 1986 til 100 års jubilæet, da Borgmester Thorkild Simonsen fortalte at Søsporten skulle rives ned indenfor 2 år. Kommunen havde dengang som nu ingen penge, så kommunal genhusning kunne ikke komme på tale, vi måtte bare se at komme i gang med at spare op. Det har vi så gjort de sidste 25 år og der er tegnet mange huse, på mange forskellige placeringer, på østsiden, på vestsiden og på Marselisborg havn.

Søsporten skulle i første omgang have veget pladsen for en udvidelse at containerterminalen, så skulle der ligge en grænsekontrol på grunden, siden skulle den bruges som chaufførhotel og i sidste omgang står spændingen i øjeblikket om Søsporten får lov at bestå eller om der skal være en kanal hvor huset ligger i dag. Søsporten har nu stået i stampe i 25 år og det har sat sit præg på bygningen. 25 år med kun nødtørftig vedligeholdelse af den konstant nedrivningstruede bygning kan tydelig både ses og mærkes. I mens vi har brugt umådelige kræfter på at bygge Søsporter, har Brabrand Rostadion fået sig et super flot og dejligt nyt klubhus. Kong vinter oversvømmede Rostadion 2 gange i vinteren 2007 og efter et par tilløb stod det nye klubhus færdig i 2010. Jeg håber hermed at kommunen vil fælde den endelige dom over Søsporten i en fart, så vi kan komme til at koncentrere os om det det hele drejer sig om, nemlig roning. Vel roet -()Flemming Niebuhr Formand Aarhus Roklub

9


Om dette jubilæumsskrift Lørdag d. 29. oktober 2011, var det 125 år siden at Aarhus Roklub blev stiftet. Vi fejrede det på behørig vis, med gallamiddag og dans i roklubbens bådhal i Søsporten - et gilde der var fordums tider værdigt. I den anledning, er dette jubilæumsskrift, på foranledning af Aarhus Roklubs bestyrelse, blevet mig til del at sammenfatte. Skriftet koncentrerer sig om de seneste 25 års historie og der henvises til Aarhus Roklubs 100 års jubilæumsskrift: ”Aarhus Roklub Claus J.O. Justesen 1886-1986”, for detaljer om foreningens første 100 års historie. Dog har jeg undtagelsesvis, i forlængelse af dette ”forord”, valgt af bringe selve begyndelsen - en artikel jeg engang faldt over, som klubbladsredaktør, og som ikke er bragt i 100 års skriftet. Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget med artikler, billeder, oplysninger og/eller støtte, for den imødekommenhed og velvillighed, jeg er blevet mødt med. En særlig tak skal rettes til Stine Rahbek, Maria Pertl, Flemming Niebuhr og Mia Lybech for den helt ekstraordinære hjælpsomhed, de har vist mig ved indsamling af oplysninger, forslag til yderligere artikler og hjælp i øvrigt. Endvidere vil jeg gerne takke Pia Rønhave for at læse korrektur og Hother Hennings for vedholdende indpiskning. Aarhus Roklubs 100 års jubilæum sluttede med, at Århus Kommune kunne meddele, at Søsporten skulle rives ned pga. udviklingen på havnen. Søsportens endeligt har fyldt meget i de 25 år, der siden er gået og den har derfor fået en fremtrædende placering i dette skrift (i skrevne stund er det dog endeligt vedtaget at Søsporten består). Intentionen med skriftet var oprindeligt at det udelukkende skulle udkomme i elektronisk form, men det er efterfølgende blevet besluttet, at skriftet også skal udkomme i et mindre papiroplag til uddeling blandt roklubbens samarbejdspartnere. Indholdet i dette skrift er blevet udvalgt efter oplæg fra bestyrelsen og med, hvad der efterfølgende opstod af ideer. I de seneste 25 år er der sket en rivende udvikling, indenfor de elektroniske medier, hvilket desværre har medført, at oplysninger der ligger til grund for dette skrift, har været 10


noget mere flygtige end papir og ringbind. Det er derfor mit håb, at roklubben i fremtiden, i højere grad vil sikre, at elementære såvel som spektakulære oplysninger af historisk interesse vil blive forsvarligt arkiveret, så de bevares for eftertiden. Endelig skal jeg beklage, at udfærdigelsen af dette skrift udkommer med en del forsinkelse (men dog noget før 150 års jubilæet som visse spøgefugle har antydet). Aarhus, oktober 2013 Claus J.O. Justesen Redaktør

Begyndelsen

Aarhus Dame Roklub

Klubben stiftedes 14. marts 1922, og blev blandt andet startet på initiativ af Carl Vigild, der var formand i Aarhus Roklub og svømmelærer i AGF. I starten delte klubben lokaler med Aarhus Roklub, men fik senere hjemsted i Risskov, for omsider at flytte til Søsporten på Aarhus Havn. Udover roning dyrkes gymnastik, håndbold og andet. Klubben blev 28. oktober 1975 sluttet sammen med Aarhus Roklub.

Aarhus Roklub Klubben stiftedes fredag den 29. oktober 1886. Her godkendtes den bestyrelse, der foreløbigt var blevet udpeget ved et møde den 21. september. Til formand valgtes læge I.M. Frisch, til viceformand fuldmægtig G.F. Starck. Til roinspektører valgtes boghandler N.Krarup og cand. polyt. F. Edwards. Cand. jur. Wilken blev kasserer mens bankbogholder N.F. Ravn og konstruktør Herskind blev revisorer. Initiativtagere til klubben var boghandler Krarup som havde støtte hos bryggeriejer L.Chr. Maulengracht, apoteker H. Grauer, konsul Rud. Wulff, Johs. Baune, S.C. Wærum og C. Møller. Formålet var at give medlemmerne adgang til at øve roning som idræt og eventuelt deltage i kaproninger og udenfor rosæsonen at give medlemmerne lejlighed til at øve anden formålstjenlig idræt. 11


Aarhus Roklub indmeldte sig i Centralforeningen af Jydske Roklubber, som var oprettet 14. juni 1891. Allerede i 1888 var klubben indmeldt i Dansk Forening for Rosport. Uoverensstemmelser, blandt andet om et splitflag, gjorde at klubben ekskluderedes af D.F.f.R. Opløsning af Centralforeningen sker imidlertid i 1899, hvorefter et nyt samarbejde genoptages med D.F.f.R. Klubben var inspireret af den tidligere Aarhus Gymnastiske Forening, som også havde rosport på programmet, men som ophørte 1873. I 1888 deltog Aarhus Roklub første gang i kapsejlads. I klubbens første to år havde den bådehus ved åens udløb i havnen. Der hvor Aarhus Dampmølle senere kom til at ligge. Klubhuset kaldtes Svedekassen. I 1888 opførtes et nyt klub / bådehus kaldet Pavillonen. Dets beliggenhed var ved nordhavnen. Den 2. juli 1922 indviedes en ny pavillon på nordre mole, for endelig den 5. april 1935 at indvie Søsporten ved Lystbådehavnen. Fra omkring 1938 begynder klubben at anvende Brabrand Sø med faste baner. I dag er klubben sammenlagt med Aarhus Dame Roklub. Det skete 28. oktober 1975. I 1888 havde klubben ca. 50 aktive og 30 passive medlemmer. Kilde: (LL, KB), Lokalhistorisk Samling, Aarhus.

12


Udflytning fra Søsporten Denne historie om udflytningen fra Søsporten tager sin begyndelse i slutningen af 1998, hvor klubben nok engang blev mindet om at opholdet i Søsporten var på lånt tid. Historien kunne også have startet med overdragelsen af bygningen til kommunen, som foregik i årene 1979-1982, eller den kunne endda gå så langt tilbage som 1935, hvor roklubben indrettede sig på lejet Martin Højriis Kristensen grund. Enhver god historie må dog have en ende, og eftersom denne ikke er slut endnu, så skal den i det mindste have en begyndelse. 15. juli 1998 skriver Århus Havn til Fritids- og Kulturforvaltningen og tilkendegiver at lejemålet under Søsporten kan fortsætte frem til 31/12 2002. Det får klubben til at nedsætte et udflytningsudvalg der får til opgave at indlede et samarbejde med de andre klubber, kommunen og Idrætssamvirket, for at lave en plan for udflytningen, som efterfølgende kan behandles af bestyrelsen og generalforsamlingen.

Lokalplan 294

Arbejdet koncentrerer sig indledningsvist om lokalplan 294 fra 1988 der dækker den vestlige side af lystbådehavnen. I denne lokalplan er der afsat et areal ude ved træskibshavnen til det formål at genhuse roklubberne. Der er bare et problem ved arealet: Det ligger under vand. Planen var, og hold nu fast, at havnen skal opfylde arealet med jord fra Langelinie-projektet, hvorefter havnen skal overdrage eller udleje arealet til kommunen, som derefter kan stille det til rådighed for roklubberne, forudsat at disse har en plan for bebyggelsen, og at der er sikret tilstrækkelige midler til projektet. Denne plan har man allerede arbejdet på i starten af 90’erne, men intet er sket i mellemtiden, og da udflytningsudvalget går i gang med sagen igen i 1999 er planen omkring de bynære havnearealer så “tæt på” at det er meget svært at få gang i noget. Havnen afventer kommunen, som afventer en byplanskonkurrence.. 13


Lokalplan 294. Den røde pil markerer roklubbernes nye placering.

1 eller 3 roklubbler?

Udover problemet med at få noget jord at bygge på er der i denne periode også en del debat om HVAD man skal bygge. Idrætssamvirket er tidligt ude som samlende organ overfor kommunen, og indgår i en dialog med de 3 roklubber og dykkerklubberne for at kunne præsentere en samlet løsning overfor kommunen. Der er i disse år en del diskussion om hvorvidt man skal bygge 3 nye roklubber eller nøjes med 1 stor (den såkaldte Assens-model). De 3 roklubber (og dykkerklubberne) ønsker alle at fastholde deres individualitet og er bekymrede for at et fælles anlæg vil betyde at ingen af klubberne vil tage ansvar for de fælles faciliteter. På den anden står Idrætssamvirket og kommunen med ønsket om en fælles løsning, primært af økonomiske hensyn. Idrætssamvirkets stillingtagen “imod” roklubberne vækker nogen intern “debat”, og det varer lidt inden roen genoprettes i dialogen mellem Idrætssamvirket og de 3 roklubber.

Et konkret oplæg

Igennem de næste år arbejdes der hårdt med flere udkast og mange møder, og i 2003 er man så langt, at man har en overordnet tegning med 3 adskilte roklubber ned mod vandet (stadig på grunden, der ikke findes endnu), samt en dykkerklub og et fælleshus med værksteder og undervisningslokaler trukket tilbage på grunden. 14


Alle bygningerne er forbundet af svalegange på niveau med klubfaciliteterne på 1. sal, og der indgår en enkelt elevator i projektet. Der begynder også at komme skred i planerne omkring de bynære havnearealer, hvor vinderen af arkitektkonkurrencen har forestillet sig en kanal langs med den gamle kystlinje. Den kanal ligger eksakt oveni roklubberne ARA og ASR. Søsporten har heller ikke nogen umiddelbar fremtid i den vision. Søsporten skal erstattes af en kanal der fører ind til løstrækkerpladsen overfor, hvor der skal etableres et stort bassin med bygninger omkring.

Penge på kommunens budget

I 2003 har kommunen en anlægskonference hvor man skal beslutte sig for hvilke projekter der skal nyde fremme i de kommende 10 år. Og her sker miraklet endelig. Sort på hvidt står det skrevet at der afsættes 10 millioner kroner, 4 mio i 2004 og 6 mio i 2005), til “Klubfaciliteter til ro- og dykkerklubberne på Århus Havn”. Hermed ser sagen ud til at have fået nyt momentum, men så let skal det ikke gå. Havnen er ved at overdrage lystbådehavnen (og andre områder) til kommunen, og har ikke lyst til at bruge penge på at opfylde et areal i en lokalplan fra 1988. Havnen har i øvrigt gang i et kæmpe opfyld på den nye container-havn, og har ikke brug for flere fyldpladser. Kommunen overtager en lystbådehavn med et kæmpe vedligeholdelsesefterslæb og har, hverken viden eller penge til at foretage opfyldningen selv. Og så er der arkitektkonkurrencen omkring de bynære havnearealer. Den skal gerne munde ud i en dispositionsplan for Lystbådehavnen, og indtil den er klar kan man ikke rigtigt gøre noget. Så klubben stod stadig skakmat...

Et nyt forsøg

I 2005 fik bestyrelsen nok og besluttede sig for at udfordre kommunen ved at spille et nyt kort ud. Ved en ekstraordinær generalforsamling blev bestyrelsen bemyndiget til at arbejde videre med planen om at flytte roklubben til Marselisborg Lystbådehavn. Debatten var livlig på generalforsamlingen. Såvel klubbens historie, det 15


omgivende miljø og ændringerne i det daglige rofarvand, blev diskuteret indgående, men det endte med et flertal for at arbejde videre med planerne. Der blev udarbejdet et designforslag (af et klubmedlem) og en række placeringer på Marselisborg Lystbådehavn blev diskuteret. Planerne stødte imidlertid på modstand fra såvel lystbådehavnen som kommunen, der under ingen omstændigheder ville tillade yderligere byggeri i området. Planerne måtte derfor opgives.

Nyt liv til Søsporten?

Med havneplanerne svævende i vinden besluttede bestyrelsen sig dernæst for at byde ind med en renovering af Søsporten. Med hjælp fra en arkitekt blev der i 2007 tegnet et helt nyt Søsporten ombygget fra det eksisterende hus. Underetagen og bådhallen skulle stort set efterlades intakt, mens hele 1. salen skulle ombygges. Tegningerne blev diskuteret med kommunen, hvor der faktisk var positive tilkendegivelser overfor ideen.

Oversigtsbillede af Søsporten set fra vestlig retning. Kilde: ”Ombygning af Aarhus Roklub”, udgivet af Aarhus Roklub og Dykkerklubben KVAK, 2007

Ideen er dog afhængig af at kanalen gennem arealet enten droppes eller etableres der hvor beddingen er nu. Og eftersom beddingen bruges af Træskibshavnen, så vil en sådan flytning forudsætte at beddingen genetableres et andet sted på havnen. 16


”Forslag – Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009”, udgivet af Århus Kommune, 2010

Enden på den diskussion blev at en endelig beslutning omkring Søsportens overlevelse må afvente en endelig dispositionsplan, som formentlig først kommer efter færgehavnens endelige udflytning til Østhavnen. I 2015... 17


Kampen om Søsporten

Søsporten, blev opført af Aarhus Havn i 1934-35. Hvem der var initiativtager er ikke kendt, men et kvalificeret gæt kunne være, at Aarhus byråd efter bygningen af Aarhus Stadion i begyndelsen af 1920’erne fik storbyfornemmelser, så man op gennem 1930’erne ønskede at udvide med yderligere sportsanlæg som cykelbane og søsport og dermed aktivt bekæmpe den voldsomme arbejdsløshed. Kurt Wissendorf Søsporten blev placeret i den nye fiskeri- og lystbådehavn som en karakteristisk funkisbygning, en arkitektur, der var i fremgang i perioden ikke mindst takket være stadsarkitekt Fr. Draiby. I forbindelse med planlægningen af de bynære havnearealer var der overvejelser om at fjerne Søsporten. Aarhus Roklub havde i tiden op til den endelige beslutning udarbejdet et renoveringsprojekt, der ville opdatere bygningen til moderne standard og arkitektur. En anden opfattelse var, at man af arkitektur- og kulturhistoriske grunde burde fastholde bygningen særegne arkitektur, ligesom det er vigtigt af idræthistoriske grunde at bevare de aktuelle rammer og inden for dem opdatere lokalerne til moderne standard for at understrege den aarhusianske byudvikling. Søsporten vil i det perspektiv kunne danne overgangen mellem Kyst- og Skovvejens 1800-tals byggerier og den nye bydel i den tidligere containerhavn. Søsporten skal også ses som et resultat af det forhold, at sidste halvdel af 1800-tallet bragte sundhed i fokus, nøjagtig som det er sket nu ca. 100 år efter. Et led i denne udvikling var en påpegning af, at natur- og friluftsliv var et væsentligt aktiv for de byboere, der var strømmet ind fra landet i forbindelse med den første vandring fra land til by efter tabet af Slesvig-Holsten og den alvorlige landbrugskrise i 1870’erne. Det førte til stor interesse for mange forskellige sportsgrene, herunder bl.a. roning og andre former for vandsport. Sportsgrene, der etablerede sig tidligere end fodbold. For roernes vedkommende startede man i 1886 i et klubhus i åmundingen, hvor den senere Dampmølle (nu Havnehuset) ligger. I takt med havnens udvidelser, flyttedes klubhuset flere gange og endte i 1935 18


med den nuværende beliggenhed på Hjortholmsvej 2, hvor Aarhus Roklub og Aarhus Dame Roklub (nu slået sammen) har holdt til lige siden. I Helhedsplanen for de bynære Havnearealer har man nøje gennemgået bygninger af historisk værdi, men man har af uransagelige grunde ikke medtaget Søsporten, som det man kalder miljøer af helhedsinteresse og dermed som bevaringsværdige. Ganske besynderligt, fordi bygningen er en integreret del af byens arkitekturhistorie, sammen med f.eks. Pakhus 13, Århus Svømmehal, Århus kommunale Værker, Vestre Kirkegård, byggerier på Frederiksbjerg m.v. Det forekommer derfor mærkeligt, at Søsporten er i fare for at blive nedrevet, dens både idrætshistoriske og arkitekturhistoriske betydning taget i betragtning, idet det er en sund bygning, der dog trænger til pasning og pleje pga. ejerens forsømmelse af vedligeholdelsen.

Søsporten i forfald

Søsporten får en tiltrængt kærlig hånd

19


Det fik i efteråret 2010 en gruppe af roere til at tage sagen i egen hånd for i samarbejde med sportsforvaltningen at male huset udvendigt, hvorved uklædelig grafitti blev fjernet og huset kom til at fremstå smukt og strålende, så smukt at selv stadsarkitekten kunne se husets kvaliteter, og det ser ud til, at også byrådet har opdaget husets kvaliteter og ønsker at bevare det.

Søsporten i dag

20


Aarhus Roklub 1987-1991 Tiden efter 100 året.

100 års jubilæet oktober 1986 blev fejret med en kæmpefest på Unge Hjems Højskole i Skåde Bakker. Over 200 deltagere, Aarhus borgmester Thorkild Simonsen, DFfR bestyrelse og andre prominente personer deltog. Det omfattede bl.a. luksusmiddag, 1½ times revy, dans og festfyrværkeri som afslutning. Revyen var så stor en succes, at DFfR bad om Sven Vedel en genopførsel ved deres generalforsamling i forbindelse med landsforbundets 100 års jubilæum året efter.

Truslen om udflytning.

Jo - klubben løftede fanen højt i de år, men i kulissen lurende en fæl trussel. Den bygning – ”Søsporten”, som klubben havde haft til huse i siden april 1935, skulle ifølge lokalplaner for området jævnes med jorden og give plads for en ny containerhavn – og det skulle ske om 3-6 år! Huset lå på Aarhus Havns grund og som sådan gik Havnens forretning forud for det idrætslige. Selve huset var ejet og administreret af kommunen, som havde en hvis moralsk pligt til at finde en ny plads til os. Det var også muligt; flere alternativer på placering på nye havnearealer 500 meter længere mod nord blev præsenteret. Men, hvis vi ville have et klubhus på grunden, skulle vi selv finansiere dette, dvs. indenfor de rammer som galt for idrætsstøtte i Aarhus Kommune; og den støtte var maksimalt 50 % af udgifterne. Vi skulle dermed selv finde1-3 millioner eller 10 til 30 gange den årlige kontingentindtægt. Klubkassen var p.t. tom! Det lignede foreningens endeligt som en klub med sine egne lokaler.

Økonomisk ruin.

Vi var tvunget til at starte en massiv opsparing, og kiggede man på regnskabet, så det meget trist ud: Gælden var på 80.000 kr. Driften viste et rundt 0. Foreningen arbejdede ganske enkelt med et driftsbudget, der ikke levnede os en chance for at lægge penge til side. Hvad var der galt? Hvad kunne man gøre? 21


Kaproningsudgifter. Presset fra talenterne.

Klubben var også dengang delt i to afdelinger: Brabrand og Havnen. Klubbens evige udfordring - at få integreret medlemsskaren, specielt de to afdelinger - eksisterede også dengang. Der var ikke tilstrækkelig forståelse for hinandens krav og behov. I den aktuelle situation havde Brabrand sine lokaler sikret. Der var ingen planer om, at de skulle flyttes - og der var fine aftaler med kommunen - om brug af bygning og opbevaring af både ved Søen. Men driften af kaproning på Brabrand var en tung post på budgettet; over 40 % af alle udgifterne lå der, henlagt til 4-6 kaproere og deres trænere. Der var tale om meget talentfulde roere, hvor enkelte lå til landsholdspladser. Så de var jo, set i et nationalt perspektiv, værd at satse på. Men dengang var der ikke noget Team Danmark eller støtte fra DFfR. Man forventede dengang, at de enkelte klubber selv stod for alle trænings- og deltagerudgifter, selvom der var tale om international træning og deltagelse. Den økonomiske byrde kunne Aarhus Roklub i den aktuelle sitution simpel hen ikke klare! På generalforsamlingen 1988 kom det til et uundgåeligt opgør om hvorvidt klubben måtte ændre holdning til sine aktivitetsudgifter. Man havde mange ad hoc forslag til klubbens fremtid: Nedlæg Havneafdelingen og fortsæt alene på Brabrand, var én af dem; sats på kaproning, så kommer der sponsorer, var en anden. Begge disse forslag klingede hult for inrigger afdelingens roere, der havde deres virke på havet. Det mest økonomiske sikre forslag var kommunens: Læg AR, ASR og ARA sammen i et fælles hus, så ville det politisk være nemmere at skaffe midler ud over de maks. 50 %. Men det var som at frarøve klubben dens kronjuveler. Ingen bestyrelser på havnen, hverken i ARA, ASR eller AR kunne forestille sig en storklub.

Kaproning ændres til ”sved på panden”.

Resultatet var uundgåeligt: Kaproning på højt plan måtte udskydes på ubestemt tid til økonomien igen tillod det. Protesterne fra kaproerne var forståeligt høje og enkelte meldte sig ud i protest.

Tilbage til basis. – tilgang er vores indtægt.

Men indtægterne skulle øges. Hvorledes? Løsningen lå i, at gøre sig 22


klart, hvad der får - især nye - medlemmer til at trives i foreningen. Trives, så de - naturligt - accepterer et højere kontingent og samtidig bidrager aktivt til materiellets pleje. Nøgleordene var: Mere Indsigt, mere selvværd. Giv dem roller, uddannelse og missioner! Færre regler, flere muligheder, hurtigere vej til rettigheder.

Selvstyrende grupper.

Man delte klubbens motionister op i ”selvstyrende grupper”, som havde ansvaret for 4-6 tildelte kaniner og ansvar for en båd. Gruppen skulle selv instruere deres kaniner, sikre at de ”kom godt på vej” og deltage på både kort- som langture - og når vinteren nærmede sig, skulle alt deres kærlighed kanaliseres til den tildelte båd. Det folkelige og sociale blev dermed prioriteret højere end det specielle og tekniske. Selvom der var flere eksempler på vanskeligheder, så var nettoresultatet over al forventning: Deltagelsen ved fællesarrangementer steg og vinterarbejdet var godt besøgt. Ved at give flere rettigheder voksede initiativerne, bl.a. opsøgte en gruppe en sponsor, som donerede penge pr. km ved 24-timers roning og andre initiativrige medlemmer svejste klubbens første bådvogne og rampe. Trods det at kontingentet blev sat op med 50% (fra 660 kr til 1000 kr), så steg medlemstallet med over 100 på tre år. Alene i 1990 tilgik der 144 nye medlemmer. Medio 1991 var der 350 aktive og 70 passive. Det blev yderst synligt på bundlinjen i regnskabet: Kassen gik fra minus 80.000 kr i 1988 til plus 300.000 kr i 1991 og man kunne fremover budgettere med en henlæggelse til nyt hus på 100.000 kr pr. år. Selvom det var en radikal ændring af økonomien, så var det langt fra nok til overlevelse. Bådparken var ældre og dermed slidt. Der var stor risiko for at flere både ville begynde at vise alderdomstegn, såsom konstant utæthed og samtidig var kaproningen stadig på vågeblus. Forløsningen kom uventet, da nye havneplaner midt i 90-erne afslørede, at containerhavnen nu skulle placeres på andre - endnu større arealer mod øst. Lystbådehavnen kunne fortsat eksistere mindst 15 år endnu og dermed kunne roklubben blive i Søsportsbygningen til en stadig lav husleje. Der kunne åbnes op for forbedring af materialet og en ny start for kaproning! 23


Perioden 1987-1991 var en dramatisk tid for klubben, men det var en målrettet bestyrelse og en energisk instruktørstab og initiativrige kaniner, der fik rettet op på økonomien og vist, at der var andre måder at drive idræt på. Periodens aktører kunne naturlig nok ikke bryste sig med hverken medaljer eller flotte båd indkøb, men det var en periode hvor klubbens indre værdier blev sat på plads - og det blev værdsat, da den tidligere formand Benny Jensen bad generalforsamlingen give bestyrelsen og dens ledere stående applaus for veludført arbejde.

24


Succesrig langtur til Stockholm

Kurt Pedersen

Ferielangturen til Stockholm blev en stor succes. Vejret var varmt og solrigt, skærgården meget smuk, roturene i skærgården var gode og varierede og stemningen blandt de 15 roere var præget af godt humør. Bådholdene var sammensat, så de enkelte ture var harmoniske. 6 rodage og 2 dage som turister gjorde, at vi oplevede Stockholm som den smukke by ”Staden på Vattnet – Nordens Venedig”. Vi roede 169, 182 og 223 km afhængig af, om man var turist eller roer den næstsidste dag.

De 15 roere var: 4 roere fra Viborg, 1 roer fra Kolding, 1 roer fra Fur og 9 roere fra AR. 11 personer rejste med fly og 4 personer rejste med tog – liggevogn fra Malmø til Stockholm. Vi havde den første dag fået hotelophold lige i centrum af Stockholm. Heidi og Kurt havde fødselsdag lørdag d. 16.07. og de amerikanske, tyske og engelske turister måbede lidt, da alle de danske roere satte i med fødselsdagssangen. En festlig start på turen. Den første dag lørdag 16.07. var vi turister i Stockholm. Vi oplevede Centrum, Gamle Stan med Kongeslottet, Stora Kyrkan, og alle de hyggelige gader og torve med fine gamle bygninger, spændende caféer og restauranter. De omkringliggende øer husede regeringsbygningen Parlamentet, Rådhuset, Dramanten, Operaen og andre skønne, storslåede bygninger. Nogle tog færgen til Djurgaarden og gik i Vasa-museet. Andre nød en eller flere øl på en fortovsrestaurant, som også serverede aftensmaden. Næste dag søndag 17.07. gik turen med tog og bus til Lidingø, hvor bådene blev klargjort til roturen til Vaxholm. Frokosten blev indtaget i Lidingø Roddklubb. Turen til Vaxholm Roddklubb (28 km) blev gennemført i dejligt vejr med sol og varme. Skærgaarden viste sig fra sin smukkeste side. Claus var uheldig med fald på glat slæbested ved landgangen på Vaxholm. Stor flænge i hånden - svensker fra Vaxholm Roddklubb hjalp ham på skadestuen, ventede på ham og kørte ham 25


tilbage til klubhuset. God svensk service. Claus blev roet rundt i skærgaarden af Heidi og Martin de næste par dage. God dansk service. Den tredie dag mandag 18.07. bragte os til naturreservatet Grinda (35 km), hvor vi blev installeret i 4 personers værelser i enkle hytter med fælles bad og gammeldags lokum (lugtede dog ikke). Den 4. dag tirsdag 19.07. roede vi rundt i Skærgaarden og nød de mange øer med små røde huse med hvide dørkarme, hvide vinduesrammer og hvid flagstand med det blå og gule flag. Skønt. Vi returnerede til Grinda efter 35 km. Dejlig grillaften. Madholdene sørgede altid for indkøb og for god morgenmad, dejlig frokost og ditto aftensmad. Eftermiddagen bød altid på kaffe og kage. Den 5. dag onsdag 20.07. gik turen via den smukke skærgaard, med dejlig frokost på Vaxholm Kastell, til Stokholms Roddforening ved smal kanal ved Djurgaarden tæt på Centrum. En skøn beliggenhed lige over for Djurgaarden. Den 6. dag torsdag 21.07. var der let regn om formiddagen. Vi roede derfor først ud kl. 13.00, og vi havde en skøn rotur ind til Stockholm centrum, ture omkring ovennævnte skønne bygninger, via Slussen til Rådhuset Stadshuset og videre til Mælaren og Drottningsholm Slot. Den 7. dag fredag 22.07. var 6 mand roere. De roede rundt om Sverige og rundt om Danmark. Det er ikke en sømandshistorie – der var en ø ved navn Danmark og en ø kaldet Sverige. De øvrige var turister i Stockholm med opstigning i Kaknæstårnet 155 meter over havet med en fantastisk udsigt over Stockholm. Besøg i Globen, Vasamuseet, Cafébesøg ved Strandvägen og besøg i Gamla Stan. Den 8. dag lørdag 23.07. roede vi retur til Lidingø, hvor bådene skulle rengøres og afleveres til ARA. Lene forlod os fredag morgen, da hun skulle på ferie på Færøerne. Så en svensk roer fra Lidingø – Gustav – hjalp os i Lenes sted. Han arrangerede, at vi kunne nyde frokosten ved hans datters villa lige ned til en dejlig lille bugt med privat både- og badebro. Pragtfuldt! Den 9. og sidste dag søndag 24.07. hjemrejse. Nogle med fly, nogle med 26


tog.

En speciel tak til – Lene, for god tilrettelæggelse af turen og for alle aftalerne med de svenske roklubber samt samlet booking på hotel Colonial midt i centrum. Godt arrangeret! – Claus, for god planlægning af de enkelte roture. Claus var en god stifinder i skærgaarden – vi roede ikke forkert en eneste gang. Flot klaret! – Roland, for god information om turen til deltagerne. Det var også godt planlagt. Roland sammensatte også nogle gode bådhold, så turene var romæssigt harmoniske. Og så var Roland også en effektiv kassemester! – Christian og Daniel, for booking af fly- og togrejse. Det klappede fint! selv om togrejsen blev 2 timer forsinket til Danmark. – og til alle roerne for godt humør, fint kammeratskab og god stemning! Summa summarum: en skøn tur, god stemning, smuk skærgaard, smuk by, godt vejr og masser af motion med tilhørende landgangsbajere og dejlige måltider morgen, middag og aften samt kager og kaffe midt på turerne. Hvad mere kan man kræve? En begejstret deltager Kurt P 27


Eftermiddagsdamerne En institution i institutionen

Sådan blev ”eftermiddagsdamerne” til: Ved Århus Roklubs 100 års jubilæumsfest mødtes gamle roere, de hyggede sig og talte meget sammen og nogle af dem fik lyst til igen at komme på vandet og genoptage roturene. Fritze Heide-Jørgensen Lis Stenfeldt På det tidspunkt var de mindst 10, der mødtes på aftalte rodage. Turene gik oftest til Bellevue og retur, bagefter satte man sig i klubhuset med en kop kaffe/te og brød og snakkede af. Det var gamle garvede roere, de fleste var styrmænd og langtursstyrmænd og holdene kunne altid sættes. I forbindelse med kaffedrikkeriet m.m. fik gruppen af de øvrige roere tilnavnet ”kaffe/kagedamerne” og et år blev der, i forbindelse med standerhejsningen, indkøbt wienerbrød specielt til gruppen, hvor den gængse beværtning dengang ellers var øl, vand og portvin samt småkager. Lis Stenfeldt og Inger W. Larsen har været med hele vejen siden start, og i dag er vi stadig 10 roere. Modernisering har fundet sted omkring planlægning af rotider, som ikke længere er i papirversion. Vi har en fælles elektronisk rokalender og senest søndag skriver man sig i kalenderen for

På bugten

28


Tur til Flakvej

I Studstrup

den følgende uge og herefter sættes holdene af den kalenderansvarlige. Turene har også udviklet sig: Den klassiske tur går til Flakvej, men udvides, når der er tid og lyst til Egå og Studstrup. Det er dog også oplevet, at vi har roet ”kloak´en” x 3 pga vejret! Vi gør meget ud af at de fleste bliver K1 styrmænd, da det gør aftalerne mere fleksible. Lis er eneste langtursstyrmand og det lægger et vist pres på hende, når vi gerne vil om på den anden siden af bugten – hun har dog efterhånden vænnet sig til det! Vellykket og med stor tilslutning er vores fuldmåneture: Inger undersøger gerne tidspunktet for den fulde måne og så roer vi ud på bugten med kaffe/te og masser af kager og spejder efter månen. Er det overskyet må vi ro tilbage med uforrettet sag, men altid i fornøjeligt selskab. Andre gange oplever vi først en smuk solnedgang og senere den flotte måne og en stjerneklar himmel.

Fuldmånetur

29


Marsvin er også et tilløbsstykke, når de dukker op fra tid til anden, og jeg fornemmer her en vis konkurrence om, hvem der ser dem. En enkelt tur til Studstrup huskes særligt. Vi tog afsted en dejlig sommerdag i en 2´er med madpakker og som noget særligt, flødeboller fra Emmery´s - med marcipanbund! Vel fremme spiste vi vores madpakker og ville så gå en tur før kaffen og flødebollerne skulle nydes. Næsten tilbage antastes vi af et par, som sidder ved cafeen. De fortæller, at de har set nogle måger spise vores kager, de griner lidt og vi andre ærgrer os over de frække måger. Nede ved båden kan vi se, at mågerne er rigtig gode til det med at lukke poser op for alt ser nydeligt ud, men der mangler en flødebolle og mon ikke parret hedder Mågensen! De var for øvrigt allerede gået. ”Eftermiddagsdamerne” deltager gerne i roklubbens vinterarbejde og har fundet en niche, der hedder klargøring af årer. Det er efterhånden blevet til mange malede årer i de kendte farver og det skorter ikke på

Vinterklargøring

Vel hjemme

gode råd og meninger om teknik og malertape, når vi mødes. Dertil fedtstof til læderremme og sæsonens klude i vaskemaskinen, når de trænger. Ergometerroning og vintergymnastik hører også med til aktiviteterne i vintersæsonen, nogle deltager mere end andre. Vores gruppe er åben for alle, der drikkes ikke mere så meget kaffe/te efter turene som tidligere, men det gør vi så til gengæld på fuldmåneturene . 30


Morgenroerne

Morgenroere er en flok friske primært ældre herrer, som mødes 5 dage om ugen og får en rotur. De mødes kl. 06.50, hvor der sættes hold. Bådtyperne udvælges, så de passer med de fremmødte blandt 2-års inrigger, 4-års inrigger og i visse tilfælde singlesculler, når der er roere som har sculler bevis. Efter klargøring af bådene går turen fra Aarhus Roklub havnen til Bellevue og retur, en tur på ca. 7 km. MorJørgen Aaes genroerne er tilbage ved roklubben kl ca. 8.05, hvor bådene gøres rene og køres tilbage i bådhallen.

Vendemærket

Morgenstund har guld i mund

Efter roning om fredagen drikkes der fælles kaffe i klublokalet, og samtidig bliver verdenssituationen klaret.

Skipperlapskovs

Frokost ved Slåen Sø

31


Når årets ro-ture er vel overstået dækkes der op til fest, for at fejre det med skipperlapskovs. Ud over de daglige ture arrangeres 1-dags ture til andre roklubber f. eks. Silkeborg Roklub, hvor der lejes både. Holdet arrangerer også langture af flere dages varighed ca. en gang om året. I vinterperioden repareres og lakeres de både som er tildelt morgenroerne til vedligeholdelse. Vi mødes een formiddag om ugen. En sommeraktivitet har der også været i form af Søsportens renovering.

”Togt” til Bogensholm ved Femmøller Strand 2009 og 2010

Af Jørn Søgaard, morgenroer siden 2008 Vi var elleve mand i 2009 og tolv mand i 2010, der deltog i turen fra Aarhus Havn via Vejlby Hage til Skødshoved - videre rundt om Mols Hoved ind i Begtrup Vig. Løftede bådene over Draget, videre i Ebeltoft Vig forbi Fuglsø og Bogens Hoved til målet, som var en hytte i forbindelse med Bogensholmlejren, hvor vi havde 2 overnatninger inden tilbageturen ad samme rute.

Skødshoved Havn

Mols Hoved

Begge ture blev gennemført i slutningen af juni måned umiddelbart efter Sct. Hans. På begge ture var der 2 både, så vi var godt hjulpet af landholdet, der bistod med at bære bådene over ved Dragsmur, ca. 200 meter. Den samlede længde fra havnen til Mols er ca. 30 km. Vi sparede både tid og kræfter ved ikke at skulle runde Sletterhage: men vi er jo også nødt til at tænke på deltagernes høje gennemsnitsalder. Vejret var heldigvis ganske pragtfuldt. Dog var der meget kraftig østen32


vind på hjemturen, hvilket stillede ekstra krav til udholdenhed og manøvredygtighed. Vi gennemførte i 2009; men i 2010 var der rigeligt med skumtoppe på bugten, så vi måtte bøje os for kendsgerningen, at det ville være for dristigt for os at kaste os ud i bølgerne, så turen stoppede ved Dragsmur og bådene måtte ”på vogn” tilbage til Roklubben.

Dragsmur - bådene tømmes før overbæring

Fat.... og løft - 200 meter

Ebeltoft Vig

Aftensmad ved hytten

Ud over at nyde oplevelserne ”til søs” - synet af sæler, marsvin, svømmefugle - brugte vi tiden på land til ture i terrænet. Var på vandring ved Trehøje, Toggerbo, Strandkær og Femmøller Strand. Ligeledes blev der aflagt besøg ved Ellemandsbjerget og Sletterhage. Alt i alt gode oplevelser, der har sat sig fast i erindringen.

33


Bogensholmsangen 2009 Af Kurt W. Møller. Melodi: Dengang vi drog afsted...

1. Dengang vi drog afsted og el’ve ville med og el’ve ville med ja, da el’ve ville med. Mod Draget togtet går der var sommer, sol og lår sommer sol og lår ja, da sol og bare lår Fra Århus havn mod Mols stod de gæve gamle ud at overvinde havet var hele turens bud. Og kampen den var let, vi nåede ganske net Til Mols, til Mols, til Mols.

2. Ved skanserne vi fik alvorlig tung trafik alvorlig tung trafik ja, alvorlig tung trafik. En båd er ganske tung og det var ikke let nej, det var ikke let men med stønnen, ”løft og sæt”, fik bådene en tur i luften til den næste strand, hvor mandskab skifted’ sæder og fik en ny styrmand. Og Bogensholm blev nået før dagen den var gået var gået, var gået, var gået.

3. Og maden den var klar det var konerne, der bar ja, konerne, der bar det var konerne, der bar. Skikken den var ny og maden rigtig god og maden rigtig god ja, da rigtig, rigtig god. Da natten den blev nået, var vi ganske enkelt træt’ at finde ned i posen gik smertefrit og let men straks da lyset kom, der råbtes tydeligt om stå op, stå op, stå op.

4. For bjerge sku’ bestigs i varme, vind og dis. I varme, vind og dis ja, i varme, vind og dis og mad sku’ købes ind og stemme vores sind, ja, stemme vores sind det var ikke svær og find. En tur til byen Æbeltoft blev kørt adstadigt hen og indkøbsvogne blev fyldt op med mad til vi sku’ hjem. Så der var ingen nød mangled’ ikke kød og brød og jordbær’ne var røde. 34


5. Den dag vi skulle hjem 6. Ved Draget sku’ vi ind blæste vind med fynd og klem den vilde, vilde vind vind med fynd og klem den vilde, vilde vind megen vind med fynd og klem. ja, den vilde, vilde vind Fra øst den pusted’ til den skubbed’ os af sted og havet det var vild og bølgerne hjalp med og havet det var vild og bølgerne hjalp med ja, og havet det slog til. uh, som bølgerne hjalp med Vi var en smule tøvende Så pluds’lig var vi fremme men ville gerne hen det gik med fynd og klem til Dragsmur, hvor vi håbede nu sku’ vi ind på kysten at bugten lå i læ. med brænding var det slem. I båden kom der vand En bakke uden Rye, mod bølgen holdt vi stand en båd der gik forkert det gik, det gik, det gik. på land, på land, på land. 7. Og kors, hvor blev vi våd’ efter vi af båden stod vi af båden stod ja, da vi i land var nåed. Så var der slid og slæb der var ikke tid til flæb ikke tid til flæb, nej,da ikke tid til flæb. Til Begtrup vig vi nåede, og vandet det var flot, så vi var rigtig glade, så det sku’ nok blive godt. Så derfor stod vi ud på Århus bugtens vand med vind, fra land, og sand.

8. Og rygvind gav os fart Skødshoved var der snart Skødshoved var der snart solen skinned’ lyst og klart. Da frokosten var spist og vinden løjet lidt og vinden løjet lidt ja, det føltes næsten blidt. Fra havnen roede vi og mod Århus turen gik den nåedes med snilde hvis lykken stod os bi. Mod Vejlby ruten gik det gik med fynd og klem. Så vi ku’ snart nå hjem. 35


9. Men sådan gik det ej for bølgerne i leg for bølgerne i leg de blev større på vor vej. Og her på bugtens vand der kæmped’ alle mand der kæmped’ alle mand ja, der kæmped’ vi med vand og bølgerne de voksed blev højere end før så kæntring var en mulighed, og det var ingen spøg. Og derfor måt’ vi slås, vi gjorde det på trods af vind og sø - og flot!

10. Og derfor vel i havn vi følte ingen savn vi følte ingen savn for vi nåede da i havn Så var det tid til øl, ja, der var tid til øl bådene var rensede fra rælinger til køl. Til slut en tak til alle der løftede og bar, så Bogensholm blev nået til ny tur er vi klar. Så derfor kan vi nå at råbe et hurra Hurra, hurra, hurra ... og hold dig livlig!

36


Video om seniorroning i Aarhus Roklub Aase Nielsen har i regi af Senior TV Østjylland (Århus Lokal TV), produceret en udsendelse om seniorroning på havnen i Aarhus Roklub. Ideen til udsendelsen fik Aase fra frygten for at Søsporten skulle jævnes med jorden, morgenroernes male- og oprydningsprojekt af Søsporten, og at roklubben skulle have jubilæum. Udsendelsen blev første gang sendt på Kanal Østjylland, d. 17. februar 2011, og kan fortsat ses på Senior TV Østjylland (søg på Søsporten) eller den kan lånes som video på biblioteket. Den vil senere blive bevaret på Aarhus Lokalarkiv.

37


Langdistancekaproning Aarhus Roklub har også været med på den lange kaproningsbane de sidste 25 år.

Niels Iversen

Langdistance kaproningen har levet sit eget, til tider, stille liv i klubben på havnen. Fra midt i 80-erne og op til slutningen af 90-erne, var der en stor fokus på motions- og turroning - hvor medlemmerne mødtes ved klubaftener og roede nogle gode ture ud på Aarhus Bugten. Kun meget få medlemmer deltog i de

egentlige DFfR organiserede langdistancekaproninger. Fra omkring 1988 og ca. 4 år frem var klubben repræsenteret ved langdistance kaproningerne på distancen 25 km og ved Jysk Maraton på distancen ca. 78 km. Omkring 1996 blev der igen pustet liv i begrebet langdistancekaproning ud fra Aarhus Roklub. Baggrunden til dette skulle findes i en lille gruppe medlemmer, der var helt vilde med bare at ro langt – og gerne på kortest tid som muligt. Igen var det den lille gruppe medlemmer der udfordrede kaproningsbanerne, og gennem tiden har efterhånden mange medlemmer – få ad gangen - været involveret i denne aktivitet. Klubben har siden medio 90-erne været repræsenteret ved alle afdelinger af DFfR’s langdistance-kaproninger, der gennemføres rundt i Danmark. Ind imellem endog med 2-3 hold pr. regatta. Herudover har klubben i samme periode været repræsenteret med et eller flere hold ved henholdsvis Jysk Maraton og Karlebo Marathon. Nogen struktureret træning for den brede gruppe af klubbens medlemmer, målrettet ”hurtig rotur over længere distancer” har der aldrig været tale om. De medlemmer, der var med på ideen om at ro langdistance kaproning, valgte at træne selv – og uden bevidst at blande andre medlemmer ind i denne aktivitet. De medlemmer som viste interesse for at være med, kom med i den lille gruppe! Rosporten er en fantastisk sport, og giver nogle helt specielle muligheder for at udøve sporten. Jeg har selv i mange år valgt at danne lang38


distance kaproningshold blandet med rokammerater fra egen klub og ikke mindst fra andre klubber. Det er en fantastisk følelse og oplevelse at mødes med rokammerater – fra klubber på kryds og tværs, sætte sig i en robåd, og så bare give den gas – på en langdistance kaproningsbane. Ulempen at danne hold med kammerater fra andre klubber er, at træningsmulighederne bliver begrænset. Netop mit eget behov for træning til langdistance kaproning er indenfor de sidste 3-4 år blevet hjørnestenen til en helt anden aktivitet i klubben. I Aarhus Roklub kalder vi det struktureret træning. Målet er ikke at deltagerne skal deltage i kaproning, men målet er, at flere medlemmer får mulighed for at kunne træne under vejledning og under fastlagte rammer. Tilbuddet om struktureret træning for den brede gruppe af medlemmer på havnen er blevet enormt godt modtaget. Udviklingen viser, at flere og flere finder ud af at struktureret træning er et godt alternativ til f.eks. aktivitet i fitnesscentret. Den strukturerede træning på vandet har de sidste par år også kastet det af sig, at nogle flere medlemmer har fået øje på mulighederne og udfordringerne, der ligger lige for ved at deltage i langdistancekaproninger og maratondistancer, og det er glædeligt at se denne udvikling. Den strukturerede træning i ro ergometer er yderligere blevet implementeret i klub livet, her specielt i klubben på havnen. Træningsniveauet i træningslokalet på havnen har udviklet sig helt enormt, og baggrunden er igen, at deltagerne kan udøve en effektiv fysisk træning, hvor tekniktræning støtter op om hele aktiviteten. Grundtanker bag denne strukturerede træningsaktivitet er også, at rosport godt kan dyrkes, uden at medlemmerne skal afsætte en hel aften og den halve nat, for at være med på rotur. Nogen vil sige, - Hvor er den sociale del af sporten henne, når der trænes efter et struktureret koncept? OK – indrømmet, det er ikke i træningstiden man oplever de store sociale relationer, men omvendt oplever jeg, at det sociale fællesskab i klubben ”før og efter” træning udvikles. Jeg glæder mig over udviklingen i klubben, hvor jeg ser større sociale netværk dannes og bruges til gavn for mange medlemmer. 39


Langdistancekaproning kaster også fokus på godt materiel. Aarhus Roklub har siden starten af år 2000 investeret i et par nye 2 årers inrigger både. Både som Følle og Norsminde har efterhånden høvlet utallige kaproningsbaner igennem på kryds og tværs med mange forskellige mandskaber, men også både som Knebel, Draget, Bølgen og Eigil står på listen over både, der har været benyttet som kapronings både. Hele grundideen med at klubbens bådpark på havnen skal være opdateret og fuld funktionsdygtig, tager udgangspunkt i netop krav til materiel ved kaproning. Er materiellet opdateret og fungerer optimalt for hurtig fart i båden, giver dette positive resultater uanset om roturen så er en måneskinstur til Flakvej eller det er en maraton kaproning Fyn Rundt. Sidste skud på stammen af både med sigte at kunne tilbyde spændende roning, hvor fart, teknik og sikkerhed er sat i højsædet, er klubbens nye investering - Coastalbåden 4x+ - en båd type jeg tror vil danne baggrund for endnu større struktureret og målrettet roaktivitet i klubben.

Aarhus Roklubs 4x+ coastalbåd på jomfrutur. Kære Roere

40

Her er endelig august-udgaven af Bølgen. Jeg har skubbet udgivelsen af


Danske robåde til Hong Kong

Jørgen Theilade

I 1985 fik jeg job på Hong Kong Universitet. Jeg måtte derfor overdrage mit hverv som formand for Aarhus Roklub til Benny Jensen. Desuden kom jeg til at savne min daglige morgenroning. Hong Kong var jo en britisk koloni lige ind til 1997. Så roning foregik ligesom på Themsen i outriggere på en flod i New Territories, hvor unge kinesere trænede til den årlige regatta mellem koloniens to universiteter. Kunne man ikke bruge den nødvendige tid til træning, så var det slut med roning.

Jeg havde bopæl tæt på det Sydkinesiske Hav, hvor talrige skibe ustandselig sejlede forbi på vej til og fra Hong Kong havn. Kolonien bestod af en halvø og omkring 600 omliggende øer, hvoraf Hong Kong øen var den tættest bebyggede. Herfra afgik der ustandseligt små færger til de øvrige øer. Store fragtskibe fra ØK og Maersk sås ofte neden for min bopæl, hvor de fik lods på. En dag læste jeg i universitetsavisen en notits fra professoren i biokemi. Han efterlyste roere, der kunne tænke sig at begynde at ro netop her. Naturligvis meldte jeg mig og vi mødtes om sagen. Tom Boyde, var englænder med en fortid på Themsen hjemme i England. Han havde startet Hong Kong Student Rowing Club, som havde vundet kaproning i Asian Games. Nu havde han kun et par outriggere tilbage, for hans cheftræner var rejst fra Hong Kong. Jeg fortalte ham, at jeg længselfuldt havde set på det dejlige farvand, men måtte fraråde sejlads med outriggere. Dertil var søen ofte for urolig. Ved den åbne kyst burde man anvende danske inriggede både. Den type både havde Tom oplevet på Bagsværd Sø. Vi besluttede derefter at købe to både i Danmark. De blev bestilt på Odder Inriggerværft. En tidligere formand for Aarhus Roklub, Mogens Gantris var direktør i Provinsbanken, som havde åbnet en filial i Hong Kong, så der fik vi et banklån. Dernæst satte jeg en notits i den danske sømandskirkes blad med efterlysning af roere blandt de danske familier. Lars Amstrup fra ØKs 41


Roklub i København var nu ansat i ØK i Hong Kong og havde til opgave, at sørge for ØKs skibe mellem Asien og Europa sejlede med fulde containere. Så vi fik en 2-åres og 4-åres inrigger lastet i Aarhus Havn til levering i Hong Kong. De blev afleveret ved Hong Kong Rostadion i New Territories. Der blev den første båd døbt af direktøren for Provinsbankens Hong Kong filial og sat i vandet med kinesisk mandskab og jeg som langtursstyrmand. Det viste sig nemlig, at mange tidligere kaproere havde hørt om muligheden for at ro i Hong Kongs dejlige skærgård. Sikkerhed i skærgården med bølger og store skibe krævede jo mere end man var vant til på rostadions beskyttede kaproningsbane. Jeg havde heldigvis lejlighed til at møde D.F.f.R.s formand i Hong Kong. Han var på gennemrejse til Olympiade i Korea. Jeg forelagde ham mine ideer med roningen i de nye både og foreslog, at Tom og jeg uddannede langtursstyrmænd, som vi gjorde i Danmark og brugte de danske retningslinier med hensyn til afstand til kysten, hvilket Børge Kaas accepterede. Først fik vi arrangeret svømmeprøver inklusive livredning. Dernæst måtte vi lære kineserne navigation. De kendte ikke til, hvordan man manøvrerer blandt store skibe og i bølger, og de kendte heller ikke til udtryk som styrbord og bagbord. De var kun vant til bow eller stroke. Så vi fik uddannet en halv snes langturstyrmænd. Næste opgave blev at få bådene roet til Hong Kong øen, hvor Tom ejede en lille strandgrund. Den var fuld af store klippestykker, så hvis vi skulle have både trukket op på stranden, måtte vi først have ryddet op. Heldigvis havde vi en kollega, der var forlovet med en i entreprenørbranchen, så han kom med en gravko, så landsætning af bådene kunne foregå uden skrammer. Så var der problemet med at få bådene roet til deres nye hjem. Der skulle passe42


res en strækning, der var betydelig længere end de 2 kilometer fra land. Det problem løste Tom ved at få Royal Navy til at være følgebåd. Derved blev det også muligt, at 24 roere kunne komme med på denne første langtur. De to både havde jo plads til 8 roere, mens 16 kom ombord på Royal Navy. Efter at en tredjedel af strækningen var klaret blev der sat en gummibåd med 8 roere i vandet fra marinefartøjet, som så lagde til ved robådene og byttede med det første mandskab. Dette skift skete så igen, da to trediedele af turen var nået. Når vi derefter arrangerede langture, gjorde vi det, at otte roere tog ud til en af de mange øer, hvor vi så spiste dim sum (frokost) på en havnerestaurant, hvortil otte andre roere var ankommet med færge fra Hong Kong øen, og de fik så roturen tilbage, mens de andre tog færgen hjem. For at få penge til afdrag på banklån arrangerede vi en international langtur i juleferien. Der meldte sig adskellige roere fra Norge, Holland og Tyskland. Universitetets studenter var hjemme hos deres familie, så vi lånte deres kollegieværelser til vore internationale roere. Nytårsaften ordnede den danske sømandspræst og hans frue i den danske sømandskirke med gode danske madvarer doneret af SAS, Maersk og Carlsberg.

43


Roture i udlandet Efter at jeg i 1990 flyttede tilbage til Danmark og kunne begynde mine normale roture med morgenroerne i Aarhus Roklub, blev jeg snart igen formand for den nu 100 år gamle klub. Derved blev jeg opmærksom på, at Dansk Forening for Rosport arrangerede langture i udlandet. Og nu havde jeg jo fået smag for mere end Århus Bugt og Gudenåen. I l994 meldte jeg mig til en tur på Spreefloden i TyskJørgen Theilade land gennem Berlin og videre ud til søerne, hvor der var Olympiade før 2. Verdenskrig. Betingelsen for deltagelse var, at ens klub var villig til at stille en robåd til rådighed. Det blev Aarhus Roklubs 4-åres inrigger ”Success”. Ude ved søerne øst for Berlin var der møde med robåde fra mange europæiske lande. Jeg mødte flere af de deltagere, som i 1990 havde deltaget i langturen i Hong Kong. Karakteristisk for DFfRs langture var, at de var veltilrettelagt. Desuden kom man ikke i båd eller på telthold med roere fra ens egen klub, så man fik kontakt med andre roere i hele Danmark. Ude på søen fik vi lejlighed til at bytte både, for der var robåde, der ikke lignede de danske. Jeg fik lejlighed til at ro i en finsk kirkebåd. Uden rullesæde! Efter denne dejlige oplevelse fortsatte jeg de følgende år på DFfRs udenlandske langture. En sommer begyndte turen midt i Spanien på Ebrofloden og endte i Middelhavet syd for Barcelona. På den tur mødte jeg en ældre herre fra Danske Studenters Roklub ved navn Herbert Marcus. Han fortalte om en natlig rotur på Øresund i oktober 1943, hvor nogle danskere havde behov for at flygte til Sverige. Tyskerne havde forbudt at både var tilgængelige ved Øresund. Det klarede man ved at tilkalde Falck fra Farum til en søredning på Øresund. Derved fragtedes en almindelig robåd til stranden om natten til den fingerede redningsaktion. Nu steg roeren Herbert med sin kone om bord med en meget lille taske og lidt varmt tøj. Derefter kom arkitekten Arne Jacobsen med frue. Det var ham der stod for bygningen af Århus Rådhus, der blev indviet i 1941. Og endelig kom arkitekten Poul Henningsen og hustru. Og så roede Herbert hele vejen til Sverige, hvor flygtningene fik asyl til krigen 44


var forbi. Samme sommer havde DFfR en tur på Neckar floden i Tyskland. Det år var vi tre fra Aarhus Roklub, og klubben udlånte ”Johannes” som var på vej hjem fra Middelhavet. Et andet år gik turen til Frankrig med roning på Dordogne gennem Bordeaux’s flotte vindistrikt. Vi skulle jo heldigvis ro medstrøms og begyndte der, hvor floden ikke var ret dyb. Af og til blev vi beordret hurtigt ud, da bådene ellers ville støde på bunden. Jeg var god til at få det ene ben hurtigt ud, men før jeg fik at andet ben med, var båden på vej ned ad floden, så pladask lå jeg i floden. Man fik mig op igen, og ti minutter efter gentog min vandgang sig! Disse to uheld fik Helsingør Roklubs formand til at kalde et sådant uheld for en Theilade! Udtrykket blev populært i mange roklubber landet over. Snart glemtes anledningen og udtrykket blev synonymt med en hvilken som helst dumhed eller brøler! Heldigvis tror jeg nok, at sagen og udtrykket er glemt. Et andet år annonceredes en DFfR tur til det græske øhav ved øen Lefkas. Jeg søgte om plads på turen, sammen med min rokammerat fra Hong Kong, som nu var flyttet tilbage til England og blev medlem af Aarhus Roklub for at kunne deltage i langture, for det havde man ikke på Themsen. Men alt var overtegnet. Men DFfR lod bådene ligge på øen nogle uger, så hvis man havde lyst, så kunne man låne en båd, hvis man selv kunne samle et bådhold. Vi fik kontakt med en nystartet ung pige fra Rønne Roklub. Hun havde spurgt sin formand, om det var tilrådeligt at tage på tur med disse to herrer. Heldigvis havde Carl roet tidligere med os begge og sagde god for os. Hun lærte os rokommandoer på bornholmsk, for eksempel: ”Så tjør vi!” Det betød: ”Ro væk!” Iøvrigt havde vi pragtfuldt vejr indtil solen stod højt på himlen. Så blæste det op, og vi måtte finde nattely på stedet, for vi kunne ikke komme hjem til vores teltplads før næste morgen. En nat sov vi på stranden på en ø. Det var dejligt varmt, og der var den smukkeste stjernehimmel. Og bølgerne på havet lyste af morild. Andre somre gik DFfRs ture til England på Themsen og til Norge. Blandt andet havde DFfR sammen med tilsvarende roere i Norge en international tur til farvandet ved Lofoten i midnatssolens land. Der mød45


te jeg igen roere, som havde været med på min langtur i Hong Kong. Og der var endda deltagelse helt fra USA. Der var hedebølge ved Lofoten, mens vi var der, så det fristede med en svømmetur. Men det blev en kort fornøjelse, vandet var kun få grader varmt! Min sidste DFfR langtur var på Dalslandskanalen i Sverige. Den gik fra den norske grænse og til en af de store søer i Sverige. Den var oprindelig beregnet til at fragte malm fra Norge til Götakanalen. Den yngste deltager var en pige på 16 år fra Samsø, mens jeg var den ældste på 72 år. Erfaringerne fra disse langture og de mange kontakter jeg fik i andre roklubber resulterede i, at jeg begyndte at organisere langture i Danmark for Aarhus Roklubs morgenroere. Men dem kan andre morgenroere berette om.

46


Medlemskriser

Claus J.O. Justesen

”Roning – en livsstil...”. Sådan stod der på et blåt klistermærke på døren til roklubben, da jeg første gang trådte over dørtærsklen til Søsporten. Året var 1995, det var sidst i maj og sammen med ca. 30 andre var jeg troppet op til informationsmøde for at høre, hvad det der roning nu var for noget. Halvanden time senere var jeg den spændte indehaver af medlemsnummer 95104 - medlem nummer 104 af i alt ca. 150 nye medlemmer dette år.

Dengang var vi ca. 400 aktive medlemmer i Aarhus Roklub - et tal der siden er blevet halveret, og lige siden jeg startede, har vi diskuteret stolpe op og stolpe ned om, hvad vi dog kunne gøre for at standse den konstante medlemstilbagegang. Mange tiltag er blevet forsøgt, nogle bedre end andre, men fælles for dem alle er, at de ikke fik standset tilbagegangen. Tag for eksempel dette uddrag af formandens beretning (Niels Iversen) fra år 2000: ”I det forgangne år har klubben arbejdet på at øge medlemstallet, men dette er desværre ikke lykkedes. Vi har haft en nedgang af medlemmer siden sidste efterår. Det skal ikke nægtes at klubben - desværre sammen med mange andre klubber - lider på grund af zapperkulturen. Mange personer kommer ind i klubben, men mange forlader lige så hurtigt rosporten igen. Rosporten betaler en stor pris for zapperkulturen, hvor meget få finder ro og fordybelse, men derimod ”tumler omkring” og afprøver utallige sportsgrene. Tiltaget med vinterkaniner er et gode for klubben, og for de nye medlemmer. Vi sparer mange klubtrænerkræfter, idet statistikken viser et frafald af vinterkaninerne, som ikke kommer så langt, at de får instruktion i bådene. Desværre viser statistikken også, at uanset om man kommer ind som vinterkanin eller som forårskanin, er gennemtrækket eller frafaldet lige stort et år senere.” Ifølge idrætsforskere ved Aarhus Universitet kan idrætskulturen i Danmark groft inddeles i følgende epoker: - I 1920-30 opblomstrede forsamlingshusidræt og højskolebevægelse. Man mødtes i forhåndenværende lokaler og dyrkede fysisk aktivitet 47


og socialt samvær. - I 1980’erne opstod den halbaserede idræt, så som håndbold og badminton. Hallerne dannede også ramme om socialt liv og engagement i bestyrelsesarbejde og lignende. - I slut 1990’erne opstod den kommercielle idræt. Idrætten var nu blevet en vare der kunne købes, forbruges og smides væk, når et ”nyt og bedre” produkt blev fundet. Vi kan altså konstatere, at i takt med den øgede tilgængelighed af idrætstilbud, ikke mindst på grund af internettet, og den øgede personlige uafhængighed, der er opstået med mobiltelefon m.v., så er den generelle idrætsudøver også blevet mere utålmodig. Hvis tingene ikke lige passer eller er lidt for besværlige, så skifter man bare idræt. Rosporten er altså ikke alene om at være påvirket. Fitnesscentrene blomstrer som aldrig før; uafhængighed og hurtige resultater synes at være nøgleord. Også vores nærmeste konkurrent indenfor vandsport, kajakroning, har de seneste år oplevet massiv tilgang med lange ventelister og nye klubber til følge. Men fitness og kajakroning er ligesom rosporten også ramt af høj afgang. De fleste nye udøvere stopper hurtigt igen. Ergometerroning passer faktisk udmærket ind i denne ramme. Det kræver næsten ingen instruktion før en ny roer er klar til at begynde at træne, og et træningspas tager typisk kun omkring en time. Ulempen er, at det hurtigt bliver kedeligt, med mindre der udarbejdes varierede træningsprogrammer og den romæssige præstation kræver også løbende supervision. Endvidere er ergometerroning for langt de fleste kun en vintersport. Rigtig roning passer til gengæld ikke særlig godt ind i rammen. Det er enten tidskrævende eller besværligt eller begge dele. En roaften på havnen hedder sådan, fordi det tager en aften, og så skal man sætte bådhold, slæbe frem og tilbage og rengøre robåde - hver eneste gang. Man kan opnå en mindre tidsbesparelse ved ikke at gå på land undervejs og ved at korte af turen, men det tager stadig mindst et par timer. Roning på søen er ikke helt så tidskrævende – det kan næsten ”overståes” lige så hurtigt som ergometerroning, men det er så til gengæld meget teknisk krævende og det tager årevis at blive rigtig god. 48


Statistikken viser at 80-90% af en årgang er væk sæsonen efter og af de tilbageværende holder flertallet omkring 3-5 år. Sådan var det i 1995 og sådan er det nu. Til gengæld er antallet af personer der ønsker at starte på roning i Aarhus Roklub mere end halveret siden 1995 og gennemsnitsalderen blandt de nye roere er steget fra midt tyverne i 1995, til start eller midt trediverne i dag. Hvad er det så, der får de 10-20% til at blive? Ja, det ved vi naturligvis ikke præcist, men fælles for dem er, at de ofte hurtigt bliver del af en gruppe, og/eller at de påtager sig opgaver og ansvar. I mine 16 år som medlem har der været 2-3 år der skilte sig særligt ud. Det var år, hvor man bare var nødt til at komme til roning hver gang, fordi det var så godt. Men det gode var ikke bare roningen. Det var i lige så høj grad, at man bagefter mødtes i klublokalet og ingen havde lyst til at gå hjem, fordi det bare var så hyggeligt. På disse årgange har der givet været et lavere frafald. Også instruktionen har undergået forandringer siden 1995. Dengang hed det én instruktør og to kaniner, dog valgte nogle instruktører at gå sammen to og to. Reglen var så, at en instruktør ikke selv måtte frigive sine kaniner, så instruktørerne aftalte indbyrdes om at bytte kaniner ved frigivelse. Svømmeprøve og årer-veste-prøve var en obligatorisk del af instruktionen, men var til gengæld ikke et årligt krav til de eksisterende roere. At man dengang instruerede så mange kaniner skyldtes til dels, at der var større søgning til sporten, men var også et resultat af den kultur der blev skabt i slut-firserne, da klubben var nær konkurs og eneste redning var masse-instruktion for at øge kontingentindtægterne. Siden 1995 er det gule instruktionskort blevet indført, der er kommet mere fokus på teknik og instruktionen har periodevis foregået som kombineret hverdags/weekend instruktion, endda i forbindelse med Løvspringsturen. En negativ konsekvens af den ændrede instruktionsform er, at instruktionschefen er blevet overbebyrdet med administrativt og koordinerede arbejde og sjældent holder på posten mere en én eller to sæsoner. Hvis vi skal vende udviklingen er vi nødt til at forholde os realistisk til alt dette. Vi lever i en zapperkultur – højt frafald er uundgåeligt. Hvis vi vil have flere medlemmer, er vi nødt til at instruere flere. Vi har ikke råd til at tabe potentielle medlemmer, fordi vi er for længe om at be49


svare deres henvendelse eller ikke har ledig plads på instruktionshold. Kontakten til nye medlemmer skal derfor væk fra instruktionschefen og hen på en kontaktperson, så instruktionschefen kan koncentrere sig om afholdelse af informationsmøder og den overordnede koordinering med instruktørerne. De enkelte instruktører skal selv administrere hvordan de vil danne hold og de varetager selv hele instruktionsforløbet. Dog bør instruktion overvejende foregå samtidig med anden roning af hensyn til synergieffekten. Socialt samvær efter roning skal være en naturlig del af roningen, både ved instruktion, ved hverdagsroning og ved træning. Af samme grund bør det betænkes at instruktør og kaniner så vidt muligt er jævnaldrende og gerne af modsatte køn. Der skal uddannes flere instruktører så ingen overbebyrdes og endelig skal det være nemt at se hvem, der er frigivet og, hvor aktive de er, så initiativtagere har mulighed for at invitere på ture. For ikke at spilde instruktørtimer og for at forenkle administrationen bør vi overveje om vi fortsat vil uddele de to første instruktionsture som gratis ture til kaninerne, eller om vi skal forlange betalt kontingent før påbegyndt instruktion. Vi skal løbende sørge for at kanalisere nye medlemmer til de forskellige selvkørende grupperinger i klubben, så som morgenroerne, eftermiddagsdamerne og grupperingerne på Rostadion. Især sidstnævnte har, ungdomsafdelingen undtaget, i flere omgange haft svært ved at holdes kørende. Endelig er mere samvær, Rostadion og havnen imellem, ønskværdigt, men det rækker ud over emnet i denne artikel.

50


Nye lokaler ved Rostadion, Brabrand sø De gamle lokaler

Rostadion ved Brabrand søen bestod i 2005 af en bådhal, et køkken, en aflang opholdsstue med plads til ca 40 personer, herre- og dameomklædningsrum samt et ergometerrum og et lille bitte vægttræningsrum med nogle MEGET gamle træningsopstillinger. Gulvene i omklædningsrummene var af beton, der var blevet malet flere gange, så malingen skallede af Stine Klejs Rahbek i forskellige farver og gulvet var iskoldt om vinteren. Saunaen i damernes opklædningsrum kunne ikke rigtig blive varm og i de tre brusere til damerne var der ikke vandtryk til at mere end to kunne få sæben skyllet ud af håret af gangen. Til regattaer kunne man ofte høre københavnske roere brokke sig ude fra bruserne over for lavt vandtryk. I ergometerrummet var udluftningen ikke gearet til at holde duggen af spejlene, når der blev flået i alle maskiner. Det var ikke prangende lokaler, men de fungerede og blev flittigt brugt af roere fra ARA, ASR og Aarhus Roklub samt en flok kajakroere.

Oversvømmelse i to omgange

I foråret 2007 blev rostadion oversvømmet af Brabrand søen i to omgange; i januar og i marts. Vandet stod ca 80cm over gulvet inde i rostadion og bådene på de nederste hylder i bådhallen måtte flyttes op på højere hylder for ikke at få trykskader, når de blev løftet op af vandet. Inde i Aarhus var arbejdet med at fritlægge det stykke af åen, der går fra Immervad (ved Magasin) til Vester Allé i fuld gang, hvilket formentlig bevirkede at vandgennemstrømningen i åen var væsentlig nedsat. Dette var angiveligt medvirkende årsag til, at der var oversvømmelse i to omgange og rostadion stod under vand eller var i gang med at tørre meget længe. Efter hver oversvømmelse var der en del søslam, der skulle fjernes fra lokalerne. Nogle af væggene i træninglokalet og i opholdsstuen var blevet beboet af svamp efter oversvømmelsen, så de vægge blev forseglede som en mid51


Rostadion fra vandsiden

Ergometerrum

Bådhallen

Alternativ måde at løfte både på hylde

lertidig løsning på det problem.

Startskuddet til de nye lokaler på Rostadion

Morten Flarup der stod i spidsen for Brugerudvalget fortæller om processen med at få nye lokaler på Rostadion: ”I 2007 kom Århus Kommune med et forslag om at bygge et nyt hus. Det blev også projekteret og pengene blev bevilliget, men så skete det at regeringen indførte anlægsstop og projektet blev udsat et år. Efter det år havde kommunen så fundet ud af, at byggeriet skulle udføres som et energi klasse 1 hus, så hele projektet skulle laves om. Det første forslag fik afslag af fredningsmyndighederne pga. udsigtsfredningen, men anden gang gik det igennem, med byggestart efterår 2009. Huset skulle opvarmes med fjernvarme fra Aarhus kommunale værker, men da de fandt ud af at det var et energi klasse 1 hus ville de ikke koble huset til pga. for lavt et forbrug . Det betød at huset skulle opvarmes via jordvarmeanlæg som kostede 200.000 kr mere end fjernvarme. Da pengene 52


allerede var bevilliget kunne vi ikke få de 200.000 kr ekstra, så en større spareomgang måtte til for at få budgettet til at nå sammen. Det gik bl.a. ud over en foldevæg mellem ergometerrummet og opholdsstuen, og det var vi meget kede af, da husets fleksibilitet ville forsvinde. Efter mange lange forhandlinger med arkitekt, kommune og brandmyndigheder fik vi endelig kommunen til at betale for foldevæggen, og i dag kan vi se at det var en rigtig god beslutning. Huset stod færdigt i efteråret 2010”.

Renovering af baneanlægget på Brabrandsøen

Morten Flarup om renoveringen af baneanlægget på Brabrand sø: ”Sideløbende med at huset skulle fornyes, stod det klart at baneanlægget på søen, som bruges i den almindelige roning og i særdeleshed til regattaer, også skulle renoveres. Der står mange pæle rundt omkring i søen så derfor er det vigtigt med afmærkede baner, hvor man kan ro uden fare for at gå på en pæl. Dette behov for renovering af baneanlægget havde vi hele tiden gjort klart for kommunen og bedt dem om at søge penge til det samtidigt med at de søgte penge til huset. Det havde de så ikke lige fået gjort, og da vi bad om nyt baneanlæg (pris 200.000 kr) fik vi at vide, at det måtte vi selv betale. Den beslutning var vi ikke helt tilfredse med, så efter en pæn lille mail til vores rådmand Marc Perrea, så kunne kommunen lige pludselig godt finde pengene.”

De nye lokaler

Det nye hus er hævet ca en meter over niveauet i bådhallen og er således forhåbentlig sikret mod oversvømmelser. Huset indeholder dejlige omklædningsfaciliteter med nye fine saunaer, der kan blive helt varme. Der er et stort lokale til ergometerroning, et stort styrketræningslokale, hvor de gamle maskiner er blevet skiftet ud med nye maskiner, der er et rummeligt køkken og et stort opholdsrum, der kan slås sammen med ergometerrummet vha en foldevæg. Samtidig er bådhallen blevet udvidet, idet den gamle opholdsstue er inddraget til bådhal. Adgangen til lokalerne er også blevet lettere, idet det gamle metalnøgle system, hvor det var svært at få sin egen nøgle, er blevet erstattet af et chipsystem. Alle brugere, der benytter lokalerne SKAL have deres egen nøgle, der koster 100 kr om året. Indtægterne herfra benyttes til betaling af rengøring i stedet for den tidligere turnusrengøringsordning og det 53


fungerer rigtig godt. Det er en STOR fornøjelse at benytte det nye hus og dets faciliteter.

Rostadion ved Standerhejsning 2011.

Ergometerrum anno 2011. 2016 talenterne træner.

Fællesrum anno 2011. Træningssamling for inrigger- Vægttræningsrum anno 2011. roere.

Brugerudvalget

Morten Flarup om brugerudvalget: ”I brugerudvalget sidder en for hver klub som benytter rostadion: Aarhus Roklub, ASR, ARA, Risskov Roklub, Aarhus Open Regatta, Rocenter Aarhus, Marselisborg Kajakklub, Skjold, Viking, Aarhus Kajakklub og Aarhus 1900 Skaters. Brugerudvalgets arbejde består af at få huset til at fungere i det daglige. Det indebærer opgaver som: arbejdsdage, fordeling af bådpladser, fordeling af træningstider i ergometerrum og sørge for rengøring. De sidste par år er der gået megen tid med at få det nye hus projekteret, indretning af de forskellige rum og indkøb af 117 ting til det nye hus. I forbindelse med, at vi har fået nyt hus har kommunen også bedt os om at udarbejde og underskrive en brugeraftale. Der bliver normalt holdt møde engang hver anden eller hver tredje må54


Skitse af de nye lokaler.

55


ned, men selvfølgelig noget oftere i forbindelse med det nye hus.” Som bonus oplysning skal det siges at Morten Flarup har været formand for Brugerudvalget for Rostadion, mens arbejdet med at få det nye hus har stået på. Han har trukket en meget stor del af læsset med at få alt til at klappe, og ikke mindst at få finansiering til renovering af baneanlægget på søen. Morten Flarup fik til dette års DM overrakt Melballe plaquetten for sit arbejde. Melballe plaquetten: Plaquetten er indstiftet til ære for Brabrand-anlæggets stifter, og gives til en regattamedarbejder i forbindelse med Danmarksmesterskaberne i kaproning. Kandidaterne indstilles af kredsbestyrelserne og pristageren udpeges på DFfR hovedbestyrelsens novembermøde.

56


Ungdomsroning 1986-2011

I denne artikel fortæller jeg først lidt om ungdomsroningen anno 2011. Herefter kommer et tilbageblik mod slutfirserne med indlæg fra Jeppe Meinert , Peter Søndergaard, Christian Nielsen, Mette Thor Hansen og Flemming Gaur. Maria Pertl I 2011 er ungdomsafdelingen i Aarhus Roklub udelukkende aktiv ved Brabrand Rostadion med roning i outrigger materiel og en enkelt gig-båd. I alt 23 roere i alderen 12 til 18 år, og 10 roere i alderen 19-22 år. Der er ungdomstræning mandag og torsdag hele året rundt, dog ikke fast i ferierne. I sommerhalvåret foregår træningen i bådene, og hvis vejret er dårligt, f.eks. i romaskiner i træningslokalet på rostadion. I vinterhalvåret er der mandag træning i romaskiner og torsdag grundtræning i gymnastiksalen på Engdalskolen. Der er åbent for nye medlemmer året rundt, men mange nye medlemmer starter i sommerferien i forbindelse med klubbens tilbud om

Ungdomsafdelingen i aktion.

57


sommerferieaktiviteter ved Aarhus Kommune. Siden 2008 har der hver sommer været 2 x 1 uge med roning i skolernes sommerferie, med betalte instruktører gennem kommunen. Mange skoleelever har fået deres første kendskab til roning i disse uger, og flere har efterfølgende meldt sig ind i klubben. Fokus i ungdomsafdelingen er at de unge oplever glæden ved at ro på vandet, og herunder lærer at ro teknisk godt. De der gerne vil lidt mere kaproning, lærer hvordan de skal træne for at blive bedre både teknisk og fysisk, f.eks. gennem tekniske øvelser og små konkurrencer i bådene og romaskinerne. Opvarmning, udstrækning og stabilitetstræning er også en del af det, de unge lærer. Nye venskaber dannes og det sociale er en vigtig forudsætning for at de unge bliver i klubben. Billeder findes på www.aarhusroklub.dk/fotos. De roere, der gerne vil træne mere målrettet kaproning træner yderligere onsdag og i weekenden, og tilknyttes Rocenter Aarhus (RCA), som træner 15-22 årige med ambitioner om deltagelse i nationale og internationale kaproninger og udtagelser til Baltic Cup (U18), Junior (U19)- og U23VM. I 2011 er fem trænere aktive i ungdomsafdelingen: Jakob Blichfeldt Præstegaard, Halfdan Nielsen, Henrik Schmidt Jahns, Morten Flarup Sørensen og Ungdomsleder Maria Pertl. Derudover har flere deltaget som instruktører på sommerferie aktiviteter, herunder Mette Iversen som i år også træder til som vikar i ungdomstræningen. Liste over trænere der de seneste år har været tilknyttet ungdomsroningen, findes på www.aarhusroklub.dk/Aktiviteter/Ungdomsroning. Trænernes uddannelsesniveau: Jakob og Halfdan er uddannet via DFfRs nye tiltag: Ungdomstrænerkurset Modul 1+2 (svarende til klubtræner Modul A+B, men for unge trænere), Henrik har modul 1. Morten er klubtræner (A-D) og Maria klubtræner (A-D) samt Diplomtræner, DIF. Aktiviteter udover daglig træning: Bådklargøring. Julehygge og pakkespil. Fællesspisning. Deltagelse i DFfR outriggerskole. Medhjælp ved Åbne Jyske Mesterskaber i Indendørsroning og ved Regattaerne på Brabrand Sø. Deltagelse i indendørs kaproninger (Jyske, Fynske og Danske Mesterskaber) og kaproninger på vandet Odense Langdistance, Copenhagen Regatta, Sorø Regatta, Holstebro Regatta, Aarhus Open Regatta, Danske Mesterskaber på Brabrand Sø 2011. For roere i RCA også inter58


nationale kaproninger. Outrigger bådene, der primært benyttes af ungdomsroerne er: Springfield 4x+, Sif 2x, Hugin 2x, Snowball 2x, Bifrost 2x, Mimer 2x, Bart 1x, Homer 1x, Maggie 1x, Lisa 1x, Betten 1x, Mega 1x, Ull 1x, Hu 1x, Loppen 4x+ gig. Derudover er Gungner 4x og Idun 2x også ungdomsbåde. Vi skylder en stor Tak til Anne Mette Frederiksen, som i slutningen af nullerne med meget stor ildhu, har søgt fondsmidler til anskaffelse af nye både til primært ungdomsroerne.

Skoleelevers sommerferie aktiviteter via Aarhus Kommune.

Ungdomsledere Brabrand 1986-1990? Bo Bøving 1990-1992? 1994-1996 Brian Rønnov 1996-1999 Christian Nielsen 1999-2001 Ungdomsroning ved Søsporten under Henrik Skytte 2001-2002 Peter Søndergaard 2002-2007 Claus Glavind 2007-2011 Maria Pertl 59


Ungdomsroning i ”interessegruppe” i 80erne

Af Jeppe Meinert Jeg har haft en snak med to af de ungdomstrænere, Hans Jørgen og Stig, som var på banen i 80erne og frem til 1996. Hans Jørgen Krath, Stig Ravn og John Frentz udgjorde det makkerpar, som i starten af 80erne tog fat om ungdomsarbejdet på Brabrand. Dengang var der mulighed for at starte interessegrupper op, hvor instruktøren fik løn og klubben fik et tilskud til materiel - Morten Flarup var bl.a. en af de unge. Selv havde jeg opgaven med det administrative arbejde til Århus Kommune i de år. Det hele startede med en gruppe på 12 unge. De yngste var 10 år. Rekruttering skete på de nærliggende skoler og gennem små annoncer i dagspressen. Første gruppe startede op en vinter og trænede i robassin på Nordgaardsskolen. Herefter blev de sat i singlesculler på vandet. Stig siger at det var nyt at man gjorde det frem for at bruge større både. Stig var uddannet roinstruktør og kom fra Fredericia Roklub. Ungerne var utrolig lærenemme. Gode til at holde balance m.v., men det kneb derimod med at skulle samarbejde i de større både. Der var deltagelse i diverse kaproninger. Mange unge kom og var der i kort tid, men havde fået en interesse for sport og gik måske videre i en fodboldklub eller lignende. Der var aktivitet på Brabrand 3 gange ugentligt i sommerperioden og der var også tid til ”hygge” efter træning. Der var forskellige forældre, som hjalp med kaffe, franskbrød og marmelade. Hans Jørgen ophørte som kaproningschef og ungdomstræner i 1996 oplyser han.

Ungdoms roning fra midt 80erne og 10 år frem

Af Flemming Gaur Et stort kuld ungdoms roere udklækkes af John Frentz, Flemming Niebuhr og Mikael Freund. Disse skaber grundstammen af roere på rostadion op gennem slut firserne og start 90erne. Dette gælder kaproning, der ledes af Per Nissen, John Frentz og Claus Byskov. Disse trænere leder den daglige træning, og involverer sig i Trænings Center Nord (TCN). Efterhånden som ungdomsroerne bliver ældre og kravene øges, vælger flere fra gruppen at overgå til motionsro60


ning. Dog holder Ole Mathisen fast og ender op med en udtagelse i LM4x til U23 VM, og et DM i LM2x. Marlene Nielsen bliver dansk juniormester i singlesculler, og udtages til Junior VM, U23 VM og Senior VM. Marlene bliver nr. 5 i dobbeltfirer ved Junior VM i 1987 i Køln, vinder Guld i dobbeltfirer ved U23VM i 1988 i Hazewinkel og bliver nr. 9 i dobbeltsculler ved Senior VM 1989 i Bled (red. Pertl via rowingone.com). Rekrutteringen af nye roere sker primært ved sommerferie roning, hvor de ældste ungdomsroere spiller en vigtig rolle, som instruktører i deres sommerferie. Gruppen skrumper dog ind og smuldrer næsten helt hen i slut 80erne. Her dukker Mikael Freund så op igen og sammen med Bo Bøving lykkes det ham, at starte næste generation af roere op. Flemming Gaur slutter sig til dem som træner. I 90’erne topper ungdomsafdelingen omkring World Master Games hvor ungdomsafdelingen og deres ledere yder en stor indsats for at få rostadion til at fremstå fra sin bedste side. Af vigtige faste aktiviteter i denne periode er deltagelse i Jyske regattaer samt Skole kaproning, med overnatning i Skovshoved og lørdag aften på Bakken. Kanindåben på havnen er der, hvor man møder de ungdomsroere, der findes på bugten i denne periode. Samarbejdet er primært i vinterhalvåret, hvor julefesten og vintertræf samler de 2 ungdomsafdelinger. Der laves dog enkelte besøgsture i løbet af sæsonen. Året afsluttes med julefest på rostadion. Juletræet pyntes, der laves julemad og selvfølgelig kommer julemanden og deler gaver ud til de artige ungdomsroere og deres trænere. Op gennem 90erne kniber det dog med at fastholde rekrutteringen til ungdomsafdelingen. Dette gør sig udslag i, at det bliver en kaproningsafdeling for ungdomsroere. Afdelingen benytter i udstrakt grad TCN som sparring og drengene kommer også med i en bruttogruppe, dog uden den endelige udtagelse.

Ungdomsroning i Aarhus Roklub fra 1989 til 1992

Af Christian Nielsen Jeg startede som ungdomsroer i maj 1989. Bo Bøving, som var ung61


domsleder dengang, var instruktør for mig og jeg husker tydeligt de første par ture i den store klinkbyggede single-sculler, Emil, mellem bådbroen og dommertårnet. I det første år var der ca. 15 ungdomsroere i alderen 12 til 15 år. En del faldt fra hen imod efteråret, men der dannede sig ret hurtigt en klikke på 6-7 stykker, som gerne ville ro stærkt, herunder Trine Hammer, Adrian Tan, Mette Thor, Ditte Rose, Vibeke Høgh, Kristina Nielsen og Kristine - som var et par år ældre end os andre og derfor blot hed Mor. Jeg var, også den gang, en splejs for min alder, så det kom nok som en overraskelse for de fleste, at jeg gerne vil træne med de ca. 4 gange om ugen, der var krævet for at være kaproer. Vinteren over havde vi Flemming Gaur som træner, eller Gaur – som han udelukkende blev kaldt. Dengang var roergometre endnu på deres spæde stadium og ikke noget man kunne købe sig til. I klubben havde vi således 2 hjemmelavede maskiner, hvor et cykelhjul med påsvejsede vinger blev trukket af en cykelkæde, som var påmonteret en stang. Grunddesignet havde påfaldende ligheder med de roergometre vi kender i dag fra Concept2, blot var de noget mere interimistiske i deres opbygning – og orange. Vintertræning bestod således primært af løbetræning og gymnastikintervaltræning. En gang imellem var vi i ro-bassin oppe ved Gellerup Parken, og der var mere løbetræning. I weekenden i vinterhalvåret løb vi enten søen rundt eller også løb vi stigninger i Brabrand bakker. Som træner var det også Gaurs ret til at bestemme musikvalg, og Gaurs musiksmag indebar store mængder Queen, Gasolin og Status Quo. Gud nåde og trøste den, som kom til træning med hip hop musik. I min første sæson som kaproer roede jeg dobbeltsculler med Adrian Tan. Sæsonen blev for alvor skudt i gang med påsketræningssamlingen i Ry. Her lærte jeg at ro i det samme tøj i 7 dage i træk, samt at spise 10 stykker rugbrød til frokost. I maj 1990 kom så kaproningsdebuten. Jeg husker, at vi allerede efter 3-400 meter af vores indledende løb på Bygholm Sø, blev overhalet af dommerbåden. Så ved man at man er lidt efter den førende båd. Et par uger senere lykkedes det os ikke at komme sidst til Viborg Regattaen, hvilket var en sejr i sig selv. Sidst på foråret lykkedes det os omsider også at slå Trine og Kristina i dobbeltsculler, og derfra tog det for alvor fart og 62


vi fik sejre med hjem fra den sidste regatta i Aalborg. Aalborg Regattaen var noget særligt i de år, og en af klubbens allerstørste fællesudflugter. Ikke så meget på grund af regattaen, som foregår på limfjorden uden bøjer og med masser af bølger og strøm, men mere på grund af festen og det faktum, at der blev drukket mange øl i omklædningsrummene og saunaerne inden middagen. I 1991 rykkede jeg op i junior A. Adrian, der var et år yngre roede singlesculler i junior B og jeg roede derfor dobbeltsculler med Jacob Barslev, hvis søster Pernille ligeledes havde tilsluttet sig rostadion-slænget ”Team URO”. I 1991/92 trænede vi i Træningscenter Nord, som i starten foregik primært i Silkeborg, men blev flyttet gradvist til Vandkraftsøen i Holstebro. Det var en temmelig lang togtur, husker jeg, og det første træningspas om lørdagen var altid en 6 minutters ergometertest – som jeg hadede – og vel også var dårligst til af alle! I træningscentret dyrkede vi i høj grad roernes finurligheder – eller særheder om man vil. Herunder, at man altid var iført Helly Hansen undertøj under sine roshorts/t-shirt, at torskerogn var en selvstændig del af madpyramiden sammen med pastaskruer, samt at bananer og rosiner udgjorde alle mellem-måltider. Ud over træning og regattadeltagelse var Team URO i høj grad en social omgangskreds. Vi så hinanden stort set hver dag, ja faktisk i perioder mere end vi så vores forældre og flere af os har stadig kontakt den dag i dag.

De unge spirer på Brabrand Rostadion

Af Mette Thor Hansen Der var en tid for mange år siden, hvor en mindre flok teenagere i den grad hang ud på Brabrand Rostadion. Her slog vi på mange måder vores første folder, og fik mange oplevelser med i bagagen. En gang i mellem var vi også på tur, bl.a. den velkendte Løvfaldstur på Silkeborgsøerne, som på mange måder har været et ømt syn for vores omgivelser. Vi var skam også til diverse kaproninger. Startende det første år med den berømte Pingo-cup helt ovre i København, hvor man bagefter fik lov til at komme på Bakken :-) Når jeg tænker tilbage på den tid, så står denne flok ungdomsroere som noget at det, der betød allermest. Vi var utrolig meget sammen – både 63


Løvfaldstur på Silkeborg-søerne. Her ses en af driver-manøvrene, hvor vi så smukt ”ligger på langs”.

for at træne, men også for at lave alt mulig andet sammen – såvel de sjove ting af egen lyst, som de mindre sjove, som af træneren at blive sat til at skure samtlige bøjer fra søen rene for det skidt, som i løbet af et år havde sat sig – meget godt – fast og gjort dem helt grønne…

Pingo-cup med tur på Bakken.

64


Ungdomsroning i starten af nullerne

Af Peter Søndergaard Efter en tid uden den større opmærksomhed startede ungdomsområdet op igen i ca. 2001. Jeg startede med 2-3 ungdomsroere. Helt bevist blev der ikke gjort nogen stor indsats for at få flere. Tanken var at lade det vokse langsomt. Det handlede jo om at give ”uroerne” en god oplevelse, uden at slide de få frivillige kræfter op, alt for hurtigt. Jeg fik startet de første uroere op sidst på sæsonen, så de nåede kun på vandet et par gange. Så det var meget imponerende at opleve, at selvom de stort set kun roede ergometer en hel vinter, så var der ikke frafald, men derimod tilgang. Tilgangen kom fra venner og brødre/søstre. Lidt atypisk for en ungdomsafdeling, blev der ikke holdt video aften eller spillet fodbold på træningseftermiddage. Hverken sommer eller vinter – vi var der jo for roningens skyld. Da foråret kom, var det noget af en prøvelse at komme i gang på vandet. Dels ville alle jo gerne på vandet, men det tog nogle gange inden de første var så selvhjulpne, at de også kunne hjælpe hinanden og var sikre i bådene. Så den første halve sæson handlede om at lære at ro, håndtere bådene på land og hjælpe hinanden uden – alt for mange – instrukser. Anden halvdel af sæsonen handlede, som jeg husker den, om at få roet så meget som muligt, justeret lidt teknik og få givet dem hver især nogle udfordringer, så de hele tiden syntes det var sjovt at komme. Igen som jeg husker det, så var der 4-6 uroere sidst på sæsonen. Jeg stoppede som u-leder et stykke inde i den efterfølgende vintersæson, hvor Claus Glavind overtog.

65


Kaproning 1986-2011 Kaproningen i Aarhus Roklub, når vi taler om outrigger, foregår næsten udelukkende på Rostadion ved Brabrand Søen. Sådan har det været i alle de seneste 25 år. Jeg har de sidste 12-14 år været både rochef, materialechef og kaproningschef på Brabrand og der er sket meget på alle områderne. I dag har vi næsten udelukkende fiberbåde - der ligger 2 træbåde tilbage, vi har et kraftcenter i roning, Finn Andersen et ud af 7 i Danmark, og har de seneste år haft roere til både NM og VM adskillige gange og vundet medaljer. Og det sidste skud på stammen er, at vi deltager i projektet med tunge roere frem mod 2016 i Rio, som også kaldes Talent2016 (www.talent2016.dk). I dag er det sådan, at kaproningen på eliteniveau er knyttet til Forbundskraftcenteret i Aarhus også kaldet Rocenter Aarhus. Dette kraftcenter er støttet af DFfR med Team Danmark midler, og det er her alle Aarhus Roklubs eliteroere og de mest talentfulde ungdomsroere træner. Der er selvfølgelig også kaproning på motionsniveau, som foregår i både ungdomsafdelingen og ved deltagelse i motionsturneringen kaldet 8GP. Ungdomsafdelingen er beskrevet i detaljer andet steds i jubilæumsskriftet. Men lad os gå lidt tilbage i tiden. På andet sted i dette Jubilæumsskrift er der beretninger fra ungdomslederen, hvor der også er beretninger om nogle af de kaproere, der er fostret i klubben. I disse beretninger kan vi høre om Malene Nielsen og Ole Mathisen, som begge begyndte som ungdomsroere i klubben og deltog ved Junior, U23 (Match de Seniors) og Senior VM i årene frem til 1990. Men ellers var det de efterfølgende år småt med senior elite roere i Aarhus Roklub. Aarhus Roklub, som var medstifter af TCN (Trænings Center Nord) i Holstebro, har ind i mellem roere med på hold her. Der er også enkelte roere, der flytter til Aarhus for at studere og samtidig træner på Brabrand søen og dermed er der et miljø af eliteroere. Det gælder Martin Halbo fra Viborg, Jesper Thusgaard fra Holstebro og Kent Skovsager fra Nykøbing Mors. På den måde er det ikke helt dødt. I 1995 kommer så en tilflytter ved navn Jens Christensen - vist nok fra Fanø og som i 1995 66


Maria (yderst til højre) World Cup bronze i LW1x Luzern 2007 (Maria 34, Franskmanden 36 og Hollænderen der vinder 38 – ja det er aldrig for sent).

og 1996 ror i Aarhus Roklub. Han bliver udtaget til den danske LM8+ til VM i 1996 i Strathclyde i Skotland og vinder VM sølv ved denne lejlighed. I denne periode er det Flemming Gaur, der er kaproningschef i klubben. Stadig er det roere der kommer til udefra, som føder kaproningen i klubben. Esben Buhl og Michael Tyrsted kommer til fra Silkeborg, og begynder at træne i klubben. Også de er tilknyttet TCN, hvor de tager op i weekenderne for at træne med de andre roere. I det daglige træner de i klubben og studerer i Aarhus. Det bliver i 1996 ved Nations Cup (uofficielt U23 VM) i Hazewinkel, Belgien, til en 6. plads i den tunge dobbeltfirer for mænd for Esben og Michael, sammen med Bjarne Kallesøe og Søren Madsen (der i 2000 vinder OL bronze LM4-). Esben er igen med i 1997 i Milano i Italien til U23 VM, hvor det bliver til en 11. plads sammenlagt. 67


Så går der igen et par år, hvor der ikke rigtig er så højt et niveau. Jeg kommer til som kaproningschef omkring 1999/2000 – kan faktisk ikke rigtig huske det, men der er ved at ske noget på Rostadion. Vi er en gruppe af roere på søen, fra både Aarhus Roklub, men også Roklubben ARA og ASR, som vil kaproning mere. Det er samtidig med at forbundet får gang i landsturneringen 8GP, og nu begynder der at ske lidt mere. I 2000 begynder en række nye roere i ASR, der dog ikke er så glade for

Mia, Sarah, Nina og Dorthe i W4x i Amsterdam i 2005.

at bakke op omkring kaproning, så de kommer til Aarhus Roklub og begynder et tungt firer projekt, der igen, til at starte med, ligger i TCN, hvor de trænes af Bent Fransson, der i dag træner LM4- i Danmarks Rocenter frem mod OL. Det er Anders Bertelsen, Ulrik Ralfkiær, Anders Moustgaard og igen Esben Buhl, der er kommet tilbage til klubben. De forsøger at blive udtaget til VM, men det lykkes desværre ikke i 2001 og holdet opløses igen. Det har dog også en effekt på kaproningen i Aarhus, der er ved at finde fodfæste og interessen for kaproning bliver større og større. Det er i 2001 at Maria Pertl begynder, at ro kaproning i klubben. Hidtil har hun kun roet inrigger på havnen, men finder nu ud af, at hun har talent for at ro rigtig hurtigt, også i outrigger. Se Marias beretning andet steds i dette Jubilæumsskrift om de mange DM guld og den flotte VM sølvmedalje i 2005, hun tager med hjem til klubben. Maria knyttes i denne periode først til TCO (Trænings Center Odense), hvorefter hun hurtigt går direkte ind på landsholdet i Danmarks Rocenter og er til sit første VM i LW4x i Sevilla i Spanien i 2002, hvor det bliver til en 7. plads, blot godt et år efter at Maria rigtig er startet på vandet i outrigger. 68


Kirsten, Maria (Aarhus Roklub), Juliane og Katrin VM sølv, LW4x i 2005, Gifu, Japan.

Men læs Marias beretning og om hendes resultater der. Efter nogle år med stigende aktivitet, specielt på seniorsiden, var det som om tiden var moden til, at der skulle ske noget nyt for roning i Aarhus. Aarhus Roklub havde haft enkelte eliteroere i klubben og der var en voksende skare af 8GP roere, men der manglede ligesom et struktureret tilbud til roere, der gerne ville videre i Aarhus fra supermotionsniveauet. Som tilbuddet var, kunne man tage enten til Holstebro eller Odense til de Regionale Træningscentre, men ellers var der ikke nogen muligheder i Jylland/Fyn. Der var derfor ikke så meget at tænke over, da Niels Iversen i sommeren 2002 kontaktede undertegnede, hvor der blev indledt drøftelser om ikke det var en ide at samle kræfterne for eliteroning i Aarhus. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med Roklubben ARA, ASR og Aarhus Roklub, der forsøgte at finde opbakning til at starte dette projekt op. Der var støtte fra både DFfR, Sydjysk Kreds og Elite Idræt Aarhus. Alle 3 klubber var også med på at vi skulle i gang, og i foråret 2003 så Rocenter Aarhus dagens lys og blev det første Kraftcenter i Danmark, efter en ny kraftcentermodel. Det var meningen, at denne model skulle danne rammen for konverteringen af de eksisterende regionale træningscentre til lokale kraftcentre rundt omkring i landet. 69


Der var stiftende generalforsamling mandag den 28. april 2003, hvor bestyrelsen kom til at bestå af Morten Krogh Nielsen fra Roklubben ARA, samt Maria Pertl og undertegnede fra Aarhus Roklub. På dette tidspunkt havde man allerede ansat en centertræner, som var Thomas Buck, der var tidligere roer og medaljetager fra den danske LM8+ (blandt andet sammen Jens Christensen i 1996), samt afholdte den første træningssamling i Aarhus. Der var ligeledes kommet midler fra DFfR og de tre Aarhus klubber til driften af kraftcenteret. Den første tid gik meget med at strukturere træningen med Thomas

Lars Kristian og Nikolaj vinder M2x i Sorø 2007.

Buck som den, der havde international erfaring. De roere, der deltog, var alle seniorer, der dyrkede roning på supermotionsplan i bl.a. 8GP, men som gerne ville prøve kræfter med det næste niveau. Det var primært roere fra Aarhus Roklub, men både Roklubben ARA, ASR og Odder 70


Roklub, havde roere med. Kraftcenteret skulle, ud over at træne roere, også uddanne trænere. Roerne bliver kun så gode, som deres træner og derfor var både den praktiske del, men ikke mindre den teoretiske del vigtig. Undertegnede startede selv som træner i kraftcenteret på det tidspunkt, hvor jeg stadig arbejder med roerne, specielt talent2016, hvor også Mette Iversen og Helle Krogh i dag er tilknyttet. De første roere fra klubben, som var forsøgskaninerne i kraftcenteret, var nogle af de supermotionister, der var blevet fanget af motionsturneringen 8GP og som gerne ville træne mere. Her blev det til international regattadeltagelse for Dorthe Voetmann, Sarah Straarup, Mia Lykke Hvid og Nina Hedegaard i W4x til Ratzeburg og Amsterdam i 2004. Året efter kommer Stine Klejs Rahbæk også i gang med kaproningen og Stine og Mia bliver udtaget til landsholdet til NM i LW2x, der blev afholdt i Sorø i 2005. I Sorø er også Nina Hedegaard Mia og Stine NM Sorø 2005 i LW2x. med i kvindernes dobbeltfirer sammen med 3 roere fra København. De er også udtaget til NM og vinder sølv. Det er samme år, hvor DM igen afholdes for første gang i Brabrand med flot solskin og næsten blik vand. Også Lars Kristian Lykkegaard begynder at ro 1x i RCA og har sine første internationale 71


deltagelser i Ratzeburg. Nina ror nu 1x i RCA samt 2x sammen med Sarah. 2005 er også året hvor en af vores, til dato mest talentfulde ungdomsroere begynder, Andrej Lawaetz Bendtsen. Andrej har også skrevet et indlæg til dette Jubilæumsskrift.

Nina (yderst til højre) NM Sølv i Sorø i W4x i 2005.

I 2006 kommer Jens Vilhelmsen til Aarhus, fra Fredericia, og ror LM2med Christoffer Juul fra Odder Roklub. De deltager i LM2- i Ratzeburg og Amsterdam og gør det rigtig flot. I 2007 deltager de begge i et projekt i Sorø, og kommer til U23 VM i LM4-, hvor det bliver til en 10. plads. Jens ror derefter sammen med Nikolaj Bisgaard og de deltager til Amsterdam og Ratzeburg i 2008, hvorefter Jens drager til København og skifter klub. Her kommer Jens på LM4- og bliver samlet World Cup vinder med guldfireren i 2009. Jens er stadig inde omkring projektet, men ror pt. LM2- som er reservebåden. Da Jens startede i Aarhus Roklub var hans mål netop LM4- og det kan man jo sige lykkedes.

Jens, Andrej, Jens og Nicolaj U23 VM Brest 2010.

72


Jens Vilhelmsen i LM2- til træning på Brabrand Søen med Christoffer fra Odder.

I 2007 har Maria sin sidste sæson som eliteroer, som kommer til at foregå i RCA med undertegnedes som træner. Det bliver til en flot bronzemedalje ved World Cup finalen i Luzern i LW1x, og en samlet 9. plads i samme bådtype til VM. I 2008 kæmper Andrej for at komme på et JM8+ projekt frem mod VM, men bliver desværre sorteret fra. Andrej begynder dog at ro med Jens Bækhøj, der er kommet til Aarhus fra Hadsund Roklub. Målet for 2009 er U23VM for de to, og det lykkes. Med Maria Pertl som træner bliver det i 2009 til en udtagelse til U23 VM i LM4- sammen med Nikolaj Skjølstrup og Jens Noll fra Hadsund Roklub, og de vinder et fantastisk spændende opgør om B-finalen i Racice i Tjekkiet og bliver dermed sammenlagt nr. 7 til U23 VM i LM4x. Den samme kombination kommer igen af sted til U23 VM i 2010 i Brest i Hviderusland, denne gang med Jens Toft Christiansen fra Hadsund som træner – igen vinder de B-finalen og får en samlet 7. plads. I 2009 udtages Andrej også i M2x sammen med Dan fra Silkeborg, til NM i Stockholm, hvor det desværre ikke bliver til medalje. De vinder dog LM2x løbet samme sted. 73


Som et lille kuriosum er Maria Pertl faktisk med ved VM i Ottensheim i Østrig i 2008. Hun var med som tilskuer, men forud for indledende løber den danske W4- ind i en skade og Maria hopper i båden og ror indledende, så holdet stadig har mulighed for at komme videre. Den skadede roer bliver klar til opsamlingen og båden ender med at tage en sølvmedalje ved VM.

Maria (til venstre) i W4- ved VM i 2008 i Linz.

I 2011 forsøger Andrej sig med en kombination med Mathias Larsen fra Odder, Peter Nørlem fra Odense og Jens Noll fra Hadsund. I det daglige trænes i 1x eller i 2x sammen med Mathias på Brabrand Søen. I weekenden trænes i KCO (Kraftcenter Odense) og de ryger denne gang helt til tops og vinder U23 VM guld i LM4x i Amsterdam. Den første guldmedalje ved U23 VM i Aarhus Roklubs historie (FISAs første officielle U23VM afholdtes i 2006). Jens Bækhøj starter sæsonen i LM2- med Emil Espensen fra Silkeborg, og det kombineres med 2 roere fra Bagsværd i LM4-. De trænes af Maria Pertl og Sune Mørch fra ASR i kombination og kommer også til U23 VM, hvor det bliver til en 13. plads for båden. Samme kombination bliver udtaget til NM i Sorø og vinder sølv i den tunge klasse i M4x. Som det fremgår, er der stadig godt gang i kaproningen i Aarhus Roklub. Jeg håber jeg har fået alle med, men det har været lidt svært at finde data fra årene før jeg overtog kaproningsposten. Det, som er sket, ud over dette, er som tidligere nævnt, at klubben deltager i det landsdæk74


Jens, Peter, Andrej (Aarhus Roklub) og Mathias U23 VM Guld Amsterdam 2011 i LM4x.

kende talentprojekt der hedder Talent2016. Det er talenter, der er blevet fundet ved screening af elever på folkeskoler og ungdomsuddannelser i Aarhus, og som på baggrund af deres fysiske potentiale er blevet tilbudt muligheden for at træne intensivt. Formålet er, at kvalificere sig til OL i 2016 i Rio og tage medaljer i den tunge klasse. Projektet kører, foruden i Aarhus, også i København, Odense og Haderslev. I dag har vi 5 roere

Alexander, Emil, Jens (Aarhus Roklub) og Nicolaj NM sølv i Sorø i M4x 2011-11-07.

75


Mia Baatrup fra talent2016 (til højre) sølv i Holstebro 2010 i W1x.

i Aarhus (Mia Baatrup, Nina Hollensen, Louise Bisbo Johnsen, Mads Warming og Sebastian Thomassen). Alle arbejder ihærdigt på at nå målet for 2016. Med disse talenter slutter beregningen for de sidste 25 år, og jeg håber selvfølgelig at udviklingen fortsætter i klubben, og at nogle af de mange ungdomsroere, vi ser lige nu, finder vejen frem til seniorrækkerne, eller måske motionsroere i klubben finder vej til søen – det er aldrig for sent, det kan Maria helt sikkert snakke med om.

Louise, Emil, Mads og Nina Talent2016 påsketræningslejr 2011 Silkeborg.

76


Maria og de mange kasketter …. - motionsroer, festabe, langdistanceroer, langtursroer, instruktionschef, klubtræner, bestyrer af tøjbiksen, eliteroer, JM eventkoordinator, ungdoms- og elitetræner, formand for RCA, kæreste med Finn og mor til Felix. Maria Pertl

Roningen blev et vendepunkt for mig på mange måder. Jeg fandt en enorm livsglæde ved koblingen mellem den fysiske aktivitet og det sociale samvær. Det blev klart for mig gennem arbejdet med at instruere nye roere, at undervisning også skulle være en del af min karriere udenfor roningen, som gymnasielærer. Samtidig opdagede jeg min fysiske styrke som endte med at give mig en elitekarriere i roning. Finn introducerede mig for dobbeltsculleren, og vi fortsatte sammen også udenfor båden. Nu er vi efter 10 år med roning som vores fælles passion, blevet forældre til Felix, den nye chef, stjerne og guldklump i vores liv. Jeg kan give mange vidt forskellige historier fra min tid som roer i Aarhus Roklub fordi jeg har haft så mange forskellige oplevelser. Her vil jeg blot give et indblik i min karriere som eliteroer og takke Aarhus Roklub for den store opbakning, jeg har fået til at repræsentere klubben internationalt. Jeg var eliteroer i perioden fra 2002 til 2007 med deltagelse i World Cups og Verdensmesterskaber. Højdepunkterne i min karriere er sølvmedaljen i let dame dobbeltfirer ved VM i Japan 2005 (med roerne Kirsten Kirk Jepsen, Katrin Olsen, Juliane Elander og træner Vagn Nielsen), bronzen i let dame singlesculler ved World Cup i Luzern 2007 og mine to danske mesterskaber i tung dame singlesculler i 2005 og 2007, med Finn som træner. I ergometer startede det med DM Guld i 2001 i senior A klassen, foran flere af de daværende landsholdsroere. Der opdagede jeg min styrke. Derudover har jeg i ergometer haft flere højdepunkter herunder EM Guld i 2er slide med Juliane Elander i 2005 og VM/Crash-B Guld i klassen 30-39 år i 2005. 77


VM Sølv, Gifu Japan 2005.

Min profil på DFfRs hjemmeside i 2006, er en lille historie om kasketten eliteroer. Profil for Maria Pertl juli 2006 på roning.dk/elite Alder

33 år

Højde

175 cm

Vægt

62 kg

Kampvægt

59 kg

Bådtype

Let Singlesculler

Klub

Aarhus Roklub

Jeg startede i Roskilde Roklub i 1998 samtidig med, at jeg begyndte på mit speciale i biologi på Forskningscenter Risø. I 1999 flyttede jeg tilbage til min studieby Aarhus og fortsatte roningen i Aarhus Roklub. I sommeren ’99 deltog jeg i langdistancekaproning på 10 km mix-hold, og var også med til Karlebo Maraton. Desuden begyndte jeg som instruktionschef i klubben. I 2000 roede jeg 10 km dame og en enkelt gang desuden 25 km mix, og de første åretag 78


blev taget i outriggerbåde. Januar 2001 stillede jeg for første gang op til DM i ergometer, og sommeren 2001 stod bl.a. på 8GP. I 2002 var jeg blevet grebet så meget af kaproningsånden, at jeg tog imod udfordringen om at træne hen imod landsholdsudtagelse. Det lykkedes efter blot 4 måneder i det daværende Træningscenter Odense. Jeg var med til 2 World Cups og VM i min første sæson i letvægtsdame dobbeltfirer og fortsatte min udvikling som roer i 2003. Min værste sæson begyndte i efteråret 2003, hvor jeg var plaget af 2 gange ribbensbrud og dermed missede OL trials, men jeg fik overvundet skaderne og kom på banen igen ved Holland Beker 2004. Min suverænt bedste sæson har indtil nu været 2005 med VM sølv som det absolutte højdepunkt. Målet ved VM 2006 i Eton var at stå øverst på podiet i letvægtssinglesculler. Placering

Begivenhed

Sted

Tidspunkt

Bådtype

5.plads World Cup

Luzern, Schweitz

4.plads World Cup

Poznan, Polen

7.plads World Cup

München, Tyskland

27. maj 2006 Let dame Singlesculler

3.plads Danmarksmesterskab

Brabrand, Danmark

17. sep. 2005 Tung dame Dobbeltfirer

1.plads Danmarksmesterskab

Brabrand, Danmark

17. sep. 2005 Tung dame Singlesculler

2.plads Verdensmesterskab

Gifu, Japan

4. sep. 2005 Let dame Dobbeltfirer

2.plads World Cup

Luzern, Schweitz

10. jul. 2005

2.plads Danmarksmesterskab

Brabrand, Danmark

18. sep. 2004 Let dame Dobbeltsculler

2.plads Danmarksmesterskab

Maribo, Danmark

18. sep. 2004 Let dame Singlesculler

3.plads Danmarksmesterskab

Sorø, Danmark

20. sep. 2003 Let dame Singlesculler

6.plads Verdensmesterskab

Milano, Italien

1. sep. 2003 Let dame Dobbeltfirer

18.plads World Cup

9. jul. 2006 Tung dame Dobbeltfirer 17. jun. 2006

Tung dame Dobbeltfirer

Let dame Dobbeltfirer

München, Tyskland

21. jun. 2003

Let dame Dobbeltsculler

5.plads World Cup

Luzern, Schweitz

21. jun. 2003

Let dame Dobbeltfirer

3.plads Danmarksmesterskab

Bagsværd, Danmark

2.plads Danmarksmesterskab

Bagsværd, Danmark

7.plads Verdensmesterskab

Sevilla, Spanien

3.plads World Cup

München, Tyskland

4. aug. 2002

Let dame Dobbeltfirer

3.plads World Cup

Luzern, Schweitz

14. jul. 2002

Let dame Dobbeltfirer

5. okt. 2002 Let dame Singlesculler 5. okt. 2002 Let dame Dobbeltsculler 22. sep. 2002 Let dame Dobbeltfirer

Det sidste år af min elitekarriere (2006-2007) blev en kamp tilbage på banen efter en diskusprolaps kort tid før VM 2006. Jeg ville kæmpe mig tilbage i form og satte mig et højt mål – medalje ved VM i let singlesculler. Det blev en stor sejr for mig at vinde bronze ved World Cuppen i Luzern juli 2007, og dermed kvalificere mig til verdensmesterskaberne i München. Jeg var næsten i mål, efter et halvt år uden rotræning og 79


derefter langsom optrapning af rotræningen. Sølle 6/100 af et sekund afgjorde semifinalens 3. og 4.plads og jeg nåede ikke A-finalen og kampen om medaljerne til VM. Til gengæld kunne jeg glæde mig over, at kampen med min skade var vundet og at jeg kunne stoppe på eliteplan uden at være skadet. Skaderne har i flere omgange holdt mig væk fra roningen og kampen om OL-billetten. Måske derfor er forebyggelse af skader en vigtig del af mit arbejde som træner i dag, for skaderne skal helst undgås.

DM Guld, Brabrand 2005. Placering

Begivenhed

Sted

Tidspunkt

Bådtype

9.plads Verdensmesterskab

Munchen, Tyskland

2007 Let dame Singlesculler

3.plads World Cup

Luzern, Scweitz

2007 Let dame Singlesculler

4.plads World Cup

Amsterdam, Holland

2007 Let dame Singlesculler

Året 2008 startede jeg som ungdomsleder i Aarhus Roklub og træner i Rocenter Aarhus, og fik min første trænererfaring ved U23VM for LW1x, som vikar for min tidligere træner Vagn Nielsen. Jeg fik også vikarjob i indledende løb for den tunge damefirer til VM, som senere vandt VM bronze. Egentlig var jeg med på ferie og Finn var på arbejde som ungdomslandstræner, men jeg var da frisk på lidt en-åres roning. Helt uden træning med en åre var jeg dog ikke i 2008 for med Team Aarhus 8GP dameholdet var vi i gang med at vinde den samlede sejr i damernes 1.division. Kaproningen var, og er ikke lagt helt på hylden. 80


Et VM-Gulds reflektioner I forbindelse med Århus Roklubs 125 års jubilæum, er jeg som erfaren kaproer i klubben blevet opfordret til at skrive et par ord. Og med sommerens dugfriske VM guld er skrivelsen blot endnu mere aktuel. Siden mine første træningsgange som nyslået juniorroer tilbage i 2002 og frem til i dag blandt verdens ro-elite, er der naturligvis blevet gjort mange tanker og overvejelser undervejs. Jeg vil derfor lade denne Andrej Lawaetz Bendtsen epistel fremkomme i selvbiografiske optegnelser og afdække de mange års træning, tankesæt og erfaringer, der har været med til at skabe VM-guldet i mit tilfælde. Hvilket jeg håber, vil være til både interesse og inspiration for roende i alle aldre og niveauer.

Den første medalje

I 2004, som 13-årig, vandt jeg min første guldmedalje ved de Jyske Mesterskaber. Dette kom umiddelbart som en stor overraskelse for min mor, trods hun godt et års tid forinden havde opildnet mig til at finde noget sportsligt at tage mig til. Fodbold havde aldrig været min kop te, men efter en aktivitetsdag med skolen på Brabrand Rostadion, var der omsider noget, der fristede. Men derfra og så til at jeg trænede roning frivilligt to gange om ugen, var åbenbart mere end, hvad hun havde forventet af sin lille spinkle boglæsende søn. Medaljen fra denne dag tydede på, at jeg omsider havde fundet mig til rette i en sport og nu en familie, der begyndte at støtte op om min nye fritidsinteresse. Herfra fulgte de ugentlige småtræninger med rokammeraterne og mange sjove tider. Men farten fra de indendørs romaskiner fulgte dog ikke med på vandet, og de første mange stævner var der oftest et betydeligt stykke til det nærmeste af feltet. Heldigvis begyndte teenageårenes vækst snart at give et godt indspark. Den fysiske og testosteron-pumpende udfoldelse i træningen begyndte rent faktisk at være sjovt. Og med min indlevende træner Claus Glavind, blev de to træningsgange hurtigt til tre eller fire gange pr. uge.

81


Junior-B-årene

Det største skred skete i sommeren 2005, da jeg gik i ottende klasse. Min far og jeg har altid rejst meget, og i først på sommeren tog vi en måned af sted til Færøerne. Men dermed mistede jeg flere ugers vandtræning lige op til sommerens stævner. Da jeg kom hjem, var der kun en uge til første stævne, og der var derfor kun én ting at gøre for ikke at sakke bagud efter mine rokammerater. Jeg var den første junior-B-roer (15-16 år), der havde fået scullerret og dermed tilladelse til at træne på egen hånd. Så den følgende uge afholdt jeg derfor min egen træningslejr: Når jeg stod op kl. 5 kunne jeg lige akkurat nå et træningspas om morgenen, inden skoledagen begyndte og så igen træning om eftermiddagen med de andre juniorroere. Herfra blev træningen oftere og den ugentlige træningsintensitet fast på 4-5 gange om ugen.

Aarhus Open Regatta 2005.

Med træningen og den tekniske udvikling, begyndte den indendørs styrke omsider at give valuta på vandet og året efter blev for alvor en høst af medaljer. Blandt nogle af stævnerne det år, husker jeg tydeligt Viborg Regatta, hvor jeg indenfor en time vandt guldmedalje på 1000m-distan82


cen i hhv. Junior-B singlesculler(15-16 år), Junior-A singlesculler(17-18 år), Junior-B dobbeltsculler og Junior-B dobbeltfirer. Og i denne sæson, som 15-årig, vandt jeg samtidig den Nationale Talentudviklingscup for Junior-B herrer.

Jyske Mesterskaber 2006 - 500m sprint.

Ungdom

Som 17-årig i vinteren 2008 havde jeg guld fra de tre seneste JM og to gange DM guld. Med den seneste af medaljerne fulgte tilmed en udtagelse til De Internationale Indendørs Verdensmesterskaber i Boston, USA. Dette var en helt stor oplevelse for mig, der som ung roer fra et træningslokale, hvor 12 maskiner lige kunne mases ind. I Boston University’s gigantiske sportsarena stod omkring 250 romaskiner linet op, hvor de 215 af dem endda blev brugt i mit løb – og dermed det løb med flest roende. Ikke desto mindre fik jeg forbedret den personlige rekord fra DM og kom over stregen på andenpladsen, og VM Sølv var en realitet. Men selv efter at være rykket op i senior-rækkerne som 18-årig, fulgte resultaterne godt med. Indendørssæsonen gav en tur til Rom ved EuroOpen ’09, hvor jeg vandt min først internationale Guldmedalje i U23 letvægt. Udendørssæsonen fulgte tilsvarende med. Til Nordic Open 83


vandt Dan Rasmussen og jeg guld i let herredobbeltsculler efter et fedt løb i Stockholm. Men i sidste ende endte bådtypen med at blive let dobbeltfirer med Jens Bækhøj, der lige var flyttet til byen, og to yderligere roere fra Hadsund. Efter kun en uges træning op til udtagelsen fik jeg min første udendørs landsholdsudtagelse. Som ungt og frisk hold havde vi nogle gode løb og vandt B-finalen til U23VM, hvilket svarede til en overordnet 7. plads.

Nordic Open 2009.

Efter en støt stigende karriere siden juniorårerne, blev jeg for første gang ramt af en skade henover vinteren 2010. Og når man er vant til at ligge i fronten og skulle presse alt til det yderste og kæmpe om de sidste procenter, er det aldrig sjovt at skulle sande sine grænser og nøjes med at se de andre træne. De jyske mesterskaber blev på trænerbænken, men i takt med mine ugentlige konsultationer ved fysioterapeuten og mine egne småøvelser begyndte at virke, var jeg tre uger senere af sted til DM og trak utroligt nok bronze med hjem med et par millisekunder. Formen vendte tilbage og henover sommeren genoptog vi dobbeltfireren med konstellationen fra det foregående år. Men med deltagerrekord ved U23-verdensmesterskaberne på et til-formålet-bygget rostadion i Hviderusland, måtte vi i 84


kampens hede, 42° C, tage til takke med det foregående års 7. plads.

Sæsonen 2011

Henover sommeren havde jeg samtidig afsluttet gymnasiet og efter udendørssæsonens afslutning, tog jeg en fire ugers dannelsesrejse over Rusland, Mongoliet, Kina og Mellemøsten. Efter den foregående vinter, var det nu en mere påpasselig og ydmyg roer, der kom hjem og igen satte sig i romaskinerne. Blodtørsten blev tøjlet i de indledende måneder, men herfra begyndte det igen at gå stærkt. Med personlige rekorder i alle testugens vigtige distancer, lovede det godt for vinterens stævner. Og ved både JM og DM fulgte løbene omtrent samme drejebog. Efter at have ligget midt i feltet det meste af løbet, gav den ekstra spurt over de sidste 350m sejr og guldmedalje begge steder. Og tilmed en udtagelse til de indendørs verdensmesterskaber i Boston, som jeg havde været med til i juniorårene. Tre ugers hård træning senere og med den sædvanlige fantomspurt hentede jeg Bronzen med hjem i U23-klassen. Alt dette lovede godt for den kommende udendørs sæson. I mellem tiden havde landsholdet dog genoplivet den legendariske letvægtsotter fra fordums tid og halvdelen af mandskabet fra U23-dobbeltfireren sprang nu over til enåres-roning. Dette lod man sig dog ikke slå ud af og allerede inden påske forsøgte man at samle et nyt U23-dobbeltfirerhold. I stedet for de to, der var gået til otteren, fik vi det foregående års U23VM-bronzevinder i let dobbeltsculler, Peter Nørlem, og den lidt yngre Mathias Larsen fra Odder, der lige var rykket op i senior-klassen. Som et helt nyt sammensat hold, nåede vi kun halvanden uges træning inden årets første stævne, Odense Langdistance. Mod os havde vi direkte og benhård modstand i form af Danmarks RoCenters letvægtsdobbeltfirer, der modsat vores U23VM roede efter Senior A-VM, som er trinnet over. For at følge med vidste vi, at vi ikke kunne ligge for højt i tempo, men i stedet måtte sørge for at få så meget ud af hvert enkelt tag som muligt ned over kanalens snørklede seks kilometer. Lørdagens løb fungerede godt og vi kom i mål kun 16 sekunder efter Rocenterets båd. Det gav kun en endnu større motivation til at give alt, hvad vi kunne næste dag. Samme søndag skulle min lillesøster også konfirmeres, så snart vi var kommet i land efter løbet, tog jeg et hurtigt bad og dernæst på cykel op til toget. Med den forskudte start bådene 85


får til stævnet, får man først resultatet efter alle både er kommet ind og man får regnet de enkelte tider sammen. Mit hastige exit gjorde derfor at jeg ikke nåede at få det endelige resultat med. En halv time senere fik jeg dog et opkald fra en af holdkammeraterne: Vi havde nu slået DRCdobbeltfireren med ét sekund. Og sæsonen var hermed for alvor skudt i gang. Så tæt på og rent faktisk foran. Hver eneste træning herfra handlede derfor om at tilføre mere fart til båden. Det konstante fokus var, hver gang vi var ude og træne i dobbeltfireren, altid at gøre det næste tag bedre. Og trods materiel skade ved Copenhagen Open trak vi igen det længste strå over for centerdobbeltfireren. Til stævne i Tyskland kom vi i mål under et sekund efter Tysklands bedste båd, der for det meste plejer at sende en medaljekandidat i hver bådtype ved U23VM. Samtidig forberedte vi os til VM-udtagelsen der lå i Amsterdam til Holland Beker-regattaen. Her stillede tyskerne ikke op, men vi kom først i mål og 4-5 længder foran det engelske hold, der havde slået os i dobbeltfirer de foregående VM-år. Der var derfor ingen af os der var i tvivl om at vi havde fået fat i noget af det rigtige - spørgsmålet ville blot være, hvor meget valuta vi ville få for arbejdet. VM-udtagelsen var åbenlys, og herfra stod den nu på tre ugers træningslejr op til det virkelige stævne..

Den største medalje

Tre ugers træningslejr senere, hvor vi ikke så meget andet end rovand, de daglige måltider og dyner, stod vi nu i Amsterdam igen. Stedet, hvor det nu måtte briste eller bære. Allerede fra første indledende løb var linjen lagt og vi var kommet i heat med tyskerne. Vi roede side om side med hele vejen i et heftigt udmattelsesløb og kom i mål i tiden 5:50,1. Et halvt sekund fra tyskerne og 80 hundrededele fra verdensrekorden. Men modsat tyskerne vidste vi, at vi havde et gear mere tilbage. Semifinale var der ikke mange ben i, og vi stod nu over for finalen. Omsider. Dengang vi tog den første rotur i foråret på Odense kanal, var der ingen af os, der havde troet vi kunne strække det så vidt, som vi var nået nu. Det var nu, hvor alt, hvad vi havde roet for hele sæsonen skulle vises og, hvor al den vilje og målrettethed vi havde lagt i årerne, nu skulle gøre forskellen. Og for en gangs skyld give Tyskland, en af de mest medalje86


tagende nationer, lidt at tænke over. Som den eneste danske båd i A-finalen, vidste vi godt, at presset lå på vores skuldre. Men som et hold, der havde støttet hinanden gennem en hel sæson rørte det os ikke. Vi skulle ud og vise, hvem der ville guldet. Morgenen oprandt, hvor tingene skulle afgøres. Semifinalens aftensmad havde været god, for at restituere os ordentlig til denne dag. Hvilket samtidig gav en tur i badekarret til flere af os, herunder mig selv, der som én af motorerne midt på båden, lå i den høje ende af letvægtsskalaen. Men vi fik det passet til inden afgang fra hotellet og turen gik mod robanen. Der blæste en storm uden lige på robanen, men som Århusbarn med daglig træning på Brabrand, var det hjemmebanevand. Og tilmed medvind. Efter indvejningsrutinen og de indledende forberedelsesritualer var tiden ved at være inde... Det næste jeg husker er, at vi ligger klar i startboksen og venter på den grønne lampe. Startskuddet går. Starttagene fyres af og bådene er sat i fart. Sejrslystne, men med VM-finalers ofte tætte opgør, er enhver båd stadig skrøbelig. Herfra passeres 500m mærket overraskende hurtigt. 750m. 1000m-mærket nærmer sig. Men hvor det ellers er hér, at smerten melder sig, sidder vi imponerende let ovenpå. Det kan kun betyde én ting: der er plads til at give mere. 1000m mærket,” PUSH!”, og vi øger farten endnu en gang. Vores træner begynder, at kunne råbe os op fra landsiden. Vi ligger på linje med tyskerne. Så kan der stadig gives mere. 1500m nærmer sig. Det er nu, det sidste skal ud inden spurten. Den sidste forskel. Det afgørende. 1500m passeres og vi begynder at øge tryk og tempo. Klar til at give alt, hvad der er tilbage. Fra 1700m og til mål er hukommelsen væk. Trods spurtens blackout får vi undervejs arbejdet os nok fra feltet til at kunne se os selv komme over målstregen som verdensmestre. En helt ubeskrivelig følelse, af så mange ugers, måneders, års fokus, træning og målrettethed, der fyres af på én gang. En følelelse som de fleste guldfirer-rorere har talt om før. Dén følelse, der gør at man gerne gør det hele en gang til og ofrer al den blod, sved og træningstid, der kræves. Dén følelse forstod jeg først, da jeg kom over stregen. Og der er ingen vej udenom. Det kalder efter mere. Lige fra min spæde start som junior har det, når man tænker tilbage på den forgangne sommer og ser VM-medaljen hænge herhjemme, uden 87


tvivl været det hele værd. Ligesom den første medalje åbnede op for en så givende sport som roning, så har den seneste medalje helt sikkert givet blod på tanden til at holde ved…

Den største medalje - U23 VM Guld, Amsterdam Holland 2011.

88


Indendørsroning og Åbne Jyske Mesterskaber 2004-2012 Indendørsroning

Romaskiner er et flittigt benyttet træningsredskab i vintermånederne, når det er for mørkt og for koldt til at ro på vandet. I dag benyttes Concept 2 romaskiner, men allerede i 1924 godkendte DFfR en romaskine Maria Pertl konstrueret af Th. Melballe, Aarhus Roklub (ifølge 100 års Jubilæumsskriftet) – gad vide hvordan den så ud? En god motivationsfaktor for træningen er selvfølgelig konkurrencer. Aarhus Roklub deltager i Vinter Otter Grand Prix med herre-, dame-, mix- og juniorhold. Konceptet er, at et hold på 8 personer ror lokalt i klubben og selv indberetter resultatet på internettet. Turneringen består af én konkurrence per måned fra november til marts. I alt fem forskellige distancer/minutter. Resultater findes på www.8gp.dk. På You Tube ligger f.eks. videoer af Aarhus Roklubs hurtige skift på maraton-distancen. Winther 8GP Marathon 2006 www.youtube.com/watch?v=dnMwXhkwwSU (damerne). Men Winther 8GP Marathon 2006 www.youtube.com/watch?v=vEp1SDhn9Qg. Billeder findes desuden på www.aarhusroklub.dk/fotos.

Åbne Jyske Mesterskaber og Scandinavian Open

I januar 2004 påtog Aarhus Roklub sig opgaven at afholde Åbne Jyske Mesterskaber i Indendørsroning, efter at Fredericia Roklub i nogle år havde stået for arrangementet. Indendørs regattaen har lige siden været arrangeret af Aarhus Roklub. De første år på Idrætshøjskolen i Aarhus og siden 2009 på Langkær Gymnasium, HF og IB World School. I 2012 har regattaen desuden fået tildelt opgaven, at afholde Scandinavian Open, under Nordisk Roforbund, og dette muligvis igen i 2016. Konceptet er at Reiner Modest, forhandler af Concept2 romaskinerne i Danmark, stiller en trailerfuld helt nye romaskiner til rådighed for 89


JM på Aarhus Idrætshøjskole 2004.

afvikling af konkurrencerne. Roklubben sørger så for al planlægning og afvikling af regattaen og overskuddet går til ungdomsroerne i klubben. I starten var Ole Haaning, Fredericia Roklub, som dommer med til at sætte de officielle rammer om regattaen og de seneste år har dommer Flemming Gaur meget konstruktivt været med til at forbedre afviklingen af regattaen. Flemming er selv tidligere aktiv kaproer på Brabrand for Aarhus Roklub, nu passivt medlem. I takt med et stigende antal starter er det blevet nødvendigt med to dommere. Her er først Jesper Byskov, Holstebro og senest Søren Henrichsen, Ægir, trådt til. Vi håber på fortsat god opbakning fra de jyske dommere. Igennem årene har mange af klubbens medlemmer hjulpet med at få afviklet regattaen. Uden alle de frivillige hænder var der ingen regatta. Romaskinerne køres fra Søsporten og Rostadion, med velvilligt udlån af romaskiner til opvarmning fra ASR og ARA. Maskinerne har oftest trængt til en rengøring, så det har været en del af arbejdet fredag aften sammen med opsætning af konkurrencemaskinerne, computere, storskærme og test af al teknik. På selve dagen har der været mange opgaver at varetage: 90


JM på Aarhus Idrætshøjskole 2005.

udlevering af startkort, registrering af anmeldelser/afmeldinger, indvejning af letvægtsroere, indvejning af deltagere i holdkonkurrencerne, beregning af handicap tider til holdkonkurrencerne, kontrol af maskinerne under konkurrencerne, speakning, fotografering, medaljeoverrækkelse og ikke mindst forplejningen af dommere, hjælpere og deltagere. I januar 2011 havde indendørsregattaen 145 starter fra følgende klubber/ skoler/firmaer: Hadsund, Odder, Aarhus, Skanderborg, Horsens, Ægir, Fredericia, Silkeborg, Odense, Kerteminde, Brandvæsnets Idrætsforening, Randers, Aarhus Studenter Roklub, Rønne, Nykøbing Sjælland, Langkær Gymnasium, Unifeeder (www.ergometertider.dk). Endnu engang TAK til alle jer, der gør det muligt at afvikle indendørsregattaen. Så er det sjovt at være klubmedlem :-) JM-Eventgruppen: Finn Andersen (teknik), Claus Glavind (pc-teknik) og Maria Pertl (koordinator).

91


JM på Langkær Gymnasium 2011.

92


Sommer Otter Grand Prix – motionskaproning

Otter Grand Prix (8GP) blev en ny del af det danske kaproningsprogram i 2000 (?). Aarhus Roklubs herrer stillede fra start med et hold i 1.division. Året efter kombinerede Aarhus Roklubs damer med roere fra Aarhus Studenter Roklub og Roklubben ARA Maria Pertl og stillede hold til damernes 1.division. Et af højdepunkterne var i 2008, hvor Aarhus Roklubs damer var med til at vinde damernes 8GP 1.division, som Team Aarhus i en kombination

Aarhus Roklubs herrehold 8GP 1.division 2001. Bagerst Finn Andersen, Svend Erik Husted, Michael Tyrsted, Morten Flarup Sørensen, Annette Fly. Forrest Christian Nielsen, Flemming Holst Hansen, John Christian Olsen.

93


Otter Grand Prix holdet ved Viborg Regattaen 2001. Bagerst træner/cox Berit Høft (AR), Maria Pertl (AR), Marianne Lilholt (ASR), Mia Lykke Hvid (AR), Dorte Jensen (AR), Karen (ASR). Forrest Sara Halleløv (ARA), Mette Mathiasen (ARA), Mette Thor Hansen (AR). Foto fra www.aarhusroklub.dk.

På billedet ses overrækkelsen af 8GP Pokalen til Aarhus damerne (AR, ASR, ARA) med 2. og 3. pladsen til Danske Studenters Roklub og Sorø Roklub. Forrest Ullan Vølker (ARA), Margrethe Thuesen (ASR), Rikke Bech (ASR), Line Ternov (AR). Bagerst Henriette Holmgaard (AR), Karen Konradi (AR), Pernille Gry (AR), Maria Pertl (AR), Stine Rahbek (AR). Træner Esben Buhl står med pokalen.

94


med Aarhus Studenter Roklub og Roklubben ARA, med Esben Buhl som træner. Endelig var det en jysk klub, der sejrede, efter flere år med 2. og 3. pladser. Otter Grand Prix turneringen bestod i perioden 2000-2010 af en divisionsturnering med tre regattaer og en samlet vinder. Et hold bestod af 9 personer og ved hver regatta skulle der roes otter med styrmand, firer / dobbeltfirer, dobbeltsculler og to singlescullere. Distancen i motionsturneringen var 1000 meter og deltagerne måtte ikke i indeværende år have deltaget på udtagne hold under DFfR. I 2011 ændredes turneringen til et nyt system. En sprintregatta efter cup-systemet (inspireret af den tyske Ruder-Bundesliga), uden deltagelse fra Aarhus Roklub. Dameholdet var tilmeldt, men blandt andet på grund af adskillige graviditeter nåede holdet aldrig til start.

Aarhus Roklubs herrer fejrer 3.pladsen i 8GP 1.divison 2008. Jens Egebjerg Bækhøj, Andrej Lawaetz Bendtsen, Peter T. Olesen, Lars Kristian Løkkegaard, Nikolaj Bisgaard, Morten Flarup Sørensen, Jacob Lindegaard, 8.mand?? cox. Sophie Mikkelsen. Medaljepige Katrine Bodholt Sørensen.

95


Veteran kaproning i Aarhus Roklub

Verdensmesterskaber i masters roning

Poznan rostadion i Polen. Tre herlige dage i september måned 2011, med godt rovejr. Et rostadion som for to år siden afholdte det ”rigtige” VM i Roning. Godt 3000 roere fra 48 forskellige lande i verden. Mænd og kvinder i alderen 27 år til ældste deltager på 86 år. 1000 meter distance. Roerne delt op i aldersintervaller på 5 år. Løbsstarter hvert 3. minut. Det er bare stort og en kæmpe oplevelse. Nå ja, så er der også lige en Jeppe Mark Meinert kæmpefest om lørdagen. Verdensmesterskaberne afholdes af det internationale roforbund FIFA og afholdes hvert år et eller andet sted i verden. Regattaen er nu så stor, at ikke engang Bagsværd rostadion kan magte en sådan opgave. Vil du kunne holde til at ro en 1000 meter distance for fuld kraft, kræver det træning 3-4 gange ugentligt. Man kan se på alle disse mennesker, der er samlet at det gør de fleste. Der er heldigvis også roere med, for hvem selve oplevelsen at være med i konkurrencen, er det vigtige. Det er der også plads til. Bumlere får også en kanon oplevelse. I det hele taget er veteran kaproning blevet en sport, som samler rigtig mange roere i alderen fra 27 år og opefter. Ved stort set alle kaproninger er der således også løb i veteranklasserne.

Veteran kaproning i Århus Roklub i perioden 1986 til 2011 Faktisk var det et dansk initiativ i Kerteminde i slutningen af 1960 erne, som startede denne årlige tradition, som nu har udviklet sig til verdensmesterskaber for masters roere i hele verden. Aarhus Roklub har været med fra starten og hentet mange top placeringer hjem til klubben. Her i jubilæumsåret skal nævnes World Masters Games, som blev 96


afholdt i Danmark i 1989. Kaproningen foregik på Brabrand Rostadion med rigtig mange deltagere fra hele verden. Et stort arrangement for klubberne i Aarhus. Aarhus Roklub fik to mesterskaber ved WMG. Dels Per Nissen i singlesculler og firer+ ved Poul Madsen, Svend Erik Husted, Jeppe Meinert og Poul B. Kræmer, cox Søren Knudsen. I firer+ var der f.eks. 12 deltagere og løbet blev vundet foran Australien og Tyskland. Firer+ fortsatte og blev verdensmestre i Pisa i 1990. Poul Madsen skal særskilt nævnes, fordi han i rigtig mange år i jubilæumsperioden var den, som samlede veterankaproningen i Aarhus Roklub. Nævnes skal også Svend Erik Husted, som er den kaproer, der i jubilæumssæsonen suverænt har deltaget ved flest regattaer og har hentet flest sejre hjem til Aarhus Roklub. Helt aktuelt er vi to veterankaproere, Jeppe Meinert og Jacob Lindersgaard, som træner på Brabrand med henblik på konkurrence, så der er plads til flere, også mindre ambitiøse. Vil du læse mere om vores deltagelse i Poznan, kan du læse en artikel på roklubbens hjemmeside. Verdensmesterskaberne i masters roning afholdes i 2012 i Duisburg i Tyskland. Der er ikke langt, og det kunne være rigtig sjovt, om vi kunne få mere gang i veterankaproningen i Aarhus Roklub. Tænk over det og deltag i ergomertertræningen, på Brabrand rostadion og på Havnen. Duisburg rostadion bliver en kanon oplevelse til september 2012.

97


Aarhus Roklubs Venner klubbens støtteforening

Sven Vedel

”Torsdag den 15. November 1945 samledes følgende aktive Medlemmer af Aarhus Roklub: Direktør Rolder, L.R.Sagfører Bjøreng, Radioforhandler Thygesen og Forretningsfører Rosenberg hos Assurandør Ruge, for at drøfte et Forslag, der blev stillet ved en Sammenkomst søndag den 30. September på Søsportspavillonen gaaende ud paa at søge dannet en Forening af gamle Roere, der paa forskellig Maade skulde støtte ”Aarhus Roklub”.

Ovennævnte 5 Herrer var af Forsamlingen blevet anmodet om at arbejde med Sagen og paa Mødet blev Foreningens Navn, Formaal og Virke drøftet, hvorefter det blev overladt Bjøreng at udforme Forslag til Foreningens Love. I Mødet deltog endvidere Formanden for Aarhus Roklub: Ingeniør Melballe” Sådan starter side 1 i ”Aarhus Roklubs Venners” forhandlingsprotokol. Det var starten på roklubbens støtteforening. Søsportspavillonen, som er nævnt i teksten, er hele 1. salen af klubhuset. Dengang var det én af byens fineste spisesteder. Restauranten blev nedlagt i 1980 og bygget om, som vi kender 1. salen i dag. Jo, der var stil over det dengang; ikke mindre end en landsretssagfører kunne gøre det, når støtteforeningens love skulle formuleres. I daglig tale hedder foreningen ”Vennerne”, og selve stiftelsesdagen blev onsdag d. 23. januar 1946. Formålsparagraffen omfatter: ”Ved økonomisk hjælp at støtte Aarhus Roklub” og ”være bindeled mellem klubbens ældre medlemmer”. Dengang var AR en herreklub og dermed var Vennerne også rigtig herreagtig. Gennem de første 40 år frem til dame og herre klubberne blev forenet i 1975, omfattede den årlige middag i forbindelse med generalforsamlingen altid gule ærter med flæsk. Den ville ikke gå i dag! 98


De første år var medlemstallet på 60-70 stykker og har gennem årene for det meste ligget lige under 50. Største antal var i 1999, hvor det netop kom over 100! I dag er antallet igen under 50. Generalforsamlingen i Vennerne er en festdag. Her mødes man til frokost eller middag, alt efter tidspunktet. Aarhus Roklubs situation bliver vendt og evt. økonomisk støtte bliver behandlet. Snakken om tidligere tider, da ”der var rigtige roere til” og ”materialet krævede sin mand” kommer altid op at vende inden der kæmpes om medlemspokalen. Dens indgraveringer viser de årlige vindere siden foreningens start. Trods det at vi er roere, så kæmpes der ikke om pokalen på vandet. Man nøjes med en gang pilespil. Indtil ca. 1996 blev der holdt spisning på restaurant og konkurreret på keglebane ude i byen, men siden har man holdt til i roklubbens lokaler. Foreningen afholder om muligt én gang årligt familiedag med frokost med mulighed for en rotur. Her er børn, kærester og ægtefæller velkommen. Støtteforeningen er for alle, der ønsker at støtte Aarhus Roklub og gerne vil opretholde en forbindelse til nuværende og tidligere medlemmer. P.t. (2011) er kontingentet 100 kr. pr. år. Sven Vedel, formand f. Aarhus Roklubs Venner.

Billedet er fra år 2002, hvor dagen var henlagt til Skanderborg Roklub.

99


Medlemstal Ă…rstal 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1893 1894 1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 1902 1903 1904 1905 1906 1907 1908 1909 1910 1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 1930 1931 1932 1933

Aktive

Ungdomsroere

50 50

30

Passive

Total 80 50

59 61 33 43 43 45

53 36 36 47 50

59 114 69 79 90 95

47 53 52 56 67 62 63 61 68 65 58 39 50 35 46 58 62 56 62 70 81 100 75 93 109 100 99 106 130 105 122 151 170 170 225

45 46 43 36 43 31 39 40 49 48 53 44 44 46 44 38 36 39 80 84 77 94 90 87 87 87 90 111 121 120 128 148 12 20 20

92 99 95 92 110 93 102 101 117 113 111 83 94 81 90 96 98 95 142 154 158 194 165 180 196 187 189 217 251 225 250 299 322 315 370

140 125 125

100


Ă…rstal 1934 1935 1936 1937 1938 1939 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983

Aktive 220 282 275 260 250 215 205 305 325 325 426 358 373 337 326 272 363 297 286 240 250 230 237 240 172 249 220 245 258 250 194 188 197 225 228 214 232 201 203 203 158 203 181 249 179 157 175 204 225 228

Ungdomsroere 20 25 26 15 20 15 10 8 15 23 17 13 5 24 18 22 23 21 18 8 10 19 29 31 40 44 31 45 51 44 37 27 37 43 34 28 53 42 38 38 10 29 26 71 29 31 40 38 51 44

101

Passive 130 125 140 150 160 165 160 135 135 140 137 127 132 135 162 215 206 182 160 135 93 85 80 80 75 60 45 52 47 33 47 52 52 55 36 32 30 28 25 25 30 56 49 39 31 25 17 22 31 26

Total 370 432 441 425 430 395 375 448 475 488 580 498 510 496 506 509 592 500 464 383 353 334 346 351 287 353 296 342 356 327 278 267 286 323 298 274 315 271 266 266 198 288 256 359 239 213 232 264 307 298


Ă…rstal 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Aktive 206 261 279

Ungdomsroere 38 27 34

Passive 22 26 31

Total 266 314 344

218 181 192 205 186 183 155 170 167 200 239 205

102


Æresmedlemmer Æresmedlemmer i Aarhus Roklub omtales i lovene ved følgende: MEDLEMMER, § 2, stk. 4 Æresmedlemmer, hvis udnævnelse sker ved simpel majoritet på en generalforsamling efter indstilling fra bestyrelsen. Æresmedlemmer er kontingentfri og har samme rettigheder som aktive medlemmer. Æresmedlemmer er med andre ord medlemmer, som bestyrelsen og generalforsamlingen finder, har gjort en ekstraordinær indsats for roklubben og/eller rosporten. Der er tradition for, at de indstilles af bestyrelsen for generalforsamlingen under punktet Eventuelt og at generalforsamlingen efter bestyrelsens begrundelse, uden indsigelser godkender udnævnelserne ved stående applaus. Der er desværre ikke ført fortegnelse over æresmedlemmer i Aarhus Roklub og selv i 100 års jubilæumsskriftet er de af uransagelige årsager ikke omtalt. Nedennævnte liste og begrundelser er derfor tilvirket ud fra hukommelse og de seneste indstillinger. 1937 Carla Østenfjeld Formand Aarhus Dameroklub 1923-1937 1967 Grethe Andersen Tidligere formand for Aarhus Dame Roklub i sammenlagt 13 år og aktør i forbindelse med Brabrand Regattaen. Medlem af det præsidium der stod for Aarhus Roklubs 100 års jubilæum. Har været medlem siden 1937. 198? Vagn Olsen Flittig aktør i Brabrand Regattaen og på Brabrand Rostadion i 70’erne og 80’erne. Medlem af det præsidium der stod for Aarhus Roklubs 100 års jubilæum. 198? Mogens Gantriis Tidligere formand, kasserer og sekretær for Aarhus Roklub i sammenlagt 8 år. Medlem af det præsidium der stod for Aarhus Roklubs 100 års jubilæum. 103


19?? Jørgen Theilade Tidligere formand for Aarhus Roklub i sammenlagt 10 år. Har gennem sit enorme glade og allestedsværende engagement i og udenfor klubben, været en utrolig vellidt ambassadør for Aarhus Roklub, specielt gennem sin deltagelse i forbundets ferielangture. 2005 Niels Iversen Formand for Aarhus Roklub i gennem 7 år. Har med sit enorme drive bestridt et utal af poster. Foruden formandsposten og hans mange år på posten Materielforvalter Havn, har Niels været Husforvalter, medlem af PR-udvalget, Kaproningschef for langdistancekaproning, Instruktionschef, fast chauffør på bådtraileren og primus motor for struktureret træning på havnen. Derudover mangeårigt medlem af langtursudvalget i DFfR. 2005 Finn Andersen Rochef Brabrand, Kaproningschef, Materielforvalter Brabrand. Har gennem sin ildhu opbygget og vedligeholdt et stort aktivitetsniveau på Brabrand Rostadion. Medstifter af Ro Center Århus, cheftræner i samme. Var med i genopbygningen af Brabrand Regattaen da den genopstod som Aarhus Open Regatta. 2011 Andrej Lawaetz VM U23 Guldmedalje i Herrer Dobbeltsculler Letvægt 2011. VM U23 Bronze Herrer Ergometer Letvægt 2011. 2011 Maria Pertl VM Sølvmedalje Dame Singlesculler Letvægt 2005. VM Guld Dame Ergometer 30-39 år. EM Guld Dame Ergometer 2’er slide. En ildsjæl af de usædvanlige. Instruktionschef, Ungdomsleder og Tøjbiksbestyrer. Elitetræner i RCA. Har desuden været en af drivkræfterne i skabelsen af og afholdelsen af mange års JM’er i indendørskaproning.

104


Andre æresbevisninger Danmarks Idræts-Forbunds ærestegn

Tildeles personer, der gennem en lang årrække har ydet en særlig og betydningsfuld indsats for idrætten, kan tildeles dette ærestegn. Kandidater indstilles af kreds- og hovedbestyrelsen til DIF. 1936

Axel Rolder

1949

Th. Melballe

Dansk Forening for Rosports ærestegn

Tildeles: Foreningens ærestegn kan af hovedbestyrelsen tildeles personer, der gennem en årrække har ydet en særlig indsats for rosporten på landseller kredsbasis. Kandidater indstilles af kredsen. 1936 1936 1941 1943 1947 1949 1954 1956

P. Friis C. Vigild Th. Melballe N.M. Seest Th. Nielsen Carl Johan Petersen Sigurd Guldmann Wilfred Jelvin

1960 1961 1963 1964 1967 1975 2005

Kai Blicher Ejnar Christensen Anton Wartho Eigil Krogh Carl Aage Nørgaard Vagn Olsen John Frentz

Melballe-plaquetten

Plaquetten er indstiftet til ære for Brabrand-anlæggets stifter, og gives til en regattamedarbejder i forbindelse med Danmarksmesterskaberne i kaproning. Kandidaterne indstilles af kredsbestyrelserne og pristageren udpeges på hovedbestyrelsens novembermøde. 1990

Jytte Secher

2011

Morten Flarup Sørensen

Udmærkelsestegn for kaproere - guld og sølv Tildeles roere og styrmænd, som opfylder følgende betingelser: Guld: Ved VM eller OL opnår en finaleplacering som nr. 1, 2 eller 3, ved junior VM (U19) eller VM (U23) opnår en 1. plads, eller som har vundet 10 danmarks- og/eller nordiske mesterskaber. Sølv: Har startet i mindst 4 sæsoner og ved mindst 2 internationale kaproninger i hver sæson eller nr. 2 eller nr. 3 ved junior VM (U19) eller VM (U23). Kandidater indstilles af klubben.

105


Modtagere af Kaproningsnålen i Guld: 1948 1949 1949 1949 1949 1949 1949 1949 1949

M. Simonsen Svend Erik Laursen Richard Littrup Peter Hansen Ove Nielsen Niels Christensen Ejnar Christensen Carl Johan Petersen Bent Blach Petersen

1951 1951 1951 1954 1954 1954 1996 2005 2011

Poul Locht Karl Nielsen Harry Nielsen Knud Jensen Eigil Krogh Børge Krogh Jens Christensen Maria Pertl Andrej Lawaetz Bendtsen

Modtagere af Kaproningsnålen i Sølv: 1948 1948 1948 1948 1948 1948 1948 1948 1948 1948 1948 1948 1948 1948

Urban Jensen Th. Melballe Svend Erik Laursen Peter Øvig Paul Selch Paul Jensen Ole Hygum O. Lyngby M. Simonsen K. Davidsen Egon Jensen Carl Aage Nørgaard Carl Johan Petersen Arne Svanhede

1949 1949 1949 1953 1965 1973 1973 1973 1973 1973 1976 1976 1976 2011

Poul Madsens lederpris

Richard Littrup Poul Willadsen Ejnar Christensen Knud Jensen Jørgen Martinsen Svend Erik Husted Poul Bastrup Kræmer Knud Larsen Jørgen Louring Geert Kjersgaard Olsen Klara Jensen Karin Næve Anne Margrete Storm Jeppe Meinert

Til minde om DFfRs kasserer gennem 40 år, Poul Madsen, uddeles hvert år på DFfRs generalforsamling en æresgave værdi ca. 1.000 kr. til en fortjenstfuld leder. Kandidaterne indstilles af kredsbestyrelserne og pristageren udpeges på hovedbestyrelsens novembermøde. 1995

John Frentz

106


Dansk Forening for Rosports langtursnål

Tildeles roere, som har vist særlig interesse for langtursroning, f.eks. ved at have uddannet nye langtursroere og styrmænd, have planlagt og ledet langture og fællesture eller styrmandskursus. Kandidater indstilles af klubben. 1935 1935 1936 1938 1938 1938 1938 1938 1938 1940 1940 1943 1945 1945 1945 1954 1958 1958 1961 1961 1961 1961 1961

St.St. Blicher Kai Blicher K.J. Mogensen Niels Nørbøge Jørgen Peter Weis Johannes Weis Harald Bing Eigil Warrer Chr. Thygesen Wilfred Jelvin Gunnar Terndrup Børge Hjuler Poul Saabye Christensen Orla M. Brogens Lauritz Jeppesen Verner Madsen Gert Lindstrøm Rasmussen Erik Hansen Preben Laursen Mogens Dyrmose Jørn Valther Sørensen Jørgen Hugo Lassen Ivan Freddy Jensen

1961 1965 1969 1969 1969 1969 1969 1969 1969 1969 1969 1972 1972 1972 1976 1976 1977 1978 1980 1983 2007 2010

107

Erik Jensen Bjørn Will. Knappe Therkel Christensen Ole Pallesen Leif Sanggaard Knudsen Leif Juul Jensen John Frentz Holger Bing Holger A. Sørensen Eigil Warrer Chr. Thygesen Torben Lindeschow Henning Tonsgaard Finn Frisch Sven Vedel Jes Vagnby Aage Vest Petersen Benny Peter Jensen Peder Rasmussen Per Anderskov Madsen Jørgen Pedersen Jørgen Theilade


Mesterskaber 1909

Guld v/Danmarksmesterskab, Single sculler, herre M. Simonsen

1910

Guld v/Nordisk mesterskab, Single sculler, herre M. Simonsen

1911

Guld v/Danmarksmesterskab S. Johansen, Axel Rolder, Thygesen Lind, M. Simonsen

1911

Guld v/Nordisk mesterskab M. Simonsen

1911

Guld v/Danmarksmesterskab, Single sculler, herre M. Simonsen

1922

Guld v/Danmarksmesterskab Th. Melballe, G. Quist

1923

Guld v/Danmarksmesterskab, Fire åres inrigger, herre Th. Melballe, P. Øvig, A. Volstedlund, G. Quist

1923

Guld v/Nordisk mesterskab Th. Melballe, P. Øvig, A. Volstedlund, G. Quist, O. Lyngby

1927

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer u/styrmand, herre Th. Melballe, K. Davidsen, Djørup Petersen, P. Øvig

1927

Guld v/Danmarksmesterskab, Otter, herre Th. Melballe, K. Davidsen, Djørup Petersen, P. Øvig, E. Ankersen, C. Gernyx, E. Rasmussen, H. Ranmar

1928

Guld v/Danmarksmesterskab A. Volstedlund, K. Davidsen, Djørup Petersen, P. Øvig, O. Lyngby

1929

Guld v/Danmarksmesterskab Th. Melballe, E. Hejlsberg, A. Volstedlund, P. Øvig

1940

Guld v/Danmarksmesterskab A. Svanhede, O. Hygum, R. Hyllested, C.J. Petersen, Sv. E. Laursen

1940

Guld v/Danmarksmesterskab, Otter, herre

1946

Guld v/Danmarksmesterskab E. Thrane, E. Christensen, E. Rasmussen, R. Littrup, Ejv. Christensen

1947

Guld v/Danmarksmesterskab, Fire åres inrigger, dame (ADR) Anne E. Rasmussen, Magda Møberg Nielsen, Ingrid Olsen, Ellen Willumsen, cox Dagmar Windtberg

1949

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer u/styrmand, herre Ejnar Christensen, Erik Thorsen, Richard Littrup, Carl Johan Petersen

1949

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, herre Niels Christensen, Ove Nielsen, Peter Hansen, Bent Blach Petersen, cox Sv. E. Laursen

1949

Guld v/Nordisk mesterskab, Letvægtsfirer m/styrmand, herre Ejnar Christensen, Erik Thorsen, Rich. Littrup,

108


Carl Johan Petersen, cox Ejv. Christensen

1949

Guld v/Nordisk mesterskab, Firer m/styrmand, herre Niels Christensen, Ove Nielsen, Peter Hansen, Bent Blach Petersen, cox Sv. E. Laursen

1949

Sølv v/Europamesterskab, Firer u/styrmand, herre Ejnar Christensen, Erik Thorsen, Rich. Littrup, Carl Johan Petersen

1949

Bronze v/Europamesterskab, Firer m/styrmand, herre Niels Christensen, Ove Nielsen, Peter Hansen, Bent Blach Petersen, cox Sv. E. Laursen

1949

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Magda Møberg Nielsen, Jonna Pedersen, Ellen Willumsen, Ingrid Olesen, cox Ellinor Christoffersen

1950

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer u/styrmand, herre Ejnar Christensen, Erik Thorsen, Richard Littrup, Carl Johan Petersen

1950

Guld v/Danmarksmesterskab, Letvægtsfirer m/styrmand, herre Niels Schults, Preben Holdkær, Preben Simonsen, John Jensen, cox Ejv. Christensen

1950

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, herre Niels Christensen, Ove Nielsen, Peter Hansen, Bent Blach Petersen, cox Ejv. Christensen

1950

Guld v/Nordisk mesterskab, Letvægtsfirer m/styrmand, herre Niels Schults, Preben Holdkær, Preben Simonsen, John Jensen, cox Ejv. Christensen

1950

Guld v/Nordisk mesterskab, Firer m/styrmand, herre Niels Christensen, Ove Nielsen, Peter Hansen, Bent Blach Petersen, cox Ejv. Christensen

1950

Guld v/Europamesterskab, Firer m/styrmand, herre Niels Christensen, Ove Nielsen, Peter Hansen, Bent Blach Petersen, cox Ejv. Christensen

1950

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Gyde Windfeldt, Jonna Pedersen, Magda Møberg Nielsen, Ingrid Olesen, cox Doris Wisler

1951

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer u/styrmand, herre Ejnar Christensen, Karl Nielsen, Harry Lund Nielsen, Poul Locht

1951

Guld v/Nordisk mesterskab, Firer u/styrmand, herre Ejnar Christensen, Karl Nielsen, Harry Lund Nielsen, Poul Locht

1951

Sølv v/Europamesterskab, Firer u/styrmand, herre Ejnar Christensen, Karl Nielsen, Harry Lund Nielsen, Poul Locht

1951

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Gyde Windfeldt, Jonna Pedersen, Magda Møberg Nielsen, Ingrid Olesen, cox Rita Kjær Hansen

1951

Sølv v/Europamesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Gyde Windfeldt, Jonna Pedersen, Magda Møberg Nielsen, Ingrid Olesen, cox Rita Kjær Hansen

1952

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Magda Møberg Nielsen, Jonna Pedersen, Ellen Willumsen,

109


Ingrid Olesen, cox Ellinor Christoffersen

1952

Sølv v/Europamesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Magda Møberg Nielsen, Jonna Pedersen, Ellen Willumsen, Ingrid Olesen, cox Ellinor Christoffersen

1952 Guld v/Danmarksmesterskab, Firer u/styrmand, herre Ukendt 1954

Guld v/Danmarksmesterskab, Single sculler, herre Erik Thorsen

1954

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, herre Knud Jensen, Poul Locht, Eigil Krogh, Børge Krogh, cox Ejv. Christensen

1954

Sølv v/Europamesterskab, Firer m/styrmand, herre Knud Jensen, Poul Locht, Eigil Krogh, Børge Krogh, cox Ejv. Christensen

1955

Guld v/Danmarksmesterskab, Single sculler, herre Erik Thorsen

1955

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, herre Knud Jensen, Poul Locht, Harry Mortensen, Børge Krogh, cox Ejv. Christensen

1955

4. plads v/Europamesterskab, Firer m/styrmand, herre Knud Jensen, Poul Locht, Harry Mortensen, Børge Krogh, cox Ejv. Christensen

1955

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Ingelise Petersen, Gyde Windfeldt, Hanne Agerholm, Jonna Pedersen, cox Elna H. Jensen

1956

Guld v/Danmarksmesterskab, Letvægtsfirer m/styrmand, herre John Nørbøge, Helge Drejer, Emil Jønson, Mogens Harbo, cox Fl. Christensen

1957

Guld v/Danmarksmesterskab, Letvægtsfirer m/styrmand, herre Erik Christensen, Heinrich Jensen, Flemming Jensen, Søren Blirup, cox Fl. Christensen

1957

Guld v/Nordisk mesterskab, Letvægtsfirer m/styrmand, herre Erik Christensen, Heinrich Jensen, Flemming Jensen, Søren Blirup, cox Fl. Christensen

1962

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, herre Arne Jensen, Per Bøhme, Erik Petersen, Gudmund Bay, cox Poul Petersen

1962

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Birthe Svendsen, Inge Marie Pedersen, Betta Krogh, Else Villadsen, cox Jytte Pedersen

1963

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Birthe Svendsen, Inge Marie Pedersen, Betta Krogh, Else Villadsen, cox Jytte Secher

1963

Guld v/Nordisk mesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Birthe Svendsen, Inge Marie Pedersen, Betta Krogh, Else Villadsen, cox Jytte Secher

1964

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Birthe Svendsen, Inge Marie Pedersen, Betta Krogh,

110


Else Villadsen, cox Jytte Secher

1966

Guld v/Danmarksmesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Lillian Sørensen, Jytte Refsgaard, Kirsten Sørensen, Joan Jørgensen, cox Else Villadsen

1966

7. plads v/Europamesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Lillian Sørensen, Jytte Refsgaard, Kirsten Sørensen, Joan Jørgensen, cox Else Villadsen

1967

Guld v/Nordisk mesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Lillian Sørensen, Jytte Refsgaard, Kirsten Sørensen, Joan Jørgensen, cox Else Villadsen

1967

6. plads v/Europamesterskab, Firer m/styrmand, dame (ADR) Lillian Sørensen, Jytte Refsgaard, Kirsten Sørensen, Joan Jørgensen, cox Else Villadsen

1974

Guld v/Danmarksmesterskab, To åres inrigger, herre Jeppe Meinert, Geert Kjærsgaard Olsen, cox Ejv. Christensen

1980

Guld v/Danmarksmesterskab Dobbelt sculler, herre Bjarne Hansen, Ian Baden (Hellerup Roklub)

1986

Guld v/Dansk Juniormesterskab, Single sculler, dame Malene Nielsen

1987

5. plads v/Junior Verdensmesterskab Malene Nielsen

1988

6. plads v/Senior B Masters (uofficielt U23 VM), Letvægts dobbelt firer, herre Ole Mathiesen

1988

Guld v/Senior B Masters (uofficielt U23 VM), Dobbelt firer, dame Malene Nielsen

1996

Sølv v/Verdensmesterskab, Letvægtsotter, herre Jens Christensen

2001

Guld v/Danmarksmesterskab, Fire åres inrigger, herre Anders Bertelsen, Ulrik Ralfkiær, Esben Buhl, Anders Moustgaard, cox Claus Glavind

2005

Guld v/Danmarksmesterskab, Single sculler, dame Maria Pertl

2005

Sølv v/Verdensmesterskab, Letvægts single sculler, dame Maria Pertl

2005

Guld v/Europamesterskab, Ergometerroning, letvægt, FISA-toer, 1.000 meter, dame Maria Pertl, Aarhus Roklub/ Juliane Elander Rasmussen, Odder Roklub

2007

Guld v/Danmarksmesterskab, Single sculler, dame Maria Pertl

2007

9. plads v/Verdensmesterskab, Letvægts single sculler, dame Maria Pertl

2009

7. plads v/U23 Verdensmesterskab, Letvægts dobbelt firer, herre Andrej Lawaetz Bendtsen, Jens Egebjerg Bækhøj

2010

7. plads v/U23 Verdensmesterskab, Letvægts dobbelt firer, herre Andrej Lawaetz Bendtsen, Jens Egebjerg Bækhøj

2011

13. plads v/U23 Verdensmesterskab, Letvægts firer u/styrmand Jens Egebjerg Bækhøj

2011

Guld v/U23 Verdensmesterskab, Letvægts dobbelt firer, herre Andrej Lawaetz Bendtsen

111


Materiel Navn Aros Najak Klar Jyden Ulk Erni Erni L.K. Jyden Ægir Aros Ida Laura Sonja Axel Jyden Viking Aase Carl Simon Inge Ellen Aarhus Peter Dan Mille Go-on Tove Olga Kosmo Th. Aros II Tons Bodil Ritta Fri Ægir Ara Maagen Ternen Nuna Rylen Hejren Smut Kvik Viben Adam

Art Type 4-årers åben inrigger 4-årers åben inrigger 2-årers inrigger 2-årers inrigger 2-årers inrigger 2-årers inrigger 4-årers inrigger 2-årers inrigger 4-årers inrigger 4-årers inrigger 4-årers inrigger 2-årers inrigger Singlesculler Kravelbygget 4-årers inrigger 2-årers inrigger 4-årers inrigger 4-årers inrigger 2-årers inrigger 4-årers inrigger 4-årers inrigger 2-årers inrigger 2-årers inrigger Otter Firer m/styrmand Firer m/styrmand Singlesculler Singlesculler Singlesculler Singlesculler Singlesculler 2-årers inrigger 4-årers inrigger Otter Firer m/styrmand Firer u/styrmand 4-årers inrigger 4-årers inrigger 4-årers inrigger 2-årers inrigger 2-årers inrigger 4-årers inrigger 4-årers inrigger 4-årers inrigger Singlesculler Singlesculler 2-årers inrigger Singlesculler Klinkbygget

Bådbygger

112

Indkøbt/døbt år Udgået Købspris 1887 Udgået 1888 Udgået 1889 Udgået 1890 Udgået 1891 Udgået 1894 Udgået 1898 Udgået 1900 Udgået 1901 Udgået 1901 Udgået 1906 Udgået 1906 Udgået 1908 Udgået 1909 Udgået 1911 Udgået 1914 Udgået 1915 Udgået 1915 Udgået 1920 Udgået 1922 Udgået 1922 Udgået 1922 Udgået 1923 Udgået 1923 Udgået 1923 Udgået 1923 Udgået 1923 Udgået 1923 Udgået 1923 Udgået 1923 Udgået 1927 Udgået 1927 Udgået 1927 Udgået 1928 Udgået 1928 Udgået 1932 Udgået 1932 Udgået 1933 Udgået 1934 Udgået 1934 Udgået 1934 Udgået 1934 Udgået 1935 Udgået 1935 Udgået 1935 Udgået 1936 Udgået 1936 1999


Navn Find N.M. Mille Sunny Boy Sigurd Jyden Melballe Ingrid Frederik Brabrand Tove Ib Pax Dan Kalø Vosnæs Viking Ceres Speed Ingeborg Neser Th. Carl Johan N.M. II A.S. Sporty Top Axel Aarhus II Mols Tip Rolsø Svend Topci Emil Sika Milano Peter Friis Dreng Vennerne Aros IV Hof Eigil Bølgen Pil Perlen Cito

Art Singlesculler Firer m/styrmand 2-årers inrigger Otter 4-årers inrigger 4-årers inrigger 2-årers inrigger Firer m/styrmand 2-årers inrigger Toer u/styrmand / Dobbeltsculler Singlesculler Singlesculler 2-årers inrigger 2-årers inrigger 2-årers inrigger 2-årers inrigger 4-årers inrigger 4-årers inrigger Singlesculler Firer u/styrmand Singlesculler Firer m/styrmand Toer u/styrmand / Dobbeltsculler Firer m/styrmand Gig-firer m/styrmand Singlesculler Singlesculler 4-årers inrigger Otter 2-årers inrigger Singlesculler 2-årers inrigger 4-årers inrigger Firer m/styrmand Singlesculler Dobbeltsculler Toer m/styrmand Firer u/styrmand Singlesculler 2-årers inrigger 4-årers inrigger Toer u/styrmand / Dobbeltsculler 2-årers inrigger 2-årers inrigger 4-årers inrigger 2-årers inrigger Singlesculler

Type Klinkbygget

Bådbygger

Klinkbygget

Klinkbygget Klinkbygget

Klinkbygget

Klinkbygget

Indkøbt/døbt år Udgået Købspris 1936 Udgået 1937 Udgået 1937 Udgået 1937 Udgået 1942 Udgået 1942 2000 1943 Udgået 1944 Udgået 1944 Udgået 1944 Udgået 1944 1945 1945 1945 1947 1947 1947 1947 1948 1949 1949 1950 1950

Udgået Udgået Udgået Udgået Udgået Udgået Udgået Udgået Udgået Udgået Udgået 2002 Udgået

1952 1955

Udgået Udgået

1955 1956 1957 1957 1958 1958 1961 1961 1961 1961 1962 1962 1963 1966 1968 1971 1972

Udgået Udgået 2000 2003 Udgået Udgået 2004 2003 Udgået 2002 Udgået Udgået Udgået 2001 2009 2011 Udgået

1974 1974 1976 (ADR 1937) Udgået 1976 (ADR 1951) Udgået 1976 (ADR 1951) Udgået

Klinkbygget

113


Navn Macon Succes Carletti Hof Grethe Klibber Havskum Ceres Aros II Chancen Piraten Dams Lillen Tjalfe Tunø Balder Mini Frigg Starkad Johannes Sleipner Njord Maxi Knebel Draget Mjølner Ymer WMG Betten Mega Bifrost Loppen Elefant Prima Danbolig City Vest Black Carletti Mimer Hu Følle Frigg Odin Idun Skibladner Ull

Art Firer m/styrmand 4-årers inrigger Dobbeltsculler Firer m/styrmand 2-årers inrigger Dobbeltfirer m/ styrmand Singlesculler Singlesculler 2-årers inrigger 4-årers inrigger 4-årers inrigger 4-årers inrigger Singlesculler Singlesculler 4-årers inrigger Singlesculler Singlesculler Singlesculler Dobbeltfirer m/ styrmand 2-årers inrigger Dobbeltfirer u/ styrmand Dobbeltsculler Singlesculler 2-årers inrigger 2-årers inrigger Dobbeltsculler Dobbeltsculler Firer u/styrmand Singlesculler Singlesculler Dobbeltsculler Gig / Dobbeltfirer m/styrmand Singlesculler Singlesculler Singlesculler 4-årers inrigger Singlesculler Dobbeltfirer u/ styrmand Dobbeltsculler Singlesculler 2-årers inrigger Singlesculler Singlesculler Dobbeltsculler Otter Singlesculler

Type

Bådbygger

Klinkbygget Kravelbygget

Indkøbt/døbt år Udgået Købspris 1976 (ADR 1952) Udgået 1976 (ADR 1961) Udgået 1976 (ADR 1962) 2000 1976 (ADR 1963) 2004 1976 (ADR 1967) 2003 1976 (ADR 1968) 2000 1976 (ADR 1969) 1976 (ADR 1972) 1976 (ADR 1973) 1976 (ADR 1974) 1976 (ADR) 1976 (ADR) 1977 1978 1979 1979 1979 1980 1982

Plast Kravelbygget Kravelbygget Plast Kravelbygget

1983 1983

Træ Composite/træ Glasfiber Glasfiber Glasfiber Glasfiber

Stämphli BBG Hasle Hasle Empacher

Carbon/træ Træ Glasfiber Træ sømmet Klinkbygget Kulfiber/honycomp

Glyn Lock Empacher Empacher Odder

Kulfiber/honycomp Kulfiber Finer limet Kulfiber Kulfiber Kulfiber Kulfiber Glasfiber

Udgået Udgået Udgået Udgået 2007 Udgået 2007 Udgået Udgået 2000 Udgået 2007

1983 2005 1984 2007 1986 1986 1986 Udgået 1986 1989 (byggeår 1988) 1990 1990 1992 1992

18.300 43.000 25.000 19.000 19.000 110.000

Pirsch

1994 (byggeår 1980) Udgået 1996 (byggeår 1980) 1996 1996 1998 (Gave) 2000 (byggeår 1999)

Aylings 2KV Grejsdalen Vestpoli Vestpoli BBG Empacher BBG

2002 (byggeår 1996) 2002 (byggeår 2001) 2002 2004 (byggeår 2001) 2004 2004 2005 (byggeår 1997) 2005 (Byggeår 2003)

32.500 31.500 115.000 32.000 40.000 51.000 30.000 9.000

114

64.000


Navn Trud Norsminde Thor Gungner

Art Type Singlesculler Kulfiber 2-årers inrigger Glasfiber Dobbeltsculler Kulfiber Dobbeltfirer u/ Kulfiber styrmand Skødshoved 4-årers inrigger Finer limet Freja Dobbeltsculler Kulfiber Bart Singlesculler Kulfiber Homer Singlesculler Kulfiber Hugin Dobbeltsculler Kulfiber/honycomp Munin Dobbeltsculler Kulfiber Snowball Dobbeltsculler Glasfiber/Kulfiber Njord Dobbeltsculler Kulfiber Lisa Singlesculler Kulfiber Maggie Singlesculler Glasfiber/Kulfiber Sif Dobbeltsculler Kulfiber Springfield Dobbeltfirer m/ Kulfiber styrmand Vidar Singlesculler Kulfiber Koraldybet Coastalbåd / Dob- Glasfiber beltfirer m/styrmand Magni Singlesculler Kulfiber

Bådbygger Ted Hale Grejsdalen BBG BBG

Indkøbt/døbt år Udgået Købspris 2005 (Byggeår 2004) 23.000 2005 100.000 2006 (byggeår 2005) 52.000 2007 (byggeår 2001) 73.000

Grejsdalen 2007 Lola/Aylings 2008 (byggeår 2003) Starline 2008 Starline 2008 Starline 2008 Starline 2008 Wintech 2009 (byggeår 2007) Filippi 2009 (byggeår 2008) Starline 2009 Starline 2009 Starline 2009 Starline 2009 Filippi Euro Diffusions Wintech

115

170.000 5.000 18.000 18.000 36.800 25.500 20.000 65.000 25.000 10.000 35.000 70.000

2010 (byggeår 2009) 2011

35.000 90.000

2011

36.000


Bestyrelser Formænd (Aarhus Roklub) 1887 1890 1895 1899 1901 1902 1904 1906 1913 1927 1937 1940 1942 1947 1950 1951 1953

- 1890 - 1895 - 1899 - 1901 - 1902 - 1904 - 1906 - 1913 - 1927 - 1937 - 1940 - 1942 - 1947 - 1950 - 1951 - 1953 - 1954

I.M. Frisch I.N. Sølling R. Harboe H.P. Henriksen Eug. Schmidt A.H. Winge C.W. Bestle Axel Nielsen C. Vigild St.St. Blicher Axel Rolder Holger Leth Th. Melballe Chr. Thygesen A. Svanhede W. Jelvin Chr. Schmidt

1954 1956 1960 1963 1970 1971 1973 1975 1977 1978 1981 1985 1988 1991 1997

Formænd (Aarhus Dame Roklub) 1922 1923 1934 1935 1936 1938 1945 1955 1960

- 1923 - 1934 - 1935 - 1936 - 1938 - 1945 - 1955 - 1960 - 1961

Karen Mikkelsen Carla Hansen (Østenfjeld) Oda Adamsen Anna Brammer / Karen Jensen Inga Jensen Ellen Damsgaard Grethe Andersen Edle Østergaard Jonna Petersen

Næstformænd 1902 1904 1906 1908 1911 1913 1918 1926 1927 1937 1938 1939 1940 1942 1944 1945

- 1904 - 1906 - 1908 - 1911 - 1913 - 1918 - 1926 - 1927 - 1937 - 1938 - 1939 - 1940 - 1942 - 1944 - 1945 - 1951

Eug. Schmidt W. Elwarth N.M. Seest Aage Hass C. Vigild N.M. Seest Axel Rolder St.St. Blicher Axel Rolder Holger Leth St. Mortensen Holger Leth Th. Melballe Otto Lassen A. Svanhede Axel Spotoft

116

- 1956 - 1960 - 1963 - 1970 - 1971 - 1973 - 1975 - 1977 - 1978 - 1981 - 1985 - 1988 - 1991 - 1997 - 2004 2004 2004 -

Ejnar Christensen Poul Bræmer Ejnar Christensen A.Chr. Svanhede Mogens Gantriis Palle Jensen Erik Nielsen Aage Vest Petersen Peter Grindsted Benny P. Jensen Jørgen Theilade Benny P. Jensen Sven Vedel Jørgen Theilade Niels Iversen Lisbeth Kristensen (Thomsen) Flemming Niebuhr

1961 1964 1966 1969 1971 1973 1974 1975

- 1964 - 1966 - 1969 - 1971 - 1973 - 1974 - 1975

Grethe Andersen Karen Nikolajsen Asta Krogh Ulla Knappe Jytte Refsgaard Lisbet Jensen Hanne Poulsen Lena Høyer Olesen

1953 1954 1956 1958 1959 1960 1961 1963 1969 1997 2000 2002 2004 2006 2007 2008

- 1954 - 1956 - 1958 - 1959 - 1960 - 1961 - 1963 - 1969 - 1970 - 2000 - 2002 - 2004 - 2006

Ejnar Christensen Peter Hansen Eigil Krogh Verner Madsen Børge Krogh Verner Madsen A.Chr. Svanhede Eigil Krogh Mogens Harbo Claus J.O. Justesen Helene S. Mortensen Lisbeth Kristensen (Thomsen) May-britt Sabroe Thomsen Line Ternov - 2008 Mia Lykke Hvid - 2010 Stine Rahbek


1951 - 1952 C.Aa. Martlev 1952 - 1953 Viggo Nielsen

Kasserere 1887 1892 1893 1895 1899 1909 1912 1913 1918 1921 1926 1928 1942 1944 1949 1950 1951 1953 1954 1955 1958 1961 1962 1963 1966

- 1892 - 1893 - 1895 - 1899 - 1909 - 1912 - 1913 - 1918 - 1921 - 1926 - 1928 - 1942 - 1944 - 1949 - 1950 - 1951 - 1953 - 1954 - 1955 - 1958 - 1961 - 1962 - 1963 - 1966 - 1970

N.F. Ravn P. Nielsen H. Ibsen Axel Nielsen A.T. Munck M. Simonsen N.M. Seest Kai Blicher K. Sørensen E. Gade H. Floor Otto Lassen A. Winding Børge Hjuler Stavnsbjerg W. Jelvin Poul Bræmer Eigil Krogh Otto Hansen Erik Hansen Gert Lindstrøm Ib Jønsson A.Chr. Svanhede Georg Poulsen Mogens Gantriis

- 1888 - 1890 - 1893 - 1895 - 1904 - 1905 - 1906 - 1907 - 1909 - 1910 - 1912 - 1917 - 1918 - 1921 - 1922 - 1926 - 1932 - 1933 - 1944 - 1946

Heidi Christensen

1970 1971 1972 1973 1974 1975 1977 1978 1979 1980 1984 1989

2006 2009 2011

- 1971 - 1972 - 1973 - 1974 - 1975 - 1977 - 1978 - 1979 - 1980 - 1984 - 1989 - 1990 1990 - 1992 - 1993 - 1994 - 2000 - 2002 - 2004 - 2006 2006 - 2009 - 2011 -

Bjarnold Hermansen Finn Frisch Torben Lindeschouw Thorkild Daugård Aage Vest Petersen Grethe Lindberg Hans Henrik Panduro Peter Grindsted Ole Nissen Peter Grindsted Niels Balling Hans Jørgen Jørgen V Nielsen Torben Worm Anette Alnor Hansen Anni Jensen Niels E. Brinch Hother Hennings Flemming Niebuhr Susanne Hempel Claus J.O. Justesen Claus J.O. Justesen Mikkel Kristensen Kurt Pedersen

1952 1954 1955 1956 1958 1963 1964 1966 1968 1970 1971 1972 1974 1977 1978 1981 1984 1985 1987 1988

- 1954 - 1955 - 1956 - 1957 - 1963 - 1964 - 1966 - 1968 - 1970 - 1971 - 1972 - 1974 - 1977 - 1978 - 1981 - 1984 - 1985 - 1987 - 1988 - 1990

Viggo Baunsgaard Poul Locht Bent Marke Asger E. Dahl Georg Poulsen Bjørn Knappe Mogens Gantriis Hans Dyrmose John Rasmussen Palle Jensen Torben Lindeschouw Erik Barslev Sven Vedel Bente Wædeled Helge Vest Petersen Mogens Gantriis Karin Panduro Ida Mourier-Petersen Gitta Knudsen Lene Funch

1990 1992 1993 1994 2000 2002 2004

Sekretærer 1887 1888 1890 1893 1895 1904 1905 1906 1907 1909 1910 1912 1917 1918 1921 1922 1926 1932 1933 1944

2010 -

H. Krarup P.H. Herløw O.V. Hecht V. Stenstrup O.A. Weirum C.J. Gade Fr. Würtzen A. Termøhlen G.Ø. Petersen L. Christensen P. Buchtrup Axel Rolder K. Sørensen L. Udsen P. Christensen St.St. Blicher C. Gernyx Chr. Nielsen Axel Spotoft Ole Hygum

117


1946 1948 1949 1950 1951

- 1948 - 1949 - 1950 - 1951 - 1952

Orla Brogens Ejnar Christensen Gert Jacobsen C.Aa. Martlev Viggo Nielsen

Materielforvaltere 1902 1904 1905 1906 1908 1909 1910 1914 1916 1917 1918 1933 1935 1940 1944 1948 1950 1951 1952

- 1904 - 1905 - 1906 - 1908 - 1909 - 1910 - 1914 - 1916 - 1917 - 1918 - 1933 - 1935 - 1940 - 1944 - 1948 - 1950 - 1951 - 1952 - 1954

W. Andersen Eug. Schmidt Fr. Frederiksen I.H. Sørensen C. Sørensen C. Larsen Th. Johansen S. Johansen L. Udsen S. Guldmann Th. Melballe Bach Petersen Th. Melballe A. Svanhede C.J. Petersen L. Jeppesen Ernst Andersen Leif Elgaard Angelo Hansen

1990 1992 1993 1995

- 1992 - 1993 - 1995 - 1997

Hother Hennings Allan Høvighoff Susanne Houd Inger Willemoes

1954 1956 1957 1958 1959 1961 1962 1963 1964 1965 1968 1969

- 1956 - 1957 - 1958 - 1959 - 1961 - 1962 - 1963 - 1964 - 1965 - 1968 - 1969 - 1970 1970 - 1971 - 1973 - 1975 - 1979 - 1985 - 1986

Erik Thorsen Georg Poulsen Ib Jønsson Erik Thorsen Hans J. Nielsen Erik Hansen Werner Ravn Folmer Christensen Ole Thomsen Ole Pallesen Jørgen Nykjær Carl-V. Ahrensbach Kaj Pedersen Bjarne Molberg Søren Pedersen Knud Hansen Lars Gubba Steen Petersen Olav Bjerk

1970 1971 1974 1975 1979 1985

Materielforvaltere - Havn 1986 - 1987 Olav Bjerk 1989 - 1992 Lars Gubba

1992 - 1995 Vagn Olsen 1995 - 1997 Jeppe F. Sørensen

Materielforvaltere - Brabrand 1987 - 1990 Else Thomsen 1990 - 1994 Flemming Niebuhr

Rochefer 1887 1887 1888 1890 1892 1893 1894 1895 1896 1898 1899 1899 1900 1901

- 1888 - 1896 - 1890 - 1892 - 1893 - 1894 - 1895 - 1899 - 1898 - 1899 - 1901 - 1900 - 1901 - 1903

1994 Jeppe F Sørensen

F. Edwards L. Kjær H. Krarup P.H. Herløw E. Møller Fr. Poulsen S.P. Josephsen Chr. Bang H. Gislinge C.A. Eriksen Brummerstedt R. Rose Aage Hass W. Nielsen

1950 1951 1952 1953 1954 1954 1956 1957 1957 1958 1958 1959 1959 1961

118

- 1953 - 1952 - 1953 - 1954 - 1956 - 1955 - 1958 - 1958 - 1958 - 1959 - 1959 - 1962 - 1961 - 1962

Rich. Kjær Sv. Wisler Thor Lorentzen Harry Sørensen Erik Jensen Jørgen Poulsen Jørgen Floor Gert Lindstrøm Erik Hansen Gert Poulsen Børge Krogh Jørgen V. Sørensen Erik Hansen Mogens Dyrmose


1901 1903 1904 1905 1906 1908 1909 1910 1911 1914 1917 1918 1921 1923 1925 1927 1928 1930 1931 1932 1932 1933 1934 1934 1935 1937 1937 1938 1938 1939 1939 1939 1940 1940 1940 1941 1942 1943 1943 1944 1944 1945 1946 1946 1947 1947 1948 1949

- 1903 - 1904 - 1905 - 1906 - 1908 - 1909 - 1910 - 1911 - 1914 - 1917 - 1918 - 1921 - 1923 - 1925 - 1928 - 1931 - 1930 - 1932 - 1932 - 1934 - 1933 - 1934 - 1938 - 1935 - 1937 - 1939 - 1938 - 1939 - 1939 - 1940 - 1940 - 1940 - 1943 - 1942 - 1941 - 1943 - 1946 - 1944 - 1944 - 1946 - 1945 - 1946 - 1947 - 1947 - 1949 - 1948 - 1950 - 1951

F. Broch W. Elwarth W. Andersen B. Jacobsen Fr. Würtzen Fr. Vejle C. Sørensen C. Vigild W. Møller Axel Rolder L. Udsen S. Guldmann G. Quist Hans Petersen Otto Quist Dj. Petersen K. Davidsen E. Ankersen N. Norbøge E. Nebeling Axel Spotoft Chr. Thygesen H. Hansen S. Jensen Holger Leth I.P. Weis St. Mortensen W. Jelvin Holger Leth A. Svanhede Vagn Petersen I.P. Petersen F.A.P. Hansen A. Winding R. Hyllested Hugo Petersen E. Fallesen Børge Hjuler Poul Selch Orla Brogens Axel Stenberg O.B. Nielsen Karl Larsen Peter Hansen Hulweg Christiansen Poul Jensen Erik Hansen Vagn Hansen

1962 1962 1962 1963 1963 1964 1965 1965 1966 1966 1967 1968 1968 1969 1970 1971 1971 1972 1973 1973 1975 1976 1976 1977 1977 1978 1979 1979 1980 1981 1981 1982 1984 1985 1986 1986 1987 1987 1988 1988 1989 1989 1990 1991 1992 1992 1995

119

- 1963 - 1963 - 1963 - 1965 - 1964 - 1965 - 1966 - 1966 - 1968 - 1967 - 1968 - 1970 - 1969 - 1971 - 1971 - 1972 - 1973 - 1973 - 1975 - 1976 - 1976 - 1977 - 1977 - 1978 - 1979 - 1979 - 1980 - 1981 - 1981 - 1982 - 1984 - 1985 - 1986 - 1986 - 1987 - 1987 - 1988 - 1988 - 1989 - 1989 - 1990 - 1992 - 1991 - 1992 - 1995 - 1994 - 1997

Folmer Christensen Bjørn Knappe Ib Jønsson Knud Nielsen Poul Lützhøft Finn Hansen Per Lykke Christensen Torsten Severinsen Jørgen Nykjær John Frentz Jørn Olesen Svend Baunsgaard Eivin Kristensen Jørgen Olesen Leif Riise Jensen Leif Fritsdal Per Østergaard Finn Frisch Poul B. Kræmer Jes Vagnby Carsten Frentz Anne M. Storm Jørgen Hald Andersen Jørgen Jespersen Sven Vedel Lena Høyer Olesen Erik Ohlsen Bente Snedker Henning F. Andersen Erik Vilstrup Sørensen Niels Balling Inger Lønbæk Petersen Erik Vilstrup Sørensen Grethe Vium Steen D Olsen Peder Rasmussen Per Madsen Helene Røberg Jette Mikkelsen Per Madsen Vibeke Allan Høvighoff Helle Fredskilde Torben Hansen Susanne Vestergaard Esben Funch Henrik Skytte


Ungdomsrochefer 1970 1970 1972 1975 1977 1979 1981

- 1971 - 1972 - 1975 - 1976 - 1979 - 1981 - 1983

John Frentz Henning Tonsgaard Carsten Frentz Bjarne Sørensen Inge Juul Andersen Steen Secher Sørensen Per Madsen

1983 1986 1987 1989 1991 1993

Ungdomskaproningschefer 1987 - 1988 Flemming Niebuhr

- 1986 - 1987 - 1989 - 1990 - 1993 - 1997

Urban Engberg Thorkild Larsen Margit Vium Merete W. Asmussen Merete Bennedsen Brian Rønnow

1988 - 1990 Michael Freund

Ungdoms- og instruktionschefer 1991 - 1992 Bo Giede Bøving

Langtursrochefer 1947 1951 1952 1958 1959 1960 1961 1969 1970

- 1951 - 1952 - 1958 - 1959 - 1960 - 1961 - 1969 - 1970 - 1973

Karl E. Larsen Henning H. Sørensen Verner Madsen Erik Hansen Verner Madsen Gert Poulsen Gert Lindstrøm Leif Juhl Jensen Erik I. Nielsen

Kaproningschefer 1947 1948 1949 1950 1951 1953 1954 1956 1957 1958 1963 1965 1967 1968 1969 1970

- 1948 - 1949 - 1950 - 1951 - 1953 - 1954 - 1956 - 1957 - 1958 - 1963 - 1965 - 1967 - 1968 - 1969 - 1970 - 1971

Peter Hansen V.E. Hasager Ejnar Christensen Sv. Wisler Folmer Henriksen Poul Locht Eigil Krogh Erik Thorsen Eigil Krogh (+næstformand) Eigil Krogh Henning Therkelsen Ebbe Parsner Eivin Kristensen Jørn Olesen Jørgen Louring Mogens Harbo

Instruktionschefer 1992 - 1993 Marlene

1973 1974 1975 1977 1981 1986 1988 1989 1991

- 1974 - 1975 - 1977 - 1981 - 1986 - 1988 - 1989 - 1991 - 1994

Knud Hansen Lars Gubba Niels Juul Mortensen Peder Rasmussen Sven Vedel Grethe W. Vium Helene Røberg Kai Rasmussen Lis Blond Poulsen

1970 1971 1971 1974 1975 1976 1979 1981 1983 1986 1986 1989 1990 1991 1992 1992

- 1971 - 1975 - 1974 - 1976 - 1979 - 1986 - 1981 - 1983 - 1986 - 1989 - 1987 - 1991 - 1991 - 1992 - 1994 - 1993

Arne Jensen Geert Olsen Jens Rasmussen Jeppe Meinert Karin Næve Hans Jørgen Krath Stig Ravn Helle Haubro Andersen Flemming Niebuhr Zita Aabrandt Flemming Niebuhr Bo Bøving Flemming Gauer Mie Sofie Sloth Flemming Gauer Malene W. Hedehus

1993 - 1994 Ole Hermann

120


Aktivitetschefer

1997 - 1999 Henrik Skytte 1999 - 2005 Peder T. Olsen

2005 - 2007 Martin Højriis Kristensen 2007 - 2008 Lene Halgaard

Aktivitetschefer Havn 2008 -

Lene Halgaard

Aktivitetschefer Brabrand 2008 - 2010 Mia Lykke Hvid

2010 -

Mette Iversen

Til og med februar 1970 skete valg af formand og øvrige bestyrelsesmedlemmer på forårsgeneralforsamlingen. Fra og med november 1970 skete valgene på efterårsgeneralforsamlingen. De mange chefposter der efterhånden er medlem af bestyrelsen, er svære at besætte, så bestyrelsens størrelse varierer nærmest årligt. Tillige er det vanskeligt at samle en beslutningsdygtig bestyrelse og endelig går der uforholdsmæssig meget tid på møderne med hverdagsdetaljer. Derfor reduceres bestyrelsen i 1994 fra 10-12 medlemmer til 6 medlemmer, idet alle chefposterne samles i én Rochef og én Ungdomsrochef. I 1997 reduceres bestyrelsen yderligere fra 6 medlemmer til 4 medlemmer, idet de sidste chefposter, samt Materielforvalter erstattes af en overordnet Aktivitetschef. Samtidig fjernes Sekretær og Næstformand genindføres. I 2008 øges bestyrelsen fra 4 medlemmer til 5 medlemmer, idet Aktivitetschef deles i to, Aktivitetschef Havn og Aktivitetschef Brabrand.

121


Korttursfarvand anno 2011

122

Aarhus roklubs 125 års jubilæumsskrift  

Aarhus Roklub 1886-2011 125 år og stadig fuld af liv!

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you