Page 1

SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Demokrati og byen


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.


Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”. Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.

LITTERATUR OG BYEN

IDRÆT, KROP OG BYEN

BØRN OG BYEN

ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN

MEDIER, FILM OG BYEN

SCENEKUNST OG BYEN

MUSIK OG BYEN

BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN

MANGFOLDIGHED OG BYEN

DEMOKRATI OG BYEN

HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

TEMAER:

Trevor Davies, projektleder 2017

BESKRIVELSE AF SWOT:

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

SWOT kort

Opsummering

Referat af paneldebatten

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN Introduktion

”Efter min opfattelse svækker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstadsprojektet kan for mig at se være med til at udvikle demokratiet og føre det frem til en position, hvor det vil vise sig at være levedygtigt i mange år fremover. Vi lever i dag i et videnssamfund, og Århus er i meget høj grad en vidensbåret by. Det er der et stort potentiale i, også med henblik på at udvikle demokratiet både som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrænser ned”, sagde domprovst Poul Henning Bartholin i aftenens debat. Konceptet om et demokratisk bysamfund er naturligvis en stor dagsorden. Emnet ”demokrati” er brugt og misbrugt i tidens samfundsdebat om det danske samfund, som traditionelt har en styrke i dets åbenhed, dets satsninger og fælles løsninger. For slet ikke at tale om dets selvaktiverende samfundsstruktur med andelsbevægelse, friskoler og i det hele taget en decentral og fri tankegang. Men hvordan kan en by udvikle en demokratisk praksis og engagere folk på kryds og tværs af bysamfundets klassiske opdelinger? Hvor funktionelt er demokratiet i Århus? Forstår vi – borgere og politikere - at få det optimale ud af demokratiet? Eller er vi mere eller mindre låst fast i vanetænkning og bureaukrati? Hvordan sikrer vi en kultur, som netop er udtryk for vores demokratiske principper, og hvordan går det med ”demokratisering af kultur” og ”demokratisk kultur” i den postmoderne storby? Der er mange eksempler på, at Århus er karakteriseret ved åbenhed og udvikling. Byens nye mantra ”Viden, puls og rødder” er ikke bare floskler, der tages frem ved særlige lejligheder. Det udtrykker et ønske om en søgende og bevægelig identitet, der på den ene side udvikler sig og hele tiden konfronterer nye grænser, og samtidig er bevidst om rødder – uanset hvilken slags rødder. Det at engagere sig i samfundet, er dog på mange måder for nedadgående, hvis man ser på den formelle deltagelse i samfundsstyrende organer, som lokalråd, skole- og institutionsbestyrelser mm. Der efterlyses nye modeller og motivation. Samtidig er der enormt bred interesse og engagement i tidens brændende spørgsmål, som klima, miljø og markante enkeltsager. Lukningen af Huset motiverede fx tusinder til at manifestere deres utilfredshed med sagens forløb. Her er et klassisk eksempel på konflikt mellem borgerinddragelse / brugerdreven innovation og det formelle politiske system. SWOT-deltagere mente, at byens borgere har rig mulighed for at engagere sig i, hvad de brænder for. Hvad enten der er tale om professionelle aktiviteter eller ”blot” fritidssysler. Borgerinddragelse fungerer også med god effekt, og modellen anvendes flittigt. Der blev peget på visionsprocessen omkring havnens fremtid, og ser man på kravene til Århus 2017-processen, er der lagt op til en løbende dialog om byens fremtid, der i sig selv er friholdt fra snævre interesser og sektoriel tænkning. Muligvis kan Århus 2017 anvendes som Danmarks største brugerdrevne innovationsproces, og som sådan være med til at afsøge nye alliancer og tanker. I et sandt og moderne demokrati vil der altid foregå en dialog på kryds og tværs af samfundet. Kritiske røster peger her på, at der er bureaukrati og mangel på demokratisk forpligtelse, åbenhed og dialog i en række sammenhænge – svage punkter/områder, der kræver øget opmærksomhed. Det være sig indenfor byplanlægning, børn- og ungeområdet eller det institutionelle kulturliv. Man lukker sig om sig selv. Og det bliver byen ikke stærkere af, snarere mere provinsiel.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Anne-Katrine Haansbæk Irena Kjærgaard Julius Nørbo Lone Hedelund Therese Isho Esben Trige Jens Forchammer Lone Anete Mørk Poul Henning Bartholin Martin Lai Andersen Sten Tiedemann Peter Bjerregaard

Århus 2017 Børn og Unge NYX Gellerup og Hasle Bibl. Socialistisk Folkeparti i Århus Tousgårdens Venner Århus Kommunes Fællesråd Socialistisk Folkeparti i Århus Århus Stift Århus 2017 Folkeuniversitetet i Århus AU, Institut f. Antropologi og Etnografi

1 1 1 1 1 2 2 2 2 3 3 3


Det er vigtigt ikke at glemme engagementet i byens liv. Her kommer imidlertid også en række bud på, hvordan byen kan undgå den vanetænkning, som uvægerligt også følger med en større by i udvikling. Byens mange vidensinstitutioner skal fortsat arbejde på at blive bedre til at komme ud i byen. Dele deres viden og lade sig inspirere af vækstlag og innovative miljøer. De mange foreninger i byen er et væsentligt potentiale. Her er plads til at udvikle viden. Ikke bare på det akademiske plan. Der er plads i byen til nysgerrighed indenfor de forskellige kunstarter. Men der savnes også åbenhed for nye ideer og tiltag. ”Borgerdreven innovation” er en af de vigtigste byggesten i moderne demokrati, men hvordan kan dette princip anvendes i hele kulturverdenen? Her mangler der både modeller, incitament og engagement fra flere kulturinstitutioner. I det hele taget kunne man godt spørge kulturinstitutionerne om deres syn på demokratisk forpligtelse i relation til deres virke. Hvis vi savner nye demokratiske spillerum, må vi selv opfinde dem. Byen savner samlende byrum, hvor borgerne kan mødes. Hvor har vi vores markedsplads, spørges der. Byens rum og forvaltningen heraf er vigtigt, hvis byen skal fungere og opfattes som åben og aktiv. Samtidig med, at livsholdninger og livsstil skal være synlige i byen og skabe interaktion.

BORD 1 Undertema: Århus’ formelle og uformelle demokrati

BORD 2 Undertema: Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund

Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Der bør satses på at etablere nogle flere samarbejder mellem forskere, kunstnere og erhvervslivet for at skabe nye udviklingsfelter

-

Byen bør i højere grad træde i karakter i forhold til den globaliserede virkelighed. Vi er på rette kurs med World Music Center og Bazar Vest som levende eksempler på, hvordan demokratiske principper kan være med til at skabe nye muligheder for borgerne. Kan principperne overføres til andre steder?

-

Man skal være med til at sikre, at de etablerede kulturelle institutioner åbner mere op for dialog med borgerne/ publikum/kunstnere i byen.

-

Fokus på den demokratiske byplanlægning – gældende praksis skal fornys.

-

Kan man forestille sig, at Århus kunne stille sig i spidsen for udviklingen af en ny moral og etisk kodeks for byen byggende på gensidig respekt, frihedsbegreber og medmenneskelig forståelse?

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Århus, demokrati og kulturliv


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI ”Multimediehuset er et fremragende eksempel på borgerinddragelse.” (Julius Nørbo) ”Århus er den bedst tænkelige by at være barn og ung i.” (Irena Kjærgaard) BORD 2 – ÅRHUS’ DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND ”Bazar Vest er en eksemplarisk form for en ny type demokratisk rum.”

”MULTIMEDIEHUSET ER ET FREMRAGENDE EKSEMPEL E PÅ PÅ B BO BORGERINDDRAGELSE.” O E D RA BORD 3- ÅRHUS’ DEMOKRATI OG KULTURLIV ”Vi er i Århus særligt gode til at hold liv i åbne, brugerdrevne institutioner.” SVAGHEDER BORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI ”Jeg havde svært ved at finde nogle steder, som jeg synes er deciderede styrker ved Århus.” (Lone Hedelund) ”Kulturen er for dyr i Århus. Der er ikke nok, der har adgang til den.” (Terese Isho) BORD 2 – ÅRHUS’ DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND: ”Der er for få samlende, mangfoldige byrum. Hvor har vi vores markedsplads? Hvor går vi hen?” BORD 3- ÅRHUS’ DEMOKRATI OG KULTURLIV :”Børn har for få muligheder for at være kulturdeltagere.” ”Der mangler noget liv i lokalområderne.”

”BØRN HAR FOR FÅ MULIGHEDER R FOR AT AT VÆ VÆRE R KULTURDELTAGERE.” LT R GERE.


MULIGHEDER BORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI ”De kulturelle foreninger kunne opnå meget ved at blive mere synlige.” (Lone Hedelund) ”I hele idéen til det nye Multimediehus ligger der mange gode tanker om demokratisk adgang til kulturen.” (Julius Nørbo) ”Man kunne sagtens åbne meget mere op for det, der foregår på universitetet.” BORD 2 – ÅRHUS’ DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND ”Vi har nogle som vidensbyy i forhold til brugen g kæmpemuligheder p g g af universitetet. Det kunne man få meget g mere ud af.”

”VI HAR NOGLE KÆMPEMULIGHEDER SOM VIDENSBY I FORHOLD TIL BRUGEN U AF UNIVERSITETET. ET TE ET.. D ET. DE DET ET KU KUNNE UN U NN N NE M MAN AN N FÅ FÅ MEG M MEGET EGE ET TM MERE EU UD AF. BORD 3- ÅRHUS’ DEMOKRATI OG KULTURLIV ”Der skal være bedre muligheder for at bryde de rammer, som en institution sætter.” ”Rent fysisk, kan det udnyttes bedre, at alting ligger inden for kort afstand. Det fungerer godt, at man kan gå direkte fra byen og ud til havet og se en skulpturudstilling.” TRUSLER BORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI ”Vi er formalistiske, bureaukratiske og ikke risikovillige nok.” (Julius Nørbo)

”VI ER FORMALISTISKE, OR RM R MA A STISK AL STISK ST KE K E B BU BUREAUKRATISKE UR U REA R EAU UKRA UKR RAT ATIS SKE OG SK OG IK IKKE KK RISIKOVILLIGE K LLIGE NOK.” BORD 2 – ÅRHUS’ DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND ”Der er en mangel på respekt for de forskellige befolkningsgrupper i Århus.” (Lone A. Mørk) ”Der foregår for mange ting, hvor borgerne ikke er aktive medspillere, hvad enten det sker i kommercielt eller offentligt regi.” ”Det er som om, vi har skabt en kultur, hvor der skal ske noget negativt, før vi vågner op.” ”Der er en mangel på ambitioner. Vil vi være fire gange Randers, eller vil vi være noget helt unikt?” ”Selvtilstrækkelighed i mange institutioner. Der mangler demokratisk forpligtelse.”

”DET ER SOM OM, VI HAR SKABT EN KULTUR, LTU TUR TU UR, R HV H HVOR VOR VOR O DER DE D ER SKAL SKA SK KA ALL SK A S SKE KE EN NOGET OGET T NE N NEGATIVT, EG GA AT ATIV AT TIVT, IV IVT T, FØR FØR VI VI VÅG VÅGN V VÅ VÅGNER Å NER OP.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - Århus’ formelle og uformelle demokrati ”Kommunens vision for børn og unge er en stor styrke, hvis den realiseres: ”Mangfoldighed er vores styrke”. Den er klart og skarpt formuleret og aktuel, selvom den blev formuleret i 90’erne.” ”Århus evner at skabe levende rum.” ”Vi har rigtig mange kulturelle foreninger med et væsentligt potentiale. BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Der er åbne kultursteder med stor frivillighed.” ”Bazar Vest er et godt eksempel på lokalt særpræg.” ”Der er plads til at udvikle viden. Ikke bare på det akademiske plan, men også qua bibliotekerne.” ”Der er rum for vidensudvikling.”

”ÅRHUS Å EVNER V AT SKABE ABE A AB BE B E LEVENDE LLEVE EV V N RUM.”

”DER ER R RUM RUM FOR VIDENSUDVIKLING.” I S

BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Hovedbiblioteket er tilgængeligt for alle. Det kommende Multimediehus på havnen er et ambitiøst projekt.” ”Havnen på spil” – ”For nogle år siden var der en debat om, hvad havnen skal bruges til – en stor, vellykket og væsentlig diskussion, hvor borgerinddragelse lykkedes.” g ”Viden, puls og rødder: Der er nysgerrighed ogg mod i Århus,, indenfor bl.a. musik. Man bliver ikke jjordet,, når man p prøver noget nyt.” ”HAVNEN PÅ SPIL” – ”FOR NOGLE ÅR SIDEN VAR DER EN DEBAT OM, HVAD AD H AD HA HAVNEN AV AV VN NE EN NS SKAL KAL AL BRUGES TIL TI –

VELLYKKET OG VÆSENTLIG DISKUSSION, N HVOR R BORG B BORGERINDDRAGELSE ORGER E G L E LYKKEDES.” DE DE ES S..”

SVAGHEDER BORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati ”Vi har for mange tomme rum. Der er for mange bureaukratiske barrierer med hensyn til at få ansøgninger igennem osv.” ”Der er for få aktiviteter, der inddrager børn og unge. Se, høre og røre. Hvordan får vi blandet tingene?”

BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Vi har måske for mange lukkede enklaver. Der skal meget til for at trække os hen til steder, vi normalt ikke kommer. Kan vi få tingene til at smitte af på hinanden?” ”Lokalområder mangler liv. Der er stor forskel på, hvad der sker rundt omkring.” ”Der er for få samlende mangfoldige byrum. Hvor har vi vores markedsplads? Hvor går vi hen?” ”Hvornår opfatter kulturinstitutioner sig selv som deltagende i et demokratisk rum? Hvorfor placerer en demokratisk tankegang sig ikke længere inde i bevidstheden på de kulturelle ledere?” ”Der mangler demokratisk forpligtelse. Man ser den autonome kunstneriske ledelse som altafgørende, og det er både godt og skidt. Der er nærmest urørlige loger i kulturlivet.”

”DER ER FOR FÅ SAMLENDE MANGFOLDIGE BYRUM. HVOR HAR VI VORES R M MARKEDSPLADS? S HVOR VOR RG GÅ GÅR ÅR Å R VI VI HEN?” HE EN?

BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Der vises for meget mainstreamkultur i Musikhuset, og dermed bliver det en tom skal.” ”Vi kører nogle gange lidt for tæt på begrebet provinsialisme. ”Hurra for Århus” hele vejen ned gennem strøget med bannere.” ”Manglende holdning til arkitektonisk kvalitet.” ”Realiseres visionerne så? Kulturel mangfoldighed, børn og unge, racisme?”


MULIGHEDER BORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati ”Der skal laves resultatkontrakter med de offentlige kulturinstitutioner om arrangementer i de offentlige rum.” ”Børnekulturen har bedst af at foregå så decentralt som muligt.” ”Borgerdreven innovation er vigtig, ligesom det at stille pladser til rådighed for forskellige interessentgrupper.” ”Kulturinstitutioner burde have gratis entré en gang om måneden. ”Man har en demokratisk forpligtelse som borger. Men hvis man får et rum, som man bliver bedt om at fylde ud, tør man så være risikovillig?” ”Kulturloven (sic) bør ændres. Den har ikke udviklet sig nok, i forhold til hvordan kulturen har ændret sig.” ”Et ungdomskulturhus, der også er for de store børn.” BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Århus skal være en sag, man vil engagere sig i.” ”Det er fantastisk vigtigt, at man føler ejerskab og fællesskabsfølelse, og at man opnår nogle resultater.” ”Der skal skabes en lettere adgang til brugen af offentlige rum.” ”Ophævelse af kassetænkningen.” BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Der er et stykke vej fra ”universitetsby” til ”vidensby”. Vi skal have den viden ud, og få den bragt i spil. En demokratisering af den viden, som er på universitetet. Der er potentiale og energi omkring det, der foregår dér. Det højakademiske er begyndt at blive meget mere demokratisk og folkeligt.” ”Tværfaglighed og internationalisering. Man kunne etablere nogle samarbejder mellem forskere og kunstnere.” ”Vidensinstitutionerne skal både åbne egne døre op, og komme ud forskellige steder i byen.” ”Hvis man virkelig skal tænke fremadrettet, skal byen træde i karakter inden for en globaliseret virkelighed, ved at agere demokratisk. Vi har brug for nye demokratiske spillerum.” ”Der skal være bedre muligheder for at bryde y de rammer,, som en institution sætter.”

”DER ER ET STYKKE VEJ FRA ”UNIVERSITETSBY” Y”” T TIL IL IL ””V ”VI ”VIDENSBY”. VIID VID V DEN DE D ENS EN E NSBY”. NS S V SK VI S SKAL KALL HAV KA HA H HAVE AVE D AV DEN EN VI VID VIDEN DE EN N UD, U UD D,, OG OG FÅ D DEN EN B BR BRAGT I SPIL. EN ND DEMO DE DEMOKRATISERING EMO MO OK K TISERIN KRAT KR TIS T ISER SERING RING NG G AF AF D DE DEN EN V VIDEN, DEN DEN, N SO N, SOM OM ER OM ER P PÅ Å UNIV UNI UNIVERSITETET. NIV IV VERS ERSIT T DER ER R POTENTIALE POT POTEN TENTIALE TEN E OG OG ENERGI ENER RG R GI GI OMKRING OM M RING MKRI RING DET, RIN D DE DET ET, T, DER DE DER ER FOREGÅR F REGÅ FOR FO ÅR RD DÉ DÉR. É DET HØJAKADEMISKE ER BEGYNDT YN Y NDT N DT A DT AT T BLIVE MEGET TM ME MERE ER E RE DEM DE D DEMOKRATISK EM MOKR MO OK OKR O KR KRATISK RA RATIS RATISK OG F FOLKELIGT.” O OLK LK KELIGT.” K LG

TRUSLER BORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati ”En klinisk og for pæn by.” ”Mangel på respekt for de forskellige befolkningsgrupper i Århus.”

BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Der findes en selvcensur – forårsaget af kassetænkning – som vi skal ud over.” ”Den enkeltes dovenskab og mangel på engagement er en stor blokade. Den er farlig, for så kommer man altid for sent.” ”Hvad angår Multimediehuset, kan jeg være lidt bange for tilgængeligheden. Jeg havde da hellere set, at man byggede skyskraberen i Åbyhøj. Der havde så også været parkeringsplads. Man vil have hele kommunen til at komme derned, samtidig med at man vil begrænse trafikken i byen.” ”Såkaldt borgerinddragelse og tilbageholdelse af viden.” ”Bureaukrati – vejen fra idé til udførelse af noget kulturelt i byen.” ”Institutionalisering - giver ikke ejerskab.” BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Selvtilstrækkelighed.” ”Institutionelle rammer og kassetænkning.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN Referat af paneldebat

Roger Buch Demokrati er troen på tvivlen. Moderne demokrati er samspillet mellem 1. Politikernes lederskab 2. Borgernes deltagelse 3. Politikken, som kommer ud af det. De ”billigste” kommuner (i Danmark) bruger 100,- kr. på kultur pr. borger pr. år. De ”dyreste” bruger 1500,- kr. Danskerne er vanvittigt tilfredse med demokratiet. Langt mere end tilfældet er i resten af Europa. 90% er tilfredse eller meget tilfredse. Effekten af denne tilfredshed er passivitet. Kun hver 20. dansker er i dag medlem af et politisk parti. I 50’erne var det hver fjerde. Demokratiet i store som små kommuner har det godt. Ikke mange borgere har lyst til at forpligte sig politisk på længere sigt – det være sig i brugerbestyrelser, partiarbejde osv. (25-39 % engagerer sig i den slags frivillig indsats). Det er op ad bakke at få borgerne på banen, når det drejer sig om demokrati. Ikke mange har lyst til at være politikere. Kommunerne er gode til at satse på stadionbyggeri, multiarenaer osv., men bunden af kassen er ofte nået, når man når frem til driften af disse bygninger. Hvad angår fordele og ulemper ved kommunesammenlægningerne er det sådan, at magtbalancen mellem embedsværk og politisk niveau har ændret sig til embedsværkets fordel, når man går fra småkommuner (som er mere overskuelige) og til storkommuner. Århus har undgået dette skisma, da man ikke er blevet udvidet. Man var turen igennem i 1970. Poul Henning Bartholin Om otte år står vi, forhåbentlig, midt i et Kulturhovedstadsår i Århus, og da er det nødvendigt og vigtigt, at vi har demokratiet med som en dimension. Demokrati betyder jo egentlig folkestyre og har sin oprindelse i den græske bystat. I Europas Oplysningstid blev der formuleret yderligere vigtige tanker omkring demokratiet og omkring menneskerettigheder. Tanker om borgerens beskyttelse mod overgreb fra dem, der sad på magten, blev et stærkere og stærkere tema. Aviser og medier, radio, tv og internettet… Alle er de i deres intention demokratiske. De skal gøre os alle i stand til at kontrollere magtudøvelsen og at deltage i den. Hos os først og fremmest gennem det repræsentative demokrati. Medierne har haft den rolle at være oplysende og kritiske. Men meget har ændret på det billede, bl.a. den omsiggribende markedsgørelse af alt. I dag er det så som så med public service-forpligtelsen, i hvert fald har de bestemmende – læs: politikerne – en noget anden opfattelse af det begreb end for en generation siden. Jeg behøver ikke at nævne, at vi i stigende grad ser medierne bestemme dagsordenen for samfundsdebatten. Det betyder ikke nødvendigvis længere en demokratisk diskussion, for der tænkes mere på markedsandele end på oplysning.

I PANELET: Roger Buch, Lektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Poul Henning Bartholin, Domprovst, Århus Domkirke Lone Hedelund, Afdelingsbibliotekar, Gellerup og Hasle Biblioteker


Religionskritik er en del af oplysningstænkningen. I dag ser vi, at religion fylder meget i den offentlige debat, og religionskritikken spiller en rolle igen. Anderledes kan det ikke være, og det er godt. Der er nemlig nogle synspunkter, som er blevet sat i søen, og som skal modsiges. Det ene er, at kristendom og demokrati er hinandens forudsætninger. Det andet er, at andre religioner f.eks. islam, ikke er demokratisk, og ikke kan forenes med demokrati. For at sige det kort er begge synspunkter demagogi og noget gedigent vrøvl. Man kan sagtens forestille sig demokratiske samfund uden kristendom, ligesom man kan forene demokratiske styreformer med andre religioner som f.eks. islam. Hvad der imidlertid er vigtigst i denne sammenhæng er, at religionerne er bærere af et menneskesyn, som ikke kun er bestemt af de materielle forhold i et samfund. Religioner beskæftiger sig med og har som indhold menneskets tilværelse og dermed menneskets placering og betydning og mening i verden. Af den grund har religion og demokrati temmelig meget at gøre med hinanden. Der er en verden til forskel på at sige, at mennesket er noget værd i sig selv, fordi det er skabt, og tilværelsen er os givet og at sige, at mennesket er noget værd, fordi det er en potentiel forbruger eller undersåt. Efter min opfattelse svækker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstadsprojektet kan for mig at se være med til at udvikle demokratiet og føre det frem til en position, hvor det vil vise sig at være levedygtigt i mange år fremover. Vi lever i dag i et videnssamfund, og Århus er i meget høj grad en vidensbåret by. Det er der et stort potentiale i, også med henblik på at udvikle demokratiet både som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrænser ned. Pladser til folkeforsamlinger, som i Athen, er måske for idealistisk og urealistisk. Vi lever i netværk, som vi pendler ud og ind af i dag. Demokratiet skal måske udvikles og netbaseres på andre måder end blogs og Facebook. Det kunne være interessant, hvis vi kunne interessere nogle af vores mange IT-virksomheder og -forskningsinstitutioner i det. Når vi indretter byen fremover, skal vi fastholde det perspektiv, som allerede ligger i tankerne om De Bynære Havnearealer og i tankerne om byfornyelse i Gellerup. Vi skal tænke på, at pladserne i byen skal være multifunktionelle og skal kunne bruges af alle. Det er lidt urealistisk at sidde her og komme med mange forslag om, hvad vi skal gøre i 2017, for ingen kender de faktorer, der har indflydelse på vores demokratiopfattelse til den tid. Men det vil være en god idé, at vi er nogle, som sætter os til at arbejde med dette felt i årene frem til 2017. Hele konceptet for Kulturhovedstaden skal udvikles med den demokratiske dimension som en essentiel del. Lone Hedelund Brevstemmer til det just overståede EU parlamentsvalg kunne afgives på Gellerup Bibliotek. Der var opstillet en stemmeboks i biblioteket. Dette afstedkom en fin dialog med de forskellige lånere. Stemmeprocenten i Gellerup var i øvrigt steget med 4 % siden sidste valg – dog næppe kun på grund af stemmeboksen på biblioteket! Jeg synes, der var en rigtig fin energi i SWOT-gruppen i dag, præget af gensidig respekt og lyst til at lytte til hinanden. Når man skal udvikle demokratiet er det af vital betydning, at benytte sig af og udvikle forskellige metoder til borgerinvolvering, der tager hensyn til og udgangspunkt i lokal mangfoldighed mht. mobilitet, alder, etnicitet, køn. Metoderne kan være borgerinvolvering via digitale løsninger (f.eks. stemmeafgivelse), borgerundersøgelser (digitale eller via skemaer), borgermøder, ønskebrønde, fokusinterview, opgangs- eller vejmøder, workshops eller fremtidsværksteder, og det kan foregå på forskellige sprog. Demokrati i Århus har mange ansigter – så hvordan sikrer man, at demokratiet når ud i alle hjørner af Århus, især da der kan være flere områder af byen, hvor borgerne måske ikke er vant til at indgå i og tage aktiv del i forskellige demokratiske processer?


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Diskussion… TREVOR DAVIES: Der skal være en mening med at deltage aktivt i demokratiet. Open Source-idéen er en ny form for proces, som på én gang er demokratisk, men samtidig uformel og anarkistisk. ROGER BUCH: Store grupper i Danmark er kørt ud på et sidespor, fordi de ikke kan forstå fx spørgsmål fra Gallup. Den offentlige forvaltning har et forfejlet billede af, hvad borgerne er og kan. Velfærdssamfundet er nu primært for dem, der ”kan selv”, altså selv kan finde ud af et udfylde formularer via nettet osv. POUL HENNING BARTHOLIN: Så er der en demokratisk forpligtelse over for dem, der ikke kan selv, de 40 % af befolkningen, som er de facto ikke-IT-kyndige. TREVOR DAVIES: Skal 2017 forholde sig til egentlige socialpolitiske dagsordener og det demokratiske underskud? Mangfoldigheden kræver forskellige strategier. Hvor meget deltagelse i 2017 skal der til for at ændre bevidstheden og skabe forandring? København ’96 havde en deltagerprocent på 93%. Er tidsånden til et sådant tilsvarende stort engagement? Man bør tage diskussionen om demokrati seriøst, så den bliver forpligtende. ROGER BUCH: Den tredje vej i det gamle Athen var, at man også kunne blive valgt til politisk embede ved lodtrækning. UKENDT DELTAGER: Man skal kunne møde repræsentanter for street-kulturen og andre strømninger fra vækstlagene med åbenhed og fordomsfrit lytte til dem. TREVOR DAVIES: Kulturhovedstadsåret vil komme til at indeholde 150-200 projekter af alle slags. Men ikke i den klassiske opsplitning i genrer og en traditionel organisation. Der vil blive tale om forskellige verdener og en decentraliseret organisation. UKENDT DELTAGER: Hvad med en fuldstændig kulturløs dag? Lyt til de 20-40 %, der er i yderområderne i befolkningen. TREVOR DAVIES: Hvordan skal vi arbejde med det demokratiske kulturbegreb? Vi skal være i dialog med de forskellige institutioner, råd og nævn i byen. Hvad vælger de at præsentere? 2017 skal ikke være et parallelprojekt til allerede eksisterende institutioner, eller for den sags skyld kompensere for, hvad disse ikke gør.


Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk

http://www.aarhus2017.dk/uploads/Demokrati_byen  

http://www.aarhus2017.dk/uploads/Demokrati_byen.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you