Page 1

SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Opsummeringer


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Publikationen

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.


Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”. Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.

LITTERATUR OG BYEN

IDRÆT, KROP OG BYEN

BØRN OG BYEN

ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN

MEDIER, FILM OG BYEN

SCENEKUNST OG BYEN

MUSIK OG BYEN

BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN

MANGFOLDIGHED OG BYEN

DEMOKRATI OG BYEN

HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

TEMAER:

Trevor Davies, projektleder 2017

BESKRIVELSE AF SWOT:

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

SWOT kort

Opsummering

Referat af paneldebatten

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - HUKOMMELSE ”Landsudstillingen 1909 sætter også Århus på landkortet i dag. Det, at vi tør gribe tilbage til 1909.” ”Universitetet og de studerende tilfører hele tiden byen ny hukommelse.” ”UNIVERSITETET OG DE STUDERENDE TILFØRER Ø E HELE T TIDEN BYEN EN N NY YH HU HUKOMMELSE.” U O E ”Byens beliggenhed ved skov og strand. Naturen i Århus – vidner om vores historie.” BORD 2 - TRADITION ”Festivalerne: Jazzfestival, Festuge og SPOT.” ”Man er i stand til at indoptage det nye, undergrunden. Her er noget ung kant og alternativt iværksætteri.” ”Bispetorv er et eksempel på et sted, som folk kommer igennem, og hvor der skabes tradition.” BORD 3 - KULTURARV ”MAN ER I STAND TIL AT INDOPTAGE DET NYE, UNDERGRUNDEN. HER ER NOGET OG GE G ET E T UN UNG NG KANT TO OG A ALTERNATIVT IV ”Universitetet – både som monument og som ressource aff ffaglig li viden id og mange studerende.” t d d ” IVÆRKSÆTTER V R ”Århus’ hukommelse ligger inden for volden. Her findes fokus på vikingetiden, middelalderbyen, Domkirken og bykernen her omkring.” ”Der er et mangfoldigt museumslandskab og et ”kulturarvs-forvaltningsnetværk”.” SVAGHEDER BORD 1 - HUKOMMELSE ”Der er ikke et museum, der fortæller byens historie.” ”Århus lider af et lillebror-syndrom i forhold til København.”. g ”Festugen virker som om, den er stivnet ogg stagneret lidt.”

”SMILETS BY” ER ET EKSEMPEL PÅ EN LIDT KIKSET, LILLEBRORAGTIGT SLOGAN-FIKSERING (VI TROEDE, D ,D DE DET ET VAR E RA AFSKAFFET). K DET SIGNALERER NA NA ALE AL LER ER ”LALLEGLADHED”.” ”LLLA A L ADH

BORD 2 - TRADITION ”Smilets by” er et eksempel på en lidt kikset, lillebroragtigt slogan-fiksering (vi troede, det var afskaffet). Det signalerer ”lallegladhed”.” ”Der mangler mangfoldighedsnetværk- og tænkning. Århus bør beskrive sig selv og ses i et større perspektiv.Århus er for usynlig og der mangler en synliggørelse af byens historie.” ”Havnen er et stort, perifert sted, som der ikke gøres nok ved.”

BORD 3 - KULTURARV ”DER MANGLER ET BYARKIV OG FOKUS PÅ LOKAL KULTUR. HVAD ER ÅRHUS’ EGEN GEN EN NK KULTUR KULTURARV?” ULLT UL TU UR RA A ”Der mangler et byarkiv og fokus på lokal kultur. Hvad er Århus’ egen kulturarv?” ”De statslige institutioner får for meget opmærksomhed. Der mangler fokus på det lokale.” MULIGHEDER BORD 1 – HUKOMMELSE ”Diversitet og fleksibilitet, etnisk, aldersmæssigt og økonomisk.”


”Der er potentiale indenfor initiativ og idérigdom, der kan næres og plejes.” ”Århus kunne gøres til en festivalernes by.” ”Der kommer endelig en filmuddannelse i Århus.” ”Der er en voksende tendens til, at yngre kunstnere bliver i Århus, der så ikke bare bliver en station på vejen.” ”Rap-o-phonia var et eksempel på noget, vi opfandt selv, i stedet for bare at importere noget udefra.”

”RAP-O-PHONIA VAR ET EKSEMPEL PÅ NOGET, VI OPFANDT SELV, I STEDET FOR R BA BARE AR RE E AT AT IM IIMPORTERE MPOR MPO RT TERE E NO N NOGET OG OGE O ET ET UD UDEFRA.” DEFR

BORD 2 - Tradition ”Århus er både en handels- og kulturby. Man burde udnytte synergien mellem forretnings- og kulturlivet. Det modsatte er en trussel. IKEA tiltrækker rigtigt mange. Det er nødvendigt, at byens erhvervsliv er med. Der kunne oprettes en kulturinstitution i forlængelse af Bazar Vest for at skabe synergi. Vi bør kombinere det kommercielle og det kulturelle.” ”Skov og strand bør ikke bare være perifere randområder. Kan vi genopfinde nogen smukke ruter der forbinder dem med byen? Måske en styrkelse af cykelturismen. Der skal være nogle lommer rundt omkring, og de skal være forbundne. Med Domkirken som byens centrum og derfra mulighed for nemt at komme videre ud i periferien. Det offentlige rum bør ikke blive for privatiseret med for mange spærrelinier.” ”Havnen – bademuligheder og skovtursdage. Der var i gamle dage i Århus en tradition for at drage ud forskellige steder og holde fester på fx Varna og Skovmøllen.” BORD 3 - Kulturarv ”Bymuseet burde være et aktivt netværksskabende sted.” ”Andre steder i verden har andre måder at have en erindringsæstetik på.” ”Kreativitet i nye måder at erindre på kan have en stærk identitetsskabende kraft.” ”Moderne teknologi som platform. Der er et behov for at arkivere fortællinger om byen. Skabe en platform, fx en art Wikipedia, hvor folk også kunne lægge deres personlige historier ud.”

TRUSLER BORD 1 - Hukommelse ”Vi mangler erfaringsopsamling. Mangfoldighed og nichekulturer kan være et problem i forhold til den fælles bevidsthed. Er der mangel på sammenhængende fornemmelse?” ”Der er mure mellem grupperingerne. At Århus er en studieby skaber en høj grad af aldersmæssig, økonomisk og etnisk mangfoldighed med mange forskellige livsperspektiver i byen. Spørgsmålet er, om de kan nå hinanden – eller færdes man kun inden for den gruppering, man kender bedst? Det er i spillet mellem forskellighederne, at nye Hvordan får man samlet p g y tingg kan opstå. p op og skabt muligheder og netværk?” ”DET MÅ IKKE BLIVE FOR PÆNT. VED GENÅBNING AF FÅ ÅEN ÅEN, EN SL SLE SLETTER LETTER MA MAN AN N SPORENE ENE ENE EN NE A AF F ET ET ”G ””GA ”GAMMELT, A , BESKIDT” B

ÅRHUS. VED KOMMERCIALISERING AF HAVNEN RISIKERER ER VI V ET T FLADT FLADT FLAD ADT DT T HAV HAVNEOMRÅDE, HAV V RÅD RÅ DE E,, DER DE ER LIGNER LIG LIG G ALLE LLLE MULIGE LLE ANDRE AN NDRE NDR RE HAVNE.”

BORD 2 - Tradition ”Det må ikke blive for pænt. Ved genåbning af Åen, sletter man sporene af et ”gammelt, beskidt” Århus. Ved kommercialisering af havnen risikerer vi et fladt havneområde, der ligner alle mulige andre havne.” ”Privatisering af det offentlige rum, som fx havnen, og manglende forbindelser i byen.” ”En by uden et logo.” ”Den traditionelle historiefortælling.” BORD 3 – Kulturarv ”Den lokale kulturarvsstruktur (arkiver og museer) afspejler en splittet byhistorie.” ”Der er en fare for et meget sterilt fremtidsbillede, i stedet for at kaste noget mere forskellighed ind i billedet.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - Århus’ formelle og uformelle demokrati ”Kommunens vision for børn og unge er en stor styrke, hvis den realiseres: ”Mangfoldighed er vores styrke”. Den er klart og skarpt formuleret og aktuel, selvom den blev formuleret i 90’erne.” ”Århus evner at skabe levende rum.” ”Vi har rigtig mange kulturelle foreninger med et væsentligt potentiale. BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Der er åbne kultursteder med stor frivillighed.” ”Bazar Vest er et godt eksempel på lokalt særpræg.” ”Der er plads til at udvikle viden. Ikke bare på det akademiske plan, men også qua bibliotekerne.” ”Der er rum for vidensudvikling.”

”ÅRHUS Å EVNER V AT SKABE ABE A AB BE B E LEVENDE LLEVE EV V N RUM.”

”DER ER R RUM RUM FOR VIDENSUDVIKLING.” I S

BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Hovedbiblioteket er tilgængeligt for alle. Det kommende Multimediehus på havnen er et ambitiøst projekt.” ”Havnen på spil” – ”For nogle år siden var der en debat om, hvad havnen skal bruges til – en stor, vellykket og væsentlig diskussion, hvor borgerinddragelse lykkedes.” g ”Viden, puls og rødder: Der er nysgerrighed ogg mod i Århus,, indenfor bl.a. musik. Man bliver ikke jjordet,, når man p prøver noget nyt.” ”HAVNEN PÅ SPIL” – ”FOR NOGLE ÅR SIDEN VAR DER EN DEBAT OM, HVAD AD H AD HA HAVNEN AV AV VN NE EN NS SKAL KAL AL BRUGES TIL TI –

VELLYKKET OG VÆSENTLIG DISKUSSION, N HVOR R BORG B BORGERINDDRAGELSE ORGER E G L E LYKKEDES.” DE DE ES S..”

SVAGHEDER BORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati ”Vi har for mange tomme rum. Der er for mange bureaukratiske barrierer med hensyn til at få ansøgninger igennem osv.” ”Der er for få aktiviteter, der inddrager børn og unge. Se, høre og røre. Hvordan får vi blandet tingene?”

BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Vi har måske for mange lukkede enklaver. Der skal meget til for at trække os hen til steder, vi normalt ikke kommer. Kan vi få tingene til at smitte af på hinanden?” ”Lokalområder mangler liv. Der er stor forskel på, hvad der sker rundt omkring.” ”Der er for få samlende mangfoldige byrum. Hvor har vi vores markedsplads? Hvor går vi hen?” ”Hvornår opfatter kulturinstitutioner sig selv som deltagende i et demokratisk rum? Hvorfor placerer en demokratisk tankegang sig ikke længere inde i bevidstheden på de kulturelle ledere?” ”Der mangler demokratisk forpligtelse. Man ser den autonome kunstneriske ledelse som altafgørende, og det er både godt og skidt. Der er nærmest urørlige loger i kulturlivet.”

”DER ER FOR FÅ SAMLENDE MANGFOLDIGE BYRUM. HVOR HAR VI VORES R M MARKEDSPLADS? S HVOR VOR RG GÅ GÅR ÅR Å R VI VI HEN?” HE EN?

BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Der vises for meget mainstreamkultur i Musikhuset, og dermed bliver det en tom skal.” ”Vi kører nogle gange lidt for tæt på begrebet provinsialisme. ”Hurra for Århus” hele vejen ned gennem strøget med bannere.” ”Manglende holdning til arkitektonisk kvalitet.” ”Realiseres visionerne så? Kulturel mangfoldighed, børn og unge, racisme?”


MULIGHEDER BORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati ”Der skal laves resultatkontrakter med de offentlige kulturinstitutioner om arrangementer i de offentlige rum.” ”Børnekulturen har bedst af at foregå så decentralt som muligt.” ”Borgerdreven innovation er vigtig, ligesom det at stille pladser til rådighed for forskellige interessentgrupper.” ”Kulturinstitutioner burde have gratis entré en gang om måneden. ”Man har en demokratisk forpligtelse som borger. Men hvis man får et rum, som man bliver bedt om at fylde ud, tør man så være risikovillig?” ”Kulturloven (sic) bør ændres. Den har ikke udviklet sig nok, i forhold til hvordan kulturen har ændret sig.” ”Et ungdomskulturhus, der også er for de store børn.” BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Århus skal være en sag, man vil engagere sig i.” ”Det er fantastisk vigtigt, at man føler ejerskab og fællesskabsfølelse, og at man opnår nogle resultater.” ”Der skal skabes en lettere adgang til brugen af offentlige rum.” ”Ophævelse af kassetænkningen.” BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Der er et stykke vej fra ”universitetsby” til ”vidensby”. Vi skal have den viden ud, og få den bragt i spil. En demokratisering af den viden, som er på universitetet. Der er potentiale og energi omkring det, der foregår dér. Det højakademiske er begyndt at blive meget mere demokratisk og folkeligt.” ”Tværfaglighed og internationalisering. Man kunne etablere nogle samarbejder mellem forskere og kunstnere.” ”Vidensinstitutionerne skal både åbne egne døre op, og komme ud forskellige steder i byen.” ”Hvis man virkelig skal tænke fremadrettet, skal byen træde i karakter inden for en globaliseret virkelighed, ved at agere demokratisk. Vi har brug for nye demokratiske spillerum.” ”Der skal være bedre muligheder for at bryde y de rammer,, som en institution sætter.”

”DER ER ET STYKKE VEJ FRA ”UNIVERSITETSBY” Y”” T TIL IL IL ””V ”VI ”VIDENSBY”. VIID VID V DEN DE D ENS EN E NSBY”. NS S V SK VI S SKAL KALL HAV KA HA H HAVE AVE D AV DEN EN VI VID VIDEN DE EN N UD, U UD D,, OG OG FÅ D DEN EN B BR BRAGT I SPIL. EN ND DEMO DE DEMOKRATISERING EMO MO OK K TISERIN KRAT KR TIS T ISER SERING RING NG G AF AF D DE DEN EN V VIDEN, DEN DEN, N SO N, SOM OM ER OM ER P PÅ Å UNIV UNI UNIVERSITETET. NIV IV VERS ERSIT T DER ER R POTENTIALE POT POTEN TENTIALE TEN E OG OG ENERGI ENER RG R GI GI OMKRING OM M RING MKRI RING DET, RIN D DE DET ET, T, DER DE DER ER FOREGÅR F REGÅ FOR FO ÅR RD DÉ DÉR. É DET HØJAKADEMISKE ER BEGYNDT YN Y NDT N DT A DT AT T BLIVE MEGET TM ME MERE ER E RE DEM DE D DEMOKRATISK EM MOKR MO OK OKR O KR KRATISK RA RATIS RATISK OG F FOLKELIGT.” O OLK LK KELIGT.” K LG

TRUSLER BORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati ”En klinisk og for pæn by.” ”Mangel på respekt for de forskellige befolkningsgrupper i Århus.”

BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund ”Der findes en selvcensur – forårsaget af kassetænkning – som vi skal ud over.” ”Den enkeltes dovenskab og mangel på engagement er en stor blokade. Den er farlig, for så kommer man altid for sent.” ”Hvad angår Multimediehuset, kan jeg være lidt bange for tilgængeligheden. Jeg havde da hellere set, at man byggede skyskraberen i Åbyhøj. Der havde så også været parkeringsplads. Man vil have hele kommunen til at komme derned, samtidig med at man vil begrænse trafikken i byen.” ”Såkaldt borgerinddragelse og tilbageholdelse af viden.” ”Bureaukrati – vejen fra idé til udførelse af noget kulturelt i byen.” ”Institutionalisering - giver ikke ejerskab.” BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv ”Selvtilstrækkelighed.” ”Institutionelle rammer og kassetænkning.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - Livsstil ”Århus har festivaler og messer, som vi selv er medskabende i, og som skaber netværk.” ”Gode lokaler og faciliteter.” BORD 2 - Kulturliv ”De små vækstlag, som arbejder for mangfoldighed.” ”Global Citys arbejde for et verdenskulturhus, evt. på Godsbanen.” ”Århus Kommune arbejder med et godt integrationspolitisk princip om mainstreaming. I stedet for at snakke om ”dem” og ”os selv”, skal vi alle have en fælles ramme. At være inkluderende ogg medtage g minoritetsgrupper g pp i en udvidet hovedstrøm.”

”ÅRHUS ER IKKE ÉN HELHED, MEN MANGE HELHEDER. BYEN ER PRÆGET GE G ET AF AF FORSKELLIGHEDER, K LG DER BORD 3 - Byrum DANNER BAGGRUND FOR, AT MAN FLYTTER SIG FRA ET STED TIL ET AN A ANDET, NDET T, S SOM ER A ANDERLEDES N E E END ”Bazar Vest er et sted, hvor kulturel mangfoldighed er lykkedes.” DER HVOR D R MAN A KOM FR FR ”Latinerkvarteret og Mejlgade er hyggelige områder, hvor husene er vinde og skæve og ældgamle, så der er noget Århushistorie.” ”Århus har mange parker, og der er et utroligt fedt udeliv.” BORD 4 - Etnicitet ”Mindeparken og Moesgård er steder, hvor man kan mødes på tværs af skel på en ligeværdig måde, og hvor man kan opholde sig og gøre, som man vil, og samtidig se hvordan andre gør.” ”Århus praktiserer et ønske om at være åben, om at gå på tværs af etniske, religiøse skel osv.” ”Århus er ikke én helhed, men mange helheder. Byen er præget af forskelligheder, der danner baggrund for, at man flytter sig fra et sted til et andet, som er anderledes end der, hvor man kom fra.” BORD 5 ”Mangfoldighed ses ved Århus Festuge, kulturelle undergrundscener, de små aktører og ungdomsmiljøerne.” ”Bazar Vest er en Århushistorie, der manifesterer et fælles ønske om mangfoldighed.” SVAGHEDER BORD 1 - Livsstil ”Der er manglende politisk fokus på sundhedsfremme. Det er for kortsigtet tænkning.” ”Der mangler beboer- og kulturhuse, og man burde udnytte de eksisterende bygninger bedre.” ”Manglende politisk fokus.”


BORD 2 - Kulturliv ”Der er mange store kulturinstitutioner fx Aros, Århus Teater og Musikhuset, der ikke er åbne, og som mangler en mangfoldighedsstrategi.” ”Århus mangler et verdenskulturhus, som det i Göteborg.” ”Tolerance/intolerance. Hvis tolerance forekommer som en slags pænhed eller angst.” ”Et stort problem er det jerntæppe, der adskiller midtbyen og Århus Vest. Her er et kulturliv med nogle koncerter og andre begivenheder, arrangeret af foreninger i Århus Vest, som andre i byen slet ikke ved foregår.”

”DE DER ER FO FOR LLA ANGT AN NG TI NGT T L BA A AZAR V

BORD 3 - Byrum ”Initiativer, der startede med gode intentioner, har det med at lukke sig om sig selv. Som fx Festugen.” ”Der er en generel holdning om, at ’det er ikke vores opgave at integrere’.” ”Århus er en opdelt by, der mangler integration.” ”Der er for langt til Bazar Vest.” BORD 4 - Etnicitet ”En fremherskende dem-og-os-holdning.” ”Geografi - ghettodannelser. Er det holdningen, der fører til ghettodannelser, eller omvendt?”

”MANGLEN PÅ ET VERDENSKULTURCENTER, RCE CEN CE EN NT TER, T TE R,, DER DER R MANIFESTERER MA M AN NIF N IF FE EST ST TER TE RE RER RE ER R EN EN ANDEN AND N EN N FORM FOR T TÆNKNING. ÆN NK K BORD 5 ”Mange gamle, stivnede kulturinstitutioner.” ”Manglen på et verdenskulturcenter, der manifesterer en anden form for tænkning. ”Mangfoldigheden er usynlig.” ”Manglen på en rigtig flot arkitektonisk udført moské for den muslimske befolkning.” MULIGHEDER BORD 1 - Livsstil ”Specifikke samarbejder mellem Århus Vest og Øst, fx nogle events, der kører begge steder samtidig. Fx en kaligrafi-udstilling.” ”Hvis folk skal med, kan man finde nogle kunstarter, som repræsenterer dér, hvor folk kommer fra. Så kan man få begge parter til at komme til noget fælles.”

”DE STORE KULTURINSTITUTIONER ER SKAL S OPFORDRES OPFORDR O ORDR RES S TIL AT M ME MEDTÆNKE ED DT TÆNKE TÆ ÆN Æ ÆNKE N NK NKE M MANGFOLDIGHED.” OLD OL LDIG IGHED GH G HED H D” BORD 2 – Kulturliv ”Vi skal oprette et ”interkulturelt værksted/ en udviklingsplatform”, der fremmer mangfoldighed i forhold til kulturinstitutioner osv.” ”De store kulturinstitutioner skal opfordres til at medtænke mangfoldighed.” ”Skabe mulighed for samarbejder mellem Århus vest og Midtbyen.” ”Vi skal skabe overblik over kunstnerisk potentiale hos folk med anden etnisk/kulturel baggrund.” BORD 3 - Byrum ”Vi skal binde bydele sammen, evt. med letbane, så der kan opstå synergi mellem dem.” ”Give mulighed for kaotiske strategier og fleksibilitet.” ”Nye kulturelle infrastrukturer og netværk. Socialt og mentalt. Etablerede institutioner har deres netværk, undergrunden har


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

sit og etniske grupper har deres. Det skulle være forbudt at leve i egne netværk. Der skal mere interaktion mellem de kulturelle netværk. Hvorfor skabe små nye samfund over det hele, hele tiden?” BORD 4 - Etnicitet ”Vi skal tænke lidt som en slags Trivial Pursuit: Man må kun være med, hvis man har en ost i alle farver!” ”Borgerinddragelse – platform for deltagelse.” ”Se på særpræg - som muligheder.” ”Først og fremmest handler det om publikumsudvikling, når vi (ROSA) præsenterer andre etniske gruppers musik. Vi vil gerne give alle borgere lyst til at benytte de her tilbud. Forhåbentlig får vi erfaringer, vi kan give videre til andre arrangører og institutioner.”

””SE PÅ SÆRPRÆG P -S SOM O MULIGHEDER.” ER.” ER R”

BORD 5 ”Et globalt kulturelt udviklingsprojekt eller globalt kulturhus i Gellerupområdet, der inkluderer det kulturelle potentiale, som kunstnere fra andre steder i verden, har.” ”Området omkring Musikhuset, Officersbygningen osv. er en stor – uforløst – kulturel mulighed. Man bør gøre det til det kulturelle centrum, som det ligner, men som det ikke er endnu.” ”Vi ser et stort potentiale i de unge og frivilligmiljøerne og deres engagement og ønske om at bakke op, uden at det nødvendigvis skal lønnes. ”Den nye teknologi skal sikre mangfoldighed.” TRUSLER ”OMRÅDET OMKRING MUSIKHUSET, OFFICERSBYGNINGEN OSV. ER EN STOR – UFORLØST – KULTUREL ULLTU UR U RE R E M EL MUL MULIGHED. L GH HE HE ED D. M MAN A BØ BØR GØRE ØRE ØR Ø RE D BORD 1 - Livsstil TIL DET KULTURELLE CENTRUM, SOM DET T LLIGNER, IIG IGN GNE GN G NE ER R,, ME R MEN MEN EN SO SOM O DET IIKKE E ER ”Kroniske livsstile i enklaver.” ”Borgerne isolerer sig og er uvidende om byens mangfoldighed.” BORD 2 – Kulturliv ”Paralleludvikling i stedet for fællesudvikling.” ”Den væsentlige trussel er monokulturel frem for flerkulturel tankegang.” BORD 3 - Byrum ”Der bor faktisk for få mennesker i Århus. Vi har ikke den kritiske masse, der kan gøre den til en rigtig storby.” ”Modet svigter politikerne, så integrationspolitik ikke gennemføres.” ”Bureaukrati som barriere for nye aktiviteter.” BORD 4 - Etnicitet ”Institutionalisering – at tingene lukker om sig selv igen.” BORD 5 ”Inerti: At tingene kører, som de plejer. At dem, der altid har bestemt, stadigvæk bestemmer.”

”PARALLELUDVIKLING L I STEDET T FO FOR FOR FÆLLESUDVIKLING.” ÆLL SUD IKLING.” N .


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - FORMELLE BYRUM ”Mejlgade og miljø om Mejlgade er et landskendt ungdomsmiljø med særegen ”kant”.” ”Ungdomsmiljøet (mange studerende) er godt, alsidigt og et positivt træk ved byen.” ”Å og havn er et fysisk særkende for byen.” ”MEJLGADE OG MILJØ OM MEJLGADE ER ET LANDSKENDT DT UNGDOMSMILJØ DT UNG OMSM LLJJØ MED ME ED D SÆREGEN SÆ ÆR GE BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Afslappethed, uformel tone – måden, vi taler sammen på, på tværs af generationer, social baggrund osv. Der er et lune og en humor i omgangsform og tone.” ”Mange undergrunds- og midlertidige projekter i byrummet over kortere perioder (events, festivaler mv.), der bruger de små mellemrum.” ”Vand og grønne mellemrum – Vi har en fordel i at ligge placeret ved vand og med skove omkring, og vi har også mange grønne områder - parker, legepladser osv.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Det maritime fritidsmiljø omkring Lystbådehavnen osv. De fordelagtige kystforhold er optimale for professionel sejlads og fritidssejlads.” ”Byen er i tæt sammenhæng med naturen, der er ret kort vej at køre, før man er på landet/ i skoven osv.” ”Over 40.000 studerende sætter deres præg på byens rum og byens stemning.” BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Åen er et mødested og en fælles reference – det er positivt at have et sådant sted.” ”Emergens - elite-undergrund: Folk kan mødes og arrangere projekter på tværs af klassiske genreskel og grader af etablering, og stadig tage hinanden seriøst.” ”Folks egne muligheder for at lave projekter er gode, der er åbenhed i forhold til tilladelser osv.” SVAGHEDER BORD 1- FORMELLE BYRUM ”ENSIDIG BRUG AF STEDER. EN ÅBEN PLADS, DER FX KUN BRUGES TIL AT VENTE PÅ PÅ BUSSER, BU US SSER ER S R LIDT L DT ”Ensidig brug af steder. En åben plads, der fx kun bruges til at vente på busser, er lidt spild aff mulighed ffor liv i byrummet.” SPILD AF A MULIGHED FOR R LLIV IV V I BY B BYRU BYRUMMET.” YRUM M ”Misbrug, ligegyldighed i forhold til ansvar: Legepladser fulde af tags og glasskår, affald smidt ud over parkarealer osv. Mange mennesker er tilsyneladende fuldstændig ligeglade med, hvordan byrummene ’holdes’.” ”Europaplads og andre udefinerede pladser. Det er en skam, at når pladser endelig defineres, sker det ofte på en så pæn måde, at ingen alligevel bruger dem. Andre igen får blot lov at stå hen uden plan for stedet.” ”Nobelparken er et massivt, rødt kompleks, der ikke indbyder så meget til ophold og liv, som man havde ønsket – eller som havde været positivt.”


BORD 2 - UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Mangel på rum til spontanitet og midlertidige projekter. Det er efterhånden svært at finde plads til arrangementer i det offentlige rum.” ”Udvikling, bare ikke der, hvor jeg bor!”, er en klassisk holdning, der betyder, at det altid vil møde modstand, når man vil bygge/ restaurere.” ”Kønsløse og udefinerede rum – Europaplads – Vesterbro Torv.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ” Pænhed generelt – pæne pladser og ensidig forståelse af, hvad der er pænt.” ”Der findes en mental afstand ml. centrum og havnen. Der er en industriel stemning og ikke meget liv.” ”Døde pladser og skulpturer – Det er gabende kedeligt med en pæn plads og en pæn skulptur – det er ikke sådan, man får folk til ”CE CE EN E NTRU RU UMS MSFO MS OK KU USERING SERIN SE ERIN NG – TILL FE FE EST TIIVA A at bruge pladserne.” ”Archauz (Den gamle Brobjerg Skole) – et kedeligt byggeri.” ”Mangel på æstetik på Strøget.” BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Scandinavian Center – Fuldstændig afskåret fra resten af området.Fungerer ikke som tænkt (mulighed for gennemgang til bagsiden af Godsbanen). Det er et grimt monument og lever sit eget liv på en ellers temmelig central plads.” ”Øde rum til hverdag – Der sker ikke så meget i byens rum på hverdage. ” ”Centrumsfokusering – til festivaler.” ”At byrummet ikke bliver brugt nok..” MULIGHEDER BORD 1- FORMELLE BYRUM ”At blive storby!” ”Skabe midlertidige byrum.” ”Multifunktionelle rum ikke centralt beliggende. Det vil være godt at inkludere mere af byens ydre områder, så folk begynder at bevæge sig på tværs og bruge andre bydele end deres egen.” ”Mangfoldighed, æstetik og kvalitet.”

”AT BLIV BLIVE VE V E ST STORBY!” TORBY!” TO T ORBY Y!

BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Nye ruter i stedet for aksen Nord-Syd via Strøget – f.eks. parallel rute og mere aktivitet i gaderne på tværs af Strøget.” ”Åbne for mere uformelt brug af byrum.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Styrke naturen. Natur som karaktertræk ved byen – det kunne man gøre mere tydeligt g ved f.eks. flere træer ogg græsplæner g p inde i midtbyen.” ”JERNBANEN VÆK FRA HAVNEN NEN EN – DE EN D DER ER S ER SKER KER ER E EN NH HELT ELT F EL FY FYSISK, YSIS SISK K, MEN MEN ME EN OGSÅ OGSÅ Å MENTA MENTAL ”Bruge de studerende mere i uformelle netværk omkring institutioner.” OVERSKÆRING KÆRING ÆR Æ RIIIN R NG N NG NÅR ÅR JJERNBANEN ER RNBAN ANEN N LØ LØBE LØBER ØBE ØB BER VE V VED ED KYS KYSTVEJEN.” STVEJEN.” ”Jernbanen væk fra havnen – Der sker en helt fysisk, men også mental overskæring når jernbanen løber ved Kystvejen.” j ” ”Føle sig velkommen på havnen. Der skal være et bredt udvalg af muligheder, ikke kun en pæn samlet kasse.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Lavere husleje til vækst af skæve og tværfaglige idéer i udvalgte områder, fx Multimediehuset.” ”Nedbryde kendte genrer i fx Multimediehuset. Eksperimentere noget mere med forestillingstyper og koncerter. ”Områder, som man beslutter, skal være smeltedigel for kultur, med lav husleje og hands-off-politik fra kommunen ”Ø for kreativ udvikling”. ”Bibeholdelse af ”undergrunden”. ”City billboard – fælles portal for alle, et fælles sted til at diskutere byen.” ”Nicheproduktion af kulturevents – utrolig mange små virksomheder/selvstændige / g enmandsfirmaer i byen.” y

”LAVERE HUSLEJE TIL VÆKST AF SKÆVE OG TVÆRFAGLIGE IDÉER I UDVALGTE GT TE EO OMRÅDER, M ÅD MR MRÅ ÅD FX MULTIMEDIEHUSET.” MUL M ULT LT TIM IM M D U

TRUSLER BORD 1- FORMELLE BYRUM ”At være slet og ret en provinsby, der prøver at være storby.” ”Lavpraktisk (sic) prioritering – for tingenes skyld, ikke for menneskenes (eks. Grill forbudt, træbjælkerne tager skade).” ”Oplevelsesdesign.” BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Bureaukrati og normalisering.” ”Manglende selvdisciplin.” ”Spontaniteten forsvinder ved erfaring med hærværk.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Natur bliver til parker.” ”Planæstetik frem for liv.” BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Vanetænkning i forhold til brug af byrum.” ”Århus satser ikke nok på kreative idéer og udvikling.” ”Styring og pænhed.” ”En studieby uden mangfoldighed.”

””PLANÆSTETIK ”P PLLANÆ P LLA AN NÆ Æ FREM R


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Nysgerrige unge med klare meninger, åbenhed og initiativ.” ”Kulturpolitikken – der er fokus på kulturel mangfoldighed.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Vi er mange studerende, men flere kunne deltage. I Quonga og Teater Kollision er der mange unge.” ”Lynfabrikken.” ”VI ER MANGE STUDERENDE, MEN FLERE KUNNE DELTAGE. I QUONGA N A OG OG TEATER T T KOLLISION K LL ER ”Århus Took It.” DER E MANGE E UNGE.” UN E BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Mejlgade.” ”Frontløberne.” ”Mangfoldigt foreningsliv.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Kulturel mangfoldighed.” ”Gode musikevents.” ”Uddannelsesby.” SVAGHEDER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Rammerne indbyder ikke til, at de studerende selv er initiativtagere.” ”Negativt ladede grupperinger.” ”Århus Festuge – for lukket og for få penge.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Rådhuset – bureaukrati, for langt fra tanke til handling.” ”Mange forhindringer med alle de forskellige forvaltninger og instanser (fx politiet), man skal igennem for at få tilladelser, rådgivning etc. Ikke Kulturforvaltningen, men mange andre forvaltninger. Fx Teknik og Miljø. Nogle kommuner er i gang med at etablere et sekretariat, der har bemyndigelse til at give alle tilladelserne samlet. ”Det politiske flertal mangler ambitioner og opmærksomhed på potentialer i kulturlivet.” BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Jeg er med i flere foreninger og har lavet mange musikarrangementer med gæld, fordi man ikke kan få tilladelse til at sælge øl -


og tjene penge på det, ligesom andre musiksteder i byen gør.” ”Veletablerede kulturinstitutioner, der lukker sig om sig selv – fx Festugen.” ”Manglende vilje til risiko.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Hvis man ikke har de gode faciliteter, så tiltrækker man ikke de spændende studenter. Studenterhuset serverer det hele på et sølvfad, men man kunne også udvide til studenterdeltagelse.” ”De unge er meget opdelt (lidt blandede i Studenterhuset). Handelshøjskolens kantine er det sted i byen, hvor der bliver solgt flest øl om torsdagen. De studerende kommer ikke ud, fordi det er dyrere at gå i byen.” ”Der er mange unge, der ikke har lyst til at komme i Studenterhuset. Men hvor skal de så gå hen? Der mangler et forum, der altid er åbent og er et sted, hvor de unge kan foretage sig noget, som de selv har lyst til. FLirkus skaber sådan et sted. Men så skal man have Godsbanen fast fremover.” ”Når man henvender sig til politikerne, skal man sige: ”Det er det her,, vi vil lave,, er I med os?” i stedet for at sige: g ”Det vil vi RN NE SK SKA AL MA AL M N SI S GE GE: E: ”DE ”D ”DE ET E T ER ER DET DET ET HE HER R VI VI V VII LA AVE E ER gerne lave, må vi få lov?” ”Vi mangler et ”brand”.” MED OS?” I STEDET DET DE ET T FOR FO F RA AT T SIG S SIGE: IGE GE E:: ””DET DE DET ET T VI VIL VIL V VI G GE GERNE E ER RN R NE LA LAVE, AVE VE,, MÅ MÅ V VII FÅ Å LLOV?” MULIGHEDER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Ung guide behøver ikke bare være en guide, men kan også være en ung fortælling om byen til unge.” ”Studenterhuset kan bruges til at sammenkoble kulturlivet i og udenfor universitetet. ”Et ungdomsforum, der taler og handler på de unges vegne, bygger bro mellem de unge og det etablerede og synliggør unge som en ressource for byen.” ”Netværk mellem projektkultur og ungdomskulturer.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Nedsætte et netværk, der kan arbejde på, at få ændret de bureaukratiske veje, i stedet for at man skal igennem alle mulige forvaltninger, for at skabe noget.” ”At udvide det kulturelle rum, både fysisk og økonomisk.” ”Ved konstant at understrege Godsbanen, så den kan leve op til at blive et sted med komplekst indhold. Det skal siges højt og det skal siges nu. Bliver der plads til vækstlaget?” ”ET UNGDOMSFORUM, DER TALER O OG G HANDL HANDLE HAN HANDLER ANDLER R PÅ Å DE EU UNGES VE V VEG VEGNE, EG EGNE E, BYGGE E, B BY BYGGER YG Y GGE ER BRO M MELLEM ELLLE EM D DE ”Omstrukturere de kommunale tilskudsordninger – fx initiativstøtten.” UNGE OG DET ETABLEREDE REDE REDE E OG O SYNLIGGØR SY YNLIG N IGG GGØR ØR UNGE SOM ØR SOM EN EN RESSOURCE RESS R ES ESSO SO FOR FO OR BYEN.” O BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Kreative vækstzoner med lav husleje.” ”Udnævnelse af vækstlagsentreprenører.” ”Overdækket byrum – ”street” og selvorganisering.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Vækstzonerne er rigtig sjove. Defineres fysisk og med samarbejdspartnere. Mejlgade som en case. Den mest kreative gade i Norden (Europa) kunne give byen et ”brand” udad til. Det kan understøttes ved at købe de tomme bygninger. Mejlgade er et konkret sted med potentiale for vækstlaget.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

”Ungt byrum, hvor unge har lyst til at være.” ”Opgaverne på universitet foregår i en lukket verden. Hvis det man laver på universitet, havde relation til det, der foregår ude i virkeligheden, kunne det måske også få de studerende til at være mere aktive derude.”

HVIS DET MAN LAVER PÅ UNIVERSITET, HAVDE RELATION TIL DET, DER FOREGÅR E UDE I VIRKELIGHEDEN, R HEDE DEN N K KUNNE NE DE DET DET T MÅSKE OGSÅ FÅ DE STUDERENDE T TIL AT VÆRE R MERE RE EA AKTIVE DERUDE.” DE E.”

TRUSLER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Køb en affaldscontainer til de unge, så det kan lukke munden på dem, der synes de sviner.” ”Studentermiljøet, som lukker sig inde.” ”Rivaliserende grupperinger i forbindelse med kriminalitet.” ”Manglende forebyggende arbejde for mangfoldighed.” ”Manglende inddragelse af unge i fx Multimediehuset – og andre større projekter.”

BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Omstrukturere kommunale tilskudsordninger. Det er svært, men rigtigt at råbe op om.” g ”At det ikke er attraktivt for unge kunstnere at blive i Århus, når de er færdiguddannede.” ”OMSTRUKTURERE KOMMUNALE TILSKUDSORDNINGER. DET ER SVÆRT, M MEN EN R RIGTIGT, T, AT R RÅBE OP OM.” ”Ingen forståelse for fødekæden.” BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”At kulturen er prioriteret for lavt økonomisk.” ”Midlertidighed – at grupper starter og forsvinder hurtigt.” ”Kløft mellem politik, intention og handling.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”2017 skal ikke skabe forventninger, som vi ikke kan overholde. Men der er allerede forslag og tanker, som man kan gå i gang med at realisere nu.” ”Mindreværdskomplekser.” ”At fortællingen om 2017 ikke modner og resultaterne udebliver.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Kunsten.nu, der også formidler undergrund og vækstlag.” ”Byens gode iværksættermiljø.” ”Uddannelsesinstitutioner og deres netværk.” ”Åbenhed og overskuelighed i miljøerne på grund af byens størrelse.” ”Aros – synlighed om kunst og professionel markedsføring.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Mange selvbestaltede foreninger og tiltag.” ”Forhåbentlig voksende fokus via Godsbanen og Kulturby 2017.” ”Mange store og små kunstinstitutioner fra græsrod til top.”

”GODE MULIGHEDER FOR ØKONOMISK HJÆLP TIL PROJEKTER, ISÆR UDVIKLINGSPULJEN KLLI LING NGS SP PU OG GD DE F FRIE MIDLE BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Som vidensby bliver der grundlag for kunstsamarbejde, bl.a. mellem kunsthistorie, kultur- og æstetik, teknologi m.m..” ”Byens størrelse – der er tilstrækkeligt med interesserede, man ved, hvem man skal kontakte og der er geografisk nærhed.” ”Provinsialisme – der skabes på trods – samarbejdes på tværs.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Gode muligheder for økonomisk hjælp til projekter, især udviklingspuljen og de frie midler.” ”Mange uddannelsessteder samlet giver basis for synergi.” SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Lillebrorkompleks – der er mangel på selvtillid og selvstændighed, og vi sammenligner os med København.” ”For overfladisk mediedækning - smalle kunstoplevelser udsultes - kunstmiljøernes manglende formidlingsevne.” j g g ”Mangel på internationalt udsyn.” ”LILLEBRORKOMPLEKS – DER ER MANGEL PÅ SELVTILLID OG G SELVSTÆNDIGHED, S G OG OG VI VI SAMMENLIGNER S MM N GN NER N ER E R BORD 2 - ORGANISATORISK ”Manglende formaliseret netværksorganisation.” ”Der er begrænset rekrutteringsgrundlang indenfor det organisatoriske.” ”For ringe vilje til at investere i samarbejdskompetencer institutionerne imellem.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Mangler mangfoldighed – flere steder er der mulighed for forskellige udtryk. Flere temaprojekter savnes.”

OS SM ME MED ED K ED KØ KØBENHAVN.” BEN V VN N


”For dårlig økonomi fører til færre kunstprojekter og en undereksponering af det der igangsættes.” ”Provinsialisme med en tendens til opdelte grupper og manglende opbakning. Et for lille publikumsgrundlag, der medvirker til en dårligere økonomi og mindre pressedækning.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Mursten frem for indhold – man tænker på bygninger i stedet for, hvad der skal være i rummet/bygningen – ”Borgmesterstang”. ”Talentflugt”. ”Der er for megen provinsialisme når der skal laves udsmykningsopgaver og indkøbes kunst.” MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Centralt kommunikationsnetværk/sekretariat, med fondsansøgning, pressemeddelelser, tværgående og internationale kontakter.” ”Nye formidlingsformer, fx podcast arkiv, sms m.m.” ”International samtidskunstner festival – MANIFESTA til Århus.” ”Turde gå efter kunstnerisk kvalitet.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Samtidskunstkonference koblet med et lokalt samarbejde og icebreaker-arrangementer.” ”Etablering af centralt kommunikations- og koordineringsorgan.” ”Globalisering og internationalisering.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Mulighed for større samarbejde med andre byer, mellem institutioner og internationalt.” ”Vælge noget der er unikt, frem for at ville det hele.” ”Satse på kvalitet frem for kvantitet. Her kunne 2017 være med til at sætte en dagsorden.”

”UPROFESSIONEL ORGANISERING FØRER TIL, AT FORSKELLIGE FO ORSKE SK SKE KE INTERESSER ESS SSE S SE S ER E R IKK IIKKE KKE ORGANISERES, KK KKE ORGANISERES OR OR SAMLES SAM MLES M ML ES OG O SKABER S KABER RS SYNERGI.” YN Y NER RG G .”

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Mere samarbejde og synergi mellem de kunstrelaterede uddannelser via øget netværksdannelse.” ”2017 som et potentiale for fortsatte stor nationale og internationale arrangementer.” ”Fyrtårne.” ”Udnytte det regionale potentiale – folk i Jylland vil meget gerne køre til Århus.”

TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Satser man på at please folk, og give dem det de kender, risikerer man et publikumsflop, hvis det ikke er formidlet rigtigt.” ”Satser man på det nye og eksperimenterende, risikerer man et publikumsflop, hvis man ikke har fået det formidlet til de rigtige grupperinger.” ”For få penge og for mange tomme ord.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Oplevelsesøkonomi – hvis kunsten bliver instrumentel.” ”Festugen – den indre trussel er vanetænkning.” ”Uprofessionel organisering fører til, at forskellige interesser ikke organiseres, samles og skaber synergi.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Godsbanen suger alle projektmidlerne til sig, eller udvikler sig til kommunalt pedelvælde.” ”Talentflugt.” ”Dalende politisk fokus giver manglende økonomisk prioritering.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”For få kommunale midler.” ”For få midler generelt.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 7: MUSIK OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”Århus har to musikblade (Gaffa og Geiger), som sørger for en god formidling.” ”Musiklivet har et stort mangfoldigt og kvalitetsbevidst publikumsmiljø, bl.a. fordi byen har et stort studiemiljø.” ”Der er mulighed for positivt engagement fra pressen.” ”DER ER EN MANGEÅRIG MUSIKTRADITION OG STÆRK MUSIKKULTUR US SIIK KKUL KK U UR I BYEN. YE EN D DER ER E RF FIN FINDES N ES E ET

KREATIVT MILJØ MED STOR ERFARING, OG DER ER DRIVKRAFT RAF F OG GF FORNYELSE, NYE NY YELSE MANG AN AN NG G ILDSJÆLE OG G STÆRKE TÆ ÆRK ÆR RKE ORGANISATIONER.” RG N SA O E ER R”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Der er en mangeårig musiktradition og stærk musikkultur i byen. Der findes et stærkt kreativt miljø med stor erfaring, og der er drivkraft og fornyelse, mange lokale ildsjæle og stærke organisationer.” ”En mangfoldighed af netværk, institutioner, arrangører mm.”

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Det musikalske vækstlag består af mangfoldighed, talent og høj kvalitet. Der er mange forskellige netværk og gode samarbejder.” ”Gaffa og Geiger giver mulighed for at sprede budskabet. Der er national adgang for lokale musikere. Der findes et overskueligt antal ”mediekanaler”.” ”Musikmiljøet er overskueligt med varierede og forskellige spillesteder og mange muligheder for at præsentere musik. Det er særegent for Århus, at der findes et rytmisk udvalg med armslængdeprincip g p p ogg ggode tilskudsmuligheder. g Det er en meget g levende by med mange studerende.” ”MEGEN MUSIKVIDEN PÅ GRUND AF BYENS MUSIKUDDANNELSER SER ER OG G DE D DET KREATIVE TV M MUSIKMILJØ.” LJJØ Ø” ”Kunstnerisk mangfoldighed med mange festivaler (Jazzfestivalen, Spot, Festugen), foreninger, undergrund, internationale tilbud – alle genrer er godt repræsenteret.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Støtteordninger er gode: rytmisk udvalg og differentierede indsatspuljer. Et varieret udbud af bygninger fra fx Atletion til Fatter Eskild. En mangeårig tradition for musik i byen og en stærk musikkultur.” ”Det musikalske vækstlag har stor talentmasse, mangfoldighed og kvalitet.” ”Megen musikviden på grund af byens musikuddannelser og det kreative musikmiljø.” ”Byens størrelse, strukturer og beliggenhed. Koncentrationen indenfor Ringgaden. Studieby.” ”MUSIKKEN HAR ET KVALITETSBEVIDST PUBLIKUM. BYENS INSTITUTIONER HAR EN KVALITETSPARATHED.” ALIT ALIT TE ETS TS SP PAR RA HED D ”Samspil og tværgående kommunikation.” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”GODE RAMMER GENERELT, MEN MUSIKSKOLERNE K M MANGLER FOR OR A ALVOR LVO VOR P VO PLADS.” AD D ”Der findes gode rammer og institutioner og en fornuftig tværgående kommunikation.” k i ” ” Efter mange års stilstand sker der nu noget indenfor det kompositoriske område. De studerende driver det.” ”Musikken har et kvalitetsbevidst publikum. Byens institutioner har en kvalitetsparathed.” ”Indenfor det klassiske er der et fælles ansvar for fødekæden, en fornuftig, tværgående kommunikation og samspil mellem


amatører og professionelle. Der er et mangfoldigt kernepublikum. Der er opbrud i genrer og et ungt, skabende musikmiljø.” ”Gode rammer generelt, men musikskolerne mangler for alvor plads.” SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Det er svært at få engageret kulturjournalistikken. Den formidler historier frem for kultur. Det er svært af få kritik, især for jazzen. De enkelte kulturredaktioner besidder ikke nok viden om kulturens fagområder.” ”Er Århus for meget provinsby til at kunne komme ud i verden? ” ”Fokus på institutioner frem for på initiativer.” ”Manglende nytænkning i markedsføring og publikumsudvikling.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Netværket trænger til udvikling: Der mangler vilje, viden og evne til at komme ud, og der mangler videndeling.” ”Der mangler professionelle (f.eks. pladeselskaber), som kan udvikle musikken til forretning. Management, bookingbureauer etc. flytter til København.” ”Der mangler en kobling mellem musik og erhverv. Vi efterspørger mæcènagtige tiltag og erhvervskroner til miljøet for at EN N DE DER R ER ER F FOR OR R ME MEG GE ET DR DRYP RY YP PP P PE PER ER RII OG IK R KKE NO OK S fastholde talentet og udvikle det.” ”Mere fokus på internationale navne og bedre udnyttelse af dem, der kommer til byen, fx masterclasses.”

ORE PE E REGNSKYL.” R EGN NS S

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Netværket er ikke tværgående nok.” ”Internationale navne skal udnyttes til fx masterclasses.” ”Der mangler nytænkning indenfor markedsføring.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Udendørs-arrangementer vanskeliggøres af myndigheds-begrænsninger.” ”Gode støtteordninger, men der er for meget drypperi og ikke nok store penge-regnskyl.” ”Århus investerer ikke nær så mange kulturpenge som byer, vi kan sammenligne os med (Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers).” ”DER MANGLER RUM M TILL FRIE FR AKTØRER,, - RUM RU RUM MED MED ME D BASISNØDVENDIGHEDER.” BASIS SNØDVEND ØDVEND DIGH GH D R. ”Der mangler rum til frie aktører, - rum med basisnødvendigheder.” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”Århus mangler erkendelse af egne svagheder og falder på halen for det udenlandske.” ”Århus er meget isoleret i forhold til samarbejder, og der mangler dialog med København.” ”Der er en markedsgøring af lokalerne.” ”Musiklivet består af en masse små lukkede celler og orkestre, som ikke har kontakt med hinanden.” ”Organisatorisk mangler der kontakt til de statslige kasser og mellem stat og kommune.” MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Der findes netværk mellem kulturbrugere og kulturaktører.” ”Det er vigtigt at fokusere på de spin-off værdier, der er i debatten om 2017 og vigtigt at have netværk og distributionsstrategier. Det må ikke blive et kultureliteræs. Man skal have mulighed for at være med hele vejen. Det er vigtigt at turde formidle mest


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

muligt af det, der sker i processen fra nu – også lærepengene – altså de gange vi tager fejl. Vi skal fastholde alle initiativer og erfaringer.” ”Nye teknologier giver mulighed for formidling i mere atomiserede netværk, og folk kan involveres fra start.” ”Støtte eksperimenter. Skabe nye historier via succeser og fiaskoer. Formidle processerne.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”En koordinering af netværk og miljøer.” ”Udvikling af et sted for vidensopsamling og videndeling, fx etablering af en netværksportal (”døgnvagt for kultur”), hvor man kan udveksle ideer, erfaringer og udnytte hinandens viden, spørge til råds, have mentorordninger etc. på frivillig basis. Udnytte ressourcerne og akkumulere viden med henblik på rådgivning.” ” ”Glokalisme” - udnytte det internationale potentiale og styrke internationale samarbejder – f.eks. Århus - Berlin.” ”Styrke pressen og koblingen til erhvervslivet.” ”Kortlægge og udnytte verdensmusik i Århus.” ”Lade sig inspirere af fx Roskilde Festivalen og Tversted Jazzfestival.” ”Spotfestivalen er det eneste sted i Danmark,, hvor branchen mødes. Det ville være fint med flere steder.”

” ”GLOKALISME” - UDNYTTE DET INTERNATIONALE POTENTIALE OG STYRKE INTERNATIONALE SAMARBEJDER ER E R–F F.EKS. ÅRHUS U - BERLIN BERLIN.” N. BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Der skal opbygges netværk og et sted, hvor det er muligt at mødes, hvor de formelle krav til lokalet er godkendt og i orden, et sted hvor undergrunden kan mødes, hvor der er en scene og en bar etc.” ”Frirum der er brugerstyrede.” ”I Gellerup skulle man arbejde med vaner, berøringsangst og fordomme blandt arrangører og publikum.” ”Der er et stort potentiale for kunstnerisk og publikumssamarbejde på tværs af institutioner mellem forskellige kulturelle institutioner fx jazz på Aros.” ”Foreningslivet skal udvides til at gå på tværs af institutioner og områder.” ”Samarbejde på tværs af institutioner – uanset etableringsgrad ogg p på tværs af p privat/offentligt skal udbygges.” g g / g ejerskab j ygg

”NETVÆRK ER EN LØFTESTANG PÅ TVÆRS. MAN SKAL TÆNKE UD AF AF BOKSEN, BOKS OK K - TÆNKE ÆN Æ N GRANDIOST.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Etablering af produktionscentre, som kan være et omdrejningspunkt for de aktive: fx Godsbanen.” ”Bruge 2017 som løftestang.” ”Der er uudnyttede muligheder indenfor netværk, der kan udbygges og store potentialer i det differentierede vækstlag og dets samspil med erfarne produktionssteder. ”Netværk er en løftestang på tværs. Man skal tænke ud af boksen, - tænke grandiost.” ”Netværk er foreningskonstruktioner og større institutioner. Man skal passe på med at formalisere for meget.” ”Et stort netværk er ikke en god idé, men det er fx et flydende projektorienteret netværk.” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”Et tværæstetisk systemskifte. Man kunne overveje at mikse de forskellige kulturelle genrer og evt. have et overordnet tema, der f.eks. hedder systemskifte – som tiltag i byen. Det kunne definere regionen som en dynamisk talentregion.” ”De regionale sammenhænge er bange for os. For at nedbryde barriererne kunne man starte med talentudvikling.” ”Samarbejde med amatører.” ”Talentudvikling internationalt: strategisk samarbejde mellem musikskoler, uddannelsesinstitutioner, de udøvende lag osv. Fx et samarbejde som det, der er mellem Oslo/Stavanger, Manchester og Århus.”


TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Vi skal undgå at komme til at sidde fast i de gamle historier om 80’erne og lillebror-forholdet til København, - mageligheden og arrogancen hos erhvervslivet.” ”Vi skal undgå for meget snak, for lidt handling.” ”Det er godt med nye medier, men vi skal også nå dem, der ikke bruger disse. Der skal formidles til alle grupper.” ”Der kan let opstå manglende tillid til processen, hvis man kun kan se kortsigtede resultater.” ”Det er en udfordring at skabe liv og få sat processer i gang, der ikke nødvendigvis skal præstere det fine resultat med det samme.” ”Fejlfri kunst er kedelig.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Ressourceknaphed der medfører, at visionerne omkring Århus’ enestående kobling af uddannelser, orkestre og spillesteder ikke virkeliggøres.” ”Branchen rejser væk og viden og økonomi forsvinder.” ”Der mangler samarbejdsvilje mellem organisationer og institutioner i Århus, Jylland og Danmark.” BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Det er en trussel, hvis man ikke får udviklet publikum.” ”Manglende tilhørsforhold og angst for det nye. Det gælder unge, det gælder mennesker med anden etnisk baggrund ogg ggg ”P ”PR PRO PR RO RO OD DUKT DU KTION NS SCEN SC ENT TR T REN RE EN NE E MÅ mennesker indenfor det kunstneriske segment.” ”Manglende åbenhed fra de bevillgende myndigheder, brandvæsen, politi m.fl.”

KKE BL BLIV LIV

US

BASE SER R

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Produktionscentrene må ikke blive huslejebaserede.” ”Den musikalske fødekæde må ikke brydes.” ”Der ønskes åbenhed fra de bevilligende myndigheder.” ”Angsten for det nye er en udfordring, ligesom når man går ind ad døren på tværs af institutionerne.” ”UDFORDRENDE DE AT U UDVIKLE STREET-KULTUREN, ET-K E T-K KU K ULLT UL LTU TUREN TU URE UR EN,, AT BEVARE B VARE FØDEKÆDEN.” FØD ØDE DE DE EK KÆDEN.” ”Der er en berøringsangst for at få fat i alle grupperinger.” ”De bevilgende myndigheder er en udfordring.” ”Lokaler der kommercialiseres og ikke er brugerstyrede. Der er en risiko for, at ’hjemløse’ får et sted uden, at det bliver knyttet til en bestemt gruppe.” ”Udfordrende at udvikle Street-kulturen, at bevare fødekæden.” ”Svært at få musikerne til at blive på musikskolerne, især blandt nicheinstrumenterne.”

”SVÆRT AT FÅ MUSIKERNE TIL AT BLIVE PÅ MUSIKSKOLERNE, USI S KSK SI SIK KSKOL OLE LERN ERNE RNE NE N E, ISÆR ISÆ ÆR B ÆR BLANDT L AN NDT DT TN NICHEINSTRUMENTERNE.” ICH IC CHE EIIN EIN INS NSTR N STRU STRUM RUM UM ME M ENTER RNE ” BORD 5 – KLASSISK NY MUSIK ”Provinsiel elefantitis - 2017 må ikke blive på bekostning af sustainability.” ”Festugesuppedas, vi har fadøl nok til hverdag – vi skal spænde buen og spidse pennen.” ”Business as usual? (isolation og snæversyn).”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 8: SCENEKUNST OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Der er potentielt et stort og nyt publikum fordi Århus er en uddannelsesby.”

”DER ER POTENTIELT ET STORT OG NYT PUBLIKUM U FORDI R ÅRHUS R ER EN EN U UDDA UDDANNELSESBY.” DDA N E BORD 2 - ORGANISATORISK ”Der er teateruddannelser i hele fødekæden.” ”Uformelle lokale netværk, der giver mulighed for samarbejde mellem store og små institutioner.”

”DER ER TEATERUDDANNELSER NEL ELLS LS SE ER I HELE ER E FØDEKÆDEN.” F E BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Byens diversitet med hensyn til uddannelsessteder, erhvervslivets sammensætning, minoriteter mv. og byens størrelse i forhold til omgivelserne. Det forventes at der skal være plads til udfordrende scenekunst og andre kunstarter.” ”Tværfagligt samarbejde og hele fødekæden favnes.” ”Mangfoldighed i kunstnerisk udtryk. Kvalitetsparathed.” ”FRIE KULTURMIDLER – KU K KUNSTRÅD U ST UN STR OG KUNSTFAGLIGHE UN T HE H E ”Byens størrelse fremmer samarbejde og giver overskuelighed.” ”Armslængde via et kunstråd.” ”Et internationalt outlook der er unikt.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Frie kulturmidler – kunstråd og kunstfaglighed.” ”MANGLENDE BREDDE I”UDBUD AF PROFESSIONELLE UDDANNELSER NE N ELSER LSER INDENFOR FO SCENEKUNST.” FO C ”Der samarbejdes på tværs, og der er samarbejdsvilje mellem de fleste t scener og iinstitutioner.” tit ti ”Varieret udbud af kulturinstitutioner og produktionsfaciliteter – både statslige og kommunale.” ”12 erhvervsvirksomheder har lavet en kulturpulje. Er der muligheder for at udbygge et samarbejde med erhvervsliv?” ”Har man et godt koncept, har man lettere mulighed for at få støtte fra erhvervslivet.” SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Vi skal fokusere på, hvad vi selv har, ikke hvad de andre har.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Manglende midler, for få frie scener og for få statsmidler.” ”Der er krydsninger mellem dramaturgi og skuespillerskolen, men det er vanskeligt at trænge ind i hinandens verdener. Skal man revitalisere møderne på tværs?” ”Byen har en god kulturpolitik, men mangler måske handling og realisering. Det er mere hensigtserklæring end handling.” ”Manglende bredde i udbud af professionelle uddannelser indenfor scenekunst.” ”Foyernetværket fører ikke til samarbejde, men manglende kontinuitet. Netværk er lukkede for udefrakommende.”


BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Økonomiske rammer, der ikke er tilstrækkelige i forhold til den arbejdsmængde, der ligger i projekterne.” ”Manglende risikovillighed.” ”Kun midler til ”business as usual” svækker på længere sigt den kunstneriske udvikling.” ”Indtryk fra de internationale strømninger sætter ikke større aftryk.” ”Byen har en tendens til at lukke sig om sig selv.” ”For få udviklingscentre og for få projekter.” ”Lokalt præg i produktionerne – der mangler internationalt udsyn.”

”ØKONOMISKE RAMMER, DER IKKE ER TILSTRÆKKELIGE T I FORHOLD HO OLD LD T TIL IL D DEN EN NA AR ARBE ARBEJDSMÆNGDE, RB BE DS DSMÆ SM S MÆ ÆN Æ ÆNGD N DE DE,, D DER LIG LLIGGER G I PROJEKTERNE.” P PRO RO OJEKT OJEK TE

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Der er manglende flexibilitet hos mange af de større kulturinstitutioner på grund af de krav, der stilles til dem fra stat og kommune.” ”Det er et krisetegn, at der mangler steder for kunstnere at udfolde sig. Det kan føre til talentflugt. Det skal man også relatere til regeringens scenekunstpolitik. Det er ikke nødvendigvis byen, der er direkte årsag til problemerne, men den kan måske hjælpe med at hæve niveauet og afhjælpe problemet lokalt.” ”Kulturbudgettets andel af det samlede budget er for lavt.”

MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Måske er Århus ”brand” noget, som er tværgående, der profilerer byen som en dynamisk, opfindsom by.” ”Kortlægning af formidlingsformer fx medieplatform og byabonnement.” ”KULTURBUDGETTETS KULT KU LTU LTU TURB RB RB BU UD U DGE GET TT TET TS S ANDEL, AND AN DELLL, AF AF DET DE SAMLEDE SAM AML MLED DE BUDGET DE DGE GE ET ER R FOR R LLAVT.” ”Koordineret markedsføring – også internationalt.” ”Vi skal arbejde med vores selvopfattelse.” ”En dansestrategi savnes.” ”Godsbanen kan bruges som en mulig professionel produktionsmagnet og dynamo, der formidler know-how.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Oprettelse af mere formelle netværk.” ”Samarbejde indenfor scenekunst og tværfaglige projekter skal prioriteres.” ”Vi skal arbejde mere specifikt på en international strategi. Der var engang en pulje, som man kunne arbejde på at genetablere.” ”Hvilke byer skal man arbejde med og hvilke netværk? Måske kan 2017 samarbejde om det.” ”Det regionale samarbejde kunne baseres på en regional pulje med tilskud fra forskellige byer. Regionen er interesseret i at lave et netværk.” ”En fordobling af de frie midler.”

”EN ””E EN DANSESTRATEGI DA DA ANSEST N EST ESTR TRA RA ATE TEG EG GI SAVNES.” SA

BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Vi skal bygge kulturpolitikken på kvalitet og ikke antal af kunstnere.” ”Vi skal basere scenekunsten på produktionsbaseret kulturpolitik frem for på oplevelseskulturpolitik.” ”Et vidensprogram med uddannelsesmuligheder og læringsmiljøer.” ”VI SKAL BYGGE KULTURPOLITIKKEN PÅ Å KV K KVALITET VA VA ALLLITET TO OG G IKKE K EA KK AN ANT ANTAL N AF KU KUNSTNERE.” NSTNERE ” ”Godsbanen, men kun hvis der er konkrete produktionsrammer og produktionsmidler.” ”International strategi, med midler der understøtter residenser, partnerskaber, festivaler og ”eksport”.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Godsbanen er den altafgørende dagsorden for scenekunsten, og det er vigtigt at der arbejdes på, at det lykkes for os.” ”De professionelle frie miljøers og kommende generationers muligheder ligger i Godsbanen. Produktionsrammer er essentielle.” ”Processen frem til beslutningen om Godsbanen er vigtig. Så stor en mulighed får man ikke igen. Man skal selv på banen og definere, hvad den skal bruges til.” ”Systemfornyelse, politisk og administrativt – tænke anderledes og opdatere.” ”Nye digitaliserede platforme for scenekunsten.” ”Øremærkning af ekstra millioner til indsatsområder, fx uddannelser og eventproduktioner.”

”DE PROFESSIONELLE FRIE MILJØERS OG KOMMENDE GENERATIONERS MULIGHEDER LIIGH LLIG HEDE EDER D R LLIGGER I GODSBANEN. PRODUKTIONSRAMMER R O ER RE ER R ES ESSENTIELLE.” S E E

TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Godsbanen som tilfældigt bookingbureau eller kommunal residens.” ”Politisk fokusskift.” ”Oplevelsesøkonomi, hvis der ikke indføres andre værdinormer end tælleprincippet.”

”HVORDAN KAN MAN UNDGÅ KUNSTNERFLUGT? REELT ER DER IKKE FLERE MULIGHEDER L I UDLANDET, DLLLA AND MEN ME VI M V TROR ROR R DET.” T. BORD 2 - ORGANISATORISK ”Lukning af institutioner og nedskæringer.” ”Selvoptagethed omkring egne projekter.” ”Fastholdelse af gamle vaneforestillinger.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Kunne det være i Århus, man griber oplevelsesøkonomibegrebet som et potentiale i stedet for en trussel?” ”Hvordan kan man undgå kunstnerflugt? Reelt er der ikke flere muligheder i udlandet, men vi tror det.” ”Vedblivende lille andel af statslige midler og stagnerede rammebevillinger.” ”Pænhed, andedam, manglende risikovillighed.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Den røde lampe lyser for udvikling af scenekunsten.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”Stor styrke, at der er etableret forskellige institutioner, der er godt forankret i byen og med indbyrdes konkurrence.” ”De mange institutioner gør, at byen har et stort vækstpotentiale.” ”Teknologisk har byen et stærkt set-up qua koncentrationen af medier.” ”Det overkommelige antal aktører gør det lettere at udbrede nye initiativer.”

Y

VÆ VÆ ÆK KS STP ST TP P TE T T

BORD 2 – ORGANISATORISK OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Den Vestdanske Filmpulje og Filmbyen er en stor styrke for byen. De kunne dog udnyttes bedre.” ”Vi har gode vidensmiljøer, fx Journalisthøjskolen, Katrinebjerg, Center for Digital Urban Living m.fl.” ”IT-byens fokus på nye medier er en styrke. Ligledes Katrinebjerg som samarbejdsmodel.” BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Vi har dristighed og kunstnerisk gejst. Der er stor lyst til at eksperimentere.” ”Vores mange uddannelser giver et godt talentgrundlag. Det gælder også initiativerne uden for det formelle uddannelsessystem – fx Super8.” ”DEN VESTDANSKE FILMPULJE OG FILMBYEN ER R EN EN STOR STO T R STYRKE STY T RK KE FOR FOR FO OR BYEN. E DE EK KU KUN UN ”Der er en åbenhed for samarbejde i byen – måske særligt internationale samarbejder.” DOG UDNYTTE D T ”Vi har et godt samarbejde mellem forskning og produktion.” SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”De etablerede institutioner har vanskeligt ved at etablere blivende og frugtbare netværk.” ”Det offentlige formår ikke rigtigt at tale med de private aktører.” ”Forkert prioritering i uddelingen af støttekroner - tendens til at sætte for mange ting i søen med et alt for stramt kvalitetsbegreb.” ”Film og medier er på mange måder forældede begreber. Fx i forhold til, hvordan de unge forbruger medier.” ”Århus’ selvforståelse som ”storby” er forfejlet. Vi skal i stedet finde vores specifikke kendetegn.” g ”At ville det hele er et benspænd for sig selv. Vi skal vælge!” ”FILM OG MEDIER ER PÅ MANGE MÅDER FORÆLDEDE BEGREBER. BE B EG E GR REB EB BE FX FX I FORHOLD ORH RH HOL OLD O OL LLD D ”Mange aktører har en for spinkel økonomi.” TIL,, HVORDAN DE UNGE E FORBRUGER F FO FOR RB BR GE MEDIER.” B DIE D IER ER. ER.” ”Der mangler store statslige institutioner – vi har kun TV2-Østjylland og DR.” BORD 2 – ORGANISATORISK, OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Miljøerne er for dårlige til at danne netværk og udnytte hinandens ressourcer.” ”Vi mangler kritisk masse.” ”Der er uudnyttet potentiale i filmsatsningen; for få penge til produktion, der mangler undervisning og netværk.” ”Manglende integration mellem it-medier og filmbranchen og mellem filmbranchen og byen. Branchen er for lukket om sig selv.” ”Manglende udnyttelse af viden, kultur og erhverv.” ”Man er alt for fokuseret på indtjening, når man søsætter initiativer.”


BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Støtten er markedsorienteret, frem for kunst- og udviklingsorienteret.” ”Der er mange urealiserede, lokale, samarbejder.” ”Fraktioner mellem de forskellige institutioner og mellem de forskellige kunstarter. Fx mangler der samarbejde mellem Kunsthistorie og Kunstakademiet.” ”STØTTEN ER MARKEDSORIENTERET, FREM FOR KU KUN KUNSTUNS STT- OG OG U UD UDVIKLINGSORIENTERET.” NG N GS G SOR OR RIENTERET.” NTE TERE ET ” ”Ikke nok samarbejder. Talentflugt! Vi mangler ”legekammerater” i byen. Vi skal prioritere.” MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Vi skal blive bedre til at formidle vores viden og danne netværk og bedre til at integrere branchen og borgerne.” ”Vi kunne lave en Århus-film, hvor processen er vigtigere end produktet. Så folk deltager – så mange som muligt.” ”Få afgrænset og prioriteret kulturområdet. Lave radikale satsninger. Fx en gratis biograf.” ”Der skal vælges. Hvad med fx at vælge, om man vil have et professionelt symfoniorkester eller om man vil lave film i Århus??”

”DER SKAL VÆLGES. HVAD MED FX AT VÆLGE, OM MAN VIL HAVE HAVE HA V ET T PROFESSIONELT PR RO OF FE F ESSIO ES SS N NE ELT LT SYMFONIORKESTER SY SYM YMFO MFO FON ONI NIO ORKE KESTER STER ER R ELLER OM MAN OM MAN AN VIL VILL LAVE L AV AVE VE FILM FIILLM I ÅRHUS??” F FIL ÅR Å RH R US??

BORD 2 – ORGANISATORISK, OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Den tværregionale crossmedia-satsning er en stor mulighed.” ”Gentænke og redefinere Filmby Århus. Hvad skal der fokus på?” ”Helhedstænkning omkring filmmiljøet.” ”Filmuddannelse/medieuddannelse i Århus – Håndværk og entrepreneurship.” ”Øget synlighed; fx vise de lokalt producerede film i byrummet, tænke mere pressestrategisk,” lave et virtuelt netværk, hvor vi kan udveksle information. ”Fælles strategi om, hvordan man kommer fra talent til arbejdsplads.” ”Erhvervsudvikling.”

BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”FÆLLES STRATEGI ATEG AT TEGI GI O OM, M,, H HVO HV HVORDAN VO OR O RDA RD R DA DA AN N MA M MAN AN K AN KO KOMMER OM MM M M R FR F FRA RA T RA TA TALENT ALE LEN NT T TIL T AR A ARBEJDSPLADS.” RBEJDSP RB PL ”Deltagelse i netværk gennem nye medier, som fx kunsten.nu. Også på tværs af faggrænser.” ”Prioritering af kunst frem for kultur.” ”Tænke Århus som kunstby. Fx lave en artist-in-residence ordning med bopælspligt.” ”Real-life netværk, hvor de driftige mødes og projekter opstår.” TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Tendens til at holde sin viden for sig selv frem for at tænke i synergi.” ”Samarbejde bliver tit lidt tungt at trække.” ”Vanskeligt at afgrænse og prioritere.” ”Manglende kommunikation mellem miljøet og det politiske niveau.”

”MANGLENDE KOMMUNIKATION MUNIKATIO M UNIK U KA KATION ON N MELLEM M ME ELLE ELL LEM LE EM MILJØET ØET ET OG ET O DET DET T POLITISKE P PO O KE N NIVEAU.”

BORD 2 – ORGANISATORISK, OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Producentdød. Uden producenter, ingen film.” ”For mange interesser i Cross Media-projektet til at det har reel mulighed for succes.” ”Manglende fokus.” ”Man tilretter sine projekter til det aktuelle politiske fokus i puljerne.” BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Der er ingen pressedækning på kulturen i Århus.” ”Politisk tryghed.” ”Manglende mod til at prioritere.”

”PRODUCENTDØD. ”PR ””P PRO ODU DUC UCE CENT EN NTDØ N TDØD. Ø U ØD UDEN DEN PR PRO PRODUCENTER, RO R ODUC DU UCEN EN NT N NTE TER TE T ER, R, IN IINGEN NG N FILM FILM.””

”DER ER INGEN NGEN GEN EN P PRESSEDÆKNING RES ESSED DÆKN ÆK ING G PÅ PÅ K KULTUREN LT TUREN I Å ÅRHUS.” HUS ”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – SYNLIGHED ”Stærke erhvervsklynger især indenfor arkitektur og design.” ”Fælles forståelse og vilje til tværfagligt samarbejde.” ”Ung studenterby med talent og deltagelse i det kreative miljø.”

”STÆRKE ERHVERVSKLYNGER ISÆR Æ INDENFOR ND D FOR ARKITEKTUR RK R KIT ITE TEK K RO OG BORD 2 - INSPIRATION ”Tradition for etablering fra undergrundsmiljøet.” ”Uddannelse – studerende, institutioner, viden og bredde.” ”Byens eksisterende brand – viden og kultur.”

”RIGTIG MANGE (U)FORMELLE NETVÆRK ET TV VÆR OG F FAGLIGE I MILJØER.” BORD 3 – KVALITET ”Studerende med drive.” BORD 4 – TALENT ”Rigtig mange (u)formelle netværk og faglige miljøer.” ”Gode uddannelsesmuligheder – Nye mindset om læring – Etablerede iværksætterrådgivninger.” ”Mange jobs/aftagere, fx Alexandra Instituttet og tegnestuer.” ”Der er ingen større talentflugt indenfor arkitektur og design.” SVAGHEDER BORD 1 – SYNLIGHED ”Århus er ukendt internationalt.” ”Der er mangel på kulturelle fixpunkter. Der er for ensartet byarkitektur.” ”DER ER INGEN STØRRE TALENTFLUGT INDENFOR N FO OR A OR AR ARKITEKTUR R KT K T R OG DES DESIGN.” SIGN ” ”Middelmådighed og provinsmentalitet. Der er for lavt ambitionsniveau sammenlignet med København og for stort lokalt fokus.” ”Byen mangler magnetisme/tiltrækningskraft.” BORD 2 - INSPIRATION ”DER ER MANGEL PÅ KULTURELLE FIXPUNKTER. R DER ER FOR ENSARTET RTET RT ET B BYARKITEKTUR.” YA K T TU UR.” U UR R” ”Isolering af akademisk viden i forhold til by og erhverv med efterfølgende udvandring.” ”Silotænkning i samarbejdet institutionerne imellem og i forhold til byen.” ”Total mangel på mode og knaphed på design.” BORD 3 – KVALITET ”Ressourcetab.” ”Mangler på modefronten.”

”DER SKAL SÆTTES FOKUS PÅ KREATIVITET OG IVÆRKSÆTTERI ALLEREDE I BØRNEHAVEALDEREN.” ØRN RN NEH HA H AVEALDEREN.” A VE EALDE N


BORD 4 – TALENT ”Er iværksætterrådgivningen god nok?” ”Der skal sættes fokus på kreativitet og iværksætteri allerede i børnehavealderen.” ”Der mangler videndeling mellem de kreative faglige nicher og netværk.” MULIGHEDER BORD 1 – SYNLIGHED ”Opbrud, nystart, fokusering og fravalg.” ”Fyrtårne – både bygning- og indholdsmæssigt, som kunstobjekter i byen.” ”Systemskifte med forenkling, mindre demokrati og mindre lydhørhed overfor kritik.” ”Nye mødesteder – internet i midtbyen, uformelle arbejdssteder/pladser, inddragelse af de studerende.” BORD 2 - INSPIRATION ”Oplevelsesinspireret anvendelse af ny teknologi.” ”Udviklingsprojekter, der inkluderer erhverv og viden.” ”Udfordre faggrænserne.” ”Søge international inspiration gennem samarbejder og netværk.”

”NYE MØDESTEDER – INTERNET I MIDTBYEN, IDTBY ID DT TBYE BYE EN N, U UF UFORMELLE FOR OR RM ME ELLE LLE L E ARBE ARB A ARBEJDSSTEDER/PLADSER, BEJ EJDS JDSST JDSS SS STED D R/PL DE DER PLA L IINDDRAGELSE N D DR RAGE RAGELS ELSE EA AF FD DE E ST S STUDERENDE.” TU UDERE RE

BORD 3 – KVALITET ”At forbedre samarbejdet mellem virksomheder og uddannelser.” ”Inkludere de studerende i virksomhederne.” ”Fokus på det, vi er uddannet til.” BORD 4 – TALENT ”Kortlægge mulighed for nye forretningsmodeller.” ”Ledere skal være designere og skabe muligheder frem for analyser.” ”Fokus uden at please.” ”Fyrtårne og nye teknologier.” TRUSLER BORD 1 – SYNLIGHED ”Manglende ressourcer, silotænkning og afkastvurderinger.” ”Konsensus og middelmådighed.” ”Institutionalisering frem for at producere.” BORD 2 - INSPIRATION ”Vanetænkning, hvor man satser på det kendte og sikre.” ”Ikke finder den rette balance mellem silotænkning og faglig udvanding.” BORD 3 – KVALITET ”Samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutionerne fejler.” ”Århus vælger ikke, men vil fortsat det hele.” BORD 4 – TALENT ”At vi uddanner ledere til ”Business as usual”.” ”Byen bliver for pæn, centraliseres og miljøer forsvinder.”

”ÅRHUS ”ÅR ”Å ÅRH ÅRHU RHUS HUS US VÆLGER VÆ VÆLLG GE G ER R IKKE, KKE, MEN M N VIL ME V L FORTSAT VI FOR FORT FO ORT RTS RT TS SA SAT AT A TD DET HELE.” HE

”BYEN BLIVER FOR PÆN, CENTRALISERES ENT NTR TR RA ALIS ISER SER SE RES OG R OG MILJØER M FORSVINDER.” ORSVINDER.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 11: BØRN OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Gode faglige netværk for de voksne aktører.” ”Mangfoldighed i formidling i forhold til Børnearrangementer.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Børnekulturhuset tager initiativ og samler ressourcer.” ”Netværk.” ”Mange dygtige og engagerede ildsjæle med høje kvalitetsfordringer og stor viden.”

”BØRNEKULTURHUSET TAGER A INITIATIV OG OG SAMLER SA S A E RESSOURCER.” E SO O

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Børnekulturhuset støtter projekter centralt og decentralt.” ”Børnene har mange specialiserede kulturelle muligheder i Århus.” ”Gode netværk for de, der arbejder for og med børn – både de formelle ogg uformelle.”

”GODE NETVÆRK FOR DE, DER ARBEJDER FOR OG MED BØRN – B BÅ BÅDE ÅDE D DE F FORMELLE ORM ME ELLE LLLE EO OG UFORMELLE MELLE M ME ELLLLLE E BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Børnekulturhuset.” ”Netværk omkring børn og kultur.” ”Byens størrelse giver mulighed for at realisere projekter, der giver en mangfoldighed af tilbud til børn.”

”BYENS STØRRELSE GIVER MULIGHED FOR AT REALISERE LIS SER E ER RE R EP PROJEKTER, OJ T D DER E GIVER EN MANGFOLDIGHED G OLLD DIG GHE AF T TILBUD U TIL BØRN.”

SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Byens geografiske udstrækning er en svaghed i forhold til børn og i udbredelsen af tilbud til børn. Der er både transportafstand og mental afstand, og mindre børn kan ikke færdes selv.” ”Ikke alle genrer er lige tilgængelige i alle lokalsamfund.” ”Manglende overordnet synlighed – Formidling fra et samlet sted ville være en forbedring.” ”Der ligger en fare i, at samarbejdet er bundet op på bestemte personer.” ”Manglende politisk fokus.” ”Formidlingen er for udifferentieret – målgruppen er: for alle mellem 0 og 18 og de voksne.”

”IKKE ALLE GENRER ER LIGE TILGÆNGELIGE G I ALLE LOKALSAMFUND.” LOKALSAM LOK OKA KALS ALS LSAMFUN ND

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Manglende formaliseret samarbejde på tværs.” ”Manglende politisk fokus på børnekulturområdet.”


BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Manglende midler giver for høj brugerbetaling – social ulighed.” ”Manglende børnemobilitet (på egen hånd).” ”Kollektiv trafik, cykel-infrastruktur, trafikkulturen.” ”MANGLENDE MIDLER GIVER FOR HØJ BRUGERBETALING RUG RU GE ER RB RB BE ETA E TA A – SO SOC S SOCIAL OCIA OC CIA AL UL A U ULIGHED.” LIGHED.”” ”Manglende fokus på børnekultur – fysiske rammer, ligeglade medier, de professionelle synes ikk ikke, d der er prestige i i at arbejde b jd med børn.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”For få og for dårlige fysiske rammer.” ”Manglende politisk velvilje.” ”MANGLENDE FOKUS PÅ BØRNEKULTUR – FYSISKE RAMMER, LIGEGLADE LIG GEGLA EGL A EG ADE DE E ME MEDIER, EDIER E DIE D ER, R,, DE R DE PROFESSIO PR P PROFESSIONELLE RO ROFES OF FES SSIO ON NELLE ELLE SYNES S ”Manglende viden om værdien af kulturel og æstetisk dannelse.” t ti k d l ” IKKE, IK IKKE IKK I K KE, K E DE D DER E ER R E ER R P PRE PRESTIGE R RES E ST TIG TIGE GE I AT T A AR ARBE ARBEJDE RB E DE E M MED ED D B BØRN.” ”Er tilbuddene for voksenstyrede?” ”I Gellerup er det svært at trække folk til fra både Midtbyen og andre lokalområder.” ”Den offentlige infrastruktur er for dyr for daginstitutionerne og skolerne.”

”MANGLENDE VIDEN EN E N OM OM VÆRDIEN VÆ V ÆRD DIIE DIE EN N AF AF KULTUREL KU K ULT ULT LT TU URE REL EL OG OG ÆSTETISK ÆST ÆSTET ÆST TET ETISK SK K DANNELSE.” DA ANN NN NE E

MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”En fælles portal. Men den skal være multimedial. Mulighed for at hente oplysninger om aktiviteter på tværs af institutioner og ”DEN OFFENTLIGE INFRASTRUKTUR TR RU UKT KTUR K UR R ER R FOR FO OR R DY DYR YR Y RF FO FOR O OR RD DAGINSTITUTIONERNE AG A G GIINST T TU UT TIO TI OG S SKOLERNE.” KOLLE K ER E RN R N . på forskellige platforme.” ”Decentralisering.” ”Oprette forskellige zoner og arbejde på tværs af bydelene.” ”Skoletjeneste i forhold til kulturundervisningstilbud.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Etablering af en fælles skoletjeneste.” ”Fysisk børnekulturnetværk.” ”En ”Kulturel rygsæk” til alle børn.” ”Videndeling med integreret forskning.” ”Kortlægning af ’best practices’.” ”Et børnekulturcenter med undercentre, der giver stor synlighed og samarbejder om børnefestuge.”

”EN ”E EN ”KULTUREL ”KULTU TUREL RYGSÆK” RY YGS YG SÆ S Æ ÆK K” TIL TIL A ALLE LLE E BØ B BØRN.” Ø

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Flere ”frie” (voksenfrie) oplevelsesmuligheder. Byens mellemrum. ”FLERE ”FRIE” (VOKSENFRIE) KS SE S ENFR ENFRIE RIE) IE E) OPLE OPL O OPLEVELESMULIGHEDER. LEV VE V ELLESM E ESM S ULIG GH GHE HE H ED DE ER R BYENS BYEN B YENS YENS NS N S MELLEMRUM.” MEL M ELLL LLEMRU ”Rum til kunstneriske aktiviteter/projekter. Fx en scene for ”danske” og andre etniske børn.” b ” ”Kortlægning af børnekulturens fødekæde 0-100 år.” ”Der skal være noget både for bredden og eliten.” ”Bedre mobilitet for børn; fx gratis busser for alle under 18 år. Eller bedre cykelinfrastruktur.” ”Et digitalt Århuskort – af og for børn. En guide.” ”Binde 25% af kulturbudgettet til aktiviteter for børn og unge.” ”KNYTTE BØRNEKULTUR TIL AL ALLE A LLLE LL E DE DE KU KUNSTFA KUNSTFAGLIGE UNST STF FA INSTITUTIONER.” TUTIO ER ” ”Knytte børnekultur til alle de kunstfaglige institutioner.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Opprioritering og kvalificering af de fysiske rammer.” ”Se alle medborgere som en ressource. Inklusion frem for integration.” ”Optimering af de fysiske rammer.” ”Decentralisering.”

”SE ALLE MEDBORGERE SOM EN RESSOURCE. INKLUSION FREM FOR INTEGRATION.” A IO ON ”

TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Økonomi! Både den statslige og den kommunale.” ”De sociale og digitale medier forhindrer børn i at komme ud at opleve.” ”Sprog og vores brug af sproget.”

”DER ER MANGLENDE E FOKUS FOK PÅ D DEN EN Æ E ÆS ÆSTETISKE ST TET ET T ED DA A BORD 2 - ORGANISATORISK ”Skattestoppet.” ”En-foldighed frem for mangfoldighed. At kultur kun er for de stærke.” ”Der er manglende fokus på den æstetiske dannelse.” ”Magistratsstrukturen – sektor og magistratsopdelingen.” ”Manglende plads til børns egen kultur.”

”MAGISTRATSSTRUKTUREN – SEKTOR R OG OG M MAGISTRATSOPDELINGEN.” A AT O N.

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Formynderi, usynliggørelse, bureaukrati, manglende prestige i at arbejde med børn og kultur.” ”Manglende plads til børns egen kultur.” ”Kassetænkning og politiske prioriteringstrends.” ”Frygt for at mangfoldigheden vil tage over.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Læringsdogmet. Det rummer ikke den æstetiske dimension i den nuværende, praktiserede form.” ”Opretholdelse og fastholdelse af fødekæden vanskeliggøres af magistratsstrukturen.” ”Manglende økonomisk og politisk prioritering.” GENERELT ”Tilbuddene skal starte allerede i daginstitutionerne og skolerne. Her går 97 % af vores børn.” ”Børnene skal på banen! Vi skal have dem ind og skrive på væggene – hvad det er, de gerne vil?!” ”Vi mangler en fleksibel platform, der kan bruges med de forskellige udgangspunkter, vi har!”

”MANGLENDE LLE END DE PLADS PLLA ADS TIL TIL BØRNS EGEN G


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – ELITE ”Århus har en eliteprofil.” ”Både bredden og eliten har respekt for hinanden.” ”Der er forskellige klubber og mange lokale klubber, men der er mulighed for at samle alle om fælles initiativer i byen.” y ”BÅDE BREDDEN OG ELITEN ITE E HAR AR RESPEKT SPEK SP EKT T FOR RH HIN ”Byens beliggenhed ved strand og skov.” BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Store foreninger løfter idræt og sundhed.” ”Århus har mange gode uddannelsesinstitutioner, der arbejder med idræt og sundhed.” ”Byen har gode rammer og unikke naturforhold for udøvelse af idræt.” BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Vi har nogle uddannelsesinstitutioner og et universitet, der ser positivt på idræt.” ”Der er mange traditionelle anlæg og nogle store foreninger – også i forstæderne, som kan løfte sociale opgaver, som mindre foreninger ikke kan.” ”DGI UNDERGRUND PÅ VEJ, SOM PLATFORM ATFO FO OR RM R MF FOR O OR RS ST STREET-AKTIVITET RE RE T ”Der er mange institutioner, mange frivillige, stor bredde og høj aktivitet.” FO BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Den selvorganiserede idræt har mange muligheder i skov og strand, og der er startet en del street-aktiviteter. Det er ofte og mest de unge, der prøver sig selv af gennem nye bevægelsesformer.” ”DGI Undergrund på vej, som platform for street-aktiviteter i bred forstand”. ”Århus er en levende og ungdommelig by med de kvaliteter, der er i at være en uddannelsesby. Der er fokus på foreningslivet, og Århus har naturen - både skov og strand.” SVAGHEDER BORD 1 – ELITE ”Der er mangel på synergi i og mellem de mange projekter, der er i sving. Mange dukker op og dør igen uden at blive implementeret.” ”Moderne eliteidræt har svære kår.” ”Det er svært at gennemføre ændringer i de måder, der samarbejdes og organiseres på. Der er en stor grad af konservatisme i klubberne.” ”DET ER SVÆRT AT GENNEMFØRE ÆNDRINGER I DE MÅDER, DER SAMARBEJDES OG ORGANISERES NISE ISE SERES S PÅ PÅ. Å DER E ER R ”Specialiserede faciliteter.” EN STOR GRAD D AF KONSERVATISME N SM S ME M E I KLUBBERNE.” UB R


BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Der trænger til en renovering af de gamle idrætsanlæg både brug og teknisk.” ”Magistratsstyringen.” ”Der er for lidt samarbejde mellem idrætsforeningerne, erhverv og politik.” ”Der er social ulighed indenfor idræt – de svage svigtes.” BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Århus er en stor og tung sektoropdelt kommune.” ”Fare for nørdernes vagtparade blandt frivillige.” ”Ghettoisering – de svage i forhold til foreningsdannelse.” ”Renoveringsmodne anlæg.”

FOR IDRÆ

E SV SV VA A AG GE G E SV SV VIGTES IG GTE ES.

”ÅRHUS ER EN ST S STOR TO OR OG OG T TU TUNG UNG S U SE SEKTOROPDELT EK KTORO TO OR RO OPD OP PDE DE ELT TK KOMM KOMMUNE.” M

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Den brugerorganiserede idræt er ikke særlig synlig i forhold til den organiserede. Dette virker også ind på økonomi.” ”Der er meget få åbne faciliteter – steder hvor man kan gå ind fra gaden.” ”FARE FA AR RE FOR RE FO FOR R NØ N NØRDERNES ØR RD DE ER RN NE ES S VA V VAGTPARADE AG A GTPA PA P ARA AD A DE B BLA BLANDT AN A NDT ND DT F FRIVILLIGE.” RIV VILL ”Konkurrencen mellem den uorganiserede og det etablerede foreningsliv.” ”Økonomi, politik, drift og langsigtet planlægning.” GENERELLE KOMMENTARER ”Når fodbolden klarer sig dårligt er det svært for de øvrige idrætsgrene at få de gode resultater ud til offentligheden.” ”Der findes store områder, hvor der ikke er nogen, der dyrker idræt.” ”FORTIDENS NS AR NS ARGU A ARGUMENTER GU GU UM ME M ENT EN NT TE ER ER B BE BENYTTES EN NYT NY YT TT TE ES E S TI T TIL IILL AT T LLØSE ØSE F FREMTIDENS RE R EM EN EM N PROBLEMER ROBL BLLEM – ”Fortidens argumenter benyttes til at løse fremtidens problemer – vi slæber en unødvendig historie med os.” VII SLÆ V SLÆBER S L ÆB ÆBE BER E EN N UN U UNØDVENDIG NØDV NØ VEN END ND G HIST H HISTORIE IST ISTORIE MED M D OS.” MULIGHEDER BORD 1 – ELITE ”Der er en stor talentmasse – også blandt unge fra universiteterne, der kan motiveres til idrættens verden.” ”En ”Hvem, hvad og hvor” – guide, og en organisation til at bistå folk, der ønsker at arrangere idrætsevents o.l.” ”Videndeling og videnspredning.” ”EN PRIORITERING AF FAMILIEN, AMILIEN LIEN EN SÅ FACILITETERNE ETE TER T TE ER RNE NE INDR IN IND INDRETTES NDR RETTES E ET TIL DER DERES RES S BEHOV.” BEHOV” B H V. BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”En prioritering af familien, så faciliteterne indrettes til deres behov.” ”Prioritere vores naturtilgang ved at forbinde eksisterende stier. En sammenbinding og udnyttelse af eksisterende faciliteter.” ”Udnytte det multikulturelle.” ”SÆTTE FOKUS PÅ DET MULTIKULTURELLE ULLLTI U LT TIK IKUL KULTU LTU LTUR TURE RELLE – I LIG RELLE LLIGHED IG GHED M ME MED E ED D VE V VER VERDENSMUSIK, ER RDEN R DENS D ENS NSM SM MUSI USI SIK IK IK K, BLO BLOT PÅ BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Nye offentlige og private samarbejder om bl.a. udvikling af nye driftsformer og netværk, af socialøkonomisk tankegange. Vores foreningskultur kan ikke løfte alle de udfordringer vi står overfor. ”Sætte fokus på det multikulturelle – i lighed med verdensmusik, blot på idrætsområdet.” ”Løfte nogen af de arrangementer, der allerede findes , og forbedre samarbejdet med medierne.” ”Lokalcentre – bestående af idræt, bibliotek m.m..”

IDRÆTSOMRÅDET.” ID IIDRÆ DRÆTS D RÆT ÆTS TS SOMRÅ O DET”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Inddrage IT mere i formidling og træning (måling af sig selv), og indrette IT-legepladser.” ”Festival for alternative idræts- og sportsformer.” ”Dannelse af netværk mellem erhvervsliv, kommune og borgere.” ”Udnyttelse af byens rum og ledige arealer.” TRUSLER BORD 1 – ELITE ”Konservatisme og vanetænkning.” ”Tivolisering af begivenheder i bytte for sponsorater.”

”DER ER FOR MANGE BOLDE I LUFTEN, U T OG F FOR FÅ BLIVER VER VE R SPA SPARKET PA P A K I MÅL.”

BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Forebyggelse betales ikke.” ”Der er for mange bolde i luften, og for få bliver sparket i mål.” BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Andre byer og lande opruster – fx Herning.” ”At folk efterlyser underholdning frem for deltagelse.”

”AT FOLK EFTERLYSER UNDERHOLDNING DNIN NG FREM FOR F RD DELTAGELSE.”

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Manglende mediedækning af det uorganiserede felt.” ”MANGLENDE MEDIEDÆKNING I ÆKNING NG AF DET D TU UO UORGA UORGANISERED OR RG GA S G ”Den uorganiserede street-idræt formår ikke at søge tilladelser til afholdelse af events på gader og pladser.” ”Lang responstid i kommunen.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”IT-byen skaber nogle gode muligheder for litteraturen.” ”Der er et stort læsende publikum blandt de mange studerende.” ”Bibliotekerne og Litteratursiden har en central rolle.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”IT-BYEN SKABER NOGLE GODE MULIGHEDER IG DE DER FOR F R LLITTERATUREN.” T R URE EN.” ”Århus har organisationer med en høj kvalitet, der gør noget for litteraturen. Der er initiativer som fx Litteraturen på Scenen.” ”Gode muligheder for samarbejde. Byen er overskuelig, og man kender hinanden. Samarbejdet kan også være en slags stiltiende accept af, hvad hinanden gør.” ”Børnekulturhus Århus er et vigtigt sted og en vigtig aktør, der laver nogle institutionelle rammer, der sikrer at børnelitteraturen også styrkes og formidles.” ”KULTURPOLITISK OPBAKNING. (MEN KUN EN HALV ALLV A LV S SI SIDE IDE DE D EO OM LITTERATUREN TT TE A ID DEN N BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Mange muligheder for at indgå i tætte og åbne kulturelle samarbejder.” ”Der er færre aktører, så man er tvunget til at søge samarbejde på kryds og tværs, og det kan der komme tværmedialt indhold ud af.” ”Kulturpolitisk opbakning. (Men kun en halv side om litteraturen i den kulturelle handlingsplan.” ) ”Mulighed for gennemstrømning og spændende åbninger fra uddannelsesinstitutionerne.” ”Positive ”periferi”-vilkår for det litterære miljø.”

KULTURELLE KU K LT TU UR HANDLINGSPLAN AN L AN A N

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Århus har en styrke af studerende og mange andre, der arbejder med ord og kommunikation. Et ungt vækstlag er en stor fordel.” ”Der er arenaer for litteraturen, fx Lynfabrikken. Sådanne steder har vi flere af end i mange andre byer.” ”Århus er ’first mover’ på rigtig mange elektroniske platforme, i kraft af Alexandra, CAVI osv. Der ligger elektroniske muligheder i fx Litteratursiden og Info-galleriet.” ”Kulturhandlingsplanen nævner og markerer litteraturen, men kunne gøre det mere tydeligt og omfattende.” SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”DER MANGLER EN STÆRK LITTERATURPROFIL FOR ÅRHUS. ET ENKELT FOKUSOMRÅDE R KAN GIVE V MULIGHED E FOR FO OR O RA AT TB BRANDE R NDE ”Der mangler en stærk litteraturprofil for Århus. Et enkelt fokusområde kan give mulighed for at brande byen litteraturmæsBYEN LITTERATURMÆSSIGT.” TE T ERA RA AT TUR TURMÆSSIGT.” R ÆS Æ S ” sigt.” ”Der er brug for et koordineret samarbejde. Et sted at være for både modtager og afsender, med forfatterværksteder og skoler, hvor læser og forfatter kan møde hinanden i processen. Fx i Multimediehuset på havnen. Det kunne blive et stort aktiv.”


”Litteraturen er utroligt usynlig i de lokale medier.” ”Hvorfor tage til Hald Hovedgård og præsentere sine ting? Der er ikke noget større publikum – de sidder i Århus.” Århus skal se sig selv som en jysk hovedstad for litteratur. I Tyskland laver de huse, hvor man kan producere. Det skabende sted skal ind i billedet. ”LITTERATUREN ER UTROLIGT LIG IGT U USYNLIG SY S YNL I DE LO LLOKALE OK O KALE KA LE M MED MEDIER.” DIER D ER.”” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Vi savner en koordinerende instans. Måske som i LiteraturHaus i København, hvor der også er åbent for andre medier og udtryk.” ”Der mangler generelt penge til kulturen.” ”I Litteraturen på Scenen kommer folk ind et år eller to, og går så videre. Der mangler en institution, som samler.” ”Forfattere og illustratorer kan søge i den kulturpolitiske pulje, men der er bare ikke mange, der ved det, og derfor ikke mange, der gør det.” ”Der mangler noget i fødekæden på litteraturområdet.” ”Der mangler en litterær profil og bedre formidling.” ”Der skal være nogle institutionelle ting, vi kan støtte op omkring. Måden en forfatter ønsker at møde sit publikum på i dag, er anderledes.” ”Det er svært at få overblik over, hvad der sker i byen. Der mangler et samlingspunkt.”

”BRANCHEN ER I OPBRUD. FORFATTEREN SKAL VE VENDE EN ENDE ND DE SIG IG G TI T TIL LS SELV ELV E LV AT AT F FO FORMIDLE ORMIDL IDLLE LE S SIN IN N LLITTERATUR. IT TT T T DER ER ER ER BRUG BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD FOR S F FOR SM SMÅ MÅ KOLLEKTIVE KO K KOLLE OLLLEK LEKT KTIIV VE E FORLAG, FOR ORL ORLL AG AG HV H HVOR VOR M MAN A ARBEJDER R SAMMEN.” SAM S MM ME E ” ”Der er manglende støtte til litteraturen. Man har en idé om, at man bare kan bruge frivillige, nyttige idioter, di t der d gør arbejdet b jd d t alligevel. Vi mangler en formuleret litteraturstøtte med formulerede visioner og en ordentlig portion penge.” ”Støtte kan gives institutionelt og gennem serviceydelser. Som i Odense med ansættelse af en litteraturkoordinator eller i Esbjerg med en forfattergrundskole med ansatte forfattere, der bl.a. skal lave en festival.” ”Vi har for flere år siden arbejdet for en koordinering. Brian Mikkelsen gav grønt lys og ville betale halvdelen, men da kommunen skulle finde nogle penge, skete der ikke mere.” ”Der mangler et sted. På fx Godsbanen kunne der både sidde forlagsredaktører, magasinredaktører med udadvendt formidling og producerende forfattere.” ”Branchen er i opbrud. Forfatteren skal vende sig til selv at formidle sin litteratur. Der er brug for små kollektive forlag, hvor man arbejder sammen.” ”Der er stor international gennemstrømning i Århus. Byens litteraturfestivaler er internationale. Man kunne med fordel også arbejde mere med ’writers-in-residence’. Der går en lind strøm af internationalt anerkendte forfattere og Nobelpristagere gennem universitetet, på forskellige humanistiske fag og sprogfag. Der er mange arrangementer, men der kommer aldrig nogen, udover vores egne studerende. Det står ingen steder, at det sker.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Der er en manglende kritisk masse af forfattere, og vi mangler et vidensproduktionssted. Et eksperimenterende lab for tekstproduktion.” ”Litteraturen har ikke medietække i Århus.” ”Der er få eller ingen muligheder for økonomisk support til forfattere og vækstlag i Århus.” ”Det er som om, litteraturen ikke er synlig i byen. Det hænger sammen med, at vi ikke har et samlingspunkt i byen.” ”Man bør også overveje: Er vi nødt til at ville det hele?”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Vi har slået et meget stort brød op: Vi vil gerne have Århus, som litteraturens hovedstad.” Der sidder en gruppe og arbejder med at etablere en form for forfatterskole.” ”Århus bør blive et sted, hvor man som barn og ung kan vælge at gå på forfatterskole, ligesom man kan gå på musikskole.” ”Et litteraturcenter.” ”Vi vil gerne have bedre samarbejde på tværs. Hverken forlag, boghandler eller andre arbejder særligt tæt sammen.” ”Vi har brug for en fælles koordineret formidling.” ”Litteratursiden er startet i Århus, men er nu landsdækkende. Man kunne have sider med foredrag og anmeldelser også. Det hele kan så flettes sammen på ét sted.”

T

O TER ER ER OM M MAN KAN GÅ Å PÅ MUSIKSKOLE.” US OLE LE ”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Det kunne være fedt, at lave nogle arrangementer, hvor litteraturen kan komme ud til folk. Se hvad ’Sculpture by the Sea’ har gjort. Kunne man lave sådan noget, der bare var halvt så stort på litteratursiden, kunne det virkelig være stort.” ”Der mangler en samlende institution med ansat personale.” ”DER MANGLER EN SAMLENDE D INSTITUTION ON N MED M ANSAT ME N A P PERSONALE.” SON E. BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Skabe forbindelser mellem universitetet og byen, der både kunne sprede og højne kvaliteten.” ”Få etableret nogle samarbejder og nye institutioner, også i forbindelse med en skriveskoleting. En form for ’creative writing’ og ’uncreative writing’ vil kunne give gensidig inspiration.” ”Der foregår nogle spændende ting på den litterære scene.” ”Universitetet i samarbejde med Hald Hovedgård kunne være interessant.” ”Hvis vi skal have et brand, skal vi lave noget, der kan skabe prestige.” ”Etablering af et sted – med produktion, formidling, scene, bogcafé o.l.”. ”ETABLERING AF ET STED – MED PRODUKTION, FORMIDLING, F RMIDLI FO DL G SCENE, NE BOGCAFÉ O O.L.”. OL ”Kulturpolitik med Multimediehus, Århus 2017, Godsbanen, Litteraturpris med internationalt islæt.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Vi mener, at etableringen af et center for tekstproduktion - en workshop, ville være en rigtig god idé.” ”Der er behov for en kulturkoordinator.” ”Etableringen af en litterær kulturindsats er nødvendig.” ”Der er behov for en årlig begivenhed, en årlig litteraturfestival, som har en event-karakter. Det skal være noget andet end bogmessen. Det skal være noget, som fokuserer på litteratur.” ”Der bør være en særlig pulje til litteratur, i stedet for kulturpuljen.” TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Manglende prioritering af litteraturen i medierne.” ”For mange ”små hop på stedet” i stedet for en samlet indsats.” ”FOR MANGE ”SMÅ HOP PÅ STEDET” I STEDET FOR EN SAMLET SAM SAM AM MLET LET ET INDSATS.” NDS S ” ”København er dér, hvor markedskræfterne samles. Det er sagt lidt som en provokation, men det er også den virkelighed, der gælder lige nu.”


BORD 2 - ORGANISATORISK ”Der er huller i fødekæden.” ”Stiftstidende gider jo ikke at skrive om kultur og slet ikke om litteratur.” ”Litteraturen visner og dør pga. konkurrence fra andre medier og pga. dårlig økonomi. Som udgangspunkt ville det være fedt, ”MÅSKE ER DER FOR LIDT PRESTIGE RES RE EST TIG GE I AT GE AT SATSE PÅ Å LIT LLITTERATUR?” IT TTERATUR?” T RAT AT R?” hvis man sådan kunne slå rigtigt ud med armene og have økonomien til at gøre det.” BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Der er en manglende gennemførelse af kulturpolitikken og de initiativer, der ligger der.” ”Måske er der for lidt prestige i at satse på litteratur?” ”Der er et frafald af ildsjæle. Det er ofte enkeltpersoner, der trækker læsset. Størstedelen af alt arbejdet er baseret på frivillige.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Der er mangel på politisk og mediemæssig opmærksomhed omkring litteraturen.” ”DER ER ET FRAFALD AF ILDSJÆLE. DET ET T ER ER O OF OFTE FTE FT TE E ENKELTPERSONER, K LT KE KEL TP T PE P ER ER RS SO ON NE NER ER R, D DE DER ER TR T TRÆKKER RÆ ÆKK K R LÆ LLÆSSET. ÆS Æ SSE S ”Der er mangel på fælles fodslag i miljøet.” ”Stilhed, talentflugt, usynlighed og isolation. STØRSTEDELEN RST RSTEDELEN RS STE TED EDE DE ELE E LE EN AF AF ALT AL A T AR A ARBEJDET RB BEJ BE EJJD JDET ER ER BA BASERET ASER SERET ERE E ET PÅ ET PÅ F FRIVILLIGE.” RIV VILL


Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk

http://www.aarhus2017.dk/uploads/kortlaegning/5overskrifter_web/090914_OpsamlingSWOT_dokument_SWOT_O  

http://www.aarhus2017.dk/uploads/kortlaegning/5overskrifter_web/090914_OpsamlingSWOT_dokument_SWOT_Opsummeringer_web.indd.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you