Page 15

02

APR. Comorerne - Bed om, at Gud vil beskytte Comorerne mod Saudi Arabien, der forsøger at påvirke landets regering med store pengebeløb. Med pengene følger et krav om indførelsen af saudernes radikale form for islam, Wahabisme, der ikke tolerer andre former for tro eller religioner.

03

APR. Kirgisistan - Bed for de mange, der midt i sorgen over at have mistet et familiemedlem, samtidig må kæmpe med myndighederne og de lokale muslimske ledere for at få lov til at begrave deres døde. Bed særligt om, at dette pres ikke må splitte familierne ad.

04

APR. Djibouti - Bed for de somaliske kristne, der er flygtet til Djibouti. Bed om, at de må få lov at leve i fred, vokse i troen og fællesskabet med andre kristne. Bed om, at den radikale islamisering, der ses andre steder i landene omkring Djibouti, ikke må nå ind over grænsen.

05

APR. DR Congo - Bed særligt for de kristne, der bor i det nordlige Congo, og som presses af den islamistiske bevægelse ADF-NALU, der samarbejder med regeringen om at holde magten i landet. Bed om visdom til landets præster, om at de må sige fra overfor magtmisbrug og overtrædelser af loven.

06

APR. Bahrain - Tak Gud for den nye kirke, der er blevet bygget lidt udenfor hovedstaden Manama. Tak for kong Hamad bin Isa Al Khalifas velvilje mod kristne og anerkendelse af alles ret til religionsfrihed. Bed Gud møde denne konge og velsigne ham for hans godhed mod landets kristne.

07

APR. Cameron - Bed om beskyttelse fra Boko Harams hærgen i landet, der stiller de kristne i konstant fare. Bed om, at Gud må kalde landets ledere og politiet til at beskytte de kristne fra denne voldelige gruppe. Bed særligt om beskyttelse for piger og kvinder, der særligt er udsatte for bortførelser.

08

APR. Tanzania - Tak Gud, fordi angreb og pres mod kristne på øen Zanzibar er faldet mærkbart i 2018. Tak for den nye og spirende frihed og sikkerhed, som øens kristne oplever. Bed Gud om fortsat at beskytte denne gode udvikling.

www.opendoors.dk

15

Profile for Open Doors Danmark

Bedeblad feb-apr  

Bedeblad feb-apr  

Profile for aabnedore