Forslag 80

Page 3

Forslag 23598

3

Forslag:

Fakta

Den nye sportshal- og samlingslokale, samt de nye klasseværelser, opstilles på søjler over de eksisterende gymnastiksale.

Arealer:

Dette med niveau fra 1. etage i den eksisterende hovedbygning (normal klassefløj). De eksisterende tomme tagrum, over drenge- og pigegymnastiksalene, fjernes – og i det space, der er herover, etableres de nye faciliteter. De eksisterende trapper forbindes til det nye byggeri - og i gårdrum herunder, der bliver niveaufri med skolegården, etableres et nyt rampeanlæg der forbinder gården med den nye sportshal. De nuværende musiklokaler flyttes til den eksisterende samlingssal, der herefter bliver musik- og dramascene mm. Musiklokalerne ombygges til omklædning i sydfløjen - og til fælles brug, for de nye klasseværelser, i nordfløjen.

Bæredygtighed I henhold til rumprogrammet

Materialer: Stålkonstruktioner. Korrugerede plader på dæk og tagdæk til beklædning. Udvendig facadebeklædning af forpatineret zink der håndslås og falses. Mørke vinduesprofiler med fe-fri ruder. Indvendigt: Trægulve og træbeklædninger: Eg, ask, bøg, lærk – dette som listetækning for akustisk brug på vægge og loftfelter. Rampe under sal i hvid poleret beton. Belægning af lyse natursten. Loft af højglansplade som emaljerede hvide plader med matte glasfelter for belysning. Have/skolegård græsareal samt beplantninger af mindre træer som taks, fyr, magnolia, kirsebær.

De nye klasseværelser er dermed tilrettelagt i direkte tilknytning til de eksisterende klasse- og lærerværelser i hovedbygningen. Orienteringen mod nordvest er på dette sted fredfyldt og med udsigt til grønne arealer.

Konstruktion: En søjlebåren stålskelletkonstruktion. De bærende søjler bores – dermed er der ikke risiko for sætningsskader på de eksisterende bygninger. Der opereres med indspændte søjler og skiver/kryds for stabilitet.

Sportshallen udføres med opbyggede siddepladser, der som i et teater opbygges mod den ende hvor der er klasseværelser – og mod vest indskydes en balkon ligeledes med siddepladser. Hallen kan dermed benyttes til 1.000 personer for koncerter, drama med mere.

Der indrettes birum til omklædning, teknik- og depotrum med mere. Som et panorama fra og til den nye sal er et stort vinduesparti indsat direkte mod skolegården. Grænsen mellem inde og uden skal virke flydende. Atmosfæren i salen skal være varm med dagslys i doseret mængde fra panorama vinduet og det højtsiddende lysbånd mod vest. Aptering med nordisk træ. Skolegården omredigeres til en have med søjlegange (eksisterende peristyl), og en overdækket gård – en agora - der opstår under den nye sportshal. Dette 6 meter høje uderum indrettes til ophold så der kan opstå nye udendørs aktiviteter. Rampen inviterer til ophold. Mur mod vest rykkes ud til skel. Bilparkering indrettes på matriklen – men væk fra haven i skolegården. Der ryddes op i cykelparkering – med anvisning af nye pladser til dette. Vi foreslår et enkelt og rationelt anlæg hvis hovedopgave er at løse de behov skolen har. Dette på en måde så det nye anlæg visualiserer det der er: en tilføjelse. Vi har søgt at sammenbinde det nye med det eksisterende så teglstensbygninger vil fremstå uantastet – og det nye vil ”svæve” i luftrummet mod vest. Konklusion: et forslag til nybyggeri – med et kompakt og stærkt signal.

Økonomi:

Alle konstruktioner kan udføres på værksted og samles på stedet. Isoleringskonstruktioner som energiklasse 1. Tagflade som varmt tag med tagpap beklædning evt. solcellemembran. De eksisterende tagkonstruktioner kan fjernes uden problemer – evt. supplerende vandret stabilitet kan indbygges i dæk over gymnastiksale. De eksisterende bygninger vil ikke belastes. Forslaget er det mest enkle - og sikkert det mindst kostbare byggeprincip.

Forslaget er bæredygtigt: • Der skal ikke graves ned (nedgravning og jordbortkørsel er meget miljøbelas- tende og meget kostbart og forbundet med store ricisi). • et tilstræbt geometrisk rationale – som følge af de kubiske enheder • et simpelt byggesystem med skelletstruktur, der minimere byggetid og materialer • hurtig klimalukning på tag og fag – følgeproblemer fra vejrlig under byggepro- ces undgås. • udvendige materialer af langtidsholdbare meget slidstærke vedligeholdelsesfrie løsninger. • korte føringsveje for teknik og installationer. • valg af nationale materialer med den sidegevinst at transport minimeres. • energisparekontrol og energistyring på alle installationer. • der kan benyttes naturlig ventilation • generelt store isoleringskonstruktioner med lavt energiforbrug til følge. • på tagfladen, af den nye hal, er der mulighed for et større solcelleanlæg. Miljøhensyn afspejles blandt andet i vandbesparende toiletter og håndvaske. Der plantes flere træer i gårdrummet - dette er Co2 positivt. Glasbelægning kan udføres med hindeteknologi så udgifter og ressourcer til rudevask minimeres. Indeklimaet vil være sundt. Der vil fx blive benyttet overfadebehandlinger som er tendencidefri og uden nogen form for skadelig afdunstning, og med meget højt ph-værdi så intet organisk kan trives i overfladebehandlingen – ej heller bakterier.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.