Page 1

Udbygning af Falkonerg책rden

20329

Fra sal til hal

20329


Oversigtsplan 1:1000

20329


”Nærmest uanset hvordan man vælger at bygge nyt på gymnasiets grund, så vil det blive et stort indgreb. Så hvorfor ikke gå hele vejen?”

At bygge nyt i en stærk og markant struktur, stiller store krav til det nye byggeri. Især når det man ønsker sig kun lige netop kan være på grunden. Derfor er det også oplagt, at man i programmet henleder opmærksomheden på grunden imellem de to gymnastiksale. For det første er grunden trukket tilbage fra de omkringliggende veje og de øvrige bebyggelser, så den kan lettere bære et stort volumen, der skiller sig ud fra de omkringliggende smalle murstenshuse. Og for det andet så giver det god mening at man holder idrætsfaciliteterne i samme område på Gymnasiet. At finde plads til 6 klasseværelser skulle nok kunne lade sig gøre hvis opgaven kun omfattede dette. Men at finde plads til den idrætshal der efterspørges i programmet, er en større udfordring. Især hvis hallen skal være stor nok til at rumme alle skolens elever på en gang. At placere hallen her, imellem de to eksisterende bygninger sætter sine begrænsninger når det kommer til mulighederne for at skabe optimale rammer for de idrætsudøvende. I en ny hal mellem de eksisterende idrætssale bliver der plads til en god volleyballbane, som giver nye muligheder for idrætsundervisningen, såvel som for de Team Danmark elever der spiller volleyball. Man får også en basketballbane, men dimensionerne er lige præcis for små, og selvom de nok kan accepteres af de unge mennesker hvis liv drejer omkring denne sport, så er det langtfra optimalt. Og beholder man de to sale og bygger en ny hal imellem så opnår man godt nok 5 badmintonbaner i alt, men kun 3 af dem har gode forhold, da lofthøjden i de eksisterende haller langt fra er høj nok. Med rumlige analyser er vi altså nået frem til, at man godt bygge en acceptabel og brugbar hal på gymnasiet, men man kan spørge sig selv, når man nu går i gang med et så stort indgreb, er det så godt nok med acceptabel og brugbar? Man kunne også vælge at se mulighederne fra en anden vinkel. Nærmest uanset hvordan man vælger at bygge nyt på gymnasiets grund, så vil det blive et stort indgreb. Så hvorfor ikke gå hele vejen? Luftperspektiv For der første er grunden trukket tilbage fra resten vejen og de øvrige bebyggelser, så den kan lettere bære et stort volumen, der skiller sig ud fra de omkringliggende smalle murstenshuse. Det giver da også god mening at man holder idrætsfaciliteterne i samme område på Gymnasiet. 20329


Søn der Alle

Eksisterende samlingssal

nds

jylla

Peter Graus Vej

Nordfløj Indgang

Skolegård

Ny hal

Parkering

Parkering

Sydfløj Boligfløj n

se

A

D

J

n ge ør

ej sV

Ved at rive de to eksisterende idrætssale ned og opføre en ny og optimeret sportshal, får Falkonergårdens Gymnasium helt nye muligheder. Der skabes et rum der er stort nok til at dyrke flere forskellige idrætsgrene på en gang, og som kan rumme alle skolens elever når der er morgensamling eller andre festlige begivenheder. Ved at gøre de 6 klasseværelser til en del af halbygningen og bygge det hele på en gang, bliver det muligt at overholde den økonomiske ramme samtidigt med, at skolegåden mod vest vil blive afsluttet af en facade med klasseværelser, som fortsætter og nytænker de eksisterende facader inde i gården. En hal med gode dagslysforhold som ikke blænder, og med en neutral indretning der sikrer, at den bliver et positivt tilskud til gymnasiet, uanset om det gælder sport eller kulturelle begivenheder. Ved at skabe plads til både klasseværelser og sportshal, bliver det desuden muligt at bevare den eksisterende samlingssal, der fortsat kan benyttes til eksempelvis teater, mindre koncerter og arrangementer der ikke involverer alle på skolen.

Helhedsplan 1:500

20329


” En hal med gode dagslysforhold som ikke blænder, og med en neutral indretning der sikrer, at den bliver et positivt tilskud til gymnasiet, uanset om det gælder sport eller kulturelle begivenheder.”

20329


”Bygningens facader er opbygget i paneler af strækmetal, der er trukket fri af den bagvedliggende betonmur eller glasfacade.”

Bygningens facader er opbygget i paneler af strækmetal, der er trukket fri af den bagvedliggende betonmur eller glasfacade. I klasseværelserne kan man se ud gennem strækmetallet og flere af panelerne kan åbnes, så der så det er mulig at se direkte ud. Hvis der undervises på projekter eller arbejdes på computer kan man lukke alle panelerne for at dæmpe belysningen uden at rummet bliver mørkelagt, idet strækmetallet vil fungere som solafskærmning. Inde bag strækmetallet etableres en blid belysning af de bagvedliggende betonmure, der om natten vil få bygningen til at fremstå svagt glødende, og omkring den del af bygningen der indeholder hallen, plantes der klatreplanter, således at facaden ud mod jernbanen og de to gavle kommer til at fremstå grønne.

Nordfløj

Facade 1: 200 Strækmetallet vil fungere som solafskærmning på sydfacaden.

20329


Facade 1: 200

20329


Klasselokale

Opbevaring

Omklædning

Nordfløj

Nordfløj

Fordelingsgang

Klasselokale

Klasselokale

Sportshal

Klasselokale

Foyer

Plan 1. sal 1:400

Bygningen er organiseret med en ryg af klasseværelser der vender ud mod gården og en stor idrætshal på den anden side. I ryggen ligger 8 klasseværelser, de 6 som efterspørges i programmet samt 2 nye musiklokaler som erstatning for de to der lå i bygningerne med de gamle idrætssale. I stueetagen ligger desuden to omklædningsrum med adgang til idrætshallen samt en trappe der leder op til klasselokalerne på 1. og 2. sal. Adgang til etagerne med klasselokalerne kobles ligeledes på trappeopgangen i nordfløjens vestlige ende, hvilket giver en naturlig sammenknytning af de eksisterende undervisningslokaler og de nye. Inde i selve sportshallen er der mulighed for mange forskellige former for udfoldelse. Hallen er stor nok til at rumme en håndboldbane, hvilket desuden giver plads til en baskeballbane, 3 volleyballbaner eller 5 badmintonbaner.

Omklædning

Opbevaring

Indgangen til hallen er organiseret således, at man fra skolegården kan se direkte ind på de aktiviteter der foregår i hallen. Dette skaber åbenhed mod skolen, på trods af, at ryggen med klasselokaler ligger mellem hallen og skolegården.

Plan Sportshal 1: 200 Ved at nedlægge de eksisterende gymnastiksale er det muligt at skabe optimale forhold for idræt på Falkonergårdens Gymnasium. 20329


Klasselokale

” Bygningen er organiseret med en ryg af klasseværelser der vender ud mod gården og en stor idrætshal på den anden side.”

Nordfløj

Fordelingsgang

Klasselokale

Klasselokale

Klasselokale

Plan 2. sal 1:400

Indgangen til hallen er organiseret således, at man fra skolegården kan se direkte ind på de aktiviteter der foregår i hallen.

Klasseværelse

Hal

Klasseværelse

Foyer

Snit 1: 200 Over og under konstruktionen i taget etableres en dobbelt translucent beklædning, der lukker dagslyset ind i hallen, uden at der skabes blændinger. 20329


” Dette sikre gode dagslysforhold, med en blød og velfordelt belysning, som ikke blænder.”

Bygningens tag udgøres af en rumgitterkonstruktion, der øverst dækkes af et ovenlys med translucent glas i hele bygningens udstrækning. På rumgitterets inderside montereset støvlys, ligeledes med translucente plader. Rummet inde i sportshallen oplyses herved af et indirekte ovenlys, hvilket sikrer gode dagslysforhold, med en blød og velfordelt belysning, som ikke blænder. Den elektriske belysning sidder ligeledes mellem de 2 lag translucente plader. Den består af LED-belysning der oplyser hele den translucente flade og dermed skaber et blidt og ensartet lys i hele hallen. Farven på LED-belysningen kan desuden ændres indenfor et næsten uendeligt farvespektrum, således at belysningen kan tilpasses de arrangementer der afholdes i hallen.

20329


20329


Marie (Idrætslærer og træner for Team Danmark linjens basketball piger.) Hvordan er det at undervise i idræt i den nye hal. ”Det er rigtigt fedt. Der er tænkt over mange detaljer, blandt andet er lyset virkeligt godt. Jeg har især hørt fra skolens volleyballspillere at det er rart ikke at blive blændet når man kigger op efter bolden, men vi andre sætter også pris på det blide og ensartede lys som er indarbejdet i hallen.” Har den nye sportshal gjort en forskel i idrætstimerne? ”Ja helt sikkert. Vi kan dyrke mange flere forskellige former for idræt, og vi kan uden problemer undervise flere klasser af gangen, hvilket giver gode muligheder for at differentiere. Selvom vi er et Team Danmark Gymnasium, er det jo ikke alle der er lige gode til idræt, når vi har flere klasser sammen bliver det sjovere for alle.” Nu er du jo også træner for Team Danmark linjens basketball piger, er de glade for den nye hal? ”Meget glade. Nu kan de jo træne om morgenen og så gå direkte til time bagefter. Og vi har fået mulighed for at lægge en del af Team Danmark samlingerne her i hallen efter skoletid. Det sparer dem vist for en masse transport.” Har det givet noget til det sociale miljø på gymnasiet? ”Det har selvfølgelig skabt gode rammer for afholdelse af fester, men det har faktisk også givet sportsånden et løft. I og med at de dygtige idrætsudøvere nu træner på skolen, så er der flere af dem der ikke er direkte sportsorienterede der kigger ind i hallen for lige at se hvad der sker. Sidste fredag, da Basketpigerne spillede træningskamp mod et hold fra 1. division, var der nogen fra elevrådet som havde stablet en fredagssportsbar på benene. Hallen var fyldt med elever der heppede på skolens hold, det var ret fedt.”

Malou (1.X), Anders (1.X), Clara (1.A) og Jakob. (3.Z) Hvad syntes I om at holde gallafest i en sportshal? Malou: Jeg syntes nu ikke man tænker over det er en sportshal, der er virkeligt pyntet flot op, og belysningen er dæmpet og holdt i varme gule og orange farver, hvilket gør rummet meget hyggeligt. Jakob: Det er desuden rart at man ikke står fuldstændigt mast sammen når der skal danses Lanciers, de forrige år har vi næsten ikke kunne være der, og vi måtte danse i hold. Clara: Det var da også flot til introfesten, syntes I ikke? Anders: Jo, selvom jeg ikke er så meget for det der med at klæde mig ud.

Yasmin (3.X) Hvordan er de nye klasselokaler? ”De er ret gode syntes jeg, der er gode muligheder for at se tavlen og teknologien er tænkt med ind i indretningen, så det ikke er nødvendigt med lange forlængerledninger overalt når vi bliver undervist i noget hvor vi bruger computeren. og så kan man skærme af for solen så det er muligt at se hvad der foregår når der undervises på projektoren.” Hvad med sportshallen på den anden side af væggen, bliver i generet af larm? ”Nej, man tænker faktisk ikke over det. Man kan jo ikke se derud herinde fra klasseværelserne. ” Dyrker du selv sport?

Malou: Men det var da et godt tema.

”Ja lidt, men jeg går ikke på Team Danmark Linjen”

Clara: Ja ”Alt godt fra havet” det var sjovt, og vildt flot at se ud over rummet der var fyldt med folk som var klædt ud. Bortset fra ham der fra 3.Y der havde taget en rigtig fisk på hovedet, det var lidt klamt.

Så det betyder ikke så meget for dig at skolen har fået en ny stor hal?

Malou: Det hele var badet i blåt lys fra oven, det så super godt ud. Clara: Og det der havfrue kostume du havde lånt var vildt flot. Malou: Ja, det er min venindes, hun er vildt dygtig til at sy. Det er også hende der har syet min kjole. Jakob: Nå, nu starter de en ny runde Lancier, er I friske tøser? Malou: Ja, kom vi smutter.

20329

”Jeg er mest glad for at vi har fået nye gode klasselokaler, men jeg er da også glad for hallen. Den bliver jo ikke kun brugt til sport, der er for eksempel morgensamling og skolefester, og til sommer, når jeg bliver færdig som student, så bliver der også holdt dimission derinde, det glæder jeg mig helt vildt til.”

Forslag 24  
Forslag 24  

Forslag 24

Advertisement