Issuu on Google+

4. semester Arkitektur & Design, AAU GR. 17 2011

SLOPES


Projekttitel: Slopes Hovedtema: Bygnings- og bebyggelsesdesign Undertema: Youth Hub UnLtd Projektperiode: 1. marts 2011 - 1. juni 2011 Projektgruppe: 17 Hovedvejleder ARK/URB: Nicolai Steinø Bivejleder URB: Niels Melchior Bivejleder ARK: Nathalie Balfroid Oplagstal: 12 Sidetal: 66 Appendix: 42-66

Camilla Bech Katrine Hoe Christian Malte Iversen

Introduktion

Maria Skovlund Jensen

2

Amanda M. de Z. Rasmussen Andreas Rye Chris Strunck

Abstract

The Architecture & Design 4th semester project 2011 is based on the theme housing and building design in two different scales; Urban Design and Architecture. This results in an urban renewal of the area of Sygehus Nord in Aalborg inner city, in which various functions is integrated, i.e. a dormitory which constitutes the architectural part of the project. Inspiration is found in the Mediterranean mountains and scenery of terraces on the hill sides and the ancient theatres. The area becomes an oasis of life, community and activity which links the inner city with the surrounding housing areas. A dormitory, built in modules, has been designed with some inspiration drawn from the Tiegent kollegium and the IT University in Copenhagen. Internally an atmosphere of both individuality and community exists on each floor. One major challenge has been to incorporate the dormitory in the area. This has been done by creating terraces in both the dormitory and the open city blocks and creating lines of view between the area and dormitory.

Forord

Dette projekt er udarbejdet af projektgruppe 17 på Arkitektur og design, 4. semester ved Aalborg Universitet i samarbejde med hovedvejleder Nicolai Steinø, teknisk vejleder Nathalie Balfroid og trafik vejleder Niels Melchior Jensen i perioden fra 1/3 2011 til 1/6 2011. Projektet består af en kombination af den arkitektoniske og urbane skala med temaet bygningsog bebyggelsesdesign, som udledes i en byfornyelses af Sygehus Nord området i Aalborg, hvori der indarbejdes forskellige funktioner, blandt andet et kollegium.


Indholdsfortegnelse Indledning4

URB5 Vision5 Analyse  6

Mapping  6 Urbane rumligheder 6 Omkransende bebyggelse 7 Den grønne kile 7 Døgnskema8 Case: Auditorium Parco Della Musica 8 Connections 8

Koncept 

9

Typologi Udvikling 10 Åben karré program 10 Hjerte koncept 11 Flow, zoner og kig 12 Bygningsbevaring13

Design 

14

Bebyggelsesplan14 Trafik, parkering og flow 16 Hjertet17 Det grønne bælte 18 Den åbne karrè 19 Bagside20 Beplantnings diagram 21

Efterklang 32 Kollegium33 Plan af 2. etage 1:500 33 Snit af kollegiet 1:500 33 Udsnit af 2. etage 34 Materialer34 Konstruktive systemer 35 Facade System 36

Delkonklusion37

konklusion38 REfleksion og vurdering

39

Kildefortegnelse40 Appendix42 Urb42 Ark48

Delkonklusion22 Vision23 Analyse24

Målgruppe24 Case: Tietgen kolligiet 25 Case: IT Universitetet  26

Koncept27 Stacking af værelser Vådkerner  Rum organisering  Fælleskab og individualitet Kollegiets udvikling

27 27 28 28 29

Design30

Lejlighedstype B1 og B2 31 Lejlighedstype AA 31 Lejlighedstype BB 31 Fællesrum32

Indtroduktion

Ark23

3


Indledning

Introduktion

I Region Nordjylland er der ønske om at opføre et nyt supersygehus i Aalborg Øst, og i den forbindelse mister området omkring det nuværende Sygehus Nord sin identitet. Dette projekt tager derfor udgangspunkt i udviklingen og designet af et nyt Sygehus Nord område. Bydelen er placeret centralt i Aalborg og grænser op mod Aalborg midtby i øst, samt Vestbyen og Hasseris mod vest og nord. Området ligger lige, hvor den tætte midtby opløses til boligområder, men har alligevel ingen særlige tilhørsforhold hertil, idet jernbanen afgrænser området. Denne placering gør det nærliggende at videreføre både midtbyens pulserende liv og boligområdernes grønne arealer. Derved skabes et bindeled mellem midtby og boligområder, samt et

fælles sted for midtbyen og de omkringliggende bydele. Som et led i en bæredygtig bebyggelsesplan kan en høj bebyggelsesprocent give fordele; befolkningstætheden øges og skaber mere liv i byområderne, der er større mulighed for at reducere energiforbrug, og der vil givetvis være kortere afstand til byens funktioner og dermed større incitament for at cykle eller gå, fremfor at køre i bil [01. sustainablecities.dk]. For at imødekomme dette i byplanlægningen er det projektets mål at arbejde med de maksimalt tilladte bebyggelsesprocenter og dermed skabe den tætte by.

N

Ill. 02▲

4

Ill. 03


URB Vision naturen kobles tæt til byen og fungerer i symbiose med denne. Dette gøres ved at afspejle naturens kurvede forløb og mindske trafikgener. Der skabes ved disse greb unikke rumligheder i en urban sammenhæng. Gode lysforhold for boliger skal tages i betragtning og erhverv skal i den forbindelse placeres strategisk i omgivelserne.

Målet for Sygehus Nord området er en tæt bydel der skiller sig ud fra resten af Aalborg, som består af smalle gadeforløb og visuelt uoverskuelige strukturer. Dette opnås ved at indføre et gennemgående forløb så bydelen syner mindre tæt. Området skal tilføre værdi til den øvrige by ved at åbne sig for den, og muliggøre lange kig. I byplanen er det væsentligt for oplevelsen, at

Der ønskes et varierende grønt, åbent og kuperet område, hvor bygningerne smelter sammen med landskabet – en biotop der integrerer tidens ønske om tæt bebyggelse.

VISION

Sygehus Nord området kommer, som følge af projektbeskrivelsen, til at indeholde mange forskellige funktioner, herunder boliger, erhverv og kulturcenter. Dermed vil mange mennesker have deres daglige gang i området, og det bliver væsentligt, at de oplever miljøet som et livligt og behageligt sted at være. Dette kræver en række tiltag, som former projektets vision.

5

Ill. 04▲


Analyse

I henhold til ønsker og krav formuleret i visionen foretages en række analyser af området i og omkring sygehuset, som fungerer som hjælp i designprocessen.

Mapping

Urbane rumligheder

Sygehus Nord området karakteriseres ved at ligge omkranset af et pulserende bymiljø bestående af forskellige typologier, trafikstrømme og atmosfærer. Vest og sydvest for området består bebyggelsen af parceller, hvor private rum klart træder frem i form af klart adskilte havearealer tilhørende hver enkelt bygning. Øst for området findes en middelalderbystruktur bestående af tætte karréer, stokke og punkter, der sammen skaber små semiprivate byrum og større offentlige arealer, mens der sydøst og nord for området findes både åbne og lukkede karréer, der skaber semiprivate og semioffentlige rum i byen. Mod sydvest og sydøst afgrænses området af henholdsvis jernbanen og Vesterbro; begge støjende trafikårer. Vesterbro byder på detailforretninger, hoteller og boliger, samt adgang til gågade med shopping og caféliv. Mod nord og vest findes et andet flow i form af smalle veje med begrænset biltrafik. Her findes mange skoler og daginstitutioner, som giver et pulserende liv i dagtimerne. Mod nord afgrænses området også af Reberbansgade, som med dens karakter af et livligt og befærdet område med caféer, take away restauranter, grønthandlere og blomsterforretninger indbyder til megen færden af gående, cyklende såvel som af bilister.

Arbejdet i den urbane skala inddeler byens strukturer i en række rumligheder. For klart at definere og adskille disse rum fra hinanden må en vurdering, af forholdet mellem rummets privatisering og offentlige udnyttelse, foretages. Denne separation af rummets karakter beskrives ved: Offentlige rum: Fri tilgængelighed for alle, ofte med klare visuelle forbindelser til andre rum. Semi-offentlige rum: Offentligheden har adgang til området, som dog besidder privat karakter. Semi-private rum: Begrænset adgang hvor kun mennesker med relation til området færdes. Private rum: Rum der har et klart ejerforhold, ofte afgrænset fysisk og visuelt. Adskillelsen af de offentlige og private rum giver mulighed for at danne forskellige sfærer i byrummene og derved en variation i området.

Zoner

ANALYSE

N

6

Centrum bolig og handel Offentlig bygninger Blandet bolig og erhverv Boligområde Industri og grønt

Ill. 05▲ Typologifordelingen omkring Sygehus Nord illustrerer skællet mellem den tætte midtby og den omkringliggende haveby.

Ill. 06▲ Mængden af trafikalt flow i området nær Sygehus Nord inddeles i intensiteter.

Ill. 07▲ Zoneinddelingen af området omkring Sygehus Nord viser det varierende liv i opgrænsende områder. [02. www.aalborgkommune.dk]


Omkransende bebyggelse

Ill. 09▲

Den grønne kile

De offentligt tilgængelige grønne områder omkring Aalborg midtby danner en grøn kile, som strækker fra syd mod midtbyen. Den grønne kile stoppes af jernbanen lige før Sygehus Nord området, og vil derfor naturligt kunne føres videre ind i området, som et bindeled mellem sydvest og Sygehus Nord området, samt give mulighed for at kombinere natur og urbanitet.

ANALYSE

N

7

Ill. 08


Døgnskema

Connections

Døgnskemaet kortlægger, i hvilke perioder af døgnet programmeringen af området bliver benyttet. Dette giver en forståelse for, hvordan de forskellige programmer kan placeres i forhold til hinanden både med hensyn til delt parkering og med muligheder for at skabe liv i området på forskellige tidspunkter af døgnet.

Ill. 10

Diagrammet danner en indledende gruppering og en tilnærmelse for placering af programmets indhold. Det fokuserer primært på kontakt mellem programmets forskellige funktioner og skal ikke forstås, som den fysiske afstand, men mere som visuel kontakt og som elementer langs primære flows.

Ill. 11

Case: Auditorium Parco Della Musica

ANALYSE

Ill. 12 ▲

8

Auditorium Parco della Musica i Rom er tegnet af den italienske arkitekt Renzo Piano og stod færdigt i 2002. Det består af tre store koncertsale og et udendørs teater, der er inspireret af de gamle græske og romerske teatre. De tre koncertsale har alle forskellige størrelser og funktioner, og minder i form og udtryk om tre store biller. Salene ligger spredt, som en vifte omkring den centrale plads, som også fungerer, som scene for det udendørs teater. Komplekset er spredt over et areal på 55.000 m2 og rummer bar, restaurant, café, øvelokaler, butikker, bibliotek, og museum. [03. www. italiantourism.com]

Piano har benyttet traditionelle romerske materialer, såsom rød mursten og marmor. Derved er komplekset med til at skabe et bånd mellem fortiden og nutiden. [04. www.romanhostels.com] Renzo Piano har udtalt, at der i designet af Parco della Musica også findes en urban dimension, idet der er folk der arbejder i butikkerne, barerne og restauranter. Disse aktiviteter er med til at gøre komplekset til en lille by. Han udtaler samtidig, at kultur og musik i historien altid har haft en naturlig evne til at give kvalitet til byen. [05. www.auditorium.com]


Koncept

Den anlagte vej giver ikke anledning til yderligere trafikårer, da afstande inden for området kan tilbagelægges uden bil, hvorfor parkering placeres langs vejen. For at imødekomme ønsket om et støjdæmpet område hæves parkeringen langs vejen og skærmer dermed af for både vej og bane. Denne anlagte parkering behøver ikke optimale dagslysforhold og dermed kan der bebygges oven på. Dette skaber et bakket landskab, der

Ill. 14▲ Trafikken separeres fra det resterende byrum og bakken indeholdende parkering danner en lydisolerende skærm.

primært breder sig ud mod nord og dermed opstår det ønskede forløb af niveauer. Udstrækningen af bakken bestemmes af det arealmæssige behov for parkering. Det bakkede forløb danner base for de enkelte bebyggelsers hældning. Forløbet videreføres heri og forstærker visuelt oplevelsen af de skrånende højdeforløb, som afslutter silhuetten af et bjerg med ét højdepunkt. Bakkelandskabet skaber en stemning, der har reference til en sydlandsk provinsby med terrasserede huse og grønne forløb. Dette forløb strækker sig fra Reberbansgade til Vesterbro og udvikler sig således til et grønt bælte. Disse hovedgreb er det grundlæggende koncept for designet af området.

Ill. 15 Ill. 15▲ Det typiske bjergforløb kendetegnes ved ét højt punkt, som herfra forgrener sig ud i forskellige niveauer.

KONCEPT

Konceptuelt udvikles området med udgangspunkt i den trafikale løsning. En bilfri zone vil være ideel, men områdets størrelse taget i betragtning kan bilerne ikke umiddelbart fortrænges. For at undgå unødig belastning af de små gader kan den primære adgang med fordel opnås fra Vesterbro. Vejen lægges langs banelegemet, som i forvejen er årsag til støj, og dermed samles to støjende elementer. På den modsatte side munder vejen ud til Reberbansgade.

Ill. 13▲ 15

9


Typologi Udvikling

ARBEJDET MED TYPOLOGIEN TAGER SIT UDGANGSPUNKT I DEN KLASSISKE KARRÉ, MED KLAR OPDELING AF SEMIPRIVATE OG OFFENTLIGE RUM.

KARRÉEN NEDBRYDES FOR AT SKABE ÅBENHED OG GØRE TYPOLOGIENS INDRE RUM MERE OFFENTLIG.

TYPOLOGIEN SÆNKES I HVERT YDERPUNKT, SÅLEDES AT BAKKEFORLØBET VISUELT VIDEREFØRES I BEBYGGELSEN.

YDERLIGERE FORSKYDNINGER FORETAGES FOR AT SKABE EN MERE KORREKT ILLUSION AF ET BAKKELANDSKAB MED ÉT PRIMÆRT TOPPUNKT.

VOLUMEN TRÆKKES FRA TYPOLOGIEN SÅ DER SKABES ET NATURLIGT TERASSEFORLØB OG TYPOLOGIEN BLIVER MERE FUNKTIONEL.

KONCEPT FOR ENDELIGE TYPOLOGI, SOM SKABER EN VIDEREFØRELSE AF BAKKELANDSKABET I SILHUET OG GENERERER EN TÆT TERASSEBEBYGGELSE.

Ill. 16▲

KONCEPT

Åben karré program

10

Jævnfør connection-diagrammet (Ill. 17) indlægges funktioner på pladsen. Det er oplagt at bakkelandskabet danner grundlag for gode boligforhold med terrasser og udsigt, derfor placeres boliger fortrinsvis her. Erhverv placeres strategisk i sammenhæng med bolig i relation til lysforhold og dobbeltudnyttelse af parkeringspladser. Desuden kan erhverv nedlægges i bakken, og dermed findes parkering reelt kun i stueplan. I området bag Reberbansgade og Urbansgade videreføres restaurations- og cafemiljøet og danner ramme for en urban plads. Sports og kulturcentret forbinder denne plads og det øvrige område i en central placering, der udvikles konceptuelt. De åbne karréers længer er placeret således, at de følger normalen til bakkens kurver. Dette får området til at fremstå mere struktureret og overskueligt for de besøgende, dog uden at der tegnes et decideret gitter for bygningerne.

Ill. 17 ▲


Ill. 18▲ Programmet integreres i de åbne karréer.

Ill. 19▲ Lys- og skyggeforhold illustreres for en af de åbne karréer ved middagstid ved henholdsvis solhverv og jævndøgn.

Hjerte koncept

Hjertet er placeret centralt i området, dets organiske udformning og det grønne bælte danner en bro mellem den eksisterende bebyggelse og områdets bakkede terræn.

KONCEPT

Det ønskes at skabe et samlings- og fristed, et hjerte i det nye Sygehus Nord område, hvor de omkringliggende bydele kan mødes og interagere. Hjertet tager udgangspunkt i et antikt teater, idet det integrerede sports- og kulturcenter skaber scenerummet og den omkransende bakke danner siddepladser i flere niveauer. Der skabes dermed oplagte muligheder for at afholde sports- og kulturaktiviteter.

11

Ill. 20▲


Ill. 21▲

Flow, zoner og kig Det primære flow gennem pladsen forløber neden for bakken og følger dermed udformningen. I flowet passeres hjertet, hvorigennem der er forbindelse til torvet. Ligeledes forløber flowet tæt på opgangen til nærstationen og de åbne karréer, hvor der er indgang til diverse services. Pladsen er opdelt i intensitetszoner, hvor den mørke farve markere en høj intensitet. Disse ligger langs

Gennem designet af området er, der arbejdet med lange kig for at skabe åbenhed og overskuelighed over området. De lange kig ligger i tæt forbindelse med flowet af mennesker gennem pladsen. Kiggene er både ind, gennem og ud af området.

N

KONCEPT

N

flowet, hvor mange mennesker færdes, samt i og omkring offentlige zoner. I karréerne findes de semioffentlige rum, hvor en lavere intensitet opstår.

12

Ill. 22▲ De lange kig i området, adskiller det fra de eksisterende strukturer i Aalborg midtby.

Ill. 23▲ Intensiteten i de forskellige byrum illustreres og viser differentieringen i karréernes indre rummeligheder.


Ill. 24▲ De åbne karres placering i konteksten. Illustrationen bør ses som det udarbejdede koncept uden videre detaljebearbejdning og stemningsangivelse. Det videre arbejde kunne foretages med udgangspunkt i flere forskellige detaljer og stemninger. Dette ville udforme en række scenearier, indeholdende flere af de samme arkitektoniske kvaliteter, som det forestående design fremsætter.

Bygningsbevaring

KONCEPT

Reberbansgade er et trængt, men livligt område. Stemningen der findes her ønskes bibeholdt og videreført til torvet i området, og derfor er bygningerne mod Reberbansgade bevaret. De gule sygehusbygninger, som står mellem Reberbansgade og kulturcenteret er bevaret, dels fordi de fortæller områdets historie og dels fordi det vurderes, at de vil danne en charmerende ramme om torvet. På samme vis bevares facaden, der forløber langs Ladegårdsgade, ud mod Gåsepigen og får funktion som områdets hotel.

13


Design N

Bebyggelsesplan

DESIGN

50 m

14


DESIGN Ill. 25▲ Det aflæses ud fra koterne hvordan eksponeringsgraden gradueres ud og danner udflydende sfærer. Forløbet bredes ud mod Vesterbro, der mødes af hotellet og kollegiet. Herfra tillades enkelte 15 kig tværs igennem landskabet til hjertet, mens højdekurverne intensiveres og trækker sig tilbage mod nordvest. Små lange kig lokker omgivelserne ind og kendetegner det kuperede terræn. Adgangsvejene begrænses, via krydset på Vesterbro og Knudsgade i hver sin ende af banen.


Trafik, parkering og flow Fra Vesterbro er der en ind- og udkørsel til vejen langs jernbanen, og ligeledes fra Reberbansgade. Vejen er delvist placeret under bakken, hvorved der dannes en arkadevej med tilkørsel til nærbanestationen og de underjordiske parkeringsmuligheder. Langs arkadevejen ud mod jernbanen og nærbanestationen er der en dobbeltrettet cykelsti, således at der for cyklisterne skabes en nem adgang til nærbanestationen.

Fra parkeringspladserne er der flere direkte adgange til de ovenstående bygninger, der indeholder erhverv og boliger, samt adgang ud til området. Dette indbyder til et flow af gående gennem området, som skal fra og til parkeringspladserne med ærinder i Aalborg midtby. De underjordiske parkeringspladser bliver også en del af området, idet der gror træer fra parkeringsniveau op igennem huller i taget.

De underjordiske parkeringsmuligheder er integreret i det kuperede terræn, og bliver derved en naturlig del af området samtidig med, at det gør området bilfrit.

Bil Cykelparkering Handicapparkering Alm. parkering

Trappe/elevator

Dagligvarebutik

Trafikale Adgangsforhold

DESIGN

Adgang fra parkering

16

Ill. 26▲ Illustrationen viser områdets veje og parkering, samt det flow af mennesker der afstedkommer af disse.


Ill. 27▲ Det ulmende hjerte i form af sports- og kulturcenter agerer samlingspunkt og daner en identitet for området.

Centralt i området er sports- og kulturcenteret, der skal fungere som samlingspunkt for områdets beboere. Selve bygningen, består hovedsagligt af glas, således aktiviteterne er synlige for omgivelserne, og centeret derved inviterer beboerne til deltagelse. Torvet som findes på den ene side af kulturcenteret, imellem de bibeholdte gule sygehusbygninger, forbindes til det nye bakke- og terrasselandskab ved hjælp af to grønne bånd, der går hele vejen op over kulturcenteret. På den måde forener kulturcenteret det nye og det gamle samtidig med, at naturen inddrages i det urbane miljø, der eksisterer på torvet. På den modsatte side af bygningen smelter centeret sammen med det grønne bælte, der forløber igennem hele området. I skæringspunktet findes et udendørs teater, som kan benyttes helt uformelt, men samtidig skaber muligheden for udendørsarrangementer, såsom koncerter og teaterforestillinger. Bakken er udformet således, at der bliver skabt et større rum lige omkring kulturcenteret, og derved kan teatrets siddepladser integreres i bakken. På toppen af centeret er der en multibane, der vil være til rådighed for offentligheden og give børn og unge et sted til leg og samvær. Centeret er placeret således, at flere af de primære flow går lige forbi. Dette skal medføre høj intensitet i området, og skabe et aktivt rum med masser af liv, som er med til at øge fællesskabet i byen.

A

N

Ill. 28▲ Her vises en mere deltaljeret plan af hjertet. A

DESIGN

Hjertet

17

Ill. 29 ▼Snit AA.


Ill. 30▲Det grønne bæltes forløb gennem hele området skiller sig markant ud ved at skabe lange gennemgående kig.

Det grønne bælte

DESIGN

Gennem området er et grønt bælte, som dels er med til at åbne området op for den omkringliggende by, og dels viderefører den grønne kile, som bevæger sig ind fra Aalborg Syd og mod centrum. Området har hidtil været afskåret fra resten af byen, idet der har været barrierer i form af jernbanen, sygehuset og parkering. Disse barrierer er i den nye bebyggelsesplan enten fjernet eller delvist nedbrudt, og området åbner sig op både mod Vesterbro og Reberbansgade. Det grønne bælte bevæger sig i niveau nul, men forgrener sig op ad bakken og ind imellem bebyggelsen, således, at det overordnede indtryk af det nye Sygehus Nord område er grønt. Igennem det grønne bælte er en cykel- og gangsti. Bilerne er som vist i konceptet skubbet ud til jernbanen for at skabe gode forhold for cyklister og fodgængere i området. Store dele af de grønne områder beplantes med træer for, at få naturen og skoven ind i byen.

B N

Ill. 31▲ Plan over det grønne bælte.

B 18

Ill. 32▼ Snit BB.


Den valgte typologi for området er en åben karré, der danner terrasser ned mod det grønne bælte. Alle bygningerne er integreret i bakken. Bygningsetagerne, der ligger under bakkens niveau, rummer erhverv, dagligvarebutik og parkering. Den del af bebyggelsen, der ligger over niveau er også opdelt i bolig og erhverv. De dele af bebyggelsen, som aldrig får direkte lysindfald er afsat til erhverv. Rummene, der dannes af bebyggelsen, er tiltænkt dets beboere. Rummet åbner i den ene side op mod det offentlige grønne bælte og vil derfor aldrig blive helt privat, men derimod opnå mere semioffentlig karakter. Typologien afspejler altså visionen om at skabe et fællesskab i området. Alle de åbne karréer peger samtidig ned mod sports- og kulturcenteret, der ligger inde midt i området, og skal fungere, som hjerte for de sociale aktiviteter. Flertallet af boliger vil derved opnå visuel kontakt til centeret og forhåbentligt få lyst til, at deltage i fællesskabet. Der er arbejdet med en graduering af offentligheden i området. Ud mod Vesterbro og i den åbne karré ved sports- og kulturcenteret findes en høj grad af offentlighed, mens der i bebyggelsen tæt ved Rerberbansgade bliver skabt rum, der mere har karakter af semioffentlig. Således sker der en gradvis ændring af rummenes funktion og atmosfære igennem området.

Denne graduering er afspejlet i bakkens hældning. Mod Vestbro flader hældningen ud, og det er derved nemmere at bevæge sig rundt i området, hvorimod bakken ved Reberbansgade er stejlere og underbygger det semioffentlige rum der er her. N

C

C Ill. 34▲ Plan af den åbne karré, hvorigennem der

er adgang til nærbanen.

Ill. 35◄ Snit igennem den åbne karré med adgang til nærbanen.

DESIGN

Den åbne karrè

Ill. 33▲ Rummet i de åbne karréer illustreres. Her integreres en hvis mængde erhverv strategisk. Denne karves ud i bakkens forløb.

19


Bagside Bebyggelsesplanen illustrerer, hvorledes der opstår en slags bagside på bygningerne, som vender ud mod jernbanen. Denne side udnyttes på 1. sal til erhverv. I forbindelse hermed er anlagt en sti, hvor der vil være visuel forbindelse til Aalborg Katedralskole og

N

▲Plan over bagsiden af bygningerne, gangstien og vejen.

Ill. 36▲ På den sydvestvendte facade af bebyggelsen integreres en gangsti. Denne sti danner adgangsvej til overgangen, som forbinder området med Hasseris og giver adgang til den nyanlagte nærbane.

de grønne områder ved Almen Kirkegård. Denne sti forbindes med overgangen over jernbanen. Nedenunder denne sti, er vejen hvor bilerne kan køre ind og ud af parkeringskælderen.

N

D

D

Ill. 37▲

20

Ill. 38▼ Snit DD. Bakkens forløb på bagsiden afbildes og de forskellige etage funktioner illustreres.


Beplantnings diagram Det grønne bælte er beplantet med flere forskellige træsorter. Bæltet er delt op i tre zoner af træer. Mod Reberbansgade findes primært fyr, blodbøg og Scots Pine, der ligeledes er i familie med fyrretræerne. I zonen omkring hjertet videreføres fyrretræerne, men kombineres her med almindelige bøge- og kirsebærtræer. Den sidste zone nær Vesterbro, består primært af kirsebærtræer og grønne bøgetræer. De to træer, der skal være med til at give området farve, andet end grøn, nemlig blodbøgen og kirsebærtræet, er fordelt ud over hele området, dog koncentreret i hver deres

ende. I bæltet er der tiltænkt et varierende farvespil året rundt, hvor grønne og røde nuancer spiller sammen. Bakkens hovedvegetation er græs, hvor brændte fliser danner stierne gennem terrænet. På pladsen omkring hjertet og på torvet findes en mere rustik stenbelægning. Dette giver associationer til det provencalske bakkelandskab.

N

N

Beplantning

Ill. 39

Belægning Ill. 40

Ill. 41

Ill. 44

DESIGN

Ill. 45 Ill. 42

Ill. 46

Ill. 43

Ill. 47▲ Beplantningen varieres således at området står i flor i løbet af årets gang.

21


Delkonklusion Aalborg centrum bærer præg af at være en gammel middelalderby og senere industriby. På Sygehus Nord området er der skabt en modpol hertil i form af en gennemgående bilfri oase med fokus på naturen og mennesker. Det lokale fællesskab sættes i fokus ved etableringen af hjertet, der fungerer som samlingssted. En sydlandsk stemning kommer til udtryk i det kuperede terræn og bebyggelsens terrasering, samt pladsen der refererer til det antikke teater. Designet har middelalderbyens kvaliteter af tæthed og villakvarterernes grønne islæt. Derved dannes en interessant hybrid mellem urbant miljø og det åbne landskab.

DESIGN

Planen integrerer sig i det eksisterende miljø, ved at forholde sig til de bevaringsværdige bygninger. Der er ligeledes skabt en forbindelse mellem det nuværende Aalborg og det nye område via de gule sygehusbygninger, som samtidig også bevarer en del af områdets historiske værdi.

22


På kollegiet skal det være muligt for den enkelte beboer at trække sig tilbage og være privat, medens den overordnede struktur opfordrer til fællesskab. De enkelte boligers design prioriteres højt og det ønskes at alle lejligheder indeholder dynamiske rumligheder. Dette indebærer blandt andet varierende loftshøjde og niveauforskel. Fællesskabet blandt beboerne

understreges ved at skabe kontakt imellem den enkelte og fællesrum. Samtidig arbejdes med at skabe visuelle kontaktflader imellem fællesarealerne. Det efterstræbes at kollegiets arkitektoniske udtryk forholder sig til den omkringliggende bydels typologi.

VISION

Ark Vision

23

Ill. 48▲


Analyse Målgruppe Den primære målgruppe for et kollegium er studerende, der søger et fællesskab med de øvrige beboere. Fællesfaciliteter og mange beboere på få kvadratmeter danner rammen om det sociale liv. Dog skal individet også tilgodeses, hvilket kræver gode funktionelle rum, der kan indrettes efter den enkeltes ønske. Konsulent for Centralindstillingsudvalget, Jesper Luthman, har udtalt: ”Det er de færreste, der ønsker at bo på kollegium efterhånden. De fleste foretrækker egen lejlighed, hvis det er muligt” [06. Farvel til kollegiet, Weekendavisen]

Den tilbageholdne beboer Den mere tilbageholdende person nyder fællesskabet i mindre mængder, men har samtidig brug for at trække sig tilbage; for at være alene. Personen sætter stor pris på det lille tekøkken på værelset. Den luksuriøse beboer

Udsagnet vidner om betydningen af, at respektere individet og hinanden, ved at skabe et kollegium, der opfylder den enkeltes behov.

Den luksuriøse person kan ikke nøjes med ét rum til beboelse, men søger samtidig det sociale fællesskab der findes på et kollegium.

Følgende persona giver indtryk af de forskellige typer, der vælger kollegiet som boligform. Den sociale beboer

Kæresteparret som søger en billig, kollektiv boligform, hvor de ikke kun skal være sig selv, men hvor fællesskabet med andre samtidig har stor betydning.

ANALYSE

Den aktive sociale person, der gør alt for at bevare det kollektive miljø omkring madlavning i fælleskøkkenet, lektielæsning i studierummene og tv hygge i fællesstuen. Personen er åben om alle handlinger vedkommende udøver.

Parret

24

Ill. 49▲


Tietgenkollegiet i København er tegnet af Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S og stod færdigt i 2006. Det er et af tidens nye og spændende kollegier, hvor fællesskab, rumlighed og funktion har stor betydning. Kollegiet er formet som en cylinder, der skaber et indre atrium, som danner ramme for fællesskab. Det er opbygget med fem boliggrupper på hvert dæk og fællesgange, der forbinder boliggrupperne, således at der ikke opstår blindgyder. Fællesrummene er placeret ud mod atriummet, så der skabes interaktion mellem boliggrupperne, og de enkelte kollegieboliger er opsat

Ill. 50▲

som en række celler med udsigt væk fra kollegiet, for at styrke individets privatliv. I udformningen af kollegiet er der arbejdet med fremhævningen af den enkelte og klare geometriske struktur, hvilket er med til at skabe harmoni i bygningen. [07. DK Arkitektur] Videre i forløbet er der arbejdet med den visuelle kontakt, der er mellem fællesrummene på boligetagerne. Med atriummets funktion skabes tilknytningen til fællesskabet via kig til fællesrummene.

ANALYSE

Case: Tietgen kolligiet

25

Ill. 51▲


Case: IT Universitetet

I udformningen af kollegiet er der arbejdet videre med volumener, der skyder sig ind og ud af strukturen i bygningen. Ligeledes er der arbejdet med den visuelle kontakt, der opstår i atriummet grundet dens transparente facade.

ANALYSE

IT Universitetet i København er tegnet af arkitekt Henning Larsen Tegnestue A/S og blev indviet i september 2004. Bygningens facade består af en ramme af galvaniseret stål samt åbne glasflader, der tegnes af markerede vandrette bånd i forskellige glastyper. Bygningens struktur dannes af en kompleks komposition af gruppe- og møderum med forskellige størrelser og placeringer, og udkrager som skuffer i det høje centrale atrium, bygningen er organiseret omkring. I stuen findes primært fællesområder med studentercafé, restaurant, bibliotek, boghandel og auditorier. Forsknings- og undervisningsområder findes på de øvrige etager i de mere rolige zoner og omkring de åbne studieområder rundt om atriummet. [08. www.itu.dk]

Ill. 52▲

26

Ill. 53▲


Koncept Stacking af værelser Kollegiet består af fem forskellige typer værelser; tre enkeltværelsesboliger og to dobbeltværelsesboliger. De tre enkeltværelsesboliger er inddelt i én type med høj entré og hems over vådkernen, og to med en lav entré og et højere opholdsrum med enten alkove eller hems. Dobbeltværelserne udnytter ligeledes, at det er muligt at have lav loftshøjde over sengen, og begge lejligheder har en indbygget alkove. Boligvolumenerne forholder sig således, at fire enkeltværelsesboliger i et rummeligt puslespil danner en regulær kasse, og to dobbeltværelsesboliger ligeledes danner en rektangulær og regulær kasse sammen med to enkeltværelsesboliger. Derved kan flere værelser kobles sammen og udbygges til et helt kollegium.

Ill. 54▲ Værelsesmodulerne danner fire sammen et regulært volumen.

Vådkerner

KONCEPT

Lejlighederne i kollegiebebyggelsen indrettes således, at vådkernerne ligger over hinanden. Køkkenfaciliteterne sluttes direkte op på toiletterne, således at al rørføring kan føres vertikalt gennem kollegiet.

27

Ill. 55▲ Vådkernerne placeres over og ved siden af hinanden.


Ill. 56▲ Placering af de forskellige funktioner i kollegiet.

Rum organisering Rummenes organisering og placering har stor betydning for beboernes hverdag på kollegiet. Til hver boliggruppe er terrassearealer, studie- og fællesrum placeret, så der er nem adgang til disse arealer i det daglige. I stueplan er funktioner placeret, som ikke bruges til dagligt, eller som kræver direkte adgang til det fri; cykelparkering, værksted, vaskerum, depotrum og festsal.

Fælleskab og individualitet Kollegiet er designet med udgangspunkt i, at der både skal være mulighed for at være privat og deltage i fællesskabet, enten i kollegiegruppen eller det store fællesskab kollegiegrupperne imellem. Muligheden for at være privat giver sig til udtryk i, at der er et mindre tekøkken, bad og toilet på alle værelser. Derudover er boligerne placeret på lange svalegange, der medvirker til at styrke beboernes privatliv. Hver kollegiegruppe rummer mellem 18 og 26 beboere, som deler fællesarealer indeholdende køkken, samt opholds- og TV-stue. Ved hjælp af transparente, centralt placerede fællesrum, skabes visuel kontakt etagerne imellem, således at barrieren mellem disse centrale volumener og dets brugere nedbrydes. Samtidig opnås visuel kontakt mellem fællesområdet og gangarealet.

KONCEPT

Fælles på kollegiegangen er ligeledes terrasse og studierum. Terrassearealet opstår idet fællesarealerne forskyder sig mellem de to boligstokke, og tagfladen på fællesarealet kan dermed udnyttes til terrasse. Her opstår en yderligere visuel og auditiv kontakt i det store fællesskab kollegianerne imellem. Studierummene ligger i forlængelse af fællesrummene og giver de studerende mulighed for at foretage studierelaterede aktiviteter i et større fællesskab.

28

Ill. 57▲ Kig mellem fællesrum og terrasser.


Kollegiets udvikling Udvikling af kollegiets form og organisering.

SAMLET ENHED MULTIPLICERES VERTIKALT SAMT HORISONTALT

STOKKEN SPEJLES OVER CENTRAL AKSE

STOKKENE FORSKYDES HORISONTALT

FORBINDELSER I FORM AF FÆLLESAREALER DANNES MELLEM STOKKENE

FÆLLESVOLUMENERNE FORSKYDER SIG I BYGNINGENS FACADE

FÆLLES STUEETAGE PÅFØRES BYGNINGSVOLUMENET

LEJLIGHEDER FJERNES OG SKABER SAMMENHÆNG MED DEN RESTERENDE BEBYGGELSE

ELEVATORSKAKTER OG BRANDTRAPPE PÅFØRES HVERT STOK

KONCEPT

4 LEJLIGHEDSENHEDER SAMLES TIL REGULÆR BOKSVOLUMEN

29

TO VÆRELSESLEJLIGHEDER IMPLEMENTERES

ENDELIGT KONCEPT FOR KOLLEGIEBEBYGGELSE

Ill. 58▲


Design Alle lejlighederne er designet med formålet om en spændende rumoplevelse. I den forbindelse er der i alle lejligheder arbejdet med forskudte niveauer og høj udnyttelse af rummet. Der har samtidig været et ønske om at skabe et forholdsvist fleksibelt rum, som kan indrettes på flere forskellige måder. Kollegieværelserne består af tre forskellige etværelseslejligheder (A, B1 og B2) samt to forskellige toværelsesleslejligheder (AA og BB).

Ill. 59▲

DESIGN

Boligtypen A, er en etværelseslejlighed med et nettoareal på 19,95 m2. Højden i rummet er udnyttet således, at der oven på badeværelset er en hems med soveplads. Derved opnås forholdsvis meget plads til stue og køkken.

30

Ill. 60▲

Ill. 61▲


Ill. 62▲

Ill. 63▲

B1 og B2 lejlighederne er designet med formålet at udnytte grundarealet og højden i boligerne bedst muligt. Begge lejligheder består af et badeværelse, lille køkken, samt alkove i B1 og hems i B2. I B1 er

nettoarealet 20,95 m2 og i B2 er det 17,8 m2. I disse to typer udnyttes det, at alkoven kan passe ind under hemsen, og at de to lejligheder derved kan deles om noget areal. I begge lejligheder er der plads til spisebord eller sofaområde.

Lejlighedstype AA

Lejlighedstype BB

Ill. 64▲

Ill. 65▲

AA-lejligheden er en toværelseslejlighed og har et nettoareal på 40,90 m2. I denne type udnyttes, det at soverum og kontor kan ligge ovenpå hinanden, da det ikke er nødvendigt med stor loftshøjde til disse funktioner. Dette efterlader et stort rum med køkken, som kan indrettes frit.

BB lejligheden er en toværelseslejlighed med et nettoareal på 42,20 m2. Lejligheden består af et separat soverum med alkove, et badeværelse, samt et større køkken og stue. BB passer sammen med en B2 lejlighed på samme måde, som en B1 og B2 lejlighed passer sammen.

DESIGN

Lejlighedstype B1 og B2

31


Fællesrum

Efterklang

Etagerne består af mellem 18 og 26 personer, som skal deles om et fællesrum. I fællesrummet er der køkken, TV-stue og studierum. Fællesrummene skyder igennem de to stokke og forener dermed værelserne på tværs af etagen. Alle fællesrum krager ud på den ene side af bygningen og forsvinder ind i bygningen på den anden, men graden af udkragningen varierer i forhold til antallet af beboere på etagen. Det indhak der sker i bygningen ved denne forskydning, kan bruges som en lille terrasse. Ud over denne terrasse har hver etage også en større terrasse ovenpå det fællesrum, som hører til etagen nedenunder. Der er arbejdet med en meget åben struktur i fællesrummene, således, at der er stor kontakt imellem gang, tv-stue og køkken. Kun studierummene er mere aflukkede for at skabe den nødvendige, rolige atmosfære. Fællesrummenes facader er hovedsagligt af glas. Derved opnås visuel kontakt til de andre etager og deres fællesrum.

Efterklangstid er defineret, som den tid det tager et lydsignal at aftage 60 dB i lydintensitetsniveau. Efterklang i et rum opfattes rungende. Akustikken forringes når efterklangstiden bliver længere. Den højst acceptable efterklangstid er 0,6sekunder. Sabine’s formel: og Tsab= efterklangstid i sekunder. V = rummets volumen i kubikmeter. c = lydhastighed som er 343meter pr. sekund i luft ved 20 grader celsius. S = Arealet af rummets flader i kvadratmeter. A = Σαi*Si, som er ækvivalent absorptionsareal [m2 Sabine], og som angiver antallet af enheder som absorberer lyd. Enheden er én kvadratmeter fuldstændig lydabsorberende flade. αi= absorptionskoefficienten, som angiver hvor stor procentdel af lyd der absorberes. Si= delareal for absorptionsenheder, som er arealet af hver enkel absorptionsenhed i kvadratmeter. Efterklangstiden for fællesrummet er beregnet, da dette rum er en af de største på kollegiet, og hvor flest mennesker vil opholde sig samtidigt. [10. Teknisk Ståbi 18. udgave Kap. 2,5]

Efterklangstid, se Appendix for beregninger. T = 0,16V/A, V = 462 125 0,02

250 0,02

500 0,01

1000 0,01

2000 0,01

4000 0,01

DESIGN

Hz T = 0,16V/A

32

Ill. 66▲ Udsnit af et fællesrum med visuel kontakt til et andet fællesrum og terrasse.


d

Den overordnede form på kollegiet er skabt ud fra et ønske om, at det skal passe til typologien i området. Dette har resulteret i en bygning, som forskyder sig tilbage og derved skaber terrasser i den ende, der vender ud mod området og Vesterbro.

Plan af 2. etage 1:500 N

st

Kollegium

e

Ill. 67▲

Ill. 68▲

DESIGN

Snit af kollegiet 1:500

33


Udsnit af 2. etage

Ill. 69▲

Materialer

DESIGN

For at afspejle arbejdet med en trækonstruktion er, der i facaden valgt at arbejde med træskodder. Disse skal være med til at afskærme de store vinduespartier, der arbejdes med og samtidig være med til at give facaden liv og variation. Skodderne går vertikalt i hele etagens højde. De store glaspartier skal sørge for, at lejlighederne er lyse, og at det liv og de aktiviteter, der foregår på kollegiet er synlige for hele området. Ud

34

Ill. 71▲

Ill. 70▲

over glas og træ, skal dele af facaden beklædes med skifer. Skiferen skal variere i farvenuancerne grå og rødbrun. Denne beklædning skal hovedsagligt være på gavlene, men skal også bruges til at lukke af for alkoven og hemsen i lejlighederne B1 og B2. Skiferen skal sammen med træskodderne være med til, at skabe en sydlandsk stemning i området.

Ill. 73▲

Ill. 72▲


Konstruktive systemer I kollegiets indre facade er brugt en gitterstruktur for at skabe stabilitet, og undgå at strukturen deformerer. I det stabiliserende system med tryk- og trækstænger udnyttes træs egenskaber til at kunne tage store kræfter i fibrenes retning. Det bærende system er et søjle/plade system, hvor kræfterne fra pladen overføres gennem bjælker til søjlerne.

Lodrette reaktioner: ΣFy = 0 = -Fg + FAy + FBy Vandrette reaktioner:

Ill. 74▲

ΣFx = 0 = -FAx + FBx Moment om punktet A: ΣM = 0 = -Fg * l½ + FBy * l1

De lodrette reaktioner: ΣFy = 0 = -Fg + FAy + FBy De vandrette reaktioner: ΣFx = 0 = -FAx + FBx Moment om punktet A: ΣM = 0 = -Fg * l½ + FBy * l1 – FBy * le Ill. 75▲


FACADE SYSTEM

DESIGN

Ill. 88▲ Facadesystemet på kollegiebebyggelsen lever i kraft af skodderne, som den enkelte beboer selv indstiller. Dermed skabes en foranderlig facade som får sit eget liv. Fællesrummenes forskydninger udgør et større statisk element i kollegiets fremtoning, som fint integrerer sig i den samlede bebyggelses arkitektoniske udtryk. I fællesrummene implementeres en defineret grad af eksponering, som tillader omgivelserne at få et indblik i beboernes fælles liv.

36

For at bryde op med den traditionelle svalegang, anvendes den indvendige glasfacade til at skabe et varierende facadeforløb, som ligeledes giver visuel kontakt.


Delkonklusion

DESIGN

Kollegiet er designet ud fra en vision om at give beboerne et frit valg mellem privathed og fællesskab. Ved at designe forskellige værelser med egne faciliteter; et mindre køkken, toilet og bad, og samtidig skabe adgang til et fællesareal med TV-stue og køkken, er dette opfyldt. Til hvert fællesrum er tilknyttet 18-26 beboere for bedst at udnytte pladsen. Visionen for værelserne har været at skabe spændende og varierende rumligheder på få kvadratmeter. Derudover er værelserne designet som moduler, der indgår i et samlet system. Dette er gjort med varierende niveauer i værelserne, og ved en sammensætning af værelsesmoduler som giver et regulært volumen. Kollegiets samlede udformning består af to parallelle og forskudte stokke, bestående af værelsessystemer. Fællesrummene er skudt ortogonalt ind gennem stokkene, så der skabes fri passage imellem dem, samt en visuel kontakt fra fællesrummene til gangarealerne og ud til Vesterbro.

37


konklusion Der er i dette projekt arbejdet med at udfordre opfattelsen af et byrum ved at skabe et grønt, bakket terræn, som giver associationer til sydlandske bjerglandsbyer; et billede der ikke umiddelbart passer til Danmark eller Aalborg. Graden af offentlighed i byrummene gradueres igennem området grundet bakkens hældningsforløb og vil have indvirkning på hvilke aktiviteter, der naturligt vil opstå i omgivelserne. Byplanen er skabt med et ønske om at få stedets funktioner, til at dele og indtage byrummet i et udflydende tidsrum (jf. døgnskema), hvilket resulterer i et varieret og livligt miljø. Der er skabt en bilfri zone ved at lægge vejforløbet langs jernbanen og udnytte arealet under bakken til parkering. Dette typologi- og landskabseksperiment har resulteret i en anderledes idyllisk bydel, hvor der er gjort plads til kultur- og naturoplevelser.

KONKLUSION

Det primære byrum er sports- og kulturcenteret og dets omkransende plads. Ved at give visuel eller direkte forbindelse hertil, skabes en lokal identitet for de omkringliggende bebyggelser. Efter mørkets frembrud vil bygningen stå og ulme i sine omgivelser og blive et lysende centrum for det nye Sygehus Nord område.

38

Kollegiet er med sine varierende beboere med til at opnå den ønskede diversitet, som er gældende for hele området. Lejlighederne er forskellige, med hver deres kvaliteter. De skaber et entydigt strukturelt system, der kan aflæses i facaderne. Kollegiets endelige udformning afspejler den urbane typologi, så dette integreres i området. På samme måde som sports- og kulturcenteret og teaterpladsen er kollegiet med til at indbyde og lyse stedet op. På mange måder afspejler arbejdet i den lille skala de parametre, der er arbejdet med i den urbane skala. Det skal i kollegiet være muligt at trække sig tilbage, men det er samtidig vigtigt, at det åbner op og giver liv og karakter til området. Derved opstår en form for kommunikation mellem området og kollegiet. Værelserne, som er fysisk adskilt fra fællesrummene danner rammen om den private sfære, mens fællesrummene giver mulighed for at tage del i et fællesskab. De store

udsyn i både værelser og fællesrum forbinder kollegiet visuelt med byen. Samtidig får omgivelserne indblik i livet og aktiviteterne på kollegiet, og kan døgnet rundt registrere den menneskelige tilstedeværelse i området.


REfleksion og vurdering

Den bebyggelsestype valgt i projektet er den åbne karré, hvor den typiske karrés indelukkede semiprivate rum i stedet gøres mere åbent og indbydende. Ligeledes har der været fokus på gode og interessante boligforhold i et bakket landskab. Denne sammensætning skaber store rum med åbne pladser, hvilket står i kontrast til det oprindelige ønske om en tæt bebyggelse. Den tætte bebyggelse i området eksisterer kun i kraft af at parkeringsarealet regnes med. I dette tilfælde vægtede trafik-, og parkeringskonceptet tungere end antal boliger. Dog er der stadig arbejdet med at optimere antallet af boliger. Igennem designprocessen har det været et ønske at skabe differentierede pladser og rum i området. Der er dog ikke udarbejdet detaljering af disse rum, og det har derfor ikke været muligt at vurdere, hvorvidt der er skabt den variation der ønskes. Styrende for hele processen har været visionen om at skabe et sydlandsk bakkelandskab midt i Aalborg. Men efter projektets afslutning er det tydeligt at denne vision er blevet brugt mere til inspiration til at skabe bebyggelsen, end som en egentlig vision for området. Det vil, grundet et andet klima og en anden kultur, ikke være muligt at skabe en sydlandsk landsby i Danmark. Til gengæld er der skabt en dansk terrasseby, som er tilpasset det danske klima. Løsningen præsenteret i rapporten skaber en bagside på bebyggelsen, der forstærker den i forvejen eksisterende barriere skabt af jernbanen. Bagsiden er forsøgt bearbejdet i løsningsforslaget, idet der er skabt en gangbro over jernbanen samt en sti, der løber i bebyggelsens fulde længde. Hasseris, som ligger på

den anden side af jernbanen, vil dog visuelt og til dels fysisk være afskåret fra området. Dette modarbejder tanken om, at området skal fungere som bindeled mellem midtbyen og boligområderne. Bygningen ud mod Vesterbro er i dette projekt fjernet for at gøre konceptet mere gennemgående og samtidig åbne området op for resten af byen. Denne beslutning medfører dog også, at Vesterbros gennemførte funkisudtryk ødelægges. I forbindelse med udarbejdelsen af kollegiet har et af designparametrene været, at der skal være en logisk sammenhæng mellem værelserne, fællesrummene og selve kollegiet. Dette system afspejles i brugen af moduler. For at skabe yderligere sammenhæng kunne der have været arbejdet med niveauer i fællesrummene ligesom gjort i værelserne. I arkitekturskalaen er forholdet mellem fællesskab og individ et af de styrende principper i designprocessen. Kollegiet er et forsøg på at balancere imellem de to. Efter projektets afslutning skal det dog diskuteres, hvorvidt denne balance er opretholdt. Værelserne er blevet afskåret fysisk fra fællesrummene og nogle ligger desuden med lang afstand til fællesrummene. Derfor er det ikke sikkert, at den overordnede vision om et stærkt fællesskab på kollegiet kan opfyldes. Det har været et ønske, at kollegiet skulle åbne op for omgivelserne via transparente facader. Dog kan offentlighedens nysgerrighed være med til at bryde den private og semiprivate zone kollegiets beboere har i henholdsvis værelse og fællesrum.

Reflektion og vurdering

Hovedgrebet i det urbane design er at fjerne biltrafikken fra området og lave parkering under et hævet terræn, for derved at skabe et grønt cykel- og fodgængervenligt bælte. Udover det, er der arbejdet med at skabe et hjerte for området – et identitetsskabende element. Dette koncept er det primære produkt af designprocessen, og det er derfor en mulighed at udarbejde bebyggelsen på flere forskellige måder. Der kunne således arbejdes videre med flere forskellige bebyggelsesscenarier.

39


Kildefortegnelse Litteratur 01. http://sustainablecities.dk/da/actions/interviews/hvad-kendetegner-en-baeredygtig-by sidst besøgt 2011.05.27 02. http://aakwww.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Kommuneplanrammer/Midtbyen/Vestbyen/1.3.O5.htm sidst besøgt 2011.05.20 03. http://www.italiantourism.com/news04.html sidst besøgt 2011.05.27 04. http://www.romanhostels.com/guide/auditorium-parco-della-musica/ sidst besøgt 2011.05.27 05. http://www.auditorium.com/it/auditorium/renzo-piano sidst besøgt 2011.05.27 06. Farvel til kollegiet, Weekendavisen, 06.01.06 07. DK Arkitektur, 51. årgang, 7, november 2007, Tietgenkollegiet 08. http://www.itu.dk/da/Om-IT-Universitetet/IT-Universitetets-bygning sidst besøgt 2011.05.27 09. PHKs slides: lecture3_2011 og lecture4_2011 10. Teknisk Ståbi 18. udgave Kap. 2,5 og 3,2 11. http://www.kulturhuse.dk/vis_hus.asp?hovedmenu=dkkhusene&vishus=true&id=987 sidst besøgt 2011.05.27 12. http://fm3.dk/Videndeling/VidendelingVindm4-brug-faerre-m2.html sidst besøgt 2011.05.27 13. http://www.kulturhuse.dk/vis_hus.asp?hovedmenu=dkkhusene&vishus=true&id=987 sidst besøgt 2011.05.27

Illustrationsliste 1: http://www.deis.unical.it/itw2009/excursions.html sidst besøgt 2011.05.27?? 2: Egen Illustration

KILDER

3: Eniro.dk

40

4: Egen Illustration 5-7: Egen Illustration 8: Eniro.dk 9: Eniro.dk og egne billeder 10-11: Egne Illustrationer 12: Case, Paraco Della Musica: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Parco_della_musica.jpg sidst besøgt 2011.05.26


13-38: Egne Illustrationer 39:http://www.regionmidtjylland.dk/psykiatri+og+social/sociale+tilbud/voksne/udviklingsh%C3%A6mning/ stormly/om+os/historie sidst besøgt 2011.05.27 40: http://www.bedfordaudubon.org/seasons/winter/index.html sidst besøgt 2011.05.27 41: http://www.metteogfrank.dk/mettes/?m=200905 sidst besøgt 2011.05.27 42: http://www.kvv73.dk/Billedserie/mit_Vaerloese/Vaerloese_billeder.htm sidst besøgt 2011.05.27 43: http://www.ohiodnr.com/tabid/4811/Default.aspx sidst besøgt 2011.05.27 44: http://us.fotolia.com/id/1898552 sidst besøgt 2011.05.27 45: http://stampall.com/catches-clotures-en-bois-blanc-pour-terrasse/ sidst besøgt 2011.05.27 46: http://www.varbak.com/billeder/gr%C3%A6s-fotos sidst besøgt 2011.05.27 47-48: Egne Illustrationer 49: http://www.fotolia.com/id/5588043 sidst besøgt 2011.05.26 50: http://www.panoramio.com/photo/3476074 sidst besøgt 2011.05.27 51: http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/article1041839.ece sidst besøgt 2011.05.27 52: http://da.henninglarsen.com/media/113555/IT_University_In01.jpg sidst besøgt 2011.05.27 53: http://da.henninglarsen.com/media/113535/IT_University_Ex02.jpg sidst besøgt 2011.05.27 54-70: Egene Illustration 71: http://abelona.dk/Skifer_i_Gr.htm sidst besøgt 2011.05.27 73: http://www.dipity.com/tickr/Flickr_woodgrain_carpentry/ sidst besøgt 2011.05.27 74-88: Egne Illustrationer

KILDER

72: https://www.estreetplastics.com/v/vspfiles/images/acrylic-plexiglass-sheet-ca.jpg sidst besøgt 2011.05.30

41


Appendix

Urb

Bebyggelsesprocent

St. 1.etage 2.etage 3. etage 4. etage 5. etage I alt

Service i kvm 6.240 1.200 980

Erhverv i kvm 1.125 9.460 1.050 225

8.420

11.860

Samlet beboelsesareal Samlet areal for området Bebyggelsesprocent Parkeringen indregnes i bebyggelsesprocenten idet, den ligger over jorden. Udregning af parkeringsbehov viser, at, at der er behov for 11.200 kvm parkering. Derved bliver det bebyggede areal i alt: 51.265 kvm

APPEndix

Det ønskede bebyggede areal på 51.960 kvm er fundet ud fra de to bebyggelsesprocenter på 125%

42

Bolig i kvm

Kollegium i kvm

3.585 5.715 3.570 2.185 730 15.785

4.083

51.960 kvm 36.490 kvm 142,40 % i Gåsepigekvarteret på 10800 kvm og 150 % i Reberbanen på 25640 kvm. Denne adskillelse er dog ikke overholdt, og bebyggelsesarealet er blevet spredt ud over hele området. Dette giver en samlet bebyggelsesprocent på ca. 142% Den samlede bebyggelsesprocent er fundet ved at sammenlægge bebyggelsesarealer, og sammenligne med det samlede areal for området.


Nærbane og vej plan N

Trappe, bredde 1500mm

15000mm

Rampe, bredde 4000mm

3200mm

Elevator

2600mm

Perron, bredde 5350mm

Ill. 76▲

Nærbane og plan snit Højde, rampe 6000mm Gelænder 1000mm Konstruktion 500mm

Elevator 2600mm Perron 5350mm

Elevator 2600mm Jernbane 8650mm

Vej Cykelsti Vej 2300mm 2750mm 2750mm

Ill. 77▲

Rampelængde grundplan 72000 mm, med en hældning på 70 promille (1:14)

43


Parkeringsberegning Til udregning af parkering er det valgt, at parkeringen indgår i bebyggelsesprocenten. Der for skal dette areal også indgå i beregningerne af p-behovet.

Hvor A er det samlede areal, B arealet af boliger, E arealet af erhverv, S arealet af service og P arealet af parkering. Fra Aalborg kommunes parkeringsnormer ved vi: Bolig

½ p-plads pr. bolig

1 p-plads pr. 100 m2 1 p-plads pr. 4 boligenheder 1 p-plads pr. 4 værelser 1 p-plads pr. 10 normerede pladser, 80 børn pr. 800 m2 Dagligvarebutik, salgsareal 1 p-plads pr. 25 m2 Dagligvarebutik, øvrigt areal 1 p-plads pr. 50 m2 Kulturcenter 1 p-plads pr. 8 siddepladser, 0,25 siddepladser pr. m2 * Restaurant 1 p-plads pr. 20 siddepladser, 5 siddepladser pr. 20 m2 Øvrige butikker 1 p-plads pr. 100 m2 *Der sammenlignes med Aalborg Kongres- og Kulturcenter, som har 0,25 siddepladser pr. m2 Erhverv Kollegium Hotel Dagsinstitution

Derudover skal de 150 p-pladser der fjernes fra pladsen erstattes. Ud fra disse p-normer kan der opskrives en formel for det nødvendige parkeringsareal. Først udregnes dog en gennemsnits værdi for nødvendig p-areal pr. kvadratmeter bolig og service. Da bolig og erhverv kan dele p-pladser, fraregnes de p-pladser som erhvervet har behov for. P-areal pr. m2, bolig: Vi ved at en p-plads optager 25 m2 og vi regner med at en gennemsnitsbolig er på 70 m2. P-areal pr. m2, service: Ud fra p-normerne findes et gennemsnit på

APPEndix

Derved kan p-arealet beregnes således.

Dette indsættes i: A = B + E + S + P

44

Nu indsættes K som variabel, således at:

.


l

B = 0,55K, E = 0,30K og S =0,15K, hvor K er summen af B, E og S Nu kan følgende ligning opstilles og K udregnes i det A = 51.960m2.

Nu kan arealerne regnes:

0 Derved bliver parkeringsarealet

Da, der regnes med at hver parkeringsplads i gennemsnit skal bruge 25 m2, bliver antallet af parkeringspladser.

Hertil tillĂŚgges erstatning for de 150 p-pladser der nedlĂŚgges i forbindelse med byfornyelse. Derved bliver parkeringsbehovet 575 parkeringspladser.

Appendix

er

45


APPEndix

Brandveje

Brandveje

46

Ill. 78â–˛


Parkering

Ill. 79â–˛

Appendix

N

47


Ark Lejl. Type A

Plan A 1 : 50 1625

3800

Section A

Section A

3850

2150

Section B1

2500

APPEndix

3300

1500

Snit A 1 : 50

48

Ill. 80▲


Plan B1 1 : 50

Lejl. Type B1

2195 1905

3800

Section A

Section B1

Section B1

6000

2700

Appendix

3300

Snit B1 1 : 50

49

Ill. 81â–˛


Plan B2 1 : 50

Lejl. Type B2 6000

Section B2

Section B2

3800 1905

2195

3300 2600

APPEndix

Snit B2 1 : 50

50

Ill. 82▲


Plan BB

6000

1 : 50 Lejl. Type BB

Section BB

Section BB

ction B2

7600

3125

2195

3805

2600

3300

Appendix

Snit BB 1 : 50

51

Ill. 83▲


Plan AA

1 : 50

Lejl. Type AA 3325

7600 2150

2345

Section AA

Section AA

2500

3300

APPEndix

1500

3925

52

Snit AA

1 : 50

Ill. 84▲


Dimensionering af bjælker

Dimensionering er foretaget på tre centrale bjælkeelementer i kollegiebyggeriet. Konstruktionstræ C18 er benyttet til elementer A og B.

Beregningsgrundlag: -

konsekvensklasse: 2 anvendelsesklasse: 1

dvs, at regningsmæssige styrketal bliver iht. EC1 og EC5

f m,d 

f m,k

M

0,6  k mod , hvor  M  1,35   0   3  1,35  1  1 =1,35 og k mod   0,8

( P) (M )

Materialedata: Træ C18

og fv,k = 3,0 MPa

Appendix

fm,k = 18 MPa

53

og fc,90,k = 3,5 MPa


og E0 = 9000 MPa Last: egenlast: g = 0.6 kN/m2 (incl. bjælke) nyttelast: q = 1.5 kN/m2 Beregninger og resultater for bjælkeelement A er vist. For bjælkeelement B og C er kun resultaterne vist. Bjælke A: Længde (l):

3250 mm

Højde (h):

300 mm

Bredde (b):

150 mm

Centerafstand (c):

3800 mm

Anvendelsesgrænsetilstand:

APPEndix

Nedbøjning ved egenlast:

54

Nedbøjning ved variabel last:


lastvarighed kdef til bestemmelse af den totale nedbøjning umax,g for permanent last og umax,q for permanent samt variabel last. -

ѱ2 = 1,0 og kdef = 0,6 for permanent last ѱ2 = 0,3 og kdef = 0,6 for variabel last i bolig

Den totale samlet nedbøjning umax,g for egenlast g og umax,q for nyttelast q bliver

Den samlede nedbøjning for permanente og variable laster, umax:

Den højeste acceptable værdi for nedbøjning for egenlast og variabel last:

Appendix

erne

Da bjælken regnes i anvendelsesklasse 1, fås følgende faktorer fra EC5 for lastandel ѱ2 og

Nedbøjningen for egenlast og variabel last er acceptabel. Den totale samlet nedbøjning u3 for nyttelast q bliver

55


Den højeste acceptable værdi for nedbøjning for variabel last:

Nedbøjningen for variabel last er acceptabel.

Brudgrænsetilstand: Bjælken undersøges i brudgrænsetilstand i lastkombination for permanent last, og mellemlang last: pd   G  g k   Q  q k,1

dvs, regningsmæssig last pd Permanent last:

pd = 1,0gc

APPEndix

Mellemlang og permanent last:

pd = 1,0g + 1,5q

Regningsmæssige brudmoment Md bliver

56

Permanent last:


Mellemlang og permanent last:

Bøjningsspænding: Regningsmæssig bøjningsspænding σm,d

Hvor Permanent last:

st: Den højst acceptable værdi for bøjningsspændingen, for permanent laster:

Bøjningsspændingen for den permanente last ligger inden for det acceptable.

Højst acceptabel værdi for bøjningsspændingen, for mellemlang og permanent last:

Appendix

Mellemlang og permanent last:

57


Bøjningsspændingen ligger inden for det acceptable. Forskydningsstyrke: Den retningsmæssige forskydningsstyrke undersøges i en bjælkehøjdes afstand, 300mm fra understøtningen. Permanent last:

Mellemlang og permanent last:

Regningsmæssig forskydningsspænding τ,d

Permanente laster:

APPEndix

Den maximalt acceptable forskydningsspænding for permanente laster:

58

Forskydningsspændingen ligger inden for det acceptable:


Mellemlang og permanent last:

Den maximalt acceptable forskydningsspænding for mellemlang og permanent laster:

Forskydningsspændingen ligger inden for det acceptable: Med et antaget vederlag på 60 mm bliver den regningsmæssige trykspænding σc,90,d vinkelret på fibrene: Permanent last:

Forskydningsspændingen ligger inden for det acceptable

Mellemlang og permanent last:

Appendix

Den maximalt acceptable forskydningsspænding for permanent last:

59


Den maximale acceptable forskydningsspænding for mellemlang og permanent last:

Forskydningsspændingen ligger inden for det acceptable.

Bjælke B: Længde (l):

2450 mm

Højde (h):

300 mm

Bredde (b):

150 mm

Centerafstand (c):

3800 mm

Anvendelsestilstand: Den totale samlede nedbøjning for permanente og variable laster, umax: Den højeste acceptable værdi for nedbøjning for egenlast og variabel last:

APPEndix

Nedbøjningen for egenlast og variabel last er acceptabel.

60

Den totale samlede nedbøjning u3 for nyttelast q bliver Den højeste acceptable værdi for nedbøjning for variabel last: Nedbøjningen for variabel last er acceptabel.


Brudgrænsetilstand: Bøjningsspænding: Regningsmæssig bøjningsspænding σm,d Permanent last: Højst acceptabel værdi for bøjningsspændingen, for permanente laster: Bøjningsspændingen ligger inden for det acceptable. Mellemlang og permanent last: Højst acceptabel værdi for bøjningsspændingen, for mellemlang og permanent last:

Bøjningsspændingen ligger inden for det acceptable.

Forskydningsstyrke: Forskydningsstyrken undersøges i en bjælkehøjdes afstand, 300mm fra understøtningen. Regningsmæssig forskydningsspænding τ,d Permanent last: Den maximale acceptable forskydningsspænding for permanente laster: Forskydningsspændingen ligger inden for det acceptable.

Mellemlang og permanent last:


Den maximale acceptable forskydningsspænding for mellemlang og permanent laster:

Forskydningsspændingen ligger inden for det acceptable:

Med et antaget vederlag på 60 mm bliver den regningsmæssige trykspænding σc,90,d vinkelret på fibrene: Permanent last:

Den maximale acceptable forskydningsspænding for permanent last: Forskydningsspændingen ligger inden for det acceptable:

Mellemlang og permanent last:

Den maximale acceptable forskydningsspænding for mellemlang og permanent last:

Forskydningsspændingen ligger inden for det acceptable.

APPEndix

[09. PHKs slides]

62

[10. Teknisk Ståbi 18. udgave Kap. 3,2]


Snit af væg og vindues samling i 1:10

å

Ventileret hulrum Vindtæt lag

Ill. 85▲

Appendix

Ståloverlægger

63


Vindtæt lag

APPEndix

Ventileret hulrum

64

Ill. 86▲


Brandceller, sektioner og flugtveje

Ill. 87â–˛

Appendix

N

65



Slopes