Page 1

g r o b r e d n ø S 2017 .EU

En fremtid som et

“En tysker er en tysker,

OKTOBER 2011 /

smukt alderdomsh

jem? ler det er nu” Minority Zoo

uanset om det er 1864 el

SPECIAL ISSUE

countryside metropolis 152 Candidature for the title of European Capital of Culture in Denmark

78 90 168


4

Guimar達es 2012


Sønderborg2017 KANDIDATBY CYPERN 2017

Europæiske KULTURhovedstæder 2007-2016

UMEÅ 2014

Turku 2011 Tallinn 2011

STAVANGER 2008

RIGA 2014

Aarhus

Vilnius 2009

SØNDERBORG 2017 LIVERPOOL 2008

ESSEN 2010 MONS 2015 Luxembourg 2007

Wrocław 2016

Plzen 2015

Košice 2013

Linz 2009

Maribor 2012

DONOSTIA-San Sebastián 2016

Marseille 2013

Pécs 2010

SIBIU 2007

Istanbul 2010

Nicosia

PAFOS

CYPERN 2017 Limassol

/


6


Kære læser

V

elkommen her til et indblik i vores by og vores region. Her fra rådhuset i Sønderborg kan vi se over på Dybbøl Banke, hvor der engang blev udgydt så meget blod. Heldigvis har vi nu lagt stridighederne bag os, og det dansk-tyske samarbejde er i god udvikling. Nu er det ikke krigsfanfarerne, der lyder, men tonerne fra fælles musikarrangementer, og selv mindedagen for Slaget på Dybbøl 18. april 1864 kan vi være fælles om. Til gengæld har vi nu nogle helt andre udfordringer, nemlig at sikre, at Sønderborg ikke bliver slået i kampen mod storbyerne, der suger de unge og veluddannede til sig og på længere sigt måske også vores virksomheder og eksistensgrundlag. Vi hører til det, der nedsættende kaldes Udkantsdanmark, og ja, vi ligger i udkanten af Danmark, og vi er ikke en storby. Men vi kan noget andet – og vi kan det især, når vi samarbejder med nabokommunerne og henover grænsen med vore tyske naboer i Schleswig. Det vil vi gerne vise med denne ansøgning. I de to år, den har været undervejs, er tusindvis af borgere blevet aktivt involveret, alene kandidaturen har skabt stor optimisme og stolthed. Og vi vil så gerne arbejde videre. Det vil vi gøre under alle omstændigheder, men bliver vi Europæisk Kulturhovedstad, vil det være i en helt anden skala. Vi synes, at Europa har chancen nu for at få en kulturhovedstad, der kan være til inspiration for andre mindre byer og regioner, som deler skæbne med vores. Vi skal åbne os ud mod Europa og verden og i samspil skabe fremtiden. Vi skal tænke nyt og anderledes – over grænser – såvel mentale som fysiske. Og vi vil gerne invitere Europa og verden ind for at tage del i dette. God læselyst. Vi håber, at I får lyst til at komme og opleve Sønderborg.

Aase Nyegaard Borgmester i Sønderborg

/


8


/


10


/


12


/


14


/


16


/


18


/


20


/


22


/


24


/


26


/


28


/


30


/


SKAB PRODUKTIVE GRÆNSERUM 034 HÅB, DRØMME og ØNSKER

076

Sønderborg er en by med rige traditioner og stærke fællesskaber, og trods dens lidt afsides placering er stoltheden til at få øje på. Især efter at ambitionerne i de seneste år er skruet op med byggerier, projekter og planer i verdensklasse. Der sker noget – også henover grænsen, men der skal ske mere, for vi står overfor en række akutte udfordringer.

UDFORDRINGER OG DILEMMAER

32

040

1

2

Jorden er fed i Sønderborg-området, og lønningerne er i årtier rullet støt ind fra de store produktionsvirksomheder. Men det har også været en sovepude. Den unge generation søger mod storbyerne og vender ikke tilbage - den ældste generation fylder mere og mere. Området kan ikke længere have nok i sig selv og må indstille sig på, at der er en verden udenfor. Rundt om os og på den anden side af grænsen er der andre sprog og kulturer, som det faktisk kan være berigende at lære at kende.

3

4

LÆRTE LEKTIONER På få timer led Danmark et frygteligt nederlag, da preusserne indtog Dybbøl Banke ved Sønderborg den 18.april 1864. Det blodige slag, hvor Danmark mistede en tredjedel af sit landområde, og de efterfølgende verdenskrige præger den dag i dag nationalkarakteren og forholdet til Europa og verden. Men vi må lære af historien - tage fat på traumerne og gøre det fristende og naturligt for alle at bevæge sig over grænsen.

088


120

ET EUROPÆISK LABORATORIUM FOR GRÆNSEEKSPERIMENTER I Sønderborg-området har Danfoss-grundlæggeren ”Mads Patent” været et forbillede i flere generationer, og her er mange eksempler på folk, der tænker skævt og får succes med et nicheprodukt. Det er en kunst – og ved at føre kunsten og kulturen ind i alle samfundets sektorer kan vi blive bedre til at tænke nyt – tænke ud over grænser. Det er bydende nødvendigt, for det er det, vi skal leve af i fremtiden. Sådan er det for både grænselandet og Europa.

5

7

6 FREMAD MOD EN COUNTRYSIDE METROPOLIS Det kunstneriske koncept for 2017 og de aktiviteter, der vil finde sted i årene op til, er struktureret ud fra den forandringsproces, som Sønderborg vil gennemløbe de kommende år – nemlig fra udkantsområde til countryside metropolis. Vi vil tilføre Sønderborg og grænselandet både radikal vækst og en sjæl, og via vores kulturelle entreprenørånd vil vi skabe en countryside metropolis.

208

152

KULTUREN HELE KOMPASSET RUNDT Sønderborg Kommune er begyndt på en strategiproces, der skal føre til en ny kulturstrategi – Kulturkompasset 2020. Denne understøtter Sønderborgs vision om at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017. Chefen for kommunens Center for Kultur, John Bøgelund Frederiksen, fortæller her om Kulturkompasset.

/


I de seneste år er der opstået en helt anden opbakning til samarbejde over grænsen. På tysk side kan jeg mærke det – ikke mindst i erhvervslivet. Vores region udgør en snitflade mellem Centraleuropa og Norden. Det giver synergi, og vi kan lære meget af hinanden. Grænselandet rykker i øjeblikket! Det var aldrig sket for bare ti år siden. Simon Faber

34

SIMON FABER Simon Faber tiltrådte i 2011 som den første danske overborgmester i den tyske by Flensburg. Det vakte opsigt, at en kandidat fra det danske mindretals parti kunne sætte sig for bordenden i byen, der i midten af 1800-tallet var Danmarks tredjestørste by, men hvor kun hver femte borger i dag er dansk og tilhører det danske mindretal. Der er altså også mange tyskere, der har stemt på Simon Faber, og han mener selv, de ser en mulighed i et styrket samarbejde mellem Flensburg og det sydlige Danmark. “Det var aldrig sket for bare 10-20 år siden. Da var grænsekampen der endnu, og mange havde tænkt: Nu skal vi altså sørge for, at Flensburg bliver ved med at være en tysk by og ikke bliver for dansk. Det er man så småt ved at komme over. Nu kan man se det som en merværdi.” Simon Faber er 44 år og er vokset op udenfor Flensburg. Hans forældre er tyske, men valgte at sætte ham i dansk børnehave. Bagefter kom han i dansk skole og tog også sin videregående uddannelse i musikvidenskab i Danmark, ligesom han er gift med en dansk kvinde fra Tønder.


Nord og syd for grænsen har vi en fælles historie. Vi var hertugdømmet Slesvig, og før de nationale konflikter blev der talt sønderjysk, plattysk, frisisk, højtysk og rigsdansk side om side. Dengang var den kulturelle mangfoldighed naturlig, og det var en region præget af globalt udsyn. Det er det, vi nu i Sønderborg, Sønderjylland og Schleswig finder tilbage til som en styrke. Syd- og Nordslesvig kan spejle sig i en fælles vision, og det er præcis, hvad Sønderborg og grænseregionen har brug for: En fælles vision og fælles ambitioner om at skabe vækst! Stephan Kleinschmidt

STEPHAN KLEINSCHMIDT Stephan Kleinschmidt er 34 år, initiativtager til Sønderborgs kandidatur, eneste repræsentant for det tyske mindretal i Sønderborg Byråd og formand for kultur- og erhvervsudvalget. På grund af sit tilhørsforhold til det tyske mindretal blev han i en periode i aviserne kaldt ”den forkerte kulturudvalgsformand” af oppositionens politikere. “Det afspejler blot tingene som de var i min barndom”, siger han: “Jeg kan huske, at nogle altid mente, at vi skulle spille ”Tyskland mod Danmark”, når vi spillede fodbold. Og skældsord som pølsetysker fløj gennem luften i hobetal og ramte altid hårdt.” Stephan Kleinschmidt er vokset op i Rinkenæs ved Sønderborg. Hans far er fra Flensburg, og moren er fra en af Sønderborgs gamle teglværksfamilier. Han har gået i tysk børnehave, tysk skole og tysk gymnasium, og han har både tysk og dansk statsborgerskab.


SKAB PRODUKT GRÆNSERUM 36

SØNDERBORG 2017


TIVE

1


Min yndlingsgrænse blandt alle adskillelsens utiltalende fænomener. Smuk. Den løber langs søer fulde af fisk, og den skiller græsenge ad, hvor danske og tyske får går rundt og grubler over, hvad der mon gør dem forskellige - uden at finde svaret... Befolkningen kender forskellene og høster nu om stunder frugterne af deres samarbejde Siegfried Lenz, tysk forfatter om den dansk-tyske grænse,

Si eg

fri ed

Le

nz

Die Welt, august 2004

38

V

i vil omdanne historiens

Grænseregioner som

Vi vil være et europæisk

grænser til produktive

Sønderborg og Sønderjylland-

laboratorium, hvor der

grænser. Grænserne mellem

Schleswig har særligt gode

eksperimenteres med grænser

det danske, det tyske og det

betingelser for at stimulere

af enhver art. Danskerne og

europæiske. Grænserne mellem

kreativitet. For borgerne er

tyskerne deler en lang fælles

det europæiske og det globale.

her vant til hele tiden at skulle

historie om krig og fred, om

Grænserne mellem land og by.

forholde sig til det anderledes

ekstrem nationalisme og vilje

Grænserne mellem generationer,

og fremmede. De konfronteres

til fredeligt naboskab, og nu

og grænserne mellem kultur,

hver eneste dag med værdisæt

skal de for alvor forsones.

viden og økonomi.

og kulturelle præferencer, der

Politisk samarbejdes der hen

adskiller sig fra deres egne,

over grænsen, men borgerne

Grænser adskiller og skaber

og det tvinger dem til at se

mangler. De skal mobiliseres

forskelle. Men de indeholder

tingene fra flere perspektiver,

til at skabe fremtidens

også betingelserne for

hvis ikke hverdagen skal ende

grænseland, og i samspil

innovation, for kun hvis der

i konflikt. Denne evne til at

med Europa skal vi udvikle et

eksperimenteres i grænsefeltet,

tænke i utraditionelle baner

produktivt grænserum fyldt med

kan vi skabe noget nyt og

for at få enderne til at mødes

kreativitet og skaberkraft. Det

fremadrettet.

er forudsætningen for enhver

dansk-tyske grænseland skal

form for kreativitet. Den vil

omdannes fra et udkantsområde

vi mobilisere for at skabe

til et vækstcentrum. Men det

fremtidens Sønderborg.

skal bevare forbindelsen til de særlige livsformer, der karakteriserer landdistrikterne, og udvikle et berigende samspil mellem land og by.


Vi er klar – nu. Det er nu, viljen

For os er svaret klart: Vi har i

og optimismen er til stede, så det

hele Europa brug for at blive

er nu, vi skal i gang. Det handler

mere globale i vores tankegang.

ikke kun om os, men også om

Det kræver, at vi udvikler

Europa, for vores kandidatur

vores kulturelle intelligens,

er et redskab til sammen med

forstået som evnen til at

Europa at kaste et kritisk blik

navigere på tværs af mentale

på det gamle kontinent og den

og fysiske grænser, og vores

aktuelle krise. Den krise, som

kreative kapacitet, så vi bruger

Europa oplever i økonomien, i

verdens mangfoldighed som

det sociale liv og ikke mindst

en ressource i stedet for at

i værdierne. Hvad vil Europa?

anskue den som et problem.

Hvilken vej skal vi gå?

Ingen steder er potentialet for denne udvikling større

end i kontinentets mange grænseregioner.

Europas merværdi opstår først og fremmest i grænseregionerne Markus Pieper, EU-kommissær for budget, Flensborg Avis, 8. juli 2011

1 /


- bliver mere derborg – især bymidten Jeg drømmer om, at Søn iggenhed ved bel flot en an k. Vi har såd spændende arkitektonis af meget rre er bybilledet præget vand og natur, men desvæ eksempler på i nge ma itektur. Det er der ark el ion dit tra og elig ked borg. på størrelse med Sønder Sydeuropa – også i byer

J a n J a c ondbigs e n ,

I 2030 håber jeg, at Søn derborg har fået ramme rne til, at alle børn og unge får gode muligheder for at dyrke deres sport og idræt, sel v om det ikke lige er fod bold og håndbold. Det kunne være i form af store mu ltihaller med mange muligheder. Som mor til atletikbørn føler jeg virkelig, at de rette rammer mangler.

ko nt or as si st en t

se lv st æ

Sønderborg er virkelig kommet godt med, når det gælder teater og musik. Men jeg kunn e godt ønske mig, at vi i fremtiden får nogle bedr e kunsttilbud. Vi har mange små gallerier og udst illinger, men jeg drømmer om et stort sted med skift ende udstillinger, der appellerer til det brede publikum .

40

et om 20 år, skal byerne Hvis jeg skal bo i områd kan godt lide at bo ikke vokse for meget. Jeg anden og smiler hin der et sted, hvor folk ken n jeg tror, det er til hinanden på gaden. Me noget for de unge – altså nødvendigt, at man gør ud. Ellers tror jeg ikke, giver dem nogle flere tilb . man kan holde på dem her

K a ri n a L y t h je , so ci al rå dg iv er

B en dt se n , B er it R in gg aa rd pl ej er sk e ns io ne re t sy ge pe

M a j- B r it t L a u r s en

R a s m u s K id m ek S ør en s en , au to m

Det er vigtigt, at Sønderborg-området i 2030 er et sted bygget op omkring nogle fælles værdier, og hvor alle . bidrager til fællesskabet ikle udv t ker sik t Vi skal hel os og være åbne for ting ide udefra, men uden at sm k. væ arv tur kul vores egen de hol at ved pel em For eks fast i vores små teatre og bevare de små skoler, som er med til at skabe bi folkelighed og fællesska e. lokalsamfunden

P ie r n e t t e

Goba

Sønderborg skal i 2030 stadig være en by , hvor det er godt og trygt fo r både unge og gamle at bevæge sig frit rundt. Derfo r er det vigtigt, at vi gø r en masse for byens un ge, så de har noget at giv e sig til. Unge er jo også med til at skabe liv i byen på en god måde. Det ka n vi jo se med alle de stude rende, der er i byen på gr und af universitetet.


n,

Jeg drømmer om, at det ikke kun er selve Sønderborg by, der bliver et godt sted at bo, men også de mange små lokalsamfund på Als og Sundeved. De skal være en naturlig del af de aktiviteter, der planlægge s, så alt liv og butiksliv ikke øde lægges i de små byer. Så er der jo ikk e nogen, der gider at bo der mere

Håb, drømme og ønsker

M on ic a C h ri s t ia n s en , m on tr ic e

m os e

Jeg kunne godt tænke mig , at Sønderborg blev en endnu større stu dieby med langt flere uddannelser, så vi kan kon kurrere med Aarhus og København. Ellers tror jeg ikke, at vi kan holde på de unge i området. Næ sten alle dem, jeg gik på handelsskolen med, er flyttet til en af de større byer for at studer e. Det er synd.

ka ni ke re le v

ansen, H l h a D n a A ll n s v a r li g k on t r ol a

t sammen med de drøm om, at vi en La s ed m en r rd gå No g s Je slag nd kan blive et nordlige Tyskla fra hele verden lk fo or hv , ed st Et sted, t. or Sp Santa , men også et holde aktiv ferie for at r fo ts er en m ev m ko sports en række store ke tis as nt fa der er vært for e gl n. Vi har jo no eksempel triatlo og skove. nd va r, tu na øn rammer med sk

J es s ie K ræ m er ,

ej en do m sm æ gl er

as si st en t


42

HÅB, DRØ og ØNSK


ØMME KER S

ønderborg er en by med rige traditioner og stærke fællesskaber, og trods dens lidt afsides placering er stoltheden til at få øje på. Især efter at ambitionerne i de seneste år er skruet op med byggerier, projekter og planer i verdensklasse. Der sker noget – også henover grænsen, men der skal ske mere, for vi står overfor en række akutte udfordringer.

2


44

I CENTRUM VED GRÆNSEN

7

056

059

060

058

6.298 indbyggere. Dette tal placerer Sønderborg som Danmarks blot 17. største kommune. Alligevel er vores by den, der har tredjeflest beskæftigede i den kreative sektor – kun overgået af de to største byer, København og Aarhus. Samtidig er byen og den omkringliggende region fyldt med tiltag, initiativer og fællesskaber, der søger at indfri det potentiale, der ligger i grænseregionen. Byen lader sig således uden videre karakterisere af både viljen og evnen til at tænke kreativt og innovativt. Placeringen i grænseregionen er imidlertid også en placering i periferien af Danmark i forhold til hovedstaden – en placering, der med et nedsættende udtryk kaldes ”Udkantsdanmark”, og det bevirker, at innovationen ikke blot er en mulighed, men en nødvendighed. Denne erkendelse får man som sønderborger ind med modermælken, og det har man fået i mange generationer. Det er derfor, byen og regionen kan bryste sig af den særlige entreprenørånd, som er kendetegnende for området, både inden for erhverv, kultur, uddannelse og forskning.

Et markant eksempel herpå er den verdensomspændende virksomhed Danfoss, som bondesønnen Mads Clausen grundlagde i 1933, og som i dag beskæftiger over 24.000 medarbejdere. Med blandt andet den videnskabelige oplevelsespark Danfoss Universe og Mads Clausen Entrepreneur Park, der støtter nye, innovative virksomheder inden for teknologi og clean tech, er Danfoss både en frontløber og et symbol på regionens entreprenørånd. Med bygningen Alsion, der blev indviet i 2007, har byen fået et vartegn, der indkapsler fusionen mellem viden, kunst og erhverv. Her finder man blandt andet en afdeling af Syddansk Universitet, der fokuserer på uddannelser inden for grænseforskning og europæiske studier. Stedet rummer også en koncertsal i verdensklasse og er samtidig hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester, ligesom man også kan finde Mads Clausen-instituttet, der er et kraftcenter for forskning og uddannelse i brugerorienteret design, software og matematisk modellering. Endelig er det også i Alsion, at 2017-sekretariatet har til huse – side om side med både Center for Kultur og Project Zero, der arbejder for at indfri Sønderborgs ambition om at blive den


or g rb de Sø n

første danske CO2-neutrale kommune i 2029. Der er 18 år til målet skal være indfriet, og projektet er allerede godt undervejs. En lang række af grænselandets virksomheder er involveret i projektet i samarbejde med kommunen og Syddansk Universitet, fordi målet skal indfries gennem både ny viden, teknologisk udvikling, sund fornuft, holdningsbearbejdning og miljøvenlig by- og erhvervsudvikling. Satsningen på Project Zero og CO2-neutralitet har således både et økonomisk perspektiv, et samfundsmæssigt perspektiv og et kulturelt perspektiv. Det handler om at udvikle en ny økonomi, skabe arbejdspladser, viden og vækst. Og det handler om at sikre en bæredygtig samfundsstruktur og bæredygtige vaner. Alsion huser også klyngeinitiativet Lean Energy Cluster, der arbejder for at udvikle nye energieffektive teknologier og løsninger i samarbejde med virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige aktører på tværs af grænser. Initiativet skal sikre, at virksomheder får endnu bedre betingelser for at fremme innovationen, skabe nye markeder, job og økonomisk udvikling på hele energiområdet. I samarbejde med den canadisk-amerikanske stjernearkitekt Frank Gehry skal byens historiske 2 /

havnefront omdannes til et bæredygtigt område præget af enestående arkitektur, høj kvalitet og aktiviteter – og fungere som et center for kunst, forskning, arkitektur, sundhed og erhvervsliv. Området skal være en magnet for både byens beboere, tilflyttere og gæster – som et sted man gerne vil rejse til for at opleve. Gehrys masterplan blev fremlagt i 2008, og omdannelsen af havneområdet vil ske over en årrække. Der vil være forskellige bygherrer og arkitekter på bygningerne og udearealerne, som tilsammen udgør 50.000 kvadratmeter. Med folkemusikfestivalen folkBALTICA har regionen et af sine stærkeste tværkulturelle samarbejder. Festivalen har hjemsted i Flensborg og Sønderborg, og her mødes nordisk og baltisk musikkultur i et fælles, kreativt rum, der samtidig etablerer forbindelseslinjer til de nye EU-lande i øst. Den store Streetmekka-event er endnu et eksempel på regionens evne til at krydse kulturelle grænser. I Sønderborg og flere andre byer på den danske side af grænsen og i Flensburg og Harrislee på den tyske samles skatere, inlinere og BMX-ryttere i en stort anlagt dyst om at blive trick- og stuntkonge af Sønderjylland-Schleswig. Skaterkulturen er en repræsentant for entreprenørånden såvel som for evnen til at krydse grænser, om de så er fysiske, mentale eller etniske. Derfor ligger der en bred

063

064

069


Alsion, kultur og uddannelsescenter (2007)

Alssund-broen (1981)

46


Sergentskolen, tidligere marinestation (1908), bygget af kejser Wilhelm og betød en fordobling af Sønderborgs indbyggertal

Sønderborg Sygehus, taget i brug i begyndelsen af 1970’erne

Fotomontage: Patricio Soto


48

062

066

070

071

072

vifte af positive aspekter i, at regionen har åbnet for streetkulturen og byrumsidrætten og gjort byerne attraktive at engagere sig i inden for disse områder. Projektet KulturDialog sikrer støtte til aktiviteter inden for kultur, sprog, børn, unge og fritid via sin dansk-tyske netværkspulje. Initiativet er et billede på kulturtilbud, der både tages imod med kyshånd af befolkningen og bakkes stærkt op politisk. Med regionens grænseoverskridende sygehussamarbejde og akutplan er der fundet en løsning, hvor både danske og tyske hospitaler på frugtbar vis drager nytte af sit nabolands grænser. Bliver en dansker syg, kan vedkommende således blive behandlet eller opereret på et tysk hospital, såfremt dette er nærmest i en akut situation, eller hvis den fornødne ekspertise findes her, ligesom ambulancer fra den anden side af grænsen også henter patienter i Danmark. Tyskere kan naturligvis drage tilsvarende nytte af ordningen den anden vej over grænsen. Redningshelikopteren i Niebüll på den tyske side af grænsen er desuden en del af ordningen, og siden indsættelsen i 2005 har helikopteren haft over 5.000 udrykninger, hvoraf cirka hver tiende er til en ulykke på den danske side af grænsen. Med Prof. Dr. ABC har regionen iværksat et prisbelønnet initiativ (EU’s sprogpris i 2009), der

har øget motivationen for at lære nabosproget hos regionens børn og deres forældre. Tysk har ufortjent ry for at være et kedeligt sprog, mens dansk anses for at være meget svært at lære. Men de opfattelser ændrer professoren på, idet han vækker sine elevers nysgerrighed – ikke blot i forhold til sproget, men også kulturen. En grænseregion er per definition en mindretalsregion, og få steder i Europa arbejder man så aktivt og fokuseret som her på at indfri det potentiale, der ligger i regionen. Mange initiativer står naturligt i det dansk-tyskes tegn, og med universitetet og et tiltag som NytNetværk Sønderborg, der er en mentorordning for veluddannede nydanskere fra hele verden, åbnes der for de globale tankekræfter. Tiltaget vandt i 2010 den nationale integrationspris, overrakt af Kronprinsesse Mary. Byen har det som målsætning at lade internationaliseringen blive en frugtbar og inspirerende proces, hvor borgerne lærer af hinanden og ser mulighederne i at samarbejde på tværs af nationaliteter. Som det ser ud i dag, er Sønderborg kommet godt fra start i forhold til at tiltrække både internationale studerende og international arbejdskraft. Trods den begrænsede størrelse er byen hjemsted for flere end 120 nationaliteter, hvoraf næsten halvdelen er repræsenteret på universitetet.


Ved første øjekast kan det således se ud som om, alt er som det skal være i Sønderborg og den omkringliggende region. Men selv om udgangspunktet er fornuftigt – både erhvervsmæssigt, uddannelsesmæssigt og kulturelt – står vi overfor en række akutte udfordringer, som vi må og skal håndtere. Det er alvorligt, at indbyggertallet i selve byen nærmest er stagneret med en stigning på blot 5 procent over de seneste 30 år mod eksempelvis Aarhus, hvor stigningen ligger på 27 procent. Det svarer til 1.300 nye sønderborgere på tre årtier mod 67.000 nye aarhusianere. Fortsætter udviklingen, vil Sønderborgs andel af borgere mellem 0 og 65 år falde 10 procent over de næste to årtier, hvilket er et betydeligt større fald end landsgennemsnittet, mens andelen af indbyggere over 65 år vil stige med 32 procent. Uddannelsesniveauet er lavere end landsgennemsnittet, ligesom indkomsterne er 7 procent lavere end landsgennemsnittet. Af ti unge i Sønderjylland, der læser en videregående uddannelse, er der kun én, der bliver i regionen. Og ud af ti personer, der læser i en by uden for Sønderjylland, er der kun to, der vender tilbage til området. Det gør det svært for områdets virksomheder at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Lige nu mangler virksomhederne 2 /

ingeniører med specielle kompetencer, og ifølge prognoserne vil dette problem stige voldsomt i de kommende år. I 2020 vil der mangle op mod 500 ingeniører. Løses dette problem ikke, kan virksomhederne blive tvunget til at flytte tættere på storbyerne. Sker det, vil befolkningen følge efter, og dermed vil Sønderborg blive endnu mere udkant. Prognoserne viser, at, at vandringen mod storbyerne vil eksplodere i de kommende årtier. Ifølge en fremskrivning fra Danmarks Statistik vil områderne omkring København og Aarhus i 2040 have tegnet sig for 85 procent af den samlede befolkningstilvækst i Danmark. Sønderborg og Sønderjylland-Schleswig har samlet set den store udfordring, at hele regionen ligger uden for det egentlige vækstbælte i Danmark og Tyskland. Og regionen må gøre alt for at omstille sig til globaliseringens vilkår, så dens mange job indenfor industri og produktion kan blive omdannet til arbejdspladser indenfor service, viden og kultur. Som en by af relativt beskeden størrelse skal vi bygge videre på byens eksisterende fundament i forhold til borgerdeltagelse. Storbyer har masser af ressourcer at drage nytte af – herunder både økonomiske, kulturelle, infrastrukturelle og vidensmæssige – som Sønderborg af gode grunde

073

074


50

ikke kan bryste sig af. Derfor er mobiliseringen af borgerne essentiel. Borgerne skal give historien om byens og regionens trivsel ben at gå på. Deres engagement og ressourcer skal samles op og gives rum til udfoldelse, så alle oplever, at projektet i sin rod er fællesskabets. Og ved at se fællesskabet – også hen over grænsen – er de samlede ressourcer langt større. Her findes grundlaget for at skabe en bæredygtig udvikling. Endelig er grænseregionen set gennem en dansk-tysk optik endnu et godt stykke vej fra forsoning. Der er stadig sår fra den krigsplagede fortid, som ikke er helet fuldt ud. Det betyder, at grænseregionen endnu mangler den tværnationale velvilje, der skal muliggøre indfrielsen af dens kreative og kulturelle potentialer.

075

Drømmene om, hvordan Sønderborg kunne se ud om 20-30 år, mangler ikke. Heller ikke ambitionerne. Det er drømme og ambitioner om kreativitet på tværs af nationaliteter og kulturer. Om at være et centrum for fremtidens innovative teknologier og banebrydende forskning. Om et CO2-neutralt liv med mere sundhed og med naturrigdommene velbevaret. Om en by og en region, som kloge hoveder og engagerede mennesker gerne vil blive i eller flytte til og være med til at skabe trivsel i. Her skal der være en kultur, der bygger bro over fysiske såvel som mentale grænser.


52

BYEN OG REGIONEN I TAL Regionens største I Danmark (kommuner): Odense: 190.103 Esbjerg: 114.184 Vejle: 107.618 Kolding: 89.273 Sønderborg: 76.298 Aabenraa: 59.795 Svendborg: 58.714 Haderslev: 56.116 Fredericia: 50.193 Vejen: 42.801 Tønder: 39.430 (LEGOs hovedkontor, Legoland og Billund Lufthavn, landets næststørste) Billund:

26.271

I Tyskland (byer): Kiel: 239.526 Lübeck: 210.232 Flensburg: 88.759 Neumünster: 76.830 Rendsburg: 28.393 Schleswig: 24.058 Eckernförde: 22.614 Husum: 22.084


Sønderborg Grundlagt: 1256 Kommunens areal: 496,57 km2

Indbyggere i regionen

Indbyggere i kommunen: 76.298 Region Syddanmark: 1.200.227 Schleswig-Holstein: 2.834.259

BOSÆTNING Fraflytningen fra Sønderborg Kommune sker især til nabobyen Aabenraa og studiebyerne Aarhus, Odense og København samt Trekantsområdet (mellem Vejle Fjord,

De fem største danske byers indbyggertal

Kolding Fjord og Lillebælt), mens eneste mærkbære tilflytning sker fra de nærtliggende byer Tønder og Aabenraa. Godt hver niende beskæftigede i Sønderborg tager på arbejde uden for kommunen, mens mere end hver ottende

København: 1.199.234

job i Sønderborg varetages af en person, der bor udenfor

Aarhus: 249.709

kommunegrænsen.

Odense: 167.615 Aalborg: 103.545

Sønderborg by har den højeste gennemsnitlige huspris

Esbjerg: 71.576

i Sønderjylland. Fra 2006 til 2010 er huspriserne steget mindre end gennemsnitligt i hele regionen. Tendensen er dog faldende på landsplan. De unge aldersgrupper er underrepræsenterede i kommunen, og af gruppen 0-65 år er der allerfærrest af de 25-29-årige.

2 /


SUNDHED Middellevetiden for både mænd og kvinder i Sønderborg Kommune er med 78,9 den højeste i hele regionen og blandt de 15 højeste i hele landet, hvor det samlede gennemsnit ligger på 77,4 år. Udgifterne til sundhedsfremme og forebyggelse i Sønderborg Kommune er på 77 kr. per indbygger og ligger dermed langt under landsgennemsnittet på 167 kr. per indbygger.

ERHVERV I Sønderborg er der 40.000 arbejdspladser hvoraf 27.000 er private.

54 Over halvdelen af de beskæftigede i Sønderborg Kommune er ansat i store virksomheder med flere end 50 medarbejdere. Beskæftigelsesmæssigt er kommunen stærkt specialiseret indenfor erhvervsområdet energi/miljø og i nogen grad bygge/bolig.

Uddannelse De, der flytter fra kommunen efter folkeskolen, har en markant højere uddannelse end de, der bliver boende. Næsten hver sjette af dem, der forlod en folkeskole i Sønderborg Kommune i 2008, forventes ikke at få en kompetencegivende uddannelse. Sønderborg er den kommune i regionen, der har den største andel af højtuddannede inden for den private sektor.


BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2010-2030 106

104

Sønderborg

Syddanmark

Hele landet

102

100

2010 = Indeks 100 98

96 2010

2015

2020

2025

Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2010 til 2030 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

Sådan VIL BEFOLKNINGEN UDVIKLE SIG 2010-2030 - ALDERSOPDELT

0-24 år

25-64 år

65+

Sønderborg

-10%

-11%

32%

Syddanmark

-4%

-7%

46%

Hele landet

0%

-3%

46%

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2010 til 2030 i antallet af borgere i tre alderskategorier. Datakilde: Danmarks Statistik

UDDANNELSESNIVEAU 2009 Grundskole

Gymnasial udd.

Erhvervsudd.

KVU

MVU

LVU

I alt - pct.

Sønderborg

24,3

4,3

42,2

7,0

16,9

5,3

100

Syddanmark

25,6

4,7

41,4

6,5

16,8

4,9

100

Hele landet

23,3

6,3

38,3

6,2

17,4

8,4

100

Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik 2 /

2030


F

or mig – som udefrakommende - gives der tre vidt forskellige slags sønderjyder. Der er vestsønderjyder, østsønderjyder og alsingere. Det er østsønderjyderne, jeg bor iblandt, og som jeg bilder mig ind at kende, og som jeg i det følgende vil forsøge at karakterisere.

56

Det første, der slog os, da vi flyttede hertil, var sønderjydernes totale mangel på interesse for, hvor og hvad vi kom fra. Aldrig blev der spurgt ind til vores baggrund. Og forsøgte vi selv at nærme os emnet, blev blikkene fjerne og samtalen kort. Var emnet derimod sønderjyderne selv, lyste ansigterne op, og nærværet blev intenst under den oftest lange samtale, der derpå udspandt sig. Stor selvbevidsthed? Bestemt, men også stor hjertelighed og gemytlighed og åbenhed. Mange østlige sønderjyder har et eget format over sig. De er innovative og ofte visionære. Her er højt til loftet. Og en neurotiker støder man sjældent på. Dertil er selvbevidstheden for stærk. Jeg nyder det store privilegium at blive indbudt som foredragsholder i mange forskellige egne af kongeriget. Der er en verden – for ikke at sige et univers – til forskel på at være til foredragsaften i Vestjylland og i Sønderjylland. I Vestjylland kan man stå foran halvfjerds stenansigter og kun blive mødt af ét eller højst to forsigtige spørgsmål – og dog ved udgangen få et hjertevarmt håndtryk med tak for en god aften. I Sønderjylland mødes man af livlige og gemytlige og forventningsfulde ansigter. Det obligatoriske kaffebord er lystigt, grænsende til det kåde. Ingen kan som en sønderjyde læne sig indover en kaffekop. Og efterfølgende sker der ofte det, at en stovt bonde rejser sig og stiller et spørgsmål med en holdning, der syder og bobler af den underforståelse, at hvis jeg ikke giver ham et forståeligt svar, så er det ikke ham, men mig, der har et problem. I årene 1864 til 1920 blev mangen en udvikling bremset i det sønderjyske. Den grundtvigske og indremissionske vækkelse, der i 1864 stod i fuldt flor landet over, gik til dels i stå i Sønderjylland, idet befolkningen blev stærkt optaget af det nationale tilhørsforhold. Derfor er den dag i dag sønderjyske missionsfolk og grundtvigianere af en anden støbning end dem nord for Kongeåen. Og ligeledes hæmmedes fra og med 1864 udvandringen af driftige og innovative kræfter. De blev altså virksomt tilbage og skaber i dag – med en næsten ulidelig selvbevidsthed - det moderne Sønderjylland. Ulidelig selvbevidsthed? Ja, men ulideligheden dulmes, når de innovative, visionære og selvbevidste inviterer deres præst med på jagt! sognepræst, dr.theol. Anders Kingo


At lĂŚne sig indover en kaffekop


“Jeg er nærmest født på en hest” Rikke Nicolaisen, ringrider

58

R

ikke Nicolaisen var omkring et år, da hun første gang kom op på en hest. Som firefem-årig begyndte hun at ride selv.

- Jeg er nærmest født på en hest, konstaterer den 22-årige rytter. Sådan var det bare, for både hendes mor, hendes far og hendes farfar er ringridere. Hver sommer tog familien hver weekend ud til en af de ringridninger, der fra slutningen af maj og indtil begyndelsen af september holdes i områdets byer.

Nu er Rikke i lære som lægesekretær og er flyttet sammen med sin kæreste i landsbyen Kværs, og så bliver det ikke til ringridning hver weekend. Men tre-fire stykker har hun nået her i 2011 og har også været tæt på finalen. - Det er sjovt at komme ud at snakke med de andre. Jeg har veninder, jeg kender fra langt tilbage i ringridningerne. Vi holder kontakt og aftaler, om vi skal til den eller den ringridning, fortæller Rikke. Hendes far og farfar, Hans og Per Nicolaisen, hører til de mest trofaste ryttere sommeren igennem. Faren vandt i august Alssund-mesterskabet, hvor 10 ud af 14 konger fra 18 ringridninger dystede. Han havde på det tidspunkt i sæsonen vundet fem kongetitler: Holbøl, Kliplev, Tinglev, Guderup og Tandslet.Ved mesterskabet slog han en anden af egnens store ringriderkonger, Hary Clausen fra Nordals. Også Clausen-familien omtales som et ringrider-dynasti, hvor både mor, datter og sønner er kendte navne i galgerne, som banerne kaldes. Ringriderfesten i Sønderborg holdes over fire dage i og omkring første weekend i juli og samler op mod 500 ryttere, som fredag og søndag rider i optog gennem byen med marchorkestre og bagefter dyster i 22 galger – i finalen med en ring, hvor hullet bliver mindre og mindre og til sidst kun er fem millimeter i diameter. På ringriderpladsen er der også tivoli og festtelte, og i løbet af de fire dage går omkring 40.000 gæster gennem portene.


I Sønderborg er den nuværende ringriderforening stiftet i 1888 og står for den største og ældste ringriderfest i nyere tid. Sporten har rødder helt tilbage i middelalderens drabelige ridderturneringer, men konge- og fyrstehuse i 1500-tallet gjorde den kultiveret. Den blev dog først udbredt som folkesport fra midten af 1800-tallet. Det skyldtes ikke mindst, at hertug Christian August af Augustenborg i 1845 fejrede sit sølvbryllup med en ringridning, hvor cirka 450 ryttere fra hele Als deltog. Ringridning, som vi kender den i dag, er forblevet en sønderjysk specialitet med særlig udbredelse i Sønderborg- og Aabenraa-områderne. Men den fyrstelige form for ringridning mindes stadig. Ved Sønderborg Slot er der opført en historisk ringriderbane, hvor der hver torsdag sommeren igennem er gratis opvisning i historisk ringridning. Og her kan man finde Rikke blandt showrytterne – sammen med hendes far og farfar.

2 /


“…når vi ligger i et udkantsområde - så er vi nødt til at gøre mere, end andre gør” A.P. Hansen, forhenværende borgmester, formand for Sønderborg Kommunes Kunstfond. Idémand bag videns, forsknings og kulturcentret Alsion, Olafur Eliassons udsmykning af Alsion og skulpturparken Augustiana.

60

A

rne Peder Hansen – kendt som A.P. Hansen langt ud over Sønderborg og Sønderjylland som en visionær borgmester, der satte mange ting i værk i årene omkring 2000 og et lille tiår frem. Han er sjællænderen, der som ung flyttede til Sønderborg, blev ingeniør og fabrikant med egen fabrik, der fremstiller landbrugsmaskiner. Han elsker Sønderjylland og Sydslesvig i almindelighed og Sønderborg i særdeleshed. Han er opvokset med tolerance – men han er også en provokatør og drillepind. Han førte sig i 0’erne frem med ønsker om flere udlændinge til Sønderborg, der i forvejen var den mest internationale by i hele Jylland med flest udlændinge i forhold til byens størrelse.

- Jeg er opvokset i et meget liberalt og frisindet hjem. Vi havde to finske flygtningebørn boende, og den ene adopterede mine forældre. Før krigen havde vi jøder på flugt fra Tyskland boende. De blev hjulpet til Sverige, og efter krigen ansatte mine forældre tyske landbrugselever. Det var i begyndelsen af 1950’erne, men de havde allerede dengang format nok til at sige: Krigen er slut. Vi skal videre. Han er om nogen manden bag byens store center for uddannelse, forskning og kultur – Alsion. Et projekt til 700 millioner kroner. - Vi ville udvikle kommunen. Byen var jo gået i stå. Selv kajerne var ved at skride i havnen. I stedet for at få det lavet, satte man afspærring op, så bilerne ikke skulle skride i sundet. Han roser et samlet byråd for at stå sammen, når det virkelig gælder de store beslutninger som Alsion, Gehry-projektet på havnen og Project Zerovisionen om at være Europas første CO2-neutrale vækstområde senest i 2029. - Der er en helt utrolig vilje til at sætte gang i ting her i området. Det skal der også være, når vi ligger i et udkantsområde - så er vi nødt til at gøre mere, end andre gør. Modgang hærder og lutrer sjæl. A.P. Hansen kan ikke forestille sig et liv uden kunst og kultur. - Det er helt nødvendigt. Det er et behov hos mennesket. Folket vil have brød og skuespil, var det ikke sådan det hed i det gamle Romerrige.


”Vi giver vores succeshistorier videre” Bo Jensen, folkeskolelærer på Nydamskolen

S

ønderborg Kommune og det lokale erhvervsliv har et fælles ønske om at styrke interessen for klima, innovation og bæredygtighed lige fra vuggestue til ph.d. Netværket ”House of Science” er resultatet af denne drøm, og her mødes områdets naturfagsformidlere til efteruddannelse og idéudveksling indenfor de naturvidenskabelige fag. Bo Jensen er fysik- og kemilærer i folkeskolen og en del af netværket. - Hvis jeg brænder for de fag jeg underviser i, er der større chance for, at mine elever også kommer til at brænde for det. Og det er jo derfor jeg underviser – for at mine elever også skal komme til at synes, det er spændende. Formålet med ”House of Science” er blandt andet at udvikle relevante og inspirerende undervisningsforløb og -metoder, der fremmer kreativiteten og kvalificerer børn og unge til at deltage aktivt i en globaliseret verden. - For mig betyder netværket først og fremmest, at jeg har fået en større kontaktflade med andre naturfagslærere i området. Man kommer til at snakke med nogle, der gør tingene på en anden måde, og på den måde inspirerer vi hinanden. Vi giver vores succeshistorier videre og får nye impulser udefra. Det betyder også, at jeg udvikler mig som lærer. - Lige nu bliver der sat fokus på at videreudvikle

2 /

de ideer, vi er kommet med, og at videreformidle den viden, vi får gennem ”House of Science”. Formidlingen er rigtig vigtig, når målet er, at netværket skal nå ud til alle naturfagsformidlere i området. ”House og Science” er ikke et fysisk sted - ikke et hus, men en selvstændig fond. De tre parter bag initiativet er Sønderborg Kommune, den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe samt det lokale erhvervsinitiativ Project Zero.


62

”Trusted by Danfoss”. Det er et stempel, der vækker tillid verden over. Og det kan bruges af de 25 små og store virksomheder, som bor i eller er tilknyttet Mads Clausen Entrepreneur Park ved Danfoss’ hovedsæde på Nordals. Virksomhederne er primært nogle, der kombinerer mekanik, elektronik og software – såkaldte mechatronics-virksomheder.

været sit eget firma - et venture selskab med finansiel relation til Danfoss.

Danfoss-navnet hjælper også, når det handler om at tiltrække højtuddannede. Det fortæller HansErik Kiil, udviklingschef i en af entreprenørparkens virksomheder, Danfoss PolyPower, som nu har syvotte udviklingsingeniører og med produktion, salg og marketing er i alt cirka 15 ansatte.

Han har været ansat i Danfoss-sammenhæng i mere end 30 år, og det er slet ikke unormalt. Firmaet har gennem tiden haft flere end 6.000 25-års jubilarer.

PolyPower udvikler en slags kunstige muskler af gummi. Det er et elastisk materiale med metal på begge side, og når der kommer elektrisk spænding på, bevæger det sig. Senest har interessen samlet sig ved produktets muligheder som energigenerator. - Det tænkte vi slet ikke på, da vi gik i gang. Men nu er vedvarende energi blevet et stort fokusområde, siger Hans-Erik Kiil. Det begyndte for snart ti år siden.Videnskabsmanden Muhamed Benslimane var blevet ansat af Danfoss, og han gik i entreprenørparkens kælder og arbejdede med at udvikle den nye teknlogi. Cirka hver anden uge kom Jørgen Mads Clausen ned og spurgte til det. Så en dag kom Muhamed op fra kælderen og sagde: Det virker! Det var i 2006, og siden har PolyPower

Hans-Erik Kiil, udviklingschef, Danfoss PolyPower A/S, Mads Clausen Entrepreneur Park

- Så bliver spørgsmålet straks: Kan vi masseproducere? Ellers er det ikke interessant. At arbejde med afklaring af dette har været de to mest spændende år i min karriere, siger Hans-Erik Kiil.

- Her er et godt arbejdsmiljø. Man opfordres til at skifte job til andre funktioner - kulturen er, at man skal prøve at lære noget. Og det er ok at begå fejl, det lærer vi også af. Foruden at bruge trusted-mærket kan virksomhederne trække på Danfoss’ ekspertise og har fordele i blandt andet indkøb. Da parken åbnede i 2005, var hele Clausen-familien samlet, for det er en hjertesag at skabe nyt. Faktisk står det som en af Danfoss Fondens fem formålsparagraffer: ”Deltage i den regionale udvikling i Sønderjylland”. På Nordals, hvor der engang var flere end 5.000 job på Danfoss, er der nu cirka 2.000 plus godt 1.000 på Sauer-Danfoss. Slut er det dog ikke med nye arbejdspladser. Danfoss har netop åbnet en ny fabrik til produktion af invertere, som bruges til at omdanne solenergi til strøm på el-nettet.


“Kulturen er, at man skal prøve tingene af”


“Jeg vil næsten sige, at det er et europæisk projekt, der viser, hvordan vi igennem kunsten kan berige hinanden i stedet for at bekrige hinanden” Rick Towle, kunstner

I 64

begyndelsen af 1970’erne pakkede Rick Towle sin rygsæk hjemme i Boston, USA, og tog på en art dannelsesrejse til Europa. Turen gik fra kunstmuseum til kunstmuseum, og da hans bedste ven vendte hjem til Massachusetts, stak Towle tomlen i luften og blaffede til København. Han var allerede dengang som ung mand først i 20’erne fascineret af guldaldermalerne og hele Cobrabanden med Asger Jorn i spidsen. Han mødte sin senere kone der, og sammen flyttede de i 1994 til Sønderborg. - Jeg havde boet i København i næsten 20 år, og mine venner derovre kunne ikke forstå, hvad jeg ville i Sønderjylland. ”The asshole of Denmark” kaldte de det. Jeg blev nødt til at orientere mig, og jeg fik kontakt til en hel del tyske kunstnere, og i det hele taget har jeg fået et stort internationalt netværk, som jeg aldrig ville have fået i København. Det var jeg simpelthen nødt til, siger Rick Towle.

Han blev uddannet som kunstner fra Bowdoin College i USA og har levet som udøvende kunstner og underviser siden. Igennem sit arbejde blev han klar over, at der stadig i midten af 1990’erne var masser af fordomme om hinanden på begge sider af den dansk-tyske grænse. - Jeg vil sige - specielt fra danskerne. Der var virkelig blandt unge mennesker mange fordomme, og det hænger selvfølgelig sammen med historien. Men det overraskede mig meget. Jeg blev faktisk rystet, og så gik jeg i gang med et grænseoverskridende projekt med kunst og børn, fortæller Rick Towle. Han har siden 2006 gennemført mange grænseoverskridende kunstprojekter, hvor børn arbejder sammen på tværs af kulturer og sprog. Det er sket i samarbejde med tyske kunstnere og myndigheder på begge sider af grænsen. - Det har været en stor oplevelse at se, hvordan børnene kommunikerer, samarbejder og skaber forståelse igennem kunsten. Jeg vil næsten sige, at det er et europæisk projekt, der viser, hvordan vi igennem kunsten kan berige hinanden i stedet for at bekrige hinanden. Der er skabt masser af inspiration, men også venskaber, og - ja - ligefrem nogle, der er blevet kærester igennem projektet, siger Rick Towle. Det er tanken at udvikle børnekunstprojektet til også at inkludere andre kunstarter som musik, teater og dans i en børnekulturfestival frem mod 2017.


“Vi kan alle se resultaterne af den globale opvarmning, og det skal der gøres noget ved” Bent Jensen, direktør og ejer af virksomheden Linak

- Vi kan alle se resultaterne af den globale opvarmning, og det skal der gøres noget ved. Vi vil gerne som stor virksomhed gå foran og vise, hvordan det kan gøres. Det handler om at tage ansvar. Det siger Bent Jensen, ejer af Linak, en af Sønderborgs største virksomheder, som er i fuld gang med at gøre sig selvforsynende med grøn energi i løbet af blot syv år. I projektet indgår opførelse af en af Danmarks største solcelleparker, grøn fjernvarme og en 80 meter høj vindmølle med en kapacitet på 850 kW. Det bliver i tilknytning til hovedsædet i Guderup på Als, hvorfra virksomheden har udviklet sig til at blive en af verdens førende indenfor design og produktion af elektriske lineære aktuatorsystemer. Det er hæve-sænke-teknik, som man kender den fra for eksempel moderne skriveborde og hospitalssenge. Linak har meldt sig under fanerne hos ProjectZero, der udfører visionen om, at Sønderborg-området skal være CO2-neutralt senest i 2029. - Vi sætter også en ære i at være med til at booste ProjectZero som et fantastisk udviklings- og brandingprojekt for hele Sønderborg-området. Desuden er det god markedsføring af Linak, især på det tyske marked, hvor en stærk grøn profil er et godt virksomhedsbrand, siger Bent Jensen. ProjectZero opnåede en helt særlig anerkendelse i foråret 2010, da det blev tildelt EU Sustainable Energy Award 2010. Ved prisoverrækkelsen blev de mange kvaliteter ved ProjectZero fremhævet. 2 /

Tilgangen, metoden og styringen af projektet er i særklasse og kan bruges som mønsterprojekt for andre regioner i Europa. Sønderborg er på vej mod nullet og har senest søsat energirenoveringsprojektet ZERObolig med støtte fra Fornyelsesfonden og Vækstforum Region Syddanmark. Projektet skal skabe både grønne job og klimakloge løsninger gennem energirigtig renovering af områdets 18.800 private boliger. 40 procent af områdets energiforbrug går til private boliger. Mere energirigtige boliger vil derfor bidrage kraftigt til visionen. Og der er også et program for virksomhederne.


- Jeg er stolt af, at det lykkedes. Det har været alle kræfterne værd. Vi har mødt skepsis undervejs – også på det politiske niveau, men vi sagde til hinanden i bestyrelsen, at hvis projektet bare var godt nok, så ville det lykkes. Sådan siger Bo Jonø, der igennem fem år som frivillig stod i spidsen for et stort halprojekt i Fynshav – en by med knap 900 indbyggere midt på østkysten af Als. Og det er et helt specielt projekt, den nye hal – eller Kultur- og Idrætscentret Diamanten, som navnet lød ved indvielsen i august 2010.

66

Sportshallen, som lå der i forvejen, var som cirka 1.400 andre idrætshaller i Danmark, bygget i 70’erne og var ved at være nedslidt. Samtidig var der i området for lille kapacitet til den sport, der var i gang, og idrætsforeningen, som Bo Jonø var formand for, begyndte at tale med kommunen om, hvad der kunne gøres. Kommunen så, at Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden søgte et demonstrationsprojekt for ombygning af sportshaller. Bo Jonø skrev en ansøgning, og hallen i Fynshav blev valgt. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, og mens vinderen, arkitekt Chris Thurlbourne, var i gang med skitserne, blev der holdt en række workshops, som alle borgere i Fynshav var inviteret med til. På

et tidspunkt efterlyste byrådet, at projektet skulle have mere bæredygtighed i forhold til energi og handicapforhold. - Vi dannede en arbejdsgruppe, og så blev bæredygtighed en meget vigtig brik. Det viste sig at være afgørende i forhold til de bevillinger til byggeriet, der senere blev givet af byrådet, at vi dermed blev et led i klimastrategien ProjectZero og kunne bruges som et demonstrationsprojekt, siger Bo Jonø, som dog også kom på en større opgave, end han og de øvrige frivillige nogensinde havde forestillet sig. I en lang periode fyldte projektet ligeså meget som et deltidsjob. - Der skulle holdes mange møder med eksperter, men det var samtidig utroligt spændende, siger Bo Jonø, der også efter færdiggørelsen er stillet op mange gange, når ministre, arkitektfirmaer og andre er kommet til Fynshav for at se hallen, som også af EU er udpeget til demonstrationsprojekt. Nu, da hallen er i drift, har Bo Jonø overladt formandsposten til en anden, og han glæder sig over, at centret bliver brugt rigtigt meget til både de gamle og nye aktiviteter. - Det er et center, hvor man kan gøre ALT muligt. Borgerne i Fynshav har været med fra begyndelsen, og det er virkelig deres center. Det har også stor betydning for byens udvikling, for eksempel er centret et modargument i den debat, som byrådet nu har om en ny skolestruktur, hvor nogle mindre skoler står til lukning. Og lukker skolen, vil mange andre aktiviteter jo også dø ud.

KULTUR- OG IDRÆTSCENTRET DIAMANTEN, FYNSHAV Hallen er opført i lavenergiklasse 1 med solceller, solvarme, varmepumpe og et avanceret ventilationsanlæg. Den bruger kun halvdelen af energien i andre bygninger, og så er den arkitektonisk interessant og indrettet fleksibelt og multifunktionelt efter nutidens brugere, som i højere grad efterspørger individuel sport end holdsport.


“Bæredygtighed blev en meget vigtig brik i udvidelsen af vores sportshal” Bo Jonø, forhenværende formand for halprojekt i Fynshav

2 /


“Augustenborg - historisk slot med fremtiden åben” elleve år har der hvert år i august været populærklassisk udendørskoncert ”En søndag på Als” i slotsparken, og foreningen Kultur i Syd har taget parken i brug til megakoncerter med rocknavne som Eric Clapton og Roger Waters. 68

B

lot syv kilometer fra Sønderborg ligger Augustenborg, der har navn efter hertugslottet og hertugslægten i byen. Det nuværende slot er opført i 1770-1776 i senbarokstil og er opkaldt efter hertuginde Augusta. Her fandtes før De Slesvigske Krige en slags underafdeling til det danske kongehus i København med tætte forbindelser ud i Europa. Den sidste hertug på slottet, Christian August II af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, støttede slesvig-holstenerne i Treårskrigen (18481850), som blev vundet af Danmark, hvorefter han og hans bror flygtede sydpå. Efter slottet blev overtaget af preusserne i 1864, blev det indrettet til kvindeseminarium, og efter Genforeningen, i 1932, blev det sindssygehospital. Det er stadig psykiatrisk hospital, men antallet af sengepladser er gennem årtier skåret drastisk ned, og Region Syddanmark har besluttet at flytte de resterende funktioner væk fra Sønderborg-området fra 2013. Regionen leder nu efter investorer, som vil overtage de historiske og fredede bygninger med park. I de senere år har det psykiatriske hospital gradvis lukket op for offentlighedens adgang. Musikalske læger har taget initiativ til offentlige cafékoncerter med klassisk musik i slottets havestue, hvor patienter står for serveringen i pausen. I de seneste

Bag slottet, tæt ved skoven, ligger Palæet, som blev bygget af hertug Frederik Christian I fra 1786 til 1788 til datteren Louise Christine Caroline. Efter hendes død i 1815 blev palæet indtaget af enkehertuginde Louise Augusta, der også havde titel af prinsesse som kærlighedsbarn af dronning Caroline Mathildes og kongens livlæge Struense, der endte med at blive anklaget for landsforræderi og henrettet. Louise Augusta boede i palæet fra 1820 og indtil sin død i 1843, og hun var et kunstnerisk og flamboyant menneske, der elskede fest og ballade og omgav sig med smukke officerer, noble herrer, kunst og masser af heste, hunde, aber og papegøjer. I nyere tid har palæet været beboet af overlæger på sygehuset, og det har været brugt som fritidshus af patienterne, men kom til sidst til at stå tomt. Så for fem-seks år siden opstod den idé i Sønderborgs kunstkredse at gøre palæet til et nyt kulturcentrum, ja, at gøre hele slotsområdet til et kunstmekka med gallerier, værksteder, filmskole og kunstefterskole. Første skridt blev taget med åbningen i forsommeren 2009 af et skulptur- og kunstcenter i og omkring palæet, som blev lejet af Sønderborg Kommune. Centret fik navnet Augustiana efter en konkurrence blandt borgerne. Der er store ambitioner om at gøre Augustiana til et kulturelt kraftcenter og et omdrejningspunkt for mere kulturliv på tværs af den dansk-tyske grænse, og der skete et gennembrud i maj 2011


med åbningen af en udstilling med akvareller, skulpturer og grafik af den tyske nobelpristager Günter Grass og med kinesisk samtidskunst. Denne udstilling var kommet i stand i kraft af samarbejde med Kunstwerk Carlshütte ved Rendsburg kun godt 100 kilometer fra Sønderborg. Det er et samarbejde med et stort potentiale for Augustiana. Kunstwerk Carlshütte ejes og drives af erhvervsmanden Hans-Julius Ahlmann, ACO Group i Büdelsdorf, som har stærke familiemæssige rødder i Syddanmark og Sønderborg. Ahlmannfamilien har i flere generationer støttet kulturlivet, og efter jernstøberiet i Carlshütte blev nedlagt i 1997, har Hans-Julius Ahlmann omdannet industriområdet på 80.000 kvadratmeter til et offentligt kulturområde med både indendørs

2 /

og udendørs billedkunst, teater og musik. Hver sommer holdes NordArt-udstilling, senest med 250 udvalgte samtidskunstnere fra hele verden, og i 2011 er Kunstwerk Carlshütte blevet hjemsted for Schleswig-Holstein Musik Festival, som også hver sommer har koncerter i Sønderborg. Hans-Julius Ahlmann og hans kone Johanna er begejstrede for visionen om Sønderborg med SønderjyllandSchleswig som Europæisk Kulturhovedstad, og de fremhæver, at Rendsborg har tætte historiske og mentalitetsmæssige forbindelser til Danmark, som ofte bliver overset. Samarbejdet med Kunstwerk Carlshütte er centralt i et præprojektforløb, som Sønderborg Kommune har skitseret for palæet og Augustiana med henblik på at gøre det til et regionalt og transnationalt


70

udflugtsmål. Nu drives kunst- og skulpturcentret som privat galleri af Kim Nørballe med opbakning af Sønderborg Kommunes Kunstfond og en venneforening med forhenværende rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi Else Marie Bukdahl som formand. Hvad skæbnen bliver for Augustenborg Slot er stadig uvis. I begyndelsen af 2011 skød Region Syddanmark en idékonkurrence for anvendelse af Augustenborg Slot i gang, og midt i januar blev der holdt borgermøde med 300 deltagere om fremtiden for slottet. Konkurrencen løber indtil udgangen af 2011. Indtil videre er der blandt andet kommet forslag om indretning af slottet til hospice eller hotel, og Museum Sønderjylland foreslår, at det bliver en afdeling af Eremitagemuseet i Vinterpaladset i Sankt Petersborg på samme måde som det er sket i Holland, hvor et stort bygningskompleks fra 1600-tallet er indrettet til Hermitage Amsterdam med åbning i 2009. De etablerede kunstnere i Sønderborg som helhed ser et akut behov for initiativer, der kan skabe opmærksomhed og trække yngre kunstnere til egnen. Den forholdsvis store gruppe i befolkningen, der er beskæftiget i kategorien ”kreative erhverv”, udgøres først og fremmest af ingeniører, og gode rammer og muligheder til nye kunstnere på egnen er afgørende for, at vækstlaget i kunstmiljøet kan holdes i live og blomstre.


”Det er meget fremsynet af lokalsamfundet at have så store og visionære ambitioner. Jeg er glad for, at jeg kan sætte min signatur på dette projekt” Frank Gehry, canadisk-amerikansk arkitekt

Han er altså 82 år, men stadig en af verdens allerstørste og mest nyskabende arkitekter. Canadieren Frank Gehry, der i en menneskealder har boet i USA, har tegnet ikoniske bygninger i Los Angeles og Brooklyn, New York. I Barcelona, Bilbao og Seattle – og snart i Sønderborg. Her har han allerede afleveret sit største projekt i Vesteuropa – en masterplan for Sønderborgs gamle industrihavn. Det bliver en helt ny bydel tæt ved havet med boliger, kontorer, cafeer, restauranter, hotel i 18 etager, et Urban Square med grønne områder, flydende tennisbaner en bystrand og en kunsthalle, der alene koster 350 millioner kroner og har fået byrådets blå stempel med tilsagn om økonomisk støtte til driften. Selve kunsthallen har Frank Gehry også leveret en tegning til. - Det er spændende for mig at designe et nyt byrum, som giver plads til en stor variation af aktiviteter, indenfor både fritids- og forretningsliv, som gør det til en attraktiv destination for lokale borgere såvel som turister, siger arkitekten. Frank Gehry fornemmer også en stor lokal opbakning til projektet. - Jeg synes, det er meget fremsynet af lokalsamfundet at have så store og visionære ambitioner. Jeg er glad for at jeg kan sætte min signatur på dette projekt, siger han. En bred vifte af fagfolk og indflydelsesrige personer i den danske kunstverden var ved præsentationen af masterplanen på Alsion i Sønderborg begejstrede over, at en provinsby har så store ambitioner. Både formanden for Ny Carlsbergfondet, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, administrerende direktør Kent 2 /

Martinussen, Dansk Arkitektur Center, og arkitekt Jan Utzon roste projektet. - Men vi skal ikke være benovede ud over alle grænser over, at Gehry deltager. Vi har noget at tilbyde ham, og han har noget at tilbyde os. Om det bygges i København eller Sønderborg har ikke stor betydning. Danmark er én stor by, hvor en del af den hedder København. Det er jo bare to timers kørsel i rask tempo, sagde Hans Edvard NørregårdNielsen. Jan Utzon roste byens drømme for den nære fremtid: - Jeg kan virkelig mærke, at der er noget i luften. At der sker noget her i Sønderborg.


“Børnene får en sjov oplevelse, og så lærer de sprog” Claus Sax Hinrichs, sprogklovn og pædagog

K

asus og kasserollebøjninger. Der, die, das… Sådan husker mange voksne danskere tysktimerne i skolen. Og dansk er heller ikke nemt for udlændinge - slet ikke udtalen. 72

At danskere i Sønderjylland generelt skulle være stærke til tysk, er efterhånden en sandhed med modifikationer. Så hvis man ikke er vokset op med begge sprog for eksempel i et af mindretallene, så er kommunikationen henover grænsen besværlig. Sproget er en af de mest bastante stopklodser for det daglige samarbejde. Men en mand med stor rød næse, laboratoriekittel og hinkestensbriller turnerer rundt i grænselandet og gør noget ved det hos den helt unge generation. Det er professor doktor ABC, som dukker op i børnehaver, hvor de sproglige nybegyndere skal hjælpe ham med at finde det andet sprog. Han er nemlig frygtelig glemsom. - Det elsker de. Børnene får en sjov oplevelse, og så lærer de sprog. Vi synger også en sang på det sprog, de ikke kender, siger professoren, der til daglig hedder Claus Sax

Hinrichs, er diplompædagog og har optrådt som klovn i 20 år. - I Sønderjylland-Schleswigs regionskontor fandt man ud af, at der slet ikke fandtes et sprogtilbud til børn – det findes ellers til alle andre alderstrin, og så fandt jeg på professor doktor ABC, fortæller Claus Sax Hinrichs, som fra 2005 nåede rundt til 40 danske og tyske børnehaver. Bagefter har der været et forløb på skoleniveau for 1., 2. og 3. klasser. Det blev gennemført i samarbejde med universitetet i Flensburg, som udviklede nyt undervisningsmateriale. Fra efteråret 2011 er det igen børnehavebørn, der skal på jagt efter fremmede gloser og gøres nysgerrige, så de får lyst til at lære dansk eller tysk som fremmedsprog, når de bliver større. Projektet med den skøre professor fik i 2009 EU’s sprogpris, og for nylig er det af Europa Kommissionen udpeget som et ud af 11 fyrtårnsprojekter med flersprogethed i grænseregioner. Det betyder, at Claus Sax Hinrich nogle gang vil blive fulgt af nysgerrige voksne fra London og Bruxelles, når han ifører sig sin hvide kittel og klovnesko og besøger en børnehave. Der kommer også forespørgsler fra Polen, Frankrig, Sverige og Norge. Så det er meget muligt, at professoren skal klones for at komme rundt til alle grænseregionerne.

Professor doktor ABC er et projekt i programmet Kulturdialog – tidligere kaldet Kulturbro/Kulturbrücke, der er finansieret af det danske kulturministerium, det slesvig-holstenske statskancelli, Region Syddanmark og EU’s Interreg 4-program


”Ikke siden New York har jeg oplevet hverdagen så international” Camilla Karlsen, journalist, om at flytte fra hovedstaden København til Sønderborg

- Noget at det første, der slog mig i Sønderborg, var den friske luft og naturen. Helt anderledes friskt end i New York eller København, hvor jeg har boet. Det siger journalist Camilla Karlsen, der er flyttet fra København til Sønderborg for at arbejde i en stor virksomhed: - Og lige med det samme fik jeg i Sønderborg en meget international hverdag. Ikke siden New York har jeg oplevet hverdagen så international. I København møder du udlændinge, men snakker mest med dine venner. I Sønderborg bliver du i fritiden en del af mange udlændinges hverdag, hvor du går ud. Og jeg har efter kort tid fået venner fra Rumænien, Chile, Nepal, USA og Tyskland. - Mange af mine venner i hovedstaden orienterer sig mod byer som New York, London og Berlin. Det er søde steder, men det er jo ikke hele verden, som ligger der. I Sønderborg er det globale bare en del

NytNetværk i Sønderborg har til formål at få jobtilflyttere til at falde til og skabe sig en karriere i regionen. Netværket tilbyder at give nydanskere med videregående uddannelse indsigt i værdier og normer på det danske arbejdsmarked - og dermed få dem i job. Frivillige erhvervsaktive danskere med stærke netværk er tilknyttet som mentorer. Netværket blev 2. november 2010 hædret med den danske ”Integrationsprisen 2010”, som blev overrakt af H.K.H. Kronprinsesse Mary for en imponerende 2 / indsats, der tager fat i den enkeltes behov og gør Sønderborg til en attraktiv arbejdsby.

af hverdagen, og om vi snakker dansk eller engelsk, lægger jeg knapt mærke til. Og så tror jeg, at vores nærhed til grænsen gør, at det ikke betyder så meget, om man er i Sønderborg eller Flensburg, og så kan vi jo også lige smutte til Hamburg. Som tilflytter har Camilla Sønderborg som inkluderende.

Karlsen

oplevet

- Jeg begyndte at undersøge, hvilke netværk der findes, og fandt frem til NytNetværk Sønderborg. Her tales engelsk og ikke dansk. Sådan er det bare. På universitetet og de globale arbejdspladser er sproget engelsk. Og sidder vi i Sønderborg på café og er blandt udenlandske venner, er sproget hele aftenen og natten igennem engelsk. I København var man tilbøjelig til at skifte til dansk.


“Jeg føler mig bedre forberedt til et job i en international virksomhed” Michael Munday, dansk studerende, og Katalin Horvath, rumænsk studerende

74

- Sønderborg har et helt anderledes internationalt studiemiljø end nogen andre steder i Danmark – det kan slet ikke sammenlignes, fortæller studerende Michael Munday. Campus i Sønderborg er den eneste campus med flere udenlandske studerende end danske. Michael er flyttet til fra Midtjylland for at tage bacheloruddannelsen Innovation and Business på Syddansk Universitet. - Her foregår al undervisningen på engelsk. Og det, at vi er sammen fra forskellige kulturer, giver nogle spændende diskussioner både i og udenfor undervisningslokalet. Jeg føler mig bedre forberedt til et job i en international virksomhed, end hvis jeg tog en almindelig dansk uddannelse med danske medstuderende.

- Men sproget var lidt en udfordring i begyndelsen - mest fordi alle ikke var lige gode til engelsk. Det kunne godt gøre gruppearbejdet lidt tungt. Katalin Horvath er også en del af det internationale studiemiljø i Sønderborg. Hun er fra Rumænien og i gang med uddannelsen Fashion Design på designskolen. - Jeg rejste til Danmark, fordi her er mere fokus på praktikken i designstudiet, og fordi skolesystemet er meget mere afslappet end i Rumænien. Det kan jeg godt lide. Jeg oplever, at alene det at være i et andet land giver nye indtryk og ny inspiration, og jeg har fået rigtigt mange venner her. Både Michael og Katalin har haft let ved at skabe relationer i en ny by. - Det er let at finde nogen, man har noget tilfælles med, fordi her er så mange forskellige nationaliteter. Der var en kort periode lige i starten, hvor folk havde lidt tendens til at finde sammen med dem fra deres eget land. Da virkede det lettere at gruppere sig med dem, man kunne tale sit eget sprog med. Men det er gået over. Nu er vi venner på kryds og tværs afhængig af vores interesser. Mine nærmeste venner er en blanding af danskere, tyskere og ungarere, fortæller Michael.


“Alle i teaterbestyrelsen skal virkelig brænde for sagen og knokle for det” Johannes Heesch, formand for Sønderborg Teaterforening

S

ønderborg Teaterforening tog i begyndelsen af september hul på en ny sæson med et repertoire, som efter dens eget udsagn er det mest internationale og det bedste nogensinde – både i højden og i bredden. For eksempel kommer i julemåneden den russiske Tartastans Statsopera med ”Nøddeknækkeren”. - Det er en trup med over 100 medvirkende, og selv om vi får udsolgt, vil det give underskud, siger teaterforeningens formand, Johannes Heesch. Foreningen gør det alligevel, for den vil mere end at præsentere sikre publikumstræffere. Der skal være kvalitet i programmet, som denne sæson består af 29 forskellige forestillinger med i alt 35 opførelser – et budget på cirka fem millioner kr. Sæsonprogrammet har flere forskellige forestillinger, end de professionelle landsdelsscener i Odense og Aarhus kan præstere. I oktober er teaterforeningen vært for Den Jyske Opera, som slår sig ned i en hel uge i Alsion og øver med Sønderjyllands Symfoniorkester til premieren på Verdis ”Trubaduren”, og her vil gymnasieelever og andre unge blive inviteret til en lukket generalprøve og først få en introduktion til stykket. Det er også planlagt, at samtlige 7.klasser fra folkeskolerne i Sønderborg inviteres til en af sæsonens forestillinger. - Det er jo sparetider i skolerne, og de kan ikke selv gøre den slags, konstaterer teaterformanden. I det hele taget arbejder Sønderborg Teaterforening meget på at få unge i teatret, og forud for nogle forestillinger er der forløb, hvor skuespillere kommer ud på skolerne. Desuden giver foreningen billetter til socialt udsatte familier gennem kommunens socialforvaltning.

2 /

Gennem de seneste år har teaterforeningen haft stor fremgang og sælger nu op imod 20.000 billetter per sæson til publikum i hele Sønderjylland og syd for grænsen. Det skyldes ikke mindst den nye koncertsal i Alsion, som har gjort det muligt at præsentere store musikforestillinger. At det overhovedet kan lade sig gøre med det store udbud af teater i Sønderborg skyldes, at de ni medlemmer af teaterforeningens bestyrelse – og ofte også deres ægtefæller - yder et enormt stykke frivilligt arbejde. Men bestyrelsen mangler ikke folk: - Nej, mange vil gerne være med – også selv om jeg advarer dem på forhånd: Alle i teaterbestyrelsen skal virkelig brænde for sagen og knokle for det, og det gør de også, siger Johannes Heesch. Som indfødt alsinger og med 35 års bagage som journalist og redaktør på den lokale avis er Johannes Heesch ikke i tvivl om, at området har en meget engageret befolkning. Det kommer blandt andet til udtryk i antallet af frivillige foreninger, som runder de 700 i Sønderborg Kommune.


“Her tager man selv ansvar for sit samfund” Melissa Sevelsted, medlem af Broager Frivillige Brandværn

76

- Jeg vil gerne være med til at gøre noget for mit lokalsamfund. Det betyder meget for mig, at jeg kan se tilbage på mit liv, og se, at jeg har hjulpet andre. Jeg kan godt lide ideen med det frivillige brandværn – her tager man selv ansvar for sit samfund. Melissa er et af de nyeste medlemmer af Broager Frivillige Brandværn. Hun er også den eneste kvinde. I Sønderjylland er der en lang tradition for, at nærmest hver eneste lille flække har sin egen forening med frivillige og ulønnede brandfolk. Et brandværn baseret på frivillige er noget helt særligt for Sønderjylland. I det øvrige Danmark består brandvæsenet af lønnede brandfolk.

- Jeg er en pige, der gerne vil have et kick. Jeg har lige afsluttet min boksekarriere og er blevet træner i stedet for, så nu skal der nye udfordringer til. Min søster er uddannet brandmand, og jeg synes, det lød spændende, så da jeg hørte i radioen, at der manglede frivillige, meldte jeg mig ind. I Sønderjylland er der 73 frivillige brandværn med i alt ca. 1.670 frivillige og ulønnede brandfolk, der sætter liv og lemmer på spil for at redde andre menneskers liv og hjem. Ud over brandslukning og redning af menneskeliv spiller brandværnene en vigtig rolle i det lokale foreningsliv. - Jeg bliver færdiguddannet brandmand i 2012, men er allerede nu med i det sociale liv i klubben til fastelavnsfest, sommerfest, julefest og så videre. Når vi holder fester, er det for hele familien – med børn og det hele. Jeg er lige flyttet 14 km. udenfor Sønderborg til den lille by Broager, så det er også en rigtig god måde at få nye relationer på. Ideen med et frivilligt brandkorps opstod i Frankrig og byerne i Tyskland overtog ideen. Dengang var Sønderjylland tysk, og derfor kom det også frivillige brandværn her. Traditionen fortsatte, da området blev dansk. EU har netop bevilget penge til, at danske og tyske brandmyndigheder kan hjælpe hinanden på tværs af grænsen ved brande, ulykker og katastrofer.


“Der er en tradition for, at hvis ideen er rigtig, timingen ligeledes, og de rette ildsjæle tager fra, så lykkes projekterne” Erik Randel, tidligere chefredaktør på Jydske Tidende og JydskeVestkysten og redaktør på Berlingske

Sønderborg er historien om humlebien, der ikke burde kunne flyve. Men den gør det bare alligevel. Det mener Erik Randel, tidligere chefredaktør på det regionale dagblad Jydske Tidende og JydskeVestkysten og redaktør på det landsdækkende dagblad Berlingske Tidende. Han er født og opvokset i Sønderborg, og derfor har han med stor kærlig og kritisk interesse fulgt byen også i sine mange år i Aalborg, København og nu Kolding. Det overrasker ham derfor ikke, at så relativt lille en by kandiderer til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. - Jeg noterer mig en næsten fanatisk ildhu og en visionær tilgang til konkurrencen med et genialt tankesæt: Grænselandet og at udfordringer og problemer ikke løses med magt eller våben, men med gensidig respekt – og ikke mindst med humor og godt humør. Det er jo en del af alsingernes dna, siger han. Han appellerer til, at Sønderborg undgår at lege kulturel storebror overfor de andre byer nord og syd for grænsen. - Sønderborg skal være stolt, men ikke for meget, siger Erik Randel. Han peger på, at Sønderborg sjældent har fået noget foræret. Byen har kæmpet, og han mener, at ildsjælenes formåen er symptomatisk for området. - Byen fik en handelshøjskole, en lyntogsforbindelse, et særligt kontor i Boligministeriet for at få bygget på Als. Jydske Tidende gik i brechen for at bevare Sergentskolen og fik den formelt og reelt flyttet tilbage fra Odense. Senest så vi den alsiske kraft i Alsion-projektet med universitet og koncertsal, siger han. - Så der er en tradition for, at hvis ideen er rigtig, 2 /

timingen ligeledes og de rette ildsjæle tager fra, så lykkes projekterne. Der er tradition for en stor deltagelse og en forrygende debat forud for realiseringen af den slags store projekter, siger Erik Randel. Han nævner et andet eksempel på, at umiddelbart umulige projekter kan lykkes. - Det fik øjnene til at glippe – også på mig – da Stephan Kleinschmidt som medlem af det tyske mindretal for nogle år tilbage blev dansk kulturudvalgsformand i Sønderborg. Hjemmetyskerne plejede ”kun” at besætte politiske topposter i mere tekniske udvalg. Men Kleinschmidts ildhu, åbenhed og baggrund er jo nærmest realiseringen af den vellykkede integration eller Zweiströmigkeit, som skulle være hele grænselandets sang. Godt sekunderet af Flensburgs nye dansksindede overborgmester, Simon Faber – og Istedløven er igen på plads i Flensburg. Min sjæl, hvad vil du mere?


78

Udfordringer og dilemmaer


ordringer emmaer J

orden er fed i Sønderborg-området, og lønningerne er i årtier rullet støt ind fra de store produktionsvirksomheder. Men det har også været en sovepude. Den unge generation søger mod storbyerne og vender ikke tilbage - den ældste generation fylder mere og mere. Området kan ikke længere have nok i sig selv og må indstille sig på, at der er en verden udenfor. Rundt om os og på den anden side af grænsen er der andre sprog og kulturer, som det faktisk kan være berigende at lære at kende.

3


80

EN FREMTID SOM ET SMUKT ALDERDOMSHJEM?

I

dag hører Sønderborg til det, der i Danmark nedsættende kaldes ”Udkantsdanmark”. Det er områder, som typisk lider under økonomisk afmatning, et lavt uddannelsesniveau og ”braindrain” – en flugt af de kompetencer, der ellers kunne sætte skub i regionen. Og Sønderborgs placering mellem millionbyer i både Danmark og Tyskland gør ikke problemet mindre. Med til at spænde ben for udviklingen er også de mærker, Sønderborg og den omkringliggende region stadig har efter sin krigsplagede fortid. Den endelige forsoning mellem danskere og tyskere er endnu ikke opnået. Dette afføder en række konkrete udfordringer og dilemmaer, som regionen er nødt til at acceptere og håndtere for at sikre den vækst, der skal holde den i live.

Den tabte generation Det er afgørende, at en by er attraktiv for unge borgere, så de har lyst til at være i byen og bidrage til dens fortsatte eksistens. Det kniber det med i Sønderborg. Med de 25-29-årige som den dårligst repræsenterede aldersgruppe (af de 0-65 årige) i kommunen kan man tale om ”den tabte generation”. Oveni den økonomiske krise kan man derfor tilføje en social krise. Det bidrager i praksis til ”brain-drain”, at byen simpelthen drænes for de unge talenter, som repræsenterer nytænkning, kreativitet og innovation, og sideløbende med det faldende antal unge forventes det, at antallet af ældre vil stige med en tredjedel over de næste to årtier. Selv om Sønderborg har forholdsvis mange uddannelser, er det de store uddannelsesbyer som Aarhus, Odense og København der trækker, når de unge har fået studenterhuen på. Det kan være en


nødvendighed for at få den ønskede uddannelse – og det kan være af sund nysgerrighed efter storbyen. Så de unge bliver også tilskyndet til at rejse ud og hente inspiration og viden udefra. Men senere må de – eller andre uddannede – meget gerne rejse mod syd og slå sig ned. Det er der alt for få, der gør i dag, og derfor er det nødvendigt at tænke nyt.

En region i recession Indbyggertallet i Sønderborg er faldende. Efter blot at være steget med halvandet tusinde på tre årtier er det de forgangne tre år lige så stille begyndt at falde. Holder prognoserne, vil det falde støt i de kommende år. Færre indbyggere betyder færre skatteydere og dermed færre midler til at opretholde et bæredygtigt samfund. Udviklingen betyder færre job i produktionen. Under finanskrisen mistede cirka 1.500 jobbet i Sønderborg-området, mange er dog igen i arbejde, og to år efter er det anslået 500 arbejdspladser, der er tabt. Nogle har forladt området eller har omstillet sig til en anden sektor, og flere end før pendler ud. Med et lavere uddannelsesniveau og en 7 procent lavere gennemsnitsindkomst end for landet som helhed har området en udfordring i at omstille sig. 3 /

Mens indbyggertallet i Sønderborg falder, går det brat nedad på Nordals, hvor Danfoss har sit hovedsæde, og hvor der tidligere var stor produktion. Nordborg – kommunens næststørste by - har på fem år mistet cirka 516 af 7.246 indbyggere – en tilbagegang på 7 procent. Et alment boligselskab stod i januar 2011 med 230 tomme lejligheder ud af 1.500 på Nordals. Selskabet river derfor blokke ned og forvandler nogle af dem til mere moderne rækkehuse. Byrådet i Sønderborg Kommune har desuden besluttet at igangsætte ”Projekt Nordborg”, hvor udfordringerne skal tages op.

Omstillingen fra industrisamfund til videnssamfund For Sønderborg som helhed er nødvendigheden af at omstille sig til globaliseringen og vidensamfundet kommet som et slag. Produktionsarbejdspladser skal lynhurtigt forvandles til viden- og servicearbejdspladser. I Sønderborgs største virksomheder, Danfoss og Linak, gav finanskrisen anledning til omstruktureringer og trimning, som gjorde, at der


82

året efter igen var flotte overskud. Men mange, der tidligere var ansat i produktion, skal have efteruddannelser og omstilles til andre sektorer. Også af den grund har byen brug for at ruske op i gamle vaner og tænke nyt

Lovgivning står i vejen Som grænseregion er det helt naturligt at skulle interagere med andre nationer. Sønderborg vil gerne forbedre og forøge antallet af relationer på tværs af grænsen. Men både de to landes love og den internationale lovgivning kan spænde ben for det tværnationale samarbejde. Udfordringen er derfor at overbevise det internationale samfund om nødvendigheden af at tilpasse denne lovgivning inden for en given region – såsom SønderjyllandSchleswig. Et oplagt eksempel er søfarten mellem Sønderborg og Flensburg. Afstanden gennem Flensborg Fjord er ganske få sømil, og i en ikke så fjern fortid var byerne en del af det samme land. Men fordi de nu ligger i hvert sit land, så træder den internationale lovgivning i kraft. Den påbyder, at selv kaptajnen i et lille turistskib skal have de samme eksamener, som hvis han skulle krydse Atlanterhavet. I begge tilfælde er der nemlig tale om internationalt

farvand. Den samme problematik rammer strækningen mellem Broager i Danmark og Holnis i Tyskland, som blot er en tredjedel sømil over fjorden. Det er imidlertid ikke kun i forbindelse med søfart, at lovgivningen – både den danske over for den tyske og den internationale – kan spænde ben. Kulturprojekter, der involverer parter på begge sider af grænsen, indhyldes for ofte i et uproduktivt bureaukrati, som i værste fald kvæler den så nødvendige begejstring.

Lærer vi ikke hinandens sprog, går kulturforståelsen tabt Som borger i en grænseregion giver det sig selv, at flere sprog klinger i luften. Med over 120 nationaliteter i Sønderborg er det et naturligt vilkår for byen, at kommunikationen ikke kun kan foregå på ét sprog. Det sproglige møde mellem dansk og tysk er selvsagt det mest prominente. I hverdagssamtaler møder sprogene relativt ubesværet hinanden, også selv om en tysker og dansker ofte vælger at svare den anden på sit eget modersmål.


Men i officielle sammenhænge anvendes simultantolke og oversættere hyppigt - det tyske mindretal i Danmark har stadig ret til og krav på at blive betjent af offentlige myndigheder på sit eget sprog. En mulighed kan også være at ty til engelsk – hvilket mange på begge sider af grænsen er fint i stand til. Nogle anbefaler ligefrem, at engelsk skal være standard på tværs af grænsen, fordi det også passer i en global sammenhæng. Men et sprog er ikke blot et sprog. Et sprog er altid knyttet til en kultur. Og ved at skifte til et tredje sprog – eller ved helt at undlade at lære nabosproget – smider man en vigtig nøgle til gensidig forståelse bort, og får den sproglige berøringsangst lov til at florere, bliver hæmskoen for mange potentielle samarbejdsrelationer kun større. Derfor er mange af regionens kulturprojekter i bund og grund sprogprojekter, der prioriterer dette aspekt. Hvis man på den måde tilskynder alle til at kunne både dansk og tysk, vil man ikke alene kunne klare sig uden tolke og oversættere – man vil også styrke den interkulturelle forståelse. Et imødekommende skridt kan være at øge antallet af flersproglige udgivelser, websites og skilte i regionen.

3 /

Hvordan skal immigrationen håndteres? I en internationalt sindet region med faldende indbyggertal er det oplagt at byde indvandringen af udenlandske personer velkommen. Det giver dog ikke sig selv, at befolkningen vil være åben for internationaliseringen og hilse immigrationen velkommen, som det er visionen. Og det er et stort dilemma. Unge, internationale talenter, der kan bidrage til at give byen et kompetencemæssigt løft, er mere end velkomne. Det samme er de personer, der kan påtage sig arbejde inden for omsorgssektoren og servicefagene. Nye borgere med behov for overførselsindkomst er der naturligt skepsis overfor, ikke mindst fordi dette segment allerede er repræsenteret i relativt høj grad i regionen. Men en immigrationspolitik af stærkt selektiv karakter er hverken moralsk forsvarlig eller praktisk mulig at gennemføre. Så hvordan skaber man ad anden vej et samfundsmæssigt klima, der fortrinsvist sikrer tilflytningen af den type af borgere, som man har allermest brug for?


84


Hvordan sikres adgangen

Hvordan indfrier man som

til fællesskabet?

mindre by sine ambitioner

Byen og regionen er præget af en stærk fællesskabsfølelse. Det er i udgangspunktet en positiv følelse – især når man er en del af dette fællesskab. En følelse, som mange tilflyttere til regionen imidlertid vil kunne nikke genkendende til, er, at fællesskabet kan fremstå eksklusivt. Kommer man udefra, kan det være svært at få foden inden for og blive godtaget på helt lige fod med regionens indfødte. Identitetsfølelsen som sønderjyde er således exceptionelt stærk, ligesom ens identitet som dansker eller mindretalstysker (og vice versa) også fylder meget. Hvordan bevarer man fællesskabets mange positive aspekter, mens det samtidig gøres mere åbent?

som metropol? Man kan ikke knipse med fingrene og gøre Sønderborg til en storby. End ikke en fordobling ville gøre Sønderborg til mere end Danmarks ottende største by, på niveau med Horsens og Kolding, der heller ikke just kan betragtes som storbyer i nogen reel forstand. Så Sønderborg er en lille by uanset hvad. I hvert fald i forhold til de demografiske statistikker. Ét aspekt er nemlig statistikkerne. Et andet er ambitionsniveauet. Og i Sønderborg findes ambitioner, der på mange måder sagtens kan stå mål med dem, man finder i langt større byer. Det ser man ikke mindst inden for erhvervslivet, kulturlivet og inden for uddannelsessektoren. Virksomhederne, kulturtilbuddene og de udbudte uddannelser skal være i verdensklasse. Og kigger man på eksempelvis Danfoss, Linak, folkBALTICA og alle aktiviteterne i Alsion, kan man se, at Sønderborg er kommet særdeles godt fra start. Men selv om metropol-ambitionerne kan give byen og regionen mange kærkomne løft, vil Sønderborg stadig være en by af relativt beskeden størrelse. Målet er at skabe en by og en region med fokus

3 /


86

på høj livskvalitet, tryghed og naturskønne omgivelser – med et bredt udbud af kultur i verdensklasse indenfor rimelig rækkevidde og med et internationalt miljø, der rummer spændende uddannelser og arbejdspladser. Det sætter os overfor nok et dilemma: For hvordan indfrier man sådanne ambitioner i en lille by i fortsat pagt med den omkringliggende natur?

Hvordan skal regionens tilgængelighed sikres? Øget tilgængelighed sikrer øget vækstpotentiale. Det er man fuldt ud klar over i regionen. Derfor vækker udsigten til en bro over Femern Bælt i 2020 en vis bekymring. Denne vil nemlig sikre forbedret tilgængelighed mellem Danmark og Tyskland – og specifikt millionbyerne København og Hamburg. En rute, som vil føre folk helt og aldeles uden om Sønderjylland-Schleswig. Det har ganske naturligt fået både lokale politikere og Danfoss til at påbegynde diskussion om en bro, der vil forbinde Fyn med Als. Spørgsmålet, som man i regionen må stille sig, er

derfor: Hvordan overlever man i en verden, der prioriterer millionbyerne og tilgængeligheden til disse, når man selv er en mindre by?

Hvilken rolle skal historien spille? Talrige krige er kæmpet i regionens fortid. Ikke mindst i selve Sønderborg er det umuligt ikke at blive mindet om konfrontationerne med tyskerne. Monumenter, museer og mærkedage modvirker glemslen af krigene, om de så er et halvt eller halvandet århundrede gamle. Det afføder vidt forskellige reaktioner. Ofte bliver fortiden blot fejet ind under gulvtæppet i uforløst tilstand. I nogle danske familier sidder smerten endnu efter tabet af en bedstefar, der måtte kæmpe på tysk side i Første Verdenskrig. Eller de husker selv besættelsen i Anden Verdenskrig. Tilknytningen til fortiden kan være af sentimental karakter, eller den kan vise sig i indgroet, uforsonlig vrede, som slår ud i en nationalistisk insisteren på, at de problematikker er evigtgyldige. Det mest produktive ligger i forsoningens kunst. Men hvordan opnår man forsoning i en region, hvor der fortsat hersker uforsonlige røster?


3 /


88

Hvad er det første du tænker på ved ordet ”dansker”? rk, tænker Når jeg tænker på Danma er meget De s. jeg på hotdog jeg, at es syn ærd kef fol danske. Som inded. nm danskerne er meget ope

Be nj am in Sim mo n, Fle ns bur g

L uk as M ar qu ar dt ,

Jeg har rejst i Danmark i mange år, så det første, jeg tænker på, er gode mind er. Når jeg tænker på danskere, tænker jeg på sammenhold. Danskere er gode til at holde sammen.

Fle ns bu rg

Dyrt. Danmark er et dyrt land. Men danskerne er rigtigt flinke. Jeg har lært en del at kende her på ferien og fået nogle nye, gode venner.

J ef f er s on W es s n, Fl en sb ur g


Hvad er det første du tænker på ved ordet ”tysker”? For mig er Tysklan d grænsehandel og billig sprut. Tyskerne er flinke nok, men de holde r meget fast i deres traditioner og sprog. De forve nter, at alle kan snakke tysk, selv om de er på fe rie i Danmark.

Mere samarbejde. Vi skal være bedr e til at samarbejde med Tyskland. Når jeg tænker på tyskere, tænker jeg automatisk turis ter. Vi har mange tyske turister her, men man møder også mange rundt om i Europa.

Id a S o f ie R a smussen, S øn de rb or g

St ee n A ag e M aj Jø rg en se n , Sø nd erb org

Når jeg tænker på Tyskland, tænker jeg på øl. Om tyskerne tænker jeg, at de er mere konservative end os. Man skal betale for at ligge på stranden og bruge toilettet.

3 /

Hj al m ar T ho m se n , Sø nd er bo rg


90

LĂŚrte lektioner


Lærte ektioner P

å få timer led Danmark et frygteligt nederlag, da preusserne indtog Dybbøl Banke ved Sønderborg den 18. april 1864. Det blodige slag, hvor Danmark mistede en tredjedel af sit landområde, og de efterfølgende verdenskrige, præger den dag i dag nationalkarakteren og forholdet til Europa og verden. Men vi må lære af historien - tage fat på traumerne og gøre det fristende og naturligt for alle at bevæge sig over grænsen.

4


92

LÆR AF HISTORIEN. 147 ÅR. TID TIL FORSONING ”En tysker er en tysker, uanset om det er i 1864, eller om det er nu.” Dansk mand i anledning af 147-året for slaget på Dybbøl Banke

”En tysker er en tysker, og sådan er det åbenbart stadig. Jeg var ellers overbevist om, at det havde ændret sig, siden jeg selv voksede op i 80’ernes Sønderjylland som en del af det tyske mindretal. Jeg gik i tysk skole i ”lille Tyskland”, som stationsbyen Tinglev blev kaldt dengang. For jeg var tysker, og det glemte jeg aldrig. Min svenske mor var godt nok en formildende omstændighed, men hendes pluspoint blev elimineret af, at min far er rigtig tysker. Han taler stadig dansk med en umiskendelig tysk accent selv efter 40 år i Danmark og kommer fra Osnabrück i det vestlige Tyskland.

for vores hus. Jeg var flov på min fars vegne, da jeg hørte, at min allerbedste venindes far havde nægtet at give ham hånden til en sammenkomst hos en af naboerne. Og det fyldte mig med ubehag, da der blev råbt nazisvin efter håndboldspillerne på min skole, når de spillede kamp mod danske hold, mens vi i historietimerne lærte om, at afstemningen efter Første Verdenskrig i 1920 om, hvor den dansk-tyske grænse skulle gå, havde gjort det dansk-tyske grænseområde til verdens bedste. Tænk bare på eks-Jugoslavien, fik vi at vide. Men der gik stadig en usynlig skillelinje langs med hovedgaden, der skar Tinglev i to – med den tyske skole på den ene side, den danske på den anden”. ”En tysker er en tysker” af journalist Malin Schmidt, Dagbladet Information den 23. april 2011

[…]

”Tyskland er en neurotisk nation, der bestandigt forfølges af sin fortids skygge.”

Alt det, syntes jeg dengang mest af alt, var pinligt. Ligesom jeg håbede, at naboerne ikke skulle se det, da genboens dreng stod og heilede uden

Dansk parlamentariker i Dagbladet Information den 25. juni 2011


Slaget ved Isted 1850.

Ordene er fra i år. 2011. De stammer fra danske statsborgere og politikere. Og de handler om det, der for danskerne altid har været – og åbenbart stadigvæk er – selve indbegrebet af det farlige fremmede: Det tyske. Intet har som stridighederne med naboen syd for grænsen defineret den danske nationalkarakter og selvbevidsthed og det danske forhold til Europa og verden. I 1864 dannede Sønderborg, denne lille købstad i det dansk-tyske grænseland, ramme om selve konfrontationen med det tyske, da den danske hær krydsede klinger med Otto von Bismarcks overlegne preussiske tropper. Slaget ved Dybbøl den 18. april 1864 er førstesides pensum i historieundervisningen i de danske skoler. Ingen anden historisk begivenhed – ud over måske befrielsen i 1945 – har i den grad interesseret den danske befolkning. Og gør det stadig. Folketinget har netop investeret 100 mio. kr. i en tv-serie om slaget, og medieopmærksomheden var intens, da danske og tyske soldater i 2011 for første gang i fællesskab paraderede gennem Sønderborg for at mindes de mange faldne i 1864. Det skulle åbenbart tage 147 år, inden dette skridt kunne tages. Hvilket ikke kan tages som andet end et udtryk for, hvor åbne grænselandets sår stadig er den dag i dag. ”Hvad vil Gud med sit Danmark?”, udbryder provsten i Tine, den verdenskendte danske 4 /

forfatter Herman Bangs (1857-1912) skildring af de frygtelige dage i april 1864. Bang, der voksede op på Asserballe Præstegård uden for Sønderborg, havde selv krigen tæt inde på livet. Han flygtede med sin mor og sine søskende op gennem Jylland og beskriver i Tine den danske sejrssikkerhed, der i løbet af få timer blev til rædsel og eksistentiel angst. Dannevirke i Sydslesvig blev af danskerne betragtet som et stensikkert bolværk mod aggressioner fra syd, og sådan havde det været de foregående mange hundrede år. Men den 4. februar om aftenen kunne den danske hær ikke holde stand længere. Tilbagetrækningen til skanserne ved Dybbøl var en realitet. Panikken spredte sig på Als. Preusserne kom væltende. Nederlagsstemningen bredte sig. Følelsen af at have tabt meget mere end et stykke land satte sig fast. Helstaten Danmark mistede en tredjedel af sit areal og reduceredes til en lilleputstat. Men ikke nok med det. Den danske sjæl og selvforståelse gik i opløsning. ”I nat har man forraadt Danmark”, siger provsten i Bangs fortælling og splintrer sit glas mod billedet af kong Christian den 9. under overværelse af hele det sønderjyske aristokrati. Nederlaget til preusserne var et nederlag til Danmarks forventning om at spille en central rolle i Europa. Og som kompensation for dette nederlag måtte blikket vendes indad: ”Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes” blev det ordsprog, der de

104

116

108


94


Preusserne p책 Skanse 2 efter slaget 18. april 1864.

4 /


Adenauer og H C Hansen ved underskrivelse af København-Bonn-erklæringerne.

96

næste mange år kom til at udgøre den helt centrale brik i den danske selvforståelse. Danmark vendte ryggen til Tyskland og resten af Europa. Traumatiseret og ængstelig. Og denne reaktion ligger stadig i det danske blod, selv om Danmark i 1920 ved folkeafstemningen efter Første Verdenskrig vandt et lille stykke af det tabte land tilbage – det nordlige lesvig, eller Sønderjylland, hvor Sønderborg i dag udgør den største by.

107

110

Siden Anden Verdenskrig har forsoningen mellem det danske og det tyske været et ønske. Men det er gået langsomt, alt for langsomt, og først efter årtusindeskiftet har vi flyttet os lidt. Nu vil vi for alvor i gang. Nu er vi modne til at lære af historien. Vi har brug for at samarbejde med Tyskland for at skabe vækst i denne del af Danmark. Ellers mister vi vores unge, vores kreative og vores vidensarbejdere.

Første lære af historien: 112

Tal om det fortiede Traumet fra 1864, Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og de andre historiske konfrontationer

med det tyske skal bearbejdes. Vi vil udvikle grænselandets kulturelle intelligens ved at bygge videre på den ”medfødte” evne til at forstå det fremmede og anderledes, som kendetegner folk i denne del af Europa. Vi vil gribe tilbage til den mentalitet, der herskede i det gamle Schleswig; dengang den kulturelle og sproglige mangfoldighed blomstrede, og grænsen ikke skar sig gennem landskabet som en mental barriere.

Anden lære af historien: Politisk succes er ikke nok Vi vil forvandle den politiske integration til en levende integration mellem mennesker. Den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland er en demokratisk grænse. Den blev etableret i 1920 i skyggen af det tyske nederlag i Første Verdenskrig og er som en af de få i Europa fastlagt ved en folkeafstemning. Det er folkets grænse. Og den blev i 1955 suppleret af København-Bonnerklæringerne, der sikrer de danske og tyske mindretal på hver side af grænsen de bedste vilkår for at dyrke deres egen kultur og deres eget sprog. Grænsen er en politisk succeshistorie. De politiske strukturer er velfungerende. Men vi vil gå videre. De mentale barrierer og de ubearbejdede


HISTORIENS GRÆNSER: 1.

Grænsen i 1864

1.

2.

Grænsen fra 1864 til 1920

3.

Grænsen fra 1920 til i dag

2.

Aarhus

DANMARK

Billund

Vejle

København

Kolding

Esbjerg Ribe

Haderslev

Aabenraa Tønder

3.

Svendborg

SØNDERBORG Flensburg

Husum

Odense

Schleswig Kiel Rendsburg

TYSKLAND 4 / Hamburg


98


Et af de dansk-tyske tilbagevendende kulturarrangementer er messingblæserakademiet om sommeren i Sønderborg. I 2011 sluttede deltagerne af med at spille på Dybbøl Banke. MODSAT: På Dybbøl-dagen 18. april 2011 var tyske soldater for første gang med til at marchere igennem Sønderborgs gader. Her med Dybbøl Mølle i baggrunden.

traumer mellem det danske og det tyske hæmmer grænselandets udvikling. Kulturel, økonomisk og social udvikling er afhængig af en lyst til at arbejde sammen og løse problemer i fællesskab. Den er så småt på vej, men den skal stimuleres yderligere. Det gamle Slesvig var en dynamisk region. Men grænsen tværs gennem regionen har skabt to udkantsområder i det sydlige Danmark og i det nordlige Tyskland. Vi vil skabe et nyt centrum i Sønderborg, ved grænsen og i samarbejde med vores naboer. Ved at forene vores kreative, kulturelle, sociale og økonomiske kapacitet kan vi omdanne to udkantsområder til en region i vækst.

kreative arbejdskraft, som byen har brug for og job til. Overgangen fra industrisamfund til kreativt videnssamfund er gået alt for stærkt. De unge flytter væk, og egnen lider af omfattende braindrain. Det har taget alt for lang tid at indlede økonomisk samarbejde på tværs af grænsen. Anden halvdel af det tyvende århundrede blev spildt med at vende ryggen til hinanden. Men nu etablerer vi det, og det skal redde grænselandets økonomi.

114

106

Tredje lære af historien: Uden økonomisk

117

samarbejde går vi i stå I industrialiseringens tidsalder gik det fint. De mange højteknologiske virksomheder sikrede Sønderborg masser af arbejdspladser i produktionssektoren. Men en ny tid og en ny økonomi har gjort det svært. De ufaglærte mister deres arbejde og kan ikke finde et nyt. Og samtidig kan Sønderborg ikke tiltrække den 4 /

118


2030 2017

TOWARDS A COUNTRYSIDE METROPOLIS

2012

Europæisk Kulturhovedstad. Sønderborg udpeges forhåbentlig til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Omdannelsen af historiens grænser til et produktivt grænserum af kreativitet og skaberkraft tager et kvantespring.

2007

Kulturaftale for Sønderjylland-Schleswig. For første gang laves der en samlet kulturaftale for området med det danske kulturministerium. Dermed sikres politisk opbakning til at lave en grænseoverskridende kulturregion.

Project Zero etableres. Sønderborg sætter sig for at blive Danmarks første CO2-neutrale kommune i 2029. Satsningen har såvel et økonomisk som et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Det handler om at udvikle en ny økonomi, skabe arbejdspladser, viden og vækst. Og det handler om at sikre en bæredygtig samfundsstruktur og bæredygtige vaner.

100

1955

Alsion. Det stærkeste symbol for Sønderborgs vision om at grænserne mellem kunst, erhverv, uddannelse, forskning og bæredygtighed skal nedbrydes indvies på havnefronten.

1920

1933

København-Bonn-erklæringerne underskrives og sikrer nogle af verdens bedste vilkår for mindretal.

Slaget på Dybbøl. Danskerne løbes over ende i løbet af få timer. Sønderborg efterlades i grus. Et nationalt traume er født. Den danske folkesjæl vender verden ryggen. ”Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes”.

Holstein bliver forenet med hertugdømmet Schleswig til hertugdømmerne Schleswig og Holstein. Det skete ved en håndfæstning - Ribebrevet - mellem den holstenske adel og den danske konge Chr I. Han blev dermed hertug af Schleswig og greve i Holstein. Sønderborg ligger i det nordlige Schleswig. Hertugdømmerne bliver en selvstændig del af det danske rige med egen lovgivning og administration, præget af blandingen af dansk og tysk kultur, sprog og identitet. De opløses efter krigen i 1864.

1240-1250

1864

10 begivenheder der har formet Sønderborgs historie

1460

Folkeafstemning. Den nuværende grænse fastlægges ved en folkeafstemning og skaber store nationale mindretal på hver side af grænsen.

Mads Clausen opfinder den senere så berømte køleventil i et loftskammer på sine forældres gård. Danfoss grundlægges og områdets entreprenørånd folder sig ud.

Sønderborg grundlægges, og det første Sønderborg Slot bygges. Byen Sønderborg omtales første gang i 1256.


H.C. Andersen på Sønderborgs slotte

H.C. Andersen

“Jeg kom til det smukt beliggende Jagtslot, Graasten, og blev som tidligere naadigst og hjerteligt modtaget. Intet mærkede jeg, der kunde saare danske Sind og Hjerter. I Familielivet taltes kun dansk. Jeg blev her hele 14 Dage. Egnen ved Flensborg Fjord er unægtelig det mest maleriske i det Slesvigske. Her er store Skove, bjergagtige Højder og altid Afveksling. Selve Efteraarets svævende Taage gør Landskabet noget mere malerisk, noget fremmed for øboen, der kun i mindre Maalestok ser en saadan Natur. “Den lille Pige med Svovlstikkerne” skrev jeg her og med Indbydelsen til ofte at komme tilbage til Graasten og Augustenborg, forlod jeg et Sted, hvor jeg havde nydt lykkelige Dage. En tung og blodig Tid skulde gaa op herover. Jeg har ikke haft Hjerte til at se disse Egne igen. De sidste Toner, der klang for mig derfra var: “Lot is tot,” Prinsesserne af Augustenborg spillede den i ungdommelig Munterhed. Erindringen om hin Tid og dens Efterklang er et smerteligt tot - tot.” Den danske eventyrdigter H.C. Andersen (1805-75) var født i små kår i Odense i Syddanmark. Han blev i årevis ikke taget alvorligt som forfatter i Danmark. Det blev han først i Tyskland, hvor han rejste meget. Siden blev han verdensberømt.

4 /


102


4 /


M

ha ic

el

M

an ci

re

Lu

oo

o

tti ro va Pa

ic Er

C

p la

n to

104

g Ro

er

s er at W

en rk pa le øl M


Erhvervsfolk bag store koncerter i Sønderborg - Vi er alle afhængige af, at det går fremad i Sønder-

i 2007 og Mark Knopfler i 2008. Kultur i Syd har også

borgområdet. Og det kommer ikke af sig selv. Kulturen

været medarrangør af en koncert med Leonard Cohen i

bliver en vigtig facet i det område, folk vælger at bo i.

Odense.

Det udtalte bilforhandleren Torben Lindvang, da han for

I de seneste sommersæsoner har foreningen stået bag

seks år siden lancerede foreningen Kultur i Syd, som siden

en række koncerter på friluftsscenen Mølleparken inde

har stået bag en række store kulturelle arrangementer

i Sønderborg. Denne scene har Kultur i Syd været med til

primært i Sønderborg.

at få renoveret og udvidet, så kapaciteten for publikum er steget fra 3.000 til 5.500. Fornyelsen har kostet 5,4

Bag Kultur i Syd står cirka 40 store og små virksomheder

millioner kroner, hvoraf kommunen har givet en million

i Sønderborg-området og cirka ti i Haderslev, hvor

og Kultur i Syd en million.

landstævnestadion giver mulighed for koncerter med op mod 40.000 gæster.

Kultur i Syd vil også gerne stå for andre kulturelle arrangementer end koncerter. Det vakte international

Det første navn, Kultur i Syd præsenterede, var Luciano

opmærksomhed, da foreningen i august 2007 kunne

Pavarotti, der valgte Sønderborg som sit koncertsted i

invitere til debataften i Alsion med den kontroversielle

Danmark på sin afskedsturné. Hans tekniske chef havde

amerikanske filmmager Michael Moore og europæisk

været på besøg i Sønderborg, blandt andet for at vurdere,

snigpremiere på hans film ”Sicko” om det amerikanske

om slotsparken i Augustenborg egnede sig. Forholdene

sundhedssystem. Han blev spurgt ”Why Sønderborg?” og

blev godkendt, og cirka 8.000 hørte Pavarotti.

svaret lød: ”Sønderborg – that’s why!”

Det næste rigtigt store navn var Eric Clapton, der fyldte godt 12.000 mulige pladser i Augustenborg Slotspark, og siden er en række stjerner fulgt efter som Roger Waters

4 /


M

indesmærker og vigtige oldtidsfund får ikke lov at hvile i fred i grænselandet, og nogle kan selv efter halvandet hundrede år stadig få følelserne i kog. Istedløven, der blev sat op i Flensburg i 1862 som et dansk monument for den dyrtkøbte sejr ved Slaget på Isted Hede, har levet en omtumlet tilværelse. Den blev som tysk krigstrofæ flyttet til Berlin i 1864, inden den i 1945 blev givet tilbage til Danmark, hvor den har stået i København.

106

Men den 10. september 2011 blev løven flyttet hjem igen til Den gamle Kirkegård i Flensburg. Et forsøg på at flytte den tilbage så sent som i 1993 mislykkedes. Da var modstanden i Flensburg mod det danske sejrssymbol stor. Men nu er stemningen vendt, hvilket kan ses som et udtryk for dansktysk venskab og tillid. På begge sider af grænsen har nogle dog stadig blandede følelser. De synes, at løven virker aggressiv. Blandt dem er kulturkonsulent i Sønderborg Helle Barsøe: - Istedløven? Jeg har utroligt svært ved at forholde mig til en gammel løve som symbol for dem, der faldt i Slaget ved Isted i 1850. En mindesten ja – men en løve? I Schleswig? - Når jeg besøger udstillingen Idstedt-Gedächtnishalle og læser soldaternes dagbøger, fyldes jeg af respekt. Når jeg betragter gravstenene på Den gamle Kirkegård i Flensburg, mindes jeg det, de mange soldater og deres familier fra Danmark, Preussen og Østrig måtte igennem. Jeg føler taknemmelighed

over det offer, de bragte, for at vi i dag kan leve i fredelig sameksistens og med respekt for hinanden. Og jeg glæder mig hver dag over at være født og opvokset i et grænseland med alle dets ekstra dimensioner. Nogle mener, at Danmark til gengæld bør få Nydambåden tilbage. Det 23 meter lange krigsskib fra jernalderen, der blev fundet ved Sønderborg i 1863 og hører til Nordeuropas vigtigste arkæologiske fund, har levet en mindst ligeså omflakkende tilværelse som Istedløven. Efter fundet blev den udstillet i Flensburg, som på det tidspunkt stadig var dansk. Da 1864-krigen brød ud, gemte danskerne båden, men efter krigen krævede Preussen den tilbage, og skibet er det første oldtidsfund, der officielt er omtalt i en fredstraktat mellem to stater. Den kom først til Kiel og blev under Anden Verdenskrig gemt i en sø ved Lübeck, men er nu udstillet på det slesvig-holstenske arkæologiske landsmuseum på Gottorp Slot i Schleswig. Museerne på begge sider af grænsen har i de seneste årtier intensiveret deres samarbejde. Det kom blandt andet til udtryk, da Gottorp tilbød at udlåne Nydambåden til det danske nationalmuseum, hvilket den var i et år fra maj 2003.


“En mindesten ja – men en løve? I Schleswig?” Helle Barsøe, kulturkonsulent, Sønderborg

Tysksindede flensborgere vælter Istedløven efter preussisk indmarch 1864.


”Mojn” – jeg er sønderjyde – næsten Kirsti Madvig Olesen, kommunikationsmedarbejder, Sønderborg

108

I

grænselandet har vi vores helt eget hilseord ”mojn”, der kan bruges på alle tidspunkter af døgnet, både når man kommer og går og som en hilsen i forbifarten. ”Mojn” bruges i hele Sønderjylland og store dele af Nordtyskland, især i Østfrisland og Sydslesvig. I Tyskland siger man oftest ”moin-moin” og staver det med i. Men det lyder ens, og derfor kan vi over grænsen hilse på hinanden på vores eget sprog. Mojn bruges både af dem, der taler dialekten sønderjysk, og dem, der taler rigsdansk.

Som tilflytter til området skal man lige vænne sig til den nye måde at hilse på. Da jeg selv lige var flyttet hertil, sagde jeg ”farvel” til en ekspedient i en butik. Så svarede han ”mojn”. Da jeg en anden gang selv tog initiativ til at sige ”mojn”, så blev der svaret tilbage med ”farvel”. Dengang føltes det faktisk en lille smule fornærmende! Som om det lige skulle markeres, at jeg tydeligvis ikke er indfødt. For mig signalerer ordet ”mojn”, at man identificerer sig med det sønderjyske. Og så står man af og til i et dilemma, hvor man skal vælge, om man vil hoppe med på vognen eller ej. Jeg har stadig svært ved at sige ”mojn” uden en lille ironisk distance, men det kan da være sjovt at sige det også til folk fra for eksempel København for at markere Sønderjylland. Der er flere teorier om, hvor ”mojn” stammer fra. En udbredt forklaring er, at det stammer fra den dialektale udtale [morjen] af ”Guten Morgen” i Berlin og Brandenburg. Ordet skulle så være blevet taget med nordpå af håndværkere og handelsfolk. Men i den tyske tid i Sønderjylland opfattede dansksindede ”mojn” som noget tysk, og de nægtede at bruge det. Der opstod et nyt slogan, ”Mojn er forbojn” (mojn er forbudt). Men fra at være et nationalt stridsmærke er mojn er blevet til et folkeligt symbol på sønderjysk identitet.


“Jeg ser ikke ned på den tyske ungdom. De skal have en chance for at blive værdige borgere i Europa” Mogens Dyre, frihedskæmper og kz-fange 1944-1945, Anden Verdenskrig.

M

ogens Dyre med fangenummer 69.133 blev som ung mand sat i kz-lejr i Tyskland. Der skulle gå 57 år, før han vendte tilbage til lejren, der i dag huser et museum. Til skræk og advarsel. I næsten et halvt hundred år talte han ikke om sit liv som kz-fange. Han har udtalt:

- Jeg var bange for, at ingen ville tro på mig. Det var ret ensomt. Selv med ret stærke udtryk kan det næsten ikke beskrives, hvor slemt det var. Stanken, ydmygelserne, frygten og døden. Hvad skal jeg sige? Mogens Dyre klarede det, og han klarede det godt. Født på Frederiksberg 23. april, det år Første Verdenskrig sluttede. 21 var han, da nazisterne og Tyskland 9. april 1940 besatte Danmark. Han sad med sine kammerater på Hærens Officersskole i København, da tyske flyvemaskiner brummede ind over hovedstaden. - Vi var unge og idealistiske. Vi løb hen til vinduerne og så flyverne. Vi var dybt, dybt skuffede over regeringen. Harme var vi. Flere af os hamrede vores knyttede næver i bordene, lyder Dyres erindring. Han aftjente sin værnepligt i Sønderborg, blev gift med købmandens datter på Nordals og blev siden ingeniør og chef for Danfoss’ forskningsafdeling. Han har været aktiv og leder i Det Danske

4 /

Spejderkorps, i lokalhistoriske foreninger, husflidsforeninger, foreninger for modstandsfolk, og han er frimurer og hjemmeværnsmand. Men han er ikke antitysk. Han er en stor tilhænger af et tæt europæisk samarbejde. - Jeg hader ikke tyskere, men jeg hader dem, der har mishandlet mine kammerater og mig. De unge tyskeres bedsteforældre, dem foragter jeg. Jeg ser ikke ned på den tyske ungdom. De skal have en chance for at blive værdige borgere i Europa. Med den behandling jeg har fået – og det, jeg har oplevet, så synes jeg at være i min ret til at skelne sådan. Mogens Dyre er ikke afvisende overfor en idé, kunstneren Kenn André Stilling har udviklet: Han foreslår et fredsmonument på Dybbøl Banke. Det skal være et håndtryk til alle, der overlevede krigen, og det skal helst opføres af den tyske kunstner og billedhugger Anselm Kiefer. - Jeg er bare ikke helt afklaret med, hvad sådan et dansk-tysk monument skal udtrykke, siger Dyre.


D

et var en kold, tåget februarmorgen, Kugler begyndte at falde tæt omkring ørerne. Kanonerne gav djævelske hyl henover vores hoveder, sne og is blev kastet omkring. Vores første møde med danskernes 84-punds kanoner var forfærdeligt! Soldaterne løb frem uden skyggen af dækning nu, da tågen var begyndt at lette pletvis og ubarmhjertigt. Mysunde by bag danskerne stod i flammer. Her kom vi ikke igennem. Allerede første dag blev der blæst retræte. Allerede første dag skulle vi rundt og samle døde og sårede op, og de kunne tælles i hundreder. 110

Der bliver gjort store øjne, og ørerne er slået godt ud her i den mørklagte soldaterbarak i aktivitetscenteret ved Historiecenter Dybbøl Banke. Tilhørerne har sat sig til rette i de to lave halmbåse, som løber på hver side af midtergangen. I krigen i 1864 lå soldaterne som sardiner i en dåse i barakker som denne med utøj og mus kriblende i halmen. Op og ned ad midtergangen går Kristian Jørgensen i en gammel soldateruniform. Han dramatiserer et uddrag af en erindringsbog, skrevet af den preussiske korporal J. Bubbe fra det 24. brandenburgske infanteriregiment. 21-årige Kristian Jørgensen har i fem-seks år været engageret i historiecentrets aktiviteter, og i et par år har han været en af dem, der levendegør skæbneberetningerne fra krigens nærmeste vidner – soldaterne i felten. Mange af deres breve er udgivet. I dette tilfælde har Kristian Jørgensen selv læst sig gennem gotisk skrift og oversat J. Bubbes erindringer, der blev udgivet efter Første Verdenskrig. I fortællingen hører vi om, hvordan danskerne opgiver Dannevirke, og de forfrosne og sultende preussiske soldater når frem til Blans, nær Dybbøl, hvor en dansk gårdmandskone giver J. Bubbe en skinke og afslår sølvmønter, men beder om, at han til gengæld vil skåne livet for hendes søn på den danske side.

Vi hører om den nedbrydende ventetid i skyttegravene og om stilheden den morgen, 18. april, før slaget bryder løs – slaget, der på få timer sårer og dræber knap 1.700 mænd på den danske side og cirka 1.200 på den preussiske. Da Kristian før selve fortællingen introducerer J. Bubbe, udbryder en dreng blandt tilhørerne: - Jamen sloges han for danskerne? Det kan være svært at forstå for en ni-tiårig, og for få år siden var det da også kun beretningerne fra de danske soldater, der blev formidlet på historiecentret. - I mange år har man fortalt om soldater i krig, om motiverne og om, hvordan de kæmpede. Man har ikke gjort så meget ud af, hvordan det føltes at være i krig. Det vil historiecentret gøre nu, så mennesket kommer frem i lyset, og så er det jo ligegyldigt, om de har kæmpet under preussisk flag eller under Dannebrog. Når man kun fortæller fra én side, kan man komme til at se den sejrende hær som en uovervindelig krigsmaskine – især når det er så langt tilbage, men de har jo været akkurat ligeså bange for at miste livet som danskerne var. Kristian Jørgensen var også ret spændt, da han første gang skulle fortælle med en preussisk synsvinkel. - Men reaktionerne er positive. Der kan godt komme buh-råb, men så er det humoristisk ment, og jeg har flere gange oplevet, at nogle er kommet hen til mig bagefter med tårer i øjnene og har fortalt, at de har en søn eller en nevø, der nu er i krig i Afghanistan. Den slags gør indtryk på Kristian, for selv om der nu hersker fred på Dybbøl, så brager kanonilden andre steder i verden: - Vi er vant til at se 1864 som vores lille, private traume, men en krig er aldrig kun én nations historie, der er to sider – som minimum. Historiecentret har som mål, at man også skal kunne høre fortællingerne i mandskabsbarakken på tysk, og formidlerne er så småt begyndt at eksperimentere. På nuværende tidspunkt er der kun praktiske forhindringer – først og fremmest sprogkundskaber.


“En krig er aldrig kun én nations historie” Kristian Jørgensen, formidler, Historiecenter Dybbøl Banke


Katrine Hoop er kriminolog med uddannelse fra universitetet i Hamburg. Efter studietiden vendte hun tilbage til Schleswig, hvor hun i fem år har været leder af det danske mindretals aktivitetshus i Flensburg. 112

- Vi er en generation nu i det danske mindretal, der fortsat føler os meget danske, men som prøver at finde vores rødder et skridt længere tilbage end 1864 og 1920. Før vi fik fasttømrede nationer adskilt af grænser, og grænseregionen var sådan en flydende overgang, der rummede både den kultur, man var på vej fra, og den man rejste imod. Det er sådan, jeg håber, vi får det igen, og det er det, vi i grænselandet nu må tage bestik af. På en forunderlig måde er det noget meget gammeldags, der er i gang med at udvikle sig. Sådan siger 40-årige Katrine Hoop til “GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur”, som udgives af Grænseforeningen. Om nogen forstår hun, hvad det vil sige at være slesviger. Hun er født og opvokset i Wollerwiek i Nordfriesland, hvor hendes far var leder på den danske skole. Faderens familie stammede fra henholdsvis Sylt og Holbøl, mens moderens forældre var fra Eiderstedt og Rendsburg-egnen. I hendes nærmeste familie blev der således både talt sønderjysk, tysk, plattysk og frisisk. Hjemme blev der talt dansk, men det var vigtigt for forældrene, at deres børn også kunne begå sig på de øvrige sprog.

- Når man bor i en grænseregion, så er det faktisk meget kunstigt at tænke i nationer. Det har mine forældres generation haft vanskeligt ved at sige, men det siger min generation, og vi lægger nationerne bag os. Vi, der er yngre, åbner op over for hinanden, og når man gør det, så ændres man mentalt og i sindelaget. Derfor er der en stor mentalitetsforskel mellem unge og gamle i mindretallet – langt større end du ser forskellen mellem gammel og ung i Danmark, fortæller Katrine Hoop og uddyber: - Den helt afgørende forskel er, at den generation, som er blevet voksne efter murens fald, må omtænke deres identitet, og vi ser ikke længere på os selv som danske eller tyske, men som slesvigere. I fremtiden vil man være ligesom en fremmed her, hvis man er rent tysk eller rent dansk.


“Når man bor i en grænseregion, så er det faktisk meget kunstigt at tænke i nationer” Katrine Hoop, slesviger

4 /


R

114

undt omkring i Sønderjylland fejrer danskere hvert år Genforeningen i 1920, og i 1995 - i 75-året - skete der noget banebrydende. For første gang nogensinde blev en repræsentant for det tyske mindretal inviteret til at holde tale på Dybbøl. Det gav ballade, men arrangørerne fik også støtte og stod fast.

I Europa er der slet ikke nok fokus på de problemer, mener Hans Heinrich Hansen, der peger på, at når Rusland tælles med, er det hver syvende borger i Europa, der tilhører et mindretal.

Taleren var den daværende formand for det tyske mindretal, Hans Heinrich Hansen, bosiddende i Egernsund ved Sønderborg og i dag præsident for paraplyorganisationen for europæiske mindretal, FUEN (Federal Union of European Nationalities).

- For eksempel på skiltene. Hvis man kommer ned i Frankrig til Bretagne, er skiltene både på fransk og bretonsk, og sådan er det mange steder – også i Tyskland. Men det kan man åbenbart ikke få gennemført i Danmark, siger Hans Heinrich Hansen, der konstaterer med vemod, at ligeværdigheden synes truet i vores del af Europa.

Blandt danskere bliver festen i 1995 husket som den dag, tyskerne for første gang anerkendte grænsen, som blev fastlagt ved folkeafstemning i 1920. Men det afviser Hans Heinrich Hansen. - Nej, det tyske mindretal afgav allerede en loyalitetserklæring i 1945, og med KøbenhavnBonn-erklæringerne i 1955 fik vi ligeberettigelse. Det, at vi blev inviteret til genforeningsfesten betød, at vi nu også blev anset som ligeværdige. Det er for mig det centrale punkt, siger Hans Heinrich Hansen.

Men også her på hjemmefronten er der stadig ting, der kan forbedres.

- Der er tendenser til, at det bryder op. Man er ligeberettigede, men alligevel ikke lige gode – og det er ikke kun mindretallet. Det er nationsbegrebet – man føler sig meget dansk, men er det så ensbetydende med, at alt andet er ringere?

København-Bonn-erklæringerne fra 1955 fastslår mindretallenes rettigheder blandt

Invitationen blev modtaget som en gestus, og den blev returneret.

andet til at have deres egne kulturinstitutioner og politiske partier. De betegnes ofte som en ”grundlov” for mindretallene og bliver brugt

- Jeg sagde den dag, at vi er vores ansvar bevidst – også for nazistiske holdninger, som var udbredte i det tyske mindretal under besættelsen. Jeg sagde undskyld, men det er overstået, og nu må vi se fremad. Netop ligeværdighed er ifølge præsidenten en meget vigtig faktor, som ofte bliver overset politisk. Ligeberettigelse er ikke nok. På det punkt er det dansk-tyske forhold i grænselandet nået et godt stykke. Her er forholdet harmonisk – blandt andet i kraft af mindretallenes beskedne størrelser. Andre steder er situationen en helt anden, for eksempel lever to-tre millioner ungarere udenfor deres land - i Slovakiet, Rumænien og Tjekkiet – som følge af, at Ungarn blev reduceret efter Første Verdenskrig.

som rollemodel for andre grænseområder. Erklæringerne slår fast, at myndighederne ikke må afprøve, om man tilhører mindretallet eller flertallet.

Man anslår, at der syd for grænsen findes omkring 50.000 mennesker i det danske mindretal, mens der nord for grænsen findes cirka 20.000 i det tyske mindretal.

Federal Union of European Nationalities har hovedsæde i Flensburg, hvor der også findes et forskningscenter for mindretal, The European Centre for Minority Issues, ECMI.


“Det, at vi blev inviteret til genforeningsfesten betød, at vi nu også blev anset som ligeværdige” Hans Heinrich Hansen, præsident for FUEN, Federal Union of European Nationalities


I

116

en globaliseret verden er det nødvendigt, at vi ved, hvor vi kommer fra. Og erindringen om den mad, vi er vokset op med, er på forunderlig vis med til at skabe vores identitet.

Nærmere studier dokumenterer, at kulturmødet mellem tysk og dansk gennem århundreder har sat et markant præg på Sønderjylland-Schleswig, også på det smagsmæssige område.

I 2012 kan man læse mere om smagen af Sønderjylland-Schleswig og madkulturen uden grænser.

Her mødes dansk, nørrejysk, holstensk og frisisk kostkultur og indgår en symbiose, der også er tilsat påvirkninger udefra. Det er denne sammensmeltning af mange kosttraditioner, der er særegen for grænselandet og har skabt en grænseoverskridende kostkultur, som fortsat er levende. Kostkulturen har fået styrket livskraft i det seneste årti takket være en voksende interesse for gode, regionalt fremstillede råvarer.

Inge Adriansen, professor, museumsinspektør, madhistoriker og forfatter, skildrer i en kulturhistorisk kogebog kosttraditioner og nutidens gastronomi i hele grænselandet, dvs. Sønderjylland-Schleswig, og bogen vil indeholde en række fortælllinger om landsdelens særlige historie sammenkædet med 60 opskrifter på sønderjyske og slesvigske retter, bagværk og gode drikke. - På et atlas over den gastronomiske verdenskulturarv fylder Danmark kun lidt, for det er yderst beskedent, hvad en befolkning af grødspisere og svineavlere har kunnet bidrage med på dette væsentlige civilisatoriske felt. Omverdenen er stort set kun blevet beriget med to serveringer, som med en vis ret kan betegnes som specielt danske: Det høje smørrebrød og det store kaffe-kagebord i sønderjysk udgave.

- Birnen, Bohnen und Speck (pærer, bønner og røget flæsk) er en fortræffelig ting. I det hele taget synes jeg, at alle de forskellige røgvarer, som man ikke får i den øvrige del af Danmark, er berigende for regionens madkultur, siger Inge Adriansen. Blandt opskrifterne vil man også finde ”knæpkager”, ”gode råd” og ”ingenting”. Men ”ingenting” er helt bestemt en nydelse til en god kop kaffe. Det er en sønderjysk småkage.

Sønderjysk Kaffebord blev populært i Sønderjylland i midten af 1800-tallet. Det hedder sig, at der skal være mindst 14 slags kager – syv af de hårde og syv af de bløde. Som gæst skal man helst smage på det hele for ikke at fornærme værtinden. Forfatteren Siegfried Lenz har i øvrigt skrevet novellen ”Sønderjysk Kaffebord”.

Ingenting Ingredienser

375 g mel 2 æggeblommer 250 g smør 2 spsk. fløde Bages ved 150° i cirka otte min. Dejen røres sammen og rulles ud med kagerulle. Kagerne stikkes ud med et vinglas og belægges med pynt før bagningen.

Pynt

300 g sukker 2 spsk. hakkede mandler 2 æggehvider 1-2 tsk. eddike Hviderne piskes stive med sukker, tilsættes eddike og de hakkede mandler.

Denne opskrift anses af mange sønderjyske husmødre for at være en af de lækreste småkager, der findes. Navnet antyder kagernes lette subsistens. Ingenting kan man altid spise, så den var egnet som afslutning på et fuldt kaffebord. I Midtslesvig kaldes denne småkage undertiden for Israelit.


“Kostkulturen har fået styrket livskraft” Inge Adriansen, madhistoriker, forfatter, professor, inspektør på Museum Sønderjylland- Sønderborg Slot

4 /


“Dannebrog er blevet et hurra-symbol” Inge Adriansen, madhistoriker, forfatter, professor, inspektør på Museum Sønderjylland- Sønderborg Slot

118

- I Danmark opfatter vi flaget som noget ”privat” og ikke som et officielt symbol på statsmagten. Derfor bruger vi flaget i talrige sammenhænge, hvor man aldrig kunne drømme om at bruge det i andre lande. Dannebrog er blevet et hurra-symbol, der signalerer forbrug, fest og samhørighed. Fortæller Inge Adriansen, museumsinspektør på Sønderborg Slot, forsker og forfatter til bogen ”Nationale symboler i Det Danske Rige 18302000”. Dannebrog er et af verdens ældste statsflag, og i bogen forklarer hun, hvordan borgerne nærmest tvang myndighederne til at opgive flaget som et officielt statsligt symbol og anerkende det som folkeligt fælleseje. Brugen af flaget under treårskrigen (1848-1850) fik myndighederne til i 1854 at ophæve det forbud, kongen havde indskærpet tyve år forinden mod at almindelige borgere måtte flage med Dannebrog.

- Jeg ser også den folkelige overtagelse af kongens flag som udtryk for en nationalgørelse af kulturen i grænselandet, og det førte til udviklingen af et folkeligt fællesskab, som ikke kunne omfatte helstatens tysksprogede borgere. Det danske flag blev straks forbudt, da Sønderjylland kom under tysk styre i 1864. Flagstængerne blev fjernet ved huse og gårde, og flagene gemt på kistebunden. Så styret kunne ganske rigtigt forbyde flaget. Men styret kunne ikke forbyde de følelser, der var knyttet til Dannebrog. Danskerne er blevet en af de mest flagende nationer i verden og bruger det ved utallige lejligheder, også i lagkagen til en fødselsdag og malet i ansigtet til en god fodboldlandskamp. Borgerne i Tyskland hejser sjældent deres flag på private ejendomme – hverken det tyske, danske, slesvig-holstenske eller frisiske. Det tyske flag har været opfattet som et tegn på nationalisme, og fra nationalisme har tyskernes tankerække ofte gået videre til først militarisme og siden nazisme. Men det er gradvist ved at blive normaliseret. Sidste gang der blev spillet VM i fodbold, så man tyskerne flage og køre rundt i biler med det tyske flag ud af vinduerne – også i Danmark.


“I medieverdenen er vi kun lige kommet i gang” Mads Sandemann, redaktør på dagbladet JydskeVestkysten, om at nedbryde landegrænsen som en informationsgrænse

M

ange oplever den dansk-tyske grænse som fire grænser i én: En landegrænse mellem to retsstater. En kulturgrænse. En sproggrænse. Og en informationsgrænse. - Landegrænsen er nem at krydse, men der er stor mangel på viden om, hvad der sker på ”den anden side”. Medierne betyder meget for, at informationsgrænsen bliver brudt ned, erkender redaktør Mads Sandemann, der har været tovholder på et avisprojekt, ”Blandt Naboer”. Hver lørdag i en længere periode i 2010 har de fire mediehuse nord og syd for landegrænsen bragt de samme reportager fra danskernes og tyskernes dagligdag i grænselandet. Medieinitiativet begyndte som et pilotprojekt i 2008 og videreførtes i en ny version indtil udgangen af 2010. Allerede nu lyder kommentarerne fra Schleswig, at det fælles projekt har bidraget med mere viden og indsigt hos borgerne, end officielle taler har bidraget med i 50 år. Så i efteråret 2011 er det planen at fortsætte samarbejdsprojektet mellem Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag (sh:z), Flensborg Avis, Der Nordschleswiger og JydskeVestkysten for at bringe nyheder fra den anden side af grænsen, som læserne ellers ikke vil få.

4 /

- Informationsgrænsen har jo ikke blot med medierne at gøre, men eksisterer også inde i hovedet på hver enkelt af os i grænselandet. Der er en national egenart, som blandt andre mindretallene holder fast i, og det skal man ikke begræde. - Men vi har et historisk fællesskab. På begge sider af grænsen bliver borgerne mere og mere bevidste om dette fællesskab. Der er en form for vækkelse og en stadig større interesse for slesvigsk historie. I medieverdenen er vi kun lige kommet i gang. Vi ser kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad som en stor chance for grænselandet og en stor chance for, at medierne kan udbygge initiativerne, som er med til at nedbryde landegrænsen som informationsgrænse.


hende, der underholdt gæsterne efter middagen, for Mads kunne finde på at gå for sig selv – måske for at arbejde, som han gjorde de fleste af døgnets timer.

B 120

itten Clausen, enke efter Danfoss-stifter Mads Clausen, betragtes af Sønderborgområdets befolkning både som den sønderjyske dronning og som den kære veninde, der indtil for få år siden var aktiv i den lokale gymnastikforening. Bitten inviterer den lokale forening for haveinteresserede indenfor, og hun tropper op til lokale begivenheder – for eksempel dette forår, da en ny isbod blev åbnet ved det nyrenoverede Dyvig Badehotel. Det huskes endnu, hvordan Bitten Clausen i årene efter krigen tog rundt med tøjgaver og stod for en strikkeklub, der støttede de trængende. At Danfoss er meget mere end en arbejdsplads i Sønderborgområdet – også en rundhåndet velgører i forhold til kultur- og fritidsaktiviteter og med til at sætte gang i og løfte store projekter som Alsion, havneprojektet i Sønderborg og Project Zero - kan føres tilbage til Bitten. Og hun har givet ånden videre til sine børn. Det står ligefrem mejslet i virksomhedens formål som et af fem punkter: ”Deltage i den regionale udvikling i Sønderjylland”. Mads Clausen mødte Bitten, da han kom ind hos hendes far, bilforhandler Andkjær i Haderslev. Den unge fabrikant fra Als var fascineret af biler og teknikken i dem. Og så kunne den ellers fåmælte Mads godt snakke. Bitten, der egentlig hedder Dorothea Emma, blev gift med Mads i Haderslev i 1939, hvorefter parret skulle til Als at bo. Her var Bitten fra første dag en del af firmaet. Hun var ukrukket og talte med høj som lav blandt medarbejderne. Hun havde også travlt. Parret fik fem børn mellem 1940 og 1953, og mens de endnu var små, var firmaet i voldsom vækst. Da de blev gift, var der 26 medarbejdere, i 1955 var der 2.321, og i 1966 var tallet 6.554. Der var også masser af tilrejsende gæster, og dengang skulle de ikke bo på hotel, så Bitten modtog dem i privatboligen – til tider med få timers varsel. Nogle gange var det også

Men det kom til at gå udmærket. På fem år voksede Danfoss 50 procent i antallet af medarbejdere I 1971 trak Bitten sig så lidt tilbage, blev næstformand i bestyrelsen og lagde aktiemajoriteten i Bitten og Mads Clausens Fond, som hun var formand for. To nye direktører fulgte på Danfoss, men den fjerde nye direktør, i 1996, skulle blive en af Bitten og Mads’ sønner, Jørgen Mads Clausen, som nu er bestyrelsesformand. Bitten kan glæde sig over, at Danfoss trives, og at engagementet i egnens udvikling er intakt. I flere omgange har befolkningen ellers holdt vejret: Antallet af Danfoss-arbejdspladser på Als har været dalene, og mon familien kan finde på at flytte hovedsædet væk fra øen og ind i hovedlandet til motorvejsnettet? Men familien er blevet og har holdt fast i mottoet: Hvis du kan hjælpe, skal du! Engagementet gælder også projektet Europæisk Kulturhovedstad 2017. Jørgen Mads Clausen er overbevist om, at mere kultur vil skabe mere kreativitet på alle fronter. Man skal blot holde ambitionerne høje. Bitten Clausen er født den 20. oktober i 1912 og har i barndommen oplevet, at skolegangen var på tysk, mens det danske sprog var forbudt. Hun har været ung i tiden, da det dansk-tyske forhold var meget anspændt. Men i dag er Bitten Clausen stor tilhænger af ideen om mere samarbejde over grænsen, som kulturhovedstadsprojektet bygger på. - Naturligvis skal vi arbejde frem mod mere dansktysk samarbejde nu. De unge er jo europæere, siger hun.


“Naturligvis skal vi arbejde frem mod mere dansk-tysk samarbejde nu. De unge er jo europĂŚereâ€? Bitten Clausen, enke efter Danfoss-stifter Mads Clausen

4 /


122

ET EUROPÆ LABORATO FOR GRÆN EKSPERIM


ÆISK ORIUM NSEMENTER I

Sønderborg-området har Danfossgrundlæggeren ”Mads Patent” været et forbillede i flere generationer, og her er mange eksempler på folk, der tænker skævt og får succes med et nicheprodukt. Det er en kunst – og ved at føre kunsten og kulturen ind i alle samfundets sektorer kan vi blive bedre til at tænke nyt – tænke over grænser. Det er bydende nødvendigt, for det er det, vi skal leve af i fremtiden. Sådan er det for både grænselandet og Europa.

5


124

Eksperimentér med grænserne

V

132

134

136

135

i vil eksperimentere med grænserne. Nu, i 2017 og i fremtiden. Vi er allerede godt i gang. Sønderborg er kendt for sin entreprenørånd. Den kommer særligt stærkt til udtryk i Danfoss – verdensfirmaet, der blev grundlagt i et loftskammer på en gård uden for Sønderborg i 1933. Men den kommer også til udtryk i en lang række mindre virksomheder i byen. For eksempel hos en af byens nyere aktører, elektronikvirksomheden Lodam, der under den verdensomspændende finanskrise fik vendt massiv modgang til fremgang ved at begynde at samarbejde med sine konkurrenter. Samtidig huser byen også klyngeinitiativet Lean Energy Cluster, der arbejder for at udvikle nye energieffektive teknologier og løsninger i samarbejde med virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige aktører på tværs af grænser. Initiativet skal sikre, at virksomheder får endnu bedre betingelser for at fremme innovationen, skabe nye markeder, job og økonomisk udvikling på hele energiområdet. Entreprenørånd er evnen til at tænke nyt og turde forbinde ting, der normalt ikke går hånd i hånd. Det handler om at overskride og udfordre grænserne – ikke for at overvinde grænserne og skabe en grænseløs verden – men for at skabe


produktive rum netop der, hvor grænserne mødes, og det uensartede støder sammen. Der blev overskredet grænser, da Project Zero, det offentligt-private samarbejde om at gøre Sønderborg CO2-neutral fra 2029, blev grundlagt i 2007. I 2029 skal områdets energiforbrug være halveret, og samtidig skal energien leveres fra egne vedvarende energikilder. Det vil gøre Sønderborg Kommune til den første CO2-neutrale kommune i Danmark. Der blev overskredet grænser, da det blev besluttet at lade Sønderjyllands Symfoniorkester, Syddansk Universitet Sønderborg, Project Zero og en række andre erhvervs- og forskningsmiljøer flytte ind under samme tag i det nyopførte Alsion på Sønderborg havn. Alsion blev i 2008 belønnet med Prime Property Award på byggemessen Expo Real i Munchen for anvendelsen af nye teknologier og bæredygtighed i byggeriet. Hybridbygningen er den første i Danmark, der samler uddannelse, viden og kultur under samme tag, og det er selvfølgelig her, sekretariatet for Sønderborg2017 og Center for Kultur har hjemme. Der blev overskredet grænser, da det blev besluttet at lade den canadisk-amerikanske stjernearkitekt Frank Gehry omdanne byens havnefront, der blandt andet rummer nogle karakteristiske jugendstilsbygninger fra dengang Sønderborg 5 /

138

140


126

var en del af det tyske kejserrige, til et moderne mødested for kunst, viden, arkitektur, erhverv og sundhed. Det vil blandt andet ske i form af en ny kunsthal, hvor kunst og teknologi fusionerer, og hvor det digitale univers skal skabe et mødested for kunst, kultur og erhverv. Og i form af et videnshus, hvor innovative virksomheder deler ekspertiser og lokaler, og et multikulturhus, der bliver hjemsted for en fusion af viden, kunst og kultur. Multikulturhuset vil huse avancerede læringsmiljøer side om side med traditionelle udstillinger og bibliotek. Og der blev overskredet grænser og tænkt nyt, da Sønderborg for få år siden udviklede en ny strategi for at revitalisere kommunens landdistrikter. I 26 af kommunens landsbysamfund er der nedsat landsbylaug, hvor borgerne inddrages i udviklingen af lokalplaner, og samtidig bruges kunsten og kulturen til at skabe en forbindelseslinje mellem de små landsbysamfund og den store verden. Under overskriften ”FremmedArt” får en lang række af kommunens landsbyer for en periode installeret skulpturer fra hele verden. Hvert landsbysamfund får installeret en skulptur ad gangen, og skulpturerne, der alle er skabt af udenlandske kunstnere, roterer mellem de forskellige byer. Det er denne entreprenørånd og evne til hele tiden at tænke i nye baner, som Sønderborg gerne vil


Fremtidsvisioner for regionens landdistrikter

© British Council

Future City Game

Venskaber og fællesskaber behøver ikke være betinget af alder. Landdistrikterne i regionen indeholder ofte en mangfoldig beboersammensætning, hvor både børnefamilien, pensionisten, den erhvervsdrivende, tilflyttere og indfødte er repræsenteret. Der er således typisk tale om et harmonisk og sammensat minisamfund, og en af landdistrikternes styrker er den sammensatte befolkningsgruppe, som der kan drages fordel af.

Future City Game er udviklet til at blive spillet i større byer, men i Sønderborg brydes der grænser, så derfor var det oplagt at spille spillet med landsbylaugene. Fem landsbylaug kæmpede i foråret 2010 mod hinanden om at skabe mødesteder i landdistrikterne, hvor man ville kunne mødes på tværs af generationerne. Det vindende Future City Game handler om at man gennem nytænkning landsbylaug fik 40.000 kr. til at i byer kan løse de langsigtede udfordringer som følge virkeliggøre sin idé, mens de andre af globaliseringen, migration, klimaforandringer, fik 20.000 kr. urbanisering og sociale behov. Spillet tilskynder deltagerne til at gøre byer til bedre byer. Det handler Spillet viste med alt tydelighed, også om at skabe dialog mellem den offentlige sektor at der findes masser af kreative og borgerne i byen. tanker og ideer i landdistrikterne. DyntSkelde-Gammelgab planter eksempelvis Målet med spillet er at udvikle den bedste idé til, hvordan en trøffelskov med ege- og birketræer og en man kan forbedre livskvaliteten enten i et bestemt underskov af bærbuske, som hele landsbylauget vil område, i en by eller i byen som helhed. Det spilles over få glæde af, både økonomisk og socialt. to dage. Spillerne kommer med forskellige baggrunde, der repræsenterer forskellige erhverv, køn, generationer osv. Spillerne konkurrerer i hold om at designe, teste og præsentere den bedste idé.

5 /


128


5 /


130

vise Europa og invitere Europa til at være en del af. Vi vil være et europæisk laboratorium, hvor der eksperimenteres og leges med grænser af enhver art. Sønderborg2017 handler om udviklingen af kulturel intelligens og kreativ kapacitet. Eller sagt med andre ord: Det handler om en videreudvikling af den entreprenørånd, der kendetegner grænselandets erhvervsliv og politiske system, til en kulturel entreprenørånd, der skal bidrage til at regenerere regionen i såvel økonomisk som samfundsmæssig og kulturel forstand. Kultur er det, der binder os sammen; det, vi er fælles om; det, vi samles om som medlemmer af et givet samfund.

139

142

Men i det 21. århundrede er kultur også noget andet og ofte lige så vigtigt. Nemlig drivkraft til nytænkning i bred forstand, herunder den nytænkning, der skal sikre økonomisk udvikling og bæredygtighed. I kunstens og kulturens verden handler det hele tiden om at overskride etablerede grænser, tænke på tværs og forene uensartede størrelser med henblik på at skabe en ny og stærk oplevelse, der kan føre os et nyt sted hen. Og de samme krav gør sig efterhånden gældende inden for alle samfundets sektorer. Hvis ikke vi udvikler os,


dør vi. Det er vilkårene for både grænselandets økonomi og Europas økonomi. Kulturel intelligens er at kunne forstå og forholde sig til det, der falder uden for ens egen umiddelbare forståelsesramme: At kunne forstå andre kulturer end ens egen, at kunne indleve sig i andre kulturer end ens egen, og at kunne agere inden for de rammer, som fremmede kulturer opstiller. Og det gælder uanset om vi taler om andre etniske kulturer, nationale kulturer, minoritetskulturer, arbejdskulturer eller fagkulturer. Det er ikke kun grænserne mellem Europas nationer, der skal omgås produktivt. Det er også grænserne mellem kunst, kultur, erhvervsliv, politik og forskning. Derfor skal kunsten og kulturen, den kulturelle intelligens, bruges til at omdanne enhver form for grænse til en produktiv grænse. Og det kalder vi kulturelt entreprenørskab; et begreb, der vil blive helt afgørende for Europa i årene fremover. For det er her, i krydsfeltet mellem alle de ovenfor nævnte fagområder, den nye økonomi opstår. Europas nye økonomi. Den kulturelle entreprenørånd skal med afsæt i 2017 bruges til at omdanne et udkantsområde til en moderne, europæisk countryside metropolis, hvor de grænser, historien har skabt, bruges produktivt til at skabe nye kulturelle, sociale og

143

144


132

145

146

økonomiske rum. Størrelsesmæssigt er Sønderborg blot at betragte som en gennemsnitlig provinsby. Men vi ønsker at skabe en countryside metropolis, der indeholder den samme dynamik, kreativitet og innovationsevne som Europas traditionelle metropoler, men som til forskel fra disse udfolder sig i pagt med og tæt på naturen og dermed tilbyder andre muligheder end storbyerne.

I 2017 har Europa en unik mulighed for at sætte fokus på sine grænser og de problemer og muligheder, de skaber. En dansk by skal dele værdigheden som Europæisk Kulturhovedstad med en cypriotisk by. Cypern, der som få andre europæiske lande plages af en historisk grænsekonflikt, der bliver ved med at blusse op og udmønte sig i vold.

Landdistrikterne, som Sønderborg er så rig på, skal ikke afvikles. For de tilbyder alternative boformer og former for samvær, som i høj grad kan være et aktiv i fremtidens Europa. I landsbyerne lever børnefamilier, pensionister og erhvervsdrivende ofte side om side i en symbiose, man slet ikke kender i storbyerne. Derfor ønsker vi at eksperimentere med grænserne og skabe en countryside metropolis, der omdanner Sønderborg og grænselandet fra et udkantsområde til et centrum, uden at udslette de livsformer, der er karakteristiske for landsdistrikterne. Det er det nye fælles projekt for danskerne og tyskerne. Et mellemstatsligt projekt og et europæisk projekt.

Sønderborg har gode forbindelser til de cypriotiske kandidater og vil, såfremt byen udpeges til Europæisk Kulturhovedstad 2017, indlede et stærkt samarbejde med den cypriotiske vinder. Selv om grænsekonflikterne hos os i den nordlige del af Europa ikke udspiller sig under de samme omstændigheder som dem i syd, kan grænseregionerne lære af hinanden. For der er – i nord såvel som i syd – tale om europæiske konflikter, knyttet til den europæiske historie, der både er multikulturalismens og den ekstreme nationalismes historie. 2017 skal bruges til at give Europa, dette konflikternes og grænsernes kontinent, en sjæl og binde det fattigere syd sammen med det ofte mere velstillede nord.

Men vi har brug for Europas hjælp og bevågenhed i form af værdigheden som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Og Europa har brug for Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad 2017.


SØNDERBORG 2017

CYPERN 2017

5 /


- Det har ændret os totalt at arbejde med kultur over grænsen. Sådan siger teglværksejer Christian A. Petersen med henvisning til dengang, han fik nys om, at den verdensberømte arkitekt, schweizeren Peter Zumthor havde fået opgaven med at rejse Kølns nye kirkelige kunstmuseum. Det skulle ske på resterne af St. Kolumba-kirken, hvis ældste dele stammer helt fra romertiden, ca. 2.040 år tilbage, og som blev ramt af de allieredes bomber under Anden Verdenskrig. 134

har lokale kunstnere gående, ligesom store navne som Bjørn Nørgaard og Olafur Eliasson er i hyppig kontakt med teglværket. I august 2011 lagde teglværket ved Nybøl Nor rammer til et symposium for World Association of Brick Artists, hvor kunstneren Bjørn Nørgaard var blandt deltagerne.

Christian Petersen opsøgte straks Zumthor og efter hundredvis af forsøg med prøvetavler, fik han ordren på 300.000 sten. Projektet var færdigt i 2007 og gav Petersen et underskud på omkring en million euro, men den nyudviklede lange og flade sten, Kolumba, er blevet en succes verden over. Kolumba-stenen er også blevet brugt til Skuespilhuset i København (Lundgaard & Tranbjerg).

Over et årti har Petersen leveret sten til 40 arkitekttegnede bygninger på Københavns havnefront, men for eksempel også sten til renovering af det almennyttige boligbyggeri Gjesingparken i Esbjerg.

Med overgangen til muret byggeri i det østlige Sønderjylland og efter den store brand i København i 1728 blev Flensborg Fjord Danmarks teglværksegn nummer et. Engang lå der over 60 teglværker ved Flensborg Fjord. I 1925 var teglværksdrift stadig den vigtigste industri i Sønderjylland, og Egernsund ved Sønderborg er stadig det største teglværksområde i Danmark. For eksempel var Cathrinesminde på Broager aktivt som teglværk fra 1732 til 1968. Fra 1985 til 1993 blev det restaureret og indrettet som teglværksmuseum, og i dag er det Museum Sønderjyllands afdeling for teglværkshistorie og sønderjysk industri. Det er af

Da Christian Petersen i 1970 som nyuddannet keramikingeniør vendte hjem fra Sydtyskland for at overtage teglværket efter sin fars død, blev der produceret ganske almindelige mursten, og det fortsatte Christian med. Men engang i 1980’erne kom den svenske kunstner Ulla Viotti på besøg for at arbejde med en teglskulptur.

Kulturarvsstyrelsen blevet udnævnt til et af 25 nationale industriminder – sammen med Danfoss. •

39 teglværker har hørt hjemme omkring Nybøl Nor og på Broagerland i det 20. århundrede. I dag er der kun seks tilbage, men de producerer ti gange så mange sten som teglværkerne gjorde for 100 år siden og med langt færre ansatte.

- Så fik jeg et anlæg fra Holland, der kunne lave håndstrøgne sten, og så begyndte vi at være anderledes. Ja, skriv bare, at jeg er tosset i hovedet. Det kan være en fordel. Faktisk kan vi ikke bruge helt normale mennesker her – de må gerne have lidt knald i låget, griner Christian Petersen der ofte


“Faktisk kan vi ikke bruge helt normale mennesker her – de må gerne have lidt knald i låget” Christian A. Petersen, ejer af Petersen Tegl, Nybøl Nor


“At forene kunst og kultur med erhvervslivet - det er der fremtid i” Leif Maibom, direktør for Sønderborg Sommer Revy

P 136

ublikumsrekord og røde lygter. Det er blevet en ikke-nyhed i omtalen af Sønderborg Sommer Revy. I de seneste mange år er antallet af gæster steget hvert år, og den forgangne sommer, da revyen fejrede 30 års jubilæum, var ingen undtagelse: 24.531 tilskuere til 48 forestillinger – så mange som der kan proppes ind i Sønderborg Teater, når ekstra barstole på balkonen også tages i brug. En stor del af gæsterne spiser også revymiddag på hotellet, der er forbundet med teatret – eller de overnatter ligefrem en eller flere dage på hotellet eller andre steder i området, for ikke så få gæster kommer rejsende langvejs fra. Og en stor del er stamgæster, der kommer i fuld tillid til, at revydirektør Leif Maibom, der også skriver tekster og er en del af holdet på scenen, igen vil stå for en aften med både latterbrøl og en spids kommentar til nationale begivenheder og fænomener fra året der gik. Det hele begyndte på hobbyplan i landsbyen Lysabild på Sydals, hvor Leif Maibom og hans

kone, Johnna, var skolelærere og med i en gruppe, der opførte en lokal revy. I 1982 tog gruppen springet og rykkede ind på det daværende teater i Sønderborg. - Vi ville bare se, om vi kunne få overskud, og så ville vi dele det. Vi havde kun en musiker og en scenemester ansat, og så brugte vi vores egne gamle møbler og malingrester. Det gav overskud, men ikke et stort, fortæller Leif Maibom, som ikke synes, at han på noget tidspunkt virkelig har satset, for revyen er vokset støt og roligt. - Jo, da Johnna og jeg besluttede at stoppe som lærere sidst i 80’erne, var vi sådan: Uha, går det at klippe snoren? Det er jo ikke så let at vende tilbage. Men så passede vi på pengene. Og Sønderborg har nu landets tredjestørste revy, der trækker en masse gæster og omtale til byen, og i modsætning til i andre byer har revyen aldrig været baseret på støtte fra kommunen. Tværtimod giver revyen kommunen lejeindtægter i teatret, som ellers ville stå tomt i sommermånederne. - Jeg har ikke tænkt på mig selv som selvstændigt erhvervsdrivende før langt hen i processen, men jeg synes, at jeg kender mange i området, som godt tør at springe ud i nogle ting – som har en frihedstrang. De tænker måske: Når Mads Clausen kunne skabe Danfoss, så kan det også lykkes for mig. Og det betyder kolossalt meget, at byen arbejder for at forene kunst og kultur med erhvervslivet - det er der fremtid i.


”Min særlige forudsætning er mit øre for musik” Laurits Th. Larsen, violinist og fabrikant

E

n virksomhed i Sønderborg sender små, lakforseglede kuverter med vellyd ud i hele verden. Det er Larsen Strings A/S, hvis strenge til strygerinstrumenter efterspørges af de bedste musikere. Og det er ikke uden betydning, at grundlæggeren af virksomheden, Laurits Th. Larsen, selv i mange år var violinist i Sønderjyllands Symfoniorkester. Det var han, indtil han for 21 år siden tog en udfordring op. - Jeg blev ringet op af en musikerven i USA, som spurgte, om jeg ikke kunne skaffe 300 A-strenge. Men der var et års leveringstid på det europæiske produkt, der fandtes, og så gik jeg selv i gang i garagen, fortæller Laurits Th. Larsen, som dengang trodsede både dårlige odds og advarsler. Han skulle lære det fra bunden, og vennen i USA havde selv prøvet at udvikle en streng - uden held. Det tog 18 måneder at udvikle strengen. En kollega fra symfoniorkestret, som hjalp med at prøve den af, var begejstret, straks ville endnu én være med, og siden gik det slag i slag. Efter to år med orlov valgte Laurits Th. Larsen at koncentrere sig fuldt ud om virksomheden, som i dag har 35 medarbejdere i Sønderborg og samtidig ejer halvdelen af et firma i Tyskland og har produktion i Tjekkiet. - Min særlige forudsætning, da jeg begyndte, var mit øre for musik, og det er stadig min fordel. Det, jeg kan, er at være med til at ”oversætte”, hvad musikken siger, til et sprog, som teknikeren kan forholde sig til. Selv om begge taler både dansk og tysk, er der en anden sprogbarriere. En musiker vil beskrive en klang som varm, kold eller lysende, det er brugernes sprog. Larsen Strings udfører også tekniske klanganalyser for at kunne fastholde et bestemt klangudtryk og 5 /

minimere risikoen for, at det bliver tabt mellem to verdener, og derudover gør virksomheden meget ud af at holde et tæt samspil med alle led i forretningen. For eksempel har Laurits Th. Larsen og udviklingschefen lige været i Wien, hvor de afprøvede strenge sammen med cellisterne i Wiener Philharmonikerne. Larsen Strings er tæt på lanceringen af nye produkter til flere slags strygere – både violin, bratsch og cello - og gør samtidig klar til at rykke ind i større lokaler i Sønderborg. En flytning til en mere central adresse i Jylland har været overvejet, men er taget af bordet igen. - I Sønderborg får vi både opbakning og god opmærksomhed, selv om vi ikke er en stor virksomhed. Og indtil nu har vi kunnet tiltrække de specialister, vi har brug for, selv om det ikke er let for dem at rykke med familier fra større byer som Aarhus og København. Men vi har også nogle, som kører langt til arbejde. Så gælder det for os om at holde virksomheden på et højt niveau, så de synes, at det er det værd.


138

N

oget af Danmarks fineste mel kommer fra Skærtoft Mølle ved Sønderborg. Det har ægteparret Jørgen Houbak Bonde og Hanne Risgaard håndfaste beviser på.

også et glimrende eksempel på, hvordan kultur – i dette tilfælde madkultur - kan være med til at skabe arbejdspladser. Fordi god mad kræver mere kærlighed og mere arbejdskraft end industrielt fremstillet mad, siger Benny Engelbrecht.

Siden parret i 2004 realiserede deres drøm om at udvide familiegården med et gårdmølleri, der leverer friskmalet, økologisk mel til detailhandlen, bagerforretninger og restauranter, er Skærtoft Mølle blevet tildelt flere udmærkelser af blandt andre organisationen SlowFood Danmark.

Men Skærtoft Mølle er også innovativ, når det gælder om at gøre madkultur til en oplevelse. I gårdmølleriets staldkøkken kan man komme på kurser i god bagekunst - ælteteknik, dejmodning og langtidshævning.

- Skærtoft Mølle er med til at sætte Sønderjylland på landkortet. For det kan godt være, at verdens bedste restaurant ligger i København. Men når landets bedste kokke bruger perlespelt til risotto, så kommer den fra Sønderjylland, siger det lokale folketingsmedlem Benny Engelbrecht (S).

Skærtoft Mølle er desuden vært for en årligt tilbagevendende brød- og madfestival med over 5.000 besøgende, der blandt andet kan opleve store internationale og nationale kokke, brødbagning på mange forskellige måder samt mad- og brødkonkurrencer.

Som forfatter til bogen ”FoodFight.eu”, der handler om fødevarekvalitet, er Benny Engelbrecht ekstra stolt af det koncept, som Skærtoft Mølle står for. Nemlig at primærproducenten også står for forædlingen af produktet efter bedste ”jord til bord-princip”, så det industrielle led springes over. - De meget få led fra jord til bord åbner for en meget innovativ måde at drive forretning på. Jeg ved, at Jørgen Bonde arbejder tæt sammen med eksempelvis supermarkedskæden Irma om udvikling af nye produkter. Skærtoft Mølle er


“Skærtoft Mølle er et glimrende eksempel på, hvordan kultur kan være med til at skabe arbejdspladser. Fordi god mad kræver mere kærlighed og mere arbejdskraft end industrielt fremstillet mad” Benny Engelbrecht, folketingsmedlem, EU-ordfører og forfatter til ”FoodFight.eu”

5 /


“Det er NU, chancen er der for at virkeliggøre noget større” Lars Christensen, direktør i Broager Sparekasse, om byggeri af en sportshal

140

I

Sønderborg er OPP (offentligt-privat-partnerskab) et bevidst valg i arbejdet for at fremme væksten. Det private erhvervsliv og Sønderborg Kommune praktiserer et tæt og forpligtende fællesskab. Seneste eksempel er fra 2010, da byrådet besluttede at opføre en idrætshal. - Vi var en snæver kreds af erhvervsfolk, som satte os sammen. Kulturlivet har nemlig brug for bedre rammer til større arrangementer til gavn for hele Sønderborg Kommune. Der er brug for to haller, siger direktøren i Broager Sparekasse, Lars Christensen. Og der var ikke langt fra ord til handling. - Vi var enige om, at det er NU, chancen er der for at virkeliggøre noget større. Politikerne fik præ-

senteret en idé, hvor to haller bygges sammen til en superhal med plads til ca. 2.400 tilskuere. Kommunen betaler den ene hal, erhvervslivet og private den anden. Og byggeriet er klar til indvielse i 2012. Et andet eksempel på offentligt-privat partnerskab er Sønderborg Havneselskab A/S, som kommunen og den private fond Bitten og Mads Clausens Fond etablerede i 2006. Formålet var og er at skabe et nyt og spændende byområde i Sønderborg - unikt i både Danmark og Europa med hotel, multikulturhus, kunsthal, kontorer og boliger. Den canadiske arkitekt Frank Gehry har udarbejdet masterplanen, og de første byggerier er i gang. Et tredje vigtigt vækst-initiativ er Sønderborgs ambitiøse mål: Hele området skal være CO2neutralt senest i 2029 – vel at mærke et CO2neutralt vækstområde, hvor indsatsen for klimaet også fører nye, grønne arbejdspladser med sig. Til at realisere visionen blev ProjectZero søsat i 2007. ProjectZero er oprettet som et offentligt-privatpartnerskab mellem blandt andre energiselskabet Syd Energi, Bitten og Mads Clausens Fond, DONG Energy, Nordea Fonden og Sønderborg Kommune. I 2012 åbner Danmarks første stykke motorvej, der er bygget som et OPP-projekt. Strækningen på 25 km forbinder Sønderborg med E45 gennem Jylland og videre gennem Europa.


“Sønderborg Beach Party er bygget på den tanke, at sønderborgerne skaber noget sammen på grund af passion – ikke penge” Sheriffo Danjo, ildsjæl og idémand til Sønderborg Beach Party

E

n sommerdag i 2002 sad Sheriffo Danjo på stranden i Sønderborg og nød solen sammen med en håndfuld venner. Pludselig fik han en idé. Hvorfor ikke lave en årlig tilbagevendende strandfest? Vennerne var vilde med ideen, så Sheriffo hentede sin ghettoblaster, som passede fint til de fem deltagere til det første Sønderborg Beach Party.

rundt med det budget på cirka 15.000 kroner, som kommunen bidrager med.

I dag er ghettoblasteren skiftet ud med professionelt udstyr, ligesom cd’erne er erstattet med livemusikere fra Sønderborg, Jamaica og Afrika. I 2010 var der mere end 1.000 deltagere, og ved jubilæet i 2011 var festen udvidet til to dage. Men idégrundlaget er det samme som for ti år siden.

I 2010 havde Sønderborg Beach Party gæster fra cirka 15 forskellige lande. Det har fået Sheriffo til at drømme endnu større.

- Jeg kommer fra en lille landsby i Gambia med under 80 huse. Der er langt til alting, og vi er afhængige af hinanden og af det, vi kan skabe ved fælles hjælp. Vi elsker at danse og feste, og de sociale aktiviteter binder folk sammen. Sønderborg Beach Party er bygget på den tanke, at sønderborgerne skaber noget sammen på grund af passion – ikke penge, siger Sheriffo. I takt med at Sønderborg Beach Party er vokset år for år, har Sheriffo haft travlt med at involvere og engagere det lokale handelsliv og foreningsliv i projektet, så den gratis entré for alle kan bibeholdes, selv om der er store navne og mange aktiviteter på plakaten. Takket være lokale sponsorer og en masse frivillige hænder løber Sønderborg Beach Party 5 /

- Det er en fantastisk følelse, at så mange støtter op om projektet. Lige fra butikker, som giver et lille beløb, til private, der låner deres havetrampoliner ud til vores børneområde, siger Sheriffo.

- Jeg tror sagtens, vi kunne få plads til 10.000 mennesker.


N

etop som denne ansøgning er afleveret, har Sønderborg-drengen, journalisten og tv-produceren Axel Boisen stået bag afviklingen af et CSR-awardshow i Alsion i Sønderborg - formentlig verdens første. En konference og et show, hvor direktører, CSR-chefer, konsulenter, repræsentanter fra de humanitære organisationer og politikere mødes for at sætte fokus på de økonomiske og sociale fordele ved CSR – og hylder de bedste. Corporate Social Responsiblity – eller blot CSR - er et begreb, der har vundet indpas i medier, folkemunde og bestyrelseslokaler verden over. 142

- Danske virksomheder er traditionelt ansvarlige samfundsaktører. Men man skilter ikke med det. Det er synd, for der ligger erfaringer for milliarder, der venter på at komme for en dag, og som kan inspirere andre til bæredygtighed, mener Axel Boisen. - Den 29. september 2011 blev en national bæredygtighedsdag, og jeg er overbevist om, at det er begyndelsen på en ny europæisk bevidsthed, siger Axel Boisen, hvis fortid som bandleder i 28 lande i kommunikations-projektet Axel Boys Quartet har givet inspiration. Hans viden om internationale relationer og gennemførte koncepter kommer således fra såvel medieverdenen som den kunstneriske. - Igennem de seneste to år har jeg arbejdet på en dokumentarfilm til Danmarks Radio om CSR med udgangspunkt i det danske folketings nye krav til virksomhederne om at beskrive deres samfundsansvar i årsregnskaberne. Jeg har talt med høj og lav i CRSlandskabet - lige fra internationale direktører og FN-repræsentanter over danske ledere, politikere og embedsmænd, konsulenter, faglige medarbejdere, forskere og studerende til dem, det også handler om: den afrikanske bonde, den kinesiske fabriksarbejder og manden på gaden på fire kontinenter. Det er målet, at Sønderborg bliver rammen om fremtidige danske awardshows, hvor det kommunikeres til omverdenen, hvad danske virksomheder præsterer inden for CSR. I år var Al Gore, vinder af Nobels Fredspris 2007 og tidligere amerikansk vicepræsident, inviteret som hovedtaler.

Axel Boisen, direktør for CSR-fonden og arrangør af CSR-awardshow, Alsion


“...der ligger erfaringer for milliarder, der venter pĂĽ at komme for en dag.â€?


“Dans og musik kan gøre mennesker raske” Merete Værge, Sønderborg, Uddannelsesleder på University College Syddanmark

144

K

an teater give livsmod? Kan sygdom danses væk? Kan kultur ændre en ghetto?

Det mener Merete Værge, der er uddannelsesleder og ansvarlig for en ny diplomuddannelse i Kultur og Sundhed, der sætter fokus på hvad blandt andet billedkunst, musik og æstetiske oplevelser kan gøre for syge mennesker. - I det danske sundhedsvæsen har vi en tendens til kun at tænke mennesket som et fysiologisk væsen. Vi har en masse løftede pegefingre: Du må ikke spise fedt!, du skal motionere! osv. Men mennesket er også et åndeligt-kulturelt væsen. Når man som sygeplejerske ikke kan gøre mere medicinsk, så

har man kun tilbage at spørge: Hvad kan vi hjælpe dig med? Her oplever jeg, at døende patienter ønsker at lytte til et bestemt musikstykke eller at få muligheden for at opleve foråret en gang mere. - Vi havde en gang en patient på intensiv afdeling som sagde, at en af de ting, der var med til at gøre ham rask, var, at en af sygeplejerskerne havde røde træsko på. Det virkede livsbekræftende for ham. Forskning bekræfter, at dans og musik kan gøre mennesker raske eller forbedre deres situation. Og man ved, at de patienter, der ligger ved et vindue med udsigt, bliver hurtigere udskrevet. - Det synes jeg er helt enormt spændende, og vi har slet ikke råd til at lade være med at udnytte det sundhedspotentiale, der ligger gemt i oplevelser med kultur. Vi henter stor inspiration fra Norge, der er meget længere fremme med at bruge kultur i deres sundhedssystem. Fra oktober tilbydes uddannelsen i Kultur og Sundhed på University College Syddanmark i Haderslev, men tanken er at den skal brede sig til resten af landet.


“Jeg blev hele tiden spurgt, hvad jeg var. Men skal jeg vælge?” Johanna Jacobsen og Safaa Abdol Hamid, kulturmødeambassadører

J

ohanna og Safaa er både-og-danskere

- I gymnasiet, når klassen diskuterede indvandrere, tænkte jeg: Er det ikke mig, egentlig? Min familie er kun indvandret 60 kilometer, og alligevel er der så store forskelle, og nogle ting er ikke så lette at forstå. For eksempel at den danske humor kan være noget så grov. Og så det med, at man i Danmark omfavner hinanden – Uha, det bruger man ikke i Tyskland. Det fortæller Johanna Jacobsen på dansk med svag tysk accent. Hun står sammen med Safaa Abdol Hamid på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa, hvor de er på besøg for at tale om det at vokse op med to kulturer. De er med i Grænseforeningens korps af unge kulturmødeambassadører, som tager ud til skoler og andre institutioner i hele landet. Johannas far er tysk og hendes mor er halvt tysk, halvt dansk. Familien flyttede i 2006, da Johanna var 15 år, fra Flensburg til Haderslev i Danmark. I skolen stod hun dog ikke på bar bund, da hun havde gået i dansk skole i Flensburg. Men hvad har det at være fra det danske mindretal i Sydslesvig at gøre med en arabisk baggrund som Safaas? Jo, de føler sig ofte som ”både-og-danskere” – især den unge generation.

5 /

Også Safaa Abdol Hamid har prøvet at møde en ny kultur. Ikke bare som kontrast til hendes palæstinensiske baggrund, men også da familien midt i hendes skoletid flyttede fra Sønderjylland til Odense. - Det var en sproglig udfordring. Jeg var jo vant til, at slik hedder bom! Safaa blev faktisk hårdt ramt af tvivl som 15-årig. - Hvem er du? Hvor er du fra: Odense? – nej, Sønderjylland? – nej. Er du dansker eller araber? Jeg blev hele tiden spurgt, hvad jeg var. Men skal jeg vælge? Jeg er kommet frem til, at jeg godt kan sige både-og.


“Efter koncerten var der en ældre dame, som kom hen og snakkede med mig, og hun sagde, at hun syntes, vi var nogle søde og fornuftige unge mennesker. Det var ret cool.” David Ssempebwa, rapper

146

I

marts 2011 stod 21-årige David Ssempebwa på scenen i en fyldt koncertsal på Alsion og rappede sig gennem Haydns ”Skabelsen” sammen med tre af sine venner og hele Sønderjyllands Symfoniorkester. Det var kulminationen på et halvt års intensivt arbejde med at skabe en ny udgave af den gamle Haydn-klassiker, der forener mennesker på tværs af kulturelle, musikalske og geografiske grænser. David Ssempebwa, der er en autodidakt rapper uden nogen særlig sceneerfaring, gjorde sig mange overvejelser i forløbet. Hvordan folk ville reagere på denne nyfortolkning – ikke mindst på rapmusikken. Men han blev overrasket. - Vi rappere snakkede meget om, at det var lidt vovet med sådan en opsætning i en by på Sønder-

borgs størrelse. Vi var ikke i tvivl om, at det ville gå i en større by som København eller Aarhus. Men Sønderborg! Heldigvis blev vi meget positivt overraskede. Vi fik meget ros fra både publikum og symfoniorkestrets musikere, siger han. David har rødder i Afrika og to af de tre andre rappere på scenen har også en anden etnisk baggrund end dansk. Det er lidt et særsyn til en symfoniorkesterkoncert, hvor hovedparten af publikum er midaldrende danskere. David følte dog ikke, at de mødte fordomme. Tværtimod var de måske med til at nedbryde nogle. - Efter koncerten var der en ældre dame, som kom hen og snakkede med mig. Hun havde også set de udsendelser, TV-Syd lavede om projektet, og hun sagde, at hun syntes, vi var nogle søde og fornuftige unge mennesker. Det var ret cool, siger han. David Ssempebwa og de tre venner, der tilsammen kalder sig Sønderbronx Boyz, oplever, at opførelsen på Alsion var med til at give dem et lokalt gennembrud. De bliver ofte hyret til at spille til forskellige events i området. - Det virker virkelig som om, at Sønderborg har været klar til rapmusikken. Så klar, siger han.


“Det at være ildsjæl smitter” Dorthe Ulstrup, ildsjæl i landsbyen Nybøl, syv kilometer vest for Sønderborg

- Som landsby tager Nybøl rigtigt godt imod tilflyttere. Hvis man har lysten, kan man få del i hele landsbyen med det samme. Det at være ildsjæl smitter. Sådan siger Dorthe Ulstrup om dengang, hun for snart ti år siden flyttede tilbage til sin hjemegn efter 13 år i en anden del af landet. Flytningen skyldtes en sjælden jobchance som synskonsulent, men det var også rart at have familien i nærheden. Dorthe Ulstrup fik hurtigt selv nogle ideer til landsbyen, og forslagene blev modtaget godt. Først stod hun i spidsen for at rejse et millionbeløb i støttekroner, så Nybøls cirka 1.000 indbyggere kunne købe og indrette deres eget rekreative område, ”Nøffelskoven”, og for to år siden grundlagde hun sammen med en gruppe beboere en årlig musikfestival i samme skov. Samtidig er hun aktiv i Sønderborg Gospel Choir, for hvem hun blandt andet har stablet en rejse til London på benene. I Danmarks yderområder er mange landsbyer i krise. Huse kan ikke sælges og står og forfalder. Det er en ond cirkel, og eksperter anbefaler ligefrem, at man slipper en bulldozer løs de steder, det ser mest håbløst ud. Til gengæld er der andre landsbyer, der blomstrer og trækker nye beboere til. Blot få lokale ildsjæle kan gøre hele forskellen. I Nybøl er der også en idrætsforening, som står bag en årlig idrætsuge i august; gennem vinteren arrangeres fællesspisning en gang om måneden, og

5 /

hvert forår holdes Nybølmesse, hvor forretninger, foreninger og hobbyfolk stiller op. - Der står mindst 30 personer bag idrætsugen, så det er ikke de samme, der skal stille op til alt. Nybøl har mange ildsjæle, siger Dorthe, der ikke kan forestille sig at bo andre steder. - Jeg vil ikke bryde mig om at bo i en storby. Det er så upersonligt. Jeg kan godt lide at være et sted, hvor man kender hinanden. Følelsen af fællesskab betyder meget for mig, siger Dorthe, der også er glad for, at hendes tre børn har et trygt nærmiljø. Én ting frygter hun dog, og det er lukning af den lokale kommunale skole med nu godt 100 elever. Det er nævnt som en mulighed i kommunen, hvor det samlede antal skolebørn ifølge en prognose vil falde med over 700 i løbet af seks år og med 1.200-1.700 inden 2022. - En lukning af vores skole vil ramme hårdt. Jeg havde aldrig selv valgt at flytte til Nybøl, hvis der ikke var en skole. Så mister vi også et mødested og et sted til fritidsaktiviteter. Mit bud er nu, at folk herude vil gå sammen og oprette en friskole i stedet.


D

en tyske forbundspræsident Angela Merkel modtog i 2010 den danske Europabevægelses pris som Årets Europæer. Det skete ved en højtidelighed i Berlin, og ved åbningen af den dansk- tyske musikfestival folkBALTICA i Sønderborg i foråret 2011 blev Sønderborg hædret som Årets Europaby.

148

Sønderborg har fået hæderen for at sætte mange aktiviteter i gang på det officielle plan hen over landegrænsen og for aktivt arbejde i europæisk og international sammenhæng. Også Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017 er nævnt som et argument, fordi Sønderborg dermed sætter fokus på, hvordan man kan bidrage til at løse det evige europæiske problem om de fysiske og mentale grænser mellem nationer, kulturer og mennesker. - Folk i Sønderborg og i Sønderjylland-Schleswig er gået fra at være fjender til at være naboer og nu venner uden at tænke på, at denne integrationsproces hen over landegrænsen i høj grad også skyldes de beslutninger, der er taget i EU. Det siger Ellen Trane Nørby, der er næstformand i Europabevægelsen. Hun mener, at folk helt klart er blevet mere europæiske. - Det sker, uden at vi lægger mærke til det. Vi har det som mange andre sådan, at det europæiske ikke skal være på bekostning af noget. Det europæiske skal netop være et stærkt supplement, og ikke noget, der skal stå i stedet for, understreger Ellen Thrane Nørby. Selv oplevede hun den europæiske bevidsthed allerede som barn. – Jeg fik forståelsen for, at verden er større end Danmark fra bagsædet af mine forældres bil på ferier gennem Europa. Med min viden om grænselands-problemerne i Europa har jeg i dag en lige så klar bevidsthed om, at vi i det dansk-tyske grænseland kan vise det gode eksempel. Der er utrolig lidt produktivt at ligge i konflikt med hinanden. - Og så må jeg sige, at selv om borgerne i Sønderjylland og Schleswig har det godt med hinanden, så er der virkelig brug for en integrationsproces, så vi geografisk kan udvikle os fra periferi-status til et vækstcenter i Europa. Ellen Trane Nørby, medlem af Folketinget og næstformand i den danske Europabevægelse, om Sønderborgs kandidatur


“Der er virkelig brug for en integrationsproces”

Sønderborg blev i april 2011 kåret til den første Årets Europaby af den danske europabevægelse: Fra venstre Flensburgs overborgmester Simon Faber; Slesvig-Holstens uddannelsesog kulturminister, Dr. Ekkehard Klug; borgmester i Sønderborg Aase Nyegaard; bestyrelsesformand for Danfoss, Jørgen Mads Clausen og landsformanden for Europabevægelsen, Erik Boel.

5 /


150


5 /


152

Hvad tænker du på, når jeg siger grænser? over en Man kan også flyve hen over hen et fløj har Jeg grænse. et land, der og grænsen mellem Italien ligger ved siden af.

Anders

Grænser får mig til at tæn ke på, når jeg er i Danmark og så kommer over i Tyskland. Når jeg kører over grænsen, er der mange flag fra mange forskellige lande.

Maja B e n j a m in


re ting, ved med at gø Når man bliver ger de, si så , re ne su som gør de voks grænsen. at man går over

M a r t in

Det er sjovt at være på den anden side af en grænse, fordi det er sjovt at være et sted, man ikke har været før.

M ic h e ll e

rland Syd, og Engang var jeg i Somme n og købte nse græ r ove der kørte vi es faktisk helt noget at drikke. Det føl anden side. den normalt at være på

Vi plejer alti d at køre ov er grænsen handle. Da je og g skulle over til Italien, var der også en grænse.

5 /

Mathilde


154

FREMAD MO COUNTRYSID METROPOLI


OD EN DE IS D

et kunstneriske koncept for 2017 og de aktiviteter, der vil finde sted i årene op til, er struktureret ud fra den forandringsproces, som Sønderborg vil gennemløbe de kommende år – nemlig fra udkantsområde til countryside metropolis. Vi vil tilføre Sønderborg og grænselandet radikal vækst og en sjæl, og via vores kulturelle entreprenørånd vil vi skabe en countryside metropolis.

6


MÅL OG METODE 1: UDVIKLING AF KULTUREL INTELLIGENS 156

KULTUR OVER GRÆNSER MÅL OG METODE 2: STYRKELSE AF KREATIV KAPACITET


AT UDVIKLE ET NYT KULTURBEGREB I ”CO-CREATION” MED EUROPA

AT AFSØGE MENTALE OG FYSISKE GRÆNSER I ”CO-CREATION” MED EUROPA

EUROPÆISK MÅLSÆTNING

EUROPÆISK MÅLSÆTNING

EUROPÆISK MÅLSÆTNING

RAINBOW BRIDGE

MIND BRIDGE

VITALITY BRIDGE

DANSK-TYSK MÅLSÆTNING

DANSK-TYSK MÅLSÆTNING

DANSK-TYSK MÅLSÆTNING

AT FORSONE DET DANSKE OG DET TYSKE OG I FÆLLESSKAB AFSØGE MENTALE OG FYSISKE GRÆNSER

6 /

AT REVITALISERE DEN EUROPÆISKE SJÆL I “CO-CREATION” MED EUROPA OG MED AFSÆT I GRÆNSEREGIONER OG UDKANTSOMRÅDER

AT UDVIKLE DEN KULTURELLE ENTREPRENØRÅND

AT UDVIKLE SØNDERBORG OG GRÆNSELANDET TIL EN COUNTRYSIDE METROPOLIS


KULTUREL INTELLIGENS

MIND BRIDGE

158

RAINBOW BRIDGE

KREATIV KAPACITET

Koncept for det kunstneriske program

V

ores kunstneriske program bygger på tre broer, der sætter af i Sønderborg og grænselandet og fører os på en rejse ind i fremtiden.

Rainbow Bridge Broen på tværs af kulturelle, mentale, sociale og geografiske skel

Mind Bridge Broen over videnskløften for at skabe en kulturel entreprenørånd

forstå og forholde sig til andre kulturer, og borgernes evne til aktivt at bruge indsigterne fra disse til at berige og udvikle deres eget verdensbillede.

• Programmet skal styrke og udvikle den kreative kapacitet, forstået som borgernes, erhvervslivets, videninstitutionernes og det politiske systems evne til at generere nye og fremadrettede løsninger, der tager hensyn til bæredygtighed samt åndelig og fysisk sundhed.

Vitality Bridge Broen mellem land og by og mellem fortid og fremtid

Hele det kunstneriske program er indbefattet i to hovedpunkter, hvor essensen i de to hovedpunkter er gennemgående for alle elementer i programmet.

• Programmet skal udvikle den kulturelle intelligens, forstået som borgernes evne til at

Broen som metafor Broen fungerer som vores gennemgående symbolik i hele det kunstneriske program. Broer synes at trodse de fysiske love, men i praksis er de en klar manifestation af det, vi ikke troede var muligt. Broer er ligeledes visionære projekter i den fysiske forstand, idet de knytter landområder sammen,


VITALITY BRIDGE

som aldrig har haft en fast forbindelse. Der er mange typer broer, men de fleste benytter buen som et fast princip. Romerne lurede det af, og hvælvingerne i middelalderens katedraler er derfor opbygget på samme måde. Storebæltsbroen og Golden Gate er kabelbroer, og det er også en slags bue, omend omvendt. Buen er den måde fysikken vælger at fordele kræfterne mest hensigtsmæssigt på. Når man først kan se principperne folde sig ud, er broer nærmest grænseløst smukke i sig selv. Derfor er broen også et fint symbol på det imaginære bindeled og den lim, der knytter mennesker og omverdenen sammen. På samme måde som det kan være som en ingeniørmæssig bedrift og ligefrem en umulig opgave at få en hængebro til at bære og nå sit endemål, så synes vores opgave kolossal og som at trodse de fysiske love. Men vi evner at føre visionerne ud i livet, at skabe bevægelse og trodse de forhindringer, vi møder undervejs. Vi ønsker at skabe en forståelse for andre kulturer på tværs af fysiske og mentale grænser. Vi vil bygge bro mellem skandinavisk og nordisk kultur og det europæiske kontinent. Vi vil bygge bro mellem de to grænseregioner. Vi vil forbinde skandinavisk kultur med den græsk/tyrkiske kultur på Cypern. Og i kraft af vores tætte internationale samarbejdsrelationer vil vi knytte bånd til især Østeuropa, men også til de nye markeder 6 /

i lande som Brasilien, Rusland, Indien og Kina (BRIC-landende). Det kræver, at vi udvikler nye verdensbilleder og markerer os på den globale scene, altså en disciplin i både mental og fysisk brobygning. Der ligger stor æstetisk sans, mod og visioner bag opførelsen af en bro. Det kræver samarbejde, snilde og diplomatiske evner. Vores brobygning mellem kulturer, hvad enten de er tyske, danske, asiatiske eller cypriotiske, kræver de samme evner. Vores imaginære broer skal derfor sikre, at kulturmødet, det personlige møde og de langsigtede partnerskaber bliver etableret. Broerne rækker langt ud i fremtiden og er et bevis på, at vi har et visionært projekt. Når du passerer broen undervejs, vil du se noget nyt – men du kigger også tilbage på det gamle. Arnestedet, hvor du gjorde dig dine erfaringer. Tilsammen danner det vores kulturelle arv, vores ståsted og vores navle. Det er herfra, vi vil satse – og i sidste ende vinde.


KULTUREL INTELLIGENS KREATIV KAPACITET

160

RAINBOW BRID BroeR over grænseR - broeR mellem kulturer

D

en dansk-tyske grænse skærer sig tværs gennem det gamle Schleswig. Men denne virkelige, fysiske demarkationslinje gennem landskabet er det mindste problem. For grænsen er altid først og fremmest en mental grænse som en af grænselandets store kunstnere – den tyske forfatter Siegfried Lenz, der er bosat på den danske side af grænsen – har udtrykt det. Vi har brug for imaginære broer og brobyggere, der i fremtiden kan knytte borgerne på tværs af grænsen tættere til hinanden. Her vil vi tage det første skridt til at udvikle Sønderborg og grænselandet til en kreativ region. Uden forståelse og samhørighed bliver økonomisk, kulturelt og socialt samarbejde en umulig opgave. Vi har brug for, at alle menneskelige, sociale og kulturelle kompetencer bliver bragt i spil. Dette nødvendiggør et flerkulturelt rum, der åbner

sig mod resten af Europa og nye markeder i BRIC-landene for dermed at tiltrække innovativ arbejdskraft. Regnbuemetaforen er et symbol på den åbenhed, mangfoldighed og rummelighed, som brobygningen mellem kulturer skal føre med sig. Regnbuen rummer alle farver i farveskalaen, ikke én er udeladt. Farverne komplementerer hinanden på smukkeste vis, og alle farver kommer til deres ret og bliver trukket frem i lyset. På samme måde ønsker vi, at ”Rainbow Bridge” fører dialog, accept, respekt og forståelse med sig. Vi ønsker at skabe dialog på tværs af kulturelle, etniske og generationsmæssige skel. Dette kræver indsigt og konkrete projekter, der kan give den fornødne viden, interaktion og forståelse. Vi skal have en indføring i bevæggrunde, før


DGE vi kan acceptere. Derfor vil vi arbejde med nysgerrigheden, så trussel viger for berigelse. Udfordringer

• • • • • •

Byen drænes for unge kræfter, og antallet af ældre stiger. Indbyggertallet er faldende. Lovgivning spænder ben for tværnationale samarbejder. Kulturforståelsen går tabt, når vi ikke lærer hinandens sprog. Befolkningen hilser ikke altid immigration og internationalisering velkommen. Det er svært at opnå en stærk fællesskabsfølelse som tilflytter.

6 /


162

EMIL NOLDE – PROBLEMBARN AF GRÆNSELANDET ”Det er ganske ejendommeligt og ikke altid lykkeligt at være født i et grænseland, hvor for og imod, her eller hisset tegner sig skarpere end andre steder. Den, der bliver født midt i sit hjemland, bliver sparet for megen forvirring og mange opgør, som man må gennemleve i grænselandet.” Ordene stammer fra Emil Nolde, et af grænselandets største problembørn, hvis liv og virke på mange måder sammenfatter alle de problemer og muligheder, der kendetegner SønderjyllandSchleswig. Emil Nolde var et ægte barn af det dansk-tyske grænseland. Hans kunst er en grænsegængers kunst, og trådene i hans personlige liv er vævet af en umage blanding af det danske og det tyske. Han blev født i 1867 i byen Nolde uden for Tønder; en gammel dansk by, der efter 1864 var blevet tysk. Han opholdt sig i lange perioder af sit voksne liv i sit sommerhus på Als, tæt på Sønderborg, og slog sig ned i landsbyen Utenwarf uden for Møgeltønder, stadig tysk område indtil

folkeafstemningen i 1920, hvorefter Nolde blev dansk statsborger og beholdt sit danske statsborgerskab til trods for, at han i 1927 flyttede syd for grænsen til den tyske by Seebüll. Her boede han frem til sin død i 1956, og hans hjem danner i dag ramme om det velbesøgte Noldemuseum. Noldes mor var dansker, mens hans far var friser. I barndomshjemmet blev der talt sønderjysk, i omgangen med andre mennesker plattysk, i skolen højtysk og i religionsundervisningen rigsdansk. Han mødte sin kone, skuespillerinden Ada Vilstrup (1879-1946), på Sjælland, forelskede sig i Københavns ”sølvagtige luft, milde sollys og fine farvenuancer” og nærede en særlig interesse for den barske nordiske natur, den nordiske historie og mytologi. Hvilket tydeligt fremgår af en lang række af hans største værker. Men han fik sin kunstneriske dannelse i Berlin og blev verdenskendt som en af den tyske ekspressionismes absolutte førerskikkelser.


Det var først ved grænsedragningen i 1920, at forholdet mellem det danske og det tyske for alvor blev et problem i Emil Noldes liv. ”Spørgsmålet om, hvad der er tysk, og hvad der er dansk, beskæftigede mig i denne sindsoprivende tid”, skrev han senere. ”Jeg elskede mit land og stod uden at føle misundelse eller vrede og så mod nord og syd […] Jeg er selv født i en tysk-slesvigsk tid, og at mit lille Slesvig blev et område med politiske splittelser, har jeg altid været ked af […] Den mest særprægede, måske den skønneste egn i det hellige tyske rige er blevet delt, sønderrevet og gået tabt ved landsfremmede ingeniører og folks kolde blikke og en landegrænses uretfærdighed.” Derfor undlod Nolde at afgive sin stemme ved folkeafstemningen i 1920. Han kunne ikke beslutte sig for eller imod det danske eller tyske. Han kunne ikke se sig selv udelukkende som det ene eller det andet. Tværtimod ønskede han, at hans kunst skulle danne bro for forståelsen mellem det tyske og centraleuropæiske på den ene side og det danske og nordiske på den anden. Det er imidlertid aldrig for alvor sket. Nolde legede med fascismens og nationalismens ild og meldte sig ind i Nationalsocialistisk Fællesskab for Nordslesvig den 5. september 1934 og fik medlemsnummeret 1.722. Dermed kom han for danskerne til at stå som repræsentant for det værste i den tyske sjæl: aggressionen og herredømmementaliteten. Få år senere blev hans kunst imidlertid stemplet som ”entartete” – degenereret – og så skiftede sympatien igen. Men dog ikke mere, end at der skulle gå 29 år efter krigens afslutning, før Danmarks førende kunstmuseum, Statens Museum for Kunst, viste en stor Nolde-udstilling. I virkeligheden egner Noldes kunst sig vel heller ikke til at være forsoningens kunst. Den er som sagt snarere grænsernes kunst. De stærke farver stritter i alverdens retninger, og mærkværdige fabeldyr bevæger sig rundt i en natur, der er barsk, kold og fremmedartet, men som samtidig rummer sin egen varme og hjemlighed. Det er umiskendeligt kunst fra marsklandet; stedet 6 /

hvor det danske og nordiske møder det tyske og centraleuropæiske; stedet, hvor nordisk mytologi og ekspressionisme støder sammen og befrugter hinanden. ”Selv synes jeg, at min kunst trods rejser overalt har dyb rod i min hjemstavns jord, i det smalle stykke land, her mellem de to have”, sagde Nolde. Emil Noldes kunst kan ses som led i en lang tradition for grænsekunst i Sønderborg og Sønderjylland-Schleswig. Kunst, der beskæftiger sig med grænserne mellem alle de ting i livet, der ikke umiddelbart passer sammen. Som for eksempel det danske og det tyske. Eller drømmene og virkeligheden. Denne tradition skal videreføres og styrkes frem mod og ikke mindst i 2017.


164

UDVALGTE PROJEKTER BRIDGING THE GAP Væksten i grænserummet Den dansk-tyske grænse fra 1920 er en af historiens mest succesfulde grænsedragninger. Omfattende mindretalsbeskyttelse har særligt siden København-Bonn-erklæringerne fra 1955 været normen i grænselandet. Ingen må forskelsbehandles på grund af nationalt tilhørsforhold, alle må offentligt benytte sig af modersmålet og pleje forbindelserne til nationalstaten på den anden side. Alligevel har grænsen betydet, at Sønderjylland og Sydslesvig har udviklet sig til at være udkantsområder. København-Bonn-erklæringerne beskæftiger sig med mindretallenes rettigheder overfor majoritetsbefolkningen - og netop ikke med, hvorledes der skabes flest mulige sociale og økonomiske relationer mellem danskere og tyskere på tværs af grænsen: De relationer, der kunne gøre, at grænselandet ikke er udkant, men et center, hvor man mødes. Vi ønsker at skabe et fundament af opdagelsesrejsende og brobyggere i hele grænserummet, der sætter fokus på grænseregionens problemer, udviklingsmuligheder, forskelle og barrierer. Brobyggerne og de opdagelsesrejsende skal foretage en mental og fysisk rejse på tværs af

kulturelle, sociale og geografiske skel. Det vil være en dannelsesrejse i ordets bogstaveligste forstand. Brobyggerne og de opdagelsesrejsende er ledende politikere i EU, erhvervs- og kulturfolk, forskere og uddannelsesinstitutioner på tværs af grænser og kulturelle skel. Der bliver sat navn på hver enkelt i år 2013 ved en multikulturel open air koncert bestående af jødisk musik, arabisk musik, kristen musik, de sortes musik, den vesteuropæiske musik, balkanmusik etc. Dette vil være kick off på det europæiske kulturhovedstadsprogram. I 2017 kulminerer brobyggernes dannelsesrejse i en Rainbow Festival med både konferencer, musik, dansk, kunst og teater.

BØRNENES KULTURBY Børnene er vores fremtid. Det er dem, der skal bebo fremtidens by. Børnenes Kulturby samarbejder med en lang række danske og tyske aktører indenfor børnekultur om at skabe et program, der behandler begreberne grænse og kulturel identitet i børnehøjde. Eksempler på projekter, der gennemføres, er en dansk-tysk børneteaterfestival og en koncertrække


med Sønderjyllands Symfoniorkester og dygtige formidlere af musik til børn. Mange aktiviteter er i støbeskeen. Det er meningen, at alle børn i regionen skal vide – og mærke – at der sker noget helt særligt i regionen – at grænser på mange planer er i opbrud. Projektet omfatter

• • • • • •

Børnekunst

Skibe og søfart har i århundreder forbundet vores region med resten af verden. I de tidligste tider havde vi ruter fra Flensburg til Vestindien og fra Aabenraa til Kina. Hvor vi før brugte søvejen til handelsvarer, vil vi nu benytte den til at kommunikere budskaberne i det europæiske kulturhovedstadsprojekt.

Børnefilmfestival Børnemusikfestival Børnelitteraturfestival Børneteaterfestival Børnedansefestival

Herunder skal der udvikles musikalske fortællinger med afsæt i konkrete grænsekonflikter rundt omkring i Europa, for eksempel på Cypern. Disse fortællinger vil blive opført i de respektive grænseregioner og på Cypern. Samtidig sætter projektet fokus på børnene som aktive medskabere og kreative producenter i at udvikle den kulturelle intelligens. Vores mål er at nedbryde fordomme, at lære af hinanden og ikke mindst at lære at omgås hinanden. Vi ønsker at bygge bro mellem kommende generationer og få unge til at arbejde med kulturen i nordisk, baltisk og europæisk samarbejde. Projektet vil ydermere styrke talentudviklingen blandt børn og unge på tværs af kulturelle, sociale og geografiske skel.

6 /

MARITIME ART PROJECT

Rejsen begynder i 2016, hvor vi tager på en sejltur med kursen mod Cypern. Om bord har vi udstillingen om Sønderborg2017 samt en række kunstnere, der formidler budskaber om projekt Sønderborg2017. Når vi lægger til kaj på Cypern, vil vi bytte denne udstilling ud med deres og dermed bringe Cyperns bidrag med hjem. Opdagelsesrejsende fra projektet ”Bridging the Gap” vil deltage på udvalgte dele af skibets rejse mod Cypern som en del af deres mentale og kulturelle dannelsesrejse.


MARITIME ART PROJECT MAP Mennesket og havet - forbindelsen genskabes 166


D

en maritime kultur og menneskets forbindelse til havet har siden tidernes morgen været afspejlet gennem kunsten. Det er derfor ikke overraskende, at de fleste maritime museer har maritim kunst som en central del af samlingen. Den bliver udstillet på grund af sin kunsthistoriske værdi, men også for at fortælle og illustrere historien om skibe og livet på og med havet. Men hvad kan moderne kunst fortælle os om vores forbindelse til havet? Kan maritim kunst stadig bygge bro mellem hav og land? I efteråret 2010 blev Maritime Art Project | MAP søsat i et samarbejde mellem Flensburger Schifffahrtsmuseum (Tyskland) og Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Aabenraa (Danmark) samt kunstnerne Johannes Caspersen (Tyskland) og Rick Towle (USA/Danmark). I alt ni kunstnere fra Tyskland og Danmark – også Anka Landtau (D), Christiane Limper (D), Kim Olesen (DK), Jacob Tækker (DK) og jazztrioen The Mighty Mouse med Adam Pultz Melbye (DK), Morten Pedersen (DK) og Håkon Berre (DK/ NOR) – fik mulighed for at udforske museernes permanente samlinger og udvikle nye perspektiver for udvalgte værker. Kunstværkerne, der blev produceret i forbindelse med projektet, omfatter fotografier, kollager, objekter og skulpturer samt video- og lydinstallationer. Disse er blevet integreret i den permanente udstilling og har skabt grobund for en ny dialog om de historiske værker og vores opfattelse af velkendte objekter. Samtidig har de været med til at skabe udfordrende genfortolkninger af emner, som allerede syntes udtømte. I juli 2011 satte MAP sejl og gik om bord på det historiske kystfragtskib ”Gesine” (bygget i 1928). Missionen var inspireret af Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad og gik ud på at bringe en spændende kunstlast til de regionale havne i Aabenraa, Sønderborg, Kollund og Flensburg samt fejre regionens maritime kultur og arv, der altid har været bindeled mellem byerne i regionen og resten af verden.

6 /

Om dagen stod kunstnerne bag aktiviteter for børn, som kunne male billeder, printe T-shirts, lave masker og øve musik med The Mighty Mouse. Det centrale tema var “verden under havet” med fiskene som ledende motiv. Der var en stor fiskeskulptur på 2,5 meter, som man kunne fodre med små ønskefisk. Hundredvis af børn – men også voksne – fik mulighed for at sende deres ønsker ud i verden via MAP. Om aftenen kunne man besøge ArtLounge med live-optrædener af The Mighty Mouse, der med sin unikke avantgarde-jazzstil genfortolkede traditionelle sømandsviser og sange om havet. Alt i alt var ArtShip-projektet en uge fyldt med inspiration, kreativitet, engagement, interaktion, kunst, musik og ikke mindst sjov. Her fik man et eksempel på, hvordan kunsten kan fungere som ambassadør på tværs af grænser og kommunikere gennem billeder, objekter, lyde og musik – som ikke er afhængige af sprog. ArtShip var en vellykket oplevelse, og der er nu planer om at søsætte Gesine igen i 2016 – denne gang som kulturel ambassadør til Cypern, hvor skibet vil bringe regionens kultur til (forhåbentlig) Sønderborgs partner som Europæisk Kulturhovedstad. Undervejs vil der være forskellige kunstaktiviteter om bord på skibet, herunder udstillinger, oplæsninger og koncerter. Tilbage i havn i 2017 vil Gesine sejle fast op og ned ad Flensborg Fjord og præsentere en udstilling om den cypriotiske europæiske kulturhovedstad med forskellige kunstaktiviteter i havnene. Maritime Art Project | MAP er et løbende eksperiment, der har til formål at forbinde kunst og videnskab, sætte en ny forskningsmæssig kurs og repræsentere den maritime kultur med henblik på at genskabe menneskets forbindelse til havet. Med fokus på den maritime arv i regionen og strategier for deltagelse sigter MAP mod at styrke følelsen af en fælles historie og kultur i vores grænseregion, som er dybt forbundet med Europa og verden.


168


en, ) 1 pers Cas ish (201 s e n han : WishF o J g r Š sbu Flen


170

MINORITY ZOO For 100 år siden udstillede man i ramme alvor inuitter og afrikanere i zoologiske haver. Man behandlede dem som dyr, og den hvide befolkning kunne få stillet sin nysgerrighed ved at belure disse folks skikke, adfærd og udseende i sikker vished om, at de blev på den anden side af hegnet. Sønderborg Minority Zoo er tænkt som et provokerende, levende kunstværk, der skal få os til at reflektere over den måde, vi omgås det ”fremmede” på. I Sønderborg Minority Zoo udstiller vi en lang række europæiske minoriteter i levende live. De vandrer rundt bag hegnene i deres vante omgivelser, i deres sædvanlige tøj, omgivet af de ting, de plejer at omgive sig med i deres hjem, taler det sprog, de plejer at tale og dyrker den kultur og de værdier, de plejer. Sønderborg Minority Zoo skal provokere og skabe debat. Den skal få os til at tænke over vores forhold til de ”andre”, men den skal også få os til at tænke over, hvordan den menneskelige mangfoldighed, som Minority Zoo fremviser, vil kunne bruges som et aktiv i udviklingen af en countryside metropolis.

Minority Zoo er tænkt som en levende kunstinstallation, der kan drage på tur til andre europæiske grænseregioner efter 2017.

DYBBØL: SLAGTEBÆNK – SONING – SAMEKSISTENS Ingen enkeltbegivenhed er så definerende for den danske selvbevidsthed som kampen på Dybbølskanserne i 1864. Med ét blev Danmark reduceret til en lilleputstat, som kun levede på de omgivende stormagters nåde. Danskerne dukkede nakken og vendte blikket indad – væk fra naboen mod syd, der blev betragtet som en stadig trussel. Danskerne er aldrig kommet sig over de mange døde og sårede soldater, de utallige familier i sorg og den samtidige magtesløshed i statsapparatet. Sønderborg2017 vil tage et opgør med traumet og lade slagmarken danne udgangspunkt for forsoningen med en begivenhed for fire symfoniorkestre. Der skal opføres et kvadrofonisk bestillingsværk for et ungdomssymfoniorkester samt symfoniorkester fra hver side af grænsen. Sønderjyllands Symfoniorkester, Schleswig-


Holsteinisches Sinfonieorchester samt et dansk og tysk ungdomssymfoniorkester kan tænkes at medvirke sammen med en eller flere komponister, electronic-band eller -komponist samt lyskunstner og lokale kor. Første del af værket opføres i 2014 - i 150-året for Slaget på Dybbøl Banke i 1864. Her åbnes for alt det glemte. Det fulde værk opføres i 2017, hvor det forventes at flere tusinde danskere, tyskere og europæere vil tage del i begivenheden.

KROP UDEN GRÆNSER

Hver opførelse vil danne et nyt værk, fordi omgivelserne – vejret, byens kulisser, livet i gaderne og publikums engagement – ændrer sig fra dag til dag. Dufte, smagsoplevelser, 3D-lyde og manipulation med synssansen vil udfordre publikums sanser.

6 /

Endvidere er Krop uden grænser en hyldest til den grænseløse kommunikation gennem dansen, som overskrider alle de grænser, der er betinget af historiske, politiske og kulturelle konflikter mellem mennesker.

ASTA NIELSEN - EN BRO MELLEM DANMARK OG TYSKLAND En af de mest kendte og påskønnede danskere i Tyskland er stumfilmstjernen Asta Nielsen. ”Die Asta” stod for etableringen af de senere så berømte og stadig aktive filmstudier i Babelsberg uden for Berlin.

Asta Nielsen Det første billede af Asta Nielsen, der blev mangfoldiggjort i både Tyskland og Italien i 1911. Det stammer ikke fra en film, men fra en teaterforestilling.

Krop uden Grænser er på én gang en installation, en event og et rum for udforskning og oplevelse, der tilbyder sit publikum at lege med kroppens grænser. Krop uden Grænser placeres på Sønderborgs havnepromenade, og værket vil bestå af dansere, hvis bevægelser projiceres på interaktive vandflader.

Værket er tænkt som en stor udfordring af begrebet grænser. De mentale, fysiske, kulturelle, historiske, og grænsen mellem det materielle og immaterielle. Samtidig er Krop uden Grænser et forskningsprojekt, et udendørs feltområde, hvor forskere, virksomheder og kunstnere kan hente ny viden om den måde, vi oplever og sanser på, om vores oplevelse af kroppens grænser, vores oplevelse af byrummet og den måde, vi bruger det på og interagerer i det.


172

I forbindelse med kulturhovedstadsåret 2017 vil der i koncertsalen i Alsion blive opført en teaterkoncert med Asta Nielsens liv og karriere som tema. Forestillingen vil bestå af en stumfilmscollage suppleret af liveoptræden med gamle og nykomponerede sange. Formålet er at sætte fokus på en vellykket kulturel udveksling mellem Danmark og Tyskland.

KONGENS FALD PÅ SØNDERBORG SLOT Den danske vinder af Nobels litteraturpris Johannes V. Jensens mest berømte roman, ”Kongens Fald” udspiller sig blandt andet på Sønderborg Slot, hvor Kong Christian II sad i fangenskab og ifølge myten vandrede hvileløst rundt om bordet i årevis. Slottet er et af Danmarks smukkeste og appellerer til en ”site specific”, brugerinvolverende forestilling over romanen, som kommer til at falde i to akter. Første akt, hvor man som tilskuer bevæger sig rundt fra tableau til tableau i husets rum og sale. Anden akt, hvor alle er samlet til en mere almindelig forestilling i slotsgården.


6 /


174

MIND BRIDGE BROEN OVER VIDENSKLØFTEN

O

verskridelsen af grænsen mellem det danske og det tyske er i virkeligheden blot startskuddet til en langt mere omfattende nedbrydning af grænser. Vi ønsker at udvikle en kulturel entreprenørånd, hvor kulturen er drivkraften i en samfundsudvikling, der sammentænker alle vidensområder. Den skaber overensstemmelse mellem vores åndelige værdier og den faktiske udvikling af samfundet. I det kunstneriske program for Sønderborg2017 handler det således ikke blot om, at kunsten kan skabe ny erkendelse. Det handler også om, hvad kunsten og kulturen kan gøre for samfundet. Sønderborg og grænselandet skal have en ny ånd, en skabende kulturel entreprenørånd, der i virkeligheden indeholder et nyt kulturbegreb. Det vil sige en kulturel entreprenørånd, der ikke alene skaber nye åndelige forbindelseslinjer mellem det danske, det tyske og det europæiske, men som også skaber konkret samfundsmæssig brobygning mellem kultur, erhverv, forskning, uddannelse, klima, miljø, sundhed og politik.

Mind Bridge symboliserer, at al forandring og samfundsudvikling tager afsæt i sindet, og at lysten og drivkraften til at udvikle samfundet opstår her. Derfor er det alfa og omega, at vi bygger bro over den videnskløft, der løber som en grænse mellem kultur, fagområder og samfundets forskellige sociale lag. Udfordringer

• • •

Lærer vi ikke hinandens sprog, så går kulturforståelsen tabt. Vi skal skabe forsoning på tværs af grænser, hvor der stadig eksisterer uforsonlige røster. Tilflyttere har svært ved at blive en del af fællesskabet på lige fod med regionens indfødte.


6 /


176

UDVALGTE PROJEKTER FATAMORGANA – LUFTSKIB SOM BROBYGGER En visuel 3D-organisme, en elegant mastodont med tusind sprog, en svævende kamæleon, der kan interagere med de aktuelle omgivelser og mennesker. Et kunstværk der aldrig før er set. Det ligner fortidens luftskibe – de svævende zeppelinere - som dem, der lettede fra Tønder i Sønderjylland under Første Verdenskrig, men det er også fremtiden – en UFO – et science fictionfartøj. Fatamorgana skal være et udviklingsprojekt, der strækker sig over fem år, og som kombinerer mange vidensfelter – først og fremmest kunst og teknologi. Det svævende fartøj skal på en langsom rejse med udgangspunkt i Sønderborg – Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Rejsen skal gå over Europas historiske konflikt- og mindretalsområder, og undervejs til og fra den anden europæiske kulturhovedstad på Cypern gøres fem-seks stop. Fartøjet bliver et fælles forum med budskabet: Det er muligt at leve sammen og opnå et bredt kulturelt fællesskab på tværs af alle konflikter, befolkninger og regeringer. Men alle kan komme

til orde. I kraft af ny teknologi vil det være muligt at kommunikere med tekst, film, lyd og musik direkte på fartøjets udvendige flader for eksempel via mobiltelefoner. På den måde bliver Fatamorgana en meget synlig brobygger på himlen.

LIFE-BOATS Life-Boats handler om møder, om udveksling, om at tage imod det fremmede, om at turde bevæge sig i ukendt terræn og skabe nye forbindelseslinjer. Konkret består projektet af tre kvindeskulpturer i beton, som samtidig er funktionelle både. De er 12 meter lange og tre meter brede, har plads til passagerer og skal sejle ad Europas gamle vandveje til kontinentets mange havnebyer. De stævner ud fra Sønderborg i 2013 og vender hjem til kulturhovedstadsåret i 2017. Bådene drives af elektriske motorer, der bruger alternativ energi. Hver skulptur/hvert skib har sin egen identitet og fortælling og er udsmykket med kunst, kultur og historie både udvendigt og indvendigt. Den første skulptur hedder: Mit skib er ladet med længsel; det andet: Mit skib er ladet med liv; og det tredje: Mit skib er ladet med minder.


Inden bådene lægger til i en given by, er byens befolkning blevet bedt om at forholde sig til et bestemt emne i relation til skibenes titler, for eksempel minder om krig, sorg, afsavn og konflikt; eller for eksempel længsel i relation til sundhed, bæredygtighed, politik og kultur. Skibene samler således tanker og ideer, længsler, afsavn og minder fra hele Europa og sejler dem tilbage til Sønderborg til kulturhovedstadsårets åbning, hvor de på forskellige måder vil indgå i sammenhæng med 2017’s andre aktiviteter.

CULTURAL HANSA En hansestad var en by, der indgik i et forbund af nordeuropæiske og især nordtyske handelsbyer fra middelalderen. Vi ønsker at genoplive den kraft, som hansestæder i købmandsnetværket kunne mønstre. I fordums tid opnåede de monopollignende tilstande på eksempelvis salg af salte sild til hele Europa. Vi har indledt opbygningen af et netværk af nutidige hansestæder i det baltiske område – men på kulturområdet. Netværket består af stærke alliancer på tværs af byer, der allerede er europæiske kulturhovedstæder, byer der har været

6 /

det, eller byer som kandiderer til at blive det. Vi opbygger netværket på tværs af kultur, erhverv, turisme, uddannelse og forskning med det formål at blive europæisk katalysator for vækst, udvikling og kreativitet. En stor ”hanseunion” skal vise resten af Europa, at samarbejdet giver ekstra muskelkraft til en region, så den kan fungere som foregangsregion for andre.

FREMTIDSMUSEET Traditionelt omdannes kunstobjekter til museumsobjekter ved at de udstilles i overvågede lokaler – museer, gallerier osv. Men for kunstneren Stypa er ideen med et fremtidsmuseum, at museet i sig selv er kunstværket. Det skal være her, at ikke fortidens - men fremtidens tanker og visioner, tegninger, fotos og digitale relieffer osv. udstilles og omsættes. Internettet mobiliseres her som en moderne, offentlig og kreativ kommunikationsplatform. En gennemsigtig ti meter høj glaskegle, som drives på solceller, bliver levende gennem projektioner på dens glasoverflade. Keglens liv fornyes konstant via internettet og er hele tiden opdateret med den nyeste teknik. Når man italesætter fremtiden, klima, energi, fattigdom, værdier, håb og drømme, poesi, litteratur, musik i det offentlige rum rundt


178

omkring i verden, skabes en fælles global kreativ kommunikationsplatform. Mennesket vil blive bevidst om, hvor meget fortid der egentlig ligger bag vores nuværende fremtidsvisioner. De er baseret på de statiske informationer, vi downloader, hvilket knap levner os rum og mulighed til at tænke tanker, der ikke er tænkt før. I Fremtidsmuseet udveksles tanker og koncepter midt i byrummet interaktivt i al offentlighed. Der skal opstille mindst to glaskegler i to forskellige byer i verden. Alle i byen kan følge med og bidrage med tanker og visioner, som reflekteres på keglen – både de lokale og dem i den anden by. Når visioner er omsat, forsvinder de fra skærmen for at blive erstattet med nye tanker og visioner. Som borger og besøgende er man øjenvidne og medskaber af visioner og deres realisering - ikke kun i sin egen by, men også de andre steder, hvor kegler af denne art opstilles. Det er altså meningen, at der skal være mindst to glaskegler to forskellige steder i verden. I første omgang i Sønderborg og Nicosia. Der vil dog kunne føjes flere kegler på netværket. Her vil man via digitale kameraer kunne betragte kunstnere i arbejde og følge med i hverdagslivet på gaden i andre byer i verden.

Brugeren af Fremtidsmuseet vil opdage, at det umulige alligevel er muligt, og at der opstår nye tanketilstande, som de ikke vidste eksisterede.

LIVE STREAMING OPERA I GRÆNSELANDET OG PÅ CYPERN Operagenren er en af Europas ældste kunstarter. I de senere år er den blevet folkeeje. Facebook og sociale medier er nyt, men er også blevet en del af næsten alle menneskers liv. Internettet har omdefineret stedsbegrebet og lagt et lag af virtualitet ind over også konkrete situationer og møder. Sønderborg2017 lader den reale virkelighed møde den virtuelle virkelighed og lader fem grænseregioner møde hinanden, når projektet Flash Mob Opera igangsættes. En rammehistorie, skrevet på baggrund af og i samarbejde med brugere af de sociale medier, strukturerer operaen, der simultant udspiller sig i den dansk-tyske grænseregion, på Cypern og i tre andre europæiske grænseregioner via live streaming. Operaen foregår i 2017 live med publikum i grænselandet, på Cypern og i tre andre europæiske grænseregioner. En rolle castes rent fysisk på


Cypern, en anden i Schleswig, en tredje i en anden grænseregion osv. Det sker i unikke, historiske omgivelser (det kunne for Schleswigs vedkommende være ved Flensborg Fjord eller ved Dannevirke). Men publikum i for eksempel Schleswig vil kun opleve den ene af operaens roller ”live”. De resterende roller følges på storskærm, hvor der vil være internetforbindelse til de andre regioner og roller, der her optræder live. Begivenheden tv-transmitteres på de førende danske og tyske public service stationer og klippes på en sådan måde, at en sammenhængende historie opnås.

STATION NEXT

internettet og producere film, der fortæller om, hvordan det er at være ung i grænselandet, og hvilke fremtidsperspektiver grænselandet gemmer på set i de unges optik. Filmene skal på forskellig vis komme med et bud på, hvilke grænser de unge mener, man fremover skal arbejde på at nedbryde. Det kan være specifikke grænser mellem dansk kultur og tysk kultur, men det kan også – i overensstemmelse med Sønderborg2017’s fokus på at udvikle en kulturel entreprenørånd – være grænserne mellem specifikke uddannelsesområder og specifikke kunstgenrer eller erhvervsgrene. I 2017 sendes et udvalgt hold til Cypern for at berette om kulturhovedstadsbegivenhederne her og spejle de dansk-tyske og cypriotiske grænseproblematikker i hinanden.

SØNDERBORG Danmark er igennem de senere år blevet en af Europas førende filmnationer med den Oscar-vindende instruktør Susanne Bier og den kontroversielle filmskaber Lars von Trier. Tyskland har ligeledes markeret sig stærkt med film som ”Der Untergang” og ”Das Leben der Anderen”. Disse fornemme traditioner er afsættet for, at Sønderborg2017 igangsætter Station Next Sønderborg, som hvert år vil uddanne cirka ti 11-15-årige filmmagere, som skal dække kulturhovedstadsåret i form af videoblogs på 6 /

GRÆNZLAND – INTERNATIONAL TEATERBIENNALE Grænzland er en tilbagevendende international teaterfestival i det dansk-tyske grænseland med fokus på grænser mellem lande, mellem mennesker og i vores indre. Grænsen både som nødvendighed og forhindring for liv. En festival, der med


180

Sønderjylland og Schleswig som udgangspunkt og vært, har til formål at etablere en fortsat lokal og international dialog om samfundets, kulturens og individets grænser. Temaet Grænser skal fastholdes ved hver biennale, fordi der derved skabes en særlig profil, som får festivalen til at adskille sig fra andre internationale festivaler og forankre sig i regionens identitet og historie. Det borger for seriøsiteten og vedholdenheden, når dialogen holdes fast på et væsentligt tema, der aldrig vil blive uaktuelt eller udtømt for tolkningsmuligheder. Det grundlæggende kurateringsprincip baseres på dette og udmøntes på følgende måder:

1.

Tematisk skal forestillingerne forholde sig til grænser og afledte konflikter mellem individuelle,

2.

sociale, kulturelle og nationale entiteter. Kunstartens egne grænser og forbindelser skal i form/indhold/ udviklingsmetoder udfordres og

3.

udvikles. Sociale og kulturelle grænser og forbindelser skal udfordres og udvikles som resultat af forestillingernes udviklingsprocesser og spilleperioder.

Kurateringen består ikke blot i udvælgelse af kunstnere, men i lige så høj grad i at skabe


en ramme og netværk for udvikling af deres forestillinger, så der opstår en tilknytning til Sønderborg og en udveksling med andre kunstnere.

CREATIVE GREEN Kunsten i energien og energien i kunsten Både nord og syd for grænsen har man de senere år haft et stadigt stigende fokus på energirigtige og bæredygtige løsninger. Sønderborg huser initiativet ProjectZero, der har et ønske om at gøre hele området CO2-neutralt i år 2029. Samtidig er byen også sekretariat for klyngeinitiativet Lean Energy Cluster, der ønsker at skabe nye energieffektive teknologier og løsninger på tværs af geografiske grænser. I regionen finder man desuden to oplevelsesparker, der understøtter fokus på energieffektivitet og bæredygtighed. Dette fokus lukker op for muligheden for at lege med det kunstneriske design i de energieffektive løsninger. Kunstnere kan lade sig inspirere af den nye teknologi og ingeniører og udviklere kan få input og nye ideer gennem den kunstneriske udfoldelse. Dette skal ske i åbne eksperimenterende laboratorier som i oplevelsesparken Danfoss Universe ved

6 /

Sønderborg eller Phänomenta i Flensburg, så hele samfundet kan få del i de nye tankemønstre. Den æstetiske dimension vil gå hånd i hånd med den praktiske og dermed bygge bro mellem virksomheder, kunstnere og den almene befolkning. På den måde får modtageren en helt ny sanseoplevelse. De vedvarende energikilder som sol, vind, bølge og bio kan inspirere til permanente eller flygtige kunstoplevelser som eksempelvis skulpturer baseret på solceller eller udsmykkede vindmøller, der ikke skæmmer landskabet.


182

VITALITY BRID BROEN MELLEM LAND OG BY - BROEN MELLEM FORTID OG FREMTID ”Min hovedstad ligger her. Her har jeg alt, hvad jeg behøver og mere til: de par år, jeg endnu har tilbage, er ikke nok til at fortælle alt, hvad der bør fortælles om dette stykke land […] Der kan dog ikke være mere at fortælle om en hovedstad, har jeg ikke ret? Her finder du dog alt, hvad der forekommer i hele verden.” Sådan siger maleren Nansen, Siegfried Lenz’ litterære skildring af Emil Nolde, om grænselandet i romanen Tysktime. Han har besøg af en engelsk kommissær i årene umiddelbart efter krigen, og briten kan ikke forstå, hvorfor Nansen aldrig har været i London. Og det vil nok også være de fleste europæeres mening i dag: Storbyen er at foretrække frem for landet. Men den holdning vil Sønderborg2017 gerne være med til at ændre. En countryside metropolis er ikke en traditionel

storby. Og det er heller ikke et traditionelt landområde. Det er noget nyt. Og det er det, vi vil skabe. En countryside metropolis skal bygge bro mellem land og by og mellem fortid og fremtid. Metropoler er dynamiske og kreative, smeltedigler for hektisk aktivitet og kulturelle strømninger af enhver art. Landdistrikter er mere harmoniske og afbalancerede med andre fællesskabs- og samværsformer, og man praktiserer ofte en sundere og mere bæredygtig form for slow living. Udviklingen har en tendens til at koncentrere sig i de store byer. Sådan har det altid været, men tendensen er stigende i disse år. Europas udkantsområder bliver mere og mere marginaliserede, mens viden, beslutninger og økonomi koncentreres i metropolerne.


DGE

Hvis Europas udkanter ikke skal forblive udkanter, må de med andre ord være i stand til at regenerere og revitalisere sig selv. De må vise, at områderne også kan blomstre som metropoler. Ikke metropoler i forstanden millionbyer. Men ”metropolis” forstået som et rum, hvor nyskabelse og udvikling har de bedst tænkelige muligheder. Men ikke nok med det. Countryside metropolis er indbegrebet af en bæredygtig fremtid i overensstemmelse med Europas natur og de livsformer, der karakteriserer landdistrikterne. Det naturlige fællesskab i provinserne og landdistrikterne har mennesket i centrum og udgør Europas base og sjæl. Derfor er det vigtigt at arbejde for provinsernes og landsbyernes genkomst, så værdierne herfra kan vinde status og flyde ind i metropolerne, hvor individualisme, økonomi og systemer er styrende. Sønderborg er både land og by. Efter europæisk skala er vi blot at betragte som en mindre by. Byen rummer dog kreative kræfter, der sjældent findes i samme målestok i en by af Sønderborgs størrelse. Analogien med navnet ”Vitality Bridge” skal vise, at vi med en countryside metropolis overgår til en ny æra i forhold til bosted og livsform. Men det vil stadig være i en ånd, der emmer af vitalitet, livskraft, levedygtighed og modstandskraft.

6 /

Kreativiteten, dynamikken og skaberkraften bliver dyrket på et landsområdes præmisser med fokus på bæredygtighed, sundhed og slow living. Derfor er vores mål at blive en countryside metropolis, hvor den kulturelle intelligens binder os sammen på tværs af kulturelle, nationale og generationsmæssige skel. Hvor ordet provins nu er meget negativt ladet, vil vi vise, at provins kan være cool. Udfordringer

• • •

Uagtet sine metropolambitioner er Sønderborg en by af en beskeden størrelse. Vi skal overleve i en verden, hvor millionbyerne bliver prioriteret over mindre byer og landområder. Vi skal kæmpe mod attraktive større uddannelsesbyer og få den unge generation til at se værdien i en countryside metropolis.


184

UDVALGTE PROJEKTER FRANK GEHRYS HAVNEPLAN Den canadisk-amerikanske arkitekt Frank Gehry har udarbejdet en masterplan for omdannelsen af Sønderborgs gamle industrihavn til et centrum for kunst, kultur, viden og erhverv. Masterplanen dækker et 50.000 kvadratmeter stort område på havnefronten modsat Alsion. Hele projektet vil være bæredygtigt i overensstemmelse med Sønderborgs vision om at blive Danmarks første CO2-neutrale kommune i 2029. Masterplanen indeholder en række nye byggeprojekter, der integrerer havnens historiske bygninger med nybyggeri omkring et torv - Urban Square: For det første en nybygget kunsthal, der skal være nationalt og internationalt dagsordensættende for mødet mellem kunst og teknologi. Det skal ske i samarbejde med grænselandets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. For det andet et multikulturhus i tilknytning til det gamle Ewers Pakhus, der er tegnet af arkitekten Eugen Fink og blev opført i 1910, da Sønderborg var en del af det tyske kejserrige. Multikulturhuset skal være hjemsted for en fusion

af viden, kunst og kultur. Det vil huse avancerede læringsmiljøer side om side med traditionelle udstillinger og bibliotek. For det tredje et videnshus, hvor små og mellemstore innovative virksomheder deler faciliteter, viden og erfaringer. Videnshuset skal forstærke Sønderborgs tradition for at skabe udvikling i krydsfeltet mellem forskellige brancher.


CHINATOWN OF TOMORROW De fleste af Europas metropoler har en Chinatown, men ofte udtrykker de et ret traditionelt syn på Kina og landets position i verden. Sønderborg indgår i samarbejde med Kina på en række områder: Kultur, uddannelse og erhverv, og

Chinatown skal være en tidssvarende model af det moderne Kina og af morgendagens Kina. Sønderborgs Chinatown skal symbolisere kulturel nysgerrighed og en erkendelse af, at kultur, viden og økonomisk udvikling ikke respekterer hverken fysiske eller mentale grænser. Sønderborg Chinatown udtrykkes i en ikonisk bygning som her skitseret af arkitekten Jürgen Mayer, Berlin. Bygningen skal indeholde en restaurant med udsigt over Sønderborgs nye havnefront. Den har form som en bro, der udgår fra hjertet af Sønderborg, men ikke har nogen landgang i den anden ende. En bro, der peger ud i verden og kan tænkes at knytte forbindelse mellem Sønderborg og et hvilket som helst andet kulturelt rum. Bygningen kan rumme et handelskammer, hvor man arbejder for et bedre erhvervsklima og øgede handelsrelationer på tværs af grænsen. I kraft af vores særlige entreprenørånd og stærke innovationskraft har vi gennem mange år knyttet særlige bånd til både Kina og BRIC-landene. Dette samarbejde har udmøntet sig i aktiviteter inden for både erhverv, kultur og uddannelse. Vores tilgang til samarbejdet er præget af en naturlig nysgerrighed fra begge sider med en erkendelse af, at kultur, viden og økonomisk udvikling overvinder både fysiske og mentale grænser.


186

Derfor ønsker vi at udbygge den internationale dimension ved at etablere et center, der kan styrke samarbejdskraften og kreere nye projekter på tværs af grænser. Bygningen visualiserer, at Sønderborg kan knytte forbindelse med et hvilket som helst kulturelt og innovativt rum i et hvilket som helst land.

SPROG OG LITTERATUR I GRÆNSELANDET / CPH.LITT CPH.LITT er Københavns årlige internationale litteraturfestival. Festivalen finder sted i maj og præsenterer en lang række danske og internationale forfattere. Sønderborg2017 har indgået aftale med CPH.LITT om, at en del af festivalens aktiviteter i 2017 kommer til at finde sted i grænselandet, og at festivalen tager en række af kulturhovedstadens temaer under indgående behandling. Som optakt til litteraturfestivalen inviteres en række kendte og mindre kendte danske og tyske forfattere til grænselandet i 2016 for at skrive en historie – en novelle, en roman, et digt – med udgangspunkt i regionens rige historie

og grænseproblematikker i al almindelighed. Kulturhovedstaden huser forfatterne under opholdet, og de færdige historier præsenteres ved en række litterære arrangementer på CPH.LITT 2017 / Sønderborg. Endvidere vil der blive iværksat et kulturudvekslingsprogram, hvor borgere fra mindst to forskellige kulturer går sammen om at skrive en flerkulturel novelle om grænselandet, der leger med både det danske og det tyske sprog og/eller grænselandets dialekter. CPH.LITT vil desuden samarbejde med den årlige dansk-tyske festival litteraturfest.nu om at gennemføre årlige festivaler fra 2013 og frem til 2016 og lade samarbejdet kulminere med den internationale festival i 2017. I optaktsårene vil der blive arrangeret punktvise oplæsninger, hvor en forfatter uventet læser op på skoler, plejehjem, arbejdspladser mv.


Jens Jensen Council Ring – fysisk dialogforum – naturen i byen Sønderborg har en næsten glemt berømthed, nemlig Jens Jensen (1860-1951) – en bondesøn fra Dybbøl, der udvandrede og blev en af USA’s store have- og landskabsarkitekter. Hans tanker og ideer inspirerer stadig og er basisstof for kommende landskabsarkitekter verden over. Jens Jensen havde en grundlæggende tro på sammenhængen mellem naturen og det gode liv og var på den måde en pionér for vore dages tanker om grønne og bæredygtige byer og parker som mentale og sociale åndehuller. Landskabsarkitekten fra Dybbøl fik desuden gennem sin gode kontakt til præsident Wilson i 1918 indflydelse på, at den dansk-tyske grænse efter Første Verdenskrig fik sin nuværende placering. Han blev født på slægtsgården ”Dybbelsned” på Dybbøl Banke og skulle som ældste søn overtage gården. Men han blev forelsket i Anne Marie, som var fra et husmandssted, hvilket hans far ikke anså for standsmæssigt. Jens var trodsig og sejlede 6 /


188

den 22. september 1884 af sted til New York med sin Anne Marie. De fik stjålet bagagen om bord og måtte begynde helt på bar bund – først i en plantage i Florida, hvorefter de flyttede via Iowa til Chicago, som var en by i rivende industriel udvikling. Jens Jensen fik arbejde i parkvæsenet, hvor han gjorde lynkarriere. I 1890 blev han direktør for Union Park og fire år senere for Humboldt Park. I Berlin, hvor Jensen havde været i tysk militærtjeneste i den kejserlige livgarde, havde han set byens prominente parker, men hans natursyn var et andet. Hans tanke var at få det oprindelige landskab – prærielandskabet - ind i storbyen, der skulle bindes sammen med anlæg af grønne bælter og kiler. Jensen var en socialreformator, der mente, at åbne og naturlige landskaber er med til at skabe ordentlige mennesker. Skoler skulle anlægges med direkte adgang til naturområder, så børn kunne få jord under neglene, og i sine parker og haver skabte han steder til musik, dans, teater og andre kunstformer. I Chicago nåede han at anlægge 70 legepladser og over 100 mindre parker. Og i Columbus Park, som Jens Jensen tegnede i 1916, anlagde han et stort bassin, hvor tusindvis af mennesker kunne bade hver dag. I 1890 blev Jens Jensen fyret som direktør, fordi han ikke ville acceptere tidens politiske korruption, og i stedet begyndte han at arbejde for


private. Det blev til samarbejde med blandt andre den kendte arkitekt Frank Lloyd Wright. Efter en politisk oprydning i Chicago vendte Jens Jensen i 1905 tilbage til West Parks som generaldirektør, og i 1912 grundlagde han foreningen Friends of our Native Landscape. Inspireret af sin egen højskoletid i 1888 på Vindig Højskole i Nordjylland skabte Jensen efter sin kones død ”The Clearing” – en grundtvigsk folkehøjskole i Ellison Bay i det nordøstlige Wisconsin. Skolen fungerer den dag i dag. Ved 100-året for Jens Jensens fødselsdag blev der sat en sten til hans ære i Columbus Park. I Danmark har en lokalhistorisk engageret borger i Dybbøl og en efterkommer af Jens Jensens familie i de senere år skabt fornyet opmærksomhed om Jens Jensen. Således blev 150-året for Jens Jensens fødsel markeret i Sønderborg med udstilling, foredrag og en international konference med deltagelse af amerikanske og europæiske eksperter. I blandt andre Columbus Park i Chicago finder man en såkaldt Council Ring – en cirkelformet stensætning med siddepladser. De er anbragt der af Jens Jensen med inspiration fra de gamle tingsteder i Danmark og de danske grundtvigianske ideer om dialog. Sønderborg2017 vil arbejde på, at et af de grønne områder i havneprojektet i Sønderborg vil blive tilført en 6 /

Jens Jensen Council Ring. Denne skal være en markering af behovet for naturen i byen ifølge Jens Jensens tanker, og den skal understøtte nødvendigheden af fysiske møder og dialog i en digital tidsalder. Samtidig skal Jens Jensens Council Ring trække tråde til Chicago, Wisconsin og hele Midtvesten i det multikulturelle USA, hvor de fleste danskere slog sig ned i den store udvandringsbølge. Sønderborg2017 vil desuden understøtte den videre udbredelse af kendskabet til Jens Jensens tidssvarende tanker gennem oplysning og videndeling.


En countryside metropolis tager initiativer, der kendetegner storbyen, men for at den nye livsform bliver levendegjort, kræver det, at det omkringliggende miljø er præget af skabertrang og vitalitet. Vi igangsætter derfor også projekter, der kan være med til at understøtte udviklingen af et dynamisk nærmiljø.

190

FREMMEDART

KULTURLANDSBYEN

“FremmedART der rykker” er et kunstprojekt, der omfatter landsbyerne i Sønderborg Kommune. I 2011 opstilles tre forskellige skulpturer i tre forskellige landsbyer. Men det er kun begyndelsen. I årene frem til 2017 opstilles flere, og målet er 17 skulpturer i 17 landsbyer i 2017. Skulpturerne er kun på besøg i den enkelte landsby. Hvert år rykker de til nye landsbyer. Og da skulpturerne er skabt af kunstnere fra forskellige lande, er det verden, der kommer på besøg i den enkelte landsby.

Kulturlandsbyen er visionen om at skabe et fysisk kulturelt mødested i det dansk/tyske grænselandskab, der kombinerer natur, kultur og historie på en kreativ og pulserende platform. Her skal amatører og professionelle kunne forenes på tværs af grænser – både fysiske og mentale, for i dette kulturmøde at skabe grobund for mangfoldighed, erfaringsudveksling, tolerance og kreativitet. Områdets beboere - børn og voksne – og besøgende fra hele Europa får mulighed for at komme i nærkontakt med naturen, historien, kulturen og hinanden.

Landsbyerne i Sønderborg har sagt ja til at få en fremmed skulptur på besøg i et år. Et ja som viser, at landsbyerne er levende og blomstrende miljøer, der er åbne over for nye indtryk og nye gæster. Samtidig illustrerer skulpturerne fysisk, at landsbyerne i Sønderborg er forbundne, og at de er en del af en globaliseret verden.

Gå historien – mærk naturen – del kulturen – skab refleksionen og forståelsen.

• • • • Kunsten giver livet i landsbyerne en ny bevidsthed, • og både borgere og besøgende i landsbyerne • får gennem skulpturerne nye muligheder for fortolkninger og unikke indtryk. De mange fantasifulde skulpturer, som i fremtiden placeres i Sønderborg Kommunes landsbyer, kan både berige, bevæge, provokere og anfægte.

Medborgerhus Den levende histories arkiv Arbejdende værksteder Formidlingsrum Kursus – og camp center Turistattraktion

I første omgang etableres en kulturlandsby i Gråsten ved Gråsten Landbrugsskole i de gamle avlsbygninger. Denne kulturlandsby bliver indviet i 2017, og herefter fortsætter arbejdet med at etablere nye kulturlandsbyer både nord og syd for grænsen. Grundtanken er grænseoverskridende


Som et led i ansøgningen til Europæisk Kulturhovedstad holdt Sønderborg2017 en heldags workshop i den nedlagte skovridergård Nygård i Nørreskoven på østkysten af Als. Gården bliver nu drevet som kulturcenter af en gruppe borgere.

og rummer tosproglighed i kommunikationen. Her kan publikum få hænderne ned i naturen i de kreative arbejdende værksteder eller i naturskolens etablerede tilbud, hvor man kan lære om betingelser for liv. Her holdes desuden fortælleraftener, hvor lokalområdets historier og sagn bliver indsamlet og videregivet til nye generationer.

tidsaldre og elementer som musik, vand, kunst og design. Ved at forene kunsten med naturvidenskabelige elementer kan vi vise tilrejsende turister, hvilken liga grænseområdet befinder sig i rent musikalsk og på det forskningsmæssige område. Samtidig kan vi involvere borgere i området i en oplevelse. Eksempler på idéer:

NATURAL ART FESTIVAL Natural Art Festival er en unik årligt tilbagevendende festival, der aktivt bruger de naturlige omgivelser til at udbrede kunsten og kulturen. Ved at flytte kunsten og kulturen ud i naturen skaber vi unikke rammer for udførslen. Fokus på vandet og havet skal styrke grænselandets maritime image. Via skæve og unikke tiltag vil festivalen have fokus på aktiviteter i fortid, nutid og fremtid. Hvert enkelt element i festivalen bygger bro mellem de tre tidsaldre. Vi begynder i grænselandet og tager sammen på en rejse ind i fremtiden. Fælles for alle aktiviteter er, at de bruger naturen og aktiverer og involverer gæsten i kunsten og kulturen.

Tømmerflåde i havnebassiner med musik af nationale og internationale ensembler fra hele

• •

grænselandet. Jazz på flydescene i Alssund og ved Flensborg Fjord. Sejlture til udvalgte skove, hvor billedkunstnere giver børn mulighed for at lave deres egne

• •

malerier i naturen. Børn kan lave egne musikinstrumenter i naturen ved Cathrinesminde Teglværksmuseum. Ballonsafari med picnic. Luftballoner giver gæsterne mulighed for at se området ovenfra. Når ballonen lander et givent sted, vil der være

• •

dækket op til picnic. Små unplugged koncerter i naturen, hvor der eksperimenteres med lyd og lys. Farmers Market ved havneområdet i Sønderborg og Flensburg, hvor lokale producenter sælger deres varer på pramme, og børnene bager deres

Festivalen bliver rundet af med én fælles event i havneområdet i Sønderborg, som inddrager alle tre 6 /

eget brød i udendørs stenovne.


Sønderborg2017’s forskellige aktiviteter og projekter kommer til at udspille sig mange forskellige steder i og uden for grænselandet. Men tre af hovedscenerne bliver i selve Sønderborg by, nemlig Dybbøl Banke, havnefronten og Alssund.

192

SÆRLIGE STEDER Havnefronten i hjertet af Sønderborg er i dag ved at udvikle sig til byens mest innovative rum. Det ligger kun godt 500 meter fra Dybbøl Banke, hvilket fremhæver, hvordan historiske konflikter og innovation går hånd i hånd i grænselandet. Havnefronten er i dag hjemsted for Alsion, og i 2017 kan man herfra skue over på Frank Gehrys nye kunsthal og multikulturhuset, der ligger side om side med den gamle tyske marinestation og Ewers Pakhus. Havnefronten vil være hjemsted for en række af de mest innovative og fremadskuende projekter under 2017. Derfor indbydes danske, tyske og europæiske kunstnere til at udforme projekter til dette rum, der med afsæt i kulturhovedstadens tre temaer kan anvise en vej til, hvordan man nedbryder de grænser, der skal nedbrydes for at skabe en countryside metropolis i det dansk-tyske grænseland.


Sønderborg har en rig søfartshistorie, og derfor vil vandet omkring Sønderborg – Alssund, Als Fjord, Sønderborg Bugt og Flensborg Fjord – også være en vigtig ramme for en række af kulturhovedstadens aktiviteter. Vandet vil både være en historisk scene og en innovativ scene, hvor vandets grænseløshed skal understøtte den overvindelse af etablerede grænser, som mange af kulturhovedstadens projekter vil fokusere på.

Dybbøl Banke ved Dybbøl Mølle er en af europahistoriens kendte krigsskuepladser. Banken er så at sige den historiske scene under Sønderborg2017 og vil være hjemsted for en lang række aktiviteter, der bestræber sig på at bygge bro over de grænser, historien har skabt. Derfor vil en lang række kunstnere – danske, tyske og europæiske – blive bedt om at udforme projekter, der skal finde sted på Dybbøl Banke i 2017. Den dansk-tyske slagmark – og i videre forstand den europæiske – skal repræsentere forsoning, og det skal ske gennem forskellige kunstneriske aktiviteter med musik, teater, litteratur, billedkunst og andre kunstformer i centrum.

6 /


194


65 /


196

PÅ VEJ MOD 2017 DYBBØL 2014

DYBBØL 2014-2017

2017 ligger seks år ude i fremtiden. Men allerede om tre år har grænselandet en stor historisk mærkedato, nemlig 150-året for slaget på Dybbøl. Denne begivenhed vil blive fejret med en række dansk-tyske initiativer, og vil – såfremt Sønderborg bliver udpeget til Europæisk Kulturhovedstad 2017 – markere den egentlige begyndelse på kandidaturens program.

Sønderborg2017 har indgået aftale med det internationalt anerkendte danske eventkoncept Stella Polaris om et stort folkeligt, brugerinddragende forsoningsarrangement på Dybbøl Banke. Det skydes i gang i forbindelse med markeringen af 150-året for slaget på Dybbøl i 2014 og kulminerer i 2017.

Sidste år bevilligede det danske folketing 100 millioner kroner ekstra til public service tvstationen Danmarks Radio til produktion af en stor historisk dramaserie rettet mod det brede danske publikum. Valget stod mellem to bud: En produktion, der behandlede tiden op til Første Verdenskrig, eller en serie om begivenhederne i Sønderborg og grænselandet i 1864. Valget faldt på den sidste som en af de væsentligste begivenheder i moderne danmarkshistorie. Serien på otte afsnit vises i 2014. Sønderborg2017 planlægger at indgå et samarbejde med DR og andre partnere om udvikling af undervisningsmaterialer og andre former for tiltag, der kan støtte op om det store fokus på 1864, som tv-serien vil afføde.

Stella Polaris er en gratis elektronisk chill out/ ambient musikfestival, som finder sted hvert år i blandt andet København. Festivalen henvender sig til alle aldersgrupper, men tiltrækker i særlig grad et ungt og midaldrende publikum. Festivalen byder hvert år på internationale topnavne, og flere tusinde mennesker deltager. Fra og med 2014 vil der blive udarbejdet et særligt Stella Polaris-koncept til Sønderborg med fokus på at bygge bro mellem danskerne og tyskerne og i videre forstand mellem Danmark og Europa. Berlin har allerede vist stor interesse for Stella Polaris, og tanken er, at disse arrangementer skal finde sted simultant i København, Sønderborg og Berlin med Sønderborg som det symbolske midtpunkt i forsøget på at forsone det danske og det tyske. Der bygges op fra 2014, og det hele kulminerer i 2017, hvor flere hundrede tusinde mennesker forventes at deltage.


Kunstneren Ingvar Cronhammar har været med til at indrette den nye udstilling om Første Verdenskrig på Sønderborg Slot.

FØRSTE VERDENSKRIG 2014 I 2014 – samme år som 150-året for krigen i 1864 – er det 100-året for udbruddet af Den Store Krig – der senere fik navnet Første Verdenskrig. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har i foråret 2011 åbnet den permanente udstilling ”Skyttegrav og hjemmefront”, som handler om Første Verdenskrig. Krigen gik forholdsvis upåagtet hen over det neutrale Danmark, men dengang var Sønderjylland en del af det tyske kejserrige. Titusinder af mænd fra Sønderjylland blev udskrevet som soldater, hvad enten de var danskeller tysksindede, og flere end 5.000 kom aldrig hjem. Den danske kunstner Ingvar Cronhammar har designet museets nye rum om Første Verdenskrig. Som noget af det næste åbner museet en udstilling om folkeafstemningen og Genforeningen i 1920, og endelig bliver museets udstilling om det tyske styre 1864-1914 fornyet. Fokusområdet Første Verdenskrig på Sønderborg Slot er led i et stort formidlings- og bevaringsprojekt, som Museum Sønderjylland har sat i værk. I krigen blev der bygget mange militære 6 /


198

Hvordan forsøger I at formidle historien om krigen i 1864? - Det gør vi med udgangspunkt i den personbårne fortælling. Vi forsøger at levendegøre en historisk person og tilstræber at være tro mod kilderne, der ofte er dagbøger, skrevet mens krigen stod på, eller erindringer, skrevet nogle år efter krigen. Påklædning, adfærd og tale skal være så tæt på det originale som muligt. Vi har en marketender - en købmand, Axel Zimmermann, der havde specialiseret sig i salg af finere varer til officererne i den danske hær. Axel kunne levere både østers og vin til de velbeslåede officerer. Lige for tiden arbejder vi på at fortælle historien om den tysksindede slesviger. Hvordan oplevede han krigen, hvad tænkte han om den og om de dansksindede slesvigere, han kæmpede imod på slagmarken? Vi har fundet en person og nærstuderer nu hans erindringer, så vi kan få ham gjort levende. - Vi gennemfører en række centrale fortællinger om krigen i 1864. I alle disse fortællinger inddrager vi de besøgende og engagerer dem som aktører i fortællingen. De skal lave mad, som soldaterne gjorde det, og de skal prøve at støbe en kugle. Vi har en kanonfortælling, hvor de besøgende agerer soldater og lukker rullebroen, udfører eksercits under streng kommando og er med til at lade kanonen, der til sidst fyres af med gæsterne på behørig afstand. - Vi opfører også en forpostfortælling, hvor de besøgende igen agerer soldater og sendes på patrulje, og vi har en særlig børnefortælling, hvor børnene møder soldaten Rasmus og kan spørge ham om alt muligt. Om han ikke savnede sine forældre, kone og børn, og hvordan han fik børstet tænder. Rasmus pakker sit tornyster ud og viser børnene de ting, han havde med ved fronten. De får lov til at holde og inspicere tingene grundigt, for eksempel datidens grove, lange underbukser.

Hvilke planer har I frem mod 2017? - Vores største projekt for tiden er rekonstruktionen af Slaget om Als. De seneste to år har vi genopført slaget den sidste weekend i juni. Det gennemføres i realtid – vi sejler de preussiske tropper over Alssund midt om natten, som det skete i virkeligheden. Med til genopførelsen hører også nogle centrale slag på Als. I 2014 er der 150-års jubilæum for krigen, og da gør vi lidt ekstra ud af Slaget om Als. Der kommer flere soldater end normalt, og der bliver ekstra bulder og brag. Det bliver flot. - Vi vil også gerne lave en film om krigen i 1864. Vi håber at blive inddraget, når instruktøren Ole Bornedal skal lave optagelser til en tv-serie om krigen. Forhåbentlig kan vi låne nogle optagelser til vores egen film. Det må vi se. Desuden arbejder vi på en udstilling om ”Skæbner på Dybbøl”, hvor vi også fortæller historien om den krigsinvalide og om de efterladte familier, når soldaten døde. Hvordan klarede de sig? Dermed bliver det også en fortælling om det danske samfund, normer og sociale hjælpeforanstaltninger på den tid. - På tegnebrættet har vi også ”Rute 1864”. Her vil vi fortælle om krigen i landskabet og i lokalområdet. Vi rejser skilte, hvor der skete noget særligt. På hvert skilt er der en tegning af begivenheden og en QRkode, der kan affotograferes med en smartphone og giver adgang til en lydoptagelse af en reporter, der fortæller om, hvad der skete på stedet. Der bliver også mulighed for at lytte til øjenvidneskildringer af begivenheden. Det kunne være evakueringen af den danske hær fra Kegnæs eller en historie fra det preussiske lazaret i Broager. Bygningen eksisterer endnu – dengang var det en skole, nu er det en præstegård.


1864 - EN LEVENDE HISTORIE I Historiecenter Dybbøl Banke under Museum Sønderjylland formidles historien om 1864 så levende som muligt, og der er store planer for de kommende år, blandt andet 150-året i 2014, fortæller museumsinspektør Bjørn Østergaard.


Søren Kierkegaard

200

anlæg, blandt andet en zeppelinbase i Tønder og et stort befæstningsanlæg Sicheringsstellung Nord – Sikringsstilling Nord. Mange af disse anlæg er velbevarede – blandt de bedst bevarede i Europa fra denne krig. I dag kan man besøge Zeppelinmuseet i Tønder, og dette vil nu blive udviklet som omdrejningspunkt for det sønderjyske formidlingsprojekt. Museum Sønderjylland arbejder på at få en del af projektet færdigt til 2014. Region Syddanmark støtter projektet og regner det som et af sine regionale fyrtårne.

SØREN KIERKEGAARD 2013 Den 5. maj 2013 er det 200 år siden, Danmarks største filosof gennem tiderne, Søren Kierkegaard, blev født. Året igennem vil dette jubilæum blive fejret vidt og bredt i Danmark, Europa og resten af verden. Søren Kierkegaard boede hele sit liv i København, men den kierkegaardske familie havde et stærkt åndeligt tilhørsforhold til herrnhuterne, Brødremenigheden, hvis danske hovedsæde har

ligget i Christiansfeld nord for Haderslev siden 1773. Dette tilhørsforhold skal uddybes og kortlægges i bogudgivelse og foredrag. Jubilæet markeres desuden ved udbydelse af en bred vifte af folkelige foredrag i hele regionen og ved afholdelse af en stor international Kierkegaard-konference i Sønderborg med overskriften ”Hvad er ånd?”. Konferencen skal tematisere dette hos Kierkegaard altafgørende, ”at mennesket er skabt med henblik på at vorde ånd.” En stribe internationalt anerkendte filosoffer, teologer, psykologer og litterater vil blive indbudt til at lade sig udfordre, provokere og inspirere af dette fundamentale kierkegaardske anliggende, der evigt aktuelt taler åndeligt om det at være menneske – i øvrigt i skarp kontrast til den i disse år så udbredte spiritualitet. I 2017 forfølges sporet fra denne Kierkegaardkonference. 2017 er 500-året for den lutherske reformation. Da Martin Luther i 1517 slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, igangsattes en proces, der åndeligt, politisk, økonomisk, sprogligt og socialt skabte store forandringer i Europa. I 1536 gennemførte Kong Christian III den lutherske reformation i det danske kongerige, men allerede elleve år tidligere, i 1525, indførte han som sønderjysk hertug reformationen i Haderslev og lod i 1528 udarbejde de såkaldte Haderslev-artikler med retningslinjer for den


lutherske kirke i Sønderjylland – den første i hele Skandinavien. Siden da er Haderslev blevet kaldt ”Nordens Wittenberg”. I 1568-70 opførtes på Sønderborg Slot det allerførste reformatoriske gudstjenesterum: Dronning Dorotheas Kapel. I kulturhovedstadsåret skal Sønderborg være vært for et internationalt symposion, der skal diskutere den lutherske arvs betydning for Europas udvikling de forgange 500 år og sætte fokus på dens betydning i dag.

Nederland 2018

MONS 2015

Symposiet vil blive udviklet i samarbejde med regionens universiteter og læringsinstitutioner og danne afsæt for forskellige undervisningsinitiativer. Mulighederne for et samarbejde med Wittenberg, venskabsby med Haderslev, og dens markering af 500-året for reformationen vil ligeledes blive afsøgt. DONOSTIA-San Sebastián 2016

6 /

Marseille 2013


UMEÅ 2014

RIGA 2014

202

SAMARBEJDE MED DE EUROPÆISKE

SØNDERBORG 2017

KULTURHOVEDSTÆDER 2013-2019 Wrocław 2016

Plzen 2015

Košice 2013

BULGARIA 2019 ITALIA 2019

Sønderborg har etableret gode kontakter til en lang række tidligere, nuværende og fremtidige europæiske kulturhovedstæder. Såfremt Sønderborg udpeges til Europæisk Kulturhovedstad 2017, vil byen intensivere sit samarbejde med de europæiske byer, der er udpeget til at være Europæisk Kulturhovedstad i perioden 2013-2019. Samarbejdet vil først og fremmest være koncentreret om udveksling af konkrete projekter, således at nogle af disse kulturhovedstæders projekter også kommer til at finde sted i det dansk-tyske grænseland. På den måde skabes kontinuitet mellem de europæiske kulturhovedstæder, og Sønderborg2017 vil kunne bygge videre på en række elementer fra de foregående hovedstæder. Endvidere vil en sådan placering af andre kulturhovedstæders projekter i grænselandet i årene op til 2017 være en god måde at opbygge Sønderborg2017 på i relation til såvel grænselandets kulturelle aktører og institutioner som det brede danske og tyske publikum. CYPRUS 2017

MALTA 2018


Ligeledes har Sønderborg indledt et tæt samarbejde med Cyperns tre kandidatbyer: Nicosia, Limassol og Pafos. Udpeges Sønderborg til Europæisk Kulturhovedstad 2017, vil samarbejdet med den vindende by på Cypern blive intensiveret i årene frem mod 2017.

KULTURPAS TIL GRÆNSELANDETS BORGERE 2016 I 2016 udstedes der et kulturpas til grænselandets borgere. Passet stemples hver gang man har deltaget i en kulturel aktivitet på den anden side af grænsen. Når man har fået fem stempler, deltager man i en konkurrence om gratis adgang til en række af kulturhovedstadsårets hovedarrangementer. Det er en enkel måde at gøre opmærksom på kandidaturens temaer og engagere et stort antal borgere.

6 /


204


6 /


206

MOBILISERING AF BORGERNE

U

dkantsområder er defineret ved at have en markant mangel på ressourcer. Sønderborg vil på sigt udvikle sig til en countryside metropolis, men byen har ikke de samme ressourcer som en storby. Derfor er Sønderborg i høj grad afhængig af byens og regionens borgere og deres engagement i at virkeliggøre kandidaturens visioner. Borgerne er byens største aktiv i bestræbelsen på at udvikle området til en countryside metropolis og i at afvikle et kulturhovedstadsår med succes. De skal mobiliseres. Ellers klarer vi os ikke. Sønderborg2017 etablerer – såfremt byen bliver udpeget til Europæisk Kulturhovedstad 2017 – et projektcenter, hvor byens og grænselandets borgere, kunstnere, uddannelses- og erhvervsliv, kan bidrage til at udvikle projekter og aktiviteter til kulturhovedstadsåret. Centret vil sortere under Sønderborg2017’s sekretariat og bestå af tre afdelinger: Arts & Business, Lokale Projekter og Frivillighed.

ARTS & BUSINESS Under overskriften Arts & Business skal projektcentret facilitere konkret samarbejde mellem de lokale kunstnere og det lokale erhvervsliv. Udviklingen af kulturliv og erhvervsliv går hånd i hånd, og samspillet mellem de to skal styrkes. Det er et helt afgørende element, hvis Sønderborg skal videreudvikle byens entreprenørånd og med tiden blive en countryside metropolis. Projektcentret vil være et sted, hvor kunstnere og erhvervsliv kan henvende sig med deres ideer og blive parret med potentielle samarbejdspartnere. Det er meningen, at parterne selv udvikler deres projekter, mens projektcentret udfylder en hjælpende og rådgivende funktion.

LOKALE PROJEKTER Borgerne samt de lokale kulturinstitutioner og kunstnere har i høj grad bidraget til at udvikle Sønderborg2017’s kandidatur. Vi ønsker også, at de skal spille en central rolle i forbindelse med


Sønderborg2017 har holdt en række workshops for at opsamle og udvikle ideerne.

kulturhovedstadsåret. Projektcentret skal således hjælpe borgere, kunstnere og kulturinstitutioner med at udforme og realisere projekter, men det er naturligvis op til den kunstneriske ledelse for Sønderborg2017 at afgøre hvilke ideer, der eventuelt kan indgå i det endelige program. Projektcentret kan således også hjælpe med at realisere projekterne på andre måder end som en del af det officielle program for Sønderborg2017.

FRIVILLIGHED Sønderborg vil iværksætte et frivillighedsprogram, der både indeholder et praktisk perspektiv og et udviklingsperspektiv. Sønderborg2017 ønsker at engagere grænselandets borgere i så høj grad som muligt og har samtidig brug for borgernes hjælp til at løfte kulturhovedstadsprojektet. Derfor vil projektcentret arbejde målrettet for at engagere såvel børn og unge som erhvervsaktive og ældre i at udarbejde og afvikle kulturhovedstadsåret på frivillig basis. Sideløbende vil projektcentret afsøge mulighederne for nye frivillighedsformer og nye måder at organisere og praktisere frivillighed på. I lyset af de seneste års finanskrise er det blevet klart, at det er nødvendigt for samfundet som helhed at udvikle et nyt koncept for frivillighed, eftersom 6 /

velfærdsstatens ressourcer i længden ikke rækker til at varetage alle de opgaver, borgerne forventer. Derfor bør grænsen mellem frivillighed og lønnet arbejde udfordres med henblik på at skabe nye løsningsmodeller for Sønderborg og grænselandet såvel som for Europa som helhed.


Når Sønderborg2017 har samlet idéjonglører fra begge sider af grænsen har en simultantolk hjulpet med kommunikationen.

208

NEDBRYD INFORMATIONSGRÆNSEN KOMMUNIKATION Den dansk-tyske grænse er frem for alt en informationsgrænse. Informationerne flyder ikke frit over grænsen. Sønderborg og Sønderjylland har sine medier og informationskanaler, og tyskerne på deres side har nogle andre. Grænselandet er ikke et fælles rum for viden, information og kommunikation. Det er et delt rum uden en fælles offentlighed. De danske medier rapporter om danske forhold og de tyske om tyske. Men der er ingen, der tager udgangspunkt i grænselandet som et fælles rum med fælles problemstillinger og et fælles behov for samlede løsningsmodeller. Begrebet ”kommunikation” kommer fra det latinske ”communicare” og betyder ”at gøre fælles”. Kommunikation handler om at skabe fællesskab mellem mennesker ved at udveksle tanker, ideer, værdier, holdninger og perspektiver. Kommunikation kan være mange ting: Noget overfladisk, hurtigt, kommercielt, eller noget dybt, langsomt og substantielt; den kan foregå i et fysisk rum fyldt af nærvær og tilstedeværelse, eller den kan finde sted på afstand, i cyberspace, hvor naturens love overvindes, og det, der befinder sig

langt væk, pludselig bringes tæt på. Men uanset hvordan den forløber, involverer kommunikation altid mindst to parter og gør rummet mellem disse til et fælles rum. Kommunikation nedbryder grænser – mellem mennesker, mellem kulturer og nationer. Og det er også denne rolle, kommunikationen skal udfylde i vores kandidatur. Den skal sikre, at de mange grænseoverskridende projekter også nedbryder grænser i den brede danske, tyske og europæiske offentlighed. Kommunikation kan således ikke blot betragtes som et ”add on” til alle de aktiviteter, der kommer til at udspille sig under og op til kulturhovedstadsåret. For kommunikation, bestræbelsen på ”at gøre fælles” og nedbryde grænsen mellem kulturer og mellem kunsten og dens publikum, er essensen af og formålet med kulturhovedstadsårets mange aktiviteter. Det betyder, at vi ikke blot kan læne os op ad gamle, velkendte måder at kommunikere på. Vi bliver nødt til også at nytænke og videreudvikle disse. Derfor vil kommunikationen i forbindelse med Sønderborg2017 gå på to ben: Et ben, der er forskningsbaseret, og som


undersøger, afdækker og udvikler nye kommunikationsmodeller og forslag til nye former for menneskelig kontakt gennem medier. Et andet ben, der mobiliserer borgerne og gør dem til ambassadører for kulturhovedstadens budskaber og medskabere af dens aktiviteter. Det er ikke ambitiøst nok at fortælle de gode historier om kulturhovedstaden til folk rundt omkring i Europa; det skal selvfølgelig også gøres, men det er kun halvdelen af strategien. For når man som Sønderborg2017 arbejder for at bygge bro over Europas mentale og fysiske grænser, er det også nødvendigt at engagere sig i udviklingen af nye kommunikationsplatforme og -modeller, der kan hjælpe denne proces på vej. Sønderborg2017 har også holdt flere workshops for unge. Her i 2010.

6 /


210

KULTUREN HELE KOMPASSE RUNDT


N

ET S

ønderborg Kommune er begyndt på en strategiproces, der skal føre til en ny kulturstrategi – Kulturkompasset 2020. Denne understøtter Sønderborgs vision om at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017. Chefen for kommunens Center for Kultur, John Bøgelund Frederiksen, fortæller her om Kulturkompasset.

7


Interview med John Frederiksen 212

Hvilken betydning vil Kulturkompasset 2020 have for at Sønderborg i fremtiden får en stærk international profil på kulturområdet? - Strategien vil få afgørende betydning for Sønderborg som en multikulturel foregangskommune. Det er vigtigt, at vi har alle kommunens ressortområder med i et kulturelt tankesæt, hvis vi vil udvikle den internationale profil. Et flot udbud af kulturoplevelser alene gør det ikke. - Blandt andet i kraft af områdets entreprenørånd og tætte internationale samarbejdsrelationer på industriområdet er Sønderborg blevet et multikulturelt samfund, hvor mange forskellige

nationaliteter har bosat sig. Vi har samtidig mange internationale studerende på vores universitet. Det stiller krav til den kulturelle dialog og ikke mindst den kulturelle forståelse. Samtidig er der en forventning om, at vores kulturtilbud både er mangfoldigt og befinder sig i en international sfære. Det har ført til en lang række samarbejder med udenlandske aktører og festivaler. For eksempel har flere af områdets større virksomheder nære relationer til Kina, hvilket har gjort, at vi også samarbejder med forskellige kinesiske kulturinstitutioner inden for blandt andet film og scenekunst. - Samtidig fik vi i 2007 Koncertsalen Alsion, som rangerer blandt de bedste klassiske koncertsale


i Europa og til daglig er hjemsted for ét af Danmarks fem landsdelsorkestre, Sønderjyllands Symfoniorkester. En koncertsal af den kaliber tiltrækker en lang række internationale gæstespil, som i høj grad er med til at præge det samlede kulturudbud i Sønderborg i dag. Vi har også opnået status af satellitby for Schleswig-Holstein Musik Festival, som hvert år gæster vores område med en række koncerter. Og også det mere nicheprægede internationale kultursamarbejde har vundet fodfæste i vores område. For eksempel er vi partner i den årlige folkBALTICA-festival med fokus på den baltiske folkemusik. - Vores publikum er i kraft af Sønderjyllands Symfoniorkesters mangeårige placering i området vænnet til en høj standard inden for den klassiske musik. Byen har også Danmarks største teaterforening uden for hovedstadsområdet, hvilket i årtier har givet et væsentligt og kvalitativt højt niveau inden for scenekunsten.

Hvordan sikrer I et godt samarbejde med andre organisationer på tværs af landets grænser? - Vi er et centralt medlem i netværket DKK (Danske Koncert og Kulturhuse). Her sikrer vi os en lang række kunstnere, danske som internationale, som vi ellers ikke ville få mulighed for at trække til en by af vores størrelse. Vi er med i alt, hvad der findes af aktive kulturnetværk 7 /

inden for alle genrer - netop for at sikre, at vi er en del af det brede kulturliv. Internationale netværk spiller også en stor rolle, hvis vi både skal tiltrække nichekultur og tilgodese bredden i vores kulturudbud. Her er vi blandt andet medlem af Si Tous Les Portes Du Monde, hvor vi netop har haft formandsposten. Det er et internationalt netværk af havnebyer i hele verden, hvor fokus ligger på udveksling indenfor kultur, viden og turisme. Her har vi netop taget initiativ til at få søsat et større projekt omkring talentudveksling med klassiske musiktalenter i hele verden og en kulturel udveksling af unge musikstuderende.

Hvad er jeres filosofi bag talentudvikling? - Talent vokser nedefra og i et tæt samarbejde med vores musikskole både inden for den rytmiske og klassiske linje. Her dyrker vi mange af de talenter, der senere kommer på musikkonservatoriet og rejser ud i verden. På samme måde har vores danseakademi et tæt samarbejde med Det Kgl. Teaters Balletskole, og vores kunstskole tilbyder grundkurser som forberedelse til blandt andet Det Kgl. Danske Kunstakademi. - Vi har i kommunen et stærkt fokus på kunst og har oprettet Augustiana Skulptur og Kunstcenter, som er et kunstmekka af højeste internationale standard. I området omkring Augustiana har vi desuden skabt optimale rammer for egnens


214

amatørkunstnere med indretning af ”Det Gamle Postkontor” i Augustenborg til et sted, hvor de frit kan arbejde og udstille. - Vi satser meget på, at internationale stjerner, der kommer til byen, bliver brugt i masterclasses for amatørerne. De seneste fire år har vi for eksempel holdt dansk/tysk messingblæserakademi med flere end 60 kursister og professionelle undervisere fra hele verden. - Amatørkunst er for os mange ting. Det er også undergrundsmiljøer, hvor hip hop, skaterkultur og graffiti kan inspirere og forskønne, hvis det bliver gjort på den rigtige måde. Vi lader bevidst graffitikunsten udfolde sig i tunneller, på udvalgte husgavle og i venteværelset på vores busstation.

Hvordan integrerer I de mange kulturer i området i selve kunsten? - Kunst er mere end blot en oplevelse, det er i lige så høj grad kulturelle møder, en forståelse for en ny kultur, en indføring i et andet sprog eller i en anden kulturel arv. Når vi bruger kulturen i mødet med andre mennesker, så opnår vi en større forståelse for hinanden og langt færre kulturelle og sociale barrierer. Derfor er det vores opgave i kulturforvaltningen at gøre folk nysgerrige på nye typer af

kulturoplevelser, men også at bakke økonomisk op om projekter, der ikke i sig selv vil være økonomisk bæredygtige. Et af vores nichearrangementer var et besøg af Middle East Peace Orchestra i samarbejde med DR Vokalensemblet. Som optakt til koncerten havde vi inddraget forskellige etniske foreninger samt jødiske og muslimske samfund. De skulle give publikum en sanseoplevelse inden koncerten og stille an med en basar af mad, musik, sang og dans. På den måde fik en lang række grupper mulighed for at vise en lille flig af deres egen kultur, og mange fik en helt ny koncertoplevelse – måske deres første klassiske koncert. Der var mange andre end det sædvanlige publikum. Vores erfaring er, at vi skal bringe kulturen ud til borgere på tværs af etnicitet og sociale lag. Vi kan ikke forvente, at fremtidens kulturforbrugere vil benytte sig af de samme institutioner, som vi har brugt i århundreder. Derfor satser vi meget på alternative kultursteder som eksempelvis beboerforeninger, fælleshuse, parker og offentlige stier og veje. Kultur behøver ikke at have et fælles sprog, for at vi kan mødes om oplevelsen. Vi indledte et samarbejde med et russisk teater, der rejste rundt i Danmark og opførte forskellige teaterstykker, baseret på H.C. Andersens eventyr. Skuespillerne kunne ikke dansk, men de havde lært sig nogle danske sætninger udenad, og resten af forestillingen bestod af musik, fagter og gestik. Alle børn, såvel som voksne, fik en oplevelse


ud af mødet. Og seneste skud på stammen er et formaliseret samarbejde med dansk-arabisk venskabsforening, som vi støtter med praktiske gøremål såvel som kulturudvekslingsprogrammer. Vi bruger altså kulturen som et vigtigt parameter, når det handler om inklusionen.

Hvordan skal alle disse initiativer videreføres i Kulturkompasset 2020? - Med Kulturkompasset 2020 går vi skridtet videre og tænker kulturen ind i alle områder af kommunen. Kulturen vil ikke længere kun være et ansvarsområde i kulturforvaltningen, den vil gennemsyre alt, hvad vi foretager os i kommunen. Kultur inspirerer til at tænke nyt og innovativt. Derfor er det glædeligt, at fagområder som Sundhed, Ældre, Børn og Unge, Byplan og Turisme kan se værdien i, at kulturen også skal have en central plads hos dem. Vi er gået fra en snæver definition af kulturbegrebet set som enkeltstående kulturelle oplevelser til også at omfatte kulturel intelligens og kreativitet. For Sønderborg handler det om at skabe en kulturel entreprenørånd og nedbryde kulturelle skel mellem mennesker. Kulturen er den lim, der binder os sammen og giver fællesskab. Samtidig spiller kultur en afgørende rolle, hvis vi vil skabe vækst og gode livsbetingelser for borgere og besøgende i vores område. 7 /


216

KULTURKOMPASSET 2020 Et kulturstrategisk

Visionen for

navigationsredskab

Kulturkompasset 2020

Kultur- og Erhvervsudvalget vedtog i april 2010 udviklingen af en kulturstrategi, der tilgodeser de kulturpolitiske visioner 2013-2017.

Visionen for Kulturkompasset 2020 er, at Sønderborg Kommune i 2020 bliver betegnet som en vækstmotor på kulturområdet til inspiration og efterfølgelse på både regionalt, nationalt og internationalt plan. Kulturen har en helt central plads i alt, hvad kommunen foretager sig på tværs af alle faggrupper, institutioner og eksterne interessenter. Og kulturen er et væsentligt parameter til at sikre den fremtidige vækst i form af nye arbejdspladser og en innovativt tænkende befolkningsgruppe.

De foregående år undergik Sønderborg Kommune en stor forandring, idetsyv kommuner blev sammenlagt til én kommune – Sønderborg Kommune. Hver kommune havde deres egen kulturpolitik, og politikkerne skulle sammensmeltes til én fælles kulturpolitik og én fælles vision. Dette er nu en realitet. Vi er derfor påbegyndt arbejdet med at udvikle en kulturstrategi, der understøtter visionerne, og som danner fundament under Sønderborgs vision om at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017. Strategiprocessen skal føre til en ny kulturstrategi – Kulturkompasset 2020. Den vil relatere til de fastlagte politiske visioner og understøtte den økonomiske udvikling i Sønderborg Kommune. Den færdige kulturstrategi skal fungere som matrix for resten af 2017-grænseregionen. Der er således fastlagt en skabelon for, hvordan hver enkelt kommune i grænseregionen kan udarbejde, videreudvikle og vedligeholde deres eget kulturstrategiske navigationsredskab.

Kulturbegrebet er i hastigt opbrud og vil de kommende år favne meget mere end kulturelle aktiviteter og oplevelser, initieret af en kulturinstitution. Kulturen vil gå på tværs af etablerede fagområder i kommunen og udfordre dem, der arbejder med sundhed, klima, turisme, byplanlægning etc., til også at tænke kulturbegrebet ind i deres strategier. Vi ønsker at vinde titlen Europæisk Kulturhovedstad 2017 og vil udvide vores forståelse af kulturbegrebet til også at omfatte kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog. Vi skal se kulturen som en katalysator for kreativitet,


Center for kultur Inklusion

Studerende

Fritid KULTURINSTITUTIONER

Vision 2020

Erhverv

Sundhed Børn & unge

Klima

Ældre Byplan Turisme

innovation og vækst. Men også som vores kulturarv - den måde vi interagerer med hinanden på nationalt og på tværs af grænser.

grænser - grænser mellem nationer, kulturer og mennesker, som skal overvindes. Udgangspunktet for hele kandidaturet er tre hovedsøjler:

• Grænser, både mentale og fysiske

Filosofien bag Kulturkompasset 2020 Strategien rækker længere end til 2017. I første omgang er vi koncentreret om en nulpunktsmåling i dag og frem til året 2020. I anden fase vil vi koncentrere os om årene 2020-2030. Styrken ved det strategiske navigationsværktøj er netop, at den er et centralt element i et procesforløb. Vi ændrer ikke en hel kommunes tankesæt og vaner på ganske få år. Det kræver et kontinuerligt udviklingsforløb med løbende opfølgning, justering og videreudvikling. Samtidig vil værktøjet også være en platform for tiden efter Europæisk Kulturhovedstadsåret 2017. Sønderborg Kommune vil stadig have fokus på, at kulturen er en integreret del af alle kommunens fokusområder. Som kommune ønsker vi at have et globalt udsyn og være en europæisk foregangskommune. Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad 2017 handler om udviklingen af kulturel intelligens og kreativ kapacitet på tværs af mentale og fysiske

7 /

De gode eksempler på kulturel og menneskelig interaktion og respekten for holdninger og meninger på tværs af kulturer, nationer, etnicitet og fysiske grænser.

• Entrepreneurship Den stærke entreprenørånd, der giver sig udslag i områdets vilje, lyst og evne til at innovere og skabe nye forretningsområder og virksomheder.

• Countryside metropolis Områdets kvalitetskendetegn som natur, ro og frisk luft kombineret med de kulturelle og erhvervsfremmende tiltag og aktiviteter, der normalt er kendetegnet for en storby. Alle initiativer i de tre søjler skal være elementer, der fremmer en bæredygtig udvikling. Og formidlingen af initiativer og aktiviteter skal tage højde for kommende generationers krav til formidlingsplatforme og ny teknologi. Vi har i området ad åre udviklet en stærk entreprenørånd både i erhvervslivet og i det


218

politiske system. Denne entreprenørånd skal vi videreudvikle og skabe en kulturel entreprenørånd. Kultur binder os sammen og giver fællesskab. Samtidig spiller kultur en afgørende rolle som en forudsætning for at skabe vækst og gode livsbetingelser for borgere og besøgende i vores område.

Kulturen som et centralt element i kommunen Processen er indledt, som skal føre til, at alle forvaltninger i kommunen kan se værdien i, at kulturen er et centralt element i den måde, kommunen arbejder på. Hver enkelt område skal se kulturen som en inspirationskilde og en ny måde at formidle på, så borgere føler sig mødt og forstået. Dette er essentielt, hvad enten vi varetager ældres interesser, sundheden for byens borgere, børn og unges uddannelsesmuligheder, tilflyttere fra ind- og udland, byens fortsatte udvikling eller noget helt sjette. Udviklingen i vores livsstil frem mod år 2030 stiller stadigt større krav til mangfoldigheden i kulturtilbuddene til kommunens borgere. Ifølge Fremforsk, Center for fremtidsforskning, så bliver hverdagskulturen en primær kommunal

kerneydelse de kommende år. Fokus er flyttet fra store, spektakulære events til udviklende kulturtilbud i lokalområdet eller i byen. Den lokale, oplysende og lærende kultur styrker vores stolthed over det område, vi bor i. Og den giver os følelsen af samhørighed og identitet. Samtidig bliver de kommende 20 år præget af, at fokus i kulturbegrebet flyttes fra det finkulturelle til det mere mangfoldige, grænseløse, globale og ikke mindst digitale. Næste generation bliver kaldt ”Digital Natives” – digitalt indfødte. De føler sig i lige så høj grad som verdensborgere, som de føler sig danske, og de bevæger sig på tværs af grænser i hele verden i kraft af den digitale tidsalder. Denne udvikling inspirerer Sønderborg til fremadrettet at arbejde med et mere mangfoldigt kulturbegreb og sikre os, at kulturen udvikler sig på mange forskellige platforme og hen over grænser.

Ét navigationsredskab – Kulturkompasset 2020 Vi bruger analogien med et kompas, da kompasnålen altid peger i samme retning, uanset hvor du er – nemlig mod nord. Kompasset viser, hvilken vej du skal gå, og med kompassets inddeling i 360 grader kommer du hele vejen rundt. Kulturkompasset sikrer, at alle føler sig


Attraktive rammer for kulturforbrugere Europæisk Kulturhovedstad 2017 Hovedbibliotek på havnefronten VISIONEN 2013-2017

Multikulturcenter Rammer i samarbejde med grænseregion Erhvervsliv og kultur knytter bånd Levende ungdomskultur

inkluderet i denne strategi, og at der i fremtiden kun er ét navigationsredskab på kulturområdet – Kulturkompasset 2020. Kulturkompasset 2020 skal knytte kulturinstitutioner og tværfaglige områder i Sønderborg Kommune tættere til kommunens vækststrategi indenfor kulturområdet. Kulturkompasset 2020 er mere end blot en strategi for, hvordan kulturen ser ud i år 2020. Kulturen skal fungere som vækstmotor og integrere både viden, forskning, uddannelse, politik og erhverv i et overordnet kulturbegreb – udmøntet ved områdets stærke entreprenørånd. Det gøres ved at tænke på tværs af alle fagområder og nedbryde mentale og fysiske barrierer. Kulturkompasset 2020 skal både være et arbejdsredskab og et strategisk navigationsværktøj, så hver enkelt område i kommunen løbende kan følge strategiens udvikling på kulturområdet.

Processen for Kulturkompasset 2020 Kulturkompasset 2020 er opdelt i en række fokusområder internt i kommunen, som over tid interagerer langt mere med kulturen. Hvert af disse fokusområder har modtaget et 7 /

kommissorium med beskrivelse af tankerne og filosofien bag Kulturkompasset 2020, en række spørgsmål, de bør besvare i forhold til deres eget område, samt et skema, hvor udviklingen løbende kan følges. Det er nødvendigt at foretage en nulpunktsmåling hos hvert enkelt fokusområde i kommunen for at se, hvordan de interagerer med kulturen i dag. Nogle af fokusområderne vil givetvis ikke have kulturen centralt placeret i deres daglige arbejde, og andre vil naturligt bruge kulturen i deres formidling. Efterfølgende kortlægges områdernes planer for, at kulturen fremadrettet bliver integreret i deres daglige arbejde. I første omgang kigges på kommunens interne fagområder. I næste fase inkluderes decentrale institutioner, og i sidste fase kortlægges andre eksterne interessenter til kommunen. Hver enkelt fase vil tage udgangspunkt i kommissoriet og de fastlagte spørgsmål samt et KPI-skema (Key Performance Indicator) til at monitorere udviklingen. På den måde opnås i det kommende år et overblik over, hvordan hele kommunen interagerer med kulturen, og hvilke planer og mål områderne har for at kulturen bliver en central del af deres bevidsthed de kommende år.


Eksterne interessenter

Institutioner i kommunen

PROCESSEN

Interne faggrupper i kommunen

2 FASE

1 FASE

KULTURKOMPASSET

220

Taskforce inspirerer hinanden på tværs Der er nedsat en taskforce bestående af repræsentanter fra hvert enkelt fagområde i kommunen. De mødes jævnligt og får inspiration til, hvilke aktiviteter der kan udvikle deres eget fokusområde, og hvordan de selv og aktive medborgere skaber og udvikler kulturtilbud. Som det første fik taskforcen en fremtidsforskers bud på, hvilken forandring kulturbegrebet undergår frem mod år 2030. Kulturbegrebet bliver de kommende år udvidet og redefineret fra en institutionel tankegang til en mere helhedsorienteret tankegang. Fremtidsforskeren fortalte, hvordan kommuner udvikler sig i forhold til bosætning, og hvordan kulturen interagerer med kommunens områder. Foredraget blev udmøntet i en konkret artikel, som hver enkelt kunne bruge i sit arbejde. Opgaven er nu, at hvert enkelt fagområde i kommunen definerer, hvordan det kan støtte kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad og tænke kulturbegrebet ind i sit virkeområde. De besvarer en række spørgsmål om, hvordan deres fagområde interagerer med kulturen i dag, og hvordan det interagerer med kulturen i 2020. Samtidig kortlægger de aktiviteter, hvor kulturen

allerede er en integreret del, og hvor den vil være det i fremtiden. Dette bliver opsummeret i et skema med både mål, indsatser og nuværende status. Den samlede besvarelse fylder cirka to A4sider for hver faggruppe.

Afklarende spørgsmål til brug for KPI skema Status anno 2011 for X fagområde 1. Hvordan interagerer mit område med ”kulturen” i dag?

2. Hvilke konkrete strategier har vi søsat på vores område, hvor ”kulturen” er en integreret del? Strategi 2011-2020 for X fagområde • Hvad er vores strategi for at integrere ”kulturen” i vores arbejdsområde de næste ni år? • Hvilken rolle spiller kulturbegrebet i vores fagområde i år 2020? • Hvilke konkrete initiativer vil vi søsætte for at integrere ”kulturen” i vores arbejdsområde? • Hvilken handlingsplan med hvilke konkrete mål vil vi lægge for at integrere ”kulturen” i vores arbejdsområde?


En nytænkende og innovativ strategi Sønderborg Kommune ønsker at styrke sin konkurrencekraft ved at tænke kulturbegrebet ind som et centralt element på tværs af hele kommunen. Det er derfor vigtigt, at strategien 2011-2020 for hvert enkelt fagområde er nytænkende og innovativ – men samtidig skal begrebet også være en integreret del af områdets aktiviteter. Vanetænkningen på tværs af hele forvaltningen skal provokeres. Kan der tænkes radikalt anderledes og kan kultur tænkes på helt nye måder? Flere undersøgelser viser for eksempel, at det betaler sig at værne om det mentale åndsnærvær, hvis vi i fremtiden skal have en arbejdsstyrke, hvor den enkelte kan blive længere på arbejdsmarkedet end til 65 år. Kultur kan stimulere og bevare livsevner og dermed holde også svage borgere fysisk og mentalt sunde. Dette kan inspirere en lang række fagområder til at aktivere og stimulere sanser gennem brug af kulturen. Center for Kultur vil inspirere den øvrige organisation til en proces, hvor alle tværfaglige grupper og kulturinstitutioner i kommunen mødes jævnligt og inspirerer hinanden til nye gode ideer og tiltag på tværs af kommunen.

7 /

Center for Kultur vil sikre en løbende opdatering af Kulturkompasset 2020 og igangsætte Kulturkompasset 2030 med påbegyndelse i 2012. Begge værktøjer vil fungere som kommunens ledestjerne i forhold til, hvilke nye kulturelle tiltag der skal se dagens lys de kommende år. Samtidig vil det sikre, at et kulturelt tiltag favner så mange fagområder og interessenter i kommunen som muligt. Dette vil i sidste ende understøtte den langsigtede vækst og give et attraktivt bosætningsmiljø. Den færdige kulturstrategi – Kulturkompasset 2020 - vil rent grafisk være et navigationsredskab. Der udarbejdes et stykke visuelt materiale, som bliver relevant at bruge i det daglige arbejde. Det skal ikke være en strategi for strategiens skyld, men et strategisk, taktisk og praktisk stykke værktøj – der kan blive udnyttet på mange niveauer. Det bliver placeret centralt på borgmesterens bord, men i lige så høj grad på frontdisken i Borgerservice.


222


7 /


Peter Duelund, kultursociolog og lektor ved Københavns Universitet

N

224

ationalismen er i disse år på fremmarch både i og udenfor Europa. Og det er et brændende spørgsmål for forskere og institutioner, der beskæftiger sig med Europas fremtid, hvordan dette kan modvirkes. Samtidig er der i kulturpolitikken, nationalt og regionalt, rundt omkring i Europa, en stigende tendens til at dyrke en national identitet og ofte med henvisning til en oprindelighed. Det ligner en bestræbelse på at skabe en national enhedskultur, der skelner mellem ”os og dem”, og nogle steder bliver dette kædet sammen med indvandringspolitikken. Den danske kultursociolog og lektor ved Københavns Universitet Peter Duelund har beskrevet denne tendens i en redegørelse til Europarådets Steering Committee for Culture i juli 2011. Her peger han på en række eksempler i Europa – i Frankrig, Tyskland, Danmark, Skotland, Polen, Tyrkiet, Grækenland og Serbien. Det er eksempler, som står i skarp modsætning til visionen om, at befolkningen i Europa skal ses som individer i et multikulturelt samfund, som respekterer ikke bare frihed og

Europarådet er ikke en EU-institution, men en international organisation med 47 europæiske lande. Den grundlæggende traktat for rådet blev skrevet 5. maj 1949 i London. I 1950 udgav rådet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er basis for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Generalsekretær for Europarådet er Thorbjørn Jagland, tidligere statsminister og udenrigsminister i Norge. Group of Eminent Persons var nedsat af Europarådet og ledet af den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fischer. Øvrige medlemmer var Emma Bonino, Italien; Timothy Garton Ash, Storbritannien; Martin Hirsch, Frankrig; Danuta Hübner, Polen; Ayse Kadioglu, Tyrkiet; Sonja Licht, Serbien, og Vladimir Lukin, Den Russiske Føderation.

fundamentale rettigheder, men også individets kulturelle og sociale identitet. Ifølge Peter Duelund påviser eksemplerne et behov for en nøjere undersøgelse og diskussion af nationalismen i kulturpolitikkerne og ikke mindst en indsats for udvikling af modstrategier med anvisninger på, hvordan abstrakte koncepter for menneskerettigheder og kulturel mangfoldighed kan omsættes i praksis. Der findes ganske vist ikke umiddelbart en opskrift på, hvordan man kan skabe alternative kulturkoncepter, men Peter Duelund peger på, at der findes et godt udgangspunkt i Europarådets konventioner og dokumenter – for eksempel i Menneskerettighedskonventionen og i European Manifesto for Multiple Cultural Affiliations fra 2007, der anvender moderne begreber med den savnede kulturelle dynamik, udtrykt i for eksempel begrebet flerkulturel identitet. Netop accepten af en flerkulturel identitet er et vigtigt skridt til integration, som bliver fremhævet af Europarådets Group of Eminent Persons, der i maj 2011 fremlagde rapporten ”Living Together – combining diversity and freedom in 21st-century Europe”. Med udgangspunkt i stigende intolerance og diskrimination, der truer Den Europæiske Model og sammenhængskraft, fik gruppen til opgave at udrede, hvor truslerne findes, hvad der begrunder dem, og hvordan de kan modvirkes. Gruppen fastholder, at identitet er et individuelt spørgsmål, og at det europæiske samfund har brug for at åbne sig for mangfoldighed og acceptere, at man kan være ”bindestregs-europæer” – for eksempel tyrkisk-tysk eller nordafrikansk-fransk, som man kender det fra USA, hvor man kan være afrikansk-amerikaner eller italiensk-amerikaner. Men det kræver, at alle bliver accepteret på lige fod som borgere – uanset tro, kultur og etnicitet. Og det går den modsatte vej. Gruppen konstaterer, at der er stigende intolerance generelt overfor minoritetsgrupper, og at der samtidig er stigende


Fremtidens nationale identitet er mangfoldig

7 /


I EU findes nu over 20 millioner indvandrere fra lande udenfor EU. De udgør 4 procent af befolkningen. Øget indvandring er nødvendig for at opretholde levestandarden. Allerede i 2013 eller 2014 vil arbejdsstyrken i EU være skrumpet, fordi borgerne bliver ældre. I de kommende 50 år vil der blive 50 millioner færre i arbejdsstyrken. I 2020 vil der være en mangel på en til to millioner ansatte i sundhedssektoren.

226

støtte til bevægelser, der hævder at forsvare interesser og kultur for det oprindelige flertal imod indvandring og udbredelsen af islam. Selv om disse politiske partier ikke har flertal, har de opnået meget stor indflydelse, og de drager politiske partier fra midten med i et kapløb imod indvandring og med xenofobisk retorik, som legitimerer og bidrager til udbredelsen af racistiske holdninger i befolkningen generelt. Baggrunden er en udbredt utryghed i befolkningerne ikke mindst som følge af den globale økonomiske krise, der berører næsten alle, og samtidig truer de fremadstormende økonomier i især Øst- og Sydasien, med at tippe den hidtidige fordeling af verdens goder. Der mangler i Europa ledere på alle niveauer, som vil formulere en klar vision for Europas skæbne og en overbevisende strategi til at nå målet, og dette er først og fremmest synligt i indvandringspolitikken, som lukker af snarere end at åbne op. Alle politikere må ellers vide, at Europa mere end nogensinde har behov for det løft i kreativiteten, som mangfoldighed kan bidrage med, påpeger gruppen. Og for at leve sammen i Europa må man også kigge længere ud i verden og ikke mindst imod naboerne i Mellemøsten og Nordafrika, der lige nu kæmper for universelle demokratiske værdier. Gruppens anbefalinger til bedre integration tager afstand fra tvang og slår på, at gensidig respekt skal opstå i folks hjerter og sind. Der er brug for overbevisning med de gode eksempler, og det kræver gode rammer for, at samværet på tværs af kulturer

kan opstå. Fordomme opstår nemlig oftere der, hvor kulturerne lever adskilt uden hverdagskontakt. Samtidig peger gruppen på, at det civile samfund spiller en afgørende og ofte overset rolle. Det er i hverdagens fællesskaber – hvad enten det er i fagforeninger, sportsklubber eller lokale velgørenheds- og frivillighedsorganisationer, at broerne over etniske og kulturelle kløfter dannes. Dette skal politikerne anerkende og påskønne, påpeger gruppen, der også understreger, at det lokale


bystyre har en vigtig rolle. Fornemmelsen af et sted er nemlig et vitalt element i dannelsen af identiteten, og ved at definere stedet kan samfundets ledere hjælpe hver borger med at definere sin identitet. Byer bærer altså hovedansvaret for at sikre et åbent samfund med kulturel mangfoldighed, hvor folk med forskellige kulturelle baggrunde kan føle sig hjemme. At leve sammen betyder at gøre noget sammen.

7 /

Men politikerne skal gå forrest. De skal ikke mindst stå frem og give det sande og fulde billede af det behov, samfundet har for flere indvandrere. På den sidste dag inden sommerferien, 20. juli 2011 – i øvrigt mens debatten om øget grænsekontrol i Danmark rasede , optog EuropaKommissionen en ny dagsorden for integration fra tredjelande med den kommentar, at med god styring kan mangfoldigheden, som indvandrerne tilfører, blive en konkurrencemæssig fordel og en kilde til dynamik i de europæiske økonomier. I den forbindelse erkender EU-kommissæren for Indre Anliggender, Cecilia Malmström, på sin blog, at det aldrig er lykkedes helt for EU at integrere folk, der er flyttet til fra andre lande. Hun skriver: ”I disse tider med populistiske bevægelser og xenofobiske vinde fejende over Europa er det værd at understrege, at indvandrere bidrager på en positiv måde til vores samfund – både økonomisk og kulturelt” og hun fortsætter: ”En forbedret integration vil komme alle til gavn, men det er nødvendigt, at alle bidrager – både medlemslandenes regeringer, lokale aktører, civilsamfundet, EUborgere og indvandrere.”


228


Sønderborg 2017

Grænselandets udfordring til Europa Af Peter Dragsbo, direktør, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

S

ønderborg søger om at blive kulturhovedstad, fordi vi mener, at vores specielle erfaringer og målsætninger med kandidaturen er nødvendige for Europas fremtid. Det nødvendige ligger i to temaer, der rummer både dilemmaer og udfordringer: Sønderborg på vegne af alle europæiske grænselande – og Sønderborg som et sted, der lige nu og her skal ”tippe” balancen både i det lokale samfund og i Europa fra udkantstænkning, snæversyn, nynationalisme og fremmedfrygt til bro-tænkning, åbenhed, evne til kulturmøde og accept af den moderne verden.

Sønderborg som repræsentant for grænselandene i Europa Som centrum for det dansk-tyske grænseland, Schleswig, tilbyder Sønderborg både erfaring og udfordring til resten af Europa. Erfaringen består i en lang tradition for kulturmøde og en lang udvikling fra krig og konfrontation til samarbejde

/

og fredelig sameksistens. Folkeafstemningerne 1920, København-Bonn-erklæringerne 1955 og dagens grænseoverskridende samarbejde er noget af den erfaring, vi kan tilbyde Europa. Men vi kan ikke i alle tilfælde danne ”den slesvigske model”: Andre grænselande er både bagefter og foran os i udviklingen fra konfrontation til fælles forståelse. Men Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad 2017 kan være katalysator og udfordre de andre europæiske grænselande til at sammenligne sig indbyrdes, lære af hinanden og udveksle mennesker og ideer. Men samtidig skal kulturhovedstaden i grænselandet bruges til at vise hele Europa, at ”grænselande er det normale” – at Europa både i fortid og nutid er lige så præget af grænseregioner med mødet mellem flere sprog, kulturer og nationale identiteter som af nationalstater med ét sprog, én kultur og én identitet. Begge temaer er nødvendige for Europa, for at verdensdelen i fremtiden kan få gavn af sin enestående diversitet og mangfoldighed frem for at stivne i et nationalstats-panser.


230

Sønderborg som politisk vejviser for Europa Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad 2017 rummer ikke alene en langsigtet nødvendighed, men også en helt akut nødvendighed. Vi står lige nu i et Europa, der vakler mellem på den ene side en tilbagevenden til mere lukkede grænser, genoplivning af kulturelle og religiøse fjendebilleder, fremmedfrygt og højrenationalistisk angst for den moderne verden og på den anden side udviklingen hen imod mangfoldighed, åbenhed og accept af den moderne verden som flerkulturel, flernational og flersproget. Også Schleswig, det dansk-tyske grænseland, rummer begge dele. Samtidig vakler Schleswig som så mange andre grænselande mellem at være udkant i hvert sit land og et fælles område. Alt for ofte gør vi os selv i grænselandet til ”udkant”, når vi kigger hen imod

vores nationale eller regionale centre i stedet for at opdage vores partnere lige på den anden side. Interesserer vi os for vores nabolande i Europa – eller dyrker vi bare en fiktiv globalisering i de engelsksprogede medier, uden at gøre forsøg på at lære det andet sprog... endsige interessere os for ”de andre”? I bestræbelsen på at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017 har Sønderborg sammen med hele det dansk-tyske grænseland derfor også stillet sig selv over for en udfordring – som samtidig kan blive en udfordring til alle grænselande. Vi vil tippe balancen hen imod åbenhed og bygge broer i dagens Europa. Venter vi med den udfordring, er det måske for sent.


/


CO-CREATORS

001

004

Sønderborg2017 SEKRETARIATET

232

001 002 003 004 005 006 007 008 009 010 011 012 013 014 015 016 017 018 019 020 021 022 023 024 025

/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /

Else Christensen Redzepovic / manager Gitte Bjørn-Lüthi / proceskoordinator, INTERREGkoordinator Henriette Pilegaard / kommunikationschef Inge Salomon Madsen / medarbejder Gurli Christensen / projektleder, marginaliserede grupper Karen Andersen / projektleder, kultur & sundhed Maike Baum / studentermedhjælper Kai Schröder / praktikant Mariya Emilova Tashkova / praktikant Patrico Soto / fotograf John Frederiksen / kulturchef, Center for Kultur Helle Barsøe / kulturkonsulent, Center for Kultur Anne Kathrine Hviid Bagger / kulturkonsulent, Aabenraa Kommune Lotte Urfe / kulturkonsulent, Tønder Kommune Gry Vissing Jensen / kulturkonsulent, Haderslev Kommune Sus Lindemann Lindahl / kulturkonsulent, Haderslev Kommune Johanna Jürgensen / kulturkonsulent, Kreis Nordfriesland Dr. Matthias Schartl / kulturdirektør, Kreis Schleswig-Flensburg Thomas Frahm / leder af Kulturbüro, Stadt Flensburg Christiane Wege-Brocks / Landtag Schleswig-Holstein, Kiel Kia Sofie Abildtrup / udviklingskonsulent, Region Syddanmark, Vejle Christian Have / kreativ direktør, Have Kommunikation, København Rasmus Navntoft / projektleder, Have Kommunikation, København Mikkel Elbech / assisterende konsulent, Have Kommunikation, København Mike Tylak / art director, København

005

002 006

007

003

Executive Board 026 027 028 029 030 031 032 033 034 035 022 001

/ / / / / / / / / / / /

Aase Nyegaard / borgmester, Sønderborg Kommune Stephan Kleinschmidt / kultur- og erhvervsudvalgsformand, Sønderborg Kommune Jørgen Mads Clausen / bestyrelsesformand, Danfoss, Sønderborg Lasse Krull / formand for det regionale udvalg, Region Syddanmark, Vejle Alfred Holm-Petersen / kommunaldirektør, Sønderborg Kommune Elsebeth Gerner Nielsen / rektor, Designseminariet, Kolding Bjarne Rasmussen / direktør, Bjarne Rasmussen Invest, Sønderborg Simon Faber / overborgmester, Flensburg Jens Oddershede / rektor, Syddansk Universitet, Odense Hans Julius-Ahlmann / direktør, ACO.com, Rendsburg Christian Have / kreativ direktør, Have Kommunikation, København Else Christensen Redzepovic / manager, Sønderborg2017

026

027

028

029

030


008

010

022

009

023

024

011

025

012

013

/

014

031

032

033

034

015

035

016

017

020

021

018

019


PROCES

234

1 2

1 / Idékonference 5. maj 2010 i Lyren i Padborg/FDE Center Padborg. Her debatterede 150 deltagere fra begge sider af grænsen. 2 / Samme dag som Kulturministeriet og EU holdt orienteringsmøde om Europæisk Kulturhovedstad i København, 25. februar 2011, orienterede Sønderborg2017 de landsdækkende medier i Grænseforeningens lokaler. 3 / På 2017-ungdomskonferencen 18. marts 2010 deltog 60 13-25-årige fra Sønderborg Kommune.

3


4

5 4 / En af otte grupper ved Ungdomskonferencen præsenterer deres idé til, hvordan Sønderborg kan blive et cool sted at være for unge. Hver gruppe malede deres idé på et lærred. Samlet viser lærrederne 2017-logoet. 5 / I marts 2011 var Sønderborg2017 af den slesvig-holstenske landdag inviteret til at præsentere kandidaturen en hel aften i delstatens repræsentationslokaler i Berlin. Her er Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard og 2017-manager Else Christensen Redzepovic på scenen.

6

6 / 2017 har haft et lille reklameindslag på sadelunderlaget under Stephan Kleinschmidt ved ringridningen i Sønderborg. Formanden for kultur- og erhvervsudvalget, der også er idémanden bag 2017, er at finde blandt rytterne.

/


CO-CREATORS FORTSAT Sønderborg Kommune

236

Alfred Holm-Petersen / kommunaldirektør Niels Thede Schmidt-Hansen / udviklingskonsulent Michael Roager / udviklingskonsulent Peter Mølgaard / udviklingskonsulent Kristian Pallesen / kommunikationschef Jens Sørensen / kommunikationsmedarbejder Herdis Thomsen / kommunikationsmedarbejder Kirsti Madvig Olesen / kommunikationsmedarbejder Lasse Schanz / økonomimedarbejder Arne Stokbæk / økonomimedarbejder Kim Toft Jørgensen / fotograf

Kommunikation Rebekka Bøgelund / Crop Communications, Sønderborg Holger Jepsen / journalist, JydskeVestkysten, Sønderborg Ulrik Pedersen / fotojournalist, JydskeVestkysten, Aabenraa Hans Christian Gabelgaard / fotojournalist, JydskeVestkysten, Tønder Søren Gülck / SG Foto, Gråsten Lars Salomonsen / PF, BorderPress, Gråsten Malene Lemann / Damm & Lemann Kommunikation, Sønderborg Rasmus Elbæk Rysgaard / programudvikler, Haderslev Nadja Grizzo / kulturkonsulet og redaktør, Malmö Prof.Dr.Oliver Scheytt / kulturkonsulent, Essen, Tyskland Mattijs Maussen / kulturkonsulent, Prag, Tjekkiet Mary McCarthy / direktør, National Sculpture Factory, Cork, Ireland Dr Jörg-Ingo Weber / kulturkonsulent, Berlin, Tyskland Dr Yoram Krozer / forsker, projektleder, University of Twente, Amsterdam, Holland Tijana Miskovic / kulturkonsulent, København Dr Sue McCauley / kreativ producer, Melbourne , Australien Barbara Haveland / oversætter, København Ulrich Sonnenberg / oversætter, Frankfurt Paul Knighton / redaktør, Cambridge, England Jens Bach Andersen / tegner, Bjert Morten Fogde Christensen / illustrator, København

Idéjonglører Peter Dragsbo / direktør, Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Rick Towle / kunstner, Sønderborg Christiane Limper / kunstner, Flensburg Dr Peter Griesebach / generaldirektør, Schleswig-Holstein Landes Theater og Sinfonieorchester Claus Skjold Larsen / chef for Sønderjyllands Symfoniorkester Achim Englert / Forretningsleder for Phänomenta e.V, Flensburg Birgitte Boelt / Pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsmidler, Aabenraa Stephanie Robl Matzen / overinspektør, Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Aabenraa Karsten B. Dressø / skoleleder LOF Alssund, Sønderborg Orla Madsen / direktør Museum Sønderjylland


Karsten Justesen / chef for Visit Sonderborg i Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter Johannes Caspersen / kunstner, Flensburg Poul Valdemar Nielsen / seniorkonsulent, Sønderborg Kommune Folke Witten / skuespiller, Flensburg Lisbeth Gram / direktør, besouled, Gråsten Hartmut Holtz-Söderberg / musiker, underviser, webkonsulent, Gråsten Katrine Hoop / leder af Aktivitetshuset i Flensburg Knud-Erik Therkelsen / generalsekretær, Grænseforeningen Mareike Hölker / kulturmedarbejder på Kulturbüro, Stadt Flensburg Natalie Gerstle / kulturmedarbejder, Kreis Nordfriesland Susanne Gram Skjønnemann / projektkoordinator, Den Sønderjyske Kulturaftale Anne-Mette Olsen / projektleder, Region Sønderjylland-Schleswig Prof. Dr. Claus von Carnap-Bornheim / direktør, Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen, Schloss Gottorf Frank Zarp / kommunikationschef, Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf

Academic Advisory Board Hans Martens / chefkonsulent, Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet Martin Klatt / lektor, mag. art.i historie, ph.d., Institut for Grænseforskning, Syddansk Universitet Torben Dahl Schmidt / lektor, cand.oecon, ph.d., Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet Thomas Ottersen / ph.d., Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet

Sønderborg Byråd Anita Kjøng-Rasmussen, Bjarke Valeur Rasmussen, Charlotte Riis Engelbrecht, Erik Lauritzen, Erik Lorenzen, Frank Bodholdt Jakobsen, Frode Sørensen, Gitte Uttrup, Hanne Petersen, Helge Larsen, Jan Prokopek Jensen, Jan Rytkjær Callesen, Jens Peter Thomsen, Jesper Kock, Jesper Rosanes, Jørgen Jørgensen, Jørn Lehmann Petersen, Karen Damm, Lars Dyhr Hansen, Michael Schlüter, Niels Ole Bennedsen, Ole Stisen, Peter Hansen, Peter Jørgensen, Preben Storm, Stephan Kleinschmidt, Svend Erik Petersen, Tage Petersen, Tom Holden Jensen, Tommy Prokopek Jensen, Aase Nyegaard

Regionale politikere Carl Holst / formand, Region Syddanmark Lasse Krull / medlem af regionsrådet for Region Syddanmark Jens Christian Gjesing / borgmester, Haderslev Kommune Tove Larsen / borgmester, Aabenraa Kommune Laurids Rudebeck / borgmester, Tønder Kommune Simon Faber / overborgmester, Stadt Flensburg Bogislav-Tessen von Gerlach / Landrat, Kreis Schleswig-Flensburg Dieter Harrsen / Landrat, Kreis Nordfriesland Torsten Geerdts / Landespräsident, Schleswig-Holstein Peter Harry Carstensen / Ministerpräsident, Schleswig-Holstein

Region Syddanmark Mikkel Hemmingsen / regionsdirektør, Region Syddanmark Trine Korsgaard / afdelingschef, funding & internationalt, Region Syddanmark Julie Ligaard Vesterby / kommunikationsrådgiver, Region Syddanmark

/


Politisk følgegruppe

238

Manfred Kühl / Det Danske mindretal Gary Funk / Friesische Minderheit Uwe Jessen / Deutsche Minderheit Max Stark / Stadt Flensburg, Vorsitzender Kulturausschuss Martin Lorenzen / Stadt Flensburg Dr. Hans-Werner Johannsen / Kreis Schleswig-Flensburg, Vorsitzender Kulturausschuss Rita Höck / Kreis Schleswig-Flensburg, Stellvertredende Vorsitzende Kulturausschuss Bernd Facklam / Kreis Nordfriesland, Vorsitzender Kulturausschuss Hans Klein / Kreis Nordfriesland Kim Quist / kulturudvalgsformand, Haderslev Kommune Allan Emiliussen / kulturudvalget, Haderslev Kommune Poul Kylling Petersen / kulturudvalgsformand, Aabenraa Kommune Christian Panbo / kulturudvalget, Aabenraa Kommune Svend Erik Petersen / kultur- og erhvervsudvalget, Sønderborg Kommune Stephan Kleinschmidt / kultur- og erhvervsudvalgsformand, Sønderborg Kommune Stig Bæk Andersen / kulturudvalgsformand, Tønder Kommune Johan Kristensen / kulturudvalget, Tønder Kommune Dr. Matthias Schartl / Kulturstiftung, Kreis Schleswig-Flensburg, Kulturfaggruppe Claudia Koch / Kulturstiftung Kreis Schleswig-Flensburg, Kulturfaggruppe Nathalie Gerstle / Kreis Nordfriesland, Kulturfaggruppe Thomas Frahm / Kulturbüro, Stadt Flensburg, Kulturfaggruppe Andreas Ott / Aabenraa Kommune, Kulturfaggruppe Lotte Urfe / Tønder Kommune, Kulturfaggruppe Helle Barsøe / kulturkonsulent, Sønderborg Kommune, Kulturfaggruppe Gry Vissing Jensen / Haderslev Kommune, Kulturfaggruppe Susanne Gram Skjønnemann / projektleder, Den sønderjyske Kulturaftale Andrea Graw-Teebken / projektleder, KulturDialog, Regionskontor, Region Sønderjylland-Schleswig

Mediepartnere JydskeVestkysten - Syddanske Medier Der Nordschleswiger Flensborg Avis Flensburger Tageblatt, Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag (sh:z)

En særlig tak til familerne Christensen Redzepovic, Bjørn-Lüthi og Pilegaard Jepsen


COVER FORSIDE OG BAGSIDE: Fra den store skaterevent Ekstreme Grenzenlos i Sønderborg i 2010. BMX’er, skatere og inlinere fra begge sider af grænsen kæmpede i fire weekender om titlen som streetkonge. I Sønderborg var der Lake Jump – Alssund Jump - med cykeludspring i vandet. Foto: Anne-Kathrin Pries

Inderside forrest: Grænseovergangen Skomagerhus er den mindste grænseovergang i Europa og det eneste sted, hvor Danmark og Tyskland forbindes af en bro. Den ligger, hvor Krusåen løber ud i Flensborg Fjord. Foto: Aabenraa Kommune.

/

Inderside bagest: Ved megakoncerterne i Augustenborg Slotspark er der tradition for, at flydende gratister liner op på Augustenborg Fjord lige ved siden af koncertpladsen. Her en rigtig partyflåde. Foto: Kultur i Syd


GALLERIINDEX

(INDLEDNING)

S 6-7 Sønderborg set fra luften

S 11 Sønderborg har mange

S 15 I oplevelsesparken Danfoss

med Dybbøl Banke i forgrunden. I

svinefarme, og et slagteri med 800-900

Universe ved Sønderborg er

baggrunden halvøen Kegnæs. Foto:

ansatte klarer 56.000 svin om ugen.

helten en rigtig forskernørd. Foto:

Historiecenter Dybbøl Banke

Foto: JydskeVestkysten

JydskeVestkysten

S 8 En stiv kuling fra vest er sagen for

S 12 Dreng til høstmarked, hvor dyrene

S 15 Børn og barnlige sjæle kan

kitesurferne på Rømø. Her Uffe Stenrøjl.

kommer ind i byen for en dag.

eksperimenter med vand i en afdeling

Foto: HC Gabelgaard, JydskeVestkysten

Foto: JydskeVestkysten

af oplevelsesparken Danfoss Universe. Foto: JydskeVestkysten

240

S 8 Sælbestanden i Vadehavet er i

S 12 Det er et stort tilløbsstykke for

S 16 Siden 2008 har der været officielle

fremgang. På den danske side er der

især børnefamilier, når kåde køer

tosprogede velkomstskilte til Flensborg.

ca. 3.000, på den tyske 11.000. Foto:

slippes på græs om foråret. Foto:

Tilsvarende findes ikke i Danmark.

JydskeVestkysten

JydskeVestkysten

Foto: BorderPress

S 8 Biler kan fint køre på strandene på

S 13 I sommerhalvåret holdes en gang

S 16 Siden Danmark gik ind i

øen Rømø. Foto: JydskeVestkysten

hver måned fiskemarked på havnen i

Schengensamarbejdet i 2001 har der

Flensborg Foto: BorderPress

ikke været bomme ved den dansk-tyske grænse. Foto: BorderPress

S 9 Krigskanoen Tilia ude på Nordborg

S 13 Ved fjordene og i det syddanske

S 16 Siden 2008 har der været officielle

Sø. Foto: JydskeVestkysten

øhav er fjordrejer en stor delikatesse.

tosprogede velkomstskilte til Flensborg.

De pilles og spises kolde på hvidt brød.

Tilsvarende findes ikke i Danmark.

BorderPress

Foto: BorderPress

S 9 1920-1958 patruljerede

S 13 Sønderborgområdet har over

S 17 Med en aftale mellem regeringen

grænsegendarmer langs Flensborg

200 km kyststrækning, som tiltrækker

og Dansk Folkeparti har Danmark i juli

Fjord og skabte 74 km sti, også gennem

mange lystfiskere. Foto: Ulrik Pedersen,

2011 forstærket grænsekontrollen. Foto:

skov. Foto: JydskeVestkysten

JydskeVestkysten

BorderPress

S 9 En sommerdag ved Vemmingbund

S 14 For mange danskere er Tyskland

S 17 Over 4.000 lastbiler passerer

Strand. Foto: JydskeVestkysten

forbundet med grænsehandel. Her

hvert døgn den dansk-tyske grænse.

er moms og afgifter lavere. Foto:

Nu oftere med østeuropæere bag rattet.

BorderPress

Foto: BorderPress

S 9 Om foråret og efteråret kan man

S 14 Annies Kiosk i Sønderhav

S 18 Dans på Rådhustorvet i

i marsken ved Tønder og Ribe opleve

ved Flensborg Fjord er et populært

Sønderborg. Foto: JydskeVestkysten

”sort sol” – store flokke af stære: Foto:

stoppested. Her Annie Bøgild med

Tønder Kommune

hotdog. Foto: BorderPress.

S 10 På gården her blev Mads

S 18 Hver sommer holdes Aabenraa

Clausen født i 1905. Han arbejdede

Bjergmarathon i byens bakkende terræn.

i loftskammeret i de første mange år. Foto: Danfoss S 10 Mads Clausen blev ingeniør på Odense Teknikum i 1931. Han er nr. to fra højre i bageste række. Foto: Danfoss

S 14 I Sønderborg-området findes 18 campingpladser. Flere har mange faste gæster – også fra Tyskland: Foto: JydskeVestkysten S 14 I Broager ved Sønderborg er

Og der er også børneløb. Her i 2009. Foto: Karin Riggelsen S 19 Vinterbaderne i Vikingeklubben i Sønderborg nyder livet trods frost på badebroen. Foto: JydskeVestkysten

der tradition for et stort cykeloptog. S 10 Danfoss Hovedsæde skyder sig op i luften på Nordals som områdets eneste højhus. Foto: Danfoss

Her holdet ”Udkantsdanmark” Foto: JydskeVestkysten S 14 De frivillige brandværn vil altid gerne tiltrække nye medlemmer. Her et emne for et humoristisk indslag. Foto: JydskeVestkysten

S 19 800-900 brugere af beskyttede værksteder samles hvert år i august til koncert ved Festival Syd i Sønderborg. Foto: JydskeVestkysten


S 19 Ældregymnastik i Sønderborg.

S 25 De danske årsmøder i Sydslesvig

Foto: JydskeVestkysten

blev i 2011 holdt for 87. gang blandt andet med optog igennem Flensburg. Foto: BorderPress

S 20 Ældregymnastik i Sønderborg.

S 26 Den preussiske og østrigske

Foto: JydskeVestkysten

erobring af Als i 1864 blev malet af Wilhelm Camphausen, Foto: Museum Sønderjylland

S 21 Boligområdet Nørager i

S 26 Dansksindede blev sendt i krig

Sønderborg er på Socialministeriets

på tysk side i Første Verdenskrig.

såkaldte ghetto-liste. Her bor mange

Her postkort fra en skyttegrav. Foto:

kulturer. Foto: JydskeVestkysten

Museum Sønderjylland

S 21 En god omgang streetfodbold Foto: JydskeVestkysten S 27 Dybbøl Mølle er Danmarks stærkeste nationalsymbol. Den blev S 21 Sønderborg Kommune gør forsøg med at organisere graffiti-malere og give dem steder at boltre sig. Foto: JydskeVestkysten S 22 En beboer på Birkelund Plejecenter i Kollund: JydskeVestkysten

skudt i grus både i 1849 og i 1864. Foto: JydskeVestkysten S 27 Dagen for Slaget på Dybbøl, 18. april, markeres hvert år på Dybbøl Banke. I de seneste år med deltagelse fra Tyskland. Foto: JydskeVestkysten S 27 9. april mindes Danmarks besættelse i Anden Verdenskrig ved

S 22 Bosager i Sønderborg er hjem for fysisk og psykisk handicappede. Foto: JydskeVestkysten

Sønderborgs sten til ære for danske soldater. Foto: JydskeVestkysten S 28 En parkeringskælder i Sønderborg har været tilholdssted for en stor gruppe

S 23 Augustenborg Slotspark har

streetracers. Foto: JydskeVestkysten

i flere omgange langt ramme til megakoncerter. Her med Eric Clapton. Foto: JydskeVestkysten S 24 Rapperen David Ssempebwa var i foråret 2011 medvirkende i Hayds ”Skabelsen” med Sønderjyllands Symfoniorkester. Foto: Patricio Soto S 24 Eid-fest i Sønderborg. Foto: JydskeVestkysten

S 24 I 2008 holdt Flensburg og Gråsten fælles Kunstkilometer med arbejdende gallerier og scener. Foto: Karin Baum

/

S 29 Hvert år rives billetterne væk til damefrokosten ved Byfesten i Sønderborg. Herrerne har frokost ved ringridningen. Foto: JydskeVestkysten


GALLERIINDEX

(OPSLAG)

S 92 Kanon fyres af på Historiecenter

S 127 “Renbjerg Teglværk ved

S 193 Sønderborg Rambla åbning.

Dybbøl Banke.

Flensborg Fjord” fra 1830 blev malet

Foto: JydskeVestkysten

Foto: Historiecenter Dybbøl Banke

i fri natur og bliver regnet som et mesterværk af C.W. Eckersberg, der

S 92 Preusserne på Skanse 2 efter slaget 18. april 1863. Museum Sønderjylland

grundlagde dansk maleris guldalder. Den udlærte malers talent blev opdaget allerede i 1803 af Flensborgs velhavende borgere, og tolv af dem gav ham chancen for et ophold på

S 100 Sønderborg2017 JazzAlskoncert på Sønderborghus, juni 2011. Foto: Patricio Soto

teaterskolen i Flensborg samarbejdede i foråret 2011 om det tosprogede teaterstykke “Skatten”.

Københavns Kunstakademi. I 1810 opnåede Eckersberg både udmærkelsen “Den store guldmedalje” og titlen som professor på Kunstakademiet. Foto: Statens Museum for Kunst

242

S 202 Det Lille Teater i Gråsten og

S 148 folkBALTICA bragte det dygtige

S 202 Teatret Møllen, der er egnsteater i Haderslev og Sønderjylland spiller årligt 120 forestillinger for børn og voksne. Her ”Samlerne”. Foto: Haderslev Kommune

S 100 Guitarist ved Butcherjam,

estiske tv-pigekor til Sønderborg i

S 203 Den Kongelige Ballet har flere

Flensburg. Foto: Sven Mikolajewicz.

foråret 2011. Foto: Patricio Soto

gange besøgt Sønderborg til udendørs forestillinger om sommeren. Foto: Sønderborg Kommune.

S 100 Elektronisk Musikfestival, november 2010, Alsion Sønderborg.

S 148 folkBALTICA bragte det dygtige

Foto: Patricio Soto

estiske tv-pigekor til Søndeborg i foråret

S 220 Gråsten Slot. Foto: Ulrik

2011. Foto: Patricio Soto

Pedersen, JydskeVestkysten

S 101 Kunstneren Claus Carstensen (født 1957 i Sønderborg) er manden

S 149 Sønderborg havde sidste år

bag denne skulptur ved Statsskolen i

besøg af et gospelensemble fra Uganda.

Sønderborg. Foto: JydskeVestkysten

S 220 En Søndag på Als – koncert

Foto: Center for Kultur, Sønderborg

i Augustenborg Slotspark. Foto:

Kommune.

Sønderborg Kommune

S 149 Schleswig-Holstein S 126 Beboerne i Sønderborgs Zero+

Musikfestival har i de seneste år lagt

S 221 Kunst KZ Gedenkstätte,

Hus, der producerer mere energi end

koncerter også i Sønderborg. Foto: Axel

Ladelund. Foto: Kreis Nordfriesland

det forbruger. Foto: JydskeVestkysten

Nickolaus S 192 Nordfriesland Kreismusikschule.

S 126 Vindmøller ved Bredsted i

Foto: Kreis Nordfriesland

S 221 Husum Slot. Foto: Kreis Nordfriesland

Sønderjylland. BorderPress

S 192 Sønderjyllands Symfoniorkester. S 126 Skoleelever har fremstillet en

Foto: Patricio Soto

Foto: JydskeVestkysten S 193 Sønderborg Rambla åbning. S 127 Produktion af specielle teglsten hos Petersen Tegl, Nybøl Nor ved Sønderborg. Foto: JydskeVestkysten

S 221 Gottorp Slot. Foto: Ostseefjord Schlei GmbH

solgryde.

Foto: Patricio Soto


CREDITS S 32 Simon Faber og Stephan Kleinschmidt foran Alsion. Foto: Patricio Soto S 34-35 Grænsekontrol i Kruså. Foto: BorderPress S 36 Siegfried Lenz, Hoffmann und Came Verlag GmbH, Copyright: Ingrid von Kruse S 38-39 Voxpop: Foto: Kim Toft Jørgensen, Sønderborg Kommune og Søren Gülck, SG Foto, Gråsten S 40-41 Alsion, Foto: Lasse Hyldager, Region Syddanmark S 42-44 Sønderborg Havn stoppested for Fyn Rundt for træskibe 2011, Foto: JydskeVestkysten S 46 Bmx-cyklister fra Flensburg. Foto: KulturDialog S 47 Studerende på Alsion. Foto: Sønderborg Kommune S 49 Legeplads i Sønderborg. Foto: JydskeVestkysten S 55 Anders Kingo. Foto: JydskeVestkysten S 56 Rikke Nicolaisen. Foto: JydskeVestkysten S 57 Hans Nicolaisen. Foto: JydskeVestkysten S 57 Ringrideroptog i Sønderborg. Foto: JydskeVestkysten S 57 Historisk ringridning ved Sønderborg Slot. Foto: JydskeVestkysten S 58 A.P. Hansen. Foto: JydskeVestkysten S 59 Bo Jensen. Foto: Søren Gülck, SG Foto, Gråsten S 61 Muhamed Benslimane og Hans-Erik Kiil. Foto: Patricio Soto S 62 Rick Towle. Foto: Patricio Soto S 63 Bent Jensen, Linak. Foto: JydskeVestkysten S 64 Bo Jonø, Foto: JydskeVestkysten S 65 Diamanten, Fynshav. Foto: JydskeVestkysten S 66 Augustenborg Slot. Foto: Museum Sønderjylland S 67 Augustiana. Foto: Sønderborg Kommune S 68 NordArt 2011, Kunstwerk Carlshütte S 68 Skulptur Augustiana. Foto: Sønderborg Kommune S 68 Skulpturer Kunstwerk Carlshütte. Foto: Jörg Wohlfromm S 69 Frank Gehry. Foto: Sønderborg Havneselskab S 70 Prof. Dr. ABC. Foto: JydskeVestkysten S 71 Camilla Karlsen. Foto: Patricio Soto S 72 Michael Munday og Katalin Horvath. Foto: Kim Toft Jørgensen, Sønderborg Kommune S 73 Sønderborg Teaterforening, bestyrelsen. Foto: JydskeVestkysten S 74 Melissa Sevelsted. Foto: Søren Gülck, SG Foto, Gråsten S 75 Erik Randel. Foto: JydskeVestkysten S 76-77 Børn i Alsion. Foto: Sønderborg Kommune S 79 Egevej, Havnbjerg. Foto: JydskeVestkysten S 83 Elever i folkeskole. Foto: JydskeVestkysten S 83 Danskundervisning for fremmedsprogede. Foto: JydskeVestkysten S 84 Borgermøde for Rinkenæs Skole. Foto: JydskeVestkysten S 85 Landsby på Als. Foto: JydskeVestkysten S 86-87 Voxpop. Foto: Kim Toft Jørgensen, Sønderborg Kommune S 88-89 Dybbøl Reenactment. Foto: JydskeVestkysten S 91 Slaget ved Isted 1850. Museum Sønderjylland S 94 Adenauer og H C Hansen ved underskrivelse af København-Bonnerklæringerne, Museum Sønderjylland S 96 Et af de dansk-tyske tilbagevendende kulturarrangementer er messingblæserakademiet om sommeren i Sønderborg. I 2011 sluttede

/

deltagerne af med at spille på Dybbøl Banke. Foto: Center for Kultur, Sønderborg Kommune S 96 På Dybbøl-dagen 18. april 2011 var tyske soldater for første gang med til at marchere igennem Sønderborgs gader. Her med Dybbøl Mølle i baggrunden. Foto: JydskeVestkysten S 98 Fyrværkeri over havnen. Foto: JydskeVestkysten S 98 Alsion. Foto: Sønderborg Kommune S 98 Danfoss køleventil. Foto: Danfoss S 98 Folkehjem i Aabenraa 1918. H.P. Hanssen talte om at stemme sig hjem. Foto: Museum Sønderjylland S 98 Reenactment af Slaget om Als, 2011. Foto: Patricio Soto S 98 Sønderborg Slot. Foto: Sønderborg Kommune S 99 H.C. Andersen. Odense Bys Museer S 99 ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Illustration Vilhelm Pedersen. Odense Bys Museer S 102 Pavarotti: Foto: JydskeVestkysten S 102 Michael Moore: Foto: JydskeVestkysten S 102 Eric Clapton: Foto JydskeVestkysten S 102 Friluftsscenen Mølleparken i Sønderborg Foto: JydskeVestkysten S 102 Roger Waters. Foto: JydskeVestkysten S 104 Helle Barsøe. Foto: Kim Toft Jørgensen, Sønderborg Kommune S 104 Nydambåden. Foto: JydskeVestkysten S 105 Istedløven, Museum Sønderjylland S 106 Kirsti Madvig Olsen. Foto: Kim Toft Jørgensen, Sønderborg Kommune S 107 Mogens Dyre ved mindehøjtidelighed i Frøslevlejren 4. maj. Foto: BorderPress S 107 Mogens Dyre Foto: JydskeVestkysten S 109 Historiefortælling, Kristian Jørgensen. Foto: Søren Gülck, SG Foto, Gråsten S 111 Katrine Hoop, BorderPress S 113 Hans Heinrich Jürgensen. Foto: Søren Gülck, SG Foto, Gråsten S 114 Sønderjysk Kaffebord S 115 Inge Adriansen. Foto: JydskeVestkysten S 117 Mads Sandemann. Foto: JydskeVestkysten S 119 Bitten Clausen. Foto: JydskeVestkysten S 120-121 Alsion. Foto: Sønderborg Kommune S 122 Frank Gehry. Foto: Sønderborg Havneselskab S 123 Solfangere Broager Fjernvarme. Foto: JydskeVestkysten S 124 Hærens Sergentskole, Sønderborg. Foto: Museum Sønderjylland S 124 Havneplanens proces. Foto: Sønderborg Kommune S 124 Ewers Pakhus på Sønderborg Havn. Der gøres klar til byggeri. Foto: JydskeVestkysten S 125 Future City Game. Foto: Sønderborg2017 S 128 NordArt-festival i Kunstwerk Carlshütte ved Rensburg. Foto: Jörg Wohlfromm S 128 Skulptur, Augustiana. Foto: Sønderborg Kommune S 128 Alsion indefra. Foto: Sønderborg Kommune S 128 Danfoss Universe. Foto: JydskeVestkysten S 132 St. Kolumba Museet, Köln. Foto: Petersen Tegl S 133 Christian A. Petersen, Petersen Tegl. Foto: JydskeVestkysten


244

S 134 Leif Maibom. Foto: JydskeVestkysten S 135 Lauruits Th. Larsen. Foto: JydskeVestkysten S 137 Skærtoft Mølle. Foto: JydskeVestkysten S 138 Lars Christensen. Foto: JydskeVestkysten S 139 Sheriffo Danjo. Foto: Kim Toft Jørgensen, Sønderborg Kommune S 141 Axel Boisen. Foto: JydskeVestkysten S 142 Merete Værge. Foto: Kim Toft Jørgensen, Sønderborg Kommune S 143 Johanna Jacobsen og Safaa Abdol Hamid. Foto: Sønderborg2017 S 144 Sønderbronx Boyz. Foto: Patricio Soto S 145 Dorthe Ulstrup. Foto: Søren Gülck, SG Foto, Gråsten S 146 Ellen Trane Nørby. Foto: JydskeVestkysten S 147 Sønderborg blev i april 2011 kåret til den første Årets Europaby af den danske europabevægelse: Fra venstre Flensburgs overborgmester Simon Faber; Slesvig-Holstens uddannelses- og kulturminister, Dr. Ekkehard Klug; borgmester i Sønderborg Aase Nyegaard; bestyrelsesformand for Danfoss, Jørgen Mads Clausen og landsformanden for Europabevægelsen, Erik Boel. Foto: Patrico Soto S 150-151 Voxpop. Foto: Kim Toft Jørgensen, Sønderborg Kommune S 152-153 Kunstraum Fischträger Sylt. Foto: Kreis Nordfriesland S 160 Nolde-Museet. Foto: Nolde Stiftung Seebüll. S 161 Emil Nolde, Selbstbild. Foto: Nolde Stiftung Seebüll. S 163 2017-workshop. Foto: Sønderborg2017 S 164-167 Foto: Maritime Art Project S 168 Violinist i Sønderjyllands Symfoniorkester. Foto: Sønderborg Kommune S 169 Asta Nielsen. Foto: Det Danske Filminstitut / Billed- og Plakatarkivet S 170-171 Sønderborg Slot. Foto: JydskeVestkysten S 174 Life Boats S 175 Fremtidsmuseet.Museum of the Future S 178 Egnsspil i Rudbøl. Foto: BorderPress S 182 Model af Sønderborgs havneplan. Foto: Sønderborg Havneselskab S 182 Chinatown of Tomorrow. Skitse: Jürgen Mayer S 184 Paul Auster og Siri Hustvedt Foto: CPH:LITT S 185-186 Foto: Chicago Park District S 189 Som et led i ansøgningen til Europæisk Kulturhovedstad holdt Sønderborg2017 en hel dags workshop i den nedlagte skovridergård Nygård i Nørreskoven på østkysten af Als. Gården bliver nu drevet som kulturcenter af en gruppe borgere. Foto: JydskeVestkysten S 190-191 Luftfoto: Historiecenter Dybbøl Banke

S 195 Kunstneren Ingvar Cronhammar har været med til at indrette den nye udstilling om Første Verdenskrig på Sønderborg Slot. Foto: JydskeVestkysten S 197 Bjørn Østergaard. Foto: JydskeVestkysten S 198 Søren Kierkegaard. Illustration: Søren Kierkegaard Kulturproduktion S 199 Dronning Dorotheas Kapel, Sønderborg Slot. Foto: Museum Sønderjylland S 205 Sønderborg2017 har holdt en række workshops for at opsamle og udvikle ideerne. Foto: Sønderborg2017 S 206 Når Sønderborg2017 har samlet idéjonglører fra begge sider af grænsen har en simultantolk hjulpet med kommunikationen. Foto: Patricio Soto S 207 Sønderborg2017 har også holdt flere workshops for unge. Her i 2010. Foto: Sønderborg2017 S 223 Flag foran Alsion. Foto: Patricio Soto S 224-225 Foto: JydskeVestkysten S 226 Peter Dragsbo: Foto: JydskeVestkysten S 229 Tegning: Jens Bach Andersen S 232 1. Idékonference 5. maj 2010 i Lyren i Padborg/FDE Center Padborg. Her debatterede 150 deltagere fra begge sider af grænsen: Foto: Sønderborg2017 S 232 2. Samme dag som Kulturministeriet og EU holdt orienteringsmøde om Europæisk Kulturhovedstad i København, 25. februar 2011, orienterede Sønderborg2017 de landsdækkende medier i Grænseforeningens lokaler. Foto: Per Gudmann S 232 3. På 2017-ungdomskonferencen 18. marts 2010 deltog 60 13-25-årige fra Sønderborg Kommune. Foto: Sønderborg2017 S 233 4. En af otte grupper ved Ungdomskonferencen præsenterer deres idé til, hvordan Sønderborg kan blive et cool sted at være for unge. Hver gruppe malede deres idé på et lærred. Samlet viser lærrederne 2017-logoet. Foto: Sønderborg2017 S 233 5. I marts 2011 var Sønderborg2017 af den slesvig-holstenske landdag inviteret til at præsentere kandidaturen en hel aften i delstatens repræsentationslokaler i Berlin. Her er Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard og 2017-manager Else Christensen Redzepovic på scenen. Foto. Jesper Balleby S 233 6. 2017 har haft et lille reklameindslag på sadelunderlaget under Stephan Kleinschmidt ved ringridningen i Sønderborg. Formanden for kulturog erhvervsudvalget, der også er idémanden bag 2017, er at finde blandt rytterne. Foto: Sønderborg2017


KOLOFON SØNDERBORG2017.EU Towards a countryside metropolis Chefredaktør: Else Christensen Redzepovic Redaktionschef: Henriette Pilegaard Redaktion: Rasmus Navntoft / Mikkel Elbech / Gitte Bjørn-Lüthi / Kristian Pallesen / Helle Barsøe Art direction og grafisk design: Mike Tylak Billedredaktør: Henriette Pilegaard Illustrationer: Jens Bach Andersen (s 229) / Morten Fogde Christensen (s 50-52) Forside- og bagsidefoto: Anne-Kathrin Pries Oversætter: Barbara Haveland / Ulrich Sonnenberg / Paul Knighton Korrektur: Rasmus Navntoft / Mikkel Elbech / Henriette Pilegaard / Else Christensen Redzepovic Udgiver: Sønderborg2017 Mail: 2017@sonderborg.dk Website: www.sonderborg2017.eu

Tryk: Als Offset Augustenborg Cover: 250 g/m2 MultiOffset Interiør: 120 g/m2 MultiOffset Sats: Bauer Bodoni / Helvetica Oplag: 2.500

© Sønderborg2017 Dansk 1. udgave - 1. oplag Oktober 2011 Alsion 2 Sønderborg2017 Sekretariatet 6400 Sønderborg DK

Partnere og finansiel støtte:

Bright Green Business

/


OF

HI

EN

T

NG

THE MOVEM

ABOUT IT

S2017

DOING SOM

ET

www.themovementofdoingsomethingaboutit.eu

SØNDERBORG2017 - Magasin  

Hvem er vi, hvad slås vi med, hvad kan vi gøre ved det? Dette magasin giver nogle svar. Det er Sønderborg med Sønderjylland-Schleswigs ansø...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you