UD & SE - Passagermagasin - Marts 2009 - DSB

Page 36

e. Ingen ion i en juridisk gråzon ut tit os pr er len Po og det er I Tjekkiet, Slovakiet ligt at sælge sex. Men lov t de re gø at r fo sig t af landene har beslutte ava og Warszawa Se tog til Prag, Bratisl & Ud t. ud rb fo et er heller ikke decid hjemmebane sexarbejdere på deres as op ur te Øs ge sø be at for ussen ders Haahr Rasm ya G l a f f e y o g A n T E K ST K r i s t i n a N mmingsen he n e r a k i l lu st r at i o n

Anna fisker sin Nokia 6111 op af tasken og viser stolt et billede af sine to børn frem. Jacobyn er fire år gammel, Anna er fem, de står side om side i traditionelle slovakiske folkedragter. Datteren er sjette generation af Anna i familien, fortæller hun, mens øjnene diskret scanner trafikken bag os for potentielle kunder. Vi befinder os i udkanten af Bratislava på en parkeringsplads langs femsporede indfaldsveje flankeret af store, lysende reklameskilte for Samsung og Coca-Cola. Tre unge kvinder fra hjælpeorganisationen Odyseus har parkeret bilen og åbner bagsmækken. Bagagerummet er fyldt med kondomer, glidecreme, kanyler, små kapsler med sterilt vand, askorbinsyre og andre hjælpemidler til folk, der sælger sex

36

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

eller er afhængige af heroin. Det er søndag aften, klokken er 23, og der er et vældigt leben omkring det rullende apotek. Et par ældre sigøjnere snakker lystigt, en smart ung fyr i lyse jeans og med headset hængende om halsen ankommer sammen med en blond pige i nederdel. De hilser højlydt på de andre, får udleveret en pose fyldt med ’godter’ (remedier) og er hurtigt væk igen. En mørkhåret kvinde med solbriller i panden afleverer tre brugte kanyler og får en håndfuld rene i retur. Hun har travlt, fortæller hun. En kunde venter rundt om hjørnet, så hun snupper en håndfuld kondomer, putter dem i lommen og tripper af sted. Anna tager den med ro. Hun er lige ankommet og regner ikke med at være her så længe. Højst et par timer. I morgen skal hun betale for sine børns børnehave, og så er det ikke nok med fuldtidsarbejdet som rådgiver i et privat firma. Der tjener hun 30.000 slovakiske korún om måneden. Det svarer til 7.500

kroner. En god aften på gaden kan indbringe op mod 9.000 korún, så et par gange om måneden bijobber hun herude på Vajnorská, som vejen hedder. – Pengene er det bedste ved det her arbejde, konstaterer Anna. Hun er 28 år og fra Banská Bystrica, en mellemstor by inde midt i landet, hvor hun arbejdede i en blomsterforretning. Da hun gik på barsel, og kæresten samtidig røg i fængsel, begyndte hun at sælge sex for at få økonomien til at hænge sammen. Kæresten var et røvhul, fortæller hun. Så for to år siden flyttede hun til Bratislava for at komme så langt væk fra ham som muligt. Det var en hård start i hovedstaden med to små børn på armen og uden familie i nærheden, men det går bedre nu, hvor Anna har fået job, fundet en kæreste og