Siden Sidst nr. 3 Juni/juli/august 2015

Page 14

OL i Bjerringbro Af Lars Nielsen Grundfos udtrykte stor tilfredshed med arrangementet, så vi satser på, at vi er tilbage i Bjerringbro igen om fire år. Indtil da ses der på andre samarbejdsmuligheder mellem Grundfos og Aarhus 1900 AM, hvilket formand Henning Andersen tager sig af.

Den 15. maj stod Aarhus 1900 AM for afviklingen af atletikkonkurrencerne under Grundfos Olympics i Bjerringbro. Det er et arrangement, som Grundfos afvikler hvert 4. år for deres medarbejdere fra hele verden. Det var syvende gang dette Olympics løb af stablen, og i år var atletik for første gang på programmet. Det blev en god og solrig dag for såvel deltagere som for vores officials fra atletikafdelingen. Der var deltagere fra hele fire verdensdele: Asien, Afrika, Nordamerika og Europa. Der blev konkurreret i 100 meter, 1500 meter, længdespring, højdespring og kuglestød, og de tre bedste resultater talte med i en atletiktrekamp. Om aftenen var der opvisning i højdespring, hvor Janick Klausen på fornem vis imponerede de fremmødte med nogle flotte højdespring. Han blev udfordret af Grundfos´ højeste medarbejder – Carsten på 2,04 meter – som han meget nemt hoppede højt henover, og så var det ligesom afgjort :-) 14

Aarhus 1900 AM har inden for kort tid været i samspil med et par af de helt store erhvervsvirksomheder i Danmark, og vi har vist, at vi kan håndtere firmaarrangementer på et højt niveau. Det åbner mulighed for, at vi fremover både kan gentage disse, men også at vi kan arbejde med at være arrangører ved lignende begivenheder for andre virksomheder. Det kan både skabe øget opmærksomhed omkring Aarhus 1900 AM og også bidrage positivt til klubbens økonomi.

Erik Albrechtsen, bronzevinder fra mangekampen og atletikansvarlig ved Olympiaden, og Janick Klausen efter højdespringsevent


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.