Issuu on Google+

Siden Sidst 55. Ă…rgang Apr./jun. 2012 nr. 3

Medlemsblad for Aarhus 1900 Atletik / Motion


Siden Sidst Redaktion

Leif-Henning Jensen (ansvar. redaktør) redaktion@1900am.dk 2026 2247 Rikke Gade (redaktør) Anette Steffensen (redaktør) Siden Sidst distribueres af Post Danmark til samtlige medlemmer af Aarhus 1900 Atletik/Motion. Modtager du ikke bladet bedes du kontakte Kristian Jakobsen på telefon 2942 3613

Annoncer

Bestilles hos Leif-Henning Jensen på 2026 2247 Format: 148 x 210 mm (A5) 1 gang 3 gange 1/1-side 600,1500,1/2-side 350,900,Priserne er kr. og ex. moms

6 gange 2400,1500,-

Format/teknik

Format: 148 x 210 mm (A5) Oplag: 1500 stk. Trykkeri: Kopi-Experten, Ved Lunden 9, 8230 Åbyhøj

Deadline

D. 23. i ulige måneder, næste gang 23-07-2012

Aflevering af materiale

- E-mail til redaktion@1900am.dk - Print vedlagt CD eller USB stik (Word) - Billeder afleveres som separate filer, fx .jpg - Håndskrevet kun efter aftale Meninger, der tilkendegives i bladet, må ikke tages som udtryk for klubbens eller bestyrelsens officielle standpunkt. Eftertryk af tekst og fotos kun med skriftlig accept af ansvarshavende redaktør og altid med kildeangivelse.

Forsidebillede

Kvindeløbet 2012 Foto: Pia Brøndum

2

Aarhus 1900 Atletik/Motion Observatoriestien 1 8000 Århus C Telefon 8611 0135 www.1900am.dk aarhus1900@aarhus1900.dk Aarhus 1900 Atletik/Motion er en af 18 afdelinger under Århus Idrætsforening af 1900. Aarhus 1900 Atletik/Motion er medlem af Dansk Atletik Forbund, Idrætssamvirket Aarhus, DGI samt Dansk Arbejder Idræt. Afdelingen er tilknyttet DIF (Danmarks Idrætsforbund).

Medlemskontingent

Girokonto: 918-8029 Kontingent for: Pris pr. år Ungdom 0-11 år 700,Ungdom 12-18 år 900,Senior 950,Senior (60-70) 600,Senior 70+ 450,Senior Elite 1700,Løbeskolen 950,Siden Sidst 380,-

Pris for 2. halvår 350,450,475,300,225,850,475,190,-

Rykkergebyr: kr. 45-. Adm. bidrag: kr. 45-, hvis man ikke er tilmeldt Betalingsservice Der ydes familierabat til medlemmer af samme familie og med samme folkeregisteradresse. Kun de to “dyreste” betaler, resten er fri. Medlemmer, der er flyttet uden for Region Midt, kan abonnere på Siden Sidst. Dette skal godkendes af bestyrelsen. Ved flytning skal der gives skriftlig besked til medlemsregister-ansvarlig. Udmeldelse skal efter klubbens love ske skriftligt, enten pr. brev eller pr. e-mail til medlemsregister ansvarlig og med 14 dages varsel til udgangen af en kontingent-periode (31/3 eller 30/9).


I dette nr. af Siden Sidst kan du læse følgende:

Indhold Leder

4

Official til Marselisløbet 2012

5

Terjes klumme: Den løbende samurai

6

Kvindeløbet 2012

10

Firenze Marathon

12

Medlemsregistrering

15

Boston Marathon

16

TOPAS Forårsstafetten

22

Meddelelser

24

Lykønskninger

26

3


I OL’s tegn Af Leif-Henning Jensen Så står vi igen foran et spændende OL, som foregår den 27. juli-12. august i London. Set med 1900’s øjne er det i særlig grad atletikken, der har vor interesse, da 2 af vore atletikudøvere på nuværende tidspunkt er udtaget til legene. Sara Petersen har for længst kvalificeret sig til OL i 400m hæk, og senest har Jessica Draskau-Petersson kvalificeret sig på Marathondistancen ved at løbe den flotte tid 2.34,56 ved London Marathon. For Sara er forberedelserne godt i gang, og det tegner godt. Således har Sara forbedret den danske rekord hele 2 gange indenfor de seneste 2 weekender, og rekorden lyder nu på 55.83 sek. Siden Sara i 2007 for første gang slog Rikke Rønholdt’s daværende danske rekord, er det nu 6. gang Sara har forbedret rekorden. Det bliver spændende at følge Sara på denne store udfordring. Som traditionen byder, afvikles kvindernes Marathon om søndagen midtvejs i legene, og det er helt præcist søndag den 5. august, og her blive det også spændende at følge, hvilken placering Jessica kan opnå i det meget stærke marathonfelt. Held og lykke til jer begge. Det er muligt at kvalificere sig til OL frem til og med 1. juli, og vor højdespringer Jannick Klausen og vor trespringer Peter Pawel Nielsen er stadig OL kandidater. Trine bryder de 16 meter Vor stærke kuglestøder Trine Muhlbjerg bliver ved med at imponere. Den 20. maj kom Trine som den første danske kvinde nogensinde ud over de 16 meter i kuglestød. Resultatet

4

i Halle, Tyskland blev 16.04 meter. Hermed bevæger Trine sig for alvor ind i den Europæiske elite, og med sine kun 22 år bliver det spændende at følge, hvor langt Trines store talent kan bære. EM kravet på 16.40 meter er absolut indenfor rækkevidde. Dansk mester for 3. gang Vor stærke kapgænger Andreas W. Nielsen viste igen kampgejst og sejrsvilje, da han ved DM 30 km kapgang fortjent igen vandt det danske mesterskab efter hård konkurrence, men hvor Andreas viste sin styrke til sidst. EM Cup Cross Både vore stærke mellem/lang herrer og mellem/lang junior vandt begge DM titlen tidligere på året. Dette kvalificerer holdene til EM Cup Cross. EM stævnet afholdes sted den første weekend i februar, dvs. søndag den 3. februar 2013. Aarhus 1900 har ikke tidligere afholdt EM Cup Cross, men har besluttet at lægge billet ind på dette stævne, hvor der forventes deltagere fra ca. 20-25 lande. De fleste forventes at stille med både herre- og kvindehold. Først efter sommerferien ved vi, om vi skal til at planlægge dette arrangement. Når dette blad er på gaden er vore mange løb i første halvår afviklet, og vore næste store arrangementer bliver Marselisløbet og AUDI Challenge Aarhus Halvmarathon. Begge arrangementer har vi store forventer til og håber, alle klubbens medlemmer vil støtte op om disse. God sommer til alle.


Official til Marselisløbet 2012 Som de forgangne år har vi atter brug for din hjælp til Marselisløbet. Aktiviteterne omkring Marselis-weekenden starter fredag den 31. august med klargøringen i Tangkrogen, hvor behovet for officials starter. Lørdag den 1. september er der også brug for hjælp. Til Marselisløbet søndag den 2. september er behovet for officials naturligvis størst, idet ca. 150 personer er i aktivitet lige fra morgenstunden. Aktiviteterne er koncentreret fra omkring kl. 8.00, til oprydningen er vel overstået ca. kl. 17.00. Som kompensation for at du som official ved Marselis-weekenden ikke kan deltage i selve Marselisløbet, kan du som sæd-

vanligt deltage gratis, når vi afvikler ”Lille Marselis” søndag den 26. august kl. 10.00. Der løbes på de rigtige ruter, og tiden indgår i den officielle resultatliste. Du kommer ikke til at være alene på ruten, da der også er fremvisning af ruterne den søndag, så det bliver hyggeligt! Du får en billet til en valgfri Fed Fredag koncert i Tivoli Friheden, og jo før du tilmelder dig, jo flere koncerter har du at vælge imellem. Se program på Tivoli Frihedens hjemmeside. Med venlig hilsen Helle Højholdt Sekretariatschef Marselisløbet info@marselislobet.dk 8614 5262

sæt X

Official ved Marselisløbet

Fredag, den 31. august Lørdag, den 1. september Søndag, den 2. september

Deltager ved "Lille Marselis" Mobil

Søndag, den 26. august kl 10

Fødselsår

email

Navn: Adresse Postnr./By Kommentar Returner venligst tilmeldingen til info@marselislobet.dk eller send til/aflever på Observatoriestien 1, 8000 Århus C Jo før du afleverer, jo flere Fed Fredag koncerter er der at vælge imellem

Afleveres gerne inden 10. august 2011 letter min planlægning:‐) 5


Den løbende samurai Af Terje Nordberg Forleden dag faldt jeg i snak med en ven omkring marathonløb og træning. Det har nok været i forbindelse med det seneste Nykredit Halvmarathon at vi diskuterede træningsprincipper. Hvor meget skal der til osv. I samtalens løb nævnte jeg det fænomen, at danske marathonløbere havde langt bedre tider for 30 år siden end de har i dag. Jørgen Lauenborg, Alan Zachariassen, Henrik Jørgensen løb alle på tider, der lå helt op til 8-10 minutter hurtigere end de bedste danske i dag. Jeg skal ikke gøre mig klog på denne forskel, men jeg mener

Terje Nordberg er tidligere elite-atletikudøver i sprint og hækkeløb og har skrevet en lang række bøger om løb, krop og mental træning.

at huske, at man åd langt flere ugentlige kilometer i ”gamle dage”. For enden af den tankerække kom jeg til at mindes den berømte japanske marathonløber Toshihiko Seko, som huserede på marathondistancen midt i 80erne. Jeg tror ikke han er særlig kendt blandt nutidens langløbere, men da han toppede midt i min egen ”marathon-periode”, er det en jeg husker. Ikke mindst for han havde en helt særlig tilgang til træning. Jeg vil ikke nøle med at kalde ham den løbende samurai. Her får du en helt usædvanlig løbehistorie om en dedikeret løber og en af den moderne løbehistories mest fascinerende trænere, Kiyoshi Nakamua. ”Løb 150 km om dagen!”, sagde han til sin elev under et træningsophold i New Zealand. Seko løb 1200 km i løbet af de 8 dage træningsopholdet varede. ”Min krop var lidt forvirret, men jeg klarede det!” sagde Seko. Toshihiko Seko blev født i 1956 og viste tidligt en helt usædvanlig viljestyrke. Man kaldte ham kaibutsi som betyder monster.

Toshihiko Seko (tv)

6


Allerede som 16-årig løb han 1500 m på 3.53 og satte japansk skolerekord. Men forældrene var mere interesseret i at han skulle lave lektier, men desværre var han ikke lige monsterudholdende med dem som han var på træningsbanerne. For at rette ham op sendte forældre ham på universitet i Californien sammen med tre andre japanske drenge. Det blev det ikke meget bedre af. ”Monsteret” spiste for meget chips og drak for mange cola, og da han kom hjem til Japan i 1976 havde han taget 9 kg på og mindede meget lidt om Japans mest lovende ungdomsløber. Så var det, at forældrene tog affære og kontaktede træneren Kiyoshi Nakamura ved Waseda Universitetet. Han havde selv været en habil mellemdistanceløber og deltager på det japanske OL hold i 1936 – dog uden at nå ret langt. Han mente ikke, at japanske løbere egnede sig til de kortere distancer. Det var i det lange løb, de var bedst. Nakamura så straks Sekos talent og erklærede, at inden der var gået fem år, ville hans let overvægtige elev være i verdenseliten på marathondistancen. Det troede hverken Seko selv eller forældrene meget på, men Nakamura var ikke i tvivl. ”Talent er begrænset, men indsats er ubegrænset”, sagde han og mente, at der i Sekos tilfælde var der potentiale til det maksimale på nær sagt alle områder. Forældrene havde fuld tillid til Nakamura og gav ham frie tøjler med drengen. Der skete nu en total omlægning i den unge mands liv. I en periode fik han kun et salatblad og en skive brød at spise pr. dag. De 9 kg skulle fjernes i en fart, og samtidig blev der påbegyndt en systematisk, filosofisk hjernevask. Nakamura var både far, sjælesørger, træner og kostvejleder.

Toshihiko Seko og Kiyoshi Nakamura

Prisen var total lydighed og maksimal indsats, og efterhånden blev Seko hans lydigste discipel. Hver aften læste han højt fra de store filosoffer, som sagde: Ønsk vanskelighederne velkommen. Vær tålmodig og arbejd dig gennem byrderne. Kun på den måde kan de overvindes. Kun på den måde kan du blive stærkere. Nakamura var som en gud for sine løbere. Han knyttede dem meget tæt til sig. Ingen måtte kritisere ham, og han forlangte total afholdenhed fra alle fornøjelser. Selv frisuren skulle ensrettes. Nu startede en fantastisk træningsopbygning. På en træningsbane på 1325 m udenfor Tokyos OL stadion løb Nakamuras tropper runde efter runde. Seko kunne løbe 50 i rap i sin efterhånden karakteristiske stil, med øjnene stift fikseret. Sindet skulle renses for slagger og kroppen tvinges til at fungere uhindret af tanken for at frigøre de skjulte kræfter. 6-8 timers løb kun afløst af korte spisepauser og let søvn, fordelt på tre daglige

7


træningsrunder hørte til dagens orden. Nakamura mente, at fordi japanerne var små af vækst var det nødvendigt at træne ekstra hårdt. I 1977 kom det internationale gennembrud. Han havde noteret 27.51 i sin førte 10.000 m, men det var først og fremmest marathonløber han skulle være. Allerede i sit andet løb var han nede på 2.15. Året efter slog han både OL vinder fra 1976 Waldemar Cierpinski fra DDR og den amerikanske stjerne Bill Rodgers. Seko løb med pokerfjæs og afslørede aldrig hverken svaghed eller styrke. Han lod sig heller ikke bremse af sygdom, og i 1983 fik han leverbetændelse, sandsynligvis fordi han drak for mange øl og fordi han trænede så ubeskrivelig hårdt. Seko havde en trang til det ekstreme og måske gav øllet hans pressede sind en tiltrængt pause. Andre gange havde han trænet så hårdt, at maven ikke kunne modtage fast føde, men måtte nøjes med øl! Seko var en løbende samaurai. Han løb var tavs ekstase, og han havde en dødelig indstilling til konkurrence. Den endelige krig skulle udkæmpes på marathondistan-

8

cen ved OL i Los Angeles i 1984. Det var en hellig handling som det var værd at gå i døden for, og hele Japan var på den anden ende. Nu skulle Solens Søn vise sin overlegenhed overfor resten af verden. Et umenneskeligt pres blev lagt på de smalle skuldre. Seko hang med i front på de brede motorvejsstrækninger udenfor L.A. og lignede længe en, der havde løbet i sin hule hånd. Men varmen kunne han ikke besejre, og han måtte give slip og fuldførte på en pinlig placering nede i rækkerne. I Japan blev der landesorg, og ingen kunne forstå, at en zen-mester kunne tabe, og mente at han burde have ignoreret varmen og væsketabet. Hele nationen havde tabt. Kort tid efter fandt man liget af Nakamura i en flod efter en fisketur. Officielt var det en ulykke, men rygterne mumlede om at det var selvmord. Tab af ansigt er det sværeste en japaner kan komme ud for, og det var mere end den Store Mester kunne klare. Seko selv kom over nederlaget og vandt en lang række storby marathon i sidste halvdel af 80erne. Hans bedste tid blev 2.08.27. Marathonløbet ved OL i Seoul 1988 blev et af hans sidste. Han skulle åbenbart aldrig lykkedes i OL sammenhænge, men forbedrede dog sin placering fra fire år tidligere og blev denne gang nr. 9. Men ved hjælp af filosofiske studier og meditativ tænkning fik han skabt sig et nyt liv med familie og karriere. Mange blev overrasket over, at han nu blev mere afslappet og udadvendt. Han fik en karriere som træner for unge løbere. Seko var stærkt indblandet i Tokyos mislykkede forsøg på at få værtskabet for OL i 2016. Han er i dag centralt placeret som rådgiver i de japanske undervisningsmyndigheder.


KeepRunning Vi er • • • • • • •

kendt for følgende: At lave meget seriøse løbestilsanalyser At være et skridt foran de andre At give vores kunder den bedste oplevelse At have det største udvalg i special sko At have et stort løbehjerte At være dem der giver inspiration til løberne At være dem der giver motivation til løberne

Kig forbi eller bestil til en løbestilsanalyse. Vi laver også løbestilsanalyser fra 8-10 ved tidsbestilling. Vi giver 20% på løbesko, løbetøj og rygsække til Aarhus 1900 medlemmer. Rabatten fratrækkes originalprisen.

KeepRunning Vestergade 15, 8000 Århus C, TLF 86180048 WWW.KeepRunning.dk 9


Kvindeløbet 2012 Af Egon Poulsen, formand for Kvindeløbsudvalget Efter sidste års 30. kvindeløb blev det i Kvindeløbsudvalget besluttet, at vi skulle forsøge os med en række fornyelser i håb om, at vi kunne forøge deltagerantallet. Det blev besluttet, at nedsætte startgebyret, og erstatte den sædvanlige goodiebag med et badehåndklæde. Endvidere blev der givet mulighed for tilkøb af sandwich og T-shirt. Tidligere deltagere havde givet udtryk for, at de havde T-shirts nok, da man jo ved næsten alle løb fik T-shirts. Endelig ville vi tilbyde nye ruter på 5 KM og 10 KM, og derudover ville vi oprette en 7,5 KM til de løbere, som syntes at springet fra 5 til 10 KM var for stort. De nye tiltag medførte imidlertid ikke et øget deltager antal , men gav en nedgang i antallet af tilmeldingerne, som sluttede på 1339. Tirsdag d. 22/5 kl. 18.30 kunne Aarhus 1900´s OL-deltager - Hækkeløberen Sara Slott - så affyre startskuddet og sende deltagerne ud på de smukke nye ruter. Vejrmæssigt fik vi et meget fint løbevejr, og trods det lave deltager antal blev lø-

10

bet en god oplevelse for både deltagere, officials og publikum, som fik en fin aften med motion og masser af socialt samvær før og efter løbet på plænerne i Mindeparken. En stor tak til Hjemmeværnet, som var behjælpelig med afspærring af vejene under løbet og til vore sponsorer, samt alle vore officials, som med støtte og assistance bidrog til at vi fik en god afvikling. Økonomien i løbet har vi p.t. ikke fuldt overblik over, men jeg håber og tror, at vi vil være meget tæt på en balance mellem indtægter og udgifter. Der har været afholdt evalueringsmøde efter løbet, hvor der var enighed om at hele set-uppet for Kvindeløbet skal gennemgås og revurderes inden løbet i 2013. Til slut vil jeg takke mine kolleger i udvalget for et godt samarbejde omkring planlægning og afvikling af Kvindeløbet 2012. 8/6 2012


11


Firenze Marathon Af Elisabeth Lautrup Løb kan være mange ting, motion selvfølgelig, naturoplevelser, seriøs konkurrencesport og som vi alle i Aarhus 1900 kender det en social samværsform. Vi forenede det hele på en fantastisk tur midt i april til Firenze. Hotellet og første indtryk Vi ankom til Firenze efter eksotisk ophold i Lübecks internationale lufthavn, her havde vi havde spist og drukket det mest lokale vi kunne opdrive, curry wurst und bier vom fass. Lufthavnen i Lübeck får Tirstrup til at ligne globetrotternes mekka. Første indtryk af Italien var heldigt, for bussen fra lufthavnen burde være kørt, men den holdt der stadig og der var plads til os, så i stedet for en god times ventetid, kørte vi direkte til Firenze. Vores hotel var midt i byens absolut hotteste gå-i-byen-kvarter, men stemningen blandt os var mest til at gå direkte på værelserne. Så da vi var tjekket ind med sædvanlig italiensk grundighed med stempler og blanketter, og grundig instruktion i de mange forskellige nøgler, sagde vi god nat. Sightseeing og shopping Vi startede selvfølgelig lørdag med morgenmadsløb, her arrangeret af Peter, der

Før løbet Efter løbet Shopping

12


gav os en fin guidet tur gennem de mest centrale pladser og seværdigheder. Så allerede før morgenmaden havde vi set ”kirken i pyjamas”, byens domkirke og dåbskapellet, de flotte statuer foran rådhuset, floden Arno, der løber gennem byen og den nærmeste Lamborghini butik. Morgenmaden herefter var langt ud over det karakteristiske: espresso og croissant og vi var snart klar til at indtage byen. Startstedet lå 100 meter fra hotellet, så vi hentede startnumre og meget specielle løbetrøjer, måske ser I engang en hvid trøje med orange pynt og tegning af to boksere på forsiden, den er særlig, men hverken køn eller anvendelig. En anden oplevelse var arrangørernes krav om at vi kunne stille med lægeerklæringer. Elsebeth kunne fint hente sit nummer, trods det at hun ikke havde indsendt den krævede erklæring, det gav bemærkningen, det er da typisk italiensk! Vejrudsigten for weekenden havde lydt ens for Aarhus og for Firenze og vi havde fundet regntøj og paraplyer frem. Det gjorde nu ikke så meget, at det regnede for vi ville shoppe og de mange lækre (dametøjs-) butikker i Firenze var så fine, at de havde enten en paraplyholder ved indgangen eller en lang, smal plasticpose til at have udenom, så vi ikke dryppede på gulvet. Mændene var meget flinke til at vente udenfor mens vi kvinder kiggede og shoppede ”lidt”. Mændene havde god tid til at få lagt løbsstrategi. Søndag – nærmest præcist efter løbet foldede byen sig ud i det flotteste solskin og vi nød det. Dejlig frokost på et meget stemningsfyldt sted og en meget unik oplevelse, hvor en ung pige sang operaarier,

så vi bare måtte overgive os og de små hår rejste sig. Firenze er virkeligt er helt klart et gensyn værd. Klat-parat-start Vi havde fået hotellet til at være ekstra tidlig klar med morgenmad, så vi kunne være i bedste form til løbet søndag formiddag kl. 10.00 og vi var klar. Der var en anelse fugt i luften, men behagelig temperatur og vi kunne se strømmen af løbere på vej til Santa Croce pladsen. Så foran gravene af bl.a. Michelangelo, Galilei og Machiavelli løb ca. 2000 friske italienere og syv meget friske danskere rundt for at varme op til halvmaraton eller 10 km – 10 km ganske vist uden tidtagning, men da løbet var to gange på en rundstrækning, var det muligt at ”nøjes” med 10 km. Det var en meget fin, flad rute gennem mange af byens smalle gader, over flotte pladser og med udsigt til seværdigheder, Michelangelos statue af David blev rundet skarpt omkring det venstre ben. Vi krydsede floden og var halvvejs på rundstrækningen på den anden side af floden, hvor der var udsigt til oplandet og dejligt grønne områder. Der var fartholdere og rigtig god løbestil, det virker som om deltagerne kunne løbe og ville løbe. Eneste minus ved ruten må være det meget hårde underlag, det er brosten, store brosten og brosten med tyndt lag asfalt.

13


Det sad lidt i ben og fødder efter løbet, eller måske var det shoppeturen, der havde været for lang :-) Der kom masser af mennesker på gaden som formiddagen og løbet skred frem og som vejret lysnede. Vi forstyrrede dog på ingen måde florentinernes søndag, deres vigtige gøremål med højmesse og cafebesøg fortsatte og vi løb næsten ubemærkede forbi. Det sportslige udbytte blev stort, med personlige rekorder og kvinderne vandt over mændene med flest gennemførte km. Vi vandt for øvrigt også om lørdagen. Hvad kan jeg mere fortælle Lørdag havde vi aftalt at mødes på en bar før vi skulle finde et sted til aftensmad. Bent og Jens Christian havde fundet den nærmest, den helt lokale bar lige overfor hotellet. Det gik nu ikke an, så Belinda førte an og vi fik en helt ægte og autentisk bar oplevelse. Cocktails, som faktisk i stort omfang var uden alkohol og nærmest sammenlignelig med en smoothie, tapas fra buffet, nødder, festlige mennesker og god musik – indtrykket fra denne del af den italienske livsstil gav smag på mere. Der var mange kompetencer i spil, vi havde vores egen tidligere vinhandler og dertil en kender af italienske vine, så besøget i Toscanas hovedstad gav også gode vinoplevelser. Frokostrestauranten

14

hvor vi spiste søndag efter løbet havde en meget fin samling. Jeg var en anelse nervøs for at de jyske prangergener ville provokere værten, for vi forsøgte selvfølgelig at spørge til prisen, men de var altså slet ikke til salg. Et enkelt glas vin skader altså ikke en løbepræstation, når bare glasset indtages i godt selskab. Det var hyggen og aktiviteten, der prægede turen, så Peter ville lige tilføre lidt dramatik, eller han havde måske et ubevidst behov for at blive lidt længere. Fakta er at Peter, trods meget stort overblik og trods meget rejsevant havde ladet passet ligge i hotellets værdiboks, og det var derfor ikke muligt at checke ind i lufthavnen. Heldigvis havde Elsebeth et lidt længere ophold i Firenze og hun var stadig på hotellet, hvor hun hurtigt fandt Peters pas og fik det sendt med en taxa, så det ankom til lufthavnen og Peter fik derefter adgang til hjemrejse til Danmark sammen med resten af selskabet. Arrividerci Vi har hørt om sportsturisme og ved at det er i fremgang, og vi var på turen også enige om at finde et nyt løb næste år, så et helt nyt koncept blev født – kombinationen af smukke omgivelser, god mad og vin, shopping og løb – det hele gav meget højt humør og gode oplevelser.


Send os din e-mail og vind et gavekort på 1000 kr. til InSport! Aarhus 1900s medlemskartotek trænger til en opdatering og i den forbindelse vil vi gerne bede DIG og alle andre medlemmer sende den e-mail I bruger til klubben. Send blot en e-mail til mia@aarhus1900.dk og skriv ”Medlem-

skartotek” i emnefeltet, så deltager du i lodtrækning om gavekortet! Har du både en arbejds- og privat e-mail vil vi gerne have dem begge. Du deltager en gang i lodtrækningen pr. adresse! Deadline den 30. august 2012. Mia Knudsen

HUSK i forb. m. din medlemsregistrering og kontingentindbetaling Husk at melde en evt. adresse-, email- og telefonnummerændring til 1900’s medlemsadministrator krja@mail.tele.dk eller benyt hjemmesiden www.1900.am.dk. Klik på ”Kontakt 1900 A/M” øverst på siden.

registreringen hos PBS automatisk slettet. Du behøver ikke selv foretage dig noget. Med venlig hilsen Medlemsregistrering Kristian Jakobsen

Hvis du tilmelder dig Betalingsservice, slipper du for at betale det ekstra PBS adm. bidrag på 45 kr. Har du én gang betalt et 1900-giroindbetalingskort fra Nets (PBS), kan du tilmelde dig Betalingsservice via hjemmesiden www.1900am.dk, via din netbank eller i dit pengeinstitut. Giv medlemsadministrator (krja@mail. tele.dk) besked om din tilmelding til Betalingsservice, så du allerede slipper for det ekstra PBS adm. bidrag ved næstkommende kontingentindbetaling. Hvis du melder dig ud af klubben, bliver

15


Boston Marathon 2012 Af Uffe Nedergaard Tanken om at løbe marathon i Boston udspringer i drømmen om deltagelse i de 5 majors. Berlin og New York er vinget af, så Boston står for tur nu. I 09 løb jeg i New York. Det var stort, 45000 deltagere og ikoniske oplevelser med især masser af larm fra de mange tilskuere. I de mange timers venten på Staten Island sad jeg ved siden af en pige fra Boston. Hendes statement var, at Boston i USA er det største løb. Det historiske løb med 116 års historie, de skrappe kvalifikationskrav gør det for amerikanerne til noget særligt. Møder du op med en Bostontrøje er du en ”Real star”. Derfor skulle der søges startnummer til 2012 udgaven. Boston har som alle de andre store marathonløb oplevet en kolossal interesse for startnumre. I 09 var der udsolgt på 90 dage, i 10 tog det 20 dage og endelig i 11 tog det 8 timer. Derfor er der nu indført en ny ansøgningsmetode, der skulle sikre de hurtigere større chance for at få et nummer. Du skal kvalificere dig via en officiel tid der max er 1 år før tilmeldingen åbner. Tiden for min aldersgruppe, mænd 50-55, skal være under 3.35. Mandag 10. sept. åbnes der for løbere der er min. 20 minutter hurtigere. Selvom disse løbere er rigtig hurtige, skal de alligevel have 2 dage for sig selv. Løbere der er mere end 10 minutter hurtigere, skal være klar ved tasterne 12. sept. Herefter kan alle der har en kvalifikationstid søge startnummer indtil der er solgt 27000 pladser. Her under er der dog puljen til sponsornumre

16

og rejseselskaber (Marathon Travel). Næste år strammes kvalifikationskravene med 5 min, således jeg skal under 3.30. På Boston marathons hjemmeside, www.baa. org kan de nye kvalifikationstider ses. Jeg var derfor klar ved pc’en onsdag 12 sept. Kl. 18.00. Med min Milano 2011 tid på 3.20 udfyldte jeg de ønskede oplysninger i form af løb, startnummer, sluttid og samlet placering. Lagde 225 US dollars til betaling og trykkede Enter og med en underlig uforløst følelse lukkede jeg computeren ned. Fredag eftermiddag kunne jeg på netbanken se der var trukket et beløb fra Boston Athletics. 2 uger senere kom den officielle acceptants på mail. Nummeret var hjemme. Nu kunne tankerne gå på fly tider, hotel og vel også lidt på træningen. Ved vort eget ½ Marathon 4. sept. 11 havde jeg et dårligt løb med krampe 3 gange. Sidste gang 150 m før mål med 2 helt låste baglår i minimum 1 minut. Konen og ældste sønner var vidner så det var rigtig surt. Dagen efter landede jeg på hælen efter et hovedstød 3 minutter inde i en oldboys fodboldkamp med en stikkende smerte i anklen/akillessenen. Ud af kampen og med en fast beslutning om 3 ugers total løbs- og fodbolds pause. Efterårets plan om marathonløbet fra Nice til Cannes blev revurderet. Lejlighedsvise smerter i lænden, anklen og en sovende fornemmelse i højre fod udsatte beslutningen. Efter pausen blev træningen skåret ned både i tid og hastighed. Den rastløshed vi alle har når kroppen ikke vil som hjernen var


Tilskuere ved Boston Marathon der hele tiden. Vejle Ådal ½ marathon 23. sept. blev testløbet for deltagelse i Alpes de Maritimes marathon 20. nov. 11. Efter et forsigtigt udlæg fandt jeg et par lyserøde Koldingløbere der angav tempoet i lang tid. De sidste 5 km var der så mere speed i benene så sluttiden var tilfredsstillende med ny PR på 1.33.15. Så tilmeldingen til Nice blev sendt. Nice marathon var en blandet oplevelse. Et fantastisk smukt løb i 20 graders varme med Rivieraens smukke vand til venstre langs hele ruten og synet af sneklædte Al-

per ved kig over venstre skulder. Duften af hav og de smukke Sydfranske byer husker jeg stadig med stor glæde. I 2012 løbes det 4. nov. så det kunne være et fællesløb for Teampuls, jeg satser selv på at deltage igen. Selve løbet var for mig et rigtigt dårligt løb, pga. smerter i lænden på de sidste 15 km måtte jeg slå over i langsomt tempo for at fuldføre. Erfaringen fra Nice og fortsatte smerter i lænden ved turene op af ”Knuds bakke” afstedkom diverse overvejelser om træningen frem mod Boston. Træningsmængden indtil nytår blev neddroslet meget. I stedet blev det til en del ture i svømmehallen sammen med min kone. Dette gav ingen rygbelastning og stadig nogen konditionstræning, især når man svømmer så ringe som jeg gør. Core-træningen efter vores træningsture har jeg ikke deltaget i da det ikke passer i familiens tidsramme. Da rygtræningen tydeligvis ikke var god nok kun ved løb, fulgte jeg med min kone til Loop cirkeltræning. Jeg har så gennem hele vinteren flittigt trænet alle muskelgrupperne gennem de 14 maskiner Loop systemet består af. Samtidig har restitutionsløbene været en fælles løbetur afsluttet med Loop træningen. Godt familiært og for ryggen en klar forbedring. Fra nytårsskiftet var der 15 uger frem til Boston marathon 16. april. Jeg er glad for teampuls løbeprogrammerne da de giver super struktur på træningen. Jeg har fulgt de ugentlige træningspas som det har passet med arbejde, møder og familiens aftaler. Herud over har jeg indlagt lidt ekstra træning således jeg i jan. løb 4 gange om ugen, i feb. 5 gange og i marts mere end 5 gange. Kilometermængden har arbejdet sig op fra 40-45 km til op imod det dob-

17


belte. Jeg har afholdt mig fra superlange ture på mere end 2 timer. Min søn er løbetræner ved Fitness.dk. som sponsorerede startnummer til Danisco cuppens 5 løb. Jeg skal så senere lave et oplæg om den sidste uges forløb (kost, væske, søvn toiletbesøg mm) op imod deres fælles mål, som er Københavns marathon. Løbene i Danisco cuppen løb jeg dagen efter en af vores sædvanlige lange lørdagsture, men forsøgte konsekvent at løbe i ½ marathon tempo for ikke at brænde helt ud. En del fredage er jeg løbet hjem fra arbejde og indlagt et lille ekstra interval efter 10-20 -30 sec træningsprincippet. Personligt synes jeg dette sæt er en god måde at få hård hurtig træning uden du er smadret bagefter. I vinterens løb har jeg været i udlandet 2

gange. Uge 7 i Florida med 4 * 2000 m interval træning på programmet. En tur langs molen rundt om Key West er nu sjovere en den tilsvarende tur 14 dage senere i sne og blæst i Aarhus. Dog er det lettere når der er andre der hjælper med tempoet. Anden tur gik til Rom og begge steder var det rart at komme i de korte bukser og tage en lang tur på sightseeing. Tekstminded ½ marathon 18. marts var mit test løb. Måske var det truende regnvejr grunden til jeg skyndte mig i mål i ny PR på 1.31.30. Nu er nedtrapningen startet og alt virker OK. Lidt spænd i højre bag lår og fornemmelsen af, at være træt er eneste gene. Jeg oplever altid disse symptomer og tanker i den sidste uge op til et løb, men det er altid anderledes når løbet skydes i gang.

Double Layer Anti Blister System

WRIGHTSOCK Løbe- og vandresokker Wrightsock™ er designet med dobbelt lag, der forhindrer gnidninger mod huden og beskytter perfekt mod vabler. Der er meget god fugttransport mellem de to lag, hvilket holder fødderne tørre. Se mere på: www.wrightsock.dk

Footing • 24 24 59 49 • kundeservice@wrightsock.dk 18

TM


I år var vi 2 pulsløbere der tog af sted, jeg selv og Ulrik Roos. Som den store sportsmand jeg er, gav jeg ham lidt forspring. Han startede kl. 10 i første gruppe sammen med alle de hurtige. Ulrik løb efter en tid på sub 2.35. Dette på baggrund af et fantastisk intensivt og hårdt træningsprogram. Jeg startede 10.20 i anden gruppe og satsede på at få lidt mere for pengene. Min målsætning på 3.22 holder måske ikke helt, men jeg planlagde at starte med km tider på 4.30 og så se hvor langt det holdt. Sidste år blev verdens hurtigste marathon løbet i Boston af Mutai i 2.03.02. Der var en kraftig medvind. Dette sammenholdt med et fald i højdemeter på 150 gør at Boston tider ikke anerkendes som officielle rekorder. Jeg vil nu gerne have lidt rygvind, sol og 14 grader så det ikke er dette der skal bruges som undskyldning. Vejrudsigten tegner fint. Startdokumenterne er kommet med posten. Flybilletterne er printet ud. Ansøgning om indrejse til USA er sendt og US dollars er indkøbt. Nu skulle der spises og drikkes rigtigt, og så var det bare fuld skrue mandag den 16. april. De sidste dage inden afrejsen til Boston blev vejrudsigterne tjekket med nogen mistro. Normalt løbes løbet i 5-15 graders varme, men vejrudsigterne lovede hedebølge med 25 grader. Boston Marathon Expo viste virkelig hvor stort løbet værdsættes. Næsten alt løbetøj med officielt logo på var revet ned fra hylderne. Byen var pyntet med bannere og plakater og især den officielle målstreg blev flittigt fotograferet. Ulrik og jeg havde nogen snak om den planlagte strategi for løbet på baggrund

af de høje varmegrader. Vi var måske lidt naive og ville prøve at starte normalt ud. Vejrudsigten lød nu på op til 30. Marathon organisationen advarede løberne om ikke at deltage, hvis ikke du var klar nok. Deltagerne fik mulighed for at få startnummeret overført til 2013 mod at betale endnu et start gebyr. 4000 tog imod dette tilbud! Mandag morgen 16. april var der transport fra Boston centrum til startstedet. Alle løbere mødtes inden 7.30 og blev med politieskorte kørt ud af byen i de berømte gule skolebusser. Masser af løbere ventede i ultra lange køer, men en fantastisk stemning. Køreturen til startstedet tager knap en time så de må tage noget af en omvej. I Hopkinton er der opsamlingssted for løberne. Store telte til at skærme mod solens stråler tiltrak mange løbere. Der var uddeling af morgen mad, Gatorade, bananer, energibarer mm. Løbet startes i 3 grupper med 9 undergrupper således du kommer af sted med folk der løber i samme tempo. Første gruppe startede kl. 10. På dette tidspunkt var solen brudt helt igennem og der var 26 grader!! Dette var målt i skyggen, men der var absolut ingen skygge på ruten. Den direkte brændende sol fik efterhånden temperaturen op på 32 grader. Langt fra ideelt løbevejr, især ikke for os der kun havde trænet i køligere temperaturer. Man starter de første 7 km med at løbe let nedad, gennem lidt skovområde. Denne del af turen

19


Marianne, Ulrik og jeg selv der nyder sejrsmiddagen. Ulrik boede 800 m fra restauranten, men var så ødelagt at han tog taxa begge veje. En kraftig solforbrænding. Der blev skrevet navn på armen med tusch. Efter et bad fremkom en lyserød tatovering med mit navn.

var uden ret mange tilskuere, mens den resterende del var med en lang skrigende kødrand af mennesker. Efter de første 10 km i den planlagte tid kunne jeg konstatere at pulsen var i niveau

20

som til interval træning. Munden knastør og trøjen gennemfugtet af sved. Beslutningen blev taget om det nu var et spørgsmål om bare at komme igennem med en god oplevelse og helbredet i orden. Tidsplanerne blev skrinlagt og resten af turen foregik i roligt tempo. Ulrik lavede den samme disposition efter en ½ marathontid, der ikke gav mulighed for PR. Han valgte at jogge af på den sidste halvdel og prøve PR ved et senere forårsløb. Der var langs hele ruten opsat advarselstavler om varmen og behovet for væske. Vanddepoterne var blevet opjusteret så de kom med 3 km mellemrum. Der var lavet brusetunneller for at køle kroppen ned. Publikum stod også med vand, isterninger mm. Jeg sørgede for ved næsten hvert depot at tage både vand og energi og så lige ekstra 2 krus over hovedet. Det var nok en god disposition selv om det senere gav kødsår og vabler. Ruteprofilen er med masser af små bakker op og ned. Efter ca. 28 km kommer der 4 bakker som afsluttes af den legendariske Heart Brake Hill. Midt på denne er der et pige College, hvor alle eleverne uddeler KISS AND HUCKS. Dette forgår under en infernalsk larm af råb og skrig og gav lidt ekstra kampgejst. Jeg havde valgt at gå lidt op af disse bakker nu tiden intet betød, så der var tid til et par krammere. Resten af turen gik nu pænt nedad, hvilket gav stive lårmuskler pga opbremsningen. Lige inden målstregen løber du forbi Boston Red Soc’s hjemmebane. Fenway Park skulle være en af de mest berømte baseball baner i USA og havde få dage senere 100 års fødselsdag. Der er tradition for at de har hjemmekamp på Patriots Day, så efter kampen var alle tilskuerne ude at heppe


på ruten. Målstregen var nu synlig og jeg kom ind på 3.50. Efter løbet fandt vi ud af, at alle havde brugt ca. 20-40 min. mere end normalt. Løbets gennemsnitstid blev registreret som den næstlangsomste i alle 116 år. Vindertiden på 2.12 var den dårligste i over 30 år. Den vindende Kenyaner udtalte bagefter, at det var alt for varmt til at løbe i disse temperaturer. Vinderen fra 2011 Mutai udgik med mavekrampe pga. varmen. Løbet blev dagen efter udnævnt til den hårdeste Boston marathon nogensinde. Godt 22000 gennemførte. Af disse fik ca. 2500 lægebehandling for alt fra vabler, brandsår

og hedeslag. 200 blev kørt på hospital og 20 overnattede en enkelt nat. Alt forgik dog under fuld kontrol så arrangementet var til topkarakter. Tiden efter løbet har været noget svær at komme igennem. Varmen trak mere energi ud af kroppen end jeg før har oplevet. Dagene efter gav også senfølger i 2 blå negle, en 2. grads forbrænding på skulderen samt et kæmpesår på læberne pga. den ubarmhjertige sol. Trods alle strabadserne var Boston marathon 2012 en helt fantastisk oplevelse. Et perfekt arrangement og en fantastisk by med masser af historie og charme.

Tlf.: +45 8694 3115

 

galten@jorns-busser.dk www.jorns-busser.dk  

 

21


22


TOPAS Forårsstafetten Af Birgitte Bonde Tirsdag den 29. maj 2012 blev Topas Forårsstafetten afholdt fra Kastegården nedenfor klubhuset. Det var tredje år med TOPAS Travel som hovedsponsor. I løbet af dagen viste vejret sig ikke fra sin bedste side, men en time før start lagde vinden sig og solen brød frem. Det var en flot start på en god og vellykket aften, hvor 1.225 løbere, 145 børn og 58 walkere viste stor entusiasme til at yde deres bedste på den skønne rute i bl.a. Havreballe Skov for løberne og Mindeparken for walkerne. Vi er glade for, at der var opbakning om det nye tiltag med en walk-rute. Der var en god og hyggelig stemning og den faste tradition med at sætte telte op på det grønne areal i Kastegården viste sig igen i år at være samlingspunktet for de mange deltagere og deres familie/ venner og heppere. Som noget nyt kunne man ved tilmelding til stafetten tilkøbe en sandwich fra Langenæs Bageriet og det viste sig at være en succes. Traditionen tro kunne man også købe en grillet frank-

furter på området ved klubhuset. Stafetudvalget glæder sig til at byde velkommen til løbere, børn og walkere igen til næste år. Tak til alle officials Stafetudvalgets ledelse retter en stor tak til de mange officials, som var behjælpelige i løbet af aftenen. Der blev gjort et flot stykke arbejde for at arrangementet kunne forløbe professionelt og gnidningsfrit. Uden jeres hjælp ville det ikke have været muligt at gennemføre løbet. Vi håber at se mange af jer igen til næste år.

23


Aarhus 1900 EVENT Bestyrelsen i Aarhus 1900 A/M har i samarbejde med Marselisløbet og 1900’s hovedafdeling besluttet at etablere et selstændigt selskab med de 3 partnere som ansvarlige ejere. Formålet med dette tiltag er at etablere et professionelt løbskontor som kan varetage mange af de opgaver der knytter sig til motionsløb og større events. Det er ligeledes planen at selskabet skal

varetage eksterne opgaver som projektledelse mv. Det er ligeledes planen at selskabet skal stå for udvikling af nye aktiviteter og forretningsområder. Selskabet vil blive ledet af bestyrelsesformand Leif-Henning Jensen og næstformand Peter Chr. Larsen. Leif-Henning

Ny salgsdirektør Per Sørensen er pr. 1.april 2012 ansat i en nyoprettet stilling som salgsdirektør i Aarhus 1900 EVENT med reference til bestyrelsesformanden i Aarhus 1900 EVENT. Per kommer fra en stilling som salgschef i firmaet Brüner. Per har tidligere været formand for Højbjerg Tennis, medlem af bestyrelsen for FC Midtjylland og næstformand i Dansk tennisforbund. Per er såle-

des godt kendt i idrætsverdenen og har en lang og bred erfaring med arbejdet i en idrætsforening. Vi glæder os til samarbejdet med Per. Et mere detaljeret portræt vil følge i et følgende nummer af Siden Sidst. Leif-Henning

Marselisborghallen - 1 år som driftsherrre Den første juli er det 1 år siden vi overtog driften af Marselisborghallen. Det har været et spændende år, hvor der er sket rigtig meget, og hvor hallen er bragt op på et godt funktionelt niveau uden der er lavet om på faciliteterne. Det første år har ikke været lige nemt. Sprungne fjernvarmerør, oversvømmet baderum, utætte lofter og tag er blot nogle af de mange udfordringer der har mødt os og givet en masse ekstra arbejde.

24

Alt i alt har det været en god beslutning vi tog, da vi valgte at blive ”herre i eget hus”. Vi har haft en tæt økonomisk styring af hallens drift, da netop driftsomkostningerne er der hvor det let kan løbe løbsk. Det har båret frugt, således at vi kommer ud af de første år med et fornuftigt driftsoverskud. Leif-Henning


Så er der det med navn og logo... Som det nok er del bekendt ændrede Århus logo og skrivemåde til Aarhus for et par år siden. I Aarhus 1900 har vort navn altid været med to a’er. Ligeledes er vort navnelogo ikke et navn og 4 tal, men derimod et helt unikt designet logo, og naturligvis en meget vigtig del af klubbens identitet. Vor logofarve er rød (pantone 032), men kan på tryk mv. være enten sort eller hvid og kan være i en linje eller to linjer. Leif-Henning

M-løbet skifter navn M-løbet, eller mandeløbet som det populært kaldes, skifter navn. Vi har indgået en arrangementssponsoraftale med firmaet MarkOn, således at løbet fremover kommer til at hedde MarkOn mandeløbet. Vi tror dette sponsorat kan være med til

at løfte løbet og i sidste ende tiltrække mange flere mænd til arrangementet. Støt op om arrangementet som vi tror kan vokse sig langt større over et par år. Leif-Henning

EM 2017 ansøgning Som et led i at hverve det store EM veteran arrangement EVACS 2017 til Aarhus, tager en lille delegation til EM 2012 i Tjekkiet/Polen sidst i august. Her skal Aarhus 1900’s ansøgning præsenteres og vurderes.

Egon Poulsen er projektansvarlig. Fra Aarhus Kommune deltager Finn Lyck og fra klubben deltager Leif T. Nielsen, Egon Poulsen og Leif-Henning. Leif-Henning

EVACS 2012 finder sted i perioden 16-25 august i trekantområdet Polen, Tyskland, Tjekkiet og nærmere betegnet i byerne Zittau (GER) Bogatynia / Zgorzelec (POL) Hradek N.N. (CZE).

25


Stort tillykke med fødselsdagen Toni Tirsdag d. 17. april 2012 fyldte en af 1900´s mest garvede løbere Toni E. Kjær 70 år. For en mand, der har løbet over 300 marathonløb, kan en sådan begivenhed naturligvis kun fejres ved at løbe endnu et, nr. 337 på dagen. Jerk W. Langer havde dedikeret Skodsborg Marathon (www. skodsborgmarathon.dk) nummer 79 til Toni. Medlemmer af Tonis fanklub kom fra nær og fjern, ja helt fra Sverige. Undertegnede repræsenterede den århusianske fraktion af fanklubben. Løbet starter lige bag Skodsborg Hotel i et meget flot naturområde. Vejret var rimeligt og solen tittede frem med mellemrum. Efter løbet blev der serveret kagemand, champagne og øl samt slik ved målet. 18 løbere gennemførte marathonen og 13 løb andre distancer. Fra undertegnede, der har løbet mange løb og har haft mange hyggelige stunder

og rejseminder sammen med Toni, skal der endnu en gang lyde et stort tillykke med dagen. Næste gang vi løber et marathonløb sammen bliver 18. august i år på Mandø, og jeg er allerede begyndt at glæde mig. Med løberhilsen Søren Chr. Sørensen

26


Velkommen i Klub 100 Marathon Gerhardt Den 29. april 2012 løb Gerhardt Steenberg i Hamborg sit maratonløb nr. 100 og blev dermed 1900 løber nummer 6 i den eksklusive klub. Der skal her lyde et stort tillykke til Gerhardt. Gerhardt viser sig sjældent i klubben, udover når han hjælper med arrangementer, og er af samme grund nok ikke kendt af mange nyere medlemmer. For os mangeårige medlemmer indtager Gerhardt en nærmest mytologisk status, idet han sammen med John Erik udgør parret Dupont & Dupont. Tilbage i forrige årtusinde arbejdede de hårdt med emnet optimering af væskeindtaget under løb. Noget med forud for lange træningsture og marathon-løb at udlægger depoter af øl i rette mængder, af rette sorter og på rette sted.

1900´s medlemmer af Klub 100 Marathon er: Toni E. Kjær 338 Jan Tagesen 177 Søren Chr. Sørensen 137 Dorrit T. Hørlyck 134 Gerhardt Steenberg 101 Kent Møller 100 Listen er muligvis ikke helt ajour. Søren Chr. Sørensen

Gerhardt Steenberg (tv)

Vesterhavstur 2012 30 medlemmer af Aarhus 1900 brugte weekenden 18.-20. maj på at løbe fra Vejers til Esbjerg. En tur rundt på Skallingen, hvor der er minefare.

Læs Marlenes udførlige beretning i næste nummer af Siden Sidst. Inga Kofoed

27


En løbeskade kommer ikke af sig selv. Den har altid en årsag og ofte flere. At finde disse er som at lægge et puslespil, hvor både du og jeg bidrager med brikker. Du kender skadens historie og smerten – her er du eksperten. Jeg kender kroppens anatomi og løbets biomekanik. Sammen lægger vi brikkerne, der kan løse op for skaden. Måske skal vi bruge en løbestilsanalyse En grundig løbestilsanalyse tager hele kroppen med, fordi du løber med hele kroppen. Hos mig følger der også en undersøgelse af led og muskler med, fordi det, som viser sig på optagelserne, ofte har flere årsager.

Desuden kan jeg lave videooptagelser fra alle fire side. Det giver ekstra brikker til puslespillet. Jeg har 20 års erfaring med løbestilsanalyser. Hvis du har behov for indlægssåler En anden vigtig brik er dine fødder og løbesko. Hvor høj er din svang? Er dine fødder bløde eller stive? Har dine gamle løbesko et usædvanligt slidmønster? Få råd og vejledning. Har du behov for indlægssåler, kan jeg tilpasse dem. Når alle brikker er samlet og billedet står klart, kan vi sammen lægge den rigtige behandling, genoptræning og træningsplan tilrette for dig.

FYSSEN giver 10% i rabat til medlemmer af Århus 1900 Atletik og Motion

DGI-huset, indgang B • Værkmestergade 17 • 8000 Århus C • tel: 4040 0515 • svend@fyssen.com

28

Se mere på www.fyssen.com

Sammen finder vi årsagerne til din løbeskade, så du får den rigtige behandling og forebygger nye skader ...


Afsender: Århus 1900 Atletik/Motion Observatoriestien 1 8000 Århus C

Komfort ?

Pasform ?

Snøring ? Hælkappe ?

Overdel ? 1900 valgt

Vægt ? Stødabsorbering ? Stabilitet ?

Mellemsål ?

BETYDER VEJLEDNING NOGET FOR DIG ? ”For os er valget af løbesko et spørgsmål om personlig vejledning, der bygger på analyse, kommunikation og erfaring.” Ebbe Nielsen, LØBEREN Aarhus

Besøg os på www.loberen.dk og find mere information om LØBEREN, artikler om løb eller læs om de seneste nyheder indenfor udstyr til løb.

www.loberen.dk Esbjerg • Lyngby • Roskilde • Vejle • Aalborg • Aarhus

29


Siden sidst nr. 3 apr/jun 2012