Issuu on Google+

Siden Sidst 55. Ă…rgang Apr./maj 2012 nr. 2

Medlemsblad for Aarhus 1900 Atletik / Motion


Siden Sidst

Redaktion

Leif-Henning Jensen (ansvar. redaktør) redaktion@1900am.dk 2026 2247 Rikke Gade (redaktør) Anette Steffensen (redaktør) Siden Sidst distribueres af Post Danmark til samtlige medlemmer af Aarhus 1900 Atletik/Motion. Modtager du ikke bladet bedes du kontakte Kristian Jakobsen på telefon 2942 3613

Annoncer

Bestilles hos Leif-Henning Jensen på 2026 2247 Format: 148 x 210 mm (A5) 1 gang 3 gange 1/1-side 600,1500,1/2-side 350,900,Priserne er kr. og ex. moms

6 gange 2400,1500,-

Format/teknik

Format: 148 x 210 mm (A5) Oplag: 1500 stk. Trykkeri: PrinfoDigital Ved Lunden 9, 8230 Åbyhøj

Deadline

D. 23. i ulige måneder, næste gang 23-05-2012

Aflevering af materiale

- E-mail til redaktion@1900am.dk - Print vedlagt CD eller USB stik (Word) - Billeder afleveres som separate filer, fx .jpg - Håndskrevet kun efter aftale Meninger, der tilkendegives i bladet, må ikke tages som udtryk for klubbens eller bestyrelsens officielle standpunkt. Eftertryk af tekst og fotos kun med skriftlig accept af ansvarshavende redaktør og altid med kildeangivelse.

Forsidebillede

TextMinded Aarhus Run 2012 Foto: Simon Mikkelsen

2

Aarhus 1900 Atletik/Motion Observatoriestien 1 8000 Århus C Telefon 8611 0135 www.1900am.dk aarhus1900@aarhus1900.dk Aarhus 1900 Atletik/Motion er en af 18 afdelinger under Århus Idrætsforening af 1900. Aarhus 1900 Atletik/Motion er medlem af Dansk Atletik Forbund, Idrætssamvirket Aarhus, DGI samt Dansk Arbejder Idræt. Afdelingen er tilknyttet DIF (Danmarks Idrætsforbund).

Medlemskontingent Girokonto: 918-8029 Kontingent for: Ungdom 0-11 år Ungdom 12-18 år Senior Senior (60-70) Senior 70+ Senior Elite Løbeskolen Siden Sidst

Pris pr. år 700,900,950,600,450,1700,950,380,-

Pris for 2. halvår 350,450,475,300,225,850,475,190,-

Rykkergebyr: kr. 45-. Adm. bidrag: kr. 45-, hvis man ikke er tilmeldt Betalingsservice Der ydes familierabat til medlemmer af samme familie og med samme folkeregisteradresse. Kun de to “dyreste” betaler, resten er fri. Medlemmer, der er flyttet uden for Region Midt, kan abonnere på Siden Sidst. Dette skal godkendes af bestyrelsen. Ved flytning skal der gives skriftlig besked til medlemsregister-ansvarlig. Udmeldelse skal efter klubbens love ske skriftligt, enten pr. brev eller pr. e-mail til medlemsregister ansvarlig og med 14 dages varsel til udgangen af en kontingent-periode (31/3 eller 30/9).


I dette nr. af Siden Sidst kan du læse følgende:

Indhold Leder

4

TextMinded Aarhus Run

6

Terjes klumme: Drømmemilen

8

Med 1900 til DM 10 km landevej

12

DM Inde i Skive

14

Debat - DM

16

Dampgruppen til Pinen og Plagenløbet

18

Referat af ordinær generalforsamling

19

Hæder til 1900 medlemmer

24

Kvindeløbet årsberetning

26

Tilskudsløb 2012

28

Arrangementer

29

3


Alle tænker motion Af Leif-Henning Jensen Temperaturen er på vej i den rigtige retning, nattefrosten på udsatte steder er ved at slippe sit tag og dejlige og varme forårssolstråler luner ekstra dejlig i denne første forårsmåned. Vi er på rette vej. Lige pludselig er vi midt i det. Foråret. Vi skal bare ud i naturen og opleve den glæde, det er at få den friske luft og skovduft i næsen. Det er næsten stadigvæk lyst, når aftentræningen afsluttes. Det er Danmark, når det allerdejligst. Masser af aktivitet Som medlem af vor dejlige klub er der mangfoldige muligheder for at dyrke idræt og få motion. Vor vifte af træningstilbud dækker efterhånden meget bredt og giver også mulighed for, at helt nye medlemmer kan træde direkte ind og benytte sig af et af vore mange træningstilbud. Udover vor officielle motionstræning mandag, onsdag og lørdag, foregår der også træning ugens øvrige dage på mange forskellige tidspunkter. Det kræver blot, at du lige spørger ind til aktiviteterne i din træningsgruppe. Vi har hele tiden fokus på udvikling samt etablering af nye aktiviteter. En af de nyere, meget succesrige aktiviteter er såkaldt ”udefra – hjem” træningsture, hvor klubben transporterer alle træningsgrupperne ud i omegnen af Aarhus, hvorefter målet er at løbe retur til Marselisborghallen. Med den store tilslutning til dette, må det betegnes som en succesfuld aktivitet i træningsprogrammet, da der herved åbnes for at løbe nye steder og få nye naturindtryk.

4

10-20-30-løb Intervaltræning er vejen frem hvis du hurtigt vil i bedre form. En af de helt store løbetrends kaldes 10-20-30-løb og nogle kalder det endog det nye løbemirakel. Det går ud på, at man løber langsomt i 30 sekunder, derefter løber man moderat hastighed i 20 sekunder, inden man så sprinter i 10 sekunder. Det gør man i 10-20 minutter inklusiv pauser alt afhængig af, hvilken form man er i. Det er bl.a. idrætsprofessor Jens Bangsbo, der via forskningen har fundet ud af, at 10-20-30-løb giver langt bedre effekt, end hvis man løber længere distancer. Det skulle gælde både den helt utrænede, som for mere trænede løbere. I 1900 A/M er vi også på forkant med nyeste træningsprincipper, og denne træningsmetode indgår naturligvis som en del af træningsprogrammet i alle vore træningsgrupper. Ligesom inden for alt andet er der forskellige holdninger til, hvad der har den bedste effekt, og de lange træningsture med mange kilometer i benene kan vi nok ikke se bort fra som en del af træningsprogrammet. Generalforsamlingen Årets generalforsamling sidst i februar var en af de mere stille af slagsen. Bestyrelsen fortsætter uændret, bortset fra at atletik- og motionsvalget nu selv vælger bestyrelsesrepræsentanten. 2012 byder på mange spændende projekter, hvoraf Marselisborghallen, det ny Aarhus 1900 EVENT selskab og hjemmesiden er nogle af dem som vejer tungest.


KeepRunning Vi er • • • • • • •

kendt for følgende: At lave meget seriøse løbestilsanalyser At være et skridt foran de andre At give vores kunder den bedste oplevelse At have det største udvalg i special sko At have et stort løbehjerte At være dem der giver inspiration til løberne At være dem der giver motivation til løberne

Kig forbi eller bestil til en løbestilsanalyse. Vi laver også løbestilsanalyser fra 8-10 ved tidsbestilling. Vi giver 20% på løbesko, løbetøj og rygsække til Aarhus 1900 medlemmer. Rabatten fratrækkes originalprisen.

KeepRunning Vestergade 15, 8000 Århus C, TLF 86180048 WWW.KeepRunning.dk 5


6


TextMinded Aarhus Run Af Mia Knudsen - Og solen skinnede fra en skyfrihimmel! (- I hvert fald inden løbet) Årets første store motionsløb i Aarhus 1900-regi løb af stablen søndag den 18. marts. Tæt på 1000 glade løbere havde meldt sig til at bruge søndagen på asfalten rundt om Marselisborghallen på distancer fra 5 til 21.0975 km. Deltagerantallet var dermed steget med over 10 % i forhold til 2011 og forventningerne var også høje. Over 50 officials havde knoklet og knoklede for at få løbet til at køre glat - og alt klappede – lige på nær vejret. Fra omkring kl. 12 stod regnen ned i stænger. Løberne, der for hver fem km passerede Marselisborghallen, lignede mere og mere druknede mus og de officials, der havde trukket vejvisertjansen kom heller ikke tørre hjem. Men bortset fra regn, så bød ruten på afrikanske trommer og Dj´-musik, som skabte en god og levende atmosfære og da løberne kom i mål i Marselisborghallen kunne de puste ud i tørvejr, mens de nød godt af forplejningen med suppe og energibarer.

rangementet, som også høstede stor ros fra løbets sponsor, oversættervirksomheden TextMinded. En ros som hermed er sendt direkte videre til de mange officials. Vinderen af 5 km ruten var 1900s egen Johan Damkjær, som nåede i mål inden regnen rigtigt tog fat – måske var det derfor, han klarede de fem km på 14.51. Næste år sætter vi igen alle sejl til og går efter endnu flere løbere, endnu flere aktiviteter på ruten – og på tørvejr! Og så var der lige det med vejret igen: Søren Christian Sørensen var sammen med Kristian Jakobsen ude for at pakke ruten sammen og forkyndte efterfølgende: ”Vi blev så våde, at det havde været bedre, hvis vi havde været nøgne.” På Eventkontoret er vi ikke sene til at følge op på gode ideer og nye input og derfor ligger der allerede nu en kontrakt klar til SCS om at blive klubben officielle maskot: ”Den nøgne official”

I Marselisborghallen var der desuden mulighed for at børnene kunne prøve kræfter med atletik i børnehjørnet, som blev bestyret af et par unge atleter, Andreas og Samuel. Imens kunne de voksne nyde en kop kaffe købt fra den charmerende kaffevogn VW-Cafe. Løberne var glade og tilfredse med ar-

7


Drømmemilen Af Terje Nordberg ”Et menneske kan ikke løbe en engelsk mile hurtigere end 4.01.66”. Det påstod en amerikansk løbetræner i 1935. 19 år senere gjorde englænderen Roger Bannister det alligevel, og ifølge det amerikanske magasin Forbes var det de seneste 150 års største idrætspræstation. The Dream Mile - en engelsk mile – under fire minutter var i mange år omgærdet af myter. Allerede i 1876 dukkede der rygter op om, at pawnee høvdingen Black Hawk havde løbet distancen på 3.58, meeen…..? Rygter om løbere, som på hengemte baner og uden tilskuere og pressefolk, havde løbet under fire minutter blev ved med komme. Flere af datidens topløbere blev nævnt som ”hemmelige drømmeløbere”, bl.a. amerikaneren Glenn Cunningham, som i 1930erne var indehaver af den officielle rekord på distancen med 4.06 og newzealænderen John Lovelock, guldmedalje vinder på 1500 m ved OL i Berlin, 1936. På de officielle lister var det de to svenskere, Arne Andersson og Gunder Hägg som lå tættest på de magiske fire minutter. Sidstnævnte havde i 1945 sat verdensrekord med tiden på 4.01.4, to tiendele bedre end landsmanden Anderssons gamle rekord fra 1944. Mange pressede på, men ingen kunne tilsyneladende forcere den psykiske og mental barriere.

8

Men så kom Bannister Roger Gilbert Bannister var tynd og ranglet og ragede 188 cm op over cindersbanerne. Han var født i 1929 i en af Londons nordlige bydele. Flid og ambitioner prægede opvæksten, og i 1946 fik han stipendium til at studere medicin ved Oxford Universitet. Den unge mand var opfyldt af en gudsbenådet ambition om at nå til tops – både i idrætten og den akademiske verden. Året forinden havde han siddet på White City Stadium i London og beundret de to svenske verdensrekordholdere og sikkert tænkt store tanker. Overalt i Europa lå der efter krigen en kraftig opdæmmet længsel efter at se stor international idræt, og den unge medicinstuderende blev trukket med i det frodige atletikmiljø i Oxford. Vejen fra læsesalen til løbebanerne var kort, og der blev sagt om Bannister, at han i frokostpausen smuttede hen på stadion og løb 10 x 400 m på 60 sekunder med to minutters pause i mellem hver. Det skulle give 46 minutter i alt – og så var der 14 minutter tilbage til madpakken! Bannister var en virkelig slider og underdrev altid når han blev spurgt om hvor meget han trænede. I tidsskriftet Athletics Weekly skrev han i 1951 at han trænede tre gange om ugen a 45 minutter. Senere indrømmede han, at det snarere var fire gange, men sandheden var nok at han trænede endnu mere. Han var videnskabeligt indstillet til træningen og


var i virkeligheden en af de første virkelige systematikere. Desuden trak han aktivt på sin viden om kemi og medicin. For denne holdning måtte Bannister senere høste en del kritik. Mere om det senere. Det var en kold og regnfuld dag 1954 skulle vise sig at blive et gennembrudsår for mellemdistanceløb. Braget kom allerede den 6.maj. Bannister havde nøje planlagt sæsonstarten sammen med sin træner, østrigeren Franz Stampfl. Den skulle foregå på den ydmyge atletikbane Iffley Road i Oxford. Med i løbet skulle to af hans studiekammerater, Chris Brasher og Chris Chataway, og de blev nøjagtig instrueret i deres roller. Den ene skulle være fartsholder på de to første omgange, hvorefter Chataway skulle overtage, for så til sidst at give plads til Bannisters afgørende ryk på den sidst omgang. Men ikke nok med det. Til anledningen havde Bannister havde fået fremstillet håndsyede pigsko med særlig skarpe pigge, og havde, som en ekstra kuriositet fået sålen belagt med et særligt materiale, som skulle forhindre skidt og pløre i at fæstne sig fast under skoene. Det sidste viste sig at være en god ide, for dagen var regnfuld og blæsende, faktisk så voldsomt, at de overvejede at aflyse løbet og afvente mere gunstige forhold. Men et kvarter inden start stilnede vinden af og seks løbere stillede op på startstregen. Bannister beskriver løbet i sin bog ” The Four Minute Mile”:

tremendously full of running. My legs seemed to meet no resistance at all, as if propelled by some unknown force. Ved 1200 m, som passeres på 3.007: …Chataway led round the next bend and then I pounced past him at the beginning of the back straight, three hundred yards from the finish…there was no pain, only a great unity of movement and aim. The

Starten: Brasher went into the lead and I slipped in effortlessly behind him, feeling

9


only reality was the next two hundred yards of track under my feet… Så de sidste meter: Those last few seconds seemed never ending. The faint line of the finishing tape stood ahead as a haven of peace… and I leapt at the tape like a man taking his last spring to save himself from the chasm (afgrund) that threatens to engulf (opsluge) him. Se løbet i sin helhed på YouTube: ”Bannister- 4 minute mile”. Så gik der hul på bylden Tiden blev 3.59.4 og Bannister var totalt udkørt. Der gik således tre timer før pulsen var tilbage til det normale og da han blev interviewet til pressen var hans syn stadig uklart. Det berømte billede, hvor han bryder målsnoren gik nu verden rundt. Endelig. Selv om det britiske imperium vakler, så havde englænderne vist, at de er bedst, når det gælder. Men midt i al begejstring var der kritiske røster. At bruge fartsholdere var vel både usportsligt og på kanten af reglerne? Men kritikken forstummede, for den magiske

10

barriere blev brudt, og allerede 46 dage senere blev rekorden slået af australieren John Landy, som løb 3.57.9. Der stod nu 1-1 mellem de to konkurrenter. Den store ”finale” mellem de to kom ved Commonwealth Games i Vancouver i august 1954. Hvem vandt? Det kan du også se på YouTube. Skriv ”Miracle Mile 1954” i søgefeltet. Fakta Bannister blev europamester på 1500 m i Bern i 1954, foran danskeren Gunnar Nielsen. Det skulle blive hans sidste sæson. Han satsede derefter på sin karriere som læge og specialist i neurologi. I 1975 blev han adlet for sin indsats for engelsk idræt, ikke mindst i kampen mod doping. Det sidste er interessant, fordi han i sin aktive karriere – sammen med andre topløbere – selv blev beskyldt for at have taget amfetamin. Kritikere mente at dette var grunden til det rush af løbere som i de næste par år løb under fire minutter. Verdensrekorden på en mile er i dag på 3.43.13 og indehaves af marokkaneren El Guerroj. Robert K. Andersen har den danske rekord på 3.50.79.


Lynhurtig Levering • 30 dages fortrydeLsesret • fri fragt ved køb fra 1000,- • uhørt gode tiLbud tiL kLubber som ønsker Løbeshop.dk’s Logo påtrykt

asics gel-ds trainer 17 (dame & herre)

960,-

new balance 829 (herre)

880,-

nike zoom elite +5 (dame & herre)

960,-

adidas adizero f50 2 (herre)

810,der

tages

forbehold

for

prisændringer

11


Med 1900 til DM 10 km landevej Af Johan Damkjær På en solskinssøndag med medaljer, høj stemning og en tipskupon – der burde give adgang til mensa. Jørgen Christophersen hilste pænt godmorgen kl. 8.00, som var afgangstidspunktet. Turen gik til Østerbro, der dannede rammen for DM 10km landevej. Et løb mange af klubbens medlemmer ville konkurrere i. Bussen var da også fyldt op til bristepunktet med løbere på mange forskelige niveauer. Det er en af de ture, der er en god mulighed for at hilse på hinanden på tværs af træningsgrupper. Stemningen var løs og afslappet. De fleste fik sig en lille lur de første km. Omkring Storebæltsbroen blev det tid til et af turens højdepunkter: DM 10km landevej quizzen, som træner for 1900 mellem-lang, LaustBengsten er ansvarlig for. Spørgsmålene var i år svære, som de altid er. Og quizzen blev livligt diskuteret: Hvem løber under 30? Hvor hurtigt løber andetholdet? Og hvem søren er Ebbe Primdahl i kamp 8!?

12

Før vi vidste af det, havde Jørgen fået hele bussen sikkert til København. Holdguld og PRs Damerne var de første til at nyde de 10 km omkring Fælledparken med start kl 13.00. Derefter var det herrerne med start kl. 14.15 Der var på forhånd lagt op til en god duel på mændenes 10 km. I førergruppen på 7 mand var der 3 1900 løbere. Gruppen blev dog reduceret ved 6km, hvor Morten Fransen og Ulrik Heitmann måtte slippe. Ved 8km måtte Johan Damkjær også slippe. Bedst placerede 1900 løber blev Johan Damkjær (30.22), Ulrik Heitmann (30.39) og Morten Fransen (30.45). De besatte 5., 6., og 7. pladsen og vandt holdguld for seniorer. Og ved samme lejlighed vandt 1900 den samlede holdkonkurrence i DAFs Vinterturnering – det var femte gang på seks år. Alt i alt var der mange flotte præstationer og medaljer til løberne i de forskelligealdersgrupper. Vejret var perfekt med flot solskin, hvilket gjorde, at mange tilskuere var mødt op for at heppe – tilråb der hjalp til med over 15 nye personlige rekorder! Efter løbet, som også dannede rammen for vinterturneringens sidste runde, var der medaljeoverrækkelse. Her fik 1900 rigtig mange medaljer lige fra ungdom til seniorer og veteraner. Hjemturen forløb rigtig godt. Næsten alle var meget tilfredse med løbet og det var rigtig hyggeligt. Vinderen af tipskuponen blev Jacob Dybdal og Steen Jespersen.


Kvinder U23: Marie Munk Jakobsen, sølv K30: Louise Langelund batting, Bronze Drenge 14-15 år Sebastian Ifversen, Bronze Hold-guld: Sebastian, Nichols Nyengaard og Jonas kristensen Drenge 18-19 år Jakob Dybdal, Guld Hold-guld: Jakob, Lucas Pedersen, Mikkel Bello Andreasen U23 Halfdan Balslev, sølv Herre-Senior Hold-guld: Johan Damkjær, Ulrik Heitmann, Morten Fransen

Veteran 30-35 år: Hold-bronze: Nicolaj Jacobsen, Klaus Haagensen, NicholasWinterskov 45-50 år: Claus Poulsen, Bronze Hold-guld: Claus, Anders Lade Nielsen, Kristian Hedegaard Vinterturneringen, samlede vindere Herrer: Hold: Aarhus 1900 A/M Junior: Hold: Aarhus 1900 A/M Individuelt: Sølv: Jakob Markussen Bronze: Jakob Dybdal

Tlf.: +45 8694 3115

 

galten@jorns-busser.dk www.jorns-busser.dk  

 

13


Aarhus 1900 - mest vindende klub ved DM Inde i Skive 29. feb. 2012 Af sprinttræner Jakob Larsen Andendagen ved de danske indendørsmesterskaber var med 5 guldmedaljer og 1 dansk rekord til Aarhus 1900 mindst ligeså succesfuld som førstedagen. Med i alt 9 guldmedaljer endte Aarhus 1900 med at blive den klub, der vandt flest guldmedaljer ved mesterskabet. Især hos kvinderne stod

klubben rigtig stærkt med 6 guldmedaljer ud af 13 konkurrencer. 60 meter kvinder: Klubbens blot 15-årige sprinthåb Annelouise Villum Jensen har været skadet i foden siden efteråret. For blot en måned siden var det stadig usikkert, om Annelouise ville blive klar til at konkurrere i denne indendørs sæson. Men klar må man alligevel sige, at hun var søndag, da der skulle løbes 60 meter. Med afbud fra forhåndsfavoritten Anna Olsson var der lagt op til en særdeles tæt finale mellem 3 jyske kvinder herunder Annelouise. Med PR i indledende 7,78 og 7,80 i finalen blev der dog aldrig helt så meget spænding som forventet. Annelouise vandt sikkert karrierens første, og nok ikke sidste, danske seniormesterskab individuelt. På 60 meter var der desuden PR 8,08 til debutanten 14-årige Frida Sångren og årsbedste 8,22 til debutanten 14-årige Caroline Carlsen. 400 meter kvinder: Sara Petersen var mesterskabets helt store profil hos kvinderne. Uden nogen form for modstand vandt Sara 400 meteren med fine 55,03, hvilket var ny halrekord i Skive. Sara vandt helt uhørt for distancen med over 3 sekunder ned til sølvmedaljen. 4 x 200 meter stafet kvinder: Med de danske mestre på 60 meter, 200 meter og længdespring i samme klub krydret med et

14


14-årig sprinttalent, ja så har man opskriften på et rigtig hurtigt stafethold. Aarhus 1900’s kvinder havde da også på forhånd meldt ud, at der ville blive sat dansk stafet rekord søndag eftermiddag. Og man skal jo holde, hvad man lover. Med den imponerende tid 1.41,36 blev den danske rekord smadret med 1,66 sekund. Holdet bestod af Annelouise Villum Jensen, Frida Sångren, Tine Bach Ejlersen og Sara Petersen. 60 meter mænd: Her blev det ikke til medaljer for 1900. Det skal alligevel fremhæves, at hækkeløber Christian Lind Nielsen løb sig i A-finalen med 7,11. 16-årige Stefan Alexandru løb sig desuden på imponerende vis i B-finalen med PR 7,31. En tid der kvalificerer Stefan til DAF’s Talentudvikling. 800 meter mænd: Bagsværds Andreas Bube var urørlig i kampen om guld. Men det blev alligevel en flot konkurrence for 1900 med både sølv og bronze. Rasmus Terp vandt sølv i sin første konkurrence i 1900-singletten med flotte 1.53,16. Thomas Kjær vandt karrierens første seniormedalje, da det blev til bronze med 1.57,24. Højdespring mænd: Janick Klausen havde egentlig mere eller mindre afbrudt sin indendørssæson på grund af gentagne problemer med den ene fod. Janick valgte dog alligevel at stille op til DM, hvor det blev til en sikker sejr med et spring på 2,15 meter.

Trespring mænd: Peder P. Nielsen fra 1900 har haft utallige tætte dueller med sin evige rival og læremester Anders Møller, nu Sparta (tidligere 1900). Den danske rekordholder Anders Møller har vundet DM guld ved de seneste opgør mellem de to. Peder P. Nielsen var dog søndag med konkurrencens 3 længste spring denne gang den klart bedste af de to rivaler. Med 16,49 blev det foruden guld også til en personlig rekord. Kuglestød mænd: Hammerkaster Dan Thomsen blev nr. 5 i kuglestød med PR 12,85. 4 x 200 meter mænd: Aarhus 1900s mænd løb rigtig hurtig stafet. Med 1.29,39 satte de klubrekord med over 1 sekund. De løb samtidig en tid, der ville have resulteret i guld ved stort set samtlige tidligere danske mesterskaber. Sidst men ikke mindst var de blot 0,31 sekund fra den danske rekord. Men alligevel blev det ”blot” til en 4. plads til Aarhus 1900. Man må tage hatten af for Spartas to hold og holdet fra KIF, der alle var under den danske rekord. 1900’s nye klubrekord på 4 x 200 meter blev sat af Christian Nielsen, Thomas Cortebeeck, Mikkel Brich Dam og Peder P. Nielsen.

15


DM bør give anledning til fornyet overvejelse Af Mogens Weinreich Indendørs-DM i Skive var en god oplevelse – ikke mindst set med 1900-briller. Ni mesterskaber var givetvis i overkanten af, hvad der på forhånd var kalkuleret med. Og hertil kunne så lægges et pænt antal sølv-og bronzemedaljer. Der er derfor al mulig grund til at lykønske både deltagere og trænere med den flotte høst, der lover godt for udendørssæsonen, og som bekræfter, at der arbejdes både seriøst og målrettet med at fastholde 1900’s position i toppen af dansk atletik. Men totaloplevelsen i Skive omfattede også det velgørende i, at dansk atletik omsider har fået en velfungerende indendørs arena, og at mesterskabernes afvikling nærmede sig det perfekte, hvilket var en kompetent dommerstabs fortjeneste. I øvrigt ganske tankevækkende, at hverken København eller Århus kan tilbyde tilsvarende rammer, men under alle omstændigheder velgørende, at den danske elite ikke længere behøver at tage til Malmø for at få afviklet de nationale mesterskaber. Når der til august står udendørs-DM på programmet, er valgmulighederne større. Og i denne sammenhæng forekommer det oplagt at placere mesterskaberne i et af landets bedste atletikanlæg i Århus. Så meget mere som det er mere end 10 år siden, at det sidst var tilfældet. Hermed ville det samtidig give 1900-deltagerne en hjemmebanefordel, som nok ville have en befordrende indflydelse på den samlede medaljehøst. Når hertilføjes, at Dansk Atletik Forbund ger-

16

ne ser store-DM afviklet på Århus Stadion, skulle sagen være klar. Men det er den på ingen måde. For bestyrelsen i 1900 atletik/ motion har vendt tommelfingeren nedad. Ved afdelingsgeneralforsamlingen fornylig plæderede jeg i et indlæg for, at vi skulle påtage os DM-arrangementet og anførte både sportslige og økonomiske argumenter til fordel for dette. Men mine synspunkter faldt på klippegrund. Bestyrelsen fastholdt sin holdning, og da atletikudvalget ikke følte anledning til at blande sig i debatten, var jeg ”Palle alene i verden”. Så vidt jeg forstod på formand Leif-Henning Jensens udtalelser, bunder bestyrelsens holdning til store-DM i et modsætningsforhold til DAF, som på baggrund af det oplyste har svigtet en aftale vedr. DM i halvmaraton, hvilket har skabt bitterhed i 1900-bestyrelsen. Jeg er ikke tilpas tæt på denne konflikt til at tage parti, men vil kun henvise til det velkendte forhold, at problemer er til for at løses. En fornuftig snak mellem parterne bør derfor kunne bringe de anstrengte relationer ud af verden. Eller sagt med et klassisk citat: Forlig jer, I skabhalse! Der sker så mange opmuntrende ting i dansk atletik, at der ikke er brug for tvister af denne art. Til Leif-Henning: Du er den ældste i forhold til DAFs nye formand Lars Vermund. Derfor bør du tage det første skridt til at glatte tingene ud. Hertil kan føjes, at 1900 ved at frasige sig DM-arrangementet kun opnår at træde sig


selv over tæerne i såvel sportslig som økonomisk henseende. Dels ved at give afkald på hjemmebanen i Aarhus –og dels ved at skulle betale rejser og ophold for et halv hundrede deltagere, hvis mesterskaberne placeres i den anden ende af landet. Men for mig at se ligger det værste perspektiv i, at der ikke længere finder større atletik-

begivenheder sted i Århus, hvilket man må formodes at bemærke på rådhuset, samtidig med at fodboldkrav om at sløjfe stadions atletikanlæg vil blive genoplivet. Hvilket der absolut ikke er brug for. Måtte Leif-Henning og bestyrelsen derfor besinde sig og tage store-DM op til fornyet overvejelse.

Bestyrelsens svar Tak for dine synspunkter og iagttagelser. Vort tilsagn om at stå for Store DM 2012 skete under nogle klare forudsætninger, herunder at vi samtidig blev tildelt DM Halvmarathon 2012. På trods af ovenstående forudsætninger valgte DAF i stedet at placere DM Halvmarathon i København og endda på nøjagtig samme dato som Aarhus Halvmarathon. Dette sættes yderligere i relief af at DM Halvmarathon har været afholdt i København i 9 år ud af de sidste 10 år. DAF har ikke efterfølgende på noget tidspunkt kontaktet 1900 eller givet udtryk for om vi vil afholde Store DM 2012 som du så flot skriver. Rent ressourcemæssigt skal vi afvikle Marselisløb og Aarhus Halvmarathon ugen op

til Store DM, hvorfor vi reelt vil have meget vanskeligt ved også at finde ressourcer til Store DM. For at tegne et billede af ressourcerne, så måtte vi i første omgang meddele DAF at vi alligevel ikke var i stand til at afvikle DM Cross i marts måned som vi ellers havde sagt ja til, da ingen i klubben bød ind med ressourcer til dette. Ved at trække kraftigt på nogle få personer så blev vi alligevel i stand til at kunne afvikle DM Cross i marts måned. Når vi taler om ressourcer er det ikke så meget officials på selve dagen der er den største udfordring, men ressourcer til hele det forberedende og planlægningsmæssige arbejde. Derfor har en enig bestyrelse valgt at takke nej til Store DM 2012.

17


Dampgruppen til Pinen og Plagenløbet Af Elsebet Bjergfelt Så startede Dampgruppen sæsonens ”udenlandske” løb - årets første var ved Sallingsund helt oppe ved Limfjordens vande. Vi mødte 200 andre glade løbere fordelt på 6 km, 10 km, 21 km og 42, vi valgte alle 5 at stille op til 21 km (alderen og andre småskavanker). Vi fik et par dage før løbet en mail med alle oplysninger, rutebeskrivelse, forplejning m.m. Dejligt at høre, at de glædede sig til at se os. Løbet koster 150 kr og hør, hvad vi fik for de penge: Der var væskedepoter ved hver 5 km, der var masser af gode sager at finde ved depoterne, vand, energidrik, cola, peanuts, skumfiduser, flødeboller, rosiner, chips, kiks, og lidt andet. Der var præmier for de 3 første herrer og damer på alle distancer, samt præmier

til de 3 første piger og drenge. I mål fik vi medaljer og sandwich. Stemning, opbakning og masser af glade mennesker både i og udenfor løbet. Og for resten var ruten afvekslende med en del højde meter, men solen skinnede og hjalp os alle godt i mål Og lige for at prale lidt havde vi jo Pia på podiet med en 2. plads, så Aarhus 1900 gjorde sig selvfølgelig rigtig godt bemærket. Vi lovede arrangørerne at reklamere for dette fantastiske og hyggelige løb, så vi bliver endnu flere hardcore løbere fra Aarhus 1900 til næste år. Der kommer også løbere fra Pinen og Plagen løbeklub til Audi Challenge Aarhus Halvmarathon, som selvfølgelig skal have verdens bedste løbeoplevelse her, så de kan reklamere for os.

18


Referat af ordinær generalforsamling i Aarhus 1900 Atletik/Motion Tirsdag d. 28. februar 2012, kl. 19.00 i klubhuset, Observatoriestien 1, 8000 Aarhus C Formanden Leif-Henning Jensen (LHJ) bød velkommen. 1. Dirigent Som dirigent blev Peter Christian Larsen (PCL) valgt. PCL indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og dermed beslutningsdygtig. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning I formandens mundtlige beretning sagde LHJ bl.a.: 2011 har været et fantastisk aktivt år. Det idrætslige knytter sig en del til økonomien og det kræver en sund økonomi at skabe de sportslige resultater, som klubben ønsker. Overtagelsen af Marselisborghallen har i høj grad præget 2011. Aarhus 1900 indgik en 20-årig driftsaftale med kommunen, som vi samtidigt fik kombineret med en forlængelse af klubhus-lejeaftalen, så den også gælder 20 år. Ikke mindst pga. halinspektør Jens Overballe har vi fået en velfungerende hal, der høster stor tilfredshed fra brugere. Der er ryddet op overalt og blandt mange forbedringer er køkkenet og toiletter gjort brugbare. Massagerummet er desuden flyttet fra klubhuset til hallen. En god del af klubbens indtægter stammer fra de 13 motionsarrangementer. Vi oplever dog en stagnation i antal deltagere. Konkurrencen er skærpet. Halvmarathon gav

et flot resultat og Marselisløbet ser ud til deltagermæssigt at være på rette spor igen. Klubben sagde i 2011 ja til at gå vagt ved Sculpture by the Sea og det gav et godt bidrag til klubkassen. Medlemstallet toppede i 2011 med næsten 1.600. Ved årsskiftet var der knapt 1.500 medlemmer. Der er værd at fremhæve at træningen for motionisterne er velstruktureret og velplanlagt og det gør, at medlemmerne møder talstærkt op både mandag, onsdag og lørdag. Klubtøjsaftale med Adidas kører tilfredsstillende og vi forventer et tættere samarbejde med Adidas. I 2011 afviklede vi for sidste gang Adecco Familieløb og IT-run. I 2012 søsætter vi i stedet et etapeløb over tre dage i påsken. Markedsføring: Bladet ”Motionsløb i Aarhus” er et flot magasin som vor markedsføring af alle vore arrangementer. Det er produceret på frivillig basis og kræver et stort arbejde. Atletik: 2011 bød på rigtig mange DM medaljer. Sara Slott Petersen deltog for første gang ved et VM og kvalificerede sig i 2011 til OL i London 2012. Et stort tillykke til Sara. På mellem/lang løb Morten Munkholm løb sig i top ti til EM i Cross. Viby Stadion blev renoveret i 2011 og indviet i august 2011. Det giver klubben yderligere gode træningsfaciliteter. Fremtiden: Når EM i 2017 for veteraner (EVACS) skal afvikles kommer vil Viby Stadion indgå i planerne. Aarhus 1900 har tidligere fået nej til at lukke

19


får maksimal støtte fra kommunen. Det er utilfredsstillende og mærkværdigt at kommunen vælger at forfordele Aarhus Motion, da vi nu igennem mange år har forsøgt at få lov til at lukke byen af til både vort halvmarathon og vort marathon, men altid fået nej. Vi står godt i det offentlige billede. Vi løfter mange opgaver, vi kan altid skaffe mange frivillige og samtidig vi er kendt for kvalitet og vedholdenhed. Og så er vi en af landets stærkeste atletikklubber.

byen og derfor forekommer det absurd, at et sådan arrangement nu støttes af kommunen. Vi håber dog på en afsmittende effekt. Arbejdsgruppen vedr. ny hjemmeside er kommet langt. Den første løbegruppe, Eriks Hold, er lagt på og på længere sigt skal alle løbegrupperne over på den samme portal. Aarhus1900 arbejder på at indgå en aftale med Viby Gymnasium om en løbeskole i gymnasiet. I 2012 planlægges etableret ”Aarhus 1900 event” som er et nyt selskab,som bl.a. skal varetage alle de administrative og praktiske opgaver i klubben. Marselisløbet planlægges i 2012 at komme ind under Aarhus 1900 A/M og eventkontoret, og det forventes at kunne give god en synergieffekt. Aarhus 1900s halvmaraton har fået en konkurrent i Aarhus City halvmaraton, som

20

Bemærkninger og spørgsmål til beretningen Mogens Weinreich: (MW) takker for en fyldig beretning. MW opfordrer bestyrelsen til at søge om at afvikle Danske Mesterskaber i august 2012. Det ville også profilere atletikken i byen. Søren Skytte: (SS) Tak for en god beretning, der understøtter den skriftlige. SS mener, at man kan bruge medlemmerne langt mere. Har bestyrelsen strategiske overvejelser for, at man forlængede klubhuskontrakten i 20 år – i stedet for at samle både klubhusliv og omklædningsfaciliteter ved Marselisborghallen? Og hvad er strategien bag at holde fast i de 13 løb, som vi har? Hvorfor ikke sløjfe det hele og starte med nye ideer? LHJ: Til SS - at forlænge klubhuskontrakten er omkostningsfrit for os. Og når vi får set på hvilke midler og muligheder, der er til rådighed omkring Marselisborghallen – så vil det kunne danne udgangspunkt for overvejelse om at samle klubbens aktiviteter i hallen. Hvad angår de mange løb, så er det de muliges kunst og det er udvalgene der står for nye ideer og udvikling af disse. LHJ: Til MW - bestyrelsen har besluttet, at afstå fra at arrangere DM i 2012: DAF øn-


skede ikke efterleve at DM halvmarathon og DM i Aarhus var en samlet aftale – men valgte at lægge DM halvmarathon i København for 10. gang på 11 år samtidig med at man lagde DM i København på nøjagtig samme dato som i Aarhus. Den skriftlige beretning har været bragt i seneste nummer af Siden Sidst. Beretningen blev godkendt. Hædersbevisninger: Kammeratskabspokalen: Søren Christian Sørensen Herrepokal: Janick Klausen Kvindepokal: Tine Bach Ejlersen ABCpokal: Ditte Møller Nielsen 3. Aflæggelse af beretning fra udvalgene AU-udvalget: Jens B Christensen: 60 mesterskaber vundet i 2011. Der er pt6 kandidater til OL 2012 og 4 kandidater til paraOlympics. Motionsudvalget: Jørgen Christophersen: Takkede alle hjælpere til 24-timersløbet i januar 2011. Aarhus 1900 halvmarathon: Anne Mette Ougaard: Vi er ikke sure over Aarhus Motions halvmarathon, vi er glade for at mange kommer ud at løbe. Men vores arrangement bliver endnu bedre! M-løbet: Grit Høgh: Vi har oplevet stigning i deltagere, som et af de få løb. Vi glæder os til 2012. Topas-forårsstafetten: Kristian Jakobsen: Konceptet er ændret lidt. Pastasalaten er ude og i stedet kan man vælge sandwich til! Der kommer også en walk-rute, så vi har brug for flere officials! Kvindeløbet: Egon Poulsen – vi har lavet det hele om: Nye ruter og et helt nyt koncept.

21


4. Regnskab ved Per Christensen (PC) PC gennemgik det omdelte regnskab med følgende kommentarer: Regnskabet for 2011 udviser godt 200.000 kr. i overskud. Kontingentindtægterne er stigende. De kommunale tilskud består af aktivitetsstøtte til de mange unge medlemmer. Tak til Marselisfonden for støtten derfra. Kvindeløbet giver nu igen positive tal. Sculpture by the Sea har bidraget med knapt 70.000 kr. Der planlægges fremover indført nye økonomistyringssystemer for hvert af de to selskaber og foreningen. Spørgsmål til regnskabet Jens Ove Christiansen: Godt regnskab. Til lykke med det. Hvad ville omsætningen være, hvis der var tale om bruttotal? PC: omkring 4 millioner. John Wiltoft: Refusionen fra Idrætssamvirket, hvor kommer det ind? PC: Det er bogført under kursusudgifter. Birthe Cech: Hvilke konsekvenser vil overtagelsen af Marselisløbet betyde for Aarhus 1900? PC: Vi har været forsigtige og sat det til 200.000 kr. Lene Chetan Jensen: Hvilke konsekvenser får det nye selskab og den nye lønudgift for klubben? PC: Alle udgifterne samles i det nye selskab. Og der kommer jo også flere indtægter med en ansat mere. Aino Slej: Sponsorindtægter? Hvordan kan vi have et nul? PC: Sponsorerne er i år bogført ved de enkelte arrangementer og vi har ikke længere Tulip eller Aarhus Stiftstidende som klubsponsorer.

22

Karen Thagaard: Forslag til forbedring kan vi ikke fremover sætte regnskabet for 2011 op overfor budgettet 2012 i stedet for budgettet for 2011. PC: God ide. Sonja Larsen: Kommer der separate regnskaber for de nye selskaber? PC: Ja, men vi holder næppe generalforsamling for alle tre selskaber samme aften. Regnskabet blev godkendt. 5. Forslag fremsat af medlemmer Forslag fra bestyrelsen til en ændring i vedtægterne §11.2: § 11. BESTYRELSE – VALG 11.2 Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær, formanden for atletikudvalget, formanden for motionsudvalget og yderligere minimum et medlem, der alle vælges af den ordinære generalforsamling. Formanden og kassereren vælges ved en særlig afstemning. Formanden og kassereren vælges for 1 år ad gangen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at ca. halvdelen er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted. Kandidat(er) til formandsposten, skal senest 14 dage inden generalforsamlingen skriftligt anmelde deres kandidatur overfor bestyrelsen. § 11. BESTYRELSE – VALG ændres til følgende: 11.2 Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær, et atletikud-valgsmedlem, et motionsudvalgsmedlem og yderligere minimum et medlem, der alle vælges af den ordinære generalforsamling. Formanden og kassereren vælges ved en særlig afstemning. Formanden og kassereren vælges for 1 år ad gangen. De øvrige


bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at ca. halvdelen er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted. Kandidat(er) til formandsposten, skal senest 14 dage inden generalforsamlingen skriftligt anmelde deres kandidatur overfor bestyrelsen. Begrundelse: Med denne ændring er det Atletikudvalget henholdsvis Motionsudvalget der udpeger en i udvalget som repræsentant i bestyrelsen. Dette kan medvirke til at andre end udvalgsformanden kan varetage denne post. Forslaget blev vedtaget. 6. Valg af formand Leif-Henning Jensen genvalgt som formand. 7. Valg af kasserer. Per Christensen genvalgt som kasserer. 8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer Jacob Carstensen genvalgt. 9. Valg af revisor og revisorsuppleant Karin Niekranz valgt. Liselotte Vestergaard valgt som suppleant. 10. Valg af udvalg Se oversigten som hænges op i klubhuset. Desuden findes udvalgsoversigten i Siden Sidst. 11. Valg af medlemmer til bestyrelsen for ”Århus Games Arrangørerne af 1992” Se oversigten som hænges op i klubhuset. Desuden findes udvalgsoversigten i Siden Sidst. 12. Valg af repræsentanter til Aarhus 1900’s repræsentantskabsmøde Bestyrelsen udpeger de otte medlemmer.

13. Eventuelt Lene Chetan Jensen: Skal den tredje person der ansættes være en intern eller ekstern person? LHJ: Vi arbejder på at få en snarlig løsning, men det er en ansættelse og det kan vi ikke gå ind i her. Jørgen Christophersen: Stor tak til Peter Wendt. Han har lavet et fantastisk arbejde og været det faste holdepunkt i motionsudvalget. Kristian Jakobsen: Omkring Aarhus Event – vi har hørt at kontoret skal varetage alle de praktiske ting omkring alle løbene. Skal der ikke være udvalg til de løb, der ikke har et udvalg? LHJ: Jo det er udgangspunktet at alle vore løb er baseret på et udvalg, men ved opstarten kan der gå lidt tid inden det er tilfældet. Karen Thagaard: Kunne man lave Aarhus City halvmaraton til et tilskudsløb? Det ville være et godt signal. Og det ville se godt ud med en masse 1900-løbere i feltet. Jørgen Christophersen: Det koster altså 450 kr. pr. deltager. Ivan Ingemann: Vil man løbe det løb, så må man selv betale. Søren Skytte: Det kan opleves, at der er langt mellem udvalgene og medlemmerne? Kunne vi lave et par debataftner et par gange om året? LHJ: Det er noteret! Laust Bengtsen: Det er en rigtig god ide! John Wiltoft: Skal vi ikke give John Pedersen fra halvmaraton-udvalget en hånd? Han har siddet som udvalgsformand i 13 år. LHJ afrunder: Takkede alle i udvalgene. Tak til ordstyrer og referent og tak for en god generalforsamling. Referent: Mia Knudsen

23


Hæder til 1900 medlemmer På Aarhus 1900 hovedgeneralforsamling 12. marts blev følgende 1900 A/M folk hædret: Fortjenstnål: Felix Gomez Felix har været en del af klubben i omkring 15 år, og kommer oprindeligt fra Mexico. Felix arbejder på mange fronter i 1900 A/M. Gennem alle årene som massør i klubben og Felix var i mange år med vore eliteudøvere rundt til stævner. Felix har også haft ansvaret for de kapgængere der i årenes løb har været i klubben. I øjeblikket står Felix bag klubbens nye store talent Andreas Nielsen som pt. kæmper for en OL-plads i London. Foruden disse aktiviteter varetages den såkaldte ”Felix træning” som er en form for kombineret styrke-/smidighedstræning to gange om ugen. Fortjenstnål: Steen Skakke Steen Skakke har været med i klubben i en del år. For ca. 6 år siden var han en af folkene bag pulstræningen i 1900 A/M. En aktivitet som med Steen’s medvirken har været i fortsat fremgang. Steen løser stilfærdigt, samvittighedsfuldt og med stor omhu de opgaver som han pålægges. Selv om Steen ikke på nogen måde fremhæver sig selv, så er han kendt og velset i motionsafdelingen. Fortjenstnål: Steen Østergaard Steen Østergaard har været med i klubben i efterhånden en del år. For godt 6 år siden var han også med til med til at opstarte pulstræningen i 1900 A/M. En aktivitet som med Steen’s medvirken har udviklet sig flot og i dag tæller op imod 100 personer i denne træningsgruppe.

24

Steen er vokset med opgaven og tager i stigende grad initiativ til gruppens aktiviteter og er også kommet med i vort trænerudvalg. Samtidig er Steen en humørbombe der altid spreder god stemning i klubben. Felix Gomez, Sten Skakke Steen Østergaard, Grith Høgh Egon Poulsen, Per Christensen


Fortjenstnål: Grith Høgh Grith har ikke været med i klubben i så mange år, men har fra starten taget del i klubarbejdet, hvor der var brug for det. I 2008 var Grith initiativtager til mandeløbet (M-løbet), som over årene er vokset og deltagerantallet ligger nu på ca. 600. Grith har et smittende humør samt engagement og gåpåmod. De senere år har Grith med sine rappe replikker varetaget opgaven som speaker til flere af vore arrangementer herunder Kvindeløbet og Halvmarathon. Grith varetager ansvaret for M-løbet med stor entusiasme og iderigdom. Grith står desuden for opvarmningen til flere af vore motionsløb og har været instruktør for motionsgymnastikken. Projektlederfad: Egon Poulsen Egon har været med i gennem mange år og er næsten blevet et med motion og atletik

i 1900 A/M. Det kan samtidig tilføjes at vi her har en af Århus 1900 A/M’s meget store ildsjæle, som gør et kæmpearbejde på mange fronter. I dag holder han stadig formen ved lige med lidt løb. Egon har haft medansvaret for nogle af de større 1900 A/M arrangementer. De seneste år har Egon brugt sine ressourcer på lederarbejde indenfor internationale atletikstævner og er pt. i gang med det lange forberedelsesarbejde frem til EM 2017. Egon forstår samtidig at finde de rigtige folk til opgaverne samt skabe motivation og resultater. Man går aldrig forgæves for at bede Egon om hjælp, hvad enten det drejer sig om official-hjælp eller medvirken ved vore mange motionsarrangementer og atletikstævner. Leif-Henning

Per Christensen tildeles Guldnålen Per Christensen har været medlem af Aarhus 1900 A/M i en lang årrække. Per er ikke så kendt af den store medlemsskare, men Per’s arbejde for klubben omfatter et helt centralt og meget vigtigt område, nemlig økonomien. Per har varetaget økonomifunktionen i en række af 1900 A/M’s aktiviteter og projekter. Her kan nævnes 1900 Stafetten, EM for veteraner 2004, Aarhus Games og ikke mindst som økonomiansvarlig for hele A/M afdelingen siden 2006. På det seneste har Per været stærkt involveret i økonomien omkring overtagelsen af

Marselisborghallen samt det nye selskab Aarhus 1900 EVENT. Idrætsligt er Per mest til de lange distancer og har gennemført mere end 50 marathon. De seneste år har skader forhindret Per i at løbe, men Per har alligevel med lige så stor energi fortsat lederarbejdet i klubben. Vi er stolte af at have en sådan faglig kapacitet i vor klub, og vi værdsætter Per’s store og entusiastiske arbejde for klubben. Derfor modtager Per foreningens absolut højeste udmærkelse: GULDNÅLEN. Bestyrelsen, Aarhus 1900 A/M

25


Ved en fejl kom Kvindeløbets årsberetning desværre ikke med i sidste nummer

sammen med de øvrige årsberetninger. Vi bringer den derfor her:

Kvindeløbets årsberetning 2011 Af Egon Poulsen Det 30. kvindeløb i rækken blev gennemført i virkeligt flot vejr, hvilket gav en god afvikling med en fin stemning på ruterne og i Mindeparken. Desværre var deltagerantallet lidt i underkanten af det forventede – nemlig ca. 3.200. Sponsorgaver/Lodtrækningspræmier: Vore sponsorer havde leveret vareprøver til gaveposerne og lodtrækningspræmier til uddeling under løbet. Der var vand og smoothie til løberne når de kom i mål og adskillige af sponsorerne havde opstillet stande med gode tilbud i målområdet. T-shirt: Der var mange positive tilbagemeldinger om årets T-shirt. Resterende T-shirts med årstal 2011 blev uddelt til alle 1900-piger. Ruten og skiltning: Ruterne var de samme som de foregående år, og de var totalt afspærrede for trafik, og bybusserne der kørte i området var omlagt under løbet. Pladsen: Da deltagerantallet var mindre end tidligere forsøgte vi med en ny opstilling af teltene på pladsen for at gøre det mere intimt, hvilket efter vor opfattelse lykkedes meget fint. Vi gennemførte også nummerudlevering på pladsen til alle enkeltdeltagere, hvorimod alle startnumrene til hold

26

og firmadeltagere var udsendt på forhånd. En rigtig god aften: Der skal her rettes en stor tak til alle vore sponsorer. Endvidere skal alle udvalgsmedlemmer, officials og øvrige hjælpere takkes for en stor arbejdsindsats, som bevirkede, at der var en meget positiv stemning, både før, under og efter løbet. Økonomi: Årets overskud blev ca. 130.000 kr. Aarhus 1900´s Kvindeløb 2012: Vi vil i 2012 forsøge at gennemføre nogle væsentlige fornyelser af løbet – bl.a. nye ruter og løbsdatoen vil blive fremrykket, så vi ikke er det sidste af de mange kvindeløb, som afvikles i maj-juni. Løbsdatoen i 2012 bliver – Tirsdag d. 22/5 kl. 18.30. Vi ønsker på gensyn til Aarhus 1900´s Kvindeløb 2012.


Viby Gymnasium og Aarhus 1900 i nytænkende samarbejde Viby Gymnasium og Aarhus 1900 A/M har indgået partnerskab med henblik på at fremme de unges interesse for løb som idrætsgren og som kilde til motion og sundhed. Erfaringerne viser at det er meget svært at få netop gymnasiealdersgruppen til at motionere regelmæssigt og struktureret. Ved at bringe motion ind i deres hverdag øges sandsynligheden væsentligt for også at vedblive med at dyrke motion efter gymnasietiden og resten af livet. Fra studieåret august 2012 tilbydes eleverne på Viby Gymnasium en ugentlig morgentræning og en ugentlig eftermiddagstræning,

differentieret ift. nybegyndere og øvede. Det er planen at partnerskabet også skal omfatte events, foredrag mv., som skal medvirke til at styrke elevernes interesse for idræt. Det er ligeledes planen at målet det første år skal være deltagelse og gennemførelse af mindst 3 motionsløb. Der imødeses en god interesse for projektet og det forventes at op imod 10% af gymnasiets ca. 600 elever vil melde sig under løbe fanerne det første år. Leif-Henning

Vidste du at .... Baglænsløb har på det seneste vundet en vis popularitet. Det er dog ikke nogen helt ny form for løb. Den har efterhånden eksisteret i omkring 30-40 år. Forskere har påvist at det kræver mindst 30% mere energi at løbe baglæns end forlæns. Dette gør løbestilen langt hårdere, mere krævende og kalorieforbrændende.

Løbestilen anbefales til skadede løbere, da den bl.a. reducerer belastningen over knæet og man bruger lårmusklen i højere grad. En anden positiv effekt er at både syn og hørelse skærpes. Verdensrekorden på en ”baglæns” marathon er 3:42. Leif-Henning

Opfordring fra redaktionen Redaktionen vil gerne udgive et spændende og nærværende klubblad og det gør vi allerbedst, når vi får indlæg fra jer, alle klubbens mange energiske medlemmer og grupper. Har du et eller andet på hjerte - en god oplevelse du vil dele med andre, et pro-

jekt om løb, atletik, træning eller noget helt andet - så send et par ord til redaktionen på redaktion@1900am.dk. Vi vil gerne viderebringe de gode historier fra klubbens dagligdag. Det er det er dig, vi har brug for! Rikke, Anette, Leif-Henning

27


Tilskudsløb 2012 Løb

Dato

Tid

Km

Tilm.

Skvæt Skov løbet

1. april

13.00

7,5 23/03

Forårsløbet i Herning

15. april

11.00

5,0 10,0 21,1 30/03

Stjerneløbet, Hammel

17. april

19.00

11,0 12/04

Kvindeløb i Viborg

2. maj

18.30

5,0 10,0 24/04

Odder Alle ½ marathon

5. maj

13.00

21,1 20/04

27. maj

11.20 11.15 11.00

6,2 10,8 21,8 13/05

Midtjysk Bjergløb

3. juni

10.30 10.45 11.00

27,0 12,0 5,4 25/05

Jyske Bank løbet Hinnerup

7. juni

19.15

4,0 8,0 31/05

1864 løbet, Sønderborg

Rebildløbet

Motorvejs løb

16. juni

30. juni

13.00

5,9 13,7 21,1

11.00

5,0 10,0 21,1 30/05

14.00

4/06

Busafg

Børneløb

Links. www.himotion-skanderborg.dk

8.30 www.hgfhammel.dk 16.30

www.viborgam.dk 2,1 km

7.30

www.odderhalvmarathon.dk

www.1864loebet.dk 5,4 km 2,7 km kl. 11.10 www.midtjyskbjergloeb.dk www.hinneruploberne.dk

1,0 km 10.00 kl. 12.30 www.aalborgatletik.dk

9.00

www.broløbfunderådal.dk

Odderløbet

19. aug.

13.45

6,2 10,5 21,1 15/08

Solbjerg Sø løbet

28. aug.

18.30

5,0 12,0 14/08

www.solbjerg.lions.dk

18.10

5,0 10,0 18/08

www.hgfhammel.dk www.bmi-egelund.dk

Frijsenborg løbet

30. aug.

Fulden løbet

15. sept. 14.00

6,3 10,8

Skanderborg Sø Rundt

14.10 16. sept. 14.00

8,0 21,1 24/08

1/09

14. okt.

10.00 11.00

25,0 5,0 10,0

21. okt.

14.00 14.15 14.25

21,1 10,0 5,0 29/09

Himmelbjergløbet

28. okt.

11.15 11.35

15,1 9,6 13/10

Vestjydsk ½ marathon

3. nov.

13.30

21,1 24/10

Ebelløbet

Vejle ½ marathon

Odder Álle ½ Marathon: 1864 løbet: Midtjysk Bjergløb: Ebelløbet, 25km.: Himmelbjergløbet:

28

1,6 km kl. 13.00 www.odderatletik.dk

1,8 km

6/10

www.skanderborgloeb.dk

www.ebeltoftmotion.dk

12.00

www.vejlelober.dk 2,7 km kl.10.30

10.30

www.silkeborgif.dk www.mejdalmotion.dk/

Trøjestørrelse skal opgives. HUSK PAS. Vi kører over grænsen efter løbet. Trøje kan tilkøbes for kr. 75,00. Starten foregår fra Sletterhage fyr. Der er bus fra Ebeltoft kl. 9.00. Husk forventet tid så I kan komme i de rigtige startgrupper.


Idrætsmærket 2012 Så er det tid til ATLETIKPRØVEN. Der bliver PRØVE og evt. træning på ÅRHUS STADION følgende dage: • mandag d. 30. april • mandag d. 7. maj • onsdag d. 9. maj • mandag d. 14. maj • onsdag d. 16. maj Alle dage start kl. 17.00. Vi mødes inde på stadion i det nordvestlige hjørne. Hvis du ikke kan være der kl. 17.00, så kontakt Merete, da jeg gerne vil vente, når det er aftalt. (Tlf.nr bagerst under motionsudvalget).

P.S. Man kan også erhverve IDRÆTSMÆRKET ved at løbe 2 motionsløb på tid. Er du en ihærdig motionist, som løbetræner kontinuerligt, kan du tage IDRÆTSMÆRKET ved at løbe to motionsløb. Der er alderskorrigeret tidskrav til hvert af løbene, og man skal være i god form for at klare de to løb. Der er mange løb at vælge imellem. Rekvirér oversigt fra D.G.I. Idrætsmærket Vingsted Skovvej 1 7100 Vejle Hjemmeside: www.dgi.dk/idraetsmaerket E-mail: idraetsmaerket@dgi.dk

Hvis du ønsker at tage idrætsmærket, men ikke har taget formprøven, så kom alligevel, da formprøven kan klares på et senere tidspunkt. BEMÆRK: Personer, der ikke har taget mærket tidligere, er meget velkomne. På gensyn på stadion. Merete

Aarhus 1900 motionsatletik Motionsatletik er for seniorer (20+). Ligegyldigt om du er nybegynder, tidligere atlet, garvet atlet eller en person der gerne vil udfordres i atletikkens forskellige discipliner, er der plads til dig på vores motionshold. Træningen indeholder en fælles opvarmning, individuelle discipliner og fælles afslutning.

Træningen foregår på Nrgi-Park hver fredag fra 16.00 til 17.30 fra uge 15. Spørgsmål kan sendes til: ditte@idraet.au.dk Vi glæder os til at se dig 

29


Aarhus 1900 A/M Løbeskolen

Opfordring til dine venner, bekendte, naboer eller arbejdskolleger som muligvis kunne være interesserede

Har du lyst til at ”gå til løb”? Vi ved efterhånden alle, at det er sundt at løbe, og vi ved også, at det af og til er lidt hårdt at løbe. Men der er også en række ”sidegevinster”: bedre humør, bedre livskvalitet, bedre fysik, naturoplevelser og ikke mindst nye sociale oplevelser.

Invitation til alle nybegyndere Løbeskolen starter den første træningsaften mandag den 16. april klokken 18.00 ved Marselisborghallen, Havreballe Skovvej 11, 8000 Århus C. Løbeskolen er for alle nybegyndere med lyst til at komme i gang med at løbe i klub, herunder også teenagere. • • • •

Du begynder på nogenlunde samme niveau som andre Du opnår bedre humør, bedre kondition og større overskud i dagligdagen Du lærer andre mennesker at kende og får nye sociale oplevelser Du træner under ordnede og strukturerede forhold med mange frivillige trænere til rådighed • Du bliver fuldgyldigt medlem af Aarhus 1900 A/M med samtlige medlemsfordele Læs nærmere om løbeskolen her: http://www.1900am.dk/mere-om-loebeskolen/ Løbeskolen er kendt for rummelighed, engagement og varme. Vi glæder os til at se dig til træning. John Wiltoft Leder af løbeskolen

30


Kan du løbe 5 km under 25 min.? – Og vil du løbe endnu hurtigere…?! Er du pige/kvinde? Kan du løbe 5 km under 25 min.? Har du ambitioner om at løbe endnu hurtigere? Og har du lyst til at træne med en gruppe, der alle vil det samme?! Så har vi et tilbud lige til dig! - Bliv en del af Aarhus 1900’s pigemellem-lang løbegruppe. Vi har allerede samlet en gruppe på 10-12 piger, som nu er en del af Aarhus 1900’s mellem-lang løbegruppe. Nogle af pigerne har løbet i gruppen i længere tid, og nogle er nye. I alder og løbetempo er de forskellige. Men for alle pigerne gælder det, at de gerne vil træne for at løbe (lidt) stærkere, end de fleste gør!!! Gruppens træningstider er tirsdage og torsdage kl. 17.00 og lørdage kl. 10. Med tirsdagstræningen som den vigtigste og mest samlende dag. (Vi mødes gerne 5min. før, så dagens træning kan blive aftalt) Mødestedet er atletikbanen på NRGI park/

Aarhus stadion. Gå ind ad den højre indgang til Stadion, NRGI park (der står et stort træ lige foran indgangen). Gruppens træner er Max Boderskov. Mødetidspunktet er samme tidspunkt som mellem-lang herregruppe mødes. Vi håber, at det kan give lidt ekstra på den sociale side. Og når det passer ind i træningen, varmer vi op sammen og/eller løber intervaller og ture sammen. Træner for herre-gruppen er Laust Bengtsen. Vi håber meget, at du har lyst til at komme og være en del af mellem-lang pige-løbegruppen. Mød op eller kontakt Max (eller alternativt Laust) for videre information. Vi ses. Max Boderskov: Mobil: 2511 9286 mail: max@maxboderskov.dk Laust Bengtsen: Mobil: 6094 1228 mail: intermaiil@hotmail.com

31


En løbeskade kommer ikke af sig selv. Den har altid en årsag og ofte flere. At finde disse er som at lægge et puslespil, hvor både du og jeg bidrager med brikker. Du kender skadens historie og smerten – her er du eksperten. Jeg kender kroppens anatomi og løbets biomekanik. Sammen lægger vi brikkerne, der kan løse op for skaden. Måske skal vi bruge en løbestilsanalyse En grundig løbestilsanalyse tager hele kroppen med, fordi du løber med hele kroppen. Hos mig følger der også en undersøgelse af led og muskler med, fordi det, som viser sig på optagelserne, ofte har flere årsager.

Desuden kan jeg lave videooptagelser fra alle fire side. Det giver ekstra brikker til puslespillet. Jeg har 20 års erfaring med løbestilsanalyser. Hvis du har behov for indlægssåler En anden vigtig brik er dine fødder og løbesko. Hvor høj er din svang? Er dine fødder bløde eller stive? Har dine gamle løbesko et usædvanligt slidmønster? Få råd og vejledning. Har du behov for indlægssåler, kan jeg tilpasse dem. Når alle brikker er samlet og billedet står klart, kan vi sammen lægge den rigtige behandling, genoptræning og træningsplan tilrette for dig.

FYSSEN giver 10% i rabat til medlemmer af Århus 1900 Atletik og Motion

DGI-huset, indgang B • Værkmestergade 17 • 8000 Århus C • tel: 4040 0515 • svend@fyssen.com

32

Se mere på www.fyssen.com

Sammen finder vi årsagerne til din løbeskade, så du får den rigtige behandling og forebygger nye skader ...


Afsender: Århus 1900 Atletik/Motion Observatoriestien 1 8000 Århus C

Komfort ?

Pasform ?

Snøring ? Hælkappe ?

Overdel ? 1900 valgt

Vægt ? Stødabsorbering ? Stabilitet ?

Mellemsål ?

BETYDER VEJLEDNING NOGET FOR DIG ? ”For os er valget af løbesko et spørgsmål om personlig vejledning, der bygger på analyse, kommunikation og erfaring.” Ebbe Nielsen, LØBEREN Aarhus

Besøg os på www.loberen.dk og find mere information om LØBEREN, artikler om løb eller læs om de seneste nyheder indenfor udstyr til løb.

www.loberen.dk Esbjerg • Lyngby • Roskilde • Vejle • Aalborg • Aarhus

33


Siden sidst nr. 2 apr/maj 2012