Sportsfan - Feb 09

Page 70

gårsdagens helte, de unge, aggressive investorer, er blevet nutidens skurke, hvoraf mange nu står til konkurs og i flere ekstreme tilfælde fængsel. I mange år har FCK’s største konkurrent, Brøndby, fået kritik af både medier og fans for at satse for konservativt udelukkende på fodbolden. Man følte (med en vis ret), at omverdenen suste forbi en, når det gjaldt omsætning og indtjening. Men i dag står Brøndby med en lav gæld og bedre muligheder end mange af konkurrenterne, ikke mindst fordi de som koncept har valgt at sætte fokus på at optimere kerneforretningen. Og den strategi er Brøndbys nye direktør, Hermann Haraldsson, glad for. ”Mange har valgt at satse på f.eks. ejendomme, og vi har måske tidligere ærgret os over, at vi ikke også havde et tredje ben at stå på,

70 sportsfan

men i dag er vi lettet. Vi er glade for, at vi ikke er gået ind i en masse nye ting. Denne finanskrise har mindet os alle smerteligt om, at man ikke kan få afkast uden risiko. Der er altid en risiko.” Han er ikke så bekymret på Superligaens vegne. Klubberne har en lang tv-aftale, og faktisk kan en økonomisk krise betyde flere tilskuere på lægterne. Mens flere nok vil se sig nødsaget til at skære i den dyre sommerferie, vil der til gengæld stadig være penge til billigere fornøjelser som stadion-ture. ”Hele dette år vil der være fokus på at holde udgifterne i ro, men hvis du har et nogenlunde cashflow, skal du nok komme igennem.” Hvornår tror du, krisen vil være overstået? ”Jeg ved ikke mere end andre om det her. Jeg håber, det sker i morgen. Men det sker nok den dag, hvor der ikke står krise på forsiden af Berlingske Tidende og Børsen længere, og vi ikke gider snakke krise mere. Når vi siger: Nu skal vi se fremad.”


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.