Page 1


3D printning(done) Mars robotter på Mars (done) Bluetooth (don john Carlsberg SDU SDU Vikings Udforskning på Mars – Er der liv? Hvorfor er vi der?


3D Printere Af Alex Højris, Robotteknologi

computere.

3d printer er en maskine som er i stand til at lave former og figur efter ønske. Dette er meget smart angående skulle lave nye produkter da det er blevet muligt at printe en lille model hvis der f.eks. er et møbel eller man vil kunne printe en 1:1 model hvis 3d printeren er stor nok. Nogle printere printer kun i et materiale mens andre er i stand til at printe i flere forskellige materialer. nogle ting kan man printe direkte med en 3d printer, disse ting kunne f.eks. være reservedele, eller andre ting man har brug for. Man vil kunne printe en bolt eller en møtrik hvis man manglede en eller man vil kunne printe noget servise hvis man ikke har nok.

Man mener at inden for nogle år vil 3d printeren blive en hvermandseje dette er fordi 3d printerene hele tiden bliver billigere og mindre, ud over dette begynder man at kunne printe flere og flere ting der er f.eks. en printer der kan printe batterier som har samme størrelse og kapacitet som at almindeligt batteri. I de private hjem vil man kunne printe en fjernbetjener hvis ens fjernbetjener er gået i stykker . En 3d printer vil også være ideel til brug af hobby folk f.eks. folk som maler waramer eller bygger model fly eller andre ting, dette vil være smart da de selv vil kunne printe egne figur eller vil kunne printe et samleset.

Inden for 3d printning er der nogle forskellige måder man kan printe på den meget simple måde minder meget om vores almindelige 2d printer, denne printer type ligger et meget tyndt lag af et bestemt materiale hvorefter at den limet endnu et tyndt lag af materialet på. Denne printer i ideel til at printe modeller og nogle af dem kan printe i flere forskellige farver og materialer. Ud over denne metode findes der også nogle andre måder at printe på. Her printes ved hjælp af laser, ved at have 2 lasere som krydser hindanden vil afgive en stor varme lige der hvor de krydser. Denne varme fra laserne vil få materialet som er i pulverform til at smelte og størkne lige præcist i punktet hvor de krydser denne teknik kaldes for SLS ”Selective Laser Sintering”. Man kan bruge samme teknik med at varme på noget pulver ved hjælp af laser til at printe i metal. Man kan også printet ved at påføre flydende materiale direkte ned på der hvor det skal være hvorefter at det størkner denne metode kandes for FDM ”Fused Deposition Modelling”.

Verden vil komme til at ændre sig i takt med at 3d printeren bliver mere udbredt. Måden at producere ting bliver meget lettere da mange ting kommer til at kunne blive printet i en 3d printer og det vil være muligt at genbruge mange ting for at bruge det som materiale til at printe i. En af de helt store fordele ved 3d printning frem for støbning er at støbning er meget specifikt i deres fremstilling der skal laves en støbe form for at kunne støbe hvorimod at en 3d printer kan lave mange forskellige ting de eneste det kræver er at man giver den en ny tegning over hvad den skal bygge.

Inde på DTU i København bruger de f.eks. deres 3d printer til at printe forskellige former for at lettere kunne forstå deres opbygning. Det kan nemlig være svært at overskue forskellige kurver i 3d koordinat systemer. Det er i steder for meget lettere at forstå hvad det er man er i gang med at arbejder med når man er i besiddelse af en model. Mange firmaer har allerede en 3d printer for at de lettere kan få lavet en model uden at skulle bruge alt for meget tid ved at bestille det fra et andet firma. I fremtiden vil man måske kunne printe større og mere komplekse ting. Man vil kunne printe print plader med på sidende komponenter man vil måske være i stand til at printe hele

Helt hvordan det kommer til at udvikle ved man ikke, men 3d printning får en støre og støre betydning i vores verden.


Robotter på Mårs Tanken om at rejse, til andre planeter er en tanke, der i de seneste 100 år, virkelig har været på menneskets sind. Af Anders Frederiksen, Robotteknologi Det er i dag, omkring 44 år siden, at vi placerede en mand på månen, men drømmen om at, få en mand på en anden planet, er endnu ikke blevet realiseret. Det står dog i dag klart for os, at den første fremmede planet, vi skal placere en mand på er, planeten Mars. Mars er interessant på mange måder. Landskabets former, tyder på at, der har været floder, på planeten hvilket har vagt interessen blandt biologer, der vil undersøge planeten, for at finde, ukendte livsformer. Geologerne er også interesseret i Mars, da den åbner op for forskning, af andre planeter end Jorden. Geologerne kan undersøge, stenene, undergrunde og hvordan naturen opføre sig, på den røde planet. Disse ting er dog svære at undersøge, fra jorden af eller med satellitter. Vi bliver derfor nødt til at placere, et fysisk komponent direkte på planeten, som kan undersøge, og sende data, tilbage til forskerne på jorden. Derfra kommer ideen, om at sende en robot til Mars. Den første robot, der lande succesfuldt på Mars var Sojourner, der lande 4 Juni 1997. Sojourner var en solcelle drevet, minirobot der undersøgt Mars i lige godt 3 måneder, hvor den tog billeder af planeten, for forskerne. Sojourner, var starten på en lang række af robotter der succesfuldt lande på Mars og indsamlede data til forskerne. Den nyeste robot, der er landet på Mars er robotten Curiosity. Den 6 August 2012, var en glædes dag for folkene i NASA, der havde knoklet, med at sende Curiosity til Mars. Det var nemlig dagen, hvor Curiosity succesfuldt lande på planeten. Curiosity havde en ny landingsteknik i forhold til, de tidligere robotter der havde

været på planeten. Landingen var baseret på, at en kran skulle lande robotten sikkert på planeten. Dette krævede en del, delprocessor, der skulle sørge for at landingen gik, som den skulle. Først starter, det med at, fortøjet kommer ind i atmosfæren. Efter at have braget, gennem den varme atmosfære, udløser fartøjet en faldskærm, der bremser fartøjets høje fart. Efter farten er blevet aftaget, bliver varmeskjoldet separeret, fra fartøjet. Fartøjet begynder, så at opsamle data om underlaget, og finder det optimale sted at lande. Efter at have undersøgt underlaget bliver, rygskjoldet separeret fra, fartøjet, og der er nu kun Sky Crane og robotten tilbage. Sky Crane begynder, så at svæve over underlaget, og stille og roligt lande robotten på planeten. Efter at have landet robotten, flyver Sky Crane langt væk, så den ikke lander ovenpå robotten og skader den. Alle disse processor, skal foregå til perfektion, hvilket gør det umuligt at styre det, fra jorden af, da et radiosignal tager cirka 14 minutter at nå fra jorden af og til Mars. Derfor er hele landingsprocessen forud programmeret, og alt er kalibreret efter. Fysikerne, sørger for at alle de variabler, der kan tages hensyn til bliver taget hensyn, til. Heriblandt betragtes blandt andet, luftens densitet, tyngdekraften og planetens rotation. Curiosity var planlagt at lande inde for en, ring og ved hjælp af, de mange udregninger og den gode programmering, lykkedes, det at lande næsten i midten af den planlagte ring. Grunden til, at den ikke lande i midten af ringen, menes at være på grund af en lille forskel i luftens densitet. Curiosity køre i dag rundt på Mars og indsamler data, til forskerne. Curiosity er udstyret med en laser, der kan, opløse en sten til gasform og ud fra gassen finde ud af, hvilken sten der er tale om. Curiosity er også udstyret med et bor, så den kan lave boreprøver og eksaminere dem. I modsæt-

ning til de tidligere robotter, er Curiosity også udstyret, med dens egen lille reaktor, der køre på Plutonium, i modsætning til tidligere robotter, der kørte, på solceller. Grunden til at man har lavet, det om er at, de gamle robotter ikke kunne køre om natten, og hvis batteriet var tomt, ville robotten, blive så kold at den gik i stykker. Det kunne også ske at sandstormene på planeten, blæste så meget sand op på solcellerne, at robotten ikke kunne få energi fra dem længere. Så fremtiden ser lys ud, med hensyn til, vores drøm om at udforske og kolonisere fjerne planeter, så hvem ved? Måske vil mennesket i den nærmeste fremtid, sætte sin fod på Mars.


Når kommunikationen skal være trådløs Af Morten Eskildsen, Robotteknologi I et oplæg omkring Laser kommunikation af Anders Clausen med en ph.d. i fotonik stødte vi på en interessant problemstilling. Han fortalte nemlig, at man i nogle storbyer opsatte optiske lasere som pegede fra bygning til bygning. Herved kunne man overfører signaler og derigennem tilbyde internet. Udover at det hele tiden skulle sikres at laserne pegede præcist på hinanden, kunne der opstå problemer med fugle og andre objekter som kortvarigt afbrød signalet og derved kommunikationen. Ifølge Murphys lov vil der ydermere på et tidspunkt ske det, at der kommer et objekt i vejen, som reflekterer laseren, der så rammer et menneske i øjet idet denne kigger op i luften i netop det øjeblik. Alligevel har man dog opsat laserne i et sådant system, men der findes dog også i dag andre teknikker til at løse problemet. Den trådløse Bluetooth teknologi er én mulighed. Princippet bag Bluetooth teknologien er faktisk det samme som med lasere: Vi udsender en (radio-)bølge og fastsætter et bestemt tidsinterval hvor vi så tjekker værdien af denne. På den måde kan man sende digitale signaler. Forskellen er blot at med Bluetooth sendes der signaler i alle retninger og man anvender radiobølger frem for lys. Det fører altså ikke til problemer, hvis man befinder sig i signalet og derudover kan det til en hvis grad også trænge igennem bygninger og vægge. Forstyrrelser Bluetooth anvender bølger med en frekvens i intervallet 2,402 til 2,485 gHz. Dette interval bruges også til andre ting såsom Wi-Fi og mikrobølgeovne m.m. For ikke at andre objekter skal skabe problemer indeholder Bluetooth en speciel teknologi, der automatisk ser om en given frekvens er ledig og så sender på den. Det har også den effekt, at selv hvis vi har 2 frekvenser og 10 brugere, der hver især vil have deres egen frekvens, ja så kan det faktisk lade sig gøre, blot de ikke gør det på nøjagtig samme tidspunkt. Som udgangspunkt kan Bluetooth nemlig skifte frekvens 800 gange i sekundet. Opbygning af signalet Som sagt foregår den trådløse kommunikation digitalt, dvs. at der anvendes 0- og 1-taller. Men hvordan kan man så sende disse igennem en bølge? Konceptet er i virkeligheden ret simpelt. Man genererer ligesom ved laseren en fast bølgelængde som kører konstant. Dernæst sætter man en såkaldt modulator på, der ved 1-tallet forstærker signalet, bølgens amplitude, og ved 0 -taller gør denne en smule mindre. Når man så modtager signalet anvender man en tilsvarende demodulator. Ved at frasortere den kendte bølge, bliver man nu i stand til at se om der er tale om et 0- eller 1-tal.

Hastigheder Bluetooth-teknologien har været igennem en rivende udvikling siden dens fødsel i 1994. Oprindeligt var den teoretiske maksimums hastighed på 1 mbit/s. Senere blev det til 3 mbit/s, men det rækker ikke helt til hvad man ønsker af hastigheder i dag. Derfor har man i den seneste version valgt at oprette forbindelse med Bluetooth. Lige så snart der ønskes en hurtigere hastighed, tillader teknologien, at man anvender Wi-Fi og sender over denne protocol. Det fører til en maksimal hastighed på 24 mbit/s og det bedste af det hele er, at det sker helt automatisk såfremt begge parter understøtter det. I forhold til optisk fiber, er dette dog ikke meget. I Anders Clausens laboratorium arbejdes der således med at opnå hastigheder på over 1 tbit/s. Til gengæld er en Bluetooth enhed i stand til at forbinde til 7 andre med en rækkevidde på op til 100 meter. Skulle vi forbinde 8 højhuse med lasere i luften (idet det er for dyrt at grave kabler ned i en storby), skal vi altså have minimum to læsere pr. hus for at modtage og videresende signalet. Her ville Bluetooth kræve det halve og et signal rundt til alle huse, skal ikke sendes igennem alle led, men kan opfanges af alle samtidig. Bluetooth vil altså være nemmere at opsætte og vedligeholde, men vil ikke tilbyde helt den samme hastighed.


Liv på Mårs? Mars, også kaldet den røde planet, er uden tvivl den terrestriske planet i universet, vi mennesker har brugt mest energi på at lede efter liv på, men hvorfor lige Mars? Hvad er det der gør Mars så speciel i forhold til de andre planeter i vores solsystem? Af Lucas Kahl Angaard, Robotteknologi Mars har længe fascineret mange af Jordens forskere, idet det er den planet i solsystemet, der minder mest om Jorden. Ligesom Jorden er Mars' overflade fyldt med bjerge, sletter, vulkaner, kløfter, og har to isdækkede poler. Desuden ved man, at Mars har en atmosfære, hvilket tillader skiftende vejrforhold på planeten. Atmosfæren har kun et iltindhold på 0,1%, i forhold de 21% ilt Jordens atmosfære består af. Vand er der også på overfladen. Dog kan vandet på planeten, grundet trykket og temperaturen, kun være på fasteller gas form på overfladen. Udover dette er Mars' aksehældning (se faktaboks) på 25,19o, ikke langt fra jordens 23,45o, hvilket gør at Mars, ligesom Jorden, har skiftende årstider. Dette er så også hvor lighederne holder op. Mars er en stor, gold og tør ørken, med en fast kerne, i modsætning til Jordens flydende kerne, hvilket gør, at Mars ikke kan opretholde et magnetfelt. Dette betyder at der ikke er noget der kan beskytte Marsoverfladen mod solens skadelige stråler, og medfører at Marsatmosfæren opvarmes, og lidt efter lidt forsvinder ud i rummet. Gennemsnitligt forsvinder der ét kilogram atmosfære, fra planeten, i minuttet. Disse mange ligheder med Jorden har indtil nu holdt forskerne ved ilden i deres søgen efter svaret på spørgsmålet: Har, eller er, forholdene på Mars gunstige for liv? Selvom denne søgen efter liv på planeten indtil videre har været uden held, fortsætter astronomerne utrætteligt deres udforskning, og sender flere og flere sonder til Mars, for at undersøge planeten.

Follow the water Vand er en forudsætning for liv, og er derfor noget af det første astronomerne kigger efter, når de leder efter liv på andre planeter. Den amerikanske rumforskningsorganisation NASA (National Aeronautics and Space Administration) har, på baggrund af livet, som vi kender dets nødvendighed for vand, kommet på mottoet "Follow the water", som også meget godt beskriver NASA's strategi i udforskningen af Mars. De første billeder

noget vand på Mars. Desuden fandt man også hvad man formodede var udtørrede flodlejer, hvilket ville være et tegn på at der i hvert fald en gang i fortiden havde været vand på planeten.

Den evige søgen På baggrund af disse opdagelser besluttede NASA at sende flere sonder til Mars for at foretage nærmere undersøgelse af planeten. I tidens løb er der blevet sendt flere forskellige former for ubemandede sonder til Mars, alt fra satellitter til forskellige former for ubemandede køretøjer, hvor Astronomerne har dog ikke altid været af den for nyligt opsendte Mars rover denne overbevisning. Før de første ubeCuriosity er det nyeste skud på stammen. mandede sonder fløj forbi Mars, var langt Astronomerne håber herved at kunne gøre de fleste astronomer enige om, at der uden det klart, om der har været, eller stadig er tvivl måtte være liv på Mars. Efter 1960'liv på Mars, hvilket forhåbentlig ville erne, hvor de første billeder af Mars blev kunne hjælpe på vores forståelse af livet, taget af den amerikanske Mariner 4, der og dets opståen. fløj forbi Mars den 15. juli 1965, og tog de første nærbilleder af Mars' overflade, måtte astronomerne fuldstændig revurdere deres teorier. Disse billeder viste, til astronomernes skuffelse, at den formodede våde, grønne planet i virkeligheden var en stor, tør ørken fyldt med kratere, meget lignende dem på Månen. Disse kratere betød samtidig, at der ingen erosion på Mars fandt sted, og dermed intet vand eller vejr var på Mars. En nærmere undersøgelse viste dog, at antallet af kratere var meget lavere end forventet, taget i betragtning, at man ikke forventede at der var


Ny Carlsberg Det startede med at hedde Carlsberg, men efter hårdt og ufunktionelt samarbejde Af Sahand Solki, Robotteknologi mellem far og sønnen Carlsberg, gik de Gamle Carlsberg blev tegnet af J. C. Jacobsen og arkitekten H.C. Stilling. Bygnin- hver til sit. Der findes forskellige historier gen blev kaldt ”Carlsberg”, døbt efter Ja- om hvordan Ny Carlsberg blev til. Grunden til at J.C. Jacobsen og hans søn, cobsens søn Carl og ordet ”berg”, der Carl Jacobsen, gik hver til sit var, at J.C. referer til ville have at hans øl skulle stå og gære i længere tid for kvalitetens skyld, men Carl ønskede at distribuere mest mulig øl på kortest mulige tid, ved at lade det stå og gære i mindre tid. Deres uenighed skabte splid, og Carl skabte sit eget bryggeri, Ny Carlsberg. J.C. var dog imod navnet, da han mente det gik imod ophavsretten om Carlsberg bryggeri’s navn. Det siges at (Foto: Sahand Solki) Carls kone, Ottilia Jacobsen, som havde et bryggeriets placering på Valby bakken. Byggeriet blev genopbygget i jern, efter at godt forhold med J.C. Jacobsen snakkede med J.C. om at få huset på Valby bakken, den samme år var brændt ned da som hed Ny Carlsberg. Det gik J.C. med konstruktionen var lavet ud af træ. til, og da huset gik til Carl, havde han ret til at døbe sit nye bryggeri Ny Carlsberg. Laboratoriet En anden fortælling siger, at Carl trak J.C. I det kæmpe bygningsområde hos med i retten. Carl vant dog sagen, da J.C. Carlsberg, grundlage J.C. Jacobsen havde stiftet navnet Carlsberg ud fra hans ”Carlsberg Laboratoriet”, hvilket var til søn’s fornavn. formål, at forske i forskellige processor under brygningen af øl. Et dagligt problem under ølproduktionen var ”ølsyge”, hvor Bryghuset øllet af uforklarlige årsager begyndte at Et af de bedste eksempler på at Carl lugte, blive gærtykt eller få en dårlig smag. Jacobsen ønskede at skabe smukke Det kunne ske at øllen indeholdte omgivelser for sine arbejdere. eddikesyre-, mælkesyre-, smørsyre- og slimdannede bakterier.

Gamle Carlsberg

Gæringsprocessen var det mystiske led i denne situation. I 1847 havde den franskmanden Louis Pasteur fundet ud af, at der var en encellet mikroorganisme, der omdannede sukkeret i gæringsprocessen til alkohol, kuldioxid og forskellige smagsstoffer. Man var nu mere forståelig (Foto: Sahand Solki) med gæringsprocessen, men det stoppede ikke ølsygen. Derfor hyrede J.C. Jacobsen den danske gæringsfysiolog, Emil Christian Hansen, som fandt ud af gær består af flere typer svampe, hvorefter han opdelte gæren i vildgær og kulturgær. Vildgær var årsagen til ølsygen, hvorimod kulturgær er det perfekte gær til øl brygning. Sammen med rendyrkning af gær, opfandt man i samme laboratorium pH-skalaen, som er en vigtig faktor inden for kemiens og biologiens verden.

Elefantporten Et af de kendteste skulpturer i hos Ny Carlsberg er Elefantporten. Fire store elefanter bærer et tårn der afslutter i en snoet kuppel på toppen.

(Foto: Sahand Solki) Ideen kom af Berninis obeliskebærende elefant på Minerva-pladsen i Rom. Elefanten skal symbolisere trofasthed og styrke, som understøtter Carl Jacobsens valgsprog, der står indgravet modsat elefanterne, ”Laberemus pro Patria” – Lad os arbejde for fædrelandet. På elefanternes dækkener kan man se Ny Carlsbergs varemærke, hagekors (eller Svastika) og Carls fire overlevende børns initialer: ”Theodora, Vagn, Helge og Paula”.


derr  

derdera asdf asd fasdf asdf adsf asgasdf af

Advertisement