16
Organdonation Tag f.eks. problemet med få folk til at registrere sig som organdonorer. Årevis af mere eller mindre oplysende kampagner har ført til, at det ikke er unormalt, at mere end 80 % udtrykker et ønske om at være organdonorer. Alligevel er kun ca. 23 % faktisk skrevet op. Denne forskel mellem holdning og handling skyldes efter alt at dømme en såkaldt status quo bias, der gør, at vi holder os til det, som vi plejer, enten fordi vi handler vanemæssigt; fordi vi afskrækkes af en mindre forhindring på vejen til en langsigtet gevinst; eller fordi vi holder os til det velkendte og dermed undviger fortrydelse og ansvar. For antallet af registrerede organdonorer betyder denne bias sammen med det faktum, at vi selv aktivt skal opsøge tilmelding (kaldet ’informeret samtykke’ af tilhængere), at langt de fleste aldrig får det gjort. Hvis man vil nudge en mere hensigtsmæssig adfærd, er en attraktiv ide at skifte systemet fra et såkaldt opt-in system (informeret samtykke) til et opt-out system (formodet samtykke). Det ville medføre, at folk ikke længere skulle overvinde status-quo biasen, da de i udgangspunktet ville være tilmeldt. Som den ene af os har argumenteret for i en nylig artikel i American Journal of Bio-ethics, er dette dog en etisk uacceptabel løsning, da det samtidig ville betyde, at man så blot vender biasen til at arbejde imod dem, der ikke ønsker at står i registret. Dertil ville det også medføre, at man altid vil være i tvivl på intensivafdelingen, selv når en hjernedød patient figurerer i organdonorregistret – for ønskede han eller hun
virkeligt at stå der, eller havde de bare aldrig fået meldt sig fra? Det er derfor, vi i foråret 2012 rådgav Det Radikale Venstre til at fremsætte et lovforslag for en alternativ nudge-tilgang baseret på udbedt stillingtagen eller ’obligatorisk stillingtagen’. Tanken, som vi har beskrevet dybere i det seneste nummer af Dråben. Tidsskrift for anæstesi-intensiv- og opvågningssygeplejersker, er, at man mindst én gang i sit liv udbedes at tage stilling til spørgsmålet om organ donation, før man kan færdiggøre en interaktion med det offentlige (f.eks. udstedelse af pas, indberetning af SKAT eller udstedelse af kørekort). Alle de oprindelige svarmuligheder – ja, nej og ved ikke – bibeholdes dog. Ved denne tilgang aktiveres den enkeltes ønske om at fremstå sammenhængende i sine livsvalg over for sig selv. Et lignende system er allerede implementeret i flere stater i USA samt for nylig i Storbritannien, hvor det har ført til en markant stigning af registrerede organdonorer, samt, langt vigtigere, et markant fald i usikkerhed angående folks stilling til spørgsmålet.
Trivielle eksempler Et nudge som ’udbedt stillingtagen til organdonation’ er psykologisk set så ligetil, at potentialet i nudge-tilgangen til adfærdspåvirkning let kan overses eller forekomme trivielt. Dette samme gælder for en række andre pædagogiske eksempler på nudges. For eksempel viser det sig, at vi mennesker har en systematisk tendens til at overvurdere, hvor meget væske, vi hælder i et højt og tyndt glas,