Gi' LOS 1, 20 årgang. marts 2013

Page 4

LL. NØRREMARK I SAG MOD FURESØ KOMMUNE

’Vil I ikke lige høre, om det er sandt?’ En såkaldt bekymringsmail fra en borger til Furesø Kommune om, at opholdsstedet Ll. Nørremark dækkede over seksuelle overgreb mellem unge på stedet, viste sig uden hold i virkeligheden. Alligevel har kommunen både fjernet en af de unge og – uden held – forsøgt at miskreditere Ll. Nørremark over for tilsynet. For Ll. Nørremarks leder, Vibeke Monnick, og stedets advokat, Karin Høier, handler sagen om en anbringende kommune, der ’skyder før den spørger’, og om et område, der er præget af angst for at havne på forsiden af Ekstra Bladet.

4

Gi’ LOS • 1-2013

Af journalist Kirsten Holm-Petersen

D

et er fredag den 29. juni 2012. Leder af opholdsstedet Ll. Nørremark i Nordvestsjælland, Vibeke Monnick, skal til møde i Furesø Kommune sammen med en ung pige fra opholdsstedet. Et planlagt møde med et indhold, som er Vibeke Monnick bekendt – tror hun. I stedet bliver hun på mødet præsenteret for en bekymringsmail fra en anonym borger og en opsigelse af kontrakten på den unge pige. Og dermed starter et flere måneder langt mareridtsagtigt forløb, der på papiret først slutter, da Ll. Nørremarks tilsyn på skrift meddeler Furesø kommune, at der ikke er hold i mailens indhold og kommunens senere beskyldninger. Vibeke Monnick, der i mere end 30 år har drevet Ll. Nørremark som et neuropædagogisk tilbud til hjerneskadede og svært omsorgssvigtede unge, sidder tilbage med blandede følelser: Først og fremmest en harme over at være blevet beklikket på sin faglighed – måske også i mere eller mindre officielle kommunale fora, hun ingen jordisk chance har for at forsvare sig i. Herunder på et falskt grundlag at have mistet en ung pige, hun følte gjorde store fremskridt hos hende. Og dernæst et ønske om i LOSregi at råbe vagt i gevær over kommunens handlemåde og lade andre opholdssteder og botilbud få gavn af den læring, hun har fået af sagen. Derfor har hun og advokat Karin Høier besluttet at stille op til et interview med Gi’LOS og fremlægge den – anonymiserede – dokumentation, der ligger i sagen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.