Ribe Stiftsnyt - Nr. 16

Foto: Gert Frost Nicolajsen

. RIPEN S

SIG

OCESI DI

16

Ribe Stiftsnyt S SI

D E C E M B E R 2 0 1 4 · J A N U A R · F E B RU A R · 2 0 1 5

UM .

ILL

NR. 16 . 10. ÅRGANG

Et nyt år

Af Peer Bendtson, ansat ved statsfængslet Renbæk

Sunget, lyttet og tænkt Mange års samtaler om stort og småt mellem mellem fængselspræst Claus Helsbøl og mig udmøntede sig den 29. august 2014 i indvielsen af Renbæk Kirke.

Indvielsen blev foretaget af biskop Elof Westergaard i overværelse af bl.a. H.M. dronning Margrethe.

Der er her skabt en bygning med: - et til rum til gudstjeneste og kirkelige handlinger - et rum til uformelt samvær - et lille bibliotek - et kontor med overnatningsmulighed for præsten - en hybel-bolig og et værksted for en gæstende kunstner.

2

“

Der er i Statsfængslet Renbæk skabt en kirke og et forsamlingshus på en vision om et værdigt hus, der åbner øjnene for de indsatte; et hus der inspirerer til at se dybde og muligheder for det enkelte individ, for menneskeligt samvær og for samfundsliv, i lyset af næstekærlighedsfordringen.

Målet med huset var og er at inspirere de indsatte til et nyt og konstruktivt syn på livet – intet mindre.

Staten bruger et fængsel (straffen) på samme måde som almindelige mennesker bruger en hovedpinepille – man fjerner symptomerne, men finder ikke årsagen

Men hvorfor et nyt syn på livet? Staten bruger et fængsel (straffen) på samme måde som almindelige mennesker bruger en hovedpinepille – man fjerner symptomerne, men finder ikke årsagen. Og skal vi som mennesker ændre vej, bryde mønstre eller bare skabe nyt liv, må vi finde værktøjerne til dette.

Vi må altså tilvejebringe lyst til og muligheder for ændring. Her tror jeg, at den tilgang, vi kan skabe i vores

kirke/forsamlingshus, vil give nye muligheder. Her kan vi for den enkelte, for en gruppe eller for en familie give rum for og plads til fordybelse og samtale.

De første åbne fængsler, herunder også statsfængslet Renbæk, så dagens lys efter 2. verdenskrig, først og fremmest som en nødvendighed, grundet de mange afsonere efter krigen, men også med baggrund i en historisk kulturel udvikling. Som der står i en betænkning fra 1946: »man bør søge at undgaa nedbrydende Virkninger i legemlig og sjælelig Henseende for fangen under Strafafsoningen« Ovenstående har siden været et mantra, at undgå at de indsatte tager skade af indespærringen, men også et ønske om at medvirke til at give de indsatte nye muligheder. De sidste mange års forskning har vist, at det nytter at give de indsatte bedre uddannelse eller bare uddannelse; mere end 70% mangler uddannelse. Vi har de sidste 2 til 3 år øget undervis-

ningskapaciteten, og vi kan se, at det virker.

Også behandling af forskellige former for misbrug er blevet en del af vores arbejde, sammen med adgang til AMU og tekniske uddannelser både i fængslet og udenfor. Der trænes i håndtering af vrede og i sociale færdigheder.

Så målet med vores nye hus er meget lig målet med vores arbejde i fængslet, vi skal søge at inspirere de indsatte til et andet syn på livet og medvirke til at begrænse kriminalitet.

Når jeg i weekenden ser de indsattes børn lege på vores legeplads eller inde i børnebesøgslokalerne sammen med deres forældre, er det til tider

Statsfængslet Renbæks nyåbnede kirke og forsamlingshus

svært at se, hvad der er gået galt – børn er jo ligetil og ligeværdige i deres leg, hvornår er det så gået galt?

Hvad er der sket?

Det er de spørgsmål, vi skal stille os selv, når vi gang på gang hører politikere og andre råbe op om mere og hårdere straf og blindt fortsætter med vores symptombehandling.

Hvad kan og vil vi gøre ved årsagerne til kriminaliteten i vores samfund?

Vi kan ikke bare symptombehandle.

Renbæk Kirke og forsamlingshus har her i sidste del af 2014 haft besøg af en dronning, en biskop, en borgmester og ikke mindst af sognebørn fra Rømø og Bovlund frimenighed, der sammen med vores indsatte har sunget og lyttet og tænkt – det samme skete, da vi fra Tønder Provsti havde besøg af op mod 100 menighedsrådsmedlemmer, der blev sunget og lyttet og tænkt. I forsamlingshuset har der været smuk musik og foredrag, der er drukket meget kaffe og spist kage.

Kirkens Café er åben 5 gange om ugen, og der har boet en forfatter i vores hybel-lejlighed.

Og sådan vil vi fortsætte, for noget må virke på nogen sommetider, og hver gang det virker, er vi alle glade.

Godt nytår vil jeg ønske for os alle.

3

Af Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift

Nytår Der er gaver, som man har fået engang for længe siden, hvis betydning for én øges med alderen. Ting og genstande, man bliver mere og mere glad for med tiden.

Jeg har en sådan gave stående i min reol. Det er et genoptryk af guldaldermaleren Johan Thomas Lundbyes skitsebog, Trolddom og Huletanker. Jeg fik som teenager denne skitsebog af mine bedsteforældre i julegave. De gav, da de blev gamle, nogle af deres bøger videre til de næste generationer i familien.

Lundbyes skitsebog Guldaldermaleren Johan Thomas Lund­ bye (1818-48) efterlod sig ved sin alt for tidlige død i 1848 en skitsebog. Lundbye var først og fremmest landskabsmaler, men skitsebogen, som bærer titlen Troldom og Huletanker, er også fuld af tegninger af dyr, havfruer og nisser.

Nissen eller bakketrolden, som Lundbye benævner den, er den gennemgående figur i skitsebogen. Nissen ligner 4

strakte højre arm peger fremad i den retning, nissen vandrer. Kvindefiguren repræsenterer året 1848, og nissen er tydeligvis på vej ind i det nye år.

Johan Thomas Lund­bye

Lundbye selv. Nissen afspejler ofte en stemning hos Lundbye, en almen menneskelig stemning eller følelse.

Nissen og Kvinden med sløret Et bestemt billede i skitsebogen knytter i særlig grad til ved temaet: nytår og årsskifte. Tegningen viser en kvinde stående på en sokkel, hvorpå der står indgraveret årstallet 1848. Nissen går med sin stok i hånden og er på vej forbi denne kvinde, der med sin ud-

Kvindens hoved er tildækket af et slør. Lundbye tegnede denne skitse i december 1847, og sløret kan umiddelbart virke som et varsel om malerens forestående død. Han døde netop i 1848, knap 30 år gammel, Lundbye, som var stærkt nationalt orienteret, havde meldt sig det, som blev til treårskrigen, men han døde allerede inden, han kom i kamp, på tragisk vis ved en vådeskudsulykke. Sløret for kvindefigurens øjne er imidlertid ikke et sørgeslør, men sløret er en tildækning, der tydeliggør et karakteristika ved det, som denne kvinde repræsenterer, nemlig tiden. Tiden går, bevæger sig ubønhørligt fremad, og vi ved aldrig med sikkerhed, hvad der vil ske i det nye år.

Kvinden på soklen står som symbol på tiden. Hun kan strække sin arm ud og pege ud imod fremtiden, men hun

kan ikke skue ind i den og forlods fortælle os, hvad der skal ske, Tiden er blind eller sådan, som Lundbye tegnede hende, har tildækkede øjne.

år i møde. Alting har sin tid og tidens hjul kværner, men Guds søn har vist os, hvordan Guds evighed møder os i verden nu og i det nye år:

Mennesket lever uden vished om dagen i morgen. Vi kan gisne og spå om, hvad et nyt år vil bringe, men vi ved det ikke på forhånd. Vi ved ikke, hvilke glæder og sorger, der mærker vores liv i det nye år. Det er godt, at det er tilfældet, for det betyder, at tiden, fremtiden, står åben.

Evangeliet om Jesus født i stalden julenat giver os netop mod til at gå det nye

Lad tidens hjul omdrive, lad veksle dag og nat, men lad, o Gud, os blive fast på dit hjerte sat!

I Jesu Kristi navn lad året til os bære, alt, hvad dit navn kan ære og tjene til vort gavn!

(DDS 719)

Biskop Elof Westergaard

Fader Vor du som er i himlen, dit ord er blevet kød og blod, og din Ånd blæser frisk ind over det nye år.

Vores tid er kort.

Vores liv er kun som et øjeblik for dig, men du fortæller os at vi er andet og mere end støv, og at vi ikke vokser for at visne.

Du ved at vi trænger til både brød og godhed.

Derfor beder vi dig: Løft vores hoveder, og åbn vores øjne så vi ser vores skrøbelige liv i lyset af din velsignelse og din nådige dom.

Forvandl vores tavshed til bøn, og styrk vores hænders værk.

Led os ikke i fristelse, og fri os fra det onde, du som er fra evighed til evighed.

Kollekt til nytårsdag, II. tekstrække, Gudstjenestens Bønner, 194.

5

Af Hans Ole Krebs Lange, Sognepræst i Ny og Gammel sogn

Godt nytår

Lech Walesa tændte et håb

Der er så stille sådan en nytårsmorgen.

Som om al verdens larm er brugt op i nytårsnattens udskejelser. Jeg går gerne en runde for at se til tingene.

Imens spiller en sang sig selv inde i hovedet. Min generation voksede op til lyden af bandet U2. Bl.a. sangen, der begynder med ordene »All is quiet on New Years Day«.

Den var så typisk, den lyd. En pågående bas og aggressive trommer sagde: »Vi har travlt, vi skal frem!« Men forsangerens klagesang og guitaren fortalte om en smerte ved fortiden og nuet.

Nummeret om »New Year’s Day« havde de tilegnet den polske borgerretsbevægelse Solidaritet.

Husker I de sort-hvide billeder? Walesa, en almindelig mand, værftsarbejder, stod pludselig som talsmand for de arbejdere, som havde fået nok af sovjetisk bureaukrati og undertrykkelse. Håbet om retfærdighed gik som en løbeild gennem det polske samfund.

Men henover jul og nytår ’81/’82 slog militæret til og lagde sin tunge hånd 6

over land og folk. Er det derfor, U2 synger om en skare klædt i sort og hvidt, om at »nothing changes on new year’s day« og om at alt er stille nytårsdag?

Har vi mistet mund og mæle?

Eller betyder dét, at alt er uforandret sådan en nytårs morgen, at uanset de mange soldater generalen sender på gaden, så bliver det håb, som er tændt, ikke slukket? Der vil stadig være »a crowd gathered in black and white«. Skaren går ikke hjem. »It’s true, we can break through, we can be one«, råber sangeren ...

Der er stadig stille sådan en nytårsmorgen tre årtier senere. Jeg går gerne en runde for at se det nye år an. Nye ud-

fordringer. Nye trusler og kampe. Andre former for umenneskelighed truer i vores tid.

Den tanke smerter som et guitarhvin i øret. Men den får også pulsen til dunke og blodet til at bruse. Som en rockmelodi. Måske kan en almindelig mand igen rejse sig mod uretten. Eller række hånden ud med hjælp. Eller lade stilheden falde over sig, og høre det evige budskab: I want to be with you, night and day – Jeg vil være med dig, nat og dag, indtil verdens ende.

Det løfte kender vi! Og det laver nytåret ikke om på: Nothing changes on a New Years Day.

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

STIFTSNYTS REDAKTION

Ribe Domprovsti Jernved-Hjortlund

Elof Westergaard

Christian Theresia Frøkjær er ansat i stillingen som sognepræst fra den 15. oktober 2014.

Birgitte Hausted Karl Lund (ansvarshavende)

Malt Provsti Brørup-Lindknud-Hovborg Sognepræst Helle Nørby Jensen er ansat i stillingen som kirkebogsførende sognepræst fra den 1. september 2014.

Brørup-Lindknud-Hovborg Pastor emer. Knud Fensteen Madsen vikarierer fra 1. oktober 2014 og indtil stillingen besættes efter opslag.

Skjern Provsti

Hans Jacob Iversen (ansvarshavende) Simon Talbo Linne­berg Stubkjær Betina Kirstine Dichov Rasmussen Jane Marie Sognstrup

Vorgod-Fjelstervang

Erik Nikolajsen er ansat som præst i en lokalfinansieret 25% stilling.

Rækker Mølle

Preben Skov Jensen er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. oktober 2014.

Grene Provsti

Thyregod-Vester

Gitte Bærentsen Lorentzen er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. oktober 2014.

Tønder Provsti

Rømø Pastorat

Kristen Skriver Frandsen er ansat som vikarierende sognepræst fra den 1. september 2014 under sognepræst Claus Helsbøl fravær.

Agerskov Valgmenighed

Martin Lilleholt Eskesen er ophørt som præst ved Agerskov valgmenighed fra den 1. august 2014.

Toftlund-Arrild Tirslund

Sognepræst Gerda Gadegaard Melchiorsen er meddelt afsked efter ansøgning fra den 1. marts 2015.

7

SPIDSEN

Af Karl Lund, sognepræst i Skovlund sogn

En helt særlig nytårsdag Det var nytårsdag. Jeg ankom til kirken i god tid. Vejret var gråt og trist.

Ved hovedindgangen til kirken så jeg et »Til Salg«-skilt, som sikkert var blevet anbragt i nattens løb. Min første tanke gik til konfirmanderne – og særlig en bestemt: Johan! Han kunne nok finde på at gøre sådan noget.

Mens jeg sad i præstestolen, kredsede tankerne om Johan. Burde han straffes, og skulle menighedsrådet tage kontakt til hans forældre?

Det blev tiden til at gå på prædikestolen. Teksten var »Fadervor«. Alt

Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00

forløb som planlagt, indtil jeg kom til bønnen: »Komme dit rige«. Frimodigt sagde jeg: »Kirken, vores kirke, skal ud til …« Her skiftede tankerne kurs. Munden fortsatte, men tanken hang ved Johan. Han var jo genial. Han skulle hverken have skænd eller straf, men tvært­ imod roses. Han havde jo fuldstændig ret. Kirken er sandelig til salg.

På vejen hjem fik jeg en god idé. Til en prædiken ville jeg bruge et billede af Johans »Til Salg«-skilt. Desværre var skiltet fjernet, da jeg næste dag kom med mit fotografiappa-

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 7688 5625

rat. Jeg lånte et »Til Salg«-skilt hos en bekendt – og placerede det på samme sted, som Johan havde gjort det et par dage forinden.

Da jeg gjorde forberedelserne til det ønskede billede af »kirken til salg«, blev jeg nøje fulgt af kirkens gode nabo, som fra sit køkkenvindue fik sig noget af en overraskelse. Kort efter ringede telefonen hos menighedsrådets formand og en stemme lød: »Præsten har sat kirken til salg!« Og det er rigtigt. Kirken skal sælges – hver søndag!

Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Ribe Stiftsnyt