Liber, september 2014

LIBER

MØD KANDIDATERNE ER DET PÅ TIDE AT REGERINGEN ÆNDRER TAKTIK?

Læs analysen efter den politiske 1. halvleg

VINDER AF DEBATTLE 2014 SIMON LINDKÆR

“MAN SKAL GÅ UD PÅ TOPPEN, NÅR MAN HAR MULIGHEDEN FOR DET”

SE BILLEDERNE FRA

MINISTERIESPILLET Liber, september 2014

Liber, juli 2014

LANDSFORMANDEN

HAR ORDET Kære VU’er Mit første år som formand har næsten nået sin afslutning, og det har været et hæsblæsende år. Højdepunkterne har været kommunalvalget, hvor VU fik et aldeles fremragende valg, samt at vi i fællesskab nåede vi de berømte 2500 medlemmer. Det betyder, at VU i dag er større, end vi har været i 15 år. Det kan vi være stolte af. Jeg er taknemmelig for at have stået i spidsen for det hele - og håber selvfølgelig, at jeg kan få endnu et år som landsformand ved landsstævnet.

Det næste år bliver afgørende. Vi står midt i en valgkamp. Om mindre end et år har Helle Thorning trykket på knappen, og vi kan se frem til tre ugers kapløb om statsministertaburetten. Det bliver hårdt, for vi skal vise danskerne, at landets fremtid er liberal, og at vi skal have en ny statsminister. Jeg håber selvfølgelig, at du som VU’er vil hjælpe i valgkampen.

Vi skal som altid ud på gader og stræder med flyers og politiske budskaber, men denne valgkamp kommer i lige så tid høj grad til at foregå på de sociale medier. Derfor håber jeg, at du allerede nu er i gang med at varme din Twitter-profil op til kamp og pudse de politiske argumenter af, for der bliver kamp til stregen.

Med ønske om et godt landsstævne og forhåbentlig din stemme på mig som landsformand

Liberale hilsner

Jens Husted Landsformand

2

INDHOLDFORTEGNELSE Regeringen er ved at spille sig selv af banen

5

Den hemmelige VU’er

6

Hvis jeg havde 90 mandater

7

Ministeriespillet

8

Resolutionsbehandling

10

Kandidatpræsentation

12

KALENDER

20

Landsstævnet nærmer sig med hastige skridt, hvis det skulle være gået nogens næse forbi.

Jeg har endnu ikke fundet en kjole til aftenfesten lørdag, men det er okay, for det betyder, at jeg har brugt tiden på jer.

I anledningen af Landsstævnet har vi selvfølgelig et overblik over kandidaterne til alle posterne samt nogle af de sjoveste resolutioner med kommentarer fra ordførerne. Den Hemmelige VU’er bringer også en lille guide til, hvordan du bedst kommer igennem weekenden, hvilket bliver hans sidste bidrag til bladet her.

Mads Fuglede, som vi alle kender og elsker for hans sjove bemærkninger på Facebook og skarpe analyser på TV2 News, fortæller hans version af et Danmark, hvis han vel og mærke sad på alle 90 mandater.

Min personlige favorit i denne udgave er Jon Kielbergs politiske analyse af en kamp mellem blåt og rødt hold.

For pausen er snart ovre og så starter 2. halveg - men hvem har førringen?

God fornøjelse - og husk at vi alle er medlem af Venstres Ungdom på grund af den liberale kamp.

På vegne af redaktionen,

Maria Oien

REDAKTION

Redaktør: Maria Oien Skribenter: Maria Valentin, Joachim Koefod, Simon Lindkær, Niels Frederiksen, Rasmus Ingemann, Den Hemmelige VU’er Layout: Christian Cidlik

ANSVAR

Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør Maria Oien, dog jf. nedenstående forbehold

HOLDNINGER

Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt.

KONTAKT

Har du ris, ros eller bare et forslag til Libers indhold? En artikel, du gerne vil have bragt? Eller kunne du tænke dig at annoncere i bladet?

Skriv til webredaktionen på vuwr@vu.dk

Webredaktør

3

Liber, juli 2014

Regeringen er ved at spille sig selv af banen Det ligner mere og mere, at regeringen kun får en enkelt 1.halvleg - og at landets næste statsminister igen hedder Løkke.

Der er dog både faresignaler og faldgruber i den borgerlige lejr og fordele for den nuværende regering.

AF JON KIELLBERG, POLITISK ANALYTIKER I | KIELLBERG KOMMUNIKATION| Hvad der ellers lignede et momentum for Vestager og Thorning-Schmidt i forsommeren med Løkkes tumultariske bilagssager er nu forduftet som dug for solen. I flere målinger den senere tid er Venstre stærkt tilbage som landets største parti og øger forspringet til regeringen.

Hvis den røde og den blå lejr var to fodboldhold, må man konstatere, at VKOI-holdet står stærkest i den nyeste politiske sæson. Blandt de borgerlige har Konservative styrket sig med Søren Pape Poulsen som ny politisk leder. Og både Kristian Thulesen Dahl og Anders Samuelsen er i absolut topform inden den politiske sæson for alvor er skudt i gang.

Ser man på den anden banehalvdel, er regeringen og den røde lejr mildest talt ikke kommet styrket ud af det seneste politiske transfervindue med EU-kabalen og endnu en ministerrokade.

Det næste geled Det er en klokkeklar svækkelse af regeringen, at Vestager har forladt den synkende regeringsskude. Nu skal Morten Østergaard til at vise, at han ikke alene blot er Vestagers naturlige efterfølger, men en politiker, som kan udstikke klare politiske retningslinjer for sit parti. Østergaard skal arbejde med at komme væk med sit lidt spejderdrengede image, hans noget anonyme og monotone kommunikation til vælgerne og markere sig langt mere markant, end han har gjort som tidligere skatteminister og minister for forskning, innovation og videregående uddannelser.

I forhold til vælgernes tillid til den nuværende regering, er der god ræson i, at HTS ikke rendte af pladsen i utide. Omvendt må man sige, at Mette Frederiksen kunne kickstarte en ny begyndelse for regeringen.

Hun ville i højere grad kunne udfordre de radikale i forhold til de udfaldstruede dagpengemodtagere og have et mere gnidningsfrit samarbejde med Ø og F. De borgerlige partier kan nu ånde lettet op over, at de ikke skal kæmpe mod en mere socialindigneret formand for S frem mod og under valget.

4

Slaget på midten Dertil kommer, at regeringen efter sommerferien er ved at tabe flere politiske dagsordner på gulvet. Det gælder ikke mindst det ellers så storstillet sundhedsudspil, som på mange måder kunne være blevet en vælgermagnet. Problemet er blot, at udspillet fuldstændigt er druknet i hele dagpengeproblematikken.

Banen er i den grad kridtet af til en ny politisk sæson, hvor hårde daglige taklinger og angreb vil fylde meget i det politiske mediebillede frem mod valget. Det bliver slaget om midten. Kampen for midtervælgerne og de kun ca. 2 procent af vælgerne, som reelt kan rykkes.

Udfordringen for både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen er, at vælgerne ikke ønsker nogle af dem som øverste politiske chef for Danmark. Faktisk fravælger hele 46, 7 procent af de adspurgte vælgere de to personer til at være statsminister. De foretrækker ganske enkelt en helt tredje. Og her får Kristian Thulesen Dahl stor opbakning - herefter Kristian Jensen og Mette Frederiksen.

Der er mange faktorer, der bliver afgørende for vinderne af den kommende valgkamp. I nedenstående er skitseret nogle af de fordele og faldgruber som blåt hold og rødt hold står med – og står over for:

Det blå hold

Fordele: • Vælgerne foretrækker Venstres politik frem for Socialdemokraternes. Kombinationen mellem Venstres skattepolitik og Dansk Folkeparti som garant for velfærden har en dyb og vedholdende klangbund i befolkningen • Flygtninge- og indvandrerpolitikken og skattepolitikken er igen kommet langt oppe på vælgernes vigtigste dagsordner. Politiske emner, som står godt til Venstre og co.

Faldgruber: • At hele nulvækstdagsordenen får negativ indflydelse på de borgerliges muligheder for at vinde valget.

• Løkke som person. Vælgerne vælger Venstre – de vælger ikke Løkke. Hans ry og omdømme er ramponeret efter flere bilagsskandaler. Og lige om lidt venter en bog om Løkke. Om det bli-

ver en bombe og en gamechanger ved vi ikke endnu. Bogen er på ingen måder belejlig og kan komme til at overskygge for Venstres politik. For som politisk ordfører Inger Støjborg sagde i forsommeren: ”Vi er bedre til at føre politik end til personsager”. Så anfører Løkke for blåt hold er alt andet lige slidt af diverse sager – både i forhold til de andre borgerlige spillere, men også internt i Venstre.

• Der er på papiret langt fra Dansk Folkepartis økonomiske politik (som til tider kan minde om Enhedslistens) og til Liberal Alliance. På flere fronter (blandt andet på udlændingeområdet) er der udsigt til, at enderne er ved at mødes.

Men hvordan kagen skal skæres frem mod valget og ikke mindst på valgnatten bliver meget interessant. Reelt er det kun Venstre og Liberal Alliance, der har meldt ud, at de ønsker at gå i regering Så der er mange ubekendte på

Det røde hold

Fordele: • Rød finanslov med SF og Enhedslisten – som kan tiltrække en del af de frafaldne vælgere.

• At mange vælgere er utilfredse med den nuværende regering – men frygten for velfærdsnedskæringer med blåt hold kan få vælgerne til at genvælge Thorning-Schmidt og co.

Faldgruber: • Stigende intern uenighed blandt regeringspartierne. Det gælder S-lejren om 24-års reglen og hos de radikale uenighed om barsel til mænd.

• At løftebruds-diskursen får afgørende betydning for vælgernes kryds og i protest stemmer A og B ud af regeringskontorerne.

• At Helle Thorning-Schmidt i bund og grund får vælgerne til at se så meget rødt, at uanset om økonomien så småt er ved at vende, og vælgerne til dels kan anerkende regeringens resultater de seneste tre år, så spiller statsministeren en afgørende rolle for, at hun må aflevere nøglerne til statsministeriet.

Meget kan ske de næste par måneder, som kan vende op og ned på styrkeforholdet mellem blåt og rødt hold. Men som banen er kridtet op lige nu og her, så ligger en valgsejr til højrebenet for Løkke og hans blå hold. De to afgørende parametre bliver: 1) Hvilket hold der formår at holde sammen, undgå for mange interne konflikter og skabe enighed hele vejen rundt. 2) Hvilket hold der formår at tage ejerskab og vinde de politiske emner, som vælgerne mener, er de vigtigste og dermed stemmer efter.

DET POLITISKE SPIL PÅ FILM Kan du ikke få nok af politik og spin? Her er to af de bedste eksempler til regnvejrsaftnerne.

KONGEKABALE er en politisk

thriller, hvor man følger den unge journalist Ulrik Torp, som hurtigt får viklet sig ind i et politisk spin. Efter han bliver ansat til at dække folketingsvalget, havner han hurtigt i den interne magtkamp, der er i Midterpartiet. To kandidater fra samme parti vil begge til tops, og en spinnet historie bliver plantet på en af kandidaterne for at den anden virker mere troværdig.

Selve filmen viser, hvor grusomt spin kan være, hvor meget det kan ødelægge mellem partikammerater, og hvor langt man vil gå for magten.

HOUSE OF CARDS er en amerikansk -og engelsk - serie, som omhandler det demokratiske kongresmedlem, Frank Underwood.

Han fungerer som gruppeformand for den demokratiske gruppe i Repræsentanternes Hus, men efter præsidentvalget bliver han vraget som udenrigsminister i den nyvalgte regering, og han vælger derfor at hævne sig på dem der forrådte ham.

I hans kamp om at få hævn og magten tilbage, bliver alt spinnet, lige som han vil have det. Han allierer sig derfor med sin ligeså snu hustru og en ung journalist, som han har i sin hule hånd – det eneste man kan være sikker på er, at intet er tilfældigt.

Kongekabalen og House Of Cards er begge brillante eksempler på, hvordan spin fungerer, og hvor meget af det der i virkeligheden er. De er så fulde af guldkorn begge to, at hvis man skulle spise dem alle sammen ville ens mave revne.

5

Liber, juli 2014

FØLGENDE ER SATIRE. HOLDNINGERNE I ARTIKLEN ER ENE OG ALENE SKRIBENTENS EGNE. Politik handler om alt andet end politik. Og den tese er særligt gældende i ungdomspolitik. Selvfølgelig går vi ofte og bilder os selv og hinanden ind, at vi kæmper i idealismens tegn for et mere liberalt Danmark. At vi rent faktisk gør en forskel. De fleste af os er dog smarte nok til selv at gennemskue vores egne løgne.

Og heldigvis for det. It is all about the game.

DEN HEMMELIGE VU’ER

PRÆSENTERER:

GuidelineS til landstævnet 2014 Så nærmer Landsstævnet sig. VU’erens juleaften! Hjerternes fest. En højtid, vi alle ser frem til. Det er her, vi genser gamle venner og skaber nye. De kandidater, der er på valg, kaster om sig med gaver (læs: øl) til alle (med en stemmeseddel i kuverten). What’s not to like?

Og hvis man ikke kan finde julemanden, kan man jo altid i stedet for få sig en tur på næstformandens skød. Alt er bare bedre, når det er Landsstævnetid. I år forlyder det tilmed, at man har fået løftet kompetenceniveauet i dirigentpanelet efter sidste års fadæse.

Landsstævnet er som sagt noget ganske særligt, og derfor følger her en guide til, hvordan du får det bedste ud af den liberale højtid!

1. Spil spillet. Landsstævne er lig en masse nervøse forretningsudvalgskandidater. Udnyt endelig det. Er du i tvivl, om hvem de er, så kig efter personer, der med en kasse øl under armen på akavet vis forsøger at charmere de sidste stemmer i hus. Bare rolig; du behøver ikke snakke med vedkommende. Smil blot – og tag din øl. Eller forhøj indsatsen og bed om 10 shots – mens du, med fingrene krydset bag ryggen, lover at stemme på vedkommende.

2. Køb en luftmadras. Altså hvis du satser på ikke at skulle sove alene lørdag nat. Liggeunderlaget er madrassernes svar på Crocs. Med andre ord en sikker showstopper for en romantisk aften! Og efter en lang og festlig galla er det rigeligt at vågne op med ondt i samvittigheden – ingen grund til også at vågne op på et liggeunderlag med ondt i ryggen.

3. Er du af hankøn, så invester i et par pæne sko til jakkesættet. Jakkesæt og allstars går bare ikke sammen. Og nej, ingen synes du ligner Aston Kutcher, når du gør det. Snarere en SFU’er, der er faret vild.

4. Lyt til dem, der er på talerstolen og kontroller dit behov for at høre dig selv tale. Hvis nu alle følger dette råd, kan vi måske undgå at høre de samme argumenter igen og igen. Så kan vi måske nå alle resolutioner igennem for en gangs skyld.

5. Dans for satan! Festen er på dansegulvet – ikke i rygergården. Og hvis du nu sidder og tænker ”jeg kan ikke danse. Hvad gør jeg så?” – så kigger du bare på Rasmus Sand og gør som ham. Det gælder både mænd… og kvinder.

6. Lær VU-sangene. Det samme blik din mormor giver dig, når du kløjes i salmeversene til ’Det kimer nu til julefest’, får du fra os andre, når du ikke kan synge med på ”Den liberale fane” uden at kigge i sanghæftet.

Håber alle får et godt Landsstævne. Og jer der ikke skal med – jeg har ondt af jer. Og til alle jer andre – vi ses!

Dette er min sidste klumme, og det har været en fornøjelse at følge alle de gode gæt, der har været på, hvem jeg egentlig er. Ikke mange har ramt bullseye, de fleste har faktisk ramt helt uden for skiven. Men du kan jo give et shot til gallafesten – hvis du altså har en ide, om hvem jeg er… ?

6

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER...

Du har helt sikkert set ham på TV2News i forbindelse med amerikansk og international politik - og så kan du stemme på ham i København til det kommende folketingvalg, hvor han stiller op for Venstre. Her er Mads Fugledes bud på et Danmark, hvis han havde 90 mandater.

AF MADS FUGLEDE Jeg vil i det følgende belyse, hvilke samfundsudfordringer, jeg anser som de mest presserende i Danmark. Jeg vil ikke fremlægge konkrete satser og tal, men derimod forklare, hvilken liberal retning, jeg synes Danmark bør bevæges i.

Først og fremmest skal der lægges et stort fokus på at forbedre mulighederne for de danske virksomheder. Kapitalisme skaber vækst og arbejdspladser. Vækst og arbejdspladser betyder bedre skattepovenu og gavner fællesskabet, vores velfærd og muligheden for at hjælpe de svageste blandt os. Motoren i det hele er en blanding af menneskets bedste og værste sider; grådighed, egoisme, kreativitet og skabertrang. Kapitalismen betyder, at millioner af mennesker over hele verden - trods bobler, kriser og sa mmenbrud - har forladt et liv i fattigdom. Kapitalismen har betydet, at vi i Danmark har skabt et af de fineste og mest retfærdige samfund, der findes på denne planet. Slår vi vores virksomhedsejere og kapitalister ihjel dør vores samfund.

Motoren i

at skatten ikke hæmmer arbejdsiveren hos danskerne mere end højst nødvendigt. Ændringen i skattesystemet og de lavere satser vil naturligvis få en ret stor effekt på statens omfang, hvilket dog også er tanken. Der skal gøres en større indsats for at lade danskerne tage vare på sig selv og hinanden uden om staten. Her skal det understreges, at enhver velfærdsydelse, der fjernes eller udvandes, vil blive modsvaret af konkrete skattelettelser. Verdens højeste skattetryk skal således ikke betyde dårlig og billig service fra det offentlige.

Det er også på tide at gøre op med den socialdemokratiske tilgang til forebyggende afgift/skattetyranni. Det er aldeles ikke op til skiftende socialdemokratiske ministre at bestemme, hvad danskerne skal spise, drikke eller ryge. Smagsdommeriet er et uundgåeligt onde ved denne type lovgivning, og Christiansborg politikernes tilfældige luner skal ikke resultere i lovgivning og beskatning af adfærd. det hele er en Derfor ville jeg give ansvaret tilbage til danskerne også i denne henseende.

Det er nemlig meget vigtigt for mig, at det private erhvervsliv har ideelle arbejdsbetingelser i blanding af menneskets Danmark, således at de kan få mulighed for at bedste og værste sider; Til sidst ville jeg belyse indvandringspolitiken. vokse sig store og stærke. De private danske grådighed, egoisme, kre- Det er selvfølgelig en varm kartoffel for tiden, virksomheder skaber jo den velstand, som bemen jeg vil forsøge at give min udlægning af ativitet og skabertrang. taler for vores fælles velfærd. Det er altid velløsningen. I Danmark skal vi indtil 2020 gøre alt, stand før velfærd. Der er yderligere ingen tvivl hvad vi kan for at tiltrække dygtige og arbejdsom at virksomhederne betaler en al for stor somme indvandrere, så vi ikke bremser vores del af skattekronerne, og en af de første ting, jeg ville gøre, er vækst på baggrund af manglende arbejdskraft. Rekrutteringen skal derfor at sænke virksomhedsbeskatningen. virksomhederne naturligvis selv stå for, men staten skal gøre det meget nemmere at tiltrække arbejdskraft. Det vil sige, at ligesindeSkat er i det hele taget et af de første steder, hvor man som liberal de liberale lande kan gives forrang i stil med landene i den Europolitiker bør tage fat. Det har nemlig en kæmpe betydning for pæiske Union eller i det Nordiske Samarbejde. alt i vores samfund, og danskerne fortjener at beholde mere af , hvad de tjener. Det høje danske skattetryk hindrer virksomheders Danmark er for lille til at lukke sig om sig selv, og vi skal omfavne vækst, danskerne købekraft, lægger en dæmper på innovationsly- globaliseringen så godt vi kan. Danmark skal derfor være et land, sten og skader de international rekrutteringsmuligheder. Derfor er hvor indvandrere, som har lyst og evnen til at engagere og intedet essentielt at kigge på opbygningen af skattesystemet, således grere sig er velkomne.

Om artikelserien:

I hvert Liber giver vi en kendt personlighed lov til at give deres bud på, hvordan et Danmark ville se ud, hvis de havde 90 mandater i Folketinget.

7

Liber, juli 2014

MINISTERIESPILlet Weekenden d. 12.-14. august afholdt VU to sjove begivenheder for politiske nørder: Debattlefinalen 2014 og Ministeriespil. Blandt andet har vi mødt dette års vinder, Simon Lindkær, til en lille snak om sejren.

D

ommerne kaldte ham under finalen ”en maskine”, og det er ikke nødvendigvis en god ting, når det kommer fra Venstres Kristian Jensen. ”3. gang der blev sagt, at jeg skulle være mere levende, trængte det vist ind. Og selvom der selvfølgeligt er noget fedt over at blive kaldt ”en maskine” er det nok noget, jeg vil arbejde med fremadrettet”, fortæller den nyudkårne vinder.

Havde du taget nogen strategi med til finalen? ”Jeg prøvede at gemme de bedste argumenter til anden runde hele vejen igennem - så man ligesom efterlader et stærkt indtryk på dommerne og publikum og giver modstanderen mere mulighed for at svare.” Simon havde også taget et lidt mere psykologisk trick med - ”Jeg prøvede rent fysisk at stå meget tæt på min modstander, og gå endnu tættere på mens de talte. Det giver noget psykologisk, når de er nødt til at træde et skridt til siden.”, forklarer han og griner lidt. ”Ja, min modstander bakkede i hvert fald!”

8

Men det var ikke kun strategi det hele. Som enhver VU’er havde Simon også en masse motivation med i rygsækken ”Jeg har altid syntes, at jeg er ret god med det talte ord, så der var selvfølgelig en del stolthed på spil. Jeg ville da gerne vinde.” Men han er godt klar over, at sejren på intet tidspunkt var sikker. ”Helt generelt synes jeg, det hele var meget jævnbyrdigt, og vi havde nogle gode, tætte debatter. Finalen var enormt tæt, så jeg var da i tvivl, da jeg stod og ventede, mens Christian kom med sine afsluttende bemærkninger. Det var nervepirrende.”

Men selvom oplevelsen ikke er én dette års vinder af åbenlyse årsager ville være foruden, har han ingen ambition om at stille op til næste år - ”Man skal jo gå ud på toppen, når man har muligheden for det.”

Har du også lyst til at opleve dette års vinder i aktion, så er han VU’s ordfører for Udenrigs- og sikkerhedspolitik, og han kan kontaktes på lindkaer@vu.dk.

Weekenden bød ikke kun på Debattlefinale, men hele

weekenden var også præget af en presset stemning, som altid når VU’erne skal spille et magtspil. Lørdag eftermiddag var nemlig afsat til weekendens egentlige formål; Ministeriespillet

Det nysprungne parti, Frihedskæ møde, hvor de m præsentrede de perne, holder presseres politik.

Reglerne forud for spillet var simple. De liberale partier, Forbudspartiet, Det Nationalliberale Folkeparti og Nydemokraterne havde vundet valget og skulle nu sammen eller med flertal udarbejde et regeringsgrundlag inden eftermiddagens afslutning. Men hvad der virker meget lige til, er aldrig det, når det handler om magtspil i VU-regi.

Det glade embedsværk med ministeriespillets ene hold vindere: Finansministeret i spidsen.

Allerede i løbet af en halv time var de første to ministre kuppet og efter den første time var et nyt parti udbrudt.

Men det var ikke nok for de lidt over 70 deltagere af weekendens arragement - flere kup fulgte og alt sammen blev det delt og liket på den store Twitter-væg, der var sig hos pressen, som befandt sig midt i spillets centrum.

Den er hjemme! Formændene for de to partier, Forbudspariet og De Nationalliberale, er klar til at præsentere regeringsgrundlaget.

Efter nogle timer med ikke mindre end to nuopstartede pariter, det ene mere radikalt end det andet, faldt der ro på spillet, og embedsværket og pariternes formænd satte sig i enerum og forhandlede. Imidlertid skete der det tragiske, at Kongehuset styrtede ned med fly - spillerne var nu nødt til at tage stilling til, hvad der skulle ske med Kongeriet Danmark, før forhandlingerne om regeringsgrundlaget kunne forsætte.

Der gik dog ikke lang tid, før partierne Forbudspartiet og De Nationalliberale var blevet enige om, at hente prinsesse Benedicte ind og samtidig bikse et regeringsgrundlag sammen.

Og dermed var det jo afslutningen på spillet.

Vinderpartiet - Det Nationalliberale Folkeparti

9

Liber, juli 2014

HAR DU HUSKET DIN STEMMESEDDEL? Landsstævnet står for døren, og det betyder, at vi skal diskutere, stemme og vedtage en hel masse politik i form af resoluitoner. Her er et par stykker af de gode, udvalgt af ordførere.

RESOLUTIONER Hårdere straf mod aktiv dyremishandling

Gør op med dansk nationalisme - afskaf sommerhusreglen

Vi har en god dyreværnslov i Danmark. Det essentielle er at sørge for at den bliver opretholdt.

Udenlandske statsborgere må ikke købe et sommerhus i Danmark, men danskere må gerne købe sommerhus i udlandet. Med sommerhusreglen falder danske sommerhuse i værdi, fordi efterspørgslen begrænses til kun at være inden for landets grænser. En afskaffelse af sommerhusforbeholdet er ikke kun sund, liberal logik for at sikre en fair konkurrence.

Det vil også betyde større dansk velstand.

Venstres Ungdom ønsker dog at hæve strafferammen, så personer der forbryder sig mod dyreværnsloven kan straffes hårdere. Der skal være nultolerance over for aktiv dyremishandling, som udelukkende tjener det formål at stille gerningsmændenes sadistiske lyster.

KOMMENTARER AF RETSORDFØRER, RASMUS INGEMANN I VU er vi glade for at debattere – Men ofte mere omkring nogle emner end andre. Skattetrykket, våben, udlændingepolitikken, legalisering af narkotika og kongehuset er ofte genstand for stor intern debat i partiet, og vi kan have en uheldig tendens til at glemme nogle af de lidt mere ”bløde” politikområder. Derfor kommer det også som en mindre, men ganske glædelig, overraskelse, at vi til årets landsstævne imellem våben og stoffer skal debattere dyrevelfærd og -mishandling. Dette specielt fordi vi borgerlige og liberale har en klar tendens til at sakke bagud og tabe point, når det netop gælder de mere ”bløde” politikområder. Og måske fordi vi ikke tidligere har været gearet til debatten, opstod der også et vigtigt spørgsmål for os ordførere i Politisk Udvalg, for hvilket politikområde ligger dyrevelfærd egentlig under? Tja, indtil videre under det retspolitiske, dette under mantraet ”Det handler jo i sidste ende om Jura”. Men for mig, er en sådan simplificering ikke emnet værdig – Hvorfor jeg da også personligt vil opfordre til, at det placeres som selvstændigt politikemne under Social-, sundheds- og kommunalområdet eller Miljø-, transport- og klimaområdet. Her vil debatten om dyrevelfærd og -mishandling med garanti få den opmærksomhed, som den fortjener – Også af os liberale.

10

AF EUORDFØRER, NIELS FREDERIKSEN De fleste ved det ikke – men når det kommer til sommerhuse og EU’s indre marked, er Danmark stadig håbløst bagud, fanget i en tid, hvor planøkonomi virkede som en god idé. Det forholder sig nemlig således, at udenlandske statsborgere – dvs. tyskere, englændere, franskmænd etc. ikke har lov til at købe sommerhuse i Danmark. Det er åbenbart okay, at resten af Europa køber vores medicin, mad, møbler og meget andet – men sommerhuse er hellige. Det er selvfølgelig ærgerligt, da der er mange penge at tjene, både for private, der handler med sommerhuse, men også for staten. Det er denne slags særregler, der gør det europæiske samarbejder besværligt og bøvlet – derfor er det også på tide, at vi i Venstres Ungdom siger fra overfor gakkede regler og latterlig regulering. Også på EU niveau. Der er mange problemer og masser at tage fat på i EU-systemet, men før vi kommer dertil, bør vi kigge indad og sørge for, at vi er en del af løsningen og ikke problemet. Reglen om at udlændige ikke kan købe sommerhuse i Danmark bør derfor afskaffes hurtigst muligt, så vi kan komme videre med andre, mere seriøst problemstillinger.

Oprust Danmark!

RESOLUTIONER Tillad polygami

Siden den kolde krig sluttede, er det danske militærbudget som andel af BNP faldet markant. Dette er dog en ringe prioritering, for hvis der er noget den seneste tids konflikter i Syrien, Irak, Israel/Palæstina samt Ukraine har vist os, så er det, at krigshandlinger og trusler mod nationalstaten slet ikke er forsvundet siden den kolde krigs afslutning, tværtimod står vi nu overfor en trussel i form af terrorister, jihadister og Putin. Derfor har vores amerikanske allierede i Nato gentagende gange, og med eftertryk, opfordret de europæiske medlemmer til at opruste og bidrage mere. Vi har g jort det til en kultur at demilitarisere, og det skal der nu rådes bod på, så Danmark forsat kan forsvares og være et stolt medlem i bevarelsen af det vestlige demokrati. Derfor mener vi i Venstres Ungdom, at det danske militærbudget skal forøges, hvilket ydermere vil skabe både arbejdspladser og muligvis reducere menneskelige tab i kamp gennem militærteknologisk udvikling. Vi skal ikke forlade os på Holger Danske på Kronborg, hvis Putin skulle få for gode ideer. Vi skal kunne forsvare os. Derfor: Oprust Danmark!

Venstres Ungdom mener, at vi lever i et land, hvor staten ikke skal blande sig i individets frihed. Dette gælder også friheden til, hvem man vil gifte sig med - og i givet fald, hvor mange man vil gifte sig med. Hvis man ikke er tvunget ud i et ægteskab, ser VU ingen problemer i, at man er mere end to mennesker i et giftemål. Venstres Ungdom går derfor ind for polygami.

KOMMENTARER AF UDENRIGSORDFØRER, SIMON LINDKÆR Resolutionen er et forsøg på at gøre op med det faktum, at Danmark lige nu bruger omkring 0,6 % af BNP eller i runde tal 5 mia. for lidt på militæret hvert år, hvis der sammenlignes med NATO’s vejledende niveau på 2 %.

Det søges løst ved en oprustning af Danmark gennem et forøget militærbudget. I VU’s principprogram fastslås det tydeligt, at Danmark skal være i stand til at agere aktivistisk rundt om i verden, og som sådan vil en forøgelse af forsvarsbudgettet alt andet lige øge vores evne til at deltage i internationale missioner. Til trods for at det altid vil være vigtigere for VU at pengene i forsvaret bruges bedst muligt, vil de flere arbejdspladser, som der bruges som argument, næppe være til at undgå. Det kan selvfølgeligt anfægtes, hvor realistisk det er, at et dansk forsvar skulle kunne forsvare os mod russiske styrker, men der er heller intet i resolutionen, der taler i mod den varme støtte, som VU giver til NATO’s integration af militære operationer og den generelle drift.

AF IDEOLOGIORDFØRER, JOACHIM KOEFOED Polygami er en underlig størrelse og med denne resolution kan vi potentielt se frem til at gå ind for polygami i fremtiden, altså det er være gift med flere end én person ad gangen. I ægteskabsloven paragraf 9 står således: »Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består«.

Det er for mig vigtigt at understrege, at man ved denne resolution forholder sig til frivilligt polygami, og i det tilfælde finder jeg det kun rimeligt, at hver enkelt individ har muligheden og retten til selv at bestemme om vedkommende ønsker at være gift med én, to eller tre personer. Naturligvis skal det være op til den enkelte kirke eller religion at vurdere, om de vil vie parrene/grupperne af mennesker. Flere samfundsforskere har berettet, at en legalisering af polygame ægteskaber vil røre ved hele den monogame struktur, vi har i vores samfund. Det vil f.eks. sige, at mens det måske var muligt at udrede de arveretlige regler for flere ligestillede ægtefæller, ville sager om barnets tarv kunne blive højst komplicerede.

11

Mit navn er Jens Husted, jeg er 25 år gammel. Jeg er bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet, hvor jeg pt. er ved at lægge sidste hånd på mit speciale. Derudover sidder jeg i Venstres Hovedbestyrelse og er medlem af forretningsudvalget hos Dansk Ungdoms Fællesråd. Til landsstævnet i Aalborg genopstiller jeg til posten som landsformand.

I løbet af det sidste år har jeg stået i spidsen for Venstres Ungdom. Da jeg blev valgt som landsformand sidste år, havde jeg en målrettet ambition. Vi skulle – for første gang i mange år – være mere end 2.500 medlemmer, og vi skulle være Danmarks største ungdomsparti. Jeg er glad for og stolt over at kunne sige, at begge dele lykkedes.

Samtidig var jeg også landsformand for Venstres Ungdom i en periode, hvor partiet Venstre var kastet ud i det største stormvejr i nyere tid. Jeg var kaptajnen på broen, mens uvejret rasede. Jeg forsøgte efter bedste evne at navigere i oprørte vande. I al beskedenhed synes jeg også, at det lykkedes: Venstres Ungdom agerede som en gennemført professionel organisation, der står sammen, når det gælder.

Jens Husted Kandidat til landsformand for Venstres Ungdom Udover at styre hele biksen er Jens lige straks cand. scient. pol.

Politik er imidlertid aldrig gårsdagens gerning, altid morgendagens udfordringer – og derfor vil jeg, hvis du genvælger mig som landsformand, have fokus på følgende næste år: Folketingsvalg: Danmark skal have en blå statsminister!

Vi står over for et skelsættende folketingsvalg. Hvis det borgerlige Danmark skal vinde kræver det, at VU er i topform. En veludført folketingsvalgkamp kræver hårdt arbejde, gå-på-mod og erfaring. Jeg har som landsformand vist, at jeg ikke er bange for hårdt arbejde eller mangler gå-på-mod. Samtidig har jeg ledt VU gennem stormvejret, der ramte Venstre i foråret, og derfor tøver jeg heller ikke et sekund med at slå fast: Jeg har vist, at jeg kan lede vores organisation. Nu vil jeg lede vores organisation til en valgsejr.

Sociale medier De sociale medier bliver vigtigere og vigtigere. Derfor er det afgørende, at Venstres Ungdom er førende på de sociale medier. Vi skal tage debatterne, sprede kampagnerne og generelt være førende på Facebook og Twitter.

Vælger du mig som landsformand, garanterer jeg, at du får en landsformand, der går forrest på de sociale medier. VU skal næste år tæve løs på Helle, vi skal hamre løs på regeringen og vi skal sikre, at de liberale dominerer debatten online. I det arbejde vil jeg gå forrest - jeg kan simpelthen ikke lade være!

Venstres Vagthund Selvom Venstre på mange måder har rykket sig i den rigtige retning over de senere år, så er der stadig masser af plads til forbedring. Venstres Ungdom skal altid kritisere V, når de fravælger den liberale sti. I løbet af det seneste år har jeg kritiseret Venstre i spørgsmål om skattelettelser, jeg har kaldt 0-vækst for uambitiøst, og jeg har talt for en legalisering af hash. Det vil jeg fortsat gøre. Ikke fordi man altid bliver populær af at skælde Venstre ud i pressen, men fordi det er rigtigt. Og fordi det er Venstres Ungdoms fornemste rolle – at sikre, at Venstre altid holder sig på den liberale sti.

Jeg håber meget på din stemme til landsstævne. Har du spørgsmål eller lignende må du endelig ikke tøve med at kontakte mig.

12

Mit navn er Chris Preuss, og jeg genopstiller til posten som næstformand for Venstres Ungdom. Jeg er 22 år gammel og bosat i København, hvor jeg også læser til samfundsfags- og matematiklærer.

Det seneste år har Venstres Ungdom på flere punkter overgået sig selv. Vi har ikke været større siden 90’erne, og vi har generobret tronen som Danmarks største ungdomspolitiske organisation. Samtidig har vi formået at hæve vores PBS-kontingenttræk, så vi næste år hiver 120.500 kr. ind på PBS i stedet for 74.000 kr. Det betyder, at vi i fremtiden kan bruge færre timer på gentegning og i stedet bruge flere timer på at sprede det liberale budskab.

Hvis I genvælger mig, er der 3 ting, jeg vil arbejde intensivt på det næste år.

Folketingsvalgkampen skal følges til dørs.

Vi har siden januar arbejdet intensivt med folketingsvalget, og vi er klar til at give de røde kamp til stregen. Vi har allerede haft 5 kursusdage, hvor VU’s bedste debattører er blevet klogere på den offentlige sektor, integrationspolitikken og arbejdsmarkedet samt trænet til debatterne.

Derudover har vi også uddannet et team af Twitter- og Facebookkrigere, som skal tage kampen op med de rødes velsmurte valgmaskine.

Men selvom vi er klar, kan vi altid blive endnu bedre og endnu klogere.

Flere aktive foreninger De seneste 6 år er VU’s medlemstal vokset med næsten 50%, hvilket er fantastisk imponerende. Men de seneste 6 år er vi ikke vokset i antal aktive foreninger. Det skal vi lave om på, så vi har endnu flere steder, vi kan kæmpe for en ny regering. Derfor skal forretningsudvalget gå forrest i 2015 og være med til, at VU når næste trin i antal aktive foreninger.

Tættere kontakt til tillidsfolkene Alt for tit går vigtige informationer tabt enten hos formændene eller landsstyrelsesmedlemmer ude lokalt, specielt hos de små foreninger, der ikke kører optimalt. Med vores nye database får vi en fantastisk mulighed for at kommunikere til alle vores bestyrelsesmedlemmer lokalt, så informationerne om tilbud, initiativer og muligheder ikke går tabt. Hvis vi skaber en ny kommunikationsvej til alle vores tillidsfolk, kan vi aktivere flere og sørge for, at vores små- og mellemstore foreninger ikke bliver inaktive.

Chris Preuss Kandidat til næstformand for Venstres Ungdom Når Chris ikke udvikler foreninger, læser han til lærer.

Jeg håber, at I vil give mig muligheden for at føre min ambitioner ud i livet, så vi kan give Helle kamp til stregen, gøre Venstres Ungdom større og stærkere, og skabe en tættere kontakt til vores tillidsfolk.

Jeg håber på din opbakning til genvalg som næstformand for Venstres Ungdom!

13

Hvorfor har du valgt at stille op?

Ved landsstævnet i september har jeg haft den ære at være landsstyrelsesformand i et år. Det har været et år, hvor vi har arbejdet med at forbedre mødekulturen og strømline møderne, men også med at sætte nye tiltag i søen som f.eks. inddragelse af suppleanter og et nyt koncept for erfaringsudvekslingen mellem lokalforeningerne. Jeg har valgt at genopstille som landsstyrelsesformand, da jeg gerne vil følge disse projekter til dørs og sikre, at de ikke blot bliver et engangstilfælde.

Når vi har styr på møderne, er der også plads til at udbygge og udvikle Landsstyrelsen yderligere. F.eks. ved at insistere på at vedtage mindst én politisk udtalelse på landsstyrelsesmøderne og at afholde mindst et møde om året vest for Storebælt, så Landsstyrelsen for alvor kommer ud i landet.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Jeg har været aktiv i VU Aalborg siden 2009 og en del af foreningens formandskab indtil sidste år. Her har jeg været aktiv i stort set alle afkroge af foreningen – fra

Jakob Sabroe Til daglig er jeg formand i VU

Skanderborg – en forening, som jeg startede op fra scratch for 2 år siden, men som i dag er blandt VU’s mest velfungerende. I min fritid går jeg i 3.g på Skanderborg Gymnasium. Og nej, det er ikke omvendt.

Jeg stiller op som næstformand for Landsstyrelsen 14

at stå nede i maskinrummet og holde styr på mandagsmøder, lokaler, kampagner og politikudvikling til at stå på broen som formand og sørge for, at alle styrer foreningen i samme retning. I det sidste år har jeg været en del af VU Frederikshavn og har set de udfordringer – og muligheder, man har som lokalforening langt væk fra universitetsbyerne.

Jeg er som VU’er fascineret af, hvor langt man kan føre en forening med hårdt arbejde og en god portion tålmodighed.

Hvad er VU’s største udfordring lige nu og hvordan har du tænkt dig at løse den?

Vi har i de sidste par år haft succes med at rekruttere mange nye, unge medlemmer samtidig med, at de ældre VU’ere har neddroslet deres engagement. Det er skønt, at vi rundt i landet har haft succes med medlemsindsatsen – men det kræver, at vi fortsat bliver bedre til at udbrede de gode eksempler og sikre, at viden ikke går tabt i generationsskifter. Her kan Landsstyrelsen spille en rolle. Jeg tror på, at løsningen på én lokalforenings udfordringer måske findes i naboforeningen – eller en forening i den anden ende af landet.

Hvorfor har du valgt at stille op?

Jeg har valgt at stille op, fordi jeg brænder for VU’s lokalforeninger og oprigtigt tror på, at jeg kan være med til at danne et landsstyrelsesformandsskab, der kan facilitere disses fortsatte udvikling. Jeg har haft stor succes med at sparke liv i et inaktivt VU Skanderborg, og jeg vil hellere end gerne være med til at udbrede successen til resten af landet. Derudover vil jeg også arbejde for et VU med fokus på det enkelte medlem og dennes udbytte af dennes medlemskab. Det kan lyde banalt, men jeg mener ikke desto mindre, at der til tider er plads til forbedring, og at det under alle omstændigheder er et mål, Landsstyrelsen altid skal have for øje.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

I mit hidtidige arbejde i VU har jeg været i kontakt med organisationen fra mange vinkler: Som bestyrelsesmedlem i Aarhus, en af landets største foreninger, som lokalforeningsformand i en opstartsforening og nu som formand for en voksende, mellemstor forening. Det gør mig i stand til at sætte mig ind i de mange facetter af lokalforeningernes udfordringer– uanset stør-

Chris Bahnsen

Til daglig er jeg Ph.d.-studerende på Aalborg Universitet.

Jeg er kandidat til formand for Venstres Ungdoms Landsstyrelse.

relse. Udover lokalforeningserfaring tager jeg også en utrættelig arbejdsmoral med mig. Under KV13 var jeg kampagneleder for vores lokale VU-byrådskandidat Rasmus Ingemann og på trods af massiv tilbagegang for vores moderparti, lykkedes det mig at få ham valgt. Det skete på baggrund af benhårdt arbejde, hvor vi fx kørte på roadtrip rundt i kommunen for at tælle lygtepæle, så vi kunne planlægge ophængning af plakater næsten ned på husstandsniveau og allokere vores sparsomme ressourcer hensigtsmæssigt. Dét er dedikation.

Hvad er VUs største udfordring lige nu - og hvordan har du tænkt dig at løse den?

I VU er vi aldrig færdige, men altid på vej.

Sidste år nåede vi vores medlemsmålsætning, hvilket var en fantastisk bedrift, men nu skal vi tage næste skridt – Vi skal have skabt interessante medlemstilbud for de mange nye medlemmer. Det skal adresseres både nationalt, men bestemt også lokalt. Jeg vil bidrage til løsningen ved at hjælpe vores lokalforeninger til selv at kunne arrangere diverse interessante medlemstilbud.

Jeg har været medlem af VU siden 2009, og har i al den tid brugt min energi i lokalforeningerne. Først i VU Haderslev, og senere i VU København, hvor jeg på nuværende tidspunkt er lokalforeningsformand.

Og rent faktisk har jeg også fået en ekstra ”hjemmeforening” i VU Køge/Stevns, hvor jeg var tilknyttet i min tid som medlem af VU’s udviklingsudvalg. Alt i alt har jeg dermed fået samlet mig en gedigen omgang erfaring, fra både små, mellemstore og store foreninger, og kender til de udfordringer, man har i lokalforeningerne – alt lige fra at få flere end 2 medlemmer til at møde op til arrangementerne, til at arrangere store fester og projekter med et kompetent hold i ryggen.

Når jeg har valgt at stille op til VU’s forretningsudvalg, skyldes det netop, at jeg mener jeg har en tyngde og en jordforbindelse, der kan gavne det interne samarbejde, både i forretningsudvalget og i foreningen generelt. . Vi er selv den stærkeste kapacitet vi har, og derfor er det drønvigtigt, at vi formår at spotte og udvikle potentiale i hinanden. Det tror jeg på, vil kunne gøre os meget stærkere som organisation.

Derudover skal det ikke være nogen hem-

Hvorfor har du valgt at stille op?

Jeg gik i lang tid med overvejelserne, som alle der stiller op sikkert gjorde, og besluttede mig til sidst fordi jeg oprigtigt tror, jeg kan gøre noget godt for landstyrelsen.

Landstyrelsen er vores øverste ledelse, men jeg tror vi kan gøre den til noget mere.

Hvis vi udbygger vores erfaringsudveksling, både internt - som vi gjorde til landstyrelsesdagen, men måske også eksternt til andre ungdomsorganisationer, så tror jeg vi kan bruge landsstyrelsen, til at fremtidssikre den vækst VU er inde i lige nu.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Jeg har prøvet at sidde i en forening ene mand, uden der kom hjælp til min lokalforening, fordi den blev og stadig bliver regnet for død. Jeg har prøvet at være næstformand i en af landets største 10 foreninger.

Jeg er lokalforeningsformand i en forening med en ny bestyrelse. Derigennem kender jeg mange af de udfordringer som størstedelen af vores foreninger står med, og det

melighed, at en post i forretningsudvalget først og fremmest betyder rigtig, rigtig hårdt arbejde. Forretningsudvalget bør og skal være VU’s øverste ledelse, også i den forstand at de skal gå i front og være det gode eksempel til efterfølgelse for andre VU’ere. Dét er noget jeg er meget ærefrygtig omkring, og det er et princip jeg har tænkt mig at være garant for, hvis jeg bliver valgt.

Lige nu ser jeg VU’s største udfordring som værende det intense år, vi netop har været igennem. I efteråret førte vi kommunalvalgkamp, og i foråret valgkamp til EP-valget. Det har givet os enormt mange ressourcer og erfaringer som organisation, og det er naturligvis positivt. Men vi skal være opmærksomme på, at vi ikke brænder ud – og at vi ikke glemmer perspektivet. En folketingsvalgkamp kan være lige på trapperne allerede nu. Når den kommer, så lad os huske på, at vi skal passe godt på hinanden, at vi skal huske på de erfaringer vi har gjort os det seneste år, og at vi skal have en masse andre og nye VU’ere med, som ikke har prøvet at føre valgkamp før.

Her skal vi også – alle sammen – gå forrest.

Hvis vi gør det, er jeg sikker på at vi nok skal sparke røv.

Laura Duus

Jeg læser statskundskab på Københavns Universitet, og har et studiejob på Christiansborg. Derudover bruger jeg skamløse mængder tid på denne forening – fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Jeg er kandidat til VU’s forretningsudvalg.

tror jeg er en styrke. Når man selv kender problemerne fra sin egen forening, så kan man også bedre hjælpe. Jeg påstår ikke jeg kan besvare alle spørgsmål eller løse alle problemer, men jeg ved hvem der nok kan.

Hvad er VU’s største udfordring lige nu og hvordan har du tænkt dig at løse den?

Det går i bund og grund ret godt for VU, det glemmer vi nogle gange at minde os selv om. Vi har medlemsfremgang, der bliver holdt flere møder lokalt, og vi er klar til en fantastisk folketingsvalgkamp. Vores største udfordring bliver i mine øjne, at vi ikke taber momentum, særligt når folketingsvalget er overstået. Jeg tror landstyrelsen er løsningen. Hvis vi virkelig får gang i erfaringsudvekslingen, og får viden fra landstyrelsesmøderne videre til bestyrelserne, så kan vi sikre organisationen fremadrettet.

På den måde er vi også det største ungdomsparti i 2015 og 2016.

Jonas Lehmann Rasmussen Jeg er 22 år gammel og bor i København, hvor jeg studerer Samfundsfag og Matematik.

Jeg stiller op til at blive Næstformand for Venstres Ungdoms Landstyrelse.

15

50%

?

FRIHED

Hvorfor har du valgt at stille op?

Jeg har det sidste år sat som formand for Politisk Udvalg, og det har været en sand fornøjelse. Venstres Ungdom er landets bedst eksponerede ungdomsorganisation.

Dette sikres af et stærkt PU, der leverer et løbende læserbrevsflow, ideudvikler kampagner i fællesskab med AKU, er aktivt til stede på de sociale medier og som kontinuerligt sparrer med Landsformanden.

Foruden den eksterne eksponering, har det ligeledes været en kerneopgave for Politisk Udvalg at sikre den interne politikudvikling.

Dette projekt er uden tvivl lykkedes! I dag diskuteres og udvikles politik i en grad, som jeg aldrig før har oplevet som medlem af denne forening. Der udvikles policy i politisk udvalg, i de enkelte politik grupper, i lokalforeningerne til politikdagene og mini-lsk’erne og selv i landsstyrelsen er det lykkedes at starte en politisk dialog, der er mundet ud i 3 konkrete policyforslag til Venstre.

Men på trods af det store fremskridt det sidste år, er der fortsat mange opgaver forude, og mange projekter, som endnu ikke er afsluttet. Denne opgave ønsker jeg fortsat at være med til at løse, og derfor genopstiller jeg naturligvis som formand for det udvalg, jeg har været med til at forme

gennem det sidste år.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Jeg har været medlem af Venstres Ungdom i fem år, de sidste to som medlem af forretningsudvalget, og det sidste år som formand for Politisk udvalg. Jeg har sat i stort set alle af VU’s fwaste udvalg og været med til både lokalforeningsudvikling, kursusafholdelse og politisk udvikling. Aldrig har jeg dog følt mig så godt tilpas som gennem det sidste år, hvor jeg har haft det privilegie at sidde som formand for VU’s politiske maskinrum. Jeg er medlem af Venstres Ungdom fordi jeg brænder for politikken, og jeg brænder for at sprede politikken til hele foreningen.

Hvad er VU’s største udfordring lige nu – og hvordan har du tænkt dig at løse den?

Venstres Ungdoms største udfordring er uden tvivl det kommende folketingsvalg.

Det er essentielt at vores forening er toptunet til at møde valget, så vi kan gøre vores bedste i kampen for en borgerlig regering.

Jeg sidder i styregruppen for planlægningen af Venstres ungdoms folketingsvalg, og her er arbejdet allerede i gang. Selv er jeg i hvert fald indstillet på tre ugers intensiv valgkamp for Venstres Ungdom!

Hvorfor har du valgt at stille op?

Jeg har valgt at stille op som formand for Politisk Udvalg. Det gør jeg, fordi medlemmerne skal have mulighe-den for at vælge en organisatorisk udvalgsformand, der bruger sin energi på at udvikle, motivere og uddanne VU’s elite. Jeg vælger at stille op, fordi jeg gerne vil vise vores medlemmer, at Politisk Udvalg er et udvalg, der har stort potentiale, som ikke altid realiseres lige godt, og det vil jeg gerne gøre noget ved.

Christian Belling

Jeg er netop optaget på ren jura på Syddansk Universitet i Odense. I min fritid arbejder jeg med regnskab, er tjener på Holckenhavn Slot og spiller australsk fodbold.

Jeg er kandidat til VUs Forretningsudvalg

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Jeg har i VU besat mange forskellige poster. Da jeg som nyt medlem startede i VU Odense, fik jeg lov til at star-te Politik- og Kampagneudvalget i Odense, siden har jeg været kasserer og lokalforeningsformand i selvsamme forening. Jeg har lige siden udvalgets grundlæggelse brændt endnu mere for området, og derfor var det også naturligt, for mig at være formand for dette udvalg, imens jeg var lokalforeningsformand. Mit fokus i VU Oden-se var at øge medlemsværdien for det enkelte medlem.

Rasmus Sand Til dagligt læser jeg statskundskab på Aarhus universitet, samt arbejder som studentermedhjælper for en mindre transportvirksomhed.

Jeg genopstiller som formand for Politisk Udvalg.

Igennem organisatorisk arbejde endte Politik- og Kam-pagneudvalget med at blive det største udvalg i VU Odense, og det har gennem tiden bidraget med stor politisk udvikling af vores medlemmer!

Hvad er VU’s største udfordring lige nu og hvordan har du tænkt dig at løse den?

For mig at se, har VU mange udfordringer.

Vi er for dårlige til at vise, hvad vores medlemmer får for deres med-lemskab, og ofte fejler vores kommunikation. Måden vi løser dette på, er ved at styrke det organisatoriske områ-de. Vi skal skabe en elite som andre VU’ere kan se op til. En elite, der bliver uddannet og forventet noget af. Hvis vores organisation bliver bedre organisatorisk, kan vi skabe et af de mest aktive udvalg, hvor vi aktiverer mange flere medlemmer end nu, og samtidig sikrer at vores medlemmer for mere for deres medlemsskab.

17

Maria Ladegaard

Formand for VU Nordsjælland, nybagt student, arbejder som tjener på Madklubben.

Kandidat til VU’s Forretningsudvalg

Hvorfor har du valgt at stille op?

Jeg er kandidat, fordi jeg mener, at jeg kan fortsætte og udbygge den fantastisk solide udvikling, vi har oplevet på kampagnefronten de seneste to år, jeg allerede har siddet med en del af ansvaret i Aktivitets- og Kampagneudvalget. Vi har cementeret VU’s position som det bedste ungdomsparti med de bedste kampagner. Men vi skal selvfølgelig blive bedre.

Med erfaringen, viljen og de grafiske evner går jeg til valg med tre konkrete mærkesager: * Vi skal satse på flere kampagner, hurtigere kampagner og smartere kampagner. Vi skal med andre ord blive i førertrøjen. * Jeg vil tage dig med på råd. Jeg er overbevist om, at vi styrker vores kampagner, hvis vi udnytter alle de vinkler og idéer vores helt almindelige medlemmer sidder med. * Folketingsvalget bliver vores største mulighed. Når det kommer, skal vi være fuldstændig top tunet og klar til at sætte dagsordenen, så VU vinder valget blandt ungdomspartierne.

18

Hvorfor har du valgt at stille op?

Jeg kan ikke lade være. Jeg brænder for at hjælpe de små- og mellemstore lokalforeninger, der har brug for en hånd til foreningsdriften!

Det kan være svært for en mindre forening, specielt de nye, at have et tæt forhold til landsorganisationen og/eller de store foreninger i nærområdet. Det er en skam. Et manglende VU-netværk og manglende viden om foreningsdrift kan nemlig dræbe mange spirende lokale initiativer. Det er vigtigt, at de små lokalforeninger snakker sammen, deler erfaringer og udfordringer..

Det er svært at udvikle sig alene.

Det er derfor afgørende, at VU’s forretningsudvalg ikke glemmer, at lokalforeningerne er drivkræften i organisationen. Hvis jeg bliver valgt ind i FU, så vil jeg bl.a. knokle for at udvikle en håndbog med en masse konkrete eksempler på, hvordan det bliver langt nemmere og langt sjovere at drive en lokalforening.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Jeg har lært utroligt meget på de fire år, hvor jeg har været aktiv VU’er, men det er klart, at jeg har beskæftiget mig mest de

udfordringer, der er forbundet med at være lokalforeningsformand i en lille og nyopstartet forening.

Min baggrund i VU Hørsholm/Fredensborg har jeg bevist, at det kan lade sig gøre. Da jeg blev formand, var der stort set ingenting. I dag er der masser af aktivitet. Jeg havde dog gerne ønsket mig mere kvalificeret sparring og hjælp. Jeg vil kæmpe for, at der blive færre bump på vejen, når man driver en lokalforening.

Hvad er VUs største udfordring lige nu - og hvordan har du tænkt dig at løse den?

VU er igen blevet en stor organisation, så der vil altid være et hav af udfordringer. Vi skal udvikle konkrete redskaber til lokalforeningerne – fx den førnævnte håndbog – men vi skal også være til stede ude i de enkelte foreninger for at give en hånd med i foreningernes daglige drift.

Et folketingsvalg venter lige rundt om hjørnet – det er en gylden mulighed for at få flere medlemmer og flere velfungerende lokalforeningerne. Det kræver dog, at vi er gearet organisatorisk til at få integreret de mange nye ansigter. Derfor skal vores aktive lokalforeningsmedlemmer klædes endnu bedre på.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Erfaring. Med to år som lokalforeningsformand i Slagelse og to år som medlem af Aktivitets- og Kampagneudvalget kender jeg både de problemstillinger, man sidder med i lokalforeningerne, samtidig med at jeg ved, hvordan en kampagne skal skrues sammen, produceres og føres ud i verden.

Jeg har lavet tonsvis af små som store og digitale som trykte kampagner for VU allerede, og jeg har stået utallige morgener og delt ud foran diverse uddannelsessteder.

Hvad er VUs største udfordring lige nu - og hvordan har du tænkt dig at løse den?

Inden for mit område – kampagneområdet – er vores største udfordring klart at bygge momentum op og lægge afstand til de øvrige ungdomspartier, inden folketingsvalget er over os. Når først det er i gang, er det for sent. Derfor er det vigtigt, at vi ikke blot forbereder os på selve valgkampen, men også optimerer vores kampagneindsats med flere, hurtigere og smartere kampagner, så vores forspring, når valget udskrives, er så stort som muligt.

Frederik Arnholdt

Til daglig går jeg i 3.G på Slagelse Gymnasium, mens jeg arbejder som grafiker og kampagnemedarbejder ved siden af det daglige arbejde i VU. Jeg har altid Photoshop og en masse energi ved hånden!

Jeg stiller op til vores forretningsudvalg med henblik på at blive formand for Aktivitets- og Kampagneudvalget.

Hvorfor har du valgt at stille op?

Fordi jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel for vores medlemmer i organisationen.

Det tror jeg på at jeg kan gøre, bla. gennem mine erfaringer fra udviklingen af Billund/ Grindsted, samt mine UVU projekter i Aabenraa, Kolding og Vejen. Samtidig med, at jeg synes det indflydelsesrige arbejde i forretningsudvalget lyder helt vildt spændende.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

En masse erfaring fra Billund/Grindsted, først var vi 8 og nu er vi 120. At have været ledende bestyrelsesmedlem i en forening som har gennemgået en så stor udvikling, det har givet rigtig mange gode erfaringer og kompetencer. Derudover tager jeg en masse ting med mig fra UVU, hvor arbejdet med Vejen, Aabenraa og Kolding har været rigtig spændende og givende.

Hvad er VUs største udfordring lige nu og hvordan har du tænkt dig at løse den?

VUs største udfordring er at opretholde politikken i lokalforeningerne. Vi skal være endnu bedre til at støtte op om vores lokale ildsjæle. Vi skal være bedre til at støtte og udvikle vores folk lokalt. Så de har de bedre muligheder og forudsætninger for at drive lokalforeningerne og få det ud af deres medlemskab som de ønsker. For i VU skal der være plads til aktiv som passiv.

Medlemmer oplever, at de bliver kontaktet i forbindelse med deres indmeldelse og så igen når de skal gentegnes. Det er ikke godt nok, alle medlemmer skal have tilbuddet og muligheden for, at deltage i politiske arrangementer ude i lokalforeningerne.

Samtidig med, at vi kan sætte VU højere på den kommunalpolitiske dagsorden ved at styrke det lokale samarbejde med Venstre.

Så vi over hele landet kan gøre det vi er bedst til, nemlig at trække Danmark i en mere liberal retning!

Kristian Nørgaard

Til daglig arbejder jeg i Legoland, er byrådsmedlem i Billund Kommune hvor jeg sidder i Børne- og Kulturudvalget samt næstformand i VU Billund/ Grindsted.

Jeg er kandidat til forretningsudvalget.

Hvorfor har du valgt at stille op?

Jeg brænder for frihed og for at få det enkelte menneske i centrum. Venstres Ungdom skal være den liberale vagthund, der bider fra sig, når Venstre går for langt i deres stræben efter nøglerne til statsministeriet. Vi skal ved næste folketingsvalgkamp vise at Venstres Ungdom, er en af de store bærende kræfter i den borgerlige lejr, som både er oppe i lygtepælene, ude i debatterne, men også spiller ud med politik. Hvis vi viser os stærke her, bliver der hørt endnu mere når den reelle politik skal udvikles.

Christoffer Lilleholt Jeg sidder i Odense Byråd i Social- og arbejdsmarkedsudvalget og er lige blevet optaget på statskundskab på Syddansk Universitet.

Jeg er kandidat til forretningsudvalget med henblik på at blive international ansvarlig.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Som liberal er jeg aldrig færdig, men altid på vej. Det bedste tidspunkt man kan være VU’er på er i valgkamp. Der er ingen tvivl om, at vi er gode til at føre dem - men vi kan altid blive bedre. Dette finder jeg foreneligt med posten som international ansvarlig, hvor jeg kan bidrage. Samtidig med at vi kan udbygge eller nystarte et samarbejde med ungdomspartier i andre lande omkring os, kan vi erfaringsudveksle med dem. Det er vigtigt, at vi lytter og lærer nye ting for at udvikle organisationen, og

fortsat være det stærkeste ungdomsparti i Danmark.

Efter at have været en aktiv rolle i VU Odense og VU Fyn i fire år, har jeg lært mange ting om at drive frivillige foreninger, få folk engageret og føre valgkamp. Vi har på Fyn oplevet en massiv fremgang både på de kolde medlemstal, men især også når vi kigger på aktiviteter og aktive medlemmer. Med tre helt velfungerende lokalforeninger, der afholder oplæg, fester, kurser og har en stor skare af medlemmer.

Hvad er VU’s største udfordring lige nu og hvordan har du tænkt dig at løse den?

Arbejdet omkring det internationale arbejde har i høj grad koncentreret sig om meget erfarne VU’ere. Hvilket der ikke er noget skidt i. En udfordring er at de medlemmer, som kun er i det lokale ikke får smag på det internationale. Derfor vil jeg arbejde for både udbredelse af venskabsforeninger og mindre studieture til en lav pris.

19

I NÆSTE NUMMER FRIHED TIL FORSKELLIGHED: Mød en VU’er der har en lidt anden tilgang til politik end så mange andre.

QUIZ: Næste nummer prøver vi noget helt splinternyt, nemlig en politisk quiz. Der vil være spørgsmål til den nye og den garvede VU’er - og selvfølgelig lækre præmier.

DEN POLITISKE SITUATION: Vi tager også et kig på et af vores mange politikområder, og hvordan det hele ser ud, og om tingene ændrer sig, førend vi aner det.

Har du også lyst til at kommunikere politik ud til VU’s medlemmer?

KALENDER Landsstævne 12.-14. septemper Venstres Landsmøde

3.-5. oktober

Sociale arrangementer: Gamers Night i VU Viborg 26. september

Sommerfest i VU Guldborgsund 27. september

På redaktionen søger vi hele tiden nye talenter.

Hvad laver redaktionen?

Redaktionen er ikke kun ansvarlig for at få medlemsbladet Liber ud fire gange om året, men også for at levere indhold til organisatonens flotte hjemmeside, og alt er selvfølgelig leveret af VU’s helt egne medlemmer.

Kan jeg være med?

Hvad enten du har lyst til at bidrage til det trykte blad eller til hjemmesiden, er du mere end velkommen. Dine evner kan være alt lige fra korrekturlæsning til billedredigering. Arbejdet er fuldkommen frivilligt, til gengæld får du gode ting til CV’et og lov til at være medbestemmende på, hvad vores medlemmer skal læse om.

Hvis du har lyst til at vide mere eller høre, hvad du kan bidrage med, så skriv til Maria på vuwr@vu.dk

VU Sønderborgs amercian party 14. oktober Efterårsfest i VU Vejle 18. oktober Halloweenfest i VU Viborg 1. november