12 byer på 12 måneder i Hobro

12 BYER PÅ 12 MÅNEDER I

HOBRO INDLEDNING //2 WORKSHOPFORLØB //3 METODER //7 DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES HOBRO //19 IDÉKATALOG //27 ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES //33

RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA 12 BYER PÅ 12 MÅNEDERS BESØG I MARIAGERFJORD KOMMUNE MANDAG D. 22. OG TIRSDAG D. 23. APRIL 2013.

2

INDLEDNING Denne opsamling er skrevet på baggrund af et vellykket workshopforløb i Hobro med deltagelse af en flok aktive, engagerede unge mennesker. På workshoppen deltog 11 elever fra Thorsager Efterskole begge dage og en gruppe på 10 unge fra henholdsvis Mariagerfjord Ungdomsråd og brugere af Hobro Ungdomsskole og Mariagerfjord Ungdomshus på anden dagen.

Workshoppen gav derfor både et indefra-perspektiv på Hobro i kraft af de deltagere, der enten bor i byen eller i Mariagerfjord Kommune og et udefra-perspektiv ud fra efterskoleelevernes, som hverken kommer fra Mariagerfjord Kommune eller Hobro, syn på byen.

Workshoppens anden dag blev rundet af med, at de unge præsenterede deres visioner for Hobro for politikere og planlæggere fra Mariagerfjord Kommune.

Fra byrådet deltog Melanie Simick (SF) og Mogens Jespersen (V), fra Mariagerfjord Kommune var direktør for teknik og erhverv Jørgen Basballe, Jesper Vrå Andersen fra Plan og Byg, Marie Garsdal Brøsted fra Center for Plan, HR og Udvikling, Johan Kamstrup fra Kultur og fritid, lærer på Thorsager Efterskole Anne Schærff Rasmussen, tovholder for Ungdomsrådet i Mariagerfjord Kommune og klubleder for klubberne i Hadsund, Veddum og Als Janni Patricia Kjær og leder af Mariagerfjord Ungdomsskole Lars Otte Koefoed og René P. Lorentzen medarbejder i Ungdomsskolen til stede.

Workshoppen i Hobro er en del af et større bog- og undersøgelsesprojekt af samtidens byer i Danmark set fra et ungt perspektiv. I alt er 12 byer landet over udvalgt til at deltage, og bogen med de samlede erfaringer udkommer i efteråret 2013.

De unges udsagn, observationer og idéer vil både blive brugt til at kvalificere den forestående planlægning af Hobro midtby, og deres perspektiver vil samtidig også indgå som en væsentlig del af undersøgelsen af, hvad de danske byer er i dag - og skal være i fremtiden.

Denne opsamling er inddelt i følgende hovedafsnit: 1.

Forløb 2.

Metoder 3.

Den oplevede by - De unges Hobro 4.

Idékatalog 5.

Anbefalinger Vi håber, at de unge kan genkende sig selv i genfortællingen af deres perspektiver, ligesom vi håber, at Mariagerfjord Kommune kan bruge de unges syn på byen til at skabe rammerne for et endnu bedre bymiljø og hverdagsliv i Hobro.

God læselyst!

Lise, Louise og Thea 12 byer på 12 måneder

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG - BYVANDRING OG BYRUMSANALYSER //5 ANDEN DAG - RESSOURCE-KORTLÆGNING & PRÆSENTATION //5

3

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

5

WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG

ANDEN DAG

22. APRIL 15.00 - 20.00

23. APRIL 15.00 - 20.00

15.00 - 15.10

INTRODUKTION

15.00 - 15.20 INTRODUKTION

15.10 - 16.00

PRÆSENTATIONER AF BYRUMSANALYSER OG UDVIKLINGSIDEER

15.20 - 15.40 INTERVIEWØVELSE

16.00 - 17.10

BYVANDRING M. RUMANALYSER

15.40 - 17.00 SPOR 1 (ELEVER FRA THORSAGER EFTERSKOLE)

17.20 - 17.45

HVORDAN SKABES DEN GODE UDVIKLINGSIDÉ? (MINI-OPLÆG OM PROBLEMFORMULERINGER, DEN KREATIVE PROCES)

17.15 - 18.15

AFTENSMAD

18.15 - 19.40

IDÉGENRERING

19.40 - 20.00

INTERVIEWFORBEREDELSE

1. PRÆSENTATION AF IDÉER 2. FORMÅL: HVAD SKAL PROJEKTET HANDLE OM? UD FRA 1) HVILKEN OBSERVATION ER DETTE FORMÅL RELEVANT? 2) HVILKEN LØSNING/ANALYSE? 3) HVILKEN VISION? 3. MÅLGRUPPER, INTERESSENTER, KONKURRENTER: HVEM HAR INTERESSE I RESULTATET? INDHOLD (AKTIVITETER OG ETAPER): HVILKE ELEMENTER SKAL MED? 4. FORVENTET RESULTAT : MÅLBARE ENHEDER – HVORDAN KAN RESULTATET GØRES OP?

17.00 - 17.20 ALLE PRÆSENTERER SIG SELV (POLITISK DELTAGELSE) 17.20 - 17.50 FÆLLES KORTLÆGNING 17.50 - 18.35 SPEEDDATING 18.35 - 19.05 SPISNING 19.05 - 20.00 PROJEKTREALISERINGSØVELSE

SPOR 2 (UNGE FRA MARIAGERFJORD KOMMUNE) 1. FÆLLES KARAKTERISTISK AF MARIAGERFJORD UNGDOMSHUS 2. TEMAER VED TRE BORDE (EVT. ORGANISERING, AKTIVITETER, MANGFOLDIGHED) 3. 3 MINUTTERS POST-IT-IDÉBRAINSTORM VED HVERT BORD 4. PRÆSENTATION AF DEN BEDSTE IDÉ SORTER IDÉERNE VED DET BORD, HVOR DU HELST VIL ARBEJDE VIDERE PÅ IDÉOVERSKRIFTEN

5. FORMULÉR IDEEN, SÅ DEN ER KLAR TIL PRÆSENTATION

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

METODER A. DEN OPLEVEDE BY - KORTLÆGNING AF TRE NEDSLAGSPUNKTER I HOBRO //8 B. IDÉUDVIKLING UD FRA KIE-MODELLEN: DE TRE NEDSLAGSPUNTKER I BYEN OG AREALET OMKRING MARIAGERFJORD UNGDOMSHUS //10

Workshoppen foregik i Mariagerfjord Ung-domshus i Hobro over to hele dage, som blev afsluttet med en fælles kortlægning af byen samt en speeddatepræsentation af de unges idéer til fremtidens Hobro.

Dette afsnit består af en kort opridsning af de metoder, vi brugte undervejs.

Workshoppen var delt ind i to overordnede faser med tilhørende øvelser:

A. Dag 1: Den oplevede by:

• Store Torv

• Arealet foran Rådhuset

• Pladsen ved Vestre Fjord B. Dag 2: Idéudvikling ud fra KIE-Modellen:

• De tre områder i byen

• Området omkring Mariager-

fjord Ungdomshus

7

8

A. DEN OPLEVEDE BY - KORTLÆGNING AF TRE NEDSLAGSPUNKTER I HOBRO På workshoppens første dag deltog en gruppe af efterskoleelever, som ikke kendte Hobro særligt godt. Forud for workshoppen havde de derfor fået udleveret en byrumsanalyse-opgave med det formål, at de inden 12 byer på 12 måneders besøg skulle have gjort sig nogle tanker om forskellige steder i byen.

Som indledning af workshoppen præsenterede de forskellige grupper deres byrumsanalyser, derefter blev disse diskuteret på en byvandring, hvor udviklingskonsulent i Mariagerfjord Kommune Marie Garsdal Brøsted bidrog med konkrete perspektiver på byens udvikling før, nu og fremover.

//Aktivitet Byrumsanalyse Formål At få deltagerne til at reflektere over de forskellige niveauer i byrummene, som ikke overvejes i deres hverdagsfærden i byen, og at få de unge til at stifte kendskab med byrum, som de ikke før havde været i.

Instruktion Byrumsanalyserne tog udgangspunkt i Dansk Arkitektur Centers seks perspektiver, som samlet udgør en byrumsanalyse: Mennesket, Bevægelsen, Stedet, Naturen, Arkitekturen og Visionen.

De forskellige punkter medtages i analysen for at indfange de forskellige niveauer, der er med til at konstituere (by)rum.

Tid Vi havde givet efterskoleeleverne analysemodellen to uger forud for workshoppen. Men modellen kan også bruges uden forberedelse og som et redskab til at styre en debat i byen på. Analysen kan laves hurtigt eller som en del af et længere forløb, hvor de unge også har mulighed for at søge informationer om stederne - og dermed også kan medtage perspektiver, der ikke umiddelbart kan aflæses på stedet.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//Aktivitet Byvandring Beskrivelse Tur i byen med udgangspunkt i de på forhånd analyserede områder.

Formål At diskutere analyserne og give disse flere lag ved at lægge stedsspecifik viden til.

Derudover tillægges et væsentligt ekstra punkt til analyserne; forbindelser i byen. Dvs. at de forskellige byrum, der er udvalgt i byrumsanalysen, sættes ind i den bymæssige kontekst: Hvilke områder grænser op til? er det svært/ nemt at komme til?mm.

Instruktion Byvandringer handler om at tilføre byens umiddelbare repræsentationer flere lag. Her er både historisk viden, viden om kommende tiltag og kommunens generelle visioner centrale for at forstå, hvorfor stederne ser ud, som de gør, og hvilke politiske og arkitektoniske betragtninger der ligger til grund for udviklingen. Derudover er det vigtigt at have forberedt en række spørgsmål, så byvandringen også indeholder en reflekteret dialog.

Tid Minimum 1 time.

9

10

B. IDÉUDVIKLING UD FRA KIE-MODELLEN: DE TRE NEDSLAGSPUNTKER I BYEN OG AREALET OMKRING MARIAGERFJORD UNGDOMSHUS KIE-modellen står for den Kreative, Entreprenante og Innovative fase, og modellen danner den overordnede ramme for idéprocesserne, som de blev udviklet over workshoppens to dage. I det følgende vil de metoder, der blev anvendt ud fra KIE-modellens tre kategorier, blive gennemgået.

Men først en lille øvelse, der fungerede som en ice-breaker for de to grupperinger af unge: Efterskoleeleverne og de unge fra Hobro.

// Aktivitet Interviewøvelse Formål Formålet med øvelsen er at skabe en vidensudveksling mellem de to ungegrupper. De unge fra Hobro er ’eksperterne’, der kender byen gennem deres hverdagsliv. For de unge fra efterskolen handler øvelsen om, at få kvalificeret og undersøgt om deres udviklingsideer egentlig har potentiale.

Instruktion De unge skal have tid til at forberede deres spørgsmål. De interviewer sammen som gruppe, men man kunne også havde lavet øvelsen 1-1.

De overordnede spørgsmål var: Hvem og hvad bruger I i byen? Hvilke funktioner?

Selve spørgsmålene skal have en undersøgende karakter og ikke være ja/nej-spørgsmål (jf. problemformuleringen) En af grupperne havde lavet følgende spørgsmål: 1) Hvilke steder i byen kan I godt lide og være?

2) Hvad er der godt ved de steder?

3) Hvordan startede I med at komme de steder?

4) Bruger I Ungdomshuset?

5) Hvilke typer mennesker kommer de steder?

6) Hvilke steder bruger I primært?

7) Kender i området ved Ishuset?

Tid Hver gruppe bruger seks minutter pr. interview.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Workshopdeltagere.

11

12

DEN KREATIVE FASE: IDÉER Den kreative fase består af brainstorm-øvelsen med post-it’s og arbejdet med problemformuleringen som afsæt for idégenereringen.

//Aktivitet Idéstorm på post-it’s Beskrivelse Det gælder om at være så åben, lyttende og fantasifuld som muligt.

Formål Efter at have arbejdet mere afdækkende med byen og dens rum retter fokus sig nu mod, hvad der kunne være anderledes. Alle løse tanker og halve idéer bliver formuleret i overskriftsform. Det åbner for en proces, hvor alt er tilladt og intet umuligt - og det er ofte her, de bedste idéer kommer.

Instruktion Opdel deltagerne i mindre grupper ved borde. Læg post-it’s i rigelige mængder på bordet. Giv de unge to minutter til, i stilhed, at skrive så mange idéer som muligt ned: En idé pr. post-it.

Efter de to minutter er gået, skal de unge udvælge den bedste af deres egne idéer.

De skal nu rejse sig op og gå sammen to og to. Nu har de et minut pr. mand/kvinde til at præsentere deres bedste idé.

Mini-præsentationerne kan tænkes med udgangspunkt i 1) kort beskrivelse af observationen (hvad er problemet/udfordringen) 2) analyse af udfordringen (hvorfor er det et problem, for hvem og hvordan) 3) vision (hvad kan løse udfordringen).

Denne model er inspireret af Walter Hood’s tre analytiske niveauer1: Observation, Analyse, og Vision. Øvelsen kan evt. gentages, så de unge roterer mellem hinanden og præsenterer idéerne mere end én gang.

Tid Tre-fem minutter.

1. Hood, Walter (2008): ”Urban diaries: Improvisation in West Oakland, Californnia” i Everyday Urbanism, red. Margaret Crawford. The Monacelli Press.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//Aktivitet Problemformuleringen som afsæt for den innovative fase Beskrivelse Oplæg og gruppeøvelse Formål Det centrale med denne aktivitet er at få deltagerne til at definere, hvad ’problemet’ egentlig er. For at kunne lave en problemformulering fordrer det en viden om byen og/ eller det specifikke sted, der arbejdes med. Andre øvelser end byrumsanalysen og byvandringen kan gå forud for problemformuleringsøvelsen. Det centrale er, at en proces ikke starter med dette.

Instruktion Der er en række grundlæggende præmisser, som man bygger den gode problemformulering op efter. Hvordan de vægtes og forklares afhænger af niveauet, men vi anbefaler at bruge følgende tjekliste: En problemformulering: 1) Kræver viden 2) Kan ændres undervejs 3) Spørger ikke ind til ’verden’ i al almindelighed, men fokuserer på et præcist, uløst problem 4) Må ikke være et ja/nej spørgsmål 5) Indeholder en fundamental undersøgelsesinteresse - dvs. det er ikke spørgsmål såsom: hvad er klokken, eller hvem er vores statsminister 6) Output: Hvilket type svar ønskes? Det problematiserende/kritiske eller et mere handlingshenvisende, fx reelle løsningsforslag?

De unge blev præsenteret for fire typer problemformuleringer: 1) Anomali: En afvigelse fra normen - noget nyt 2) Paradoks: En anomali, der samtidig problematiserer eksisterende opfattelser 3) Planlægningsproblem: Manglende viden om, hvad der bør og kan gøres i en kompleks situationer 4) Normalia - Kritisk problematisering af det, der tages for givet Tid Vi brugte 1 time.

13

14

DEN INNOVATIVE FASE: VISUALISERING OG KVALIFICERING AF IDÉER

//Aktivitet Visualisering og kvalificering af idéer Formål Som led i den innovative fase skal idéerne visualiseres. Visualiseringerne kan indfange stemninger, farver og materialer. Det visuelle er med til at få de unge til at gennemtænke deres idéer og spore dem ind på den forestående præsentation. Visualiseringsprocessen kan også være en god mediering af dialogen mellem deltagerne og kan derved skabe større fælles forståelse af ideen. Samtidig muliggør det at arbejde med den visuelle en bredere deltagelse for de deltagere, der ikke nødvendigvis er stærke i mundtlig formidling.

Instruktion De unge skal hurtigt gå fra idé til svar og løsninger - der er ikke tid til at tænke for meget over mindre detaljer.

Idéerne skal gennemtænkes. At opstille faldgruber og stille udfordrende, kritiske spørgsmål er vigtigt i denne fase.

Tip Tænk igen ud fra 1) beskrivelse af observationen (hvad er problemet/udfordringen?) 2) analyse af udfordringen (hvorfor er det et problem, for hvem og hvordan?) 3) løsning/ vision (hvad kan løse udfordringen?).

Tid 30-60 minutter.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

15

16

DEN ENTREPRENANTE FASE: DIALOG MELLEM UNGE, POLITIKERE OG PLANLÆGGERE

1. Den fysiske by - Udpegning af steder Centralt i forhold til kortlægningen af den fysiske by er spørgsmål som: Hvilke steder i byen bruger du i din hverdag - ugentligt - månedligt eller sjældnere? Hvad bruger du aldrig? Hvor mødes du med dine venner? Hvor ligger dine fritidsaktiviteter? Hvilke ruter går/cykler/kører du ad?

Fokus er på den deskriptive udpegning af konkrete steder i byen.

2. Den narrative by - Fortællinger knyttet til byen Centralt i forhold til fortællingerne om den mentale by er spørgsmål som: Hvorfor vælger du netop dén rute frem for en anden? Hvordan er byen om dagen i forhold til om aftenen?

Hvad kan gøre dig tryg/utryg i byen?

Hvilke stemninger er der forskellige steder?

Fokus er på den narrative fortælling, hvor målet er at indfange de unges oplevelse af byen med følelser og stemninger i relation til forskellige områder.

//Aktivitet Ressource-kortlægning af Hobro Beskrivelse De forskellige aktører (efterskoleeleverne, de unge fra Hobro, politikerne og planlæggerne) sætter sig sammen og kortlægger brugen af byen: Hvilke steder betyder noget særligt, hvilke steder bruger de og hvorfor?

Formål Ressource-kortlægningen viser de forskellige aktørers brug af byen og deres udpegning af centrale områder, som med fordel kan medtænkes i den fremadrettede planlægning af byen. Øvelsen sætter fokus på, hvordan brug af byen afhænger af fx alder og interesser.

Instruktion I denne øvelse er udgangspunktet et fysisk bykort, som de unge, planlæggerne og politikerne sidder eller står omkring. Ud fra kortet spørges ind til de unges brug af byen, og udpegede steder og ruter markeres løbende med tusch eller post it’s.

Diskussionen kan struktureres med udgangspunkt i forskellige ord eller begreber, som introduceres løbende, så et ord erstatter et andet, når emnet er udfoldet i tilstrækkelig grad. Vi brugte ord som ’natur’, ’mennesker’, ’andre steder’, ’fritid’ og ’begivenheder’.

Tid 45 minutter.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//Aktivitet Speed-date #1: Ansigt-til-ansigt dialog

Beskrivelse En kort, intensiv dialogform på de unges præmisser, hvor politikere, planlæggere og unge får mulighed for at tale med hinanden.

Formål De unge skal sammen med planlæggere og politikere diskutere byen nu og i fremtiden med udgangspunkt i de unges idéer.

De unge får mulighed for at sætte dagsordenen og fortælle om udfordringer i deres hverdag. Politikerne får sat ansigt og idéer på de enkelte unge og mulighed for at indgå i en dialog, som de unge har sat præmissen for.

Instruktion De unge sætter sig i deres respektive grupper, mens politikerne og planlæggerne inddeles i hold og sættes sammen med en gruppe unge. Nu skal de unge først præsentere deres idéer og dernæst kan planlæggere og politikere spørge ind og indgå i en dialog med de unge.

Tid Hvert sjette minut skal hvert hold politiker/planlægger rejse sig og gå videre i urets retning til den næste gruppe unge. Det er en fordel, at tiden er så relativt kort, så dialogen ikke nødvendigvis er udtømt efter hver date. Øvelsen fungerer som en appetitvækker, som gerne skulle opmuntre til en fortsat dialog.

17

//Aktivitet Speed-date #2: Realiseringsøvelse Formål De unge skal sammen med planlæggere og politikere diskutere, hvilke muligheder der er for at føre deltagernes idéer ud i livet. Det er en god idé at diskutere, hvordan ideen eventuelt udføres i en ’test-version’. På den måde bliver idéen lettere at realisere, og det er også her, de unge selv kan deltage i processen.

Instruktion I grupper skal der tages stilling til: - Organiseringen: Hvem er ansvarlige? Hvilken rolle spiller de unge selv?

- Projektaktiviteter: Hvilke arbejdsopgaver og rækkefølgen på disse?

- Tidsplan: Hvornår?

- Budget: Samlede udgifter - evt. flere versioner i forhold til idéen i forskellig skala?

- Finansiering: Hvorfra skaffes pengene: Fonde? Kommunen?

Tid 25 minutter.

DEN OPLENDE BY - DE UNGES HOBRO12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES HOBRO

DE UNGES HOBRO //20 UNGDOMSHUSET //21 OM AT BRUGE HISTORIEN AKTIVT TIL AT FORSTÅ BYEN FØR, NU OG I FREMTIDEN //25

19

20

DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES HOBRO Karakteristikken af Hobro bygger på ressourcekortlægninger af byen fra et kort-perspektiv, på efterskoleelevernes interviews med de øvrige unge samt på efterskoleelevernes observationer i Hobro by.

Vi fremhæver i det følgende et udvalg af de nedslagspunkter, som var særligt fremtrædende i de unges fortællinger om Hobro.

”Hobro er ikke en pæn by. Den er rodet, og alle ting ligger oveni hinanden.” (efterskoleelev og workshopdeltager)

DE UNGES HOBRO Efterskoleleverne bruger hovedsageligt gågaden, som for dem også er det af byen, de forstår som midtbyen. Når de tager ned i byen, er det oftest for ’bare at slentre’, og de bruger ikke rigtigt butikkerne - ud over diverse pizzeriaer og kebabsteder, fx Alanya Pizzaria og City Sandwich.

De ser byen som lille og synes generelt ikke rigtig, at der er nogle steder, hvor man kan hænge ud.

De unge fra Hobro er ikke helt enige i den betragtning. For dem er blandt andet Sildehagen et sted, hvor de om sommeren mødes med vennerne og nyder vejret. Om vinteren er det er sted for Hobros lidt yngre indbyggere, da man kan kælke her, når der ligger sne. Området betegnes som ’Hobros strand’ og fremhæves af de unge som en særlig kvalitet ved Hobro. Sildehagen bruges af mange forskellige aldersgrupper; fx griller unge og familier derude om sommeren, og de unge forbinder i høj grad stedet med hygge.

Efterskoleeleverne kender også Sildehagen, men det er ikke et område, de bruger.

Et andet sted, som de unge fra Hobro fremhæver, er området ved Vestrefjord. Kun få af efterskoleeleverne kendte til stedet forud for deres byrumsanalyse-arbejde. Der er enighed om, at det er et dejligt område: Både på grund af vandet, og også fordi det ligger lidt ’hemmeligt’.

De unge fra Hobro bruger området til at hænge ud i weekenderne, når det er godt vejr, mens efterskoleelevernes oplevelse er, at det er et lidt kedeligt område, som har været mennesketomt, når de har været der.

Efterskoleeleverne peger på, at det er ærgerligt, at skiltning til Sildehagen ikke er bedre: Det er et dejligt sted, men området er gemt lidt væk, og hvis ikke man er kendt i byen, er der stor risiko for, at man overser det. ”Hobro er ikke en pæn by. Den er rodet, og alle ting ligger oveni hinanden.” (efterskoleelev og workshopdeltager) Et mindre brugt området er det grønne areal ved kirken. Det er umiddelbart kun de lokalkendte, der kender til det og bruger det. Arealet er ikke som sådan noget særligt, men det ligger centralt og bruges, når vejret er godt. Det er ikke som sådan et mødested på samme måde som området ved Vestrefjord, men til et mere stille og roligt øjeblik i solen.

Når der tales om mere ’formelle’ mødesteder falder snakken på Ambupladsen, som blandt andet dannede rammen for Hobro Fjordfestival. En gruppe af workshopdeltagerne har også været med til at arrangere en mindre festival for unge her. Stedet er, ifølge de unge, optimalt til sådanne arrangementer. De værdsætter det grønne, som gør stedet hyggeligt, samtidig med at der er god plads til forskellige aktiviteter. Ambupladsen knytter sig derfor ikke til de unges brug af byen i et hverdagsperspektiv, men er derimod et af de steder, som de forbinder med de mere særlige begivenheder, som finder sted i Hobro.

Et sted, som til gengæld er en central del af byens midte, er havneområdet. Men på trods af havnens centrale placering indgår det ikke i hverdagsruterne eller i deltagernes

DEN OPLENDE BY - DE UNGES HOBRO12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

fortælling om Hobro.

En del af deltagerne nævner, at de nogle gange tager ned på havnen for at spise is, men der er ikke noget dernede, man kan lave. Samtidig er det grønne areal, som en grupperne fra efterskolen beskæftiger sig med, præget af meget støj fra Brogade, og lastbilerne, der kører af Søndre Kajgade ud til fx Værftet. Det betyder, at arealet ikke er hyggeligt i deres øjne.

De unge undre sig over, at kunstværkerne, der står på arealet ved havnen, ingen effekt har. Hvorfor skal der være kunst, som man ikke kan bruge til noget?

De unge mener, at nattelivet i Hobro er okay: Der er både steder, man kan gå i byen som gymnasieelev, men for folkeskoleleverne er ungdomshuset det centrale sted.

De unge synes også, at Hobro er en rimeligt tryg by, og selv om politiet ofte holder foran Buddy Holly, så mener de unge ikke, at der er så meget vold i nattelivet.

UNGDOMSHUSET Beskrivelsen af ungdomshuset tager afsæt i de unge fra byens fortællinger. Huset bruges ikke af efterskoleeleverne. De havde aldrig være i Ungdomshuset før workshoppen og havde heller ikke nogen idé om, hvilke aktiviteter og arrangementer huset byder på.

For de deltagere på workshoppen, der går i folkeskole, er Ungdomshuset et helt centralt mødested, og de går egentlig ikke så meget op i, hvad Hobro som by ellers byder på. De mødes i huset med deres venner, og det er tydeligt, at de har et meget stærkt tilhørsforhold til stedet.

Huset ligger i deres optik rimelig centralt i byen. Det er centralt at forstå workshopdeltagernes relation til Ungdomshuset, da dette sted for de ung er en af hovedårsagerne til, at Hobro er en god by at bo i. For dem er huset forbundet med det sociale. ”Når man har et hus som Ungdomshuset, så skaber det mere fællesskab - mere end bare at sidde indenfor foran computeren.” (workshopdeltager) Huset er ikke kun et tilbud til unge fra Hobro: Mariagerfjord Ungdomshus skulle egentlig tiltrække unge til fra hele kommunen, men der har været meget debat om, at Mariagerfjord Ungdomshus reelt kun benyttes af de unge i Hobro. I fællesdiskussionen om dette spørgsmål siger deltagerne, at langt de fleste brugere af huset bor i Hobro. Særligt unge fra Sønderskole, der ligger i forlængelse af huset, er her meget.

Tidligere afviklede Ungdomsrådet deres møder i Ungdomshuset, men nu kommer de alle fra andre steder i kommunen, så de har været nødt til at rykke deres mødested. ”Den sidste bus kører kl.18.00 hjem til Hadsund, hvor jeg bor, så vi kan ikke komme hjem efter at have holdt møde, hvis vi holder det her i Hobro.” (workshopdeltager, medlem af ungdomsrådet)

”Når man har et hus som Ungdomshuset, så skaber det mere fællesskab - mere end bare at sidde indenfor foran computeren.” (workshopdeltager)

21

22

”Der er sat busser ind, som henter unge ude i kommunen, når vi holder fester. Det er en rigtig god ting, for hele transportspørgsmålet er et stort tema her.” (workshopdeltager, medlem af ungdomsrådet)

Men når det er sagt, så er det også de unge indtryk, at der er unge fra resten af kommunen, der bruger huset. Der gøres også en ekstra indsats for at trække folk udefra, når der arrangeres større events i huset. ”Der er sat busser ind, som henter unge ude i kommunen, når vi holder fester. Det er en rigtig god ting, for hele transportspørgsmålet er et stort tema her.” (workshopdeltager, medlem af ungdomsrådet) På 12 byer på 12 måneders danmarksturné har vi flere gange oplevet, at netop det frirum, der kan opstå på et sted, hvor de unge har mulighed for ”bare at være” og ”hænge ud” i deres fritid, er med til at gøre byen til noget særligt for dem: Til en by, der også henvender sig direkte til dem, og hvor de har plads til at udfolde sig på deres egne præmisser. ”Man kan gå herned, og så er der altid nogen, man kender. Det er utroligt hyggeligt, og folk er gode ved hinanden.” (workshopdeltager) Der er mulighed for at deltage i en bred vifte af aktiviteter som air hockey, skateboarding og fodboldspil. Men det er også et sted, man bare kan være. Være sig selv og hænge ud.

I Hobro betyder Ungdomshuset meget for de unge. Det er dér, de hygger sig med deres venner, og hvor der også er mulighed for at lære nye mennesker at kende.

Det kan være lidt udefinerbart at indfange, netop hvad der gør et sted til noget særligt.

Men det er et gennemgående træk, at der skal være rart at være og ”en god stemning”.

I Hobro satte de unge en person på Ungdomshusets stemning: ”Jens er stemningen her. Der er nogle voksne, der er sådan ’det må du ikke, og det må du ikke’. Men sådan er Jens ikke: Han er ikke bestemt, men bare ligesom os. Han er nice.” (workshopdeltager i Hobro) Jens er klubkoordinator i Hobro ungdomsklub og et tydeligt eksempel på, at en god stemning ikke bare opstår af sig selv. Der skal være noget eller nogen, der driver den frem. I Hobro er denne nogen - ifølge de unge - i høj grad Jens.

Ud over de personer, der er med til at skabe et godt sted for de unge, er de fysiske rammer omkring også af stor betydning.

For et par år siden blev Mariagerfjord Ungdomsskole og Ungdomshuset placeret på Christiansgade 10 i centrum af Hobro. Det er et lyst, åbent hus med en stor asfaltplads foran, hvor musikken strømmer ud af de indbyggede højtalere, og hvor en flok unge drenge viser deres færdigheder på skateboard frem.

Men selv om de unge er glade for huset, mener de, at det er lidt for pænt og næsten sterilt i sit udtryk.

DEN OPLENDE BY - DE UNGES HOBRO12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

I ungdomsskolens tidligere bygninger var det hele lidt mere slidt, og det forbinder de unge med hygge. ”Indretningen er lidt kedelig, her er meget hvidt og mega-sterilt, og det er næsten blevet for moderne. Det andet sted var så hyggeligt. Her rystede trappen næsten, når man gik op af den.” (workshopdeltager i Hobro) Tit hænger de bare ud, når de er i huset, men der er også mulighed for en masse forskellige aktiviteter, såsom air hockey, fodbold, skateboarding osv. Men det vigtigste er stemningen i huset. Der er ikke hele tiden en kontrol med dem, og Jens, som er kontaktpersonen i huset, er virkelig værdsat i forhold til at gøre stedet rart at være.

Udover at de synes huset fungerer godt som mødested, synes brugerne af huset, der deltog i 12 byer på 12måneders workshop, at udearealerne kunne optimeres. De unge, der deltog på workshoppen, var alle enten skatere eller dyrkede parkour, hvorfor dette perspektiv fyldte meget på workshoppen.

Indretningen af området er designet ud fra en helt andet aldersgruppe som målgruppe, end dem der endte med at flytte ind. Derfor mangler udearealet at blive tilpasset gruppen af unge, som faktisk bruger stedet og som er væsentligt ældre end at legepladsen appellerer til dem. De unge påpeger, at det ikke behøver være en helt stor og dyr forandringsproces, der skal til for at gøre arealerne bedre.

”Man kan gå herned, og så er der altid nogen, man kender. Det er utroligt hyggeligt, og folk er gode ved hinanden.” (workshopdeltager)

23

24

DEN OPLENDE BY - DE UNGES HOBRO12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

OM AT BRUGE HISTORIEN AKTIVT TIL AT FORSTÅ BYEN FØR, NU OG I FREMTIDEN Marie Garsdal Brøsted, der som udviklingskonsulent i kommunen er med til at skabe nye perspektiver på byudviklingen, var med på begge workshopdage, hvor hun bl.a. forklarede de unge, hvordan kommunen aktivt har brugt byens historie som en måde at forstå stedets udvikling og dets fremtidsmuligheder Marie Garsdal Brøsted er uddannet historiker og har været med til at sætte fokus på, hvordan historien i Hobro-området har været afgørende for byens udvikling. På 12 byer på 12 måneders workshop satte hun kommunens og Hobros udvikling ind i en historisk kontekst for de unge bl.a. for at åbne deres øjne for, hvorfor tingene ser ud, som de gør i dag, og hvilke udviklingsperspektiver der ligger fremadrettet.

Mariagerfjord er en af de kommuner i landet, som har flest oldtidsspor. Kommunen kan bl.a. bryste sig af at have landets største gravhøj. Det har altid været attraktivt at bo ved vandet, men hvor man tidligere kunne sejle helt op til vikingeborgen Fyrkat, er den gamle vandvej nu tørlagt. I dag kan man kun komme fra Hobro til Fyrkat, hvis man sejler i kajak gennem Vestrefjord og Mariagerfjord.

Hobro er en af de tidligste danske købstæder - og også en af de mindste. Det kan stadig ses i byrummene: Kirken dannede grundlaget for byen sammen med Adelgade, og i århundrede kunne man sejle fra fjorden næsten helt hen til gågaden og læsse varer af ved købmandsgården.

Hobro levede af skibsfart og handel. Under industrialiseringen begyndte byen at udvikle sig hastigt. Det var en storhedstid. Det var først, da motorvejen kom til byen, at byen udviklede sig på samme hurtige måde igen.

Selv om Hobro ligger centralt i landet, er det en lille by med ca. 10.000 indbyggere.

Typen af erhvervsvirksomheder i havnen ta-

ler deres tydelige sprog om byens ressourcer og undergrund, bl.a. kalk- og teglvirksomhederne, som stadig er aktive i dag. Hobros aktive erhvervshavn er berømt og bevaringsværdig, fordi den gamle struktur er bevaret, modsat mange andre havne i landet, hvor nye boligbyggerier piller gevaldigt ved havnefronternes oprindelige karakter. I Hobro havn kan man stadig se de gamle strukturer i kranerne, gasværket og erhvervsaktivteten.

Historiefortælling og kulturarven i Hobro er et stærkt brand, som måske kan få flere folks øjne op for, at byen er attraktiv - og i det hele taget være med til at styrke og udvikle byens eksterne profil. Men profilen kan måske også bruges til at styrke den brede borgerinddragelse og det frivillige engagement omkring kulturarvsprojekter. En viden om en bys foranderlighed og ikke-statiske karakter kan forhåbentlig også inspirere ungdommen til at engagere sig, hvis den får øjnene op for, at tingene ikke altid har set ud, som de gør i dag - og at man derfor også kan præge udviklingen fremadrettet.

25

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

IDÉKATALOG PLADSEN VED VESTRE FJORD //28 HAVNEOMRÅDET //28 STORE TORV //29 INDRETNING AF HUSET //30 UDENDØRS AKTIVITETER: PARKOUR & SKATEBOARDING //31 FESTIVAL //31

27

28

IDÉKATALOG Følgende idékatalog er lavet på baggrund af de to forskellige gruppers idéer. Således er de første tre idéer baseret på efterskoleelevernes indledende feltarbejde, kortlægning og idéudvikling, mens de tre idéer fra Ungdomshusets brugere har været kortere tid undervejs, og er baseret på deres daglige brug af huset.

PLADSEN VED VESTRE FJORD Analyse: Gruppen har været nede og se på området i flere omgange. De synes, at det er et hyggeligt sted: Der er grønt, og det er et flot område, som dog er gemt lidt væk og ikke er noget, man opdager, hvis ikke man er kendt i byen. Grusvejen bliver ikke brugt, og der er kun nogle få, der cykler igennem. Især fra Kvickly-siden er det meget lukket.

Vandet bliver ikke brugt så meget i byrummet, selvom det er lige for. På efterskolen har de været der nogle få gange, når de har været ude og sejle i kajakker. Analysen er, at der mangler liv, men at der er stort potentiale for udvikling.

Opdagelser undervejs: Gruppen opdagede på byvandringen, at der er meget kraftig vind fra vandet og ind over pladsen. Derudover finder gruppen ud af, at der ligger et ældrecenter, hvilket åbner deres øjne for endnu en måde at skabe mere liv i området.

Ligeledes bliver det opklaret, hvad Ishuset på grunden bliver brugt til: Øvelokaler. Desuden er både bygningerne og området fredet.

Løsning: Unge mennesker vil gerne hænge ud sammen, men der er meget få steder, hvor det er muligt at opholde sig. De arbejdede derfor ud fra følgende problemformulering: ”Hvordan gør vi stedet mere attraktivt for unge uden at ødelægge området og udsigten?”

Deres idé var at arbejde med forbindelser, nye aktiviteter og netværk i området.

For at styrke forbindelsen mellem pladsen og resten af byen foreslår gruppen at der bygges en bro eller et plateau langs bagsiden af Ishuset, som kan indikere at der foregår noget, som er værd at komme efter på arealet ved Vestrefjord. Havnen er ikke synlig fra Kvickly-siden, men her kan broen være en indikator for, at der foregår noget bag det gamle Ishus. Samtidig skal træbroen fungere som en terrasse, hvor man kan sole sig eller fordre ænder fra.

I deres forslag er de både fokuserede på de unge, men også på familier og ældre. De små huse, der ligger bag Ishuset, kan laves om til is-udsalg, som frivillige ældre fra aktivitetscentret stå for.

De foreslår desuden, at der bygges en parkourbane i naturmaterialer, at græsplænen i hjørnet kan laves om til en legplads, at der opføres multibaner, kunstgræs, ishockey eller en multiklodsen i træ, en vippebænk, en bålhytte med shelter, og desuden mener de, at man også bør tænke kunst ind i forhold til de nye tiltag i byrummet: En åben scene, teater og musik. Dette kunne også ske ved, at man ved parkeringspladsen opførte en mur, som de lokale graffitimalere kan udsmykke. Muren ville både sørge for udsmykning og flere opholdssteder med læ. De foreslog desuden, at der bliver plantet forskellige ting som fx lavendel, og æbletræer, og at man etablerede en allé ved grusvejen.

HAVNEOMRÅDET Analyse: Det store græsområde ved havnen er præget af de mange biler, der kører forbi.

Der er kun en enkelt bænk og to skulpturer, som eleverne ikke helt ved, hvad skal bruges til. Udsigten til havnen er god, der er dog delte meninger om det industriprægede på den ene side af havnen er charmerende eller ej. Området er interessant, fordi der er flot.

Der er en café og et ishus. Især Ishuset nede på havnen (modsat industrien) er noget de

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

fleste nævner som en god ting ved området. Men udover isspisning er der er ikke noget dernede, man kan lave.

Gruppen påpegede, at byrummet ikke er særligt lettilgængeligt: Der er en del store veje, man skal krydse, og eleverne bruger området som gennemgang, når de går fra efterskolen ned til byen.

Opdagelser undervejs: Området er præget af meget støj fra Brogade, og de unge var overraskende over, hvor meget det betød for helhedsoplevelsen på stedet. Lastbilerne der kører af Søndre Kajgade ud til Værftet, gør at området er svært at udvikle. Det betyder, at arealet ikke er hyggeligt i de unges øjne. ”Man føler lidt, at man står i en ødemark, når det blæser, fordi der er ikke noget sted, man kan finde læ.” (workshopdeltager) Under by-vandringen fik eleverne ny viden om den kommende fornyelse af område. Da de så tegninger og planer for den kommende fornyelse af bymidten, ændrede deres forslag sig, så deres idéer blev inkorporeret i de ideer, der allerede er for området.

Løsning: Området skal have bedre mulighed for ophold og tage højde for gener fra biler og vind. De arbejdede videre med idéerne med den cirkelformede formation, som er arkitekternes greb for den kommende fornyelse, og undersøgte muligheden for at lave cirklen til en slags amfiteater, der med ryggen mod byen skal have funktion af støj- og blæstdæmper. På sæderne i amfiteateret skal man kunne side og nyde udsigten over vandet og livet på havnen. Samtidig var idéen, at afskærmningen skal laves på en bestemt måde, så den tager støjen, men ikke for meget af udsigten, og de ville helst have, at det hele blev lavet i naturmaterialer.

De arbejdede desuden med idéer om, hvordan området kunne få mere liv og aktivitet, bl.a. ved hjælp af QR-koder med musik, så det var muligt at downloade og afspille musik på stedet.

Desuden fik eleverne informationer fra de unge fra Hobro: ”Vi har hørt fra de unge her i Hobro, at de godt kunne tænke sig en skaterpark”. Det kunne indarbejdes enten direkte i området, som en kombination af en pool og ramper fx udformet som et skib, eller som en måde at skabe mere liv på havnekajen. Et sådan anlæg var eleverne sikre på kunne skabe mere aktivitet. ”Hvis der var et skaterareal, siger de unge her, at de ville bruge det. Mange af dem der nu ellers tager til Aalborg for at skate.” (workshopdeltager) STORE TORV Analyse: Der mangler liv på pladsen på trods af, at pladsen er byens centrum. Den ligger som en del af gågaden, men er bestemt ikke et sted, man har lyst til at stoppe op og gøre holdt, siger de unge. Rummet har en del centrale funktioner såsom biograf, bibliotek og turistkontor, men det er ikke noget, der kommer til synes i selve byrummet, fordi det er gemt i bygningerne. Man kan gå gennem biblioteket og komme ned til det fine område ’Pladsen ved Vestre Fjord’, men byrummet lukker sig om sig selv, og forbipasserende har derfor ingen idé om de mange tilbud, der ligger lige i nærheden.

Derudover er det meget gråt og koldt, selvom nogle af bygninger er gamle og fine. Der

29

30

er en enkelt café ved pladsen, men den rækker ikke ud i byrummet.

Der er et lille springvand, som de unge synes, er hyggeligt. Nogle gange sidder der også mennesker på kanten af springvandet.

Opdagelser undervejs: Store dele af pladsen ligger i skygge og er derfor ikke så velegnet til ophold. Desuden opdagede de unge, at diskoteket ligger lige ud for den ene ende af torvet, hvorfor man skal tænke placeringen af forskellige nye installationer ind i forhold til skiftende brug af torvet - dag og nat.

Løsningen: Gruppen arbejdede med tre forskellige idéer: For det første en lille scene på pladsen, for det andet en række aktiviteter i bymidten og for det tredje at opføre et lille glashus, som skal fungere som et farveskabende samlingspunkt for en udvidelse af biblioteket i det offentlige rum.

Scenen skal være hjemsted for forskellige grupper, der skal komme og lave arrangementer. Der skal være lys i scenekanten, så man kan se den om aftenen, og den kan fungere som et kunstværk i byrummet. Idéen er at man skal bare kunne gå ind på biblioteket og booke en tid, og når der ikke er arrangementer, skal forbipasserende kunne bruge den til at sidde på.

Arrangementerne på scenen skal være alsidige og afspejle de mange forskellige grupper og mennesker, der er i Hobro. Scenen skal være åben for bl.a. upcoming bands, og afholdelsen af fx danseworkshops, som efterskolen kunne stå for at afholde, så efterskoleeleverne også kunne integreres mere i Hobros byliv og bidrage til et levende miljø. ”Vi tænker, at der helt vildt meget mangler arrangementer her i Hobro. Vi kender i hvert fald ikke så meget til dem.” (workshopdeltager) Deres sidste idé er at bygge et glashus, som en ny del af biblioteket. Glashuset skal være et hyggeligt sted fyldt med farver, som indbyder til afslappende ophold både sommer og vinter.

De unge fra Hobro udviklede deres idéer ud fra følgende temaer: Hygge, udeaktiviteter og begivenheder. Temaerne endte ud som tre konkrete idéer.

INDRETNING AF HUSET En del af de unge mente, at Ungdomshuset var lidt for pænt og næsten helt sterilt i sit udtryk. De bygninger, som ungdomsskolen tidligere var i, var mere nedslidte og det forbinder de unge med hygge. ”Indretningen her er lidt kedelig. Her er meget hvidt og mega-sterilt, og det er næsten blevet for moderne.” (workshopdeltager) ”Ungehuset i dag er meget sort og hvidt. Vi vil gerne give huset sjæl.” (workshopdeltager) I de unges kritik af husets sterile udtryk ligger der også et ønske om, at de skal selv kunne præge stedet efter deres behov og daglige brug: Hyggekroge og flere mørke hjørner og små lokaler er nogle af de ting, de gerne vil have ind i det nye hus, så stedet får mere sjæl i sit fysiske design.

De unge foreslog derfor, at man kan sætte plader op som mobile rumdelere. Pladerne

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

skulle dekoreres med graffiti eller billeder, som de unge selv skulle stå for at lave. Tanken er ikke, at det skal være statiske udstillingsvægge, men at de skal males over en gang om måneden, så udtrykket hele tiden ændrer sig, alt efter hvem der har lyst til at præge det. Det kunne gøres til en månedlig begivenhed eller workshop- og på den måde både ændre ved husets fysiske udtryk og samtidig være endnu en social begivenhed, der kan bygge oven på og styrke det allerede stærke fællesskab og sammenhold i ungdomshuset og på ungdomsskolen.

UDENDØRS AKTIVITETER: PARKOUR & SKATEBOARDING I dag ligger der en skaterpark i Mariager, men de unge i Hobro bruger ikke den. Og hvis de dyrker parkour eller står på skateboard i byens centrum, er det deres oplevelse, at folk ser skævt til dem. ”Folk skælder os ud, når vi hopper på tingene - og så bliver de negative over sporten. Så vi vil gerne fjerne folks fordomme overfor det”. (workshopdeltager) Sådan lød gruppens udgangspunkt for at komme med forslag til nye parkour- og skaterfaciliteter i byen. De udpegede to potentielle steder, der kunne være oplagte at arbejde videre med: Havnen og Ungdomshuset. Der skal være højtalere, lys, betonstandere, rails (stativer man kan svinge i eller glide hen af eller ned af), flader eller kanter som man kan grinde på (hoppe op på og glide hen ad).

Desuden pegede de på, at det er vigtigt, at der bygges bænke rundt om, så forældrene også kan være tilstede, når deres børn kører rundt.

Gruppen af drenge, som kom på idéen, ville gerne selv være med til at udbyde undervisning for nybegyndere, og på den måde skulle et kommende parkour-anlæg være et samlingssted.

FESTIVAL Telt, mudder og musik til klokken 4 om natten. Gruppen bag denne idé vil gerne skabe en festival for unge i området. Første gang skal være i 2014 fra lørdag til søndag, men på sigt vil de gerne gøre det til en tredagsfestival. Målgruppen er de 13-25årige og de skal tiltrækkes med forskellige hovernavne som fx LOC, Medina eller lignende, men konceptet er, at det primært er koncerter med mindre lokale bands. Hver dag kan have forskelligt temaer fx en dag med rap eller en med rock. Desuden skal der være workshops undervejs, hvor deltagerne kan lære noget om musik og det at lave musik. Fx workshops med overskrifterne ’Hvordan jammer man?’ eller ’Brug en guitar’.

Der skal ikke serveres alkohol, og dette mente de ikke var et problem, da der tidligere har været erfaringer med at det er muligt at samle 1000 mennesker til ’Light and Darkness’ festivalen, selvom det ikke er tilladt at drikke.

Under festivalen skal der være boder med mad og andre ting og festivallen skal organiseres af Ungdomsrådet i samarbejde med Ungdomshuset, der rekrutterer andre frivillige unge, og afholdes på Ambupladsen.

31

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES LAD DE UNGE SELV PRÆGE DE FYSISKE RAMMER //34 TÆNK THORSAGER EFTERSKOLE SOM EN RESSOURCE FOR BYLIVET //34 OPLYS OG INFORMER OM BYENS ARV OG HISTORIE //35

33

34

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES Workshoppen i Hobro gav både et indblik i deltagernes hverdagsliv, deres opfattelse og brug af byen samt en række idéer, som Mariagerfjord Kommune med fordel kan tage med videre i den fremadrettede udvikling af Hobro.

//LAD DE UNGE SELV PRÆGE DE FYSISKE RAMMER// I de unges kritik af Ungdomshusets sterile udtryk ligger der også et ønske om, at de skal selv kunne præge stedet efter deres behov og daglige brug: Hyggekroge og flere mørke hjørner og små lokaler er nogle af de ting, de gerne vil have ind i det nye hus, så stedet får mere sjæl i sit fysiske design. ”Ungehuset i dag er meget sort og hvidt. Vi vil gerne give huset sjæl.” (workshopdeltager) Selv om alle byer har behov for ”en Jens”, der repræsenterer stedets stemning og sjæl, så viser møderne med unge fra hele Danmark, at hvis man skal skabe nogle gode rammer for unges deltagelse, så handler det i høj grad også om at skabe et mulighedsrum, hvor de unge selv – i en kontinuerlig, løbende proces - kan påvirke stedernes udtryk og fylde dem med deres egne idéer og drømme. Den svære del er ikke at bygge et hus til de unge - udfordringen er, hvordan man gør det til deres eget sted.

I Hobro er rammerne stadig så løse, at de unge sagtens kan få lov at sætte deres eget, fortløbende præg på stedets fysiske rammer. Og måske er det i denne proces, i hverdagens involvering, at der kan ske en transformation fra inddragelse til reel deltagelse. En deltagelse, som bæres frem af handlinger, og som skaber ejerskab og motivation for at gøre en forskel. //TÆNK THORSAGER EFTERSKOLE SOM EN RESSOURCE FOR BYLIVET// I dag ligger efterskolen som en lille satellit i udkanten af Hobro. Eleverne på efterskolen kender ikke meget til byens mange hyggelige kroge, for når de bruger byen er det hovedsageligt gågaden, de færdes på, og de har ingen anden interaktion med byen eller borgerne i Hobro.

Det bevirker at efterskoleeleverne ikke rigtig føler sig som en del af byen.

Samtidig blev det nævnt på 12 byer på 12 måneders workshop, at der ikke sker særlig meget på fx Store Torv i gågaden.

En anbefaling er derfor, at efterskolen, og andre lignede institutioner, tænkes som en ressource for bylivet. Det kan eksempelvis være ved at etablere samarbejder, hvor nogle af de aktiviteter, der er fokus på i efterskolens regi, trækkes ned i byen i form af fx danseopvisninger, koncerter eller mindre teateropsætninger.

Også i forhold til de mere faglige emner, som der arbejdes med på efterskolen, ville det være oplagt at skabe større sammenhæng og synergi i relationen til Mariagerfjord Kommune. Klassen der deltog i workshoppen er en projektklasse og er derfor særligt egnet til at involvere aktivt i projekter, hvor der fra kommunen side måske alligevel er brug for borgerdeltagelse. Man kunne fx gøre forskellige udviklingsspørgsmål til en del af deres undervisning.

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//OPLYS OG INFORMER OM BYENS ARV OG HISTORIE// Bevidstheden om, at byen også kan ses ud fra dens historiske lag, og disses aftegninger i bygninger, haver, huse og pladser var på workshoppen med til at kvalificere de unges undersøgelse af Hobro i dag og de fremtidige muligheder.

Det er ofte en øjenåbner for unge, at de faktisk har mulighed for at præge en udvikling eller ændre nogle fysiske rammer i den by, de bor i. Derfor anbefaler vi, at man arbejder systematisk med at bruge byens kulturarv og historie fx i folkeskoleundervisningen, så alle unge får mulighed for at lære baggrunden for at stedet, de bor, ser ud, som det gør. En information som også efterskoleeleverne tæt ved Hobro ville kunne bruge til at forholde sig mere aktivt til byen, mens de bor her.

35

Tekst // Louise von M端llen, Lise Juul Madsen og Thea Storm Pedersen Grafik // Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko