TÆNK PÅ ET TAL
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 1
22/09/14 13.27
Tiderne_TĂŚnk paĚŠ et tal_P.indd 2
22/09/14 13.27
Poul Aarøe Pedersen
Tænk på et tal Dansk uddannelsespolitik på afveje
TIDERNE SKIFTER
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 3
22/09/14 13.27
Tænk på et tal Dansk uddannelsespolitik på afveje © Poul Aarøe Pedersen/Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Minion hos An:Sats, Espergærde Tryk: Holm Print Management, Tjele ISBN 978-87-7973-709-9 Printed in Denmark 2014
Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter.dk · www.tiderneskifter.dk
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 4
22/09/14 13.27
Indhold
Forord 7 1. Indledning 9 Succes kan man tælle sig til 13 • Fra første skoledag til forskerkarriere 16 • Dummeste generation er på vej 19 2. Nu måler vi på dem 23 Reformpædagogikken er død – testskolen leve! 23 Tillid er godt, kontrol er langt bedre 29 • Tid til at teste 36 • Haarders forsvarsmur falder 38 • Undervisningsforsnævring 42
3. Karakterløs skole 49 Et levn fra industrisamfundet 49 • Kampen om karaktererne 51 • Hvis ikke du får 02, er du ude – helt ude! 54 • Sort samvittighed 58 • Karakterer er farlige – drop dem! 64 4. Meningsfuld skole 67 Giv os motivationen tilbage! 67 • Nogle tal om motivationskrisen 68 • Derfor mangler de unge lysten 71 • Fyr de dårlige lærere! 74 • Præstationssamfundet: perverteret motivation 77 • Sådan får
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 5
22/09/14 13.27
man kvalitet på erhvervsuddannelser 81 • „Hvad fanden er der i vejen med mig?“ 84
5. Slip gymnasieeleverne løs 88 „Intet er, som det var engang“ 88 • Glade, men pressede 89 • Usund konkurrence 92 • Karakterdoping 93 • „Får du 7, er du et nederlag“ 97 • Man skal bare lære at performe 99 • Gør kvote 2 til kvote 1 101 • Samtale fremmer forståelsen 104 • Afrunding: KU går ikke forrest 108 6. Universiteter gør de studerende dovne 111 Opsang til de studerende 111 • Så dovne er de studerende 113 • Falske forestillinger 115 • ECTSpoint skal nu sikre fremdriften 119 • Kampen om SU’en 124 • Universitet anno 2014: • „Kontrol og måle-regime“ 129 • Hvis du kun læser et afsnit, læs dette! 132 7. Kvalitet på universiteterne 134 Undervisningskvalitet – hvad er det? 134 • Kandidaterne bliver fler’ og fler’ 138 • Taxameteret tikker, kvaliteten gisper 140 • Behov for en kulturrevolution 143 • Overakademisering – men håb forude 150 8. Sådan får vi kvalitet ind i uddannelserne 155 Økonomer viser vej til fattige uddannelser 155 • 13 rigtige anbefalinger til uddannelsessystemet 160 Litteratur 174 Noter 177
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 6
22/09/14 13.27
Forord
Dette er ikke en kriminalroman om en bankkasserer. Det er en debatbog om det danske uddannelsessystem. Men ligesom Anders Bodelsens roman fra 1968 er også denne udgave af Tænk på et tal et stykke samfunds kritik. Og så hører lighederne mellem de to bøger vist op. Man kan skrive mange pæne ord om det danske uddannelsessystem. Kunne man ikke det, ville Danmark være et andet land – økonomisk, socialt og kulturelt. Når det handler om vores uddannelser, er der god grund til at være stolt, men der er også grund til at være bekymret. Denne bog handler om de forhold, der aktuelt giver størst anledning til bekymring. Fællesnævneren for disse bekymringer tager typisk form af et tal. Tal er tilfældige og neutrale, ja nærmest helt uskyldige, lige indtil de bliver sat ind i en sammenhæng. Så kan tal være både forførende og farlige, ja nærmest få deres egen vilje. Det lyder abstrakt, men ambitionen med denne bog er faktisk den modsatte. Bogen skal være let og hurtig at læse, kritikken skal være konkret, og ideerne skal være lige til at omsætte – for både politikere og praktikere.
7
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 7
22/09/14 13.27
Nogle siger, at verden er sat sammen af 0 og 1, men den er ikke sort og hvid, og jeg søger ikke alliancer, hverken i den ene eller den anden lejr. Det betyder ikke, at jeg er uimodtagelig overfor kritik, og jeg vil gerne takke Thomas Hvid Kromann, Stefan Kjerkegaard, Andreas Rasch-Christensen, Rasmus Willig, Per Michael Jespersen og Louise Stensborg for at have læst og kommenteret hele eller dele af mit manuskript. Det er gode mennesker, som ingenlunde kan klandres for, at jeg ikke har lyttet til alt, hvad de har haft på hjerte. Jeg vil også gerne takke Peter Lauritsen, lektor ved Aarhus Universitet, og Steen Hansen, lektor ved Københavns Universitet. Og endelig min gamle samfundsfagslærer på Middelfart Gymnasium, John LynnPedersen, som i 2014 var så venlig at åbne døren for mig efter mere end 20 års fravær. Poul Aarøe Pedersen, august 2014
8
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 8
22/09/14 13.27
1. Indledning
Indtil for få år siden talte vi om uddannelse som vejen til et bedre og mere oplyst liv for den enkelte. „Vi skal sætte mennesker før pengene,“ kan nogle af os stadig høre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) sige. Vi sendte børn i skole, så de kunne skabe sig et godt liv og bistå hinanden med at bygge et stærkt og robust samfund. Målet med uddannelse var at styrke det enkelte menneske. I 2014 har vi ikke råd til at tale om mennesker. Nu sender vi børn i skole, fordi de skal løse samfundsproblemer. Uddannelsessystemet koster os hvert år 124 milliarder kroner, og samfundet skal have noget for pengene. Derfor må vi indrette uddannelsessystemet på den måde, som giver samfundet mest værdi. Målet med uddannelse er nu at styrke samfundet – og det er da kun glædeligt, hvis det også fører til gode liv i forbifarten. Nogle vil hævde, at man slet ikke kan skelne mellem, hvad der er til henholdsvis menneskets og samfundets bedste, når det handler om noget så komplekst som uddannelse. Selvfølgelig kan man det: Når økonomerne i Produktivitetskommissionen tager et fast greb om hele uddannelsessektoren og smider den ind i et regneark 9
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 9
22/09/14 13.27
med økonomiske modeller, har den for længst sagt farvel til de mennesker, der befinder sig i den. Jo, økonomiske modeller og menneskelige værdier lader sig nok skelne fra hinanden. Men tal, regneark og økonomiske modeller har fået en helt central placering i dansk uddannelsespolitik. Hvor uddannelsespolitikerne tidligere opstillede abstrakte indholds- og læringsmål, opstiller de i dag konkrete resultatmål. Om uddannelserne er en succes eller en fia sko, kan man tælle sig til: Hvor mange point har folke skolens elever scoret i den seneste Pisa-undersøgelse? Hvor mange undervisningstimer har gymnasielærerne haft i 2013? Hvor mange videnskabelige artikler har forskerne fået publiceret i internationale tidsskrifter? Det er resultatmål som disse, der er blevet den nye rettesnor i det store nationale uddannelsesbyggeri. For sektoren er under rekonstruktion, som altid. Men denne gang er det fundamentet, man skruer og banker løs på, og politikerne vil hellere bruge deres egne folk – økonomerne – end de fagfolk, der i forvejen er ansat i uddannelsessystemet. Dem stoler de ikke rigtigt på. Et par eksempler: Når folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler rulles ud i løbet af det kommende skoleår, vil implementeringen blive fulgt tæt af et hold økonomer fra konsulenthuset McKinsey & Company.1 De har frem til reformstart skullet bidrage til „en samlet implementeringsplan“, som det hedder, så folkeskolen kan „nå de opstillede mål med reformer og nye arbejdstidsregler“. 10
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 10
22/09/14 13.27
Da den tidligere uddannelsesminister, Morten Øs tergaard (R), sidste efterår satte sig for at granske kvaliteten af de danske universitetsuddannelser, satte han et hold af regeringsudpegede økonomer til at se nærmere (eller vel rettere: regne nærmere) på, hvordan man kan skabe mere kvalitet i uddannelserne. Eksperter med forstand på videnskabelig produktion eller universitetspædagogik var der ingen grund til at forstyrre eller tage med på råd, mente ministeren. Økonomer var lige, hvad der var brug for. Lad mig hellere slå fast, hvilken hammer jeg selv holder i hånden: Jeg er stor tilhænger af, at man bruger økonomisk analyse til at kortlægge fejl og mangler, fordele og fortrin, i alle hjørner af uddannelsessektoren. Det er helt nødvendigt, at man i en så kompleks struktur, som et uddannelsessystem er, bruger alle tænkelige indgange. Man skal blot gøre det med omtanke. Jeg vil i denne bog først og fremmest formulere en kritik af brugen af tal og økonometriske analyser i uddannelsessystemet. Men jeg vil til hver en tid insistere på, at tal og økonometriske analyser kan være brugbare – også i uddannelsessystemet. Lad mig give et eksempel på denne dobbelthed, som samtidig vil placere mig selv i debatten: Når en økonometrisk analyse viser, at danske gymnasielærere kun underviser knapt halvdelen af de klokketimer, som tyske gymnasielærere tilbringer bag katederet, må det som minimum give anledning til et par seriøse spørgsmål om fordelingen af de danske læreres arbejdstid. Nogle af disse spørgsmål stillede jeg for et par år siden 11
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 11
22/09/14 13.27
i en kommentar i Politiken, hvor jeg er ansat som redaktør og lederskribent. Det fik dengang en hel hær af gymnasielærere – og trofaste Politiken-læsere – til at kræve mig fyret. Formentlig fordi jeg i kommentaren havde smidt et par polemiske brokker ind om, at lærerne da vist havde brug for et velplaceret skub – „et skub af den slags, der får læsebrillerne til at glide helt ned på næsetippen, så der er fri udsigt til eleverne i undervisningslokalet“. Det kunne de ikke lide på lærerværelserne, og desværre blev de så blinde af at stirre på brokkerne, at de helt overså det helt centrale budskab i kommentaren, nemlig: „Nu er der selvfølgelig ikke noget lighedstegn mellem megen undervisning og god undervisning. Langtfra.“2 Dette er fortsat mit hovedbudskab. Når man gennemfører økonometriske analyser af uddannelsessektoren, bør de aldrig stå alene. Desværre er der flere og flere indikationer på, at det netop er det, som er ved at ske i Uddannelsesdanmark. Det er blandt andet derfor, vi lige pludselig kan få en seriøs samfundsdebat om, hvorvidt vi bør nedlægge humanistiske uddannelsespladser i hobetal, fordi økonomerne fortæller os, at humanister får lavere løn end ingeniører og derfor ikke betaler så meget i skat – til samfundet. Ambitionen i denne bog er på den baggrund at finde frem til de steder i det danske uddannelsessystem, hvor brugen af tal er blevet så omfattende eller ødelæggende, at det fører til ringere uddannelser.
12
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 12
22/09/14 13.27
Succes kan man tælle sig til „Det er ikke alt, der kan tælles, der tæller – og det er ikke alt, der tæller, der kan tælles,“ skal Albert Einstein have sagt. Kloge ord at komme i hu på et tidspunkt, hvor tal og tælleri er blevet det nye svar på mange gamle spørgsmål. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke kun er i uddannelsesverdenen, at alt nu skal måles, dokumenteres og sammenlignes i benchmark-undersøgelser. Man ser en tilsvarende udvikling inden for alle andre velfærdsområder. Det handler både her og der om, at vi skal blive hurtigere, mere effektive og mere produktive. Samfundet skal have noget for pengene, og det giver på mange områder rigtig god mening. Men når det ikke giver god mening at sætte alt på talformel i uddannelsesverdenen, er det, fordi man derved let kommer til at lade alle andre processer – undervisning, organisering, ledelse, karaktergivning mv. – styre af, om man lever op til de talbaserede resultatmål. Hvorfor skal skolelederen arbejde på at nedbringe lærernes sygefravær, hvis det samlede fravær holder sig inden for det resultatmål, han har aftalt med sin forvaltning? Hvorfor skal erhvervsskolelæreren bruge kostbar tid på at hjælpe den elev tilbage i klassen, som mentalt er på vej ud, hvis målet om at føre eksempelvis 60 procent af klassen til eksamen er inden for rækkevidde? Hvorfor skal forskeren bruge tid på at skrive en banebrydende bog til et større publikum, hvis han får bonus ud af at skrive en lille videnskabelig artikel, der 13
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 13
22/09/14 13.27
bliver læst af tre mennesker? Nej, i uddannelsesverdenen er måltal i langt de fleste tilfælde en rigtig dårlig ide. Jeg skal i denne bog bringe stribevis af eksempler på, hvordan det stærkt stigende fokus på talbaserede resultater er ved at ‘æde uddannelsessystemet op’. Mit ordvalg er ikke tilfældigt. Det fører frem til bogens andet store tema: For børn i folkeskolen og unge på ungdomsuddannelserne får tal og karakterer nemlig også større og større betydning. Ikke bare for de unges fremtidsmuligheder, men også for deres velbefindende her og nu. Præstationsangst, stress og svigtende motivation til at lære nyt bliver mere og mere udbredt blandt børn og unge. En udvikling, der sker i trofast takt med, at vi indretter uddannelserne efter talbaserede resultatmål. Mens der for få år siden ikke var en eneste test på nationalt plan i folkeskolen, er Danmark i dag flyttet op i den liga af europæiske lande, som tester eleverne allermest. Og som jeg i denne bog vil vise, kommer testresultaterne kun til at få større og større betydning for elevernes skolegang. Danmark er i fuld gang med at indrette en præstationsorienteret folkeskole i stedet for en læringsorienteret – og konsekvenserne er helt uoverskuelige. På de gymnasiale uddannelser har præstationsfeberen også fået eleverne til at svede – men ikke på nogen sund, udviklende og lærende måde. Her er det frygten for bunden, der har skabt kapløbet mod toppen. „Får du 7, er du tabt for evigt“, som Politiken citerede en 3.g’er for at sige i foråret 2014. 14
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 14
22/09/14 13.27
Vi har i Danmark haft en lang, mærkelig tradition for at reducere en nyudklækket student til et karaktergennemsnit. Men vi bliver nødt til at se i øjnene, at karaktergennemsnittet i dag har større negativ betydning end nogensinde før for den enkelte student: Antallet af videregående uddannelser, som kræver (umenneskeligt) høje karakterer vokser og vokser – alt imens landets gymnasieelever føler sig mindre og mindre. Mere end hver fjerde elev i gymnasiet sover dårligt. Hver tredje føler sig „ofte presset“ og har svært ved at koncentrere sig som følge af presset. Sovepiller, stress og selvskadende adfærd er pludselig blevet en del af det ‘søde gymnasieliv’.3 Hvad er der gået galt? Det vil jeg i denne bog forsøge at give svar på. Ja, jeg vil oven i købet komme med en hel stribe gennemtænkte bud på, hvad man kan gøre anderledes. Men jeg er bange for, at mit grundlæggende budskab i bogen er mere nedslående end opløftende. Den udvikling, politikerne har sat i gang, er på mange måder selvforstærkende – og det er kun lige begyndt. Bogen er derfor skrevet som et opråb til de politikere, der er ved at erstatte sunde krav om læring og næring med golde krav om præstationer og performance. Men bogen er også skrevet som et opråb til de ledere og lærere i uddannelsessystemet, der loyalt følger op på de mål og retningslinjer, politikerne udstikker. Det skal de naturligvis fortsat gøre, de skal jo holde sig inden for de demokratiske spilleregler, men de må samtidig være ekstremt bevidste om, at det er dem og deres praksisser ude i undervisningslokalerne, der udgør det sidste 15
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 15
22/09/14 13.27
bolværk mod den kvantitative logik, som truer med at ødelægge kvaliteten. Hvordan ledere, lærere og forskere i praksis skal håndtere det massive pres fra de resultatfikserede politikere, vil jeg i bogens afsluttende kapitel forsøge at give flere bud på – side om side med en stribe andre anbefalinger til et bedre og mere velfungerende uddannelsessystem.
Fra første skoledag til forskerkarriere Mere end 3.000 dage som videnskabsminister blev det til for Helge Sander (V), som dermed var den minister i 00’erne, der kom til at sidde længst tid i samme ministerstol. I universiteternes krogede forskerkontorer nåede fodbolddirektøren fra Herning dog aldrig at få respekt – eller bare accept. Blandt akademikere blev han ofte latterliggjort og ligefrem kaldt „dum“4 – måske fordi han bare var journalist og netop ikke akademiker. Men hvis Helge Sander ikke var nogen markant minister, var hans politik til gengæld temmelig markant. Kun få ministre havde så meget fart på som ham. Det hele skete med lynets hast og voldens logik: Den ene dag en ny universitetslov, den næste en massefusion af universiteter og sektorforskning, den tredje en omkalfatring af hele bevillingssystemet. Så forskerne grinede muligvis af Helge Sander. Men det var de samme forskere, der en dag vågnede op fra urolige drømme og følte sig som Gregor Samsa på morgenkvisten: Universitetsverdenen var grundlæggende forvandlet efter Sanders årti. 16
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 16
22/09/14 13.27
Jeg nævner dette, fordi universiteterne i dag er den institutionelle gren af Uddannelsesdanmark, som er nået længst i omstillingen til et mere rendyrket økonometrisk rationale; som i mere end én forstand er gået ‘fra forskning til faktura’. Universiteterne er i 2014 så gennemregulerede og detailstyrede – via udviklingskontrakter, bekendtgørelser, øremærkede puljer, akkrediteringssystemer osv. – at de humboldtske idealer om forskningsfrihed for længst er reduceret til nogle linjer, man kan læse i en bog på universitetsbiblioteket. Kvalitet i uddannelse og forskning er nu blevet til noget, som gøres op i tal. Det tankevækkende er, at de politiske reformer på universitetsområdet nærmest er sket på skrømt. Det, der for forskere og andre med interesse for udviklingen fremstår som en klar koncentration af magten i få centralt placerede ledelseslommer, er for de ansvarlige politikere en helt anden historie: „For mig er det et grundlæggende princip, at beslutningerne skal tages så tæt på brugerne som muligt. Det giver ikke mening, at centraladministrationen skal detailstyre det enkelte universitet“, som Helge Sander udtrykte det, da han i 2009 stod bag en ejendommelig debatbog om Fremtidens universiteter.5 Denne tvetungede stil fra politikernes side bør folkeskolen og ungdomsuddannelserne skrive sig bag øret. Før de kan nå at stave til vildledt, er ‘fremtidens folkeskole’ blevet ikke bare en realitet, men et levende mareridt.
17
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 17
22/09/14 13.27
Umiddelbart er der langt fra første skoledag i nulte til en forskningskarriere på universiteterne – eller fra ‘ble til ph.d.’, som min kollega og uddannelsesredaktør på Politiken, Jacob Fuglsang, plejer at beskrive den lange rejse gennem uddannelsessystemet. Men det er ikke desto mindre inden for hele dette uddannelsespolitiske kontinuum, at jeg på de næste mange sider vil vælge en række nedslag, der rummer elementer af den samme fortælling: fortællingen om et uddannelses- og forskningssystem, hvor substantielle begreber som kvalitet og læring er ved at blive afløst af golde begreber som kvantitet og præstation. Jeg vil lægge ud med at slå ned i den udvikling, der i løbet af de seneste små tyve år har udspillet sig på folkeskoleområdet. Det er historien om en på mange måder forudsigelig udvikling fra fælles læringsmål (Fælles Mål), som blev indført af undervisningsminister Margrethe Vestager (R) i slutningen af 1990’erne, til ‘operative resultatmål’, som nu bliver indført af undervisningsminister Christine Antorini (S). Det andet af bogens store nedslag handler om udviklingen netop nu på landets ungdomsuddannelser. Erhvervsuddannelserne er under ombygning, de gymnasiale uddannelser står ifølge landets uddannelses politikere over for en ny reform, alt i mens de unge under ét balancerer som linedansere over ingenmandslandet mellem præstationsræs og motivationskrise. Endelig vil det tredje af bogens store nedslag ramme den højst aktuelle debat om udviklingen af de danske universiteter, hvor alle tilsyneladende er på udkig efter kvalitet, men hvor kampen står om retten til at definere 18
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 18
22/09/14 13.27
kvalitet. Denne definitionskamp vil jeg gerne deltage i – i al beskedenhed fordi jeg mener, at jeg kan bidrage kvalificeret til den. Jeg har gennem de seneste 10-15 år fulgt debatten om uddannelsessystemet ganske tæt, først som skrivende journalist ved Ugebrevet Mandag Morgen med uddannelse og forskning som særligt område, siden som lederskribent ved Politiken, ligeledes med særligt fokus på uddannelse og forskning. Forlægget for mine kritiske analyser og holdninger i bogen vil være en blanding af primært danske forskningsrapporter, pædagogiske bøger og debatbøger, egne erfaringer og interview med lærere, elever og forskere samt den løbende dækning af uddannelsesområdet i danske medier. Som de fleste ansatte i sektoren formentlig kan nikke genkendende til, hører uddannelse til et af de mere velbelyste samfundstemaer i medierne.
Dummeste generation er på vej Det er en debatbog, som med stor forudsigelighed vil få de sorte til at se rødt, og de røde til at se sort. Men formålet med bogen er da heller ikke at placere mig i den ene eller den anden uddannelsespolitiske lejr. Formålet er at pege på en række af de aspekter, som i mine øjne er med til at trække kvalitet ud af vores uddannelser – på et tidspunkt, hvor der mere end nogensinde tidligere er behov for mere kvalitet. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke tilhører det kobbel af uddannelsesromantikere, der blot per refleks mener, at alting var bedre i de gode gamle 19
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 19
22/09/14 13.27
skoledage. Heller ikke selv om jeg indledningsvis var så nævenyttig, nogle vil mene naiv, at citere tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens billige ord om, at vi skal „sætte mennesker før penge“. 1990’erne var absolut ikke det danske uddannelsessystems intellektuelle og pædagogiske højdepunkt. Men 1990’erne var på mange måder et skelsættende årti, fordi det både introducerede New Public Management og en række af de uddannelsespolitiske forløbere for dét, som siden skulle mutere og udvikle sig til 00’ernes og 10’ernes måle- og præstationsorienterede uddannelsessystem.6 Slapheden var dog udbredt i 1990’erne, både på skolebænken og på de ledelsesresistente lærerværelser.7 Derfor skal man heller ikke undre sig over, at VK-regeringen gik så brutalt til værks, da den endelig kom til. Det var blot en skam, at den i sin reform-iver lod en stribe ødelæggende tiltag følge de mere opbyggelige. Jeg hører selv til hardlinerne i den aktuelle uddannelsesdebat. Grundskoleelever, gymnasieelever og univer sitetsstuderende skal alle arbejde langt hårdere og mere målrettet, end de gør i dag. På grundskole- og gymnasieniveau er det en stærk og gerne kanoniseret faglighed, der er behov for, ikke eksperimenterende tværfaglighed – hvilket svarer fint til eksempelvis Bertel Haarders overordnede syn på undervisning. Men der er også behov for at stille mere markante krav til flid og knofedt fra elevernes side, sådan som eksempelvis socialdemokraten Mattias Tesfaye slår et slag for i sin seneste bog Kloge hænder. Og endelig er der behov for, at 20
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 20
22/09/14 13.27
man på universiteterne styrker den klassiske dannelse – frem for at satse hele hjernebutikken på at forme og forberede de unge til et arbejdsmarked, der hele tiden er under forandring. Det er kloge (dannede), dygtige (selvstændige) og smarte (innovative) unge mennesker, der skal blive resultatet af vores uddannelser. Eller som Goethe lader en person sige i Wilhelm Meisters Lehrjahre: „Det er vel menneskets største fortjeneste, hvis det i så ringe grad som muligt lader sig bestemme af omgivelserne og i så høj grad som muligt bestemmer dem.“8 I dag er vi på vej i den stik modsatte retning. Omgivelserne er ved at bestemme det hele, og det er faktisk hverken til den enkeltes eller samfundets fortjeneste. Se blot på uddannelsessystemet netop nu. Den aktuelle udvikling på skolestolerækkerne er ganske enkelt alarmerende: De elever, der i disse år står til at forlade folkeskolen, tilhører den første generation af børn i nyere tid, som har reel udsigt til at blive dummere end deres forældre. Alt imens flere og flere tager en boglig uddannelse, er der nemlig også flere og flere, der slet ingen uddannelse får. Fra slutningen af 1990’erne stagnerede andelen med en uddannelse – og i de senere år er den ligefrem faldet.9 Oplysning bliver til mørklægning: Vi nedskriver simpelt hen værdien af det eneste råstof, vi som nation har at byde på. Uddannelsespolitikerne ser naturligvis på de samme alarmerende tal. De ved, at de må gøre noget for at vende udviklingen, og de sætter retfærdigvis mange 21
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 21
22/09/14 13.27
gode og virksomme tiltag i værk, for eksempel en ambitiøs folkeskolereform og en (lidt mindre) ambitiøs erhvervsuddannelsesreform. Men om vi nogensinde kommer til at mærke de positive effekter af alle de mange tiltag, er i skrivende stund højst usikkert. For i det danske uddannelsessystem anno 2014 er det tørre tal og økonomiske analyser, der skriver historien. I første omgang til skade for de mennesker, der skal have en uddannelse. I næste omgang for det samfund, der skal leve af kloge, dygtige og smarte mennesker.
22
Tiderne_Tænk på et tal_P.indd 22
22/09/14 13.27