STATSMINISTEREN
Tiderne_Statsministeren_P.indd 1
06/08/14 15.57
Jens Otto Krag p책 magtens tinde. Ca. 1964. Birthe Melchiors.
Tiderne_Statsministeren_P.indd 2
06/08/14 15.57
Sven Holm
STATSMINISTEREN ET SKUESPIL OM JENS OTTO KRAG Med forord af Poul Nyrup Rasmussen
TIDERNE SKIFTER
Tiderne_Statsministeren_P.indd 3
06/08/14 15.57
Statsministeren – et skuespil om Jens Otto Krag © 2014 Sven Holm/Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med New Baskerville hos An:Sats, Espergærde og trykt hos Specialtrykkeriet, Viborg ISBN 978-87-7973-688-7 Printed in Denmark 2014
Forfatteren takker for råd og kommentarer til: Bo Lidegaard Preben Wilhjelm Jens Kampmann Madeleine Røn Juul Ulla Henningsen Iben Schacke-Barfoed Bodil Randers
Skuespillet er revideret til denne bogudgave
Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K · Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter · www.tiderneskifter.dk
Tiderne_Statsministeren_P.indd 4
06/08/14 15.57
FORORD
Da Jens Otto Krag er på vej til at blive statsminister i 1962, har han allerede været minister på helt centrale poster gennem næsten 13 år! Her vælger Sven Holm at begynde stykket, ikke om enhver, men om en politisk lederskikkelse, der mere end nogen anden i årene siden 2. verdenskrig, har sat sit præg på opbygningen af det danske velfærdssamfund og landets europæiske placering. En mand hvorom der allerede er skrevet tonsvis af bøger og analyser. Og alligevel er der stadig sider af Krags personlighed, karaktertræk og skæbne, der undrer, fascinerer og drager os. Netop derfor er Sven Holms skuespil „Statsministeren“ en velvalgt revitalisering af Krags intense liv i året for hans 100 års dag. Skuespillets form bringer os helt tæt på. Tættere end nogen fhv. spindoktor eller historieskriver kan præstere. Statsmanden og mennesket Jens Otto Krag får sit eget kraftfulde mæle igen, det kølige overblik, saftighederne, de hurtige skarpe og sjove replikker, afpareringerne af pinlighederne, de dødbringende returneringer i magtkampen, poetiske og overraskende sårbarheder. I et ufiltreret replikskifte med hans allernærmeste følger vi Krag gennem magtens rum og det, der fulgte. Hvordan var det nu med Krag og magten? 13 år som minister på de mest betydningsfulde poster i årene efter krigen. Han havde allerede haft hånd om det meste, hårdtarbejdende og flittig, som han 5
Tiderne_Statsministeren_P.indd 5
06/08/14 15.57
også var. Masser af konflikter havde han taget undervejs, som yngste handelsminister, arbejds- og økonomiminister, koordinationsminister. Men sin vilje fik han som regel altid. Så fulgte ansvaret som udenrigsminister for de vigtige men komplicerede forhandlinger om Danmarks politiske placering i Europa. 13 år! Og dernæst sammenlagt 7 år som Danmarks statsminister. Kan man være så længe i magtens rum uden at få klippet sine vinger? Er der i det hele taget plads til, at man kan være et helt menneske der, med drømmene intakt? I „Statsministeren“ oplever vi Krags pragmatiske forhold til magten, hans ubehag ved at besidde den og hans drøm om den frihed, han forestillede sig, ville ligge foran ham i det øjeblik, han slap den. Sven Holm går lige til sagen i replikskiftet med den hjertesyge statsminister Viggo Kampmann, der har sine helt særlige glæder ved forsvindingsnumre ud af magtens rum. Han har besluttet sig. Krag er i tvivl, hvorfor ikke Per Hækkerup? Han har for lavt „hårfæste“ iflg. den tyndhårede statsminister – ingen urokse på den øverste post. Det skal være Krag, den kølige taktiker. Krag kendte prisen for magten, den altopslugende, vidste, at drømmen om alt det andet forblev uden for rækkevidde i det rum. „Det er en stor frastødende bygning“. Kun „bydende nødvendighed“ kunne få ham til at ændre holdning, forsikrer han de nærmeste. Det ville man kalde koketteri i de fleste andre tilfælde. Men ikke om en mand, der har været en sikker, central spiller i magtens indercirkler gennem 13 år – den karriere ville allerede have fyldt mere end to hele ambitiøse politikerliv for de fleste andre. Og så kender han i øvrigt også 6
Tiderne_Statsministeren_P.indd 6
06/08/14 15.57
sit eget værd, med én af skuespillets Krag-spidser: „Intelligens uden taktik – det er tidsspilde. Det er ligesom indhold uden form. Det udarter. Det bliver til – gele og brune snøresko under dynen.“ Han kan sin Krag, den Sven Holm. Og alligevel tager Jens Otto Krag det på sig, ansvaret. Smagen for magten var stadig intakt hos Krag, og han indså, at der ikke var andre. Og i selve magtens rum mangler han hverken overblik eller en næsten poetisk brutalitet, når det gælder magtkampene – heller ikke overfor „rottweileren“ Per Hækkerup. I et lynglimt giver skuespillet os Krags dødbringende returnering på Pers udfordring: En iskold, poetisk lille fabel om pindsvinet, der troede det kunne flyve. „Men kun halvtreds meter, Per.“ Og rottweileren bliver stum. Selv i de for Krag aldrig vante TV-omgivelser har han kontrollen. Hvorfor er den perfekte statsmand og magtpolitiker, der har vist sit værd med umiskendelig viljestyrke og mod i så mange afgørende situationer, ikke også det perfekte menneske på alle andre punkter i henhold til vores traditionelle rollemodeller? Hvorfor? Jeg har mødt én og anden statsmand gennem livet. Med Krag er det Willy Brandt, der dukker op i de sammenlignelige billed dannelser. Han var heller ingen kostfornægter! „Nobody is perfect“. Alligevel er der noget særligt ved Krag – hans umiskendelige fornøjelse ved de mange eskapader, hvor skuespillet løfter replikkerne til nye sublime højder. Set med hans kone Helle Virkners briller bliver Jens Ottos måde at åbne breve på fra forførte kvinder, hans favnfuld af „skamplukkede“ georginer og ny vandingsteknik af morgenfruerne i Skiveren en stor bekræftelse på ægtemandens utrættelige fokus. Og Krag selv? Han overgår næsten både Helle og gamle fru Virkner i 7
Tiderne_Statsministeren_P.indd 7
06/08/14 15.57
skuespillets sensuelle replikskifter. Bedårende morsomt og livsbekræftende. Men bag det hele i politik og privatliv er der også hos Krag et vemod over hans syn på verden og hans eget liv – på trods af den karakteristiske viljestyrke og modet til at tage konflikter og nå resultater med så stor succes. Noget uafvendeligt. Han fornemmer det selv. Skuespillet går tæt på dobbelthederne, hans udholdende, men sårbare Helle Virkner konstaterer sørgmodigt, at Krag i den vanskelige oppositionstid „er gået op i sømmene, hvis han da nogensinde har været syet ordentligt sammen“. Det er reelt forbi mellem dem, om end stadig ikke formelt. Skuespillets gengivelse af Krags politiske exit på hans karrieres højdepunkt – med folkeafstemningens overvældende ja til Danmarks indtræden i EF – er sørgmuntert overraskende og mesterligt, som havde iscenesætteren Krag selv instrueret! Et forspil til nedturen, et håb med drømmefyldte rejsekufferter – og en massiv ærgrelse fra den gamle fru Virkner. En klog kone, med sine egne meninger og kommentarer til begivenhederne – er det mon også forfatterens stemme, vi hører her? Og endelig ude af magtens rum, ude i det fri, mærker Krag tomheden og den påtrængende pinefulde selvindsigt. Først som EF-ambassadør i Washington, med alle de overfladiske festlige komsammener, som Krag aldrig har kunnet fordrage. Hvor ingen betydningsfulde magtmennesker længere ringer til den magtesløse Krag – heller ikke hans gode ven Henry Kissinger, som ellers altid har efterlyst et telefonnummer til EF og med sikkerhed har Krags. Det er for meget for Krag. Alkoholforbruget tager til, og han afbryder brutalt det livslange venskab med Paldam, som ellers havde fået 8
Tiderne_Statsministeren_P.indd 8
06/08/14 15.57
lov til at sige ham et par sandheder gennem tiden. Det var magten, han mestrede, men alt det han ikke kunne være foruden – det, der ikke var plads til i magtens rum – drømmen, viste sig alligevel at være, ja, forblive en drøm om et liv i skaberkraft og kunstnerisk virksomhed. Der lå talentet ikke. Også det indså han selv til sidst. Krags ultimative exit i Skiveren 1978 havde han hverken planlagt eller iscenesat. Men Sven Holm giver alligevel generøst Krag hans evige drøm med på den sidste rejse. „Ryg og rejs,“ sagde gamle fru Virkner, lettere kærligt, men mest i ærgrelse over Krags beslutning om at forlade dansk politik. Jeg deler hendes og forfatterens ærgrelse: Jens Otto Krag skulle være blevet lidt længere, som statsminister for Danmark. Heldigvis er Krag lyslevende i „Statsministeren“. Forfatteren Sven Holm har udover sit forfatterskab bestående af romaner og novellesamlinger skrevet og fået opført adskillige historiske skuespil bl.a. om Chr. 7., Chr. 4. og Leonora Christine. Han har også skrevet TV-serien om Liva Weel fra begyndelsen af 90’erne, samt manuskriptet til filmen „Peter von Scholten“. Nu har han givet os en varig indsigt og uforglemmelig oplevelse sammen med Jens Otto Krag. Det siges, han var tør og intellektuel, men Krag havde samtidig sin helt egen måde at være kraftfuld saftig og fuld af overraskelser. En stor politiker og et stort menneske med iøjnefaldende svagheder, dårskaber og vildskaber. Med „Statsministeren“ bliver vi lidt klogere på magtmennesket, iscenesætteren og drømmeren Jens Otto Krag – og måske også på os selv. Poul Nyrup Rasmussen Tisvilde, juli 2014 9
Tiderne_Statsministeren_P.indd 9
06/08/14 15.57