Magasinet Talent #2

talent [december 2015|tanker om talentudvikling]

rené Holm Hansen| en marie bertel HAARDER|kar DALBY r e t e p n e r ø s | H T U M E D

PPER| A R K k i r l u | N E S R E D N A

mira KELLERMANN og | pernille Jespersen g| marianne fløe Hestbjer

la michael Gravesen|kamil

Skautrup Vendelboe

| n e d æ k e d ø f m o –

Talent #2 – om fødekæden | Dette nummer handler om, hvordan talentudviklingen har det i folkeskolen og i fritidstilbuddene for børn – det vi til dagligt kalder ’fødekæden’. Det handler om, hvordan vi strukturelt og organisatorisk kan indrette os, så vi understøtter de børn, der gerne vil fordybe sig og som har lyst til mere. Det handler om, hvordan vi finder og stimulerer talent i børn og unges hverdag, inden de måske

Nummer 2, december 2015 Layout: Uffe Lind Tryk: Jannerup Udgivet af Talentskolen, Næstved og Dansk Talentakademi, Holstebro |

beslutter sig for, at gå mere målrettet efter en karriere indenfor kunstarterne.

Med dette magasin ønsker vi at bidrage til debatten om talentudvikling på nationalt niveau og i et bredt kunstfagligt felt. Vi tror på, at der er viden at hente og dele, hvis kunstarterne deler erfaringer og tanker om talentudvikling på netop deres felt.

Hvordan foregår den kreative

og kunstneriske udvikling hos en forfatterspire? Hvad skal der til for at blive en fremragende designer? Hvilke kriterier anvender optagelsesudvalget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, når de kigger efter nye talenter til prøverne? Hvordan er vilkårene for de helt nødvendige fødekæder til kunsten, som f.eks. de praktisk-musiske fag i folkeskolen eller kunstfagene i kulturskolen og ungdomsskolen?

Dansk Center for Kunstnerisk Talentudvikling

talentskolen.nu

Er der rollemodeller med inspirerende livsbaner og karriereforløb derude, som I gerne vil dele?

Magasinet udgives af Talentskolen i Næstved og Dansk Talentakademi i Holstebro. Alle talentudviklere, forskere, undervisere, kunstnere, performere, forfattere, politikere og andre interessenter, som har noget på hjerte, er velkomne til at byde ind og sende os artikler og kommentarer, som vi forbeholder os retten til at redigere.

Vi har en ambition om at udkomme to gange om året, dels i trykt gratis format, det vil være tilgængeligt for faglige kredse at abonnere på, og dels som PDF til download på hjemmesiderne hos Dansk Talentakademi og hos Talentskolen.

God fornøjelse!

Venlig Hilsen Kathrine Olldag, Talentskolen og Rene Holm Hansen, Dansk Talentakademi

Næste frist for aflevering til magasinet er d. 1. april 2016.

Materiale sendes til talentskolen@naestved.dk |

Vi har ikke råd til at spilde talent! |

rené Holm Hansen|

akademi, Holstebro Leder af Dansk Talent

Det er med stor glæde og tilfredshed, vi har fulgt den nye kulturminister Bertel Haarder og hans udtalelser om talentudvikling siden sin tiltrædelse.

Hans ønske om at blive minister for ”Talent-Danmark” og de mange begejstrede ord om det vigtige i at fokusere mere systematisk på talentudviklingen indenfor ALLE de kunstneriske fag, tager vi særlig godt imod; ”Det er her, der skal investeres for fremtiden”.

Selvom kulturen har en egenværdi

og egentlig ikke skal begrundes i samfundshensyn, så ligger der uden tvivl også et stort samfundsmæssigt vækstpotentiale i kunst og kultur – som dog kræver, at vi hele tiden sørger for at udklække nye skabende og udøvende kunstnere i verdensklasse.

Her vil vi meget gerne indgå som en del af disse planer – og vi vil meget gerne indgå i den dialog, ministeren har inviteret til siden sin tiltræden: ” Vi skal i særlig grad kæle for

talenterne. Der skal vi investere.

Jeg ser for mig, at vi får planteskoler for talent indenfor den skabende kunst. Ligesom håndværk tager det 10.000 timers øvelse at blive god.”

Vi er fuldstændig enige! Hvis vi virkelig skal sikre kvaliteten samt bevarelsen og fornyelsen af kunsten og kulturen, så skal den samlede fødekæde være i orden.

Inden for sportens verden er man ikke bange for at tale om elite.

Her gør man faktisk alt for at støtte den - også i retorikken!

Det vigtigste er, at der etableres en sund fødekæde, så de flyvefærdige talenter får de rette udfordringer op igennem deres kunstneriske karriere.

Vi mener, pointen er rigtig: Vi skal understøtte, at de virkeligt dygtige bliver løftet frem, så disse talenter kan gå videre i elitesporet, der til sidst udgøres af de professionelle kunstneriske uddannelser og universiteterne.

Nu glæder vi os så til, at ord bliver til handling!

På Dansk Talentakademi arbejder vi netop med at pleje og udvikle talentenerne indenfor det kunstneriske felt, så de efter et talentudviklingsforløb hos os er klar – både fagligt, mentalt og personligt - til at søge ind på de videregående kunstneriske uddannelser. Vi udgør altså det sidste led i fødekæden. Vi har 150 studerende fordelt på 5 linjer: Musik, Dans, Musical & Teater, Forfatter samt Kunst & Design.

Musiklinjen / MGK - som er det eneste statsanerkendte kunstneriske talentudviklingsforløb i Danmark - har været modellen for alle de andre kunstneriske felter, så vi har sikret, at de andre kunstneriske talentudviklingsforløb har samme seriøsitet og høje niveau. Disse andre kunstneriske retninger er dog udfordret af, at der ikke findes samme gode fødekæde, som musikskolerne udgør til MGK. Det er et oplagt diskussionsemne, når vi kigger på det samlede fødekædearbejde for ALLE de kunstneriske retninger. Hvordan sikrer vi, at der ikke kun arbejdes med

talentudvikling for de 15-20 årige – men at der faktisk også er et talentarbejde med dygtige børn i 11-15 års alderen inden for alle kunstneriske retninger?

Lige nu er der stor sandsynlighed for, at nogle talenter ikke får udnyttet deres potentiale og dermed lægger deres kunstneriske ambitioner på hylden.

Alt for meget talent bliver spildt, fordi vi ikke er gode til at dyrke de dygtige tidligt nok indenfor alle andre kunstarter end musik.

Måske mere end nogensinde, har vi ikke råd til at spilde talent og menneskeligt potentiale på gulvet på denne måde!

Dansk Talentakademi kan udelukkende eksistere fordi Holstebro Kommune giver et stort tilskud. De eneste andre faste indtægter er elevernes egenbetaling, der ligger på 750 kr./ måned = 9.000 kr./år. Vi har et særdeles godt samarbejde med Holstebro Kommune, hvor vi er heldige med, at den kunstneriske talentudvikling prioriteres højt – men det er ikke tilfældet ret mange andre steder. Derfor er det vigtigt at få startet en dialog op omkring mulighederne for statslige støttemuligheder på dette område.

Ikke mindst en statslig anerkendelse af alle de kunstneriske talentudviklingsforløb – og ikke kun musikkens MGK. Denne manglende anerkendelse betyder bla. at der fra UU-centrerne ikke automatisk vejledes direkte mod de øvrige kunstneriske retninger – hvilket kunne være en af de meget lavt hængende frugter at høste i forhold til at få flere talenter til at søge disse muligheder for

kunstnerisk dygtiggørelse. Det betyder også, at studerende på de andre kunstneriske retninger ikke har samme adgang til f.eks. transporttilskud, 4-årigt STX forløb og lign.

Dansk Talentakademi har en ambition om at blive et større regionalt og nationalt kraftcenter for talentudvikling - placeret i Holstebro. Det kræver dog, at vi kan tilbyde vore studerende et mere sammenhængende tilbud, hvor der både indgår det høje kunstneriske faglige niveau, et talentmiljø af andre unge talenter indenfor alle kunstneriske retninger og ikke mindst et sted at bo, hvis man ikke kommer fra området.

Derfor arbejder vi på at skabe et DTA-Campus.

Vi mener, at et center for talentudvikling, hvor alle kunstarterne kan udfordre hinanden og spille sammen, er vigtig for at sikre mere end bare høj faglighed. Vi skal også sikre udviklingen af kreativitet og kreative kompetencer på tværs samt originalitet og innovationskraft. Dertil kommer muligheden for et stort kunstnerisk netværk og muligheden for at arbejde med iværksætterlyst blandt talenterne, hvilket altid viser sig at være afgørende, når de skal videre i deres karriere.

Nu ser vi frem til, at ministeren vil følge sine mange flotte udtalelser op med handling - vi står klar til at hjælpe! (alle citaterne er fra Berlingske d. 15. august 2015 i artiklen: ”Jeg agter ikke at gå i kamp mod DR”)

Ligesom håndværk tager det 10.000 timers øvelse at blive god |

I Danmark er vi gode – men vi skal turde være de bedste! | I Danmark vil mange gerne være dygtige, men kun få vil øve sig så meget, at de bliver rigtig dygtige!

Vi har en lighedskultur i Danmark. Men alle er jo ikke ens, vi er forskellige med forskellige evner og talenter. Vi skal turde udmærke dem, der viser enestående evner og give dem mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig.

Den amerikanske statsmand Benjamin Franklin har engang sagt: “Skjul ikke dine evner. De er givet for at blive brugt. Til hvad nytte er et solur i skyggen?”.

Jeg er helt enig. Talentet skal så at sige stilles frem i solen, det skal bruges, og det skal have rammerne og opbakningen til, at det kan udfolde sig, så det kan komme os alle til gode.

Vi har en særlig opgave i at anerkende og støtte op om talentet, når vi møder det. En ægte talentspire skal ikke begrænses ud fra en lighedstanke, men skal have næring og vækstmuligheder, skal motiveres og opmuntres. Talentspirerne skal opfordres til at gå efter at være de bedste, og vi skal give dem lov til at være de bedste.

Det er vigtigt, at vi tør sige, at nogle er bedre end andre, og at de derfor også fortjener en større indsats fra vores side. Ikke for at udskamme de mindre dygtige, men for at ankerkende de dygtige, så de kan løfte bredden.

For ikke så lang tid siden holdt jeg møde med rektorerne fra alle

bertel HAARDER|

Kulturminister

landets videregående kunstneriske uddannelser. Her talte vi om den kunstneriske fødekæde og også om, hvorvidt vi er gode nok til at understøtte talenterne. Jeg mener, det er sundt at stille sig selv det spørgsmål engang imellem. Du kan jo overveje det selv.

har vi med folkeskolereformen og den åbne skole styrket første led af fødekæden ved at stille krav om et tættere og mere solidt samarbejde mellem kultur- og foreningslivet og skolen. Men der er rum til, at vi kan gøre en endnu større indsats.

Når jeg betragter de øvrige nordiske lande, kan jeg se, at vi kan tåle sammenligning, hvad musikskoletilbud angår. Jeg er stolt over, at vi er det nordiske land, der anvender flest midler på, at børn og unge kan vokse op med at lære at mestre musik. Det skyldes et stort og fælles statsligt og kommunalt engagement.

Indenfor musikkens verden mener jeg for eksempel, at vi godt kunne se flere danskere i symfoniorkestrene. Selvom der allerede er mange danske talenter tilstede rundt omkring, mener jeg godt, vi kan hæve ambitionsniveauet endnu mere.

Derfor kan jeg alligevel godt misunde Finland den lange musiktradition, de har. Den går helt tilbage til 2. verdenskrig, og man har formået at bevare en kontinuitet i musikinstitutionssystemet med prøver, målsætninger og langsigtede studier på 10-12 år, med gode resultater. I dag er de finske børn på musikskolerne lige så dygtige som mange af dem, der går på de musikalske grundkurser i Danmark. På Færøerne er de eminente til at lære børn at anvende et instrument gennem instrumentalundervisning.

Her i Danmark gør vi også meget for talentudviklingen, ikke mindst har vi en lang række grundkurser indenfor de forskellige kunstarter, kulturskoler og talentskoler, som laver et stort og flot stykke arbejde. Derudover

Konkret har jeg i efteråret 2015 fremlagt en musikhandlingsplan, der satser på talentudvikling – blandt andet på musikskolerne og andre steder i musikkens fødekæde. For selvom der gøres en god indsats mange steder, kan vi godt tillade os at hæve ambitionsniveauet. Vi skal sikre, at børns og unges talenter opdages og udvikles i tide, og samtidig skal vi give de allerbedste af vore unge talenter nogle muligheder for at komme ud og frem i verden med deres musik.

Både bredde og elite er relevant.

Nogen er bekymrede for, om en satsning på eliten eller talentet skulle ske på bekostning af bredden. Det mener jeg ikke er tilfældet, jeg mener snarere, at eliten inspirerer og motiverer bredden. Her kan vi lære af sportens verden, hvor man tør satse på eliten og gå benhårdt

Vi kan også lære noget af sportens verden i forhold til at turde stille krav til talentet. Udtrykket ”at have talent for noget” bruges ofte overført om medfødte evner, men det er jeg ikke helt enig i. Man kan derimod være født med et

potentiale til, at et talent kan udvikle sig. Og har man potentialet, har man også en forpligtelse til at gøre sit bedste for at dyrke og udvikle sit talent. Det er ikke nemt.

Man skal være ekstremt determineret, og det kan indebære fravalg. Vi kommer ikke udenom, at talentvejen er en benhård konkurrence, der kræver, at man hele tiden gør sit ypperste.

Jeg vil slutte af med at give min store opbakning til bladet ”Talent”.

Jeg ved, at det kun er anden gang, at bladet udkommer, men det tager

fat på et vigtigt emne. Der er behov for at diskutere talentudvikling i Danmark. Vi kan understøtte den fælles indsats ved at hente viden og dele erfaringer med hinanden – mellem forskellige institutioner, på forskellige niveauer, og mellem de forskellige kunstarter. Eller måske nogle af vores talenter har lyst til at bidrage til bladet. Jeg kan kun opfordre alle til at byde ind, så vi får gang i debatten, og jeg ønsker bladet Talent held og lykke i den videre færd.

Bertel Haarder

Fotograf: Steen Brogaard

efter at blive den bedste, men samtidig formår at skabe stor folkelig opbakning. Se bare på, hvor mange små piger, som pludselig startede til tennis, efter ”miss Sunshine” blev verdensberømt.

Tennis er i dag blevet en bred og folkelig sportsgren.

Fødekæden og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst |

karen marie DEMUTH|

nter for konsulent, kompetencece sekretariatsleder og st børn, unge og billedkun

I en kæde er alle led vigtige En af de væsentligste opgaver for Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst (KBUB) er at bidrage til at samle den visuelle fødekæde på tværs af institutioner, organisationer, aldre og geografi.

Til trods for megen kvalificeret undervisning for børn og unge og til trods for kommunal bevågenhed på enkeltområder ser vi ofte, at der savnes sammenhæng og samarbejde både mellem de

forskellige enheder på enkeltområderne, centralt såvel som decentralt, mellem undervisere og ledere, mellem organisering og undervisningspraksis.

Mange lever i små enklaver uden forbindelse til andre i den visuelle fødekæde, og KBUB’s opgave er derfor at afsøge nye muligheder for at binde fødekæden sammen og sætte fokus på de huller, der er i fødekæden, geografisk og fra barn til voksen. Vi skal bidrage til at skabe sammenhæng og samarbejde, til at koordinere og

synliggøre billedkunstområdet samt – måske som det vigtigste – at få en dialog med politikerne om opprioritering af billedkunstområdet.

Kortlægninger og rapporter har i de senere år alle peget på billedkunstområdet som et fragmenteret og splittet område, der trænger til at blive samlet og tale med en fælles, overordnet stemme. Kompetencecentret har taget initiativ til to modelprojekter, der skal være med til at etablere nye

og brede samarbejder. Et projekt handler om talentudvikling, et andet om samarbejde mellem folkeskole og billedskoler. Begge projekter tager afsæt i en kortlægning af de enkelte områder, men belyser ligesom tidligere kortlægninger ikke sammenhængen mellem dem. Eksempelvis er der et hul i fødekæden mellem folkeskolens billedkunstundervisning og valgfag i gymnasiet, mellem billedskolernes undervisning og talentundervisningen og mellem talentundervisningen og undervisningen på kunstakademier, design- og arkitektskoler.

Hvis man kan få fødekæden til at hænge sammen, kan der løbende bygges oven på tilegnede kompetencer, og der kan i alle led i kæden skabes et højere niveau. Enkeltområderne har en værdi i sig selv, men sammenhæng og kvalificering af undervisning for børn og unge – både teoretisk og praktisk – er også et løft af kvalitetsniveauet i talentundervisningen og på de videregående uddannelser.

Når fødekædetænkningen er så oplagt, hvorfor fungerer den så ikke bedre, spørger nogen. Ser vi bare kort tid tilbage, kan et af svarene være en manglende respekt mellem den pædagogiske og den faglige undervisning, mellem lærere og kunstnere, ligesom der måske tidligere har været en generel opfattelse af, at jo mindre børn, des mindre krav til kvalitet. Samtidig er det af nyere dato, at et nationalt billedkunstudvalg beskæftiger sig med børn og unge. Med huskunstnerordningen og med mange kunstnere ansat som undervisere i billedkunstsko-

lerne for børn og unge er der kommet en større forståelse og respekt for dobbeltfagligheden og for den gensidige berigelse og inspiration, et samarbejde kan være. En anden forklaring på den manglende tænkning i fødekæden kunne være, at billedkunstområdet bruger de sparsomme ressourcer på indhold og mindre på ledelse og organisation. Mange steder er arbejdet baseret på frivillige kræfter og usikker økonomi, og der er derfor ikke lokale ressourcer til initiativer, der kan binde fødekæden mere sammen.

Sådan kom vi i gang Ved indledningen til modelprojektet blev der lavet en overordnet plan for kompetencecentrets arbejde med talentområdet. Planen bestod af kortlægning af talentområdet, etablering af en bredt sammensat netværksgruppe, afholdelse af et landsdækkende talenttræf for unge fra talentskolerne samt en åben konference for alle interesserede.

Det har været vigtigt for os at afsøge, hvilke tidligere initiativer der er taget, hvilke resultater det har affødt, og hvad der eventuelt kunne bygges videre på. Umiddelbart ser det ud til, at der savnes kontinuerlig og sammenhængende erfaringsudveksling både talentskolerne imellem og med de institutioner og organisationer, der møder børn og unge såvel før som efter deres talentundervisning.

På første landsdækkende netværksmøde for undervisere og ledere på talentskoleområdet blev der efter et oplæg fra Lars Bent Petersen fra kunstakademiet i København diskuteret, hvilke krav der blev stillet til de

unge ved optagelse på en videregående kunstnerisk uddannelse, og om de, der søger ind, er dygtige nok.

Lars Bent Petersen beskrev tre parametre, som gør sig gældende ved optagelse på kunstakademiet: diskurs, teknik/ færdigheder og personlig udvikling. Det blev her – ligesom i andre sammenhænge – påpeget, at færdighedstræningen er forsvundet, og at mange af pladserne på de videregående uddannelser derfor går til studerende fra andre lande.

I kompetencecentret har vi forsøgt at lytte os frem til ønsker og behov og registrere beskrivelser af den daglige virkelighed, talentskolerne befinder sig i. Der bliver blandt andet givet udtryk for, at man som et lille område ikke føler sig hørt og set, at man lever i en konstant økonomisk usikkerhed, at man hele tiden skal forklare og forsvare sig, og at billedkunst for børn og unge generelt mangler overordnet synlighed og politisk bevågenhed.

Med dette i mente har KBUB forsøgt at gribe og bakke op om aktuelle initiativer under hensyntagen til geografisk spredning, repræsentation af forskellige organiseringsmodeller og selvfølgelig til kompetencecentrets overordnede visioner.

I modelprojektet om talentudvikling har det desuden været vigtigt, at vi har taget talentområdet med i hele dets bredde og mangfoldighed. Der er mange definitioner af og diskussioner om talentbegrebet og talentundervisningen.

I vores sammenhæng forstår vi talentområdet for unge som ”undervisning i et kontinuer-

ligt forløb på et kvalitativt højt niveau”, dvs. undervisning af professionelle kunstnere i et længere sammenhængende forløb.

Der er forskellige organisatoriske og økonomiske modeller, der er etableret efter forskellige lokale forhold. Der er ikke dokumentation for, at en enkelt model – offentlig eller privat – med et bestemt antal timer får flere elever ind på kunstuddannelserne end andre modeller. Talentudvikling er en kombination af mange ting. Det handler ligeså meget om motivation, mødet med en professionel kunstner, et fællesskab med andre unge, sammenhæng, hårdt arbejde og praktiske forhold som om antallet af timer eller en bestemt standardmodel. I en foranderlig tid handler talentudviklingen også om at tænke billedkunstområdet ind i en uddannelsesverden, der er i forandring – og tænke undervisningen ind i et ungdomsliv, hvor der appelleres til de unges gunst fra mange sider.

De forskellige modeller forhindrer dog ikke, at man kan have en overordnet organisering, koordinering, erfaringsudveksling og en fælles kulturpolitisk holdning. Netop det at trække på fælles hammel inden for den visuelle fødekæde er afgørende for en videreudvikling af området. Og selv om der skal tilstræbes alt muligt tværfagligt samarbejde, har vi også diskuteret med samarbejdspartnerne, om det er hensigtsmæssigt, at billedkunstområdet og de performative kunstarter skal fungere efter den samme model, eller om

det kan låse området fast og være en hæmsko for at udvikle nye tanker, ideer og modeller.

Hvor langt er vi kommet, og hvordan kommer vi videre?

Med intentionen om at samle området har ikke blot de overordnede diskussioner været vigtige, men også det, at der i modelprojektet er et praksisfællesskab, som dels kan gøre diskussionerne mere konkrete, dels kan være en konkret begyndelse på et bredere netværkssamarbejde og udveksling af erfaringer, og dels kan danne grundlag for det videre arbejde.

Det var også ønsket, at netværkssamarbejdet og udvekslingen skulle nå de unge og deres undervisere. I samarbejde med Esbjerg Kulturskoles BGK, Esbjerg Kunstmuseum og UKK inviterede KBUB til talenttræf for unge fra talentlinjer i hele landet.

Med temaet om kunstnerfællesskaber blev der sat fokus på netop den gruppe, der på et højt fagligt niveau arbejder med at udforske og udvikle sig inden for billedkunst. I foråret 2016 videreudvikles træffet på Godsbanen i Aarhus, denne gang med tema om tegning. Ønsket om, at debatten om talentudvikling kunne nå ud i en bredere kreds, udmøntede sig i, at der i forlængelse af træffet blev arrangeret en konference, ”Billedkunstens unge talenter”, med oplæg af både praksisnær og mere overordnet karakter. Afslutningsvis blev talentudviklingens vilkår inden for billedkunstområ-

det i Danmark ridset op af Rune Gade med opfordring til videre samling og kulturpolitisk opfølgning af området.

Gennem vores hidtidige arbejde med området har vi i kompetencecentret fra mange sider oplevet en større erkendelse af, at der skal en fælles dagsorden til at løfte området, fagligt og politisk.

Der er både en fokuseret faglig forståelse og en bredere forståelse for billedkunstens evne til at få os til at tænke hypotetisk og innovativt, til at reflektere, til at se og forestille os verden fra andre synsvinkler og til at kombinere og forbinde samtidskunsten med den visuelle kulturarv.

Flere forskere har peget på tre vigtige ting, der skal være til stede for at udvikle talentet: man skal øve sig sammenhængende og kontinuerligt, man skal være motiveret og ambitiøs, og man skal have støtte og opbakning. Det giver god mening i kompetencecentrets fødekædetænkning, og som kulturpolitisk konsekvens heraf bør der, som også BKF foreslår i en artikel i Altinget (25.8.2015), etableres en samlet national handlingsplan for billedkunst, en plan hvor billedkunst for børn og unge også indgår.

Efter mange års kvalificering og overordnet organisering, kortlægninger, projekter, forsøg og dokumentation er tiden inde til, at billedskole- og talentundervisning for børn og unge bliver opgraderet på nationalt plan.

Vi er bare så klar!

I en kæde er alle led vigtige |

OM KOMPETENCECENTRET Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst er et landsdækkende projekt, som på tværs af den billedkunstneriske fødekæde samler en lang række aktører, der arbejder på at skabe gode muligheder og rammer for arbejdet med børn, unge og billedkunst.

Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst bygger på Landsforeningen Børn, Kunst og Billeders (BKB) virke, og en lang række af foreningens tilbagevendende aktiviteter videreføres Kompetencecentret i den treårige projektperiode.

Hertil kommer to modelforsøg med overskrifterne ”Samarbejde mellem Billedskoler og Folkeskoler” og Talentudvikling”.

Kompetencecenteret skal: fungere som et landsdækkende kompetence- og videncenter med tæt kontakt til samarbejdspartnere og aktører inden for billedkunstområdet.

arbejde på en national ordning for billedkunst for børn og unge.

arbejde med at skabe sammenhæng og binde fødekæden sammen.

tale med en stemme på det overordnede mål: Børn og unge skal møde billedkunst og billedkunstnere.

arbejde med professionalisering, kvalitetsudvikling og udvikling af metoder, billedkunstfagligt og formidlingsfagligt, administrativt og organisatorisk.

www.kbub.dk kunstakademierne.

søren peter DALBY ANDERSEN|

specialkonsulent

Giver folkeskolen plads til talenterne?

Danmark fik i 2014 en ny folkeskolereform, som ville sætte fokus på at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, samt mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og øge elevernes trivsel. I denne artikel fokuserer jeg på, hvilke elementer i skolereformen, der kan forbedre vilkårene for folkeskolens talenter og deres trivsel.

Er talent og høj begavelse det samme?

I mine øjne er det vigtigt, at der skelnes mellem talent og højt begavede børn. De højt begavede kan udemærket anses for at være talenter, men jeg ønsker ikke at talentbegrebet udelukkende skal måles ud fra IQ. Der bør inddrages begreber som motivation, kreativitet, nysgerrighed samt evner over gennemsnit – faktorer som ikke kun er medfødte.

Nils Nielsen er tidligere skolelærer og nuværende cheftræner for DBU’s kvindelandshold. Jeg har spurgt ham om filosofien bag talentudviklingen i BIF og DBU, hvor til han svarede ”Vi kan ikke ændre gener, men vi kan ændre miljøet, så det un-

derstøtter udvikling af talenter.

Store mængder af meningsfuld træning, familiestøtte, kompetente trænere og tilstrækkelige fysiske ressourcer spiller en væsentlig rolle i opnåelsen af exceptionelle præstationer.”

Kristoffer Henriksen er sportspsykolog i Team Danmark og forsker i talentudvikling ved Syddansk universitet. Han anser talent som ”et sæt karakteristika, kompetencer og evner, der udviklet på basis af medfødt potentiale og mange års træning, konkurrence og interaktion med det omkring liggende miljø” (Henriksen, K. 2008). Dette Citat og Nils Nielsen understøtter, at talent ligger latent, men det skal udvikles via rammer og kompetente personer, der understøtter talentets udfoldelse.

I bogen ”Talentmiljøer i verdensklasse” har Kristoffer Henriksen undersøgt talentmiljøer i sportsverdenen, hvilket er gjort med henblik på at identificere de strukturer, der kendetegner et velfungerende talentmiljø.

Han nævner blandt andet de tre nedenstående punkter.

Støtte fra det omgivende miljø Nære rollemodeller (Henriksen, K. 2011)

Man bør dog være yderst opmærksom på, at man ikke direkte kan overføre erfaringerne fra sports- til skoleverden - det kræver en didaktisering. Der vil altid være forskel på elitesporten og folkeskolen. Helt konkret kan klubberne selv bestemme, hvem de ønsker at satse på.

Folkeskolen bør arbejde ud fra, at talentet er mangfoldigt og alle eleveres potentialer skal udfordres, hvilket skal gøres ved at opstille rammer, der er gearet til at udvikle alle elevers individuelle potentialer – også talenternes. Det gamle udtryk: ”den, der laver noget, lærer noget” har også sin ret i forbindelse med talentbegrebet.

Derfor bør vi være opmærksom på, at vores talenter aktiveres og oplever at de befinder sig i zonen for nærmeste udvikling. I mit arbejde som skolelærer har jeg ofte mødt talentfulde elever, der ikke er blevet mødt med meningsfulde udfordringer. I de Et fællesskab, der rækker ud tilfælde oplever jeg elever, som over klubben er ukoncentrerede, ude af triv-

struktur ses med beslutningen om, at talentholdet skulle skabe sociale fællesskaber på tværs af skolerne i Hvidovre (Andersen, 2013). Denne beslutning blev taget på baggrund af lærernes kendskab til talenternes daglige skolegang, der bærer præg af, at talenterne føler sig anderledes.

Derfor blev det besluttet at udfordre eleverne fagligt, men samtidig målrettet skabe et socialt netværk på tværs af skolerne i Hvidovre. Ses talentholdet som en fodboldklub er KU’s laboratorier træningsbanen, KU’s faglige eksperter trænerne og læreren sportschefen, som faciliterer mødet mellem træner og spiller.

Hver onsdag kl.14 mødtes eleverne med folkeskolelærerne, Mette Lundsteen og Fabian Eldblom på Friheden station og tog bus nr.18, der hurtigt blev omdannet til et rullende klubhus, hvor der blev talt om naturfag, fritid, grint og meget andet. Denne model kan i mine øjne overføres til alle fag også de kunstneriske. Her kan du se et eksempel på dette http://hamayunb. wix.com/the-village

sel og elever der underpræsterer.

Det er derfor vigtigt, at folkeskolen opbygger læringsmiljøer, der har fokus på, at alle (også talenterne) oplever store mængder af meningsfuld undervisning, støtte fra familie og kompetente lærere, der understøtte talenternes alsidige udvikling.

I det kommende afsnit kommer jeg med anvisninger til, hvordan de tre ovenstående punkter kan forenes med den nye skolereform.

Fælleskab der rækker ud over skolen Hvidovres Sciencetalenthold er et konkret eksempel på et fællesskab, der rækker ud over skolen.

Her kombineres Torben Ingerslev Roug (leder af KU’s Science Skoletjeneste) og hans undervisningsassistenters faglige ekspertise med folkeskolelærernes didaktiske indsigt. Dette samarbejde skaber nye muligheder og rammer for undervisningen. Et eksempel på kvaliteten af denne

Støtte fra det omkringliggende miljø I reformen lægges der op til, at folkeskolen skal indgå i samarbejde med det omkringliggende miljø.

Dette sker med en dagsorden, der har overskriften ”den åbne skole”.

Skolen skal trække på kompetencer fra nærmiljøets virksomheder, uformelle læringsmiljøer, foreninger osv. Via denne dagsorden ser jeg gode muligheder for at tilgodese folkeskolens talentfulde elever.

I Hvidovre løftes denne dagorden gennem et innovativt samarbejde mellem folkeskoler og erhvervslivet.

Der er igangsat et strategisk projekt, som skal gøre undervisningen mere interessant og virkelighedsnær ved at koble teori med praksis. Eleverne skal løse virkelige problemstillinger fra virksomhedernes hverdag,

hvilket har til formål at give eleverne blik for, hvordan de læringsmæssige redskaber fra undervisningen kan bruges i praksis. Samtidig får eleverne indsigt i erhvervslivet og trænes til at tænke ”ud af boksen”. En af udfordringerne for eleverne har været at indrette venteværelset på børneafdelingen på Hvidovre Hospital. Eleverne løste udfordringen via interview med ansatte, patienter på børneafdelingen samt byggeafdelingen for Hvidovre Hospital.

Alle faggrupper bidrog med viden om faglige, tekniske og oplevelsesorienterede perspektiver. Eleverne udarbejdede derefter et løsningsforslag til hospitalets byggeafdeling, hvor bl.a. lysreguleringen og it-baseret underholdning i venteværelset blev fremhævet som væsentlige for børnevenligheden.

Undervisningsformen er mere interessant og seriøs, fordi det er ”virkelige” problemer, som eleverne bearbejder. Blandt lærerne er begejstringen også stor, fordi de autentiske opgaver betyder, at elevernes engagement

øges. Denne arbejdsmetode tilgodeser i mine øjne talenterne. Eleverne skal fokusere på en kompleks problemstilling, indkredse virksomhedernes virkelighed, komme med idéer til nye løsninger og videreformidle resultatet til et publikum.

Vigtigst af alt er, at de arbejder med de samme opgaver som klassekammeraterne, (dog på et kognitivt højere niveau) hvilket medfører, at de ikke føler sig anderledes og udstillet.

Nære rollemodeller De nære rollemodeller kan løftes via implementeringen af skolereformen, hvor der er lagt op til en liberalisering af valgfagene. Dette gøres med reformens fokus på bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser. Der står: For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner i det vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk.

På den måde kan den enkelte

skole oprette valgfag, som tager højde for de talentfulde elever, der ofte mangler et fagligt og socialt forum, hvor de kan møde ligesindede. Valgfag kan oprettes på tværs af årgange, hvilket betyder, at de yngre elever får mulighed for at få og omgås nære rollemodeller.

I Wales har jeg på skolen Cross As oplevet implementering af faglige interessegrupper. Her mødtes elever på tværs af årgange med unge, der har samme interesse og talenter som dem. Denne konstellation gav de unge talenter mulighed for at tale og arbejde med ældre elever samt ligesindede elever.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at aftaleteksten ikke lægger op til at 1.-6. klasse skal have valgfag. I den forbindelse kan folkeskolerne trække på aftaletekstens overskrift Faglig fordybelse og lektiehjælp.

Disse hold kan indrettes efter samme model som valgholdene.

Jeg mener, at valgfagene og faglig fordybelse kan anvendes til at implementere læringsmiljøer,

der går på tværs af klasser og godkendt forsøg med at oprette årgange samt har udspring i mø- særlige talentklasser i musik.” det mellem ligesindede rollemo- Aftaleteksten bringer hermed deller. Dette åbner, i mine øjne, talentbegrebet i spil, dog kun for læringsrum, hvor de unge i forbindelse med musik og mennesker kan møde ligesinde- idræt. Det giver disse fag en udde og debattere, udveksle ideer videt mulighed for at opbygge og tale om deres fælles passion. et miljø med fokus på talent.

I mine øjne er talentbegrebet Eliteklasser for idræt og yderst vigtigt i alle fag, hvis talentklasse for musik.

Danmark ønsker at udvikle et Da jeg har en naturfaglig bagskolesystem, der skaber elever grund, falder det mig naturligt i trivsel og med høj faglighed. at bruge naturvidenskaben som Men frem for alt fordi alle refleksionsramme, men hvad elever fortjener at opleve mesiger reformens aftaletekst om ningsfuld undervisning, faglig de kreative fags talenter? støtte, kompetente lærere, der I aftaleteksten står der i punkt understøtter elevens talenter og 2.7: ”Eliteklasser i idræt i skolen udvikling. Dette vil ikke kun skal udfordre og udvikle alle give eleverne bedre trivsel, men elever, også de elever, der har et med tiden vil talenterne også lesærligt sportsligt talent. Derfor vere exceptionelle præstationer. gøres det muligt at oprette særlige eliteklasser i 7. til 9. klasse, Litteratur så undervisningen tilrettelægges, Aftale mellem regeringen så den understøtter elevernes (Socialdemokraterne, Radikaletalent og giver dem de bedst Venstre og Socialistisk Folkeparmulige rammer til at kunne ti), Venstre og Dansk Folkeparti træne…. Talentklasser i musik om et fagligt løft af folkeskolen, Kommuner, der ønsker det, kan (2013) efter ansøgning til Ministeriet Andersen, Søren Peter (2013) for Børn og Undervisning få

”den, der laver noget, lærer noget”

”Effekt undersøgelse af Hvidovres Sciencetalenthold” Egelund, Niels: Pisa (2012) undersøgelsen - en sammenfatning Henriksen, K. (2008): Inspiration til talentudvikling, Syddansk Universitetsforlag Henriksen, K. (2011): Talantmiljøer i verdensklasse, dansk psykologisk forlag.

Information, 24 marts 2014 ” Jo, PISA’s fædre har medansvar for testregimet” Kyed, Ole: Talent spotting – hvordan?, olekyed.dk Rasmussen, Jens Bak, (2010), Talentudvikling i Naturfag, CSE, Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Smith, C (2006): Including the Gifted and Talented Personer som er interviewet og brugt som sandhedsvidner.

Nils Nielsen – DBU’s U18 landstræner og tidligere ungdomstræner i B.I.F

ulrik KRAPPER|

skrevet af

Avedøre leder af Station Next,

Den filmiske fødekæde – hvem æder hvem, og hvor bliver tungmetallerne ophobet?

[Eller hvad skal der til for at skabe

et kvalitetsfyldt filmtilbud for unge?]

Fødekæde vs. kædereaktion De ord vi benytter, er i høj grad med til at sætte rammerne for, hvordan vi opfatter verden, og spørgsmålet er, om ordet ”fødekæde” er en god allegori for at skabe et kvalitetsfyldt filmtilbud til unge.

Når man i den biologiske terminologi taler om fødekæde, er det i betydningen, hvem æder hvem og hvor bliver tungmetallerne ophobet? Ordet ”fødekæde” lægger op til en opfattelse af at A fører til B, altså at det er en proces, der kan kontrolleres og styres.

Der ligger et paradoks i, at vi som samfund gerne vil have noget meget kreativt ud af en meget styret proces. Det er selvfølgelig en besnærende tanke, hvis vi i en styret proces kunne udklække store idrætsfolk og kunstnere på stribe.

Jeg vil påstå, at det er uambitiøst at være for ambitiøs i at planlægge og styre minutiøst i forventningen om, at kunne forudse præcist hvordan og

hvornår talentet vokser frem.

Vi kigger som institutioner på verden med et begrænset udsyn, og dette sætter en naturlig begrænsning for den type talent vi kan se.

Måske er det derfor mere interessant at bruge allegorien ”kædereaktion” i stedet for ”fødekæde” som et næringsgivende udgangspunkt for et vækstmiljø.

I et kædereaktion fører en stimulation til et sammenstød med andre og udløser en stor mængde energi. Der er en langt hørere grad af uforudsigelighed, kreativitet og nytænkning, og det giver i mine øjne mening – især i forhold til de unge filminteresserede.

Hvordan skaber vi gode vækstbetingelser?

Vi har på filmskolen Station Next i Filmbyen i Avedøre de sidste 15 år arbejdet seriøst med at skabe et kvalitetsfuldt tilbud til filminteresserede teenagere.

Da vi begyndte, var der ikke andre permanente tilbud, men

siden er der heldigvis dukket flere tilbud op i hele landet, hvor vi har haft tæt kontakt i etableringen af de fleste.

Jeg er meget bevidst om, at det ikke handler om en enkel løsning - ”one size fits all”. Men følgende betragtninger har vi erfaret virker, så de vil være et godt udgangspunkt, hvis du går og tænker på at etablere et filmtilbud for unge.

6 Basis-atomer til en god kædereaktion 1) Fast tovholder/producer/pædagog/mentor En fast tovholder med flere kasketter er af mange grunde et uundværlig basis-atom, når man vil lave et længerevarende, kvalitetsfyldt filmproduktionstilbud for unge.

Med alle de mange separate udtryksformer og fagligheder, som filmproduktion er sammensat af, skal en fast tovholder planlægge hele forløbet og skabe kontinuitet og sammenhæng, så det eleverne lærer om scenograf

kan kobles relevant til den anden undervisning.

Den faste tovholder skal også kende og beherske stedets workflow, så det tekniske ikke bliver en showstopper for den kreative proces.

Desuden er det en stor fordel i et forløb over flere år, at der er en voksen, som kender de unge og som kan give lidt pædagogisk coaching, hvis udfordringerne ved at være teenager bliver for tunge.

Når der produceres, er det naturligt, at tovholderen fungerer som producer for produktionerne indtil de unge bliver dygtige nok til selv at kunne overskue og styre hele processen.

2) Professionelle filmfolk som undervisere Egentligt er det en selvfølgelighed, at det skal være professionelle filmfolk, som inviteres ind som faglærere til at fortælle om og undervise i f.eks. manus, kamera, scenografi, produktionsledelse, klipning osv.

Dels er det inspirerende og engagerende at møde rigtige ”håndværkere”, som måske dagen før har været på optagelse, og dels ved de som fagprofessionelle mest om netop deres område.

Sjovt nok er der en tendens til at undervurdere nødvendigheden af at bruge de mange forskellige fagpersoner, og i stedet benytte nogle all-roundere , som kan lidt af det hele.

Det er selvfølgelig lettere, men man ville jo aldrig benytte en trompetist til at undervise i guitar, hvis det var musikundervisning vi talte om.

3) Bredt forløb – introduktion til alle fagligheder Vi har haft stor succes med at lave et bredt forløb, hvor de unge

afprøver at arbejde med mange forskellige fagligheder og har forskellige funktioner på deres produktioner. Mange har en interesse for et område, når de begynder, men flere skifter interesseområder, når de har prøvet at arbejde med forskellige fagligheder.

Selvom de ikke ændrer interesseområde, er der god læring i f.eks. at prøve at arbejde som klipper, hvis man vil være fotograf, så man oplever, hvor vigtigt det er at have et varieret billedmateriale at klippe i.

Det brede forløb har vi også fået ros for fra f.eks. filmværkstederne og på Den Danske Filmskole, hvor de oplever, at de unge har en veludviklet forståelse for, at filmproduktion er et samarbejde mellem mange fag, som alle skal inddrages og tages alvorligt.

4) Miljø – fagligt og socialt Det er en stor gevinst, hvis filmundervisningen ikke er en isoleret ø men kan kobles til et professionelt filmmiljø. Det er et vigtig element i et udviklingsundervisningsforløb at være en del af noget større, hvorfra der kommer impulser, kontakter og hvor de unge måske har mulighed for at få assistentfunktioner.

Det kan selvfølgelig være vanskeligt at etablere et sådan tilhørsforhold, da der ikke er så mange større professionelle miljøer, men så kan studieture og måske praktik- og mentorordninger samt deltagelse i filmfestivaler skabe et vist tilhørsforhold til branchen og andre filmnørder.

I forhold til det sociale miljø, så er det vigtigt at huske på, at det skal være sjovt og trygt at gå til en fritidsinteresse - der skal være rare relationer og kageordning.

Det er også rigtigt godt at be-

gynde året med en fælles social aktivitet, så holdet bliver rystet sammen, og en tur eller to i biffen i løbet af året skaber også et bedre sammenhold.

5) Bedst og mest muligt udstyr Der vil sandsynligvis aldrig være penge nok til at købe det udstyr, man helst vil have og i rigelige mængder. Det er svært at lære at håndtere et kamera, hvis man f.eks. har et kamera pr. 8 elever, og samtidigt kan det virke en smule eksklusivt at have 20 kameraer stående med meget begrænsede brugstimer pr. år.

Lyd er noget af det sværeste at håndtere, og man kan godt være fristet af at arbejde med DSLR kameraer, men med de udfordringer der er med at optage lyden separat, kan det ikke anbefales til de yngre dele af vækstlaget.

Hvis pengene er små, skal man købe det bedst mulige kamera med XLR lydindgang et godt stativ og nogle gode lamper. Vent med at investere i kraner, greenscreen lærreder og lignende, da de hurtigt fjerner fokus fra den basale historiefortælling.

6) Tilgængelighed Som tidligere nævnt, kan unge have andre behov, end dem vi som institutioner har lyst/mulighed eller fantasi til at give dem. Fritid er en mangelvare og fritidsundervisning generelt har fået en udfordring med den længere skoledag i forbindelse med folkeskolereformen, så det er værd at overveje, hvornår det giver mest mening for de unge at mødes. Ud over den faste undervisning og de planlagte produktioner, har vi stor succes med at udlåne lokaler til f.eks. casting, udlåne studie og udstyr til elevernes egne produktioner,

...man ville jo aldrig benytte en trompetist til at undervise i guitar, hvis det var musikundervisning vi talte om |

hvor vi også giver dem feedback på manus eller klipning.

På denne måde får de, som har lyst til mere, mulighed for at få endnu mere erfaring, hvor vores indsats og dermed ressourceforbrug er minimalt, men hvor læringen og tilgængeligheden er i top.

En anden form for tilgængelighed er online værktøjer, hvor eleverne kan arbejde og forberede sig, præcis når det passer dem. Online værktøjer erstatter ikke de fysiske møder, men de kan være et godt supplement. Vi har udviklet den gratis platform Filmlinjen. dk, som vi benytter til alle vores produktioner, og som udvider læringsrummet da tilgængeligheden er 24/7.

Udfordringer og myter I opbygningen af et kvalitetsfyldt tilbud er der selvfølgelig en del udfordringer og en del myter, som det også kan være udbytterigt at forholde sig til.

Filmnørderne står i kø!

At filmnørderne står i kø for at gå til film, er en myte. De er faktisk ikke et særligt stort folkefærd. Der er rigtig mange, som ser rigtig mange film, men at have et ønske om at få indsigt i filmen som kunstform er noget helt andet.

Dette kan give en udfordring i forhold til rekruttering, og i forhold til at de unge kommer fra et større geografisk område, så de også skal rejse længere for at deltage i tilbuddet. Dette kan betyde, at man skal overveje grundigt, hvornår undervisningen lægges.

De unge er super dygtige til at lave film!

Det er også en myte, at unge er rigtigt dygtige til at lave film, bare fordi de som udgangspunkt er digitale indfødte. Der er ingen forskel på kvalitetsniveauet i slutproduktet i et måltid lavet at en flok 15 årige, som aldrig har lært at lave mad, eller en flok 15 årige, der aldrig har lært at lave film. I

begge tilfælde har de spist meget mad / set mange film, men det giver dem ingen konkrete kompetencer til at frembringe noget.

Der skal læring og træning til som på alle andre områder.

Kontinuitet – fra projekt til permanent tilbud Det er økonomisk set en stor udfordring at filmtilbud eller filmskoler som fritidstilbud, ikke som musikskolerne har en lov at legitimere sig i forhold til. Det tager tid at opbygge et solidt filmtilbud, og hvis initiativet ikke bare skal være et enkeltstående projekt, er det vigtigt at få solid politisk kommunal eller regional opbakning. Opbakningen gælder alle former for ressourcer fra lokaler til driftsstøtte og eksponering.

På filmområdet ligger der desuden en udfordring i, at et kvalitetsfyldt filmtilbud pr. elev er relativt dyrt og derfor alene af den grund hurtigt rubriceres som

yldte f s t e t i e bl.a.: kval r e , g e a d n n e e var for te d u b Længere l i t uktions d o r p m l fi

tege ken i S k vest i r b a f Film by Film i t e s sthu ed Filmvæk i Næstv n e arhus l o k s borg re og A a ø a d Talent F e v i A et i l Film æksthus v Klar ti m l i F Next havn ederiks Station r F i n kine Film mas

talentudvikling. Det giver igen den udfordring, at forventningerne fra begyndelsen er høje, og det derfor kan være et urimeligt pres for unge, som bare gerne vil have et kvalitetsfyldt tilbud, men som overhovedet ikke satser på professionelle karrierer i filmverdenen.

Perspektivet Der er, som tidligere skrevet, nu etableret gode tilbud i alle regioner, så hvad kunne være vigtige tiltag i fremtiden på området?

Filmpædagogisk efteruddannelse Undervisningen i praktisk filmproduktion er didaktisk set et ret nyt område, og samtidigt er det ikke så stort et område. Hvor man på musikskolesiden har mulighed for kompetencegivende musikpædagogisk efteruddannelse, er der indtil videre intet tilbud om denne type efteruddannelse på filmområdet. Et stort ønske for fremtiden kunne derfor være etablering af en filmpædagogisk efteruddannelse.

I forlængelse af dette ville det være interessant, hvis musikskoleloven blev udvidet til en kunst- og kulturskole lov, som lovmæssigt sikrede, at børn i alle kommuner blev sikret mulighed for kvalitetsfyldte tilbud på flere kunstområder. Der findes allerede nogle kulturskoler, hvor man kan gå til film, men det er stadigvæk med udgangspunkt i en musikskoleinstitution, og det giver et skævt afsæt.

Netværk for udbydere af talenttilbud på filmområdet Mens vi arbejder for at skabe mere formel uddannelse og struktur på området, kan vi jo række i egen barm, og se om vi hver især får mest muligt ud af deling af viden mellem de eksisterende tilbud.

Vi har oprettet et netværk for udbydere af kvalitetsfyldte tilbud på filmområdet, hvor det er meningen, at vi skal udveksle gode undervisningsmetoder, eksempler, aktiviteter og undervisere.

Et ønske for fremtiden er, at del-

tagerne i dette netværk sammen videreudvikler samarbejdet, så vi kan dele vores erfaringer og også skabe mulighed for at vores elever mødes.

Hvis du har lyst til at være en del af dette netværk, er du er meget velkommen til at kontakte mig.

Kædereaktionen kommer Opsamlende er der meget, som er godt, hvis man er ung, og gerne vil gå til film. Der er tilbud i alle regioner, og der er skabt en struktur mellem udbyderne af tilbuddene, som arbejder for at dele viden og erfaringer. Med oprettelse af TheNextFilmFestival er der desuden en platform for at mødes med andre ligesindede for at se hinandens film og arbejde sammen på tværs af landet så meget arbejder sammen for, at kædereaktionen bliver endnu kraftigere fremover.

mira KELLERMANN og pernille Jespersen|

Næstved Ungdomsskole

Mødet med det rette voksne menneske får unge talenter til at gro |

[Om Næstved Ungdomsskoles valgfagsfinte og om deres kompromisløse indstilling til undervisningen] Næstved Ungdomsskole har fostret unge musikere, dansere og kunstnere i to årtier, uden at have et formelt talentudviklingsprogram de har bare gjort det.

I år har de udvidet tilbuddet med valgfag i udskolingen på syv folkeskoler i Næstved Kommune. 420 elever har valgt ungdomsskolens valgfag i stedet for de klassiske valgfag på deres skole. Det er f.eks. fag som filmproduktion, musical, parkour og masterclass i tegning.

I nogle fag tager ungdomsskolens undervisere ud på skolerne og underviser i den almindelige skoletid. I andre af fagene melder eleverne sig på de almindelige ungdomsskolehold og flytter deres undervisningstid til om aftenen.

Valgfagssamarbejdet giver mulighed for at udvikle særlige fagretninger og talentudviklingstilbud i udskolingen.

Mira Kellermann har stillet ni spørgsmål til afdelingsleder Pernille Jespersen om ungdomsskolens talentudvikling.

Laver I talentudvikling for alle eller for en udvalgt gruppe af talentfulde unge?

Vi laver talentudvikling for alle. For Næstved Ungdomsskole handler talent ikke om at være særligt godt begavet. Det handler om at være SÆRLIGT INTERESSERET. Det handler om at være mere end almindeligt nysgerrig og have lyst til at fordybe sig. Talent hænger i høj grad sammen med hårdt arbejde. Det handler om at øve sig og øve sig og øve sig. De unge, der virkelig udmærker sig, er altid dem, der giver den en skalle med deres fag ved siden af undervisningen.

Hvad betyder talentudvikling for dig?

For mig handler talentudvikling om at give unge, der er særligt interesserede i et felt, mulighed for at udvikle deres evner. Det handler også om at inspirere de unge til at udforske sider af sig selv, som de ikke har udforsket før.

Hvad gør I for at inspirere de unge mennesker til at give den en ekstra skalle?

Hos os bliver de unge heppet på og opmuntret til at tro på sig selv. Vores lærere er gode til at spotte elever, der virkelig har gejsten, og stille dem opgaver der udfordrer dem og udvider deres faglige horisont.

At folkeskolereformen nu åbner for at kunne lukke andre fagfolk ind i undervisningen gennem målrettede valgfag og gennem ungdomsskolen, er et oplagt redskab til kunstnerisk talentudvikling ude i kommunerne.

Men valgfag er ikke talentudvikling i sig selv. Næstved Ungdomsskole udviklede også lokale talenter inden valgfagssuccesen, så hvad var er det, de gør rigtigt?

3 gode råd om Talentudvikling fra Pernille Bülow Jespersen 1. Ansæt de rigtige mennesker!

Det vil sige mennesker med et grundsolidt fagligt fundament, glæde ved formidling og lys i øjnene.

2. Vær ikke bange for at sige ja!

Hvis man kun går derhen, hvor det er trygt og sikkert, sker der aldrig noget nyt. Vær risikovillig og sats på mærkelige og besynderlige projekter.

3. Luk ting ned for at skabe plads til noget nyt! Hvis et projekt kun er semi-ok er det ikke godt nok.

pernille JESPERSEN|

d Ungdomsskole Afdelingsleder, Næstve

At gå i ungdomsskole handler i høj grad om at udforske verden og blive klogere på sig selv |

Det kan også være meget motiverende for eleverne, hvis deres lærer f.eks. opforderer dem til at udgive en tekst eller sende en film ind til en filmfestival.

Hvad med de unge, der måske ikke har opdaget deres eget talent endnu?

Dem har vi også mange af. Tit er det mødet med den enkelte voksne, der gør en forskel for dem. Vi ser gang på gang, at vores undervisere kan motivere elever, der normalt ikke vil noget som helst, til pludselig at ville alt! Når de unge møder den rigtige voksne, vil de gå på hænder til månen. Nogle gange tror jeg endda, det kan være lidt tilfældigt, hvad faget handler om. Bare den voksne rammer noget i de unge. Så kan interessen for faget vokse derfra.

Hvordan sørger I for, at de unge mennesker møder ”den rette voksne”?

Det er selvfølgelig ikke noget man kan garantere. Men vi vælger vores undervisere med stor omhu. Når jeg skal ansætte nye undervisere, er det selvfølgelig vigtigt, at de er dygtige til deres fag. Men der ud over skal de også have en enorm glæde ved at formidle, og de skal have en interesse for at arbejde med unge. Og sidst, men ikke mindst, skal de have lys og varme i øjnene. Hvis man opfylder alle de kriterier, er man den rette underviser i Næstved Ungdomsskole.

Vi har flere gange lavet stillingsopslag hvor vi ikke søgte undervisere til et specifikt fag, men bare søgte efter de rette mennesker. Så oprettede vi

det fag, der fulgte med mennesket. På den måde fik vi fag ind, som jeg ALDRIG selv ville havde søgt efter. Vi har bl.a. oprettet et hold, der hedder ”engelsk i bevægelse” – det går ud på at eleverne danser kinesiske og malaysiske danse, mens underviseren fortæller historier på engelsk. Det er en stor succes. I år er der 30 på holdet.

Tænker I over, at I er del af en talentudviklings-fødekæde?

Det er helt naturligt for os, at vi er fødekæden til Talentskolen her i Næstved.

Vores filmelever fortsætter på filmlinjen på talentskolen.

Vores tegneelever fortsætter på Talentskolens kunst- og designlinje. Det er vigtigt, at vi har et tæt samarbejde med Talentskolen, så vi kan guide vores elever videre.

Der ud over er vi også del af en mere uformaliseret fødekæde. Jeg har flere gange oplevet at gamle elever, der er nået langt med deres fag, kommer tilbage og takker os, og fortæller at ungdomsskolen har betydet enormt meget for deres udvikling. Selvom det ikke er et struktureret forløb på den måde, så tror jeg helt sikkert, at nogle vigtige frø bliver sået her.

Hvad med de unge, der ikke fortsætter på Talentskolen og ikke ”bliver til noget” inden for deres fag?

Vi har slet ikke nogen ambitioner, om at alle vores elever skal lande på kunstakademiet, journalisthøjskolen og filmskolen. Selvom vi ved, at det sker ind i mellem. Men altså, på et hold 20 tegneelever er

der måske to, der fortsætter på Talentskolen. Og det er helt fint. Der skal sandelig også være plads til at bare at snuse til tingene. At gå i ungdomsskole handler i høj grad om at udforske verden og blive klogere på sig selv, og klogere på hvad man kan lide, og hvad man ikke kan lide. Hvis de unge bliver afklarede omkring at ”det her skal jeg i hvert fald aldrig arbejde med” - så er det i virkeligheden lige så godt.

Har I nogle gennemgående pejlemærker for jeres undervisning?

Grundbegrebet for os er edutainment. Det betyder, at det er alfa og omega, at de unge har det sjovt, samtidigt med at de lærer noget. Ungerne spørger mig tit: ”Hvorfor hedder det ungdomsskole? Det har jo ikke noget med skole at gøre”, men når jeg så spørger dem, om ikke de har lært noget på deres hold, så kan de jo godt se, at de har lært en masse.

I dine øjne, hvad gør så Næstved Ungdomsskole til noget særligt?

Lisbeth (Leder af Næstved Ungdomsskole, red.) slår med jævne mellemrum i bordet og råber ”Jeg kan ikke fordrage middelmådighed”, og den holdning er vi alle sammen præget af. Vi er ambitiøse både på de unge og på skoleformens vegne. Vi er her ikke bare for at have det hyggeligt.

De unge skal gå berigede herfra. Næstved Ungdomsskoles erklærede formål er at berige, inspirere og uddanne fremtidens voksne. Det er de tre ben vi står på.

Talent kræver mod og styrke | Holstebro Kommune står overfor en spændende udvikling på folkeskoleområdet. Fra næste skoleår har skolerne i Holstebro by tre fyrtårne med tre forskellige profiler. Tre profiler, hvor der lægges vægt på læringsmiljøet, og hvor talentspirer kan udvikle sig.

En lille gruppe elever finder bunsenbrænderen frem.

En elev antænder gassen og justerer forsigtig luftindtaget, så flammen går fra at være gul og blafrende til at stå klar og lysende blå. Lærerne spørger om eleverne kan forklare den proces der sker? ”Den øgede ilttilførsel betyder, at forbrændingen bliver næsten ren –

derfor bliver flammen blå og nærmest usynlig,” svarer en af eleverne og justerer en lille smule på bunsenbrænderen.

Den lille fortælling er et eksempel fra et undervisningsforløb på en folkeskole, hvor eleverne i en periode får mulighed for at fordybe sig indenfor et naturvidenskabeligt område, som de brændte særligt for og de på den måde fik mulighed for at udforske og udvikle deres talenter for at eksperimentere, undersøge og finde nye svar.

I Holstebro Kommune er det at have et talent og en brændende interesse for et særligt område en gave, der skal

styrkes og have udfoldelsesmuligheder både i og udenfor folkeskolen.

Derfor får hver folkeskole i midtbyen fra næste sommer hver sin profil med henholdsvis sport og bevægelse, science, samt kultur, musik og kunst. Ambitionerne er høje og målet er, at alle elever skal udfordre deres talent så de uddannes og udvikles til både at turde tænke nyt og stort.

Samtidig skal undervisningsmiljøet understøtte elevernes mod til at udvikle og realisere de bedste ideer. Talent kræver ofte hårdt arbejde og er en utrættelig indsats. Styrken skal komme fra elevernes lyst til at lære og viljen til at yde en indsats for at nå målet, og

| marianne fløe Hestbjerg

mune nsulent Holstebro Kom Pædagogisk udviklingsko

michael Gravesen|

mune Skolechef Holstebro kom

samtidig skal undervisningsmiljøet udfordre, understøtte og inspirere den enkelte elev.

Denne artikel er den første i en række, hvor arbejdet med talentudvikling i Holstebro Kommune følges over en periode. I artikelserien beskrives udviklingen af tre profilskoler i Holstebro by. De tre profilskoler tilhører samme skoledistrikt, men er placeret på tre forskellige undervisningssteder. De tre folkeskoler skal være fyrtårne indenfor hver deres særlige område. Samtidig skal de samarbejde og inspirere hinanden både på tværs af undervisningsstederne og med kommunens øvrige folkeskoler.

Erfaringer med talent Talent stimuleres af mange forskelige veje i Holstebro Kommune. To af initiativerne er Holstebro Elitesport og Dansk Talentakademi (DTA).

En del af Holstebro Elitesport er Sportsklasserne for elever i 7. – 9. klasse. Her har sportstalenterne særlige muligheder for at udfolde deres interesse og talent. I sportsklasserne arbejdes der målrettet med at udvikle elevernes potentialer og talentet understøttes igennem en rejse fra at være sportsudøver, til at være et talent og til at blive en eliteudøver. Udviklingen sker som en proces, hvor der hele tiden tages hensyn til elevens alder samt fysiske og mentale udvikling. Udgangspunktet

er en holistisk tilgang, hvor helheden omkring de unge mennesker skabes ved at familie, venner, skole, klubtrænere og ekspertisefolkene tilknyttet sportsklasserne skaber rammen omkring den unge.

DTA arbejder med særlige klasser for talentfulde unge indenfor kulturområder og tilbyder undervisning på eliteniveau i 7. – 9. klasse.

Eleverne fordeles på fem linjer: Musik, Kunst & Design, Dans, Forfattere samt Musical og Teater. De treårige kurser på Dansk Talentakademi udbydes i samarbejde med Holstebro Musikskole, Det Kgl. Teaters Balletskole Holstebro, Holstebro Kunstmuseum, Odin Teatret, Musikteatret Holstebro, Holstebro Bibliotek og Holstebro Kommune. DTA ønsker at spotte og udvikle morgendagens udøvende og skabende kunstneriske talenter og danne rammen om både stærke faglige miljøer og et unikt tværkunstnerisk miljø for både elever og undervisere.

Fælles for eleverne der går på Holstebro Elitesport og DTA er, at eleverne udtages til at gå i sportsklasserne eller talentkulturklasserne. Begge institutioner har en overbygning efter folkeskolen. Se mere på www.holstebroeliteport.dk og www.talentakademi.dk Hvad er talent?

Folkeskolen i Holstebro Kommune tager afsæt i en

bred forståelse af talent. Med folkeskolereformen skal alle elever blive så dygtige som muligt. Det betyder, at de elever – uanset om deres talent er menneskelige værdier, skak, musik eller eksperimenter i fysiklokalet – skal have de bedste betingelser for at udvikle det. I folkeskolen i Holstebro Kommune er talent ikke det samme som elite.

Derfor er målet, at folkeskolerne skal danne rammen for undervisningsarenaer, hvor mangfoldigheden af talentspirer får mulighed for at vokse og udvikle sig.

Rammer der styrker talentet Modet til at dyrke talentet ligger ikke kun hos den enkelte elev. Det handler også om at have modet til at skabe rammer og læringsarenaer, der understøtter udviklingen af talentet. Læringsarenaerne skal understøtte nysgerrighed og iværksætteri. Den skal tilrettelægges projektorienteret og skal skabe mulighed for, at eleverne er eksperimenterende og undersøgende i læreprocessen. En af folkeskolereformens fokusområder er Den Åbne Skole, hvor man inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors, virksomheder eller bymuseet. I det tætte samarbejde der kan skabes mellem f.eks. virksomheder, lokale foreninger, kulturinstitutioner og mange flere, er der rig

mulighed for, at talenterne kan styrkes, og der kan etableres et samarbejde med andre, der brænder for et særligt område.

Profilskoler Blandt de nye og spændende elementer, der arbejdes med i Holstebro Kommune er visionen om profilfolkeskoler.

Profilskolerne er folkeskoler, der bygger på folkeskoleloven og folkeskolens fag. En profilfolkeskole er en åben folkeskole, hvor alle elever kan gå, og hvor den pædagogiske praksis, skolens hverdagsliv og medarbejdernes kompetencer innovativt er fokuseret omkring et særligt tema. Oplægget til den nye skoleordning i Holstebro by indeholder tre profiltemaer: Musik, kunst og kultur, Bevægelse, idræt og elitesport og

Science. På science skolen er det målet, at der også skal være en international folkeskole.

Talent har transferværdi Talent kan være en såvel medfødt som opøvet evne eller begavelse indenfor et bestemt område. Denne gave skal folkeskolen være med til at pleje og udvikle – vi mener faktisk, at vi har en forpligtelse til det.

Talent er hårdt arbejde, og det er vigtigt at understrege, at arbejdet med talenterne ikke kun skal være til glæde for den enkelte elev, men for alle elever. Et spændende og inspirerende læringsmiljø, aktiv læring og hands-on undervisning, der får det lærte helt ind under huden på eleverne, styrker ikke kun talenterne , men har også en transferværdi

til de andre fag. Det betyder, at elevernes motivation og arbejdsindsats styrkes og smitter af på alle skolens aktiviteter.

Profilskolerne kommer ikke af sig selv og ikke på én gang.

Det er noget særligt, der skal arbejdes langsigtet hen i mod, og det skal ske i tæt samarbejde med medarbejdere og forældre. Det er fællesskabet omkring profilskolerne, der skal danne skolen og løfte det sociale og faglige fællesskab.

I Holstebro Kommune tager vi fat på arbejdet med tre profilskoler, der blandt mange andre områder vil have et særligt fokus på udvikling af talent. I den kommende artikelrække vil I kunne følge udviklingsprojektet.

Talent kræver ofte hårdt arbejde og en utrættelig indsats |

”Jeg har altid tegnet, men da jeg var mindre, troede jeg, at jeg skulle være rockstjerne eller filminstruktør” | [Succes og fiasko hører sammen] Af Kamilla Skautrup Vendelboe, Elev på Dansk Talentakademi, FGK, 3. årgang.

På det nedlagte Danish Crown slagteri i Holstebro arbejder to kunstnere, Jens Ardal og Morten Kromann. De er henholdsvis 29 og 30 år, er begge født og opvokset i Holstebro og har nærmest altid brugt kunsten på den ene eller anden måde.

Sammen er de kunstnerduoen ’Jens og Morten’. Det har dog ikke altid været afgjort, at de skulle arbejde med kunst: ”Jeg har altid tegnet, men da jeg var mindre, troede jeg, at jeg skulle være rockstjerne eller filminstruktør,” siger Morten Kromann.

På samme måde drømte Jens Ardal om at være opfinder om dagen og rockstjerne om natten, og han fortæller, at han nok altid har skilt sig lidt ud fra mængden. Han har været lidt ’skæv’ i forhold til de andre, og rent fagligt var han heller ikke nødvendigvis den stærkeste.

Første gang han for alvor oplevede at passe rigtigt ind var, da han startede på BGK - i dag kaldet Kunst og Design – på Dansk Talentakademi i Holstebro. Dansk Talentakademi er et center for kunstnerisk talentudvikling til unge voksne mellem 15-25 år. Her er der fem forskellige tre-årige kurser at vælge mellem, nemlig Kunst og Design, Forfatter, Musical og Teater, Musik, samt Dans.

Jens Ardal begyndte på BGK i 2005, Morten Kromann i 2008, og her mødte de andre unge mennesker, der havde det på samme måde som dem selv. De var ikke de eneste, der havde behov for at udtrykke sig kunstnerisk og lege og eksperimentere med tingene. Ikke mindst var det her, Jens Ardal og Morten Kromann mødte hinanden for første gang, da Jens gik på sit afsluttende år, og Morten startede som ny elev.

Her havde de deres første samarbejde, nemlig omkring Jens Ardals afgangsprojekt kaldet

Frøavleriet. Det afspejlede en industriel maskine, der kunne forvandle skrald om til frø.

Selvom de begge har været en del af Dansk Talentakademi, har de det meget svært med ordet talent. De føler, at det hæver dem over andre mennesker, og det bryder de sig ikke om. Derfor kan de bedre acceptere ordet unik, da det ikke nødvendigvis gør dem bedre men derimod anderledes end andre.

I deres unge dage lå motivationen bag den kunstneriske skaben i, at det var et alternativ til at bruge weekenderne på druk, hvilket var det, de fleste andre unge i byen brugte deres fridage på. At skabe kunst var en ventil for ungdommens rastløshed i en provinsby som Holstebro. Efter BGK var Jens Ardal på kunstakademi i tre år. Herefter mødtes Jens Ardal og Morten Kromann igen, da de lavede en radiostation på Spejdernes Lejr 2012 i Holstebro, og det var her, de blev

enige om at slå sig sammen til en kunstnerduo.

De arbejder nu hårdt på at gøre slagteriet til en kulturel smeltedigel, hvor alle kan komme og være kreative på enhver måde og møde hinanden.

Samtidig gør de meget brug af resterne fra slagteriet til at lave deres projekter – blandt andet

har de lavet gamle kødkar om til borde og stole. Derudover fortsætter de med at lave kunst, de brænder for.

Det er vigtigt for dem begge ikke at sætte sig fast på, at nu er man billedkunster, eller at nu er man maler. De tager tingene lidt, som de kommer, og når de så falder over et projekt, som

de synes kan være fedt at lave, kaster de sig ud i det. Selv hvis det er noget, de ikke er vant til at arbejde med, er de ikke bange for at tage udfordringen op. For at skabe noget kreativt der virkelig fungerer, mener de nemlig at det ikke gør noget, hvis man kommer helt derud, hvor man ikke rigtigt kan bun-

de. Hvis resultatet ikke bliver, som de havde regnet med, eller som de havde håbet på, tager de det ikke så tungt. Hvis det derimod lykkes, er succesen så meget desto større. ”Noget af det vigtigste er at turde fejle,” siger Morten Kromann, mens han kører rundt på et par rulleskøjter. Der er netop ikke noget galt i at forsøge at gøre noget og opdage, at det ikke blev en succes. Selv hvis slutresultatet nærmest har ødelagt udgangspunktet, de

havde i starten, tænker de ikke øv, men at det har været en fed proces. Udviklingen ligger i selve processen med at lave kunsten og den forvirring, der kan følge med både hos dem selv og andre. På BGK søgte deres tidligere lærer, Søren Taaning, at skabe denne forvirring, da kunst netop kan være mange ting. Accepten af at det ikke skader at fejle, giver plads til det, der er vigtigst for dem: at det skal være sjovt at lave kunst. Det der gør det sjovt, er

den leg, der ligger i det, hvor de frit kan afprøve alverdens muligheder og idéer. ”Det er det bedste ved at være kunstner – friheden og alle de frie valg,” siger Jens Ardal og tilføjer: ”Men det er samtidig også det værste, fordi der følger et ansvar med.”

Dertil kommer et andet aspekt af det at være kunstner, som er knapt så interessant i hverdagen. Idet Jens og Morten ikke laver kunst, der kan sæl-

ges, er de meget afhængige af sponsorater. Derfor bruger de en del tid på at ringe rundt til folk og spørge, om de vil støtte dem. Det er faktisk cirka 50 procent af deres arbejde, hvis ikke mere. Det er nødvendigt, fordi de ikke har nogen fast indtægtskilde, og derfor er deres arbejde ikke altid lige sjovt – men når de endelig har tiden til at lave noget kunstnerisk, er det det værd.

Et af formålene med at lave kunsten er at udtrykke sig, men

også at skabe dialog blandt folk. De synes, det er spændende at lave kunsten ’on location’, og på den måde komme i forbindelse med folk, der spørger til deres værker. Således har de på et tidspunkt stået på en strand og malet på beton i styrtende regnvejr og nydt det, da der kom folk og spurgte til kunsten.

Nu ligger fokus på slagteriet.

De massive betonrum, hvor der i øvrigt er rigeligt plads til, at der kan løbes på rulleskøj-

ter, mens der tænkes kreative tanker, skal fyldes med liv og kreativitet. Med de tomme lokaler er der rig mulighed for at udforme stedet præcist, som de ønsker det, og allerede i januar 2016 bliver slagteriet taget i brug til offentligt skue. Da udfolder de nuværende talenter fra Dansk Talentakademis fem linjer sig under Talentkuren 2016. Det bliver startskuddet til det, der skal være det nye tilholdssted for alle kreative sjæle.

Noget af det vigtigste er at turde fejle |

Dansk Center for Kunstnerisk Talentudvikling

talentskolen.nu