REPORTAGE
Ambulanceredderens værktøjskasse med alt til stort og småt. hospitalet, blandt andet fordi der i takt med, at der uddannes flere og flere paramedicinere i Danmark, er sket en udflytning af kompetencerne ud på
og så få lov til at prøve sig frem? Min case var som følger: Da jeg åbner døren, bliver jeg mødt med: »Velkommen til Silkeborg ungdomsboliger.
aldrig.« Det var en meget anderledes arbejdsplads end vores trygge hospital. Hvor mange tænker over, om der er en aggressiv hund på stuen, når de går ind for at behandle deres patient? Jeg synes, det var en god dag, hvor det teoretiske gik i godt spænd med det praktiske. Og for os med »akutblod« blev det bestemt ikke mindre spændende af, at lærerne hele vejen igennem krydrede med fortællinger fra det virkelige liv ude på landevejen.
Mine ukyndige hænder giver 1 mg Adrenalin i.m. og ilt på maske, og så er det anafylaktiske shock klaret for den 17-årige med hunden fra ungdomsboligerne. landevejen. Det må jo også siges at være en nødvendighed, når der som i dag begynder at blive længere og længere mellem sygehusene Danmark. »Velkommen til Silkeborg Ungdomsboliger« Dagen sluttede med en praktisk øvelse i præhospitalsbehandling. Kan man ønske sig noget bedre end at få udleveret en behandlertaske fyldt med medicin og en LifePack12 Deffi
Vi har en 17 år gammel beboer, der ikke vil vågne, og hans vejrtrækning lyder sgu underligt.« »VOV VOV!!!!« »Tag dig ikke af det. Det er bare Buster, han Ronni (SATS Aarhus) er væltet på motorcykel og er nu bider næsten på spineboard. Side 11