Sport Executive 01 2013

Page 34

Foto: Zoe Cormier

At det er alvor derude i virkelighedens bjerge kræver bare en rejse rundt i landskaberne. I Frankrig lukkede skisportsstedet Abondance i 2007 på grund af mangel på sne. Stedet er dog siden blev genåbnet igen, efter at en amerikansk ejer af et snekanonfirma gik ind som investor. Det tegner meget godt billedet af løsningsmodellen, som den lige nu er skitseret. Det er kunstig sne, selv om det både koster strøm og vand at lave. Det vil vise sig om det også er en bærbar løsning i fremtiden. Faktum er, at de firmaer, som lever af at lave kunstig sne og snekanoner, har kronede dage. Skisportsstederne pumper millioner af kroner af sted for at kunne tilfredsstille kunderne med den så attråede vare, sne. I Ontario har Blue Mountain Resort investeret 500.000 dollar i flere snekanoner efter en frygtelig sæson sidste år. Det er det glade vanvid, for kort før høj juleferietrafikken ankom, var kun fem af 36 pister åbne. I Smugglers Notch Resort har investeringen i nye snekanoner været dobbelt så dyr. Men det er det hele værd, hvis man spørger ejeren Bill Stritzler. ”Det har reddet os. Jeg ville ikke sidde her og svare på dine spørgsmål, hvis vi ikke selv

34

SPORT EXECUTIVE

havde lavet sne sidste år,” lyder svaret til reporteren fra Johnson State College. DALENDE SALG Det dårlige vejr i 2011/12-sæsonen har også plaget salget af skisportsudstyr. Omsætningen er faldet markant hos store firmaer, som Amer Sports med Salomon og Atomic blandt produkterne, og Head, der er leverandør til mange af de store alpine stjerner. Værst er det gået ud over Amer Sports i Finland, som i årets første ni måneder har tabt 12 procent af omsætningen eller 21,5 millioner euro i forhold til samme periode året før. I Europa viser statistik fra Federation of the European Sporting Goods Industry (FESI), at salget holder stand. Men det skyldes nye markeder mere end noget andet. I de traditionelle alpelande som Østrig, Schweiz og Frankrig, falder salget af ski, støvler og skibindinger, oplyser FESI Issue Manager, Jerôme Pero, over for Sport Executive. På de traditionelle skisportssteder er der efterhånden bred enighed om, at pister og løjper, som ligger under 2.000 meter, vil få det overordentlig svært i fremtiden og kun kan reddes af snekanoner. Til gengæld betyder opvarmningen, at der falder mere sne oppe i de høje bjerge.

Men det er ikke kun godt, for så øges risikoen for lavinefarer, og det kan blive det, vintersportsindustrien først og fremmest skal forberede sig på ifølge dansk-norske Christian Nelleman, som sidder som chef for FN’s UNEP Rapid Response Assesments og er ekspert i klimatisk efterforskning. ”Klimaforandringerne er et faktum, og det er min opfattelse, at vintersportsindustrien skal forberede sig på en fremtid med mere og mere ekstremt vejr. Det betyder, at folk som godt kan lide at være off piste, skal være meget mere bevidste om de farer, der kan være. Industrien skal også sørge for at undervise og fortælle folk om, hvad de skal passe på,” siger Christian Nellemann. Problemet er, at de lavere temperaturer vil få det til at sne meget mindre i de lavtliggende områder, mens det vil sne mere højt oppe i bjergene, selv om temperaturen stiger. Det vil øge risikoen for laviner markant. ”Derfor skal vi, som forbrugere, være langt mere forsigtige. Vi skal have det rigtige udstyr med og vide, at risikoen er mindre om morgenen, mens det stadig er koldt. Men hvis man først bliver ramt af en lavine, så hjælper udstyret ikke meget, så det er virkelig noget, der skal tages alvorligt,” siger han.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.