Magasinet F! 5-10 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 5 | Oktober 2010

TEMA: BO BEDRE

• Bæredygtige byer: Fra Bogotá til Frederikshavn • Almene boliger forfalder – huslejen stiger

Lisbet Dahl skuespiller og instruktør

Vi skal hjælpe hinanden noget mere

Kommunalt fyrtårn vil blive savnet

Mindeord for Flemming Bonne

F#5_01_forside_TRYK_3.indd 1

30/09/10 21:15:31

Indhold 3

Nu er det nok

TEMA: BO BEDRE

Fra Bogotá til Frederikshavn

Medlemmerne mener

11 16 11

Guide: Bæredygtig sightseeing

12 Nørrebro som Københavns livsnerve

Sundhed skal på dagsordenen – nu

sundhedsfremme og forebyggelse

Ét år i EU

første år i Europa-Parlamentet

Ordentlige løn- og ansættelsesforhold

SF på Borgen med Karl Bornhøft om

Margrete Auken og Emilie Turunen gør status efter

Versus med Karsten Hønge, SF’s hvervsordfører, og

Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører for Venstre

Almene boliger forfalder

Kommunalt fyrtårn vil blive savnet

Huslejen stiger og stiger

Lene Hatt og Skjold de la Motte

Magasin 5 | Oktober 2010

Mindeord for Flemming Bonne, af Villy Søvndal,

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

TEMA: BO BEDRE

• Bæredygtige byer: Fra Bogotá til Frederikshavn • Almene boliger forfalder – huslejen stiger

Lisbet DahL skuespiller og instruktør

Vi skAl hjælpe hinAnden noget mere

Kommunalt fyrtårn vil blive savnet

Mindeord for Flemming Bonne

F! #5_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 2

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Rosa Juel Nordentoft, Merete Thorøe, Tasja Parize, Karsten Hønge, Ulla Tørnæs, Lene Hatt, Skjold de la Motte, Lotte Grostøl, Nis Graulund, Peter Rewers, Marie Schultz og Bente Sorgenfrey

Forsidefoto: Henrik Petit

Næste nummer udkommer i begyndelsen af december 2010 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f Oplag 18.500

30/09/10 21:33:08

xxxxxxxx leder

Kommunaløkonomisk blues

Lotte Grostøl og Nis Graulund, økonomer

Nu er det nok Nu kan det sgu være nok. Sådan tænkte

2. halvleg om besparelser på velfærden, af

jeg, da jeg på TV2 så historien om Michelle, der efter en kæmpe indsats for at få integrationen til at lykkes i sit lokalområde, nu har givet op. Hendes 12-årige søn var for tredje gang blevet overfaldet af utilpassede og uopdragne unge med indvandrerbaggrund. Jeg kender ikke Michelle. Men jeg har hørt mange parallelle historier: Om mennesker, som både tror og håber på, at kulturmødet kan gå godt. Som privat, men ofte også professionelt, har knoklet for vellykket integration. Og som er blevet gruelig skuffede. Når ildsjælene og idealisterne må kaste håndklædet i ringen, så er det et krisetegn, venstrefløjen må tage dødsens alvorligt. Lad mig fluks sige, at der også findes mange succeshistorier: Vi ser fx, hvordan kvinder med indvandrerbaggrund ligefrem har overhalet de etnisk danske kvinder, når det handler om at få en videregående uddannelse. Problemerne rammer først og fremmest de mennesker, der bor i ghettoområderne. Hver tredje beboer i Mjølnerparken i København har været udsat for hærværk det seneste år. Hver fjerde har været udsat for vold, trusler eller chikane. En ny regering skal vende den triste udvikling! Vi skal turde tage et totalt opgør med de sociale

ghettoer. Myten om den gode ghetto holder ikke. Drop det! Etniske parallelsamfund er en barriere for integration. Derfor skal vi knokle for, at ingen boligkvarterer eller skoler skal stå for integrationen af mere end 30 procent socialt udsatte indvandrere. Skal den triste udvikling vendes, kræver det også en omfattende

Vi skal hjælpe hinanden noget mere

renovering af boligerne i de udsatte områder. Attraktive boliger er

Interview med Lisbet Dahl, skuespiller og instruktør

familier til.

Præg SF’s politiske udvikling

stændigheder acceptere, at hustruvold, tvangsægteskaber eller an-

Politikkonference for SF’s medlemmer

den kriminalitet ”handles af” mellem familier. Den danske retsstat

en afgørende forudsætning for at trække almindelige velfungerende Og så skal trygheden genskabes. Vi skal ikke under nogen om-

gælder også i Vollsmose. Der skal mere nærpoliti ud i områderne, og

Danmark skal leve af sine uddannelser

Uden filter af Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Rundt om SF

vi skal indføre sociale sanktioner for børn og unge. Det vil sige, at den unge, der har malet graffiti eller smadret ruder på skolen, selv bidrager til at reparere skaderne. Det afgørende her er, at det får en konsekvens allerede første gang, der sættes ild på en container! Dertil kommer alle de øvrige tiltag, som en ny regering vil gennemføre: opgør med fattigdommen, flere praktikpladser, nye jobs og

et løft til folkeskolen. Alt sammen noget, der også vil kunne bidrage

Kalender

positivt i ghetto-områderne. Michelle og de mange, der har oplevet det samme som hende, skal vide, at vi handler. Det ka’ lade sig gøre at løse problemerne. Men det kræver, at vi tager fløjlshandskerne af og arbejdshandskerne på!

Design og produktion: FORMIDABEL www.formidabel.dk

010

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk

F! #5_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 3

Villy Søvndal

30/09/10 21:33:16

tema ILLUSTRATION: BIG architects

På ydre Nørrebro i København er kvarteret under forvandling. Med objekter fra 57 lande etableres et grønt og nyskabende byrum, der går som en kile tværs gennem kvarteret, med mulighed for at dyrke motion og andre former for udeliv. Læs side 12.

F! #5_tema_TRYK.indd 4

01/10/10 0:47:51

bo bedre

BO BEDRE - At bo bedre handler om mere end friværdi og fladskærme: bæredygtige byer og behagelige boliger. Flere flytter til byerne, som derfor skal fremtidssikres. Det kræver en bypolitik med tanke på sundhed, livskvalitet, arkitektur, miljø og vækst. Samtidig skal de levende byrum suppleres af tryghed i privaten. Desværre forfalder de almene boliger, der skal have tilført flere ressourcer, menneskeligt som økonomisk. SF vil skabe rum for alle – inde som ude. Velkommen.

F! #5_tema_TRYK.indd 5

01/10/10 0:48:04

- For at skabe en helhed i byerne skal vi til at tænke på tværs på

tema

en helt ny måde, mener Ida Auken fra SF, der bl.a. er inspireret af infrastrukturen i Bogotá i Columbia. Her har man målrettet skabt et netværk af cykelstier, der strækker sig fra slumområderne i forstæderne ind til centrum i byerne.

FOTO: Clarence Eckerson

Fra Bogotá til Frederikshavn Stadigt flere bosætter sig i byer frem for i landområder, og det kræver, at byerne bliver fremtidssikret. SF har derfor udformet et bypolitisk udspil for hele landet. Bypolitik handler om alt fra sundhed og livskvalitet til arkitektur, miljø og vækst. Af Gitte Roe E ri ksen

I Bogotá i Columbia har man målrettet skabt

Brug for en styrelse

Ud af siloerne

et netværk af cykelstier, der strækker sig fra

For at sætte skub i den bypolitiske udvikling

I bund og grund er det ikke den dybe tal-

slumområderne i forstæderne ind til centrum

i Danmark har SF udformet et bypolitisk ud-

lerken, der skal opfindes igen, for i Danmark

i byerne. Bussystemet er blevet opgraderet,

spil, der skal bringe Danmark frem i førerfel-

er der i forvejen tradition for, at der arbejdes

og biltrafikken er reduceret med 40 pct. Det

tet indenfor bæredygtige byer. Og det skal ske

på tværs af forvaltninger i kommunerne og på

giver mulighed for at transportere sig selv

ved hjælp af en ny politisk genre og en såkaldt

tværs i ministerierne på landsplan. Men det

uanset social status og økonomisk indkomst.

bypolitisk styrelse.

rækker ikke, hvis byerne skal fremtidssikres

I Frederikshavn besluttede et enigt byråd

- Bypolitik handler om rigtig mange ting,

på flere planer, ifølge SF. Derfor lægger partiet

i 2007, at Frederikshavn, Strandby og Elling

der skal hænge sammen i en helhed. Det

op til, at der nedsættes en bypolitisk styrelse

inden 2010 skal være 100 pct. forsynet af

er ikke nok, at infrastrukturen fx fungerer,

på statsplan, som hører hjemme under et fast

vedvarende energi på el-, varme- og trans-

det handler også om at få tænkt livskvalitet,

ministerium, fx Miljøministeriet.

portområdet. Flere af de projekter, som skal

arkitektur, sund-

bringe projektet i mål, er allerede gennem-

hed, miljø og en

førte. Fx indviede det privatdrevne Strandby

social struktur

Varmeværk i 2008 et helt nyt solvarmeanlæg

ind det. Fx er det

på 8.000 kvadratmeter. Anlægget dækker

jo ret effektivt,

cirka 190 husstandes varmeforbrug med CO2-

at en by som Los

fri solenergi.

Angeles har alle

- Kommunerne har brug for et sted at kunne gå hen

Byerne skal være livlige og samtidig trygge for de mennesker, der bor og færdes her

Overalt i verden tænkes der i bæredyg-

de her spaghet-

tig byplanlægning. Og det er en kompleks

timotorveje hen

planlægning, der kræver store pengesum-

over byen, så

mer i investering, og at der bliver tænkt på

trafikken kan af-

den lange bane. Men det er nødvendigt, hvis

vikles effektivt. Til gengæld er det et stort mi-

byerne skal fremtidssikres i forhold til klima,

nus for byens centrum, fordi folk bare drøner

sundhed, miljø, økonomi og meget mere, da

forbi. Så for at skabe en helhed i byerne skal

byerne bliver tættere og tættere rent befolk-

vi til at tænke på tværs på en helt ny måde,

ningsmæssigt.

forklarer Ida Auken fra SF’s folketingsgruppe.

- Jan G e h l, ar ki te kt

med deres udfordringer. Et sted, hvor man kan sikre, at her bliver der tænkt på tværs. Et sted, hvor kommunerne kan få hjælp, hvis de støder ind i barrierer, lovmæssige forhindringer osv. Og det kræver nogle muskler, der er samlet et

sted, siger Ida Auken. En bypolitisk styrelse bliver hilst velkommen flere steder fra. - Der er helt klart behov for en national indgang og en strategi. Der er brug for at

F! #5_tema_TRYK.indd 6

01/10/10 0:48:07

bo bedre

tænke bredere og samarbejde yderligere på tværs, end det vi ser i dag. For det er ikke kun

medlemmerne mener

et spørgsmål om at få de forskellige ”siloer” til at arbejde sammen. Det er i høj grad også et spørgsmål om at få ham, der har forstand på fx vand, til at arbejde sammen med en byplanlægger – til at forstå hinanden, siger Jørn Rasmussen, direktør for DHI. FOTO: Clarence Eckerson

DHI er et af de godkendte teknologiske serviceinstitutter, der har som mål at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Netop en ekspansiv byudvikling kombineret med konsekvenserne af klimaændringer er en af de største udfordringer, byerne står overfor nu og i fremtiden. Og manglen på rent vand har en meget afgørende indflydelse på livskvalitet.

Tænke helhedsorienteret Også hos Dansk Arkitektur Center hilser pro-

Mette Andreasen, 53 år, chefkonsulent, bor i villa i Brønshøj Hvad er vigtigt – eller er der noget, du savner – i din by? Det er vigtigt at have hyggelige, sikre fodgængerområder i nærheden af, hvor jeg bor, små grønne opholdsområder, butikker og diverse servicefunktioner. Trafikadskillelse så man kan cykle, gå, lege sidde etc. Det er meget vigtigt, at der er skoler, daginstitutioner, fritidstilbud og bevægelsesfrihed for forskellige befolkningsgrupper, ældreboliger og socialt boligbyggeri. Der skal være velfungerende borgerindflydelse.

Hvordan kan din by blive mere bæredygtig? Ved at gøre noget ved trafikken. Det skal være attraktivt at være fodgænger, cyklist og at bruge offentlige transportmidler. Det sidste fremmes, når der er mange, billige transporttilbud. Jeg er imod den påtænkte hurtigbusbane på Frederikssundsvej, fordi jeg mener, den smadrer lokalmiljøet uden at gavne noget som helst.

Hvad er dit favoritsted i din by? Jeg holder af at være hjemme hos mig selv, fordi der er roligt og grønt, men alligevel centralt. Middelalderbyen er nok mit favoritsted, der er liv døgnet rundt.

jektleder for Bæredygtige Byer, Anna Esbjørn Hess, SF’s udspil velkommen. - Tidligere var bypolitik placeret i By- og Boligministeriet, men det blev nedlagt i 2001 og opgaverne spredt ud på forskellige ministerier. Men at skabe bæredygtige byer handler netop om at arbejde på tværs af ressort-

Christian Hole, 46 år, tidligere grafiker/art director på reklamebureau gennem 23 år, læser nu til jordbrugsteknolog på natur & miljø-linien, bor i hus i Odense

områder, tænke helhedsorienteret, inddrage

Hvad er vigtigt – eller er der noget, du savner – i din by?

nye teknologier og sikre, at der er økonomiske

Jeg savner bedre omsorg for vore børn og unge. Bedre daginstitutioner og skoler. Og en klar grøn vision for Odense.

ressourcer til en langsigtet investering. Så man skal tænke sig rigtigt godt om, inden

Hvordan kan din by blive mere bæredygtig?

man går i gang – men heller ikke så længe, at

CO2-reduktion, kollektiv trafik, affaldssortering og flere grønne områder.

det bliver en sovepude, siger hun. At det er komplekst at skabe bæredygtige byer, vidner et projekt om i Singapore. Her er man afhængig af vand fra Malaysia og har

Hvad er dit favoritsted i din by? Mit favoritsted er Odense ådale; Odense å og Stavis å. Her kommer naturen tæt på storbyen. Selv bor jeg ud til Odense Fjord, men den ligger jo uden for kommunen.

derfor lavet en strategi, der går på, at man skal være selvforsynende i forhold til vand i løbet af 50 år. - Men faktisk er de snart ved at være i mål. Bl.a. har de med NeWater-initiativet accepteret at bruge renset spildevand som en af forsyningskilderne i deres drikkevandsforsyning. Afsaltning af havvand indgår som en anden forsyningskilde. Til gengæld har man så også måttet erkende, at det at rense vand er meget energikrævende, og det har altså

Michael Bernstorff, 45 år, ergoterapeut og folkeskolelærer i socialpsykiatrien, bor i lejlighed i Silkeborg Hvad er vigtigt – eller er der noget, du savner – i din by? Der er brug for en bilfri bymidte i Silkeborg. Politikerne i Silkeborg skal udvise endnu mere mod og handlekraft. De skal turde tage førertrøjen på og vise vejen for fremtidens by. Det har nutidens mennesker brug for. Der er brug for offentlige elbusser, cykelveje og flere gangstier. Dét er vejen!

gjort, at der er opstået et nyt behov for at

Hvordan kan din by blive mere bæredygtig?

finde løsninger, der også er energibesparende.

Det er vigtigt at skabe rum og plads til menneskelivet, så byen ikke bliver en livløs ørken eller et mørkt skyggelandskab. Silkeborg er en del af naturen. Og det må gerne kunne ses med solfyldte grønne områder, hvor kulturlivet blomstrer. Derfor må der ikke bygges højere end byens højeste træ! Silkeborgs nordside ligger højt i landskabet. Det er perfekt til vindmøller, der kan omdanne den økonomiske modvind til miljørigtig energi.

Det giver et meget godt billede af, at det ikke altid er nok med en enkelt løsning, for den afføder blot nye udfordringer. Man skal have helheden med, siger Jørn Rasmussen fra DHI.

Et byrum hvor mennesker mødes Ida Auken understreger, at bypolitikken ikke kun handler om at skabe nye energivenlige

Hvad er dit favoritsted i din by? Der er ægte middelhavsstemning i hjertet af Silkeborg. Gå en tur langs Gudenåen ved den gamle papirfabrik en varm sensommeraften. Træk vejret dybt og mærk duften af kaffe og krydret mad fra cafeerne. Lyt til vandets sagte brusen og lad stille roen forplante sig til resten af din krop.

boliger og en mere miljøvenlig infrastruktur. >>

F! #5_tema_TRYK.indd 7

01/10/10 0:48:13

tema

Det er ikke nok, at infrastrukturen fx fungerer, det handler også om at få tænkt livskvalitet, arkitektur, sundhed, miljø og en social struktur ind det - Id a Auke n , S F

>> Det handler også om at skabe byrum, hvor

niveau, og det skaber liv i hele gården. Det giver

ge for de mennesker, der bor og færdes her. Og

folk i alle aldre og på tværs af sociale klasser

også livskvalitet – et mødested. Og her har ar-

det gør man bl.a. ved at invitere til nye vaner,

kan føle sig trygge.

kitekterne masser af ideer til, hvordan man fx

fx invitere til at cykle, gå eller på anden måde

løfter belastede boligområder, siger Ida Auken.

opholde sig i fællesrummene. At det bliver et

- Det kan nogle gange være ret simple ting, der skal til for at skabe et bedre byrum. Fx at

naturligt tilbud i dagligdagen. Det er samtidig

der er træer og grønne områder eller attraktive

Invitere til nye vaner

det bedste sundhedstilbud, jeg kan komme i

steder, hvor folk kan slå sig ned eller udføre

Jan Gehl, der er arkitekt og forfatter til bl.a.

tanke om. Flytter vi bevægelser fra det moto-

nogle aktiviteter som fx cykle eller spille

bogen ”Byer for mennesker” har i mange år

riserede til kroppen, så gavner det både vores

bold. Mange områder kræver måske kun lidt,

arbejdet med rummet mellem husene lige fra

sundhed, der bliver mindre forurening og

men det er forskelligt fra by til by. En kedelig

gårdrum til altaner, veje og pladser. Han læg-

hermed et bedre klima og mindre støj i byerne.

beton-baggård kan nogle steder løftes ved at

ger vægt på, at man skaber byer for menne-

På den måde får vi dejlige byer, der er præget

de nederste lejligheder får terrasser ud mod

sker – og ikke for biler.

af mennesker frem for biltrafik. Så det handler

gårdmiljøet. Så sker der pludselig noget på det

- Byerne skal være livlige og samtidig tryg-

om at skabe rammer, der inviterer til at gøre

FOTO: GEHL architects

- Det er blevet et fantastisk bevægelsesområde, hvor folk står på rulleskøjter, cykler, løber og promenerer, siger Anna Esbjørn Hess, projektleder for Bæredygtige Byer, om Amager Strandpark. - Og så er det et af de mest demokratiske byrum, der findes i København – et sted for alle.

F! #5_tema_TRYK.indd 8

01/10/10 0:48:22

bo bedre

noget andet – til at være mere bevægelig. Han understreger, at det ikke kun handler om bedre cykelforhold, men netop også at

i øjenhøjde er der, hvor vi kan invitere til et

gang med forskellige aktiviteter. Det er god

godt byrum, siger Jan Gehl.

planlægning, hvor alder, etnisk herkomst

Og her er Amager Strandpark et glimren-

der er rum, hvor mennesker mødes ansigt til

de eksempel på et byrum, der er lykkedes,

ansigt i stedet for, at de sidder bag et bilrat

ifølge Anna Esbjørn Hess.

med truttende bilhorn.

- Det har været enorme investeringer,

eller indkomst ikke afgørende for, om du kan bruge byrummet.

Klar til klimaforandringer

- Det er da vigtigt at se, hvem det er, vi er

men det har givet livskvalitet i den anden

Anna Esbjørn Hess mener, at SF’s udspil kan

i samfundet sammen med. Det skaber en fø-

ende. Det er blevet et fantastisk bevægel-

være med til at sætte skub i udviklingen

lelse af sammenhørighed. Steder, hvor der er

sesområde, hvor folk står på rulleskøjter,

med at fremtidssikre byerne.

plads til alle, det er i videste forstand det, et

cykler, løber og promenerer. Og så er det et

- Det er et intelligent udspil, der kobler

demokrati handler om. Det afgørende for at

af de mest demokratiske byrum, der findes

grøn vækst med udviklingspolitik for hele

skabe gode byrum er, at det sker i øjenhøjde.

i København – et sted for alle. Her kan du

landet. For vi bliver nødt til at handle i

Det behøver ikke se flot ud fra en flyver, men

se børn, familier og ældre side om side i

forhold til de klimaændringer, vi allerede >>

SF ønsker bypolitikken på den politiske dagsorden for Danmark. I partiets udspil fokuserer SF på følgende fem punkter: 1. National politik for bæredygtige byer 2. Bypolitisk styrelse 3. Nationale bypolitiske strategier 4. Kommunale bæredygtighedsplaner 5. Fem fokusområder a. Levende, grønne og sunde byer med høj livskvalitet b. Intelligent transport og brug af byrummet c. Energiforsyning – vedvarende og fremtidssikret d. Tæt by og tættere bygninger e. Klimasikker by

F! #5_tema_TRYK.indd 9

01/10/10 0:48:40

tema

Det er et intelligent udspil, der kobler grøn vækst med udviklingspolitik for hele landet - Anna Esbjørn Hess, projektleder, B æredygtige B yer

>> har mærket i form af fx kraftige regnskyl. Vi er nødt til at investere nu for at sikre byerne. Hvis vi først skal rette op, når skaderne er sket, bliver det for alvor dyrt. Netop i forhold til de enorme regnskyl, mener Jørn Rasmussen, at man skal kigge på en hel palet af løsninger, alt efter hvor i landet man befinder sig. - Umiddelbart er en udvidelse af kloaksystemet en økonomisk attraktiv løsning, men det er ikke sikkert, det er den rigtige løsning alle steder, siger han.

Med i førerfeltet I SF’s udspil er der endvidere fokus på den økonomiske fremtid i byerne. - Grønne virksomheder vil gerne være i byer, der satser på det bæredygtige. Og det skaffer arbejdspladser til byerne. Danmark kan især udvikle på energi- og vandområdet, og det er også her, de største markeder i verden vil være i fremtiden. Jeg har netop været i Kina, hvor bæredygtige byer står allerøverst på den politiske dagsorden. Så ved at blive førende på området sikrer vi også en eksportmulighed. Vi er ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå, lyder det fra Ida Auken. Jørn Rasmussen så også gerne Danmark være med i førerfeltet på at fremtidssikre byerne. - Vi har forudsætningerne, vi har gode platforme. I det strategiske partnerskab Vand i Byer har vi en vision om at se Danmark som et globalt demonstratorium for bæredygtig håndtering af vand. Vi kan udvikle teknologierne, finde løsninger og ikke mindst udføre dem i praksis, så verden vender sig mod os. Det vil kunne danne grundlag for en øget eksport af teknologier, integrerede løsninger og forvaltningspraksis. Men skal det bliver det eksporteventyr, vi drømmer om, så skal vi have den nationale indgang, som SF foreslår.

sker i øjenhøjde. Det behøver ikke se flot ud fra en flyver, men i øjenhøjde er der, hvor vi kan invi-

FOTO: GEHL architects

- Det afgørende for at skabe gode byrum er, at det

Flere bor i byerne På verdensplan bor nu over 50% af verdens befolkninger i byer, og overalt strømmer folk til byerne. Prognoser viser, at i år 2030 vil 2/3 af verdens befolkning bo i byer.

tere til et godt byrum, siger Jan Gehl, arkitekt.

F! #5_tema_TRYK.indd 10

01/10/10 0:48:49

bo bedre

Bæredygtig sightseeing Skal du på efterårsferie, så tag på bæredygtig sightseeing i Europas storbyer. Bæredygtige byer er alt fra at håndtere energi, vand og affald til at etablere grønne og sociale byrum. Af Rosa Jue l Nordentoft

Malmø: Morgendagens økoby

London: Olympisk park bygget af lokale genbrugsmaterialer I 2012 kommer OL til London, England, og derfor opfører man nu en olympisk park i kvarteret Lower Lea Valley. Parken bygger på principper om social og miljømæssig bæredygtighed. Et af de mange miljøtiltag er at genbruge materialerne – mindst 90 % af materialevægten – fra nedrivningen på området til at opføre parken. Fx vil man genanvende tømmeret fra de træer, der skal flyttes fra grunden til at bygge det olympiske anlæg. Nedrivningen er godt i gang i kvarteret, der er et af Londons forsømte områder. Dermed skaber projektet også liv i kvarteret i form af nye transportmuligheder, job, nye boliger, en ny stor grøn park samt gode kultur- og sportsfaciliteter.

I Malmø, Sverige, er en bæredygtig bydel opstået i kølvandet på boligmessen Bo01. I 2001 demonstrerede Bo01 visionære boligformer, hvor menneske, æstetik, økologi og teknologi blev sammentænkt. Fx har man som en naturlig del af byggeriet indtænkt indbyggede fuglekasser, bæredygtige plantetyper og vandforvaltning. Og ressourceforbruget i Bo01 minimeres bl.a. via vindmøller, der står for hele Bo01’s energiforsyning. Byplanlæggerne har lagt vægt på permanente boligløsninger af høj kvalitet og stor mangfoldighed i arkitektur og byrum. I dag rummer bydelen ca. 600 boliger, kontorer, butikker og andre serviceerhverv. Og havnepromenaden ved Bo01 er et af Malmøs populære udflugtsmål. www.malmo.se/miljo www.ekostaden.com

www.london2012.com

Berlin: Regnvand skaber byrum

ILLUSTRATION: Camilla Behr / FORMIDABEL

På Potsdamer Platz i Berlin, Tyskland, udnytter man de æstetiske egenskaber ved vand – uden at lade det gå til spilde. Projektet ’Urban Waterscape’ forener opsamling af vand og rekreativt byrum og viser, hvordan brug af regnvand kan gavne fremtidens storbyer under klimaforandringerne. Lidt over halvdelen af regnvandet bruges til kunstvanding, bassin- og kanalanlæg i området, mens resten anvendes i bygningerne til toiletskyl og brandslukningssystemer. Omkring 23.000 m3 regnvand opsamles årligt fra tagene af nitten bygninger i området. Ca. 60 % af tagene er plantet til med græs, der sørger for, at en del af vandet fordamper, mens resten lagres. www.dreiseitl.net klik først på Portfolio, så på Selected, og så på det første ikon

Barcelona: Førende i solenergi

FOTO: GEHL architects

I Barcelona, Spanien, stiller en bekendtgørelse krav om, at alle større nybyggerier skal have installeret solfangere. Bygningerne skal selv opvarme 60 % af deres varmtvandsforbrug. På Barcelonas strandpromenade Forum Esplanade står fx et stort skulpturelt solcelleanlæg, der med en overflade på 10.500 m2 er et af Europas største. Barcelona viser vejen for udbredelse af vedvarende energi – og EU har præmieret byens ambitiøse initiativer. www.barcelonaenergia.cat www.22barcelona.com

Alle cases er fra databasen ’Bæredygtige Byer’, der formidler viden om bæredygtig planlægning og udvikling af danske og internationale byer. Den drives af Dansk Arkitektur Center: http://sustainablecities.dk klik under ’cases’.

F! #5_tema_TRYK.indd 11

01/10/10 0:49:07

tema

Nørrebro som Københavns livsnerve Det ydre Nørrebro i København er på vej til forvandling. Kvarteret skal være en attraktion og en livsnerve for hele byen og gøre beboerne stolte af deres område. Et projekt, der falder godt i tråd med SF’s bypolitiske udspil Af Gitte Roe E ri ksen

Kender man ikke Nørrebro i København, så er det let at puste liv i

udeliv. Vi vil have en by, hvor folk er nysgerrige på hinanden og kender

fordommene over byområdet, for i medierne står den på skuddrama,

hinanden på kryds og tværs af etniske og sociale skel. Og Superkilen

narko, tyverier og meget andet skidt i netop denne bydel. Men Nørre-

på Nørrebro passer som hånd i handske i forhold til vores bypolitiske

bro er meget mere end det – og meget andet. Det er også mangfoldig-

udspil, siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard for SF.

hed, en rigdom af forskellige kulturer – og en bydel, der har brug for et løft, accept og stolthed. Og det er netop udgangspunktet i et projekt,

En verdensudstilling

der skal gøre ydre Nørrebro, nærmere betegnet ”Mimersgadekvarte-

Superkilen vil komme til at ligge som en kile fra Nørrebrogade til Ta-

ret” mere attraktivt.

gensvej, langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring

Københavns Kommune har sammen med Realdania og det tidligere

Nørrebrohallen. Projektet, der er ved at blive realiseret, er et resultat

Områdefornyelsen for Mimersgadekvarteret haft et projekt på tegne-

af en arkitektkonkurrence vundet af et team bestående af BIG, Topotek

brættet, der nu er ved at blive omsat til virkelighed. Et løft til området,

1 og Superflex. I dag ligger området nærmest som et bagside-areal med

der består af tre udviklingsprojekter, deriblandt et nyskabende byrum,

trafikken på den eksisterende cykelsti som eneste aktivitet. Ideen er

der går som en kile tværs gennem kvarteret, en renovering og udvik-

at gøre bagsiden til forside ved at skabe et bredt favnende byrum med

ling af Nørrebrohallen samt en ny multibane med plads til sport og

plads til ophold og aktiviteter for bydelens mange forskellige beboere

aktivitet.

og gæster.

- København skal være en endnu grønnere by med endnu flere muligheder for at københavnerne kan dyrke motion og andre former for

F! #5_tema_TRYK.indd 12

- Vi har haft borgerne med ind over skabelsen af Superkilen. Fx har vi taget udgangspunkt i, at der bor omkring 57 forskellige nationalite-

01/10/10 0:49:13

bo bedre

Vi vil have en by, hvor folk er nysgerrige på hinanden og kender hinanden på kryds og tværs af etniske og sociale skel - Bo As mus Kj e ld gaard , te kn i k- o g mi lj øb o rgme ste r, S F

Mjølnerparken

Skole

Superkilen vil komme til at ligge

Nørrebrohallen

som en kile fra Nørrebrogade til Tagensvej, langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen.

ter, og derfor kommer Superkilen til at rumme 57 forskellige objekter

byrum, der byder op til liv, motion og fællesskab. Samtidig bevarer vi

fra disse lande. Vi kommer altså til at se byinventar fra hele verden, fx

hele cykelruten, så der fortsat på den måde kommer liv til området,

borde og bænke, skraldespande fra England, en kæmpe blæksprutte,

fortæller Laura Koch Rotne.

der er et legeredskab fra Japan og masser af forskelligartede cykelstativer og belysning. De kommer ganske enkelt til at afspejle den mang-

En hyldest til Nørrebro

foldighed, som Nørrebro indeholder. En form for verdensudstilling,

De første spadestik til Superkilen er foretaget, men først til foråret vil

hvor borgerne med stolthed kan sige, at det her har jeg været med til,

man kunne få en fornemmelse af det nye byrum. Et byrum, der skal

siger kommunens projektleder Laura Koch Rotne fra Center for Anlæg

ses som en hyldest til området.

og Udbud (CAU).

- Vi håber, at området bliver brugt mere til udeliv, at beboerne oplever en stolthed, og at de unge får flere steder at opholde sig. Og så

Byder op til leg

må det også gerne tiltrække Københavnere udenfor Nørrebro. Løftet

Superkilen bliver delt ind i tre farvede zoner, rød, grøn og sort. Områ-

er samtidig en accept af den mangfoldighed, som Nørrebro indeholder.

dets forskellige overflader og farver integreres, så de i fællesskab og

For det er ikke et projekt, der skal opgraderes for at kunne sammen-

alene danner en kulisse til de forskellige objekter.

sætte en ny befolkningsgruppe på Nørrebro. Det er spørgsmål om

- Fx vil der komme en masse fitnessudstyr, og der vil også være mulighed for overdækning af et mindre område på Mimersplads, så

at give området et løft til de, der allerede bor der, lyder det fra Laura Koch Rotne.

man kan opholde sig ude i lidt dårligt vejr. I det hele taget bliver det et

Til gavn for beboerne og resten af København

ILLUSTRATION: BIG architects

Der er i alt afsat 100 mio. kr. til byudvikling af Mimersgadekvarteret i København, fordelt på tre projekter. Det drejer sig om: • Superkilen – et levende byområde • Nørrebrohallen ”Et åbent Kultur- og Fritidshus” • DSB-arealet – ny aktivitetspark i Mimersgadekvarteret Læs mere på: mimersgadekvarteret.dk

F! #5_tema_TRYK.indd 13

01/10/10 0:52:02

tema

Landsbyggefonden har pt. en kø af ansøgninger om støtte til renoveringsprojekter på 8,1 mia. I det nuværende forlig er der i Landsbyggefonden afsat 2,4 mia. kroner i år og til næste år til renoveringsprojekter. SF og S ønsker som minimum, at der bliver afsat yderligere fire mia. kroner.

FOTO: Camilla Behr/FORMIDABEL

Bekæmpelse af ghettoer

Lejerne betaler

Når regeringen indkalder til forhandlinger om en ny boligaftale, vil det være med formand for Folketingets Boligudvalg, Astrid Krag fra SF, ved bordet. Inden da vil S og SF have fremlagt et udspil om bekæmpelse af ghettoer – hvor de to partier lægger vægt på bl.a. renoveringer, en tryggere hverdag og bekæmpelse af fattigdom, foruden de tanker om bl.a. Landsbyggefonden, som du kan læse om i artiklen.

Landsbyggefonden er en selvejende institution, stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Fonden har til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Bl.a. er det Landsbyggefonden, der vurderer de ansøgninger, der kommer fra landets boligselskaber om støtte til renoveringer. Landsbyggefondens midler bliver indbetalt over huslejen.

F! #5_tema_TRYK.indd 14

01/10/10 0:52:20

Hvis vi ikke får løftet boligerne og renoveret dem, så er det, vi får ghettoer, og boligerne kun bliver beboet af mennesker, der ikke har andre - Na n n a We ste r b y, S F ’ s b o l i g o rd fø re r muligheder

bo bedre

FOTO: Camilla Behr/FORMIDABEL

Almene boliger forfalder En ny boligaftale i forhold til almene boliger skal indgås i disse måneder. SF og S vil have skruet op for Landsbyggefondens midler til renoveringer. Ellers forfalder boligerne og bebos kun af de allerfattigste, der ingen alternativer har.

så de også kan tiltrække familier. Samtidig kunne man så gøre dem mere tilgængelige ved hjælp af elevatorer, for vi bliver jo også ældre og ældre, og på den måde kan man slå to fluer med et smæk. Spørgsmålet er, om regeringen vil være med til at skrue op i tilstrækkelig grad, siger adm. direktør Bent Madsen. Netop to fluer med et smæk kan gøre sig gældende i flere renoveringsprojekter.

Af Gitte Roe E ri ksen

- Tag Vejleåparken i Ishøj. Her har der i en årrække været gennemgående renoveringer af både boliger og byrum. En følge af renoverin-

Der er mere end en halv million almene boliger i Danmark, og mange

gerne har været, at man fik en energibesparelse på 40 pct., så hvis

af dem trænger til et løft for at kunne være attraktive boliger for en

man alligevel skal renovere, er det en god ide at tænke energi ind i det,

bred del af befolkningen. Og det koster penge – mange penge. Pt. har

siger Bent Madsen.

VKOR et forlig, hvor der i Landsbyggefonden er afsat 2,4 mia. kroner i år og til næste år til renoveringsprojekter. Men det er alt for lidt ifølge

Kø i Landsbyggefonden

SF og S, der ønsker, at der yderligere bliver afsat fire mia. kroner,

SF og S har længe kritiseret den nuværende aftale for ikke at afsætte

hvoraf de to mia. skal gå til energirigtige renoveringsprojekter, når

de nødvendige ressourcer til renovering af udsatte boligområder.

boligaftalen skal genforhandles her i efteråret.

Ifølge rapporten ”Almene boliger med fremtid” fra 2006 udarbejdet af

- De almene boliger sakker langt bagud, og der skal mange flere

arkitektfirmaet Witraz og Landsbyggefonden, vurderes den almene

penge til at løfte boligerne, så de fortsat kan være attraktive. Vi har jo

boligsektor at have et vedligeholdelses- og renoveringsbehov i de kom-

en tradition for, at almene boliger ikke kun er boliger for de allerfat-

mende 20 år på mellem 59 mia. og 163 mia. kr. afhængigt af ambitions-

tigste, men boligområder, der samler mennesker fra alle lag. Men hvis

niveau samt kvalitet og omfang af renoveringsarbejdet.

vi ikke får løftet boligerne og renoveret dem, så er det, vi får ghet-

I Landsbyggefonden er der pt. en kø af ansøgninger om støtte til

toer, og boligerne kun bliver beboet af mennesker, der ikke har andre

renoveringsprojekter på 8,1 mia. kr. Ansøgninger der er godkendt, men

muligheder. Ved at renovere får vi ikke kun opdateret boligerne, men

som der ikke er penge til at sætte i gang.

vi kan også få flere håndværkere i arbejde, siger boligordfører Nanna Westerby, SF.

- Med den nuværende ramme tager det oceaner af tid, før vi får afviklet køen. Og samtidig vil vi i mellemtiden få flere ansøgninger. Vi kan ikke få køen til at forsvinde helt ved at fordoble renoveringspuljen,

To fluer med et smæk I Boligselskabernes Landsforening bakker man op om forslaget med at skrue op for beløbet til renoveringer. - Det er nu, vi har den ledige kapacitet, så det er nu, der skal rykkes. Fx er etageboliger fra 1950’erne utidssvarende. Det er ofte små

men det er en start og vil gøre et stort indhug, mener Nanna Westerby. Dog kører Landsbyggefonden med underskud, og derfor foreslår SF og S, at fonden får et lån til at frigive de ekstra midler til renoveringer. - Det kan sagtens lade sig gøre, uden at det går ud over de statslige finanser, for pengene kommer jo retur, siger Nanna Westerby.

lejligheder, og her er der brug for sammenlægninger af lejlighederne,

Slangen i paradis Ud over flere penge til renoveringer, så ønsker man i Boligselskabernes Landsforening også, at der bliver sat en stopper for fondens refusioner til staten. Regeringen har pålagt Landsbyggefonden at indbetale 25 pct. af ydelsesstøtten til nye almene boliger med tilsagn i perioden 2007-2010. Det har tyndet så meget ud i kassen hos Landsbyggefonden, at den i dag har et underskud – som staten går ind og dækker i form af lån til Landsbyggefonden.

Bent Madsen, adm. direktør i Boligselskabernes Landsforening mener, at refusionen er en ekstra skat, som kun en del af befolkningen betaler, nemlig dem der bo i almene boliger via deres husleje. Samtidig mindsker ordningen muligheden for en renoveringsindsats. - Refusionerne er slangen i paradis. Det er både en tåbelig og uretfærdig ordning, siger Bent Madsen.

F! #5_tema_TRYK.indd 15

01/10/10 0:52:26

tema

g st

Huslejen stige

I Halsnæs Kommune må beboerne i flere almene boligselskaber atter sluge huslejestigninger, uden at boligerne bliver forbedret. Sagen er kompleks, mener SF’s byrådsmedlem, Trine Torp, der vil styrke området.

- Til dels skyldes det den relativt høje husleje i forhold til ejerboliger, men der er også andre ting. Fx har Høje Tøpholm haft problemer med hærværk i lejligheder. Lejligheder er efter en kort beboelse blevet efterladt raseret, og indskuddet har ikke kunnet dække udgifterne til istandsættelse. I Boligforeningen har man valgt et relativt lavt indskud, og det har så givet en mistanke hos de øvrige beboere om, at andre kommuner henviser til dette boligbyggeri af samme grund. Ofte er det mange på overførselsindkomster, der får tilbudt lejlighederne, og hvor

Af Gitte Roe E ri ksen

kommuner så skal låne til indskuddet, og på den måde slipper kom-

På blot fire år har beboerne i Høje Tøpholm fået huslejestigninger på i

munerne billigere, end hvis de havde henvist til boliger med et højere

alt 29,6 pct. Det svarer til, at en toværelses lejlighed på 57 m2 er steget

indskud. Og kommer du udefra, så føler du måske ikke på samme måde

fra 3.722 kr. til 4.822 kr. om måneden.

et ansvar for området. Det er i hver fald beboernes tanke, fortæller Trine

Senest i år har stigningen været 6,09 pct. trods adskillige protester fra beboerne. Men fordi boligselskabet – Hundested Almennyttig Bolig-

Torp, der også sidder i en dialoggruppe for Maglehøj, hvor man netop har lavet en analyse om naboskab.

selskab – og beboerne ikke har kunnet blevet enige om huslejestigningen, er twisten endt på kommunens bord, og her har byrådet godkendt

Regningen sendes videre

en stigning.

Selv om det på papiret er beboerne, der skal betale mere i husleje, så kan

- Alternativet var værre, end hvis vi ikke havde sagt ok til stigningen. Så kunne det have endt med en konkurs for boligselskabet. Der er

det meget vel være, at regningen sendes videre til kommunen. - Det kan være, at mange beboere skal have mere i boligsikring, så vi

ganske enkelt ikke nogen penge at tage af i boligforeningens budget,

kender ikke de økonomiske konsekvenser for kommunen. Stiger indskud-

forklarer byrådsmedlem, Trine Torp, SF, der mener, at almene boliger

det, så er det jo igen penge, der kommer fra kommunen via lån til folk på fx overførselsindkomster, siger Trine Torp.

er en af grundstenene i vores samfund. Men grundstenen er kommet under pres, og hun frygter, den er ved at smuldre. Derfor vil man i SF gerne være med til at styrke området. - Men det er også meget komplekst, og kræver både en kommunal og landspolitisk

Der er ganske enkelt ikke nogen penge at tage af i boligforeningens budget

indsats, siger hun. Hun understreger, at byrådet samtidig har

- Tr i n e To r p, b y råd s me d le m fo r S F

- Det er naturligvis ikke en holdbar situation, at huslejen bliver sat

ind, hvordan områderne kan gøres mere attraktive. - Fx står kommunen overfor at etablere en familierådgivning, og den kunne evt. placeres i Maglehøj for at skabe mere liv til området. I Høje Tøpholm har man ligeledes et ønske

besluttet, at der skal skabes en dialog med boligforeningen om det fremtidige budget.

Og derfor er det vigtigt, at der i den kommunale planlægning frem over bliver tænkt

om at få flere busafgange af hensyn til de ældre, der bor i området. Så vi skal helt klart prioritere disse områder. De løser jo også mange sociale

op år efter år. Beboerne gør faktisk selv en stor indsats for at skabe et

problemer i kommunen. Derfor skal indsatsten koordineres mellem bo-

attraktivt boligområde. Men de føler også, at de er blevet svigtet. At de

ligforeningerne og kommunen. Vi skal skabe en balance, hvor vi udvikler

ikke har fået glæde af det opsving, der var tidligere med store friværdier

i stedet for at begrænse områderne ved at styre, hvem der skal bo der. Vi

til husejere samt skattelettelser. De mener, at de nu betaler regningen

skal gøre det attraktivt for en bredere målgruppe at vælge disse boliger,

i form af grønne afgifter og dårligere boliger med konstante husleje-

siger Trine Torp.

stigninger. De føler, at de penge, de har indbetalt til Landsbyggefonden er blevet stjålet, fordi de er gået til nybyggerier i stedet for at renovere eksisterende og gøre dem tidssvarende, forklarer Trine Torp. Alle almennyttige boligselskaber indbetaler til Landsbyggefonden, og netop Høje Tøpholm har en ansøgning om støtte til fysiske forbedringer liggende hos fonden.

Kæmper med tomme boliger Ud over Høje Tøpholm, så oplever beboerne i Maglehøj stort set det samme med huslejestigninger. Begge boligforeninger kæmper en kamp med tomme boliger, der ikke kan lejes ud og ingen ventelister har. Og

2492 boliger i Halsnæs Den almene boligmasse i Halsnæs Kommune udgør i alt 2492 boliger (familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger). Det svarer til 16,9 pct. af boligmassen i kommunen. 98 ud af 140 pensionister i Høje Tøpholm er førtidspensionerede. I Maglehøj er det omkring halvdelen af pensionisterne, som er førtidspensionister. I områderne Maglehøj, Høje Tøpholm og Degnebakken er der igangsat forskellige initiativer, der skal gøre områderne mere attraktive for en bredere målgruppe.

det skyldes flere ting, ifølge Trine Torp.

F! #5_tema_TRYK.indd 16

01/10/10 0:52:28

ige

bo bedre FOTO: Peter Sørensen/Das Büro

- Beboerne gør faktisk selv en stor indsats for at skabe et attraktivt boligområde. Men de føler også, at de er blevet svigtet. At de ikke har fået glæde af det opsving, der var tidligere med store friværdier til husejere samt skattelettelser, siger Trine Torp, byrådsmedlem for SF

F! #5_tema_TRYK.indd 17

01/10/10 0:52:35

sf på borgen SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Sundhed skal på dagsordenen – nu 20.000 danskere dør hvert år for tidligt på grund af fedme, rygning og andre livsstilssygdomme. Den sørgelige statistik vil SF gøre op med – og er parat til at betale prisen. For bedre sundhed koster. Det understreger SF’s ordfører for sundhedsfremme og forebyggelse Karl Bornhøft Af Gitte Roe E ri ksen

- Det er ikke alene demoraliserende, at vi

og det er benzinen i hans indsats for en bedre

hårdt, fordi dette område ikke er lovfæstet

ikke tager notits af de 20.000 mennesker, der

sundhed.

på samme måde som ydelser på eksempelvis

hvert år dør unødvendigt tidligt – for slet

børne- og ældreområdet.

ikke at tale om de hundredtusindvis, som

Ikke råd til at lade være

har forringet livskvalitet på grund af dårligt

Karl Bornhøft understreger, at det ikke er gra-

med at investere i en bedre almen sundheds-

helbred. Det er også direkte dumt set ud fra

tis at forbedre folkesundheden – det kræver

tilstand. For penge investeret i sundheds-

en samfundsøkonomisk betragtning.

som på alle andre områder en investering,

fremme giver nemlig op mod ti gange så stor

før man opnår en gevinst. Det er altså ikke,

en gevinst som den samme sum investeret

For Karl Bornhøft er sundhedsfremme og

som der er en tendens

nisme – og om økonomi. Og som politisk aktiv

til at mene på den

i mere end 30 år og SF’s repræsentant i sund-

borgerlige fløj, bare

hedsudvalget i Nordjyllands Amt i mere end

et spørgsmål om, at

20 år ved Karl Bornhøft, hvad han taler om.

den enkelte skal tage

Sundhed er hans altoverskyggende interesse-

sig sammen og leve

område, og Karl Bornhøft har på det nærme-

sundere.

ste status som ’Mister Sundhed’ i Nordjylland,

SF og Socialdemo-

hvilket også tildelingen af Røgfri-prisen i

kraterne er parate

2008, Sund By-prisen i 2006 og kåringen som

til at tage et kvan-

Årets Psoriasisven i 2005 vidner om.

tespring fremad og

i behandlingsapparatet.

Jeg kan ikke bære, at så mange mennesker dør for tidligt vel vidende, at vi kunne forhindre det, hvis vi ville

Så hvis vi i højere grad forebygger frem for at behandle, vil det både være billigere for samfundet og betyde bedre livskvalitet for den enkelte, pointerer Karl Bornhøft. Ordførerens mål er at knække den hidtidige stigningstakt i udgift-

- Jeg kan ikke bære, at så mange menne-

afsætter med ’En Fair

sker dør for tidligt vel vidende, at vi kunne

Løsning’ 2 mia. kr. til

forhindre det, hvis vi ville. Det er jo ikke bare

sundhed og forebyg-

tal i en statistik, for vi har vel næsten alle

gelse. Mange af de

sammen et familiemedlem eller en bekendt,

penge skal ud, hvor

der har fået for eksempel diabetes, kræft

mennesker bor og

eller rygerlunger og risikerer at dø af det. Det

lever – altså i kommunerne. Den prioritering

cinske udvikling vil der løbende komme nye

er ikke en floskel – bedre sundhed betyder

står i skærende kontrast til regeringens ind-

muligheder for behandling, som SF synes, der

utrolig meget for den enkelte.

sats på området. Eksempelvis viser en opgø-

skal være råd til at tilbyde danskerne.

Selv føler Karl Bornhøft sig privilegeret.

- Ka r l B o r n h øft . S F ’ s o rd fø re r fo r s un d h e d sf re mme o g fo re b y g ge lse

erne til sundhedsvæsnet, sådan at det fremover er muligt at løfte også nye opgaver for de samme penge. For i takt med den teknologiske og medi-

relse fra Offentligt Ansattes Organisationer,

Som 61-årig er han både sund, rask og rørig og

at kommunerne som følge af regeringens poli-

Det skal være dyrere at købe usundt

har stort set altid haft arbejde. Netop følelsen

tik bliver tvunget til at spare ca. 4 mia. kr. i

Pengene, som skal bruges til at forbedre fol-

af at være privilegeret er en vigtig faktor i

2011. Og det er ifølge Karl Bornhøft lige netop

kesundheden, skal komme fra højere afgifter

ordførerens engagement. Han lever sig nemt

besparelser, der vil ramme arbejdet med

på usunde varer som tobak, fedt og sukker,

ind i mennesker med vanskeligere livsvilkår,

langsigtet sundhedsfremme og forebyggelse

mens eksempelvis fisk, frugt og grøntsager

F!#5 sf på borgen_TRYK.indd 18

30/09/10 23:00:53

FOTO: Peter Sørensen/Das Büro

forebyggelse både et spørgsmål om huma-

- Vi har simpelthen ikke råd til at lade være

Karl Bornhøft • Udlært kok. Har også arbejdet som bryggeriarbejder og postbud • Medlem af Nordjyllands Amtsråd fra 1986-2006 • Medlem af byrådet i Hjørring Kommune fra 2005-2007 • Valgt til Folketinget i 2007 • Sundhedsordfører for det medicinske område, sundhedsfremme og forebyggelse samt praksissektoren. • Medlem af sundheds-, kultur-, og kommunaludvalget

FOTO: Peter Sørensen/Das Büro

F!#5 sf på borgen_TRYK.indd 19

30/09/10 23:01:00

FOTO: Peter Sørensen

Vi skal blive endnu bedre til at bruge vores nye store kommunale muskler

- A st r i d Kra g ,

SF’s ordfører for ældrepolitik og integration, og næstformand for SF’s folketingsgruppe

Som ordfører på området og udlært kok, har Karl for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. - Hvis vi i højere grad forebygger frem for at behandle, vil det både være billigere for samfundet og betyde bedre livskvalitet for den enkelte, mener Karl Bornhøft,

FOTO: Peter Sørensen

Bornhøft både politiske og personlige forudsætninger

der selv får øget livskvalitet af at kokkerere.

skal være billigere. Tobak er den største

Den sociale slagside

hele 118.000 flere personer i arbejdsstyrken.

trussel mod folkesundheden, og ca. 14.000

Ulighed i sundhed gør virkelig ondt og ram-

Det ville fx give mange, mange flere arbejds-

danskere dør årligt som følge af rygning. En

mer de mennesker hårdt, som i forvejen har

timer til gavn for samfundet, end det gør at

pakke cigaretter skal fx koste 43 kr., hvis det

svært ved at slå fra sig og formulere deres

regulere lidt på topskatten.

står til SF og Socialdemokraterne, som har

krav. Karl Bornhøft er stærkt optaget af at

beregnet, at de øgede afgifter m.m. samlet vil

rette op på

give staten indtægter på 3,9 mia. kr.

den ulighed.

Der er ikke skyggen af tvivl hos Karl Born-

Det er ingen

høft om, at afgifter er et effektivt instrument

nyhed, at

til at fremme sundheden:

kortud-

- Der er en krystalklar sammenhæng mel-

dannede

Det er ordførerens ambition, at Danmark indenfor de næste

Da afgiften på 2 liters sodavand eksempelvis blev sat ned, steg forbruget voldsomt. Det er jo tosset

er mere

davand eksempelvis blev sat ned, steg forbru-

syge og dør

get voldsomt. Det er jo tosset. Sodavand, slik

tidligere end

og chips skal tværtimod være dyrere, mens

dem med

det skal være oplagt at vælge den fedtfattige

længere

leverpostej, når vi står ved køledisken – fordi

uddannel-

den er billigere end den fede.

ser. Men det er formentlig overraskende for

- Kar l B o r n h øft . S F’ s o rd fø re r fo r s un d h e d sf re mme o g fo re b y g ge lse

gennemsnitslevetid på niveau med Sverige. Det vil kræve en forøget levetid på ca. 5 år og ikke 3 år, som regeringen siger – for i dag halter vi ca. 2½ år bagefter svenskerne.

- Men vi kan kun nå det svenske niveau,

mange, at hvis ufaglærtes sundhedstilstand

hvis vi målretter sundhedsindsatsen. Der

kom på niveau med faglærtes, ville det betyde

er masser af mennesker, der klarer sig fint

F!#5 sf på borgen_TRYK.indd 20

30/09/10 23:01:16

FOTO: Peter Sørensen/Das Büro

lem pris og forbrug. Da afgiften på 2 liters so-

10 år skal op på en

FOTO: Peter Sørensen

sf på borgen

Sundhedsfremme og forebyggelse – hvad er hvad? Med sundhedsfremme mener Karl Bornhøft det at give det enkelte menneske redskaber til at vælge sunde vaner og varer frem for usunde og dermed optimere sin egen livskvalitet. Forebyggelse er derimod helt konkrete initiativer, der bidrager til at undgå skader – fx at sømme tæpper fast, så man ikke falder i dem. Sundhedsfremme og forebyggelse er hinandens forudsætninger – og det ene er ifølge forebyggelsesordføreren ikke vigtigere end det andet.

sundhedsmæssigt – dem skal vi ikke fokusere

for eksempel at lave havearbejde, selvom han

på. I stedet skal vi henvende os meget mere

ikke er den store haveelsker. Ved at lave alle-

direkte til dem med en usund livsstil. Dem

hånde andet praktisk arbejde. Og ved at drøne

når vi ikke ved bare at lave flere af den

op og ned ad de mange trapper på Christi-

samme slags sundhedskampagner som hidtil,

ansborg. Herudover er han som uddannet kok

pointerer Karl Bornhøft.

naturligvis også vældig glad for at stå i køkkenet. Det nyder både venner, de tre voksne

Professionel fritidskok

børn og de fire børnebørn godt af. Køkkenkni-

Karl Bornhøft tror ikke, at nogen bevidst

vene ligger altså stadig godt i hånden på Karl

vælger at blive fede eller misbrugere. Det er

Bornhøft, som imidlertid forlod restaurations-

noget, der udvikler sig, fordi et menneske er

køkkenerne efter ca. 10 år i branchen.

kommet ud på en glidebane med stimulanser,

- Jeg elsker stadigvæk håndværket. Men

der overtager styringen over livet. Og her har

dels var tempoet så højt og arbejdsmiljøet så

samfundet pligt til at hjælpe. Han tror heller

hårdt, at ikke ret mange kan holde til at være

ikke på løftede pegefingre, men på at det skal

i branchen et helt arbejdsliv. Og dels harmo-

gøres meget nemmere for mennesker uden

nerede aftenarbejdet ikke særlig godt med

så meget overskud i hverdagen at træffe de

familielivet derhjemme. Så nu nøjes jeg med

sunde valg.

at kokkerere i fritiden.

Selv holder Karl Bornhøft formen ved lige ved at have en meget aktiv dagligdag. Ved

FOTO: Peter Sørensen FOTO: Peter Sørensen/Das Büro

F!#5 sf på borgen_TRYK.indd 21

30/09/10 23:01:30

Emilie Turunen 1. Din største personlige politiske sejr

Ét år i EU Af Ta s j a Pa r i z e

det seneste år?

Det lykkedes mig at få bred opbakning i Parlamentet til min betænkning om ungdomsarbejdsløshed. Og få måneder efter viser det sig oven i købet, at Kommissionen har taget flere af mine forslag til sig i deres nye ungdomsstrategi. Det viser, at ens arbejde rent faktisk nytter noget. I forbindelse med valgkampen sidste år sagde jeg i Radioavisen, at jeg ville gøre noget ved ungdomsarbejdsløsheden, hvis jeg blev valgt. Dengang var det ret abstrakt, men her et år efter er det pludselig blevet konkret.

2. Hvad har du ærgret dig mest over? At den såkaldte 2020-plan (EU’s strategi for vækst og beskæftigelse) ikke var mere ambitiøs i forhold til skabe et mere socialt Europa. Der står rigtig meget om vækst og ikke ret meget om beskæftigelse. Det er, som om man tror, at vækst automatisk skaber flere job, men sådan er det ikke nødvendigvis. Derudover står der intet i strategien om alle de sociale problemer, der er omkring vores arbejdsmarked fx løntrykkeri og stigningen af såkaldt arbejdende fattige.

3. Den mest oversete politiske EUbegivenhed?

regulere den finansielle sektor. Og i Parlamentet har vi lige vedtaget etableringen af en ny europæisk tilsynsmyndighed, der skal kigge bankerne efter i sømmene. Blandt borgerne er der en udbredt forargelse over grådigheden i finansverdenen, men alligevel er debatten om en bedre regulering af bankverdenen forvist til de lyserøde sider i aviserne. Det er lidt mærkeligt, for det er jo blandt andet på det finansielle område, at EU har sin berettigelse; at vi står sammen om at få ryddet op i bankverdenen.

Hvis jeg var Kommissionsformandville jeg… ... gå i gang med at lave en storstilet indsats for ordentligt arbejde til en anstændig løn. Skal folk bevare troen på EU som projekt, så skal de også mærke, at EU kan skabe rammen om et bedre liv.

5. Din største politiske udfordring det

næste år?

Det bliver at følge op på min betænkning om ungdomsarbejdsløshed og Kommissionens ungestrategi. Vi skal have omsat de fine ord til praksis i de enkelte medlemslande. Derudover bliver det en stor udfordring at sikre konkrete resultater i forhold til at sikre anstændige arbejdsvilkår i Europa.

F#5_22-23_2eu_artiklerV3.indd 22

Sidste år sagde jeg i Radio-avisen, at jeg ville gøre noget ved ungdomsarbejdsløsheden, hvis jeg blev valgt. Dengang var det ret abstrakt, men her et år efter er det pludselig blevet konkret - E m i l i e Tu r u n e n , m e d l e m af Euro pa- Par lame ntet fo r S F

01/10/10 12:23:46

FOTO: Tasja Parize

EU har iværksat et omfattende arbejde for at

Det første politiske arbejdsår i Europa-Parlamentet er ovre, og et nyt er begyndt. Hvad lykkedes, og hvad gik mindre godt? Og hvordan ville Europa se ud, hvis en SF’er stod i spidsen for EUKommissionen? F! har talt med Margrete Auken og Emilie Turunen

Margrete Auken 1.

Din største personlige politiske sejr det seneste år? Det kan jo være lidt vanskeligt at pege på en personlig sejr, for som regel er man jo mange om det. Men hvis jeg skal vælge én indenfor det seneste år, så må det være, at det er lykkedes at få affaldsskandalen i Italien på dagsordenen: Italien får ikke ro om forbrydelserne (de italienske myndigheder har forbrudt sig mod EU’s affaldsdirektiv med store sundheds- og miljømæssige problemer til følge).

2. Hvad har du ærgret dig mest over? COP 15 – bedstemor har ikke bare ærgret sig, men grædt. Det var måske naivt at tro på, at der kom noget ud af topmødet, men omvendt er problemet så stort, at man bliver nødt til at satse på det, hvis man ikke skal gå helt i sort. Desværre har det efterfølgende vist sig at være svært at fastholde det på dagsordenen – og det er jo et tilbageskridt for hele klimakampen.

3. Den mest oversete politiske EUbegivenhed?

Lissabontraktaten, der trådte i kraft i starten af året. Danskerne har knapt opdaget, hvor meget de nu gennem os europaparlamentarikere har fået indflydelse på – og dermed også medansvar for. Og det strækker sig også langt ind i folketingsgrupperne, hvor man men rent faktisk Europa-Parlamentet, der er den

FOTO: Tasja Parize

ikke har opdaget, at det ikke er ”institutionen EU”, politiske slagplads.

Hvis jeg var Kommissionsformand ville jeg… … lave en ambitiøs klimapolitik – og insistere på, at de nye EU-formandsskaber i såvel EU som udenrigspolitisk blev mere synlige på det område. Klimaudfordringen er den allerstørste, så hvis jeg sad i formandsstolen, ville jeg sige: Nu flytter vi os ikke, før det her overordnede mål holder sammen på tropperne. Og så ville jeg håbe, at jeg i modsætning til Barroso (nuværende kommissionsformand), ville være storslået nok til at bruge de dygtige personer omkring mig – og sørge for, at de kom frem i lyset. Det er jo frygteligt ærgerligt, at EU ikke udnytter sit potentiale til at blive en vægtig spiller internationalt.

Klimaudfordringen er den allerstørste, så hvis jeg sad i formandsstolen, ville jeg sige: Nu flytter vi os ikke, før det her overordnede mål holder sammen på tropperne - Ma rg rete Au ke n , m e d l e m af Euro pa- Par lame ntet fo r S F

F#5_22-23_2eu_artiklerV3.indd 24

5. Din største politiske udfordring det næste år?

Det bliver ikke at tabe modet i Palæstina-kampen. Der er meget stor fare for, at denne konflikt kommer til at køre i én uendelighed, hvor man kan øjne en katastrofal situation for palæstinenserne og dermed også for Israel, samtidig med, at der er en stor risiko for, at Vesten taber momentum i Mellemøsten. Jeg har hørt mange mennesker sige ”jamen, det nytter ikke noget”. Men hvis vi er ret mange, der begynder på dét, så kan vi jo lige så godt opgive. Hvis man har en højrøstet forventning om, at det vil lykkes, så bliver det også mere sandsynligt, at det vil ske.24

01/10/10 12:23:53

FOTO:Istock

Versus: I hvert nummer stiller to synspunkter Versus: I hvert nummer stiller vi tovisynspunkter for hinanden og lader to debattører svare overover for hinanden og lader de todedebattører svare på hinandens indlæg. på hinandens indlæg.

Skal arbejdsgivere sikre, at underleverandører har ordentlige løn- og ansættelsesforhold?

JA / NEJ Hvordan og hvor langt kan politikerne gå for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesforhold for lønmodtagere og sikre fair konkurrence for arbejdsgivere? Karsten Hønge, SF’s erhvervsordfører, og Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, har hver deres holdning til spørgsmålet.

F#5_24-25_versus_v2.indd 24

01/10/10 12:29:26

versus

Karsten Hønge

Kære Ulla >

Ulla Tørnæs

< Kære Karsten

Hvorfor går Venstre altid bagerst, når det drejer sig om at forsvare det

Udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft og dårlige løn- og arbejdsvilkår

regulerede danske arbejdsmarked?

er uacceptabelt både for de berørte lønmodtagere, men også fordi det

Jeg synes ikke, at udenlandske firmaer og lønarbejdere har et

skaber unfair konkurrence i forhold til danske lønmodtagere og arbejds-

hammerslag at gøre her, hvis de ikke respekterer danske løn- og ar-

givere. Derfor er jeg også glad for, at arbejdsmarkedets parter kan

bejdsforhold. Konkurrencen om jobs skal foregå på fair og lige vilkår

gøre brug af de såkaldte ”kollektive kampskridt” i forhold til at sikre

og ikke ved et ”race mod bunden”.

ordentlige løn- og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft. Som du

Der udspiller sig i dag en farce, hvor lønarbejderne er til grin, og

sikkert ved, blev kædeansvar drøftet under de seneste overenskomst-

arbejdsmarkedet undergraves. Når faglige sager om bl.a. underbe-

forhandlinger. Men forhandlingerne endte med, at man ikke kunne

taling tabes, rejser firmaerne bare hjem, og efterlader de ubetalte

blive enige. Og det mener jeg, at vi som lovgivere skal respektere. Det

regninger i Danmark. Vi kan næsten høre deres latter helt herop…

til trods ønsker SF at indføre kædeansvar ved lov. Jeg synes faktisk, at

Der skal nyt værktøj til. Der er brug for at f.eks. en hovedentrepre-

det er lidt af en uskik, at SF vil lovgive om noget, som arbejdsmarkedets

nør eller den, der bestiller opgaven, bliver gjort ansvarlig for, at alle

parter ikke kunne enes om. Er der mon tale om blodpenge, som SF skal

omfattes af en overenskomst, og at alle regninger betales. Det kaldes

betale tilbage for fagbevægelsens støtte til Fair Løsning?

et ”kædeansvar”. Hvad siger du til det? Venlig hilsen Karsten

Kære Ulla >

Venlig hilsen Ulla

< Kære Karsten

Det har ikke en snus med ”blodpenge” at gøre. Fagbevægelsen støtter

Fagbevægelsens støtte til Fair Løsning er vist ikke helt så entydig, som

Fair Løsning, fordi de kan se perspektiverne i en politik, der satser på at

du gør den til. FOA har klart taget afstand fra, at der kan lovgives om

investere, uddanne og arbejde Danmark ud af krisen. Vi vil en offensiv

social dumping, hvis det indebærer en mindsteløn ved lov, ja, Dennis

beskæftigelsespolitik i stedet for skattelettelser til de bedst stillede.

Kristensen forudser ligefrem ”uhyggelige konsekvenser” og ”sydeuro-

Fair Løsning tager også fat på social dumping. Den præcise udformning

pæiske tilstande” af en sådan lovgivning. Anderledes uklart forholder

af kædeansvar vil blive aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedet.

det sig med LO’s Harald Børsting, der den ene dag foreslog at gøre

Men det må være slut med at være til grin overfor grådige arbejdsgi-

overenskomster til lov for at imødegå social dumping – for straks dagen

vere og kyniske mellemhandlere. Der har altid været et overlap mellem

derefter at dementere sine udtalelser. Så når fagbevægelsen tilsyne-

politik og overenskomster, se bl.a. på arbejdsmiljøloven, ferieloven og

ladende ikke kan finde fælles fodslag, er det lidt svært at se, hvordan

erhvervsuddannelserne.

forslagene i Fair Løsning er bare i nærheden af at kunne gennemføres.

Truslen mod arbejdsmarkedet er massiv, og det er ikke en sag, der

I har jo tydeligt sagt, at Fair Løsning forudsætter hele fagbevægelsens

skal løftes af fagbevægelsen alene, det er en folkesag og en opgave for

opbakning. Jeg synes ærligt talt ikke, I kan udstede løfter på så tyndt et

en ny regering. Social dumping er også en udfordring for EU, eller hvad?

grundlag – dertil er emnet for alvorligt.

Venlig hilsen Karsten

Kære Ulla >

Venlig hilsen Ulla

< Kære Karsten

Det er træls for den borgerlige blok, at der er et klart alternativ til rege-

Det er selvmodsigende, når du siger, at arbejdsmarkedet skal være

ringen – og at fagbevægelsen støtter. Det kan dine løsrevne påstande

præget af dialog og ikke diktat. Uanset hvad, så forudsætter kædean-

ikke lave om på. Forbundene har lidt forskellige ønsker til værktø-

svar en mindstelønslov, hvis den skal have virkning for ikke-organise-

jer, men der er enighed om at bidrage med 15 milliarder. En lov om

rede parter på arbejdsmarkedet. I en sådan situation vil der efter mit

mindsteløn er ikke på tapetet, men kampen mod social dumping gør

demokratibegreb være tale om en beslutning fra Folketinget. EU’s indre

andre initiativer nødvendige. En ny regering vil på mange måder udvide

marked betyder fri bevægelighed for arbejdskraften. Dette princip skal

demokratiet. På arbejdsmarkedet vil dialog erstatte diktat. Inddragelse

vi fastholde, for det giver en mere dynamisk økonomi og skaber vækst

bliver en bærende søjle for en ny regering, men jeg indrømmer, at det

i hele EU. Derfor skal man som EU-borger fremover fortsat kunne tage

må være svært for VKO-politikere at forestille sig sådan en ny demokra-

arbejde i andet EU-land. Udstationeringsdirektivet samt EU-domstolens

tisk regeringsførelse.

praksis sikrer efter min mening i tilstrækkelig grad mod social dum-

Elendige vilkår skubber lønarbejdere ud på jagt efter jobs og

ping. Domstolen har f.eks. slået fast, at kollektive kampskridt er en

tryghed. Resultatet er en klasse af ”working poor” i mange lande. EU

grundlæggende rettighed, men at denne rettighed må afvejes over for

skal ind i kampen for at sikre rettigheder til lønarbejderne. Eller er

den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser.

markedet helligt for dig, Ulla? Venlig hilsen Karsten

Venlig hilsen Ulla

F#5_24-25_versus_v2.indd 25

01/10/10 12:29:59

Flemming Bonne fik som den eneste SF’er i Danmark absolut flertal i sit byråd. Han fik givet Nakskov nyt mod, sat kommunalpolitik og yderområderne på dagsordenen i Folketinget og vist, hvad SF kan politisk. En stor SF’er er her ikke mere. 26

F#5_26-27_mindeord_v1.indd 26

01/10/10 0:21:08

Kommunalt fyrtårn vil blive savnet Af Villy Søvndal, formand for SF

Jeg har på mine mange ture rundt i landet ofte nydt godt af Flemmings gæstfrihed, når jeg besøgte Nakskov. Hos Flemming forenedes det jordbundne og lokale engagement med store politiske visioner. Han forbliver en inspiration i sit konkrete og praktiske arbejde med både at sikre mennesker et job og brød på bordet – og engagere sig i en global klimapolitisk kamp for fremtiden.

Det var med sorg, jeg modtog beskeden om Flemming Bonnes alt for

Fortaler for Danmarks udkanter

tidlige død, her kort før han ville være fyldt 66 år – og alle vore tanker

I Folketinget blev han kendt som en markant og dygtig fortaler for det,

går til hans kone, børn og børnebørn.

man lidt grimt kalder Udkants-Danmark. Lige til det sidste var han

Flemming var en af SF’s meget markante kommunale fyrtårne. Efter

stærkt optaget af at hjælpe de 800.000 mennesker, der er bosiddende i

27 års uafbrudt arbejde i Nakskov og senere Lolland Byråd – heraf de syv

yderområderne og som lever en utryg tilværelse med mangel på både

som borgmester – kunne Flemming krone en bemærkelsesværdig og

jobs, uddannelsesmuligheder, og mange kilometer til det nærmeste

fornem politisk karriere med valget til Folketinget ved SF’s jordskredsvalg

supersygehus. Han fandt denne skæve opdeling af Danmark meget

i 2007.

uretfærdig og ville gøre alt, hvad der stod i hans magt, for at ændre udviklingen. Han udarbejdede bl.a. et stort og ambitiøst udkantsud-

Skaffede SF absolut flertal

spil spækket med forslag til, hvordan vi fra politisk side kan forandre

Stærkest står Flemmings virke i Nakskov Byråd: Ved valget i 1997 blev

forholdene og få Danmark i balance. Det, vil vi kæmpe hårdt for, bliver

det socialdemokratiske flertal siden 1913 brudt, og en flertalsgruppe

til virkelighed – til gavn for hele Danmark. For som Flemming ofte selv

uden om Socialdemokraterne valgte Flemming som borgmester. Fire år

påpegede: ”I en god fodboldkamp gælder, at det smukkeste og mest

senere i 2001 blev han valgt af et enigt byråd til borgmesterposten. På

effektive spil ses, når der spilles på ”kanterne”, og hele banen udnyttes.

det tidspunkt havde Flemming via sine personlige stemmer også skaf-

Klumpspil er både ineffektivt og kedeligt.”

fet SF absolut flertal i byrådet med 10 ud af 19 mandater. Der er ingen tvivl om, at Flemmings indsats som borgmester vil gå over i byens historie, eftersom det var med ham i spidsen, at det lykkedes at få

Jeg kommer til at savne Flemmings rolige og myndige facon, hvor politisk skarphed gik hånd i hånd med hans lune og samtidigt elegante afslappethed.

byen kæmpet op af ”hængedyndet” igen efter skibsværftets lukning. Han fik Vestas til byen, og han var også med til at starte byens brinteventyr.

Æret være hans minde.

Nakskovs stærke mand Af Lene Hatt, byrå d s m e d l e m fo r S F

hans politiske virke. Selvom han i nogle situationer kunne krumme

i Gu ldborgsun d ko mmun e , o g

ryg, ville han helst med dialog opnå resultater. Han havde evne til at

Skjold de la Motte, re gi o n s råd s -

lade modstanderen finde en bagdør uden at tabe ansigt. Vi lærte meget

medlem for SF i re gi o n S j æ llan d

af denne kraftfulde mand. Bonne kunne sit politiske håndværk, og med sine skarpsindige politiske analyser og strategiske talenter løftede han de politiske diskussioner i byrådet.

Flemming Bonne elskede Nakskov og Vestlolland. Og Nakskov og

Som gruppeformand for den lille SF-gruppe i byrådet gav han plads.

Vestlolland kom til at elske Bonne. Det begyndte tilbage i 70’erne, hvor

Han kiggede ikke en over skulderen, men stod altid stærk og rolig ved

Flemming Bonne i en meget ung alder blev tillidsmand for smedene

ens side.

på Thrige-Titans afdeling i Nakskov. Han opbyggede i denne periode

Bonne lærte os, at man skal være velforberedt – helst bedre end de

stor respekt hos kollegaer på virksomheden og i det dominerende

andre, koncentrere sig om de vigtige sager og ikke sprede sig over alt,

socialdemokratiske faglige miljø i Nakskov. Han blev medlem af SF

være troværdig og holde fast på sine standpunkter.

i 1972. Her fik han hurtigt pladserne ved det store mødebord ved de hyppige partimøder fyldt. Her blev de politiske linier lagt, hvor Bonnes

Elskede at være borgmester

mange visioner om erhvervsudvikling, andre organisationsformer med

Bonne blev borgmester i 1998 og fik gennemført en masse af sine

selvforvaltning i centrum og sikring af de svageste blev drøftet og

visioner og skabte udvikling og optimisme i byen, der var mast i knæ

udviklet.

efter værftets lukning. Han fik ændret organiseringen af Nakskov Kommune til en flad struktur, hvor den enkelte medarbejder lige fra

Rolig debattør og strategisk talent

hjemmehjælp til chef fik ansvar og stor selvforvaltning. Bonne elskede

Bonne blev valgt ind i Storstrøms amtsråd i 1978 og kom derefter i

at være borgmester. Og som folketingsmedlem fra 2007 fik han sat de

Nakskov Byråd i 1982.

kommunale forhold på dagsordenen.

Selvom Bonne altid var fuldstændig nede på jorden og en meget rolig debattør, så lærte man efterhånden tegnene på, når han brændte

Du er umulig at erstatte politisk, men endnu sværere at erstatte for din familie, Hanne, Tina og Claus, som var det vigtigste for dig.

for en sag eller indebrændte over andres manglende indsigt og forståelse. Hans menneskelige egenskaber slog gang på gang igennem også i

Æret være Flemming Bonnes minde.

F#5_26-27_mindeord_v1.indd 27

01/10/10 0:21:13

halvleg

Kommunaløkonomisk

Med regeringen er der nedskæringer på vej i kommunerne til næste år. Der er indført flere sanktioner og restriktioner. Det har faktisk set sort ud for den kommunale økonomi, siden regeringen kom til. I SF vil vi ikke afvikle, men udvikle. Vi vil sikre både bedre økonomi og mere handlefrihed i den enkelte kommune. Til gavn og glæde for alle borgere.

Men der bliver flere kroner at vende, og derfor ikke bare færre besparelser, men også et løft bl.a. inden for folkeskolen og i forhold til den forebyggende indsats. Samtidig giver vi kommunerne mere handlefrihed og mulighed for at satse mere fremadrettet.

Lige nu ser det sort ud. I det hele taget har det ikke set for godt ud, siden den borgerlige regering kom til. Hvordan hænger det så sammen med, at regeringen regelmæssigt praler med, hvor mange ekstra milliarder, der ifølge Nationalregnskabet er tilført det offentlige forbrug siden 2001? Det er der flere forklaringer på: • For det første har kommunerne kun fået en lille del af de ekstra

Af L otte G rostøl og Nis Graulund

penge. Amterne og senere regionerne har fået en større andel. • Derudover har kommunerne fået nye opgaver på det specialiserede

I øjeblikket ser vi, hvordan kommunerne må skære ned for at få

socialområde og specialundervisningen samtidig med, at udgifterne

budgetterne til at hænge sammen.

er eksploderet. De ekstra penge er derfor ikke gået til ”almindelige”

I 7 ud af 10 kommuner er der besparelser og nedskæringer på vej

børn i daginstitution og folkeskole.

til næste år, viser undersøgelser. Det

• På ældreområdet har mange kommuner skåret ned

betyder bl.a. flere lukkedage og dermed

på rengøring mv., mens der bruges flere resurser

både ringere pasningstilbud og et mindre fleksibelt arbejdsmarked. Det betyder færre undervisningstimer og mindre faglighed i folkeskolen. Der kommer flere skolelukninger, og mange børn får en længere skolevej. SFO’en bliver dyrere, uden at kvaliteten forbedres. Daginstitutioner lukker, og der bliver mindre pædagogtid til det enkelte barn. Rengøring for hjemmehjælpsmodtagere bliver sjældnere, og

Kigger vi lidt ud i fremtiden, bliver det kun værre – hvis regeringen får lov til at blive siddende - Lotte Grostøl og Nis Graulund, økonomer

det samme gør de meget omtalte bade. I SF lover vi ikke, at det bliver et slaraffenland for kommunerne med en ny regering. Der vil stadig være brug for at vende hver krone.

til ældre med store behov. Disse udgifter kan den enkelte kommune dårligt kontrollere, og det betyder altså besparelser og nedskæringer på andre områder. • Kommunerne bruger flere resurser på administration. Intet tyder på, at struktureformen har givet besparelser her. Statistikproblemer gør det dog svært at sige præcis, hvor meget de administrative byrder er vokset. • Der har også været et udgiftspres fra befolknings udviklingen (demografien) – undtagen på ét område: Antallet af børn under 6 år har været faldende. Men

også her er udgiftspresset vokset, fordi en stigende andel af foræl drene ønsker deres børn passet. Pasningsgarantien har gjort det til en bundet opgave for kommunerne.

F! #5_28-29_2.halvleg_v1.indd 28

01/10/10 12:33:38

Lotte Grostøl og Nis Graulund er økonomer ansat i SF

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

Fra 2001 til 2008 faldt investeringerne fx i folkeskolen med næsten 1,5 mia. kr., mens der kom ca. 26.000 flere elever - Lotte Grostøl og Nis Graulund, økonomer

• Endelig er der et meget teknisk problem, der blandt andet vedrører

Kigger vi lidt ud i fremtiden bliver det kun værre – hvis regerin-

lønanciennitet. Lad os give et tænkt eksempel: To børnehaver har

gen får lov til at blive siddende. Regeringen og Dansk Folkeparti har

lige mange ansatte. I børnehave 1 er alle på løntrin 2, mens alle

indgået en aftale om ”nulvækst” i kommunerne til næste år. Nulvækst

ansatte i børnehave 2 er på løntrin 4, og derfor tjener fx 12% mere.

betyder, at kommunerne ikke får flere penge. Deres budgetter regule-

Det vil i nationalregnskabet blive opfattet som om, at der er 12%

res alene med pris- og lønstigninger. Regeringen påstår, at det betyder

flere resurser i børnehave 2, selvom antallet af hænder er det

uændret service til næste år. Det gør det ikke. Det vidner de mange

samme.

aktuelle og planlagte besparelser og nedskæringer om.

Hvorfor er det vigtigt? Det er det, fordi de offentligt ansattes gen-

Når man ved, at udgifterne stiger på nogle områder, betyder det

nemsnitlige anciennitet er vokset kraftigt. Det tæller altså i Natio-

besparelser og nedskæringer på andre, når der ikke kommer flere

nalregnskabet med som vækst i det offentlige forbrug – selvom det

penge. Fx vil et stigende antal pensionister i de kommende år betyde

ikke betyder flere ansatte. Antallet af offentligt ansatte er da også

flere udgifter, ligesom de stigende udgifter på det sociale område kun

steget langt mindre end det offentlige forbrug, og væksten i den

bremses ved en mere forebyggende indsats og ikke bare kan nedskri-

kommunale beskæftigelse var i flere år simpelthen 0. I det seneste

ves på næste års budget. Derfor er nulvækst altså ikke det samme

år er den kommunale beskæftigelse dog vokset – men kun, når man

som uændret service.

tæller elever og personer i tilskudsjob med. Det er glimrende, at kommunerne påtager sig sociale forpligtelser, men man kan na-

Regeringen forsvarer sig med, at kommunerne bare skal effektivi

sere. Og selvfølgelig skal de det. Men det er altså ikke hele løsningen.

turligvis ikke forvente samme arbejdsindsats som fra færdig-

For det første er der behov for flere penge til kommunerne, for det

uddannede og fastansatte.

andet skal de have mulighederne for fornuftige effektiviseringer.

Ovenstående vedrører det offentlige forbrug – det består hoved-

I ’En Fair Løsning’ har S og SF sikret et løft i den kommunale øko-

sagligt af lønninger og køb af varer og tjenesteydelser. Men også de

nomi på 12 mia. kr. 2 af disse øremærkes til folkeskolen, 1 til forebyg-

offentlige investeringer har ligget (for) lavt i mange år, og regeringen

gelse, mens 5 skal bruges til at undgå velfærdsforringelser. De sidste 4

har kun helt midlertidigt gjort noget for at øge niveauet i 2009 og til

mia. kr. skal kommunerne selv finde gennem effektiviseringer.

dels i 2010.

Og så handler det ikke bare om penge. Det handler også om at

Fra 2001 til 2008 faldt investeringerne fx i folkeskolen med næsten

give kommunerne handlefriheden tilbage. Derfor vil vi bl.a. afskaffe

1,5 mia. kr., mens der kom ca. 26.000 flere elever. Investeringerne pr.

tvungne udbud, give mulighed for tilkøbsydelser og sikre lån til ren-

elev faldt med 37 procent. Når vi i oppositionen efterlyser bedre inde-

table investeringer, der giver besparelser på længere sigt. Det er ikke

klima og siger, at vi skal komme i gang med flere investeringer og ikke

bare sund fornuft, men giver også nogle gevinster på længere sigt.

bremse op, som regeringen gør, er det sund fornuft. Behovet er der, de

Der er to klare veje i dansk politik. Også for kommunerne.

ledige hænder er der, og så giver det energibesparelser.

F! #5_28-29_2.halvleg_v1.indd 29

01/10/10 12:33:39

FOTO: Agenzy

Lisbet Dahl • Skuespiller og instruktør.

• Uddannet fra Aalborg Teaters skuespillerskole 1967. • Udvalgte film-, tv- og teaterroller, bl.a. i: Hamlet, Cabaret, Chicago, Julefrokosten, De uanstændige, Høfeber, Jeppe på Bjerget, Edith Piaf-musicalen Mylord, Shirley Valentine og Sommer. • Medvirkede for første gang i Cirkusrevyen i 1976, instruktør 1985-1995 og igen siden 2002. • Ridder af Dannebrog i 2000.

F! #5_30-33_kultur_v3.indd 30

01/10/10 0:26:56

FOTO: Agenzy

kultur

- I rigtig mange år sagde folk til mig: Skal du ikke ud og lave noget rigtigt? Men jeg er jo derude, hvor jeg kan lide at være, siger Lisbet Dahl, der i næste måned er klar med et nyt show sammen med Ulf Pilgaard.

Vi skal hjælpe hinanden noget mere Lisbet Dahl har igennem et kvart århundrede vendt samfundsscenen på hovedet under bardunerne på Dyrehavsbakken. Revyen er til for at tage gas på – og ud af – de alvorlige politiske emner, mener Lisbet Dahl, der personligt har masser af familiepolitiske principper. Nogle burde sågar nedfældes i en ny Emma Gad, hvis det stod til den folkekære revybestyrer. Af Pete r Re we rs

opmuntring og grin. I perioder, hvor man er

forventer at få lettet trykket i sager, der

bange for krig eller for sine penge, vil man

normalt omgærdes af tung alvor. Ikke mindst

more sig samtidig med, at man vil være

politiske sager.

sikker på, hvad man køber. Man vil have sig

Et konkret eksempel på den vigtige funk-

et sikkert grin. Og det kan man få i revyen,

tion oplevede Lisbet Dahl i revyen i 2006. Det

lyder det fra Danmarks store revydronning,

var som bekendt året, hvor en række tegnin-

der spillede sin første revy i Rottefælden i

ger en dag prydede forsiden af en morgenavis

Svendborg i 1972.

og bragte bål, band og brand over landet.

Ikke lammet af Muhammed

bet Dahl ikke i tvivl om nødvendigheden af at

Revyen må dermed siges at være en meget liv-

lave et indslag om muhammedkrisen. Ellers

lig patient: År efter år bliver der afsagt døds-

kunne vi jo ikke være til, som hun siger. Men

dom over genren, og år efter år sættes der nye

det var ikke en helt enkelt opgave.

Som instruktør og ansvarshavende var Lis-

publikumsrekorder på de danske sommer-

- Det var jo ikke sådan en, man bare sender

scener. Lisbet Dahl er vokset op med revyen,

over scenen som en lille kort sag a la: ”God-

begge hendes forældre var revyskuespillere, og

daw, vil du købe en tegning af Muhammed?”,

allerede dengang snakkede man om revyens

”Det er da ikke en tegning af Muhammed”,

snarlige ende. Lisbet Dahl puster fortjent ud i hjemmets

Men hun har altid

sofa efter endnu en successæson i spidsen for

været overbevist om re-

Cirkusrevyen. Alt var udsolgt i jubilæumsåret

vyens levedygtighed og

på Dyrehavsbakken nord for København, hvor

har holdt fast i løjerne,

landets største revy fejrede sæson nr. 75.

fordi hun elsker latter og

Det betyder, at mere end 175.000 mennesker

godt humør.

har været forbi for at tilbringe et par muntre

- Jeg tror, det var Mar-

timer sammen med skuespillerne Henrik

grethe Viby som sagde:

Lykkegaard, Ditte Hansen, Niels Ellegaard og

De, der ikke har humor,

så selvfølgelig de to, man i revysammenhæng

skal have invalidepen-

ikke behøver at nævne efternavn på: Lisbet

sion, griner Lisbet Dahl,

og Ulf. Sidstnævnte fejrede selv sit 30. år på

mens hun rækker ud ef-

Cirkusrevyens scene.

ter koppen på sofabordet

- Det har været helt eventyrligt. En kæmpe triumf, lyder det stolt fra Lisbet Dahl. - Publikum har virkelig været begejstrede

og ser op: - Men det er jo rigtigt. Latter forlænger livet. I

”Det er det da vel nok.

I perioder, hvor man er bange for krig eller for sine penge, vil man more sig samtidig med, at man vil være sikker på, hvad man køber - L i sb et D a h l , skue s pi l l e r o g i n st r u kt ø r

Jeg har selv tegnet den, og jeg hedder Muhammed,” den går jo ikke, siger Lisbet Dahl med et lille smil og alvor i blikket. - Der er ligesom behov for noget med lidt mere tyngde. Så vi ledte med lys og lygte efter den rette tekst. Gudskelov kom der den her genistreg, fortæller revyinstruktøren med henvisning til nummeret ”Lærte

og allerede på nuværende tidspunkt er der

rigtig mange år sagde folk

solgt over 25.000 billetter til næste års sæson.

til mig: Skal du ikke ud og lave noget rigtigt?

Pilgaard med rumsterstang og viseforedrag

Tendensen er den samme ved de andre

Men jeg er jo derude, hvor jeg kan lide at være.

hudfletter hele den ømtålelige sag.

revyer landet over. Folk er vilde med de sam-

Men selv om meningen er sjov, er det et

vi noget?”, hvor Ulf

- Efter Ulf havde lavet den til premieren,

fundssatiriske viser, smålumre minutsketches

alvorligt stykke håndværk at sætte en mor-

kunne vi nærmest ikke komme videre. Det

og slapstick-parodier. Og ifølge Lisbet Dahl er

som revy sammen. Materialet udvælges nøje

var en kæmpe lettelse. Det var en betændt tid

det ikke tilfældigt, at det lige er i disse år, at

af instruktøren og skuespillerne, for revyen

og endelig blev der sagt noget om det emne,

den klassiske genre er så populær.

har også et formål ud over ren lårklaskende

som optog alt og alle. Og det er netop det, som

underholdning. Revyteatret er der, hvor folk

revyen skal. Det er det, den er til for. Revyen >>

- Det er typisk i krisetider, at folk søger

F! #5_30-33_kultur_v3.indd 31

01/10/10 0:26:59

FOTO: Henrik Petit

kultur >> skal afspejle den tid, vi lever i, som Simon Rosenbaum sagde, erindrer Lisbet Dahl.

delige omgangstone folk imellem. - Jeg ved godt, at det kan lyde gammeldags, men tonen mellem folk er blevet for rå og

Næstekærlighed til folket

grim. Lidt næstekærlighed vil virkelig være

De sidste to år har Lisbet Dahl selv været på

på sin plads. Vi skal hjælpe hinanden noget

scenen i skikkelse af Lars Løkke Rasmussen;

mere. Jeg prøver selv at hjælpe så mange som

i 2009 som ”Lille Lars fra Græsted”, der over

muligt i det daglige. Man må jo starte med

fadøl i Tivolis restaurant Grøften forsøger at

sine nære og håbe, det smitter. siger Lisbet

planlægge arbejdsmarkedspolitikken med or-

Dahl og sætter sig bedre til rette.

dene ”Hør, skulle vi ikke alle sammen bestille noget mere?”. - I år brugte vi den berømte episode fra

Emma Gad for kerneløse familier Hvis nære betyder familie, har Lisbet Dahl

klimatopmødet, hvor han ikke kunne holde

mange inden for rækkevidde. I en tid, hvor den

sig vågen. Sketchen ”slår” på Løkkes ”I’m

klassiske kernefamilie hører mere og mere til

banging. Excuse me, I’m banging,” hvor han

sjældenhederne, er hun foregangskvinde: Lis-

forgæves prøver at skabe ro og respekt i salen

bet Dahls forældre blev skilt, da hun var tre år

i Bella Centret med den lille dommerham-

gammel, og giftede sig begge igen umiddelbart

mer. Det syntes folk også var enormt sjovt.

efter. Hun har selv fem børn med fem forskel-

Men det er ikke rigtig politisk; det er mere

lige mænd, fem børnebørn og Lisbet Dahls

Lisbet Dahl har de sidste to år i Cirkusrevyen spillet

slapstick på en åbenlys morsom situation,

yngste søn er et år yngre end hendes ældste

Lars Løkke Rasmussen:

forklarer Lisbet Dahl.

barnebarn. For Lisbet Dahl var hendes mor en

- I år brugte vi den berømte episode fra klimatopmø-

Lisbet Dahl står ikke og tripper for selv

søjle af betingelsesløs kærlighed. En rygrad

det, hvor han ikke kunne holde sig vågen.

at fremføre politiske sketches, og uden for

som hun har modelleret sit eget moderskab

scenen er hun heller ikke meget for at bevæge

efter uanset omstændighederne.

sig ind på det politiske område. - Jeg er nok ikke tilstrækkelig interesseret i politik til at udtale mig om det. Jeg har selvfølgelig mine meninger og holdninger, men

Tidens opbrudte familiemønstre er derfor

ner med mit barns far. Derfor siger jeg altid

et emne, der får ordene til at flyde hurtigt og

undskyld. Også selv om det ikke er min skyld.

med appel i fuldendte sætninger.

Når det handler om børnene, duer det ikke at

- Jeg synes, at man burde lave en ny Emma

være stolt. Jeg kan ikke holde ud, når folk i de

det er imod mine principper at dele dem of-

Gad, der henvender sig til splittede familier,

situationer ikke kan se sagen fra barnets side,

fentligt. Jeg vil ikke udtale mig, bare fordi jeg

kommer det med overbevisning fra Lisbet Dahl.

siger Lisbet Dahl, der medgiver, at det kræver

er kendt, lyder det beslutsomt fra Lisbet Dahl.

- Der burde fx være en regel om, at den ene

en vis rummelighed at kunne hilse eksman-

forælder altid sørger for, at der er en fødsels-

dens nye kæreste velkommen og glæde sig på

mangel på medmenneskelighed og alt for

dagsgave til den anden forælder fra barnet.

barnets vegne over den nye stedmor.

nedladende ytringer er en beklagelig tendens

Det er der mange, der ikke gør, men det

i tiden og samfundet. Særligt medierne er

skal bare være der. Også selv om man hader

og skrige, ringe til veninderne og drikke sig

storslemme til at fordreje ord og meninger,

hinanden. Det handler altid om barnet. Jeg

fuld. For det skal man også have lov til, slut-

men smitten har også bredt sig til den almin-

har selv den regel, at jeg aldrig vil være uven-

ter Lisbet Dahl. Med alvor og med latter.

Men hun vil gerne give udtryk for, at

- Når så barnet er væk, kan man altid råbe

Nye højder Er der to, der står sammen i dansk showbusiness, så må det være Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard. Fra 13. november og en måned frem turnerer de landet rundt med showet ”Nye Højder”. - Det bliver kun Ulf og mig, og det bliver rigtig sjovt. Mere kan jeg ikke sige, fortæller Lisbet Dahl.

FOTO: Agenzy

F! #5_30-33_kultur_v3.indd 30

01/10/10 0:27:15

politik

Ambitionen for hver politikkonference er at samle al den ekspertise, viden og engagement, SF’erne har omkring en vigtig - Thor Möger Pedersen, SF’s næstformand samfundsudfordring.

FOTO: SF / Dina Knudsen

Præg SF’s politiske udvikling

kæmper vi fattigdom i Danmark”, ”Hvad skal SF’s bud være på en økonomisk omfordelingspolitik?”, ”Usynlige uligheder i det moderne

I november skyder SF et nyt initiativ i gang, der giver alle medlemmer mulighed for at tage del i SF’s politikudvikling om et konkret tema. Første politikkonference handler om ”omfordeling og lighedsskabelse i det moderne samfund”.

samfund” og ”Hvordan gør vi uddannelse til et redskab til social mobilitet i stedet for social fastholdelse?” - Virkeligheden udvikler sig konstant. Derfor skal vi også være i stand til at udvikle politikken, så vi hele tiden giver gode svar på

Af Ma rie Schul t z

de udfordringer, folk står overfor, siger Thor Möger Pedersen.

Politikkonferencer er et nyt tilbud til alle

- Det er godt, at SF tager initiativ til at dis-

- Politikkonferencerne vil medvirke til at

SF’ere, der har lyst til at diskutere politik og

kutere ulighed og klasseforskelle i samfundet,

afklare SF politisk og forberede partiet til

inspirere SF’s politiske udvikling.

siger Lars Olsen. Ikke mindst fordi, ulighed

forhandlinger om et kommende regerings-

ikke kun er som i de klassiske venstrefløjs-

grundlag. Det ønsker vi, at alle medlemmer

at samle al den ekspertise, viden og engage-

analyser fra 1970’erne. Der er kommet nye

skal kunne bidrage til gennem deres hver-

ment, SF’erne har omkring en vigtig sam-

uligheder i samfundet, understreger han.

dagseksempler, professionelle virke eller

- Ambitionen for hver politikkonference er

fundsudfordring. Vi skal samles og diskutere,

- Der er stadig klasseskel mellem det brede

blive inspireret af hinanden og blive klogere

lag af faglærte og ufaglærte arbejdere og et

på et konkret område. Vi skal udfordre os selv,

mindre lag, som har magtpositionerne i ar-

siger SF’s næstformand, Thor Möger Pedersen.

bejdslivet og samfundet. Men vi har også fået

engagement, siger Thor Möger Pedersen.

en ny underklasse af marginaliserede, som er

Politikkonferencer

stemmes om ny politik. Det gør man på lands-

lange perioder på overførselsindkomst. Alt for

møder og i Landsledelsen. Ideen er snarere,

mange af deres børn får aldrig en uddannelse,

at politikkonferencerne kommer til at virke

og nogle søger sammen i kliker og bander,

inspirerende for partiet. Hver konference skal

der skaber utryghed og kriminalitet. Man

i dybden med et politikområde og udvikle nye

ser det f.eks. i ghettoområder. Det er vigtigt,

• Politikkonferencen afholdes d. 6. nov. på Christiansborg. • Der vil blive afholdt politikkonferencer med jævne mellemrum om et relevant tema. • Alle kan deltage. Det koster 100 kr. Max hundrede deltagere.

svar, siger Thor Möger Pedersen.

at venstrefløjen også ser de nye uligheder,

- Der skal ikke holdes brandtaler eller

SF’s politiske ledelse og relevante folke-

analyserer dem og handler på det. Venstre-

tingsmedlemmer vil også deltage i konfe-

fløjen skal træde op mod disse nye uligheds-

rencerne, så man sikrer, at debatterne og

mønstre, men heller ikke glemme kampen

diskussionerne reelt kommer til at præge SF’s

for almindelige lønmodtagere og deres børn,

udvikling.

siger Lars Olsen.

Nye uligheder i samfundet

Virkeligheden udvikler sig konstant

Den første konference indledes med et oplæg

Lars Olsens oplæg vil give et fælles udgangs-

af Lars Olsen, der bl.a. har skrevet debatbø-

punkt for diskussionerne resten af dagen. Der

gerne Eliternes Triumf, Den sociale smeltedi-

vil desuden være workshops om ”Hvordan be-

Tilmelding efter ’først til mølle’-princippet. Læs mere om tilmelding og programmet på www.sf.dk/konference

gel, Den nye ulighed og Det delte Danmark.

F#5_33_konference 1

01/10/10 0:45:23

uden filter Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag. Af Bente Sorgenfrey, formand for FTF, hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

Danmark skal leve af sine uddannelser

Danmark skal leve af sine gode uddannelser – til både det private

Udviklingen af en langsigtet strategi for Danmark, der sætter viden

og det offentlige arbejdsmarked. Det er et synspunkt, der desværre

i centrum gennem øget uddannelse, forskning, innovation – og som

er lidt for ledigt på Christiansborg. Den økonomiske prioritering af

også satser mere på de korte og mellemlange videregående uddannel-

uddannelsessystemet er ikke en udgift eller byrde, som samfundet er

ser – bør være et oplagt emne for SF.

flink at bære. Uddannelse er en investering i fremtiden. Alligevel er de videregående uddannelser blevet prioriteret for lavt de seneste år. Der er ikke studiepladser nok på de fag, vi vil mangle folk fra. Der mangler tæt vejledning og mentorer til de mange, der falder fra. Og der bliver ikke investeret i professionshøjskolernes videnscentre, der skal sprede al den nye viden fra forskning og praksis. For eksempel. Vi skal uddanne flere til både det private og offentlige. De offentligt rettede uddannelser bidrager også til at øge væksten og skattegrundlaget, og vi må ikke glemme den ene sektor i vores krisestrategi. Der bliver eksempelvis snart mangel på sygeplejersker, skolelærere og pædagoger – trods det lidt bedre optag i år. De fag er afgørende for at uddanne fremtidens arbejdskraft og holde den rask og arbejdsdygtig med så kort fravær som muligt. Hvis nogen skulle have glemt det, er politiet samtidig med til at sikre gode og uforstyrrede produktionsforhold, mens socialrådgiverne viser arbejdskraft hen til de ledige job osv. osv. Velfærden i Danmark er ikke kun til borgernes og demokratiets fordel, men også gode rammevilkår, der gør det nemt og værdifuldt for virksomhederne at skabe job i Danmark. Derfor skal vi i vores krisehåndtering ikke angribe grundpillerne i det danske velfærdssamfund ved at forsøge at spare os ud af krisen. Vi skal igen have en økonomisk ansvarlig dialog mellem politikerne og arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi udvikler velfærdssamfundet, der tidligere gjorde os til et af de mest konkurrencedygtige samfund i verden. Vores flexicurity på arbejdsmarkedet er guld værd for virksomhederne, men som I ved, har trenden de sidste år været at svække både det sociale sikkerhedsnet og mulighederne for som arbejdsløs at blive opkvalificeret. Det rammer personer hårdt, men også væksten og jobskabelsen. Vi lever i et vidensamfund, og både for ledige og beskæftigede er kvalifikationer afgørende. Uddannelse skal tilbage i arbejdsmarkedspolitikken, og der skal skabes et system for livslang opkvalificering

F! #5_34_udenfilter_rundt om.indd 34

FOTO: Colourbox

og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

01/10/10 0:42:11

xxxxxxxx rundt om sf

Villy på besøg ved Socialdemokraternes kongres

FOTO: Lars Bech

Villy Søvndal var den 26. september inviteret til at tale til Socialdemokraternes kongres. Villy fik en varm velkomst – lige som Helle ThorningSchmidt fik, da hun gæstede SF’s landsmøde i april.

FOTO: Peter Sørensen/Das Büro

Konference om omfordeling og lighedsskabelse i det moderne samfund

Nyt folketingsmedlem: Meta Fuglsang Efter Flemming Bonnes død er Meta Fuglsang indtrådt som nyt medlem af Folketinget. Meta træder samtidig ud af SF’s landsledelse og erstattes af Ole Riisgaard. Torben Hansen er ny folketingskandidat i Lolland-kredsen.

SF skal være en drivende kraft i forandrin-

oplæg fra Lars Olsen om ulighedsmønstre og

gen af samfundet! Det er vi alle i SF enige

klasseskel ud i fire spændende workshops og

om, men hvad betyder det konkret for så

diskutere så forskellige emner som:

centrale emner som økonomisk omfordeling og lighedsskabelse i det moderne

• Hvad skal SF’s bud være på en

samfund? Hvad skal være vores bud på de

store politiske reformer, der er brug for? Det

• Usynlige uligheder i det moderne

kan du komme og være med til at diskutere

lørdag den 6. november, hvor SF inviterer

• Hvordan gør vi uddannelse til et

til konference om emnet på Christiansborg.

redskab til social mobilitet i stedet

Formålet med dagen er at skabe debat blandt

for social fastholdelse?

SF’s medlemmer og give alle medlemmer

• Hvordan bekæmper vi fattigdom i

mulighed for at deltage i partiets politikud-

økonomisk omfordelingspolitik?

samfund?

Danmark?

vikling. På dagen skal vi efter et spændende Det koster 100 kr. at deltage (du kan evt. bede din partiforening betale). Prisen dækker rejseudgifter over 100 kr., frokost og kaffe. Der er plads til 100 deltagere. Adgang købes senest 1/11 på www.sf.dk/konference. Husk at oplyse, hvilken workshop du gerne vil deltage i.

Intern kommunikation

Læs mere om konferencen her i F! på s. 33.

og debat Landsledelsen har igangsat et arbejde med at styrke SF’s interne medlemskommunikation. Kommunikationen skal være mere præcis og differentieret, og interne debatplatforme skal være lettere tilgængelige. Hvis du har gode FOTO: Colourbox

idéer til dette arbejde, er du velkommen til at

Kontaktrådsmøde 20. november SF’s Kontaktråd mødes næste gang den 20. november. Mødets hovedtema er drøftelse af væsentlige politiske reformer, der er behov for under en ny regering. Formålet er at inddrage kontaktrådets medlemmer i arbejdet med forberedelse af SF’s oplæg til en ny regerings politiske grundlag.

skrive til partisekretariatet på sf@sf.dk

F! #5_34_udenfilter_rundt om.indd 35

01/10/10 0:42:29

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

Kalender

15.10-20.10

Besøg Europa-Parlamentet i Strasbourg Oplev en dag i Parlamentet og mød Margrete Auken, Emilie Turunen og deres stab og få en god diskussion om aktuelle spørgsmål. Afrejse 15.oktober, hjemkomst 20.oktober 2010. Turen foregår med tog i 4-personers liggevogn. Pris: 2100 kr. inkl. togrejse, liggevogn, overnatning i dobbeltværelse, morgenmad og udflugt til Alsace. Transport til/fra Parlamentet. Enkeltværelse kan reserveres i begrænset omfang mod merbetaling. For flere oplysninger kontakt: Berit Møller Nielsen, tlf. 40 87 60 38, e-mail: Bemoni@stofanet.dk eller Niels Erik Jensen, tlf. 65 94 33 39, e-mail: Nielsej@mail.teledk Tilmeld dig det politiske event-bureau, SFOF (Socialistisk Oplysningsforbund), sammen med indbetaling af depositum 1000 kr. Se også: www.sfof.dk Kun få pladser tilbage!

15.-20. oktober Strasbourg

09.12.10

Ølsmagning med Dr. Øl!

06.12.10

Styring og kvalitetssikring af ældreplejen SF afholder 6. december kl. 13-18 en lukket høring på Christiansborg om styring og kvalitetssikring af ældreplejen under en ny regering. Målgruppen for høringen er personer, der beskæftiger sig med området, fx i byråd, regionsråd,

Det politiske event-bureau, SFOF (Socialistisk Oplysningsforbund),

forvaltninger og ældreplejen.

indbyder igen til tankerig torsdag – Fyraftenscafé med mening.

Astrid Krag, SF’s ældreordfører, indleder og afslutter høringen,

Mød Carsten Berthelsen (a.k.a.Dr. Øl) til en guidet tur rundt i

hvor programmet bl.a. byder på:

den gode øls verden. Hør underholdende

- Det omsorgsfulde møde – kritik af New Public Management i

anekdoter om øllets historie og smag 6-8

den offentlige sektor, ved FOA-konsulent på ledelsesområdet,

forskellige typer. Prøv dig selv af i vores

Tom Bjerregaard.

tankerige quiz og vind præmier fra gode

- Nyt partnerskab mellem stat og kommuner, ved Klaus

danske forlag. Vind, selvom du ikke svarer

Majgaard, adjungeret professor i Offentlig ledelse og styring

helt korrekt – ligesom i politik!

ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS.

Begrænset antal pladser; først-til-mølle-

- Casen København, ved omsorgsborgmester Ninna Thomsen.

princippet gælder.

Tilmeld dig på: peter.dalby.larsen@ft.dk

Pris: For SFOF-medlemmer kr. 150, gæster kr. 180. Tilmeld dig på: tilmeld@sfof.dk

6. december kl. 13-18 SF’s gruppeværelse, Christiansborg, 1240 København K.

og læs mere på www.sfof.dk

9. december kl. 18.00-21.00 Blegdamsvej 24 A, 2200 København N. Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender Her kan du også selv lægge SF-arrangementer ind

F! #5_36_kalender_.indd 36

01/10/10 1:03:19