Rungsted roklub 2014

Page 1

Årsskrift 2014

Rungsted Roklub

TOR - klubbens første coastalbåd blev døbt på roskolesøndagen og har fra første dag været en succes


Rungsted Roklub

Rungsted Strandvej 120, 2960 Rungsted Kyst Formand: Hanne Solberg 40366657, formand@rungstedroklub.dk Kasserer: Birger Beck-Hansen 60828043, kasserer@rungstedroklub.dk Næstformand og husforvalter: Steen Fich Andersen 28921368, naestformand@rungstedroklub Rochef: Niels Ryhding 24211548, rochef@rungstedroklub.dk Ungdomsleder: Oliver Bjerregaard 22910325, ungdoms-leder@rungstedroklub.dk Sekretær: Pernille Ea Petersen 24274143, sekretaer@rungstedroklub.dk Koordinator: Helle Gundorf 51640757, koordinator@rungstedroklub.dk Ungdomsassistent: Mikkel Visby 25533340, ungdoms-assistent@rungstedroklub.dk Webmaster: Niels ”Maribo” Jensen 72424534, webmaster@rungstedroklub.dk www.rungstedroklub.dk Nyhedsmail: Barbara Anthonsen 40136500, barbara@anthonsen.dk Støtteforening: Niels Ryhding 45869797/24211548, niels@ryhding.dk Bladredaktion: Lotte Ryhding 61153966, lotte@ryhding.dk


Hanne har ordet: Rigtig godt nytår til alle! Da jeg sidste år skrev til årsskriftet, handlede det om det netop overståede jubilæum og om de skader, som stormen Bodil havde påført vores klub. Jeg var nervøs for, at vi ikke nåede at blive klar til standerhejsning. Det blev vi, for sådan fungerer vores klub. Medlemmerne er en del af en helhed, som er med til at løse klubbens udfordringer. Når der bliver kaldt, så møder alle op med de talenter, som de nu kan byde ind med. Sådan husker jeg året, der gik, og sådan vil jeg gøre, hvad jeg kan til, at også 2015 vil blive et år, hvor vi står sammen om gode rammer for gode oplevelser. Det er nemlig derfor, at vi er en roklub og ikke bare en samling af individuelle roere, som bare sørger for sig selv. Som altid på denne årstid er det tid til at tænke over, hvad den kommende rosæson skal bruges til. De gode oplevelser kræver ikke altid omfattende planlægning, men de kommer heller ikke af sig selv. Tænk over, hvordan din sæson skal være, og tænk ind, om du kan gøre noget, som flere har glæde af. Sidste år var der mange gode eksempler på det sidste. Sæson 2014 bød også på en ny båd af coastaltypen, som blev døbt TOR i forbindelse med roskolen. En ny og lidt mere krævende slags roning, som både unge og voksne medlemmer har taget godt imod. Vi skal have mere af den slags. Medlemstallet er langsomt stigende - i et tempo, som giver os gode muligheder for at gøre nye medlemmer til en del af klubben. Under ledelses af Oliver og Mikkel og hjælp fra flere er ungdomsafdelingen en af de få i Danmark, der både bliver flere og er mere aktive. Det skal vi være stolte af og bakke op om. Ungdomsafdelingen er en nødvendighed for klubben og skaber den dynamik, som enhver klub har brug for. Vi kan altid diskutere, om ungerne skal rydde bedre op, eller om det faktisk er lidt sundt for de voksne at have lidt at brokke sig over. I er en fantastisk klub at være formand for, og jeg er sikker på, at vi sammen kan gøre 2015 endnu bedre. Pas på jer selv og de andre. Hanne


Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Rungsted Roklub

Lørdag 31. januar 2015 kl. 15.00 Generalforsamling afholdes Rungsted Roklub, Rungsted Strandvej 120. Dagorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse 4. Godkendelse af budget og fastlæggelse af kontingent og indskud for det kommende år 5. Valg i henhold til lovenes paragraf 10 6. Behandling af eventuelt indkomne forslag 7. Eventuelt Forslag til behandling under punkt 6, skal være hos formanden 14 dage før generalforsamling. Bestyrelsen


Broen og vejen

-foråret var præget af reperationer efter Bodils hærgen

- og tangen gav også arbejde for roerne igen i år


Coastalbåden Søndag d. 4. maj i forbindelse med årets roskole blev den nye coastalbåd døbt af Valdemar og Oliver Bjerregaard. Uroerne mødte talstærkt op for at hilse TOR velkommen, og de har siden brugt den flittigt. Coastalbåden er en bådtype, der er bygget til bølger. Den er stabil, men hurtig, og så er den selvlænsende. Så nu har vi en båd, der for alvor kommer til sin ret de dage, hvor det ellers normalt ikke er optimalt at ro på Øresund. Både unge og gamle har taget TOR til sig - der var faktisk kø på broen den dag, hvor der blev tilbudt introture i den.


Ungdomsafdelingen Det har været en fantastisk sommer, hvor det har vrimlet med unge mennesker både på vandet, i motionslokalet og ved spisningen den sidste torsdag i måneden. Nogle har også fået smag for længere ture ud af dagligt rofarvand.

Stephan har fået sit langtursstyrmandsbevis


2014 - klubliv Sæsonen var karakteriseret ved en lang tur uden om specialafmærkningerne ved Vedbæk Havn - og vi fik ikke engang en ekstra kilometer for det.

Fastelavn

Humørpokalen blev ved generalforsamlingen uddelt til Valdemar Bjerrregaard.

75-års jubilæumsfesten blev holdt i forbindelse med standerhejsningen. Der blev dækket op til middag i motionsrummet.

Standerhejsning


Kæntringsøvelse

Roskole

Der kan være så lavvandet i Øresund, at den eneste mulighed for at få båden op er at ”trille” den op på de gule oppustelige ruller.

Styrmandskursus

St. Hans er klubbens arbejdsarrangement, hvor der sælges drikkevarer til strandens gæster

Kanindåben har fundet en form, der bibeholder traditionen og matcher den nuværende tidsånd.

Juleroning 24. december

På gensyn i 2015


Pinsetur

i Nakskov Fjord

For Janne blev det en hel ny oplevelse: at se sin barndomsegn fra robåd. Og vi andre nød den idyliske lille by - og fjorden med et virvar af øer til træning af kompaskurser og farvandsafmærkninger. Postbåden tøffede troligt rundt i det fine pinsevejr, hvor vi kun blev overrasket af en enkelt tordenbyge. Og da det senere blæste lidt rigeligt, passede det med en forlænget frokostpause på Albuen.


Det kulturelle islæt bød på ruinen af skibsværftet og fæstningen Engelsborg fra 1500-tallet på Slotøen samt polarforskeren Peter Freuchens hvalkæber på toppen af Enehøje. Grillen fremtryllede som vanligt lækkerier til alles smag og pinsestemningen var høj. I turen deltog Karsten og Mariann, Janne, Helle F, Marianne L, Annette, Pia, Niels og Lotte


Sommer på Sognefjorden

Vi startede med opsamling i Aalborg roklub den 18/7 og kørte i fælles bus fra Aalborg via færgen Hirtshals-Langesund til vort udgangspunkt i Norge, byen Lærdalsøyri, hvor vi skulle overtage bådene fra det forrige hold, der havde gennemført en næsten lignende tur ugen før. Holdet var på i alt 21 roere fra forskellige roklubber i Danmark. Det gik op på den måde, at vi havde seks 2’åres inriggere til rådighed, og 3 roere havde på skift en landdag Dag 1 skulle der ros fra Lærdalsøyri til Gaupne, der ligger i Lusterfjorden, 42 km. Den første dag blev imidlertid min landdag, så vi var 3 roere, der skulle sørge for indkøb og i øvrigt lege turister. Da Borglund stavkirke ligger ret tæt på i Lærdalsøyri, besøgte vi den. Den er utrolig smuk med flotte træskærerarbejder og et fint lille museum ved siden af, der gav en god beskrivelse af kirken. Desuden var vi i området, hvor der blev dyrket de flotteste kirsebær og hindbær, som vi nød. Anden dagen roede vi en rundtur fra Gaupne op i bunden af Lusterfjorden og tog endnu en overnatning i Gaupne. En meget flot tur i flot vejr, der gav 38 km. Tredje dagen var speciel, for vi skulle på en Brævandring på Nigardsbreen, som er en del at Jostedalsbreen. Det var en fantastisk oplevelse at komme op på en sådan bræ i fuldt udstyr med pigge påspændt støvlerne, ishakke og med sikkehedstov i mellem vandrerne. Vi havde høj sol også denne dag og dermed også en fantastisk udsigt fra bræen.


På tur med DFfR Norge 18-26/7

Vi skulle nu videre fra Gaupne til Kaupanger. Igen flot vejr, fladt vand og meget smukt. Vi skulle overnatte på en primitiv lejrplads, der lå meget smukt. Så badet blev taget ved stranden. Her blev roet 41 km. Videre næste dag, hvor vi skal mod vest i selve hovedfjorden Sognefjorden, vi skal ro til byen Sognedal og igen overnatte på en fin campingplads. Igen havde vi et fantastisk vejr og helt fladt vand og smukke bjerge at se på, vi roede 39 km. Sjette dag roede vi til Leikanger, og igen var vi på hovedfjorden noget af vejen. Og igen smukt rovejr, roede 36 km. Om aftenen, da vi var indkvarteret på campingpladsen, fik vi et enormt tordenvejr, der rungede i bjergene rundt om os. Syvende og sidste dag skulle der ros fra Leikanger til Gudvangen. Her startede vi med at ro over Sognefjorden, der er 5 km bred på det smalleste sted nær os. Vi skal ro ind i Nærøyfjorden en smal og smuk sidearm til Sognefjorden. Sidst på dagen blev vi indhentet af dårligt vejr med blæst og regn, men det var kun de sidste timer, inden vi var i Gudvangen og skulle overdrage bådene til næste hold. Denne dag var rodistancen på 46 km. Sidste overnatning inden vi næste morgen skulle meget tidligt op for at nå færgen til Danmark. En fantastisk tur var slut, med rigtig hyggelige og dygtige rokammerater, og et godt lederpar i Lise og Alan fra Aalborg, der sørgede for at alt klappede. Vi roede i alt 242 km. Længste dagsdistance 46 km, korteste 36 km. Helle Fynbo


Kroatien i september Med højt humør og fulde af forventninger drog vi 7 personer til Kroatien. Et initiativ, som i februar blev taget af Pia og Barbara. Et stort planlægningsarbejde blev udført af Barbara. Vi fløj til Zagreb og ankom en sen nattetime til øen, Krk. Vi blev alle indlogeret på et lille hyggeligt hotel. Placeringen var god i forhold til klubhuset med kun 10 min gang. Vi havde lejet 2 inriggere i glasfiber (Kinabåde). Desværre måtte vi gennem ugen flere gange erfare, at vedligehold havde der ikke været meget i form af vores ”Knud”. Bådene var utætte, sæderne faldt af, årerne var sat sammen med gaffa-tape og åre-ringene blev løse. Men Barbara havde sørget for værktøj og ekstra sæder. Intet kunne kue os! Vi roede til små havne og øens beboere/turister fulgte med stor interesse vores måde at lægge til i havnen og måden vi kom ud og ind i bådene. Det var vist ikke hver dag, de og vi fik sådan en oplevelse. De fleste dage var vejret fantastisk, høj sol og næsten ingen vind. Det krævede derfor også pauser og rigeligt med vand. Men uvejr i stor stil fik vi også prøvet.


Rodagene sluttede med at vi lagde bådene til i havne eller i små laguner på en stenstrand natten over. ”Landmanden” kørte os til og fra hotellet. Det gjorde, at vi kunne komme langt omkring. Øen er meget klipperig og til tider var det svært at finde rette og sikre oplægningspladser. Aftnerne tilbragte vi fortrinsvis i og omkring vores hotel. Vi kunne bade få skridt derfra i det flotteste klare vand. Vi havde et fantastisk værtspar, som sørgede så godt for os gennem ugen. Ingen klagepunkter fra os, når man efter en lang dag på vandet og middag får ekstra servering i form af pandekager, chokoladesovs og flødeskum. Specielt hyggede vi os med Bezzerwizzer og en lille ting til halsen af øens specialitet. Yderligere information kan hentes på roklubben på Krk: http://kayakandrowingcroatia.com/?lang=da Hotel http://villa-isabella.com Vi havde alle en skøn tur og kan kun anbefale dette til andre. Pia, Barbara, Michael, Susanne, Ole, Helle G og Hanne T


Man sender en mail ...

Oktober i New York

Når man som roer er i nærheden af hav, søvand, floder eller åer – ja, så trænger den tanke sig på: Hvordan mon det er at ro her? Således også for to roere fra RR på visit i New York i oktober. ”Er det mon muligt for to kvindelige roere at komme med jer ud på Hudson-floden?” blev der skrevet – på engelsk - i mailen til Village Community Boathouse (VCB). Svaret kom prompte: “Hii Pia. Yes, you can join us for free rowing on the Hudson every Sunday at noon from now through the end of the month, and possible into November if the weather is good. No reservations necessary, just come down and we will get you out”, skrev Bob Buchanan, Corresponding Secretary. To forventningsfulde roere mødte derfor op på pier 40 NYC en flot solskinssøndag i oktober og blev i den grad godt modtaget af to gæve VCB-roere og manhattener, Philip og Michael. Først en rundvisning i klubben. Knud ville blive meget, meget misundelig, hvis han havde set værkstedet – kæmpestort, velassorteret og træduftende. Bådene blev gennemgået – de fraviger en del fra vores: mere robuste, smukt bemalede og primitive – på den charmerende måde! En pind sat i et hul i rælingen fungerer, sammen med en løkke af reb, som åregaffel. Intet velformet rullesæde – hvilket jeg blev påmindet om de følgende dage, hvor jeg foretrak kun at STÅ op – men en planke på tværs til at sidde på, og fodstøtten bestod af en skråplade, der kunne reguleres til tre benlængder. Men det virkede!


Efter indskrivning skulle bådene i vandet, hvilket foregik let og forbløffende hurtigt med kran. Med Philip som styrmand roede vi til pier 86, hvor vi lagde til overfor Intrepid Sea, Air and Space Museum. Det kræver kræfter at ro en så tung båd (og man skiver ikke åren – så denne refleks måtte undertvinges!), så den dugfriske øl, vi indtog på kajen, var saliggørende. Og ja, så falder snakken – om roning og både over politik – ham Obama er ikke rigtig populær, forstår man – til mere private ting: en to-værelses lejlighed på Manhattan koster betydeligt mere end en gedigen Rungstedvilla med havudsigt! Man begynder at spare op til børns uddannelse, før de er født – og de har ikke særlig meget ferie! Michael – vores guide – ønsker fluks at flytte til Danmark, da vi fortæller om forholdene her! Så ror vi tilbage – nyder Manhattan skyline med det nye World Trade One og lander båden ved kranen. Som i RR hjælper alle til med at få bådene op – der snakkes lidt af og – da klubben som de fleste klubber i USA (alle?) udelukkende lever af donationer, putter vi hver en 20-dollarseddel i den opstillede indsamlingsbøsse. Endnu en fantastisk rooplevelse rigere … så, kommer du til NY, så send en mail… Pia PS: jeg inviterede hele VCB til RR – håber, der er i orden ;-) May Britt havde ikke glemt rotaget - bemærk baggrunden. Philip og Michael var vores værter i VCB.


Weekend på Limfjorden

Nogle samler på frimærker - andre på vendepunkter. Grønne bøjer står i styrbord side for indgående trafik. Men 5 steder i Danmark skifter afmærkningen for indgående trafik retning: det er ved Bøgestrømmen, Svendborg, Sønderborg, Esbjerg og Limfjorden. Vi manglede at ro forbi i Aalborg... Men da Aalborg Dameroklub venligt udlånte en båd og herreroklubben har en lille gæstehytte med køjer - så var der ikke langt fra tanke til handling. Vi ankom sent torsdag aften og konstaterede fredag morgen en total ærtesuppe af tåge, men efterhånden lettede det så meget, at vi kunne se de bøjer, vi var rejst så langt efter. Turen gik så ud til Gjøls lille hyggelige havn og undervejs hilste en af de mange sæler på os. Tilbage i Aalborg blev dagen rundet af med at ro en runde langs strandpromenaden, så vi også havde været øst på.


Aalborg Dameroklub er 98 år gammel. Den er meget idylisk med almuemalet stue og fin veranda. Til gengæld er der i sagens natur kun et omklædningsrum (hvor også rojournalen befinder sig), så vi stod pænt vagt, når Niels var i bad. Ryå nordvest for Ålborg kan med flotte scenerier på de 48 km tur/retur til Åbybro stærkt konkurrere med Gudenåen. Og når der så 9 (ni!) gange blev observeret isfugle, så var euforien høj - hos Annette og Niels. Da vi kom tilbage var Lise P. og Allan forbi og hilse på. Den aften afveg vi fra alle faste normer - vi bestilte pizza. Søndag morgen vendte vi næsen hjem missionen var fuldført. Lotte


Glenn Christiansen - in memorandum

Stockholm 2006 Mors 2005

Glenn, Knud og Anne-Jette har roet mange km sammen, siden de var unge i Skodsborg-Nærum Roklub.

Efter en lang rodag skulle ryggen lige strækkes en halv time. På trods af flere år med dårlig ryg fik Glenn comeback ved årerne i 2002. Han startede med at ro tværs over Skotland og fortsatte en lang række ture i ind- og udland - sidst Berlin i 2012.

Lillebælt 2004

Glenn var på sin helt særlige facon skattet som deltager i oldekollebåden på ungdomssommerturene 2002-2007. Klubben har nydt godt af Glenns praktiske håndelag - man skulle bare ikke driste sig til at tage det for alt for givet.

- og så var der lige forholdet til ”pligtsalat”

Kaffebrygning var Glenns speciale både i klubben og over tranglia på langtur.

2010 Marstrand

Glenn vil være en savnet rokammerat. Han døde 25. juli - 72 år Vel roet!


Rostatistik 2014 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20.

Birger Beck-Hansen 1774 Marianne Lusty 1714 Helle Fynbo 1713 Gunhild Beck- Hansen 1552 Steen Fich Andersen 816 Erling Klinkby 800 Knud Tommerup 710 Gert Allan Jensen 708 Niels Ryhding 702 Knud Mortensen 688 Mikkel Visby 625 Niels Quist 621 Susanne Kristensen 502 Pia Dorthe Rasmussen 500 Barbara Anthonsen 494 Kjeld Andersen 464 Jens Krone Jensen 440 Hanne Tegtmeier 434 Asger Hornung 432 Inger Byrjalsen 411 Samlet 2014 27602

Du kan finde hele rostatistikken p책 hjemmesidens lukkede medlemsdel.

Kender du nogen, der gerne vil ro?


Vintertræning På disse tider er der træning, men mange laver også egne aftaler, så spørg dig lidt for. Mandag kl. 9.00 Tirsdag kl. 17.00 Onsdag kl. 17.30 Onsdag kl. 18.30 Torsdag kl. 9.00 Torsdag kl. 17.00 Fredag kl. 16.30 Søndag kl. 10.00

Rospinning URO-træning Rospinning Gymnastik på Usserød Skole Rospinning URO-træning Intervalroning Rospinning

Støtteforeningen Foreningen er dannet for at give en hjælpende hånd og skaffe midler til klubbens udstyr. Roere, tidligere roere, ikke-roende ægtefæller, forældre til ungdomsroere og andre venner af roklubben kan være medlemmer. Alle kan deltage i de sociale arrangementer. Niels Ryhding

Kr. Himmelfarts grill

Formiddags Gule Ærter

Mortens And

Rungsted Roklubs klubblad udkommer som digitalt årsskrift. Den aktuelle information om arrangementer i årets løb foregår via nyhedsmail og hjemmeside. URO’erne kommunikerer via lukket facebookgruppe. Login til den interne del af hjemmesiden er dit medlemsnummer og tilsendt password, som du kan ændre.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.