Issuu on Google+

e d l i k Ros

nyt

For dig som skaber the orange feeling

Hash-tåge:

Nr. 112 | Vinter 2013

»At tage ansvar er ikke det samme som at kontrollere« Side 9

Frivillige skal

engageres med fællesskab (og ekstra armbånd)

Side 16

Nørdet Innovationsdirektør drømmer om Thylejr og Gangnam Style Side 12

Stairway to heaven Hvis du tror, at forberedelserne til Roskilde Festival blot lige er begyndt, må du søreme tro om igen. Vi nærmer os 2/3 af den lange vej fra de tidligste idéers undfangelse til den fuldt udvoksede festivalmetropol, der til sommer skyder op på markerne syd for Roskilde. Danmarks fjerde største by, den syvende største arbejdsplads i Danmark og den 43. i rækken af festivaler i Roskilde. Og den første af slagsen i mange år, som vi ikke brækker over i to forskellige perioder. Vi dropper nemlig de fire dages warm-up i 2013 og går direkte i kødet på det, som det handler om: Oplevelsen. Målet er at skabe en otte dage lang oplevelsestrappe, der trin for trin fører til en federe og federe festival – én der peaker med et klimaks på Indre Plads mellem torsdag og søndag. Det er en helt ny måde at gribe konceptet Roskilde Festival an – i hvert fald på det idémæssige plan – og mon ikke det er noget, der nok skal komme til at gennemsyre og udfordre de kommende måneders planlægning ude i sektionernes indholdsgrupper. For nu går vi fra idé til praktisk planlægning. Fra tegninger til budgetmøder. Fra et trin til det næste i planlægningen. Med dette RoskildeNyt (som er røget op på det højeste antal sider nogensinde) i hånden vil du forhåbentlig kunne overskue helheden og måske endda se lidt mere mening med det hele. For bladet handler om livet som kernefrivillig og ildsjæl på Roskilde Festival. Med alt hvad det medfører af udfordringer og begejstring. Om udfordringerne i at få vores gæster til at rydde op efter sig, når musikken først spiller. Om udfordringen i at lade være med at stresse over hoben af ubesvarede mails. Om udfordringen i at få budgetterne til at hænge sammen og udfordringen i at overbevise sin omverden om, at en 32 timers standardindsats skaber højere engagement. Men det handler også om den begejstring, der fik Appollos crew til at hoppe af glæde bag scenen, da musikken endelig bragede ud af højttalerne efter flere dages hårdt slid på den nye scene. Og begejstringen over at være med til at gøre en forskel for de cambodjanske gadebørn, der nu har adgang til en ny skate-park med indbygget dj-skole takket være overskuddet fra Roskilde Festival. Måske er det kombinationen af udfordringer og begejstring, der skaber energien i selv de mørke efterårsmåneder. Den energi der bliver til overskud og ender med, at vi i fællesskab finder på at opfinde en oplevelsestrappe. At vi tænker Roskilde Festival på en helt anderledes måde. Så lad os hoppe op på næste trin sammen. Kærlig hilsen Thomas Lenler Olesen og Christina Bilde Redaktionen

Lyshavet Det er lørdag nat, og klokken er lidt over halv tre. Fotografen fra teamet CphCph har fået lov til at klatre op i toppen af den ene af Orange Scenes tre teltmaster. Nede på hovedscenen er danske MEW i fuld gang med at transmittere deres tornado af drømmerock ud i lyshavet til de 50.000 tilhørere.

RoskildeNyt For dig som skaber the orange feeling Du læser i blad nummer 112 Udgiver Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde E-mail info@roskilde-festival.dk Telefon 46 36 66 13 WWW roskilde-festival.dk Redaktion Thomas Lenler Olesen og Christina Bilde (ansv.) Layout Michael Blomsterberg, fingerprint.dk Tryk Jannerup offset a/s Skribenter Christina Bilde, Anders Danielsen, Thea Green, Anne Grønskov, Mille Dreyer-Kramshøj, Lotte Juul, Morten Schwarz Lausten, Janus Flachs Madsen, Thomas Lenler Olesen, Henrik ‘Rass’ Rasmussen, Henrik Reinberg Simonsen og Theis Svendsen Korrektur Jette Hansen Forside Cool servicefrivillig på et opblødt underlag fotograferet af Andreas Houmann Næste blad udkommer i løbet af foråret 2013

2013

Længe undervejs

Projekterne her på siderne har været længe undervejs. Snart foldes de ud i Vinterkatalog 2013, som bliver den samlede køreplan for den kommende festival. På det tidspunkt har områderne sikkert været gennem utallige make-overs og fintuninger lige til det allersidste, så tag dig i agt for forbedringer. Vinterkataloget giver festivalens armé af myreflittige projektledere og ansvarsgrupper en oversigt over kort, projekter, strategier og indsatsområder, der skal planlægges, projekteres og udføres i løbet af vinteren og foråret – for endeligt at blive realiseret, når publikum stormer ind på markerne lørdag den 29. juni kl. 18.00. Planlægningen har da været 1½ år undervejs. Vinterkataloget offentliggøres på RFnet.dk den 13. december, og højdepunkterne præsenteres på fællesmødet samme aften.

bliver

som en

Så! Vi skal vi til det igen. Men øøøh, hvad pokker er det lige, vi skal lave? RoskildeNyt tager dig i hånden og guider dig gennem indsatsområder og fede projekter på sommerens festival Af Thomas Lenler Olesen og Anders Danielsen

trappe

1.

p u m r a w l i t Farvel plevelsestrappen – hej til o

2.

Foto: Jacques Holst

I snart 10 år har vi knækket festivaloplevelsen over i to adskilte dele: Fire dages warm-up efterfulgt af fire musikdage med fuld skrald på scenerne. Glemt alt om det i 2013. For når vi starter, så starter vi, og vi lukker ikke aktiviteterne ned undervejs. Søndag starter vi op i det små med opbygning i Dream City og fuld gang i Swim City, Game City, Street City og Cinema City. Men endnu mere kommer til i løbet af tirsdagen, hvor Apollo endelig lander i sin egen zone. Og om torsdagen kører alt så på fuld damp med musik og kunst i alle lag. Det betyder, at vi tager publikum med på en otte dage lang oplevelsestrappe, der trin for trin fører til en federe og federe festival, der peaker med et klimaks på Indre Plads mellem torsdag og søndag. Målet er en mere helstøbt oplevelse, der betragtes om en rejse, hvor man ikke kommer for sent, selvom man måske først stiger med om bord længere oppe på trappen.

4

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

Apollo får base i grænselandet

Apollo Zone er den nye bydel, der rejser sig oven på den genopfyldte grusgrav syd for Pavilion. Her smelter elektronisk musik og kunst sammen i sit eget knitrende og festlige univers i et nyt grænseland mellem campingby og festivalplads. De to første dage bliver det uden den orange elektropuppe i centrum, da scenen indleder festivalen med at gå i kredsløb på campingområdet. Tirsdag lander den i sin egen base og fortsætter med countdown for uopdagede elektroniske acts frem til torsdag, hvor den kører på med elektronisk musik i samme variation som i debutåret 2012. Du skal især holde øje med områdets kunstneriske flow, der indleder dagen med klare, kølige farver og spiller solen ned med varme, orangerøde visuels. Og så skulle bydelen efter sigende blive indkapslet af Dogville-inspirerede hegn i fodhøjde.

Foto: Per L

Lange

4.

Mere conveniencelcampister til spe cia

Foto: Andreas Houmann

3.

Forestil dig en gruppe bestående af 12-15 glade, norske festivalgæster, der ankommer til Roskilde i løbet af onsdagen. Hvor stor er lige muligheden for, at de uden problemer finder en spot, der passer til deres behov? Desværre ret lille, så vi putter flere varer på hylderne til gæster med særlige campingbehov. Get A Place er navnet på et helt nyt campingfelt øst for Køgevej, hvor større grupper reserverer en byggegrund til deres egne telte. Til de mere magelige bygger vi to forskellige Get a Tent-områder med opslåede telte. Det ene, der ligger på område M på camping East, hedder Downtown, og her kan større grupper booke telte ved siden af hinanden, så de ikke tvinges til at opløse fællesskabet. Det andet område kalder vi Uptown, og det indrettes til luksusdyrene, der især nyder ugen på Roskilde, hvis de har adgang til trådløst internet, varme bade og morgenmad på sengen (næsten). Du finder Uptown samme sted som sidste års H&M Reboot Camp, men driften står vi selv for i år. Caravan-området udvides også væsentligt, og planlæggerne er i gang med at udvikle et system, hvor gæsterne i campingvogne og autocamper kan oplyse, hvornår de ankommer, så behovet for frivillige kan afstemmes til myldretiderne.

Dream City samler og st yrker

Publikums egen bydel flytter i år to længere mod nord og ind på område H på East, hvor det bliver nærmeste nabo til Apollo Zone. Læren fra debutåret er, at ’det blanke papir’ ikke er en optimal ramme. Nok har vi et sindssygt kreativt publikum, men der skal være samspil og opbakning fra festivalens frivillige. Så nu får medskaberbyen følgeskab af Green City, Poor City og Media City, så beboernes lyst til at præge og udfordre sin omverden kan ske med lettere adgang til festivalens medier og holdnings- og bæredygtighedsaktiviteter. Vejene i bydelen bliver snørklede, så det rent faktisk kommer til at ligne en by, men det vigtigste er, at du vænner dig til begrebet Change som rammen for publikums aktivistiske virkelyst.

Foto: Liana Ivete Benke

Smartere planlægning frigør økonomi

6.

5.

Foto: Anne Mie Bak Andersen Foto: Silas Staal

Det handler om, at vi skal blive bedre til at samarbejde om at skabe smartere løsninger, så vi bruger færre penge på basisomkostninger, så vi kan bruge flere penge på at lave en fed festival. Omkostningerne til strøm, internet, vandforsyninger, hegn og servicevagter koster kassen, og omkostningerne til at bygge pladsen op fysisk er steget heftigt i de seneste år. Sådan går det, når vi konstant stræber efter at lave en bedre og bedre festival for vores gæster. Men måske kan vi vende udviklingen med tættere samarbejde og overblik, der fører til smartere løsninger. Tiltaget blev igangsat på Efterårsseminaret i oktober, hvor indholdsgrupperne fra f.eks. Infrastruktur, Underholdning og Handel blev sat sammen på tværs for at gennemgå zonerne på pladsen. Kan vi mon spare på hegn, hvis vi flytter en kunstinstallation? Kan vi nøjes med kortere strømkabler, hvis vi rykker en bod? Eller skal boden køre på gas frem for el? Tænk smart!

Indre Plads finpudnseerses og raf fi På den indre festivalplads vil områdegrupperne fortrinsvist forfine og raffinere det eksisterende. Hvis vi altså lige ser bort fra, at den nyindviede Apollo Zone reelt gør festivalpladsen større end nogensinde før. En tidligere omtalt scenerokade sættes på stand by i 2013, men Gloria rykker ud af sit telt og ind i den nordlige Hal A lige ved siden af. I den sydlige Hal B i Gloria Zone indrettes en ny madlegeplads – en food court – hvor nye samarbejdspartnere kan prøve anderledes retter af på de sultne gæster. Ellers skal du holde øje med de små detaljer i udførelsen: Det stærke kunstområde i Social Zone, der også vil lege med gæsterne i dagstimerne, Arena-folkenes arbejde med identitetsskabende lys, installationer af lyslederbeton i urban Zone og et mere fleksibelt køsystem ved Orange Scene.

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

5

Change

Bolden er kastet videre til publikum: Hvordan skaber de en socialt retfærdig og bæredygtig verden? Her er vi til parade i Dream City.

Foto: martin Sand Paevatalu

Tid til forandring Det er slut med at proppe holdninger ned i halsen på publikum. Nu skal hackere og aktivistiske medskabere selv give deres bud på et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund

6

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

– Der er faktisk meget grænseoverskridende, for vi sætter vores egne kampagneholdninger i baggrunden og giver så at sige magten til deltagerne, siger ansvarsperson Kristian Nørregaard fra Informationssektionen. Han mener, at skridtet væk fra tidligere års afsenderorienterede holdningskampagner er den mest respektfulde måde at skabe medborgere på og rykke ved folks selvforståelse. Nu går gruppen bag Change i gang med at hverve hackere. Men tro nu ikke, at det handler om at bryde ind i folks computere. En hacker er Foto: martin Sand Paevatalu og Nicolai Winther

Do it! Sådan vil opfordringen til publikum lyde igen og igen op mod Roskilde 2013. Om det, de gør, så handler om selvbyggede solceller eller guerilla-havearbejde er underordnet. Bare det er til gavn for fællesskabet og inspirerer til aktivisme og handling på og uden for festivalen. Det er principperne bag Change, som er slagordet for de kommende års holdningsarbejde på festivalen. Bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival har udstukket de helt overordnede linjer, der skal handle om globalisering, åbenhed og demokrati. Men tolkningen og udførelsen ligger hos de frivillige i sektionerne Information og Underholdning, og de har valgt at kaste bolden direkte videre i hænderne på publikum. Nu er det op til dem at vise hinanden, hvordan man sammen skaber en socialt retfærdig og bæredygtig verden. Hvordan vi skaber forandring.

nemlig også én person, der videreudvikler andres åbne koder og udfordrer og udvider de rammer og betingelser, som vi møder i hverdagen, ofte med et socialt og levedygtigt sigte, beretter Kristian Nørregaard. Han fortsætter: – Vores gæster har jo selv evnerne til at skabe forandring, og vi kan udnytte festivalens potentiale som et laboratorium, der er så synligt, at selv små projekter kan gøre en stor forskel. Thomas Lenler Olesen

Til kamp mod udgiftsspiralen har det med at lægge sig i kølvandet af nye projekter.

Føder udgiftsbudgettet

Derfor blev gruppeledere og projektansvarlige på årets Efterårsseminar bedt om at starte med at undersøge infrastrukturen, inden de besluttede sig for at placere boder, toiletter og kunstværker. »På papiret er det jo ikke noget problem at placere en port på en tom

mark, for det er bare nogle streger på et kort. Men så viser det sig, at der også er udgifter til byggematerialer, strømforsyning, vejnet og vagtbemanding, og så har man sat gang en spiral, der ender med at koste kassen,« fastslår Rass. Han mener, at alle gruppeledere i højere grad bør træde et skridt tilbage og undersøge, hvilke konsekvenser deres beslutninger har i andre sektioners budgetter.

»Tradition for ofte at planlægge hver for sig gør det svært at vurdere, hvad den enkeltes beslutninger betyder andre steder. Vores økonomiske planlægning er baseret på en fødekæde af beslutninger, hvor resultatet afhænger af mange hundrede frivilliges lederes samarbejde,« siger Rass. Han forventer, at Roskilde Festivals samlede udgifter ligger på 200 millioner kroner i 2013. Thomas Lenler Olesen

Foto: Klaus Elmer

»Vi er verdensmestre i at finde på nye projekter, men når det kommer til at skære noget bort, så kniber det for os.« Sådan forklarer administrerende direktør Henrik ’Rass’ Rasmussen en del af den stigning i basisomkostningerne til drift og etablering af festivalområderne, der i øjeblikket vækker alvorlig bekymring i ledelsen. En anden del består i den generelle prisudvikling, altså inflationen. Omsat til simpel festivalterminologi betyder det groft sagt, at vi får flere og flere toiletter, og toiletterne bliver dyrere og dyrere. »Vi får problemer med at få det samlede driftsbudget til at hænge sammen, hvis vi ikke får mere styr på væksten i basisomkostningerne, for budgettet kan ikke udvides mod det uendelige,« fastslår Rass. Sektionerne skal dog ikke forvente at møde et sparekatalog fra ledelsen på næste gruppeledersamling. For ledelsen vil hellere have grupperne til at tænke over konsekvenserne af deres beslutninger, så alle trænes i at forstå de økonomiske følgevirkninger, der

Udgifterne til drift og etablering eksploderer. Vi skal bliver bedre til at tænke os om, når vi lægger budgetter, mener direktøren

Ingen hul i jorden Det ender med, at vi snart kan genkende Camping East. Efter små 15 år med dybe huller over alt har grusgraverne omsider fundet nye græsgange. Om 3-4 år kan vi forvente, at de går i gang i de dybe jordlag under medarbejdercamping vest for festivalområdet. I efteråret er det genopfyldte område syd for Pavilion blevet drænet og er klar til fest, når det nyplantede græs er vokset op. I år fik det lov til at hvile sig, men i 2013 bliver det til Apollo Zone med sin egen scene og det

hele. Lige ved siden af er gravmaskinerne i fuld gang med at lukke det sidste store hul. Vi kommer ikke til at bruge det i 2013, men når det endelig er drænet og tilsået i 2014, er hele området atter brugbart. Endelig. Skulle du bevæge dig ud i nærheden af Camping East i denne kolde årstid, vil du opdage, at den nordlige del af Område M (det er mellem Rønøs Allé ned mod Poppelgårdsvej) mere ligner en sandkasse end en grøn eng. Det er såmænd Roskilde Kommune, der er i gang

Foto: Hans Borum

med at etablere nye sportsfaciliteter som en del af den nye lokalplan for området, og det er det, som du ser på billedet. Til sommer vil de fremstå som fine fodboldbaner, og til den tid lejer vi banerne til Get A Tent-ordningen. Thomas Lenler Olesen

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

7

Nu skal vi vise, at jyder er nærige Danmarks Indsamling bliver en kærlig dyst mellem landsdelene, og der er festivalkræfter på spil i Roskilde Foto: Jonatan Jerichow

»Vi vil gerne have så mange frivillige som overhovedet muligt med til at bakke op om indsamlingen, for det er et mega-projekt, hvor vi virkelig kan vise, hvor seje vi er i Roskilde,« lyder det fra projektleder Marianne Hansen. Lige nu er hun og projektmakkeren Kristoffer Carr-Saunders i gang med at planlægge det østlige Danmarks indsats i den nationale indsamlingsdyst, der skydes i gang 1. januar, og som kulminerer ved et fem timer langt indsamlingsshow den 8. februar. Her sender DR1 live fra Roskilde, Aalborg, Horsens

Det er Roskilde Festival og Roskilde Kommune, der har sagt ja til at skabe rammerne for indsamlingen i det østlige Danmark, og der er ikke tvivl om den lokale opbakning. Roskilde Domkirkes Menighedsråd har sagt ja til, at landsdelens del af showet sendes direkte i TV fra domkirken, og Marianne har fået de første tilsagn om indsamlingsinitiativer, der spænder fra auktioner for danseundervisning til motionsløb for studerende og indsamlinger på børnehjem. Men der er plads til mange flere sjove og opfindsomme initiativer, der kan give baghjul til det øvrige Danmark, melder Marianne. Hun søger også frivillige til afviklingen af showet og til at deltage i et fakkeloptog gennem Roskilde by. Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007 og har samlet næsten 500 mio. kr. til udviklingsprojekter i Afrika. Thomas Lenler Olesen

Danmarks Indsamling bringer landsdelene sammen i kampen mod fattigdom i Afrika. og Odense, der fungerer som værtsbyer for de fire landsdele.

Alt sammen i kampen mod fattigdom i Afrika.

Se hvordan du kan være med i Danmarks Indsamling på RFnet.dk og på roskilde-festival.dk

Medieombrust grønsvær indviet Vi tager imod gaven i den ånd, som den er givet, sagde borgmesteren, da to meget omtalte fodboldbaner blev taget i brug »Jeg glæder mig over, at Roskilde Festivals mest medieomtalte donation nogensinde er en donation

til det lokale idrætsliv. For de er meget synlige symboler på den tradition for samarbejde og dialog, Fotos: Kim Rasmussen

8

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

som kulturen, idrætslivet og kommunen har med hinanden her i byen.« Sådan lød det fra bestyrelsesformand Steen Jørgensen ved indvielsen af de nye fodboldbaner af kunstgræs ved Rådmandshaven i Roskilde med slet skjult hentydning til forårets mediestorm. Dengang valgte en række debattører og folketingspolitikere – med beskyldninger om korruption og bestikkelse – at kæde donationen sammen med kommunens ekspropriation af et jordareal på seks

hektar nær Dyrskuepladsen. Anklager som tilsynet ved Statsforvaltningen Sjælland afviste få måneder senere. Der var da også klar tale fra borgmester Joy Mogensen, da hun klippede snoren til de nye idrætsanlæg over: »I dag tager vi imod gaven i den ånd, som den er givet. Den vil komme mange til gode.« Kunstgræsbanerne skal erstatte grusbanerne på det nedslidte og noget afsidesliggende Darup Idrætscenter, hvor der i stedet gøres plads til grusgravning om nogle år. Samtidig etableres nye områder til idrætten ved Køgevej øst for Dyrskuepladsen. Thomas Lenler Olesen

Kommentar Foto: Christian Liliendahl

På Roskilde Festival forholder vi os til virkeligheden. Vi samarbejder med, lytter til og lærer fra sundhedsmyndigheder og misbrugseksperter, der dagligt beskæftiger sig med rusmidler.

Hashtåger og ansvar I sommer døde en 20årig svensk mand på hospitalet efter at have købt og indtaget et hvidt krystalagtigt stof på Roskilde Festivals campingområde. Dødsfaldet blev starten på en ophedet debat om tilgængeligheden af narkotiske stofAf Christina Bilde, talskvinde fer på Roskilde Festival, og hvorvidt vi gør nok ved dem. Debatten handlede især om, at Roskilde Festival og dens ledelse enten ikke fattede problemets omfang eller i hvert fald greb de ulovlige stoffer forkert an. Journalisterne gik på jagt efter ’narkolejre’, og de politiske retsordførere kom på banen. SF’s Karina Lorentzen opfordrede til øget kontrol ved indgangene, mens Dansk Folkepartis Peter Skaarup foreslog en nul-tolerance-politik. Hvis man vil have et godt ry som festival, er man nødt til at gribe ind, da et narkodødsfald og flere indlagte er tegn på, at noget er fuldstændig galt, sagde han. Dødsfaldet havde sin baggrund i den øgede udbredelse af forurenede blandingsstoffer, der desværre er et stigende problem i Danmark. Men efter få dage endte debatten i hashtåger. »At Roskilde Festival ikke tager afstand fra hash, er så gustent spekulativt, at det er direkte

forargeligt,« som Politikens kronikredaktør Anders Jerichow skrev under overskriften »Roskilde er en parodi på dansk misbrugsfallit.« Roskilde Festival viste ikke sin holdning, Roskilde tog ikke ansvar, var det samlede budskab. Men vi har en holdning. Hash er skadeligt, og hash er ulovligt. Længere er den ikke. Men hash er også en stadig mere udbredt del af unge danskeres fest-kultur, hvor det fungerer som rusmiddel på linje med alkohol. På den måde er Roskilde et spejl af det samfund, som omgiver os. Det kan man mene om, hvad man vil. Og det var der mange, der gjorde. At have en holdning er ikke det samme som at tage ansvar. Og at tage ansvar er ikke det samme som at kontrollere. Eller for den sags skyld at skrive debatindlæg eller stille op på TV og kræve, at andre tager stilling og kontrollerer. På Roskilde Festival forholder vi os til virkeligheden. Vi samarbejder med, lytter til og lærer fra sundhedsmyndigheder og misbrugseksperter, der dagligt beskæftiger sig med rusmidler og misbrug. Vi ser på vores gæster og tager derefter stilling til, hvordan vi når ind til dem. Derfor er der ingen løftede pegefingre i ’Roskilde Against Drugs’-kampagnen, som vi har kørt siden 2003 sammen med Sundhedsstyrelsen. For det virker ganske enkelt ikke over for vores deltagere. Og vi laver ikke stikprøvekontrol ved indgangene, for vi har ingen dokumentation for, at kontrol hindrer misbrug.

Vores menneskesyn er baseret på det enkelte menneskes ret til selv at tage stilling. Og vi tror på, at hvis vi behandler vores deltagere som voksne og ansvarlige mennesker, så trænger budskaberne lettere igennem. Vi tror på, at ligeværdighed virker bedre end kontrol og stikprøver. Det er ikke det samme som at fralægge sig ansvaret. Tværtimod. Vi tager vores ansvar meget alvorligt og er bevidste om vores rolle. Derfor er det politiet, der håndhæver loven på Roskilde Festival, mens vi bakker op om deres indsats med nul-tolerance over for dem, der er til gene for andre – uanset om de er på stoffer eller ej. Vi har tillid til, at vores gæster kan træffe deres egne valg og overholde samfundets spilleregler (hvilket de fleste heldigvis gør). Og dem, der falder i, skal have tillid til at de kan søge råd og hjælp hos vores opsøgende teams uden at frygte for konsekvenser som at få klippet armbåndet. Tillid går begge veje. Roskilde Festival er ikke et parallelsamfund eller et lukket rum. Så længe der er stoffer i samfundet, vil der være stoffer på Roskilde Festival. I sidste ende er det folks eget ansvar, hvis de vælger at tage stoffer. Men det er vores ansvar at fortælle dem om konsekvenserne – og være der for dem, hvis det går galt.

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

9

Hovednavne skaber affald Beboerne i campingbyen rydder op, når lejren er feststedet. Men når festivalpladsen åbner for fuld musik, skrues der op for affaldsmængderne

Gi’r skrald skrald?

Selvom der blandt gæsterne er en opfattelse af, at folk bliver ligeglade med skrald, når der er tilstrækkelig meget af det, viser undersøgelsen samtidig, at mange ikke køber præmissen om, at en festival nødvendigvis skal ligne en apokalyptisk efterkrigszone. »Nogle giver udtryk for, at man vænner sig til, at skraldet er der. Men samtidig kan vi se, at det bliver oplevet som et problem, jo mere der er af det,« siger Morten Storr og forklarer, at han tror, at gæsterne kan hjælpes et langt stykke hen ad vejen: »Vi ved, at spande og vogne bliver brugt, når de er let tilgængelige. Derfor arbejder vi hele tiden for at blive endnu mere synlige og gøre det lettere at komme af med skraldet.«.

Foto: mads danquah

Hovednavne som Bruce Springsteen og The Roots tiltrak både et begejstret publikum og en lige så begejstret anmelderskare til Orange lørdag d. 7. juli. Men med sig hev de også en kedelig rekord i publikums oplevelse af affaldet, der samme dag toppede som den mest beskidte dag, gæsterne oplevede. Det viser en ny publikumsundersøgelse blandt godt 1.100 adspurgte gæster på campingområdet. »Folk går tilsyneladende mindre op i at rydde op, når tilknytningen til lejrene bliver mindre. Samtidig bliver der skabt mere skrald, jo længere på ugen vi kommer,«

The Roots.

forklarer Pladssektionens vicesektionsleder Morten Storr. I år kørte Your Clean Campings rullende skraldespande med flere vogne end tidligere, og ansvarsperson Benedicte Botorp forstår godt, hvorfor slutningen af festivalen opleves som et større problem. »Det giver meget god mening i forhold til, at det jo først er fra torsdag, at alle er helt på plads. Flere mennesker giver selvfølgelig mere skrald,« siger hun, selvom hendes medarbejdere ikke havde problemer med de ekstra mængder. »Vi kunne sagtens følge med hele ugen. Udfordringerne for os lå derimod om aftenen, for efter kl. 20 er folk simpelthen for stive til at tage sig af, om de rydder op efter sig,« siger hun.

Mille Dreyer-Kramshøj

Roskildes piger: Vi gider ikke affald

10

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

et lidt længere stykke for at smide skraldet ud,« siger ansvarsperson for Your Clean Camping, Benedicte Botorp, som dog understreger, at Your Clean Camping også oplever mange mænd, der tager ansvar. »Fyrene er mere hands-on. Det er dem, der kommer og vil låne handsker og river. I år havde vi en, der lige skulle klare egen lejr med en rive, men endte med at rive hele vejen for affald,« siger hun. Mille Dreyer-Kramshøj

Foto: Anne Mie Bak Andersen

Skal man tro festivalens kvindelige deltagere, er det ikke dem, der skal have en løftet pegefinger, når det kommer til at skabe svineri på festivalen. 70 % hunkøn angiver nemlig i en ny undersøgelse, at de altid eller for det meste bruger mulighederne for at komme af med deres skrald. Og næsten lige så mange – 68 % – siger, at det ikke er i orden at smide affald mod kun 44 % af mændene. »Pigerne er måske bedre til at stå op om morgenen og rydde op i lejren, og de går også

De orange veste er blevet digitale Det er blevet lettere at være frivillig fra Jylland. I år har 1.900 frivillige haft muligheden for at tage deres obligatoriske undervisning på nettet Af Mille Dreyer-Kramshøj

Turen fra Jylland til Roskilde er blevet væsentligt kortere, efter at vagterne i de orange veste i år har kunnet tage deres sikkerhedscertifikat via Pladssektionens nye e-learning-portal. »Vi har vagter, der kommer fra hele landet, og det har tidligere været noget logistisk bøvl at tage turen til Sjælland på bestemte dage, hvis man kommer fra Middelfart eller Randers,« fortæller Bjarke Schrøder,

Kurset i Pladssektionens nye elearning-portal er opbygget i fire moduler, hvor man bl.a. kan se, hvad festivalens værdigrundlag er, og hvad forventningerne er til de frivillige. Hvert modul afsluttes med et spørgeskema, der skal bestås, før man kan printe sit certifikat. Du kan kontakte Bjarke Schrøder på: bjarke.Schroder@roskilde-festival.dk

sig på bagerste række. På nettet deltager man aktivt i alle de spørgsmål, der bliver stillet,« siger han.

Fordel for udkantsfrivillige

Hos de Blå Spejdere, der står for sikkerheden på område K ved badesøen, er ansvarshavende Brian Andersson glad for skiftet fra klasserum til virtuel undervisning. Fotos: Klaus Elmer

Værdier og forventninger

som underviser de frivillige og har været med til at udvikle programmet. Derfor er det nu muligt at tage kurset på nettet, når man selv har tid og lyst. Selv om spørgsmålene for de garvede kan være lette, er det for nye vagter en god måde at involvere sig i undervisningen på. »Modulerne øger forståelsen af informationerne. Når jeg underviser i hold, kan man sidde lidt og skjule

»Det er en kæmpe fordel, at de frivillige nu kan tage kurset hjemmefra. Vi har tidligere været udfordret af, at især jyderne og fynboerne havde svært ved at nå det før første vagt,« siger han. »Der er dog stadig noget, vores frivillige kun kan lære ved selv at prøve det af. Med netkurset er det ikke alle, der får f.eks. prøvet, hvordan brandtaskerne virker, men de ting supplerer vi næste år ved at gøre det, når de ankommer.« Bjarke Schrøder mener, at andre sektioner også kan få gavn af portalen. »E-learning-kurser kan være med til at understøtte dialogen med de frivillige. Mange glemmer de informationer, de får, eller mangler viden om festivalens værdier og formål. Portalen er en god måde at lære det på,« siger han. »Portalen er der, og det er ikke svært at komme i gang. Jeg håber, vi kan få dialog på tværs om mulighederne for at undervise på nettet.«

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

11

Han vil have nørder omkring sig 12

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

Foto: Casper Mortesen

En god idé skal kunne kravle, før den kan gå, fortæller Esben Danielsen. Han er hoppet af festivaltoget for at stå i spidsen som innovationsdirektør i et netværk, hvor fageksperter og andre nørder skal opfinde mindst tre bæredygtige idéer på tre år. Velkommen til Orange Innovation Af Thomas Lenler Olesen

Vi skruer tiden frem til år 2015. I Forum i København mødes 10.000 fans og tilhængere af japansk og koreansk popkultur atter til tre dages fejring med alt, hvad det indebærer af anime, manga, cosplay, musik og computerspil. Det er nørdede nichefællesskaber med total indlevelse i deres universer, og det er en samlende megatrend, der er skyllet ind over den vestlige verden. Det er Roskilde Festival, der står bag. Det er kreativt og socialt. Og der er penge i det. Scenariet er i øjeblikket blot en idé i Esben Danielsens hoved. Men hvis den overlever grundig forundersøgelse og munder ud i en forretningsplan, der oven i købet slipper forbi koncernbestyrelsens kritiske spørgsmål, kan fejringen af popkultur fra Fjernøsten blive et tilbagevendende initiativ, der i fremtiden skaber indtjening på grundlag af brandet Roskilde Festival og med afsæt i festivalbevægelsen. »Jeg har fået tre år til at gøre mindst tre idéer bæredygtige. Når de tre år er gået, skal vi stå med mindst tre konkrete initiativer, der har et stort potentiale på de tre bundlinjer, som vi arbejder med i Roskilde Festival-gruppen,« fortæller Esben Danielsen. I oktober forlod han festivalledelsen og skiftede kasketten som Udviklingschef gennem tre år ud med titlen som Innovationsdirektør i en nydannet enhed kaldet Roskilde Festival Orange Innovation. En enhed, der i princippet både kan konkurrere og lege med Roskilde Festival, men som overhovedet ikke deltager i driften af festivalen. »Jeg har haft idéudvikling og innovation som delopgaver før, men det viser sig hvert år, at når først festivalen går i gang, er det umuligt at fokusere helhjertet og strategisk på nye initiativer. Den mulighed har vi nu med Orange Innovation,« siger Esben Danielsen, som har fået et budget på to millioner kroner årligt til at løfte initiativerne.

Nørder i netværk

Han er færdig som festivalleder, for nu skal innovation fylde 100 % af arbejdstiden. Men Esben Danielsen ser frem til den positive dyst med festivalens idémagere om at finde på de fedeste nye projekter

I øjeblikket handler det om at samle de rigtige mennesker. Og de rigtige mennesker er nørderne. Sådan nogen, der brænder for et fagligt set smalt felt med en ekstremt passioneret dedikation. Organiseringen bliver netværksbaseret, hvor få mennesker i kernen tiltrækker og samarbejder med eksperter i en kombination af samarbejde, netværksaftaler og frivilligt arbejde. »I en netværksorganisation kan jeg tilknytte folk med stort potentiale for at realisere idéerne sammen med mig. Det er en løsere struktur, end hvis jeg valgte at ansætte faste projektledere, der er med

i hvert initiativ. Men ved at arbejde i netværk kan jeg omstille organisationen, så den rummer de nødvendige kompetencer,« forklarer Esben og tilføjer: »Hvis jeg virkelig bliver god til det her, så skal jeg faktisk ikke gøre andet end at samle de helt rigtige mennesker.«

Første kravle, så gå

Men inden ekpertnørderne træder ind i Esbens hule for at lege, skal han lige have styr på metoderne. For i de fleste virksomheder, hvor der arbejdes med innovation, kasseres ni ud af 10 idéer, inden nogen når at kaste sig over udførelsen. Måske er der slet ikke fans og kunder nok til at skabe en danskbaseret bevægelse omkring japansk og koreansk popkultur, når drømmen skal omsættes til en bæredygtig forretningsmodel med sorte tal på bundlinjerne.

Bundlinjebenspænd Vækst handler om penge. Eller hva’? Ikke altid her i butikken. For når vi taler om vækst på Roskilde Festival, kigger direktionen ikke kun på kroner og ører. Nok er mange penge på bankbogen en dejlig ting, men tjenes pengene på projekter, der er skadelige for Roskilde Festival-gruppens værdigrundlag, har vi intet opnået. Tværtimod. Dette er tankerne bag Roskilde Festival-gruppens tredobbelte bundlinje, der består af den Økonomiske bundlinje, den kunstneriske/kreative bundlinje og den sociale/etiske bundlinje. I det optimale projekt er der balance mellem de tre bundlinjer. Det er i de projekter, at frivillige og ansatte udfordrer hinanden til at opfinde og genopfinde begivenheder med udgangspunkt i den strategiske ambition om at skabe åbne, legende og socialt engagerede mennesker.

»Mange af mine idéer vil også mislykkes. Det vigtigste er ikke at få idéerne, men processen med at skærpe og kvalificere og grave sig ind i om det nu er den rigtige idé, man vælger. Idégrundlaget her er jo helt enormt, så det er lakmusprøven, der bliver afgørende for, om en idé er levedygtig,« siger Esben Danielsen. Derfor starter han i det små. Bogstavelig talt.

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

13

Orange Innovations første konkrete projekt bliver lanceringen af et lille, kvadratisk mobilopladerbatteri kaldet Volt målrettet de

mange stakler på musikfestivaler med kronisk mangel på adgang til en stikkontakt, som en gruppe DTU-

Nul opgaver på Roskilde Festival Esben har taget del i Roskilde Festivals lederopgaver i ti år, først som Talsmand og siden som Udviklingschef. Men nu er det slut. Innovation vil fylde 100 procent af arbejdet fremover. »Det har gjort ondt at stoppe i festivalledelsen. Jeg har det med at engagere mig følelsesmæssigt i det, jeg laver, og jeg har elsket at være en del af festivalen. Men jeg er også drevet af, at jeg ser et kæmpe potentiale for hele organisationen i mine nye opgaver, og jeg ser frem til den positive dyst med festivalens idémagere om at finde på de fedeste nye projekter. Forhåbentlig kan vi inspirere hinanden. Det tager opgaver på Roskilde Festival 2013. Jeg vil ikke blande mig i andres beslutninger, så jeg vil kun sikre, at det, som de måtte beslutte, sker på et oplyst grundlag. Og hvis nogen ude i festivalgrupperne sidder med en god idé, er det bare om at maile eller sparke min dør på Havsteensvej 9½ ind.«

Foto: Michael Stemann

nok lidt længere tid at overlevere f.eks. budgetlægningen, men målet er, at jeg har nul

Fra Thylejr til Gangnam Style

studerende udviklede og testede på årets festival. »Måske er det bare et batteri, men når smartphonen er grundlaget for publikums organiserede spontanitet og det måske vigtigste værktøj til at holde sig opdateret, er det en plage at aflevere den til opladning flere gange dagligt. Der er en udfordring, og her er produktet, der løser problemet,« siger Esben. Han erkender, at batteriet nok ikke kommer til at sparke buler i universet, men Volt træner ham i at lave en forretningsmodel omkring et lille produkt, der løser en meget specifik udfordring med afsæt i festivalbevægelsen. Som han siger: »Jeg tænker stort, men starter småt.«

Vi tapper Esben Danielsens hjerne for hemmelige idéer, der kan skabe indtjening og orange innovation til Roskilde Festival-gruppen

Thylejr 2020

egivenhed for unge, r om at lave en frontløberb dle han en idé n me n, nav et bedre bæredygtigt, »Festival of Change er nok at gøre det rigtige – leve es verden. Alle snakker om der e edr forb at jøer til for mil et ive nog er at samle de akt der gerne vil gøre n få gør noget. Så tanken me – det fun ber. sam i sig re s. være fødevarefællesska redde miljøet og engage jningspunk t. Det kunne f.ek dre om som ed igh ygt til.« red andre komme gensidig inspiration med bæ en, hvad de laver. Så kan e har lyst til at vise hinand bar der r, ske nne me de d Vi starter me

Foto : Tage Jens en

Den digitale festivalbevægelse

så idéen handler om at skabe digitale »I øjeblikket mødes festivalgæsterne næsten ikke uden for festivalperioden, f.eks. dele erfaringer eller skabe deres mødesteder for festivalfans på nettet, der mødes for at lave noget sammen, har praktiseret både fysiske og digiegne projekter med festivaloplevelsen som fællesnævner. Festivalens camps leve årets rundt. Arbejdstitlen var i kan der tale møder, men der er mange andre fællesskaber på Roskilde Festival, på en nyreligiøs bevægelse i USA.« øvrigt Orange Movement, men jeg har lige fundet ud af, at det også er navnet

Foto: Silas Ichi Staal

En festival for koreansk og japansk popk ultur »Asien kommer løbende, og jeg har for kort tid siden været til en festival i Finla nd, hvor 13.000 mennesker mødtes omkring asiatisk popkultur. Idéen er at skabe et sted, hvor en yngre målgrupp e kan engagere sig i J-pop og K-pop og hvad der følger med i de asiatiske strøm alt, ninger. I den ene ende ser vi Gangnam Style og Psy, og i den anden ende hører vi om cosplay og den totale indlevelse i en avatar fra et tegneserieunivers eller comp uterspil.«

14

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

Creative Department vil blande de musiske og kunstneriske udtryk. Her er vi i grænsefeltet mellem kunst og musik til Spleen Uniteds 24 timers impro-koncert i Swim City.

Foto: Christian Hjorth

Et samlet fokus på kunsten Underholdning, musikbooking og udviklingsafdeling rykker sammen i et nyt Creative Department. Målet er at finde stærkere fodslag og udfordre de kunstfaglige grænser i nye rammer Af Henrik Reinberg Simonsen At musik, underholdning og udvikling snakker sammen er ikke noget nyt. Men nu kan det ske tidligere i processen. For det nye Creative Department skal give grobund for et stærkere fællesskab mellem de grupper, der har ansvar for at levere underholdning og kunst til publikum. »Vi har i Musikafdelingen ofte spillet bold med Underholdningssektionen, når der har været et overlap i vores arbejde, men vi vil få øje på mulig synergi meget tidligere nu, hvor vi er en samlet enhed, og hvor vi kan lære af hinandens metoder, redskaber og netværk,« fortæller Anders Wahrén, der er leder af den nye enhed. »Samtidig får vi et vigtigt blik på kunsten og publikumsaktiviteterne og faktisk på festivalen som helhed nu,« siger Anders Wahrén med henvisning til, at Anders

Her er de kreative Creative Department koordinerer kunst, musik og udviklingsarbejdet og er en sammenlægning af kompetencer, der tidligere har været adskilt i Aftaleafdelingen, Musikafdelingen, Underholdning og Udviklingsafdelingen. Anders Wahrén er den daglige leder, mens Rikke Øxner er ledelsesrepræsentant.

Danielsen fra den tidligere Udviklingsafdeling bliver en del af afdelingen som udviklingsmedarbejder.

Sluges underholdning?

Kan Underholdning så ikke frygte

at blive slugt af musikken i en ny stor afdeling? »Slet ikke,« mener kunst- og arkitekturkurator Signe Brink Pedersen, der hidtil har haft det ene ben i Aftaleafdelingen og det andet i Underholdningssektionen. »Selvom der er stor forskel på at lave stedspecifik kunst og musik, er der mange arbejdsgange, der er ens, og Underholdning vil fremover være tilknyttet alle events, uanset om det er i samarbejde med Renovation eller Information på festivalen eller et andet projekt. I det nye Creative Department kan vi koordinere kunst og musik i et helstøbt program med nogle flere fælles visioner, og vi kan lave flere projekter på tværs af kunstfaglige grænser,« siger Signe Brink Pedersen. Også Sanne Stephansen, som er frivillig gruppeleder i Under-

holdning, er spændt på sammenflytningen. »Her ligger mange gode muligheder for at eksperimentere og nedbryde siloerne i det frivillige system. Et samlet fokus på et stærkt indhold giver grobund for stærkere fællesskaber og for at skabe endnu mere værdi for publikum,« mener Sanne Stephansen. Én ting er de gode intentioner. Men hvordan kan samarbejdet mellem musik og kunst udmøntes konkret? »Jeg håber, at vi får en organisatorisk samhørighed, hvor nye typer af projekter kan opstå. Vi kan blande musiske og kunstneriske udtryk, når vi lægger kompetencer sammen. Også på kunstsiden kan vi dyrke mere lydkunst og andre grænsefelter mellem kunst og musik,« fortæller Signe Brink Pedersen.

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

15

Engagement

»Det er sjovere at tjekke armbånd i 8 timer, når man gør det sammen med vennerne« Hvordan påvirkede den øgede arbejdstid de frivilliges engagement i 2012? Foreningerne har delte meninger Af Thomas Lenler Olesen En større indsats giver bedre sammenhold, sjovere fællesskab og skaber resultater med større engagement og stolthed. Sådan lød ledelsens argument i 2012 for at øge timesatsen for frivillige fra foreninger og organisationer, der deltager i åbningsperioden på 8 til 10 dage. Det med engagementet er der flere holdninger til, når man i dag spørger om erfaringerne fra 2012 ude blandt foreningerne.

Tvunget til ekstra hensyn

»Vi oplevede, at flere af vores erfarne mellemledere meldte fra, og derfor stod vi med en del helt unge medarbejdere, der slet ikke havde den samme erfaring med madlavning og heller ikke var forberedt på, hvor fysisk hårdt det er at arbejde i et køkken,« lyder det fra Henrik Andersen fra Roskilde Basketball Klub. Klubben driver madboden Mexi Food på Camping West. Selv om basketball-klubben, der har lavet frivilligt arbejde på Roskilde Festival siden 1987, fik hvervet de nødvendige 165 frivillige til indsatsen gennem otte åbningsdage, måtte de foreningsansvarlige bakse med at få vagtpuslespillet til at gå op. De følte sig tvunget til at tage særlige hensyn for at kunne tiltrække de kvalificerede frivillige,

16

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

hvor mange af dem ikke var indstillet på at lægge otte ekstra timer i køkkenet, siger Henrik Andersen. »Mange er med, fordi de ikke har råd til en billet. Jeg har ikke oplevet et større engagement. Det ville være synd at sige. Det er ikke det modsatte, men det er ikke et større engagement,« forklarer Henrik Andersen, der også oplevede en højere konkurrence indbyrdes mellem foreningerne for at få fat i de frivillige. Han understreger, at der kun var tre, der aldrig dukkede op til deres vagt, men også at enkelte faldt fra undervejs:

»Dødeligheden blandt bedsteforældre var noget højere, end jeg før har oplevet,« som han siger tørt om en af de mere udbredte påskud for ikke at møde på sin vagt. Henrik Andersen hilser festivalens kommende initiativer over for foreningerne velkommen og er ellers spændt på, om udfordringerne fortsætter i 2013. Men han foreslår, at ledelsen ikke kun kigger på arbejdsindsatsen ud fra en vurdering af, om foreningen deltager i fire eller ti dage: »Det er stor forskel på den fysiske hårdhed i arbejdet. Flere har sagt til mig, at de ikke har orket at

gå nogen steder, når de har været på vagt fire gange. I stedet har de ligget og sovet inde i teltet. Og så betyder geografien noget, for jo længere man er fra festivalpladsen, desto længere er man fra fælleskabet. Så spændende er det jo heller ikke at arbejde på Camping West lørdag nat.«

Venner i en gruppe

Anderledes så det ud for de frivillige i Dansk Ungdoms Esperantoforening. »Timeændringen har ikke betydet noget for os. Men vi er måske lidt specielle, for vi bruger

Hvad gjorde I selv for fællesskabet? Roskilde Basketball Klub: »Vi holdt en hyggelig grillaften om lørdagen, hvor vi også uddelte en årlig pris til den medarbejder, der har åbnet kølecontaineren flest gange. Da én af de frivillige var på vagt på sin 18-års fødselsdag, bagte vi boller og lagkage og sang fødselsdagssang for hende i åbningstiden. Selv kunderne sang med.« Dansk Ungdoms Esperanto-forening: »Vi har lavet et feltkøkken i foreningernes bagområde, hvor vores frivillige kan spise et gratis måltid og hænge ud sammen. De skal selv lave maden på skift, og tiden ligger ud over deres vagter, men det er nærmest som en lille oase for os.«

På vej ind i fællesskabet? Frivillige venter i køen til det obligatoriske check-in.

bevidst festivalen som springbræt til at samle en masse mennesker omkring en særlig hobby,« fortæller foreningsansvarlig Rasmus Høyrup Jensen fra Dansk Ungdoms Esperanto-forening. I år var sjette gang, at esperanto-folket drog på festival sammen. Her skulle de godt og vel 40 frivillige tjekke armbånd ved Port 33 på Camping East. Det er en hyggelig tjans, der passer godt til den snaksagelige og serviceorienterede gruppe af frivillige, der også inkluderer en del udlændinge, fortæller Rasmus: »Vores frivillige kommer primært for at være samme med de andre i gruppen, og så betyder arbejdstiden ikke så meget. Det er helt sikkert hårdt at tjekke armbånd i otte timer, men når man gør det sammen med vennerne i en kernegruppe, er det anderledes sjovt,« mener Rasmus, der heller ikke oplevede problemer med at rekruttere frivillige før festivalen. Faktisk havde han på et tidspunkt for mange af dem. Så var det anderledes, da esperantoforeningen for nogle år siden stillede med over 100 frivillige. Dengang

skulle de foreningsansvarlige afsætte to hele dage alene til vagtplanlægningen, og læren fra dengang er da også, at jo mere man får på plads i ugerne før, desto sjovere bliver det under festivalen. »Vi opfordrer de frivillige til at komme så tidligt som muligt, så vi kan sprede deres vagter over hele ugen, og så prøver vi at tage hensyn til, om nogen af dem skal se nogle bestemte koncerter,« siger Rasmus. Men de foreningsansvarlige skal også blive bedre til at organisere de frivillige, mener han: »Jeg undrer mig, når jeg ser en gruppe frivillige stå og se ud som om, at der intet er at lave for dem. De ansvarlige skal fokusere på at koordinere arbejdstiden og ikke bare sætte de frivillige i gang med noget, der ikke giver mening. De skal føle, at de er med til at gøre en forskel med deres arbejde,« siger Rasmus, der lige nu overvejer at ansøge om at deltage med en madbod i 2013. Også selvom det kræver, at de esperanto-ivrige foreningsfolk i så fald stiller med over 100 frivillige igen.

Netværk og ekstra armbånd Timerne rokker de ikke ved, men ledelsen kommer nu foreningerne i møde med tilbud om netværksgrupper og ekstra armbånd til nøglefrivillige »Vi skulle fra festivalens side have været dygtigere til at hjælpe de foreningsansvarlige, der havde udfordringer med at hverve og motivere deres frivillige i 2012.« Sådan skrev Roskilde Festivals administrerende direktør, Henrik ’Rass’ Rasmussen, i starten af november i et brev sendt til repræsentanterne fra de service- og handelsforeninger, der deltog i 2012. De rekrutterede tilsammen godt 21.000 frivillige i 2012, og i løbet af december skal de beslutte sig for, om de vender tilbage på pladsen i 2013. Med i brevet fulgte også løftet om en række konkrete initiativer, der fremover skal støtte de foreningsansvarlige, når de oplever, at det er svært at tiltrække nye som gamle frivillige. Foreningerne får en øget fleksibilitet i kraft af ekstra armbånd til nøglemedarbejdere, som kan bidrage med erfaring og oplæring, og de foreningsansvarlige inviteres i starten af det nye år til en række workshops, hvor de skal lære hinanden om at motivere de frivillige, så de løfter i flok. Derudover er der hjælp til klassiske tidsrøvere som kontraktudarbejdelse og planlægning af vagterne. Internt iværksætter ledelsen en række initiativer over for festivalens egne foreningskontakter, der på tværs af sektionerne står for kontakt til de serviceforeninger, der bidrager med frivillige til opgaver, der spænder fra renovation til kunstvagter.

Har hørt både og

Men timesatsen på 32 timer er kommet for at blive. Og det samme er argumentet om, at 32 timer bidrager til et tættere og mere engageret samarbejde mellem de frivillige i løbet af en festivalperiode, der strækker sig over 8-10 dage.

Foto: Andreas Houmann

Foreningerne lader til at have forskellige erfaringer med forøgelsen af timesatsen. Hvad er belægget for at sige, at 32 timer skaber højere engagement end 24 timer? »Det baserer vi på vores evalueringer af årets festival, der bl.a. består af undersøgelser blandt de frivillige og møder med foreningsansvarlige. Her har vi hørt både og, afhængigt af hvem og hvor vi har spurgt. De nye foreninger, der debuterede på festivalen i 2012, oplevede f.eks. ikke samme udfordringer som de mere erfarne foreninger. Og så er der vores egen erfaring fra dengang, vi indførte en indsats på 32 timer for størstedelen af festivalens egne frivillige. Der så vi, at fællesskabet omkring opgaverne er afgørende for at skabe engagement,« siger Henrik Rasmussen. Thomas Lenler Olesen

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

17

Tæt, helt tæt

Foto: sH luFtFoto

Vi svæver over de tusinder af telte i område C på West mellem Agora C og vindmøllen. De 40 felter er fordelt på ca. 50.000 m² (ca. 180 meter gange 280 meter) og er blot et mindre udsnit af et enkelt kvarter i noget, der i virkeligheden minder om en storby. Vi ved ikke med sikkerhed hvor mange indbyggere, der bor lige her. På et af felterne er der 87 telte. Pladssektionen beregner i gennemsnit 1,5 beboer i hvert telt, hvilket i så fald giver lidt over 5000 mennesker på 40 felter. Befolkningstæthed her vil i så fald være 100.000 mennesker pr. km². Landsgennemsnittet er 127 danskere pr. km². På andre områder er der større lighedstegn mellem festival og den virkelige verden. Miljøgruppen fortæller, at en festivalgæst i gennemsnit genererer 17 kg affald løbet af en uge. En almindelig gennemsnitsdansker kaster ifølge de kommunale affaldsordninger ca. 18 kg affald i skraldespanden i samme periode. Indbyggerne i område C deles pænt om 40 skraldespande og et par containere. tHomas lenler olesen

Er I klar derude? Hvordan gik det i år? Og er de mon helt klar til 2013? Vi spørger et par gruppeledere og områdekoordinatorer om deres forventninger Af Theis Svendsen

»Roskilde 2013 bliver formentlig den sidste festival, hvor Pavilion ligger på den nuværende plads, så derfor skal vi igen skabe det bedste område på hele festivalen og give vores ’gamle’ plads et værdigt farvel. Apollo flytter til lige syd for vores område, og det giver udfordringer mht. adgangsforholdene, men det skal vi nok klare. Så det er mere de tilbagevendende problemstillinger, der skal løses. Her tænker jeg på toiletforholdene og overgangen til Cosmopol-området. Jeg ser altid frem til junior-dagene, hvor man virkelig kan se publikum indtage området sådan lidt efter lidt. Jeg ser også frem til at se hvilket projekt, Underholdningssektionen har fundet til vores siddeinstallation, men det fedeste for mig bliver uden tvivl den dag, hvor jeg selv kommer på græs første gang. Det er noget med cirkusheste og duften af savsmuld.«

Camilla Pallis ingssektionen Gruppeleder i Underholdn

»En af de fedeste ting på årets festival var, at der var et selvstændigt More Than Music-program, som publikum tog så godt imod og var meget involverede og engagerede i, selvom en del af aktiviteterne krævede noget af publikum. Lige nu har vi i gruppen meget fokus på Apollo Zone. Den skal ligge på et helt nyt område, som indtil for bare et år siden var en grusgrav. Nu skal området være publikumsinvolverende og fyldes ud med kunst, og vi skal kigge på sceneplacering, installationerne, baren, toiletterne og det hele. Det er rigtig spændende. Én af de store udfordringer er, at alt ikke nødvendigvis kommer til at spille i år et.«

20

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

m Larsen Peter Hvilso ilion Områdekoordinator for Pav

»I år har vi fokus på Get A Tent, som udvides med forskellige niveauer af typer og løsninger, som gæsterne kan tilkøbe. Desuden har vi også et stort fokus på Dream City og Apollo-området, som er et rigtig spændende projekt. Der er mange aktører, der skal spille sammen, og der er mange forskellige deadlines i systemet, som ikke altid lige passer på tværs af sektionerne. Den seneste festival var kun vores andet år med områdekoordinatorer på ydre plads, og jeg synes klart, at det var en fed forbedring fra året før. Så nu ser jeg frem til, at planlægningen af Roskilde 2013 bliver endnu bedre.« Sabine Levin scamping Gruppeleder for publikum

ikkelsen Jacob Aae M ruk tur Gruppeleder for it-infrast

ederik sen Freja Marie Fr ion Gruppeleder for Renovat

»Opgaven lykkedes i år, synes jeg. Jeg har et team med Lotte Fjeldsted omkring renovation og oprydning, men Lotte var på barsel under festivalen, så jeg stod for første gang alene i spidsen for gruppen. Vi ville skabe en lidt rarere festival via nye tiltag som bedre affaldssortering og et renere campingområde. Den største udfordring er henkastet og efterladt affald. Ikke alle forstår, at det er en fælles indsats, når nu vi alligevel rydder op til allersidst. Det fedeste i år var, at det kun tog 20 minutter at gøre rent i Pavilion Junior om morgenen, fordi vi havde gjort oprydningen til en fælles sag. Roskilde 2013 bliver endnu bedre, fordi der er flere ’rene’ oplevelser, og fordi jeg er ikke længere helt grøn som gruppeleder. Så kan jeg bedre nyde de successer, der kommer.«

»Min fedeste oplevelse i 2012 var at stå i et fyldt Pavilion-telt og uploade et billede af bandet ved brug af vores nye wifi-løsning. Jeg ved ikke, hvem bandet var, men der var wifi-dækning! Min gruppe har ansvaret for, at festivalen har internet, og at festivalens internet, computere og printere får support. Forventningerne til internettet er meget høje taget i betragtning af, at vi har meget kort tid til at bygge løsningen op på en tom mark. Det nye Apollo-område, de mange flytninger på Ydre Plads og de kontantfrie områder skaber nye opgaver i planlægningen. Næsten alt andet skal være færdigt, før vi kan trække kablerne og afslutte vores opgave, men vi forventer at kunne levere til tiden og med en meget høj oppetid. Og så kunne jeg godt tænke mig at se D:A:D på Orange i 2013!!«

m kke” Eng st rø Christian ”klo center East og West Områdekoordinator for BY

»Jeg skal i fællesskab med aktørerne på de to områder placere boder og installationer og holde øje med dem. Det er også mig, som man kan ringe til, hvis der opstår problemer undervejs. Jeg ser frem til Roskilde 2013 og forventer, at der vil opstå en del problemer – store som små – som først kan løses derude, når vi kommer i gang. Den store udfordring lige nu er at høre alles mening om, hvor de skal ligge, og så få det til at gå op i en højere enhed, så min del af kortet kan blive færdigt til Vinterkataloget. Jeg glæder mig til gensynet med de mange mennesker, som man kun ser et par gange om året, til musikken og de mange små fester.«

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

21

Foto: steven Biccard

Aktiv deltagelse: Foreningen Roskilde Festival støttede i oktober foreningen Ombold og var med til at sende hjemløselandsholdet til VM i Mexico, hvor de mødte spillere fra 53 andre nationer.

Bestyrelsen: Send ikke flere ansøgninger Foreningen Roskilde Festival vil styrke den røde tråd i donationsarbejdet. Målet er færre donationsmodtagere og større engagement Bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival er i gang med at ændre på sin donationspolitik. Frem for at modtage ansøgninger året rundt vil bestyrelsen fremover selv udpege og opsøge initiativer og projekter inden for formålsparagraffen og søge rådgivning fra professionelle hjælpeorganisationer med kompetencer inden for områder, når det er nødvendigt. »Vi ændrer praksis i retning af færre donationsmodtagere for at kunne engagere os mere i de enkelte formål,« fortæller Trine Bechmann Henningsen fra foreningens donationsudvalg. 

22

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

Derfor er ansøgningsskemaet om støtte fra foreningen nu fjernet fra festivalens hjemmeside. Men den ændrede donationspolitik handler også om, at bestyrelsen vil bidrage til en stærk sammenhæng mellem donationerne og festivalens ambition om at skabe aktiv deltagelse i fællesskaber. »Når vi vælger at støtte et formål, er det fordi vi mener, at festivalen kan gøre en forskel og byde ind med mange slags ressourcer og skabe stor opmærksomhed omkring et formål. At iværksætte og inspirere mennesker gennem fællesskaber er en væsentlig del af

opskriften på at ændre rammerne for de mennesker, der er nødlidende på den ene eller anden måde,« siger Trine Bechmann Henningsen. Hun fremhæver projekter som det ungdomspolitiske netværk African Youth Panel og sidste års donation til Mødrehjælpen, hvor frivillige pakkede julegaver til udsatte familier, som eksempler på donationer, der fremstår stærkt, fordi de rykker ved både modtagere og afsendere. Den ændrede praksis letter dog også på den administrative byrde. »Vi har en temmelig bred formålsparagraf, hvilket betyder, at vi får voldsomt mange ansøgninger

om alt fra legetøj til specialbørnehaver til store nødhjælpsorganisationers hjælpearbejde. Men vi kan og vil ikke støtte alt, og vi kan ikke forvente, at vi har stort overskud hvert år. Så vi vil hellere bruge energien på de projekter, som vi støtter og ikke alt det, som vi ikke støtter,« lyder det fra Trine Bechmann Henningsen. Sidste år kunne Foreningen Roskilde Festival udlodde 19,6 millioner kroner til velgørende formål. Det endelige resultat fra Roskilde Festival 2012 offentliggøres på foreningens generalforsamling i marts 2013. Thomas Lenler Olesen

Donation

»Måske kan vi være med til at skabe en ny verdensstjerne« En ny dj-skole skal give Cambodjanske gadebørn mulighed for at udtrykke deres frustrationer og drømme Af Theis Svendsen

»Hvis du stiller dig op på gaden og skater lidt og spiller musik, kommer de unge af sig selv. De synes, at det er skide spændende. Så fortæller vi om dj-skolen, og de får lov at komme frit, som det passer dem.« Martin F. Jakobsen fra organisationen Turning Tables er ikke i tvivl om, at kombinationen af skateboards, mixtapes og opsøgende gadearbejde skaber gode resultater for udsatte gadebørn og unge i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Kombinationen af dj-skole og skatepark åbnede i efteråret med en økonomisk håndsrækning på godt 140.000 fra Foreningen Roskilde Festival, og den er faktisk verdens første af sin slags. For nylig vendte Martin F. Jakobsen hjem fra åbningen i Phnom Penh, hvor de unge, der er mellem 11 og 22 år, fik hjælp til at forbedre deres rap-skills og producere deres eget mixtape, som de optrådte med til en stor åbningsfest. En fest, der kulminerede med masser af skating, breakdance samt den cambodjanske kampsport bokator.

i beskyttede omgivelser og give sig i kast med noget, som andre måske tager for givet i deres kultur,« fortæller Martin F. Jakobsen. Han håber på, at mange af børnene siden kan blive sluset ind i den franske velgørende organisation PSE, som beskæftiger sig med husly og skolegang til Cambodjanske børn. »Vi har nogle virkeligt seje partnere og har med det samme fået

kontakt til de svageste gadebørn og børneprostituerede, som vi kan tilbyde et fællesskab og selvudvikling gennem musik og skate-forløb.« På længere sigt er det meningen, at de unge kan lave korte mixtapes, som deles på en online platform, og på den måde kan de forskellige dj-skoler rundt omkring i verden høre hinandens musik. Det er revolutionerende for både de unge og for Cambodja som land.

»Filosofien er at producere noget og være med i et fællesskab og udtrykke sig kreativt. Måske kan vi endda være med til at skabe en ny verdensstjerne. De skal kunne udtrykke deres ytringsfrihed, hvilket ellers er meget svært i Cambodja, som har haft det samme reaktionære parti siden 1970’erne,« siger Martin F. Jakobsen.

Fællesskab og selvudvikling

»Jeg er dybt imponeret over, hvor langt eleverne og instruktørerne kom på workshoppen. Børnene var vildt begejstrede. Mange kommer fra virkelig svage kår, bor på gaden og er prostituerede, så den her mulighed er en stor åbenbaring for dem. Her kan de more sig

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

23

Fra mavefornemmelse til facts En eksplosiv udvikling i arbejdet med analyser og statistikker giver ny viden om vaner og holdninger i festivalbyen. Måske taler vi om en revolution i vores relationer til publikum Af Thomas Lenler Olesen

I 2011 stillede Analysegruppen med fem rapportskrivere. I år var gruppen udvidet til det tidobbelte. Mens alle andre hyggede sig på stranden og pustede ud i ugerne efter festivalen, gik rapportskriverne i gang med at bearbejde den enorme mængde rådata, som de 110 interviewere havde indsamlet på festivalpladsen på deres medbragte tablets. 26 forskellige analyser har de nu udarbejdet. Et hav af ny viden fra specifikke studier af fokusområder som Dream City og Apollo

til helt generelle holdnings- og tilfredshedsundersøgelser blandt frivillige og betalende gæster. Fra kvalitative interviews i fokusgrupper til næsten endeløse talrækker i statistikprogrammerne. »Det var hårdt under festivalen, og det blev endnu hårdere bagefter,« fortæller Sara Ørum Carstens. Hun er frivillig gruppeleder for Analysegruppen og har sammen med en styregruppe på fem ansvarspersoner haft ansvaret for at koordinere årets eksplosive udvikling i analyseindsatsen. Foto: Helena lundquist

10 % af deltagerne mødte én af analysegruppens interviewere.

24

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

»Men publikum viste sig at være vildt interesserede i tale med vores interviewere, så motivationen har været høj, selvom alle parter var ret trætte de sidste dage under festivalen,« fortsætter Sara. Mens hun og resten af Analysegruppen har pustet ud og er begyndt at tænke over målene i 2013, er rapporterne for længst ekspederet videre til ansvarsgrupperne og ledelsen. Og svarene fra de 12.000 respondenter – eller ca. 10 % af deltagerne på årets festival – er i den grad blevet brugt. Da Efterårsseminaret blev forberedt i sensommeren, var den nye viden om publikums holdninger og vaner med til at øge beslutningsgrundlaget i planlægningen af pladsens indretning.

En revolution

»Undersøgelsen af Dream City viste, at idéen om at lægge ALT i hænderne på publikum grundlæggende ikke fungerede. På byggeværkstedet i Dream City ville gæsterne hellere bygge et bord til deres lejr end en portal til fællesskabet, og når guleroden for publikum er lejrens placering og synlighed, er det nok heller ikke den bedste idé at putte Dream City ned i bunden af campingområdet. Den viden har vi handlet på i år, så nu får Dream City mere støtte fra festivalen og en ny central placering,« beretter udviklingsmedarbejder Anders Danielsen, der har deltager i forberedelsen af Efterårsseminaret. Han mener, at det er en revolution, at festivalen nu kan planlægges ud fra konkret

graFik: snorre krogH / JakoB sindBalle

Mød ham i campen Han er v��rd at kende, så mød her Roskilde Festivals mest gennemsnitlige gæst: Han er dansker, af mærket hankøn, 24 år gammel og nyder singlelivet i København. Når han ikke er på Roskilde, kalder han sig for studerende. Han vælger Roskilde på grund af stemningen og musikken. Og han er ganske tilfreds med at være her. Faktisk kom han ud på camping sammen med vennerne, så snart områderne åbnede. Han synes, at det er vigtigt, at Roskilde Festival har fokus på miljø og bæredygtighed, men han har ikke besøgt et Green Spot. Han deltager spontant i de aktiviteter, han kommer fordi, men orienterer sig primært mod det lille fællesskab i lejren og skaber ikke events for andre end bofællerne i lejren. Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

25

CRM for dummies

26

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

Foto: Helena Lundquist

Er CRM et it-system? En smart måde at presse penge ud af kunderne? Eller bare tidens buzzword? Lad os spørge Roskilde Festivals CRM-ansvarlige, Kim Silkjær Johansson om, hvad hulen der gemmer sig bag det kryptiske begreb: »CRM er en forkortelse for Customer Relationship Management. Udgangspunktet er styring af kunderelationer og idéen om, at man bør lytte til kunden for at målrette et produkt eller en oplevelse. Så CRM handler på Roskilde Festival om at komme tættere på vores gæster gennem øget dialog og kendskab, så vi kan kommunikere mere målrettet og relevant til dem. Når vi gør det, bliver publikums relation til Roskilde Festival stærkere. Og så handler CRM om, at vi forstår, hvad der virker, og hvad der ikke virker i kommunikationen med publikum, f.eks. når vi laver markedsføring af Roskilde Festival i udlandet. Med den stigende konkurrence, som vi oplever på festivalmarkedet, skal vi være ydmyge og ikke være blege for at spørge, om der er noget, vi kan gøre bedre. CRM er som begreb lidt forældet, for i nutidens verden har de fleste virksomheder indset, at man ikke kan styre kunderelationerne, lige så lidt, som man kan styre kommunikationen. Så i stedet for at styre kan man lytte og påvirke. Vi påvirker gæsterne, når vi bidrager til samtalen på f.eks. Facebook, og vi lytter til dem, når vi beder dem om at være med i en spørgeundersøgelse.«

viden og ikke blot mavefornemmelse. For der følger en håndfuld overraskelser om publikums vaner og holdninger med i undersøgelserne. »Det er kommet bag på mig, hvor sindssygt lavt kendskabet er til alt andet end musikken. Publikum er nærmest spontant lystorienterede, når det handler om kunst og events, så mange kender kun aktiviteterne i overskrifter, når de bevæger sig rundt på festivalområdet. F.eks. vidste halvdelen af de adspurgte i Sustainable Zone slet ikke, at de opholdt sig i et bæredygtigt område,« siger Anders Danielsen. Han mener, at den store udfordring ligger i at anerkende, at Roskilde Festival ikke har én, men derimod mange målgrupper som vi fremover skal inddrage og kommunikere med på flere forskellige måder. Han ser også en stor udfordring i at handle mere aktivt ud fra undersøgelsernes tal. Og endda tage beslutninger ud fra fokusundersøgelser foretaget før festivalen.

Loyale medskabere

Her sidder Kim Silkjær Johansson måske med en løsning. Han er talknuser og CRM-ansvarlig og er i øjeblikket i færd med at etablere et nyt testpanel kaldet Co-Creation Lab. Her kan loyale festivalfans bidrage med deres holdninger året rundt, og indtil videre har 3500 frivilligt meldt sig som deltagere. »Her kan vi året rundt afprøve nye idéer og projekter gennem en tillidsfuld dialog med et publikum, som vi kender rigtig godt,« siger Kim Silkjær Johansson. Hvordan indsatsen i det nye laboratorium for medskabelse præcist skal foregå, er noget, der opfindes hen ad vejen, og ud over adgangen til nogle værdifulde holdninger blandt tusinder af Roskilde-fans kan panelet også udvikles til en slags loyalitetsprogram, hvor de gæster, der gør noget særligt

for deres yndlingsfestival, tilsvarende selv får nogle fordele og oplevelser, mener Kim Silkjær Johansson.

Kamp mod årshjulet

Mens Roskilde Festival 2013 køres i stilling, har analysefolket også tænkt over, hvad det øgede fokus på dataindsamling betyder for en organisation som Roskilde Festival. »Data kan aldrig fortælle den eviggyldige sandhed, men det kan bidrage til, at vi nuancerer det billede, som vi havde i forvejen. Så vi kan ikke erstatte erfaring og mavefornemmelse med analyser og tal, men jeg synes, at festivalen har haft for meget fokus på mavefornemmelse og for lidt på data og facts. Her oplever jeg en holdningsændring i ledelsen, hvor der er behov for et stærkere beslutningsgrundlag,« siger Kim Silkjær Johansson. Han ser også en stor udfordring i at omdanne analyserne til anvendelig viden. Her er tidsperspektivet en stor udfordring. »Alt data bør ligge klar til at blive spist og fordøjet som ny viden, når ledelsen og sektionerne starter op med planlægningen ud på sommeren, og så hurtige er vi ikke endnu, selvom vi har knoklet for at blive færdige. Så vi skal have flere ressourcer ind i indsatsen efter festivalen,« vurderer Kim Silkjær Johansson. Gruppeleder Sara Ørum Carstens ser også nye muligheder og forbedringer. Et nyt tiltag er datavisualisering, som handler om at fjerne det dårlige rygte fra statistisk analyse med fortællinger og billeder. »Vi har også lært, at vi skal have et tættere samspil med de projektledere, der bestiller analyser om deres områder, for mange ved først, hvad de vil have meget tæt på festivalen, så vi skal snakke mere sammen for at kunne stille publikum de helt rigtige spørgsmål,« siger Sara.

Kommentar

Hologrammet:

vendepunkt eller virtuel fuser? Af Anders Wahrén

Den amerikanske festival Coachellas mest omtalte stjerne i 2012 var slet ikke at finde på den ellers imponerende plakat. Deres mest opsigtsvækkende kunstner tælles faktisk ikke engang blandt de levende.

Anders Wahrén Anders Wahrén er leder af Creative Department, medlem af musikgruppen og har hiphop som et af sine særlige hjertebørn. Hans bedste hiphopkoncert på Roskilde Festival var The Roots på Gul Scene i 1999. Programmet sagde 02:45, men det skulle blive endnu senere. I hvert fald kunne man se en ung Anders Wahrén stå og halvsove op ad bølgebryderne inde i teltet, indtil The Roots endelig gik på og ligesom i sommer beviste, at de er verdens bedste live hiphop-band.

Jeg tænker naturligvis på 2Pac. Produktionsfirmaet Digital Domain fik ved hjælp af digital magi og visuel snilde den højtelskede og savnede hiphopper rejst fra graven og op på scenen sammen med Dr. Dre og Snoop Dogg. Koncertbesøget fra det todimensionelle hologram blev ifølge Digital Domain set af 15 millioner via YouTube, mens Googlesøgninger på fænomenet overstiger 50 millioner. På denne måde bliver de 90.000 til stede på Coachella i den californiske ørken faktisk noget af en minoritet. Men trods denne svimlende succes har Digital Domain indgivet en konkursbegæring. Paradoksalt og overraskende? Ja. Ærgerligt? Nej. Lige så stor som sorgen i sin tid var over 2Pacs voldelige død, lige så lidt kommer vi til at savne hans laser-tvilling. Live-koncerten nyder en nærmest eksplosiv fremgang i de her år, hvor musik ellers er noget man distancerer sig med og propper i ørerne, så snart man skal ud blandt andre mennesker. Derfor ligner det et mærkeligt selvmål at ophæve det magiske ved at stå foran sine idoler og i stedet trylle afdøde ikoner frem fra popkulturens Valhalla. Alt det live-musikken kan, er netop det, man ikke kan lave ved hjælp af teknologi, science fiction, røg og spejle. Virkeligheden, livemusikken, med fejlgreb, overraskelser og uventede drejninger har stadig sin plads i internetalderen. Ikke mindst inden for musikken. Så vær forberedt på dette faktum om vores line-up i 2013:

Det kommer hverken til at inkludere Kurt Cobain, Freddie Mercury eller Bob Marley, der ryster sine virtuelle dreadlocks. Til gengæld arbejder vi hårdt på at skabe et musikprogram, der strutter med uforudsigelighed og talent. På den måde kun menneskefødte, uprogrammerede artister kan.

Bob Marley kommer ikke til at ryste sine virtuelle dreadlocks på Roskilde i 2013. Her ser vi ham på Orange Scene i 1978.

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

27

Apollos crew hoppede af begejstring, da de første toner blev slået an, men det var ikke uden søvnløse timer og sved på panden Af Thea Green Mandag aften. Roskilde Festival 2012 foran Apollo. De hårde basrytmer fra den danske duo

Copenheavy pumper ud over Camping East. Festivalens nye scene for elektronisk musik har fået en

Det ved du ikke om Apollo Apollo kan pilles ned, flyttes og pustes op på 14 timer. Apollos crew lærte på den hårde måde, at man ikke skal lukke al luften ud på en gang, for så falder den sammen hulter til bulter. Det skal gøre i hold – først hoveddelen, så siderne, for så at lægge den pænt i lag, hvilket gør dugen lettere at transportere. Apollo er udtænkt af Roskilde Festival, designet i Berlin af designbureau Studio P og syet af fire syersker hos Área Cúbica, en spansk hoppeborgsvirksomhed i Barcelona.

28

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

overraskende nem start. Bevares, der har da været lidt problemer med en overophedet generator, og nogle kunstnere har haft svært ved at forstå, at det er en dårlig idé at tænde en cigaret på en scene, der kollapser, hvis der går hul i den, men nu kører det. Copenheavy fyrer godt op og tester de 16 basenheder til det yderste med deres hårde elektro og dubstep. Men så sker det, der ikke må ske. Der er en fabrikationsfejl på bassystemets forstærkere, så de pludselig står af. Koncerten gennemføres, men systemet må flyves til England i nattens mulm og mørke og repareres.

Da vi dagen efter møder gruppeleder Simon Bjaaland Larsen og stage manager Lars Ottesen i deres leopardbetrukne campingvogn, er der skaffet erstatning for bassen, og humøret er højt. »Da de første toner blev slået an i aftes, stod hele holdet ude bagved og hoppede rundt. Det var så vildt efter lang tids planlægning med det her kæmpe oppustelige monster,« fortæller Simon Bjaaland Larsen.

Dogmeplanlægning

Og den nye scene er noget af et særsyn. Den er oppustelig og flytbar, hvilket har givet publikum den

Foto: peter nielsen

usædvanlige oplevelse at stå op om morgenen og hilse på en komplet scene, der har sneget sig ind i deres kvarter som en anden ninja. »Da jeg blev tilbudt at stå for scenen, fulgte der en række dogmer med: Den skulle være mobil, den skulle være unik og have et udfordrende design. Og det synes jeg, at vores UFO er. Apollo er en pop-up scene, der dukker op i et område og er noget særligt for det sted dén ene dag, og det virker indtil videre fantastisk.« De mange skift har været svære at planlægge og har stjålet mange timers nattesøvn. »Det har virkelig været intenst. Første gang vi rykkede ud, havde den første, der gik i seng, ikke sovet i 32 timer. Den sidste var tæt på 48 søvnløse timer. Men vi løftede virkelig i flok. Da vi flyttede Apollo anden gang, havde vi lederen for produktionsafdelingen Bertel Baagøe med ude. Selv scenesektionsleder Stefan Meyer var med ude og svede. Han flyttede pishegn, som vi kalder dem.«

Okay rygmassage

Stage manager Lars Ottesen havde en hektisk første dag bag scenen med strejkende generatorer og overophedede computere. »Ofte var det ikke udstyret, men varme og sol der var den største udfordring. Der blev fabrikeret mange afskærmningsdimser, så kunsterne kunne se deres skærme. Men nu kører det, og man kan faktisk få en okay rygmassage, hvis man læner sig op ad scenen, mens bassen spiller,« siger Lars Ottesen.

Apollo 13 får en makeover bag scenen Scenen vender tilbage med ny placering, færre flyttedage og mere musik Det markante udseende er det samme, når Apollo vender tilbage i 2013, men crewet har lært en masse af år nul. »Vi forbedrer nogle ting og laver en endnu bedre fest i 2013,« siger gruppeleder for Apollo, Simon Bjaaland Larsen. Blandt andet får scenen en ny placering. Hvor ambitionen sidste år var at flytte den rundt på camping med en ny location hver dag i warm-up og en fast placering ved Street City under musikdagene, får Apollo i 2013 allerede fra tirsdag en fast placering lige syd for Pavilion (Port 10) i et nyt område, der naturligvis får navnet Apollo Zone.

Makeover til bagområde

Slut med støj på Medarbejdercamping Apollos turné rundt i campingbyen på årets festival resulterede i støjklager og utilfredshed med den spolerede nattesøvn, da den landede ved Skate City på Camping West. Her er campingområderne for frivillige og akkrediterede blandt de nærmeste naboer. Problemet løses med den nye placering, fortæller Apollos gruppeleder. »Vi blev gjort opmærksom på problemet, og vi har selvfølgelig også kigget på de evalueringer, der er blevet lavet efter festivalen. Det ser ud til, at både frivillige og publikum har været pressede over den høje musik nogle gange. Samlet set har det været medvirkende til beslutningen om at finde et nyt sted til scenen,« siger gruppeleder Simon Bjaaland Larsen.

»Området er stadig under planlægning, men vi arbejder tæt sammen med Underholdning og koordinatorer fra Dream City, så hele området hænger sammen med scenen. F.eks. håber vi at få visuals, der spiller sammen med scenen og med musikken,« fortæller Simon Bjaaland Larsen. Musikprofilen er stadig elektronisk, men fordi scenen nu er kureret for børnesygdommene fra 2012, har crewet fået større ambitioner. Der bliver flere koncerter på Apollo i 2013, fordi der også vil være koncerter i dagstimerne under musikdagene. »Det betyder, at vi gerne vil bevæge os lidt mere rundt i den

elektroniske genre og præsentere lidt blødere musik, der egner sig godt til dagen. Vi arbejder også på at få flere liveelementer ind på scenen. Og så vil vi gerne lave temaer eller flader, som er mere end bare én koncert med én artist. F.eks. kunne man have en hel eftermiddag i en bestemt i en bestemt genres tegn eller få en kendt dj eller en anden elektronisk festival til at arrangere en hel temadag, som vi gjorde i år med Amsterdance,« siger music programmer Thomas Sønderby Jepsen.

Hygge og teamspirit

De fleste ændringer foregår dog bag scenen og bliver ikke noget, det bashungrende publikum vil mærke. Medarbejderstaben udvides fra 50 til op mod 70 fri-villige, og der hyres en medarbejderansvarlig til det hårdtarbejdende crew. Bagområdet får en makeover, så det bliver mere hyggeligt, og nogle arbejdsfunktioner deles med Pavilion-holdet; både for at spare penge og skabe team spirit. Og så er der det med tiden. Under festivalen i 2012 tog det seks timer at rejse den orange UFO, men holdet har ambitioner om, at det skal kunne gøres endnu hurtigere i 2013 med flere folk og bedre planlægning. Janus Flachs Madsen

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

29

Roskilde-standen på Spiel bød på festivaloplevelsen omsat til bræt og terninger.

I nørdernes paradis Hvad har Roskilde Festival til fælles med verdens største brætspilsmesse? Faktisk en hel del hvis man spørger Bo Thomasen, som drog til Tyskland for at lokke nørder til Roskilde Af Lotte Juul

»En af gæsterne i festivalalderen kom forbi for lige at se, hvad en ’musikfestival’ lavede der midt mellem alle brætspilsstandene, og det gav os chancen for at vise dem, at Roskilde Festival handler om så meget andet end musikken,« fortæller Bo Thomasen. Det er femte gang, at han har taget turen til brætspilsmessen Spiel, og han er ikke i tvivl om, at vejen til succes går via nørdernes hjerter. »Det var fantastisk endnu engang at opleve, hvor massivt brætspil – og nørderi generelt – er inde i en eksplosiv vækst og udvikling, og især Tyskland har en stærk brætspilskultur, hvor der nørdes flittigt igennem blandt alle samfunds- og aldersgrupper

30

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

og ikke kun blandt teenagere,« siger Bo der har været med til at udvikle spillene ’Camp Roskilde’ og ’The Roskilde Festival DICE Game’. Og noget tyder på, at han har ret. I år blev der præsenteret over 800 nye spil i løbet af messens fire dage, mens det ’kun’ var 250 spil for fem år siden. Selvom det måske ikke er åbenlyst for enhver, har Roskilde Festival og Spiel en hel del til fælles: legen, kreativiteten og fællesskabet. »Et brætspil er jo egentligt bare en ramme om en fælles oplevelse og et frirum, som man kan dele med andre. Så jeg håber, at vi kan vise Spiel-deltagerne, at der er en forbindelse mellem de to arrangementer,« siger Bo, som

Spiel SPIEL i Essen har omkring 150.000 besøgende og er verdens største brætspilsmesse. Bo Thomasen fremviste ’Camp Roskilde’ og ’The Roskilde Festival DICE Game’ sammen med Dennis Kirkebæk, Jakob Boltsen Lund, Jost L. Hansen og Carolin Knauber, og de lokkede også med masser af konkurrencer, gode tilbud og adskillige håndfulde Canopy-bolscher. På RFnet kan du fornøje dig med Dennis’ rejsedagbog kaldet I nørdernes paradis.

også håber på at gense nogle af deltagerne i slutningen af juni på Roskilde. Og måske virkede det. Roskilde-standen skiltede med et slagtilbud for den internationale målgruppe, hvor man fik to gratis billetter med, når man selv købte to billetter til sommerens festival. Kravet var, at man skulle besøge standen og skrive sin mail på en liste. Den sidste dag ankom to hollændere, som havde kørt 500 km. Den ene havde besøgt Roskilde Festival for et par år siden og have siden prøvet at lokke sine venner med. Men ingen af dem havde råd til transport og billet. Nu kan det endelig lykkes, og denne gang kommer de – en 12 mand stor camp.

Nøgen Nevada:

Hippiefest til inspiration

Jan og Freja mødte imødekommenhed og hippieånd.

Hippieånden er intakt i Nevadas ørken, hvor bare damer og gøglede mænd mødte Pladssektionen på deres studietur til USA Af Mille Dreyer-Kramshøj Et par mænd i tylskørt og nogle splitterravende nøgne kvinder med skibriller hilser overstrømmende på gruppeleder Freja Frederiksen og sektionsleder Jan Bechmann fra Pladssektionen, da de lander på festivalen Burning Man i Nevadas ørken. »Det er fire dage med fuld fart, høj sol, ingen fordomme og ikke mindst en imødekommenhed og hippieånd, jeg aldrig har oplevet før,« fortæller Freja Frederiksen, der lige skulle vænne sig til ørkenstøvskyer, der overgår Roskilde på den mest knastørre sommerdag. »På Roskilde kan man godt være lidt alene, når alle er fulde og har en fest. Det kan være svært at få presset sit diskrete iglo-telt ind allerede et kvarter efter åbningen, hvor presenninger og publikummer med mangel på forhandlingslyst har beslaglagt store arealer uden lyst til at dele,« siger hun og fortæller, at der på Burning Man var en helt anden stemning.

Spank en festivalgæst

Burning Man’s deltagere er nemlig meget interesserede i at involvere alle, fortæller Jan Bechmann. »Gæsterne står selv for al underholdning og bidrager med det, som de kan. Det kan f.eks. være store kunstinstallationer, temalejre eller art cars, der er kørende kunstværker. Men det kan også være mindre ting som at undervise

i mavedans, tilbyde en spanking eller reparere hinandens cykler,« siger han. Freja Frederiksen oplevede, at hun hurtigt blev en del af miljøet. »Det var ekstremt, men jeg følte mig godt tilpas. Som dansker er man lidt tilbageholdende, og derfor var det overvældende at opleve, at alle gerne ville møde én. Jeg kunne ikke gå fem minutter alene, før der var nogen, der hilste på mig, bød mig på noget at drikke eller inviterede mig ind i deres lejr,« siger hun og forklarer, at det gjorde stort indtryk. »Der er få regler og meget leg. Publikums aktiviteter er en del af festivalen, og det kan vi lære noget af. Der var alt fra spontane idéer om ”pil-næse onsdag” til store arrangementer,« siger hun og fortsætter: »Jeg kan godt lide, at man ikke forventer at få noget igen. På Burning Man giver man for at give, og det betyder, at det frivillige arbejde ikke gøres op i billetter eller goder, for det er løn nok at være frivillig.« Selvom kulturforskellene er store, mener hun, at der er meget at lære fra amerikanerne. »Deres måde at gøre det på kan ikke overføres direkte til Roskilde Festival. Men tankerne er gode, og i mindre målestok kan man bruge det. Den måde, de involverer publikum på, er noget, vi kan lære meget af,« siger hun.

Mere end 50.000 bor i Burning Mans halvcirkel.

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

31

Lab for alle ledere I øjeblikket er 59 tilmeldte i gang på Leadership Lab, der er baseret på øvelser og gruppearbejde. Fjerde hold starter i januar. Deltagerkredsen er alle ledere, der laver Roskilde Festival: gruppeledere, projektledere, sektionsledere og afdelingsledere. Er du nysgerrig, kan du læse mere på RFnet og derefter kontakte din sektionsleder.

»Jeg er sikker på, at jeg med tiden vil blive en bedre leder« Leadership Lab udklækker snart det første hold hjemmedyrkede ledere, der skal drive fremtidens festival. Gruppeleder Sabine Levin har lært, at hun ikke skal stresse over de ubesvarede e-mails Af Morten Schwarz Lausten

Det er ikke stedet, hvor der serveres en facitliste. For det handler om at udvikle sig og reflektere over ens stærke og svage sider, når man leder andre frivillige. I efteråret har første årgang på Leadership Lab taget endnu et skridt i forløbet, der sætter fokus på ledelsesudvikling i et miljø, hvor frivillige og ansatte ledere skal samarbejde tæt og tillidsfuldt året rundt.

Denne gang har det handlet meget om ledelsesstil. Her har Sabine Levin, gruppeleder for Publikumscamping i Pladssektionen, fået sig en aha-oplevelse. »Forløbet handler meget om, hvordan andre opfatter ens ledelse. F.eks. synes jeg måske selv, at jeg er dårlig til at få gjort tingene til tiden. Men det viste sig, at andre slet ikke havde den opfattelse. Sådan noget har jeg helt konkret kunnet bruge til ikke at blive for stresset, da andre slet ikke forventer, at jeg bør svare på en e-mail præcis samme dag, jeg har fået den,« fortæller Sabine.

Det de andre bokser med

Leadership Lab har i denne omgang forsøgt at få lederne til at kigge på sig selv og derefter forbedre sig gennem andres feedback. Bl.a. gennem en personlig 360-graders-feedback og gruppearbejde omkring ens positive og negative erfaringer med at håndtere svære samtaler med kollegaerne. »Jeg fik helt vildt meget ud af at høre om andres oplevelser og få andre input i min

32

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

egen test. De andre har jo fingrene nede i det på samme måde som én selv. At få deres erfaringer og høre, hvad andre går og bokser med, giver bare god mening,« fortæller Sabine. I foråret venter tredje og sidste forløb, men her halvvejs i læringslaboratoriet kan de langsigtede resultater fornemmes. »Jeg er sikker på, at jeg med tiden vil blive en bedre leder. Det er jo ikke bare noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er noget, man skal gå og arbejde med. Men det, at jeg er blevet gjort opmærksom på, hvor jeg kan forbedre mig, sætter gang i en positiv udvikling,« siger Sabine. Og måske kan man ligefrem ane et løft i ledelsesstilen forude. »Jeg håber først og fremmest, at de frivillige, der lægger så mange timer her, kommer til at mærke, at Roskilde Festival har sat fokus på bedre ledelse. Før har man måske taget de mest erfarne og gjort dem til ledere. Nu tager man fat i dem, der har talentet for det og hjælper dem til at blive bedre ledere,« siger Sabine.

Hun leger med maden Mød Rebekka Ilsøe fra Handel som bruger festivalen til at prøve sine idéer af. I år gik hun til kamp mod madspild Rebekka Ilsøe formåede som projektleder at omdanne 1,3 tons madrester i form af overskydende råvarer fra boderne til frosne måltider til gavn for hjemløse og socialt udsatte på herberger i lokalområdet. Projektet hedder Fra Trash til Takeaway og handler kort og godt om at genanvende mad, som ellers ville være blevet smidt ud. Det var Rebekka, der fik idéen, og hun fandt selv samarbejdspartnere og konsulterede Fødevarestyrelsen omkring lovgivningen,

hvilket i dag har resulteret i et videre samarbejde. »Min kontakt med Fødevarestyrelsen har skabt en videre proces, hvor vi nu forsøger at planlægge os ud af fremtidige opgaver med hensyn til behandlingen af fødevarer,« fortæller Rebekka. Hendes vigtigste festivalopgaver består bl.a. i rådgivning ude i boderne. »Jeg vejleder de ansvarlige bag boderne i, hvad det vil sige at drive en madbod på Roskilde Festival, og hvordan man løser problemerne, og så er jeg med i den kreative proces omkring udviklingen af madoplevelsen på festivalen.« Rebekka er 25 år og bor på Østerbro med sin kæreste gennem seks år,

som hun »deler verdens mindste lejlighed med.« Hun har en professionsbachelor i Ledelse, fødevarer og service med speciale i madspild. Det er en uddannelse, som hun bruger aktivt i sit frivillige arbejde på festivalen, hvor hun har mulighed for at afprøve idéer, som ellers ikke var mulige. »Jeg elsker, at jeg kan prøve nogle idéer af, som aldrig ville være mulige i den virkelige verden, men her bliver det en leg og en sjov mulighed. Og så er det helt fantastisk at arbejde sammen med nogle mennesker, der brænder lige så meget for at lave festival i en kombination

med mad, som jeg jo selv gør. Derved opstår den helt magiske følelse af Roskilde Festival for mig,« fortæller Rebekka. anne grønskov

En tårnbisse i bar røv Foto: Bosse

Kent Hansen står i spidsen for Tårnbisserne. Mød en gruppeleder der tænker på trivsel og genbrug Kent Hansen er 48 år og uddannet tømrer – noget Roskilde Festival har nydt godt af gennem nu 24 år. Han er gruppeleder for Tårnbisserne, hvilket gør ham ansvarlig for cirka 300 håndværkere under festivalen, men han er også manden bag de orange servicetårne, som han tegnede tilbage i år 2002, og hans crew bygger garderober, hegn og Pladssektionens helt egen bar for de frivillige. Den hedder Bar Røv. »Bar Røv er et lille sted, hvor alle medarbejdere kan komme og drikke en øl med deres kollegaer

og hygge sig. Det er vigtigt for mig, at mine medarbejdere har det godt,« fortæller Kent. Og netop kollegaernes trivsel på festivalen ligger Kent meget på sinde. »Festivalen er en hobby og en livsstil. Vi er én stor familie med ét fælles formål – at få alt til at fungere og få en fed oplevelse. Men selvom vi alle har en titel, så er vi lige i mine øjne. Vi må aldrig – aldrig – glemme, at uden de frivilliges store indsats, så var der ingen festival. Derfor mener jeg også, at min allervigtigste opgave på festivalen er at sørge for, at mine folk har det godt og føler sig værdsatte,« fortæller han. Kent bruger et utal af timer på Roskilde Festival. Op mod festivalen sniger timerne sig snildt

op på 50-60 timer om ugen, men året rundt tilser han bl.a. alle faste hegn, laver nye håndværkeropgaver og vedligeholder materialer, som også skal have et lag maling nu og da. Kent arbejder i en travl sektion, hvor det er vigtigt, at alle tænker frem: »Vi går meget ind for genbrug i Pladssektionen. Mange af materialerne er over ti år gamle og stadig i brug. Vi har altid mange projekter, og derfor er det vigtigt, at vi sparer penge og beregner, hvor vi kan genbruge tingene,« siger Kent. Bar Røv ligger på Lukket Område ved Port 3. Dér vil du helt sikkert kunne møde Kent til sommer i selskab med hans tro følgesvend, rottehunden Mille. anne grønskov

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

33

Nyt sektionslederteam skal finde hinanden Foto: Julie HJort

Andreas Kamstrup og Laura Katrine Gravesen er i gang med at etablere sig som sektionslederteam i Information. Hvordan gør de det? »Jeg er forholdsvis ny i Roskilde-regi, så jeg har brugt en del energi på at lære kulturerne og personerne i de andre sektioner at kende. Både i forhold til hvordan vi organiserer os i Information, men også for at etablere et samarbejde på tværs. Vi er også ved at få overblik over Information. Hvad laver grupperne, og hvordan arbejder de frivillige? Jeg tror, at det er enormt vigtigt at lære personerne at kende og ikke kun de opgaver, de udfører. Og så snakker Laura og mig tæt sammen for at lære hinanden godt at kende på det personlige og på Roskilde-planet, så vi trækker i samme retning,« fortæller den nyudnævnte sektionsleder Andreas Kamstrup.

g n i Namedropprundt.

Signe kender kulturen

Om dem der laver festiva l å ret

»Det er jo en meget større organisation, end den jeg kommer fra. Men det er ikke en kultur, som er fremmed for mig, når det handler om, at et frivilligt fællesskab bygger en begivenhed op til et brag. Og det kan jeg mærke er en fordel fra starten,« fortæller Signe Lopdrup. For to måneder siden forlod hun jobbet gennem 11 år som festivalleder for Copenhagen Jazz Festival og direktør for Jazzhouse (siden foråret 2011) for i stedet at blive en del af Roskilde Festivals direktion. Her har hun fået titlen Administration Director, hvor hun først og fremmest er ansvarlig for økonomi, IT og administrationsafdelingen. Den første tid har især handlet om at lære de nye kollegaer og organisationen godt at kende og fra starten gøre sig konkrete tanker om afdelingernes roller og mål i den store helhed.

34

RoskildeNyt Vi nt e r 2 013

25-års jubilæum med støjrock og store ord ”Der har ikke været tid til at blinke, så var jeg gået glip af alt for meget,” sagde Roskilde Festivals administrerende direktør, Henrik ”Rass” Rasmussen, da han fejrede sit 25-års jubilæum som leder. Det skete med en reception i king-size-størrelse i Roskilde Hallerne 1. oktober. Og der var skruet op for både forstærker og følelser på den store dag. Blandt talerne var tidligere festivalleder Leif Skov, Formanden for Foreningen Roskilde Festivals bestyrelse, Steen Jørgensen, repræsentanter fra Dansk Musikerforbund og African Youth Panel, og Rass’ egen datter Mille. Musikken blev leveret af The Good The Bad, der spiller rock i den hårde ende, underholdningen af komikerparret Anton og Agger, og blandt gaverne var (selvfølgelig) en live guitarsolo.

Foto: Frank visler

Hvordan har det været at blive en del af en direktion, hvor alle de andre kender hinanden godt i forvejen? »Jeg kommer til på et meget centralt tidspunkt, hvor hovedopgaven er at implementere en nye strategi for fremtiden, så jeg oplever en bevidsthed hos de andre om, at vi står midt i en forandring. Så jeg er ikke trådt ind i en fasttømret gruppe, hvor traditionerne og opgaverne ligger fast, men på et tidspunkt, hvor der blæser nye vinde. Det er et vildt spændende privilegium,« fortæller 45-årige Signe, der er gift med Bjørn og har to døtre på 20 og 17 år. Vil du gøre et godt indtryk på Signe, kan det betale sig at medbringe lidt finsk knækbrød til næste møde. Hun har nemlig en kærlighed til alt finsk: Marimekko-kjoler, sort emmentaler, en tur i sauna, finsk arkitektur og design og familiens hus i den sydfinske skærgård.

Hørt og samlet af Thomas Lenler Olesen

anton & agger fejrer rass.

g

Navne i rap! I Frivillige & Check-in er Birgitte Bech Gandløse udnævnt til sektionsleder efter Bente Wulff Christiansen. Birgittes gamle gruppe, KIR, der har ansvaret for kørselshuse, intern kommunikation og den fælles runnerbase, har fået Trine Kofod som ny gruppeleder. Fra Scenerne melder Stefan Meyer, at Pavilion og Pavilion Junior har fundet ny gruppeleder. Hun hedder Britt Lehmann og er en gammel kending, som i 07-09 var gruppeleder for Roskilde Lounge og siden har arbejdet med CAPO og Roskilde Social Lab. I Handelssektionen afløses Michael Stegmann af Jakob Hansen på posten som gruppeleder for handels-it. Jakob har tidligere slået sine folder i Infrastrukturs it-gruppe. Information siger velkommen og farvel til en masse nye og gamle på topposterne. Så følg godt med nu: Andreas Kamstrup har overtaget skamlen som sektionsleder efter Niels Bjerrum, mens tidligere områdekoordinator på Handelsskolen Laura Katrine Gravesen kaster sig ud nye udfordringer i rollen som vicesektionsleder efter Marie á Rogvi, der i år nøjes med fuldtidsjobbet i Corporate Communication på sekretariatet. Kirstine Rødsgaard Madsen vender tilbage i folden som ny budgetansvarlig i sektionen, mens tidligere stationsleder for festivalradioen Mathias Adam Munch overtager posten som HR-ansvarlig efter Bo Eggert Dahl. Endeligt er Lee Ann Hollesen lokket til tjansen som gruppeleder for en ny gruppe, der skal jonglere med en masse internationale pr-initiativer og koordinere Street Team’ere & vores PR-advisors, mens Dennis Kirkebæk er gruppeleder for endnu en ny gruppe kaldet Strategisk kommunikation, der skal bakse med kampagner og pressearbejde. Underholdning har sagt velkommen til Mette Marie Hansen, som er ny Gruppeleder for kunstindhold i områder som Sustainable Zone, Swim City, Social Zone samt porte og indgange, og til Jonatan Spejlborg, der kaster sig over en tilsvarende opgave i Urban Zone, Trade Zone, Orange Zone og Backstage Village. Sektionen har en ny mand i spidsen for deres sikkerhedsgruppe. Han hedder Peter Helmersen og kommer fra Scenesektionen. Vicesektionsleder Hans Bjerrum tilføjer, at han overtager hovedansvaret for sektionen, indtil Ida Roed vender tilbage fra sin orlov. På sekretariatet (eller Roskilde Kulturservice, som det rettelig hedder) render de også rundt og bytter om på det hele. Hans-Christian Smed (bare kald ham Smed hvis fornavnet forvirrer) bytter titlen som Aftalechef ud med en tjans som leder i den nyoprettede Sales & Marketing. Afdelingen overtager bl.a. driften af festivalens eksterne medier og kampagner fra talskvinde Christina Bilde, der står i spidsen for en ny afdeling kaldet Corporate Communication. Christina også ledelsesrepræsentant for Informationssektionen. Den nye Administration Director hedder Signe Lopdrup (mød hende på modsatte side), og tidligere administrationsleder Thomas Keller kaster sig i stedet over en række handelsopgaver, og i denne sæson er han også kontaktperson til kort & Mål. Endeligt leder Rass & Co. efter den helt rette til den tomme stol i direktionen, der forbeholdes en Culture Director. God arbejdslyst til alle!

RFnet.dk roskilde Festivals intranet for ansvarspersoner, årsfrivillige og ansatte • Telefon- og fotobog • Nyheder • Vinterkatalog • Opslagstavle

• Værktøjskasse • Kalender • Din sektion • Samlinger

Chec din webm k ail på webmail.r os festival.dkildek

Her hænger de ud Her kan du møde ildsjælene gennem vinter og forår 13. december: Julefællesmøde Fællesmøderne er for ildsjæle, der vil mødes på tværs af grupperne til en aften med hygge, mad og fortællinger. På det sidste fællesmøde i 2012 præsenteres biblen: Vinterkatalog 2013. Det er et omfattende online katalog med detaljerede kort og projektbeskrivelser for alle større fokusområder, aktiviteter og kampagner.

Januar og februar: Budgetmøder Med 128 forskellige budgetter i festivalen og 41 i fonden ser Regnskabsafdelingen frem til herligt mange møder med de budgetansvarlige og deres gruppe- og sektionsledere. På budgetmøderne gennemgår de sammen alle forventede udgifter, og når ledelsen efterfølgende er sikker på, at udgifter og indtægter hænger sammen, er det på tide at gå på shopping i Grejudlejningen.

27. januar: Lille Bestillingsdag Den sidste søndag i januar samles vareudbydere og bestillere til den første snak om årets bestillinger. Det er her, grupperne tænker nøjere over, hvor mange skruer, køreplader, strømkabler de skal bruge til deres projekter. Og hvis de ikke ved det, kan de blot spørge. For dem der har svaret, er også til stede. Lille bestillingsdag følges op senere på foråret. På Store Bestillingsdag.

3. februar: Store kortdag Dagen handler om at følge op på korttegningen i Vinterkataloget ved at samle alle aktører inden for festivalpladsens bydele med områdekoordinatoren som tovholder. Nu er budgetterne ved at falde på plads, så måske er alle blevet lidt klogere siden årsskiftet.

11. marts: Forårsfællesmøde Det er forår, der er der under fire måneder til festen, og i aften skal vi høre om en masse projekter og planer.

26. marts: Generalforsamling Det er tid til status. Generalforsamlingen i Foreningen Roskilde Festival er grundstenen i foreningens virke, og det er her, bestyrelsen fremlægger resultaterne fra det seneste år. Formand Steen giver sin beretning, direktør Rass gransker økonomien i hele Roskilde Festival-gruppen, og du kan stille spørgsmål, hvis du er frivillig nok til at melde dig ind (send en mail til lotte.traeden@roskilde-festival.dk) Senere begivenheder 14. april: Store Plandag 21. april: Forårsseminar 13. maj: Store bestillingsdag 25. maj: Bilorienteringsløb 15. juni: Sommerfællesmøde 29. juni: Roskilde Festival 2013 begynder

RFnet.dk gør dit festivalarbejde lidt lettere hver dag året rundt. Du logger på med samme profil, som du bruger til din e-mail.

Vi nt e r 2 013

RoskildeNyt

35

Foto: Steffen Jørgensen

Henrik ’Rass’ Rasmussen er Roskilde Festivalgruppens administrerende direktør. Rass har på det seneste truffet beslutning om, at der konsekvent og som minimum skal være tuscher med fem forskellige farver i holderne ved whiteboard-tavler i samtlige mødelokaler på festivalens sekretariat på Havsteensvej. Farverne er sort, rød, blå, grøn og orange.

Mon ikke vi stadig vil opleve scener som denne, når direktionen trækker sig ud af driften?

Foto: Erling J. Pedersen

Den orange leder: Henrik ’Rass’ Rasmussen

Fra nu af blander jeg mig udenom Det er helt slut med, at ledelsen skal blande sig i den daglige drift. Faktisk er det slut med ledelsen, som du kender den. Ok, det kræver vist en forklaring. Årsagen er vores strategiske ambition om at skabe åbne, legende og socialt engagerede mennesker. Det er den ambition for hele Roskilde Festivalgruppen, som vi har arbejdet intenst med gennem de seneste to år. Måske deltog du selv undervejs i den lange proces og smed en masse energi og tanker ind i den samlede ambition, der først og fremmest går ud på, at vi selv vil bestemme vores skæbne og retning frem mod 2015 og 2020. For nøjagtig et år siden blev strategien vedtaget af bestyrelserne, og vi kastede os over et væld af nye initiativer med en enorm begejstring. Og så tabte vi pusten. Eller rettere, der gik festival i den! Med masser af produktion og afvikling og endeløse baner af beslutninger på alle tænkelige niveauer, der stjal al tid og opmærksomhed. De nok så vigtige strategiske initiativer røg i baggrunden og langsomt ud af fokus. Ikke af manglende vilje, men af mangel på ressourcer. Vi kunne ganske enkelt ikke fokusere på de strategiske mål, når ledelsesgruppen også var vævet helt tæt ind i den daglige drift. Så nu gør vi noget andet. Fra nu af blander vi os udenom. Os i direktionen. For den gruppe ledere, som du hidtil har kendt som ledelsen, kalder vi fremover en direktion. Vores væsentligste opgave som gruppe er at holde helikopterblikket skarpt rettet mod

fremtiden, og vi har ikke tænkt os at blande os i driften af festivalen eller nogle af gruppens adskillige andre kulturprojekter. Vi skal sikre supertankerens kurs. Vi kigger på strategien. Driften af festivalen overgår i stedet til et nyt Koordinationsudvalg. Hvem der skal sidde med ved bordet er vi stadig ved at finde ud af, men jeg forventer lige nu, at udvalget vil bestå af to direktører og tre til fire Head of’s, som vi kalder ledelsesniveauet under direktionen. Sammen med sektionslederne skal de stå i spidsen for festivalen. Men ansvaret er ikke deres alene. Vi kan kun realisere vores strategiske ambition, hvis vores enorme – og enormt unikke – festivalorganisation agerer endnu mere beslutningsdygtigt og frem for alt endnu mere på tværs. Vi skal bruge vores kompetencer endnu bedre og lægge beslutningerne hos dem, der ved, hvad beslutningerne indebærer, og som forstår at sætte dem ind i en større sammenhæng. Ildsjæle, som forstår at se og arbejde på tværs af deres sektioner og fagområder. Vi kalder det Roskilde-metodikken, når vi er i stand til at få så mange forskellige evner til at spille sammen som en helhed. Det er noget fuldstændig enestående for vores organisation, og den særegenhed skal vi dyrke og udvikle i de kommende år.

Jeg er dygtig til drift, for jeg har gjort det i mange, mange år, så jeg skal nok falde i vandet og ende med at sidde og godkende bilag på 2,85 kr. eller blande mig i en ports placering. Det bliver med garanti også en vild udfordring for Koordinationsudvalgets medlemmer. Men jeg tvivler ikke et øjeblik på dem. De er kompetente kræfter. Men jeg forestiller mig især, at det bliver en udfordring for dig. For direktionen og koordinationsudvalget forventer, at du spiller din erfaring og dine evner endnu mere ind, og at du er klar på at gå nye veje og lære sammen med os andre.

Roskilde-metodikken gør os i stand til at få så mange forskellige evner til at spille sammen som en helhed. Det er noget fuldstændig enestående for vores organisation Så lad os finde en fælles balancegang i sæson 2013. Direktionen står til ansvar for beslutningerne, og vi skal nok sætte os ind i, hvad der foregår rundt omkring os. Vi griber også ind, når det er nødvendigt. Men drift er ikke vores bord. Det er dit. NB: Principperne ovenfor har ingen effekt lørdag den 25. maj 2013. Bilorientering er og bliver et direktionsanliggende.


RoskildeNyt 112