Ana誰s Nin Venusdeltaet Erotiske noveller Rosinante
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 2
10-04-2012 10:44:25
ANAÏS NIN (1903 – 1977) var datter af den spanske pianist Joaquin Nin og den fransk-danske sangerinde Rosa Culmell og havde en kosmopolitisk barndom. Anaïs Nin giftede sig ganske ung med bankmanden Hugh Guiler og flyttede i 1924 med ham til Paris, hvor hun levede en luksuriøs tilværelse, tilbagetrukket i forstaden Louveciennes. Mødet med forfatteren Henry Miller i 1931 blev en både litterær og erotisk opvågnen for Nin, der tændt af denne nye, sprudlende og forbudte seksualitet for alvor kastede sig over litteraturen og dagbogsskriverier. Under sin syv år lange affære med Henry Miller, indså Nin nødvendigheden af at føre to sideløbende dagbøger. I den officielle havde forholdet udelukkende karakter af et litterært samarbejde, hvorimod den ucensurerede og hemmelige dagbog (Incest, der blev udgivet posthumt) vidnede om en erotisk besættelse. Det stormombruste kærlighedseventyr med en af modernismens helt store figurer gav en ekstra bevidsthed og et nyt sprog i forfatterskabet. Dagbøgerne står stadig den dag i dag som et mesterstykke ud i kvindesindet og følelsernes natur – et ekvilibristisk sam-
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 3
10-04-2012 10:44:25
mensurium af oprigtige og fiktive hændelser fra en kvinde, der mere end halvdelen af sit liv førte et særdeles promiskuøst liv – ja, Nin var tilmed på et tidspunkt gift med hele to mænd – og færdedes i en kreds af tidens mest berømte – og berygtede – aktører så som Henry Miller, skuespilleren Antonin Artaud og psykoanalytikeren Otto Rank. Nins erotiske noveller, der startede som en indbringende spøg i 1940’ernes, har i dag opnået klassikerstatus. »Jeg besluttede til sidst at udgive dem, fordi de viser de første forsøg af en kvinde i en verden, der hidtil havde været mændenes domæne.« Sådan skriver Anaïs Nin langt senere om de erotiske noveller, som hun skrev på bestilling for at tjene penge i 1940’ernes New York. Hun redigerede dem til samlingerne Venusdeltaet og De små fugle. Inspireret af bohemernes løsslupne livsstil skriver Nin den moderne kvinde frem, hvor seksualiteten og begæret er, hvad der sætter både kærligheden, kroppen og kønnet fri. Novellesamlingerne blev udgivet posthumt i 1977 og 1979 og er blevet fremhævet som et af de vigtigste bidrag til den erotiske litteratur. Anaïs Nin hyldes den dag i dag som en af tidens største feministiske forfattere, og det selv om Nin stædigt fastholdt, inspireret af Freuds tanker, neurosen som sit uhelbredelige eksistensvilkår og erotikken som en afgren af dette.
4
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 4
10-04-2012 10:44:25
5
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 5
10-04-2012 10:44:25
6
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 6
10-04-2012 10:44:25
ANAĂ?S NIN
Venusdeltaet Erotiske noveller
PĂĽ dansk ved Merete von Eyben
Rosinante
7
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 7
10-04-2012 10:44:25
Venusdeltaet er oversat fra amerikansk af Merete von Eyben efter Delta of Venus. Copyright © 2012 by Anaïs Nin Trust Published by agreement with Ulf Töregård Agency AB, Sweeden 2012 Denne udgave: © 2012 ROSINANTE&CO 1. udgave, 1. oplag, 2012 Omslag og illustration: Ida Balslev-Olesen Forfatterfoto: © The Granger Collection/Polfoto Bogen er sat med Fairfield hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 987-87-638-1771-4 Printed in Latvia 2012
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Rosinante er et forlag i ROSINANTE&CO Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk
8
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 8
10-04-2012 10:44:25
Indhold Forord 11 Den ungarske eventyrer 23 Mathilde 33 Kostskolen 50 Ringen 54 Mallorca 59 Kunstnere og modeller 64 Lilith 97 Marianne 106 Kvinden med sløret 121 Elena 132 Baskeren og Bijou 229 Pierre 286 Manuel 319 Linda 324 Marcel 350
9
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 9
10-04-2012 10:44:25
10
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 10
10-04-2012 10:44:25
Forord (April 1940) En bogsamler tilbød Henry Miller et hundrede dollars om måneden for at skrive erotiske historier. At tvinge Henry til at skrive pornografi for en dollar pr. side var næsten som at sende ham ned til Dantes helvede. Han nægtede at gøre det, fordi han på det tidspunkt var indstillet på at skrive lige det modsatte af historier a la Rabelais, fordi det var nedbrydende at skrive på bestilling, og fordi at skrive, mens en voyeur be tragtede ham gennem nøglehullet, ødelagde al hans umiddel bare glæde ved at eksperimentere frit. (December, 1940) Henry fortalte mig om bogsamleren. De havde spist frokost sammen et par gange. Han havde købt et manuskript af Henry og derpå foreslået, at han skulle skrive noget til en velhavende gammel klient, han havde. Han kunne ikke fortælle ret meget andet om sin klient, end at han var interesseret i pornografi. I begyndelsen morede Henry sig gevaldigt. Han skrev fantastiske historier, som vi lo ad. Han betragtede det som et eksperiment, og i begyndelsen forekom det nemt nok. Men 11
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 11
10-04-2012 10:44:25
efter et stykke tid blev han træt af det. Han havde ikke lyst til at bruge noget af det materiale, han havde planlagt at bruge i sine bøger, så han måtte fremtvinge en kunstig kreativitet og veloplagthed. Han modtog aldrig et eneste anerkendende ord fra sin ejendommelige mæcen. Det var måske ikke så mærkeligt, at han ikke ønskede at afsløre sin identitet. Men Henry begyndte at drille samleren. Fandtes denne mæcen overhovedet? Var disse historier i virkeligheden ikke bestemt for samleren selv, til at lyse lidt op i hans triste liv? Var de ikke en og samme person? Henry og jeg diskuterede dette spørgsmål mange gange med en følelse af morskab og forbløffelse. Midt i disse overvejelser meddelte samleren, at hans klient ville komme til New York, og at han og Henry skulle mødes. Men af en eller anden grund fandt dette møde aldrig sted. Samleren fortalte detaljeret, hvordan han sendte manuskripterne med luftpost, og hvor meget det kostede, små ligegyldige detaljer, som skulle få klientens eksistens til at virke mere overbevisende. En dag bad han, om han måtte få et signeret eksemplar af Sort vår. »Men sagde du ikke, at han har alle mine bøger, og at de var signerede?« svarede Henry. »Han kan ikke finde sit eksemplar af Sort vår.« »Hvilket navn skal jeg skrive i den,« spurgte Henry uskyl digt. »Skriv bare »til en god ven«, og skriv dit navn.« 12
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 12
10-04-2012 10:44:26
Et par uger efter skulle Henry bruge et eksemplar af Sort vår. Han kunne ikke finde et, så han besluttede at låne det, samleren havde. Han gik op på hans kontor. Sekretæren bad ham vente. Han gav sig til at kikke på bøgerne i reolen og fik øje på et eksemplar af Sort vår, og tog det ud. Det var det, han havde dediceret til »en god ven«. Da samleren kom ind, fortalte han ham leende om det. I samme lette tone forklarede samleren: »Åh, ja, den gamle var så utålmodig, at jeg sendte ham mit eget eksemplar, mens jeg ventede på at få det andet fra Dem, så kunne jeg altid bytte med ham, når han kom til New York næste gang.« »Jeg er mere forvirret end nogen sinde,« sagde Henry til mig, da vi mødtes. Da Henry spurgte samleren, hvad hans mæcen syntes om hans bog, svarede han: »Han kan lide det alt sammen. Det er aldeles pragtfuldt. Men han kan bedst lide de fortællende afsnit, når det er historier og ikke filosofiske udredninger.« På et tidspunkt, da Henry havde brug for penge til sine rejse udgifter, foreslog han mig at skrive nogle historier i mellemtiden. Jeg følte ingen trang til at skrive noget ægte, så jeg besluttede at skrive en blanding af historier, jeg havde hørt, og ting, jeg selv fandt på og udgive det for en dagbog, ført af en kvinde. Jeg mødte aldrig bogsamleren. Han læste mine manuskripter og meddelte mig, hvad han syntes. I dag blev jeg ringet op. En stemme sagde: »Det er glimrende. Men udelad de lyriske passager og beskrivelser af andet end sex. Koncentrer Dem om det.« 13
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 13
10-04-2012 10:44:26
Derfor begyndte jeg at skrive noget, som var usandsynligt, konstrueret og så overdrevet, at jeg regnede med, at han ville blive klar over, at det var en karikatur. Jeg tilbragte mange dage på biblioteket med at studere Kama Sutra og lyttede til mine venners mest fantastiske oplevelser. »Færre lyriske beskrivelser,« sagde stemmen i telefonen. »Flere detaljer.« Men hvem har nogen sinde kunnet føle sig ophidset af at læse en klinisk beskrivelse? Vidste den gamle da ikke, at ord får en til at sanse farver og lyde? Hver dag efter morgenmaden satte jeg mig til at skrive den daglige ration pornografi. En morgen skrev jeg: »Der var engang en ungarsk eventyrer ...« Jeg gav ham mange gode egenskaber: skønhed, elegance, ynde, charme, talent for at spille komedie, kendskab til mange sprog, et veludviklet talent for intriger, for at redde sig ud af vanskeligheder og for at løbe fra sit ansvar. Endnu en opringning: »Den gamle er tilfreds. Koncentrer Dem om det erotiske. Udelad de poetiske passager.« Dette blev indledningen til en epidemi af erotiske »dag bøger«. Alle nedskrev deres erotiske oplevelser. Opdigtede såvel som hvad de havde læst sig til i Krafft-Ebing eller forskellige lægebøger. Vi havde mange sjove samtaler. En fortalte en historie, og de andre skulle afgøre, om den var sand eller falsk. Eller sandsynlig. Var dette sandsynligt? Robert Duncan tilbød selv at afprøve vore påfund og bekræfte eller afvise vores fantasier. Vi havde alle sammen brug for penge, så vi udvekslede historier. 14
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 14
10-04-2012 10:44:26
Jeg var overbevist om, at den gamle mand intet kendte til skønheden, ekstasen og den åndeløse samhørighed, der er en del af en erotisk oplevelse. Udelad poesien var hans budskab. Klinisk sex berøvet al kærlighedens varme – alle sansernes orkestrering, følelse, hørelse, syn, smag; hele det euforiske akkompagnement, baggrundsmusikken, atmosfæren, variatio nerne – tvang ham til at ty til litterære elskovsmidler. Vi kunne have aftappet bedre hemmeligheder til ham, men sådanne hemmeligheder ville han være uimodtagelig for. En dag, når han var blevet tilfredsstillet, ville jeg fortælle ham, hvordan han næsten fik os til at miste interessen for erotik ved sin lidenskab for handlinger uden indhold af følelser, og hvor vrede vi var på ham, fordi han var lige ved at få os til at sværge evig afholdenhed, fordi det han forlangte, at vi skulle udelade, var vores eget elskovsmiddel – poesien. Jeg modtog et hundrede dollars for mine pornografiske for tællinger. Gonzalo havde brug for kontanter til at betale sin tandlæge, Helba havde brug for et spejl, når hun dansede, og Henry havde brug for penge til sin rejse. Gonzalo fortalte mig historien om baskeren og Bijou, og den skrev jeg til samleren. (Februar, 1941) Telefonregningen var ikke betalt. Nettet af økonomiske pro blemer snørede sig sammen om mig. Mine omgivelser følte ingen ansvarlighed og anede ikke, hvor nær katastrofen var. Jeg skrev tredive sider pornografi. 15
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 15
10-04-2012 10:44:26
Jeg blev endnu en gang konfronteret med bevidstheden om at være helt uden penge og ringede til samleren. Havde hans klient sagt noget til ham om det sidste manuskript, jeg havde sendt ham? Nej, det havde han ikke, men han ville gerne have det, jeg lige var blevet færdig med, og betale mig for det. Henry skulle til lægen. Gonzalo skulle have briller. Robert kom sammen med B. og bad mig om penge til at gå i biografen for. Fra vinduet i døren faldt der sod ned på mit papir og på det, jeg havde skrevet. Robert kom og tog min æske med skrivemaskinepapir med sig. Var den gamle ikke træt af pornografi? Skete der ikke snart et mirakel? Jeg begyndte at forestille mig, hvordan han ville sige: »Giv mig alt, hvad hun har skrevet, jeg vil gerne have det, jeg kan lide det alt sammen. Så sender jeg hende en stor gave, en stor check for alt, hvad hun har skrevet.« Min skrivemaskine var i stykker. Med et hundrede dollars i lommen fik jeg min optimisme tilbage. Jeg sagde til Henry: »Samleren har sagt, at han kan lide ukomplicerede og ikke intellektuelle kvinder – men han har inviteret mig til middag.« Jeg havde en følelse af, at Pandoras æske indeholdt myste riet om kvindens sensualitet, som er så forskellig fra mandens, og som mandens sprog kun kan beskrive på så utilstrækkelig vis. Erotikkens sprog skulle først opfindes. Man skulle først til at udforske sansernes sprog. D.H. Lawrence var begyndt at give instinkterne et sprog, han forsøgte at undgå en klinisk 16
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 16
10-04-2012 10:44:26
og videnskabelig måde at beskrive tingene på, som kun kan gengive, hvad kroppen føler. (Oktober, 1941) Da Henry kom, sagde han adskillige selvmodsigende ting. At han kunne leve af ingenting, at han havde det så godt, at han endog kunne tage et job, og at hans integritet forbød ham at skrive drejebøger i Hollywood. Til den sidste udtalelse sagde jeg: »Og hvad så med at skrive pornografi på bestilling?« Henry lo, indrømmede, at det var et paradoks, at han mod sagde sig selv, lo og gav sig til at snakke om noget andet. I Frankrig har man en lang tradition for elegant og velskre vet erotisk litteratur. Lige da jeg var begyndt at skrive for sam leren, troede jeg, at der fandtes en lignende tradition her, men kunne ikke finde nogen. Alt hvad jeg havde set, var lurvet, skrevet af andenrangs forfattere. Det så ikke ud til, at nogen god forfatter nogen sinde havde forsøgt at skrive pornografi. Jeg fortalte George Barker, hvad Caresse Crosby, Robert, Virginia Admiral og andre sad og skrev. Tanken om, at jeg var blevet bordelværtinde i dette snobbede litterære horehus, hvor ingen vulgaritet var tilladt, kildrede hans humoristiske sans. Jeg sagde leende: »Jeg køber skrivemaskine- og karbon papir, jeg afleverer manuskripterne anonymt og sørger for, at de andre bliver ved med at være anonyme.« George Barker fandt, at det var en betydelig morsommere og mere inspirerende måde at klare sig på end at tigge 17
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 17
10-04-2012 10:44:26
sine venner om at låne penge eller invitere en på gratis måltider. Jeg samlede digtere omkring mig, og vi skrev alle den smukkeste pornografi. Da vi var nødt til hele tiden at koncentrere os om det erotiske, havde vi indimellem voldsomme poetiske udbrud. At skrive pornografi viste sig at være vejen til afholdenhed snarere end til udskejelser. Harvey Breit, Robert Duncan, George Barker, Caresse Crosby og alle vi andre satte alt vores talent ind på at give den gamle en sådan overflod af perverse oplevelser, at han bad om mere. De homoseksuelle skrev, som om de var kvinder. De generte skrev om orgier. De frigide om feberhede orgasmer. De mest poetiske kastede sig ud beskrivelser af dyresex, mens de blufærdige skrev om perversioner. Vi led under ikke at kunne skrive de smukke ting, vi drømte om. Når vi var sammen, for søgte vi at forestille os den gamle, fortalte hinanden, hvor vi hadede ham, fordi han nægtede os en sammensmeltning af seksualitet og følelser, sensualitet og hengivenhed. (December, 1941) George Barker var meget fattig og ville gerne skrive mere pornografi. Han skrev femogfirs sider. Samleren fandt det for surrealistisk. Jeg var meget begejstret for det. Hans kærlighedsscener var kaotiske og utrolige. Kærlighed mellem trapezer. 18
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 18
10-04-2012 10:44:26
Han drak de første penge op, og jeg kunne ikke låne ham andet end mere papir og karbonpapir. Den talentfulde engel ske digter George Barker skrev pornografi for at få penge til at drikke for lige som Utrillo, der malede et billede for en flaske vin. Jeg gav mig til at tænke på den gamle mand, som vi alle hadede. Jeg besluttede at skrive til ham, tale direkte til ham og fortælle ham om vores følelser. »Kære Samler: Vi hader Dem. Erotikken mister al sin styrke og fortryllelse, når den bliver udpenslet, mekanisk, overdreven og en mekanisk tvangshandling. Den bliver kedelig. De har frem for nogen lært os, hvor forkert det er ikke at blande erotik med følelser, sult, begær, lyst, spontane indfald, luner, intime forhold og ægte samhørighed, som skifter farve, duft, rytme og intensitet. De ved ikke, hvad De går glip af, når De betragter seksuelle udfoldelser i et mikroskop og derved udelukker de elementer, der er det brændstof, der sætter dem i gang. De intellektuelle, fabulerende, romantiske og følelsesmæssige aspekter. Det er det, der giver erotikken dens evige fornyelse og umærkelige overgange og er dens drivkraft. De sætter grænser for Deres oplevelser. De lader dem visne, tørre ind og tapper dem for blod. Hvis De berigede Deres sexliv med al den spænding og ophidselse, kærligheden tilfører erotikken, ville De være verdens mest potente mand. Uden nysgerrighed og lidenskab kan erotikken ikke leve. Lige nu ser De dens beskedne flamme dø hen af iltmangel. Erotik kan ikke trives i ensformighed. 19
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 19
10-04-2012 10:44:26
Uden følelser, opfindsomhed og skiftende sindsstemninger oplever man ikke noget, når man går i seng sammen. Erotik skal blandes med tårer, latter, ord, løfter, scener, jalousi og misundelse, med alt det krydderi, som er i angst, med rejser til udlandet, nye ansigter, romaner, historier, drømme, fantasier, musik, dans, opium og vin. Tænk på alt det, De går glip af, når De ser alt gennem et erotisk periskop, i stedet for at opleve et kaleidoskop af vid underlige og uforlignelige nydelser? Ikke to mennesker har det samme hår, men De vil ikke tillade os at spilde tiden med beskrivelser af hår. Ikke to kroppe dufter ens, men hvis vi skriver om det, udbryder De: Udelad de poetiske beskrivelser. Ikke to slags hud føles ens, og aldrig er lyset, temperaturen og skyggerne de samme. Aldrig foretager en elsker den samme bevægelse, for når han er optændt af sand kærlighed, gennem syres hans elskov af århundreders erfaring. Hvilket spillerum, hvilken skiften fra en tidsalder til en anden, hvilke variationer mellem modenhed og uskyld, mellem fordærvethed og kun nen ... Vi har tilbragt timer med at spekulere på, hvordan De ser ud. Hvis De har afskåret Deres sanser fra silke, lys, farver, dufte og menneskers karakter og temperament, må De nu være fuldstændig visnet. Der er så mange mindre sanser, der løber som bifloder ind i erotikkens hovedstrøm og beriger den. Kun når hjertet og erotikken er forenet, opstår der ekstase.«
20
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 20
10-04-2012 10:44:26
Efterskrift Dengang da vi alle skrev pornografi til en dollar pr. side, blev jeg klar over, at i århundreder havde vi kun haft ét forbillede for denne litterære genre – mænds værker. Jeg var allerede blevet klar over forskellen mellem mænds og kvinders måde at fremstille erotiske oplevelser på. Jeg vidste, at der var en stor afstand mellem Henry Millers direkte fremstilling og min flertydighed – mellem hans humoristiske, Rabelais-agtige opfattelse af erotik og mine poetiske beskrivelser af seksuelle forhold i de ikke udgivne afsnit af min dagbog. Som jeg skrev i bind tre af dagbogen, havde jeg en følelse af, at Pandoras æske indeholdt mysteriet om kvindens seksualitet, som er så forskellig fra mandens, og som mandens sprog kommer til kort over for. Jeg følte, at kvinder er mere tilbøjelige til at forene erotik med følelser og kærlighed, og til at holde sig til én mand i stedet for at være polygame. Dette kom til at stå klart for mig, mens jeg skrev romanerne og dagbogen, og jeg så det endnu tydeligere, da jeg begyndte at undervise. Men skønt kvinders indstilling til erotik var helt anderledes end mænds, havde vi endnu ikke lært at skrive om det. Jeg skrev disse erotiske fortællinger for at underholde, under pres fra en klient, som ønskede, at jeg skulle »udelade det poetiske«. Jeg troede, at min stil stammede fra læsning af mænds værker. Af den grund følte jeg længe, at jeg var gået på akkord med min identitet som kvinde. Jeg gemte de 21
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 21
10-04-2012 10:44:26
erotiske fortællinger væk. Ved at gennemlæse dem så mange år efter kan jeg se, at min egen stemme ikke var blevet helt undertrykt. I utallige passager brugte jeg intuitivt en kvindes sprog og så de erotiske oplevelser fra en kvindes synsvinkel. Jeg besluttede til sidst at udgive dem, fordi de viser de første forsøg af en kvinde i en verden, der hidtil havde været mændenes domæne. Hvis den uforkortede udgave af dagbøgerne nogen sinde bliver udgivet, vil denne kvindelige synsvinkel komme endnu tydeligere frem. Den vil vise, at kvinder (og jeg, i dagbogen) aldrig har adskilt erotik og følelser, aldrig har adskilt kærlig heden fra hele mennesket. Anaïs Nin Los Angeles, september, 1976
22
34191 Venusdeltaet - 135x190.indd 22
10-04-2012 10:44:26