Issuu on Google+

REVY

TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING Nr. 3 • 33. ÅRGANG • MAJ-JUNI 2010

BRUGERKARAVANEN

Pak kufferterne og tag med side 14-15

OVERLEVELSE

Institution vs. Innovation side 16-18

MINITEMA

- ENDNU ”SO EIN DING?”

e-Science

og forskningsbibliotekerne side 8-11

Cloud Computing baggrund side 4-5

Nationale løsninger er en saga blot

bagsideleder side 24

REVY

Bidragydere i dette nummer

Udgives af Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Redaktion René Steffensen, ansvarshavende redaktør Biblioteksdirektør, CBS Bibliotek rs.lib@cbs.dk

Thomas Kaarsted Formidlings- og kommunikationschef Syddansk Universitetsbibliotek thk@bib.sdu.dk Christian Lauersen Trainee, Københavns Kommunes Biblioteker af75@kff.kk.dk Mai Aggerbeck Bibliotekar, VIA Bibliotekerne ma@cvuvita.dk

Årsabonnement 2010 6 numre for 400 kr. plus porto. Gratis for medl.

Adresseændring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk Afleveringsfrister Nr. 4 juli 2010 - deadline 25. maj Nr. 5 september 2010 - deadline 1. august Nr. 6 november 2010 - deadline 20. september

Aftal altid din artikel på forhånd med redaktøren. Forvent at du skal overholde den aftalte artikelstørrelse, afleveringsfrist og at din artikel redigeres. Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk

Annoncepriser 1/1 side: 4.200 kr. plus moms 1/2 side: 2.500 kr. plus moms 3 helsides annoncer i en årgang: 10.000 kr. plus moms. Der er normalt 2 sider annoncer pr. nummer og alle er tegnet i 2010. Kontakt redaktøren ang. indstik eller særlige ønsker.

Grafisk design og tryk Henrik Dybdahl www.thedybdahl.com • hd@thedybdahl.com Oplag: 1.000 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977 Læs også REVY som open access tidsskrift www.dfrevy.dk

Forsidefoto Henriette Jakobsen (tv.) og Camilla Boelsgaard, begge CBS Bibliotek, deltager i Brugerkaravanen marts og maj 2010. Fotograf: Jakob Boserup www.boserupfotografi.dk

Heidi Drasbek Martinussen, cand.scient.bibl. Systembibliotekar på Danmarks Tekniske Universitet. Varetager forskellige opgaver i relation til forskningsstøtte-systemer. Heidi Drasbek Martinussen er formand for IT-Faggruppen under Bibliotekarforbundet. • Side 4-5 “Cloud Computing – værd at overveje”

Michael Cotta-Schønberg, mag.art. i psykologi. Vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek og chef for Københavns Universitetsbibliotek (2005-). Tidligere overbibliotekar, senere direktør, ved Handelshøjskolens Bibliotek i København (1985-2005) og førstebibliotekar ved Kontakt- og Oplysningsafdelingen, KB (1978-1985).

Peter Søndergaard, mag.scient. soc. Publikumschef på Roskilde Universitetsbibliotek. Formand for FCs Statistikog Kvalitetudvalg. Forfatter til talrige publikationer, med særlig fokus på den syditalienske mafia. • Side 7 ”Bag om visionshorisonten”

Søren Bertil F. Dorch, cand.scient. i astronomi og ph.d. i fysik. Sektionsleder for KUBIS Videncenter for Videnskabelig Kommunikation på Det Kongelige Bibliotek (2008-). Adjungeret lektor på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet (2006-). Tidligere ansættelser på KB, DNLB og KU. • Side 8-11 ”e-Science og forskningsbibliotekerne”

• Side 16-18 ”Skal universitetsbibliotekerne overleve?”

Hanne Munch Kristiansen, cand.scient.bibl. Leder af Psykiatrisk Videncenter, Århus Universitetshospital Risskov (2008-). Tidligere ansættelser på Psykiatrisk Forskningsbibliotek (1997-2008) og Statsbiblioteket (1996-98). • Side 20-21 ”Fra formodning til viden”

Erland Kolding Nielsen, cand. phil. i historie. Direktør for Det Kongelige Bibliotek (1986-). Medlem af Biblioteksrådet (1986-). Formand for Kulturværdiudvalget (1995-) og hovedbestyrelsen i Foreningen for Boghaandværk (2008-). Aktiv i mange sammenhænge, bl.a. bestyrelsesmedlem (19942009) og præsident (2003-06) for LIBER. • Side 24 ”Nationale løsninger en saga blot”

Q&A: Susanne Rose Nielsen Susanne Rose Nielsen arbejder på Nørre Gymnasium, København. Som ene-bibliotekar står hun i spidsen for gymnasiets bibliotekstilbud, der har udviklet sig fra et traditionelt præsensbibliotek til et studiecenter med samlinger, studiefaciliteter, arrangementer og vejledning. Udviklingen hænger sammen med gymnasiereformen fra 2005, som har øget fokus på almen studieforberedelse og tværfaglighed. Susanne Rose Nielsen er 52 år, uddannet bibliotekar og skriver i øjeblikket masterafhandling om informationskompetence i gymnasiet.

? “

Du er ansat som en typisk gymnasiebibliotekar, dvs. med primær ansættelse på et folkebibliotek. Hvordan fungerer det?

Det fungerer godt. Jeg er 3 hele dage på Nørre G., hvilket svarer til 20 timer. De andre 2 dage varetages funktionen af en medhjælp. For mig er der mange gode ting ved at have en kombinationsstilling. Jeg kan trække på folkebiblioteket i forhold til anskaffelsesprocesser og vejledning af gymnasieeleverne.

Udfordringen for mig er, at jeg har 2 chefer, men kun 1 arbejdsgiver. Så der kan til tider mangle sammenhæng i min medarbejderudviklingssamtale og i forhold til mine særlige behov. Til gengæld har jeg en varieret hverdag og kan bruge mange sider af mig selv.

? “

Hvilken form for biblioteksbetjening har danske gymnasieelever i dag?

Billedet er broget. Der er ikke noget krav om biblioteksbetjening, så det svinger meget fra gymnasium til gymnasium. Det skyldes tradition, tilfældigheder eller lokale forhold.

lig yder jeg 30 minutters vejledning til alle 3.g’eres afsluttende opgave. Men hvis alle 300 elever på årgangen tog imod tilbuddet, ville jeg være ilde stedt!

? “

Er danske gymnasieelever informationskompetente og klædt på til en videregående uddannelse?

Både-og. Min erfaring og min kommende afhandling fortæller forskellige ting. Jeg mener at kunne se, at gymnasiereformen har polariseret eleverne. De gode elever er blevet klart bedre, mens de dårlige elever er blevet dårligere.

Jeg kan også se, at med reformens krav om almen studieforberedelse skal gymnasierne nu prioritere at lære eleverne videnskabsteori, metode og kritisk informationshåndtering. Men mange lærere føler, at det fylder for meget i forhold til den fagfaglige undervisning. Her kunne bibliotekarerne på gymnasierne få en rolle. Men når biblioteksfunktionen er underbemandet, og lærerne prioriterer egne fag, så bliver det svært at nå i mål. Derfor ser man de videregående uddannelser tage sig af en opgave, som burde være løst i gymnasiet.

? “

INTERVIEW & FOTO: REVY

Nogle gymnasier ligger i kort afstand til et folkebibliotek og får derfor aldrig lokal betjening. Andre gymnasier har aldrig haft en biblioteksfunktion og har heller ikke efter reformen valgt at prioritere dette. Men flertallet har i dag en form for betjening, som meget ofte er adgang til samlinger, faciliteter og vejledning. Hvordan er betjeningen på Nørre G.?

Vi har gode fysiske faciliteter. Vi har også en rimelig samling og adgang til få, velegnede e-ressourcer via SKODA og nu også DEFF. Men vi har kun 65.000 kr. til indkøb og 20 timers bibliotekarbetjening. Her kan bruges 2 årsværk, hvis intentionen i min funktionsbeskrivelse skal opfyldes. Jeg prioriterer derfor tilstedeværelse og undervisning.

Jeg møder eleverne 4 gange i deres 3 år hos os. Alle klasser får en biblioteksintroduktion på 1 time i første halvdel af 1.g. I anden halvdel er der et to-timers obligatorisk kursus i informationssøgning. I 2.g kommer der igen et 2-timers kursus, og det er som på første år integreret i et fag, så det bliver relevant. Ende-

Susanne Rose Nielsen i aktion på Nørre G.

3

Cloud Computing – værd at overveje

OCLC, LibLime og DuraSpace er eksempler på biblioteksaktører, som er længst fremme med Cloud Computing. Læs her hvorfor konceptet har et stort potentiale, og hvorfor alle biblioteker bør overveje det i forhold til økonomi og samarbejde.

C

Af Heidi Drasbek Martinussen, Danmarks Tekniske Informationscenter hem@dtic.dtu.dk

loud Computing betyder helt enkelt, at man lagrer sine data på internettet i stedet for på sin egen computer eller server. Ordet ”cloud” eller ”sky” symboliserer internettet.

Tankegangen omkring lagring af data på tværs af verdensdele startede oprindeligt i 1960'erne med J.C.R. Licklider’s tanker om netværk. Idéen om egentlig Cloud Computing, i den form det har i dag, blev igangsat i 1999 med Salesforce.com, som tilbød enterprise-løsninger via en simpel hjemmeside. I 2002 kom Amazon til med deres webservices, som i 2006 udviklede sig til også at omfatte infrastruktur, og i 2009 blev kontor desktop delen browser baseret med Google Apps.

Cloud Computing defineres forskelligt, afhængig af hvem man spørger. Fælles for de fleste definitioner er opdelingen i tre typer: SaaS - Software as a service (Cloud Computing for den almindelige bruger), PaaS - Platform as a service (Cloud Computing for udviklere) og IaaS - Infrastructure as a service (Cloud Computing for systemadministratorer).

SaaS - Software as a service er den mest brugerorienterede type Cloud Computing. Brugere genererer deres indhold, redigerer i det og lagrer det direkte på nettet. Disse informationer kan have forskellig karakter, som f.eks. dokumenter, billeder, bookmarks, emails, powerpoints osv. Typen er kendetegnende ved at være webapplikationer. Eksempler på tjenester er: Facebook, Delicious, Google docs, Gmail, Hotmail, Flickr og Slideshare.net.

PaaS - Platform as a service er primært for udviklere. Det drejer sig om at flytte udviklingsmiljøet til "skyen". Det er tjenester som Windows Azure Platform, Salesforce, Google App Engine, Facebook platform, OCLC application gallery og Yahoo Pipes.

IaaS - Infrastructure as a service henvender sig primært til systemadministratorer. Det omfatter en hel infrastruktur lagret "i skyen" - eller i virkeligheden i gigantiske containere i et andet land. Eksempler på udbydere af denne type service er Amazon's Web Services EC2 og gogrid.com.

4

IaaS-typen kan opdeles i lukkede skyer, gruppe skyer, åbne skyer. Lukkede skyer eller private skyer er kendetegnet ved, at man har skyen helt for sig selv. Dette skal der en temmelig stor organisation til at bære, da det ofte vil være meget dyrt. Gruppe skyer er skyer, hvor flere organisationer går sammen og er fælles om én sky, fordi de har samme krav til opsætning og konfiguration. Åbne skyer er en sky, man deler med andre, som man ikke har nogen relation til. Det kan f.eks. være at udbyderen sætter folk sammen fra flere forskellige dele af verden, så peak belast-

ningen fordeles over døgnets 24 timer. Denne type vil altid være den billigste, men også den hvor der er den største grad af standardisering.

Fælles for alle typerne er dilemmaet mellem pris og graden af standardisering - jo billigere løsningen er, jo mere standardiseret er den. Hvis man vil bestemme helt over alle dele, skal man have rigtig mange penge op ad lommen.

Det der også kendetegner Cloud Computing er, at man går fra at tilbyde et produkt til at tilbyde en service. IT-systemer sælges ikke længere i en æske på en hylde og bliver installeret på én computer. Forbrugerne vil have friheden til at producere, editere og gemme deres materiale over alt, hvor de er, fra hvilken som helst computer eller mobil enhed.

Gov skyer og andre eksempler I England og USA er der oprettet såkaldte gov skyer - dvs. en sky med alle de programmer der er statslig licens til. Her kan programmerne så hentes og betales pr. licens for alle statslige institutioner.

NASA har oprettet sin helt egen sky ved navn Nebula. Den samler en række open source-komponenter og bruges blandt andet til at dele og lagre forskningsdata og undervisningsmaterialer.

I Danmark har IT- og Telestyrelsen gennemført et cloud-projekt med digitaliser.dk. Digitaliser.dk er et repository om digitalisering, hvor der er bygget en social platform ovenpå. Det er et mødested for folk, der er interesseret i digitaliseringen i Danmark. Kildekoden for sitet er frigivet som open source.

Fordele ved Cloud Computing Økonomi: En af fordelene ved Cloud Computing er, at man kun betaler for de ressourcer man bruger - man får alt hvad man kan spise, men betaler pr. mundfuld. Man kan "slukke" for servicen, når man ikke bruger den og derved spare en masse penge. Skalérbarhed: Da man betaler for forbrug, kan man nemt skalére op og ned. Man kan hos nogle af udbyderne tilvælge en funktion, hvor der skaleres op automatisk når der er behov for det. Dette skal man dog passe på med - prisen pr minut kan se meget overskuelig ud, men hvis man ganger op til pr. time, pr. dag, pr. år, kan nogle ekstra GB pludselig blive til mange tusinde kroner. Pålidelighed: Hvis leverandørens server går ned, bliver man bare flyttet over på en anden - man er ikke afhængig af ét stykke hardware. Samarbejde: Cloud giver større muligheder for samarbejde f.eks. på tværs af organisationer. På infrastrukturniveau kunne

Creative Commons: www.flickr.com/photos/gonzalobaeza2

man forestille sig, flere biblioteker dele en gruppesky. På softwareniveau er det især diverse webapplikationer og sociale medier, der indbyder til samarbejde. Grøn IT: Ud over at spare penge til hardware og drift, spares der også strøm.

... og nogle ulemper Lock-In: Jo flere funktioner man vælger til, jo sværre er det at komme ud igen. For eksempel hvis man tilvælger database-service, skalérings-service osv. fremfor kun at bruge infrastrukturen.

Data ejerskab: Når man overvejer at anvende en cloud tjeneste, skal man gøre sig klart, hvilken type data man har at gøre med. For eksempel må personfølsomme data som CPR-numre og lignende ikke lagres på samme måde som andre typer data.

Kontrol: Et aspekt som kan udvikle sig til et sikkerhedsproblem er, at det ofte er svært at gennemskue hvilke rettigheder, man har som kunde. Derfor er det vigtigt man tjekker sin Service Level Agreement grundigt igennem og sikrer sig mod det, der er skrevet med småt - for eksempel at data slettes 10 dage efter kontrakten er udløbet eller andre lignende scenarier.

Sikkerhed i skyen Nogle fordele sikkerhedsmæssigt er, at der er større mulighed for backup - dvs. en høj grad af redundant information, høj tilgængelighed, hærdede virtuelle maskiner, sikre konfigurationer som default, segmenterede net, kryptering osv.

Når der opstår problemer, kan det være svært at finde ud af, hvor problemet ligger - om det er i egen teknologi eller hos cloud leverandøren, der er noget galt. Hvis problemet ligger hos cloud leverandøren, kan det være svært at finde ud af, hvem man skal have fat i, for at få problemet løst. Her kan det være en fordel at have en driftsleverandør som mellemmand. Man skal tage sig de samme forholdsregler i skyen, som man skal udenfor skyen. Og i den forbindelse er det vigtigt at lave en sikkerhedspolitik specifikt for den teknologi, man har liggende i skyen.

Bibliotekerne En af de aktører inden for biblioteksverdenen, der er længst fremme med Cloud Computing, er OCLC. På infrastruktur-området er det især WorldCat Local der bør fremhæves. Det er et cloud baseret ILS - Integrated Library System. Andre bibliotekseksempler inden for Infrastructure as a Service-området er: • DuraSpace - Fedora og Dspace projekt • LibLime – Open source systemer og cloud computing til biblioteker. • My Kansas Library - projekt med hjemmesider til alle biblioteker i Kansas • Boston Public Library - Sports Temples of Boston I Danmark er erfaringerne med Cloud Computing store - vi har bare ikke kaldt det Cloud Computing. Det er især inden for området Software as a Service de danske biblioteker har gjort sig erfaringer. Dette har blandt andet givet sig udtryk i Facebookprofiler på en række biblioteker.

Nogle andre SaaS-eksempler på Cloud Computing brug indenfor biblioteksverdenen (både i Danmark og internationalt) er: • Youtube - reklame for biblioteket • Google Apps – gmail, Google Calendar, Google docs osv. til kontorbrug. • Blogs – til nyheder og lignende • Wikis – f.eks. som hjemmeside/præsentation for projekter

Cloud Computing giver frihed til at producere og gemme data på internettet - i stedet for på lokal pc eller eget netværk.

Anbefalinger Anbefalingerne er at man, især inden for IaaS-området, skal begynde småt for at prøve det af og så opskalere senere. Man kan f.eks. begynde med et mindre projekt, og herigennem gøre sig nogle erfaringer med hvilke forholdsregler, man skal tage sig hvad man skal være særligt opmærksom på osv. Og så er det jo bare med at komme igang ...

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i oplæg præsenteret ved temadagen "Biblioteket i skyen - temadag om Cloud Computing" arrangeret af IT-Faggruppen (Bibliotekarforbundet), 15. marts 2010. Se mere på it-faggruppen.dk.

Links Apps.gov www.apps.gov Nebula - NASA's cloud nebula.nasa.gov Amazon Web Services EC2 aws.amazon.com/ec2 Microsoft's Windows Azure Platform www.microsoft.com/windowsazure Facebook Platform developers.facebook.com Salesforce • www.salesforce.com Google App Engine code.google.com/appengine OCLC Application Gallery www.oclc.org/xissn/applicationgallery Yahoo Pipes www.pipes.yahoo.com/pipes DuraSpace www.duraspace.org LibLime www.liblime.com My Kansas Library www.mykansaslibrary.org/about Boston Public Library - Sports Temples of Boston www.bpl.org/online/sportstemples

5

Ex Libris Scandinavia A/S 誰

Bag om visionshorisonten

”Library intelligence” kan hjælpe bibliotekerne til at undgå luftige visioner og strategier. Ved at supplere erfaring med analyse af konkrete data og forankre det i organisationen kan forskningsbibliotekerne udvikle sig til serviceorienterede og relevante innovationsfabrikker.

P

Af Peter Søndergaard, Roskilde Universitetsbibliotek pso@ruc.dk

Creative Commons: www.flickr.com/photos/aidy87

ersonalet tænker: Hvorfor er ledelsen ikke mere visionær? Bibliotekslederne tænker: Visionerne har vi da lavet, men ingen husker dem. Der er mærkeligt med visioner, man glemmer dem, når de først er fremsagt. De er ukonkrete og glemmes let. Nogle biblioteksledere er beskedne og synes ikke, deres overvejelser om fremtiden er tilstrækkeligt kvalificerede, og enkelte får visionsknopper.

I begyndelsen kan det være stimulerende, men i længden er det kedeligt, fordi man ikke bliver meget klogere af at gætte rigtigt eller forkert. Der er ikke et værktøj, man kan gå tilbage til og skrue på, justere så det bliver mere præcist næste gang.

Skal man producere bæredygtige visioner, skal man råde over data og ressourcer. Det er dyrt og langsommeligt at være systematisk, så derfor er det kun for de store biblioteksspillere, f.eks. OCLC, JISC eller DEFF. OCLC og JISC laver undersøgelser af forskervaner og af Google-generationen, de har afdækket generationens informationsadfærd og dens brug af bibliotekshjemmesider og har fremlagt visioner og forsigtige anbefalinger om, hvilke punkter man bør styre efter, og hvor man lige så godt kan lade være. Lime Guild har for DEFF udarbejdet en databaseret vision om forskningsprocesser og skitserer 3 modeller for forskningsbiblioteksfunktioner og services. Rapporternes konklusioner er på det overordnede niveau enslydende og har form af anvisninger til bibliotekerne, hvis de vil være en del af trenden. ”Biblioteket er sat i verden for at understøtte opfyldelsen af samfundsmæssige behov. Og når de behov ændrer sig, er bibliotekerne naturligvis også nødt til at ændre sig”, siger Jens Thorhauge på biblioteksledermødet 2009.

Lime Guild-rapporten har kun få overvejelser om biblioteksorganisation. Når rapportens anbefalinger er overhalet om et par år, er meningen formentlig, at bibliotekerne selv skal være i stand til at forny sig. Men hvordan ser en biblioteksorganisation ud, der magter den opgave? Hovedparten af forskningsbibliotekerne er blandinger af matrix- og afdelingsorganisationer, traditionelle afdelinger blødt op af nyere principper for teamorganisering. Mon det er hensigtsmæssigt, hvis vi skal operere med det innovative forskningsbibliotek? Det kan ikke udelukkes, vi ved det bare ikke.

Hvordan reflekterer biblioteket over sin egen og omgivelsernes forvandling? Det gør man bedst ved at reflektere over data, som afspejler ændringer i de nære forsknings- og undervisningsmiljøer. Biblioteket som innovationsfabrik signalerer, at organisationen producerer innovation på basis af lokale data. Hvad er der brug for? Er der brug for ”library intelligence”, med et lille terminologilån fra virksomhedsøkonomiens ”business intelligence”? Begrebet går tilbage til 50’erne og bruges nu om en

”Library Intelligence” kræver ressourcer og forankring i organisationen gruppe forskellige it-værktøjer, applikationer til indsamling, lagring og analyse af informationer, der kan hjælpe med at træffe relevante beslutninger.

Hvordan skal man indlejre business intelligence i bibliotekets organisation? Skal det være en centraliseret funktion i biblioteket eller spredt ud over alle medarbejdere i en matrixorganisering? Det sidste er det mest sympatiske og det mest integrerende princip. Endnu er der kun få tilløb til at benytte business intelligence i biblioteker, men et eksempel fra New York Public Library er godt dokumenteret. Hvis library intelligence bruges i et forskningsbibliotek, vil det overtage moderinstitutionens videnskabelige praksis og indsamle og bearbejde data. Forskningsbiblioteket som innovationsfabrik udvikler service fra dette udgangspunkt. De organisatoriske enheder kan være:

Brugerservice, infrastruktur og logistik – består af eksisterende driftsprocesser.

Eksperimentarium – under tiden benævnt udviklingsafdeling – projekter med service, fysisk indretning, oplevelse, web; projekter med studerende og forskere.

Erfaring og dataindsamling – før gemt i samlemapper og skrivebordsskuffer – sektion for library intelligence, bibliotekets ”klogested”, planlægning af eksperimentariums forsøg, performancemålinger og trimning af servicetilbud, brugerundersøgelser, usability, scenarier, loganalyser. Man formidler erfaringer.

7

e-Science og forskningsbibliotekerne I dagens forskningsverden anvendes computere i stort set alle hjørner af videnskaben. Forskningsdata er mange steder “født digitale”, og analyser og publikationer er ligeledes næsten helt og holdent digitale. Forskningsbibliotekerne må forholde sig til de udfordringer, som denne udvikling stiller til egne kompetencer og services over for forskerne. Velkommen til e-Science.

H

Af Søren Bertil F. Dorch, Det Kongelige Bibliotek / KUBIS bfd@kb.dk

vad er e-Science i grunden – er det blot endnu et buzzword? Begrebet er ikke veldefineret. Er “eScience” for eksempel et registreret varemærke fra American Chemical Society? Betyder det højenergifysik på grid-netværk? Handler det om forskningsregistrering af data? Ordbøgerne giver ikke svaret, men det er faktisk “ja”, til alle tre ting. De oftest anvendte beskrivelser på nettet stemmer ordret overens med Wikipedia, der lige som andre kilder, fører begrebet e-Science tilbage til John Taylor (1999), generaldirektør for det britiske “Office of Science and Technology”. På det britiske e-Science Centers website kan man læse, at “e-Science handler om globalt samarbejde inden for videnskabelige nøgleområder, og den næste generation af infrastruktur, der muliggør dette samarbejde”. Men det er ikke den eneste definition. Det viser det sig nemlig, at e-Science kan defineres på mindst to måder, og man kan tale om enten ekskluderende eller inkluderende definitioner. En “ekskluderende definition” er, at e-Science udgøres af de forskningsområder, der “genererer digitale data”, fx via numeriske simuleringer på supercomputere. En variant er, at det kun handler om “digitalt fødte data”. Sådanne ekskluderende definitioner findes typisk i snævre fagkredse, hvor data netop er af denne type. “Inkluderende definitioner”, betegner e-Science som de videnskaber, der helt eller delvis er afhængig af computere og informationsteknologi. Det vil sige, stort set al moderne forskning. Dette er eksempelvis præcis definitionen af e-Science, på Københavns Universitets webside for kandidatuddannelsen i e-Science, ved det Naturvidenskabelige Fakultet.

Forskningens vilkår Hvordan man end definerer det, er e-Science ét af den moderne forsknings vilkår. Tony Hey, vicepræsident for Microsofts forskningsafdeling, taler om “the data deluge” - den digitale oversvømmelse af forskningen: Når det kommer til dataindsamling, -bearbejdelse og -arkivering, så udgør de digitale mængder en veritabel syndflod. Både for producenterne, for infrastrukturen, og for brugerne. ET udgangspunkt er Moores Lov, som er en empirisk sammenhæng, der illustrerer, at computernes beregningskraft fordobles cirka hvert andet år – så der kan foretages stadig større og mere komplicerede computerberegninger – med tilsvarende datamængder til følge. Derudover er priserne på ITudstyr faldet, lagringspladsen er blevet større, internettet en smule hurtigere og en del mere udbredt, og alle grene af videnskaben har taget IT til sig.

8

M

TE I NI

MA

NU ” END DING? N I E ”SO

Hey mener, at man kan tale om et nyt forskningsparadigme: Forskningen er blevet data-centrisk og eksperiment, teori og simulering forenes i e-Science. Samtidig mener han, at de værktøjer, der skal til for at hjælpe forskerne til at overkomme oversvømmelsen, skal komme fra anvendt datalogisk viden (og fra Microsoft, selvfølgelig). Disse værktøjer skal blandet andet hjælpe forskerne med automatisk dataindsamling, metadata, annotering, dataplads, datamining, databevaring, analyse m.m. Det vil sige, det er værktøjer, som kan understøtte og effektiviserer dele af, eller hele forskningens workflow. I det mest ideelle af alle tilfælde, er forskningens workflow en lineær, fremadskridende proces med mange led, fx: En idé fødes, en hypotese opstår, et eksperiment foretages, data indsamles og analyseres, hypotesen verificeres (eller falsificeres), og den ny viden formidles gennem publicering. Denne simplificerede beskrivelse af forskningsprocessen, er typisk den vi får præsenteret i en videnskabelig artikel med afsnit, såsom introduktion og baggrund, teori og metode, dataindsamling, analyse, og konklusion. I praksis er forskningsprocessen dog noget mere ulineær, og kan bedre beskrives som en konstant tilbagevenden til ideer og antagelser, samtidig med gentagelse og forbedring af eksperiment, hypotese og analyse. Indimellem “drysser” der publikationer ud - opfang og frekvens afhænger af faget.

"Hvordan man end definerer det, er e-Science ét af den moderne forsknings vilkår" Hvor den overordnede forskningsproces er forholdsvis kaotisk, kan man i stedet vælge, at fokusere på isolerede workflows, fx på processen fra rådata til visualisering af data. Det vil sige, hvordan man kommer fra et datasæt til en graf, et billede eller et diagram. I sådanne workflows anvendes ofte specialiseret software til at analysere og reducere data. Når data reduceres bliver mængden af data mindre - i og med at information smides væk men datatypen og dataformatet skifter også. For at bibeholde information om datareduktionen - fx om hvilke data, der er smidt væk - kan man tænke sig, at tilpasse dataformatet til workflow: At indtænke workflowet på denne måde, i beskrivelsen af data, giver i princippet mulighed for “bedre” forskning, i og med, at

Kilde: NASA & T. Brown

det fx er lettere at reproducere forskningsresultater. Dette er et eksempel på såkaldt workflow provenance. Og det er værktøj til workflow provenance-services, som Tony Hey mener, skal redde forskningen fra den digitale oversvømmelse.

Biblioteksbriller Hvis man med biblioteksbriller tænker på elektronisk videnskabelige litteratur, i stedet for elektroniske videnskabelige data, så er konklusionen nærliggende: Indsamling, organisering, arkivering m.m. er jo klassiske bibliotekskompetencer. Blandt andet derfor er biblioteker interesserede i e-Science. Og måske er det naturligt, at bibliotekernes definitioner af e-Science – undertiden også kaldet e-Research – er inkluderende. Et forslag kunne være:

“e-Science er forskning, der er muliggjort af samarbejde via internettet, som anvender digitale datasamlinger og -ressourcer, samt teknologier, der faciliterer denne forskning”.

Denne definition knytter dermed e-Science tæt til andre begreber, fx Open Data, grid-teknologi (samarbejdende computere i globale netværk), “scientific computing”, forskernetværk, forskerservices m.m.

I bibliotekerne fokuserer vi typisk på services, og hvis e-Science er selve forskningen, så er e-Science som genstandsfelt omgivet af en række understøttende services, værktøjer og teknologier, der til sammen udgør et forskningsmiljø for forskeren. Virtuelle forskningsmiljøer er nært beslægtede med begrebet cyberinfrastruktur m.fl. og søger ofte, at bidrage med services til at understøtte forskningens workflows.

Selvom tankerne om e-Science, digital oversvømmelse, forskningens workflow og virtuelle forskningsmiljøer til dels er udsprunget af problemstillinger inden for naturvidenskaberne, så er e-Science - specielt set fra bibliotekerne - ikke begrænset til naturvidenskab. De kompetencer, vi som biblioteker forbinder med e-Science, kan i princippet anvendes inden for alle former for videnskab, hvor der foreligger digitale data: Det vil sige, data der er digitalt genererede, digitalt indsamlede, eller digitalt bearbejdede efter indsamling.

Virtuelle forskningsmiljøer Rumforskning er et eksempel på et tværfagligt område, hvor forskningsbibliotekerne gerne vil på banen: Inden for rumforskningen kan data have mange forskellige former og være fremkommet på forskellige måder. Rumforskning spænder fx over både biologi, kemi, geologi, geodæsi, kommunikationsteknologi og rummedicin, til astronomi og astrofysik. Selv inden for astrofysik kan digitalt fødte data variere vidt og bredt i omfang, format og indsamlingsmetode: Data kan være indsamlet af et eller flere af højteknologiske instrumenter på en satellit, de kan stamme fra et apparat på en ballon, fra et avanceret teleskop i Chile, fra en gravko på Mars, eller data kan komme fra en computergenereret simulering af alt fra solen til The Big Bang. Det vil sige, at der er en ufattelig variation. Ikke desto mindre, er rumforskning og astronomi ét af de områder, hvor talen ofte falder på e-Science, virtuelle forskningsmiljøer og workflows. Et eksempel på virtuelle forskningsmiljøer inden for astrofysik er ideen om virtuelle observatorier, der har været på astronomernes dagsorden siden 1990erne. Dette skyldes blandt andet den digitale oversvømmelse, samt den øgede konkurrence om adgangen til de stadig færre, men dyrere og større teleskopfaciliteter. Og for at kunne bygge virtuelle observatorier, kræves stan-

Ved hjælp af IVOA lykkedes det et hold franske og tyske astronomer, at finde en større mængde galakser, af en ny type. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Science (2009)

dardiserede datatyper og formater, og inden for astronomi er der en lang og relativt veletableret tradition for dette. Et virtuelt observatorium er realiteten en platform, fx et website, hvor forskere kan få adgang til og analysere arkiverede data, fra flere forskellige astronomiske instrumenter verdenen over. Via et virtuelt observatorium kan man også forberede, bestille og foretage en observation eller beregning, hvorefter de indsamlede data bliver tilgængelige og kan analyseres. Det vil sige, et virtuelt observatorium er designet til at tage hånd om forskningens workflows.

Der findes i verdenen en lang række projekter om at etablere virtuelle observatorier og tilhørende standarder. De virtuelle observatorier var i første omgang nationale satsninger, fx National Virtual Observatory i USA, men i 2002 etableredes både et fælles europæisk virtuelt observatorium og det Internationale Virtuelle Observatoriums Alliance (IVOA). I de senere år, er IVOA og andre lignende projekters arbejde begyndt at bære synlig frugt, i form af flere publicerede forskningsresultater, der er baseret på data og analyser muliggjort af virtuelle observatorier.

I Danmark arbejder Det Kongelige Bibliotek blandt andet med et projekt om data fra NASAs Kepler-satellit, sammen med via partnere på Aarhus Universitet. Målet er både at langtidsbevare data, men også at tilbyde forskerne et virtuelt samarbejdsmiljø omkring data. Og Det Kongelige Bibliotek/KUBIS har faktisk en – i moderne sammenhæng – længere historie mht. rumforskningsdata: I 2002 oprettedes et virtuelt observatorium på Københavns Universitet, der primært var rettet mod studerende. I 2007 fik Det Kongelige Bibliotek/KUBIS midler fra Kulturministeriets Forskningspulje, til at opgradere og videreføre observatoriet under navnet Urania – Astrofysisk Virtuel Observatorium”. Og i år fik et nyt KUBIS-projekt, til udvikling af et “Virtuel Space

9

Kilde: Bertil F. Dorch, i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics, september 2004

og i medierne. Som nævnt findes der en tværfaglig kandidatuddannelse i e-Science på Københavns Universitet, der er beskrevet af Undervisningsministeriet på “UddannelsesGuiden.dk”, hvor der står, at “eScience handler om at bruge computere og it i forskning og videnskab fx til at udvikle nøjagtige vejrudsigter eller kortlægge menneskets arvemateriale”.

En mængde danske initiativer og projekter falder inden for den brede definition af e-Science: Stort set al videnskab foretaget med computere ved Danish Center for Scientific Computing (DCSC) er født e-Science, og inkluderer astrofysik, bioinformatik, kemi, klimaforskning og økonomi m.m. Derudover er DCSC styrende i forhold til grid-infrastruktur i Danmark: Grid-begrebet, der omhandler beregninger på vidtspredte computere over nettet, er beslægtet med, men ældre end e-Science, og grid-aktiviteterne stammer fra behovet for computerkraft, hos de højenergifysikere, der deltager i eksperimenter på CERN i Schweiz. Udvikling begyndte i 2000 da Niels Bohr Institutet, blev aktivt involveret i det CERN-ledede EU-projekt DataGrid. I 2002 blev “Nordic Data Grid Facility” (NDGF) etableret med finansiering fra Nordisk Ministerråd. Efterfølgende blev “Danish Center for Grid Computing” (DCGC) etableret, for at fokusere de danske grid-aktiviteter. Danmark har således fremragende kompetencer og infrastruktur, i forhold til e-Science, der benytter sig af gridteknologier. Visualisering af data genereret via en 3d-computerberegning af magnetfelter på stjernen Betelgeuse. Et eksempel på e-Science med data, der er født digitale.

Science Environment”, støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Et andet forskningsområde, der ligesom astronomi har en lang tradition for indsamling og klassifikation af store og forskelligartede mængder data, er arkæologien. Også her er man forholdsvis aktive mht. at understøtte arbejdet med digitale data. Et eksempel er Archaeology Data Service (ADS) støttet af det britiske forskningsråd for humaniora, der skal supportere forskning og undervisning med digitale ressourcer, blandt andet ved hjælp af langtidsbevaring af digitale data, og ved at bidrage til formidlingen af arkæologiske data. Derudover, er det ADS' opgave, at udvikle “gode” workflows mht. brugen af digitale data inden for arkæologi, samt at understøtte forskningen med vejledning og implementering af IT i forskningen.

Hvor ADS fokuserer på services over for arkæologer, der arbejder med digitale data, er der flere eksempler på virtuelle forskningsmiløjer, tilknyttet diverse forskningsprojekter. Eksempelvis Virtual Environments for Research in Archaeology (VERA) et projekt, der ønsker at skabe en virtuel forskningsverden for arkæologer, blandet andet ved at skabe en webportal med værktøjer til kommunikation om forskning, forskerne imellem.

Også her er Det Kongelige Bibliotek/KUBIS på banen: Et nystartet projekt sigter på at beskrive kravene til et system, der kan bevare og formidle arkæologiske data, som forskere ved Københavns Universitet indsamler, fx under projekter i udlandet.

10

e-Science i Danmark På trods af at hverken ordbøger eller aviser skriver ret meget om e-Science, så sker der alligevel en del i Danmark. Gennem de sidste fem år er begrebet gradvist blevet anvendt mere på nettet

Udover disse aktiviteter, der genererer digitale data i stort omfang, findes der også en mængde mindre projekter og aktiviteter, men e-Science i bredere forstand er stadig et relativt uudforsket område.

Et andet ord, der i Danmark ofte høres, når talen falder på e-Science - fx hos NordForsk eller Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI), er “forskningsinfrastruktur”. Dette skyldes, at EU-Kommissionen mener, at forskningsinfrastruktur er “faciliteter og ressourcer, der leverer væsentlige ydelser til det offentlige og private forskersamfund”.

Derfor er forskningsinfrastruktur også en del af regeringens globaliseringsstrategi, og man ønsker at øge investeringerne på området: I følge FIs hjemmeside anvendes forskningsinfrastruktur på samtlige videnskabelige hovedområder og omfatter en bred vifte af avanceret udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter, forsøgsanlæg samt andre værktøjer og faciliteter, der er nødvendige for forskningsprocessen.

Også bibliotekernes eget ministerium og organisationer er begyndt at indtænke e-Science, især mht. problemerne omkring adgang til og organisering af forskningsdata: I sit høringssvar til Nordforsks “Nordic eScience Action Plan” skriver DEFF i 2009, at “DEFF finder det essentielt, at forskningsbibliotekernes vitale rolle i forskningens og de højere uddannelsers infrastruktur udnyttes optimalt i forbindelse med planlægning af eScience. Hvordan begrebet eScience end anskues, ender vi i sidste instans med store sæt af primære forskningsdata som skal behandles som bibliotekariske objekter [...] Det er præcis dét, forskningsbibliotekerne gør i dag med dokumenter.” DEFFs Programgruppen for Informationsforsyning gjorde det i sin handlingsplan for 2009-2010, til en målsætning, at gennemføre pilotprojeker, der skal bidrage til en afklaring af bibliotekernes rolle mht. repositories for forskningsdata. Derudover lægger

Kilde: Sarah Court, Herculaneum Conservation Project

DEFF vægt på open-access til data, på samarbejde med eksisterende datacentre og med aktiviteterne i Knowledge Exchange og NordForsks eScience initiativer. Har universitetsbibliotekerne en rolle? Via DEFFs internationale samarbejde i Knowledge Exchange, indgår de danske forskningsbiblioteker i arbejdsgrupperne for “Primary Research Data” og “Virtuel Research Environments”. De andre partnere i samarbejdet er på samme måde som DEFF, ved at finde sine fødder mht. e-Science; allerede i 2003 udgav JISC rapporten “e-Science Curation Report”, der angav bibliotekerne som en vigtig aktør mht. e-Science. JISC indgår også i en mængde samarbejder omkring e-Science, og finansierer projekter, som fx “Arts and Humanities e-Science Support Center”, sammen med det britiske forskningsråd for humaniora. Det virker givet, at e-Science vil påvirke relationen mellem forskningsbiblioteker og deres brugere. Men i øjeblikket faciliteres denne type af services og funktioner delvist af andre organisationer, fx datacentre, grid-infrastrukturer, samt mere eller mindre permanente forskningsorganisationer.

I sin artikel i REVY nr. 2 (2010), skrev Jakob Nedergaard Mortensen om forskningen i forandring, og citerede den nylig rapport af Hans Siggaard Jensen for at rejse spørgsmålet om forskningsbibliotekerne skal “være infrastruktur eller medskaber af viden?”. På tilsvarende vis, skrev American Research Libraries i 2007, i en rapport om e-Science, at “forskningsbibliotekerne oftest ikke opfattes som del af den forskningsinfrastruktur, der er under udvikling”; rapporten foreslår, at bibliotekerne bliver mere involverede med forskerne, og stiller spørgsmålet, om “vi kan genopfinde forskningsbiblioteket for eScience?” Et svar på spørgsmålet i Siggard-rapporten kan være “begge dele”: Forskningsbiblioteket er nødt til, gennem nye forskningsinfrastrukturer og services, at understøtte forskernes vilkår i en e-Science-verden.

Alt i alt er der meget, der taler for, at hvis bibliotekerne ønsker en rolle mht. e-Science, så skal vi arbejde ihærdigt med at redefinere os selv som del af den ny forskningsinfrastruktur. Det handler dog ikke kun om vilje til at udvikle og tilbyde nye services til forskerne, men også om økonomi, og om den rette teknologi, samt om at have de rette kompetencer til at løfte opgaven. Heldigvis har bibliotekerne et udmærket fundament: Dels besidder vi de grundlæggende bibliotekariske kernekompetencer – og dels, som Tony Hey siger, spiller fag- og institutionelle repositories en nøglerolle i cyberinfrastruktur – de fleste universitetsbiblioteker bestyrer jo allerede arkiver for universiteterne.

Og universitetsbibliotekerne forsøger faktisk at komme på banen: I 2009 har KUBIS gennemført et eksplorativt projekt for at undersøge forskernes brug af videnskabelige data på det samfundsvidenskabelige område. Undersøgelsen viste, at der er et stort behov blandt forskerne, for at kunne arkivere, bevare og have adgang til forskningsdata på en systematisk og brugervenlig måde. På tilsvarende måde, gennemføres et pilotprojekt i 2010, via DEFFs Programgruppen for Informationsforsyning, om at skabe Open Access til forskningsdata i forskellige cases på DTIC, AUB og KB/KUBIS, blandt andet i samarbejde med fx Dansk Data Arkiv. Pilotprojektet skal bidrage til DEFFs strategi på området.

”Det er svært at spå, især om fremtiden” Institutleder for Niels Bohr Institutet, John Renner Hansen, udtaler på websiden for eScience Center ved Det Naturvidenskabe-

Billede af vægmaleri fra Herculaneum. Fundet i Image Bank i Archaeology Data Service.

lige Fakultet (Københavns Universitet), at i år 2020 er alle naturvidenskabelige forskere “eScience forskere”. Renner Hansens institut har også netop oprettet en særlig forskningsgruppe for eScience, ligesom mange andre institutioner gør det internationalt. I den e-Science-verden, som vi øjensynlig bevæger os i retning af, er udfordringerne for både forskere og forskningsbiblioteker mange. Ingredienserne i det fremtidige forskningslandskab vil formentlig være udpræget brug af “cloud computing”-faciliteter, det semantiske web (jf. Esben Fjords artikel, REVY nr. 2, 2010), “semantisk computing”, og som ophavsmanden til WWW - Tim Berners-Lee - forudser, vil vi kalde det hele for “Web 3.0” . Forskningens del af Web 3.0 vil være e-Science – og vi vil måske kalde det e-Research – under en bred kam.

Hvordan fremtiden end ser ud, så er det sikkert, at e-Science er kommet for at blive - men om føje år vil man måske slet ikke tale om e-Science, e-Research og virtuelle forskningsmiljø, fordi det vil være ”sådan man gør”. Ligeledes vil der - af tvingende nødvendighed - eksistere services og faciliteter, der understøtter forskningens brug af digitale forskningsdata - men hvilke institutioner der varetager disse opgaver afgøres nu!

11

PETIT

P

UREs styrke. Kommentar af Thomas Jørgensen til bagsideleder i REVY nr. 2.

Vi her på Atira A/S har med stor interesse læst kommentaren "PURE Enjoyment?". Som softwareleverandør er det interessant at se, hvordan slutbrugere oplever både den daglige brug og de generelle muligheder.

PUREs styrke er at indsamle, validere og relatere data sådan, at de struktureres og udstilles på bedst mulig vis og på en lang række forskellige snitflader. Sådan et system giver naturligt et stærkt datagrundlag og oven på dette en række muligheder for anvendelse af samme data til forskellige formål. I Danmark har det ganske rigtigt fyldt en del, at "ministeriernes regnedrenge" har fundet anvendelse af disse data, men vi vil gerne understrege, at det ikke er sket på bekostning af andre muligheder. Det har heller ikke trukket udviklingen af PURE i en bestemt retning.

Gerne i diverse relevante fora, men også direkte.

Thomas Jørgensen, Direktør, Atira A/S, tj@atira.dk

D

Genlæs Thomas Rybergs bagsideleder ”PURE Enjoyment?” på www.dfrevy.dk

et digitale hysteri – sådan kunne man, hvis man ønsker at provokere, også karakterisere visse tendenser i informationssamfundet. Selv om mange synes at overse det (eksempelvis Hans Michelsen), så har almindelige bogtrykte værker visse fordele i forhold til de digitale løsninger (sandt at sige gør det modsatte sig også gældende i mange tilfælde, men de trykte bøgers fordele hører man sjældent om).

PURE anvendes i dag af mere end 50 institutioner fordelt på 7 lande. Det stiller os over for en bred vifte af ønsker til anvendelsen af systemet. Det er samtidigt vores klare ambition at tilbageføre de bedste ideer til produktet, og det stiller høje krav til fleksibilitet på flere områder. Blandt andet derfor har vi siden 2008 arbejdet på en helt ny version af PURE - nemlig PURE4. PURE4 vil blive rullet ud på de danske universiteter i perioden fra foråret til sensommeren 2010, og vi er overbeviste om, at I ved overgangen til PURE4 vil finde svar på mange af de - iøvrigt rigtig gode ideer - der beskrives. Nogle vil være synlige direkte i PURE, andre vil være mere implicit til rådighed i snitfladerne, således at også løsninger, der bygger oven på PURE, får mulighed for at opgradere ambitionsniveauet.

12

Jeg og PURE-holdet er glade for kommentarerne i artiklen, og for den interesse, som artiklen giver udtryk for. Vi håber, at vi også fremover vil modtage konstruktiv feedback fra brugerne.

okkultisme, psykologi, svejseteknik osv.? Leksikon over ordbøger og leksika giver svaret. Bogen er tænkt som et praktisk værktøj til informationssøgning.”

Hvad er det så for fordele, dette værk fremviser?

Søger man eksempelvis i kataloget på www.bibliotek.dk med søgeordene “dansk” og “engelsk” i titelfeltet samt “ordbog” i fritekstfeltet gives 873 træffere. Søges på hhv. “dansk-engelsk” samt “ordbog” er antallet 445 træffere. Begrænses søgningen til dokumenter udkommet efter 1989 er resultatet hhv. 393 og 238 træffere. Disse tal gælder for en søgning foretaget den 7. april 2010.

Problemet er, at det kræver adskillige timer at gennemgå resultaterne (bl.a. skal der sorteres ud i de mange dobbeltindførsler samt efterses bibliografiske data fx i de tilfælde, hvor kataloget blot oplyser “et al.”), for ikke at tale om, at annotationerne til værkerne ikke er til megen hjælp, da de dels er ekstremt korte, dels meget sporadisk forhåndenværende og sidst men ikke mindst: de er ikke baseret på leksikografisk forskning eller metaleksikografisk ekspertise.

Leksikon over ordbøger og leksik” af Loránd-Levente Pálfi:, København: Frydenlund 2010. Kr. 399,-

Det kommer bl.a. til udtryk i det helt nye værk Leksikon over ordbøger og leksika (2010), som er den første af sin slags i Danmark og den anden af slagsen i verden. På omslaget præsenterer bogen sig med følgende ord: “Findes der en dansk–mongolsk ordbog? Eller en dansk–swahili ordbog? For hvilke sprog findes der i det hele taget danske ordbøger? Og hvilke opslagsværker findes der på dansk om astrologi, astronomi, biologi, filosofi, fluebinding, fysik, historie, islam, kristendom, krydsord, matematik,

Loránd-Levente Pálfi, forskningsmedarbejder, Center for Leksikografi, Handelshøjskolen, Århus Universitet, llp@asb.dk

B

liv fan af AUB! Facebook, Facebook og atter Facebook. Der går nærmest ikke en dag, hvor vi ikke hører om Facebook i medierne. Det går lige fra lovprisninger, over fokusartikler om du skal have mange eller få venner, til decideret had. Men det er et faktum at over 2 millioner danskere har en profil på Facebook, og at vi som forskningsbiblioteker – også – skal forholde os til dette medie. Det har vi gjort i Aalborg, og det vil vi godt dele vores erfaringer fra. Lægger vi tallene sammen

fra Facebook og Twitter, så vælger over 300 personer at få nyt fra AUB i et af disse sociale medier.

Det startede egentlig bare med nyhedspublicering via Facebook. Når vi lavede en nyhed på vores hjemmeside, så blev den også publiceret på Facebook. Det gik ud fra et princip om at Facebook skal være et lige så naturligt sted at kunne følge med, som hvis man abonnerede på vores nyhedsmail eller vores RSS-feed. Og det samme gælder for Twitter og Google Buzz, hvor vi også har profiler. Det princip arbejder vi for såvidt stadig efter; du skal kunne modtage nyheder fra AUB på DIN måde. Et princip vi siden hen har modificeret en smule, så vi dag har information der ’fødes og dør’ på Facebook.

På AUB blander vi nyheder fra egen verden, små tips og tricks, annoncering af arrangementer og meget andet i en ’pærevælling’, blandt andet ud fra ønsket om at skabe alsidighed i vores profiler i de sociale medier. Men én ting gennemsyrer vores aktiviteter; vi forsøger at bevare vores værdighed som bibliotek, vi respekterer at vi ’invaderer’ folks private profil, og vi forsøger at være i øjenhøjde med brugeren. Gimmicks og events kan være fint, men spørg altid dig selv om dine brugere forventer det af dig, og hvis ikke, hvad vil det så betyde i deres opfattelse af dig som bibliotek. Lessons learned fra utallige forsøg på viral markedsføring og lignende, fx YouTube-Karen, må være at det kræver en meget streng disciplin og marketingsfolk der virkelig forstår, hvad de laver. Vi vil meget gerne have et glimt i øjet på noget af det vi laver, men det er en hårfin balance. Så lad være med at forsøge på at være sjov – det er du formodentlig ikke. Omvendt, så kan det være de særeste ting der slår igennem når det er brugere der skal vurdere og formidle indhold. I 2006 byggede et par af vores medarbejdere et juletræ af grønne bøger. Flickrbrugeren donaldist tog et billede, postede det på Flickr, og frem til i dag har det haft over 100.000 visninger. Det var der nok ikke nogle der kunne have forudset.

Et medie som Facebook er oplagt til at skabe dialog med brugerne og for eksempel Telmore og senest Forsvarets Uddannelser er glimrende eksempler på hvordan det kan gøres. Vi gør det også selv i ny og næ, men ikke hele tiden – det bliver brugerne formodentlig træt af. Men hvis du indlader dig på dialog, så er recepten enkel; svar, også selvom det omhandler noget negativt. Men pas på med at lancere projekter der kræver en eller anden form for kritisk masse, altså et vist antal brugere der for eksempel skal svare på en undersøgelse, inden den giver mening. Det kan blive svært at nå selv de mindste målsætninger.

Hele verden er ikke på Facebook og Twitter! Og hvorfor skriver jeg så det? Jo, vi har oplevet et par gange, at lånere har henvendt sig til personale angående nogle af vores postings i de sociale medier, og noget personale har haft håret lidt i postkassen, for de ved det ikke. Al ekstern kommunikation kan selvfølgelig ikke kommunikeres indadtil, men overvej hvordan din organisation vil sørge for at alle kan følge med. Det har vi pt ikke selv svaret på, men vi har for eksempel indlejret Facebook-postings på vores webside.

Sociale medier tager tid, men vi vurderer at i vores tilfælde er kommunikation til over 300 mennesker nok en del tid værd. Vi har dog taget et par smutveje, og bruger i dag RSS-feeds til at ’cross-poste’ i mellem de forskellige sociale medier, og ligeledes til at få nyhederne fra vores hjemmeside ind. Der er helt klart fordele ved denne tilgang - og et par ulemper. Vi benytter ikke Twitter helt som mediet er tiltænkt (fx mangler vi tags), tilgengæld vil nyheder fra vores web altid komme ud, uden at de der styrer det skal bekymre sig om Facebook, Twitter, Google Buzz, RSS-feeds eller mailabonnenter. Det går fuldstændig automatisk. Karsten Kryger Hansen, udviklingskonsulent, Ålborg Universitetsbibliotek, kkh@aub.aau.dk

5

makrotrends med betydning for biblioteket. Flemming Munch, områdedirektør i Statsbiblioteket, beskriver i artiklen ”Biblioteket er dødt – længe leve biblioteket” fem samfundsmæssige trends, der har massiv betydning for fremtidens bibliotek. De gælder alle typer biblioteker og fortjener derfor at blive nævnt her. 1. ”Alt kommercialiseres – og det sker overnight”: private aktører med meget kort startbane trænger ind og overtager tidligere biblioteksopgaver, f.eks. Google Books.

2. ”Individualisering er et overlevelseskrav”: alle forventer et personligt touch og uniforme biblioteksservices er yt. 3. ”Det hele bliver digitalt”: bibliotekerne udfordres af services der ikke får dem til at bruge det fysiske rum og dermed det klassiske bibliotek. 4. ”Alt bliver gratis”: den fundamentale forretningsmodel, hvor der er behov for at bibliotekerne køber materialer og stiller dem til rådighed, bliver helt unødvendig. 5. ”Faldende levetid for produkter”: bibliotekerne har i århundrede leveret den samme type services og må nu forvente at de får et marginalt omfang inden for de næste 10 år. Flemming Munch konkluderer at ”de opridsede makrotrends betyder, at bibliotekerne nødvendigvis skal genopfinde og revitalisere sig selv.” Og at det må ske på meget kort tid.

Læs hele artiklen i ”TID & tendenser”. Nr. 1 - 2010.

13

På rejse med Brugerkaravanen

Brugerkaravanen ramte Århus, København, Odense og Aalborg i marts og april. Temadagen var formet som en rejse med minibusser rundt i byen. Den tog afsæt i, hvordan bedre og mere nøjagtig brugerindsigt kan styrke nutidens biblioteksservice og skabe fremtidens biblioteker. Bag Brugerkaravanen står Mødet med brugeren, en programgruppe under Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). Reportage: REVY Foto: Jakob Boserup

14

Før afrejse fik deltagerne en kuffert. Indholdet skulle sikre forberedelse og hjemmearbejde.

Gader, private hjem, cafeer og museer. Deltagerne kom ud af vante rammer og sendt derhen, hvor brugerne lever deres liv.

Observation, Interview, dialog. Det var en opdagelsesrejse, hvor deltagerne skulle udforske, hvad der sker i brugerland.

Rejsen stopper ikke her, en fælles session i maj skal udvikle ny biblioteksservice. Følg med på www.brugerkaravanen.dk

15

Skal universitetsbibliotekerne overleve? Den fremtidige organisering af universitetets videnforsyning skal afhænge af universitetsfokuseret innovationstænkning. Men trangen til at bevare bibliotekerne som en institutionel form står i vejen for at udvikle relevante og tidsvarende services til universitetets brugere.

Af Michael Cotta-Schønberg, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet mcs@kb.dk

J

edi-riddernes bibliotek er placeret i en galakse og en tidsalder, der er på et langt højere informationsteknologisk niveau end vores. Ikke desto mindre ligner det fuldstændigt biblioteket i Trinity College, og det har endda reoler med fysiske medier, der på afstand ligner bøger – række efter imponerende række. Biblioteket er her blevet til en anakronistisk, kulturel form: en arkitektonisk kulisse om en radikalt anden informationsvirkelighed baseret på IT og helt frigjort fra det fysiske medie, vi kender som trykte bøger og tidsskrifter.

Denne trang til at bevare biblioteket som kulturel form modsvares af en stærk trang til at bevare biblioteket som en institutionel form, der for tiden præger diskussionen om universitetsbibliotekernes fremtid. Gang på gang har vi hørt forstandige biblioteksfolk (inkl. en vis Cotta-Schønberg) og eksterne eksperter fortælle os i manende vendinger, at hvis universitetsbibliotekerne skal overleve, skal vi gøre dette og hint heroiske og fremsynede. At vi skal være heroiske og fremsynede siger sig selv. Til gengæld bliver vi nødt til at problematisere formålet.

Jeg foreslog redaktøren af dette blad en frisk bagside med titlen: Skal universitetsbibliotekerne overleve? Men han syntes, det var for trivielt til en bagside, der jo skal være kontroversiel og provokatorisk, så derfor må jeg nøjes med en artikel inde i bladet. Til gengæld fik jeg lov til at beholde titlen.

Jeg vil så her stille følgende spørgsmål: Skal universitetsbibliotekerne overleve? Hvilke universitetsbiblioteksopgaver vil leve videre? Hvilke nye vil komme til? Hvilke organisatoriske og institutionelle former skal danne rammen om opgaverne i fremtiden?

Skal universitetsbibliotekerne overleve? Lige så vel som individer har institutioner en iboende trang til at overleve. Visner denne trang, dør de. Men medens individet er sit eget formål, er institutionen grundlæggende en organisatorisk ramme om opfyldelsen af et andet formål end sig selv. Overlevelsestrangen hos et individ er et udtryk for sundhed og vitalitet. Hos en institution er den i nogle tilfælde et sundhedstegn, og i andre tilfælde et sygdomstegn, et symptom på mental forkalkning i en organisation, der med alderen har udviklet den vrangforestilling, at den er der for sin egen skyld, og at den er blevet til et formål i sig selv. Det er derfor den spørger: hvad skal vi gøre for at overleve som institution?

16

Men spørgsmålet et forkert. Vi skal ganske vist gøre en hel masse, men vi skal ikke gøre det for at overleve som institution. Vi skal gøre det for at opfylde vore egentlige formål, og disse indebærer ikke, at civilisationen for evigt skal være udstyret med universitetsbiblioteker.

Hvis vore opgaver udvikler sig på en sådan måde, at universitetsbiblioteksinstitutionen ophører med at være en velegnet organisatorisk ramme om opgaveløsningen, så forfalder denne institution, og det er ikke vores opgave at kæmpe imod forfaldet, men at være i forfronten med at udvikle de nye organisatoriske former, der passer til de nye opgaveporteføljer.

Hvilke universitetsbiblioteksopgaver vil leve videre? En nylig brugerundersøgelse ved KUBIS (Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice) viste at den generelle tilfredshed lå markant over tilfredsheden med de forskellige dele af vores service (IT og apparatur, åbningstider osv.) bortset fra eet, nemlig vores samling af videnressourcer, hvor tilfredsheden var på samme niveau som den generelle tilfredshed. Jeg tillader mig at opfatte dette som en bekræftelse af, at vores vigtigste funktion er levering af videnskabelige og faglige videnressourcer til universitetet. Så længe universitetet overlever, vil denne funktion selvfølgelig bestå. Det vil også være nødvendigt at organisere en søge- og adgangsflade til de videnressourcer, der er relevante for universitetet.

Så længe der er fysiske universiteter, vil der også være behov for fysiske studiemiljøer. Man kan jo se, at når vi indretter gode fysiske studiemiljøer, kommer de studerende strømmende til, og jeg er overbevist om, at det vil de også i fremtiden. Den digitale tilværelse vil ikke erstatte den fysiske, og vi kan jo allerede i dag se, at ”de unge mennesker” ikke kommer mindre sammen fysisk, fordi de er mere sammen digitalt, tværtimod. En stor del af de meddelelser, jeg ser på Facebook, handler faktisk om events og andet samvær.

Og personlig betjening – det tror jeg også på. Af samme grund: jeg ser ikke menneskets fremtid som en digital skyggetilværelse i robotland, men som et bestandigt rigere samkvem på alle måder, også fysisk. Og endelig: vejledning og undervisning i informationssøgning på akademisk niveau vil fortsat være nødvendig. Vi kan godt på forhånd opgive at matche de kommende studerendes digitale kompetence, men informationssøgningsfærdighed til forskning og universitetsstudier vil stadig være en færdighed, der skal indlæres, når man når til det niveau.

Kilde: www.librarianinblack.net

Hvad der til gengæld falder, det er det trykte medie som lagermedie for viden. Det trykte medie vil fortsætte som læsemedie og som kulturel form, men strømmen af trykte medier ind i universitetsbibliotekerne vil ophøre. Den er snart ophørt for tidsskrifternes vedkommende, og for bøgernes vedkommende er de prognoser, jeg hører i mine egne faglige omgivelser, på ret kort tid faldet fra 30 til 20 år. Og dermed forfalder det hidtidige primære grundlag under universitetsbiblioteksinstitutionen, der er skabt til og formet af det trykte medie.

Hvilke opgaver vil komme til? Nye opgaver er ved at komme til. Nogle ligger i forlængelse af de klassiske biblioteksopgaver, andre afspejler lokale omstændigheder og forhold og kan være ret fremmede for den egentlige biblioteksfunktion.

Til den første gruppe hører deltagelse i universitets forskningsformidlingsfunktion i form af forskningsregistrering (f.eks. i PURE-systemet), varetagelse af institutionelle repositories eller af internationale subject repositories (f.eks. ArXive ved Cornell University Library). Et nyt område i naturlig fortsættelse heraf er opgaver i forbindelse med digital lagring og tilgængeliggørelse af de forskningsdata, der ligger til grund for den publicerede forskningsproduktion.

Under et kan disse opgaver forstås som bibliotekernes bidrag til e-Science, og det vil være interessant at se, om bibliotekerne formår at positionere også på de tidlige stadier af forskningsflowet. Det er imidlertid allerede nu klart, at udvikling af e-Science med datalagring og –formidling er enormt ressourcekrævende og ligger langt ud over bibliotekernes økonomiske formåen. Skal bibliotekerne spille med i denne udvikling må det ske i tætte partnerskaber med andre, betydningsfulde og pengestærke spillere.

Til den anden gruppe hører hvad som helst, som universitetsbiblioteket i den konkrete lokale situation kan bidrage til.

For 10-15 år siden var konvergens mellem universiteternes biblioteker og IT-afdelinger meget på tale, især i mindre universiteter, men denne trend er ikke særligt udtalt i dag, muligvis fordi det er blevet klart for alle, at bibliotekerne ikke handler om IT, men om indhold og service baseret herpå.

Ellers er der gerne tale om andre dele af universitetets infrastrukturelle forvaltning (f.eks. printshops og konferenceplanlægning) og udvidede opgaver i forbindelse med e-læring og e-læringsplatformer. Man har indtryk af, at denne udvikling i høj grad afhænger af, hvad vakse universitetsbibliotekschefer selv byder ind på, eller hvad plagede universitetsadministratorer finder på for at løse akutte organisatoriske eller personrelaterede problemer.

Hvilke organisatoriske former vil der blive udviklet? Det progressive bortfald af de trykte medier og kombinationen af klassiske biblioteksopgaver med andre typer opgaver udfordrer i høj grad bibliotekernes organisatoriske og institutionelle former.

Som regel vil det være et spørgsmål om, hvordan universitetsbiblioteket er organiseret inden for det pågældende universitet. For Københavns Universitet og Århus Universitet er situationen atypisk, fordi de to universitetsbiblioteker er indlejret i hht. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, hvis nationale status og opgaver giver et fast eksternt, institutionelt forankringspunkt for universitetsbiblioteksfunktionen.

Fremtidens Jedi-bibliotek i Star Wars og nutidens Trinity College i Dublin.

Men: hvilke organisatoriske former vil fremtidens universitet anvende for sin interne universitetsbiblioteksfunktion, når det trykte medie er forsvundet?

For mig at se er kernespørgsmålet, om organiseringen af den digitale ”litteratursamling” og de tilknyttede adgangs- og serviceflader i sig selv kan danne grundlag for en separat organisatorisk enhed i universitetet – kaldet Universitetsbiblioteket. I betragtning af at licensforvaltningen formentlig i høj grad vil blive outsourcet til eksterne leverandørsystemer og til nationale fællesorganer, f.eks. DEFF, er der en vis sandsynlighed for, at den digitale ressourcesamling vil kunne forvaltes af et forholdsvist beskedent kontor under universitetets fællesforvaltning eller IT-forvaltning.

Og de andre funktioner, som er nævnt ovenfor, vil ligeledes forholdsvist nemt kunne integreres hver i sin universitetsfunktion vedrørende forskning, studier, IT og infrastruktur. En institutionel overlevelsesstrategi, der baserer sig på opgaver, som ligger fjernt fra universitetsbibliotekets kernefunktioner, risikerer at give bagslag, fordi overtagelsen af sådanne opgaver fører til andre måder at organisere den samlede funktion.

Min personlige konklusion er den, at overgangen fra Gutenbergæraen til Google-æraen sandsynligvis indebærer, at universitetsbibliotekerne ikke bare vil undergå en indholdsmæssig metamorforse, men også en institutionel metamorfose.

På sin personlige blog skriver direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Medier, min gode kollega Jens Thorhauge, følgende om universitetsbibliotekernes organisation: ” Budskabet i mit oplæg på seminaret [det nylige DF-vinterseminar] var, at forskningsbibliotekernes organisation i vid udstrækning fortsat er bestemt af interne processer, og at det typiske forskningsbibliotek ikke har taget den fulde konsekvens af, at samlingen ikke længere er basis for kerneydelsen.” Det tvivler jeg på, at han har ret i, men jeg skulle da selv være den sidste til at blive fornærmet over en provokatorisk udfordring til tankevirksomhed, og refleksionerne i denne artikel er faktisk udløst af hans bemærkning.

Men så skriver Jens også følgende: ”Hovedspørgsmålet er, hvordan vi gearer bibliotekerne til at skabe den nødvendige innovation og omstilling, som skal være med til at sikre biblioteket en rolle i fremtiden?” Og her tillader jeg mig at fremføre, at denne problemstilling er institutionsfikseret og principielt irrelevant: det drejer sig overhovedet ikke om at sikre universitetsbibliotekerne en rolle i fremtiden. Det drejer sig om at være med til at forme den bedste faglige og videnskabelige informationsfunk-

17

tion for fremtidens universitet. Har universitetsbiblioteket som institution en plads heri, er det fint; og har det ikke, er det også fint. Vi skal nok være der, men formentlig andre steder.

Og så er der lige nutiden! Fremtiden er en god ting, men desværre forandrer den sig uophørligt. Det kan derfor være ret svært at sætte kursen efter den.

Til gengæld har vi fabelagtigt spændende udfordringer i nutiden. Mange af dem udfordrer os netop på, at de kun kan mødes, hvis vi er villige til at se stort på de strukturer, der definerer det nuværende universitetsbibliotek som institution. Vi skal selvfølgelig levere en stærk lokal service, men skal vi nødvendigvis fortsætte med separate trykte samlinger og anskaffelsespolitikker eller skal vi satse på en national? Skal vi have egne digitale samlinger eller skal vi satse på en national – eller overnational?

Skal vi have egne lokale søgeflader eller melde os ind i Worldcat (local etc) eller i Google? Skal vi turde gå ind partnerskaber og outsourcingordninger, der gradvist opløser vores institutionelle status? Hvad svarene er på den slags spørgsmål, er det for tidligt at sige – udviklingen går så hurtigt, at selv betydningsfulde satsninger på nationalt plan, der var indlysende for bare et år siden, nu er ved at blive overhalet af virkeligheden på leverandørmarkedet. Se bare hvordan det gik med Databrøndprojektet.

Så mit budskab med denne artikel er ikke at sige, hvad der vil ske med universitetsbiblioteker i fremtiden, men kun dette ene: den fremtidige organisering af universitetets videnforsyning skal afhænge af universitetsfokuseret innovationstænkning, og ikke af biblioteksfikseret institutionstænkning.

Gentænk lederskabet med Harvard Gert Poulsen, vicebiblioteksdirektør, CBS Bibliotek, gp.lib@cbs.dk, Henriette L. Jakobsen, afdelingsleder, CBS Bibliotek, hlj.lib@cbs.dk og Niels Hasselgaard Jensenius, bibliotekschef, Det Administrative Bibliotek, nhj@dab.dk

Det er efterhånden mange år siden, at ledelse var for amatører. Men ét er ledelse - noget andet er lederskab. Den erkendelse bliver for alvor synlig, når en leder får sin lederrolle og -identitet udsat for ”Leadership Institute for Academic Librarians” (LIAC) på Harvard. Siden 1999 har Harvard University afviklet et årligt uddannelsesprogram for biblioteksledere, hvor undertegnede har fulgt programmet. I dag tiltrækker programmet stadig masser af biblioteksledere, som med meget forskellige erfaringer, niveauer og baggrunde samles for at få nye værktøjer til indsigt og forståelse af daglig ledelse og egentlig lederskab. På kurset er cases altid i centrum. Både vores egne og udvalgte cases fra universitetsverden og andre organisationer, hvor ledelsesdilemmaerne bliver sat på spidsen. En anden central del er tekstbogen ”Reframing organizations: artistry, choice and leadership” (2008), der lancerer fire bærende rammer af lederskab: struktur, menneske, politik og symbol.

Vi kan klart anbefale at prøve kræfter med Harvard og det intense samvær. Vi oplevede nogle af de bedste, mest levende og engagerede undervisere i vores voksne læringsliv. Sideløbende med undervisningen indgik vi i 2 faste grupper, som mødtes dagligt for at reflektere over dagens temaer eller diskutere cases. Det var et dynamisk forum, hvor alle gav og blev givet. Vores amerikanske lederkolleger i programmet udviste i det hele taget en åbenhed, nysgerrighed og brændende engagement, som var til stor inspiration for de mere tilbageholdende europæere. Og vi er nu en del af Harvard alumni fællesskabet med nye amerikanske venner, som deler historier om afledte erkendelser eller nye karrierespor. Se “Leadership Institute for Academic Librarians” under Higher Education programs på www.gse.harvard.edu, hvor opfølgende programmer også er nævnt. Har du lyst til at høre mere er du velkommen til at kontakte os.

Foto fra www.flickr.com/photos/eileanisiar

18

Online adgang til 170.000 artikler og anmeldelser

Det er sjældent den bibliografiske post, der er slutmålet for den studerendes søgning på nettet, når han/hun en sen aften sidder og kæmper med at få projektopgaven på plads. Ved artikelsøgning er det selve artiklen, og har den studerende søgt på en bestemt bog, artikel eller måske en film, vil anmeldelser være en relevant, supplerende information at have adgang til. DBC og Infomedia har indgået en aftale, der giver fjernadgang til artikler og anmeldelser fra bibliotek.dk og andre brugergrænseflader. Adgangen omfatter de ca. 170.000 artikler og anmeldelser, der indtil nu er registreret i Danbib med link til Infomedia. Fremadrettet vil adgangen omfatte de artikler og anmeldelser i Infomedia, som DBC registrerer. Det udgør ca. 1.800 artikler og anmeldelser om måneden.

Enkelt og tidsbesparende Låneradgang til artikler og anmeldelser via bibliotek.dk er en enkel og tidsbesparende måde at give de studerende adgang til artikler og anmeldelser.

Adgangen forudsætter nemlig kun to ting: At biblioteket tegner abonnement på fjernadgang til Infomedia, og at brugeren logger sig på bibliotek.dk. Så klarer webservicen og bibliotek.dk resten.

Læs mere om indhold og priser på WWW.DBC.DK PRODUKTER Brugeradgang til artikler og anmeldelser. Kontakt DBCs kundeservice på www.kundeservice.dbc.dk DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK

Fra formodning til viden

EBLIP – en tilgang til at arbejde mere evidensbaseret og dokumenteret indenfor det biblioteks- og informationsfaglige område.

E

Af Hanne Munch Kristiansen, Psykiatrisk Videncenter hanne.munch.kristiansen@ps.rm.dk

n klassisk målestok i større undersøgelser er ’lande vi normalt sammenligner os med’, og de lande er normalt f.eks. Norge og Sverige. Det ligger implicit, at det er rigtig godt, hvis man er foran – og tilsvarende ikke særlig godt, hvis man er bagefter. Denne målestok kan også bruges i forhold til den evidensbaserede biblioteks- og informationsvidenskabelige tilgang til den daglige praksis i biblioteksverdenen, som i disse år vinder frem. Vores nordiske naboer er langt længere fremme, mens fænomenet endnu ikke har vundet fodfæste herhjemme.

Hvad er EBLIP? EBLIP (Evidence Based Library and Information Practice) er udviklet af skaberen og pioneren Andrew Booth som en tilgang, hvor man forsøger at forbedre de biblioteks- og informationsvidenskabelige services og arbejdsgange ved at samle den bedst tilgængelige evidens og viden, der kan udledes af erfaringer, og som er modificeret af brugernes behov og præferencer. Det er en dokumenteret måde at anskue praksis på, som handler om, at man forsøger at integrere brugerrapporteret, praksisbaseret og forskningsbaseret evidens for den eksplicitte beslutningstagning (1).

forskningsrelaterede samarbejdspartnere, den kliniske praksis og administrative funktioner. Og evidens som begreb har været en del af vores hverdag i mange år indenfor psykiatrien som fagområde, men dog ikke som en del af vores egen biblioteks- og informationsfaglige identitet. Denne artikel vil primært referere til den første undersøgelse vi gennemførte på Psykiatrisk Videncenter i forhold til at arbejde mere dokumenteret i forhold til en eksisterende serviceydelse. Hensigten er ikke en beskrivelse af undersøgelsen og dens resultater, men i højere grad at beskrive inddragelse af EBLIP i daglig praksis. Baggrund I flere år havde vi den forudindtagede opfattelse, at især sygeplejerskers søgebegreber i meget få tilfælde matchede databasers søgebegreber (2). Vi ville således gerne udvikle en form for guide, der kunne bruges til vejledning i dialogen med den enkelte sygeplejerske for på denne måde at støtte ved begrebsafklaring. Målet var at agere oversættelsesmekaniske mellem sygeplejens egne begreber, hvor aktøren kender det populære

Psykiatrisk Videncenter er organisatorisk tilknyttet Århus Universitetshospital, Risskov og har 10 fastansatte. Videncentret består af Psykiatrisk Forskningsbibliotek og PsykInfo (Psykiatrisk Informationscenter) og vi har et samlet budget på ca. 5.4 mio. Psykiatrisk Forskningsbibliotek er et offentligt bibliotek, og er forpligtet til at betjene alle ansatte indenfor psykiatrien. PsykInfo er også et offentligt bibliotek og tilbyder information om de psykiske lidelser til bruger, pårørende og ansatte i Region Midtjylland. EBLIP indebærer, at der stilles spørgsmål, der kan besvares, at der foretages analyser og kritiske vurderinger, og at der anvendes forskningsevidens i forbindelse med relevante fagområder i daglig praksis (1). EBLIP er således ikke en speciel metode eller teknik, men derimod en tilgang, der baserer beslutningstagning og praksishandlinger på et validt grundlag frem for på udokumenterede påstande. At vælge den metode og det undersøgelsesdesign, der bedst muligt kan besvare en given problemstilling er derfor essentiel:

“An approach which seeks to improve library and information services and practice. EBLIP involves asking answerable question, finding, critically appraising and then utilising research evidence from relevant disciplines in daily practice” (1).

20

EBLIP i praksis På Psykiatrisk Videncenter forsøger vi løbende at inddrage EBLIP, når vi skal ændre i eksisterende serviceydelser eller etablere nye tiltag. Videncentret er meget tæt knyttet til både

ord, der bliver brugt i den kliniske hverdag og guide til fagudtrykket, eller det mere videnskabelige begreb, der bliver anvendt i de store bibliografiske databaser, som f.eks. PubMed, Embase, Cinahl og PsycInfo.

Til at hjælpe med at stille de rigtige fokuserede spørgsmål i undersøgelsesdesignet var jeg i tæt kontakt med Anne Brice, som ligeledes er en af hovedarkitekterne bag EBLIP. I den forbindelse blev det hurtigt klart, at jeg var faldet i den klassiske fælde: at jeg baserede min viden på, hvordan jeg troede virkeligheden forholdt sig, og at alle informationsspecialister har problemer med at udføre litteratursøgninger for sygeplejersker. Det rigtige fokus er derimod at undersøge, om der findes nogle fælles mønstre, der kendetegner interaktionen mellem sygeplejersker og informationsspecialister ved litteratursøgning.

Derfor fortæller denne undersøgelse ikke om guidelines og teknikker, der kan understøtte vores arbejde som informationsspeci-

alister, men søger derimod først og fremmest dokumentere eksisterende mønstre og kan således forhåbentlig danne grundlag for videre undersøgelser og udvikling.

Undersøgelsens formål Hovedformålet med vores projekt var at undersøge informationsspecialisters søgeadfærd ved sygeplejefaglige litteratursøgninger, herunder om der er nogle fælles mønstre, der kendetegner denne adfærd. Undersøgelsen var således ikke et forsøg på revolution, men derimod dokumentation. Ved hjælp af 10 strukturerede interviews blev interaktionen og relationerne mellem sygeplejersken og informationsspecialisten under informationssøgeadfærden belyst.

Derudover blev der analyseret søgestrategier – indsamlet af de involverede informationsspecialister – sammen med interviewene for på en kvalificeret måde at beskrive sygeplejerskers emner og i hvor høj grad, de matcher databasernes søgeord. Projektet tog udgangspunkt i SPICE-modellen, som er udviklet af Booth, og er velegnet til at strukturere problemstillinger indenfor det biblioteks- og informationsfaglige felt (3):

Setting Det enkelte biblioteks egne rammer Perspective Den enkelte informationsspecialist

Intervention Interviews og analyse af søgestrategier

Comparison At udføre litteratursøgninger for sygeplejersker som tidligere

Evaluation Evaluere mulige mønstre og sammenfald ved litteratursøgningerne både i forhold til analyse af søgestrategier og interviews

Der har været et meget omfattende analysearbejde knyttet til denne type undersøgelsesdesign. De 10 interviews er transskriberede. Interviewmaterialet er herefter inddelt i ni meningskategorier (4), søgestrategier er analyseret og der er på baggrund af de mange data svaret på de spørgsmål der er stillet i undersøgelsesdesignet.

Undersøgelsens indflydelse på praksis Undersøgelsens konklusioner er ikke som forventet alle entydige, men der forekommer dog mønstre og sammenfald, som jeg ikke vil redegøre nærmere for i denne artikel. Derimod er det i denne sammenhæng interessant, hvilken indflydelse undersøgelsen har haft i den daglige praksis på Psykiatrisk Videncenter:

1) Vi er løbende i gang med at indsamle de begreber, der er svære at oversætte fra den kliniske hverdag til databasernes emneord, både i forhold til at oversætte fra dansk til engelsk og fra hverdagssprog til fagsprog og samle dem i en form for word translator. Interviews og søgestrategier indikerer tydeligt, at der meget ofte vil være nuanceforskelle i søgningerne, hvorfor det giver mere mening, at gemme søgeord frem for søgestrategier.

2) Vi har i flere år tilbudt ”Book en bibliotekar” med den motivation, at ydelsen er hjælp til selvhjælp. Dette fokus har vi ændret på baggrund af de mange udsagn i forhold til, at det er dårlig økonomi at investere så megen tid i at undervise sygeplejen i litteratursøgning frem for, at vi som bibliotekarer selv er en meget aktiv del af søgeprocessen. Vi gør nu det, vi er gode til, nemlig at agere informationsprofessionelle i søgeprocesen, hvori mod andre faggrupper spiller en meget mere væsentlig rolle ved relevansvurdering og i højere grad træder i karakter, når selve

søgningen er foretaget. Vi tilbyder således stadig ”Book en bibliotekar” med stor succes. Det er imidlertid nu et valg, om brugeren vil deltage under selve søgeprocessen eller foretrækker, at Videncentret udfører søgningerne – selvfølgelig i tæt dialog med sygeplejerskerne. Det er dog her vigtigt at pointere, at vi taler om informationsspecialisters rolle på sygehusene og ikke om informationsspecialister på uddannelsesinstitutioner.

3) Vi har udarbejdet en formular på vores hjemmeside, så brugerne anspores til at tænke videnskabeligt og i søgeord, der harmonerer med databasernes terminologi

4) Vi er meget opmærksomme på, at vi spiller en væsentlig rolle som idegeneratorer vedr. synonymer. Mange sygeplejersker har tit lagt sig fast på bestemte søgeord, hvorfor det er vores rolle at finde andre ord, synonymer fagbegreber etc.

5) Tidligere deltog vi under hele processen – også hvad angår den kritiske læsning af abstracts m.m. Videncentret har på baggrund af undersøgelsens resultater vurderet, at vi, når den enkelte sygeplejersker selv ønsker at deltage i søgeprocessen, placerer os i et nærliggende lokale, idet sygeplejersken efterfølgende i fred og ro selv kan sidde og vurdere resultaterne. Og hvor vi herefter løbende kan vende tilbage med tips og forslag.

Ovenstående ændringer i en allerede eksisterende ydelse kan virke som naturlige og blot forandringer over tid. Den essentielle forskel er dog, at vi har foretaget vores udviklingstiltag på et validt grundlag frem for på udokumenterede påstande og på, hvordan vi troede vores brugere var.

Hvordan lykkes man med EBLIP? Kunsten er således at implementere EBLIP-tilgangen i hverdagen som en naturlig måde at træffe sine beslutninger på. Det kræver, at der organisatorisk bliver givet plads, og at man som leder g��r forrest i forhold til at yde det råderum og den tid, der er nødvendig.

På Psykiatrisk Videncenter er vi absolut ikke nået i mål, men vi forsøger hele tiden at arbejde med EBLIP og inddrage det i hverdagen. Nogle gange kræver det små undersøgelsesdesigns, som f.eks. da vi lavede litteratursøgninger og metodisk gennemgang af artikler ved nyindretninger af lokaler i biblioteket og andre gange et lidt større metodegrundlag, og da vi for nyligt foretog en spørgeskemaundersøgelse i forhold til hvem vores brugere var, og hvad de brugte os til. Det gjorde vores services mere målrettede. Og der er flere projekter at tage fat på.

Tidsskriftet Evidence Based Library and Information Practice findes på: ejournals.library.ualbert.ca/index.php/EBLIP/index Referencer (1) Booth A. Where´s the Harm in EBLIP: Current perspectives, future developments. Journal of the European Association for Health Information and Libraries 2006;2(3):34-8. (2) Buus N, Kristiansen HM, Tingleff EB, Rosen CB. Litteratursøgning i praksis: begreber - strategier - modeller. Af Niels Buus, Hanne Munch Kristiansen, Ellen Boldrup Tingleff og Camilla Blach Rossen. Dansk Sygeplejeråd; 2008. (3) Booth A, Brice A. Evidence-based practice for information professionals: a handbook. London: Facet Pub.; 2004. (4) Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.

21

Nyt fra foreningen REPLIK

Vejen væk fra glidebanen

Danmarks Forskningsbiblioteksforening lancerer en ny finansieringsmodel og nyt fokus. Men i første omgang ikke et nyt navn. Af Per Steen Hansen, formand for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

I sidste nummer af REVY ridsede bladets redaktør, René Steffensen, situationen op for Danmarks Forskningsbiblioteksforening (DF). Redaktøren stillede spørgsmålet, om foreningen mon var på en glidebane til den bitre ende?

For at modarbejde dette trusselsbillede har bestyrelsen siden generalforsamlingen i 2009 valgt at arbejde målrettet på følgende tre fronter: Fokus, finansiering og fora.

Det er efter bestyrelsens opfattelse vitalt, at det økonomiske fundament er på plads. Derfor er der arbejdet særligt intensivt med dette element. Foreningen har oplevet et fald af personlige medlemmer igennem årene. Desværre faldt at det personlige medlemstal i 2009 med mere end 10 %, og den udvikling ser ud til at fortsætte i de kommende år.

Det skyldes primært foreningens demografi. En del medlemmer går i disse år på pension og vælger som en konsekvens at forlade foreningen, uden at nye medarbejdere melder sig ind. Man kan spørge, hvorfor nye medarbejdere ikke melder sig ind? Modspørgsmålet til bestyrelsen lyder ofte: Hvorfor skal jeg melde mig ind som personligt medlem, når mit bibliotek allerede er medlem?

Derfor har bestyrelsen for DF fundet det essentielt at arbejde med at få udarbejdet en ny finansieringsmodel og de dertil hørende nødvendige vedtægtsændringer. Forslaget, som bestyrelsen vil præsentere på generalforsamlingen, går ud på, at det personlige medlemskab som bærende element udfases, og at institutionerne betaler et samlet kontingent for den respektive institution herunder alle medarbejdere.

Vi håber og forventer, at det bliver vedtaget med effekt fra 2011. En sådan robust finansieringsmodel vil kunne sikre, at DF kan bestå til gavn og glæde, inspiration og fremadrettet faglig drivkraft for sektoren og dens medarbejdere – og således sætte dagsordenen for moderne biblioteksvirksomhed.

Et institutionsmedlemskab skal således indebære, at ALLE institutionens medarbejdere pr. automatik er medlem af DF. Det skal dog stadig være muligt at tegne et personligt medlemskab for medarbejdere i institutioner, der ikke har tegnet et institutionsmedlemskab (herunder studerende og pensionister).

Et institutionsmedlemskab vil give institutionen og alle dens medarbejdere følgende fordele:

22

• 15-20 % rabat på alle foreningens arrangementer • 1-2 årlige gratis arrangementer for foreningens medlemmer • Foreningens blad REVY leveres gennem institutionen til alle

medarbejdere • En struktur, der lægger op til flere og mere aktive fora og derved giver mulighed for større medlemsindflydelse • Udnyttelse af synergien ved det større faglige spektrum af medarbejderkategorier

En naturlig konsekvens af modellen er, at prisen for et institutionsmedlemskab vil stige. Mange biblioteker har imidlertid tidligere betalt deres ansattes private medlemskaber, hvilket, med den nye model, fremover vil være unødvendigt.

Det unikke ved DF er netop, at den rummer både ledelse og medarbejdere i sektoren. Der lægges op til engagement fra alle institutionens medarbejderniveauer, hvilket er en styrke for foreningen og for institutionerne. Dette element styrkes betydeligt ved det nye forslag fra bestyrelsen, da alle ansatte på et medlemsbibliotek nu fuldt ud vil være en del af foreningen.

Danmarks Forskningsbiblioteksforening blev dannet som en sammenslutning af to foreninger, Sammenslutningen af Danmarks Forskningsbiblioteker (SDF) og Foreningen af Medarbejdere ved Danmarks Forskningsbiblioteker (FMDF). Den struktur blev taget med over i vedtægterne for foreningen ved dannelse af to valggrupper (SDF og FMDF). I de nye vedtægtsændringer nedlægges de to valggrupper, men der opretholdes en fortsat balance i bestyrelsen mellem medarbejdere og ledere.

Samtidig med udarbejdelsen af den nye finansieringsmodel arbejder bestyrelsen også for, at DF ikke kun skal være en forening for klassiske forskningsbiblioteker. Foreningen skal favne bredt i bibliotekslandskabet: Uddannelsesbiblioteker, professionshøjskolebiblioteker, universitetsbiblioteker, fagbiblioteker, biblioteker i private virksomheder, specialbiblioteker og nationalbiblioteker skal alle kunne identificere sig med foreningen.

I den forbindelse kunne det være relevant at overveje om Danmarks Forskningsbiblioteksforening stadig er det rette navn for foreningen. ”Danske Fagbiblioteker” er et forslag til nyt navn, som har været drøftet. Efter moden overvejelse er det dog bestyrelsens holdning, at et navneskift kræver en debat på det kommende årsmøde/generalforsamling, og at vi først derefter vurderer, hvorvidt et navneskift vil være relevant.

Det et dog i denne sammenhæng vigtigt at erindre, at en forenings kraft ikke alene skal findes i dens navn. En forenings største styrke skal hentes i kreativitet og engagement hos dens medlemmer. Bestyrelsen kan gå forrest i nytænkning af DF, men foreningens fremtid afhænger i høj grad af medlemmernes aktive deltagelse i en realisering af den nye tænkning.

KONFERENCE

TEMADAG

Årets fjernlånskonference afholdes den 4. – 6. oktober 2010 på øen Hanasaari, tæt på Helsinki. Som vanligt byder konferencen på en lang række internationale og nordiske præsentationer og updates. Men som noget nyt vil konferencen denne gang dække områderne fjernlån, reference og accession. Der arbejdes i øjeblikket på at sammensætte et spændende program som sammen med tilmeldingsoplysninger, deltagerpris mv. lægges på nettet på denne adresse: www.varastokirjasto.fi/nordicill2010

Forum for Registrering indbyder til temadag på CBS, København, onsdag den 9. juni 2010 kl. 9.30-15.30. Temadagen tager udgangspunkt i DEFF-projektet om DanBib som ægte fælleskatalog/SACS og de værktøjer, som skal til for at virkeliggøre et samarbejde på tværs af organisationer.

9. Nordiske Fjernlånskonference

GÅ-HJEM-MØDE

Fjernlån

Forum for Fjernlån, Reference og Accession (FORFRA) inviterer medlemmer af DF til gå-hjem-møde på Det Kongelige Bibliotek (Foredragssalen) mandag d. 31. maj 2010, kl. 14.30 til ca. kl. 17. Clare MacKeigan fra Relais International i Canada indleder mødet med at give sit bud på udviklingstendenser indenfor fjernlån med særligt fokus på det internationale lånesamarbejde. Hun vil desuden præsentere Relais International’s bud på et ILL software som kan håndtere bestillingsprocesser mv. Herefter vil der være et oplæg om indlånsfunktionen ved KB/KUBIS Diamanten ved sektionsleder Poul Erlandsen. For interesserede vil der desuden afslutningsvis være mulighed for en rundvisning i Diamanten. Tilmelding til Marianne Olander, mol@kb.dk , senest fredag d. 28. maj. kl. 12.

KONKURRENCE

Og vinderne er…

I sidste nummer udlovede REVY 2 eksemplarer af ”Firmabiblioteker i Danmark 1945-2007”, et værk begået af Carl Gustav Johannsen. Vinderne er fundet ved lodtrækning og blev Jesper B. Thestrup, Akademisk Medarbejder, Statsbiblioteket og Trine Nedergaard Jensen, bibliotekar, VIA University College Biblioteket.

TILLYKKE

Formandens fødselsdag

Bibliotekschef og DF’s formand, Per Steen Hansen, fyldte rundt og 50 år - den 21. april 2010.

Per har lavet et meget stort og frivilligt arbejde for foreningens medlemmer i hans valgperiode og det er ikke for sent at sige hej, tak og tillykke på mail ph@viauc.dk

Fælles om katalogen?

Kom og lyt til de faglige og politiske overvejelser, deltag i debatten, få sat fokus på emnet og erfaringer omkring katalogsammenlægninger. Program

Kl. 9.30-10.00 Kaffe og velkomst ved Hanne Sonne Henriksen, KB/KUBIS Kl. 10-12.30 Indkøbs- og katalogsamarbejde – udfordringer og fornyelser

Formålet er at debattere og om muligt at give et bud på de vigtigste aktiviteter, dvs. udpege de første skridt som gennem øget samarbejde mellem bibliotekerne og forbedrede arbejdsgange kan føre til en bedre katalog. Se yderligere baggrundsmateriale og giv din mening til kende på bloggen: katalogsamarbejde.wordpress.com

Projektgruppen for SACS præsenterer mulighederne og kommer ind på temaer som Formålet med indkøbs- og katalogsamarbejde; Fælles katalog eller berigelse af poster; Integration med indkøbsproces; Katalogisering via fælles værktøjer; Lokalt eller globalt samarbejde; OpenCat og ny datamodel for DanBib. Ved Søren Ærendahl Mikkelsen (SB), Henriette Fog (KB), Tommy Schomacker (DBC), Lene Stampe (RUB), Grethe Jung Lindgreen (SB) Leif Andresen (B&M), Christian S. Vandel (KB), Thomas Toft (RUB), Paul B. Jensen (DBC), Karin Knudsen (DBC), Per Mogens Petersen (DBC) Kl. 12.30-13.30 Frokost

Kl. 13.30-14.15 Politiske og brugermæssige aspekter af større katalogsammenlægninger ved Frede Mørch, LIFE/KUBIS Kl. 14.15-14.30 Kaffe

Kl. 14.30-15.15 VIA Bibliotekerne - bibliotekssystemer og databasesamarbejder på tværs af en ny organisation ved Per Steen Hansen, VIA Bibliotekerne Kl. 15.15-15.30 Opsamling og afrunding ved Lene Stampe Mortensen, RUB

Pris for deltagelse er 700 kr. for DF-medlemmer og 850 kr. for alle andre. Tilmelding senest den 28. maj 2010 på df@statsbiblioteket.dk. Tilmelding er bindende og SKAL indeholde navn, tjenestested og tjenestestedets EAN-nummer, adresse, samt personlig e-mail.

23

DF sekreteriatet Danmarks Bibliotekskole Statsbiblioteket 6 Birketinget 2 S. TangenKbh DK-2300 8200 Århus N

Fra baglinjen

Nationale løsninger er en saga blot

D

et kuldsejlede udbud af databrøndene viser, at alle større bibliotekstiltag inden for feltet bør tænkes i en langt bredere sammenhæng end hidtil. Tiden er løbet fra danske løsninger, og DEFF og forskningsbibliotekerne skal være sindede på at agere i et globalt marked. Af Erland Kolding Nielsen ekn@kb.dk

Igennem et par år har forskningsbibliotekerne i DEFF-regi som det første land i Europa forberedt et EU-udbud af fælles databrønde på nationalt niveau i konceptuel forlængelse af DTIC’s årelange udviklingsarbejde med den såkaldte DADS. Forud for udbuddet indgik DEFF og en række forskningsbiblioteker i foråret 2009 en 3-årig aftale om gennemførelse af udbudsforretningen, alt sammen i forlængelse af sektorens veludviklede samarbejde om fællesløsninger og -udvikling. Henover sommeren udarbejdedes et omfattende udbudsmateriale med kravspecifikationer på grundlag af rapporten DEFF databrønde for artikler og e-bøger fra 2008. Så vidt så godt.

Mange af os var ganske klare over, at der også i udlandet foregik en hastig udvikling, der ville kunne betyde, at udenlandske firmaer ville tage konkurrencen op med potentielle danske bydere. Stor var derfor vor overraskelse, da DEFF i juli måned på basis af rådgivning fra et konsulentfirma og i modstrid med flertallet af biblioteker i konsortieaftalen meddelte, at EU-udbuddet kun ville ske på dansk til trods for, som det bl.a. hed i Det Kongelige Biblioteks reaktion på denne beslutning, ”at projekterne om noget er projekter, hvis løsninger skal ses i en international sammenhæng og på tilsvarende baggrund”. Flere konsortieparter insisterede på, ”at udbuddet foretages helt parallel på både dansk og engelsk, således at

både bydere af dansk og udenlandsk oprindelse stilles lige, således at vi uden hindringer får afprøvet alle muligheder i lige konkurrence”. Det skete så også til dels.

Baggrunden var – og er – den, at siden ideerne om nationale databrønde blev konciperet eller lanceret for 4 år siden, har situationen for muligheden af at tilvejebringe store mængder aggregerede data, herunder tidsskriftartikeldata, ændret sig grundlæggende, og forudsætningerne for tænkningen ved databrøndsanalysens start har lige ledes ændret sig radikalt. Mens man dengang – populært sagt – nærmest kun forestillede sig én udbyder, oven i købet af dansk proveniens, på det største område, og udenlandske konkurrenter, der kunne matche, hvad den danske udbyder havde udviklet, syntes ikke at være inden for rækkevidde, havde situationen i løbet af 2009 ændret sig radikalt. Enhver, der kunne høre græsset gro på den mark, kunne identificere flere danske og udenlandske muligheder.

Udfaldet viste, at det var en rigtig opfattelse, også selvom udbuddet i marts måned 2010 efter en gennemført dialogrunde med de 4 bydere blev indstillet, idet det stod klart, at der var interessante alternativer til den oprindeligt aftalte og specificerede databrøndsløsning. I DEFF’s nyhedsbrev d. 24. marts er beslutningen begrundet. Efter dette sagsforløb må det står klart, at vi nu og i fremtiden ud fra alle synsvinkler skal planlægge, beslutte og agere i et globalt marked. De nationale løsningers tid er på stadig flere områder en saga blot. Erland Kolding Nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek


REVY nr. 3 - 33. årg. Maj-Jun 2010