RASK Magasinet nr. 7 - 2008

Page 24

24 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne Forskning i D-vitamin har de senere år resulteret i opsigtsvækkende resultater. D-vitamin er ikke blot et vitamin i rækken af andre vitaminer. Der er nu dokumenteret en klar sammenhæng mellem D-vitamin og forekomsten af f.eks. cancer. Men hverken kræftforeninger, læger eller Sundhedsstyrelsen går ud og siger, at det forholder sig sådan. ”Det er en skandale ud over alle grænser,” siger Carsten Vagn-Hansen.

Carsten Vagn-Hansen er selv læge og er kendt i den store offentlighed som ’radiodoktoren’. Han har igennem årene gjort meget for at udbrede kendskabet til naturmedicin og til de selvhelbredende kræfter, som kroppen uomtvisteligt har. Og han lægger ikke fingrene imellem. Han er overordentligt kritisk indstillet over for den manglende vilje han ser hos læger og offentlige myndigheder til at fokusere på sundhed i stedet for sygdom. Men han har et godt bud på, hvorfor det er sådan fat. D-vitamin mindsker markant risiko for at få kræft ”Risikoen for at få cancer falder mellem 50 og 77 %, hvis man får tilstrækkeligt med D-vitamin,” forklarer Carsten Vagn-Hansen. ”Det er for længe siden dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem for lidt D-vitamin i blodet og cancer. Det ved man i andre lande på den nordlige halvkugle og de respektive sundhedsmyndigheder anbefaler også et større tilskud af D-vitamin til alle – både til børn og voksne. I Danmark er det en skandale ud over alle grænser, at kræftforeninger, læger og myndigheder ikke følger med i det, der foregår ude i Verden. Vi skal op på et højt niveau af D-vitamin for ikke at blive syge ”D-vitamin meget vigtigt for immunforsvarets normale funktion. Der er en betydeligt mindre risiko for at få blandt andet kræft, hjerte-karsygdom og autoimmune sygdomme, hvis man får tilstrækkeligt med D-vitamin. Der er også en sammenhæng mellem for lidt D-vitamin og udviklingen af sklerose. Sygdommen har en meget højere forekomst i de nordlige lande end f.eks. i Sydeuropa, hvor man får meget mere D-vitamin fra solens stråler. En helt ny videnskabelig rapport dokumenterer, at vi skal op på at tage i hvert fald 2.400 IU om dagen (60 mikrogram) hvilket sandsynligvis ikke giver et tilstrækkeligt indhold i blodet hos alle. Folk over 40 år skal op på 4.000 IU om dagen. For at få det, skal man som minimum i vinterhalvåret have et kosttilskud af D3-vitamin og så sørge for et godt naturligt indtag via kosten, f.eks. via fede fisk som laks og lignende.” Folk i Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen ved ikke nok ”Når det drejer sig om ernæring ved man ikke nok i Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Man følger ikke med i udviklingen internationalt og ny viden. Man lytter i for høj grad til human ernæring forskerne, som i den grad er i lommen på industrien og holder anden viden væk, blandt andet ved hele tiden at kræve flere undersøgelser, før man kan acceptere ny viden og omsætte det den i anbefalinger til lægerne og befolkningen.”

Carsten Vagn-Hansen er læge og sundheds­ konsulent. Han fik i 1999 Obbekjærs 25-års jubilæumspris for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.

Lægerne har engang været gode folkeopdragere ”Læger ved alt for lidt om vitaminer og mineraler. Vores uddannelse lægger ikke op til det, idet det ikke er obligatorisk at følge udbudte forelæsninger om emnet. Der er forelæsninger, men det er ikke eksamensstof. Man gider ikke sundhed og dermed bliver lægerne heller ikke opdraget til det. Før 1. Verdenskrig var lægerne gode folkeopdragere – det var de selvfølgelig også nødt til – der var endnu ikke så meget andet at gøre. Kræft og blodpropper var sjældne sygdomme dengang, men efter vi fik hvidt sukker, margarine og cigaretter er det gået den gale vej. I dag dør over halvdelen af befolkningen af disse sygdomme”. Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne ”Hvis man vil frem som læge, så skal man ikke beskæftige sig med kost, sundhed, vitaminer, mineraler og naturmedicin. Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne. En ny rapport dokumenterer, at den fjerdestørste dødsårsag i USA skyldes bivirkninger af medicin. En anden ny rapport fra Sverige dokumenterer ligeledes, at bivirkninger er den femtestørste dødsårsag. Medicin som vel at mærke er korrekt doseret og taget. Hvorfor det er sådan? Politikerne tænker først og fremmest i penge. Medicinalindustrien betyder mange arbejdspladser og stor eksport, og lægerne bakker op om industrien og dens produkter. Og lægerne anmelder kun sjældent eller aldrig bivirkninger af lægemidler”. Lægerne er helt vanvittige med det ”Det er lykkedes medicinalindustrien at fuppe igennem, at folk skal tage kolesterolmedicin. Lægerne er helt vanvittige med det og flere hundrede tusinder patienter tager det, selv om det slet ikke er nødvendigt. Tværtimod. Kolesterol er et livsvigtigt fedtstof, der kun kan skade, hvis det bliver oxideret, dvs. forharsket, blandt andet af hvidt sukker, cigaretter og margarine. Det er vigtigt at få fedtstoffer, ligesom man skal have nok antioxidanter gennem grønt, frugt og kosttilskud. Det er det, der er det vigtige. Og så er sunde fedtsyrer faktisk vigtigere end vitaminer. Fedt er fint, men det skal være det rigtige. Meget medicin er direkte overflødig eller ligefrem direkte skadelig og med til at nedsætte vores levetid,” siger Carsten Vagn-Hansen med vægt i stemmen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.