Issuu on Google+

61

og han er så taknemmelig, at han aldrig tager penge fra patienterne i dag.” Man skal altid have penge på lommen Mange steder skal befolkningen ellers betale lidt for at få sundhedshjælp af det offentlige. Også voodoopræsten tager lidt for velsignelser og hjælp, for det er en måde at overleve på, siger han. Pengene ligger efter kvinderne på en hvid sten ind til fordybningen, hvor kolanødderne, der blev brugt til velsignelse, ryger ind efter endt brug. Over pladsen er der en rund åbning, for bønnerne skal have en mulighed for at stige til vejrs, siger Adansede. Han fortæller, at der i voodoo er en skaber, som i andre religioner, men at alle ting i naturen ses som hellige. Derfor er det vigtigt med balance og at passe på træerne, bladene og græsset, for alle indeholder ånder, og dem må man ikke gøre fortræd. ”Voodoo bygger på en tro på, at der skal være harmoni. Hvis der er ubalance, så er det, at det går galt. Vi har brug for naturen for dens helbredende kraft, men vi skal samtidigt respektere den.” Døde dyr på stribe At det kan være en svær balancegang ind imellem viser udvalget på det lokale marked i Porto-Novo. Langs gaden ligger boderne tæt, og kolanødder og andre helbredende tørrede planter ligger til salg, men længere inde i mørket bag dem afslører lugten, at andre varer er i udbud. På et aflangt bord ligger skjold fra små skildpadder, fugle, slanger og hoveder af krokodiller, bavianer og leoparder. Skindet på kranierne afslører dyrenes art, og nogle af dem går for en meget høj pris, fortæller Boris Medatinsa, der arbejder som øko-guide i Togo, Benin og Ghana. ”Et leopardhoved kan sælge for mere end 100 euro, hvilket er mange penge

Adansede Oke i sit præstekostume, som han normalt kun bruger ved festivaler og andre specielle lejligheder. Her står han foran den firkantede fordybning i tempelrummet, hvor de fleste konsultationer finder sted og hvor mange af det lokale hospitals patienter ender, hvis lægerne ikke kan kurere deres sygdomme eller har mistanke om, at ånder er på spil. her. Leoparden er fredet, derfor er de dyre, for jægerne risikerer store bøder eller fængselsstraffe, hvis de bliver taget. Alligevel er der efterspørgsel på dem, for de kan være et stærkt middel mod ånder, hvis de er blandet rigtigt.” Om Adansede bruger fredede dyr i sin medicin, svarer han ikke rigtigt på, men ofringer er almindelige, siger han, og viser rummet ude bagved, hvor geder, kyllinger og ind imellem også hunde og katte lader livet for åndernes skyld. Blod og balance Blodet er nemlig en måde at sige tak til guderne på. Det bliver ikke brugt så ofte som kolanødderne, men alligevel er det nødvendigt ind imellem. I forbindelse med en ofring, vil kødet normalt blive delt ud

Dyrehovederne er et makabert syn, men de bliver alle brugt i forskellig medicin, som voodoopræsterne kan foreslå. Noget af det dyreste er leopardhoveder, for dyret er fredet i Benin, og derfor står krybskytterne til en stor bøde eller fængsel, hvis de bliver taget på fersk gerning. Dog sælges de åbenlyst i hovedstaden Porto-Novos gader.

til lokalsamfundet bagefter, så intet går til spilde, og det er endnu en måde at opretholde balancen i naturen på, siger Adansede. ”Voodoo er ofte kendt som en blodig religion og for det onde. Men i islam ofrer man også får og geder, og at vi er i kontakt med det onde, er en overdrivelse. Der er onde ånder, ja, men langt det meste af mit arbejde er præventivt – dvs. at hjælpe folk som mødrene med at forebygge sygdom og fremme det gode i dem og deres børn – ligesom i andre religioner.” Hvide pletter og symboler Seancen for de tre kvinder og deres børn er ovre, og de stimler ud af døren ind til templet. En har bar overkrop og på hendes gravide mave er malet et stort hvidt mønster i aske. Tegnet skal beskytte det ufødte barn, og kvinden smiler som de andre, som hun tager sit tøj på. I deres ansigter er der på kinderne store hvide pletter, og en enkelt har skiftet det kulørte stykke stof, der dækker kroppen, ud med et hvidt. Kvinderne kan rensede tage hjem med deres børn, og imens smider Adansede de brugte kolanødder ind i templets midte, spiser et par stykker og gør klar til familien fra Gabon, der venter udenfor. Et hvidt stearinlys bliver tændt for at rense rummet, lidt parfume spredt og lidt remedier gjort klar. Blade fra et ”batimatræ” og bark fra samme, der bruges mod skoldkopper, hudproblemer og feber er altid gode at have ved hånden, for man skal bruge alt det, naturen og ånderne tilbyder, smiler voodoopræsten, inden han igen lukker døren og går i gang med næste seance. Denne artikel er blevet til med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet/Danida


RASK Magasinet nr. 2 - 2012