Rask #9 2015

Danmarks uafhængige magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

• Slidgigt • Smerter • Blodpropper • Afhængighed • Genoptræning

MAGASINET Nr. 9 2015 10. årgang

Go dt nyt F l Hje e rtes re tart ere

Michelle Hviid

Nu uden tumor Leukæmi

Hortons

Svært valg mellem transplantation og piller

Den værste smerte lægevidenskaben kender

Risiko

Nyhed

10 % risikerer afhængighed af alle typer rusmidler

Ny kolesterolmedicin revolutionerer behandling

Hvad er et godt sundhedsvæsen? regnes som mennesker og ikke som en uvelkommen udgift.

Sundhedsudgifternes størrelse er således ikke en abstrakt størrelse, som ikke vedrører os, men derimod en konkret indikator for, om vi evner at tage ansvar og vise os som ordentlige, anstændige mennesker.

Men hvordan står det så til? Tja, bum-bum. I denne udgave af RASK Magasinet kan du læse om to patienter, ret unge endda, der efter hhv. en hjernesvulst og en hjerneblødning havde indlysende behov for intensiv genoptræning i døgndrift, som den der tilbydes på Vejlefjord Rehabilitering.

I det ene tilfælde skyldtes den effektive og virkningsfulde rehabilitering, at familien og den pågældende selv skrabede kistebunden samt forgældede sig for at det kunne lade sig gøre.

I det andet tilfælde kunne den helt åbenlyst nødvendige genoptræning finde sted som følge af en glimrende forsikringsordning.

Godt for dem. Godt for deres familier. Godt for samfundet.

Men hvad med dem, der ikke får tilbudt det samme af det offentlige, ikke har mulighed for selv at betale eller ikke har en forsikringsordning, der kan dække omkostningerne? De er uheldige.

Kan vi være det bekendt? Ønsker vi amerikanske tilstande, hvor dem, der har, kan få? Eller ønsker vi at se behandling, medicin, genoptræning og rehabilitering som en rigtig, fornuftig og anstændig investering i mennesker, dvs. os alle sammen?

Sundhedsvæsenet koster penge. Voldsomt mange penge.

Men det er en nødvendig udgiftspost, hvor pengene er givet rigtig godt ud. For behandling er en investering, der lønner sig. Det ses i sidste ende på bundlinjen. Og så kan man i tilgift se sig selv i øjnene uden at skamme sig.

Og så skal det lige med, at når OECD-landenes sundhedsudgifter opgøres uden udgifter til ældrepleje og hjemmehjælp, ligger de danske sundhedsudgifter på en 19. plads blandt de 22 gamle OECD medlemslande, ligesom de danske sundhedsudgifter har haft den laveste vækst fra 1971 til 2011, hvor data ifølge Danske Regioner sidst er sammenlignet.

Måske er det på tide at pudse brillerne og se med positive øjne på sundhedsudgifterne?

Foto: Jan Skaarup.

Spørgsmålet er relevant, fordi politikere og andre med kasketter år efter år lader danskerne forstå, at det er tvingende nødvendigt at spare på sundhedsudgifterne, da de ellers truer med at løbe løbsk og slå bunden ud af budgettet.

Hvis man spørger en teknokrat, vil svaret uvægerligt være, at man selvfølgelig kan spare meget på de samlede sundhedsudgifter ved at effektivisere, som det kaldes med en eufemisme, der i virkeligheden blot dækker over nedskæringer. Og det er det, der sker lige nu og som i øvrigt har fundet sted hvert år de senere år.

Det har bl.a. udmøntet sig i, at udgifterne til rengøring på hospitaler og sygehuse er blevet beskåret igen og igen fx ved at udlicitere. Og resultatet er ikke udeblevet: Der bliver mere og mere snavset – nogle steder ligefrem ulækkert – både på sengeafsnit, fællesarealer og toiletter. Selv operationsstuerne er blevet mere snavsede.

Den ringere standard har umiddelbart givet et positivt resultat i regnskabet. Til gengæld får flere og flere infektioner.

Faktisk får omkring 10 % eller 100.000 patienter hvert år under indlæggelse en infektion og flere tusinde dør af samme årsag.

Alle disse infektioner koster flere indlæggelsesdage, større forbrug af medicin, flere behandlinger, yderligere lægekontakt og -tilsyn og mere af plejepersonalets dyrebare tid. For ikke at tale om, at folk nu engang ikke kan passe deres arbejde, når de er syge og/eller indlagt. Det koster på bundlinjen. Eller sagt på anden måde, så koster det samlet set samfundet mere at spare på rengøringen, end der spares. Og så er der selvfølgelig også de menneskelige omkostninger. Dem regner ingen tilsyneladende med.

Der bliver imidlertid også sparet på personaleomkostningerne. Når fx en læge går på pension eller af anden grund forlader sit job, ja, så genbesættes stillingen mange gange ikke. For det er der ikke plads til i det beskårede budget. Det betyder, at de tilbageværende læger pålægges at løbe hurtigere, så de kan nå endnu flere patienter. Det er blandt andet derfor, man kan komme ud for at møde en læge, der ikke har haft tid til at læse ens journal, eller som er så stresset, at man kan blive i tvivl om, hvem der egentligt er syg.

Sundhedsudgifter er en investering i mennesker, dig, mig, vores familie, kolleger, ansatte og naboer – os alle sammen.

Sygdom rammer nemlig i flæng. Selv små børn rammes af livstruende sygdom.

Når vi derfor tilbydes og får den behandling, vi har brug for – til tiden – så smerter det mindst muligt også set i det store perspektiv. Vi kan komme tilbage og fungere på arbejdsmarkedet, i familien og i alle de sammenhænge, hvor vi

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Læs mere på: www.skandinaviskprostatacenter.dk Langgade 57E • 4780 Stege • Tlf. 76104060 • www.privathospitaletmoen.dk

n kirurgi

Prostatabehandling - uden kirurgi - organbevarende

• Bevar potensen • Ingen inkontinens • Ingen smerter • Ingen stråleskader • Ingen ar • Ingen rehabilitering

NanoKnife

Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Michelle Hviid: Nu uden tumor.

8 NYHED Tværfaglig indsats giver de bedste resultater.

10 Nyt om helse 12 Nyt fra forskningens verden 14 Fik kronisk lymfatisk leukæmi. Valget står nu mellem medicinsk behandling eller knoglemarvstransplantation 16 Det er livsfarligt ikke at kunne føle smerte, en evne en lille gruppe helt mangler 18 Smerter kan også behandles med terapi, mindfulness, motion, musik og bandeord 24 Hortons hovedpine kaldes også selvmordshovedpinen 26 Slidgigt kan også skyldes en genetisk disposition eller overvæg

4

30 Brug hjertestarterne – de redder liv! TrygFonden i samarbejde med DSB 32 Motion anbefales frem for operation ved slidgigt, hvilket er et evidensbaseret initiativ.

36 Brug af rusmidler og afhængighed er en form for russisk roulette.

40 Nyt fra sundhedssektoren 42 NYHED Ny kolesterolbehandling revolutionerer behandling og er godt nyt for mange

10

36

40

48

46 NYHED Medicin der forhindrer blodpropper – nyt at de røde blodlegemer ændrer form ved blodpropper 48 Flåter kan overføre mange sygdomme – og også give blodpropper.

52 Langvarige konsekvenser af trafikulykker – men ny hotline hjælper ofte tilbage til livet 55 Nyt på disken 58 Klummen: Hjemmepleje eller efterbyrde

Redaktionsudvalg

Kontakt Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 75 Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 71

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk.

Få 10 udgaver for kr. 290,-

Layout: Jacob Schrøder Rask Media Graphics

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Tryk: PE Offset, Varde

Forsidefoto: Anthon Unger, PolFoto Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Medlem af:

Køb 10 numre til kun 290,Ring på 33 26 95 20

1. Gå ind på www.raskmagasinet.dk

Eller send en mail på: rask@raskmagasinet.dk

2. Klik på fanen abonnement

Eller bestil online, følg vejledning:

4. Send

3. Udfyld formularen Husk at læse abonnementsbetingelserne

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

4

Michelle Hviid laver te i sit køkken og virker i dag umiddelbart bemærkelsesværdigt lidt mærket efter hun fik fjernet en tumor i hovedet i december 2014. Det havde næppe været tilfældet, hvis ikke hun var blevet overflyttet til Vejlefjord Rehabilitering på sin seje mors insisteren. Foto: David Leth Williams, Scanpix Denmark.

Nu uden tumor

Michelle Hviid er indbegrebet af en ung, charmerende, smuk og driftig iværksætter med krudt i røven og et nærvær, der er paralyserende. I 2006 kårede Børsens Nyhedsmagasin hende som et af Danmarks unge talenter inden for iværksætteri og samme år kårede netværket Morgendagens Heltinder hende som ’Årets Heltinde’.

Derudover holder hun foredrag, skriver bøger, laver radio og er flittig på sin blog. Tempoet blev dog abrupt sat ned, da hun sidste år op mod jul fik fjernet en fem centimeter stor svulst i hjernen, hvilket hun en måned før operationen kommunikerede åbent ud til alverden under overskriften ’Nu med tumor’. Hun har beskrevet hele forløbet i en sindssygt velskrevet og både medrivende, spændende og rystende bog, hvor hun skærer alt fedtet fra og går lige til benet.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

ichelle Hviid bor i Københavns Nordvestkvarter, præget af mindre virksomheder, etniske butikker, gammel og ny bebyggelse og mennesker fra alle egne af verden. Jeg kan pludseligt ikke finde rundt på vej til interviewet, men bliver hjulpet af to meget venlige og hjælpsomme ældre arabiske mænd. Det varmer om hjertet og jeg bliver nærmest boblende euforisk af glæde, da det viser sig, at Michelle har stået på sin store altan og holdt øje

med mig. Hun vifter med armene og siger, at den er god nok.

Det er her hun bor.

Forlods læsning af Michelle Hviids manuskript til bogen ’Råstyrke’, som udkommer den 2. oktober, har givet en forestilling om, at jeg skal møde en noget mærket forfatter. Men jeg har taget helt fejl. For jeg møder en høj, flot kvinde, der ikke synes at have mærkbare problemer, ud over at lejligheden netop er blevet fyldt op med stabler af brune kasser, som indeholder hvide skulder-muleposer med bogens titel, ’Råstyrke’, påtrykt. Poserne er en gimmick, der skal være med til at sælge bogen.

5

Jeg havde ikke nogen valgmulighed Michelle Hviid virker temmelig tjekket – hvilket hun i bogen siger, hun ikke er – kaffen står klar på langbordet. Med økomælk og det hele. Men lige meget, hvad hun selv giver udtryk for, så er det ret cool at skrive en helt ufiltreret og hudløst ærlig – ovenikøbet meget god – bog om at have fået fjernet et såkaldt acusticusneurinom, en svulst i det indre øre, så kort tid efter, det faktisk er sket. ”Hvis du havde læst bogen og fået at vide, at det var ren fiktion, så ville du synes, historien var mega langt ude. Men ting sker i virkeligheden, og vi kan overleve,” fortæller Michelle Hviid om baggrunden for, at hun har valgt at skrive sin egen hårrejsende historie. ”Folk siger tit til mig, ’bare jeg havde dit mod’. Men hele min pointe er, at det har du også. Og når folk har sagt, at jeg har været så sej, så kan jeg kun sige: Ja, det har jeg, men jeg havde sgu ikke lige nogen valgmulighed. Der er ikke nogen, der har spurgt mig: ’Kunne du tænke dig at få en tumor eller at fortsætte med dit fede liv? Sådan er det jo ikke. Uanset hvem det hænder for, så må man tackle det, og vi indeholder simpelthen sådan en styrke alle sammen, som jeg virkeligt håber, jeg kan tænde under folk, uden at de nødvendigvis behøver at gå igennem, hvad jeg gik igennem,” forklarer Michelle. Hun taler med en sødmefuld og behagelig stemme samtidigt med, at hun – lidt overraskende – også bander som en havnearbejder. Men effekten er lige så interessant, som når man spiser et lækkert stykke chokolade – med chili.

Man bliver super opmærksom.

Når man får virkeligheden serveret på et sølvfad De fleste af os luller os ind i en hverdag, hvor vi ikke reflekterer ret meget over noget. Vi gør som vi plejer og går op i ting, der synes vigtige for os, fortæller Michelle, som dog ikke lægger skjul på, at det har hun da også selv gjort. ”Når man sidder 10 centimeter fra døden og kæmper for at gå væk fra ham, så ved man godt, hvad der er rigtigt og forkert. Og

Fjernelsen af Michelles tumor medførte, at hun blev lam i højre side af kroppen og at hendes kognitive sans var blev beskadiget.

Den halvsidige facialisparese, betød, at maden løb ud af munden, talen var sløret og at øjet ikke kunne lukke eller producere væske, hvilket har medført en skadet hornhinde og et voldsomt nedsat syn. Man glemte nemlig, at hun skulle have været tilset af en øjenlæge. Foto: Privatfoto.

meget af det, man troede var vigtigt, smarte tasker, dyrt interiør, som jeg har gået meget op i, det betyder ikke en skid.”

Når man får at vide, at man har en tumor i hjernen, så får man virkeligheden serveret på et sølvfad, som Michelle formulerer det.

I dag har Michelle en helt anden optik end før. ”Det er stort for mig allerede nu at kunne sige, at jeg er glad for den lortetumor, at det ikke skal ændres, hvis jeg kan få et ønske af den gode fe. Den tumor har bragt så meget godt med sig, vished, forståelse, kærlighed, indsigt og mod. Og jeg har overlevet så fint, at jeg nu kan sige, at jeg ikke ville være den foruden. Jeg kan overhovedet ikke forestille mig det. Jeg kan godt lide hende, jeg er nu. Meget mere forstående, større.”

Tag aldrig alene på sygehuset – ALDRIG Michelle Hviid kan i høj grad takke sin daværende kæreste for, at hun blev diagnosticeret så tidligt, som hun blev. Han er nemlig læge. Kort efter de var blevet kærester, mente han, at hun skulle blive undersøgt, for der var noget med det ene øje, som tændte nogle alarmklokker hos ham. Ikke hos hende. Hun tog det ikke særlig seriøst. Først efter to måneder gik hun hårdt presset til lægen, som til gengæld tog det alvorligt og sendte hende videre til skanning. Da Michelle skulle have at vide, hvad der var tale om, var hun begyndt at frygte det værste, nemlig kræft. Men lægen sagde, at hun havde en såkaldt fedtskede i kinden. Det, syntes hun, var temmelig sjovt, og hun blev afsindigt lettet. Naturligvis.

En ny tid med en specialist på Rigshospitalet gjorde hende ikke spor bekymret, så hun tog af sted alene. Noget hun nu definitivt ved, man aldrig må gøre, og hun siger med versaler: Man må aldrig tage på sygehuset alene. ALDRIG. Lægen på Riget sidder med skanningsbillederne foran sig og begynder at tale om, hvordan Michelle skal behandles. Michelle afbryder ham, for hun vil vide, hvad det er for et hvidt område, hun kan se på billederne. ”Det er din tumor,” svarer lægen. Alt bliver tåget. Michelle mister fatningen og opfører sig nærmest som en zombie. Det er mildest talt forståeligt.

I oktober 2014 fik Michelle Hviid konstateret en godartet tumor i hovedet. I december blev hun opereret, og derefter gik det meste galt. Fra at være en eftertragtet foredragsholder og skarp blogger, som levede det gode liv, blev hun en halvdøv, delvist lam kvinde uden en krone, som ikke kunne kende sine egne børn. Foto: Privatfoto.

6

især når den er noget lort. Det er netop, når vi tør forholde os Det kræver råstyrke at blive opereret i hjernen til virkeligheden, at vi kan forandre den,” skriver Michelle meget Det store operative indgreb skal finde sted i begyndelsen af præcist i ’Råstyrke’. For ikke så længe siden var Michelle hos en december. Ting skal planlægges, kalenderen skal møbleres om, øjenlæge, hvor hun fik at vide, at der nok var tale om hornhindebørnene skal passes, og der bliver lavet aftale med Vejlefjord løsning, som giver blindhed.

Rehabilitering, hvilket lægen, der skal operere, ikke mener er ”Øjenlægen spurgte – jeg kan næsten ikke få mig selv til at sige nødvendigt, da hun vil være frisk efter 48 timer. Not. Sådan kom det – ’Hvad siger øjenlægen på Rigshospitalet?’ Det ved jeg ikke. Jeg det slet ikke til at gå. har ikke snakket med nogen, kunne jeg kun sige,” siger Michelle.

Michelle får brug for alle ressourcer og for enorm råstyrke. ”Jeg vidste ikke, at jeg skulle have bedt om det. I didn’t know.”

Inden operationen er hun kommet så langt, at hun beslutter sig ”Dagen før jeg blev opereret, var jeg ikke så bekymret, for jeg for, at hun vil håndtere situationen genialt. Hun får også bestilt en skulle jo ind på Danmarks største institution for at få det bedre. ring med en kæmpe usleben rå diamant, som skal symbolisere alt det, hun gennemgår, og som skal minde hende om at kæmpe for Og jeg vil sige, at alle de mennesker, jeg mødte på min vej, var de vigtige ting i sit liv. Da hun henter ringen, står der en indgrave- ualmindeligt søde. Men de kunne simpelthen ikke følge med. Det mest håbløse, jeg har oplevet, var, at lige så snart jeg kom ud af ring, som guldsmeden har valgt. Der står ’råstyrke’. ”Det er mig, den bevidstløse tilstand, kom jeg, så syg som jeg var, ind på en det har jeg. Jeg har ikke noget valg,” siger Michelle. firemands stue, hvor man ikke kunne styre lyset, jeg ikke kunne Operationen, som indebærer, at kraniet skal åbnes bag øret lukke øjet og ikke så en øjenog at lillehjernen midlertilæge. Det er så sindssygt. Jeg digt skal skubbes til side, så har lige holdt et foredrag, man kan komme til at fjerne hvor der var en, der spurgte tumoren, går godt. Hvis der mig til sidst, hvad hun som ses bort fra, at hørelsen er chef for 20 sygeplejersker væk for altid på det højre skulle sige til dem? Jeg ved øre, og at øjet i samme side det ikke. Få en privat sundikke kan lukkes i. samt en hedsforsikring.” hel del mere. Michelle kan ikke huske meget fra ugen Jeg synes, man skal melde der fulgte. Hun sov, brækklart ud og sige, at man kede sig, kunne ikke huske ikke har råd noget som helst, troede året Ifølge Michelle Hviid gør folk var 1993 og kunne ikke tale, ansat i det offentlige sundså omgivelserne forstod hedsvæsen deres bedste. hende. Genoptræning blev ”Men de kører sig selv ned der aldrig rigtigt tale om. på det. Det er jo det, der er Ikke på Riget. så frygteligt.”

En uge senere blev hun For der er slet ikke tid til på sin mors insisterende patienterne. Og det skulle foranledning overflyttet til man måske så tage konseVejlefjord, for Michelles altokvenser af, siger hun: pofrende og fantastiske mor ”Det, jeg synes, er vildt, var ikke i tvivl om, hvad der er, at man siger, at man skulle til, nemlig alt det, man godt kan behandle folk, ikke tilbød hendes hundesyge man finder den bedste læge datter på Riget. Moren turde til at operere, men når han dog kun, fordi Michelles har gjort det, så er man i kæreste var læge og tog med frit fald, for så kan systemet på turen til rehabiliteringscenikke gribe dig. Den mad, der tret, hvor man ved, hvad der bliver serveret, bliver man fx skal gøres, hvad der skal ske mere syg end levende af at og hvorfor. spise. Jeg synes, man skal Og her sker fremskridtene.

Skaningsbilledet viser Michelles kranie, hvor acusticusneurinomet er melde klart ud og sige, at Lidt efter lidt. Takket være det store hvide område. Tumoren udspringer fra den ottende hjerneman ikke har råd, at man kontinuerlig, rigtig, vedholnerve, som skal sørge for, at der sendes besked fra øret til det center synes, man hellere skal leve dende og kærlig rehabilitei hjernen, der får os til at opfange det, vi hører, og at give besked til rigtig godt de 20 år, man ring. Michelle er dybt taknem- hjernen om balancen, idet impulser fra det indre øre sendes via nermåske kan forvente, eller 5 melig over den behandling, ven til ligevægtscentret i lillehjernen. Den syvende hjernenerve er anår eller 10 måneder eller 5 hun fik. Til gengæld er hun sigtsnerven. Den sender nerveimpulser til ansigtsmusklerne, påvirker minutter eller hvad det nu ikke imponeret over vores tåresekretionen og i mindre grad fugtigheden i munden. Nerverne er, der kan være tale om. For sundhedssystem. ligger tæt ved hinanden i den indre øregang, der fører fra det indre hvad hjælper det, at verdens øre til hjernen. Det er derfor, det ikke er uden risiko at få foretaget et dygtigste læge har opereret, Viljen er til stede, men indgreb så dybt inde i hovedet. Foto: Privatfoto. hvis systemet ikke kan håndingen har tid nok i det oftere patienten efterfølgende. fentlige Det var jo det, der skete for Hvis vi tror, vi har et sundhedsmig.” væsen, hvor der er hænder ”En af grundene til at jeg har skrevet bogen er, at jeg synes, jeg nok, er det ikke sådan virkeligheden ser ud, ifølge de erfaringer har et ansvar for alle dem, der er syge, går og tæsker i en dyne Michelle Hviid har gjort sig. Viljen er til stede hos personalet, men hver dag og prøver at komme igennem med noget, men bliver de har ikke tid nok. Slet, slet ikke. Og dén historie, skal fortælles, mistænkeliggjort. Men der er ikke noget at mistænkeliggøre. Helsiger hun. ler ikke i mit tilfælde. Jeg var skide syg.” ”For mig er der usandsynligt meget handlekraft i sandheden,

7

Michelles bror forsøger at rede hendes hår, mens hun ligger bevidstløs i sengen på Rigshospitalet. Hun siger selv, at hun sov 23 timer og 50 minutter i døgnet og ikke kan huske ret meget. I stedet har hun måttet rekonstruere forløbet ud fra, hvad hendes mor og bro m.fl. har fortalt om, hvad de så og oplevede. Foto: Privatfoto.

Man får det ikke bedre af at tie tingene ihjel Hvad håber du på, der sker, når bogen udkommer? ”Jeg håber, at folk åbner munden noget mere, for jeg tror ikke på, at man får det bedre af at tie tingene ihjel. I det hele taget bliver mere åbne omkring det, der sker. Om de så vælger at gå offentligt med det, som jeg har gjort, eller bare vælger at sige noget til deres mand, deres børn eller deres nabo. Jeg håber også, jeg får nedbrudt nogle tabuer om, hvordan det er. Jeg havde aldrig set et ar i hjernen hos en kvinde og jeg kunne næsten ikke finde nogen billeder, når jeg prøvede at finde billeder af den operation, jeg skulle have, for der fandtes kun billeder af mænd. Ingen kvinder tør stille sig op og være så grimme. Jeg håber også, jeg kan minde folk om, at de kraftedeme skal leve, at de skal elske i dag, kysse noget mere og at de skal spise en is, når de har lyst. Folk skal fandeme være vilde med deres liv, for det er deres liv. Det er nu. Det er ikke i morgen. Det er ikke på mandag, når børnene er søde og solen skinner. Det er nu. Lige nu,” siger Michelle klart og utvetydigt. ”Og dem, der synes, de er heldige, skal mindes om, at det ligeså godt kunne have været dem, der havde fået en tumor i hjernen.”

Man skal sætte fingeren på det, der ikke fungerer Tror du, der er nogle, der vil blive provokeret over din åbenhed i bogen? ”Det er der givetvis. Men det kan jeg simpelthen ikke tage mig af. Jeg pisser helt sikkert nogle af. Det gør jeg altid.

Også steder, hvor jeg slet ikke havde set det komme. Jeg har allerede fået den første sure mail fra en mand, der også er opereret for et acusticusneurinom, har fået den bedste behandling og har haft så dejlig en oplevelse. Han syntes ikke, jeg kan være det bekendt. Jeg kunne så bare sige til ham, at jeg er glad for, at han har haft den oplevelse. Bare det var mig. Hans fantastiske historie berettiger bare ikke, at min historie ikke må blive sagt højt. Men jeg bliver da glad, når nogen har haft en god oplevelse med sundhedsvæsenet.

Så tænker jeg, puh, det var godt,” fortæller Michelle og giver endnu et eksempel: ”Jeg lå jo fx i 14 dage bevidstløs på en transportseng, hvilket ganske vist var en fejl, men ingen opdagede det og det gjorde sindssygt ondt i ryggen, også fire måneder efter. Jeg havde så ondt i ryggen, at jeg var én stor smerte. Oveni at jeg var opereret i hjernen. Hvordan kunne det ske på Rigshospitalet? Jeg forstår det simpelthen ikke. Og det er ikke mig, der er synderligt besværlig, eller min familie der stiller store krav eller har urealistiske, høje forventninger. Det fungerede lavpraktisk bare ikke. Hvis det kun var én ting, der var gået galt. Men 100 ting. Det er ikke et hændeligt uheld.”

Hjernedødt at kritisere et system, man er afhængig af Hvorfor råber læger og personale ikke op, tror du? ”Jamen, de er afhængige. Sådan har jeg det i øvrigt også selv.

Derfor er jeg også ret spændt på modtagelsen af bogen, for det er virkelig hjernedødt at gå ud og kritisere et system, man er dybt afhængig af. Jeg skal op på Riget og tale med lægen igen og lige om lidt, rammer min bog markedet. Han ved godt, hvem jeg er, og at jeg har lavet mega røre i andedammen. Jeg synes, han er fantastisk, men jeg kritiserer et system, som han er en del af og som jeg også selv er afhængig af. Selvfølgelig slår man ikke den hånd, der fodrer en,” kommer det tørt konstaterende.

Samtidigt er det vel også klogt? ”Ja, jeg har ikke noget valg. Man skal også lige huske, at sundhedspersonalet taler med to tunger. De taler med mig off the record, og siger én ting, og når de så udtaler sig offentligt, siger de noget andet. Uofficielt har jeg til gengæld fået mange knus af læger, som er så taknemmelige for, at jeg har taget det her op. Der er også mange sygeplejersker på Rigshospitalet, der siger tusind tak til mig, men hvis jeg ringer til dem nu og siger, at jeg sidder her med en journalist, vil du ikke fortælle din historie og om dine oplevelser, så holder de kæft,” siger Michelle Hviid. Kort, klart, kontant og utvetydigt.

KOM STÆRK TILBAGE EFTER SYGDOM

Ring og hør om mulighederne på 76 82 33 33

Vejlefjord Rehabilitering tilbyder omsorgsfuld, nærværende og individuel genoptræning på et højt fagligt niveau. Efter eksempelvis; Erhvervet hjerneskade Cancer Hjerteoperation Operation eller skade i bevægeapparatet Vi er klar til at modtage dig. Så ring, hør nærmere og bestil et ophold allerede i dag og få en fantastisk genoptræning i helt unikke omgivelser.

www.vejlefjord.dk

8

TEMA NYHED

Tværfaglig indsats giver de Da Jacob Olesen for to år siden blev ramt af en fatal hjerneblødning, var hans prognose så dårlig, at det er et mirakel, at han overlevede. I dag er han ikke bare levende men også ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Opskriften på successen er tværfaglig genoptræning.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

N

år man hører historien om Jan Olesen, er det en rigtig solstrålehistorie. Jacob Olesen blev for to år siden i en alder af kun 42 år ramt af en meget alvorlig hjerneblødning. At han overhovedet overlevede, er et rent mirakel. ”Hvis jeg havde købt en lottokupon den dag, så havde der været gevinst på den, så heldig var jeg den dag,” siger Jacob Olesen i dag om udfaldet, for så heldig føler han sig.

Men det var ikke kun et spørgsmål om held. Højt specialiseret behandling efterfulgt at lige så kvalificeret genoptræning er årsagen til, at Jacob Olesen i dag har genvundet sin førlighed og er på vej tilbage til arbejdsmarkedet. Der er ikke nogle at bebrejde for sygdommen, for det viste sig at være en medfødt svaghed, men der er mange at takke for successen.

Kritisk sygdom rammer hele kroppen Da hjerneblødningen ramte fulgte næsten en måned i koma. Ud over de skader, som hjerneblødningen påførte Jacob, så nedbryder en måned i koma kroppen så meget, at intensiv genoptræning er nødvendig for at genvinde førligheden. Man skal lære at gå, at tale, at spise. Da Jacob vågnede igen, havde han hverken evnerne eller kræfterne til at bevæge sig omkring. Han havde knapt evner og kræfter til at trække vejret selv.

Neuropsykolog Anders Degn fra Vejlefjord Rehabilitering er en af de behandlere, som har hjulpet Jacob tilbage til livet, og han er ikke i tvivl om, hvorfor Jacob har været i stand til at komme så langt med genoptræningen. ”Jacob og hans familie har prioriteret, at han skulle have højt kvalificeret tværfaglig genoptræning. Det lyder altid så blødt, når man siger, at man skal se på det hele menneske og ikke bare på sygdommen, men det er faktisk det, der er hemmeligheden. Når det drejer sig om hjerneskader, er det en hårfin balance, fordi det er så vigtigt at stimulere hjernen, men det er mindst lige så vigtigt at lade den hvile og restituere.”

dreje hovedet resulterede i opkastninger. ”I det offentlige genoptræningstilbud havde de ikke nogen behandling, som kunne fjerne den kvalme, og derfor havde jeg hele tiden en brækpose med mig. På Vejlefjord kunne de tilbyde skalp-akupunktur, og det virkede for mig. En uge efter, jeg var indskrevet, kunne jeg begynde på den fysiske genoptræning. Og det har virkeligt gjort en stor forskel. Fra at jeg kun kunne bevæge mig forsigtigt omkring med en rollator, så var jeg i går ude at cykle 20 kilometer på en almindelig tohjulet cykel. Noget jeg ellers havde fået at vide, var helt urealistisk,” fortæller en stolt Jacob til RASK Magasinet.

Når Jacob Olesen fortæller om sin genoptræning, er det nemt at få fornemmelsen af, at man kan opnå mirakler med den rette indsats. Ud over hans egen bedrift, fortæller han tydeligt berørt

Ingen mirakler men intens tværfaglig genoptræning giver resultater En af de store udfordringer i genoptræningen af Jacob Olesen var, at hans balancecenter i hjernen var blevet påvirket, hvilket betød, at han led af søsyge, hvor selv små bevægelser som at

Vejlefjord Vejlefjord er et af landets højest specialiserede centre for genoptræning og rehabilitering. Mennesker med alvorlige sygdomme og skader kan blive indskrevet til genoptræning og rehabilitering gennem det offentlige eller selv indskrive sig.

Vejlefjord er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel, som også bruges til at kvalitetssikre de offentlige sygehuse. Få oplysninger om mulighederne for rehabilitering og genoptræning på telefon 76 82 33 33 eller via www.vejlefjord.dk

Ikke kun Jacob blev hårdt ramt, da han fik en hjerneblødning. Også for familien bestående at de to sønner Chris og Dan og hans kone, Vinnie Østerlund, var det et chok. Her genser familien Vejlefjord, hvor Jacob kom igennem et så succesfuldt genoptræningsforløb, at han i dag er på vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Foto: Gelb Kommunikation.

9

bedste resultater Jacob Olesen blev som 42-årig for to år siden blev ramt af en fatal hjerneblødning, som betød, at han først lå i koma i 4 uger på Odense Universitetshospital, før han røg videre til 2 uger på Silkeborg intensiv, 8 uger på Hammel og sluttelig 8 uger på Grindsted Sygehus. Fremtidsudsigterne så dystre ud og en sagsbehandler mente, at han måske ikke kom i arbejde igen. Men et genoptræningsforløb, faciliteret via en forsikringsordning, over 8 uger på Vejlefjord ændrede alting. Foto: Gelb Kommunikation.

om de andre, han mødte på sit genoptræningsophold på Vejlefjord Rehabilitering: ”Jeg mødte en dame, som ikke havde spist sammen med andre mennesker i 17 år, fordi hun savlede. Efter seks uger kunne hun spise pænt igen. Jeg mødte en ung mand, som havde været i et trafikuheld og som her lærte at cykle igen. Her er så mange eksempler. Det er utroligt, hvad man kan genoptræne.”

Hurtig og intensiv genoptræning er det, man kommer længst med Men desværre vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen – heller ikke på Vejlefjord: ”Jeg bliver så glad, når jeg hører, om den oplevelse, som Jacob har haft hos os, men desværre er det ikke mirakler, vi kan tilbyde.

Vi kan komme rigtig langt med de fleste, fordi vi har alle kompetencer samlet i huset. Det er netop det, som både erfaringer og videnskabelige undersøgelser viser, har den bedste effekt. Men indimellem så bliver vi nødt til at sende patienter hjem igen, fordi vi ikke kan hjælpe dem. Det er dejligt at høre, at vi har hjulpet en kvinde, som har haft problemer i 17 år, men generelt er hurtig og intensiv genoptræning det, vi når længst med,” siger Anders Degn.

Jacob Olesen medgiver også, at hans resultater ikke er kommet af sig selv: ”Da kvalmen aftog, begyndte jeg at træne rigtig meget i fysioterapien. Mange gange var jeg der to gange om dagen, og derudover deltog jeg i de mange andre muligheder, der var for behandling og træning, og sørgede for at sove til middag, så jeg kunne restituere bedst muligt.

Gode resultater med genoptræning, fordi alle faggrupper er samlet Behandlerne på Vejlefjord Rehabilitering er læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer og andre med

sundhedsfaglige uddannelser. Alt sammen konventionelle faggrupper, som også findes i det offentlige behandlingssystem, så hvordan kan det være, at Vejlefjord og andre lignende specialiserede genoptræningscentre kan gøre mere end det offentlige? ”Udfordringen med disse meget kritisk syge mennesker er, at der ikke er ret mange af dem, og da genoptræning foregår i kommunerne, har de simpelthen svært ved at samle de kompetencer og få den ekspertise, der skal til for at give den bedste rehabilitering og genoptræning. På Vejlefjord tager vi patienter fra hele landet, og vi har alle faggrupper samlet. Det betyder både, at vi kan sikre en meget høj faglighed, og at vi kan vurdere patienterne fra mange vinkler samtidig,” siger neuropsykolog Anders Degn, som ikke er i tvivl om, at meget mere genoptræning kommer til at foregår efter de principper i fremtiden. ”Både videnskabelige undersøgelser og faglitteratur inden for de forskellige kompetenceområder bakker op om, at dette er den rigtige tilgang til genoptræning af komplicerede tilfælde.

Udfordringen er, at det er svært at opbygge kompetencerne, så hvornår og hvordan det slår bredt igennem hos kommunerne, ved jeg ikke, men på sigt kan det slet ikke betale sig, at bruge andre tilgange. Gennem denne form for genoptræning er det muligt at få patienterne til at opnå deres fulde potentiale, og selv om ikke alle kommer til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, ligesom Jacob nu skal i gang med, så vil besparelser i hjemmehjælp og mindre sygelighed hurtigt tjene indsatsen hjem.

Genoptræningsbehov Formålet med genoptræning er, at patienten eller borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, så man kan vende tilbage til sin hverdag på den bedst mulige måde. Genoptræning kan foregå under indlæggelse på sygehus, efter udskrivning fra sygehus og også uden forudgående indlæggelse på sygehus.

I ’Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner’ står der, at kommunen ikke kan tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptræningseller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.

Hvis kommunen er uenig i genoptræningsplanens indhold, skal sygehuset kontaktes med henblik på dialog. Kommunen skal sørge for, at patienten modtager den nødvendige genoptræning, imens kommunen er i dialog med sygehuset om indholdet i genoptræningsplanen, således at borgerens genoptræningsforløb ikke bliver forsinket unødigt og således, at en eventuel fastsat tidsfrist for opstart af genoptræningsindsatsen kan overholdes.

Kilde: www.retsinformation.dk

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Sunde rollemodeller påvirker teenageres spisevaner Det er en udbredt forestilling, at unge kun nødigt lytter til deres forældre. Men det holder ikke altid i virkeligheden. Ny forskning fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet viser, at hvis man skal have teenagere til at spise frugt og grønt, så er forældre vigtige rollemodeller.

Susanne Pedersen, der selv har tre børn, har netop erhvervet sig en ph.d. ved Institut for Virksomhedsledelse på et forskningsprojekt om at få unge til at indtage den tilstrækkelige mængde frugt og grønt. Hendes resultater kom bag på hende. ”Jeg tror både som forsker og som mor blev jeg lidt overrasket over, hvor vigtigt det er at forældrene går foran og ligesom viser vejen for deres børn, også når de bliver teenagere. Man kan ikke bare Foto:Scandinavian Stock Photo. overlade alt til dem selv og tænke, at det går nok. Man er nødt til at være rollemodel, og man er nødt til hele tiden at minde dem om, hvorfor man skal spise sundt, og det kræver jo også, at forældrene selv ved det,” siger hun.

Hun ser sit emne som et vigtigt forskningsspørgsmål. Overvægt blandt børn og unge er en af de største trusler mod folkesundheden, og der er hårdt brug for løsninger. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at det i 0. klasse er mellem 11 og 12 % af alle børn, som lider af overvægt. I 9. klasse er tallet over 17 %. Det haster med at gøre noget ved problemet, mener Susanne Pedersen.

Kilde: Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Irritabel tarm kan lindres ved udeladelse af gluten Mange har problemer med irritabel tarm, IBS, idet 10-15 % af befolkningen i perioder har symptomer. Studier fra Australien og England viser, at 76 % af dem, som lider af IBS, får det bedre ved at følge den såkaldte FODMAP-diæt, hvor man udelader en gruppe tungt fordøjelige kulhydrater.

Cøliaki, en tarmsygdom med symptomer som kan ligne symptomer på IBS, skyldes overfølsomhed over for proteinet gluten, som findes i hvede, byg og rug.

Hvis man lider af IBS, vil man måske også bemærke, at det at fjerne gluten fra kosten kan bidrage til at reducere maveproblemerne. Men mens mennesker med cøliaki skal undgå gluten, fordi det medfører skade på tarmen, er personer med IBS og andre fordøjelsesproblemer ikke nødvendigvis allergiske specifikt over for gluten.

Når personer med IBS kan opleve symptomlindring ved at undgår gluten, kan det skyldes, at de glutenholdige kornsorter også er fødevarer med mange FODMAPs. Mens det er proteinet gluten i kornsorterne som forårsager cøliaki, synes det at være kulhydraterne som forårsager IBS. Mens cøliakere skal undgå gluten, kan IBS-ramte tåle varierende mængder af fødevarer med gluten, uden at opleve symptomer. Her må man prøve sig frem.

Kilde: Norsk Helse­ informatikk.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Spiseforstyrrelser starter allerede i barndommen Selv om spiseforstyrrelser oftest forekommer i alderen 15-19 år, starter lidelsen langt tidligere. Det konkluderer et nyt studie publiceret i British Journal of Psychiatry og som forskere fra bl.a. Harvard Medical School og the University College London Institute of Child Health står bag.

Omtrent 6.000 børn er inkluderet i studiet, som viser, at usund tænkning omkring mad og krop starter allerede i 8-årsalderen. Blandt de 8-årige var 5 % af pigerne og 3 % af drengene utilfredse med deres krop.

Blandt de 14-årige var 32 % af pigerne og 16 % af drengene utilfredse.

Mindre børn, som oplever at være utilfredse med deres krop, har således en øget risiko for at få spiseforstyrrelser i teenageårene.

Et af fundene fra studiet er, at selvtilliden blandt 8-årige er en af de kritiske faktorer for problemernes opståen. Bedre selvfølelse har en beskyttende effekt, særlig blandt drenge.

Studiet viser også, at forskellen er stor blandt drenge og piger: Det at være utilfreds med sin egen krop som barn, har en stærk sammenhæng med spiseforstyrrelser hos piger.

Blandt drenge er spiseforstyrrelserne koblet til BMI. Forskerne konkluderer, at forebyggende strategier bør være kønsspecifikke og at der sættes ind allerede i barndommen og den tidlige ungdom.

Kilde: Norsk Helseinformatikk.

Glutenfri glæde ’on the go’ i form af snackbar og crispbread Madame Butterfly er et nyt mærke kendetegnet ved glutenfri økologi og høj kvalitet til forbrugervenlige priser. Sommerfuglen i logoet er en påmindelse om, at der på økologiske marker findes dobbelt så mange sommerfugle som på konventionelt dyrkede.

Friheden og renheden tages nu til næste niveau, og en række af glutenfrie produkter er klar til at indtage supermarkedernes hylder.

I Madame Butterfly-serien findes der nu en snackbar, pakket i små portionsposer, så man er klædt på til den lille sult – hvor som helst, når som helst.

I serien er der også glutenfrie, lette, luftige og knasende sprøde ’crispbread’, bagt af ris og majs med en perfekt balance mellem salt, sødt og sprødt, pakket i poser à fire styks.

Endelig tilbydes der også glutenfri og økologiske ’crispy rolls’, som er knasende rør af rismel og kakao omkring en blød og sød choko-hasselnøddemasse. Æsken indeholder fem praktiske poser à 2 styk – perfekt til madpakken, skovturen, i bilen – eller som tilbehør til en god vaniljeis.

De glutenfri produkter fra Madame Butterfly er som de første på markedet certificeret af Dansk Cøliaki Forening og føres i fast sortiment i Bilka.

Kilde: Madame Butterfly.

Foto: PR-foto, Food Solutions

Nyt om helse

Scandinavian Stock Photo.

10

Annonce

Boel Akupunktur reddede Malenes løbekarriere.

S

lidgigt. I 2008 fik eliteløberen Malene Munkholm en skanning af knæene, der viste, at brusken næsten var slidt væk og beskeden var ”Du kommer aldrig til at løbe igen, men du kan begynde at cykle”. En jernvilje og akupunktur gjorde, at hun efter 6 måneder fik lov til at løbe igen.

Malenes verden brød sammen i 2008, da en scanning efter en mindre operation i knæene viste, at næsten al brusken i knæene var slidt væk. ”Jeg følte, at mit liv var forbi. Jeg arbejder i Marathonsport, en løbebutik, mine venner er løbere og mine ferier bliver brugt på løbe-træningslejre. Hele mit liv drejer sig om løb. Så da lægen kom med dommen, var det hele mit liv der sluttede”, fortæller Malene.

Heldigvis gik det meget bedre end frygtet. Malene kan nemlig fortsat træne over 100 km løb om ugen. ”Jeg har tidligere fået en speciel form for akupunktur hos Boel Akupunktur, der hedder Acunova, hvis jeg har været skadet. Derfor henvendte jeg mig til John Boel, der indvilligede i at behandle mig. Han sagde, at jeg de første 4 måneder kun måtte cykle.

På den måde fik brusken en chance for at bygge sig op igen.

Først fik jeg 5 behandlinger hurtigt efter hinanden. De næste måneder fik jeg måske 4-5 behandlinger per måned. Sideløbende med behandlingerne styrketrænede jeg. Efter et halvt år gav lægen mig den fantastiske nyhed, at jeg måtte løbe igen”. ”I dag får jeg måske tre eller 4 behandlinger om året alt efter behov. Acunova-akupunkturen virker med det samme.

Jeg kan løbe en timer efter en behandling”, siger hun begejstret. ”Jeg er nu 46 år, men løber hurtigere end nogensinde før. I år blev jeg bedste danske kvinde til Københavns Marathon”.

Har du slidgigt?

30 års erfaring med succesfuld behandling af: Slidgigt samt smerter som nervebetændelse, diskusprolaps, piskesmæld m.v.

Boel Akupunktur . Østbanegade 17 . 2100 København Ø Industrivej Nord 22 . 7490 Aulum . Tel: 97875800 . www.acunova.dk

12

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Over én million danskere tager hjertemedicin 1,3 millioner danskere på 35 år eller derover tager medicin mod hjertekarsygdomme. Det er især medicin mod forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, som de fleste tager. Mange tager også blodfortyndende medicin eller medicin mod forstyrret hjerterytme.

Det fremgår af www.hjertetal.dk – en ny database om hjertekarsygdomme, som Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har lavet i samarbejde med Hjerteforeningen.

Antallet af personer, som tager mindst én type hjertemedicin, er steget med ca. 200.000 eller 18 % fra 2006 til 2012. ”Det er et stort antal, men forhåbentligt betyder det, at flere er beskyttet mod udvikling af eller tilbagefald af en hjertesygdom,” siger forsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Nina Føns Johnsen, som har været med til Foto: Scandinavian Stock Photo at udvikle den nye database.

Andelen af personer, der tager hjertemedicin, stiger med alderen og der er også flere kvinder end mænd, der bruger hjertemedicin, hvilket primært skyldes, at kvinder lever længere end mænd. Ses der på antallet, der tager hjertemedicin, finder man flest blandt de midaldrende. Det skyldes, at der lever flere midaldrende end ældre i Danmark.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

Nordisk samarbejde om antibiotikaresistens Sundhedsministre og fødevare- og landbrugsministre fra medlemslandene i Nordisk Ministerråd er gået sammen om at styrke samarbejdet om antibiotikaresistens og skabe en fælles stemme udadtil, fx i EU. Der oprettes bl.a. en strategigruppe, der skal styrke det nordiske samarbejde om antibiotikaresistens, fremme udvekslingen af best practice og sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne inden for resistensområdet.

Antibiotikaresistens betyder, at infektioner bliver vanskeligere, dyrere og endog umulige at behandle. Det er endnu ikke sådan i Foto: Scandinavian Stock Photo Danmark, men det er vigtigt, at der sættes ind allerede nu.

Antibiotikaresistens opstår, når der bruges antibiotika både til mennesker og dyr, men kan også importeres ved at mennesker smittes under ophold i udlandet eller via import af dyr eller fødevarer, der indeholder resistente mikroorganismer.

Antibiotikaresistens hos mennesker og dyr er et stigende problem i verden og samtidig opstår der i stigende omfang problemer med bakterier, der er resistente over for flere typer af antibiotika – de såkaldte multiresistente bakterier.

Det anslås, at der årligt dør omkring 25.000 mennesker i EU på grund af infektioner med resistente bakterier.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Et skridt nærmere en billig modgift mod slangebid Forskerne fra et internationalt samarbejde mellem seks forskellige institutioner, herunder Københavns Universitet og Den Blå Planet, har nu identificeret den eksakte komponentsammensætning i havslangegift, hvilket muliggør fremstilling af en kunstig modgift. Giftige slangebid udgør således en stor sundhedsrisiko i mange tropiske og subtropiske lande, og der registreres mere end 10 millioner bid om året. ”Folk i fattige lande, herunder fiskere og børn, der bader i havet, bliver bidt, men de har ikke råd til modgiften, og så dør de. Fordi det er ekstremt dyrt, ikke fordi de ikke kan reddes.

Hvis vi var i stand til at designe kunstige modgifte, så kunne de produceres uden store omkostninger, og man ville redde millioner af liv,” siger Lektor Brian Lohse fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet. ”Vi er fuldt opsatte på at fortsætte dette internationale forskningssamarbejde, hvorved vi undgår brugen af dyr (fx heste) i produktionen af modgifte. Vi vil gerne frembringe rene modgifte Foto: Scandinavian Stock Photo ved hjælp af hypermoderne bioteknologi, hvilket vil muliggøre, at alle mennesker en dag vil have adgang til kunstige modgifte,” konkluderer Lohse.

Forskningsresultaterne er udgivet i tidsskriftet Toxicon.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Lif afviser Danske Regioners forventning om stigning i medicinudgifterne Hvert år behandles flere patienter på de danske hospitaler, uden at udgifterne stiger tilsvarende. Selv om medicinudgifterne kun udgør 12,4 % af de samlede sundhedsudgifter, kalder Danske Regioner medicinudgifterne ’en bombe under sundhedsøkonomien’.

Danske Regioner forventer, at udgifterne til medicin, som patienter får på sygehuset i 2020 udgør 13-14 mia., svarende til en samlet medicinudgift på ca. 20 mia. kr., når tilskud til apoteksmedicin medregnes. Chefkonsulent i Lif, Søren Beicker Sørensen, siger hertil: Foto: Scandinavian Stock Photo ”I 2015 og 2016 vil vi se en stigning i de offentlige medicinudgifter. Det skyldes høj aktivitetsvækst på hospitalerne og samtidig introduktion af ny og bedre medicin. I de år er en udgiftsstigning på 5 % ikke urealistisk. I takt med patentudløb vil de samlede medicinudgifter dog flade ud, og per 2020 vil stigningen normaliseres omkring 3,4 % med et samlet udgiftsniveau for medicin på ca. 15,7 mia. kr. Et udgiftsscenarie, som Danske Regioners er unødvendigt dramatisk.”

Søren Beicker Sørensen anbefaler at se på de samlede medicinudgifter, dvs. udgifterne til medicin på sygehusene og udgifter til tilskud til medicin solgt på apotekerne, hvis man vil sikre en god og nuanceret debat om medicinudgifternes andel af sundhedsbudgettet.

Kilde: Lægemiddelindustriforeningen.

13

Forskere finder genetisk årsag til pludselig hjertedød Forskere har fundet et gen for såkaldt ventrikulær takykardi og pludselig hjertedød. Opdagelsen kan måske bruges til at identificere folk, der er i risikozonen for pludselig hjertedød.

Medtronics DISCOVERY Trial har identificeret et gen forbundet med livstruende, unormal hjerterytme ved at overvåge patienter med implanterbare defibrillatorer, ICD. Fundet af genet omfattede data fra to uafhængige undersøgelser, der evaluerede genetiske markører for at kunne afgøre, hvilke markører der kan være forbundet med en persons risiko for pludselig hjertedød. Markøren blev først identificeret i en undersøgelse af patienter med ICD, og dernæst bekræftet i en generel befolkningsundersøgelse.

Medtronic er globalt førende inden for medicinsk teknologi, der lindrer smerte, Foto: PR-foto, Medtronic genopretter sundhed og forlænger livet for millioner af mennesker over hele verden.

Med dybe rødder i behandlingen af hjertesygdomme, tilbyder firmaet i dag en bred vifte af produkter og behandlinger. Ved at arbejde tæt sammen med læger over hele verden skaber virksomheden behandlinger og behandlingsmuligheder, der gør patienter i stand til igen at gøre ting, de ellers ikke havde troet mulige.

Kilde: Medtronic.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Potentiale i hyldeblomster til udvikling af nye midler mod diabetes Forskere fra Aarhus Universitet har i en række undersøgelser fundet ud af, at nogle udvalgte planter indeholder stoffer, der potentielt kan modvirke type 2-diabetes.

Forskernes hypotese var, at planterne indeholder bioaktive stoffer, der kan øge optagelsen af blodsukker i muskelceller og stimulere udskillelsen af insulin fra bugspytkirtlen.

Forskerne udvalgte otte planter og jagtede stoffer, der kan øge overlevelsen af betacellerne i bugspytkirtlen og forbedre betacellernes evne til at producere insulin. Særligt stoffer i hyldeblomster skilte sig ud: ”Hyldeblomst indeholder stoffer, der har mærkbare bioaktive virkninger, og som bidrager til at regulere kroppens omsætning af glukose og fedt. Det viste sig, at stoffet naringenin er et af de mest potente stoffer i hyldeblomsten i denne forbindelse. Naringenin har en væsentlig effekt på øgning af glukoseoptagelsen og reduktion af fedtakkumulering,”forklarer seniorforsker Niels Oksbjerg fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. ”Vores resultater viser, at der er potentiale for at udnytte bioaktive stoffer fra planter til at producere nye midler mod type 2 diabetes.”

Kilde: DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

C-vitamin gavner bloddonorer, viser norsk undersøgelse KBloddonorer tilknyttet blodbanken i Oslo får rutinemæssigt et oralt jerntilskud efter bloddonation for at forbygge, at kroppens jerndepot, serum ferritin, er midlertidig nedsat.

Nogle oplever dog, at deres jerndepot er længe om at nå op på normal værdi.

En gruppe forskere tilknyttet Oslo Universitetssygehus ønskede at undersøge, om C-vitamin kunne fremskynde jernoptagelsen og om der var sammenhæng mellem kosten og kroppens jernoptagelse. De bad derfor 800 bloddonorer om at udfylde et spørgeskema om kostvaner, Foto: Scandinavian Stock Photo sygdomme, brug af medicin m.m. Af disse indgik 621 donorer, som tilfældigt blev inddelt i fire grupper.

Gruppe 1 fik et jerntilskud i 20 dage, gruppe 2 fik et jerntilskud i 20 dage kombineret med 1 stk. C-vitamin (750 mg) i 30 dage, gruppe 3 fik et ascorbinsyre-tilskud i 30 dage – uden jern og gruppe 4 fik intet tilskud.

Efter 30 dage fandt forskerne en signifikant forøget mængde depot-jern hos gruppe 2, sammenlignet med gruppe 1. C-vitamin alene øgede ikke mængden af depotjern som forventet, men man ved nu, at C-vitamin tilskud sjældent giver bivirkninger og er effektivt til at øge kroppens jerndepot med samtidigt jerntilskud, skriver HealthandScience.

Kilde: Bloddonorerne i Danmark.

Farvet lys får ældre til at sove bedre Forskere fra Aarhus Universitet har med et pilotstudie på et plejehjem fået en dybere forståelse af lysets betydning for ældres nattesøvn. Igennem tre uger har de fulgt 18 raske plejehjemsbeboere og deres søvnadfærd, når de udsættes for farveskiftende døgnrytmelys, dvs. cicadisk lys. ”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at vi kan påvirke vores søvnmønster med farvet lys. Tricket er, at regulere vores kunstbelysning indendørs, så vi får en optimal døgnrytme. Især hos ældre kan det være relevant, fordi vi med alderen producerer mindre søvnhormon Foto: Scandinavian Stock photo og derfor får en ringere søvnkvalitet. Døgnrytmebelysning har et stort potentiale, som vi slet ikke har udforsket til bunds endnu,” siger Poul Henning Kirkegaard, professor ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet. ”Døgnrytmen dirigerer vores celler til at gøre noget bestemt om natten og noget andet om dagen. Det er en meget fin balance, som regulerer – bare for at tage et par eksempler - både stofskifte, nervesystem, immunforsvar, blodtryk og hjerterytme.”

Pilotstudiet viste god effekt, så de ældre oplevede bedre søvn.

Forskerne anser det for sandsynligt, at de om nogle år vil kunne reducere forbruget af sovemedicin på plejehjem.

Kilde: Aarhus Universitet.

14 14

Lars’ ubærlige dilemma I 2009 fik Lars Jørgensen diagnosen kronisk lymfatisk leukæmi, CLL, da han var kun 34 år gammel. Efter nogle alvorlige op- og nedture og en til tider meget aggressiv sygdom er Lars i dag i betydelig bedring takket være en ny og lovende behandling. Forude venter en vanskelig beslutning om enten at gennemgå en risikabel knoglemarvs-transplantation, der kan gøre ham rask, eller at fortsætte i pille-behandlingen, som ingen ved, hvor længe vil virke.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D

et startede med en bule. En sær bule på Lars’ hals, som hans kone Ida var den første, der lagde mærke til. Ikke i sig selv særligt foruroligende, for Lars havde det glimrende og havde aldrig været syg. Der gik et halvt års tid, hvor de holdt øje med bulen. Til sidst gik de alligevel til lægen.

Scenen er et lille, ældre hus på Raskvej nummer 14 i det trygge lille bysamfund Åle 30 kilometer nord for Vejle. Her bor Lars og Ida med deres øjesten Mads på halvandet år og en mangefarvet, kælen kat.

Lars og Ida har været kærester i årevis og blev gift i 2012.

I februar 2010 blev Lars henvist til hæmatologisk afdeling på Vejle sygehus. Familiens læge syntes, det var bedst at få bulen undersøgt. Hæmatologerne i Vejle kunne se, at der var ’noget’ i blodet, men ikke hvad det var. Umiddelbart var der ingen mistanke om leukæmi. Lars var jo alt for ung.

Ugen efter var Lars og Ida tilbage på sygehuset i Vejle for at få svar på prøverne. Her blev de mødt af en ung læge, der talte usikkert og famlende om kronisk lymfatisk leukæmi, kræft og transplantation og om nødvendigheden af at handle hurtigt.

Uden at føle sig meget klogere tog de rystede og forvirrede hjem.

Hvad var nu det for noget, kunne det virkelig passe? Leukæmi.

Ikke et ukendt ord, men da ikke noget, der havde noget med dem at gøre, tænkte de.

En uge efter skulle de til Vejle igen. Denne gang for at tale med overlæge Ole Vestergaard Gadebjerg. Han fik hurtigt og med rolig stemme de oprørte vande i Idas og Lars’ hoveder til at lægge sig: ”Du kan leve mange år. Vi passer godt på dig, bare tag det roligt,” lød budskabet.

Blev skind og ben og var ved at tabe modet Derefter fulgte en god periode med løbende kontroller, men da tallene efter nogle måneder begyndte at stige, måtte Lars i gang med den første kemobehandling. På dette tidspunkt blev han til-

Kronisk Lymfatisk Leukæmi Kronisk Lymfatisk Leukæmi, CLL, er en form for blod- og knoglemarvskræft, hvor kræftcellerne – lymfocytterne – vokser og deler sig uhæmmet. Lymfocytter er en af flere typer hvide blodlegemer. I starten opholder de modne lymfocytter sig i lymfeknuder og andet lymfevæv. Senere vil kræftcellerne dog infiltrere knoglemarven, og antallet af denne type celler i blodet vil øges. I de fleste tilfælde udgår kræftsygdommen fra den undergruppe af lymfocytter, som danner antistoffer.

Tilstanden er meget sjælden før 40 årsalderen, og gennemsnitsalderen ved diagnosen er godt 70 år. Omkring 15 % af patienterne er under 60 år. Dobbelt så mange mænd som kvinder bliver ramt af sygdommen.

Lars Jørgensen har kronisk lymfatisk leukæmi. Han er taknemmelig for, at han kan få en medicin, der holder ham live, og som måske kan gøre ham stærk nok til at overleve en transplantation. Derfor deler han gerne sin historie med andre. Foto: Helle S. Andersen. budt at være med i et forsøg med en ny type behandling, og den virkede fint. Derfra gik atter en rum tid med løbende kontroller, ro på sygdommen og en ovenikøbet temmelig overraskende udsigt til familieforøgelse. Lars genfandt sit gamle jeg og begyndte at ligne sig selv igen. Og bedst af alt: Mads kom til verden.

I foråret 2014 var freden dog forbi. Blodtallene bevægede sig i en stejl, opadgående kurve. Sygdommen var tilbage og kraftigere end før. I mellemtiden var overlægen, som de var så tryg ved, gået på pension og Lars og Ida besluttede at skifte til Århus Universitetssygehus. Her kom Lars, via et forsøg, på en ny, mild tablet kemo-kur, som han reagerede fint på. Men på sygehuset fik Lars en maveinfektion, der fik frit spil over for hans svækkede immunforsvar. Lars, der i forvejen ikke havde meget sul på kroppen, tabte syv kilo, blev skind og ben og nærmest gennemsigtig, som Ida beskriver det. Han skrantede i en længere periode, uden at nogen rigtig vidste hvorfor, og var ind og ud af sygehuset.

Efteråret 2014 blev en vanskelig og frustreret periode, hvor Lars oplevede sig selv som udmattet, opgivende og afmægtig.

Sygdommens alvor og dagligdagens udfordringer var ved at tage modet fra ham.

Fokus på de egentlige værdier Huset på Raskvej havde gennem en længere periode været under en omfattende renovering og ombygning. En masse uafsluttede projekter var sat i bero, indtil Lars forhåbentlig ville komme til kræfter igen. Heldigvis var Ida blevet færdig med sin revisoruddannelse og havde fået et godt job, men det betød også, at hun var væk fra hjemmet mange timer hver dag. Hverdagen blev presset fra alle sider. ”Jeg er en meget målrettet person med klare forventninger og planer for livet,” forklarer Ida. ”Jeg har altid vidst, at jeg vil have mand og børn, hvilken slags bil jeg vil have, og hvordan jeg vil bo. Alt det er blevet godt og grundigt udfordret. Man kan sige, selvom det måske lyder mærkeligt, at det er den gode side af at få sygdom ind i sit liv. Det blev pludseligt vigtigere at bremse op og holde fokus på mere grundlæggende ting. At sætte pris på overhovedet at være her, at have hinanden og blæse på, at haven stadig ligner en byggeplads. De materielle ting har mistet deres dominerende betydning, og der er kommet mere dybde ind i vores liv. På den måde er vi blevet en stærkere familie. Det er jeg faktisk ret taknemmelig for.”

Først i december fandt lægerne ud af, at Lars var ramt af en infektion og fik gjort has på den. Samtidig med det begyndte

15

Lars og hans familie står i et næsten umenneskeligt dilemma: Skal han sætte sin lid til en helt ny medicin, Imbruvica, der virker, og indstille sig på, at det er den, der skal sikre ham et langt liv, eller skal han satse på knoglemarvstransplantationen, der kan gøre ham rask? Foto: Helle S. Andersen.

CLL’en at rumstere med fornyet kraft. I begyndelsen af 2015 gjorde lægerne status. Alt pegede på, at en knoglemarvstransplantation måtte være næste helt nødvendige skridt.

Sig selv igen efter helt ny lovende behandling I mellemtiden var en helt ny og lovende behandling, Imbruvica, blevet godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder. Et lægemiddel der i videnskabelige studier havde vist endog meget lovende resultater på CLL-patienter og skabt begejstring blandt hæmatologer. Her kom omsider noget, der lignede et gennembrud. Eneste lille hage er, at et glas med piller til en måneds forbrug koster næsten 60.000 kroner. Et faktum som Lars klogeligt har valgt at ignorere: ”Jeg har jo betalt min skat i masser af år. Nu får jeg noget af det tilbage.”

I dag har Lars været i behandling med Imbruvica i godt tre måneder. Han oplevede hurtigt, at få det afgørende bedre med kun ubetydelige bivirkninger. I dag har han ikke længere brug for den obligatoriske middagslur og har fået energien tilbage. Kort tid efter behandlingen var startet, fik han sin appetit tilbage og begyndte at spise som en mejetærsker, som Ida udtrykker det.

Kuløren i hans ansigt er vendt tilbage og det samme er troen på, at et godt, langt liv trods alt venter forude. ”Jeg er blevet mig selv igen og lever et næsten normalt liv,” fortæller Lars og Ida tilføjer med et smil: ”Du blev ret hurtigt kønnere at se på.”

Piller eller transplantation? ”Jeg kom i betragtning til Imbruvica, fordi lægerne begyndte at se en mulighed for at brygge bro til en mulig knoglemarvstransplantation,” fortæller Lars og fortsætter: ”Risikoen for, at transplantationen kan gå galt er relativt stor, nemlig 20 %, men med Imbruvica tegner der sig en mulighed for, at jeg kan blive gradvis stærkere og dermed blive bedre forberedt til transplantationen.”

I dag er der fundet to potentielle donorer til Lars, og han og Ida står i et næsten umenneskeligt dilemma: Skal han sætte sin lid til den virksomme behandling med Imbruvica og indstille sig på, at det er den, der skal sikre ham et langt liv, eller skal han satse på knoglemarvstransplantationen. Begge veje er farbare, men har hver sit element af gambling: Ingen kan sige, hvor længe medicinen bliver ved med at virke så godt, som den gør lige nu. Lars’ læge i Århus er umiddelbart af den overbevisning, at Imbruvica vil have en positiv effekt på sygdommen mange år fremover, men tvivlen spiller en rolle, og erfaringerne tyder i Lars’ tilfælde på, at hvis sygdommen kommer tilbage, så bliver det med fornyet styrke. Knoglemarvstransplantation, på den anden side, er også en satsning. Risikoen for at det går galt er betydelig, og sker det, kan det være fatalt. Går det godt, bliver Lars helbredt. Rask! Blandt læger verden over er meningerne delte. Nogen ser Imbruvica som vejen uden om de problematiske transplantationer, mens andre ser medicinen som vejen frem mod en sikrere transplantation.

Ingen kan endnu med sikkerhed sige, hvad der er rigtigt.

Lars er stadig på nedsat tid på værkstedet, men ser frem til at vende tilbage på fuld tid: ”Man går glip af for meget, når man kun er der halvdelen af tiden”, griner han. På hjemmefronten venter opgaven med at få huset gjort helt færdigt, og så holder der et par gamle Citroën’er og en russisk motorcykel i baghaven, der gerne skulle ud at rulle igen.

Der venter en vanskelige beslutning for Lars og Ida, men meget tyder på, at det ikke er så tosset at bo på Raskvej.

Efter Lars havde fået diagnosen kronisk lymfatisk leukæmi, blev hans kone Ida overraskende nok gravid. Han genfandt sit gamle jeg og begyndte at ligne sig selv igen. Og bedst af alt: Mads kom til verden. Foto: Helle S. Andersen.

16

TEMA

Det er livsfarligt ikke at kunne føle smerte Et liv uden smerte lyder måske tillokkende, men smerter er faktisk kroppens alarmsystem, som beskytter os og alle levende væsner mod alvorlige skader. En lille gruppe mennesker er født uden evnen til at føle smerte, og det kan have fatale konsekvenser.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

A

t leve sit liv fuldstændig uden at kunne føle smerte, det lyder måske besnærende og leder tankerne hen på superhelte eller -skurke, som kan klare alle strabadser uden så meget som at løfte et øjenbryn. Men smerter har en funktion, de beskytter os mod uforvarende at gøre skade på os selv og komme til skade, og frem for et superhelteliv er det ikke at kunne føle smerte tværtimod en livstruende og begrænsende tilstand, som kræver ekstrem påpasselighed og årvågenhed i alle døgnets timer fra madlavning til leg og fysiske aktiviteter.

Smerte er et advarselssignal Der er en grund til, at vi kan føle smerte. Akutte smerter er en effektiv og nyttig advarsels- og beskyttelsesmekanisme, som gør os opmærksomme på skader, som kræver handling eller beskyttelse. Smerterne fortælle os, at en skade er opstået eller er ved at opstå, og forhindrer os i at forværre skaden. Træder du fx på et glasskår, vil smerten hurtigt få dig til at trække foden til dig og undgå at sætte den ned igen. Derved undgår du at træde glasskåret og medfølgende snavs og bakterier længere ind i foden og således forværre både skaden og risikoen for infektion.

Ligeledes lærer vi af smerter. Har man som barn først én gang lagt hånden på en varm kogeplade eller drillet katten med de skarpe kløer, lærer man hurtigt ikke at gøre det igen og undgår derved gentagne brandsår og rifter.

En lille gruppe fødes helt uden evnen til at føle smerte Har man som mange andre læst Stieg Larssons Millennium-trilogi, er man i den forbindelse også stødt på Lisbeth Salanders halvbror, den frygtindgydende blonde kæmpe Ronald Niedermann, som bare kan blive ved og ved uden at registrere smerter og skader, som ville have stoppet enhver anden.

Nu er Ronald Niedermann (heldigvis) ren fiktion, men de findes faktisk, personer som er født uden evnen til at føle smerte.

Det drejer sig om så få, at man ikke kender tallet, men en lille gruppe fødes med arvelige, genmutationer, som betyder, at de nerveceller som registrerer smerte ikke sender smertesignalerne videre til rygmaven og hjernen, og man derfor ikke føler smerte.

Disse medfødte sygdomme er samlet under betegnelsen HSAN, som er en forkortelse for Hereditary Sensory and Autonomic Neuropathy eller på dansk hereditær sensorisk og autonom neuropati.

Gruppen dækker over mindst 5 forskellige varianter af genmuAt generne spiller en stor rolle for vores smerteoplevelse er også forklaringen på, at rødhårede har en anderledes smerteoplevelse end andre. De har et særligt gen, som fx gør, at de er mere følsomme over for kulde og smerter i tænderne og mindre følsomme overfor elektriske stød og smerter i huden.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tationer, som medfører varierende grader af forringet evne til at føle smerte samt forskellige andre arvelige defekter eller særtræk.

Klassifikationen af disse tilfælde er kompliceret, og eksperterne er ikke altid enige om, hvordan de skal opdeles.

Sygdommene er arvelige men det kræver, at man arver en muteret variant af det specifikke gen fra begge forældre. Når begge forældre er bærere af det muterede gen, har disse forældre 25 % risiko for at få et barn med sygdommen, 50 % risiko for at få et rask barn, som er bærer af et muteret gen og 25 % risiko for at få et rask barn, som ikke er bærer af det muterede gen. Et barn med en af HSAN-sygdommene kan altså sagtens have raske søskende.

Fordi sygdommen altså kræver et muteret gen hos begge forældre, er den mere udbredt inden for meget homogene befolkningsgrupper. En af varianterne, HSAN III, også kaldet familiær dysautonomi eller Riley-Days syndrom, er fx næsten udelukkende set hos efterkommere af azkanske (central- og østeuropæiske) jøder. Denne variant medfører udover manglende eller stærkt nedsat smerte- og temperatursans bl.a. også manglende tåreproduktion, hvilket gør synet meget udsat. Der findes også varianter af HSAN-sygdomme, som kun er set inden for en enkelt familie.

Interessante for forskningen i smertestillende medicin Den alvorligste variant af sygdommen, HSAN IV, kaldes CIPA, hvilket står for Congenital Insensivity to Pain with Anhidrosis, eller på dansk ’ufølsomhed over for smerte og manglende svedsekretion’.

Det drejer sig om meget få personer, måske nogle hundrede på verdensplan. Personer med CIPA kan føle tryk og føle forskel på varmt og koldt, men de kan ikke føle decideret smerte og derfor

17

Dokumentarfilmen ”A life without pain” (2005) af den amerikanske instruktør Melody Gilbert følger 3 børn født med CIPA, blandt andet 3-årige Gaby fra USA som ses her. Gaby har fået fjernet mælketænderne og bærer dykkerbriller for at beskytte sine øjne. Foto: PR-foto fra A Life Without Pain.

Og var han ikke død af sine skader, så ville han med en sådan livsførelse allerede i en ung alder have påført sig selv skader, som sandsynligvis ville resultere i både deformiteter og amputationer.

Livet med disse sygdomme er nemlig ikke et nemt liv, tværtimod kræver det konstant årvågenhed og påpasselighed i alle dagligdags handlinger og især i forhold til fysiske udfoldelser.

Som forældre til et barn med en af disse genmutationer har man også en stor opgave med at forsøge at forhindre barnet i at skade sig selv, lære barnet at tage vare på sig selv samt dagligt tjekke barnet grundigt for uopdagede skader.

Halvdelen af alle børn, som fødes med CIPA, dør inden de fylder tre år. Mere end halvdelen af dødsfaldene skyldes hedeslag. Da barnet ikke selv giver udtryk for at have det for varmt og ikke er i stand til at regulere sin kropstemperatur, kan selv det at bære barnet og den medfølgende tætte kropskontakt nemt føre til overophedning. Derudover betyder den manglende smertesans at både CIP- og CIPA-børn kan komme dødeligt til skade uden at registrere det og reagere på det, ligesom noget så forholdsvis simpelt som en blindtarmsbetændelse kan være dødelig, fordi barnet ikke registrerer smerten.

ikke føle, når fx en kop the er så varm, at den brænder tungen, eller et tryk er så hårdt, at det skader væv eller knogle. De kan heller ikke føle, om de har det for varmt eller for koldt, og de sveder ikke. Dette betyder, at de ikke kan regulere deres kropstemperatur, hvilket gør dem ekstremt udsatte over for hedeslag.

Hedeslag kan i værste tilfælde være dødeligt og kan medføre kramper og koma og give varige hjerneskader. Derfor ses en varierende grad af mental retardering forholdsvis ofte hos personer med CIPA Sygdommen findes også i en variant, som blot kaldes CIP. Børn født med denne variant kan heller ikke føle smerte, men deres temperaturregulering fungerer. Derimod har de, som en lidt pudsig detalje, oftest ikke nogen lugtesans. Dette skyldes, at lige præcis deres genmutation betyder, at heller ikke dette sanseindtryk videresendes til hjernen. CIP er ekstremt sjælden, der findes i den medicinske litteratur kun 20 registrerede tilfælde.

Personer født med manglende eller stærkt nedsat evne til at føle smerte får, gruppens størrelse taget i betragtning, stor forskningsmæssig opmærksomhed. Dette skyldes selvfølgelig, at det i sig selv er et fascinerende fænomen, men også i høj grad, at de er interessante i forhold til forskning i at udvikle nye former for smertestillende medicin. Kan man fx ved akutte smerter, som ikke har nogen egentlig funktion, finde ud af at blokere for, at smertesignalerne når frem til hjernen, kan man hjælpe rigtig mange smerteplagede mennesker.

Manglende smertesans resulterer i høj dødelighed Var Stieg Larssons Ronald Niederman en virkelig person, ville han sandsynligvis have CIP eller CIPA. Genmutationen ville dog ikke forklare hverken hans usædvanlige højde, muskelstyrke eller ondskab. Imidlertid er det usandsynligt, at han ville være blevet særlig gammel, hvis han altid havde opført sig, som han gør i bøgerne.

Et liv uden smerter er ikke et nemt liv For børn født med CIP eller CIPA og deres forældre opstår en af de første store udfordringer, når barnet begynder at få tænder.

Det er også ofte her, at forældrene bliver klar over, at der er noget galt, og at de ikke bare har fået et nemt barn som sjældent græder. Børnene kan ikke føle smerte, men de kan godt føle kløen og lignende i gummerne og tygger derfor fingre, tunge og læber til blods uden at reagere. Det kan føre til deformiteter og amputationer, og i nogle tilfælde har man trukket mælketænderne ud med begrundelse i, at barnet bedre forstår konsekvenserne og kan styre sine handlinger, når det når den alder, hvor de blivende tænder vokser frem. Dog kan udtrækning af mælketænderne medføre andre problemer, fx fejlernæring.

Personer med CIP og CIPA registrerer nemlig heller ikke følelsen af sult, og nogle børn kan derfor være meget uinteresserede i mad. Ligeledes registrerer de heller ikke afføringstrang. Nogle forældre bruger derfor et armbåndsur med alarmfunktion til at minde børnene om at gå på toilettet. Udover at hverdagsudfoldelser, når man ikke kan føle smerter, meget nemt kan resultere i alskens større og mindre skader med mere eller mindre alvorlige følger, fx skoldninger og forbrændinger, brækkede knogler, snitsår og så videre, så er især øjnene og leddene konstant meget udsatte. I mange tilfælde får børn med CIP eller CIPA kløet sig så voldsomt i øjnene, at der opstår skader på hornhinderne, hvilket kan medføre nedsat syn og i værste tilfælde amputation. Når man ikke føler smerte, skifter man heller ikke, som vi andre automatisk gør, stilling, når man har haft belastning på det samme led i lang tid. Derfor er overbelastede led et udbredt problem og medfører ofte deformiteter og knoglebetændelse.

Smerter beskytter os altså på et utal af måder mod at gøre skade på os selv. Det kan du trøste dig med, næste gang du sidder med fingeren i isvand og ømmer dig efter at være kommet for tæt på en varm ovn.

Kilder: www.sundhed.dk, Case Reports in Neurological Medicine September 2014 samt U.S. National Library of Medicine.

18

TEMA

Smertebehandling er Smerter er et komplekst fænomen, som kan være svært at behandle tilfredsstillende. Mange danskere ved desuden ikke, hvordan de forskellige typer af smertestillende medicin virker, og at også andre behandlingsformer end medicin kan lindre smerter.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

S

merte er en kompliceret størrelse, som opleves forskelligt fra person til person. Der er stor forskel på, hvor vores smertetærskel ligger, dvs. hvornår noget opleves som smerte, og også på, hvor gode vi er til at håndtere smerter. Man tåler typisk nogle former for smerter bedre end andre, fx kuldepåvirkning frem for tryk eller stød, og også her er der store individuelle forskelle.

Vævssmerter og nervesmerter er meget forskellige Man ved ikke så meget om, hvorfor vi oplever smerte så forskelligt, men man ved, at generne spiller en stor rolle. Generne er fx forklaringen på, hvorfor rødhårede bl.a. er mere følsomme over for kulde og tandsmerter end folk med andre hårfarver.

Smerteoplevelsen påvirkes også i høj grad af følelser, tanker og forventninger til smerterne. En ukontrollerbar smerte, hvor man ikke ved, om smerten er farlig, hvornår den stopper, eller om den eventuelt forværres, opleves fx som langt værre end en kontrollerbar smerte, som man ved er ufarlig, og som man selv kan stoppe. Årsagen til smerter kan overordnet inddeles i to hovedgrupper: • Smerter, som skyldes skader eller sygdom i kroppens væv, kaldes vævssmerter eller nociceptive smerter. Disse smerter kan blandt andet skyldes brækkede knogler, overbelastede muskler, brandsår, snitsår og betændelsestilstande som tandpine og gigtsmerter. Specielt for nociceptive smerter er, at hjernen nogen gange kan fejltolke placeringen af smerterne.

Det er det, der sker, når fx en blodprop i hjertet opleves som smerter i armen, eller når galdesten giver smerter på bagsiden af højre skulder.

• Smerter, som skyldes skader eller forandringer på nervesystemet enten på grund af sygdom eller på grund af en ulykke eller operation, kaldes nervesmerter eller neuropatiske smerter. Disse smerter kan blandt andet skyldes rygmarvsskader, nervebetændelse fx som følge af sukkersyge, nerveskader som følge af sygdomme fx kræft, sklerose og helvedesild, samt fantomsmerter efter amputation. Nervesmerter reagerer generelt dårligt på smertestillende medicin.

Kroniske smerter har ingen funktion og er svære at lindre Man skelner desuden mellem akutte og kroniske smerter. Hvis man har konstante eller hyppigt tilbagevendende smerter i over seks måneder, betragtes smerterne som kroniske.

Mens akutte smerter har en vis funktion som en effektiv beskyttelses- og advarselsmekanisme, der forhindrer os i at forværre skader, er det anderledes med kroniske smerter, der oftest ikke har nogen hensigtsmæssig funktion for vores helbred.

Kroniske smerter er meget ofte nervesmerter, som skyldes, at der er gået uorden i de nerveimpulser, som sendes afsted, eller i den måde hvorpå impulserne tolkes i hjernen. Smerterne skyldes således en ”falsk alarm” og ikke en skade. Man ved i dag, at der i forbindelse med kroniske smerter kan ske en sensitivisering af nervesystemet, som gør, at selv almindelig berøring kan opleves som smerte. Når systemet i lang tid bombarderes med smertesignaler, går det så at sige i selvsving og opfatter også almindelige stimuli som smerter. Det er denne mekanisme, som er forklarin-

gen på, at fx et smertende, gigtplaget knæ, som udskiftes med en protese, nogen gange fortsat gør ondt efter udskiftningen, selvom den egentlige kilde til smerterne nu er fjernet.

I Danmark lever 850.000 mennesker med kroniske smerter. Det svarer til 20 % af befolkningen, og da kroniske smerter ofte er svære at behandle tilfredsstillende, har det rigtig store omkostninger både for den enkelte og for samfundet.

Mange ved ikke, hvordan smertestillende medicin virker Der findes flere former for smertestillende medicin, som virker på hver sin måde og har varierende effekt på forskellige former for smerte samt forskellige bivirkninger. Behandling af svære smerter vil derfor ofte bestå af en kombination. Desværre ved mange danskere ikke, hvordan smertestillende medicin virker, og spørger ved køb af smertestillende håndkøbsmedicin ofte efter det mærke, som de plejer at bruge, selvom der måske findes et præparat, som er mere effektivt eller har færre bivirkninger.

Smertestillende medicin kan overordnet inddeles i tre grupper: Paracetamol-præparater, NSAID’er (en forkortelse for Non Steroidal Anti-Inflammatory Drugs) og opioider, som er morfin og morfinlignende stoffer.

19

mere end medicin • Paracetamol: Smertestillende medicin med virkningsstoffet paracetamol bør være førstevalget til behandling af smerter, da det har færrest bivirkninger. Overdosering giver dog risiko

for leverskade og leversvigt. Paracetamol virker smertestillende og febernedsættende. Det er ikke helt klarlagt, hvordan paracetamol virker, men man mener, at det virker ved at reducere mængden af det smerteudløsende stof prostaglandiner i hjernen. I håndkøb sælges paracetamol-præparater under navne som Panodil, Pinex og Pamol.

• NSAID’er: Denne lægemiddelgruppe virker ligesom paracetamol-præparater smertedæmpende og febernedsættende, men har derudover en udtalt antiinflammatorisk effekt.

Derfor bruges NSAID-præparater i høj grad til gigtpatienter.

NSAID’erne består af flere undergrupper med forskellige virksomme stoffer. Ibuprofen, diclofenac og acetylsalicylsyre er de almindeligste. På grund af den antiinflammatoriske effekt virker ibuprofen ofte bedre på fx tandpine, menstruationssmerter, smerter efter operation og en hævet, forvredet ankel. Når man oplever en påvirkning, som udløser smerte, frigives der stoffer i kroppen og hjernen, som udløser selve smerten. NSAID’erne virker ved at forhindre, at et af disse stoffer, prostaglandiner, bliver produceret i kroppen.

NSAID har flere bivirkninger end paracetamol. Den mest almindelige bivirkning er øget mavesyre, der kan føre til mavesår. Risikoen for mavesår stiger ved høje doser og længere tids behandling, derfor gives ofte syrepumpehæmmende medicin sammen med NSAID’er. Desuden er der mistanke om hjerte-kar-bivirkninger, som fx blodpropper i hjertet, ved brug af NSAID-præparater. Det gælder især præparater med det virksomme stof diclofenac. I håndkøb findes NSAID-præparater med navne som Ipren, Ibuprofen,

Lider du af HOVedPiNe? NSAID er en lægemiddelgruppe, der ligesom paracetamol-præparater virker smertedæmpende og febernedsættende, og som derudover har en udtalt antiinflammatorisk effekt. Derfor bruges NSAID-præparater i høj grad til gigtpatienter. . Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rådgivning & patientforeninger

Eller måske er der en hovedpineramt i din omgangskreds?

Vi er en patientforening, der oplyser om hovedpinesygdomme og vejleder om de forskellige behandlingsmuligheder.

Vi yder ligeledes hovedpineramte bistand i forbindelse med sociale sager.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere.

• Smertelinjen er en gratis telefonrådgivning for smertepatienter og pårørende.

Ring på 60130101 eller læs mere på www. smertelinjen.dk • SmerteDanmark er en interesseforening for patienter, pårørende og fagfolk og arbejder for at udbrede viden og skabe bedre vilkår og behandling for kroniske smertepatienter. Læs mere på www.smertedanmark.dk • FAKS, Foreningen af kroniske smertepatienter, er en patientforening for alle med kroniske smerter. Læs mere på www. faks.dk

Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 23 24 26 43 hortonforeningen.dk

20

TEMA Kodymagnyl og Treo.

•O pioider: Morfin eller morfinlignende stoffer, som er udvundet af opiumvalmuen eller er syntetiske videreudviklinger heraf. Opioider virker på særlige receptorer i nervesystemet i hjerne og rygrad, de har en stærkere smertestillende effekt men også flere bivirkninger end de andre grupper og findes ikke i håndkøb. Bivirkningerne er blandt andet eufori, sløvhed, nedsat vejrtrækning, søvnløshed og forstoppelse. Opioider er afhængighedsskabende, og de fleste vil opleve fysisk afhængighed efter et par ugers brug. Derudover øges kroppens tolerance over for opioider over tid, man vil derfor få brug for større og større doser for at opnå smertestillende effekt og dermed også opleve større og større bivirkninger.

Nervesmerter reagerer ofte dårligt eller slet ikke på smertestillende medicin. Noget medicin, som er udviklet til andre formål, har vist sig at have en gavnlig effekt på nervesmerter. Det er især antidepressiv medicin og epilepsi-medicin. Disse typer af medicin påvirker transporten af signalstoffer i nervesystemet, hvilket kan dæmpe smerteoplevelsen.

Kognitiv terapi Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk behandling, der tager udgangspunkt i tænkningen og evnen til at erkende.

Et grundlæggende princip er at søge at stoppe negative, automatiske tanker og forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende, selvundertrykkende og angstfremkaldende og mere selvunderstøttende, nuanceret og fornuftsbetonet.

Mindfulness kan ikke fjerne smerter, men mindfulness kan hjælpe dig til at blive bedre til at acceptere og håndtere smerter og ikke at lade smerterne tage for meget af din opmærksomhed. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Biofreeze -effektiv smertelindring for aktive i alle aldre Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

® Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058 CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

F I N D N æ R m E S T E F o R h A N D L E R På w w w.yo u R c A R E.D k

21

Bekymring forværrer smerteoplevelsen, men mindfulness kan hjælpe Hos kroniske smertepatienter har medicinsk behandling sjældent optimal effekt. Dels fordi behandling med opioider kun virker i en periode, før tilvænning og afhængighed medfører, at bivirkningerne overstiger effekten, og dels fordi nervesmerter, som de fleste kroniske smertepatienter enten har fra starten eller udvikler med tiden pga. sensitivisering af centralnervesystemet, reagerer dårligt på smertestillende medicin.

I mange tilfælde bliver kroniske smertepatienter nødt til at lære at leve med smerterne. Derfor tilbyder man på landets smertecentre tværfaglig behandling, kaldet biopsykosocial behandling, fra læger, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere.

Passivitet, angst, stress og manglende selvværd påvirker vores smerteoplevelse i negativ retning, blandt andet derfor har kognitiv terapi, mindfulness og meditation vist sig at have en god effekt hos smertepatienter. Behandlingen virker ikke på hverken intensiteten eller udbredelsen af selve smerten men virker ved, at man træner og forbedrer sin evne til at leve med smerten. Når smerterne mister magten over én, og man kan slippe angst og bekymringer for smerterne, giver det mulighed for at fokusere på og investere energi i andre områder og dermed højne livskvaliteten.

Et af de steder, som forsker i virkningen af mindfulness, er Dansk Center for Mindfulness under Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Århus Universitetshospital. Her forsker man især i to dokumenteret effektive behandlingsprogrammer udviklet ved University of Massachusetts Medical School, MindfulnessBaseret Stress Reduktion (MBSR) og Mindfulness-Baseret Kognitiv

Hos kroniske smertepatienter har medicinsk behandling sjældent optimal effekt, bl.a. fordi behandling med opioider kun virker i en periode og fordi nervesmerter, som de fleste kroniske smertepatienter enten har fra starten eller udvikler med tiden pga. sensitivisering af centralnervesystemet, reagerer dårligt på smertestillende medicin. Foto: Scandinavian Stock Photo.

SMERTER

I LED OG MUSKLER?

Ægte venustorn er et naturlægemiddel til brug ved lettere smerter i led og muskler og ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker. Ægte Venustorn, djævleklorod, kapsler og urtete: Naturlægemiddel ved lettere smerter i led og muskler, samt ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Indeholder pulveriseret eller skåret djævleklorod. Dosering, urtete voksne: Ved lettere ledsmerter: 1 kop urtete morgen, middag og aften. Ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær: 1-2 kopper urtete daglig. Teen overhældes med kogende vand, hvorefter den trækker i ca. 8 timer og sies. Dosering kapsl. voksne: 2 kapsl. 3 gange dagl., evt. begyndende med mindre dosis. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Behandling af lettere smerter bør ikke fortsætte mere end 4 uger. Behandling af appetitløshed og fordøjelsesbesvær bør begrænses til højst 2 uger. Må ikke anvendes ved overfølsomhed overfor djævleklorod samt ved mavesår og sår på tolvfingertarmen. Ledsmerter med hævelse, svære bevægelsessmerter, rødme eller feber skal udredes inden behandling. Forsigtighed ved galdesten og ved hjertesygdom. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning. Sjælden til meget sjældne bivirkninger: Mavesmerter og diaré. Kvalme og opkastning er rapporteret specielt i høje doser. Hovedpine og svimmelhed. Pakningsstørrelser: Urtete: 100 g., kapsler: 90 og 360 stk. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

22

Terapi (MBKT), og har bl.a. i et pilotprojekt med danske krigsveteraner vist, at mindfulness er effektivt mod smerter, angst og depression.

Mindfulness er i stigende grad ved at vinde indpas i det danske sundhedssystem i behandlingen af depression, angst, smerter og afhængighed. Mange kommuner tilbyder smertehåndteringskurser, som bl.a. bygger på mindfulness og mindfulness-baseret kognitiv terapi.

Det er naturligt at tænke, at fx et smertende knæ skal beskyttes og skånes, men det er faktisk ofte lige omvendt; motion bevarer og øger knæets funktion og dæmper smerterne.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Motion, musik og bandeord kan også lindre smerter Motion kan for mange patientgrupper bl.a. gigt- og rygpatienter have en gavnlig virkning.

Det er naturligt at tænke, at fx et smertende knæ skal beskyttes og skånes, men det er faktisk ofte lige omvendt; motion bevarer og øger knæets funktion og dæmper smerterne.

Desuden peger australske undersøgelser på, at kroppen på længere sigt bliver mere tolerant over for smerter, når man træner jævnligt.

Ved fantomsmerter i en amputeret legemsdel, kan såkaldt spejlbehandling hjælpe nogle patienter. Ved brug af et spejl narrer man hjernen til at ændre opfattelse af fx en manglende eller lammet arm, så den ikke længere registreres som smertefuld, men som lige så funktionsdygtig som den arm, man ser i spejlet.

Der er også undersøgelser, som viser, at blandt andet musik og bandeord kan dæmpe smerter. Det er måske værd at forsøge næste gang du fx banker tåen ind i fodtrinnet.

Mindfulness Mindfulness er baseret på buddhistiske meditationsteknikker og kan kort beskrives som at træne sin evne til åbent og neutralt at være til stede i nuet uden at beskæftige sig med fortid eller fremtid og uden at have forventninger eller fælde domme.

Mindfulness kan ikke fjerne smerter, men mindfulness kan hjælpe dig til at blive bedre til at acceptere og håndtere smerter og ikke at lade smerterne tage for meget af din opmærksomhed, ødelægge dit humør, stresse eller skræmme dig.

Foreningen af healings terapeuter

Stress & uro Healingsmassage afspænder krop & sind Find din lokale behandler på

www.healingsmassage.com

Annonce

Psykisk førstehjælp – vi skal droppe facaden og hjælpe hinanden En psykisk syg mand, der kaster sig ind i glasruden i bussen igen og igen. Det får mange til at stirre intenst ud af vinduet eller stige af ved næste stop. Men ikke Peter König Nielsen. Han bruger sin viden om psykisk førstehjælp og hjælper den psykotiske mand.

V

i er i bus 4A et sted mellem Sjælør Station og Toftegårds Plads i København. Bussen er godt fuld, og ind kommer en mand, der ikke ser ud til at have det ret godt. Han lugter af urin og afføring, og han er urolig. Manden sætter sig ved siden af Peter König Nielsen.

Peter sidder i sine egne tanker. Han arbejder som coach, lige nu med flygtninge og deres traumatiske oplevelser under flugten.

Pludselig kaster manden ved siden af ham sig ind i glasruden foran dem. Han bruger alle sine kræfter, og han bliver ved. De andre mennesker i bussen ignorerer manden. Nogle stiger af, da bussen standser ved næste stop. Peter trækker vejret og spørger manden, om han kan gøre noget for ham. ”Du skal bare passe dig selv!”, lyder det kontante svar. Han kaster sig igen ind i ruden.

Må tømme bus for passagerer Peter går op til chaufføren, der stadig kører bussen fra stop til stop. Hun aner ikke, hvad hun skal stille op. Skal hun ringe til sin vognmand? Til busselskabet? Kan Peter ikke bare fjerne manden?, spørger hun.

Peter ringer til politiet, der beder ham standse bussen ved næste stoppested og tømme den for andre end sig selv og den syge mand. Ved en metrostation kommer alle passagererne ud, og Peter bliver ved med at tale med den psykotiske mand. ”Han står og hopper op og ned ved siden af mig, mens jeg spørger, om jeg må blive hos ham, fordi jeg er bekymret. Ja, det må jeg gerne, svarer han. Og hopper videre. Jeg kan se på ham, at han ser noget, jeg ikke kan se”, siger Peter.

Lidt efter henter politiet ham uden dramatik.

Vi har en pligt til at hjælpe Peter tog et kursus i psykisk førstehjælp hos Psykiatrifonden sidste år, og han er glad for den viden, det har givet ham. Han mener, vi alle har en pligt til at hjælpe dem, der har det svært. ”De fleste af os oplever at have det psykisk dårligt på den ene eller den anden måde i løbet af vores liv. Depression, stress, angst, livskriser. Og jeg mener, at vi er forpligtede til at hjælpe hinanden, når det sker. Alle kan blive ramt, og jeg synes, det var stærkt frustrerende ikke at vide, hvordan jeg kunne hjælpe,”

Kurser i psykisk førstehjælp Du kan lære at give psykisk førstehjælp, og du kan blive uddannet instruktør, så du selv kan afholde kurser i psykisk førstehjælp. Læs mere om Psykisk Førstehjælp: www.psykiatrifonden. dk/p1h App’en P1h findes til Android og iPhone og kan hentes i App Store og Google Play

Peter König Nielsen tog et kursus i psykisk førstehjælp hos Psykiatrifonden sidste år, og det er kommet ham til gavn i en konkret situation. Fotograf: Christoffer Regild fortæller han. ”Det handler jo blandt andet om at droppe facaderne og vise solidaritet,” siger han.

Ignorerer af skræk At alle andre i bussen får travlt med at komme ud eller se ud af vinduet skyldes, at de er bange, mener han. ”De ved ikke, hvordan de skal tilbyde deres hjælp, og de tænker, at han måske farer på dem. Det kan jeg godt forstå. Det er derfor, det er så vigtigt at kende til psykisk førstehjælp,” siger Peter König Nielsen.

Lær psykisk førstehjælp Hvad gør man, når en kollega, en ven, et familiemedlem eller en person på gaden har det svært? Ofte for lidt. Undersøgelser viser, at hver femte har problemer med deres mentale sundhed i løbet af et år. Det understreger behovet for kurser i psykisk førstehjælp, som Psykiatrifonden og TrygFonden samarbejder om.

Hvad ville du have gjort, hvis du sad i bussen bag ved Peter, da den psykotiske mand kastede sig ind i ruden? Det kan du lære på et kursus i psykisk førstehjælp. Kurserne foregår over hele landet og er skabt i samarbejde mellem Psykiatrifonden og TrygFonden. Desuden kan du finde den mest nødvendige viden i den gratis app P1h, en forkortelse af Psykisk Førstehjælp.

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at hver femte i løbet af et år oplever at have problemer med deres mentale sundhed – det svarer til 7-800.000 mennesker. ”Mange vil gerne hjælpe, men er bange for at gøre noget forkert. Der kan kendskab til psykisk førstehjælp være den afgørende forskel,” mener chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael R. Danielsen.

Al forskning viser, at jo hurtigere et menneske med psykiske vanskeligheder får den rigtige hjælp, jo hurtigere bliver vedkommende helbredt, og jo mindre er sandsynligheden for tilbagefald.

Formålet med Psykisk Førstehjælp er at gøre psykisk sygdom mindre forbundet med tabu. Psykiatrifonden og TrygFonden håber, at flere mennesker med psykiske problemer bliver hjulpet tidligere og bliver mødt med større forståelse.

24

TEMA

Når hovedpine giver ekstreme smerter Hortons hovedpine, som også kaldes klyngehovedpine eller cluster headache, er en af de mest invaliderende hovedpineformer, der findes, som viser sig ved pludselige anfald af kraftige og intense smerter i eller omkring det ene øje, typisk også med påvirkning af selve øjet og øjenomgivelserne. Smerterne er så kraftige, at mange har fornemmelsen af at få stukket en kniv i øjet og få den drejet rundt. Selv den ellers meget effektive smertestillende medicin morfin kan være uden effekt på sygdommen, som også omtales som den værste smerte, lægevidenskaben kender til, hvorfor sygdommen herhjemme tillige kaldes for selvmordshovedpine.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

H

ortons hovedpine kaldes klyngehovedpine, da der oftest er tale om en særlig type meget smertefuld hovedpine, som manifesterer sig som anfald, der typisk optræder i perioder eller klynger af 1-2 måneders varighed med måneder eller års interval. Anfaldene, som kommer relativt hurtigt, så smerterne bliver maksimale på få minutter, varer fra mellem en halv til tre

timer, men kan gentage sig flere eller tilmed mange gange i løbet af døgnet. Anfaldene optræder derudover ofte om natten og forstyrrer derfor søvnen voldsomt. Denne form kaldes den episodiske form, og den ses hos hovedparten af Hortonpatienterne.

10 til 15 % har derimod en kronisk form, hvor der er hyppige anfald året rundt uden pauser.

Smerteanfaldene, som næsten altid optræder ensidigt, er typisk ledsaget af tåreflod, næseflod, tilstoppede næsebor, hævet og hængende øjenlåg samt rødt øje i samme side af hovedet som smerterne. I modsætning til migræne er den ramte ofte urolig og vandrer hvileløst omkring under anfaldet.

Når Hortons hovedpine eller klyngehovedpine også kaldes for selvmordshovedpine, er det fordi, det ikke er usædvanligt, at patienter kan være så smerteplagede, at de kan få selvmordstanker.

Diagnosticering sker typisk på baggrund af beskrivelse af anfald Smerterne kan være så kraftige, at man ikke kan overskue at søge hjælp under anfaldet og heller ikke er i stand til at køre til lægen eller på skadestuen.

Ifølge Allan Basbaum fra det anatomiske fakultet på University of California og tidligere redaktør på det videnskabelige tidsskrift PAIN, er det generelt sådan, at neuropatiske smerter, dvs. smerter forårsaget af nerveskader frem for skader på væv, afstedkommer de mest ubeskriveligt, voldsomme smerter. Og fordi smerterne kan komme og gå uforudsigeligt, betyder det, at patienterne ofte lever med en allesteds værende frygt for det næste anfald. Det ukendte er skrækindjagende, siger han.

Klyngehovedpine kan starte allerede, mens man er barn eller helt ung, men begynder typisk i alderen 20 til 40 år. Langt flere mænd end kvinder rammes, om end der i dag diagnosticeres flere og flere kvinder.

Da smerteanfaldene kan vare fra 30 minutter op til 3 timer, kan et anfald være overstået, inden man kommer frem til skadestue eller læge.

Diagnosen stilles derfor typisk på baggrund af, hvad patienten selv eller de pårørende fortæller, dvs. deres beskrivelse af smerterne, symptomerne der ledsager smerterne, uro og adfærden under anfald, ophobning af

Det anslås, at mindst 7.000 danskere lider af Hortons hovedpine, men mange er ikke selv klar over det. Der går nemlig i gennemsnit 6 år fra det første anfald, til man får stillet den rigtige diagnose. Foto. Scandinavian Stock Photo.

25

anfald om natten og i perioder af en til flere måneder. Der findes således ikke en blodprøve eller en røntgenundersøgelse, der kan stille diagnosen klyngehovedpine eller Hortons hovedpine, så en god beskrivelse af anfaldene er meget vigtig.

Klyngehovedpine er imidlertid så relativ sjælden, at ikke alle læger har kendskab til diagnosen, og det er kun de færreste, der har set en patient under anfald. Hvis ens egen læge er i tvivl, kan en henvisning til neurolog blive aktuel. Årsagen ukendt, men der forskes samtidigt for lidt i hovedpinesygdomme Lægevidenskaben har endnu ikke afdækket, hvorfor klyngehovedpine (og migræne) opstår, men man har en formodning om, at hovedpinetyperne initialt begynder med en neurologisk dysfunktion, som efterfølgende muligvis involverer trigeminus-nerven og hovedets blodårer. Ved klyngehovedpine ses der ofte men ikke altid en overaktivitet i det såkaldte parasympatiske nervesystem – som også kaldes det cholinerge nervesystem og som sammen med det sympatiske nervesystem danner det autonome nervesystem.

Helt overordnet skyldes Hortons hovedpine måske en kompliceret kombination af arvelige forhold, en række indre faktorer i kroppen samt ydre faktorer i miljøet. Man ved, at blodkarrene bag det smertefulde øje er udvidede og at der frisættes en række signalstoffer, der påvirker smertebanerne. CT-scanninger viser dog altid normale forhold.

I de senere år er der imidlertid kommet en ny scanningsmetode PET, som er en forkortelse for positron emissions tomografi, der kan måle hjernens blodgennemstrømning meget præcist i de enkelte områder af hjernen og give en slags levende billede af hjernen, i modsætning til fx CT-scanninger.

Forskning i klyngehovedpine er utilstrækkelig, siger formand En enkelt forskergruppe har påvist, at der er en øget blodgennemstrømning hos Hortonpatienter i det område, der hedder hypothalamus og som fungerer som vores biologiske ur. Forandringerne er interessante, fordi mange Hortonpatienter har deres anfald på faste klokkeslet og på faste årstider. Forskergruppens resultat forklarer imidlertid ikke, hvorfor der kan være måneder til år helt uden anfald.

Da gruppen af Hortonpatienter er relativt beskeden, omkring 6.000 til 7.000 patienter i Danmark, forskes der også mindre i sygdommen end i fx de store folkesygdomme som hjertekarsygdomme og kræft. Det betyder, at forskningen er meget utilstrækkelig. Forskningsmidler går ofte også direkte til læger, som så bestemmer, hvad der skal forskes i. ”Patientforeninger bør i langt højere grad inddrages i, hvad der forskes i og hvad de tildelte midler anvendes til,” mener formanden for Horton Hovedpineforening Christian Hansen. ”Det burde derfor være lovbestemt, at de relevante patientforeninger medinddrages, når der tildeles forskningsmidler fra enten det offentlige eller fonde. Desværre er hovedpinesygdomme ikke ’attraktive’ sygdomme rent forskningsmæssigt. Og myndighederne har ikke gjort noget for at facilitere forskning inden for området. Det er beklageligt,” siger Christian Hansen.

Forskerne har endnu ikke afdækket, hvorfor klyngehovedpine opstår, men der er indtil videre en formodning om, at der er tale om en neurologisk dysfunktion, der muligvis involverer tregeminusnerven, hovedets blodkar og hypothalamus. Forskningen har dog hidtil været helt utilstrækkelig. Foto. Scandinavian Stock Photo. gende behandling skal påbegyndes hurtigt i klyngeperioden, og dosis skal være tilstrækkelig. Der anvendes oftest en bestemt type blodtryksmedicin, som igen aftrappes 2-3 uger efter, at klyngeperioden er overstået. Behandlingen kan dog genoptages prompte ved start på nye klyngeperioder.

Manglende forståelse skal imødegås med oplysning og åbenhed Klyngehovedpine er – ligesom migræne – en usynlig sygdom, som der generelt er en manglende forståelse for fra alle sider, lige fra arbejdsgivere til sagsbehandlere og pårørende. Det betyder også, at mange patienterne kan have svært ved dels at tale om og dels at acceptere sygdommen.

Det vil derfor være formålstjenligt med mere oplysning, for jo mere der oplyses om sygdommen, jo flere får stillet den præcise diagnose og kan sættes i relevant behandling. Mange patienter med klyngehovedpine er således gennem tiden blevet regnet for migrænepatienter, en diagnose de har levet med i årevis, før de eventuelt til sidst er blevet korrekt diagnosticeret.

Kilder: Horton Hovedpineforening, www.sundhed.dk, The Cleveland Clinic Foundation, Discovery Communications, Medscape, National Health Service (NHS) in England, The Migraine Trust m.fl.

Hortons hovedpine eller klyngehovedpine

Anfaldsbehandling eller forebyggende behandling Behandling af Hortons hovedpine er en specialist opgave, så man bør altid søge speciallæge, da behandlingsformerne er unikke for Hortons hovedpine og fordi dosering af medicin kræver erfaring og grundige forundersøgelser. For en standard Horton-patient er de mest brugte behandlinger: Anfaldsbehandling som indebærer inhalation af 100 % ilt på maske eller Imigran-injektion. Det forhindrer imidlertid ikke det næste anfald nogle timer senere.

Forebyggende behandling, det vil sige tabletbehandling, som tages hver eneste dag, uanset om man har anfald eller ej, kan derfor for nogle Horton-patienter være vigtig for at forhindre eller mindske de meget ubehagelige og hyppige anfald. Den forebyg-

Sygdommen Hortons hovedpine er opkaldt efter den amerikanske neurolog Bayard Taylor Horton (1895 - 1980), der i mere end 50 år forskede i hovedpinen og fulgte ca. 1.200 Hortonpatienter på Mayo klinikken i Minnesota.

De typiske symptomer ved Hortons hovedpine blev beskrevet allerede i 1641 af den hollandske læge Nicolaas Tulp, men det var E. Kunkel, der i 1952 som den første beskrev det typiske periodevise præg, som adskiller Hortons hovedpine fra de fleste andre hovedpinetyper. Han kaldte derfor hovedpinen for cluster headache eller på dansk klyngehovedpine og denne betegnelse foretrækkes af de fleste hovedpineeksperter i dag.

Kilde: www.hortonforeningen.dk

26

TEMA

Slidgigt skyldes Slidgigt er ifølge WHO den folkesygdom, som giver det største tab af gode leveår. De fleste af os vil få slidgigt med alderen, men egentlig er slidgigt en misvisende betegnelse, da sygdommen, hvis egentlige navn er artrose, langtfra altid skyldes slid. Der er ikke nogen medicinsk behandling, som kan helbrede slidgigt, men der er en del, man selv kan gøre for at udskyde sygdommen, leve bedre med den og forsinke, at den forværres.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

A

rtrose eller slidgigt, som sygdommen ofte lidt misvisende kaldes i folkemunde, er den mest udbredte af de over 200 forskellige gigtsygdomme og betegnes som en folkesygdom.

Over 800.000 danskere har gigt, heraf har de 220.000 ifølge Gigtforeningen fået diagnosen artrose, og man mener, at mindst lige så mange har symptomer på sygdommen uden at være diagnosticerede.

Betegnelsen slidgigt er misvisende af to grunde. For det første skyldes artrose ikke altid slid. Selvom over halvdelen af os formentlig vil have artrose, når vi når pensionsalderen, så er der en række andre faktorer end arbejds- og aldersrelateret slid som kan være udløsende for artrose. For det andet kan betegnelsen slidgigt give anledning til den misforståelse, at et led angrebet af artrose er slidt op og skal skånes. Det er tværtimod vigtigt stadig at bruge leddet. Selvfølgelig skal man ikke overbelaste leddet, men både belastning og bevægelse er med til at vedligeholde brusk og bevægelighed, og motion har desuden en god effekt på de smerter, som artrose desværre ofte medfører.

Artrose nedbryder ledbrusken Artrose er en kronisk sygdom som rammer leddene. De led, som oftest rammes, er knæ, hofter, lænd, nakke og fingre. Symptomerne er smerter, nedsat bevægelighed, stivhed og i perioder inflammation og hævelse i leddene.

Artrose kan kort beskrives som langsomt tiltagende forandringer i brusk, knogler og øvrige strukturer i leddet. I et normalt led er kontaktfladerne mellem knoglerne dækket med brusk, som dæmper stødene mellem knoglerne og gør, at leddene glider mod hinanden med mindst mulig modstand.

Ved artrose nedbrydes brusken, og nogle steder blotlægges knoglen. Når knogle gnider mod knogle bliver bevægelser smertefulde især under belastning. Irritationen kan føre til overproduktion af ledvæske, betændelse og hævelse. Det er den manglende brusk, som er skyld i, at der ved artrose ofte kan være en ’knasen’ i leddet ved bevægelse, som om der er grus i maskineriet. Ledkapslen og ledbåndene fortykkes, hvilket bidrager til, at leddet bliver mere stift. Desuden fortættes knoglen på grund af belastning, og der kan dannes udvækster på knogleleddets rande, som medfører en ændring af belastningsforholdene i leddet, hvilket kan føre til fejlbelastning, som igen kan forværre artrosen.

Smerterne er den største udfordring Artrose kan ikke helbredes medicinsk. Behandlingen består derfor af forebyggende behandling fx vægttab og træning, som forsinker sygdommens udvikling, bevarer bevægelighed og letter smerter. Smerterne er ofte den største udfordring ved sygdommen. Medicinsk smertebehandling består primært af paracetamol, som fx findes i Panodil, Ipren og Pinex. Har

Faktorer for udvikling af artrose er ud over alder, bl.a. belastende ensformigt arbejde. Man ved fx, at landmænd er overrepræsenterede i forhold til artrose i hofterne, balletdansere ofte får artrose i anklerne, og at elitesportsudøvere ofte rammes i knæene.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

27

ikke altid slid Forskerne har påvist en sammenhæng mellem overvægt og artrose i finger- og håndled. Man kender ikke den præcise forklaring, men formodentlig skyldes det, at nogle proteiner, som har forbindelse til kroppens fedtdepoter, ændrer bruskvævets omsætning. Vægttab er derfor stadigvæk en vigtig forebyggende faktor. Foto: Scandinavian Stock Photo.

man stærke smerter og/eller inflammation i leddene, kan behandling med den smerte- og betændelsesdæmpende medicingruppe NSAID komme på tale. NSAID har dog en række bivirkninger som risiko for mavesår og blodpropper, der gør, at man skal være forsigtig med denne medicingruppe. Det anbefales derfor, at man behandles med NSAID i så kort tid som muligt, og Sundhedsstyrelsen fraråder helt, at NSAIDpræparater anvendes til behandling af kroniske smerter.

Plages man af kroniske smerter tilbyder de fleste kommuner smertehåndteringsforløb, hvor man med hjælp fra fx mindfulness, afspænding og kognitiv adfærdsterapi lærer at håndtere smerterne.

Er man hårdt ramt af artrose, og har man forsøgt sig med træning og vægttab, kan det være nødvendigt at udskifte det ramte

Læs mere og køb nu på www.nokakur.dk

Varigt vægttab

- på dine betingelser

Med et lavt kalorieindhold og den rette sammensætning af alle de vigtige nærringsstoffer hjælper Noka dig til et hurtigt vægttab. Ægte måltidserstatning - varier kuren alt efter ønske om vægttab.

Mange smagsvarianter, så du ikke kører træt i diæten.

Indeholder de kalorier, vitaminer, mineraler og næringsstoffer, din krop har brug for.

Stor succes i Norge og Sverige i over 10 år.

Stort udvalg i færdigretter, milkshakes, crisp bars og confect bars.

SPAR 20 % MED RABATK ODEN: ’RASK’ P Å NOKAK UR.DK

NOKA Ned med vægten – op med humøret

www.nokakur.dk - camette@camette.dk - Tlf. 75 47 05 55 · Camette A/S - Lillebæltsvej 47 - 6715 Esbjerg N

28

TEMA led med et kunstigt led. I 2014 udførtes der i Danmark ifølge Dansk knæalloplastikregister 8.570 knæalloplastik-operationer (indsættelse af kunstigt knæ).

Flere risikofaktorer end alene alder Forekomsten af artrose vokser med alderen, og ifølge Sundhedsstyrelsen har stort set alle over 60 år tegn på artrose i mindst et led. Forskerne ved endnu ikke, om sammenhængen mellem alder og artrose skyldes, at artrose er en sygdom som er mange år undervejs, eller om forklaringen er, at led og muskler bliver svækkede med alderen, og man derved bliver mere modtagelig for sygdommen, eller om der er tale om en kombination.

Faktum er dog, at selv om vi alle får artrose med alderen, så får nogle det langt tidligere end andre. Det er således ikke en sygdom som udelukkende rammer ældre.

Selvom man stadig ikke ved, præcis hvorfor vi får artrose, så kender man en række risikofaktorer, som har betydning for udvikling af sygdommen. Blandt disse faktorer er, ud over alder, blandt andet belastende ensformigt arbejde. Man ved fx, at landmænd er overrepræsenterede i forhold til artrose i hofterne, balletdansere ofte får artrose i anklerne, og at elitesportsudøvere ofte rammes i knæene. Det skyldes, at disse faggrupper i deres arbejde belaster, og måske overbelaster, disse led kraftigt og vedvarende. Medfødte tilstande som fx udtalt kalveknæ, som kan medføre over- eller fejlbelastninger, samt sygdomme, der påvirker ledbrusken, fx leddegigt, øger også risikoen for artrose.

Plages man af kroniske smerter tilbyder de fleste kommuner smertehåndteringsforløb, hvor man med hjælp fra fx mindfulness, afspænding og kognitiv adfærdsterapi lærer at håndtere smerterne. Foto: Scandinavian Stock Photo.

GRATIS ganganalyse

RING

FOR TIDSBESTILLING

TLF. 7011 0711

FÅ DET OPTIMALE UD AF DIN BENPROTESE • Fysioterapeut med speciale i rehabilitering

• Erfaren bandagist • Fokus på dine individuelle behov og forudsætninger • Det er ikke et krav, at du er kunde hos Sahva

www.sahva.dk · tlf. 7011 0711

29

Gener og overvægt har stor betydning for udvikling af artrose Desuden spiller arvelige forhold også en rolle. Artrose kan i op mod 50 % af tilfældene af artrose i hofter og hænder og 30 % af tilfældene af artrose i knæene skyldes en fejl i generne, som betyder, at brusken i leddene nedbrydes hurtigere end normalt.

Det primære grundlag for udvikling af artrose kan derfor ifølge en artikel af professor dr.med. Henning Blidal, Pakerinstituttet, Frederiksberg Hospital, i Lægemagasinet meget vel være en genetisk disposition, som kan fremskyndes og forværres af de forskellige andre risikofaktorer.

Den største risikofaktor er og bliver overvægt. Her er især knæene udsatte, idet overvægt kan øge risikoen for artrose i knæene med 2-3 gange sammenlignet med normalvægtige. Man regner med, at artrose i knæleddene, som i forvejen er den hyppigste form for slidgigt, stadig vil tiltage, dels fordi vi lever længere, og dels fordi stadig flere bliver overvægtige. Det er dog ikke kun den ekstra belastning af leddene som gør overvægt til en risikofaktor.

Der er også påvist sammenhæng mellem overvægt og artrose i finger- og håndled. Man kender ikke den præcise forklaring på denne sammenhæng, men formodentlig skyldes det, at nogle proteiner, som har forbindelse til kroppens fedtdepoter, ændrer bruskvævets omsætning. Vægttab er derfor en vigtig forebyggende faktor.

Hold gigten på afstand med motion Brusk har som alle andre dele af kroppen brug for næring, men brusk har ikke blodkar og får ikke tilført næring gennem blodet.

Brusken får sin næring gennem den pumpeeffekt, som skabes, når vi belaster og aflaster leddene, og det er sådan, brusken stimuleres til at forny sig og blive genopbygget. Bliver brusken ikke belastet via bevægelse, bliver den flad og mister sin spændstighed. Desuden medfører inaktivitet svage muskler, som ikke er i stand til at stabilisere leddet, og leddet bliver derved belastet uhensigtsmæssigt, hvilket øger risikoen for at udvikle artrose.

Derfor er bevægelse centralt for at vedligeholde brusken, og inaktivitet kan både føre til og forværre artrose.

Motion stimulerer altså brusken til at forny sig og styrker de muskler, som stabiliserer leddet. Derudover har motion også en gavnlig virkning i forhold til at bibeholde og øge artroseramte leds bevægelighed, og sidst men absolut ikke mindst kan motion også lette gigtsmerter. Undersøgelser har ifølge GLA:D – Godt Liv med Artrose i Danmark – vist, at træning kan være lige så effektivt som smertestillende medicin mod smerter som skyldes artrose.

Pas på med sportsskader Selvom motion er rigtig godt både af hensyn til at forebygge artrose og for at sænke sygdommens udvikling, så er det en rigtig god ide at tænke sig om og passe på sine led, når man dyrker sport og motion. Det er vigtigt ikke at overbelaste eller fejlbelaste leddene, og det gælder ikke kun, hvis man allerede har artrose, men også når man er fuldkommen frisk og rørig.

Sportsgrene som fodbold, håndbold og skisport kan være hårde for leddene, især for hofter, knæ og ankler. Det er sportsgrene, hvor udøvere på alle niveauer ind imellem rammes af skader, og tidligere skader i leddene fx meniskskader, korsbåndsskader knoglebrud med videre kan desværre ofte være årsagen til, at der opstår artrose i leddet 10 -20 -30 år senere. Derfor er det en rigtig god ide at kombinere sin træning med øvelser, som fremmer muskelstyrke, balance og koordination omkring fx knæ og ankler.

Har man allerede artrose, er det også muskelstyrke, balance og koordination, man skal fokusere på. Træning med elastikker er en god træningsform for begge grupper. For artroseramte kan det ofte være en stor hjælp at starte træningen med et forløb med vejledning og supervisering fra en fagperson, som kan lære en at træne mest effektivt og hensigtsmæssigt.

Sund KNOGLESTRUKTUR - med vitamin K2

Det nye vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, som sørger for at aflejre calciumsalte i knoglerne, så det ikke havner i blodårerne. Vitamin K2 bidrager således til at opretholde en sund knoglestruktur.

Naturlig Natto Vitamin K2 - med 45 mcg. pr. kapsel

• Naturligt MenaKinon MK7 udvundet af fermenterede soyabønner efter japansk metode • 100% vegetabilsk

Vegetabilsk Vitamin K2 - med 90 mcg pr. tablet

• Bioaktivt MenaKinon MK7 fremstillet via en patenteret synteseproces på basis af bakteriekulturen Bacillus subtilis (natto) • Indeholder ingen soyaproteiner • Med delekærv

Fås på førende apoteker, hos Matas, i helsekostbutikker og webshops.

dansk farmaceutisk industri a-s

tlf.: 44 86 05 50 www.dkpharma.dk

30

Brug hjertestarterne – de redder liv!

Hjertestop kan ske alle steder. Og når det sker, er et stød med en hjertestarter det mest effektive middel til at få hjertet i gang igen. Et af de steder, hvor hyppigheden af hjertestop er størst, er banegårde, og derfor bliver der nu hængt hjertestartere op på udvalgte stationer i hele landet og i alle DSB-tog.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

asser af danskere hopper på toget hver dag, og der er et mylder af mennesker på banegårdene fra morgen til aften. For at skabe tryghed for alle passagerne er TrygFonden i samarbejde med DSB i gang med at forsyne 65 stationer rundt i landet med hjertestartere, og i det kommende år får alle DSB’s 520 tog hjertestartere ombord. Det giver god mening ifølge læge og forsker Carolina Malta Hansen fra Gentofte Hospital og Duke University, North Carolina: ”Der færdes mange hundrede tusinde mennesker på togstationer og i tog hver eneste dag, og forskningen viser, at det er et højrisikosted for hjertestop. Særligt i togene er det kritisk, hvis der sker hjertestop, fordi der kan være langt til nærmeste station, hvor ambulanceredderne kan tage over,” siger læge og forsker Carolina Malta Hansen og fortsætter: ”Ved hjertestop falder chancen for at overleve med ca. 10 % for hvert minut, der går uden hjælp. Men med hjertestartere i togene kan der hurtigt afgives stød, og dermed øges chancen for, at personen overlever og undgår mén.”

På togstationerne hænger hjertestarterne, så de er tilgængelige hele døgnet, og dermed får lokalområdet omkring stationerne også gavn af hjertestarterne, hvis der sker hjertestop i nærheden.

650 DSB-medarbejdere på stationerne og 100 supervisorer har været eller skal på kursus i livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere, så de er klar til at træde til, hvis uheldet er ude.

Sådan bruger du en hjertestarter Når du har konstateret hjertestop, alarmeres 1-1-2. Hvis I er to eller flere vidner til hjertestoppet, kan én hente en hjertestarter, hvis der er en i nærheden.

• Åbn og tænd hjertestarteren, der med en stemme vil guide dig igennem hele forløbet.

• Fjern tøjet fra personens overkrop og placer hjertestarterens to elektroder på brystet, som anvist på elektroderne.

• Hjertestarteren vil fortælle dig, om du må røre ved personen, mens hjertestarteren analyserer personens tilstand.

• Hjertestarteren giver besked på, om du skal fortsætte hjertemassage og kunstigt åndedræt eller afgive stød ved at trykke på en knap på hjertestarteren.

• Det kan være nødvendigt med flere stød.

• Lyt altid til hjertestarterens anvisninger.

• Ved 1-1-2 opkald, lyt altid til det sundhedsfaglige personales vejledning.

• Læg personen i stabilt sideleje, når der er normal vejrtrækning, og afvent ambulancen.

Hjertestarteren taler til dig En hjertestarter er enkel at betjene, og den afgiver kun stød, hvis der er hjertestop. Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden, håber, at passagererne og togpersonalet vil tage hjertestarterne i brug, hvis det bliver nødvendigt. ”Alle kan bruge en hjertestarter, og derfor skal man aldrig være nervøs for at tage den i brug. Når man tænder for hjertestarteren, fortæller den præcis, hvad man skal gøre, og man får hjælp til genoplivningen, når man ringer 1-1-2. Jeg håber, at danskerne

31

DSB har opsat piktogrammer i togene, der viser vej til hjertestarterne. Foto: DSB.

vil lægge mærke til, hvor hjertestarterne hænger på stationerne og i togene, så de kan komme i brug, hvis det bliver nødvendigt og dermed forhåbentligt kan være med til at redde liv,” siger Grethe Thomas.

Din hjælp gør en forskel Hver dag året rundt er der 10 personer i Danmark, som får hjertestop uden for hospital. Godt 12 % overlever, og det gør de blandt andet, fordi der er folk omkring dem, som træder til med hjælp.

Grethe Thomas står i spidsen for TrygFondens indsatser på akutområdet, der bl.a. omfatter uddeling af 100 hjertestartere om året til offentlige steder, hvor der færdes mange mennesker.

Foto: TrygFonden. ”Hjertemassage og kunstigt åndedræt sikrer, at der kommer ilt rundt i kroppen, så hjernen og organerne ikke tager skade, og hjertestarteren kan sætte hjertet i gang ved at give elektriske stød. Hvis vi alle sammen reagerer og gør vores bedste for at hjælpe en person med hjertestop, er der flere, som vil overleve.

Og det er ikke svært – alle kan gøre det,” siger Grethe Thomas.

TrygFonden har arbejdet målrettet gennem mere end 10 år for at få flere danskere til at træde til med livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere. Og det har givet resultat.

I dag yder vidner til hjertestop livreddende førstehjælp i 65 % af tilfældene, og det har fået antallet af overlevende til at stige fra 4 % i 2001 til ca. 12 % i dag. Men potentialet er langt større, mener TrygFonden. ”Vores ambition er, at danskerne i 2018 skal træde til med livreddende førstehjælp i 85 % af tilfældene med hjertestop. Målet skal nås gennem flere indsatser, bl.a. tilbyder vi gratis klassesæt med genoplivningsdukker til alle skoler, donerer hjertestartere til brug i det offentlige rum og støtter nogle af de førende forskere inden for genoplivning i Danmark,” fortæller Grethe Thomas og fortsætter: ”Vi står også bag hjertestarter.dk, som er et elektronisk danmarkskort, hvor man kan se placeringen af flere end 12.000 hjertestartere. Alle kan gratis registrere deres hjertestarter og opfordres til at gøre det, da 1-1-2 bruger systemet, når de skal henvise vidner til hjertestop til den nærmeste registrerede hjertestarter. Ambitionen er høj – men vi er godt på vej. Og det handler jo om at redde liv.

Læs mere om livreddende førstehjælp på www.hjertestarter.dk

Find hjertestarteren på mobilen På appen ”TrygFonden Hjertestart” kan du se, hvor der hænger hjertestartere, og du kan lære om livreddende førstehjælp, og hvordan en hjertestarter virker. Appen kan downloades gratis til iPhone, Windows og Android. Du kan også se hjertestarterne på www.hjertestarter.dk Hjertestarterdag i hele Danmark Den 16. oktober 2015 er det Hjertestarterdag i Danmark. Læs mere på www.hjertestarterdagen.dk

I det kommende år får alle DSB’s 520 tog hjertestartere for at skabe tryghed for passagerne og personalet. Foto: DSB.

32

TEMA

Motion anbefales frem for Både danske og internationale retningslinjer anbefaler uddannelse, superviseret træning og vægttab som førstevalg af behandlingsform ved slidgigt. Målrettede uddannelses- og træningsforløb har vist rigtigt gode resultater, men desværre er det endnu ikke alle kommuner, som tilbyder gratis træningsforløb tilpasset slidgigtpatienter.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

8

20.000 danskere lider af slidgigt, fastslår en nylig udgivet rapport fra Sundhedsstyrelsen, ’Sygdomsbyrden i Danmark’, og 220.000 danskere har fået stillet diagnosen slidgigt eller artrose, som sygdommen rettelig hedder. Artrosebehandling alene koster ifølge rapporten årligt samfundet 2,4 mia. kr. Behandlingen af artrose er dermed den næststørste udgiftspost til behandling af en enkeltstående sygdom efter skizofreni.

Nationale kliniske retningslinjer siden 2012 Knæartrose er den mest udbredte form for artrose. Sundhedsstyrelsen skønner, at 60.000 patienter årligt opsøger deres læge med symptomer på knæartrose, heraf bliver halvdelen henvist til sygehus, og en fjerdedel af de henviste bliver opereret.

Patientuddannelse, træning og eventuelt vægttab er den videnskabeligt set mest velbegrundede behandling af artrose og bør ifølge internationale retningslinjer være en af hjørnestenene i behandlingen.

Herhjemme har Sundhedsstyrelsen i de nationale kliniske retningslinjer siden 2012 anbefalet træning og eventuelt vægttab som førstevalg af behandlingsform ved let til moderat knæartrose. Desuden anbefaler retningslinjerne, at hjemme- og selvtræning altid starter med et superviseret forløb.

Udskiftning af et artroseramt led med en protese kan bestemt være nødvendigt i svære tilfælde både for at afhjælpe smerten og for at forbedre funktionen af leddet.

Sidste år blev der ifølge Dansk Knæalloplastik Register foretaget 8.570 knæalloplastik-operationer, dvs. indsættelse af kunstigt knæ, i Danmark. Hvorvidt der foretages for mange knæoperationer, er der uenighed om blandt fagfolk.

Et er retningslinjer, noget andet er praksis Under alle omstændigheder er realiteten, at nogle artrosepatienter først tilbydes træning i form af genoptræning efter en

Ret dig op!

Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Patenteret Effektiv Flot holdning Modvirker rygproblemer

Flere modeller

God Holdning

Helsevesten www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

Træning og vægttab bør være hjørnesten i behandlingen af artrose og skal altid forsøges før det påtænkes at udskifte et led, idet indgreb medfører risici, fx for blodpropper og infektion, som en operation altid er forbundet med. Foto: Scandinavian Stock Photo

33

operation ved slidgigt operation. For en ting er retningslinjer, noget andet er praksis.

Lone Vinhard, konsulent i Kommunernes Landsforening, KL, forklarer, at forebyggelsesopgaven, som træning af artrosepatienter, der ikke forudgående har været indlagt på hospitalet, falder ind under, er en ’kan-opgave’ og ikke en ’skal-opgave’ for kommunerne, og derfor tilbyder alle kommuner det ikke. 73 % af kommunerne har gratis forebyggende tilbud til skelet- og muskel-

Artrose eller ledsvigt

Træning lindrer smerter og mindsker sygefravær GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) er et evidensbaseret initiativ, som forestår uddannelse af fysioterapeuter i træning og uddannelse for patienter med hofte- og/eller knæartrose, træningsforløb for patienter samt registrering af patienter og resultater i et nationalt register.

Projektleder og postdoc ved Syddansk Universitet og Aalborg Universitetshospital Søren T. Skou fortæller, at GLA:D blev startet i 2013 netop med henblik på at få de nye retningslinjer for behandling af artrose ud i praksis.

Ser man på den seneste årsrapport fra GLA:D er det tydeligt, at der virkelig er noget at hente i uddannelse og målrettede, superviserede træningsforløb for artrosepatienter. Træningsforløbene består af 2 gange ugentlig træning i 6 uger, og 3 måneder efter træningsstart var smerteintensiteten målt på en skala fra 0-100 hele 31 % lavere for deltagere med knæsmerter og 23 % lavere for deltagere med hoftesmerter. Efter 12 måneder var smerterne aftaget endnu mere og var nu 36 % lavere i forhold til

Artrose, som er det moderne ord for slidgigt, er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele leddet, men frem for alt ledbrusken, som bliver tynd og skrøbelig. Dette kan skyldes, at frisk brusk udsættes for alt for stor belastning, eller at brusken af en eller anden årsag er syg og ikke tåler normal belastning. Artrose er tidligere ofte blevet beskrevet som slitage. Dette er misvisende, idet brusken har behov for belastning for at nydannes og eftersom en ubalance mellem opbygning og nedbrydning ikke behøver at skyldes nedslidning af ledet.

Artrose kan derfor bedre betegnes ledsvigt Artrose er den mest almindelige årsag til funktionsnedsættelse hos ældre mennesker, men er også almindelig hos yngre og midaldrende. Omtrent 5 % i alderen 35-54 år har artrose, og af disse har mange skadet sit led tidligere i livet. Cirka 8 % af befolkningen i aldersgruppen 50-70 år har besvær relateret til artrose og forekomsten øges i ældre aldersgrupper.

Kilde: Godt Liv med Artrose i Danmark, www.glaid.dk

Kender du

lidelser, som også omfatter artrose.

Opgaven varetages nemlig også af privatpraktiserende fysioterapeuter, hvor der efter lægehenvisning ydes offentligt tilskud.

Her vil der dog stadig være en andel, som patienten selv skal betale. Man må overveje, om der, hvis alle blev tilbudt superviseret, målrettet og individuelt tilpasset træning, ville være færre patienter, hvor artrosen aldrig blev så slem, at en operation blev nødvendig. Det ville betyde både penge sparet, samt at færre patienter skulle udsættes for de risici, fx blodpropper og infektion, som en operation altid er forbundet med.

?

Problemer med fødderne

Slut med ømme fødder

Så er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan finde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dk • Her kan du finde klinikker i dit lokale område.

• Udekørende fodplejere til hjemme behandling, plejehjem eller anden institution.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

Alle branchegodkendte fodplejere er fuldt ansvarsforsikret, og der ydes tilskud efter gældende regler om udvidet helbredstillæg.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Da

nske

Fo d p l e j e

re

Kend os på logoet

34

TEMA Det er bevist, at individuelt tilpasset, superviseret træning for artrosepatienter har en gavnlig effekt både på smerter og på leddenes funktion og bevægelighed. Ifølge den seneste årsrapport fra GLA:D medførte træningsforløbene, at smerteintensiteten målt på en skala fra 0-100 var hele 31 % lavere for deltagere med knæsmerter og 23 % lavere for deltagere med hoftesmerter 3 måneder efter træningsstart.

træningsstart for deltagere med knæsmerter og 30 % lavere for deltagere med hoftesmerter. Ligeledes faldt deltagernes brug af smertestillende medicin. 3 måneder efter træningsstart tog 36 % færre deltagere smertestillende medicin, fx paracetamol, NSAID og morfinpræparater.12 måneder efter træningsstart havde 35 % færre af deltagerne været sygemeldte inden for det sidste år i forhold til ved træningsstart.

Gratis træningstilbud er fortsat en udfordring Søren T. Skou fortæller, at nogle af fordelene ved at starte træningen med et målrettet, superviseret forløb er, at en uddannet fysioterapeut kan sikre, at træningen tilpasses individuelt, og at der sættes ind der, hvor den enkelte har brug for det i forhold til styrke og stabilisering, samt at fysioterapeuten korrigerer, hvis

Er du opereret for brystkræft?

Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag.

man fx på grund af smerter har et uhensigtsmæssigt belastningsmønster. Desuden kan fysioterapeuten hjælpe med at sikre, at man ikke starter for hurtigt op med træningen eller overbelaster de ramte led samt berolige og tjekke, at man udfører træningen rigtigt, hvis det gør ondt. Træningen må nemlig gerne gøre ondt, selvfølgelig kun til en hvis grad. Men smerter kan nemt medføre bekymring for, om man gør noget, som er forkert, og som kan forværre tilstanden.

I dag har 22 kommuner været gennem et GLA:D-kursusforløb og har allerede, eller arbejder på at oprette, gratis tilbud med superviserede træningsforløb målrettet artrosepatienter. Derudover tilbyder omkring 270 privatpraktiserende fysioterapiklinikker GLA:D-træning. Et træningsforløb hos en privatpraktiserende fysioterapeut er tilskudsberettiget, når man har en henvisning fra sin læge. Egenbetalingen er på omkring 2.000 kr. Søren T. Skou fortæller, at det går fremad med at få implementeret retningslinjerne fra 2013 i praksis men tilføjer, at en af de store udfordringer på artrose-området stadig er og bliver gratis, målrettet og superviseret træning.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig.

Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

DET HAR ALDRIG VÆRET SJOVERE AT KLIPPE HÆK!

Træn din krop - og skab overskud i hverdagen Det er ikke sjovt, når smerter påvirker hverdagens aktiviteter. På Sano behandler vi alle, som oplever problemer med led, ryg og muskler. Vi er eksperter på området, og vi tilbyder alt fra forebyggende træning på daghold til flere ugers intensive genoptrænings- og rehabiliteringsophold. Fx:

REHABILITERINGSOPHOLD Er det blevet svært at gå på trapper, vaske bilen, klippe hæk, spille petangue eller tilberede måltider i køkkenet?

På Sano tilbyder vi et specialiseret forløb baseret på den nyeste forskning - individuelt og på små hold under kyndig vejledning af vores tværfaglige behandlerteam.

Dit ophold bliver tilrettelagt efter dine mål og behov.

Du aftaler varighed og indhold ved at ringe til os.

VI SKABER RESULTATER Ved hjælp af internationalt anerkendte værktøjer måler vi signifikante forbedringer i patienternes fysiske formåen fra start til slut af et ophold på Sano.

3 DAGES RYGOPHOLD

LANDSDÆKKENDE

Et intensivt ophold med max. 8-10 deltagere for dig, som oplever rygproblemer og ønsker at standse udviklingen under et intenst ophold med fokus på ryggen.

Sano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder.

Du får fysioterapeutisk undersøgelse og konsultation, professionel træning, motivation og effektive redskaber, som du kan bruge, efter du er kommet hjem.

Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Inkl. overnatning i eget værelse og med fuld forplejning, kr. 3.450,-.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

sanocenter.dk

36

TEMA

Afhængighed har 10 % af befolkningen har en arvelig genetisk prædisposition for at udvikle afhængighed. Derudover øger en række sociale og psykologiske faktorer risikoen for afhængighed. Alkoholafhængighed er langt den mest udbredte form for afhængighed og dermed også den, som har størst sundhedsmæssige omkostninger. 140.000 danskere er afhængige af alkohol. Men afhængighed har mange former, og der dukker stadig nye op.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

A

fhængighed har mange former, som alle har det til fælles, at de kan have store konsekvenser for forholdet til ens venner, familie, arbejde og skole, gå ud over ens økonomi og desuden føre til både fysiske og psykiske skader. Hvis man oplever, at anskaffelsen af og adgangen til et stof eller en aktivitet, eller virkningen af stoffet eller aktiviteten skaber problemer for en, så kan det tyde på, at man har et misbrug.

Forandringer i hjernen hos dem, der har høj risiko for afhængighed Det, der kendetegner rusmidler, er, at de aktiverer belønningssystemet i hjernen. Når belønningssystemet aktiveres, udløser det velvære, som kan stige til eufori afhængigt af, hvor kraftigt det enkelte rusmiddel påvirker systemet.

Påvirkningen af belønningssystemet er en del af forklaringen på, at man bliver afhængig. Når belønningssystemet registrerer handlinger, der føles som en tilfredsstillelse, vil man få lyst til at gentage handlingerne.

I de seneste år har man fundet ud af, at der findes forandringer i hjernen på personer, som har høj risiko for at blive misbrugere. Forandringerne gør, at disse mennesker har sværere ved at

Psykiske faktorer som øget sårbarhed, usikkerhed og lavt selvværd øger også risikoen for at udvikle afhængighed. Det er ikke usædvanligt, at alkoholmisbrug udvikler sig i kølvandet på kriser og vanskelige perioder i livet som fx en skilsmisse eller en fyring.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

føle glæde og ’belønning’, hvis der indtræffer noget godt. Det betyder, at de er tilbøjelige til at opfatte verden mere ’gråt i gråt’.

Ved at indtage stoffer kan disse personer føle den glæde og tilfredshed, som andre lettere opnår.

Der er stigende evidens for, at det samme belønningssystem i hjernen aktiveres, uanset typen af afhængighedsskabende stof eller aktivitet.

Arv, miljø og psyke spiller alle en rolle for afhængighed Både samfundsmæssige, psykologiske og genetiske forhold spiller en rolle for udviklingen af misbrug.

De genetiske og biokemiske årsager til afhængighed er komplicerede. Der er flere gener involveret, og de involverede gener er ofte påvirkelige af ydre faktorer. Generne kan altså aktiveres af det miljø, man lever i. Ge-

37

mange former nerne er i høj grad med til at bestemme, om påvirkning udefra medfører sygdom.

10 % af befolkningen er fra fødslen mere sårbare i forhold til at udvikle afhængighed på grund af deres genkombination, nogle forskere mener endda, at det er endnu flere. Fra undersøgelser ved man, at 70 % af alle alkoholikere er disponeret for afhængighed via deres gener.

Psykiske faktorer som øget sårbarhed, usikkerhed og lavt selvværd øger også risikoen for at udvikle afhængighed. Det er ikke usædvanligt, at alkoholmisbrug udvikler sig i kølvandet på kriser og vanskelige perioder i livet som fx en skilsmisse eller en fyring.

Desuden kan mange rusmidler bidrage til, at latente psykiatriske tilstande som fx psykoser udløses.

Miljømæssige faktorer, som øger risikoen for, at man udvikler afhængighed, er blandt andet misbrug og generelt utrygge og uforudsigelige forhold i hjemmet.

Ifølge den seneste alkoholstatistik fra Sundhedsstyrelsen vokser 122.000 børn op i en familie med alkoholproblemer.

Man kan ikke på forhånd vide, om man på den ene eller anden måde er i risikogruppen for at udvikle afhængighed. Derfor er det at starte med at bruge rusmidler altid en form for russisk roulette.

I forlængelse heraf skal det også siges, at alle mennesker kan udvikle afhængighed. Velfungerende personer, som har haft en god og tryg opvækst, kan også blive misbrugere.

Unge er særligt udsatte, da deres hjerner ikke er færdigudviklede Stofindtagelse før hjernen er færdigudviklet øger også risikoen for at udvikle afhængighed og desuden også for at udvikle psykisk sygdom. I puberteten og ungdommen sker der store ændringer i hjernens strukturer. En hjerne, der er under omstrukturering, er mere sårbar over for påvirkninger, og de påvirkninger, som sker under omstruktureringen risikerer at sætte sig varige spor og ændre hjernens udvikling, hvilket blandt andet kan betyde, at man udvikler afhængighed. Hjernen er således først færdigudviklet i 20-års alderen.

Dette er meget uheldigt, når man tager i betragtning, at Danmark er blandt de lande, som har den tidligste debutalder for indtagelsen af alkohol. Danmark har også i en årrække haft en trist Europarekord i druk blandt unge.

Fysisk og psykisk afhængighed Man skelner mellem fysisk afhængighed og psykisk afhængighed. Psykisk afhængighed indebærer, at man, fordi man opnår en følelse af velvære eller tilfredsstillelse ved at indtage et stof eller udføre en handling, jævnligt får en voldsom trang til atter at

Tobaksrygning • 17 % af danskerne ryger dagligt tobak, og 6 % ryger en gang imellem. En fjerdedel af danskerne over 13 år ryger hver dag.

• Hvert år dør 14.000 danskere pga. rygning. Der dør over dobbelt så mange danskere af tobaksskader som af narkotika, alkohol, mord, selvmord, brand, AIDS og trafikulykker tilsammen. Hjerte- og karsygdomme, kræft og lungesygdomme er de vigtigste dødsårsager som følge af rygning.

• Over 30 % af kræfttilfældene i Danmark skyldes tobaksrygning, særlig vigtig og farlig er lungekræft, som i mere end 90 % af tilfældene er forbundet med tobaksrygning.

Man kan ikke på forhånd vide, om man på den ene eller anden måde er i risikogruppen for at udvikle afhængighed. Derfor er det at starte med at bruge rusmidler altid en form for russisk roulette.

I forlængelse heraf skal det også siges, at alle mennesker kan udvikle afhængighed. Velfungerende personer, som har haft en god og tryg opvækst, kan også blive misbrugere. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Behandlingscentret Filsø tilByder: aFgiFtning, døgnog eFter Behandling Filsø behandlingscenter ligger i et naturskønt område tæt på skov og strand. Behandlingscentret består af 2 selvstændige og separate afdelinger, en afgiftningsenhed og en primær behandling som har hver deres behandlingskoncept og fast tilknyttet personale.

Tilbuddet henvender sig til voksne mennesker over 18 år som har et misbrug af narkotiske stoffer.

Personalegruppen på Filsøcentret består af sygeplejersker, terapeuter pædagoger, social- og sundhedsassistenter, håndværkere, socialrådgiver, økonoma og zoneterapeut. aFgiFtningen

individuelt tilpassede afgiftningsforløb · stabilisering og afklaring til videre misbrugsbehandling på Filsø eller andet sted · Stabilisering og afklaring til hjemkommune tilbagefaldsbehandling · Vurdering og behandlingsplanlægning.

Primær Behandlingen

12 ugers modul undervisning · Individuel terapi · adl Kost og motion · relations arbejde · Praktisk arbejde aktiviteter

w w w. Fil soece nte r . dk

38

TEMA

I flere delstater i Australien og i Florida, USA har hunde fundet ud af, at de kan blive stærkt påvirkede af at slikke på tudsearter, som afsondrer en giftig væske fra deres rygkirtler. Giften er stærkt hallucinerende og hundene opsøger tudserne igen og igen for at blive skæve. Hundene savler voldsomt, får rystelser og følger usynlige ting med øjnene Giften er meget kraftig, og der er observeret flere dødsfald blandt de tudseslikkende hunde. Foto: Scandinavian Stock Photo. indtage stoffet eller udføre handlingen for at opnå disse effekter.

Dette kaldes ofte craving.

Fysisk afhængighed er et resultat af, at kroppen har tilpasset sig indtagelse af et stof. Der opstår derfor fysiske symptomer, altså abstinenser, når stoffet ikke længere er til stede i kroppen. Symptomerne er fx kvalme, diarre, rysten, hovedpine, feber og kramper. Abstinenser kan i de værste tilfælde være direkte livsfarlige.

Psykisk og fysisk afhængighed optræder ofte samtidig.

Alkohol er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme Afhængighed af tobak, alkohol, hash, narkotika og medicin kaldes kemisk afhængighed, fordi man er fysisk og psykisk afhængig af et eller flere kemiske stoffer.

Danskerne har altid haft et højt alkoholforbrug sammenlignet med andre lande. Det har formentlig også en betydning, at vi har nem adgang til alkohol, og at stort set alle ofte og tidligt i livet bliver præsenteret for alkohol. Alkoholafhængighed er et af de største samfundsproblemer i Danmark og en af de førende risikofaktorer for sygdom, funktionsnedsættelse og dødelighed.

Alkoholafhængighed har altså store sundhedsmæssige konsekvenser. Mest udsatte er lever, hjerte og hjerne. Hjernen rammes først. De mest specialiserede hjerneceller er mest sårbare og sætter derfor først ud, når man drikker. I hjernen kan alkoholmisbrug medføre blandt andet alkoholisk demens, personlighedsændringer, jalousiforrykthed og vrangforestillinger.

Alkohol påvirker derudover næsten alle kroppens organer og spiller en rolle i udviklingen af ca. 60 forskellige sygdomme.

Betændelse i bugspytkirtlen, hjerte-kar-sygdomme og skader

på leveren er hyppige. Alkohol er klassificeret af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som sikkert kræftfremkaldende og øger bl.a. risikoen for brystkræft, leverkræft, kræft i mund og spiserør, tarmkræft og kræft i bugspytkirtlen. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, man indtager, men der er ikke nogen nedre grænse for, hvornår alkohol er kræftfremkaldende. Specielt for brystkræft har man fundet, at kræftrisikoen stiger allerede ved et forbrug på 1-2 genstande om dagen. Ca. 1.800 danskere rammes hvert år af kræft relateret til alkohol. Ud over kræft er alkohol bl.a. forbundet med nedsat immunforsvar, angst, depression og søvnforstyrrelser, nedsat frugtbarhed, forhøjet blodtryk, blodprop i hjernen og åreknuder i spiserøret.

Træning, spil og andre aktiviteter kan også være afhængighedsskabende Afhængighed forbindes især med alkohol og stoffer, men også aktiviteter og adfærdsmønstre kan føre til afhængighed. Faktisk kan helt op til 40 forskellige aktiviteter potentielt føre til afhængighed, blandt de bedst kendte er spil, arbejde, shopping, computerspil, sukker, porno og sex.

Udover spilafhængighed – oftest kaldet ludomani – har ingen af disse afhængigheder deres egen diagnose. Der tilbydes dog rigtig mange steder behandling for også disse former for afhængighed, og meget nyere forskning tyder da også på, at det er de samme mekanismer i hjernens belønningscenter, som aktiveres ved disse afhængighedsformer.

Blandt de former for afhængighed, som man i de senere år er begyndt at tale meget om, er træningsafhængighed. Ifølge en Ph.d.-afhandling fra 2014 af Mia Lichtenstein fra Syddansk Universitet rammer træningsafhængighed 6 % af de motionsaktive.

Det vil sige, at 29.000 danskere er i risikogruppen for at udvikle træningsafhængighed. Træner man for meget, bliver kroppen nedbrudt i stedet for opbygget, og træningsafhængighed kan ifølge afhandlingen føre til spiseforstyrrelser, dårligere søvn og overtræningssymptomer som smerter, skader og svage knogler samt til, at immunforsvaret bliver nedbrudt, så man ikke kan bekæmpe sygdomme. Det er især yngre mennesker i alderen 20-30 år, som udvikler træningsafhængighed.

Der er hjælp at hente Afhængighed er at ligestille med andre sygdomme, og der skal ofte hjælp til, hvis man skal helbredes. Behandling af rusmiddelafhængighed har to trin, for det første afrusning og behandling af abstinenser, og for det andet en langsigtet behandling, der skal

Ludomani i tal • Ca. 100.000 voksne har i varierende grad problemer med pengespil.

• 25 % af spilafhængige personer i behandling har begået kriminelle handlinger.

• Over 33 % har haft tanke om at tage deres eget liv.

• 1 % af bruttoomsætningen fra spilleautomater går til behandling og forskning.

Kilde: socialforskningsinstituttet 2011

Stofafhængighed i Danmark • Sundhedsstyrelsen skønner, at der er 33.000 stofmisbrugere i Danmark.

• Heraf skønnes knap 11.000 at være hashmisbrugere alene.

• Amfetamin, kokain og ecstasy er de mest udbredte stoffer efter hash.

39

Eksistensen af det såkaldte belønningssystem blev opdaget i 1954 af den amerikanske forsker James Olds. Han lavede forsøg med rotter, som fik en elektrode opereret ind i hjernen. Ved at trykke på en pedal kunne rotterne aktivere elektroden og stimulere sig selv. Olds observerede, at rotterne trykkede på pedalen flere tusinde gange i timen, og at de blev ved 24 timer i døgnet, lige til de gik omkuld af udmattelse. Forskeren havde ramt belønningscenteret med sin elektrode. Foto: Scandinavian Stock Photo.

forebygge tilbagefald. Din læge kan altid henvise til et specialiseret behandlingstilbud, og alle kommuner har gratis behandlingstilbud for afhængighed af rusmidler.

Lænke-ambulatorierne, som er Danmarks største non-profit organisation til behandling af alkoholproblemer, tilbyder gratis, anonym behandling og rådgivning uden ventetid. Derudover findes der selvhjælpsgrupper som bl.a. Anonyme Alkoholikere (AA) og Anonyme Narkomaner (NA).

Kilder: www.sundhed.dk, rapporten Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2015, Alkoholstatistik 2015, nationale data fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 2015, Unges alkoholvaner i Danmark 2014 – en kortlægning, Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, Ugeskrift for Læger m.fl.

Alkoholmisbrug i tal • 860.000 danskere drikker mere, end de højst 7 ugentlige genstande for kvinder og 14 genstande for mænd, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, og har dermed høj risiko for at blive syge pga. alkohol.

• 585.000 har et alkoholforbrug, der skader deres helbred.

• 140.000 danskere er afhængige af alkohol og kan ikke stoppe deres forbrug uden behandling.

• Mændene fylder mest i statistikkerne og udgør over 70 % af de alkoholafhængige.

• Alkohol er forbundet med over 4.000 dødsfald om året i Danmark.

Er alkohol problemet?

Så har Lænke-ambulatorierne løsningen • • • •

Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid Mulighed for anonymitet Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Lænke-ambulatorierne i Danmark Find dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 455

40 40

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Rigshospitalet del af stor indsats på fertilitetsområdet En bevilling fra EU på 57,5 mio. kr. til en dansk-svensk indsats mod ufrivillig barnløshed betyder, at Rigshospitalet får mulighed for at styrke indsatsen mod ufrivillig barnløshed i tæt samarbejde med Skånes Universitetssygehus i Malmø og hospitalerne i Herlev, Hvidovre, Bispebjerg og Holbæk. Et tilsvarende beløb kommer fra Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland, universiteterne i København og Lund samt fra medicinalfirmaet Ferring.

Baggrunden for bevillingen er, at fødselstallet er faldende, og at europæerne har svært ved at få de børn, de gerne vil have.

Klinikchef for Fertilitetsklinikken, Søren Ziebe, siger om bevillingen, der bl.a. betyder, at der oprettes ni ph.d.-stillinger Foto: Scandinavian Stock Photo. på Rigshospitalet: ”Dette giver os en unik mulighed til at forske i årsagerne til reproduktive sygdomme og i behandlingen af dem. Når vi bliver klogere, kan vi også behandle bedre og mere præcist, rådgive bedre og forebygge bedre. Det er et stort projekt og helt unikt, at vi får denne synergieffekt mellem danske og svenske eksperter. Det er en stor fælles indsats, der skal hjælpe familier ramt af ufrivillig barnløshed.”

Kilde: Rigshospitalet.

Alle voksne har ret til at se egen journal og få kopi Hvis man er fyldt 15 år, har man ret til at få at vide, hvad der står i ens journal, som indeholder oplysninger om bl.a. diagnose, sygdomsforløb, resultater af undersøgelser og behandling, korrespondance med praktiserende læge, andre hospitaler/psykiatriske centre, myndigheder og pårørende.

Kopi af journalmateriale omfatter fx optegnelser vedrørende sygeplejen, svar på blodprøver, undersøgelser og behandling, udskrift af edb-registre m.v. Man kan også få kopi af røntgenbilleder, men man skal selv betale udgifterne til kopiering af røntgenbilleder, lydbånd og lignende.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvis man ønsker en kopi af sin journal, dvs. aktindsigt, skal man anmode om det hos den relevante afdeling/det psykiatriske center eller sundhedsperson. Det kan man gøre såvel mundtligt som skriftligt.

Man kan enten se sin journal elektronisk, gennemse den i afdelingen efter nærmere aftale eller man kan få en kopi af journalen. Første kopi af journalmaterialet er gratis. Ved efterfølgende anmodninger kan der opkræves et gebyr. Man kan også finde oplysning om diagnose, behandling og andet i sin e-journal på www.sundhed.dk.

Kilde: Bispebjerg Hospital.

Små skridt mod bedre oplevelse i Akutmodtagelsen For at frigive mere tid til behandling og nedsætte ventetiden har Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital taget nye midler i brug, fx nye skilte, klistermærker og venlige ansigter, så patienterne ledes mere effektivt igennem besøget.

Noget af det første, man møder i Akutmodtagelsen, er en digital stander, hvor man registrerer sig med sit sundhedskort.

Et stort gult skilt med en glad sygeplejerske og et ’Velkommen’ skal fremover trække opmærksomheden hen imod standeren, og simple instrukser skal gøre betjeningen nemmere. Der er også klar vejvisning til venteværelser i form af en bred grøn stribe i gulvet samt plakater, der illustrerer ’patientrejsen’ fra ankomst til udskrivning, så det bliver tydeligt, hvad der skal ske. ”Der er ikke noget værre end at være i tvivl, om man er det rigtige sted, eller om man er blevet glemt. Vi vil gerne give patienten et overblik over de forskellige faser Foto: Claus Peuckert, Bispebjerg Hospital. af deres besøg hos os, og hvor i forløbet de befinder sig. Undersøgelser viser nemlig, at det giver mere tryghed i ventesituationen, ” siger Eva Thomas, Klinisk Sygeplejespecialist i Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Kilde: Bispebjerg Hospital.

Internationalt hold af erfarne børnehjertekirurger i Aarhus Aarhus Universitetshospital har styrket børnehjertekirurgien og ansat to internationale børnehjertekirurger.

I vinter blev Sune Johansson fra Lund i Sverige ansat, og han har nu fået følgeskab af Lyubomyr Bohuta fra Kiev i Ukraine. Begge kirurger er ansat på fuld tid og mestrer alt inden for børnehjertekirurgien.

De to internationale kirurger udgør nu teamet af børnehjertekirurger i Center for Medfødte Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital sammen med professor Vibeke Hjortdal.

Centret oprustes desuden ved, at Børneafdelingen er på vej til at opslå en ny børnkardiologstilling i Skandinavien. ”Når vi er et lille land med to centre, så er det godt at få tilført erfaring og ekspertise fra større centre i udlandet,” siger Foto: Scandinavian Stock Photo.

Vibeke Hjortdal.

Børnehjertekirurgisk Sektion på Skånes Universitetssjukhus i Lund, hvor Sune Johansson har arbejdet, opererer hjertebørn fra et område, der befolkningsmæssigt er ligeså stort som Danmark. På det ukrainske børnehjertecenter i Kiev, som Lyubomyr Bohuta kommer fra, opereres 10 gange så mange børn som i Aarhus, og resultaterne er på meget højt niveau.

Kilde: Aarhus Universitetshospital.

41

Fri besøgstid på hospitalet i Region Nordjylland Patienter i Region Nordjylland har siden 1. juli selv kunnet bestemme, hvornår de ønsker at have besøg af deres pårørende på regionens sygehuse og i Psykiatrien.

Det er hensynet til den enkelte patient, der har været i fokus, da regionens politikere besluttede at afskaffe de faste besøgstider for pårørende på sygehuset. ”Vi ønsker at indrette behandlingen på patientens præmisser, og her er det en vigtig faktor, at patienten kan have sine nærmeste hos sig, når der er brug for det. Det har stor værdi for patienten fx at have en pårørende med til en lægesamtale. Derfor har vi ønsket, at patienten skal have frihed til at bestemme, hvornår vedkommende ønsker gæster,” siger Asta Skaksen (V), der er formand for Udvalget Foto: Scandinavian Stock Photo. for Kvalitet og Patientsikkerhed. ”Det er vigtigt, at vi giver de pårørende mulighed for at blive inddraget og deltage på de tidspunkter, hvor der ofte træffes vigtige beslutninger om patientens behandling og videre forløb. Dog kan der være særlige hensyn, som kan betyde, at besøgstiden begrænses på enkelte afdelinger – af hensyn til patienten. Det kan være, fordi der er flersengsstuer, eller der er hensynet til for tidligt fødte børn og deres familier,” siger Asta Skaksen.

Kilde: Aalborg Universitetshospital.

Tidlig behandling forebygger AIDS og andre alvorlige sygdomme 20. juli præsenterede professor Jens Lundgren, Rigshospitalet og Københavns Universitet, resultaterne af et banebrydende studie på en international AIDS-konference i Vancouver, Canada. De nye resultater er samtidig offentliggjort i New England Journal of Medicine.

Tidlig behandling af personer med HIV forebygger både AIDS-relaterede sygdomme og andre alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. Det viser et nyt, globalt studie. Jens Lundgren, professor på Københavns Universitet og leder af CHIP og Rigshospitalets Klinik for Infektionsmedicin, er en af hovedkræfterne bag studiet. ”Resultaterne viser, at tidlig behandling ikke bare reducerer antallet af infektioner, hvilket især er en fordel i lavindkomstlande, men også signifikant forebygger risikoen for andre sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme i højindkomstlande,” siger Jens Lundgren.

Resultaterne blev efterfølgende drøftet i en paneldebat med deltagelse af bl.a. USA’s AIDS ambassadør, lederen af WHOs HIV afdeling samt ledende regeringsrepræsentanter fra Sydafrika og Kina.

I dag er der omkring 35 mio. HIV smittede på verdensplan, og færre end 14 mio. er i behandling.

Kilde: Rigshospitalet.

Efter fusion bliver Glostrup Hospital til Rigshospitalet Ved årsskiftet fusionerede Glostrup Hospital med Rigshospitalet. Hospitalets nye fælles navn er Rigshospitalet, og hospitalet i Glostrup vil fremover hedde ”Rigshospitalet – Glostrup.” ”Med fusionen er vi Danmarks største og mest højt specialiserede hospital, og det vil vi udnytte til at skabe endnu bedre tilbud til vores patienter. For patienterne er der ingen ændringer ud over at de skal vænne sig til, at Rigshospitalet også har hjemme på Vestegnen. På lang sigt kan der være funktioner, der rokerer Foto: Rigshospitalet Glostrup. mellem de to adresser, for at vi kan samle eksperterne på nogle af de områder, vi i dag har to steder,” siger hospitalsdirektør Per Christiansen.

Indtil videre har en række af de kliniske afdelinger fået fælles ledelse på tværs af de to matrikler, og de administrative stabe er blevet samlet.

Rigshospitalet – Glostrup vil også fremover være rammen for mange forskellige patientbehandlinger. På det medicinske område er der dog overvejelser om at flytte nogle tilbud til Amager og Hvidovre Hospital. Hvis der sker ændringer, vil de patienter, som bliver berørt, blive informeret.

Kilde: Rigshospitalet Glostrup.

Hudkræft kureres med sollys i hospitalets have I Bispebjerg Hospitals have kan patienter med forstadier til hudkræft sidde i læ for vind og vejr og modtage behandling i form af sollys.

Det er omkring ti år siden, at overlæge Hans Christian Wulf og hans kolleger fra Hudafdelingen på Bispebjerg Hospital fandt frem til en enkel og billig metode til at behandle forstadier til hudkræft: Ved hjælp af såkaldt fotodynamisk terapi, hvor man bruger dagslys i stedet for stærkt kunstigt lys i behandlingen.

Metoden, der nu anvendes over hele verden, fordi den er enkel, billig og skånsom for patienterne, går ud på at smøre det angrebne hudområde med en creme, der bliver optaget i kræftcellerne i huden og gør dem lysfølsomme. Ved derefter at udsætte huden for en lysbehandling, kan man ’brænde’ de syge celler af. Den opdagelse, Hans Christian Wulf og hans kolleger gjorde, var, at det virker lige så godt at belyse huden konstant i et par timer (med dagslys) som at belyse den kort tid med kunstigt lys. Herved bliver ’afbrændingen’ af de syge celler mindre koncentreret, derfor undgår patienten smerter – og det kan foregå praktisk og enkelt.

Kilde: Bispebjerg Hospital.

Foto: Rigshospitalet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

42

TEMA NYHED

Hver eneste dag dør 36 danskere af kardiovaskulære sygdomme. I 35 % af tilfældene skyldes det hjertekarsygdomme, hvor for højt kolesterol spiller en helt afgørende rolle. De kardiovaskulære sygdomme koster derudover 5,6 mia. kr. i sygehusudgifter og fører til mere end 100.000 hospitalsindlæggelser om året. Der er derfor et stort behov for forebyggelse af de kardiovaskulære sygdomme.

Foto: PR-foto, Amgen.

Ny kolesterolmedicin revolutionerer behandling Når man har et for højt kolesteroltal vil man som regel være i risiko for at få en blodprop i hjertet eller hjernen. For de fleste er standardbehandling med statiner tilstrækkeligt, men der har hidtil ikke været effektive behandlingsmuligheder for nogle patienter med et særligt højt kolesteroltal. For sidstnævnte patienter er den netop godkendte biologiske kolesterolmedicin Repatha imidlertid den revolution, mange har ventet på, siden statiner blev introduceret for 30 år siden. Nyheden er netop blevet præsenteret for pressen i Danmark ved et event på Medicinsk Museion i København.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

H

jerte-kar-sygdomme er en fælles betegnelse for sygdomme i hjerte og blodkar og er sammen med kræft de hyppigste dødsårsager i Danmark.

Med hjerte-kar-sygdomme menes oftest åreforkalkningssygdomme, hvor der ses forsnævring af blodkarrene på grund af aflejring af kolesterol i karvæggen, hvilket typisk sker gradvist med alderen, uden at det nødvendigvis behøver at medføre, at man bliver syg.

For nogle mennesker vil åreforkalkning dog føre til så udtalt forsnævring af blodkarrene, at en blodåre helt lukkes til og forårsager en blodprop. Symptomerne på forsnævring af blodkar afhænger af, hvor i kroppen den eller de opstår og kan fx give sig udslag i form af smerter i brystet ved forsnævring i hjertets kranspulsårer eller fx lammelser hvis blodproppen sætter sig i et kar til hjernen. Årsagerne til åreforkalkning er mange. Man kender således til flere risikofaktorer for udvikling af åreforkalkning, som kan være forhøjet kolesterol i blodet, forhøjet blodtryk, diabetes, rygning, alkohol, usund kost, manglende motion og overvægt.

43

Kolesterol er ikke kun skadeligt, faktisk er det også nødvendigt Over 600.000 danskere har så højt et kolesteroltal, at de i dag bliver behandlet med statiner, der er kolesterolsænkende lægemidler. Jævnfør seneste tal har faktisk så mange som 842.484 forskellige personer i perioden 1995- 2012 indløst mindst en recept på et statinholdigt lægemiddel. Når tallet er så meget højere end det antal, der dagligt får statiner, kan det være, fordi der er en del, der må opgive den medicinske behandling på grund af bivirkninger – læs mere herom senere i artiklen – eller eventuelt fordi de får lagt kost og livsstil så meget om, at det har positiv effekt på kolesteroltallet og der således ikke længere er grund til behandling.

Statiner har været standardbehandling siden 1980erne og har lige siden vist sig virkelig effektivt, idet betydeligt færre mennesker får blodpropper i hjertet eller slagtilfælde på grund af forkalkning og dermed ses der også langt færre dødsfald af samme årsag.

Bl.a. på grund af statinbehandling figurerer danskerne derfor nu som en lavrisiko population for at udvikle iskæmisk hjertesygdom.

Kolesterol er dog ikke kun skadeligt for os. Faktisk er kolesterol helt nødvendigt, idet mange af kroppens funktioner er afhængige af fedtstoffet. Kolesterol indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellers membraner og kønshormoner, D-vitamin og galdesyrer. Vi kan derfor ikke undvære kolesterol. Men vores krop kan heller ikke tåle for meget kolesterol, ligesom balancen mellem forskellige typer af kolesterol, HDL og LDL, kan blive forstyrret. For højt kolesterol, som også kaldes hyperlipidæmi, er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, der giver øget risiko for, at man udvikler åreforkalkning.

Kolesterol dannes dels i leveren og tilføres dels kroppen udefra via det, vi spiser. ”Jo federe vi spiser, jo højere bliver kolesteroltallet,” siger Merete Heitmann, overlæge på Bispebjerg Hospital.

Kolesteroltallet er afhængigt af køn og alder samt genetik Et normalt kolesteroltal er afhængigt af køn og alder, idet niveauet er forskelligt for de to køn og typisk er højere, når man bliver ældre, uden at det dog nødvendigvis kommer til at ligge uden for normalområdet. For kvinder i 30 års alderen er det gennemsnitlige kolesteroltal i Danmark på omkring 5 mmol/l, for mænd i samme alder er det lidt højere, nemlig 5,3 mmol/l. I 60 års alderen er billedet omvendt, idet et normalt kolesteroltal for kvinder ligger på 6,6 mmol/l, mens det tilsvarende tal for mænd i samme alder er lidt lavere, nemlig omkring 6,1 mmol/l.

For cirka 40.000 danskere er det svært forhøjede kolesterolindhold i blodet dog en følge af en arvelig defekt, dvs. det skyldes en genetisk sygdom. Denne sygdom kaldes arveligt forhøjet kolesterolindhold i blodet eller familiær

Hjertet forsynes med blod fra to kranspulsårer, der afgår fra hovedpulsåren, som også kaldes aorta. Kranspulsårerne løber uden på hjertet og forgrener sig, så de når hele hjertets specielle type muskulatur. Det er således altafgørende, at kranspulsårerne er i stand til at forsyne hjertemuskulaturen med næringsrigt og iltmættet blod. Hvis man lider af åreforkalkning, dvs. har åreforsnævring af kranspulsårerne, kan det nedsætte iltforsyningen til hjertet og eventuelt også resultere i en blodprop. Foto: Scandinavian Stock Photo.

hyperkolesterolæmi. Det forhøjede kolesterolindhold i blodet er til stede fra fødslen og fører til tidlig udvikling af åreforkalkning og heraf følgende hjerte-karsygdom. Kun omkring 500 personer i denne gruppe er i behandling, og de ubehandlede eller ikke diagnosticerede er derfor ifølge eksperter omvandrende tikkende bomber, der er i høj risiko for at få en blodprop.

Hvert år får således omkring 40 personer under 30 år en blodprop i hjertet, hvoraf dog omkring 25 % skyldes kokainmisbrug. I aldersgruppen 35-44 år rammes omkring 350 personer af en blodprop i hjertet.

Omvendt tåler nogle mennesker at have et meget højt kolesteroltal, uden at de har forkalkede årer. Det er et interessant paradoks, som lægevidenskaben endnu ikke har en forklaring på.

Ny biologisk kolesterolbehandling netop godkendt Statiner er meget udbredt til behandling af forhøjet kolesteroltal, og fordelen kan illustreres ved, at man ved en reduktion i LDLkolesteroltallet med 1,0 mmol/l nedsætter risikoen for kardiovaskulær sygelighed med 22 %. Forhøjet kolesterol er således en af de vigtigste risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. ”Salget af statiner er steget voldsom de seneste år,” fortalte overlæge Merete Heitmann ved pressepræsentationen. ”Flere og flere over 40 år får statiner. Men nogle mennesker tåler ikke statiner, idet de oplever muskel- og ledsmerter i så stort et omfang, at de må stoppe med behandlingen. Det kal-

Hvorfor får man højt kolesterol?

Forhøjet kolesterol skyldes ofte en fed kost, men kan udover arvelig disposition også skyldes anden sygdom som fx diabetes, lavt stofskifte, nyre- og leversygdom, højt alkoholforbrug, brug af visse typer vanddrivende medicin og præparater med binyrebarkhormon og østrogener.

Diagnosen stilles via en blodprøve til bestemmelse af LDLkolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid niveauet i blodet. Man skal være opmærksom på kolesteroltallet, hvis man fx har en af ovenfor nævnte sygdomme, er i anden medicinsk behandling, har et alkoholmisbrug, hvis der er familiær disposition eller hvis lægen finder kolesterolaflejringer i form af fortykkede sener – achillessenen eller på håndryggen – eller som fedtaflejringer i huden omkring øjnene.

44

Ifølge overlæge Merete Heitmann reduceres risikoen for at få en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde, hvis et for højt kolesteroltal behandles medicinsk. Merete Heitmann har siden 2008 været ansat som kardiologisk overlæge på Bispebjerg hospital og har særlig interesse og viden indenfor hyperlidæmi og blodpropper. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

des statin intolerans. Og tåler man ikke ét statin, vil man ofte heller ikke kunne tåle andre statiner. Man ved dog ikke rigtigt, hvorfor denne gruppe af statin intolerante får smerter. Formodentlig findes årsagen helt nede på celleniveau,” siger hun.

En ny behandlingsrevolution er imidlertid nu kommet til Danmark, idet lægemidlet Repatha efter europæisk og dansk godkendelse nu er på apotekshylderne i Danmark. Det er det første lægemiddel i Europa i en helt ny klasse af biologisk kolesterol medicin, der skal hjælpe de patienter, der har et særligt højt kolesteroltal og ikke når deres behandlingsmål med statiner eller eventuelt slet ikke kan tåle statiner.

Kolesterol kan sænkes markant med ny behandling Det nye lægemiddel er godt nyt for de ca. 40 % af europæiske patienter, som har høj risiko for at få et kardiovaskulært tilfælde, og som i dag ikke når behandlingsmålet for deres kolesterolbehandling med de gængse lægemidler. 22 studier med ca. 30.000 patienter, heraf ca. 950 danske patienter, ligger til grund for godkendelsen af den nye behandling. Studieresultater viser, at Repatha i kombination med statiner kan reducere niveauet af det farlige kolesterol i blodet, LDL-kolesterol, med op til 75 % sammenlignet med placebo og væsentlig mere end med standardbehandling med statin og ezetimibe. Derudover viser resultaterne, at Repatha kan reducere indholdet af LDL i blodet til det anbefalede niveau hos 94 ud af

Hvad er HDL- og LDL-kolesterol?

Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforkalkning.

Det er især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol, som er en forkortelsen af det engelske low density lipoprotein, i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol, high density lipoprotein, har en beskyttende virkning. Det er således forholdet mellem LDLkolesterol og HDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning.

LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin. HDL-kolesterol kan hæves ved motion og kost- og livsstilsændringer.

Tilbud om medicinsk behandling har hidtil alene været i form af statiner og ezetimebe, som har god effekt for de fleste patienter. Men hvis statiner ikke er nok, dvs. at patienten ikke når behandlingsmålet, eller patienten ikke tåler statiner fx på grund af muskelsmerter og andre bivirkninger, er en ny biologisk behandling nu godkendt. Med lægemidlet Repatha når 94 % af patienterne deres behandlingsmål og der ses en markant sænkning af LDL-kolesterolniveauet med op til 75 %. Virkningen er forudsigelig uanset køn, alder og eventuelt tidligere hjertetilfælde.

45

Repatha er det første lægemiddel i verden i en helt ny klasse af biologiske kolesterolbehandlinger. Lægemidlet gives som subkutan injektion med en injektionspen og gives hver anden uge eller en gang om måneden. Amgen, som er medicinalvirksomheden bag Repatha, har ansøgt medicintilskudsnævnet om generelt klausuleret tilskud og afgørelsen skal efter planen komme 29. september i år. I Danmark er det kun endokrinologer og kardiologer, som får mulighed for at udskrive recepter på lægemidlet. Foto: PR-foto, Amgen.

100 patienter. En reduktion af LDL-kolesterol betyder, at risikoen for at få en blodprop bliver reduceret signifikant.

Repatha er særligt til patienter med følgende kolesterolsygdomme: • Primær hyperkolesterolæmi og blandet dyslipidæmi hos patienter, der ikke kan nå målene for niveauet af LDLkolesterol med den maksimalt tolererede dosis statin eller hos patienter, der ikke kan tåle statin, eller hvor et statin er kontraindiceret.

• Homozygot arveligt forhøjet kolesterol (familiær hyperkole-

sterolæmi) hos voksne og unge fra 12 år.

Rent teknisk øger det biologiske lægemiddel Repatha leverens evne til at fjerne LDL-kolesterol, da lægemidlet er baseret på proteinet PCSK9. Proteinet PCSK9 reducerer leverens evne til at fjerne LDL-kolesterol fra blodet, mens Repatha virker ved at hæmme PCSK9 og forhindrer at LDL-receptorerne på leverens overflade reduceres. I fraværet af PCSK9 er der flere LDLreceptorer på overfladen af leveren til at fjerne LDL-kolesterol fra blodet. Derved styrker lægemidlet leverens evne til at rense blodet for LDL.

Vil have livskvalitet og velvære Nytduhåb forbedre kredsløbspatienter

smerter og - uden smerter og bivirkninger! bivirkninger

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04 www.elmedistraal.com

46 46

TEMA NYHED

Medicin der forhindrer Medicin, der forebygger blodpropper i at opstå, kan være forskellig afhængig af den bagvedliggende årsag samt lægens risikovurdering, idet såvel effekt og bivirkninger ikke er ens. Der kan enten være tale om lægemidler, der hæmmer blodpladerne og som har få bivirkninger, eller om lægemidler, der hæmmer blodets evne til at størkne, kaldet regulær blodfortyndende behandling. Den sidstnævnte lægemiddeltype er en mere effektiv blodpropsforebygger end en blodpladehæmmer, men den forbindes også med en større risiko for blødning.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

B

lodfortyndende medicin bruges til mange forskellige sygdomme i hjerte og kredsløb, som fx atrieflimmer, populært kaldet hjerteflimmer, der dækker over en uregelmæssighed i hjerterytmen. Hjerteflimmer der kan skabe alvorlige problemer andre steder i kroppen, idet mennesker med atrieflimren har fem gange større risiko for en blodprop i hjernen end mennesker uden atrieflimren.

Forskel på blodpropper i arterier og i vener Der er imidlertid stor forskel på de blodpropper, der opstår i arterier, dvs. pulsårer, og vener. Blodpropper i arterier begynder ofte med lokal åreforkalkning, som kan skabe en slags sår på arteriens inderside, hvis et stykke åreforkalkning river sig løs. Blodplader og fibrin, et protein der er involveret i blodets størkningsproces, strømmer til for at reparere skaden, ligesom man ser det ved sår på huden. Problemet er, at arterien under processen kan forsnævres væsentligt eller helt tillukkes, hvorved der dannes en blodprop. Denne mekanisme er typisk i hjerte og hjerne.

Blodpropper i vener kaldes også embolier og opstår, fordi blodet står stille fx på grund af inaktivitet eller problemer med veneklapperne i benene. De giver ofte ingen symptomer, men hvis embolien river sig løs, kan den føres med blodet gennem hjertet til et andet sted i kroppen, fx lungerne. Sætter blodproppen sig i en lungearterie kaldes det for en lungeemboli, som er meget kritisk og har en høj dødelighed.

Blodprop eller blødning Blodpropper er en af de hyppigste dødsårsager i verden, mens andre har det modsatte problem, idet deres blod har svært ved at koagulere. Alene i Danmark er ca. 1.000 mennesker diagnosticeret med en blødersygdom, men det menes, at langt flere har forlænget blødningstid af andre årsager, uden at vide det. Derfor forskes der over hele verden i de mange forskellige faktorer og processer, som indgår i koagulationen.

Kilde: Aarhus Universitet.

Ifølge ny amerikansk forskning offentliggjort af amerikanske National Institutes of Health ændrer de røde blodlegemer form, når de mobiliseres for at hele et sår eller når der dannes en blodprop.

De røde blodlegemer ser ud til at blive kantede, når de klumper sig sammen, hvorfor forskerne benævner dem polyhydrocyte.

Dermed bliver der ingen mellemrum mellem blodlegemerne, så blodproppen bliver mindre og i ringere grad forhindrer blodgennemstrømning. Opdagelsen har værdi for forskningen. Det overraskende billede viser kantede røde blodlegemer, som holdes sammen af (blå) blodplader og (gult) fibrin-protein. Foto: John Weisel, University of Pennsylvania, Philadelphia.

Blodpropper kan derudover også opstå som følge af operationer eller de kan opstå helt af sig selv, uden at der er nogen kendt sygdom.

En blodprop i hjertet, akut myokardieinfarkt, betyder, at der opstår en blodprop i kranspulsårerne, som forsyner hjertemusklen med blod og ilt, hvorved blodtilførslen til et område af hjertemusklen stopper. Det område, der ikke får blod tilført, går til grunde, hvis ikke blodproppen forsvinder hurtigt igen, fx ved hjælp af den såkaldte trombolysebehandling eller en ballonudvidelse.

Forebyggende behandling kan være midlertidig eller livslang Opstår der en blodprop efter en operation, behandles man typisk med blodfortyndende medicin i en periode på tre måneder. Ved en blodprop, som opstår af sig selv, uden nogen kendt udløsende årsag, er behandlingstiden et halvt år eller længere.

Til gengæld kan det i forbindelse med nogle sygdomme være nødvendigt med livslang behandling. Dette gælder fx ved tilbagevendende blodprop i benene eller i armene, efter blodprop i lungerne, indsættelse af nogle typer kunstige hjerteklapper, ved blodprop i forbindelse med kræftsygdom eller ved fejlfunktioner i blodstørkningssystemet. Livsvarig behandling er også aktuelt ved hjerterytmeforstyrrelser, som fx atrieflimren, der populært kaldes hjerteflimmer.

Omkring 100.000 danskere lider af hjerteflimmer og hvert år diagnosticeres mellem 15.000 og 20.000 nye patienter. Når man har hjerteflimmer, bliver blodet ikke pumpet rigtigt fra hjertets forkamre til hovedkamrene. Blodet i forkamrene står således mere stille, og der kan derfor dannes små klumper af størknet

47

blodpropper

Blodpropsygdom, som i princippet kan finde sted overalt i kroppen, opstår, når en arterie eller en vene stoppes til af en blodprop inde i åren. Selv om der er tale om mange forskellige bagvedliggende sygdomme med forskellige symptomer, er de mekanismer, der forårsager blodproppen, i de fleste tilfælde de samme. Foto: Scandinavian Stock Photo.

blod i hjertet. Det kan være farligt, fordi klumperne i blodet kan vandre fra hjertet ud i kroppen, sætte sig fast i blodkarrene og give blodpropper i fx arme, ben og hjerne. Sidstnævnte kaldes også apopleksi eller slagtilfælde. Atrieflimren er ofte en kronisk sygdom, og risikoen for blodpropper i hjernen er livslang. Det samme gælder den forebyggende behandling.

Forskel på typen af blodfortyndende behandling Blodfortyndende behandling er forskellig alt efter, om den skal behandle eller forebygge blodprop i pulsårerne eller i venerne i blodkredsløbet.

Lægemidler, der hæmmer blodpladerne, kalde også for trombocythæmmere, og virker ved at hæmme blodpladernes evne til at danne en blodprop. Det er en behandling, der er forbundet med relativt få komplikationer, men effekten er ikke så god som antikoagulerende medicin. Behandlingen anvendes, hvis man har en meget lav risiko for at få en blodprop i hjernen. Effekten kan ikke kontrolleres med blodprøver. I stedet skal nyrefunktionen kontrolleres, da disse lægemidler ikke må anvendes, hvis nyrefunktionen er nedsat.

Lægemidler, der hæmmer blodets evne til at størkne, dvs. blodfortyndende eller antikoagulerende medicin, forebygger blodpropper i at opstå ved at forhindre blodet i at størkne. Ulempen ved behandlingen er, at den øger risikoen for at få en blødning, som tilmed også kan være sværere at stoppe.

En tredje blodpropforebyggende behandling, direkte trombinhæmning, er en ny blodpropforebyggende behandling, der har vist sig at give patienter med hjerteflimmer øget beskyttelse mod blodpropper i hjernen i forhold til tidligere behandling og som har flere fordele, idet dosis ikke skal ændres løbende og behandlingen påvirkes heller ikke af kostens elementer.

Effekten af blodfortyndende medicin kan påvirkes af bl.a.

K-vitamin Man har kendt til det klassiske blodfortyndende lægemiddel Warfarin (kendt under navne som fx Marevan og Waran) i rigtigt mange år og det er meget effektivt til at beskytte mod blodpropper.

Det er imidlertid vigtigt, at doseringen af den blodfortyndende medicin er korrekt for, at den beskytter mod blodpropper. For høje doser af blodtyndende medicin kan medføre alvorlige blødninger. For lidt medicin betyder, at man ikke bliver beskyttet mod blodpropper.

Man måler medicinens blodfortyndende evne i INR-værdier (International Normalized Ratio), som helst skal ligge mellem 2 og 3.

Derudover er medicinen sårbar over for fx K-vitamin. For meget K-vitamin ophæver nemlig virkningen af den blodfortyndende medicin, så INR-værdien falder, mens risikoen for en blodprop stiger.

K-vitamin findes i nogle grønne grøntsager, særligt spinat, broccoli, grønlangkål og rosenkål. Desuden kan tranebærjuice og grapefrugtjuice påvirke effekten af behandlingen. Alkohol har derimod den modsatte virkning, da det får INR til at stige, hvormed blødningsrisikoen stiger. Man kan dog drikke omkring to til tre genstande dagligt, uden at det påvirker INR for meget. Nogle smertestillende mediciner påvirker også INR. Mængden af medicin, man har brug for, kan derudover ændre sig fra måned til måned.

Den blodfortyndende behandling stiller derfor nogle krav for at opnå en optimal beskyttelse. INR-værdien skal således løbende kontrolleres, man skal være opmærksom på hvor meget K-vitamin, man får via kosten og man skal sørge for en stabil indtagelse af K-vitamin. I øvrigt er det vigtigt at vide, at mange andre lægemidler, som fx Magnyl og andre lægemidler, der indeholder acetylsalicylsyre, og naturlægemidler har indflydelse på effekten af warfarin. Tal derfor altid først med din læge, hvis du er i blodfortyndende behandling og påtænker at anvende receptfri medicin.

Warfarin I 1920’erne opstod der voldsomme udbrud af en hidtil ukendt kvægsygdom i det nordlige USA og i Canada. Man så køer, der døde af ukontrollerbare blødninger, selv fra mindre skader og sår, og der observeredes køer, som pludseligt faldt døde om af indre blødninger, uden af der var ydre tegn på skader eller kvæstelser. En canadisk dyrlæge fandt ud af, at køerne åd kløverensilage. I de meget fugtige og varme somre indeholdt kløveren meget kumarin, som i siloerne blev omdannet til et stof, der fortyndede blodet, når køerne spiste ensilagen.

I 1940 lykkedes det kemikere ved Universitetet i Wisconsin at isolere stoffet, som de kaldte dicumarol. I 1948 blev et stærkere kumarin-baseret antikoaguleringsstof produceret under navnet warfarin til brug for skadedyrsbekæmpelse, herunder rotter.

Navnet stammer fra WARF, som er en forkortelse for Wisconsin Alumni Research Foundation, som er tilføjet endelsen –arin, der angiver slægtskaber med kumarin. Endnu en tilfældighed gjorde, at man begyndte at forske i rottebekæmpelsesmidlet til behandling af mennesker. En værnepligtig forsøgte i 1951 at begå selvmord med warfarin, men han døde ikke og han kom sig fuldstændigt bagefter. Tre år senere blev stoffet godkendt som lægemiddel og i 1955 blev daværende amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower med succes behandlet med midlet efter et hjerteanfald. I Danmark blev lægemidlet under navnet Marevan godkendt som lægemiddel i 1964.

48

TEMA

Flåter kan overføre mange sygdomme – og også give blodpropper Anslået 64.000 danskere bides hvert år af en skovflåt ifølge læge Jerk W. Langer. De fleste bliver ikke syge, men man ved faktisk ikke præcist, hvor mange danskere, der årligt får eller bliver behandlet for en Borrelia infektion efter bid fra en skovflåt. Ifølge Statens Serum Institut viser data fra laboratorier, at der registreres ca. 180 tilfælde alene af neuroborreliose om året. De fleste tilfælde påvises i perioden juli til september og hyppigst blandt børn i alderen 5-10 år og voksne i alderen 60-70 år. Men skovflåten kan også overføre flere andre sygdomme samt være årsag til en blodprop. Hvis man imidlertid er opmærksom på at tjekke for flåter efter arbejde og ophold i naturen, og en eventuel flåt hurtigt fjernes, er der næppe grund til panik. Til gengæld er det formålstjenligt at kende til symptomer og sygdomstegn.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

E

n skovflåt er en lille blodsugende mide, som ofte fejlagtigt kaldes en tæge, der dog er harmløse insekter med seks ben.

En flåt er derimod langtfra ufarlig og har otte ben. Skovflåten tilhører ordenen af hårde flåter inden for klassen Arachnidae, som også omfatter edderkopper, mejere og skorpioner og der er i alt omkring 650 forskellige arter. Skovflåten er trods sin liden størrelse på mange måder det farligste dyr i Danmark, idet den kan overføre en bakterie, som lever i flåtens mave-tarm-system og som kan overføre Borreliose også kaldet Lymes sygdom eller Lyme Borreliose. Omkring hver tredje skovflåt her i landet har således bakterien Borrelia i sig. Visse flåter kan desuden være bærere af et virus, der kan smitte med sygdommen TBE, Tick Borne Encephalitis – eller flåtbåren hjernebetændelse. Flåten kan også overføre Ehrlichia, Bartonella, Rickettsia, Babesia, Turralæmi og nu også Borrelia miyamotoi, som alle giver blandede symptomer og derfor kan være svære at diagnosticere.

Skovflåten er aktiv fra det tidlige forår til hen i november Skovflåten, Ixodes ricinus, træffes over alt i Danmark, selv om forekomsten er højere på Sjælland og på Bornholm, bl.a. på grund af, at der er flere rådyr disse steder end i resten af landet.

Råvildt er nemlig skovflåtens vigtigste vært. Men skovflåten kan

Husmødre reagerede Den svenske læge Dr. Arvid Afzelius demonstrerede patienter med rødlige udslet som ofte optrådte efter bid af skovflåter for det Svenske Dermatologiske Selskab og beskrev fundet i 1909.

Dr. Arvid Afzelius vidste imidlertid ikke, at det var nogle bestemte bakterier fra skovflåtens tarm, der forårsagede sygdom.

I 1975 kontaktede nogle husmødre fra området Lyme County i Connecticut, USA, sundhedsmyndighederne. Man havde i det lille samfund på kun 5.000 mennesker haft 11 tilfælde af en ellers meget sjældent forekommende leddegigt. Mange af patienterne havde et par uger før haft samme slags rødlige udslet som Dr. Arvid Afzelius beskrev i 1909.

I 1977 påviste Dr. Willy Burgdofer de Borrelia-bakterier, som var årsag til sygdommen. Man valgte derfor at kalde bakterien: Borrelia burgdoferi, mens borreliose også kaldes Lymes sygdom efter det sted i USA, hvor man først identificerede sygdommen.

Skovflåten gennemgår fire forskellige stadier i sit liv, som kan tage op til fire år. Det første stadie er ægstadiet. Det næste er larvestadiet, her har skovflåten kun 3 par ben, skovflåten kræver blod for at gennemgå dette stadie. Det tredje stadie er nymfestadiet, her har skovflåten fået 4 par ben og kræver ligeledes blod for at stadiet kan gennemføres. Det fjerde og sidste stadie er det voksne stadie, her kræver hunnen blod for at æggene kan udvikles. Den meget lille larve på blot 0,5 millimeter suger blod fra smådyr som mus og firben, mens nymfer og voksne skovflåter sætter sig på større dyr som hunde, ræve og hjorte.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

også fint leve af at suge blod på andre både små og store pattedyr, hunde, katte og mennesker, ligesom skovflåtens nymfer også kan suge blod fra krybdyr og fugle. I Danmark er skovflåten således fundet hos 100 forskellige dyrearter.

Højsæsonen for skovflåter er fra juni til september, men miden er aktiv fra det tidlige forår i marts til sent efterår i november.

Skovflåten befinder sig ofte i det knæhøje græs. Her sidder den og venter på, at et varmblodigt dyr som fx en mus, kat, hund, hare, rådyr eller et menneske kommer forbi. Skovflåten sætter sig på huden et sted, hvor der er varmt og fugtigt, derfor finder man ofte en skovflåt i lysken, i armhulen e.l. For at undgå, at værtens blod størkner, udskiller skovflåten et stof sammen med spyttet, der forhindrer størkningen. Da TBE-virus sidder i flåtens spytkirtler, kan man blive smittet med det samme. Borrelia-bakterien ligger derimod i maven på skovflåten og som tommelfingerregel regnes der med, at det tager 24 timer, før bakterien bliver overført og man bliver smittet. Hvis man opdager en skovflåt på sig selv, skal man således straks fjerne den.

49

Skovflåten har to par munddele med effektive modhager.

Overkæberne er dannet som skarpe stiletter, og underkæberne danner et rør, som blodet suges op gennem. En voksen hanskovflåt er ca. 2 mm lang, og hunnen er det dobbelte, dog kun indtil de har suget blod. Bagkroppens rødbrune, læderagtige hud kan nemlig udvides til det næsten utrolige. En blodfyldt hunskovflåt kan blive op til 1,5 cm lang. Foto: Richard Bartz, Wikimedia Commons.

Man kan ikke se på en skovflåt, om den er sygdomsbærende Problemet er nemlig, at man ikke kan se på en skovflåt, om den indebærer en sygdomsrisiko. Hvis der nogle dage eller op til flere uger efter man er blevet bidt, kommer en rød plet, som gradvist bliver større og større og ofte har et blegt område i midten, kan der være tale om det første symptom på Borreliose, kaldet erythema migrans.

Det er et faresignal, som man skal tage alvorligt og man skal derfor straks opsøge sin praktiserende læge. Behandlingen vil typisk være en 10-dages kur med penicillin.

I andet stadie kan Borrelia-infektionen sprede sig fra bidstedet til andre organer, som fx hjernen og medføre neuroborreliose.

Symptomerne på neuroborreliose viser sig typisk som hovedpine og nakke- eller rygstivhed og udstrålende nervesmerter eller muskellammelser, typisk i ansigtet.

Der findes også andre mere sjældne og langvarige sygdomsforløb af andet stadium af borreliose som fx ledbetændelse og karakteristiske hududslæt. Problemer er ofte, at nogle patienter ikke opdager eller husker, at de har fået et flåtbid.

Borrelia infektionen kan i alle stadier behandles effektivt med antibiotika, men de skader, der er opstået som følge af infektionen, fx ansigtslammelser, kan i sjældne tilfælde blive kroniske.

Ubehandlet vil 90 % af alle flåtbid med det karakteristiske røde udslæt hele spontant, og uden at personen får mén af infektionen, mens 10 % vil udvikle sig til senere stadier af sygdommen.

Borrelia infektion overføres i øvrigt kun med flåtbid og smitter ikke mellem mennesker.

TBE eller centraleuropæisk hjernebetændelse En af de andre sygdomme, der kan overføres via skovflåten, er Tick Borne Encephalitis, TBE, som også kaldes centraleuropæisk hjernebetændelse. Indtil for nylig har der i Danmark kun været en lille risiko for at få TBE-virus gennem bid af skovflåter på Bornholm. Imidlertid blev det i 2009 påvist, at virussen også findes blandt skovflåter i Nordsjælland, og der er mulighed for, at TBE-inficerede skovflåter også har spredt sig til resten af landet.

Symptomer på TBE er karakteriseret ved et to-faset forløb,

split Højt specialiseret rehabilitering og tilbagevenden til job Til personer med følger efter blodpropper og blødninger i hjernen, skader efter ulykker, iltmangel ved hjertestop etc.

FYSISK TRÆNING

 Gang, styrke, balance og kondition

KOGNITIV TRÆNING

 Koncentration og opmærksomhed  Hukommelse  Planlægning og systematik

SPROGTRÆNING

 Evnen til at tale og forstå hvad andre siger

Center for Hjerneskade

Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S. Tlf. 35 32 90 06 - www.cfh.ku.dk

de ræ nd r

er alt

En hjerneskade gør livet svært Ved du, at 35 danskere hver dag rammes af blodprop eller blødning i hjernen?

Det kan ændre livet dramatisk. Derfor arbejder Hjernesagen for at sikre den bedst mulige støtte til de ramte og deres pårørende.

Du kan støtte Hjernesagen med et gavebeløb på hjernesagen.dk eller via MobilePay på 20 16 15 25.

På forhånd tak.

50

TEMA

På apoteket kan man købe en speciel flåt-tang, som anbefales som den sikreste metode til at fjerne flåten. Så trækker man langsomt og sejt, indtil flåten slipper sit tag. Ingen vilde ryk. Alle gamle husråd om at dreje flåten rundt, brænde den med et cigaretskod eller smøre vaseline på er ikke anbefalelsesværdige, for man risikerer, at flåten sprøjter sit maveindhold ind i bidsåret.

Foto: Scandinavian Stock Photo. der starter med et influenzalignende forløb over et par dage.

Omkring en tredjedel af de smittede udvikler herefter tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser efter et symptomfrit interval på mellem få dage til få ugers varighed.

Nogle får efterfølgende varige mentale eller neurologiske skader.

Interessant nok så angiver Statens Seruminstitut, at man i blodprøver fra bornholmske skovarbejdere har påvist tilstedeværelse af antistoffer mod TBE-virus hos 20 %, hvilket viser, at de har været smittet, men mange af dem har ingen erindring om, at de har været syge.

TBE-virus kan påvises på baggrund af en blodprøve og en prøve fra rygmarvsvæsken, men TBE kan ikke modsat tilfælde med Borreliose behandles med penicillin eller med nogen andre midler. Til gengæld kan TBE forebygges med vaccination, hvilket tilrådes, hvis man fx arbejder med skovbrug eller skal opholde sig gennem længere tid i et land med høj forekomst.

Den nyligt fundne flåtbårne sygdom, Borrelia miyamotoi, giver

symptomer, der ligner infektion med TBE, dvs. influenzalignende symptomer eventuelt med ledsmerter og svær hovedpine. Der optræder som regel ikke udslet omkring flåtbiddet. Ubehandlet kan en lille andel få 2-3 tilbagevendende feberepisoder, kun enkelte immunsvækkede har fået hjernehindebetændelse, men der er ikke beskrevet udvikling af kroniske symptomer eller følgetilstande efter infektion med Borrelia miyamotoi.

Sammenhæng mellem bakteriel Borrelia-infektion og blodprop Borrelia er en bakteriel infektion i blodbanerne. Men det er langt mindre kendt viden blandt behandlende læger, at en Borreliainfektion kan resultere i en blodprop. ”Det gør dog ikke nogen terapeutisk forskel, når skaden i hjernen allerede er sket, men det har absolut en psykologisk effekt at kende til sammenhængen,” har Henning Kirk, der selv er læge, tidligere fortalt til RASK Magasinet i forbindelse med at han efter nogle ugers symptomer fik konstateret en lille blodprop i hjernen. ”På hospitalet så de ingen sammenhæng mellem flåtbiddet og blodproppen, selv om jeg informerede om det. Man mente ikke de to ting kunne forbindes, da der kun var gået nogle få uger.

Jeg blev dog for en sikkerheds skyld behandlet for Borrelia med antibiotikum igen.

Som patient har man et stort behov for at vide, hvorfor man har fået en sygdom. Da jeg holder mig i god fysisk form, ikke er overvægtig, ikke har andre helbredsproblemer og er ikkeryger, måtte der være en anden årsag til, at jeg fik en blodprop i hjernen. Jeg vidste næsten med sikkerhed, at der måtte være en sammenhæng mellem flåtbiddet og proppen. Så jeg begyndte at ’boge’ den på nettet. Jeg fandt, at en tredjedel af dem, der har haft en blodprop i hjernen, også har haft en bakteriel infektion inden for en måned,” sagde Henning Kirk. ”Det er kendt, at vasculitis, dvs. betændelse i pulsårerne, kan give blodprop i hjernen. Det er også kendt, at Borrelia er en bakteriel infektion i blodbanerne. Jeg fandt i den forbindelse flere eksempler på yngre patienter, der efter en Borrelia-infektion også

Det er kendt, at skovflåter kan medføre sygdomme som Borrelia eller TBE. Men de færreste har kendskab til, at Borreliose, som er en bakteriel infektion i blodbanerne, giver stærkt forøget risiko for at få en blodprop i hjernen, som dr.med. Henning Kirk selv har erfaret. Foto: Privatfoto.

51 havde fået en blodprop i hjernen.”

Lægerne på afdelingen kendte som nævnt ikke til risikoen for at få en blodprop efter en Borrelia-infektion. Det ved de nu.

Bliver dyrene ikke syge?

Jo, det gør de, for det er ikke kun mennesker, der kan blive syge af bl.a. Borreliose. Såvel hunde som katte kan også blive smittet med zoonosen, men fx hunde udvikler som oftest ikke helt så alvorlige symptomer som mennesker. De mest almindelige symptomer er hudrødme, hævelser i ben eller hoved, feber, nedsat appetit og ledbetændelse. Symptomer kan dog opstå år efter smitten.

Sygdommen behandles ligesom hos mennesker med bredspektret penicillin. Skovflåtens almindelige værtsdyr såsom rådyr, mus og fugle menes ikke at udvikle sygdommen i nævneværdig grad.

En undersøgelse af hunde har i øvrigt vist, at ca. 16 % af de undersøgte hunde havde været smittet med Borrelia-bakterien.

Kilder: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Statens Serum Institut, Jerk W. Langer, interview med dr. med.

Henning Kirk i RASK Magasinet, www.videnskab.dk, www.borrelia.dk, http://lyme-dk.blogspot.dk, www.netdyredoktor.dk m.fl.

Et tegn på borreliose er bl.a. et rødt mærke omkring bidet. Den røde plet bliver gradvist større og får eventuelt et blegt område i midten. Dette stadie kaldes Erythema migrans. Erythema migrans kan også vise sig andre steder på kroppen end lige der, hvor skovflåten bed, og nogle får mange af disse røde pletter. Lægen skal under alle omstændigheder kontaktes, for borreliose kan ubehandlet i værste fald ende med skader på nervesystemet, som kan give lammelser i bl.a. ansigtet. Mimi Jakobsen er et eksempel på en kendt dansker, der har fået borreliose. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ring til os alle hverdage kl. 9-15

Få gratis råd og vejledning efter ulykken

Mange, der har været udsat for en ulykke, kan stå med utallige spørgsmål, når man igen møder hverdagens realiteter. Her er UlykkesLinjen klar med råd og vejledning om muligheder og rettig­ heder. Så kan du og din familie få overblik over, hvordan I bedst tackler udfordringerne efter ulykken. Ved telefonerne sidder erfarne, uvildige socialrådgivere med et bagland af advokater, jurister, læger, psykologer og ergoterapeuter. De kan bla. svare på spørgsmål om: · · · · · ·

Genoptræning Sygedagpenge Forsikringssager Advokatbistand Psykologbistand Familiekrise

Ring på 3673 2000, mail på info@ulykkeslinjen.dk eller læs mere på ulykkeslinjen.dk

Hvem står bag UlykkesLinjen? Initiativet er skabt i samarbejde mellem: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) · Rigspolitiet · Rådet for Sikker Trafik · Forsikring & Pension · UlykkesPatientForeningen (tidl. PTU). Offerfonden støtter UlykkesLinjen.

52

Ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik indberettede politiet i 2013 omkring 3.400 trafikulykker med personskader i Danmark. Det egentlige antal personer, som pådrager sig en alvorlig skade efter en trafikulykke, er dog langt højere. Det er således tale om et stort mørketal. Foto: PTU.

Langvarige konsekvenser af trafikulykker – men ny hotline hjælper ofre tilbage til livet De samlede indberetninger fra politi, skadestuer og sygehuse fra trafikulykker med personskade var jævnfør senest tilgængelige opgørelse fra 2013 på over 37.000 eller flere end 100 skadesramte om dagen. Det er mange.

Men derudover efterlades ulykkespatienter ofte i en svær og uoverskuelig situation. Undersøgelser har således afdækket et stort behov for hjælp og vejledning for at forebygge efterfølgende alvorlige personlige konsekvenser, både fysiske, økonomiske, psykologiske og psykosociale. Det behov skal den nye landsdækkende UlykkesLinjen, som åbnede i august måned, være med til at afhjælpe.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

A

t komme ud for en trafikulykke er en voldsom oplevelse med store konsekvenser for den ramte og for de nærmeste. I 2011 gennemførte Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, HVU, en undersøgelse, der viser, at langtidsfølgerne af en trafikulykke ofte bliver alvorligere, fordi de ulykkesramte mangler hjælp i tiden

efter ulykken. Rapporten konkluderer blandt andet, at mange alvorligt skadede ikke ved, hvor de kan henvende sig for at få hjælp og vejledning.

Omfattende analyse af langvarige konsekvenser af trafikulykker I december 2014 offentliggjorde brancheorganisationen Forsikring & Pension den hidtil mest omfattende analyse af trafikulykker

53

i Danmark. Analysen viser, at personskader ved trafikuheld har mange følgevirkninger med langvarige konsekvenser for den enkelte samt for deres familier men også for samfundet. Analysen omfatter personer, der var involveret i en trafikulykke i 2002, og som siden er blevet fulgt i de efterfølgende 10 år, således at de langvarige konsekvenser af at være involveret i en trafikulykke kunne blive afdækket.

Analyseresultaterne viste blandt andet: Hver ulykke med personskade – dræbte, alvorligt eller let tilskadekomne – koster samfundet 1,3 mio. kr. i tabt produktion/arbejdsindsats og øgede offentlige overførsler. Alene de ulykker med personskade, der blev registeret af politiet i 2013 (3.600 ulykker) vil koste samfundet 4,7 mia. kr. fra i dag og indtil de ulykkesramte når pensionsalderen. De personer, der rammes af en trafikulykke, oplever langt oftere at blive skilt. De langvarige konsekvenser af en trafikulykke rammer således hele familien. Endelig viser analysen, at jo mere alvorlig trafikulykken er, jo mere falder beskæftigelsen og erhvervsindkomsten efterfølgende, hvilket måske er knapt så overraskende.

arbejde, eller de arbejder efter ulykken på særlige vilkår fx i fleksjob. En stor del af ulykkespatienterne ryger helt ud af arbejdsmarkedet. En lige så stor andel af ulykkespatienterne føler afmagt, og halvdelen kæmper med angst, frygt, sorg og vrede. Mange beskriver et liv i social isolation, der kan være selvvalgt, men ofte ikke er det. Mange føler sig ensomme, og flere siger, at de har mistet deres identitet.

Analyse af ulykkespatienters behov for råd og vejledning I 2011-12 gennemførte PTU – Livet efter ulykken en undersøgelse af ulykkespatienters rådgivningsbehov i tiden umiddelbart efter en ulykke. Undersøgelsen, som kan læses i sin helhed på PTU’s hjemmeside,www.ptu.dk, rummer blandt andet følgende konklusioner: Ulykkespatienterne savner generelt mere personlig rådgivning, og der mangler rådgivning om trafikskadedes særlige behov. For over 2/3 har ulykken haft økonomiske konsekvenser for deres indkomst, pension og forsikringsforhold. Mange har mistet deres

PTU – Livet efter ulykken blev stiftet som ”Landsforeningen til Bekæmpelse af Børnelammelse og dens Følger”, også kendt som Polioforeningen, i 1945. I 1985 udvidede PTU kredsen af medlemmer, idet også ulykkesramte blev budt velkommen i foreningen, der samtidig skiftede navn til PTU. I 1995 inkluderedes også whiplashramte i PTU. I dag er PTU en forening med hovedmålgrupperne polioramte og ulykkesramte, herunder også whiplashramte.

PTU – Livet efter ulykken PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

PTU har rødder helt tilbage til 1945 og dermed en årelang erfaring med at hjælpe mennesker, der lever med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. PTU har mange års erfaring i at hjælpe og rådgive mennesker, således at de kommer bedst muligt videre i livet efter en ulykke. Hjælpen og rådgivningen kommer også fra PTU’s frivillige, der selv har været udsat for ulykke eller sygdom.

Kilde: PTU.

Er du kommet til skade – så er advokathjælpen nær Gratis og uforpligtende juridisk vurdering Står du efter et færdselsuheld, en arbejdsskade, en patientskade eller en anden personskade og er usikker på hvad dine rettigheder er, så er Sandager Advokater klar til at hjælpe dig. Sandager Advokater giver en gratis og uforpligtende gennemgang og vurdering af din sag.

Sandager Advokater er førende specialister i personskade, og arbejder dedikeret for skadelidte fra hele Danmark. Vi opnår

Vi ser frem til at kunne hjælpe dig Kontakt os allerede i dag på tlf. 45 93 21 50 eller skriv os en email: info@sandageradvokater.dk så vender vi straks tilbage

ekstraordinære gode resultater og vores klienter er blandt de mestt tilfr tilfredse f edse – fr læs udtalelser og meget mere på www.sandageradvokater.dk, ter.r.rdk, hvor du også kan læse e om vores vilkår om ”Ingen erstatning Ingen regning”. ning”.

Med venlig hilsen Sandager Advokater og Lars Sandager”

54

Mange ofre for trafikskader og –ulykker har efterfølgende i høj grad et stort behov for hjælp og vejledning for at forebygge efterfølgende alvorlige personlige konsekvenser, et behov der hidtil har været udækket, men som UlykkesLinjen nu vil råde bod på.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det samlede antal indberettede personskader i trafikken fra politi, skadestuer og sygehuse nåede i 2013 i Danmark op på 37.061 ifølge Danmarks Statistik. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Endelig har ulykken haft psykosociale langtidsfølger for to tredjedeles vedkommende. Mange anfører, at ulykken er gået ud over relationen til alle omkring dem, både nære pårørende, venner og andre i personens omgivelser, fx øvrig familie og kontakten til kolleger på arbejdspladsen.

I rapportens afslutning står der blandet andet på side 46: ”Det er ikke kun på skadestuen eller hospitalet, der er brug for rådgivning. Når den ulykkesskadede kommer hjem fra hospitalet, melder der sig mange spørgsmål i relation til de fysiske skader, familiens økonomi, de følelsesmæssige reaktioner og de måder, ulykken påvirker samværet i familien og omgivelserne i øvrigt. De ulykkesskadede ved ofte ikke, hvor de kan henvende sig for at få svar på disse spørgsmål. De ulykkesskadede og deres nærmeste oplever ofte at stå alene med følgerne af ulykken.”

de vejledningsindsats findes ikke i dag. UlykkesLinjen giver uvildig vejledning til at finde hjælp og støtte og dermed komme videre i livet efter ulykken.”

Mange ofre for trafikulykker, som kommer på hospitalet umiddelbart efter ulykken, skal efter endt behandling tilbage til et liv, som er helt anderledes end det liv, de havde inden ulykken. Utallige spørgsmål melder sig i en ny virkelighed, som også er særdeles kompliceret, fordi den kræver kontakt til og dialog med en masse forskellige mennesker lige fra egen læge, hospitalspersonale, den kommunale sagsbehandler og forsikringskonsulenten. ”Efter udskrivelsen fra hospitalet, står ulykkespatienterne og deres nærmeste ofte alene med følgerne af trafikulykken. I dag findes der ikke etablerede ordninger for vejledning om muligheder for hjælp til at komme igennem tiden efter ulykken. Der er eksisterende regler om fx tilskud til støtte til psykologhjælp, men brug af disse tilbud kræver, at den ulykkesskadede selv kender til muligheden eller møder professionelle, der kender de relevante tilbud og kan viderehenvise den ulykkesskadede efter behov,” siger PTU’s direktør ”Hjælpen findes mange steder, men ulykkespatienter har brug for hjælp til at finde den,” fortsætter Philip Rendtorff og siger til afslutning: ”UlykkesLinjen kan vejlede dem i et ofte langt og krævende forløb, der kan virke kaotisk og uoverskueligt for den enkelte.”

Der er et stort udækket behov for koordineret hjælp og vejledning Philip Rendtorff, der er direktør i PTU, der faciliterer og administrerer UlykkesLinjen, siger: ”Mange af de fysiske, psykologiske, økonomiske og psykosociale følger af en ulykke efterlader de ulykkesramte og deres familier i en kaotisk situation. Når en ulykkespatient er udskrevet fra hospitalet, er der et stort behov for koordineret hjælp og vejledning omkring genoptræning, psykologhjælp, hjælpemidler, advokatbistand, forsikring og sygedagpenge. Denne koordinere-

UlykkesLinjen

Specialiseret genoptræning efter hjerneskade Genoptræningen varetages af specialiserede ergo- og fysioterapeuter, talepædagog, sygeplejerske og neuropsykolog efter behov

Ring på 96102045 eller skriv til info@neurofys.dk neurofys.dk, Sønderlandsgade 24, 7500 Holstebro

UlykkesLinjen er skabt i samarbejde mellem Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og PTU – Livet efter ulykken. Sidstnævnte står for administration og drift af UlykkesLinjen, og sørger blandt andet for, at telefonerne bliver bemandede af erfarne socialrådgivere. Telefonrådgiverne kan desuden trække på et stort bagland af specialister i alvorlige skader, blandt andre læger, ergoterapeuter, psykologer, fysioterapeuter og advokater.

UlykkesLinjen har modtaget økonomisk støtte fra Offerfonden, der blandt andet har til formål at gøre en indsats for ofre for trafikulykker.

UlykkesLinjens telefoner har åbent på alle hverdage i tidsrummet 9-15 på tlf. 3673 2000.

Ulykkeslinjen findes også på hjemmesiden www.ulykkeslinjen.dk.

55

Nyt på disken

LongoVital Sport multivitamin specielt udviklet til aktiv livsstil For mange danskere er sund kost og motion blevet en livsstil – og med god grund. Motion er nemlig sundt og nedsætter risikoen for kroniske sygdomme. Men uanset valg af motionssport, har kroppen også brug for en lang række vitaminer og mineraler for at kunne præstere optimalt.

Det, man spiser, påvirker nemlig sundheden, energiniveauet og træningsresultater, og mens nogle vitaminer og mineraler sørger for, at man præsterer bedre, sørger andre for, at musklerne restituerer hurtigere efter træning.

LongoVital Sport indeholder en lang række vitaminer og mineraler, der er skræddersyet til en aktiv livsstil. LongoVital Sport har et højt indhold af vitamin C, som bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning.

Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 200 mg ud over det anbefalede daglige indtag af vitamin C (3 tabl.).

Magnesium og vitamin D bidrager til at bibeholde en normal muskelsammentrækning, mens vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen og til at mindske træthed og udmattelse.

Jern bidrager til en normal ilttransport i kroppen.

Kilde: www.longovital.dk Foto: PR-foto, LongoVital.

Økologisk tandpasta nu med fluor, som beskytter tænderne Den nye Cosmos Organic standard for økologisk kosmetik tillader brugen af fluor. Derfor lancerer Urtekram nu en Mint Toothpaste med fluor og aloe vera og imødekommer dem, der ønsker fluor-beskyttelse i tillæg til den naturlige beskyttelse i Urtekram tandpasta.

Tandpastaen er udelukkende baseret på økologiske ingredienser, ligesom Urtekrams øvrige økologiske tandpastaer.

Hos Urtekram har man i mange år fremstillet tandpastaer uden fluor, men efter mange forbrugeres udtalte ønske om en økologisk tandpasta med den ekstrabeskyttelse fra fluor har Urtekram nu udviklet en velsmagende økologisk tandpasta, der er effektiv mod plak og bakterier og skånsom mod mundhulen og tænderne. Samtidig er det nu blevet muligt at indkøbe fluor, der ikke er testet på dyr. Tandpastaen har en mild smag af mynte og er tilsat magnolia bark-ekstrakt, der er effektiv mod bakterier.

Tandpastaen indeholder 1.000 pp flour, det samme som mange konventionelle tandpastaer, men er samtidigt fri for triclosan og sæbe, som kan være irriterende for slimhinderne. Derfor skummer tandpastaen heller ikke. www.urtekram.dk

Foto: PR-foto, Urtekram.

Energigivende dansk nyhed baseret på ribs og solbær Det nye danske kosttilskud MitoActive er et superkoncentrat af videnskabeligt udvalgte bær samt magnesium, som mindsker træthed og udmattelse.

Det er Ida og Morten Weidner, der både danner par privat og professionelt i det fælles firma Asiros A/S, som har brugt 5 år på at udvikle MitoActive helt fra bunden. Ida er speciallæge i almen medicin og arbejder i en lægepraksis ved siden af sit samarbejde med Morten, der er biokemiker og opfinder. Sammen har de udforsket mere end 100 typer bær og fundet frem til de særlige sorter ribs og solbær, der indgår i MitoActive. ”Du kan ikke bare gå ud til dine bærbuske i sommermåneden og spise en håndfuld ribs og forvente den samme effekt. De bær, der er udvalgt til MitoActive, har et særligt højt indhold af aktive stoffer. Det er derfor, vi bruger netop dem, og det er også derfor, at vi har brugt flere år på at udvikle produktet,” forklarer Morten Weidner.

MitoActive har et særligt højt indhold af polyphenolet Ribetril A og i kombination med mineralet magnesium får man en enkelt og naturlig genvej til vedvarende energi.

MitoActive virker efter 2-4 uger, fordi MitoActive påvirker den måde, som energistofskiftet og musklerne fungerer på.

Kilde: www.mitoactive.dk

Decubal giver din hud en chance i kulden Med mere end 40 års erfaring i at skabe produkter til det kolde, nordiske klima, sætter Decubal i år spot på tre fede og fugtholdige cremer, der alle er helt uden parfume, farvestoffer og parabener og kan bruges af hele familien.

Decubal Original Clinic Cream med 38 % fedtindhold er udviklet til sart og tør hud og bruges forebyggende og plejende hver dag. Indholdet af bl.a. dimethicone blødgør og lægger et beskyttende lag på huden samt hjælper med at holde på fugten.

Decubal Body Cream 40 % til særligt tør hud kan bruges på hele kroppen og hjælper huden med at genopbygge den naturlige hudbarriere, der fungerer som beskyttelse mod vand, vind og vejr. Cremen indeholder bl.a. naturlige olier, E-vitamin, glycerin og oprenset lanolin, som trænger hurtigt ind og nærer og beskytter huden.

Endelig er Decubal lips & dry spots balm med 99 % fedtindhold en nærende salve, der indeholder blødgørende oprenset lanolin samt bivoks til pleje af tørre, sprukne læber, flossede neglebånd, hvide knoer, smårifter på hænder og fødder eller lige der, hvor problemet er.

Kilde: www.decubal.dk

Foto: PR-foto, Decubal.

Foto: PR-foto, Mito Active.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: PR-foto, Bioforce.

56 56

Gurkedol med mere gurkemeje fra Biorto Biorto lancerer netop nu en optimeret udgave af deres gurkemeje-tilskud Gurkedol. Gurkedol har et højt indhold af gurkemeje og ingefær, der har antioxidante egenskaber, som understøtter immunforsvarets normale funktion. Gurkedol indeholder endvidere granatæblekerner, der har et højt indhold af ellaginsyre.

Mange danskere har stor glæde af et tilskud af netop gurkemeje og ingefær, og med Biorto fås nu den allerhøjeste råvarekvalitet på markedet. Biorto er en alsidig serie af målrettede vitamin- og mineraltilskud, der er tilpasset hverdagsbrug, men som også kan bruges i perioder, hvor man kan have et særligt behov. Biorto serien bliver produceret i Europa og importeres til Danmark af Bioforce, der udover Biorto også har det internationalt anerkendte brand A. Vogel.

Biorto er produkter af en særdeles høj kvalitet. Derfor indeholder kapslerne heller ingen hjælpestoffer ud over lidt rismel, som får det aktive stof til at løbe ned i kapslen.

De er tilmed vegetabilske, lette at sluge og indeholder kun de rene aktive stoffer i en vegetabilsk kapsel. Gurkedol er desuden veganmærket.

Kilde: www.bioforce.dk

Salte Fisk og Bamsehoveder nu uden animalsk gelatine De klassiske Salte Fisk fra Katjes, og nyheden Bamsehoveder af blød frugtvingummi, kommer nu på hylderne helt uden animalsk gelatine.

Dermed kan Katjes som de første i Danmark tilbyde et komplet sortiment af slik uden animalsk gelatine. Der er gode nyheder til alle slikfans, der gerne vil nyde deres vingummi, skum, lakrids og blandede slikposer med god samvittighed.

I løbet af de sidste to år har tyske Katjes gradvist omlagt produktionen og omformuleret alle recepterne til vegetarisk produktion uden animalsk gelatine. Med nyheden Bamsehoveder og klassikeren Salte Fisk omlagt til vegetarisk produktion er Katjes nået i mål, og tilbyder nu danskerne et komplet sortiment uden animalsk gelatine.

De lækre, bløde Salte Fisk er en lakrids, som har særstatus hos danske lakridskendere. Den salte lakrids med sukkerdrys har en smag og en konsistens, som mange elsker. Nu kan Salte Fisk også nydes af vegetarer, da de fremstilles uden animalsk gelatine.

De små Bamsehoveder i blød vingummi med æble, appelsin, kirsebær, citron og ananas er en nyhed med masser af smag.

Kilde: www.katjes.com Foto: PR-foto, Katjes Fassin GmbH + Co.KG.

Lækre snackbarer fra Nutrilett stiller den lille snack-lyst Nordens mest velsmagende slankebrand Nutrilett gør det lidt nemmere at tackle hverdagens fristelser og undgå at falde i slikfælden om eftermiddagen, når de nu lancerer to nye snackbarer. Vi snacker mere end nogensinde før, og mange måltider bliver spist, når vi er on the go. De klassiske tre måltider om dagen bliver ofte brudt op i flere mindre, og ønsket om at nyde lidt lækkert ind imellem arbejdsopgaver, møder og når vi er på farten, stiller krav.

Derfor sætter man hos Nutrilett nu fokus på snack-øjeblikket og giver i sortimentet plads til de små måltider og lækre snack, der sætter smag på hverdagen.

Nutrilett Cookies & Cream bar er en sød og crunchy bar, for dem som elsker kiks og chokolade. Den har et lavt indhold af sukker og et højt indhold af protein, og den indeholder kun 113 kcal pr. bar.

Nutrilett Juicy Coconut bar er en saftig lille treat med lækkert kokosnøddefyld overtrukket med mørk chokolade.

Baren indeholder kun 105 kcal pr. bar og har ligeledes et lavt indhold af sukker og et højt indhold af protein.

Kilde: www. nutrilett.dk

Super smart piskeris med indbygget termometer Det er sjældent at man ser nyskabelser inden for piskeris, men man må sige, at OBH Nordicas kombination af et piskeris og et stegetermometer giver uanede nye muligheder i køkkenet.

Filosofien bag OBH Nordicas nye piskeris med indbygget termometer er, at man skal have fuld kontrol over temperaturen, når det kræves i forbindelse med madlavningen, fx når man skal lave en klassisk bearnaisesauce fra bunden. Her må temperaturen ikke komme over 62 grader, for så skiller saucen næsten med garanti.

Derudover er OBH Nordicas Celsius Whisk perfekt til andet temperaturfølsomt såsom delikate saucer, karamel, chokolade eller når man laver basiscremen til fremstilling af flødeis. For ikke at tale om grød til baby eller suppe til et sygt familiemedlem. Og da displayet sidder i piskerisets håndtag, er aflæsningen af temperaturen utrolig nem.

Piskeris-delen kan i øvrigt nemt afmonteres fra stegetermometeret, som herefter kan anvendes traditionelt til stege, bøffer, kager eller fjerkræ.

Desuden går stegetermometeret helt op til 200 grader, så det også kan anvendes til blandt andet bolche-fremstilling, hvor sukkermassen skal have en høj temperatur.

Kilde: www.obhnordica.dk

Foto: PR-foto, OBH Nordica.

Foto: PR-foto, Nutrilett/Orkla Health A/S

57

Til den lille husholdning eller til burger aficionados-familien Når man tænker på, hvor populære burgere er, så er det faktisk underligt, at man ikke har set en burgergrill før. Men nu er den her.

OBH Nordica kommer nu med en grill, som er optimeret til at stege de bedste bøffer til burgeren på meget kort tid.

Til at starte med anvendes den medfølgende hamburgerform, så bøfferne får den perfekte størrelse og passer ned på grillens stegeplader. Stegepladerne er dækket med non-stick belægning for nem rengøring og er desuden udformet med stegeriller, der giver bøfferne et lækkert grillet udtryk.

Men uden den rigtige temperatur bliver bøfferne ikke optimale. Derfor er der et kraftigt varmelegeme på hele 1.000 watt, der sikrer en lækker stegeoverflade. En anden detalje er det indbyggede afløb for fedt og saft fra kødet, som løber ned i en opsamler. Beholderen kan nemt trækkes ud, så fedtet/ saften kan hældes fra. På denne måde opnår man en optimal kontakt med grillpladerne, uden at bøfferne ”koger” i væsken, der kommer ud fra kødet. Og så er grillen lynhurtig. Bøfferne er allerede klar efter 2-3 minutter.

Kilde: www.obhnordica.dk

’Betagende og sjælden musik, der giver ro i sjælen Lars Muhl og Githa Ben-David har netop udgivet deres andet album, ZEROS, bestående af 15 sange skrevet af parret i fællesskab og hver for sig.

ZEROS er ligesom forgængeren, bestselleren ’To heal the space between us’ fra 2011, indspillet live og akustisk på 16 spor I Lars’ og Githas dagligstue, uden de sædvanlige tilretningsmaskiner, rytmediktatur eller andre digitale tilsætningsstoffer.

På indspilningerne medvirker Foto: Tine Juel. guitaristen Frank Lorentzen, som Lars spillede med i 60’er gruppen ’Daisy’, guitaristen Per Møller, som var med i den første udgave af ’Warm Guns’ i 1979, bassisten Morten Maltesen, trommeslageren Eddi Jarl, samt Githas to sønner Peleb på 17 og Ghil på 10. Cellisten Jon Anderskov og guitaristen Lars Alsing medvirker hver på en enkelt sang.

Albummet er indspillet i HDS, High Dynamic Sound, og skal spilles højt for maksimalt udbytte.

Sideløbende med udgivelsen af ZEROS udgives et illustreret nodehæfte, ’The Songs of Lars Muhl & Githa ben-David’, med tekster, becifringer samt små kommentarer til sangene fra de to albums.

Kilde: www.gilalai.com

Foto: PR-foto, OBH Nordica.

t Fo

el t

ge tta o rC ve Ri

dt un

Foto: PR-foto, Strandberg Publishing

dt n u &s

18

y-W nle ler ar Fe hee gh mon W u H o: Si

s let&

ke æl an gm nm -o a e de n k os h ve Me lakt Hug a, og h . ge lig g g? r j n . an ag en o ma ene rda tere r m il d lut e s l m hvo let g e ise r t g od al t, sp ukte d på en g ngst rke ere o edst ad – i V od ne e d itti mæ nd s b sm pr ære old Wh rop e su ken dag sk beh ley- en k båd kok ver og arn eg vet age- nd h Fe r på ble ott g su ha n er er C m o ! ha Riv ne jelse Få d på rnø bu d fo go

l

tal gs

tin hit

ge tta Co er Riv

gh Hu nley tall s ar Fe tting hi W

have på lager.

Bogen indeholder i øvrigt en lang række opskrifter uden gluten, men er ikke fuldkommen glutenfri, da nogle af alternativerne til hvede indeholder noget gluten, fx rugmel, mens andre kan indeholde spor af gluten, fx havregryn. Hvis du lider af cøliaki eller laver mad til en, der gør det, skal du altså være ekstra opmærksom på at bruge garanteret glutenfri ingredienser.

Kilde: www.strandbergpublishing.dk

ps 0 n krif h te æ ved r lk ete er

River Cottage: Nu uden hvede og mælkeprodukter LET & SUNDT er den nyeste udgivelse fra River Cottage og tv-kokken og madentusiasten Hugh Fearnley-Whittingstall.

Sundt betyder, at opskrifterne er fri for hvede og mejeriprodukter og derfor lette at fordøje for kroppen, mens let betyder, at det er nemme og hurtige hverdagsretter – halvdelen kan laves på 20 minutter.

Kogebogen er ekstraordinært lækker og meget inspirerende, selv for folk, der ikke normalt fravælger hvede og mælkeprodukter. Og så er opskrifterne tilmed lette at gå til.

Med LET & SUNDT efterkommer Hugh et ønske fra de mange fans, der har bedt om at få opskrifter uden hvede og mejeriprodukter, fordi de ikke tåler nogen af delene. Og Hugh har på egen krop konstateret, hvor meget bedre han får det, når han skærer ned på den raffinerede hvede, som bl.a. indeholder gluten, og udelader de fleste mejeriprodukter. Men i stedet for at opleve det som en begrænsning er han gået på opdagelse i andre fødevarer som rug, boghvede og ris og har erstattet smørret med oliven-, raps- og kokosolie – og nu er hans ellers høje kolesteroltal helt normalt igen.

175 sunde opskrifter på morgenmad, bagværk, supper og salater, fisk, kød og vegetariske retter – heraf en del veganske, frugt og desserter. Masser af forslag til variationer med andre råvarer, der giver retten en lidt anden smag eller gør den egnet for veganere. Sidst i bogen er der en liste over alternativer til hvede og mejeriprodukter, som er gode at

sag n erd å e Hv ad p åde m m ny

58 58

Mange gamle mennesker bliver ikke demente, men de bliver på godt og ondt bare gamle, mister overblikket og synes verdensfjerne, når de giver udtryk for, at de kan meget mere, end de pårørende rent faktisk tror, de kan. De vil bare ikke umyndiggøres. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hjemmepleje eller efterbyrde Når man bliver gammel og har brug for assistance fx i form af hjemmehjælp, ville det være en god idé med logbøger, der kan være en hjælp for den enkelte borger og for de pårørende, for problemet er ofte, at det er korttidshukommelsen, der først forringes. Det betyder, at de gamle får sværere og sværere ved at huske både hvem, hvad og hvornår.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

F

or ganske nylig så jeg en avisrubrik i forbindelse med en ældre medborgers bortgang. Familien havde indrykket en annonce i den lokale avis med stor tak til 10 navngivne hjemmeservice-medarbejdere. I første omgang var jeg i tvivl, om det skulle være et humoristisk eller et reelt og seriøst indlæg. Alle ved, at den kommunale hjemmepleje kan bryste sig af et umådeligt stort personalekorps, som den enkelte ældre skal forholde sig til, ikke alene rutinemæssigt, men også personligt. Både ældre mennesker og plejepersonale er forskellige, og det er ganske naturligt, at vi ikke er på samme bølgelængde med alle mennesker. Kemien er naturligvis forskellig og heldigvis for det, men det kan nu være en umådelig stor udfordring, at skulle kunne klare at forholde sig til så mange forskellige fremmede – ikke mindst, når man er blandt de ældste medborgere.

Logbog kan hjælpe, når korttidshukommelsen svigter Stabilitet og faste rutiner er godt for både små børn og gamle mennesker. Det, at dagligdagen foregår efter samme rutiner dag efter dag, skaber ro og tryghed. Det er også derfor at mange ældre foretrækker at blive boende hjemme i de vante omgivelser.

Selv for mennesker i den aktive og pulserende arbejdsalder betyder ens procedurer og samme rutiner ofte mere ro og stabilitet.

Jeg tror, vi alle kender det fra vores egen dagligdag. Når nogle ældre vælger det kommunale tilbud fra frem for de private, er det ofte fordi, at man her kan tilbyde færre hjælpere og måske en mere individuel tilgang til hjælpen. Behovet for ydelser vil naturligt være meget forskelligt fra borger til borger. Ikke alene den fysiske forskellighed og forskellige evner til at kunne klare sig selv, men også den sociale forskellighed med større eller mindre besøg fra familie og venner. Netop frafaldet af gamle venner, både psykisk og fysisk, er ofte det største problem hos de ældste, som nu bliver meget afhængige af børn og familie. Med den stigende levealder vil mange af de ældste samtidigt opleve, at

børnene, som nu nærmer sig pensionsalderen også forventes at være hjælpere hos de arbejdsramte børnebørns familier.

Det virker ganske uforståeligt, at man hverken i den kommunale eller i den private hjemmepleje er glad for logbøger, hvori det fremgår, hvem der har besøgt den ældre og på hvilket tidspunkt. Vi pårørende hører ofte om mærkværdige besøgstider og besøg af et utal af unavngivne hjemmehjælpere, hvor det nærmest er den ældre og måske lettere demente, der må forklare sine hjælpere om sine daglige rutiner, og hvor ting i køkken og på badeværelset nu befinder sig. Det er ikke et ønsket kontrolapparat og ej heller ønsket om at vide, hvor længe hjemmeplejen har været til stede og hvilken hjælp, der er givet, men kort og godt en god anledning til en snak med den ældre/gamle om dagens hændelser. Problemet er ofte, at det er korttidshukommelsen, der først forringes. Det betyder, at de gamle får sværere og sværere ved at huske både hvem, hvad og hvornår.

Derfor er dagbogen meget vigtig for både hjemmepleje og familien.

Mange ældre gør sig sjældent dårligere end de er Mange gamle mennesker bliver ikke demente, men de bliver på godt og ondt bare gamle, mister overblikket og synes verdensfjerne, når de giver udtryk for, at de kan meget mere, end de pårørende rent faktisk tror, de kan. De vil ikke umyndiggøres og siger ofte ét til den ene og noget helt anden til den anden. Det er derfor mere end svært for hjemmeplejerne at manøvrere i en ældreverden, hvor børnene efterspørger mere hjælp, og den gamle tror og giver udtryk for, at hjælpen til tider er personligt grænseoverskridende.

Måske kunne en ergoterapeut, som tredjepart, være til hjælp ved at teste de ældstes muligheder for at kunne klare sig selv.

Kommunernes mål om mere hjælp til selvhjælp er teoretisk helt rigtig, men mange ældre og gamle gør sig bestemt meget sjældent dårligere end de er – tværtimod. De vil nødigt være til mere ulejlighed end højst nødvendigt.

Samfundsmæssigt bliver ældreområdet en meget stor udfordring, når de store årgange i meget nær fremtid nærmer sig pensionsalderen, og når flere og flere vælger at blive boende i eget hjem.

Det er lige før at begrebet ”efterbyrden” får en dobbeltbetydning.

Få de 10 næste numre

sendt hjem i postkassen

Kun

290,Ring på tlf: 33 26 95 20 eller mail: rask@raskmagasinet.dk Du kan også gå på: www.raskmagasinet.dk 1. Klik på fanen “abonnement” 2. Udfyld formularen

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr.

Postnr. og by Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

3. Send

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

60

ONDT I RYGGEN?

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt. Det viser forskningen.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk og se, hvad I kan gøre på arbejdspladsen.

Scan koden, og få fem gode råd, som kan hjælpe jer i gang.