Turkalender – Fyn Langeland Ærø – Efterår 2012

Page 72

72

NORDFYN - OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND Vigelsø

Forfatter: Susanne Soelberg Carlsen for Nordfyns kommune

Landskab: Vigelsø er en ø i Odense Fjord dannet efter sidste istid for ca. 12.000 år siden. Man kommer til øen med færgen ”Lunten” som sejler fra Klintebjerg havn. I 1873 begyndte landvindingen til landbrug på Vigelsø, og søerne Store Ægholm og Lille Ægholm blev en del af Vigelsø. Øens areal blev derved fordoblet. I 1903 dannes ved den nordlige spid øen Skalø af opkastet materiale fra uddybningen af sejlrenden mellem Klintebjerg og Vigelsø. I 1921 dannes yderligere en odde fra nordspidsen af øen mod øst for at forhindre tilsanding af sejlrenden. Natur: Øen er temmelig flad og størstedelen af den er beplantet med skov plantet af daværende Skov- og Naturstyrelsen i 19942002 som et naturgenopretningsprojekt. Den sydlige del blev i 2005 gendannet

A

som vådområde til gavn for fuglelivet, og Store Ægholm blev igen en selvstændig ø. Naturen på øen kan man høre mere om på naturskolen, der er oprindeligt er opført i perioden 18811897 som hovedbygning til en landbrugsejendom (1). Kulturmiljøer/Historie: Vigelsø har bl.a. hørt under Østrupgård i perioden 1890-1904, og som ven af sønnen til Østrup Gård, Holger Møller, der boede på Vigelsø indtil 1896, har Carl Nielsen boet som gæst på øen ad flere omgange i perioden 1890-1896. Stier: Der er en ca. 2,3 km lang afmærket sti på nordøen.

Ejer: Øen har været privat ejet indtil 1990, hvor den blev opkøbt af staten. Øen er således i dag ejet af Naturstyrelsen. Folder: Yderligere info på naturskolen og www.naturskolen-vigelsoe.dk Transport: Færge fra Klintebjerg havn.50 kr for voksne, 20 kr for børn. Målgruppe: Alle med naturinteresser, turen er ikke egnet for handicappede og barnevogne. Faktaboks: Medbring kikkert og madpakke. Overnatning kan ske på lejrpladsen, affald afleveres i container på havnen.

A Fugleskjul B Færgen ”Lunden” C Naturskolen Vigelsø

B

C


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.