Ă˜konomi der virker – Forslag til finanslov for 2011
Tag ansvar
Indhold 1. En økonomi der virker
3
2. Vi lytter. Også til økonomer
5
2.1
Økonomien skal genopbygges – den radikale Genopbygningsplan2020
5
2.2
Styr på økonomien 2.2.1 Styr på underskud og statsgæld 2.2.2 Reformer og Skat Der Virker
6 6 8
2.3
Vækst der virker – Danmark skal leve af viden og innovation 2.3.1 Danmarks første nationale innovationsstrategi 2.3.2 Flere investeringer i viden 2.3.3 Bedre økonomiske forhold for iværksættere
11 13 14 15
2.4
En styrket indsats for de svageste
15
3. Vi tror. Også på lærerne.
17
4. Vi stoler. Også på udlændinge.
19
5. Andre forslag til forbedringer af finansloven
22
5.1
Flere penge til vores skole
23
5.2
Forbedringer for udlændinge
23
5.3
Flere penge til forskning og uddannelse
23
5.4
Flere penge til de sårbare og udsatte grupper
23
5.5
Afskaffelse af fattigdomsydelser
24
5.6
En handlingsplan for afskaffelse af ghettoer
24
5.7
Flere penge til kommunerne
24
5.8
Mere sundhed for pengene
24
5.9
Økologiplan og Danmark i Grønt
25
5.10 Global ramme til klimainitiativer
26
5.11 Vejen til en grøn trafik
26
5.12 Mere gang i kulturlivet
27
5.13 Styrkelse af uafhængige rådgivere og nedsættelse af Irak-kommission
27
5.14 Forskellige budgetforbedringer på finansloven
28
5.15 Bidrag fra Genopbygningsplanen
28
6. Økonomisk overblik og alt det med småt
2
29
1. En økonomi der virker Radikale Venstre lytter. Vi lytter til de familier, som er bekymrede over arbejdsløsheden og prognoserne for udviklingen på boligmarkedet. Vi lytter til de virksomheder, som synes det er svært at få hjulene til at rulle igen, selvom regeringen siger, at krisen er ved at være overstået. Vi lytter til de mange mennesker, som har svært ved at gennemskue det politiske slagsmål om planer, men som har fornemmelsen af, at der ikke er styr på økonomien. Vi lytter. Også til økonomer. Vi tager det alvorligt, når vismændene konstaterer, at udviklingen i økonomien på lidt længere sigt er så alvorlig, at ”den forbyder sig selv”. At der simpelthen skal gøres noget nu og her, hvis den økonomiske politik skal betragtes som ”troværdig”. Vi lytter til de økonomer, der siger at økonomien ikke kan reddes med besparelser, ”nulvækst” eller ved at sætte skatten op. Vi lytter til de økonomer, der fraråder at skære i bevillingerne til forskning og uddannelse, fordi det simpelthen hæmmer innovationen og væksten på længere sigt. Efter næste valg bliver det et nyt flertals vigtigste opgave at rydde op i økonomien, og genskabe tilliden til, at der igen føres en ansvarlig økonomisk politik. For Radikale Venstre er der ingen tabuer i oprydningsarbejdet. Vi vil gennemføre reformer af efterløn, skat og beskæftigelsesindsats, selvom det kan være upopulært. For vi ved, at det virker. Vi har ingen problemer med at lempe adgangen for udenlandsk arbejdskraft, for vi stoler på at udlændinge kan være en ressource for Danmark. Vi har ingen problemer med at sætte krævende mål for genopbygningsarbejdet, fordi vi ved at det er nødvendigt, for at undgå, at regningen skubbes videre til kommende generationer. Vi ønsker en økonomi, der virker. Det radikale udspil til finanslov for 2011 bygger på en omfattende Genopbygningsplan2020 for dansk økonomi, som vi har udviklet med udgangspunkt i løsninger, vi ved virker. Den er et alternativ til den såkaldte ”Genopretningsaftale” som VKO har vedtaget, men som trods navnet skaber nye problemer, fordi den øger skatten, skærer i forskningsbevillingerne og ikke får bugt med de offentlige underskud på lidt længere sigt. Vores Genopbygningsplan fjerner underskuddene på de offentlige finanser gennem reformer, frem for regeringens kombination af skatteforhøjelser og nedskæringer. Den skaber et økonomisk råderum, som kan investeres i uddannelse, forskning og sociale forbedringer. Alt det kan du læse mere om i de følgende kapitler. Med vores Genopbygningsplan kan vi skabe så gode økonomiske forbedringer, at vi kan afvise følgende elementer i regeringens forslag til finanslov for 2011: • • • • •
Besparelser på forskning og uddannelse – 3,4 mia. kr. Besparelser på u landsbistanden – 1,4 mia. kr. Øgede skatter på arbejde – 6,6 mia. kr. Besparelser på børnecheck – 1,0 mia. kr. Andre nedskæringer – 4,2 mia. kr.
3
Til gengæld skaber vi • Ekstra 4,5 mia. kr. i 2011 til bedre skole, en styrket social indsats og et bedre miljø • Et overskud på de offentlige budgetter i 2020 • Et økonomisk råderum, der markant øger forskningsbevillingerne frem mod 2020 • Et vækst- og innovationsprogram, der styrker erhvervslivet og skaber vækst og nye arbejdspladser Kort sagt – en økonomi, der virker. God læselyst!
Den radikale folketingsgruppe
4
2. Vi lytter. Også til økonomer 2.1 Økonomien skal genopbygges – den radikale Genopbygningsplan2020 Der er brug for at genopbygge økonomien efter et årtis forsømmelser, hvor reformerne er udeblevet og økonomien har fået lov at sejle. Nu truer enorme statsunderskud og statsgælden vokser. Samtidig taber virksomhederne pusten. Produktiviteten er faldende og konkurrencekraften er svækket. Der mangler svar på hvad Danmark skal leve af i fremtiden, hvor konkurrencen på viden og produktivitet fra andre lande bliver skarpere. Det bliver en ny regerings vigtigste opgave at rydde op efter de sidste ti års forsømmelser. Radikale Venstre har en række løsningsforslag, som vi har samlet i en Genopbygningsplan2020, med tre store mål: For det første vil vi med reformer af bl.a. efterlønnen, beskæftigelsesindsatsen og skatten fjerne de underskud som både Finansministeriet, vismænd m.fl. forudser i fremtiden. Det skal hindre statsgælden i at eksplodere. Regningen skal ud af børneværelset. Underskud skal vendes til overskud så vi kan investere i skoler, uddannelser og forskning. Radikale Venstre ønsker et forpligtende mål om, at de enorme underskud er væk i 2020 og at statsgælden er halveret. For det andet ønsker vi, at der tages et politisk ansvar for at få gang i den økonomiske vækst igen. Med Radikale Venstres reformer bliver der råd til investeringer i uddannelse og forskning og en national innovationsstrategi med innovationsprogrammer, der aktivt udnytter Danmarks potentiale og forbereder os på fremtidens konkurrence på innovation. Radikale Venstre ønsker et forpligtende mål om, at den økonomiske vækst skal øges med ekstra 1 pct. årligt som følge af reformer og væksttiltag. For det tredje skal det sikres, at alle i samfundet får del i væksten og gevinsterne fra reformerne. Derfor vil Radikale Venstre sikre penge til en helhedsindsats for hjemløse, voldsramte, psykisk syge og andre, som ikke fik del i skattelettelserne, velfærdsforbedringerne og beskæftigelsesfremgangen under opsvinget. Radikale Venstre ønsker, at der sættes konkrete mål for hvordan indsatsen for de svage og udsatte grupper virker i 2015 og at der skaffes mindst 4 mia. kr. til indsatsen. I det følgende gennemgås hver af de tre store målsætninger, som Radikale Venstre opstiller i det økonomiske oprydningsarbejde: 1) styr på økonomien, 2) ny og moderne vækst og 3) en styrket indsats for de sårbare og udsatte grupper.
5
2.2 Styr Styr på økonomien 2.2. økonomien 2.2.1 Styr Styr på på underskud underskud og ogstatsgæld statsgæld 2.2.1.
Statskassen er truet af gigantiske underskud, og det skal der rettes op på i en fart. Ellers løber statsgælden løbsk og de påløbne renteudgifter vil tårne sig op. Figur 1 viser, hvordan de offentlige underskud vokser frem mod 2020. Den nederste kurve viser, hvordan Finansministeriet skønner udviklingen. I 2015 forventes et offentligt underskud på 31 mia. kr. og i 2020 et underskud på over 50 mia. kr. Det er endda det optimistiske skøn – vismændene skønner at underskuddene bliver endnu større.
Figur 1. De offentlige underskud skal fjernes Strukturel saldo, pct. af BNP
Strukturel saldo, pct. af BNP 2
2
Sådan virker den radikale Genopbygningsplan 1
1
0
0
-1
-1
Skøn på virkningen af regeringens "Genopretningsaftale" -2
-2
Sådan vil det går med de offentlige budgetter, hvis der ikke gennemføres forbedringer -3
-3
-4
-4 2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: KP2009, DREAM og egne beregninger
Virkningen af regeringens såkaldte Genopretningsplan ses også i figuren. Selvom besparelserne i den skulle virke efter hensigten – hvad mange økonomer betvivler – så vil den medføre voksende underskud efter 2015 og så langt øjet rækker. Genopretningsplanen forbedrer ikke økonomien på længere sigt. Den øverste kurve i figuren viser, hvordan Radikale Venstres reformer virker. Selv når udgifterne til de radikale forslag om flere penge til skolen, den sociale indsats og forskning m.m. er trukket fra, så vil reformprogrammet vende de truende underskud til overskud. Radikale Venstre vil have genindført det mål om nedbringelse af statsgælden, som regeringen afskaffede i 2007, da den lancerede sin økono-
6
miske 2015-plan. SR-regeringen arbejdede hårdt i 90’erne på at få nedbragt statsgælden gennem omfattende reformer og en stram styring af de offentlige udgifter. De forbedringer er regeringen på vej til at sætte over styr. Væksten i statsgælden betyder større renteudgifter, og dem skal børnene betale, hvis vi ikke nu får styr på økonomien. Men allerede nu er de stigende renteudgifter et problem. Næste år vil renteudgifterne alene vokse med 9 mia. kr. i forhold til niveauet i 2008. Figur 2 viser udviklingen i statsgælden og konsekvensen af det radikale mål om en halvering af gælden i 2020.
g
g Figur 2. Statsgælden skal halveres
Offentlig ØMU-gæld i pct. af BNP 100
80
Radikale Venstres målsætning 60
40
20
0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Kilde: ØR august 2010 og DS
2.2.2 Reformer og Skat Der Virker
7
2.2.2 Reformer og Skat Der Virker
Radikale Venstre fremlægger et omfattende reformprogram, som skal få styr på økonomi og statsgæld. Tabel 1 viser de samlede økonomiske gevinster fra forslagene, med virkning frem mod 2020 af de radikale reformer og udspillet ”Skat Der Virker”.
Tabel 1. Provenuet fra Radikale Venstres reformer Mia. kr.
2011
2013
2015
2020
Varigt
0 0
10,4 4,3 3,0 0,5 2,0 0 1,0 4,0 2,0 4,0 1,0 0 0
27,2 4,3 3,0 0,5 2,0 0 1,0 5,0 2,0 5,0 1,0 0 0
17 4,3 3,0 0,5 2,0 0,8 1,0 5,0 2,0 5,0 1,0 0 0
32,2
51,0
41,5
1. Afvikling af efterlønnen over 10 år 2. Forkortelse af dagpengeperioden til 2 år mm. 3. Håndholdt beskæftigelsesindsats 4. Udenlandsk rekruttering 5. Skat Der Virker 6. Reform af førtidspension og fleksjobsordning 7. Hurtigere igennem uddannelserne 8. Oprydning i erhvervsstøtteordninger 9. Effektiviseringer og regelforenklinger 10. Reduktion i aldersbetingede ydelser 11. Bedre ligning i skat 12. Fremrykning af forårspakken 13. Udskydelse af topskattelettelser
0,5 0 0 0 0,8 0,5 0 1,0 0,8 1,7
4,5 1,7 1,5 0,5 2,0 0 1,0 2,0 2,0 2,0 1,0 2,3 1,9
Forbedringer i alt
5,3
22,4
2.2.2.1 Gradvis afskaffelse af efterlønnen Radikale Venstre foreslår, at alderen for tilbagetrækning til efterløn gradvist forhøjes med ½ år hvert år over en 10-årig periode. Efterlønsordningen er dyr og den vigtigste årsag til den markante, frivillige tilbagetrækning blandt fuldt arbejdsmarkedsparate 60-64-årige. Ordningen indebærer, at store grupper af beskæftigede seniorer får en høj kompensation, når de trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. 2.2.2.2 Forkortelse af dagpengeperioden Radikale Venstre ønsker at fastholde de nye regler om maksimalt 2 år på dagpenge. Det har vi tidligere foreslået og det medfører forbedringer på 4,5 mia. kr. fordi beskæftigelsen vil stige. 2.2.2.3 En håndholdt beskæftigelsesindsats Ledige skal tilbydes en håndholdt beskæftigelsesindsats, hvor jobkonsulenten i samarbejde med den ledige får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Kravet er bare, at indsatsen skal sættes i gang hurtigst muligt, og at den ledige skal have relevante aktiveringstilbud langt tidligere end i dag. Forslaget baserer sig på resultaterne af det forsøg, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført, og som vismændene har regnet på. Forsøget viste, at de ledige kommer langt hurtigere i arbejde, hvis de får tilbud om ugentlige vejledningssamtaler og et aktiveringstilbud allerede efter 4 måneders ledighed. 8
2.2.2.4 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Radikale Venstre vil vi gøre det lettere at få arbejds- og opholdstilladelse for personer, der allerede har et job. Radikale Venstre vil således give arbejdsog opholdstilladelse til personer, der har et job hvor lønnen er på mindst 250.000 kr. (som kan justeres efter konjunkturerne). Den radikale rekrutteringsreform rummer bl.a. en ny model for forskerskat, samt en lang række elementer der skal lette rekrutteringen og sikre at de internationale medarbejdere bliver længere her i landet. 2.2.2.5 Skat Der Virker Radikale Venstre har med ”Skat Der Virker” fremlagt et udspil til ændringer i skatten, som øger arbejdsudbuddet. Det opnås bl.a. ved at forhøje grænsen for, hvornår man betaler topskat med 50.000 kr. Hermed vil næsten hver femte lærer og hver tiende sygeplejerske slippe for at betale topskat. I alt 355.000 personer vil få incitament til at arbejde lidt mere eller forblive på arbejdsmarkedet. Radikale Venstre foreslår endvidere, at beskæftigelsesfradraget øges. Dermed får alle, også personer med lave indkomster, noget ud af at være i arbejde. Herudover vil Radikale Venstre forbedre vilkårene for personer, som er på kanten af arbejdsmarkedet, med målrettede bonusinitiativer, der kan bringe dem i beskæftigelse. Det positive bidrag kommer fra et øget arbejdsudbud på 8-10.000 personer. Reformen er fuldt finansieret. 2.2.2.6 Reform af førtidspension og fleksjobordning Radikale Venstre ønsker, at der bliver gennemført en reform af førtidspension og fleksjobordningen. Da reglerne blev vedtaget i 2001 var målet at fastholde udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Det er ikke sket. Tværtimod. Radikale Venstre foreslår, at tilskuddet til fleksjobordningen omlægges efter den model, som Arbejdsmarkedskommissionen har foreslået. Den sikrer, at det altid kan betale sig at øge sin arbejdstid og at de mest udsatte fleksjobbere får det største løntilskud. Samtidig medfører den besparelser på de offentlige finanser på ca. 200 mio. kr. årligt og får 1.500 flere i arbejde. Førtidspensionen skal også reformeres. I dag er det en endestation, og derfor er det dybt bekymrende, at hver tiende nye førtidspensionist er under 30 år. Vi foreslår, at der indføres en ny ydelse - rehabiliteringsydelsen - der ydes i en midlertidig periode. Personer på rehabiliteringsydelse skal være i behandling med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Er der ved ydelsens udløb stadig et arbejdsmarkedsperspektiv, forlænges perioden. Ellers tilkendes en permanent førtidspension. I særligt oplagte tilfælde skal der fortsat kunne tilkendes permanent førtidspension med det samme. 2.2.2.7 Hurtigere igennem uddannelserne Radikale Venstre har, som forligspart i Velfærds- og globaliseringsaftalen, medansvar for målsætningen om at 95 pct. af alle unge får en ungdomsuddannelse og 50 pct. en videregående uddannelse. Store dele af de løbende udmøntninger af globaliseringspuljen er afsat til at fremme dette mål. Herunder både tiltag for bedre vejledning, for at fastholde unge i uddannelse og for at understøtte, at unge hurtigere gennemfører en uddannelse. 9
Det sidste har en direkte effekt på samfundsøkonomien, fordi unge der gennemfører hurtigere, også indtræder hurtigere på arbejdsmarkedet. Radikale Venstre vurderer, bl.a. på baggrund af succesfulde forsøg på visse uddannelsesinstitutioner, at der fortsat er et betragteligt potentiale for at unge kommer hurtigere igennem uddannelse. Vi vil ikke medvirke til at forringe SU’en, men foreslår i stedet, at potentialet realiseres gennem en bred vifte at tiltag, som kan tilskynde motiverede unge til at påbegynde og gennemføre deres uddannelse hurtigere. Radikale Venstre er således parate til at: • sikre bedre mulighed for sommerkurser til unge som ønsker at gennemføre deres studier hurtigere end normeret. Tilsvarende skal der være bedre mulighed for at indhente det forsømte, når en studerende er blevet forsinket på studierne, uanset om forsinkelsen skyldes arbejde, graviditet eller en dumpet eksamen eller andet. • skabe flere årlige optag. Flere studieretninger har allerede indført optag på studierne flere gange årligt. Denne mulighed bør være til stede på flere studieretninger. • indføre studiestartslån, så studerende ikke skal arbejde ekstra for at finansiere deres studiestart med de ekstra udgifter, som studiestart med fører. • udbetale 10 SU-klip til studerende som gennemfører et studie på normeret tid eller hurtigere. Såfremt den studerende har studiegæld bruges bonussen til at nedbringe denne. • indføre uddannelsesforløb med mødepligt, til studerende, som måtte ønske det. • afskaffe værnepligten, så unge ikke forsinkes unødigt i deres studiestart pga. tvungen militærtjeneste. • Gøre det muligt for gymnasielever at følge enkelte fag på universitetsniveau – på universitetet – hvis de har evnerne og lysten til det. Disse fag skal så kunne overføres, når de engang optages på universitetet på det relevante studie. • Give muligheder for kommunale forsøg med bedre overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse med henblik på at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. 2.2.2.8 Oprydning i erhvervsstøtteordningerne Radikale Venstre vil investere målrettet i virksomhedernes evne til at udvikle innovative løsninger, så væksten kan komme i gang igen. Vi afsætter 2,5 mia. kr. til formålet, jf. kapitel 2.3. De nuværende erhvervsstøtteordninger er spredt på alt for mange formål – og ingen har overblik over hvad der virker. Der bliver i dag anvendt ca. 25 mia. kr. på forskellige erhvervsstøtteordninger. De fordeler sig med ca. 12 mia. kr. til direkte støtteordninger og med ca. 13 mia. kr. hvor udvalgte brancher opnår lempelser gennem skatten. Radikale Venstre vil sanere erhvervsstøtten og give samtlige eksisterende og fremtidige ordninger en solnedgangsklausul, så det løbende bliver overvejet om de skal fortsætte. Evalueringerne skal være offentlige. I 2015 skal niveauet for erhvervsstøtte være reduceret med 5 mia. kr. 2.2.2.9 Effektiviseringer og regelforenklinger Radikale Venstre vil forenkle og effektivisere overalt i den offentlige sektor. Det skal ske gennem øget digitalisering, reduktion i statens anvendelse af 10
eksterne konsulenter, takstreform af det private sygehusvæsen og gennemførelse af en ægte tillidsreform, hvor der luges ud i overflødige regler og dokumentationskrav. 2.2.2.10 Opgør med aldersbetingede ydelser Radikale Venstre vil gøre op med et af de helt store tabuer i det danske velfærdssystem. Mange overførsler ydes på baggrund af en dåbsattest, hvor en alder på 65 år automatisk udløser mimrekort, nedsat licens og adgang til billig hjemmeservice. Radikale Venstre vil afskaffe ordninger, der favoriserer ældre, der er i stand til at klare sig selv. Vi vil bl.a. indføre en brugerbetaling på den praktiske hjemmehjælp for de rigeste ældre, afskaffe muligheden for billige lån ved at indefryse ejendomsværdiskatten og ændre skævheden i boligsikringen. 2.2.2.11 Bedre ligning i Skat Radikale Venstre ønsker at øge indsatsen i restanceafdelingen i Skat, således at det offentlige kan inddrive én mia.kr. ekstra i 2011 og frem. Rigsrevisionen har i en nylig offentliggjort beretning kritiseret den nuværende indsats og konstateret, at det nuværende restanceniveau på 67 mia. kr. er historisk højt. Radikale Venstre foreslår derfor, at der ansattes ca. 600 flere ansatte til restanceområdet. Det skaber en mere effektiv ligning og bedre inddrivelse af skattegæld. Regeringens strategi med at skære ned på antallet af skattemedarbejdere har slået fejl. 2.2.2.12 Fremrykning af finansieringselementer i Forårspakken Radikale Venstre vil rette op på den markante underfinansiering i regeringens skattereform frem mod 2015. I Forårspakken reduceres værdien af rentefradraget fra 33 ½ pct. til 25 ½ pct. i gennemsnit. Det skal foregå med en årlig nedsættelse på 1 procent point over 8 år. Radikale Venstre vil indfase stramningerne hurtigere, således at rentefradraget og ligningsmæssige fradrag i stedet nedtrappes årligt med 2 pct. point fra 2011 over 4 år. Det giver en forbedring på 3 mia. kr. i 2015 og er i tråd med det oprindelige forslag fra skattekommissionen. 2.2.2.13 Udskydelse af topskattelettelserne Radikale Venstre er imod den ekstra skat på arbejde, som regeringen har indført i sin ”Genopretningsaftale”, fordi vi ikke støtter, at beskatte sig ud af krisen. Vi støtter dog beslutningen om en midlertidig udskydelse af skattereformens ekstra lettelser i topskatten med 3 år.
2.3 Vækst der virker – Danmark skal leve af viden og innovation Danmark skal løftes ud af den truende lavvækstfælde, så vi kan sikre fremtidens velstand og velfærd. Det kræver først og fremmest et svar på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Regeringen har ikke formået at formulere dette svar. Svaret blæser i vinden i øjeblikket. Samtidig kan det konstateres, at alle prognoser tyder på et markant fald i den danske produktivitet og vækst. 11
2.3 Vækst der virker – Danmark skal leve af viden og innovation
Faktisk er Danmark blandt de lande i vesten med de ringeste vækstudsigter. Det betyder, at det bliver svært at skabe nye jobs og at folk vil opleve et fald i velstanden.
Figur 3: Den gennemsnitlig årlig BNP-vækst forventes meget beskedent, jfv. OECD, 2011-2017 Luxembourg Korea Czech Republic Greece Spain Australia Finland Ireland Poland Canada Netherlands Switzerland Germany Japan Portugal Total OECD 0
1
Kilde: OECD Economic Outlook no. 85
2
3
4
Procent
Mange af de knap 200.000 arbejdspladser som blev tabt under krisen vender således aldrig tilbage. Håbet om at de tabte arbejdspladser automatisk vil blive erstattet af nye jobs inden for viden og udvikling, bliver ikke indfriet. Derfor skal det skal være slut med regeringens skåltaler uden handling. Der skal vises handlekraft og tages politiske initiativer. Radikale Venstre vil besvare spørgsmålet om fremtidens vækst med innovation og viden. Derfor fremlægger vi et omfattende innovations- og vidensudspil, der sammen med vores reformforslag skal løfte Danmarks vækst en ekstra procent om året. Uden en offensiv innovationspolitik vil Danmark ikke kunne skabe vækst og bevare velfærden. Programmet omfatter Danmarks første nationale innovationsstrategi, investeringer i forskning og uddannelse og bedre økonomiske forhold for iværksættere. Tabel 2 og 3 viser finansieringen af de foreslåede initiativer.
12
5
6
Tabel 2. Udgifterne til Radikale Venstres vækst- og innovationsprogram Mia. kr.
2011
2012
2013
2014
2015
Innovationsprogrammer Ekstrabevillinger til forskning og uddannelse Afskaffelse af iværksætterskat mm Mere risikovillig kapital
2,5 0 0,5 5,0
2,5 0 0,5 0
2,5 1,0 0,5 0
2,5 2,0 0,5 0
2,5 3,0 0,5 0
Forbedringer i alt
8,0
3,0
4,0
5,0
6,0
Tabel 3. Udgifterne til Radikale Venstres vækst- og innovationsprogram Mia. kr.
2011
2012
2013
2014
2015
Finansiering af væksttiltag i Skat Der Virker Anvendelse af provenu fra reformer Overskud i bankpakke II
3,0 0 5,0
3,0 0 0
3,0 1,0 0
3,0 2,0 0
3,0 3,0 0
Forbedringer i alt
8,0
3,0
4,0
5,0
6,0
2.3.1 Danmarks første nationale innovationsstrategi
Det skal kortlægges, hvor Danmark har klynger med verdensklasseviden, kompetencer og virksomheder. Den viden er et helt fundamentalt grundlag for at kunne føre en moderne erhvervspolitik, som kobler globale udfordringer med danske spidskompetencer. Radikale Venstre vil oprette en National Innovationsenhed med egen bestyrelse og medarbejdere, som skal designe en helt ny type tværgående innovationsprogrammer og fungere som fælles paraply for de mange forskellige innovationsprogrammer, der eksisterer i dag. Redskaberne er midler til investering i produktudvikling og markedsmodning, strategisk anvendelse af offentlige indkøb, klog innovationsfremmende regulering og servicedesign. Parallelt med strategien skal den intelligente offentlige efterspørgsel fremmes ved at offentlige virksomheder gennemfører innovationsudbud af afgrænsede og konkrete udviklingsopgaver til små og mellemstore virksomheder. Innovationsagenter skal bistå virksomhederne med at udforme de rigtige udbud og sikre de gode aftaler. Der skal kunne ydes kompensation til innovationsansøgninger, der ikke vinder den udbudte opgave. Globale innovationsalliancer bliver i fremtiden en forudsætning for at udvikle nye løsninger og produkter. Det er vigtigt, at danske og udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner har gode muligheder for at finde internationale partnere med specifik viden og kompetencer. Ikke mindst på de nye vækstmarkeder. Derfor vil Radikale Venstre oprette innovationscentre i Brasilien, Rusland og Indien, ligesom Danmark allerede i dag har et innovationscenter i Kina. 13
Radikale Venstre vil afsætte 2,5 mia. kr. årligt til innovationsstrategien. Pengene er finansieret gennem flere grønne afgifter i erhvervslivet i det radikale skatteudspil Skat Der Virker. De ekstra afgifter tilskynder virksomheder til at tænke i nye energieffektive løsninger, hvilket i sig selv er en væsentlig driver for innovation.
2.3.2 Flere investeringer i viden
Radikale Venstre vil investere i bedre uddannelser og mere forskning. Vi er imod regeringens nedskæringer af forskningsmidlerne i den såkaldte Globaliseringspulje, samt besparelser på uddannelsesområdet. Globaliseringspuljen blev etableret i 2006 i forbindelse med Velfærdsaftalen. Puljen blev tilført 10 mia. kr. årligt, finansieret af de forventede gevinster fra aftalens reformer af bl.a. efterlønnen. Regeringen har annonceret, at den vil skære puljen ned med 1,3 mia. kr. i 2013 og 1 mia. kr. årligt fra 2014. Radikale Venstre vil gå den modsatte vej. Med anvendelsen af provenuet fra vores omfattende reformer vil vi tilføre universiteter og uddannelsessteder ekstra 1 mia. kr. hvert år til forskning og uddannelse. Pengene finansierer Radikale Venstre gennem reformerne, beskrevet i afsnit 2.1. Der er stor forskel på om man gennemfører regeringens eller Radikale Venstres strategi for forskning. De økonomiske konsekvenser er vist i figur 4.
Figur 4: Nedskæringer eller flere penge til uddannelse og forskning?
20
Årlig bevilling (mia. kr.)
18
16
14
12
10
8 2010
2011
Regeringens forslag
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Radikale Venstres forslag
Radikale Venstre ønsker endvidere, at puljen strømlines, så der ikke anvendes penge til at lukke huller i skrøbelige finanslovsforslag. 14
2.3.3 Bedre økonomiske forhold for iværksættere
2018
2019
2020
2.3.3 Bedre økonomiske forhold for iværksættere
Regeringens iværksætterskat skræmmer milliarder af private venturekapital ud af markedet for et beskedent skatteprovenu. Denne unikke danske skat vil Radikale Venstre afvikle. Endvidere er der behov for en ny forskerskattemodel, som er bedre egnet til at holde på højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det Radikale Venstre foreslår en ny model med gradvis stigende skat. Endelig skal forholdene for iværksættere forbedres. Der er blandt andet brug for mere risikovillig kapital. Radikale Venstre vil anvende overskuddet fra Bankpakke II til dette. Overskuddet fra bankpakken er endnu ikke opgjort, men vil forventeligt være mindst 5 mia. kr.
2.4 En styrket indsats for de svageste Mennesker med psykisk sygdom, udsatte børn og familier, der lever med misbrug er afgørende grunde til, at Radikale Venstre vil genoprette økonomien. Uden økonomisk genopretning, er det ren utopi at tro, at de udsatte borgere kan få den hjælp, de har behov for. Behovet for en social genopretningsplan er desværre aktualiseret af, at VKregeringen ikke brugte de gode år, til at tage hånd om de udsatte borgere, men i stedet koncentrerede sig om middelklassen. To figurer illustrerer hvor store sociale problemer en ny regering skal tage hånd om. Figur 5 viser hvordan antallet af borgere, der sættes på gaden, er mere end fordoblet på mindre end 10 år. Og figur 6 hvordan et stigende antal borgere, ikke behandles, men overlades til sig selv, med en psykisk diagnose og en førtidspension som plaster på såret.
Figur Udsættelser Figur 5: Antallet af personer, der 5: sættes ud af deres bolig 4500
4000
3500
3000
2500
2000
Kilde: Domstolsstyrelsen 2010 1500 2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Kilde: Domstolsstyrelsen 2010
15
Figur 6: Andelen af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse 0,55
0,5
0,45
0,4
0,35
0,3 2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Kilde: Ankestyrelsen og Danmarks Statistik
En ny regering skal prioritere pengene på dem, der har mest brug for dem. Derfor har Radikale Venstre udviklet en social 2015-plan, der opstiller langsigtede mål for, hvordan indsatsen for udsatte og sårbare borgere skal udvikle sig. Præcis som de fleste synes, det er helt naturligt at arbejde med faste og langsigtede målsætninger for økonomien. Gennemføres Radikale Venstres 2015-plan vil vi i 2015 have nået disse skelsættende mål for udsatte borgere: • alle børn skal gennemføre en folkeskoleuddannelse • antallet af selvmord og selvmordsforsøg blandt unge skal halveres • psykisk udviklingshæmmede skal have mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med alle andre • psykisk syge borgere skal have hjælp, præcis som borgere med en fysisk lidelse får det • antallet af personer, der modtager førtidspension skal reduceres med 1.500 • Tilbagefaldet til kriminalitet skal halveres. Radikale Venstre har indsatsplaner, der skal sikre at vi når målene for de udsatte børn, for de unge, for de udviklingshæmmede, for voksne med psykiske lidelser, for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og for de, der begår kriminalitet. For at nå målene skal der sættes penge bag ordene. Derfor har Radikale Venstre valgt at prioritere indsatsen for de udsatte borgere også i 2011, selvom satspuljen er tom. Årets næsten tomme satspulje betyder derfor ikke, at de udsatte borgere ender som taberne på Radikale Venstres finanslovsforslag. Gennem vores reformpolitik sikrer vi nemlig, at indsatsen for de udsatte borgere finansieres af sikre reformpenge. For de udsatte borgere skal kunne stole på, at pengene er der. Hvert år. 16
3. Vi tror. Også på lærerne. Radikale Venstre ønsker at investere i en folkeskole, der er for alle. Den skal være Danmarks fælles kulturinstitution, hvor børn skal lære meget mere end at regne og skrive. Derfor skal der være råd til en bedre folkeskole. Også i en krisetid. Og derfor afsætter Radikale Venstre 1,5 mia. kr. til forbedringer af den danske folkeskole. Tillid til lærere – tid til undervisning Dygtige lærere er den vigtigste forudsætning for vores børns uddannelse. Radikale Venstre tror på vores lærere og på den faglighed, de besidder. Derfor vil vi give dem den frihed, som deres opgave kræver, og vi vil satse massivt på efteruddannelse, som et alternativ til kontrol og bureaukrati. Der går alt for meget tid og resurser fra undervisningen med kvalitetsrapporter, elevplaner, og senere vil de nationale test skulle lægges oveni. Radikale Venstre foreslår, at kravene om at udarbejde elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes. Og så vil vi give lærerne frihed til selv at beslutte, hvornår der skal undervises i hvad, og foreslår derfor, at der kun fastlægges trinmål efter 5/6. klasse og efter 9/10. klasse. • Radikale Venstre vil sikre, at lærere kun underviser i fag, de er uddannet i. Vi vil stille krav om, at alle lærere i løbet af maksimalt 5 år skal have linjefagsniveau i de fag, de underviser i. • Radikale Venstre vil fjerne det bureaukrati, der hindrer lærere i at efteruddanne sig. • Radikale Venstre vil stille krav om, at alle skoleledere får en diplomuddannelse i ledelse inden for de første 5 år som leder. • Radikale Venstre vil sikre, at alle lærere, som møder to-sprogede elever i folkeskolen kender de pædagogiske greb, der skal til, når man under viser tosprogede elever. Lokaler som giver lyst til at lære Radikale Venstre sætter penge af til at modernisere faglokalerne i løbet af fem år, så lokalerne er up to date, og giver eleverne lyst til at lege og lære. Og så skal der skabes ude- og indemiljøer, der giver eleverne lyst til at bevæge sig i løbet af dagen. Undersøgelser har vist, at eleverne klarer sig op til 30 pct. bedre, når indeklimaet er i orden. ”Vores skole” har egen identitet Radikale Venstre ønsker at den enkelte skole får frihed til at tilrettelægge sit arbejde og udvikle et værdisæt, som tager udgangspunkt i sit eget elevgrundlag, egne lærere og hvem de er. Forskning viser at undervisningen er mest effektiv, når den tager udgangspunkt i de konkrete børn og unge som skal undervises. Endnu bedre forskning Radikale Venstre vil gøre forskning til en del af læreruddannelsen. Vi foreslår et tættere samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler og de enkelte skoler. Og vi vil have flere nationale videncentre. Professionshøjskolerne skal udvikle praksisforskning i samarbejde med DPU og andre universiteter. Alle børn skal med! 17
Radikale Venstre vil sikre, at rammerne er til stede for at børn kan møde børn, som kommer fra familier og baggrunde, som adskiller sig fra deres egne. Radikale Venstre vil knytte socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker til skolerne. Lærere i den rummelige folkeskole har brug for rådgivning og opbakning når de står overfor elever med store udfordringer. På alle skoler er der børn, der går rundt med meget alvorlige problemer, uden at nogen opdager det. 11.000 børn har så store vanskeligheder i folkeskolen, at de modtager vidtgående specialundervisning. Derfor er det altafgørende, at de børn, der har behov for specielle tilbud, får adgang til tilbuddet hurtigst muligt. Medborgerskab på skemaet Børnene skal lære, at alle børn i klassen er ligeværdige, og at de er borgere i et demokrati, hvor man løser konflikter uden at slå og mobbe. Vi foreslår at medborgerskab kommer på skoleskemaet som et egentligt fag fra 5. klasse. Fremtiden er digital Alle børn skal kunne mestre at læse og skrive og gebærde sig på en computer og på internettet. De grønne tavler skal på pension og erstattes af elektroniske tavler. Radikale Venstre vil afsætte midler til, at skolerne kan tilbyde trådløst netværk, så eleverne kan koble sig på skolens systemer. Samtidig skal skolen stadig kunne tilbyde computere, der virker, til de elever, der ikke har deres egen med. Og det skal sikres, at skolernes IT kommer til at virke, så investeringerne ikke som i dag ender i printere, der ikke virker, og i netværk, der aldrig kommer op at køre. Et sundt måltid mad Radikale Venstre har en vision om en skole, hvor måltidet danner rammen om fællesskab blandt eleverne. Eleverne skal skiftes til at hjælpe med at lave maden sammen med kantinepersonalet, der har ansvar for indkøb, tilberedning og regnskab. Radikale Venstre vil derfor afsætte midler til etablering af skolekøkkener i forbindelse med renoveringer af skoler. Forældrene finansierer selv maden, men der gives fripladser på samme måde som i dagpasningen.
18
4. Vi stoler. Også på udlændinge. Udlændinge skaber værdi for Danmark. Så enkelt kan det siges. Og med den rigtige integrationsindsats og rekrutteringsstrategi kunne flere indvandrere og efterkommere blive en del af løsningen på de store økonomiske udfordringer. Derfor har Radikale Venstre fremlagt en værdig og fremadrettet udlændingepolitik. Hovedbudskabet er, at vi stoler på udlændinge. Vi har tillid til, at udlændinge kan tilføre det danske arbejdsmarked en nødvendig saltvandsindsprøjtning, hvis vi er parate med den rigtige indsats. Vi stoler på, at de rejser til det kolde nord for at leve sammen med deres familier og ikke for at hæve kontanthjælp. Og vi tror på, at asylansøgerne kommer her for at søge om beskyttelse fra krig og forfølgelse - ikke for at udnytte velfærdssamfundet. Mange af forslagene i Radikale Venstres udlændingepolitik kan gennemføres uden at afsætte så meget som en krone på finansloven, for som hovedregel koster det ikke ekstra at behandle mennesker ordentligt. Men vi har afsat ½ mia. kr. årligt til at gennemføre de dele af vores udlændingepolitik, der kræver ekstra finansiering. Pengene skal sikre, at vi bliver bedre til at tiltrække og fastholde international arbejdskraft, at vi får sat fart på integrationen, og at svage udlændingegrupper, herunder asylansøgerne får en ordentlig behandling. International arbejdskraft skal rekrutteres og fastholdes Vi føler os ikke overbeviste om, at den dygtigste internationale specialist altid kommer fra København. Og dygtige udenlandske eksperter er derfor ekstremt værdifulde for danske virksomheder, der ønsker at konkurrere på det internationale marked. Derfor kan vi hjælpe virksomhederne til at blive endnu mere produktive og innovative, hvis vi hjælper dem med at tiltrække og fastholde international arbejdskraft. På udspillet til finanslov for 2011, afsætter Radikale Venstre bl.a. midler til at hjælpe virksomhederne med at opsøge veluddannede udlændinge via de danske ambassader og globale jobpatruljer. Derfor skal Danmark også blive langt bedre til at tilbyde internationale medarbejdere gode vilkår for dem selv og deres familie. Og vi afsætter bl.a. penge til at etablere flere internationale skoler, så nye udenlandske medarbejdere kan være sikre på at få deres børn i skole fra allerførste dag. Ligesom vi med årets finanslov lægger op til at udarbejde en velkomstpakke med information til alle udlændinge, der kommer hertil for at arbejde. Men vi skal ikke bare tiltrække udlændinge til landet, vi skal også holde på dem når de først er kommet. Derfor reserverer vi penge til at undersøge, hvorfor så mange udlændinge forlader Danmark igen efter al for kort tid. Målet er at finde ud af præcis hvad Danmark kan gøre for at blive bedre til at holde på de internationale eksperter. Integrationen skal styrkes under krisen Den økonomiske krise risikerer at ende som en kæp i hjulet på integrationen. De nyeste tal viser, at arbejdsløsheden for indvandrere og efterkommere ligger højere end den gør for andre danskere i den erhvervsaktive alder. Derfor er der behov for at kunne sætte ekstra tryk på integrationsindsatsen netop nu. For meget vil være nået hvis vi bare kunne halvere forskel19
len i erhvervsfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere på den ene side og danskere på den anden. Derfor skal vi både have gang i indsatsen for de nytilkomne, indsatsen i skolen og på uddannelsesstederne, og den der foregår ude på arbejdspladserne. På finansloven for 2011 har Radikale Venstre bl.a. sat penge af til at tage hånd om de børn, der er på vej til at droppe ud af folkeskolen, før de for alvor er kommet i gang. Derfor har vi reserveret penge til at sende kommunens socialrådgivere ud på skolerne, så indsatsen kan ske med det samme. Og vi har afsat penge til at tilbyde alle flygtningebørn i skolealderen en psykologisk screening. Vi ved nemlig at mange flygtningebørn og forældre har oplevet traumer og vold, som kan være svære at komme sig over alene. Derfor skal vi blive langt bedre til at identificere de børn, der har problemerne så de kan hjælpes inden de falder ud af skolen. En anden gruppe indvandrere, der har behov for en særlig indsats er kvinder, der kommer hertil fordi de ønsker at bo sammen med deres ægtefælle. Mange af dem kommer aldrig rigtig i gang på arbejdsmarkedet og med danskundervisningen, fordi børn og barsler sætter en midlertidig stopper for integrationsindsatsen. Står det til Radikale Venstre skal de kvinder have langt bedre muligheder fremover. Derfor afsætter vi bl.a. penge til det vi kalder barselsdansk, hvor danskundervisningen tilpasses de unge mødres dagsrytme, så kvinderne kan komme i gang med det samme. Endelig skal vi være bedre til at dyrke den iværksætterkultur, som mange indvandrere har med hjemmefra. Egen virksomhed kan være en god vej ind på arbejdsmarkedet. Indvandrere uden en permanent opholdstilladelse har imidlertid svært ved at låne penge til at starte egen virksomhed i banken, og derfor foreslår Radikale Venstre, at der afsættes en lånepulje med midler til nye iværksættere uden permanent opholdstilladelse. Hånden under de udsatte udlændinge Der er stor forskel på de udlændinge, der kommer til Danmark. Og nogle af dem har et behov for, at vi strækker os lidt længere for at sikre, at de får de samme muligheder som alle andre. For asylansøgere betyder det bl.a., at vi skal gøre vores yderste for, at de får en fair behandling af deres asylsag, og derfor vil vi lade asylansøgere få prøvet deres sag ved en uafhængig domstol. De skal kunne være helt sikre på at der er truffet en fair og upartisk afgørelse i deres sag, hvis de ender med at få et afslag. Og så skal de behandles ordentligt mens de er her. Derfor afsætter Radikale Venstre bl.a. penge til at give alle asylbørn en retsgaranti på at de kan få tilbud om psykologhjælp. Fordi de oplevelser et asylbarn har med sig kan være svære for barnet at håndtere alene, og kan udvikle sig til alvorlige psykiske lidelser. Og så vil vi sikre at de udsatte udlændinge, der er her som minimum kan kommunikere med både lægen, socialrådgiveren og læreren. Står det til Radikale Venstre skal asylansøgere derfor undervises i dansk fra dag 1, så flygtninge får bedre muligheder for at begå sig i samfundet på et tidligere tidspunkt. Vi afviser regeringens besparelser på tolkebistand, vi vil genindføre retten til tolkning i sundhedsvæsenet, og vi vil etablere en offentlig finansieret tolkeuddannelse. Professionel tolkning skaber nemlig større forståelse og dermed bedre integration.
20
Udlændingeservice af gavn – ikke blot af navn Udlændingeservice er mange udlændinges første møde med Danmark. Og derfor skal Udlændingeservice afspejle at vi stoler på udlændinge. Deres fornemste opgave er at sikre, at de rettigheder, danske statsborgere har både efter de danske love og efter EU-reglerne - respekteres. Derfor er det vigtigt, at Udlændingeservice både sagsbehandler og vejleder effektivt, korrekt og venligt. Udlændingeservice er imidlertid med jævne mellemrum genstand for stor kritik for sin sagsbehandling og lever ikke op til egne servicemål, når det gælder sagsbehandlingstid. Radikale Venstre vil derfor omprioritere de midler, der de senere år er afsat til ekstrakontrol med borgere, der bruger deres ret til familiesammenføring efter EU-reglerne og i stedet satse på bedre vejledning og rådgivning.
21
5. Andre forslag til forbedringer af finansloven Radikale Venstre fremlægger en række konkrete forslag inden for skole, uddannelse, klima, miljø og trafik som er finansieret af vores reformprogram. Tabel 4 viser forslagene, og hvordan de er finansieret af Genopbygningsplanen.
Tabel 4. De radikale forslag til finansloven for 2011 Mio. kr.
2011
2012
2013
1. Vores skole 2. Forslag til forbedringer for udlændinge 3. Flere penge til forskning og uddannelse 4. Flere penge til sårbare og udsatte 5. Afskaffelse af fattigdomsydelser 5. Flere penge til kommunerne 6. Mere sundhed for pengene 7. Økologiplan og Danmark i grønt 8. Global ramme til klima initiativer 9. Flere penge til kultur og medier 10. Mere uafhængig rådgivning 11. Mere og bedre kollektiv trafik 12. Flere forbedringer i 2012 og 2013
1.000 500
1.200 500
1.008 800 400 2.000 500 400 50 50 500 0
1.600 800 400 2.000 500 400 50 50 1.200 1.700
1.500 500 1.000 2.300 800 400 2.000 500 400 50 50 1.700 3.800
I alt
7.208
10.400
15.000
2012
2013
Tabel 5. Radikal finansiering Mio. kr.
2011
1. Bidrag fra Genopbygningplanen 2. Anvendelse af reserven på finansloven 3. Anvendelse af satspuljens midler 4. Bidrag fra Vejen Til Grøn Biltrafik 5. Øvrige forbedringer på finansloven
4.500 1.500 308 500 400
7.000 1.500 300 1.200 400
11.000 1.600 300 1.700 400
I alt
7.208
10.400
15.000
22
5.1 Flere penge til vores skole Radikale Venstre vil investere 1 mia. kr. ekstra i folkeskolen i 2011 og 2 mia. kr. i 2013, jf. kapitel 3.2.
5.2 Forbedringer for udlændinge Radikale Venstre afsætter 1 mia. kr. til initiativer, der skal gøre det lettere at være udlænding i Danmark, jf. kapitel 3.1.
5.3 Flere penge til forskning og uddannelse Radikale Venstre vil som beskrevet i afsnit 2.3. afsætte ekstra milliarder til forskning og uddannelse fra 2013. Også for 2011 er Radikale Venstre med at investere i mere forskning, når ekstra 1,1 mia. kr. i den nuværende Globaliseringspulje skal fordeles. Radikale Venstre vil her særligt prioritere en forøgelse af basismidlerne. I praksis er basismidlerne i stigende omfang blevet brugt til at medfinansiere ph.d.-uddannelserne, og det betyder at basismidlerne mindskes. Radikale Venstre vil øge basismidlerne, så universiteterne kan yde forskningsbaserede uddannelser på det højeste akademiske niveau. I første omgang er målet at nå til en andel af basismidler på 60 procent. Som ligeværdig prioritet satser Radikale Venstre på midler til praksisforskning i regi af professionshøjskolerne og anden relevant uddannelsesforskning gerne gemmen øgede midler til De Frie Forskningsråd.
5.4 Flere penge til de sårbare og udsatte grupper Radikale Venstre afsætter i 2011 1 mia. kr. til udsatte borgere. Pengene skal sikre forbedringer for alle udsatte grupper, herunder psykisk syge, kriminelle og udsatte børn. Vi foreslår følgende udmøntning. Handlingsplan for bedre psykiatri En del af pengene skal finansiere Radikale Venstres psykiatrihandlingsplan, der består af fem konkrete og praktiske forslag, der skal gøre livet lettere for mennesker med psykisk sygdom. Handlingsplanen sikrer bl.a., at alle depressionsramte danskere kan få tilskud til psykologhjælp, hvis deres praktiserende læge skønner, det er nødvendigt. Vi vil m.a.o. afskaffe den nuværende aldersgrænse på 37 år for offentligt tilskud til psykologbehandling. Herudover afsætter vi bl.a. penge til motion på psykiatriske hospitaler. Gennemførelse af Radikale Venstres sociale 2015-plan og andre nødvendige initiativer Vi afsætter desuden penge til at realisere en række projekter for udsatte borgere. Vi vil bl.a. afsætte midler til at give alle asylbørn et retskrav på psykologbistand og til at gennemføre initiativer fra vores sociale 2015-plan, der opstiller faste mål for udsatte borgere. I 2011 vil vi bl.a. give udsatte borgere det man kunne kalde en social lods, der skal sikre sammenhæng mellem de mange forskellige indsatser, de møder i kommunerne. Og vi sæt-
23
ter penge af til at sikre, at der kan gennemføres en handlingsplan, der skal forebygge at kriminelle begår ny kriminalitet. Sikre succeser videreføres En række satspuljeprojekter udløber i år. Det gælder bl.a. initiativerne mod menneskehandel, den storstilede handlingsplan ”Fælles Ansvar II” som dækker over en række projekter henvendt til alkoholikere, sindslidende og prostituerede og den store psykiatriaftale, som finansierer en del af den psykiatriske indsats i regionerne. Radikale Venstre mener, at de projekter, der er gode erfaringer med, skal videreføres, også selv om satspuljen er halvtom. Derfor har vi på årets finanslov afsat de nødvendige midler til, at vi kan undgå at lukke projekter, der har afgørende betydning for udsatte grupper.
5.5 Afskaffelse af fattigdomsydelser Endelig vil vi afskaffe fattigdomsydelserne: starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450-timersreglen. De betyder nemlig, at mennesker i Danmark bliver fattige. Så fattige, at deres levevilkår ikke kan sammenlignes med resten af befolkningens. Det skaffer kun ganske få i arbejde at svinge denne økonomiske pisk, som fattigdomsydelserne er et udtryk for. Til gengæld skubber det mennesker ud i fattigdom. Det er uværdigt, og der er mange børn. Afskaffelse af disse fattigdomsydelser koster 800 mio. kr. årligt. De penge er Radikale Venstre parat til at skaffe gennem reformer.
5.6 En handlingsplan for afskaffelse af ghettoer Radikale Venstre ønsker en samlet handlingsplan, der skal sikre, at der i 2015 ikke er boligområder, hvor mere end 50 pct. af de voksne beboere er arbejdsledige. Det kræver en bredspektret indsats i form af helhedsplaner for alle udsatte boligområder. Øget adgang til finansiering af renovering. Støtte til boligsocialt arbejde. Og bedre samarbejde på tværs ad myndigshedsgrænser.
5.7 Flere penge til kommunerne Radikale Venstre vil ligesom regeringen give kommunerne ekstra 400 mio. kr. i 2011. Beløbet blev bevilget som kompensation til kommunerne, fordi regeringen kludrede i den obligatoriske madordning for alle børnehaver. Radikale Venstre vil modsat regeringen ikke blande sig i hvad pengene anvendes til.
5.8 Mere sundhed for pengene Sundhedsvæsenet står overfor store udfordringer i de kommende år. Dels fordi vi heldigvis har fået en lang række nye behandlingsformer, dels fordi der er en historisk mangel på personale. Mange praktiserende læger går på pension, og erstattes ikke af nye yngre læger. Mange patienter får for sent
24
den rigtige diagnose. De medicinske patienter, de kritisk syge og de psykiatriske patienter lades alt for ofte i stikken i sundhedsvæsenet. Radikale Venstre vil ligesom regeringen afsætte 2 mia. kr. ekstra til sygehuse og sygesikring. Men Radikale Venstre vil prioritere diagnosticeringen og de mest syge patienter først og vi vil styrke forebyggelsen af sygdomme. Regeringens iver efter at udstede urealistiske garantier til alle patientgrupper, skygger for løsningen af grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet, der endnu ligger uløste hen. Prioritere at de mest syge kommer hurtigt til Radikale Venstre ønsker at gøre op med den nuværende udvidede ventelistegaranti. Den betyder, at man bliver behandlet inden for 1 måned efter at man har fået en diagnose – ellers har man krav på behandling på et dyrt privathospital efter eget ønske. 1 måned kan være tåleligt for nogle, men et spørgsmål om liv og død for andre. Radikale Venstre foreslår, at de mest kritiske sygdomme behandles først, og at harmløse sygdomme behandles bagefter. Desuden vil vi gøre op med det frie valg af privathospital på de offentliges regning. Regioner og sygehuse skal have lov til at udvælge de bedste og billigste hospitaler. Det giver en sund konkurrence og billigere takster. Vi skal frem for alt sikre, at alle så hurtigt, som det er muligt, får en diagnose og en plan for behandling. Tandlidelser er også alvorlige sygdomme Der er alene historiske årsager til, at patienter med alvorlige tandlidelser selv skal betale for behandling. Det ønsker Radikale Venstre som en begyndelse at prioritere, så patienter med alvorlige tandlidelser økonomisk sidestilles med patienter med andre alvorlige sygdomme. Radikale Venstre har fremlagt konkret forslag hertil. Forebyggelse så vi kan leve længere Radikale Venstre vil ikke acceptere, at godt halvdelen af sundhedsbudgettet går til at behandle sygdomme, som kan forebygges. Derfor har vi fremlagt et forebyggelsesudspil, som vil revolutionerer den danske forebyggelsesindsats gennem et opgør med tabuer og vanetænkning samt en lang række fremadrettede initiativer, der særligt fokuserer på fremtidens patienter – børnene. Radikale vil for det første sætte fokus på motion og ernæring i skolerne gennem sunde madordninger, mindst en times daglig motion for børn via et samarbejde mellem skoler og fritidsordningerne, obligatorisk cykelprøve for 3. klasses elever, fripladser i idrætsforeninger for socialt udsatte børn samt vandposter på alle skoler. Derudover ønsker vi at indføre fem obligatoriske sundhedstjek gennem barndommen, der følges op af særlig indsats ved mistanke om dårlig trivsel og for lavt/højt BMI-tal.
5.9 Økologiplan og Danmark i Grønt Radikale Venstre ønsker en vidtgående omlægning af det danske landbrug, så det i højere grad gavner natur, miljø og klima. Radikale Venstre har fremlagt en økologiplan, der gør landbruget til spydspids for en ægte grøn vækst. Planen sikrer, at det økologiske landbrugsareal udgør mindst 20 pct. i 2020, og at naturen udgør 30 pct. af Dan-
25
marks samlede areal. Desuden har vi som mål, at landbrugets drivhusgasudledning halveres. Samtidig skal udviklingen af grøn teknologi forstærkes markant. Det kræver målrettede initiativer, herunder øget omlægningsstøtte til økologiske landmænd, øgede midler til forskning i nye miljøteknologier, naturgenopretning, skærpede miljøkrav og øgede miljøafgifter. Radikale Venstre anviser finansiering på i alt 16 mia. kr. over 10 år til at realisere visionen om en grøn teknologi og økologiske fødevarer, samt sikring en mangfoldig natur, et rent miljø og et klima i balance. Finansieringen tilvejebringes gennem EU’s landdistriktsmidler og penge, vi afsætter på finansloven. Et rent miljø er forudsætningen for vores sundhed og velfærd. Selvom Danmark har ry for at være en miljøduks, så er vi et af de lande, der forurener mest per indbygger. Danmark ligger som nr. 32 ud af 163 på et miljøindeks lavet af forskere fra Yale og Columbia Universiteter. Hermed placerer Danmark sig på niveau med lande som Peru, El Salvador og Ecuador. Radikale Venstre ønsker, at Danmark igen skal være et grønt foregangsland. Alle skal trygt kunne drikke vandet fra hanerne, indånde luften og færdes i naturen uden frygt for skadelige stoffer. Det kræver bedre kontrol med kemikalier, beskyttelse af drikkevand og en øget indsats mod jordforurening. For at sikre fremtidige generationer rent drikkevand uden pesticider, foreslår Radikale Venstre at indføre 300 meter sprøjtefri zoner omkring vandboringer. Forslaget er som udgangspunkt udgiftsneutralt, men i tilfælde af ekspropriering anvendes EU’s landdistriktsmidler.
5.10 Global ramme til klimainitiativer Radikale Venstre afviser regeringens besparelser på udviklingsbistanden. Vi finansierer med vores Genopbygningsplan afvisningen af besparelserne. Men vi vil mere end blot bremse besparelser. Med Forsvarsforliget fra juni 2009 fik Radikale Venstre gennemført sit forslag om en global ramme til at styrke og udbygge statens samlede evne til stabilisering, genopbygning og kapacitetsopbygning i konfliktområder. Det vil sige en samtænkning af den danske indsats på det militære og det diplomatiske område samt udviklingsbistanden. Radikale Venstre ønsker at udvide den globale ramme med flere midler og flere aktiviteter, så rammen kan bidrage til at løse en række globale udfordringer. Det drejer sig bl.a. om klima og miljø, fred og stabilitet og fremme af demokrati og retssamfund. Målet er, at der årligt skal være 0,5 pct. af BNI til rådighed inden for rammen. Radikale Venstre vil indfase den Globale Ramme med 400 mio. kroner årligt.
5.11 Vejen til en grøn trafik Trafikken udgør Danmarks største klimaudfordring. Den står for omkring en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning, og trafikmængderne
26
forventes ifølge Infrastrukturkommissionen at øges med yderligere 70 pct. frem mod 2030. Det haster med at reformere trafikken, hvis udviklingen skal vendes og Danmark skal efterleve EU’s klimakrav. Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi har fremlagt et udspil til omlægning af bilafgifterne i Danmark ”Vej til en Grøn Biltrafik”, så energieffektive biler bliver billigere, mens det bliver dyrt at køre i benzinslugende biler – med mindre man ikke har bus eller tog som alternativt transportmiddel. Udspillet indebærer, at ejerafgiften afskaffes og at registreringsafgiften nedsættes for de klimavenlige biler. De CO2-neutrale biler, herunder elbiler, skal foreløbigt fritages helt for registreringsafgift. Til gengæld indføres en kørselsafgift på 50 øre/km for nye biler, så det bliver dyrere at køre i bilen. Når den unødige kørsel forsvinder, falder CO2-udledningen. Et vigtigt element i den radikale trafikpolitik er styrkelsen af den kollektive trafik. Og vi anviser konkret finansiering til hvordan der kan bliver flere og billigere tog og busser. Omlægningen af afgifterne i ”Vejen til en Grøn Biltrafik” frigør ca. 1,7 mia. kr. årligt til en bedre og billigere kollektiv trafik. Målet er, at den kollektive trafik bliver tilgængelig overalt i landet og at hovedtogstrækninger bliver elektrificeret.
5.12 Mere gang i kulturlivet Regeringen skærer i kulturlivets pulsåre med udhuling af økonomien på teaterområdet og de rytmiske spillesteder. Radikale Venstre er imod nedskæringerne og vil i stedet styrke oplevelsesøkonomien med nye vækstinitiativer. Vi vil afsætte penge til nye kulturinitiativer i hele landet og foreslår, at der oprettes en national scene for den rytmiske musik. Der er desuden brug for at understøtte det nyskabende og eksperimenterende kunstliv med politisk armslængde. Der sker gennem styrkelse af de frie midler til fordeling fra Kunstrådet og Kunstfonden.
5.13 Styrkelse af uafhængige rådgivere Radikale Venstre ønsker at styrke den uafhængige rådgivning og viden. Vi foreslår ekstrabevillinger til Det Økonomiske Råd (vismændene) og Forbrugerrådgivningen. Vi ønsker også et uafhængigt tjek af, hvad der egentlig skete, da beslutningsgrundlaget for Irak-krigen blev udarbejdet. Regeringen valgte i 2003 at gå i krig i Irak uden at have et bredt flertal i Folketinget bag sig. Og uden et enigt Sikkerhedsråd i FN. Det var en stor beslutning med store konsekvenser. Vi ved nu, at der i Irak ikke fandtes de masseødelæggelsesvåben, som var begrundelsen for krigen. Vi gik altså i krig på en løgn. Det har ført til undersøgelser og høringer i flere af de lande, vi var i koalition med. Men ikke i Danmark. Radikale Venstre ønsker at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission, der kan klarlægge processen bag beslutningen om krigsdeltagelsen. Vi vil vide, hvad der gik galt. Så vi kan lære af fejlen.
27
5.14 Forskellige budgetforbedringer på finansloven Radikale Venstre foreslår en række tiltag, der skaber økonomiske forbedringer på finansloven for 2011 på i alt 400 mio. kr.: • Flere fartkontroller og stærekasser, som samtidig øger trafiksikkerheden • Nedlæggelse af forskellige råd og nævn som f.eks. Copenhagen Consensus Center og Center for Koldkrigsforskning • Afskaffelse af centrale test og obligatoriske kvalitetsrapporter i skolerne og nedlæggelse af Styrelsen for grundskolen
5.15 Bidrag fra Genopbygningsplanen Radikale Venstres reformer skaber forbedringer i økonomien, fordi efterlønnen afskaffes, beskæftigelsesindsatsen styrkes og flere kommer i job. Tabel 1 viser hvordan den radikale plan både giver råd til at afdrage på statsgælden og samtidig afsætte penge til forbedringer på finansloven.
Tabel 6. Mia. kr.
2011
2012
2013
5,3
12,9
22,4
0,5 5,8
3,0 15,9
2,5 24,9
4. 2015-planens oprindeligt forudsatte vækst i offentligt forbrug
5,0
10,0
13,5
4 - 2. = I alt offentligt forbrug, radikal finanslov
4,5
7,0
11,0
1. Provenu fra reformerne af efterløn, beskæftigelse m.m., jf tabel 1 2. Reduktion i oprindeligt forudsat offentlig forbrug i 2015-planen 3. = 1 + 2. Konsolidering/budgetforbedring
I den økonomiske 2015-plan var der oprindeligt budgetteret med 5 mia. kr., 10 mia. kr. og 13,5 mia. kr. til ekstra offentligt forbrug i hhv. 2011, 2012 og 2013. Hvor regeringen fjerner hele denne vækst – den såkaldte ”nul-vækst” – reducerer Radikale Venstre alene væksten med 0,5 mia. kr. i 2011 og 2,5 mia. kr. i 2013. Det skaber både plads til et fornuftigt økonomisk råderum på 4,5 mia. kr. i 2011, stigende til 11 mia. kr. i 2013, samt reduktion af det offentlige underskud med 24,9 mia. kr. i 2013.
28
0 0 0 0,5 0 0 0 0,5
0,8 0,5 0 0,8 1,7 1 4,8 5,3
Reduktion i erhvervsstøtteordninger Effektiviseringer og regelforenklinger Reduktion i aldersbetingede ydelser Fremrykning af Forårspakken Udskydelse af topskattelettelser Bedre ligning i SKAT Bidrag fra andre forbedringer
RV forbedringer i alt
2011
Gradvis afvikling af efterløn Fastholdelse af dagpengereform Håndholdt beskæftigelsesindsats Udenlandsk rekruttering Skat Der Virker Reform af førtidspension og fleksjobsordning Hurtigere igennem uddannelserne Bidrag fra Radikale Venstres reformer i alt
Mia. kr. (2010 niveau)
12,9
1,5 1 1 1,5 1,8 1 7,8
1,8 0,3 0,5 0,5 1 0 1 5,1
2012
22,4
2 2 2 2,3 1,9 1 11,2
4,5 1,7 1,5 0,5 2 0 1 11,2
2013
28,5
3 3 2 3 0 1 12,0
7 3 3 0,5 2 0 1 16,5
2013 1,5
32,2
4 4 2 0 0 1 11,0
10,4 4,3 3 0,5 2 0 1 21,2
36,8
5 5 2 0 0 1 13,0
13 4,3 3 0,5 2 0 1 23,8
2016
2018-2020 1,0
2015
2015-2017 0,8
2011-2014 0,6
2014
0,9
2012 0,3
2011
Samlet virkning på saldo og holdbarhed af Radikale Venstres reformer:
Årlig gennemsnitlig vækst i offentligt forbrug, %
Forbedring af offentlig budgetsaldo, % af BNP
Nøgletal:
39,8
5 5 2 0 0 1 13,0
16 4,3 3 0,5 2 0 1 26,8
2017
42,8
5 5 2 0 0 1 13,0
19 4,3 3 0,5 2 0 1 29,8
2018
45,8
5 5 2 0 0 1 13,0
22 4,3 3 0,5 2 0 1 32,8
2019
51,0
5 5 2 0 0 1 13,0
27,2 4,3 3 0,5 2 0 1 38,0
2020
41,5
5 5 2 0 0 1 13,0
17 4,3 3 0,5 2 0,8 1 28,5
Varigt (HBI)
6. Økonomisk overblik
29
30 24,9 1,4 0,1 0,1 0,0
-0,7 -0,7
-1,0 -1,0
-1,4 -25,2
2013 2013
15,9 0,9
-1,6 -28,8
2012 2012
5,8 0,3
-1,3 -23,4
2011 2011
10 22,9
5 10,3 5,8 4,5 10,3
Anvendelse til forbedring af budgetsaldo Øget offentligt forbrug Forbrug og konsolidering i alt
15,9 7,0 22,9
12,9
2012
5,3
2011 2011
Bidrag fra reformer Konvergensprogrammets forudsætninger om vækst i offentligt forbrug Til forbrug og konsolidering i alt
Mia. kr.
24,9 11,0 35,9
13,5 35,9
22,4
2013
Beregning af råderum i Radikal venstres finanslovsudspil 2011:
Radikal genopbygningsplan: Radikal genopbygningsplan: Nettoforbedringer, mia. kr. Nettoforbedringer, pct. af BNP Værdi af renteforbedringer, pct. af BNP Strukturel saldo Genopbygningsplan, pct af Strukturel saldo Genopbygningsplan, pct af BNP BNP
Regeringens konvergensprogram2009: Regeringens konvergensprogram2009: Forventet strukturelt underskud, pct. af BNP Forventet strukturelt underskud, mia. kr.
Nøgletal for saldoforbedringer:
0,2 0,2
30,2 1,7 0,1
-1,6 -28,8
2014 2014
0,2 0,2
32,2 1,8 0,2
-1,8 -32,4
2015 2015
0,1 0,1
36,3 2,0 0,3
-2,2 -39,6
2016 2016
0,3 0,3
40,3 2,2 0,4
-2,3 -41,4
2017 2017
0,4 0,4
43,3 2,4 0,5
-2,5 -45,0
2018 2018
0,4 0,4
46,3 2,6 0,6
-2,7 -48,6
2019 2019
29
0,5 0,5
51,5 2,9 0,6
-3,0 -54,0
2020 2020
Radikale Venstres folketingsgruppe, september 2010 31
Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K T 33 37 47 47 radikale.dk radikale@radikale.dk